Udskrift. forhandlingsprotokollen. for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N. For Århus og Holstebro. Forretning den 28.

Transkript

1 TS Udskrift af forhandlingsprotokollen for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N For Århus og Holstebro Forretning den 28. maj 2018 Mandag den 28. maj 2018, kl samledes den af Transportministeriet i henhold til lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af dato , nedsatte Overtaksationskommissionen for Århus og Holstebro på Nedervej 3, Staby, 6990 Ulfborg. Til stede ved overtaksationskommissionens behandling af sagen var formanden fhv. kommissarius, cand. jur. Erling Christensen, medlemmerne ejendomskonsulent Eigil Holm Nielsen, ingeniør Mikael Dahl-Jensen, teamkoordinator Hans Lang og ejendomsmægler Jens Meilvang. Protokollen blev ført af juridisk sekretær, fuldmægtig Tia O. Andersen. Ejeren,, var mødt til forretningen bistået af advokat Michael Jørgensen fra advokatfirmaet Bliddal & Holmstrøm. Holstebro Kommune gav møde ved jurist Anne Ulrik Bertelsen, biolog Mads Nedergaard, ingeniør Henrik Fastergaard, Natur- og Miljøchef Torben Mølgaard bistået af advokat Mads Kobberø fra Codex advokater. Sagen er indbragt for Overtaksationskommissionen for Århus og Holstebro af anlægsmyndigheden Holstebro Kommune. Sagen drejer sig om, hvorvidt Holstebro kommune kan videreføre udgifter fra projekt Afløb fra Lukkesdam til grundejerne. Side 1 (9)

2 Formanden bemærkede, at der for Overtaksationskommissionen var fremlagt udskrift af taksationskommissionens kendelse af 3. oktober 2016, ankeskrivelse af 6. februar 2017 fra Holstebro Kommune, indlæg af 8. marts 2018 fra Holstebro Kommune med bilag, supplerende bemærkninger af 4. maj 2018 fra grundejer, fremsendelsesbrev af 15. februar 2017 fra taksationskommissionen samt de for taksationskommissionen fremlagte dokumenter. Ved taksationskommissionens kendelse er angivet: Holstebro Kommune har i sagens indledende fase jf. skrivelse af 31. juli 2012 betegnet projektet som Renovering af Afløb Lukkesdam Dette sprogligt opfattes som vedligeholdelse, hvor udgifterne påhviler kommunen jf. vandløbslovens 31. Den 31. januar 2014 traf kommunen afgørelse om at omlægge Afløb fra Lukkesdam. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 6. juni 2014 ophævede kommunes afgørelse bl.a. på grund af manglende iagttagelse af reglerne i vandløbslovens Kap 6. I sin afgørelse anførte Natur- og Miljøklagenævnet også blandt andet: Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse udgør størstedelen af projektet således ikke en omlægning efter vandløbslovens 32, men en regulering efter lovens 17. Den 28. jul godkendte kommunen reguleringsprojekt i det offentlige vandløb Afløb fra Lukkesdam. Ifølge godkendelsen ville nogle af udgifterne blive fordelt mellem de lodsejere, der ville nyde gavn af projektet. Denne afgørelse blev også indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, der dog afviste af behandle klagen, idet den var indgivet for sendt. Det må således isoleret set lægges til grund, at kommunens godkendelse af reguleringsprojektet i det offentlige vandløb Afløb Lukkesdam af den 28. juli 2014 står ved magt og er endelig. Spørgsmålet er imidlertid, om kommunens godkendelse af reguleringsprojektet reelt dækker over arbejder og udgifter, der helt eller delvist kan videreføres til lodsejer, jf. vandløbslovens 32, jf. Kapitel 6 jf. 24 i samme lov. Efter det ovenfor anførte herunder også Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger sammenholdt med, at lodsejer har bestridt, at der er etableret noget nyt på hans jord, finder kommissionen ikke, at kommunen har bevist, at godkendelsen af 28. juli 2014 dækker over udgifter, der med føje kan henføres til lodsejer jf. vandløbslovens 32, sammenholdt med kapitel 6 jf. 24 i samme lov. Thi bestemmes: Holstebro Kommune kan ikke videreføre udgifter fra projekt Afløb fra Lukkesdam af 28. juli 2014 Side 2 (9)

3 Kommissionen har ikke taget stilling til, hvorvidt Holstebro Kommune helt eller delvist kan pålægges at godtgøre lodsejers udgifter ved sagens behandling for taksationskommissionen. Sagen slutter. Overtaksationskommissionen besigtigede arealet, hvor vandløbet passerer ejendommen. Den mundtlige fremsættelse at synspunkter fortsatte på Holstebro Kommune, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro. Ingeniør Henrik Fastergaard orienterede om hændelsesforløbet og projektet i sin helhed. Det offentlig vandløb Afløb fra Lukkesdam er knap 4 km. I 00 erne begyndte der at opstå skader, og der skulle foretages reparationer. Det blev besluttet at udskifte nogle af rørene til plastikrør. Hans rolle startede da anlægssagen begyndte. Rørene, der blev udskiftet, var lagt i 1960 erne. Rørene var ca. 55 år gamle. Levetiden er nogenlunde 50 år, når de er nedgravet i landbrugsjord. Rørene kan mørne og gå i stykker, og samlingerne kan blive utætte. Et par af strækningerne blev åbnede. Det er kommunes politik, at der foretrækkes åbne vandløb. Der er nok ikke de store fiskeinteresser i dette vandløb, men der er masser af insektliv og andet dyreliv i og omkring vandløbet. Der er også vedligehold ved åbne vandløb. Det koster 3 kr. pr. m for at rense vandløbet, hvilket for dette vandløb vil svare til en årlig udgift på ca kr., og der vil ikke være omlægningsudgifter på sigt. Der har været dialog med grundejerne omkring åbning af vandløbet. Der har været afholdt møder, hvor der har været enighed om, at man ønskede at fastholde vandløbet som rørlagt. Man har taget de gamle rør op og lagt nye ned, der er ikke ændret på vandløbet som sådan på de omhandlede strækninger. Advokat Mads Kobberø nedlagde på vegne Holstebro Kommune påstand om, at taksationskommissionens afgørelse ændres, således at de enkelte bredejere skal afholde udgifterne til omlægningen delvist efter den nytte, foranstaltningen har for den enkelte bredejer. For vedkommende lyder påstanden på kr. Advokat Mads Kobberø anførte, at der på vandløbsområdet traditionelt sondres mellem to forskellige begreber, samt at der i relation til rørlagte offentlige vandløb er et tredje begreb, der gør sig gældende. Vedligeholdelse af vandløb består i relation til rørlagte vandløb i oprensning/spuling af røret samt udskiftning af enkelte rørstykker/rørsamlinger, der er gået i stykker. For så vidt angår åbne vandløb består vedligeholdelsen primært i grødeskæring og oprensning af vandløb, således vandløbets skikkelse og vandføringsevne opretholdes. Omlægning er kun et begreb i vandløbslovens forstand i relation til rørlagte offentlige vandløb. Omlægningen dækker over en udskiftning af det hidtidige rør, og således at det nye rør i relation til placering og dimension svarer til det tidligere rør. Vandløbsregulering er defineret i vandløbslovens 16 og omfatter ændring af vandløbets skikkelse, uanset om det er rørlagt eller åbent, det være sig i relation til forløb, bredde eller andet. Side 3 (9)

4 Advokat Mads Kobberø anførte, at det konkrete projekt, som denne sag vedrører, består af en øvre og en nedre del. Der har ikke været klager vedrørende den øvre del af projektet. Der er dels sket en udskiftning af en eksisterende rørstækning, dels blev en vandløbsstrækning åbnet, og dels var der en strækning, som der ikke blev gjort noget ved. Det kan ikke problematiseres, at det samlede projekt skal henføres til begrebet regulering, fordi Natur- og Miljøklagenævnet har taget stilling til dette spørgsmål ved deres afgørelse af 6. juni Advokat Mads Kobberø anførte, at uanset om projektet betragtes som en reguleringssag eller en omlægningssag, skal udgifterne bæres af dem, der har nytte af projektet. Der er ikke tale om, at kommunen skal betale, selv om der er tale om et offentligt vandløb, som tilfældet havde været, hvis der var tale om vedligeholdelse. Der henvistes til Ombudsmandskendelse FOB samt kendelse af 18. oktober 2013 fra Overtaksationskommissionen for Nordjylland og Viborg, og det blev fremført, at uanset om der er tale om en omlægningssag eller en reguleringssag, har kommunen været berettiget til at pålægge de grundejere, der havde nytte heraf, at betale. Vandløbet er reguleret og/eller omlagt, og udgiften hertil kan kommunen kræve betalt af dem, der har nytte af det. Holstebro Kommune har ud over sit bidrag som grundejer betalt kr. til omlægningen. Beløbet er fremkommet ved en politisk beslutning, idet kommunen har en arbitrær kanret til at betale i sådanne projekter efter vandløbslovens 24. Advokat Mads Kobberø fremførte, at baggrunden for, at kommunen besluttede at regulere/omlægge vandløbet, var, at den eksisterende rørlægning var nedslidt, hvilket i de forgange år havde medført omkostningskrævende reparationer. Der knytter sig et kommunalt skøn til, hvornår et anlæg er så nedslidt, at det ikke længere er rimeligt eller økonomisk rentabelt fortsat at foretage små reparationer på anlægget, og det er derfor mere hensigtsmæssigt at foretage en egentlig udskiftning. Dette skøn kan kun tilsidesættes, hvis det er åbenbart forkert. Holstebro Kommune har selv betalt en stor del af projektet både frivilligt og i egenskab af at være grundejer. Det har derfor formodningen imod sig, at kommunen skulle beslutte at omlægge/regulere et vandløb, hvis det ikke var fagligt velbegrundet. Advokat Mads Kobberø fremførte, at grundejerne er landmænd, der har marker langs vandløbet. Vandløbet på grundejernes strækning er et rørlagt vandløb. Det følger af vandløbslovens 24, at udgifterne til en reguleringssag inklusiv en omlægningssag skal betales af dem, der har nytte af projektet. I den aktuelle sag er det de grundejere, på hvis arealer rørlægningen bibeholdes, der har nytte af rørlægningen, idet de undgår alle de ulemper, som et åbent vandløb over de dyrkede arealer indebærer. Det er desuden i grundejernes interesse, at det rørlagte vandløb fungerer, hvilket vil sige, at der bliver afledt vand i det tiltænkte omfang. Vandafledningen vil ikke ske eller kun ske i et begrænset omfang, hvis rørene klapper sammen. Hvis rørene klapper sammen, vil der dels ske en tilbagestuvning af vandet med oversvømmelse til følge, dels vil drænede områder langs vandløbet ikke kunne blive drænet. Ud fra et kommunalt perspektiv ville det have været mere hensigtsmæssigt at åbne vandløbet helt, hvilket en række grundejere var Side 4 (9)

5 indforstået med, hvorfor vandløbet på deres strækning blev åbnet op. Når det ikke er sket i nærværende sag, skyldes det, at den pågældende grundejer ønskede, at rørlægningen skulle opretholdes. har ved sin repræsentant advokat Michael Jørgensen påstået taksationskommissionens kendelse stadfæstet. oplyste, at han har ejet sin ejendom siden Der er ikke foretaget ændringer på vandløbet fra kommunens side, udover at man har fjernet de gamle rør og lagt nye ned. Han har samme antal brønde, og vandløbet har samme afledningsevne. Holstebro Kommune har ikke foretaget løbende vedligehold eller ført tilsyn med vandløbet. Advokat Michael Jørgensen fremførte, at der er tale om et offentligt vandløb, som ifølge Holstebro Kommunes oplysninger har været rørlagt siden Rørlægningen i 1960 var ifølge Holstebro Kommunes egne oplysninger et projekt, der dels skulle lette vedligeholdelsen af det da åbne vandløb og dels forbedre afvandingen af de lavtliggende arealer i området ved Lukkesdam. Holstebro Kommunes omlægning ændrer ikke på hverken placering, forløb, skikkelse eller andet vedrørende vandløbet, ligesom Holstebro Kommune ikke har dokumenteret noget behov for omlægningen, og det er bredejerens opfattelse, at der ikke er tale om hverken en hel eller delvis omlægning af vandløbet i henhold til vandløbslovens 32 men derimod blot almindelig vedligeholdelse af vandløbet, som påhviler kommunen i medfør af vandløbslovens 31. Holstebro Kommune har blandt andet i 2003 og 2011 af egen drift og for egen regning foretaget løbende udskiftning af nedslidte rør. Advokat Michael Jørgensen fremførte, at der ikke er hjemmel til at kræve grundejerbetaling efter vandløbslovens 24, da Holstebro Kommune blandt andet ikke har dokumenteret, at projektet er en omlægning i henhold til vandløbslovens 32 eller et reguleringsprojekt i henhold til vandløbslovens 16. Holstebro kommune har desuden på inden måde dokumenteret, at grundejerne skulle have nogen nytte af projektet. Advokat Michael Jørgensen fremførte, at Holstebro Kommune i starten af det nuværende forløb selv kaldte rørudskiftningerne for renovering af afløbet fra Lukkesdam. I medfør af vandløbslovens 31 påhviler den kontinuerlige vedligeholdelse af rørlagte offentlige vandløb Holstebro Kommune. Vandløbslovens 32 kan ikke anvendes som erstatning for denne vedligeholdelsesforpligtelse. Det fremførtes, at det virker som om, at Holstebro Kommune ønsker at slippe for sine vedligeholdelsesforpligtelser efter vandløbsloven, og dette er særligt kritisabelt, da en af de oprindelige fordele ved rørlægningen netop var åbenlyse vedligeholdelsesmæssige fordele. Det er meget problematisk, at rørlægningen blev etableret blandt andet for at være vedligeholdelsesbesparende for Holstebro Kommune, men når regningen så kommer for Holstebro Kommune, ønsker man at vende tilbage til de oprindelige forhold eller skubbe regningen over på grundejere, som Side 5 (9)

6 gennem alle årene har indrettet sig i overensstemmelse med kommunens oprindelige beslutninger og de faktiske forhold. Natur- og Miljøklagenævnet har ved deres afgørelse af 6. juni 2014 afgjort, at størstedelen af projektet ikke udgør en omlægning efter vandløbslovens 32, og at kommunen ikke har dokumenteret et behov for omlægning på de få delstrækninger, hvor der kunne være tale om omlægning. Der er tale om en regulering efter vandløbslovens 17. Overtaksationskommissionen kan derfor se bort fra både den fremlagte ombudsmandsudtalelse samt den fremlagte kendelse fra Overtaksationskommissionen for Nordjylland og Viborg, fordi det ikke er et omlægningsprojekt. Advokat Michael Jørgensen fremførte, at såfremt Overtaksationskommissionen finder, at der er tale om en omlægning, så følger det af vandløbslovens 24, jf. 32, at udgifterne skal afholdes af de grundejere, som har nytte heraf. Advokat Michael Jørgensen bestred, at grundejerne har nytte af den gennemførte omlægning. Grundejerne har ingen nytte af omlægningen, som hverken giver bedre eller forringede afvandingsforhold. Grundejerne var fuldt ud tilfredse med deres eksisterende afvandingsforhold, som altså ikke er blevet forbedret på nogen måde. Advokat Michael Jørgensen var desuden ikke enig i den fordelingsnøgle, Holstebro Kommune har anvendt i deres opgørelse, idet nytteværdien er beregnet pr. meter vandløb og ikke efter den nytte, som Holstebro Kommune påstår, grundejerne har af vandløbet. Slutteligt fremførte advokat Michael Jørgensen, at det alene er Holstebro Kommune, der har fået nytte af omlægningen, i det omfang de slipper for deres vedligeholdelsespligt. Det er desuden påfaldende, at Holstebro Kommune sidst i processen valgte at lade en del af strækningen udgå af projektet, idet Holstebro Kommune fandt ud af, at vandløbet og de eksisterende rør overvejende lå på kommunens jord. Herefter fratrådte parterne. Overtaksationskommissionen har afsagt følgende Kendelse Overtaksationskommissionen finder, at taksationskommissionens afgørelse bør ændres, således at ejeren tilpligtes at bidrage til betalingen af vandløbsprojektet med det af Holstebro Kommune krævede beløb på kr. Overtaksationskommissionen finder ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering af, at de hidtidige betonrør var nedslidte, og at der har været behov for en udskiftning af de omhandlede rørstrækninger. Kommunens vurdering understøttes af ledningernes alder, de undersøgelser, som kommunen har ladet udføre, samt udtalelser fra lodsejerrepræsentanter og landbrugsorganisationer. Side 6 (9)

7 Overtaksationskommissionen finder, at det må lægges til grund, at udskiftningen af rørene på den omhandlede strækning isoleret set har karakter af en omlægning, jf. vandløbslovens 32. Der kan i den forbindelse henvises til den af kommunen fremlagte ombudsmandsudtalelse (FOB OM FOM ) (Bilag P) samt kendelse af 18. oktober 2013 fra Overtaksationskommissionen for Nordjylland og Viborg (Bilag Q). Natur- og Miljøklagenævnet har ganske vist i sin afgørelse af 6. juni 2014 ophævet kommunens afgørelse vedrørende det samlede projekt med den begrundelse, at størstedelen af projektet ikke er en omlægning efter vandløbslovens 32, men en regulering efter lovens 17. Konsekvensen heraf var, at kommunens afgørelse led af en væsentlig mangel, idet reglerne i reguleringsbekendtgørelsen ikke var fulgt, og at sagen derfor måtte hjemvises til kommunen til fornyet behandling. Dette har kommunen så taget til efterretning og gennemført projektet som et reguleringsprojekt i henhold til vandløbslovens 17. Dette kan efter overtaksationskommissionens opfattelse ikke føre til, at projektet, som påstået af lodsejernes advokat, skal betragtes som et vedligeholdelsesprojekt i henhold til vandløbslovens 31, hvilket ville være helt i strid med baggrunden for 32. Uanset om der er tale om et reguleringsprojekt eller et omlægningsprojekt i henhold til vandløbslovens 32 gælder reglerne i kapitel 6, henunder betalingsbestemmelsen i 24, stk. 1. Dette indebærer, at udgifterne til de røromlægninger, der sker i forbindelse med reguleringsprojektet, skal betales af de lodsejere, der har nytte af foranstaltningerne. Ved afgørelse af, hvem der har nytte af de konkrete foranstaltninger, skal man have for øje, at alle lodsejere i henhold til vandløbslovens 6 har pligt til at tåle naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme. Lodsejerne skal således tåle tilstedeværelse af vandløb på deres ejendom uanset om deres egne jorder afvandes gennem vandløbet eller ej. Der har før 1960 været et åbent vandløb på dette sted. Vandløbet blev i sin tid rørlagt til gavn for de lodsejere, hvis jorder vandløbet passerer. Situationen er nu den, at rørledningen er udtjent, jf. ovenfor, og at der er behov for en omlægning/regulering af vandløbet. Kommunen havde bl.a. ud fra miljømæssige hensyn foretrukket, at man benyttede lejligheden til at åbne vandløbet helt, og lodsejerne har fået tilbud om, at kommunen ville afholde udgifterne herved samt stå for den fremtidige vedligeholdelse af det åbne vandløb. Kommunen har dog samtidig imødekommet de lodsejere, som ønsker at bibeholde rørlægningen af vandløb på deres ejendom, men kommunen har så forudsat, at denne omlægning behandles efter vandløbslovens 32, jf. kapitel 6. Det er ikke afgørende for vandafledningen gennem vandløbet, om det er åbent eller rørlagt, forudsat at det etableres med de fornødne dimensioner, dybder m.v. samt at det vedligeholdes i fornødent omfang. Ved afgørelse af, hvem der har nytte af de konkrete foranstaltninger, er det således ikke et spørgsmål om, hvem der har nytte af vandafledningen. Det er derimod spørgsmålet om, hvem der har nytte af foranstaltningerne, d.v.s. rørlægningen. har ligesom de to andre lodsejere, der er omfattet af den aktuelle sag ønsket at bibeholde rørlægningen af vandløbet over ejendommen. Side 7 (9)

8 Dette er fuldt forståeligt, idet gennemskæringen af markerne vil indebære en meget betydelig gene, jf. brev af 27. september 2012 fra Vestjysk Landboforening til Holstebro Kommune. Omvendt indebærer rørlægningen en meget betydelig fordel for lodsejeren, som undgår gennemskæringen, beslaglæggelse af landbrugsjord til vandløb og dyrkningsfri bræmmer samt færdsel i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af vandløbet. Overtaksationskommissionen finder herefter, at det må være de lodsejere, som bibeholder rørlægningen af vandløbet på deres ejendom, som har nytte heraf, og som derfor må afholde udgifterne herved, jf. vandløbslovens 24, stk. 1. Overtaksationskommissionen finder ikke grundlag for at anfægte den af kommunen anvendte fordelingsnøgle, hvorefter bidragene er fastsat proportionalt med længden af den rørlagte strækning på den enkelte ejendom. Overtaksationskommissionen fastsætter herefter det bidrag, som skal betale, til kr. fik medhold i første instans, og det er kommunen, der har påklaget sagen til overtaksationskommissionen. Overtaksationskommissionen finder derfor, at kommunen bør afholde udgifterne ved sagens behandling ved taksationsmyndighederne, jf. vejlovens 123, stk. 5. Endvidere finder kommissionen, at kommunen bør yde et beløb på kr. til hver af de i sagen involvere tre lodsejere til delvis dækning af udgifter til sagkyndig bistand, jf. vejlovens 123, stk. 4. Herefter bestemmes skal til Holstebro Kommune betale et beløb på kr., som udgør en andel af de udgifter, der er forbundet med omlægningen af rørledninger i forbindelse med reguleringsprojektet for vandløbet Afløb fra Lukkesdam. Til delvis dækning af sagsomkostninger skal Holstebro Kommune betale et beløb på kr. til. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling betales af Holstebro Kommune. Denne afgørelse er truffet i henhold til 24 i Lov om Vandløb (LBK nr. 127 af ), jf. 116 og 123 i Lov om Offentlige Veje (Lov nr af ). Erling Christensen Eigil Holm Nielsen Mikael Dahl-Jensen Hans Lang Jens Meilvang /Tia O. Andersen Side 8 (9)

9 Udskriftens rigtighed bekræftes Viborg den 6. juni 2018 Tia Andersen Klagevejledning: Ovennævnte afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Evt. søgsmål vedrørende sagen skal anlægges mod modparten i sagen. Side 9 (9)