UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Historie Udskolingen Operaens historie Kronologi, brud og kontinuitet Brug før / efter skolekoncert med OPERAMANIA LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 3 Til historielæreren 4 Fælles Mål 5 Præsentation af OperaMania 6 Operaens historie 7 Lyt til OperaMania Praktiske oplysninger 9 Til kontaktlæreren 10 Praktiske oplysninger 11 Koncertplakat Introduktion Supplerende 45 min 45 min MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK Ah che tutta in un momento.mp3 Belle nuit.mp3 Pur ti miro.mp3 Se Til kontaktlæreren på side 15 2

3 Til historielæreren VELKOMMEN TIL KONCERT MED OPERAMANIA MUSIKGRUPPE Philippa Cold, sopran Simone Rønn, alt Anders Magelund, pianist Lars Halby, operaformidler OperaMania giver mulighed for en anderledes måde at betragte 400 års europæisk historie på, nemlig som musikhistorie. Undervisningsmaterialet er til historie i udskolingen og er delt op i to dele. 1Den første del er en præsentation af gruppen. Desuden hører der en side (side 6) med baggrundslæsning til læreren med til denne del af materialet. Ordene med fed skrift kan hver især belyse et stilskift, en samfundsændring eller en decideret revolte, som påvirker ikke bare musik og opera, men alle kunstarter. 2Anden del, som evt. kan foregå efter koncerten, former sig som en samtale i klassen om, hvordan historiske begivenheder kan påvirke kunstretninger - herunder musik og operagenren. Der er desuden tre lytteeksempler på en elevside (side 7) med nogle betragtninger, hvor historie og musik kædes sammen. Hver del kan fx tage 45 min. Et par eksempler fra side 6: Barokken, hvor musikken i al sin pomp og pragt understøtter de herskende fyrstehuses magt. Borgeren, som efter den franske revolution er del af den nye magtelite. Romantikken med de nationale strømninger, som bl.a. udmøntes i Wagners brug af nationale myter. Verismen, hvor det ikke længere er fyrster, der portrætteres, men virkelighedens realisme. Lad eleverne finde europæiske samfundsændringer, som kan begrunde tilsvarende ændringer i operaens og musikkens historiske udvikling. HISTORIE 3

4 Fælles Mål Historie (efter 9. klasse) KOMPETENCEOMRÅDE Kronologi og sammenhæng KOMPETENCEMÅL Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Mål Kronologi, brud og kontinuitet Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleven kan via operaens historie erkende historiske begivenheders påvirkning af kunstens udvikling i samfundet. 2. Eleven har via operaens historie et overblik over historisk udvikling med et nyt udgangspunkt - musikkens. BEMÆRK Ovenstående Fælles Mål er eksemplariske og dækker ikke nødvendigvis hele målgruppen for skolekoncerten. Til gengæld er opgaverne i undervisningsmaterialet enkle at justere i sværhedsgrad og kan tilpasses alle klassetrin i pågældende målgruppe. De udvalgte målpar er med andre ord ikke udtømmende for materialets relevans. HISTORIE 4

5 ELEVARK Præsentation af OperaMania MUSIKERNE ER: Philippa Cold, sopran Er debuteret fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Hun har ikke været bange for at flytte sig efter sin uddannelse og har derfor gået på skole i både Esbjerg, København, Stockholm, Nürnberg og Odense. På scenen har hun sunget roller som både mænd og kvinder. Philippa kan især godt lide at synge værker af Mozart og Strauss, men kaster sig gerne over nye musikalske udfordringer. Simone Rønn, alt Er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Margrete Enevold, Anne-Margrethe Dahl og Susanna Eken. Derudover har hun deltaget i masterclasses bl.a. hos Bo Skovhus og Christa Ludwig. Simone har siden endt uddannelse primært beskæftiget sig med barokmusik og har optrådt som solist i talrige sammenhænge. Der er dog også blevet plads til såvel romantiske værker som uropførelser af moderne musik. Anders Magelund, pianist Har studeret på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Amalie Malling. Adskillige priser i nationale konkurrencer. Han har optrådt som solist, men optræder også hyppigt som akkompagnatør. Hans repertoire spænder fra barok til samtid, men han interesserer sig også for eksperimenterende koncertformer, der inddrager andre medier og kunstarter. Lars Halby, operaformidler Har studeret retorik og sang hos Gerda Gilboe, Eva Bruun Hansen og Ian Adams. Har medvirket i flere musikforestillinger, blandt andet på Folketeatret. Han arbejder som operaformidler på Det Kongelige Teater og hos Opera Hedeland, og han holder introduktioner til musicals på Det Ny Teater i Sceneriet. Desuden har han arbejdet som instruktørassistent. Gå på opdagelse i operaens fascinerende verden med to skønne sangerinder, en veloplagt pianist og en levende operaformidler. Vi kommer igennem musikhistorien fra den første opera nogensinde til firsernes musical-ørehængere. Der trækkes tråde fra den europæiske historie i årene , som belyses på en usædvanlig og tankevækkende måde. HISTORIE 5

6 LÆRERARK Operaens historie - et kort rids Opera som kunstform udspringer lige omkring år 1600 blandt intellektuelle og musikere, der havde det antikke Grækenland som ideal. De ville gerne genskabe scenekunsten fra dengang, som de forestillede sig, at den var, men de havde naturligvis ingen idé om, hvordan musikken dengang egentlig lød. Men ikke desto mindre var der nu skabt en helt ny genre, der kombinerede poesi og fortælling vekslende mellem enkle melodier og storslåede kor. Handlingerne var dengang de gamle græske og romerske myter om guder og konger. Sangteknikken blev i løbet af barokken udviklet til det, vi i dag kender som opera-lyd. Idealet var, at stemmen skulle lyde som et instrument, og at sangeren skulle kunne synge kraftigt nok til at fylde en hel teatersal. I modsætning til det helt enkle udgangspunkt blev opera mere og mere ekvilibristisk, og det var efterhånden mere vigtigt at vise sangerens kunnen end at formidle operaens tekst og historie. På det tidspunkt var det oftest konger og fyrster, der holdt private operaforestillinger for deres nærmeste venner, men også en mulighed for at imponere fornemme gæster. Moralen i historierne var oftest noget, der understøttede det enevældige kongedømme. Derfor ser vi mange historier om heltemodige konger og selvopofrende dronninger. I denne periode begyndte de romantiske operaer at blive samlingspunkter for hele nationer. Emnerne præges af nationale myter og folkets storhed. I Tyskland forsøgte Wagner at skabe en særlig tysk operastil med fokus på de tyske myter. I Italien dyrkede Verdi folkets kamp for et samlet Italien, men senere kom en række italienske komponister til og opfandt den meget populære genre verisme ( virkelig, sand ), der skal skildre fattiges liv og livet på landet. Denne periode indvarsler modernismen (ca ), hvor der eksperimenteres med, hvad operaen som genre overhovedet er i stand til. Musikken i denne periode stritter i alle retninger. Ved fremkomsten af grammofonpladen og radio blev musikken allemandseje, og man havde pludselig chancen for at høre en kunstner, som befandt sig langt væk og ikke nødvendigvis ville komme forbi i det lokale operahus. Musicalkomponisterne har ladet sig inspirere af populærmusik, fx jazz og rock, og skaber dermed et helt andet udtryk. Både orkestrene og sangerne bliver med musicalgenren elektronisk forstærket, hvilket giver mulighed for et helt andet klangideal. I klassicismen (ca ) blev der åbnet offentlige teatre, hvor også helt almindelige mennesker kunne købe billet til opera, hvis de havde penge nok. Ofte købte en rigmand en hel loge i en hel sæson, hvor han kunne invitere sin familie eller forretningsforbindelser. Omkring 1800-tallet ændrede samfundet sig, og borgeren kom i centrum. Meget naturligt betød det også en ændring i emnerne for operaerne. Orkestrene voksede også i størrelse, og det satte yderligere krav til sangstemmerne. HISTORIE 6

7 ELEVARK Lyt til OperaMania KILDEKRITIK? Claudio Monteverdi ( ) Duet: Pur ti miro Opera: Poppeas kroning (1643) Renæssance Originalpartituret eksisterer ikke længere; to overleverede kopier fra 1650 erne er indbyrdes forskellige i betydelig grad, ligesom kopierne ikke stringent følger originallibrettoen. Hvor meget af musikken, der faktisk er skrevet af Monteverdi, er derfor omdiskuteret. Ingen af de eksisterende versioner af librettoen, hverken i håndskrift eller tryk, kan endeligt knyttes til førsteopførelsen på Teatro Santi Giovanni e Paolo; den præcise premieredato er desuden ukendt. Ligeledes er der kun få og usikre oplysninger om den oprindelige rollebesætning, og der er ingen overleveringer om, hvordan operaen oprindeligt blev modtaget af offentligheden. På trods af disse usikkerheder anerkendes operaen som regel som en del af Monteverdis værk, hans sidste og muligvis bedste opera. CENSUR? W. A. Mozart ( ) Duet: Ah che tutta in un momento Opera: Così fan tutte (1790) NÅR NYE VINDE BLÆSER Jacques Offenbach ( ) Duet: Belle Nuit (Bacarole) Opera: Hoffmanns eventyr (1851) Wienerklassik To venner klæder sig ud som albanere (med overskæg) og kurtiserer hinandens forlovede for at teste deres troskab. Pigerne lader sig forføre og underskriver ægteskabskontrakter med deres nye bejlere. Til slut afslører vennerne deres sande identitet, alt bliver tilgivet, og de fire synger om det prisværdige i at kunne acceptere både medgang og modgang i livet. Den blev opført i København allerede i 1798 som den første Mozartopera, men hurtigt taget af plakaten igen på grund af den vovede handling. Adam Oehlenschläger skrev en ny tekst med en mere stueren handling (Flugten af Klosteret) i Romantik Offenbach måtte i løbet af livet sande, at det kunne have stor betydning for tilværelsen at befinde sig midt i historiens vingesus. Han var jøde og tysker, men levede som først cellist og siden komponist i Paris. Han fik tætte forbindelser til Napoleon 3. - fik fransk statsborgerskab og den højeste orden. Den fransk-tyske krig brød ud i 1870, og Napoleon 3. blev erstattet af den 3. republik. Offenbachs kejserlige forbindelse var nu pludselig en byrde - tillige med hans tyske herkomst, for tyskerne vandt krigen. I Wien og London ville man stadig gerne spille hans værker, og i løbet af 1870 erne lykkedes det ham at vende tilbage til Paris med succes. Lydfiler kan downloades fra HISTORIE 7

8 Praktiske oplysninger 8

9 Til kontaktlæreren MUSIKGRUPPE OperaMania MUSIKERNE ER Philippa Cold, sopran Simone Rønn, alt Anders Magelund, pianist Lars Halby, operaformidler UNDERVISNINGSMATERIALE Undervisningsmaterialet er til historie i udskolingen og er delt op i to dele, hvoraf den første er en præsentation af gruppen. Anden del former sig som en samtale om historiske emner sat i kronologi til operaens historie. Hver del kan fx tage 45 min. Gå på opdagelse i operaens fascinerende verden med to skønne sangerinder, en veloplagt pianist og en levende operaformidler. Vi kommer igennem musikhistorien fra den første opera nogensinde til firsernes musical-ørehængere. Der trækkes tråde fra den europæiske historie i årene , som belyses på en usædvanlig og tankevækkende måde. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede historielærere. På siden Praktiske oplysninger (side 10) er oplysninger til kontaktlærer og serviceleder. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og OperaMania EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer bidrager man bedst ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside: Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. 9

10 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Antal elever: 140 Opstillingstid: Udskoling 30 minutter hvis skolen stiller klaver til rådighed 60 minutter hvis gruppen selv skal have klaver med Nedtagningstid: Lokale: Scene: Publikum: Strøm: Tekniske krav: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 15 minutter Rum med god akustik, fx gymnastiksal. (Helst ikke sportshal). Ikke gennemgangslokale 4,5 x 3,5 m. På gulv, på langsiden af sal Eleverne sidder på gulv evt. på stole/bænke i de bagerste rækker 230 V Hvis skolen ikke har mulighed for at stille klaver, flygel eller elektrisk klaver til rådighed, kan gruppen godt selv medbrin -ge et klaver, men skal selvfølgelig have besked inden Ja tak Vand, kaffe og te. Gerne lidt frugt/brød Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten KONTAKTPERSON Philippa Cold Mobil: info@philippacold.dk HUSK AT EVALUERE Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 10

11 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT Foto: OperaMania KLASSER STED TIDSPUNKT