De 3 klare mål for reformen er:

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Sekretariat og Politisk Betjening Den 30. august 2014 Projektbeskrivelse 1. Projektets titel Skolereform. 2. Projektets baggrund Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juli Det betyder, at reformen undtaget elementerne om faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden træder i kraft fra skoleåret 2014/15. Efter næste folketingsvalg træder de øvrige elementer i kraft. Gladsaxe igangsatte arbejdet med folkeskolereformen primo 2013 på baggrund af Regeringens udkast til skolereform. Dette arbejder vil der blive bygget videre på i den kommende proces med at omsætte aftalen om skolereformen til retning og rammer. Hovedlinjen i reformen er, at alle børn skal lære mere. Eleverne skal have flere undervisningstimer i skolen, tid til understøttende undervisning, ligesom de tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse. Der arbejdes ud fra et princip om at der skal være tilknyttet pædagoger på alle klassetrin, ligesom det frivillige foreningsliv, Musik- og Billedskolen, lokalesamfundet, erhvervslivet m.fl. i højere grad skal være en del af skoledagen. Fritidsklub integreres i skolen således at arbejdet med børnene i skolen i højere grad understøtter og supplerer hinanden. Skolen driver således også fritidsklubben efter skoletid. Der arbejdes for et sammenhængende ungdomsliv ved at skabe et ungdomsmiljø, hvor de parter, der arbejder i ungeområdet, indgår i et forpligtende samarbejde om de unge, (skoler, ungdomsklubber, foreningslivet, Musik- og Billedskolen, SSP mv.). Styringen af folkeskolen vil ændre karakter. Hvor der tidligere blev styret på timetal via arbejdstidsaftale mv., skal der fremover styres på mål og den stedlige leder planlægger arbejdet her ud fra. De 3 klare mål for reformen er: - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ud over de tre klare mål, så skal skolereformen i alle henseender omsættes og im- J. nr P22 1

2 plementeres ud fra et børneperspektiv. Dvs. at reformarbejdet til enhver tid skal fremme børns trivsel og læring. Udspillet skal omsættes til virkelighed, og der skal igangsættes en proces for, hvordan udspillet bliver levendegjort i Gladsaxe. 3. Formål Formålet med projektet er: At lægge retningen og de økonomiske og organisatoriske rammer for, hvordan skolereformen skal udmøntes i Gladsaxe Kommune. At geare organisationen til at løfte opgaven med at implementere skolereformen. 4. Målgruppe Projektet retter sig mod følgende målgrupper Børn og unge Forældre Ledere og medarbejdere 5. Bestiller og modtager Projektet er bestilt af og afrapporteres til budgetforligspartierne omkring budget Forventet startog sluttidspunkt Start: August 2013 Del 1: Februar 2014 for så vidt angår udvikling og implementering samt politisk beslutningsproces og høringsproces. Del 2: Medio 2015 for så vidt angår skolernes første år med ændret målstyring og ny overenskomst, som følges af styregruppen. Hertil kommer del-projekter, som afrapporteres løbende de næste år. Slut: Efter 2-3 år skal styringskæden, budgetmodel mv. evalueres. 7. Leverancer /mål Leverance 1: Dialog om, hvad projektet skal give svar på og som følge deraf hvad skal projektet indeholde? Af KL s notat Folkeskolereformen centrale temaer for kommunal budgetlægning for 2014 fremgår en række temaer, som arbejdet bør indeholde set fra et overordnet styringsperspektiv. Hertil kommer de spørgsmål projekt- og styregruppe ønsker svar på i reformarbejdet. Dette bør undersøges inden arbejdet igangsættes. Til det formål anbefales en drøftelse i projektets styregruppe og projektgruppe om krav til projektet. Denne drøftelse skal bruges til at kvalificere projektets J. nr P22 2

3 indhold. : Styregruppens og projektgruppens svar på hvad skal være på plads inden reformen går i gang? og hvad skal til for at reformarbejdet lykkes? Leverance 2: svar på spørgsmål til organisering, indhold, rammer mv. Der nedsættes arbejdsgrupper som på baggrund af kommissorier for arbejdet arbejder med følgende 11 emner: 1. Økonomiske konsekvenser af reformen Reformen træder i kraft i 2014 og de budgetmæssige konsekvenser skal derfor tilpasses inden for BUUs rammer. De økonomiske konsekvenser beror på en række politiske beslutninger om mange forhold og elementer i skolen og fritiden, herunder i Musik- og Billedskolen, foreningslivet mv.. De økonomiske konsekvenser beregnes på baggrund af en række forudsætninger, som vil blive udviklet i en proces frem mod december 2013, hvor BUU behandler sagen om bl.a. de økonomiske konsekvenser. Der skal ligeledes tages stilling til ændringer i budgettildelingsmodellerne på skole- og klubområdet. 2. Anlæg Reformen giver anledning til at overveje, om de eksisterende bygningsmæssige rammer opfylder kravene til pædagogiske læringsrum, lærerarbejdsfaciliteter mv. Samtidig bør det overvejes, hvilke lokalemæssige forhold der skal være for fritids- og ungdomsklubberne fremover. 3. Reformens skolefaglige indhold; Udskoling Reformen betyder en række ændringer i bl.a. timetal og fordeling. Det betyder bl.a. flere dansk- og matematiktimer, flere sprogfag end tidligere, flere timer i natur/teknik, nye valgfag samt en række andre ændringer som har betydning for tilrettelæggelsen og udformningen af skoledagen på den enkelte skole. Udskolingen og overgangen til ungdomsuddannelserne skal styrkes. Der arbejdes allerede med en række aktiviteter i regi af bl.a. Young Skills og frikommuneforsøgene, som alle har til formål at gøre de unge mere uddannelsesparate. Samtidig omsættes skolereformens intentioner både i de eksisterende og i nye aktiviteter. Her kan nævnes UEAundervisningen, nye valgfag med erhvervsfaglige toninger, eliteklasser i idræt og talentklasser i musik. 4. Organisering af ungeområdet Også de unge skal have en længere og mere varieret skoledag. Samtidig er der behov for at tænke ungdomsklubberne ind i et ungemiljø på en ny måde og organisere ungdomsklubberne anderledes. J. nr P22 3

4 Aktørerne i ungeområdet arbejder med at videreudvikle et attraktivt ungemiljø, hvor både de ressourcestærke og de ressourcesvage unge har lyst til at komme de ressourcestærke unge kan dermed være rollemodeller for de ressourcesvage unge. Aktørerne i ungeområdet skal samarbejde om overgange mellem skolen og klubben samt om, at ungemiljøet bliver attraktivt for de unge. 5. Kvalitetsudvikling af undervisningen Undervisningen skal skabe mere læring for børnene. Udover flere fagtimer og understøttende undervisning mv., lægges der op til en ny og anderledes skoledag med differentierede og varierende læringsaktiviteter og undervisningsformer. Med reformen er der lagt op til et paradigmeskift fra fokus på undervisning til fokus på elevernes trivsel og læring. Der skal arbejdes videre med det igangværende arbejde med udvikling af et særligt Gladsaxe pædagogisk-didaktisk læringskoncept, som sætter fokus på den enkelte elevs læring. 6. Udvikling af den understøttende undervisning/læring Som noget nyt i folkeskolen er der indført tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal hænge sammen med den fagopdelte undervisning og kan f.eks. være idræt, motion og bevægelse som børnene skal have hver dag. I Gladsaxe udarbejdes der bl.a. med kulturforandringen, når nye faggrupper skal ind i skolen. Der arbejdes ligeledes med ideer til, hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan tænkes, hvilke andre faggrupper der kan indtænkes ind i den understøttende undervisning ligesom der arbejdes med hvordan sammenhængen skabes til den fagopdelte undervisning. Der arbejdes endvidere med eksempler på understøttende undervisning. 7. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelser Lærere og pædagoger Et af de overordnede mål med reformen er at styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Dette skal blandt andet opnås gennem kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Således er det målet, at alle lærere i 2020 har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Der iværksættes samtidig en national indsats for at styrke klasseledelse mhp at styrke undervisnings- og arbejdsmiljøet i folkeskolen. Der skal i Gladsaxe arbejdes med at afdække kompetenceudviklingsbehovene for lærere og pædagoger, med henblik på at udvikle en kompetenceudviklingsplan for de forskellige målgrupper. Det overvejes endvidere en kompetenceudviklingsindsats som understøtter samarbejdet mellem faggrupperne. Ledelser Det skal sikres, at lederne i klubber, ungemiljøet og skolerne kompetenceudvikles, så de kan håndtere og svare på de nye krav og udfordringer, J. nr P22 4

5 der bl.a. er afledt af skolereformen. Reformen sætter nye krav til skoleledelserne: Reformen skal omsættes i praksis samtidig med, at nye arbejdstidsregler skal implementeres. Desuden står skoleledelserne over for at skulle indtage en helt ny og anderledes ledelsesrolle. Skolerne står over en gennemgribende kulturforandring med dertilhørende udfordringer for skoleledelserne som skal kunne facilitere og håndtere kulturforandringerne. 8. Samarbejde mellem Musik- og Billedskole, foreningsliv, lokalsamfund, civilsamfund og folkeskole Skolerne er forpligtet til at søge samarbejde med idræts-, kultur- og foreningslivet ligesom folkeskolen og de lokale musik- og billedskoler er forpligtet til et gensigt samarbejde. I Gladsaxe udarbejdes der på baggrund af de eksisterende erfaringer på området et idékatalog til, hvordan samarbejdet med de forskellige parter kan tænkes konkret. 9. Digitalisering Anvendelsen af IT skal fremmes i folkeskolen, bl.a. en forbedring af de digitale kompetencer og den digitale understøttelse af undervisningen. I Gladsaxe er der allerede arbejder i gang i forhold til digitalisering og folkeskolereformens elementer integreres i det igangværende arbejde. Arbejdsgruppen på digitaliseringsområdet udarbejder forslag til, hvordan skolereformens elementer kan inddrages i det eksisterende arbejde. 10. Inklusion Skoler og fritidstilbud skal arbejde hen imod øget inklusion. Målet er, at alle børn og unge får mulighed for at blive dygtigere ved at styrke den almene undervisning og ved, at den enkelte støttes gennem fællesskab og relationer. Dette giver anledning til at drøfte, om der i Gladsaxe skal sættes politiske mål for serviceniveauet ift. inklusion. Arbejdet med at omsætte visionen til virkelighed skal tage afsæt i det inklusionsarbejde, der allerede pågår på skolerne og i fritiden i Gladsaxe. 11. Ny ledelsesstruktur I forbindelse med den ændrede organisering af klubberne, hvor fritidsklubberne integreres i skolen og hvor ungdomsklubberne i højere grad rettes mod ungemiljøet, ses der et behov for at analysere den eksisterende ledelsesstruktur og komme med forslag til en ny ledelsesstruktur. Indholdet vil blive uddybet i kommissorier for arbejdsgrupperne. Et antal arbejdsgrupper J. nr P22 5

6 Kommissorium for hver arbejdsgruppe med beskrivelse af organisering, opgave, ressourcer, tværgående koordination, referenceforhold, tidsplan mv. Arbejdsgruppernes besvarelser af kommissorierne. Leverance 3: Anbefalinger til rammer for implementeringen af skolereformen i Gladsaxe, forslag til organisering, værktøjer mv. På baggrund af arbejdsgruppernes arbejde gives der anbefalinger til rammer for implementeringen af skolereformen i Gladsaxe og konkrete input til organisering, indhold, samarbejder, værktøjer mv. En mødesag til BUU samt et høringsmateriale til de berørte høringsparter. Leverance 4: Høring Når der foreligger et forslag til anbefalinger igangsættes en høring af lederfora, MED-organisation, faglige organisationer m.v. Slides til møderne med de relevante interessenter. Leverance 5: Implementering Efter involveringen er tilendebragt, og der er truffet endelig beslutning skal skolereformen implementeres. Der udarbejdes implementeringsplaner og aftales bistand mv., hvor det er relevant. Leverance 6: Evaluering De relevante dele af skolereformen evalueres 2 år efter implementeringen er igangsat mhp. justeringer og videndeling. En plan for evaluering af den samlede proces opdelt i faser. Leverance 7: Involverings- og kommunikationsstrategi For at projektet skal lykkedes er det helt essentielt at de relevante parter involveres i processen. Der vil derfor blive udarbejdet en involverings- og kommunikationsstrategi for skolereformarbejdet. En kommunikationsstrategi og en kommunikationsplan. 8. Succeskriterier Børn og unge skal opleve, at skoledagen er blevet mere sammenhængende og undervisningen bedre. J. nr P22 6

7 De unge skal opleve at der er attraktive tilbud i ungemiljøet og at de voksne er motiverede og engagerede. Tilslutningsprocenten i fritids- og ungdomsklub bliver fastholdt. Børne- og Undervisningsudvalget inddrages rettidigt og træffer deres beslutninger på et veloplyst grundlag. Ledere og medarbejdere skal føle sig involveret i at levendegøre skolereformen i Gladsaxe. Lederne skal føle at de bliver understøttet i deres ledelsesarbejde med at udmønte og implementere skolereformen. 9. Projektets interessenter Byråd, fagudvalg, Folkeoplysningsudvalget Skoleråd og klubråd Bestyrelser Forældre Fælles elevråd, elevråd, ungeråd Ledere og medarbejdere i skoler, SFO og klub Ledere på kultur-, fritids- og idrætsområdet De frivillige foreninger De faglige organisationer 10. Kommunikation Projektkommunikationen vil primært ske i det politiske system, styregruppen, i møder i de forskellige lederfora og i MED-systemet. Der udarbejdes en kommunikationsstrategi og plan. 11. Aktiviteter Projekt har syv hovedaktiviteter jf. ovenstående gennemgang af projektets leverancer: Dialog om, hvad projektet skal give svar på og som følge deraf hvad skal projektet indeholde? Nedsættelse af arbejdsgrupper og svar på kommissorier. Anbefalinger til rammer for implementeringen af skolereformen i Gladsaxe, forslag til organisering, værktøjer mv. Høring Implementering Evaluering Kommunikation og involvering 12. Risikovurdering Projektet er omfattende og vil derfor kræve forholdsvis mange ressourcer. Sam- J. nr P22 7

8 tidig er der andre store projekter, der afvikles mv. Prioriteringen af projektet, vil således kræve særlig opmærksomhed. Kommunikationen i projektet er både omfattende og kompleks. Der udarbejdes en kommunikationsstrategi og plan mhp. at iværksætte en rettidig og relevant kommunikationsindsats for alle grupper af interessenter. Det er et projekt med en høj kompleksitet alene ud fra at lærere og pædagoger kan opleve, at de har modsatrettede interesser i Skolereformen. Endelig er det vigtigt hele tiden at have for øje, at reformen på mange måder varsler et afgørende paradigmeskifte i opfattelsen af, hvad folkeskolen skal kunne i fremtiden. Det vil medføre grundlæggende forandringer for alle ikke kun elever, forældre og de professionelle, men også for det omgivende samfund. Der skal igangsættes en omfattende kulturforandring i og uden for folkeskolen, som har betydning for mange aktører. Der skal tages højde for den usikkerhed og utryghed, som nogle individer og grupper kan opleve som en konsekvens af disse forandringsprocesser. 13. Milepæle Leverance 1: August - september 2013 Leverance 2: September oktober 2013 Leverance 3: November 2013 Leverance 4: December - januar 2014 Leverance 5: Marts 2014 juli 2015 Leverance 6: Efteråret 2015 Leverance 7: September 2013 juli 2015 Der udarbejdes en detaljeret tidsplan for projektet. 14. Økonomi Pt. estimeres udelukkende med personaletimer. 15. Organisatorisk ramme Projektejer: Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen Klaus Nørskov Projektet organiseres med en styregruppe, en projektgruppe og en række arbejdsgrupper. Projektet drives af projektgruppen og der afrapporteres løbende til styregruppen og direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen. J. nr P22 8

9 Der nedsættes en projektgruppe, der har ansvaret for at drive og koordinere arbejdet med at omsætte skolereformen til retning og rammer. Projektgruppen er ansvarlig for at leverancerne i projektet bliver produceret. Projektgruppen bemandes med en projektledelse og et udsnit af arbejdsgruppeformænd, som kan se skolereformen i et ledelsesperspektiv og/eller repræsenterer en fag-faglighed. I projektgruppen indgår ligeledes personer med generelle analytiske, planlægningsmæssige og økonomiske kompetencer. Styregruppen består af: Direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen, formand, økonomidirektøren, vicedirektøren for Børne- og Kulturforvaltningen, chefen for Skole- og Familieafdelingen, chefen for Dagtilbud og Sundhed, økonomichef BKF, chefkonsulent, sekretær. Projektgruppen består af: Ingelise Damm, projektleder, Bente Schoubye, assisterende projektleder, Nina Nielsen, Ditte Iversen, Steen Knuhtsen, Annette Smidt Jørgensen, Brian Brønd, Gry Andsager, Vibeke Schneider. Der nedsættes følgende arbejdsgrupper: Arbejdsgruppe 1: Økonomi Arbejdsgruppe 2: Anlæg Arbejdsgruppe 3: Reformens skolefaglige indhold; Udskoling Arbejdsgruppe 4: Organisering af ungeområdet Arbejdsgruppe 5: Kvalitetsudvikling af undervisningen Arbejdsgruppe 6: Den understøttende undervisning Arbejdsgruppe 7: Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelser Arbejdsgruppe 8: Skolens samarbejde med eksterne Arbejdsgruppe 9: Digitalisering Arbejdsgruppe 10: Inklusion Arbejdsgruppe 11: Ny ledelsesstruktur i skolen og i ungemiljøet, herunder ungdomsklubberne 16. Personaleressourcer Leverance 1: August - september 2013 Leverance 2: August oktober 2013 Leverance 3: November 2013 Leverance 4: December - januar 2014 J. nr P22 9

10 Leverance 5: Marts 2014 juli 2015 Leverance 6: Efteråret 2015 Leverance 7: September 2013 juli 2015 August 2014 juli 2015: Styregruppe (møder): 115,5 timer Styregruppe (forberedelse): 115,5 timer Koordinationsgruppe: 176 timer Projektledelse (møder): 264 timer Projektledelse (forberedelse) 264 timer Projektgruppe (møder): 297 timer Projektgruppe (forberedelse): 297 timer (forudsat 9 personer i projektgruppen) 17. Evaluering Leverance 6: Udvikles og planlægges i en proces i projektgruppen. Der udarbejdes en evalueringsplan. J. nr P22 10