KUU KVALITETSRAPPORT 2017

Transkript

1 KUU Kombineret ungdomsuddannelse er en kort uddannelse. Med den står du stærkere, når du skal søge arbejde eller begynde på en ungdomsuddannelse. Når du har afsluttet kombineret ungdomsuddannelse, er du erhvervsassistent inden for dit erhvervstema. KVALITETSRAPPORT 2017

2 INDHOLD INDLEDNING Struktur Basen Erhvervstema Kontaktperson Erhvervstræning ELEVGRUPPEN Udfordringer Styrker KUU elevens profil ud fra Maslows behovspyramide PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG UNDERVISNINGEN MILIFE udvikling af personlige og sociale kompetencer Temaer Dansk på D-niveau Arbejdspladslære, Samarbejdslære og Erhvervslære Portfolio Profilmapper ERHVERVSTEMAUNDERVISNING Mad, sundhed og service Byg og bolig Lager og transport Børn, unge og ældre Handel og kundeservice MØDESTRUKTUR OG SAMARBEJDE FASTHOLDELSE OG FRAVÆR Procedure SPECIAL PÆDAGOGISK STØTTE IND- OG UDSLUSNING OPTAG OG FRAFALD Optag i tal Optag fordelt på kommuner Frafald i tal Afbrudsprocent i landstal OPNÅEDE RESULTATER HOLD 1 Hvor går de hen? OPNÅEDE RESULTATER HOLD 2 Hvor går de hen? INDSATSPLAN 2017 KONKLUSION BILAG 1 - ERHVERVSTRÆNINGSVIRKSOMHEDER

3 3 INDLEDNING Kombineret Ungdomsuddannelse er en beskæftigelsesrettet og kompetencegivende 2 årig uddannelsen, som er opdelt i 4 dele på hver 20 uger. Uddannelsen er baseret på et tværkommunalt og et tvær institutionelt samarbejde. Uddannelsen er kvotebelagt med i alt 2500 pladser på landsplan. Målgruppen er unge i alderen år, som er motiverede for enten uddannelse eller beskæftigelse, men som i udgangspunktet skønnes at skulle opkvalificere faglige, personlige og/eller sociale kompetencer. Målet er at eleverne enten opkvalificeres til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller at de uddannes inden for et erhvervstema med titlen Erhvervsassistent indenfor tema. Overordnet mål er uddannelse el. job i et selvforsørgelsesperspektiv Eleverne visiteres af Ungdommens Uddannelsesvejledning fra de samarbejdende kommuner. Eleverne er SU berettiget og kan tildeles individuel Special pædagogiske støttetimer (SPS), hvis de opfylder kriterier hertil. Kombineret ungdomsuddannelse i Horsens, Hedensted, Skanderborg, Odder er placeret på Learnmark Horsens, som tillige er tovholderinstitution. Kombineret Ungdomsuddannelse startede med de første elever august Udbudsområdet Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder er forholdsvis geografisk lille med meget gode offentlige transport muligheder de fire udbudsområder imellem. Kombineret Ungdomsuddannelse står på tre ben, heri består det kombinerede: Udvikling af de personlige, sociale og faglige kompetencer Tilknytning og læring inden for et erhvervstema Erhvervstræningsperioder i forskellige virksomheder Udvikling af de personlige, sociale og personlige kompetencer arbejder vi med gennem MiLife, som er et systematisk evidensbaseret tematiseret materiale. Af eksamensfag er der tilknyttet Dansk på D-niveau, samt et fag mere på D-niveau, hvilket er knyttet op på det erhvervstema, som eleven har valgt. Derudover går eleven som afslutning til portfolio eksamen. Derudover tilbydes eleverne matematik, hvis de ikke opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne FAKTA KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE UDBUDSOMRÅDE Horsens, Hedensted, Skanderborg, Odder TOVHOLDER INSTITUTION Learnmark Horsnes Strandpromenaden 4.C 8700 Horsens HJEMMESIDE PERSONALE Afdelingsleder Helle Balleby Uddannelsesleder Pernille Follin Studiesekretær Nanna Møller Jørgensen 19 undervisere 5 SPS-støttepersoner Hertil kommer undervisere og SPS-støttepersoner på erhvervsskolerne Samarbejdslære, erhvervslære og arbejdspladslære er gennemgående dannelsesfag i alle aktiviteter. Erhvervstræningsperioderne foregår i forskellige virksomheder på alle 4 dele i henholdsvis 3, 5, 6 og 8 uger. Eleverne afslutter uddannelsen efter 4. del med et eksamensbevis, men kan vælge at afslutte efter 3. del med et kompetencebevis.

4 4 STRUKTUR Ulig andre steder i landet har vi her valgt at benytte os af en stjernemodel som struktur dvs. eleverne har base på erhvervsskolen Learnmark Horsens. Herfra går deres verden ud på erhvervsskolerne når de arbejder med deres erhvervstema og ligeledes herfra, når de skal ud i erhvervstræning i virksomheder. VIRKSOMHED- TRÆNING Virksomheder LAGER OG TRANSPORT Learnmark Tech BYG OG BOLIG Learnmark Tech BASE Kontaktpersoner Sociale/personlige kompetencer Faglig opgradering BØRN, UNGE OG ÆLDRE Social og Sundhedsskolen MAD, SUNDHED OG SERVICE Learnmark Tech HANDEL OG KUNDESERVICE Learnmark Business og Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Horsens Borgmester Peter Sørensen fortæller KUU eleverne, om det at være borgmester. Horsens Borgmester Peter Sørensen besøger den 25/ de unge mennesker på KUU

5 5 BASEN Basen er bevidst designet som et behageligt og anderledes undervisningsmiljø, der ikke ligner noget, eleverne tidligere har set. Det er et sted, hvor eleverne skal være trygge, mens de lærer både fagligt, personligt og socialt, uden at blive forstyrret af associationer til tidligere dårlige skoleoplevelser. Eleverne befinder sig på basen to dage om uge, hvor der arbejdes med MILIFE, et systematisk evidensbaseret koncept, der arbejder med udvikling af elevernes sociale og personlige kompetencer. MILIFE handler om DIG, DINE ressourcer, det DU er god til, DINE mål og DINE drømme. Derudover arbejdes der med individuelle forløbsplaner, fagtemaer/dannelsesfag, samt porteføljeskrivning. Det er ligeledes på basen, at eleverne tilbydes individuelle kortere kompetencemoduler, ex. matematik, anvendelse af IT-kompenserende værktøjer, psykologsamtaler m.v. Det er på basen, der skabes et fællesskab, og det er her eleverne har deres kontaktpersoner, som også er uddannet certificerede MI-LIFE instruktører. ERHVERVSTEMA Tre dage om ugen befinder eleverne sig på øvrige erhvervsskoler, alt efter hvilket erhvervstema de har valgt. Der udbydes 5 forskellige erhvervstemaer: Handel og Kundeservice på henholdsvis Learnmark Business og Skanderborg - Odder Center for Uddannelse Lager og Transport på Learnmark Tech Børn, Unge og Ældre på Social- og sundhedsskolen Byg og Bolig på Learnmark Tech Mad, Sundhed og service på Learnmark Tech Her undervises eleverne af undervisere fra erhvervsskolen i værkstedsbaserede aktiviteter, på en måde, der sikrer, at eleverne opnår faglige kompetencer inden for deres specifikke erhvervstema, herunder certifikater og elementer fra grundforløb 1 og 2 i håbet om, at de vil kunne fortsætte i ordinær uddannelse efter KUU. Denne model betyder, at uddannelsesperspektivet er sat i fokus. Eleverne undervises her i dansk på D-niveau samt et andet fag på D-niveau. Handel og Kundeservice Afsætning Lager og Transport - IT Børn, Unge og Ældre - Samfundsfag Byg og Bolig - Teknologi Mad, Sundhed og service - Naturfag

6 6 KONTAKTPERSON Udover at kontaktpersonen har kontakten til den enkelte elev, underviser i MILIFE, i dannelsesfag, laver forløbsplaner og faciliterer elevernes portefølje skrivning, følger de med ud på erhvervsskolerne og støtter op omkring den daglige undervisning. Kontaktpersonen er også den, der i samarbejde med eleven finder erhvervstræningspladser samt målfastsætter og evaluerer forløbet i samarbejde med eleven og virksomhederne. På denne måde bliver kontaktpersonen den gennemgående røde tråd gennem hele uddannelsen. I og med at kontaktpersonen er den, der underviser i sociale og personlige kompetencer og støtter op omkring eleven uanset hvilket læringsforløb el. miljø eleven befinder sig i, bliver denne en helt central og afgørende faktor for elevens succes. ERHVERVS- TRÆNING Erhvervstræningen i virksomheder er placeret hvert halve år i henholdsvis 3, 5, 6 og 8 uger. Vi har aftale med ca. 130 virksomheder (se bilag 1), der gerne tager elever i erhvervstræning. Vi er meget ærlige over for virksomhederne i forhold til elevens udfordringer og lægger ikke skjul på, hvad der vil være svært for eleven. Vi bliver i virksomhederne rost for, at vi, elev, kontaktperson og virksomhed imellem, opretter kontraktmål for hvad eleven skal lære i den specifikke erhvervstræning. Midtvejs i forløbet følger kontaktpersonen op på status, og til slut etableres et evalueringsmøde om, hvorvidt eleven har opfyldt målet, og hvad virksomheden anbefaler, at eleven skal arbejde på inden kommende erhvervstræning. Denne procedure er særdeles motiverende for såvel elev som virksomheden, og det har betydet, at vi kan se en tydelig progression på elevernes arbejdsevne gennem de 4 erhvervstræningsperioder. Eksempelvis går flere elever fra at kunne klare timer pr. uge til at kunne varetage et job i 37 timer. Flere elever fra vores to første hold har opnået at få læreplads eller job med uddannelsesperspektiv via den sidste erhvervstræningsplads.

7 7 ELEVGRUPPEN UDFORDRINGER En KUU elev har ofte manglende tro på egne evner både fagligt og socialt. De er præget af lavt selvværd og manglende selvtillid. De er utrygge i nye situationer og vælge ofte at sige nej til nye udfordringer og ukendt situationer. De er usikre på sig selv og deres egen formåen, da de mangler gode erfaringer og succes oplevelser i livet. De mangler erfaringer og evner i forhold til at tage ansvar, handle konstruktivt og tage gode beslutninger for sig selv. De har en tendens til at hurtigt at give op og miste modet, når det handler om uddannelse, personlig udvikling samt deltagelse og engagement i socialt samvær. Det gør, at de er udfordret socialt, har svært ved at fastholde relationer og være en del af et større fællesskab. De er ofte sort/hvid-tænkende og har svært ved at nuancere situationer og oplevelser. De har ofte manglet stabile rollemodeller at læne sig op ad og spejle sig i. Eleverne har meget fravær, de oplever psykosomatiske symptomer og har derfor mange sygedage og en oplevelse af at have ondt og være syg. Deres basale behov er ikke på plads, såsom sted at bo, mad, økonomi osv. STYRKER Når vores elever oplever, at de er trygge og relationen er skabt, er de modtagelige for læring og udvikling. De er taknemmelige for hjælp og støtte, når de føler sig set, hørt og forstået. De har uforløste potentialer og er åbne overfor at arbejde med det, når der er en til-passet ramme og en afstemt pædagogisk praksis. Eleverne har et ønske om uddannelse og selvforsørgelse. De er gode til at rumme hinandens udfordringer og inkluderer hinanden i fællesskabet. De fungerer godt i struktur og klare rammer, der har en fleksibilitet i forhold til den enkeltes behov. De glædes over små succeser og udviser begejstring, når det lykkes for dem. De kan mærke efter og siger fra. Når det mærkes forkert, er de åbne for at gå vejen alligevel, når der for den enkelte skabes en ramme, der skaber den nødvendige tryghed for udvikling og læring. Eleverne har vilje og lyst til at danne relationer, når den nødvendige tryghed er skabt. De har humor og kan lave sjov i en god balance mellem respekt og sjov. De er meget observerende på underviserne, og de søger forbilleder at spejle sig i. Når relationen til kontaktpersonen er skabt, tager de gerne mod hjælp og støtte både til personlig udvikling og af mere praktisk karakter. Deres selvindsigt er ringe, og de mangler redskaber til at skabe erkendelse af egne styrker og svagheder og skabe nye hensigtsmæssige strategier og udviklende handlingsmønstre. De har svært ved at afkode kropssprog og kalibrere, så der kan opstå en relation. Evnen til small talk og deres ordforråd og almene viden er begrænset og understimuleret. De har ofte flere afbrudte uddannelser og skoleskift med i bagagen. Vores elever kan være præget af misbrug eller tidligere misbrug og mange har diagnoser. En ikke ubetydelig gruppe placerer sig i en gråzone og er således ikke udredt, men har symptomer eller træk, som minder om angst, depression, autisme, ADHD m.fl.

8 8 KUU ELEVENS PROFIL UD FRA MASLOWS BEHOVSPYRAMIDE Selvrealisering Påskønnelse / anerkendelse Sociale behov/ Sikkerheds- / tryghedsbehov Fysiske Behov FYSISKE BEHOV Misbrug, rod i økonomien (ofte ikke penge til mad), svært ved at søge bolig, ingen penge til indskud, ingen overblik over deres muligheder for hjælp, sover dårligt, ofte syge pga. dårlige boligforhold, lever usundt, mangler årstidsafpasset tøj, psykosomatiske symptomer pga. psykisk stress over manglende opfyldelse af basale behov. SIKKERHEDSBEHOV Manglende tydelige og trygge netværkspersoner. Ingen stabilitet, traditioner og sund kultur på og fra hjemmefronten. Manglende stabile voksne til at vække, trøste, give konstruktiv guidening, omsorg og støtte. SOCIALE BEHOV Mobbehistorik fra skoletiden, ensomhed, dårlige sociale kompetencer til at skabe og vedligeholde relationer, manglende tillid til andre. ANERKENDELSE/ PÅSKØNNELSE Lav status i samfundet, en adfærd der ofte fordre irettesættelser og guidening. Begrænset og ikke opbyggelig og vedvarende omgangskreds, familieforhold præget af svigt. Skolehistorik med mange nederlag, skæld ud eller ignorering. BEHOV FOR SELVREALISERING Ofte ingen familiekultur for uddannelse, bange for at sætte mål og drømme grundet mange nederlag. Kender ikke følelsen af, eller har billedet af, at være nået i mål. Nederlag er trygt for dem grundet genkendeligheden, så de er ikke bange for at droppe ud. Sammenfattende om elevens generelle profil er, at der er langt op til selvrealiseringsbehovet. KUU elevens fysiske behov er i perioder ikke opfyldt og dermed forringes elevens mulighed for- og evne til uddannelse og læring. Deres motivation kommer til at fremstå som manglende, men set bag adfærden, er det ofte pga. manglende opfyldelse af behovene, der kommer til udtryk og blokerer for læring, mere end det er elevens reelle lyst og motivation. De øvrige behov, der ligeledes kun sporadiske er opfyldt, er hovedårsagen til elevernes udsathed i forhold til frafald og manglende mødestabilitet. Vi er derfor på KUU opmærksomme på at skabe en struktur og en pædagogisk ramme med udgangspunkt i, at den enkelte elev kan få opfyldt de nødvendige behov for dermed at kunne skabe mulighed for og plads til selvrealisering, der fordrer mødestabilitet og åbenhed for læring og udvikling både fagligt, socialt og personligt med henblik på uddannelse og dermed selvforsørgelse.

9 9 PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG PRAKSISNÆR OG HELHEDSORIENTERET UNDERVISNING Undervisningen skal være helhedsorienteret, målstyret og praksisnær med fokus på elevernes lærelyst, formåen og progression i læring. UDVIKLENDE LÆRINGSMILJØ Ledere og undervisere skal i samspil med eleverne skabe et læringsmiljø, hvor eleverne udvikler og optimerer deres faglige, personlige og sociale kompetencer. UDBYTTE OG TRIVSEL Eleverne skal opleve at blive så dygtige som muligt. Derfor skal der være fokus på elevernes læring og trivsel og det skal løbende vurderes om der er behov for justeringer af undervisningen i forhold til elevernes udbytte. ERHVERVSTRÆNING FEEDBACK OG EVALUERING Underviserne tilrettelægger undervisningen, så eleverne oplever sammenhæng mellem teori og praksis. Målet er at eleverne kan overføre viden mellem teori og praksis i samspil med omverdenen. Der er tydelige mål for undervisningen og for den enkelte elev, hvilke løbende revideres, så der sikres progression i læringen. KLASSELEDELSE OG STRUKTUR Underviserne er en autoritet i læringsmiljøet, som leder og lægger rammen for undervisningen. Undervisningen skal være velstruktureret og varieret med tydelige mål, direkte instruktioner og løbende feed-back DOKUMENTATION OG KOMMUNIKATION Sproglig udvikling, faglig dokumentation og kommunikation skal integreres i alle fag og faglige temaer. KUU Erhvervsassisten el. ordinær ungdomsuddannelse DANNELSE MILIFE ERHVERVSTEMA FEEDBACK OG EVALUERING ELEVEN I CENTRUM Underviserne har ambitioner for alle elever, som har brug for et ekstra skub og en hjælpende hånd. De tager afsæt i elevernes behov så det matcher den enkeltes niveau. Eleven skal bevidstgøres om det at være aktør i eget liv, herunder at tage ansvar og træffe valg. Underviserne er således vejleder og guide i forhold til elevens selvindsigt, ansvarlighed og læring i at mestre eget liv. HØJE FORVENTNINGER OG TYDELIGE KRAV Underviserne opstiller realistiske læringsmål og arbejder med elevernes personlige, sociale og faglige progression. Alle elever skal blive så dygtige som muligt, og der skal være fokus på de små succes. GODE RELATIONER Underviserne etablerer relationer med eleverne, som er præget af en professionel og udviklende tilgang med fokus på anerkendelse, empati, tillid, gensidig respekt, og hvor der er tydelig balance mellem rummelighed og konsekvens.

10 10 UNDERVISNING MILIFE UDVIKLING AF PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER På KUU arbejder vi løbende hen over de to år med udvikling af personlige og sociale kom-petencer i et struktureret undervisningsforløb. Undervisningen foregår i 6 timer om ugen fordelt over 2 dage. Vi arbejder ud fra et evidensbaseret undervisningskoncept MILIFE, der har hovedfokus på at give eleven læring i at udvikle personlige strategier og handle-mønstre med henblik på, at eleven bliver leder i eget liv. TEMAERNE PERSONLIG HISTORIE At tage ansvar for eget liv og beslutninger. Hvor er du lige nu, og hvad har du med i din bagage, der kan have positive og negative påvirkninger på dit videre uddannelses- og arbejdsliv? Fokus på hvad eleven skal være opmærksom på at arbejde med i sit uddannelsesforløbe, for at få den optimale læring og udbytte af uddannelsen. INTELLIGENSER OG HJERNEN Læring om hjernens opbygning og dens betydning for tænkning og læring. Intelligensprofil og bevidsthed om hvilke uddannelses- og arbejdsmarkedsretning, der matcher den enkelte elev samt bevidsthed om, hvilke intelligenser, der skal arbejdes på at styrke for at blive klar til det valgte erhverv. Forståelse for de forskellige typer af intelligenser. Bevidsthed om og mestring i at arbejde med tankemønstre og mindset. KREATIV TÆNKNING Hvordan kan eleven styrke sin kreative tænkning og anvende den i et arbejdsforhold inden for det valgte erhverv. Hvordan trænes hjernen, så der skabes kreativitet både i problemløsningssituationer og rent innovativt. KOMMUNIKATION, VERBAL OG NONVERBAL Læring om kropssprogets betydning i kommunikation med andre. Eleven vil lære at aflæse de signaler, som kroppen udsender. Og hvordan han/hun selv kan anvende kropssproget for at opnå bedre resultater i sin kommunikation. Dette er både målrettet jobsamtaler, kommunikation på arbejdspladsen med kollegaer, samarbejdspartnere, ledelsen osv., ligeledes privatlivet. PERSONLIGE VÆRDIER Bevidstgørelse af elevens personlige værdier og læring om, hvordan eleven lever sit liv efter egne værdier. Vi ser på personlige ressourcer og styrker og arbejder med, hvordan der skabes et privatliv og arbejdsliv, der er i overensstemmelse med elevens værdier og styrker. ARBEJDSVÆRDIER Bevidstgørelse af værdier på arbejdsmarked og organisationsværdier. Samt re-fleksion over egne arbejdsværdier. Hvordan får eleven skabt et arbejdsliv der er i overensstemmelse med egne arbejdsværdier. Vi ser på virksomhedsværdier og arbejder med, om det stemmer overens med det, de oplever i deres erhvervstræning. SELVVÆRD OG SELVTILLID Hvordan styrkes selvværdet og selvtilliden, så eleven bliver sikker på sig selv og egne evner og opbygger tillid til andre og sig selv og dermed mere effektiv og attraktiv på arbejdsmarkedet og fastholdt i uddannelse. Eleven bliver bevidst om at udvikle en assertiv adfærd, der er konstruktiv i både arbejdsliv og privatliv. LYTTE OG KOMMUNIKERE EFFEKTIVT Lære at kommunikere effektivt både verbalt og nonverbalt, når eleven vil påvirke andre mennesker positivt og med respekt. Der arbejdes med signaler og bevidstgørelse om hvordan vi agere i situationer så eleven opnår det ønskede resultat. Eleven lære at lytte aktivt og stille gode spørgsmål. Dette er målrettet din erhvervsretning, videre arbejdsliv og personligt. >> SE FLERE TEMAER PÅ NÆSTE SIDE

11 11 KONFLIKTHÅNDTERING Kunne håndtere konflikter og uoverensstemmelser på en konstruktiv måde i et arbejdsforhold og i privatlivet. Blive opmærksom på egne konflikthåndteringsstrategier. Der arbejdes med konflikttrappen og optrappende og afspændende sprogbrug, så eleven opnår evnen til at agere konstruktivt og udviklende i relationen med andre. UDVIKLE SOCIAL INTELLIGENS Større forståelse og indlevelse i andre mennesker, at være bevidst om de forskellig tænkestile, og se de fordele og potentialer, der er i vores forskellighed. Dette styrker elevens sociale liv og deres evne i samarbejde og i det sociale sammenspil, både privat, i uddannelse og på arbejdsmarked. GIVE OG MODTAGE FEEDBACK Kunne modtage en anvisning og en instruktion i et arbejdsforhold og kunne få feedback på den. Kunne give en anvisning og give feedback til kollegaer på en konstruktiv måde. HÅNDTERE STRESS OG MINDFULNESS Lære at mærke sig selv og identificere stresssymptomer, kunne skabe rum i arbejdslivet til at trække vejret. Undgå et stresset arbejdsliv. Kunne aflæse andres stresssignaler og handle derpå. UDVIKLE FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS Lære at identificere egne følelser og handle konstruktivt på dem, at kunne skille private følelser fra arbejdslivet. Lære at kontrollere egne følelser og behov, samt kunne udsætte egne behov og handle i overensstemmelse med den givne situation på en hensigtsmæssige måde. ERHVERVSTRÆNINGSPARATHED De lære at mestre de basale og væsentligste ting, der kræves på en arbejdsplads i forhold til mødestabilitet, kommunikationsform, hierarki, organisationsopbygning, rettigheder og pligter samt personlig fremtræden. Der arbejdes ud fra den anerkendende tilgang og temaerne bliver faciliteret, så eleverne oplever en dynamisk, afvekslende og interaktiv undervisningsform. Der er en tydelig struktur, og der arbejdes med synlige læringsmål for den enkelte elev, der løbende evalueres. Der tages hensyn til den enkelte elevs læringspræferencer og fokus på elevens styrker. Der er balance mellem rummelighed og konsekvens, og der bliver stillet tilpassede krav og forventninger til den enkelte elev, så vi sikrer den nødvendige progression.

12 12 DANSK PÅ D-NIVEAU Dansk på D-niveau var som udgangspunkt en ambition i KUU bekendtgørelsen, der bekymrede. Mange af eleverne har fragmenterede tidligere skoleforløb, mange har generelle indlæringsvanskeligheder og rigtig mange har slet ikke afsluttet grundskolen. Danskundervisningen foregår som en del af elevernes erhvervstema på erhvervsskolerne og er dermed dansk på D-niveau jf. erhvervsskolens bekendtgørelse. Vi er meget bevidste om, at undervisningen skal være anvendelsesorienteret og skal tage sit udgangspunkt i det, der foregår i den praktiske, værkstedsbaserede undervisning i det omfang, det lader sig gøre. Vi søger SPS støtte til alle elever, der havde brug for dette. ARBEJDSPLADS-, SAMARBEJDS- OG ERHVERVSLÆRE KUU-fagene er integreret i alle de elementer og undervisningssammenhænge, som eleverne møder i MILife undervisningen, i erhvervstemaerne på erhvervsskolerne og som delmål i forbindelse med erhvervstræningen. Eleverne gøres bekendt med dette i selve undervisningen, og elementerne fra fagene dokumenteres i elevernes portfolieskrivning og gøres dermed til genstand for en del af eksamenspensum inden for det erhvervstema, som eleven sluttelig ender ud med. PORTFOLIO Der arbejdes løbende med en arbejdsportfolio med henblik på at lave en præsentationsportfolio til den afsluttende eksamen. Eleverne arbejder med deres portfolio i Google slides. Eleverne har 2 timer om ugen på skemaet, hvor de arbejder med refleksion over den forgående uges læring på erhvervs-skolerne og den personlige og sociale læring fra MiLIfe undervisningen. Eleverne arbejder med refleksion over deres læring ud fra et struktureret skema, der indeholder opgaver med følgende spørgsmål: Hvilke opgaver har du arbejdet med? Hvilke fagudtryk har du lært? Hvilken læring har du fået, teoretisk og praktisk? Hvor og hvordan skal læringen anvendes? Hvad optog dig mest? Hvorfor? Hvilket fokus område skal du have i den kommende uge? Kobbel din læring fra Milife undervisningen til dit fagområde, og beskriv hvordan du kan anvende denne læring både privat og inden for dit erhverv. Eleverne deler hver uge online arbejsportfolio med deres kontaktlærer, der sikrer, at den er gennemarbejdet og den nødvendige refleksion er sikret. Der skabes en individuel form til udarbejdelse af portfolien ud fra den enkelte elevs læringspræferencer og læringsstrategier. Ovenstående spørgsmål bliver gennemarbejdet af alle elever, men designet af portfolien afhænger af den enkelte elev. Dette gør at eleverne bliver trygge ved opgaven, den bliver personlig og anvendelig som arbejdsredskab til deres afsluttende præsentationsportfolioeksamen. I opstarten af erhvervstræningsforløb arbejder eleverne også med portfolio over deres erhvervstræningsmål samt strategier til at må nålene. I evalueringen af erhvervstræningsforløbet udarbejdes der ligeledes en portfolio over forløbet, både i forhold til deres læring fagligt og personligt, egne værdier samt en analyse af virksomheden. Portfolion fremvises til klassen. I forbindelse med afslutningen af hver uddannelsesdel udarbejdes en portfolio over det halve års samlede læring med fokus på næste halve års fokusområde og læringsmål. I løbet af 4 del samles arbejdsportfolioen i en præsentationsportfolio indeholdende elevens samlede læring på det personlige og sociale område samt læringen inden for det specifikke fagområde, som eleven bliver erhvervsassistent indenfor.

13 13 PROFILMAPPER For at KUU eleverne skal have de bedste forudsætninger for at få job som erhvervsassistent, er det nødvendigt, at de kan sælge sig selv og KUU uddannelsen på arbejdsmarkedet på en overbevisende, seriøs og professionel måde. Derfor laver eleverne på del 3 en personlig profilmappe, hvor de tydeligt redegør for uddannelsens karakter og deres tillærte fagkundskaber. Profilmappen udgør på denne måde et manuskript, som eleven kan gå til jobsamtale med. Formålet er at eleven skal blive fortrolig med sin fagidentitet og kunne præsentere sig som fagperson. De skal kunne beskrive egne tillærte fagkundskaber både teoretisk og praktisk. Samtidig skal eleven i samtale med en arbejdsgiver kunne koble den tillærte teori til det job og den konkrete arbejdsfunktion i jobbet, som eleven søger. Eleven skal ligeledes kunne præsentere egen personlige styrker og egenskaber, som er fordrende for den enkelte erhvervsretning. Gevinsten i arbejdet med profilmapper er, at eleven i processen bliver tvunget til at reflektere over egen læring i uddannelsesforløbet på KUU. De bliver bevidste om egne personlige og sociale kompetencer. De lærer at sætte ord på den personlige udvikling, de har gennemgået. De skal reflektere, repetere og konkretisere den teoretiske læring, de har fået, og sætte ord på, hvordan den anvendes i praksis, og hvordan den enkelte arbejdsgiver kan få noget ud af deres teoretiske læring i dens virksomhed. De bliver igennem refleksion og tilbageblik i arbejdsportfolio bevidste om og kan italesætte, hvad de helt præcis lærte at udføre af arbejdsopgaver af praktisk art. Eleven får genevalueret deres erhvervstræning og italesat deres læring og udbytte af dem. De udvikler yderligere deres fagidentitet ved at skabe refleksion over og kan italesætte, hvad de finder særligt spændende ved faget. Eleverne bliver ligeledes bevidste om og skaber en erkendelse og accept af egne udfordringer ved at italesætte, hvordan de bliver den bedst mulig medarbejder. Dette gøres igennem en positiv vinkel, hvor der tages udgangspunkt i arbejdsværdier. jeg bliver den bedste medarbejder for jer, når jeg har struktur på opgaverne, og hvis der er en person, jeg ved, jeg lige kan spørge osv. Gennem denne arbejdsproces med at fremstille præsentationsmappen, vil KUU eleverne være godt ruste til deres portfolioeksamen, og der vil kunne uddrages elementer fra den til eksamensopgaven. De vil ligeledes have trænet det talte sprog og fået lært at bruge fagbegreber og vendinger, der hører til faget. Ligeledes vil der allerede have været en refleksion og læring over koblingen af teori og praksis, som vil kunne styrke dem til eksamen.

14 14 ERHVERVSTEMA- UNDERVISNING MAD, SUNDHED OG SERVICE Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis med fokus på værkstedsundervisning i køkkenet, hvor der arbejdes med rutiner inden for rengøring, madlavning og service. KUU-fagene er en integreret del af undervisningen. Naturfag (2. d-niveaufag) er på 1. del integreret i værkstedsundervisningen, på del undervises der særskilt i faget. Eleverne vælger beskæftigelsesprofil efter 2. del og forfølger især dette spor i erhvervstræningen og i deres præsentationsportfolio. Erhvervstemaet åbner for beskæftigelse eller videre uddannelse inden for tjener, ernæringsassistent, kok, cater og rengøringsassistent. BYG OG BOLIG Eleverne bliver præsenteret for fem forskellige håndværksfag; tømrer, murer, maler, struktør og tagdækker. Der cirkuleres mellem de respektive værksteder på hver del, og elevene møder her de respektive fags faglige krav, fagudtryk og karakteristika, hvilket bidrager til deres afklaring inden for erhvervstemaet. Sværhedsgraden i de opgaver der stilles i de respektive værksteder er progressiv, således at der på første del er fokus på at vække elevens lyst til faget, og på sidste del fokus på færdigheder og kompetencer inden for det enkelte fag. I løbet af del får eleverne rulle-bukkestilladskursus samt første-hjælpskursus. Undervisningen er stort set kun værkstedsundervisning med teoretisk gennemgang af relevante faglige problemstillinger integreret. Ligeledes er teknologi (2. d-niveaufag) integreret i værkstedsundervisningen på 2. og 3. del. På 4. del intensiveres teknologiundervisningen og gøres mere teoretisk. Erhvervstemaet åbner for videre uddannelse inden for de fem håndværksfag. LAGER OG TRANSPORT Elevernes undervises på 1. del i truck og opnår truckcertifikat inden 1. erhvervstræningsperiode. På 2. del undervises eleverne i emner inden for lager, herunder indretning, arbejdsgange, sikkerhed. Eleverne tager ligeledes førstehjælpskursus. På 3. del er der fokus på transportsektoren og her til relaterede emner. Undervisningen foregår som en vekselvirkning af projektarbejde og værkstedundervisning. KUU-fagene er integreret i undervisningen, men udvalgte emner har også særskilte undervisningsforløb. IT (2. d-niveaufag) er integreret i undervisningen i de første dele med et enkelt intensivt forløb på 2. del. På 4. del intensiveres undervisningen mod eksamen. Erhvervstemaet åbner for videre uddannelse som lageroperatør eller chauffør samt beskæftigelse inden for lager eller transportsektoren.

15 15 BØRN, UNGE OG ÆLDRE Undervisningen foregår med udgangspunkt i praksis med teoretiske oplæg som udgangspunkt. Værkstedsundervisning foregår i hhv. køkken, simulation, gymnastiksal og plejestue. Der undervises projektorienteret med udgangspunkt i forløb om hhv. børn eller ældre. KUU-fag er et selvstændigt forløb, hvor der arbejdes projektorienteret med relevante emner. Førstehjælpskursus opnås på 1. eller 2. del. Samfundsfag (2. d-niveaufag) undervises der i på del i et sammenhængende, selvstændigt undervisningsforløb. Erhvervstemaet åbner for videre uddannelse som SOSU-assistent eller hjælper. Ansættelse inden for hjemmeplejen. Elever som ønsker at gå pædagogvejen, søger ind på HF med pædagogpakke. HANDEL OG KUNDESERVICE Undervisningen er projektorienteret med udgangspunkt i praksis både hvad afsætning (2. d-niveaufag) og KUU-fagene angår, begge fag undervises der i fra del. Projekter kan have praktisk karakter f.eks. arbejde i træningsbutikker; skilteskrivning, udstilling, indretning, kundebetjening, dekoration, opbyggelse af minibutikker, udvikling af produktideer. På 4. del undervises der i engelsk. Faget fører ikke til prøve, men er forberedende ift. overgangen til GF2. Erhvervstemaet åbner for videre uddannelse på Business eller beskæftigelse inden for butik.

16 16 MØDESTRUKTUR OG SAMARBEJDE Møde Deltagere Formål Hvornår Tovholder AFDELINGS- Afdelingsleder MØDE (hbal) Alle medarbejdere på KUU Punkter af overordnet karakter omkring: den pædagogiske praksis/udvikling med henblik på et fælles pæd. didaktisk afsæt fælles personale- og arbejdspladsmæssige forhold der vedrører arbejdsmiljø og trivsel organisatoriske og strategiske forholdherunder tiltag og udvikling 1. gang pr. måned i 2 timer TEAMMØDE Alle medarbejdere Punkter af driftsmæssig karakter omkring: den daglige praksis på basen, på erhvervstemaerne og i erhvervstræning samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere udmøntning og evaluering af diverse tiltag og forløb 2 gange pr. måned á 1½ time Uddannelsesleder (pefo) PÆD. DIDAKTISKE SPARRINGS- MØDER Alle medarbejdere Punkter der vedrører den daglige undervisning, elever og kontaktlærerrollen der sikrer: en ensartet og kvalitativ undervisning på KUU, videndeling og inspiration på tværs af holdene, i forhold til indhold, metode og pædagogisk tilgang i undervisningen sparring i pædagogiske tiltag både i forhold til individuelle udfordringer med en elev i undervisningen eller på hele gruppen. Hver 2. uge á 1½ time Medarbejder (mq) ERHVERVS- TEMAMØDE Ledelse + erhvervstemaun dervisere + medarbejdere der er tilknyttet holdet Samarbejdsmøder der sikrer: Synergi i forhold til pæd. didaktisk praksis Elever og mødestabilitet Indhold og metode 1 gang pr. måned á 1½-2 timer Ledelsen (pefo) HOLD KONFERENCE Ledelse + medarbejdere der er tilknyttet holdet Sparring omkring elever der sikrer: succes og progression mødestabilitet og fastholdelse hurtig indgriben/opfølgning 2 gange pr. ½ år Ledelsen (hbal)

17 17 FASTHOLDELSE OG FRAVÆR Fravær er en af de store udfordringer for målgruppen. Vi vurderer et fravær på omkring %. Det er dog svært at sætte procenter på, da billedet, der tegner sig er, at fravær ikke er et problem for størstedelen af eleverne, men ganske massivt for en gruppe af elever. For denne gruppe er fraværet den barriere, der gør, at eleverne ikke tidligere har kunnet gennemføre en uddannelse eller varetage et job. En gruppe af eleverne tegner sig for psykiske problematikker som angst, depression og autisme spektrum forstyrrelser, en mindre gruppe har misbrugsproblemer. En anden stor gruppe har store vanskeligheder i netværket, med økonomi og eventuelt manglende bolig. Det fylder så meget, at de ikke er i stand til at koncentrere sig om skole, selvom de vurderes at have gode faglige evner. De er drænet for energi, som de bruger på at spekulerer over, hvordan de skal komme ud af deres negative situation. Når vi sammen får udredt og får styr på problematikkerne, er det for langt største delen, det der får dem gjort mere mødestabile. Derfor oplever vi mest fravær på del 1. Fraværet mindskes hen ad vejen og vores oplevelse med både hold 1 og hold 2 er, at deres mødestabilitet bedres. På del 4 er der meget lidt fravær. Dette skal dog holdes op imod, at der på dette tidspunkt er faldet en del elever fra holdet. Eleverne er gennemgående ofte skrantende og småsyge grundet dårlig livsførelse; dårlige søvn, hygiejne, dårlig kost og ingen motion. For elever der bliver gravide, bliver de meget hurtig sygemeldt grundet graviditetsgener. Vores erfaring er, at fravær er den største hindring for succes. Der skal blives ved og ved med tålmodighed og vedholdenhed. Fravær er altid billedet på noget andet, der er galt i den unges liv og det er dette andet, der over tid skal udredes og findes løsninger på. Når en elev viser ustabilt fremmøde, er vi altid i dialog med eleven om, hvad årsagen er, og hvad den enkelte kan gøre for at blive mere mødestabil. Nogle gange skal der kun enkelte samtaler til, andre gange er indsatsen mere langvarig. Vi laver mange individuelle tiltag for at løsne op for fraværsproblematikker. Morgenvækning pr. telefon er en fast procedure for de elever, som har svært ved fremmøde. I kortere perioder kan der også være tale om afhentning på bopælen. Indsatsen kan være at aktivere elevens netværk, gå med eleven i banken for at skabe overblik over økonomien, at hjælpe eleven til at skaffe egnet bolig, at gå med eleven til lægen for at kortlægge fysiske og psykiske problemer. Hertil kommer, at vi hjælper med at skaffe mentorstøtte fra kommunen eller støtte fra frivillige mentorordninger, afhængig af problemets karakter. UU inddrages ligeledes i løsninger, som kan fastholde eleven i en positiv udvikling. En indsats for at reducere fravær kan være meget langvarig, og man må være tålmodig for at se effekten af den indsats der gøres. Vi oplever, at det betaler sig at gøre en indsats og være vedholdende over for de elever, som har de allersværeste problematikker.

18 18 PROCEDURE FRAVÆRSPROCEDURE - med henblik på fastholdelse og/el. opnåelse af mødestabilitet PÆDAGOGIK: Den anerkendende tilgang- højtlydende også til de der altid møder op har en smittende effekt! Hold fokus på fremmøde frem for fravær Opfordre eleverne til sammenhold/tage sig af hinanden/omsorg Gå i gang med undervisningen præcis 8.15, lav ikke slowmotion til alle er kommet Etabler med jævnlige mellemrum kontaktgruppemøder, hvor fravær er på dagsordenen- debatter betydningen af den enkeltes fremmøde Vær på forkant med elevernes fravær inden det eskalerer/bliver en vane drøft/få sparring på elevens fravær i dit team og/el. med ledelsen DOKUMENTATION: Fravær/for sent skal altid kontinuerligt dokumenteres, så fraværet kan visualiseres over for eleven og andre. ALLE TILTAG INDSKRIVES I KUU-PORTALEN MED PÅTEGNING AT TIDSPUNKT FOR EVALUERING. Situation Handling Konsekvens/tiltag Eleven udebliver fra undervisningen. Eleven kommer for sent til undervisningen. Eleven er syg og kan ikke komme i skole. Fraværet registreres i KUU portalen Kontaktperson kontakter eleven i første pause sms el. telefonopkald Kontaktpersonen får anden elev til at kontakte den fraværende Kontaktpersonen opsøger eleven, hvis anden kontakt ikke er mulig Det sene fremmøde registreres i KUU-portalen. Kontaktpersonen tager en snak med eleven hurtigst muligt for at undersøge årsag til for sent fremmøde Eleven kontakter sin kontaktperson inden kl Fraværet registreres i KUU-portalen Kontaktpersonen kontakter eleven efter kl. 8.30, hvis eleven ikke har givet besked Samtale mellem kontaktperson og elev- undersøge/analysere fraværets årsag Etablering af morgenvækning Elev til elev aftaler - buddyordning Afhentning af eleven Mentorordning Aftale om at mødes med kontaktperson/underviser ved hoveddøren Ved gentagne udeblivelser samtale mellem elev-kontaktpersonledelse Etablering af møde med netværk - etablering af hjælpeværn Yderste konsekvens møde mellem elev-kontaktperson-ledelse-uu Hvis eleven ikke giver besked, og der ikke kan etableres kontakt, registres fraværet som ulovligt i KUU-portalen. FRAVÆR PÅ ERHVERVSTEMADAGENE Fravær er en fælles ansvar mellem underviser på erhvervstema og kontaktpersoner fra basen. Der etableres i samarbejde, ved opstart af hvert hold, en klar aftale mellem kontaktpersoner og undervisere på erhvervstemaerne om, hvorledes fraværsproceduren skal køre. Eleverne melder fravær til kontaktperson. Undervisere på erhvervstemaet sender dagligt hurtigst muligt besked til kontaktperson, om ikke fremmødte elever/elever der er kommet for sent. (mail eller sms) Underviserne på erhvervstemaet tager en snak med elever, der møder for sent frem om årsagen til deres sene fremmøde For kontaktpersonerne gælder ovenstående fraværsprocedure Evt. aftale om, når det er muligt, at kontaktperson kigger forbi om morgenen på erhvervstemastedet FRAVÆR i ERHVERVSTRÆNING Håndtering af fravær er kontaktpersonens ansvar der etableres ved første møde med virksomhed en klar procedure for håndtering af fravær Eleverne giver besked til kontaktperson og virksomhed ved fravær- hvor det kan lade sig gøre aftales det, at virksomhed kontakter kontaktlærer ved fravær- både anmeldt og ikke anmeldt fravær. Fremmøde for enkelte elever, bør ære et mål i kontrakten. Kontaktlærer sørger for ekstra kontakt til virksomheden, hvor der er mistanke om at fravær kunne være et problem. Kontaktlærer følger op jf. ovenstående.

19 19 SPECIAL PÆDAGOGISK STØTTE Muligheden for at få specialpædagogisk støtte, SPS, er af afgørende betydning for en hel del af vores elever med diagnoser eller ordblindhed, da den støtte de gives, ligestiller deres muligheder for at gennemføre KUU. SPS søges i samarbejde med eleven, så vidt muligt allerede i forbindelse med optagelsessamtalen inden opstart på KUU. Dette sikrer, at vi oftest kan tilbyde eleven støtte fra uddannelsesstart. Ordblinde elever får især hjælp til læse- og skrivestrategier samt hjælp til forskellige kompenserende it-værktøjer og programmer, hertil kommer hjælp til at indscanne fagtekster. Mange af SPS-eleverne har brug for hjælp til at skabe overblik over opgaver, skabe enklere struktur ved f.eks. at bryde dem ned i mindre dele samt hjælp til at komme i gang med opgaver. Der kan også være behov for at omformulere en opgaves ordlyd eller for begrebsafklaring. Elever med eksempelvis ADHD har særligt behov for hjælp til fastholdelse af fokus på opgaven, hvor man som SP-Støtte må motivere elevens arbejdsindsats, men også ofte administrere pauser, så eleven ikke overanstrenges og dermed kører surt i opgaverne. Både i dagligdagen og i forbindelse med opstart på KUU, gør vi meget ud af at italesætte SPS en positivt over for alle elever, så det ikke opleves som skamfuldt og tabuiseret at modtage støtte. Vi har god held med at få eleverne til at acceptere det vilkår, at nogle har brug for hjælp/hjælpemidler og andre ikke, der kan dog være store individuelle forskelle på, hvor lang tid den enkelte er om at acceptere, at vedkommende har brug for hjælp. For at støtten skal lykkes, er det nødvendigt at eleven har tillid til sin støttegiver, og vi lægger vægt på, at eleven oplever at blive mødt af så få støttegivere som muligt, så de oplever kontinuitet og at have en tryg relation med SPS-læreren. Vores SPS-undervisere er primært ansat til kun at varetage denne funktion, i nogle tilfælde bruges kontaktpersonen også som SPS-støtte. Det er aldrig fagundervisere, som giver støtten, herved undgår vi, at eleven frygter at blive bedømt ift. sine manglende eksekutive evner. Fremadrettet ønsker vi i langt højere grad at gøre brug af SPS-støtten, når eleverne er i erhvervstræning, hvis vi oplever særlige udfordringer ift. fastholdelse, motivation, struktur osv.

20 20 IND- OG UDSLUSNING Ind- og udslusning til og fra KUU er vigtige succeskriterie, nemlig at eleven får en så god start som overhovedet muligt, og at de udsluses enten til job el. fortsætter i ordinær uddannelse løbende eller i umiddelbar forlængelse af KUU forløbet. OPSTART Informationsmøde/rundvisning den sidste fredag i måneden. Ca.1 time. Tilmelding til Uddannelsesleder Ekstra informationsmøder/rundvisninger efter behov, lige omkring/efter deadline for ansøgning. KUU-kursus, 2 dage. Tilbud til interesserede og potentielle elever. De unge undervises i Milife af kontaktpersoner, møder faglærere erhvervsskolerne, taler med nuværende KUU-elever. Efterfølgende tilbagemelding til vejleder eller uddannelsesinstitution, som har sendt den unge. UU visiterer og sender målgruppevurdering samt Uddannelsesplan til KUU Løbende optagelsessamtaler m. KUUs uddannelsesleder/kontaktpersoner Visitationsmøder m. UU. Afklaring af om de indstillede elever er i målgruppen set fra KUUs perspektiv Overlevering fra UU. Optagelsesbrev incl. invitation til Velkomstmøde Velkomstmøde for alle optagede elever. umiddelbart inden sommer- eller juleferie Kommende kontaktperson er tovholder. Eleverne hilser på hele holdet og møder deres kommende holdkammerater på det valgte erhvervstema Der søges SU, uddannelseskort samt evt. SPS Alle meldes ind på erhvervstemaets FB-gruppe. Introduktionsforløb 2 uger Kun base-aktiviteter (altså ingen uv. på erhvervstema) Introduktion til Milife Udflugt Tryghed ved nye holdkammerater, kontaktpersoner og undervisere på basen Introduktion til alle erhvervstemaer og deres undervisere. Overlevering til erhvervstema vha. fælles undervisningstimer v. opstart på erhvervstema. Fra deadline til udgangen af opstart måneden (august/januar) ugentlig opdatering til UU-ledere på optagelsesstatus.

21 21 LØBENDE Samarbejde m. UU i forb. Med komende optagelse og udslusning Møder m. UU-ledere fra de 4 kommuner og KUU-ledelse to gange halvårligt. Her drøftes sta-tus, optagelsesprocedure og udslusningsplan for de konkrete hold. Nyhedsbrev til alle UU-vejledere m.fl. 2 gange halvårligt om status på optag, kurser rundvis-ninger mv. Løbende møder ml. elev, uu-vejleder, ledelse og kontaktperson for elever der er frafaldstrue-de med henblik på fastholdelse I sidste erhvervstræning tilstræbes det, at eleven matches en virksomhed, hvor der enten er mulighed for en læreplads eller en jobmulighed Eleven trænes løbende på del 3 og 4 i at skrive ansøgninger og gå til jobsamtale- det sidste implementeres som en prøvesituation AFSLUTNING 4-6 MDR. INDEN AFSLUTNING UU orienteres om KUU-elevernes forventede aktivitet efter KUU Løbende møder m. UU-vejledere ang. elever, som ikke forventes at kunne fortsætte i job eller ordinær uddannelse. Handleplaner for den enkelte udarbejdes. Afhængig af kommune kan forskellige tiltag iværksættes for at støtte op om overgangen til ordi-nær uddannelse/job MDR. INDEN UDDANNELSESAFSLUTNING: OVERDRAGELSE AF KUU-DIMITTENDER Opmærksomhedsmøder m. aftagende EUD er og andre uddannelser Særligt fokus på elever m. SPS-støtte Overlevering af sps-genansøgninger Dialogmøder med jobcenter ang. jobsøgende elever med særlige opmærksomhedspunkter OVERGANGSPERIODE/EFTERVÆRN (3-6 MDR. EFT. NY OPSTART) Fortsat ugentlig kontakt via SMS, FB og på EUD ml. ung og kontaktperson ind til 3-6 mdr. efter. Kontakt mellem modtagende institution og afgivende kontaktperson. Netværksmøde eft. behov: modtagende institution, KUU kontaktperson, UU m.fl. Fyraftensmøde for hele holdet 6 mrd. efter afslutning

22 22 OPTAG OG FRAFALD Ind- og udslusning til og fra KUU er vigtige succeskriterie, nemlig at eleven får en så god start om overhovedet muligt, og at de udsluses enten til job el. fortsætter i ordinær uddannelse løbende eller i umiddelbar forlængelse af KUU forløbet. OPTAG I TAL OPTAG FORDELT PÅ KOMMUNER FRAFALD I TAL

23 23 AFBRUDSPROCENT I LANDSTAL ANDEL FRA 1. OPTAG DER ER FALDET FRA UDDANNELSEN Epinionsmåling efterår 2016

24 OPNÅEDE RESULTATER HOLD 1 24

25 HVOR GÅR DE HEN? 25

26 26 OPNÅEDE RESULTATER HOLD 2 HVOR GÅR DE HEN?

27 INDSATSPLAN 27

28 28 KONKLUSION Det kombinerede i uddannelsen det almen faglige, det systematiske arbejde med det social/personlige, det praksisnære værkstedsbaserede og erhvervstræningen gør at det aldrig bliver kedeligt for eleverne- der sker hele tiden noget nyt på forskellige adresser og i forskellige praksisfællesskaber. Der er ikke nogen tvivl om, at eleverne profiterer af at være på en erhvervsskole i stort set hele deres KUU forløb. Det betyder, at de unge er i et ungdomsmiljø, og uddannelsesperspektivet er dermed en naturlig del af dagligdagen. Eleverne bliver trygge i miljøet og får mod på mere. De erhverver kompetencer, der letter overgangen til ordinær ungdomsuddannelse eller job, og ikke mindst er de blevet kendt på erhvervsskolen, så deres eventuelle udfordringer kan imødekommes fra dag ét. Skabelsen af et unikt og anderledes undervisningsmiljø på basen, giver eleverne selvværd og en følelse af, at der også er en plads til dem. Elevernes motivation kommer langt hen ad vejen af at høre til normen - at være som andre unge! Kontaktpersonens rolle som den røde tråd gennem hele forløbet er central, da de opnår et indgående kendskab til elevens styrker og svagheder, og de kan dermed være den bro, der sikrer en god overgang ud i ordinær ungdomsuddannelse eller i job i en virksomhed. Det at kontaktpersonen er der hele tiden, er med til at fastholde eleverne, og der kan dermed ske en hurtig reaktion, så snart eleven virker frafaldstruet. Målstyrede aktiviteter er det, der kendetegner seriøsiteten og alvoren i vores aktiviteter, uanset hvor eleverne befinder sig, og hvad der er på dagsordenen, og det mærker eleverne. Vi foretager os intet, uden at vi har et mål hermed, og vi sikrer, at det hele tiden på tavler og i tale, er meget tydeligt for eleverne, hvorfor vi gør tingene, og hvad målet er. Når man spørger eleverne, hvad de synes, der er godt ved KUU, så nævner de stort set alle skolemiljøet, og det, at de alle er sammen et par dage om ugen. De er stolte at deres lokaler, de er stolte af at gå på en erhvervsskole, og de profiterer af at tilhøre et fællesskab, måske for første gang i deres liv. De føler, at de er i uddannelse lige som alle andre unge. Og det er præcis det sidste, der langt hen ad vejen kendetegner målgruppen: De vil bare så gerne være som andre unge, men de er også uhyre bevidste om deres egne begrænsninger og udfordringer.

29 29 BILAG ERHVERVSTRÆNINGSVIRKSOMHEDER Handel og Kundeservice Virksomhed Adresse Kontaktperson mobil/mail 1. Benedikte (tøj) Søndergade, Horsens Lene 2. Bilka (sundhed og velvære) Høeg Guldbergsgade Michael tlf Biltema Admir tlf Blomstersmedjen Bygaden 86, Stensballe Jørgen/karin Bog og ide Søndergade 30, 8700 HS Karin/Allen Boller Blomster Bollervej Bogcentralen Tobaksgården 2, 8700 HS Jørgen Brun Elgiganten Jan tlf Fakta Bytorvet 32, 8722 Hedensted Gitte 10. Fakta, Hedensted Lisbeth tlf GameStop Graven 3, Hansen og Nissen Henning Havanna Shoes Søndergade 40, Imerco Bredgade 36, 8740 Brædstrup Mette 15. Jack & jones Søndergade 43, 8700 HS Allan 16. Kaffe, brød og co Rasmus Hansen tlf Kop og Kande Bytorv Horsens Lene 18. Learnmark Tech Per tlf Legeland Hospitalsgade, 8700 HS Michael 20. Løvbjerg Borgergade 12, 8700 Carsten 21. Marcus Søndergade 23, 8700 Daniel 22. Matas Søndergade 22, 8700 HS Sanja/jannie tlf Matas Bytorvet, 8700 Horsens Marianne 24. Matas 8740 Brædstrup Anne/gitte tlf Message Bytorvet, 8700 Horsens Lisbeth 26. Netto Rasmus tlf Only Bruunsgalleri Århus Flemming/Sanja Only Søndergade, 8700 Horsens Helene 29. Petworld John og Solveig tlf Rema Sundtorvet, 8700 Horsens 31. Rema 1000 Sct Helene vej 2, 8700 HS Calle/Flemming tlf Rema 1000 Bjerrevej 144, 8700 HS Lars 33. Silvan Glenn tlf Sinnerup Jessensgade 7, 8700 HS Trine 35. Sisterspoint Benedikte Nørgaard tlf / Skoringen Lone Hviid tlf Støy Store torv, 8000 Århus Allan 38. Super brugsen Vestergade 44, 8723 Løsning Michael 39. Vero Moda Bruunsgalleri, Århus Tine tlf