Forsøg med indsamling af blød plast i plastkomprimeringsbeholdere i Aalborg

Transkript

1 Forsøg med indsamling af blød plast i plastkomprimeringsbeholdere i Aalborg 29. oktober 2015

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål Forsøgsbeskrivelse Økonomi og praktik Aktører i forsøget Sorteringsresultater mængder og kvalitet Sorteringsanalyse Kvaliteten af plastfolien i plastkomprimeringsbeholderne Brugertilfredshed Borgermøde Opsamling og anbefalinger Alternativ Anbefaling Bilag A: Nyhedsbrev fra februar 2016 Bilag B: Uddelt information og brugsvejledning til plastkomprimeringsbeholder Bilag C: Invitation til borgermøde Bilag D: Afrapportering fra brugerundersøgelse 2

3 1 INDLEDNING OG FORMÅL Mange kommunale husstandsindsamlinger af plastaffald medtager kun det hårde plastaffald, fordi blød plast er en vanskelig fraktion at sortere på sorteringsanlæg. Aalborg Kommune begynder i oktober 2016 at indsamle alt plastaffald, både hårdt og blødt (folie), fra husholdninger både for at øge genanvendelsen og fordi det forventes, at det plast, der ikke kan genanvendes i dag, kan genanvendes efterhånden, som sorteringsteknologierne udviklet. Desuden er det nemmere at kommunikere til borgerne, at alt plastaffald skal sorteres til genanvendelse. Det nye sorteringsanlæg hos I/S Reno-Nord indrettes derfor til også at kunne håndtere det bløde plast, og det vurderes, at det kan være nemmere at udsortere, hvis den bløde plast indsamles i plastposer. Derfor er dette forsøg støttet af Miljøstyrelsens Kommunepulje gennemført for at afprøve, om det er muligt at få borgerne til at samle deres bløde plastaffald ved hjælp af en plastkomprimeringsbeholder. Beholderen, som i forsøget var den såkaldte minimizer produceret af PWC, er et stativ, hvor der kan placeres almindelige plastposer (f.eks. 4 liter fryseposer), og hvor den bløde plast kan proppes ned i. Når posen er fyldt bindes en knude og den lægges ud i beholderen til plastaffald. Det forudsættes, at borgerne selv leverer de nødvendige plastposer, som kan være brugte fryseposer, brødposer e. lign. Forsøget skal vise, om det er muligt at få borgerne til at bruge plastkomprimeringsbeholdere i så stort et omfang, at det vil kunne forbedre den efterfølgende sortering på sorteringsanlægget, og forsøgets succeskriterium er derfor, dels at borgerne i stort omfang opsamler og afleverer deres bløde plast i plastposer, og dels at det indsamlede bløde plast har en tilstrækkelig renhedsgrad til, at det kan afsættes direkte til genanvendelse efterfølgende. Udover denne afrapportering fra forsøget udarbejdes desuden: en kort og informativ beskrivelse af forsøgsresultatet, som kan anvendes af andre kommuner, for at inspirere til at udvide deres plastindsamling til at omfatte den bløde plast. Information om resultaterne, som kan anvendes til de borgere, som har deltaget i forsøget, hvis man vælger at arbejde videre men den mulighed. En kort casebeskrivelse med erfaringer, som kan anvendes på 2 FORSØGSBESKRIVELSE Projektet er gennemført fra februar til august af Der er indkøbt og uddelt plastkomprimeringsbeholdere til de husstande, som i forvejen er omfattet af kommunens eksisterende forsøgsindsamling af plast- og metalaffald. Forsøgsområdet omfatter omkring 444 boliger i Kærby og 146 boliger ved Himmerland Boligforening, Vilsundvej. Området i Kærby er et villakvarter, der primært består af enfamilieboliger, men området indeholder også to mindre etageboligblokke og nogle rækkehuse. Området ved Vilsundvej består af tæt-lav bebyggelse med en 3

4 blanding af lejligheder i forskellige størrelser og med en varieret sammensætning af beboere der kommer fra hele verdenen. 24 af de 146 boliger er ungdomsboliger. Aldersfordelingen i de to områder er vist i figur Aldersfordeling 0 Kærby Vildsundvej Figur 1: Aldersfordeling (%) af beboere i de to forsøgsområder Forsøget blev indledt med, at der blev husstandsomdelt en plastkomprimeringsbeholder i februar placeret ved siden af beholderen til plastaffald sammen med en informationsfolder, som beskrev, hvordan beholderen virker, samt hvorfor det var nødvendigt at bruge den og til hvilke plasttyper. Ved etageboliger blev beholderne og information udleveret af ejendomsfunktionæren. Folderen findes i bilag A. Der blev ikke derudover uddelt information eller gennemført presseaktivitet ved indledningen af forsøget. Følgende aktiviteter er gennemført undervejs i forsøget: Aktivitet Tidspunkt Husstandsomdeling af nyhedsbrev med præsentation af forsøget Januar 2016 Husstandsomdeling af plastkomprimeringsbeholder og folder Februar 2016 Brugerundersøgelse telefoninterview August 2016 Husstandsomdeling af invitation til afsluttende borgermøde september Borgermøde 29. september Undervejs i forsøget er gennemført løbende sorteringskontrol af det indsamlede affald, der viser fordelingen af plasttyper. Desuden er gennemført en sorteringsanalyse i april, der viser, hvor meget af plastaffaldet, der er indsamlet i poserne fra plastkomprimeringsbeholderen. Endelig er gennemført en stikprøvevurdering af kvaliteten af det plast, der er indeholdt i poserne fra plastkomprimeringsbeholderne hos firmaet Aage Vestergaard Larsen samt hos I/S Reno-Nord. 4

5 Forsøget er afsluttet med udgangen af september 2016, hvor kommunen samtidig i løbet af oktober udruller en indsamlingsordning for plast- og metalaffald i hele kommunen. Forsøgets resultater skal derfor efterfølgende bruges til at vurdere, om denne ordning kan understøttes med uddeling af plastkomprimeringsbeholdere. 2.1 Økonomi og praktik Indkøb og uddeling er en ekstra omkostning, som skal regnes med ved indsamling af plastaffald. De anvendte plastkomprimeringsbeholdere kostede 64 kr. ex moms pr. stk. Desuden er udarbejdet og uddelt en særlig pjece (bilag A) med brugsanvisning til plastkomprimeringsbeholderne til en intern udgift på 7,50 kr. pr husstand. Omdeling blev gennemført af den skraldemand, der varetager indsamlingen af plastaffald i forsøget samt 2 studentermedhjælpere. Omkostningen til uddeling er derfor ikke opgjort særskilt, men skønnes at være på ca kr. (15 timer skraldemand og 20 timer studentermedhjælpere). 2.2 Aktører i forsøget De forskellige aktører, der har været involveret i forsøget er: Aalborg Kommune har stået for selve forsøget med uddeling af plastkomprimeringsbeholdere, indsamling og alle informationsaktiviteter. I/S Reno-Nord har vurderet muligheder for afsætning af det plast, der indsamles i plastkomprimeringsbeholderne. Desuden er leveret resultater fra en stikprøveanalyse, som Teknologisk Institut har gennemført i regi af et andet (MUDP) udviklingsprojekt. Ragnsells har opgjort mængden af det indsamlede plastaffald igennem hele forsøgsperioden. 4BRearch har gennemført brugerundersøgelse ved telefoninterview med 100 forsøgsdeltagere Affaldskontoret har stået for løbende sparring i forbindelse med gennemførelse af forsøget, brugerundersøgelse samt evaluering og afrapportering. Aage Vestergaard Larsen har gennemført stikprøvekontrol af indholdet i poserne. De øvrige nordjyske kommuner og affaldsselskaber har deltaget i en følgegruppe, som både omfatter dette forsøg og et udviklingsforsøg finansieret via MUDP vedr. sortering af plastaffald. Det drejer sig om: Mariagerfjord, Rebild, Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Thisted Kommuner samt I/S Reno-Nord, AVV og Frederikshavn Forsyning. Der har været afholdt et styregruppemøde før opstart 13. januar samt præsentation og drøftelse af resultatet d. 5. dec

6 3 SORTERINGSRESULTATER MÆNGDER OG KVALITET De indsamlede mængder og fordelingen mellem plasttyper er undersøgt under hele indsamlingsforsøgsperioden siden oktober I tabel 1 et vist de indsamlede mængder før og efter uddeling af plastkomprimeringsbeholderne. Antal tømninger Før Okt.13 Jan 16 Efter Jan.-aug. 16 Kg/husstand/år Kg/husstand/år LDPE Folie 2,3 4,2 HDPE Dunke Mix 2,5 2,8 PP - Bakker og Spande 1,4 2,3 PP- Urtepotter 0,8 0,6 PET Flasker & Bakker 0,8 1,3 PS Blomsterbakker 0,6 0,3 Blød PVC 0,1 0,1 Småt elektronik 0,1 0,0 Affald 3,9 2,4 I alt 12,4 14,1 Tabel 1: Indsamlede mængder før og efter plastkomprimeringsbeholder-forsøget Det ses, tydeligt, at mængden af især plastfolier er steget, siden plastkomprimeringsbeholderne er delt ud ligesom den samlede mængde plastaffald er steget. Ligeledes er andelen af fejlsorteret affald faldet. De samlede mængder ligger i den høje ende i forhold andre kommuner, der hustandsindsamler plastaffald til genanvendelse. En kortlægning 1 af indsamlede mængder pr husstand er vist i figur 2. Det kan bl.a. skyldes, at der indsamles alle typer plastaffald, hvor andre kommuner alene indsamler det hårde plast. Rødovre og Herlev er også blandt de kommuner, der indsamler både hård og plast plastaffald. 1 Teknisk notat, Plastkortlægning feb. 2016: 6

7 0,6 5 3,4 4 2,8 1,3 5 5,9 5,7 5,8 6,9 6,7 6,3 5,8 5,1 7, , ,4 14,1 17,8 SAMLET MÆNGDE PLAST (KG/HUSSTAND/ÅR) Figur 2: Oversigt over indsamlede mængder af plast til genanvendelse i 2014 samt forsøgsresultat for Aalborg Udover uddelingen af plastkomprimeringsbeholdere kan selve udviklingen også have medført en forbedret sortering, fordi borgerne efterhånden er blevet bedre til at sortere. Derfor er udviklingen vist i figur 3 i den samlede mængde og mængden af restaffald i hele forsøgsperioden. Mængderne varierer meget, men der ses en generelt faldende tendens for fejlsorteret affald og en stigning i de samlede mængder fra februar 2016, hvor plastkomprimeringsbeholderne er delt ud. I grafen er markeret de tidspunkter, hvor der er gennemført forskellige former for aktiviteter, der kan have skabt opmærksomhed om sorteringen. Det ses, at mængderne ofte er steget efter, at der har været information eller andre aktiviteter over for borgerne. Figur 3: Udvikling i indsamlet mængde af plastaffald of fejlsorteringer i hele forsøgsperioden 7

8 De markerede aktiviteter i grafen er: Oktober 13 Borgermøde og uddelt nyhedsbrev opstart af ordningen November 13 Nyhedsbrev uddelt Februar 14 Nyhedsbrev uddelt Marts 14 Nyhedsbrev uddelt April 14 Borgermøde Juni 14 Nyhedsbrev uddelt August 15 Nyhedsbrev uddelt December 15 Nyhedsbrev uddelt Januar 16 Nyhedsbrev om plastkomprimeringsforsøg uddelt Februar 15 Plastkomprimeringsbeholder og brev uddelt August 16 Borgerundersøgelse med 100 telefoninterviews September 16 Borgermøde 3.1 Sorteringsanalyse I forbindelse med et MUDP-projekt om teknologiudvikling på sorteringsanlægget blev i april gennemført en sorteringsanalyse af det indsamlede plastaffald i de to områder, hvor indholdet plastkomprimeringsbeholderne desuden blev opgjort. Resultatet er vist i tabel 2. Område Kærby Vilsundvej Plasttype Gram/bolig Andel Gram/bolig Andel PET ,7% 19 8,5% HDPE 171 9,3% 36 16,1% LDPE 0 0,0% 0 0,0% PP 143 7,8% 19 8,5% PE/PP 6 0,3% 0 0,0% PS 27 1,5% 3 1,3% PVC 24 1,3% 2 0,9% Store folier 25 1,4% 0 0,0% Sort plast 126 6,8% 48 21,5% Folie fra 118 6,4% 10 plastkomprimeringsbeholder 4,5% Løs folie ,1% 70 31,4% Sammensat/teknisk plast ,0% 0 0,0% Diverse plasttyper 20 1,1% 0 0,0% Affald ,1% 0 0,0% Elskrot 5 0,3% 17 7,6% I alt ,0% ,0% Tabel 2: Sorteringsanalyse, 11. april 2016 omregnet til gram/bolig Sorteringsanalysen viser, at der indsamles væsentlig mere plastaffald fra området i Kærby, end der indsamles ved rækkehusene og etageboligerne på Vilsundvej. Det svarer til erfaringerne fra andre kommuner, hvor der typisk indsamles meget mere i villakvarterer end i området med mange lejligheder og 8

9 en meget blandet beboersammensætning med en større andel af unge i forhold til familier. Til gengæld er der mindre restaffald fra Vildsundvej, som kan skyldes, at de færre beboere, der sorterer, går mere op i det. Billedet viser et læs plast fra indsamlingen, hvoraf en stor del af løst plastfolie. Folie indsamlet i plastkomprimeringsbeholdere udgør en lille del af den samlede mængde, og der er ligeledes indsamlet en væsentlig større andel af løs folie i samme stikprøve. I praksis er det derfor begrænset, hvor stor en del af plastfolien, der indsamles i plastkomprimeringsbeholdere. Andel af samlet mængde Kærby Andel af samlet mængde Vilsundvej Andel af samlet mængde Gennemsnit Andel af samlet plastfoliemængde Andel af plastaffald Andel folie fra plastkomprimeringsbeholder 6% 4% 6% 24% Løs folie 20% 31% 21% 76% Tabel 3: Andel plastfolie i og uden for plastkomprimeringsbeholder ved sorteringsanalyse 9

10 Billedet viser aflæsset plastaffald fra indsamlingen 3.2 Kvaliteten af plastfolien i plastkomprimeringsbeholderne Plastoparbejdningsfirmaet Aage Vestergaard Larsen (AVL) har gennemført en stikprøveundersøgelse af kvaliteten af den plastfolie, der er indsamlet i plastkomprimeringsbeholdere - her vist på billeder. 10

11 Billeder af poser fra plastkomprimeringsbeholdere, 2 eksempler på poser samt indholdet i poserne Firmaet udtog 10 plastposer til undersøgelse, og resultatet blev at: Der var ca. 20 forskellige plastposer i hver pose ca. 2/3 var PE-LD (Polyethylen Low Density), som dog ikke er helt rent, herunder frostposer og brødposer i nogle tilfælde med lidt cornflakes, brødkrummer e.lign i. Den sidste 1/3 var PE-LD med PET beklædning, herunder ris- og spaghettiposer med/uden indhold På baggrund af undersøgelsen konkluderede firmaet, at indholdet ikke er så rent, at det kan anvendes direkte til genanvendelse hos AVL, da det er blandede folietyper, samt at det er forurenet i varieret udstrækning. AVL har ikke mulighed for maskinelt at adskille/sortere de forskellige typer plast. Det er derefter undersøgt, om materialet kan afsættes direkte til sorteringsanlæg til udsortering i de forskellige materialetyper. Det vurderes af afsætningsvirksomheden Danbørs, at en blanding af folieplast kan afsættes inkl. fyldte poser, men at værdien af plasten kan blive mindre, hvis det kræver yderligere en proces hos modtageanlægget. Den forholdsvis store andel PE-LD med PET-beklædning (risposer, spagettiposer etc.) kan ligeledes ifølge Danbørs medføre, at en lavere afsætningspris. Hvis mængden af disse er lille, vil det formentlig ikke have betydning for afsætningsprisen, men hvis mængden bliver for stor, kan det kan kræve en yderligere proces hos modtageanlægget og dermed øgede sorteringsomkostninger. I begge tilfælde vil det kræve en nøjere analyse på et sorteringsanlæg, for at vurdere, om indholdet af plastkomprimeringsbeholdere i folieplasten, eller af PE-LD med PET-beklædning i poserne fra plastkomprimeringsbeholderen vil medføre højere omkostninger til afsætning. 3.1 Brugertilfredshed I august blev gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse ved firmaet 4BResearch blandt forsøgsdeltagerne. Der blev gennemført 100 telefoninterview (80 i Kærby og 20 på Vilsundvej) med beboere i området på baggrund af lister fra Aalborg Renovation (Bilag D). 90% af de interviewede bor i hus og 10% bor i lejlighed, hvor gennemsnittet på landsplan er 75% enfamiliehuse og rækkehuse. 11

12 Blandt de interviewede er en overvægt af husstande uden hjemmeboende børn (77%) set i forhold til gennemsnittet på landsplan, hvor 50% er husstande uden børn. Ligeledes er der en overvægt af interviewede over 55 år (58%), hvor gennemsnittet på landsplan er 30%. Denne overvægt af interviewede i enfamilieboliger uden børn og over 55 år kan medføre en overvægt af personer, der er positive for sortering, fordi de ofte har mere tid og plads til sortering. Omkring 85 % af de interviewede er tilfredse eller meget tilfredse med det generelle forsøg med sortering og indsamling af plast, og de synes det er let at sortere plast generelt. Tilfredsheden er størst i villaområdet Kærby, mens tilfredsheden er lavere på Vilsundvej (65%). Hvor tilfreds er du alt i alt med forsøgsordningen for sortering af plast? Et stort mindretal svarer, at de aldrig bruger plastkomprimeringsbeholderen (25% i Kærby og 50% på Vilsundvej), og det er kun ca. halvdelen i Kærby og 20% på Vilsundvej, der bruger plastkomprimeringsbeholderen hver eller hver anden dag, hvilket må forudsættes at være tilfældet, hvis plastkomprimeringsbeholderen for alvor skal gøre en forskel. Der blev også konstateret en del plastkomprimeringsbeholdere frasorteret som plastaffald efter uddelingen. Hvor ofte bruger du eller andre personer i din husstand plastkomprimeringsbeholder en? 12

13 Til gengæld svarer knap 70% af dem, der bruger plastkomprimeringsbeholderen, at de har udsorteret mere plast, efter at de har fået plastkomprimeringsbeholderen, mens godt 30% svarer, at de ikke udsorterer mere plast med plastkomprimeringsbeholderen. Af de, der bruger plastkomprimeringsbeholderen, svarer de fleste, at det er forholdsvist nemt at sortere blød plast, ligesom de fleste mener, at de har fået tilstrækkelig information om, hvordan plastkomprimeringsbeholderen skal bruges. Men der er dog borgere, der kan komme i tvivl om sorteringen. Her nævnes bl.a. tvivl om, hvor rent det skal være, om der må være madaffald på, og at det kan være besværligt at vaske af. 13

14 Hvor ofte er du i tvivl om, hvad der er blød plast, og hvad der ikke er? En negativ konsekvens ved plastkomprimeringsbeholderne kan være, at borgerne bruger nye plastposer til plastkomprimeringsbeholderen og derved faktisk generer mere affald pga. plastkomprimeringsbeholderen. 1/3 har svaret, at de kun bruger nye poser, mens endnu en 1/3 bruger både nye og kasserede poser. Bruger du kasserede poser eller nyindkøbte poser til plastkomprimeringsbeholderen? 14

15 3.2 Borgermøde I det afsluttende borgermøde d. 26. september var der i knap 70 deltagere fra forsøgsområdet, hvoraf de fleste kom fra Kærby kun en deltage oplyste at komme fra Vildsundvej. Deltagerne var generelt meget positive vedr. sortering af plast i det hele taget, og deres tilbagemeldinger bekræftede brugerundersøgelsen, nemlig at det i det store hele er nemt at bruge plastkomprimeringsbeholderne. Spørgsmålene gik primært på renheden, herunder hvad der er til genanvendelse, og hvad der skal i restaffaldet. Ud over evaluering af forsøget blev der orienteret om den nye ordning for indsamling af plast og metal, som udrulles over hele kommunen i oktober måned, hvilket har været en del af årsagen til den store deltagelse. Containere fra forsøgsområdet blev vist frem i forbindelse med mødet. 15

16 4 OPSAMLING OG ANBEFALINGER Forsøgets succeskriterium er, at borgerne i stort omfang opsamler og afleverer deres bløde plast i plastposer og med en tilstrækkelig renhedsgrad til at det kan afsættes direkte til genanvendelse efterfølgende. Forsøget har vist, at der indsamles mere plastfolie med plastkomprimeringsbeholderen, men også, at det kun er en mindre del af det indsamlede plastfolie (24%), som er opsamlet i plastkomprimeringsbeholderen. Det er sandsynligt, at den øgede mængde derfor ikke blot skyldes plastkomprimeringsbeholderne, men også den ekstra opmærksomhed og information, der skyldes uddeling af plastkomprimeringsbeholderne, herunder fokus på at også blødt plast kan genanvendes samt det faktum, at de indsamlede mængder erfaringsmæssigt stiger med tiden, fordi flere vænner sig til at sortere. Der er generelt tilfredshed med plastkomprimeringsbeholderne, men også en stor andel, der ikke bruger plastkomprimeringsbeholderne. I praksis er det kun ca. halvdelen i Kærby og 20% på Vilsundvej, der bruger plastkomprimeringsbeholderen hver dag eller hver anden dag, hvilket må forudsættes, at være nødvendigt, hvis plastkomprimeringsbeholderne reelt skal indgå i den daglige sortering. Plastkomprimeringsbeholderne kan derfor i højere grad anses som en motiverende faktor end et middel til at få udsorteret mere plastfolie til genanvendelse. Da størsteparten af plastfolien leveres løs frem for i plastkomprimeringsbeholderne, skal sorteringsanlægget under alle omstændigheder kunne udsortere plastfolie fra de øvrige plasttyper. Det vurderes, at hvis der er for mange poser fra plastkomprimeringsbeholderne eller for stor andel af PE-LD med PET (risposer mm.) kan det medføre øgede afsætningsomkostninger, fordi der i så fald skal gennemføres en ekstra sorteringsproces på det aftagende anlæg. Poserne vil dermed, hvis de benyttes i stort omfang, sandsynligvis medføre højere omkostninger ved efterfølgende afsætning, uden at det medfører mere genanvendelse. Endelig viste forsøget at 1/3 af forsøgsdeltagerne anvendte nye poser til opsamling af plastfolien i plastkomprimeringsbeholderen og endnu 1/3 anvendt en blanding af kasserede og nye poser. I praksis kan forsøget derfor medføre, et øget forbrug af plastfolie. Økonomisk udgør anvendelse af plastkomprimeringsbeholderne en ekstrainvestering til indsamling af plastaffald, der afskrevet over 5 år giver en forøgelse af indsamlingsomkostningerne med 1,50 kr./husstand/år. Hertil er ikke medregnet eventuelle øgede omkostninger/mindre indtægt ved afsætning. Samlet set vurderes det, at omdeling af plastkomprimeringsbeholdere til alle husstande vil medføre en relativt stor omkostning set i forhold til den eventuelle øgede indsamlede mængde. 4.1 Alternativ I praksis er plastkomprimeringsbeholderen først og fremmest et hjælpemiddel for borgerne til at kunne opsamle plastfolie mere effektivt og pladsbesparende i køkkenet. Et alternativ kan derfor være at give borgerne mulighed for at afhente eller få leveret en plastkomprimeringsbeholder til brug i køkkenet. Det 16

17 kan understøtte de borgerne, der ser det som en fordel i at kunne opsamle plastfolie i plastkomprimeringsbeholder. Hjørring har erfaringer med denne løsning ved et forsøg med indsamling af bl.a. plastaffald i Vrå. Her indsamles som udgangspunkt kun hård plast, men borgerne fik mulighed for også at aflevere plastfolie, hvis de samler det i en plastpose. Denne løsning blev begrundet i, at det sorteringsanlæg, der modtager plasten fra Hjørring, i modsætning til sorteringsanlægget på I/S Reno-Nord, ikke kan håndtere løs folie. Af de godt husstande, der deltog i forsøg, tog ca. 300 husstande imod tilbuddet. 4.2 Anbefaling I stedet for at uddele plastkomprimeringsbeholdere til alle husstande, vil Aalborg Kommune efter en periode med den indsamlingsordning der pt (oktober 2016) udrulles over hele kommunen, vurdere om der er potentiale for øget indsamling af plastfolie ved hjælp af plastkomprimeringsbeholdere. Hvis Reno-Nords sorteringsanlæg til den tid vurderer, at de kan afsætte plastfolie i poser fra plastkomprimeringsbeholdere, vil kommunen overveje at give borgerne mulighed for at afhente/få leveret en plastkomprimeringsbeholder eller eventuelt blot informere om, at sådanne kan købes f.eks. i byggemarkeder. Endelig skal der ved eventuel uddeling eller udlevering af plastkomprimeringsbeholdere også indgå en juridisk vurdering af, om kommunen må udlevere sådant udstyr gratis til borgerne. Det er der pt ikke sikkerhed for, da det kan anses for konkurrenceforvridende for virksomheder, der sælger affaldsopsamlingsudstyr. 17