Spørgsmål til rapporten Køkkenløsninger og tilberedning af mad på plejeområdet udarbejdet af BDO april 2017

Transkript

1 Spørgsmål til rapporten Køkkenløsninger og tilberedning af mad på plejeområdet udarbejdet af BDO april 2017 I perioden 11. april til 8. maj har Ældre- og Handicapforvaltningen modtaget og besvaret 60 spørgsmål fra Kirsten Algren i relation til rapporten. Til brug for budgetforligspartiernes behandling af rapporten den 6. juni 2017 foreligger her en samling af spørgsmålene samt de svar der er blevet givet. Med henblik på skabe et overblik, er spørgsmålene struktureret efter emne/ omdrejningspunktet i spørgsmålet og herefter efter dato, så det er muligt at følge den tråd der bliver svaret på. Spørgsmål der relaterer sig direkte til beregningerne og modellerne i rapporten er besvaret af BDO. De øvrige spørgsmål er besvaret af medarbejdere og chefer i forvaltningen. Spørgsmål dateret den 11. april er stillet på baggrund af BDO s præsentation af analysen 8. april som blev vist og efterfølgende rundsendt i power-point format til arbejdsgruppen. De resterende spørgsmål er indkommet den 20. april, 24. april, 26. april samt 8. maj og udspringer primært af den færdige rapport.

2 Mad på Handicapområdet Spørgsmål 1: Hvor mange handicapinstitutioner er der i Aalborg Kommune. Svar: Antallet af botilbud afhænger af hvordan man ser på det. Når vi taler om matrikler kan det opgøres til 58, men taler vi om ledelsesfelter er der 56 (Skyldes botilbud med flere matrikler, heraf Behandlingscentret og Specialgrupperne). Pilebo er ved at blive sammenlagt med Henning Smiths Vej, så efter 1/7 ændres de 56 ledelsesfelter til 55 (og de 58 matrikler til 57). Spørgsmål 2: Hvor mange handicapinstitutioner får mad fra madservice Aalborg. Svar: Døgnkost: Madservice Aalborg levere Døgnkost til 25 botilbud. Heraf er det 4 botilbud der får døgnkost uden biret til 97,50 kr. pr. døgnkost + udbringning på 60,00 kr. pr. levering. De sidste 21 botilbud får hovedret til 46,50 kr. pr. portion + 40,00 kr. pr. levering. Enkeltret: Madservice Aalborg levere til 6 botilbud. 2 botilbud får maden leveret som frost. Den ene får kun hoveret som afregnes med 51,00 kr. pr. portion + 40,00 kr. i dropkørsel pr. drop. Den anden afdeling får begge retter og betaler 46,99 kr. + 16,72kr. i kørsel = 63,71 kr. 4 botilbud får maden leveret varmt. Her betaler de for kun hovedret 41,64 kr. pr. portion + 16,72 kr. i kørsel = 58,36 kr. og for begge retter betaler de 46,99 kr. + 16,72 kr. i kørsel = 63,71 kr. Spørgsmål 3: Hvor mange handicapinstitutioner laver selv maden. Svar: I forhold til botilbud der har det overordnet ansvar for indkøb af råvarer/mad, er der samlet set 15 botilbud, som står for madlavning. Spørgsmål 4: Hvad er prisen for maden for den handicappede beboer hvis maden bliver leveret fra madservice Aalborg. Svar: Se ovenfor Spørgsmål 5: Hvad er prisen for maden hvis den bliver fremstilet på institutionen for den enkelte beboer. Svar: Ud fra opgørelsen ovenfor - Aconto opkrævning pr. borger pr. måned (inklusiv moms): kr. i gennemsnit (kongensgade 1524, støberiet 1968, enghuset 2585, Sofiebo 2001, bhc 2045, sonjavej 2045, den rette opgang 1210, autisme 2011, østergadekollegiet 1500) Formuleringer i rapporten Spørgsmål 6: Måltidsafvikling hvad er det for et ord? Det skal være hyggeligt for beboerne at spise og det skal derfor ikke vær tale om madafvikling. Maden bør være højdepunktet for de ældre. Svar: Erstattes med måltidet. Spørgsmål 7: Under henvisning til rapporten d. 14/ hvordan kan stemningen under måltidet alene afhænge af beboerne, hvorfor afhænger den ikke af personalet, hvorfor har personalet ikke tid til at inddrage beboerne i menu planlægning samt andre aktiviteter, dette bør ske under måltidet eller kaffen. Svar: Formuleringen er rettet i den endelig version dateret 17. april Spørgsmål 8: Ja men den står både i præsentation af analysen og rapport af Men jeg er enig det springer i øjnene og ser ikke pænt ud. Men det ændre jo ikke virkeligheden. Svar: I versionen dateret 12. april 2016 står under interviews med plejehjemsledere: Stemningen omkring og afviklingen af måltiden afhænger af beboerne. Da denne passus kunne mistolkes har BDO rettet det i den endelige version dateret 17. april 2016: Beboernes evner mv. er en vigtig faktor i forbindelse med måltiden. Personale, kompetencer og lønninger Spørgsmål 9: Hvorfor plejepersonale? det har aldrig været meningen, det har været at det er køkkenassistenter der skal varetage opgaven. Svar: Rapporten arbejder med udgangspunkt i det kommissorie der er udarbejdet. Her fremgår der ikke, at der skal tages udgangspunkt i en bestemt personalegruppe. 2/12

3 Spørgsmål 10: Nu er 38 sider meget at gennemgå og tage stilling til. Jeg kan ikke finde besparelsen på plejen, udover at der bliver brugt 5,5 til 6,5 timer om dagen i køkkenet. Hvordan er lønnen til en køkkenassistent i forhold til en SOSU løn. Svar: Da ernærings- og SOSU-assistentlønninger er der for begge grupper benyttet en gennemsnitslønudgift på kr. årligt (BDO). 20. april 2016 Spørgsmål 11: Hvad forstås ved kostfaglig personale i henhold til rapporten. Svar: Ernæringshjælpere eller ernæringsassistenter Spørgsmål 12: Hvad får ernæringshjælperne i løn inkl. Ferie/pension? Hvor mange ernæringshjælpere er indregnet i lokal modellen? Hvor mange ernæringsassistenter? Svar: BDO svarer, at de ikke har sondret mellem ernæringshjælpere og ernæringsassistenter, men har regnetmed en gennemsnitsløn på kr. 8. maj 2016 Spørgsmål 13: Hvad får ernæringshjælperne i løn inkl. Ferie/pension Jeg ønsker spørgsmålet besvaret uanset hvad BDO har regnet med? Svar: Lønudgift til ernæringshjælper uden erfaring pr. år inkl. ferie, pension, ATP og AM-bidrag Ernæringshjælper er ansat på 37 timer pr. uge. 20. april 2016 Spørgsmål 14: Hvad er plejehjemlederne uddannet som, og hvilke form for uddannelse i ledelse har plejehjemslederne. Svar: Der er tale om mange forskellige grunduddannelser hos plejehjemslederne: Plejehjemsassistenter, Social- og sundhedsassistenter, Sygeplejersker, Jordmor, Sygehjælper. Mange af lederne har eller er i gang med at tage en diplom uddannelse i ledelse. Alle har gennemgået Aalborg kommunes lederuddannelse, når de har været ledere i mere end et år. Spørgsmål 15: Uddyb venligst besvarelsen Hvad består Aalborg kommunes lederuddannelse i? send pr. mail brochure. Svar: Som ny leder i Ældre-Handicapforvaltningen gennemgår du 5 obligatoriske kurser, hhv: Ledelse i Ældre og Handicapforvaltningen Personaleadministration, personalejura og forhandling Arbejdsmiljø og MED Økonomi og økonomisk styring Regler for magtanvendelse 8. maj 2016 Spørgsmål 16: Nyt spørgsmål vedr. uddannelse ny leder? Hvad består de 5 obligatoriske kurser i som man skal have som ny leder på vores plejehjem. Hvor mange timer pr fag modtager eleverne undervisning i? Skal alle fag være afsluttet før man kan blive leder? Sluttes hvert fag af med en individuel prøve der skal være bestået? De 5 moduler består af: God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen (1/2 dag) Personaleadministration, lokal løndannelse og personalejura (2½ dag) Arbejdsmiljø og MED (1/2 dag) Økonomi (1/2 dag) Magtanvendelse (1 dag) Kursusrækken gennemføres for alle nye ledere, ansat ved Ældre- og Handicapforvaltningen. Der aflægges ikke prøver som skal bestås i tilknytning til kursusrækken. Der vedlægges lille folder som de nye ledere får tilsendt i forbindelse med tilmelding til intern lederkursus. Spørgsmål 17: Hvad består Diplom uddannelsen i ledelse i? Tages den på handelsskolerne?eller hvor tages den? Send venligst link eller andet materiale. 3/12

4 Svar: Der er et obligatorisk Aalborg Modul Diplomuddannelsen kan herefter fortsættes på hhv.: COK eller på UCN Spørgsmål 18: Hvad får plejehjemslederne i løn? Svar: Kommunens plejehjemsledere får i gennemsnit kr./mdr. inkl. pension. Vikardækning Spørgsmål 19: 17% vikardækning? Hvad indeholder vikardækning. Sygdom? Ferie? Hvad mere? Svar: Vikardækningen skal dække både ferie og sygdom og er fastsat ud fra vores erfaringer fra andre kommuner. Den reelle vikardækning for Lindholm i 2015 udgjorde også 17%. Spørgsmål 20: Hvorfor ingen vikardækning på madservice Aalborg? Hvorfor vikarkorps ( 17% ) på afd. køkkener? Svar: Sygdom og ferie er allerede indeholdt i den normering der er i Madservice Aalborg. Hvis der ansættes køkkenassistenter er erfaringen fra andre kommuner at der skal være et vikarkorps der svare til 17%. 20. april 2016 Spørgsmål 21: Hvorfor vikarkorps og ikke vikarkorps på SOSU Svar: For SOSU-medarbejderne findes allerede et vikar-korps (AK vikar) Spørgsmål 22: Har vi 17% vikar dækning for de SOSU som i dag varetager madlavningen i vores boenheder og i så fald hvad er prisen for det? Svar: På plejehjemmene varetages det af plejepersonalet og indgår i de samlede plejeomkostninger Spørgsmål 23: Hvis der ikke er 17% vikardækning for de SOSU i dag som varetager mad opgaverne, hvad gør man her under ferie og sygdom? Svar: Almindelig vagtplanlægning af plejehjemslederen 26. april 2016 Spørgsmål 24: Vil det sige, at når personalet er syge eller har ferie så indkalder plejehjemmet ikke ekstra personale til beboerne? Men det tilbageværende personale må blot løbe hurtigere? Svar: Ved sygdom og ferie indkaldes der vikarer i det omfang lederen vurdere det er nødvendigt i forhold til vagtplanlægningen. Men igen er det en bruttofordelingsmodel der er beskrevet i budgetfordelingsmodellen. Spørgsmål 25: Eller indkalder plejehjemslederen vikar? Svar: Se svar ovenfor 20. april 2016 Spørgsmål 26: Det fremgår endvidere i sidst fremsendte rapport dateret 17/ at vikarkorpset er ændret og det foreslås organiseret i AK vikar. Dette må medføre en yderligere besparelse da denne tidligere må været anvendt for SOSU vedrørende madlavning, besparelsen fremgår ikke i rapporten? Svar: Vi er i tvivl om spørgsmålet kan det uddybes? Spørgsmål 27 (Uddybning af ovenstående): Det fremgår af side 9 i ny rapport at det kostfaglige personales vikarkorps 17% skal være organisatorisk forankret i AK vikar mod den tidligere fremsendte rapport i distrikterne. Svar: BDO var ikke opmærksom på, at kommunen har sit eget vikarbureau (AK-Vikar) samt det faktum at den administrative og ledelsesmæssige opdeling i distrikter er nedlagt pr. 1. januar 2016 i plejeboligfunktionen. 4/12

5 Spørgsmål 28: Besparelserne vedr. 17 % vikarkorps til plejepersonalet, der tidligere varetog madlavning, skal selvfølgelig fratrækkes de 17 % vikarkorps til kostfaglig personale. Hvor stort er dette beløb? Svar (fra BDO): Det har ikke indgået i analysen at undersøge hvilken vikardækning plejepersonalet har i dag. Normeringerne på plejehjemmene i dag er bruttonormeringer. BDO opererer med en nettonormering samt vikardækning. I forbindelse med ændring af de 17%, vil det ændre alle modellerne og forholdet mellem modellerne vil dermed være status quo. 26. april 2016 Spørgsmål 29: Jeg går ud fra, at forvaltningen har følgende oplysninger om hvert af de 35 plejehjem, da de åbenbart ikke forstår spørgsmålene vedr. 17 % vikardækning. Jeg ønsker derfor følgende oplysninger opsat i skema for hvert af de 35 plejehjem for år 2015 der er afsluttet:plejehjemmets Navn nomering beboere- antal boenheder - Normering til pleje besatte stillinger vedr. pleje Normering til plejepersonale til køkkener- besatte stillinger vedr. plejepersonale i køkkener Sygefravær i % for hele Hvor meget har plejehjemmet betalt til vikardækning for plejepersonalet + plejepersonalet i køkkener ved sygefravær? hvor stort er sygefraværet i %. hvor meget har plejepersonalet betalt i 5 ugers ( 6uger?) feriedækning for plejepersonale har plejehjemmet brugt AK vikar? Har det været uddannet personale? Eller hvad har plejehjemmet anvendt? Svar: Plejehjemmene i Aalborg kommune får ikke et budget der er splittet op på stillinger til pleje og køkkenopgaver. Der er tidligere godkendt en budgetfordelingsmodel for plejeboligområdet. Ved en budgetfordelingsmodel får det enkelte plejehjem et bruttobeløb, der deles ud på de opgaver der løses på plejehjemmet. Der tildeles ikke specifikke normeringer til køkken/måltidsopgaver. De indgår i den generelle vagtplanlægning for plejehjemmet. Ferie og sygdom indgår også i bruttofordelingsmodellen. Som det fremgår af rapporten har der været interview med en række plejehjemsledere. Deres vurderinger at der bruges 5,5 timer pr dag til måltidsafvikling i de små boenheder. I de store er vurderingen at der bruges 6,5 timer til måltidsafvikling. Som skrevet i det udsendte svar d vil der ikke ske ændringer mellem modellerne, da udgangspunktet er det samme. Det har ikke indgået i analysen at undersøge hvilken vikardækning plejepersonalet har i dag. Normeringerne på plejehjemmene i dag er bruttofordeling. BDO opererer med en nettonormering samt vikardækning. I forbindelse med ændring af de 17%, vil det ændre alle modellerne og forholdet mellem modellerne vil dermed være status quo. Der er ikke indarbejdet 17% i den centrale model, da der ikke ændres i denne i forhold til hvordan det ser ud i dag. De 17% er et tal BDO bruger hver gang de skal estimere. Tilfældigvis stemmer de 17% overens med det der er brugt til vikardækning i forbindelse med madprojektet på Lindholm plejehjem. I nedenstående skema er en oversigt for de enkelte plejehjem, ud fra de krav der er stillet i spørgsmålet. Det er ikke muligt at imødekomme alle ønskerne i skemaet, da det ikke er alle spørgsmål, hvor der er specifikke registreringer, der kan bruges til besvarelse. I forhold til spørgsmål er følgende ikke medtaget:normering til hhv. pleje og køkkenopgaver, grundet bruttofordelingsmodellen. Det er ikke muligt at vurdere hvor stort sygefraværet er i forbindelse med opgaver relateret til måltidsafviklingen. Dette indgår i det samlede sygefravær. Det samlede forbrug til vikardækning dækker også over ferieafvikling. Der registreres ikke specifikt på om vikardækning er ferie eller sygdom. Der er to plejehjem hvor der umiddelbart ikke ser ud til, at der er brugt vikar. Det kan skyldes, at en deltidsansat har taget de ekstra vagter og dermed ikke fremgår af vores udtræk af økonomisystemet. Vores vurdering er at det ikke ændre signifikant ved resultatet. 5/12

6 Antal pladser Antal boenhed er Sygefra vær i % 2015 sygefravæ r i dagsværk Udgifter til vikardæk ning intern og ekstern Uddan net person ale ja/nej ekstern vikar intern vikar sum Små Plejehjem: Drachmannshave ,7 9, ja ja/nej Kongerslev ,9 15, ja ja/nej Gug ,5 11, ja ja/nej Danahøj ,7 12, ja ja/nej Hellashøj ,4 21, ja ja/nej Gabrielsværk ,4 8, ja ja/nej Ulstedparken ,0 18, ja ja/nej Lindholm ,1 8, ja ja/nej Solvang ,4 14,1 0 NEJ ja/nej 0 Toftehaven ,9 10, ja ja/nej Solgården ,7 14, ja ja/nej Mellemstore Plejehjem: Birkebo ,2 16, ja ja/nej Annebergcentret ,9 20, ja ja/nej Lykkevang ,6 19, ja ja/nej Otiumgården ,2 13,6 0 NEJ ja/nej 0 Storvorde ,3 13, ja ja/nej Mou ,6 12, ja ja/nej Skovbrynet ,5 27, ja ja/nej Malik ,2 8, ja ja/nej Hans Egede ,1 13, ja ja/nej Thomas Minde ,3 13, NEJ ja/nej Skipper Klement ,7 14, ja ja/nej Gug Geronto ,5 12, ja ja/nej Elmely ,1 15, ja ja/nej Hassinghave ,2 18, ja ja/nej Fjordparken ,5 11, ja ja/nej Uttrupgård ,5 11, ja ja/nej Lions Parken ,5 11, ja ja/nej Store Plejehjem: Sofiegården ,2 16, ja ja/nej Solsidecenteret ,5 11, ja ja/nej Vestergaarden ,9 17, ja ja/nej Thulebakken ,1 10, ja ja/nej Lundbyesgade ,1 7, ja ja/nej Lollandshus (incl. demens ,6 22, ja ja/nej Smedegården ,8 17, NEJ ja/nej Fremtidens Plejehjem ,8 25, ja ja/nej Gennemsnit Plejeboligfunktionen 6,1 15,8 Brugt AK vikar ja/nej Note. Der er både brugt sundhedsfagligt personale samt ikke faglært arbejde. Der er givet dispensation til at bruge ufaglært arbejdskraft til sommerferieafløsning. 6/12

7 26. april 2016 Spørgsmål 30: Hvor meget har kommunen hensat pr. plejehjem til vikar i ferieperioden samt til sygdom? Svar: På plejehjemsområdet operere vi med en bruttonormering. Det betyder at der ikke er en fast pulje/størrelse for hvad der sættes af til sygdom. Det er op til den enkelte leder, som tager udgangspunkt i deres medarbejdere. Der henvises endvidere til budgetfordelingsmodellen. Spørgsmål 31: Hvor meget har plejehjemmet afsat i Deres enkelte budget til sygefravær,/ferier? Svar: Der henvises til budgetfordelingsmodellen for plejeboligområdet. Spørgsmål 32: Eller hvor meget har kommunen afsat til ferie og sygdom på plejehjemmene? Svar: Der henvises til budgetfordelingsmodellen for plejeboligområdet. 8. maj 2016 Spørgsmål 33: I skema vedr. plejehjem mangler der besvarelse vedr. personale der bedes indsat under hvert enkelt plejehjem i følgende grupper: Antal sosuer pr. plejehjem Antal andet personale pr. plejehjem Antal leder pr. plejehjem herunder assisterende leder Svar: Se bilag med oplysninger vedr. personaleforbrug pr. plejehjem opdelt i de ønskede grupper. 8. maj 2016 Spørgsmål 34: Har plejepersonalet ferie i 5 eller 6 uger årligt? Har ernæringsassistenter ferie i 5 eller 6 uger årligt Svar: Plejepersonale samt ernæringsassistenter har ret til 25 dages ferie om året jfr. ferieloven. Som ansat i en kommune eller en region optjener du ret til en 6. ferieuge (feriefridage 5 dage). Disse feriedage afholdes efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette, og de kan holdes på et hvilket som helst tidspunkt i ferieåret (1. maj april). Hvis medarbejderen ikke ønsker at holde fri disse dage, kan dagene i stedet udbetales, når ferieåret udløber den 30. april. Retten til at afholde den 6. ferieuge er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og er således ikke reguleret af Ferieloven, sådan som de fem første ferieuger er det. Det er aftalt, at de særlige feriedage følger stort set de samme regler, som de ordinære feriedage. Spørgsmål 35: Har plejepersonalet betalt spisepause? Svar: Ja Spørgsmål 36: Har ernæringsassistenter betalt spisepause? Svar: Ja Fødevarestyrelsen Spørgsmål 37: Hvor fremgår fødevarer styrelsens krav ved egenproduktion? Det øgede krav hvor har man det fra. Skriftlig materiale ønskes. Kan man kalde et almindelig løkken for et produktionskøkken? Der har ingen hæve sænke borde været til det personale der varetager opgaverne i dag. Hvorfor taler man om omregistrere til produktionskøkken, når det er ifølge kommunen oplysninger er beboernes eget køkken, som er en del af fællearealerne. Der er derfor kun tale om et køkken til en stor familie?svar udbedes. Svar: Materiale angående egenproduktion er lovtekst. Hvis det ønskes kan dette fremsendes. Som på Lindholmplejehjem skal der ved øget madproduktion fra bunden, ske en om registrering af køkkenet. Dette er et krav fra Fødevareregionen. Vi fremsender beskrivelse af dette. Når man køber råvare hjem til et plejehjem bliver det betragtet som en virksomhed, uanset om det er beboerens køkken. Hæve-sænkeborde er ikke et problem, da tiden ved bordet for den enkelte medarbejder er relativ begrænset. Hvis der skal være produktion vil der være en medarbejder der har en stor del af arbejdsdagen i køkkenet, hvorved kravet til arbejdsmiljøet stiger. Samtidig muliggør hæve-sænkebordet at beboerne kan komme til at arbejde ved bordet. Følgende er eftersendt pr. mail: Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. 7/12

8 Lindholm er i dag registreret som A dvs. tiviteter-i-restaurant.aspx Kommunens øvrige plejehjem er registreret med branchekode B, dvs. tiviteter-i-restaurant,-begrænset.aspx) 20. april 2016 Spørgsmål 38: I henhold til fødevarestyrelsens vejledning om indretning m.v. af køkkeneri Leve og bo miljøer, som også gælder for plejehjem. I vejledningen arbejder man fra 1 til 12 beboere og over 12 beboer vedrørende blandt andet køkkenindretning samt personalet. I boenheder med 1 til 12 beboer er der væsentlig færre krav vedr. køkkenindretning samt personalet. Derfor undre det mig, at i rapporten arbejder man med under og over 15 beboer i boenhederne.hvad er begrundelsen for, at man ikke følger fødevarestyrelsens vejledning, da dette vil gøre det væsentlig billigere for Aalborg kommune. Svar: BDO oplyser, at skelnen ved 15 beboere skyldes, at fremstillingen af mad til 15 beboere eller flere ikke kan foregå inden for rammerne af almindelig køkkendrift, men kræver særlige redskaber og tilrettelæggelse af processer. I vejledningen om indretning m.v. af køkkener i leve bo miljøer nævner 6-18 personer pr. enhed. Typisk er der 12 eller færre beboere. Fødevarestyrelsen vælger at skelne ved 12 beboere, men nævner også en række vigtige faktorer der skal tages hensyn til og vurdering af, selvom der er 12 eller derunder. Det er vanskeligt at reducere i det beløb der er afsat til investeringer i afdelingskøkkener uanset om det er 12 eller 15 beboere, da der ikke har været en grundig gennemgang af det enkelte køkken. Spørgsmål 39: Som det fremgår ser det ud til man bruger restauranter/og kantiner det er vel som at skyde gråspurve med kanoner? Svar: Det er ikke kommunen, men fødevarestyrelsen der udarbejder vejledninger og virksomhedsskabeloner. Der er ingen virksomhedsskabelon der udelukkende omhandler plejehjem, derfor indgår de to typer af autorisationer kommunens plejehjem kan få som hhv. Aktiviteter i restaurant, begrænset (som alle kommunens plejehjem har på nær Lindholm) dsskabeloner/sider/aktiviteter-i-restaurant,-begrænset.aspx Aktiviteter i restauranter og kantiner (som Lindholm Plejehjem har) dsskabeloner/sider/aktiviteter-i-restaurant.aspx Læs mere her: dsskabeloner/sider/default.aspx Privat indkøb vs. indkøbsaftaler Spørgsmål 40: Hvorfor kan plejehjemmene ikke selv stå for madindkøb hos de private leverandør? Det er jo ikke indkøb for og til kommunen men vareindkøb for beboerne. Svar udbedes. Svar: Juristerne er nået til enighed om, at plejehjemmene er bundet af de kommunale indkøbsaftaler i forhold til indkøb af kolonialvarer, mad mv. i forbindelse med madordningen på plejehjemmene. Det, at beboerne indbetaler en takst/pris, der reelt dækker udgifterne til alle råvarerne, har ingen betydning her. Jf. servicelovens 83, stk. 1, nr. 3, er vi forpligtet til at tilbyde madservice til borgere, der pga. midlertidig eller varig nedsat funktionsevne eller sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Der er således tale om en kommunalopgave. I praksis opkræves beboeren en takst for måltiderne, så vidt jeg lige kan forstå, sker opkrævningen bagud for plejehjemmene. Hele den økonomiske håndtering af madordningen foregår således ind igennem det kommunale system, dels fordi det er en kommunalopgave og dels fordi kommunen "lægger pengene ud" inden borgeren opkræves. Det betyder også, at madordningen bogføres i det kommunale system, hvilket styrker opfattelsen af, at der er tale om kommunale midler. Ud fra den måde ordningen håndteres i praksis, samt at der er tale om en kommunalopgave jf. serviceloven, så er der ikke tvivl om, at der er tale om kommunale midler og dermed offentlige indkøb, hvorfor vi også er bundet af indkøbsaftalerne. 8/12

9 På handicapområdet findes der tilbud, hvor maden ex. laves i tilbuddet og betales med penge, som beboerne indbetaler til en fælleskasse. I disse situationer holdes midlerne skarpt adskilt fra de kommunale midler og bogføres ikke i det kommunale system. Her er således tale om rene beboermidler/ikke-kommunale midler, hvorfor man ikke er bundet af indkøbsaftalerne i disse situationer. Disse fælleskasser styres enten af beboerne selv eller af en pårørende. Her vil der også være et pædagogisk sigte inde over, og beboerne opfylder ikke kravene til 83, idet de faktisk selv kan udføre opgaven, dog med støtte. En sådan løsning vil formentlig ikke kunne lade sig gøre på plejehjemmene, ligesom det heller ikke lader sig gøre i tilbud med svært handicappede borgere. Økonomi og ændrede udgifter Spørgsmål 41: Udgifterne vil kun stige en anelse i afdelingskøkkener, der er udgifterne i forvejen til færdiggørelse af maden fra storkøkkenet Aalborg, har man et ca. beløb på besparelsen fra storkøkkenet? Svar: Der vil blive øgede udgifter i den enkelte boenhed. Hvis der produceres mad fra bunden, vil strøm og vand, alt andet stige. Denne udgift vil blive påført beboernes husleje. Spørgsmål 42: Hvordan kan Fritvalg stige fra 19% til 42%? Svar: Ved en reduktion af Madservice Aalborg med ca. 36 mio. kr., vil de omkostninger der er til Fritvalg udgøre en større andel. Derfor en stigning i procent. I kroner sker der en stigning fra 13,24 mio. kr. til 13, 9 mio. kr., hvilket kun er marginalt. Spørgeskema til pårørende Spørgsmål 43: Hvem har besvaret spørgeskemaet? Hvilke mad leverance er der tale om? Centralkøkken? Svar: Deltagerne i undersøgelsen er pårørende til beboere på kommunens plejehjem. De er blevet stillet en række spørgsmål i relation til den mad deres mor/far/ægtefælle modtager på plejehjemmet. Undersøgelsen er en stikprøve med 45 besvarelser. Personoplysninger kan vi selvfølgelig ikke komme med, da der er besvaret anonymt. Der er tale om døgnkost fra Madservice Aalborg til plejehjem. 20. april 2016 Spørgsmål 44: På hvilke plejehjem har Bruger-pårørenderåd udfyldt spørgeskemaet til køkkenanalysen? Hvilke plejehjem har ikke bruger- pårørenderåd. Svar: Vi har sendt spørgeskema ud til i alt 90 pårørende (som alle var medlem af et pårørenderåd) fordelt på 25 tilfældigt udvalgte plejehjem. BDO modtog 45 besvarelser hvilket vil sige en gennemførselsprocent på 50%. Der er ikke pårørenderåd på alle plejehjem fx er der ikke på Skipper Klement Demensplejecenter, Trækbanen og Absalonsgård. Det skyldes, at der ikke alle steder er pårørende der ønsker eller har mulighed for at deltage i et pårørenderåd. Spørgsmål 45: Jeg ønsker kopi af spørgeskemaet som Aalborg kommune har bedt Bruger- og Pårørenderådet om at udfylde.? Svar: Spørgsmål 46: Hvem har bestemt hvad der skal spørges om? Er det BDO? Ældreforvaltningen?Eller hvem er det? Svar: BDO har udarbejdet spørgsmålene, som efterfølgende er blevet kvalificeret af Ældre- og Handicapforvaltningen. Interviews med borgere Spørgsmål 47: Mener BDO at det er seriøst med en spørgerunde på 1500 borger at spørge to borger.er der plejehjem, hvor det ville være irrelevant at tilberedningen maden i køkkenet. Svar: Spørgsmålet blev diskuteret på mødet den 8. april, hvor projektleder forklarede at det ikke er BDO s prioritering. Dette er en prioritering projektleder har måtte foretage, da finansieringen ikke fulgte med til denne del af rapporten. Dog er det vores opfattelse, at det har været fire grundige interview, som har givet BDO en rigtig god fornemmelse af godt og skidt ved begge løsninger. 9/12

10 Mad til kurser og møder Stillet 20. april 2016 Spørgsmål 48: Hvem er grupperne der modtager og fremstilles mad til møder og kurser? Hvor mange portioner drejer det sig om? Hvad betales der pr. portion? Svar: Under møder og kurser ligger også salg til cafeer, som skal produceres i Fyensgade i den lokalemodel. Vi har salg til cafeer i 2015 på 1,1 mil og til møder og kurser på kr. Salget til møder og kurser er primært til handicapområdet og lidt til ældreområdet. Hanne Juul har ikke salget opgjort i antal morgenkomplet, frugtfade eller let frokostretter osv. Eks. På priser. Kaffe med rundstyk, smør og marmelade 27,00 kr. Lun ret med salat og flutes 34,00 kr. 1 kande kaffe 24,00 kr. Frugtfad pr. person 16,50 kr. Screening og investeringsbehov 20. april 2016 Spørgsmål 49: Hvad vil det sige, at der er indgået en screening af køkkenerne, har man besøgt alle afdelingskøkkener på plejehjemmene? Svar: Analysens økonomi har ikke givet plads til en fysisk screening, hvor alle plejehjem kunne gennemgås af en ekspert på køkkeninventar og indretning. I stedet er plejehjemmene blevet ringet op af konsulent fra Ældre og Sundhed, som på baggrund af en række fast definerede spørgsmål har udfyldt et screeningsskema for hvert afdelingskøkken. Som beskrevet i rapporten, er skemaerne et godt udgangspunkt for en efterfølgende nærmere afdækning af de konkrete investeringsbehov i de enkelte køkkener. (s. 21) Spørgsmål 50: Hvem skal afdække de konkrete investeringsbehov i de enkelte køkkener? Svar: Det vil afhænge af de fremtidige beslutninger afledt af rapporten. Der er lavet nogle estimater i rapporten, som efterfølgende skal verificeres af en tredje part, såfremt man vælger den lokale løsning. Spørgsmål 51: Og vil man følge fødevarestyrelsens vejledning,om indretning m.v. af køkkener i leve- og bomiljøer der også er gældende for plejehjem? Og tage udgangspunkt i afdelinger 1-12 Og over 12.? Svar: BDO skelner mellem over og under 15 beboere af hensyn til bemandingen og den faglighed det kræver, mens Fødevarestyrelsens vejledning er skrevet med henblik på indretning. Vi vil altid tilstræbe at efterleve gældende vejledning. Spørgsmål til modellerne i analysen 20. april 2016 Spørgsmål 52: Hvad indeholder afdelingskøkkener øvrigt drift på 22,4 mio. på lokalmodellen? Som det fremgår af referatet fra arbejdsgruppens møde den 14/ under spørgsmålet indkøb på hvert plejehjem vil det øge udgifterne på hvert plejehjem, men det er allerede langt ind i lokalmodellen som en ekstra omkostning. Hvor meget har man lagt ind i lokalmodellen vedr. indkøb som ekstra omkostning? Svar: Specifikation af hvad de 22,4 mio. kr. indeholder: Afdelingskøkkener drift Lokal model Fødevarer niveau central 16,40 Fødevarer tillæg lokal indkøb* 1,14 Forbrugsafgifter 1,86 10/12

11 Øvrige varekøb 3,00 Samlet 22,40 *Estimeret til 7% Fødevarer niveau central er et udtryk for den fødevareudgift, som centralkøkkenerne i dag har til plejehjemmene fratrukket de 20% til diætkosten, som stadig skal laves centralt.fødevarer tillæg lokal indkøb er et tillæg på 7%, som skal dække det, at indkøb i mindre enheder vil være dyrere. 26. april 2016 Spørgsmål 53: Uddybning af hvorfor disse udgifter skal tillægges lokal model? Hvem bestemmer hvad diætkosten skal indeholde? Har centralkøkkenet ansat diætister til dette? Hvor mange diætister har centralkøkkenet ansat? Hvad får de i løn inklusiv feriepenge og pension? Svar: Det er plejen, lægen, sygeplejersken der vurdere om borgeren skal have diæt kost. I nogle tilfælde er det fordi beboeren har en ernæringsplan med hjem fra sygehuset(udskrivningsenheden). Efterfølgende får Madservice Aalborg en bevilling, hvor det står hvad de skal levere. Hvad diætkosten består af, afgøres af Madservice Aalborg. Der arbejdes ud fra de nationale regler og retningslinjer på området, som er "anbefalinger for den danske institutionskost 2016". Link til vejledning: Anbefalingerne bruges ved planlægning og næringsberegning af mad og måltider til raske og syge og til alle målgrupper fra børn og unge til voksne og gamle. Anbefalingerne er opdateret i forhold til de nye nordiske næringsstofanbefalinger, der kom i De ti kostråd. Og data fra de seneste undersøgelser af Danskernes kostvaner. I den nye udgave er der skåret i antallet af diæter og Kost & Ernæringsforbundet har bidraget til et afsnit om dysfasi.der er ikke ansat en diætist i Madservice Aalborg. Ud fra lønstatistikken kan vi se, at lønnen ca. er kr pension og feriepenge dvs. kr maj 2016 Spørgsmål 54: Det er forkert at fødevarer niveau central kun pålægges i den i lokal model den ligger jo også i den centrale model. Hvis man endelig vil pålægge denne, skal udgiften også pålægges de andre modeller da de modtager maden fra de central køkkener. Så enten skal den trækkes ud eller også skal den pålægges alle der bruger fødevarer. Det er jo beboerne på plejehjemmene der betaler for fødevarerne. Svar fra BDO: Udgiften er pålagt i alle modellerne i samme niveau. Dog er der i lokalmodellen tillagt 7% ekstra der skal dække de ekstra omkostninger ved decentrale indkøb. Spørgsmål 55: Hvordan ser det ud hvis det pålægges de andre modeller? Svar fra BDO: Udgiften er indregnet jf. svaret ovenfor. Spørgsmål 56: Hvordan ser det ud hvis den trækkes ud? Svar fra BDO: Da der er indregnet det samme i alle modeller vil påvirkningen være ens i alle modeller. Spørgsmål 57: Hvorfor mener forvaltningen den kun skal pålægges lokalmodellen? Svar fra BDO: Udgiften er indregnet i alle modeller jf. svaret ovenfor. Spørgsmål 58: Jeg ønsker, at der bliver lavet en ekstra lokal model opstilling hvor det centrale køkken står for levering af råvarer, Svar fra BDO: Det vil kræve ekstra analyse/beregninger, som vi vil anslå til ca kr. Spørgsmål 59: Er der indlagt forbrugsafgifter m.v. i de andre modeller? Svar fra BDO: Forbrugsudgifter er indregnet i alle modeller. Spørgsmål 60: Hvad er øvrige varekøb? Svar fra BDO: Det er midler afsat til småindkøb til køkkenet ud over fødevarer og forbrugsafgifter. 11/12

12 ekstern vikar intern vikar sum Ledere Små Plejehjem: Drachmannshave ,7 9, ja ja/nej ,0 1,0 26,0 Kongerslev ,9 15, ja ja/nej ,7 2,0 15,7 Gug ,5 11, ja ja/nej ,7 1,0 0,9 28,6 Danahøj ,7 12, ja ja/nej ,9 1,0 30,9 Hellashøj ,4 21, ja ja/nej ,2 1,0 18,2 Gabrielsværk ,4 8, ja ja/nej ,5 1,0 1,1 18,6 Ulstedparken ,0 18, ja ja/nej ,0 0,3 14,3 Lindholm ,1 8, ja ja/nej ,5 2,0 1,5 28,0 Solvang ,4 14,1 0 NEJ ja/nej 0 30,0 2,0 0,7 32,7 Toftehaven ,9 10, ja ja/nej ,1 1,0 1,9 25,0 Solgården ,7 14, ja ja/nej ,6 0,7 0,6 21,9 Mellemstore Plejehjem: Birkebo ,2 16, ja ja/nej ,9 2,0 0,4 44,3 Annebergcentret ,9 20, ja ja/nej ,1 2,0 3,1 45,2 Lykkevang ,6 19, ja ja/nej ,1 1,4 0,7 34,2 Otiumgården ,2 13,6 0 NEJ ja/nej 0 37,3 2,0 0,6 39,9 Storvorde ,3 13, ja ja/nej ,3 2,0 1,3 29,6 Mou ,6 12, ja ja/nej ,8 2,0 0,3 37,1 Skovbrynet ,5 27, ja ja/nej ,8 2,2 0,8 42,8 Malik ,2 8, ja ja/nej ,6 2,0 35,6 Hans Egede ,1 13, ja ja/nej ,0 2,0 35,0 Thomas Minde ,3 13, NEJ ja/nej ,7 2,0 41,7 Skipper Klement ,7 14, ja ja/nej ,6 2,0 0,8 55,4 Gug Geronto ,5 12, ja ja/nej ,9 1,5 9,4 63,8 Elmely ,1 15, ja ja/nej ,3 1,4 44,7 Hassinghave ,2 18, ja ja/nej ,2 2,0 46,2 Fjordparken ,5 11, ja ja/nej ,1 2,1 3,0 39,2 Uttrupgård ,5 11, ja ja/nej ,0 2,0 1,9 40,9 Lions Parken ,5 11, ja ja/nej ,0 2,6 2,7 48,3 Store Plejehjem: Sofiegården ,2 16, ja ja/nej ,7 2,0 2,1 51,8 Solsidecenteret ,5 11, ja ja/nej ,7 3,0 0,6 74,3 Vestergaarden ,9 17, ja ja/nej ,1 2,9 2,0 71,0 Thulebakken ,1 10, ja ja/nej ,6 3,0 0,6 64,2 Lundbyesgade ,1 7, ja ja/nej ,5 2,0 0,8 57,3 Lollandshus (incl. demens ,6 22, ja ja/nej ,3 2,7 0,5 64,6 Smedegården ,8 17, NEJ ja/nej ,0 2,0 2,7 69,7 Fremtidens Plejehjem ,8 25, ja ja/nej ,9 3,5 8,4 67,8 Gennemsnit Plejeboligfunktionen 6,1 15,8 Note: Der er både brugt sundhedsfagligt personale samt ikke faglært arbejde. Der er givet dispensation til at bruge ufaglært arbejdskraft til sommerferieafløsning Bilag A Antal pladser Antal boenhed er Sygefra vær i % 2015 sygefravær i dagsværk Udgifter til vikardæk ning intern og ekstern Brugt AK vikar ja/nej Uddan net person ale ja/nej VIKARFORBRUG Social og sundhed spersona le Antal fuldtidsstillinger Antal Andet fuldtids personale stillinger

13

14 Velkommen Alle nye ledere i Ældre- og Handicapforvaltningen introduceres til forvaltningen og ledelsesgrundlaget. Vi har sammensat et kursusprogram, som indeholder de væsentlige emner i Ældre og Handicapforvaltningen; nemlig ledelse, økonomi, personaleadministration. Introduktionsbesøg Når du er tiltrådt som leder i Ældre- og Handicapforvaltningen tilbydes du besøg på din arbejdsplads af en konsulent fra HR og Arbejdsmiljø og/eller en økonomistyrer. De introducerer dig til de forhold, der er vigtige for dig som ny leder. Du vil desuden få vist hvordan og hvor i forvaltningen du kan få yderligere information. Du bedes selv kontakte HR og Arbejdsmiljø for at aftale en tid til et introduktionsbesøg: Mette Lyngholm Nilsen: tlf mail mette.lyngholm@aalborg.dk Liselotte.Bech: tlf mail liselotte.bech@aalborg.dk Ligeledes har du mulighed for at kontakte økonomistyreren i dit område for at aftale tidspunkt til introduktionsbesøg vedrørende økonomi, budget og regnskab. Du kan få oplyst kontaktoplysningerne på din økonomistyrer ved at henvende dig til din nærmeste chef eller ved at henvende dig til Økonomiafsnittets teamleder Tina Pedersen på tlf eller tp-aeh@aalborg.dk. 2

15 IT-Systemer IT-afsnittet i Ældre og handicapforvaltningen kontakter dig som ny leder og kommer ud til dig på din arbejdsplads og introducerer de væsentligste IT-systemer for dig i dit arbejde som leder. Lederkursusforløbets indhold Det interne lederkursusforløb består af 4 moduler, der giver dig en grundig indføring i ledelsestænkningen og administrative arbejdsgangen i Ældre og Handicapforvaltningen. Modulerne omhandler følgende emner: Modul 1: God ledelse i Ældre og Handicapforvaltningen (1/2 dag) Modul 2: Personaleadministration, lokal løndannelse og personalejura (2 hele og 1 halv dage) Modul 3: Arbejdsmiljø 1/2 dag Modul 4: Økonomi (1/2 dag) Magtanvendelse (kun for ældreområdet) Det samlede forløb strækker sig over ca. 5 kursusdage, der typisk fordeles over ½ år. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få merit fra andre lederuddannelser på tidligere arbejdspladser, da det er vigtigt at få en grundig indføring i ledelsestænkningen og de økonomiske og personalemæssige forhold der er gældende i Ældre og Handicapforvaltningen. 3

16 Ældre og Handicapforvaltningen Storemosevej Vodskov