SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker"

Transkript

1 Carsten Hornstrup m.fl. (2005) SYSTEMISK LEDELSE - den refleksive praktiker den kl. 8:53 Søren Moldrup side 1 af 12 sider

2 del 1: Tankeværktøjer 1. Autopoiese Et helt grundlæggende element i den systemiske teori kan beskrives med den chilenske neurobiolog Humberto Maturanas pointe, at menneskelige (sociale) systemer er autopoetiske. Autopoese betyder selvskabende og relaterer til, at menneskelige erkendelsessystemer altid sker i et cirkulært nervesystem. Maturanas tese er at vi aldrig helt kan forstå verden uden for os selv, men at vi via vores egne meningsstrukturer kommunikativt kobler os til den ydre verden. En central pointe i forståelse af tankerne om det selvrefererende system er, at når vi observerer verden og det sociale system, som vi indgår i, vil vi alt9id selv være en del af observationen! Med inspiration fra Maturanas tanker om, at levende systemer agerer ud fra deres egen logik, er det forståeligt, at de berørte medarbejdere ikke altid kobler sig på ledelsens billede og forståelse af en forandringsproces. Inspireret af Maturana kan man sige, at alle gør det bedste de kan ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres forståelse af en given præmis eller kontekst. Set i et ledelsesmæssigt og organisatorisk perspektiv bør det dog være organisationens perspektiv, der bestemmer, hvilken version af virkeligheden, som er styrende. En vigtig forudsætning for, at vi kan påvirke eller forandre en person eller organisation er, at vi anerkender og respekterr personen og at vi derfra via vore interventioner samskaber nye perspektiver. 2. Domæner 3 udsigtsposter Maturana opererer med 3 domæner, nemlig: 1. Produktionens domæne. Produktionens domæne er logisk rationel og beskriver den praktiske handlingsorienterede del af hverdagen: Organisationens normer, regler, mål og krav. Det er her vi taler om rigtige og forkerte løsninger her er der kun én, vedtaget og gyldig sandhed og domænet er karakeriseret af en lineær årsag-virknings-tænkning. 2. Æstetikkens domæne. Æstetikkens domæne er personlig/følelsesmæssig. Her er der fokus på værdier, moral, etik og viden. På vores personlige eller fælles holdninger, erfaringer og værdier kort sgt på det grundlag, som vi bedømmer en given handling ud fra. 3. Forklaringens domæne. Forklaringens domæne bliver ofte benævnt refleksionens eller læringens domæne. Det primære fokus er undersøgelse af mange forskellige historier og perspektiver, der relaterer sig til alle deltagernes handlinger i enhver situation. Her er der mulighed for at skabe forbindelse mellem det objektive produktionsdomæne og det subjektive æstetiske domæne. Fordomme og egne forståelser sættes for en stund ud af kraft. En af de centrale kompetencer, der understøtter udfoldelsen af forklaringens domæne, er nysgerrighed. Hver af de tre domæner sætter forskellige dele af den mellemmenneskelige kommunikation og koordination på dagsordenen. 3. Information og kommunikation en forskel der gør en forskel Bateson anser metakommunikation som det væsentligste, når det drejer sig om at skabe kommunikative forbindelser. I stedet for at focusere på selve indholdet i vores budskaber det, vi forsøger at sige bliver det i højere grad indpakningen og relationerne omkring kommunikationen, der afgør, om modtageren kan forstå en given information. den kl. 8:53 Søren Moldrup side 2 af 12 sider

3 Når vi kommunikerer med andre mennesker, kommunikerer vi reelt med vores eget billede af disse mennesker. I en organisatorisk udviklings- og forandringsproces bliver udfordringen at fastholde en fortsat nysgerrighed. 4. Cirkularitet mønstre og sammenhænge Både i Maturanas arbejde med autopoiese og i Batesons tanker om information ses relationen mellem handlinger og personer som cirkulære. I praksis betyder det, at vi først og fremmest skal focusere på at finde mønstre og sammenhænge og ikke lede efter lineære årsags-virknings-kæder. I relation til arbejdet med og i organisationer er pointen, at man blot ved at iagttage et system påvirker systemet. Den cirkulære forståelse sætter focus på relationer, meningsdannelse og nysgerrighed. Sammen giver den lineære og den cirkulære tilgang os en mulighed for både at skabe sammenhæng mellem de lineære og objektive forhold som ressourcer og den cirkulære kommunikative proces. 5. Neutralitet skabelse af nysgerrighed Ud fra en systemisk betragtning er en neutral udenforstående position ikke mulig. En væsentlig opgave for den systemiske praktiker bliver derfor at arbejde med neutralitet gennem bevidstheden om, at egne idéer og holdninger påvirker det, man ser og gør. Når vi udviser nysgerrighed og engagement, har det til formål, at medarbejderen skal opleve sig set og forstået på sine egne præmisser - den enkelte medarbejder oplever, at lederen er på hans side uden samtidigt at være imod andre. Opgaven som systemisk inspireret leder er at skabe refleksion og udvikling gennem forstyrelse. Anvendelsen af cirkulære spørgsmål er her én mulighed. I praksis sker det ofte, at personer eller grupper har fået en fastlåst forståelse af, hvad der er den rigtige historie, og dermed er blevet blinde for alternative forståelser. Noget, som yderligere kan forstærke denne fastlåsthed er, at den historie, de har valgt at fortælle, ofte er den negative med focus på problemer, fejl og mangler. Gennem u-ærbødighed (en opfordring til at se efter andre historier, andre holdninger eller andre pointer) kan man være med til at skabe nye forståelser og dermed handlemuligheder. 6. Kontekst at forhandle rammer om kommunikation Batesons grundlæggende pointe er, at enhver handling eller episode kan forstås og dermed tolkes ved at se på den kontekst, handlingen eller episoden udspilles i. 7. Sprog og anerkendelse respekt og accept Hvis vi taler om problemer, fejl og mangler, er det problemerne, vi ser. Hvis vi derimod focuserer på ønsker og muligheder, så bliver et lettere at nå det, vi ønsker! Mange forbinder Appreciative Inquiry med at focusere på det positive. Vi anlægger et andet focus, fordi vi oplever, at der i alle handlinger er et læringspotentiale både i det, der lykkes (vore successer) og i det, vi har mindre held med (det komplicerede, det besværlige, vore fejl og mangler). den kl. 8:53 Søren Moldrup side 3 af 12 sider

4 8. Coordinating Management og Meaning (CMM) Autopoiese betyder bl.a. at vi selv skaber mening i det det, vi ser, og at denne mening er forskellig fra system til system. Det være sig person, persongruppe eller organisation. Vi har derfor ikke mulighed for at opnå fuld forståelse, men ved at dele historier om det, vi forstår og ikke forstår, kan vi koordinere vore forståelser. Cronen og Pearce har en CMM-model, der indeholder flere kontekstniveauer: Kultur (organisation eller samfund) Livsmanuskript (personlig og professionel historie) Positioner i relationer (kolleger, leder, medarbejder m.m.) Episode et møde, en MUS, Talehandling (det der siges eller gøres) Der sker en gensidig påvirkning oppefra og ned en kontekstuel påvirkning og nedefra og op en implikativ påvirkning. Ved at se på en given tale eller handling fra forskellige niveauer skabes nye perspektiver på talen eller handlingen, som er med til at give ny viden om det, vi observerer. 9. Spørgsmålstyper at skab e gode dialoger I systemisk teori og praksis har sproget en meget fremtrædende plads. Når sproget får en så central plads, så bliver det at stille spørgsmål et at de allervigtigste ledelsesværktøjer. Spørgsmål kan kategoriseres på 2 dimensioner: Afklarende hensigt Fortid Nutid Fremtid Perspektiverende hensigt Den første dimension er hensigten med at stille spørgsmålene. Den kan på den ene side være afklarende og på den anden side være perspektiverende. Afklaringen sigter mod at skabe et koordineret fundament, der i den første del af samtalen har focus på den tid, der er til rådighed, på aftaler om indbyrdes roller, på fortrolighed og på afklaring af de emner, der skal tales om. Perspektiveringen drejer sig om at stille spørgsmål, der inviterer til at gå på opdagelse i de mange mulige forklaringer og tolkninger på det, som sker, eller som er sket, og dermed at kunne se perspektivet. Den anden dimension er defineret som en tidsdimension. den kl. 8:53 Søren Moldrup side 4 af 12 sider

5 Afklarende hensigt Kontekstafklarende Lineære Handlingsafklarende Evaluerende = lærende Fortid Sagen Fremtid Cirkulære Refleksive Perspektiverende hensigt Meta-cirkulære Metaspørgsmål (de ydre) Sagsspørgsmål (de indre) 10. Ledelse som positioner i relationer en refleksiv forståelse af ledelsespraksis I bogen ses systemisk ledelse som det at koordinere forståelser, forventninger, følelser og handlinger i et konstant samspil og stadig dialog med organisationens mange interne og eksterne interessenter, med henblik på at nå de mål, organisationen er sat i verden for at nå. Som konkretisering af ledelse som en refleksiv positionering har forfatterne valgt at arbejde med 4 overordnede positioner, som hver for sig kan opdeles i en række underpositioner: Positioner Focus 1. Organisations-ledelses-positionen Visioner og strategier Love, regler, overenskomster Ressourcer og rammer. 2. Produktions-ledelses-positionen Faglige mål og faglig udvikling Kvalitet og kvalitetsudvikling Planlægning Produkt-udvikling 3. Personale-ledelses-positionen Information og kommunikation (internt og eksternt) Rekruttering Organisationskultur Arbejdsmiljø og trivsel 4. Konsulent-positionen Udfordre og udvikle personer og grupper Personlig og faglig udvikling Karriereudvikling Videndeling. Det hensigtsmæssige i at anvende forskellige positioner, når de samtidig er gensidigt afhængige, er, at det giver mulighed for at se på opgaverne med forskellige briller. Positionerne kan med Batesons definition af information blive til forskellen, der gør en forskel, hvorved mangfoldigheden i ledelsesprocessen bliver tydeligere. I praksis vil lederen altid være i et krydsfelt. At være leder vil medføre, at lederen både aktivt positionerer sig selv i forhold til personer og opgaver og derved (pro)aktivit er med til at skabe opmærksomhed, den kl. 8:53 Søren Moldrup side 5 af 12 sider

6 relationer, forbindelser og afklaringer. Samtidig bliver lederen også positioneret af andres forståelser, handlinger og forventninger. 11. Følelser i systemisk perspektiv en måde at kommunikere og forbinde sig på De fleste ledere kommer med mellemrum ud for at skulle håndtere følelsesladede situationer, og mange oplever, at de her har nogle af de største ledelsesmæssige udfordringer. Med inspiration i Maturanas tanker om autopoiese kan man sige, at vi ved ikke at forholde os aktivt er med til at skabe samspilsmønstre, hvor de berørte i højere grad bliver fastholdt i deres egne tolkninger og billeder og derfor handler derefter. Ved at se følelser som en måde at kommunikere på og som et ønske om at forbinde sig med omgivelserne får vi mulighed for at forstå og ikke mindst arbejde med følelsesudtryk fra en helt anden vinkel. Vi kan gå på opdagelse i den bagvedliggende moral og værdiforestilling, og dermed møde den eller de personer, som viser følelser. Følelser er således i en systemisk tolkning kommunikation, som hensigtsmæssigt kan ses som understregninger af budskaber, og som bør håndteres med anerkendelse og nysgerrighed frem for passiv accept eller aktiv afstandtagen. Nogle pejlemærker til en mere nuanceret forståelse og kvalificeret håndtering af følelser kan være: 1. at møde. Hermed menes at møde eller imødekomme personen, så denne oplever sig set, hørt og forstået. Hvis man møder personer med store følelser vrede, frustration o.s.v ud fra den antagelse, at det, de siger og gør, er det, der er rigtigt for dem at gøre i den konkrete situation, så søger man at gå dem i møde på deres egne præmisser. 2. at sætte i perspektiv. Det handler om at sætte følelsen eller situationen i en større sammenhæng, som kan være med til at udvide personens forståelses- eller tolkningsrum. Her kan Maturanas domæneteori være til stor hjælp. Ved at anvende de 3 domæner ((1) produktionens, (2) æstetikkens og (3) forklaringens) som en mental platform kan de fungere som guide for samtalen. 3. at (sam)skabe nye perspektiver. Det handler om i samtalen at samskabe konstruktive og fremadrettede perspektiver, der vil åbne mulighed for, at personen kan komme videre. Stadig på forklaringens domæne, så kan focus gradvist flyttes fra de eksisterende historier til et mere fremadrettet focus, som kan være med til at give de involverede nye forståelses- og handlingsperspektiver. del 2: Handleværktøjer 1. Indledning til systemisk praksis I denne del beskrives en række arbejdsformer, som er inspireret af de systemiske idéer. Formålet er at omsætte tankeværktøjerne fra del 1 til mere konkrete ledelsesmæssige handleværktøjer. 2. Værdi-, visons- og strategiprocesser Langt de fleste organisationer arbejder ud fra et formuleret værdigrundlag eller en vision. Et er dog at formulere ordene, noget andet at omsætte dem til praksis. Mange har i dag erkendt, at først når værdier og visioner er tydelige signaler om, hvor organisationen er på vej hen, og der hertil er formuleret stategier for, hvordan man vil nå derhen, bliver de omsat til praktisk handling og får reel værdi for organisationen. den kl. 8:53 Søren Moldrup side 6 af 12 sider

7 Ønsker man at alle i organisationen skal kunne forbinde visionerne med deres position og job, er det en forudsætning, at alle også får mulighed for at drøfte og bearbejde værdierne og visionerne. Uddfordringen er at finde ud af, hvordan man i det daglige arbejde kan holde fast i visionen og den strategi, der skal sikre, at den bliver omsat i praksis, når mange ledere og medarbejdere ikke kan forbinde den med deres dagligdag Arbejdet med at skabe sammenhæng mellem ord og handling kan ske på 2 måder: 1. Man kan vælge at involvere alle eller en stor del af medarbejderne i selve visionsformuleringsprocessen 2. Man kan give medarbejderne mulighed for at forholde sig til og bearbejde de i forvejen formulerede visioner og derved gøre dem nærværende i deres egen praksis. 3. Team og grupper i systemisk lys I løbet af det 20. århundrede er medarbejdernes rolle blevet omdefineret. Fra at man tidligere skulle udvise loyalitet i forhold til jobindhold, leder og organisation, skal man i dag udvise ansvarlighed, fleksibilitet og selvkontrol. Nogle af de centrale træk ved team er: et antal individer, som er afhængige af hinanden i udførelsen af fælles og individuelle opgaver medlemmerne har derfor et behov for et tæt samarbejde om opgaverne høj grad af fælles ansvar for opgaveløsningen medlemmerne har hyppig formel og uformel kommunikation medlemmerne har brug for stor gensidig tillid for at kunne fungere. Det skal bemærkes, at kun en mindre del af de etablerede teams i danske organisationer reelt er team! I langt de fleste tilfælde er der bare tale om grupper. Opgave Ansvar Information/ kommunikation Løs gruppe Fast gruppe Team Fortrinsvis individuelle Individuelle og fælles Fortrinsvis fælles opgaver opgaver opgaver Fortrinsvis individuelt Individuelt og fælles Fortrinsvis fælles ansvar ansvar ansvar Nogen gensidig information Betydelig gensidig in- Meget gensidig informakation og kommunikation formation og kommunition og kommunikation Samarbejde Lidt samarbejde Noget samarbejde Meget samarbejde Gensidig afhængighed Lav gensidig afhængighed Nogen gensidig afhængighed Høj gensidig afhængighed. 4. Reflekterende team og teamrefleksioner I en organisatorisk sammenhæng dækker det reflekterende team som begreb over, at man i forbindelse med coaching i en observerende position til samtalen indbygger en metaposition i samtalen. Observatørernes rolle er at hjælpe leder og medarbjder til at skabe en frugtbar og udviklende dialog. Reflekterende team er et vigtigt redskab i arbejdet med systemisk ledelse og organisationsudvikling. Arbejdsformen er velegnet til at sætte focus på sprog og anerkendelse som vigtige elementer i udviklingen af konstruktive samarbejdsformer. Reflekterende teams kan bruges på mange forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at konteksten for teamets arbejde er meget klart. I bogen har man valgt at give hver af team-anvendelsesmåderne sit eget navn. Grundlæggende kan man dog skelne mellem den kl. 8:53 Søren Moldrup side 7 af 12 sider

8 det reflekterende team, som primært har en observerende rolle teamrefleksioner, hvor teamet sammen eller som enkeltpersoner har en mere aktiv rolle Det første, man skal gøre, er at opsætte nogle spilleregler for samtalerne. Bogen anbefaler følgende vejledende, etiske spilleregler: 1. Focus på opgaven på den arbejdsmæssige kontekst 2. Fortrolighed åbenhed aftale om, hvad der må refereres efterfølgende 3. Anerkendelse. Det reflekterende team anerkender andres udtalelser. I praksis betyder det, at man ikke kritiserer andre eller erklærer sig uenig. Man kan derimod koble sig på ved fx at sige Det får mig til at tænke på..og så komme med egne tanker. Anerkendelse betyder også, at det reflekterende team formulerer anerkende og udfordrende spørgsmål og hypoteser i forhold til det hørte. 4. Engagement en forpligtelse til aktivt at involvere sig i opgaven og bruge energi på at hjælpe den, der er på. 5. Tid til at tale tid til at lytte. Et vigtigt element i arbejdet med reflekterende team er at aftale rammer for taletid og lyttetid. 6. Præcisering af opgaven 7. Refleksionerne er et tilbud. De reflekterende teams kan fungere på følgende måder: 1. Hjælpeteam for lederen. Som hjælpeteam for lederen vil det reflekterende team have focus på lederen, på de spørgsmål, der stilles og på de spørgsmål der evt. kunne stilles. Hjælpeteamet har desuden til opgave at finde på flere spørgsmål, som yderligere kan hjælpe lederen til at skabe en undersøgende dialog. 2. Idé- og løsnings-genererende team. Når en gruppe personer har været observatører til en samtale, vil de ofte have en række kvalificerede idéer til nye handlemuligheder for medarbejderen. Ikke at give idéerne videre vil ud fra et organisatorisk videndelings-og effektivitetsperspektiv være særdeles uhensigtsmæssigt. Det er dog vigtigt, at deltagerne i det løsningsgenererende team præsenterer deres bud og løsningsforslag som idéer og som åbne hypoteser: Hvad mon der ville ske, hvis 3. Konkluderende team. Her er teamets opgave at være i metaposition og derudfra forsøge at konkludere på det, der for teamet har været hovedpunkterne i dialogen. 4. Kreativt team. Et kreativt team er specielt velegnet, når man står over for nye opgaver. Det kreative team kunne for eksempel have til opgave at være uærbødig vende verden, medarbejdernes og lederens styrende antagelser og sandheder på hovedet for at skabe helt nye muligheder. 5. Metafor-genererende team. Det er en variant af det kreative team. Metaforer kan være med til at skabe helt nye og anderledes vinkler på en sag, og metaforer har ofte en frigørende og livgivende effekt på medarbejderen. 6. Dialog-focuseret team. Her sættes der focus på det, der sker i dialogen mellem leder og medarbejder. Opgaven er at fange pointer og højdepunkter fra dialogen og derudfra formulere spørgsmål og hypoteser, der kan hjælpe dialogen videre. Arbejdsformen giver det reflekterende team en åben og udvekslende dialog om dialogen uden at de taler direkte til medarbejder eller leder. 7. Et (tavst) observerende team. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at lade teamet være tavst observerende under hele eller dele af samtalen. Det gælder særligt, hvis det drejer sig om følsomme emner eller hvis der er modsætninger eller konflikter i en medarbejdergruppe. Det kan den kl. 8:53 Søren Moldrup side 8 af 12 sider

9 være en god i dé at lave korte dialoger på skift mellem lederen og de enkelte deltagere i det observerende team. 8. Team-refleksioner. En samtale, hvor teamet har en mere aktiv rolle. 9. Det interviewede team En variant, hvo lederen i stedet for at interviewe medarbejderen - interviewer det reflekterende team. Medarbejderen får til en start ca. 5 minutter til at præsentere sin sag for teamet og lederen. Lederen interviewer det reflekterende team samlet eller på skift, mens der indlægges små pauser i interviewet, hvor ledere og medarbejder drøfter, hvad medarbejderen får ud af samtalen. Arbejdsformen giver medarbejderen stor frihed til at indtage en aktiv lytteposition. 10. Indbygget reflekterende team. Lederen taler på skift med de enkelte deltagere, mens de øvrige er i en observatør-position, hvor deres opgave er at reflektere over det, de andre siger og bagefter sammenkoble det med egne tanker og idéer. 11. Flere team i teamet. Ved at opdele et team i mindre team, som får hver sin opgave, kan man på samme tid få flere positioner i spil. Man kan vælge at lade de forskellige team indtage forskellige positioner, så et team kan være lederens hjælper, et andet team kan have focus på dialogen mens andre er løsningsfocuseret eller kreative team eller Tidsforbruget ved arbejdet med reflekterende team kan variere fra ½ til 2 timer. Ved at være præcis på det reflekterende teams rolle og give det en meget aktiv position i samtalen kan denne arbejdsform være et vigtigt instrument i den daglige videngenerering og videndeling. 5. Konflikt-opløsning Med konfliktopløsning menes, at man ved at bringe konfliktende parter i samme rum, og undersøge sammenhænge, forskelle og ligheder, får mulighed for at undersøge og forstå sagens aspekter på et mere kvalificeret niveau, sådan at konfliktmomentet mindskes. Set med systemiske briller er konflikten ikke konflikten, men måden vi taler om konflikten. Ledelsesopgaven bliver at være med til at skabe en koordineret forståelse mellem de personer, der har en konflikt. I et systemisk lys kan konflikter ses som udtryk for naturlige dilemmaer, der ofte er med til at skabe fundamentet for en konflikt. Hertil kan føjes Batesons pointe, at for mange konflikter er giftigt for organisationen og at for få er for kedeligt, for det giver ingen udvikling. De naturlige dilemmaer er: 1. Vi er autopoieetiske selvrfererende systemer og kan ikke ikke-kommunikere 2. Sprogets grænser er den fælles verdens grænse det efterlader tolkningsmæssige huller 3. I konfliktsituationer har vi tendens til at dyrke den smalle historie i konfliktsituationer er vi tilbøjelige til at forenkle og blive endnu mere ensidige 4. Konflikten udspilles i forskellige rum, som ofte ikke mødes. 5. I konfliktsituationer bruger vi oftest et underskudssprog et negativt sprog, som focuserer på fejl og mangler. Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm. Det opleves som om der er nogen, der har skylden. Netop det negative focus er ofte med til at give de øvrige dilemmaer en yderligere negativ effekt, hvor man focuserer mere på sin egen sandhed man bliver mindre tilbøjelige til at koble sig på andres forståelse man ofte vælger at fortælle den smalle version af historien. 6. Systemisk coaching Coaching er et redskab for lederen til at arbejde med medarbejderne i en professionel konktekst. I coaching er der focus på personen i forhold til jobbet. For at sikre dette skal opmærksomheden rettes mod den kl. 8:53 Søren Moldrup side 9 af 12 sider

10 den organisatoriske kontekst. Det har således stor betydning, at produktionens domæne og organisationens mission, vision og strategi også bringes i spil i den systemiske coach-samtale. Coachen har ret og pligt til at styre samtalen samtidig med at hun/han har pligt til at skabe nye indsigter og idéer gennem uddybende spørgsmål. I nogle sammenhænge er coachen en faglig erfaren kollega, som støtter og vejleder en nyere og ofte yngre kollega. Coachen er en slags faglig og ledelsesmæssig vejleder. I andre sammenhænge forstås coaching som en proces, hvor coachen gennem spørgsmål hjælper medarbejderen til at blive klar over egne ressourcer og handlemuligheder. Coaching er i denne forbindelse lig med læring og udvikling i forhold til specifikke opgaver, mål og udfordringer. I denne sammenhæng antages det, at medarbejderen selv fra start råder over den nødvendige handlekompetence. Forskellige ledelsesværktøjer: spørgsmål Supervision Coaching GUS Vejledning MUS Mediation svar Instruktion Rådgivning Mentoring magtbaseret magtfri Systemisk coaching bør være så magtfri som muligt i relationen mellem coach og medarbejder. For at det skal lykkes, er det også vigtigt, at konteksten og rollerne mellem parterne er klart definerede. Det ligger indbygget i begrebet systemisk, at organisationer opfattes som et system af personer i relationer. Når vi arbejder med coaching må vi derfor hele tiden være opmærksomme på den kontekst og de relationer, der er vigtige i forhold til medarbejderen og den sag, der er i focus. Der tales utrolig meget om coaching blandt ledere, men det praktiseres kun i meget begrænset omfang, fordi mange ledere har samme faglige baggrund som deres medarbejdere og har derfor (både i lederens og medarbejdernes øjne) som faglig leder svar på de fleste spørgsmål det kan være svært at erstatte gamle vaner med nye et er, at man kan se idéen og det brugbare i at stille spørgsmål og give færre svar. Noget andet er, at gøre det i en travl hverdag. Mange ledere oplever et stort arbejdspres og har oftest svært ved at se, hvordan det skulle være muligt at sætte tid af til coaching. Coaching kan ikke anbefales, når der skal formidles konkrete budskaber (fx om trufne beslutninger). I stort set alle andre situationer kan man med fordel anvende coaching. Systemisk coaching er en oplagt mulighed for en organisation til at indføre en samtaleform, der i sit udgangspunkt er så magtfri som mulig, og som metodisk tager udgangspunkt i at stille spørgsmål. den kl. 8:53 Søren Moldrup side 10 af 12 sider

11 Der er to hovedformer inden for systemisk coaching, nemlig den individuelle form, hvor medarbejderen bliver coachet af en interviewer og den gruppebaserede form, hvor der under en eller anden form er tilkoblet et reflekterende team. Coaching med et reflekterende team vil være en effektiv form for videndeling. Det, der på den anden side kan tale for individuel coaching kan være: at et reflekterende team kan virke forstyrrende, hvis medarbejderen oplever, at det, der skal tales om, er meget personligt at medarbejderen er uvant med den måde at arbejde på at de personer, der skal indgå i det reflekterende team, er uvante med metoden at det er nemmere og hurtigere at organisere den individuelle coaching at det er ressourcekrævende at have en gruppe kolleger med til coaching. Med inspiration hentet bl.a. i vores tolkning af Maturanas forudsætninger for udvikling/forandring i systemer har vi valgt at formulere en etisk ramme, som vi mener er vigtig for enhver systemisk coach at forholde sig til i forbindelse med sin egen rolleforvaltning: 1. Medarbejderens handlinger er logiske og fornuftige set ud fra eget perspektiv 2. Det, medarbejderen focuserer på, bliver medarbejderens virkelighed. Problemer er dermed problemer, fordi de i en given kontekst omtales som problemer 3. Medarbejderens forestillinger om og forventninger til problemets fremtidige karakter vil sætte rammen for medarbejderens nuværende og fremtidige handlinger 4. Problemer udfolder sig i relationen mellem mennesker; de er sociale konstruktioner 5. Coachen og medarbejderen behøver ikke at søge årsagen til problemet for at kunne opløse eller håndtere det 6. Adskilllelse mellem person og problem kan være en vigtig forudsætning for at få medarbejderen til at handle. Hvis medarbejderen oplever at blive mødt med anerkendelse og nysgerrighed, vil det skabe grundlaget for en konstruktiv proces. Ved at focusere på muligheder og ønsker får man mulighed for at komme ud over de sædvanlige tale- og handlemønstre, hvorved der opstår nye muligheder. Jo mere vi focuserer på problemet og dets årsager, jo større er sandsynligheden for, at vi genskaber problemerne. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at alle problemer udfolder sig i et netværk af relationer mellem mennesker. Hvis coachen kan få medarbejderen til at indse, at han eller hun ikke er problemet i sig selv, men at medarbejderen har et medansvar for problemets eksistens, så kan der skabes større forståelse for, at medarbejderen selv har en del af nøglen til opløsning af problemet. Det mest markante særtræk ved systemisk coaching er opmærksomheden på relationer. Systemisk coaching er at hjælpe medarbejderne i deres udviklingsproces. Hensigten er at få medarbejderen til at iagttage sig selv og sine problem-relationer med øjne, som lånes andre steder i systemet, således at medarbejderen selv bliver i stand til at se og udvikle nye konstruktive fortolkningsmønstre og handlemuligheder. Coachingprovessren og spørgsmålstyperne er beskrevet i 6 trin, som ofte vil være en naturlig overordnet ramme for processen: 1. Afklaring af rammer og mål (konteksafklarende spørgsmål) I første trin af coach-processen er det vigtigt at få skabt en klar ramme for samtalen gennem kontekst-afklarende spørgsmål. Det kan også være vigtigt at afklare spørgsmålet om fortrolighed. Endelig er det hensigtsmæssigt at have afklaret den tidsmæssige ramme for samtalen. 2. Afdækning af emnet (lineære spørgsmål) 3. Undersøge sammenhænge og mønstre (cirkulære og meta-cirkulære/metafleksive spørgsmål) Cirkulære spørgsmål har her til hensigt at få medarbejderen til at se på sagen fra andre involveredes vinkel og dermed forsøge at opløse en bestemt forståelse og tolkning af historien. den kl. 8:53 Søren Moldrup side 11 af 12 sider

12 4. Give nye perspektiver (refleksive og meta-cirkulære/meta-refleksive spørgsmål) I samtalens fjerde trin sættes focus på fremtiden med anvendelsen af refleksive spørgsmål. Her er det hensigten at give medarbejderen nye tanker og idéer, forstyrre vaner og rutiner og dermed invitere medarbejderen til at se kreativt og fremadrettet på sagen. 5. Aftaler og opfølgning (handlingsafklarende spørgsmål) Ved samtalens femte trin er det coachens opgave at hjælpe og støtte medarbejderen til at konkretisere idéer og handlemuligheder. Det er medarbejderen, der skal formulere konklusion og en evt. handleplan. 6. Evaluering (evaluerende og lærende spørgsmål) På sjette og sidste trin af coachsamtalen vil det være givtigt for coachen og medarbejderen at evaluere samtalen. Her rettes focus først og fremmest mod at give coachen feed-back. :-) den kl. 8:53 Søren Moldrup side 12 af 12 sider

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Relationsarbejde på Vejrup skole

Relationsarbejde på Vejrup skole Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Pædagogiske observationer

Pædagogiske observationer Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

personlige projektlederstil

personlige projektlederstil DANSK PROJEKTLEDERFORENING Stil skarpt på din personlige projektlederstil og styrk din indflydelse! TopDanmark 14. November 2017 24-11-2017 BUNKER HOLDING 1 Hvem er jeg? Jane Søgård Hansen, Seniorkonsulent,

Læs mere

HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange

HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange I HvemKan arbejdes der med anerkendelse, narrativ praksis og positive tilgange til borgerne. I HvemKan er vi inspireret af det Peter

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e

ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende

Læs mere

FAIR PROCES. Bo Vestergaard (2013) Fair proces. den kl. 9:04 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

FAIR PROCES. Bo Vestergaard (2013) Fair proces. den kl. 9:04 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Bo Vestergaard (2013) Fair proces den 15-07-2017 kl. 9:04 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Prolog Undersøgelser viser, at 2 ud af 3 forandringsprocesser ikke skaber mere værdi for organisationen. Men når

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

BASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

BASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Det vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation

Det vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Side 1. Coaching - En udviklende samtale

Side 1. Coaching - En udviklende samtale Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

SLIP ANERKENDELSEN LØS

SLIP ANERKENDELSEN LØS Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,

Læs mere

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler 11.02.11 Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer, relationer, kommunikation,

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Mentor ordning elev til elev

Mentor ordning elev til elev Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.

Læs mere

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.

ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Kickoff praktik 3 - dag 2

Kickoff praktik 3 - dag 2 - dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00

Læs mere

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler

Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler 10 min. 47,863 2/11/2011 Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer,

Læs mere

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:

Vigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj

Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Af Jesper Loehr-Petersen, administrerende direktør og partner i MacMann Berg. Maj 2013 At holde medarbejderudviklingssamtaler, MUS, er en ressourcemæssig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Systemisk lederuddannelse

Systemisk lederuddannelse Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret

Læs mere

Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE

Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien

Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Kapitel 4. Samtalernes teoretiske bagland - systemteorien Af Carsten Hornstrup og Jacob Storch Man kan betragte arbejdet med udviklingen af organisationer ud fra et tankerum eller et teoretisk rum og ud

Læs mere

Inspirationsdag om relationer og forbundethed

Inspirationsdag om relationer og forbundethed Inspirationsdag om relationer og forbundethed Dette er resultatet af de notater jeg har gjort mig, i forbindelse med inspirationsdagen. Det er ikke nedskrevet præcist, og er derfor de fortolkninger som

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning

Læs mere