Empirisk og eksplorativ undersøgelse af dynamisk testmateriale

Transkript

1 Empirisk og eksplorativ undersøgelse af dynamisk testmateriale - Tilegnelsesforudsætninger for leksikon og semantisk organisering JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

2 Introduktion Bachelor i Logopædi, Syddansk Universitet 2015 Kandidat i Audiologopædi, Syddansk Universitet 2017 Ansat i PPR Silkeborg JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

3 Temaer 1. Motivation 2. Statisk testning statisk testning indenfor audiologopædien - ordforrådet 3. Dynamisk testning - dynamisk testning indenfor audiologopædien 4. Metode - Testmaterialets udformning 5. Resultater Gennemgang af udvalgte resultater 6. Diskussion- Indblik i metodiske overvejelser 7. Praksis relevans JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

4 Praktik på bacheloruddannelsen. Motivation Forskningen peger på (Kohnert, 2013), (Crowley, 2014), (Pena et al., 2001) Anvendelse af tests som er standardiserede på etsprogede børn på tosprogede børn er med til at gøre udredningen upræcis. Manglende erfaringer med testsproget eller underliggende vanskeligheder i sprogtilegnelsen. Mangel på anvendelige testmaterialer. Bachelorprojekt: udarbejdelse af testmaterialer. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

5 Statisk testning Den hyppigste måde at identificere sprog- og/eller talevanskeligheder på Vurderer hvor barnets vanskeligheder er manifesteret samt sværhedsgraden. Statiske test er et øjebliksbillede, hvor barnets præstationsniveau afdækkes. Designet til at minimere kontekstuelstøtte og indvirkning fra logopæden: Anses som fejlkilde eller bias på de opnåede resultater. Kontrast til interventionsfasen. Traditionelt set ved at sammenholde med aldersnormer hvilket afspejler en antagelse om, at alle børn har haft samme forudsætninger for læring. (Peña et al,. 2006; Peña, Iglesias & Lidz, 2001: Laing & Kamhi, 2003) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

6 Statisk testning af ordforrådet - afgørende elementer i ordforrådstilegnelsen Ordforrådet består af et lager af sproglige repræsentationer Anskues med afsæt i ordforrådets dybde og bredde Barnets ordforrådstilegnelse påvirkes af barnets miljø og omgivelser Variation grundet kulturel og lingvistisk diversitet Det kommunikative miljø har afgørende betydning for ordforrådstilegnelsen Afhængig af social læring og imitation Gælder både for børn med og uden sproglige vanskeligheder Neurobiologiske forudsætninger spiller en rolle Kognitive forudsætninger: perception, opmærksomhed, hukommelsesmekanismer Alt sammen har betydning for barnets sprogtilegnelse (Motsch & Ulrich, 2012; Kohnert, 2012, Salameh, 2017; Tomasello, 2003) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

7 Standardiserede test ligger oftest til grund for interventionsplanlægning. Selvom testen ikke formidler information om, hvordan barnet tilgår opgaven og hvilke udfordringer barnet har i forbindelse med at løse opgaven (Hasson og Joffe, 2007) Kvalitative vurderinger er ikke inkorporeret i testresultatet. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET 2018

8 Standardiserede tests af (tosprogede) børns ordforråd Billedbenævnelsestest eksempelvis One Word Ekspressiv eller Viborg Materialet. En objektiv vurdering af barnets færdigheder En vurdering af barnets allerede eksisterende formåen På baggrund af dette tilrettelægges fremtidig intervention Risiko for over- og underdiagnosticering JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

9 Dynamisk testning Wouldn t it be nice if researchers could test people s ability to learn new things rather than just people s ability to demonstrate the knowledge that they already have acquired? (Grigorenko & Sternberg (1998) som ref. I Guthke & Beckmann, 2000:17). JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

10 Dynamisk testning I modsætning til statiske tests bygger dynamisk testning på en interaktiv tilgang til udredning Anskues som et alternativ/tillæg til den traditionelle statiske test Anskues som et paradigmeskifte fra den statiske testning, hvor barnets præstationsniveau afdækkes. I dynamisk testning fremhæves, at kognitive funktioner er et resultat af interaktion mellem individer og ikke et særligt individuelt anliggende ved det enkelte barn. I dynamisk testning er testlederen aktiv i testsituationen. (Lidz, 2002; Hasson & Joffe, 2007). JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

11 Dynamisk testning - Mediering Socialkonstruktivistisk tilgang En paraplybetegnelse Dynamisk testning Lev Vygotskij Reuven Feuerstein I DT fokuseres på den indlagte interaktion i testsituationen (medieringen) og hvordan denne påvirker barnet i læringsprocessen ( Sternberg & Grigorenko, 2002: Damon, 2013) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

12 Lev Vygotskij ( ) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

13 Gradueret promptning Afspejler Vygotskjis teori om ZNU. Metoden tilgår barnets parathed for læring, når bestemte prompts gives. Forudbestemte hierarkisk opbyggede prompts. ZNU afdækkes ved antallet af prompts barnet har behov for. Prompts udarbejdes til at varierer i kontekstuel støtte. I audiologopædien internationalt anvendt til Differentiering Parathed til intervention (Olswang & bain, 1996; Hasson & Joffe, 2007; Patterson, 2013) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

14 Reuven Feuerstein ( ) Reuven Feuerstein, Kognitiv psykolog ( ). Indlejret Vygotsjis antagelser i beskrivelse af mediering og den interaktion, som forekommer i medieringsfasen. Grundlæggende anses intelligens som værende modificerbar kognitiv forandringskapacitet. Theory of structural cognitive modifiability (SCM) Menneskets biologiske og sociokulturelle forandringspotentiale bør afdækkes, for at kunne identificere hvad i kulturen, som mest effektivt modificerer individets biologiske determinanter. Forandring sker, som følge af aktiviteter der forekommer i interaktion mellem barnet og den omgivende kultur. Mediering som afgørende faktor for læring. (Feuerstein et al., 2013; Hasson & Joffe, 2006; Sternberg & Grigorenko, 2002) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

15 Mediated Learning Experience MLE - tre universelle medieringsparametre: a. Intentionalitet og Gensidighed b. Mediering af mening c. Transcendens JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

16 Medieringsforløb i dynamiske tests Prætest: baseline etableres. Barnet eksisterende formåen afdækkes. Undervisningsfasen (teach): Formes med afsæt i observationer fra prætest. Barnet medieres og støttes, med henblik på at modificere barnets funktionsniveau. Posttest: Læringseffekt vurderes er der som følge af medieringen sket en forandring i barnets funktionsniveau. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

17 Hvorfor dynamisk testning? Sproglige vanskeligheder, som en indlæringsvanskelighed. Information omkring den lærendes processer. Ved at inddrage mediering i testen er det muligt at mindske indvirkningen af barnets tidligere læringserfaringer (Peña & Gillam, 2001). Børn uden indlæringsvanskeligheder vil kunne opnå forbedring, som følge af medieringen. De børn der udviser et lille forandringspotentiale, er dem som har behov for intensive interventionsforløb. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

18 Lille summe-pause Hvad bliver I særlig optaget af i gennemgangen af de to test-paradigmer? JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

19 Udvælgelse af testitems - Tilegnelsesforudsætninger for leksikon Barnet skal kunne afkode og sammenholde det lingvistiske input med de ikke-lingvistiske repræsentationer: farver, former, størrelse, tekstur mv for at udvikle ordforråd (Kiese-Himmel, 2008) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

20 Udvælgelse af testelementer Nonordsrepetitionstest Processering af sprog som del af arbejdshukommelsessystemet Begrænset kapacitet i den fonologiske arbejdshukommelse Ikke påvirket af kulturel og lingvistisk diversitet Haptisk genkaldelsestest Nedsat symbolsk repræsentationsformåen Evne til at koble lingvistisk information er med nonlingvistiske. Crossmodal processering (Salameh, 2017; Thordardottir & Brandeker, 2013; Gathercole, 2006; Kamhi et al, 1984; Kiese-Himmel 2008) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

21 Materialet den anvendte prototype Kasse med låg til haptisk genkaldelse (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) Kendte objekter: løve, kat, bamse Nonordsrepetitionstest: 2x 16 nonord pre- og posttest. Filtbamserne til undervisningsdel: na, myfte, lapital, mapaskipi Testark udpegning af figurer Haptisk genkaldelsestest Bestående af 9 figurer JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

22 Studiets metode 28 børn, fordelt på to grupper af 14, fra fire danske kommuner Aldersinterval i begge grupper 3;3 til 5;7. Aldersmatchet +/- to måneder Hver afprøvning har en varighed af ca. 30 min. Gruppe 1: To- eller flersprogede børn. Simultant såvel som sekventielt tosprogede Fire børn hvor der er bekymring om deres sproglige udvikling med afsæt i screening Vis hvad du kan Gruppe 2: etsprogede børn. Ingen identificeret eller dokumenteret bekymringer om børnenes sproglige udvikling. (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

23 Nonordsrepetitionstest Udarbejdet i Hjorth Hansen (2015) med udgangspunkt i det danske sproglydssystem. Udarbejdet med inspiration fra Dollaghan & Cambell s the non-word repetition task, med hensyn til antallet af nonord og kompleksitetsstigning 16 nonord med stigende antal stavelser ét til firestavelses ord. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

24 (Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

25 1. Startes med en øveopgave Medieringsfasen (teach) (Hjorth Hansen, 2017) 2. Arbejdes med understøttet og medieret indlæring af nye ord 3. I denne fase belyses barnets evne til at tilegne sig ukendte objekters navne, hvorved indvirkningen fra barnets sprogligeog kulturelle erfaringer mindskes. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

26 (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

27 Haptisk genkaldelsestest Testen vurderer barnets evne til at identificere en figur ved berøring, midlertidig lagring og udpege figuren skitseret på et svar ark. (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

28 (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

29 Fremgangsmåde ved forkert svar gradueret prompting. Bestående af 3 forudbestemte mulige prompts: 1. Fjernes to af de mulige forkerte svar: mindsker sandsynlighed for overlap. a) Præcis identificering og nonlingvistisk afkodning er mindre afgørende. (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

30 Fremgangsmåde ved forkert svar gradueret prompting. 2. Logopæden beskriver bestemte karakteristika (manual) Understøtte barnets identificering og kategorisering af målobjektet. 3. Objekt ses ved siden af svararket Fjerner kravene til repræsentationelle- og visuelle korttidshukommelse. Sænker krav om crossmodal processering Form-analogi (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

31 Resultater Udpluk af de foretaget analyser og forekommende resultater Læringsudbytte af medieringsfasen - prætest og posttestscore Kvalitative analyser af individuel variation Gruppernes pointscore i haptisk genkaldelsestest At lære nye navne (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

32 Læringsudbytte af medieringsfasen - grupperinger Inspireret af Grigorenko & Sternberg (2002) opstilles følgende grupperinger til at identificere forskelle i læringsudbyttet 1. Børn som scorer så højt i prætest og posttest, og derved ikke forventes at have vanskeligheder med den foreliggende opgave 2. Børn som scorer lavt i prætesten og forbedre deres score i posttest = gainers 3. Børn som scorer lavt i prætest og ikke forbedre deres score i posttesten (nongainers). JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

33 Grupperinger i datasættet (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

34 Resultater - nonordsrepetitionstest 1. Den største gruppering i datasættet vurderes, med afsæt i det opstillede referencepunkt 80 % at være børn, som scorer højere i både prætest og posttest. Det gælder for 24 ud af 28 børn. 2. Gennem de kvalitative analyser, blev individuel variation udforsket for fire børn i datasættet. Disse børn kunne med afsæt i deres forandring fra prætest til posttest grupperes forskelligt. A. For tre ud af fire gjaldt det, at de forbedrede deres scorer fra prætest til posttest, hvorved de klassificeres som værende gainers. B. For ID 12 gjaldt det, at der ikke skete forbedring fra prætest til posttest, hvorved ID 12 klassificeres som værende non-gainer. (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

35 Resultater haptisk genkaldelsestest (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

36 At lære nye ord fase fire 1. Opsummeringsfase (na): 25 ud af 28 børne har 100% korrekt. 1. Niveauet i denne del af testen er for højt 2. Opsummeringsfase ( na og myfte), : 14 ud af børn 28 har 0 % korrekte 12 ud af % og Relevant slutteligt 2 at benævner se på begge antallet filtbamser af repræsentationer 100 %. Udbygge medieringen med flere strategier til 3. Opsummeringsfase (na, myfte, lapital): 8 børn har 33%, 4 børn har 66,7 %. Resterende ordindlæring 17 scorer 0. tildele nonord funktion og kategori Bredere viden understøtter tilegnelse af nye ord 4. Opsummeringsfase (na, myfte, lapital, mapaskipi): 6 børn scorer 25 % de resterende Slutteligt scorer 0. overvejelser om medieringens udformning, bryder fase fire den kontekst som ellers er opbygget? (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

37 Konklusion Formål: at afprøve det dynamiske testmateriale udarbejdet i (Hansen, 2015) at mindske betydningen af barnets tidligere sprog- og/eller læringserfaringer på de opnåede testscorer. Det er konkluderet, at det med afsæt i materialet er muligt at differentiere mellem de inkluderede børns præstationsniveau og læringsudbytte, som følge af den anvende mediering. Der er ikke statistisk signifikant forskel på de to gruppers opnåede scorer på de anvendte testelementer dermed viser resultaterne, at undersøgelsens to grupper opnår sammenlignelige testresultater. Dette tolkes som værende udtryk for, at testens testelementer er anvendelige på børn med forskellige lingvistiske baggrunde. bør verificeres med flere afprøvninger. (Hjorth Hansen, 2015; Hjorth Hansen, 2017) JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

38 Metodiske overvejelser/videreudvikling/ det som mangler 1. Prototype Materialernes udformning og niveau Testens sensitivitet og specificitet 2. Behov videreudvikling Verificering af metoden og de opnåede resultater 3. Inddragede børn learner level? For yderligere redegørelse af metodiske overvejelser henvises til specialet. JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

39 Relevans for praksis 1. Et spadestik til dynamisk testning af leksikalsk og semantisk organisering. 2. Et ønske om at sikre mere præcise udredninger af børn med dansk som andetsprog. 3. Testmaterialer som giver indblik i barnets læringsforudsætninger og derved mindske betydningen af tidligere sprog- og læringserfaringer. 4. Resultaterne peger på en testtilgang, som kan bidrage til den audiologopædiske praksis i forbindelse med udredningen af to og flersprogede børn. I praksis: skelne mellem præstationsniveau og tilegnelsesforudsætninger JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET

40 Spørgsmål? TAK for jeres tid Julie Hjorth Hansen Audiologopæd, Silkeborg PPR JULIE HJORTH HANSEN, AUDIOLOGOPÆD - SPECIALEOPLÆG FORÅRET