Retten i Helsingør - retsafdelingen

Transkript

1 Retten i Helsingør - retsafdelingen Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 7. januar 2014 i sag nr. BS /2012: mod Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 5. september 2012 vedrører spørgsmålet, om sagsøger er berettiget til at bibeholde kystsikring i form af udlagte stenblokke samt en trappe indenfor strandbeskyttelseslinien i Fredensborg Kommune. Sagsøger,, har nedlagt følgende påstande: Det af sagsøgte givne påbud om at fjerne de udlagte stenblokke og den opsatte trappe, jf. naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5 og 74, stk. 1, ophæves. Der gives sagsøger dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinie til at bibeholde en opsat trappe samt et etableret kystsikringsanlæg på land (stenblokke samt fiberdug) på ejendommen beliggende Subsidiært: Der gives sagsøger dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinie til at bibeholde en opsat trappe samt et etableret kystsikringsanlæg på land (stenblokke samt fiberdug) på ejendommen beliggende Mere subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling i Miljøministeriet, Naturstyrelsen eller Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet, har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2.

2 Side 2/9 Sagsøgers ejendom består af 2 matrikelnumre, er en strandparcel på 100 m2, der ligger søværts Hele strandparcellen er omfattet af strandbeskyttelseslinien, jf. naturbeskyttelseslovens 15. og er bebygget med et parcelhus. Bygningsparcellen er ikke omfattet af strandbeskyttelse. I 2008 blev der på strandmatriklen placeret store tætstillede kampesten, suppleret med mindre sten Stenene danner de tre sider i et rektangel. Langs vandet er stenrækken 20 meter lang; I begge ender er der anlagt høfder i skel ind i land af ca. 7 meters længde. Stenene er placeret på fiberdug. Den 17. juni 2008 varslede Miljøcenter Roskilde (Naturstyrelsen Roskilde) et påbud over for sagsøger angående det nyetablerede anlæg. Sagsøger anførte, at der var tale om retablering af bestående høfter. Den 27. oktober 2010 foretog Miljøcenter Roskilde besigtigelse af blandt andet sagsøgers ejendom, og det konstateredes, at der var opsat en trappe på strandmatriklen. Den 30. november 2010 varslede miljøcentret et påbud angående trappen. Sagsøger søgte den 21. februar 2011 dispensation til at bibeholde stenblokke og trappe. Kystdirektoratet meddelte den 8. marts 2010, at man anså sagen som lukket, idet man ud fra det foreliggende grundlag vurderede, at der var tale om lovlig løbende vedligeholdelse. Den 22. marts 2011 meddelte Naturstyrelsen afslag på ansøgningen om dispensation vedrørende de udlagte stenblokke samt trappe og frist til 1. juni 2011 til at fjerne stenblokke og trappe. Sagsøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 5. marts 2012 stadfæstede Naturstyrelsens afgørelse. I afgørelsen er klagers bemærkninger anført således: --- Ansøger har påklaget afgørelsen og har anført, at der altid har været en trappe ned til strandgrunden, men at denne jævnligt har været taget op af vandet. Der er derfor tale om vedligehold og at trappen evt. ikke kan erkendes på luftfotografier skyldes, at den er skjult af bevoksning. Vedr. kystsikringen gøres det navnlig gældende, at der alene er tale om vedligeholdelse af et ældre anlæg idet der tidligere har været kystsikring på ejendommen. Klager henviser til at Kystdirektoratet har godkendt anlægget i Endvidere anføres at anlægget har e kystbeskyttende og værdifuld effekt.

3 Side 3/9 --- Under afsnit om sagens oplysninger er blandt andet anført: "--- Naturstyrelsen finder ud fra studier af luftfotografier tilbage fra 1989, at der ikke tidligere har været høfder mellem ejendommene på land (hvor det nu omhandlede anlæg befinder sig), men at man finder, at der evt. har været anlæg ud i havet. Stensætning langs stranden kan man ikke erkende på fotografierne ligesom man ikke kan se, at der tidligere har været en trappe på ejendommen. ---" I afgørelsen er herefter anført: Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter naturbeskyttelseslovens 15 gælder der et generelt forbud mod ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinien. Der må ikke etableres bebyggelse, foretages beplantning, terrænændringer mv. Naturbeskyttelseslovens bestemmelse om strandbeskyttelseslinien er en restriktivt administreret forbudsbestemmelse, hvis hovedformål er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Forbuddet mod bebyggelse terrænændring, beplantning mv., kan kun fraviges ved dispensation i særlige tilfælde, jf. Lovens 65, stk. 1. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinien. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke afvise, at der på ejendommen tidligere måtte have været et par tværhøfder evt. alene beliggende på søterritoriet. Nævnet finder det dog ikke godtgjort, at disse har været løbende vedligeholdt i et sådant omfang at man kan karakterisere det eksisterende anlæg som værende baseret på et tidligere. Ud fra Naturstyrelsens vurdering baseret på tilgængelige luftfotografier fra 1989 og frem hvor der ikke kan erkendes høfder på land må nævnet således lægge til grund, at anlægget i sin helhed, som det fremtræder i dag, må betragtes som et dispensationskrævende nyanlæg i forhold til strandbeskyttelseslinien. Det af Kystdirektoratet anførte i skrivelse af 8. marts 2010, kan i forhold til strandbeskyttelseslinien ikke føre til andet resultat. Det omhandlede anlæg

4 Side 4/9 som er et enkeltstående anlæg beliggende på land og som alene vedrører én ejendom kræver uanset Kystdirektoratets vurdering dispensation fra strandbeskyttelseslinien. Vedrørende trappen er det endvidere nævnets vurdering, at denne ligeledes må betragtes som et nyanlæg, idet man ikke på luftfotografierne kan se, at der tidligere har været en trappe. Ved vurdering af, om der kan meddeles dispensation til allerede etablerede anlæg, behandles sagen som udgangspunkt ud fra hvorledes en ansøgning ville være blevet vurderet, såfremt en sådan havde foreligget forinden anlægget var etableret. Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at der ikke ville være blevet meddelt dispensation til kystsikringen eller trappen, såfremt man forinden etableringen havde ansøgt herom. Der meddeles som udgangspunkt ikke dispensation til at etablere enkeltstående kystsikringsanlæg, og nævnet finder ikke, at der er særlige forhold på klagers ejendom som kan tale herfor. Endvidere meddeles der kun undtagelsesvist dispensation til private trapper. Det er endvidere nævnets vurdering, at der ikke findes at være særlige forhold som kan begrunde en dispensation. Det af klager anførte om anlæggets kystsikrende effekt kan ikke føre til andet resultat. Nævnet må her navnlig lægge vægt på den uønskede præcedensvirkning en dispensation vil få i andre tilsvarende sager samt, at man finder, at kystsikring ikke bør etableres som enkeltstående mindre anlæg men alene ske på baggrund af en samlet plan for sammenhængende kyststrækninger Naturstyrelsen meddelte sagsøger en frist til den 1. juni 2012 til at efterkomme påbudet. Ved besigtigelse den 12. juni 2012 blev det konstateret, at trappen var fjernet, men at stenblokkene ikke var fjernet. Naturstyrelsen anmeldte den 2. oktober 2012 forholdet til politiet med anmodning om tiltalerejsning. Det fremgår af sagens oplysninger, at Naturklagenævnet den 2. juni 2008 stadfæstede Miljøcenter Roskildes afslag på dispensation til bibeholdelse af en terrænregulering, en kystsikring og en pavillon på ejendommen beliggende. Miljø- og Teknikudvalget i Fredensborg Kommune besluttede den 28. november 2013 i medfør af kystbeskyttelseslovens kap. 1 A at iværksætte et kystbeskyttelsesprojekt for den kyststrækning, der omfatter sagsøgers ejendom. Landskabsarkitekt, Fredensborg Kommune, har i et svar til Kammeradvokaten anført, at den kystsikring som sagsøger har etableret ikke vil indgå i det samlede projekt, men at de sten, der er benyttet til denne sik-

5 Side 5/9 ring formentlig vil kunne benyttes, men et andet sted eller på en anden måde. Kommunen havde bedt de berørte grundejere om fukdmagt til at søge Kystdirektoratet om tilladelse til en midlertidig foranstaltning. Sagsøger har ikke ønsket at meddele en sådan fuldmagt. Der har været fremlagt og dokumenteret en række fotos af området samt oversigtskort. Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøgers samlever, Naturstyrelsen. og har forklaret blandt andet, at han har boet i ejendommen sammen med sagsøger i 30 år. Strandgrunden ligger overfor beboelsesejendommen. Da han flyttede ind, var der høfder. De har været vedligeholdt i et meget lille omfang, da der ikke har været problemer. Der voksede ragusaroser på skråningen fra stranden op til vejen, og i forbindelse med en storm gik roserne til og vandet nåede næsten op til vejen i vejsvinget. De kunne derfor konstatere, at der måtte gøres noget for at sikre kysten. Han fik af en medarbejder i kommunen fik at vide, at det var ham som grundejer, der skulle sikre, at vejen ikke blev ødelagt. Han startede med at lægge sten, der ikke var større, end at han selv kunne bære dem. Han måtte opgive selv at udføre det og betalte kr. for at få lagt sten. Lige da det var lavet så det noget voldsomt ud, men det er sunket ned, og nu er der åbninger mellem stenene, således at man kan passere stenene. Der har ikke været klager fra folk, der har følt sig begrænset i at kunne passere. Det er kommunen, der ejer de to grunde i vejsvinget. Hvis han havde fjernet sikringen, som han var blevet pålagt, ville alt på strækningen fra svinget og hen til badebroen ved have været skyllet væk i forbindelse med den seneste storm og stormflod. Da de flyttede ind, var der en trappe fra vejen og ned til stranden. Den er blevet skiftet mange gange, idet den er gået til ved stormvejr. Der er 2½ meter fra vejen ned til stranden ad glatte glaciersten, og der er således ikke adgang uden en trappe. De tidligere trapper har været skjult af ragusaroserne, men selve trappen er udformet som de tidligere trapper, bortset fra gelænderet. Han mener, at ejendommen har fået godkendt sin kystsikring af Naturstyrelsen i 2008, og han finder det ikke rimeligt, at der er forskelsbehandling. Sagsøger ønskede ikke at meddele fuldmagt til en midlertidig løsning, da det formentlig ville blive en permanent løsning, og den løsning, der er foreslået ville indebære, at hele sagsøgers strandgrund ville forsvinde., Naturstyrelsen, har forklaret blandt andet, at hun har haft med den pågældende strækning at gøre i et stykke tid. Der er en del lovliggørelsessager på strækningen, og der har været en større sag om. Luftfotos er det bedste dokumentationsmateriale. Luftfotoet fra 2006 kan både vise tang og rester af tidligere kystsikringsanlæg. Det etablerede anlæg betragtes som et samlet anlæg. Der er ikke fotos, der

6 Side 6/9 viser, at der tidligere har været en trappe på sagsøgers grund, og der er ikke fremsendt dokumentation for tidligere trapper på stedet. Grunden nord for sagsøgers ejendom tilhører kommunen. Der er en låge med adgang til arealet og der er et stenglacier, der fortsætter på nr.. På er der en dispensation til en strandhave på grund af en tidligere dispensation meddelt af Overfredningsnævnet. Ejeren foretog uden tilladelse en udvidelse som efterfølgende blev lovliggjort. I skellet mellem og måtte ejeren fjerne en stenrække, efter at sagen var sendt til politiet, og ejeren fik en bøde. Politiet afventer udfaldet af nærværende sag i forhold til sagsøger. Det er sædvanlig praksis at sende sagen til politet, hvis påbud ikke efterkommes. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende, at der har været en trappe på sagsøgers grund i mindst 30 år, og at den er repareret eller udskiftet flere gange. Trappen er nu fjernet af sagsøger for at undgå at den blev ødelagt i forbindelse med varslede storme. Trappen har fået et gelænder men er ellers helt identisk med de tidligere trapper. Den er blot blevet mere synlig, fordi ragusaroserne, der tidligere voksede på stedet, er væk. Der er en afstand på 2½ meter mellem vejen og stranden og et glacier bestående af glatte sten. Det er derfor nødvendigt med en trappe, og det har formodningen mod sig, at der ikke tidligere har været en trappe. Der er derfor ikke tale om nyetablering, men om vedligeholdelse, og der er ikke tale om overtrædelse af naturbeskyttelseslovens 15. Såfremt retten ikke finder, at der er tale om vedligeholdelse må retten fastslå, at der skal meddeles dispensation. Forholdet har ikke været påtalt gennem en årrække, og der er tale om et forhold af underordnet betydning. For så vidt angår kystsikringen med høfder er det ligeledes gjort gældende, at der også tidligere var høfder. Der er derfor tale om vedligeholdelse, der ikke kræver dispensation. Kystdirektoratet er ligeledes af den opfattelse, at der er tale om vedligeholdelse. Retten må derfor lægge dette til grund. En del af kystsikringen er placeret ude i vandet. og er ikke omfattet af strandbeskyttelseslinien. Denne del er undergivet Kystdirektoratets resort og ikke Naturstyrelsens område. Såfremt retten ikke finder, at der er tale om vedligeholdelse må retten nå frem til at der skal gives dispensation. Det er nødvendigt med den etablerede kystsikring indtil kommunen kan gennemføre sit projekt. Uden den af sagsøger etablerede kystsikring ville den nylige storm havde medført væsentligt større skader, og vejen ville have været helt væk. Sagsøger kan ikke pålægges at acceptere den af kommunen ønskede midlertidige kystsikring, der vil indebære, at sagsøgers grund helt forsvinder. Det forslag, der er fremsat jf. kystbeskyttelseslovens kap. vedørende området, hvor sagsøgers grund er beliggende vil omfatte høfder og sandfordring, dvs. i væsentligt omfang samme løsning, som sagsøger har fået udført. En del af sagsøgers kystsikring må kunne anvendes, og der må kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation. Dette vil ikke have betydning for den fremtidige administration, da det må lægges til grund, at der har været høfder i en årrække.

7 Side 7/9 Det forvaltningsretlige lighedsprincip må ligeledes føre til en dispensation, da der er meddelt dispensation til ejendommen nr. Til støtte for den mere subsidiære påstand er det gjort gældende, at der er lagt et fejlagtigt billedmateriale til grund. Sagen skal derfor hjemvises til ny behandling. Sagsøgte har gjort gældende, at afgørelsen er lovlig og gyldig og ikke truffet på et mangelfuldt grundlag. Afgørelsen er ikke behæftet med mangler, som medfører at afgørelsen er ugyldig. Afgørelsen følger praksis på området. Praksis er og skal være meget restriktiv, hvilket er i overensstemmelse med forarbejderne til naturbeskyttelseslovens 15, hvor der henvises til hensynet til beskyttelsen af de danske kyster, der er en truet og begrænset ressource. Det er fastslået gennem en omfattende praksis, at der er en begrænset adgang til dispensation. Der skal særlige omstændigheder til for at retten ændrer en skønsmæssig afgørelse, hvor alle forhold er afvejet. Der er ikke under sagen fremkommet væsentlige nye oplysninger, der kan føre til ugyldighed. Det er forholdene på afgørelsestidspunktet, der skal lægges til grund ved vurderingen af sagen. Naturbeskyttelseslovens 15 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Både kystsikringen og trappen er tilstandsændringer. Kystsikringen skal anses som et sammenhængende anlæg, og hele anlægget er derfor opført inden for strandbeskyttelseslinien, og er omfattet af 15, selv om noget af anlægget er placeret på grænsen mellem vand og strand. Der er tale om nyanlæg og ikke vedligeholdelse. Selv om der tidligere i et vist omfang har været høfder er der nu tale om konstruktion med sten i vandkanten og fiberdug. Det er sagsøgers bevisbyrde, at der tidligere har været noget tilsvarende, og bevisbyrden er ikke løftet. Det samme gælder med hensyn til trappen. Sagsøger er opfordret til at dokumentere, at der tidligere har været en trappe, men har ikke kunnet dokumentere dette. I alle tilfælde har der ikke tidligere været en trappe med gelænder. Sagsøger har ikke søgt dispensation, og det er med rette, at der ikke er fundet grundlag for at meddele dispensation. Hverken sagsøgers interesse i anlæg og trappe eller udgifterne hertil giver grundlag for en dispensation, der vil danne uheldig præcendens. Sagsøger har haft mulighed for at deltage i en midlertidig løsning. Der er tale om et dynamisk område, hvor en løsning på en ejendom kan medføre problemer for naboejendommen, og der skal derfor laves en samlet løsning. Det fremgår af svaret fra Fredensborg Kommune, at det af sagsøger etablerede kystsikringsanlæg ikke vil indgå i kommunens kystsikringsprojekt, dog at nogle af stenene vil kunne genanvendes. Kommunens planlagte projekt giver således ikke grundlag for at meddele sagsøger dispensation til at bibeholde anlægget. Selv om der måtte være meddelt dispensationer til enkelte ejendomme er der tale om konkrete, individuelle forhold, og der er ikke tale om tilsidesættelse

8 Side 8/9 af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. En eventuel dispensation til en anden ejendom i området giver ikke sagsøger retskrav på dispensation. Det bestrides, at afgørelsen er truffet på grundlag af fejlagtigt billedmateriale. Rettens begrundelse og afgørelse Den af sagsøger udførte kystsikring bestående af kampesten på fiberdug fremstår som et samlet anlæg, udført dels langs kysten og dels på stranden i skel mod sagsøgers naboer. Det under sagen fremlagte fotomateriale dokumenterer ikke, at der tidligere har været en tilsvarende kystsikring. Efter forklaring kan det lægges til grund, at der i et vist omfang også tidligere har været høfder. Det er imidlertid ikke ved denne forklarring godtgjort, at der har været en kystsikring med stenanlæg af et sådant omfang, som det i 2008 anlagte. Retten tiltræder derfor som anført af Natur- og Miljøklagenævnet, at der er tale om en tilstandsændring, jf. naturbeskyttelseslovens 15, og ikke, som af sagsøger anført, tale om vedligeholdelse af et eksisterende anlæg. Der er heller ikke for så vidt angår trappe fotodokumentation, der viser, at der tidligere har været en trappe, der fører til stranden på sagsøgers ejendom. Efter forklaringen fra lægges det til grund, at der også tidligere har en trappe, men at der har været tale om en mindre trappe uden gelænder, der har været skjult af bevoksningen på stedet. På foto optaget ved Miljøcenter Roskildes besigtigelse den 27. oktober 2010 fremstår trappen tydeligt med gelænder, der kan ses på afstand. En sådan trappe med gelænder må ligeledes anses som en tilstandsændring og ikke som vedligeholdelse. Retten finder således, at såvel kystsikring og trappe er nyanlæg, der kræver dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1. Sagsøgers påstand om ophævelse af påbud tages derfor ikke til følge. Ved den skønsmæssige afgørelse om dispensation indgår en række momenter og hensyn. Sagsøger har henvist til, at kystsikring er nødvendig for at undgå skader, og at den seneste storm har underbygget dette argument. Det fremgår af sagen, at Fredensborg Kommune iværksætter en samlet kystsikring for området, og retten finder dette taler imod en dispensation til et enkeltstående kystsikringsanlæg. Retten finder videre at hensynet til en uønsket præcedensvirkning taler mod en dispensation såvel angående kystsikring som trappe. Værdispildsbetragtninger taler ikke afgørende for, at der meddeles dispensation. For så vidt angår trappen er der ikke tale om et forhold af så underordnet betydning, at dette i sig selv bør medføre, at der meddeles dispensation. Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har godtgjort, at der for tilsvarende forhold er meddelt dispensationer til naboejendomme, og at der derved foreligger tilsidesættelse af forvaltningsretlig lighedsgrundsætning.

9 Side 9/9 Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at der er grundlag for at antage, at Miljø- og Naturklagenævnet ikke har foretaget en korrekt afvejning af alle momenter og hensyn. Sagsøgers påstand om at der meddeles dispensation til at bibeholde kystsikringsanlæg og trappe tages derfor ikke til følge. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Miljø- og Naturklagenævnet eller Naturstyrelsen har lagt fejlagtigt billedmateriale eller andet fejlagtigt materiale til grund for afgørelserne. Påstanden om hjemvisning tages derfor ikke til følge. Ved afgørelsen om sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagens resultat. Retten har lagt til grund, at sagens værdi er i intervallet kr kr. Retten har ved fastsættelsen taget udgangspunkt i den af sagsøgte udarbejdede opgørelse over afholdte udgifter til materialesamling i alt kr., hvilken retten ikke har fundet grundlag for at foretage reduktion i. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige og har udmålt beløbet i den midterste del af intervallet til kr. inkl. moms. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Natur- og Miljøklagenævnet, frifindes., til sagsøgte betale sa- Inden 14 dag skal sagsøger, gens omkostninger med kr. Benedikte Cederqvist Dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Helsingør, den 7. januar Birgit Brinck Hansen, Kontorfuldmægtig