På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA"

Transkript

1 JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre gjorde. Dette gælder i stort set samme omfang i Danmark, som det gør i. Sådan lyder konklusionen i et studie udført af nobelprismodtager James Heckman, professor i økonomi ved University of Chicago, og forsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed. Vi er overordnet set i Danmark på niveau med, når det kommer til spørgsmålet om at bryde eller ikke bryde social arv i forhold til indtjeningsmuligheder. Figur 1: Så meget smitter forældres indtjening af på børnenes indtjening At det forholder sig sådan, fremgår af figur 1. Den viser, hvilken relation der er mellem forældres og børns indtjening ved tre forskellige niveauer af familieindkomst. Sagt med andre ord viser den, hvor meget forældrenes indkomst smitter af på det, deres børn senere er i stand til at tjene. Ved værdien er børns indtjening uafhængig af, hvad forældrene tjente. Er den derimod 1, betyder det, at den sociale arv forklarer alt børns indtjening er 1 pct. afhængig af forældrenes. Som det fremgår, ligner Danmark og hinanden fuldstændig for indtjening på lav og mellemniveauet. Først ved høj indtjening adskiller sig fra Danmark blandt de rigeste er den sociale arv størst i. I forhold til at bryde social arv er det dog særligt det, der sker i bunden, som påkalder sig interesse procent Overførsler udjævner Ordet indtjening betyder i denne sammenhæng enhver form for indkomst, som ikke er offentlige overførsler. Det vil sige lønindkomst, overskud fra egen virksomhed, kapitalindkomst og lignende kr. 5. kr. 1.. kr. Anm.: Figuren viser, hvor mange pct. børns indtjening i gennemsnit stiger, når deres forældres indtjening stiger med én pct., for børn af forældre med en indtjening på hhv. 15., 5. og 1.. kr. PSID. Af figuren fremgår, hvad forældres indtjening betyder for børns indtjening, når de blive voksne. Hvis vi i Danmark var bedre til at bryde social arv, ville søjlerne for være markant højere end de danske. Det er de ikke, når forældrene har en lav eller mellem indkomst. Først ved høje indkomster er dette aspekt af den sociale arv mere udtalt i end i Danmark. 1

2 Hvis man vælger at tage de offentlige overførsler altså kontanthjælp, dagpenge og andre indkomsterstattende ydelser ind i regnestykket, så ændrer konklusionen karakter. Overførsler omfordeler indkomst fra høj til lav. Og omfordelingen i Danmark er meget større end i. Når man tager disse ind i beregningerne, så er danske børn meget mindre afhængige af forældrenes indkomst, sammenlignet med amerikanske børn. Eller i forhold til figur 1: For alle tre indtægtsniveauer vil de amerikanske søjler (og dermed den sociale arv) være betydeligt højere end de danske. Derfor: I Danmark er børns forbrugsmuligheder mindre afhængige af deres forældres forbrugsmuligheder end i. Men det skyldes som generel betragtning ikke, at danske børn nemmere bryder den sociale arv og rent indtjeningsmæssigt afviger mere fra deres forældre end amerikanske børn gør. Det skyldes derimod primært, at vi i det danske velfærdssamfund har valgt at omfordele en relativ stor del af indkomsterne i samfundet. Uddannelsesmobilitet U nge danskeres uddannelsesmønster ligner til forveksling mønsteret for unge amerikanere. Figur 2: Uddannelsesniveau for danskere og amerikanere, givet farens uddannelsesniveau På begge sider af Atlanten hænger tilbøjeligheden til at tage en uddannelse sammen med, hvilken indkomst og uddannelse forældrene har. Og der er i gennemsnit ikke væsentlige forskelle i sammenhængene mellem forældres ressourcer indtægt, formue og uddannelse og deres børns uddannelsesniveau procent Et studie udført af Rockwool Fondens Forskningsenhed sammen med økonomiprofessor og nobelpristager James Heckman kan ikke påvise nævneværdige forskelle i adfærden for unge i Danmark og unge i i forhold til at bryde den uddannelsesmæssige arv. Billedet er meget ensartet i de to lande, jf. figur 2. Har man en ufaglært far, er der 2 pct. sandsynlighed for, at man får en videregående uddannelse. Har faren derimod en gymnasial uddannelse eller er faglært, får omkring 3-4 pct. en videregående uddannelse, mens det samme gælder 6-7 pct. af de børn, hvis far selv har en videregående uddannelse. De manglende forskelle mellem de to lande er bemærkelsesværdige. Derfor er resultatet ingen forskelle blevet udsat for en vid række test. Et er, hvilke forældrekarakteristika man vælger at måle på. Men det spiller ingen rolle, om man måler på deres uddannelsesniveau, indtægt eller formue resultatet er det samme: Ingen væsentlige forskelle mellem og Danmark. Noget andet, der er forsøgt, er at skifte optag på videregående uddannelse ud med optag på erhvervsskolerne, gymnasiet eller universitetet. Igen ingen forskel mellem og Danmark. Det er også forsøgt at rense for elevfærdig ufaglært far ufaglært far ungd.udd. ungd.udd. VU Videregående udd. Ungdomsuddannelse Ufaglært VU Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af unge fra Danmark og, der er født i midten af 198 erne, og enten forbliver ufaglærte (med uddannelseslængde på mindre end 3 år efter 9. klasse), består en ungdomsuddannelse (med uddannelseslængde på mindst 3 år efter 9. klasse) eller får en videregående uddannelse, opdelt på baggrund af deres fædres uddannelse. NLSY97. Tilbøjeligheden til at bryde den uddannelsesmæssige sociale arv er ikke forskellig i og Danmark. 2

3 heder, øvrig familiebaggrund og grundskolers elevsammensætning. Heller ikke her ændrede konklusionen sig. Hvilket i bund og grund betyder, at resultatet er særdeles robust: Det kan ikke påvises, at man i Danmark er bedre til via fuldført uddannelse at bryde social arv, end man er i. Eller som en økonom ville udtrykke det: Uddannelsesmobiliteten adskiller sig ikke i de to lande. Muligheder og adfærd At uddannelsesmobiliteten i og Danmark ikke er forskellig, vil nok være en overraskelse for mange. Det er nemlig ikke svært at finde forskelle på de to lande, når det kommer til opbygningen af og reglerne for uddannelsessystemet. Markante forskelle, som skulle tilsige store forskelle i adfærden. I modsætning til tilstandene i, så går en meget stor procentdel af danske børn (herunder de dårligt stillede) i et førskoletilbud; danske grundskolers kvalitet er relativt ens; der er SU til rådighed for alle studerende, og ingen skal betale for at tage en uddannelse. I Danmark er der, med andre ord, helt andre muligheder også for de dårligt stillede for en højere uddannelsesmobilitet. Men ét er muligheder. Noget andet er adfærd. Og den er ikke forskellig på tværs af Atlanten. Markant større lønulighed i i forhold til Danmark E n sammenligning af lønniveauet for henholdsvis ufaglærte årige og jævnaldrende med videregående uddannelse viser, at amerikanere i forhold til danskere i dag har langt større økonomisk tilskyndelse til at tage sig en uddannelse. I Danmark tjente en videregående uddannet årig i knap 15. kr. mere om året i forhold til en ufaglært med samme alder, jf. figur 3. I, derimod, var forskellen på de to typer meget større, idet den ekstra indtægt ved at have en videregående uddannelse i forhold til den ufaglærte i dollars svarede til 32. kr. Den økonomiske gevinst ved at tage en uddannelse er i Danmark meget mindre end den tilsvarende gevinst i. Denne markant lavere forskel på lønniveauet for en ufaglært og en akademiker i Danmark i forhold til i kan være én af flere forklaringer på, at den danske og den amerikanske uddannelsesmobilitet ligger på samme niveau. Den danske lønstruktur er meget mere sammenpresset end den amerikanske. Afstanden fra bund til top er meget mindre. Bunden i Danmark bestemmes i høj grad af overførsler, hvilket mindsker konsekvenserne ved et fravær af uddannelse i Danmark, i modsætning til i, hvor det ikke at have en uddannelse kan betyde et liv med meget dårligt betalte job. Figur 3: Forskel i årsindkomst for en årig med videregående uddannelse i forhold til en ufaglært kroner Danmark Anm.: Figuren viser lønforskelle (målt som gennemsnitlig indkomst som årig) mellem personer med under 12 års skolegang og mindst 15 års skolegang. Forskellen dækker både lønindkomst og overførsler målt i 21- K. Konklusionen ændres ikke, hvis man betragter lønindkomst isoleret og udelader overførsler. CPS. I Danmark har lønforskellen mellem en ufaglært og en med en videregående uddannelse stort set været uændret gennem de seneste tre årtier. I er lønafstanden mellem højt og lavt uddannelsesniveau blevet markant større i samme periode. 3

4 Det højere bundniveau i Danmark, og fraværet af markante økonomiske gevinster ved at tage en uddannelse, kan være en forklaring på, at danske unge med ufaglærte forældre ikke er bedre end amerikanske jævnaldrende med samme baggrund til at få sig en uddannelse. Ulighed holdes nede i Danmark Forklaringerne på forskellene i de to landes lønstruktur er der mange af. I ligger de laveste lønninger markant lavere end de laveste lønninger i Danmark. Eksempelvis presser udflytning af job og opgaver den lave ende af lønnen nedad, mens der i toppen er stadig stigende efterspørgsel efter færdigheder inden for teknologi, it og lignende. I Danmark er udviklingen en anden. Working poor har vi ikke på samme måde, bl.a. fordi overførselsindkomster træder i stedet for meget lave lønninger. Det samlede resultat er en markant lavere ulighed i Danmark. En afledt konsekvens heraf er, at mobiliteten i løn altså muligheden for at bevæge sig op i lønhierarkiet i forhold til sine forældre er størst i Danmark. Tjener man i Danmark pludselig et par tusinde kr. mere om måneden, rykker man sig mange trin op på indtægtsskalaen. I modsætning til i, hvor der skal meget mere til for, at man flytter sig opad i lønfordelingen. Således er de sammenhænge, der er mellem forældres og børns lønindkomst, markant mindre i Danmark end i, fordi lønningerne varierer mindre og sammenhængen mellem uddannelsesniveau og lønindkomst er svagere i Danmark. Offentlige overførsler påvirker tilskyndelse til uddannelse N år Danmark ikke overgår i forhold til at få børn til at bryde deres uddannelsesmæssige arv, så kan en del af forklaringen være, at børnene, den dag de bliver voksne, får tilbudt relativt høje overførselsydelser. Ydelsers størrelse har nemlig betydning for, hvor mange unge der går i gang med en uddannelse, hvilket illustreres i en analyse af to kontanthjælpsreformer fra starten af 9 erne. Ved begge reformer hævede man aldersgrænsen for at få fuld kontanthjælp, og resultatet var, at en større andel af de unge valgte uddannelsesvejen. Det er målt, hvor stor en andel af to årgange 21-årige der er indskrevet på en uddannelse omkring Det var året, hvor man gennemførte en af de første ud af en række ændringer af regler om overførselsindkomster for unge. Dengang hævede man aldersgrænsen for fuld kontanthjælp fra 2 år til 21 år, hvorefter de 2-årige måtte tage til takke med en særlig ungesats på SU-niveau. Analysen går ud på at sammenligne den sidste årgang, der kunne modtage fuld kontanthjælp som 2-årige, med den første, der ikke kunne. Som det fremgår af figur 4, var ca. tre procentpoint flere indskrevet på en Figur 4: Andel ekstra 21- og 23-årige under uddannelse, når fuld kontanthjælp ikke mere er mulig (procentpoint) 6 procentpoint Ekstra 21-årige under uddannelse Ekstra 23-årige under uddannelse Anm: Den vestre søjle viser forskellen i andelen af 21-årige, der er indskrevet på en uddannelse mellem årgangene, der var hhv. 2 og 21 år ved 1991-reformen, hvor aldersgrænsen for fuld kontanthjælp blev flyttet fra 2 til 21 år. Den højre søjle viser forskellen i andelen af 23-årige der var indskrevet på en uddannelse mellem årgangene, der var hhv. 2 og 23 år ved 1992-reformen, hvor grænsen igen blev hævet denne gang til 25 år. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Niveauet for kontanthjælp påvirker unges tilbøjelighed til at være indskrevet på en uddannelse. 4

5 uddannelse i den årgang, der blev påvirket af reformen sammenholdt med den årgang, der netop var for gamle til at blive påvirket af reformen. I stedet for som før ca. 29 pct. af de 21-årige under uddannelse var andelen efter reformen 32 pct. Samme analyse er foretaget for endnu en reform gennemført omkring et år senere, nemlig i Her blev aldersgrænsen for fuld kontanthjælp igen hævet, denne gang til 25 år. Og endnu engang er billedet det samme: Flere unge valgte uddannelsesvejen efter reformen. Ydelsesniveauet udjævner At ydelsesniveauet på den måde kan påvirke unges tilskyndelse eller mangel på samme til at uddanne sig, er ikke nogen ny erkendelse i Danmark. Som nævnt var 1991-reformen en af de første af mange. For øjeblikket er unge under 3 år uden en kompetencegivende uddannelse udelukket fra kontanthjælpen. De kan i stedet modtage den markant lavere uddannelseshjælp. Hvad analysen derimod kan er at bidrage med en brik til forklaringen på et tilsyneladende paradoks, når man sammenligner Danmark og. I Danmark, hvor næsten alle går i vuggestue, børnehave og grundskole, investeres der langt mere end i i alle børns udvikling i førskole- og skolealderen. Hvilket ifølge et stadigt stigende antal forskningsresultater især skulle komme de svageste børn til gode senere hen. Men som det fremgår af de øvrige artikler om den nye analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, udebliver effekten: Det kan ikke påvises, at Danmark er foran i forhold til uddannelsesmobilitet altså evnen til, at børn rykker sig i forhold til forældres uddannelsesniveau. En mulig forklaring er således, at incitamenterne til uddannelse er lavere i Danmark end i. I Danmark er der alternativer, hvad enten det skyldes, at lønforskellene mellem høj og lav er markant mindre i Danmark end i, eller det bedre sikkerhedshedsnet i form af overførsler. Herved kan de tidlige, gavnlige indsatser i Danmark potentielt blive hæmmet af manglende tilskyndelser i løbet af ungdommen. Store forskelle mellem børn på tværs af forældres baggrund F olkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, 1 i Folkeskoleloven, Folkeskolens formål. Til trods for dette helt centrale formål viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, udarbejdet sammen med økonomiprofessor James Heckman fra University of Chicago, at der er store forskelle på tværs af skoler i, hvordan eleverne i gennemsnit klarer sig senere i uddannelsessystemet. Det viser sig, som det fremgår af figur 5, at i skoler, hvor forældrene i gennemsnit har en lav indkomst, der går det i gennemsnit børnene meget dårligere senere hen i uddannelsesforløbet sammenlignet med skoler, hvor forældrene har en høj indkomst. På skoler hvor 4 til 5 pct. af de unge siden hen gennemfører en ungdomsuddannelse, tjener de unges forældre i gennemsnit ca. 6. kr. om året. På skoler, hvor 7 til 8 pct. gennemfører en ungdomsuddannelse, runder den gennemsnitlige familieindkomst 7. kr. Og når gennemførelsesprocenten helt op på mellem 9 og 1 pct., er den gennemsnitlige årsindkomst ca kr. Markante forskelle gennem hele skolealderen Mønsteret, der ses ovenfor, handler om sortering. Eller segregering. Om, at mennesker har en tendens til at omgive sig med andre, der på væsentlige måder ligner en selv, hvilket eksempelvis kan skyldes (manglende) økonomisk formåen, når boligområde eller type skal vælges, eller en direkte præference for en bestemt type naboer. Hvad enten man har få eller mange ressourcer, så har naboen nogenlunde det samme. Og børnene, der går i skole sammen, ligner også hinanden. Nogle har en skole, der ligger i 29 Hellerup, andre har postnummeret 822 Gellerup. Princippet, altså den direkte og ligefremme sammenhæng mellem hvilken folkeskole man kommer fra og ens videre uddannelsesmæssige skæbne, ses ikke bare i forhold til ungdomsuddannelser. 5

6 Figur 5: Gennemsnitlig årlig familieindkomst fordelt efter andel af en skoleårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse Figur 6: 7-åriges problemer og 12-åriges kognitive testscorer fordelt efter forældres gennemsnitlige indkomst 9 tusinde Forskel fra gennemsnittet (), i standardafvigelser,5 Kognitive test score, 12-årig,25 Gennemsnit -,25 Socio-emotionelle problemer, 7-årig pct. 7-8 pct. 9-1 pct. Andel af årgang der gennemfører en ungdomsuddannelse -, Forældres indkomst 1. kr. Anm.: Figuren viser gennemsnitlig familieindkomst blandt elever i 9. klasse på tværs af skoler, hvor andelen af elever, der senere består en ungdomsuddannelse (der kræver mindst 3 års skolegang efter 9. klasse), er hhv. 4-5 pct., 7-8 pct. og 9-1 pct. Figuren er baseret på årgangen født i 1987, og indkomsten er opgivet i 21-K. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Om unge får en ungdomsuddannelse, hænger stærkt sammen med, hvilken folkeskole de kommer fra. Er de fra en skole, hvor forældrene har en relativt lille indkomst, vil under halvdelen siden gennemføre en ungdomsuddannelse. Anm.: Figuren viser 7-åriges gennemsnitlig SDQ score (Strengths and Difficulties Questionnaire) og 12-åriges gennemsnitlige CHIPS score (CHIldren s Problem Solving) på tværs af deres forældres gennemsnitlige indkomst. Figuren er baseret på børn født i Børneforløbsundersøgelsen. Figuren illustrerer, at børn fra familier med en lav indkomst, udviser flere problemer som 7-årige end børn fra familier med en høj indkomst, samt at børn fra familier med en lav indkomst har et lavere færdighedsniveau som 12-årige end børn fra familier med en høj indkomst. Det gælder fx også videregående uddannelser. For skoler, hvor 5 til 2 pct. af eleverne siden hen vil begynde på en videregående uddannelse, er forældres gennemsnitlige indkomst godt 6. kr. På skoler hvor det derimod er mellem 65 og 8 pct. af de tidligere elever, der starter på en videregående uddannelse, har forældrene en gennemsnitlig årsindkomst på den gode side af en million kr. Ikke overraskende er de sociale forskelle særdeles synlige langt tidligere i børnenes forløb. Af figur 6 fremgår to forhold. Det ene handler om fordelingen af børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, fx problemer med adfærd, reaktionsmønstre og kontakt til andre mennesker. Den grå linje viser sammenhængen mellem 7-årige, der har denne type problemer, og forældrenes gennemsnitlige indkomst. Niveauerne er her mindre vigtige. Det interessante er hældningen af linjen. Fra venstre mod højre går den nedad, modsat forældreindkomsten, der stiger i samme retning. Altså langt flere problemer blandt de 7-årige dér, hvor forældrene har færrest penge. Den orange linje viser 12-årige elevers score på kognitive tests. Hvad ved de 12-årige, hvad kan de, hvor gode er de til at tænke og forstå? Som det fremgår, vender denne den modsatte vej. På denne måde eksisterer der en markant ulighed i børns færdigheder og problemer gennem hele deres barndom også i Danmark. 6

7 Undersøgelsens publicering Rasmus Landersø og James J. Heckman The Scandinavian Fantasy: The Sources of Inter generational Mobility in Denmark and the U.S. Study Paper no. 112 from the Rockwool Foundation Research Unit. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen: Rockwoolfonden.dk/forskning 7

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

HB Cafe TR tema 2016

HB Cafe TR tema 2016 HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Uddannelse. Baggrundsoplysninger

Uddannelse. Baggrundsoplysninger Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00

OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 OPKVALIFICERING Videreuddannelse af faglærte giver størst overskud Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 17. marts 2016, 05:00 Del: De korte og mellemlange tekniske uddannelser er åbne for både studenter

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer N O TAT Sygefravær i kommunerne, staten og det private 1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer Inspiration til undersøgelsen I kronikken Offentligt sygefravær

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

April 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats

Læs mere

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension

Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Mange tunge kontanthjælpsmodtagere ender på førtidspension Ud af 1. kontanthjælpsmodtagere har omkring 3. modtaget kontanthjælp i mere end 3 år. Heraf har knap 9. personer modtaget kontanthjælp i mere

Læs mere