04 Mette, magt og meninger. 08 Reguleringsordningen fortsætter de næste to år. 10 Ny aftale på konsulentområdet. 11 Løn er ikke kun kroner og øre

Transkript

1 [ INDHOLD ] Udgiver: JA Redaktion Marianne Tinggaard (ansv.) Mikael B. Hansen Adresse JORD & VIDEN Emdrupvej 28A 2100 København Ø T F JogV@ja.dk Internet: Annoncer DG Media as St. Kongengade København K T F epost@dgmedia.dk Layout & Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Tryksag 04 Mette, magt og meninger Vedr. artikler Optagelse af artikler aftales med redaktionen. Der ydes normalt ikke honorar for artikler. Artikler og indlæg udtrykker forfatterens mening og kan ikke betragtes som JAs opfattelse, med mindre det direkte fremgår Annoncepriser 2013 Stillingsannoncer kr. 23,50 pr. spaltemm, bredde 43 mm Særskilte priser på faste formater Abonnementspriser 2013 Årsabonnement indland kr. 895 Årsabonnement, skoler, biblioteker og studerende kr. 450 (ekskl. moms, inkl. forsendelse) Årsabonnement udland kr (inkl. forsendelse) Næste nummer udkommer i uge 15/2013. Deadline for annoncer tirsdag den 2. april kl til DG Media Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar juni 2012 Specialmediernes Oplagskontrol - FMK ISSN Forsidefoto: Michael Gundersen Hør foredraget»eksotiske planter i danske haver«den 11. april 06 Rundt om en ny mand i JAs bestyrelse 08 Reguleringsordningen fortsætter de næste to år 10 Ny aftale på konsulentområdet 11 Løn er ikke kun kroner og øre 13 Vin for besvarelse 14 JA med mere 15 Til arbejdsgiverne: Kompetencer i arbejde 16 JA sætter et globalt fingeraftryk på EXPO Intelligente løsninger tak! 20 Landbruget i kommuneplan Navne Svendborg Kommune har udarbejdet et foreløbigt forslag til udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder samt områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Der er udpeget ét område til store husdyrbrug (rød afgrænsning) på baggrund af analyser af bl.a. lugtgeneafstande fra svineproduktion over 500 DE. 20 dit naturlige valg [ JORD & VIDEN marts 2013 ] 3

2 [ JORDBRUGSPLANLÆGNING ] Landbruget i kommuneplan 2013 I forbindelse med kommuneplanrevision 2013 skal der for første gang sikres og udpeges områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg som led i varetagelsen af jordbrugserhvervenes interesser. Forfatterne giver her deres bud på, hvorledes kommunerne kan gribe denne nye planlægningsopgave an - både i forhold til dialog og proces med interessenter og i forhold til konkrete metoder og indhold af kommuneplanlægningen TEKST: Vibeke Nellemann, Lone S. Kristensen, Trine Eide, Mads H. Jacobsen og Karsten L. Willeberg-Nielsen* De politiske aftaler om Grøn Vækst (2009), Energi-aftalen (2012) og den seneste liberalisering af landbrugsloven (2010) har givet anledning til en række ændringer af Planlovens bestemmelser vedrørende varetagelse af landbrugets interesser i planlægning. Hidtil har Planloven foreskrevet, at der SKAL planlægges for de jordbrugsmæssige interesser gennem udpegning af og retningslinjer for særligt værdifulde landbrugsområder (SVL), og at der KAN foretages udpegning af og gives retningslinjer for beliggenheden af landbrugets driftsbygninger og -anlæg inden for de særligt værdifulde landbrugsområder. Ud over dette SKAL Kommuneplan 2013 som noget nyt indeholde: Udpegning af og retningslinjer for områder til lokalisering af driftsbygninger og -anlæg på store husdyrbrug. Udpegning af og retningslinjer for områder til lokalisering af fælles biogasanlæg. Dialog er den bedste og mest direkte måde at foretage den nødvendige og gensidige forventningsafstemning forud for planlægningen. Det er afgørende for landbrugsplanlægningens succes, at planlægningen bygger på en positiv dialog med landbruget om ønsker og behov til planlægningen. En tidlig og positiv dialog med lokale repræsentanter for jordbrugserhvervet skal ligeledes medvirke til at sikre, at landbrugsplanlægningen er baseret på et opdateret videngrundlag og ikke mindst forventninger til jordbrugserhvervets udvikling. Ofte er der viden og erfaringer på lokalt niveau, som kan medvirke til at konkretisere tendenser og mål inden for jordbrugssektoren. Allervigtigst er dog, at der lokalt er en forståelse for kommuneplanlægningen, da dette er det første og afgørende skridt mod realisering af planlægningens mål på længere sigt. Udpegning af områder Planlægning for store husdyrbrug hhv. fælles biogasanlæg vil i vid udstrækning kunne spille sammen, for så vidt angår udpegningsgrundlag og lokalisering. Positive lokaliseringsfaktorer for fælles biogasanlæg omfatter bl.a. infrastruktur, afstand til naboer og eksisterende landbrugsstruktur og husdyrtæthed. Disse faktorer kan også være gunstige for placeringen af store husdyrbrug. Tilsvarende kan begrænsninger for lokaliseringen af både store husdyrbrug og fælles biogasanlæg være nærhed til by, landsby, natur, rekreative områder, sårbare og værdifulde landskaber osv. Dog vil et konkret staldbyggeri ikke nødvendigvis være i konflikt med fx landskabsmæssige interesser. Det vil afhænge af såvel landskabets karakter som anlæggets placering og udformning, og det må derfor bero på en konkret vurdering/sagsbehandling. Derudover gælder der Dialog i planprocessen Landbruget har som erhverv ikke tidligere været i fokus i kommuneplanlægningen for det åbne land. Det er derfor vigtigt at få igangsat en tidlig og reel dialog mellem landbruget og kommunen om de nye planlægningsopgaver. *Vibeke Nellemann og Lone S. Kristensen fra Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Trine Eide fra Videncentret for Landbrug samt Mads H. Jacobsen og Karsten L. Willeberg-Nielsen fra COWI A/S har været rådgivergruppe for projektet om»landbruget og landskabet i kommuneplanen«, som Naturstyrelsen i samarbejde med Realdania og KL gennemførte i Se mere om projektet på Planlaegning/Projekter/LandbrugetOgLandskabetIKommunplanen/. Indholdet af artiklen er alene udtryk for forfatternes synspunkter. Jf. også Jord & Viden 6/2012, side [ JORD & VIDEN marts 2013 ]

3 i henhold til sektorlovgivningen regler for placering af husdyrbrug og fælles biogasanlæg som følge af strand- og naturbeskyttelseslinjer, Natura 2000-områder, fredede områder mv. Der er således stort sammenfald mellem de interessenter og faktorer, som bør inddrages i planprocessen. Særligt værdifulde landbrugsområder Ved Kommuneplanrevision 2013 er der en oplagt mulighed for at revidere udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder - på baggrund af en jordbrugsanalyse i sammenhæng med planlægningen for de to nye obligatoriske planemner om store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Det vil være hensigtsmæssigt at overveje egnede placeringer af store husdyrbrug i de særligt værdifulde landbrugsområder. Men egnede placeringer til store husdyrbrug er ikke begrænset til en udpegning inden for kommuneplanens særligt værdifulde landbrugsområder. Også udenfor vil der kunne være områder til store husdyrbrug. Det kan fx skyldes, at der uden for de særligt værdifulde landbrugsområder er egnede placeringsmuligheder for jordløse husdyrbrug, som ikke er afhængige af jordtilliggende til dyrkning af foder eller udbringning af husdyrgødning (husdyrgødningen forarbejdes i stedet for til gødningsprodukter eller håndteres i biogasanlæg o. lign.). Eller det kan fx skyldes, at der allerede er foretaget væsentlige investeringer i husdyrbrug i et område, der ikke ligger inden for de særligt værdifulde landbrugsområder, og som hensigtsmæssigt kan udvikles til et velegnet område til store husdyrbrug. Udpegning af områder til store husdyrbrug Det er vigtigt at være opmærksom på, at formålet med udpegning af områder til store husdyrbrug er at sikre udviklingsmuligheder for store husdyrbrug over 500 dyreenheder (DE), men ikke nødvendigvis for alle store husdyrbrug over 500 DE. En husdyrproducent kan fortsat frit vælge at udvide eller placere et stort husdyrbrug over 500 DE uden for de udpegede områder - så længe miljøreglerne overholdes. De udpegede områder er særligt relevante for ny etablering af store husdyrbrug over 500 DE, som med deres store bygninger og anlæg af industriel karakter påvirker omgivelserne. Derfor kan det være en god idé at fokusere på udpegning og sikring af områder til store husdyrbrug dér, hvor der er særligt gode muligheder for at etablere og udvide husdyrproduktionen pga. stor afstand til naboer, nærhed til infrastruktur og fælles biogasanlæg, robusthed i landskabets karakter over for de store bygninger m.m. Detaljeringsniveauet for planlægningen for store husdyrbrug skal fastlægges af den enkelte kommune. Større og skønsmæssigt afgrænsede udpegninger til store husdyrbrug beror på en overordnet planlægning, hvor der ikke er taget stilling til en efterfølgende konkret enkeltsagsbehandling. Større områder giver overblik over samspillet med de øvrige interesser i det åbne land og hensyn til beskyttet natur, landskab, kulturmiljøer samt fredede fortidsminder mv. Større områder kan også give muligheder i forhold til den fremtidige struktur- og teknologiudvikling. Men en overordnet planlægning vil kun i nogen grad bidrage til vurdering af konkrete ansøgninger inden for området. En enkel tilgang til planlægningen for områder til store husdyrbrug kan bestå i at udpege få, mindre områder. I de tilhørende retningslinjer kan det anføres, hvor- Det er vigtigt for både kommunerne og landbrugserhvervet, at jordbrugsplanlægningen baseres på dialog om - og analyser af - de lokale muligheder og variationer for udvikling af landbrugserhvervet. Ved inddragelse og dialog opnår begge parter både viden og forståelse, og dermed øges sandsynligheden for, at intentionerne med jordbrugsplanlægningen også bliver en realitet på længere sigt (kommuneplanerne har et 12-årigt planlægningsperspektiv, og revideres hvert fjerde år). [ JORD & VIDEN marts 2013 ] 21

4 Landbruget i kommuneplan 2013 for der vil være særligt gode muligheder for at etablere og udvide husdyrproduktioner i disse områder. Områderne kan evt. udpeges i tilknytning til områder til fælles biogasanlæg. En mere fokuseret planlægning for mindre områder, hvor der således i højere grad er taget stilling til forholdene på den pågældende lokalitet, vil i højere grad kunne lette sagsbehandlingen af konkrete ansøgninger inden for udpegningerne. Muligheden for konkret afvejning i forhold til andre kommuneplantemaer (fx jordbrugsplanlægning og landskabsbeskyttelse) kan også kvalificeres, og kortgrundlaget kan være et værktøj til administrationspraksis. Men en mere detaljeret, snæver udpegning kan dog også låse udviklingen til den kendte miljøteknologi (BAT til luftrensning osv.). Uanset om kommunen vælger at udpege større eller mindre områder til store husdyrbrug, så kan landbrugsplanlægningen ikke give nogen»garanti«for, at etablering eller udvidelse af husdyrproduktion inden for området kan lade sig gøre. Dét vil fortsat afhænge af reglerne i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Men en kvalificeret og afvejet udpegning og sikring af områder til store husdyrbrug vil være et signal til husdyrproducenter, naboer, interesseorganisationer osv. om, at der inden for områderne er og vil være særligt gode forudsætninger for at udvikle husdyrproduktion fremover. Kommunernes muligheder Det er op til kommunerne i samarbejde med landbrugserhvervet at sikre og udvikle de udpegede områders positive egenskaber som fx adgang til infrastruktur. Herudover vil den forudgående interesseafvejning være et væsentligt element i at gøre områderne attraktive for landbrugserhvervet, herunder særligt i forhold til friholdelse for byudvikling, udvikling af rekreative områder, investeringer i naturgenopretning, afstand til naboer eller sårbar natur mv. En af barriererne for at fremme udviklingen i de udpegede områder kan være de eksisterende ejerforhold og ejendomsstrukturer. I disse tilfælde kan kommunerne selv føre en aktiv jordpolitik i områderne, på samme måde som det gøres i andre typer af erhvervs- og industriområder. Kommunen kan gennem opkøb og udvikling, byggemodning osv. gøre områderne tilgængelige for investorer og husdyrproducenter, der ønsker at etablere sig i områderne. Det er også muligt at gennemføre infrastruktur-investeringer osv. i områder til store husdyrbrug i landzone i et offentligt-privat samarbejde som udbygningsaftaler, jf. Planlovens 21b. Kommunen kan desuden aktivt medvirke til en jordfordeling i områderne, således at ejerforhold mv. bedre tilpasses en anvendelse af området til store husdyrbrug. Sammenhængende jordbrugsplanlægning - hvordan? Projektet har formuleret ti gode råd til en sammenhængende jordbrugsplanlægning. Råd nummer 1-5 går på planprocessen, mens råd nummer 6-10 retter sig mod planindholdet: 1. Skab intern dialog og vidensdeling på tværs af forvaltningen om ønsker og mål for planlægningen. Det kan også afklare, hvad der kan/bør tages højde for i kommuneplanen, så det efterfølgende styrker anvendelsen af planens jordbrugsdel i enkeltsagsbehandlingen og administrationen. 2. Sørg for at sikre tidlig inddragelse og positiv dialog med landbruget om mål og formål med det åbne lands planlægning for derigennem at skabe indbyrdes forståelse for planemnernes funktion og rolle ift. landbrugets udvikling. 3. Skab et stærkt samarbejde mellem kommunen og jordbrugserhvervet om erhvervets fremtidige struktur og udviklingsmuligheder. 4. Sørg for tidlig politisk inddragelse af såvel landbruget som kommunen for derved at sikre ejerskab til planlægningen. 5. Foretag en nuanceret stillingtagen til og afvejning af landbrugets overordnede interesser på lige fod med det åbne lands øvrige arealinteresser. 6. Tilvejebring en opdateret og anvendelig jordbrugsanalyse, der sammen med en landskabskarakteranalyse m.m. kan fungere som et kvalificeret grundlag for landbrugsplanlægningen og de nye udpegninger. Kommunerne bør foretage en bearbejdning af de statsligt udarbejdede jordbrugsdata, således der tages højde for lokale forhold - helst i samarbejde med de lokale landbrugsorganisationer. 7. Tilvejebring grundig dokumentation (arbejdsrapporter mv.), der kan give indblik i de forskellige dele af planprocessen - både til eksternt og til mere teknisk, internt brug. Kan også bruges til at dokumentere processen, supplere redegørelsen og evt. bidrage positivt til formidling af resultaterne. 8. Udarbejd en planlægning, der tydeligt afspejler detaljeringsgraden i den bagvedliggende proces og stillingtagen, og som kan medvirke til at lette den efterfølgende enkeltsagsbehandling. 9. Udarbejd en redegørelsesdel, der tydeligt formidler, hvad der planlægges for, og hvilke forudsætninger der ligger til grund for planlægningen. Denne del er samtidig kommunens mulighed for at argumentere for og formidle intentionerne med planlægningen. 10. Udarbejd et sæt veldefinerede og let forståelige retningslinjer, der tydeliggør kommunens ønsker og mål for landbrugets fremtidige udvikling, samt hvilke 22 [ JORD & VIDEN marts 2013 ]

5 Udpegning af 11 interesseområder for fælles biogasanlæg og store husdyrbrug i Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) samt detailkort for ét af de udpegede områder ved Holsted Mose. aktiviteter kommunen vil iværksætte for at fremme udviklingen af områderne i overensstemmelse med landbrugsplanlægningen. Herunder hvordan områdernes attraktivitet fastholdes/udvikles i forhold til de pågældende formål. Hvad er der brug for i fremtiden? Trods statslige aktiviteter og vejledninger til kommunerne forud for 1. generation af den sammenhængende jordbrugsplanlægning må det forventes, at særligt kommunernes udpegninger af områder til store husdyrbrug i relation til kommuneplanrevision 2013 vil være forholdsvis»uensartet«og af meget varieret kvalitet og ambitionsniveau. Et vigtigt resultat af planlægningen er imidlertid også i første omgang at give kommunerne mulighed for at sætte jordbrugserhvervets udviklingsmuligheder på den lokalpolitiske dagsorden. 1. generation af den sammenhængende jordbrugsplanlægning markerer således et fokus, der skal videreudvikles. Den lokale dialog mellem kommunerne og landbrugserhvervet om jordbrugsplanlægningen har rejst nogle vigtige dilemmaer og spørgsmål. De skal afklares på længere sigt med afsæt i de lokale forhold, hvis planlægningen skal kunne medvirke til at sikre en hensigtsmæssig udvikling i det åbne land: Er fremtidens landmænd mindre stedbundne? Hvordan ser fremtidens landbrugsbyggeri ud, og hvordan kan det spille sammen med de lokale landskabers karakter? Hvordan udvikler landbrugsstrukturen sig? Vil der blive etableret jordløse husdyrbrug i fremtiden? Vil jordbrugsplanlægningen påvirke jordpriser og belåningsmuligheder? Er jordbrugsklynger eller isolerede, harmoniske jordbrugsbedrifter vejen frem? Arbejdet i kommunerne med jordbrugsplanlægningen har altså allerede påvist behovet for mere viden om udvikling og konsekvenser. I forhold til de forventede, aktuelle overvejelser i Natur- og Landbrugskommissionen om bl.a. målrettet, enkel og fleksibel regulering samt planlægning i fx produktions- og naturzoner vil vi gerne pege på følgende to perspektiver: Bedre sammenhæng Hvis landbrugsplanlægningen og især udpegningen af områder til store husdyrbrug skal sikre husdyrproducenternes investeringssikkerhed, skal der skabes en bedre sammenhæng mellem jordbrugsplanlægningen og administrationen af sektorlovgivning og enkeltsagsbehandlingen - særligt af husdyrbrugsmiljøgodkendelser. Dette blev også foreslået af et mindretal i Husdyrreguleringsudvalget, hvor DN og KL fandt det nødvendigt, at planlægningskompetencen for husdyrbrugene gøres klarere og bliver mere gennemslagskraftig. Såfremt udpegningen for de store husdyrbrug i kommuneplanen skal danne grundlag for en høj grad af investeringssikkerhed, bør der ikke alene være tale om en positiv udpegning, men en udpegning som er differentieret og som i princippet kan gælde for alt byggeri i det åbne land. Dette vil også indebære, at der skal være afslagspligt, såfremt et projekt strider imod væsentlige landskabsinteresser. Dette kan sikres ved, at kommunerne i kommuneplanen får hjemmel til at differentiere udpegningen af det åbne land, således at den enkelte udpegning får en direkte [ JORD & VIDEN marts 2013 ] 23

6 Landbruget i kommuneplan 2013 konsekvens for de husdyrbrug, der vælger at placere sig eller udvide i det pågældende område. Den differentierede udpegning skal indgå på linje med andre afskæringskriterier i en husdyrgodkendelsessag. Efter vores opfattelse er der i høj grad brug for at udvikle et samspil mellem jordbrugsplanlægningen og administrationspraksis for miljøgodkendelser til husdyrbrug, således at der kan være en»gulerod«i form af hurtigere og mere smidig sagsbehandling. Det kan også være relevant at overveje, om det skal være muligt at stille lempede vilkår i miljøgodkendelser mv. til husdyrbrug, der udvides eller etableres i områder, der i kommuneplanen er udpeget til store husdyrbrug. Dette vil understøtte jordbrugsplanlægningens formål som»positiv«planlægning, der giver attraktive rammer for lokalisering af store husdyrbrug. Bedre kobling På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at koble udpegning og sikring af områder til store husdyrbrug med rammer for lokalplanlægning på samme måde, som når der i kommuneplanen planlægges for andre typer af industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav. Dermed vil det - inden for de udpegede områder til store husdyrbrug - være muligt at lokalplanlægge bl.a. for de store husdyrbrugsejendommes størrelse og afgrænsning, bebyggelsers beliggenhed på grundene og herunder terrænhøjde, anvendelse af de enkelte bygninger og udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer. Dette kræver et opgør med bestemmelsen i Planlovens 15, stk. 5, hvor en lokalplan for landzonearealer uden for Fra Faaborg-Midtfyn Kommunes kommuneplanforslag 2013, der har været fremlagt i offentlig høring fra 18. december 2012 til 19. februar Kommunens overordnede strategiplan for det åbne land udpeger bl.a. Landbrugslandet og Motorvejsbåndet som velegnede områder til store husdyrbrug. Flere andre kommuner - bl.a. Aarhus, Struer, Silkeborg, Horsens og Hillerød - har i vinteren/foråret 2013 også haft deres kommuneog jordbrugsplanlægning i min. 8 ugers offentlig høring, som Planloven foreskriver. landsbyer, der fastlægges til jordbrugsmæssig anvendelse, ikke kan indeholde sådanne bestemmelser. Vi mener, at denne bestemmelse fortsat er relevant for almindelige jordbrugsmæssige aktiviteter. Men indførelsen af kravet om at udpege og sikre områder til store husdyrbrug over 500 DE i kommuneplanen er efter vores opfattelse netop sket i erkendelse af, at disse industrialiserede husdyrbrug IKKE er almindelig jordbrugsmæssig aktivitet og derfor kræver en særlig planlægning for placering og udformning. Kommuneplanrammer og lokalplanlægning for områder til store husdyrbrug kan derfor være relevante at udvikle og overveje. Hvis såvel rammer som planlægning tilrettelægges med behørig hensyntagen til husdyrbrugenes behov for løbende tilpasninger af produktionsforholdene og -rammerne, vil det efter vores opfattelse netop kunne medvirke til at styrke husdyrproducenternes investeringssikkerhed i områderne. Litteratur Landbruget og landskabet i kommuneplanen - erfaringer og resultater fra landbrugsplanlægning i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn kommuner samt fra plansamarbejdet i Trekantområdet. Naturstyrelsen og Realdania, december Aktiv planlægning. momentum 1/2012, side Fremtidens landbrugsbyggeri kommuneplanen. Jord & Viden 5/2011, side Sammenhængende landbrugsplanlægning - inspiration til kommunerne. Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, foråret 2012.»Endelig blev jordbruget en del af kommuneplanen«og»de store virksomhedslandbrug i planlægningen«. Indlæg af hhv. Christina L. Rolandsen og Anders Mosbæk Nielsen ved Plantekongressen, januar Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen , herunder tillægsudmelding om planlægning for store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Naturstyrelsen, Anbefalinger fra Husdyrreguleringsudvalget, juni [ JORD & VIDEN marts 2013 ]