1. juli Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune Vestre Skole

Transkript

1 1. juli 2014 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune

2

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Personalefravær - undervisning Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling Funktionslærere og mentorer IT i undervisningen Samarbejdet skole og SFO Medarbejdernes trivsel Elevplaner Teamsamarbejde Didaktik omkring entreprenørskab Pædagogiske processer og iværksatte handlinger 1.. Understøttende undervisning 2. Bevægelse Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Side 3 af 50

4 SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar : Nøgletalssamlinger Side 4 af 50

5 1. Beskrivelse af skolen Ikast Vestre skole er byens ældste skole med sine 100 år på bagen. Bygningsmassen er udvendig præget af, at skolen er vokset gennem årene. Der er forskellige bygninger som er præget af det årtid de er bygget i. Indvendig fremstår skolen pæn og moderne. Skolen gennegik en omfattende renovering for 10 år siden, som er kendetegnet ved glade farver og gode muligheder for pædagogiske læringsmiljøer. Skolen er i dag en dejlig farverig og multifunktionel skole, hvor der er plads til den enkelte klasse og holddeling. Ikast er en fuldt udbygget skole med elever fra 0.årgang til og med 9.årgang. Der er indskrevet 557 elever i skoleår 2013/2014 og med ca. 200 børn i DUFèn Skolen har en velfungerende DUF som består af 2 afdelinger, hvoraf den ene har lokaler på selve skolen, mens den anden har egne lokaler tæt på skolen. 1.1 Struktur og fysiske rammer Ikast Vestergade Ikast Indgang til skolen sker normalt fra Kongevejen eller Sjællandsgade. Der må ikke køres ind i skolegården. Kontor/omstilling: Birgitte Hansen, tlf Adm. medarbejder: Anette Høstrup, Tlf , e: anhos@ikast-brande.dk Skoleleder: Leif M. Hansen, tlf Viceskoleleder: Dorte Jensen, tlf SFO-leder: Mona Salquist: , Skolebestyrelsesformand: Bjørn Boller Erhardtsen Pedersen Teknisk Serviceleder: Niels Skou, tlf Skolesundhedsplejerske: Lill Cederstrøm,: Tirsdage og torsdage på Vestre: Tlf Andre dage på rådhuset: Tlf Skoletandplejen Sjællandsgade 4: Tlf UU-vejleder Gitte Kolding Mortensen Tlf Åbningstider Skolens åbningstider er Skolen følger den vedtagende feriekalender fra Byrådet, som kan ses på skolens hjemmeside. Eleverne må møde på skolen 10 min. før deres undervisning begynder. SFO morgenmodul mandag til torsdag fredag Undervisningens organisering Undervisningen er organiseret i almindelige klasser fra 3. kl til og med 9. kl. I indskolingen er børnene delt i aldersintegreret basishold blandet af elever fra 0. årgang til og med 2. årgang. Skolen har 3 spor på hvert klassetrin undtagen på 0.årgang - 5. årgang hvor der kun er 2. spor. Gennemsnitsstørrelsen på klasserne er på Side 5 af 50

6 21 elever. Lærere og pædagoger arbejder i teams som laver fælles årsplan og undervisning på årgangen. Der arbejdes i en årsnorm og skolen vægter, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt. En gang om året i uge 11, hvor der arbejdes på tværs af årgangene med et fælles emne. Side 6 af 50

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter med 5 forældrevalgte fra Vestre skole og 2 fra Isenvadskolen, to medarbejderrepræsentanter fra Vestre og to fra Isenvad, to elevrådsrepræsentanter fra Vestre og Isenvad. Ledelsen deltager i møderne. Skolelederen er sekretær ved møderne. Bestyrelsen vælger selv en formand og næstformand. Skoleleder og formand laver i fællesskab dagsorden til møderne som afholdes 8 gange om året. 2.2 Forældreråd Hvert år ved det første forældremøde vælges et forældreråd som består af 4-5 forældrerepræsentanter. I børnehaveklassen får forældrerådet udleveret en mappe hvor i forældrerådsarbejdet er beskrevet. Mappen følger klassens forældreråd op gennem skoletiden. Et aktivt forældrerådsarbejde kan være med til at styrke klassens sammenhold, give samlet opbakning og støtte til klassens lærere, samt være til inspiration for forældregruppen. Forældrerådet er ligeledes en vigtig del af skolebestyrelsens bagland. 2.3 Ledelsen Ledelsen arbejder i et ledelsesteam som består af skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder Isenvad og 2 DUF ledere. Ledelsen afholder teammøde i ulige uger. Ledelsen vægter teamarbejdet højt. 2.4 Elevråd Elevrådet består af to repræsentanter fra hver klasse fra 4. årgang til og med 9. årgang. Elevrådet vælger en formand, næstformand og en sekretær. Formand og næstformand sidder med i skolebestyrelsen. Side 7 af 50

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Skolen arbejder ud fra Folkeskolelovens rammer og den kommunale Børne- og Ungepolitik Vision Der arbejdes med lønsumsstyring. Skolen får et tildelt rarmmebeløb til drift og timernormering. 3.2 Indsatsområder På Vestre skole har vi flere indsatsområder. Vi har har lavet følgende indsatser 1. Udvikling af læringsmiljøet 2. Entreprenørskab 2. Inklusion 3.3 Specialpædagogisk bistand Skolen har 5 specialhold som vi kalder for baser, hvortil der kan visiteres til fra kommunen. To hold i indskolingen, to på mellemtrinet og et hold i udskolingen. Det er nyt for Vestre skole at have disse hold, så vi har de sidste år arbejdet med at udvikle et skoletilbud som matcher disse elever i særlige vanskeligheder. I 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog Vestre skole tilbyder undervisning i dansk som andet-sprog på alle klassetrin. Skolen har et team af uddannede lærere som koordinerer og udfører undervisningen. Der ud over har skolen en M3 klasse som modtager elever fra kommunen uden forgående danskkundskaber fra alderen år. 3.5 SFO Vi har en velfungerende DUF med to aldersdelt afdelinger, kl i Kærnehuset, og kl på Vinkelgade. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er de senere år blevet meget tættere. Især har det haft en stor betydning, at Kærnehuset og indskolingen ligger sammen på skolen. 3.6 Undervisningstimer Vi bruger i år en større del af den samlede lærertid til undervisning. Det skyldes, at vi har færre lærere på store efteruddannelser i år. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Generelt bestræber vi os på, at lærerne anvender deres liniefag i undervisningen. Vi kan dog se, at vi mangler naturfagslærere. Det er især i de små fag i kristendom, historie og naturteknik som er vanskelig at dække, især på de mindre årgange, hvor hensynet til at der færre forskellige voksne omkring børnene vægtes højt. Her er det problematisk at inddrage mange forskellige faglærere. 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Alle medarbejdere har en udviklingssamtale med skolens ledelsen en gang om året. Skolens ledelse udarbejder inden MUS-samtalen en dagsorden, hvor medarbejderen skal overveje hvilke kompetencer vedkommende ønsker videreudvikle på. Skolen har gennem de sidste år haft fokus på at uddanne en gruppe af lærere til akt og specialundervisning for at kunne målrette egen indsats på området. Ellers prioterer vi kortere faglige kurser. Skolen har en åben fagfordeling hvor alle har mulighed for selv at have indflydelse på eget job. Side 8 af 50

9 3.9 Elevfravær Skolens fravær har været faldende de sidste 4 år. Det skyldes, at skolen har haft et meget tæt samarbejde med hjemmene i tilfælde af fravær, hvilket har haft en effekt. Især har andelen af det ulovlige fravær været faldende. En stor del af forældrene fritager deres børn fra undervisningen uden for ferierne. Det er skolens holdning, at det er forældrenes ansvar om eleverne skal have fri udenfor den normale ferie. Sygefraværet blandt eleverne ligger stabilt omkring 3 %. Det skal dog siges, at hvis vi i et skoleår har blot to-tre elever med væsentlige psykiske problemer eller skoleværing, fylder disse elever meget i statistikken Personalefravær - undervisning Fraværet i personalegruppen er faldende, men hvis enkelte personaler har langvarigt fravær, tæller det i statistikken. Side 9 af 50

10 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Skolen aflyser ikke timer fra årgang. &. årgang kan undtagelsesvis få fri, hvis forældrene bliver orienteret på forældreintra. Der aflyses undtagelsevis ydertimer for de ældste årgange, men kun hvis det ikke er muligt at gennemføre undervisningen med en vikar. 4.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende Generelt bestræber vi os på, at lærere underviser i deres linjefag, men af og til skal vi også tage hensyn til fordelingen i teamet for at opnå muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 4.3 Midler til efteruddannelse Vores midler til kompetenceudvikling har sidste år hovedsagligt været anvendt til implementering af den nye folkeskolereform. Der har dog også været plads til at 4 lærere har kunnet tage et modul i en diplomudannelse i "Specialpædagogik" og "Medier og kommuniktion". Side 10 af 50

11 5. Resultater Vurdering af skolernes faglige niveau Beskrivelserne i kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i indikatorer, der er drøftet og fastlagt i fællesskab med skoleledelserne. Indikatorerne vurderes som relevante parametre for skolernes og det samlede skolevæsens kvalitet og faglige niveau. Indikatorerne er: Skolens måder at inkludere og differentiere på Arbejdet med elevplaner Arbejdet med sociale og personlige kompetencer Resultater af karakterer og tests Skolens evalueringskultur Teamsamarbejdet - hvorledes understøttes det faglige niveau? Overgangsfrekvenser Resultater af trivselsundersøgelserne Lærernes kompetencer (linjefag eller større kurser) Ovenstående betyder, at det faglige niveau i Ikast-Brande Kommune ikke blot vurderes på baggrund af karaktergennemsnit, resultater af nationale test og overgangsfrekvenser, som er målbare indikatorer, men også vurderes på ikke målbare indikatorer. Listen over indikatorer er udarbejdet på grundlag af en holdning om, at karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser ikke er de eneste parametre, der viser skolens faglige niveau og kvaliteten af undervisningen, men samlet set skal summen af tiltag sikre, at den samlede effekt for elevernes læring bliver målbar, således at ALLE elever bliver så dygtige de kan og betydningen af den sociale baggrund mindskes i forhold til de faglige resultater. 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Vestre skole har i skoleåret har fokus på indsatsområderne "Udvikling af læringsmiljøet" og "Inklusion" set i perspektivet af den nye reform. Udvikling af nyt læringsmiljø Formålet med projektet har været at blive tydeligere på, hvad der er der vil skabe: Motivation Mening Sammenhæng som er nøgleord i vores pædagogiske platform. Vi har de senere år været optaget af, hvordan den faglighed som eleverne skal have også kommer til at være meningsgivende for dem. Vi har arbejdet med at højne det faglige niveau, således eleverne klarer sig bedre i de nationale test og afgangsprøverne. Det er vigtigt, at vores elever bliver så dygtige og kompetente som de kan. Vi har siden 2007 arbejdet med læringsstrategier i entreprenørskabstænkningen og vil gerne videreudvikle på dette. Vi ønker derfor et læringsmiljø på Vestre, hvor det som elever ved og kan i fagene, også betyder at de kan handle på baggrund af dette. Side 11 af 50

12 Inklusion Det er vores visioner, at vi kan: skabe læringsrum, hvor der er læringsmulighed for alle børn Sikre, at alle børn får mulighed for at udnytte sit potentiale Understøtte det relationelle arbejde I gennem arbejdet med inklusion har vi i skoleåret arbejdet med: at etablere vores egen visitationsteam med en beskreven procedure handleplaner for alle elever som modtager et supplende tilbud eller et specialpædagogisk tilbud eesurseteamet arbejder med mere fleksibilitet og vejledning Reglerne omkring specialpædagogiske tiltag Formel mødeplanlægning Brobygning mellem daginstitutionerne og skolen Udvikling af basetilbudet på Vestre skole 5.2 Udvikling af læringsmiljøer for alle - nationale test I de seneste år, har skolen arbejdet meget med inklusion og har i den forbindelse skabt gode resultater med især de elever som har har haft det svært fagligt. Det er gennemgående for de nationale test, at skolens elever fagligt er i en meget stor og bred midtergruppe. De nye tiltag i forbindelse med skolereformen skulle gerne rykke eleverne fagligt. 5.3 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Vi arbejder i år med et udviklingsprojekt i indskolingen dels i forhold til den nye skolereform, men også i forhold til andre nye tiltag, hvor målet er, at skabe et læringsmiljø i indskolingen, hvor det enkelte barn kan inkluderes og socialiseres i fællesskabet. Alle elever i indskolingen er på et aldersintegreret basishold med to primærvoksne tilknnyttet holdet. De har dels deres undervining på dette hold, men der ud over disse hold har de noget af deres faglige undervisning i dansk, og her specielt læsning, og matematik på kompetencebaseret hold. Disse har nogle kompencemål som skal være opfyldt for at eleven kan rykke videre til næste hold. Vi har 4 hold som eleven skal igennem på de 3 år, eleven er i indskolingen. Vi har 6 lærere, 2 børnehaveklasseledere og 6 pædagoger tilknyttet indskolingen, hvor alle har næsten lige meget elevtid på holdene. Målet med de aldersintegreret hold er: - at eleverne bliver socialiseret ind i en eksisterende kultur, hvor ældre elever hjælper - at der bliver mere fokus på læringsmål, altså hvad eleverne skal kunne fremfor hvad læreren skal nå og dermed sikre en større differientiering af undervisningen - at støtte den fælles didaktiske tænkning i FællesSkolen, hvor vi tænker mere i tværfaglig og meningsskabende undervisning. Det er gennem handling, vi lærer og gennem læring, vi handler. Målet med de kompetencebaseret faghold: - at det er tydeligt for eleven, hvad de skal kunne - at man som elev er på niveau med de andre på holdet - at man lærer i sit eget tempo 5.4 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet På mellemtrinet har vi organiseret undervisningen i almindelige klasser, men på aldersintegreret hold årgang og årgang i noget af undervisningen. Der er samlæsning af fagene madkundskab, billedkunst, kristendom, musik, historie og idræt. Der ud over er der også en dag om ugen, hvor der er et tværfagligt emne ud fra en didaktisk tænkning om entreprenørskab. Mellemtrinet kalder det for sagens dag. Alle voksne har en primærrolle i forhold til en gruppe af elever, og der afholdes elevsamtaler ca. hver 3. uge med hver enkel elev. Side 12 af 50

13 På årgang er der en pædagog tilknyttet. 5.5 Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Siden 2010, har vi på Vestre skole arbejdet med at skabe nye tiltag i overbygningen 7. kl. 9. kl. Vi har længe drømt om, at læringsmiljøet i overbygningen er et motiverende og meningsfuld tilbud, hvor eleverne bliver forberedt og parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi har en velfungerende overbygning, hvor hovedparten af vores elever går direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. kl. Vi har dygtige og meget engagerede lærere som gerne vil udvikle deres undervisning og sikre en bedre læring for eleverne, så grundlaget for at begynde noget nyt, har været til stede. Kommunalt har der også været fokus på læringsmiljøet i overbygningen. Der har været drøftet forskellige fælles kommunale tiltag, men i 2010 fik skolerne i Ikast by opgaven tilbage, således at vi kunne løse den lokalt. Det har vi på Vestre arbejdet på de sidste par år. Drømmen om, at vi kan motivere eleverne gennem læringsmiljøet, har været centralt for vores arbejde. Vi spurgte eleverne på en elevcamp, hvad de tænkte om det gode læringsmiljø, og de kom med mange rigtige gode forslag som er blevet medtænkt. CPU (Center for pædagogisk udvikling) lavede en undersøgelse omkring læring i overbygningen som også blev inddraget i arbejdet. Vi tog på studietur og så, hvad andre skoler gør. I foråret kom så skolereformen. Den betød, at vi også måtte tænke den ind i de nye tiltag, og det har vi også gjort. Vi klar til de første tiltag efter jul, nemlig nye linjefag. International Sundhed - kost og motion Fortællinger X-perimentariet Måden, at lære på i linjefagene tager udgangspunkt i den måde, vi arbejder med entreprenørskab på. der arbejdes med reelle problemstillinger vi inddrager andre aktører end lærerne i linjefagene der er en nytteværdi for andre at vi bruger hænderne mere til at lære Alle eleverne i overbygningen har også efter jul , skiftet den gamle klasselærerordning ud med en mentorlærerordning. Det betyder, at alle lærere i overbygningen har ansvar for at følge op på en mindre gruppe (end en klasse) elevers faglige og sociale udvikling. De har jævnlige samtaler med eleverne og har ligeledes kontakten til hjemmet. Efter sommerferien satte vi gang i de næste nye tiltag i overbygningen som er fleksible skemaer, fælles studieog morgenbånd, læringslog og fagene læst i blokke i stedet for lektioner. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse 5.6 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Skolens resurseteam består af alle skolens personaler med særlige støttefunktioner. Det er AKT lærere, Side 13 af 50

14 specialundervisningslærere, læsevejledere, dansk som andetsprogslærere, og baselærerne. Den overordnende vision for resurseteamet er at skabe en skole, hvor alle børn får de bedst mulige betingelser for at opnå deres lærings potentialer både fagligt og socialt. Både de børn som i normalområdet er i vanskeligheder, men også de elever som har særlige behov og vanskeligheder i specialområdet. Ikast-Brandes kommunes vision om inklusion Ikast-Brande er en kommune, hvor man søger at skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde man har fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse alle børn bør opleve at være en del af fællesskabet man har børnenes mestring af eget liv som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde Organisering Resurseteamet, hvor alle med specialfunktioner og ledelse deltager 2 møder i løbet af skoleåret Aktionsteam, hvor teammedlemmer og resurseteam koordinator deltager Ca. et møde om måneden Fagteam, teammedlemmer med specifikke faglige kompetencer deltager 6 møder om året I forhold til de første års evaluering af arbejdet, har der været enighed om, at delmålene er opnået på en tilfredsstillende måde. I forbindelse med den fælles evaluering blev der peget på følgende nye delmål: At der skal være øget fokus på samarbejdskulturen omkring elever i særlige vanskeligheder At gå fra at være støttefunktioner for eleverne til at være deltagende i at udvikle redskaber for lærere/pædagoger til at håndtere elevers vanskeligheder At der skal være øget fokus på klasseledelse både i skoledelen og i fritidsdelen Øget fokus på dokumentationen af effekten af tiltagene Den specialpædagogiske bistand Når Vestre skole får visiteret elever fra kommunen, hvis behov for støtte og særlige tiltag er over 12 lektioner om ugen, foregår undervisningen i baser. I havde vi to baser i indskolingen og et specialhold i udskolingen. Det er et inkluderende tilbud, hvor en del af undervisningen foregår i mindre grupper, og hvor resten af undervisningen er i tilknytning til stamklassen. 5.7 Kompetenceudvikling Skolen har i skoleåret haft 2 lærere på et modul i specialpædagogik samt to lærere på et modul i mediepædagogik. Ellers har lærerene mest ønsket kortere faglige kurser. Skolen har en resurseteamkoordinator som skal koordinerere skolens tilbud om specialpædagogisk bistand og den supplerende undervisning. Side 14 af 50

15 5.8 Funktionslærere og mentorer Der ud over har vi to IT-vejledere, en læsevejleder, to AKT lærere og to bibliotekarer. 5.9 IT i undervisningen Alle elever har bærbare computere og fra 3. kl. må computeren tages med hjem. Meget af undervisningen foregår digitalt og det understøttes af et princip om, at hvis undervisningsmaterialet findes digitalt, skal det indkøbes og anvendes fremfor de analoge materialer Samarbejdet skole og SFO Samarbejdet mellem lærere og pædagoger understøttes af de strukturelle beslutninger om at bo sammen i indskolingen. Det har betydet, at samarbejdet har været nødvendigt og meningsfuldt i forhold til faggrupperne Medarbejdernes trivsel I forbindelse med arbejdet omkring arbejdsmiljø, har skolen sidste arbejdet med socialkapital, lavede konsulenten en afdækning af medarbejdernes trivsel. Samlet set lå Vestre skoles resultater flot. Medarbejdere oplevede overordnet kvalitet, engagement og god kollegaskab i deres arbejde Elevplaner Elevplaner udarbejdes for samtlige elever på s kl. Elevplanerne udføres to gange årligt. Elevplanerne skal laves med udgangspunkt i SMTTE-modellen. Planerne laves umiddelbar før de to årlige skole-hjem samtaler. Elevplanen er et redskab til brug for læreren. Én gang om året skal elevplanen præsenteres for forældrene. Elevplanen består af 3 dele. En elektronisk del, hvor der skal være beskrevet mindst fire mål for eleven. Lærerne i teamet kan selv beslutte, hvilken skabelon de anvender. Udgangspunktet er dog altid SMTTE-model. Der kan være tale om personlige, sociale og faglige mål, alt efter hvad årgangsteamet vurderer, der er væsentligt for den enkelte elev. Målene fastsættes af en af årgangsteamets lærere i samarbejde med eleven. Alle lærere i årgangsteamet skal deltage i arbejdet med disse mål og i arbejdet med at fastsætte tiltagene. Det er meget vigtigt, at det fremgår af elevplanen, hvordan der er arbejdet med tiltagene omkring en elev med særlige behov. Elevplanen skal fokusere på elevens succeser og potentialer. Elevplanen skal indeholde evalueringsresultater fra alle fag i porteføljemappen. Det er faglærerne der leverer evalueringsresultaterne til elevplanen. Evalueringsresultater kan f.eks. være testresultater, karakterer eller resultater fra andre evalueringsformer, som beskrevet i skolens evalueringsgrundlag. Faglærerne skal have evalueringsresultater med som kan være fra fælles evalueringer med klassen, især i de mindre fag som musik, idræt, billedkunst, historie og naturteknik. Alle elever skal dog have en skriftlig evaluering i deres plan. Forud for elevplanerne afholdes elevsamtaler. I elevsamtalerne formuleres en væsentlig del af elevplanen sammen med eleven. Det er bl.a. her, der formuleres mål for eleven. Tiltagene, som efterfølgende skal sættes i værk for at nå målene, er lærerens ansvar. Læreren formulerer tiltagene, da det er læreren som har ansvaret for undervisningen. Det tilstræbes, at elevsamtaler foregår udenfor elevens skoletid Den fleksible måde at tilrettelægge undervisningen på giver årgangsteamet mulighed for at løse opgaven. Elevplanerne i børnehaveklassen skal indeholde en evaluering set i forhold til børnehaveklassens indhold og mål. Alle årgange arbejde i teams og forventningerne til teamene er beskrevet i skolens opgavebeskrivelser og i Side 15 af 50

16 5.13 Teamsamarbejde ledelsens forventninger til teamets arbejde. Der har i skoleåret været afholdt mindst to teamsamtaler med alle teams, hvor der er blevet fulgt op på skolens indsatsområder, diskuteret undervisningsmetoder og praksis. Der ud over arbejdes der også i storteams afdelingsvis Didaktik omkring entreprenørskab Indsatser for Entreprenørskabsudvalget Tovholder Skal sammen med ledelsen deltage i netværksmøder Skal sparre og coache linjefagsgrupperne i overbygningen ifølge en skriftlig plan som tovholder har udarbejdet Har ansvaret for at metodeplanen/progressionsplanen er færdig og klar til brug efter jul Har ansvaret for at metode/progressionsplanen bliver formidlet til resten af skolens personale Skal være tovholder for udvalget og have ansvaret for deres område Medtovholder Skal være med til at lave progressionsplan/metodeplan Skal sparre og vejlede teamene i indskoling og mellemtrin i deres entreprenørskabsforløb Sidde med i udvalget Entreprenørskabsudvalg Skal fysisk synliggøre at skolen er en Entreprenørskabsskole (hjemmeside og skolens fysiske miljø) Skal minimum planlægge to indslag på lærermøder som kan være inspirerende, reflekterende eller debatterende i forhold til didaktikken i den almindelige undervisning Skal lave et katalog over samarbejdspartnere uden for skolen dels til forløb, men også til den daglige undervisning Udvalget er der ud over i anskaffet 10 stks tæpper af Læringsstrengen og alle har fået bogen: " Innovative elever" som der er brugt en kursusdag på. Side 16 af 50

17 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Kvalitetsrapporterne skal i fremtiden have fokus på effekterne af de igangsatte pædagogiske processer og iværksatte handlinger. Der skal arbejdes på at fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgende tre mål og fire operative resultatmål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. -Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. - Elevernes trivsel skal øges. Beskrivelserne af de pædagogiske tiltag og iværksatte handlinger for det samlede skolevæsen i Ikast-Brande Kommune rettes derfor i denne kvalitetsrapport mod de fremadrettede tiltag, der er planlagt på skolerne forhold til, at reformens indsatsområder skal omsættes til en planlagt pædagogisk praksis. - En længere og mere varieret skoledag - Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere - Klare mål og regelforenkling Kvalitetsrapporterne vil i de følgende år følge effekten af de beskrevne indsatser Understøttende undervisning Skolelederens ansvar er, at der skabes sammenhæng mellem de fagopdelte timer og den nye tid til understøttende undervisning. Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet Bevægelse Alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Side 17 af 50

18 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den løbende evaluering Elevplanen laves to gange om året og udleveres en gang årligt. Vestre skole har lavet en skabelon, hvor der er særlig fokus på elevens personlige og sociale kompetencer. Dette fokus tager udgangspunkt i elevernes porteføjle og de delmål, som eleverne, i gennem skoleårets undervisning, sætter sig. Det er vigtigt, for Vestre skoles arbejde med elevplaner, at elevplanen aldrig står alene, men er en skriftliggørelse af de evelueringsmetoder som lærerene på Vestre bruger i dagligdagen. Elevplanen er en del af et større evalueringsarbejde som foretages gennem portefølje, logbog, målcirkler, årsplaner, elevsamtaler og skole-hjem samtaler. Skolen har gennem flere år kvalificeret undervisningen for den enkelte elev igennem den løbende vurdering og evaluering af elevens udbytte, således at elevens mange kompetencer bliver evalueret på samme niveau som ved testene. For yderligere at styrke det faglige niveau, er Vestre skole Entreprenørskabsskole. Involveringen i dette projekt betyder, at skolen fremover også vil arbejde målrettet med elevresurser, tværfaglig undervisning, elevprodukter med nytteværdi og samarbejde med det omgivende liv i lokalsamfundet. 7.1 Styrker Vestre skoles kultur er præget af en stor mangfoldighed af elever og forældre, som vi anser for at være en vigtig og kulturbærende værdi. Det er vores holdning for at kunne behandle ens, må vi behandle forskelligt Vores styrker er: Høj faglig og personlig kompetence i hele personalegruppen Ca. halvdelen af personalet har specialuddannelser som AKT, specialundervisning, krapkurser, dansk som andet sprog, motorik, cd-ord, entreprenørskab osv. Entreprenant, innovativ og kreativ undervisning At vi har et fælles evalueringsgrundlag læsevejledning, 7.2 Områder med behov for forbedringer Vi har de senere år beskæftiget os med at kunne inkludere så mange elever i vanskeligheder som det er muligt. Det ses på de nationale test, at de faglige svage elever klarer sig bedre i forhold til landsgennemsnittet. Det faglige niveau er generelt steget i de nationale prøver. Ved at indføre aldersintegret undervisning på alle trin, kompetencebaseret hold i indskolingen og mere tværfaglig undervisning, sikrer vi en større grad af differentieret undervisning, hvilket gerne skulle give et bedre læringsudbytte og læringsmiljø hos eleverne. 7.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Skolen har fem baser som fungerer som specialhold/klasser. Indsatsen omkring disse elever er meget målrettet. Det viser sig ikke kun i det faglige udbytte, men også i den trivsel som elever har. Vi har i år fået tilknyttet en lille gruppe af elever til børnehaveklassen. Disse elever arbejder i en lille base. Vores hold elever er glade for at gå på skolen og trives med den tætte kontakt med baselærerne. Vi arbejder hele tiden med det mål, at vores elever i baserne, bliver i størst mulig omfang inkluderet i normalområdet, men kun hvis det giver eleverne succes. 7.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Alle de tosprogede elever tilbydes undervisning i dansk som andetsprog. De testes af lærerne som hele tiden evaluerer udbyttet af undervisningen. Vi har lært, at det især er i indskolingen, at eleverne har stor glæde af undervisningen, men også at det er meget vigtigt i udskolingen. Her er understøtter undervisningen dem i forberedelsen af eksamen. Vi ville ønske, at vi havde flere timer i udskolingen, da vi kan se at de faglige krav gør det meget vanskeligere for de tosprogede elever at klare de krav der stilles til læsningen, og at det kræver Side 18 af 50

19 en ekstra indsats. 7.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Lærerne på Vestre udvikler hele tiden deres faglige kompetencer for at skabe en bedre undervisning for eleverne. Vi har de nyeste bogsystemer og it-portaler og det er et område vi vægter højt. Men det er igennem arbejdet i skoleåret med den nye skolereform også blevet tydeligt for os, at et godt læringsmiljø er grundlaget for den faglige og sociale udvikling af vores elever. Når vi taler om et godt læringsmiljø, så bruger vi forskerne Hilbert Meyer, Andreas Helmke, John Hattie og Per Fibæks tegn på gode læringsmiljøer. Vigtige indikatorer Vi har brug for mangfoldighed og ikke standardisering Der skal være øget præstationsforventninger til eleverne Inklusion, der skal være plads til alle i fællesskabet Øget brug af det virtuelle og det naturlige Der er brug for kreativitet, innovation og fantasi i udviklingen af undervisningen Side 19 af 50

20 8. SFO Talmaterialet for SFO dækker de syv første måneder i kalenderåret SFO har en normering, som følger og opgøres i kalenderår, derfor er talmaterialet vedr. SFO baseret på den forventede årsnorm for den pågældende SFO. Årsnormen afspejler således det faktiske børnetal i SFO-en til og med juli måned Efter ændres SFO-tilbuddet i Ikast-Brande Kommune. Der vil i fremtiden tilbydes to ordninger. DUF 1 for årgang og DUF 2 for årgang. Begge tilbud omfatter tilbud om 5 dage incl. morgenmodul i skoleugerne. Der vil blive et særligt feriemodul, der kan tilkøbes i 7 uger om året. 8.1 Børnetal og fordeling på moduler Pr. 1. juni 2012 har vi 240 børn indmeldt i SFOen. I SFO 1 har vi 149 børn fordelt med 90,6% på 5 dags modul - 8,7% på 3 dags modul - 0,7% på 15 timers modul I SFO 2 har vi 64 børn fordelt med 35 på 5 dags modul - 28 på 3 dags modul - 1 på 15 timers modul I SFO 3 har vi 8 børn fordelt med 3 på 5 dags modul - 3 på 3 dags modul - 2 på 15 timers modul 8.2 Normeringen i SFO Vi har et gennemsnit timetal pr. uge på 663. Her i er specialpædagogernes timer indregnet. 8.3 Personalesammensætning Timerne har vi fordelt med 65% pædagogtimer og 35% pædagogmedhjælpertimer. 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO I dette skole år: Alle pædagoger er færdig med Inklusionsmodulet. De kommunale kurser. Kurser gennem BUPL. En pædagog er startet med 1. år på AKT uddannelsen. En pædagog har afsluttet modulet i vejlederuddannelsen. 8.5 Indsatsområder SFO I dette skoleår har vi igen sat ekstra fokus på Mål A i vores Mål og indholdsbeskrivelse, da vi oplever et behov for dette. - Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer. Børnenes personlige og sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. -I vores specialpædagogiske tilbud har vi pt. 4 specialpædagoger ansat til at varetage SFO delen i Basen. Dette arbejde har en konstant udvikling og udfordringer, som behøver stor bevågenhed fra ledelsen. Vi har ansat en AKT pædagog i SFO'en, hvis arbejdsbbeskrivelse er: AKT pædagogen er SFOens del af Ikast Vestre skoles ressourceteam, et beredskab til enkelte børn eller grupper af børn med adfærd -, kontakt- og /eller trivsels vanskeligheder. AKT pædagogen arbejder tæt sammen med pædagogerne i SFOen og AKT lærerne i ressourceteamet. AKT pædagogens funktion er et supplement til pædagogernes arbejde. Det er muligt for pædagogerne at henvende sig til AKT pædagogen, hvis de har problemstillinger der omhandler deres primære børn som de ønsker hjælp til. Dette kan bl.a. være børnenes personlige eller socialt relaterede problemstillinger. I tæt samarbejde udarbejdes der en handleplan omkring et videre forløb i forhold til opgaven. AKT pædagogen skal derudover arbejde med mindre grupper af børn, hvor der skabes særlige rammer til udvikling af børnenes sociale og adfærdsmæssige kompetencer. Forældrene skal altid orienteres og medinddrages, når deres barn indgår i en handleplan/gruppe. Side 20 af 50

21 9. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen har på deres møde udarbejdet følgende høringssvar. Vores linjefagsdækning er på 100 pct. i Dansk, Fysik, Kemi og Tysk og meget højt på alle de andre fag. Vi vil gerne nå 100 pct. i alle fag, idet vi prioriterer det faglige meget højt på vores skoler. Det giver også et klart signal til alle, at vi bruger linjefagsuddannet personale. Stigning i vores eksamensgennemsnit 2013 Der var et fald i 2012, som vi så som en enlig svale. Vi konstaterer med stor tilfredshed, at det holdt stik. Vi har en stigning i 2013, som vi er meget tilfredse med. Der er blevet arbejdet hårdt og fokuseret fra alle parter på at få eksamensgennemsnittet op igen. Vi er tilfredse med stigningen, og vi vil stadig fokusere på fremgang på dette område, også i det videre arbejde med at udvikle skolen generelt og overbygningen i særdeleshed. Side 21 af 50

22 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel Elever i kommunale skoler Elever i kommunale modtageklasser Tosprogede elever Ressourcer til specialpædagogisk bistand Specialundervisning - visiterede elever Lærer-elev ratio Elevfravær, årgange Personalefravær - undervisning Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Udgifter til undervisning Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel Efteruddannelse og kompetenceudvikling Linjefagsdækning Nøgletalssamling: Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse Nøgletalssamling: Rammebetingelser - fritidsdel - SFO Børn i almen kommunal SFO Tilkøb af SFO-morgenmodul Kommunale SFO-specialgrupper Børn visiteret til special-sfo SFO personalets sammensætning SFO personalets efteruddannelse Personalefravær - fritid Side 22 af 50

23 1. Nøgletalssamling: Rammebetingelser - undervisningdel 1.1 Nøgletal: Elever i kommunale skoler Nøgletallet viser på hvert enkelt klassetrin antallet af almenklasseelever, antallet af almenklasser samt det gennemsnitlige antal almenklasseelever pr. almenklasse. Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal Klassetal Klassekvotient Antal kommunale normalklasseelever pr. 5/9. Kilde UNI-C. Antal kommunale normalklasser pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal normalklasseelever pr. kommunal normalklasse. Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse Skoleåret kl ,0 1. kl ,0 2. kl ,5 3. kl ,0 4. kl ,5 5. kl ,3 6. kl ,0 7. kl ,3 8. kl ,8 9. kl ,5 10. kl. Samlet ,9 Skoleåret kl ,5 1. kl ,5 2. kl ,5 3. kl ,5 4. kl ,3 5. kl ,7 6. kl ,0 7. kl ,8 8. kl ,7 9. kl ,3 10. kl. 0 0 Samlet ,6 Skoleåret kl ,5 1. kl ,0 2. kl ,5 3. kl ,0 4. kl ,7 5. kl ,7 6. kl ,3 7. kl ,0 8. kl ,7 9. kl ,5 Side 23 af 50

24 Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse 10. kl. 0 0 Samlet ,3 Side 24 af 50

25 1.2 Nøgletal: Elever i kommunale modtageklasser Nøgletallet viser antallet af elever i kommunale modtageklasser, antallet af kommunale modtageklasser samt det gennemsnitlige antal elever pr. kommunal modtageklasse. Beskrivelse af nøgletalsværdi Elevtal Klassetal Klassekvotient Antal elever i kommunale modtageklasser pr. 5/9. Antal kommunale modtageklasser pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal elever pr. kommunal modtageklasse. Elevtal Klassetal Klassekvotient Elever Klasser Elever pr. klasse Skoleåret ,0 Skoleåret ,0 Skoleåret ,0 Side 25 af 50

26 1.3 Nøgletal: Tosprogede elever Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever Timer afsat til opgaven Timer pr. tosprogede elev Samlet antal elever pr. 5/9. Antal tosprogede elever pr. 5/9. Den procentmæssige andel, som de tosprogede elever udgør af det samlede elevtal. Det samlede antal timer afsat til opgaven pr. år. Timetallet inkluderer timer til modtageklasser. Det gennemsnitlige antal timer afsat til opgaven pr. år. pr. tosprogede elev Samlet elevtal Antal tosprogede elever Andelen af tosprogede elever Timer afsat til opgaven Timer pr. tosprogede elev Elever Elever Pct. Timer Timer pr. elev Skoleåret , Skoleåret , Skoleåret , Side 26 af 50

27 1.4 Nøgletal: Ressourcer til specialpædagogisk bistand Nøgletallet viser antal kroner tildelt skolerne til grundnormering i specialcenteret, entreprenøropgaver og inklusionsopgaver. Beskrivelse af nøgletalsværdi Grundnormering til specialcenter Entreprenøropgaver Inklusionsopgaver Grundtakst til specialundervisning Beløb tildelt i grundnormering til specialcenter. Beløb tildelt til entreprenøropgaver. Beløb tildelt til inklusionsopgaver. Grundtakst til specialundervisning, hhv. eksterne og interne tilbud. Grundnormering til specialcenter Entreprenøropgaver Inklusionsopgaver Grundtakst til specialundervisning Kr. Kr. Kr. Kr. Skoleåret Skoleåret Side 27 af 50

28 1.5 Nøgletal: Specialundervisning - visiterede elever Beskrivelse af nøgletalsværdi Børn med UVforpligtelse Elever visiteret til kommunale specialklasser Elever visiteret til enkeltintegration Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Elever visiteret til vidtgående special-uv, samlet antal Elever visiteret til vidtgående special-uv, procentvis andel Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4% Antal børn, som kommunen har undervisningsforpligtelsen i forhold til. Antal elever, der er visiteret til undervisning i kommunale specialklasser. Antal elever, der er visiteret til enkeltintegration på egne skoler. Antal elever, der er visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Samlet antal elever visiteret til vidtgående specialundervisning. Tallet beregnes som summen af elever henvist til undervisning i kommunale specialklasser, og elever henvist til enkeltintegration på egne skoler, samt elever henvist til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner. Andel i procent af elever visiteret til vidtgående specialundervisning ift. antallet af børn, som kommunen har undervisningsforpligtelse for. Procentvis måltal ved kommunal målsætning om max. 4 %. Børn med UVforpligtelse Elever visiteret til kommunale specialklasser Elever visiteret til enkeltintegration Elever visiteret til specialklasser eller specialskoler i andre kommuner Elever visiteret til vidtgående special-uv, samlet antal Elever visiteret til vidtgående special-uv, procentvis andel Måltal ift. kommunal målsætning om max. 4% Børn Elever Elever Elever Elever Pct. Pct. Skoleåret ,31 3,50 Skoleåret ,11 3,50 Side 28 af 50

29 1.6 Nøgletal: Lærer-elev ratio Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i almenklasserne Beskrivelse af nøgletalsværdi Antal elever Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Samlet antal elever pr. 5/9. Samlet antal fuldtidsnormeret lærerstillinger pr. 5/9. Det gennemsnitlige antal elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Antal elever Antal fuldtidsnormeret lærerstillinger Elever pr. fuldtidsnormeret lærerstilling Elever Fuldtidsstillinger Elever pr. lærerstilling Skoleåret Almenklasser ,10 12,4 Specialklasser og enkeltintegrerede elever 7 2,64 2,7 Modtageklasser 12 2,14 5,6 Samlet ,88 11,6 Skoleåret Almenklasser ,17 12,3 Specialklasser og enkeltintegrerede elever 12 2,75 4,4 Modtageklasser 14 2,13 6,6 Samlet ,05 11,6 Skoleåret Almenklasser ,00 14,5 Specialklasser og enkeltintegrerede elever 3 1,00 3,0 Modtageklasser 14 1,30 10,8 Samlet ,30 14,1 Side 29 af 50

30 1.7 Nøgletal: Elevfravær, årgange Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær, andel af samlet fravær Lovligt fravær, andel af samlet fravær Ulovligt fravær, andel af samlet fravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede antal skoledage. Den procentmæssige andel, som det samlede syge fravær udgør af det samlede fravær. Den procentmæssige andel, som det samlede lovlige fravær udgør af det samlede fravær Den procentmæssige andel, som det samlede ulovlige fravær udgør af det samlede fravær Samlet fravær Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær Sygefravær, andel af samlet fravær Lovligt fravær, andel af samlet fravær Ulovligt fravær, andel af samlet fravær Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Skoleåret klasse 2,8 1,1 1,1 0,6 40,8 38,1 21,1 1. klasse 4,1 3,1 1,1 0,0 74,2 25,8 0,0 2. klasse 2,9 1,3 1,4 0,2 44,1 48,2 7,7 3. klasse 6,0 3,0 2,2 0,8 50,2 36,2 13,6 4. klasse 5,4 3,4 1,5 0,5 62,3 28,7 9,0 5. klasse 3,7 2,2 1,3 0,1 60,2 36,4 3,4 6. klasse 6,7 5,6 1,0 0,1 84,1 15,0 0,9 7. klasse 5,4 4,0 1,3 0,1 74,3 24,0 1,7 8. klasse 8,5 5,9 2,1 0,5 69,3 24,4 6,2 9. klasse 5,6 2,2 1,8 1,7 38,3 32,1 29,6 Samlet 5,2 3,3 1,5 0,5 63,1 28,2 8,7 Skoleåret klasse 5,2 3,4 1,3 0,5 65,2 25,7 9,1 1. klasse 3,5 2,3 1,1 0,1 66,9 30,5 2,5 2. klasse 5,5 2,9 2,1 0,5 52,4 39,2 8,4 3. klasse 3,1 2,1 0,8 0,2 67,0 26,7 6,2 4. klasse 3,9 2,4 1,4 0,0 61,5 37,2 1,3 5. klasse 5,0 3,9 1,0 0,0 78,5 20,5 1,0 6. klasse 5,2 3,2 1,7 0,3 61,0 33,4 5,6 7. klasse 5,9 3,3 1,7 0,9 56,6 28,4 15,0 8. klasse 4,4 3,0 1,2 0,2 68,5 26,8 4,7 9. klasse 6,7 4,1 1,2 1,4 61,4 17,2 21,4 Samlet 4,9 3,1 1,4 0,5 63,2 27,6 9,2 Side 30 af 50

31 1.8 Nøgletal: Personalefravær - undervisning Nøgletallet viser personaletes samlede fravær fordelt på sygdom og andet fravær. Andet fravær kan være barsel, omsorgsdage eller anden overenskomstmæssig aftalt fravær. Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet fravær Sygefravær Den procentmæssige andel, som det samlede fravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede sygefravær for lærerne udgør af den samlede arbejdstid. Samlet fravær Pct. Sygefravær Pct. Skoleåret Skoleåret ,3 9,0 5,1 6,1 Side 31 af 50

32 1.9 Nøgletal: Undervisningens andel af den samlede arbejdstid Tabellen viser undervisningsandel af den samlede arbejdstid. Talmaterialet vedrører lærerstillingerne og ikke ledere og børnehaveklasseledere. Beskrivelse af nøgletalsværdi UV-timer, A08 Det samlede antal undervisningstimer defineret i henhold til A08. Sammenligningsgrundlaget for beregning af lærernes procentvise andel af arbejdstiden påvirkes af, at undervisning i to arbejdstidsaftaler defineres forskelligt. Efter A08 defineres undervisning "kun", som lektioner, hvor en lærer har en klasse. Efter A05 defineredes bibliotekstimer, elevsamtaler, lejrskoler og hytteture også som undervisning. Arbejdstid, brutto Arbejdstid, netto Arbejdstid, KL netto % - brutto % - netto % - KL Det samlede antal timer for lærerstillinger. Bruttoarbejdstiden fratrukket ferie og søgnehelligdage. Nettoarbejdstiden fratrukket individuelle faktorer så som aldersreduktion og indregning af 6. ferieuge, jf. KL rapport fra Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede bruttoarbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede nettoarbejdstid. Den procentmæssige andel, som det samlede antal timer til undervisning udgør af den samlede KL nettoarbejdstid. UV-timer, A08 Arbejdstid, brutto Arbejdstid, netto Arbejdstid, KL netto % - brutto % - netto % - KL Timer Timer Timer Timer Pct. Pct. Pct. Skoleåret ,1 37,9 39,3 Skoleåret ,0 37,7 38,3 Skoleåret ,9 38,9 40,2 Side 32 af 50

33 1.10 Nøgletal: Udgifter til undervisning Beskrivelse af nøgletalsværdi Samlet elevtal Lønsum, pædagogisk personale Rammebeløb, UV-midler mv. Samlet udgift til UV Samlet antal elever pr. 5/9. Den samlede løn til pædagogisk personale, dvs. løn til lærere, børnehaveklasseledere og ledere. Det samlede rammebeløb til dækning af udgifter omkring undervisningen, herunder undervisningsmidler, indkøb af møbler, elevaktiviteter, kursusudgifter til medarbejdere samt kontorhold og administration. Den samlede udgift til undervisning, dvs. summen af lønsum og rammebeløb. Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev Samlet elevtal Lønsum, pædagogisk personale Rammebeløb, UV-midler mv. Samlet udgift til UV Lønsum pr. elev Rammebeløb pr. elev Samlet udgift til UV pr. elev Elever Kr. Kr. Kr. Kr. pr. elev Kr. pr. elev Kr. pr. elev Skoleåret Skoleåret Skoleåret Side 33 af 50

34 2. Nøgletalssamling: Udviklingszoner - undervisningdel 2.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Tabellen viser ressourcer anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Beskrivelse af nøgletalsværdi Timer anvendt Timenormering Andel timer anvendt i % af timenormering Beløb anvendt Budgetramme Andel beløb anvendt i % af budgetramme Det samlede antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling. Den samlede timenormering. Den procentmæssige andel, som timerne anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af samlede timenormering. Det samlede beløb anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling. Den samlede rammebudget. Den procentmæssige andel, som beløbet anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling udgør af det samlede rammebudget. Timer anvendt Timenormering Andel timer anvendt i % af timenormering Beløb anvendt Budgetramme Andel beløb anvendt i % af budgetramme Timer Timer Pct. Kr. Kr. Pct. Skoleåret , ,5 Skoleåret , ,6 Skoleåret , ,0 Side 34 af 50