Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring

2 Folkeskolens prøve 2010 i religion og filosofi Nyt prøvefag Religion og filosofi var i prøveterminen 2008 for første gang udtrukket som et mundtligt prøvefag på 15 skoler. I prøveterminen 2009 var religion og filosofi udtrukket som mundtligt prøvefag på 6 skoler, ligesom en enkelt elev selv havde ønsket at komme til mundtlig prøve i faget. I prøveterminen 2010 var faget ikke udtrukket som mundtligt prøvefag, men 5 elever havde selv valgt at komme til mundtlig prøve i faget og opnåede karakterer fra A til Fx. Der imod var religion og filosofi i denne prøvetermin for første gang udtrukket som skriftligt prøvefag. Faget Religion og filosofi er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet og omfatter viden og færdigheder indenfor fagets 5 kategorier: Kristendomskundskab Inuitisk religion Andre religioner og livsanskuelser Filosofi og etik Æstetik Forårets prøver Forårets skriftlige prøve blev afviklet på 13 skoler med i alt 438 elever fordelt på 27 hold. De udtrukne skoler var: Narsaq USK, Nuuk Qorsussuaq, Nuuk Kangillinnguit, Nuuk Maniitsoq Qinnguata, Kangerlussuaq Aasiaat Qasigiannguit AJB, Ilulissat Uummannaq Upernavik Kullorsuaq Qaanaaq 1

3 Prøven Den skriftlige prøve består af to dele: en multiple choice opgave med 20 fakta spørgsmål samt en friere skriftlig del, hvor eleverne med udgangspunkt i oplæg med tekst og billeder skal redegøre for og tage stilling til forskellige forhold indenfor et valgt emne. De tre emner, som eleverne kunne vælge i blandt, var: 1. Helgen eller idol 2. Det religiøse rum 3. Miljø og religion Eleverne vælger selv, om de vil anvende grønlandsk eller dansk til prøven, da oplægget foreligger på begge sprog. Generelt om prøvesættet Det fremgår af indberetningerne fra de beskikkede censorer, at man anser prøvetiden (2 timer heraf min. til multiple choice delen) for passende, ligesom censorerne mener, at prøvens niveau er passende i forhold til læringsmålene for faget. Censorerne finder, at emnerne er relevante for faget og for eleverne, og at de er dækkende for læringsmålene, samt at både de stærke og de svagere elever tilgodeses med emner og spørgsmål. Den faktaorienterede del Af elevbesvarelserne fremgår det, at de fleste forkerte svar er i spørgsmål indenfor kategorien andre religioner og livsanskuelser. På de fleste af spørgsmålene i denne kategori har under 20 % af e leverne været i stand til at finde det rigtige svar blandt 4 mulige, mens de klarer sig langt bedre ved spørgsmål, der omhandler bibelstof. Spørgsmål omkring kristendommens begreber og historie svarer under halvdelen af eleverne rigtigt på. Dette kunne tyde på, at undervisningen mange steder bærer præg af hovedsagelig at være undervisning i bibelhistorie og i mindre grad beskæftiger sig med kristendommens indhold og endnu mindre med andre religioner og livsanskuelser. Dog ser det ud til, at undervisningen de fleste steder inddrager kategorien inuitisk religion, idet de fleste elever svarer rigtigt på spørgsmål i denne kategori. I denne faktaorienterede del klarer drenge og piger sig lige godt. 2

4 Den emneorienterede del Generelt Censorerne finder, at alle emner er relevante og dækker læringsmålene, samt at alle elevgrupper tilgodeses i samtlige emner, men at især emne 1, helgen eller idol tilgodeser de svagere elever. Censorerne finder, at alt for mange besvarelser er for korte, viser manglende faglig viden, og at der generelt mangler begrundelser, overvejelser og refleksion i besvarelserne. Alt for mange elever benytter sig heller ikke af den støtte og inspiration, der findes på tekst/billede siden. En del elever skriver så ulæseligt, at det virker forstyrrende. Endelig er der elever, der enten ikke angiver, hvilket emne de skriver om (og hvor censor ikke ud fra besvarelsen har kunnet finde ud af det), eller besvarer spørgsmål fra samtlige emner. Drengenes valg af emne er stort set ligeligt fordelt på de 3 emner, mens næsten halvdelen af pigerne har foretrukket emne 2, Det religiøse rum, og kun ca. 20 % af pigerne har valgt emne 1, helgen eller idol. Emne 1: Helgen eller idol De fleste censorer mener, at dette emne især tilgodeser de svage elever, men flere censorer peger også på, at dette emne er det mest tidskrævende. Alt for mange elever, der har valgt dette emne viser manglende faglig viden og manglende refleksion, og mange elever misforstår simpelthen centrale faglige begreber indenfor kristendommen som helgen og protestant. De elever, der har valgt dette emne, får de laveste karakterer med næsten ingen topkarakterer og rigtig mange bundkarakterer. Emne 2: Det religiøse rum Dette populære pigeemne tilgodeser ifølge en del censorer svagere elever, men rigtig mange elever har ikke formået at bruge tekst/billede siden og misforstår derfor en del spøgsmål og behandler kun kirkebygninger i deres besvarelser. 3

5 Emne 3: Miljø og religion De fleste censorer peger på, at dette emne er svært og tidskrævende og derfor især henvender sig til de dygtigere elever. Mange elever har haft svært ved at bruge de tilhørende tekster og har behandlet spørgsmålene mere ud fra en samfundsfagsvinkel end ud fra en religionsfaglig vinkel. Det er blandt de elever, der har valgt dette emne, at man finder de fleste topkarakterer. Karaktergivningen Der gives en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering, hvor faktadelen tæller ¼ og emnedelen tæller ¾. Ved karaktergivningen lægges der især vægt på følgende kriterier: Eleven kan anvende religionsfaglig viden Eleven kan anvende faglige begreber og terminologi Eleven kan gøre brug af egen viden, erfaringer og holdning til stoffet Eleven kan argumentere og vise refleksion Eleven kan vurdere og anvende eventuelle kilder Karaktererne blev givet efter GGS skalaen, hvilket har været nyt for både lærere og censorer. Karaktererne gives ud fra graden af opfyldelse af læringsmålene. Det tilstræbes, at karakterfordelingen på sigt bliver: A B C D E Fx F 10 % 25 % 30 % 25 % 10 % 0 % 0 % Prøveresultater Ved årets skriftlige prøver blev der givet karakterer fra A til F. Hyppigheden af de enkelte karakterer på landsniveau var: 4

6 A B C D E Fx F 1,3 % 10,3 % 19,5 % 28,2 % 28,2 % 11,8 % 0,8 % I forhold til det ønskværdige, at der således alt for få elever med topkarakterer og alt for mange elever med bundkarakterer. Denne karakterfordeling dækker over endog meget store forskelle ikke bare mellem de enkelte elever, men også mellem forskellige klasser/skoler. Forskellene spænder fra en klasse med D som laveste karakter til klasser med D som højeste karakter; fra en klasse hvor 66,7 % af eleverne får karakteren B, til en klasse hvor 63,6 af eleverne får karakteren Fx. Der ses en tydelig tendens med klasser/skoler, hvor hovedparten af eleverne klarer sig godt, over klasser/skoler hvor eleverne klarer sig nogenlunde som landsgennemsnittet, til klasser/ skoler hvor hovedparten af eleverne eller alle får karakterer mellem D og Fx. Der er en tydelig forskel på de karakterer, som piger hhv. drenge har opnået, idet omkring 30 % af pigerne opnår karakterer på C eller derover, mens det kun gælder for omkring 10 % af drengene. Undervisningen Faget har traditionelt været et fortælle læse snakke fag, hvor det skriftlige har spillet en lille eller i ngen rolle. Med indførelsen af en skriftlig prøve i faget bliver der dermed behov for også at arbejde med denne dimension i undervisningen. Dvs. at eleverne i den daglige undervisning skal gøres fortrolige med at uddrage oplysninger fra billeder og tekster og på baggrund heraf skriftligt at formulere tanker, holdninger og argumenter. Til dette formål kan mange former for tekster og billeder fra lærebøger, aviser mm. bruges, men også tidligere udsendte prøver i faget vil være egnede, idet eleverne her også stifter bekendtskab med formen og opbygningen af prøven. En forudsætning for at beskæftige sig med denne skriftlige dimension af faget er imidlertid, at eleverne fra den daglige undervisning er helt fortrolige med ikke bare at gå ind i tekster og bruge billeder, men også selvfølgeligt reflekterer, forholder sig til, fremkommer med egne holdninger og er i stand til at argumentere sagligt samt ikke mindst er fortrolige med etiske diskussioner. 5

7 Ligesom den etiske diskussion er et omdrejningspunkt for faget, er det også vigtigt at eleverne i den daglige undervisning er fortrolige med at sammenligne forskellige religioner, fx deres ritualer, tekster, traditioner, og se på forskelle og ligheder imellem dem samt på basis heraf drage nogle mere overordnede konklusioner. Dvs. eleverne skal kunne bruge faktuel viden om religioner og livsanskuelser som grundlag for forklaringer på forskellige forhold og holdninger. Undervisningen skal også fokusere på at udvikle elevernes fagsprog, så de er fortrolige med at anvende fagets terminologi. Herved undgås også, at eleverne misforstår spørgsmål og tekster, som det skete for mange af årets afgangselever, for hvem begreber som protestant og helgen tilsyneladende var ukendte. Deadlines 1. november får skolen besked om skriftlige og mundtlige prøvefag. 1. december (senest) kan eleverne tilmelde sig et prøvefag. 1. maj skal tekstopgivelserne være Inerisaavik og censor i hænde. Vejledning Vejledning til de nye skriftlige og mundtlige prøver i Religion og filosofi. Inerisaavik/KIIIP. 2009: se under Publikationer Vejledninger. Lone Hindby Afdelingsleder Konsulent i religion og filosofi 6