Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Lallemand, Bredstrupvej 33, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 20. juni 2018 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Virksomhedsbesøg Gensidig orientering Status på målsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 og ministermål for Status på sprogundervisningen og forslag om nedlæggelse af undervisningstilbud i vest Status på integration Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer Investeringsforslag til Budget Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser Nedsættelse af følgegruppe for detailhandelsanalysen Evaluering af arbejdet i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo maj 2018 for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Bilagsoversigt...13 Norddjurs Kommune

3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Virksomhedsbesøg G01 18/5 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde begynder med et virksomhedsbesøg på Lallemand, Bredstrupvej 33, 8500 Grenaa. Borgmester Jan Petersen og kommunaldirektør Christian Bertelsen deltager i virksomhedsbesøget. Der er afsat ca. 1 time til virksomhedsbesøget, hvor der vil blive en kort rundvisning i virksomheden og efterfølgende orientering om virksomheden samt mulighed for dialog. Herefter vil det ordinære udvalgsmøde blive afholdt i virksomhedens lokaler. Følgende deltager fra Lallemand: Nicolai Jensen, administrerende direktør Rune Engell-Hansen, fabriksdirektør Lallemand er en af verdens førende producenter af gær, bakterier og specialingredienser til bl.a. plantebeskyttelse og probiotiske løsninger til både mennesker og dyr. Lallemand producerer eksempelvis 80 % af verdens vingær. Lallemand Denmark A/S, tidligere kendt som De Danske Gærfabrikker, blev købt af Lallemand Inc. i Fabrikken i Grenaa er den mest komplekse blandt Lallemand-koncernens 25 fabrikker, og det er fx i Grenaa, at halvdelen af koncernens vingær produceres. Lallemand vil på mødet blandt andet orientere om: Muligheder og udfordringer for virksomheden lokalt og globalt Visioner for fremtiden 1

4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Samarbejdet med Norddjurs Kommune Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 2

5 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 18/4 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for orientering fra Borgmesteren o Orientering om Business Region Aarhus o Orientering om Destination Djursland og samarbejde med VisitAarhus Udvalgsformanden Udvalgsmedlemmer Forvaltningen o Folketingsforlig om erhvervsområdet o Orientering af virksomheder om muligheder i Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse afventer lovgivning o Udarbejdelse af lokal trepartsaftale afventer, at lovgivning bag Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse kommer på plads Links til statistik: STAR Danmarks Statistik Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jobindsats Eventuelle spørgsmål til materialet kan stilles på mødet. 3

6 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Borgmester Jan Petersen og kommunaldirektør Christian Bertelsen deltager i behandlingen af punktet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Orientering om Business Region Aarhus.pdf /18 2 Åben Orientering om Destination Djursland og samarbejde med /18 VisitAarhus.pdf 3 Åben Stillingsbarometer maj /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Tager til efterretning. 4

7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Status på målsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 og ministermål for G01 17/125 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Beskæftigelsesplanen udarbejdes årligt og sætter lokale mål for den samlede beskæftigelsesindsats i hver enkelt kommune. Beskæftigelsesplanen for Norddjurs Kommune tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i kommunens arbejdsmarkedspolitik. Derudover understøtter beskæftigelsesplanen de overordnede ministermål, som beskæftigelsesministeren hvert år melder ud for det kommende år på arbejdsmarkedsområdet. Beskæftigelsesministeren har fastsat følgende ministermål for beskæftigelsesindsatsen i 2018: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. I Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2018, som er hæftet, er der endvidere udarbejdet 20 lokale målsætninger, som understøtter kommunens politisk besluttede målsætninger samt beskæftigelsesministerens mål for De 20 lokale målsætninger for Norddjurs Kommune og oplysninger om målopfyldelse fremgår af nedenstående tabel. Målsætninger i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan

8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål Mål 1 Antallet af borgere på offentlig ydelse skal reduceres og følge udviklingen i klyngekommunerne Status Andelen af befolkningen i Norddjurs Kommune, som er på offentlig ydelse, var i marts 2018 på 22,2 %, hvilket er mindre end gennemsnittet for de andre 15 kommuner i klyngen Målopfyldelse Målet er opfyldt Norddjurs Kommunes målsætninger for at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse Mål 2 Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i 2025 Status 45 % er i marts 2018 tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse Målopfyldelse Målet er opfyldt Mål 3 Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med 2025 Status I marts 2018 er 90 % af de unge tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte efter 10. klasse Målopfyldelse Det vurderes, at målet vil være nået i 2020; dog under forudsætning af en højere andel af uddannelsesparate elever Mål 4 Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til 2025 Status I marts 2018 var 34 % af de unge tilmeldt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Målopfyldelse Det vurderes, at målet vil være nået i 2019 Mål 5 Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i 2025 Status Ud af de 315 unge, der påbegyndt en erhvervsuddannelse i 2014 har 17 % fuldført medio maj

9 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ud af de 325 unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2014, har 50 % fuldført en gymnasial uddannelse medio maj 2018 Målopfyldelse Der arbejdes målrettet mod at opnå målopfyldelse, men indfrielse vil kræve en styrket indsats i grundskolen. Desuden kræver det for erhvervsuddannelserne et tilstrækkeligt antal praktikpladser Mål 6 Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klyngen i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år Status Marts 2018 var Norddjurs Kommune placeret som nr. 3 i klyngen Målopfyldelse Målet er opfyldt Mål 7 Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate Status Marts 2018 var Norddjurs Kommune placeret som nr. 15 i klyngen. Målopfyldelse Der arbejdes målrettet på området, men det er ikke realistisk at opnå målopfyldelse i Det skyldes, at mange uddannelsesparate unge allerede er kommet videre i uddannelse, mens de aktivitetsparate unge udgør en ressourcekrævende gruppe, som er vanskelig at få i uddannelse eller beskæftigelse. Samlet set er der dog en nedgang i antallet af unge på uddannelseshjælp. Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Mål 8 Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft Status Medio maj har Norddjurs Kommune indgået samarbejde med 199 virksomheder Målopfyldelse Målet forventes at være opfyldt ved årets afslutning Mål 9 Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne; dog således, at målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 % Status Med en samarbejdsgrad på 31,1 % i marts 2018 indtager Norddjurs Kommune en 17. plads blandt alle landets kommuner 7

10 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Målopfyldelse Målet er nået Mål 10 Jobcentret skal i gennemsnit udføre 15 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned Status Medio maj havde Norddjurs Kommune et samlet gennemsnit på 23 jobformidlingsopgaver pr. måned Målopfyldelse Målet er nået Mål 11 Norddjurs Kommune skal hvert kvartal udsende et opdateret jobbarometer med angivelse af jobmuligheder til a-kasser med repræsentation i kommunen, Norddjurs Beskæftigelsesråd, erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget samt Erhverv og miljø Status Jobbarometeret er i 2018 blevet opdateret i marts og maj, og det er begge gange blevet udsendt til de ønskede modtagere Målopfyldelse Målet er nået Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Mål % af de aktivitetsparate integrationsborgere skal indenfor et år fra ankomsten til Norddjurs Kommune gennemgå en udvikling, der gør dem jobparate Status 20 % af de integrationsborgere, der blev vurderet aktivitetsparate ved ankomsten til Norddjurs Kommune efter 1. januar 2017, er efterfølgende blevet jobparate Målopfyldelse Målet forventes at være opfyldt ved årets afslutning Mål % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017 og For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af 2018 Status Ud af de 45 integrationsborgere, der er ankommet til Norddjurs Kommune i 2017 og 2018, er 9 % i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen. 211 integrationsborgere er modtaget før Blandt dem er 13 % kommet i 8

11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget job eller uddannelse. Målopfyldelse Målet vurderes at være nået ved årets udgang Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse Mål 14 Andelen af personer på ydelserne førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, integrationsydelse og kontanthjælp/uddannelseshjælp i Norddjurs ud af arbejdsstyrken på år skal være på et niveau, der placerer kommunen blandt de 10 bedste ud af de 17 bedste kommuner i klyngen Status Norddjurs Kommune er nr. 6 i sin klynge Målopfyldelse Målet er nået Mål 15 Norddjurs Kommune skal bevare den nuværende placering i klyngen på 10 kommuner i forhold til andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob. Målet er tilsvarende nået ved en andel på over 90 % fleksjobberettigede i fleksjob Status Norddjurs Kommune er i februar 2018 nr. 4 i sin klynge Målopfyldelse Målet er nået Mål 16 Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal øges, og målet er, at fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune mindst skal svare til gennemsnittet i klyngen Status Fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune er i april 2018 på 26/74. Klyngegennemsnittet er på 29/71 Målopfyldelse Målet forventes at være nået ved årets udgang Mål 17 Antallet af borgere, som har været på sygedagpenge i over 22 uger, skal være under 100 Status Pr. 16. maj var der 111 borgere, der havde været på sygedagpenge i mere end 22 uger Målopfyldelse Målet forventes at være nået ved årets udgang Mål 18 Norddjurs Kommune skal som minimum følge udviklingen i klyngen i 9

12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget forhold til andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb eller nå et årligt gennemsnit på 2,7 % Status Norddjurs Kommune er pr. marts 2018 nr. 3 i klyngen Målopfyldelse Målet er nået Mål 19 For mindst 32 % af de borgere, der afslutter et ressourceforløb i Norddjurs Kommune i 2018, skal ressourceforløbet føre til beskæftigelse eller uddannelse Status 44 % af de borgere, der har afsluttet et ressourceforløb i Norddjurs Kommune i 2018, er kommet i fleksjob. Ingen er kommet i uddannelse som afslutning på et ressourceforløb Målopfyldelse Målet er nået Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger Mål 20 I 2018 skabes rammer om et formaliseret samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen, som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser Status Et samarbejdsprojekt mellem HOK-gruppen, Udbetaling Danmark og udbetalingsområdet vedrørende sagsopfølgning efter Aktivlovens 10 er under forberedelse Målopfyldelse Målet er opfyldt Det er dermed forventningen, at målene i Beskæftigelsesplan 2018 ved uændret konjunktursituation vil være opfyldt som planlagt ved årets udgang. Det bemærkes, at uddannelsesmålsætningerne også blev gennemgået på fællesmødet mellem børne- og ungdomsudvalget og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 31. maj

13 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget For yderligere detaljer angående status på de enkelte lokale mål henvises til vedlagte bilag. Her er relevante grafer fra benchmark-rapporten på jobindsats.dk og sammenligninger af Norddjurs og klyngekommunerne medtaget. Processen for arbejdet med beskæftigelsesplan 2019 er som følger: Status på Beskæftigelsesplan 2018 og ministermål for 2019 drøftes og sammenholdes med den aktuelle situation i Norddjurs Kommune på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde 20. juni På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder forvaltningen forslag til beskæftigelsesplan inklusive lokale målsætninger til udvalgsmødet den 24. oktober 2018, hvor dette udkast drøftes Beskæftigelsesplan 2019 godkendes af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget på udvalgsmødet 21. november 2018 Beskæftigelsesplan 2019 godkendes af kommunalbestyrelsen på møde 11. december 2018 Beskæftigelsesplan 2019 sendes til RAR Østjylland til orientering. Kvitteringsbrev for Beskæftigelsesplan 2018 er vedlagt som bilag. To gange i løbet af 2019 orienteres erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget om status på de lokale målsætninger i beskæftigelsesplanen. Ministermålene for 2019 blev udmeldt primo maj 2018: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtningen skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. 6. Udsatte ledige skal have en indsats. 11

14 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Desuden forventes, at der inden sommerferien vil blive tilføjet endnu et mål, som omhandler, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Ministermålene for 2019 tjener som inspiration til det videre arbejde med Beskæftigelsesplan Uddybende detaljer om ministermålene for 2019 fremgår af vedlagte notat. Chef for ungeindsats og UU Djursland Lotte Kruse og arbejdsmarkedschef Erik Holck Hansen deltager i behandlingen af punktet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning, og at udvalget drøfter, om den aktuelle status giver anledning til ændret fokus i beskæftigelsesplanen for Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan 2018 godkendt af Kommunalbestyrelsen.pdf /17 2 Åben Status på mål i Beskæftigelsesplan 2018.pdf /18 3 Åben Brev Beskæftigelsesplaner 2018_øst.pdf /18 4 Åben Beskæftigelsespolitiske målsætninger for /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at de lokale mål fortsat skal have fokus på, at flere skal i job og uddannelse og være selvforsørgende. Målene skal samtidig relatere til udvalgets besluttede handlinger for nedbringelse af merforbrug. 12

15 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget I forhold til uddannelsesmålsætninger ønsker erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget at styrke samarbejde med børne- og ungdomsudvalget om at øge antallet af uddannelsesparate herunder understøtte en styrket indsats i grundskolen og flere praktikpladser. 13

16 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Status på sprogundervisningen og forslag om nedlæggelse af undervisningstilbud i vest A00 18/8801 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens vedtagelse 13. oktober 2016 vedrørende hjemtagelse af sprogundervisningen for voksne udlændinge resulterede pr 1. januar 2017 i etableringen af en ny enhed under virksomhed, integration og beskæftigelse: sprogundervisningen i Norddjurs Kommune. Baggrunden for hjemtagelse var blandt andet at sikre en øget sammenhæng mellem sprogundervisningen og den øvrige integrationsindsats med fokus på at øge fleksibilitet i en situation, der på daværende tidspunkt var uafklaret, og hvor der forventedes relativt flere flygtninge, end der reelt kom. Herudover var formålet at målrette undervisningen, så den understøtter kommunens overordnede beskæftigelsesmål om at få de nye borgere i beskæftigelse og uddannelse i højere grad end tidligere. Sprogundervisningen skulle endvidere understøtte integrationen i kommunens vestlige del ved at tilbyde undervisning geografisk placeret her. Sprogundervisningen er kommet godt fra start, og en status på sprogundervisningens faglige og driftsmæssige udvikling de første 18 måneder viser blandt andet, at der ved afslutning af regnskab 2017 var balance i økonomien, og kommunens samlede udgifter til sprogundervisningen efter hjemtagningen er faldet fra 2016 til 2017 med næsten 30 %. I et organisationsperspektiv opleves sprogundervisningen som en fuldt integreret del af arbejdsmarkedsafdelingen, og den tværfaglige indsats vægtes højt. Selvom der er udfordringer, vurderes det, at ordningen bærer frugt i forhold til at etablere en fleksibel og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. 14

17 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Dog er der fortsat udfordringer i forbindelse med kursisterne fremmøde, der ligger på gennemsnittet 53,7 % for De iværksatte tiltag forventes dog at have en effekt, og der ses i foråret 2018 en stigning i fremmødet, der dog fortsat ikke er tilfredsstillende. Der arbejdes fortsat med at forbedre fremmødet ved hjælp af de tiltag, erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet 21. marts Se bilaget for en uddybning af tiltagene. Som følge af vigende antal flygtninge og familiesammenførte til flygtning samt indførelse af brugerbetaling for selvforsørgende eller ægtefælleforsørgede pr. 1. juli 2018 forventes et samlet fald på kursister i løbet af andet halvår På baggrund af det vigende antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge samt fordi flere er blevet selvforsørgende, er også undervisningen i Auning ramt af nedgang. Det betyder, at 4 kursister pt. modtager undervisning i tilbuddet; de 2 forventes at bestå eksamen til juni, og de andre 2 vil kunne færdiggøre deres forløb i Grenaa. Der kan således ikke opretholdes et kvalificeret læringsmiljø i Auning. Det lave antal kursister betyder endvidere, at tilbuddet ikke er økonomisk bæredygtigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at undervisningen i Auning ophører med virkning fra 1. august 2018, men at denne kan genoptages, såfremt behovet igen opstår. Økonomiske konsekvenser Ved ophør af sprogundervisning i Auning vil taksten på sprogundervisning blive reduceret. Takstreduktionen vil frigøre midler til beskæftigelsesindsatser svarende til 0,3 mio. kr. årligt. Alternativt kan beløbet tilføres kassen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. status på sprogundervisningen tages til efterretning 2. undervisningstilbuddet i kommunens vestlige del nedlægges 3. frigivne midler på 0,3 mio. kr. anvendes til beskæftigelsesindsatser. 15

18 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben Notat - Status på sprogundervisning maj 2018.pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker styrket fokus på fremmøde og beståelsesprocent. Udvalget ønsker indtil andet aftales en kvartalsvis status på sprogundervisningen. 2. Godkendt 3. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at de frigivne midler på 0,3 mio. kr. tilføres kassebeholdningen. 16

19 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Status på integration A00 18/8801 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Status på integration omfatter en gennemgang af det nyeste talmateriale på området, jf. vedhæftede bilag samt seneste statusrapport for projekt I mål med integration. Talmaterialet omfatter perioden efter, at der i foråret 2016 blev igangsat en række nye initiativer i Norddjurs Kommune, hvis formål har været at styrke det jobrettede fokus i integrationsindsatsen. Initiativerne blev iværksat efter en længere periode med passivitet og en holdning til hele gruppen, som svag og uden evne til at bidrage. Det tager tid, før den fulde effekt af en sådan indsats kan aflæses, men jf. vedhæftede notat med status på integrationsområdet tegner der sig et billede af, at udviklingen for alvor slog igennem i slutningen af 2017 og er fastholdt. Blandt andet ses et stigende antal jobparate, hvor andelen af jobparate pr. april 2018 var 72 % i forhold til det samlede antal integrationsborgere. Til sammenligning var andelen pr. april 2017 på 44 % jobparate og ca. 0 % i april En af forklaringerne på denne ændring er en række lovændringer fra 2016, som betyder, at flygtninge og familiesammenførte i udgangspunktet skal erklæres jobparate. En anden grund er intern praksisændring i jobcentret; antagelsen er, at alle har ressourcer at byde ind med, og manglende danskkundskaber ses ikke som en hindring for at komme i beskæftigelse. Tværtimod går beskæftigelse og sprogindlæring i dag hånd i hånd. Pr. medio april 2018 er 9 integrationsborgere kommet i job og 21 er kommet i uddannelse i indeværende år. Samlet for 2017 kom i alt 25 i job og 23 i uddannelse. For 2016 var disse tal 5 i job og 1 i uddannelse. 17

20 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget I mål med integration Projektet gennemføres i samarbejde med Syddjurs og Randers kommuner over en 3 årig periode. Statusrapporten for 4. kvartal 2017 viser følgende for Norddjurs Kommune: Målsætning Målsætning 1 omhandler udviklingen i selvforsørgelse og uddannelse. Målet er, at 15 % af indvandrerne skal være i selvforsørgelse eller uddannelse Målsætning 2 omhandler andelen af jobparate modtagere af integrationsydelse. Målet er 60 % Målsætning 3 omhandler andelen af modtagere af integrationsydelse, som modtager virksomhedsrettet aktivering. Målet er 60 % Bemærkninger om udviklingen Målsætningen er indfriet med en andel af ikke-vestlige indvandrere i selvforsørgelse eller uddannelse på 16 % Målsætningen er indfriet, idet 74 % af modtagerne af integrationsydelse er jobparate Med en andel på 41 % er målet ikke nået. Der er fortsat udfordringer med at tilbyde virksomhedsrettet indsats til integrationsborgere. Dog har andelen i projektperioden været stigende fra 14 % i 3. kvartal 2016 til 41 % i 4. kvartal Det kan oplyses, at landsgennemsnittet i 4. kvartal 2017 var 47 %. Det bemærkes, at de integrationsborgere, der indgår i rapporten, kun har været i Danmark i op til 36 måneder. Dette er en af forklaringerne på, hvorfor kun 11 % er i arbejde (selvforsørgelse). Seneste statusrapport for I mål med integration er vedlagt som bilag. Arbejdsmarkedschef Erik Holck Hansen deltager i behandlingen af punktet. 18

21 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat - Status på integration maj 2018.pdf /18 2 Åben Statusrapport - I mål med Integration.pdf 84180/18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at den virksomhedsrettede indsats fortsat har høj prioritet. Udvalget ønsker en oversigt over tilbudsviften med tidligere og nuværende tilbud. Udvalget ønsker en kvartalsvis status på integrationsområdet. 19

22 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer A00 18/4844 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde 18. april 2018 besluttede udvalget at iværksætte en række indledende handlemuligheder, som skal medvirke til en budgetforbedring på arbejdsmarkedsområdet på 20,0 mio. kr. frem til De indledende handlemuligheder skal i løbet af 2018 skabe rum i forvaltningen til investeringer i nedbringelse af forsørgelsesydelserne fra 2019 og frem. Derudover skal der fremlægges investeringsforslag, som på basis af de i 2018 frigivne midler skal sikre de egentlige budgetreduktioner. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønskede samtidig løbende at blive orienteret om effekter og resultater af tiltagene af handleplanen i 2018 samt en orientering om erhvervsindsatsen i kommunen, hvilket skal givet et samlet overblik forud for en eventuel fremtidig økonomisk prioritering, såfremt dette viser sig nødvendigt. På dagsorden til dette møde er derfor 3 punkter med numrene 6-8, som alle har sammenhæng til handlemulighederne for at nedbringe udgifterne til forsørgelse: 6. Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer 7. Investeringsforslag til Budget Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser Nærværende sagsfremstilling er punkt nr. 6 Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer. Her følger en beskrivelse af tiltagene i handleplanen samt status på hver enkelt: 20

23 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beslutning: Effektivisering af ressourceforløb ved en afkortning og begrænsning af brugen af ressource-forløb. Herunder foretage maksimal afkortning og tværfaglig indsats så tidligt som muligt i ledighedsforløbet på både kontanthjælp og uddannelseshjælp. Det skal understreges, at målet hermed ikke er, at færre bliver afklaret til pension eller fleksjob, men i stedet eventuelt at afklare borgeren tidligere til Rehabiliteringsteamet. Status: I arbejdsmarkedsafdelingen har en tilførsel af medarbejderressourcer til ressourceforløbsenheden bevirket en mere håndholdt og fokuseret indsats, der allerede nu viser, at flere sager bliver hurtigere belyst og afklaret, og derved kan lukkes før forventet tid. Ved årets begyndelse var målet, at 10 ressourceforløbssager blev afklares før tid i Dette antal vil allerede være opnået til august, og det samlede resultat for 2018 forventes derfor, givet udviklingen fortsætter, at overstige det fastsatte mål med mindst 50%. På kontanthjælpsområdet arbejdes der med fokus på langvarige sager og systematisk opfølgning og sparring på alle sager med stadigt og fast fokus på mål og delmål. Dette reducerer passivperioder og sikrer en effektiv tværfaglig indsats med afkortning af forløbene til følge. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i perioden fra maj 2017 til maj 2018 faldet med mere end 10% i Norddjurs Kommune, og det forventes, at der vil ske et yderligere fald i resten af Desuden er målet i 2018, at den gennemsnitlige varighed for forløb for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager skal afkortes med 4 uger i forhold til Forventningen er, givet udviklingen fortsætter, at dette mål på baggrund af den mere fokuserede indsats kan nås inden årets udgang. I ungeindsatsen forsøges at hjælpe de unge til at opnå afklaring om deres fremtidige uddannelse eller job mens de er på uddannelseshjælp for at undgå, at de kommer ud i langvarige ressourceforløb. Antallet af tildelte ressourceforløb følges tæt. 21

24 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beslutning: En intensiveret indsat for at få personer, der er visiteret til et fleksjob, fra ledighedsydelse (der er dyr) over i fleksjob (der er relativt billigere) ved at tilføre området øget antal sagsbehandlere og jobkonsulent. Derudover vil der være øget fokus på ledighedsydelsesmodtagernes rådighedsforpligtelse, herunder egen jobsøgning. Status: Området er tilført en sagsbehandler og jobkonsulent, der er planlagt undervisning i rådighedsforpligtelsen, og den gennemsnitlige varighed af besatte fleksjob er steget med ca. 3 timer. Når data for antallet af tilkendelser foreligger, vil arbejdsmarkedsafdelingen kunne redegøre for udviklingen. 3. Beslutning: Tidligt, systematisk og efter objektive kriterier visiteres borgere, der er flyttet til kommunen udefra på kontanthjælp eller lignende til rådighedsafprøvende forløb af nyttejob-lignende art. Status: Etablering af tilbud er i gang og afventer dialog med arbejdssteder og fagbevægelse for at sikre, der ikke sker fortrængning af eksisterende arbejdspladser. Der arbejdes både i arbejdsmarkedsafdelingen og ungeindsatsen med en model, hvor de aktiverede borgere skal rense attraktive områder, der ellers henstår med affald og lignende. 4. Beslutning: Yderligere kompetenceudvikling af medarbejderne i samtaleteknik, myndighedsrollen og brugen af sanktioner som et effektivt og respektfuldt redskab i relations- og motivationsarbejdet. Det skal understreges, at sanktioner fortsat vil følge lovgivningens anvisninger, og at det fortsat vil være med udgangspunkt i en individuel vurdering. Status: Der er i arbejdsmarkedsafdelingen undervist i sanktioner, integrationssagsbehandlerne har være til undervisning i afholdelse af samtaler, og 22

25 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget kontanthjælpssagsbehandlerne er i gang med forløbet. Når data for 1. og 2. kvartals sanktioner forelægger, vil de tilgå udvalget. I ungeindsatsen anvendes sanktioner i stor udstrækning for de unge uddannelsesparate, og hvor opfølgning viser, at det har en effekt i forhold til at få de unge i gang med uddannelse eller job. Ungeindsatsen følger løbende op på effekten. 5. Beslutning: Yderligere styrke styringen af indsatsen igennem tæt målopfølgning og dialog om resultater, herunder implementering af en tryg og respektfuld, men konsekvent og retvisende feed-backkultur mellem medarbejdere og ledelse om arbejdsindsats, -kvalitet og resultater. Status: Det afventes, at økonomisk sekretariat får udarbejdet et ledelsesinformationssystem. Indtil det er færdigt, arbejder arbejdsmarkedsafdelingen fortsat med egne data og har i maj måned gennemført gennemgang af målopfyldelse med ca. halvdelen af sine teams. I ungeindsatsen følges op på mål og resultater på de månedlige personalemøder. I forlængelse af ovennævnte har forvaltningen i dagsordenspunktet Drøftelse af investeringsforslag på nærværende dagsorden fremsat yderligere forslag til, hvordan forsørgelsesudgifterne kan nedbringes. Udvalget vil i forbindelse med budgetopfølgningen løbende blive orienteret om status på indsatser og investeringer, som er iværksat for at nedbringe merforbruget. Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser vil fremgå af budgetopfølgningen. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 23

26 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker kvartalsvis status på effekter af handleplanen for merforbrug på arbejdsmarkedsområdet; herunder effekter af godkendte investeringer. 24

27 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investeringsforslag til Budget A00 18/4844 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde 18. april 2018 besluttede udvalget at iværksætte en række indledende handlemuligheder, som skal medvirke til en budgetforbedring på arbejdsmarkedsområdet på 20,0 mio. kr. frem til De indledende handlemuligheder skal i løbet af 2018 skabe rum i forvaltningen til investeringer i nedbringelse af forsørgelsesydelserne fra 2019 og frem. Derudover skal der fremlægges investeringsforslag, som på basis af de i 2018 frigivne midler skal sikre de egentlige budgetreduktioner. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønskede samtidig løbende at blive orienteret om effekter og resultater af tiltagene af handleplanen i 2018 samt en orientering om erhvervsindsatsen i kommunen, hvilket skal givet et samlet overblik forud for en eventuel fremtidig økonomisk prioritering, såfremt dette viser sig nødvendigt. På dagsorden til dette møde er derfor 3 punkter med numrene 6-8, som alle har sammenhæng til handlemulighederne for at nedbringe udgifterne til forsørgelse: 6. Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer 7. Investeringsforslag til Budget Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser Nærværende sagsfremstilling er punkt nr. 7 Investeringsforslag til Budget Forvaltningen har, som oplæg til budgetlægningen for 2019, udarbejdet yderligere investeringsforslag, som skal bidrage til den egentlige nedbringelse af forsørgelsesudgifterne med i alt 20 mio. kr. frem mod

28 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget De gunstige konjunkturer på arbejdsmarkedet og den stadig mere effektive indsats på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune i 2018 betyder, at antallet af borgere på ydelse og især aktiv ydelse, som inkluderer beregnet ydelse, tilbud og samtaler, er faldende. Dette giver mulighed for at iværksætte ekstra allerede finansierede indsatser, som kan bidrage til at nedbringe forsørgelsesudgifterne fra Faldet i borgere på aktive ydelser i løbet af 2018, og dermed færre borgere, der skal have beregnet ydelse, samtaler og aktive tilbud, medfører, at arbejdet med at få den enkelte borger i job bliver mere effektivt, så flere borgere kan hjælpes hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Nogle af de borgere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, vil dog igen begynde at modtage offentlig forsørgelse efter ét år. Derfor er der i investeringsforslagene taget højde for, at effekten af indsatsen er størst i det første år, hvorefter effekten reduceres i de følgende år. De konkrete investeringsforslag er beskrevet nærmere i vedlagte bilag og omfatter: 1. Der indføres et mere intensivt og individualiseret kontaktforløb for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er i fare for at blive langtidsledige. 2. Målrettet indsats mod at hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund med at finde jobs indenfor turisme- og sosu-erhvervene, som begge er områder med gode beskæftigelsesmuligheder. 3. Ved at udbrede arbejdsformen i projektet Flere skal med til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal et øget antal af disse borgere videre i ordinært job eller uddannelse indenfor brancher med rekrutteringsudfordringer; primært områder prioriteret i erhvervspolitikken. 4. Niveauet for udbetaling af sygedagpengerefusion i Norddjurs Kommune er blandt landets 10 højeste. Derfor er der en betydelige gevinst at hente ved at ansætte en fastholdelseskonsulent. Fastholdelseskonsulenten skal iværksætte et kontaktforløb for sygemeldte borgere, som er i beskæftigelse, men som grundet deres sygemelding er i risiko for at blive ramt af ledighed. 5. På udvalgsmødet 21. september 2017 bevilgede arbejdsmarkedsudvalget 0,3 mio. kr. til kortvarige psykologforløb for unge i aldersgruppen år til anvendelse i 2017 og Forvaltningen foreslår, at psykologforløb for unge til og med 25 år fortsætter også efter

29 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Der indføres en øget indsats ved den unges første møde med ungeindsatsen. De unge uddannelsesparate under 30 år vil umiddelbart i løbet af få dage blive igangsat med en indsats, der er rettet mod job eller uddannelse. Dette sker for at sikre, at vi kan påbegynde motivationsarbejdet fra dag et og dermed undgå, at de ender som langvarige sager. Økonomiske konsekvenser De beskrevne investeringsforslag vil være med til reducere nettoudgifterne til offentlig forsørgelse med 4,8 mio. kr. i 2019 og stigende til 21,0 mio. kr. i ,5 årsværk vil blive brugt til disse investeringer. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om investering af nye midler, men af midler, der vil blive indarbejdet i det tekniske budgetforslag, der danner udgangspunkt for budgetforhandlingerne for 2019 samt overslagsårene Dette forudsætter, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget godkender forslagene. Hvert forslag er opgjort med den reduktion i forsørgelsesudgifter, som den vil føre til. Alle omkostninger og besparelser er medtaget, men den øgede indtjening f.eks. via skat er ikke indregnet. Tabel 1 viser investeringsforslagene og de forventede årlige budgetreduktioner på forsørgelsesudgifterne i 2019 samt overslagsårene. Oversigt over investeringsforslag samt nettobesparelsen på forsørgelsesudgifterne i det tekniske budgetforslag 2019 samt overslagsårene Investeringsforslag (i mio. kr p/l) Tidlig forebyggende indsats for personer 1,3 med risiko for langtidsledighed 3,1 4,9 6,8 Kvinder med anden etnisk baggrund skal 0,7 forsørge sig selv 1,0 1,3 1,6 Udsatte ledige og handicappede skal have 1,0 mulighed for at komme i job 1,6 2,3 2,9 Fastholdelseskonsulent 1,0 3,2 4,8 6,5 27

30 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Fortsættelse af psykologpulje 0,2 0,5 0,8 1,1 Første møde med ungeindsatsen 0,6 1,1 1,6 2,1 I alt 4,8 10,5 15,7 21,0 Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at investeringsforslagene godkendes. Bilag: 1 Åben Investering nummer 1 - Tidlig forebyggende indsats for personer med /18 risiko for langtidsledighed.pdf 2 Åben Investering nummer 2 - Kvinder med anden etnisk baggrund skal /18 forsørge sig selv.pdf 3 Åben Investering nummer 3 - Udsatte ledige og handicappede skal have /18 mulighed for at komme i job.pdf 4 Åben Investering nummer 4 - Fastholdelseskonsulent.pdf /18 5 Åben Investering nummer 5 - Videreførelse af psykologpulje.pdf /18 6 Åben Investering nummer 6 - Første møde med ungeindsatsen.pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Udvalget indstiller til økonomiudvalget, at de frigjorte personaleressourcer anvendes, hvor det virker økonomisk bedst. 28

31 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser G01 18/9720 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde 18. april 2018 besluttede udvalget at iværksætte en række indledende handlemuligheder, som skal medvirke til en budgetforbedring på arbejdsmarkedsområdet på 20,0 mio. kr. frem til De indledende handlemuligheder skal i løbet af 2018 skabe rum i forvaltningen til investeringer i nedbringelse af forsørgelsesydelserne fra 2019 og frem. Derudover skal der fremlægges investeringsforslag, som på basis af de i 2018 frigivne midler skal sikre de egentlige budgetreduktioner. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønskede samtidig løbende at blive orienteret om effekter og resultater af tiltagene af handleplanen i 2018 samt en orientering om erhvervsindsatsen i kommunen, hvilket skal givet et samlet overblik forud for en eventuel fremtidig økonomisk prioritering, såfremt dette viser sig nødvendigt. På dagsorden til dette møde er derfor 3 punkter med numrene 6-8, som alle har sammenhæng til handlemulighederne for at nedbringe udgifterne til forsørgelse: 6. Opfølgning på handleplanens effekter og investeringer 7. Investeringsforslag til Budget Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser Nærværende sagsfremstilling er punkt nr. 8 Opfølgning på erhvervsprojekter og indsatser. Det vedhæftede Notat Erhvervsindsatsen i Norddjurs Kommune beskriver hovedområderne for Norddjurs Kommune Erhvervs arbejde og skal ses i sammenhæng med kommunens erhvervspolitik, handlekatalog for erhvervspolitik samt aktivitetsplan. Norddjurs Kommunes erhvervspolitik danner således rammen for de konkrete aktiviteter, som 29

32 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget erhvervsområdet arbejder med for at skabe vækst og udvikling for både kommunen og virksomheder. I arbejdet opereres der indenfor 4 hovedområder, der er naturligt sammenhængende: Erhvervsudviklingsaktiviteter Direkte virksomhedsrettede aktiviteter Branding og markedsføring Samarbejder og partnerskab Indsatserne på de fire områder bidrager på forskellig vis til at skabe erhvervsmæssig vækst og udvikling, og i notatet gives samlet status og effekt for hvert af de 4 områder. Dette suppleres af det vedhæftede bilag Aktivitetsplan, der giver overblik over samtlige erhvervsprojekter og indsatser i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at status på erhvervsprojekter og indsatser drøftes. Bilag: 1 Åben Aktivitetsplan.pdf 98912/18 2 Åben Notat - Erhvervsindsatsen i Norddjurs Kommune.pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget ønsker en halvårlig status på erhvervsindsatser og projekter. 30

33 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Der gøres opmærksom på, at i bilaget Aktivitetsplan er 4 delaktiviteter finansieret af samme budget på 0,530 mio. kr. til lokal basal erhvervsservice med Væksthus Midtjylland som operatør. Det drejer sig om Iværksætterindsatsen under Norddjurs Kommune Erhverv, Markedsføring, Erhvervsmagasin og Norddjurs Kommune Erhverv. I forhold til erhvervsmagasinet finansieres selve trykningen og en engelske udgave dog af driftsbudgettet. 31

34 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Nedsættelse af følgegruppe for detailhandelsanalysen P05 17/20326 Åben sag Sagsgang MTU, EAU Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelsen af detailhandelsanalysen for Norddjurs Kommune skal der nedsættes en følgegruppe. Det foreslås, at følgegruppen består af: 2 repræsentanter fra miljø- og teknikudvalget 1 repræsentant fra erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 1 repræsentant fra ShopiCity (Grenaa handelsstandsforening) 1 repræsentant fra Mit Auning (Auning handelsstandsforening) 1 repræsentant fra Business Djursland 1 repræsentant fra Erhverv Grenaa Derudover deltager forvaltningens repræsentanter i møderne. Følgegruppen skal deltage i en indledende workshop onsdag den 27. juni 2018 kl på rådhuset i Grenaa og en afsluttende workshop i september eller oktober. Formålet med følgegruppen er at sikre et relevant og nuanceret fokus i analysen ud fra følgegruppens lokalkendskab. Baggrund I Kommuneplan 2017 er der lagt op til, at der inden Kommuneplan 2021 laves en ny detailhandelsanalyse. Miljø- og teknikudvalget besluttede på møde den 17. april 2018 at igangsætte udarbejdelsen af analysen med tilknytning af en følgegruppe. Detailhandelsanalysen skal give et opdateret billede af detailhandlen i Norddjurs Kommune som grundlag for den fremadrettede planlægning og vurdering af konkrete butiksprojekter. 32

35 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Analysen kan desuden udgøre grundlaget for det videre samarbejde med erhvervslivet om udviklingen af detailhandlen i kommunen. Derudover kan analysen anvendes som baggrundsmateriale for den kommende udviklingsstrategi og den fremadrettede udvikling af kommunens byer og landdistrikter. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. følgegruppens sammensætning godkendes. 2. der udpeges 2 repræsentanter fra miljø- og teknikudvalget til følgegruppen og 1 fra erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Ad. 1) Godkendt Ad. 2) Jens Meilvang (I) og Niels Basballe (A) udpeges fra miljø- og teknikudvalget. Indstilling til erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den : Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at der udpeges 1 repræsentant fra erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget til følgegruppen. Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at Else Søjmark udpeges som repræsentant til følgegruppen. 33

36 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Evaluering af arbejdet i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget G01 18/9672 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Udvalgsmedlemmerne opfordres til at foretage en evaluering af udvalgets arbejde, herunder mødeform og dagsordensmateriale. På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets første møde den 9. januar 2018 godkendte udvalget arbejdsform og indhold af arbejdsplanen for På nuværende tidspunkt har erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget haft mulighed for at danne sig de første erfaringer med arbejdet i udvalget, og udvalgsmedlemmerne bedes foretage en evaluering af udvalgsarbejdet, mødeafholdelse og forvaltningens leverancer til udvalget. Drøftelserne kan omfatte en evaluering af: Udvalgets arbejdsform Mødeform Dagsordensmateriale og bilag Forvaltningens generelle servicering af udvalget På baggrund af udvalgsmedlemmernes feedback kan udvalget beslutte eventuelle ændringer fremadrettet. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udvalget foretager en evaluering af arbejdet. 34

37 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 35

38 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo maj 2018 for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ø00 18/43 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korr. Opr. budget Forbru Forvent budget ekskl. g et Afvige drifts- regnska lse* overførsl b Budget 2018 (mio. kr.) er Drift - arbejdsmarkedsområde t 520,4 555,3 236,4 558,4 38,1 Drift - erhvervsområdet 5,7 5,7 2,9 5,7 0 Drift i alt 526,1 561,0 239,3 564,1 38,1 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - driftsoverførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* 80% 20% Forventet forbrug af overførsler** Arbejdsmarkedsområdet 3,5 2,5 1,0** 1,0 Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,8 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% på udvalgsområdet jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. 36

39 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. Overordnet konklusion Drift På nuværende tidspunkt forventes der et samlet forbrug på 564,4 mio. kr., som medfører, at der er et merforbrug på 38,1 mio. kr. på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område i 2018 i forhold til oprindeligt budget. Merforbruget på arbejdsmarkedsområdet på 38,1 mio. kr. vedrører primært udgifter til forsørgelse da særligt førtidspension og fleksjob bliver langt dyrere end oprindeligt budgetteret. Der blev i den forrige budgetopfølgning givet en tillægsbevilling på 35 mio. kr. til dækning af merforbruget. Overholdelse af udvalgets serviceramme Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 10,8 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug inkl. forbrug af overførsler vil ligge 1,8 mio. kr. over servicerammen. I henhold til den vedtagne Økonomiske politik skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budget og serviceramme. Økonomiske konsekvenser Se ovenfor. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo maj godkendes. 37

40 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben EAU budgetopfølgning BILAG.pdf /18 2 Åben Grafer pdf /18 3 Åben EAU-puljen pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at restbudgettet til IGU på 1,750 mio. kr. tilføres kassebeholdningen. Udvalget ønsker på næste møde forslag til initiativer, der kan iværksættes for at overholde servicerammen. 38

41 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 18/1 Åben sag Sagsgang EAU Sagsfremstilling En ajourført udgave af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 er vedlagt som bilag. Eventuelle bemærkninger til arbejdsplanen drøftes. Forvaltning gør opmærksom på, at udvalgsmødet den 19. september 2018 falder sammen med et budgetmøde. Det foreslås, at udvalgsmødet flyttes til onsdag den 26. september Mødeoversigt for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget er ligeledes vedlagt til orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan /18 junimøde.pdf 2 Åben Mødeoversigt for EAU - junimøde.pdf /18 Beslutning i Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den Udvalgsmødet den 19. september flyttes til den 26. september. Udvalgsmødet den 21. november flyttes til den 28. november. Med disse ændringer blev arbejdsplan for 2018 godkendt. 39

42 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Gensidig orientering 1. Orientering om Business Region Aarhus.pdf (106229/18) 2. Orientering om Destination Djursland og samarbejde med VisitAarhus.pdf (106382/18) 3. Stillingsbarometer maj 2018 (78062/18) 3. Status på målsætninger i Beskæftigelsesplan 2018 og ministermål for Beskæftigelsesplan 2018 godkendt af Kommunalbestyrelsen.pdf (174974/17) 2. Status på mål i Beskæftigelsesplan 2018.pdf (105243/18) 3. Brev Beskæftigelsesplaner 2018_øst.pdf (106913/18) 4. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 (104080/18) 4. Status på sprogundervisningen og forslag om nedlæggelse af undervisningstilbud i vest 1. Notat - Status på sprogundervisning maj 2018.pdf (106428/18) 5. Status på integration 1. Notat - Status på integration maj 2018.pdf (102474/18) 2. Statusrapport - I mål med Integration.pdf (84180/18) 7. Investeringsforslag til Budget Investering nummer 1 - Tidlig forebyggende indsats for personer med risiko for langtidsledighed.pdf (106413/18) 2. Investering nummer 2 - Kvinder med anden etnisk baggrund skal forsørge sig selv.pdf (106416/18) 3. Investering nummer 3 - Udsatte ledige og handicappede skal have mulighed for at komme i job.pdf (106417/18) 4. Investering nummer 4 - Fastholdelseskonsulent.pdf (106419/18) 5. Investering nummer 5 - Videreførelse af psykologpulje.pdf (106420/18) 6. Investering nummer 6 - Første møde med ungeindsatsen.pdf (106421/18) 40

43 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på erhvervsprojekter og -indsatser 1. Aktivitetsplan.pdf (98912/18) 2. Notat - Erhvervsindsatsen i Norddjurs Kommune.pdf (102535/18) 11. Budgetopfølgning pr. ultimo maj 2018 for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget 1. EAU budgetopfølgning BILAG.pdf (106202/18) 2. Grafer pdf (106199/18) 3. EAU-puljen pdf (106197/18) 12. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan junimøde.pdf (107027/18) 2. Mødeoversigt for EAU - junimøde.pdf (106798/18) 41

44 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) 42

45 Bilag: 2.3. Stillingsbarometer maj 2018 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78062/18

46 Opdateret maj 2018 Stillingsbarometeret Med angivelse af hvor gode jobmulighederne er for udvalgte jobtyper Produktionsteknolog Specialarbejder Industrioperatør Plastmager IT-konsulent Indkøber Rimelige muligheder Gode muligheder Mindre gode muligheder

47 Bilag: 2.1. Orientering om Business Region Aarhus.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

48 Notat Dato: Reference: Norddjurs Kommune Erhverv Tlf.: Orientering om Business Region Aarhus Business Region Aarhus arbejder netop nu med oplæg til ny strategi for de kommende år i det fælles arbejde. Udkast til strategi vil hen over efteråret forventeligt i oktober 2018 blive præsenteret i de enkelte kommuners byråd og kommunalbestyrelser. Ligeledes vil der blive inviteret til byrådskonference 8. oktober 2018, hvor den kommende strategi vil være hovedtema. Indenfor hvert tema vil der blive nedsat arbejdsgrupper, der har som formål at udarbejde forslag til initiativer, som skal realisere strategien. Hver arbejdsgruppe sammensættes af ressourcepersoner med viden fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer. Denne arbejdsform er fastlagt på baggrund af tidligere rigtig gode erfaringer med, hvorledes der både sikres konkrete handlinger og ejerskab. Med Norddjurs Kommunes formandskab for Business Region Aarhus arbejdes der målrettet med at få en strategi, der omfatter de specifikke styrker og potentialer, som hver enkelt geografisk område i Business Region Aarhus rummer, samtidig med at man i fællesskab løfter det østjyske vækstcenters erhvervsmæssige potentiale. 1

49 Bilag: 2.2. Orientering om Destination Djursland og samarbejde med VisitAarhus.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

50 Notat Dato: Reference: Norddjurs Kommune Erhverv Tlf.: Orientering om Destination Djursland og samarbejde med VisitAarhus Gennem de seneste fem år har Norddjurs Kommune, Destination Djursland og Syddjurs Kommune med udgangspunkt i den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser og med fokus på At indtage vandet arbejdet målrettet og strategisk på at udvikle turismen på hele Djursland. Strategien udløber med årets udgang. Strategien fokuserer på at udvikle få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder på Djursland. Disse skal gennem øget professionalisering, udvikling og samarbejde skabe mere handlekraftige helårsferiemål. Indsatsen, der ligeledes omfatter en fokuseret markedsføringsindsats på de udenlandske nærmarkeder (Norge, Sverige, Tyskland og Holland), har på nuværende tidspunkt bidraget positivt til udviklingen af turismen på Djursland. For yderligere at styrke markedsføringsindsatsen har Norddjurs Kommune sammen med Syddjurs og Aarhus kommuner taget initiativ til et styrket strategisk og organisatorisk samarbejde om turismen indenfor Business Region Aarhus. Samarbejdet har resulteret i en fælles forening dannet mellem Visit Aarhus og Destination Djursland, hvor der i salgsøjemed drages fordel af områders samlede styrker. 1

51 Bilag: 3.4. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

52 N O T A T Maj 2018 Bilag 1. Beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2019 J.nr. 18/03307 APOL AGL 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse (videreføres) Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusionsreform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansieringsbidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Med samme afsæt har regeringen i efteråret 2017 præsenteret et ambitiøst udspil til en markant forenkling af reglerne om den aktive beskæftigelsesindsats, som yderligere vil understøtte et klart resultatfokus i kommunerne. Der vil løbende blive fulgt op på, om kommunerne leverer de forventede resultater. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For at understøtte denne indsats har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen i efteråret 2017 afsat knap 100 mio. kr. til nye initiativer, der skal målrette kommunernes indsats imod de områder, hvor der risiko for at opstå flaskehalse. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følge op på udviklingen regionalt og nationalt.

53 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende (videreføres) Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, at de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse (videreføres) Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på, at indvandrerkvinder kommer i beskæftigelse. På landsplan er der kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf henholdsvis godt og er jobparate, svarende til henholdsvis ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommunerne i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af jobparate ydelsesmodtagere, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes (videreføres) Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligesom fejludbetalinger mindsker borgerenes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger. Senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 2

54 6. Udsatte ledige skal have en indsats (nyt mål) Kommunerne skal være med til at sikre resultater ikke mindst ved at sørge for, at særligt udsatte ledige får en indsats og ikke overlades til langvarig passiv forsørgelse. Flere kommuner giver i dag ikke udsatte ledige den hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, som de ifølge lovgivningen har krav på. For eksempel har mere end borgere i Danmark været på kontanthjælp i fem år eller længere, selvom kontanthjælp i udgangspunktet er en midlertidig ydelse. Med udspillet om en mere enkel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats får kommunerne mere frihed til at tilrettelægge indsatsen. I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at hånden holdes under vores udsatte borgere, så de ikke kommer i klemme i beskæftigelsesindsatsen.. 3

55 Bilag: 3.2. Status på mål i Beskæftigelsesplan 2018.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

56 Status på mål i Beskæftigelsesplan 2018 Dato: 28. maj.2018 Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Journalnr.: 17/125 Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål Mål 1: Antallet af borgere på offentlig ydelse skal reduceres og følge udviklingen i klyngekommunerne. Det vil ske ved, at der ved årets indgang fastsættes indeks for niveauet i klyngekommunerne i gennemsnit. Når året er gået, skal Norddjurs indeks være på et lavere niveau end indeks i de andre 15 kommuners gennemsnit. Status mål 1: Af nedenstående tabel fremgår det, at andelen af befolkningen i Norddjurs Kommune, som er på en af de udvalgte ydelsestyper 1, i marts 2018 er på 22,2 %. Dette er mindre end gennemsnittet for de andre 15 kommuner i klyngen. Målet er dermed opfyldt. Figur 1. Andel ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune sammenlignet med gennemsnitlig andel i klyngen. Kilde: Jobindsats.dk. * Tal for Norddjurs Kommune er ikke medregnet. Udvalgte ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune Andel af befolkningen Gnsn. af befolkning i Antal fuldtidspersoner (16-66 år) klynge (16-66 år)* Ydelsesmodtagere januar ,9% 23,0% Ydelsesmodtagere marts ,2% 22,6% Norddjurs Kommunes målsætninger for at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse Mål 2: Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i Følgende ydelser er omfattet: arbejdsløshedspenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. 1

57 Status mål 2: Tilmeldingstal fra den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU) fra marts 2018 viser, at 45 % af de unge er tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse, mens 52 % er tilmeldt 10 klasse. Målet er opfyldt. Tallene for de enkelte skoler ser sådan ud: Auning Skole Kattegatskolen Vestre Skole Ørum skole Andel tilmeldt ungdomsudd. 39% 37% 62% 32% Andel tilmeldt 10. kl. 60% 58% 34% 63% Figur 2. Tilmeldte unge til ungdomsuddannelserne. Kilde: FTU. Mål 3: Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med Status mål 3: FTU-tilmeldingstal fra marts 2018 viser, at 90 % er tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte fra 10. klasse. Fra EUD10 Auning er 75 % tilmeldt en ungdomsuddannelse; mens tallet for 10. Klasse Center Djursland er 94 %. Det vurderes, at målet vil være nået i 2020; dog under forudsætning af en højere andel af uddannelsesparate elever. Mål 4: Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til Status mål 4: FTU-tilmeldingstal fra marts 2018 viser, at 34 % af de unge er tilmeldt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. De unge, der har valgt 10. klasse, er ikke medregnet. Det vurderes, at målet vil være nået i Mål 5: Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Status mål 5: 315 unge påbegyndte en erhvervsuddannelse i Varigheden af en erhvervsuddannelse er op til fire et halvt år. Ud af de 315 unge har 17 % fuldført en erhvervsuddannelse medio maj 2018, mens 45 % fortsat er i gang med en erhvervsuddannelse. Status pr. 17. maj 2018 Fuldført erhvervsudd. I gang med erhvervsudd. Ændret til gymnasial udd. Ændret til andre ungdomsudd. I gang med videregående udd. Antal Andel 17% 45% 9% 1% 0% Figur 3. Unge der har fuldført en erhvervsuddannelse. Kilde: Uv vej. 2

58 Såfremt de unges faglige niveau ikke er højt nok ved opstart på en erhvervsuddannelse, er risikoen for frafald markant. Erfaringen siger, at karakterkrav på 02 ikke sikrer, at de unges faglige niveau ikke er tilstrækkeligt højt. Det er ligeledes en forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at erhvervslivet stiller et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed. I modsat fald falder de unge fra. 325 unge påbegyndte en gymnasial uddannelse i Varigheden af en gymnasial uddannelse er tre år. Ud af de 325 unge har 50 % fuldført en gymnasial uddannelse medio maj 2018, mens 28 % fortsat er i gang med en gymnasial uddannelse. Status pr. 17. maj 2018 Fuldført gymnasial udd. I gang med gymnasial udd. Ændret til erhvervsudd. Ændret til andre ungdomsudd. Antal Andel 50% 28% 10% 0% Figur 4. Unge der har fuldført en gymnasial uddannelse. Kilde: UV vej. UU har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og gennemfører samtaler med unge, der har det svært på uddannelsen eller er i fare for at afbryde deres forløb på en uddannelse. Hvis en ung trods dette afbryder sit uddannelsesforløb, tilbydes samtaler om andre uddannelsesmuligheder. Der arbejdes målrettet mod at opnå målopfyldelse, men indfrielse vil kræve en styrket indsats i grundskolen. Mål 6: Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klynge i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år. Status mål 6: 3

59 Top Gladsaxe 2. Herlev 3. Norddjurs 4. Aabenraa 5. Tønder 6. Ballerup 7. Ringsted 8. Aarhus 9. Holbæk 10. Haderslev Figur 5. Unge på uddannelseshjælp vist i fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år. Kilde: Jobindsats.dk I september 2017 var Norddjurs Kommune nr. 5 i klyngen. Siden da er andelen af unge i Norddjurs Kommune på uddannelseshjælp faldet fra 238 til 217 personer på uddannelseshjælp, og kommunen har pr. marts 2018 en placering på området som nr. 3 i klyngen. Målet er opfyldt. Mål 7: Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate. 4

60 Status mål 7: Andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate Bedst i klynge - Tønder Hele landet Norddjurs - nr. 16 i klyngen Sep 2016 Dec 2016 Mar 2017 Jun 2017 Sep 2017 Dec 2017 Mar 2018 Top Tønder 2. Aabenraa 3. Haderslev 4. Esbjerg 5. Ballerup 6. Guldborgsund 7. Ringsted 8. Horsens 9. Holbæk 10.Aarhus Figur 6. Andel af uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate unge angivet i pct. Kilde: Jobindsats.dk. I september 2017 var Norddjurs Kommune nr. 15 i klyngen. På daværende tidspunkt udgjorde andelen af uddannelsesparate unge 32 %; denne andel var pr. marts 2018 faldet til 31 %. Det forventes ikke, at målet nås i Det skyldes, at mange uddannelsesparate unge allerede er kommet videre i uddannelse, mens de aktivitetsparate unge udgør en ressourcekrævende gruppe, som er vanskelig at få i uddannelse eller beskæftigelse. Det bemærkes dog, at det samlede antal unge i perioden fra september 2017 til marts 2018 er faldet fra 237 unge til 217 unge. Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Mål 8: Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Status mål 8: Norddjurs Kommune har medio maj indgået samarbejde med 199 virksomheder, og det er sandsynligt, at målet vil være nået ved årets udgang. Mål 9: Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne; dog således, at målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 %. 5

61 Status mål 9: Samarbejdsgraden i Norddjurs Kommune er i marts 2018 på 31,1 %. Norddjurs Kommune indtager dermed en 17. plads blandt alle landets kommuner, og målet om at være blandt de 30 kommuner med den højeste samarbejdsgrad er nået. Mål 10: Jobcentret skal i gennemsnit udføre 15 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned. Status mål 10: Medio maj 2018 var der gennemført 71 jobformidlingsopgaver til ordinært arbejde og 55 til fleksjob, hvilket er et samlet gennemsnit på 23 pr. måned. Målet er nået. Mål 11: Norddjurs Kommune skal hvert kvartal udsende et opdateret jobbarometer med angivelse af jobmuligheder til a-kasser med repræsentation i kommunen, Norddjurs Beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalget samt Erhverv og miljø. Status mål 11: Indtil videre er jobbarometeret i 2018 blevet opdateret i marts og igen i maj, og det er hver gang udsendt til a-kasser, Norddjurs Beskæftigelsesråd, erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget samt Erhverv og miljø. Nedenfor ses den seneste version af dokumentet, som er udarbejdet og distribueret medio maj Målet er nået. Figur 7. Jobbarometer maj Kilde: Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Mål 12: 30 % af de aktivitetsparate integrationsborgere skal indenfor et år fra ankomsten til Norddjurs Kommune gennemgå en udvikling, der gør dem jobparate. 6

62 Status mål 12: 5 af de integrationsborgere, der er ankommet til Norddjurs Kommune i perioden fra 1. januar 2017 og frem til medio maj 2018, blev vurderet aktivitetsparate. 1 af dem, det vil sige 20 %, er efterfølgende blevet jobparat og er kommet i arbejde. Det vurderes, at målet vil være nået ved årets udgang. Mål 13: 10 % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017 og For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af Status mål 13: Ud af de 45 integrationsborgere, der er ankommet til Norddjurs Kommune i 2017 og 2018, er 4 kommet i job eller uddannelse. Det svarer til, at 9 % er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen. Det vurderes, at målet vil være opfyldt ved årets udgang. 211 integrationsborgere er modtaget før Blandt dem er 27 kommet i job eller uddannelse, hvilket svarer til 13 %. Det vurderes, at målet vil være nået ved årets udgang. Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse Mål 14: Andelen af personer på ydelserne førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, integrationsydelse og kontanthjælp/uddannelseshjælp i Norddjurs ud af arbejdsstyrken på år skal være på et niveau, der placerer kommunen blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen. 7

63 Status mål 14: Norddjurs Kommune er nr. 6 i sin klynge i forhold til at have den lavest mulige andel af borgere på offentlig ydelse. Målet er opnået. Top Esbjerg/Fanø 2. Vesthimmerland 3. Fredericia 4. Slagelse 5. Tønder 6. Norddjurs 7. Skive 8. Randers 9. Thisted 10. Vordingborg Figur 8. Andel udsatte personer på offentlig ydelse. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs februar 2018, jobindsats.dk. Mål 15: Norddjurs Kommune skal bevare den nuværende placering i klyngen på 10 kommuner i forhold til andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob. Målet er tilsvarende nået ved en andel på over 90 % fleksjobberettigede i fleksjob. Status mål 15: Norddjurs Kommune er, ligesom i august 2017 da målsætningerne blev udarbejdet, nr. 4 i sin klynge i forhold til at have den største andel af fleksjobberettigede i fleksjob. Målet er dermed nået. Top 10 klyngen 1. Ærø 2. Randers 3. Thisted 4. Norddjurs 5. Nyborg 6. Slagelse 7. Esbjerg 8. Vordingborg 9. Tønder 10. Kalundborg Top 10 landsplan Figur 9. Andel af personer under fleksjobordningen som er i fleksjob. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs februar 2018, jobindsats.dk. 8

64 Mål 16: Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal øges, og målet er, at fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune mindst skal svare til gennemsnittet i klyngen. Status mål 16: Fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i april 2018 på 26/74 mod 25/75 i september 2017, som tallene til Beskæftigelsesplan 2018 stammer fra. For at nå op på klyngegennemsnittet på 29/71 for fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, kræves en stigning på 13 borgere til i alt 143 jobparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune. Det vurderes, at målet vil være nået ved årets udgang. Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere April 2018 Antal i Norddjurs Pct. i Norddjurs Gns. i klynge Jobparate % 29% Aktivitetsparate % 71% I alt % 100% Figur 10. Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: jobindsats.dk. Mål 17: Antallet af borgere, som har været på sygedagpenge i over 22 uger, skal være under 100. Status mål 17: Pr. 16. maj 2018 er der 111 borgere, der har været på sygedagpenge i mere end 22 uger. Antallet kan variere hen over en måned. Det vurderes, at målet vil være nået ved årets udgang. Mål 18: Norddjurs Kommune skal som minimum følge udviklingen i klyngen i forhold til andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb eller nå et årligt gennemsnit på 2,7 %. Status mål 18: Norddjurs Kommune er pr. marts 2018 rykket frem til en placering som nr. 3 i klyngen fra en placering som nr. 6 i juli 2017, hvor tallene i Beskæftigelsesplan 2017 stammer fra. Målet er nået. Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Marts år Frederikshavn 2,5% Kerteminde 2,5% Norddjurs 2,7% Bornholm 2,8% 9

65 Lolland 2,9% Morsø 3,1% Langeland 3,2% Figur 11. Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år). Kilde: jobindsats.dk. Mål 19: For mindst 32 % af de borgere, der afslutter et ressourceforløb i Norddjurs Kommune i 2018, skal ressourceforløbet føre til beskæftigelse eller uddannelse. Status mål 19: 44 % af de borgere, der har afsluttet et ressourceforløb i 2018, er kommet i beskæftigelse i form af fleksjob. Ingen borgere er kommet i uddannelse som afslutning på et ressourceforløb. Målet er nået. Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger Mål 20: I 2018 skabes rammer om et formaliseret samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen (HelhedsOrienteret Kontrol), som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser. Status mål 20: Et samarbejdsprojekt mellem HOK-gruppen, Udbetaling Danmark og udbetalingsområdet vedrørende sagsopfølgning efter Aktivlovens 10 er under forberedelse. Det indebærer automatisering af kontrolprocesser vedrørende opfølgning på borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser. HOK-gruppen varetages af 1,5 årsværk; for øjeblikket er enheden reduceret på grund af en vakant stilling, som dog er besat pr. 1. juni Målet vurderes at ville være nået ved årets udgang. 10

66 Bilag: 3.3. Brev Beskæftigelsesplaner 2018_øst.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

67 Beskæftigelsesplaner 2018 Kære østjyske Kommuner, Mange tak for de indsendte beskæftigelsesplaner for Planerne viser igen i år, at der arbejdes seriøst og målrettet med beskæftigelsesindsatsen i hele Østjylland. I en tid med stigende beskæftigelse og faldende ledighed ligger der en stor opgave i at sikre virksomhederne tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft, og samtidig sikre, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet opnår en varig tilknytning. Behandlingen i RAR RAR Østjylland har ved årsskiftet modtaget beskæftigelsesplanerne fra de 12 østjyske kommuner. Efterfølgende har RAR s sekretariat opsummeret planerne i et overbliksskema. Skemaformen er valgt for, på den mest overskuelige måde, at have et udgangspunkt for at drøfte udfordringer og løsningsmodeller. Vi er bevidste om, at denne form ikke rummer alle detaljer i planerne. Derfor er alle beskæftigelsesplaner lagt på RAR s hjemmeside i fuld længde sammen med overbliksskemaerne. På RAR mødet den 22. marts 2018 blev beskæftigelsesplanerne drøftet. Ministermål og RAR s strategi Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for 2018: Mål 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Mål 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Mål 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Mål 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Mål 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes RAR Østjylland har i rådsperioden sat fokus på følgende strategiske fokusområder: - De rette kvalifikationer til virksomhedernes behov i rette tid - Borgere i risiko for tab af tilknytning til arbejdsmarkedet - Samarbejde og partnerskaber - Viden og videns deling RAR Østjylland har desuden arbejdet med følgende vision og mission. Visionen er At yde et betydende bidrag til at skabe balance på arbejdsmarkedet Mission er At understøtte virksomhedernes udvikling og vækst, og samtidig styrke beskæftigelsen for alle grupper

68 Det er i RAR bemærket, at disse områder også har stort kommunalt fokus. Det er positivt at se, at der gennem eksempelvis Østjysk formidlingsnetværk er et tværkommunalt samarbejde med fokus på virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Efterspørgslen handler som bekendt ikke bare om mangel på hænder, men i højere og højere grad bliver det centralt for virksomhederne at få kvalificerede hænder. Dette øger i sagens natur udfordringen for beskæftigelsessystemet i takt med, at der er færre ledige. RAR vil gerne opfordre til, at der i arbejdet med at bidrage til at skaffe kvalificeret arbejdskraft tænkes både kortsigtet og langsigtet. Det er klart, at i højkonjunkturer som nu med meget lav ledighed samt høj og stigende beskæftigelse, er der, og bør der være, flere muligheder for at få borgere fra offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet, og dermed på den måde også bidrage til arbejdskraft. Vi ved også, at når konjunkturerne ændrer sig, kan det være svært at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet uden tilstrækkelige kvalifikationer. Dette forstærkes af det hele tiden skifter, hvor de konkrete jobs er både fagligt og geografisk så på den ene side er det vigtigt konkret at se kvalificering i forhold til det konkrete job her og nu, og på den anden side vedvarende at være opmærksom på, hvorvidt de anvendte strategier også understøtter en kvalificering, der bringer borgere bedre i stand til mere langsigtet at fastholde en tilknytning i det omskiftelige arbejdsmarked. Her kan det være relevant også at være opmærksom på hvorvidt og hvordan de mange forskellige opkvalificeringsinstrumenter i beskæftigelsespolitikken anvendes det være sig voksenlærlingeordninger, jobrotation, opkvalificeringsjob, RAR s positivlister med tilhørende uddannelsesordninger, løfte fra ufaglært til faglært, IGU, virksomhedspraktik, småjobs m.m. Vi ved fra statistikkerne, at beskæftigelsesfrekvenserne for borgere uden formelle uddannelser er markant lavere end for faglærte og højere uddannede, hvilket også er en påmindelse om, at det er afgørende at tænke i kvalificering til arbejdsmarkedet som led i en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til at sikre et arbejdsmarked i balance. I RAR tror vi på, at det langsigtede perspektiv og den tværkommunale tænkning er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked i Østjylland. Hovedudfordringer Hovedudfordringerne er i lighed med de senere år en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft sammenholdt med en faldende ledighed og for mange borgere udenfor arbejdsmarkedet ofte i lange perioder. Østjylland er endvidere sammenlignet med andre RAR-områder udfordret på en høj akademikerledighed. Løsninger Det er tydeligt, at der arbejdes bredt med sikre gode løsninger i alle 12 østjyske kommuner. Nedenstående fokusområder er eksempler på elementer fra beskæftigelsesplanerne for Detaljerede beskrivelser findes i de enkelte beskæftigelsesplaner. - Mål 1: Flere i job eller uddannelse færre på offentlig forsørgelse: Fokuspunkter: Individuel og tidlig indsats Flere borgere med nedsat arbejdsevne skal i job eller uddannelse

69 Virksomhedsrettet indsats - Mål 2: Arbejdskraft til virksomhederne: Fokuspunkter: Kendskab til virksomhedernes behov Det gode match mellem borger og virksomhed Tæt samarbejde med virksomheder Bedre afdækning af lediges kompetencer - Mål 3: Flere flygtninge skal være selvforsørgede: Fokuspunkter: Fokus på tidlig sprogundervisning og virksomhedsrettede forløb Kompetenceafdækning Målrettet indsats for kvinder Fokus på mulighederne inden for mangelområder - Mål 4: Flere jobparate skal i job og flere aktivitetsparate skal være jobparate: Fokuspunkter: Tidlig virksomhedsrettet indsats Småjobs som vejen til varig tilknytning til arbejdsmarkedet Tværfaglig indsats Det fremadrettede samarbejde RAR Østjyllands funktionsperiode udløber den 1. juni 2018, hvor et nyt RAR udpeges af Beskæftigelsesministeren. Det forventes, at det nye RAR vil tage fat, hvor det siddende RAR slipper i forhold til samarbejdet i Østjylland. Yderligere vil RAR Østjylland gerne kvittere for et godt og lærerigt fællesmøde den 22. marts I RAR ser vi stor værdi i den fælles dialog på tværs af kommunerne. RAR har endvidere noteret sig, at kommunerne på mødet med udvalgsformændene kom med forskellige indspark til, hvordan RAR kan bringes mere i spil fremadrettet. RAR Østjylland ser frem til at invitere udvalgsformændene ind til en videre dialog om aktuelle temaer i relation til beskæftigelse, erhverv og uddannelse. Jeg vil på vegne af RAR Østjylland slutte af med at opfordre jer til at dele de gode erfaringer, der forhåbentlig vil komme med de mange indsatser, der er beskrevet i beskæftigelsesplanerne. RAR står gerne til rådighed som distributør og som forum for videndeling. Igen mange tak for indsatsen med beskæftigelsesplanerne og fortsat god arbejdslyst. Venlig hilsen Jacob Beck Wätjen, Formand RAR Østjylland

70 Sekretariatat for RAR Østjylland Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tlf.: Hjemmeside:

71 Bilag: 3.1. Beskæftigelsesplan 2018 godkendt af Kommunalbestyrelsen.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

72 Beskæftigelsesplan 2018 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 12. december 2017

73 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune... 3 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune... 4 Udfordringer i Norddjurs Kommune i Sammenhæng til erhvervsområdet Indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger

74 Beskæftigelsesplan 2018 Beskæftigelsesplan 2018 er en beskrivelse af, hvordan arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune ser ud, hvilke lokale udfordringer der er, samt hvilke målsætninger og indsatser der sættes fokus på for at løse disse. Beskæftigelsesplan 2018 skal informere og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering på beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesplan 2018 tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i arbejdsmarkedspolitikken for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden bidrager den til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedspolitikken inddrager borgeren i beslutninger, der vedrører vedkommendes arbejdsliv, på en anerkendende og inkluderende måde. Arbejdsmarkedspolitikken bygger på, at den enkelte borger har et ønske om et job, at kunne forsørge sig selv og tage ansvar for eget arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet eller at blive uddannet til at deltage. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. 3

75 Med baggrund i arbejdsmarkedspolitikken og nationale målsætninger har arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune defineret en kerneopgave, som alle dagligt arbejder efter: Vi understøtter, at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune I 2017 bor der personer i Norddjurs Kommune. Omkring borgere pendler ud af kommunen for at arbejde. Omkring pendler ind i kommunen for at arbejde. Arbejdsstyrken i Norddjurs pendler i gennemsnit mellem 20 og 21,9 kilometer for at komme på arbejde. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 4,1 % pr. september Arbejdsstyrken (18-64 årige) i Norddjurs Kommune er i 2017 på personer. 4

76 Antal personer Ændring Relativ aldersfordeling Alder Antal % år ,9 % 17,0 % 16,5 % år ,2 % 11,2 % 9,5 % år ,0 % 48,7 % 47,2 % 65 + år ,5 % 23,2 % 26,8 % I alt ,0 100 % 100 % Figur 1: Befolkningsfremskrivning for Norddjurs Kommune fordelt på aldersgrupper. Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose Ovenstående figur viser, hvordan antallet af borgere i forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig i perioden fra 2017 til Desuden er angivet hvor stor en andel, den enkelte aldersgruppe udgør af den samlede befolkning i Norddjurs Kommune. 5

77 Af Danmarkskortet nedenfor fremgår det, hvor langt borgerne i hver enkelt kommune pendler i gennemsnit. Figur 2: Oversigt over gennemsnitlig pendlingsafstand regnet efter bopælskommune Kilde: Danmarks Statistik, juli Figur 3 nedenfor viser antallet af ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune. Bemærk, at tallene er angivet i fuldtidspersoner. 6

78 Borgere i kommunen fordelt på arbejdsmarkedsstatus Gnsn. udv. i andel af befolkning i øvrig 2. kvartal 2017 Antal fuldtidspersoner klynge ift. 2. kvartal 2016 Ydelsesmodtagere ,7 A-dagpenge mv ,1 Kontanthjælp 515-0,7 Uddannelseshjælp 254-0,1 Integrationsydelse 247 0,5 Sygedagpenge 494 0,5 Jobafklaringsforløb 171 0,2 Revalidering og forrevalidering 23 0 Ressourceforløb 132 0,1 Ledighedsydelse Fleksjob 623 0,1 Førtidspension ,3 Efterløn 574-0,4 Beskæftigede SU-modtagere Øvrige Befolkning (16-66 år) Anm.: A-dagpenge mv. omfatter a-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigede omfatter ikke personers ansættelse i fleksjob, løntilskud eller skånejob. Øvrige omfatter selvforsørgede, dvs. personer, der hverken modtager forsørgelsesydelse, SU eller har en registreret lønindkomst i Danmark. Desuden indgår personer på barsel og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) i øvrige. Befolkningstallet kan af flere grunde afvige fra summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige. Det skyldes, at befolkningstallet for jobcentre opgøres for et år af gangen, mens summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige ændrer sig for de enkelte jobcentre fra kvartal til kvartal som følge af flytning mellem kommuner og pendling ud over Danmarks grænser. En person kan også indgå flere gange i tabellen, fx som ydelsesmodtager og beskæftiget, mens de kun vil indgå én gang i befolkningstallet. Figur 3: Borgere i kommunen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs august 2017, jobindsats.dk. 7

79 Figur 4 viser den forventede gennemsnitlige varighed for udbetaling af ydelser i kommunen i 2017, og derudover er udviklingen i gennemsnitlig varighed i forhold til 2016 angivet. Varighederne er angivet i uger. Gennemsnitlig varighed af sager i Norddjurs Kommune 2. kvartal 2017 Forventet gennemsnitlig tid på ydelsen i 2017 angivet i uger Udvikling i gennemsnitlig tid på ydelsen i forhold til 2016 A-dagpenge mv. 14,3-0,4 Kontanthjælp 29,9-5,5 Uddannelseshjælp 27,0-1,8 Integrationsydelse 29,5 1,6 Sygedagpenge 8,6-0,3 Jobafklaringsforløb 28,0-3,7 Revalidering og forrevalidering 32,0-0,1 Ressourceforløb 40,0 4,4 Ledighedsydelse 20,4 2,4 Fleksjob 48,0 3,1 Førtidspension 46,0-0,3 Figur 4: Den forventede varighed for udbetaling af ydelser i 2017 samt udviklingen i den gennemsnitlige varighed i forhold til Kilde: Højkonjunktur i Norddjurs, Budget 2018, Deloitte. 8

80 Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2018 Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Under krisen på arbejdsmarkedet faldt beskæftigelsen i Norddjurs Kommune fra personer i 2008 til personer i Denne udvikling er vendt, og det skønnes, at der vil være personer i beskæftigelse i Arbejdsstyrken (18 64-årige) er svagt stigende. I 2015 var antallet personer, mens det i 2017 ligger på Stigningen skyldes blandt andet, at stadigt flere borgere antages at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet; dette gælder for både danskere og integrationsborgere. Da pensionsalderen gradvist bliver forhøjet til 67 år i perioden , vil det betyde, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. På trods af dette forventes der udfordringer med at opnå en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da alderssammensætningen i Norddjurs Kommune ændrer sig, så der bliver færre unge og flere ældre. Der er en stor gruppe af unge, som vurderes ikke-uddannelsesparate i grundskolen. Dette betyder, at der skal iværksættes en målrettet indsats i grundskolen, som gør de unge i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende matche kravene på arbejdsmarkedet. 34 % af en ungdomsårgang i Norddjurs Kommune vælger en erhvervsuddannelse mod kun 18 % på landsplan. Grundlaget for i fremtiden af kunne skaffe faglærte håndværkere er derfor til stede, men succesen er afhængig af, at virksomhederne opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal job for ufaglærte, men udviklingen betyder, at der i fremtiden vil opstå rekrutteringsudfordringer indenfor produktions- og servicefagene. Derfor vil der være øget fokus på et samarbejde mellem Norddjurs Kommune og virksomhederne indenfor disse brancher for at sikre den nødvendige arbejdskraft. 1 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Kommunefremskrivning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ( Folkepension. 9

81 Udfordringen bliver at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger og/eller vil efterspørge i fremtiden. Desuden vil ledige blive opfordret til at søge stillinger også udenfor kommunen. Det gælder især for ledige med ønske om job indenfor områder med mindre gode jobmuligheder i Norddjurs Kommune. Indenfor 60 min. kørsel fra Grenaa er det muligt at nå omkring arbejdspladser. Siden 2016 er integrationsborgerne i Norddjurs Kommune med stigende succes blevet mødt med en arbejdsmarkedsorienteret tilgang, hvor nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte i udgangspunktet forventes at være jobparate. Der er fortsat større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet for integrationsborgere, som er ankommet før Norddjurs Kommune er udfordret af sæsonledighed; kommunen vil derfor have fokus på at flytte borgerne fra sæsonarbejde til fast varig beskæftigelse indenfor områderne med gode beskæftigelsesmuligheder. Norddjurs Kommune udfordres yderligere af en positiv nettotilflytning af udfordrede borgere, som tiltrækkes af den billige boligmasse. Nedenstående figur viser til- og fraflytning af borgere i alderen år, som er omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats den måned, hvor de flytter. 10

82 LAB målgruppe Tilflyttere med LAB målgruppe det seneste år Fraflyttere med LAB målgruppe det seneste år Nettotilflytning med LAB målgruppe det seneste år Ingen ydelse LAB 2.10 Selvforsørgende LAB 2.11 Ressourceforløb LAB 2.12 Uddannelseshjælp LAB 2.13 Uddannelseshjælp LAB 2.14 Jobafklaringsforløb 7 7 LAB 2.1 Forsikret ledig LAB 2.2 Kontanthjælp LAB 2.3 Kontanthjælp LAB 2.4 Revalidend LAB 2.5 Sygedagpengemodtager LAB 2.6 Førtidspensionist LAB 2.7 Fleksjobberettiget Person omfattet af Integrationsloven Sum: Figur 5. Tabellen dækker perioden medio oktober 2016 medio oktober Det bemærkes, at den samme person kan have flere kontaktforløb i den måned, hvor vedkommende til- eller fraflytter Norddjurs Kommune. Kilde: Økonomisk Sekretariat, Norddjurs Kommune, oktober

83 Sammenhæng til erhvervsområdet Der er hovedfokus på de brancher i kommunen, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse, og som kommunen har valgt at prioritere erhvervspolitisk. Det medfører, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige efter hhv. tre og seks måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod disse områder. Dette sker efter princippet om branchespor. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges mulighed for job øges. Branchesporerne er sammenfaldende med de erhvervspolitiske styrkepositioner og markerer dermed, at Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune, Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet og Beskæftigelsesplan 2018 gensidigt understøtter hinanden. 12

84 Indsatsområder og mål for beskæftigelsesplan 2018 På baggrund af ovennævnte udfordringer har Norddjurs Kommune opstillet målsætninger og iværksat indsatser for at sikre et solidt arbejdsmarked nu og i fremtiden. Disse mål er fastsat på baggrund af opnåede resultater, konjunkturudviklingen samt kommunens aktuelle budgetter og vurderes at være både ambitiøse og realistiske. Målene understøtter kommunens politisk besluttede målsætninger samt beskæftigelsesministerens mål for Beskæftigelsesministerens mål for 2018 er: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtningen og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Målene for Norddjurs Kommune vurderes at dække alle områder nævnt i beskæftigelsesministerens mål, og de er udarbejdet under nedenstående overskrifter. Norddjurs Kommunes: overordnede beskæftigelsespolitiske mål målsætninger for at flere unge påbegynder og gennemfører uddannelse målsætninger for virksomhedsindsatsen målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger. 13

85 I flere af de lokale mål sammenlignes Norddjurs Kommune med klyngekommunerne. En klynge er sammensat af kommuner, som indenfor det pågældende område har samme rammevilkår. Det bemærkes, at klyngerne varierer i sammensætning og antal kommuner. 14

86 Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål På beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune er hovedsigtet, at flest muligt borgere kommer i arbejde og bidrager med deres ressourcer på arbejdsmarkedet; herunder arbejdes målrettet med at jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse. Et aktivt arbejdsliv kan være med til at øge livskvaliteten for den enkelte borger, og derudover er det med til at øge udbuddet af arbejdskraft. Mål 1: Antallet af borgere på offentlig ydelse 3 skal reduceres og følge udviklingen i klyngekommunerne. Det vil ske ved, at der ved årets indgang fastsættes indeks for niveauet i klyngekommunerne i gennemsnit. Når året er gået, skal Norddjurs indeks være på et lavere niveau end indeks i de andre 15 kommuners gennemsnit. Udvalgte ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune Andel af Gnsn. af Antal befolkningen (16- befolkning i 2. kvartal 2017 fuldtidspersoner 66 år) klynge (16-66 år) Ydelsesmodtagere ,1% 22,8% Figur 6: Andel ydelsesmodtagere i Norddjurs Kommune sammenlignet med gennemsnitlig andel i klyngen. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs august 2017, jobindsats.dk. 3 Følgende ydelser er omfattet: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. 15

87 Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse De unge skal, når de forlader grundskolen, have de faglige, personlige og sociale kompetencer, som gør dem i stand til både at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende opfylde kravene på arbejdsmarkedet. Mål 2: Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i Det er en forudsætning for opnåelse af målet, at de unge er uddannelsesparate. 48 % af 8. årgang 2016/17 i Norddjurs Kommune er vurderet ikke-uddannelsesparate, mens landsgennemsnittet er 27 %. Mål 3: Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med Mål 4: Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til % af de unge i Norddjurs Kommune har valgt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i På landsplan er tallet 18 %. Mål 5: Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i

88 Mål 6: Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klyngen i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år. Top Gladsaxe 2. Herlev 3. Aabenraa 4. Tønder 5. Norddjurs 6. Holbæk 7. Ballerup 8. Ringsted 9. Aarhus 10. Horsens Figur 7. Unge på uddannelseshjælp vist i fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år. Kilde: Jobindsats.dk 17

89 Mål 7: Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate. Top Tønder 2. Aabenraa 3. Esbjerg 4. Haderslev 5. Guldborgsund 6. Holbæk 7. Ringsted 8. Ballerup 9. Horsens 10. Svendborg Figur 8. Andel af uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate unge angivet i pct. Kilde: Jobindsats.dk. 18

90 Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Kommunens virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger, og i den proces er det afgørende, at jobcentret er en attraktiv samarbejdspartner. Langt de fleste arbejdsgivere og ansatte finder selv hinanden. Det viser, at arbejdsmarkedet virker. Men i de situationer, hvor en arbejdsgiver mangler arbejdskraft, skal jobcentret være klar til at træde til. Viden om arbejdsmarkedet og overblik over gode beskæftigelsesmuligheder lokalt i kommunen er afgørende for, at sagsbehandlerne i jobcentret kan give vejledning til borgerne og bringe dem tættere på beskæftigelse. Dette kræver en offensiv og udadvendt tilgang med højt individuelt serviceniveau 4. Mål 8: Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. 4 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi, godkendt af kommunalbestyrelsen 21. februar

91 Mål 9: Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne 5 ; dog således at målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 %. Figur 9: Andel af virksomheder i de enkelte kommuner, der har samarbejde med jobcentre på tværs af kommunegrænser og/eller samarbejde med det lokale jobcenter. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs august 2017, jobindsats.dk. Mål 10: Jobcentret skal i gennemsnit udføre 15 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned. 5 Målingen opgør antal af virksomheder i kommunen, som har et samarbejde med det lokale jobcenter og/eller jobcentre i andre kommuner. Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne ang. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. 20

92 Mål 11: Norddjurs Kommune skal hvert kvartal udsende et opdateret jobbarometer med angivelse af jobmuligheder til a-kasser med repræsentation i kommunen, Norddjurs Beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalget samt Erhverv og miljø. Figur 10: Eksempel på jobbarometer. Kilde: Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen. 21

93 Norddjurs Kommunes målsætninger for at gøre flere flygtninge og familiesammenførte selvforsørgende Det er helt centralt, at flygtninge og familiesammenførte kommer i job og bliver selvforsørgende. En virksomhedsrettet indsats gennemføres på en måde, så der er størst mulig sandsynlighed for beskæftigelse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og i den enkeltes forudsætninger, når et beskæftigelsesmål fastlægges. Mål 12: 30 % af de aktivitetsparate integrationsborgere skal indenfor et år fra ankomsten til Norddjurs Kommune gennemgå en udvikling, der gør dem jobparate. Mål 13: 10 % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017 og For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af

94 Norddjurs Kommunes målsætninger for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på beskæftigelse En hvilken som helst kontakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen kontakt Beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune er baseret på nøgleværdierne om aktive og jobrettede indsatser for den enkelte borger. Indsatsen udspringer af en tro på, at det enkelte menneske kan noget, og at vedkommendes ressourcer kan udvikles ved at handle. Mål 14: Andelen af personer på ydelserne førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, integrationsydelse og kontanthjælp/ uddannelseshjælp i Norddjurs ud af arbejdsstyrken på år skal være på et niveau, der placerer kommunen blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen. Figur 11: Andel udsatte personer på offentlig ydelse. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs august 2017, jobindsats.dk. 23

95 Mål 15: Norddjurs Kommune skal bevare den nuværende placering i klyngen på 10 kommuner i forhold til andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob. Målet er tilsvarende nået ved en andel på over 90 % fleksjobberettigede i fleksjob. Figur 12: Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen. Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs august 2017, jobindsats.dk. Mål 16: Andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere skal øges, og målet er, at fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Norddjurs Kommune mindst skal svare til gennemsnittet i klyngen. Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere September 2017 Antal i Norddjurs Pct. i Norddjurs Gns. i klynge Jobparate % 28% Aktivitetsparate % 72% I alt % 100% Figur 13: Fordeling mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: jobindsats.dk. 24

96 Mål 17: Antallet af borgere, som har været på sygedagpenge i over 22 uger, skal være under 100. Mål 18: Norddjurs Kommune skal som minimum følge udviklingen i klyngen i forhold til andelen af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb eller nå et årligt gennemsnit på 2,7 %. Figur 14: Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år). Kilde: Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs august 2017, jobindsats.dk. Mål 19: For mindst 32 % af de borgere, der afslutter et ressourceforløb i Norddjurs Kommune i 2018, skal ressourceforløbet føre til beskæftigelse eller uddannelse. 25

97 Norddjurs Kommunes målsætninger for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger Norddjurs Kommune har fokus på, at ydelser udbetales på et korrekt grundlag og uden fejludbetalinger. Der arbejdes målrettet og strategisk med at være synlige eksternt ved virksomhedskontroller, hvor der er særlig opmærksomhed på udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere, der udfører arbejde for virksomhederne i kommunen. Hensigten er at undersøge og stoppe uretmæssige ydelser så tidligt som muligt, så borgerne ikke oplever store krav om tilbagebetalinger for længere perioder; herunder mistanke om socialt bedrageri. Det er afgørende for kontrol med ydelser, at borgerne er tilmeldt den adresse, hvor de rent faktisk bor og opholder sig. Derfor er der i 2018 særlig fokus på ydelsesmodtagere på ukendt adresse/ingen adresse. En stabil boligsituation er samtidig en væsentlig faktor og motivation for beskæftigelse. Udbetaling Danmark har udviklet Den Fælles Dataenhed, der har til formål at udvide mulighederne for registersamkøring i samarbejde med kommunerne og andre offentlige myndigheder. Nye udsøgningskriterier er i 2017 blevet tilknyttet, og derfor forventes i 2018 en endnu mere effektiv registersammenkøring end tidligere. Mål 20: I 2018 skabes rammer om et formaliseret samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen (HelhedsOrienteret Kontrol), som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser. 26

98 Bilag: 4.1. Notat - Status på sprogundervisning maj 2018.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

99 Notat Dato: 30. maj 2018 Reference: JLKR/ Arbejdsmarkedsafdelingen/ Sprogundervisningen Status på sprogundervisningen Baggrund Kommunalbestyrelsens vedtagelse den 13. oktober 2016 vedrørende hjemtagelse af sprogundervisningen for voksne udlændinge, resulterede pr. 1. januar 2017 i etableringen af en ny enhed under Virksomhed, Integration og Beskæftigelse (nu Arbejdsmarkedsafdelingen), Sprogundervisningen i Norddjurs Kommune. Baggrunden for hjemtagelse var blandt andet at sikre en øget sammenhæng mellem sprogundervisningen og den øvrige integrationsindsats, med fokus på at øge fleksibilitet i en situation, der i tiden for beslutningen var uafklaret, og hvor der forventedes relativt flere flygtninge, end der reelt kom. Udover at øge kvaliteten var baggrunden i højere grad end tidligere at målrette undervisningen, så den understøtter kommunens overordnede beskæftigelsesmål om at få de nye borgere i beskæftigelse og uddannelse. Nærværende notat giver en status på Sprogundervisningens første 18 måneder, herunder opmærksomhedspunkter og de væsentligste resultater. Generelt Sprogundervisningen kort Sprogundervisningen underviser ca. 200 kursister fra ca. 30 forskellige lande i dansk på både dag- og aftenhold. Kursisterne på Sprogundervisningen fordeler sig på de to hovedkategorier I-kursister (flygtninge og familiesammenførte til flygtninge) med 158 borgere og 53 S-kursister (selvforsørgende). Foruden administration består Sprogundervisningen af 13 undervisere, to faglige koordinatorer og to arabisktalende sprogmentorer. Sprogundervisningens leder er med i Arbejdsmarkedsafdelingens ledergruppe, og deltager ligeledes i den tværfaglige integrationsindsats. Dette foregår i forskellige fora i samarbejde med andre afdelinger i forvaltningen. Sprogundervisningen i Norddjurs har en målsætning om at den overordnede arbejdsmarkedspolitik afspejles i den daglige undervisning. Danskundervisningen tager sit udgangspunkt i forskellige arbejdsmarkedsrettede 1

100 temaer eksempelvis sikkerhed på arbejdspladsen eller arbejdspladskultur, og undervisningen er bygget op omkring de brancher der er gode beskæftigelsesmuligheder indenfor. Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen er på 15 lektioner om ugen fordelt på to eller tre hele dage. Det giver en høj grad af fleksibilitet, således der er mulighed for, at sprogundervisningen tilpasses virksomhedspraktik eller andre beskæftigelsesrettede indsatser. Danskundervisningen tilbydes også om aftenen for de borgere, der som følge af beskæftigelse eller uddannelse ikke har mulighed for at deltage i dagtimerne. Her undervises 8 lektioner om ugen. Danskundervisningen foregår på 3 forskellige matrikler fordelt over kommunen. De fleste undervises på Søren Kannes vej 15 i Grenaa, mens borgere, der er bosat i den vestlige del af kommunen, undervises i Auning. Endvidere er der forlagt undervisning for ca. 16 unge under 25, der samtidigt får et praktisk arbejdsrettet værkstedstilbud i forbindelse med Grenaa Produktionsskole. Udover 15 lektioners dansk, undervises holdet på produktionsskolen i matematik og engelsk. Fortsat fokus på udvikling af kerneopgaven Fokus i de første 18 måneder har - ud over betydelige problemer med at få etableret IT-drift, afslutning af ansættelser og etablering af forretningssystemer samt indhentelse af informationer fra den tidligere sprogskole - været at sikre en høj kvalitet af den daglige undervisning og samtidig at få skabt en kultur for kontinuerlig udvikling af kerneopgaven Dansk rettet imod job. Der er således iværksat en række pædagogiske udviklingstiltag med fokus på målstyret og synlig læring; borgernes inddragelse i, og ansvar for, deres egen læring og et tydeligt fokus på danskundervisningens understøttelse af de beskæftigelsesrettede indsatser. Sideløbende hermed er der blevet arbejdet med den daglige drift, med ind- og udskrivning, modultest og holdfordeling, samt implementering af den ændring i lovgivningen der trådte i kraft hhv. 1. juli 2017 og 1. januar Det er et af succeskriterierne for sprogundervisningen, at borgerne har en faglig progression igennem hele deres uddannelsesforløb. Progressionen måles ved modultest, der, afhængig af læringshastighed og det specifikke danskuddannelsesmodul, som hovedregel tager mellem 4 og 9 måneder at gennemføre (kortest for det første modul til længst for det eksamensbærende). Der testes i fire overordnede kategorier: Tale, læse, skrive og lytte. Modultestene er en forløber for danskprøven, der udbydes 2 gange årligt. Det har ligeledes været en højt prioriteret opgave at få den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning indarbejdet i den daglige undervisning. Således er der lavet læseplaner for de brancher, hvor der i Norddjurs Kommune er de bedste beskæftigelsesmuligheder: Metal og produktion; gartneri og landbrug; bygge og anlæg samt service, svarende til de erhvervspolitiske styrkepositioner. Skolen søger således at bidrage til kommunens ønske om, at erhverv og beskæftigelse understøtter hinanden. 2

101 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 okt-18 nov-18 dec-18 Udviklingen i tal Udviklingen i antal kursister Antal kursister i Sprogundervisningen Antallet af kursister i Sprogundervisningen er for nedadgående og der forventes et yderligere fald i juni 2018 i forbindelse med afslutningen af danskuddannelsen, og det vigende antal flygtninge og familiesammenførte afspejles ligeledes. Hertil kommer, at der med et forventeligt vedtaget lovforslag pr. 1. juli 2018, indføres egenbetaling for selvforsørgende eller ægtefælleforsørgede såkaldte S-kursister på kr. pr. modul. Det skønnes i lovforslaget at betyde et frafald på danskuddannelserne på omkring 35% på landsplan; skolen vurderer, at dette tal kan vise sig at være større. Samlet set forventes en nedgang i antallet af kursister på ca. 40 borgere, faldende til 170 kursister i december Kursister fordelt på Danskuddannelse Fordeling på danskuddannelserne Danskuddannelse 3 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse

102 Danskuddannelsesprøve Danskuddannelse 1, 2 og 3 er selvstændige uddannelser med hver 6 moduler og afsluttes med en prøve i dansk. Man bliver visiteret til en af de tre danskuddannelser på baggrund af tidligere skolebaggrund eller uddannelse. Danskuddannelse 1 er for de kursister, der har ingen eller meget lidt skolegang fra hjemlandet. Danskuddannelse 2 er for de kursister, der har nogen skolegang eksempelvis en afsluttet grundskole eller ungdomsuddannelse fra hjemlandet, mens kursisterne til danskuddannelse 3 har en mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig. Der udbydes to gange årligt prøve i de forskellige danskuddannelser. Prøven er med ekstern censur, og Randers Sprogcenter er prøveansvarlig. Skolen har indtil nu gennemført eksamen to gange, første gang kort efter opstarten. Den lave beståelsesprocent i juni 2017 skal ses i lyset af, at flere kursister blev tilmeldt eksamen allerede i marts 2017, uden at underviseren over en længere periode har haft et klart billede af den enkeltes niveau. Den markante stigning i beståelsesprocenten ved eksamen i december måned afspejler dels dette, dels en intensiveret indsats i forbindelse med særlig tilrettelagt undervisning for eksaminander. På landsplan er den gennemsnitlige beståelsesprocent for 2016 på 96,3%. Antal tilmeldte Antal beståede Juni % December ,5% Juni Beståelsesprocent Landsgennemsnit ,3% I forbindelse med tilmelding til eksamen oprettes hvert halve år eksamenshold, der arbejder med eksamensformen og indhold for de kursister, der er meldt til eksamen. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at eksamen er rettet imod en mere traditionel undervisning i dansk, og endnu ikke afspejler lovgivers, kommunalbestyrelsens og skolens ønske om at vinkle undervisningen mod beskæftigelse. Skolens ledelse og Arbejdsmarkedsafdelingen anser danskundervisningen som et middel en vej til beskæftigelse, ikke som et mål i sig selv. Skolen er derfor i Arbejdsmarkedsafdelingens optik en væsentlig forudsætning for, at antallet af kommunens flygtninge, der er blevet arbejdsmarkedsparate og kommet i job, er steget betydeligt. Udviklingen i andelen af integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som er jobparate, ses i figuren nedenfor. 4

103 Andel jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige Fremmøde Sprogundervisningens fremmødeprocent er fortsat en udfordring, og derfor arbejdes der med de initiativer, der blev iværksat på baggrund af fremlæggelsen for erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget på møde i marts 2018, herunder en mere praksisnær undervisning og i højere grad brug af mentorer. Endvidere arbejdes der målrettet gennem opfølgning på den enkelte kursist i tæt samarbejde med sagsbehandleren i jobcentret. Det er fortsat for tidligt at kunne se resultater, men der er en tendens hen over foråret 2018 med stigende fremmøde, hvilket tyder på, at der bliver arbejdet i den rigtige retning. Til sammenligning er landsgennemsnittet for ,5. Fremmøde i Sprogundervisningen ,73 54,25 49,87 60,34 57, Samlet 2017 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 Det skal bemærkes, at fraværet ikke opdeles i lovligt og ulovligt fravær. Lovligt fravær kan fx være sygdom, lægebesøg, barsel, møde med kommunen eller jobsamtaler. 5

104 Arbejdsmarkedsafdelingen og skolen er ikke tilfredse med fremmødet, og arbejder fortsat med at øge det, blandt andet gennem brug af skolens sprogmentorer, der tager kontakt med de borgere, der har højt sygefravær, og viser interesse for borgerens helbred og for, hvad der skal til for at få borgeren i skole. Ved udeblivelse følges op med sanktioner. Undervisningens økonomi De samlede udgifter til sprogundervisning i 2016 var 15 mio. kr. med AOF som leverandør. Ved hjemtagelsen af sprogundervisningen pr. 1. januar 2017 blev der budgetteret med 11,4 mio. kr. for det samlede sprogtilbud, herunder etablering af sprogundervisning i den vestlige del af kommunen. Afslutningen af regnskab 2017 viser udgifter på 9,4 mio. kr. og indtægter på 9,5 mio. kr. Hermed er der ved afslutningen af sprogundervisningens første år balance i økonomien, og kommunens samlede udgifter til sprogundervisningen er faldet fra 2016 til 2017 med næsten 30 pct. kommunens pris 2016 og Priser 2016 (AOFmidt) Priser 2017 (NK sprogundervisning) Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 Undervisning i kommunens vestlige del Sprogundervisningen har siden opstarten i januar 2017 tilbudt undervisning i hhv. Ørsted og nu Auning. Baggrunden for tilbuddet er, at det er væsentligt at kunne tilbyde danskundervisning i lokalområdet, og således medvirke til at mindske transporttiden for den enkelte samt understøtte ønsket om at integrere de nye borgere i mindre lokalsamfund, med de fordele det giver, jf. boligplaceringsstrateg fra 15. maj Skolen må dog konstatere, at modtageklasser til børn ikke på samme måde er placeret i vest, at det har været svært at få visiteret til børnehave i vest, og at borgerne, uanset de ikke havde langt til sprogskole, havde ganske svært ved at få en hverdag til at hænge sammen. Dette nævnes, fordi disse strukturer i skolens opfattelse har negativ betydning for læringen. 6

105 På baggrund af det vigende antal flygtning og familiesammenførte til flygtninge, samt at flere er blevet selvforsørgende, og af de nævnte grunde har ønsket at flytte til større byer (ofte til Grenaa), er også undervisningen i Auning ramt af nedgang. Det betyder, at der pt. er 4 kursister, hvoraf de 2 forventes at bestå eksamen til juni. Der kan således ikke opretholdes et kvalificeret læringsmilø, hvor eleverne får talt sammen, inspireret hinanden etc. Det lave antal kursister betyder endvidere, at tilbuddet ikke er økonomisk bæredygtigt. Arbejdsmarkedsafdelingen anbefaler derfor, at undervisningen i Auning ophører, og at erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning derom, men at denne kan genoptages, såfremt behovet igen opstår. Sammenfatning og det fremadrettede Overordnet set er sprogundervisningen kommet godt fra start. Undervisningen er blevet afviklet fra uge 1, og der er blevet afholdt modultest og prøver som planlagt. Herudover er den overordnede linje for den pædagogiske udvikling blevet lagt, og der arbejdes konkret med denne. Rammerne for både drift og udvikling er på plads, selvom der fortsat er udfordringer i forbindelse med faldende antal kursister og fremmødet. I et organisationsperspektiv opleves sprogundervisningen som en fuldt integreret del af arbejdsmarkedsafdelingen, og den tværfaglige indsats vægtes højt, og selvom der indimellem er udfordringer, vurderes det til at bære frugt i forhold til at etablere en fleksibel og helhedsorienteret indsats for den enkelte borger. Det fremadrettede fokus er på at konsolidere driften og forsat udvikle det pædagogiske miljø omkring skolen. Der arbejdes på at udvikle sprogundervisningen i en retning, så den bliver mindre følsom over for udsving i antallet af kursister, men også har andre muligheder for at tilbyde andre læringsaktiviteter, herunder blandt andet at tilbyde virksomhederne sparring og undervisning i forbindelse med ansættelse af ikkedansksprogede medarbejdere, jf. erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets beslutning herom, samt at tilbyde arbejdsmarkedsrettet undervisning og opkvalificering til andre målgrupper i jobcentret. Herudover er implementering af forventet ny lovgivning på området fra juli 2018 gennemført og på plads. 7

106 Bilag: 5.2. Statusrapport - I mål med Integration.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84180/18

107 I MÅL MED INTEGRATION STATUSRAPPORT NORDDJURS KOMMUNE 4. KVARTAL

108 OPSUMMERING Status 4. kvartal 2017 Indhold: Rapporten opsummerer projektets fremdrift, resultater og eventuelle udfordringer. Rapporten giver dermed overblik over projektets nuværende status, og den gør det muligt at diskutere og justere projektets indsatser, hvor dette måtte være nødvendigt. Status for projektet: Norddjurs Kommune følger i høj grad de fastsatte målsætninger i 4. kvartal på to ud af tre udvalgte indikatorer. For den sidste målsætning gælder det at kommunen i lav grad følger målsætningen. Fokuspunkter p.b.a handleplanen: De kommende forløb i projektet skal planlægges, og samarbejdet med skoler og virksomheder er stærkt. Basisprojektet kører godt grundet de erfarne medarbejdere, mens der kan være travlhed blandt lederne i kommunerne. Planlægningen af fællesdagen for alle tre kommunernes medarbejdere har stået stille. Datakilder: Overordnet status: Den er udfyldt på baggrund af data fra de tre nedenstående punkter: målsætninger, handleplan samt kerneelementer Målsætninger: Målsætningerne er sat af kommunen selv, og kommunens foreløbige status er baseret på tal indhentet fra Jobindsats og fra DREAM. Handleplan: Selve handleplanen er udviklet af projektlederen i samarbejde med de relevante ledere og medarbejdere under metodeudviklingsworkshoppen. Implementeringsstatus på denne plan er vurderet af projektleder og den kommuneansvarlige konsulent i fællesskab. Kerneelementer: Arbejdet med kerneelementerne i indsatserne er vurderet på baggrund af spørgeskema om kerneelementer besvaret af projektleder sammen med min. fire relevante medarbejdere. 2

109 OVERORDNET STATUS TEMA Status Målsætninger Handleplan Kerneelementer Her gives et samlet overblik over, hvordan det går med de tre temaer, som statusrapporterne afrapporterer på. Grøn: Der er flere grønne end gule vurderinger eller lige antal og samtidig ingen røde vurderinger under temaet. Gul: Der er flere gule end grønne vurderinger og/eller maks 1 rød vurdering. Rød: To eller flere vurderinger under temaet er røde. 3

110 MÅLSÆTNING 1.A, 1.B OG 1.C: ANDEL I SELVFORSØRGELSE, UDDANNELSE OG SAMLET 35% Norddjurs Landsgennemsnit Projektkommuner Målsætning 30% 30% 28% 25% 21% 20% 15% 10% 11% 18% 9% 9% 16% 15% 5% 5% 0% Selvforsørgelse Ordinær uddannelse Selvforsørgelse eller ordinær uddannelse Norddjurs viser andelen af ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet mellem 18 og 64 år for 4. kvartal, der er i hhv. selvforsørgelse, ordinær uddannelse eller i selvforsørgelse eller ordinær uddannelse. Et yderligere kriterie for de inkluderede borgere i målingen er, at der maksimalt er gået 36 måneder siden det tidspunkt, hvor borgeren modtog integrationsydelsen første gang. Denne tidsperiode måles ud fra den sidste uge i det pågældende kvartal (4). Landsgennemsnittet viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Målsætning viser kommunens mål for målsætning 1.c. i det pågældende kvartal. Uddybende definitioner af målsætning 1.a-1.c ses på side 20. N=196 (18-64-årige ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet) 4

111 MÅLSÆTNING 1.A: UDVIKLING I SELVFORSØRGELSE Norddjurs Landsgennemsnit Projektkommuner 22% 20% 20% 21% 18% 18% 18% 16% 16% 14% 14% 12% 10% 9% 8% 11% 10% 9% 10% 11% 6% 4% 4% 5% 2% 0% Q4, 2016 Q1, 2017 Q2, 2017 Q3, 2017 Q4, 2017 Norddjurs viser udviklingen i andelen af ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet mellem 18 og 64 år, der er i selvforsørgelse. Et yderligere kriterie for de inkluderede borgere i målingen er, at der maksimalt er gået 36 måneder siden det tidspunkt, hvor borgeren modtog integrationsydelsen første gang. Denne tidsperiode måles ud fra den sidste uge i det pågældende kvartal (4). Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Målsætning fastsættes ikke for selvforsørgelse alene. Efterregistrering: Efterregistreringer fra tidligere kvartaler tælles ikke med i grafen. N Q4, 16=209 N Q1, 17=213 N Q2, 17=216 N Q3, 17=202 N Q4, 17=196 (18-64 ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet) 5

112 MÅLSÆTNING 1.B: UDVIKLING I UDDANNELSE 10% Norddjurs Landsgennemsnit Projektkommuner 9% 8% 7% 9% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 2% 1% 1% 5% 4% 4% 2% 2% 5% 0% 0% Q4, 2016 Q1, 2017 Q2, 2017 Q3, 2017 Q4, 2017 Norddjurs viser udviklingen i andelen af ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet mellem 18 og 64 år, der er i ordinær uddannelse. Et yderligere kriterie for de inkluderede borgere i målingen er, at der maksimalt er gået 36 måneder siden det tidspunkt, hvor borgeren modtog integrationsydelsen første gang. Denne tidsperiode måles ud fra den sidste uge i det pågældende kvartal (4). Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Målsætning fastsættes ikke for ordinær uddannelse alene. Efterregistrering: Efterregistreringer fra tidligere kvartaler tælles ikke med i grafen. N Q4, 16=209 N Q1, 17=213 N Q2, 17=216 N Q3, 17=202 N Q4, 17=196 (18-64 ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet) 6

113 MÅLSÆTNING 1.C: UDVIKLING I PERSONER I SELVFORSØRGELSE ELLER UDDANNELSE Norddjurs Landsgennemsnit Projektkommuner Målsætning 30% 25% 29% 26% 30% 28% Status 20% 15% 16% 14% 20% 18% 15% 17% 16% 11% 10% 10% 11% 5% 5% 7% 0% Q4, 2016 Q1, 2017 Q2, 2017 Q3, 2017 Q4, 2017 Norddjurs viser udviklingen i andelen af ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet mellem 18 og 64 år, der er i selvforsørgelse eller ordinær uddannelse. Et yderligere kriterie for de inkluderede borgere i målingen er, at der maksimalt er gået 36 måneder siden det tidspunkt, hvor borgeren modtog integrationsydelsen første gang. Denne tidsperiode måles ud fra den sidste uge i det pågældende kvartal (4). Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Målsætning viser kommunens mål for målsætning 1.c. i det pågældende kvartal. N Q4, 16=209 N Q1, 17=213 Efterregistrering: Efterregistreringer fra N Q2, 17=216 tidligere kvartaler tælles ikke med i grafen. N Q3, 17=202 N Q4, 17=196 (18-64 ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet) Grøn: Målsætningen er indfriet eller afviger med max 10 pct. Gul: Negativ afvigelse fra målsætning > 10 pct., 25 pct. Rød: Negativ afvigelse fra målsætning> 25 pct. 7

114 MÅLSÆTNING 1.C FORDELT PÅ KØN: UDVIKLING I PERSONER I SELVFORSØRGELSE ELLER UDDANNELSE 40% 35% 30% 25% 20% 19% 18% 15% 10% 10% 7% 6% 5% Mænd Gns. Projektkommuner (mænd) Landsgennemsnit (mænd) 24% 22% 14% 13% 12% 9% Kvinder Gns. Projektkommuner (kvinder) Landsgennemsnit (kvinder) 35% 36% 34% 33% 22% 20% 20% 18% 18% 15% 13% 0% Q1, 2017 Q2, 2017 Q3, 2017 Q4, 2017 Mænd/Kvinder viser udviklingen i kommunen i andelen af ikke-vestlige indvandrere i Integrations-programmet mellem 18 og 64 år, der er i selvforsørgelse eller ordinær uddannelse fordelt på køn. Et yderligere kriterie for de inkluderede borgere i målingen er, at der maksimalt er gået 36 måneder siden det tidspunkt, hvor borgeren modtog integrationsydelsen første gang. Denne tidsperiode måles ud fra den sidste uge i det pågældende kvartal (4). Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Målsætning viser kommunens mål for målsætning 1.c. i det pågældende kvartal. Efterregistrering: Efterregistreringer fra tidligere kvartaler tælles ikke med i grafen. N Q1, 17=kvinder: 89, mænd: 124 N Q2, 17=kvinder: 94, mænd: 122 N Q3, 17=Kvinder: 94, mænd: 121 N Q4, 17=Kvinder: 89, mænd: 107 (18-64-årige ikke-vestlige indvandrere i Integrationsprogrammet) 8

115 MÅLSÆTNING 2: ANDEL JOBPARATE 90% Norddjurs Landsgennemsnit Projektkommuner Målsætning 80% 70% 60% 74% 74% 74% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Norddjurs viser andel jobparate modtagere af integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet i jobindsats (data for seneste opgørelse: feb., 2018). Kønsfordeling: Andel jobparate fordelt på køn kan trækkes i jobindsats.dk se hvordan på de opdaterede slide fra undervisningsdagen d. 12. oktober Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Målsætning viser kommunens mål for målsætning 2 i den pågældende måned. N=155 (Personer i visitationskategori i alt) 9

116 MÅLSÆTNING 2: UDVIKLING I ANDEL JOBPARATE Norddjurs Målsætning Projektkommuner Landsgennemsnit 80% 70% 60% 66% 65% 72% 71% 74% 73% 65% 70% 60% 74% Status 54% 50% 51% 40% 38% 30% 20% 10% 0% 2% dec-16 mar-17 aug-17 okt-17 feb-18 Norddjurs viser udviklingen i andel jobparate modtagere af integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet (jobindsats, seneste opgørelse: 4.kv. 2017) Målsætning viser kommunens mål for målsætning 2 i den pågældende måned. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Efterregistrering: Efterregistreringer fra tidligere kvartaler tælles ikke med i grafen. N dec. 16=204 N mar. 17=206 N aug. 17=185 N okt. 17=176 N feb. 18=155 (Personer i visitationskategori i alt) Grøn: Målsætningen er indfriet eller afviger med max 10 pct. Gul: Negativ afvigelse fra målsætning > 10 pct., 25 pct. Rød: Negativ afvigelse fra målsætning> 25 pct. 10

117 MÅLSÆTNING 3: ANDEL I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING 70% 60% Norddjurs Landsgennemsnit Projektkommuner Målsætning 60% OBS: Hvilke aktiveringstilbud har integrationsydelsesmodtagerne deltaget i? 50% 47% 48% Virksomhedsrettet aktivering 41 pct. 40% 30% 20% 41% Danskuddannelse Anden ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering 84 pct. 0 pct.* 51 pct. 10% 0% Norddjurs viser andel modtagere af integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet, som modtager virksomhedsrettet aktivering (jobindsats, seneste opgørelse: 4.kv.2017). Virksomhedsrettet aktivering indbefatter kategorierne: Ansættelse med løntilskud i alt og Virksomhedspraktik i alt samt Nytteindsats i alt. (Data: Jobindsats) * En person, der modtager flere typer af anden ordinær uddannelse, medtælles flere gange i denne optælling. Målsætning viser kommunens mål for målsætning 3 i det pågældende kvartal. Kønsfordeling: Andel jobparate fordelt på køn kan trækkes i jobindsats.dk se hvordan på de opdaterede slide fra undervisningsdagen d. 12. oktober Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. N=180 (Personer i Integrationsprogrammet) 11

118 MÅLSÆTNING 3: UDVIKLING I ANDEL I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING Norddjurs Målsætning Projektkommuner Landsgennemsnit 60% 60% Status 50% 40% 39% 33% 30% 42% 40% 44% 48% 48% 46% 47% 44% 41% 35% 20% 20% 25% 23% 14% 10% Q3, 2016 Q4, 2016 Q1, 2017 Q2, 2017 Q3, 2017 Q4, 2017 Norddjurs viser den kvartalsvise udvikling i andel modtagere af integrationsydelse omfattet af integrationsprogrammet, som modtager virksomhedsrettet aktivering. Virksomhedsrettet aktivering indbefatter kategorierne: Ansættelse med løntilskud i alt og Virksomhedspraktik i alt samt Nytteindsats i alt. (Jobindsats, seneste opgørelse: 4.kv. 2017). Målsætning viser kommunens mål for målsætning 3 i det pågældende kvartal. Projektkommuner viser gennemsnittet for alle projekts kommuner. Landsgennemsnit viser den tilsvarende andel på landsplan. N Q3, 16=227 Efterregistrering: Efterregistreringer fra tidligere N Q4, 16=218 kvartaler tælles ikke med i grafen. N Q1, 17=220 N Q2, 17=214 N Q3, 17=212 N Q4, 17=180 (Personer i Integrationsprogrammet) Grøn: Målsætningen er indfriet eller afviger med max 10 pct. Gul: Negativ afvigelse fra målsætning > 10 pct., 25 pct. Rød: Negativ afvigelse fra målsætning> 25 pct. 12

119 HANDLEPLAN Temaer Fokuspunkter Status 1. Organisering (samarbejde på tværs, arbejdsgange) 2. Jobcentermedarbejder (holdning, adfærd, kompetencer) 3. Redskaber (tilbud, information, processer) 4. Samarbejdspartnere (virksomheder, civilsamfund, anden aktør) 5. Ledelse/projektledelse (ressourcer, kommunikation) Samlet vurdering 1. Kommunerne har fået gode resultater af at holde det første infomøde for borgerne på de relevante erhvervsskoler. Dette vil kommunerne fortsætte med fremover, da det sikrer en god forventningsafstemning med borgerne om transporten til og fra skolerne. 1. Medarbejderne i de tre kommuner på projektet er erfarne og har godt kendskab til projektets elementer. 2. Der er planlagt nyansættelse af leder af integration i Norddjurs, hvilket får en betydning for ansvarsfordelingen ift. projektet. 3. Syddjurs har fortsat teten for planlægningen af en fælles dag for integrationsmedarbejderne i de tre kommuner. Forventes afholdt medio Syddjurs og Norddjurs har benyttet FIP med deres borgere, men i Randers har der endnu ikke været nogen borgere at benytte værktøjet med. Erfaringerne med brugen af FIP vil blive vendt ved Rambølls workshop med kommunerne i april. 1. De gode erfaringer med de senest tilknyttede erhvervsskoler har medvirket til, at disse skoler nu udbyder tilsvarende forløb til andre kommuner og borgere med inspiration fra forløbene i dette projekt. 1. Der planlægges en dato for samarbejdsmøde om efterårets og forårets (2019) kommende forløb. 2. Næste styregruppemøde skal afholdes inden for de kommende måneder. 3. Der kan løbende være travlhed blandt lederne i kommunerne, men medarbejderne holder den daglige drift i projektet kørende. De kommende forløb i projektet skal planlægges, og samarbejdet med skoler og virksomheder er stærkt. Basisprojektet kører godt grundet de erfarne medarbejdere, mens der kan være travlhed blandt lederne i kommunerne. Planlægningen af fællesdagen for alle tre kommunernes medarbejdere har stået stille. Vurderingen af hhv. fokuspunkter og status er baseret på kvartalsvis interview mellem projektleder i den pågældende kommune og den kommuneansvarlige konsulent fra Rambøll/Cabi. Projektleder og kommuneansvarlig konsulent er, som afslutning på interviewet, i fællesskab kommet til enighed om de konkrete vurderinger og fokuspunkter for kommunens arbejde med handleplanerne i det kommende kvartal. Den fremviste handleplan er komprimeret ift. den oprindelige udgave. 13

120 FØLGES INDSATSENS KERNEELEMENTER LOYALT? Kerneelementerne: Farvevurdering 1. Fokus på forventningsafstemning og forståelse for indsatsens formål og organisering 2. Fokus på borgerinddragelse 3. Fokus på job og uddannelse I høj/meget høj grad 4. Fokus på ressourcer og progression De følgende sider samler op på Jeres vurderinger af, hvordan det er gået med implementeringen af kerneelementerne i jeres indsatser. Vurderingerne tildeles en farve på baggrund af jeres besvarelser af spørgeskemaet om kerneelementer. Grøn afspejler, de kerneelementer, som I i høj grad eller i meget høj grad har haft fokus på. Gul er i nogen grad, mens Rød gives til de kerneelementer, som I i mindre grad eller slet ikke har haft fokus på i jeres arbejde med indsatserne. Indsatserne: I nogen grad I mindre grad/slet ikke 1. Samtaler 2. Den virksomhedsrettede indsats 3. Danskuddannelse Ikke relevant 4. Vejledning og opkvalificering 14

121 SAMTALER Kernelement Indikator Vurdering Forventningsafstemning og forståelse for indsatsens formål og organisering Klar rollefordeling Klarhed omkring formål med indsatsen I høj grad I meget høj grad Borgerinddragelse Tydelig kommunikation omkring rammer og vilkår Motiverende og anerkendende tilgang I nogen grad I meget høj grad Ejerskab til indhold og retning I nogen grad Job og uddannelse Inddrage borgeren Viden om job- og uddannelsesmuligheder I nogen grad I høj grad Ressourcer og progression Klare job- og uddannelsesrettede mål Synliggøre borgerens progression og positive resultater I høj grad I høj grad Synliggøre borgerens ressourcer og kompetencer I nogen grad 15

122 DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Kernelement Indikator Vurdering Forventningsafstemning og forståelse for indsatsens formål og organisering Klar rollefordeling Klarhed omkring formål med indsatsen I høj grad I høj grad Borgerinddragelse Tydelig kommunikation omkring rammer og vilkår Motiverende og anerkendende tilgang I nogen grad I høj grad Ejerskab til indhold og retning I meget høj grad Job og uddannelse Inddrage borgeren Viden om job- og uddannelsesmuligheder I meget høj grad I høj grad Ressourcer og progression Klare job- og uddannelsesrettede mål Synliggøre borgerens progression og positive resultater I nogen grad I høj grad Synliggøre borgerens ressourcer og kompetencer I høj grad 16

123 DANSKUDDANNELSE Kernelement Indikator Vurdering Forventningsafstemning og forståelse for indsatsens formål og organisering Klar rollefordeling Klarhed omkring formål med indsatsen I høj grad I nogen grad Job og uddannelse Tydelig kommunikation omkring rammer og vilkår Viden om job- og uddannelsesmuligheder I nogen grad I nogen grad Ressourcer og progression Klare job- og uddannelsesrettede mål Synliggøre borgerens progression og positive resultater Synliggøre borgerens ressourcer og kompetencer I nogen grad I nogen grad I nogen grad 17

124 VEJLEDNING OG OPKVALIFICERING Kernelement Indikator Vurdering Forventningsafstemning og forståelse for indsatsens formål og organisering Klar rollefordeling Klarhed omkring formål med indsatsen I høj grad I nogen grad Borgerinddragelse Tydelig kommunikation omkring rammer og vilkår Motiverende og anerkendende tilgang I nogen grad I høj grad Ejerskab til indhold og retning I nogen grad Job og uddannelse Inddrage borgeren Viden om job- og uddannelsesmuligheder I høj grad I høj grad Ressourcer og progression Klare job- og uddannelsesrettede mål Synliggøre borgerens progression og positive resultater I høj grad I høj grad Synliggøre borgerens ressourcer og kompetencer I nogen grad 18

125 DEFINITIONER Denne side rummer definitioner og kriterier for, hvilke borgere der indgår i populationen for og beregningen af målsætning 1.A, 1.B og 1.C i statusrapporterne. Borgerne i populationen indeholder alle personer, som opfylder nedenstående kriterier: Integrationsprogram: Borgerne har en registreret startdato for integrationsprogrammet inden den sidste uge i det pågældende kvartal og år. Alder: Borgere der er mellem år i den sidste uge i det pågældende kvartal og år. Bopæl: Borgerens registrerede bopælskommune i 2017, som er en af de 17 deltagende kommuner. Borger har en registreret bopæl i Danmark i mindst 9 ud af de 13 uger i det pågældende kvartal og år. Oprindelsesland: Borgere, som er født i et ikke-vestligt land (i henhold til Danmarks Statistiks definition: dvs. borgere som ikke er født i et EU-land, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien eller New Zealand). Opholdslængde: Der er gået maks. 36 måneder siden det tidspunkt, hvor borgeren modtog integrationsydelse første gang, målt fra den sidste uge i det pågældende kvartal (i henhold til DREAM-registeret). I meget sjældne tilfælde er der blevet betalt arbejdsmarkedsbidrag af borgers lønindtægt inden integrationsydelse. I disse tilfælde opgøres opholdslængde fra det tidspunkt, hvor der blev betalt arbejdsmarkedsbidrag. Selvforsørgelse (målsætning 1.A) En borger i populationen bliver talt som selvforsøger, hvis borgeren i mindst 5 ud af de 13 uger i det pågældende kvartal og år ikke modtager nogen form for offentlig forsørgelsesydelse (i henhold til DREAM-registret). Dvs. i løbet af 5 uger har personen ikke modtaget nogen offentlig forsørgelsesydelse, ikke engang én dag. Bemærk at de 5 uger ikke behøver at være sammenhængende. Ordinær uddannelse (målsætning 1.B) En borger i populationen bliver talt som i ordinær uddannelse, hvis borgeren, som registreret i DREAM, har modtaget SU i mindst 5 uger ud af de 13 uger i det pågældende kvartal og år. Som ved selvforsørgelse behøver de 5 uger ikke at være sammenhængende. Selvforsørgelse eller Ordinær uddannelse (målsætning 1.C) En borger i populationen, som er registreret i DREAM med mindst 5 ud af de 13 uger i det pågældende kvartal som SU-modtager eller uden offentlig forsørgelsesydelse, er talt med som Selvforsørger eller i ordinær uddannelse. Dvs. borgeren kan fx have modtaget SU i 2 uger og været selvforsørgende i 3 uger i det pågældende kvartal. Bemærk at i dette tilfælde vil borgeren ikke tælle med under ren selvforsørgelse (1.A) eller ren ordinær uddannelse (1.B). Derfor kan der være tilfælde, hvor man ikke kan lægge procenttallene sammen for selvforsørgelse og ordinær uddannelse og få selvforsørgelse eller ordinær uddannelse. 19

126 20

127 Bilag: 5.1. Notat - Status på integration maj 2018.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

128 Status på integration Dato: 12. juni 2018 Reference: Erhvervs- og arbejdsmarkedsafdelingen På erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets møde i januar 2018 blev udvalget senest orienteret om status på integrationsområdet i Norddjurs Kommune. I nedenstående gives udvalget et opdateret status på integrationsområdet per maj Nærværende notat giver således en status på integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune set i lyset af den udvikling, der blev igangsat med Norddjurs Kommunes Kommunalbestyrelses temadrøftelse om integration i april 2016, der tog hul på en styrkelse af det jobrettede fokus i integrationsindsatsen. Intentionen var at styrke det arbejdsmarkedsrettede og ressourceprægede fokus i tilgangen til borgerne og derigennem i højere grad medvirke til, at de nye borgerne får fodfæste på arbejdsmarkedet og mulighed for at bidrage. Samtidig har fokus været på at koble de nye borgere med job inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft i Norddjurs Kommune. Herudover har den helhedsorienterede og koordinerede indsats omkring borgerne været et bærende element i organiseringen af indsatsen. Dette har afstedkommet iværksættelse af en række initiativer. Initiativerne har både været af organisatorisk karakter og direkte møntet på borgenes udvikling henimod integration og en forudsætning om, at de skulle forsørge sig selv eller være aktive som en betingelse for at modtage ydelser. Nedenfor er nævnt en række af de igangværende initiativer: Fokus på at understøtte den tidlige jobrettede indsats ved, allerede ved ankomsten til kommunen, at opsøge borgeren med henblik på at afdække tidligere erhvervserfaring og faglige interesser, sociale og helbredsmæssige forhold og danskfagligt niveau, så borgeren er klar til at påbegynde både aktivering og sprogundervisning straks efter ankomst uden en indledende passiv periode. Fokusering hos virksomheds- og jobkonsulenter på at udnytte jobåbninger og skabe virksomhedsrettede forløb inden for områder med mangel på arbejdskraft til borgere i integrationsprogrammet til gavn også for virksomhederne. I denne forbindelse fokuseres der bl.a. på, at alle jobparate integrationsborgere har opdaterede CV på Jobnet, således at de er søgbare for virksomhederne. Etablering af såkaldte branchepakker inden for områder med mangel på arbejdskraft, herunder aftale med Randers og Syddjurs kommuner om fælles forløb på 1

129 metalområdet, buschauffør og andre områder. Herudover er der etableret branchepakkeforløb indenfor bygge og anlæg, service og det grønne område (landbrug og gartneri) i samarbejde med Viden Djurs og sprogundervisningen. Der er indgået aftaler om nye tilbud til de flygtninge, der ikke umiddelbart kan deltage i de virksomhedsrettede forløb; eksempelvis traumatiserede borgere. Der er til stadighed fokus på, at tilbudsviften modsvarer behovet, og det tilstræbes til hver en tid at have tilbud, der understøtter den enkelte borger i at blive selvforsørgende og en aktiv medborger, således at så få som muligt modtager ydelsen passivt. Etablering af forskellige ungetilbud i samarbejde med hhv. ungdomsskolen og Produktionsskolen. Tæt samarbejde med borgerne i kommunen og de frivillige organisationer med en tæt dialog og fokus på at supplere og styrke den kommunale integrationsindsats samt undgå parallelle samfund og kulturer ved at sikre en maksimal blanding. Endvidere er alle borgere søgt visiteret til en af de fire identificerede brancher, hvor der er gode muligheder for job, og den samlede integrationsindsats er organiseret omkring brancherne (job- og virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere og sprogundervisningen). Herigennem understøttes den helhedsorienterede tilgang yderligere. Initiativer med mentor og mulighed for brobygningsforløb til dem med længst afstand til arbejdsmarkedet og et fokus på især kvinderne er under påbegyndelse Det er beklageligvis nødvendigt at slå fast, at disse initiativer blev truffet på baggrund af en for lang tids passivitet og en holdning til hele gruppen som svag og uden evne til at bidrage. Konsekvenserne af den foregående periodes passivitet er bl.a., at det tager tid at rette op på disse forhold. Foreløbige resultater og effekter af de iværksatte tiltag Ændringen i antallet af jobparate i perioden april 2016 til april 2018 og stigningen af antal borgere i virksomhedsrettet forløb og løntilskud viser overgangen fra en passiv forsørgelsestilgang til en aktiv tilgang med ret og pligt, men også støtte og tilbud. Denne ændring i tilgang kan eksempelvis konstateres i det faktum at integrationsborgere i dag, som udgangspunkt, visiteres som jobparate, og i stand til at bidrage til samfundet. 2

130 Antal jobparate og aktivitetsparate integrationsborgere April 2016 April 2017 April 2018 Antal Antal Antal Jobparate Aktivitetsparate Tabel 1. Kilde: Jobindsats. Nyeste opgørelse per april Antal der får en aktiv indsats i en virksomhed (janapril) Antal Antal Antal Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Tabel 2. Kilde: Jobindsats. Nyeste opgørelse per april Antal borgere der er kommet i job og uddannelse (indtil dato 17/4 ) I job I uddannelse Tabel 3. Kilde: Arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Tallene er opgjort per 17. april Fordeling af borgere i tilbud ud over virksomhedsrettet indsats Tilbudsviften er en samlet oversigt over alle tiltag i integrationsindsatsen. De dækker bredt fra de svageste til de stærkeste borgere. Tilbud Traume 12 Unge under Produktionsskolen 4 UngNorddjurs 11 Antal deltagere i 2018 Bemærkninger Tilbuddet lukker d. 31/ Sprogskolen og Produktionsskolen. 1 Ved uddannelse forstås formel uddannelse på SU. 3

131 Integro rådighedsvurdering 2 Tilbud lukker snarest. Mentor-støtte 10 Tværkommunal indsats Bus-forløb 7 Lager-forløb 2 Maler-forløb 4 Samlet 13 deltagere. Rådighedsvurderende tilbud CBR 12 CV-værksted 24 Deltagere i alt 110 Samlet antal deltager i Tabel 4. Kilde: Arbejdsmarkedsafdelingen i Norddjurs Kommune. Tallene er opgjort medio maj I løbet af 2018 har 110 integrationsborgere per medio maj deltaget i et af tilbudsviftens tiltag; heri indgår ikke sprogundervisningen, som er obligatorisk for alle. Oversigt over antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Flygtning I alt Tilgang Familiesammenført til flygtning Afsluttet integrationsperiode Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt 7 77 Tabel 5. Kilde: Dataanalyse, Norddjurs Kommune Tabel 5 viser antal flygtninge (i den 5-årige integrationsperiode) for Der er tale om faktiske tal til og med april, mens der for de resterende måneder er tale om forventede tal for

132 Bemærkninger til ovenstående tabel 5: Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en opgørelse over antallet af flygtningebørn og familiesammenførte børn, hvorfor ovenstående tabel udelukkende omfatter voksne flygtninge og voksne familiesammenførte til flygtninge. Procentmæssig fordeling af ankomne flygtninge fordelt på land Flygtning Flygtning Familiesammenført til flygtning Familiesammenført til flygtning Kvinde Mand Kvinde Mand I alt Syrien 63,8% 65,0% 84,1% 72,7% 69,2% Eritrea 13,8% 10,6% 5,9% 27,3% 10,5% Iran 10,4% 10,6% 3,3% 8,7% Statsløs 4,2% 5,9% 4,1% Somalia 3,5% 3,7% 0,7% 2,9% Afghanistan 4,2% 0,9% 1,4% Irak 1,8% 0,9% Rusland 0,7% 0,4% Kosovo 2,1% 0,5% Algeriet 2,1% 0,5% Marokko 1,9% 0,4% Ungarn 0,9% 0,5% I alt: 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 6. Kilde: Dataanalyse, Norddjurs Kommune 5

133 Bilag: 7.6. Investering nummer 6 - Første møde med ungeindsatsen.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

134 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investering budget Investering Første møde med Ungeindsatsen Nr. S906 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,6-1,1-1,6-2,1 1. januar 2019 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indenfor servicerammen: Netto -0,6-1,1-1,6-2,1 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af investering Der indføres en øget indsats ved den unges første møde med ungeindsatsen. De unge uddannelsesparate under 30 år vil umiddelbart i løbet af få dage blive igangsat med en indsats, der er målrettet mod job eller uddannelse. Dette sker for at sikre, at motivationsarbejdet kan påbegyndes fra dag et for at afkorte de unges forløb. Indsatsen vil i meget høj grad blive en virksomhedspraktik, som dels retter sig mod den unges uddannelsesønske, dels er medvirkende til at afklare den unges ønsker i forhold til uddannelse og job. Ved at igangsætte en hurtigere indsats vil denne gruppe borgeres forløb blive afkortet, og de kommer hurtigere i gang med uddannelse eller job. Dermed forsøges undgået, at de unge borgere kommer i langvarig forsørgelse. Der forventes en nettobesparelse i udgifterne til uddannelseshjælp på 0,6 mio. kr. i 2019 og 0,8 mio. kr. pr. år i overslagsårene. Ifølge jobindsats.dk vil 42,5 % af de uddannelseshjælpsmodtagere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, modtage offentlig forsørgelse igen efter ét år. Det antages derfor i dette investeringsforslag, at nettobesparelsen på 0,6 mio. kr. i 2019 reduceres til en nettobesparelse på 0,3 mio. kr. fra 2020 og frem. De årlige nettobesparelser på 0,8 mio. kr. i reduceres til en nettobesparelse på 0,5 mio. kr. i de efterfølgende år. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan den samlede nettobesparelse til uddannelseshjælp er opgjort. Tabel 1 - oversigt over nettobesparelser i uddannelseshjælp I mio. kr p/l Effekt af indsats i 2019 samt overslagsår -0,6-0,3-0,3-0,3 Effekt af indsats i 2020 samt overslagsår -0,8-0,5-0,5 Effekt af indsats i 2021 samt overslagsår -0,8-0,5 Effekt af indsats i ,8 I alt -0,6-1,1-1,6-2,1 Til indsatsen anvendes 0,5 fuldtidsstilling, som allerede er finansieret indenfor driftsbudgettet. Et årsværk er opgjort til 0,4 mio. kr.

135 Bilag: 7.5. Investering nummer 5 - Videreførelse af psykologpulje.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

136 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investering budget Investering Videreførelse af psykologpulje Nr. S905 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,2-0,5-0,8-1,1 1. januar 2019 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indenfor servicerammen: Netto -0,2-0,5-0,8-1,1 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af investering Forvaltningen foreslår, at psykologforløb for unge til og med 25 år fortsætter også efter På udvalgsmødet 21. september 2017 bevilgede arbejdsmarkedsudvalget 0,3 mio. kr. til kortvarige psykologforløb for unge i aldersgruppen år til anvendelse i 2017 og Psykologforløbene skal sætte de unge i stand til at mestre relevante kompetencer og tage ansvar for eget liv, så de kan deltage i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Målet er, at de unge skal undgå at få kontakt til/forblive i det offentlige forsørgelsessystem. Når en ung visiteres til et psykologforløb, iværksættes indsatsen indenfor 5 hverdage. Dette er afgørende for indsatsens succes. I perioden fra september 2017 til april 2018 har 25 unge med psykiske problemstillinger fået hjælp i projektet, og ud af dem er der kun 2, det ikke er lykkedes at fastholde i uddannelse/aktivitet. Den årlige udgift til Psykologpuljen er 0,3 mio. kr. Psykologpuljen er den eneste af de fremsatte investeringsforslag, hvor der ikke allerede er afsat midler til investeringen i det eksisterende budget. Udgiften til psykologpuljen finansieres via mindreudgiften til uddannelseshjælp. Der forventes en årlig nettobesparelse i udgifterne til uddannelseshjælp på 0,5 mio. kr. Ifølge jobindsats.dk vil 42,5% af de kontanthjælpsmodtagere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, modtage offentlig forsørgelse igen efter ét år. Der antages derfor i dette investeringsforslag, at den årlige nettobesparelse på 0,5 mio. kr. reduceres til en nettobesparelse på 0,3 mio. kr. i de efterfølgende år. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan den samlede nettobesparelse til uddannelseshjælp er opgjort. Tabel 1 - oversigt over nettobesparelser i uddannelseshjælp I mio. kr p/l Effekt af indsats i 2019 samt overslagsår -0,5-0,3-0,3-0,3 Effekt af indsats i 2020 samt overslagsår -0,5-0,3-0,3 Effekt af indsats i 2021 samt overslagsår -0,5-0,3 Effekt af indsats i ,5 Fortsættelse af psykologpulje 0,3 0,3 0,3 0,3 I alt -0,2-0,5-0,8-1,1

137 Bilag: 7.4. Investering nummer 4 - Fastholdelseskonsulent.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

138 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investering budget Investering Fastholdelseskonsulent Nr. S904 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -1,0-3,2-4,8-6,5 1. januar 2019 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indenfor servicerammen: Netto -1,0-3,2-4,8-6,5 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af investering Niveauet for udbetaling af sygedagpengerefusion i Norddjurs Kommune er blandt landets 10 højeste; det vil med andre ord sige, at Norddjurs Kommune er placeret blandt de 10 kommuner, hvor borgerne er mest syge. Derfor er der en betydelige gevinst at hente ved at arbejde med dette område. Fastholdelseskonsulenten skal iværksætte et kontaktforløb for sygemeldte borgere, som er i beskæftigelse, men som grundet deres sygemelding er i risiko for at blive ramt af ledighed. Ved at iværksætte forløb forkortes perioden med sygedagpengerefusion. For at understøtte Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske mål, vil indsatsen i første omgang blive rettet mod virksomheder, som er blandt kommunens styrkepositioner indenfor brancher med mangel på arbejdskraft. Det er anerkendt viden, at 3 måneders sygemelding efterfulgt af ledighed medfører en markant øget risiko for efterfølgende at komme på førtidspension. Fastholdelseskonsulentens arbejde skal dels afkorte de involverede borgeres sygdomsperioder, dels bidrage til at mindske tilgangen til førtidspension. Der forventes en nettobesparelse i udgifterne til sygedagpenge på 1,0 mio. kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. pr. år i overslagsårene. Ifølge jobindsats.dk vil 33,1 % af de sygedagpengemodtagere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, modtage offentlig forsørgelse igen efter ét år. Der antages derfor i dette investeringsforslag, at nettobesparelsen på 1,0 mio. kr. i 2019 reduceres til en nettobesparelse på 0,7 mio. kr. fra 2020 og frem. De årlige nettobesparelser på 2,5 mio. kr. i reduceres til en nettobesparelse på 1,7 mio. kr. i de efterfølgende år. Tabel 1 - oversigt over nettobesparelser i sygedagpenge I mio. kr p/l Effekt af indsats i 2019 samt overslagsår -1,0-0,7-0,7-0,7 Effekt af indsats i 2020 samt overslagsår -2,5-1,7-1,7 Effekt af indsats i 2021 samt overslagsår -2,5-1,7 Effekt af indsats i ,5 I alt -1,0-3,2-4,8-6,5 Der vil til indsatsen blive anvendt 0,5 årsværk, som allerede er finansieret indenfor driftsbudgettet. Et årsværk er opgjort til 0,4 mio. kr.

139 Bilag: 7.3. Investering nummer 3 - Udsatte ledige og handicappede skal have mulighed for at komme i job.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

140 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investering budget Investering Udsatte ledige og handicappede skal have mulighed for at komme i job Nr. S903 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -1,0-1,6-2,3-2,9 1. januar 2019 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indenfor servicerammen: Netto -1,0-1,6-2,3-2,9 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af investering Norddjurs Kommune har god erfaring med arbejdsformen i Flere skal med ; denne indsatsform giver bedre resultater end de mindre intensive forløb. Ved at udbrede arbejdsformen i projektet Flere skal med til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er målet, at et øget antal af disse borgere kommer videre i ordinært job eller uddannelse indenfor brancher med rekrutteringsudfordringer; primært områder prioriteret i erhvervspolitikken. Dette forventes ligeledes at mindske tilgangen til førtidspension. Indsatsen skal bestå af et mere intensivt kontaktforløb og personlig jobvejledning. Der forventes en årlig nettobesparelse i udgifterne til kontanthjælp på 1,0 mio. kr. Ifølge jobindsats.dk vil 36,8 % af de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, modtage offentlig forsørgelse igen efter ét år. Der antages derfor i dette investeringsforslag, at den årlige nettobesparelse på 1,0 mio. kr. reduceres til en nettobesparelse på 0,6 mio. kr. i de efterfølgende år. Tabel 1 - oversigt over besparelser i kontanthjælp I mio. kr p/l Investering i 2019 samt effekt i overslagsår -1,0-0,6-0,6-0,6 Investering i 2020 samt effekt i overslagsår -1,0-0,6-0,6 Investering i 2021 samt effekt i overslagsår -1,0-0,6 Investering i 2022 samt effekt i overslagsår -1,0 I alt -1,0-1,6-2,3-2,9 Til indsatsen vil blive anvendt 1,0 årsværk, som allerede er finansieret indenfor driftsbudgettet. Et årsværk er opgjort til 0,4 mio. kr.

141 Bilag: 7.2. Investering nummer 2 - Kvinder med anden etnisk baggrund skal forsørge sig selv.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

142 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investering budget Investering Kvinder med anden etnisk baggrund skal forsørge sig selv Nr. S902 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,7-1,0-1,3-1,6 1. januar 2019 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indenfor servicerammen: Netto -0,7-1,0-1,3-1,6 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af investering Da der ses en overledighed blandt kvinder med anden etnisk baggrund foreslås en beskæftigelsesindsats rettet mod denne gruppe. Der vil blive arbejdet målrettet mod at hjælpe kvinderne med at finde jobs indenfor turisme- og sosu-erhvervene, som begge er områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Dette forløb vil desuden understøtte erhvervspolitikken, i hvilken turisme- og sosu-erhvervene er udpeget som styrkepositioner. Når det er lykkedes at finde beskæftigelse til kvinder med anden etnisk baggrund, iværksættes der et efterværn, som skal understøtte, at kvinderne fastholdes på arbejdsmarkedet. Der forventes en årlig nettobesparelse i udgifterne til kontanthjælp og integrationsydelse på 0,7 mio. kr. Ifølge jobindsats.dk vil 55,6 % af de kvindelige kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, modtage offentlig forsørgelse igen efter ét år. Det antages derfor i dette investeringsforslag, at den årlige nettobesparelse på 0,7 mio. kr. reduceres til en nettobesparelse på 0,3 mio. kr. i de efterfølgende år. Tabel 1 - oversigt over nettobesparelser i kontanthjælp og integrationsydelse I mio. kr p/l Effekt af indsats i 2019 samt overslagsår -0,7-0,3-0,3-0,3 Effekt af indsats i 2020 samt overslagsår -0,7-0,3-0,3 Effekt af indsats i 2021 samt overslagsår -0,7-0,3 Effekt af indsats i ,7 I alt -0,7-1,0-1,3-1,6 Til indsatsen skal der bruges 0,5 årsværk, som allerede er finansieret indenfor driftsbudgettet. Et årsværk er opgjort til 0,4 mio. kr.

143 Bilag: 7.1. Investering nummer 1 - Tidlig forebyggende indsats for personer med risiko for langtidsledighed.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

144 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Investering budget Investering Tidlig forebyggende indsats for personer med risiko for langtidsledighed Nr. S901 (Mio. kr. i 2019-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -1,3-3,1-4,9-6,8 1. januar 2019 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 Indenfor servicerammen: Netto -1,3-3,1-4,9-6,8 Nej - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af investering Der indføres et mere intensivt og individualiseret kontaktforløb for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er i fare for at blive langtidsledige. Forskningen viser, at forebyggende forløb med tidligt udførte samtaler afkorter borgerens forløb. Ved at afkorte denne gruppe borgeres forløb og få dem hurtigere tilbage i beskæftigelse spares udgifter til forsørgelse. Det vil være målsætningen for kontaktforløb, at borgere, der i første omgang ikke får job indenfor deres oprindelige fag, motiveres til at tage beskæftigelse i virksomheder med rekrutteringsudfordringer. Her tænkes især virksomheder indenfor kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner. Der forventes en nettobesparelse i udgifterne til A-dagpenge og kontanthjælp på 1,3 mio. kr. i 2019 og 2,1 mio. kr. pr. år i overslagsårene. Ifølge jobindsats.dk vil 25,5 % af de A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som hjælpes ud på arbejdsmarkedet, modtage offentlig forsørgelse igen efter ét år. Der antages derfor i dette investeringsforslag, at nettobesparelsen på 1,3 mio. kr. i 2019 reduceres til en nettobesparelse på 1,0 mio. kr. fra 2020 og frem. De årlige nettobesparelser på 2,1 mio. kr. i reduceres til en nettobesparelse på 1,9 mio. kr. i de efterfølgende år. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan den samlede nettobesparelse til A-dagpenge og kontanthjælp er opgjort. Tabel 1 - oversigt over nettobesparelser i A-dagpenge og kontanthjælp I mio. kr p/l Effekt af indsats i 2019 samt overslagsår -1,3-1,0-1,0-1,0 Effekt af indsats i 2020 samt overslagsår -2,1-1,9-1,9 Effekt af indsats i 2021 samt overslagsår -2,1-1,9 Effekt af indsats i ,1 I alt -1,3-3,1-4,9-6,8 Til indsatsen vil blive anvendt ressourcer i form af 1,0 årsværk, som allerede er finansieret indenfor driftsbudgettet. Et årsværk er opgjort til 0,4 mio. kr.

145 Bilag: 8.1. Aktivitetsplan.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98912/18

146 Aktivitetsplan Oversigt over erhvervsinitiativer og -projekter i Norddjurs Kommune Erhverv 2018 jf. erhvervspolitikkens indsatsområder Felter markeret med gråt er projekter Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Erhvervsservice den udvidede model Iværksætteri Nye iværksættere Velkomstbrev, telefonopringning og tilbud om besøg til alle nye cvr oprettede. Introduktion af erhvervs-fremmesystemet til nye virksomheder. Norddjurs kommune I drift Administration Erhvervsservice (I alt fra budget) Basale vejledninger om opstart og drift af virksomhed, hjemmeside, Norddjurs Iværksætterindsatsen under Norddjurs Kommune Erhverv nyhedsbrev, temamøder og kampagner. Specialiseret vejledning til iværksættere med vækstpotentiale. Der aftales årlige resultats mål med Væksthus Midtjylland for Kommune og Norddjurs Kommune I udbud Delaktivitet (i alt fra budget) iværksætterindsats i Norddjurs Kommune. Erhverv Iværksættercafé/ Walk in rådgivning Iværksættercafé for iværksættere og unge virksomheder. Private rådgivere giver gratis rådgivning indenfor opstart, drift og virksomhedsudvikling, skat, jura, finansiering, forsikring, salg og markedsføring. Forsøgsordning i 2018 som en pop-up i tomt butikslokale. Norddjurs kommune I drift Administration Erhvervsservice (I alt fra budget) Udviklingsstrategi for inkubationsmiljø for gamingindustrien Udvikling af inkubationsmiljøer samt styrkelse af rammevilkår, disse miljøer skal fungere i. Derudover fokus på hvordan sådanne inkubationsmiljøer kan have en positiv afsmittende effekt på omkringliggende erhvervsmiljø, og styrker offentlige forvaltningers Norddjurs Under udarbejdel se kr. overførte midler 1

147 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 kompetence til at realisere erhvervsmuligheder omkring inkubationsmiljøer. Markedsføring Danmarks største inspirationsevent for iværksætteri og finansieres forretningsudvikling, herunder også Iværksætterprisen, som er en gennem BRA integreret del af det årlige arrangement. Business Region Aarhus er Norddjurs Iværk&Vækst 2019 sponsor og aktiv partner i dette projekt og Norddjurs er i 2019 Kommune og Endnu ikke kr. - Iværksætterprisen tovholder på opgaven. Afholdes hvert andet år. Business Region igangsat plus halvt Aarhus (BRA) årsværk, der Fødevarevirksomheden Landmad vandt iværksætterprisen 2016, ikke er efter Nordisk Tang vandt prisen i finansieret Hjemmeside opdateres løbende. Der udsendes nytårsbrev til ca. 600 virksomheder i Norddjurs Markedsføring Kommune og udsendes velkomstbreve til nye virksomheder i Norddjurs Kommune hvert kvartal. Der udsendes løbende elektronisk nyhedsbrev til ca modtagere. Der er udarbejdet skabelon til annoncer, som Norddjurs Kommune Norddjurs kommune I gang Delaktivitet Norddjurs Kommune Erhverv indrykker løbende i relevante medier. Ugentlige opdateringer: Facebook-Iværksættere i Norddjurs, Linkedin-Norddjurs Kommune Erhverv, Gastronomisk Region (I alt fra budget) Norddjurs, Norddjurs Kommune/Erhverv. Høstfestival.dk 2

148 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Delaktivitet Erhvervsmagasin Magasin der fortæller gode case-historier fra Norddjurs, der kan bruges som markedsføring og branding. Magasinet udgives i både en dansk og engelsk udgave. Norddjurs Kommune I gang Norddjurs Kommune Erhverv (I alt fra budget) Iværksætteri i folkeskolen Løbende oplæg for skoleklasser i almindelige folkeskole, produktionsskoler, ungdomsuddannelser om iværksætteri og innovation Norddjurs kommune I gang Indeholdt i drift af erhvervsområdet I drift Delaktivitet Gaming-iværksætteri En fokuseret indsats for iværksættere på gaming-området. Se eventuelt under gaming Gamehub Denmark udløber september Norddjurs Kommune 2018 Erhverv Virksomhedsservice og samarbejde: Norddjurs Kommune Erhverv Væksthus Midtjylland valgt som operatør på lokal basal erhvervsservice for året ud. VHM og Norddjurs Udbud skal igangsætt es kr. Fra budget Væksthus Midtjylland Specialiseret erhvervsservice VHM I gang kr. Bloktilskud 3

149 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Business Region Aarhus samarbejdet omfatter erhvervsrelaterede projekter og aktiviteter og interessevaretagelse på et strategisk og politisk niveau. Norddjurs har formandskabet Business Region Aarhus Strategi har specielt fokus på produktion, IT og fødevarer samt interessevaretagelse. En række udfordringer på tværs af områderne som at fremme antallet af produktionsarbejdspladser, samarbejde mellem kultur og erhverv og iværksætteri arbejdes der ligeledes med i regi af Business Region Aarhus. Aarhus Kommune I gang kr. Fast i budget OBS OBS cirkatal Der er tilført yderligere økonomiske og mandskabsmæssige ressourcer til Business Region Aarhus fra 2015 Central Denmark er Norddjurs Kommune, de øvrige 18 kommuner i Regionen, Region Midtjyllands og AAU fælles EU-kontor i Bruxelles. Her arbejdes for at sikre virksomheder, borgere og institutioner Central Denmark størst muligt udbytte af det europæiske samarbejde. Central Denmarks, kommunale netværksgruppe afholder løbende Central Denmark I gang 90,000 kr. Fra budget møder med vidensdeling blandt de kommunale kontaktpersoner. Der arbejdes løbende mod et mere konkret samarbejde om deltagelse i større projekter. 4

150 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Kommunal vind samarbejde Samarbejde mellem midtjyske kommuner hvor Energi og Vind er centrale erhvervsudviklingsområder. Samarbejdet agerer som sparingsforum for bl.a. Regional Udvikling og Vindmølle-Industrien omkring regionale og nationale udviklingsprogrammer for underleverandører til Vindprojekter. Aarhus og Norddjurs I gang Indeholdt i drift af erhvervsområd et Lokal analyse, dialog, partnerskaber og netværk: Indeholdt i drift af erhvervs- Branche- og temamøder Dialogmøder med fokus på samarbejde og dialog med udvalgte brancher. Norddjurs Kommune I gang området Ikke afsat midler på budgettet Indeholdt i drift af erhvervs- Dialogmøder med arbejdsmarkedsparter Der afholdes årlige møder med bl.a. Dansk industri og Dansk byggeri om udfordringer og forbedringer af erhvervslivets rammevilkår Norddjurs Kommune I gang området Ikke afsat midler på budgettet 5

151 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Indeholdt i drift af erhvervsområd Årligt dialogmøde med erhvervslivet Årligt møde med erhvervslivet, hvor erhvervsudviklingen og samarbejdet fremadrettet diskuteres Norddjurs Kommune I drift et Ikke afsat midler på budgettet Sekretariatsbistand til politisk niveau Sagsfremstillinger, talepapirer, oplæg, præsentationer, notater m.m for dialog mellem Norddjurs Kommunes politiske niveau, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet m.m. Norddjurs Kommune I gang Indeholdt i drift af erhvervsområdet Sekretariatsbistand til ledelses- og direktionsniveau i Norddjurs Kommune Sagsfremstillinger, talepapirer, oplæg, præsentationer, notater m.m for dialog mellem Norddjurs Kommunes chef- og direktørniveau, Norddjurs Kommunes politiske niveau, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet m.m. Norddjurs Kommune I gang Indeholdt i drift af erhvervsområdet Djurslands Udviklingsråd Fælles strategisk samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommune om erhvervsudvikling og erhvervsfremme. Syddjurs har formandskabet Syddjurs Kommune Løbende aktivitete r Indeholdt i drift på erhvervsområdet Vækstregnskab Analyse af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune og afdækning af forbedringsmuligheder for udvikling af erhvervslivet Norddjurs Kommune I gang kr. 6

152 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Arbejdsmarkedsindsatsen: Jobcenter Jobcenter Norddjurs tilbyder service overfor virksomheder som mangler arbejdskraft, beskæftigelsesrettede tilbud til forsikrede og ikkeforsikrede ledige og arbejdsfastholdelse og job med specielle Norddjurs Kommune I gang Finansieret af Jobcentret vilkår. Udvikling af fælles velkomstpakke til nye borgere, studerende og Fælles velkomstpakke (internationalt) arbejdskraft i området, som skal være med til at understøtte og lette modtagelsen og integrationen af udenlandske Aarhus Kommune I drift Finansieret gennem BRA studerende og arbejdskraft. Analyse om International arbejdskraft Beskrivelse af initiativer til modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft. BRA Netop igangsat Finansieret gennem BRA International Community Samarbejde med og støtte til International Community, som fokuserer på tiltag, der kan lette virksomhederne i modtagelsen og fastholdelsen af international arbejdskraft. International Community I drift Finansieret gennem Region Midt og BRA Samarbejde mellem erhvervsteamet og arbejdsmarkedsafdelingen Vækstlag og vækstboblere omkring en særlig indsats for vækstboblere og vækstlaget i Norddjurs Kommunen inden for Erhvervspolitikkens og virksomhedsstrategiens indsatsområder. Der er udarbejdet Norddjurs, fælles På hold Indeholdt i driften kommissorium for det videre arbejde til godkendelse. 7

153 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Partnerskabsaftale Partnerskabsaftale mellem Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, DI, DB, Erhvervsskoler. Fokus på fremtidens faglærte arbejdskraft med mere direkte virksomhedsinddragelse inden for produktion og byggeri. Fælles I gang For nuværende indeholdt i driften Socialøkonomiske virksomheder Fokus på social ansvar i eksisterende ressourcestærke virksomheder i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedsa fdeling Afventer samarbejd sprojekt omkring vækstlaget Indeholdt i driften Særlige erhvervsmæssige fokusområder: Produktion: Industry 4.0 Fokus på at skabe innovation og vækst i SMV er gennem konkrete innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner med teknologi i højsædet. Projektet er sammensat af 10 innovationsprojekter, der hver består af 3 virksomheder og 1 videninstitution. Norddjurs Kommune Afventer program mer Afsat kr. af overførte midler GMC/GMC 2.0 Arbejde med optimering af virksomhedernes ressourceforbrug gennem samarbejde og miljø-gennemgang/tilsyn af Norddjurs Kommunes miljøafdeling. GMC 2.0 kan kigge på videreudvikling af GMC Norddjurs Kommune, miljøteam I drift Indeholdt i driften 8

154 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Produktionssamarbejde med studerende Arbejde med at få studerende fra en række uddannelser ud i produktionsvirksomheder til gavn for virksomhederne og de studerendes kompetencer VIA University College I gang Indeholdt i BRA Finansieret Muligheder ved kommende off-shore projekter Indsatsen er et led i strategien om at hjælpe danske vindvirksomheder til bedre forretningsvilkår internationalt. Vindindustrien er operatør på projektet og arbejder i tæt samarbejde med en række internationale partnere. Vindindustrien I drift gennem projekt: Udvikling og omstilling i Vindmølle industrien Turisme Norddjurs Kommune samarbejde med Syddjurs Kommune om turisme udvikling, service overfor turister og markedsføring af Djursland på turisme området. Samarbejdet foregår i regi af Destination Djursland. I samarbejdet er udarbejdet en strategi for turismen og en turismepolitisk handlingsplan, hvor den fremadrettede turismeindsats beskrives. Norddjurs Årligt tilskud Destination Djursland I Norddjurs Kommune har vi særlig fokus på at understøtte turismeudviklingen gennem forbedret adgang til naturen og at udvikle kystbyernes potentialer for udvikling af turisme med kommune og Destination Djursland I drift ,- Cirkatal udgangspunkt i Grenaa Sydhavn, Bønnerup og Fjellerup. Der er etablering af en samlende forening for VisitAarhus og Destination Djursland. Der arbejdes fremadrettet med en eventuel organisering 9

155 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget kr fra landdistrikspuljen Best of Norddjurs Landsbyudvikling gennem fødevareinnovation Pilotprojekt om udvikling af signaturfødevarer af høj kvalitet Norddjurs Kommune I gang fra udviklingspuljen og fra overførte midler En regional Erhvervsservice-indsats, som kører direkte under Midtjysk Turisme er igangsat for at få flere turismevirksomheder til at bruge Regional erhvervsservice indsats erhvervsservice. I Norddjurs kommune sidestilles turismevirksomheder med det øvrige erhverv hvor alle virksomheder får erhvervsservice gennem Norddjurs Midtjysk Turisme og Norddjurs kommune Afsluttet Regionalt finansieret Kommune Erhverv kr. Århus: Building Capacity, Building Destination Vækstprojekt med fokus på øget overnatningskapacitet på Djursland og i Aarhus. Norddjurs Kommune, Destination Djursland I drift Vækstprojekt Djursland- erhvervsudviklingspuljen fordelt over 3 år. Samlet budget 3,8 mio. kr. Stærke feriesteder Øst Regionalt projekt for udvikling af kystturisme på Djursland Fokus på kompetenceudvikling DKNT I gang Regionale midler 10

156 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Fjellerup Strandliv Indtage vandet med fokus på bæredygtig turisme i form af fysiske installationer Norddjurs Kommune, plan Afventer Uafklaret kr. fra Kunsten som vækstmotor Fokus på oplevelsesøkonomi og forretningsudvikling på klassiske kunst- og kulturinstitutioner på Djursland Norddjurs, erhverv og kultur Uafklaret erhvervsudvikli ngspuljen og tilsvarende fra Syddjurs kommune Finansieri BRA ansøgt om Food Visitor Center Et Business Region Aarhus showroom for verdensklasse fødevareudvikling kombineret med forskning og erhvervsudvikling hos Agro Food Park i Skejby BRA ng og organiseri ng påbegynd kr. + finansiering fra virksomheder Offentlig-Privat t smaarbejde Randers Naturpark Randers Fjord Samarbejdsprojekt med Randers Kommune Kommune og Norddjurs I gang Økonomi hos Plan og Natur Kommune Bygge- og anlæg Kommunen som kunde/dansk Byggeri møde Åbent dialogmøde med erhvervslivet om muligheder for at få Norddjurs Kommune som kunde. Efterfølgende specifikt branchemøde med Dansk Byggeri om mulighederne for bygge- og anlægsbranchen Norddjurs Kommune Første møde afholdt 2018 Indeholdt i drift 11

157 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 HI-Messe Deltagelse i HI-Messe i Herning for bygge- og anlægsbranchen Norddjurs Kommune Afventer Uafklaret Partnerskabsaftale Se under Arbejdskraft Norddjurs Kommune I gang Ingen for nuværende Internet Week Denmark Fokus på digitalisering som hjælp til effektivisering og optimering af byggeprocesser i virksomheder Business Region Aarhus I gang Indeholdt i drift og med tilskud fra BRA Fødevarer: Udviklingsplatform-Engage FOOD Udviklingsplatformen skal tilføre viden og kompetencer til små- og mellemstore fødevarevirksomheder gennem workshops og 1-til-1 sparring Det Grønne Museum I gang kr fra Erhvervsudviklingspuljen Høstfestival 2018 Projekt med fokus på at samle landsbyer, eksperter og kulturhistorie til en styrket branding af signaturprodukter i Norddjurs. Norddjurs Kommune Organiser ing uafklaret Uafklaret Timeforbrug Tovholder sammen med Aarhus og Horsens Kommuner på indeholdt i Fødevarer BRA fødevaresatsning i Business Region Aarhus, herunder en lang række aktiviteter med fokus på fremtidens talenter, forskning, Norddjurs Kommune I gang driften produktudvikling, international branding m.m. Finansieret af BRA 12

158 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Gastronomisk region Udbygning af Norddjurs Kommunes brand inden for fødevarer gennem events og aktiviteter. Skabe partnerskaber omkring fødevarer som erhvervsområde og få afsmittende effekt af 2017 Norddjurs Kommune I gang Indeholdt i drift af erhvervsområdet Timeforbrug indeholdt i Summer School Tiltrækning af talenter og opkvalificering af arbejdsstyrken i samarbejde med de store fødevarevirksomheder i området Business Region Aarhus I gang driften Finansieret af BRA Timeforbrug International Branding Sikre udenlandsk-ejede fødevarevirksomheder forbliver i området, ved at koble dem på Agro Food Park for innovative partnerskaber, samt at skabe branding af lokale enheder af internationale koncerner. Agro Food Park og Business Region Aarhus I gang indeholdt i driften Finansieret af BRA Timeforbrug Food Innovation indeholdt i Fødevare-topmøde Afholdelse af fødevarepolitisk topmøde i forbindelse med Food Festival of Denmark og Business Region I gang driften Aarhus Finansieret af BRA Gaming: Udvikling af strategi for hvordan gaming-iværksættere og Game Hub kr. fra Gamehub Klynge virksomheder kan fastholdes og udvikles i Grenaa, samt kobling til Denmark/Norddj I gang overførte udvikling af fysiske faciliteter der matcher behov i gaming-industrien urs Kommune midler 13

159 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Samlet budget Interreg-projekt med fokus på udvikling af rammevilkår for gaming EURO Baltic Game Industry virksomheder. Projektet er af 3-årig varighed, og er et samarbejdsprojekt med tyske, svenske, estiske, polske og lettiske Norddjurs Kommune I gang Egenfinansie- samarbejdspartnere udover Game Hub Denmark i Grenaa ring EURO over 3 år Gaming Konference Stor gaming konference over 3 dage, med fokus på udvikling af gaming-virksomheder, samt forbedring af rammevilkår for gamingindustrien Norddjurs Kommune Udskudt for nuværen de af overførte midler Handel Business to Business: Finansieret af Succes Online Workshops med fokus på at udvikle virksomheders handelsmuligheder online Norddjurs Kommune Afsluttet digitaliseringsog erhvervsstyrels en Erhvervspolitiske fyrtårne: Grenaa Havn: kr. fra Blå Vækst Udnyttelse af de erhvervsudviklingsmæssige ressourcer i og omkring havet. Grenaa Havn I gang budget og fra Region Midtjylland SMaRT grøn transport fra kyst til kyst Fokus på udvikling af bæredygtig mobilitet mellem land og by, centreret omkring en opgradering af færgeforbindelse mellem Grenaa og Sverige Norddjurs Kommune Afsat Forprojekt kr. fra -ansøgning budgettet igang under MTU 14

160 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Markedsføring og branding af Arrangement for særligt indbudte gæster i løbet af 2. halvår 2018 til omfartsvej - markedsføring af Norddjurs med omdrejningspunkt omkring den nye Erhvervsarrangement omfartsvej Norddjurs Kommune Under udarbejdel se kr. fra Miljø- og kulturdirektøre ns område Havets Hus: 20 ha stort testcenter for produktion af tang, der undersøger de Storskala-testanlæg af tang kommercielle, miljømæssige og øvrige aspekter i produktion af tang i danske farvande. Norddjurs Kommune indgår i et samarbejde om testanlæg nord for Grenå. Tilskuddet er øremærket formålet, af få lokale virksomheder i Aarhus Universitet I gang kr. fra Erhvervsudviklingspuljen spil i forhold til testanlæggets udvikling, drift og resultater. Tang og fiskeopdræt på land Med udgangspunkt i fiskeopdræt på land, arbejdes der med synergier mellem tangproduktion og fiskeopdræt på land. Aarhus Universitet Arbejdsgr uppe nedsat Ingen for nuværende Norddjurs Kommunes Tang-netværk Landsdækkende virksomhedsnetværk der arbejder fokuseret med tang som bioøkonomi Havets Hus I drift finansiering udløber ved udgang af indeværende år Det Grønne Museum: Madens Hus Forskning i og formidling af madens kulturhistorie. Der arbejdes på at få Madens Hus med i erhvervssamarbejder der kan genererer aktiviteter og få det erhvervsmæssige potentialet realiseret. Norddjurs kommune og Det Grønne museum I gang Indeholdt i drift af erhvervsområdet 15

161 Initiativ/Projekt Beskrivelse Tovholder Status Budget 18 Tiltrækning af statslige arbejdspladser Der arbejdes løbende at identificere statslige arbejde relevante for Det Grønne Museum Norddjurs Kommune I drift Ingen for nuværende 16

162 Bilag: 8.2. Notat - Erhvervsindsatsen i Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

163 Notat Dato: Reference: Erhvervsteamet Tlf.: Erhvervsindsatsen i Norddjurs Kommune Notatet beskriver hovedområderne for Norddjurs Kommune Erhvervs arbejde og skal ses i sammenhæng med Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, handlekatalog for erhvervspolitik samt aktivitetsplan. Norddjurs Kommunes erhvervspolitik danner rammen om de konkrete aktiviteter, som erhvervsområdet arbejder med for at skabe vækst og udvikling for både kommunen og virksomhederne. Indsatsen har til formål at skabe kvalitet og effekt i den erhvervspolitiske indsats. I arbejdet opereres der indenfor 4 områder, der er naturligt sammenhængende: 1. Erhvervsudviklingsaktiviteter er de virkemidler, der kan bruges for at styrke Norddjurs Kommunes position i konkurrencen om at tiltrække og fastholde indbyggere, jobs, virksomheder og investeringer 2. Direkte virksomhedsrettede aktiviteter, herunder erhvervsservice, er de tilbud ift. innovation, vækst og internationalisering, der gives nye og etablerede virksomheder 3. Branding og markedsføring 4. Samarbejder og partnerskaber Ad 1 - Erhvervsudviklingsaktiviteter Erhvervsudviklingsaktiviteter er de fokuserede centrale, strategiske udviklingsaktiviteter, der matcher de udvalgte indsatsområder og fyrtårne i kommunens erhvervspolitik. Her arbejdes der i høj grad projektorienteret med eksterne samarbejdspartnere, hvor Norddjurs Kommune bidrager med kompetencer, medfinansiering og virksomhedsdeltagelse. Ligeledes giver projektaktiviteterne en indtægt, som kan bruges til igangsætning af nye erhvervsudviklingsaktiviteter. Status: En lang række erhvervsudviklingsaktiviteter er igangsat, jævnfør vedhæftede bilag Aktivitetsplan samt tidligere fremviste handlekatalog. Nye aktiviteter tilføjes løbende under hensyntagen til erhvervspolitikken og politiske prioriteringer i øvrigt. Samarbejder og partnerskaber med lokale, regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere fastholdes og udvikles, og der arbejdes løbende med at få virksomheder med i udviklingsprojekter. 1

164 Effekt: Arbejdet med erhvervsudvikling danner rammen for, at virksomhederne i Norddjurs Kommune kan generere vækst og realisere deres udviklingspotentiale. Fyrtårne som Grenaa Havn, Det Grønne Museum og virksomheder inden for erhvervspolitikkens fokusområder styrkes, udvikles og tilføres viden og kompetencer omkring nye vækstmuligheder. Virksomhederne styrkes og bliver fremtidssikret mod nye forretningsmuligheder. Ad 2 Direkte virksomhedsrettede aktiviteter De direkte virksomhedsrettede aktiviteter har 2 fokusområder: Erhvervsservice til iværksættere og virksomheder, herunder et fokuseret arbejde med vækstlaget, der er virksomheder med størst realiserbart potentiale for at skabe arbejdspladser og generere økonomisk vækst. Vejledning af virksomheder på tværs af brancher kræver en lang række spidskompetencer, og denne opgave er sat i udbud. Opgaven varetages for nuværende af Væksthus Midtjylland, der har knyttet 6 personer til Norddjurs Kommune med kompetencer inden for finansiering, internationalisering, ledelse, arbejdskraft, markedsføring, innovation og ny teknologi. Videnformidling informationsmøder, informationskampagner, fyraftens- og temamøder, faglige arrangementer for større grupper af virksomheder, virksomhedsbesøg, nyhedsmails, hjemmesider, sociale medier og øvrige digitale platforme. Formålet hermed er at formidle erhvervsfremmetilbud til virksomheder i Norddjurs Kommune. Status: Erhvervsservice varetages af Væksthus Midtjylland, og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget modtager løbende orientering om status, hvor måltal matcher forventninger. Effekt: Effektmåling varetages af Erhvervsstyrelsen og præsenteres en gang årligt for udvalget. Der er en direkte korrelation mellem virksomhedernes succes, og om de har modtaget vejledning. De direkte virksomhedsrettede aktiviteter medvirker til at udvikle den enkelte iværksætter og virksomhed inden for virksomhedens konkrete behovsområde, samt som en screening af virksomheder til den mere specialiserede, regionale erhvervsservice i Væksthus Midtjylland. Videnformidling pågår løbende, mens en række fyraftens- og temamøder også arrangeres af erhvervsforeninger og arbejdsmarkedets parter. Ad 3 Branding og markedsføring Branding og markedsføring har både et internt og et eksternt mål. Den interne branding og markedsføring har fokus på de styrker og potentialer, der i lokale partnerskaber kan trækkes frem og skabe en stolthed og selvforståelse hos virksomhederne i arbejdet med tiltrækning af arbejdskraft, talenter og kompetencer. Målsætningen med ekstern branding er at fremhæve styrker og potentialer og at markere Norddjurs som en del af et østjysk kraftcenter, der kan sætte en national dagsorden på de erhvervsmæssige fokusområder, som erhvervspolitikken fremhæver. 2

165 Status: Der arbejdes løbende med at få virksomheder fra Norddjurs med i nationale såvel som internationale udviklingsprojekter. For fastholdelse af internationale koncerner i Norddjurs er der bl.a. udarbejdet materiale, som virksomhederne kan bruge for at fastholde deres afdeling i området. Erhvervspolitikken er udarbejdet i magasinform på dansk og engelsk, ligesom Norddjurs Kommune Erhverv arbejder med branding via digitale platforme. Effekt: Markedsføring og branding af aktiviteter er centrale for tiltrækning af virksomheder, arbejdskraft, samarbejdspartnere og partnerskaber til de konkrete indsatser. Samtidig er markedsføring og branding af resultaterne også med til at forstærke Norddjurs Kommunes image som et godt sted at drive virksomhed, og hvor der er udvikling, vækst og fokus på partnerskaber. Ad 4 Samarbejder og partnerskab Samarbejder og partnerskaber er en grundlæggende præmis for at kunne styrke rammevilkår og understøtte virksomhedernes vækst og udvikling. Samarbejder og partnerskaber sker på alle niveauer fra lokalt til globalt, med vidensinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, business regions m.v. I samarbejder og partnerskaber indgår Norddjurs Kommune som brobygger mellem viden og virksomheder, som fødselshjælper til nye erhvervsinitiativer og som facilitator af nye vækstpotentialer. Status: Norddjurs Kommune har fastslået sin position som kompetent samarbejdspartner, der indgår i samarbejder og partnerskaber med de dygtigste erhvervsudviklingsaktører fra lokalt til globalt niveau. Se eksempler herpå i vedlagte Aktivitetsplan. Effekt: At nationale såvel som internationale tilbud kommer virksomheder i Norddjurs Kommune til gode. Erhvervsstrukturen i Norddjurs fordrer, at virksomheder med specialkompetencer får adgang til erhvervsfremmetilbud i større sammenhænge, hvor der er behov for at indgå strategiske samarbejder. Det gælder eksempelvis indenfor teknologi. Ligeledes kan samling af ressourcer på tværs af geografiske og organisatoriske skel højne udbyttet og give merværdi i arbejdet og sikre kvalitet og effekt i den erhvervspolitiske indsats. Det gælder eksempelvis gennem analyser, viden og forskning på området. 3

166 Bilag: EAU budgetopfølgning BILAG.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

167 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo maj 2018 for erhvervsog arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - samlet oversigt Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Forbrug Forventet regnskab Korr. budget ekskl. driftsoverførsler Afvigelse* Drift - arbejdsmarkedsområdet 520,4 555,3 236,4 558,4 38,1 Drift - erhvervsområdet 5,7 5,7 2,9 5,7 0 Drift i alt incl. overførte midler fra ,1 561,0 239,3 564,1 38,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. **Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - udvikling i budget 2018 Budget 2018 (mio. kr.) Opr. budget Tillægsbev. ekskl. driftsoverførsler Overførsler Korr. budget Drift indenfor servicerammen 10,5 2,0 5,2 17,7 Drift udenfor servicerammen 515,5 32,9 0,0 548,4 Drift i alt 526,0 34,9 5,2 566,1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget - driftsoverførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* 80% 20% Forventet forbrug af overførsler** Arbejdsmarkedsområdet 3,5 2,5 1,0** 1,0 Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,8 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% på udvalgsområdet jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. På driften forventes et samlet merforbrug på 38,1 mio. kr. i forhold til det oprindelig budget på 526,0 mio. kr. excl. overførsler på 5,2 mio. kr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets andel af servicerammen udgør 10,8 mio. kr. og det forventes, at udvalgets forbrug incl. forbrug af overførsler vil ligge 1,8 mio. kr. over servicerammen. I henhold til den vedtagne Økonomiske politik skal servicerammen overholdes såvel i budget som i regnskab. Dette betyder, at der skal være fokus på overholdelse af servicerammen, herunder om det er nødvendigt at iværksætte initiativer for at overholde budget og serviceramme.

168 Drift Arbejdsmarkedsområdet - drift fordelt på områder På baggrund af forbruget ultimo maj 2018, forventes der på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 38 mio. kr. i 2018 på arbejdsmarkedsområdet. Merforbruget vedrører udgifter til forsørgelse. Forventningen til merforbruget bygger på den forventede udvikling i antallet af fuldtidspersoner og enhedspriserne på de enkelte ydelser. Skønnet over den forventede udvikling er baseret på data fra regnskab 2017 og det faktiske forbrug i de første 4 måneder af 2018 samt den forventede fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. Merforbruget vedrører primært udgifter til forsørgelse, da særligt førtidspension og fleksjob bliver langt dyrere end budgetteret, i lighed med Forventningen til forsørgelsesudgifterne i 2018 er blevet analyseret i samarbejde med Deloitte. Analysen viser at de økonomiske forudsætninger der er lagt til grund for budget 2018 har ændret sig i forhold til forventet. Herunder antallet af borgere på de enkelte forsørgelsesgrupper, samt udviklingen i enhedsomkostningerne. Budgetlægningen for 2018 er også en konsekvens af, at der i budgetlægningen for 2017 blev foretaget en overkorrektion af budgettet, hvor der i det tekniske budget for 2017 blev trukket 29 mio. kr. ud af budgettet på arbejdsmarkedsområdet og yderligere 5 mio. kr. ved budgetforhandlingerne. Dette var også en del af grundlaget for budgetlægningen for Afdeling/område (mio. kr.) Oprindelig budget Korrigeret budget eksklusiv driftsoverførsler Forbrug ultimo maj Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Forsikrede ledige 67,7 67,7 26,5 74,2 6,5 Kontanthjælp 56,0 56,0 24,2 50,0-6,0 Uddannelseshjælp 18,9 18,9 7,8 17,2-1,7 Integration 19,9 19,9 6,2 13,8-6,1 Førtidspension før 1. juli ,0 131,0 54,0 127,6-3,4 Førtidspension fra 1. juli ,2 59,7 19,4 64,4 31,2 Fleksjob 44,3 50,8 27,7 58,3 14,0 Ledighedsydelse 19,6 19,6 8,8 21,3 1,7 Ressourceforløb 15,1 15,1 8,0 19,3 4,2 Jobafklaringsforløb 20,3 20,3 8,1 19,0-1,3 Sygedagpenge 51,5 51,5 26,7 55,7 4,2 Revalidering 3,1 3,1 0,9 1,7-1,4 Seniorjob 6,3 6,3 4,0 5,7-0,6 Indsatser - Fælles områder 1,6 3,5 1,4 0,2-1,4 Arbejdsmarkedsafdelingen 11,3 11,3 3,8 11,3 0,0 Ungeindsats og UU Djursland 9,8 9,8 4,4 9,5-0,3 Borgerservice og udbetaling 7,0 7,0 2,6 5,5-1,5 Kommunale virksomhedscentre 3,8 3,8 1,9 3,8 0,0 I alt 520,4 555,3 236,4 558,5 38,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. -Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. -Refusionsindtægterne bliver udbetalt 2 måneder efter udgiften er afholdt, derfor vil nettoforbruget være større i løbet af året end det ender på til regnskabsafslutningen.

169 Overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* 80% 20% Forventet forbrug af overførsler** Indsatser - Fælles områder 0,8 0,6 0,2 0,2 Arbejdsmarkedsafdelingen 2,0 1,6 0,4 0,3 Ungeindsats og UU Djursland 0,8 0,2 0,5 0,5 I alt 3,5 2,4 1,1 1,0 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% samlet på udvalgsområdet jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. **0,5 mio. kr. af overførslen vedrører betalinger fra Syddjurs Kommune til UU Djursland, og er derfor undtaget clearings/koordineringsprincippet. Forsikrede ledige I forhold til 2017 er der en positiv udvikling i af antallet af forsikrede ledige for Udviklingen er dog ikke så positiv som forventet ved budgetlægningen for 2018 og derfor forventes der en merudgift på området på nuværende tidspunkt. Ligeledes er udgiften pr. fuldtidsperson højere end forventet. Til trods for merudgiften, forventes der i skønnet for resten af året, at antallet vil være faldende henover sommer, for så at stige igen i slutningen af året i lighed med tidligere år. Kontanthjælp I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af kontanthjælpsmodtagere for I skønnet for resten af året, er der en forventning om, at antallet vil være faldende henover sommer, for så at stige igen i slutningen af året. Ligeledes er der indregnet en afgang af sager til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb. Uddannelseshjælp I forhold til 2017 er der en positiv udvikling af antallet af modtagere af uddannelseshjælp for Antallet forventes at stige lidt hen mod sommer, for så at falde igen til august p.g.a. opstart af uddannelser. Antallet vil så være stigende igen hen mod jul. Gennemsnitlig vil året formentlig ligne de første 4 måneder. Integration Der har i hele 2017 været et faldende antal på integrationsydelse. Dette fald er fortsat i starten af Hvis denne udvikling fortsætter året ud, vil det forventet regnskab være bedre end denne måneds beregning. Udviklingen er dog svær at forudsige, da antallet af nye flygtninge, familiesammenførte og selvforsørgende kan variere meget. Førtidspension Udgifterne til førtidspension er delt på 2 konti, en konto med sager omfattet af gamle statsrefusionsregler før 1. juli 2014 og en med sager omfattet af nye refusionsregler efter 1. juli På konto omfattet af gamle refusionsregler er antallet faldende, da der her er en del afgang p.g.a. overgang til folkepension m.v. På kontoen med de nye sager er der til gengæld en stor stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stigning i antallet, der tilkendes førtidspension. Udover at antallet er steget, er enhedsprisen også steget, idet de nye sager netto koster mere end de sager, der stoppe på den gamle ordning. Fleksjob På fleksjob er der også en stor stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stor tilgang af nye sager. På fleksjob er udgifterne delt på 3 områder. Gammel lov på gamle statsrefusionsregler, ny lov på gamle statsrefusionsregler og ny lov på nye statsrefusionsregler. Ligeledes er der udover statsrefusion også en

170 indtægt fra staten på nye sager kaldet fleksbidrag. Den gennemsnitlige enhedspris på området er derfor svær at beregne, men generelt er enhedsprisen stærk stigende på grund af det store antal nye tilkendelser. Ledighedsydelse Her er der også en mindre stigning i antallet, da der siden 2016 har været en stor tilgang af nye tilkendelse af fleksjob. Det er kun en mindre stigning, idet der er fundet job til de fleste. Ressourceforløb Her forventes der en lille stigning i antallet, men der er en større stigning på enhedsprisen og derfor er udgifterne steget på området. Jobafklaring Antallet i jobafklaringsforløb svarer til budgettet, enhedsprisen er dog lavere end forventet, derfor et mindre fald i de forventet udgifter. Sygedagpenge Der er generelt en stigning i antallet også set i forhold til antallet i oprindelig budget. Revalidering Antallet er faldet i 2017 og faldet er fortsat her i starten af Seniorjob Udviklingen i antallet af personer i seniorjob har været faldende. Erhvervsområdet Erhvervsområdet - drift fordelt på områder Område (mio. kr.) Opr. budget Korrigeret budget Forbrug Forventet regnskab 2018 Afvigelse* Erhvervsudviklingspuljen 0,1 0,1 0,0 0,1 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,1 3,1 1,7 3,1 0,0 Turisme 2,5 2,5 1,3 2,5 0,0 I alt 5,7 5,7 2,9 5,7 0,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Overførsler fra 2017 til 2018 (Mio. kr.) Overført beløb i alt* Beløb til opsparing (80%) Beløb til anvendelse i 2018 (20%) Forventet forbrug af overførsler** Erhvervsområdet 1,7 0,9 0,8*** 0,8 *Forbrug af overførte driftsmidler må maksimalt udgøre 20% jf. vedtaget clearings-/koordineringsprincip. ***Under erhvervsområdet er der overført 100 % af overførslerne til projekter med ekstern finansiering, hvorfor denne post er større end 20 % af overførslen. På erhvervsområdet forventes det, at forventet regnskab på driften vil svare til det oprindelige budget, men at der anvendes 0,8 mio. kr. af overførslerne.

171 Bilag: Grafer pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

172 Ledelsesinformationsoversigt Arbejdsmarkedsområdet Område Side Fuldtidspersoner Udgifter A-dagpenge Initiativer Samlet har Jobcentret begyndt den proces, som der blev indstillet til i sidste møde i EAU, effekten forventes først at slå igennem på sigt. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Der er igangsat hyppigere opfølgningssamtaler på de uddannelsesparate - kanaliseret ressourcer til visitationen for at sikre en hurtig igansættelse af aktivitet således at vi undgår de lange sager. Sygedagpenge Jobafklaring Ressourceforløb Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension

173 Noter: I forhold til fuldtidspersoner skal der tages forbehold for specielt den seneste månedes tal. Tallet vil være højere ved næste budgetopfølgning. Dette skyldes bl.a., at arbejdsgiverne har 8 uger til at indsende anmodninger om sygedagpenge. Så generelt vil der altid være noget regulering med tilbagevirkende kraft på fuldtidspersoner. Set i forhold til udgifterne er der også et forbehold. Nemlig at der generelt hver måned mangler mindst mio. i udgifter, da udgifterne bliver bogført en måned bagud. Det vil sige, at der i december måned på nogle områder bliver bogført udgifter for 2 måneder. 2

174 Noter: Antallet af A-dagpengemodtagere er faldende, men antallet af langtidsledige er stigende på A-dagpengeområdet, dvs antallet der har været ledige i 80 % af de foregående 52 uger stiger. Det øger den gennemsnitlige udgift pr. A-dagpengemodtager. Vær opmærksom på at udgifterne på dagpenge altid er en måned bagud, idet udgifterne bogført i februar vedr. januar måned. Ligeledes mangler der udgifter i marts, idet økonomidata for marts, er trukket d. 5. april og udgiften er først bogført efter denne dato. 3

175 Noter: Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal delvis ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af ressourceforløb og stigningen i beskæftigelse. 4

176 Noter: Udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere skal delvis ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af ressourceforløb. De uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal hjælpes i uddannelse eller job, mens de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal hjælpes til at blive uddannelsesparate eller visiteres til ressourceforløb, hvis den almindelige beskæftigelsesrettede indsats ikke kan hjælpe dem i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. 5

177 Noter: Udover familiesammenførte forventes der ikke en stor tilgang til integrationsydelse i år, så antallet af fuldtidspersoner samt nettoudgiften pr. integrationsydelsesmodtager antages derfor at fortsætte med at være nogenlunde ens resten af året. Der er budgetteret med færre fuldtidspersoner end der reelt er registreret. Det skyldes, at en del af de borgere, der er omfattet af integrationsprogrammet, ikke modtager integrationsydelse, fordi de er selvforsørgende. 6

178 Noter: Stigningen i antallet af sygedagpengemodtagere skal ses i sammenhæng med faldet i antallet af jobafklaringsforløb, da sygedagpengemodtagere som ikke får forlænget deres sygedagpenge efter 22. sygeuge, bliver visiteret til jobafklaringsforløb. Vær opmærksom på at i nogle måneder er der bogført 4 ugers udgifter og andre 5 uger (4 gange om året). 7

179 Noter: Antallet af jobafklaringsforløb ligger højere end budgetteret, mens den gennemsnitlige nettoudgift pr. jobafklaringsforløb er lavere end budgetteret. Der er dog en tendens til et fald i antal fuldtidspersoner og berørte, men dette vil formentlig ændre sig til en mindre stigning henover året, hvis udviklingen i år følger forudgående år. Forventningen til et samlet fald styrkes ved en stigning i forskellen på afgang og tilgang ift sidste år. 8

180 Noter: Stigningen i ressourceforløb skal ses i sammenhæng med faldet i antallet på kontant- og uddannelseshjælp. Ressourceforløb afsluttes primært med at borgeren visiteres til fleksjobordningen eller førtidspension. Et fald i udgifterne til ressourceforløbsydelse vil derfor påvirke udgifterne til fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension. 9

181 Noter: Generelt vil antallet og nettoudgifterne falde henover året, idet antallet af borgere som visiteres til revalidering er faldende. 10

182 Noter: Antallet af fleksjobansatte er stigende pga. flere borgere får afklaret deres arbejdsevne og ansættes på vilkår som tager hensyn til deres skånebehov. På dette område bør det nævnes at netto udgifter ikke helt passer. For det første bliver fleksbidrag fra Staten bogført en måned bagud, således indtægten for januar bogføres i februar. Altså er udgiften for januar ca. 0,8 mio. kr. for høj. Ligeledes mangler der i marts måned en indtægt på ca. 1 mio. kr., idet økonomidata for marts, er trukket d. 5. april og indtægten er bogført efter denne dato. Det skal ligeledes nævnes at der kan være meget store udsving i udgifterne mellem månederne, særligt på løntilskud til fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på den gamle fleksjobsordning. Det skyldes at nogle virksomheder kun indberetter kvartalsvis mens andre gør det hvert måned. 11

183 Noter: Flere borgere får afklaret deres arbejdsevne og visiteres til fleksjobordningen. For et stigende antal er det dog ikke lykkes at finde et fleksjob, som tager hensyn til deres skånebehov. 12

184 Noter: Nettoudgiften pr. førtidspensionist er højere end budgetteret da Norddurs Kommune modtager mindre statsrefusion til finansiering af udgifterne til førtidspension. Staten finansierer en større andel af forsørgelsesudgifterne til borgere, der har fået bevilget førtidspension inden 1. juli Da størstedelen af borgerne som stopper med at få førtidspension har fået bevilget førtidspension inden 1. juli 2014, stiger udgifterne til førtidspension i Norddjurs Kommune selvom antallet af førtidspensionister er konstant. På dette område bør det nævnes at netto udgifter ikke helt passer. For det første bliver udgiften, for førtidspensionister tilkendt efter , bogført en måned bagud, således udgiften for januar bogføres i februar. Ligeledes mangler der udgifter i marts, idet økonomidata for marts, er trukket d. 5. april og udgiften er først bogført efter denne dato. 13