Hvordan være samskabende, når du også har myndighed?
|
|
- Carl Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulla Vestergaard. - uvestergaard@gmail.com - december 2017 Af Ulla Vestergaard. Konsulent, socialrådgiver, certificeret coach, mindfulnessinstruktør og underviser. Forfatter til bogen (2017) Socialrådgiverens samtaler En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler. Hvordan være samskabende, når du også har myndighed? I artiklen Hvordan skabe udvikling gennem et samtaleforløb beskrev jeg de forskellige typer af samtaler du som socialrådgiver, sagsbehandler, jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller mentor har brug for at mestre. Det blev i artiklen beskrevet, at det er vigtigt at kunne veksle mellem tre typer af samtaler i rollen som myndighedsperson; rådgivende, samskabende og coachende. Denne artikel har primært fokus på de samskabende samtaler. Hvad er samskabende samtaler? De samskabende samtaler er de samtaler, hvor du i et samarbejde med borgeren arbejder i retning af mål og delmål, som er realistiske og som både borgeren ønsker og som er mulige i forhold til lovgivningen og organisationens rammer. Det er de samtaler, hvor du både stiller spørgsmål, lytter men også kan komme med relevant rådgivning herunder ekspertviden. Hvad bidrager artiklen med? Eksempler på spørgsmål, du kan stille i starten, midten og slutningen af dine samtaler. Et eksempel på uddrag af en samtale mellem rådgiver og en ung. Ud af mange forskellige samtaler og samtaletyper kan dette uddrag af et eksempel være en måde at gøre på det på. Hvilke roller har du som fagperson? Mange socialrådgivere, sagsbehandlere, beskæftigelsesrådgivere, jobkonsulenter og mentorer, har mange forskellige roller og kontekster, de skal navigere i og mestre. Rollerne afhænger naturligvis af den funktion, du er ansat til at varetage. Mange skal opfylde måltal, være myndighed, borgerens hjælper, kunne sælge en praktik, samarbejde på flere niveauer, tilgodese forskellige og til tider modsatrettede roller, være ekspert og kunne motivere og skabe udvikling. Du kan sikkert selv nævne flere eksempler på roller og opgaver du skal varetage. De mange og til tider modsatrettede og komplekse roller gør valg og veksling mellem samtaletyper og værktøjer særlig vigtig. Først er der eksempler på nogle teknikker, du kan bruge til at sætte rammer og retning 1
2 sammen med borgeren og derefter eksempler på spørgsmål. Det er en væsentlig færdighed i samskabende samtaler. Sæt rammer og retning Hvad enten vi er socialrådgivere, jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter eller mentorer er det vigtigt, at vi både ved den enkelte samtale og igennem et samtaleforløb kan tydeliggøre en klar forståelse af retning og mål. Det er ligeledes vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvornår hvad i forløbet skal og kan ske. Dette kræver færdigheder og overblik i forhold til at sætte de rigtige aktiviteter og handlinger i gang, når borgeren er parat til det. Det kræver samtidig, at vi både har viden om og får formidlet videre, hvad skal kunne lade sig gøre og hvad der er muligt/ikke muligt og hvornår i forløbet skal hvad ske. Og samtidig husker at involvere borgeren og andre relevante fagpersoner undervejs. Det kan også være, at der er ting, der er brug for, at vi får afklaret i organisationen for at kunne arbejde i retning af mere tydelige mål og delmål. Hvad er vigtigt at afklare inden og undervejs i forløbet? Hvilke forventninger har fagpersonen til samarbejdet med borgeren og omvendt? Hvad er muligt i forhold til lovgivningen og organisationen? Er der fx noget du skal have afklaret og spurgt ind til/have viden om internt i organisationen eller eksternt. Det kan fx være, at du skal have mere viden om virksomheden inden du ved, om det vil være et relevant og godt match til lige netop den borger du sidder overfor? De inddragende og samskabende samtaler kan gøre det nemmere for fagpersonen at forsøge at tilgodese flere parters synspunkter, muligheder og holdninger Hvordan kan du starte en samskabende samtale? Du kan fx starte med at sige, hvad du tænker samtalen vil gå ud på og hvad I skal tale om. Du kan herefter spørge, om borgeren er enig/uenig i det? Hvad er vigtigt for borgeren at tale om? Det kaldes at rammesætte samtalen sammen med borgeren. Eksempler på spørgsmål Dernæst kan du vælge at stille åbne spørgsmål og i nedenstående figur, ser du eksempler på åbne spørgsmål, lukkede spørgsmål og hjælpespørgsmål. Åbne spørgsmål kan fx bruges til at spørge ind til borgerens egne tanker, ideer og ønsker. Modsat åbne spørgsmål giver lukkede spørgsmål, ofte anledning til ja/nej svar. I modellen ses nogle eksempler på lukkede spørgsmål. 2
3 Hjælpespørgsmål kan bruges til at spørge yderligere ind til det borgeren har sagt. Det kan fx være, at borgeren under samtalen nævner: Jeg kan ikke lide at være sammen med mange mennesker. Her kan du fx stille et hjælpespørgsmål og bede borgeren om at fortælle noget mere om det. Det kan være, at der kommer vigtig information frem, som kan være en hjælp i forhold til at finde den rigtige løsning. Måske er mange 10 eller tre. Du kan ikke vide det før end du får spurgt og lyttet til det borgeren fortæller dig. Når vi spørger uddybende ind kan dette minimere risikoen for tolkning og dermed mindske risikoen for misforståelse. Hvordan kan du som professionel samtalepartner hjælpe borgeren til at finde relevante løsninger? Hvis du som fagperson anvender inddragende samtaletyper og teknikker, vil du i højere grad være i stand til at stille spørgsmål og lytte på en måde, så borgeren i højere grad er involveret i sit eget forløb. Langt de fleste mennesker er mere motiveret for handling imod de mål og ønsker de selv har været med til at udforme og har haft indflydelse på. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmål inden du for tidligt i samtalen og/eller samtaleforløbet kommer med løsninger. Ved at træne forskellige typer af samtaler ud fra en konkret samtalemodel, vil du i højere grad blive i stand til at hjælpe borgeren i retning af realistiske og holdbare løsninger. Du sikrer samtidig, at du selv har mulighederne for øje og ikke fx lover borgeren noget, som ikke kan lade sig gøre. Det der 3
4 kendetegner de samskabende samtaler er, at du sammen med borgeren arbejder i retning af en fælles løsning. En måde at sikre, at I arbejder i samme retning er at have fokus på opbygningen af en samtale og på sigt et samtaleforløb. I denne artikel er fokus på en enkelt samtale og ikke hvordan du kan gøre igennem et længevarende samtaleforløb. Ved at følge en bestemt samtalemodel sikrer du også, at du under samtalen ikke så nemt mister fokus på, det I skulle tale om. Modellen kan også gøre det nemmere at holde egne forslag og løsninger tilbage og fx først komme med dem i løbet af (senere i) samtalen. Hvordan kan du bygge dine samtaler op? I min bog om Socialrådgivernes samtale En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler kan du se en model, der viser samtalens forberedelse (inden samtalen), start, midte, afslutning og refleksion efter samtalen. Læs mere side i bogen. Du kan også læse mere om de forskellige typer af samtaler og forskellige spørgsmål, du kan stille og mange eksempler omsat til faget. Hvis du ønsker at se en artikel om bogens forskellige samtaletyper kan du læse mere i tidligere artikel: Hvordan skabe udvikling gennem et samtaleforløb. Uddrag af en samskabende samtale Samtalen foregår mellem en rådgiver (R) og en ung (U) i forbindelse med opstart af en praktik Starten af samtalen: Velkomst og fælles rammesætning af, hvad samtalen skal handle om R: I dag skal vi tale om, hvordan vi sammen får fundet en relevant praktik til dig. Hvad tænker du om det og hvad er vigtigt for dig at få talt om? U: Jo, det kan vi godt, men jeg er bekymret for, om jeg kan klare en praktik, som jeg har det lige nu. Samtalens midte: Sagsafklarende og udviklende spørgsmål R: Hvad er det du er bekymret for? (Stiller sagsafklarende spørgsmål, spørger uddybende til og kobler sig på det den unge selv nævner) U: Jo, sidste gang jeg var i praktik, fik jeg det faktisk værre af at være der og jeg fik endnu mere angst end jeg allerede havde i forvejen. 4
5 R: Ved du, hvad det var der var medvirkende til, at du fik mere angst? (Rådgiver spørger uddybende ind) U: Jeg tror, at det var fordi, der var mange mennesker og jeg følte mig presset af at være der. R: Så du oplevede, at der var mange mennesker og du følte dig presset af at være der. Hvis du skulle pege på nogle omstændigheder, som kunne gøre en kommende praktik for dig lidt nemmere, hvad kunne det så være? (Gentager og stiller herefter urdviklende spørgsmål) U: Jeg trives bedst på en mindre virksomhed, hvor jeg kender de andre og hvor det ikke er for meget pres. R: Så en mindre virksomhed, hvor du kender de andre og hvor der ikke er for meget pres er vigtigt for dig. Hvad skaber pres for dig? (Bruger spejling og gentager det den unge har sagt og forsøger at forstå ved at stille et åbent spørgsmål) U: Hvis jeg fx skal starte for hårdt ud. Jeg tænker også, at det er vigtigt, at jeg starter på nedsat tid for nu har jeg gået hjemme i et ½ år. R: Hvad tænker du vil være et realistisk timetal at starte på? (Lytter og inddrager den unge i planen) U: Jamen det er nok ca. 20 timer om ugen. Jeg håber, at jeg med tiden kan komme op i tid og vil rigtig gerne, hvis jeg efterfølgende kan blive ansat, hvis jeg bliver tilfreds med at være der. R: Det vil jeg rigtig gerne prøve at støtte dig i. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at finde en virksomhed, hvor hvis praktikken går godt, kan være gode muligheder for efterfølgende ansættelse. (Rådgiver har både borgerens og jobcenterets overordnede mål for øje er opmærksom på vigtigheden af det rette match mellem den unge og virksomhed. Rådgiver er bevidst om, at hun tænker, at den unge måske har brug for konkrete redskaber, som hjælp til at håndtere angst) R: I forhold til angst vil jeg høre, om du tidligere har talt med nogen eller prøvet noget som hjælper? U: Nej, det har jeg ikke. Jeg har bare håbet, at det gik over af sig selv, men den er der jo stadig selvom jeg har været hjemme i et ½ år nu og troede det ville hjælpe. 5
6 R: Hvis jeg nu siger, at jeg tænker, at der kunne være flere muligheder for hjælp, som jeg gerne vil undersøge sammen med dig, hvad tænker du så? (R. er på vej til at træde ind i en slags ekspertrolle og vælger at præsentere den unge for de muligheder der kunne være. Spørger først den unge, hvad hun tænker om det) U: Jo, det lyder som en god ide. Hvad er det for muligheder? R: Jeg ved fra andre, at samtaler ved en psykolog som har erfaring med angst kunne være en vej at gå og vi har også kurser til at håndtere angst. Hvis du tænker psykolog kan du prøve at tale mere med din læge om det, da der kan være mulighed for, at han kan lave en henvisning. Hvad tænker du om de muligheder og hvordan lyder det for dig? Samtalens midterfase fortsætter ved at rådgiver informerer om kurset til håndtering af angst. Rådgiver veksler mellem at stille spørgsmål, lytte og komme med forslag til ideer og i fællesskab forsøger at finde relevante løsninger både i forhold til hjælp i forhold til angst og finde en relevant praktikplads. De taler videre om opgaver, hvad arbejdsgiver skal have at vide ved henvendelsen (opmærksom på hvad den unge ønsker/ikke ønsker lederen skal vide). Ønsker til opgaver, geografisk placering. Samtalens slutning: handlingsafklarende spørgsmål R: Hvad har været vigtigst for dig at få talt om ved samtalen i dag? (R. beder om den unges respons og hvad den unge oplever har været vigtigst) U: Det har været at få talt om min angst og få hjælp til at håndtere den og sikre, at den praktik jeg kommer i også er en jeg vil kunne klare at være i, så det ikke ender med endnu et nederlag. Jeg ved, at du vil hjælpe mig til at finde et godt sted. Jeg er også glad for vi fik talt om samtaler ved en psykolog. Jeg vidste ikke, at jeg kunne søge om tilskud til samtalerne (Den unge har tillid til, at rådgiver vil hjælpe med at finde relevante løsninger, som giver mening og er realistiske) R: Hvad skal vi aftale, at jeg gør indtil næste gang vi ses og hvad gør du? (Handlingsafklarende spørgsmål) U: Jeg vil rigtig gerne hurtigt i gang med samtaler ved en psykolog. Jeg vil gerne, at mødes igen efter, at du har kontaktet fx 2 virksomheder og så kan jeg høre mere om dem inden vi beslutter, hvor og hvornår jeg skal starte. 6
7 R: Det kan vi godt aftale. Jeg har allerede nogle steder i tankerne, som jeg tror vil passe godt til dig og i forhold til det du nævner er vigtigt for dig. (R. viser at tænkt at forsøge at tilgodese den unges ønsker. Vigtigt for den unge med indflydelse og mulighed for at til og fravælge ved at høre om flere praktiksteder). Hvad siger du til, at jeg kontakter dig igen om ca. 1 uge og hører, om du har fundet en psykolog og så har jeg haft talt med nogle mindre virksomheder og hørt, om de har nogle af de opgaver, du godt kunne tænke dig? U: Jo, det lyder som en god ide. Efter samtalen opmærksomhedspunkter Rådgiver forsøger at finde et relevant praktiksted, som kan honorere de ting, som er vigtige for den unge: Det er individuelt, hvad der er vigtigt men for netop denne unge er følgende vigtigt: Samtaler ved en psykolog til at håndtere angst og sideløbende med praktik Praktik et mindre sted og rådgiver undersøger flere muligheder Gradvis opstart på ca. 20 timer, Opmærksom på opgaver uden for meget pres, Gode muligheder for efterfølgende ansættelse Tæt opfølgning fra rådgivers side Måske du som læser selv har nogle tanker om, hvornår du har afholdt en samskabende samtale? Måske du får tanker om, hvad det var, der gjorde det muligt, at I arbejdede sammen og i samme retning imod fælles mål og delmål og fik talt om og iværksat relevante og hjælpsomme indsatser? Ulla Vestergaard. - uvestergaard@gmail.com - December Læs mere i bogen (2017) Socialrådgiverens samtaler En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler. Læs om bogen på Bogen kan fås på Udtalelser om bogen 7
8 Rådgiverens samarbejde med og tro på borgeren er afgørende for de resultater, der kan skabes. Der er behov for et vedvarende fokus på samtalen som et af de vigtigste redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Denne bog er et godt input til dette fokusområde. Bogen er praksisnær og omsætter på relevant vis coachingbegrebet til daglig praksis via mange gode eksempler. Bogen er relevant læsning for alle, der arbejder med rådgivning af borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Jesper Dahlgaard. Jobcenterchef, Aalborg Kommune. Grundlæggende synes jeg simpelthen, bogen i forhold til sin valgte genre og målgruppe er smaddergod. Der etableres en rigtig fin balance mellem noget MEGET STRAMT konceptuelt/manual-agtigt og samtidig tydelige markeringer af, at man som professionel samtalepartner ALDRIG kan regne med, at teknikken gør arbejdet for én, men konstant må lade sig lede af den situationsbestemte kontekst en kontekst, som forfatteren formår at udfolde og variere med ofte stor livfuldhed. Bogen tydeliggør at selvom socialrådgiverfaget kan trække på inspiration fra alle mulige eksisterende samtaletraditioner, så har faget også sin HELT SÆRLIGE og ufravigelige, professionelle platform og etos. Tekstens oplevede konsistens er HELT OPPE AT RINGE. Søren Willert. Lektor/assoc. Professor og underviser på Master i Organisatorisk Coaching, Aalborg Universitet. Ulla Vestergaard har med udgivelsen af denne bog skabt et unikt supplement til den øvrige faglitteratur på området. Bogen adskiller sig især ved, at det ved hjælp af konkrete eksempler vises, hvordan den coachende og motiverende tilgang kan tilpasses de forskellige samtaletyper, som anvendes i den beskæftigelsesrettede indsats. Samtidig tages der højde for den myndighedsrolle, som også er et vilkår for mange rådgivere. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og er med sin opbygning meget anvendelig som et opslagsværk, der kan understøtte rådgiverens forberedelser og refleksioner, således at effekten af et samtaleforløb optimeres. Bogen vil helt klart være at finde på mit skrivebord fremover. Tine Andersen. Jobcenterrådgiver, Aalborg Kommune. En anerkendelse af mit fag. Relevant og brugbar. Ann Louise Thomsen. Ungerådgiver, Rebild Kommune. Faget har med denne bog fået et lærebogsmateriale, der i høj grad tilgodeser behovet for praksisomsætning. Frank Nielsen. Underviser og tidligere studienævnsformand, Socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet Det har været en behagelig gennemlæsning, du skal have ros for en letlæselig tekst. Jeg synes, dine modeller og tankegang giver supergod mening. Jeg synes virkelig, at bogen tager læseren i hånden og giver mange gode inputs samt konkrete praktiske værktøjer, der kan hjælpe selv den erfarne socialrådgiver med at få mere effektive samtaleforløb. Jeg oplever, at bogen med sit praksisnære fokus udfylder et tomrum i et ellers velbeskrevet område. Bogen giver læseren konkrete modeller og spørgsmålseksempler, der kan tilpasses den enkelte samtaletype. De mange forskellige typer af spørgsmål er guld værd for en grøn socialrådgiver. Jeg er stor fan af kapitel 7 det er her, hvor det hele går op i en højere enhed. Jeg tænker, der er rigtig mange socialrådgivere, både nyuddannede og erfarne, som kan blive inspireret af dine praksisnære metoder. Du evner i dine samtaleguider at komme hele vejen rundt ift. overvejelser før, under og efter samtalen. Kristian Kjær. Socialrådgiver, Ungeenhed, Rødovre Kommune. Spændende læsning. Bogen kommer med gode forslag til, hvordan rådgiveren kan imødekomme den kompleksitet som myndighedsrollen giver. Man sidder som læser tilbage med en følelse af lethed. Anne Madsen. UU, Skanderborg Kommune. 8
Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereBEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereBliv certificeret i Motivation Factor Job & Education
Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 26.+27.+28. april 2016 Intensivt certificering-kursus Max. 10 deltagere Motivation Factor Job & Education er for dig, der Målgruppe Arbejder med ledige,
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereSpecialiseret coachinguddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress
Specialiseret coachinguddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress Specialiseret coachinguddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereBliv certificeret i Motivation Factor Job & Education
Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merePUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg
PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første
Læs mereFokus på job og motivation
Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus
Læs mereProjekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats
Social, Job og Sundhed Sagsnr. 297990 Brevid. 2997021 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Brugerundersøgelse på beskæftigelsesområdet den fremskudte beskæftigelsesindsats 27. november
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereForældresamtaler som metode
Forældresamtaler som metode Styrket samvær for børn og forældre Pixi-udgave Indhold Forældresamtaler Side 3 Guide: Forberedelse til forældresamtalen og samværet Side 4 Guide: Forberedelse til forældresamtalen
Læs mereNLP PRACTITIONER COACH
NLP PRACTITIONER COACH Uddannelsens opbygning 1 2 3 4 5 Hjernen & Læringsstile Webinar Værdier & Positioner Webinar Strategier & Reframing Webinar Sprogets effektfulde virkning Webinar Certificering 2
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereMotivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014
Motivation Factor Job & Education den 23. 24. 25. september 2014 Bliv uddannet i Motivation Factor Job & Education og få viden og metoder, der hjælper mennesker til at komme i mål med et job eller en uddannelse
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereNy N S y tart r Tema
Ny Start Tema Baggrund Der er i Rebild Kommune en større gruppe af socialudsatte familier, hvor: Familierne har kontakt til flere forskellige sagsbehandlere / myndighedspersoner i Rebild Kommune. De voksne
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereCERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)
CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP) FÅ VÆRKTØJERNE TIL AT VÆRE BLANDT DE BEDSTE SALGSLEDERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Certificeret Salgsledelse i Praksis udvikler dine evner som salgsleder. Du får
Læs mereSTRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.
STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH MAJ - OKTOBER 2019 For professionelle, der
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereVirksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING. Kort referat og sammenfatning på servicetjekket
Virksomhedsservicetjek i Jobafklaring OPSAMLING Kort referat og sammenfatning på servicetjekket Svarprocenten for undersøgelsen ligger på et noget højere niveau end forventet. Ved pilotprojektet i efteråret
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereInkluderende og motiverende kommunikation
Inkluderende og motiverende kommunikation Hvilke aftryk ønsker du din kommunikation skal efterlade? 19. og 20. november 2014 København Samtalen kører ned af et spor, som ender i en blindgyde med problemer,
Læs merePractitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016
Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse
Læs mereStærkt sprog i praktikken
Januar 2019 1 Stærkt sprog i praktikken Idéer til at arbejde med sprog IDÉER TIL AT ARBEJDE MED SPROG 2 Introduktion SOSU-faget kræver et stærkt sprog. Det er fx et varieret ordforråd, god udtale og erfaringer
Læs mereSTRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.
STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress. STRESSCOACH MAJ - OKTOBER 2018 For professionelle, der
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereI den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende
I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet
Læs mereSALGSLEDELSE I PRAKSIS
SALGSLEDELSE I PRAKSIS FÅ VÆRKTØJERNE TIL AT VÆRE BLANDT DE BEDSTE SALGSLEDERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Salgsledelse i Praksis udvikler dine evner som salgsleder. Du får praksisnære værktøjer, som du kan
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs mereSamtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.
Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning
Læs mereMotivation Factor JobEdu
Kursus i Jobcoaching med Motivation Factor metoden Motivation Factor JobEdu Med Motivation Factor JobEdu arbejder vi fra nutiden mod fremtiden. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi fastsætter mål
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereUDDANNELSE DEN ERFARNE RÅDGIVER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER
UDDANNELSE DEN ERFARNE RÅDGIVER FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING DIT UDBYTTE Opdatering af kompetencer med den nyeste faglige viden Genopfriskning af faglig viden inden
Læs mereStressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?
Læs mereSproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching. www.mvrconsult.dk
Sproget og dig selv! KAOS I SPROG SPROG I KAOS Praktisk anvendelse Speed coaching Kaos Hvad forstår du ved kaos? Mit bud Kaos i sprog sprog i kaos Kaos i forandringer forandringer i kaos Kaos i formålet
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereDET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP
DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereLæredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
Læs mere3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013
3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs merePræsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mere12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1
12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereJOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching
JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereJanuar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob
Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...
Læs mereHåndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning
Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereBilag 2 Resultater af borgerundersøgelse
Bilag 2 Resultater af borgerundersøgelse Besvaret af borgere, der har haft en sag på rehabiliteringsteammødet. Spørgeskemaet er udfyldt umiddelbart efter endt møde. 77 svar ud af 107, svarprocent 72 %
Læs mereGod dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84
God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide
Læs mereMotiverende Kommunikation
Motiverende Kommunikation med det sårbare menneske 23. og 24. april 2014 København Samtalen kører ned af et spor, som ender i en blindgyde med problemer, begrænsninger eller negative oplevelser. Langsomt,
Læs mereForhandlingsteknik for erfarne forhandlere
Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger
Læs mereMotivation Factor Education SPECIAL
JobEdu udbyder i samarbejde med Nordic Coaching Motivation Factor Education SPECIAL den 26. 27 og 28. november 2013 Bliv uddannet i Motivation Factor Education SPECIAL og få viden og metoder, der hjælper
Læs mereIndsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori
Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereSkab dig - unik! Kurser Forår 2014
Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode
Læs mereBedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade
Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Line Honoré, teamleder i Sundhedsafdelingen. Anne Gliemann, psykolog i Job og vækstcenter Middelfart. 1 Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereMetode: Refleksionsspørgsmål og telefoninterview med ledige
Metode: Refleksionsspørgsmål og telefoninterview med ledige Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x x x Metoden - kort fortalt Refleksionsspørgsmål til ledige
Læs mereHVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST
HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST FÆLLESSKAB SAMMENHOLD FÆLLESSKAB MED KOLLEGER FÆLLESSKAB MED LEDEREN
Læs mereDato Tid Emne 06. og 07. februar kl til Hjernen, NLP, VAK. 06. og 07. marts kl til Værdier & overbevisninger
PRACTITIONER COACH UDDANNELSE København, 1. Halvår 2019 Bang Akademi, København tilbyder nu en unik coachuddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber, menneskeforståelse, selvindsigt og udsigt
Læs mereEvaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereDer er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser, der iværksættes i den arbejdsmarkedsrettede indsats.
Effektmåling Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser, der iværksættes i den arbejdsmarkedsrettede indsats. Arbejdsformidlingen har målt på egen indsats i 2 kommuner, henholdsvis
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereJobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb
Jobrettet ACT En sund og holdbar vej i arbejdslivet Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Om Jobrettet ACT Jobrettet ACT er en optimal kombination. Forløbene
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereBorger- og Socialservice
d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.
Læs mere