Det. Digitale. Danmark. status. visioner. HK-debatoplæg. informations- kommunikations- teknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det. Digitale. Danmark. status. visioner. HK-debatoplæg. informations- kommunikations- teknologi"

Transkript

1 om Det Digitale Danmark Et status visioner HK-debatoplæg informations- og kommunikations- teknologi OG

2 <Indhold> 1. Det Digitale Danmark, side 4 2. Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet, side 6 3. Distancearbejde, side 8 4. Hjemme-pc-ordninger, side Selvbetjening via internettet, side Elektronisk handel, side Regulering af internettet, side Et arbejdsmarked i forandring, side Spillet om adgang til information, side Kilder og nyttig læsning, side 28 Det Digitale Danmark - et HK-debatoplæg om informationsog kommunikationsteknologi Udgivet af: HK/DANMARK H. C. Andersens Boulevard 50 Postboks København V Tlf Redaktion: Carl Ancher Pedersen (DJ), Kullberg Kommunikation Grafisk design og produktion: Denbæk Reklame Tryk: P. J. Schmidt 2

3 om Det Digitale Danmark status visioner Et HK-debatoplæg informations- og kommunikations- teknologi OG <Forord> Internettet er godt i gang med at virkeliggøre visionerne om den globale landsby, hvor alle er koblet sammen i et verdensomspændende elektronisk netværk. Det stiller virksomhederne, fagbevægelsen og dens medlemmer over for helt nye krav. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe med Lone Dybkjær i spidsen. Den skal i november 1999 fremlægge en plan for Det Digitale Danmark. Debatten om tilværelsen og arbejdslivet i informationssamfundet trænger sig derfor på. HK vil gerne bidrage til debatten om de nye krav og muligheder, vi som borgere, forbrugere og ansatte vil blive stillet overfor med hensyn til service, arbejds- og åbningstider. Homeshopping, selvbetjening, uddannelse, informations- og jobsøgning samt udførelse af jobbet via internettet er blandt mulighederne. Både i 1997 og 1998 blev der ved overenskomstforhandlingerne indgået rammeaftaler om vilkårene for hjemme- og distancearbejde. I alt 1 mio. danske lønmodtagere, heraf ca HK'ere, er i dag omfattet af disse aftaler. I 1997 besluttede HK at optage freelancere som fuldgyldige medlemmer af HK. De nærmere retningslinjer blev vedtaget i foråret Men informations- og kommunikationsteknologien (IKT) samt internettets fremmarch handler om meget andet end distance- og freelancearbejde. Teknologisk forældede job vil forsvinde, men nye og spændende job vil opstå. HK'erne har chancen for at blive nøglepersoner på fremtidens arbejdsmarked. Som de medarbejdere, der står for kvalificeret service, og som indsamler, fordeler og formidler information på alle niveauer. Men det kræver noget. Viden og debat om udviklingen er nødvendig, for at vi i HK kan tage de beslutninger, der gør vores medlemmer til vindere frem for tabere i Det Digitale Danmark. Med dette debatoplæg forsøger vi at gøre status over udviklingen og formidle en række visioner for fremtidens informationssamfund. Først og fremmest lægger vi op til en åben diskussion om HK's rolle i forbindelse med IKT-udviklingen. Derfor slutter de fleste afsnit med en række spørgsmål, som vi håber, at politikere i HK, bestyrelser og afdelingsmedarbejdere vil bidrage til at afklare. Vi håber, at diskussionen kan danne basis for en række HK-politikker på området, men det haster. Udviklingen går stærkt, og hvad der er rigtigt i dag, kan vise sig at være forkert i morgen. Lad os derfor komme i gang med debatten NU. Liselotte Knudsen HK/DANMARK 3

4 <1. D <1. D <1. Det digitale Danmark> Danmark har placeret sig som et foregangsland inden for informations- og kommunikationsteknologi samt edb-udvikling. Siden rapporten "Info-samfundet år 2000" udkom i efteråret 1994, har både den offentlige og den private sektor investeret kraftigt i den nye informations- og kommunikationsteknologi. Nu er vi på vej til næste fase og vision - Det Digitale Danmark med elektronisk handel, selvbetjening og digital forvaltning med døgnåbne rådhuse. > > Teknologien vender allerede i dag op og ned på arbejdspladser og hjemmeliv. Udviklingen stiller nye krav til os som borgere, forbrugere, ansatte og familiemedlemmer. Hjemme-pc-ordninger Salget af hjemme-pc'er satte nye rekorder i både 1997 og Mange store virksomheder har givet deres medarbejdere en hjemme-pc. Modydelsen er som regel, at medarbejderen dygtiggør sig i brug af udstyr og programmer via pc-kørekortuddannelsen, f.eks. gennem fjernundervisning. Mange virksomheder overvejer at tage det næste skridt og udvide konceptet til også at omfatte hjemme- eller distancearbejde. Selvbetjening og betaling Stort set hele den offentlige sektor - kommuner, amter og statsadministration - er kommet på internettet, og den private sektor er også med. Stadig mere offentlig information lægges ud på nettet, og de første skridt til elektronisk selvbetjening er taget. Over halvdelen af Danmarks befolkning indtaster i dag selv deres oplysninger til selvangivelsen via telefonen, og stadig flere gør det over internettet. Ansøgningsskemaer, blanketter og formularer fra det offentlige er på nettet og kan udfyldes eller besvares fra hjemme-pc'en. Pc-bankordninger har længe været en realitet og er slået bredt igennem. Mange danskere klarer i dag de almindelige bankrutiner via pc, telefon og en modemlinje fra dagligstuen til banken. 4

5 et digitale Danmark> et digi > Danmark som foregangsland Danmark har mange frontløbervirksomheder, der er parate til at tage de næste skridt til udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien. Dertil kommer en befolkning, der uden sidestykke har taget de informationsteknologiske landvindinger til sig. Danmark er med andre ord godt i gang med at tilegne sig den status som foregangsland, som også er regeringens politik. Til gengæld er debatten om muligheder, risici samt behov for lovgivning og regulering først lige begyndt. Informations- og kommunikationsteknologien kan en masse, men det er vigtigt at få gang i diskussionen om, hvad vi vil bruge den til, hvor langt vi vil gå, og hvilket velfærdssamfund vi ønsker med denne teknologi som medspiller. 5

6 <2. I kommu i hj <2. Info kommunika i hjemmet <2. Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet> Computeren er for længst rykket ind i de danske hjem. Det griber ind i hele vores tilværelse, idet hjemme-pc'en kan bruges til mange ting: Arbejde (hjemme- eller distancearbejde), uddannelse (fjernundervisning), information og kommunikation, selvbetjening i forhold til offentlige myndigheder, banker, elektronisk handel samt spil og surfen på internettet. En ny undersøgelse viser, at der er store kønsmæssige forskelle, når det gælder brug af internettet. Kvinderne udgør 38 pct. og mændene 62 pct. af brugerne. Samtidig viser det sig, at det primært er børn mellem 14 og 18 år samt ganske unge mennesker, der er koblet på internettet. Informationsteknologi i hjemmet 53 pct. af Danmarks 2,4 mio. husstande har mindst 1 pc. 1,1 million danskere er på internettet. 5 pct. af danskerne handler på internettet. Kilde: Danmarks Statistik, Forskningsministeriet - IT i tal,

7 nformations- o nikationstekno emmet> mations- og tionsteknologi > < Spørgsmål til debat: < Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet Hvordan kan vi forbedre vores livskvalitet ved at udnytte alle informations- og kommunikationsteknologiens muligheder? Kan vi ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologien indrette nogle nye, familievenlige (hjemme)arbejdspladser, sådan som regeringen lægger op til det? Kan arbejdsdelingen i hjemmet blive bedre som følge af informations- og kommunikationsteknologien? Vil arbejdet ved hjemme-pc'en flyde ud over alle bredder og gøre os til arbejdsnarkomaner og morakkere med endnu dårligere tid til børn og familie end hidtil? Kan hjemme-pc'en gøre os til mere oplyste borgere og spare os for en række hverdagsrutiner som at stå i kø i banken, på posthuset eller i brugsen for at betale regninger og købe ind? Vil vi blive til ensomme og skærmstressede computer-zombier, hvis den primære sociale kontakt til omverdenen foregår via internet og ? Vil vi kunne få et bedre velfærdssamfund ved hjælp af øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi? 7

8 <3. Distan <3. Distancearbejde> I Europa er der i dag over fire mio. telearbejdere, og i år 2000 regner man med mere end 10 mio. telearbejdere. Også i Danmark er distance-, tele- eller hjemmearbejde blevet populært. Distancearbejde har i mange år været kendt i computer- og forsikringsbranchen, men breder sig nu til andre områder, både i den private sektor og i stat, amter og kommuner. En af årsagerne er udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien. Førhen var distancearbejde forbeholdt højere uddannede medarbejdere, men nu får et bredere udsnit af personalet muligheden. Udviklingen går i retning af, at alle administrative opgaver i princippet kan udføres som hjemme- eller distancearbejde. HK-området udgør således langt det største enkeltområde for en mulig udvikling af distancearbejdet. Et forsigtigt skøn siger, at et par tusinde HK'ere i dag udfører distancearbejde, men at potientialet er HK-ansatte, der i løbet af de næste fem år kan komme til at fungere som elektroniske distancearbejdere. Det kan være svært at definere distancearbejde. I rammeaftalerne er det beskrevet som arbejde, der fast og tilbagevendende - f.eks. én dag om ugen - foregår derhjemme eller et andet sted end hovedarbejdspladsen. Perspektiver og muligheder Den fortsatte udbredelse af distancearbejde rummer en række nye perspektiver, der kan bidrage positivt til erhvervs- og samfundsudviklingen. Hvis både ledelse og medarbejdere spiller positivt med, kan distancearbejde skabe større sammenhæng mellem arbejds- og familieliv samt større fleksibilitet for den enkelte, idet man selv kan planlægge sin arbejdstid. For virksomhederne betyder det samtidig mere motiverede og effektive medarbejdere. Undersøgelser viser, at distancearbejde kan øge effektiviteten med pct. Tilbud om distance- eller hjemmearbejde kan bidrage til at fastholde kerne- og karrieremedarbejdere, som ellers ville vælge et andet job. Mulighed for distancearbejde, permanent eller i perioder, kan således blive et nyt konkurrenceparameter for virksomhederne. 8

9 cearbejde> Hjemmearbejde kan i forskellige faser af ens liv være med til at lette og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. børnefamilier, handicappede, langtidssyge og ældre medarbejdere, der ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En større udbredelse af distancearbejde kan dæmme op for den stigende privatbilisme og dermed begrænse trafikproblemer og forurening. Endelig kan distancearbejdet give nyt liv til udkantsområder og øsamfund, der trues af affolkning og stagnation. Forsøg med distancearbejde Men ét er de flotte visioner. Lige fra debatten om distancearbejdspladser begyndte, var HK klar over, at der både er fordele og ulemper. I foråret 1996 tog HK/Service derfor initiativ til to forsøg i hhv. ATPhuset i Hillerød og Dansk Folkeoplysningsforbund i Silkeborg. Siden har der været gennemført en række andre forsøg med distance- og hjemmearbejdspladser, nogle af dem med det erklærede mål at skabe nye familievenlige arbejdspladser. Forsøgene har bekræftet HK's indstilling til distancearbejde. Distancearbejdet bør højst omfatte én til to dage derhjemme, mens tre til fire dage pr. uge bør tilbringes på arbejdspladsen. Kun på den måde er det muligt at opretholde den sociale kontakt og det nødvendige netværk i virksomheden. Danske forsøg og projekter med distancearbejde Arbejdsskadestyrelsen, København. FARIN-projektet (Familie, ARbejde og INformationsteknologi) i Storstrøms Amt. FAP-projektet (FjernArbejdsPladser), Ringkøbing Amt. Dansk Teknologisk Institut, Høje Taastrup. ATP-huset i Hillerød og Dansk Folkeoplysningsforbund i Silkeborg. HAVIT-projektet (Hurtig Arbejdspladsfastholdelse Ved hjælp af InformationsTeknologi), Hadsten Kommune. ODIA (Opkvalificering af DIstanceArbejdere), Ravnsborg og Nakskov kommuner. Arbejdsmedicinsk Klinik ved Herning Sygehus. Nye ansættelses- og organisationsformer Med udbredelse af hjemme- og distancearbejde på fremtidens arbejdsmarked vil vi opleve en række nye ansættelsesformer. Der vil stadig være fastansatte medarbejdere, men de vil i stigende omfang blive suppleret med freelance-, projekt- og kontraktansatte. Desuden vil vi opleve nye og alternative måder at organisere arbejdet og indrette kontorer og butikker på. Nye begreber som kontorog fjernarbejdshoteller, call-centre og satellitkontorer er begyndt at dukke op. Der er flere eksempler på virksomheder og institutioner, der sparer på antallet af kontorkvadratmeter ved at tilbyde de ansatte hjemmearbejde samt delekontorer. Andre skærer ved hjælp af distancearbejde ned på antallet af regionskontorer. 9

10 <3. Distancearbejde> Distancearbejde er altså allerede godt i gang med at bryde det traditionelle kontor-begreb op, og internettet gør det muligt at tage det næste afgørende skridt: Virtuelle arbejdspladser på nettet - dvs. kontorer og butikker uden fysisk adresse. Regulering af distancearbejde Både herhjemme, på europæisk og globalt plan må distancearbejdere sikres de samme rettigheder med hensyn til lønforhold, arbejdsmiljø osv., som gælder for andre medarbejdere. Distancearbejde må ikke udvikle sig til et område med discountarbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de nye arbejdsformer så vidt muligt bliver reguleret af de aftaler og den lovgivning, der gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt. Meget er allerede nået på dette område. Rammeaftaler på plads Overenskomstforhandlingerne i 1997 blev et gennembrud for aftaler om distancearbejde. HK/Service og HK/Handel fik som de første faglige organisationer bestemmelser om distancearbejde med i overenskomsterne, og de første rammeaftaler blev indgået. Den ene som led i KTO-aftalen (kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte), den anden i finanssektoren. I 1998 kom vi igennem med overenskomstdækning på yderligere tre områder: De statsansattes aftale med Finansministeriet (CFU-aftalen) og en aftale mellem Dansk Industri og CO-industri. Senest har HK/Service, HK/Handel og Dansk Handel og Service i december 1998 indgået en rammeaftale. Det betyder, at der i dag er rammeaftaler om distancearbejde på næsten alle HK-relevante overenskomstområder. I alt er ca. 1 mio. lønmodtagere nu omfattet af overenskomstmæssige regler på området. Rammeaftaler for distance-, tele- og hjemmearbejde KTO-aftalen 1997 Finanssektorens rammeaftale 1997 Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri 1998 CFU-aftalen 1998 Aftalen mellem HK/Service, HK/Handel og Dansk Handel og Service 1998 Kilde: HK, 1998 Arbejdsmiljøloven og distancearbejde Arbejdsmiljøloven dækker også arbejde i private hjem. Der skal foretages en arbejdspladsvurdering, og Arbejdstilsynet kan komme på kontrolbesøg, hvis det er nødvendigt. En ny bekendtgørelse, som klart præciserer arbejdsmiljøreglerne for arbejde i private hjem, forventes færdig i løbet af

11 I CFU-aftalen gælder de samme regler om arbejdsmiljø i forbindelse med distancearbejde som for en almindelig arbejdsplads. HK vil fortsat arbejde for ens regler for arbejdsmiljøet, hvad enten arbejdet udføres på arbejdspladsen eller i hjemmet. Nye dagpengeregler for distance- og hjemmearbejde faldt på plads i Ingen EU-regler Der er i dag ingen fælles EU-regler for distancearbejde, men Kommissionen opfordrer medlemslandene til at overveje at ratificere ILO-konventionen fra 1996 om hjemmearbejde. Konventionen fastsætter en række minimumsstandarder. Desuden vil Kommissionen spørge arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, om der er behov for initiativer fra fællesskabets side til beskyttelse af telearbejdere. HK og distancearbejde De nye arbejdsformer rummer både ulemper og fordele, men HK har valgt at indtage en aktiv og positiv rolle i diskussionen om distancearbejdspladser. Det har givet os mulighed for at præge udviklingen. HK mener, at distancearbejdet er kommet for at blive. Hvis løn- og arbejdsforhold er i orden, kan det ydermere være en god idé. Vi vil fortsat arbejde for ligestilling af hjemmearbejdende lønmodtagere med lønmodtagere på det øvrige arbejdsmarked. Det indebærer en fortsat udbygning og forbedring af aftaler og overenskomster på området - suppleret med lovgivning på nationalt og europæisk plan. Med hensyn til dansk lovgivning vil vi først og fremmest arbejde for, at arbejdsmiljølovens regler også kommer til at gælde hjemmearbejdspladser. < Spørgsmål til debat: Distancearbejde Hvordan sikrer vi de almindelige lønmodtagerrettigheder for folk, der fungerer under de nye arbejds- og ansættelsesformer, f.eks. kontrakt-, freelance-, og projektansatte? Hvordan forholder vi os til arbejdstidsbegrebet og problemet med at adskille arbejdstid og fritid? Hvilke fordele og ulemper er der ved delekontorer og distancearbejde? < Relevante web-sider HK's hjemmeside om distancearbejde. National hjemmeside om tele- og distancearbejde. 11

12 <4. Hjemm <4. Hjemme-pc-ordninger> Fremtidens informationssamfund kræver stor viden og kunnen inden for edb og informationsteknologi. I dag er det internationalt anerkendte pc-kørekort til informationsmotorvejen en god ballast, men i morgen er det et mindstekrav for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Danmark er i front med udbredelse af edb-teknologien, og vi har dermed gode muligheder for at trække i førertrøjen i udviklingen af det globale vidensamfund. Midlet er udvikling af befolkningens kompetence på alle niveauer, men det kræver en ekstra og målrettet uddannelsesindsats. Derfor er det utrolig positivt, at der er blevet oprettet et Kompetenceråd, der skal bidrage til at kortlægge de kvalifikationer, der er behov for i fremtiden. HK er repræsenteret i rådet. HK deltager ligeledes i en række større projekter om fjernundervisning. "Statoil-modellen" populær Mange virksomheder og institutioner har allerede erkendt, at det er nødvendigt at løfte medarbejdernes IKT-kompetence. Olieselskabet Statoil gik i spidsen og lagde navn til "Statoil-modellen", der siden har bredt sig til andre firmaer, store dele af finanssektoren, fagbevægelsen og den offentlige sektor: Firmaet stiller kvit og frit en hjemme-pc til rådighed for medarbejderen, der til gengæld indgår en uddannelsesaftale. Aftalen indebærer, at medarbejderen i sin fritid tilegner sig de kvalifikationer, der er nødvendige for at tage pc-kørekortet, f.eks. via fjernundervisning. Modellen har vundet indpas på det danske arbejdsmarked, hvor finanssektoren indtil videre indtager en klar førsteplads. Fagbevægelsen, herunder HK, har taget en del af Statoil-konceptet op og har tilbudt alle LO-medlemmer at købe en hjemme-pc til favørpris inklusiv programmer, printer, modem og internetadgang. Udbredelsen af hjemme-pc-ordninger ansatte i finanssektoren svarende til 50 pct. har fået en hjemme-pc-ordning. Det samme gælder offentligt ansatte. 1,6 mio. LO-medlemmer har fået et hjemme-pc-tilbud. Kilder: Computerworld og IDC

13 e-pc-ordninger < > Spørgsmål til debat: Hjemme-pc-ordninger Hvad skal HK mene om hjemme-pc-ordninger? Er det godt eller skidt, at medarbejderne uddanner sig i fritiden? Hvordan skal ordningerne finansieres? Skal det altid være arbejdsgiveren, der betaler? Hvordan skal vi forholde os til fjernundervisning i forbindelse med hjemme-pc-ordninger. Kan fjernundervisning stå alene, eller skal vi stille krav om supplerende uddannelse? Hvilke fordele og ulemper er der ved fjernundervisning? Relevante web-sider HK's hjemmeside. LO-hjemmeside, hvor du kan bestille en hjemme-pc. Center For Teknologistøttet Undervisning. 13

14 inter Selvb <5. Selvbetjening via internettet> Samtlige 275 danske kommuner er godt på vej med egne hjemmesider på internettet. Over halvdelen er der allerede. På de kommunale hjemmesider kan man hente information, kommunikere elektronisk med sin kommune eller betjene sig selv fra hjemme-pc'en. Både stat, amter og kommuner har allerede talrige tilbud om elektronisk information, service og selvbetjening - f.eks.: Beregning af boligydelse og dagpenge, oversigt over daginstitutionspladser, ændringer til selvangivelsen, kommunale nyheder, dagsordener for byrådsmøder samt kommunale vejvisere og aktivitetskalendere. HK-job på spil Som borgere har vi alle en interesse i, hvordan de offentlige serviceydelser udvikler sig. De nye muligheder for selvbetjening ved hjælp af informationsteknologien er spændende. Men set fra et HK-synspunkt står der meget mere på spil. De offentligt ansatte HK'ere sidder i dag på mange af de job, der handler om servicering af borgerne. Derfor er det vigtigt, at de blander sig i debatten om udviklingen af den offentlige service. Når det offentlige vil bruge de informationsteknologiske landvindinger til at informere og betjene borgerne, må HK'erne på området gør sig fortrolige med den nye teknologis muligheder og begrænsninger. I hvert fald hvis de fortsat vil have en chance på disse jobområder. Ligesom bankerne vil de offentlige arbejdsgivere givetvis forsøge at stryge rationaliseringsgevinsten ved den elektroniske og selvbetjeningsbaserede service. Det kan koste job, men det gælder i endnu højere grad, hvis vi ikke holder os ajour med udviklingen. 14

15 nettet etjening Det offentlige på nettet Hvis du vil teste den offentlige service på internettet, er her nogle eksempler. På Danmarks nationale hjemmeside findes oplysninger om offentlige institutioner i Danmark. På Folketingets hjemmeside kan du studere lovgivningsarbejdet på tæt hold og følge samtlige loves tilblivelse fra det forberedende arbejde til den færdige lov. På Statens Informations hjemmeside kan du hente alle mulige informationer om det statslige område. På hjemmesiden Alt Om København finder du oplysninger om restauranter, biografer m.m. På Næstved Kommunes hjemmeside tilbydes en række selvbetjeningsydelser. På Kommunernes Landsforening hjemmeside kan du få alle former for kommunal information. Sundhedsministeriets hjemmeside oplyser om ventetider til operation på landets sygehuse. På Netdoktorens hjemmeside findes oplysninger om sygdomme, medicin m.m. På Familieadvokatens hjemmeside kan du hente juridiske oplysninger om f.eks. arv og skifte, tinglysning m.m. < > Spørgsmål til debat: Selvbetjening Hvilke serviceydelser skal tilbydes borgerne som selvbetjening? Hvad skal eventuelle rationaliseringsgevinster bruges til? Hvordan skal forholdet mellem personlig og elektronisk service være? Kan øget selvbetjening forbedre jobindhold og muligheder? Hvilke job kan selvbetjening afløse, og hvilke træder i stedet for? Hvilke fordele og ulemper er der ved selvbetjening? Relevante web-sider

16 <6. Ele handel <6. Elektronisk handel> En rapport fra det amerikanske handelministerium slår fast, at elektronisk handel på internettet bliver den vigtigste samfundsøkonomiske vækstmotor de næste 10 til 20 år. I udlandet tordner den elektroniske handel (e-commerce - på dansk: e-handel) frem. Vores naboer Sverige og Tyskland er med, mens vi i Danmark ikke rigtig er kommet i gang. Danskerne handler i dag på nettet for ca. en halv mia. kr. årligt. Det er ikke meget, men potentialet er stort, idet ca. to mio. danskere er på internettet i år Man må regne med, at en væsentlig andel af de private indkøb af varer og serviceydelser i fremtiden vil foregå elektronisk. Oveni kommer store dele af det offentlige forbrug. E-handelen vil også komme til at præge en række administrative områder med tilknytning til handel, f.eks. elektronisk fakturering, nye elektroniske betalingsformer og kontokortsystemer. Homebanking er et godt værktøj til e-handel, og den side af sagen er på plads. De største banker og kreditforeninger er i dag på internettet. E-handelen foregår fra virksomhed til virksomhed såvel som fra virksomhed til kunde. En model, der går igen i den administrative sektor, i butikssektoren og på engrosområdet. Man regner med, at e-handelen først og fremmest vil slå igennem i handelen mellem virksomheder. Når vi taler om e-handel, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er to former for handel, nemlig handel med fysiske varer og produkter (fast form) samt handel med ikke-fysiske varer og produkter i form af serviceydelser (flydende form). Mange serviceydelser vil kunne leveres elektronisk over nettet. Salg af ikke-fysiske produkter rejser en lang række juridiske problemer, som endnu ikke helt er løst i relation til copyright, moms og afgifter samt ansættelsesforhold (konkurrenceklausuler). Den elektroniske handel åbner for globale markeder og global konkurrence. Alt i alt må man regne med, at e-handelen fremover bliver af vital betydning for det danske samfund. 16

17 ktronisk > Handel på Internettet Internetbrugere i pct. af befolkningen USA Tyskland Italien Storbritannien Sverige Norge Frankrig Danmark 28 5 Handlende på internet i pct. af internetbrugere Kilde: Computerworld/IDC 1998 Elektronisk handel i Danmark - nye initiativer Politisk prioriteres udviklingen af e-handel i Danmark højt. Erhvervs- og forskningsministeren har taget initiativ til iværksættelse af en national handlingsplan for e-handel. På Handelshøjskolen i København er der etableret et Center for Elektronisk Handel. Teknologirådet har sat et projekt i gang om e-handel. Forbrugerrådet er ved at fastlægge en politik på området. Dansk Teknologisk Institut har etableret et Udviklingscenter for Elektronisk Handel (UCEH). Det århusianske uddannelsesinitativ "Space Invaders" vil gennem et toårigt uddannelsesforløb uddanne unge mennesker til frontløbere for indførelsen af e-handel. Krav og succeskriterier Udviklingen af e-handelen vil stille helt nye krav til butiks- og detailhandelssektoren, men udviklingen vil få lige så stor betydning for hele den administrative sektor i Danmark. Bl.a. bliver der brug for nye edb-systemer og personale, der kan håndtere de nye internetværktøjer. E-handelen vil foregå på tværs af landegrænser og tidszoner. Det kan indebære krav om døgnåbent i de involverede butikker, virksomheder og offentlige institutioner. Mange forbrugere vil holde fast i den direkte kontakt med de handlende - og i at kunne se, føle på og teste varen før køb. Om e-handelen får sit store gennembrud i Danmark, afhænger af, om den lever op til en række forbrugerkrav og succeskriterier, f.eks.: Det skal være nemmere at handle. Kvaliteten skal være i top. Man skal kunne returnere sine varer. Der skal være sikkerhed omkring betaling. Nye krav til HK'erne E-handelen vil også stille nye krav til de HK'ere, der er beskæftiget på området. Forbrugernes forventning om, at "butikken" fremover er åben hele døgnet kan få stor indvirkning på personalets arbejdsvilkår. 17

18 <6. Elektronisk handel> < E-handelen vil medføre nye strukturer på hele handelsområdet - både inden for engros- og detailhandel - samt i servicefagene og i den offentlige sektor. Mange af de forretninger, vi kender i dag, vil lide den elektroniske butiksdød. Til gengæld vil nye "butikstyper" opstå som f.eks. showrooms og fremvisningssteder i butikscentre eller særlige butikker. Den traditionelle butik og arbejdsdelingen mellem engros- og detailhandel vil formentlig også blive ændret som følge af e-handelen. Samtidig vil arbejdets indhold skifte karakter. Fremtidens HK'er i detailhandelen må tilegne sig den nyeste informationsteknologiske viden og kunnen, ligesom varekundskab samt kendskab til sprog, service og kvalitet bliver endnu vigtigere end hidtil. I hvert fald hvis vi vil bevare de nye butiksjob på HK-hænder. Den manuelle håndtering af varer i butikken eller ved kasselinjen vil i stort omfang blive erstattet af opdatering af varenumre og -informationer på butikkens hjemmesider på internettet. Desuden vil transport og distribution af varer mellem kunde og butik, institution og leverandør ændre karakter i forbindelse med e-handel. Spørgsmål til debat: Elektronisk handel Hvordan kan vi påvirke indførelsen og udbygningen af e-handel i Danmark - centralt og lokalt? Hvordan ruster vi medlemmerne bedst muligt til fremtidens e- handel - jobmæssigt og uddannelsesmæssigt? Hvordan skal der reguleres og lovgives på området? Hvilke job vil blive nedlagt - og hvilke nye vil opstå? Hvis du har lyst til at ose på internettet og tjekke mulighederne forhjemlig og international e-handel, følger her nogle danske og udenlandske web-adresser: < 18

19 Relevante web-sider Butikker ISO-supermarkederne. Bilka-varehusene. 95 butikker på Vesterbro. Over 100 danske dagligvarekæder. Musik-cd'er, film og computerspil. Den største amerikanske hjemmeside For elektronisk handel. Banker Den Danske Banks hjemmeside. Forskning m.m. Center for Elektronisk Handel. Fokus på e-handel Forskningsministeriet og Erhvervsministeriets hjemmeside om elektronisk handel. 19

20 <7. Regulering af internettet> <7. Regu lering <7. Regulering af internettet> Mens Det Digitale Danmark skrider fremad, halter lovgivning og regulering bagefter. Diskussionen om lovgivernes og myndighedernes afmagt i forbindelse med udbredelsen af børnepornografi via internettet er blot et symptom på dette. Efterhånden vil stadig mere information og kommunikation, herunder e-post og kontrakter, blive sendt over nettet, og det er ikke uden problemer. En række nye intiativer til lovgivning og regulering er imidlertid på vej. På vej med lovgivning Følgende lovinitiativer er under forberedelse: Lovforslag om digital signatur (elektronisk underskrift). Lovforslag om behandling af personoplysninger. Revision af lov om betalingskort. Digital signatur En lovgivning om digital signatur (elektronisk underskrift) vil lette internethandelen og den elektroniske selvbetjening, men lovforslaget er udskudt til folketingsåret En række lande har allerede regler for digital signatur, mens EU først er ved at forberede et direktiv på området. Forskningsministeriet har taget initiativ til de første danske forsøg med digital signatur. Det drejer sig om 10 pilotprojekter, der omfatter over brugere - privatpersoner, studerende, landmænd samt små og store virksomheder. Projekterne sættes i gang i løbet af

holdninger HK's visioner og

holdninger HK's visioner og HK's holdninger ogvisioner Indholdsfortegnelse 1. Forandringernes epoke, side 4 2. Det digitale arbejdsliv, side 6 3. Det digitale hjem, side 8 4. Digital selvbetjening, side 10 5. Digital handel, side

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 292 Offentligt Side 1 af 7 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål om multimediebeskatningen i Folketingets Uddannelsesudvalg tirsdag den

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren I. Indledning Mere end ti år efter de europæiske arbejdsmarkedsparter indgik rammeaftalen om distancearbejde

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

Uddannelse og job - obligatorisk emne

Uddannelse og job - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Personlige valg egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse Eleven kan træffe valg på baggrund af

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.

Høringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland. Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,

Læs mere

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere