Det. Digitale. Danmark. status. visioner. HK-debatoplæg. informations- kommunikations- teknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det. Digitale. Danmark. status. visioner. HK-debatoplæg. informations- kommunikations- teknologi"

Transkript

1 om Det Digitale Danmark Et status visioner HK-debatoplæg informations- og kommunikations- teknologi OG

2 <Indhold> 1. Det Digitale Danmark, side 4 2. Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet, side 6 3. Distancearbejde, side 8 4. Hjemme-pc-ordninger, side Selvbetjening via internettet, side Elektronisk handel, side Regulering af internettet, side Et arbejdsmarked i forandring, side Spillet om adgang til information, side Kilder og nyttig læsning, side 28 Det Digitale Danmark - et HK-debatoplæg om informationsog kommunikationsteknologi Udgivet af: HK/DANMARK H. C. Andersens Boulevard 50 Postboks København V Tlf Redaktion: Carl Ancher Pedersen (DJ), Kullberg Kommunikation Grafisk design og produktion: Denbæk Reklame Tryk: P. J. Schmidt 2

3 om Det Digitale Danmark status visioner Et HK-debatoplæg informations- og kommunikations- teknologi OG <Forord> Internettet er godt i gang med at virkeliggøre visionerne om den globale landsby, hvor alle er koblet sammen i et verdensomspændende elektronisk netværk. Det stiller virksomhederne, fagbevægelsen og dens medlemmer over for helt nye krav. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe med Lone Dybkjær i spidsen. Den skal i november 1999 fremlægge en plan for Det Digitale Danmark. Debatten om tilværelsen og arbejdslivet i informationssamfundet trænger sig derfor på. HK vil gerne bidrage til debatten om de nye krav og muligheder, vi som borgere, forbrugere og ansatte vil blive stillet overfor med hensyn til service, arbejds- og åbningstider. Homeshopping, selvbetjening, uddannelse, informations- og jobsøgning samt udførelse af jobbet via internettet er blandt mulighederne. Både i 1997 og 1998 blev der ved overenskomstforhandlingerne indgået rammeaftaler om vilkårene for hjemme- og distancearbejde. I alt 1 mio. danske lønmodtagere, heraf ca HK'ere, er i dag omfattet af disse aftaler. I 1997 besluttede HK at optage freelancere som fuldgyldige medlemmer af HK. De nærmere retningslinjer blev vedtaget i foråret Men informations- og kommunikationsteknologien (IKT) samt internettets fremmarch handler om meget andet end distance- og freelancearbejde. Teknologisk forældede job vil forsvinde, men nye og spændende job vil opstå. HK'erne har chancen for at blive nøglepersoner på fremtidens arbejdsmarked. Som de medarbejdere, der står for kvalificeret service, og som indsamler, fordeler og formidler information på alle niveauer. Men det kræver noget. Viden og debat om udviklingen er nødvendig, for at vi i HK kan tage de beslutninger, der gør vores medlemmer til vindere frem for tabere i Det Digitale Danmark. Med dette debatoplæg forsøger vi at gøre status over udviklingen og formidle en række visioner for fremtidens informationssamfund. Først og fremmest lægger vi op til en åben diskussion om HK's rolle i forbindelse med IKT-udviklingen. Derfor slutter de fleste afsnit med en række spørgsmål, som vi håber, at politikere i HK, bestyrelser og afdelingsmedarbejdere vil bidrage til at afklare. Vi håber, at diskussionen kan danne basis for en række HK-politikker på området, men det haster. Udviklingen går stærkt, og hvad der er rigtigt i dag, kan vise sig at være forkert i morgen. Lad os derfor komme i gang med debatten NU. Liselotte Knudsen HK/DANMARK 3

4 <1. D <1. D <1. Det digitale Danmark> Danmark har placeret sig som et foregangsland inden for informations- og kommunikationsteknologi samt edb-udvikling. Siden rapporten "Info-samfundet år 2000" udkom i efteråret 1994, har både den offentlige og den private sektor investeret kraftigt i den nye informations- og kommunikationsteknologi. Nu er vi på vej til næste fase og vision - Det Digitale Danmark med elektronisk handel, selvbetjening og digital forvaltning med døgnåbne rådhuse. > > Teknologien vender allerede i dag op og ned på arbejdspladser og hjemmeliv. Udviklingen stiller nye krav til os som borgere, forbrugere, ansatte og familiemedlemmer. Hjemme-pc-ordninger Salget af hjemme-pc'er satte nye rekorder i både 1997 og Mange store virksomheder har givet deres medarbejdere en hjemme-pc. Modydelsen er som regel, at medarbejderen dygtiggør sig i brug af udstyr og programmer via pc-kørekortuddannelsen, f.eks. gennem fjernundervisning. Mange virksomheder overvejer at tage det næste skridt og udvide konceptet til også at omfatte hjemme- eller distancearbejde. Selvbetjening og betaling Stort set hele den offentlige sektor - kommuner, amter og statsadministration - er kommet på internettet, og den private sektor er også med. Stadig mere offentlig information lægges ud på nettet, og de første skridt til elektronisk selvbetjening er taget. Over halvdelen af Danmarks befolkning indtaster i dag selv deres oplysninger til selvangivelsen via telefonen, og stadig flere gør det over internettet. Ansøgningsskemaer, blanketter og formularer fra det offentlige er på nettet og kan udfyldes eller besvares fra hjemme-pc'en. Pc-bankordninger har længe været en realitet og er slået bredt igennem. Mange danskere klarer i dag de almindelige bankrutiner via pc, telefon og en modemlinje fra dagligstuen til banken. 4

5 et digitale Danmark> et digi > Danmark som foregangsland Danmark har mange frontløbervirksomheder, der er parate til at tage de næste skridt til udvikling og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologien. Dertil kommer en befolkning, der uden sidestykke har taget de informationsteknologiske landvindinger til sig. Danmark er med andre ord godt i gang med at tilegne sig den status som foregangsland, som også er regeringens politik. Til gengæld er debatten om muligheder, risici samt behov for lovgivning og regulering først lige begyndt. Informations- og kommunikationsteknologien kan en masse, men det er vigtigt at få gang i diskussionen om, hvad vi vil bruge den til, hvor langt vi vil gå, og hvilket velfærdssamfund vi ønsker med denne teknologi som medspiller. 5

6 <2. I kommu i hj <2. Info kommunika i hjemmet <2. Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet> Computeren er for længst rykket ind i de danske hjem. Det griber ind i hele vores tilværelse, idet hjemme-pc'en kan bruges til mange ting: Arbejde (hjemme- eller distancearbejde), uddannelse (fjernundervisning), information og kommunikation, selvbetjening i forhold til offentlige myndigheder, banker, elektronisk handel samt spil og surfen på internettet. En ny undersøgelse viser, at der er store kønsmæssige forskelle, når det gælder brug af internettet. Kvinderne udgør 38 pct. og mændene 62 pct. af brugerne. Samtidig viser det sig, at det primært er børn mellem 14 og 18 år samt ganske unge mennesker, der er koblet på internettet. Informationsteknologi i hjemmet 53 pct. af Danmarks 2,4 mio. husstande har mindst 1 pc. 1,1 million danskere er på internettet. 5 pct. af danskerne handler på internettet. Kilde: Danmarks Statistik, Forskningsministeriet - IT i tal,

7 nformations- o nikationstekno emmet> mations- og tionsteknologi > < Spørgsmål til debat: < Informations- og kommunikationsteknologi i hjemmet Hvordan kan vi forbedre vores livskvalitet ved at udnytte alle informations- og kommunikationsteknologiens muligheder? Kan vi ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologien indrette nogle nye, familievenlige (hjemme)arbejdspladser, sådan som regeringen lægger op til det? Kan arbejdsdelingen i hjemmet blive bedre som følge af informations- og kommunikationsteknologien? Vil arbejdet ved hjemme-pc'en flyde ud over alle bredder og gøre os til arbejdsnarkomaner og morakkere med endnu dårligere tid til børn og familie end hidtil? Kan hjemme-pc'en gøre os til mere oplyste borgere og spare os for en række hverdagsrutiner som at stå i kø i banken, på posthuset eller i brugsen for at betale regninger og købe ind? Vil vi blive til ensomme og skærmstressede computer-zombier, hvis den primære sociale kontakt til omverdenen foregår via internet og ? Vil vi kunne få et bedre velfærdssamfund ved hjælp af øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi? 7

8 <3. Distan <3. Distancearbejde> I Europa er der i dag over fire mio. telearbejdere, og i år 2000 regner man med mere end 10 mio. telearbejdere. Også i Danmark er distance-, tele- eller hjemmearbejde blevet populært. Distancearbejde har i mange år været kendt i computer- og forsikringsbranchen, men breder sig nu til andre områder, både i den private sektor og i stat, amter og kommuner. En af årsagerne er udviklingen af informations- og kommunikationsteknologien. Førhen var distancearbejde forbeholdt højere uddannede medarbejdere, men nu får et bredere udsnit af personalet muligheden. Udviklingen går i retning af, at alle administrative opgaver i princippet kan udføres som hjemme- eller distancearbejde. HK-området udgør således langt det største enkeltområde for en mulig udvikling af distancearbejdet. Et forsigtigt skøn siger, at et par tusinde HK'ere i dag udfører distancearbejde, men at potientialet er HK-ansatte, der i løbet af de næste fem år kan komme til at fungere som elektroniske distancearbejdere. Det kan være svært at definere distancearbejde. I rammeaftalerne er det beskrevet som arbejde, der fast og tilbagevendende - f.eks. én dag om ugen - foregår derhjemme eller et andet sted end hovedarbejdspladsen. Perspektiver og muligheder Den fortsatte udbredelse af distancearbejde rummer en række nye perspektiver, der kan bidrage positivt til erhvervs- og samfundsudviklingen. Hvis både ledelse og medarbejdere spiller positivt med, kan distancearbejde skabe større sammenhæng mellem arbejds- og familieliv samt større fleksibilitet for den enkelte, idet man selv kan planlægge sin arbejdstid. For virksomhederne betyder det samtidig mere motiverede og effektive medarbejdere. Undersøgelser viser, at distancearbejde kan øge effektiviteten med pct. Tilbud om distance- eller hjemmearbejde kan bidrage til at fastholde kerne- og karrieremedarbejdere, som ellers ville vælge et andet job. Mulighed for distancearbejde, permanent eller i perioder, kan således blive et nyt konkurrenceparameter for virksomhederne. 8

9 cearbejde> Hjemmearbejde kan i forskellige faser af ens liv være med til at lette og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. børnefamilier, handicappede, langtidssyge og ældre medarbejdere, der ønsker en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. En større udbredelse af distancearbejde kan dæmme op for den stigende privatbilisme og dermed begrænse trafikproblemer og forurening. Endelig kan distancearbejdet give nyt liv til udkantsområder og øsamfund, der trues af affolkning og stagnation. Forsøg med distancearbejde Men ét er de flotte visioner. Lige fra debatten om distancearbejdspladser begyndte, var HK klar over, at der både er fordele og ulemper. I foråret 1996 tog HK/Service derfor initiativ til to forsøg i hhv. ATPhuset i Hillerød og Dansk Folkeoplysningsforbund i Silkeborg. Siden har der været gennemført en række andre forsøg med distance- og hjemmearbejdspladser, nogle af dem med det erklærede mål at skabe nye familievenlige arbejdspladser. Forsøgene har bekræftet HK's indstilling til distancearbejde. Distancearbejdet bør højst omfatte én til to dage derhjemme, mens tre til fire dage pr. uge bør tilbringes på arbejdspladsen. Kun på den måde er det muligt at opretholde den sociale kontakt og det nødvendige netværk i virksomheden. Danske forsøg og projekter med distancearbejde Arbejdsskadestyrelsen, København. FARIN-projektet (Familie, ARbejde og INformationsteknologi) i Storstrøms Amt. FAP-projektet (FjernArbejdsPladser), Ringkøbing Amt. Dansk Teknologisk Institut, Høje Taastrup. ATP-huset i Hillerød og Dansk Folkeoplysningsforbund i Silkeborg. HAVIT-projektet (Hurtig Arbejdspladsfastholdelse Ved hjælp af InformationsTeknologi), Hadsten Kommune. ODIA (Opkvalificering af DIstanceArbejdere), Ravnsborg og Nakskov kommuner. Arbejdsmedicinsk Klinik ved Herning Sygehus. Nye ansættelses- og organisationsformer Med udbredelse af hjemme- og distancearbejde på fremtidens arbejdsmarked vil vi opleve en række nye ansættelsesformer. Der vil stadig være fastansatte medarbejdere, men de vil i stigende omfang blive suppleret med freelance-, projekt- og kontraktansatte. Desuden vil vi opleve nye og alternative måder at organisere arbejdet og indrette kontorer og butikker på. Nye begreber som kontorog fjernarbejdshoteller, call-centre og satellitkontorer er begyndt at dukke op. Der er flere eksempler på virksomheder og institutioner, der sparer på antallet af kontorkvadratmeter ved at tilbyde de ansatte hjemmearbejde samt delekontorer. Andre skærer ved hjælp af distancearbejde ned på antallet af regionskontorer. 9

10 <3. Distancearbejde> Distancearbejde er altså allerede godt i gang med at bryde det traditionelle kontor-begreb op, og internettet gør det muligt at tage det næste afgørende skridt: Virtuelle arbejdspladser på nettet - dvs. kontorer og butikker uden fysisk adresse. Regulering af distancearbejde Både herhjemme, på europæisk og globalt plan må distancearbejdere sikres de samme rettigheder med hensyn til lønforhold, arbejdsmiljø osv., som gælder for andre medarbejdere. Distancearbejde må ikke udvikle sig til et område med discountarbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de nye arbejdsformer så vidt muligt bliver reguleret af de aftaler og den lovgivning, der gælder på arbejdsmarkedet i øvrigt. Meget er allerede nået på dette område. Rammeaftaler på plads Overenskomstforhandlingerne i 1997 blev et gennembrud for aftaler om distancearbejde. HK/Service og HK/Handel fik som de første faglige organisationer bestemmelser om distancearbejde med i overenskomsterne, og de første rammeaftaler blev indgået. Den ene som led i KTO-aftalen (kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte), den anden i finanssektoren. I 1998 kom vi igennem med overenskomstdækning på yderligere tre områder: De statsansattes aftale med Finansministeriet (CFU-aftalen) og en aftale mellem Dansk Industri og CO-industri. Senest har HK/Service, HK/Handel og Dansk Handel og Service i december 1998 indgået en rammeaftale. Det betyder, at der i dag er rammeaftaler om distancearbejde på næsten alle HK-relevante overenskomstområder. I alt er ca. 1 mio. lønmodtagere nu omfattet af overenskomstmæssige regler på området. Rammeaftaler for distance-, tele- og hjemmearbejde KTO-aftalen 1997 Finanssektorens rammeaftale 1997 Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri 1998 CFU-aftalen 1998 Aftalen mellem HK/Service, HK/Handel og Dansk Handel og Service 1998 Kilde: HK, 1998 Arbejdsmiljøloven og distancearbejde Arbejdsmiljøloven dækker også arbejde i private hjem. Der skal foretages en arbejdspladsvurdering, og Arbejdstilsynet kan komme på kontrolbesøg, hvis det er nødvendigt. En ny bekendtgørelse, som klart præciserer arbejdsmiljøreglerne for arbejde i private hjem, forventes færdig i løbet af

11 I CFU-aftalen gælder de samme regler om arbejdsmiljø i forbindelse med distancearbejde som for en almindelig arbejdsplads. HK vil fortsat arbejde for ens regler for arbejdsmiljøet, hvad enten arbejdet udføres på arbejdspladsen eller i hjemmet. Nye dagpengeregler for distance- og hjemmearbejde faldt på plads i Ingen EU-regler Der er i dag ingen fælles EU-regler for distancearbejde, men Kommissionen opfordrer medlemslandene til at overveje at ratificere ILO-konventionen fra 1996 om hjemmearbejde. Konventionen fastsætter en række minimumsstandarder. Desuden vil Kommissionen spørge arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, om der er behov for initiativer fra fællesskabets side til beskyttelse af telearbejdere. HK og distancearbejde De nye arbejdsformer rummer både ulemper og fordele, men HK har valgt at indtage en aktiv og positiv rolle i diskussionen om distancearbejdspladser. Det har givet os mulighed for at præge udviklingen. HK mener, at distancearbejdet er kommet for at blive. Hvis løn- og arbejdsforhold er i orden, kan det ydermere være en god idé. Vi vil fortsat arbejde for ligestilling af hjemmearbejdende lønmodtagere med lønmodtagere på det øvrige arbejdsmarked. Det indebærer en fortsat udbygning og forbedring af aftaler og overenskomster på området - suppleret med lovgivning på nationalt og europæisk plan. Med hensyn til dansk lovgivning vil vi først og fremmest arbejde for, at arbejdsmiljølovens regler også kommer til at gælde hjemmearbejdspladser. < Spørgsmål til debat: Distancearbejde Hvordan sikrer vi de almindelige lønmodtagerrettigheder for folk, der fungerer under de nye arbejds- og ansættelsesformer, f.eks. kontrakt-, freelance-, og projektansatte? Hvordan forholder vi os til arbejdstidsbegrebet og problemet med at adskille arbejdstid og fritid? Hvilke fordele og ulemper er der ved delekontorer og distancearbejde? < Relevante web-sider HK's hjemmeside om distancearbejde. National hjemmeside om tele- og distancearbejde. 11

12 <4. Hjemm <4. Hjemme-pc-ordninger> Fremtidens informationssamfund kræver stor viden og kunnen inden for edb og informationsteknologi. I dag er det internationalt anerkendte pc-kørekort til informationsmotorvejen en god ballast, men i morgen er det et mindstekrav for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Danmark er i front med udbredelse af edb-teknologien, og vi har dermed gode muligheder for at trække i førertrøjen i udviklingen af det globale vidensamfund. Midlet er udvikling af befolkningens kompetence på alle niveauer, men det kræver en ekstra og målrettet uddannelsesindsats. Derfor er det utrolig positivt, at der er blevet oprettet et Kompetenceråd, der skal bidrage til at kortlægge de kvalifikationer, der er behov for i fremtiden. HK er repræsenteret i rådet. HK deltager ligeledes i en række større projekter om fjernundervisning. "Statoil-modellen" populær Mange virksomheder og institutioner har allerede erkendt, at det er nødvendigt at løfte medarbejdernes IKT-kompetence. Olieselskabet Statoil gik i spidsen og lagde navn til "Statoil-modellen", der siden har bredt sig til andre firmaer, store dele af finanssektoren, fagbevægelsen og den offentlige sektor: Firmaet stiller kvit og frit en hjemme-pc til rådighed for medarbejderen, der til gengæld indgår en uddannelsesaftale. Aftalen indebærer, at medarbejderen i sin fritid tilegner sig de kvalifikationer, der er nødvendige for at tage pc-kørekortet, f.eks. via fjernundervisning. Modellen har vundet indpas på det danske arbejdsmarked, hvor finanssektoren indtil videre indtager en klar førsteplads. Fagbevægelsen, herunder HK, har taget en del af Statoil-konceptet op og har tilbudt alle LO-medlemmer at købe en hjemme-pc til favørpris inklusiv programmer, printer, modem og internetadgang. Udbredelsen af hjemme-pc-ordninger ansatte i finanssektoren svarende til 50 pct. har fået en hjemme-pc-ordning. Det samme gælder offentligt ansatte. 1,6 mio. LO-medlemmer har fået et hjemme-pc-tilbud. Kilder: Computerworld og IDC

13 e-pc-ordninger < > Spørgsmål til debat: Hjemme-pc-ordninger Hvad skal HK mene om hjemme-pc-ordninger? Er det godt eller skidt, at medarbejderne uddanner sig i fritiden? Hvordan skal ordningerne finansieres? Skal det altid være arbejdsgiveren, der betaler? Hvordan skal vi forholde os til fjernundervisning i forbindelse med hjemme-pc-ordninger. Kan fjernundervisning stå alene, eller skal vi stille krav om supplerende uddannelse? Hvilke fordele og ulemper er der ved fjernundervisning? Relevante web-sider HK's hjemmeside. LO-hjemmeside, hvor du kan bestille en hjemme-pc. Center For Teknologistøttet Undervisning. 13

14 inter Selvb <5. Selvbetjening via internettet> Samtlige 275 danske kommuner er godt på vej med egne hjemmesider på internettet. Over halvdelen er der allerede. På de kommunale hjemmesider kan man hente information, kommunikere elektronisk med sin kommune eller betjene sig selv fra hjemme-pc'en. Både stat, amter og kommuner har allerede talrige tilbud om elektronisk information, service og selvbetjening - f.eks.: Beregning af boligydelse og dagpenge, oversigt over daginstitutionspladser, ændringer til selvangivelsen, kommunale nyheder, dagsordener for byrådsmøder samt kommunale vejvisere og aktivitetskalendere. HK-job på spil Som borgere har vi alle en interesse i, hvordan de offentlige serviceydelser udvikler sig. De nye muligheder for selvbetjening ved hjælp af informationsteknologien er spændende. Men set fra et HK-synspunkt står der meget mere på spil. De offentligt ansatte HK'ere sidder i dag på mange af de job, der handler om servicering af borgerne. Derfor er det vigtigt, at de blander sig i debatten om udviklingen af den offentlige service. Når det offentlige vil bruge de informationsteknologiske landvindinger til at informere og betjene borgerne, må HK'erne på området gør sig fortrolige med den nye teknologis muligheder og begrænsninger. I hvert fald hvis de fortsat vil have en chance på disse jobområder. Ligesom bankerne vil de offentlige arbejdsgivere givetvis forsøge at stryge rationaliseringsgevinsten ved den elektroniske og selvbetjeningsbaserede service. Det kan koste job, men det gælder i endnu højere grad, hvis vi ikke holder os ajour med udviklingen. 14

15 nettet etjening Det offentlige på nettet Hvis du vil teste den offentlige service på internettet, er her nogle eksempler. På Danmarks nationale hjemmeside findes oplysninger om offentlige institutioner i Danmark. På Folketingets hjemmeside kan du studere lovgivningsarbejdet på tæt hold og følge samtlige loves tilblivelse fra det forberedende arbejde til den færdige lov. På Statens Informations hjemmeside kan du hente alle mulige informationer om det statslige område. På hjemmesiden Alt Om København finder du oplysninger om restauranter, biografer m.m. På Næstved Kommunes hjemmeside tilbydes en række selvbetjeningsydelser. På Kommunernes Landsforening hjemmeside kan du få alle former for kommunal information. Sundhedsministeriets hjemmeside oplyser om ventetider til operation på landets sygehuse. På Netdoktorens hjemmeside findes oplysninger om sygdomme, medicin m.m. På Familieadvokatens hjemmeside kan du hente juridiske oplysninger om f.eks. arv og skifte, tinglysning m.m. < > Spørgsmål til debat: Selvbetjening Hvilke serviceydelser skal tilbydes borgerne som selvbetjening? Hvad skal eventuelle rationaliseringsgevinster bruges til? Hvordan skal forholdet mellem personlig og elektronisk service være? Kan øget selvbetjening forbedre jobindhold og muligheder? Hvilke job kan selvbetjening afløse, og hvilke træder i stedet for? Hvilke fordele og ulemper er der ved selvbetjening? Relevante web-sider

16 <6. Ele handel <6. Elektronisk handel> En rapport fra det amerikanske handelministerium slår fast, at elektronisk handel på internettet bliver den vigtigste samfundsøkonomiske vækstmotor de næste 10 til 20 år. I udlandet tordner den elektroniske handel (e-commerce - på dansk: e-handel) frem. Vores naboer Sverige og Tyskland er med, mens vi i Danmark ikke rigtig er kommet i gang. Danskerne handler i dag på nettet for ca. en halv mia. kr. årligt. Det er ikke meget, men potentialet er stort, idet ca. to mio. danskere er på internettet i år Man må regne med, at en væsentlig andel af de private indkøb af varer og serviceydelser i fremtiden vil foregå elektronisk. Oveni kommer store dele af det offentlige forbrug. E-handelen vil også komme til at præge en række administrative områder med tilknytning til handel, f.eks. elektronisk fakturering, nye elektroniske betalingsformer og kontokortsystemer. Homebanking er et godt værktøj til e-handel, og den side af sagen er på plads. De største banker og kreditforeninger er i dag på internettet. E-handelen foregår fra virksomhed til virksomhed såvel som fra virksomhed til kunde. En model, der går igen i den administrative sektor, i butikssektoren og på engrosområdet. Man regner med, at e-handelen først og fremmest vil slå igennem i handelen mellem virksomheder. Når vi taler om e-handel, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er to former for handel, nemlig handel med fysiske varer og produkter (fast form) samt handel med ikke-fysiske varer og produkter i form af serviceydelser (flydende form). Mange serviceydelser vil kunne leveres elektronisk over nettet. Salg af ikke-fysiske produkter rejser en lang række juridiske problemer, som endnu ikke helt er løst i relation til copyright, moms og afgifter samt ansættelsesforhold (konkurrenceklausuler). Den elektroniske handel åbner for globale markeder og global konkurrence. Alt i alt må man regne med, at e-handelen fremover bliver af vital betydning for det danske samfund. 16

17 ktronisk > Handel på Internettet Internetbrugere i pct. af befolkningen USA Tyskland Italien Storbritannien Sverige Norge Frankrig Danmark 28 5 Handlende på internet i pct. af internetbrugere Kilde: Computerworld/IDC 1998 Elektronisk handel i Danmark - nye initiativer Politisk prioriteres udviklingen af e-handel i Danmark højt. Erhvervs- og forskningsministeren har taget initiativ til iværksættelse af en national handlingsplan for e-handel. På Handelshøjskolen i København er der etableret et Center for Elektronisk Handel. Teknologirådet har sat et projekt i gang om e-handel. Forbrugerrådet er ved at fastlægge en politik på området. Dansk Teknologisk Institut har etableret et Udviklingscenter for Elektronisk Handel (UCEH). Det århusianske uddannelsesinitativ "Space Invaders" vil gennem et toårigt uddannelsesforløb uddanne unge mennesker til frontløbere for indførelsen af e-handel. Krav og succeskriterier Udviklingen af e-handelen vil stille helt nye krav til butiks- og detailhandelssektoren, men udviklingen vil få lige så stor betydning for hele den administrative sektor i Danmark. Bl.a. bliver der brug for nye edb-systemer og personale, der kan håndtere de nye internetværktøjer. E-handelen vil foregå på tværs af landegrænser og tidszoner. Det kan indebære krav om døgnåbent i de involverede butikker, virksomheder og offentlige institutioner. Mange forbrugere vil holde fast i den direkte kontakt med de handlende - og i at kunne se, føle på og teste varen før køb. Om e-handelen får sit store gennembrud i Danmark, afhænger af, om den lever op til en række forbrugerkrav og succeskriterier, f.eks.: Det skal være nemmere at handle. Kvaliteten skal være i top. Man skal kunne returnere sine varer. Der skal være sikkerhed omkring betaling. Nye krav til HK'erne E-handelen vil også stille nye krav til de HK'ere, der er beskæftiget på området. Forbrugernes forventning om, at "butikken" fremover er åben hele døgnet kan få stor indvirkning på personalets arbejdsvilkår. 17

18 <6. Elektronisk handel> < E-handelen vil medføre nye strukturer på hele handelsområdet - både inden for engros- og detailhandel - samt i servicefagene og i den offentlige sektor. Mange af de forretninger, vi kender i dag, vil lide den elektroniske butiksdød. Til gengæld vil nye "butikstyper" opstå som f.eks. showrooms og fremvisningssteder i butikscentre eller særlige butikker. Den traditionelle butik og arbejdsdelingen mellem engros- og detailhandel vil formentlig også blive ændret som følge af e-handelen. Samtidig vil arbejdets indhold skifte karakter. Fremtidens HK'er i detailhandelen må tilegne sig den nyeste informationsteknologiske viden og kunnen, ligesom varekundskab samt kendskab til sprog, service og kvalitet bliver endnu vigtigere end hidtil. I hvert fald hvis vi vil bevare de nye butiksjob på HK-hænder. Den manuelle håndtering af varer i butikken eller ved kasselinjen vil i stort omfang blive erstattet af opdatering af varenumre og -informationer på butikkens hjemmesider på internettet. Desuden vil transport og distribution af varer mellem kunde og butik, institution og leverandør ændre karakter i forbindelse med e-handel. Spørgsmål til debat: Elektronisk handel Hvordan kan vi påvirke indførelsen og udbygningen af e-handel i Danmark - centralt og lokalt? Hvordan ruster vi medlemmerne bedst muligt til fremtidens e- handel - jobmæssigt og uddannelsesmæssigt? Hvordan skal der reguleres og lovgives på området? Hvilke job vil blive nedlagt - og hvilke nye vil opstå? Hvis du har lyst til at ose på internettet og tjekke mulighederne forhjemlig og international e-handel, følger her nogle danske og udenlandske web-adresser: < 18

19 Relevante web-sider Butikker ISO-supermarkederne. Bilka-varehusene. 95 butikker på Vesterbro. Over 100 danske dagligvarekæder. Musik-cd'er, film og computerspil. Den største amerikanske hjemmeside For elektronisk handel. Banker Den Danske Banks hjemmeside. Forskning m.m. Center for Elektronisk Handel. Fokus på e-handel Forskningsministeriet og Erhvervsministeriets hjemmeside om elektronisk handel. 19

20 <7. Regulering af internettet> <7. Regu lering <7. Regulering af internettet> Mens Det Digitale Danmark skrider fremad, halter lovgivning og regulering bagefter. Diskussionen om lovgivernes og myndighedernes afmagt i forbindelse med udbredelsen af børnepornografi via internettet er blot et symptom på dette. Efterhånden vil stadig mere information og kommunikation, herunder e-post og kontrakter, blive sendt over nettet, og det er ikke uden problemer. En række nye intiativer til lovgivning og regulering er imidlertid på vej. På vej med lovgivning Følgende lovinitiativer er under forberedelse: Lovforslag om digital signatur (elektronisk underskrift). Lovforslag om behandling af personoplysninger. Revision af lov om betalingskort. Digital signatur En lovgivning om digital signatur (elektronisk underskrift) vil lette internethandelen og den elektroniske selvbetjening, men lovforslaget er udskudt til folketingsåret En række lande har allerede regler for digital signatur, mens EU først er ved at forberede et direktiv på området. Forskningsministeriet har taget initiativ til de første danske forsøg med digital signatur. Det drejer sig om 10 pilotprojekter, der omfatter over brugere - privatpersoner, studerende, landmænd samt små og store virksomheder. Projekterne sættes i gang i løbet af

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.

Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk. Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne

Mobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven

Loven indebærer ændringer i både persondataloven 4 og tv-overvågningsloven Til samtlige kommuner, regioner og ministerier (underliggende myndigheder og institutioner bedes venligst orienteret) 28. juni 2007 Orientering til offentlige myndigheder om de nye regler i persondataloven

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Kontrolforanstaltninger

Kontrolforanstaltninger Cirkulære om aftale om Kontrolforanstaltninger 2010 Cirkulære af den 1. november 2010 Perst. nr. 031-10 J.nr. 08-320-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden mv.... 5

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af funktionærer. Det der afgør, hvorvidt en medarbejder skal ansættes som funktionær eller ej er

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere