Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 04. november 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 21:20 Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninger Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Laura Sø, Michael Seiding Larsen, Nina Møhler Nina Møhler Martin Østervig Larsen fra Epinion deltager fra mødets start kl. 18:30 under pkt. 2 og Per Højland fra UUSS deltager efterfølgende under pkt. 3. Laura Sø forlod mødet kl. 21:05 og deltog ikke i pkt

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden 4. november Rapport vedrørende skolernes sociale profil Orientering om målopfyldelse i 2014 samt nye mål i 2015 for UU-Sjælland Syd Kvartalsrapportering september Børn og Familie Kvartalsrapportering september Dagtilbud Kvartalsrapportering september Implementering af budget Børn og Familie Implementering af budget Dagtilbud Implementering af budget Status på ændring af børnehaver til 0-6 års institutioner Udvidet åbningstid i dagtilbud Systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole - nye procedurer i konsekvens af ændrede skoleklubber fra 1. januar Finansiering af beløb til de mindre skoleklubber Endelig evaluering af taskforce indsats på Svend Gønge-skolen Udbredelse af et innovations- og iværksætterforløb i folkeskolerne i Vordingborg Kommune Orienteringspunkter - 4. november Årshjul Børne-, Unge- og Familieudvalget - 4. november Eventuelt - 4. november Bilagsoversigt...35 Underskriftsside...36

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden 4. november 2014 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Rapport vedrørende skolernes sociale profil Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven, Lov om kommunernes styrelse. Resumé Børne-, Unge- og Familieudvalget besluttede på mødet den 19. maj 2014 at få udarbejdet en opdateret analyse af skolernes sociale profil, i stil med den som kommunen fik udarbejdet i 2009 af de daværende skolers sociale profiler. Analysen er udarbejdet af Epinion (dengang kaldet Capacent) med inddragelse af Danmarks Statistik. Sagsfremstilling Rapporten tegner et billede af de sociale profiler af skolerne i Vordingborg Kommune. Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordeling af midlerne til specialundervisning. Der er udregnet en social profil score for hver enkelt af de 5 distriktsskoler. Denne indeks-score beskriver elevens sociale udsathed. Epinion har fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolernes elever. Det sker på baggrund af, at forskellige fordelinger af antallet af elever med højere og lavere score vil kunne medføre ikke tilsigtede konsekvenser for de enkelte skoler. Eksempelvis vil en skole med 100 elever med middel udsathed få lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed, selvom sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for særlig støtte end førstnævnte skole med 100 gennemsnitlige elever. Dette vil sige, at man ikke kan fordele hele undervisningsbudgettet ud fra de enkelte skolers andel af social profil score. Derfor fokuseres udelukkende på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for særlig støtte. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er på en skole, og dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, Epinion anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skolerne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel sandsynlighed for at have behov for særlig støtte ud fra de socioøkonomiske kriterier. På den baggrund har Epinion opgjort den fordelingsnøgle, som specialundervisningsmidlerne skal fordeles efter (andel af social profil score). Tabellen tager udgangspunkt i de 15% mest udsatte børn i kommunen. Antal Elever Andel af kommunens Andel af social Skole elever profilscore Gåsetårnskolen ,3% 42,3% Kulsbjerg Skole ,2% 13,4% Møn Skole ,9% 22,5% Præstø Skole ,5% 11,3% Svend Gønge-skolen ,1% 10,4% Total ,0% 100,0% I skolernes budget er der tildelt kr. pr. elev svarende til 31,3 mio. kr. til specialundervisning. Desuden er der afsat en pulje på 2 mio. kr. til fordeling til skolerne til undervisning af tosprogede elever. Fordelt på distriktsskolerne er der således tildelt følgende budgetbeløb: 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Tildelt budget til specialundervisning og undervisning af tosprogede Kulsbjer g Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårn -skolen Total Skoleåret 2014/2015 mio. kr. Specialundervisningsmidle r 6,9 4,8 5,2 10,4 4,0 31,3 Midler til tosprogede 0,1 0,1 0,3 1,3 0,2 2,0 I alt tildelt budget 2014/2015 7,0 4,9 5,5 11,7 4,2 33,3 Mulige nye modeller med afsæt den socioøkonomiske beregning Epinion beskriver, at rapporten ikke kan give svar på, om skolernes forskellighed er tilstrækkelig til, at Vordingborg Kommune skal omfordele midlerne til skolernes specialundervisning. Dette er op til en politisk beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget. Der skal således tages stilling til, om forskellene på skolernes sociale profiler retfærdiggør, at der foretages en omfordeling. Udgangspunktet for beslutningen er derfor en vurdering af, om forskellene mellem skolernes forholdsmæssige andel af de mest udsatte elever er tilstrækkeligt store, eller om det faktum, at skolerne er relativ store og samtidig relativt homogene gør, at der ikke er behov for en omfordeling. Nedenfor beskrives forskellige modeller for, hvorledes specialundervisningsmidlerne kan fordeles jf. Epinions fordelingsnøgle, hvis udvalget ønsker at lave en ny socioøkonomisk fordelingsmodel. Der kan opstilles forskellige socioøkonomiske modeller afhængig af, om hele summen af specialundervisningsmidler skal fordeles jf. Epinions fordelingsnøgle, eller om det kun er en andel heraf, der skal fordeles. Det skal bemærkes, at den procentandel, der adskiller de forskellige modeller udelukkende skal ses som eksempler, og ikke udelukker fordeling efter en anden procentandel. Modellerne er beregnet med udgangspunkt i det tildelte budget til specialundervisning : Fordeling jf. Epinion - 15% mest udsatte -Tildelt budget Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Svend Gøngeskolen Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen Total Epinion - fordelingsnøgle 13,40% 11,30% 22,50% 42,30% 10,50% 100,00% Model A: Epinion hele budgettet Epinion - 5% af budgettet Tildeling rest. 95% af budgettet Model B: Total - 5% af budgettet Epinion - 10% af budgettet Tildeling rest.90% af budgettet mio. kr. 4,5 3,8 7,5 14,1 3,5 33,3 mio. kr 0,2 0,2 0,4 0,7 0,2 1,7 6,9 4,9 5,3 10,5 4 31,6 7,1 5,1 5,7 11,2 4,2 33,3 mio. kr. 0,4 0,4 0,7 1,4 0,3 3,3 6,6 4,6 5 9,9 3,8 30 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Model C: Total - 10% af budgettet Epinion - 25% af budgettet Tildeling rest. 75% af budgettet Model D: Total - 25% af budgettet 7 5 5,8 11,3 4,2 33,3 mio. kr. 1,1 0,9 1,9 3,5 0,9 8,3 5,5 3,9 4,2 8,3 3,2 25 6,6 4,8 6,1 11,8 4,1 33,3 Konsekvenserne I forhold til den nuværende tildeling vil konsekvenserne være følgende nes decentrale rammer budget 2014 (løn til undervisning) Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. 38,8 27,2 29,7 58,2 22,0 Model A -2,5-1,1 2 2,4-0,7 Model B 0,1 0,2 0,2-0,5 0 Model C 0 0,1 0,3-0,4 0 Model D -0,4-0,1 0,6 0,1-0,1 Martin Østervig Larsen fra Epinion deltager fra mødets start kl. 18:30 og gennemgår rapporten samt svarer på afklarende spørgsmål. Økonomi Økonomiafdelingen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Epinion - nes sociale profil i Vordingborg Kommune Rapport.pdf /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at udvalget drøfter de opstillede modeller for tildeling af specialundervisningsmidlerne iht. Epinions analyse, udvalget sender de beskrevne modeller (model 0 samt modeller A til D) til udtalelse i skolebestyrelser, relevante råd og MED udvalg forud for behandling af sagen på udvalgets møde i januar Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstillingen tiltrådt, og administrationen udarbejder et kort notat som udsendes til høring sammen med bilag. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orientering om målopfyldelse i 2014 samt nye mål i 2015 for UU-Sjælland Syd Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé Ungdommens Uddannelsesvejledning Syd (UUSS) er et samarbejde mellem Fae, Næstved og Vordingborg kommuner om uddannelses- og erhvervsvejledning. Fællesstyrelsen består af politikere og embedsmænd for de 3 kommuner samt lederen af UU. På mødet i fællesstyrelsen for UUSS den 12. september 2014 behandledes bl.a. målopfyldelse og nye mål for Sagsfremstilling Målsætningerne for UU tager udgangspunkt i 95-procent-målsætningen. Denne målsætning, der er en del af regeringsgrundlaget betyder, at Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeriet opgør hvert år tallene for de enkelte kommuner. Opgørelsen sker dog 2 år bagud. Det vil sige, at i 2014 opgøres tallene for I forhold til 95 % -målsætningen er stigningen for de 3 kommuner mindre end tidligere. Målene og resultatet for 2012 tallene således: 25 år efter de har forladt grundskolen) Hele landet Mål 2012 Resultat 2012 Region Sj. - 92,9 Fae - 92,2 Næstved 92,4 92,2 Vordingborg 93,3 92,4 Hele landet 92,2 91,8 De opstillede mål er derfor ikke nået. Resultatet i forhold til målsætning for forventet gennemførelse 10 år efter grundskolen er spredt. I Fae og Vordingborg har der været en kraftig fremgang, medens der i Næstved har været et fald fra et højt niveau: Mål 2012 Resultat 2012 Hele landet 79,4 79,7 82, ,2-86,8 Region Sj. 78,2 77,7 80,4 83,9 85,4-85,6 Fae 75, ,9 83,1 84,4 85,5 85,5 Næstved 78 79,1 80,9 85,2 86,4 87,5 85,5 Vordingborg 79,4 74,4 77,8 81,2 83,6 85,0 84,1 UUSS oplyser desuden, at der har været et fald i antal af skift og omvalg inden for et år efter uddannelsesvalget. Næstved og Vordingborg ligger meget ens, mens Fae ligger med færre skift og omvalg. Undervisningsministeriet har gennemført en brugerundersøgelse for brugernes tilfredshed.. Brugerundersøgelsen af UU giver et fint resultat på nøglespørgsmålene (på linje med landstallene). 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Fællesstyrelsen behandlede desuden de nye mål for Målene fremgår af det vedhæftede bilag. Leder af UUSS Per Højland deltager i punktets behandling med henblik på at give udvalget en nærmere orientering. Bilag: 1 Åben Punkt 7 UU-fællesstyrelse doc /14 2 Åben Punkt 6 UU-fællesstyrelse doc /14 Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kvartalsrapportering september Børn og Familie Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Signe Riise-Knudsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kvartalsrapporteringen for Børn og Familie viser at budgettet for 2014 forventes overholdt. Det forventes, at Familiecenter Kalvehave kommer ud med et merforbrug på 0,4 mio. kr., mens der på det øvrige område forventes et samlet mindreforbrug på tilsvarende 0,4 mio. kr. Mindreforbruget på det øvrige område fordeler sig som følger: Anbringelser, her forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr. Forebyggende foranstaltninger, her forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Refusion for særligt dyre enkeltsager, her forventes merindtægter på 1,9 mio. kr. Siden halvårsregnskabet er mindreforbruget på fællesområdet nedjusteret med ca. 5,6 mio. kr. Dette skyldes primært at Ankestyrelsen har ændret deres oprindelige afgørelse i et par sager, så afgørelsen nu går imod Vordingborg Kommune. Dette betyder, at der i halvårsregnskabet var indregnet gevinster ved disse sager, som nu ikke længere kan opnås. Disse sager udgør engangsudgifter på 7,0 mio. kr. og løbende udgifter på 1,5 mio. kr. På forebyggelse er der kommet en yderligere engangsudgift på 0,7 mio. kr. grundet en regning fra en anden kommune gældende for perioden efteråret 2012 til d.d. Dertil er forventet regnskab justeret ned med 0,6 mio. kr. i fejlagtigt hjemtagne refusioner for uledsagede flygtningebørn. Området forventes dog fortsat at komme ud af 2014 uden merforbrug, da der samtidig er enkelte dyre anbringelsessager, som naturligt bliver afsluttet i løbet af efteråret, hvilket ikke var indeholdt i prognosen ved halvårsregnskabet. Målopfyldelse Generelt ses at området er kommet i en stabil gænge, både hvad angår økonomiske såvel som faglige målsætninger. Det giver mulighed for at udvide indsatsviften med nye forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse og udvikling af nye metodiske tilgange. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapportering september Børn og Familie /14 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsrapporteringen for september 2014 godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kvartalsrapportering september Dagtilbud Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Bente Ludvigsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kvartalsrapporteringen for politikområde Dagtilbud viser et forventet mindreforbrug på 3,7 mio. kr. på driften. Mindreforbruget fordeler sig med 2,9 mio. kr. på de aftalestyrede virksomheder og 0,8 mio. kr. på den øvrige udvalgsramme. Generelt har der været udvist stor økonomisk tilbageholdenhed på området på grund af de omstruktureringsforslag, der er blevet drøftet politisk og der har været indført ansættelsesstop. Da Afdelingen for Dagtilbud har tilbudt ledige stillinger til SFO pædagoger, der ikke længere kan tilbydes ansættelse i SFO er, kan det betyde, at mindreforbruget bliver mindsket, da ledige stillinger bliver hurtigere besat. Vordingborg Kommunes dagtilbudsområde er både påvirket af et faldende børnetal og en samtidig klar ambition om løbende kvalitetsudvikling af området, så det lever op til den nyeste forskningsbaserede viden om skabelse af udviklende læringsmiljøer for 0-6 års området. Det betyder bl.a., at der løbende sker en udvikling af området f via kurser og kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne, ændring af struktur/indretning/organisering, tilpasning af den bygningsmæssige ramme og etablering af en samlet gæsteordning for dagplejen. Herudover blev der i år taget en helt nybygget integreret 0-6 års institution i brug. Det er Børnehuset Troldehaven i Kastrup Ndr. Vindinge området, som erstatter den gamle og utidssvarende Troldehaven. De grundlæggende rammer for arbejdet på dagtilbudsområdet er bl.a. fastlagt via dagtilbudsloven og ikke mindst gennem de politiske visioner, der er beskrevet i kommunens Børne- og Familiepolitik, hvor det bl.a. fremgår at Vordingborg Kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn får en tryg, sund og udviklende opvækst og hvor barnets selvværd styrkes. Der er ingen tvivl fra forskningen om, at investering i gode dagtilbud er en forudsætning for at skabe de gode rammer, vi ønsker for vores børn og kvaliteten af vores dagtilbud har massiv betydning for barnets læringspotentialer videre i skolen og resten af deres liv. Den skitserede nødvendige tilpasning af området er sket løbende inden for dagtilbuds egen budgetmæssige ramme. Dette gælder også i forhold til gæsteordningen for dagplejen, som fysisk er placeret seks forskellige steder i kommunen i eksisterende daginstitutioner. I forlængelse af kommunens Børne- og Ungepolitik og de politiske visioner for området arbejdes der målrettet med at øge dokumentationen af effekten af det pædagogiske arbejde, styrke samarbejdet med forældrene og sikre størst mulig fleksibilitet for børnefamilierne bl.a. via et fokus på åbningstidernes mulighed for at tilgodese behovene. I lighed med sidste år forventer det samlede dagtilbudsområde en budgetmæssig overholdelse inden for selvforvaltningsrammen på +/- fire procent. Anlæg Områdets anlæg forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på 11,3 mio. kr. Beløbet vil blive videreført til 2015, og vedrører netop igangsat anlægsarbejde, som først forventes færdigt i 2015, samt bevilling afsat til renovering af Bårse Børnecenter, som fortsat afventer afklaring af ejerforhold. Målopfyldelse på udvalgsaftale 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget I forhold til målene fra udvalgsaftalen blandt andet iværksat følgende initiativer: Kvalitetskonsulenten arbejder på en udviklingsproces på dagtilbudsområdet, der skal fremtidssikrer den vigtige løbende faglige udvikling af området. Arbejdet omfatter blandt andet at udvikle nye metoder i det pædagogiske arbejde og være tovholder på en fælles pædagogisk linje i Vordingborg Kommunes Dagtilbud. Kvalitetskonsulenten varetager desuden udarbejdelse af undervisningsmateriale og undervisning, der medvirker til den løbende faglige udvikling. Der udbydes løbende kurser og kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere på dagtilbudsområdet. Der er pr. 1. oktober yderligere ansat 1 ressourcevejleder, som sammen med de 3 øvrige understøtter institutionernes arbejde med at skabe inkluderende miljøer, hvor fokus er den voksnes møde med barnet og fleksible muligheder for at tilgodese det enkelte barns behov. Der er i samarbejde med HR forsat særlig opmærksomhed på sygefravær. Dette gælder for hele dagtilbudsområdet, og det tegner på nuværende tidspunkt til, at der er et fald fra 2013 til 2014 i det samlede sygefravær. Dagplejens gæsteordning er etableret og har fungeret siden 3. maj Bilag: 1 Åben Bilag - Budgetopfølgning pr. 30. september Dagtilbud /14 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsrapporteringen september 2014 godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kvartalsrapportering september Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: - Sagsbeh: Signe Riise-Knudsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kvartalsrapporteringen for viser et forventet mindreforbrug på totalt 0,5 mio. kr. på driften. Resultatet fordeler sig med et merforbrug på virksomhederne med 4,5 mio. kr., mens fællesområdet forventes at komme ud med et mindreforbrug på 5 mio. kr. Mindreforbruget på fællesområdet fordeler sig som følger: Kompetenceløft, demografi mv., her forventes et mindreforbrug på 2,1 mio.kr. Der er afsat en pulje på 2,1 mio. kr. til afbødning af demografireguleringen i Beløbet vil blive overført til SFO, her forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til søskenderabat, hvor der ses en tendens til, at der anvendes færre midler. Det forventes, at niveauet for 2014 er lig med regnskabet for 2013, hvilket medfører et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Øvrige område, her forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Dette kan primært henføres til mindreforbrug vedr. skole- og pædagogiske konsulenter samt SSP. Da de 2,1 mio. kr. vedr. demografireguleringen skal overføres til 2015, efterlader det 2,9 mio. kr. på fællesområdet, som endnu ikke er disponeret. Siden halvårsregnskabet, er det samlede resultat for virksomhederne under et forværret med knap 1,4 mio. kr. og udgør nu et forventet merforbrug på 4,5 mio. kr. De primære årsager til det øgede merforbrug på virksomhederne siden halvårsregnskabet er: At enkelte skoler oplever et fortsat pres på udgifterne til vikarer, bl.a. på grund af langtidssygemeldinger. At enkelte skoler oplever stigende merudgifter til ekskluderede elever. Udover ovenstående forklaringer, så skyldes en stor del af skolernes merforbrug primært: Det faldende elevtal i skoleklubberne. Der er taget højde for det faldende elevtal i skoleklubberne. ne har justeret personalet i forhold til de faldende indtægter, men dette vil først få fuld effekt i De personalemæssige konsekvenser fra 2015 af de nye skoleklubtilbud vil betyde, at antallet af fuldtidsstillinger reduceres med 10 fuldtidsstillinger. Samtidig bliver der behov for, hvad der svarer til 11 fuldtidsstillinger yderligere på dagtilbudsområdet i forbindelse med, at førskolebørnene bliver i børnehaverne frem til 1. august. Som forklaret ved halvårsregnskabet påvirker overtidsudbetalingen også skolernes resultater negativt, da denne for de fleste skolers vedkommende var større end forudsat. Anlæg 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Områdets anlæg forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Beløbet vil blive videreført til 2015, da anlæggene ikke afsluttes i Målopfyldelse Kommunalbestyrelsen behandlede på mødet i april 2014 evalueringsrapporten for Fokus på folkeskolen. Resultaterne af evalueringen og de besluttede indsatser indgår i grundlaget for kommunens udmøntning af folkeskolereformen. Målopfyldelsen i forhold til halvårsregnskabet skal ses på baggrund heraf. Med hensyn til målsætningen om at skoleområdet i 2014/15 skal nedbringe det gennemsnitlige sygefraværet for personalet er målet ikke opfyldt, og det vurderes, at målet ikke opfyldes i For de øvrige målsætninger gælder det, at målene allerede er opfyldt, eller at udviklingen og planlægningen betyder, at målene er på vej til helt eller delvis at blive opfyldt. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapportering september /14 Indstilling Administrationen indstiller, at kvartalsrapporteringen for september 2014 godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Børn og Familie Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Børn og Familie - Sagsbeh: Annika Hermansen Lovgrundlag Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 9. oktober 2014 budgettet for 2015, herunder budget 2015 for Børne- og Familieområdet. I forbindelse med budget 2015 er der vedtaget tilpasninger og strukturelle ændringer på Børne- og Familieområdet svarende til 4,6 mio. kr. Tilpasningerne består i udvikling af flere forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelser. Disse er: Etablering af lokale dagaflastningstilbud Processen med etablering af dagaflastningstilbud er i gang. Indflytningen i lokaler i Præstø er i gang, og der har været afholdt ansættelsessamtaler. Det forventes, at de første børn kan begynde at benytte tilbuddet i løbet af november Dagaflastningstilbud retter sig mod børn i alderen 5-12 år. Dagaflastning sker på den måde, at børnene bliver hentet i deres børnehave eller SFO og er der i eftermiddags- aftentimerne og bliver bragt hjem igen. Målgruppen er børn af især psykiske syge forældre, der på den ene side ikke magter den almindelige daglige omsorg for deres børn, men hvor der på den anden side er en tæt følelsesmæssig tilknytning mellem forældre og børn. Dagaflastning ses som et alternativ til døgnaflastning og anbringelse. Det forventes at børn kan visiteres til tilbuddet i løbet af Etablering af døgntilbud til forældre og børn Tilbuddet skal godkendes af Socialtilsyn Øst. Godkendelsesprocessen er i gang. Det forventes, at de første familier kan visiteres til tilbuddet i januar Tilbuddet retter sig mod familier med børn i aldersgruppen 0-6 år, samt sårbare gravide hvor der er en risiko for, at forældrene ikke kan sikre barnet en sund udvikling uden intensiv støtte. Det forventes, at ca familier om året kan visiteres til tilbuddet. Helhedsorienteret familieindsats Vordingborg Kommune har et antal familier, der er kendetegnet ved fattigdom, stor gæld, sundhedsskadelige boligforhold, høje udgifter til el, vand og varme, mange børn, husdyr mv. Familierne er kendetegnet ved, at de i ekstrem grad ikke magter at skabe den nødvendige struktur i hverdagen, der gør, at de almindelige, daglige rutiner bliver udført. Forældrenes måde at leve og organisere deres liv på kan få store konsekvenser for børnene, der ofte udviser forskellige tegn på mistrivsel. Samtidig er der en tilstrækkelig følelsesmæssig tilknytning mellem forældre og børn. Helhedsorienteret familieindsats er et tilbud til denne målgruppe. Indsatsen består i at normalisere familiernes livsførelse. De første familier er visiterede til indsatsen. Det nødvendige samarbejde med de andre aktører, især Job- og Arbejdsmarkedsområdet er igangsat. Øget anvendelse af evidensprogrammer Socialstyrelsen har udvalgt et antal evidensbaserede programmer, det anbefales kommunerne implementere, netop fordi de har vist en særlig effekt. Programmerne er særlige træningsprogrammer, der baserer sig på en særlig systematik. Alle programmerne har et forebyggende sigte for forskellige målgrupper. Enkelte af programmerne retter sig mod forebyggelse af, at problemer i en familie vokser sig større, mens andre retter sig mod tunge problemstillinger såsom unge i misbrug for kriminalitet. Dertil er der programmer, der arbejder med bedre og mere målrettede anbringelser med henblik på, at den unge kan komme hjem til familien igen. I januar opstartes forældreprogrammet De Utrolige År. Programmet retter sig mod familier i problemer, men hvor familien med den rette indsats kan klare sig uden hjælp. En af forudsætningerne for en øget anvendelse af især de tungere evidensprogrammer er en 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget ændret tilgang til arbejdet i især ungesagerne. Det betyder bl.a. at sagsbehandlerne langt tidligere i sagsforløbet skal introducere nogle af de evidensbaserede programmer til familierne og de unge. Sagsbehandlerne er i gang med at ændre tilgangen til de ændrede arbejdsgange. Da nogle af programmerne retter sig mod en lille målgruppe afsøges muligheden for at etablere et samarbejde med 4 nabo kommuner om at tilbyde nogle af programmerne. Indtil da vil ydelsen blive købt af eksterne aktører. Effektive anbringelser Praksis med kortere anbringelser, fra 6 mdr. til 2 år, er taget i anvendelse i konkrete sager. Tilbuddet om effektive anbringelser kaldes også Sveriges modellen, idet svenskerne med stor succes anvender denne anbringelsesform. Effektive anbringelser retter sig især mod unge i tunge problemstillinger som kriminalitet og misbrug. Anbringelsesformen kræver, at der sammen med anbringelsen etableres en intensiv pædagogisk indsats i forhold til den unge og i den unges familie. Målgruppen kan i princippet udgøre alle nyanbringelser af +14-årige. Effekten af ordinære anbringelser af denne målgruppe er ringe. Indstilling Administrationen indstiller, at implementering af budget 2015 tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. Udvalget beder administrationen om et samlet oplæg om hele Børn og Familieområdet på udvalgets januar møde. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Dagtilbud Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Lovgrundlag Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 9. oktober 2014 budgettet for 2015, herunder budget 2015 for Dagtilbud På dette område er der i forbindelse med budget 2015 vedtaget følgende tilpasninger og strukturelle ændringer: Nedlæggelse af stillingen som dagplejeleder Stillingen er ikke genbesat efter naturlig afgang Dagplejens ledelse består nu af dagtilbudschefen og souschefen for dagplejen. Nedbringelse af antallet af dagplejepædagoger Antallet af dagplejepædagoger er pr. 1. november 2014 nedbragt, så der nu er to dagplejepædagoger til 46 dagplejere. Nedbringelsen er dels sket ved jobskifte internt og ved jobskifte ud af kommunen. Hver dagplejepædagog får ansvar for 23 dagplejere. De primære opgaver bliver forsat at sikre dagplejernes faglige og personlige udvikling, føre tilsyn, holde medarbejderudviklingssamtaler (MUS), vejlede om det pædagogiske arbejde med børnene, vurdere børnenes løbende udvikling og understøtte forældresamarbejdet. Harmonisering af vedligehold på grønne områder i tilknytning til institutionerne Afdelingen for Vej, Park og Havneservice har lavet en samlet pris på henholdsvis højt, middel og lavt vedligeholdelsesniveau af grønne områder. Der er indgået en ny samlet vedligeholdelsesaftale på et middelniveau for alle institutioner der træder i kraft 1. januar Indvendigt vedligehold af institutionerne Arbejdsgruppe, med repræsentanter fra daginstitutionslederne og Afdelingen for Kommunale Bygninger, skal udarbejde et samlet oplæg om effektivisering af opgaver forbundet med indvendig vedligehold af institutionerne. Arbejdsgruppen holder første møde primo november Samkørsel af administrative funktioner En arbejdsgruppe med repræsentanter fra daginstitutioner og skoler har udarbejdet en struktur for samkørsel af administrative funktioner. Ændringerne på området træder effektivt i kraft 1. januar Kulsbjerg Skole skal varetage de administrative funktioner fra dagtilbud, som arbejdsgruppen har vurderet kan profitere af en samkørsel. Der er overført medarbejderressourcer fra Afdelingen for Dagtilbud og institutionerne betaler for 3 eller 4 timers administrativ hjælp om ugen. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Nedlæggelse af den ene børnehavebus Den ene børnehave bus er nedlagt pr. 1. januar Samlet set betyder det tilpasninger på dagtilbudsområdet i 2015 på: Hele kr priser 2015 Justeringer Nedlæggelse af stillingen som dagplejeleder Nedbringelse af antal dagplejepædagoger Harmonisering af vedligehold af grønne områder Indvendigt vedligehold af daginstitutioner - forventet Samkørsel af administrative funktioner Nedlæggelse af børnehavebus I alt Indstilling Administrationen indstiller, at implementeringen af budget 2015 tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Implementering af budget Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Principper for økonomistyring i Vordingborg Kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 9. oktober 2014 kommunens budget for 2015 samt overslagsårene. Samlet set er der besluttet forslag, der medfører reduktioner på i alt 20 mio. kr. På budgettet for skoleområdet er der indarbejdet følgende tilpasninger, der i alt medfører netto reduktioner på 0,9 mio. kr.: Nye skoleklubber o De nye skoleklubber oprettes fra den januar 2015 og tager udgangspunkt i, at forældrebetalingen falder til 700 kr. for alle børn fra 0. til 6. klasse. Skoleklubberne er et samlet klubtilbud fra 0. til 6. klassetrin. o Den faldende forældrebetaling medfører, at antallet af ansatte falder, og at der bliver færre pædagogiske aktiviteter end det kendes i dag. Skoledagen med den nye folkeskolereform er blevet mere varieret med flere nye aktiviteter i den understøttende undervisning. Åbningstiden er uændret; men i modsætning til tidligere gælder samme åbningstid for alle børnene fra klassetrin. o Overflytningen af børnehavebørnene ændres således, at de først overføres den 1. august. o De personalemæssige ændringer betyder reduktioner svarende til ca.10 fuldtidstillinger og forventes endeligt afklaret senest primo o Der bliver i de kommende uger udsendt information til alle forældre om det nye tilbud. Omlægning af skoleledelsen o Ledelsen på kommunens skoler ændres fra januar Samtidig får hver distriktsskole afsat et budgetbeløb til projektledelse. Stillingerne som SFO-ledere nedlægges, og der etableres koordinatorstillinger med særlig fokus på skoleklubberne. De personalemæssige konsekvenser er gennemført i uge 43. Fraflytning af SFO, Fanefjord afdeling og Fraflytning af SFO bygning, Hjertebjerg afdeling. o I forhold til folkeskolereformen er der i højere grad end tidligere fokus på i dagligdagen at sikre et fælles læringsbegreb i forhold til skolens samlede aktiviteter. På den baggrund og på baggrund af det faldende børnetal samles skolens aktiviteter i fysisk sammenhængende lokaler. Det sker gradvist og med virkning fra 1. januar 2015, når skoleklubberne starter, er fraflytningen fuldt gennemført. Overflytning af SFO bygning til Dagtilbud, Nyråd o For at tilgodese det fælles læringsbegreb i forhold til skolens samlede aktiviteter og på grund af det faldende børnetal, samles aktiviteterne i Kulsbjerg Skoles Nyrådafdeling i fysisk sammenhængende lokaler. Ændringen sker i løbet af 2016, idet der skal foretages lokalemæssige ændringer forinden. Planlægning af ombygninger og tilpasninger igangsættes i første halvår af Afhændelse af Kernehuset i Præstø. o Lokalerne anvendes fremover til dagaflastningstilbud i Børn og familieafdelingen. Indflytningen i lokalerne er i gang. Det forventes, at de første børn kan begynde at benytte tilbuddet i løbet af november Lukning af fritidstilbud klasse ikke-skoledage, KCK o Fritidstilbuddet på Kompetencecenter Kalvehave ændres fra januar 2015, således at pasning i skoleferier og fridage sker distriktsskolernes skoleklubber. Dermed nedsættes det beløb, som distriktsskolerne betaler i forbindelse med visitationer til KcK. 18

20 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at implementeringen af budget 2015 tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 19

21 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Status på ændring af børnehaver til 0-6 års institutioner Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 28. august at ændre strukturen på dagtilbudsområdet så ni børnehaver ændres til 0-6 års institutioner med samtidig nedlæggelse af dagplejestillinger, hvor de dagplejere som ikke længere kan fortsætte i dagplejen alle tilbydes ansættelse i daginstitutionerne. I forlængelse af beslutningen er der sket følgende: Forældre og børn Der har været en dialog med forældrene i form af en orienteringsskrivelse og en efterfølgende kontakt til forældre hvis børn blev berørt af ændringen. 95 børn er direkte berørt af ændringen, og administrationen har mundtlig været i kontakt med alle forældre for at drøfte deres ønsker til et nyt dagtilbud. De fleste har primært ønsket en placering i deres lokalområde, og det er tilgodeset i alle tilfælde. De forældre, som har ønsket en placering hos en dagplejer, og som har været villige til at køre efter det, har fået en ny dagplejeplads. Forældrene til to børn har ønsket indmeldelse i en privat daginstitution. Fem dagplejere som valgte at blive private pasningsordninger, og de har som udgangspunkt beholdt de børn, der var indmeldt hos dem. Det er administrationens indtryk fra den tætte dialog med forældrene, at de umiddelbart har følt sig godt informeret gennem hele forløbet, og de har virket tilfredse med at få så hurtig en afklaring og få så udbredt indflydelse på deres barns kommende placering i dagtilbud. Dagplejen Kommunen vil fremover have et samlet dagplejekorps på i alt 46 dagplejere. 28 dagplejere valgte at overgå til en stilling i daginstitutionerne. Stort set alle fået deres 1. eller 2. prioritet opfyldt omkring ønske til nyt ansættelsessted. 11 dagplejere blev kontaktet med besked om, at de var udpeget til en overflytning til fremtidig ansættelse i en daginstitution. Heraf valgte seks dagplejere at tage imod tilbuddet, og hovedparten af dem fik deres 1. prioritet opfyldt omkring ønske til nyt ansættelsessted. Fem dagplejere som afslog tilbuddet om ansættelse i daginstitutionerne, og en dagplejer havde på forhånd gjort opmærksom på, at hun ønskede at blive peget på til afskedigelse. Fem dagplejere valgte at blive private pasningsordninger. Dagplejernes overgang til daginstitutionerne vil ske løbende i perioden fra oktober 2014 til maj Bygninger og overgange til integreret institution De bygningsmæssige ændringer og tilpasninger er allerede igangsat i der, hvor kun skulle ske få ændringer. Dronning Fanes Børnehus er den nye integrerede institution startet allerede den 1. oktober og den 1. november starter Æblehaven som ny integreret institution. 20

22 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Kommunen har en ekstern arkitekt til at bistå med ombygningsarbejdet, så det kan gennemføres så hurtigt som muligt. Der vil blive gennemført et samlet udbudsrunde for hovedparten af ombygningerne, Hovedparten af de bygningsmæssige ændringer forventes gennemført i perioden fra februar til maj De nødvendige ombygninger af Kulsbjerg Skoles Mern Afdeling, så Mern Børnehus kan flytte hertil, er mere omfattende og projektet gennemføres derfor som et selvstændigt projekt. Økonomi Kommunens Afdeling for Økonomi og Personale har beregnet, at dagplejen i forbindelsen med omstruktureringen vil have en udgift på omkring 1. mio. kr. til udbetaling af feriegodtgørelse til 34 dagplejere, der er ansat i daginstitutionerne og til de fem dagplejere, som er blevet private pasningsordninger. I forhold til de 6 dagplejere, som ikke har ønsket ansættelse i en af kommunens daginstitutioner, vil kommunen, ifølge beregninger fra Afdeling for Økonomi og Personale, have en forventet udgift på omkring kr. til udbetaling af feriegodtgørelse og fratrædelsesgodtgørelse. Udgifterne finansieres indenfor Dagtilbuds egen ramme. Det finansieres via de færre personalemæssige udgifter, der har været i 2014 bl.a. på grund af en vakant dagplejelederstilling, tre vakante stillinger som dagplejepædagoger, ligesom der har været ansættelsesstop på hele dagtilbudsområdet. Bilag: 1 Åben Notat med status for ændring af institutioner /14 Indstilling Administrationen indstiller: at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 21

23 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Udvidet åbningstid i dagtilbud Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Som følge af den besluttede strukturændring på dagtilbudsområdet, hvor 9 børnehaver ændres til integrerede institutioner, er der skabt et råderum på 3,4 mio. kr. Dette råderum, er i forbindelse med vedtagelse af budget 2015 besluttet, skal bruges til at understøtte kommunens nye vision. Dette betyder bl.a., at der i en række af kommunens institutioner skal sikres en udvidet åbningstid, så det bliver nemmere at bo i kommunen og samtidig være pendlerfamilie. Åbningstiden i hovedparten af kommunens institutioner er i dag på 50,5 timer fordelt på mandag til torsdag og 6.30 til om fredagen. Herudover er der fire institutioner, der i dag har en længere åbningstid på 54,5 timer fordelt på mandag til torsdag og om fredagen. Det er Bårse Børnecenter, Lærkereden på Bogø, Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Elnasminde i Stensved. Denne udvidede åbningstid er uden ekstra omkostninger for forældrene. I implementeringen af budget 2015 omkring budget 2015 foreslår administrationen, at den eksisterende åbningstid fastholdes, uden at det påfører forældrene yderligere omkostninger udover den allerede vedtagne takst. Herudover foreslås, at Bårse Børnecenter, Lærkereden på Bogø, Elnasminde i Stensved og Troldehaven i Kastrup Neder Vindinge (3,6 km fra Vordingborg Station) udpeges som særlige pendlerinstitutioner, hvor forældrene, mod betaling af en ekstra takst, kan få et institutionstilbud med en åbningstid på 65 timer ugentligt fordelt på mandag til torsdag og om fredagen. Den ekstra takst er i forslaget beregnet, så det kun vil gælde for de forældre, som ønsker den ekstra åbningstid i de udvalgte institutioner. Den nye ekstra takst er markeret med kursiv i tabellen, der samtidig viser de besluttede takster for Daginstitutionstakst for 2015 (betaling i 11 mdr.) Kr. Dagpleje Daginstitutioner indtil 3 år Daginstitutioner indtil 3 år/deltid Daginstitutioner fra 3 år Daginstitutioner fra 3 år/deltid Udvidet åbningstid (pendlerdaginstitutioner): Daginstitutioner indtil 3 år (ekstra takst) 416 Daginstitutioner fra 3 år (ekstra takst) 208 Administrationen vil ultimo 2015/primo 2016 gennemføre en evaluering af erfaringerne med den udvidede åbningstid for at vurdere efterspørgsel i forhold til, om den valgte åbningstid dækker behovet, og om de institutioner der tilbyder den, er de rigtige. Indstilling Administrationen indstiller, at at forslaget vedtages og den udvidede åbningstid træder i kraft for de foreslåede institutioner pr. 1. januar 2015, der gennemføres en evaluering af efterspørgslen. 22

24 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Indstillingen tiltrådt, idet udvalget ønsker, at Stege Børnehus bliver pendlerinstitution, mens Lærkereden fastholder sin nuværende åbningstid. Udvalget ser frem til, at der kan laves en pendlerinstitution i Vordingborg by, når Parkhaven flytter. Udvalget ønsker, at kommende forældrene bliver oplyst om, at man planlægger at åbne Parkhaven som pendlerinstitution fra sommeren Evalueringen af den nye ordning gennemføres i november 2015 med henblik på beslutning om behovet fra Udvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen de foreslåede takster for udvidede åbningstider. 23

25 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Systematisk og tryg overgang mellem børnehave og skole - nye procedurer i konsekvens af ændrede skoleklubber fra 1. januar 2015 Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 9. oktober 2014, at den nuværende sfo-ordning i skolerne skulle ændres til en klubordning, og samtidig skulle overgangen fra dagtilbud til skole ændres fra 1. maj til 1. august. Det blev besluttet, at ændringerne træder i kraft fra I forbindelse med beslutningsgrundlaget blev der indsamlet høringssvar fra alle relevante parter. Det fremgik bl.a. af høringssvarene, at det er væsentligt, at der fortsat arbejdes målrettet med at sikre en systematisk og tryg overgang mellem daginstitutioner og skole, som både daginstitutioner og skoler skal bistå med. Herudover gav flere daginstitutioner udtryk for, at en evt. senere overgang for de kommende skolebørn, ville give daginstitutionerne længere tid til at arbejde målrettet med de kommende skolebørn som gruppe, og dermed sikre flere muligheder for at udfordre børnene inden for områder, der er væsentlige for at sikre en god og tryg overgang til skolen. Det senere skifte fra daginstitutioner til skole stiller naturligt krav om, at der etableres et endnu tættere samarbejde mellem daginstitutioner og skole om de kommende skolebørn, så der hele det sidste år i børnehaven og særligt i perioden fra januar til august arbejdes systematisk med at forberede de kommende skolebørn på livet som skoleelever. I forhold til en øget systematisk indsats omkring børnenes overgang til skole fastholdes arbejdet med brug af overgangsskemaer. Der er i forbindelse med overgangsarbejdet for børn i udsatte positioner udarbejdet en særlig procedure, som ligeledes fastholdes uændret. Dagtilbudsområdet har overordnede læreplaner for de forskellige aldersgrupper, og i forhold til de ældste skolebørn arbejdes der målrettet med områder, der har betydning for det kommende skoleliv. Det betyder samlet, at daginstitutionerne gennem det målrettede og systematiske forløb for de kommende skolebørn er bevidste om at arbejde ind i undervisningsministeriets nye mål for 0. klasserne. Der vil som en del af overgangen blive etableret møder mellem personaleteams i institutionerne og i indskolingen i de forskellige skoledistrikter. På disse møder vil de enkelte teams sammen drøfte de fælles mål, der arbejdes med i overgangen og, som en del af dette, give skolen muligheder for at forberede sig på at modtage børnene med de kompetencer, de har. Overgangen vil både bære præg af noget genkendeligt og noget nyt og spændende. Det er således ikke ambitionen, at daginstitutionen og skolen skal arbejde på samme måde med børnene, men de skal have et fælles udgangspunkt, hvor det er vigtigt, at skolen netop udfolder de fælles temaer på nye måder. På de fælles møder skal det ligeledes drøftes, hvad der virker for de forskellige børn, som har behov for særlige vilkår. Der skal udarbejdes og, med inddragelse af forældrene, overleveres planer og refleksioner omkring børnene. Det væsentlige er, at skolerne hvert år bliver forberedte på den kommende skolegruppe, og ved hvordan de bedst muligt kan tilgodese børnenes behov og få deres forskellige kompetencer bedst muligt i spil, så alle nye skolebørn oplever at være en del af nye forpligtende fællesskaber. Forskellige steder i Vordingborg Kommune er der tidligere opnået god erfaring med at etablere egentlige børnehave-satellitter på distriktsskolens område, som bemandes af kendt personale fra de enkelte daginstitutioner. Det betyder, at de kommende skolebørn sammen med deres kendte 24

26 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget personale fra daginstitutionen, får mulighed for fysisk at være på distriktsskolen og bruge skolens faciliteter, i det omfang det passer med skolens øvrige aktiviteter. Disse erfaringer ønskes videreført i en ny overgangsmodel, som omfatter alle kommunens skoler. Det betyder bl.a., at der som udgangspunkt etableres børnehavesatellitter for de kommende skolebørn på alle kommunens skoler, hvor det aftales konkret mellem de enkelte skoler og daginstitutioner, hvordan det bedst iværksættes. Børnehavesatellitterne bliver bemandet af det kendte personale fra daginstitutionen, og vil her planlægge og iværksætte aktiviteter, der er målrettet kommende skolebørn, og hvor den nye fysiske ramme bedre kan understøtte dette arbejde. Det giver samtidig de kommende skolebørn mulighed for at lære deres kommende klassekammerater bedre at kende før skolestart, ligesom børnene langsomt introduceres til skolens fysiske rammer og til de muligheder, der er her for at skabe spændende og lærende aktiviteter. Herudover får personaleteamet i daginstitutionerne muligheder for at udfordre børnene i nogle andre rammer, end det er muligt i daginstitutionen, hvilket er med til at understøtte arbejdet med at gøre børnene klar til skolelivet. Konkret i forhold til ombygningerne på Marienberg og Kulsbjerg skoler afventer de to daginstitutioner (Parkhaven og De 4 Årstider), at de kan flytte i nye og større rammer i disse skolers tidligere SFO er. Da dette fysisk først kan effektueres fra 2016 er det af hensyn til børnetallet nødvendigt, at der på disse to skoler etableres børnehavesatellitter for de kommende skolebørn, som fungerer hele året, og som ligeledes er bemandet med kendt personale fra institutionerne og med de kommende skolebørn. Indstilling Administrationen indstiller, at: at: at: der arbejdes videre med styrkelse af det systematiske overgangsarbejde inden for den beskrevne ramme, der indgås konkrete aftaler med de enkelte skoler om etablering af børnehavesatellitter, overgangsarbejdet evalueres efter to år, og udvalget sikres en status efter et års forløb. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Sagen blev drøftet. Udvalget besluttede, at der etableres satellitter på Marienberg afdelingen på Gåsetårnskolen og på Kulsbjerg Skolens Nyråd afdeling snarest muligt. Udvalget besluttede, at administrationen udarbejder et nyt oplæg, som tager højde for udvalgets bemærkninger. Sagen behandles på ny på næste møde. 25

27 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Finansiering af beløb til de mindre skoleklubber Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 9. oktober 2014, at der til de mindre skoleklubber afsættes kr. fra 1. januar 2015 og frem til skoleårets afslutning. Beløbet på kr. betyder ekstra personaleressourcer til 10 timer pr. skoleuge. Et flertal i Børne-, Unge- og Familieudvalget udtalte ved behandlingen af sagen i oktober, at man gerne så, at jobbene blev oprettet som studiejob for studerende på pædagog- og læreruddannelsen med henblik på at fastholde de studerende i området. Sagsfremstilling Puljen på kr. fordeles med kr. til hver af de fire afdelinger med færrest børn: Kulsbjerg Skole, Mern afdelingen. Svend Gønge-skolen, Bårse afdelingen. Møn Skole, Hjertebjerg afdelingen og Fanefjord afdelingen. Engangsbeløbet på kr. skal finansieres indenfor udvalgets samlede ramme. Administrationen foreslår, at pengene tages fra den samlede pulje til kompetenceudvikling og investeringer. Denne pulje er på 18,6 mio. kr. om året i 2015 og Puljen er finansieret af provenuet fra Fokus på folkeskolen samt de midler, som er tilført fra bloktilskuddet i de kommende 3 år. Besparelsen vedr. bygningsudgifterne vedr. lukning af Klosternakkeskolen indgår i det samlede provenu til Fokus på folkeskolen. Besparelsen på rengøring udgør kr. i Budgetbeløbet er med beslutningen den 22. oktober overført fra Udvalget fra Økonomi, Planlægning og Udvikling til Børne-, Unge- og Familieudvalget. Administrationen anbefaler, at kr. heraf anvendes til finansiering af puljen til de små afdelinger. Økonomiske konsekvenser(1.000 kr.) Bevillingsønske Konto Drift 250 Anlæg Afledt drift Finansiering Drift -250 Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning 0 Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling besluttede på deres møde den 22. oktober 2014, at de kr. vedr. rengøring på Klosternakkeskolen fra 2015 og frem skal overføres til skoleområdet. De kr. er ikke disponeret i budget 2015 og kan derfor anvendes til at dække udgiften på kr. vedr. puljen til de små afdelinger. 26

28 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at puljen på kr. til de små skoleklubber finansieres af de overførte midler vedr. Klosternakkeskolen. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Nina Møhler Sag blev ikke behandlet, idet Birgitte Steen Jørgensen (B) ønsker sagen behandlet i Kommunalbestyrelsen. 27

29 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Endelig evaluering af taskforce indsats på Svend Gøngeskolen Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé I december 2013 sammensatte administrationen sammen med PPR og F (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Forebyggelse) en taskforce, der fik til opgave at kortlægge situationen på Svend Gønge-skolen. Formålet var at få afdækket en række problemer på skolen. Taskforcen blev sammensat af læringskonsulenter og af psykologer fra PPR og Forebyggelse, under ledelse af afdelingslederen fra PPR og Forebyggelse. Taskforcen udarbejdede en foreløbig status for arbejdet, der blev fremlagt for udvalget på mødet den 3. juni Den endelige rapport fremlægges nu på mødet til orientering til Børne-, Unge- og Familieudvalget. Rapporten konkluderer, at taskforcen i november 2014 har iagttaget betydelige forandringer i skolens liv, hvilket afspejler sig i dagligdagen, i undervisningen og i hele skolens Ånd. Der er tegn på positiv forandring, hvad angår elevernes læring og medarbejdernes arbejde med at udvikle undervisningen. Rapporten beskriver endvidere, at der er et langt mere konstruktivt fokus fra både medarbejdernes og fra ledelsens side til at få tingene til at virke, og meget af det, der så svært ud i december 2013 udvikler sig i positiv retning. Der er stadig et stykke arbejde tilbage, før skolen kan sige sig helt fri fra de ting, der blev oplevet som svære i december 2013, og at risikoen for tilbagefald bør ikke undervurderes. Sagsfremstilling Som opfølgning på de problemstillinger, der tegnede sig på Svend Gønge-skolen i december 2013, blev der iværksat en særlig taskforce. Denne udarbejdede på baggrund af konkrete observationer i dagligdagen og samtaler med ledelse og medarbejder en rapport med beskrivelse af en række centrale problemfelter. I perioden fra den første og frem til denne anden rapport, har der været planlagt og gennemført en række indsatser, der skulle rette op på de vanskeligheder, der var konstateret. Ledelsen har fået sparring af en erfaren ledelseskonsulent. Alle lærere har deltaget i et forløb med team-sparring under ledelse af et eksternt firma. Som en fortsættelse af taskforcens indsats, har der været aftalt en buket af sparrings- og supervisionsforløb. De var alle formuleret som svar på ønsker fra de team, der så modtog assistancen. I den første rapport fra december, blev skolens udfordringer beskrevet under fem overskrifter eller temaer. Disse indfangede essensen af det, der var svært, og som det var afgørende af få ændret på. Det var taskforcens skøn, at disse var gode overskrifter for de mest afgørende problemer og behov. I den mellemliggende periode har skolen arbejdet med disse emner både direkte og indirekte. I efteråret 2014 er der foretaget en ny evaluering, der tager udgangspunkt i de selv samme fokuspunkter: Forudsigelighed, Affektivt niveau, Mening, Håndtering af udfordrende elev-adfærd og Udvikling af didaktik og undervisningsformer. Rapporten konkluderer, at der er tegn på positiv forandring, hvad angår elevernes læring og personalets arbejde med at udvikle undervisningen. 28

30 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Rapporten konkluderer endvidere, at det konstante følelsesmæssige pres, der i december 2013 prægede hverdagen, er taget væsentligt af og en begrundet tillid til, at skolen udvikler sig i den rigtige retning. Folkeskolereformen og den nye måde at organisere arbejdet på, har ifølge rapporten lagt en betydeligudfordring oveni. Det vurderes positivt, at de forandringer og de nye metoder skolen har arbejdet med siden foråret 2013 har nået at give et godt afsæt til at arbejde med de nye eller uafklarede aspekter af folkeskolereformen og på en sådan måde, at skolen er godt rustet, så både medarbejdere og ledere formår at bevare fodfæstet trods ændringer i vilkår. Ikke alle gamle problemstillinger er endelig afklaret, så også i den kommende tid, vil det være nødvendigt fortsat at arbejde med forudsigelighed og struktur samt fortsat øget involvering og inddragelse af medarbejderne. Det er således vigtigt, at ledelserne er fuldt bevidste om deres ansvar for fortsat at udvikle disse områder i et tæt samarbejde med skolens medarbejdere, der tager et særligt ansvar på skolen i skolens stabsfunktion, teamkoordinatorer, inklusionsmedarbejder, trivselscoach, læsevejleder samt arbejdsmiljørepræsentant og tillidsmænd. De mange kompetenceudviklingstiltag med særlig vægt på at styrke teamenes og ledernes arbejde vurderes at virke. Taskforcen har hermed afsluttet sit arbejde, og den centrale og decentrale ledelse af skolerne vil følge udviklingen på skolen tæt. Torsdag den 13. november gennemgås rapporten på et personalemøde for alle ansatte på Svend Gønge-skolen, ligesom rapporten drøftes på skolebestyrelsens førstkommende møde. Bilag: 1 Åben Evaluering - Svend Gønge oktober 2014 ( ).pdf /14 Indstilling Administrationen indstiller, at rapporten drøftes og tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Laura Sø, Nina Møhler Sagen blev drøftet, og indstillingen blev tiltrådt. Udvalget ønsker fortsat at følge udviklingen tæt på Svend Gønge-skolen. 29

31 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Udbredelse af et innovations- og iværksætterforløb i folkeskolerne i Vordingborg Kommune Sagsnr.: 14/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Strategi & Implementering - Sagsbeh: Sune Hjorth Bach Sagsfremstilling Med den nye skolereform åbnes op for et langt tættere samarbejde mellem skoler, erhvervsliv og foreninger. Vordingborg Kommune ønsker at udnytte denne mulighed til at styrke folkeskolens samspil med de lokale erhvervsvirksomheder og foreninger gennem realiseringen af Den åbne Skole. Ønsket om et tættere samspil mellem skole og erhvervsliv, er ligeledes blevet gentaget af flere virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende erhvervspolitik og handleplan. Erhvervsudvalget er positiv over for at styrke folkeskolernes arbejde med innovations- og iværksætterforløb og besluttede på deres seneste møde den 2. oktober, at der, for at inddrage Børne-, Unge- og Familieudvalget, skal udarbejdes en fælles sag omkring udbredelsen af innovations- og iværksætterforløb til alle folkeskoler i Vordingborg Kommune. Erhvervsudvalget foreslår, at der skal afsættes kr. til at udrulle et innovations- og iværksætterforløb til alle folkeskoler i Vordingborg Kommune. Erhvervsudvalget foreslår ligeledes, at finansieringen sker fra Erhvervsudvalgets budget, mens tildelingen af midlerne til de enkelte skoler foretages af Børne-, Unge- og Familieudvalget. Enkelte skoler i Vordingborg Kommune har allerede gjort erfaringer med at indføre innovations- og iværksætterforløb, og der er ligeledes et eksisterende samarbejde med ZBC omkring innovationsforløb og lignende samarbejder. Administrationen anbefaler derfor, at der arbejdes videre med at udvikle en grundmodel, som de enkelte skoler fleksibelt kan tilpasse til de lokale forhold. Der vil blive indhentet viden omkring eksterne midler fra fonde og puljer samt erfaringer fra andre skoler, der kan styrke kvaliteten samt elevernes udbytte af forløbet. Et innovations- og iværksætterforløb vil blive integreret i den kommende linjestruktur i skolernes undervisning og bidrage til en konkretisering af, hvad innovation og opstart af en virksomhed reelt dækker over. Forløbene vil ske i samarbejde med lokale erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante parter. Der vil blive udarbejdet et oplæg til en grundmodel for et fælles innovations- og iværksætterforløb, som bliver forelagt begge udvalg i januar Den praktiske gennemførelse på skolerne vil innovations- og iværksætterforløbet vil blive udrullet i skoleåret 2015/2016 og videreudviklet og forankret i skoleåret 2016/2017. Af hensyn til den løbende udvikling af grundmodellen vil de økonomiske midler blive fordelt ligeligt på de 3 kalenderår 2015, 2016 og Det forventes, at innovations- og iværksætterforløbet derefter vil være økonomisk selvbærende. Det vil ikke være muligt at anvende midlerne til dækning af løn - og vikarudgifter. Indstilling Administrationen indstiller, at Børne-, Unge- og Familieudvalget godkender, at det skal forestå tildelingen af midler til skoler i forbindelse med udvikling og gennemførelse af innovations- og iværksætterforløb på folkeskolerne i Vordingborg Kommune. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Laura Sø, Nina Møhler 30

32 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstillingen tiltrådt. 31

33 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter - 4. november 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelssektretatiatet - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling Orientering fra administrationen a) Borgerhenvendelse om børn sikkerhed Der er kommet en borgerhenvendelse til udvalget med en række konkrete spørgsmål, der vedrører børns sikkerhed ved forskellige former for byggearbejde i skoler og institutioner. Henvendelsen er besvaret, og udvalget har modtaget en kopi af besvarelsen til orientering. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Laura Sø, Nina Møhler Indstillingen tiltrådt. 32

34 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul Børne-, Unge- og Familieudvalget - 4. november 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Børn og Familie, Dagtilbud, - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe en bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus,, har det været en ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har nu udarbejdet et forslag til Årshjul for 2014, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte og komme med input. Administrationen har ligeledes udarbejdet forslag til Årshjul for 2015, herunder forslag til mødedatoer for dialogmøder på dagtilbudsområdet og samrådsmøder på skoleområdet: Tirsdag den 28. april 2015 kl. 16:45 18:45 Dialogmøde på dagtilbudsområdet kl. 19:00 21:00 Samrådsmøde på skoleområdet Tirsdag den 27. oktober 2015 Kl. 16:45 18:45 Dialogmøde på dagtilbudsområdet Kl. 19:00 21:00 Samrådsmøde på skoleområdet Årshjulet fremlægges på udvalgets kommende møder og anvendes som et dynamisk arbejdsredskab. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /13 2 Åben Årshjul for BUF /14 Indstilling Administrationen indstiller, at at det fremlagte forslag til årshjul drøftes, forslag til følgende mødedatoer for dialogmøder på dagtilbudsområdet og samrådsmøder på skoleområdet godkendes: Tirsdag den 28. april 2015 kl. 16:45 18:45 Dialogmøde på dagtilbudsområdet og kl. 19:00 21:00 Samrådsmøde på skoleområdet Tirsdag den 27. oktober 2015, kl. 16:45 18:45 Dialogmøde på dagtilbudsområdet og kl. 19:00 21:00 Samrådsmøde på skoleområdet Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Laura Sø, Nina Møhler Indstillingen tiltrådt, idet der findes en ny dato for oktober

35 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt - 4. november 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Ledelssektretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Fraværende: Laura Sø, Nina Møhler Intet. 34

36 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 2. Rapport vedrørende skolernes sociale profil 1. Epinion - nes sociale profil i Vordingborg Kommune Rapport.pdf (111139/14) 3. Orientering om målopfyldelse i 2014 samt nye mål i 2015 for UU-Sjælland Syd 1. Punkt 7 UU-fællesstyrelse doc (127913/14) 2. Punkt 6 UU-fællesstyrelse doc (127909/14) 4. Kvartalsrapportering september Børn og Familie 1. Kvartalsrapportering september Børn og Familie (124045/14) 5. Kvartalsrapportering september Dagtilbud 1. Bilag - Budgetopfølgning pr. 30. september Dagtilbud (124441/14) 6. Kvartalsrapportering september Kvartalsrapportering september (123815/14) 10. Status på ændring af børnehaver til 0-6 års institutioner 1. Notat med status for ændring af institutioner (125780/14) 14. Endelig evaluering af taskforce indsats på Svend Gønge-skolen 1. Evaluering - Svend Gønge oktober 2014 ( ).pdf (130340/14) 17. Årshjul Børne-, Unge- og Familieudvalget - 4. november Årshjul for BUF 2014 (137967/13) 2. Årshjul for BUF 2015 (126818/14) 35

37 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Laura Sø Michael Seiding Larsen Nina Møhler 36

38 Bilag: 2.1. Epinion - nes sociale profil i Vordingborg Kommune Rapport.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 VORDINGBORG KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT JULI 2014

40 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL INDHOLD 1. Indledning Metode og fremgangsmåde Udregning af den sociale profil score Aggregering af social profil score nes sociale profil Hovedresultater: nes sociale profil Fordeling af den sociale profil for skolernes samlede elevgrundlag Fordeling på baggrundsvariable VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

41 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler af skolerne i Vordingborg Kommune. Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til specialundervisning. Der er tale om en opdatering efter samme fremgangsmåde og metode som i den oprindelige analyse gennemført i Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra kommunen og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres en konkret fordelingsnøgle, som kan implementeres direkte i en fordelingsmodel. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af udregningen af skolernes sociale profil. Her ses der først på den sociale profil for de fem overordnede skoler og herefter på den sociale profile for hver enkelt skoleafdeling. I afsnit 4 præsenteres skolernes fordeling på de forskellige socioøkonomiske variable, som indgår i modellen. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

42 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE nes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt, hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoleniveau til et udtryk for hver skoles sociale profil. Rapportens analyser er gennemført på baggrund af et datagrundlag på børn og unge, der går på en folkeskole i Vordingborg kommune 1. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Modellen er identisk med den, som lå til grund for analysen i Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behovet for faglig og social støtte i skolen. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0, ) 1 Det var ikke muligt at få tilstrækkelige baggrundsoplysninger på 53 elever, og disse er derfor udeladt af analysen. 2 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

43 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Moderens alder (ved fødslen) (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne indeks-score beskriver således elevens sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. 2.2 Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for skolernes sociale profil, må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil for alle elever på en skole. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at en skole med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som en skole med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom sidstnævnte skole med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for særlig støtte end førstnævnte skole med 100 gennemsnitlige elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skolens elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for særlig støtte. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er på en skole, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skoler har, og således ikke medregner elever med lav eller middel sandsynlighed for at have behov for særlig støtte ud fra de socioøkonomiske kriterier. nes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for særlig støtte, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov særlig støtte. I analysen ses kun på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov for særlig støtte. De følgende trin i analysen er: Kortlægning af, hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende på den enkelte skole samt deres samlede sociale profil score. Udarbejdelse af fordelingsnøgle til fordeling af midler efter den enkelte skoles andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. Sammenligning af skolens andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever med skolens andel af elever i kommunen for at give et billede af, hvorvidt skolen har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3, og tabellerne viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik omregningsratio, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene på skolerne ændres. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

44 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3. SKOLERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skolernes sociale profil. Der ses dels på de fem overordnede skoler og herefter på hver enkelt skoleafdeling. nes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels to allerede kendte tal: Skolens andel af det samlede elevtal (den grønne søjle). Skolens andel af det samlede elevtal udtrykker alene skolens størrelse. Desuden ses skolens andel af elever, der modtager specialundervisning (den grå søjle). Analysens bidrag ses i de røde søjler, der viser skolens andel af den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne (eller blot skolens sociale profil), når der tages udgangspunkt i de 15 % mest udsatte elever. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skolen har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis de røde søjler omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skolen har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er derfor vigtigt, at man i figuren sammenligner de grønne, de røde og de grå søjler inden for hver enkelt skole, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skolerne. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skolerne. Som det fremgår af figuren, tegner analysen et relativt ensartet billede af skolerne i Vordingborg Kommune. Størst udsving ses ift. Kulsbjerg Skole, som har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet (den røde søjle er mindre end den grønne), mens Gåsetårnsskolen og Møn Skole har en svagere social profil (den røde søjle er højere end den grønne). Figur 1. nes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever og andel af elever, der modtager specialundervisning Gåsetårnskolen (n=1448) 34,3% 39,0% 42,3% Kulsbjerg Skole (n=937) 13,4% 16,9% 22,2% Møn Skole (n=715) Præstø Skole (n=613) Svend Gønge-Skolen (n=513) 22,5% 16,9% 20,3% 11,3% 14,5% 11,0% 10,4% 12,1% 12,7% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel af social profil score (15 %) Andel af elever der modtager specialundervisning Andel af kommunens elever VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

45 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Som det ses er der umiddelbart en vis sammenhæng med andelen af elever, som modtager specialundervisning. For alle skolen undtagen Svend Gønge-Skolen følger en røde og den grå søjle således hinanden, således at en svagere social profil også modsvares af en større anvendelse af specialundervisning og omvendt. I Tabel 1 og Tabel 2 præsenteres en mere detaljeret analyse af skolernes sociale profiler, og her præsenteres også den specifikke omregningsratio, der kan bruges til at justere fordelingen af midler, hvis elevtallene på skolerne ændres. 3.1 Hovedresultater: nes sociale profil Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige sociale profil score for skolens højrisikoelever. Antal højrisikoelever: Antallet af elever i den enkelte skole, der tilhører de 15 % mest udsatte elever i kommunen. Andel højrisikoelever i et: Den andel højrisikoeleverne udgør i den enkelte skole, som andel af skolens samlede elevtal. Antal elever i alt: Skolens samlede elevgrundlag Andel af kommunens elever: Hvor stor en andel af alle skoleelever i kommunen den enkelte skoles elevgrundlag udgør. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score på den enkelte skole ganget med antallet af højrisikoelever på en skole. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: Skolens andel af summen af samlet social profil score. Anvendes som fordelingsnøgle. Omregningsratio: Forhold mellem elevtal og social profil score. Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hver skole skal have, hvis elevtallene ændres, efter følgende formel: Antal elever i et Samlede antal elever * omregningsratio = andel social profil score = andel af midler VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

46 Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever på en skole Andel af højrisikoelever på en skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever på en skole Andel af højrisikoelever på en skole Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL I det følgende præsentes resultaterne af fordelingen baseret på de 15 % mest udsatte i analysen. Først vises resultaterne for de fem skoler, herefter resultaterne for de enkelte skoleafdelinger. Tabel 1. Fordeling af midler på baggrund af de 15 % elever med størst sandsynlighed for behov for særlig støtte Skole Gåsetårnskolen 7, ,2% ,3% ,3% 1,24 Kulsbjerg Skole 7,0 85 9,1% ,2% ,4% 0,60 Møn Skole 6, ,4% ,9% ,5% 1,33 Præstø Skole 6, ,9% ,5% ,3% 0,78 Svend Gønge-Skolen 6, ,1% ,1% ,4% 0,86 Total ,0% ,0% Tabel 2. Fordeling af midler på baggrund af de 15 % elever med størst sandsynlighed for behov for særlig støtte - skoleafdelinger Skole Gåsetårnskolen, Iselinge 7, ,7% ,8% ,9% 1,36 Gåsetårnskolen, Kastrup 7, ,9% 237 5,6% 235 5,3% 0,94 Gåsetårnskolen, Marienberg 6, ,7% 214 5,1% 278 6,2% 1,23 Gåsetårnskolen, Ørslev 7, ,6% 160 3,8% 177 4,0% 1,05 Kulsbjerg Skole, Mern 7, ,0% 129 3,1% 130 2,9% 0,96 Kulsbjerg Skole, Stensved 7,0 51 9,6% ,6% 355 8,0% 0,63 Kulsbjerg Skole, Vintersbølle 6,8 16 5,8% 277 6,6% 109 2,4% 0,37 Møn Skole, Fanefjord 6, ,8% 126 3,0% 238 5,3% 1,79 Møn Skole, Hjertebjerg 6, ,2% 116 2,7% 133 3,0% 1,09 Møn Skole, Stege 6, ,2% ,2% ,2% 1,27 Præstø Skole 6, ,9% ,5% ,3% 0,78 Svend Gønge-Skolen, Bårse 6,8 9 16,7% 54 1,3% 61 1,4% 1,08 Svend Gønge-Skolen, Lundby 6, ,6% ,9% 402 9,0% 0,83 Total ,0% ,0% VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

47 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3.2 Fordeling af den sociale profil for skolernes samlede elevgrundlag I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på de mest udsatte grupper med en samlet illustration af den sociale profil for alle skolernes elever. I figur 2 vises den procentuelle fordeling imellem hver femprocentsinddeling fra lav til høj score. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i skolens sociale profil ligger. De øverste 15 %, som udgør højrisikoeleverne i udregningerne bag den sidste fordelingsnøgle, er fremhævet med rød de tre øverste femprocentsinddelinger (vigintiler). Figur 2. Fordelingen af skolernes sociale profil for det samlede elevgrundlag (andel af skolens elever i hver femprocentsinddeling fra laveste score til højeste score) lav score/lille behov høj score/stort behov Gåsetårnskolen Kulsbjerg Skole Møn Skole Præstø Skole Svend Gønge-Skolen VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

48 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 4. FORDELING PÅ BAGGRUNDSVARIABLE I dette afsnit vises forældrenes fordelinger på de centrale socioøkonomiske parametre, som indgår i udregningen af den sociale profil score. Figur 3. Moderens civilstatus Gåsetårnskolen (n=1433) 39% 61% Kulsbjerg Skole (n=928) 34% 66% Møn Skole (n=709) 45% 55% Præstø Skole (n=604) 39% 61% Svend Gønge-Skolen (n=508) 41% 59% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Figur 4. Faderens civilstatus Gåsetårnskolen (n=1379) 39% 61% Kulsbjerg Skole (n=886) 33% 67% Møn Skole (n=695) 44% 56% Præstø Skole (n=593) 37% 63% Svend Gønge-Skolen (n=494) 38% 62% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

49 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 5. Moderens herkomst Gåsetårnskolen (n=1433) 12% 88% Kulsbjerg Skole (n=928) 6% 94% Møn Skole (n=709) 5% 95% Præstø Skole (n=604) 5% 95% Svend Gønge-Skolen (n=508) 4% 96% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk Figur 6. Faderens herkomst Gåsetårnskolen (n=1379) 10% 90% Kulsbjerg Skole (n=886) 4% 96% Møn Skole (n=695) 5% 95% Præstø Skole (n=593) 5% 95% Svend Gønge-Skolen (n=494) 2% 98% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

50 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 7. Moderens beskæftigelse Gåsetårnskolen (n=1415) 29% 71% Kulsbjerg Skole (n=925) 21% 79% Møn Skole (n=709) 33% 67% Præstø Skole (n=604) 21% 79% Svend Gønge-Skolen (n=506) 27% 73% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Figur 8. Faderens beskæftigelse Gåsetårnskolen (n=1372) 20% 80% Kulsbjerg Skole (n=884) 15% 85% Møn Skole (n=695) 23% 77% Præstø Skole (n=593) 16% 84% Svend Gønge-Skolen (n=494) 18% 82% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

51 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 9. Moderens bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Gåsetårnskolen (n=1433) 27% 47% 25% Kulsbjerg Skole (n=928) 19% 54% 27% Møn Skole (n=709) 30% 52% 18% Præstø Skole (n=604) 23% 49% 28% Svend Gønge-Skolen (n=508) 25% 50% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Figur 10. Faderens bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Gåsetårnskolen (n=1379) 26% 48% 26% Kulsbjerg Skole (n=886) 21% 51% 28% Møn Skole (n=695) 30% 52% 18% Præstø Skole (n=593) 22% 49% 29% Svend Gønge-Skolen (n=494) 26% 52% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

52 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 11. Moderens uddannelsesniveau Gåsetårnskolen (n=1433) 27% 34% 9% 26% 5% Kulsbjerg Skole (n=928) 17% 41% 13% 24% 6% Møn Skole (n=709) 32% 38% 9% 19% 2% Præstø Skole (n=604) 18% 39% 6% 30% 6% Svend Gønge-Skolen (n=508) 22% 40% 10% 21% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Figur 12. Faderens uddannelsesniveau Gåsetårnskolen (n=1379) 28% 44% 13% 10% 5% Kulsbjerg Skole (n=886) 23% 47% 13% 12% 6% Møn Skole (n=695) 38% 48% 6% 6% 2% Præstø Skole (n=593) 22% 46% 8% 17% 7% Svend Gønge-Skolen (n=494) 33% 46% 11% 6% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

53 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 13. Moderens og faderens gennemsnitlige alder ved barnets fødsel Gåsetårnskolen (n=1433/1379) Kulsbjerg Skole (n=928/886) Møn Skole (n=709/695) Præstø Skole (n=604/593) Svend Gønge-Skolen (n=508/494) 29,3 32,3 30,3 33,0 29,2 32,3 30,3 33,2 29,5 32, Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

54 ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. VORDINGBORG KOMMUNE l JULI

55 Bilag: 3.1. Punkt 7 UU-fællesstyrelse doc Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56 UU Fællesstyrelse Uddrag af Dagsorden Mødedato: 12. september Mod nye mål for 2015 Sagsnr: P Sagsansvarlig: Susan Lerche Sagsfremstilling Resume: Fællesstyrelsens ønsker i forhold til mål og prioriteringer for Ungdommens Uddannelsesvejledning ønskes drøftet med henblik på, at opstille nye mål for UU gældende for kalenderåret Sagsfremstilling UU har hidtil opstillet mål for perioden svarende til skoleår. Det foreslås, at der fremover opstilles mål for kalenderår. UU`s vejledning kan i langt højere grad ses i sammenhæng med jobcentrenes aktiviteter, hvorfor det vil give mening at skabe en tættere sammenhæng mellem målsætningerne på arbejdsmarkedsområdet og uddannelsesområdet. 95 % målsætningen Hovedmålsætningen har hidtil været, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter endt grundskole. Dette opgøres gennem Undervisningsministeriets profilmodel. Det vil være hensigtsmæssigt at lave målsætninger for UU, der arbejder med et kortere tidsrum, således at der opstilles mål for, hvor mange der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 5 og 10 år efter endt grundskole. Nedenstående er oplæg til drøftelse af fællesstyrelsens ønsker i til målsætninger for UU Sjælland Syd Undervisningsministeriets profilmodel: Andelen af unge der forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 5 år efter de har forladt grundskolen:

57 (Opgøres 2015) MÅL Hele landet 62,3 64,8 66,2 69,2 72,0 72,2 - Region Sj. 60,7 61,9 63,7 66,7 70,7 70,2 - Fae 57,9 58,9 59,5 62,8 68,4 69,9 70,5 Næstved 61,2 62,4 64,7 68,8 71,6 69,6 70,5 Vordingborg 62,3 59,7 59,9 61,7 66,5 67,6 69,0 Andelen af unge der forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år efter de har forladt grundskolen: (Opgøres 2015) MÅL Hele landet 79,4 79,7 82, ,2 86,8 - Region Sj. 78,2 77,7 80,4 83,9 85,4 85,6 - Fae 75, ,9 83,1 84,4 85,5 86,5 Næstved 78 79,1 80,9 85,2 86,4 85,5 86,5 Vordingborg 79,4 74,4 77,8 81,2 83,6 84,1 85,5 Andelen af unge, der forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt grundskolen: (Opgøres 2015) MÅL Hele landet 86,9 85,3 87,3 89,6 92,1 92,9 - Region Sj. 86,3 83,9 86, ,3 92,2 - Fae 84,1 82,4 84,3 89,2 91,4 92,2 93,0 Næstved 86,5 84,1 86,9 89,8 92,3 92,4 93,0 Vordingborg 86,8 81,3 84,7 88,4 91,2 91,8 92,5 Flere unge vælger en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen Med erhvervsuddannelsesreformen kom der nye landspolitiske målsætninger vedrørende unges valg af erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse. Det er målet at 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte i 2020 og 30 % skal vælge en erhvervsuddannelse direkte i Ved ansøgningerne til ungdomsuddannelse 1. marts 2014 var tallene for UU Sjælland Syd følgende: Unge der tilmelder fra en folkeskole i en UU kommune 2014: 9. og 10. i % Fae Næstved Vordingborg UUSS EUD 27,0 23,8 22,3 24,1 Oplæg til drøftelse af målsætning vedrørende valg af erhvervsuddannelse direkte fra 9. pog 10. klasse:

58 Forslag til mål Unge der tilmelder fra en folkeskole i en UU kommune: 9. og 10. i % Fae Næstved Vordingborg UUSS EUD 27,5 24,3 22,8 24,6 Fællesstyrelsens øvrige ønsker til prioriteringer og målsætninger ønskes drøftet. Leder af UU Sjælland Syd indstiller, at: fællesstyrelsen drøfter ønsker til mål og prioriteringer, med henblik på opstilling af målsætninger for kalenderåret 2015 Der ønskes en målsætning om at flere efter 10 klasse vælger en erhvervsuddannelse.

59 Bilag: 3.2. Punkt 6 UU-fællesstyrelse doc Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

60 UU Fællesstyrelse Uddrag af Dagsorden Mødedato: 12. september 2014 Sagsnr: P Målopfølgning Sagsansvarlig: Susan Lerche Sagsfremstilling Resume: Efter kraftige stigninger i er stigningen i forhold til 95 % målsætningen mindre end tidligere. Resultatet for 2012 tallene er Fae 92,2; Næstved 92,4 og Vordingborg 91,8. Se opstillede mål er derfor ikke nået. Resultatet i forhold til den nye målsætning for forventet gennemførelse 10 år efter grundskolen er spredt. I Fae og Vordingborg har der været en kraftig fremgang, medens der i Næstved har været et fald fra et højt niveau. Resultatet for 2012 er Fae 85,5 %, Næstved 85,5 % og Vordingborg 84,1 % Der har som ønsket været et fald i antal af skift og omvalg inden for et år efter uddannelsesvalget i forhold til pilotundersøgelsen i Næstved. Næstved og Vordingborg ligger meget ens. Fae ligger med færre skift og omvalg. Brugerundersøgelsen af UU vejledningen i grundskolen giver et fint resultat på nøglespørgsmålene (på linje med landstallene). 91 % føler sig klar til at vælge uddannelse 1. marts. 72 % angiver, at vejledningsaktiviteterne har hjulpet meget eller noget. Det har ikke været muligt at opgøre måltallet for deltagelsesprocent, da undervisningsministeriet ikke har opgjort dette på centerniveau i årets brugerundersøgelse. Sagsfremstilling Resultatopfølgning på UU Sjælland Syds målsætning for Uddannelsesplan % målsætningen De kommunale tal for den overordnede uddannelsespolitiske 95 % målsætningen, som opgøres i UVM`s profilmodellen, opgøres to år bagud. De seneste kommunale tal vedrører derfor elever, der gik ud af grundskolen i I alle tre kommuner har der været fremgang, målsætningerne er dog ikke nået. Fae og Næstved kommune ligger på eller over gennemsnittet i region Sjælland, medens Vordingborg ligger 0,3 procentpoint under. De tre kommuner ligger mellem 0,5 og 1,1 procentpoint under gennemsnittet for hele landet. Andelen af unge, der forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter de har forladt grundskolen: Mål 2012 Resultat 2012 Hele landet 86,9 85,3 87,3 89,6 92,1-92,9

61 Region Sj. 86,3 83,9 86, ,3-92,2 Fae 84,1 82,4 84,3 89,2 91,4 92,4 92,2 Næstved 86,5 84,1 86,9 89,8 92,3 93,3 92,4 Vordingborg 86,8 81,3 84,7 88,4 91,2 92,2 91,8 Andelen af unge der forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år efter de har forladt grundskolen: Mål 2012 Resultat 2012 Hele landet 79,4 79,7 82, ,2-86,8 Region Sj. 78,2 77,7 80,4 83,9 85,4-85,6 Fae 75, ,9 83,1 84,4 85,5 85,5 Næstved 78 79,1 80,9 85,2 86,4 87,5 85,5 Vordingborg 79,4 74,4 77,8 81,2 83,6 85,0 84,1 Det er første gang der er opsat mål 10 år efter. Målet er nået i Fae og der har været en stigning på o,5 procentpoint i Vordingborg. I Næstved har der været et fald på 0,9 procentpoint i forhold til 2011, så man ligger 0,5 over 2010 niveau. Der har været kigget på ungedatabasen, for at finde mere præcise metoder til at måle den faktiske adfærd, men statistikkerne fra ungedatabasen har været suspenderet, i en periode, hvor store markante UU`er har valgt andre datasystemer, det har derfor ikke været muligt at anvende tal herfra. Færre omvalg og fravalg det første år efter grundskolen Mål og resultater for omvalg og skift i forhold til FTU tilmelding i marts: Næstved (pilotundersøgelse i ) Resultat skift i % ( ) Mål skift i % ( ) Resultat skift i % ( ) Skift opgjort oktober 14,3 13,0 13,70 Skift opgjort februar 20,4 19,0 19,08 Fae Resultat skift i % Resultat skift i % Resultat skift i % Skift opgjort oktober ,0 9,83 Skift opgjort februar ,0 16,75 Vordingborg Resultat skift i % Resultat skift i % Resultat skift i % Skift opgjort oktober ,0 13,68 Skift opgjort februar ,0 19,47 En meget stor del af de registrerede omvalg/skift skyldes skift mellem 10. klasse i folkeskole og efterskole, her spiller usikkerhed på om man kommer ind fra venteliste bl.a. ind. Der foregår mange omvalg/skift mellem forskellige gymnasiale uddannelser. De gymnasiale uddannelser er konstrueret med grundforløb det første ½ år, som gør skift muligt. Eleverne er som hovedregel fortsat i gang med skole eller uddannelse et år efter valget. Brugerundersøgelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Sammenligning mellem hele landet og UU Sjælland Syd på nøglespørgsmål. Nøglespørgsmål Land UU Sjæland Syd

62 Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? 73 % 72 % 90 % 91 % UU Sjælland Syd havde et lavt deltagerantal på skoler og elever i brugerundersøgelse I 2013 var UU Sjælland Syd stort set ikke repræsenteret pga. lockouten. UU Sjælland Syd satte følgende mål for at hæve deltagelsesprocenten i 2014: deltagende skoler fra 60 % i 2012 til 75 % i 2014 svarprocent for elever fra 56 % i 2012 til 65 % i 2014 Undervisningsministeriet har ikke opgjort deltagerantal på center niveau i brugerundersøgelse 2014, derfor kan resultatet ikke opgøres. Svarprocenten på landsplan er steget på begge parametre, således at den nu udgør a) skoler 75 % og b) elever 59 %. Svarprocenterne vurderes af UVM som tilfredsstillende. I UU Sjælland Syd har vi i år haft stort fokus på at hæve deltagelsen og svarprocenten på både skole og elev niveau. Leder af UU Sjælland Syd indstiller, at: fællesstyrelsen tager orienteringen om resultatopfølgningen til efterretning Orienteringen blev taget til efterretning

63 Bilag: 4.1. Kvartalsrapportering september Børn og Familie Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

64 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Resultat på drift Børn og Familie Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % Familiecenter Kalvehave % PPR og Forebyggelse % Øvrig udvalgsramme % Anbringelser Børn og Unge % Forebyggende Foranstaltninger % Central refusionsordning (052207) % Budgetramme % Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter mv % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, drift Note 1 Området forventes at komme ud med et regnskab i balance i Virksomhederne forventes at komme ud med et merforbrug på 0,4 mio. kr. mens det øvrige område forventes at komme ud med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Note 2 Familiecenter Kalvehave forventes at komme ud med et merforbrug på 0,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,1 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Dette skyldes en forbedring af aktivitetsniveauet samt tilpasning af ressourceforbruget. Note 3 Årsagen til at resultatet er forringet med 5,6 mio. kr. siden halvårsregnskabet er primært at Ankestyrelsen har ændret deres oprindelige afgørelse i et par sager, så afgørelsen nu går imod Vordingborg Kommune. Dette betyder, at der i halvårsregnskabet var indregnet gevinster ved disse sager, som nu ikke længere kan opnås. Disse sager udgør engangsudgifter på 7,0 mio. kr. og løbende udgifter på 1,5 mio. kr. Dertil er der på forebyggelse yderligere en engangsudgift på 0,7 mio. kr. vedr. en regning fra en anden kommune gældende for perioden efteråret 2012 til dd. 1

65 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Anlæg Børne-, Unge- og Familieudvalget - Børn og familie Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mermindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Ombygning af Kalvehave Havnevej % Målopfyldelse Tværgående indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sundhed Forbedret sundhedsprofil i 2015 herunder reduceret social ulighed i sundhed. Borgerrettede sundhedspolitiske intentioner implementeres gennem veldokumenterede sundhedsfremmetiltag, der understøtter kommunale kerneydelser til borgerne. Øget sundhed hos børn og unge. Region Sjælland udarbejder hvert 4. år en omfattende sundhedsprofil i samarbejde med kommunerne. Profilerne følger valgperioderne. Monitoreres på udvalgte klassetrin og sundhedsparametre via sundhedsplejen. Gradvis implementering af Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker Kvartalsvis evaluering af forebyggelsesmål i fagsekretariaternes udvalgsaft. for Sygefravær Sygefraværet skal nedbringes i Vordingborg Kommune. I 2014 og 2015 skal alle virksomheder, fagsekretariater og stabe medvirke til nedbringelse af sygefraværet. HR- og personalestaben vil igennem indsatser og handlinger bidrage til, at arbejdspladserne får støtte og redskaber til at arbejde med fokus på sygefravær. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent for hele organisationen skal nedbringes til 4,30% i 2014 og Evaluering af redskaber og aktiviteter for at støtte arbejdspladserne i nedbringelse af sygefravær. Vordingborg Kommunes lønsystem gennemsnitligt sygefravær. Digitalisering En øget digitalisering med udgangspunkt i den lange række af målsætninger i den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi som skal være på plads i At digitaliseringen altid tænkes ind som en væsentlig mulighed/kanal for alle kommunens enheders møde med vores borgere og virksomheder. Igennem udviklingen i de halvårlige målinger af henvendelsesmønstret via KL s KOMHEN 2.0 løsning. 2

66 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering 2015, f.eks. KL s bølgeplan for udrulning af obligatorisk selvbetjening og den elektroniske kommunikation med borgere og virksomheder. At der i hele den kommunale organisation arbejdes målrettet med at skabe gevinster i bred forstand igennem øget digitalisering, dvs. ikke kun til løsning af administrative opgaver, men også på velfærds- og omsorgsområdet. Igennem elektronisk optælling i antallet og anvendelsen af de digitale løsninger. Der gennemføres en uddybende evaluering af et begrænset antal særligt udvalgte repræsentative digitaliseringsprojekter. Områdespecifikke indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sundhed Borgerrettet I samarbejde med andre sektorer fortsætte med at drive og søsætte nye projekter til fremme af mental sundhed. Øget mental trivsel hos udvalgte grupper af børn, unge og deres familier. Evaluering af effekten af projekterne og tiltagene. En God start Sammen forældrevejledning til nybagte forældre Evaluering af En God Start Sammen er overstået. Projektet har vist sig at møde et behov hos en bestemt gruppe af forældre, der oplever at få stor glæde af projektet. Projektet er nu implementeret i driften. Sorggrupper til familier i sorg Sorggrupperne er lige startet op. Mødre grupper til mødre med særlige behov Mødre grupperne fortsætter. Grupper til nybagte mødre med efterfødselsreaktioner Grupperne fortsætter. Tidlig opsporing Sig det! Hvordan? Den nødvendige samtale. I samarbejde med Center for Rusmidler have et øget fokus på unge i misbrug Færre unge kommer i misbrug og flere unge misbrugende kommer ud af misbrug. Der er opstartet et samarbejde med Center for Rusmidler rette mod unge i misbrug. 3

67 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Opkvalificering af pædagoger og lærere til at håndtere den nødvendig og svære samtale med henblik på at forebygge og gribe ind ved mistanke eller viden om overgreb og/eller vold mod børn og ved mistanke eller viden og misbrug i hjemmet. Flere børn og unge oplever at få hurtigere hjælp når de bliver udsatte for vold og/eller overgreb Der er udarbejdet en beredskabsplan for forebyggelse af og indgriben ved mistanke og viden om overgreb og vold mod børn. Planen er ved at blive implementeret. Medarbejderrettet At de enkelte afdelinger og virksomheder i Børn og Familie udmønter kommunens sundhedspolitik for de ansatte. At medarbejderne oplever øget sundhed. Hver afdeling eller virksomhed evaluerer indsatserne i deres respektive MED udvalg. Dette sker løbende. Sygefravær Kortlægning af sygefraværet på det samlede Børne- og Familieområde med henblik på at afdæk ke fokusområder. Udarbejde handleplaner med udgangspunkt i de afdækkede fokusområder. Lavere sygefravær Aktivt og systematisk brug af MED, AMR og personalemøder som forum for drøftelse af trivsel. Årlige undersøgelser af den Social kapital i afdelingerne og virksomhederne. Systematisk opfølgning på sygefravær. Sygefraværet i 1. halvår 2014 er lavere end i 1. halvår Arbejdet med at nedbringe sygefraværet fortsætter. Digitalisering Digital kommunikation At 95% af al kommunikation med borgere foregår digitalt Antallet af telefonopkald registreres over en periode Udvikling af hjemmesiden således, at de fleste borgere og samarbejdspartnere finder svar på hjemmesiden Færre telefonopkald Antallet af telefonopkald registreres over en periode Der er udarbejdet en vejledning, der skal medvirke til at borgeres og samarbejdspartneres henvendelser håndteres således, at borgerne oplever mindst mulig ventetid. Vejledningen er ved at blive revideret, idet især telefonopkald ikke stilles igennem til den rigtige første gang. 4

68 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering I samarbejde med IT afdelingen implementere brugen af talegenkendelse. Mindst 25 medarbejdere anvender talegenkendelse til daglige skriftlige opgaver. Interview af de medarbejdere, der anvender talegenkendelse. Anvendelsen af talegenkendelse er ved at blive revitaliseret. Implementering af den nye Børne- og Ungepolitik i samarbejde med skoler, dagtilbud, sundhedstjenesten og andre aktører på børneområdet. At alle medarbejdere har kendskab til politikken og agerer ud fra sammenhængen mellem det daglige arbejde og politikkens 3 mål: At alle børn trives at alle børn udvikler deres potentialer at alle børn er en del af et fællesskab. At politikkens handleplaner gennemføres. Tæt og jævnlig opfølgning på antallet af børn i ekskluderende foranstaltninger Der er et fuldt og helt overblik over antallet af børn i ekskluderende foranstaltninger. At understøtte, at børn i udsatte positioner hjælpes i det nære og lokale miljø det være sig hjem, skole eller dagtilbud. Færre børn og unge, der ekskluderes fra almenområdet. Færre anbragte børn og unge Antallet af anbragte børn er steget lidt fra 2013 til Der arbejdes på at etablere flere forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse. At understøtte, at de professionelle omkring barnet understøtter og vejleder forældrene i deres opgave. Færre underretninger Øget kvalitet i underretningerne Systematisk registrering og opfølgning på alle underretninger Alle underretninger modtages og håndteres efter den samme systematik. Alle underretninger er vurderede indenfor 24 timer. Undervise lærere og pædagoger og andre professionelle i at skrive gode underretninger. Alle skoler og dagtilbud har mulighed for at få en særlig vejledning i underretninger hvis de ønsker det. Generelt ses en øget kvalitet i underretningerne. Antallet af grønne underretninger er faldet. Antallet af gule og røde underretninger er steget. 5

69 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børn og Familie Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sammenhæng i Overgangen sker rettidigt Overgange sker på det og børn/unge og forældre rette tidspunkt. overgange for børn i oplever tryghed i udsatte positioner overgangen. Flere børn, unge og deres forældre oplever tryghed i overgangen. Brugerundersøgelse fokusgruppeinterview. Disse vil blive gennemført i efteråret Særlig fokus på understøttelse af almenområdet i forhold til inklusionsindsatsen. At alle børn trives og lærer i det almene tilbud de er i. Børn i dagtilbud lærer og udvikler sig således at de er klar til overgangen til skole. Alle børn overgår til skole det år de bliver 6 år. Der er i samarbejde med skoler og dagtilbud en særlig fokus på overgangen til skole, der bl.a. indebærer at færre børn skoleudsættes. Faldende fravær på skolerne. Måling af fraværet i skolerne. Elevfraværet i skolerne er faldet. Evidens og evaluering I samarbejde med Socialstyrelsen igangsætte særlige programmer, der har vist en særlig effekt. Måle effekten af egne og andres indsatser. Flere børn og unge får hjælp, der virker Effekten måles ved at se på om barnet/den unge trives og udvikler sig. Indarbejdning af effektmåling, evaluering og evidens følger planen. Børne- og Familiechefens samlede konklusion Drift Området forventes at holde budgettet i Familiecenter Kalvehave forventes at komme ud med et merforbrug på 0,4 mio. kr. mens det øvrige område forventes at ende ud med et mindreforbrug på tilsvarende 0,4 mio. kr. Siden halvårsregnskabet er der sket en nedjustering af mindreforbruget på det øvrige område. Dette skyldes primært, at der siden halvårsregnskabet er truffet afgørelse i et par ankede sager, som går imod den oprindelige afgørelse. Dette betyder, at der i halvårsregnskabet var indregnet gevinster ved disse sager, som nu ikke længere kan opnås. Derudover ses der stadig en stigende tendens i nettotilgangen på anbringelsesområdet samt en større stigning i aktiviteten vedr. forebyggende foranstaltninger end først antaget. Anlæg Ombygningen af Kalvehave Havnevej (Familiecenter Kalvehave) blev færdiggjort i Budgettet er sat af til 1 års gennemgangen. Målopfyldelse på udvalgsaftale Generelt ses at området er kommet i en stabil gænge både hvad angår økonomiske såvel som faglige målsætninger. Det giver mulighed for at udvide indsatsviften med nye forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse og udvikling af nye metodiske tilgange. 6

70 Bilag: 5.1. Bilag - Budgetopfølgning pr. 30. september Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

71 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2014 Børne- Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forvent et forbrug s-% (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % Dagplejen inkl. Løn og forældrebetaling (511) % Børnehaver ecl. Løn og forældrebetaling(513) % Integrede ecl. Løn og forældrebetaling(514) % Øvrig udvalgsramme % Fællesområde (510) % Lederløn % - Forældrebetaling % Friplads ( ) % Privatinstitutioner (519) % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Notater til forventet regnskab, drift Det samlede forventede regnskab på dagtilbudsområdet kommer ud med et mindreforbrug på 3,7 mio. kr., hvoraf de 2,9 mio. kr. vedrører de aftalestyrede virksomheder, og 0,8 mio. kr. vedrører den øvrige udvalgsramme. Generelt har der været udvist stor økonomisk tilbageholdenhed på området pga. de omstruktureringsforslag, der er blevet drøftet politisk. Note 1: Dagplejen forventer et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreforbruget skal dække omkostningerne i forbindelse med dagplejens omstrukturering, så som fratrædelsesgodtgørelse, feriepenge o.l. Ændringen træder i kraft pr. 1. januar 2015, hvor dagplejens normering nedjusteres, så der pr. 1. maj 2015 er et samlet dagplejekorps på 46 dagplejere. 34 dagplejere overgår til ansættelse i kommunes daginstitutioner, 5 dagplejere har valgt at blive private pasningsordninger og 6 dagplejere har ikke ønsket at tage imod jobtilbuddet og opsiges derfor med gældende opsigelsesvarsel. Note 2: Kommunens 20 daginstitutioner forventer samlet at komme ud med et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Institutioner som forventer en afvigelse på mere end 4 procent har i forbindelse med deres indrapportering pr. 30. september begrundet deres mindreforbrug/merforbrug og samtidig oplyst, hvordan de vil afvikle deres mindreforbrug/merforbrug i I forbindelse med dagplejens omstrukturering har der været udmeldt ansættelsesstop, så der kunne gives jobtilbud til alle dagplejere, som blev berørt af ændringerne. Det betyder, at institutionerne i en periode har undladt at ansætte nye medarbejdere selvom de havde budget hertil. I stedet har institutionerne tilgodeset børnenes behov via vikardækning, omstrukturering og omprioritering af opgaverne i en periode.

72 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2014 Børne- Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Note 3: Fællesområdet har et forventet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Fællesområdet omfatter udgifter og indtægter, som er fælles for hele dagtilbudsområdet. Området spænder fra søskendetilskud, aflønning af ressourcevejledere og pædagogiske konsulenter, fælleskonto for uddannelse af ledere og medarbejdere til husleje/ombygning/indretning af gæstehuse, vedligeholdelse af grønne områder o.l. Nogle områder har et mindreforbrug og andre har et merforbrug. Der har været et mindreforbrug på søskende tilskud, tilskud til privat pasning, uddannelseskontoen, sprogstimulering af førskolebørn og mellemkommunale betalinger. Der har været en merudgift til den nødvendige bygningsmæssige tilpasning af institutionerne for at tilgodese kravene til pædagogiske læringsmiljøer og til Ressourcecentret så behovene for bl.a. kørestolsbrugere og et ergonomisk korrekt arbejdsmiljø også kan tilgodeses. Note 4: Mindreindtægten på 0,8 mio. kr. vedrører bl.a. fra mellemkommunale betalinger, idet børn fra andre kommuner, som passes i Vordingborg Kommune indtægtsføres under fællesområdet. Resultat på anlæg Børne-, Unge- og Familieudvalget - Dagtilbud Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mermindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Fibernet til daginstitutioner % Integrerede daginstitutioner % Ny daginstitution, Kastrup/Ndr. Vindinge % Ombygning af Ressourcecenter Kalvehave % Renovering af Bårse Børnecenter % Skimmelsvamp Nordlys % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, anlæg Note 1: Anlægsarbejdet er netop igangsat, og der forventes forbrugt cirka 15 procent af anlægsbeløbet i år, og den resterende del forventes overført til næste budgetår. Note 2: Renovering af Bårse Børnecenter, afventer afklaring af ejerforhold og der forventes et forbrug på 0 procent i år, og anlægsbeløbet forventes overført til næste budgetår. Målopfyldelse på udvalgsaftale Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sundhed Borgerrettede sundhedspolitiske intentioner implementeres gennem veldokumenterede sundhedsfremmetiltag, der understøtter kommunale Forbedret sundhedsprofil i 2015 herunder reduceret social ulighed i sundhed. Øget sundhed hos børn og unge.

73 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2014 Børne- Unge- og Familieudvalget Dagtilbud kerneydelser til borgerne. Gradvis implementering af Sundhedsstyrelsens evidensbaserede forebyggelsespakker Sygefravær Sygefraværet skal nedbringes i Vordingborg Kommune. I 2014 og 2015 skal alle virksomheder, afdelinger og stabe medvirke til nedbringelse af sygefraværet. HR- og personalestaben vil igennem indsatser og handlinger bidrage til, at arbejdspladserne får støtte og redskaber til at arbejde med fokus på sygefravær. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent for hele organisationen skal nedbringes til 4,30 procent ii 2014 og Digitalisering En øget digitalisering med udgangspunkt i den lange række af målsætninger i den fælles offentlige og den fælles kommunale digitaliseringsstrategi, som skal være på plads i 2015, f.eks. KL s bølgeplan for udrulning af obligatorisk selvbetjening og den elektroniske kommunikation med borgere og virksomheder. At digitaliseringen altid tænkes ind som en væsentlig mulighed/kanal for alle kommunens enheders møde med vores borgere og virksomheder. At der i hele den kommunale organisation arbejdes målrettet med at skabe gevinster i bred forstand igennem øget digitalisering, dvs. ikke kun til løsning af administrative opgaver, men også på velfærds- og omsorgsområdet Områdespecifikke indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Implementering af den nye Børne- og Unge politik i samarbejde med skoler, børn og familie, sundhedstjenesten og andre aktører på At børn i udsatte positioner opdages og hjælpes i det nære og lokale miljø. At de professionelle omkring barnet understøtter og vejleder forældrene i deres opgave. Færre børn og unge, der ekskluderes fra almenområdet.

74 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2014 Børne- Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering børneområdet. At alle medarbejdere har kendskab til politikken og agerer ud fra sammenhængen mellem det daglige arbejde og politikkens 3 mål. Skabe inkluderende miljøer og forpligtende fællesskaber i dagplejen og alle dagtilbud i samarbejde med Børn og Familie Alle medarbejdere arbejder for inkluderende miljøer og forpligtende fællesskaber med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag og læreplanerne Der tilbydes kurser og kompetenceudviklingsforløb for alle ansatte om skabelse af moderne og inkluderende læringsmiljøer. Der arrangeres forældreforedrag om inkluderende miljøer og forpligtende fællesskaber, og forældrerollen. Skabe en målrettet og systematisk læringskultur, der udfordrer barnets naturlige nysgerrighed og hittepåsomhed At der arbejdes med struktur, forudsigelighed og målstyring i det pædagogiske arbejde Der igangsættes to forskellige projekter med redskaber, som understøtter ovenstående arbejde: Projekt om Science og æstetiske læreprocesser og projekt om Storyline pædagogik. Projekterne starter i oktober 2014 og løber frem til juni Fokus på at udvikle tiltag der sikre en kvalitet og en fleksibilitet der har fokus på børnefamiliernes behov i hverdagen. At børnefamilier oplever, at der løbende arbejdes med at finde de løsninger, der bedst muligt kan imødekomme deres behov for fleksibilitet og pædagogisk kvalitet i arbejdet med børnene Der etableres en ny gæsteordning for dagplejen. Der undersøges behov og muligheder for en differentieret åbningsstruktur i dagtilbud. På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at vi kan opfylde dette mål Der er risiko for, at vi ikke kan nå at opfylde dette mål Det går rigtig godt med opfyldelsen af dette mål, vi når det. Dagtilbudschefens redegørelse Samlet konklusion Vordingborg Kommunes dagtilbudsområde er både påvirket af et faldende børnetal og en samtidig klar ambition om løbende kvalitetsudvikling af området, så det lever op til den nyeste forskningsbaserede viden om skabelse af udviklende læringsmiljøer for 0-6 års området. Det betyder bl.a. at der løbende sker en udvikling af området f.eks. via kurser og kompetenceudviklingsforløb for medarbejderne, ændring af struktur/indretning/organisering,

75 Kvartalsrapportering pr. 30. september 2014 Børne- Unge- og Familieudvalget Dagtilbud tilpasning af den bygningsmæssige ramme og etablering af en samlet gæsteordning for dagplejen. Herudover blev der i år taget en helt nybygget integreret 0-6 års institution i brug. Det er Børnehuset Troldehaven i Kastrup Ndr. Vindinge området som erstatter den gamle og utidssvarende Troldehaven. De grundlæggende rammer for arbejdet på dagtilbudsområdet er bl.a. fastlagt via Dagtilbudsloven og ikke mindst gennem de politiske visioner, der er beskrevet i Kommunens Børne- og Familiepolitik, hvor det bl.a. fremgår at Vordingborg Kommune ønsker at barndommen og ungdommen bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor alle børn får en tryg, sund og udviklende opvækst og hvor barnets selvværd styrkes. Der er ingen tvivl fra forskningen om, at investering i gode dagtilbud er en forudsætning for at skabe de gode rammer, vi ønsker for vores børn og kvaliteten af vores dagtilbud har massiv betydning for barnets læringspotentialer videre i skolen og resten af deres liv. Den skitserede nødvendige tilpasning af området er sket løbende inden for dagtilbuds egen budgetmæssige ramme. Dette gælder også i forhold til gæsteordningen for dagplejen, som fysisk er placeret seks forskellige steder i kommunen i eksisterende daginstitutioner. I forlængelse af kommunens Børne- og Ungepolitik og de politiske visioner for området arbejdes der målrettet med at øge dokumentationen af effekten af det pædagogiske arbejde, styrke samarbejdet med forældrene og sikre størst mulig fleksibilitet for børnefamilierne bl.a. via et fokus på åbningstidernes mulighed for at tilgodese behovene. I lighed med sidste år forventer det samlede dagtilbudsområde en budgetmæssig overholdelse inden for selvforvaltningsrammen på +/- fire procent. Målopfyldelse på udvalgsaftale I forhold til målene fra udvalgsaftalen blandt andet iværksat følgende initiativer: 1. Kvalitetskonsulenten arbejder på en udviklingsproces på dagtilbudsområdet, der skal fremtidssikrer den vigtige løbende faglige udvikling af området. Arbejdet omfatter blandt andet at udvikle nye metoder i det pædagogiske arbejde og være tovholder på en fælles pædagogisk linje i Vordingborg Kommunes Dagtilbud. Kvalitetskonsulenten varetager desuden udarbejdelse af undervisningsmateriale og undervisning, der medvirker til den løbende faglige udvikling. 2. Der udbydes løbende kurser og kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere på dagtilbudsområdet. 3. Der er pr. 1. oktober yderligere ansat 1 ressourcevejleder som sammen med de 3 øvrige understøtter institutionernes arbejde med at skabe inkluderende miljøer, hvor fokus er den voksnes møde med barnet og fleksible muligheder for at tilgodese det enkelte barns behov. 4. Der er i samarbejde med HR forsat særlig opmærksomhed på sygefravær. Dette gælder for hele dagtilbudsområdet. 5. Dagplejens gæsteordning er etableret og har fungeret siden 3. maj 2014.

76 Bilag: 6.1. Kvartalsrapportering september Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mer- /mindre forbrug Forventet forbrugs- % (tal i kr.) Samlet resultat: % Budgetramme % Virksomheder % 10. Klassecentret % Kulsbjerg Skole % Præstø Skole % Møn Skole % Gåsetårnskolen % Svend Gønge-skolen % Kompetencecenter Kalvehave n/a Ungdomsskolen % Østmøns Ungdomsklub % Øvrig udvalgsramme - fællesområdet % Kompetenceløft, demografi mv % Specialundervisning % SFO % Friskoler og efterskoler % Mellemkommunale betalinger % IT på Skoleområdet % Øvrige fællesområde % Avnø Naturcenter % Merforbrug (+) Mindreforbrug (-) Noter til forventet regnskab, drift Note 1 Kulsbjerg Skole forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,9 mio. kr. Ved halvårsregnskabet forventede man at budgettet blev overholdt. Merforbruget skyldes primært et væsentligt pres på vikarkontoen pga. langtidssygemeldinger og yderligere visitering til specialtilbud. Note 2 Præstø Skole forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,5 mio. kr. Dette er en stigning på 0,2 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Stigningen fra halvårsregnskabet skyldes primært ekstraordinære udgifter vedr. flytningen fra Klosternakkeskolen. Note 3 Møn Skole forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug 1 mio. kr. Dette er en forbedring på knap 0,5 mio. kr. siden halvårsregnskabet. Forbedringen skyldes bl.a. en justering til forventningerne til kørselsudgifterne og reduktion i lønudgifterne. Note 4 Gåsetårnskolen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på 0,7 mio. kr. Ved halvårsregnskabet forventede man at overholde budgettet. Merforbruget skyldes dels merudgifter til ekskluderede elever i andre kommuner, ændringer i personalesituationen samt stigende vikarudgifter. Merforbruget forventes indhentet i skoleårets sidste 7 måneder, på baggrund af de afskedigelser, der er foretaget. 1

78 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Note 5 Svend Gønge-Skolen forventer på nuværende tidspunkt et merforbrug på knap 1,3 mio. kr. Merforbruget skyldes et stort forbrug af vikarer samt et faldende elevtal i skoleklubben, hvilket har medført ubalance imellem forældrebetalingen og lønninger. Der er fortsat ekstra fokus på Svend Gøngeskolens økonomiske situation, og der fokuseres nu på at skabe en sammenhæng mellem skoleåret 2014/2015 samt 2015/2016. Generelt for skolerne skyldes en stor del af merforbrugene det faldende elevtal i skoleklubberne. Dette har medført en ubalance imellem lønninger og indtægterne (forældrebetaling). ne har justeret personale i forhold til de faldende indtægter, men dette vil først få fuld effekt i Note 6 Kompetencecenter Kalvehave forventer et lille merforbrug pga. ændret elevtal. Note 7 Ungdomsskolen forventer på nuværende tidspunkt at holde budgettet. Note klassecentret forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr. hvilket primært skyldes ændringer i personalesituationen. Note 9 Fællesområdet forventes at komme ud med et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Det forventede mindreforbrug fordeler sig med: Kompetenceløft, demografi mv. 2,1 mio.kr. i mindreforbrug Der er afsat en pulje på 2,1 mio. kr. til afbødning af demografireguleringen i Beløbet vil blive overført til SFO 1,6 mio. kr. i mindreforbrug Mindreforbruget kan primært henføres til søskenderabat, hvor der ses en tendens til, at der anvendes færre midler. Det forventes at niveauet for 2014 er lig med regnskabet til 2013, hvilket medfører et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Øvrige område 1,3 mio. kr. i mindreforbrug Det øvrige område bidrager med totalt 1,3 mio. kr., som primært kan henføres til mindreforbrug vedr. skole- og pædagogiske konsulenter samt SSP. 2

79 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Resultat på anlæg Børne-, Unge- og Familieudvalget - Note Opr. budget Korr. budget Faktisk forbrug Forventet regnskab Forventet mermindreforbrug Forventet forbrugs % (tal i kr.) Anlæg i alt % Kloakrenovering, Stensved Skoleafdeling % Nedrivning af bygning, Marienberg Skole % Renovering af Iselingeskolen % Renovering af Lundby Skoleafdeling, SFO % Renovering af Marienberg Skoleafdeling % Renovering af Stege Skoleafdeling % Renovering af Stensved Skoleafdeling % Udbygning af Præstø Skoleafdeling % Udbygning af Stensved Skole % Udearealer ved Stensved Skole % Mindreforbruget på anlæg vil blive overført til

80 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Målopfyldelse på udvalgsaftale Tværgående indsatsområder og udviklingsmål Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Sundhed I hver virksomhedsaftale mellem skolesekretariatet og skolerne indgår: At den enkelte skole udmønter kommunens sundhedspolitik for de ansatte. ne igangsætter veldokumenterede sundhedsfremmende tiltag. At den enkelte skole udarbejder handleplaner for hvordan bevægelse og sund kost integreres i skolernes hverdag. ne udarbejder retningslinier og konkrete handleplaner for daglige aktiviteter for skolernes elever og i SFO og klubber. Sygefravær I hver virksomhedsaftale mellem skolesekretariatet og skolerne indgår: Skoleområdet skal i 2014/15 nedbringe det gennemsnitlige sygefravær for personalet Lavere sygefravær Elevernes fremmøde har særlig fokus Elevfraværet reduceres med 10 % Kortlægning af sygefraværet på det samlede skoleområde med henblik på at afdække fokusområder. Udarbejde handleplaner med udgangspunkt i de afdækkede fokusområder. Systematisk opfølgning på sygefravær. Digitalisering Digital kommunikation Øget brug af digitale løsninger Udvikle hjemmesiden så borgerne som udgangspunkt bruger de digitale selvbetjeningsmuligheder og selv finder de nødvendige svar på hjemmesiden. 4

81 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne- og Ungepolitikken Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Implementering af Vordingborg Kommunes Børne- og Ungepolitik At alle medarbejdere har kendskab til politikken og agerer ud fra sammenhængen mellem det daglige arbejde og politikkens 3 mål. At der er udarbejdet handleplaner der skaber en kobling mellem skolens daglige virke og politikken, på alle skoler i kommunen. At der er fokus på overgange og inklusion Alle børn trives At sikre alle børns trivsel At antallet af børn der er uden for fællesskaber i almenmiljøet falder. At der er fremgang at spore i DCUM målingerne for skoleområdet. Alle børn udvikler deres potentialer At alle børn er en del af inkluderende fællesskaber At sikre at alle børn mødes med tilpasse udfordringer og lærer mere At færrest mulige børn modtager et undervisningstilbud uden for den almene folkeskole At man i alle elevers elevplaner/udviklingsplane r kan se en progression i arbejdet med målsætning for den enkelte elev, og evalueringen heraf. Antallet af elever, der ekskluderes til et specialiseret tilbud falder Fokus på folkeskolen Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Den nye økonomiske model for At skolerne i fremtiden overholder budgetterne. optimering af klassestørrelser, ressourcetildeling for skoleområdet. tiltrækning og fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning åbenhed og tydeliggørelse af kommunens ydelser til sine borgere. Udvikling af læringsmiljø for alle børn At Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2013 har fokus på, at alle elever lærer mere i alle fag. Inklusion af elever med særlige forudsætninger og særlige behov. ne indretter inkluderende læringsmiløjer At man i alle elevers elevplaner/udviklingsplane r kan se en progression i arbejdet med målsætning for den enkelte elev, og evalueringen heraf. At lærernes og teamenes årsplaner er baseret på Fælles Måls målfastsættelse og brugen af undervisningsdifferentierin g og læringsmiljø indgår som metode. Antallet af teamudviklingssamtaler stiger mærkbart. Der er etableret inkluderende læringsmiljøer. 5

82 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Informations- og kommunikationsteknol ogi (IKT) Den didaktiske IT-vejleder og Frontløberne understøtter, at alle lærere får erfaring med at At der på hver afdeling er en Frontløber inden for fagene dansk og matematik. integrere digitale læremidler i alle skolens fag. Der etableres fora, der styrker udbredelsen af viden om it og digitale læremidler i fagene. Gode erfaringer med intra, som findes på både lærer-, funktionsperson- og lederniveau spredes til alle lokationer. Der er trinmål for alle faser for IT. Alle lærere har i deres årsplaner for fagene inddraget IT. Brugen af Fælles Mål styrkes yderligere. Nedskrevet procedure mellem faser og for brobygning. Elevernes ressourcer og udstyr bidrager til en øget opmærksomhed på og læring med IT. Eleven som producent. Faglighed og faglig læsning At Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2013 har fokus på faglighed og faglig læsning Kompetenceudvikling At Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på kompetenceudvikling Holddannelse og fleksibel skole At Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 har fokus på holddannelse og fleksibel skole At eleverne har automatiseret deres læsning, så de hurtigt og sikkert kan afkode en tekst. Eleverne har kompetencer til at fordybe sig i faglige tekster. At eleverne er sikre i faglig læsning i forhold til trinmål. Eleverne opnår højere karakterer Eleverne oplever fleksibilitet på fag, skema og hold i minimum 50 % af undervisningstiden. Fleksibilitet er tænkt sammen med holddannelse. Lærerne oplever øget faglig kvalificering og legalisering af andre undervisningsformer. 6

83 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Indsatsområde Mål Succeskriterier Evaluering Digitalisering - KLs anbefalinger til ne sikrer at: undervisning kommunernes itinfrastruktur mht. egne digitale enheder, flere digitale enheder pr. Elevernes og lærernes egne digitale enheder kan logges på skolernes trådløse net (BYOD) bruger og fleksibel netkapacitet Skolens trådløse net har kapacitet til at hver elev og lærer kan anvende op til 3 digitale enheder Brugernes anvendelse af mobile digitale enheder skal reflekteres i nettets kapacitet. KLs anbefalinger mht. øget anvendelse af webbaserede digitale læremidler Elever og lærere øger brugen af de cloudbaserede digitale læremidler, så forholdet mellem digitale og analoge lærermidler ses i forholdet 90:10 På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at vi kan opfylde dette mål Der er risiko for, at vi ikke kan nå at opfylde dette mål Det går rigtig godt med opfyldelsen af dette mål, vi når det. 7

84 Kvartalsrapportering september 2014 Børne-, Unge- og Familieudvalget Skolechefens redegørelse Samlet konklusion for skoleområdet Drift 2014 Kvartalsrapporteringen viser et forventet mindreforbrug på totalt 0,5 mio. kr. Resultatet fordeler sig med et merforbrug på virksomhederne med 4,5 mio. kr. mens fællesområdet forventes at komme ud med et mindreforbrug på 5 mio. kr. Siden halvårsregnskabet, er det samlede resultat forværret med 1,4 mio. kr., hvilket udelukkende skyldes ændringer i virksomhedernes forventede resultat under et. Generelt for skolerne skyldes en stor del af merforbrugene det faldende elevtal i skoleklubberne. Dette har medført en ubalance imellem lønninger og indtægterne (forældrebetaling). ne har justeret personale i forhold til de faldende indtægter, men dette vil først få fuld effekt i Forværringen i det forventede resultat siden halvårsregnskabet skyldes primært, at enkelte skoler ser en stadig stigende udgift til vikarer samt en stigende udgift til ekskluderede elever. Mindreforbruget på fællesområdet er som nævnt opgjort til 5 mio. kr. Ud af disse er 2,1 mio. kr. disponeret til afbødning af demografiregulering i Dette efterlader 2,9 mio. kr., som endnu ikke er disponeret. Anlæg 2014 Områdets anlæg forventes at komme ud med et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Beløbet vil blive videreført til 2015, da anlæggene ikke afsluttes i Målopfyldelse på udvalgsaftale Kommunalbestyrelsen behandlede på mødet i april 2014 evalueringsrapporten for fokus på folkeskolen. Resultaterne af evalueringen og de besluttede indsatser indgår i grundlaget for kommunens udmøntning af folkeskolereformen. Målopfyldelsen i forhold til halvårsregnskabet skal ses på baggrund heraf. Med hensyn til målsætningen om at skoleområdet i 2014/15 skal nedbringe det gennemsnitlige sygefraværet for personalet er målet ikke opfyldt, og det vurderes, at målet ikke opfyldes i For de øvrige målsætninger gælder det, at målene allerede er opfyldt, eller at udviklingen og planlægningen betyder, at målene er på vej til helt eller delvis at blive opfyldt. 8

85 Bilag: Notat med status for ændring af institutioner Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

86 Status for arbejdet med at ændre børnehaver til 0-6 års institutioner Oktober 2014

87 2

88 1. Indledning Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den 28. august at ændre strukturen på dagtilbudsområdet så ni børnehaver ændres til 0-6 års institutioner med samtidig nedlæggelse af dagplejestillinger, hvor de dagplejere som ikke længere kan fortsætte i dagplejen alle tilbydes ansættelse i daginstitutionerne. Kommunalbestyrelsens beslutning betyder at der fremover vil være tilbud om integrerede institutioner i alle områder, der vil fortsat være dagplejepladser i alle skoledistrikter og der sikres den bedst mulige udnyttelse af kapaciteten i både daginstitutioner og dagpleje ligesom det fortsat vil være muligt at tilbyde fleksible dagtilbud af høj kvalitet i både by- og landområder, så børnefamiliernes behov tilgodeses. Dette notat giver en status for arbejdet med at omsætte kommunalbestyrelsens beslutning. 2. Dialog med forældre Forældrene fik umiddelbart efter beslutning en orienteringsskrivelse om beslutningen, og med samtidig besked om tidsperspektivet for ændringen. Samtidig fik forældrene besked om, at de ville blive kontaktet, hvis deres barn blev berørt af ændringerne for at drøfte, deres ønsker til et nyt dagtilbud i enten dagplejen eller i en integreret institution. Der var fem dagplejere som valgte at blive private pasningsordninger, og de har som udgangspunkt beholdt de børn, der var indmeldt hos dem. Herudover blev 95 børn berørt af ændringen, og administrationen har mundtlig været i kontakt med alle forældre for at drøfte deres ønsker til et nyt dagtilbud. Vi afventer fortsat tilbagemelding fra forældrene til syv børn, som overvejer de forskellige tilbud, de har fået. Forældrene til de øvrige 88 børn har primært ønsket en placering i deres lokalområde, og det er tilgodeset i alle tilfælde. De forældre som har ønsket en placering hos en dagplejer, og som har været villige til at køre efter det, har fået en ny dagplejeplads. Forældrene til to børn har ønsket indmeldelse i en privat daginstitution. Opsummerende i forhold til de 95 børn, som skulle have en anden plads har 75 børn fået plads i en kommunal daginstitution, 11 børn har fået plads hos en kommunal dagplejer og to børn har fået plads i en privat daginstitution, og vi afventer tilbagemelding fra forældrene til syv børn. Det er administrationens indtryk fra den tætte dialog med forældrene, at de umiddelbart har følt sig godt informeret gennem hele forløbet, og de har virket tilfredse med at få så hurtig en afklaring og få så udbredt indflydelse på deres barns kommende placering i dagtilbud. 3. Samlet kommunalt dagplejekorps på 46 dagplejere I forbindelse med omdannelsen af ni institutioner til 0-6 års institutioner er antallet af dagplejere nedbragt, så kommunen fremover vil have et samlet dagplejekorps på i alt 46 dagplejere. I forbindelse med processen modtog vi ansøgninger fra 28 dagplejere, som frivilligt ønskede at overgå til en stilling i daginstitutionerne. Ud fra deres prioriteringer har stort set alle fået deres 1. eller 2. prioritet opfyldt omkring ønske til nyt ansættelsessted. 3

89 11 dagplejere blev kontaktet telefonisk med besked om, at de var udpeget til en overflytning til fremtidig ansættelse i en daginstitution. Heraf valgte seks dagplejere at tage imod tilbuddet, og hovedparten af dem fik deres 1. prioritet opfyldt omkring ønske til nyt ansættelsested. Der var herudover fem dagplejere som afslog tilbuddet om ansættelse i daginstitutionerne, og en dagplejer havde på forhånd gjort opmærksom på, at hun ønskede at blive peget på til afskedigelse. Fem dagplejere valgte at blive private pasningsordninger. Det betyder at 34 dagplejere har taget imod tilbuddet om ansættelse i en af kommunens daginstitutioner. De 34 dagplejere er fordelt på 16 af kommunens 20 daginstitutioner. Dagplejernes overgang til daginstitutionerne vil ske løbende i perioden fra oktober 2014 til maj Kommunens afdeling for økonomi og personale har beregnet at dagplejen i forbindelsen med omstruktureringen vil have en udgift på omkring 1. mio. kr. til udbetaling af feriegodtgørelse til 34 dagplejere, der er ansat i daginstitutionerne og til de fem dagplejere som er blevet private pasningsordninger. I forhold til de 6 dagplejere som ikke har ønsket ansættelse i en af kommunens daginstitutioner, vil kommunen, ifølge beregninger fra afdelingen for økonomi og personale, have en forventet udgift på omkring kr. til udbetaling af feriegodtgørelse og fratrædelsesgodtgørelse. 4. Bygningsmæssige tilpasninger i de ni institutioner De bygningsmæssige ændringer og tilpasninger er allerede igangsat i der, hvor kun skulle ske få ændringer. I Dronning Fanes Børnehus er den nye integrerede institution startet allerede den 1. oktober og den 1. november starter Æblehaven som ny integreret institution. Kommunen har en ekstern arkitekt til at bistå med ombygningsarbejdet, så det kan gennemføres så hurtigt som muligt. Der vil blive gennemført et samlet udbudsrunde for hovedparten af ombygningerne, da det giver det mest fordelagtige licitationsresultat. Det har været vigtigt for projektgruppen at der, efter den gennemførte runde på alle de ni institutioner, blev skabt et fuldt overblik over opgavens omfang inden opgaven udbydes og iværksættes, så resultatet lever op til de forventninger, og krav der er opstillet. Hovedparten af de bygningsmæssige ændringer forventes gennemført i perioden fra februar til maj De nødvendige ombygninger af Mern Skole, så Mern Børnehus kan flytte hertil, er mere omfattende og projektet gennemføres derfor som et selvstændigt projekt. 5. Afsluttende bemærkninger Der er udpeget en projektleder fra dagtilbud som styrer og koordinerer hele processen sammen med en styregruppe med både ledelsesrepræsentanter og faglige repræsentanter. Der er på daginstitutionsområdet stor opmærksomhed omkring modtagelsen af de nye medarbejdere, så de hurtigt bliver en del af den samlede personalegruppe. Herudover er der udbudt målrettede kurser og kompetenceudviklingsforløb, som de nye medarbejdere også får mulighed for at deltage i. 4

90 Bilag: Evaluering - Svend Gønge oktober 2014 ( ).pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 04. november Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

91 Svend Gønge Skolen - oktober 2014 Opfølgning og ny evaluering med afsæt i rapport fra december 2013.

92 Svend Gønge Skolen Oktober 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune 2014 Udarbejdet af: TASKFORCE Svend Gønge. Ledet af Martin Helfer, afdelingsleder PPR og Forebyggelse Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

93 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER 2014 Forord Denne rapport er beskrivelse og formidling af en evaluering af Svend Gønge skolen i Vordingborg Kommune, foretaget i uge 37 til 39, efteråret Den er aftalt og gennemført som en opfølgning på en første evaluering og rapport fra december 2013, som beskrev de udfordringer og vanskeligheder, skolen på det tidspunkt stod i. Evaluering og rapport er udarbejdet af en lille arbejdsgruppe - en "Taskforce" - der blev sammensat til dette i december, og som bestod af læringskonsulenter fra Skoleafdelingen og psykologer og afdelingsleder fra PPR og Forebyggelse. I løbet af foråret blev også skolens egne inklusionsmedarbejder og trivselscoach inddraget. Det billede af skolen, der tegnes her, er stykket sammen med materiale fra flere forskellige undersøgelser. Ligesom i december 2013 har der - hen over to uger - været foretaget en del observationer af undervisning. En læringskonsulent eller en psykolog fra Taskforce kom på besøg i undervisningen, for at danne sig indtryk af, hvordan det var fat med undervisning, trivsel og læring. Også fokusgruppe-interviews har været gentaget på samme vis som sidst: nemlig ved at ledelsen, teamkoordinatorerne og en gruppe af medarbejdere uden specifikke organisatoriske hverv, blev bedt om at drøfte spørgsmål om skolens situation, mens Taskforcen lyttede og fik en forståelse af hver gruppes syn på udviklingen. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i flere dele: Nogle spørgsmål har været stillet til alle medarbejdere, og vedrører forhold alle har mulighed for at vurdere. Andre spørgsmål er mere specifikt rettet mod at få kommentarer til indsatser og forandringer som Faserne (indskoling, mellemtrin og udskoling - og for sig: Bårse) hver for sig, kan svare for. Denne metode til data-indsamling er ny i forhold til december En del af de data, der er indsamlet, kan findes i de følgende afsnit af rapporten. Det er forsøgt at undgå at beskrive forhold og omstændigheder, der uden videre kan føres tilbage til bestemte personer. Det er jo en beskrivelse af de generelle udviklingslinjer, der er målet. Den væsentligste del af indholdet her, er delt op i afsnit svarende til de temaer, der blev formuleret i december. 3

94 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indsatser siden december Forudsigelighed Affektive niveau Udfordrende elevadfærd Læring og didaktik Mening Rapportens /evalueringens begrænsninger Konklusion og anbefalinger Bilagsfortegnelse

95 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER Indsatser siden december 2013 I perioden fra den første og frem til denne anden rapport, har der været planlagt og gennemført en række indsatser, der skulle rette op på de vanskeligheder, der var konstateret. Ledelsen har fået sparring af en erfaren ledelseskonsulent. Alle lærere har deltaget i et forløb med team-sparring under ledelse af eksterne konsulenter. Som en fortsættelse af Taskforcens indsats, har der været aftalt en buket af sparrings- og supervisionsforløb. De var alle formuleret som svar på ønsker fra de team, der så modtog assistancen. Endelig har der været projekter, som er dukket op uden at være særligt planlagt med skolens særlige situation in mente, men som ankom af helt andre grunde. Det vigtigste af disse har været projekt sammen med DGI, der gjorde - særligt mellemtrinnet - opmærksomme på muligheder for at anvende bevægelse i tilrettelæggelsen af elevernes dagligdag. Bilag 1 rummer en oversigt over indsatser. For alle de indsatser, der har været aftalt som en del af selve projektet, har der været aftalt konkrete mål. Disse var formuleret som tegn på at indsatsen havde virket noget (markeret som +1), og tegn på at indsatsen havde virket meget godt (markeret som +2). For teamsparring med de eksterne konsulenter, har der været formuleret mål, der ikke helt har fulgt samme format, men har lignet det. Alle disse målsætninger har været forsøgt evalueret i spørgeskemaundersøgelsen. De samlede svar er flettet ind i beskrivelserne herunder, men man kan fremhæve, at de fleste besvarelser peger på en god virkning indsatserne. Men ikke alle indsatser har kunnet evalueres som en del af Taskforce s indsats, fordi de ikke har været styret af taskforcen. Det gælder primært ledelsens sparring med deres konsulent og DGI projektet, der også har været gennemført i perioden. I den første rapport fra december, blev skolens udfordringer beskrevet under fem overskrifter - eller temaer. Disse indfangede essensen af det, der var svært, og som det var afgørende af få ændret på. Det var Taskforcens skøn, at disse var gode overskrifter for de mest afgørende problemer og behov. I den mellemliggende periode har skolen arbejdet med disse emner både direkte og indirekte. Nu, i efteråret 2014, hvor der skal samles op og evalueres på skolens udvikling, er det oplagt, at dette gøres med udgangspunkt i de selv samme fokuspunkter: Forudsigelighed, Affektivt niveau, Mening, Håndtering af udfordrende elev-adfærd og Udvikling af didaktik og undervisningsformer. 2. Forudsigelighed I december 2013 var skolens hverdag meget uforudsigelig. Det var en tilstand der medførte rigtig megen frustration, utryghed og forvirring blandt voksne og børn. Det var tit vanskeligt at få dagligdagen og undervisningen til at fungere, og det medvirkede til at "følelserne sad uden på tøjet". Dette kaos var meget forbundet med forhold, der ikke var blevet tilstrækkeligt organiserede og systematiske. I sammenligningen af tilstanden på skolen dengang og nu, er det vigtigt at huske, at "spillepladen" i øvrigt, er væsentligt forandret: Der er kommet en skolereform og de ny arbejdstidsaftale ind over, der stiller skolen overfor ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet og hverdagen. Det giver nye usikkerhedsmomenter og nye vilkår. De nye forhold mangler stadig at blive udmøntet i konkrete fremgangsmåder og lokale aftaler. Disse udfordringer præger alle skoler i Danmark i disse måneder. 5

96 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER 2014 Men denne usikkerhed er ikke en forlængelse af den manglende forudsigelighed, der blev peget på i december, selvom den også giver anledning til forvirring og frustration hos en del medarbejdere. Livet på Svend Gønge Skolen i oktober 2014 er også præget af de uafklarede spørgsmål og metoder, som reformen afføder. Men det ville være en fejlvurdering at sætte lighedstegn mellem de to slags "uforudsigelighed". Alle vidste, at reformen først ville skulle udmøntes i praksis, og kan se, at der arbejdes med at finde løsninger. Uforudsigeligheden beskrevet i december, var mere uigennemskuelig og kaotisk. I spørgeskemaundersøgelsen spørges der til forudsigelighed, og medarbejderne bliver bedt om at vurdere, om det er bedre eller værre nu. 41% af svarene giver udtryk for, at det er på samme niveau, 38% at der er sket en forbedring. 15% har svaret, at de synes forholdene er mindre forudsigelige. Det spørgsmål, skemaet indeholdt, har ikke skelnet mellem den nye og den gamle usikkerhed - som beskrevet ovenfor. Det har ikke været vurderet som realistisk at fange den forskel i et spørgsmål, der skulle være let at svare på. For at udrede forskellen må vi derfor tage afsæt i de udsagn, der er kommet frem under fokusgruppe interviews - og også i nogen grad udlede fra observationerne. Her bliver det tydeligt, at der har været arbejdet intenst og målrettet - ikke mindst fra ledelsens side, på at skabe klarhed og system i alle de praktiske forhold, der udgør rammen om dagligdagen og læringen. I alle fokusgrupper hører vi om fremskridt og værdsættelse af tiltag, der har skabt gennemskuelighed og forudsigelighed - og dem er der mange af. Der er stadig områder, der ikke fungerer godt nok til, at det er kommet ro på. Men det er en igangsat proces, der nu skal holdes i gang. Der er ikke plads til hvile, hvis det skal lykkes. Reformen mv har dog også medført forandringer, der allerede fremhæves på medarbejder siden som positive. Der er ting, der er blevet langt bedre på denne side af sommerferien: Der er tilfredshed med faste og uforstyrrede team-møder, der tidligere lå oveni pauserne. De pauser, der nu reelt kan udnyttes som sådanne, giver gode muligheder for at få bygget relationer. Det ses også som en mulighed for at personale-grupper kan lære hinanden at kende, hvilket medvirker til samarbejde gennem til større indbyrdes forståelse og respekt. Der peges f.eks. på, at det letter integrationen mellem læreres og pædagogers arbejde en ikke ubetydelig faktor i forhold til holdningerne i december. Det betragtes også som en klar forbedring, at man har fri, når man går hjem! Medarbejderne giver udtryk for stor usikkerhed i forbindelse med den til rådighed stående tid. Det gælder såvel i forhold til individuelle undervisningssituationer og til samarbejdet om team, klasser og spor. Man oplever, at mangle tid til forberedelse og tid til at drøfte didaktik, læringsmål, holddeling og elevers situation med sine umiddelbare kolleger. Fra alle organisatoriske placeringer er vurderingen, at der har været en god udvikling i skolens mødekultur. Uklarheden og utydeligheden omkring de mange typer af møder, der arbejdes i, var tidligere høj. Der er nu kommet langt bedre styr på møderne. En væsentlig faktor er de basale ting: planlægning i kalender, dagsordener og referater, som der nu er styr på. Men det er også væsentligt, at møder nu - i langt højere grad - fastholder koncentrationen, og beskyttes mod forstyrrelser og afbrydelser - og at deltagerne deltager, fra start til slut. Men der arbejdes også med at få den overordnede mødestruktur på plads, så der bliver de møder, der er behov for, og det er klart, hvad opgaven er i hvert enkelt. Rent organisatorisk fungerer de vigtige aftaler om forhold på skolen i en fortløbende dialog mellem tre niveauer: ledelse, team-koordinatorer og team/medarbejdere. I december var der kommunikationslinjerne ofte brudte. Fra det tidspunkt og til nu, har inddragelse af team-koordinatorerne i drøftelser og orientering været højt på ledelsens indsatsliste. Det ser også ud til at være lykkedes om end, der i perioder, synes at have været vanskeligheder ved at fastholde information og inddragelse. Det forekommer stadig som meget væsentligt at arbejde videre med. 6

97 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER 2014 Et særligt indsatsområde har været visitationer af børn til supplerende- og specialundervisning. Her var ekspedition og procedure faldet fra hinanden. I perioden fra december og frem til sommerferien er det lykkedes at få ryddet op i efterslæbet og knæsat en procedure for løbende håndtering og sikring af disse sager. Det er sket gennem et intensivt og målrettet samarbejde mellem en ekspert/konsulent fra skoleafdelingen og skolens ledelse og inklusionsmedarbejder. At det er på plads skønnes at være et meget vigtigt bidrag til overskuelighed og forudsigelighed. Der er ingen tvivl om, at der vil være behov for at arbejde videre med strukturer og forudsigelige rutiner. Man er ikke i mål endnu. Men det er også tydeligt, at det er ledelsens klare fokus for den nærmeste fremtid at fastholde den stil, de har lagt nu. Fra medarbejder-side giver mange udtryk for stor tilfredshed med de forbedringer, der er nået, og tiltro til, at det nok skal ende med at lykkes. Men der også områder, hvor lignende systematik efterlyses. 3. Affektive niveau I december 2013 var "det affektive niveau" - det følelsesmæssige tryk i hverdagens situationer, meget højt. Hverdagen var fuld af konflikter og episoder med stærke affekter og følelsesudtryk. Det var let for gæsterne i Taskforcen at mærke og registrere, og det var meget opslidende for dem, der gik i det hver dag. Både børn og voksne var nervøse og bange for de hyppige udladninger, og gråd og vrede var en fast del af hverdagen. En del af det havde med "børn, der frejnede af" at gøre, noget om vrede forældre, og ganske meget handlede om de ansattes konflikter omkring samarbejdet. Det generelt høje "affektivt niveau", medførte også, at den følelsesmæssige ophidselse bliver selvforstærkende, og at fornuften fik vanskeligere ved at sætte dagsordenen. Det tærer på mennesker, og vanskeliggør opbygningen af samarbejde, dialog og gensidig respekt - det, der ofte omtales som 'social kapital'. Ligesom det problem var ganske let at spore for Taskforcen i december, er det også tydeligt, at der er sket en stor forandring på dette område siden da. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 49% at dette aspekt er blevet bedre, 32% mener det er på samme niveau og 15% mener situationen er forværret. Der er stadig frustrationer og gnidninger om uenigheder. Der er også spor af en "faglig kamp" om timer og honorering efter indførelsen af den ny arbejdstidsaftale, der giver irritationsmomenter. Men det er på en bund af et konstruktivt fokus på, hvordan man skal få det hele til at fungere. Medarbejderne har grundlæggende set en tro på, at det går den rigtige vej med skolen uanset kritik af skolereformen. Det, at der er håb, er afgørende for den følelsesmæssige tone (og oplevelsen af mening. Mere herom nedenfor). Siden rapporten i december, har håndteringen af de store følelsesgennembrud været et vigtigt indsatsområde for ledelsen og for Arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR). Det ser ud til, at man er lykkedes med at håndtere episoder sådan, at de pågældende har følt sig taget alvorligt, men også sådan at "dønningerne" fra situationen, blev inddæmmet. Man har også sat øget fokus på at støtte og følge de kolleger, for hvem trykket blev for meget. I fokusgruppe interview giver medarbejderne udtryk for, at det kendetegner skolen, at der er et godt kollegialt forhold, og at det er med på plussiden for arbejdspladsen. Denne grundlæggende sociale kapital er det lettere at se investeret nu, end det var i december. En lille gruppe af medarbejdere ønskede og fik en særlig indsats med sparring omkring den personlige stress-håndtering. Det stod konsulenter fra kommunens HR-afdeling for. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de medarbejdere, der fik dette tilbud, oplevede at få et virkeligt godt udbytte. Det er værd at notere, som en del af erfaringerne fra denne periode: der lader til at ligge noget rigtig godt her, som man kan benytte. 7

98 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER Udfordrende elevadfærd Alle grupper beskriver, at forholdene på dette område er blevet væsentligt bedre. Nogle medarbejdere har gjort opmærksom på, at der er børn med en meget udfordrende adfærd, der ikke længere går på skolen. Derved skulle en del af de vanskeligheder, der var sidste år, være løst i og med en "naturlig afgang". Men samtidig er der grund til at mene, at der faktisk er udviklet nye og bedre rutiner og kompetencer på skolen, der betyder, at man får taget kvalificeret hånd om episoder og optræk af denne karakter. Der opstår langt færre eskalerende situationer, og nu er det klart, at det i reglen er, når en årsagskæden er blevet håndteret lidt skævt. Der er med andre ord både bedre rutiner, men også et fokus på at lære af episoderne. Alt i alt er kaos dermed overmandet. Flere af supervisionsforløbene i foråret, har sat fokus på netop denne problematik. Det gælder for alle tre faser. Indsatserne var netop baseret på ønsker om at se en mere konstruktiv elevadfærd. Fra de opfølgende spørgeskemaer kan vi se, at medarbejderne i det store hele oplever, at de er kommet et godt stykke hen imod de mål, der blev defineret for indsatserne. Det er blevet tydeligt, at inklusionsmedarbejder og trivselscoach har meget stor betydning. Disse to medarbejdere og deres roller i organisationen, betyder rigtig meget i forhold de udfordringer med nogle af børnene, hvor teamene har brug for noget andet, mere eller særligt. For udskolingen har der været en vigtig ændring i samarbejdet med Trivselscoachen. Hendes rolle er blevet mere tydelig og klar, og teamet ved, hvordan de kan trække på de muligheder, hun repræsenterer. Der er sket en afklaring af muligheder og en afstemning af forventninger og dermed en bedre effekt af en ressource, der fandtes på skolen. Inklusionsmedarbejderen fremhæves også for det store og kompetente arbejde, hun bidrager med. Det ser dog ud til, at stadig er områder (team), hvor hun ikke kommer til, og rigtig bliver budt ind. Her kan en forstærket indsats give gode resultater. 5. Læring og didaktik Vurderingen af status på området læring og didaktik, hviler i særdeleshed på de foretagne observationer. Men i fokusgruppe interviews er medarbejderne også blevet spurgt om dette område. I den aktuelle situation er der det indtryk, at der er rigtig meget lyst til at arbejde med nye og spændende principper for undervisningen. Men samtidig synes man ikke, at de praktiske rammer er tilstrækkeligt klare. Især peges ikke kun medarbejderne på, at tiden til at udfolde og forberede dette aktuelt er svær at finde. Igen, formentlig et udtryk for, at de nye skole-vilkår ikke helt er indarbejdet i praksis. De områder, der især er kigget på under observationer af undervisningssituationer, fremgår af bilag 2. Der er tale om 6 kategorier: Tydelige mål for undervisningen Klasseledelse Anerkendelse Tydelig feed-back Voksen-barn -relation Forventninger til eleverne. I forhold til observationerne i december 2013, må man konstatere væsentlige forbedringer af didaktikken. Skolens medarbejdere arbejder konstruktiv og godt på at indføre og gøre de rigtige ting i undervisningssituationerne. I de observerede situationer, ses bedre trivsel og læring i klasserne, end i december. 8

99 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER 2014 Der er ikke mange observationer, hvor der konstateres gammeldaws klasse-undervisning, hvor eleverne sidder stille og hører efter. Det er også tydeligt at de lærere, vi har set, har arbejdet med de metoder, de er sat fokus på i folkeskole-reformen. Der skal dog helt sikkert stadig arbejdes på at skærpe metoderne og formen. Det må antages, at skolen, ved at arbejde videre ad de spor, der går ad nu, vil kunne lykkes med at skabe virkelig gode læringsmiljøer. Men det vil være risikabelt at tro, at det ikke kræver særlig opmærksomhed og løbende forbedringer. Etablering af et læsebånd i skemaet er noget ledelsen fremhæver som en succes. Men det er klart, at det heller ikke er noget, der fungerer, kun fordi det er i skemaet. I spørgeskema-undersøgelsen giver langt hovedparten af de medarbejdere, der har deltaget i teamsparringerne med de eksterne konsulenter udtryk for, at de har haft et stort eller meget stort udbytte af forløbet. Men i kommentarerne - såvel som i fokusgruppe-interviews - tales der meget om at mangle tid til at arbejde med værktøjerne og implementere dem i dagligdagen. Også med henvisning til kravet om bevægelse og inspirationen fra DGI i den forløbne periode, har der været givet udtryk for et suk over, at ville det, men endnu ikke magte at få det indarbejdet. Tidsproblemet gælder også forberedelse til undervisningen generelt. Mange giver udtryk for bekymringer i forhold til en forringelse af kvaliteten i undervisningen fordi den enkelte underviser har vanskeligt ved at finde tiden til at forberede sig. Der er endvidere mange udsagn der peger på, at der går tid ikke mindst på møderne med at finde ud af, hvordan tingene praktisk skal organiseres efter skolereformens nye principper. Blandt andet peges på, at det meste af teamenes møder går med at finde måder at organisere ting på. 6. Mening I december 2013 var der mange medarbejdere, der gav udtryk for, at de ikke kunne se "den røde tråd". Hvad var planen, ideen og formålet, med det de lavede på deres job hver dag? Dette bestyrkede kraftigt den udbredte stemning af opgiven og desorientering, såvel som den negative og krigeriske stemning, der var tydelig på det tidspunkt. Men i dag virker denne grundlæggende disharmoni væsentligt forandret. Der er kommet et umiskendeligt forandret fokus, på både den enkelte medarbejders såvel som teamenes eget ansvar for at skabe skolen af i morgen. Det fører til en ny (eller måske nu synlig?), konstruktiv grundindstilling: "Vi vil gerne og vi kan godt". Der er også et langt mere selvfølgeligt fokus på at samarbejde - medarbejderne imellem og med ledelsen. Hvor fastlåste positioner overfor hinanden var var så markante i december, at det kunne opfattes som en "skyttegravskrig", fylder samarbejdet langt mere i dag. Der er stadig områder, hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsens form eller beslutninger. Men det hviler meget mere på et konstruktivt fundament: "hvordan får vi lavet den bedste skole?" - ikke fanget i fastlåste modsætningsforhold. Der er en retning. Det, at være med til noget, man forstår, hvad går ud på, og som man tror på lykkes, er nok til, at arbejdet er meningsfyldt. Selvom det (givet) ser svært ud somme tider. Der er ikke blevet spurgt til oplevelsen af mening i spørgeskemaundersøgelsen på samme måde som de andre forhold. Det var været vurderingen, at det kan være vanskeligt at spørge til og for dem der svarer, at isolere sådan en faktor. I udgangspunktet må man gå ud fra, at de mennesker, der tilbringer deres hverdag på skolen, og som har besvaret spørgeskemaerne, bedst ved, hvordan situationen er. Men samtidig er der en risiko for, at gradvise forandringer er svære at opdage når man går "i det" hver dag. Det kan være lettere for dem, der ankommer og oplever med store mellemrum. Denne baggrund kunne sandsynliggøre hypotesen om, at de medarbejdere, der ikke synes der er sket noget, måske netop har haft vanskeligt ved at stille sig ud og se, hvad forskellen mellem dengang og nu? Dette uanset, at der også er frustrationer i dag. 9

100 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER Rapportens /evalueringens begrænsninger Spørgeskema-undersøgelsen rummer den svaghed, at antallet af svar er begrænset, hvilket flere rykkere ikke lykkedes at forbedre: Antal besvarelser: Alle 34 Fase 1 8 Fase 2 7 Fase 3 4 Bårse afdeling 4 Et tal for, hvor mange besvarelser, der ville have været, hvis alle havde svaret, foreligger ikke. Det har overrasket, at flere medarbejderne ikke har prioriteret at svare på denne del af evalueringen? Det er naturligvis usikkert, om dette medfører en skævhed og om der ville have tegnet sig et andet resultat, hvis svarprocenten havde været højere. Resultaterne er dog anvendt i teksten om end med en vis forsigtighed. Set i bakspejlet er der også nogle aspekter af skolen, der kunne have været inddraget, og som ville have tegnet et mere fuldstændigt billede og gjort den mere retvisende. Taskforce har nemlig helt set bort fra elevernes og forældrenes stemmer. I december var det ikke indtænkt fra starten. Ved opfølgningen kunne det have været inddraget, men blev det ikke. Dels fordi det ikke var del af det, der skulle følges op på. Men også fordi en udvidelse af perspektiverne ville have gjort opgaven endnu mere tids-krævende, end den faktisk har været. 8. Konklusion og anbefalinger Alt i alt kan vi se betydelige forandringer i skolens liv, der afspejler sig i dagligdagen, i undervisningen og i hele skolens "ånd". Der er en anden holdning til skolen - på skolen. Der er et langt mere konstruktivt fokus: en energi til at få det til at virke! Den er tydelig både i medarbejdernes og i ledelsens tilgang. Det konstante følelsesmæssige pres, der prægede hverdagen, er taget væsentligt af, og der gives udtryk for håb i processen om, at det vil blive bedre. Det er jordforbundet håb, for rigtig meget af det, der så skidt ud i december, udvikler sig i positiv retning. Når man kigger sig tilbage, kan man glæde sig - og ikke mindst bør skolen gøre det! Men der er stadig et vanskeligt stykke arbejde tilbage, før skolen er helt fri af sin grundstødning. Reformen af folkeskolen og den nye måde at organisere dagligdagen på, har lagt en kæmpemæssig udfordring oveni. De fleste af de bekymringer, taskforcen har registreret i forbindelse med nærværende evaluering, har da også peget helt eller delvist på de nye eller uafklarede aspekter af folkeskolereformen. Positivt forstået er det meget sandsynligt, at de forandringer og nye metoder i det organisatoriske arbejde, det er lykkedes at få fat om i foråret, har rustet skolen, så man bevarer fodfæstet trods forskydningerne i vilkårene. Det betyder ikke, at alle de gamle problemstillinger bare er forduftet. Mange af de store problemer fra december findes stadig som mindre udfordringer, som der arbejdes på at tøjle. Risikoen for tilbagefald bør ikke undervurderes. 10

101 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER 2014 Der bliver nødvendigt at arbejde - støt og stadigt - på at fastholde struktur, der hvor den er etableret, og at danne den, der hvor man stadig ikke er nået ind. De gode takter er der - men er stadig ikke stabiliserede. Hverdagen og de mange nye fordringer vil stadig true med at vælte det, der er sat på plads. Det vil også være nødvendigt at fastholde et vedvarende fokus på både samarbejde og tydelig ledelse. Medarbejderne ønsker sig tillid og inddragelse, og ledelsen er fuldt bevidste om, at de skal udvikle dette. Utydelighed eller fraværende ledelse bliver omvendt straks registreret og giver anledning til usikkerhed, ærgrelser og tilbagefaldets spøgelse. Ledelsen bør fortsat arbejde på at styrke alle de medarbejdere/funktioner, der tager et særligt ansvar på skolen. Team-koordinatorer, inklusionsmedarbejder, trivselscoach, AMR m.fl. bør aldrig være i tvivl om, hvordan de skal varetage deres funktion, eller på, hvilken vej ledelsen har valgt at gå. Hvad angår elevernes læring og medarbejdernes arbejde med undervisning, er der tegn på positiv forandring fra december til nu. Men de mange gennemførte observationer tegner tilsammen et broget billede af undervisningen. Den er visse steder ny, engageret, interessant og fører til læring, medens andre situationer ikke når i mål eller lykkes. Idealerne for god undervisning er forandrede i den moderne skole, og det kræver et udviklingsarbejde af underviserne - ikke mindst i deres team - at virkeliggøre dem i ny praksis. Der har været mange kompetenceudviklings-tiltag, og i den forgangne periode har hovedparten af medarbejderne fået god gavn af sparringen med de eksterne konsulenter. I den aktuelle situation efterlyses dog i høj grad tid og ro til at kunne arbejde sammen i faserne om udviklingen. På dette tidspunkt er medarbejdernes opmærksomhed efter alt at dømme, primært engageret i at skabe en god skole, og de skal understøttes og ledes til at forstærke det, der virker, og gennemskue og give slip på det, der giver for ringe resultater. Det er vigtigt, at der bliver skabt rum for refleksion over den didaktiske praksis. Det er et velkendt princip, der ofte falder i travlhedens nærkampe. Men det er også tydeligt fra de indsatser, der har været i det seneste tre-kvarte år, at det styrker teamene, får de gode ideer frem, og giver lyst til at prøve noget nyt. Noget af refleksionen kan foregå i teamene med eller uden ekstern supervision. Men ledelsen skal også være med i nogle fora, så de både kan lytte, tilbyde opbakning og, at den fælles kurs ikke bliver forrykket i kreativitetens navn. Det er ikke tanken at Taskforce skal fortsætte men der er andre indsatser, der fortsætter fremadrettet. Det ville være godt at afslutte forløbet med nogle grundige tilbageleveringer til skolen. De observationer, der er foretaget, under vejs med evalueringen er forkortede her. Men formentlig kunne ledelse og medarbejdere have fornøjelse af, at få en dybere tilbagemelding om observationer og iagttagelser. 11

102 EVALUERING OG STATUS VEDRØRENDE SVEND GØNGE SKOLEN, OKTOBER Bilagsfortegnelse Bilag-nummer Indhold 1 Oversigt over igangværende og gennemførte indsatser på Svend Gønge Skolen, primo Observationsskema til anvendelse ved observation af læring og didaktik 3 Spørgeskemaundersøgelse alle medarbejdere 12

103 BILAG&1:&Oversigt&over&igangværende&og&gennemførte&indsatser&på&Svend&Gønge&Skolen,&primo&2014& Målgruppe) ) Behovsbeskrivelser)) Ansvarlig) Ledelse& & & Ledelsessparring& Styrkelse&af&ledelse&og&klargøring&af&strategier& Janne&Larsen&& & & & & & & Pædagogiske&teams& Fase&1& 0./1.:& Frikvarter& Ønsker&om&at&drøfte&forholdene&for&børnene&under& frikvartererne.&komme&videre&med&en&fastlåst& diskussion.& & & 0./1.:& Stress& De&voksne&har&brug&for&sparring&på,&at&håndtere& stress&i&hverdagen& & & 0./1.:& Mandag&morgen& Vanskeligheder&med&elever,&der&ikke&er&klar&til&skole& mandag&morgen.& Martin&Helfer& HR&konsulent&Britta&Helbech&& (inklusionsmedarobejder&bodil& Nordam&/Læringskonsulent& Lotte&V.Pihlsbech)& & & 0./1.:& Bevægelse/Gymnastik& Vanskeligt&at&få&børnene&gjort&fysisk&aktive.& Konsulent&Jesper&Kloppenborg& & & 0./1.:& Kultur/skoleparathed& Teamet&oplever,&at&børnene&skal&vænne&sig&til&at& være&skolebørn,&og&at&klassekulturen&ikke&bliver&til& læringsmiljø.& & & 2./3.& Faglig&holddeling& Faglig&holddeling& &at&udnytte&de&tilgængelige& ressourcer&bedst&muligt.& Psykolog&Helle&Dyrmose& Konsulent&Jane&W.&Mucha& & & alle& Teamsparring&v/Ekstern& konsulent& Se&note&1)& konsulenterne& & & & & & & & Fase&2& & Supervision:&grænsesøgende& børn& & & & Fokus&på& Undervisningsdifferentiering& & & & Teamsparring&v/Ekstern& konsulent& Hvordan&håndteres&børn&med&en&adfærd,&der&er& grænsesøgende?& &børn,&der&ikke&følger&de&krav&og& retningslinjer,&lærerne&forventer.& Holddannelse&der&fungerer&efter&hensigten.& Som&sikrer&overholdelsen&af&alle&trinOmål& Se&note&1)& Psykolog&Anni&Kristiansen& Lotte&V.&Pihlsbech&&&Psykolog& Britt&Falcham&Stålander& konsulenterne&

104 & & & & & & & Fase&3& & Klassekulturen:&Fokus&på& 7.klasse& Højne&elevernes&respekt,&ansvar,&arbejdsmoral&mv.& Psykolog&Helle&Dyrmose&og& Lotte&V.&Pihlsbech& & & & Teamsparring&v/Ekstern& konsulent& Se&note&1)& konsulenterne& & & & & & & & Bårse& & Kulturen&på&skolen/Supervision& Elevernes&holdninger&til,&hvordan&vi&behandler& hinanden&og&de&fælles&ting.& Psykolog&Britt&F.&Stålander&og& Læringskonsulent&Lotte&V.& Pihlsbech& & & & Teamsparring&v/Ekstern& konsulent& Se&note&1)& konsulenterne& & & & & & & Andet& & & Opdatering&af&visitationer& At&skabe&klarhed&i&alle&sager,&der&er&eller&skal& visiteres.&etablere&en&systematik.& & & & Samarbejdsproblem&i&fase&2& Samarbejdsproblem,&der&er&gået&i&hårdknude.&Ekstra& indsats&ønsket&af&skolens&ledelse& & & & DGI& &projektet& Bedre&og&mere&læring&gennem&øget&pædagogisk& brug&af&bevægelse&i&den&åbne&skole. & Læringskonsulent&Annette& Steen& Britt&Falcham&Stålander& DGI&/Jane&W&Mucha& & & & Oplæg&om&at&arbejde&i&et&miljø& med&højt&affektivt&niveau& Nøglepersoner&skal&kunne&forholde&sig&til& arbejdsmiljøet& &herunder&de&stærke&følelser,&der&er& og&kommer&frem&i&hverdagen.& Martin&Helfer& Note%1)% De)eksterne)konsulenter)har)formuleret)følgende)mål)for)deres)indsats) Mål)for)sparringer:) At&øge&teamets&samarbejde&om&læring&(elevernes&og&egen)& ( At&gøre&teamene&fortrolige&med&brugen&af& Læringsskemaet & ( At&gøre&teamene&fortrolige&med&den&didaktiske&samtale.& I&forlængelse&af&teamkoordinatoruddannelsen&at&styrke&Teamkoordinatorerne&i&deres&arbejde&som&bindeled&til&ledelsen&og&som&mødeledere&og&facilitatorer.& Tegn)på)at)vi)lykkes:) Teamene&bruger& Læringsskemaet &til&at&strukturere&samarbejdet&om&læring&.& Teamene&anvender&den&didaktiske&samtale&som&refleksionsværktøj.& Tegnene&på&at&TK erne&lykkes&med&deres&opgaver,&fastlægges&i&samarbejde&med&dem,&teamet&og&ledelsen&(fokus&på&samskabelse).&

105 Observationsskema://///////Klasse: / Tydelige/mål/for/undervisning:/! What?&Why?&How?&! Differentiering&! Tydelig&start&og&slut&&! Fælles&læringsmål&! Individuelle&læringsmål& & Klasseledelse:/! Tydelig&voksen&! Guidning,&modellering&! Overgange&mellem&aktiviteter&! Struktur&(fors.&behov)&! Organisering&af&undervisning/&! Variation,&arbejdsform/metoder&! Indretning&af&klasse& & Anerkendelse:/! Plads&til&forskellighed&! Energi&! Motivation&! Klima/kultur& & Tydelig/feed/back:/! Refleksive&faser&! Fokus&på&gode&arbejdsmåder&og&Ometoder&! Fremadrettede&tilbagemeldinger&! Positive&tilbagemeldinger& &

106 Voksen/barn>relation:/! Tillid&til&! Tryg&ved&! Tolerance&! Respekt&! Interesse&! empati/ & Forventninger/til/elever:/! Aktive&elever&! Involvering&! Evaluering&& / & & /& &

107 Meget værre/ uforudsigeligt Meget bedre/ mere forudsigeligt Værre/ højere affektivt niveau Bedre/ passende affektivt niveau

108 Værre/ problemer er større Bedre/ løser problemerne

109 Meget ringe meget stort

110