Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Transkript

1 Metode: Praksisfortællinger Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Praksisfortællinger er en metode til at støtte deltagerne i deres egen erkendelse af eget læringsudbytte i løbet af uddannelsen og efter uddannelsen. Praksisfortællinger er en skriftlig, kvalitativ metode, og den kan anvendes både på kurset og i arbejdssituationen. Praksisfortællinger giver mulighed for at indkredse hverdagssituationer, der er betydningsfulde, fordi de rummer en bestemt situation, en problemstilling, et dilemma eller en pointe, som opleves som væsentlig at sætte fokus på i forhold til de relationer, et bestemt kursus sigter på at styrke. Sådan bruger du metoden Det har du brug for En skabelon for en praksisfortælling, gerne med et udfyldt eksempel på en praksisfortælling. Du finder den i slutningen af metoden. Sådan gør du Send på forhånd et eksempel på en praksisfortælling til deltagerne, således at de har noget at læne sig op ad. Du bør sikre dig, at deltagernes ledere støtter op om denne forberedelse. Du beder deltagerne om at indsende en udfyldt praksisfortælling eller at have den med til den første kursusdag. Ved undervisningens start forklarer du meningen med brugen af praksisfortællinger. I undervisningen stopper du en gang imellem op og opfordrer deltagerne eksplicit til at relatere det, der lige er gennemgået, til deres praksisfortælling med henblik på at de erkender, hvordan uddannelsen allerede undervejs bidrager til at styrke dem i de relationer, som de i deres praksisfortælling har fokus på. Ved slutningen af uddannelsen opfordrer du deltagerne til at bruge deres praksisfortælling som udgangspunkt for udarbejdelsen af en Smittemodel (som du selvfølgelig også forklarer først).

2 Smittemodellen er en refleksionsmodel til organisatorisk og pædagogisk udvikling. Du skal være særlig opmærksom på følgende Det kan anbefales at sende et eksempel på en praksisfortælling med til introduktionen inden uddannelsen, således at deltagerne har noget at læne sig op ad, og at de kan se, at det ikke kræver, at man skriver en lang roman. Kontakt, hvis du vil vide mere Psykolog og læringskonsulent Maja Kellberg Mobil: Eksempel fra praksis Uddannelsen Børns Kompetenceudvikling AMU nr.: Uddannelsens målbeskrivelse Deltagerne kan indgå i en relation med det 0-5 årige barn ud fra en forståelse og respekt for barnets udtryk, livssituation og oplevelse af verden. Derved bidrager de til barnets udvikling af kompetencer og livskvalitet. De kan formidle observationer af barnet til kolleger og indgå i en faglig dialog om støtte og vejledning til det enkelte barn. De kan medvirke i dialogen med forældrene om det enkelte barns specifikke udviklingsforløb. Relationer i spil Medarbejder-barn Medarbejder-forælder Medarbejder-kollega Medarbejder-leder Det forventede læringsudbytte læringsmål Viden om: Det 0-5 årige barns kompetenceudvikling. Hjernens udvikling hos det 0-5 årige barn Evnen til at mentalisere hos det 0-5 årige barn. Forskellige observationsmetoder og formidlingen af observationerne til kolleger og forældre i en ligeværdig dialog. Færdigheder i: Deltagerne skal opnå færdigheder i at understøtte barnets kompetenceudvikling ved at deltage i øvelser, der udfordrer fagpersonen på sine kommunikative færdigheder. Med øvelser der ligner arbejdssituationen så meget som muligt, således at deltagerne kan nå deres kompetencemål i løbet af uddannelsen.

3 Deltagerne vil ligeledes opnå de nødvendige færdigheder til at kunne skabe ligeværdige dialoger i mødet med forældre og kolleger ved træning af disse færdigheder i form af rollespil og refleksionsøvelser. Kompetencer til at kunne omsætte den tilegnede viden og færdigheder til i praksis at understøtte barnets kompetenceudvikling ved at kommunikere med barnet på en måde, der sikrer at: der stilles krav, der matcher barnets ressourcer barnet oplever fagpersonen som en tryg rollemodel det altid kan udtrykke sine følelser over for observationer af barnet italesættes over for barnet, forældre og kolleger på en respektfuld og anerkendende måde Det gjorde vi inden uddannelsen Praksisfortællingen blev introduceret inden uddannelsesstart til både ledere og medarbejdere. Det blev besluttet, at alle medarbejdere skulle indsende en praksisfortælling inden uddannelsesstart. Lederne støttede op om denne forberedelse, idet der kan være usikkerhed og barrierer hos nogle medarbejdere i forhold til at formulere sig på skrift om noget der er vanskeligt i deres daglige praksis. Vi sendte en skabelon med vejledende spørgsmål til deltagerne. Som inspiration blev der medsendt et udfyldt eksempel på en praksisfortælling. Du finder eksempel sidst i metoden. Det gjorde vi under uddannelsen Praksisfortællingen blev løbende inddraget i undervisningen. Dette var medarbejderne gode til selv at gøre, og underviseren henviste også til praksisfortællingerne i sin undervisning. Praksisfortællingen blev desuden italesat og genstand for faglig sparring hos den kollega der skulle besøges i den virksomhedsforlagte undervisning, som fandt sted den ene af undervisningsdagene. Her fik medarbejderne mulighed for at stille sine undrende spørgsmål til kollegaen, således at kollegaens svar og sparring også blev et bidrag til arbejdet med praksisfortællingen og det afsluttende arbejde med at udforme en SMITTE-model. Det gjorde vi ved slutningen af uddannelsen Praksisfortællingen blev omdrejningspunktet for udarbejdelse af en SMITTE-model. Smitte-modellen blev udformet og fremlagt for alle deltagere på den sidste dag på uddannelsen. Smittemodellen bliver således afsættet for den videre kompetenceudvikling hjemme på arbejdspladsen. Du finder SMITTE-model sidst i metoden her. Vi spurgte deltagerne i form af et minispørgeskema, om hvad de havde lært i forhold til de relationer, deres praksisfortælling fra starten af havde handlet om. Hvilken relation har du valgt at beskrive i din praksisfortælling: Relationen mellem: Dig og en anden kollega? Dig og din leder? Dig og et barn? Dig og en forælder? Gennem undervisningen og dialog med dine medkursister:

4 Hvad har du lært i forhold til at være sammen med den person praksisfortællingen handlede om: At jeg At jeg At jeg Det gjorde vi i arbejdssituationen efter uddannelsen Efter aftale med lederen i praksis blev der i forbindelse med afholdelse af uddannelsen Børns kompetenceudvikling udvalgt 4 pædagoger, der indvilligede i et telefoninterview. Interviewene blev foretaget ca. 1 ½ måned efter ca. 20 dagplejere havde været på uddannelse. Inden interviewet formulerede jeg et brev til lederen og de 4 pædagoger med henblik på at fortælle dem, hvad meningen med interviewet var. Følgende udsagn er taget ud fra interview med de 4 dagplejepædagoger. Dagplejepædagog 1: Jeg har et klart billede af, at dagplejerne er blevet meget opmærksomme på deres eget arbejde. De reflekterer meget mere over deres daglige arbejde og deres egen rolle. De er desuden i god dialog med forældrene. De er meget mere handlingsorienterede end tidligere og meget opmærksomme på, at når de fx siger nej til børnene, så hjælper de barnet ved at anvise en anden mulighed. De bruger andre fagord, end de plejer. De har fået en forståelse for, hvorfor barnet reagerer som det gør. (hjernen og mentalisering). Før i tiden var det meget: De skal bare lære det Sådan er det bare - Nu forstår de, at barnet ikke er ude på at snyde eller bevidst få sin vilje. De er nærværende og anerkendende: den anden dag var der sangleg i dagplejen og der er der en pige som pludselig begynder at græde højlydt. Pigen vælger at gå ind i et andet rum og græde videre. Efter et kort stykke tid kalder dagplejeren på hende og spørger, om hun har lyst til at vælge en sang. Pigen kommer hurtigt tilbage og deltager igen i fællesskabet med smil og sang. Pigen bliver rost for at være tilbage. Dagplejepædagog 2: Jeg oplever, at de virker som om der er mere rummelighed Dagplejerne udviser mere: Kom lige her så skal jeg hjælpe dig. Større forståelse for hvorfor den lille hjerne gør som den gør. Større forståelse generelt. Ej, altså helt ærligt hører jeg ikke så meget længere. Nu ved de, at der er en grund til, at de gør, som de gør. Når vi snakker om den viden, så giver det mere forståelse. Vi får en bedre faglig snak end tidligere, fordi vi har hørt om indholdet på uddannelsen. Denne her uddannelse har virkelig rykket.

5 Jeg hører meget sjældent at han gør det med vilje Feedback er rigtig vigtig for faglig udvikling. Dagplejepædagog 3: Jeg oplever, at dagplejerne er meget bevidste om deres egen rolle. Mentalisering har gjort, at de er meget mere bevidste om den måde de taler til børnene. Deltagerne sætter selv ord på den måde de ser barnet på og det, de har lært. På nogle af de andre forløb har de taget viden til sig det var noget læring, men nogle havde svært ved at koble tingene. Dette er blevet meget bedre, blandt andet på grund af praksisfortællingen. Den bidrager til at reflektere over egne handlinger og det at den er på skrift skal man ikke undervurdere. Dagplejerne vokser ved at skulle skriftliggøre sig. Det er en sejr at lave noget skriftligt. Dagplejepædagog 4: Selve udarbejdelsen af praksisfortællingen har skabt stor læring. Alene det at få det ud skriftligt gør meget for processen. Nogle medarbejdere har taget gamle historier med på kursus det giver ikke mening -de skal have nye med. Dagen knytter personalet sammen på en anden måde man går lige tilbage til kollegaen og følger op efter kursus. kan du huske vi snakkede om at Det optimale ville være at have interviewet dagplejerne selv, men det nåede vi ikke i denne omgang. Forløbet med Børns kompetenceudvikling har gjort at vi har haft kontakt til praksis efter kursusafslutning. Det er tydeligt at høre fra vores interview med dagplejepædagogerne, at de opnåede kompetencer i uddannelsessituationen har kunnet videreføres til praksis. Styrker og svagheder Det er en klar styrke at foretage telefoninterviews efter uddannelsesafholdelse. Pædagogerne udtrykte stor tilfredshed med at få mulighed for at italesætte deres oplevelse af dagplejernes udbytte af det pågældende uddannelse. De kunne både se og høre, at dagplejerne gjorde og tænkte noget andet, end de plejede. Praksisfortællingen som metode var der fuld opbakning til. Den er god for dagplejerne inden uddannelsesstart men mindst ligeså relevant til efter-delen idet der arbejdes videre med praksisfortællingerne på aftenmøderne i praksis. Praksisfortællingen er altså en stærk metode til at udvikle på deltagernes relationelle kompetencer, idet den er med i før-, under- og efterfasen.

6 Der kan være enkelte dagplejere, der har gamle historier med på uddannelsen. Dvs., praksisfortællinger, hvor episoden er overstået for længst og hvor det ikke giver mening at arbejde videre med efter uddannelsesafslutning. Det har været en stor opgave som underviser at sikre sig, at alle deltagere fik samme mulighed for at komme til orde. Det har desuden været vanskeligt som underviser at vurdere, i hvilken grad praksisfortællingerne kunne/skulle inddrages i undervisningen af hensyn til deltagernes følelse af kontrol og ejerskab over deres eget produkt. Vi vil helt sikkert bruge praksisfortællingen som metode igen og har allerede i flere nye uddannelsessammenhænge iværksat dette. Praksisfortællingen kan leve videre EFTER uddannelsesafslutning såfremt de pædagogiske ledere/pædagogerne afsætter tid til dette på aftenmøder og/eller i legestuegruppetiden. Smittemodel SMITTE-MODELLEN er refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og Organisationsudvikling. Bogstaverne i SMITTE står for: Sammenhæng: På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes indsatsen? Hvorfor iværksættes indsatsen? Hvilken forhistorie er forbundet med indsatsen?

7 Mål Inklusion Tiltag Tegn Evaluering Hvad vil vi gerne opnå? Er målet Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt? Hvordan sikres ressourcefokusering og en anerkendende tilgang? Hvordan sikres et fokus på de sociale relationer og på læringen gennem fællesskabet? Hvilke redskaber skal inddrages og hvorfor? Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne indsatsen? Indeholder handleplanen en beskrivelse af, hvilke specifikke handlinger der er forbundet med indsatsen, hvem der udfører handlingerne, og hvornår handlingerne udføres? Hvordan understøtter organisationens rammer og personalets kompetencer tiltaget? Hvordan kan vi se, at vi er på vej mod målet? Hvilke tegn, som kan ses, høres eller fornemmes, indikerer at barnet på baggrund af indsatsen er på vej mod det ønskede mål? Hvordan afstemmes indsatsen i forhold til tegn? Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene og hvad gør vi fremover? Hvilket evalueringsredskab fx interview, observation, logbog eller fotoplancher skal anvendes? Eksempel på praksisfortælling:

8 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: Introduktion til din kompetenceudviklingsplan/arbejdet med praksisfortællingen: Som indledende øvelse til kurset skal du udarbejde en praksisfortælling. Praksisfortællingen er en metode til: 1. Personlig og faglig refleksion 2. Læring og udvikling for dig eller for din arbejdsplads. Med praksisfortællingen får du mulighed for at indkredse hverdagssituationer, der er betydningsfulde, fordi de rummer en bestemt situation, en problemstilling, et dilemma eller en pointe, som opleves væsentlig at sætte fokus på i relation til arbejdet med børn. Udgangspunktet for DIN praksisfortælling skal således være, hvad DU: Oplevede i den pågældende situation Har brug for at vide noget mere om Ønsker at blive bedre til at håndtere

9 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: Praksisfortællingen skal følge dig gennem hele kurset og inddrages løbende i undervisning og øvelser. Du får nærmere introduktion til dette på første kursusdag. Praksisfortællingen kan mailes som en vedhæftet fil til sekretær Dorte Lorenzen: dol@sosuaarhus.dk eller medbringes den første kursusdag. Eksempel på EN PRAKSISFORTÆLLING Du får her et eksempel på en praksisfortælling: Praksisfortællingen: Jeg er dagplejer for 4 børn i alderen 1 år + 1½ år + 2,2 år + 2,3 år. Jeg har udfyldt Dialoghjulet for pigen på 2,2 år. Den viser blandt andet, at hun har gode motoriske kompetencer, og hun er på de fleste områder selvhjulpen. Hun spiser selv, kan sige til når hun skal på toilettet, kan kravle op på den høje stol osv. Den viser også, at hun har udfordringer i det sociale og sproglige område som både giver hende vanskeligheder når vi er her i dagplejen og i legestuen, hvor der er mange børn. Konkret oplevede jeg følgende sidste gang vi var i legestuen: Vi har bygget en motorikbane som børnene med hjælp fra os voksne skal lege på. Børnene løber rundt og hujer og har det festligt, mens de prøver motorikbanen. Pigen, som jeg vurderer har en god motorik, er tilbageholdende og kigger meget på de andre, men hun deltager ikke i fællesskabet med de andre børn. Jeg tager hende i hånden og vil hjælpe Hjælpespørgsmål: Hvem handler det om? Hvornår skete episoden? Hvad er der sket? Hvor er det sket? Hvem var indblandet i episoden? Hvad gjorde du?

10 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: hende med at løbe rundt og prøve de forskellige ting, men hun vil ikke så gerne med og trækker mig tilbage i armen. Et andet barn løber forbi og kommer til at ramme hende ikke hårdt med sin arm. Hun begynder at græde. Hvad gjorde barnet? UNDRENDE SPØRGSMÅL Hvordan kan det være at pigen er så hæmmet i motoriklegen når hun ellers er ret god motorisk? Hvordan kunne jeg eventuelt tackle denne situation anderledes så jeg kan hjælpe pigen med at blive en del af fællesskabet? Hvilken form for støtte og udfordring har hun brug for/ kan hun klare? Hvilke årsager kan der være til, at hun ikke er robust nok i fællesskabet med de andre børn? Måske var jeg for ivrig og udfordrede pigen ud over hvad hun endnu mestrer?

11 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: Skriv din egen praksisfortælling her: Hjælpespørgsmål: Hvem handler det om? Hvornår skete episoden? Hvad er der sket? Hvor er det sket?

12 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: Hvem var indblandet i episoden? Hvad gjorde du? Hvad gjorde barnet? Dine undrende spørgsmål til praksisfortællingen:

13 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: Kompetenceplan/personligt læringsmål: Her skal/kan du i samarbejde med din leder aftale hvilke personlige og faglige mål du gerne vil nå i løbet af kurset. Et eksempel på et læringsmål kan være: At jeg opnår viden om børns kompetenceudvikling med henblik på at kunne bidrage til barnets udvikling af kompetencer og livskvalitet i min egen dagpleje Kompetenceudvikling efter kursus: I samarbejde med din leder aftales det, hvordan du skal/kan arbejde videre med praksisfortællingen og dine mål efter kursusafslutning. Vil der være mulighed for individuel sparring med din leder eller skal det løbende foregå i legestueregi? Plan for kompetenceudvikling:

14 Kompetenceudviklingsplan / (med afsæt i en ) PRAKSISFORTÆLLING: Navn: Dagplejeområde: Hold nr. dato for kursus: