AF SØE-LIEUTENANT-SELSKABET

Transkript

1 Tidsskrift for Søvæsen Nr årgang UDGIVET AF SØE-LIEUTENANT-SELSKABET

2 TIDSSKRIFT FOR SØVÆSEN 2013/1 * 184. årgang Redaktion: Hans Christian Bjerg INDHOLD Artikler Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis Af Christian Madsen... 1 Søofficerernes internering på Søofficersskolen efter 29. august 1943 Af Peter Borg Kungnait-medaljen Af redaktionen Rettelse nr. 7 til Søofficersrulle Af Henrik Muusfeldt Debat og kommentarer Søværnets fremtid Af Viggo Theill Nekrolog Harry Larsen (1637) Boganmeldelser Annoncer Redaktionen sluttet 1. maj Forside: Der afgives salut fra det nyrenoverede Sixtus Batteriet for kongeskibet DANNEBROG

3 RUSLANDS SIKKERHEDSLIGGØRELSE AF NATURRESSSOURCER I ARKTIS Af Kaptajnløjtnant Christian Madsen Forfatteren, kaptajnløjtnant Christian Madsen, modtog for denne opgave Søe-Lieutenant-Selskabets H.C.Sneedorff-Pris for Udarbejdet i faget statskundskab i forbindelse ved den videregående søofficersuddannelse VUT I/L 1. Resumé Arktis står overfor nogle voldsomme forandringer i fremtiden tyder de globale klimaforandringer på, og det kan skabe udfordringer for de arktiske kyststater. Afsmeltningen af de enorme ismasser i Arktis vil kunne medføre nye muligheder, men også nye problemfelter. Da en russisk ubåd med en arktisk polarforskergruppe i 2007 under stor mediebevågenhed placerede det russiske flag under isen på havbunden på Nordpolen, blev der fornyet fokus på de nationale strategiske interesser, der hersker i Arktis. Samtidig fokuserede medier på om dette var begyndelsen på et nyt oprustningskapløb i Arktis, som under Den Kolde Krig. Rusland har som arktisk kyststat stærkt fokus på naturressourcer, hvilket også vil blive påvist i denne opgaves analyse. Men Rusland har trods nationale interesser også indgået i et udpræget regionalt arktisk samarbejde samtidig med at Rusland på den anden side udtrykker planer om militær oprustning i regionen. Dette har skabt en vis usikkerhed omkring Ruslands reelle intentioner i Arktis, og hvad Ruslands afhængighed af naturressourcer kan føre til. Det har udmøntet sig i denne opgaves problemformulering: Hvordan vurderes Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis at kunne føre til militær konflikt i regionen? Denne problemformulering besvares ved anvendelse af teorien om regionale sikkerhedskomplekser af Barry Buzan & Ole Wæver. Det er en kompleks teori, der bruges til at analysere på nationalt, regionalt og globalt analyseniveau for at finde frem til de nuværende sikkerhedsdynamikker, der hersker i Arktis med særligt fokus på sikker- 1

4 hedsliggørelse af naturressourcer, og hvorvidt dette kan føre til militær konflikt i regionen. Opgaven opbygges som en deskriptiv analyse med udgangspunkt i kvalitativ såvel som kvantitativ empiri på baggrund af problemformuleringens implicitte hypotese om at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis. Analysen på de forskellige analyseniveauer leder således frem til følgende hovedkonklusioner. Konklusionen i opgaven er, at Rusland sikkerhedsliggører natur ressourcer i Arktis, men at det for nuværende ikke vil føre til en militær konflikt i regionen. Omvendt er Arktis en meget kompleks region, og det betyder derfor ikke at militær konflikt i regionen ikke kan opstå i fremtiden. Derimod er der en række faktorer, der kan medvirke til at skærpe en eventuel militær konflikt, og her konkluderes det at dette primært vil skyldes en udvikling i det regionale sikkerhedsdilemma, der vil have en effekt på de regionale sikkerhedsdynamikker og derved kunne føre til militær konflikt i Arktis. 2. Indledning Der har de seneste år især været et øget fokus på regionen Arktis på baggrund af klimaforandringerne og afsmeltningen af isen i Arktis. Disse forhold har skabt et interessant fokus på Arktis i relation til sikkerhed samt potentielle konfliktområder, der relaterer sig til eksempelvis grænsedragning (UNCLOS), statslig suverænitet, retten til naturressourcer, fiskerettigheder m.m. De arktiske kyststater USA, Canada, Norge, Danmark og Rusland, hvoraf kun Rusland ikke er et NATO-land, har skabt samarbejde i Arktis, men spørgsmålet er hvor skrøbeligt det er. Rusland plantede i 2007 et flag på bunden af det Arktiske Ocean og markerede sig politisk retorisk meget markant omkring Ruslands rettigheder i Arktis. Derfor er det interessant at undersøge om sikkerhedsliggørelse i Arktis kan føre til militær konflikt i regionen. Motivation for at skrive denne opgave har således været en undren over Ruslands tilsyneladende store villighed til samarbejde i Arktis. En undren, og måske skepsis over, hvorvidt Rusland reelt ønsker at samarbejde i Arktis, eller om Rusland vil være konfrontatorisk og skabe konflikt, i forhold til dets strategiske interesser. Dette leder frem til følgende problemformulering, der ligger til grund for opgaven. 2

5 2.1. Problemformulering Hvordan vurderes Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis at kunne føre til en militær konflikt i regionen? 2.2. Afgrænsninger Opgaven afgrænses til primært at omhandle de arktiske kyststater USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark som et selvstændigt arktisk regionalt sikkerhedskompleks, da de arktiske kyststater direkte har territoriale krav gældende i forhold til havområder i Arktis. Derved har staterne en geografisk nærhed og tilknytning til hinanden, hvilket stemmer godt overens med den valgte teori, der fremhæver blandt andet geograpical proximity som en faktor i forhold til et regionalt sikkerhedskompleks og i forhold til sikkerhedsinterdependens. 1 Derved vurderes de arktiske kyststater at være de centrale aktører i forhold til teorien, da de har direkte geopolitisk og sikkerhedspolitisk interesse i regionen. Staterne Island, Finland og Sverige er derfor udeladt, selvom disse stater er medlemmer af Arktisk Råd. Det samme gør sig gældende for de permanente observatører i Arktisk Råd 2 ; Frankrig, Tyskland, Holland, Polen, Spanien og Storbritannien. Den anvendte teori har en implicit betragtning om afgrænsninger af stater, som det såkaldte 1+4+region 3. Altså én supermagt USA og de fire stormagter Kina, Rusland, Japan og EU. 4 I denne opgave inddrages dog kun Kina og EU som eksterne aktører i forhold til analysen, da de vurderes at være de væsentligste eksterne aktører. Grønland, Færøerne og Danmark betragtes i hele opgaven som kongeriget Danmark og benævnes samlet i opgaven som Danmark. Tidsmæssigt afgrænses opgaven bagudrettet således, at analysen ikke behandler perioden før Den Kolde Krig, hvor et andet sikkerhedspolitisk scenarie var gældende Forudsætninger En central forudsætning, der er gennemgående for opgaven, er at de globale klimaforandringer vil fortsætte med at påvirke regionen Arktis med moderat stigende temperaturer, der medfører at afsmeltningen af iskappen i Arktis fortsætter med samme hastighed som i dag. Dette tyder alt forskning på området også på, men udviklingen kan skifte retning. 3

6 Men i denne opgave forudsættes den nuværende udvikling at fortsætte, hvorved problemformuleringen vil have størst mulig relevans Begrebsdefinitioner Til den følgende gennemgang af teorien for denne opgave, foretages i dette afsnit en grundig definition af begreber i forhold til problemformuleringen, der vil være gennemgående for opgaven: Sikkerhedsliggørelse 5 : Den politiske proces, der leder til at et emne opfattes som et sikkerhedsproblem. Det vil sige, når en politisk aktør (stat), italesætter et emne som en eksistentiel trussel mod et givent objekt og kan få accept for, at der er en trussel mod dette objekt. Derfor bliver det legitimt at anvende ekstraordinære midler (eks. magt, militære midler, krig og brud på internationale aftaler) for at imødegå truslen. Afsikkerhedsliggørelse defineres som det modsatte af sikkerhedsliggørelse for netop at nedtone et emne, så det ikke italesættes som en trussel. Sikkerhedsinterdependens 6 : At en gruppe af aktører (stater) er så gensidigt afhængige i forhold til hinandens sikkerhed, og er så forbundet sikkerhedsmæssigt at de adskiller sig fra andre regionale sikkerhedskomplekser. Naturressourcer: I denne opgave defineres naturressourcer specifikt som olie, gas og sjældne jordarter (REE 7 ) samt adgangen til disse naturressourcer. Supermagt 8 : En supermagt defineres som en stat, der har de bedste militær-politiske kapabiliteter samt økonomien til at støtte disse kapabiliteter. En supermagt har global militær og politisk rækkevidde og er i stand til at udøve denne rækkevidde. For at være en supermagt skal man i retorik og adfærd anerkendes som en supermagt af sig selv og andre. En supermagt skal være aktiv inden for sikkerhedsliggørelse og afsikkerhedsliggørelse i alle eller næsten alle regioner i det internationale system. Stormagt 9 : Som stormagt kræves ikke samme kapabiliteter økonomisk, militært og politisk som en supermagt, og de skal heller ikke være aktive inden for sikkerhedsliggørelse eller afsikkerhedsliggørelse i alle regioner i det internationale system. For at være en stormagt, skal man vurderes at have økonomisk, militært og politisk potentiale til at blive en supermagt på kort eller mellemlangt sigt. 4

7 2.5. Teori I dette afsnit redegøres der for den valgte teori af Barry Buzan & Ole Wæver, den såkaldte Regional Security Complex Theory 10 (RSCT). Endvidere diskuteres valg og fravalg af teorier i forhold til opgaven. RSCT har rødder i konstruktivismen blandt andet i forhold til sikkerhedsliggørelse 11 og konstruerede ven- og fjendskaber 12. Men teorien indeholder også elementer af realismen i forhold til den brugen af anarkiske strukturer og magtbalancering på det regionale analyseniveau samt liberalismen ved sikkerhedsregimer og samarbejdet i internationale institutioner Regional Security Complex Theory Den valgte teori antager, at sikkerhedsinterdependens mellem stater og aktører ofte vil antage form af regionale klynger, der kaldes sikkerhedskomplekser 14. Denne sikkerhedsinterdependens vil ifølge RSCT være mest udtalt mellem aktørerne indenfor et regionalt sikkerhedskompleks frem for mellem stater uden for sikkerhedskomplekset, da trusler bevæger sig hurtigere over korte distancer 15. Sagt på en anden måde, så vil der oftere opstå sikkerhedsproblemer mellem stater, der geografisk er tæt på hinanden. Buzan & Wæver definerer regionale sikkerhedskomplekser (RSC) som en regional konstellation af statslige eller ikke statslige aktører, hvis væsentligste sikkerhedsliggørelser er forbundet på en måde, så ingen af aktørernes sikkerhedsproblemer kan løses uafhængigt af de andres 16. Det vil sige, at det er essensen af sikkerhedsinterdependens. RSCT anvender på den baggrund fire forskellige variabler, der definerer det regionale sikkerhedskompleks 17 : 1. En klar afgrænsning i forhold til dets naboer En anarkisk struktur med to eller flere autonome aktører. 3. Polaritet der omfatter fordelingen af magt mellem aktørerne. 4. En social konstruktion af venskab og fjendskab mellem aktørerne. I sammenhæng med de fire variabler, der definerer et regionalt sikkerhedskompleks er der tre forhold, der gør sig gældende, for hvorvidt et regionalt sikkerhedskompleks kan påvirkes, nemlig ved begreberne Overlay, Penetration og Unstructered 19 : 1. Penetration er når en ekstern stormagt forsøger at påvirke sikker- 5

8 hedsdynamikkerne i det regionale sikkerhedskompleks, men ikke er dominerende i regionen, hvorved sikkerhedsdynamikkerne ikke sættes ud af kraft Overlay er når eksterne stormagters interesser i og påvirkning af en region overgår fra penetration til dominans heraf, hvorved de regionale sikkerhedsdynamikker sættes ud af kraft. Dette medfører, at regionens sikkerhed defineres af udefrakommende stormagter Unstructured er når aktørerne i en region er for svage til at kunne projicere magt udover deres egne grænser på grund af for få kapabiliteter og/eller, hvis aktørerne i en region er geografisk isoleret fra at kunne interagere i regionen. Samlet set vil det resultere i manglende regionale dynamikker. 22 Dette leder frem til de forskellige analyseniveauer, der anvendes i RSCT RSCT analyseniveauer RSCT tager udgangspunkt i fire forskellige analyseniveauer i forhold til analysen af regionale sikkerhedskomplekser, som samlet udgør en sikkerhedskonstellation. Disse analyseniveauer anvendes i forskelligt omfang i denne opgave: Analyse på nationalt niveau: Analyse af om regionens stater er stærke eller svage stater i forhold til interne forhold i staterne, opretholdelse af intern ro og orden og sammenhængskraften mellem regering og befolkning m.m. 24 Denne analyse vil give en indikation af, hvorvidt de enkelte arktiske stater er svage kontra stærke stater. De stærke stater vil i højere grad se de største trusler udenfor statens grænser frem for svage stater, der vil se trusler indefra, men også er sårbare overfor udefrakommende trusler 25 Dette analyseniveau anvendes ikke som det primære analyseniveau, da det regionale analyseniveau vurderes at være det centrale i forhold til teorien 26. Det nationale analyseniveau anvendes til kategoriseringen af de arktiske stater som henholdsvis stærke og svage stater med et særligt fokus på Rusland. 2. Analyse på regionalt niveau: Analyse af relationerne imellem de enkelte stater i regionen ud fra magtbalance, polaritet og sociale konstruktioner af venskab og fjendskab imellem staterne samt sikkerhedsliggørelse. 27 6

9 Dette analyseniveau vil være det centrale i opgaven i sammenhæng med det globale analyseniveau i forhold til problemformuleringen. 3. Analyse på interregionalt niveau: Analyse af det regionale sikkerhedskompleks interaktion med andre regionale sikkerhedskomplekser, hvilket dog bør være ret begrænset, da selve definitionen af et regionalt sikkerhedskompleks fokuserer på, at interaktion internt i regionen er vigtigst. 27 Dette analyseniveau er interessant, men vil ikke blive anvendt i analysen i denne opgave, da eksterne aktører i forhold til det arktiske regionale sikkerhedskompleks inddrages på det globale analyseniveau. Det, at Buzan & Wæver konstaterer, at selve interaktionen med andre regionale sikkerhedskomplekser bør være begrænset, understreger også at dette analyseniveau ikke er centralt for analysen. Omvendt fremgår det af RSCT, at ved regionale sikkerhedskomplekser, hvori der indgår flere stormagter, vil interaktionen med andre RSC være større, hvilket kunne understøtte vigtigheden af dette analyseniveau i forhold til Arktis, hvor både USA og Rusland indgår i regionen. 29 Alligevel synes interaktionen med andre RSC ikke at være udtalt, hvorfor dette analyseniveau er fravalgt. 4. Analyse på globalt niveau: Samspillet mellem de globale og regionale sikkerhedsstrukturer, altså globale magters rolle i regionen, og hvorvidt stormagter forsøger at penetrere regionen og skabe Overlay, som tidligere beskrevet. 30 Denne gennemgang af de centrale dele af RSCT med definitioner af regionale sikkerhedskomplekser samt teoriens analyseniveauer leder frem til en diskussion af, hvorvidt Arktis er et regionalt sikkerhedskompleks, og om teorivalget har en forklaringskraft i forholdt til problemformuleringen Arktis som et regionalt sikkerhedskompleks? På baggrund af redegørelsen for RSCT er det vigtigt at diskutere om Arktis overhovedet kan betegnes eller opstilles som et regionalt sikkerhedskompleks ud fra de fire variabler gennemgået tidligere. Dette vil nemlig være yderst centralt til brug i analysen i forhold til opgavens problemformulering. Det skal understreges, at Arktis som et regionalt sikkerhedskompleks ikke fremgår af Buzan & Wævers teori om regionale sikkerhedskomplekser i deres bog Regions and Powers. Allerede derved svækkes 7

10 argumentet om, at Arktis kan opstilles som et regionalt sikkerhedskompleks. Det er endvidere helt centralt for Buzan & Wæver at RSC er eksklusive, hvorved man ikke kan have overlappende RSC, hvor en eller flere aktører indgår i andre regionale sikkerhedskomplekser. 31 Arktis består ud fra denne opgaves afgrænsning af de fem arktiske kyststater, hvorved kravet om minimum to aktører er opfyldt. Men USA og Rusland indgår udover som arktiske kyststater også i andre regioner. USA indgår som aktør i Mellemamerika og det Sydkinesiske Hav, mens Rusland indgår i Kaukasus og Centralasien. Danmark indgår desuden også i EU som region. Derfor vil Arktis i forhold til dette kriterium ikke kunne opstilles som et regionalt sikkerhedskompleks ifølge RSCT. Andre forskere heriblandt Lake & Morgan har dog anvendt RSCT til analyser, hvor aktører indgår i flere RSC, hvilket dog strider imod Buzans & Wævers RSCT teori. Omvendt har Buzan & Wæver åbnet op for at man kan opstille såkaldte subkomplekser 32, hvor aktørerne godt kan indgå i flere subkomplekser. Et subkompleks defineres som et RSC, hvor forskellen er, at et subkompleks er fast indlejret som en del af et overordnet RSC. 33 Da Arktis ikke umiddelbart kan ses som indlejret som en del af et andet overordnet RSC, så kan Arktis ikke være et subkompleks i RSCT forstand. Der kan dog argumenteres for at de arktiske kyststater qua deres territoriale bindinger og krav og tilhørsforhold til Arktis som kyststater, skaber en såkaldt sikkerhedsmæssig interdependens imellem dem og en anarkisk regional struktur, der får regionen til at afvige fra andre sikkerhedskomplekser. 34 Dette taler for at Arktis kan være et selvstændigt regionalt sikkerhedskompleks. Desuden vil analysen vise, at Arktis som regionalt sikkerhedskompleks kan understøttes med regional polarisering og distribuering af magt herunder konstruerede ven- og fjendskaber, da sikkerhedsmæssige aspekter primært relaterer sig regionalt imellem de arktiske kyststater. Således fremgår det, at Arktis som et selvstændigt regionalt sikkerhedskompleks ikke vil være i fuldstændig overensstemmelse med RSCT, og dette tages der forbehold for i forhold til analysen. Omvendt er RSCT dog tidligere anvendt til lignende analyser selvom, der har været overlappende aktører imellem RSC. Udviklingen i sikkerhedsdynamikkerne i Arktis må også vurderes at have ændret sig og været 8

11 forøget siden Buzan & Wæver lancerede deres opstilling af verden i forskellige RSC. Arktis bliver derfor i denne opgave analyseret og anvendt som et selvstændigt regionalt sikkerhedskompleks, da RSCT vurderes at have en høj forklaringskraft i forhold til problemformuleringen. Dette fordi teorien ikke kun indeholder analyseniveauer på statsligt og globalt niveau, men især lægger vægt på regionale sikkerhedsdynamikker, som vurderes at være centralt i forhold til Arktis. Endvidere vurderes hele aspektet med konstruktionen af venskab og fjendskab og anvendelsen af begrebet sikkerhedsliggørelse at være særligt godt til at analysere det militære konfliktpotentiale i Arktis. Diskussionen af om Arktis kan anvendes som et regionalt sikkerhedskompleks og teoriens forklaringskraft leder frem til en diskussion af fravalg af andre teorier Betragtninger om teorivalg I forbindelse med udvælgelsen af en teori til denne opgave, der havde den bedste forklaringskraft i forhold til problemformuleringen, blev RSCT valgt som den mest velegnede teori. Dermed er der også lavet nogle klare fravalg af andre brugbare teorier i forhold til denne opgave, men det er sket ud fra en grundig vurdering af den samlede egnethed af disse teorier. Indledningsvis syntes realismen eller neorealismen at passe godt til denne opgaves problemformulering pga. teoriernes fokus på polariserede magtstrukturer og fokus på sikkerhedsdilemmaet 35, hvilket ville have en høj forklaringskraft i forhold til problemformuleringen og analysen af konfliktpotentialet (med vægt på konflikt-delen) og selve magtstrukturerne i Arktis. Realisme teorierne vurderedes dog at have lav forklaringskraft i forhold til analysen af de samarbejdsregimer, der også figurerer i Arktis. Liberalismen og neoliberalismen blev ligeledes fravalgt, da teorierne dog havde høj forklaringskraft i forhold til samarbejdsregimerne og den interdependens, der er i Arktis, men manglede central forklaringskraft i forhold til de arktiske magtstrukturer, polaritet og sikkerhedsdilemmaet. 36 Den engelske skole var et andet mere nærliggende valg, som kunne finde 9

12 anvendelse med høj forklaringskraft i Arktis i forhold til at teorien beskriver og anerkender magtstrukturer i det internationale samfund, men samtidig at der også er nogle regler og normer, der følges. Det vil sige, at teorien har neorealistiske såvel som liberale aspekter indeholdt i teorien, men teorien vurderes alligevel at have en lav forklaringskraft i forhold til problemformuleringen. Den engelske skole beskæftiger sig nemlig stort set ikke med økonomiske aspekter, hvilket i forhold til Arktis og hele spørgsmålet om naturressourcer er en central mangel. 37 Derfor blev disse forskellige teoriretninger fravalgt til fordel for RSCT, der både har neorealistiske, neoliberale og konstruktivistiske elementer indeholdt i teorien. RSCT vurderedes samlet set, til trods for at Arktis som et regionalt sikkerhedskompleks ikke fuldstændigt lever op til RSCT, at være den mest velegnede og fuldstændige teori til brug ved analysen af problemformuleringen. På baggrund af den overordnede gennemgang af RSCT samt diskussionen af valg og fravalg af teorier laves i det følgende en metodegennemgang Metode Opgavens problemformulering analyseres ud fra RSCT ved en kvalitativ metode, hvor der foretages en deskriptiv analyse på de tre udvalgte analyseniveauer på nationalt, regionalt og globalt analyseniveau. Dette efterfølges af en udvidet analyse af om Ruslands sikkerhedsliggørelse kan føre til militær konflikt i regionen. På det nationale analyseniveau analyseres Arktis med særlig vægt på Rusland, for at udlede om de arktiske kyststater er stærke eller svage stater ud fra Failed States Index. I forlængelse heraf analyseres den implicitte hypotese i problemformuleringen om, at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis. Det skal lede frem til en be- eller afkræftelse af denne hypotese og i bekræftende fald medvirke til at afklare om denne sikkerhedsliggørelse kan føre til militær konflikt. Dernæst analyseres Arktis på det regionale analyseniveau i forhold til magtbalancen, polarisering og magtstrukturerne i Arktis og konstruktionen af eventuelle venskaber og fjendskaber i regionen. På dette analyseniveau analyseres også eventuel sikkerhedsliggørelse i relation især til naturressourcer, da et område som flere aktører sikkerhedsliggører som en trussel, må forventes at kunne skabe større spændinger mellem parterne. 10

13 Herefter analyseres Arktis som regionalt sikkerhedskompleks ud fra det globale analyseniveau, hvor begreberne Overlay og Penetration anvendes i forhold til Arktis som regionalt sikkerhedskompleks. Denne analyse skal påvise i hvilken grad Kina og EU influerer på det arktiske RSC, hvilket direkte kan forklare om eventuel militær konflikt kan opstå på baggrund af eksterne aktører. Samlet set styres analysen af problemformuleringen og med udgangspunkt i analysen på de tre analyseniveauer diskuteres det i den udvidede analyse om militær konflikt kan opstå i Arktis på baggrund af Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i regionen. Med udgangspunkt i den samlede analyse foretages en konklusion i forhold til problemformuleringen Empiri. I opgaven anvendes der hovedsageligt sekundær litteratur frem for primær litteratur jf. opgavens bibliografi. Sekundær litteratur anvendes kritisk og består af såvel kvalitative som kvantitative data fra kyststaternes Arktis strategier, statslige politiske udmeldinger i form af taler, avisartikler, tidskrifter, forskning om regionen og lignende. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at en del af den forskning, der findes om området er foretaget af canadiske, norske, amerikanske og danske forskere. Der er ikke i samme grad tilgængelig forskning af russiske forskere, hvorfor det har været centralt at være kritiske og forbeholdne over for de fremkomne konklusioner i den anvendte forskning. Dette pga. at forskerne kommer fra lande, der selv er aktører som arktiske kyststater. Dette kan have ledt til en risiko for bias i forskningen. De udvalgte forskere m.m. er dog vurderet som velansete på deres felt, hvorfor den anvendte litteratur vurderes at have en høj troværdighed og pålidelighed. For også at mindske evt. bias er der udvalgt forskning fra flere forskellige forskere. Selve den russiske Arktis strategi har ikke været at finde i en officiel russisk men engelsksproget oversættelse. Derfor blev en amerikansk oversættelse anvendt. Denne er lavet af The Journal of International Security Affairs, der fokuserer på at forklare behovet for en forsigtig amerikansk udenrigspolitik. 38 Dette udgangspunkt for denne litteratur kan tolkes som bias i forhold til en oversættelse af den russiske Arktis strategi, da de to oversættere kan have haft interesse i at oversætte den 11

14 russiske Arktis strategi i en blødere version. Alligevel vurderes den anvendte oversættelse at være objektiv og pålidelig ved at sammenholde den med andre forskeres analyser af den russiske Arktis strategi. Samme vurdering gælder overordnet for den anvendte empiri. 3. Deskriptiv analyse Arktis er blevet en interessant region for de arktiske kyststater såvel som eksterne og globale aktører. Dette skyldes især de afledte effekter af klimaforandringerne, der dokumenteret har en påvirkning af Arktis. I 2007 konkluderede The Intergovernmental Panel On Climate Change (IPCC) i en meget veldokumenteret rapport at gennemsnitstemperaturerne i Arktis over de sidste 100 år er forøget med en hastighed, der er næsten dobbelt så hurtig som den gennemsnitlige globale rate. 39 IPCC testede flere scenarier for at konkludere på udviklingen, og i alle de anvendte scenarier var prognoserne, at afsmeltningen af den arktiske havis ville forøges. Desuden viste enkelte prognoser, at den arktiske havis om sensommeren vil være næsten helt afsmeltet ved århundredeskiftet. 40 I 2008 fremlagde U.S. Geological Survey (USGS) undersøgelser, hvor det estimeres, at ca. 13% verdens uopdagede oliereserver samt 30% af de uopdagede gasreserver er under den arktiske iskappe. 41 Størsteparten af disse estimerede uopdagede olie- og gasreserver befinder sig inden for de arktiske kyststaters allerede fastlagte Eksklusive Økonomiske Zone (EEZ), nærmere bestemt 97% af de estimerede naturressourcer, hvilket fremgår af bilag 2 og 3. Det vil sige, at med en øget afsmeltning af den arktiske iskappe, så åbner, der sig muligheder såvel som udfordringer for de såkaldte Arctic 5 (USA, Rusland, Danmark, Norge og Canada). De enkelte staters strategiske interesser i forhold til Arktis, vil kunne være en afledt effekt af de arktiske klimaforandringer, da tilgængeligheden af naturressourcer, sjældne jordarter, nye sejlruter m.m. kan være styrende for de arktiske kyststaters ageren. På baggrund af de indledende afsnit foretages i det følgende en deskriptiv analyse i forhold til problemformuleringen ved anvendelse af RSCT på de tre analyseniveauer nationalt, regionalt og globalt Arktis og det nationale analyseniveau. I dette afsnit analyseres Arktis med særligt fokus på at kortlægge, hvorvidt de arktiske stater er svage eller stærke stater. Dette vil være centralt i forhold til at finde frem til karakteren af sikkerhedsdynamikker 12

15 i regionen i forhold til hvordan de enkelte stater vil fokusere sikkerhedsliggørelse af trusler internt i staten henholdsvis udenfor statens grænser. 42 Til denne analyse anvendes data fra Failed States Index fra 2011 (FSI), der er den nyeste opgørelse af stater i forhold til 12 politiske, økonomiske og sociale indikatorer for staters stabilitet & sårbarhed. Kun suveræne stater, baseret på FN-medlemskab, anvendes i FSI, og de enkelte stater analyseres i forhold til 12 indikatorer med en score fra 1-10, hvor 10 er de mest ustabile stater med høj risiko for kollaps og vold, mens scoren 1 er de mest stabile stater. Til denne analyse vil en stærk stat være placeret med en lav score sammenlignet med de andre indekserede stater, mens en svag stat vil have højere scorer (den højeste samlede score er 120, hvor jo lavere score des bedre). FSI vurderes at give en saglig og objektiv angivelse af om stater er stærke eller svage ud fra de 12 faktorer uden skelen til om stater er stærke magter. Dette er helt i overensstemmelse med Buzan & Wæver, der konstaterer at det spektrum, som stater skal vurderes efter ikke skal være i forhold til om stater er stærke eller svage magter. 43 Endvidere måler FSI på mange flere faktorer end dem som Buzan & Wæver opstiller. Herved opnås altså en bredere indikation af, hvorvidt de Arktiske kyststater er stærke eller svage stater. Af bilag 1 kan man se de enkelte arktiske kyststaters score på Failed States Index 2011, hvoraf det fremgår at staterne Norge, Danmark, Canada og USA placerer sig i den bedre ende af skalaen, ved at de er blandt de 20 bedst placerede stater på Failed States Index 2011 ud af de i alt 177 lande på indekset. 44 Rusland derimod er den af de arktiske kyststater, der er dårligst placeret på indekset med en middel til lav placering i forhold til de andre stater. Man kan af bilag 1 se, at Rusland inden for alle de 12 indikatorer scorer væsentligt højere end de andre arktiske kyststater. Man kan især hæfte sig ved at inden for de politiske og militære indikatorer Violation of Human Rights and The Rule of Law og Legitimacy of the State, der scorer Rusland særligt højt, hvilket indikerer at Rusland har sårbarheder inden for korruption, statslegitimitet og menneskerettigheder. Dette understøttes af seneste valgresultat i Rusland, hvor der ved valget af Vladimir Putin til Ruslands præsident ifølge valgobservatører fandt omfattende valgsvindel sted. Der var bl.a. ikke nogen regulær konkurrence mellem de opstillede partier. 45 Dette lukkede politiske landskab bakkes op fra uventet kant af en tidligere 13

16 seniorrådgiver for Boris Yeltsin (Georgiy Satarov) og en vicetaler ved det russiske parlament (Irina Khakamada), der tidligere har konstateret, at Putin systematisk har lukket det politiske rum i Rusland med indførelse af en skarp autoritær struktur. 46 Det bør også her fremhæves, at Rusland har en relativ høj score inden for de demografiske indikatorer, hvilket antyder de store demografiske udfordringer som Rusland står foran i fremtiden. Dette understreges af, at Ruslands befolkningstal er faldet med 13,1 millioner mennesker fra , hvilket immigration til Rusland delvis har rettet op på. Men det efterlader fortsat en reduktion i Ruslands befolkningstal på 6,7 millioner mennesker i perioden 1992 til Ud fra de arktiske kyststaters placering på FSI, så vurderes Norge, Danmark, Canada og USA derfor at være stærke stater, mens Rusland vurderes at være en middel stærk stat. 48 Det medfører med denne kategorisering i forhold til Arktis, at alle de arktiske kyststater jf. RSCT, som stærke stater i forskellig skala, primært vil fokusere på trusler regionalt eller globalt frem for nationalt, altså eksterne trusler frem for interne trusler i staterne. 49 Omvendt fremgår det af det tidligere, at Rusland er en svagere stærk stat end de andre arktiske kyststater, hvorfor Rusland er mere sårbar overfor interne forhold end de andre stater. At alle de arktiske kyststater derved vurderes som stærke stater i forskellig grad betyder også at det arktiske RSC ikke kan betegnes som Unstructured jf. teorien, da de enkelte stater er stærke nok til at kunne projicere deres magt udover deres egne grænser. 50 Dette leder videre til analysen af om Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis, hvilket skal anvendes i forhold til analysen på regionalt niveau Rusland og sikkerhedsliggørelse af naturressourcer I dette afsnit analyseres sikkerhedsliggørelse i Arktis med særligt fokus på Rusland og området naturressourcer for derved at be- eller afkræfte den implicitte hypotese i problemformuleringen om at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis. Dette anvendes på de følgende analyseniveauer. Til at finde frem til om Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis er det centralt at analysere om Rusland anser adgangen til naturressourcer i Arktis som en eksistentiel trussel for Rusland

17 Ruslands daværende præsident Dmitry Medvedev fremlagde i 2008 Ruslands udenrigspolitiske koncept, det såkaldte Foreign Policy Concept of the Russian Federation (FPCRF), hvoraf det fremgik, at Rusland ønskede, i overensstemmelse med international lov, at fastlægge grænserne for den russiske kontinentalsokkel i Arktis for derved at øge mulighederne for at udforske og udnytte dets naturressourcer. 52 I forlængelse heraf udkom Ruslands Arktis strategi officielt i 2009, og den fremhæver Arktis som centralt i forhold til Ruslands socioøkonomiske udvikling og udnyttelse af naturressourcer. 53 Men særligt skal bemærkes, at Ruslands Arktis strategi også pointerer, som et hovedmål og strategisk prioritet, at militær beskyttelse og forsvar af den russiske arktiske zone er særligt vigtigt. Dette for at sikre favorabelt miljø til at operere i Arktis, hvilket bl.a. kan ses som, at adgangen til naturressourcerne og derved udnyttelsen heraf skal kunne sikres også med magt. 54 Således fremgår det at Rusland fremhæver hovedprioriteten med Arktis som at naturressourcerne i undergrunden skal sikre den russiske socioøkonomiske udvikling, og at den russiske arktiske zone skal kunne beskyttes og forsvares for at kunne udlede disse naturressourcer, hvilket antyder at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis. Omvendt, så fremhæver den russiske Arktis strategi også, at Arktis bør være en region baseret på fred og samarbejde, men at de nationale interesser i forhold til naturressourcer er de vigtigste. 55 Rusland indgår da også i et samarbejde med de andre arktiske kyststater i Arktisk Råd, hvilket Ilulissat-erklæringen fra 2008 og senest Nuukerklæringen fra 2012 også bekræfter, hvor det understreges at der skal arbejdes for en fredelig region med stabilitet og konstruktivt samarbejde. 56 Ruslands daværende præsident Medvedev fremhæver også vigtigheden af naturressourcer i Arktis, og at det er yderst vigtigt at opretholde en stabil region for som han sagde i en tale ved konferencen North Sea Route towards Strategic Stability and Equal partnership in the Arctic 57»The Arctic is a region rich in mineral reserves and it s also home to the shortest shipping route between Europe and Asia, the North Sea Route. For these reasons, the sustainable and stable development of the region, based on the principles of cooperation and unconditional respect for international law, is of paramount importance. Dette udsagn synes, sammenholdt med Ruslands samarbejde i Arktisk 15

18 Råd, at indikere at Rusland forsøger at afsikkerhedssliggøre naturressourcer i Arktis. Og samtidig er et argument imod at naturressourcer sikkerhedsliggøres af Rusland, at det vil skabe et sikkerhedspolitisk spændt klima, der kan gøre det vanskeligt at udnytte naturressourcerne i Arktis. 58 Videre vurderes 20% af det russiske BNP og 22% af den russiske eksport at relatere sig nord for polarcirklen. 59 Så Ruslands økonomi er primært afhængig af naturressourcer og i mindre grad af våbeneksport. 60 Det sammenholdt med at 50% af den russiske økonomi vurderes at være statsejet 61 understreger, hvor vigtige naturressourcer er for den russiske økonomi. Derved kan naturressourcer vurderes som værende et eksistensgrundlag for den russiske stat. Rusland er da også hovedaktionær i det største russiske energiselskab Gazprom, og de russiske energiselskaber har også stærke forbindelser til energiministerierne, hvilket underbygger at naturressourcer er hovedprioriteten for Rusland i Arktis. 62 Meget tyder også på, at Rusland vil have den strategiske styring med disse naturressourcer, da Medvedev i forlængelse af Arktis strategien pålagde restriktioner på, hvem der kunne udvinde olie og gas i særlige strategiske felter. Dette ved at udfærdige en lov om at kun firmaer med 5 års erfaring i en regions kontinentalsokkel, og som staten Rusland ejer ikke mindre end 50% af aktiekapitalen i, kan få tilladelse til at udvinde ressourcer der. Derved er det reelt kun de statskontrollerede Gazprom og Rosneft, der har muligheden for at udvikle offshore boringer i Arktis, hvilket viser at naturressourcer er så strategisk for Rusland at man ønsker fuld kontrol hermed. 63 Valget af Vladimir Putin som Ruslands nye præsident antyder også et skift i retorikken i forhold til Arktis, hvor han i et interview omkring hans strategi for Ruslands forsvar har udtalt: 64 Our goal is the revival of a Navy capable of service in the Arctic Ocean and in the Pacific. The leading military powers have intensified their activities in the Arctic, which forces Russia to secure its interests in the region. Med denne udtalelse fremgår det også implicit at Ruslands interesser i 16

19 forhold til naturressourcer skal kunne beskyttes med militær flådemagt, hvilket kan ses som en sikkerhedsliggørelse af naturressourcerne i Arktis. Putins udtalelse om at russiske interesser vil blive beskyttet understøttes også af, at Rusland nu har annonceret, at det russiske territorium vil blive beskyttet af militære arktiske enheder og atomdrevne angrebsubåde for at dæmme op for amerikanske og britiske udbådes indtrængen på russisk territorium. 65 Overordnet set, vil det sige, at militær magt til dels fremhæves i den russiske Arktis strategi som et middel til beskyttelse af Ruslands interesser i form af naturressourcer, og ifølge Putin så er Rusland nødt til at sikre disse interesser. På den måde er der stor sammenhæng mellem de økonomiske interesser i naturressourcerne og brugen af militær magt. At Rusland vil opbygge arktiske enheder og bruge dets ubåde til at beskytte adgangen til naturressourcerne antyder også, at Rusland opfatter en trussel mod dets interesser. Denne russiske opfattelse af trusler mod de russiske interesser fremhæves også af forskeren Kristian Åtland. Han pointerer nemlig at Rusland i dets strategi vil fokusere på at eje naturressourcer i undergrunden særligt i forhold til Barentshavet og Arktis pga. frygten for at andre aktører skal overtage dem. 66 Derfor vurderes Rusland samlet set at sikkerhedsliggøre naturressourcer i Arktis, da naturressourcer er så væsentlige for den russiske stats økonomi og derved implicit er en trussel mod statens overlevelse. Herved er opgavens implicitte hypotese om at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis bekræftet. Det leder frem til analysen på regionalt niveau, hvor det er væsentligt at analysere magtstrukturerne og polariseringen i Arktis samt hvorvidt konstruerede ven- og fjendskaber i forhold til sikkerhedsliggørelse af især naturressourcer har indflydelse på eventuel militær konflikt i regionen Arktis og det regionale analysenivea Analyserer man magtbalancen og polariseringen i Arktis er det væsentligt at fremhæve at man anvender det neorealistiske teorielement indeholdt i RSCT. Hvor der tidligere blev analyseret i forhold til stærke og svage stater, er det centrale nu at fokusere på analysen af magtstrukturerne og magtbalancen regionalt samt hvilke aktører, der er stærke eller svage magter i Arktis. Umiddelbart fremstår Arktis som en anarkisk struktur, da de enkelte stater søger at forfølge deres nationale interesser bedst muligt. 17

20 Isoleret set, så fremstår USA og Rusland som de vigtigste aktører i en regional magtbalance i Arktis med den bipolare magtbalance mellem disse stater under Den Kolde Krig i erindring. 67 Analyserer man derfor det militære styrkeforhold imellem Rusland og USA i Arktis, så reducerede USA efter Den Kolde Krig i 1990 erne og frem dets isbryderkapacitet i området, hvorved USA officielt kun har tre isbrydere tilbage, hvoraf to af disse er forældede. 68 Omvendt har Rusland verdens største isbryderkapacitet med hele 18 isbrydere, hvoraf 7 af dem er atomdrevne inklusiv verdens største atomdrevne isbryder, 50 Years of Victory. 69 Det skal dog bemærkes at de russiske flådestyrker i gennemsnit er 25 år gamle, med overfladestyrkerne som de ældste 70, men Rusland har også antydet planer om at bygge nye isbrydere fra ) USA har allerede testet at alle dets offensive ubåde (SSN) kan operere under arktiske forhold 72, og Rusland planlægger at bygge 5-8 strategiske atomubåde (SSBN) indtil 2015 samt to SSN ubåde 73, hvilket er en stor udvidelse i forhold til det nuværende niveau 74. Det skal her fremhæves at en tidligere senior repræsentant for den russiske flådestab tidligere har udtalt at de strategiske atomubåde er kernen i det russiske flådeforsvar, hvilket opprioriteringen heraf også antyder. 75 USA har fastholdt og udbygget deres antal af fly i Alaska siden Den Kolde Krig, og 20% af de 36 F-22 Raptors, der anvendes af USA deployeres til Alaska. Det vil sige at USA har nyere fly i regionen. 76 Omvendt har Rusland en forholdsvis gammel flykapacitet, der dog forventes at skulle udbygges indtil Så regionalt mangler USA deciderede militære kapaciteter, der kan operere i arktiske forhold, mens Rusland må konstateres at være den største militære magt i Arktis på grund af dets særlige og største arktiske kapaciteter. 78 På denne baggrund vurderes Rusland som en stærk magt af de to stater i en polariseret magtbalance regionalt, men USA formår samlet set qua dets stærke militære, økonomiske og politiske styrke at magtbalancere Rusland. 79 Dette understøttes af at USA globalt set er verdens største økonomi med verdens største forsvarsbudget mod Ruslands 3. Største forsvarsbudget på verdensplan. 80 Det skal bemærkes, at USA for første gang siden 1998 har reduceret dets forsvarsbudget, mens Rusland har øget det med hele 16% siden 2008 til trods for finanskrisens voldsomme effekt på Rusland

21 USA har med reduktionen af forsvarsbudgettet prioriteret dets tilstedeværelse globalt, og til trods for Ruslands forøgelse af forsvarsbudgettet har USA holdt forholdsvis lav profil i Arktis. 82 USA fokuserer primært på Arktis i forhold til USA s sikkerhed og ikke i så høj grad pga. naturressourcer, selvom der er ved at komme forøget fokus herpå. 83 Det fremgår da også af USA s Arktis strategi eller koncept, at førsteprioriteten i forhold til Arktis er national sikkerhed. 84 Dette er meget i tråd med NATO s prioriteter for Arktis, for som en NATO talsmand i 2009 udtalte, så er Arktis en vigtig strategisk region for NATO til at beskytte organisationens allierede. 85 Det vil sige, at USA indtil videre ikke har primært fokus på naturressourcer i Arktis, som derfor ikke umiddelbart sikkerhedsliggøres, hvilket national sikkerhed til gengæld gør. På denne baggrund kan man kategorisere USA som en supermagt, da USA i retorik og adfærd opfattes som en sådan og har global rækkevidde, hvilket fremgår af USA s nationale sikkerhedsstrategi. 86 Endvidere anerkender Rusland også at USA er en supermagt, men Rusland finder det uacceptabelt at der hersker unipolaritet med USA som verdens ledende magt. Derfor ønsker Rusland en multipolær verdensorden. 87 RSCT fremhæver også den globale magtbalance opdelt med en supermagt USA og fire stormagter heriblandt Rusland, Kina og EU. 88 I forhold til det arktiske RSC vurderes USA altså som en unipol, men USA forsøger ikke at udnytte denne status umiddelbart, men forsøger at undgå spændinger i regionen med andre aktører, hvorfor man netop er tilbageholdende og til en hvis grad eftergiven i forhold til krav fra andre stormagter. 89 Det giver alt andet lige mere handlerum til at agere for Rusland, som karakteriseres som en stormagt i regionen ud fra teorien. Rusland har da også i dets selvforståelse et ønske om at genetablere staten som en stormagt, hvilket støtter dette. 90 Så det arktiske RSC har altså supermagten USA og stormagten Rusland, der magtbalancerer imod hinanden i forhold til teorien. Alle de andre arktiske kyststater Canada, Norge og Danmark kan karakteriseres som regionale magter 91 i forhold til teorien, da de ikke militært kan leve op til USA s og Ruslands militære kapabiliteter 92, og derfor vil have begrænset indflydelse på sikkerhedsdynamikkerne i regionen, der vil præges af USA. 19

22 Centralt er det også at bemærke, at USA, Canada, Norge og Danmark alle sammen er NATO-medlemmer modsat Rusland, og der har traditionelt set været et anspændt forhold mellem NATO og Rusland, så dette stiller fortsat disse fronter overfor hinanden. Canada, Norge og Danmark vil qua at disse stater er underlegne i forhold til supermagten USA og stormagten Rusland, for at få den største indflydelse regionalt, arbejde for afspænding i Arktis og en såkaldt status quo i regionen. I tilfælde af konflikt, så vil disse stater samles om supermagten USA, i forhold til teorien om magtbalancering. Dette antydes meget godt af Norges og Danmarks Arktis strategier, hvoraf det fremgår, at Danmark primært arbejder for a peaceful, secure and safe Arctic 93, og Norge fremhæver, We will continue to build on our good neighbourly relations with Russia, which were resumed at the end of the Cold War. 94 Canada derimod, som er direkte landfast med USA i forhold til Norge og Danmark, kan derfor tillade sig at ytre sig mere markant retorisk end Danmark og Norge jf. RSCT s neorealistiske vinkel. Dette fremhæves ved Canadas Arktis strategi, hvor det primære fokus er på suverænitetshåndhævelse 95, men også af at særligt samarbejdet med USA i forhold til bl.a. sikkerhed fremhæves. 96 Samlet set kan man derfor jf. RSCT konkludere, at det arktiske RSC centrerer sig omkring den unipolære magt USA, hvilket gør Arktis til et centreret RSC 97, hvor USA som supermagt i kraft af denne polarisering vil præge sikkerhedsdynamikkerne i regionen. Alligevel holder USA forholdsvis lav profil i regionen, hvorfor stormagten Rusland får mere indflydelse i regionen til også at præge sikkerhedsdynamikkerne. Dette element og dynamikker har RSCT umiddelbart vanskeligt ved at beskrive og forklare, ved at både en supermagt og en stormagt indgår i det arktiske RSC. Det nævnes da heller ikke af Buzan & Wæver i forhold til teorien. På baggrund af analysen af magtbalancen og polariseringen i det arktiske RSC er det væsentligt at finde frem til de ven- og fjende konstruktioner, der findes i Arktis Sikkerhedsliggørelse & ven- og fjendskabs konstruktioner i Arktis I dette afsnit analyseres de venskabs og fjendskabs konstruktioner, der findes i Arktis mellem de arktiske kyststater, og særligt i forhold til naturressourcer samt hvordan det påvirker de sikkerhedsmæssige relationer mellem aktørerne. 20

23 I umiddelbar forlængelse af at den russiske videnskabelige forskningsekspedition i 2007 plantede et russisk flag på havbunden ved Nordpolen, beordrede præsident Putin at regelmæssige patruljeflyvninger over det Arktiske Ocean blev genoptaget. 98 Siden 2007 har Rusland således haft mere end 90 missioner over bl.a. Arktis, og Rusland har øget flådetilstedeværelsen med bl.a. destroyere, og som det hed dengang genoptaget en tilstedeværelse af krigsskibe i regionen. 99 Dette førte til voldsom retorik fra især Canada, der udtrykte at det ikke ville lade sig tryne af Rusland i dets forsvar af statens suverænitet. 100 Dette kan opfattes som et konstrueret eller italesat fjendebillede mellem de to stater. Canada fremhæver da også i dets Arktis strategi, at regionen har vital strategisk betydning for Canada og understreger at naturressourcer har en central betydning for udviklingen af regionen. 101 Samtidig understreger Canada markant i strategien, at det er villig til at håndhæve dets suverænitet med øget militær tilstedeværelse i Arktis, hvilket dog er blevet forsinket af finanskrisen. 102 Alligevel har den canadiske statsminister været i Arktis for at inspicere canadiske joint militære øvelser i regionen. 103 Dette kan ses som en canadisk sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis, da man er villig til at forsvare retten hertil, og argumentet støttes da også af bl.a. Atlantsammenslutningen i deres seneste sikkerhedspolitiske analyse fra 2012 med passagen, Ikke mindst ses naturressourcerne i Arktis som afgørende for nationens (Canada) fremtid 104. Nogle medier mener endvidere, at Canadas hårde retorik i forhold til Rusland er et forsøg på at blive en regional arktisk leder i konkurrence med dets storebror USA. 105 Dette synes dog ikke sandsynligt i forhold til analysen af den regionale magtbalance, da Canada ikke har de militære kapabiliteter til at kunne kræve dette. På den anden side fremhæver Canada samarbejde mellem de arktiske kyststater, da diplomati og international lov er Canadas foretrukne fremgangsmåde for Arktis jf. Canadas Arktis strategi. 106 Dette kan være et forsøg på at blive en regional arktisk leder i forhold til good governance ved netop at følge international lov. Så Canada vil på den ene side samarbejde mest muligt, men omvendt vil man øge den militære tilstedeværelse i Arktis for at forsvare sin suverænitet. Det kan sammenholdt med Ruslands øgede tilstedeværelse i Arktis militært 21

24 antyde det sikkerhedsdilemma, der implicit er indeholdt i RSCT, hvor staterne forsøger at sikkerhedsmaksimere for at imødegå truslen mod staten. Den øgede patruljering i regionen kan ses i dette lys. Desuden er der mellem de arktiske kyststater hele grænsedragningsproblematikken, hvor kyststaterne i hjemmel af UNCLOS, har oprettet eksklusive økonomiske zoner (EEZ) ud til 200 sømil fra de enkelte staters basislinjer. Indenfor EEZ har de enkelte stater således eneretten til at udvinde alle naturressourcer i undergrunden. 107 Endvidere kan staterne jf. UNCLOS gøre krav på de dele af kontinentalsoklen, der strækker sig op til 150 sm ud fra deres EEZ, hvilket fremgår af bilag 4. USA er den eneste af de arktiske kyststater, der ikke har ratificeret UNCLOS, hvorfor USA endnu ikke kan gøre territorielle krav gældende i overensstemmelse med international lov. Omvendt gør de andre arktiske aktører deres territorielle krav gældende, hvor særligt fokus bør rettes mod Rusland, Canada og Danmark, der har overlappende krav omkring den arktiske kontinentalsokkel. 108 Denne særlige problematik kan ses at kunne skabe konflikt mellem staterne, da sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i disse områder kan føre til spændinger, da staterne vil forsvare retten til disse naturressourcer også i det udvidede område, og bruge dette for at få indflydelse. Rusland fremhæver da også vigtigheden af naturressourcer i dets nationale sikkerhedsstrategi, National Security Strategy of the Russian Federation until 2020 fra 2009 med passagen: 109 The change from bloc confrontation to the principles of multi-vector diplomacy and the [natural] resources potential of Russia, along with the pragmatic policies of using them, has expanded the possibilities of the Russian Federation to strengthen its influence on the world arena. Herved fremgår det, at Rusland er villig til at bruge naturressourcer som et magtmiddel for at få indflydelse, hvilket Ruslands lukning af gasforsyningerne til Ukraine i 2006 også viser. 110 Det der dog taler imod militær konflikt på baggrund af sikkerhedsliggørelse af naturressourcer er dog, at 97% af de estimerede uopdagede naturressourcer i Arktis befinder sig indenfor de enkelte staters allerede fastlagte EEZ. 111 Endvidere har alle de arktiske kyststater underskrevet Ilulissat-erklæringen i 2008 og videre i 2011 Nuuk-erklæringen, der netop baserer sig på fredeligt samarbejde i rammen af internationale regler i regionen, hvor grænsedragningsproblematikken skal løses i overensstemmelse med international lov. 112 Alle de arktiske kyststater 22

25 indgår da også i Arktisk Råd, og både amerikanske og russiske repræsentanter i Arktisk Råd understreger da også at et våbenkapløb i Arktis eller militær konflikt er usandsynligt. 113 Norge og Rusland har også indgået bilaterale aftaler omkring deres grænsedragningsstrid i Barentshavet om delingen af havet imellem sig, hvor daværende præsident for Rusland Medvedev kaldte det vigtigt i forhold til regional sikkerhed og samarbejde. 114 Også Danmark har indgået bilaterale aftaler med Rusland for at styrke samarbejdet bl.a. inden for energi projekter og projekter i relation til klimaforandringerne. 115 Dette viser, at de arktiske kyststater er villige til at samarbejde og har skabt samarbejdsregimer under Arktisk Råd såvel som bilateralt, hvilket kan tolkes som at interdependens kendetegner regionen og kan ses som et konstrueret venskab mellem staterne. Desuden vil et udvidet territorialt område for de enkelte stater også skabe flere medfølgende civilt relaterede opgaver såsom søopmåling, meldesystemer for skibe i de arktiske farvande, skibscertificering til arktisk sejlads, rednings-beredskab, vejr- og istjenester samt opgaver inden for arktisk fiskeri. 116 Disse opgaver må anses for at være så omfattende, at de enkelte stater er nødt til at samarbejde for at løse dem, da alt andet må anses for urealistisk, også henset til den økonomiske finanskrise, som den globale såvel som den regionale økonomi i Arktis er og har været påvirket af. Dette manifesteres ved Ilulissat-erklæringen i 2008 om fælles samarbejde inden for bl.a. søredning. Fortsættes analysen af sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis, så fremgår det også af Norges Arktis strategi at især Norskehavet og Barentshavet rummer naturressourcer, der udgør et vigtigt økonomisk potentiale for Norge. 117 Dette kan ses som en norsk sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i regionen. Meget tyder også på, at Norge er villig til at beskytte sine naturressourcer, hvilket fremgår af Arktis strategien med passager som, The presence of the armed forces increases predictability and stability 118 og By taking action on breaches of the rules designed to protect natural resources, Norway is making it clear that international and national obligations are to be taken seriously. 119 Det medvirker til at understrege, at Norge ser forsvaret af dets naturressourcer som 23

26 centralt, og det er med til at underbygge at Norge sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis. Om det skaber et direkte konstrueret fjendskabsforhold til Rusland kan man så diskutere. Samtidig med disse markante passager, så fokuserer Norge nemlig på en politik i forhold til Rusland, der prioriterer samarbejde. 120 Dette fremhæves især ved at den snart 40-årige strid om grænsedragningen mellem Norge og Rusland for det strategisk vigtige område i Barentshavet nu er blevet løst i en bilateral aftale mellem staterne, som tidligere beskrevet. Samtidig medvirker denne aftale til at vise et andet billede af Rusland, der på trods af sikkerhedsliggørelsen af naturressourcer viser sig parat til at løse evt. stridigheder herom bilateralt eller ved forskellige institutionelle organer for derved at undgå spændinger mellem staterne, så man kan udnytte naturressourcerne. Derfor kan man ikke umiddelbart finde belæg for et konstrueret fjendskab mellem Norge og Rusland, og dette eksempel viser at selvom begge stater Rusland og Norge sikkerhedsliggører naturressourcer, så løses deres uoverensstemmelser bilateralt og ikke ved militær konflikt. Det må anses for at være en central pointe. Analyserer man ven- og fjendskabs konstruktioner mellem de arktiske kyststater kommer man heller ikke udenom de institutionelle sammenhænge som staterne indgår i. Her er især Arktisk Råd, som alle de arktiske kyststater er medlem af, et udtryk for et samarbejdsregime mellem staterne omkring væsentlige opgaver i Arktis. Dette må ses som et forsøg på at afsikkerhedsliggøre regionen, da alle staterne indgår i aftaler med hinanden, der fokuserer på at Arktis skal være en stabil og fredelig region. Dette taler også imod en militær konflikt i Arktis på grund af sikkerhedsliggørelse af naturressourcer, da det kan ses som en social venskabskonstruktion mellem staterne. NATO er en anden central organisation, som USA, Canada, Norge og Danmark er medlemmer af. NATO skaber et naturligt sikkerhedsmæssigt fælleskab & venskab mellem disse NATO-medlemmer, hvilket medfører at en militær konflikt mellem NATO-medlemmer i Arktis ikke synes videre sandsynligt. 121 Rusland er som nævnt den eneste arktiske kyststat, der ikke er medlem af NATO, og Rusland har et stærkt fokus på at NATO ikke udvider tilstedeværelsen med militær infrastruktur tæt på den russiske grænse. 122 Derved vil udviklingen af det meget ømtålelige fælles missilforsvar i 24

27 NATO regi kunne skabe spændinger mellem NATO og Rusland i Arktis, der direkte har relation til den strategiske rolle af Thule-radaren i Grønland for USA og Danmark. Det antyder hele fornyelsen af Thuleradaren også i 2004 og indgåelse af aftaler omkring Thule-radaren mellem Danmark og USA. 123 Man kan på ingen måde sige, at Rusland bryder sig om USA s tanker om et nationalt missilforsvar, hvilket da også fremgår af Putins udmeldinger om at opprioritere Ruslands forsvar mod dette missilforsvar. 124 Dette kan underbygge et konstrueret fjendskab mellem NATO og Rusland. Omvendt forsøger man fra NATO side at skabe større samarbejde med Rusland omkring de områder, som man kan blive enige om, hvilket betyder at forholdet mellem NATO og Rusland synes konstruktivt frem for et fjendskab mellem parterne. 125 Derfor vurderes forholdet imellem NATO og Rusland på trods af samarbejde på visse områder fortsat at være præget af fordums tiders mistro overfor hinanden, men ikke for nuværende decideret fjendskab mellem parterne. Derimod kan det udvikle sig til et decideret konstrueret fjendskab i Arktis, hvis der skabes en spillover effekt i forhold til konflikter mellem NATO og Rusland eksempelvis i forhold til hændelser i Kaukasus. Derved viser analysen, at der overvejende synes at være et konstrueret samarbejde/venskab bl.a. ved de arktiske kyststaters indgåelse i Arktisk Råd. Dette frem for decideret fjendskab mellem staterne til trods for sikkerhedsliggørelse og antydninger af sikkerhedsdilemmaet mellem de arktiske kyststater, hvilket også bakkes op af den seneste rapport fra Center for Militære Studier. 126 Dette fører frem til analysen på det globale eller systemiske analyseniveau Arktis og det globale analyseniveau I dette afsnit analyseres hvorvidt de eksterne aktører EU og Kina forholder sig i forhold til Arktis, og hvorvidt de jf. RSCT udøver Overlay eller Penetration ind i det arktiske RSC. Dette er vigtigt for at se om eventuel militær konflikt vil kunne opstå regionalt eller ved direkte indflydelse fra globale eksterne aktører. EU og Kina er ifølge RSCT begge stormagter på det systemiske niveau, 25

28 og derfor er disse stater vigtige i forhold til en analyse af eksterne aktørers påvirkning af det arktiske RSC. 127 Kina har siden 1984 udført videnskabelige polarforskningsekspeditioner med fokus på miljø- og klimaforandringerne, og Kina har siden 1995 specifikt haft 4 polarekspeditioner til Arktis. Kina vurderes da også af flere eksperter, at have en af verdens stærkeste kapabiliteter inden for polarforskning. 128 I forhold til Kinas strategiske interesser i Arktis, så vurderes næsten halvdelen af Kinas BNP at være afhængigt af skibsfart, og et perspektiv er, at sejlruten fra Shanghai til Hamborg via den nordlige sørute nord om Rusland er ca km kortere end ruten via Malacca-strædet og Suez-kanalen. 129 Derved er det klart, at afsmeltningen af iskappen i Arktis kan åbne disse muligheder for Den Nordlige Sørute, hvorved Kina vil kunne opnå kæmpemæssige besparelser på skibsfragten. Men umiddelbart har de kinesiske forskningsekspeditioner primært haft fokus på de miljømæssige konsekvenser som afsmeltningen vil have på Kina og ikke de strategiske implikationer heraf. 130 En anden strategisk interesse for Kina i Arktis må vurderes at være naturressourcer, hvor estimaterne herfor i Arktis tidligere er gennemgået. I forhold til Kina er det dog særligt interessant at fokusere på de såkaldte sjældne jordarter (REE), hvoraf 90% af verdensproduktionen foregår i Kina. 131 EU vurderer at bl.a. REE er nogle af de såkaldte kritiske råstoffer for EU i forhold til EU s økonomi, og i forhold til Arktis, så råder Danmark ved Grønland over store mængder af disse råstoffer. 132 Det vil således være en logisk slutning, at Kina vil have en voldsom interesse i de naturressourcer, der estimeres at være gemt under den arktiske iskappe og ikke mindst forekomsterne af REE. En slutning som bakkes op af Atlantsammenslutningens seneste sikkerhedspolitiske analyse af Arktis. 133 Men kinesiske eksperter konstaterer, at Kina vil være nødt til at samarbejde med andre udenlandske firmaer i Arktis omkring udvindingen af naturressourcer, da Kina ikke teknologisk er særligt langt fremme i forhold til dybhavs-boringer til udvinding af naturressourcer. 134 Desuden er disse kinesiske forskeres pointe, at Rusland besidder det territoriale område, hvor de estimerede naturressourcer findes, men ikke de økonomiske og teknologiske ressourcer til at udvinde naturressourcerne. Så med det russisk territoriale område, kinesisk kapital og brasiliansk teknologi kan man lave trilaterale joint ventures for at udvinde naturressourcerne

29 Dette er et væsentligt argument for at Kina, som ekstern aktør ikke bare kan komme og overtage de naturressourcer, der er i undergrunden, da Kina tilsyneladende mangler de teknologiske ressourcer hertil. Rusland frygter tilsyneladende også at andre aktører skal forsøge at overtage dets naturressourcer, hvilket fremgår af den russiske nationale sikkerhedsstrategi, der fremadrettet fokuserer på ejerskab af naturressourcer (der hvor de opfattes som Ruslands naturressourcer). 136 Dette kan godt skabe spændinger i Arktis i forhold til Kina, da Kina vil kunne opfattes som en ekstern aktør, der forsøger at påvirke det arktiske RSC og få del i Ruslands naturressourcer. Kinas vice-udenrigsminister Hu Zhengyue udtalte dog meget klart ved Kinas deltagelse i det arktiske forum i Svalbard i 2009, at Arktis fortrinsvis er et regionalt emne, men at det også har interregionale implikationer i forhold til klimaforandringer og international skibsfart. 137 Han fremhævede endvidere Kinas ønske om at opnå permanent observatørstatus i Arktis Råd, som Kina ser som det mest indflydelsesrige regionale forum. Dette har Kina dog endnu ikke opnået. Det er på denne baggrund meget tydeligt at Kina ønsker indflydelse i Arktis qua ansøgningen om permanent observatørstatus i Arktisk Råd, men omvendt forsøger Kina ikke at sikkerhedsliggøre naturressourcer i regionen, hvilket understøttes af at Hu Zhengyue på intet tidspunkt under sine taler i Svalbard nævnte energi eller naturressourcer. Til gengæld talte han for samarbejde mellem de arktiske kyststater og eksterne aktører. 138 Desuden er der i forhold til de store mængder af REE omkring Grønland endnu ikke udstedt licenser til kinesiske firmaer, hvilket også indikerer at Kina ikke aktivt er begyndt at influere på dette område. 139 Meget tyder altså på, at Kina for nuværende er mest interesseret i at følge udviklingen i Arktis med særligt fokus på udviklingen af Den Nordlige Sørute, og at Kina ønsker samarbejde frem for konflikt i regionen. Dette understøttes af at Kina vil udføre den 5. Arktiske ekspedition via netop Den Nordlige Sørute. 140 Derfor vurderes Kina ikke direkte at udøve Penetration i forhold til det arktiske RSC, da der ikke er noget belæg for at Kina forsøger at påvirke de arktiske sikkerhedsdynamikker, men dog forsøger Kina at få øget indflydelse på regionen via Arktisk Råd. Men Kina har grundet sin indtil videre ad hoc observatørstatus, geografiske afstand til Arktis og fordi Kina ikke er en arktisk kyststat kun begrænset indflydelse i regionen. Desuden nedtoner kinesiske beslutningstagere også betænksomt Kinas 27

30 Arktis politik i erkendelse af, at det kan skabe spændinger i forhold til aktørerne i Arktis. 141 Dette taler også imod større kinesisk Penetration af regionen og udelukker Overlay i forhold til teorien. EU er den anden eksterne aktør, som det er centralt at analysere på dette globale analyseniveau. EU blev i 2008 godkendt som ad hoc observatør i Arktisk Råd 142, og EU arbejder hårdt for at blive permanent observatør i Arktisk Råd 143, hvilket endnu ikke er sket. Det fremgår da også af EU s politik i forhold til Arktis, at EU ønsker indflydelse for at beskytte og bevare Arktis og i forhold til regionens naturressourcer. 144 Til at underbygge dette, så blev det i det tidligere fremhævet, at en række råstoffer og naturressourcer herunder REE er kritiske i forhold til EU s økonomi, og derfor må man konkludere, at EU sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis, da disse naturressourcer er et økonomisk eksistensgrundlag for EU. Til trods for denne sikkerhedsliggørelse af naturressourcer, så ønsker EU at påvirke Arktis i en fredelig retning, så regionen forbliver stabil, hvilket direkte viser at EU vil påvirke sikkerhedsdynamikkerne i regionen. 145 Derfor vurderes EU i forhold til teorien at udøve forholdsvis meget Penetration af det arktiske RSC og mere markant end Kina, men uden at det skaber et Overlay regionalt, da EU ikke er medlem af eller permanent observatør i Arktisk Råd. Derved er de regionale sikkerhedsdynamikker i det arktiske RSC ikke sat ud af kraft i forhold til analysen på det globale niveau. Dette understreger, at sikkerhedsdynamikkerne i Arktis er afgrænset til det regionale RSC. Dette fører videre til den udvidede analyse af, om Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis kan føre til militær konflikt i regionen Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer & militær konflikt? På baggrund af RSCT analysen af det arktiske RSC fremstår Arktis, som en relativt stabil region, hvor interdependens i form af samarbejde især med udgangspunkt i Arktisk Råd hersker. Samtidig med dette brede samarbejde mellem de arktiske kyststater har flere af staterne signalet militær oprustning i en eller anden grad for derved at kunne beskytte staternes interesser eller øge den militære tilstedeværelse i regionen. I dette afsnit vil det centrale være at diskutere, om Ruslands sikkerheds- 28

31 liggørelse af naturressourcer i Arktis vil kunne føre til konflikt. Til at diskutere dette kan man tage udgangspunkt i, hvad der skal til for at Rusland vil føle sig truet i forhold til naturressourcer så Rusland vil bruge militær magt og medvirke til en militær konflikt i Arktis. Her det centralt at holde in mente, at RSCT analysen viste, at der ikke var en særlig stor påvirkning af sikkerhedsdynamikkerne i det arktiske RSC fra eksterne aktører i form af EU og Kina (se afsnit 4.5. Arktis og det globale analyseniveau). Vurderingen i denne analyse viser derfor, at dette primært vil kunne ændre sig, hvis efterspørgslen på naturressourcer globalt forøges endnu mere. Derved vil det også jf. teorien øge de eksterne aktørers Penetration af det arktiske RSC, da naturressourcer derved vil blive endnu mere centrale for de eksterne aktører, hvilket kan føre til spændinger, men ikke nødvendigvis militær konflikt. Priserne på naturressourcer og ikke mindst en større teknologisk udvikling inden for alternativ energi kan dog mindske trusselsniveauet i Arktis, da det derved ikke vil være attraktivt at udvinde naturressourcer i Arktis. 146 Derfor virker militær konflikt som følge af Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis usandsynligt i forhold til eksterne aktører, da disse ikke direkte har indflydelse i regionen ved deres manglende medlemskab af Arktisk Råd og deciderede manglende territoriale tilknytning til regionen. EU er også yderst afhængige af Rusland, der eksporterer mere end 65% af alle naturressourcer til EU, en afhængighed, der forventes at blive endnu større i fremtiden, da EU s estimerede forbrug af naturgas ventes at stige med 50% indtil Denne afhængighed vil kunne skabe magtpolitisk konflikt, hvis Rusland bruger dette som et magtmiddel mod EU, men omvendt må man formode, at EU af selvsamme grund vil forsøge at holde et godt forhold og samarbejde med Rusland for netop at sikre naturressourcerne til EU. Og Rusland ligeså er økonomisk afhængig af EU, hvilket samlet set taler imod en konflikt. Et andet aspekt, der dog kan have indflydelse og en afsmittende effekt i Arktis og skabe flere spændinger i regionen vil være spillover effekter i forhold til en udvikling i det globale trusselsniveau. Men det vurderes ikke at være særligt sandsynligt. Derfor er det væsentligste at diskutere om Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis kan føre til militær konflikt i forhold til de regionale aktører, da RSCT netop fremhæver det regionale niveau som det centrale. 29

32 I forhold til naturressourcer og adgangen hertil, så er en vigtig pointe, at størstedelen af de estimerede naturressourcer i Arktis findes inden for de arktiske kyststaters allerede tildelte EEZ, som tidligere er analyseret. 148 Et argument fra flere sider er, at denne grænsedragningsstrid vil kunne føre til konflikt, men estimaterne af naturressourcer jf. bilag 2 & 3 modsiger dette, da mængden af naturressourcer i de områder, der strides om ikke er særlig stor. Omvendt kan man godt forestille sig, hvis efterspørgslen på naturressourcer fortsætter, at selv adgangen til små mængder af naturressourcer kan føre til konflikt. Det vurderes dog at være usandsynligt, da Rusland i nærmeste fremtid vil være afhængig af samarbejde, da Rusland mangler de teknologiske ressourcer til at kunne udvinde naturressourcerne 149 og netop til udvindingen af naturressourcer vil være afhængig af en stabil region. 150 Dertil skal det fremhæves, at Putin har fjernet eksportafgifter på naturressourcer i russisk territorium for at tiltrække udenlandske investorer og firmaer 151, og det statsejede russiske energiselskab Rosneft har indgået et joint venture samarbejde med det amerikanske energiselskab Exxon Mobil om udvinding af naturressourcer i den russiske del af Arktis. 152 Dette taler for at Rusland er villig til kommercielt samarbejde i Arktis også med USA, og det taler imod militær konflikt. Selvom det arktiske RSC fremstår som en stabil og fredelig region for nuværende, så kan en antagelse være, at Rusland som stat vil kunne føle sig truet i forhold til dets naturressourcer, hvis andre stater øger den militære tilstedeværelse i Arktis. Diskuterer man denne vinkel på emnet, så tyder meget på, at i sådan en situation, så vil det neorealistiske sikkerhedsdilemma, der også er en del af den anvendte teori, være fremherskende. Derved vil de enkelte stater, og herved Rusland, på grund af at staten føler sig truet af de andre arktiske kyststater øge den militære tilstedeværelse og opruste de militære kapaciteter. 153 Den klassiske spænding, hvor staterne som enhedsaktører i det anarkiske arktiske RSC vil søge at sikre statens overlevelse. Der ses tendenser i denne retning bl.a. med hele konflikten mellem Canada og Rusland i , hvor Canada retorisk markerede sig i hårde vendinger mod Rusland grundet den øgede russiske patruljering og påståede krænkelser af canadisk luftrum, efterfulgt af Arktis strategier, der taler om forøgelse af den militære tilstedeværelse i 30

33 Arktis. 154 Senest også med tilsyneladende fejltolkninger af de danske initiativer i Arktis med at lave en arktisk kommando samt en arktisk indsatsstyrke som værende militær optrapning. 155 Det kan skabe militær konflikt, og det sådan set uanset om der er et godt samarbejde i Arktis eksempelvis i Arktisk Råd, for hvis aktørerne mister tilliden til hinanden, så vil sikkerhedsdilemmaet herske. Meget tyder også på, at Rusland har tolket de andre arktiske kyststaters initiativer i Arktis som militær oprustning, for som Putin udtalte inden sin indtræden som Ruslands præsident i 2012: 156 The leading military powers have intensified their activities in the Arctic, which forces Russia to secure its interests in the region. Rusland føler sig derfor tilsyneladende truet i regionen, selvom man skal tage forbehold for at Rusland retorisk kan komme med meget hårde udmeldinger. Der ses dog antydninger af, at Rusland skærper retorikken, og vil sikre at dets arktiske territorium ikke krænkes militært af blandt andet amerikanske og britiske ubåde, hvorfor Rusland opruster med arktiske atomubåde, der skal beskytte russisk territorium. 157 Derfor vil det kunne lede til mindre militære sammenstød, hvis der fortsat vil være patruljer eller chikane ind i de arktiske kyststaters områder. Det understøttes også af den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste om Arktis, der nævner, at der kan opstå militære sammenstød i Arktis bl.a. ved chikane af andre arktiske kyststaters udvinding af naturressourcer. 158 Dog skal det nævnes, at man så i høj grad også vil kunne komme til at chikanere sin egen kyststats udvinding, da der jo er begyndende indgåelser af joint ventures mellem de enkelte staters firmaer. Dette svækker argumentet om chikanering. Det at Rusland dog senest har løst den store stridighed med Norge omkring Barentshavet og det øvrige samarbejde i Arktis taler dog også mod dette. Men der er ingen tvivl om at fortsættes retorikken og italesættelsen, og skabes der mistro mellem staterne, så vil Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis ultimativt på grund af et fremherskende sikkerhedsdilemma kunne føre til militær konflikt i Arktis. Men overordnet tyder den generelle udvikling i regionen på, at Rusland følger en strategi om samarbejde frem for konflikt

34 Denne samlede analyse leder på denne baggrund frem til opgavens konklusion. 4. Konklusion Til at vurdere om Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer i Arktis vil kunne føre til en militær konflikt i regionen kan man anvende flere forskellige teorier og analysevinkler. Til denne opgave er anvendt Buzan & Wævers Regional Security Complex Theory. På baggrund af analysen og den implicitte hypotese i problemformuleringen er opgavens konklusion som følger: 1. I forhold til problemformuleringens implicitte hypotese om at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis er konklusionen, at Rusland sikkerhedsliggører naturressourcer i Arktis. Det især ved at naturressourcer er et eksistensgrundlag for Rusland, og Rusland er villig til at forsvare retten hertil og adgangen til disse naturressourcer med en strategi om ejerskab af naturressourcer. På baggrund af analysen af det arktiske RSC og den udvidede efterfølgende analyse konkluderes det, at Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer for nuværende ikke vil føre til militær konflikt i Arktis, da regionen er præget af interdependens og samarbejdsregimer frem for det regionale sikkerhedsdilemma, der også kan ses antydninger af, hvilket analysen har vist. Denne konklusion betyder ikke at konflikt ikke i fremtiden kan opstå, for området og sikkerhedsdynamikkerne er komplekse. Konklusionen er derfor, at det der kan føre til militær konflikt i regionen i fremtiden på baggrund af Ruslands sikkerhedsliggørelse af naturressourcer primært vil relatere sig til et øget regionalt sikkerhedsdilemma med militær oprustning på grund af øget mistillid især mellem Rusland og de andre arktiske kyststater. I denne sammenhæng vil sikkerhedsliggørelsen og italesættelsen have afgørende betydning. Militær konflikt på grund af eksterne aktørers Penetration og Overlay i regionen vurderes ikke sandsynligt selvom spillover effekter fra konflikter i andre regioner kan have en afsmittende effekt på Arktis. 32

35 5. Noter 1. Buzan & Wæver, 2003: s Arktisk Råd, Buzan & Wæver, 2003: s. 40 og Johansen & Kunding, 2004: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s.71 og Buzan & Wæver. 2003: s Rare Earth Elements. 8.Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s og Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s. 44 og Johansen & Kunding, 2004: s Buzan & Wæver, 2003: s Det regionale sikkerhedskompleks skal være afgrænset i forhold til andre regionale sikkerheds komplekser 19. Buzan & Wæver, 2003: s og Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s. 51 og Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Se afsnit Regionale sikkerhedskomplekser. 28. Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s. 48 & Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Sørensen, 2009: s Sørensen, 2009: s Sørensen, 2009: s JINSA, IPCC, 2007: s IPCC, 2007: s USGS, Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s FSI OSCE, 2012: s Roi, 2010: s

36 47. UNDP, 2011: s Se Bilag Buzan & Wæver, 2003: s Buzan & Wæver, 2003: s Se definition af begrebet sikkerhedsliggørelse i afsnit 2.4. Begrebsdefinitioner. 52. FPCRF, Rusnak & Berman, 2010: s Rusnak & Berman, 2010: s Rusnak & Berman, 2010: s Nuuk-erklæringen, 2011: s Medvedev, Petersen, 2009: s Roi, 2010: s Roi, 2010: s Roi, 2010: s Roi, 2010: s Cohen, 2010: s RT TV, Pravda, Åtland, 2011: s Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s Huebert, 2010: s Cohen, 2010: s Åtland, 2011: s, Cohen, 2010: s Huebert, 2010: s Huebert, 2010: s. 74. Åtland, 2011: s Golts, 2011: s Huebert, 2010: s Huebert, 2010: s Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s Ibid. 80. SIPRI, 2012: s SIPRI, 2012: s. 1 & Petersen, 2009: s Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s The US Arctic Region Policy, Golts, 2011: s US National Security Strategy, 2010: s Roi, 2010: s Buzan & Wæver, 2003: s Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s Roi, 2010: s Buzan & Wæver, 2003: s Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s Kongeriget Danmarks Arktis strategi, 2011: s Norges Arktis strategi, 2006: s Canadas Arktis strategi, 2009: s Canadas Arktis strategi, 2009: s

37 97. Buzan & Wæver, 2003: s RIA Novosti, Cohen, 2011: s Petersen, 2009: s Canadas Arktis strategi, 2009: s Canadas Arktis strategi, 2009: s Pravda, Atlantsammenslutningen, 2012: s Pravda, Canadas Arktis strategi, 2009: s Petersen, 2009: s Zysk, 2011: s Cohen, 2011: s Møller, 2007: s Se s Petersen, 2009: s ITAR-TASS, Medvedev, september Medvedev, april Petersen, 2009: s Atlantsammenslutningen, 2012: s. 6. og Norges Arktis strategi, 2006: s Norges Arktis strategi, 2006: s Norges Arktis strategi, 2006: s Norges Arktis strategi, 2006: s Zysk, 2011: s Giles, 2009: s Rosamond, 2011: s RT TV, Rasmussen, Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s. 26 og 127. Buzan & Wæver, 2003: s Jakobson, 2010: s Jakobson, 2010: s Ibid EU Kommisionen, 2010: s EU Kommisionen, 2010: s Atlantsammenslutningen, 2012: s Jakobson, 2010: s Ibid Åtland, 2011: s Jakobson, 2010: s Jakobson, 2010: s Bureau of Minerals and Petroleum, Government of Greenland, RIA Novosti, marts Jakobson, 2010: s Meeting of Senior Arctic Officials, 2008: s Europost, Rådet for den Europæiske Union, 2009: s Rådet for den Europæiske Union, 2009: s Zysk, 2011: s

38 147. Hadfield, 2010: s Zysk, 2011: s Roi, 2010: s Petersen, 2009: s RIA Novosti, april Exxon Mobil, Jørgensen & Rahbek-Clemmensen, 2009: s Petersen, 2009: s Rahbek-Clemmensen, Larsen & Rasmussen, 2012: s RT TV, Pravda, Forsvarets Efterretningstjeneste, 2011: s Roi, 2010: s Bibliografi 6.1. Faglitteratur. Atlantsammenslutningen (2012): Sikkerhedspolitik i Arktis en ligning med mange ubekendte, i Sikkerhedspolitisk Info, Atlantsammenslutningen. Auzan, A. Alexander & Bobylev, N. Sergei (2011): National Human Development Report for the Russian Federation 2011 Modernization and Human Development, UNDP. Bush, George W. (2009): The US Arctic Region Policy. National Security Presidential Directive and Homeland Security Presidential Directive, Office of the Press Secretary. Buzan, Barry & Wæver, Ole (2003): Regions and Powers The Structure of International Security, Cambridge University Press, 5. Udg. Cohen, Ariel (2011): Russia in the Arctic: Challenges to U.S. Energy and Geopolitics in the High North i Blank, Stephen j. (red.): Russia in the Arctic, Strategic Studies Institute. EU Kommissionen (2010): Critical raw materials for the EU Report by the Ad-hoc Working Group on defining critical raw materials, EU Kommisionen. Forsvarets Efterretningstjeneste (2011): Efterretningsmæssig risikovurdering 2011, Forsvarets Efterretningstjeneste. Giles, Keith (2009): Russia s National Security Strategy to 2020, NATO Defense College. 36

39 Golts, Alexandr (2011): The Arctic: A clash of interests or clash of ambitions i Blank, Stephen j. (red.): Russia in the Arctic, Strategic Studies Institute. Government of Canada (2011): Statement on Canada s Arctic Foreign Policy, Government of Canada. Hadfield, Amelia (2010): Arctic adventures cold shoulder or hot prospects? i Baltic Rim Economies, Issue no. 4, Baltic Rim Economies. Huebert, Rob (2010): The Newly Emerging Arctic Security Environment, Canadian Defence & Foreign Affairs Institute. Intergovernmental Panel on Climate Change (2007): Climate Change 2007: Synthesis Report, International Panel on Climate Change (IPCC). Jakobson, Linda (2010): China prepares for an Ice-free Arctic, Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI). Johansen, K. Møller & Kunding, Terkel (2004): Atlantiske afstande Samfund, sikkerhed og samarbejde i bevægelse, Akademisk Forlag A/S. Jørgensen, Henrik J. & Rahbek-Clemmensen, Jon (2009): Hold hovedet koldt!, Dansk Institut for Militære Studier. Møller, Karsten (2007): Rusland som energipolitisk magtfaktor?, i Winther (Red.): Rusland før og nu, Forsvarsakademiet. Norges Udenrigsministerium (2006): The Norwegian Government s High North Strategy, Norges Udenrigsministerium. Obama, Barrack (2010): National Security Strategy, The White House. OSCE (2012): INTERNATIONAL ELECTION OBSERVATION Russian Federation, Presidential Election 4 March 2012, OSCE. Petersen, Nikolaj (2009): Arktisk opvarmning og dansk sikkerhedspolitik, Tidsskriftet Udenrigs, Vol

40 Rahbek-Clemmensen, Jon & Lars, Esben S. & Rasmussen, Mikkel V. (2012): Forsvaret i Arktis Suverænitet, samarbejde og sikkerhed, Center For Militære Studier Københavns Universitet. Roi, L. Michael (2010): Russia: The greatest Arctic Power?, Journal of Slavic Military Studies, Routledge. Rosamond, Annika B. (2011): Perspectives on the Security in the Arctic area, Dansk Institut for Internationale Studier. Rusnak, Maxim & Berman, Ilan (2010): Russia s New Arctic Strategy, The Journal of International Security Affairs, Vol. 18 Rådet for den Europæisk Union (2009): Counsil conclusions on Artic Issues th Foreign Affairs Council meeting, Europarådets pressetjeneste. Sørensen, Georg (2009): International politik efter 1945, i Kaspersen og Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori, Hans Reitzels Forlag. Udenrigsministeriet (2011): Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis , Udenrigsministeriet. Zysk, Kartarzyna (2011): The Evolving Arctic Security Environment: An assessment i Blank, Stephen j. (red.): Russia in the Arctic, Strategic Studies Institute. Åtland, Kristian (2011): Russia s Armed Forces and the Arctic: All Quiet on the Northern Front?, Contemporary Security Policy, Vol. 32(2), Routledge Internet. Arktisk Råd (2011): (set ). Bilag 2 og 3 (2009): (set ) Bureau of Minerals and Petroleum, Government of Greenland (2012): df (set ) 38

41 Europost (2012): (set ) Exxon Mobil (2012): exxonmobil/index.jsp?ndmviewid=news_view&ndmconfigid= &newsId= &newsLang=en (set ) Forsvarets Efterretningstjeneste (2011): EfterretningsmassigRisiko/Pages/default.aspx (set ) FSI (2011): (set ). ITAR-TASS (2011): (set ) JINSA (2012): (set ) Medvedev, Dmitry (april 2010): (set ) Medvedev, Dmitry (september 2010): (set ) Medvedev, Dmitry (2011): (set ). Meeting of Senior Arctic Officials (2008): org/index.php/en/about/documents/category/42-saomeetingkautokeino-november-2008 (set ) Nuuk-erklæringen (2011): /about/documents/category/5-declarations (set ). OSCE (2012): (set ). Pravda (2011): / canada_russia_arctic-0/ (set ) Pravda (2012): / russia_arctic_troops-0/ (set ) 39

42 Rasmussen, Anders F. (2011): e=en (set ) RIA Novosti (2008): (set ) RIA Novosti (marts 2012): (set ) RIA Novosti (april 2012): (set ) RT TV (2012): (set ). Ruslands Arktis Strategi (2008): s_new_arctic_strat egy.pdf (set ). Rådet for den Europæiske Union (2009): oraff/ pdf (set ) SIPRI (2012): (Set ) The Foreign Policy Concept of the Russian Federation (FPCRF), (2008): (set ). UNDP (2011): =48 (set ). USGS (2008): (set ). 40

43 Bilag 1 DE ARKTISKE KYSTSTATER I THE FAILED STATES INDEX Land Demographic Pressures Refugeesand IDPs Group Grievance Human Flilght Uneven Development Povertyand Decline Ligitimacy of the State Public Services Human Rights & Rule of Law Security Apparatus Factionalized Elites External Intervention Total Score Stærk/Svag stat Rusland 6,3 5,1 7,6 5,7 7,6 4,6 7,8 5,3 8,1 7,2 7,8 4,6 77,7 Middel USA 3,4 2,9 3,6 1,1 5,4 3,7 2,2 2,7 3,3 1,6 3,6 1,3 34,8 Stærk Canada 2,9 2,5 3,3 2,4 4,1 2,4 1,2 1,9 1,6 1,5 2,5 1,4 27,7 Stærk Norge 2,0 2,0 1,3 1,5 2,1 2,9 1,0 1,4 1,9 1,2 1,2 1,9 20,4 Stærk Danmark 2,9 2,1 3,3 2,1 1,7 2,5 1,2 1,6 1,3 1,5 1,0 2,6 23,8 Stærk 41

44 Bilag 2 ESTIMAT FOR UOPDAGEDE OLIEFOREKOMSTER I ARKTIS Kilde: CARA Assessment of»mean Estimated Undiscovered Oil«in Arctic Circle Source:»Assessment of Undiscovered Oil and Gas in the Arctic,«Gautier et al., Science, May

45 Bilag 3 ESTIMAT FOR UOPDAGEDE GASFOREKOMSTER I ARKTIS Kilde: CARA Assessment of»mean Estimated Undiscovered Gas«in Arctic Circle Source:»Assessment of Undiscovered Oil and Gas in the Arctic,«Gautier et al., Science, May

46 Bilag 4 OVERLAP I KRAV OMKRING GRÆNSEDRAGNINGEN I ARKTIS 44

47 SØOFFICERERNES INTERNERING PÅ SØOFFICERSSKOLEN EFTER 29. AUGUST 1943 Kaptajnløjtnant Erik Borgs Dagbog Ved orlogskaptajn Peter Borg Indledning Min far, kommandørkaptajn Erik Borg (1533) ( ), var den 29. august 1943 kaptajnløjtnant og gjorde tjeneste som adjudant hos Chefen for Kystdefensionen. I lighed med andre officerer blev han interneret af den tyske Værnemagt på Søværnets Officersskole, dengang benævnt Søofficersskolen (S.O.S.), i en periode efter Flådens sænkning og kampen. I denne periode førte han dagbog over dagenes begivenheder. Dagbogen, der strækker sig til interneringens slutning, belyser viceadmiral Vedels anstrengelser for at få alt personel frigivet hurtigst muligt og den klemme, som Værnemagten forsøgte at sætte de danske officerer i, hvis noget militært personel efter interneringens ophør ville sætte sig op mod besættelsesmagten. Den fortæller også om de omfattende bestræbelser på at underholde og derved opmuntre de internerede. Dagbogen er forholdsvis kortfattet. Man føler den usikkerhed om fremtiden, som var en del af hverdagen på skolen. Jeg har udeladt de passager, som er af privat karakter, der ikke kan interessere andre end familien. Det er oplysninger om besøg, om post og min fars færden under den udgang, som blev bevilget de internerede. Jeg finder, at disse historiske optegnelser bør publiceres nu, og overlader hermed den forkortede dagbog med detaljer fra interneringen til læseren. Hørsholm, februar

48 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Kaptajnløjtnant Erik Borgs dagbog, Søofficersskolen 7/9 21/ At leve uden Ære er at dø hver Dag Tirsdag den 7/9. Kl. ca holdt Viceadmiral Vedel 1 Parol for de paa Søofficersskolen internerede. Admiralen udtalte først sin Anerkendelse og Tak. Admiralen nævnte, at de faldne ikke havde gjort det forgæves og udtalte et: Ære være deres Minde. Admiralen nævnte endvidere, at i Løbet af Eftermiddagen vilde en stor Del af de på S.O.S. internerede blive overflyttet til Skodsborg Badehotel. Han havde forlangt, at vi blev behandlet som Krigsfanger. Admiralen udtalte, at Personellets Skæbne lå ham meget stærkt på Sinde. Admiralen havde i Gaar været hos Kongen og forelagt Marinens Tabsliste og Liste over sårede og faldne. Hans Majestæt havde det udmærket. Viceadmiralen sluttede med den gamle Marinebøn: Gud bevare Kongen! Efter Parolen afleverede Orlogskaptajn Pontoppidan 2, der ledsagede Viceadmiralen, en Liste over de Officerer, der skulde overflyttes til Skodsborg. Det drejede sig om ca. 48 Mand. Inden Admiral Briand 3 tog af Sted til Skodsborg, kaldte han mig ind og takkede mig for god Tjeneste. Admiralen slog mig på Skulderen og sagde: Lev vel! Admiralen bad mig hilse min Kone. Inden Stabschefen, Kommandørkaptajn H. Frederiksen, 4 tog af Sted, takkede han mig for godt Samarbejde. Jeg takkede både Admiralen og Stabschefen for den Tid jeg havde været ved Kystdefensionen og for, hvad jeg havde lært. Kl. ca kørte officererne af sted til Skodsborg. Det var bl.a. Admiral Briand de Crèvecoeur, Admiral Hammerich 5, Kommandør Ipsen 6, Kommandørkaptajnerne Westermann 7, Frederiksen og Kjølsen 8. 46

49 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Kommandørkaptajn Erik Borg ( ) som kaptajnløjtnant i

50 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Orlogskaptajn Pontoppidan havde meddelt mig, at Grunden til at jeg ikke skulde følge Admiralen var, at man ønskede, at en af Kystdefensionens Stab forblev i København. Af de ældre, der forblev på S.O.S., var Kommandør Grandjean 9, Kommandørkaptajn Hauptmann-Andersen 10 og Orlogskaptajn Ove Petersen 11, der blev Leder af den indre Tjeneste. Selv blev jeg Forbindelsesofficer og fik Ledelsen af Luftværnsforanstaltninger. Onsdag den 8/9. Kl. ca. 18 ankom 4 Officerer fra Kystflaaden. Kl. ca. 21 ankom 3 Officerer fra Vordingborg. Stabschefen ringede om Morgenen, at de var kommet godt til Skodsborg. Torsdag den 9/9. Kl. ca ankom en del Officerer fra Korsør (bl.a. fra Kadetdelingen). Kl afgik 4 Landofficerer til Stadion + 7 officerer til Frederiksberg Slot. Fik om Aftenen Kuffert ud med Tøj, Kager, Æbler, Tobak m.m. Kl ankom 14 Officerer (Orlogskaptajn Dinesen 12 ) fra Nyborg og Sømilitære Distrikt FYN. Bl.a. var Corfitzen 13 med. Han fortalte, at MS 6 var blevet beskudt i Nyborg Havn, hvorved Ammunitionsskabet på Dækket var sprunget i Luften. Der var gået Hul i Dækket og Skorsten og Styrehus var en del medtaget 14. Fredag den 10/9. Besøg tilladt igen. Særlige Kort indført. Besøg dog kun kl Lørdag den 11/9. Kl. ca kom Besked om, at Reservens Personel (Sø-, Kyst- og Flyver-) kan afgaa paa Orlov med øjeblikkelig Virkning. De skal dog afgå i civil Paaklædning og melde sig i Marineministeriet Mandag mellem kl. 10 og 11. Om Eftermiddagen ankom Resten af Kadetkorpset til Skolen fra Sundparkens Skole. 48

51 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Søndag den 12/9. Kl holdt Holmens Provst, dr. theol. [Michael] Neiiendam Gudstjeneste for alt på Holmen interneret Personel på Græsplænen N for Officersskolen. Mandag den 13/9. Om Aftenen Filmforevisning: Danmark i Farver, optaget af en danskamerikaner Ingeniør Hansen. Tirsdag den 14/9. Havde Udgangstilladelse kl Blev kørt frem og tilbage i Flaadestationens Vogn. Onsdag den 15/9. Kl havde vi Hornbæk-Revuen ude. Efter Forestillingen, der gjorde stormende Lykke, var Skuespillerne inviteret på en drink. Ego med. Talte med Gerda Gilboe og Berthe Quistgaard. Det var varskoet, at denne Dag var den sidste, hvor der var Besøg. Besøget var indskrænket til 1 Time. Torsdag den 16/9. Om Eftermiddagen Underholdning på S.O.S. for værnepligtige af Fernando s orkester. Fredag den 17/9. Om Formiddagen Filmforevisning for værnepligtige: Danmark i Farver. Om Eftermiddagen underholdt De 3 fra radioen [de] værnepligtige. Lørdag den 18/9. Apollorevuen om Eftermiddagen. Søndag den 19/9. Kl Gudstjeneste ved Pastor Scheller-Nielsen fra Holmens kirke på Plænen N for Søofficersskolen for alt på Holmen interneret Personel. Kl sang Studentersangerne dirigeret af Johan Hye-Knudsen. Om Eftermiddagen havde den i S.O.S. s Gymnastiksal indrettede Biograf Premiere. Mandag den 20/9. Havde Udgangstilladelse kl Muxoll 15 flyttet fra Lukafet. 49

52 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Tirsdag den 21/9. Om Eftermiddagen Underholdning af Den Gyldenblonde og Koncertsangerinden Elsa Sigfuss. I Biograf og saa Tante Cramers Testamente. Kl Parol. Kommandør Grandjean oplæste en Skrivelse fra Marineministeriet, hvori der tillagdes den ældste Officer i hver Interneringslejr af Kaptajnløjtnantsgrad og derover Straffemyndighed som Rettergangschef. Endvidere havde Kommandøren fra Marineministeriet modtaget en Skrivelse, hvori stod at de værnepligtige snarest skulde fremskaffe deres civile Tøj, idet det var Hensigten at hjemsende dem i næste Uge. Endvidere var det Hensigten, at alt fast Personel skulde hjemsendes om et par Maaneder. Elving 16 flyttet ind til mig. Onsdag den 22/9. Paabegyndt Sprogundervisning. Engelsk 3 gange om ugen. Translatør Prom. Torsdag den 23/9. Som følge af at Mather og Elever skal samles paa Søværnets Kaserne, skal Orlogskaptajn Linde 17 og Kaptajnløjtnant Valentiner 18 afgaa dertil for at forestaa deres Underbringelse m.m. Om Eftermiddagen opførte unge Kunstnere fra Det kongelige Teater en Opera Comique: Teaterdirektøren af Mozart. Fredag den 24/9. Efter at jeg om Morgenen havde været ovre hos Oberleutnant Mellmann og faaet udvirket Ausweiss for 5 Officerer, blev det senere meddelt mig af Maskinmester Thegler Jensen 19, at al Udgang var blevet stoppet. Da han var ovre for at hente sit Ausweiss, var Oberleutnant Mellmann blevet ringet op og havde faaet Besked paa at al Orlov bortfaldt. Jeg gik selv over til Oberleutnant Mellmann for at høre nærmere. Han fortalte, at Grunden til Udgangsforbudet var det, at en af de på Sundparken Skole internerede var bortgaaet. Paa min Forespørgsel om hvilken Kategori den bortgaaede havde, erklærede han, at han ikke vidste det. Det blev om Formiddagen meddelt den tyske Værnemagt, at Kaptajnløjtnant Helms 20 var bortgaaet fra Skolen. 50

53 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Ego blev kl. ca kaldt over til Oberleutnant Mellmann for at give forskellige Oplysninger vedrørende Helms. Paa Forespørgsel om hvornaar jeg havde opdaget det, erklærede jeg, at jeg Torsdag Aften havde tænkt over, hvor han var, uden at det dog var faldet mig ind, at han havde forladt Holmen eller S.O.S. Jeg blev spurgt om, hvornaar han sidst var set, hvortil jeg oplyste, at han havde haft Udgang Onsdag og at han var set Onsdag Eftermiddag. Han havde afleveret sit Ausweiss efter Udgang og faaet den af ham underskrevne Erklæring igen. Jeg blev anmodet om at spørge hans Kontubernal, hvornaar han havde lagt mærke til, at han [Helms] var væk. Efter at have talt med hans kontubernal, meddelte jeg Oberleutnant M., at man Torsdag Morgen havde observeret, at han ikke havde været til Køjs om Natten, men man havde troet, at han havde Udgang i flere Dage. Da han ikke var kommet tilbage Fredag Morgen, var Sagen blevet meldt. Lørdag den 25/9. Underholdning om Eftermiddagen: Victor Schiøler og Emil Telmányi spillede 2 Satser af Kreutzer Sonaten [Beethoven]. Rabinowitz sang forskellige Sange. Victor Schiøler spillede Polonaise af Chopin. Rabinowitz sang. Telmanyi og Schiøler spillede Zigøjnermelodier. Søndag d. 26/9. Kl Gudstjeneste i Aulaen ved Provst Neiiendam. Kl oplæsning af Poul Reumert og Anna Borg. Kommandør Grandjean udbragte ved Middagen Kongens Skål. Mandag den 27/9. Intet. Tirsdag d. 28/9. Formiddag: Saa Formildende Omstændigheder med Michel Simon og Arletty. Eftermiddag: Ebbe Rode og Mogens Wieth læste op. Onsdag den 29/9. Eftermiddag: Henning Schram med sit one man show. 51

54 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Om Eftermiddagen kom der Besked om, at der var truffet en Ordning vedrørende Udgang. Befalingsmændene ville faa Udgang hver 6. Dag kl De værnepligtige hver 10. dag kl Udfærdigede Lister m.m. vedr. Udgang. Torsdag den 30/9. Fik Søtillæg (et kvart) for September Måneden. Kl holdt Viceadmiralen Parol for Officerer og Kadetter. Admiralen meddelte, at der ikke ville blive nogen Hjemsendelse foreløbig. Han havde i Gaar modtaget en Skrivelse fra den tyske General, hvori meddeltes, at paa grund af den stadige Sabotage paa Jernbaner i Jylland (25 Tilfælde Natten mellem 25. og 26. September) ville der ikke blive nogen Hjemsendelse. Admiralen havde dog i en Skrivelse til den tyske Værnemagt protesteret herimod. Derefter holdt Admiralen en særskilt Parol for Officererne. Det var kommet Admiralen for Øre, at man paa Holmen ville nægte for Fremtiden at tage sig af de værnepligtige. Admiralen gik skarpt imod noget saadant. Han var selv gaaet ind paa at afvikle Marinen først og fremmest af hensyn til Personellet og han ønskede, at samtlige Officerer støttede ham heri. Om Eftermiddagen sang Operasangerne Frederiksen og Andersen fra Det kgl. Teater. Først forskellige Sange solo. Derpaa en del af Gluntarne. Fredag den 1/10. Havde om Eftermiddagen Besøg af Kystløjtnanterne Abilgaard og Østergaard. Telefonen til Byen afbrudt kl Lørdag den 2/10. Udgang kl Om Morgenen stod i Avisen, at da Jøderne nu var blevet adskilt fra det danske Samfund, vilde internerede Soldater blive frigivet. I løbet af Dagen kom besked om, at det var Hensigten at paabegynde Hjemsendelse af værnepligtige Mandag eller Tirsdag. Paa Mandag ville ogsaa Befalingsmænd af Reserven blive frigivet (Reserveintendanter m.fl.). 52

55 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Søndag den 3/10. Var om formiddagen ovre hos Oberleutnant Mellmann, der meddelte, at vi snart ville blive hjemsendt. Han oplæste en Telefonmeddelelse for mig, hvori der stod, at Befalingsmænd af Reserven skulde frigives i Morgen og at Hjemsendelse af værnepligtige skulde begynde paa Onsdag. Mellmann sagde, at vi skulde hjemsendes efter de værnepligtige. Eftermiddag Oplæsning af Rasmus Christiansen. Mandag den 4/10. Om Formiddagen hjemsendt fra S.O.S. 1 Undermaskinmester af Reserven (Sørensen). Om Eftermiddagen Underholdning af Sid Merrimans Orkester og den norske Operasangerinde Jeanita Melin samt Skuespilleren Ole Monty. I Biografen og se En Sømand gaar i Land. Tirsdag den 5/10. Om Eftermiddagen Clausson-Kaas med Hvem ved hvad?. Orlogskaptajn Rasmussen har i dag sagt, at Officerer ikke vil blive hjemsendt. Hvorvidt Kvartermestre skal hjemsendes, er endnu ikke afgjort. Onsdag den 6/10. Eftermiddag: Thyge Thygesen, Margherita Flor og Albert Luther [underholdt, alle fra Det kgl. Teater]. Torsdag den 7/10. Eftermiddag: Skuespillerne Elith Foss og Palle Huld Foredrag og Film fra deres Rejse paa Motorcykel til Persien. Fredag den 8/10. Udgang kl til Lørdag den 9/10. Kl. ca holdt Kommandør Grandjean Parol. Kommandøren oplæste en Skrivelse fra Viceadmiralen til Udenrigsministeriet, hvori Viceadmiralen protesterede mod den Meddelelse, der var fremkommet i Dagspressen d. 1/10, hvoraf det fremgik, at Officerernes Frigivelse var foranlediget af Jødernes Udskillelse af det danske Samfund. I Biograf om Eftermiddagen til Fredløs. 53

56 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Søndag den 10/10. Gudstjeneste ved Provst Neiiendam. Fra den 11/10 er Udgangstørnen ændret, saaledes at vi faar Udgang hver 4. Dag. Om Eftermiddagen: Haakon Mielche Foredrag og Film: 3 smaa Øer. Mandag den 11/10. Optræden af Cabaret bestaaende af 6 Damer, bl.a. Vera [ulæseligt], Signi Grenness, Karen Meyer, Kate Rosén samt Ilselil (8 Aar) samt Danseparret Adam og Eva. Tirsdag den 12/10. Udgang kl Paa Skolen var modtaget Skrivelse fra den tyske General vedrørende Hjemsendelse af Officerer. I Skrivelsen var nævnt 3 Muligheder: 1) Hvis der var Ro i Landet, kunde Officerer paaregne Hjemsendelse. 2) I Tilfælde af Sabotage i Landet vilde Officererne blive interneret i Danmark. 3) Hvis Sabotagen greb om sig, var der taget Forholdsregler til Overflytning af de internerede til Tyskland. I dag afsluttedes Hjemsendelsen af de værnepligtige. Onsdag den 13/10. Da Kadetterne skal hjemsendes i Morgen og deres Navne ikke er streget paa Udgangslisten, kan Officererne paa S.O.S. komme i Land hver anden Dag. Torsdag den 14/10. Udgang kl I Biograf paa S.O.S. kl Fredag den 15/10. I Biograf om Eftermiddagen: Peter Andersen med Alstrup. Lørdag den 16/10. Udgang fra den 16/10 kl /10 kl Jeg fortalte Oberleutnant Mellmann, at jeg havde fri baade Lørdag og Søndag og bad, om jeg maatte blive væk om Natten. Det fik jeg lov til. 54

57 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Tirsdag den 19/10. Til Frokost meddelte Orlogskaptajn H.J. Rasmussen 21, at der var 99,9% Chance for, at vi blev hjemsendt Torsdag eller Fredag. Ganske vist havde Marineministeriet endnu ikke modtaget nogen Skrivelse derom, men Krigsministeriet havde den foregaaende Eftermiddag modtaget Skrivelse for Hærens Vedkommende. Om Aftenen meddelte Kommandør Grandjean, at han fra Marineministeriet havde faaet Meddelelse om, at vi vilde blive hjemsendt Torsdag den 21/10. Onsdag den 20/10. Kl holdt Viceadmiralen Parol paa S.O.S. for alt paa Holmen interneret Officerspersonel. Admiralen meddelte, at vi vilde blive hjemsendt i Morgen. Forinden Hjemsendelsen skulde vi skrive under paa, at vi var gjort bekendt med følgende: I tilfælde af, at én tilhørende den danske Krigsmagt begik Handlinger rettet mod Tyskland, vilde han og de øvrige Officerer paany blive interneret og overflyttet til Tyskland. Viceadmiralen havde skriftlig protesteret herimod, dels at der blev paalagt kollektiv Straf og dels mod Udtrykket een tilhørende den danske Krigsmagt, idet man maatte have oplyst, om det f. eks. ogsaa omfattede en hjemsendt værnepligtig. Dernæst nævnte Admiralen den 29/8. Selvom der maaske nok kunne være et og andet at kritisere, maatte man dog være tilfreds med Resultatet. Admiralen sagde derpaa, at det fra tysk Side var forlangt over for Krigsministeriet, at de yngre Officerer skulde beskæftiges. En saadan Meddelelse var endnu ikke tilgaaet Marineministeriet, men man maatte regne med, at den kom. Marineministeriet var i Gang med at finde passende Beskæftigelse. De enkelte Officerer vilde faa nærmere Meddelelse pr. Brev. Til Slut udtalte Admiralen: Gud bevare Kongen, efter at Admiralen havde omtalt Kongen som vores fælles Samlingsmærke. 55

58 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Inden Admiralen forlod S.O.S., takkede Kommandør Grandjean ham for hans store Indsats, specielt hvad angik Hjemsendelsen af Personellet. Havde om Formiddagen pakket Kuffert. Kørte efter Frokost mit Grej hjem 22 og var hjemme Resten af Dagen, da jeg havde Udgang til kl Om Aftenen Busser, Øl og Snaps paa S.O.S. Torsdag den 21/10. Assisterede Orlogskaptajn Ove Petersen med Afstregning m.m. ved Officerernes Underskriven af Erklæring inden Hjemsendelse. Efterhaanden som Officererne havde skrevet under, kunde de forlade Holmen. Afleverede kl. 11 de underskrevne Erklæringer til Oberleutnant (MA) Mellmann og forlod derefter Holmen i Bil sammen med Orlogskaptajn Ove Petersen og Kaptajnløjtnant Mogens Schmidt 23 efter 53 Dages Internering. De paa Skodsborg internerede bliver frigivet Fredag den 22/

59 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 NOTER Interneringen fandt sted i Søofficersskolen, som blev forkortet S.O.S. Den samme myndighed, som nu hedder Søværnets Officersskole, forkortet SOS, og har til huse i samme bygning på Nyholm i København. For hver person, der er nævnt nedenfor, angives vedkommendes nummer i Tordenskiold rullen samt fødselsår. Endvidere vedkommendes tjeneste den 29. august Viceadmiral Aage Helgesen Vedel (1412) (f. 1894). Chef for Søværnskommandoen og Direktør for Marineministeriet. 2. Orlogskaptajn Svend Erik Pontoppidan (1461) (f. 1900). Tjenstgørende i Marinestaben. Marineministeriets forbindelsesofficer til den tyske kommanderende Admiral I Danmark under besættelsen og dermed daglig forhandler over for denne. 3. Kontreadmiral Emmanuel Briand de Crèvecoeur (1344) (f. 1882). Chef for Kystdefensionen. 4. Kommandørkaptajn Hans John Frederik Frederiksen (1409) (f. 1894). Stabschef ved Kystdefensionen. 5. Kontreadmiral Carl Hammerich (1365) (f. 1888). Chef for Marinestaben. 6. Kommandør Paul Ipsen (1356) (f. 1884). Chef for Kystflåden. 7. Kommandørkaptajn Carl August Severin Westermann (1406) (f. 1894). Chef for artilleriskibet NIELS JUEL. 8. Kommandørkaptajn Frits Aa. Hammer Kjølsen (1403) (f. 1893). Stabschef ved Kystflåden. 9. Kommandør Asger Emil Valdemar Grandjean (1371) (f. 1889). Chef for Flådestationen. 10. Kommandørkaptajn Johan Andreas Hauptmann-Andersen (1428) (f. 1896). Stabschef ved Flådestationen. 11. Orlogskaptajn Ove Petersen (1441) (f. 1897). Leder af minestrygningscentralen i Kystflådens stab. 12. Orlogskaptajn Carl-Ebbe Dinesen (1451) (f. 1899). Chef for Det sømilitære Distrikt FYN. 13. Søløjtnant af 1. grad Palle Corfitsen (1554) (f. 1918). Chef for minestrygeren MS Den særlige interesse for minestrygeren MS 6 skal ses i lyset af, at KL E. Borg i perioden oktober 1941 til september 1942 (den forrige tjenestestilling) var minestrygerens første chef. 15. Kaptajnløjtnant Knud van Wylich-Muxoll (1532) (f. 1913). Adjudant ved kystflåden. 16. Søløjtnant af 1. grad Jens Elving (1548)(f. 1917). Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN. 17. Orlogskaptajn Aage Linde (1477) (f. 1904). Fg. chef for Undervandsbådsdivisionen. 18. Kaptajnløjtnant Valentiner. Uden nærmere oplysninger kan det ikke fastslås, hvilken KL Valentiner der er tale om, idet der på dette tidspunkt var to, som i øvrigt var brødre. 19. Der er formentlig tale om den senere kommandørkaptajn af maskinlinien Alfred Carlo Thegler, f. 1907, der i august 1943 var Undermaskinmester af 2. grad. 20. Kaptajnløjtnant Adam Helms (1525) (f. 1912). Søofficersskolen. 21. Orlogskaptajn Hans Jørgen Rasmussen (1447)(f. 1899). Chef for Marinestabens Administrationssektion. 22. Hjemmet var på indre Østerbro i København. 23. Kaptajnløjtnant Mogens Schmidt (1507) (f. 1909). Inspektionsskibet INGOLF. 24. Dagbogens forfatter kom natten mellem den 27. og 28. oktober 1943 med en fiskerbåd fra Vedbæk til Sverige med henblik på at optage kampen mod Værnemagten derfra. Opholdet i Sverige skulle komme til at vare indtil d. 30. juni

60 SØOFFICERERNES INTERNERING EFTER 29. AUGUST 1943 Om selve flugten kan i h. t. Erik Borgs dagbog fra 20 måneder i Sverige oplyses: Onsdag d. 27. Oktober 1943 Mødtes kl med Wern, Valentiner og Rømeling i Ribegade 2 (4). Her kom yderligere 3 til stede. Fik Besked paa, at Toget gik fra Østerport kl Kørte op med kufferten paa Østerport. Middag på Glacis- Cafeen. Kl Afgang Østerport. Stod ud i Skodsborg og ventede uden for Stationen i ca. 1 time paa næste Tog. Stod af i Vedbæk og gik hen til Havnefoged Knud Andersen. Her var allerede en del forsamlede og efterhaanden kom flere til, saaledes at vi efterhaanden blev ca. 30. Blev trakteret med Kaffe og Kager og senere Æbler. Torsdag d. 28. Oktober Afgik holdvis den kl ad Villaveje til en Bro ved Kysten. Kl. ca ankom 2 Fiskerbaade. Den ene kunde ikke flyde ind til Broen. Den anden satte derfor først et Hold om Bord i den største. Gik selv o/b i den lille og afgik ca. kl Satte Kursen S om Ven for at gaa ind til Bäckviken. Slog langsomt et Par Gange, da der ved Sydenden af Ven laa et Fartøj, vi ikke kunde gøre ud. Snart saa vi den ene, snart den anden farvede Lanterne. Laa selv i ca. et kvarter i Lasten paa Knæ med Lemmen lagt paa, hvis der skulde være en tysk Patrouillebåd, der satte Projektør paa os. Ca. kl blev [vi] lidt SE for Bäckviken prajet af et svensk Patrouillefartøj (Kutter). Vi opgav, at der var danske officerer o/b, der vilde til Sverige. Fik Ordre til at løbe paa Siden og komme o/b. Stod ind mod Landskrona. Kl ankom Landskrona. Foruden de 4 Søofficerer var med Ritmester Reesen-Stenstrup, Premierløjtnant Troels-Smidt, Premierløjtnant Prins Gorm og Premierløjtnant P. Schmidt, alle Gardehusarer. Lidt efter Ankomsten blev Prins Gorm afhentet af en svensk Søofficer. Vi andre gik i land kl Blev først toldefterset. Dette Eftersyn var dog kun pro forma, da intet blev efterset. Gik derefter op til Politistationen ledsaget af en Tolder

61 KUNGNAIT-MEDALJEN Under den 2. verdenskrig grundlagde amerikanerne nordvest for Ivigtut i Grønland marinestationen Grønnedal smukt beliggende inde i Arsuj Fjorden med udsigt til det m høje Kungnait-fjeld. Den 27. april 1951 overgik stationen til Danmark, hvor den samtidig blev hovedkvarter for den nyoprettede Grønlands Kommando under mldt.. kontreadmiral F. H. Kjølsen. Stationens første chef , orlogskaptajn K.A.Edvards, lod han for at opmuntre personellet fremstille en Grønnedal-medalje i bronze, og fik den udført i Danmark hos sølvsmed C.C.Hermann. Den ses også udført i en guld- og sølv-udgave, og viser på forsidens nederste del søværnsmæket med henholdsvis en hval og en isbjørn på hver side og med inskriptionen Grønnedal Grønland. På forsidens øverste halvdel er Kungnait-fjeldet vist. Bagsidens kant er forsynet med en krans af egeløv, men er ellers blank til brug for inskription. Medaljen var ikke forsynet med øksne eller bånd, og har altså mere været tænkt som en plakette. Det var tanken, at den kunne anvendes ved forskellige lejligheder, der lagde op til belønning for personellet, f.eks. ved sportspræmier. Der er næppe udformet en oprindelig bestemmelse for anvendelse af det, der kom til at hedde kungnait-medaljen. Det er ikke klarlagt, hvorledes den i praksis har været uddelt, men redaktionen har fået henvendelse fra William Heering, der som værnepligtig gjorde tjeneste på Marinestation Grønnedal i januar Han deltog her i en redningsaktion i Cirkusfjeldene i forbindelse med eftersøgningen af en gast fra den canadiske isbryder Labrador. For sin indsats modtog han Kungnait-medaljen i guld med inskriptionen TILDELT FOR RESOLUT OPTRÆDEN. Medaljen, der gengives her, er fortsat i William Heerings besiddelse. Et ledsagende brev fra Chefen for Søværnet, viceadmiral A.H.Vedel er imidlertid bortkommet. I 1999 blev medaljen institueret som Kungnait-plaketten og et sæt bestemmelser for denne fastsat, og samtidig udvidet med tildeling af det særlige Grønlandsbevis. Den gengives også her, og er fremsendt af Grønlands Kommando. Redaktionen er interesseret i at få kortlagt anvendelse af Kungnaitmedalje eller plakette gennem årene, og modtager gerne oplysninger 59

62 KUNGNAIT-MEDALJEN om dette emne, således at en mere fyldig beskrivelse kan blive tilvejebragt af denne meget lidt kendte belønning inden for Søværnet. Man kan formode, at bestemmelserne fra 1999 vil blive ændret fremover i forbindelse med overgangen til den værnsfælles Arktisk Kommando. HCB Forsiden af den Kungnait-medalje, som William Heering modtog i 1957 Bagsiden af Kungnait-medaljen uddelt 1957 til William Heering 60