Referat af Dramatiklærerforeningens. generalforsamling. 18 fremmødte inkl. fagkonsulenten, Nicolas Marinos

Transkript

1 Referat af Dramatiklærerforeningens generalforsamling 7.november 2014 kl. 15:15-17:45 Roskilde Gymnasium, Bondetinget 1, 4000 Roskilde Multisalen (den ovale, blå bygning i Latinerhaven bag selve gymnasiet) Dagsorden Generalforsamling 18 fremmødte inkl. fagkonsulenten, Nicolas Marinos 1. Velkomst v. formand Kirsten Nevers 2. Valg af referent og dirigent Referent: Maria Mellergaard Dirigent: Sarah Søe 3. Bestyrelsens beretning Bestyrelsens beretning er indføjet nederst i dokumentet 4. Nyt fra fagkonsulenten

2 Fagkonsulenten indleder med at påpege, at han er forholdsvis ny i faget, og at han ikke selv har dramatik som fag. Dramatik eksisterer nu som kunstnerisk fag eller valgfag på STX og HF, der er blevet arbejdet på at få dramatik på A-niveau. Men man opretter ifølge ministeriet ikke nye fag og niveauer. Ca. 180 dramatiklærere, ca. 125 medlemmer af foreningen. Antal studenter med dramatik i 2013 STX på c, 317 på b HF på c, 79 på b Der forekommer en lille stigning i antallet fra Mange oplever, at der kan være bindinger i studieretningerne, som gør, at man ikke kan oprette valgfag. På HF har der været et meget lille fald på dr c, og dr b er nærmest status quo (der har været en midlertidig stigning). Alt i alt har dramatik ligget stabilt også i forhold til musik og billedkunst, som har oplevet større udsving. Fagkonsulenten fortsætter med regeringens udspil på det gymnasiale område. Indledningsvis påpeger han deres formulering, at det ikke er en reform, men et serviceeftersyn. Helle Thorning-Schmidt har lagt vægt på transparens og målrettethed. Hun kalder det et serviceeftersyn i stedet for en reform.

3 Der er mange dagsordner og aktører. Der lægges vægt på en styrkelse af det faglige niveau. Ikke fagene, men egentlig hvilket niveau det skal være på (læs: mat b). Formodentligt et forsøg på at sluse flere over på erhvervsuddannelserne ved at kræve adgangskrav. Derudover skal skoleåret effektiviseres. Bla. vha. mere undervisning i eksamensperioden. Det er svært at sige noget om det her, for det ændrer sig løbende. Der er hele tiden politiske dagsordener, der krydser. Der ligger jo også et valg et sted, og det her skal måske ses som valgsnak. Der kan nå at ske meget (læs: fx valg). Innovation skal fylde, både i AT og fagene. Digital dannelse er også et nyt fokusområde. Globalisering vil også komme til at fylde. Anvendelsesorientering - man går fra sand viden til brugbar viden (videreførelse af kompetencetanken) - at vide, at kunne og at gøre. Når det her skal indtænkes i læreplanen, vil det sandsynligvis betyde, at noget andet skal ud. Der ligger en særlig bevågenhed fra produktivitetskommissionen - der bliver givet meget høje karakterer på b-niveau i en række ikke-adgangsgivende fag, herunder de kreative fag. Det drejer sig om 317 elever stx/79 elever hf, og der skal

4 nu kigges på det. Der bydes ind fra salen, som peger på, at det er fordi eleverne er dygtige, og at de er rustet til at kunne løse opgaven. Johanne Winding foreslår, at man sender stafetten den anden vej - vi anerkender ikke bare eleverne, men giver dem reelle karakterer for reel kunnen. Rationelle forklaringer er vejen frem. Vi bør ikke mistænkeliggøres. Marinos peger på, at der ofte kun kommunikeres den ene vej - opgaven skal løses, så alle bliver glade. Det er kun eksamenskaraktererne som ligger til grund for udmeldingen. Man ender formentlig i en situation, hvor man spørger om b-niveaukravene skal skærpes. Revision af læreplan - her kommer foreningen ind i billedet, fordi fagkonsulenten jo ikke har faget selv. Uklarheder skal udraderes. Eksempler på uklarheder: - er det afsluttende projekt bedømmelsesgrundlag eller blot eksamensgrundlag (i lærervejledningen kaldes det et bedømmelsesgrundlag - altså selve produktet og refleksionen) salen er enige i forståelsen af ovenstående. - prøveformerne skal på et tidspunkt justeres - her tænkes der, om processen kan indgå i bedømmelsen. Her tænkes der også innovation, og om der er mulighed for at måle det. Det foreslås fra salen, at man kan lægge vægt på portfolio-redskabet. Det er forskelligt, hvordan folk bruger den, og om den er finansieret fra skolernes side. Fagkonsulenten spørger om det var en

5 mulighed, at eleverne afleverer en rapport. Johanne Winding tilføjer i forhold til nye eksamensformer, om man kunne forestille sig en ugeeksamen. - innovation skal skrives ind i alle læreplaner - hvor er der et diskussionsforum (emu en)? Men den er lidt tung i forhold til kommunikation frem og ikke mindst tilbage. Innovation iflg. Peter Hobel: nytænke og forbedre en eksisterende praksis på en etisk forsvarlig måde sammen med aktører berørt af og agerende i denne praksis på baggrund af fagets viden. Her matcher dramatik i høj grad. Johanne Winding spørger, om vi skal være bekymrede for dramatikstudieretningen - Marinos må blive hende svar skyldig. Forhåbentlig vil der snart blive meldt noget ud. Britt Morville spørger, om vi, som fag, er ved at blive udfaset - hvis man får en gymnasiereform, og Marinos peger på, at hvor alt skal være kompetencegivende er dramatik et problem, men det er ikke scenariet nu. Lige nu tænkes der stadig i bredde og almendannelse i gymnasieskolen. 5. Hvor bevæger faget sig hen? Oplæg til debat i grupper. (punktet udskydes til at være det sidste punkt - og på grund af tidsmangel, nåede vi, som det fremgår af nedenstående, desværre ikke alle punkterne). Visionerne fra pædagogikum Johanne Winding tog sig af at sige lidt om det fagdidaktiske kursus i dramatik i forbindelse med pædagogikum:

6 Lotte Thulstrup er også inde over det fagdidaktiske kursus - de har nu lavet det 4 gange. De kører efter læreplanen. Og refleksion hos den nye lærer er i fokus. Hun tilføjer, at de har særligt fokus på to områder, som de oplever er i udvikling i faget: Portfoliorefleksioner og kreative og innovative metoder i faget. Kurset består af både praksis og teori. Der inviteres tre oplægsholdere udefra. Resterende stofområder tager Johanne og Lotte taget sig af. Kandidaterne kommer også selv på banen med inspiration og vidensdeling - det være sig yndlingsøvelser og forløb. Der er også forsøgt levnet plads til alle de ting, der brænder på hos kandidaterne. Britt Morville kommenterer: der er oplæg til en masse kurser her - fagdidaktik for gamle. Gruppeeksamen Kirsten Nevers: Der går snak om, at mange nye kolleger ikke tør springe ud i gruppeeksamen. Er der noget med strukturen i det, som er problematisk? Men det kan lade sig gøre. Fordelene er, at der er mindre ind og ud af døren. Sammenlagt får de bedre tid. De svage elever har også gavn af det, for de er mere end summen af 4 hoveder. De kan komme mere i dybden. Man kan instruere dem i, hvordan de kan gøre det, så de skiftes til at have ordet. Man sørger for at alle får taletid. Og det er tydeligt, hvem der kan det hvad.

7 Lene Bredsten tilføjer, at man ikke får gentagelser, men til gengæld når i dybden. Kirsten Nevers fortsætter: retssikkerheden er god ved gruppeeksamen, fordi de alle kan lire det samme af ved en enkelt-persons-eksamen. Efter gruppesamtalen er den enkelte elev oppe. Britt Morville henviser til EMU en, hvor der ligger en beskrivelse af konceptet. Else Behnk: hvis man er ny eller ikke har prøvet denne form før, kan man med fordel tage fat i en kollega på et nabogymnasium og komme ud at observere en prøve. Man kan lade dem trække et spørgsmål på c-niveau. Om innovation i dramatik Fagets legitimitet - Læreplan og vejledning De tre ovenstående punkter nåede vi ikke, men blev enige om, at de havde været dækket under flere andre punkter. 6. Nyt fra Replikker 3 i redaktionen lige nu. René Christoffersen træder ud af redaktionen, de to andre vil gerne køre videre - en overdragelsesforretning, for de vil også gerne hellige sig andet arbejde.

8 I bestyrelsen vil vi gerne køre videre med bladet, men hvad bruger folk det til, og hvad skal det rumme? Hvad kan/vil du bruge Replikker til? Størrelsen kan varieres. Eksistensen er berettiget, dejligt som nyt medlem, meldes det fra Christine Juul Johansen. Johanne Winding tilføjer, at det er et dejligt blad - forskelligartede artikler, fra det professionelle miljø, undervisningsrelateret osv. Hun mener, man bør fortsætte linjen. René Christoffersen tilføjer, at det er svært at få folk til at skrive til temaer. Else Behnk: så man bør i virkeligheden bare byde ind med noget? Og ja, hun foreslår at det kan handle om noget som fx skriftlighed. Og der må være gang i andre ting rundt omkring. Kirsten Nevers: opfordring til en videre redaktion - hvad rører sig? Få også gerne indlæg med folks holdninger til noget. Jette Mortensen foreslår, at man kan få professionelle til at skrive noget. Marinos: hvis der er en debat på facebook, kan man jo spørge ind til, om nogen vil skrive. Christine Juul Johansen foreslår, at fagkonsulenten kunne have en klumme Maria Mellergaard: bestyrelsen vil gerne arbejde på en klumme

9 Christine Juul Johansen melder sig som føl, og går ind i stedet for René Christoffersen. Sum over, hvem der kan have lyst til at være med. 7. Nyt fra EMU Julie Wittrup kunne desværre ikke være med ved generalforsamlingen, men har siden sendt lidt om, hvordan det går med EMU en. Se nederst i dokumentet. Hvad kan/vil du bruge EMUen til? Sarah Søe siger: send flere forløb til Julie Wittrup. Kirsten Nevers tilføjer, at man ikke bør være bange for at sende forløb. Erfaringen i salen viser, at man ikke får respons på forløbene, så gør det endelig. Else Behnk: man kan tilmelde sig at få tilsendt et nyhedsbrev. Det er også derinde, man kan tilmelde sig foreningen. Hun videresender en guide, man kan bruge. Kirsten Nevers peger på, at man skal være opmærksom på, at EMU en dør, hvis den ikke bruges. Derfor en opfordring til at bruge den. 8. Regnskab til godkendelse Vi fremstår som en gylden forening - det bunder i et tilskud fra undervisningsministeriet via GL til en række projekter. Udgifterne svarer nogenlunde til disse GL-tilskud - projekterne er årets kurser, de der blev gennemført, og de der blev skrinlagt jf. beretningen. Bankindestående ved

10 indgangen af året: kr ,87 (incl. projektmidler fra Ministeriet kr øremærket udvikling af kurserne Tendenser i den moderne scenekunst ) Bankindestående pr 31/ : kr ,16, og det er svarende til, at det hele skal hænge godt sammen i forhold til fx regning til bladudgivelse o.lign. Regnskabet er godkendt. 9. Fastsættelse af kontingent Else Behnk foreslår, at kontingentet fortsætter, som det er nu. Der stemmes for. 10. Valg af 2 revisorer De nuværende revisorer vil gerne fortsætte - og de bliver valgt. 11. Opstilling og valg af kandidater til bestyrelsen: Ikke på valg: Lene Bredsten, Maria Mellergaard, Kirsten Nevers, Britt Morville På valg: Else Holme Behnk (genopstiller), Sarah Louise Søe Mortensen, (genopstiller), Louise Hornbøll Hviid (genopstiller ikke), Niels-Martin Trier Josefsen (genopstiller ikke), Louise Christiansen (genopstiller ikke). 2 suppleanter Den nye bestyrelse består af: Kirsten Nevers, Lene Bredsten, Britt Morville,, Maria Mellergaard, Else Behnk, Sarah Søe, Anna Herbst, Lisbeth Sørensen og suppleanter Christine Johansen og Michael Sørensen

11 12. Evt. Der var ingen punkter under eventuelt. Vedhæftede dokumenter: FORMANDENS BERETNING Kurser I skoleåret 2013/2014 udbød i foreningen kursusrækken Tendenser i moderne scenekunst. Det blev afholdt som en kursusrække på i alt 4 kurser spredt ud over landet. Kurset blev modtaget vældig godt: der var mange tilmeldte til alle 4 kurser, og mange udtrykte begejstring for både indhold og dét at kurserne lå spredt ud over landet og ikke mindst ud over skoleåret. I indeværende skoleår var der planlagt et kursus om performance og medier som blev udbudt til både dramatik og billedkunst. Desværre var der ikke tilstrækkelig tilslutning til kurset, som måtte skrinlægges, trods et stort forarbejde med programlægningen. Rigtig ærgerligt da programmet var både varieret og spændende, og indeholdt præsentationer af de nyeste teknikker og muligheder indenfor både scenografi og lysdesign. I november 2014 afholdes i forbindelse med generalforsamlingen et endagskursus med 2 workshops: hhv med Meisnerteknik og masketeknik med afsæt i Keith Johnstone. Det er Dell Arte, bestående af skuespillerne Marc Harpsøe og Christian Bergman der leder slagets gang på Roskilde Katedralskole. Sidst pønser vi på - i samarbejde med masteruddannelsen i teater og Jan Vogt - at lave et kursus i foråret der også tager udgangspunkt i masketeknik. Tanken er at kurset både skal udbydes til medlemmer af dramatiklærerforeningen og til de masterstuderende i teater. Kurset er endnu i støbeskeen - men vil blive annonceret på Emuen når programmet er klart. For år tilbage har foreningen haft stor succes med en række udlandskurser der nød stor tilslutning. Hvis vi skal arbejde for at få et sådant op at stå indenfor de næste par år vil bestyrelsen på det stærkeste opfordre til at vi samler en arbejdsgruppe. Sammen med medlemmer af bestyrelsen kunne arbejdsgruppen stå i spidsen for planlægningen af et udlandskursus. DramaBoreale 2015 Dramatiklærerforeningen er gået sammen med Danmarks Dramalærerforening, DATS og Dramaturgi om at arrangere Drama Boreale Det sker i Silkeborg er et nyt forum for os,

12 men et meget relevant forum, fordi vi ved dette arrangement kommer i kontakt med en lang række af de andre aktører indenfor arbejdet med børn, unge og uddannelse på drama- og teaterområdet Borealet er en nordisk konference med oplæg, workshops mv og masser af mulighed for sparring med danske og nordiske kolleger. Kirsten har plads i styregruppen. Arbejdet er i fuld gang, det bliver spændende, og der er også brug dig i et af de arbejdende udvalg! Følg med på Dramalærerforeningens hjemmeside. Innovation Som vores fagkonsulent allerede pointerede ved sidste års generalforsamling, så er (et af) tidens store ord i undervisningssektoren Innovation. Siden sidst har fagkonsulenten og formanden været på konferencer og i arbejdsværelset for at undersøge og beskrive, hvordan innovation og faget dramatik spiller sammen. Og det spiller godt! Der ligger lidt materiale om emnet på EMU, men der kunne let ligge meget mere. Store dele af vores fag udføres allerede naturligt efter samme struktur principper som de processer, man udenfor dramalokalet kalder innovationsprocesser. Vores elever lærer at generere, videreudvikle og virkeliggøre ideer. De skaber nyt, de gør det på en faglig baggrund, og de gør det med en hensigt og en målgruppe. Det, vi i tiden fremover måske skal blive bedre til i vores fag, er 1) bevidstgørelsen af denne proces hos vores elever, så de i endnu højere grad end nu kan drage nytte af de kompetencer, som de træner hos os, 2) synliggørelsen af disse efterspurgte kvaliteter ved vores fag udenfor dramalokalet - på skolen, i medierne, overfor politikere, og hvor vi ellers kan komme til orde. Regionsrepræsentanter Der er ikke sket noget i årets løb, men vi vil prøve at lægge op til, at der kommer gang i samarbejdet i regionerne fremover. Det vil vi gøre ved at indkalde til dialogmøder, hvor skibe kan sættes i søen. Vi vil også vende tilbage til det senere på generalforsamlingen. Facebookgruppen Dramatiklærerne er nu kun for medlemmer af Dramatiklærerforeningen. Husk at skrive og dele :-). NYT FRA EMU en - Julie Wittrup Der er pt en hel del modtagere af nyhedsbrevet. Det er ret fornuftigt i forhold til antallet af dramalærere/gymnasier i Danmark. Men reklamer gerne for modtagelsen af nyhedsbrevet rundt omkring - også på de andre fag, hvor faglærerne ikke er helt så flittige til at tilmelde sig. Jeg har på baggrund af de mails og forespørgsler jeg får fra brugerne indtryk af, at det især er nyansatte lærere, der søger information. På den måde udfylder EMU en vigtig funktion i forhold til foreningens facebookgruppe, der jo kun formidler materiale til foreningens medlemmer som jo typisk ikke er de nyansatte (desværre). Brugerne efterlyser jævnligt forskellige elementer og materiale, som jeg så enten prikker folk ud

13 og spørger efter eller efterlyser via nyhedsbrev eller netværk på anden vis. I må meget gerne hjælpe med at reagere på disse forespørgsler. Det er jo en skøn hjælp for vores kolleger at få lov at se nogle arbejdsspørgsmål, en forløbsskitse eller andet. En idé kunne også være at skole pædagogikumkandidaterne til deling ved at bede dem sende de forløb, de udvikler i forbindelse med det fagdidaktiske kursus, til EMU. Der er ret stramme rammer for, hvad jeg må lægge på af materiale. Fx skal kurser annonceres i efteruddannelseskataloget, og jeg må helst ikke reklamere for noget, der koster penge. Dog kan jeg i enkelte tilfælde godt skrive en omtale. Derfor oplever I og især teatrene af og til, at der er noget, jeg ikke kan publicere eller henvise til. EMU fungerer også som en kommunikationsplatform mellem dramatiklærerforeningen og dens medlemmer. Jeg lægger altså gerne mødereferater og beskeder ud MEN! Det kræver, at jeg får noget materiale fra jer! Jeg mangler at få materiale fra sidste års kursusrække? Det er vi jo forpligtiget til at mangfoldiggøre, og det ville da være oplagt at gøre gennem emu en. I må gerne diskutere samarbejdet mellem RePlikker og EMU. Kan vi lægge enkelte artikler på? Eller lægge mine bedste øvelser online? Det er jo rart for alle at have den slags beskrivelser liggende et sted, hvor det er let at finde igen. Det ville også være skønt, hvis vores fagkonsulent skrev et nyhedsbrev, der kunne offentliggøres 1-2 gange årligt. Alle ønsker om et godt møde, jeg er ked af, at jeg ikke kan deltage Hilsen Julie, webredaktør dramatik på EMU