Aktivitets- og Handleplan 2014

Transkript

1 Aktivitets- og Handleplan 2014 Kunst og Håndværk Præsentation af værkstedet På værkstedet Kunst- og håndværk arbejder vi med form, farve og funktion. Værkstedet laver kunsthåndværksprodukter til salg på markeder og messer samt tager imod bestillingsopgaver og laver kunstnerisk udsmykning, primært til skolen. Vi laver keramiske produkter som krus, skåle, fade og figurer i stentøj og porcelæn, former (slumping) og dekorerer glas, støber lys, laver smykker i sølv, glas, sten, rav m.m. tegner og maler billeder. Undervisningen og arbejdet er baseret håndværksteknikker, men det vil også for dem, der har lyst til det være muligt at arbejde selvstændigt med design og formgivning. Værkstedsundervisning; (mål, handlinger (hvad, hvordan og hvornår) samt succeskriterier. et for undervisningen på værkstedet er at eleverne oplever at det er sjovt at lære noget nyt. At det udvikler elevernes forudsætninger for at modtage undervisning. Det er en naturlig og nødvendig del af produktionen at vi beskæftiger os meget med matematiske emner som mål, vægt og geometri. I forbindelse med produktionen er det også nødvendigt at beskæftige sig med materialelære, farvelære, fysik og kemi. Dansk og brug af IT vil blive berørt i forbindelse med markedsføring af produktionen. På værkstedet er det vigtigt at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesser og de arbejdsopgaver der er. Opgaverne fordeles til de elever der har interesse og evner inden for det område. Undervisningen foregår som vejledning i forbindelse med at eleven arbejder med en produktion. Derudover vil der løbende være kortere undervisningsforløb for hele holdet placeret i formiddagstimerne. Disse undervisningsforløb vil ud over den fagligt rettede undervisning indeholde elementer med kunst og kulturhistorie, tegning, komposition og farvelære. Eleven er glad for at lære noget og oplever at det kan bruges til noget. Værkstedsproduktion inkl. værkstedets basisproduktion; (mål, handlinger (hvilke produktioner) samt succeskriterier. et med arbejdet på værkstedet er: At eleverne oplever sig som en del af et arbejdsfællesskab der skaber produkter som andre værdsætter. At eleverne bliver stillet over for forventninger og krav som for eksempel: Vedholdenhed i forbindelse med rutineopgaver, Tidsforbrug til opgaveløsning og kvalitetskrav. Skal produktion. Værkstedet laver produkter (f.eks. glasfade eller porcelænsvaser) til skolen, som bruges til gaver i forbindelse med receptioner o.l. Basis produktion. Værkstedet har en løbende produktion af krus, fade, vaser, m.m. lavet af stentøj eller porcelæn i gipsforme. Fade, fyrfadslysestager m.m. lavet i glas over form. Sølvsmykker lavet efter model og støbe lys.

2 Kan produktion. Udover basis produktionen er der mulighed for at arbejde med design og formgivning ud fra egne idéer. Værkstedet vil også i det omfang der er ressourcer til det modtage ordre på udsmykningsopgaver. Værkstedet laver produkter til salg i gårdbutikken og til markeder og messer. Værkstedets produktion til eksterne kunder bidrager positivt til skolens økonomi. Vi leverer produkter af en kvalitet så kunderne kommer igen. Værkstedets produktion er med til at give skolen et godt image. Morgensamling Der implementeres pædagogiske metoder i morgensamlingen (morgenmaden) fx elevernes selvevaluering og refleksioner. At eleverne får informationer om dagens arbejde og ugen der kommer. At eleverne får debatteret aktuelle emner. At eleverne øver deres kompetencer i at være nærværende, debattere, lytte og huske/forstå. At eleverne får en rolig og velkendt start på dagen. er Alle sidder sammen og spiser morgenmad. Værkstedslæreren fortæller om dagens arbejdsopgaver og spørger eleverne hvem der har ideer til dagen, og hvordan de vil løse opgaverne. Med udgangspunkt i perlerækken spørges den enkelte om, hvad de kunne tænke sig at lære i dag. Værkstedslæreren gennemgår hver dag de kommende dage i kalenderen, og gør opmærksom på kommende arrangementer og andre begivenheder, der ligger ud over det almindelige daglige arbejde. Hvis eleverne giver udtryk for, at et aktuelt emne interesserer dem, tager læreren det op og spørger ind til deres opfattelse af sagen. Hvis en elev spørger om faktuelle ting, f.eks. skattekort, budget eller uddannelser, underviser læreren hele klassen ud fra spørgsmålet. Når det er påkrævet starter læreren en samtale omkring pli og tilstedeværelse. Med udgangspunkt i den anerkendende tilgang, spørger læreren ind til hvordan eleverne oplever en god samtale. Læreren opstiller i samarbejde med eleverne spilleregler for den gode samtale. Eleverne reflekterer over egen læring Eleverne oplever at de er velinformerede. Eleverne oplever starten på dagen tryg, rar og vedkommende. Eleverne deltager aktivt i debatter. Eleverne er efter morgensamlingen klar til at gå i gang med dagens arbejde. Praktik At eleven oplever hvad det vil sige at have et arbejde og bliver afklaret omkring fremtidige uddannelses- og arbejdsønsker. Der gennemføres et 2 ugers blokpraktikophold inden for hvert påbegyndt halvår, som et led i afprøvningen af elevens uddannelses- og erhvervsvalg i handleplanen. Praktikperioderne ligger i ugerne og Eleven har derudover mulighed for at forlænge praktikken med to uger, eller at tage et individuelt planlagt to ugers praktikforløb. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan.

3 Praktikpladssøgningen starter 4 uger før den planlagte praktik. Som hovedregel finder eleverne selv et praktikophold i en virksomhed. Øvrige aftaler om praktikopholdet formidles af vejleder/ lærere. Forud for praktikopholdet kontaktes virksomheden skriftligt med henblik på en orientering om eleven og for at sikre, at virksomheden ved hvem skolens kontaktperson er. Før praktikken orienteres eleverne om hvad det vil sige at være i praktik: forventninger, krav og formål. Under praktikforløbet aflægger værkstedslæreren som hovedregel et besøg i praktikvirksomheden, for at snakke med henholdsvis eleven og praktikværten. Hvis besøget ikke kan gennemføres kontaktes praktikstedet telefonisk. I forbindelse med forløbssamtalen efter praktikopholdets afslutning, evaluerer eleven og læreren praktikken. Alle elever kommer i mindst 2 ugers praktik pr. halvår. Alle bliver besøgt af deres værkstedslærer under praktikken og praktikopholdet evalueres. Kombinationsforløb Forløbet skal hjælpe eleverne til en afklaring af ønsker og evner i forhold til en erhvervsuddannelse, lære erhvervsskolen at kende og få mulighed for at afprøve sig selv i bestemte fag. Eleven lærer at forholde sig til de krav, forventninger og muligheder der bliver stillet inden for en erhvervsuddannelse. At eleven bliver tryg ved at starte en erhvervsuddannelse. At eleven bliver afklaret med egne kvalifikationer og interesse i forhold til en erhvervsuddannelse. Begyndende forståelse for fagligheden indenfor erhvervsuddannelse. Der sendes elever ud så ofte som erhvervsskolerne har tilbud der passer til elevernes uddannelsesønsker. Eleverne orienteres løbende om kommende kombinationsforløb ved morgenmøderne. Eleverne der kommer retur fra et kombinationsforløb anbefaler det til andre elever. Eleverne kommer tættere på en uddannelsesbeslutning. Forløbsplan og realkompetenceafklaring; (mål, handlinger (hvordan og hvornår) samt succeskriterier. et for arbejdet med forløbsplanerne/rka på Kunst og håndværk værkstedet er: At eleven oplever at han/ hun bliver taget alvorligt. At eleven sætter sig nogle mål. At eleven bliver fastholdt i de mål der er sat. At eleven reflekterer over den udvikling han/hun gennemgår. At lærer/elev til stadighed holder gang i at afklare elevens fremtidsplaner. At det igennem en historik er muligt at forstå opståede situationer. Lærer og elev starter forløbsplanen den dag eleven starter på værkstedet hvis dette er muligt, ellers inden for den første uge eleven er på værkstedet. Fredage i ugerne 5, 12, 34, 49, Onsdag i uge 22, 41. For de elever der har aftalt en slutdato, laves den afsluttende samtale og kompetencebeviset i forbindelse med RKA dagen. Eleverne får på forhånd udleveret spørgsmålene og har til opgave at forberede sig. Eleverne møder enkeltvis op på et aftalt tidspunkt, og gennemgår i fællesskab med læreren besvarelserne.

4 Læreren skriver besvarelserne ind i forløbsplanen sammen med kommentarer fra samtalen. Der skrives i forløbsplanen hvad eleven har lavet og lært siden sidste samtale, og der aftales et eller to udviklingspunkter, der skal være fokus på frem til næste samtale. Forløbsplanerne og RKA er udfyldte og er et brugbart arbejdsredskab. Eleverne oplever at de bliver taget alvorligt og at vi forventer at de udvikler sig. Eleverne får et kompetencebevis ved afslutning af opholdet. Undervisningsmiljøet; (, handlinger (det sociale miljø på værkstedet, det fysiske miljø på værkstedet, sikkerhed og energi), samt succeskriterier. Kunst og håndværk værkstedet skal være et trygt og rart sted at være, både hvad angår det psykiske og det fysiske miljø. Den enkelte elev skal føle ansvar og bidrage positivt til at skabe behagelige og miljørigtige rammer for sig selv og de andre på holdet. Eleverne skal være bevidste om energisparende og sikkerhedsmæssige forhold. Ingen mobning. Gennem samtale og dialog sørger værkstedslæreren for en god indbyrdes omgangsform på holdet og for et trygt og socialt miljø. Der skrides ind over for mobning med det samme, og emnet tages op, når det er aktuelt. I den daglige omgangsform bruges ironi kun, når alle parter forstår de dobbelttydige/ humoristiske bemærkninger. Der laves forskellige arrangementer for at styrke samarbejdet og stemningen på værkstedet. Eleverne inddrages og er medbestemmende omkring værkstedets produktion, indretning og udsmykning. Eleverne instrueres i og udfører rengøringen af værkstedet og fællesarealer. Eleverne instrueres i rigtige siddende og stående arbejdsstillinger samt i løfteteknikker. Eleverne lærer at slukke for energislugende apparater samt om udluftning og varmeregulering i lokalerne. At eleverne synes, det er rart at være på værkstedet. At eleverne er bevidste om deres ansvar for egen og andres tryghed og sikkerhed samt aktivt viser det. At eleverne husker at slukke for lys o.a., inden de går hjem. At eleverne på eget initiativ sørger for et sundt indeklima f.eks. lufter ud og fjerner affald. At værkstedets brug af redskaber, maskiner, materialer og rengøringsmidler opfylder skolens sikkerhedspolitik. Sundhed At sund kost og motion bliver integreret i værkstedets dagsrytme samt arrangementer. At eleverne lærer om rusmidlers og rygningens skadelige bivirkninger. At eleverne bliver bevidste om, hvad de selv kan gøre for at fremme deres egen helbredstilstand og indlæringsevne, bl.a. igennem gode madvaner, frisk luft og motion. At eleverne bliver bevidste om og i stand til at sætte nødvendige grænser, så deres personlige integritet ikke skades af andre f.eks. igennem gruppepres. At eleverne ikke selv har en krænkende adfærd. At fremme elevernes kendskab til mulighederne inden for idrætsforeninger og klubber. Der spises morgenmad og frokost sammen hver dag. Samtaler om den enkeltes kost og spisevaner fremmes af værkstedslæreren, ikke mindst når det falder naturligt f.eks. i forbindelse med fællesspisning. Efter morgenmad går hele holdet en lille tur, af ca. en halv times varighed, når vejret tillader det.

5 En til to gange om ugen tilbydes eleverne at bruge skolens motionslokale. Alle nye elever instrueres i brug af motionslokalets redskaber. I forbindelse med mindst 2 årlige arrangementer inddrages fysiske aktiviteter. Værkstedslæreren opfordrer eleverne til at søge information om idrætslivet i deres nærmiljø. Værkstedet siger ja til at få besøg af skolens rusmiddel konsulent. Eleverne vælger sund mad i stedet for fiberfattige, sukkerholdige og fede næringsmidler. Der spises til alle tilbudte måltider og drikkes vand flere gange om dagen. Eleverne oplever motion som en positiv og naturlig del af deres dagligdag. Der er en høj bevidsthed om, at den enkelte kan få et godt helbred gennem forebyggelse og ved at holde sig i god form. Ugeskema og årsplan for værkstedet