Uanmeldt tilsyn ved Oustruplund, Støtteboligerne. Formalia. Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Forstander Erling Prang Afdelingsleder Jørgen Vognsen

Transkript

1 Regionshuset Viborg Psykiatrifaglig Stab Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Uanmeldt tilsyn ved Oustruplund, Støtteboligerne. Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Udført af tilsynsteamet: Jan Tolstrup og Trine K. Birkemose den 21. februar Side 1 Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Forstander Erling Prang Afdelingsleder Jørgen Vognsen Medarbejderrepræsentanter: Der var personalemøde på tilsynsdagen, og derfor deltog alle medarbejdere fra Støtteboligerne i interviewet. Medarbejdernes navne er kendt af tilsynsteamet. studerende pædagog pædagog praktikant/studerende pædagog pædagog Beboerrepræsentanter: Beboerrepræsentanten blev spurgt af afdelingslederen om han ville deltage i interview med tilsynet. Navnet er kendt af tilsynsteamet. Mandlig beboer i Støtteboligerne, afdeling Kvisten Pårørenderepræsentanter:

2 Der deltog ikke repræsentanter for de pårørende, da tilsynet var uanmeldt. Indledning Tilsynet mødte op uanmeldt på Oustruplund kl Ved henvendelse til administrationen, blev forstanderen kontaktet, og han tog imod efter lidt ventetid. Forstanderen gav klart udtryk for, at tilsynet kom svært ubelejligt denne dag. Selv havde han ansættelsessamtaler hele dagen, Lindehusets personale var alle på kursus og øvrige afdelinger havde personalemøder. Forstanderen udtrykker, at det generelt er vanskeligt med uanmeldte tilsyn; hverdagene er altid travle på tilbuddene og det vil ofte kun med vanskelighed kunne lade sig gøre at gennemføre et meningsfuldt program. Imidlertid var afdelingslederen for Støtteboligerne tilstede og sammen med ham, blev sammensat et program for dagen: - Samtale med afdelingsleder for Støtteboligerne, - Rundvisning i støttebolig-afdeling Kvisten, café, netcafé, kreativt værksted og trykkeriet. - Interview med en elev samt - Interview med medarbejdere. Frokosten blev spist sammen med forstanderen og afdelingslederen og dagen blev afrundet med afdelingslederen. Seneste varslede tilsyn fandt sted den i Skovhusene. Resumé Støtteboligernes kerneydelse centrerer sig om de 3 elementer: botræning, social træning og arbejdstræning. Målgruppen er unge mennesker over 18 år med forskellige vanskeligheder i form af sociale problemer, kriminalitet, misbrug, psykiske problemer eller dårlig begavelse. Formålet med ophold i støtteboligerne er en afdækning af problemerne og træning med henblik på at kunne visiteres videre, for eksempel til egen bolig. Tilsynet talte med en elev, som udtrykte tilfredshed med Støtteboligerne. Han synes at få den nødvendige støtte og hjælp samtidig med et tilbud om social kontakt med andre unge. Støtteboligerne har en accepterende og ikke-konfronterende tilgang til eleverne og har ikke haft en magtanvendelse i flere år. Der arbejdes med afsæt i systemiske og narrative teorier og metoder og med udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer. Medarbejdere og ledelse ønsker en opnormering af medarbejderne, således det er muligt at have to medarbejdere på arbejde i eftermiddags- og aftentimerne samt dækning i dagtimerne i weekenden. Støtteboligerne samarbejder med kommunale sagsbehandlere omkring indskrivning og opfølgning på elverne. Der er fast samarbejde med Team Syd om psykiaterbistand og med praktiserende læge. Side 2

3 De fysiske rammer er alle ældre bygninger på Oustruplunds område. Alt er vedligeholdt og indbydende, og der arbejdes aktivt på at vedligeholde både indvendigt og udvendigt. Eleverne inddrages i den almindelige rengøring på fællesarealer. Tilsynet ser ikke nogen værelser, da eleverne ikke er hjemme. Medarbejderne betegner arbejdsmiljøet som godt og med mere vægt på at forebygge end at efterbearbejde. Der bliver beskrevet et godt samarbejde med ledelsen, som betegnes som synlig, tilgængelig og lydhør. Der er velfungerende MED- og Sikkerhedsorganisation. Medarbejderne har et udtalt ønske om ekstern supervision med fokus på det faglige. Tilbuddet har ikke fulgt overblik over økonomien, da de økonomiske styreredskaber, InforRM, ikke har givet et retvisende billede i Derfor ved tilbuddet ikke, om der er et mindre underskud eller overskud i Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Supervision. Medarbejdere giver udtryk for et udtalt ønske om ekstern supervision med fokus på det faglige. Hvordan kan dette imødegås? Normering. Såvel ledelse som medarbejdere udtrykker at den eksisterende normering ikke er tilstrækkelig. Hvordan kan arbejdes med dette? Den generelle faglige indsats Støtteboligerne er et tilbud til unge over 18 år med sociale og psykiske vanskeligheder. Der er 5 afdelinger med 13 pladser, men aktuelt er der 16 elever. Ældste beboer er 49 år, men gennemsnitsalderen er midt i 20 erne. Der er tilknyttet café, internetcafé og kreativt værksted til Støtteboligerne. Eleverne i støtteboligerne kommer med mangeartede problematikker. Det drejer sig om vanskeligheder ved at fungere socialt, psykiske problemer eller egentlige psykiatriske lidelser, misbrugsproblemer, kriminalitet og enkelte er dårligt begavede. Fælles for eleverne er, at de ikke fungerer svarende til deres alder og har behov for støtte. Kerneydelse Kerneydelsen i Støtteboligerne består af 3 elementer: Botræning, social træning og arbejdstræning. Alle elever arbejder med de tre elementer i kerneydelsen. Eleverne er ikke i alle tilfælde tilstrækkeligt udredte ved indflytningen, hvilket tilbuddet bruger ressourcer på efterfølgende. De unge matches til de enkelte afdelinger, på baggrund af de givne oplysninger og forsamtalen. Ved nyindskrivning af en elev er der altid en pædagog tilstede, for at sikre så god en modtagelse som muligt. Det er skiftende hvornår og hvordan handleplanen udarbejdes. Bostedssystemet er lige taget i brug og pædagogerne er begyndt at arbejde med handleplansskabelon i systemet. Der er en pædagog knyttet til hver afdeling, som kaldes primærpædagogen. Primærpædagogen er tættest tilknyttet eleverne på afdelingen og støtter for eksempel i forbindelse med læge- og tandlægebesøg osv. Side 3

4 De første 3 måneder efter indskrivning bruges fortrinsvis til observation og derefter afholdes møde med eleven, pædagogen, faglærer, sagsbehandler fra kommunen og afdelingslederen. Derefter holdes statusmøder hver 6. måned. Afdelingslederen har det overordnede ansvar for statusrapportens udarbejdelse. Primærpædagogen taler med den enkelte elev og skriver derefter et oplæg, som alle medarbejdere, herunder også skolen og/eller faglæreren, er med til at drøfte igennem. Endelige gennemlæser afdelingslederen oplægget og en medarbejder læser korrektur, forinden statusrapporten sendes ud. Der holdes systemiske, narrative samtaler med eleverne. Senest er faglærere og lærere begyndt at deltage som Outsider Wittness Group, en form for reflekterende team. Dette er der rigtig gode erfaringer med. Beboeren/pårørende I de 5 afdelinger af støtteboligerne, holdes ugentlige møder med primærpædagogen. På møderne drøftes alle dagligdags spørgsmål: rengøring, madlavning og rygeregler er drøftet og hvordan eleverne har det med hinanden. Der er også et månedligt fællesmøde for alle: elever, støtteelever og elever i efterværn samt medarbejdere, hvor der drøftes langtidsplanlægning. Der lægges vægt på at være i løbende dialog med eleverne. Afdelingslederen har en fast vagt ugentlig og er tilgængelig for eleverne. Tilsynet talte med en elev, som bor i afdeling Kvisten og har været i Støtteboligerne i knap 1 år. Han giver udtryk for, at eleverne bliver hørt; både i de ugentlige og månedlige møder og som enkeltelever. Han synes, han får den støtte han har behov for og han har blandt andet fået genopbygget et godt forhold til sin familie og fået hjælp til at styre sin økonomi. Eleven synes caféen er et godt mødested; den er hyggeligt indrettet og der er mulighed for at være sammen med de andre elever. Han synes støtteeleverne er gode rollemodeller og det er godt at bo sammen med andre unge mennesker, der er i uddannelse. Støtteboligerne har et godt renomme. Eleverne er glade for at bo i afdelingen og nogle har rettet henvendelse efter udflytning, om de kunne komme tilbage igen. Samarbejdet afbrydes ikke ved udslusning og der kan være kontakt til tidligere elever i op til 2-3 år efter udflytning. Magtanvendelser og håndtering af klager Der er meget sjældent magtanvendelser i Støtteboligerne. Den seneste magtanvendelse ligger flere år tilbage. Der er en klar holdning til at undgå magtanvendelser. Der gives plads til eleverne til at køre op, især i starten. Medarbejderne trækker sig lidt og medvirker ikke til at eskalere konflikten, mens der samtidig markeres holdninger. Eleverne smides ikke ud pga. af konflikter og groft sprogbrug og hen ad vejen opbygges tillid til, at medarbejderne er der altid. Side 4

5 Der arbejdes med en systemisk og narrativ tilgang til eleverne og medarbejderne er veluddannede og erfarne. Det betyder bl.a. at der arbejdes bevidst på at få fat i ressourcerne hos de unge og med en ikke-konfronterende tilgang. Samarbejdsrelationer Ved visitation tager socialrådgiveren på Oustruplund imod alle nye henvendelser, som drøftes på ledermødet om mandagen. Alle afdelingsledere kan hermed give deres besyv med. Hvis det kan dreje sig om en elev til Støtteboligerne, tager afdelingslederen materialet med til pædagogmøde, hvor henvendelsen drøftes igen og hvor pædagogerne bidrager aktivt. Derefter aftales forbesøg. Som en ny praksis er socialrådgiveren og afdelingslederen begyndt at tage ud til den unge og møde ham eller hende, på deres hjemmebane og først derefter holde forbesøg på tilbuddet. Dette initiativ er der gode erfaringer med; det er nemmere at få en samtale med den unge om indflytning i Støtteboligerne. I Støtteboligerne er eleverne i høj grad medvirkende til beslutning om egen visitation til tilbuddet. Dog er der visiteret en elev ind med dårlig begavelse, hvor der kan være tvivl om hans forståelse af visitationen. Til statusmøderne kommer de kommunale sagsbehandlere gerne, men der kommer ofte en ny hver gang. Der er psykiatrisk tilsyn med eleverne, der har psykiske lidelser og der samarbejdes med Team Syd i Kjellerup. En praktiserende læge i Thorning har tilsyn med de øvrige elever. Overgangen fra Viborg Amt til Region Midtjylland har kunnet mærkes. Driftskontoret, BUS, består hovedsageligt af tidligere medarbejdere fra Århus Amt, så der har skullet arbejdes med nye relationer. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Oustruplund ligger ca. 3 km fra Kjellerup by. Der er en stor hovedbygning indeholdende administration, mødelokaler og kantine bl.a. Dertil er en række andre bygninger indeholdende værksteder, døgnafdelingerne Lindehuset og Skovhusene, Projektafdelingen og Støtteboligernes 5 afdelinger. Tilsynet ser afdeling Kvisten, som har til huse på første sal i hovedbygningen. Der er plads til 6 7 elever og støtteelever. Vi ser ingen værelser, da beboerne ikke er hjemme. Opholdsstuen er stor og rummelig og med fritlagte spær. Der er møbleret pænt og hyggeligt med flere sofagrupper. Der er køkken og to badeværelser. Badeværelser står foran renovering. Der er ryddeligt og rent og afdelingslederen fortæller, at der lægges vægt på at reparere eventuelle skader og ødelagt inventar løbende. Derudover ser tilsynet bygning med caféen, internetcafé og kreativt værksted. Cafeen er Støtteboligernes faste udgangspunkt. Her opholder medarbejderne sig mellem kl. 16 og 18 hver dag og støtteeleverne holder caféen åben hver aften mellem kl. 20 og 23. Cafeen benyttes også af elever fra de andre afdelinger. Side 5

6 I caféen er der mulighed for at spille spil, at se fjernsyn på storskærm og at købe lidt slik og sodavand. Søndag morgen er der fælles morgenmad for elever fra alle afdelinger. Der er en internetcafé ved siden af caféen, hvor eleverne kan booke sig på til ½ time ad gangen. Det er muligt at kontrollere, hvem der har siddet ved Pc erne på alle tidspunkter. Ved siden af ligger også Støtteboligernes kreative værksted med mulighed for forskellige kreative aktiviteter. Der er keramikovn og der males meget. Da tilsynet er på besøg, roder værkstedet, da man er i gang med en oprydning/renovering. Der er tillige nogle vaskefaciliteter i bygningen. En elev fra Støtteboligerne viser trykkeriet frem, hvor han er beskæftiget. Hygiejne Der er ryddeligt og rent alle steder og en hyggelig atmosfære. Fællesrummene i afdelingerne gøres rent efter fællesmødet hver uge. Medicinadministration Der er en medicinansvarlig medarbejder, som har medicinkursus og arbejder i administrationen. Hun har kontakt til apotek og læge og doserer medicinen til alle elever. Der er en nedskrevet medicininstruks og medicinen opbevares i aflåst skab på kontoret. Der er faste tidspunkter for udlevering af medicin morgen, middag og aften, hvor medicinen udleveres af pædagog eller den medicinansvarlige, som ser på at medicinen indtages. Til weekend besøg hjemme, doseres medicinen og gives med. Rygning, alkohol- og stofmisbrug Der er arbejdet med rygeregler i henhold til lovgivning og Regionens retningslinier. Alkohol og stofmisbrug blev ikke berørt under tilsynsbesøget. Medarbejdere og medarbejderforhold Der er ansat 4 medarbejdere, alle pædagoger, og 1 studerende i støtteboligerne foruden afdelingslederen. Pt. er der også en praktikant. Der møder en medarbejder ind om morgenen, som vækker eleverne og sender af sted til skolegang eller beskæftigelse. Dernæst møder en medarbejder ind kl. 15 til kl. 23, og som har base i caféen mellem kl. 16 og kl. 18. Der er ikke nattevagt og ikke fuld dækning i dagtimerne i weekends. Dertil er der et varierende antal støtteelever, som bor sammen med eleverne. Støtteelevernes funktion er at være rollemodeller ud fra en tankegang om, at eleverne kan tage farve af de almindelige unge. Støtteeleverne skal være en god kammerat og medvirke til at bygge bro til det omgivende samfund ved at inddrage eleverne i aktiviteter, som at tage i svømmehal eller til fester. Det er ikke så nemt at rekruttere støtteelever og der er to ledige pladser lige nu. Lønnen er hævet således, at den kan supplere SU. I øvrigt er Støtteboligerne i stand til at rekruttere personale og der er altid mange ansøgere til ledige stillinger. Faglig udvikling Alle medarbejdere har udtrykt ønske om supervision. Det blev påpeget første gang i 2004 i APV undersøgelse og er blevet det igen. Der er en oplevelse af at målgruppen er blevet mere belastet og der ønskes derfor faglig supervision. Side 6

7 Medarbejderne tilbydes efteruddannelse indenfor det systemiske og narrative felt. Der er tanker om at medarbejderne skal have Rusmiddeluddannelse. Arbejdsmiljø Medarbejderne udtrykker at på arbejdsmiljøområdet, fylder forebyggelse mere end efterbearbejdning. Der er en klar politik på området, som indebærer at arbejdsmiljømæssige problemer ved for eksempel vold eller trusler, ikke er et privat problem, men et arbejdsanliggende. En studerende har i forbindelse med en konkret hændelse, oplevet et omsorgsfuldt og godt sikkerhedsnet indbyrdes blandt medarbejderne. Medarbejderne i Støtteboligerne peger på, at det er svært at nå alle elever dagligt, med kun en medarbejder på arbejde ad gangen. Det er nødvendigt at prioritere i opgaverne, hvilket er svært når der samtidig er et højt ambitionsniveau. Samtidig kommer også opgaver og krav udefra, som for eksempel implementering af Bostedssystemet. Det opleves at tiden går fra eleverne. Derfor peges på at en opnormering til 2 dagvagter ville være meget ønskværdig. Ledelsen er enig og vil drøfte en takstforhøjelse med Regionen, der kan give mulighed for 2 medarbejdere på arbejde i eftermiddags/aftenvagten samt give mulighed for personaledækning i weekenderne. Ligeledes peges på, at der ikke er afsat ressourcer til at drive det kreative værksted, men at dette skal gøres indenfor almindelig arbejdstid og der skal findes tid blandt andre opgaver. Samarbejde internt. Støtteboligerne har ugentlige personalemøder med en gennemgående dagsorden med 9 punkter. Punkterne er bl.a. gennemgang af referater, tilbagemeldinger fra andre møder i huset, vagtplaner, nye elever, et punkt hvor studerende kan komme til orde samt gennemgang af eleverne og eventuelle statusoplæg. Der er ugentlige møder med støtteeleverne. Faglærerne holder møde hver fredag med deltagelse af afdelingslederne og skolen. Der holdes tværgruppemøder omkring enkelte elever og ellers kommunikeres gennem Bostedssystemet og på de daglige overlap. Medarbejderne udtrykker, at de har en god og lydhør ledelse. Ledelsen er fremsynet og det opleves, at der altid kan findes løsninger under hensyntagen til økonomien. Nye ideer og projekter mødes ikke med begrænsninger, men med opfordring til at komme med et oplæg. Ledelsen er synlig og forstanderen er tilgængelig. MED systemet fungerer tilfredsstillende. Der kommer input til og fra medarbejderne. Medarbejderne er optaget af strukturreformen, fremtidig tilhørsforhold og de økonomiske rammer. Økonomi Beboernes økonomi Side 7

8 Medarbejderne i Støtteboligerne yder i udstrakt grad støtte til elevernes håndtering af økonomi. Det er en del af de ydelser, eleverne siger ja til ved indflytningen. Elevernes økonomi gennemgås og dem der kan, administrerer selv deres penge, dvs. de betaler for kost og husleje og administrerer resten selv. Andre elever har en administrationsordning, således at deres penge indsættes på en administrationskonto, hvorfra der flyttes penge til en hævekonto op til 3 gange ugentligt. Hver onsdag aften gennemgås udskrift af deres NemKonto, indtægter og udgifter. Mange af eleverne, faktisk de fleste, kommer med gæld og der arbejdes på at rede dette ud, indgå afbetalingsaftaler og få overblik, inden de flytter igen. Medarbejderne i støtteboligerne oplever det ikke som problematisk, at de kan have udlæg til aktiviteter, som efterfølgende overføres til deres private konto. Tilbuddets økonomi Forstanderen oplyser, at der ikke har været orden i økonomisystemet InfoRM i 2007 og det har ikke været muligt at få et overblik. Således var det endnu ved tilsynets besøg usikkert om 2007 ville resultere i under- eller overskud. Der er forhåbning til, at det bliver bedre i Andre forhold Der er ikke fulgt op på alle opmærksomhedspunkter fra det varslede tilsyn i august 2007 på Skovhusene. Punkterne ikke er relevante for eleverne i Støtteboligerne på baggrund af deres alder. Det drejer sig om skoletilbud og forældrenes udsagn vedr. manglende konsekvens. Vedr. de øvrige opmærksomhedspunkter, så er disse berørt i forhold til Støtteboligerne og deres kerneydelse og målgruppe. Der var ikke lejlighed til at gennemgå opmærksomhedspunkterne med forstanderen. Side 8