R A P P O R T Analyse af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 R A P P O R T Analyse af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune 1 // April 2018

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Opgørelse og beskrivelse af ældre- og plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune... 5 Plejebolig... 5 Almindelige plejeboliger... 5 Skærmede pladser... 5 Boliger til borgere med udadreagerende adfærd... 5 Midlertidige pladser... 6 Aflastningspladser... 6 Ældreboliger... 6 Boliger til ægtepar Belægningsoversigt Opgørelse af tomgangshusleje, herunder en vurdering af om nogle boliger bør sælges Opgørelse af hvor lang tid boligerne står tomme Vurdering af proceduren vedrørende ventelister Beskrivelse af flyttemønstre Demografi og fremskrivning Analyse af årsager til at ældre flytter på plejehjem (fysiske, psykiske og sociale årsager). Dels en status i forhold til de nuværende beboere samt et udviklingsperspektiv Kvalitative undersøgelse af ældres boligbehov, dvs. hvad ønsker de ældre selv Tilstand af bygninger, herunder om behov for modernisering, og i den forbindelse behov for velfærdsteknologiske løsninger Konklusion Referencer Bilag Bilag 1: Visitationskriterie for plejeboliger Bilag 2: Oversigt over plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune Bilag 3: Målgrupperne for de to forskellige typer af aflastningspladser Bilag 4: Antallet af aflastningspladser, type og placering, samt en opgørelse over belægningen og den gennemsnitlige liggetid pr. borger på de nuværende pladser Bilag 5: Visitationskriterier til ældreboliger Bilag 6: Tomgangsperioder og antal overskredne istandsættelsesperioder Bilag 7: Opgørelse over ventelister til pleje- og ældreboliger Bilag 8: Kort over hvor tilflyttere til pleje- og ældreboliger i 2017 kommer fra inden indflytningen.28 Bilag 8: Udviklingen i flyttemønstre fra 2013 til Bilag 10: Spørgeskema til de Åbne seniormøder Bilag 11: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Seniorers potentielle fremtidige boligønsker. 38 // april

3 Bilag 12: Overordnet tilstandsvurdering af ældrecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune Bedømmelses/karakterskala til anvendelse af tilstandsvurderinger af bygninger Fjordglimt Ældrecenter Holmbohjemmet Åstedparken Ældrecenter Holmehusene Tim Plejehjem Rosenlunden Centerparken Vorgod Ældrecenter Enghaven Ældrecenter Fjordparken Ældrecenter Egvad Plejehjem // april

4 1. Baggrund Analysen af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er bestilt af Byrådet i forbindelse med Budget Der er i 2014 gennemført en analyse af boligområdet i forbindelse med RKSK 3.0, som dannede grundlag for beslutningen om nedlæggelse af 64 boliger samt en ændring af 34 plejeboliger til ældreboliger. Efterfølgende er der dog sket en omkonvertering af 10 boliger på Fjordparken, således at disse atter er blevet til plejeboliger. Desuden er 2 boliger blevet lavet om til aflastningspladser på Vorgod Ældrecenter. Indeværende analyse er tænkt bredere end den tidligere, og inkluderer en kvalitativ analyse af ældres boligbehov samt en analyse af fysiske, psykiske og sociale årsager til f.eks. at flytte på plejehjem, for at skabe et endnu bedre grundlag for vurderinger af den fremtidige struktur på ældre- og plejeboligområdet. Dette er i god overensstemmelse med det nye borgersyn, hvor der netop tages udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov, og vil bidrage med en supplerende vinkel til den samlede analyse. Ringkøbing-Skjern Kommune oplever en række forandringer og udviklingstendenser på sundheds- og ældreområdet. Disse forandringer og udviklingstendenser har betydning for det fremtidige behov på ældre- og plejeboliger. For det første viser befolkningsprognosen for Ringkøbing-Skjern Kommune, at der er en stigning i antallet af ældre borgere, og denne stigning forsætter. Der er tale om en national tendens. For det andet er der en række udviklingstendenser, som kan være med til at mindske stigningen i efterspørgslen på ældre- og plejeboliger. Her er tale om sund aldring, hvor ældre borgere har en bedre sundhedstilstand end tidligere, og hvor kommunale indsatser omkring forebyggelse, træning og rehabilitering gør borgeren mere selvhjulpen. Hvorved flere af de allerældste borgere klarer sig uden større plejebehov. Derudover ses der en tendens til at flere ældre får konstateret en kronisk sygdom. Blandt dem som modtager intensiv pleje, ønsker mange at modtage plejen i hjemmet eller i andre kommunale tilbud. Så en større ældrebefolkning behøver ikke nødvendigvis at betyde, at der er behov for flere plejeboliger. For det tredje ændres kravene til ældre- og plejeboliger også over tid. Der er løbende behov for renovering, modernisering og ombygning af boliger for at sikre sig, at de er tidssvarende for beboerne og for at imødekomme arbejdsmiljøkrav. Der er derfor en række forandringer og udviklingstendenser, som har betydning for det fremtidige behov for ældre- og plejeboliger. I vurderingen af boligkapaciteten skal der tages højde for antallet af ældre, ændringer i middellevealderen, udviklingen i antal raske leveår og den lokale sundhedstilstand. Det er ikke alderen, som skal bestemme, om man skal have en pleje- eller ældrebolig. Analysen skal afdække, om der overordnet er en hensigtsmæssig struktur på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder om der er det rette antal pleje- og ældreboliger samt indretning og placering af disse, set i et 5-årigt perspektiv ( ). // april

5 2. Opgørelse og beskrivelse af ældre- og plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune Der findes i Ringkøbing-Skjern Kommune flere forskellige boformer, som tilbydes borgere i kommunen. Grundlæggende for dem alle er, at borgere bliver visiteret til disse ud fra kvalitetsstandarderne, som angiver det serviceniveau, som er politisk vedtaget, og ud fra en samlet vurdering af borgerens behov. I det følgende vil en nærmere beskrivelse af plejeboliger og ældreboliger blive gennemgået. Plejebolig På plejecentrene er der flere forskellige boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige pladser. De permanente boliger er boliger, hvor borgeren har en folkeregisteradresse. Hvorimod de midlertidige boliger er boliger, hvor borgere kan få et kortere ophold efter behov. Borgere har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de efter endt ophold skal hjem i egen bolig igen eller eventuelt flytte i en anden permanent bolig. Almindelige plejeboliger Borgere visiteres til permanente boliger ud fra visitationskriterier, som kan findes i bilag 1. De permanente boliger dækker over almindelige plejeboliger og skærmede pladser. Der er i alt 17 enheder med almindelige plejeboliger i Sundhed og Omsorg, som dækker over 12 kommunale -, tre selvejende - og to friplejehjem. Der er i alt 493 plejeboliger, men antallet af boliger på hver enhed veksler mellem 7 til 66 pladser. I bilag 2 findes en tabel der giver et overblik over plejeboliger og fordelingen af pladser i Ringkøbing-Skjern Kommune primo Ser man på KORA s ECO nøgletal, så er antallet af plejeboliger faldet betydeligt i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket er en tendens, som også ses på landsplan. Efter nedskæring i antallet af plejebolig i 2015 er Ringkøbing- Skjern Kommune kommet på landsgennemsnittet, når man sammenligner med antallet af alle 65+ årige i Ringkøbing-Skjern Kommune. I forhold til øvrige kommuner i Region Midtjylland, så ligger kommunen 6 pladser højere. Til gengæld ligger kommunen 43 pladser højere end sammenligningskommunerne, når vi ser på alle borgere over 65+ år i Ringkøbing-Skjern Kommune. En analyse fra KORA (Hansen, 2016) peger på, at plejeboligbyggerier af en størrelse på 60 til 80 boliger er driftsøkonomisk rationelle. Ses der på baggrund af dette på enhedernes størrelse i Ringkøbing-Skjern Kommune er der kun to enheder, som lever op til dette, hvor ingen af disse er kommunale enheder. Skærmede pladser Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune i alt 71 skærmede pladser, heraf 46 kommunale pladser, 18 på selvejende institutioner og 7 pladser på friplejehjem, se bilag 2. De skærmede pladser anvendes til demente borgere, som er dørsøgende, har udadreagerende adfærd, eller som ikke kan passe ind i en normal plejebolig. Mange af de almindelige plejeboliger anvendes også til demente borgere. Mange af de almindelige plejeboliger er demensvenlige, men ikke bygget som de skærmet pladser. Vurderingen er, at hovedparten af borgerne i plejeboligerne er demente borgere, og kun et fåtal er kognitive velfungerende. Boliger til borgere med udadreagerende adfærd Der findes i Ringkøbing-Skjern Kommune et botilbud kaldet Holmehusene, Hus 28, som indeholder syv pladser. Disse pladser er kendetegnet ved at rumme voksne/ældre borgere, som alle har en erhvervet hjerneskade, og samtidig har haft en problemskabende og/eller udadreagerende adfærd. // april

6 Det er borgere, som er over 50 år, og som ikke kan håndteres i eget hjem med hjemmepleje eller i plejeboliger. Det er borgere, som har brug for ro og en tværfagligt tilgang, hvilket er muligt i Hus 28. Da det er yngre ældre, som pt. er i dette hus, er det begrænset, hvor ofte der kommer en ledig plads. Det vurderes, at der er flere borgere, som kunne have gavn af denne tværfaglige tilgang, men som ikke kan få denne grundet antal pladser. Midlertidige pladser Aflastningspladser Aflastningspladsernes formål er, at tilbyde en midlertidig bolig til borgere, som af forskellige årsager ikke kan opholde sig i eget hjem. Der findes i Ringkøbing-Skjern Kommune to forskellige typer aflastningspladser: - Akutte og komplekse aflastningspladser - Almindelige aflastningspladser Der er forskel på målgrupperne for de to forskellige typer af aflastningspladser, som kan ses i bilag 3. Ringkøbing-Skjern kommune har 41 aflastningspladser, hvoraf 25 pladser er forbeholdt borgere med akutte og komplekse problemstillinger, og de resterende 16 aflastningspladser er til almindelig aflastning. Et aflastningsophold er normalt af maksimalt 14 dage varighed. Undtagelsesvis og i helt ekstraordinære tilfælde kan der ske en forlængelse af aflastningsopholdet ud fra en individuel og konkret vurdering. Antallet af aflastningspladser, type og placering kan ses i bilag 4, samt en opgørelse over belægningen og den gennemsnitlige liggetid pr. borger på de nuværende pladser. Der er i hospitalsvæsenet et øget fokus på accelererede patientforløb, hvilket betyder, at der sker hurtigere udskrivning fra hospitalerne. De hurtigere udskrivelser kan give et pres på midlertidige pladser, og det kan få betydning for det fremtidige kapacitetsbehov. Ældreboliger I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i alt 530 ældreboliger. Borgere visiteres til ældreboliger ud fra de gældende visitationskriterier, som kan ses i bilag 5. Der er dog nogle steder, hvor der er udfordringer med at udleje ledige ældreboliger. I disse tilfælde er det muligt i henhold til Almenboligloven at udbyde disse boliger til borgere udenfor målgruppen. Denne praksis er også blevet anvendt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Denne praksis kan dog give udfordringer på sigt, hvis ældreboligerne er fyldt med unge borgere, når behovet for ekstra ældreboliger opstår. Dog er det vurderet, at boliger der har stået tomme i længere perioder ikke forventningsvis vil blive lejet ud på sigt, og det derved er bedre at leje disse ud til yngre borgere, end at de står tomme, og kommunen derved skal betale tomgangshusleje. Boliger til ægtepar Der er i august 2017 blevet udarbejdet et notat omkring boliger til ægtepar. Dette notat opdeler ældreog plejeboliger i kommunen i forhold til lyssignalfarverne grøn, gul og rød til at markere, hvilke boliger der vil være egnede til ægtepar, vurderet på baggrund af behov for hjælp og pladskrav. Grønne boliger er boliger, hvor begge ægtefæller kan sove i soveværelset og have plads til egne møbler i stuen, gule boliger er boliger, hvor ægtepar skal sove i hver deres rum, og de røde boliger anbefales ikke til ægtepar, da der er lidt eller ingen plads til egne møbler og/eller skråvægge. Notatet viser, at der samlet set er 40 plejeboliger og 14 ældreboliger, som er kategoriseret som grønne boliger. Syv af de grønne boliger i kommunen lever op til kravene uden forudsætninger, hvilket er 4 plejeboliger og 3 ældreboliger, mens 36 plejeboliger og 11 ældreboliger er kategoriseret, som grønne boliger under forudsætninger. Forudsætningerne dækker over, at der i nogle boliger kun er et rum, // april

7 mens i andre rum skal plejesengen skubbes/trækkes for at få tilstrækkelig med plads omkring plejesengen. Derudover er der nogle boliger, hvor garderobeskabet skal flyttes, for at der er plads til ægtepar i boligen. Der er 11 plejeboliger og 16 ældreboliger, som er kategoriseret som gule boliger. Dette var en beskrivelse af de boligtyper, der er i Sundhed og Omsorg. I det følgende vil en opgørelse over belægningen for pleje- og ældreboliger blive præsenteret. 3. Belægningsoversigt Generelt for de næste fire afsnit er, at der er anvendt data fra CPR registret udtrukket via POWER BI programmet. Der kan naturligvis forekomme datausikkerhed, såfremt data ikke er registreret korrekt i CPR registret, da dette er grundlaget for de data, der trækkes. I 2017 har der på ældre- og plejeboligerne i Ringkøbing-Skjern Kommune været en gennemsnitlig belægningsgrad på 92,9%. Højeste belægningsprocent var på 93,5%, og den laveste var på 92,2%. Forskellen er 1,3 procentpoint. I 2016 var belægningsgraden på 92,2%, hvor den højeste belægningsprocent var på 94,1% og den laveste på 91,0%. Her er der et højere spænd mellem højeste og laveste værdi - nemlig på 3,1 procentpoint. Der er igennem 2017 formået at holde en højere og mere stabil belægningsprocent. Der er i løbet af 2017 foretaget 264 indflytninger. I nedenstående tabel 1 og 2 fremgår den enkelte boligafdelings belægningsgrad. Tabel 1: Gennemsnitlig belægningsgrad i procent for plejeboliger Hemmet Plejehjem Fjordglimt Ældrecenter Tim Plejehjem Holmbohjemmet Enghaven Ældrecenter Egvad Plejehjem Fjordparken Ældrecenter Åstedsparken Ældrecenter Centerparken Ældrecenter Vorgod Ældrecenter Ringkøbing Plejehjem Plejehjemmet Bakkely Spjald Pleje- og Aktivitetscenter Friplejehjemmet Stauning Rosenlunden Friplejehjemmet Klokkebjerg Belægningsgrad plejeboliger i procent 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100, Af tabel 1 fremgår det, at Hemmet Plejehjem og Fjordglimt Ældrecenter har de laveste belægningsprocenter i 2017 med henholdsvis 70,4% og 89,1%. Alle øvrige ældrecentre spænder i 2017 mellem 92,2% og op til 98,6%. Der har været nogle tekniske udfordringer med nogle af adresserne på Hemmet Plejehjem, hvilket sikkert er dem, som giver udslaget i ovenstående. De // april

8 tekniske problemer får tallene til statistisk set at se lavere ud end de reelt er. Denne problematik gør sig gældende for alle tallene rapporten. For ældreboligerne, som vises i nedenstående tabel 2, er det boligerne i Rækker Mølle og Vorgod- Barde, som ligger med den laveste belægningsprocent, når der ses bort fra Holmehusenes Hus 24 og 26. Hus 24 og 26 har stået ubeboet siden opstart af Fjordparken Ældrecenter. Hus 24 har været kontorfaciliteter for Områdekontoret, indtil der blev plads til denne afdeling på Rødkløvervej 4. I Hus 24 flyttede en enkelt beboer ind i Der er 13 boliger i Rækker Mølle og 11 boliger i Vorgod-Barde heraf 4 boliger på Vorgod Ældrecenter (konverterede boliger). Generelt skal det påpeges, at i netop årene 2016 og 2017 kan statistikken være forstyrret af konverteringen af boliger mellem de to kategorier. Tabel 2: Gennemsnitlig belægningsgrad i procent for ældreboliger Hus 26 Hus 24 Rækker Mølle Vorgod-Barde Grønbjerg Tim Hemmet Troldhede Hus 28 Lyne Ringkøbing Skjern Spjald Hus 30 Tarm Lem Hvide Sande Videbæk Stauning Belægningsgrad ældreboliger i procent 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100, Når boligerne ikke er beboede, er der tomgang i boligerne, altså den resterende procentsats fra belægningsprocenten til 100 procent. Tomgangen og dennes betydning beskrives i det følgende. 4. Opgørelse af tomgangshusleje, herunder en vurdering af om nogle boliger bør sælges Ringkøbing-Skjern Kommune råder over pleje- og ældreboliger, som der er visitationsret til. Når disse boliger står tomme og ikke kan lejes ud til borgere, så bliver huslejen en udgift for Ringkøbing- Skjern Kommune. Nedenstående figur 1 viser udviklingen i udgiften til tomgangshusleje. // april

9 Figur 1: Regnskab for tomgangshusleje opgjort i årets priser Regnskab for tomgangshusleje - i årets priser Udgifterne har været stødt stigende fra 2010 til 2014, hvilket kan forklares med den almindelige prisfremskrivning, men også af en øget tomgang. Belægningsgraden i denne periode har gennemsnitligt været på 87,2% for alle boliger. For ældreboligerne alene var den gennemsnitlige belægningsprocent på 84,2%. Til sammenligning er denne procent i 2017 på 92,9%. I flere omgange i årene 2012 til 2014 er der blevet opsagt ældreboliger, hvor kommunen havde visitationsretten, samt der har været foretage salg af boliger. I januar 2014 blev der opsagt yderligere 14 boliger i Ringkøbing. Dette kan forklare en del af faldet i udgifterne mellem 2014 og Årene 2015 til 2017 har ligget nogenlunde stabilt. Forskellen er på ca kroner i årets priser. I afsnit 3 blev den lave belægningsgrad for nogle boligforeninger i byer omtalt. Den lave belægningsgrad viser her, at boligerne i Rækker Mølle tilsammen har kostet kroner i tomgangshusleje i I 2016 og 2015 var beløbene henholdsvis på kroner og på kroner. Over en treårig periode har der været tomgangshusleje på i alt kr. To af boligerne i Vorgod-Barde har stået tomme i 602 dage i 2017 og har tilsammen kostet kr. I 2015 og 2016 var alle ældreboligerne i Vorgod-Barde 100% belagt. 5. Opgørelse af hvor lang tid boligerne står tomme Den gennemsnitlige tomgangsperiode for plejeboliger spænder i 2017 mellem 150 dage og 15 dage. Der er 9 ældrecentre, hvor den gennemsnitlige tomgangsperiode er under 50 dage. Der er 6 ældrecentre, hvor gennemsnitlige tomgangsperiode er over 50 dage. For ældreboligerne spænder den gennemsnitlige tomgangsperiode mellem 0 dag og 731 dage. Der er 5 afdelinger med under 100 dage i gennemsnit og 10 afdelinger med over 100 dage i gennemsnit i tomgangsperioden. Der er fire ældreboligafdelinger/adresser, som er taget ud af opgørelsen, da de er for atypiske. Disse fire er Lyne, Hus 24 og 26 samt Rækker Mølle. Det atypiske består i, at adresserne har enkelte boliger, som har stået tom meget længe. Disse boliger har en gennemsnitlig tomgangslænge fra til dage inden for den periode, boligerne har stået tom. Ovenstående er optalt fra en borger flytter ud til en ny borger flytter ind på samme adresse. Når fraflytningen skyldes et dødsfald, så vil der skulle bruges et antal dage til tømning af lejligheden, til istandsættelse, hvor efter lejligheden klarmeldes, og en ny beboer kan flytte ind. Denne periode er vurderet til at tage 28 dage. Huslejen i de 28 dage betales af lejer. Hvis fraflytningen ikke skyldes et // april

10 dødsfald, så vil der kun være tale om en istandsættelsesperiode på 14 dage. I bearbejdningen af data er der anvendt en periode på 28 dage, da det største antal fraflytninger skyldes dødsfald. I tabel 9 og 10 i bilag 6 fremgår det, hvor mange gange istandsættelsesperioden på 28 dage overskrides. I 2017 var antallet af overskredne vakancer på 93 for plejeboliger og 115 for ældreboliger. I 2016 var tallene 113 overskredne perioder for plejeboliger og 115 gang for ældreboliger. Årsagen til at der er dette antal overskredne perioder kan have flere årsager. Arbejdsgangene kan være for langsomme, rammer et dødsfald i forbindelse med helligdage, er der tale om et bo, hvor Skifteretten låser boligen af. Oplistningen er ikke udtømmende, men hvis antallet af tomme dage skal nedbringes, så udgifterne kan reduceres, så kræves der fokus hos alle aktører i processen fra en bolig meldes ledig, til den er istandsat og genudlejet. Når tomme boliger skal genudlejes til en anden borger, sker dette på baggrund af den oprettede venteliste til pleje- og ældreboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er beskrevet i det følgende. 6. Vurdering af proceduren vedrørende ventelister Hvis en borger ansøger om en plejebolig eller ældrebolig, så vil borgerens behov blive vurderet af en visitator. Det er en samlet vurdering af borgerens behov, som er afgørende for, om borgeren godkendes til en ældre- eller plejebolig. Når borgeren vurderes, som berettiget, i henhold til Lov om social service, optages borgeren på venteliste. Der findes to forskellige ventelister i Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til plejeboliger; en garantiventeliste og venteliste til en specifik bolig. Plejeboliggarantiventelisten betyder, at kommunen skal stille en plejebolig til rådighed senest to måneder efter, at kommunen har vurderet, at borgeren har behov for en plejebolig. Plejeboliggarantiventelisten opfyldes, hvis borgeren tilbydes en tom bolig, også selvom borgeren ikke ønsker den specifikke bolig. Ringkøbing-Skjern Kommune lever op til garantien, og har tilbud borgere på listen en bolig indenfor den fastsatte frist. Hvis borgeren takker nej til den tilbudte bolig nulstilles fristen, og nulstillingen gælder uanset den tilbudte plejeboligs geografiske placering. Plejeboliggarantiventelisten gælder ikke, hvis borgeren ønsker en bestemt plejeboligenhed. I dette tilfælde skrives borgeren op på venteliste til en specifik bolig. Der laves en opgørelse af ventelister hver den første i måneden. Ventelisten er opgjort ud fra antallet af borgere i den pågældende måned, hvilket betyder, at en borger godt kan fremgå af listen i flere forskellige måneder. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvor mange enkelt stående borgere, der reelt er på venteliste gennem hele året, men det er kun muligt at sige, hvor mange borgere der er om måneden. Ventelisten er et udtryk for, hvor mange borgere, der er visiteret til en plejebolig, men som ikke har sagt ja til en tilbudt bolig endnu, borgere som har sagt nej til en bolig, f.eks. grundet i boligens placering, fremgår stadig af listen. Ventelisten indeholder kun aktive borgere, det vil sige, at borgere der er passive, fordi de f.eks. først skal have solgt deres hus ikke fremgår af listen. En opgørelse over garantiventeliste, venteliste til en specifik plejebolig og venteliste til en ældrebolig kan ses i bilag 7. Der er flere elementer omkring ventelister, som det ikke er muligt at sige noget om på nuværende tidspunkt grundet den måde, hvorpå listen opgøres i dag. Der er derfor følgende forslag til forbedringsmuligheder af ventelisterne: - Muligt at opgøre, hvor længe borgere står på listen inden de bliver tilbudt en bolig. Her skal der dog pointeres, at boliger tildeles efter behovskriterier, hvorved borgerens helbredstilstand har betydning i forhold til længden af ventetiden til en bolig. - Mulighed for at se, hvor mange enkelt stående borgere der står på ventelisten om året. // april

11 - Mulighed for at se, hvor mange nye borgere der skrives op på ventelisten om året, således at det er muligt at se, tilgangen og afgangen af borgere på ventelisterne. - Mulighed for at se, hvilken kommune borgerne er fra, således det er muligt at se, hvor mange udenbys borgere, der er på ventelisterne. Borgere på venteliste vil generelt gerne flytte til en bolig i samme område, som deres nuværende bolig, hvilket kan ses af ventelisten. En nærmere beskrivelse af flyttemønstre til pleje- og ældreboliger gennemgås i det følgende. 7. Beskrivelse af flyttemønstre I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2017 flyttet i alt 286 borgere til ældre- eller plejeboliger. Hovedparten af disse borgere er nogle, som flytter indenfor kommunens grænse, mens en mindre andel kommer fra andre kommuner, en visuel illustration kan ses i bilag 8. Gennemsnitsalder for borgerne ved indflytning er samlet set 81,5 år, se nedenstående tabel for yderligere oplysninger. Tabel 3: Oplysninger om borgere som flytter ind i en pleje- eller ældrebolig År 2017 Plejeboliger Ældreboliger Total Antal borgere Alder ved indflytning 84,1 år 78,2 år 81,5 år Antal tilflytter fra RKSK Antal tilflytter fra andre kommuner De fleste af de borgere, som flytter ind i en pleje- eller ældrebolig flytter fra et parcel- eller rækkehus, og borgere flytter som oftest til en pleje- eller ældrebolig i nærheden af deres tidligere bopæl. Plejeboliggarantiventelisten kan dog godt influere herpå, da borgere tilbydes en plejebolig uafhængigt af geografisk placering i kommunen. Der er forskel på alderen af de borgere, som bor i en pleje- eller ældrebolig, samt hvor lang tid de opholder sig i de respektive boliger, og de data kan ses i tabel 4. Borgerne er, som oftest ældre, når de tager ophold i en plejebolig i sammenligning med en ældrebolig. Derudover er deres ophold kortere, og kun ganske få flytter fra en plejebolig igen, og hvis de flytter, er det, som oftest til en anden plejebolig. Plejeboligen er normalt sidste sted inden borgeren dør, hvilket ikke er overraskende, når man ser på visitationskriterierne for en plejebolig. Tabel 4: Oplysninger om borgere som fraflytter en pleje- eller ældrebolig År 2017 Plejeboliger Ældreboliger Gennemsnitlig for ældre og plejeboliger Opholdstid ved fraflytning 1.055,9 dage 2.036,3 dage 1.400,2 dage Afdødes gennemsnitsalder 87,4 år 84,8 år 86,6 år Fraflytters gennemsnitsalder 81 år 79,5 år 79,9 år Antal fraflyttere fra RKSK Antal fraflyttere fra andre kommuner Antal afdøde Ønskes det at se på, hvordan udviklingen over de seneste fem år ser ud, er dette muligt i bilag 9, hvor nedenstående beskrivelse er uddybet i figurer. Der har ikke været de store ændringer i borgernes // april

12 gennemsnitsalder ved indflytning i en plejebolig, da denne kun er steget med et år, når der ses på de seneste fem år. Ses der til gengæld på ældreboliger, er der de senest to år en stigning i gennemsnitsalder for borgere, når der sammenlignes med de tre forrige år. Antallet af borgere, der flytter i en pleje- eller ældrebolig, er faldet, hvilket højest sandsynligt hænger sammen med at borgernes opholdstid i boligerne er steget. Dette kan måske have en sammenhæng med sund aldring, specielt opholdstiden i en ældrebolig er steget, og i 2017 med næsten 200 dage i sammenligning med Det er oftest borgere fra Ringkøbing-Skjern Kommune, som flytter i en pleje- eller ældrebolig i kommunen. Antallet af borgere som flytter hertil fra andre kommuner svinger i årene mellem 12 til 24 borgere, mens antallet i 2017 var på 19 borgere. Antallet af borgere, der dør efter ophold i en pleje- eller ældrebolig, er de senest fem år meget konstant, hvilket også gør sig gældende for gennemsnitsalderen for borgerne, som afgår ved døden i en plejebolig, derimod er gennemsnitsalderen for borgere i ældreboliger fra 2013 til 2017 steget med 3 år. Antallet af borgere, der flytter fra en pleje- eller ældrebolig, svinger over årene, og det sammen gør sig gældende for borgernes gennemsnitsalder, når de flytter. Nogle af årsagerne til en flytning kan være ønsket om at flytte fra en ældrebolig til en plejebolig grundet ændringer i borgerens behov, eller ønsket om at komme til en anden pleje- eller ældrebolig i kommunen, f.eks. grundet i en kortere afstand til familie og venner. I helt exceptionelle tilfælde kan det også være grundet i en forbedring i borgerens tilstand, som efterfølgende gør det muligt for borgeren at flytte hjem til egen bolig igen. 8. Demografi og fremskrivning Den demografiske udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune vises i nedenstående figur 2 og 3. For aldersgruppen årige er der en forventet stigning på 735 borgere i perioden fra 2017 til 2025, hvorefter der forventes et fald frem til 2029 på 160 borgere. For aldersgruppen 80+ årige forventes der en stigning på borgere i perioden fra 2017 til Samlet set er der en forventet stigning set over 12 år på borgere. Figur 2: Den demografiske udvikling af borgere i aldersgrupper fra 75 år vist som antal borgere Demografiudvikling fordelt på aldersgrupper årige 80+ årige Af figur 3 fremgår det, at indekstallene for aldersgrupperne har den samme stigning frem til 2019, hvorefter de årige stiger markant mere frem mod 2024 end de 80+ årige. Herefter fastholdes antallet for de årige et enkelt år, hvor efter antallet falder frem til For de 80+ årige er stigningen meget jævn frem til 2024 hvorefter der kommer en lige højere stigning frem mod Kurvens knæk hænger sammen med, at nogen af borgerne i den yngre gruppe fylder 80, og dermed skifter aldersgruppe. // april

13 Figur 3: Den demografiske udvikling af borgere i aldersgrupper fra 75 år vist som indekstal Demografiudviklingen vist som indekstal årige 80+ årige Den nationale udvikling er, at der bliver en voksende ældrebyrde i Danmark. Hvorvidt Ringkøbing- Skjern Kommune følger udviklingen på landsplan kan være svær at spå om. Men ovenstående tabel viser helt klart, at antallet af ældre er stigende. 9. Analyse af årsager til at ældre flytter på plejehjem (fysiske, psykiske og sociale årsager). Dels en status i forhold til de nuværende beboere samt et udviklingsperspektiv I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2017 i alt 170 borgere, som er flyttet i en plejebolig, disse gælder både borgere, som er visiteret til kommunale -, selvejende - og friplejehjemmene. Fælles for alle borgerne er, at de opfylder visitationskriterierne for en plejebolig. Visitatorerne oplyser, at det er omfattende, uforudsigeligt og komplekst behov for hjælp og omsorg hele døgnet, som er den hyppigste grund til, at borgere visiteres til en plejebolig. I en analyse lavet af KORA omkring plejeboligen til fremtidens ældre har de set på foreliggende forskning og undersøgelser omkring borgere på plejehjem, og et studie viser, at indflytning i plejebolig ikke er noget, der planlægges lang tid i forvejen, men snarere er grundet i markante ændringer i livssituationen, som giver behov for hjælp i hverdagen. Det er ofte ikke den ældre selv, som foreslår indflytningen, men pårørende eller plejepersonalet, som kommer i hjemmet (Hansen, 2016). Flere studier i analyser peger på, at ældre så vidt muligt foretrækker at få hjælp og pleje i eget hjem frem for at flytte i plejebolig. Det er, som hovedregel, en kombination af nedsat (kognitiv) funktionsevne og manglende sociale ressourcer, f.eks. i form af ægtefælle eller andre nærtstående, som kan yde hjælp i hjemmet, som er årsag til at ældre flytter på plejehjem. Når borgere spørges, hvilken bolig de foretrækker, når de bliver ældre, er der kun en lille andel, der fortrækker at bo i plejebolig (Hansen, 2016). Dette underbygges af tal fra Danmarks Statistik, som viser at færre ældre bor i plejeog ældreboliger, her viser tallene et fald fra 2010 til 2016 fra 15 pct. til 12 pct. af de ældre på 75 år og derover. Andelen af befolkningen, der bor i pleje- og ældreboliger, stiger markant med alderen, her er det 5 pct. af aldersgruppen år der bor i en pleje- og ældrebolig, mens det er 10 pct. for de årige, 20 pct. for de årige, og 37 pct. for aldersgruppen 90 år og derover (Danmarks Statistik, 2016). Mange forbinder indflytning i plejebolig med afhængighed, og at man må opgive (dele af) sin selvstændighed (Hansen, 2016). Udviklingen i befolkningen af ældre har det seneste årti været karakteriseret ved en forbedring i befolkningsgruppens funktionsevne både fysisk og kognitivt. Dette har gjort, at den gennemsnitlige // april

14 alder for behov for hjælp og pleje er steget. Det er uvist om denne tendens fortsætter, men KORA s analyse skriver, at forbedringer i befolkningens socioøkonomiske vilkår taler for det. Endvidere skriver de, at dette ikke forventes at give et fald i det samlede behov for offentlig hjælp og pleje, herunder plejeboliger, da den kommende vækst i ældrebefolkningen er for stor. I de seneste år er der sket en aldersmæssig forskydning af beboerne i plejeboliger, således at de 90 årige udgøre en større andel end tidligere, og denne tendens vil formodentligt forsætte. Derudover vil der de kommende år komme en overvægt af kvinder med behov for plejebolig, grundet i længere gennemsnitlig levetid, og at de i højere grad rammes af sygdom, der nedsætter funktionsevnen. Yderligere skønnes det i dag, at omkring 2/3 af antallet af beboere i plejebolig har en demenssygdom, og det forventes, at en betydelig andel af beboerne også i fremtiden vil lide af demenssygdomme. Fremtidens beboere forventes også udover ovennævnte parameter at ændre sig i forhold til, at de har højere uddannelsesniveau, og flere beboere har anden etnisk baggrund end dansk. De kommende beboeres forventninger til tilværelsen i en plejebolig vil afspejle det liv, de har levet, og de interesser, de har haft, dog med tilpasning i forhold til deres nedsatte funktionsevne. Det anbefales i analysen af KORA, at beboere uden demens og beboere med demens ikke bor i samme boenhed (Hansen, 2016). Ovenstående giver indsigt i de nuværende og kommende beboer, men det er også interessant at vide, hvad de ældre selv ønsker sig, hvilket der vil blive set nærmere på i det næste afsnit. 10. Kvalitative undersøgelse af ældres boligbehov, dvs. hvad ønsker de ældre selv Det er ikke muligt at udpege den entydigt ideelle bolig, da borgere er forskellige og trives med noget forskelligt. Ældre mennesker i dag og i fremtiden er præget af stor diversitet, som giver sig udslag i variation og mangfoldighed i holdninger, ønsker, forestillinger og livsførelse, hvilket også får udslag i deres valg af bolig, når de bliver ældre. Ældre Sagen har set på nye boformer til fremtidens ældre, dette grundet i at kommende plejehjemsbeboere fordrer nye måder at bo på. De fleste over 65 år bor sammen i par, men Ældre Sagens Fremtidsstudie 2014 viser, at hver sjette 50+ årige er i et fast forhold, hvor parterne har hver sin bolig. Der er derfor et behov for mindre, fremtidssikrede boliger til disse par, som lever hver for sig og reelt enlige. Derudover viser studiet også, at mange 50- og 60-årige gerne vil flytte i bofællesskab med andre ældre eller med flere generationer. Hvorved Ældresagen ser på, at der er brug for andre boformer mellem eget hjem og plejehjem (Ældre Sagen, 2017). Gentofte Kommune har ligeledes set på ældres ønsker til fremtidig bolig, og i denne undersøgelse er der 76 procent af de adspurgte borgere født mellem , som tror, at deres generation vil ønske at bo sammen med jævnaldrende i boligformer, der imødekommer behov for både privathed og fællesskab. Alle de adspurgte (født mellem ) er åbne for nye boligformer, hvor kommunen ses som en udviklingspartner. Jo yngre man er, desto mere interesseret er man i at flytte fra sin nuværende bolig til en bolig, der gør det muligt at fastholde et godt og aktivt seniorliv. Analysen viser, at udover kvaliteter og frihed knyttet til nye boligformer, kan nye boligformer for manges vedkommende forventes at frigive tidsmæssige og økonomiske ressourcer. Moderne boliger, der er indrettet til, at ældre kan klare sig selv, og som giver mulighed for at indgå i tilvalgte fællesskaber med andre, vil kunne understøtte den enkelte i at fastholde det gode aktive liv længst muligt (Gentofte Kommune). // april

15 Ifølge en analyse fra KORA, som ser på plejeboligen til fremtidens ældre, bør disse indrettes, så de imødekommer variation i behov for støtte til at overkomme funktionstab og variation i borgernes orientering mod eksisterende fællesskaber eller mod at indgå i nye. De skriver blandt andet, at dette betyder, at der er brug for boliger med en variation med hensyn til, hvor meget plads der skal afsættes til forskellige former for fælles aktiviteter for beboerne. Ideelt set skal plejeboliger være fleksible, således de kan tilgodese forskellighed blandt beboerne og kan ændres i takt med den enkelte beboers behov. Analysen belyser endvidere, at det er ideelt at skabe variation i boligsammensætningen, som på det almindelige boligmarked. Der kan dog være en udfordring i at dimensionere de forskellige typer plejeboliger, så de matcher efterspørgslen. Da det i sidste ende kan give risiko for tomme boliger, såfremt dimensioneringen ikke rammes rigtigt. Dette vil de fleksible boliger kunne tage højde for, da de imødekomme de forskellige ønsker og behov, som er til den enkelte boligs indretning (Hansen, 2016). Som led i analysen af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er Analyse i Viden & Strategi inddraget til at udføre en spørgeskemaundersøgelse i forhold til seniorernes potentielle fremtidige boligønsker. Formålet er bl.a. at få indblik i, hvilken boligform de ældre selv helst ønsker i tilfælde af, at de skulle få behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv. Spørgeskemaet kan ses i bilag 10. Data til undersøgelsen blev indsamlet gennem spørgeskemaer blandt deltagerne til de Åbne Seniormøder i uge 10, og yderligere oplysninger om seniormøderne herunder fremmøde og beskrivelse af deltagerne, samt flere resultater af undersøgelsen kan findes i bilag 11. De adspurgte borgere er blevet spurgt, hvorvidt de overvejer at flytte fra deres nuværende bolig. Her svarer 24,5%, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte fra deres nuværende bolig, mens 65% slet ikke overvejer at flytte fra deres nuværende bolig. Det erfares, at de seniorer, hvis nuværende bolig er under 100 kvm potentielt i mindre grad overvejer at flytte sammenlignet med seniorer i en større bolig. Derudover er der en større andel af de respondenter, der har angivet, at de er bosat på landet (34%), der overvejer at flytte fra deres nuværende bopæl, sammenlignet med respondenterne bosat i en af hovedbyerne (24%) eller i en mindre by (23%). De 24,5 % af respondenterne, der har angivet, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte fra nuværende bolig, har haft mulighed for at besvare, hvad de da ønsker at flytte til. 53 respondenter har besvaret dette, hvoraf 41,5 % angiver, at de overvejer at flytte til en almen lejebolig, 24,5 % overvejer at flytte i ejerbolig, og 28,3 % overvejer ældrebolig. Blot 1,9 % overvejer at flytte i en plejebolig. Der er i spørgeskemaet spurgt ind til, hvilke potentielle fremtidige boligønsker seniorerne har i tilfælde af, at de får et behov for hjælp og støtte for at kunne klare sig selv. Respondenterne angiver, at så vil 38,3 % helst bo i nuværende bolig, 19,3 % helst bo i en ældrebolig og 14 % helst bo i anden almen lejebolig. En større andel af de ældre respondenter (49%) angiver, at de vil blive boende i nuværende bolig, sammenlignet med de yngre alderskategorier (f.eks år = 31,6%). De yngre respondenter virker potentielt til at være mere interesserede i bofællesskaber for ældre (alderskategoriens år (13,2%)), sammenlignet med de ældre seniorer (f.eks. 80år eller derover 0%), hvilket også ses i Ældre Sagens Fremtidsstudie 2014 og undersøgelsen fra Gentofte Kommune. Der er en større andel af de yngre seniorer (f.eks år = 23,7%), der helst vil flytte til en anden almen lejebolig, hvis du får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv, sammenlignet med de ældre (f.eks. 80 år eller derover = 9,8%). // april

16 Afslutningsvis er respondenterne blevet spurgt ind til, hvad de ville finde vigtigst i valget af en ny bolig, hvis de skulle flytte fra deres nuværende bolig, grundet behov for hjælp og støtte, og her angives gode indkøbsmuligheder i nærheden (59 %), mulighed for gode naboskaber og sociale relationer (35 %), en placering nær eller i centerbyerne (33 %) og mulighed for forskellige aktiviteter i nærheden (26 %). Det er gennemgående, at de ældre i Ringkøbing-Skjern Kommune fortrækker at blive boede i nuværende bolig, når de spørges ind til deres fremtidige bolig ønsker. Det er hele 65 % af de adspurgte borgere, der på nuværende tidspunkt slet ikke overvejer at flytte fra deres bolig, og ved spørgsmålet omkring et fremtidigt behov for hjælp og støtte, er det også 38 %, som stadig ønsker at blive boende i nuværende bolig, efterfulgt at kategorierne ældreboliger (19 %) og anden almen lejebolig (14 %). Dette understreger blot, at det ikke er muligt at udpege en entydig ideel bolig til ældres fremtidig behov, da borgere er forskellige og trives med noget forskelligt. Der er yderligere kun en ganske lille andel af respondenterne, som ser en plejebolig, som et fremtidsønske, hvilke understøttes af litteraturen, da et studie viser, at indflytning i plejebolig ikke er noget, der planlægges lang tid i forvejen, og det er ofte ikke den ældre selv, men pårørende eller plejepersonale, som kommer i hjemmet, som foreslår denne type bolig. 11. Tilstand af bygninger, herunder om behov for modernisering, og i den forbindelse behov for velfærdsteknologiske løsninger Boligerne i kommunen har forskellige ejerforhold. Nogle boliger ejes af boligselskaber og andre boliger ejes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Generelt er ældrecentrene i Ringkøbing-Skjern Kommune opført med støtte fra Staten, hvilket vil sige, at beboernes boligarealer er finansieret med lån fra Staten, som afdrages over 30 år. I alle arealer, som ikke er boligarealer, er der kommunal finansiering. Disse arealer betegnes som servicearealer. Når der skal ske forbedringer på ældrecentrenes arealer er det væsentligt at vide, hvilket område af bygningen der sker forbedringer i. Dette er væsentligt i forhold til, hvem der skal betale regningen. Når beboerne betaler husleje, betaler de ligeledes for den fremtidige vedligeholdelse af bygningerne. Der spares med andre ord op til de kommende investeringer, hvilket kaldes for henlæggelser. Nedenstående tabel viser tilstandsvurderingen af ældrecentrene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tilstandsvurderingen er udarbejdet af RKSK Ejendomme, som anvender en bedømmelses/karakterskala til bedømmelse af bygningerne, denne er yderligere uddybet i bilag 12, hvor tilstandsvurderingerne af de enkelte ældrecentre også findes. Tabel 5: Den overordnede tilstandsvurdering af ældrecentrene i Ringkøbing-Skjern Kommune Ældrecenter Kvalitetsnorm Total kvalitetsbedømmelse Fjordglimt Ældrecenter C 4,67 Holmbohjemmet C 5,41 Åstedparken Ældrecenter C 5,50 Holmehusene (ejet af RS Boligforening) C 5,58 Tim Plejehjem C 5,86 Rosenlunden B 6,48 Centerparken B 6,58 Vorgod Ældrecenter B 7,08 Enghaven Ældrecenter B 7,66 Fjordparken Ældrecenter B 8,70 // april

17 Egvad Plejehjem B 8,83 En ting er bygningernes tilstandsvurdering en anden er selve udformningen af bygningerne og deres anvendelighed som plejebolig. Herunder kan Vorgod Ældrecenter nævnes, hvor bygningen har en kvalitetsbedømmelse på 7,08, men hvor lejlighederne er små enrumslejligheder på ca. 16 m 2, hvilket er meget småt f.eks. i sammenligning med Fjordparken Ældrecenter, som er det seneste opførte ældrecenter, hvor boligerne er 42,7 m 2. I forbindelse med opførelse af nye boliger kan der afholdes udgifter til fastmonterede velfærdsteknologiske løsninger i boligerne. Udgiften bliver herved en del af den husleje, som borgerne betaler. Derimod kan indkøb velfærdsteknologiske løsninger i form af løsøre ikke indgå i etableringsudgifterne. Disse udgifter er 100% kommunale. 12. Konklusion Analysen har til formål at afdække om der overordnet er en hensigtsmæssig struktur på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder om der er det rette antal pleje- og ældreboliger samt indretning og placering af disse, set i et 5-årigt perspektiv ( ). Et 5-årigt perspektiv er et kort sigte, når strukturen på ældre- og plejebolig området skal vurderes. Ringkøbing-Skjern Kommune oplever en række forandringer og udviklingstendenser på sundheds- og ældreområdet, som har betydning for det fremtidige behov på ældre- og plejeboliger, men som også får indflydelse på området udover det 5-årige perspektiv. Der er en stigning i antallet af ældre borgere, og denne stigning fortsætter. Demografitallene viser, at denne stigning fortsætter indtil i hvert fald år Derudover vil sund aldring få betydning for efterspørgslen af boliger. Det seneste årti har været karakteriseret ved en forbedring i befolkningsgruppens funktionsevne både fysisk og kognitivt. Dette har gjort, at den gennemsnitlige alder for behov for hjælp og pleje er steget. Det forventes ud fra KORAs analyse, at denne tendens vil fortsætte. Denne udvikling forventes dog ikke at give et fald i det samlede behov for offentlig hjælp og pleje, herunder plejeboliger, da den kommende vækst i ældrebefolkningen er for stor. Ældre vil så vidt muligt foretrækker at få hjælp og pleje i eget hjem fremfor at flytte i plejebolig, hvilket kun bliver understøttet af tal fra Danmarks Statistik og i spørgeskemaundersøgelse, hvor borgeren i Ringkøbing-Skjern Kommune også fortrækker at blive boede i nuværende bolig. Det er, som hovedregel, en kombination af nedsat (kognitiv) funktionsevne og manglende sociale ressourcer, som er årsag til at ældre flytter på plejehjem. Så en større ældrebefolkning behøver ikke nødvendigvis at betyde, at der er behov for flere plejeboliger. Indflytning i en plejebolig er ikke noget, der planlægges lang tid i forvejen, men snarere er grundet i markante ændringer i livssituationen, som giver behov for hjælp i hverdagen. Det er ofte ikke den ældre selv, som foreslår indflytningen, men pårørende eller plejepersonale, som kommer i hjemmet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ældre foretrækker ældreboliger frem for plejebolig, hvilket stemmer overens med litteraturen. Dette bør indgå i udviklingen af fremtidens antal pleje- og ældreboliger, da det ikke er denne boligform de ældre selv ønsker. Der bør ses på, om det er en ændring i hjemmeplejen, der skal til for at de ældre har mulighed for blive i egen bolig længst muligt jævnfør deres egne ønsker. Derudover bør der ses på mulighederne for at udvikle nye boformer, som tiltrækkes af de yngre ældre f.eks. bofællesskaber. Dette skal ikke nødvendigvis være en kommunal enhed, da de flest ældre i spørgeskemaanalyser ønsker enten at blive boende i nuværende bolig ved behov for hjælp og støtte // april

18 eller flytte til anden almen lejebolig. Det kunne derfor godt være boligselskaberne, som var en del af denne udvikling. Derudover bør der også ses på ændringer af eksisterende enheder og anvendelsen af disse, herunder både antal boliger og sammensætningen af beboer. Det skønnes i dag fra KORA, at omkring 2/3 af antallet af beboere i plejebolig har en demenssygdom, og det forventes, at en betydelig andel af beboerne også i fremtiden vil lide af demenssygdomme. Dette billede gør sig også gældende for Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor mange af de almindelige plejeboliger også anvendes til demente borgere. Vurderingen er, at hovedparten af borgerne i plejeboligerne er demente borgere, og kun et fåtal er kognitive velfungerende. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at indrette flere boliger til demente, og efter anbefaler i analysen fra KORA, at dele borgerne uden demens og borgere med demens op, således de ikke bor i samme boenheder. Yderligere bør der ses på antallet af boliger i enhederne, da der kun er to ikke kommunale enheder, der er driftsøkonomisk rationelle i forhold til KORA analyse, hvor plejeboligbyggerier bør består af 60 til 80 boliger. Der er løbende behov for renovering, modernisering og ombygning af boliger for at sikre sig, at de er tidssvarende for borgere og for at imødekomme arbejdsmiljøkrav. Det er ikke muligt at udpege den entydigt ideelle bolig, da borgere er forskellige og trives med noget forskelligt. Ældre mennesker i dag og i fremtiden er præget af stor diversitet, som giver sig udslag i variation og mangfoldighed i holdninger, ønsker, forestillinger og livsførelse, hvilket også får udslag i deres valg af bolig, når de bliver ældre. Plejeboliger til fremtidens ældre bør indrettes, så de imødekommer variation i behov for støtte til at overkomme funktionstab og variation i borgernes orientering mod eksisterende fællesskaber eller mod at indgå i nye. Der er brug for boliger med en variation med hensyn til, hvor meget plads der skal afsættes til forskellige former for fælles aktiviteter for beboerne. Ideelt set skal plejeboliger være fleksible, således de tilgodeser forskellighed blandt beboerne og kan ændres i takt med den enkelte beboers behov. I forhold til om pleje- og ældreboligerne er hensigtsmæssigt placeret og indrettet, skal det siges, at ikke mange boliger i dag giver mulighed for en fleksibel indretning, som beskrevet ovenfor. Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune en tomgangshusleje i 2017 på 3,2 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til niveauet i Dette fald er grundet i opsigelse af visitationsretten til boliger i 2014 og salg, hvorved det bør overvejes om de boliger der har stået tomme i lang tid, ikke også bør sælges for at nedbringe dette beløb yderligere. En større andel af respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen, som bor på landet, overvejer at flytte fra nuværende bolig i sammenligning med de borgere, der allerede bor i en af centerbyerne eller i en af de mindre byer, hvorved placering af pleje- og ældreboligerne i byen er mest hensigtsmæssigt. Dette understøttes endvidere af, at borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune finder det vigtig med gode indkøbsmuligheder i nærheden, hvis de skal flytte. Derved bør anbefalingerne være, at der ses nærmere på ændringer af ældre- og plejeboliger. I forhold til plejeboliger bør der ses på sammensætningen af beboerne i enhederne, således borgere med demens og uden demens ikke bor sammen, samt tilpasse flere boliger til demente, da der er et større behov for disse sammenlignet med boliger til kognitivt velfungerende borgere, hvilket bør ske indenfor det 5-års perspektiv. Her bør dog nævnes udfordringerne omkring af flytte borgere, hvilket er både juridiske udfordringer og det utryghedsskabende ved at flytte folk i deres sidste tid. Derudover bør nogle af de ældreboliger, som har stået tomme længe forsøgt solgt, med henblik på at nedbringe tomgangshuslejen. Hvis boligforeningen vil være med til at sælge, så skal lån optaget i afdelingen indfries. Et alternativ til et salg kan være en overvejelse om, at udleje boligerne til en anden målgruppe. // april

19 Yderligere bør der ses ud over det 5-årige perspektiv i forhold til at gøre plejeboligerne driftsøkonomisk rationelle, hvorved flere enheder bør samles, og i denne ombæring vil det give god mening også at se nærmere på modernisering og ombygning af boliger for at sikre sig, at de er tidssvarende for borgerne, herunder i forhold til indretning og arbejdsmiljøkrav. Samt om der skal ændres på tilgangen til borgerne, således de kan blive boede længst muligt i egen bolig med f.eks. hjælp fra hjemmepleje, da de fleste borgere ønsker at blive, hvor de er. // april

20 13. Referencer Danmarks Statistik. (2016). Færre ældre bor i pleje- og ældreboliger. Hentet fra Danmarks Statistik: Gentofte Kommune. (u.d.). Det gode liv i 2025 konklusioner. Gentofte Kommune. Hansen, E. B. (2016). Plejeboligen til fremtidens ældre - Inspiration fra foreliggende forskning og undersøgelser. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Ældre Sagen. (5.. september 2017). Nye boformer til fremtidens ældre. Hentet fra Ældre Sagen: // april

21 14. Bilag Bilag 1: Visitationskriterie for plejeboliger De borgere, som kan visiteres til almindelig plejebolig, er følgende: - Borgere, som har en væsentlig nedsat evne til at tage vare på sig selv og et omfattende, uforudsigeligt og komplekst behov for hjælp og omsorg hele døgnet, som ikke kan afhjælpes med: - Genoptræning, daghjem, boligændringer, hjælpemidler, øget hjemmehjælp, aflastningsophold, nødkald, madservice eller øvrige sociale tilbud. - Borgere som er fysisk eller sprogligt voldsomme i deres udtryk, eller som er tilbøjelige til at forlade stedet og ikke at kunne finde hjem igen. - Det kan i enkelte tilfælde også dreje sig om borgere, som har særlige vanskeligheder i forhold til at kunne rumme almindelige daglige indtryk, og som derfor skal skærmes i mere afgrænsede omgivelser. De skærmede pladser anvendes til borgere med særlige behov for plejemiljø og mindre boenheder, der kan rumme borgerens adfærd. Der kan eksempelvis være tale om borgere med svær demens. Visitationsteamet afgør efter en faglig vurdering om borgeren opfylder kriterierne, og om der eventuelt er behov for en demensplads. Bilag 2: Oversigt over plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune Tabel 5: Oversigt over plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune herunder også skærmede pladser, aflastningspladser og særlige pladser Plejeboligpladser - heraf skærmede pladser Aflastningspladser Særlige pladser Pladser i alt Kommunale enheder: Fjordglimt Holmbohjemmet Tim Plejehjem * Fjordparken, Ringkøbing Rosenlunden Centerparken Vorgod Ældrecenter Enghaven Egvad Plejehjem Åstedparken Hemmet Plejehjem Holmegaardsbakken** I alt ** 301 Selvejende enheder: Spjald Pleje- og *** 51 Aktivitetscenter Plejehjemmet Bakkely Ringkøbing Plejehjem I alt Ringkøbing-Skjern // april

22 Kommune Friplejehjem Friplejeboligerne Klokkebjerg Friplejeboligerne i Stauning Total *I forbindelse med RKSK 3.0 blev 8 ældreboliger i Tim omkonventeret til plejeboliger. Dog er tre af disse stadig ældreboliger og mangler omkonventering til plejebolig. ** Holmegaardsbakken 28 (7 boliger) anvendes til udadreagerende borgere, som ikke kan rummes på almindelige ældrecentre. *** Bofællesskab for voksne borgere med erhvervet hjerneskade Bilag 3: Målgrupperne for de to forskellige typer af aflastningspladser Der findes i Ringkøbing-Skjern Kommune to forskellige typer aflastningspladser: - Akutte og komplekse aflastningspladser - Almindelige aflastningspladser Målgrupperne for de to forskellige typer af aflastninger er defineret som nedenfor beskrevet: En akut og kompleks aflastningsplads er til: - Borgere med midlertidige akutte og komplekse sygeplejemæssige plejebehov, som ikke kræver egentlig hospitalsindlæggelse, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem herunder borgere i sidste fase af terminale forløb. - Borgere med specielle behov for genoptræning, som ikke kan tilgodeses i eget hjem oftest i forbindelse med udskrivelse fra sygehus med genoptræningsplan. En almindelig aflastningsplads er til: - Borgere med midlertidige plejebehov, som ikke kræver egentlig sygehusbehandling, men som heller ikke kan tilgodeses i eget hjem herunder borgere i sidste fase af terminale forløb. - Borgere, hvis pårørende har brug for aflastning, der ikke kan tilgodeses via ophold i daghjem eller på anden vis. - Borgere med behov for sygeplejefaglig vurdering af funktionsniveau/behov for hjælp med henblik på afklaring af, om borgeren kan rehabiliteres og fungere i nuværende bolig, eller om borgeren skal visiteres til anden boform. Bilag 4: Antallet af aflastningspladser, type og placering, samt en opgørelse over belægningen og den gennemsnitlige liggetid pr. borger på de nuværende pladser. Ringkøbing-Skjern kommune har 41 aflastningspladser, hvoraf 25 pladser er forbeholdt borgere med akutte og komplekse problemstillinger. Disse pladser er fordelt på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing og Egvad Plejehjem i Tarm med henholdsvis 12 og 13 pladser. De resterende 16 aflastningspladser er til almindelig aflastning og er fordelt på syv andre ældrecentre. Ud af disse pladser anvendes to til rullende aflastning, se nedenstående tabel. // april

23 Tabel 6: Antal aflastningspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune, type og placering Navn på ældrecenter Antal pladser Kategori Bemærkninger Fjordparken 12 Akut og komplekse Egvad 13 Akut og komplekse Fjordglimt 3 Almindelig Tim 1 Almindelig 1 plads anvendes til rullende aflastning Centerparken 2 Almindelig Enghaven 4 Almindelig 1 plads anvendes til rullende aflastning Hemmet 1 Almindelig Spjald 3 Almindelig Vorgod 2 Almindelig Antal i alt 41 Et aflastningsophold er normalt af maksimalt 14 dages varighed. Undtagelsesvist og i helt ekstraordinære tilfælde kan der ske en forlængelse af aflastningsopholdet ud fra en individuel og konkret vurdering. En samlet opgørelse over udviklingen de seneste år kan ses i figur 4, hvor det ses at det gennemsnitlige antal liggedage pr. person ligger over de ønskede 14 dage for ophold er det år hvor gennemsnits tiden er tættest på og denne ligger på 15 dage. Figur 4: Opgørelse af belægningsprocent og gennemsnitlige liggedage per borger på aflastningsophold i 2015 til Samlet opgørelse over aflastningspladser Belægningsprocent Gennemsnitlig antal liggedage pr. person Der har været sat fokus på aflastningsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune med henblik på, at ændre de lange opholdstider, og denne indsats har givet resultat i Ses der på den gennemsnitlige liggetiden pr. måned vises et billede af, at denne tid ligger under de 14 dage fra juni 2017 og resten af året, se figur 5. Figur 5: Opgørelse af belægningsprocent og gennemsnitlige liggedage per borger på aflastningsophold fra januar til december // april

24 Opgørelse over aflastningspladser i Belægningsprocent Gennemsnitlig liggetid pr. person Bilag 5: Visitationskriterier til ældreboliger De borgere, der visiteres til ældrebolig, er ud fra nedenstående kriterier (flere skal være opfyldt): - Borgere, som har et varigt nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt funktions- og færdighedsniveau, som ikke kan afhjælpes på andre måder, f.eks.: - Genoptræning, daghjem, boligændringer, hjælpemidler, øget hjemmehjælp, nødkald, sociale tilbud. - Nuværende boligs indretning og adgangsforhold eller geografiske placering begrænser ansøgerens funktionsevne. - Nuværende bolig begrænser ansøgernes mulighed for at modtage pleje pga. personalets krav til et sikkert arbejdsmiljø. - En anden bolig vil forbedre eller bevare ansøgerens funktionsevne og selvstændighed. - At borgeren vil kunne profitere af at bo i et tættere nærmiljø. // april

25 Bilag 6: Tomgangsperioder og antal overskredne istandsættelsesperioder Tabel 7: Gennemsnitlig vakancelængde (tomgangsperiode) i plejeboliger Friplejehjemmet Klokkebjerg Friplejehjemmet Stauning Spjald Pleje- og Aktivitetscenter Vorgod Ældrecenter Plejehjemmet Bakkely Rosenlunden Ringkøbing Plejehjem Egvad Plejehjem Centerparken Ældrecenter Åstedsparken Ældrecenter Fjordparken Ældrecenter Tim Plejehjem Enghaven Ældrecenter Holmbohjemmet Fjordglimt Ældrecenter Hemmet Plejehjem Gennemsnitlig vakancelængde i plejeboliger (dage) Tabel 8: Gennemsnitlig vakancelængde (tomgangsperiode) i ældreboliger Stauning Lem Spjald Tarm Hvide Sande Hus 30 Tim Videbæk Troldhede Skjern Grønbjerg Hemmet Vorgod-Barde Ringkøbing Hus 28 Rækker Mølle Hus 24 Hus 26 Lyne Gennemsnitlig vakancelængde i ældreboliger (dage) // april

26 Tabel 9: Antal overskredne vakancer (istandsættelsesperioder) i plejeboliger Friplejehjemmet Stauning Rosenlunden Friplejehjemmet Klokkebjerg Vorgod Ældrecenter Spjald Pleje- og Aktivitetscenter Holmbohjemmet Plejehjemmet Bakkely Åstedsparken Ældrecenter Enghaven Ældrecenter Fjordparken Ældrecenter Fjordglimt Ældrecenter Tim Plejehjem Centerparken Ældrecenter Egvad Plejehjem Hemmet Plejehjem Ringkøbing Plejehjem Antal overskredne vakancer plejeboliger (dage) 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14, Tabel 10: Antal overskredne vakancer (istandsættelsesperioder) i ældreboliger Stauning Grønbjerg Hus 28 Hus 30 Tim Troldhede Lyne Hemmet Spjald Lem Hvide Sande Videbæk Hus 26 Vorgod-Barde Hus 24 Rækker Mølle Tarm Skjern Ringkøbing Antal overskredne vakancer ældreboliger (dage) 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25, // april

27 Bilag 7: Opgørelse over ventelister til pleje- og ældreboliger En opgørelse af borgere på garantiventeliste startede op i maj 2017, og ser ud som nedenstående. Figur 6: Udvikling af borgere på garantiventeliste til plejebolig i perioden 1. maj 2017 til den 1. januar 2018 Garantiventeliste MAJ JUNI JULI AUGUST SEPT. OKTOBER NOV. DEC. JAN Nedenstående opgørelse over ventelister til plejeboliger indeholder kun borgere, som har specifikke ønsker til bolig. Figur 7: Udvikling af borgere på venteliste til en specifik plejebolig i perioden 1. januar 2016 til den 1. januar 2018 Venteliste på plejeboliger JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN Samlet plejeboliger Kommunale plejeboliger Selvejende plejeboliger Private plejeboliger // april

28 Nedenstående er en oversigt over borgere der står på venteliste til en ældrebolig. Der kan i nogle områder godt være venteliste til specifikke ældreboliger, mens der i samme område er ledige boliger i andre enheder. Figur 8: Udvikling af borgere på venteliste til en ældrebolig i perioden 1. januar 2016 til den 1. januar 2018 Venteliste på ældreboliger JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC JAN Bilag 8: Kort over hvor tilflyttere til pleje- og ældreboliger i 2017 kommer fra inden indflytningen. Det ses af kortet, at de fleste borgere kommer internt fra Ringkøbing-Skjern Kommune, når de flytter i en plejebolig i kommunen, mens de 16 borgere fra andre kommuner, som flyttede hertil i 2017, som oftest kommer fra nabokommunerne og en mindre andel kommer fra Østjylland og Fyn. En af årsagerne til at borgere flytter fra en kommune til en andre, når de skal i pleje- eller ældrebolig, er som oftest ønsket om at komme tættere på familie, eller at de har relationer til området. // april

29 Figur 9: Borgernes tidligere bopæl før de flyttede til en plejebolig i Ringkøbing-Skjern Kommune I forhold til ældreboliger og tilflyttere hertil i 2017, så er billedet det samme. Her er det også borgere fra Ringkøbing-Skjern Kommune, som oftest flytter ind. I 2017 var der tre borgere, som flyttede hertil fra andre kommuner, og to af disse kommer fra nabokommunerne og en enkelt fra Fyn. // april

30 Figur 10: Borgernes tidligere bopæl før de flyttede til en ældrebolig i Ringkøbing-Skjern Kommune Bilag 8: Udviklingen i flyttemønstre fra 2013 til 2017 I det nedenstående er udviklingen i flyttemønstret illustreret i figurer, en beskrivelse af dette findes i rapportens afsnit 7 Beskrivelse af flyttemønstre. Figur 11: Borgernes gennemsnitsalder ved indflytning i en pleje- eller ældrebolig i årene Borgernes gennemsnitsalderen ved indflytning ,5 83,1 80,0 80,2 76,9 84,0 79,7 84,1 82,6 81,5 80,8 78,5 78,2 74,6 74, Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger // april

31 Figur 12: Antallet af borgere der flytter ind i en pleje- og ældrebolig i årene Antal borgere der flytter ind i en bolig Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger Figur 13: Antallet af Ringkøbing-Skjern Kommunes egne borgere, som flytter til en pleje- og ældrebolig i kommunen fra 2013 til 2017 Borgere fra RKSK der flytter til en ældre- eller plejebolig i kommunen Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger Figur 14: Antallet af borgere fra andre kommuner, som flytter til en pleje- og ældrebolig i Ringkøbing- Skjern Kommune Borgere der flytter fra en anden kommune til en ældre- eller plejebolig i RKSK Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger // april

32 Figur 15: Borgernes gennemsnitlige opholdstid i en pleje- og ældrebolig i årene Borgerens opholdstid i bolig ,5 1474,1 1300,5 1132,8 997,9 976,6 2036,3 1602,2 1694,8 1407,3 1281,5 1122,8 1210,3 981,2 1055, Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger Figur 16: Antallet af borgere der dør i henholdsvis pleje- og ældreboliger i årene Antallet af afdøde borgere Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger Figur 17: Gennemsnitsalderen for de afdøde i pleje- og ældreboliger i årene Afdødes gennemsnitsalder ,89 86,73 85,57 85,81 84,2 81,75 88,49 86,8 85,53 86,62 85,07 82,99 87,4 86,6 84, Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger // april

33 Figur 18: Antallet af borgere der fraflytter en pleje- og ældrebolig i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene Antal fraflyttere Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger Figur 19: Gennemsnitsalder på de borgere, der fraflytter en pleje- og ældrebolig i årene Fraflytters gennemsnitsalder ,04 81,32 81,09 85,41 82,42 76,78 83,07 77,55 83,79 82,37 81,41 80,99 79,54 79,9 73, Ældre- og plejeboliger Ældreboliger Plejeboliger // april

34 Bilag 10: Spørgeskema til de Åbne seniormøder // april

35 // april

36 // april

37 // april

38 Bilag 11: Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Seniorers potentielle fremtidige boligønsker 1. Indledning og formål Som led i Sundhed og Omsorgs analyse af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing- Skjern Kommune inddrages Analyse i Viden & Strategi til at udføre en spørgeskemaundersøgelse ift. seniorernes potentielle fremtidige boligønsker. Formålet er bl.a. at få indblik i, hvilken boligform de ældre selv helst ønsker i tilfælde af, at de skulle få behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv. Data til undersøgelsen blev indsamlet gennem spørgeskemaer blandt deltagerne til de Åbne Seniormøder i uge 10. Åbne seniormøder Ringkøbing-Skjern Kommune afholdte for femte år i træk Åbent seniormøde for alle borgere i alderen 65 år eller derover, som anses for at være i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk og fysisk funktionsevne. Arrangementet blev afholdt fem steder i kommunen; Hvornår 5. marts 6. marts 7. marts 8. marts 9. Marts Hvor Seniorstedet i Aktivitetshuset i Tim Hallen Aktivcentret i Fjordparken Videbæk Astrup Hvide Sande Aktivitetscenter i Ringkøbing Via brev var alle borgere i kommunen, der er fyldt 75 år, inviteret til et åbent seniormøde og en festlig middag. De andre aldersgrupper er inviteret gennem reklamer og lignende. Formiddagen bød på 2 oplæg og mulighed for at besøge forskellige stande om f.eks. lungefunktion, diabetes, fællesskaber og meget mere. I slutningen af arrangementet fik deltagerne udleveret et spørgeskema, som de blev bedt om at besvare. Formålet med spørgeskemaet har både været at: 1) Evaluere arrangementet, hvortil Sundhedscenter Vest bl.a. ønsker viden om, hvordan de mindre aktive borgere i kommunen kan tiltrækkes til arrangementet. 2) Få input til kommunens seniorers fremtidige boligønsker, efterspurgt af administrationen i Sundhed og Omsorg. Følgende afrapportering beskæftiger sig blot med de spørgsmål målrettet formål 2 deskriptiv undersøgelse af seniorernes potentielle fremtidige boligønsker. // april

39 2. Fremmødet (deltagelsesprocent) I år tilmeldte 369 borgere sig arrangementet fordelt på de fem byer. Til arrangementerne var det kun nogle enkelte borgere, der mødte op uden at være tilmeldt. I alt fremmødte 343 borgere til seniormøderne, hvormed vi fik en deltagelsesprocent på 93 % af det samlede antal tilmeldinger. Det eksakte antal deltagere til hver af arrangementerne kan ses i nedenstående tabel: Hvornår Hvor Tilmeldte Fremmødte Procentdel fremmødte Man. 5. marts Seniorstedet i Videbæk ,8 % Tirs. 6. marts Aktivitetshuset i Astrup ,5 % Ons. 7. marts Tim Hallen ,3 % Tors. 8. marts Aktivitetscenteret i Hvide Sande ,1 % Fre. 9. marts Fjordparken Aktivitetscenter i Ringkøbing ,3 % I alt % Af de 343 fremmødte deltagere har 298 deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 86,9 %. Besvarelsesfordelingen mellem de fem lokationer har været således: Hvor Antal udfyldte Procentdel besvarelser Fremmødte spg.besvarelser ift. fremmødte Seniorstedet i Videbæk ,7 % Aktivitetshuset i Astrup % Tim Hallen ,8 % Aktivitetscenteret i Hvide Sande ,7 % Fjordparken Aktivitetscenter i Ringkøbing % I alt ,9 % // april

40 3. Hvem deltog til arrangementerne (Baggrundsoplysninger) I spørgeskemaerne har respondenterne fået mulighed for at angive nogle baggrundsoplysninger om dem selv, såsom køn, alder, informationer omkring deres nuværende boligform, samt hvor de bor. Nedenfor vil være en gennemgang heraf. Figur 3.1: Respondenternes køn og alder Køn (n = 295) Alder (n = 285) Mand 39% Kvinde 61% 80 år eller derover 23% år 31% år 15% år 31% 61% af spørgeskemaets respondenter er kvinder. Opdeles besvarelserne på arrangementernes placeringer, er billedet nogenlunde ens, dog med en mindre udtagelse i Videbæk, hvor 68,3% er kvinder. Ovenfor ses en pæn aldersfordeling mellem alderskategorierne. 15 % af respondenterne er år, 31 % er mellem år, 31 % er ml år og 23 % er 80 år eller derover. Note: Selvom målgruppen er seniorer i alderen 65 år eller derover, inkluderes alligevel de yngre borgere, der deltog i arrangementet og spørgeskemaundersøgelsen, fordi de udgør et meget lille antal respondenter. For indblik i respondenternes begrænsede repræsentativitet ift. køn og alder ift. den reelle målgruppe i Ringkøbing-Skjern Kommune henvises til afsnit 5. Metode. Respondenterne er blevet spurgt til, hvilken boligtype de bor i. 68,6 % har svaret, at de på nuværende tidspunkt bor i en ejerbolig. 12,5% angiver at bo i en almen lejebolig, hvortil 2,4 % angiver at bo i en ældrebolig. 16,4 % har angivet, at de bor i en anden form for boligtype, hvor ⅓ af disse angiver andelsbolig. // april

41 Figur 3.2: Respondenternes nuværende boligtype 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 12,5% Hvilken type bolig bor du i? (n = 287) 68,6% 0,0% 2,4% Almen lejebolig Ejerbolig Plejebolig (Plejehjemsplads med fasttilknyttet personale hele døgnet) Note: Besvarelsen andet er udpenslet i det separate fremsendte bilag. Ældrebolig (Bolig med ældrevenlig indretning uden fasttilknyttet personale) 16,4% Andet Respondenterne er endvidere blevet spurgt til størrelsen på deres nuværende bolig. 17,9 % angiver, at deres nuværende bolig er under 100 kvm, 45,6 % angiver, at deres bolig har en størrelse mellem kvm, 25,2 % angiver kvm og 11,3 % angiver 200 kvm eller derover. Figur 3.3: Respondenternes angivne boligstørrelse Hvad er størrelsen på din bolig? (n = 274) 60,0% 40,0% 20,0% 17,9% 45,6% 25,2% 11,3% 0,0% Under 100 kvm kvm kvm 200 kvm eller derover Note: Ovenstående kategorier er udformet på baggrund af respondenternes nedskrevne boligstørrelse i kvm. Respondenterne har tilmed haft mulighed for at angive deres nuværende boform. 33% angiver, at de bor alene, og 66,3 % angiver, at de bor sammen med samlever/ægtefælle. Figur 3.4: Respondenternes angivne boform Hvordan bor du? (n = 288) 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 33,0% Jeg bor alene 66,3% Jeg bor sammen med samlever/ægtefælle 0,7% Jeg bor i en anden form for bofællesskab // april

42 Respondenterne er endvidere blevet spurgt, hvor de bor, både i form af kategorier (figur 3.5) samt postnumre (figur 3.6). 60 % af respondenterne angiver, at de bor i en af Ringkøbing-Skjern Kommunes hovedbyer, 27,2 % angiver at bo i en mindre by med minimum 200 indbyggere, og de sidste 12,9 % angiver at bo på landet. Ift. deres postnumre angiver næsten ¼ af respondenterne, at de bor i Skjern (6900), hvortil lidt over ¼ angiver at bo i Ringkøbing (6950). 16,3 % bor i Videbæk (6920), 12,5 % i Hvide Sande (6960) og 11,3 % i Tim (6980). De resterende 10,4 % af respondenterne bor i Sønderborg 1, Tarm, Hemmet, Lem og Spjald. Figur 3.5: Respondenternes angivelse af, hvor de bor (kategorier) Hvor bor du? (n = 279) 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 59,9% I en hovedby (Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande) 27,2% I en mindre by (minimum 200 indbyggere) 12,9% På landet (op til 200 indbyggere) 0,0% Ved ikke Figur 3.6: Respondenternes postnumre 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Hvilket postnummer har du? (n = 240) 23,8% 25,8% 16,3% 12,5% 11,3% 0,4% 2,9% 0,8% 2,1% 4,2% Analyse finder det interessant, at nogle af deltagerne er kommet fra Sønderborg. Baggrunden herfor vides ikke om der er tale om en fejl fra respondenternes side, en fejl i indtastningsleddet eller lignende. // april

43 4. Seniorernes fremtidige boligønsker Respondenterne er i spørgeskemaet til de Åbne seniormøder blevet spurgt ind til deres fremtidige boligønsker. Resultaterne heraf vil gennemgås nedenfor. Nuværende flytteovervejelser Respondenterne er blevet spurgt, hvorvidt de overvejer at flytte fra deres nuværende bolig. Her svarer 24,5%, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte fra deres nuværende bolig, mens 65% slet ikke overvejer at flytte fra deres nuværende bolig. Figur 4.1: Spørgsmål 11: Overvejer du at flytte fra din nuværende bolig? (n = 236) 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 64,8% 20,3% 4,2% 10,6% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, slet ikke Ved ikke For at få indblik i eventuelle mønstre er der foretaget nogle kryds med netop dette spørgsmål. 2 Her erfarer vi bl.a., at de seniorer, hvis nuværende bolig er under 100 kvm potentielt i mindre grad overvejer at flytte sammenlignet med seniorer i en større bolig. Dette ses ved, at hele 32 % af respondenterne bosat i en bolig på 200 kvm eller derover angiver, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte fra nuværende bolig sammenlignet med blot 15 % af respondenterne, hvis bolig er under 100 kvm 3. Tabel 4.1: Kryds mellem respondenternes nuværende boligstørrelse samt hvorvidt de overvejer at flytte fra deres nuværende bolig (spørgsmål 11) Nuværende Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, slet ikke Ved ikke Total boligstørrelse Under 100 kvm 5% 10% 85% 0% 100% kvm 4% 22% 66% 8% 100% kvm 4% 16% 55% 25% 100% 200 kvm eller derover 4% 28% 56% 12% 100% 2 I det følgende gennemgås blot de kryds, der kunne være interessante for analysen samt det videre arbejde med seniorernes fremtidige boligønsker. Der er med andre ord ligeledes undersøgt, hvorvidt der potentielt kunne være en sammenhæng mellem alder, køn og nuværende boligtype med hvorvidt respondenterne overvejer at flytte fra deres nuværende bolig (spørgsmål 11), men ingen nævneværdige mønstre blev her anskueliggjort. 3 Denne potentielle sammenhæng er ikke blevet signifikanstestet, hvormed vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er tale om en signifikant sammenhæng. // april

44 n = 219 Der er ligeledes foretaget et kryds mellem, hvor i kommunen respondenterne er bosat, samt hvorvidt de overvejer at flytte fra sin nuværende bolig. Her ses, at en større andel af de respondenter, der har angivet, at de er bosat på landet (34%) overvejer at flytte fra deres nuværende bopæl, sammenlignet med respondenterne bosat i en af hovedbyerne (24%) eller i en mindre by (23%) 4. Tabel 4.2: Kryds mellem hvor respondenterne er bosat (kategorier) samt hvorvidt de overvejer at flytte fra deres nuværende bolig (spørgsmål 11) Bosted I en hovedby I en mindre by På landet Total (Ringkøbing, Skjern, Tarm, (min. 200 indbyggere) (op til 200 indbyg.) Videbæk og Hvide Sande) Ja, i høj grad 3% 5% 7% 4% Ja, i nogen grad 21% 18% 27% 21% Nej, slet ikke 70% 61% 53% 65% Ved ikke 6% 16% 13% 10% Total 100% 100% 100% 100% n = 223 De 24,5 % af respondenterne, der i spørgsmål 11 har angivet, at de i høj eller nogen grad overvejer at flytte fra nuværende bolig, har haft mulighed for at besvare spørgsmål respondenter har besvaret spørgsmål 12, hvoraf 41,5 % angiver, at de overvejer at flytte til en almen lejebolig, 24,5 % overvejer at flytte i ejerbolig, og 28,3 % overvejer ældrebolig. Blot 1,9 % overvejer at flytte i en plejebolig. Figur 4.2: Spørgsmål 12: Hvilken type bolig overvejer du at flytte til? (n = 53) 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 41,5% 24,5% 1,9% Almen lejebolig Ejerbolig Plejebolig (Plejehjemsplads med fasttilknyttet personale hele døgnet) 28,3% Ældrebolig (Bolig med ældrevenlig indretning uden fasttilknyttet personale) 3,8% Andet Note: De 3,8 % der har angivet, at de gerne vil bo i en anden type bolig, har angivet Rækkehus og Seniorfællesskab. 4 Denne potentielle sammenhæng er ikke blevet signifikanstestet, hvormed vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er tale om en signifikant sammenhæng. // april

45 Flytteønsker, hvis behov for hjælp og støtte Formålet med undersøgelsen har særligt været at få indblik i, hvilke potentielle fremtidige boligønsker seniorerne har, i tilfælde af, at de får et behov for hjælp og støtte for at kunne klare sig selv. Her kunne være tale om hjælp og støtte til fysiske og mentale behov. Respondenterne angiver, at i tilfælde af at de får behov for hjælp og støtte for at kunne klare sig selv, så vil: - 38,3 % helst bo i nuværende bolig - 19,3 % helst bo i en ældrebolig - 14 % helst bo i anden almen lejebolig Figur 4.3: Spørgsmål 13: Hvilken type bolig vil du helst bo i, hvis har får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare dig selv? (n = 243) 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 38,3% Nuværende bolig 2,9% 6,6% Bofællesskab Bofællesskab med flere kun for ældre generationer 4,1% 19,3% 14,0% Plejebolig Ældrebolig Anden almen lejebolig 3,7% 2,5% Anden ejerbolig Andet 8,6% Ved ikke Noter: Plejebolig indebærer, en plejehjemsplads med fasttilknyttet personale hele døgnet. Ældrebolig indebærer, en bolig med ældrevenlig indretning uden fasttilknyttet personale. Bilag A gennemgår besvarelserne for de 2,5 %, der angiver, at de helst vil bo i en anden boligtype, end de angivne. For at få indblik i, om det er nogle bestemte respondenter, der angiver, at de vil blive boende i nuværende bolig eller vil flytte til nogle af de andre valgmuligheder i spørgsmål 13, er der foretaget en række kryds. I det følgende vil være en gennemgang af de kryds, der kan give værdi til analysen. 5 Ved at krydse spørgsmål 13 med respondenternes alder kan vi se, at der potentielt er tre interessante 5 Ud over de gennemgåede kryds, der er ligeledes foretaget et kryds mellem hvilken type bolig respondenterne helst vil bo i, hvis de får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig (spørgsmål 13) og køn/nuværende boligtype/respondenternes bopæl i RKSK/respondenternes nuværende boform. Disse kryds har dog ikke vist nogle interessante mønstre. // april

46 informationer, ift. hvilken type bolig de helst vil bo i, hvis de får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv 6 : - En større andel af de ældre respondenter (49%) angiver, at de vil de blive boende i nuværende bolig, sammenlignet med de yngre alderskategorier (f.eks år = 31,6%). - De yngre respondenter virker potentielt til at være mere interesserede i bofællesskaber for ældre, sammenlignet med de ældre seniorer. Dette erfarer vi ved, at en større andel af respondenterne i alderskategoriens år (13,2%) tilkendegiver, at de helst vil flytte i et bofællesskab for ældre i tilfælde af, at de har behov for hjælp og støtte, sammenlignet med andelen i de ældre alderskategorier (f.eks. 80år eller derover 0%). - En større andel af de yngre seniorer (f.eks år = 23,7%) vil helst flytte til en anden almen lejebolig, hvis du får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv, sammenlignet med de ældre (f.eks. 80 år eller derover = 9,8%). Tabel 4.3: Kryds mellem respondenternes alder samt hvilken type bolig de helst vil flytte til, hvis de får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv (spørgsmål 13) år år år 80 år el. derover Total Nuværende bolig 31,6% 35,1% 35,7% 49,0% 37,7% Bofællesskab med flere generationer 7,9% 2,6% 2,9% 0,0% 3,0% Bofællesskab kun for ældre 13,2% 9,1% 5,7% 0,0% 6,8% Plejebolig 2,6% 2,6% 5,7% 5,9% 4,2% Ældrebolig 18,4% 15,6% 21,4% 23,5% 19,5% Anden almen lejebolig 23,7% 13,0% 11,4% 9,8% 13,6% Anden ejerbolig 2,6% 9,1% 1,4% 0,0% 3,8% Andet 0,0% 2,6% 4,3% 2,0% 2,5% Ved ikke 0,0% 10,4% 11,4% 9,8% 8,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Noter: n = 236 Plejebolig indebærer, en plejehjemsplads med fasttilknyttet personale hele døgnet. Ældrebolig indebærer, en bolig med ældrevenlig indretning uden fasttilknyttet personale. Respondenterne angiver endvidere, at hvis de får behov for hjælp og støtte og i så fald skal flytte fra nuværende bolig, så vil 70,3 % helst flytte til en mindre bolig, end deres nuværende bolig. 19,5 % angiver, at de helst vil flytte til en bolig af samme størrelse, og ingen angiver, at ville flytte til noget større. 6 De potentielle sammenhænge er ikke blevet signifikanstestet, hvormed vi ikke med sikkerhed kan sige, at der er tale om en signifikant sammenhæng. // april

47 Figur 4.4: Spørgsmål 14: Hvis du får behov for hjælp og støtte, vil du da, ift. din nuværende bolig, helst flytte til en? (n = 236) 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 70,3% 19,5% 10,2% 0% Mindre bolig? Bolig af samme størrelse? Større bolig? Ved ikke For at få indblik i, om det er nogle bestemte respondenter, der angiver, at de vil flytte til en bolig af samme størrelse eller til noget mindre, er denne variabel blevet krydset med nogle af baggrundsvariablene. I det følgende gennemgås de kryds, der kan bidrage til analysen. 7 Nedenfor er respondenternes nuværende boligstørrelse krydset, med hvorvidt de ønsker at flytte til en mindre, samme eller større bolig i tilfælde af, at de skal flytte fra nuværende bolig. Her erfarer vi, en potentiel tendens til, at jo større respondenternes nuværende boligstørrelse er, jo mere tenderer de til at svare, at de ønsker at flytte til en mindre bolig i tilfælde af, at de for behov for hjælp og støtte. Dette ser vi ved, at 96,6% af respondenterne, hvis nuværende bolig er 200 kvm eller derover, angiver, at de ønsker at flytte i en mindre bolig, hvortil blot 28,1% af respondenterne, hvis nuværende bolig er under 100 kvm, tilkendegiver det samme. Endvidere ses en potentiel tendens til, at jo mindre bolig respondenterne på nuværende tidspunkt har, jo mere tenderer de til at ville flytte til en bolig af samme størrelse, som deres nuværende. Dette ser vi ved, at 53,1% af respondenterne, hvis nuværende bolig er under 100 kvm, angiver, at de ønsker at flytte til en bolig af samme størrelse, hvis de får brug for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv. Blot 3,4 % af respondenterne, hvis nuværende bolig er 200 kvm eller derover, svarer det samme. 8 7 Ud over de gennemgåede kryds, der er ligeledes foretaget et kryds mellem spørgsmål 14 og alder/ respondenternes bopæl i RKSK/respondenternes nuværende boform. Disse kryds har dog ikke vist nogle interessante mønstre. 8 Den potentielle sammenhæng mellem respondenternes nuværende boligstørrelse og hvorvidt de ønsker at flytte i noget mindre eller større, hvis de får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv, er ikke signifikanstestet. // april

48 Tabel 4.4: Kryds mellem respondenternes nuværende boligstørrelse samt hvorvidt de ønsker at flytte i noget mindre eller større, hvis du får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv. Under kvm el kvm kvm Total kvm derover Mindre bolig? 28,1% 66,7% 86,4% 96,6% 70,3% Bolig af samme størrelse? 53,1% 22,2% 5,1% 3,4% 19,6% Større bolig? 0% 0% 0% 0% 0% Ved ikke 18,8% 11,1% 8,5% 0,0% 10,0% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% n = 219 Afslutningsvis er respondenterne blevet spurgt ind til, hvad de ville finde vigtigst i valget af en ny bolig, hvis de skulle flytte fra deres nuværende bolig, grundet behov for hjælp og støtte: - 59 % angiver, gode indkøbsmuligheder i nærheden - 35 % angiver, at der er mulighed for gode naboskaber og sociale relationer - 33 % angiver, en placering nær eller i centerbyerne - 26 % angiver, at der skal være mulighed for forskellige aktiviteter i nærheden Figur 4.5: Spørgsmål 15: Hvad ville for dig være vigtigst i valget af ny bolig, hvis du skulle flytte fra din nuværende bolig, grundet behov for hjælp og støtte? (Sæt op til tre krydser) (n = 215) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Gode indkøbsmuligheder i nærheden 59% En placering nær eller i centerbyerne (Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande) 33% Beliggenhed nær familie, venner m.m. 19% At der er mulighed for gode naboskaber og sociale relationer 35% Boligens praktiske indretning 21% Boligens pris 7% Mulighed for forskellige aktiviteter i nærheden 26% Andet Ved ikke 3% 5% Noter: Ovenstående er beregnet ud fra, hvor stor en andel af respondenterne, der har afkrydset hver enkelt svarmulighed ift. antallet af respondenter, der har besvaret dette spørgsmål. Bilag A gennemgår besvarelserne for de 2,5 % af respondenterne, der angiver, at de helst vil bo i en anden boligtype, end de angivne i spørgsmålet. // april

49 5. Metode I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen er der gjort nogle varierende metodiske overvejelser. Kvantitativt spørgeskema Undersøgelsens datagrundlag er et mindre udprintet spørgeskema bestående af 22 spørgsmål (7 baggrundsspørgsmål og 15 vidensspørgsmål). Det samlede spørgeskema blev udleveret til respondenterne i forbindelse med arrangementet. Gennem afholdelse af de Åbne seniormøder tidligere år har man erfaret, at deltagerne bedst fungerer med lukkede svarkategorier, hvormed åbnesvarkategorier er undgået så vidt muligt. Der er dog tilføjet Andet -kategorier, hvori borgerne har haft mulighed for at nedskrive andre svar. Respondenternes kommentarer i de åbne svarkategorier til deres efterspurgte spørgsmål, er videregivet til Sundhed og Omsorg i et særskilt dokument. Ift. spørgeskemaets baggrundsoplysninger på respondenterne blev det erfaret til arrangementet i 2017, at nogle af respondenterne ikke vidste, hvilket sogn de boede i. I år spørger vi dermed ikke efter deres sogn, men derimod deres postnummer. To spørgeskemaer i ét I forbindelse med de Åbne seniormøder har der både fra Sundhedscenter Vest og administrationen i Sundhed & Omsorg været et ønske om at stille målgruppen nogle spørgsmål. Af den baggrund har der reelt været to separate undersøgelser, der er blevet samlet til respondenterne i ét samlet spørgeskema. Rammer vi målgruppen: RKSK s seniorer? Det skal fremhæves, at spørgeskemaundersøgelsens generaliserbarhed kan udfordres, da undersøgelsen ikke favner alle ældre i kommunen, men derimod et tilfældigt udsnit af målgruppen. For at få indblik i repræsentativiteten her er foretaget en beregning heraf. For at kunne gøre dette, har vi været nødsaget til at ekskludere den del af respondenterne, der er under 65 år. Dette anses ikke uhensigtsmæssigt, eftersom antallet af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen, der er under 65 år, er meget lille. Nedenfor ser vi, at respondenterne i spørgeskemaet ikke er repræsentative på kønskategorierne ift. borgergruppen i Ringkøbing-Skjern Kommune mænd og kvinder i aldersgruppen fra 65 år eller derover i kommunen. I spørgeskemaundersøgelsen er mænd således underrepræsenteret og kvinder overrepræsenteret ift. borgergruppen i Ringkøbing-Skjern Kommune. // april

50 Tabel 5.1: Repræsentation - køn Respondenterne i spg. Borgergruppen i RKSK (angivet i procent) (angivet i procent) Mænd 39% 48% Kvinder 61% 52% n = 293 n = Note: Beregningerne for andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, inden for disse alderskategorier er blevet trukket fra POWER BI. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i målgruppen borgere i alderen 65 år eller derover velvidende, at dette ekskluderer de få respondenter heri, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, grundet deres alder under de 65 år. Ift. alder ser vi, at respondenterne i spørgeskemaet ikke er repræsentative på alle alderskategorierne for borgergruppen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Derimod erfares, at de årige er underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, hvorimod aldersgruppen de årige er overrepræsenteret. Grunden til overrepræsentationen af borgere i alderen år kan potentielt skyldes, at de 75årige, som de eneste, modtager en personlig invitation til arrangementerne. Endvidere har de ældre borgere potentielt også et større kendskab til de årlige seniormøder, fordi de måske har modtaget en personlig invitation inden for de nærmere år. Tabel 5.2: Repræsentation - alder Respondenterne i spg. Borgergruppen i RKSK (angivet i procent) (angivet i procent) år 14% 29% år 31% 27% år 31% 19% 80 år eller derover 24% 25% n = 283 n = Note: Beregningerne for andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, inden for disse alderskategorier er blevet trukket fra POWER BI. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i målgruppen borgere i alderen 65 år eller derover velvidende, at dette ekskluderer de få respondenter heri, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, grundet deres alder under de 65 år. På baggrund af den begrænsede repræsentativitet skal resultaterne fra spørgeskemaet anses som potentielle indikatorer for målgruppens fremtidige boligønsker. Bilag A: Besvarelser i Andet -kategorier I det følgende vil være en gennemgang af de spørgsmål, hvor respondenterne har anvendt Andet - kategorier. Spørgsmål 3 (baggrundsspørgsmål): Hvilken type bolig bor du i? 47 af respondenterne har angivet, at de bor i en anden boligtype end de angivne svarmuligheder i spørgeskemaet. I Andet -kategorien har de svaret følgende: // april

51 Boligtype Antal Landbrug 2 Landejendom 6 Andelsbolig (Andel) 16 Parcelhus 2 Ejendom på landet 1 Privat lejebolig 2 Lejebolig 1 (Konkret adresse vedkommende er bosat på) 1 Nedlagt landbrug 1 Lejlighed 1 Gård 1 Hus 3 Ejendom på landet 1 Villa 1 Eget hus 3 Privat udlejning 1 Lægehuset i Tim 1 Privat Bolig 1 Ikke besvaret 2 Spørgsmål 12: Hvilken type bolig overvejer du at flytte til? Andet (Angiv venligst, hvilken boligtype du overvejer at flytte til) 2 respondenter har angivet svarmuligheden Andet, hvortil de har nedskrevet besvarelserne rækkehus og seniorfællesskab. Spørgsmål 13: Hvilken type bolig vil du helst bo i, hvis du får behov for hjælp og støtte, for at kunne klare dig selv? (Sæt ét kryds) 7 af respondenterne har i spørgsmål 13 angivet, at de helst vil bo i en anden form for bolig, end de angivne i tilfælde af, at de får brug for hjælp og støtte, for at kunne klare sig selv. De 7 respondenter svarer følgende: Andre ønskede boligtyper 1 Olle kolle 2 Hus 3 Friplejehjem hvis det bliver aktuelt friplejehjem hvor personale er ordentligt uddannet og har mere end 7. kl. skolegang 4 Lejlighed 5 Et plans ejer-eller leje lejlighed // april

52 Spørgsmål 15: Hvad ville for dig være vigtigst i valget af en ny bolig, hvis du skulle flytte fra din nuværende bolig, grundet behov for hjælp og støtte? (Sæt op til tre krydser) 6 respondenter har angivet, at andre faktorer, end de mulige i spørgeskemaet, vil for dem være vigtigst ift. valget af en ny bolig, hvis de skulle flytte fra nuværende bolig, grundet behov for hjælp og støtte. Respondenterne svarer følgende: Andre ønskede prioriteter ift. valg af bolig 1 Brugervenlighed/hjælp 2 Plejehjem Bakkely 3 Den skal ligge centralt i byen 4 Gode forberedelser til ændre byer 5 Natur 6 Godt naboskab Bilag 12: Overordnet tilstandsvurdering af ældrecentre i Ringkøbing-Skjern Kommune Bedømmelses/karakterskala til anvendelse af tilstandsvurderinger af bygninger Tilstandsvurderingen har til formål at beskrive i hvilket omfang bygningens fysiske tilstand er ringere end tilstanden i tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Tilstandsvurderingen er udarbejdet på grundlag af et overordnende kendskab til bygningens synlige og alment tilgængelige bygningsdele uden destruktive indgreb. Tilstandsvurderingen er bygget op af 2 dele. 1. En kort beskrivelse af ejendommen og omfanget af bygninger. 2. En ejendomsvurdering der beskriver ejendommens samlede overordnede tilstand Bedømmelses/karakterskala Generel kvalitetsbedømmelse Kvalitetsnorm Kriterier Udføres for ejendommen 10 GOD KVALITET A Ingen synlige skader Tilsyn 9 Bygningsdelen fungerer fuldt tilfredsstillende B Der findes ingen synlige, potentielle skadesmuligheder på bygningsdelen, der bør holdes under observation C Tegn på begyndende skade. Bygningsdelen fungerer ikke tilfredsstillende. Reparation/vedligehold er påkrævet DÅRLIG KVALITET D Skade er betydning for sikkerheden. Opretning/udskiftning af bygningsdelen bør iværksættes snarest år 1-5 år Inden 1 år // april

53 I nedenstående er en overordnede tilstandsvurdering af hver af ældrecentrene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fjordglimt Ældrecenter 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 186hs, Søgård Hgd, Holmsland Klit Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Parallelvej 100, 6960 Hvide Sande er et kommunalt plejehjem opført i år 1998 Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 3650m2, beliggende på en 10378,4m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt sort cementtagsten med undertag. Vinduer og døre er opført med træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. // april

54 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1998 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 4,67 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 4 B Vægsystem 4 C Tagsystem 4 G Afløb og affaldssystem 4 H Køle og varmesystem 5 HE Gartnermateriel 5 HH Belysningsanlæg 5 J Ventilationssystem 4 E - El system 6 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 5 U Fundament 5 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 4,67. // april

55 Holmbohjemmet 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 34f, Søgård Hgd, Nysogn Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Klostervej 39, 6950 Ringkøbing er et kommunalt plejehjem opført i år 1956 er til og ombygget af flere omgange, seneste i år Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 1640m2 med et kælderareal på 626m2 under bygning 1 & 2 som er den ældste del, beliggende på en 5028,8m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt vingetegl med undertag. Vinduer og døre er løbende skiftet til plast/træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Kælderarealet fremstår nyrenoveret med Epoxy naturstensbelægning som gulvbelægning, samt nypudset vægge. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. // april

56 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1956 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,33 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 5 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem 4 H Køle og varmesystem 4 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 3 Q Vinduer og døre 6 U Fundament 6 BYGNING 2. OPFØRT 1985 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,58 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 5 C Tagsystem 6 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 6 HE Gartnermateriel 5 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 6 E - El system 6 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 5 U Fundament 5 // april

57 BYGNING 3. OPFØRT 2005 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,33 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 4 B Vægsystem 4 C Tagsystem 6 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 6 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 6 U Fundament 5 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 5,41. // april

58 Åstedparken Ældrecenter 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 9n, Borris Nørreland, Sdr. Borris Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Kirkevej 14, 6900 Skjern er et kommunalt plejehjem opført i år 1920 er til og ombygget af flere omgange, seneste i år Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 1670m2 med et udnyttet tagetageareal på 184m2 over bygning 1 som er den ældste del, hvilket giver et samlet boligareal på 2.038m2, beliggende på en 8.503,7m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt vingetegl med undertag. Taget på bygning 2 & 3 er senest renoveret / udskiftet i år 2015 Vinduer og døre er løbende skiftet til plast/træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. // april

59 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1920 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,5 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 4 B Vægsystem 4 C Tagsystem 9 G Afløb og affaldssystem 4 H Køle og varmesystem 4 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 9 J Ventilationssystem 4 E - El system 6 P Indretningssystem 4 Q Vinduer og døre 6 U Fundament 6 BYGNING 2. OPFØRT 1977 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,2 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 5 B Vægsystem 5 C Tagsystem 9 G Afløb og affaldssystem 4 H Køle og varmesystem 5 HE Gartnermateriel 5 HH Belysningsanlæg 9 J Ventilationssystem E - El system 4 P Indretningssystem 4 Q Vinduer og døre 4 U Fundament 4 // april

60 BYGNING 3. OPFØRT 1995 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,8 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 6 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 6 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 6 U Fundament 5 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 5,5. Holmehusene 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 1fx, Nørby, Ringkøbing Jorder // april

61 Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Boligforening Ejendommene Holmegaardsbakken 24,26,28 & 30, 6950 Ringkøbing opført i år 1998, er ejet af Ringkøbing Skjern Boligforening, og bruges/lejes af Sundhed og omsorg Bygningerne er samlet registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 2.180m2, beliggende på en 9.240,8m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten/let beklædning og på taget er pålagt sort listetækning i tagpap. Vinduer og døre er opført som træ/alu. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1998 Bygningerne fremstår generelt i en god vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,58 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 5 C Tagsystem 6 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 6 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 5 U Fundament 6 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 5,58. // april

62 Tim Plejehjem 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 11l, Sønden Åen, Tim Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Eskensensvej 14, 6980 Tim er et kommunalt plejehjem opført i år 1933 er til og ombygget af flere omgange, seneste i år Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 2250m2 i 1 etage med et mindre kælderareal på 90m2 under den ældste del af bygningen, beliggende på en 8.816m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt vingetegl med undertag. Administrationsbygningen, bygning 4, er opført med fladt tag pålagt tagpap. Vinduer og døre er løbende skiftet til træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. I den nyeste tilbygning far år 2007 er der nedlagt Epoxy naturstensbelægning i gangarealer. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. // april

63 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1992 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,8 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 6 C Tagsystem 6 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 5 HE Gartnermateriel 7 HH Belysningsanlæg 5 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 6 Q Vinduer og døre 6 U Fundament 6 BYGNING 2. OPFØRT 1975 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 5 B Vægsystem 5 C Tagsystem 5 G Afløb og affaldssystem 5 H Køle og varmesystem 5 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 5 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 5 U Fundament 5 // april

64 BYGNING 3. OPFØRT 1976, 1984 & 1992 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 5 B Vægsystem 5 C Tagsystem 5 G Afløb og affaldssystem 5 H Køle og varmesystem 5 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 5 J Ventilationssystem 5 E - El system 5 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 5 U Fundament 5 BYGNING 4. OPFØRT 2012 Bygningen fremstår generelt i en god vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 7,5 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 7 B Vægsystem 8 C Tagsystem 7 G Afløb og affaldssystem 7 H Køle og varmesystem 7 HE Gartnermateriel 8 HH Belysningsanlæg 7 J Ventilationssystem 7 E - El system 7 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 7 // april

65 BYGNING 5. OPFØRT 2005 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 6 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 6 C Tagsystem 5 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 5 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 6 E - El system 7 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 6 U Fundament 6 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 5,86. Rosenlunden 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 40bm, Ø. Lem By, Sdr. Lem // april

66 Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Lunden 1, 6940 Lem St er et kommunalt plejehjem opført i år 1953 er til og ombygget af flere omgange, seneste i år Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 2236m2 i 2 etage med et kælderareal på 572m2, beliggende på en 6.280m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er der tagpap. Ca. halvdelen af bygning 5 er der vingetegl med undertag. Vinduer og døre er løbende udskiftet til træ/alu fra Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl i baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1953 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 6,2 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 7 B Vægsystem 7 C Tagsystem 7 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 7 HE Gartnermateriel 7 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 7 E - El system 7 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 6 BYGNING 2. OPFØRT 2015 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 7,6 // april

67 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 8 B Vægsystem 7 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem H Køle og varmesystem HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 7 J Ventilationssystem E - El system 7 P Indretningssystem 8 Q Vinduer og døre 9 U Fundament 8 BYGNING 3. OPFØRT 1996 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 5,1 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 5 B Vægsystem 5 C Tagsystem 5 G Afløb og affaldssystem 5 H Køle og varmesystem HE Gartnermateriel 5 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem E - El system 5 P Indretningssystem 5 Q Vinduer og døre 5 U Fundament 5 BYGNING 5. OPFØRT 1996 Bygningen fremstår generelt i en god vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 7 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A // april

68 A Terræn 7 B Vægsystem 7 C Tagsystem 7 G Afløb og affaldssystem 7 H Køle og varmesystem 7 HE Gartnermateriel 7 HH Belysningsanlæg 7 J Ventilationssystem 7 E - El system 7 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 7 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er Centerparken 3. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 1lq. Videbæk By, Videbæk // april

69 Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Centerparken 1, 6920 Videbæk er et kommunalt plejehjem opført i år 1949 er til og ombygget af flere omgange, seneste i år Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 3166m2 i 1 etage med et kælderareal på 1177 m2 under den ældste del af bygningen, beliggende på en 5.271m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt vingetegl med undertag. Vinduer og døre er plasticvinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. 4. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1949 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 6.58 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 6 B Vægsystem 6 C Tagsystem 7 G Afløb og affaldssystem 6 H Køle og varmesystem 7 HE Gartnermateriel 7 HH Belysningsanlæg 6 J Ventilationssystem 7 E - El system 6 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 7 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 6.58 // april

70 Vorgod Ældrecenter 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 9q, Vorgod By, Vorgod Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Bardevej 5, 6920 Videbæk er et kommunalt plejehjem opført i år 1965 er til og ombygget, seneste i år Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 1965m2 i 1 etage med et mindre kælderareal på 85m2 under den ældste del af bygningen, beliggende på en 6.859m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er det B7 tagplader. Vinduer og døre er plasticvinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med gas. 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1965 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 7,08 // april

71 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 7 B Vægsystem 7 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem 7 H Køle og varmesystem 7 HE Gartnermateriel 7 HH Belysningsanlæg 9 J Ventilationssystem 7 E - El system 7 P Indretningssystem 6 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 6 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for bygningen er 7,08. Enghaven Ældrecenter 1. Kort beskrivelse af ejendommen Matr.nr: 186hs, Skjern Bygrunde // april

72 Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Enghaven er et kommunalt plejehjem består af 3 bygninger. Bygning 1, opført år 1900 ombygget år Bygning 2, opført år ombygget 2004 og Bygning 3, opført år ombygget år Ejendommen Mellemgade 8, 6900 Skjern. Ejendommen er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på m2, beliggende på en m2 stor matrikel. Bygning 1 Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt røde cementtagsten/samt tagpap enkelte steder Vinduer og døre består af træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. Bygning 2 Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt røde cementtagsten/samt tagpap enkelte steder Vinduer og døre består af træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. Bygning 3 Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt røde cementtagsten/samt tagpap enkelte steder Vinduer og døre består af træ/alu vinduer. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. OPFØRT 1900, OMBYGGET 1993 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 7,25 // april

73 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 7 B Vægsystem 8 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem 7 H Køle og varmesystem 8 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 7 J Ventilationssystem 8 E - El system 8 P Indretningssystem 8 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 5 BYGNING 2. OPFØRT 1961, OMBYGGET 2004 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 7,50 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 8 B Vægsystem 8 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem 7 H Køle og varmesystem 8 HE Gartnermateriel 6 HH Belysningsanlæg 7 J Ventilationssystem 8 E - El system 8 P Indretningssystem 8 Q Vinduer og døre 7 U Fundament 7 BYGNING 3. OPFØRT 1983, OMBYGGET 1987 Bygningen fremstår generelt i en normal vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 8,25 // april

74 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 9 B Vægsystem 8 C Tagsystem 8 G Afløb og affaldssystem 9 H Køle og varmesystem 8 HE Gartnermateriel 8 HH Belysningsanlæg 8 J Ventilationssystem 9 E - El system 9 P Indretningssystem 8 Q Vinduer og døre 8 U Fundament 7 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 7,66. Fjordparken Ældrecenter 1. Kort beskrivelse af ejendommen // april

75 Matr.nr: 1l, Nørby, Ringkøbing Jorder Ejerforhold: Ringkøbing Skjern Kommune Ejendommen Holmelunden 10 & 11, 6950 Ringkøbing er et kommunalt plejehjem og aktivitetscenter opført i år 2012 Holmelunden 10 & 11 er registeret i BBR med et samlet bygningsareal på 5.475m2, beliggende på en ,9m2 stor matrikel. Ydervægge er opført i mursten og på taget er pålagt sort listetækning i tagpap. Vinduer og døre er opført som komposit/træ. Generelt er der nedlagt linoleum som gulvbelægning i gangarealer/fællesarealer samt i lejlighederne og vinyl som baderum/toiletter. Træværkstedet i aktivitetscentret er der nedlagt trægulv som gulvbelægning Ejendommen er opvarmet med fjernvarme. 2. Ejendomsvurdering BYGNING 1. AKTIVITETSCENTER OPFØRT 2012 Bygningen fremstår generelt i en god vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. Generel bygningsvurdering = 8,7 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 9 B Vægsystem 9 C Tagsystem 9 G Afløb og affaldssystem 9 H Køle og varmesystem 8 HE Gartnermateriel 8 HH Belysningsanlæg 9 J Ventilationssystem 9 E - El system 9 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 9 U Fundament 9 BYGNING 2. PLEJEHJEM OPFØRT 2012 Bygningen fremstår generelt i en god vedligeholdsmæssig tilstand både udvendigt og indvendigt svarende til bygningsalder. // april

76 Generel bygningsvurdering = 8,7 CCS Kvalifikation KVALITETSBEDØMMELSE D C B A A Terræn 9 B Vægsystem 9 C Tagsystem 9 G Afløb og affaldssystem 9 H Køle og varmesystem 8 HE Gartnermateriel 8 HH Belysningsanlæg 9 J Ventilationssystem 9 E - El system 9 P Indretningssystem 7 Q Vinduer og døre 9 U Fundament 9 Konklusion Den gennemsnitlige bygningsvurdering for alle bygninger er 8,7. Egvad Plejehjem 1. Kort beskrivelse af ejendommen // april