1) Flere ældre borgere 2) Flere af de ældste borgere 3) Mere individualiserede forventninger til det gode ældreliv også på boligområdet
|
|
- Christina Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 6. Boformer Danmarks ældrebefolkning er i kraftig vækst. Det er i bund og grund en positiv udvikling, men det er en udvikling, der stiller nye krav til kommunerne. Det gælder også på boligområdet. Her skal kommunerne ikke bare sikre, at det kommunale udbud af plejecentre og ældrevenlige boliger er tilstrækkeligt. Kommunerne skal også forholde sig til, at de nye ældregenerationer har boligønsker, der adskiller sig fra de tidligere tiders ældre. Der er tale om en blandet gruppe af borgere, der er vokset op i 60 erne og 70 ernes Danmark, hvor udviklingen i velfærdssamfundet tog fart, og hvor kollektivismen i en årrække blomstrede. Der er derfor særligt tre tendenser i tiden, der præger boligområdet på ældreområdet: 1) Flere ældre borgere 2) Flere af de ældste borgere 3) Mere individualiserede forventninger til det gode ældreliv også på boligområdet Tendenserne vil i det følgende kort blive beskrevet i forhold til boligområdet. Flere ældre og flere af de ældste ældre Det er primært aldersgruppen år, der bor i kommunens plejecentre og ældreboliger. Således er den gennemsnitlige alder i plejeboligerne i Svendborg Kommune i 2018 ca. 83 år, mens den i demensboligerne er ca. 81 år. I ældreboligerne er den gennemsnitlige alder 78 år. Forekomsten af demens øges kraftigt med alderen, hvorfor behovet for flere demensboliger forventes at stige. For de +75-årige er der ca. syv procent, der slutter livet i en pleje- eller demensbolig 14. Den stigende ældrebefolkning i aldersgruppen år vil samtidig medføre behov for flere tilgængelige boliger til borgere, der endnu ikke har et stort plejebehov. Tendensen er samtidig, at der er brug for færre kommunale ældreboliger uden centerfaciliteter. Der bygges generelt mere handicapvenligt i dag, der er flere handicapvenlige andelsboliger, og mange ældre vælger selv at flytte til mere handicapvenlige boliger. Denne tendens forventes at fortsætte. Mere individualiserede forventninger til det gode ældreliv også på boligområdet Den generation af ældre, der i disse år forlader arbejdsmarkedet, er vokset op i 1960 erne og 1970 erne, hvor kollektivismen blomstrede, og hvor velfærdssamfundet var under stor udvikling og hvor velstanden steg. Der er tale om en generation, der næppe er så autoritetstro som tidligere generationer, og derfor har flere og stærkere forventninger og krav til, hvordan det gode ældreliv skal leves ikke mindst i forhold til forventninger til det offentlige. På boligområdet vil 14 Egen opgørelse på baggrund af data for 2018 trukket i Ældreområdets elektroniske omsorgssystem 30
2 de mange forventninger stille krav til, at kommunerne er opmærksomme på, hvilke boligtyper, der er behov for og om kommunen overhovedet skal deltage i andet end at bygge og drive de traditionelle ældre- og plejeboliger, målrettet de svageste borgere. Til trods for at der er tale om en gruppe af borgere med mange forskellige baggrunde og forventninger til det gode ældreliv, er der alligevel én bestemt boform, der i stigende omfang efterspørges: Seniorbofællesskaber. Hvad der karakteriserer seniorbofællesskabet, og hvordan udviklingen i udbud og efterspørgsel ser ud, vil vi komme ind på senere. Boformer på ældreområdet Der findes mange forskellige boformer, også for den ældre befolkning, som varierer alt efter borgernes behov og ønsker. I dette afsnit vil der være fokus på tre forskellige boformer: Ældreboliger Pleje- og demensboliger Seniorbofællesskaber De to førstnævnte boligformer, ældreboliger og pleje- og demensboliger, er en del af kommunens tilbud. Seniorbofællesskaberne adskiller sig ved ikke at være en del af de kommunale botilbud. Det vil blive beskrevet yderligere i de følgende afsnit. Boligmassen i forhold til pleje- og demensboliger ejes af henholdsvis Svendborg Kommune og boligselskaberne BSB og SAB. Derudover er der selvejende institutioner samt et friplejehjem. De forskellige ejerforhold giver Svendborg Kommune forskellige handlemuligheder, eksempelvis i forbindelse med at konvertere boliger fra en type til anden. Ældreboliger Der findes mange forskellige boformer, også for den ældre befolkning, som varierer alt efter borgernes behov og ønsker. I dette afsnit vil der være fokus på tre forskellige boformer: Ældreboligerne er tilpasset borgere, der eksempelvis er gangbesværerede og har behov for enten kørestol eller rollator indendørs. Formålet med ældreboligerne er at give borgerne mulighed for en anden bolig, hvis det kan medføre, at de kan blive i eget hjem længere og dermed udskyde behovet for en plejebolig. I Svendborg Kommune opdeles ældreboliger i to typer: Ældre- og handicapvenlige boliger uden dag- og træningscenter tilbydes borgere, hvor denne boligtype dækker behovet. Der er på nuværende tidspunkt (2018) 170 af denne type boliger i Svendborg Kommune. Ældre- og handicapvenlige boliger tilknyttet fælleshus eller aktivitets- og træningscenter tilbydes borgere med behov for pleje og/eller omsorg, træning eller social aktivering. Der er på nuværende tidspunkt (2018) 263 af denne typeboliger i Svendborg Kommune Gennemsnitsalderen for beboere i ældreboligerne er samlet set 78 år. For ældreboligerne uden tilknytning til plejecenter, er gennemsnitsalderen 76 år, mens den for ældreboligerne med tilknytning til plejecenter er 79 år. 31
3 Pleje- og demensbolig Pleje- og demensboligerne er målrettet de svageste ældre i samfundet. Borgere, der samlet set har så massivt brug for pleje og omsorg, at de ikke kan blive i egen bolig længere. Udviklingen inden for demensområdet har de seneste år fyldt meget i planlægningen og driften af plejecentrene, og det vil fremadrettet få en endnu større betydning. Antallet af borgere med symptomer på demens eller en demensdiagnose på plejecentrene er stigende, og derfor anbefaler blandt andre Nationalt Videnscenter for Demens, at plejecentre fremadrettet bygges demensvenligt. Statens Byggeforskningsinstitut har i 2015 udgivet en anvisning, som private og offentlige bygherrer kan gøre brug af i forbindelse med planlægning, ombygning eller nybyggeri af demensegnede plejeboliger. Det anbefales generelt, at plejecentre bygges efter disse retningslinjer, så de kan håndtere de svageste ældre. Udover gruppen af borgere med demens, er der også borgere, der af anden grund har et så stort behov for hjælp, at de bliver nødt til at flytte på plejecenter. Gruppen af ældre mennesker er i dag og i fremtiden præget af stor forskellighed. Aldring er en individuel proces, som ikke altid kronologisk følger alderen. Derfor bør der ud over demensegnede boliger bygges plejeboliger ud fra forskellige behov. Bygherreforeningen m.fl. har udarbejdet en model, der har til formål at håndtere de forskellige målgrupper, der findes på plejecentre. Modellen er udarbejdet på baggrund af plejecenterbeboernes fysiske kunnen og sociale orientering og kan bruges som retningslinje i forbindelse med planlægningen af nye plejecentre eller i forbindelse med renovering af eksisterende plejecentre 15. I Svendborg Kommune opdeles plejecentrene i to typer boliger: plejeboliger og demensboliger. Borgerne bor i bofællesskaber med andre borgere med sammenlignelige udfordringer der er mellem 7 og 12 boliger i et bofællesskab. I tilknytning til flere af plejecentrene findes desuden gæsteboliger (aflastning). Der er på nuværende tidspunkt (2018) 390 plejeboliger, 167 demensboliger og 39 gæsteboliger. I forhold til antal borgere i alderen 75+ år er der flest pladser i den østlige del af Svendborg Kommune, efterfulgt af Midtbyen og øerne og dernæst den vestlige bydel Bygherreforeningen, Svendborg Kommune, 2018
4 Gæsteboligerne er midlertidige boliger, der henvender sig til borgere, der af forskellige årsager ikke kan være i eget hjem i en periode. Det kan eksempelvis være: 1. Borgere, der er udskrevet fra hospitalet, og som har brug for rehabilitering 2. Borgere, der ikke kan være i egen bolig i en periode 3. Pårørende til demente borgere, der har behov for et afbræk i en stressende hverdag Gæsteboligen er med andre ord en central boligtype i forhold til forebyggelse og rehabilitering. Det skal imidlertid ikke forveksles med ældreområdets akutpladser (Fra ), som er i borgerens eget hjem, og som er en udvidelse af den hjælp, borgeren i forvejen får derhjemme. Seniorbofællesskaber Seniorbofællesskaberne en tredje boform, der de seneste år er begyndt at fylde mere og mere i hvert fald interessemæssigt. I seniorbofællesskaberne har alle deres egen komplette bolig, og der er derfor ikke tale om et kollektiv. Kendetegnene for seniorbofællesskaberne er det fællesskabsorienterede, manifesteret via fælleshus eller fælleslokaler. Beboerne er typisk i aldersgruppen 55+. Hovedparten af de eksisterende seniorbofællesskaber på landsplan er opført som almene lejeboliger, mens den næst hyppigste ejerform er andelsbolig. Langt hovedparten af seniorbofællesskaberne er opført som række- eller klyngehuse. Interessen for seniorbofællesskaber er steget betragteligt de seneste år. På nuværende tidspunkt overvejer danskere at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år, mens antallet af denne type af boliger på landsplan kun er ca På Fyn svarer 40% af borgerne over 50 år, at de gerne vil flytte i seniorbofællesskab. Der er derfor en markant efterspørgsel efter en anden og mere fællesskabsorienteret boform, end de boformer der generelt set findes i dag. Antallet af nyopførte seniorbofællesskaber er siden finanskrisen mere eller mindre gået i stå, og der er derfor en uligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Der er dog noget, der tyder på, at netop seniorbofællesskaberne kan og bør være en mere central del i ældreboligpolitikken. Det skyldes primært to forhold: 1. Sammenhængen mellem boligform og livskvalitet hos ældre 2. Sammenhængen mellem boligform og kommunale ældreudgifter Sammenhæng mellem økonomi, livskvalitet og naboer Forskellige studier har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem boligformer og livskvalitet hos ældre. Undersøgelserne peger på, at ældre i bofællesskaber har tættere og mere aktive naborelationer end ældre i andre boformer 18. Undersøgelserne peger også på, at livskvaliteten øges af at flytte i seniorbofællesskab Realdania, Anu Siren et. Al., Methods og Petersen,
5 På landsplan oplever mellem 10% og 25% af de ældre, at de ofte eller af og til er ufrivilligt ensomme 20. Såfremt de tættere naborelationer og den generelt forbedrede livskvalitet kan ses som én af løsningerne på ensomhedsproblematikken, tegner der sig et billede af seniorbofællesskaberne som en boform, der har et forebyggende potentiale. Rambøll Management har udarbejdet en økonomisk analyse på ældreområdet på tværs af boligformer. Her konkluderes det, at seniorbofællesskaberne, i forhold til andre boformer inden for samme målgruppe, har en omkostningsreducerende effekt i form af reduceret transporttid for hjemmeplejen og nabohjælp til praktiske opgaver, der reducerer behovet for hjemmehjælp. Fordi seniorbofællesskaberne bygges som tilgængelige eller ældrevenlige boliger, og fordi de tætte naborelationer kan mindske ensomhed og aktivere de ældre, har seniorbofællesskaberne og andre bofællesskabslignende boformer potentiale til at sikre, at borgerne kan blive længere i egen bolig. Det er ikke bare positivt for den enkelte borger. Det vil alt andet lige også kunne reducere de kommunale udgifter. Opsamling på de særlige kendetegn ved seniorbofællesskaber Ovenstående peger særligt på fire forhold: 1) Der er en stor efterspørgsel efter seniorbofællesskaber 2) Udbuddet af seniorbofællesskaber matcher ikke efterspørgslen 3) Der er en positiv sammenhæng mellem det at bo i bofællesskaber og ældres oplevede livskvalitet 4) Seniorbofællesskaber kan sandsynligvis nedbringe de kommunale ældreudgifter Strategier på ældreområdet i Svendborg Kommune Ældreområdet i Svendborg Kommune har i dag forskellige strategier og politikker, der på forskellig vis relaterer sig til boligområdet. Fælles for dem er, at de til sammen skal sikre, at ældreområdet er rustet til at håndtere behovet for pleje- og ældreboliger fremadrettet i forhold til den stigende ældrebefolkning. I forhold til pleje- og demensboliger er der lovgivningsmæssigt en ventelistegaranti der indebærer, at en borger skal anvises en pleje- og demensbolig, senest 2 måneder efter borgeren er visiteret. Det gælder både borgere fra Svendborg og andre kommuner. Der er derfor en kontinuerlig opgave i at have det antal boliger til rådighed, dette kræver. Der følges således løbende op på udviklingen inden for boligområdet, og én gang årligt udarbejdes der en bolighandlingsplan. Administrationen beskriver i bolighandlingsplanen det forventede fremtidige behov for plejeboliger på baggrund af blandt andet befolkningsudviklingen. Ved en løbende opfølgning er det muligt for ældreområdet at arbejde på og sikre, at der hverken er overeller underkapacitet fremadrettet. 20 Realdania og SFI,
6 Retninger frem mod 2025 På baggrund af kortlægningen af de forskellige boformer på ældreområdet, herunder de fremtidige udfordringer som boligerne skal kunne håndtere, peges der i det følgende på forskellige retninger for boligområdet frem mod Svendborg Kommune skal sikre: 1. Samarbejde om seniorbofællesskaber 2. Relevante, tidssvarende og fleksible plejeog demensboliger 3. Effektiv plejecenterstruktur Ad. 1: samarbejde om seniorbofællesskaber Svendborg Kommune understøtter muligheden for, at der eksperimenteres med eksisterende og kommende byggeri af alternative boligformer for seniorer, der matcher de mangfoldige livsfasebehov i den tredje alder bedst muligt. Det betyder først og fremmest, at når borgere har ønsker ift. at starte seniorbofællesskaber, skal Svendborg Kommune på tværs af forvaltningerne understøtte disse borgere, der måtte have lyst til at etablere seniorbofællesskaber på egen hånd. Svendborg Kommune skal med andre ord, gennem faglig og juridisk bistand, være med til at fjerne stenene på vejen i forhold til fremtidigt byggeri. Det betyder også, at den eksisterende såvel som den fremtidige boligmasse skal tilrettelægges med fællesskabet som omdrejningspunkt. 35
7 Ad. 2: Relevante, tidssvarende og fleksible plejeog demensboliger Svendborg Kommune skal sikre en moderne, tidssvarende og fleksibel boligmasse, der svarer til det konkrete plejeboligbehov. I Svendborg Kommune har vi fokus på mangfoldigheden, og derfor skal der være forskellige typer af pleje- og demensboliger, beliggende i alle dele af kommunen. I og med at der fremadrettet vil være flere borgere med demens, skal den samlede plejeboligmasse gøres så demensegnet som mulig, så almindelige plejeboliger kan konverteres til demensboliger. Det betyder blandt andet, at der ved etableringen af nye plejecentre eller plejeboliger i tilknytning til eksisterende plejecentre skal bygges demensvenligt. Det er samtidig vigtigt, at det sikres, at alle borgere i demensboliger har adgang til en lukket have. Svendborg Kommune skal overholde de lovkrav, kommunen er underlagt i forhold til at sikre nødvendigt antal af pleje- og demensboliger. Det betyder, at borgere skal tilbydes en plejebolig inden for 2 måneder, jævnfør plejeboliggarantien. Plejeboliggarantien gælder ikke kun borgere fra Svendborg Kommune, men borgere fra hele landet. Der kan med fordel arbejdes med en fleksibel boligmasse, således at både ældreboliger og gæsteboliger kan rumme plejeboligbeboere i tilfælde af, at det samlede antal plejeboliger i en periode ikke dækker det reelle behov. Det kan eksempelvis være i form af, at nogle af ældreboligerne, der ligger i tilknytning til et plejecenter, periodevis kan fungere som plejeboliger. Ad. 3: Effektiv plejecenterstruktur Svendborg Kommune har fokus på en effektiv plejecenterstruktur. En effektiv plejecenterstruktur indbefatter blandt andet nye plejecentre, hvor det specialiserede personale samles under ét, og udgifterne til blandt andet administration dermed reduceres. Ligeledes kan en effektiv plejecenterstruktur indebære en ledelsesmæssig sammenlægning af flere matrikler, hvis det er muligt. Kommunen ønsker så vidt muligt at kunne tilbyde, at borgeren kan forblive i eget nærområde og derfor skal der også i fremtiden kunne tilbydes både centrale og decentrale plejecentertilbud. Under hensyntagen til ovenstående betyder det, at når der fremadrettet skal bygges plejeboliger, skal disse enten 1. Bygges i tilknytning til eksisterende plejecentre, eller 2. Bygges som innovative plejecentre 36
8 Det er forventningen, at der vil blive bygget flere seniorbofællesskaber, både i Svendborg og på landsplan. Det vil dels ske gennem boligforeninger, pensionsselskaber m.fl. samt på borgernes eget initiativ. Udbygningen af seniorbofællesskaberne gør, at behovet for kommunale ældreboliger uden centerfaciliteter falder. Herudover bygges mange boliger i dag således, at man også kan bo i dem med funktionsnedsættelser. Derfor skal Svendborg Kommune forvente at skulle udfase dele af ældreboligmassen, dels ved at sælge boliger fra, dels ved at lægge dem om til plejeboliger eller gæsteboliger. De ældreboliger, der fremadrettet først skal udfases, vil være ældreboliger uden tilknytning til et eksisterende plejecenter. Grunden hertil er, at de ældreboliger, der har tilknytning til et plejecenter, relativt let og uden de store omkostninger kan tilpasses den eksisterende plejecenterstruktur. Samling af faglige specialer som demens og gæsteboliger på samme matrikel vil være en naturlig del af at sikre en effektiv plejecenterstruktur. Litteraturhenvisning Anu Siren et. Al. (2016): Sammenhæng mellem boligformer og livskvalitet for ældre Bygherreforeningen (2014): Modelprogram for fremtidens boformer Methods og Petersen (2016): Livskvalitet i seniorbofællesskaber Realdania og SFI (2016): Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber hvad ved vi? Realdania nøgletalsark (2018): Fællesskaber for ældre 2017 Svendborg kommune (2018): Kapacitetstilpasning af plejecenterstrukturen Bilag Bolighandlingsplan
Pixi udgave. Masterplan for ældreområdet i Svendborg Kommune frem mod år 2025
Pixi udgave Masterplan for ældreområdet i Svendborg Kommune frem mod år 2025 I denne korte udgave har vi samlet hovedpointerne fra masterplanen for fremtidens ældreliv. Du kan læse om, hvilke retninger,
Læs mereAf programchef Per Schulze og analysechef Henrik Mahncke, Realdania
December 2016 Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber - Hvad ved vi? Af programchef Per Schulze og analysechef Henrik Mahncke, Realdania Resumé: resultatet af tre foranalyser om ældres livskvalitet
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereAf programchef Lennie Clausen og analysechef Henrik Mahncke, Realdania
Marts 2019 Ældres livskvalitet i seniorbofællesskaber - Hvad ved vi? Af programchef Lennie Clausen og analysechef Henrik Mahncke, Realdania Resumé: resultatet af tre foranalyser om ældres livskvalitet
Læs merePræsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen. Observationer, konklusioner og anbefalinger
Præsentation af arbejdet i 17,4- udvalget omkring senioranalysen Observationer, konklusioner og anbefalinger Oplæggets struktur Afsæt for udvalgets arbejde Bolig-analyse Inputs fra Real Dania Indtryk fra
Læs mereKAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben
Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune
Læs mereKapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune
Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...
Læs mereIndsatsområder SSU 1. kvartal 2014
Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.
Læs mereÆldre og handicappede
Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.
Læs mereANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
Læs meremaj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereNotat. Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 10. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Fremtidigt boligkapacitetsbehov på ældreområdet - overblik Indledning Der blev
Læs mereNOTAT: Notat om boligformer på ældreområdet
Sundhed og Omsorg Sagsnr. 298717 Brevid. 2756301 Ref. JLHA NOTAT: Notat om boligformer på ældreområdet 6. marts 2018 Baggrund I de årligt politisk reviderede kvalitetsstandarder for serviceniveauet i Roskilde
Læs mereNotat. Procesplan vedr. fremtidig boligkapacitet på ældre- og handicapområdet
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 18. januar Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Procesplan vedr. fremtidig boligkapacitet på ældre- og handicapområdet Indledning I den
Læs mereNotat. Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget
Notat Modtager(e): Velfærdsudvalget og Miljø- og Byudvalget Plejeboligbehov i Albertslund Kommune 2016-2028 I de kommende år sker der en stigning i andelen af ældre borgere i Albertslund Kommune, og der
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og
Læs mereRum og fællesskaber for ældre - Ensomhed
Realdania Rum for alle At bidrage til at skabe byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolkningsgruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. 2 Initiativ Rum og fællesskaber
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereNye anlægsprojekter. Betegnelse SUM / TRANSPORT Udfyldt af: JR. Dato:
Nye anlægsprojekter Udfyldt af: JR Udvalg: Folkesundhed og Omsorgsudvalg Udgifter og indtægter anføres særskilt Dato: 29-05-2017 Prioritet Betegnelse (beløb er i ) Vedligeholdelse af kapitalapparat Implementering
Læs mereStatus på udviklingen af ældre- og plejeboligområdet. Plankonferencen 2017
Status på udviklingen af ældre- og plejeboligområdet Plankonferencen 2017 Hvad er ældre- og plejeboliger? Ældrebolig: En bolig til borgere, der på grund af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, har
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen
[16] Ældre- og Handicapforvaltningen I KORTE TRÆK Ældre- og Handicapforvaltningen beskæftiger sig med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, ældreboliger, plejeboliger, personlige tillæg, befordringsgodtgørelse,
Læs mereBofællesskab for borgere med særlige behov i forbindelse med deres demenssygdom
Bofællesskab for borgere med særlige behov i forbindelse med deres demenssygdom Redegørelse for løsningsforslag for udbygning af plejeboligkapaciteten 24. april 2017 Udfordringerne på demensområdet Demens
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 2.august 2016/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2016-2028 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereNotat. Borgere på den generelle venteliste. Modtager: Velfærdsudvalget. Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet
Notat Modtager: Velfærdsudvalget Handleplan for håndtering af den stigende venteliste på plejeboligområdet Udviklingen i den generelle venteliste Siden januar 16, hvor Albertshøj blev taget i brug, og
Læs mereKortlægning. Svendborg Kommunes plejecenterstruktur
Kortlægning Svendborg Kommunes plejecenterstruktur November 2018 Side 1 af 37 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Effektivisering af plejecenterstruktur...4 3. Kortlægning og analyse af eksisterende
Læs mereBoligplan Udvalgsmødet d. 27. februar 2017
Boligplan 2017 Udvalgsmødet d. 27. februar 2017 Baggrund for Boligplan 2017 Boligplan udarbejdes med 2-3 års mellemrum. Den tidsmæssige periode for boligplan 2017 er 2017-2027 Formål: Tilpasning af antal
Læs mereUd - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 6.august 2015/ Makj Ud - og ombygningsplan på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2015-2027 Indhold 1. Indledning... 1 2. Status på antallet af plejeboliger i kommunen... 2 3. Udfordringer på Ældreområdet
Læs mereNOTAT Boliger til ældre. Pleje-, ældre-, demens-, og andre typer boliger REBILD KOMMUNE
NOTAT Boliger til ældre Pleje-, ældre-, demens-, og andre typer boliger REBILD KOMMUNE EFTERÅR 2017 Indhold 1 Indledning 3 2 Hovedresultater 4 3 Tendenser på ældreområdet 5 4 Boligtyper kapacitet og kvaliteter
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereDE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
Læs mereSvendborg Kommune. Kvalitetsstandard for Boliger. Tillæg til serviceinformation
Svendborg Kommune Kvalitetsstandard for Boliger Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Lovgrundlag for ældreboliger, plejeboliger og boliger for demente findes i: l Lov om Social Service 108, 192 samt
Læs mereAnsøgningen skal være underskrevet af borgeren
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereVarde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser
Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og
Læs mereRealdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.
Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet omkring end 3200 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereFremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.
Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger
Læs mereAnsøgningen skal være underskrevet af borgeren
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 13.12.2016 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis af henvendelsen
Læs merePrincipper for tildeling af plejebolig og ældre- og handicapvenlige boliger
SOCIAL OG SUNDHED Hjælpemidler og Visitation Dato: 12. juni 2018 Principper for tildeling af plejebolig og ældre- og handicapvenlige boliger Indhold Hvornår kan jeg søge om plejebolig... 2 Hvem kan blive
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereUd - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune
Den 21. september 2010/mk Ud - og ombygning på Ældreområdet i Rudersdal Kommune 2010-2022 Indledning...1 Udfordringer på Ældreområdet 2010-2021...1 Den demografiske udvikling i Rudersdal Kommune... 1 Renovering
Læs mereProjektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse
Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne 5. april 2018 Flyttemønstre og boligbehov - perspektiver fra borgerpanelundersøgelse Borgerpanel - Fraflytning Borgerpanelet blev i 2016 spurgt om, hvorvidt
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereVISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET Kvalitetsstandard for tildeling af bolig på plejecenter og handicapegnet bolig
SOCIAL OG SUNDHED Hjælpemidler og Visitation August 2018Dato: 30. oktober 2014 VISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET Kvalitetsstandard for tildeling af bolig på plejecenter og handicapegnet bolig INDHOLDSFORTEGNELSE:
Læs mereStatus på plejeboliger i Varde Kommune Indhold
Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs merePlejeboliger til de ældre
Plejeboliger til de ældre Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Hvor mange ældre har behov for en plejebolig eller en plads på et plejehjem, når de store årgange nærmer sig 80-års alderen? Det er et af de
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs mereSektorplan. Sundhed & Omsorg
Sektorplan Sundhed & Omsorg 2016-2031 Godkendt i Esbjerg Byråd 5.12.2016 1 Indhold Sektorplan... 1 Sundhed & Omsorg... 1 2016-2031... 1 Indledning... 3 Resumé... 3 Vision... 4 Budget 2016... 4 Faktorer
Læs merePræsentation af Boligplan SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Præsentation af Boligplan 2017 Der udarbejdes en Boligplan med 2-3 års mellemrum. Seneste Boligplan er Boligplan 2016, der blev byrådsgodkendt d. 22. juni 2016. Boligplan 2016 beskriver en række konkrete
Læs mereBilag 4: Status på plejeboliger
#split# Bilag 4: Status på plejeboliger Sekretariat for Sundhed og Velfærd Dato: 09-06-2017 Sags. nr.: 27.42.00-P20-1-17 Sagsbeh.: LE Lokaltlf.: +4599455841 Ny Rådhusplads 1 9700 Telefon 9945 4545 CVR
Læs mereNu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab
Nu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab Flere ønsker at flytte i seniorbofællesskab, men der er for få, og de fleste er for dyre. Nye byggeprojekter skal gøre det billigere, så ældre med
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereFremtidens ældrepolitik
Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en
Læs mereSektorplan. Sundhed & Omsorg
Sektorplan Sundhed & Omsorg 2016-2031 1 Indhold Sektorplan... 1 Sundhed & Omsorg... 1 2016-2031... 1 Indledning... 3 Resumé... 3 Vision... 4 Budget 2016... 4 Faktorer der påvirker efterspørgslen på plejeboliger...
Læs mereBoliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE
Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,
Læs mereEt godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik
Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo
Læs mereDemensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens
Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En
Læs mere1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3
20 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling... 5 Udviklingen fordelt på ældredistrikter...
Læs merePlejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017.
Plejeboliger i Horsens Kommune Temadrøftelse, Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. maj 2017. Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben sagnr.:27.42.00-p00-2-17 Dato: 22-05-2017 Fremtidens ældre ønsker
Læs mereAktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :
Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som
Læs mereStrategi: Boligformer og målgrupper
Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme
Læs mereEt godt sted at blive gammel. Tryghed, sundhed og selvbestemmelse.
Et godt sted at blive gammel Tryghed, sundhed og selvbestemmelse. Et endnu bedre ældreliv i København København skal være en by for alle aldersgrupper. Mange lever her hele livet, og for mig er det vigtigt,
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereBudget 2016 Udvalget for Social og Sundhed
1. Etablering af demensby på eksisterende plejecenter Byen i byen. 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Flytning af områdekontor 200 Etablering af P-pladser 1.100 Tilkørselsforhold 300 Indretning af butikker+indgang
Læs mereNotat. Vedr. ældrebolignotatet.
Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. ældrebolignotatet. I vedlagte notat beskrives et behov for udbygning med 40 plejeboliger, der skal udvide kapaciteten for plejeboliger i Hørsholm
Læs mereEt godt ældreliv i Skive Kommune
Et godt ældreliv i Skive Kommune Skive kommunes ældrepolitik Forslag, september 2009 Indhold Forord 3 side Fremtidens udfordringer 4 Flere ældre Nye ældre Hvad er et godt ældreliv Vejen frem mod ældrepolitikken
Læs mereRapport ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM BOLIGFORMER OG SAMFUNDSØKONOMISKE UDGIFTER TIL ÆLDRE REALDANIA, MAJ 2016
Rapport ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM BOLIGFORMER OG SAMFUNDSØKONOMISKE UDGIFTER TIL ÆLDRE REALDANIA, MAJ 2016 INDHOLD 1 INDLEDNING SIDE 3 2 METODE SIDE 5 3 BAGGRUNDSVIDEN SIDE 11 4 HVORDAN HÆNGER BOLIGTYPE
Læs mereTabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år
Notat om resultaterne af plejeboliganalyse (august 2018) Index100 har i samarbejde med Furesø Kommune foretaget en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune. I det følgende skitseres resultaterne
Læs mereALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Værdigrundlag... 5 Vision... 6 ken indsatsområder... 7 1. Et godt ældreliv... 7 2. En tryg hverdag... 8 3. Sundhed
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereÆldre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger
Boligudvalget, Socialudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 64, SOU alm. del Bilag 265 Offentligt Ældre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger Hvordan virker garantien i praksis?
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereHøringsnotat. Bekendtgørelse om mærkning af demensegnede plejeboliger. 1. Indledning
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Høringsnotat Notat BO0106-00036 29-09-2017 Bekendtgørelse om mærkning af demensegnede plejeboliger 1. Indledning
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereNotat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry
Sag: 15/7551 Budget & Analyse / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf 87947082 23. februar 2015 Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry 2014-2025
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalgets Indsatsområder 2. kvartal 2016
s Indsatsområder 2. kvartal s visioner og indsatsområder for perioden 2014 2018 følges, således at Udvalget har mulighed for at se udviklingen. Dette notat beskriver status på indsatserne og/eller nøgletal
Læs mereHenvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for
Læs mereRealdania er en forening. Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca mia.
Realdania Realdania er en forening Eksisteret siden 2000 støttet mere end 3000 projekter over hele landet bidraget gennem årerne - ca. 16.5 mia. Vores mission Vi skaber livskvalitet for alle gennem det
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mereIndsatskatalog for Boligområdet Næstved Kommune 2018
Indsatskatalog for Boligområdet Næstved Kommune 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Indsatskatalog Næstved Kommune... 5 Lov om almene boliger ( 5)... 5 Lov om almennyttige boliger 54-58... 5 Ældre
Læs mereREVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE
REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts 2015 1 Indhold Hovedresultater... 4 01 Indledning... 6 1.1 Analysens datagrundlag... 6 1.2 Rapportens opbygning... 7 02 Kapacitet
Læs mereDanskerne i det byggede miljø. Henrik Mahncke Analysechef, Realdania
Danskerne i det byggede miljø Henrik Mahncke Analysechef, Realdania Vi skaber livskvalitet for alle gennem det byggede miljø Hvad er livskvalitet? Livskvalitet Kåringer af livskvalitet og lykke Nummer
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereBoligplan for det specialiserede socialområde
Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune
Læs mereÆ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og
Læs mereDANSKE ÆLDRE. Figur 1: Aldersgruppers andel af den samlede befolkning: Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 333 Offentligt DANSKE ÆLDRE I dette notat beskrives i korte træk den demografiske udvikling i Danmark og den danske ældrepleje. Notatet er inddelt i tre afsnit:
Læs mereDemenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008
Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til
Læs mereat udarbejde udkast til nyt og ensartet koncept for udlejningsaftaler med boligorganisationerne.
Opdatering af Analyse af fremtidigt behov for ældre- og plejeboliger - fremlagt på budgetseminar 2010 DATO 24. juni 2013 SAGS NR. 326-2013-33256 På Budgetseminaret 2010 fremlagdes Analyse af fremtidigt
Læs mereIndledning. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra:
Vedrørende: Opsamling på høringssvar Sagsnavn: Boligplan for voksenbotilbud på handicapområdet (11/003049) Sagsnummer: 27.45.00-P22-1-11 Skrevet af: Carl Eric Blach Overgaard E-mail: Carl.Eric.Blach.Overgaard@randers.dk
Læs mereFREMTIDENS BOLIGFORMER
ANALYSE AF FREMTIDENS BOLIGFORMER FOR ÆLDRE Opsummering 2 KOLOFON Indhold Titel: Opsummering Analyse af fremtidens boligformer for ældre Udgivet af: Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød For Sundhed-,
Læs mere