e-færdigheder: Den internationale dimension og effekten ved globalisering

Transkript

1 e-færdigheder: Den internationale dimension og effekten ved globalisering page 1

2 Ansvarsfraskrivelse Hverken Europa-Kommissionen eller nogen person, som handler på Kommissionens vegne er ansvarlig for den brug, der kan gøres med følgende information. De synspunkter, der gives udtryk for, er forfatternes, og de afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens synspunkter. Intet i denne brochure er tegn på eller giver udtryk for nogen form for garanti. Resultaterne bør kun bruges som retningslinjer som del af en samlet strategi. Redaktører Dr. Eileen Doherty, IVI, Dr. Clare Thornley, IVI, Dr. Marian Carcary, IVI, Dr. Stephen Mc Laughlin, IVI, Werner B. Korte, Karsten Gareis, empirica GmbH, Marianne Kolding, Gabriella Cattaneo, IDC, Fiona Fanning, CEPIS. Design og layout: Snap Jervis, Oversættelse: Wordperfect. European Communities, Gengivelse er tilladt, forudsat at kilden anerkendes. Aftryk Denne brochure er blevet udarbejdet af Innovation Value Institutem National University of Ireland, Kildare, Irland sammen med følgende partnere: empirica, IDC og CEPIS på vegne af Europa-Kommissionen, generaldirektoratet (GD) for erhvervspolitik. Det er en publikation om servicekontrakten e-færdigheder: Den internationale dimension og effekten ved globalisering.

3 FORORD Europæiske virksomheders kapabilitet til at konkurrere og udvikle sig i starten af det 21. århundrede bliver mere og mere afhængig af den innovative og effektive brug af nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT). e-færdighedsstrategien er en komponent af den Digitale dagsorden for Europa og Beskæftigelsespakken til at øge arbejdsstyrkens konkurrenceevne, produktivitet og arbejdsduelighed. Europa har brug for at skabe bedre rammer for innovation og vækst samt nye digitale job og til at sikre, at den europæiske arbejdsstyrkes viden, færdigheder, kompetencer og opfindsomhed, inklusive IKT-professionelle, opfylder de højeste verdensstandarder, og at de konstant opdateres i en proces med effektiv livslang læring. På trods af høj arbejdsløshed stiger manglen på e-færdigheder fortsat inden for alle sektorer. Modsætningsforholdet mellem de tilgængelige færdigheder og arbejdsmarkedets behov bekymrer alle Medlemsstater, selvom det påvirker dem i forskellig grad. Bemærkelsesværdigt stiger efterspørgslen på IKT-medarbejdere med 4 % om året, hvilket overgår udbuddet. Prognosticerede ledige stillinger i 2015 er ca , og mange vil forblive ubesatte, medmindre der gøres mere for at tiltrække unge mennesker til computeruddannelser og for at efteruddanne arbejdsløse personer. Regeringer i Europa øger deres bestræbelser på at håndtere manglen på færdigheder gennem dertil oprettede politikker, initiativer og partnerskaber. Der er yderligere positive signaler, eftersom Medlemsstaterne bliver meget mere aktive, hvor Grækenland, Italien og Bulgarien for eksempel i 2014 har etableret nationale koalitioner som del af den store koalition for digitale job, der blev lanceret af Europa-Kommissionen i marts Den internationale dimension kom på dagsordenen for den europæiske politik om e-færdigheder senere hen, og en stor begivenhed fandt sted i marts 2014 i Bruxelles, hvori eksperter fra hele verden deltog. Feedbacken var meget positiv i det omfang, at der er en bred konsensus om behovet for og fordelene ved at styrke dialog og udveksle information på et internationalt niveau til bedre at håndtere mangler på e-færdigheder, lære om gode arbejdsmetoder og støtte større IKT-professionalisme. Denne brochure fremhæver de vigtigste resultater af og konklusioner på den internationale dimension ved e-færdigheder og effekten ved globalisering på digitale job i Europa. Den fremsætter en betimelig analyse samt konkrete og ambitiøse anbefalinger. Humankapitalproblemet og især e- færdighedsdagsordenen er fortsat af afgørende strategisk betydning for alle verdens lande. Europa- Kommissionen og nationale regeringer skal fortsat være aktive på dette område. Michel Catinat Enhedschef Vigtige understøttende teknologier og digital økonomi GD for erhvervspolitik Europa-Kommissionen side 3

4 BAGGRUND De primære mål for denne servicekontrakt fra Europa-Kommissionen er at: Udforske den internationale dimension af e-færdigheder (især bestræbelser på at promovere IKT-professionalisme), inklusive analysen af større politiksinitiativer og bedste praksis i verden. Vurdere effekten af globalisering på e-færdigheder på højt niveau I sidste ende er servicekontraktens mål at forstå den internationale dimension af e-færdigheder for bedre at foregribe forandring og forudse eventuelle muligheder for samarbejde og samvirke. Ved at gøre dette forudses det, at projektet, på længere sigt, vil hjælpe med at tilvejebringe en række fordele til forskellige interessentgrupper. Det er værd at understrege, at mange af de fremsatte mål er længeresigtede mål forbundet med modningsprocessen af IKT-professionen som et hele. Sådanne mål kræver yderligere arbejde og samarbejde med mange interessenter, og rapporten, der er resultatet af denne servicekontrakt, sigter efter at være en af de vigtigste trin til at opnå dette. Siden slutningen af 1990 erne har initiativerne omkring udviklingen af e-færdigheder og håndteringen af mangel på færdigheder stået højt på Europa-Kommissionens og EUmedlemsstaternes dagsorden. Sådanne initiativer har haft stort fokus på politikker med at forbedre e-færdigheder over hele Europa. Eksempler omfatter: Vægt på færdighedsudvikling og livslang læring inden for den europæiske beskæftigelsespolitik. Europa-Kommissionens handlingsplan for færdigheder og mobilitets (2002) fokus på udviklingen af en tilpasningsdygtig, veluddannet og mobil arbejdsstyrke for en dynamisk vidensbaseret økonomi. eeurope (2005) initiativets politikhandlinger, inklusive for eksempel implementering af e-læringsprogrammer og omskoling til videnssamfundet. Europa-Kommissionens GD for erhvervspolitiks initiativ GoDigital kræver kollaborative initiativer mellem industriverdenen og den akademiske verden for at definere krav til IKT-færdigheder samt udviklingen og implementeringen af et SMV undervisningsprogram. Europa-Kommissionens Europa (2020) digital dagsorden for Europa , med vægt på forbedring og implementering af langsigtede politikker for e-færdigheder og digitale læsefærdigheder inden for Medlemsstaterne. Europa-Kommissionens lancering af Stor koalition for digitale job. Arbejdsgivere skal arbejde globalt og kooperativt for at få IKTprofessionen Til at vokse og hjælpe med at løse manglen på e-færdigheder. Christian Pagel, chef for informationsteknologisk ledelse/cio ThyssenKrupp Industrial Solutions AG. ThyssenKrupp Industrial Solutions AG. CareerSpace-udviklingen af generiske kerneprofiler, hvor IKT-branchen så mangel på færdigheder. Målet Investering i mennesker og færdigheder for eeurope (2002), hvor der lægges særlig vægt på digitale IKTlæsefærdigheder, uddannelse og undervisning i IKT samt europæisk certificering af grundlæggende IKT-færdigheder. side 4

5 E-FÆRDIGHEDSLANDSKABET Manglen på IKT-færdigheder Kompetente medarbejdere er fundamentet i succesrige virksomheder. En nylig undersøgelse med 1700 adm. direktører verden over identificerede, at humankapital vejede tungere end alle andre faktorer som kilden for vedvarende økonomisk værdi. I nutidens yderst konkurrencebetonede miljø er teknologi en vigtig understøttende faktor til kommunikation, innovation og effektivitet. På tværs af mange økonomier intensiveres efterspørgslen på arbejdere med relevante e-færdigheder imidlertid, og udbuddet kan ikke følge med denne efterspørgsel. En empirica-undersøgelse med CIO er og HR-chefer i otte europæiske lande i 2012 vurderede efterspørgslen på e-færdigheder på tværs af EU til at være Af tre scenarier udarbejdet i denne undersøgelse indikerer det scenarie, der repræsenterer den mest sandsynlige fremtid for beskeden økonomisk vækst, sandsynligheden for beskeden jobvækst på job til 2015 med en strukturel mangel på job, der skyldes manglen på tilgængeligt talent. Flaskehalsene er størst i Storbritannien, Tyskland og Italien, hvilket tilsammen udgør 60 % af alle ledige stillinger i Europa. Denne voksende tendens med ledige IKT-stillinger falder sammen med en periode med stor arbejdsløshed, hvormed effektiviteten på arbejdsmarkedet falder. Tilsvarende mangler inden for IKT-færdigheder er tydelige i USA, Canada, Brasilien, Australien, Rusland, Sydafrika, Latinamerika, Malaysia og Japan. Manglen på e-færdigheder er særligt foruroligende, når nye fremspirende teknologier undersøges. En IBM-undersøgelse med 1200 IT- og forretningsbeslutningstagere på tværs af 13 lande indikerede, at to tredjedele mener, at mobile, analytiske, sky- og sociale teknologier er strategisk vigtige; 25 % rapporterede imidlertid væsentlige færdighedsmangler inden for hvert område, og 60 % rapporterede moderate til væsentlige mangler. Manglen på e-færdigheder bliver yderligere påvirket af antallet af kvinder på arbejdsmarkedet. I OECD-lande tegner kvinder sig nu for mindre end 20 % af IKT-specialister. Inden for Europa udgør kvinder mindre end 30 % af IKT-arbejdsstyrken, og i USA er kun 23 % af medarbejdere i MINT (matematik, IT, naturvidenskab og teknologi)- relaterede job er kvinder. Situationen er endnu mere udpræget, når man bevæger sig op gennem det organisatoriske hierarki. En nylig rapport tyder på, at kvinder beklæder blot 9 % af ITledelsesstillinger og tegner sig for blot 14 % af topledelsen (når ikke-tekniske afdelinger inkluderes) i nystartede virksomheder i Silicon Valley. Humankapital 71% Kunderelationer 66% Innovation inden for produkter/serviceydelser 52% Mærke(r) 43% Innovation af forretningsmodellen 33% Teknologi 30% Partnerskabsnetværk 28% Dataadgang, datadrevet indsigt 25% Forskning og udvikling af intellektuel ejendom 22% Pris-/omsætningsinnovation 19% Aktiver (fysisk, infrastruktur) 15% Virksomhedernes ansvar 13% Adgang til råmaterialer 8% Figur 1: Kilder til vedvarende økonomisk værdi identificeret af adm. direktører. (Kilde: IMB, 2012) 9,300,000 8,800,000 8,300,000 7,800,000 7,300,000 6,800, Job i alt Efterspørgselspotentiale i alt Figur 2: Efterspørgselspotentialet på IKT-medarbejdere i Europa (EU27) (Kilde: empirica 2013) 2020 Vores undersøgelser hos Forfás viser, at de færdigheder, der er nødvendige til at analysere og få store data til at give mening, vil blive vigtigere og vigtigere. Gerard Walker, seniorpolitikskonsulent, Forfás, Irland. side 5

6 Øgning af udbuddet af e-kompetente medarbejdere Øgning af udbuddet af personer med en IKT-uddannelse inden for det tertiære uddannelsessystem er én løsning på e-færdighedsproblemet; den tid, det tager for en studerende at gå gennem processen, er imidlertid typisk 3-4 år. Desuden er skalerbarheden af det aktuelle uddannelsessystem begrænset. Som svar på denne udfordring overvejer regeringer og branchen alternative mekanismer til at tage sig af den umiddelbare mangel af e-kompetente medarbejdere: Primær og sekundær uddannelse: Forbedring af IKTuddannelse er nøglen til at forbedre forsyningskanalen af e-kompetente medarbejdere på længere sigt. Tertiær uddannelse: Forventninger om den akademiske verden versus branchen: Nogle i branchen er kritiske over for kvaliteten af tertiært uddannede personer. Europa- Kommissionen anerkender forbedret afstemning mellem branchen og den akademiske verden som en nøgle. Erhvervsuddannelse/lærepladser: En McKinsey-rapport (2013), der undersøgte den globale overgang fra uddannelse til beskæftigelse af unge mennesker, påpegede, at 60 % af unge mennesker mener, at undervisning på arbejdspladsen og praktisk læring er de mest effektive undervisningsteknikker, men mindre end halvdelen af disse er tilmeldt studieordninger, som prioriterer sådanne teknikker. Derfor forudses det, at lærepladser/erhvervsundervisning vil spille en voksende rolle til at håndtere manglen på e-færdigheder. Vedvarende omskoling og livslang læring: IKT genopfinder konstant sig selv, og det er denne lynhurtige forandring, der hjælper med at fremdrive innovation og øget produktivitet i organisationer. Som følge deraf kræver disse forandringer nye færdigheder fra IKT-medarbejdere; derfor det vedvarende behov for livslang læring. Industry based training and certification (IBTC): En nylig empirica-rapport (2013) fremsatte, at: certifikater baseret på IBTC er uundværlige for nogle ledige IKT-stillinger eller forfremmelser ifølge 30 % af HR-/CIO-respondenterne. Massive Open Online Courses (MOOC er): blandet læring: En MOOC er et online kursus henvendt mod en omfattende, interaktiv deltagelse og åben adgang via internettet. MOOCs giver de studerende mulighed for at få adgang til undervisning, som tidligere ville have været dem utilgængelig på grund af økonomiske begrænsninger, geografisk placering, institutionelle adgangskrav og/eller personlige programmer. Betydningen af et globalt færdighedssæt - tilbagegang og tilgang for offshoring Med anerkendelse af den globale natur ved IKT og den voksende betydning af globale værdikæder er der stigende bevidsthed om behovet for, at IKT-medarbejdere besidder interkulturelle færdigheder. Mange organisationer flytter arbejde til et andet land, hvormed aktiviteter opdeles på tværs af geografiske, sproglige og kulturelle grænser. Mobilitet og immigration En del af færdighedsmodsætningsforholdet stammer fra den kendsgerning, at kompetente medarbejdere befinder sig i geografiske regioner, hvor der kun er lidt efterspørgsel på arbejde, og er tilbageholdende med at flytte til steder med høj efterspørgsel. I en undersøgelse med 500 europæiske beslutningstagere fra 2012 blev bedre gensidig anerkendelse af universitetsuddannelser og professionelle kvalifikationer på tværs af grænser identificeret som det førstvalgte initiativ til at forbedre omsætteligheden af færdighedsmobilitet. Immigranter spiller også en væsentlig rolle i mange samfund. En nylig rapport Dengang og nu Amerikas nye immigrant-entreprenører konstaterede, at 24 % af ingeniør- og teknologivirksomheder havde mindst én nøglegrundlægger, der var født i udlandet. I Silicon Valley var antallet 44 %. I lyset af manglen på færdigheder, der eksisterer på globalt plan, og det vægtige bidrag til innovation, som immigranter er ansvarlige for, bliver immigrationspolitikken studeret som en mulig løsning til vækst. Mange inden for den teknologiske branche kræver immigrationsændringer for at lette den aktuelle mangel på e-færdigheder. IKT-professionalisme sætte Europa på forkant med konkurrencedygtighed og innovation, samt fremsætte klare karrierevejvisere til potentielle professionelle. Declan Brady, formand for ekspertgruppen for professionalisme, CEPIS. side 6

7 IKT-PROFESSIONALISMENS LANDSKAB Behovet for IKT-professionalisme Hvorfor er det vigtigt at modne IKT-professionen? Foruden den førnævnte mangel på e-færdigheder er der yderligere årsager: Dårligt image af IKT-professionen: En dårlig, offentlig opfattelse af IKT-professionen påvirker antallet af personer, der vælger professionen. IKT vedkender svagheder: Lave niveauer af IKT-viden blandt IKT-medarbejdere og/eller videnssiloer forhindrer en visning af det store billede af IKT, dens samhørighed og dens rolle i at muliggøre organisatorisk kapabilitetsplanlægning. Traditionelt fokus og afhængighed af uddannelser i computervidenskab: Tertiære uddannelsesudbydere skal tilpasse sig for at imødekomme branchens stigende efterspørgsel på IKT-professionelle, som har både forretningsmæssig og teknisk ekspertise. Mislykkede IKT-projekter: Mange IKT-projekter formår ikke at levere deres lovede effektiviteter og værdi. Samfundseffekt: Den udstrækning, hvormed IKT, hvis den går galt, har potentialet for at skade samfundet. Hos IEEE har vi udviklet rammer for professionalisme i samarbejde med branchen, inklusive en ITBOK, der fungerer som en paraply med referencer til andre BoK er til IT-specialiseringer. Chuck Walrad, Formand for rådet for professionelle aktiviteter, IT-komitéen, IEEE Computer Society. IKT-professionens byggesten IVI- og CEPIS-rapporten e-færdigheder og IKT-professionalisme Støtte af IKT-professionen i Europa (2012) identificerede byggestenene for en IKT-profession: Bodies of Knowledge (vidensinstanser) Professionel etik Uddannelse og undervisning Kompetencer Figur 3: Byggesten for en IKT-profession side 7

8 Bodies of knowledge (BoK s) En metode til etablering af en profession er først at definere en relevant vidensinstans til den profession, som så kan bruges til at fastsætte standarder og certificeringsprocesser. Kompetencer: En forståelse af kapabilitets- og kompetencebehovet for personer, der arbejder i forskellige roller, er altafgørende, for at organisationer kan rekruttere og udvikle egnede medarbejdere på en effektiv måde. Uddannelse og undervisning: Formelle kvalifikationer, certificeringer, ikke-formel læring og uformel læring er gensidigt støttende komponenter i en professionels karriereudvikling. Professionel etik: Et definerende aspekt ved enhver profession involverer overholdelse af professionel etisk adfærd. IKT-professionelle en definition, der virker Der findes ikke én aftalt definition af en IKT-professionel. Forskellige lande og organisationer har forskellige meninger om emnet. Den definition, der bruges i denne undersøgelses kontekst, stammer fra et tidligere initiativ fra Europa-Kommissionen og blev accepteret af CEPIS-rådet i Så de fortsat kan bevæge sig i samme hastighed som globale forretninger, støtter Intel aktivt medarbejdere til løbende at udvikle deres IKTfærdigheder for at hjælpe med at skabe en bedre fremtid. Jim Kenneally, Primær investigator, Intel Labs Europe, seniorforskningsstipendiat, Innovation Value Institute. Definition: IKT-professionelle Besidder en omfattende og ajourført forståelse af en relevant vidensinstans. Udviser løbende forpligtelse til professionel udvikling via en passende kombination af kvalifikationer, certificeringer, arbejdserfaring, ikke-formel og/eller uformel undervisning. Overholder et etisk kodeks/adfærdskodeks og/eller gældende reguleringspraksis, samt: leverer værdi til interessenter gennem kompetent praksis. side 8

9 TEKNOLOGISKE TENDENSER Ændringshastighed Ændringshastigheden for IKT er i hastig bevægelse og er vanskeligere og vanskeligere at holde trit med. Derfor skal IKTprofessionen være behændig og fleksibel nok til at tilpasse sig, samt udforme disse ændringer. Hurtig ændring kan også skabe nye og uforudsete etiske problemer, samt problemer med at få uddannelse og undervisning til at forblive ajour med teknologiske udviklinger. Nogle af de primære teknologiske tendenser omfatter: Internet of Things Internet of Things (IoT) har fået dette navn, da det til at begynde med refererede til den kendsgerning, at internettet i stigende grad omfatter ting eller enheder, såsom smartphones og smart-enheder. Vors miljø vil i stigende grad omfatte en overflod af sensorer indlejret i objekter (eller ting ), der vil fremdrive kontekstuelt bevidste tjenester, som kan udnyttes af personer og forretninger. Store data Store data er blevet defineret som de enorme mængder data, der samles med tiden, og som er svære at analysere og håndtere ved hjælp af almindelige værktøjer til databaseadministration. Der er en kontinuerlig strøm af nyt indhold, som fremdriver vækst i data, inklusive webstedsopslag og brugsdata, sensoriske data, brugergenereret indhold, GPS og RFID. Store data er vigtige, da de giver indsigt i marketingafdelinger, finans, drift, strategi samt til økonomier og samfund som et hele. Dette driver efterspørgslen på medarbejdere, som har de forretningsmæssige og matematiske færdigheder til at forhøre og analysere disse data på måder, der kan give både forretnings- og samfundsværdi. Efterspørgsel på store analytiske talenter i USA kunne være 50 til 60 % højere end dens prognosticerede udbud i Udbud af og efterspørgsel på stort analytisk talent i Tusinde personer % mangel i forhold til udbuddet i beskæftigelse Kandidater med stort analytisk talent Andre 1 Udbudt i 2018 Talent Gap Prognosticeret efterspørgsel Andre udbudsfaktorer omfatter afgang (-), immigration (+) og genansættelse af tidligere arbejdsløst, stort analytisk talent (+). US bureau of Labour Statistics; US Census; Dun & Bradstreet; virksomhedsinterviews; McKinsey Global Institute analyse Figur 4: Prognosticeret efterspørgsel på analytisk talent mod side 9

10 Cloudcomputing Cloudcomputing eller sky opfattes som yderst vigtigt af de fleste forretninger. En Accenture-/LSE-undersøgelse fra 2011 med mere end 1000 topledere afslørede, at mere end 50 % af forretningsrespondenterne mente, at skyen ville gøre os i stand til at fokusere på at transformere vores forretning og ikke bare vores IT. Fordelene ved skyen resonerer særligt kraftigt blandt SMV er, da de er i stand til at udnytte IKT-muligheder, som tidligere kun var tilgængelig for store multinationale virksomheder. Sociale værktøjer og teknologier Sociale teknologier henviser til fremgangsmetoder, der støtter teknologi, og som fremmer interaktioner blandt mennesker og organisationer. Eksempler på sociale værktøjer og teknologier i forretningskonteksten omfatter sociale netværk og video. Mobil Mobile teknologier har en enorm effekt på forrretningsaktiviteter på globalt plan. IDC skønner, at mobile smart-enheder vil generere 57 % af IT-branchens samlede vækst på verdensplan. Mens der er en organisatorisk efterspørgsel på mobilt talent, tyder en undersøgelse fra 2012 foretaget af InformationWeek på, at dette muligvis ikke er ensbetydende med yderligere ansættelseskrav til virksomheder, da de fleste virksomheder efteruddanner eksisterende medarbejdere i stedet for. Hos SINEAD lærer vores MBA er at bruge dataanalytik til at håndtere forretningsproblemer gennem projektbaseret læring om reelle virksomhedsdata, mens de også bruger avancerede skybaserede og open-source værktøjer. Theodoros Evgeniou, Professor for beslutningsvidenskab og teknologistyring, INSEAD elab. side 10

11 MAKROØKONOMISKE OG SAMFUNDSTENDENSER Tendenser De makroøkonomiske og samfundstendenser, som med sandsynlighed vil påvirke det fremtidige behov for kompetente medarbejdere, omfatter blandt andet: Det globale arbejdsmarked og økonomiske væksthastigheder, arbejdsløshed blandt unge mennesker, aldersdemografi og kvinder i medarbejderstaben. Det er værdifuldt at forstå disse tendenser, da det hjælper med at give indblik i, hvordan globalisering kan udvikle sig med tiden. Disse var inddelt i tre grundlæggende segmenter: Landskab: Det aktuelle globale, makroøkonomiske og samfundslandskab. Terræn: Nogle af nøglefaktorerne i udformningen af landskabet. Horisont: De tendenser, som med sandsynlighed vil danne del af landskabet i fremtiden. Landskab Globalt arbejdsmarked: International Labour Office skønnede et samlet antal på 197 mio. mennesker uden job i Globale væksthastigheder: De langsomme vækshastigheder for udviklede økonomier er kun en brøkdel af de hastigheder, der forventes i udviklingslande. Østasien, som er oplevet høj vækst i de senere år, lader til at have sænket hastigheden væsentligt. Omvendt viser nogle europæiske økonomier, der var ramt af lavkonjunktur, nu tegn på fremgang, omend skrøbelig. Arbejdsløshed blandt unge mennesker: Den globale situation ifm. arbejdsløshed blandt unge mennesker er grund til bekymring. Med tal fra ILO, OECD og Verdensbanken skønner Economist, at der kan være så mange som 290 Vækst, men følsom over for forstyrrelse Polen 3.4% Frankrig 1.2% Australien 3.1% Japan 0.9% Canada 2.3% Storbritannien 2.1% USA 2.4% Holland 1.1% Tyskland 1.3% Irland 2.2% En kamp for væks Italien 0.3% Portugal 0.5% Spanien 0.9 Grækenland 0.6% Samlede mængder Eurozone 1.0% Global Markedshastigheder 3.5% mio. 15- til 24-årige Ikke-deltagelse i arbejdsmarkedet næsten en fjerdedel af verdens unge mennesker og en gruppe på samme størrelse som Amerikas befolkning. Samtidig var der også mangel på veluddannede arbejdere i bunden af virksomheden. De to forskellige mønstre på arbejdsløshed blandt unge mennesker og utilstrækkelig tilgængelighed af veluddannede medarbejdere i bunden af virksomheden illustrerer naturen af den aktuelle mangel på færdigheder og understreger vigtigheden af og behovet for at forbedre færdighedsudviklingen for denne aldersgruppe, sideløbende med bestræbelser på at skabe job. I Japan producerer vi en årlig hvidbog om IT HR, som giver os data om væsentlige ændringer i IT HR s rolle inden for forretningsmiljøet, så vi kan basere vores e-færdighedspolitikker og - initiativer på stærke beviser. Masayoshi Tsuru, IPA, Japan. Indonesien 6.2% Brasilien 4.0% Sydafrika 3.6% Vækst og fremskyndelse Vækst og nedbremsning Kina 7.3% Sydkorea 3.6% Indien 6.6% Mexico 3.7% Saudi-Arabien 4.2% Rusland 3.8% Tyrkiet 5.1% Figur 5: Førertavle for global vækst. (Kilde: PwC Globale undersøgelse for adm. direktører 2013 side 11

12 Mangel på færdigheder er en almindelig årsag til ledige stillinger i bunden af virksomheden % af arbejdsgiverrespondenter 36% af arbejdsgivere rapporterede også en mangel på færdigheder forårsaget af væsentlige problemer ifm. omkostning, kvalitet og tid eller værre An Tuirc An India An Bhrasaíl Na Stáit Aontaithe Meicsiceo An Araib Shádach Figur 6: Arbejdsgivere angiver mangel på færdigheder som en årsag til ledige stillinger i bunden af virksomheden. (Kilde: McKinsey-undersøgelse 2012 Terræn Global efterspørgsel på kompetente medarbejdere: World Economic Forums rapport (2011) om globalt talent var tydelig i dens diagnose af problemet: Den nordlige halvkugle står over for en knaphed i talent inden for en lang række erhvervsgrupper, primært fordi befolkninger ældes hurtigt, og undervisningsstandarder er utilstrækkelige... mange lande på den sydlige halvkugle rapporterer om medarbejderoverskud som følge af høj økonomisk vækst og stabile fødselsrater Der er imidlertid spørgsmål om disse medarbejderes arbejdsduelighed om de har de nødvendigheder færdigheder til at få job og arbejde effektivt. Stigningen af kvinder på arbejdspladsen: Antallet af kvinder blandt medarbejderstaben i avancerede økonomier steg med 77 mio. mellem 1980 og 2010, og de tegner sig for 61 % af de 122 mio. nettotilføjelser til arbejdsstyrken i avancerede økonomier. Bemærkelsesværdigt udgør kvinder en væsentlig del af procenten af universitetsuddannede personer i vækstøkonomier, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med tilsvarende niveauer af arbejdsstyrkedeltagelse. An Ghearmáin An Ríocht Aontaithe Maracó og hævdede, at med tiden vil der være en hel række job, hvor arbejdsgivere har brug for ældre medarbejdere... et firma, som ikke ændrer sin holdning til ældre medarbejdere, vil blive efterladt tilbage. Horisont Fremkomsten af Afrika: Indtil videre har den største vægt på udviklingsmarkeder ligget på Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Der er imidlertid lige så stor sandsynlighed for, at Afrika ændrer beskæftigelsesdynamikken i den nærmeste fremtid. Verdensbanken rapporterede i 2014, at vækst i subsaharisk Afrika prognosticeres til at stige til 6 % (eksklusive Sydafrika, kontinentets største økonomi). Digitaliseringen af SMV er: Små og mellemstore virksomheder (SMV er) er centrale for den europæiske økonomi og for verdensøkonomien. Hvordan SMV er tilpasser sig som følge af udviklingerne i IKT vil have væsentlig effekt på behovet for e-færdigheder. Muligheder for globalisering: Globalisering, kombineret med fundamentale teknologiske skift, som finder sted i øjeblikket, præsenterer også mange muligheder for virksomheder. Infrastrukturboomet, som finder sted i udviklingslande over de næste tyve år, og som skønnes at være på mere end $20 billioner, vil sandsynligvis kræve tilvejebringelsen af omfattende ingeniørvidenskab, design, tekniske og forretningstjenester, som kan komme fra Europa. De potentielle fordele ville blive delt af udviklingslande og udviklede lande. BCG-undersøgelse viser, at SMV er, der støtter teknologi, øger omsætninger med 15 procentpoint og skaber job næsten to gange så hurtigt som deres kolleger. Ralf Dreischmeier, Global leder (IT-praksis), Boston Consulting Group. Aldersdemografi I mange lande vil den aldrende befolkning blive motiveret til at arbejde efter den nuværende pensionsalder. Den britiske pensionsminister, Steve Webb, ser for eksempel ældre arbejdere som en uudnyttet ressource side 12

13 PRIMÆRE UNDERSØGELSESRESULTATER INTERESSENTERS VISIONER OG STRATEGIER Tendenser Et nøgleelement ved denne servicekontrakt var at foretage primære undersøgelser med førende interessenter for at få fat i deres visioner og strategier inden for området af e-færdigheder og IKT-professionalisme. Interessenter bestod af CIO er, IKT-topledere og IKT HR-chefer fra en lang række industrier over hele Europa. Hvad er din mening om følgende udsagn? I vores land som et hele er der en seriøs mangel/et seriøst modsætningsforhold på IKT-færdigheder, der hæmmer virksomheders vækst Stærkt uenig (1) 0 0.0% 48.6% Uenig (2) 5 7.1% Neutral (3) % 22.9% 21.4% Enig (4) % Stærkt enig (5) % 0.0% 7.1% I vores organisationer har en mangel på IKT-færdigheder på højt niveau en negativ effekt på vores evne til at få forretningen til at vokse. Stærkt uenig (1) 1 1.4% 33.3% 31.9% Uenig (2) % Neutral (3) % 18.1% 15.3% Enig (4) % Stærkt enig (5) % 1.4% Figur 7: Undersøgelsesrespondenternes opfattelse af mangel på på/modsætningsforhold mellem IKT-færdigheder Resultater indikerede, at størstedelen (70 %) af respondenterne mener, at der er en seriøs mangel/et seriøst modsætningsforhold, som hæmmer virksomhedernes vækst. Endvidere føler næsten halvdelen (47 %) af alle respondenter, at manglen på tilgængelige IKT-færdigheder på højt niveau påvirker deres evne til at få deres forretninger til at vokse. Effekt ved offshoring og automatisering Størstedelen (61 %) af respondenter føler, at offshoring sandsynligvis vil have en moderat eller høj effekt på den fremtidige efterspørgsel på IKT-færdigheder i deres organisation. Mere end tre fjerdedele af alle respondenter (76 %) føler, at automatisering sandsynligvis vil påvirke den fremtidige efterspørgsel på IKT-kompetente medarbejdere inden for deres organisation. Effekten ved primære professionelle tendenser Et fåtal af respondenter (44 %) føler, at der i fremtiden vil være færre IKT-professionelle i traditionelle IKT-afdelinger, hvilket falder sammen med flere IKT-professionelle, der arbejder på tværs af Mere end halvdelen af respondenterne (53 %) føler, at Massive Open Online Courses (MOOC er) ville ændre den måde, hvorpå løbende professionel udvikling for IKT-medarbejdere leveres væsentligt i løbet af de næste tre år. Dette er overraskende højt, når man tager i betragtning, at MOOC erne er relativt nye, men fremhæver muligvis de høje forventninger, der gives til denne innovation. Mere end tre fjerdedele (77 %) af respondenterne mener, at IKT er en global profession, og at nationale bestræbelser skal afstemmes på et globalt basis for at modne professionen på en vellykket måde. Endvidere mener en betydelig størstedel (80 %) af respondenterne, at IKT-professionelle skal dele en fælles forståelse for en grundlæggende IKT vidensinstans (en kernevidensinstans, som IKT-medarbejdere skal være bekendt med). side 13

14 Andre resultater omfatter: En rapporteret stigning (fra en tidligere 2011 undersøgelse af IKT-professionalisme) i respondenternes brug af IKTkompetencerammer. Mere end halvdelen af respondenterne (51 %) angiver, at personer, der har færdiggjort deres IKT-uddannelse for nylig, mangler den nødvendige kombination af tekniske forretningsfærdigheder og interpersonelle færdigheder, som er nødvendige for at bidrage til forretningen, uden yderligere undervisning. Størstedelen (71 %) af CIO er angiver, at hvad angår løbende professionel udvikling, så formår erfarne IKTmedarbejdere at holde deres IKT-færdigheder opdaterede gennem løbende undervisning. De primære teknologiske tendenser, som med størst sandsynlighed vil drive fremtidig vækst af efterspørgslen på ekspertise, er efter betydning: Cybersikkerhed, mobile teknologier, skyteknologi, store data, social forretning og konsumerisering (Bring Your Own Device BYOD). Færdighederne, som med størst sandsynlighed vil forblive onshore : Færdigheder inden for informationssikkerhed. Færdigheder inden for IKT-leverandørstyring. Færdigheder inden for virksomhedsarkitektur. Færdigheder inden for forretningsprocesstyring. Færdigheder inden for digital marketing. E-ledelsesfærdigheder; datavisualisering/dataanalyse, højtydende computerfærdigheder og færdigheder inden for brugeroplevelsesdesign (UX). Færdigheder inden for legacy-administration. Færdighederne, som med størst sandsynlighed vil flyttet til udlandet: Færdigheder inden for kodning/softwareudvikling/appudvikling samt færdigheder inden for softwaretestning. Sammenfatning af primære undersøgelsesresultater Flere nøgletemaer dukkede op fra denne undersøgelse. Mest bemærkelsesværdigt var, at størstedelen af interessenter forstår, at der er en seriøs mangel på/et seriøst modsætningsforhold mellem IKT og anser dette for at hæmme virksomhedens vækst. Dette forværres af den kendsgerning, at størstedelen af interessenter forstår, at IKT-kandidater ikke besidder de nødvendige IKT-færdigheder til at bidrage til forretningsaktiviteter. Endvidere blev tidligere rapporterede undersøgelser af effekten af offshoring og automatisering på efterspørgslen af IKT-færdigheder støttet, hvor mere end henholdsvis 60 % og 75 % af respondenterne mener, at offshoring og automatisering ville påvirke deres organisationer i fremtiden. Der blev rapporteret forskellige efterspørgselsrater af IKT-færdigheder, hver med forskellige områder for offshoring. En forståelse for den opfattede fremtidige vækst/nedgang for specifikke færdigheder og sandsynlighedsgrad for offshoring er altafgørende for individuelle medarbejdere til planlægning af karriere, for organisationer til planlægning af forretningsaktiviteter og for regeringen til at fastsætte understøttende politikker. Både arbejdsgivere og undervisningsudbydere vil nyde godt af samarbejdet med at sikre, at kandidater har de rette IT-færdigheder på det rette tidspunkt. Frits Bussemaker, Partner CIONET Nederland Liaison International. side 14

15 EFFEKTEN VED GLOBALISERING PÅ IKT-LEVERING: OFFSHORING OG GLOBAL SOURCING Offshore-serviceydelser Tilvejebringelsen af offshore-serviceydelser vandt popularitet i løbet af 1990 erne. Mens den primære drivkraft bag offshoring til at begynde med var at reducere omkostningen, da serviceudbydere er blevet mere erfarne med at drive offshore-aktiviteter og øget deres ambitioner, har de i stigende grad påtaget sig at fremdrive driftsmæssige forbedringer af komplekse processer samt transformere og standardisere processer for deres kunder. En perfekt analyse af disse ændringer er vanskelig at udføre, da meget offshoring med årene har ligget under radaren af årsager, såsom kunder, der bekymrer sig om potentielle imagekonsekvenser af at flytte job offshore eller simpelthen blot fordi offshore-elementet har været en uundværlig del af den komplette levering i en global forsyningskæde. Officielle statistikker er mangelfuld, hvad angår udstrækningen og typen af offshoring, som er blevet begyndt, samt udviklingen over de sidste ti år. Så hvordan vurderer vi udstrækningen af offshoring, de typer aktiviteter, som er mest påvirkede, og dermed de typer færdigheder, som er mest påvirkede? Gennem analyse af omfanget af it-og forretningsløsninger kontrakter indgået i Nordamerika og Europa, samt analyse af sammensætningen af omsætningen af de førende indiske offshore udbydere, er det klart, at applikationsrelateret arbejde er den mest almindelige form for offshore-arbejde. Ikke desto mindre er der en øget tendens til infrastruktur-relateret arbejde og business process outsourcing. Innovation (dvs. forskning og udvikling) og andet står konsekvent for den mindste andel af kontrakter i løbet af perioden. CIO-undersøgelsen, der blev foretaget for denne undersøgelse, giver nogle indikatorer for den forventede udvikling af fremtidens efterspørgsel efter kvalifikationer offshore frem til 2020 (se forrige afsnit). I det væsentlige, tyder disse resultater på en fortsættelse af de tendenser, der blev observeret i det seneste årti uden større forventede kvantespring. It is of utmost strategic importance for Avaloq to recruit and develop highly e-skilled employees in our European locations. Martin Frick, General Manager BPO, Avaloq Evolution AG. Færdigheder i offshore-værdikæden På denne baggrund, hvilke færdigheder bliver så outsourcet? De færdigheder, der er nødvendige at flytte til udlandet er så varierede som dem, der er behov for hjemme, men er naturlige for aktiviteter, der kan leveres på afstand og hvor ansigt-tilansigt interaktion med kunden for tjenesten eller produktet er af mindre betydning. Offshore-værdikæden er kompleks, og i alle typer af arbejde er dygtige mennesker på lavt og højt niveau involverede i levering af aktiviteten eller engagementet. Det er blevet således efterhånden som offshore-produktion er blevet mere udviklet, og som organisationer er ikke længere kun bruger offshore til billige leverancer, men snarere som en del af en mere kompleks global sourcing-strategi. side 15

16 fra outsourcing af arbejdskraft til standardisering, automatisering og sky Med øget udvikling af levering af offshore-tjenesteydelser, er der en øget bevægelse væk fra at smide folk efter problemet mod at levere mere avancerede tjenester og højere produktivitet ved at standardisere processer og øge automatisering, hvor det er muligt. Standardisering af processer fører til skabelsen af gentagelig og skalerbare ikkemenneskelige aktiver såsom software-pakker, procesmodeller og så videre for at supplere og/eller erstatte menneskelig arbejdskraft og dermed automatisere processen så vidt som muligt. Hvorledes automatisering kan føre til udskiftning af vidensarbejdere er blevet vidt beskrevet. Det centrale spørgsmål er imidlertid, om dette vil resultere i udskiftningen af disse årsværk eller en omfordeling af disse? Det sandsynlige svar er, at det vil være en blanding af begge dele, fuldstændig som det er blevet observeret med offshoring. Produktivitetsgevinster vil ikke altid resultere i tab af arbejdspladser. Et andet interessant aspekt af automatisering af vidensarbejde er, at det har potentiale til at skabe lige konkurrencevilkår mellem vestlige lande med højere omkostninger og de typiske steder for offshore. Hvis en proces eller en opgave kan udføres alene ved hjælp af computere, forsvinder den økonomiske fordel ved at flytte denne opgave eller proces til den anden side af Jorden. Så er der også Skyen (Cloud). Skyen repræsenterer en fundamental ændring i den måde computerkraft genereres og distribueres. Cloud-tjenester kan ses som et alternativ til offshore, arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som kan leveres hvor som helst fra. Standardisering, automatisering og cloud er forbedringer og udviklinger i teknologier, kombineret med øget udvikling og erfaring af brugerorganisationer, der fundamentalt ændrer den måde, opgaver og tjenesteydelser inden for IKT- og forretningsprocesser forbruges. Offshoring kan ikke betragtes isoleret. Figur 8 illustrerer dette problemfrie, globale udnyttelse af ressourcerne - lokale, nearshore, offshore og cloud-baserede - for at levere en integreret IT- eller forretningsproces. Den globale værdikædes kompleksitet understreger behovet for nye kvalifikationer onshore at styre og/eller supplere de mange elementer. Styring af arbejdshold, til tider på tværs af mange tidszoner, onshore eller via tjenester, der leveres via skyen, betyder at fremtidens IT-afdeling i stigende grad bliver nødt til at påtage sig rollen som servicemægler eller integrator snarere end nødvendigvis selv at påtage sig alle aktiviteter. Dette er et helt nyt sæt af udfordringer som CIO står over for. Slutbrugerorganisation Fremskaffelse eller organisering af integrerede IT-, forretningsprocesog industri-specifikke opgaver/services Lokal Produktion Nearshore Center Oflshore Center Sky X-as-a-Service Figur 8: komplekse færdigheder og sourcing mix i den globale værdikæde. (Kilde: IDC, 2013) side 16

17 DEN KVANTITATIVE VIRKNING AF GLOBALISERING Prognoser/Scenario 1: Forsigtig vækst IT verden forandrer sig dybt. De tendenser som er drivkraften for IT offshoring er under forandring som den stigende brug af automatiseringsværktøjer, standardisering af processer og genbrug af aktiver kombineret med cloud computing former en global sourcing-værdikæde. Derfor vokser efterspørgslen efter højt specialiserede IKT-færdigheder både onshore og offshore. I fremtiden, kan selv IKT-kompetencer, der nu betragtes som typiske offshore færdigheder såsom programmering blive mere efterspurgt onshore. Det er vigtigt at sikre, at IKT-færdigheder udvikles på alle niveauer i værdikæden onshore og at der gøres en indsats for at gøre disse karrierer attraktive. Hvis ikke, kunne en ny kvalifikationskrise opstå. Hastigheden af den digitale transformation af virksomheder og organisationer, takket være en ny generation af produkter og tjenester baseret på konvergens af 3D platformsteknologier (mobilitet, sociale teknologier, store data, cloud computing) vil direkte påvirke socio-økonomisk vækstmønstre i de kommende år. Men digital transformation kræver en ny blanding af e-lederevner, der forstår at udnytte IT til innovation og forretningsudvikling. Derfor kan de manglende e-lederevner være en konkurrencemæssig ulempe for EU-industrien og en begrænsning af den potentielle vækst. Ifølge vores modelestimater, vil efterspørgslen efter totale IKT-færdigheder i det mest sandsynlige forsigtige vækst -scenario for EU være vokset fra 7,7 millioner i 2012 til i 2020, hvilket svarer til en sammensat gennemsnitlig vækstrate på 1,4% (CAGR). Inden for dette scenario, vil virkningen af globaliseringen resultere i at ca arbejdspladser flyttes til udlandet i 2020, hvoraf omkring 17-18% rent faktisk vil blive tabt. Applikationssegmentet, som er det fremtrædende fokusområde for mange offshoring-projekter, viser det højeste tab af IKT-job. Mere bekymrende er det, at denne virkning vil ramme IKT-kandidater mere end proportionalt, idet der ifølge vores estimat er op til arbejdspladser eller 9% af al IKT-beskæftigelse for nyuddannede kan være tabt til offshoring i Uddannelse og træning (E-færdigheder), politikker og initiativer Vækst- og innovationspolitikker samt finansieringsinstrumenter/ ICT Focus Arbejdsmarkedspolitikker og initiativer Makroøkonomiske Tendenser IT Markedstendenser Offshoring Tenden IT Innovation, Automation og Cloud Prognosemodel - Konsekvenser af globaliseringen Væsentligste resultater Efterspørgslen af IKT-jobs Beregning af tabte IKT-jobs Beregning af tabte IKT-jobs for nyuddannede Figur 9: Prognose-modelantagelser: Samspillet mellem hovedtendenserne. (Kilde: IDC 2014) side 17

18 Prognoser/Scenario 2/3: innovation vinder versus stagnation To yderligere scenarier blev testet gennem denne forskning: Innovation vinder, hvor et spring frem foran digital transformation udløser en positiv cyklus af økonomisk vækst samt Stagnation, hvor den økonomiske recession reducerer forbrug og investeringer trækker innovationsdynamikken ned. I begge scenarier er globalisering fortsat en stærk tendens, så offshoring fortsætter med at vokse. Omfanget af potentielt flyttede arbejdspladser varierer fra kun 6% af alle IKT-færdigheder, der kræves i 2020 i Innovation vinder -scenariet til 10% i Stagnationsscenariet (i forhold til 9% i Forsigtig vækst -scenariet). Forekomsten af tabte arbejdspladser over for den totale mængde af efterspurgte arbejdspladser efterspørges er marginal, men kvalitativt vigtig: den varierer fra 1,5% i Forsigtig vækst -scenariet til 0,7% i Innovation vinder -scenariet og når et højdepunkt på 3,4% i Stagnationsscenariet. Med andre ord, den samlede virkning af globalisering og offshoring på markedet IKT-færdigheder er marginal i kvantitative termer, men kvalitativt meget vigtig, og mere relevant endnu for markedssegmenter såsom applikationsudvikling på den ene side og unge IKT kandidater på den anden side. Hvad kan politik gøre for at fremme Innovation vinder - scenariet og forebygge risikoen for Stagnationsscenariet? Vi har undersøgt tre klynger af politikker med direkte indflydelse på e-færdigheder: uddannelse, arbejdsmarkedspolitik og politikker for vækst og udvikling af den digitale økonomi. Vi konkluderer, at uddannelsespolitikken har den mest relevante effekt på langt sigt at forme udviklingen af efterspurgte færdigheder der reagerer på nye efterspørgselstendenser, og på kort sigt har uddannelsespolitikker og arbejdsmarkedspolitik (såsom fremme af praktikophold, mobilitet og offentlig-private partnerskaber for at bygge bro mellem universitetet og på arbejdspladsen) har den højeste chance for at påvirke markedet positivt. Forskning, innovation og makroøkonomiske politikker, der understøtter den digitale økonomi har en meget vigtig rolle at skabe de rammebetingelser der muliggør vækst baseret på IT-innovation og stimulere efterspørgslen af e-færdigheder. Forsigtig vækst (pr. tusind) Innovation (pr. tusind) Stagnation" (pr. tusind) Samlet antal IKT-Jobs flyttet Samlet antal IKT-jobs tabt figur 10: Samlet antal IKT-stillinger flyttet og tabt på tværs af tre scenarier. side 18

19 Krav til nye læseplaner for fremtidige kvalifikationer og job - Best Practice Krav til nye læseplaner for fremtidige kvalifikationer og job Udviklingstendenserne inden for IKT har altid krævet nye kvalifikationer og job. Men som følge af effektivitetsgevinster og omstrukturering, har de også resulteret i tabet af arbejdspladser der ikke længere opfylder kravene i industrien og på markederne. Manglen på uddannelse/efteruddannelse fokus på de forkerte færdigheder og spørgsmålet om forældede uddannelsessystemer og -pædagoger ses som de primære trænings-/ uddannelsesrelaterede barrierer for vækst eller virkning af nyopståede teknologiske megatrends (f.eks cloud computing, sociale medieteknologier, big data, tingenes internet), der driver økonomisk transformation og økonomisk vækst. Hver af de nuværende megatrends forudantages at repræsentere en ny teknologisk platform for vækst og innovation. Det er disse områder, hvor Europa og europæiske virksomheder har brug for at være stærke for at være innovative og konkurrencedygtige i fremtiden. For hver af disse megatrends, kan kvalifikationskrav identificeres i både it-branchen og brugerindustrier. Tilpasning af højere lederuddannelsesog træningsinstitutioner Højere lederuddannelses- og træningsinstitutioner skal hurtigst muligt tilpasse sig og videreudvikle deres tilbud i henhold til industriens behov. Nyere forskning har peget på behovet for en tilpasning og/eller udvikling af højere lederuddannelsestilbud for levering af færdigheder og kompetencer for at opfylde disse nye krav fra erhvervslivet. En tilgang udviklet til at understøtte denne indsats begynder med at definere e-færdighedsområder og opgaver for hver ny it megatrend, med angivelse af de relevante e-kompetencer og færdigheder og kortlægge disse på de kompetencer, som er specificeret i den europæiske e-competence Framework (e-cf), samt at beskrive de involverede i forhold til de eksisterende IKT-professionelle jobprofiler, der bygger på e-cf og blev udviklet for CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation). Denne tilgang er i overensstemmelse med ekspertudtalelser, der stærkt argumenterer for en kompetence-baseret tilgang til udvikling af videregående uddannelser, når bevæger sig mod den næste generation af kandidatuddannelser i informationssystemer. Dette vil give mulighed for højere uddannelsesinstitutioner indenfor ledelse at identificere, hvor godt deres nuværende tilbud allerede opfylder erhvervslivets krav og/eller videreudvikle og tilpasse eksisterende eller udvikle nye læseplaner for programmer, der leverer disse færdigheder. Dette vil yderligere bidrage til at udvikle de højere uddannelsessystemer i Europa til bedre at reagere på arbejdsgiverens behov og på de nye megatrends som skitseret ovenfor. Undervisning for at rumme de nyligt opståede kvalifikationsbehov De nye færdigheder skal undervises på forskellige niveauer for at sikre maksimal rækkevidde. Det er ansvaret for videregående uddannelsesinstitutioner og også for de, der beskæftiger sig med leder- og efteruddannelse. Forskellige tilgange til pædagogiske færdigheder for nyopståede IKTområder er blevet identificeret. Disse tilgange følger forskellige pædagogiske traditioner i forskellige lande og omfatter følgende: Undervisning af nye kvalifikationskrav som en integreret del af allerede eksisterende Informatik eller computerteknologi-uddannelser inden for forskellige kandidatuddannelser i løbet af Masters-studier (eller i det sidste år af bachelorstudiet) ligesom på visse universiteter i Tyskland, Finland og Det Forenede Kongerige. Ikke officielle uddannelser (Titulo Propio), der tilbydes i samarbejde med erhvervslivet ved siden af stærkt regulerede bachelorer og kandidatuddannelser resulterer i et eksamensbevis i lande som Spanien. Lederuddannelse/videre uddannelseskurser på universiteter og handelshøjskoler med enten et mere teknisk fokus eller et stærkere forretningsfokus hvor der er fokus på og undervisning i sidstnævnte bl.a. ved INSEAD med INSEAD lederuddannelseskurset Dataanalyse for Virksomheder. Specifikke og dedikerede videregående uddannelser i big data, data videnskab eller cloud computing marksført som sådanne af kommercielle grunde og for at gøre disse attraktive og tiltrækkende for potentielle studerende og arbejdsgivere, som i USA, men også i nogen grad i Det Forenede Kongerige. Institutioner for højere ledelsesuddannelse ønsker muligvis at benytte den metode og de formater, der er udviklet til at kortlægge deres egne kurser i forhold til disse for at identificere, om de er på linje med beskrivelser og nødvendige færdigheder og dermed passer med de nyopståede kvalifikationskrav som følge af de ovennævnte megatrends. side 19

20 Det er sandsynligt, at disse undervisningstraditioner og måder at undervise på fortsat vil blive fulgt også i fremtiden, når eksisterende eller nye uddannelser tilpasses eller udvikles til at møde erhvervslivets krav på bedst mulige måde. Desuden kunne MOOCs ses som et tillæg, der også kan hjælpe med at udfylde de eksisterende huller og mangel på kvalificeret arbejdskraft samt øge rækkevidden af og adgang til passende uddannelsestilbud og dermed hurtigere udbrede de nødvendige færdigheder. De mest effektive erfaringer i undervisningen af fremtidige kvalifikationskrav: eksemplificeret ved Big Data Analyticsí Nedenstående figur giver et eksempel på en videregående uddannelse, der tilbydes af et universitet (Technical University Berlin). Technical University Berlin: Kandidatuddannelsen Data Analytics -linjen (med eksamensbevis) Linje med Data Analytics Linjen indeholder en anbefalet tidsplan med kurser, der afspejler en vis vægt på Data Analytics Kandidatuddannelser, for hvilke Data Analytics Linien er tilgængelig: 1. Informationsteknologi for Virksomheder 2. Computerstyret Produktion 3. Datalogi Mål for Data Analytics-linjen: 1. Give studerende de nødvendige færdigheder til at udføre data-drevet beslutningsprocesser. 2. Udlede indsigt fra store, heterogene datasæt. 3. Anvende indlærte metoder til at løse reelle problemer inden for erhvervslivet og videnskab. Tilsigtede jobprofiler: De tilsigtede jobprofiler omfatter DataforskerDataanalytiker/Dataingeniør. Varighed og moduler: Linjen strækker sig over fire semestres (to år) Masterstudie med foredrag, seminarer og praktikophold (samarbejde med partnere fra erhvervslivet) med specialeskrivning i fjerde semester. Den er bygget op i tre søjler: 1. Dataanalyse: Maskinbaseret læring, statistik, tekst mining, etc. 2. Skalerbart Data Management: Beskæftigelse med store, heterogene strukturer og data, kort/konceptreduktion samt nye hardware-arkitekturer. 3. Anvendelser: Specifikke undersøgelser indenfor sundhed, materialevidenskab, energi, logistik mv. Certifikat Succesfulde studerende vil modtage et certifikat udstedt af EECS School ved TU Berlin, som attesterer deres specialisering, udstedt i tillæg til deres kandidatuddannelse. Kontakt: Volker Markl, professor og formand for Databasesystem og Information Management (DIMA) gruppen, Technical University Berlin Figur 11: Videregående uddannelse, der tilbydes af Teknisk Universitet, Berlin side 20

21 Nedenstående figur giver et andet eksempel på en videregående uddannelse, der tilbydes af en business school (INSEAD). INSEAD Ledelseskursus Data Analytics for Business Formål: Forretningsmæssige målsætninger: Blive mere bevidst om, hvilke erhvervslivsproblemer der kan løses med data analytics; Være i stand til bedre at identificere nye forretningsanvendelser af data analytics; Bedre forstå løfter og begrænsninger af store data. Project Management: Forstå processerne for at analysere data og styring af analytics-projekter. Teknologier: Blive fortrolig med nogle af de nyeste dataanalyseværktøjer; Anvende nogle af de nyeste teknologier: Cloud computing, open source data analytics software, online samarbejdsplatforme, værktøj til reproducerbare og genbrugelige analytics og forskning, datavisualiseringsværktøjer osv. Kursusprogram: Topmoderne Open Source værktøjer: Fleksible værktøjer til effektiv analytics-forskning. Replicerbare og genanvendelige analytics: Værktøjer, der er problemfrie og lette at dele: Platforme såsom github. Afbalancere statistiske metoder og forretningsindsigt. Kurset forretningsmæssigt drevet og kræver de studerende skal: Topmoderne Open Source værktøjer: Fleksible værktøjer til effektiv analytics-forskning. Replicerbare og genanvendelige analytics: Værktøjer, der er problemfrie og lette at dele: Platforme såsom github. Afbalancere statistiske metoder og forretningsindsigt. Udføre en segmentering baseret på data fra markedsundersøgelser. Forstå de vigtigste årsager til køb for hvert segment. Fortolke løsningerne. Linke til forretningsstrategi. Overveje fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Kombinere kvantitative med kvalitative og forretningsmæssige målsætninger. Varighed En måned Contact T. Evgeniou, Professor i Decision Sciences and Technology Management, INSEAD J. Niessing, Affiliate professor i Marketing, INSEAD Figur 12: Videregående uddannelse, der udbydes af Insead side 21

22 e-færdighedspolitikker i EU oversigt I EUs 28 medlemsstater i dag er der over 100 politikker, der beskæftiger sig bredt med e-færdigheder. Succesen for disse politikker og i hvilket omfang de gavner IKT professionen vil have vidtrækkende konsekvenser for udbud og efterspørgsel af fagfolk såvel som for økonomien som helhed. Nødvendigheden af at generere en større pulje af europæiske IKT-fagfolk, der er udstyret med de kompetencer der skal til for at matche skiftende krav på arbejdsmarkedet, er almindeligt anerkendt. På trods af dette, mangler Europa i høj grad en mulighed og risikerer sit fremtidige vækstpotentiale, når det kommer til politik, der virkelig gavner de europæiske IKT-fagfolk. Ved undersøgelsen af, i hvilket omfang e-færdighedspolitikker i EU gavner IKT erhvervet, blev politikker klassificeret i tre kategorier: tværgående, uddannelse og arbejdsplads-relateret. For at udvælge de seneste eksempler på disse politikker, hvor de måtte findes i medlemsstaterne, deres succes og indvirkning på professionen anvendte centrale resultatindikatorer og kvantitative data. Dette blev suppleret med en vurdering, omfattende interessenter i hele Europa, som viser at nogle konklusioner gælder for alle medlemsstater: EU-medlemsstaterne er nødt til at gøre IKT-erhverv til en politisk prioritet. IKT-fagfolk og udviklingen af IKT-erhverv bør blive en højere politisk prioritet på nationalt plan. Dette er ikke et nulsumsspil, og udviklingen af erhvervet som politisk fokus bør ikke være til skade for politikker, der sikrer udbredelsen af IKT-færdigheder inden for den generelle befolkning. Der er behov for politikmålinger. Etableringen af de vigtigste succesfaktorer som en del af den politiske formulering vil lette en bedre forståelse af påvirkningen af politikkerne for deres målgruppe, og vil gøre det muligt for medlemsstaterne at lære af hinanden. Regeringer bør etablere systemer til overvågning af arbejdsmarkedsfærdigheder. Disse skal være baseret på konkrete, granulerede data, for at muliggøre mere agile reaktioner på kvalifikationskløfter og -mangler i IKT-sektoren. Det er ingen overraskelse, at de nationale e-færdighedspolitikker styrer fri af bl.a. konkrete succesmålinger af politiske grunde, men dette gør måling af enhver politiks succes subjektiv, selv inden for dens nationale kontekst. Denne mangel på kvantitative data er en barriere for en effektiv evaluering af politikker inden for Europa. Det gør sammenligning af virkningen af lignende politikker fra forskellige lande besværlige og hæmmer overførslen af succeser mellem medlemsstaterne. Nøgleanbefalingerne for undervisningspolitikker omfatter: Uddannelsesreform, der omfatter IKT anses for at være den vigtigste faktor, der vil gavne erhvervet. Da karrierepræferencer bliver lavet på yngre aldersgrupper, kan et tidlig fokus på datalogi, beregningsmæssig tænkning og grundlaget for beregning i tandem med digitale kompetencer give et solidt grundlag for den næste generation af fagfolk. Undervisningningsplaner for uddannelse af undervisere bliver i stigende grad nødt til at fokusere på informatik. Idet medlemsstaternes uddannelsessystemer varierer betydeligt, peger succeser hos nogle frontløbere på anvendelsen af IKT i pædagogik som et væsentligt krav for alle læreruddannelser. Da læseplansreform generelt er en langsigtet aktivitet, kan hurtige efteruddannelser for ude af feltet lærere give en kortsigtet løsning i mellemtiden. Alle interessenter bliver nu nødt til at arbejde sammen bliver nu nødt til at arbejde sammen for at udvikle og vedligeholde en base af relevante e-færdigheder for fremtidens IKT-fagfolk. Christoph Moeller, Direktør, Tysklands Føderale Arbejdsformidling. side 22

23 For arbejdspladspolitikker: Hver medlemsstat bør oprette et e-færdighedssektorråd, der skal arbejde tæt sammen med den faglige organisation. Færdighedssektorrådet kan, når du arbejder inden for veldefinerede parametre og som supplement til faglige organisationer, bringe en stor fordel for sektoren og udgøre en nyttig platform for relevante emner. Granuleret arbejdsmarkedsovervågning er nødvendig på nationalt plan for at bekæmpe EU-kvalifikationskløften effektivt. En sammenhængende strategi for kvalifikationer og kompetenceovervågning i Europa ville kunne støtte en mere effektiv tilgang til identifikation, målretning og vurdering af e-færdighedspolitikker samt fremme udviklingen af nye politikker. Udbredelsen af IKT-kompetencerammer kan danne grundlag for pan-europæiske jobformidlingsprogrammer. Det europæiske e-competence Framework (e-cf) som en de facto europæisk standard kan fremme mobilitet og hjælpe med at matche folk til job. Regeringsvedtagelse af sådanne rammer på kort sigt kan accellerere deres positive virkning. For tværgående politikker Indvandringsreformer, nødvendige for at tiltrække højtkvalificerede IT-fagfolk, kunne bruges med større effekt. I en stadig mere globaliseret verden, har det at løse mangel på færdigheder gennem anvendelse af dygtige fagfolk fra tredjelande potentialet til at levere en del af løsningen i de næste ti år. Fremme af karrieremuligheder inden for IKT og relaterede karriereforløb kan være yderst effektiv og bør fremmes på nationalt plan. Billedet af et bredt, dynamisk og varieret erhverv bør fremhæves yderligere og ekspanderes ud over fokus på kodning og repræsentere de mange muligheder inden for erhvervet. Digitale strategier bør omfatte en kønsdimension. Med mindre end 30% af Europas kvinder i arbejdsstyrken, er forbedring af balancen mellem kønnene et oplagt middel til at sætte en stopper for kvalifikationskløfter. Alle digitale strategier bør integrere kønsaspektet med langsigtede mål. Opkvalificering og omskolingstiltag kan hjælpe med at redde IKT-fagfolk i roller, der bliver marginaliseret på grund af for eksempel automatisering og offshoring. side 23

24 Anbefalinger for politikker Følgende anbefalinger foreslås for at sikre at Europa har tilstrækkelige e-færdigheder og e-lederevner til at opfylde de nuværende og fremtidige udfordringer. De er konklusionerne af denne servicekontrakts resultater der er blevet revideret og godkendt af et internationalt panel af eksperter, som repræsenterer den akademiske verden, regeringer, industrien, faglige foreninger samt repræsentative medarbejdergrupper. ANBEFALING 1: e-færdighedsekspertise i verdensklasse. Innovation inden for informations-og kommunikationsteknologi ændrer fundamentalt efterspørgslen efter nuværende og fremtidige IKT-færdigheder. Behovet for uddannelsesudbydere mht. at engagere sig med både erhvervslivet og regeringen for at forstå den ændrede efterspørgsel af færdigheder er af afgørende betydning. Det lave antal kvinder, der studerer teknologi-dominerende emner er et andet alvorligt problem, der skal løses. Dette er med til at øge manglen på udbud af IKT-færdigheder især for nye, spirende teknologier. Europa Kommissionen og medlemsstaterne Kommissionen bør fremme og støtte offentlig-private partnerskaber mellem uddannelses- og kursusorganisationer/ erhvervspolitiske beslutningstagere. Medlemsstaterne bør deltage aktivt i de europæiske koordinerings- og samarbejdsindsatser samt udvikle nationale planer og initiativer for IKT-kompetenceudvikling, der er samstemmende med internationale rammer. Erhvervsliv, uddannelse, samt arbejdsmarkedets parter Arbejdsgivere bør samarbejde med universiteter/business schools i et forsøg på at øge praktikophold, praktikuddannelse og mentorordninger. Uddannelsesinstitutioner bliver nødt til at videreudvikle nye mønstre for samarbejde med erhvervslivet uden at tabe deres primære rolle som undervisere af syne. Arbejdsmarkedets parter bør samarbejde i et forsøg på at forbedre arbejdsmønstre for IKT ved at bekæmpe diskrimination samt fremme omskoling og ajourføring efter en karrierepause. Professionelle IT organisationer/ computerselskaber Professionelle IT organisationer/computerselskaber bør fremme oplysningskampagner for at øge søgningen til STEM og desuden samarbejde om EU-rammer specifikt med tilpasning og innovation af læseplaner og krav. ANBEFALING 2: Fremme iværksætteri, innovation og jobskabelse i Europa gennem fremme og udvikling af e-lederevner. Der er behov for at fremme digital iværksætterkultur i Europa. For effektivt e-lederskab, er de nødvendige færdigheder de, der sætter folk med meget stærke IKT-færdigheder i stand til at lede kvalificerede medarbejdere fra IKT og andre discipliner til at identificere og designe forretningsmodeller samt udnytte centrale innovationsmuligheder. Europa Kommissionen og medlemsstaterne cabhrú leis an saghas scileanna a chuireann an t-éileamh chun cinn ar fud an réigiúin gheilleagraigh a shainaithint, agus conas, agus ó cén áit a bhfuil na scileanna sin á soláthar. Ba cheart go rachadh na ballstáit i dteagmháil le comhairleachtaí gairmiúla bainistíochta chun forbairt plean náisiúnta nó réigiúnaigh a chomhordú chun croíscileanna ríomhcheannaireachta a chomhordú le haghaidh earnálacha ríthábhachtacha tionscail, SMEanna san áireamh. Erhvervsliv, uddannelse, samt arbejdsmarkedets parter Erhvervslivet/arbejdsgiverne bør identificere måder at engagere sig mere direkte med den akademiske verden om at udvikle relevant indhold med det formål at udvikle praktisk e-ledelse, innovation og iværksætteri. Uddannelsesudbydere bør arbejde med partnerne i industrien for bedre at definere efterspørgslen efter e-ledelse, innovation og iværksætteri. De bør skele til erhvervslivet for at deltage aktivt i design og levering af udviklingskurser i faglige færdigheder. Arbejdsmarkedets parter bør fremme arbejdstagernes omskoling og søge opkvalificeringsmuligheder inden for deres arbejdsmiljø Professionelle IT organisationer/ computerselskaber Professionelle IT organisationer/computerselskaber bør arbejde for at udbrede kendskabet til e-ledelse, innovation og iværksætteri blandt deres medlemmer og udvide disses certificerings-/cpd-programmer til at anerkende færdighedsudvikling på disse områder. side 24

25 ANBEFALING 3: Fremme små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og integration i de globale digitale værdikæder. Mange IKT opgaver på lavt niveau bliver automatiseret eller offshored. Små og mellemstore virksomheder (SMV er resultatet er nødt til at forstå konsekvenserne af den globale sourcingmodel, og hvad det betyder for deres egen konkurrenceevne. Klynger af verdensklassetilgange kan udvikles til at etablere en forståelse af det stigende behov blandt SMV er for vigtige e-færdigheder. Europa Kommissionen og medlemsstaterne Medlemsstaterne bør fremme værdien for SMV er af at udvikle og opretholdele disse kritiske færdigheder gennem lokale virksomhedsagenturer samt oprette en mekanisme til at identificere SMV- klynger, der understøtter kritiske industrisektorer. De bør også arbejde med erhvervslivets ledere, akademikere og faglige sammenslutninger for at forstå og definere de færdigheder, der kræves for at understøtte den økonomiske udvikling. Erhvervsliv, uddannelse, samt arbejdsmarkedets parter Arbejdsgiverne bør udvikle og implementere HR-strategier for at tiltrække og fastholde vigtige og kritiske færdigheder, som driver IKT og bidrager til den samlede globale konkurrence strategi. Uddannelses- og kursusinstitutioner bør se til at SMV er og SMV-sammenslutninger deltager aktivt i design og levering af udviklingskurser i kritiske færdigheder. Arbejdsmarkedets parter bør fremme arbejdstagernes omskoling og søge opkvalificeringsmuligheder inden for deres arbejdsmiljø og også arbejde med SMV er og SMV-sammenslutninger for at identificere, hvordan disse kompetencer kan udvikles. Professionelle IT organisationer/ computerselskaber Professionelle IT organisationer/computerselskaber bør identificere centrale kritiske færdigheder og definere disses markedsværdi. Dette vil gøre det muligt personer med disse færdigheder at vurdere, hvor godt de bliver belønnet i organisationen. De bør også fremme udviklingen af disse kritiske færdigheder blandt deres faglige medlemmer. Et centralt spørgsmål er, at udvikle måder at gøre computing, informatik og de underliggende emner spændende og tilgængelige for skoleelever. ANBEFALING 4: Fremme mobilitet og tiltrække talent Denne anbefaling vedrører specifikt identifikation og tiltrækning af IKT-relateret talent til EU. Der er en voksende forventet utilstrækkelig forsyning af dygtige IKT-fagflok i hele Europa, med en mulig mangel på op til 1,3 mill. i Denne anbefaling supplerer også den første anbefaling, idet regionerne bliver nødt til at vurdere hvilke færdigheder de ønsker at investere i. At blive en talentmagnet for alle færdigheder vil ikke være praktisk. Derfor regioner har brug for at forstå, hvilke erhvervssektorer, de ønsker at udvikle og derefter fokusere på de færdigheder der kræves for at opnå ekspertise på disse områder. Europa Kommissionen og medlemsstaterne Kommissionen bør foretage en gennemgang af de nuværende EU-politikker der vedrører arbejdskraftens mobilitet og at undersøge, hvordan eksisterende initiativer kan finjusteres til at understøtte tiltrækning og fastholdelse af arbejdere med nøglefærdigheder. Medlemsstaternes rolle er også afgørende for at arbejde med EU for at forfine indvandringspolitikkerne til at passe sammen med den nationale økonomiske politik og gennemføre politikker for at tiltrække og fastholde en arbejdsstyrke med nøglefærdigheder samt forbedre mobiliteten. Erhvervsliv, uddannelse, samt arbejdsmarkedets parter Arbejdsgiverne bør beskrive efterspørgslen på vigtige arbejdere med nøglefærdigheder og engagere sig med uddannelsesudbydere for at opbygge kapacitet. De har brug for at arbejde med de faglige sammenslutninger til at identificere muligheder for at profilere disse kritiske færdigheder og øge interessen fra den indenlandske arbejdsstyrke for opkvalificeringsmuligheder. Uddannelses- og kursusinstitutioner bør arbejde med partnerne i erhvervslivet for bedre at definere efterspørgslen på vigtige kritiske færdigheder. Arbejdsmarkedets parter bør fremme arbejdstagernes omskoling og søge opkvalificeringsmuligheder indenfor deres arbejdsmiljø. De har brug for at samarbejde med erhvervslivet for at identificere, hvordan arbejdsstyrken bedst kan støttes i overgangen til opnåelse af højere niveau af IKT-færdigheder. Professionelle IT organisationer/ computerselskaber Professionelle I organisationer/computerselskaber bør arbejde sammen med erhvervslivets organer for at identificere mangel på kvalificeret arbejdskraft og arbejde med professionelle medlemmer for at identificere måder at tilegne sig disse færdigheder enten gennem faglig eller akademisk uddannelse. Professor Andrew McGettrick, Bestyrelsesformand for ACM side 25

26 ANBEFALING 5: Støtte en global IKT-profession. På grund af karakteren af den globale virksomhed, er IKT medarbejdere forpligtet til at arbejde mere og i virtuelle teams som en del af globale digitale værdikæder. De leverer globale løsninger, der går på tværs af internationale grænser, kulturer og arbejdsmetoder som resulterer i udviklingen af flere kompetencerammer, uddannelsesmæssige standarder, etiske regler, og vidensorganer. Dette er et globalt emne og ikke blot et, der er specifikt for EU. For således at gennemføre de politiske anbefalinger, der foreslås, bør der iværksættes et globalt initiativ for at adressere denne udfordring. Europa Kommissionen og medlemsstaterne Kommissionen bør lette og støtte dannelsen af et internationalt kooperativt vidensdelingsforum for at hjælpe til med at præge politikken i form af de mest optimale fremgangsmådee, egnede til vedtagelse i EU. De bør give vejledning om dannelse, struktur og behovet for etablering af en IKT-proffession og støtte formidlingen af materiale, der fremmer professionalisme på tværs af EU-lande. Medlemsstaterne selv bør fremme rollen som IKT-fagfolk som værende en givende karrieremulighed for nuværende og potentielle aktører samt undersøge, hvorledes en IKT-fagperson formelt kan få en anerkendt status. Erhvervsliv, uddannelse, samt arbejdsmarkedets parter Erhvervsliv/arbejdsgiverne bør arbejde med professionelle IT organistioner for at definere, hvad der kræves af en fagperson i det moderne samfund. Professionelle IT organisationer/ computerselskaber bør arbejde sammen med andre foreninger på både nationalt og globalt plan for at definere arten og strukturen af IKT-erhvervet. Baseret på ICTCs Fokus på IT (FIT) erfaring, kønssensitive IKT-læseplan for årgang har medvirket til at tiltrække og fastholde pigerne i STEM-centrerede kurser med 20% stigning i pigers deltagelse siden Dr. Meenakshi Gupta, Senior Director, Politik og Forskning, Informations-og Kommunikationsteknologiske Råd, Canada ANBEFALING 6: Beskæftigelse med risikoen for en social forstyrrelse som følge af implementering af digitale forretningsmodeller. Nylige fremskridt inden for teknologi er ved at ændre forretningsmodeller på en måde, der omformer hvorledes medarbejdere og kunder interagerer med erhvervslivet. Nyere forskning fra Oxford University og MIT Center for Digital Business har fremhævet den stigende betydning af digital teknologi og hvordan automatisering af visse former for vidensintensivt arbejde påvirker færdigheder og beskæftigelse. Centralt for disse undersøgelser er anerkendelsen af den hurtigere end forventede ændring af profilerne for de nødvendige kvalifikationer hvorfor mange forventes at blive forældede. Der er også behov for investering og innovation i uddannelse og undervisning, ikke kun for IKT-sektoren, men i hele økonomien. Europa Kommissionen og medlemsstaterne Kommissionen bør fremme og lette diskussionen på regionalt plan omkring den potentielle indvirkning teknologidrevet innovation vil have på kompetenceprofiler, kapaciteter, og økonomiske og samfundsmæssige resultater. Der er behov for at udstikke rammer og retningslinjer til medlemsstaterne i opbygningen af effektive multiinteressent-planer for at styre overgangen til en ny medarbejderbalance. Medlemsstaterne bør arbejde med faglige organistationer, uddannelsesudbydere, brancherepræsentanter og medarbejderrepræsentanter for at opbygge en national plan der kan skitsere et svar for at styre overgangen. Erhvervsliv, uddannelse, samt arbejdsmarkedets parter Erhvervsliv/arbejdsgivere bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at forstå, hvorledes man skal overgå til nye arbejds-og beskæftigelsespraksiser på en måde, der understøtter digital vækst. Der skal være et fælles bestræbelse, da uden tilsagn kan disse overgange føre til faglige aktioner, der kan have negativ indflydelse på den økonomiske produktivitet. Arbejdsmarkedets parter har brug for at arbejde med arbejdstagernes repræsentanter og arbejdsgivere for at identificere de bedste og fremtidige arbejdsmetoder. Håndtering af forventninger og bekymringer omkring disse overgange vil være afgørende for at sikre at medarbejderne er forberedt på opkvalificerings-/omskolingsmuligheder i fremtiden. Professionelle IT organisationer/ computerselskaber Professionelle IT organisationer/computerselskaber bør fremme en læringskultur med den IKT-praktiserende arbejdsstyrke. Dette vil bidrage til at udvikle en tiltrækningsholdning for at udvikle nye kompetencer inden for arbejdsstyrken. Dette vil igen hjælpe til med at forberede arbejdsstyrken på en teknologidreven overgang. side 26

27 Tak til: Denne servicekontrakt blev bestilt af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik. André Richier, Hovedadministrator, Unit Key Enabling Technologies and ICT, var vores kontaktpunkt under hele undersøgelsen. Den særskilte rapport om e-færdigheder: Den internationale dimension og konsekvenserne af globaliseringen blev gennemført af vores underleverandør Innovation Value Institute (IVI), National University of Ireland Maynooth. Projektet ville ikke have været muligt uden den generøse deltagelse af omkring 800 eksperter fra nationale interessenter af forskellige slags i alle EU-medlemsstater, som støttede os under hele denne servicekontrakt. Vi er taknemmelige for den støtte og bidrag fra Styregruppen, der består af Liz Bacon (University of Greenwich), Ursula Huws (University of Hertfordshire Busi-ness School), Allan Russell (SAS), Andrew Agerback (BCG), George Sharkov (ESI) og Declan Brady (CEPIS). Prof. Theodoros Evgeniou, professor i Decision Science and Technology Management, INSEAD, Dr. Holmer Hemsen, Database Systems and Information Management (DIMA) gruppen, Technical University Berlin, Frits Bussemaker, Partner, CIONET, Peter Hagedoorn, Generalsekretær, EuroCIO, Peter Hellberg, Vice President ICTS, UNI Europa, Christoph Möller, Den Tyske Arbejdsformidling, Gerard Walker, Senior Policy Advisor, Forfás og Dr. Stephen McLaughlin, Leder af forskning og udvikling ved Innovation Value Institute. Vi vil også, og specielt gerne anerkende værdifulde indsigt vi var i stand til at få gennem de mange interviews med interessenter og forskellige online undersøgelser af hundredvis af eksperter. Vi er taknemmelige for de mange fagfolk, der tog sig tid til at dele deres synspunkter. Vi takker ligeledes Martin Sherry, Dr. Eileen Doherty, Dr. Stephen Mc Laughlin, Dr. Marian Carcary og garantier Dr. Clare Thornley fra Innovation Value Institute, Werner Korte fra empirica, Marianne Kolding og Gabriella Cattaneo fra IDC, Fiona Fanning fra CEPIS samt eksperterne og deltagerne i e-færdigheds- og internationaliseringskonferencen 2014, som fandt sted i Bruxelles d. 26 Marts 2014 og især til talere, paneldeltagere og rundbordseksperter, herunder: John Higgins, CBE generaldirektør DIGITALEUROPE, Ralf Dreischmeier Global Leader IT Practice, The Boston Consulting Group, Dr. Clare Thornley, Research Fellow, Innovation Value Institute, Marianne Kolding, Vice President, European Services, IDC, Declan Brady, CEPIS, Gabriella Cattaneo, Associate Vice President, IDC Italia, Werner B. Korte, Direktør, empirica GmbH, side 27

28 Kontaktoplysninger: For yderligere information og for at rekvirere kopier af denne brochure, kontakt venligst: Europa-Kommissionen GD for erhvervspolitik Vigtige understøttende teknologier og digitaløkonomi ENTR/E4 BREY 10/ Brussels Innovation value institute National University of Ireland Maynooth, Co. Kildare Ireland Telefon: Fax: