Status i forhold til implementering af folkeskolereformen

Transkript

1 Status i forhold til implementering af folkeskolereformen Denne statusrapport over implementeringen af skolereformen på Hotherskolen, Store Heddinge Skole og Strøbyskolen et halvt år efter reformens ikrafttræden er udarbejdet som en temperaturmåling i forhold til de enkelte skolers oplevelser af implementeringsprocessen. Rapporten er en samling af de tre skolers tilbagemeldinger på baggrund af et spørgeskema, udsendt af forvaltningen. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i de nye elementer i Folkeskolen samt oplevelserne af, hvordan det indtil videre er gået med gennemførelsen af de enkelte elementer og reformen generelt. Den åbne skole Det er hensigten med reformen, at skolen i højere grad skal åbne sig overfor det omgivne samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Hotherskolen har indgået aftale med Stevns Ungdomsskole jf. deres ydelseskatalog, som indeholder svømning, sejlsport, søsport, MTB-cykling, førstehjælp, introture, gokart, introdage, AKT-samarbejde, lektiecafé og SSP-arbejde, fælles motionsdag for 5. og 6. årgang. Hotherskolen har indgået aftale med DIF Dansk Idrætsforbund via STG idrætsforeningen i Hårlev, som indeholder Håndboldkaravanen, boldspil og boldteknik. Hotherskolen har indgået aftale med en lokal jæger, som kommer og fortæller om jagt, behandling af dyr og tilberedelse af mad i naturen. Hotherskolen er ved at etablere et samarbejde med Stevns Musikskole. Etableret et naturområde med træer, buske, haver, bålhytte mm., som både skal bruges til undervisning og som minipark for byens borgere. Kontaktet lokale foreninger og erhvervsliv for at etablere formaliseret samarbejdsfællesskaber. Der indsamles viden om hvilke aktiviteter, der allerede er i gang på skolen. Bl.a. kan nævnes: teater- og biografbesøg, håndboldaktivitet, koldkrigsmuseum, naturvejleder, landbrug, Stevns nær vandet m. fl. Der skal, når overblik er dannet, laves en plan for udvikling på området - gerne en kanon. Der skal udpeges eksterne repræsentanter til skolebestyrelsen. Dette har skolebestyrelsen indstillet til kommunalbestyrelsen, at de skal udpege. Samarbejde med Ung Stevns jf. ydelseskataloget Strøbyskolen Vi har fastholdt de gode kontakter, vi har brugt gennem en årrække og vi har kontaktet diverse foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på samarbejde. Vi møder stor velvilje og interesse. Indledende drøftelser med to lokale købmænd om muligheder for at udvikle et samarbejde omkring elevernes kendskab til arbejdsmarkedet Diverse samarbejde med Ungdomsskolens ydelseskatalog S. 1/13

2 Konkret samarbejde med Handelsskolen i Køge omhandlende to temadage på innovationslinjen. En handelsskolelærer og to af vores lærere samarbejder om fra ide til projekt Alle 9. klasser har været en del af en hel dag med en lokal kunstner Samarbejde med naturvejlederen på Naturcenteret NemID og digital postkasse i samarbejde med biblioteket Udvidet samarbejde med Musikskolen med tilbud om musikundervisning til elever i SFO2 Samarbejde med Stevns Svømmeklub med tilbud om svømmeundervisning for elever i SFO1 Samarbejde med den lokale jægerforening om undervisningsforløb for elever på årgang Indledende drøftelser med AIK om undervisningsforløb i specifikke sportsgrene specielt til mellemtrinnet Forespørgsel blandt medlemmerne i Ældre-badminton om eventuel deltagelse i skolens lektiehjælp Bevægelse Den længere skoledag skal gøre undervisningen mere varieret og bringe skolen tættere på virkeligheden udenfor. Den skal være med til at gøre eleverne dygtigere, og styrke deres alsidige udvikling, motivation og trivsel. Det skal blandt andet ses ved mere tid til motion og bevægelse, herunder 45 minutters bevægelse i gennemsnit. Hotherskolen har lagt et fast motionsbånd ind i skemaet på minutter pr. dag hele ugen, som alle klasser deltager i. Derudover har de fagdelt idræt fra 1½ time 3 timer pr. klasse om ugen. Gennemsnitligt giver det pr. klasse/årgang 3 timer og 5 minutter 4 timer og 20 minutter. Nogle af klasserne i indskolingen har yderligere 5 minutters sjipning hver dag, som er indlagt som en del af fagundervisningen. O. klasserne har 20 minutters morgenløb hver dag, og har på nuværende tidspunkt løbet mere end km samlet. Motion og bevægelse har i indskolingen sine egne lektioner og de lektioner varetages af pædagoger Motion og bevægelse er i stor grad lagt i tilknytning til et fag, således at underviseren kan kombinere faglighed og bevægelse For mellemtrinnet er de gennemsnitlige 45 minutter primært afholdt i fagene: svømning og idræt. Strøbyskolen Som almindelig idrætsundervisning og svømmeundervisning. Desuden daglige korte bevægelsesmoduler. Derudover indgår bevægelse i mange faglige timer. Vi har desuden en række hele dage med fokus på motion og bevægelse. De fysiske rammer er en stor udfordring mange elever samtidigt, ringe indendørs muligheder for motion og bevægelse. Vi mangler fysiske læringsmiljøer, der kan understøtte bevægelsen. Vi mangler praktiske materialer til at understøtte bevægelsen Vi mangler efteruddannelse og generel inspiration Lektiehjælp faglig fordybelse Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. S. 2/13

3 Lektiehjælpen på Hotherskolen er lagt i ydertimerne fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Lektiehjælpen i indskolingen og mellemtrinnet er organiseret ved, at der er fast læsning og herefter har alle elever en liste i klassen, som de kan arbejde ud fra. Listerne har lærerne i de enkelte fag udarbejdet. Når eleverne har lavet deres lektie, så kan de eventuelt spille, læse mv. sammen med en pædagog. I udskolingen er lektiehjælpen delt op i værksteder efter årgang og fag. Dog er succesraten ikke så stor som ønsket, så derfor bruger vi en del tid på, at drøfte muligheder for interesse og fastholdelse. Vi prøver at fastholde eleverne i lektiehjælpen og informere forældrene om, at eleverne helst skal deltage for at udfordre sig selv og nå deres faglige mål. Lektiehjælpen bliver varetaget af pædagoger og lærere i indskoling og mellemtrinnet. I udskolingen er det faglærere der har opgaven. Vi dækker fagene dansk, matematik, sprog og naturfag. I indskolingen klasse har vi ingen, der har meldt sig permanent ud af lektiehjælpen. På vores forældremøder har vi opfordret til, at alle deltager på frivilligbasis. Dette har forældrene været meget enig i, og bakker skolen fint op. Dette ser vi som en stor succes. På årgang er der 4 6 elever på hver årgang, der har valgt lektiehjælpen fra og derudover har vi enkelte, der frameldes.( Ca. 3 4 elever pr. dag). Udskolingen: På 7. årgang har vi kun 1 elev, der har meldt fra på lektiehjælpen ud af 52 elever. På 9. årgang har vi en fast gruppe, hvor alle deltager 3 gange på en uge. Dette er unge elever, der i forvejen har det meget svært både fagligt, adfærdsmæssigt i forhold til vores ordensregler dette ser vi selvfølgeligt som værende positivt. Dog har vi store problemer med at fastholde eleverne i tilbuddet på 8. og 9. årgang. Vi har ca elever pr. årgang i hver lektiehjælpslektion. Hotherskolen har afsat en stor ressource af lærere til lektiehjælpen for at understøtte eleverne bedst muligt i de forskellige fag. Skolen arbejder løbende på at forbedre tilbuddet. Indskoling: I indskolingen tilbydes der lektiehjælp hver dag af en varighed på 24 min. Lektionerne læses af pædagogerne fra SFO en Forældre tilmelder over intra 1. årgang ca. 45 elever, 2. årgang ca. 40 elever, 3. årgang ca. 30 elever Mellemtrin og udskolingen: Organiseres for alle over tre dage på ugen oftest man-, ons-, fredag For mellemtrinnet udføres opgaven af pædagogisk personale og fast lærervikar For udskolingen er det lærere Deltagelse pr. uge : 4. årgang: 3, 5. årgang: 3, 6. årgang: 6, 7. årgang: 4, 8. årgang: 14,9. årgang: 14 Der er lektiehjælp to tre gange om ugen årgang kl , årgang kl Lektiehjælpen varetages af lærere og pædagoger Lektiehjælp er frivillig, så det er ikke et fast antal, der vælger at benytte tilbuddet 3. årgang deltager alle 4. årgang gennemsnitlig 60 % af eleverne 5. årgang gennemsnitlig 55 % af eleverne 6. årgang gennemsnitlig 50 % af eleverne 7. 9 årgang gennemsnitlig 20 % af eleverne S. 3/13

4 Understøttende undervisning Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den understøttende undervisning skal medvirke til dette. Hotherskolen har organiseret den understøttende undervisning med et fordybelsesbånd, som er placeret hver morgen, hvor eleverne kommer og har mulighed for at arbejde selvstændigt i dansk og matematik. Der er muligheder for stillelæsning, fagliglæsning, skrivning, matematik eller dansk på computer, ekstra opgaver i matematik eller dansk mv. Det er dansk- og matematiklærerne, der varetager denne del af undervisningen. I indskolingen har eleverne yderligere 2 lektioner i understøttende undervisning, hvor emnet fra den fagdelte undervisning bliver fulgt op. Det kan være et emne i kristendom, natur/teknik eller historie, som bliver videre bearbejdet i den understøttende undervisning, som varetages af pædagoger. Pædagogerne er med hos læreren i den fagdelte undervisningen, så de får indsigt og viden, inden den understøttende undervisningen går i gang, så de har et godt fundament til gennemførelsen af lektionen. Indskoling: Det er pædagoger fra SFO, som varetager undervisning i understøttende undervisning. I starten af skoleåret er der blevet arbejdet med at styrke elevernes almen dannelse og deres sociale kompetencer ind i fællesskabet Efter efterårsferien arbejdes der med de at støtte op omkring de forskellige fag Mellemtrin og udskoling: Understøttende undervisning ligger i tilknytning til fagene. For både mellemtrinnet og udskolingen er det lærere der varetager undervisningen. Formålet er at give lærere og elever mulighed for at perspektivere og fordybe sig i stoffet samt inddrage tidligere indlært stof og arbejde tværfagligt. Indholdet er tilrettelagt, så det perspektiverer det tidligere gennemarbejdede stof. Det kan ske ved at inddrage andre vinkler på netop bearbejdet stof, inddrage tværfaglige emner, fordybelse i både netop og tidligere bearbejdet stof. Strøbyskolen Tiden til understøttende undervisning anvendes til lektiehjælp, motion/bevægelse, undervisning knyttet til nogle fag, timeløse fag, klassens tid og pauser. Undervisningen er organiseret forskelligt på de enkelte årgange og er som udgangspunkt årgangsteamets ansvar. Undervisningen varetages af lærere og pædagoger. S. 4/13

5 Den nye organisering af dagligdagen Hotherskolen har, som tidligere beskrevet, indført et fordybelsesbånd om morgen hele året. Derudover har de skemalagt motionsbånd hver dag på 3 forskellige tidspunkter for udskolingen, indskolingen og mellemtrinnet. Fra august til oktober har båndet været placeret på samme tidspunkt, men dette gav udfordringer i forhold til vores faciliteter både inde og ude. Derfor har vi ændret tiderne, så vi kan tage højde for dårligt vejr, inde- og udefaciliteter. Flere af vores fagdelte timer er lagt som moduler og samtidig er nogle af dem lagt parallelt på årgangen, så der kan holddannes, niveaudeles mv. Vi inddrager SFO pædagogerne i højere grad i undervisningsdelen end før Motion og bevægelse er blevet en naturlig del af undervisningen Klokken er afskaffet Over middag har dagen forskellige og skæve sluttidspunkter Motion og bevægelse er blevet en større del af hverdagen Understøttende tid giver ekstra mulighed for fordybelse og tværfaglighed Fuld tilstedeværelse for lærerne giver andre muligheder og giver andre udfordringer i forberedelsen, efterbehandling og rettearbejde Øget krav for planlægning i de enkelte teams ift. arbejdstid og forberedelsestid mm. Udfordringer i at tænke nye arbejdsgange og metoder Alle de ovenfor nævnte dele adskiller i sig selv dagligdagen nu fra sidste skoleår. Skoledagen er længere for alle elever. SFO-tiden er kortere. De sidste timer på dagen er en stor udfordring, især for de yngste elever. Personalets dagligdag er meget forandret i kraft af den længere tilstedeværelsestid. Forskellige ringetider for de enkelte afdelinger. Specielt for udskolingen er der følgende ændringer i forhold til sidste skoleår: Temafag valgfagstimerne der er omdøbt tiden er samlet og lagt fast på 8 hele tirsdage årgang har valgt sig ind på fire forskellige linjer science, skabende håndværk, idræt og friluftsliv og innovation, kunst og kultur. 9. årgang har forberedt hele dag i efteråret med fokus på Stevns lokal kunstner, Koldkrigsmuseet, Naturcenteret og Store Heddinge. Fagmoduler alle onsdage og torsdage , der består af et længere modul(undervisning) i samme fag. Fagene varierer fra uge til uge. Det længere modul skal udfordre tilrettelæggelsen af undervisningen. Lektionslængden er ændret fra 45 minutter til 60 minutter. S. 5/13

6 Involvering: Hvorledes har skolebestyrelsen, elevrådet og medarbejderne været involveret i planlægningen af reformen og den konkrete implementering? Hotherskolens bestyrelse har været stærkt repræsenteret i borgermøderne fra december 2012 i forhold til arbejdet med den nye skolepolitik i Stevns Kommune. Bestyrelsen var repræsenteret i alle grupper. De har deltaget i Stevns Kommunes arbejdsdag, skolens arbejdsdag, hvor indholdet var fremtidens skole mål og visioner. Der har været drøftelser på vores skolebestyrelsesmøder, hvor skolereformen har været et fast pkt. på vores dagsorden fra maj 2013 september Vi har også holdt fælles informationsaften med Skole og Forældre, hvor bestyrelsen og skolens ledelse fremlagde tankerne bag skolereformen for forældre og pressen. Elevrådet har på elevrådsmøderne fået information dels af elevråds ansvarlig lærer og ledelsen. Elevrådet har deltaget i en fælles dag på Stevns Rådhus og været repræsenteret i vores skolebestyrelse. Medarbejderne har fra november 2013 januar 2014 deltaget i reformplanlægningen sammen med ekstern konsulent, hvor 9 hovedområder blev drøftet og fremlagt i grupper. Der har været nedsat 4 udvalgsgrupper, som har arbejdet med dagligdagen - skemaet, understøttende undervisning, visioner og mål og håndværk og design. Det fælles resultat er fremlagt på fællesmøder og lærermøder. I vores Lokal-MED udvalg har reformen været en del af dagsordenen i hele perioden. Enkelte forslag fra medarbejdere er lagt frem i Lokal-MED, eksempelvis forslaget om start af Håndværk og Design og Madkundskab i dette skoleår. Igennem en procesplan, hvor alle parter har deltaget i arbejdsgrupper og kommet med input til alle områder inden for skolereformen og de nye arbejdstidsregler. MED, elevråd og skolebestyrelsen har haft beslutningsgrundlag og beslutningskompetence inden for relevante områder. Elevråd møder mellem ledelse og elevråd i foråret Elevrådet evaluerer endvidere undervejs og melder tilbage til ledelsen og det samlede lærerkollegie på pædagogiske møder. Elevrådet er også repræsenteret på skolebestyrelsesmøder Skolebestyrelse orienteret og involveret gennem hele skoleåret 2013/14. Endvidere fælles planlægning af et stormøde for alle forældre på skolen, omhandlende skolereform, generelt og specifikt på Strøbyskolen. Personale MED udvalg, samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant. Ved diverse lærermøder er ideer og tanker blevet præsenteret og drøftet, udviklingsgruppe i udskolingen inddraget i udviklingen af udskolingens temafag. Denne involvering er i øvrigt en fortløbende proces, som vi tillægger stor værdi Digitalisering Anvendelse af digitale værktøjer til variation af undervisningen og styrkelse af elevernes læring. Hotherskolen har en lang række af it-programmer (abonnementer), som bruges i den daglige undervisning i forskellige fag. F.eks. Verdens dyr, WordMat, Officepakken og CD-ord. Det sidste nye er Clios store videns pakke, som indeholder kristendom, historie, samfundsfag, biologi, fysik og naturfaglige fag. Vi bruger også Gyldendals digitale ordbøger, retstavning mv. S. 6/13

7 Samlet set er dette en stor udgift for skolen, men vi ser det også som en nødvendighed for at være med både i ITudviklingen, men også fastholde og udvikle det faglige niveau. Lærerne er introduceret for planlægningsprogrammet Meebook i efteråret Derudover har vi investeret i en del bærbare computere, Ipads og interaktive tavler (vi mangler ca. 15 stk.). Undervisningspersonalet har egne it-hjælpemidler, så de kan forberede undervisningen. Der er pt. ikke sket en ændring, men det forventes, at området får et løft financeret af centrale midler i budgetåret 2015 Skolen er 100 % dækket med WiFi På skolen er der igangsat implementering af Meebook til brug i undervisningen. Der er 4 klassesæt Pc er Hertil indkøbt flere digitale læringsportaler primært fra CLEO Der er 10 interaktive tavler anvendelsesgraden vurderes lav Udfordring ved 100 % implementering af Meebook: Den digitale dækningsgrad (antal af devices) af den enkelte elev. Alternativt flere projektorer, som kan understøtte Meebook i nogen grad Elever i udskolingen medbringer i nogen grad egne PCer og tablets Lærerne har, ved årets start, kunnet vælge en PC eller tablet til arbejdsbrug Vi har interaktive tavler i de fleste klasselokaler. Vi mangler desværre i Indskolingshuset. Det er et stort ønske fra underviserne, at der er interaktive tavler i alle lokaler. Alle vore computere er i brug næsten hele tiden. Vi har behov for flere for at skabe variation i undervisningen og styrke elevernes læring. De Ipads vi har, bruges meget i undervisningen. Det er især indskoling og mellemtrin, der profiterer af anvendelsen af Ipads. Vi har et stort ønske om at få flere Ipads. Det er meget vigtigt, at der afsættes midler til løbende udskiftning af materiel. CAS værktøjer præsenteres og bruges i undervisningen i det omfang, det er muligt. Digitale værktøjer stilles til rådighed for eleverne i forbindelse med elevprodukter i det omfang, det er muligt. Det er dog en udfordring, at der ikke er tilstrækkeligt antal enheder til, at man kan tænke eksempelvis computeren ind i sin undervisning som en naturlig og fast del. Alle ønsker at anvende IT elever, forældre og personale. Nye fag På sigt skal eleverne kunne det samme i 8. klasse som de kan i dag i 9. klasse og alle elever skal blive så dygtige som de kan. Derfor er antallet af undervisningstimer i fagene øget og der er sket ændringer i fagsammensætningen. Håndværk og design, som er et sammenlagt fag af sløjd og håndarbejde, er implementeret på Hotherskolen som nyt fag. Dette kræver, at vores faglokaler er placeret sammen. Dette er etableret på skolen i ugerne Formålet er at modernisere og styrke de håndværksmæssige, kreative og innovative kompetencer hos eleverne. Der vil blive evalueret på dette fag i slutningen af skoleåret, så vi kan rette fagets elementer til inden den fulde implementering i 2016/2017. Hotherskolens hjemkundskab er omlagt til Madkundskab. Fagets fælles mål omfatter fire kompetenceområder: Mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider og madkulturer. Undervisningen varetages af lærere S. 7/13

8 og pædagoger. Der bliver evalueret på dette fag i slutningen af skoleåret. Engelsk fra 1. klasse har været lidt af en udfordring, da materialegrundlaget har været begrænset. Lærerne er kreative i forhold til forberedelsen til faget, hvor en del af læringen sker gennem leg og bevægelse, Det vil være ønskeligt med grundmaterialer i faget, som dækker elevernes alder og klassetrin. Tysk fra 5. klasse: Her har Hotherskolens tysklærere etableret et tyskteam af få lærere, så samarbejdet omkring tysk kan blive tæt og progressivt, og der kan sikres en fælles tråd i den sproglige udvikling i tysk for eleverne fra årgang. Flere timer i dansk og matematik, som har været et stort ønske for lærerne i mange år. De flere timer har medført en yderligere fordybelse i de 2 fag samt muligheden for, i de små klasser, at komme til bunds i faget, og give en bredere forståelse og på længere sigt større faglighed hos eleverne. Dette er vi godt klar over ikke kan måles på nuværende tidspunkt, men vi forventer en faglig udvikling i dansk og matematik inden for de nærmeste par år. Derudover har vi fra sidste skoleår indført HOT- dansk og HOT - matematik, hvor årgang har fået tilført lærerressourcer i dansk og matematik, så der kan hold-/niveaudeles på årgangen. Dette tiltag er taget for at styrke både svage og stærke elever i deres faglighed. Hotherskolen har i skoleåret haft fokus på faglig læsning, som også både styrker lærernes forberedelse og udvikling samt elevernes forståelse og evne til fordybelse på de enkelte fagområder. Engelsk har haft en svær start, da de undervisningsmaterialer, der er tilgængelig er digitale. Vi har ikke det fornødne udstyr For både engelsk og tysk er det mit indtryk, at de fleste elever har glædet sig til de nye sprog. For lærerne kan udfordringen have været at tilpasse (og finde/ indkøbe) materialer, der passer på niveau, layout og didaktik. Og i forberedelsen skal der indtænkes andre metoder og didaktiske vinkler qua de nye aldersgrupper. For håndværk og design består det nye i den øgede designfokus. At eleverne skal mere i spil i fht tanker om anvendelse, udseende og håndværksmæssig tilgang. På St. Heddinge Skole arbejder håndværk/design, billedkunst og Natur/Teknik sammen i flere tværfaglige forløb, hvor opgaver anskues fra forskellige faglige vinkler. Vi oplever generelt et stort pres på faglokalerne og er ofte udfordret på pladsen. Specielt fysiklokalet mangler arbejdspladser til de store klassekvotienter, vi har. Håndværk og design har vi løst ved at parallellægge håndarbejde og sløjd. Lærerne arbejder tæt sammen om indholdet i undervisningen og har både sløjd- og håndarbejdslokalet til rådighed. Timetallet til fagene er øget, men tildelingen til undervisningsmidler er ikke fulgt med. Det giver store udfordringer i forhold til undervisningens indhold. Madkundskab er udvidet til 3 årgange. Eleverne er meget glade for faget og lærerne arbejder tæt sammen om planlægningen. Timetallet til faget er øget voldsomt, men tildelingen til undervisningsmidler er ikke fulgt med. Det giver meget store udfordringer med at leve op til målene for undervisningen. Engelsk fra 1. klasse er en rigtig god idé. Eleverne er glade for det, og det er et vigtigt fag for danske skoleelever. Vi har en udfordring med hensyn til antallet af linjefagsuddannede engelsklærere. Tysk fra 5. klasse er godt for de fleste elever, men det er en stor mundfuld for svage elever. Vi har en udfordring med hensyn til antallet af linjefagsuddannede tysklærere. Timetallet til sprogfagene er øget, men tildelingen til undervisningsmidler er ikke fulgt med. Det giver store udfordringer i forhold målene for undervisningen. Flere timer til dansk og matematik giver mere ro og bedre tid til indøvning og træning af det faglige stof. Alle sætter pris på de ekstra timer. Det vil på sigt medføre dygtigere elever. S. 8/13

9 Skolefritidsordningerne Den længere skoledag og pædagogernes større inddragelse i skolens dagligdag har betydning for skolefritidsordningerne. Hvordan er det taklet på Stevnsskolerne? Personalet i SFO1 og 2 er medtænkt ind i skoledelen, så pædagogerne følger børnene fra skolen ind i SFO en og omvendt. Dette giver personalet en bredere viden om det enkelte barns ressourcer og faglighed, og dermed har de et bedre grundlag for at understøtte barnet personlige udvikling. I forhold til personalets udvikling så får de en større viden på skoledelen via sparring med lærerne og deltagelse i undervisningen, samt i forhold til samarbejdet med lærerne om det enkelte barn. Der skabes en sammenhæng mellem SFO og skole, som kommer både børn og personale til gode. Pædagogernes primære opgaver er at understøtte god trivsel, ro i klassen og samarbejde mellem elever og lærere. Med implementeringen af den nye skolereform og følgerne af den længere skoledag, så forventer vi, at børnetallet i SFO1 vil falde. Børnene har nu mulighed for at være i SFO om morgen og om eftermiddagen fra kl Det er en tidsramme på 3 timer om eftermiddagen, svarende til 15 timer om ugen. I SFO2 har børnene kun mulighed for at være i fritidstilbuddet i ca. 12 timer om ugen. Vi prøver at fastholde et højt ydelsesniveau, hvor vi har valgt at holde fast i vores aktiviteter, selvom der er blevet skåret kraftigt i normeringen. Vi er i ledelsen dog bekymret for den yderligere besparelse, der er på SFO-området, da færre personaler skal være på en stor børnegruppe. Risikoen for, at forældre tager deres børn ud af SFO en er blevet større, og så falder personaleressourcen yderligere, og vi bliver hermed måske nødsaget til at genoverveje, hvilken aktiviteter vi kan fastholde. Vi er meget opmærksomme på, at aktiviteter og traditioner er med til at fastholde vores børn i SFO tilbuddet. Vi oplever, at børnene fra SFO 2 bliver udmeldt stille og roligt. Forældre begrunder det med den længere skoledag og behovet for pasning derfor er mindre. Ganske få børn fra SFO 1 er meldt ud med den begrundelse, men vi har forældre, som snakker med os om, hvorvidt vi tror deres børn kan være alene hjemme ex. en time om dagen. 50/50 % fordelingen af lærer- pædagog ressource ift. den understøttende er svær at få til at fungere i praksis. Strøbyskolen Der er risiko for, at antallet af elever falder pga. den kortere åbningstid. Det er især SFO2, der kan blive ramt af nedgang, hvilket kan medføre reduktion i personaleantallet. Det kan give problemer med at få skemaerne til at hænge sammen. Tildelingen til understøttende undervisning med 50 % lærertid og 50 % pædagogtid er problematisk, da antallet af pædagoger ikke er stort nok til at dække halvdelen af timerne. Desuden er der et stort problem med at dække de understøttende timer, når vi modtager Stjernebørnene d. 1. april. Pædagogerne i SFO1 skal tage sig af Stjernebørnene hele dagen, og har derfor ikke tid til at deltage i den understøttende undervisning. Pædagogerne i SFO2 skal tage sig af 2. klasserne, som flyttes til SFO2, når Stjernebørnene starter. De har derfor ikke tid til at deltage i lektiehjælp og understøttende undervisning efter kl S. 9/13

10 Det faglige samarbejde på skolerne: Særlige tiltag, der har været gennemført, for at styrke samarbejdet mellem de forskellige faggrupper på skolen: Hotherskolen har prioriteret samarbejdet mellem pædagoger og lærere højt. Vi har fra august 2014 indført, at pædagogerne er en del af undervisningen fra 0. klasse til 6. klasse. Fra 1. 3 klasse er pædagogerne med i den fagdelte undervisning fra kl hver dag. I den fagdelte undervisning er pædagogerne på med udgangspunkt i deres relationer og pædagogik med børnene og dermed med til at skabe bedre trivsel og ro i klassen, Derudover har de også en støttefunktion i at bidrage med læring. Det, at pædagogerne følger børnene fra SFO ind i skolen og retur, er med til at støtte det enkelte barn i helhedsperspektivet SFO/skole Skole/SFO som en rød tråd fra 0. klasse til 6. klasse. At der er kendte voksne, der går igen i hele forløbet, giver stabilitet og tryghed for det enkelte barn. Vi har organiseret pædagoger og lærernes samarbejde med en fælles opstart i uge 32 med fælles kursus i Cooperativ Learning klasserumsledelse og metodiker i undervisningen, hvor begge faggrupper var samlet, ledelsen har arrangeret 2 aftenmøder, hvor pædagoger og lærere har sat sig i teams, for at drøfte fælles retningslinjer og det videre samarbejde omkring den enkelte klasse. På det overordnet plan arbejder vi på, at medarbejderne i stigende grad skal arbejde i tætte professionelle arbejdsfællesskaber. Minimum er samarbejdsrelationerne inden for hver afdeling og om et år eller to gerne i årgangsteams, som har meget stor indflydelse på de fleste aspekter af deres opgaveløsning. Efter råd fra medarbejderne arbejder vi efter en tre årig plan inden for dette område. Det har været svært at få planlagt med fast samarbejdstid for pædagoger og lærere Det har været svært for nogle pædagoger at skulle planlægge og gennemføre en undervisning for børn som ikke nødvendigvis har en interesse i aktiviteten Strøbyskolen Ingen særlige tiltag vi har i forvejen en struktur, der understøtter det, der er brug for teamsamarbejde, fagteamsamarbejde, vejledersamarbejde, m.m. Det er dog blevet vanskeligere at finde tidspunkter til den fælles forberedelse. Årsagerne er mange elevernes øgede timetal lærernes øgede undervisningsandel meget fastlåst arbejdstid lærer/pædagog samarbejde er vanskeliggjort af at deres primære arbejdsopgaver ligger forskudt (undervisning fritidsdel). Tre områder som skolen vil fremhæve som særligt succesfulde i reformimplementeringen: 1) Pædagogerne ind i undervisningen 2) Fordybelse 3) Faglighed 1) Tilstedeværelsen S. 10/13

11 2) Udvidet teamsamarbejde 3) Indretning af forberedelsespladser 4) Motion og bevægelse i tilknytning til fag 5) Udeområder, som understøtter læring på en ny måde, motion/bevægelse og den åbne skole. 1. Meget lille personaleafgang (kun én som konsekvens af reformen). 2. Som udgangspunkt en god stemning og en høj grad af engagement blandt personalet. 3. Positiv forældre- og elevmodtagelse af den måde, vi har informeret og implementeret reformen. Tre områder, som skolen skal følge tæt for at blive succesfulde: 1) Lektiehjælp 2) Motionsbånd 3) Samarbejde pædagoger - lærere 1) Den åbne skole 2) Fastlagt samarbejdstid pædagoger og lærere 3) Effektivisering af arbejdsgange mhp at spare tid i forberedelse, efterbehandling og mødeaktivitet 4) Sammensætning af teams: fag, fuldtid/ deltid 5) Planlægning af året i den enkelte afdeling mhp fordeling af opgaver, undervisning, ekskursioner og kontaktlærer dage 6) Motion og bevægelse i tilknytning til fag 1. Samarbejdet om undervisningsopgaverne mellem lærere og pædagoger. 2. Variationen af undervisningen. 3. Åben skole. Lærerne undervisningstid og tid til andre opgaver Sammenfaldende med skolereformen blev lærernes arbejdstid ændret med ny lov 409. Disse ændringer har også indflydelse på skolens dagligdag. Lærerne har 27 lektioner om ugen placeret jævnt på de 5 hverdage. Derudover har de en kontaktlærerfunktion, tilsyn i frikvarteret, mødedeltagelse, kurser, forberedelse og evaluering/rette arbejde, personlig og faglig udvikling og øvrige opgaver. Umiddelbart vil 25 lektioner om ugen være det optimale for en lærer, så forberedelsen vægtes lidt højere og lærerne når at fordybe sig i sin forberedelse og dermed opnå en bedre kvalitet af deres undervisning. Lærerne udtrykker, at de ikke kan nå det hele og det er stressende hele tiden at være bagefter i forhold til forbere- S. 11/13

12 delse og evaluering. Der er en stor udfordring i, at lærerne ikke kan få deres forberedelsestid til at række. Det er en kombination af de nye arbejdstidsregler, det øgede undervisningstimetal for den enkelte lærer, styret af ressourcetildelingsmodellen og at alt for meget er nyt. Hvis efteruddannelsesmidlerne havde været frigivet til dette skoleår, ville den enkelte lærer ikke have oplevet det store pres i forhold til det antal lektioner, de skal læse. Lærerne oplever et stort pres i løsning af undervisning, opgaver og møder. Specielt elevplaner, årsplaner, indberetning af karakterer har overskredet flere deadlines. Lærerne taler åbent om nedprioritering og mindre kvalitet. Der er fokus på, at fordelingen af lektioner og andre opgaver i nogle tilfælde virker ulige fordelt, hvilket har indvirkning på den enkeltes tid til forberedelse og efterbehandling. Hertil kommer problematiske elever, hvor forældrekontakt/ arbejde også fylder ekstra. Der arbejdes på at udvikle mere effektive metoder til forberedelse og efterbehandling, bl.a. gennem implementering af læringsmålsbaseret undervisning, Meebook og andre efterbehandlingsmetodikker Lærernes undervisningstid er meget høj også for høj. Tiden til forberedelse og især den fælles forberedelse er ikke tilstrækkelig. Dette er problematisk, da en del af det, der skal bære reformen igennem, er den fælles forberedelse og deling af undervisning /videndeling. Der er simpelthen ikke tid nok til at udvikle praksis og implementere de nye tiltag, som reformen fører med sig hverken individuelt eller i fællesskab. Der for lidt tid til samarbejde på tværs af faggrupper, især lærere og pædagoger. Tiden til at udvikle og samarbejde med eksterne omkring den åbne skole er ikke tilstrækkelig. Bemærkning i udgangspunktet er der ingen opgaver, der er forsvundet med reformen, der er tværtimod kommet flere til og det gennemsnitlige undervisningstimetal er sat op. Lærernes arbejdstid på skolen Lærerne har fuldtilstedeværelse med 39 timer om ugen fordelt på 5 dage. Derudover har de en pulje til skolehjem samarbejde, aften kurser/møder og skole arrangementer. Lærerne møder på følgende tidspunkter. Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Der reduceres i mødetidspunkter alt efter om lærerne er på nedsat tid/fleksjob eller har aldersreduktion. S. 12/13

13 Mange lærere på mellemtrin og udskolingstrin giver udtryk for, at de savner den tidligere fleksibilitet, men at de overordnet har det ok med tilstedeværelsesplanen. Flere udtrykker glæde ved at have kollegaer og ledelse omkring sig. Dog bemærkes det ofte, at den tid, der var forventet til øget samarbejde, ikke er opstået i realiteten. Dertil er tiden samlet set for knap, og/ eller teammedlemmernes skemaer passer dårligt sammen. På enhver arbejdsplads burde der være ressourcer nok til at udvikle sammen. Tiden er meget knap til dette. Lærere på nedsat tid, oplever pres ift. mindre tid, men mange lektioner. Lærere, der er i team med flere på nedsat tid, giver udtryk for store udfordringer omkring samarbejde, møder og koordinering Strøbyskolen Generel tilfredshed med øget tilstedeværelse på skolen. Den nuværende ramme er dog alt for snæver. Der skal være mulighed for at lave lokale løsninger, hvor der kan ændres på antallet af tilstedeværelsestimer. Puljen, der kan anvendes fleksibelt og på en anden matrikel, skal kunne gøres større. Ønsker antallet af arbejdsdage uden elever er færre alternativt skal de kunne anvendes fleksibelt af ledelse, team og lærere. Etableringen af arbejdspladser for lærere og pædagoger Lærernes arbejdspladser var klar tirsdag den 5. august, hvor alle har fået en arbejdsplads med tilhørende skab, stol, hæve/sænke bord og en lampe. Arbejdspladserne er fordelt over flere rum på dog samlet på en gang nær kopimaskine og personalerummet. Personalet er glade og tilfredse med deres nye arbejdspladser. I første omgang var pædagogerne ikke medtænkt i eksisterende rum, dette er blevet udbedret og pædagogerne har fået pladser ved deres team eller i andre lokaler. Der er mange holdninger omkring arbejdspladserne og området. Holdningerne afspejler menneskers forskellige grænser og koncentrationspræferencer. Pt tyder det på, at der skal italesættes en kultur omkring anvendelsen. Hvor taler vi, hvor er vi stille. Hvornår må man forstyrre hinanden og skal pladsen være fast? Flere efterlyser mere plads, gerne i form af skuffer eller hylder - det er på vej Stor succes og meget stor tilfredshed. S. 13/13