Status i forhold til implementering af folkeskolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status i forhold til implementering af folkeskolereformen"

Transkript

1 Status i forhold til implementering af folkeskolereformen Denne statusrapport over implementeringen af skolereformen på Hotherskolen, Store Heddinge Skole og Strøbyskolen et halvt år efter reformens ikrafttræden er udarbejdet som en temperaturmåling i forhold til de enkelte skolers oplevelser af implementeringsprocessen. Rapporten er en samling af de tre skolers tilbagemeldinger på baggrund af et spørgeskema, udsendt af forvaltningen. Spørgeskemaet tager udgangspunkt i de nye elementer i Folkeskolen samt oplevelserne af, hvordan det indtil videre er gået med gennemførelsen af de enkelte elementer og reformen generelt. Den åbne skole Det er hensigten med reformen, at skolen i højere grad skal åbne sig overfor det omgivne samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Hotherskolen har indgået aftale med Stevns Ungdomsskole jf. deres ydelseskatalog, som indeholder svømning, sejlsport, søsport, MTB-cykling, førstehjælp, introture, gokart, introdage, AKT-samarbejde, lektiecafé og SSP-arbejde, fælles motionsdag for 5. og 6. årgang. Hotherskolen har indgået aftale med DIF Dansk Idrætsforbund via STG idrætsforeningen i Hårlev, som indeholder Håndboldkaravanen, boldspil og boldteknik. Hotherskolen har indgået aftale med en lokal jæger, som kommer og fortæller om jagt, behandling af dyr og tilberedelse af mad i naturen. Hotherskolen er ved at etablere et samarbejde med Stevns Musikskole. Etableret et naturområde med træer, buske, haver, bålhytte mm., som både skal bruges til undervisning og som minipark for byens borgere. Kontaktet lokale foreninger og erhvervsliv for at etablere formaliseret samarbejdsfællesskaber. Der indsamles viden om hvilke aktiviteter, der allerede er i gang på skolen. Bl.a. kan nævnes: teater- og biografbesøg, håndboldaktivitet, koldkrigsmuseum, naturvejleder, landbrug, Stevns nær vandet m. fl. Der skal, når overblik er dannet, laves en plan for udvikling på området - gerne en kanon. Der skal udpeges eksterne repræsentanter til skolebestyrelsen. Dette har skolebestyrelsen indstillet til kommunalbestyrelsen, at de skal udpege. Samarbejde med Ung Stevns jf. ydelseskataloget Strøbyskolen Vi har fastholdt de gode kontakter, vi har brugt gennem en årrække og vi har kontaktet diverse foreninger, virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på samarbejde. Vi møder stor velvilje og interesse. Indledende drøftelser med to lokale købmænd om muligheder for at udvikle et samarbejde omkring elevernes kendskab til arbejdsmarkedet Diverse samarbejde med Ungdomsskolens ydelseskatalog S. 1/13

2 Konkret samarbejde med Handelsskolen i Køge omhandlende to temadage på innovationslinjen. En handelsskolelærer og to af vores lærere samarbejder om fra ide til projekt Alle 9. klasser har været en del af en hel dag med en lokal kunstner Samarbejde med naturvejlederen på Naturcenteret NemID og digital postkasse i samarbejde med biblioteket Udvidet samarbejde med Musikskolen med tilbud om musikundervisning til elever i SFO2 Samarbejde med Stevns Svømmeklub med tilbud om svømmeundervisning for elever i SFO1 Samarbejde med den lokale jægerforening om undervisningsforløb for elever på årgang Indledende drøftelser med AIK om undervisningsforløb i specifikke sportsgrene specielt til mellemtrinnet Forespørgsel blandt medlemmerne i Ældre-badminton om eventuel deltagelse i skolens lektiehjælp Bevægelse Den længere skoledag skal gøre undervisningen mere varieret og bringe skolen tættere på virkeligheden udenfor. Den skal være med til at gøre eleverne dygtigere, og styrke deres alsidige udvikling, motivation og trivsel. Det skal blandt andet ses ved mere tid til motion og bevægelse, herunder 45 minutters bevægelse i gennemsnit. Hotherskolen har lagt et fast motionsbånd ind i skemaet på minutter pr. dag hele ugen, som alle klasser deltager i. Derudover har de fagdelt idræt fra 1½ time 3 timer pr. klasse om ugen. Gennemsnitligt giver det pr. klasse/årgang 3 timer og 5 minutter 4 timer og 20 minutter. Nogle af klasserne i indskolingen har yderligere 5 minutters sjipning hver dag, som er indlagt som en del af fagundervisningen. O. klasserne har 20 minutters morgenløb hver dag, og har på nuværende tidspunkt løbet mere end km samlet. Motion og bevægelse har i indskolingen sine egne lektioner og de lektioner varetages af pædagoger Motion og bevægelse er i stor grad lagt i tilknytning til et fag, således at underviseren kan kombinere faglighed og bevægelse For mellemtrinnet er de gennemsnitlige 45 minutter primært afholdt i fagene: svømning og idræt. Strøbyskolen Som almindelig idrætsundervisning og svømmeundervisning. Desuden daglige korte bevægelsesmoduler. Derudover indgår bevægelse i mange faglige timer. Vi har desuden en række hele dage med fokus på motion og bevægelse. De fysiske rammer er en stor udfordring mange elever samtidigt, ringe indendørs muligheder for motion og bevægelse. Vi mangler fysiske læringsmiljøer, der kan understøtte bevægelsen. Vi mangler praktiske materialer til at understøtte bevægelsen Vi mangler efteruddannelse og generel inspiration Lektiehjælp faglig fordybelse Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. S. 2/13

3 Lektiehjælpen på Hotherskolen er lagt i ydertimerne fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Lektiehjælpen i indskolingen og mellemtrinnet er organiseret ved, at der er fast læsning og herefter har alle elever en liste i klassen, som de kan arbejde ud fra. Listerne har lærerne i de enkelte fag udarbejdet. Når eleverne har lavet deres lektie, så kan de eventuelt spille, læse mv. sammen med en pædagog. I udskolingen er lektiehjælpen delt op i værksteder efter årgang og fag. Dog er succesraten ikke så stor som ønsket, så derfor bruger vi en del tid på, at drøfte muligheder for interesse og fastholdelse. Vi prøver at fastholde eleverne i lektiehjælpen og informere forældrene om, at eleverne helst skal deltage for at udfordre sig selv og nå deres faglige mål. Lektiehjælpen bliver varetaget af pædagoger og lærere i indskoling og mellemtrinnet. I udskolingen er det faglærere der har opgaven. Vi dækker fagene dansk, matematik, sprog og naturfag. I indskolingen klasse har vi ingen, der har meldt sig permanent ud af lektiehjælpen. På vores forældremøder har vi opfordret til, at alle deltager på frivilligbasis. Dette har forældrene været meget enig i, og bakker skolen fint op. Dette ser vi som en stor succes. På årgang er der 4 6 elever på hver årgang, der har valgt lektiehjælpen fra og derudover har vi enkelte, der frameldes.( Ca. 3 4 elever pr. dag). Udskolingen: På 7. årgang har vi kun 1 elev, der har meldt fra på lektiehjælpen ud af 52 elever. På 9. årgang har vi en fast gruppe, hvor alle deltager 3 gange på en uge. Dette er unge elever, der i forvejen har det meget svært både fagligt, adfærdsmæssigt i forhold til vores ordensregler dette ser vi selvfølgeligt som værende positivt. Dog har vi store problemer med at fastholde eleverne i tilbuddet på 8. og 9. årgang. Vi har ca elever pr. årgang i hver lektiehjælpslektion. Hotherskolen har afsat en stor ressource af lærere til lektiehjælpen for at understøtte eleverne bedst muligt i de forskellige fag. Skolen arbejder løbende på at forbedre tilbuddet. Indskoling: I indskolingen tilbydes der lektiehjælp hver dag af en varighed på 24 min. Lektionerne læses af pædagogerne fra SFO en Forældre tilmelder over intra 1. årgang ca. 45 elever, 2. årgang ca. 40 elever, 3. årgang ca. 30 elever Mellemtrin og udskolingen: Organiseres for alle over tre dage på ugen oftest man-, ons-, fredag For mellemtrinnet udføres opgaven af pædagogisk personale og fast lærervikar For udskolingen er det lærere Deltagelse pr. uge : 4. årgang: 3, 5. årgang: 3, 6. årgang: 6, 7. årgang: 4, 8. årgang: 14,9. årgang: 14 Der er lektiehjælp to tre gange om ugen årgang kl , årgang kl Lektiehjælpen varetages af lærere og pædagoger Lektiehjælp er frivillig, så det er ikke et fast antal, der vælger at benytte tilbuddet 3. årgang deltager alle 4. årgang gennemsnitlig 60 % af eleverne 5. årgang gennemsnitlig 55 % af eleverne 6. årgang gennemsnitlig 50 % af eleverne 7. 9 årgang gennemsnitlig 20 % af eleverne S. 3/13

4 Understøttende undervisning Den længere og varierede skoledag giver ekstra tid til faglig fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer eller hjælp i løbet af skoledagen. Den understøttende undervisning skal medvirke til dette. Hotherskolen har organiseret den understøttende undervisning med et fordybelsesbånd, som er placeret hver morgen, hvor eleverne kommer og har mulighed for at arbejde selvstændigt i dansk og matematik. Der er muligheder for stillelæsning, fagliglæsning, skrivning, matematik eller dansk på computer, ekstra opgaver i matematik eller dansk mv. Det er dansk- og matematiklærerne, der varetager denne del af undervisningen. I indskolingen har eleverne yderligere 2 lektioner i understøttende undervisning, hvor emnet fra den fagdelte undervisning bliver fulgt op. Det kan være et emne i kristendom, natur/teknik eller historie, som bliver videre bearbejdet i den understøttende undervisning, som varetages af pædagoger. Pædagogerne er med hos læreren i den fagdelte undervisningen, så de får indsigt og viden, inden den understøttende undervisningen går i gang, så de har et godt fundament til gennemførelsen af lektionen. Indskoling: Det er pædagoger fra SFO, som varetager undervisning i understøttende undervisning. I starten af skoleåret er der blevet arbejdet med at styrke elevernes almen dannelse og deres sociale kompetencer ind i fællesskabet Efter efterårsferien arbejdes der med de at støtte op omkring de forskellige fag Mellemtrin og udskoling: Understøttende undervisning ligger i tilknytning til fagene. For både mellemtrinnet og udskolingen er det lærere der varetager undervisningen. Formålet er at give lærere og elever mulighed for at perspektivere og fordybe sig i stoffet samt inddrage tidligere indlært stof og arbejde tværfagligt. Indholdet er tilrettelagt, så det perspektiverer det tidligere gennemarbejdede stof. Det kan ske ved at inddrage andre vinkler på netop bearbejdet stof, inddrage tværfaglige emner, fordybelse i både netop og tidligere bearbejdet stof. Strøbyskolen Tiden til understøttende undervisning anvendes til lektiehjælp, motion/bevægelse, undervisning knyttet til nogle fag, timeløse fag, klassens tid og pauser. Undervisningen er organiseret forskelligt på de enkelte årgange og er som udgangspunkt årgangsteamets ansvar. Undervisningen varetages af lærere og pædagoger. S. 4/13

5 Den nye organisering af dagligdagen Hotherskolen har, som tidligere beskrevet, indført et fordybelsesbånd om morgen hele året. Derudover har de skemalagt motionsbånd hver dag på 3 forskellige tidspunkter for udskolingen, indskolingen og mellemtrinnet. Fra august til oktober har båndet været placeret på samme tidspunkt, men dette gav udfordringer i forhold til vores faciliteter både inde og ude. Derfor har vi ændret tiderne, så vi kan tage højde for dårligt vejr, inde- og udefaciliteter. Flere af vores fagdelte timer er lagt som moduler og samtidig er nogle af dem lagt parallelt på årgangen, så der kan holddannes, niveaudeles mv. Vi inddrager SFO pædagogerne i højere grad i undervisningsdelen end før Motion og bevægelse er blevet en naturlig del af undervisningen Klokken er afskaffet Over middag har dagen forskellige og skæve sluttidspunkter Motion og bevægelse er blevet en større del af hverdagen Understøttende tid giver ekstra mulighed for fordybelse og tværfaglighed Fuld tilstedeværelse for lærerne giver andre muligheder og giver andre udfordringer i forberedelsen, efterbehandling og rettearbejde Øget krav for planlægning i de enkelte teams ift. arbejdstid og forberedelsestid mm. Udfordringer i at tænke nye arbejdsgange og metoder Alle de ovenfor nævnte dele adskiller i sig selv dagligdagen nu fra sidste skoleår. Skoledagen er længere for alle elever. SFO-tiden er kortere. De sidste timer på dagen er en stor udfordring, især for de yngste elever. Personalets dagligdag er meget forandret i kraft af den længere tilstedeværelsestid. Forskellige ringetider for de enkelte afdelinger. Specielt for udskolingen er der følgende ændringer i forhold til sidste skoleår: Temafag valgfagstimerne der er omdøbt tiden er samlet og lagt fast på 8 hele tirsdage årgang har valgt sig ind på fire forskellige linjer science, skabende håndværk, idræt og friluftsliv og innovation, kunst og kultur. 9. årgang har forberedt hele dag i efteråret med fokus på Stevns lokal kunstner, Koldkrigsmuseet, Naturcenteret og Store Heddinge. Fagmoduler alle onsdage og torsdage , der består af et længere modul(undervisning) i samme fag. Fagene varierer fra uge til uge. Det længere modul skal udfordre tilrettelæggelsen af undervisningen. Lektionslængden er ændret fra 45 minutter til 60 minutter. S. 5/13

6 Involvering: Hvorledes har skolebestyrelsen, elevrådet og medarbejderne været involveret i planlægningen af reformen og den konkrete implementering? Hotherskolens bestyrelse har været stærkt repræsenteret i borgermøderne fra december 2012 i forhold til arbejdet med den nye skolepolitik i Stevns Kommune. Bestyrelsen var repræsenteret i alle grupper. De har deltaget i Stevns Kommunes arbejdsdag, skolens arbejdsdag, hvor indholdet var fremtidens skole mål og visioner. Der har været drøftelser på vores skolebestyrelsesmøder, hvor skolereformen har været et fast pkt. på vores dagsorden fra maj 2013 september Vi har også holdt fælles informationsaften med Skole og Forældre, hvor bestyrelsen og skolens ledelse fremlagde tankerne bag skolereformen for forældre og pressen. Elevrådet har på elevrådsmøderne fået information dels af elevråds ansvarlig lærer og ledelsen. Elevrådet har deltaget i en fælles dag på Stevns Rådhus og været repræsenteret i vores skolebestyrelse. Medarbejderne har fra november 2013 januar 2014 deltaget i reformplanlægningen sammen med ekstern konsulent, hvor 9 hovedområder blev drøftet og fremlagt i grupper. Der har været nedsat 4 udvalgsgrupper, som har arbejdet med dagligdagen - skemaet, understøttende undervisning, visioner og mål og håndværk og design. Det fælles resultat er fremlagt på fællesmøder og lærermøder. I vores Lokal-MED udvalg har reformen været en del af dagsordenen i hele perioden. Enkelte forslag fra medarbejdere er lagt frem i Lokal-MED, eksempelvis forslaget om start af Håndværk og Design og Madkundskab i dette skoleår. Igennem en procesplan, hvor alle parter har deltaget i arbejdsgrupper og kommet med input til alle områder inden for skolereformen og de nye arbejdstidsregler. MED, elevråd og skolebestyrelsen har haft beslutningsgrundlag og beslutningskompetence inden for relevante områder. Elevråd møder mellem ledelse og elevråd i foråret Elevrådet evaluerer endvidere undervejs og melder tilbage til ledelsen og det samlede lærerkollegie på pædagogiske møder. Elevrådet er også repræsenteret på skolebestyrelsesmøder Skolebestyrelse orienteret og involveret gennem hele skoleåret 2013/14. Endvidere fælles planlægning af et stormøde for alle forældre på skolen, omhandlende skolereform, generelt og specifikt på Strøbyskolen. Personale MED udvalg, samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant. Ved diverse lærermøder er ideer og tanker blevet præsenteret og drøftet, udviklingsgruppe i udskolingen inddraget i udviklingen af udskolingens temafag. Denne involvering er i øvrigt en fortløbende proces, som vi tillægger stor værdi Digitalisering Anvendelse af digitale værktøjer til variation af undervisningen og styrkelse af elevernes læring. Hotherskolen har en lang række af it-programmer (abonnementer), som bruges i den daglige undervisning i forskellige fag. F.eks. Verdens dyr, WordMat, Officepakken og CD-ord. Det sidste nye er Clios store videns pakke, som indeholder kristendom, historie, samfundsfag, biologi, fysik og naturfaglige fag. Vi bruger også Gyldendals digitale ordbøger, retstavning mv. S. 6/13

7 Samlet set er dette en stor udgift for skolen, men vi ser det også som en nødvendighed for at være med både i ITudviklingen, men også fastholde og udvikle det faglige niveau. Lærerne er introduceret for planlægningsprogrammet Meebook i efteråret Derudover har vi investeret i en del bærbare computere, Ipads og interaktive tavler (vi mangler ca. 15 stk.). Undervisningspersonalet har egne it-hjælpemidler, så de kan forberede undervisningen. Der er pt. ikke sket en ændring, men det forventes, at området får et løft financeret af centrale midler i budgetåret 2015 Skolen er 100 % dækket med WiFi På skolen er der igangsat implementering af Meebook til brug i undervisningen. Der er 4 klassesæt Pc er Hertil indkøbt flere digitale læringsportaler primært fra CLEO Der er 10 interaktive tavler anvendelsesgraden vurderes lav Udfordring ved 100 % implementering af Meebook: Den digitale dækningsgrad (antal af devices) af den enkelte elev. Alternativt flere projektorer, som kan understøtte Meebook i nogen grad Elever i udskolingen medbringer i nogen grad egne PCer og tablets Lærerne har, ved årets start, kunnet vælge en PC eller tablet til arbejdsbrug Vi har interaktive tavler i de fleste klasselokaler. Vi mangler desværre i Indskolingshuset. Det er et stort ønske fra underviserne, at der er interaktive tavler i alle lokaler. Alle vore computere er i brug næsten hele tiden. Vi har behov for flere for at skabe variation i undervisningen og styrke elevernes læring. De Ipads vi har, bruges meget i undervisningen. Det er især indskoling og mellemtrin, der profiterer af anvendelsen af Ipads. Vi har et stort ønske om at få flere Ipads. Det er meget vigtigt, at der afsættes midler til løbende udskiftning af materiel. CAS værktøjer præsenteres og bruges i undervisningen i det omfang, det er muligt. Digitale værktøjer stilles til rådighed for eleverne i forbindelse med elevprodukter i det omfang, det er muligt. Det er dog en udfordring, at der ikke er tilstrækkeligt antal enheder til, at man kan tænke eksempelvis computeren ind i sin undervisning som en naturlig og fast del. Alle ønsker at anvende IT elever, forældre og personale. Nye fag På sigt skal eleverne kunne det samme i 8. klasse som de kan i dag i 9. klasse og alle elever skal blive så dygtige som de kan. Derfor er antallet af undervisningstimer i fagene øget og der er sket ændringer i fagsammensætningen. Håndværk og design, som er et sammenlagt fag af sløjd og håndarbejde, er implementeret på Hotherskolen som nyt fag. Dette kræver, at vores faglokaler er placeret sammen. Dette er etableret på skolen i ugerne Formålet er at modernisere og styrke de håndværksmæssige, kreative og innovative kompetencer hos eleverne. Der vil blive evalueret på dette fag i slutningen af skoleåret, så vi kan rette fagets elementer til inden den fulde implementering i 2016/2017. Hotherskolens hjemkundskab er omlagt til Madkundskab. Fagets fælles mål omfatter fire kompetenceområder: Mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og måltider og madkulturer. Undervisningen varetages af lærere S. 7/13

8 og pædagoger. Der bliver evalueret på dette fag i slutningen af skoleåret. Engelsk fra 1. klasse har været lidt af en udfordring, da materialegrundlaget har været begrænset. Lærerne er kreative i forhold til forberedelsen til faget, hvor en del af læringen sker gennem leg og bevægelse, Det vil være ønskeligt med grundmaterialer i faget, som dækker elevernes alder og klassetrin. Tysk fra 5. klasse: Her har Hotherskolens tysklærere etableret et tyskteam af få lærere, så samarbejdet omkring tysk kan blive tæt og progressivt, og der kan sikres en fælles tråd i den sproglige udvikling i tysk for eleverne fra årgang. Flere timer i dansk og matematik, som har været et stort ønske for lærerne i mange år. De flere timer har medført en yderligere fordybelse i de 2 fag samt muligheden for, i de små klasser, at komme til bunds i faget, og give en bredere forståelse og på længere sigt større faglighed hos eleverne. Dette er vi godt klar over ikke kan måles på nuværende tidspunkt, men vi forventer en faglig udvikling i dansk og matematik inden for de nærmeste par år. Derudover har vi fra sidste skoleår indført HOT- dansk og HOT - matematik, hvor årgang har fået tilført lærerressourcer i dansk og matematik, så der kan hold-/niveaudeles på årgangen. Dette tiltag er taget for at styrke både svage og stærke elever i deres faglighed. Hotherskolen har i skoleåret haft fokus på faglig læsning, som også både styrker lærernes forberedelse og udvikling samt elevernes forståelse og evne til fordybelse på de enkelte fagområder. Engelsk har haft en svær start, da de undervisningsmaterialer, der er tilgængelig er digitale. Vi har ikke det fornødne udstyr For både engelsk og tysk er det mit indtryk, at de fleste elever har glædet sig til de nye sprog. For lærerne kan udfordringen have været at tilpasse (og finde/ indkøbe) materialer, der passer på niveau, layout og didaktik. Og i forberedelsen skal der indtænkes andre metoder og didaktiske vinkler qua de nye aldersgrupper. For håndværk og design består det nye i den øgede designfokus. At eleverne skal mere i spil i fht tanker om anvendelse, udseende og håndværksmæssig tilgang. På St. Heddinge Skole arbejder håndværk/design, billedkunst og Natur/Teknik sammen i flere tværfaglige forløb, hvor opgaver anskues fra forskellige faglige vinkler. Vi oplever generelt et stort pres på faglokalerne og er ofte udfordret på pladsen. Specielt fysiklokalet mangler arbejdspladser til de store klassekvotienter, vi har. Håndværk og design har vi løst ved at parallellægge håndarbejde og sløjd. Lærerne arbejder tæt sammen om indholdet i undervisningen og har både sløjd- og håndarbejdslokalet til rådighed. Timetallet til fagene er øget, men tildelingen til undervisningsmidler er ikke fulgt med. Det giver store udfordringer i forhold til undervisningens indhold. Madkundskab er udvidet til 3 årgange. Eleverne er meget glade for faget og lærerne arbejder tæt sammen om planlægningen. Timetallet til faget er øget voldsomt, men tildelingen til undervisningsmidler er ikke fulgt med. Det giver meget store udfordringer med at leve op til målene for undervisningen. Engelsk fra 1. klasse er en rigtig god idé. Eleverne er glade for det, og det er et vigtigt fag for danske skoleelever. Vi har en udfordring med hensyn til antallet af linjefagsuddannede engelsklærere. Tysk fra 5. klasse er godt for de fleste elever, men det er en stor mundfuld for svage elever. Vi har en udfordring med hensyn til antallet af linjefagsuddannede tysklærere. Timetallet til sprogfagene er øget, men tildelingen til undervisningsmidler er ikke fulgt med. Det giver store udfordringer i forhold målene for undervisningen. Flere timer til dansk og matematik giver mere ro og bedre tid til indøvning og træning af det faglige stof. Alle sætter pris på de ekstra timer. Det vil på sigt medføre dygtigere elever. S. 8/13

9 Skolefritidsordningerne Den længere skoledag og pædagogernes større inddragelse i skolens dagligdag har betydning for skolefritidsordningerne. Hvordan er det taklet på Stevnsskolerne? Personalet i SFO1 og 2 er medtænkt ind i skoledelen, så pædagogerne følger børnene fra skolen ind i SFO en og omvendt. Dette giver personalet en bredere viden om det enkelte barns ressourcer og faglighed, og dermed har de et bedre grundlag for at understøtte barnet personlige udvikling. I forhold til personalets udvikling så får de en større viden på skoledelen via sparring med lærerne og deltagelse i undervisningen, samt i forhold til samarbejdet med lærerne om det enkelte barn. Der skabes en sammenhæng mellem SFO og skole, som kommer både børn og personale til gode. Pædagogernes primære opgaver er at understøtte god trivsel, ro i klassen og samarbejde mellem elever og lærere. Med implementeringen af den nye skolereform og følgerne af den længere skoledag, så forventer vi, at børnetallet i SFO1 vil falde. Børnene har nu mulighed for at være i SFO om morgen og om eftermiddagen fra kl Det er en tidsramme på 3 timer om eftermiddagen, svarende til 15 timer om ugen. I SFO2 har børnene kun mulighed for at være i fritidstilbuddet i ca. 12 timer om ugen. Vi prøver at fastholde et højt ydelsesniveau, hvor vi har valgt at holde fast i vores aktiviteter, selvom der er blevet skåret kraftigt i normeringen. Vi er i ledelsen dog bekymret for den yderligere besparelse, der er på SFO-området, da færre personaler skal være på en stor børnegruppe. Risikoen for, at forældre tager deres børn ud af SFO en er blevet større, og så falder personaleressourcen yderligere, og vi bliver hermed måske nødsaget til at genoverveje, hvilken aktiviteter vi kan fastholde. Vi er meget opmærksomme på, at aktiviteter og traditioner er med til at fastholde vores børn i SFO tilbuddet. Vi oplever, at børnene fra SFO 2 bliver udmeldt stille og roligt. Forældre begrunder det med den længere skoledag og behovet for pasning derfor er mindre. Ganske få børn fra SFO 1 er meldt ud med den begrundelse, men vi har forældre, som snakker med os om, hvorvidt vi tror deres børn kan være alene hjemme ex. en time om dagen. 50/50 % fordelingen af lærer- pædagog ressource ift. den understøttende er svær at få til at fungere i praksis. Strøbyskolen Der er risiko for, at antallet af elever falder pga. den kortere åbningstid. Det er især SFO2, der kan blive ramt af nedgang, hvilket kan medføre reduktion i personaleantallet. Det kan give problemer med at få skemaerne til at hænge sammen. Tildelingen til understøttende undervisning med 50 % lærertid og 50 % pædagogtid er problematisk, da antallet af pædagoger ikke er stort nok til at dække halvdelen af timerne. Desuden er der et stort problem med at dække de understøttende timer, når vi modtager Stjernebørnene d. 1. april. Pædagogerne i SFO1 skal tage sig af Stjernebørnene hele dagen, og har derfor ikke tid til at deltage i den understøttende undervisning. Pædagogerne i SFO2 skal tage sig af 2. klasserne, som flyttes til SFO2, når Stjernebørnene starter. De har derfor ikke tid til at deltage i lektiehjælp og understøttende undervisning efter kl S. 9/13

10 Det faglige samarbejde på skolerne: Særlige tiltag, der har været gennemført, for at styrke samarbejdet mellem de forskellige faggrupper på skolen: Hotherskolen har prioriteret samarbejdet mellem pædagoger og lærere højt. Vi har fra august 2014 indført, at pædagogerne er en del af undervisningen fra 0. klasse til 6. klasse. Fra 1. 3 klasse er pædagogerne med i den fagdelte undervisning fra kl hver dag. I den fagdelte undervisning er pædagogerne på med udgangspunkt i deres relationer og pædagogik med børnene og dermed med til at skabe bedre trivsel og ro i klassen, Derudover har de også en støttefunktion i at bidrage med læring. Det, at pædagogerne følger børnene fra SFO ind i skolen og retur, er med til at støtte det enkelte barn i helhedsperspektivet SFO/skole Skole/SFO som en rød tråd fra 0. klasse til 6. klasse. At der er kendte voksne, der går igen i hele forløbet, giver stabilitet og tryghed for det enkelte barn. Vi har organiseret pædagoger og lærernes samarbejde med en fælles opstart i uge 32 med fælles kursus i Cooperativ Learning klasserumsledelse og metodiker i undervisningen, hvor begge faggrupper var samlet, ledelsen har arrangeret 2 aftenmøder, hvor pædagoger og lærere har sat sig i teams, for at drøfte fælles retningslinjer og det videre samarbejde omkring den enkelte klasse. På det overordnet plan arbejder vi på, at medarbejderne i stigende grad skal arbejde i tætte professionelle arbejdsfællesskaber. Minimum er samarbejdsrelationerne inden for hver afdeling og om et år eller to gerne i årgangsteams, som har meget stor indflydelse på de fleste aspekter af deres opgaveløsning. Efter råd fra medarbejderne arbejder vi efter en tre årig plan inden for dette område. Det har været svært at få planlagt med fast samarbejdstid for pædagoger og lærere Det har været svært for nogle pædagoger at skulle planlægge og gennemføre en undervisning for børn som ikke nødvendigvis har en interesse i aktiviteten Strøbyskolen Ingen særlige tiltag vi har i forvejen en struktur, der understøtter det, der er brug for teamsamarbejde, fagteamsamarbejde, vejledersamarbejde, m.m. Det er dog blevet vanskeligere at finde tidspunkter til den fælles forberedelse. Årsagerne er mange elevernes øgede timetal lærernes øgede undervisningsandel meget fastlåst arbejdstid lærer/pædagog samarbejde er vanskeliggjort af at deres primære arbejdsopgaver ligger forskudt (undervisning fritidsdel). Tre områder som skolen vil fremhæve som særligt succesfulde i reformimplementeringen: 1) Pædagogerne ind i undervisningen 2) Fordybelse 3) Faglighed 1) Tilstedeværelsen S. 10/13

11 2) Udvidet teamsamarbejde 3) Indretning af forberedelsespladser 4) Motion og bevægelse i tilknytning til fag 5) Udeområder, som understøtter læring på en ny måde, motion/bevægelse og den åbne skole. 1. Meget lille personaleafgang (kun én som konsekvens af reformen). 2. Som udgangspunkt en god stemning og en høj grad af engagement blandt personalet. 3. Positiv forældre- og elevmodtagelse af den måde, vi har informeret og implementeret reformen. Tre områder, som skolen skal følge tæt for at blive succesfulde: 1) Lektiehjælp 2) Motionsbånd 3) Samarbejde pædagoger - lærere 1) Den åbne skole 2) Fastlagt samarbejdstid pædagoger og lærere 3) Effektivisering af arbejdsgange mhp at spare tid i forberedelse, efterbehandling og mødeaktivitet 4) Sammensætning af teams: fag, fuldtid/ deltid 5) Planlægning af året i den enkelte afdeling mhp fordeling af opgaver, undervisning, ekskursioner og kontaktlærer dage 6) Motion og bevægelse i tilknytning til fag 1. Samarbejdet om undervisningsopgaverne mellem lærere og pædagoger. 2. Variationen af undervisningen. 3. Åben skole. Lærerne undervisningstid og tid til andre opgaver Sammenfaldende med skolereformen blev lærernes arbejdstid ændret med ny lov 409. Disse ændringer har også indflydelse på skolens dagligdag. Lærerne har 27 lektioner om ugen placeret jævnt på de 5 hverdage. Derudover har de en kontaktlærerfunktion, tilsyn i frikvarteret, mødedeltagelse, kurser, forberedelse og evaluering/rette arbejde, personlig og faglig udvikling og øvrige opgaver. Umiddelbart vil 25 lektioner om ugen være det optimale for en lærer, så forberedelsen vægtes lidt højere og lærerne når at fordybe sig i sin forberedelse og dermed opnå en bedre kvalitet af deres undervisning. Lærerne udtrykker, at de ikke kan nå det hele og det er stressende hele tiden at være bagefter i forhold til forbere- S. 11/13

12 delse og evaluering. Der er en stor udfordring i, at lærerne ikke kan få deres forberedelsestid til at række. Det er en kombination af de nye arbejdstidsregler, det øgede undervisningstimetal for den enkelte lærer, styret af ressourcetildelingsmodellen og at alt for meget er nyt. Hvis efteruddannelsesmidlerne havde været frigivet til dette skoleår, ville den enkelte lærer ikke have oplevet det store pres i forhold til det antal lektioner, de skal læse. Lærerne oplever et stort pres i løsning af undervisning, opgaver og møder. Specielt elevplaner, årsplaner, indberetning af karakterer har overskredet flere deadlines. Lærerne taler åbent om nedprioritering og mindre kvalitet. Der er fokus på, at fordelingen af lektioner og andre opgaver i nogle tilfælde virker ulige fordelt, hvilket har indvirkning på den enkeltes tid til forberedelse og efterbehandling. Hertil kommer problematiske elever, hvor forældrekontakt/ arbejde også fylder ekstra. Der arbejdes på at udvikle mere effektive metoder til forberedelse og efterbehandling, bl.a. gennem implementering af læringsmålsbaseret undervisning, Meebook og andre efterbehandlingsmetodikker Lærernes undervisningstid er meget høj også for høj. Tiden til forberedelse og især den fælles forberedelse er ikke tilstrækkelig. Dette er problematisk, da en del af det, der skal bære reformen igennem, er den fælles forberedelse og deling af undervisning /videndeling. Der er simpelthen ikke tid nok til at udvikle praksis og implementere de nye tiltag, som reformen fører med sig hverken individuelt eller i fællesskab. Der for lidt tid til samarbejde på tværs af faggrupper, især lærere og pædagoger. Tiden til at udvikle og samarbejde med eksterne omkring den åbne skole er ikke tilstrækkelig. Bemærkning i udgangspunktet er der ingen opgaver, der er forsvundet med reformen, der er tværtimod kommet flere til og det gennemsnitlige undervisningstimetal er sat op. Lærernes arbejdstid på skolen Lærerne har fuldtilstedeværelse med 39 timer om ugen fordelt på 5 dage. Derudover har de en pulje til skolehjem samarbejde, aften kurser/møder og skole arrangementer. Lærerne møder på følgende tidspunkter. Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Der reduceres i mødetidspunkter alt efter om lærerne er på nedsat tid/fleksjob eller har aldersreduktion. S. 12/13

13 Mange lærere på mellemtrin og udskolingstrin giver udtryk for, at de savner den tidligere fleksibilitet, men at de overordnet har det ok med tilstedeværelsesplanen. Flere udtrykker glæde ved at have kollegaer og ledelse omkring sig. Dog bemærkes det ofte, at den tid, der var forventet til øget samarbejde, ikke er opstået i realiteten. Dertil er tiden samlet set for knap, og/ eller teammedlemmernes skemaer passer dårligt sammen. På enhver arbejdsplads burde der være ressourcer nok til at udvikle sammen. Tiden er meget knap til dette. Lærere på nedsat tid, oplever pres ift. mindre tid, men mange lektioner. Lærere, der er i team med flere på nedsat tid, giver udtryk for store udfordringer omkring samarbejde, møder og koordinering Strøbyskolen Generel tilfredshed med øget tilstedeværelse på skolen. Den nuværende ramme er dog alt for snæver. Der skal være mulighed for at lave lokale løsninger, hvor der kan ændres på antallet af tilstedeværelsestimer. Puljen, der kan anvendes fleksibelt og på en anden matrikel, skal kunne gøres større. Ønsker antallet af arbejdsdage uden elever er færre alternativt skal de kunne anvendes fleksibelt af ledelse, team og lærere. Etableringen af arbejdspladser for lærere og pædagoger Lærernes arbejdspladser var klar tirsdag den 5. august, hvor alle har fået en arbejdsplads med tilhørende skab, stol, hæve/sænke bord og en lampe. Arbejdspladserne er fordelt over flere rum på dog samlet på en gang nær kopimaskine og personalerummet. Personalet er glade og tilfredse med deres nye arbejdspladser. I første omgang var pædagogerne ikke medtænkt i eksisterende rum, dette er blevet udbedret og pædagogerne har fået pladser ved deres team eller i andre lokaler. Der er mange holdninger omkring arbejdspladserne og området. Holdningerne afspejler menneskers forskellige grænser og koncentrationspræferencer. Pt tyder det på, at der skal italesættes en kultur omkring anvendelsen. Hvor taler vi, hvor er vi stille. Hvornår må man forstyrre hinanden og skal pladsen være fast? Flere efterlyser mere plads, gerne i form af skuffer eller hylder - det er på vej Stor succes og meget stor tilfredshed. S. 13/13

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt Kommende begivenheder Juli 2014 Sommerferie til mandag d. 11.8.2014. kl. 8.00. Nærmere program for dagen følger i uge 32. Gram Skole Slotsvej 6, 6510 Gram E-mail: gramskole@haderslev.dk Tlf.: 74 34 33

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Beskriver af de nye arbejdsformer

Beskriver af de nye arbejdsformer Beskriver af de nye arbejdsformer Tilstedeværelse Lærerne skal som udgangspunkt være på skolen i arbejdstiden. Tiden bliver fordelt på 42 uger. De 40 uger er i elevernes undervisningsdage, og de to resterende

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013 Nyhedsbrev nr. 49 Velkommen til et nyt skoleår Hvor vi skal forberede den nye skolereform med mange flere timer til eleverne Hvor vi skal

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere