Indholdsfortegnelse 2. ULIGHED MELLEM MÆND OG KVINDER...53

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING KVINDER OG BESLUTNINGSPROCESSEN Hindringer for kvinder i adgangen til ansvarsposter : Hindringerne i store virksomheder [QA9.3] : Hindringer på seniorniveau inden for offentlig forvaltning [QA9.2] : Hindringer inden for politiske partier [QA9.1] : Hindringer inden for små og mellemstore virksomheder [QA9.4] : Hindringer inden for lokale organisationer [QA9.5] Foranstaltninger for at sikre kvinders adgang til ansvarsposter i virksomheder og på højt niveau inden for den offentlige forvaltning [QA10] Årsagerne til, at kvinder er underrepræsenteret i politik [QA11] Løsninger, som ville forbedre kvinders repræsentation i politik [QA12] Årsagerne til ikke at stemme ved valg [QA13] ULIGHED MELLEM MÆND OG KVINDER Årsagerne til kvinders usikre situation i EU [QA8] Løsninger for at reducere lønforskellen [QA1] Løsninger til forening af privatliv og arbejdsliv [QA7] BARSELSORLOV TIL KVINDER OG MÆND Barselsorlovens negative indflydelse på kvinders karriere [QA2] Forslaget om at indføre 20 ugers barselsorlov med fuld løn i alle medlemsstater [QA3] Den foretrukne barselsorlovsmodel [QA4] Den foretrukne model for barselsorlov til mænd [QA5 og QA6] VOLD MOD KVINDER Udvidelse af tilhold til at gælde i alle 27 medlemsstater [QA14] Løsninger for at bekæmpe vold mod kvinder [QA15] KONKLUSION BILAG Teknisk note Spørgeskema Tabeller - 1 -

2 INDLEDNING Lige siden grundlæggelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab har de forskellige europæiske traktater sat princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd centralt i Den Europæiske Unions mål og prioriteter 1. Allerede i 1957 garanterede Romtraktaten princippet om, at kvinder skulle have lige betaling for lige arbejde. Med Amsterdamtraktaten i 1997 blev princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder et mål og et grundlæggende fællesskabsprincip, og hermed blev kampen mod alle former for diskrimination og fremme af lige muligheder og ligebehandling integreret i beskæftigelses- og arbejdsmarkedsanliggender. Endelig har Lissabontraktaten siden 2009 styrket princippet om ligestilling mellem kønnene ved at indføje det i EU's værdier og mål. Men selv om næsten 60 % af universitetseksaminerne i EU i 2008 blev taget af kvinder, udgør kvinder i dag kun 45 % af mennesker på arbejdsmarkedet, og de tjener gennemsnitligt 17 % mindre end mænd. 17 % af kvinderne lever også under usikre vilkår. Desuden er mellem 12 og 15 % af kvinderne hver dag ofre for vold i hjemmet. Det er på denne baggrund og for at markere 100-årsdagen for Kvindernes Internationale Kampdag (den 8. marts 2011), at Europa-Parlamentet har anmodet TNS Opinion & Social om at gennemføre en Eurobarometerundersøgelse i EU's 27 medlemsstater for at afdække europæernes holdning til de forskellige måder at bekæmpe kønsdiskrimination på i EU. Denne rapport er opdelt i fire dele, som er struktureret således: - Vi indleder med at undersøge de hindringer, som kvinder står over for, når de forsøger at opnå ansvarsposter på arbejdspladsen, inden for politik eller lokale organisationer. Til dette formål vil vi analysere deres plads i beslutningsprocessen. - Vi vil derefter se på de årsager, som kan forklare den usikkerhed, som kvinder oplever, og de typer af ulighed, som de nogle gange møder på arbejdspladsen. - Vi vil derefter forsøge at forstå europæiske kvinders og mænds erfaringer og forventninger med hensyn til barselsorlov til kvinder og mænd. - Endelig vil vi analysere mulige måder at bekæmpe vold mod kvinder på

3 Denne Eurobarometermåling er bestilt af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation. Den er gennemført af TNS Opinion & Social i perioden fra 9. februar til 6. marts 2011, kun få dage før Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts europæere i alderen 15 eller derover blev adspurgt ved personlige interview af TNS Opinion & Socials interviewere (interviewerne stillede spørgsmålene i respondenternes i eget hjem). Den anvendte metode er den, der benyttes til standardeurobarometerundersøgelser i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion). Et teknisk notat vedrørende de interview, der er gennemført af institutterne under TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport. I notatet beskrives den metode, som er blevet benyttet under disse interview, samt konfidensintervallerne. Undersøgelsen dækker de 27 medlemsstater og er et led i runde EB Undersøgelsen består af nye spørgsmål. Den overordnede analyse og de sociodemografiske analyser er baseret på resultaterne for EU-27, dvs. gennemsnittet af resultaterne fra de 27 medlemsstater. Dette gennemsnit vægtes, så det afspejler den faktiske befolkning i de enkelte medlemsstater. Vi vil også tilføje en kort kommentar om, hvordan svarene varierer i henhold til de sociodemografiske kendetegn ved respondenterne (køn, alder osv.) samt i henhold til andre indikatorer, såsom deres holdning til EU og deres politiske sympatier. Nærmere oplysninger findes på Europa-Parlamentets websted over Eurobarometerundersøgelser på følgende adresse: Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle respondenterne over hele EU, der har brugt deres tid på denne undersøgelse. Uden deres aktive deltagelse ville denne undersøgelse ikke have været mulig

4 SAMMENDRAG Resultaterne af denne undersøgelse giver en bedre forståelse af, hvordan den europæiske opinion ser på den diskrimination, som kvinder kan møde i EU: - De fleste europæere mener, at kvinder møder store hindringer, når det gælder adgangen til ansvarsposter, både i store virksomheder (76 %), på seniorniveau inden for den offentlige forvaltning (70 %), i politiske partier (69 %), i små og mellemstore virksomheder (59 %) og i lokale organisationer (49 %). - Alligevel foretrækker europæerne i højere grad incitamenter frem for tvangsforanstaltninger for at sikre kvinders adgang til ansvarsposter i virksomheder og på seniorniveau inden for den offentlige forvaltning. o Således foretrækker fire ud af 10 respondenter (44 %), at virksomheder og offentlige forvaltninger anspores til at træffe foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. - Europæerne tilskriver kvinders underrepræsentation i politik flere faktorer: o For det første (35 %), fordi den politiske verden er domineret af mænd, der ikke værdsætter kvinders færdigheder i tilstrækkelig grad. o For det andet (21 %) på grund af vedvarende stereotyper. - Europæerne mener, at bedre repræsentation af kvinder i politik kunne opnås gennem uddannelse, men også gennem proaktive foranstaltninger som indførelse af kvoter: o Indførelse af uddannelses- og støtteforanstaltninger for at anspore kvinder til at deltage i det politiske liv var den løsning, som blev nævnt af flest respondenter (30 %). o En fjerdedel af respondenterne (25 %) gik ind for, at de politiske partier skulle opstille lige mange kvinder og mænd til valgene. o Mindre end en ud af fem respondenter (19 %) ville foretrække lovbestemte kvoter ved valgene

5 - Som de tre vigtigste årsager til den svage deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet nævnte respondenterne: europæernes manglende tillid til deres politiske repræsentanter, at de føler sig dårligt informeret om europæiske anliggender og følelsen af, at deres stemme ikke ville forandre noget. - Europæerne siger, at kvinders usikkerhed kan forklares af flere faktorer, primært: usikkert arbejde i sig selv, det stigende antal enlige forældre, og afbrud i karriereforløb eller deltidsarbejde som følge af familieforpligtelser. - Den mest effektive måde at mindske lønforskellen på ville være at fremme en bedre fordeling mellem kvinder og mænd i alle typer af job (29 %). - Den mest effektive måde at forene privatlivet og arbejdslivet bedre på ville være at forbedre mulighederne for at få børnene passet uden for hjemmet (37 %). - Næsten seks ud af 10 europæere (58 %) mener, at barselsorlov har negative følger for kvinders karriere. Alligevel mener 78 %, at det ville være en god idé at forlænge barselsorloven til 20 uger med fuld løn i hele EU. - Over to tredjedele (71 %) af respondenterne i de lande, hvor der ikke findes barselsorlov til mænd, ville tage en sådan orlov, hvis de fik et barn, og retten til en sådan orlov fandtes i deres land. - For så vidt angår vold mod kvinder siger næsten ni ud fra 10 respondenter (89 %), at tilhold, som udstedes i en medlemsstat, bør gælde i alle 27 medlemsstater. - For at fjerne vold mod kvinder går europæerne ind for følgende foranstaltninger: o Bedre udveksling af bedste praksis mellem politimyndigheder fra de forskellige medlemsstater vedrørende støtte til ofrene (39 %). o Et gratis telefonnummer, som gælder i hele Europa, for kvinder som søger hjælp og rådgivning (26 %). o Europæiske oplysningskampagner for at øge offentlighedens opmærksomhed på emnet (19 %)

6 1. KVINDER OG BESLUTNINGSPROCESSEN 1.1 Hindringer for kvinder i adgangen til ansvarsposter - De fleste europæere mener, at kvinder møder hindringer på deres karrierevej - Selv om næsten 60 % af universitetseksaminerne i EU i 2008 blev taget af kvinder, er kvinderne stadig i mindretal på ansvarsposter inden for de fleste af arbejdsmarkedets områder. Inden for de fem undersøgte sektorer mener flertallet af europæerne, at kvinder, selv om kvalifikationer og færdigheder er de samme, møder store hindringer, når det gælder adgangen til ansvarsposter. Hindringerne synes at være størst i store virksomheder (76 %), fulgt af seniorniveauet inden for offentlig forvaltning (70 %) og politiske partier (69 %). Markant færre respondenter mener, at kvinder møder store vanskeligheder i adgangen til ansvarsposter i små og mellemstore virksomheder (59 %) og lokale organisationer (49 %)

7 1.1.1: Hindringerne i store virksomheder [QA9.3] Europæerne mener, at kvinder har større sandsynlighed for at møde store karrierehindringer i store virksomheder. Flere end tre ud af fire respondenter (76 %) er enige i denne opfattelse, og lidt over tre ud af 10 respondenter siger, at disse hindringer er "meget store" (31 %). Denne opfattelse deles af et absolut flertal af respondenterne i 26 af EU's 27 medlemsstater

8 Forskelle mellem medlemsstaterne En første analyse af grupperne af lande afslører forskelle mellem før EU-medlemsstaterne 2 og efter-2004/07-medlemsstaterne 3 : Der er en markant forskel på 12 procentpoint mellem respondenterne i den første (78 %) og den anden (66 %) gruppe af lande. De interviewede i før-2004-landene er langt mere overbeviste om, at kvinder møder store hindringer i adgangen til ansvarsposter i store virksomheder. Der er desuden en forskel på 9 procentpoint mellem respondenterne i euroområdet og i lande, som ikke er med i euroområdet: 79 % af den første gruppe nævnte "store" hindringer, mod 70 % af den sidste gruppe. Landeforskellene er ganske store, med en forskel på 40 procentpoint mellem medlemsstaterne for den "signifikante" subtotal. - Flest respondenter i Sverige (87 %), Tyskland (83 %), Frankrig (81 %) og Østrig (80 %) beskriver hindringerne som "store". - Færrest respondenter beskriver disse hindringer som "store" i Letland, det eneste land, hvor meningerne er ligeligt fordelt: 47 % mener, at kvinder møder "store" hindringer, mens 47 % mener det modsatte. Respondenterne i Rumænien og Litauen (begge 53 %) og Estland (54 %) er også blandt dem, der er mindst tilbøjelige til at mene, at disse hindringer er store. 2 Følgende lande var medlem af EU før maj 2004: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. De vil i denne undersøgelse blive omtalt som før-2004-landene. 3 De lande, som tiltrådte EU i maj 2004 eller januar 2007, er Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Republikken Cypern, Litauen, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet. De vil i denne undersøgelse blive omtalt som efter-2004/2007-landene

9 Sociodemografisk analyse - Kvinder mener i højere grad end mænd, at kvinder møder store karrierehindringer i store virksomheder (78 % sammenlignet med 72 % af mændene). - Respondenter i alderen er også i højere grad enige i, at kvinder møder store hindringer (78 % mod 72 % af de årige). - Generelt er de bedst stillede socioprofessionelle kategorier i højere grad enige i denne opfattelse: o o Respondenternes alder ved afslutningen af deres uddannelse er afgørende: 79 % af dem, der har læst videre efter det fyldte 19. år, er enige i denne opfattelse, mod 72 % af dem, der gik ud af skolen, inden de fyldte 16. Ledere (81 %) og hjemmegående (78 %) deler også i højere grad denne opfattelse end arbejdsløse (72 %) og arbejdere (75 %). - Denne opfattelse er også mere udbredt blandt respondenter på venstre side af det politiske spektrum (80 % mod 76 % af respondenterne på midten eller til højre). - Endelig sagde 79 % af de respondenter, som mener, at barselsorlov har en negativ indvirkning på kvinders karriere, at det er vanskeligt for kvinder at opnå ansvarsposter i store virksomheder (mod 71 % af dem, som mener, at barselsorlov ikke har nogen negativ indvirkning). Trods disse forskelle mener et stort flertal af respondenterne i alle kategorier, at kvinder møder store hindringer i adgangen til ansvarsposter i store virksomheder

10 QA9.3 In 2008, almost 60% of the university degrees in the EU were obtained by women. However, they are still in the minority in responsible positions in most areas of the world of work. Given equal qualifications and skills, do you think that the obstacles facing women in reaching positions of responsibility are very significant, fairly significant, not very significant or not at all significant in each of the following areas? Big companies Total 'Significant' Total 'Not significant' DK EU27 76% 19% 5% Sex Male 72% 23% 5% Female 78% 16% 6% Age % 21% 7% % 21% 4% % 18% 4% % 18% 7% Education (End of) 15-72% 20% 8% % 19% 5% % 18% 3% Still studying 72% 22% 6% Respondent occupation scale Self-employed 76% 20% 4% Managers 81% 17% 2% Other white collars 76% 21% 3% Manual workers 75% 20% 5% House persons 78% 15% 7% Unemployed 72% 22% 6% Retired 74% 18% 8% Students 72% 22% 6% Left-Right scale (1-4) Left 80% 17% 3% (5-6) Centre 76% 19% 5% (7-10) Right 76% 20% 4% Maternity leave has a negative impact Agree 79% 17% 4% Disagree 71% 23% 6%

11 1.1.2: Hindringer på seniorniveau inden for offentlig forvaltning [QA9.2] Syv ud af 10 respondenter mener, at kvinder også møder store hindringer i adgangen til ansvarsposter på seniorniveau inden for offentlig forvaltning. Et stort mindretal af respondenterne går så vidt som til at sige, at disse hindringer er "meget store" (23 %). Under en fjerdedel af respondenterne (24 %) mener det modsatte, og 6 % svarede "ved ikke"

12 Forskelle mellem medlemsstaterne Et absolut flertal af respondenterne i de fleste medlemsstater (25 ud af 27) mener, at kvinder møder store karrierehindringer, når de søger at opnå ansvarsposter. Der er visse forskelle i styrken af denne opfattelse, med en forskel på 35 procentpoint mellem landene for den "signifikante" subtotal. - Respondenterne i Grækenland (81 %), Østrig (78 %), Cypern (76 %), Belgien og Italien (begge 75 %) er de mest enige. - Respondenterne i Estland (50 %, idet 41 % mener det modsatte) og Litauen er meget mere ligeligt fordelt (48 % mod 42 %). - Kun i Letland deler et relativt mindretal af respondenterne denne opfattelse (46 % mod 48 %, som ikke mener, at disse hindringer er store). Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne afslører visse forskelle mellem respondentkategorierne: - Kvinder mener i højere grad end mænd (73 % mod 66 %), at de møder store hindringer i adgangen til ansvarsposter på seniorniveau inden for offentlig forvaltning. - Det er også opfattelsen hos 75 % af de hjemmegående (mod 68 % af både ledere og pensionister). - Endelig mener 73 % af de respondenter, som mener, at barselsorlov har en negativ indvirkning på kvinders karriere, også at kvinder møder store hindringer på seniorniveau inden for offentlig forvaltning (mod 66 % af dem, som siger, at barselsorlov ikke har nogen negativ indvirkning)

13 QA9.2 In 2008, almost 60% of the university degrees in the EU were obtained by women. However, they are still in the minority in responsible positions in most areas of the world of work. Given equal qualifications and skills, do you think that the obstacles facing women in reaching positions of responsibility are very significant, fairly significant, not very significant or not at all significant in each of the following areas? Senior levels of public administration Total 'Significant' Total 'Not significant' DK EU27 70% 24% 6% Sex Male 66% 28% 6% Female 73% 20% 7% Respondent occupation scale Self-employed 73% 23% 4% Managers 68% 29% 3% Other white collars 70% 26% 4% Manual workers 71% 24% 5% House persons 75% 18% 7% Unemployed 69% 24% 7% Retired 68% 24% 8% Students 66% 24% 10% Left-Right scale (1-4) Left 72% 24% 4% (5-6) Centre 71% 24% 5% (7-10) Right 68% 27% 5% Maternity leave has a negative impact Agree 73% 22% 5% Disagree 66% 28% 6%

14 1.1.3: Hindringer inden for politiske partier [QA9.1] Mere end to tredjedele af respondenterne (69 %) sagde, at disse hindringer er store inden for de politiske partier. 23 % beskrev disse hindringer som "meget store", mens en fjerdedel (25 %), mente det modsatte, og 6 % svarede "ved ikke"

15 Forskelle mellem medlemsstaterne Der er udbredt enighed om dette spørgsmål. Et absolut flertal af respondenterne i 24 af de 27 medlemsstater er enige i, at kvinder generelt møder store hindringer, når de søger at opnå ansvarsposter. Der er imidlertid en forskel på 38 procentpoint mellem de lande, der er mest overbevist om, at disse vanskeligheder findes, og de lande, som er mindst overbevist. - Denne opfattelse deles af mindst tre fjerdedele af respondenterne på Cypern (82 %), i Belgien og Sverige (begge 76 %), Frankrig og Grækenland (begge 75 %). - I modsætning hertil siger et relativt mindretal i Letland og Litauen, at disse hindringer ikke er store (50 % og 47 % deler denne opfattelse). Meningerne er delte i det tredje baltiske land, Estland, hvor 41 % af respondenterne mener, at hindringerne ikke er store, mens 48 % mener, at de er store. Sociodemografisk analyse - Logisk nok mener kvinder i højere grad end mænd, at de karrierehindringer, som de møder inden for de politiske partier, er store (72 % af kvinderne mod 65 % af mændene). - Det er også opfattelsen hos 73 % af de hjemmegående (hvoraf de fleste er kvinder) og 71 % af de ansatte og selvstændige, men 65 % af lederne. - Endelig er der en forskel på seks procentpoint i "store hindringer"- besvarelserne hos de respondenter, som mener, at barselsorlov har en negativ indvirkning på kvinders karriere (72 %), og dem, som ikke er enige i denne påstand (66 %)

16 QA9.1 In 2008, almost 60% of the university degrees in the EU were obtained by women. However, they are still in the minority in responsible positions in most areas of the world of work. Given equal qualifications and skills, do you think that the obstacles facing women in reaching positions of responsibility are very significant, fairly significant, not very significant or not at all significant in each of the following areas? Political parties Total 'Significant' Total 'Not significant' Don't know EU27 69% 25% 6% Gender Male 65% 29% 6% Female 72% 22% 6% Respondent occupation scale Self- employed 71% 25% 4% Managers 65% 32% 3% Other white collars 71% 25% 4% Manual workers 70% 25% 5% House persons 73% 18% 9% Unemployed 69% 24% 7% Retired 68% 24% 8% Students 65% 26% 9% Left-Right scale (1-4) Left 71% 25% 4% (5-6) Centre 70% 25% 5% (7-10) Right 67% 28% 5% Self-positioning on the social scale Low (1-4) 68% 24% 8% Medium (5-6) 71% 24% 5% High (7-10) 68% 28% 4% Maternity leave has a negative impact Agree 72% 24% 4% Disagree 66% 28% 6%

17 1.1.4: Hindringer inden for små og mellemstore virksomheder [QA9.4] Europæerne mener, at SMV-sektoren er lidt mere imødekommende over for karrieremindede kvinder. Ikke desto mindre mener et absolut flertal af respondenterne (59 %) fortsat, at det er vanskeligt for en kvinde at opnå en ansvarspost i en SMV, og 17 % siger, at hindringerne er "meget store". 33 % mener det modsatte, og 8 % svarede ikke. Et flertal blandt respondenterne i 22 af de 27 medlemsstater mener, at kvinder møder store hindringer

18 Forskelle mellem medlemsstaterne Ligesom det var tilfældet for de store virksomheder, er der forskellige holdninger til kvinders karriere i SMV'er i før og efter-2004/07- landene. 60 % af respondenterne i før-2004-landene mener, at kvinder møder store vanskeligheder i disse virksomheder, mod kun 51 % i efter-2004/07-landene. Tilsvarende er der en forskel på ni procentpoint mellem respondenterne i euroområdet (62 %) og i lande, som ikke er med i euroområdet (53 %). Landeforskellene er ganske markante, med en forskel på 37 procentpoint mellem medlemsstaterne for den "signifikante" subtotal. - Flest respondenter i Slovakiet (69 %), Italien og Tjekkiet (begge 68 %), Belgien og Østrig (begge 67 %) mener, at kvinder møder store karrierehindringer i SMV'er. - I de baltiske lande Litauen (32 %), Letland og Estland (begge 33 %) mener færrest respondenter, at kvinder møder store vanskeligheder. Det er også mindretallets opfattelse i Slovenien (39 %) og Bulgarien (43 %), mens respondenterne i Ungarn er ligeligt fordelt: 47 % mener, at der er store hindringer, mens 46 % mener det modsatte. Sociodemografisk analyse - Ligesom det var tilfældet i forbindelse med de politiske partier, seniorniveauet inden for offentlig forvaltning og store virksomheder mener flere kvinder end mænd, at kvinder møder karrierehindringer i SMV'er. Der er en forskel på fem procentpoint mellem de to køn i dette spørgsmål: 61 % af kvinderne nævnte "store" hindringer, mod 56 % af mændene. - Opfattelsen af, at kvinder møder store hindringer, er mest udbredt blandt respondenter i aldersgruppen (62 % mod 53 % af de årige). - Den er også mere udbredt blandt hjemmegående (64 %) og ledere (63 %) end blandt arbejdsløse (56 %), arbejdere og pensionister (begge 58 %). - I dette spørgsmål er der en forskel på ni procentpoint mellem de respondenter, som mener, at barselsorlov har en negativ indvirkning på kvinders karriere (63 %), og dem, som ikke er enige i denne påstand (54 %)

19 QA9.4 In 2008, almost 60% of the university degrees in the EU were obtained by women. However, they are still in the minority in responsible positions in most areas of the world of work. Given equal qualifications and skills, do you think that the obstacles facing women in reaching positions of responsibility are very significant, fairly significant, not very significant or not at all significant in each of the following areas? SMEs Total 'Significant' Total 'Not significant' DK EU27 59% 33% 8% Sex Male 56% 36% 8% Female 61% 30% 9% Age % 36% 11% % 35% 7% % 31% 7% % 30% 10% Respondent occupation scale Self-employed 60% 35% 5% Managers 63% 33% 4% Other white collars 60% 34% 6% Manual workers 58% 34% 8% House persons 64% 25% 11% Unemployed 56% 35% 9% Retired 58% 31% 11% Students 51% 39% 10% Maternity leave has a negative impact Agree 63% 30% 7% Disagree 54% 37% 9%

20 1.1.5: Hindringer inden for lokale organisationer [QA9.5] Europæerne mener, at kvinder møder "færrest" karrierehindringer i lokale organisationer. Lige under halvdelen af respondenterne (49 %) mener, at kvinder møder karrierevanskeligheder (inklusive 14 %, som nævnte meget store hindringer), mens 42 % mener det modsatte. Næsten en ud af 10 respondenter (9 %) svarede "ved ikke"

21 Forskelle mellem medlemsstaterne Der er store forskelle i EU. I 13 medlemsstater mener et flertal af respondenterne, at kvinder møder store karrierehindringer i lokale organisationer, mens den modsatte holdning er fremherskende i de 14 andre medlemsstater. Det var dette spørgsmål, der gav anledning til de største forskelle mellem medlemsstaterne med en forskel på 46 procentpoint mellem de lande, der er mest respektive mindst overbevist om, at disse hindringer er "store". - Flest respondenter på Cypern (69 %), i Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige (alle tre 61 %) mener, at kvinder møder sådanne karrierehindringer. - I Estland (23 %), Litauen (25 %) og Letland (28 %) mener færrest respondenter, at der findes sådanne forskelle i lokale organisationer. Sociodemografisk analyse - Endnu en gang mener kvinder i lidt højere grad end mænd, at kvinder møder store karrierehindringer i lokale organisationer (51 % mod 47 % af mændene) % af respondenterne mellem 40 og 54 år er enige (mod 47 % af respondenterne mellem 25 og 39 år). - De dårligst stillede kategorier mener i højere grad, at kvinder møder store vanskeligheder o Der er en markant forskel på 10 procentpoint mellem dem, der er gået ud af skolen som 15-årige eller tidligere, og de mest veluddannede respondenter: 53 % af de førstnævnte mener, at kvinder møder vanskeligheder med at opnå ansvarspositioner inden for lokale organisationer, mod 43 % af de sidstnævnte. o Tilsvarende mener hjemmegående (56 %) og arbejdsløse (52 o %), at kvinder møder karrierehindringer i lokale organisationer, mod 44 % af lederne. Dette er også opfattelsen hos 50 % af de respondenter, som placerer sig selv øverst på den sociale rangstige, mod 46 % af dem, der placerer sig selv nederst

22 - Endelig mener 52 % af de respondenter, som mener, at barselsorlov har en negativ indvirkning på kvinders karriere, at kvinder generelt møder store hindringer i lokale organisationer, mod 45 % af dem, som ikke mener, at barselsorlov har en negativ indvirkning

23 QA9.5 In 2008, almost 60% of the university degrees in the EU were obtained by women. However, they are still in the minority in responsible positions in most areas of the world of work. Given equal qualifications and skills, do you think that the obstacles facing women in reaching positions of responsibility are very significant, fairly significant, not very significant or not at all significant in each of the following areas? Community organisations Total 'Significant' Total 'Not significant' DK EU27 49% 42% 9% Sex Male 47% 45% 8% Female 51% 39% 10% Age % 42% 9% % 46% 7% % 42% 7% % 40% 11% Education (End of) 15-53% 34% 13% % 40% 8% % 51% 6% Still studying 47% 44% 9% Respondent occupation scale Self-employed 50% 43% 7% Managers 44% 52% 4% Other white collars 49% 44% 7% Manual workers 50% 42% 8% House persons 56% 31% 13% Unemployed 52% 39% 9% Retired 47% 41% 12% Students 47% 44% 9% Self-positioning on the social staircase Low (1-4) 46% 42% 12% Medium (5-6) 50% 42% 8% High (7-10) 50% 43% 7% Maternity leave has a negative impact Agree 52% 41% 7% Disagree 45% 45% 10%

24 1.2 Foranstaltninger for at sikre kvinders adgang til ansvarsposter i virksomheder og på højt niveau inden for den offentlige forvaltning [QA10] - Europæerne foretrækker incitamenter frem for tvangsforanstaltninger - Som vi har set, mener et flertal af europæerne, at virksomheder og de høje niveauer inden for offentlig forvaltning i dag ikke tilbyder vilkår, som giver kvinder mulighed for at opnå ansvarsposter. Udfordringen i dag er derfor at fremme effektive tiltag for at give kvinder mulighed for at udvikle deres karriere. Respondenterne fik forelagt tre foranstaltninger og blev bedt om at sige, hvilken der efter deres mening ville være det mest effektive middel til at nå dette mål. To af foranstaltningerne var baseret på incitamenter, mens den tredje i højere grad havde karakter af en tvangsforanstaltning. Et relativt flertal på fire ud af 10 respondenter (44 %) ville foretrække "at anspore erhvervslivet og det offentlige til at træffe foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd ("kodeks for god praksis") og til at bekæmpe klichéforestillinger". Den næstmest populære foranstaltning, som blev nævnt af 30 % af respondenterne, ville være "at fremme uddannelses- og støtteforanstaltninger for at anspore kvinder til at påtage sig større ansvar i virksomheder og på høje niveauer inden for den offentlige forvaltning". Den tredje foranstaltning, "at indføre lovbestemte kvoter for bestyrelser i virksomheder og andre besluttende organer", blev nævnt af lidt under en ud af fem respondenter (19 %)

25 Forskelle mellem medlemsstaterne Resultaterne for dette spørgsmål er forholdsvis ensartede i de 27 medlemsstater. Der er dog en forskel på syv procentpoint mellem respondenter i euroområdet og resten for så vidt angår den mest tvangsprægede foranstaltning, idet 21 % af de førstnævnte ville støtte kvoter for bestyrelsesmedlemmer og andre besluttende organer, mod 14 % af respondenterne uden for euroområdet. - Den mest populære foranstaltning, at anspore virksomheder og offentlige forvaltninger til at træffe foranstaltninger til at fremme lighed mellem kvinder og mænd (44 %), blev oftest nævnt i Spanien (52 %), Portugal (50 %), Slovenien (49 %) og Ungarn, Rumænien, Det Forenede Kongerige og Italien (48 %). Samlet set indtager den førstepladsen i 21 lande. De laveste resultater blev noteret i Tyskland, Estland, Letland og Litauen (alle 35 %). - Den anden foranstaltning, at fremme uddannelses- og støtteforanstaltninger for at anspore kvinder til at påtage sig større ansvar, opnåede de bedste resultater i Letland (46 %), Estland (45 %) og Finland (44 %). Det var den foranstaltning, der blev nævnt hyppigst i otte lande, og den indtog en delt førsteplads - sammen med opmuntring af virksomheder og offentlige forvaltninger til at gennemføre ligestillingsforanstaltninger - i Luxembourg (40 % for begge foranstaltninger) og Sverige (41 %). Den blev imidlertid nævnt mindre hyppigt i Italien og Portugal (begge 23 %), Rumænien (26 %), Polen og Spanien (begge 28 %). - Den tredje mulighed, at indføre kvoter ved lov (19 %), blev især nævnt af respondenter i Tyskland (28 %), Østrig (25 %), Italien (23 %) og Frankrig (22 %), men blev nævnt langt mindre hyppigt i Letland (9 %), Det Forenede Kongerige og Estland (begge 11 %), samt Malta og Litauen (begge 12 %)

26 QA10 Which of the following measures do you think would be most effective in ensuring women s access to positions of responsibility in enterprises and high levels of public administration? Encourage enterprises and public administrations to take measures to foster equality between women and men ( code of good practice ) and to fight against stereotypes Encourage training and support measures to encourage women to take more responsibilities in enterprises and at high levels of public administration Impose quotas by law for boards of directors in enterprise and other decision-making bodies EU27 44% 30% 19% BE 45% 34% 17% BG 41% 33% 19% CZ 43% 36% 17% DK 43% 40% 13% DE 35% 30% 28% EE 35% 45% 11% IE 37% 39% 13% EL 46% 31% 20% ES 52% 28% 14% FR 43% 30% 22% IT 48% 23% 23% CY 43% 36% 18% LV 35% 46% 9% LT 35% 39% 12% LU 40% 40% 17% HU 48% 31% 15% MT 39% 40% 12% NL 41% 34% 13% AT 40% 29% 25% PL 44% 28% 16% PT 50% 23% 20% RO 48% 26% 16% SI 49% 29% 14% SK 44% 35% 16% FI 36% 44% 16% SE 41% 41% 16% UK 48% 34% 11% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item

27 Sociodemografisk analyse - Det er interessant at bemærke, at kvinder og mænd i vidt omfang har sammenfaldende holdninger til dette spørgsmål. - Aldersvariablen har forholdsvis lille indflydelse på besvarelserne. Den eneste undtagelse er, at respondenter over 55 i mindre grad (41 %, mod 44 % af de årige og 46 % af de årige og årige) foretrækker at anspore virksomheder og offentlige forvaltninger til at træffe foranstaltninger for at fremme ligebehandling af kønnene. - Den alder, hvor respondenterne har afsluttet deres uddannelse, påvirker holdningen til at "anspore virksomheder og den offentlige forvaltning til at træffe foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd". 46 % af de mest veluddannede respondenter valgte denne mulighed, mod 41 % af dem, der gik ud af skolen, inden de fyldte Beskæftigelse har kun lille indflydelse på besvarelserne, men det er interessant at bemærke, at ledere i højere grad nævner "anspore virksomheder og offentlige forvaltninger til at træffe foranstaltninger " (48 % mod 41 % af pensionisterne og 44 % af de hjemmegående), mens hjemmegående i lidt højere grad går ind for kvoter for bestyrelser (20 % mod 17 % af de arbejdsløse). Generelt er forskellene mellem landene langt mere udtalte end forskellene mellem de forskellige sociodemografiske kategorier

28 QA10 Which of the following measures do you think would be most effective in ensuring women s access to positions of responsibility in enterprises and high levels of public administration? Encourage enterprises and public administrations to take measures to foster equality between women and men ( code of good practice ) and to fight against stereotypes Encourage training and support measures to encourage women to take more responsibilities in enterprises and at high levels of public administration Impose quotas by law for boards of directors in enterprise and other decision-making bodies EU27 44% 30% 19% Sex Male 44% 31% 18% Female 44% 29% 20% Age % 31% 18% % 30% 18% % 29% 19% % 31% 19% Education (End of) 15-41% 28% 20% % 30% 18% % 31% 18% Still studying 44% 31% 19% Respondent occupation scale Self-employed 46% 29% 18% Managers 48% 30% 18% Other white collars 47% 29% 19% Manual workers 45% 29% 20% House persons 44% 29% 19% Unemployed 45% 31% 17% Retired 41% 32% 18% Students 44% 31% 19% Left-Right scale (1-4) Left 46% 28% 21% (5-6) Centre 44% 33% 18% (7-10) Right 43% 34% 17%

29 1.3 Årsagerne til, at kvinder er underrepræsenteret i politik [QA11] - Undervurderede færdigheder og vedvarende stereotype opfattelser forklarer de vanskeligheder, som kvinder i politik møder - Europæerne blev spurgt om deres opfattelse af årsagerne til, at kvinder er underrepræsenteret i politik. De blev først bedt om at vælge hovedårsagen fra en liste med syv årsager. De blev derefter bedt om at nævne andre årsager (flere hvis de ønskede det), som de mente også bidrog til denne underrepræsentation. Den hyppigst nævnte årsag er, at den politiske verden er domineret af mænd, der ikke værdsætter kvinders færdigheder i tilstrækkelig grad. Denne årsag blev nævnt af over en tredjedel af respondenterne (35 %). Den anden årsag, som blev nævnt af en ud af fem respondenter (21 %), er at der fortsat findes stereotype forestillinger. Den tredjehyppigst nævnte årsag (13 %) er, at kvinder kun har ringe interesse i denne karrieretype/ikke prioriterer denne karrieretype særlig højt

30 De fire øvrige årsager opnåede resultater på 10 % eller mindre: - Foranstaltningerne til fremme af paritet mellem kvinder og mænd i politik er ineffektive (10 %). - Kvinder er mere interesseret i det lokale offentlige liv end i nationalt og europæisk offentligt liv (6 %). - Kvinder placeres ofte på mindre gunstige pladser på opstillingslisterne (6 %). - Medierne er mindre opmærksomme på kvinder end mænd under valgkampagner (4 %). Når alle svarene tages i betragtning (spørgsmål QA11T), dvs. de aggregerede svar, ændres ranglisten en smule i forhold til resultaterne for det først givne svar. Den første og den anden nævnte årsag forblev de samme: "den politiske verden er domineret af mænd, der ikke værdsætter kvinders færdigheder i tilstrækkelig grad" blev nævnt af 59 % af respondenterne, og "vedvarende stereotype opfattelser" blev valgt af 40 % af respondenterne. Imidlertid er den tredjehyppigst nævnte årsag nu, at "foranstaltningerne til at fremme lighed mellem kvinder og mænd i politik er ineffektive" (28 %), mens "kvinder har meget ringe interesse i denne karrieretype" (26 %) nu ligger på en fjerdeplads. Følgende årsager opnåede resultater på under 25 %: "kvinder placeres to ofte på mindre gunstige pladser på opstillingslisterne" (22 %), "kvinder er mere interesserede i det lokale offentlige liv end det nationale og europæiske offentlige liv" (20 %), og "medierne er mindre opmærksomme på kvinder end mænd under valgkampagner" (15 %)

31 Forskelle mellem medlemsstaterne En analyse af resultaterne efter medlemsstat afslører nogle forskelle i intensitet, men bekræfter, at for langt de fleste respondenter er hovedårsagen til, at kvinder er underrepræsenteret i politik, at det er "en verden domineret af mænd, som ikke i tilstrækkelig grad værdsætter kvinders færdigheder". En betragtning af de hyppigst nævnte årsager: - Flest respondenter på Cypern (68 %) mener, at den politiske verden er domineret af mænd, der ikke værdsætter kvinders færdigheder i tilstrækkelig grad (59 %), fulgt af respondenterne i Tyskland (67 %), Østrig (66 %), Italien (65 %) og Grækenland (64 %). Færrest respondenter i Danmark (42 %), Estland og Malta (begge 47 %) nævner denne årsag. Dette svar lå på førstepladsen i 26 medlemsstater (Spanien var den eneste undtagelse). Med hensyn til hvilket svar, der blev anført som første årsag, var dette den første årsag, der blev nævnt i EU's 27 medlemsstater. - Vedholdende stereotype opfattelser (40 %) blev hyppigst nævnt i Spanien (57 %), hvor det også blev nævnt som første årsag, Grækenland (52 %) og Sverige (50 %), men blev nævnt langt mindre hyppigt på Malta (21 %) og i Estland (26 %). - Ineffektive foranstaltninger til at fremme lighed mellem kvinder og mænd i politik (28 %) blev nævnt hyppigst i Østrig (53 %), Grækenland (45 %) og Irland (44 %) og mindst hyppigt i Letland (13 %), Luxembourg (16 %), Polen og Litauen (begge 18 %). - Den fjerde årsag, "at kvinder kun har ringe interesse i denne karrieretype" (26 %) blev hyppigst nævnt i Letland (41 %), Slovakiet (38 %) og Tjekkiet (37 %). Den blev nævnt mindst i Sverige (17 %) og Spanien (18 %). - En analyse af de svar, der blev nævnt af under en fjerdedel af europæerne, viser, at respondenterne på Cypern hyppigere end det europæiske gennemsnit nævner følgende årsager: "kvinder placeres for ofte på mindre gunstige pladser på opstillingslisterne" blev nævnt af 37 % af respondenterne på Cypern, sammenholdt med et europæisk gennemsnit på 22 %, og "medierne er mindre opmærksomme på kvinder end mænd under valgkampagner" blev nævnt af 30 % på Cypern sammenholdt med 15 % af europæerne som helhed

32 - En ud af fem europæere siger, at denne underrepræsentation kan tilskrives det forhold, at "kvinder har meget ringe interesse i denne karrieretype/prioriterer ikke denne karrieretype"; denne årsag blev hyppigst nævnt i Letland (41 %)

33 QA11T Reasons why women are under-represented in politics The political world is dominated by men who do not value the skills of women enough The existence of persistent stereotypes The measures to encourage parity between women and men in politics are ineffective Women have little interest in this type of career/ do not give priority to this type of career Women are too often placed in disadvantageous positions on electoral lists Women get more interested in local public life than national and European public life The media pay less attention to women than to men during election campaigns EU27 59% 40% 28% 26% 22% 20% 15% BE 58% 27% 27% 33% 27% 28% 13% BG 55% 39% 29% 29% 25% 18% 15% CZ 54% 41% 26% 37% 25% 27% 18% DK 42% 39% 24% 36% 13% 32% 10% DE 67% 37% 28% 30% 19% 29% 17% EE 47% 26% 18% 35% 22% 26% 15% IE 59% 36% 44% 36% 12% 25% 19% EL 64% 52% 45% 31% 24% 16% 16% ES 55% 57% 28% 18% 24% 11% 19% FR 59% 41% 23% 19% 34% 27% 15% IT 65% 39% 41% 23% 23% 13% 14% CY 68% 49% 29% 35% 37% 28% 30% LV 50% 44% 13% 41% 19% 18% 12% LT 57% 39% 18% 35% 17% 14% 13% LU 54% 27% 16% 36% 23% 24% 11% HU 62% 27% 34% 34% 23% 19% 12% MT 47% 21% 34% 34% 13% 26% 21% NL 50% 36% 20% 36% 17% 18% 10% AT 66% 38% 53% 34% 22% 27% 29% PL 59% 43% 18% 30% 21% 19% 13% PT 59% 28% 30% 34% 17% 17% 13% RO 62% 31% 37% 36% 28% 21% 21% SI 56% 49% 33% 33% 26% 21% 21% SK 52% 38% 28% 38% 18% 27% 16% FI 53% 42% 29% 31% 11% 26% 9% SE 62% 50% 37% 17% 18% 21% 14% UK 51% 38% 22% 22% 15% 16% 13% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item

34 Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse af resultaterne kan yderligere belyse årsagerne til, at kvinder er underrepræsenteret i politik. Til dette formål undersøger vi de aggregerede resultater for de årsager, respondenterne har nævnt. - For det første mener lidt flere kvinder end mænd (henholdsvis 61 % og 57 %), at den politiske verden er domineret af mænd, der ikke værdsætter kvinders færdigheder i tilstrækkelig grad. Omvendt siger færre kvinder end mænd (25 % mod 28 %), at kvinder kun har ringe interesse i denne karrieretype eller ikke prioriterer denne karrieretype særlig højt. For de øvrige årsager er der ikke egentlige forskelle mellem kvinders og mænds svar. - Alder har forholdsvis lille indflydelse på besvarelserne, med en enkelt undtagelse, idet langt færre respondenter over 55 nævner vedholdende stereotype opfattelser (35 % mod 44 % af de årige og de årige). - Uddannelsesniveauet skaber også visse forskelle, som kun er markante for emnet "vedholdende stereotype opfattelser". Denne årsag blev nævnt af 46 % af dem, der havde den længste uddannelse (i modsætning til 35 % af dem, der gik ud af skolen, inden de fyldte 16). Mindre udtalt mener lidt flere af dem, som har været under uddannelse efter de fyldte 20, at foranstaltninger til fremme af kønslighed i politik er ineffektive (29 % mod 26 %), og at kvinder har ringe interesse i denne karrieretype/ikke prioriterer denne karrieretype særlig højt (28 % mod 24 % af dem med kortest uddannelse). - Svarene på dette spørgsmål synes også at korrelere med beskæftigelsen. Flere selvstændige (47 %) og ledere (46 %) nævner vedholdende stereotype opfattelser i politik (mod 39 % af de hjemmegående og arbejdsløse og kun 33 % af de pensionerede respondenter). Dog mener færre selvstændige end ledere, at kvinder er mere interesserede i det lokale offentlige liv end det nationale og europæiske offentlige liv (16 % mod 24 % af lederne). Den opfattelse, at medierne er mindre opmærksomme på kvinder end mænd under valgkampagner, synes at være mere udbredt blandt hjemmegående (19 % mod 12 % af lederne, 13 % af de ansatte og 15 % af de selvstændige)

35 - Endelig er det sådan, at respondenter som mener, at kvinder møder "store" hindringer i politik, også i højere grad mener, at den politiske verden er domineret af mænd, som ikke i tilstrækkelig grad værdsætter kvinders færdigheder (63 % mod 51 %), eller at der findes vedholdende stereotype forestillinger (44 % mod 34 % af dem, som mener, at disse hindringer ikke er store). Omvendt mener færre af disse respondenter (23 % mod 35 %), at underrepræsentationen af kvinder i politik hænger sammen med, at de kun har ringe interesse i denne karrieretype, eller at kvinder foretrækker at koncentrere sig om det lokale offentlige liv (19 % mod 25 %)

36 QA11T - Reasons why women are under-represented in politics The political world is dominated by men who do not value the skills of women enough The existence of persistent stereotypes The measures to encourage parity between women and men in politics are ineffective Women have little interest in this type of career/ do not give priority to this type of career Women are too often placed in disadvantageous positions on electoral lists Women get more interested in local public life than national and European public life The media pay less attention to women than to men during election campaigns EU27 59% 40% 28% 26% 22% 20% 15% Sex Male 57% 40% 28% 28% 21% 21% 14% Female 61% 41% 28% 25% 23% 20% 16% Age % 44% 25% 24% 22% 17% 18% % 44% 29% 28% 20% 19% 14% % 42% 30% 26% 21% 20% 14% % 35% 28% 27% 25% 22% 16% Education (End of) 15-59% 35% 26% 24% 23% 19% 16% % 38% 30% 27% 23% 21% 16% % 46% 29% 28% 22% 21% 12% Still studying 60% 47% 24% 25% 19% 17% 18% Respondent occupation scale Self-employed 60% 47% 32% 26% 22% 16% 15% Managers 59% 46% 30% 27% 19% 24% 12% Other white collars 60% 42% 33% 28% 20% 21% 13% Manual workers 60% 40% 28% 27% 21% 21% 15% House persons 61% 39% 27% 24% 24% 18% 19% Unemployed 58% 39% 29% 26% 23% 16% 16% Retired 57% 33% 26% 27% 24% 22% 15% Students 60% 47% 24% 25% 19% 17% 18% Left-Right scale (1-4) Left 61% 45% 31% 25% 24% 19% 15% (5-6) Centre 61% 39% 28% 27% 22% 22% 16% (7-10) Right 55% 38% 30% 29% 21% 23% 15% Obstacles facing women in political parties Signi-ficant 63% 44% 30% 23% 24% 19% 16% Not signi-ficant 51% 34% 26% 35% 19% 25% 14%

37 1.4 Løsninger, som ville forbedre kvinders repræsentation i politik [QA12] - Uddannelses- og støtteforanstaltninger for at opmuntre kvinder til at deltage i politik foretrækkes - Når europæerne blev spurgt om måder at afhjælpe underrepræsentationen af kvinder i politik på, udtrykte de igen deres præference for incitamenter frem for tvangsforanstaltninger, som også blev bemærket i besvarelserne af spørgsmålet om kvinders adgang til ansvarsposter i store virksomheder og på seniorniveau inden for den offentlige forvaltning. Det tiltag, som hyppigst blev nævnt, var at indføre uddannelses- og støtteforanstaltninger for at tilskynde kvinder til at deltage i det politiske liv (30 %). En fjerdedel af respondenterne (25 %) nævnte derefter, at de politiske partier skulle opstille lige mange kvinder og mænd til valgene. Mindre end en ud af fem respondenter (19 %) gik ind for at pålægge lovbestemte kvoter ved valgene. Endelig gik 17 % af respondenterne ind for at indføre en ordning med økonomiske incitamenter/pengebøder for politiske partier, således at de respekterer en ligelig balance mellem kvinder og mænd

38 Forskelle mellem medlemsstaterne Mens europæerne generelt er enige i, at kvinder møder store hindringer i politik, afslører en analyse af svarene opdelt på lande ret udtalte forskelle mellem de 27 medlemsstater med hensyn til mulige løsninger. En analyse opdelt efter landegrupper afslører også visse forskelle. For det første får det hyppigst nævnte tiltag på europæisk niveau (30 %), "at indføre uddannelses- og støttetiltag for at tilskynde kvinder til at deltage i det politiske liv" større støtte i de lande, der ikke er med i euroområdet (36 % mod 27 % i euroområdelandene) og blandt respondenter i før-2004-landene (31 % mod 26 % i efter-2004/07-landene). Imidlertid nævner lidt flere respondenter i euroområdet de mere tvangsprægede tiltag. Paritet på opstillingslisterne blev nævnt af 27 % af respondenterne i euroområdet (mod 22 % i landene uden for euroområdet); desuden nævnte 20 % af respondenterne i euroområdet indførelse af kvoter (mod 16 % af respondenterne uden for euroområdet). Forskellene mellem medlemsstaterne er i nogle tilfælde ret udtalte: - Det hyppigst nævnte svar, "indførelse af uddannelses- og støttetiltag" (30 %), som også er det mest incitamentbaserede tiltag, betragtes som den mest effektive løsning i 16 af de 27 medlemsstater, anført af Danmark (53 %), Sverige (52 %), Nederlandene og Malta (begge 50 %), Det Forenede Kongerige (48 %) og Luxembourg (47 %), men er langt mindre populært i Portugal (15 %), Italien (17 %), Østrig og Bulgarien (begge 19 %). Den største registrerede forskel mellem medlemsstater er derfor 38 procentpoint mellem Danmark og Portugal. - "Paritet på partiernes opstillingslister til valgene" (25 %) betragtes som den mest effektive løsning i ni lande. Der er særlig stærk støtte til dette tiltag i Bulgarien (37 %), Grækenland (35 %), Rumænien (34 %), Tjekkiet, Cypern og Litauen (hver 33 %). Færrest respondenter i Irland (10 %), Malta (13 %) og Det Forenede Kongerige (14 %) nævner denne årsag. Der er en forskel på 27 procentpoint mellem de lande, der er mest overbevist om, at dette tiltag er effektivt, og de lande, som er mindst overbevist

39 - "Lovbestemt indførelse af kvoter ved valgene" (19 %) - en mere tvangspræget foranstaltning - støttes navnlig af respondenter i Portugal (34 %) og Østrig (30 %), hvor den også indplaceres som den mest effektive foranstaltning, og i Grækenland (27 %). Det blev imidlertid nævnt af under en ud af 10 respondenter i de nordlige EU-lande, Nederlandene (5 %), Sverige (7 %) og Danmark (9 %). - Den fjerde foranstaltning, som også er tvangspræget, "at indføre en ordning med økonomiske incitamenter/pengebøder for politiske partier, således at de respekterer en ligelig balance mellem kvinder og mænd" (17 %), støttes primært af respondenter i Italien (25 %), Portugal (24 %), Østrig og Tjekkiet (begge 22 %). Den blev dog kun nævnt af 6 % af respondenterne i Nederlandene og af 7 % i Danmark, Cypern, Litauen og Sverige

40 QA12 According to you, which of the following would be the most effective measure to encourage better political representation of women? Putting in place training and support measures to encourage women to take part in political life Parity on the electoral lists drawn up by political parties at every election Impose quotas by law during elections Introducing a system of financial incentives/ penalties for political parties to make them respect a balance between women and men EU27 30% 25% 19% 17% ZONE EURO 27% 20% 18% 27% NON EURO 22% 16% 16% 36% PRE % 19% 17% 31% POST-2004/07 27% 20% 18% 26% BE 32% 27% 23% 14% BG 19% 37% 22% 16% CZ 23% 33% 18% 22% DK 53% 25% 9% 7% DE 25% 27% 24% 15% EE 41% 31% 10% 9% IE 43% 10% 15% 21% EL 25% 35% 27% 10% ES 31% 25% 16% 18% FR 29% 28% 17% 19% IT 17% 29% 24% 25% CY 40% 33% 19% 7% LV 40% 28% 13% 8% LT 34% 33% 14% 7% LU 47% 22% 14% 9% HU 25% 27% 23% 19% MT 50% 13% 11% 17% NL 50% 29% 5% 6% AT 19% 24% 30% 22% PL 28% 19% 21% 19% PT 15% 17% 34% 24% RO 23% 34% 16% 18% SI 29% 31% 21% 12% SK 25% 28% 20% 21% FI 44% 20% 13% 18% SE 52% 31% 7% 7% UK 48% 14% 12% 14% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item

41 Sociodemografisk analyse De sociodemografiske forskelle i dette spørgsmål er ganske små, men vi bemærker, at: - Lidt flere kvinder end mænd (19 % mod 15 %) går ind for at indføre et system med økonomiske incitamenter/sanktioner. Omvendt går lidt flere mænd (27 % mod 24 %) ind for, at de politiske partier skal opstille lige mange kvinder og mænd til valgene. - Uddannelsesniveauet ser ikke ud til at påvirke svarene, undtagen for den hyppigst nævnte løsning ("at indføre uddannelses- og støttetiltag for at tilskynde kvinder til at deltage i det politiske liv", 30 %), som blev nævnt hyppigst af de mest veluddannede respondenter (34 % mod 25 % af dem, som gik ud af skolen, før de fyldte 16). - Beskæftigelsen skaber heller ikke mange forskelle, med undtagelse af tiltaget "indføre uddannelses- og støtteforanstaltninger", som får størst støtte hos ledere (36 %, mod 27 % af de selvstændige og 29 % af arbejderne). - Endelig er det sådan, at blandt respondenter, som mener, at kvinder møder store hindringer i politik, er der færrest som går ind for uddannelses- og støttetiltag for at tilskynde kvinder til at deltage i politik (29 % mod 35 % af dem som mener, at hindringerne ikke er store). Omvendt støtter de i højere grad mere tvangsprægede tiltag: 20 % nævnte indførelse af kvoter (som kun blev nævnt af 16 % af dem, som ikke anser hindringerne for "store"), og 27 % (mod 23 %) nævnte paritet på valglisterne

42 QA12 According to you, which of the following would be the most effective measure to encourage better political representation of women? Putting in place training and support measures to encourage women to take part in political life Parity on the electoral lists drawn up by political parties at every election Impose quotas by law during elections Introducing a system of financial incentives/ penalties for political parties to make them respect a balance between women and men EU27 30% 25% 19% 17% Sex Male 30% 27% 18% 15% Female 30% 24% 19% 19% Education (End of) 15-25% 26% 20% 17% % 25% 19% 19% % 28% 17% 15% Still studying 34% 24% 17% 18% Respondent occupation scale Self-employed 27% 29% 20% 17% Managers 36% 25% 18% 14% Other white collars 29% 28% 19% 19% Manual workers 29% 26% 19% 18% House persons 30% 23% 20% 17% Unemployed 30% 23% 19% 18% Retired 29% 26% 19% 16% Students 34% 24% 17% 18% Obstacles facing women in political parties Significant 29% 27% 20% 18% Not significant 35% 23% 16% 16%

43 1.5 Årsagerne til ikke at stemme ved valg [QA13] - Manglende tillid til de politiske repræsentanter er den primære årsag, som kan afholde europæere fra at stemme - Kvinders underrepræsentation i politik fik os til at spørge respondenterne om, hvad der kunne afholde dem fra at stemme ved det næste lokalvalg, parlamentsvalg og valg til Europa-Parlamentet. QA13 What are the main reasons which would discourage you from voting at next local / national / European elections? (MULTIPLE ANSWERS POSSIBLE) European National Local You have no confidence in local / national / european political representatives 29% 34% 40% You feel ill-informed about the local / national / european issues 12% 16% 22% Your vote has no impact/ voting changes nothing 18% 17% 19% You are not interested in local / national / european politics 12% 14% 19% Your main concerns are not enough taken into account at local / national / european elections 17% 20% 22% Other (SPONTANEOUS) 8% 9% 9% DK 9% 11% 10% For alle valg, uanset om det er på lokalt, nationalt eller europæisk niveau, anførte europæerne som den primære årsag til ikke at stemme manglende tillid til de politiske repræsentanter. 29 % af respondenterne siger, at de ikke har tillid til deres europæiske politiske repræsentanter; 40 % har ikke tillid til nationale repræsentanter og 34 % ikke til de regionale repræsentanter. Respondenterne har altså i langt højere grad mistillid til deres nationale og lokale politiske repræsentanter end til deres europæiske repræsentanter. Den næsthyppigste årsag til ikke at stemme ved valget til Europa-Parlamentet er

44 manglende oplysning om europæiske spørgsmål (22 %). Respondenterne siger også, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til deres synspunkter og ønsker ved lokale (22 %) og nationale (20 %) valg. Den tredjehyppigste årsag er, at deres stemme ingen indvirkning har/det ændrer ikke noget at stemme: 19 % for valget til Europa-Parlamentet (svarende til en manglende interesse for europæisk politik), 18 % for nationale valg og 17 for lokale valg. De andre årsager, som hver især nævnes af under 18 % af europæerne, er at de ikke er interesserede i politik, og at de føler sig dårligt informeret om lokale og nationale spørgsmål. Spørgsmålet "det er obligatorisk at stemme" er kun relevant i Grækenland, Belgien og Luxembourg, de tre lande, hvor det faktisk er obligatorisk at stemme

45 Forskelle mellem medlemsstaterne Ser man først på valgene til Europa-Parlamentet, fandt vi forholdsvis få forskelle mellem medlemsstaterne. For det første er det værd at bemærke, at der er en signifikant forskel på 10 procentpoint mellem euroområdet (33 %) og landene uden for euroområdet (23 %), hvad angår tillid til europæiske politiske repræsentanter; der er også en forskel på fem procentpoint i dette spørgsmål mellem efter-2004/07- (25 %) og før-2004-landene (30 %). For det andet er der en forskel på fem procentpoint mellem før-2004-landene (18 %) og efter-2004/07-landene (23 %) for to spørgsmål, nemlig den manglende interesse for europæisk politik og følelsen af, at det ikke nytter noget at stemme. Der er også en forskel på fire procentpoint mellem disse to grupper af lande for svaret "der tages ikke tilstrækkeligt hensyn til dine vigtigste synspunkter og ønsker ved valgene til Europa-Parlamentet" (16 % i før-2004-landene og 20 % i efter- 2004/07-landene). En detaljeret analyse af de nationale resultater afslører en række forskelle. - Manglende tillid til europæiske politiske repræsentanter (29 %) blev primært nævnt i Spanien (47 %), Østrig (45 %), Grækenland (41 %), Portugal (38 %) og Tyskland (36 %), men blev nævnt langt mindre hyppigt på Malta (10 %), i Estland (13 %) og Luxembourg (14 %). - Følelsen af at være dårligt informeret om europæiske spørgsmål (22 %) blev nævnt hyppigst af respondenter i Sverige (34 %), Østrig (33 %) og Danmark (32 %). Dette emne nævnes mindst i Estland (15 %) og Letland (16 %). - Følelsen af, at det ikke nytter noget at stemme (19 %) er særligt udbredt i Bulgarien og Slovenien (begge 33 %) samt i Østrig og Rumænien (29 %), men er markant mindre udbredt i Sverige (11 %), Danmark (12 %) og Malta og Portugal (begge 13 %). - Respondenter i Tjekkiet (29 %) og Rumænien og Slovenien (begge 26 %) nævner hyppigst en manglende interesse for europæisk politik (19 %). Færrest respondenter i Grækenland (7 %) og Sverige (9 %) nævner denne årsag

46 - Respondenter i Østrig (33 %) og Rumænien (25 %) mener hyppigst, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til deres synspunkter og ønsker ved valgene til Europa-Parlamentet (17 %), mens respondenter i Luxembourg (7 %), Malta og Det Forenede Kongerige (8 %) mindst hyppigt nævner denne årsag. QA13c What are the main reasons which would discourage you from voting at next European elections? You have no confidence in European political representatives You feel ill-informed about the European issues You are not interested in European politics Your vote has no impact/ voting changes nothing Your main concerns are not enough taken into account at European elections EU27 29% 22% 19% 19% 17% ZONE EURO 33% 23% 17% 19% 18% NON EURO 23% 22% 22% 19% 15% PRE % 23% 18% 18% 16% POST-2004/07 25% 21% 23% 23% 20% BE 22% 25% 24% 27% 19% BG 19% 21% 16% 33% 16% CZ 25% 18% 29% 27% 23% DK 17% 32% 16% 12% 10% DE 36% 22% 16% 25% 21% EE 13% 15% 14% 22% 14% IE 16% 20% 18% 17% 15% EL 41% 17% 7% 26% 15% ES 47% 26% 20% 16% 15% FR 23% 26% 17% 16% 15% IT 35% 18% 17% 15% 20% CY 24% 24% 16% 21% 14% LV 20% 16% 13% 24% 12% LT 22% 22% 20% 28% 14% LU 14% 17% 12% 16% 7% HU 21% 27% 14% 24% 21% MT 10% 18% 12% 13% 8% NL 16% 25% 15% 19% 12% AT 45% 33% 23% 29% 33% PL 25% 21% 24% 15% 18% PT 38% 24% 22% 13% 20% RO 32% 18% 26% 29% 25% SI 25% 30% 26% 33% 13% SK 23% 28% 18% 23% 19% FI 32% 12% 11% 20% 21% SE 17% 34% 9% 11% 16% UK 20% 21% 22% 16% 8% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item Vender vi os mod de nationale valg, bemærker vi først, at der er visse forskelle mellem grupper af lande

47 Der er en forskel på syv procentpoint mellem respondenter i landene i euroområdet (43 %) og resten (36 %) for spørgsmålet "du har ikke tillid til de nationale politiske repræsentanter". Der er en forskel på syv procentpoint mellem respondenter i landene i euroområdet (43 %) og resten (36 %) for spørgsmålet "du har ikke tillid til de nationale politiske repræsentanter". Der er også betydelige forskelle mellem medlemsstaterne: - Manglende tillid til nationale politiske repræsentanter (40 %) blev nævnt af over halvdelen af respondenterne i Spanien (59 %), Rumænien (54 %) og Portugal (51 %), men blev nævnt langt mindre hyppigt i Luxembourg (16 %) og Malta (18 %). - Det forhold, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til deres vigtigste synspunkter og ønsker ved nationale valg (20 %), betragtes som en vigtig årsag til ikke at stemme af respondenter i Østrig (34 %), Ungarn (29 %) og Sverige (26 %). Denne årsag betragtes imidlertid som langt mindre relevant i Letland og Luxembourg (10 %) og i Det Forenede Kongerige (12 %). - Følelsen af, at det ikke ændrer noget at stemme (18 %) er særlig relevant i Belgien (31 %) (hvor man siden valget i juni 2010 har haft en midlertidig forretningsforvaltning, mens man afventer dannelsen af en ny regering), Slovenien (29 %), Litauen (27 %) og Bulgarien, Tyskland og Letland (alle 25 %). Denne opfattelse deler kun 6 % af respondenterne i Sverige og 10 % af respondenterne på Malta og i Danmark. - Manglende interesse for national politik (12 %) blev oftest nævnt i Rumænien og Tjekkiet (begge 20 %), mens denne årsag ikke har stor betydning i Sverige (4 %) eller i Nederlandene, Danmark og Grækenland (alle 6 %). - Respondenter i Østrig (24 %), Ungarn og Slovakiet (begge 17 %) mener oftest, at de er dårligt informeret om nationale spørgsmål, mens færrest respondenter i Bulgarien, Estland, Grækenland og Letland angiver denne årsag (alle 7 %)

48 QA13b What are the main reasons which would discourage you from voting at next national elections? You have no confidence in national political representatives Your main concerns are not enough taken into account at national elections Your vote has no impact/ voting changes nothing You are not interested in national politics You feel ill-informed about the national issues EU27 40% 20% 18% 12% 12% ZONE EURO 43% 20% 18% 12% 12% NON EURO 36% 19% 17% 13% 11% PRE % 19% 17% 11% 11% POST-2004/07 42% 23% 19% 16% 12% BE 32% 21% 31% 18% 13% BG 44% 19% 25% 10% 7% CZ 46% 19% 23% 20% 12% DK 26% 16% 10% 6% 15% DE 40% 23% 25% 9% 13% EE 26% 17% 22% 9% 7% IE 25% 17% 18% 11% 10% EL 50% 13% 24% 6% 7% ES 59% 17% 14% 16% 15% FR 38% 18% 16% 10% 10% IT 46% 24% 13% 12% 10% CY 43% 17% 21% 9% 11% LV 31% 10% 25% 8% 7% LT 38% 17% 27% 14% 14% LU 16% 10% 13% 10% 12% HU 30% 29% 21% 11% 17% MT 18% 13% 10% 10% 8% NL 23% 18% 17% 6% 11% AT 46% 34% 24% 18% 24% PL 37% 25% 13% 16% 11% PT 51% 24% 14% 16% 15% RO 54% 23% 24% 20% 14% SI 46% 15% 29% 16% 11% SK 41% 17% 16% 15% 17% FI 32% 21% 20% 11% 12% SE 25% 26% 6% 4% 16% UK 31% 12% 16% 10% 9% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item

49 Forskelle mellem medlemsstaterne Når det gælder lokalvalg, er der en række forskelle mellem landegrupper foruden de forskelle, der kunne konstateres for valg til Europa-Parlamentet og nationale valg, idet respondenterne i euroområdet har mindre tillid til deres lokale politiske repræsentanter (36 % mod 31 % uden for euroområdet). Desuden siger indbyggere i efter-2004/07- landene lidt oftere, at de ikke interesserer sig for lokalpolitik (18 % mod 14 % i før landene). Også her er de nationale forskelle ret udtalte. - Den hyppigst nævnte årsag, "du har ikke tillid til de lokale politiske repræsentanter" (34 %) vælges oftest af respondenter i de sydlige EUlande, nemlig Spanien (53 %), Portugal (47 %), Grækenland (46 %) og Italien og Rumænien (42 % hver), men den nævnes sjældnere i Luxembourg (16 %) eller i Danmark og på Malta (begge 19 %). - Det forhold, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til respondenternes vigtigste synspunkter og ønsker ved lokale valg (22 %), er en vigtig årsag til ikke at stemme i Østrig (37 %), Ungarn (31 %), Polen (30 %) og Rumænien (27 %). Dette gælder imidlertid i langt mindre grad i Luxembourg (9 %), Letland (11 %) og Det Forenede Kongerige (12 %). - "Din stemme har ingen betydning, det ændrer ikke noget at stemme" (17 %) fremføres ofte i Belgien (28 %), Litauen og Slovenien (begge 27 %), men nævnes langt sjældnere i Sverige (5 %) og Polen (10 %). - Respondenterne nævner oftest "dårligt informeret om lokale spørgsmål" (16 %) i Østrig (26 %), Danmark (25 %), Nederlandene (24 %) og Sverige (22 %), mens denne årsag mindst hyppigt nævnes i Grækenland (7 %), Estland og Letland (8 %) og Bulgarien (9 %). - Den sidste årsag, manglende interesse for lokalpolitik (14 %), blev oftest nævnt af respondenter i Rumænien (23 %), Tjekkiet (21 %) og Østrig (19 %), men langt sjældnere af respondenterne i Grækenland, (7 %), Sverige (8 %) og Cypern (9 %)

50 QA13a What are the main reasons which would discourage you from voting at next local elections? You have no confidence in local political representatives Your main concerns are not enough taken into account at local elections Your vote has no impact/ voting changes nothing You feel ill-informed about the local issues You are not interested in local politics EU27 34% 22% 17% 16% 14% ZONE EURO 36% 22% 17% 16% 14% NON EURO 31% 21% 16% 15% 15% PRE % 20% 17% 16% 14% POST-2004/07 34% 26% 17% 15% 18% BE 26% 22% 28% 16% 18% BG 39% 21% 21% 9% 12% CZ 31% 23% 20% 17% 21% DK 19% 17% 10% 25% 13% DE 32% 25% 24% 17% 14% EE 23% 17% 22% 8% 10% IE 24% 16% 15% 14% 14% EL 46% 20% 18% 7% 7% ES 53% 18% 14% 17% 14% FR 25% 19% 17% 19% 12% IT 42% 25% 12% 11% 15% CY 38% 18% 23% 10% 9% LV 29% 11% 23% 8% 10% LT 41% 19% 27% 16% 14% LU 16% 9% 11% 17% 12% HU 26% 31% 22% 15% 13% MT 19% 14% 12% 10% 18% NL 20% 15% 13% 24% 12% AT 36% 37% 21% 26% 19% PL 31% 30% 10% 17% 17% PT 47% 23% 13% 18% 17% RO 42% 27% 23% 13% 23% SI 31% 18% 27% 15% 17% SK 34% 19% 16% 18% 15% FI 26% 24% 18% 14% 15% SE 29% 23% 5% 22% 8% UK 27% 12% 16% 14% 13% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item

51 Sociodemografisk analyse - Mænds og kvinders svar på dette punkt er temmelig ens. Den eneste lille forskel er, at mænd har mindre tillid til deres politiske repræsentanter. Dette gælder for lokale politiske repræsentanter (henholdsvis 36 % og 33 %), nationale politiske repræsentanter (42 % og 39 %) og europæiske politiske repræsentanter (31 % og 28 %). - Alder, derimod, giver anledning til flere forskelle, navnlig for de yngste respondenters (15-24 år) vedkommende, som angiver, at de ikke er interesserede i politik, hverken på lokalt (24 % mod 10 % af de over 55- årige), nationalt (22 % mod 9 % af de over 55-årige) eller europæisk (26 %, mod 16 % af den ældste aldersgruppe) niveau. De mener også i højere grad (19 %, det samme som de årige), at de er dårligt informeret om lokale spørgsmål (mod 13 % af de over 55-årige), nationale spørgsmål (15 % mod 10 % af de over 40-årige) eller europæiske spørgsmål (24 %, mod 20 % af den ældste aldersgruppe). Respondenter mellem 40 og 54 har mindst tillid til deres lokale politiske repræsentanter (36 % mod 31 % af de årige) og til deres europæiske politiske repræsentanter (32 % mod 24 % af de årige), mens de årige har mindst tillid til deres nationale repræsentanter (44 % mod 37 % af de årige) årige respondenter mener oftest, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til deres synspunkter og ønsker ved lokalvalgene (23 %, mod 20 % af de årige). - Svarene på dette spørgsmål synes også at korrelere med uddannelse. Respondenter, som gik ud af skolen inden de fyldte 16 år, har mindst sandsynlighed for at have tillid til deres lokale politiske repræsentanter (38 %, sammenholdt med 32 % af de mest veluddannede respondenter), deres nationale politiske repræsentanter (42 # mod 40 %) og deres europæiske politiske repræsentanter (32 % mod 28 % af de mest veluddannede respondenter). - Respondenternes beskæftigelse indvirker også på svarene. Arbejdsløse har størst sandsynlighed for at sige, at de ikke er interesserede i lokalpolitik (20 % mod 9 % af de selvstændige), national politik (18 % mod 7 % af lederne) og europæisk politik (26 %, mod 12 % af lederne)

52 - På samme måde har respondenter, som næsten altid har vanskeligt ved at betale deres regninger, større sandsynlighed for ikke at have tillid til deres lokale politiske repræsentanter (39 %, mod 32 % af dem, som næsten aldrig har sådanne vanskeligheder). De mener også i højere grad, at det ikke nytter noget at stemme, hverken på lokalt (21 %, mod 16 % af dem, som næsten aldrig har problemer med at betale deres regninger), nationalt (22 % mod 17 %) eller europæisk niveau (23 % mod 18 %). Nedenstående tabel viser disse forskelle i årsagerne til, at respondenter afstår fra at stemme ved valgene til Europa-Parlamentet. QA13c What are the main reasons which would discourage you from voting at next European elections? (MULTIPLE ANSWERS POSSIBLE) You are not interested in European politics You have no confidence in European political representatives Your main concerns are not enough taken into account at European elections You feel ill-informed about the European issues Your vote has no impact/ voting changes nothing EU27 19% 29% 17% 22% 19% Sex Male 18% 31% 18% 22% 18% Female 19% 28% 16% 23% 20% Age % 24% 16% 24% 18% % 30% 18% 25% 19% % 32% 17% 22% 19% % 28% 16% 20% 20% Education (End of) 15-20% 32% 15% 21% 20% % 30% 17% 23% 21% % 28% 18% 23% 16% Still studying 23% 22% 16% 23% 15% Respondent occupation scale Self-employed 13% 33% 17% 23% 19% Managers 12% 29% 18% 24% 15% Other white collars 17% 31% 19% 22% 20% Manual workers 22% 32% 17% 23% 20% House persons 23% 30% 14% 23% 21% Unemployed 26% 30% 19% 23% 22% Retired 16% 27% 16% 20% 19% Students 23% 22% 16% 23% 15%

53 2. ULIGHED MELLEM MÆND OG KVINDER 2.1 Årsagerne til kvinders usikre situation i EU [QA8] - Flere forskellige årsager til kvinders usikre situation - I en tid, hvor 17 % af kvinderne befinder sig i en usikker situation, er det interessant at spørge europæerne, hvad de mener er årsagerne til dette. Respondenterne blev derfor bedt om at vælge højst to ud af fem foreslåede årsager. Europæerne mener, at der er to hovedårsager, som hver opnår 34 %, til den usikkerhed, som kvinder oplever i EU, nemlig dels det stigende antal enlige forælde, navnlig mødre, som er alene med deres børn, og dels usikkert arbejde i sig selv (sæsonarbejde eller midlertidigt arbejde). Tæt efter disse årsager kommer "karriereafbrydelse og/eller deltidsarbejde som følge af familieforpligtelser og indvirkningen på pensionens størrelse", som næsten en tredjedel nævner (31 %), "lønforskellen mellem mænd og kvinder", som nævnes af lidt over en fjerdedel af respondenterne (26 %) og "påtvunget deltidsarbejde", som nævnes af en ud af fem respondenter (20 %). Der er således ingen af årsagerne, som skiller sig klart ud fra de øvrige