BUDGET REDEGØRELSE 2016

Transkript

1 BUDGET REDEGØRELSE Byrådets møde den 17. september 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BUDGETFORUDSÆTNINGER... 3 Økonomiudvalg - Politikområde Finans Politikområde Politik og Erhverv Politikområde Administration... 9 Handicap og Psykiatriudvalg - Politikområde Socialområdet HP administration Folkesundhed og Omsorgsudvalg - Politikområde Omsorg Politikområde Folkesundhed FO administration Børn, Familie og Uddannelsesudvalg - Politikområde Familierådgivningen Politikområde Undervisning Politikområde Dagpasning BFU administration Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg - Politikområde Kultur og Turisme Politikområde Fritid KTB administration Teknik og Miljøudvalg - Politikområde Natur og Miljø Politikområde Park og Vej Politikområde Entreprenørvirksomhed Politikområde Ejendomme TM administration Arbejdsmarkedsudvalg - Politikområde Arbejdsmarkedscenter Politikområde AM-projekt AM administration... 73

3 BUDGET FORUDSÆTNINGER RAMMEBETINGELSER FOR BUDGET 2016 Regeringen og KL aftalte i juli måned 2015 betingelserne for den kommunale økonomi Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer. Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed. Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i 2016 I 2016 er der tilbageført 1.9 mia. til kommunerne til indsatser på de borgernære områder. Aftalen indeholder blandt andet følgende punkter: Ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet 300 mio. kr. i en særtilskudspulje Anlægsniveau på 16,6 mia. kr. (koordineres mellem kommunerne) Pulje til skatteforhøjelse på 200 mio. kr. 600 mio. kr. målrettet små kommuner med behov for større strukturelle investeringer (eksempelvis på borgernære områder) 200 mio. kr. til investeringer med et effektiviseringspotentiale. 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter. Vedrørende de borgernære områder (kvalitetsfondsområdet) blev reglerne ændret i 2013 således at der ikke længere er et medfinansieringskrav herunder afskaffelse af deponeringsregler. Kommunerne vil fortsat modtage tilskud til investeringer på de borgernære områder, men fremover bliver det som almindeligt bloktilskud. 3

4 ANSØGNINGER TIL SOCIAL - OG INDENRIGSMINISTERIET Der er fremsendt ansøgninger til ministeriet omhandlende: Vanskeligt stillet kommuner Ansøgning om tilskud til kommunerne som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer Ministeriet har den 31. august 2015 meddelt følgende tilsagn: Tilskud som vanskeligt stillet kommune Guldborgsund Kommune vil i 2016 modtage tilskud som vanskeligt stillet kommune på 12,0 mio. kr. samt 6,2 mio. kr. til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE INDBYGGERE I forbindelse med budgetlægningen af generelle tilskud forventes indbyggertallet for 2016 at udgøre (betalingskommuneopgørelse), hvilket i forhold til 2014 desværre er et fald på 181 borgere. INDTÆGTER BLOKTILSKUD I de udmeldte bloktilskud til kommunerne indgår et betinget bloktilskud på 3 mia. kr. I Guldborgsund Kommune svarer det til cirka 31,8 mio. kr. Dette tilskud er betinget af, at kommunerne under et overholder den aftalte serviceramme for Der pågår pt. mere nøjagtige beregninger af Guldborgsund Kommunes individuelle serviceramme for Som følge af bland andet de relativt store besparelser, som påregnes gennemført, vurderes det, at Guldborgsund Kommune ikke overskrider sin serviceramme. SKATTER I budgetoplægget er der i første omgang anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i år Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udgør mio. kr. Der er i oplægget budgetteret med en udskrivningsprocent på 25,8, svarende til den procent Guldborgsund Kommune opkræver i 2015 De afgiftspligtige grundværdier er budgetteret til mio. kr. Grundskyldspromillerne er fastsat til 32 og 7,2 (for produktionsjord) svarende til de promiller Guldborgsund kommune opkræver i

5 Værdier og provenu er fordelt således: Kr Grundværdier Promille Provenu Beregning Grundv. parcelhuse , Grundv. landbrug , Efterreguleringer DÆKNINGSAFGIFT, OFFENTLIGE EJENDOMME. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme er uændret således, at dækningsafgiften af grundskylden er fastsat til 15 promille, samt at dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat til 8,75 promille. KOMMUNENS KASSEBEHOLDNING (LIKVIDE AKTIVER) Som nævnt tidligere er der ydet kommunernes et ekstraordinært tilskud til styrkelse af likviditet på 3,5 mia. kr. Guldborgsund Kommunes andel udgør 58,7 mio. kr. I 2015 blev der indgået budgetforlig, hvor det blandt andet er aftalt, at der skal ske en genopbygning af kommunens kassebeholdning. I 2016 er der i henhold til ovenstående forlig indarbejdet henlæggelse til kassen på 72,1 mio. kr. Det er fortsat vigtigt, at der er fokus på en genopbygning af kommunens kassebeholdning, således at Guldborgsund Kommune, som minimum kan overholde de fastsatte regler for størrelsen af kommuners likvide beholdninger. DRIFTSOMRÅDER Der er udarbejdet et budgetforslag, der tager udgangspunkt i budget 2015, og hvor Byrådets beslutninger i øvrigt er indarbejdet. Der er på nuværende tidspunkt henlagt en pulje under Arbejdsmarkedsområdet på 75,6 mio. kr. til brug for imødegåelse af de indtægter, der forventes af fragå området som følge af den reform/refusionsomlægning, der ultimo august 2015 er vedtaget i folketinget. TILPASNINGER I DRIFTEN/EFFEKTIVISERINGER Et flertal i byrådet indgik i 2014 budgetforlig for budget Det blev her vedtaget, at der frem til 2018 igennem demografireguleringer og besparelser skulle ske tilpasninger på driften svarende til i alt cirka 335 mio. kr. Besparelseskravene er i de respektive år indarbejdet såvel i budget 2016 som overslagsårene. 5

6 Demografireguleringerne samt forslag til besparelser bliver løbende drøftet i fagudvalgene, og udvalgenes forslag er løbende udleveret. Der er til Økonomiudvalget udarbejdet en status på de enkelte fagudvalgs udmøntning af besparelseskravene. LØNFREMSKRIVNING Budgettering af lønomkostningerne for 2016 tager udgangspunkt i KL s anbefalinger. Udfra KL s anbefalinger er der anvendt et beregningsteknisk skøn svarende til en budgetårsvirkning på cirka 1,6 %. fra 2015 til PRISFREMSKRIVNING Jævnfør ovenstående er der taget udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn udmeldt i juli Der er budgetteret med følgende forventninger til øvrige prisstigninger: Varekøb, 0,8 % Fødevarer 2,0 % Brændsel 3,7 % Entreprenørydelser 1,5 % Øvrige tjenesteydelser 1,6 % ANLÆG I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 blev følgende projekter afsat i 2016: Skoler... 10,3 mio. kr. Udviklingspulje... 5,5 mio. kr. Erhverv, afkørsel ,1 mio. kr. Adgangsvej, fængsel... 4,0 mio. kr. Byfornyelse... 5,4 mio. kr. Svømmecenter Falster... 1,0 mio. kr. Kunststofbane, Sakskøbing... 1,7 mio. kr. Erhvervsareal, salg ,3 mio. kr. I alt... 10,7 mio. kr. DEN KIRKELIGE LIGNING Vedrørende den kirkelige ligning er der den 24. august 2015 fremsendt budgetforslag fra provstiudvalget. Forslaget forventes indarbejdet mellem 1. behandlingen og 2. behandlingen af Guldborgsund Kommunes budget. LÅNOPTAGELSE Der er på nuværende tidspunkt budgetteret med lånoptagelse på 5,0 mio. kr. Lånene relaterer sig alene til byfornyelsesprojekter. Der er ikke søgt Social - og Indenrigsministeriet om yderligere lånedispensationer. RESULTATOPGØRELSE. Til brug for en samlet vurdering er der udarbejdet en resultatopgørelse. 6

7 ØKONOMIUDVALGET POLITIKOMRÅDE: FINANS OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold vedrørende demografi og besparelser. Af tabellen fremgår dels krav og dels udmøntning, ligesom det fremgår, hvad der endnu mangler at blive udmøntet, eller hvad der er sparet mere end kravet. BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Finans omfatter primært udgifter til sale og lease back engagementer samt udgifter vedrørende byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Finans er sammensat, idet bemærkes, at de budgetmæssige forudsætninger er af samme størrelsesorden som de seneste år. AKTIVITETER KR Budgetpuljer Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri Sale og lease back Politikområde Finans

8 POLITIKOMRÅDE: POLITIK OG ERHVERV OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold vedrørende demografi og besparelser. Af tabellen fremgår dels krav og dels udmøntning, ligesom det fremgår, hvad der endnu mangler at blive udmøntet, eller hvad der er sparet mere end kravet. BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Politikere omfatter primært udgifterne til byrådsmedlemmerne i form af blandt andet vederlag til borgmester og byråds/udvalgsmedlemmer, møder, rejser, kurser, telefon, abonnementer m.v. Politikområdet omfatter også kommunens internationale samarbejde herunder deltagelse ved internationale konferencer, deltagelse i internationale projekter og internationalt venskabsbysamarbejde. Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes driftsbudgettet i overskriftsform under Politikområde Politik og Erhverv er sammensat, idet bemærkes, at de budgetmæssige forudsætninger ikke er afvigende i forhold til de seneste år. AKTIVITETER KR Redningsberedskab Venskabsbysamarbejde Politikere, valg m.m Erhvervsudvikling og administration Driftsreserve Politikområde Politik og Erhverv

9 POLITIKOMRÅDE: ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold vedrørende demografi og besparelser. Af tabellen fremgår dels krav og dels udmøntning, ligesom det fremgår, hvad der endnu mangler at blive udmøntet, eller hvad der er sparet mere end kravet. BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) BESKRIVELSE AF OMRÅDET Administration består af en række budgetmæssige underområder: Servicejob (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Seniorjob til personer over 55 år (Arbejdsmarkedsforanstaltninger) Administrationsbygninger (Fællesudgifter og administration mv.) Sekretariat og forvaltninger (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende naturbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Administration vedrørende miljøbeskyttelse (Fællesudgifter og administration mv.) Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love (Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter) Løn- og barselspuljer (Lønpuljer mv.) Tjenestemandspension (Lønpuljer mv.) Af disse udgør udgifterne til kommunens administrative personale hovedparten af det samlede budget. Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan budgetterne under Politikområde Administration fordeler sig blandt centrene. AKTIVITETER KR Direktion Politik & Personale Økonomi & IT Teknik & Miljø Politikområde Administration

10 CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Den centrale udfordring på politikområdet er at sikre en stadig mere effektiv opgavevaretagelse i organisationen, således at de administrative funktioners opgavevaretagelse er så optimal som mulig og leverer bedst mulig service inden for den til rådighed værende økonomi. EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI Som led i en stram økonomisk styring har Guldborgsund Kommune i de seneste år gennemført en række besparelser, hvilket har medvirket til øget stabilisering af økonomien. Dette ændrer imidlertid ikke på, at Guldborgsund Kommunes økonomi fortsat er under pres, og at presset i de kommende år antageligt øges. Løbende effektivisering af den kommunale forvaltning og de kommunale serviceydelser udgør derfor et væsentligt element i arbejdet med at sikre en stabil økonomi og opretholde det ønskede serviceniveau for kommunens borgere. På denne baggrund arbejdes der fortsat med en effektiviseringsstrategi, som har til formål: at skabe det formelle grundlag for prioritering af konkrete effektiviseringstiltag og fastlæggelse af økonomiske effektiviseringsmål, at skabe grundlaget for en ensartet måde at tænke og arbejde med effektivisering i organisationen, at skabe grundlaget for tværgående samordning af organisatoriske og metodiske tiltag, som har effektivisering som mål. UDLÆGNING AF KONTO 06 ADMINISTRATION Det besluttedes i forbindelse med budgetprocessen for 2015, at administrationskontoen skulle decentraliseres og budgetmæssigt indgå i de stående udvalgs budgetrammer. Hensigten med ændringen var at skabe en budgetmæssig sammenhæng og prioriteringsmulighed mellem de administrative ressourcer og ressourcerne under udvalgenes politikområder (drift). For at give et samlet billede af, hvad der er afsat til administration, er der nedenstående vist, hvordan budgettet til administration i de respektive stående udvalg ser ud, hvilket svarer til den udskilte administrationsdel fra Økonomiudvalgets område: DE STÅENDE UDVALGS ADMINISTRATIONSANDELE KR Handicap og Psykiatri Folkesundhed og Omsorg Børn, Familie og Uddannelse Kultur, Turisme og Bosætning Teknik og Miljø Arbejdsmarked I alt

11 HANDICAP OG PSYKIATRIUDVALG POLITIKOMRÅDE: SOCIALOMRÅDET OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer fremgår af nedenstående tabel: BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet indregnet i budgetforslaget Besparelseskrav (uudmøntet) Der har været fremsendt besparelsesforslag til udvalgets maj-møde svarende til ovenstående besparelseskrav. Udvalgets besparelsesforslag forventes behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i september. BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Socialområdet dækker tilbud til udviklingshæmmende, sindslidende, handicappede og udsatte borgere, og er i høj grad styret af loven om social service. Området benævnes ofte det specialiserede socialområde. Området giver tilbud til borgere, der ikke kan dækkes af eller kan rummes i det øvrige kommunale kerneområde. Området er i høj grad præget af kommunens stramme økonomistyring da flere -områder under politikområdet er vanskeligt styrbare dette gælder især nedenstående områder, udgiftsdrivere, som er beskrevet nærmere i nærværende redegørelse. Visitation- og kvalitetsikring, køb og salg af pladser 85, omsorg støtte og optræning Mellemkommunale refusioner Statsrefusioner 11

12 EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE EGNE TILBUD I GULDBORGSUND KOMMUNE Medarbejdere: Antal årsværk Opgjort pr Pr Pr Døgn / dagpladser 2015 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) Døgn / dagpladser 2016 (kapacitet) (% GBS borgere - estimeret) Budget 2016 i mio.kr. udførerne Bo og Naboskab Guldborgsund 132,43 134,10 89 (55,1 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 50,1 Bo og støttecenter Saxenhøj 90,70 87,92 70 (48,6 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 39,5 Center for afhængighed 18,45 16,17 - Ikke fastsat endnu 10,1 Fjordvang 26,36 18,59 20 (30 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 8,9 Forsorgshjemmet Saxenhøj 36,41 46,43 65 (36,9 % fra Guldborgsund Ikke fastsat endnu 28,9 Den Sociale Virksomhed Guldborgsund 164,25 148,98 301,5 (73,5 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 28,0 Marie Grubbe Skolen og STU 36,02 31,66 24 (16,7 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 16,5 STU Guldborgsund 10,95 11,31 34 (61,8 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 6,6 Kvindekrisecentret Hjemmet 5,36 5,24 7 (48,1 % fra Guldborgsund Ikke fastsat endnu 3,1 85 foranstaltninger antal timer (% GBS borgere - estimeret) 145,4 141, timer (83,0 % fra Guldborgsund) Ikke fastsat endnu 74,9 Øvrige områder Støtte og kontaktpersonordning 99,Perronen, Værestederne og Servicearealer 16,58 15,97 Områderne er Uvisiterede Områderne er Uvisiterede 8,5 12

13 UDVIKLING I PLADSANTAL OG SALG TIL ANDRE KOMMUNER EXCL. 85-OMRÅDET Udvikling i pladsantal og salg til andre kommuner, jobcenteret og ungeenheden 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100, total antal pladser 720,5 651,5 634,5 budgetteret salg af pladser 276,5 289,0 267,6 forventet salg af pladser (opgjort pr ) - 276,8 278,5 262,6 Det samlede pladsantal samt det budgetteret salg af pladser til andre kommuner, jobcenter og ungeenheden er ikke fastsat endnu og ovenstående graf indeholder derfor ingen data for Data for 2016 vil fremgå af den senere udgave af budgetredegørelsen. KØB AF PLADSER HOS ANDRE OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG PRIVATE SAMT SALG TIL ANDRE KOMMUNER I nedenstående tabel ses budgettet til køb af pladser i andre kommuner og hos private fordelt på - områderne. Forudsætningerne for budgettet er baseret på de kendte borgere i 2015, som også forventes at være der i Til sammenligning er tilknyttet en kolonne med de budgetterede indtægter for salg af pladser til andre kommuner, jobcenteret og ungeenheden. Budgettet til salg af pladser er endnu ikke tilrettet, da de endelige takstberegninger afventer den forventede fordeling af pladser på de enkelte tilbud i Visitation- og kvalitetssikring køb i andre kommuner/private (excl. 85) samt salg til andre kommuner Køb af pladser Korrigeret budget 2015 Køb af pladser Budget 2016 Salg af pladser Korrigeret budget 2015 Salg af pladser Budget 2016 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Døgninstitution for børn og unge Beskyttet beskæftigelse Aktivitets og samværstilbud Botilbud til midlertidigt ophold Botilbud til længerevarende ophold Krisecenter Forsorgshjem I alt Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. 13

14 Visitation- og kvalitetssikring Øvrigt (excl. 85) Korrigeret budget 2015 Budget Tilskud til ansættelse af hjælpere Kontakt- og ledsagerordning Plejevederlag I alt Beløbsangivelsen er i budgetårets prisniveau. I nedenstående graf ses udviklingen i økonomien på udvalgte -områder med stor økonomi. Som det ses af grafen viser udviklingen i 107 et fald fra 2013 og frem til Dette skal ses i sammenhæng med organisationsændringen pr. 1. august 2013, hvor det blev besluttet at oprette en Ungeenhed under politikområde Arbejdsmarkedscenter for unge i aldersgruppen år. I 2016 forventes der igen en stigning i udgifterne idet Socialområdet løbende får overført borgere fra Ungeenheden i takt med at de fylder 26 år. i kr Udviklingen i økonomien på 95, 96, 107 og 108, køb af pladser i andre kommuner/private Botilbud til længerevarende ophold 107 Botilbud til midlertidigt ophold 95 og 96 Tilskud til ansættelse af hjælpere - Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget

15 Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af Guldborgsundborgere der er placeret i andre kommuner eller i private institutioner Antal Guldborgsundborgere i andre offentlige- og private institutioner Længerevarende botilbud 107 Midlertidige botilbud 104 Aktivitets- og samværstilbud 85 Støtte i egen bolig 103 Beskyttet beskæftigelse Jævnfør førnævnte økonomi på 107 forventer vi en stigning i antal borgere, men det præcise antal kendes ikke og er derfor ikke tilrettet i grafen. 85 OMSORG, STØTTE OG OPTRÆNING Området omfatter primært de afsatte beløb i henhold til rammeaftalerne mellem forvaltningen og institutionerne. Herudover budgetteres med salg og køb til andre kommuner/private. Udviklingen i køb og salg af 85 timer for årene ses i nedenstående graf. Som det ses har salget af timer til andre kommuner været faldende og denne faldende tendens forventes at fortsætte i årene fremover. Den manglende indtægt herved har kunnet finansieres af, at kommunens køb i andre i kommuner også har vist en nedadgående tendens i årene Fra regnskab 2012 og frem ses det at køb af 85 støtte i andre kommuner og hos private er på næsten samme niveau og niveauet forventes at fortsætte i 2015 og frem. Såfremt faldet i salget til andre kommuner ikke modsvares af et tilsvarende fald i køb i andre kommuner, vil det udfordre økonomien på andre områder. i kr Udvikling i salg/køb af Salg af 85 til andre kommuner Køb af 85 i andre kommuner/private Salg til Ungeenheden år 15

16 MELLEMKOMMUNALE BETALINGER Dette område omhandler indtægter samt udgifter i forbindelse med sager, hvor der er/har været uklarheder, om hvilken kommune der er betalingskommune for en borger. Når en borger med et betalings-/refusionstilsagn fra en anden kommune modtager ydelser af Guldborgsund Kommune, indhentes der betalinger efter Retssikkerhedslovens 9 C fra hjemkommunen. Der kan nogle gange være uklarheder om, hvilken kommune, der er rette betalingskommune for en borger. Disse uklarheder kræver særlig dokumentation og argumentation, og ender for en dels vedkommende i Det Sociale Nævn og enkelte sager afgøres af Ankestyrelsen og domstolene. Det er det økonomiske resultat af disse sager som registreres under dette område. Det kan nævnes, at der verserer en række sager som kan få væsentlig indflydelse på Centerets/kommunens økonomi. Afgørelsen af, hvilken kommune der er retslig betalingskommune kan således påvirke økonomien med op til ca. 10. mio. kr. Kommunen er part i flere sager, hvor domstole, sociale nævn m.fl. er i gang med at afgøre sager, hvor kommunerne ikke har kunnet blive enige om, hvem der er retslig betalingskommune. Mellemkommunale refusioner Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Nettoindtægter Det ses af tabellen at der i 2012 har været flere sager på området for Social og Handicap. I 2013 og 2014 var niveauet en del lavere med en nettoindtægt på 2,4 mio.kr. og 1.3 mio.kr. Området er begæret med megen budgetusikkerhed, idet landets øvrige kommuner gør en tilsvarende ihærdig indsats for at optimere deres mellemkommunale indtægter, i lighed med Guldborgsund kommunes indsats. Derfor budgetteres der ikke med forventede indtægter/udgifter på dette område i 2015/19. STATSREFUSION - DYRE ENKELTSAGER I lov om Social Service refunderer Staten 25 % i de tilfælde hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år overstiger årligt henholdsvis 970 t.kr. i 2013, 990 t.kr. i 2014 og t.kr. i Hvis udgifterne overstiger henholdsvis t.kr. i 2013, t.kr. i 2014 og t.kr. i 2015 refunderer Staten 50 % af udgiften. Refusionsgrænserne for 2016 er p.t. ikke udmeldt. Nedenfor vises en oversigt over antal aktive, samlet statsrefusion samt dyrest/billigst/gennemsnit. Særlige dyre enkeltsager GBS-borgere (estimeret) (estimeret) aktive - 25 % refusion 71 personer 59 personer 55 personer 55 Personer heraf aktive - 50 % refusion 18 Personer 15 personer 10 personer 10 personer samlet statsrefusion 8,8 mio. kr. 8,9 mio.kr. 8,8 mio. kr. 9,0 mio. kr. dyrest 3,6 mio. kr. 3,3 mio. kr. 5,9 mio. kr. 5,9 mio kr. billigst 0,97 mio. kr. 0,99 mio. kr. 1,0 mio. kr. 1,0 mio.kr. gennemsnit 1,325 mio. kr. 1,523 1,387 mio. kr. 1,400 mio.kr. 16

17 ØVRIG STATSREFUSION Udover refusion af særligt dyre enkeltsager modtager kommunen 50 % i statsrefusion af udgifterne til Forsorgshjem og Krisecentre. Nedenstående tabel viser refusionen heraf i årene fra , samt de budgetterede forventede refusioner i 2015 og Statsrefusion på 109 og 110 Krisecenter og Forsorgshjem Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Korrigeret budget 2015 Budget 2016 Indtægter Som det ses af ovenstående er regnskabstallet for 2014 væsentligt mindre end det forventede i budget 2015 og budget Dette skyldes at der i regnskabsår 2014 har været væsentligt færre egne borgere på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Krisecenter Hjemmet end forventet, endvidere har der været væsentligt færre udgifter til køb af pladser på forsorgshjem og krisecentre i andre kommuner /private i Budgettet for 2016 tilrettes de aktuelle belægninger i forbindelse med takstfastsættelsen på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Krisecenter Hjemmet. UDFORDRINGER Der ligger en latent udfordring i forhold til antallet af fremmede borgere på egne tilbud. Der har igennem de seneste år været et svagt faldende antal fremmede borgere. P.t. vurderes, at antallet af fremmede borgere i de kommende år vil falde i en hurtigere takt end hidtil. Området er endvidere altid udfordret på økonomien, idet Center for Socialområdet i henhold til serviceloven skal stille beredskab til rådighed såfremt en Guldborgsundborger akut kommer i behov herfor. Initiativer til udgiftsstyring og kapacitetsudnyttelse For at skabe overblik, er der udarbejdet modeller hvor anbringelser og økonomi følges på cpr-niveau. Dette har skabt en langt bedre styringsmulighed både i dialogen med udfører, men også som redskab i forbindelse med Visitationsudvalgets beslutninger om fremadrettede, tilpassede og alternative anbringelsesmuligheder. Samarbejdsaftaler For at skabe en større grad af budgetsikkerhed og kapacitetsudnyttelse på Center for Socialområdet, er der udarbejdet modeller til samarbejdsaftaler med nogle af Kommunens tilbud. Ud over at skabe en langt større grad af budgetsikkerhed er målet bl.a. at give ledelserne af tilbuddene større handlefrihed i tilrettelæggelse af indsatsen overfor borgere. Samtidig er målet at skabe en større overensstemmelse mellem kapacitetsudnyttelsen og tilbuddets budget. I forhold til hjælp, omsorg og støtte efter Servicelovens 85 er der siden 2011 arbejdet ud fra en samarbejdsaftale/rammeaftale med Handicapområdet, Psykiatrien og med Forsorgshjemmet Saxenhøj. I 2011 blev der endvidere udarbejdet en samarbejdsaftale med den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, Guldborgsund, som trådte i kraft fra budgetåret Økonomistyring Hele det specialiserede socialområde er og skal fortsat være under nøje observation for at sikre fortsat budgetoverholdelse. Det specialiserede socialområde har de seneste budgetår været i regnskabsmæssig balance, hvilket vil sige, at budgettet er overholdt. De kommende år vil områdets udfordringer være at tilpasse sig efterspørgslen, hvilket bl.a. vil omfatte effektivisering af tilbuddene til borgerne og kompetenceudvikling af personalet, så de også i fremtiden kan løfte opgaverne. Disse udfordringer har udvalget fokus på og fremgår af udvalgsstrategierne og fokusområderne som beskrevet tidligere i denne redegørelse. Lovændringer på social- og beskæftigelsesområdet Regeringen fremsætter i lighed med tidligere år en række lovændringer i henhold til Lov og Cirkulæreprogrammet. Dette afventer udmelding fra KL. 17

18 POLITIKOMRÅDE: HP - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter til administrationspersonalet på Socialområdet. Herudover afholdes Guldborgsund kommunes andel i Rammeaftalesekretariatet i Næstved under Socialområdet med 122 t. kr. I 2016 er der afsat midler under lønninger til Boligsocial indsats med 500 t kr. pr. år. I 2015 er afsat 255 t kr. til afholdelse af Handicapfestival. Når der korrigeres herfor skal der udmøntes besparelser i 2016 på i alt 363 t.kr. i t. kr. og i t. kr. 18

19 FOLKESUNDHED OG OMSORGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: OMSORG OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER BESPARELSESKRAV Besparelseskrav (inkl. Demografi) Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) Der har været fremsendt besparelsesforslag til udvalgets maj-møde svarende til ovenstående besparelseskrav. Udvalgets besparelsesforslag forventes behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i september. BUDGETREDEGØRELSE OMSORG ÆLDREOMRÅDETS MYNDIGHEDSOMRÅDER Visitation til personlig pleje og praktisk bistand, herunder madservice og diæter. Visitation til sygepleje. Visitation til pleje- og ældreboliger samt midlertidigt døgnophold. Visitation til genoptræning, vedligeholdelsestræning og hverdagsrehabilitering. Visitation til plejevederlag og pasning af nærtstående i eget hjem. Visitation til omsorgstandpleje. Sagsbehandling vedrørende ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og støtte til biler. UDGIFTSDRIVERE Følgende 6 områder er mest afgørende for ældreområdets resurseforbrug i 2016 og betragtes derved som ældreområdets udgiftsdrivere: Personlig pleje og praktisk bistand Hjemmesygepleje, herunder uddelegeret sygepleje Hjælpemidler Social- og sundhedselever Betaling til og fra andre kommuner Rehabiliteringen, herunder vederlagsfri fysioterapi Alle områder er efterspørgselsregulerede og derfor vanskelige at styre. Desuden er der særlig opmærksomhed på madservice, idet det nye storkøkken er taget i brug 1/1 2014, samt lejetab på ældre og plejeboliger, da der opleves stigende udgifter på området. PERSONLIG OG PRAKTISK BISTAND Hjemmeplejen yder personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem. Disse opgaver er omfattet af Fritvalgsordningen, hvor borgerne kan vælge mellem den kommunale hjemmepleje og 5 godkendte private leverandører. Området har aktivitetsstyrede budgetter. Det vil sige, at de enkelte leverandører bliver betalt for at levere de ydelser, myndigheden har visiteret borgerne til. Det er således myndigheden, der er den udgiftsdrivende faktor. I løbet af 2. halvår 2015, vil der være et udbud af leveringen af ydelserne for private leverandører. Det er planen at der 19

20 fra medio 2016 kun vil være 1-2 private leverandører til en lavere afregningspris end i dag. VISITEREDE TIMER, PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK BISTAND Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Personlig pleje og praktisk bistand Private leverandører Ovenstående graf viser en stigning i antal timer fra april til juni 2014, hvilket skyldes en ændring i sygeplejekataloget. Flere ydelser er omlagt fra sygeplejen til praktisk bistand, hvilket giver et tilsvarende fald i den uddelegerede sygepleje. Når der tages højde for denne ændring, viser timerne en stagnerende tendens. Der foreligger for nuværende ikke en prognose med baggrund i demografimodellen, men den kortsigtede tendens ser ud til at være stagnerende Udviklingen viser i øvrigt, at andelen af borgere, der vælger private leverandører er stigende. For at imødekomme besparelseskrav, er Distrikt Nord delt mellem Distrikt Midt og Distrikt Syd, så der således kun er 3 ældredistrikter fremover. Det gode arbejde med hverdagsrehabilitering fortsætter også, så borgerne kan blive så selvhjulpne som muligt til gavn for både borger og kommune. SYGEPLEJE, HERUNDER UDDELEGEREDE SYGEPLEJE Hjemmesygepleje hører under sundhedsloven og er altid lægeordineret. Hjemmesygeplejens opgaver udvikler sig løbende, idet mange behandlinger, der tidligere blev givet i sygehusregi, i dag kan varetages i eget hjem. Dette giver Guldborgsund kommune udfordringer i forhold til kompetenceudvikling og øget opgavemængde. Der kompenseres for opgavemængden ved uddelegering af sygeplejeopgaver til fritvalgsgrupperne, hvorfor der styringsmæssigt især har været fokus på de uddelegerede sygeplejeopgaver. VISITEREDE TIMER, UDDELEGEREDE SYGEPLEJE Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Uddelegeret sygepleje Ovenstående graf viser et væsentligt fald i timerne fra april til juni Dette skyldes en ændring i sygeplejekataloget, hvor flere ydelser er omlagt fra sygeplejen til praktisk bistand, hvilket giver en tilsvarende stigning i praktisk bistand. Når der tages højde for denne ændring, viser timerne en stagnerende til svagt faldende tendens. 20

21 Sygeplejegrupperne har hidtil været placeret i distrikterne med deres eget rammebudget og har været selvvisiterende, hvilket har vanskeliggjort styringen af området. I foråret 2014 er visitationen flyttet til myndigheden og i efteråret 2014 blev sygeplejegrupperne samlet Som en fælles enhed. I foråret 2015 blev sygeplejegruppen som samlet enhed flyttet under distrikt vest. Samtidig var det planen at overgå til aktivitetsbestemt afregning, men pga. usikkerhed med timeopgørelser, forventes dette først at blive indført fra Budgettet for 2016 på t.kr. er P/L fremskrevet med t.kr. ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER Ældreboliger Guldborgsund Kommune råder over 426 ældreboliger, hvor lejerne serviceres af hjemmeplejen på lige fod med borgere i egen bolig. Der har til og med juli i gennemsnit været 26 tomme ældreboliger; ved udgangen af juli er der 23 ledige boliger, kun 3 af disse ligger i Nykøbing F. by. Årsagen til ledige ældreboliger skal findes flere steder; visiterede borgere kan ikke komme af med deres ejerbolig, 10 af de 23 tomme ældreboliger ligger mere end 16 km væk fra Nykøbing F og oftest begynder ældre at søge ældrebolig for at komme tættere på byen. Tillige er kravene (kriterierne) for at blive visiteret til ældrebolig skrappe. Til og med juli er der givet 42 afslag på ældrebolig. Ledige ældreboliger tilbydes på almindelige lejevilkår, efter interne retningslinjer, til borgere som har fået afslag. Plejeboliger Guldborgsund Kommune har 11 plejecentre med i alt 539 plejeboliger (heraf 80 demensboliger) samt 28 midlertidig døgnopholdspladser, 4 afklaringspladser, 7 rehabiliteringspladser. Herudover vil der komme 5 pladser til træning af senhjerneskadede. Med udgangen er juli er der 11 ledige plejeboliger, men indenfor dette område er der hele tiden et flow, om en måned er det 11 andre plejeboliger der er ledige. Plejeboligområdet har rammebudget, hvorfor det er et område, hvor udgiftsniveauet ud over løn- og prisfremskrivning normalt er konstant. LEJETAB, ÆLDRE- OG PLEJEBOLIGER (1.000 KR.) kr (Prognose) Som det ses af ovenstående graf, har udgifterne til lejetab været stødt stigende. Boliger placeret i ydreområderne af kommunen, har vist sig at ikke at være attraktive for de ældre der kan visiteres til en ældrebolig i dag. Prognosen for 2015 tyder på et niveau som i 2014, hvilket også er forventningen til Budgettet for 2016 på t.kr. er p/l fremskrevet med 12 t.kr. HJÆLPEMIDLER Hjælpemidler, boligændringer og biler er lovbestemte områder. Det er dermed et område, hvor kommunen ikke selv kan fastsætte mængdedannelsen. Der er dog mulighed for delvist at styre økonomien ved hjælp af udbud med fokus på bedst og billigst. Erfaringsmæssigt kan enkelte dyre sager ændre billedet meget hurtigt, hvilket kan være årsag til de store udsving i det månedlige forbrug. Historisk set har tilskud til biler og høreapparater vejet tungt, men ændret visitationspraksis har givet et stabilt udgiftsniveau for tilskud til biler og tilskuddet til høreapparater er lagt over til regionerne. I den forbindelse er der fjernet 8 mio. kr. fra budgettet fra 2014 og frem. 21

22 SERVICELOVENS 112 (1.000 KR.) (Prognose) Servicelovens 112 Fokuspunkterne vedr. hjælpemidler er servicelovens 112 (Stomi, inkontinens, diabetes mm.), hvor der specielt de sidste par år, har været en markant stigning. Der har tidligere været indgået aftale med Zealand Care om drift af hjælpemiddeldepot (opbevaring, udkørsel, hjemtagning, vask reparation og vedligeholdelse)og leje af hjælpemidler til udlån. Denne aftalte er ændret fra 1.september 2014 til kun at omhandle drift af hjælpemiddeldepotet. Aftalen udløber i Kommunen har købt (via en leasingaftale) de hjælpemidler, som var lejet af Zealand Care og køber fremover selv hjælpemidler. Kommunen har indgået samarbejde med de sjællandske kommuner om indkøbsaftaler på udvalgte hjælpemidler Det anbefales, at området fremover demografireguleres af hensyn til det stigende antal bevillinger Budgettet for 2016 på t.kr. er P/L fremskrevet med 649 t.kr. SOCIAL OG SUNDHEDSELEVER Ældreområdet er uddannelsessted for social- og sundhedselever og for sygeplejestuderende. Guldborgsund kommune har pligt til årligt at ansætte 120 SSH-elever og 24 SSA-elever. Der er tale om en centralt fastsat dimensionering, og kommunen bliver straffet økonomisk, hvis denne ikke overholdes. Denne dimensionering udløber ved udgangen af 2015, men det er fortsat under forhandling, hvorvidt der skal fastsættes en lignende central styring fremadrettet. Antal fuldtidsstillinger ultimo juni 2015: 128 SSH-elever og 42 SSA-elever. Der har de seneste år været et stort og varierende frafald af elever på uddannelsen. Samtidig har der været stor forskel på hvornår eleverne falder fra. Begge faktorer gør det meget vanskeligt at budgettere på området. Der har været fokus på at få nedbragt frafaldet på uddannelsen, et fokus der fortsætter i En nedbringelse af frafaldet vil dog samtidig medføre en budgetudfordring på området, da det nuværende budget ikke kan rumme flere elever. Der er i 2015 afsat 17.1 mio. i budgettet og 17.3 mio. i Forventningen til 2015 er et lille merforbrug på 300 t.kr., hvilket skyldes et meget lavt frafald 1. halvår I forhold til den nye erhvervsuddannelsesreform, som er igangsat pr. 1. august 2015, forventes der budgetudfordringer, da der i den nye social- og sundhedshjælperuddannelse konverteres syv ugers teori til syv ugers praktik. Dette betyder tilsvarende syv ugers mindre refusion. Derudover overtages administrationen omkring optagelsen af eleverne af kommunen. Denne opgave er normeret til 1 fuldtidsstilling på SOSU-skolen. Da vi afventer afklaring omkring fremtidig dimensionering, er det fortsat uvist hvor stor indflydelse vi har på udgifterne til elevlønninger, for at dække de øvrige udgifter. Budgettet for 2016 på t.kr. er P/L fremskrevet med 172 t.kr. BETALING TIL OG FRA ANDRE KOMMUNER Betaling til andre kommuner omhandler personlig pleje og praktisk hjælp til borgere, som opholder sig i andre kommuner, og hvor Guldborgsund Kommune har afgivet betalingstilsagn. Området styres af borgenes valg om fra og tilflytning og er 22 således meget vanskeligt at styre.

23 For 2015 forventes samlede udgifter på 37,4 mio. kr. og samlede indtægter for 19,4 mio., svarende til en nettoudgift på 18 mio. kr. Dette er ensbetydende med et forventede merforbrug på 5,1 mio. kr., mod et merforbrug i 2014 på 5,9 mio. kr. Budgettet for 2016 på t.kr. er P/L fremskrevet med 141 t.kr. REHABILITERING - KOMMUNAL TRÆNING Omfatter kommunal genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus iht. Sundhedsloven 140, samt genoptræning efter et sygdomsforløb uden sygehusindlæggelse og vedligeholdelsestræning til fysiske og psykiske færdigheder iht. Serviceloven 86 stk. 1 og stk. 2. Fra 2011 har Rehabilitering desuden varetaget børnetræning iht. Serviceloven 86 jf. 44. Rehabilitering tilbyder desuden vederlagsfri fysioterapi indenfor primær lymfødem. I Guldborgsund Kommune ses en stigende tendens af genoptræningsplaner til et kommunalt genoptræningsforløb jf. 140 i Sundhedsloven. Stigningen andrager ca. 10% pr. år. I forlængelse af dette knytter sig en række konkrete udfordringer: At udvikle og styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre den optimale kvalificerede opgavefordeling iht. Sundhedsaftalen. At sikre en effektiv styring af de tilstedeværende ressourcer iht. efterspørgsel og med særlig fokus på planlægning af træning, dokumentation og kvalificeret ledelsesinformation til dette komplekse fagområde. Den fremtidige fysiske placering af det kommunale genoptræningscenter. Styring af området Området styres efter en budgetramme iht. dialogaftalen. Det er en lægelig vurdering om et genoptræningstilbud er nødvendigt og om det skal foregå på sygehuset eller i kommunalt regi. Kommunen har ingen indflydelse på antallet af borgere der henvises til genoptræning efter Sundhedslovens 140. Budgettet for 2016 på t.kr. er reduceret med t.kr. i forbindelse med besparelser, samt P/L fremskrevet med 172 t.kr. VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Omfatter udgifter til vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi hos fysioterapeuter i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. Faktureringen til kommunerne varetages af regionerne. Guldborgsund Kommune tilbyder vederlagsfri fysioterapi indenfor primær lymfødem. Målgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er svært fysisk handicappede og personer med progressive sygdomme såsom parkinson, sclerose, svær gigt mv. Fysioterapien gives som led i en sygdomsbehandling med henblik på at hjælpe den enkelte til at fungere bedst muligt ved at mindske smerter, øge bevægelighed m.m. Budgettet for 2016 på t.kr. er P/L fremskrevet med 147 t.kr. 23

24 POLITIKOMRÅDE: FOLKESUNDHED OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) Der har været fremsendt besparelsesforslag til udvalgets maj-møde svarende til ovenstående besparelseskrav. Udvalgets besparelsesforslag forventes behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i september. BUDGETREDEGØRELSE FOLKESUNDHED I forbindelse med styringsprojektet i Guldborgsund Kommune er der på Sundhedsområdet foretaget en kortlægning af områdets udgiftsdrivere. Følgende 3 områder er mest afgørende for sundhedsområdets resurseforbrug i 2016 og betragtes derved som folkesundhedsområdets udgiftsdrivere: Aktivitetsbestemt medfinansiering Hospice Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal Tandpleje AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING Området omhandler aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af GBS-borgeres brug af sundhedsvæsenet inden for følgende områder: Somatiske indlæggelser Somatiske ambulante kontakter Somatisk genoptræning under indlæggelse Psykiatriske indlæggelser Psykiatrisk ambulante kontakter Sygesikring Det samlede budget for Aktivitetsbestemt medfinansiering er i 2016 på t.kr. I forhold til 2015, er budgettet blevet fremskrevet med t.kr. I 2012/2013 har konsulentfirmaet BDO gennemført en Sundhedsanalyse ud fra tilgængelige sundhedsdata med det formål at få et kvalificeret grundlag til at kunne prioritere forebyggende indsatsområder indenfor sundhedsområdet med det mål at reducere uhensigtsmæssige indlæggelser. Analysen gav ingen specielle anbefalinger til særlige forebyggende indsatser. 24

25 AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING (1.000 KR.) Forbrug Korr. Budget (Prognose) STYRING AF OMRÅDET Siden januar 2012, har den kommunale medfinansiering af sygehusvæsnet været finansieret gennem øgede takster. Filosofien bag er, at give kommunerne et større incitament for en indsats på specielt de forebyggelige indlæggelser. Det har i Guldborgsund Kommune medført en markant stigning i udgifterne i 2012 og I 2014 oplevede vi for første gang et fald i udgifterne, men prognosen for 2015 viser igen en stigning i udgifterne. Pga. valg, afventes resultatet om kommunernes økonomi, herunder aftalen med regionerne omkring udgiftsloft og takster. SOMATISK AKTIVITET PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE SYGEHUSE Stationær behandling 34 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks kr. pr. indlæggelse. 34 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks kr. pr. indlæggelse. 34 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks. X kr. pr. indlæggelse. Ambulant behandling 34 pct. af DAGS-takst. Maks kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for 34 pct. af DAGS-takst. Maks kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for 34 pct. af DAGS-takst. Maks kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. gråzonepatienter udgør kr. gråzonepatienter udgør X kr. Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstakst 70 pct. af genoptræningstakst 70 pct. af genoptræningstakst Færdigbehandlede patienter Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn. Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn. Obligatorisk plejetakst på X kr. pr. døgn. PSYKIATRISK AKTIVITET PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE SYGEHUSE Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst. Maks kr. pr. indlæggelse. 60 pct. af sengedagstakst. Maks kr. pr. indlæggelse. 60 pct. af sengedagstakst. Maks. X kr. pr. indlæggelse. Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst -520 kr. 30 pct. af besøgstakst -520 kr. 30 pct. af besøgstakst X kr. Færdigbehandlede patienter: Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn Obligatorisk plejetakst på X kr. pr. døgn 25

26 AKTIVITET I PRAKSISSEKTOREN Almen læge 10 pct. af honorar på grundydelser 10 pct. af honorar på grundydelser 10 pct. af honorar på grundydelser Speciallæge 34 pct. af honorar. Maks kr. pr. ydelse 34 pct. af honorar. Maks kr. pr. ydelse 34 pct. af honorar. Maks. X kr. pr. ydelse Øvrig sygesikring 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling). 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling). 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling). DRG: Diagnose relaterede grupper. OBS! Takstloftet for 2016 er endnu ikke meldt ud. Det forventes at de bliver meldt ud i løbet af efteråret. HOSPICE Det samlede budget for Hospice er i 2016 på t.kr. I forhold til 2015, er budgettet blevet fremskrevet med 31 t.kr. Åbningen af Svanevig Hospice i Bandholm har vist en stigning i udgiften, idet tilstedeværelsen af tilbuddet i nærområdet får flere borgere med en dødelig sygdom til at vælge et hospice frem for egen bolig / sygehusindlæggelse i den sidste palliative fase af livet. Der er pt. 14 pladser og udviklingen ser p.t. ud til at gå i retning af en stigning i antal patienter kombineret med fald i den gennemsnitlige liggetid. Forventningen til 2015 er et forbrug på 2,5-3,0 mio. med den seneste udvikling in mente. I 2014 steg antallet af pladser fra 11 til 14. HOSPICE (1.000 KR) Forbrug Budget Seneste prognose for 2015: 3,8 mio. Styring af området Indlæggelse på Hospice foregår via henvisning fra læge /sygehus og finansieres af både Region Sjælland og Guldborgsund Kommune, hvor kommunens udgift er samme takst som til færdigbehandlede patienter på kr. pr. dag i Der afregnes først når opholdet er afsluttet, hvilket kan give nogle store forskydninger mellem årene, hvilket bl.a. gør sig gældende i årene

27 AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING Det samlede budget for Ambulant Specialiseret Genoptræning er i 2016 på t.kr. I forhold til 2015, er budgettet blevet fremskrevet med 36 t.kr. Området omfatter udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning udført på et regionalt sygehus. Udgiften vedrører betaling til Regionen. Et øget samarbejde mellem rehabiliteringsenheden og sygehuset har medført at flere og flere genoptræningsforløb foregår i rehabiliteringsenheden frem for på sygehuset. Dette har betydet et lille fald i udgifterne fra 1,9 mio. i 2012 til forventet ca. 1,7 mio. i 2013 og Desværre er tendensen vendt i 2015 hvor der forventes en markant stigning i forhold til tidligere. På nuværende tidspunkt at det svært at sige om denne tendens fortsætter i AMBULANT SPECIALISERET GENOPTRÆNING (1.000 KR.) (Prognose) Seneste prognose: t.kr. UDFORDRINGER V. STYRING AF SUNDSOMRÅDET Flere af udgiftsposterne på politikområdet er styret af at praktiserende læger og sygehuslæger visiterer til tilbuddene. Det er disse udgiftsposter på sundhedsområdet som udgør de væsentligste udfordringer. Det gælder den: Aktivitetsbaserede medfinansiering af Sundhedsvæsenet Genoptræningen efter Sundhedsloven både i eget regi og på sygehuset Visitation til indlæggelse på hospice ØKONOMIAFTALEN MELLEM REGERING OG KL FOR 2016 FOR SUNDHEDSOMRÅDET På grund af den sene aftaleindgåelse, er konsekvenserne af økonomiaftalen for sundhedsområdet ikke endeligt klarlagt. Kommunerne fik i 2013 og 2014 et permanent løft på 300 mio. kr. til at udbygge og styrke indsatserne i Det nære sundhedsvæsen, der er udmøntet gennem bloktilskuddet. Målene for den patientrettede forebyggelsesindsats i 2013, 2014 og 2015: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehus KL anbefaler, at midlerne bruges til: Rehabilitering og træningstilbud, herunder døgnophold og telemedicinske løsninger til ældre og kronikere, der ofte indlægges på sygehus. Styrket sygepleje evt. med særlige kompetencer indenfor det akutte, herunder akutpladser og akutteams i samarbejde med sygehuset målrettet ældre medicinske patienter og psykiatriske patienter. Beredskab til modtagelse af færdigbehandlede patienter i form af aflastnings- og døgnrehabiliteringspladser. Kompetenceudvikling for personale i ældre- og sygeplejen med henblik på tidlig opsporing. Integrated care modeller med fælles kapacitets- og/eller finansiering med sygehus og/eller almen praksis Samarbejde om opgaveoverdragelse Kommunerne har desuden fået udmøntet 328 mio. kr. i 2015 til indsatser indenfor kræftrehabilitering, alkoholbehandling, rygestop for storrygere og færre genindlæggelser af nyfødte. 27

28 KOMMUNALE TILTAG Styrkelse af det tværgående samarbejde i kommunen Styrkelse af det tværsektionelle samarbejde iht. Sundhedsaftalen med Region Sjælland med det mål at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgeren. Styrkelse af samarbejdet med almen praksis gennem det Kommunale Lægelige Udvalg Prioritering og opfølgning på indsatser indenfor sundhedsområdet, som forventes at kunne forebygge uhensigtsmæssige brug af sundhedsvæsenet Implementering og målrettet brug af det Sundhedsstrategiske IT Planlægningsværktøj Prioritering og implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Samarbejde med Region Sjælland iht. fællesprojektet Broen til bedre sundhed KOMMUNAL TANDPLEJE Den kommunale tandpleje er delt op i 3 områder: Tandpleje 0-18 år, Omsorgstandpleje og Specialtandpleje, hvor tandplejen for de 0-18 årige er den primære udgiftsdriver. Tandplejens økonomi er bl.a. præget af et løbende behov for relativ store og dyre investeringer i udstyr. Hvor der tidligere blev opsamlet en reserve til dette gennem mindreforbrug, er der nu indgået en leasingaftale. Tandplejens fokusområde er tidlig forebyggende indsats på børneområdet. Tandplejen har i den nye strategi for valgt at supplere den centrale klinik i Nykøbing med en proaktiv forebyggende behandling decentralt, hvor der bl.a. i 2016 investeres i en tandlægebus, som kan tage ud til skoler og andre lokal områder og foretage en forebyggende behandling af børn og unge. Et andet stort element i denne strategi er også videre- og efteruddannelse af personalet. Både Tandplejen og Sundhedsplejen har i deres tidlige forebyggende indsats også blik for social ulighed i sundhed, hvorfor tilbuddene på børneområdet er tilpasset efter behov. Budgettet for 2016 på t.kr. er P/L fremskrevet med 232 t.kr. Det er derudover nedskrevet med 751 t.kr. i forbindelse med besparelsessager. Endeligt er der overført 118 t.kr. til Ejendomscenter Guldborgsund vedr. Overdragelse af personale. 28

29 POLITIKOMRÅDE: FO ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Administrationsområdet omfatter budget til lønninger og afledte driftsudgifter til administrationspersonalet på Folkesundhed og Omsorg. Besparelseskravet fra Direktionen er indregnet i ovenstående budgetforslag med henholdsvis 466 t.kr. i 2015 stigende til t.kr. i Besparelseskravet er i skrivende stund placeret som en negativ budgetpulje, hvilket giver en negativ difference mellem nettodriftsbevillingen og lønsumsbudgettet. Det forventes at puljen bliver helt eller delvist omplaceret til lønbudgettet, så dette nedskrives tilsvarende. Herudover er der indregnet Budgetforligets PL-besparelse på lønninger på 100 t.kr, i 2016 og frem. Der er for 2016 og frem, tilført 506 t.kr. vedr. ny AC er. Derudover er området P/L fremskrevet med 179 t.kr. 29

30 BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALG POLITIKOMRÅDE: FAMILIERÅDGIVNINGEN OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold, som er budgetlagt i puljer, da det resterende beløb endnu ikke er udmøntet. BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet * x x x x Besparelseskrav (uudmøntet) x x x x * Børn, Familie og Uddannelsesudvalget behandlede de fremlagte besparelser den 18. maj i sag nr. 55. De endelige besparelser vedtages først af Økonomiudvalget og Byrådet i september, hvorfor udmøntningen endnu ikke kan angives. Desuden henvises til behandling af yderligere besparelsesforslag på Børn, Familie og Uddannelsesudvalgets møde i august I de fremlagte besparelsesforslag forelægger der forslag om, at Center for Familie & Forebyggelse administrations besparelseskrav skal udmøntes under politikområdet Familierådgivningen. Det udmeldte besparelseskrav på Center for Familie & Forebyggelse administrations udgør: BESPARELSESKRAV Besparelseskrav BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Familierådgivningen indeholder en myndighedsafdeling og 2 udfører enheder forankret i Center for Familie & Forebyggelse. Det samlede budget for politikområdet Familierådgivningen er sammensat som illustreret nedenfor: (1.000 kr.) Politikområdet Familierådgivningen Budgetpuljer (1) Forebyggelse Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) Pædagogisk Forebyggelse og Indsats & SSP Børn/unge fællesudgifter/indtægter (2) Familie

31 1) Indtil videre indeholder budgetpuljen bl.a. det resterende besparelseskrav, der endnu ikke er udmøntet samt det manglende netto indtægtsbudgettet for BFG s akutafdeling og Projekthuset. 2) Børn/unge fællesudgifter/indtægter indeholder besparelseskrav og sygdomspulje vedrørende de Forebyggende områder PPC og PFI. På Børn, Familie og Uddannelsesudvalgets møde i august 2015 behandles en orienteringssag om samlet status på aktiviteter på Børne- og Familiecenter Guldborgsund (BFG). I sagens økonomipåtegning beskrives det, at de budgetmæssige konsekvenser for BFG i budget vil indgå i budgetarbejdet omkring etableringen af nyt skole- og dagbehandlingstilbud inden for udvalgets samlede økonomiske ramme. Det forventes, at udvalget præsenteres for et oplæg hertil i efteråret Opmærksomheden skal endnu engang henledes på, at flere af de foreslåede besparelser er forbundet med stor usikkerhed. Der vil i Center for Familie & Forebyggelse løbende blive arbejdet med, på mange forskellige parametre, at sikre at midlerne bliver brugt der, hvor de giver størst nytte. Derfor er der også igangsat en omlægning af den samlede indsats på området til at være med fokus på tidlig indsats og et mere forebyggende fokus. De økonomiske gevinster af denne omlægning vil på sigt medføre besparelser på de mere indgribende og langvarig indsatser. Det forventes, at der medio 2016 vil blive forelagt forslag til udmøntning og justering af besparelseskravene/- forslagene fra 2017 og frem. Center for Familie & Forebyggelse indeholder samlet en myndighedsdel i forhold til særlig indsats for børn (0-14 år) og deres familie (Børn & Familie), samt fire udfører enheder på børneområdet. De to af de fire enheder er placeret under Politikområdet: Familierådgivning, og det drejer sig om Pædagogisk Forebyggende Indsats (PFI) og Psykologisk Pædagogisk Center (PPC). Yderligere inkluderer Politikområdet: Familierådgivning også myndigheden - Børn & Familie. Myndighedsdelen har de afdækkende kompetencer i forhold til udredningen af børn og familiers problemer samt den bevilgende kompetence i forhold til, hvilken indsats der er nødvendig omkring det enkelte barn. Myndigheden varetager alle børn fra 0-14 år. I sammenhæng med myndighedsdelen under Team Anbringelse & Hjemgivelse er den kommunale tilsynsopgave med plejefamilier ligeledes forankret. Der arbejdes i henhold til Lov om Social Service kombineret med Kommunens Børn- og Ungepolitik. Børn- og Ungepolitikken forventes revideret i Yderligere arbejdes der i henhold til udvalgsstrategien for Børn, Familie og Uddannelse med følgende plejemærker: Tidlig forebyggende indsats Rettidig foranstaltning Systematisk opfølgning, der øger kvaliteten i foranstaltningen Fokus på hele familien og tidlig inddragelse af forældrene Derudover tages afsæt i forskning på området vedrørende effektfulde indsatser i forhold til barnets alder. Børn & Familie (myndighedsdelen) er bemandet med en centerchef og et lederteam bestående af en socialfaglig leder og en sekretariatsleder, derudover er der ansat en juridisk konsulent på deltid og 41 medarbejdere fordelt på 5 teams, som alle finansieret over konto 6. Yderligere er der i forhold til udførerdelen 2 ledere og 100 faste medarbejdere, som er fordelt på: Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) 35 ansatte Pædagogisk Forebyggelse og Indsats & SSP (PFI) 65 faste ansatte UDFORDRINGER OG TILTAG Myndighedsdelen Børn & Familie I Center for Familie & Forebyggelse har der i årene været udfordringer i forhold til stigende udgifter til foranstaltninger. Udgiftsstigningen har været en konsekvens af et øget antal døgnanbringelser, øgede udgifter til handicapområdet og generelt et øget antal sager. En forstærkende faktor har været, at udgiften pr. anbringelse ligeledes er steget, hvilket antageligt skyldes, at de anbragte børn og unge opleves at have stadig mere komplicerede problemstillinger, som nødvendiggør en tilsvarende mere massiv foranstaltning. Positivt er det dog, at antallet af anbringelser i 2014 og 2015 er faldet i niveau, dette fald har nu været stabilt gennem de sidste knapt 1½ år, hvorfor det kan forventes at være vedvarende. I samme periode er antallet af sager med familie supplering steget. Familiesupplering er et alternativ til en anbringelse, hvor der sættes ind med massiv støtte i hjemmet for at undgå en anbringelse. I august 2015 vedtog byrådet, at der i løbet af 2016 tages initiativ til at etablere et lokalt kommunalt skole- og dagbehandlingstilbud. Over tid forventes det, at etablering af ovennævnte tilbud vil medføre en nedgang i omkostningerne til anbringelser både fordi der bliver færre anbringelser og at de anbringelser, som iværksættes har en lavere enhedspris. 31

32 UDVIKLING, ANTAL ANBRAGTE BØRN OG UNGE: Antal anbragte, aldersopdelt 0-6 årige 7 12 årige årige Anbragte i alt * * 152 * ANTALLET AF ANBRAGTE I 2014 OG 2015 INDEHOLDER KUN UNGE INDTIL DE FYLDER 15 ÅR OG OVERDRAGES TIL UNGEENHEDEN. Efter alder: Januar 2015: April 2015: Bemærkning: 0-årige årige årige 6 6 heraf er Lolland betalingskommune for 1 barn 3-årige årige årige årige årige årige 6 6 heraf er Lolland betalingskommune for 1 barn 9-årige årige årige årige årige årige årige Udgiften ovf. til Ungeenheden fra måneden efter pgl. fylder år Faktisk indskrevne efter type, incl. 2 sager med anden betalingskommune: Januar 2015: April 2015: 0-15 årige årige (handicap) 0-15 årige årige (handicap) Netværksplejefamilier Alm. plejefamilier (Lolland er betalingskommune for 2 børn) Opholdssteder og Skibsprojekter:

33 Kost- og efterskoler Døgninstitutioner I alt anbragte Det samlede antal af sager og underretninger er fortsat stigende. Barnets Reform medførte fra 2011 en række lovændringer i Lov om Social Service. I oktober 2013 blev overgrebspakken implementeret i lovgivningen. Som en konsekvens af disse lovændringer skal offentligt ansatte med skærpet underretningspligt i højere grad underrette til Center for Familie & Forebyggelse, såfremt et barn antages at kunne have brug for en foranstaltning. Der har generelt været en øget opmærksomhed fra alle i samfundet omkring den enkeltes pligt til at underrette, såfremt et barn har brug for særlig støtte. Både i 2011 og 2013 var der et betydeligt niveauspring i antallet af underretninger. Det ser ud til, at der bliver flere underretninger i 2015 end i 2014, eftersom antallet af underretninger i april måned 2014 udviste 277 og i samme periode i 2015 udviser antallet af underretninger 437. Et øget antal af underretninger medfører et øget antal sager. Udvikling i antallet af underretninger April 2015 Antal 0-18 årige Heraf 0-14 årige Antallet af underretninger i 2015 (januar til april) samt underretninger for 2014 for børn i alderen fra 0-14 år fordelt pr. måned som illustreret i grafen nedenfor markerede år, hvor der på hele børneområdet blev iværksat en samlet model for tværfagligt samarbejde GUSA: GUldborgsund SAmarbejdsmodel for udsatte børn og unge. I løbet af 2015 er GUSA blevet evalueret, og der er igangsat et arbejde med modernisering af GUSA GUSA 2.0. Et arbejde der har følgende fokusområder: 1. Familien i fokus. Det er en familie-gusa, hvor der ses på hele familien og ikke kun det enkelte barn 2. Borgerinddragelse. Tilgangen i den nye GUSA vil være mere borgerinddragende og samskabende. Dette sker bl.a. ved brug af et IT-værktøj, der giver forældrene direkte adgang til deres børns GUSA og inddrager forældrene mere målrettet i etableringen og afviklingen af en GUSA-sag. 3. Ressourcefokuserende. Den nye version af GUSA vil i langt højere grad være nysgerrig efter at identificere familiens og netværkets egne ressourcer. 4. Obligatorisk. Det nye GUSA bliver obligatorisk for alle. Dette var bl.a. én af de væsentligste anbefalinger i den indledende evaluering af GUSA. 5. Medarbejderbårent. På anbefaling fra særligt praksisfeltet vil medarbejderne (og ikke kun lederne) kunne tilgå det nye GUSA. 6. Alt i et system. I det nye GUSA vil alle procedurer på børneområdet være inkorporeret i samme system. 7. Indsatstrappe. Det nye GUSA understøttes af en Indsatstrappe. Udviklingen af GUSA 2.0 er et samarbejde, der går på tværs af flere centre Center for Børn & Læring, Center for Familie & Forebyggelse, Center for Arbejdsmarked og Center for Socialområdet, hvorfor der er nedsat en styregruppe med chefer fra de respektive centre og en repræsentant fra direktionen. 33

34 Den fulde implementering af GUSA 2.0 forventes at styrke den tidlige indsats omkring børn og børnefamilier, hvorfor det må forventes på sigt at påvirke antallet af underretninger i nedadgående retning. I 2016 kan der dog forventes en fortsat stigning i antallet af underretninger, da den systematiske tilgang til udsatte børn og unge, som ligger i GUSA 2.0 vil kortlægge endnu ikke kendte problemstillinger, som kræver en underretning. Psykologisk Pædagogisk Center (PPC) PPC er særligt udfordret på, at skolereformen og udviklingen af inkluderende miljøer i folkeskolen og på daginstitutionsområdet har medført øget pres på PPC s konsulentfunktion. Der arbejdes på et ydelseskatalog, der blandt andet omfatter forskellige temapakker, således at konsulentbistanden også kan tilbydes til større personale grupper, hvilket må formodes at kunne reducerer det samlede ressourceforbrug på området. En betydning del af PPC aktiviteter bliver iværksat på bevilling fra myndigheden i forhold til et specifikt barn eller familie. På dette område er PPC udfordret af en forsat stigning i indstillinger til behandlingsforløb og henvendelser direkte fra borgerne. Det fortsatte pres og venteliste på udførelse af psykologiske undersøgelser, har vi forsøgt at imødegå ved i samarbejde med Børn & Familie at udarbejde nye procedure for indstillinger til psykologiske undersøgelser. Dette har medført et mindre fald i indstillinger til undersøgelser. På baggrund af lukningen af BFG er ressourcetrækket på forældreressourceundersøgelser stadig uklart, men PPC er i samarbejde med Børn & Familie, PFI og sundhedsplejen ved at udarbejde procedure for samarbejdet vedr. udarbejdelsen af ambulante forældreressourceundersøgelser. Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) Som følge af den øgede pligt til at underrette, jf. Barnets Reform, blev det forudset i 2011, at Børn og Unge i 2012 fik oversendt flere opgaver fra myndigheden, uden at den økonomiske ramme blev udvidet tilsvarende. Der blev derfor udarbejdet nye koncepter for kontaktpersonstøtte og familiekonsulentstøtte. I 2015 og fortsat i 2016 vil der blive arbejdet videre med tilbudsviften, samt implementering af den ny styringsmodel for PFI. Et eksempel på denne nytænkning i tilbudsviften er, at PFI løser en opgave omkring flygtningekoordination på børneområdet, der er et tæt samarbejde mellem hele CFF, Sprog- og Integrationscenteret, skole og dagtilbudsområdet. Der er fokus på de første 3 måneder familien er i Danmark, med særligt blik for de udfordringer en børnefamilie møder, når de flytter til Danmark hensyn til at etablere bolig og hjem, kontakt til børnehave, skole og sundhedsområdet. Koordinationsperioden udløber i første kvartal 2015, hvor ordningen evalueres og det vurderes om den skal fortsætte. Der har siden ultimo 2013 været venteliste på Familiekonsulenttilbud iht Efter aftale med Børn & Familie i november 2014 har PFI øget antallet af familiekonsulenter med 4 for at reducere ventelisten. Tiltaget har ikke reduceret venteliste som forventet, fordi antallet at sager til familiekonsulentydelsen har været stigende. Begrundelse bl.a. er et stigende antal overvågede og støttet samvær til anbragte børn. Antallet af sager på ventelisten var i midten af sager. Der er igangværende proces omkring styring af og aftaler mellem sager og bevillinger mellem PFI, Børn og Familie og Ungeenheden. Processen har til hensigt at klarlægge bevillingsgange og økonomistyring i sager mellem bestiller og udfører. Styringsenheden for Økonomi og IT er projektleder på processen. Processen skal ligeledes munde ud i et ydelseskatalog fra PFI i sammenhæng til tilbudsbehovet i Børn og Familie og Ungeenheden. Ny organisering af Børn & Familie samt de ønskede konsekvenser Det har i budgetårene 2011, 2012 og 2013 ikke været muligt for myndigheden at overholde budgettet, hvorfor området bliver fulgt tæt. I starten af 2014 blev det konstateret, at det skønnende års resultat for myndigheden i 2014 ville ligge på 27,5 mio. kr. over det budgetterede. Myndigheden gik ud af 2014 med et samlet mindre forbrug på 2 mio. kr. Der blev i juni 2014 iværksat en ny organisering i CFF s myndighed, som bygger på en øget specialisering hos den enkelte medarbejder, optimering af arbejdsgange og skærpede kvalitetsmål for indsatsen, hvilket blandt andet har til formål: At styrke indsats i forhold til hurtig udredning af underretninger At afkorte produktionstid på børnefaglige undersøgelser At øge kvaliteten af den assistance, som ydes børnefamilierne, og derved gøre deres forløb kortere At optimere håndteringen af sager omkring børn med funktionsnedsættelse (handicap) At styrke fokus på den gode anbringelse og muligheden for hjemgivelse til de biologiske forældre. Den nye organisering af myndigheden koblet med øget økonomistyring på alle niveauer i centeret forventes på sigt at have en positiv effekt på centerets økonomi. Det er dog yderst vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige præcist, hvornår de nye tiltag vil have en effekt og i hvilket omfang. 34

35 Pædagogisk Forebyggelse og Indsats (PFI) Der er indført en BUM-lignende model (Bestiller / Udfører Model) mellem PFI og Børn & Familie, således at udgiftsbudgettet for Familiekonsulenter og Kontaktpersoner tildeles af myndigheden og modsvares af en indtægt på PFI. Der arbejdes intensivt med udvikling og optimering af samarbejdet mellem PFI og Børn & Familie med det formål at understøtte intentionerne, der ligger i den nye organisering, om øget kvalitet og effektivitet i de ydelser, der leveres til børn og børnefamilier i Guldborgsund Kommune. Tilsynet med børn og unge, opkvalificering af plejefamilier samt Socialtilsyn Øst Det seneste år har der været et stigende fokus på tilsynet med anbragte børn og unge og det generelle tilsyn med godkendte anbringelsessteder. Forpligtigelsen vedrørende at yde supervision til plejefamilier er skærpet. Plejefamilierne har ret til uddannelse og supervision. Guldborgsund Kommune har i 2015 indledt et samarbejde med SOSU skolen i Nykøbing F. omkring uddannelse af plejefamilier, et samarbejde der forventes at fortsætte i Folketinget har vedtaget lov nr. 608 af 12/06/2013 om socialtilsyn. Loven trådte i kraft d. 1. januar Med loven blev ansvaret for godkendelse af og tilsyn med sociale døgntilbud flyttet fra alle 98 kommuner til de fem nye socialtilsyn ét i hver region. Det er ikke alle opgaver vedr. godkendelse og tilsyn der flyttes fra den enkelte kommune til de fem socialtilsyn. Der er fortsat en række opgaver, som forbliver tilbage i kommunerne. De driftsansvarlige kommuner vil fortsat være tilsynsansvarlige for sociale dagtilbud, medmindre det er en integreret del af et døgntilbud, der er omfattet af socialtilsynet. Kommunerne skal også fortsat godkende og føre tilsyn med konkret godkendte plejefamilier samt sørge for supervision og efteruddannelse af plejefamilierne. Der er derfor fortsat behov for at bevare kompetencer i form af tilsynskonsulenter og familieplejekonsulenter i den enkelte kommune i et omfang svarende til de opgaver, som kommunen fortsat har ansvar for. 35

36 POLITIKOMRÅDE: UNDERVISNING OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold, som er budgetlagt i puljer, da det resterende beløb endnu ikke er udmøntet. BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet * x x x x Besparelseskrav (uudmøntet) x x x x * Børn, Familie og Uddannelsesudvalget behandlede de fremlagte besparelser den 18. maj i sag nr. 55. De endelige besparelser vedtages først af Økonomiudvalget og Byrådet i september, hvorfor udmøntningen endnu ikke kan angives. Undervisningsområdets resterende besparelseskrav udmøntes gennem arbejdet med skoleanalysen. Budgetforliget I relation til det indgåede budgetforlig, skal der kastes et fornyet, kritisk og konstruktivt blik på den måde skolerne drives på i dag. Forligsparterne ønsker et skolevæsen, der er styret af centrale krav om en løbende forbedring af kvaliteten baseret på decentral ledelse. På baggrund af et kommissorium, udarbejdet af forligsparterne i samarbejde mellem Økonomiudvalget og Børn, Familie og Uddannelsesudvalget og godkendt af Byrådet i december 2014, har der været iværksat et analysearbejde. Resultatet af det arbejde har ført frem til et forslag, som blev fremlagt til politisk behandling i sommeren FOLKESKOLEN Området Folkeskolen omfatter undervisning i klasse. Den specialpædagogiske bistand er en del af folkeskolens samlede tilbud. Guldborgsund Kommune har 14 skoler med i alt ca børn. Hver skole har en bestyrelse, der har delegeret en række opgaver. Skolen ledes af et ledelsesteam bestående af en skoleleder, viceskoleleder og en SFO leder. SFO Fra 1. august 2014 er SFO-strukturen ændret, således at der på alle skoler er oprettet SFO med børn indskrevet for alle klassetrin. Samtidig med blev der etableret Morgen-SFO. Desuden gives mulighed for, at den enkelte skole/skolebestyrelse kan vælge at oprette en SFO-Klub. Herudover kan kommende børnehaveklassebørn indskrives i SFO fra 1. april. Ved optælling pr. 5. marts 2015 var der 40 elever i Morgen-SFO, i SFO og i SFO-Klub var der 48 elever. UNGDOMSSKOLEN Ungdomsskolen drives i henhold til ungdomsskoleloven. Ungdomsskolens virksomhed retter sig mod 4 områder: Cross Klubvirksomhed, Almen undervisning Erhvervsklassetilbud 36

37 Ungdomsskolen understøtter desuden folkeskolereformen med valghold, et 3. fremmedsprog og bevægelsesaktiviteter. Herudover har ungdomsskolen en omfattende rejseaktivitet. Ungdomsskolen ledes af en ungdomsskoleleder og tre afdelingsledere. Der er besluttet en rammebesparelse på 1 mio. kr. gældende fra 1. august UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING (UU) UU drives i samarbejde med Lolland Kommune. UU gennemfører uddannelsesvejledning for alle unge i alderen år i henhold til vejledningsloven. UU samarbejder tæt med alle uddannelsesinstitutionerne og de to kommuners faglige enheder, herunder familieafdelingerne og arbejdsmarkedsafdelingerne. Der er nedsat en politisk valgt bestyrelse med repræsentanter fra de to kommuner og de to udvalg (undervisning og arbejdsmarked). Der er ansat en leder af UU. Vejledningsreform og EUD-reform medfører ændringer i UU s opgaver i medfør af Lov- og cirkulæreprogram TALEINSTITUTTET Institutionen er en tidligere amtsinstitution, der driver sin virksomhed i henhold til bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand for førskolebørn (folkeskoleloven 4). Taleinstituttet underviser primært førskole børn med svære sprog-, tale- og hørevanskeligheder samt børn med stammen. Taleinstituttet har indgået samarbejdsaftaler med Næstved, Fakse, Stevns, Lolland og Guldborgsund Kommuner. Der pågår desuden en del rådgivning, vejledning og anden undervisning. Leder af Taleinstituttet er samtidig skoleleder for SUNDskolen. Næstved Kommune og Lolland Kommune udgår af samarbejdet pr. 31. december Der er igangsat en proces med henblik på lukning af Taleinstituttet. KOMMUNALE UNGDOMSUDDANNELSER: SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE (STU), ERHVERVSGRUNDUDDANNELSE (EGU) OG ALMEN VOKSENUDDANNELSE (AVU) STU, EGU og AVU retter sig mod grupper af unge, der har vanskeligt ved at gennemføre ordinære ungdomsuddannelser. Der pågår et tæt samarbejde mellem ungeenheden, social og handicapområdet og Center for Børn & Læring (Undervisning) om de unge og deres uddannelsestilbud. SKOLEBUSKØRSEL Kørsel af elever til og fra skole følger særlige bestemmelser. Der gælder særlige regler for elever, der er visiteret til et specialpædagogisk tilbud. Skolebuskørslen er udbudt som lukkede skolebusruter. Der er udarbejdet ny kontrakt gældende fra 1. august 2014, og med en 5-årig kontraktperiode. SPECIALUNDERVISNING Under det fælles skolevæsen drives to undervisningsenheder; centerklasserækken ved Sundskolen og autismetilbuddet ved Nørre Vedby skole. I centerklasserækken undervises børn med svære handicaps og i autismetilbuddet undervises børn med svære autistiske vanskeligheder. Tilbuddene er oprettet med eget centralt budget, men drives af den stedlige skole. FERIEKOLONIER Kommunen har feriekolonierne Gedesbylejren og Gedser Naturskole begge beliggende på det Sydlige Falster samt Røde Kors Hytten som ligger på Nordfalster ved Vålse Vig. De to feriekolonier administreres af Kultur og Fritid, og kan anvendes frit af egne skoler, SFO er og forældrebestyrelser. I en forsøgsperiode er den fri afbenyttelse udvidet til også at omfatte dagtilbud og vuggestuer, samt foreningslivet i Guldborgsund Kommune. Røde Kors Hytten administreres af Nr. Vedby Skole. SKOLEBIBLIOTEKET, PÆDAGOGISK RESSOURCECENTER (PRC) PRC er oprettet som et fælles skolebibliotek for alle folkeskolerne. Gennem PRC formidles nye materialer, viden og informationer på det pædagogiske område. PRC er henlagt under Østre Skoles ledelse. KOMMUNALE BIDRAG TIL PRIVATSKOLER, EFTERSKOLER OG PRODUKTIONSSKOLER I Undervisningsområdets budget indgår kommunale bidrag til Staten for elever i frie grundskoler og private gymnasiers grundskoleafdelinger, samt for elever i skolefritidsordninger, tilknyttet forannævnte skoler. Desuden indgår kommunale bidrag til staten for elever på efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomshøjskoler samt produktionsskoler. Udviklingen i elevtallet og det kommunale bidrag til privatskoler, efterskoler og produktionsskoler fremgår af tabellerne. Bidraget betales for elever med bopæl pr. 5. september i Kommunen i kalenderåret før budgetåret. For produktionsskolerne gælder særlig beregning: se tekst under tabellen 37

38 PRIVATSKOLER Elever i private skoler Antal elever i alt Sats pr. år pr. elev i kr Budget i alt (kr ) SFO-elever i private skoler Antal elever i alt Sats pr. år pr. elev i kr Budget i alt (kr ) EFTERSKOLER Antal elever Efterskoler Hus- og håndarbejdsskoler Ungdomshøjskoler Bidrag pr. elev, nettobeløb Efterskoler Hus- og håndarbejdsskoler Ungdomshøjskoler PRODUKTIONSSKOLER Antal elever Under 18 år 41,846 60,717 57,542 43,863 38,160 42,323 Over 18 år 78,773 79,713 57,641 52,379 64,303 73, Bidrag pr. elev Under 18 år Over 18 år Antallet af årselever i 2016, er beregnet ud fra Undervisningsministeriets kvartalsvise (3. kvt.) orientering om kommunalt bidrag på produktionsskolerne i finansåret 2015, idet der afregnes i 2016 for aktiviteten i CENTER FOR BØRN & LÆRING (UNDERVISNING) Center for Børn og Læring (Undervisning) har til opgave at gennemføre vejledning, styring, udvikling og opfølgning på hele undervisningsområdet. Centeret har et overordnet ansvar for koordinering og samarbejde med en række forskellige parter, herunder tilvejebringelse af muligheden for gode overgange mellem dagtilbud og skole og mellem skole og ungdomsuddannelse. Endvidere har centeret ansvaret for tilsyn, kvalitetsudvikling og visitation indenfor det specialpædagogiske felt. Myndighedsopgaven består i at sikre, at alle børn og unge i den undervisningspligtige alder har et relevant undervisningstilbud. Pr. 1. august 2015 er Center for Undervisning og Center for Dagtilbud lagt sammen i en ny centerstruktur, som er navngivet Center for Børn & Læring, og med ny fælles centerledelse UDFORDRINGER OG TILTAG Undervisningsområdets overordnede udfordringer, har dannet udgangspunkt for en række tiltag. 1. Folkeskolereformen har betydet både nationale og kommunale mål og resultatmål jf. næste afsnit PÆDAGOGISKE MÅL I FOLKESKOLEREFORMEN. Delelementer i reformen skal ses i det perspektiv, som eksempelvis bevægelse, den understøttende undervisning, tidligere sprogundervisning m.m. Det kommunale arbejde med reform og mål har resulteret i Måltavlen, hvor de politiske mål er beskrevet i højre side. Skolerne bruger og arbejder med måltavlen som styringsinstrument. 38

39 2. Demografiudviklingen: Undervisningsområdet har været udfordret af demografiudviklingen, specielt et faldende børnetal, hvilket har nødvendiggjort en stram økonomisk styring og fortsat effektivisering af driften. Det faldende børnetal betyder i sig selv, at det blandt andet har været nødvendigt at foretage tilpasninger i klassedannelsen på de enkelte skoler og i det samlede skolevæsen, ligesom der har været øget fokus på økonomistyring af skolernes ressourcer. SKOLESTRUKTUREN FORTSAT IMPLEMENTERING OG KVALITETSLØFT Over de seneste år har der været et markant fald i børnetallet, hvilket sammen med et generelt behov for rationalisering og effektivisering førte til en ændring af skolestrukturen fra skoleåret 2011/2012. De demografiske udfordringer, herunder specielt det fortsatte fald i børnetallet betyder, at der også de kommende år vil være fokus på tilrettelæggelse af kommunens skolestruktur i forhold til optimal udnyttelse af afsatte ressourcer og kvalificering af skolernes serviceniveau. Undervisningsområdet har i forlængelse af den ændrede skolestruktur en særlig udfordring i at fastholde det overordnede perspektiv om kvalitetsløft og sikre en stram ressourcestyring på området. Den politisk vedtagne skoleanalyse understøtter det arbejde, ved at undersøge sammenlignelige kommuners måde at drive undervisningsområdet på. PÆDAGOGISKE MÅL I FOLKESKOLEREFORMEN Regeringen og forligspartierne vil med folkeskolereformen forbedre det faglige niveau i folkeskolen, og har derfor opstillet tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at understøtte de tre mål har regeringen og forligspartierne opstillet tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som bidrager til at forbedre elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Udover de tre nationale mål, er der oprettet fire operationelle resultatmål: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 4. Elevernes trivsel skal øges. FINANSIERING AF FOLKESKOLEREFORMEN - BLOKTILSKUD Folkeskolereformen finansieres delvist gennem statslige bloktilskud. Kommunerne tildeles et permanent bloktilskud, et ekstraordinært løft af bloktilskud samt kompetencemidler til lærere, pædagoger og ledere. De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes permanent med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Guldborgsund Kommunes andel af bloktilskuddet udgør 1,0785 % (2014-niveau), hvilket betyder 2,2 mio. kr. i 2014 og 4,4 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt. Det ekstraordinære løft fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med særlige udfordringer. Der blev udmeldt en fordelingsnøgle fra Økonomi- og Indenrigsministeriet medio august, hvor det fremgår, at der udbetales kr. i forbindelse med 12-delsafregningen for Fordelingen for de kommende år vil blive kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i Regeringen har desuden afsat kompetencemidler på 700 mio. kr. frem mod 2020, som specifikt skal bruges til at øge kompetencedækningen i folkeskolen. Fordelingen er baseret på antallet af elever i folkeskolerne. Der oprettes særlige konti, og kommunen skal kunne dokumentere overfor Ministeriet for Børn og Undervisning, at alle midlerne er anvendt til formålet. Formålet er, at kommunerne med afsæt i de afsatte og eksisterende midler løfter kompetencedækningen fra ca. 80 pct. i dag til et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau. Fra 1. august 2015 er der iværksat linjefagsuddannelse (undervisningskompetence) af lærerne ved kommunens folkeskoler. Udover bloktilskuddene finansieres folkeskolereformen af frigjorte ressourcer i SFO samt af lærernes øgede undervisningstid. 39

40 SKOLEPOLITIKKEN I 2012 er der vedtaget en ny skolepolitik. Skolepolitikken er formuleret under overskriften Det gode liv uddannelse til alle og har til overordnet formål at sætte rammen for den konkrete, pædagogiske praksis på skolerne til gavn for elevernes læring. KVALITETSRAPPORT VERSION 2.0 Undervisningsministeriet har i forbindelse med folkeskolereformen udstedt en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. august 2014, hvilket betyder, at den nye bekendtgørelse gælder for Kvalitetsrapport for Guldborgsund Kommunes skolevæsen Indholdskravene i den nye bekendtgørelse er overordnet set færre og mere kvalificerede i forhold til tidligere. Kvalitetsrapporten fokuserer på dokumentation i relation til de nationale mål (resultatmålene i reformen). Kommunalbestyrelsen skal fremover foretage en vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum på baggrund af følgende oplysninger: 1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik 3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse 4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Bekendtgørelsen stiller endvidere følgende midlertidige krav til oplysninger: Til brug for en særskilt vurdering af målsætningen om fuld kompetencedækning skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Med henblik på belysning af kommunens arbejde med inklusion skal kvalitetsrapporten indeholde oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Kvalitetsrapport 2014 er den første efter implementering af folkeskolereformen, og skolerne har udformet handlingsplaner i forhold til at arbejde hen imod målene med reformen. Derfor vil skolernes resultater i skoleåret 2013/2014 udgøre en baseline i Kvalitetsrapport 2014 med henblik på at følge skolernes udvikling over de kommende år. Kvalitetsrapport for skoleåret blev forelagt Børn, Familie og Uddannelsesudvalget i marts 2015, og for Byrådet i april Rapporten gav anledning til, at udvalget bad skolerne svare på to spørgsmål, bl.a. omkring opsætning af ambitiøse mål og handlingsplaner i forhold til elevernes læsefærdigheder. Center for Børn og Læring (Undervisning) vil arbejde med svarene i forhold til skolerne, og foretage en faglig vurdering af det samlede billede. Resultatet forelægges udvalget senere i UTA-UNGDOMSUDDANNELSE TIL ALLE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, har igennem de sidste år haft en særlig bevågenhed. Med etableringen af den samlede ungeenhed og udviklingen af en strategi for en helhedsorienteret ungeindsats for de årige i Guldborgsund Kommune er der skabt grundlag for at optimere indsatsen med fokus på foregribende og systematiske løsninger i tæt samarbejde mellem uddannelse og socialfaglige aktører. Den fortsatte indsats har et særligt blik for de unges trivsel og deltagelse i undervisning og uddannelse og de unges uddannelsesparathed. De unges uddannelsesparathed er et fælles anliggende for såvel grundskoler, UU, ungdomsskolen og uddannelsesinstitutioner. Derfor er der taget initiativ til etablering af netværkssamarbejde mellem grundskoler og de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner og UU om udvikling af en innovativ samarbejdspraksis, som skal støtte de unges motivation, afklaring og parathed i overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. 40

41 POLITIKOMRÅDE: DAGPASNING OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold, som er budgetlagt i puljer, da det resterende beløb endnu ikke er udmøntet. BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet * x x x x Besparelseskrav (uudmøntet) x x x x * Børn, Familie og Uddannelsesudvalget behandlede de fremlagte besparelser den 18. maj i sag nr. 55. De endelige besparelser vedtages først af Økonomiudvalget og Byrådet i september/oktober, hvorfor udmøntningen endnu ikke kan angives. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområdet Dagpasning (Center for Børn & Læring (Dagtilbud)) består af kommunale dagtilbud, private dagtilbud og private pasningsordninger, der tilsammen rummer ca børn. Området drives efter Dagtilbudslovens formålsparagraf, Guldborgsund Kommunes børnepolitik samt de politisk vedtagne indsatsområder, der tilsammen danner grundlaget for den faglige, pædagogiske kvalitet i børnenes hverdag og udvikling. Center for Børn & Lærings (Dagtilbud) budget indeholder følgende hovedområder: De kommunale dagtilbuds drift: Daginstitutioner og dagpleje Aktiviteter fælles for hele dagtilbudsområdet: Politisk vedtaget indsatsområder, kvalitetsudvikling, kurser/uddannelse, sprogarbejde samt motorikindsats. Pædagogiske tilbud til børn med særlige udviklingsbehov. (Minigrupper og handicapstøtte) Studerende: Pædagogstuderende i lønnet praktik og Pædagogisk Assistent-elever. Fripladstilskud: Økonomiske fripladser, socialpædagogiske fripladser, behandlingsmæssigt fripladstilskud samt søskendetilskud. Tilskud: til privat pasning og pasning over kommunegrænsen. Driftstilskud til private institutioner. Center for Børn & Læring (Dagtilbud) rummer (Budget 2016): 23 kommunale dagtilbud heraf 1 aldersintegrerede dagtilbud med et specialtilbud, 19 aldersintegrerede dagtilbud og 3 børnehaver. Der er budgetteret med 26 børn i dagtilbud med et specialtilbud (heraf 2 fra andre kommuner), 463 børn i de aldersintegrerede dagtilbuds vuggestueafdelinger og børnehavebørn (heraf 20 pladser i minigrupper). I alt børn. Én samlet dagpleje med 96 dagplejere og 326 indskrevne børn. 7 private dagtilbud normeret til i alt 61 vuggestuebørn og 231 børnehavebørn. Dertil budgetteres der med 2 vuggestuebørn og 5 børnehavebørn i private dagtilbud i andre kommuner. Tilskud til 106 børn i privat pasning (=forældrene aftaler/ansætter selv dagpasning). Betaling fra andre kommuner til netto 4 børn, der er indskrevet i andre kommuners dagtilbud/andre kommuners børn passes i Guldborgsund Kommune ( pasning over kommunegrænsen og plejefamilier). Antal ansatte (Budget 2016): Center for Børn & Læring (Dagtilbud) består af 1 pædagogisk konsulent/faglig koordinator og 2 fagkonsulenter, i alt 1,7 personaleenheder (PE). Dagplejen 1 leder, 1 assisterende leder, 5,946 PE tilsynsførende pædagoger og 96 dagplejere. Dagtilbuddene består af 23 ledere, 23 souschefer, 2 afdelingsledere, 270,93 PE pædagoger og pædagogmedhjælpere og 12,67 PE køkkenmedarbejdere. 41

42 UDFORDRINGER OG TILTAG Center for Børn og Læring (Dagtilbud) udfordres fortsat af et faldende børnetal. I tidligere budgetforlig fremgår det, at fagområderne i højere grad skal arbejde med modeller for demografisk økonomistyring, hvorfor Center for Børn og Læring (Dagtilbud) i de kommende år foretager en række ændringer i driftsmetoder og organisering, der kan imødekomme den demografiske udvikling. Målet er, at dagtilbudsområdet fortsat kendetegnes ved højt fagligt niveau og er økonomisk styrbart. I 2014 blev der sat fokus på metoder for budgetopfølgning for dagtilbuddene og udarbejdelse af tydelige budgetforudsætninger som grundlag for en strategisk styring af fagområdet. Det har givet positive resultater i form af mere retvisende budgetopfølgninger og dermed et bedre grundlag for en skærpet økonomisk styring. Dette har afspejlet sig i områdets samlede forbrug i regnskab DEMOGRAFISK UDVIKLING OG TILPASNING Børnetallet har siden 2007 vist et fald på 26,36%, således at fødselstallet for en børneårgang er faldet fra 569 børn til 419 børn. Nedgangen mærkes først i dagplejen/vuggestuerne og er nu ved at slå igennem i fuldt omfang i børnehaveafdelingerne. Hertil kommer den demografiske udvikling/mobiliteten, hvor der ses en tendens til øgede urbanisering og dermed intern flytning fra land mod by, og der kan forventes et yderligere fald i børnetallet i landområderne Antal levendefødte jf. Statistikbanken Antal levendefødte jf. Statistikbanken Forv Ressourcetildelingen til de enkelte dagtilbud, tager udgangspunkt i det aktuelle antal indmeldte børn og ressourcerne følger det enkelte barn. Modellen kan imødekomme størstedelen af den demografiske udvikling, ved faldende børnetal. Seneste beregning viser, at ca. 69 % af udgiftsbudgettet er variabelt med børnetallet. Den resterende del af budgettet anvendes til ikke-variable omkostninger og driftsudgifter som studerende og fripladstilskud. Disse udgiftsposter er såkaldt bundne opgaver og kan ikke reguleres i takt med børnetallet. Det er en udfordring, at ikke alle funktioner i budgetområdet kan reguleres, hvorfor det kan medføre regulering i serviceniveauet, såfremt den nuværende struktur i antallet af dagtilbudsbygninger og ledelsesorganisering bibeholdes. En ressourcetildeling, der i højere grad målrettes det aktuelle børnetal vil først og fremmest udfordre de mindre dagtilbuds bæredygtighed. 42

43 ÅRIGE PR. ÅR OPGJORT I 1. KVT år 4 år 3 år 2 år 1 år 0 år Ovenstående graf viser udviklingen i antal 0-5 årige i Guldborgsund Kommune. Denne aldersgruppe og udviklingen heri danner grundlag for områdets budgettilpasninger. ANTAL BØRN PASSET I GBS-KOMMUNE 3.500, , , , , ,00 500,00 0, BH-børn - privat andre VG-børn - privat andre BH-børn - frit valg VG-børn - frit valg BH-børn - privatinst VG-børn - privatinst BH-børn - puljeinst VG-børn - puljeinst Solsikken BH FT-børn - egne inst BH-børn - egne inst VG-børn - egne inst Dagplejebørn DAGTILBUDSSTRUKTUR, LEDELSESORGANISERING OG DEMOGRAFI Det faldende børnetal samt det kommunale behov for rationalisering, er baggrunden for en ændring af dagtilbudsstrukturen. Center for Børn & Læring (Dagtilbud) har løbende foretaget tilpasninger i dagtilbudsstrukturen, senest i efteråret 2014/foråret 2015, med henblik på at regulere udgifter til tomme dagtilbudspladser i takt med det faldende børnetal. De udmeldte besparelser og driftsoptimeringer på 1,9 % for budget 2015 og 1,5 % for budget bevirker, at der fortsat skal ses på ændrede organiseringer og metoder for drift af dagtilbud. Målet er at bevare det pædagogiske kvalitetsniveau, hvorfor der må forventes reguleringer på driftsmetoder, ledelsesorganiseringer og lignende. Det har f.eks. været nødvendigt at indføre 5 faste lukkedage fra 2015 og der kan være 5 yderligere lukkedage på vej i 2016, hvor Børn, Familie og Uddannelsesudvalget har fremsat forslaget for at udmønte den vedtagne besparelse. 43

44 Siden 2013 har det været en stigende tilflytning til byerne i kommunen og særligt Nykøbing og Nr. Alslev har oplevet en stigende efterspørgsel på dagtilbudspladser. Det står i stor kontrast til de mange tomme dagtilbudspladser i yderområderne. Der foretages i øjeblikket en analyse af skoleområdet. Det vides endnu ikke, om denne analyse kan påvirke dagtilbudsstrukturen. Ved overkapacitet må reguleringen af budget foretages på serviceniveauet, hvilket udfordrer mulighederne for kontinuitet i områdets faglige udvikling. BENCHMARKING MED SAMMENLIGNELIGNEDE KOMMUNER Børn, Familie og Uddannelsesudvalget tiltrådte på udvalgets møde d. 20. oktober 2014, at der skulle iværksættes komparative analyser af udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet, som led i arbejdet med budgettet for Formålet med de komparative analyser har været at finde ud af, hvordan andre kommuner kan have lavere udgifter til dagtilbudsområdet end Guldborgsund Kommune, så kommunen kan få inspiration til arbejdet med at finde besparelser på budgettet for Det var ikke muligt at finde spareforslag på baggrund af den komparative analyse. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners analyse og Forskning har udarbejdet et effektiviserings katalog for alle kommuner med forskellige spareidéer. Idéer inden for dagtilbud har allerede været forelagt Børn, Familie og Undervisningsudvalget. NYT FÆLLES CENTER MED SKOLEOMRÅDET Fra 1. august 2015 blev Center for Dagtilbud og Center for Undervisning til et fælles center: Center for Børn & Læring. Baggrunden er et ønske om, at dagtilbud og skole i højere grad arbejder mod kerneydelsen. Det vil bl.a. ske ved styrkelse af overgange mellem dagtilbud og skole, bedre visitering så det rette skoletilbud for børn med særlige behov er til stede ved skolestart og fælles arbejdsgrupper der arbejder på tværs til udvikling af området. Målet er man i højere grad tænker børn og læring frem for dagtilbud og skole. INDSATSOMRÅDER OG DEN PÆDAGOGISKE KERNEYDELSE Overskriften for dagtilbudsområdets kerneydelse er pædagogiske aktiviteter der sikrer den sociale, sproglige og (sanse)motoriske udvikling hos børnene, i et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø. Metodisk arbejdes der med det inkluderende perspektiv for alle børn, ud fra en faglig grundantagelse om, at alle børn har deltagelsesret i fællesskabet på lige vilkår. Kerneydelsen skal ses i forhold til kerneopgaven: Vi skal styrke borgens mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Udvalgsstrategierne er under udarbejdelse. I disse er kvalitet i dagtilbud og skole og den tidlige indsats i fokus. Ca. en 1/3 af dagtilbuddene deltager i udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud, der særligt har fokus på læringsmiljøer, planlagte aktiviteter og personale refleksioner. Erfaringer fra dette program kan foldes ud til generel revitalisering af læreplansarbejdet. jf. budgetforliget for I samarbejde er Center for Børn & Læring og Center for Familie i gang med at virkeliggøre Overgrebspakken. Den har 4 hovedtemaer: 1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb. 2. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes. 3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt. 4. Der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats. Sammen med Center for Familie er Center for Børn & Læring udvalgt som referencekommune i et partnerskab med 22 kommuner og Socialstyrelsen. I det partnerskab skal indsatserne for udsatte børn og unge udvikles. Målet er at sætte tidligere og mere forebyggende ind, og styrke sammenhængen mellem det specialiserede område og almenområdet. Referencekommunerne får mulighed for at sparre og vidensdele med kommuner, der arbejder i samme retning. Socialstyrelsen stiller aktiviteter til rådighed, som skal understøtte det lokale udviklingsarbejde, som eksempelvis temaseminarer for udvalgte medarbejdergrupper og skræddersyede workshops. Der er sat et fælles tværsektionelt projekt i gang omkring revitalisering af GUSA (Guldborgsunds Samarbejdsmodel). Projektet har deltagelse af følgende centre: Børn & Læring, Familie, Arbejdsmarked og Social. Der er en faglig del indeholder bl.a. udvikling af fælles fagligt sprog, vejledende støtteredskaber og indsatstrappen. De strukturelle rammer indeholder bl.a. mødestruktur, vejledninger og den samlede families situation. Metodisk rettes fokus primært på Den ledelsesmæssige fokus og kompetence til at bedrive forandringer samt den ledelsesmæssige revatilisering af læreplansarbejdet dermed ledernes rolle i den faglige udvikling af det pædagogiske personale. At indsatserne foregår i et inkluderende perspektiv, og at pædagogikken tilrettelægges så stimulering af barnets læringspotentiale finder sted i barnets vante omgivelser og blandt kendte relationer. 44

45 I de kommende år vil dagtilbuddene være optaget af implementeringen af den nye dagtilbudsstruktur, indsatsområdernes metodiske forandringer samt kommende strukturændringer i forhold til den demografiske udvikling. Udfordringen er at sikre kvalitets- og kompetenceudvikling af det faglige indhold og de ledelsesmæssige opgaver sideløbende med organisationsforandringer og en kommunal stram økonomistyring. DIGITALISERING Tidligere års mål for en generel digitalisering af dagtilbudsområdets kommunikation omkring mål, metoder, pædagogik og øvrige serviceoplysninger er tæt på at være indfriet. Der opstår fortsat tekniske udfordringer, der arbejdes på at løse. Særligt pladsanvisningen bør fremhæves, som et af de områder hvor den digitale kommunikation er tæt på 95% ifht. opskrivning, udmeldelse, fripladsansøgninger og lignende. Udfordringen er at udvikle de digitale redskaber herunder at finde samarbejdspartnere der er mulige at finansiere og som reelt opleves som en forbedring for brugerne. Ligeledes udfordres dagtilbudsområdet af behovet for kompetenceudvikling i anvendelse af digitale medier. Der er for nuværende ikke det nødvendige budget til opgaven, hvilket forlænger tidsperspektivet i opgaveløsningen. Der har i 2015 været arbejdet med muligheden for indførsel af et nyt pladsanvisningssystem, der for brugerne skulle ligne en biografløsning, hvor forældre booker en plads til deres barn i hele pasningsperioden frem til skolestart. Løsningen har vist sig ikke at indeholde de fordele for forældrene og effektiviseringsperspektiv for pladsanvisningen, som der var forventet ved projektets start. Pga. de undersøgte IT-løsningers driftssikkerhed, er det i stedet besluttet at udvikle den nuværende løsning. TILSKUD TIL PRIVATE AKTØRER Tidligere års reduktion i antallet af dagtilbud har betydet, at to kommunale dagtilbud er videreført som private daginstitutioner. I 2016 forventes der at være 7 private aktører, der modtager tilskud til administration og bygningsdrift, hvilket er en merudgift for politikområdet i forhold til, hvis institutionerne var fortsat i kommunal drift. Det samme forhold gør sig gældende i Dagplejen, hvor en tilpasning af dagplejepladser til børnetallet medfører, at enkelte dagplejere overgår til drift som privat pasningsordning. Udfordringen er at tilpasse kapaciteten til børnetal, hvor private aktører kan medvirke til yderligere tilpasninger/reduktioner i antallet af kommunale dagtilbudspladser. Et forhold der er vanskeligt at forudse og dermed handle rettidigt på i budgetmæssige sammenhænge. TILSKUD TIL FORÆLDREBETALINGEN Trods et faldende børnetal, er udgiften til fripladstilskud steget siden Der har således været en merudgift i flere budgetår, som er indarbejdet i det tildelte budget. Tendensen ses primært i antallet af økonomiske fripladser og pædagogiske fripladser, hvilket kan skyldes, at forældrenes indkomstniveau er faldende. Fripladstilskuddene er et lovkrav og kan umiddelbart ikke ændres. Center for Børn & Læring (Dagtilbud) har iværksat en analyse af fripladstilskuddenes fordeling for derigennem at identificere eventuelle ændringsmuligheder. Analysen viser, at der dels bliver flere tilskudsberettiget familier, dels at det enkelte tilskud bliver højere. Der er ikke lovgivningsmæssige muligheder for at ændre denne udvikling. Udfordringen er, at den øgede udgift til fripladstilskud, står i kontrast til en demografisk budgetlægning. BØRN MED BEHOV FOR STØTTE Center for Dagtilbud råder over 46 dagtilbudspladser beregnet til børn med behov for særlig støtte. Der er budgetteret med 26 pladser i dagtilbuddet Solsikken (heraf sælges 2 pladser til andre kommuner) og 20 pladser i 4 minigrupper, der ligger i tilknytning til 4 dagtilbud. I alt udgør denne kapacitet 1,79 % af den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet, hvilket er væsentligt lavere end sammenligningskommunerne. Udviklingen i 2015 peger fortsat på, at kapaciteten ikke kan dække behovet, og den primære årsag er en stigning i antallet af godkendte plejefamilier, der har børn fra andre kommuner anbragt i pleje. Jf. Dagtilbudsloven skal opholdskommunen tilbyde den nødvendige støtte og dække udgiften herfor. 45

46 POLITIKOMRÅDE: BFU - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER Der er i budgetmaterialet indarbejdet nedenstående forhold, som er budgetlagt i puljer, da det resterende beløb endnu ikke er udmøntet. BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet * x x x x Besparelseskrav (uudmøntet) x x x x * Børn, Familie og Uddannelsesudvalget behandlede de fremlagte besparelser den 18. maj i sag nr. 55. De endelige besparelser vedtages først af Økonomiudvalget og Byrådet i september/oktober, hvorfor udmøntningen endnu ikke kan angives. Det resterende besparelseskrav vedrører Center for Familie og Forebyggelse administration. I de fremlagte besparelsesforslag forelægger der forslag om, at Center for Familie & Forebyggelse administrations besparelseskrav skal udmøntes i politikområdet Familierådgivningen. Opmærksomheden skal endnu engang henledes på, at flere af de foreslåede besparelser er forbundet med stor usikkerhed. Der vil i Center for Familie & Forebyggelse løbende blive arbejdet med, på mange forskellige parametre, at sikre at midlerne bliver brugt der, hvor de giver størst nytte. Derfor er der også igangsat en omlægning af den samlede indsats på området til at være med fokus på tidlig indsats og et mere forebyggende fokus. De økonomiske gevinster af denne omlægning vil på sigt medføre besparelser på de mere indgribende og langvarig indsatser. Det forventes, at der medio 2016 vil blive forelagt forslag til udmøntning og justering af besparelseskravene/- forslagene fra 2017 og frem. CENTER FOR BØRN & LÆRING ER ETABLERET FRA 1. AUGUST 2015 OG OMFATTER DET TIDLIGERE CENTER FOR DAGTILBUD OG CENTER FOR UNDERVISNING: CENTER FOR BØRN & LÆRING - ADMINISTRATION Beskrivelse af området Center for Børn & Læring administration indeholder Centerledelse (1 PE), Pladsanvisning (0,703 PE) og Dagpasning (1,5 PE), administrative medarbejder (4,84 PE) og pædagogisk konsulent (0,5 PE). Alle områder indeholder budget til løn, uddannelse, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar og telefoni. Dagpasning indeholder endvidere budget til tolkebistand for alle daginstitutioner. Center for Børn & Læring administration udfører understøttende opgaver for direktionen, Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, dagtilbuddene, skolerne, øvrige uddannelsesinstitutioner, borgere og eksterne samarbejdspartnere. Udfordringer og tiltag Center for Børn & Læring er udfordret af tidligere års pålagte besparelseskrav (egne kommunale og statslige via moderniseringsaftalen), der i 2015 og efterfølgende år er udmøntet på pladsanvisningen. Der forventes nu en højere grad af digitalisering i forhold til borgerne, der herefter hovedsagligt skal betjene sig selv digitalt. Der har derfor været igangsat et digitaliseringsprojekt, der havde til formål at undersøge mulighederne for en nemmere digital pladsanvisning. Konklusionen på projektet var, at der ikke kunne spares på personaleressourcerne, men at opgaverne ville blive anderledes. Fra 2016 er der indført krav om bedre anvendelse af E-indkomst i forhold til borgernes ret til økonomiske fripladser, således at antallet af efterreguleringer nedsættes eller bortfalder. 46

47 Endvidere skal Undervisningsområdet ses som en del af det samlede folkeskoleområde. Center for Børn & Læring administrations budget: kr Center for Børn & Læring CENTER FOR FAMILIE OG FOREBYGGELSE ADMINISTRATION Beskrivelse af området Center for Familie & Forebyggelse administration består af en centerledelse og en myndighedsafdeling. Mere præcist indeholder Center for Familie & Forebyggelse administration følgende i forhold til myndighedsopgaven: Socialfaglig leder (1 PE), sekretariatsleder (souschef for afdelingen) (1 PE), deltids juridisk konsulent (0,7 PE) og socialfaglige medarbejdere (32,43 PE). Ydermere er der en række medarbejdere (7,59 PE) til administrativ understøttelse, opfølgning og kvalitetssikring af myndighedens arbejde og store økonomi. I centerledelse indgår en centerchef (1 PE) og en AC konsulent (1 PE). Myndighedsdelen i forhold til særlig indsats for børn og familie har de afdækkende kompetencer i forhold til udredningen af børn og familiers problemer samt den bevilgende kompetence i forhold til, hvilken indsats der er nødvendig omkring det enkelte barn. I Center for Familie & Forebyggelse er den kommunale tilsynsopgave med plejefamilier ligeledes forankret. Center for Familie & Forebyggelses myndighedsafdeling (Børn & Familie) består af Familierådgivere, Familieplejekonsulenter samt administrative medarbejdere, som er fordelt mellem nedenstående 5 teams: Team Visitation og Undersøgelse Team Visitation og Undersøgelse tager sig af alle nye henvendelser og underretninger og ud fra dem vurderer, undersøger og vejleder, så barnet og familie tilbydes bedst mulige hjælp. Teamet har også ansvar for det tværfaglige samarbejde med skole og dagsinstitutioner. Team Forebyggelse Team Forebyggelse har til opgave at varetage og koordinere øvrige indsatser for familien eks. med jobcenteret, psykiatrien m.m. Teamets opgave er at sikre bedst mulige tilbud for familien, som støtte i hverdagen med de udfordringer, man som familie måtte have. Team Anbringelse og Hjemgivelse Team Anbringelse og Hjemgivelse inddrages i de situationer, hvor det er besluttet, at der er grundlag for en anbringelse. Teamet har til opgave at finde et godt match mellem barn og anbringelsessted. Samtidigt har teamet fokus på at arbejde med barnets biologiske forældre og tilbyde dem tilbud, der kan være til at forbedre forældreevnen og dermed muligheden for, at barnet kan vende tilbage til sine biologiske forældre. Det er i dette team den kommunale tilsynsopgave med plejefamilier er forankret. Team Handicap Team Handicap varetager sagsbehandling og rådgivning vedrørende handicappede børn/unge eller børn/unge med kroniske og langvarige lidelser. Teamet varetager al sagsbehandling vedrørende merudgifter vedrørende børn og tabt arbejdsfortjeneste, samt andre foranstaltninger der kan være nødvendige i forhold til målgruppen. Team Administration & Kvalitet Team Administration & Kvalitet varetager økonomiske og administrative supportfunktioner i forhold til de enkelte teams og ledelsen. Sikre rettidige økonomisk og juridisk opfølgning og bidrag til budgetprocessen. Teamet har en væsentlig funktion i forhold til kvalitetssikring både i forhold til socialfaglige, juridiske og økonomiske aspekter af centerets drift. Konsulentbistand til procesoptimering i de øvrige teams, herunder systemanvendelse mv. Team Administration & Kvalitet varetager også udvikling, implementering og drift af IT-systemet DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge). Alle områder indeholder budget til løn, uddannelse, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar og telefoni. Ydermere indeholder budget et udgiftsbudget til DUBU. 47

48 Udfordringer og tiltag Center for Familie & Forebyggelse er udfordret af de pålagte besparelseskrav i 2016 og overslagsårene, som endnu ikke er udmøntet. Børn, Familie og Uddannelsesudvalget behandlede de fremlagte forslag til besparelser den 18. maj i sag nr. 55, men der afventes endelig godkendelse af Økonomiudvalget og Byrådet i september I de fremlagte besparelsesforslag forelægger der forslag om, at Center for Familie & Forebyggelse administrations besparelseskrav skal udmøntes i politikområdet Familierådgivningen. Det udmeldte besparelseskrav er midlertidig placeret på en budgetpulje og udgør følgende: kr Besparelseskrav Center for Familie & Forebyggelse administrations budget: kr Center for Familie & Forebyggelse

49 KULTUR, TURISME OG BOSÆTNINGSUDVALG POLITIKOMRÅDE: KULTUR OG TURISME OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet x x x x Besparelseskrav (uudmøntet) x x x x Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget behandlede de fremlagte besparelser den 20. maj 2015 (sag 77), hvor forslagene blev sendt i høring. Udvalget behandler på møde d. 26. august 2015 forslag til udmøntning af resterende besparelser på Kulturområdet. De endelige besparelser vedtages først af Økonomiudvalget og Byrådet i september 2015, hvorfor udmøntningen endnu ikke kan angives. BESKRIVELSE AF OMRÅDET - KULTUR Under politikområdet Kultur yder Guldborgsund Kommune driftsstøtte til en række kommunale kulturinstitutioner og selvejende kulturinstitutioner. KOMMUNALE KULTURINSTITUTIONER Størstedelen af det kommunale kulturbudget anvendes som driftsstøtte til en række kommunale kulturinstitutioner bl.a.: Guldborgsund-Bibliotekerne består af flg.: Hovedbiblioteket i Nykøbing F. Nysted Bibliotek Nørre Alslev Bibliotek Sakskøbing Bibliotek Stubbekøbing Bibliotek Væggerløse Bibliotek Der er i alt fastansat 48 biblioteksmedarbejdere. Der er i budgetforlig 2014 afsat midler i 2014 og 2015 på kr. i hvert af årene til etablering af åbent bibliotek på Hovedbiblioteket i Nykøbing F. Etableringen forventes at ske omkring årsskiftet 2015/2016 koordineret med indretningen af borgerservicefunktioner på Hovedbiblioteket. 49

50 Guldborgsund Musikskole og MGK består af flg. undervisningssteder: Centermusikskolen i Nykøbing F. Sydfalster Skole Norbyskolen Fjordskolen Nr. Vedby Skole Lindeskovskolen Eskilstrup Skole Nørre Alslev Skole Stubbekøbing Skole Fritidscentret i Kettinge Sakskøbing Skole Ellekildeskolen Desuden undervises der på flere af daginstitutionerne i Guldborgsund Kommune. Der er i alt ansat 35 musikskolemedarbejdere. En strukturændring på MGK-området (de musikalske grundkurser) har fra 2011 reduceret antallet af selvstændige grundkurser til 7 MGK-centre. Strukturændringen vurderes nu at have negativ betydning for antallet af MGK-elever, der modtager undervisning i Nykøbing F. MGK-strukturen er under evaluering. CultHus består af flg. institutioner: Kulturforsyningen Kulturfabrikken Billedfabrikken (på Kulturfabrikken) Der er ansat i alt 14 medarbejdere i CultHus heraf 2 fuldtidsansatte, 4 i skåne/flexjob, 2 seniormedarbejdere, 1 elev, 2 elevstuderende, 1 i afklaringsforløb og 2 i praktik. Nykøbing F. Teater Der er ansat 3 medarbejdere på fuld tid, 3 medarbejdere på ½ tid, 1 efterlønner og 1 medarbejder i flexjob. Der er indgået forpagtningskontrakt vedrørende servering på Nykøbing F. Teater. Motorcykel- og Radiomuseet i Stubbekøbing Der er ansat 1 medarbejder på fuld tid i perioden marts oktober. Der forventes besparelser på museet med indflydelse på museets bemanding fra SELVEJENDE KULTURINSTITUTIONER Blandt de selvejende kulturinstitutioner, der modtager kommunale driftsmidler, kan nævnes: Fuglsang Kunstmuseum Museum Lolland-Falster Storstrøms Kammerensemble Storstrøms Symfoniorkester Middelaldercentret Egnsteatret MASKEN Som led i budgetforlig 2014 er Middelaldercentrets driftstilskud forøget med kr. årligt fra Beløbet skal understøtte centrets udviklingsplaner. ØVRIGE KULTURINSTITUTIONER Guldborgsund Kommune yder driftsstøtte til en række kommunale og selvejende forsamlingshuse, lokalhistoriske arkiver, møller og små museer. KULTURUDVIKLINGSPULJE Puljen har til formål at fremme kulturel udvikling i kommunen gennem støtte af kulturprojekter, der lever op til indsatsområderne i Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets strategi for samt udvalgets prioriteringsværktøj. Denne pulje har i årene været suppleret af en Kulturturismepulje. BESKRIVELSE AF CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Kulturpolitiske prioriteringer Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets prioriteringer fremgår af udvalgets strategi CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Nykøbing F Teater Der er løbende behov for renovering af Nykøbing F. Teater. I budgetforliget for 2014 er der i 2014 og 2015 afsat midler til helhedsplan og renovering af teatret. Renoveringen er tilendebragt i januar I foråret 2015 har 50 Nykøbing F. Teater modtaget påbud fra Arbejdstilsynet om uhensigtsmæssige træk og løft på teatret.

51 Guldborgsund Musikskole og MGK (Musikalsk GrundKursus) Musikskolen har bl.a. fra sæson 2012/2013 indført holdundervisning for at sikre de budgetterede elevindtægter. I stedet for at 1 elev undervises i 22,5 minutter, undervises der pr. 1. august 3 elever i 45 minutter. Guldborgsund MGK er nedlagt som selvstændig enhed fra 2011, og centraliseringen af landets MGK er med et MGK-center i Køge viser på de seneste tendenser, at elevoptaget af MGK-elever på musikskolen i Nykøbing F. reduceres. Der arbejdes derfor med alternative modeller herunder samarbejde med Kreismusikschule Ostholstein i Eutin. CultHus (Kulturforsyningen, Kulturfabrikken, Billedfabrikken) Culthus har de senere år haft merforbrug grundet øget brug af institutionens faciliteter samt faldende indtægter fra uddannelsesinstitutionerne. Kulturfabrikken er nedslidt og har behov for renovering af de bygnings- og energimæssige forhold. Efter opdrag i budgetforlig 2014 har administrationen arbejdet med oplæg vedrørende arbejdsgange og samarbejdsflader med henblik på at sikre budgetoverholdelse. I den forbindelse arbejdes der bl.a. med konkrete samarbejdsprojekter med UCSJ og EASJ. Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget godkendte 20. august 2014 nyt driftsgrundlag for CultHus. CultHus restgæld i 2016 er nedbragt med kr. allerede i Kulturaftale fra 2015 Kulturregion Storstrøm (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Næstved og Stevns kommuner) har fremsendt forslag til ny kulturaftale for perioden Formålet med kulturaftaler er med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde at sætte fokus på kunst- og kulturlivet i det pågældende område og sammen højne kvaliteten af såvel etablerede som nye kulturtilbud og -institutioner. Samtidig fungerer en kulturaftale som en samlet platform, hvorfra samarbejdet mellem statslige og kommunale kulturinstanser kan udfolde sig. Som følge af folketingsvalget juni 2015 afventer aftalen kulturministerens underskrift. BYGNINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER Flere af de kommunalt ejede bygninger under politikområdet Kultur er en budgetmæssig udfordring, idet der løbende er udgiftskrævende vedligehold af bygningernes tekniske installationer. Der arbejdes løbende med en optimering af bygningsmassen. Turisme Turisme har stor betydning for Guldborgsund Kommune og er et prioriteret indsatsområde både i kommuneplanen og i de regionale og nationale erhvervs- og vækststrategier. I udvalgets strategi er der fokus på tiltrækning af turister, forlængelse af sæsonen, øget omsætning og jobskabelse i turisterhvervet. Indsatsen i 2015 er bl.a. fokuseret på lokal, regional og national omstrukturering. Der blev indgået ny kontrakt med Business LF, hvor dele af turistfremmeopgaven er flyttet tilbage til kommunerne, og hvor dele af markedsføringsopgaven er flyttet til et nyt tværkommunalt samarbejde mellem Lolland, Vordingborg, Næstved, Faxe, Stevns og Guldborgsund kommuner sammen med de store turistvirksomheder i foreningen De Danske Sydhavskyster. Den nye forening skal varetage en samlet markedsføring af Lolland-Falster og Syd- og Midtsjælland. De deltagende kommuner bidrager med hver kr. i tre år. På nationalt/regionalt niveau ændres den nuværende struktur og samles i en tematiseret organisering på tværs af landet. I Region Sjælland etableres et center for natur og kystturisme for Østdanmark. Udviklingen af kommunens turistcenter på Marielyst er fortsat i 2015 med færdiggørelse af nyt torv, strandstrøg og to nedslagspunkter på Marielyst Strandvej. Det nye torv har fået mange positive tilkendegivelser fra lokale og gæster. Yderligere har der været flere besøg af delegationer, som ønsker at bruge byudviklingen i Marielyst som inspiration. Sideløbende med byudviklingen er der arbejdet med et kvalitetsløft i forhold til service, aktiviteter/indhold og formidling. For at styrke den organisatoriske forankring af denne indsatsen i Marielyst og samarbejdet med Nykøbing er der taget initiativ til at få etableret et lokalt destinationsselskab, hvor Marielyst og en del af Nykøbing indsatsen bliver forankret. Med udgangspunkt i hele kommunen arbejdes der målrettet på at styrke og udvikle tilbud til turisterne også med afsæt i og understøttelse af frivillige initiativer. Udvalget har i sit strategiarbejde lavet en målsætning for turisme der skal: "Tiltrække flere turister, forlænge turistsæsonen og skabe økonomisk vækst". Herunder vil man også fokusere på kompetencetilførsel frem for at fokusere på tilskud samt skabe og understøtte samarbejder på tværs af både de umiddelbare turismeaktører men også kulturinstitutioner og detailhandel. De første meldinger fra turisterhvervet selv er, at den positive udvikling fra 2013 og 2014 er fortsat i 2015 med øget antal overnatninger og omsætning. 51

52 CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG En af de centrale udfordringer er at få en bedre udnyttelse af kapaciteten underfor højsæsonerne. Der arbejdes derfor på at forlænge sæsonen ved at bakke op om forskellige aktiviteter/events som fx Sakskøbing Frugtfestival og Lys over Lolland. Yderligere skal det nye samarbejde i De Danske Sydhavskyster bidrage til at tiltrække gæster udenfor sæsonen med gode pakketilbud mv. I forhold til at øge antallet af turister, øge omsætningen og jobskabelse i erhvervet, arbejdes der fortsat med udvikling af service og områdets attraktivitet. Bosætning Forventningerne til befolkningsudviklingen i Guldborgsund Kommune er et faldende befolkningstal. Faldet i befolkningstallet sker primært på grund af fødselsunderskud. Den demografiske udvikling vil betyde, at aldersgruppen 60+ vil stige fra 2013 og frem. Aldersgruppen 0-19 vil falde i hele perioden. Der vil være stadig flere, der træder ud af arbejdsmarkedet og stadig færre, der træder ind på arbejdsmarkedet. Den forventede befolkningsudvikling for Guldborgsund Kommune vil samlet set resultere i et faldende indtægtsgrundlag, herunder skabe mangel på arbejdskraft og et fald i værditilvæksten. På baggrund af dette er der overordnet behov for at øge kommunens attraktivitet som bosætningsområde. Kommunens bosætningsstrategi blev vedtaget i Strategiens hovedfokus er, at forbedring af Kommunens image er forudsætning for jobskabelse og uddannelsesmuligheder. Derfor vil arbejde med sikring af et godt image og kendskab til kommunen overhovedet være centralt omdrejningspunkt - både for de gode borgere der allerede bor i kommunen og for de, som overvejer at flytte til. Økonomiudvalget har på møde den 7. april 2015 (sag 95) vedtaget, at budgetomplacere 2,0 mio. kr. hvert af årene til Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets Pulje til bosætningsinitiativer. 52

53 POLITIKOMRÅDE: FRITID OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) På politikområdet Fritid er besparelserne foretaget og udmøntet i årene Besparelserne er udarbejdet i samarbejde mellem Fritidsafdelingen, Folkeoplysningsudvalget og afstemt med paraplyorganisationerne Guldborgsund Sports- og Idrætsråd, (GSIR) Børne- og ungdomsorganisationernes samråd (BUS) og Aftenskolernes samråd. Følgende områder er, jf. beslutning i Kultur- Turisme og Bosætningsudvalget (KTB), fritaget for besparelserne: Aktivitetstilskud for børn og unge under 25 år Dækningsprocenten til lokaletilskud for børn og unge under 25 år holdes fortsat på 100% Der lukkes ingen haller undtagen Østersøhallen, hvor driftstilskuddet overlyttes til Gedser Idræts- og Medborgerhus. Besparelserne udmøntes på flg. områder: Reduktion på drift af boldbaner og tilskud til kridtning Reduktion af driftstilskud til selvejende haller Reduktion på tilskud til aftenskoleundervisning Forhøjelse af gebyrer på lån af kommunale og selvejende haller / lokaler Reduktion af dækningsprocenten på tilskud til egne og lejede lokaler for medlemmer på 25 år og derover. Fokusområde fra Kultur, Turisme og Bosætningsudvalgets strategi: Frivillige/foreninger foreningsliv 1) kommunale tilskud, 2) rammer, 3) understøtte Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget værdsætter, at Guldborgsund Kommune er kendetegnet ved et stort og varieret foreningsliv med mange ildsjæle. Dette gælder både for godkendte folkeoplysende foreninger, kulturelle aktører samt frivillighedsområdet, turismeområdet og meget mere. Samtidig er det en reel udfordring, at det engagerede foreningsliv mangler ledere/ andre frivillige kræfter. Ligeledes kan der være en oplevelse af utydelig retning for hvilke typer tilbud/aktiviteter, der modtager kommunale tilskud. Udvalget vil fokusere på at understøtte samarbejder på tværs af aktører og bidrage til at skabe retning til gavn for hele kommunen. Fritid: at understøtte aktiviteter med særlig fokus på at give børn og unge et aktivt forenings- og fritidsliv hellere aktiviteter end mursten Årets idrætskommune Denne kategori er efterfølgende blevet erstattet af en anden pris, hvorfor fokusområdet for 2016 skal revideres af KTB i løbet af

54 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Serviceområder under politikområdet Fritid er: Tilskud til foreninger i henhold til Folkeoplysningsloven, herunder: Lokaletilskud til foreningers egne eller lejede lokaler Aktivitetstilskud til unge under 25 år Mindre puljer til ekstraordinære materialer, samt uddannelse Tilskud til Folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler) Tilskudspuljer udenfor Folkeoplysningsloven bl.a. Aktiv sommer for skolebørn Drift af udendørs idrætsanlæg Driftstilskud til haller og svømmehaller Udlån af kommunale lokaler til foreninger Antal institutioner: ca. 75 fodboldbaner og udendørs idrætsanlæg 19 haller og 3 svømmecentre samt et udendørs svømmeanlæg, hvor halvdelen af disse er kommunale og halvdelen er selvejende med driftsoverenskomster. Gedser Idræts- og Medborgerhus og Gedser Marinestation er flyttet til politikområde Fritid i budget Antal medarbejdere: 5 medarbejdere centralt på Rådhuset Ca. 50 fuldtidsstillinger Myndighedsområder: Folkeoplysningsloven LOKALETILSKUD Fra og med budget 2012 blev der indarbejdet en forhøjelse af lokaletilskudskontoen på kr. Den blev anvendt til dels at nedsætte gebyrer på kommunale lokaler og selvejende haller og dels til at hæve dækningsprocenten på lokaletilskud til foreningerne for medlemmer over 25 år. I perioden frem til 2018 vil denne konto blive reduceret med kr. i besparelser. CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Den store kapacitet i faciliteter (drifts- og administrationstung) Modsatrettede hensyn mellem foreningsliv og kommercielle aktiviteter Der mangler ledere/ andre frivillige kræfter i et ellers engageret foreningsliv Tilskudstildelingen på området under Folkeoplysningsloven giver ikke de store økonomiske problemstillinger, idet tilskuddene reguleres efter de tildelte budgetter. Dette kan lade sig gøre, så længe budgetterne ligger over Folkeoplysningslovens minimumssatser. Som følge af besparelserne vil budgetterne ligge lige under landsgennemsnittet. På området vedrørende drift af haller og svømmehaller ses 2 forskellige udfordringer i den kommende tid: Udfordringer i Idrætshallerne I forbindelse med besparelserne dels grundet demografi og dels de generelle besparelser forventes det i de kommende år, at de mindre kommunale haller gradvist gøres til åbne haller. Processen vil fortsætte med driftsnedsættelser til de selvejende haller, der ligeledes bliver nødsaget til at reducere i form af mindre budgetter til lønninger. En konsekvens heraf kan blive, at nogle selvejende haller vælger at opgive at være selvejende. Det kan betyde enten en kommunal overtagelse eller en egentlig lukning. Udfordringer i Svømmecentrene Svømmecentrene skal budgetmæssigt indtjene en meget stor del af driften på indtægtssiden på den kommercielle del, og de er derfor meget sårbare på dette område. Den generelle krise har betydet, at der er færre udlejninger til kommercielle arrangementer, færre reklameindtægter samt færre besøgende generelt. Ligesom indtægten på dette område er meget vejrafhængig. Der er i det forgangne år lavet en række nye tiltag for at finde nye indtægtsmuligheder. Driften er svær at reducere uanset besøgstal, idet svømmecentrene skal være bemandede, ligesom vandet hele tiden skal renses og opvarmes. Der er dog i 2012/2013 gennemført en omfattende omlægning af organisationen, hvorved der er opnået en større besparelse på løndelen. 54

55 Ved gennemgang af bygningerne i foråret 2013 blev det konstateret, at en del af inventaret specielt i Svømmecenter Falster trængte til en renovering. Det var således nødvendigt at udskifte en række pumper, som efter 16 år ikke kunne fungere mere. De var egentlig beregnet til at skulle holde år. Der blev her udskiftet for ca kr., som blev dækket af Svømmecentrenes egen drift. Det blev ved denne lejlighed vurderet, at der de kommende år skulle udskiftes/renoveres for i alt kr. med kr. årligt for, at Svømmecentret er up to date. Der blev i budgetforliget sidste år afsat kr. i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 i alt kr. DRIFTSBESPARELSER/EFFEKTIVISERINGER Der har i været store ændringer i organisationen Guldborgsund Hallerne. Driftsoptimeringen fortsætter ind i 2016 for at nedbringe det underskud, der er blevet oparbejdet. Sammen med en række yderligere besparelser på driften på lønudgifterne med bl.a. centralisering af ledelsen vurderes det, at budgettet fremadrettet kan holdes. Udfordringen bliver fortsat at opretholde de planlagte effektiviseringer som besparelsespotentialer. Guldborgsundhallerne afdrager i øjeblikket på et merforbrug fra 2011 på kr. afstedkommet dels af tidligere underskudsgivende aktiviteter i svømmecentrene og dels nødvendige renoveringer i Svømmecenter Falster på kr. som, jf. beslutning i Byrådet, blev finansieret over driften. Afdragsperioden blev politisk forlænget således, at gælden forventes afdraget med udgangen af Jf. beslutning i Byrådet 22. juni 2015 er der givet anlægsbevilling til nyt gulv i Nykøbing Falster Hallernes hal 1, og der er frigivet rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i Halgulvet finansieres over Guldborgsund Hallernes driftsbudget, der reduceres med kr. årligt i budgetforslag , Guldborgsund Hallernes afdragsperiode for afvikling af nuværende gæld forlænges med 4 år fra Initiativer i Guldborgsund Hallerne skal i de kommende år understøtte fortsatte effektiviseringer og øge indtjeningen. Implementering af projekt Åbne Haller Den store digitale udvikling, der har været i Guldborgsund Hallerne i 2015, bliver afgørende i den kommende sæson 2015/2016 for implementeringen af projekt Åbne Haller. Projektet skal skabe et miljø for foreninger, kommercielle brugere og det omliggende samfund, der åbner op for at skabe aktivitet i hallerne og svømmecentrene. At kunne skabe mere aktivitet/idræt og liv i hallerne, set ud fra borgernes krav om at kunne betjene sig selv på tidspunkter, de selv bestemmer, er stadig ordene, der skal være medvirkende til at sætte Guldborgsund Kommune på landkortet indenfor fritidsområdet. Projektet tænker ud af boksen og honorerer krav om optimering af driften inkl. bedre udnyttelse af de tværgående personaleressourcer. Serviceniveauet vil øges overfor borgere og brugere generelt, og der vil ske en connection til administration/teknisk netværk i organisationen. Flexibiliteten øges både hos medarbejderne og organisationens åbenhed - og vigtigst er, at Guldborgsund Hallerne er medvirkende til at yde bidrag til at øge den folkelige sundhed i kommunen. Udvikling af den kommercielle del af forretningen Guldborgsund Hallernes effektiviseringsplan følges og stemmer overens med det koncept, der er udarbejdet for organisationen, nemlig at udvikle den kommercielle del, så man kan afdrage med effektiviseringsgevinsten. På den måde bliver der plads til at udvikle organisationen, så Guldborgsund Hallerne bliver lækre for det omgivende samfund. At kunne yde en service til kommercielle kunder og tiltrække nye, potentielle kunder ligger i brandet og hænger sammen med implementeringen og den øgede servicering i projekt Åbne Haller. Guldborgsund Hallerne skal hele tiden være på forkant med udviklingen indenfor fritidsområdet og hele tiden arbejde på at profilere Guldborgsund Hallerne via reklamer og at samarbejdet med de private aktører hele tiden udvikles. Der er hele tiden fokus på turismen og der arbejdes konstant med oplevelsespakker og aktivitetstiltag for at trække kunderne til. Reguleringer på lokaletilskudskontoen I budgetforliget for 2014 og 2015 blev der tilført henholdsvis kr. til lokaletilskudskontoen i 2014 og kr. til lokaletilskudskontoen i Anvendelsen af de tilførte midler betød en mindre nedsættelse af gebyrerne i 2014 og De samlede kommende besparelser betyder dog, at gebyrerne forventes sat op gradvist fra de nuværende 18/28 kr. til 30/40 kr. i

56 POLITIKOMRÅDE: KTB - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) På politikområde KTB administration er besparelserne foretaget og udmøntet i årene CENTER FOR BORGER & BRANDING ADMINISTRATION Beskrivelse af området kr Center for Borger & Branding Center for Borger og Branding omfatter Borgerservice (33 PE og pr PE), Centerledelse (1 PE), Fællesudgifter, Turisme (4 PE), Kultur (4 PE) og Fritid (5 PE). Borgerservice indeholder budget til løn, uddannelse, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder, IT, inventar, udgifter og indtægter til vielser. Centerledelse og fællesudgifter indeholder budget til løn, uddannelse, øvrige personaleudgifter, administrationsudgifter, møder og IT. Turisme, Kultur og Fritid indeholder budget til løn, personalerelaterede forsikringer, øvrige personaleudgifter samt intern køb og salg af timer (turisme). Fra 2015 er der flyttet 1 medarbejder til politikområde Politik og Erhverv incl. budget til løn, personaleforsikring og befordring. Udfordringer og tiltag Center for Borger & Branding er udfordret af de pålagte besparelseskrav i 2015 og overslagsårene. Det udmeldte besparelseskrav fremgår i ovenstående tabel, som er udmøntet. Rådhuset. Der vil i de kommende år blive arbejdet med digitalisering, procesoptimering og opgavebortfald for at realisere de udmøntede besparelser. Borgerservice. Borgerservice beskæftiger 32 medarbejdere, der varetager ekspedition af borgere både telefonisk og personligt samt sagsbehandler på følgende myndighedsområder: Folkeregister Sygesikring Opkrævning af kommunale fordringer Helhedskontrol af, at borger ikke modtager ydelser, de ikke er berettiget til Administration af svage pensionisters økonomi (ca. 300 sager) Boliglån 56

57 Personligt tillæg Udvidet helbredstillæg til tandbehandling, fodbehandling og briller Aktindsigt Mellemkommunale forhold Vielser Personlig ekspedition foregår i Borgerservice i Nykøbing mandag og tirsdag fra kl , torsdag fra kl og fredag fra kl I Borgerservice i Væggerløse og Nr. Alslev foregår personlig ekspedition via skærm i samme tidsrum. Borgerservice i Stubbekøbing har åbent tirsdage fra 10-14, Nysted borgerservice har åbent mandage fra og Sakskøbing har åbent fredage fra Endvidere arbejdes løbende med projekter om borgernær borgerservice ude hos borgerne. Ultimo 2015 igangsættes et 3 måneders projekt om borgerservice 2 timer hver anden uge på Saxenhøj. Besparelser Fra 1. juli 2015 er der lukket for personlig ekspedition om onsdagen. Denne ændrede åbningstid er sket som udmøntning af besparelse på borgerserviceområdet og har betydet nedlæggelse af 1 stilling. Fra 1. juli 2015 er borgerservice i Stubbekøbing fraflyttet Stubbekøbing gl. rådhus og er flyttet ind i lokaler på Stubbekøbing bibliotek. Borgerservice i Sakskøbing fraflytter ultimo august Sakskøbing gl. rådhus og flytter ind i lokaler stillet til rådighed af Sakskøbing boligselskab. Med lukkedagen for personlig henvendelse onsdag i borgerservice er målet at opnå, at flere borgere benytter den billigere telefoniske henvendelseskanal og kontakter Callcenteret, som i de fleste tilfælde (dog ikke pas og kørekort) kan betjene borgeren på samme måde, som ved en personlig ekspedition. Fra august 2016 er det besluttet, at borgerservice fraflytter de lejede lokaler på Banegårdspladsen og flytter sammen med biblioteket på Rosenvænget. I beslutningen er fastlagt en synergibesparelse mellem bibliotek og borgerservice på 2 mio. kr. Beløbet fordeles med 1 mio. kr. i budget 2016 og 1 mio. kr. i budget Den endelige fordeling af besparelsen mellem bibliotek og borgerservice er ikke fastlagt endnu. Besparelse udmøntes ved nedlæggelse af stillinger og ved de sparede midler kommunen får fra husleje og forbrug på Banegårdspladsen (ejendomsenheden). Centrale udfordringer For at opnå den effektiviseringsgevinst, som implementering af obligatorisk selvbetjening forudsætter, kræves, at borgerne teknisk set kan finde, bruge og bruger løsningen. I Borgerservice er der opstartet projekt sammen med kommunikationsafdelingen om at forbedre den kommunale hjemmeside, så de digitale løsninger og information til borgerne er lettere at finde. Endvidere har borgerservice fortsat løbende fokus på at medbetjene borgeren, og der samarbejdes med bl.a. frivillighedscenteret og Ældresagen om at højne borgernes It-kompetencer, således at borgeren i højere grad kan betjene sig selv digitalt. Endelig har Borgerservice fokus på at forbedre arbejdsgange i kommunens forskellige områder og stille krav til de digitale løsninger, så anvendelse af de digitale løsninger teknisk er muligt for borgeren og dermed letter arbejdet i Borgerservice. Dette er for flere løsninger en udfordring. F.eks. kan borgeren kun foretage en digital flytning, såfremt adressen er korrekt angivet i BBR. Efter indførelse af Lov om digital post 1. november 2014 har borgerservice fået mange nye henvendelser fra borgere, som ikke har været bekendt med den nye lov og som er kommet i knibe, ved ikke at have reageret på breve, som er sendt til den digitale postkasse. Disse borgere hjælpes ofte til fritagelser, læseadgang for andre og guides til hjælp, der hvor de fx er udeblevet fra at give møde eller oplysninger. 1. december 2014 blev Lov om obligatorisk digital selvbetjening indført på de områder, som hører under Udbetaling Danmark. I loven blev fastslået, at borgerkontakten til de borgere, som ikke kan kommunikere digitalt med Udbetaling Danmark, samtidig tilbageførtes til Borgerservice. Borgerservice får derfor mange flere henvendelser fra borgere, der ikke kan betjene sig digitalt og som ikke længere har mulighed for selv at sende et manuelt ansøgningsskema frem til Udbetaling Danmark. I dag skal borgeren møde op i borgerservice, for at søge om undtagelse fra at benytte den digitale løsning og for hvert sagsområde skal borgerservice sende et manuelt advis til Udbetaling Danmark om, at borgeren skal undtages den digitale løsning. Borgerservice skal herefter udlevere borgeren et manuelt skema og hjælpe med at udfylde dette. Denne ændring har for Borgerservice betyde en øget mængde personlige henvendelser af borgere, som tidligere selv har kunnet kontakte Udbetaling Danmark telefonisk. 57

58 TEKNIK OG MILJØUDVALG POLITIKOMRÅDE: NATUR OG MILJØ OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF OMRÅDET Vedligeholdelse af offentlige vandløb (483 km åbne og 277 km rørlagte) og rottebekæmpelse (9.650 ejendomme i landzone). Alle myndighedsområder indenfor natur og miljø (naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, jordforurening, vandindvinding, kystbeskyttelse, vandløb, husdyrbrug), herunder tilsyn med 341 virksomheder og 295 landbrug med tilsynsfrekvens beskrevet i ny flerårig tilsynsplan, jf. tilsynsbekendtgørelsen. Koordinering af kommunens indsats på klima- og klimatilpasningsområdet. Drift af miljøvagt sammen med Lolland, Næstved og Vordingborg Kommuner. I politikområdets driftsbudget er inkluderet løn til 12 medarbejdere (1 naturvejleder, 1 klimakoordinator og 10 miljømedarbejdere). Sidstnævnte i overensstemmelse med KL og Finansministeriets kontoplan. Udgifterne til bl.a. rottebekæmpelse er brugerbetalt og skal hvile i sig selv. Udgifter til pleje af grønne områder blev i 2014 overført til politikområde Park og Vej. Oversigt over demografi og besparelseskrav for Politikområdet Natur og Miljø BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Statens forsinkede vand- og naturplaner skal udmøntes i kommunes nye vand- og naturhandleplaner. Vandhandleplanerne er færdiggjort i 2015 og lægger rammerne for kommunernes indsats. Efter de ekstreme regnhændelser og oversvømmelser i sommeren 2011 er vandløbsvedligeholdelsen på plads igen. Der var fra 2012 afsat ekstra 4 mio. kr. i budgettet, der anvendes til forbedret og miljømæssig forsvarlig vandløbsvedligeholdelse. Denne indsats er reduceret med 1 mio. kr. fra 2014 og yderligere reduceret i Der er i 2014 udarbejdet en klimatilpasningsplan som bidrag til kommuneplanen. Klima arbejdet har i 2015 krævet benhård prioritering, etablering af innovative netværk på tværs af interesser og fx fundraising for at få skaffet midler til nødvendige anlægsinvesteringer - ud over midlerne til projekter ved Tingsted Å og på Sydfalster. Der skal udarbejdes en ny klimaplan og en ny varmeplan. Endelig vedtagelse, opfølgning og udmøntning af kommunens nyeste spildevandsplan færdiggøres i Der vil være en del opfølgning omkring håndhævelsen i Efter den forventede færdiggørelse af den statslige grundvandskortlægning i 2014 er Guldborgsund Kommune endelig i gang med indsatsplanlægningen. Sydfalster er det eneste kortlagte område. Opgaven skal gøres færdig i og indenfor de ressourcer, som Kommunen i de senere år har fået overført fra Staten til løsningen af opgaven, men som Kommunen ikke har måttet gå i gang med før det statslige kortlægningsgrundlag forelå. Opgaven er højt prioriteret, men Statens kortlægning på Falster har været forsinket, men er nu modtaget. 58

59 Naturpolitikken fastlægger desuden en række centrale udfordringer omkring naturpleje, rekreative faciliteter, friluftsliv, stisystemer og det fortsatte arbejde med naturparker som videreføres. Den nye Kommuneplan indeholder således nye formuleringer omkring frivillige/friluftslivet, beskyttelsen af kulturmiljøer, samt om Friluftsområde Guldborgsund. Der skal laves en ny naturpolitik. Indenfor myndighedsarbejdet er reduceret med 6 årsværk indenfor bemandingen på konto 06 og driften/rådhusmedarbejdere på Miljøbeskyttelsesforanstaltninger, mens Miljøvagtens indsats fortsættes. Der er stadigvæk en del ansatte der finansieres over driften jf. KL s vejledning. 59

60 POLITIKOMRÅDE: PARK OG VEJ OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF OMRÅDET Park- og Vejområdet omfatter alle drifts- og myndighedsopgaver vedrørende kommunens km veje samt grønne områder Området står desuden for administrationen af den kollektive trafik og taxaområdet samt kommunale lystbådehavne. Oversigt over demografi og besparelseskrav for Politikområdet Park og Vej BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Park og Vejområdets centrale udfordringer og dilemmaer er overordnet: I princippet ubegrænset efterspørgsel og kæmpe geografi Kvantitet har været prioriteret frem for kvalitet For få penge eller for meget infrastruktur? Nedslidning af infrastrukturen beslaglægger driftsbudgettet De ovenstående udfordringer har været drøftet af Teknik og Miljøudvalget i forbindelse med strategiarbejdet og de kommende år vil der blive igangsat en række konkrete tiltag for at skabe løsninger, både på kort og på langt sigt. Fokus i allernærmeste fremtid er at realisere de rationaliseringer og besparelser, der er indarbejdet i budgettet fra Det indebærer bl.a.: Kollektiv trafik: Flextur skal tilpasses og justeres så den nuværende stigning i udgiftsniveauet standses og udgifterne i stedet nedbringes. Grønne områder: en lang række arealer skal afhændes eller omlægges til mindre plejekrævende drift, fx ved omlægning fra græsplæner til blomsterenge/naturarealer. Offentlige toiletter: antallet af offentlige toiletter skal nedbringes samtidig med at serviceniveauet i de centrale by- og turistområder søges øget så der opnås mere kvalitet og mindre kvantitet. Renholdelse: serviceniveauet tilpasses bedre til lokale forhold så niveauet for centrale by- og turistområder opretholdes, mens niveauet i mindre byområder reduceres. Myndighedsopgaver: tilsynsopgaver reduceres, så der på en række opgaver kun reageres på borgerhenvendelser. Det gælder fx opgravninger i vejarealer, ophængning af plakater, råden over offentlige vejarealer m.m. Park og Vej har gennem en række år haft et tæt samarbejde med private foreninger og lokale aktører. Dette samarbejde vil blive yderligere udbygget for at understøtte realiseringen af besparelserne og samtidig optimere effekten af de ressourcer, der anvendes i kommunens lokalområder. Samarbejdet omfatter faste dialogmøder med Cityforeninger, Handelsstandsforeninger, Erhvervsforeninger, Facaderåd og andre lokale aktører i kommunens forskellige områder. Dialogmøderne giver de lokale aktører indflydelse på den daglige drift indenfor de servicemæssige og økonomiske rammer, der er besluttet politisk. Desuden drøftes ideer og forslag til udvikling, forbedring og forskønnelse af lokalområderne. Dialogmøderne startede 60 med aktører fra Nykøbing-området, men er vokset til, at der

61 nu også holdes møder med Marielyst, Sakskøbing, Nysted og Stubbekøbing. Møderne har været en stor succes og efterspørges fra flere andre områder. Af øvrige større tiltag kan nævnes: Sikre skoleveje: Park og Vej realiserer i 2015 og starten af 2016 den udarbejdede trafikplan for Sophieskolen. Parkeringssituationen i udvalgte områder (specielt Nykøbing F.og Marielyst): Der udarbejdes i efteråret 2014 en parkeringsanalyse for Nykøbing Falster by med forslag til konkrete projekter. Optimering af driftsbudgetter: For alle driftsområder arbejdes der løbende med optimering af driftsbudgettet. I tæt samarbejde med Entreprenørvirksomheden og private entreprenører drøftes løbende udvikling af arbejdsmetoder for at sikre optimal effekt af driftsrammerne. Lystbådehavne: Der vil være fortsat dialog med de lokale foreninger i lystbådehavnene om den fremtidige drift, hvor foreningerne forventes at indgå i en mere aktiv rolle. Tilgængelighed: Park og vej har nedsat en tilgængelighedsgruppe med repræsentanter fra Handicaprådet, Ældrerådet m.fl. Gruppens opgave er at komme med forslag til forbedring af tilgængeligheden på centrale veje, pladser og bygninger. Gruppen bruges desuden som sparring på tilgængelighedsspørgsmål i forbindelse med nye projekter. Ekstern medfinansiering af projekter: Park og Vej vil fortsat arbejde på at søge og udnytte muligheder for ekstern finansiering til projekter og udviklingstiltag. 61

62 POLITIKOMRÅDE: ENTREPRENØRVIRKSOMHED OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF POLITIKOMRÅDET Entreprenørvirksomheden er principielt en kommunal entreprenør- og serviceafdeling, som skal kunne påtage sig alle opgaver, der bliver efterspurgt i det kommunale system og levere ydelserne til konkurrencedygtige priser. Afdelingen skal hvile i sig selv, idet alle omkostninger for udførelse af bestilt arbejde skal konteres fuldt ud på det pågældende område, som har ønsket arbejdet udført. Entreprenørvirksomheden skal således være i stand til at fungere i konkurrence med private entreprenører i området. Entreprenørvirksomheden har siden 1. januar 2007 kontinuerligt arbejdet med rationalisering af arbejdsgange og maskininvesteringer, der billiggør driften. Besparelserne er anvendt til forbedring af konkurrenceevnen og lavere priser for bestillerenhederne. Samlet er der siden 2007 rationaliseret for over 10 mio. kr. Entreprenørvirksomheden har materielgårde i Nørre Alslev, Sakskøbing og Nykøbing Falster samt Centralværkstedet, der også er beliggende i Nykøbing Falster. Det fremskrevne budget indeholder lønsum og normering vedrørende ca. 110 medarbejdere, svarende til ca. 85 heltidsstillinger. Personaleantallet er gået fra 149 i 2007 til 100 i dag i takt med de gennemførte rationaliseringer. CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Entreprenørvirksomheden gennemfører hvert år et fremtidsværksted hvor ledelse, tillidsfolk, sikkerhedsfolk og andre nøglemedarbejdere drøfter virksomhedens fremtid og konkrete udviklingstiltag. Som følge af fremtidsværkstedet i 2012 er der implementeret en række forslag til ændringer af arbejdsgange og andre udviklingstiltag, der samlet har rationaliseret driften med 3,3 mio. kr. frem til De samlede rationaliseringer siden kommunesammenlægningen runder dermed de 10 mio. kr. Koordineringen af driften vedrørende vandløbsopgaverne er fra 2012 placeret i Entreprenørvirksomheden. Arbejdsgangene er tilpasset for at sikre den bedst mulige betjening af diverse interessenter på området og en hurtig responstid på alle henvendelser om driftsforhold. Entreprenørvirksomheden udfører selv under en tredjedel af vandløbsopgaverne. Resten af opgaverne udføres af eksterne entreprenører efter gennemført udbud, men styring og planlægning af opgaverne varetages af Entreprenørvirksomheden i tæt samarbejde med lodsejere/ålaug m.fl. og vandløbsmyndigheden. Med baggrund i et stort ønsker fra lodsejere og en beregning af økonomien hjemtages ca. 120 km vandløbsvedligeholdelse til egen drift fra Entreprenørvirksomheden har samme rolle i forhold til vintertjenesten, hvor virksomheden står for al koordinering og drift af vintertjenesten ud fra den politisk vedtagne snerydningsplan. I 2013 har de større veje (tidligere amtsveje) været i udbud og der er lavet nye kontrakter med eksterne entreprenører. Størstedelen af de store veje ryddes og saltes af private vognmænd, mens kommunens mandskab selv kører de mindre veje, der dog udgør størstedelen af vejnettet. Entreprenørvirksomheden vil fortsat være en positiv medspiller på arbejdsmarkedsområdet. Der er i 2012 og 2013 etableret flere forløb rettet mod at få ledige aktiveret og tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden har virksomheden 5 elevpladser, hvoraf to er etableret i et samarbejde med MSE A/S, hvor eleverne skifter mellem de to arbejdspladser. Senest er der i 2014 etableret en række nyttejobs i Entreprenørvirksomheden. Gennem MED-udvalget arbejdes der løbende med tiltag til nedbringelse af sygefravær og udvikling af arbejdspladsen. Således er der efter forslag fra medarbejderne etableret en sundhedsordning der skal forebygge slid- og belastningsskader. Ordningen er af medarbejderne vurderet som en stor succes og fortsættes i de kommende år. Målsætningen for Entreprenørvirksomheden er fortsat at holde priserne i ro, som de nu har været i flere år, og sikre en konkurrencedygtig driftsorganisation. Entreprenørvirksomheden arbejder tæt sammen med bestillerfunktionerne i alle dele af den øvrige kommunale organisation og bidrager med forslag til forenkling og billiggørelse af arbejdsgangene på driftsopgaverne. 62

63 POLITIKOMRÅDE: EJENDOMME OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF OMRÅDET Varetager bygningsdrift for ca. 250 kommunale ejendomme med ca. 440 bygninger og et samlet etageareal på ca m 2. Kommunen har 10 beboelsesejendomme med 45 lejemål, hvoraf de fleste administreres via ekstern boligadministrator. Pt. er ca. 35 ejendomme med blandet eller speciel anvendelse. Eksempelvis kan nævnes Velkomstcenter Marielyst, Saxenhus, Samodan-bygningerne og vandtårne. Guldborgsund Kommune ejer 263 ha jord, som i. h. t. diverse lokalplaner er udlagt til bolig- og erhvervsformål. Arealerne er bortforpagtet som landbrugsjord. Indtægter vedr. areallejer fra kolonihaver, mobilmaster og faste stadepladser henhører også under politikområdet. Styrer og gennemfører anlægsprojekter på ejendomsområdet, infrastruktur, havne m.m. Tilskud til Guldborgsund Bevaringsfond, hvor der i 2015 budgetteres med et tilskud på 130 tkr. med en kommunal nettoudgift på 120 tkr. pga. delvis momsrefusion. Oversigt over demografi og besparelseskrav for Politikområdet Ejendomme BESPARELSESKRAV Demografi Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) Herudover vedtog Byrådet ved budgetforliget for 2015 en besparelse på politikområde Ejendomme benævnte Kloge m 2, som skal udmøntes således: BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet Besparelseskrav (uudmøntet) CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG I september 2014 gik Guldborgsund Kommunes Ejendomscenter i luften, her samles størstedelen af alle drifts- og vedligeholdsopgaver for kommunens ejendomme. Formålet med etablering af ejendomscenteret er: Skabe overblik på tværs af hele organisationen. Optimere udnyttelsen af m 2. Optimere effekten af budgettet til vedligehold, tekniske anlæg mm. Udnytte de faglige kompetencer på tværs. Harmonisere serviceniveau med respekt for lokale behov. Etableringen sker som en løbende udrulning i 2014 og 2015, hvor opgaverne gennemgås og optimeres. 63

64 Ejendomscenter Guldborgsund er organiseret således: Ejendomscentret er opdelt i 3 distrikter: Nykøbing F., Falster samt Lolland. Herudover er etableret 2 stabe: Projektenhed samt Administrationsenhed. Beslutningen har på de fleste områder haft betydning for de vedtagne budgetter for 2016, idet flere budgetposter er overført til ejendomscentret. Der er fra og med budget 2015 overført budget til Ejendomscenter Guldborgsund for så vidt angår personalelønninger og øvrige personaleomkostninger vedrørende det overførte personale samt budget til bygningsdrift. Regnskabsår (Budgetårets priser) 1000 kr. (Budgetårets priser) 1000 kr. (Budgetårets priser) 1000 kr. (Budgetårets priser) 1000 kr. Politikområde Ejendomme Demografi og besparelser Vedligeholdelsesbudget i centre uden for Ejendomscentret Ejendomscenter Guldborgsund Driftscenter Lolland Driftscenter Nykøbing Driftscenter Falster Driftscenter Rådhuse Puljer Ubestemte formål Alarmer Ejendomme i Administration Udenfor distriktsstruktur Demografi og besparelser indeholder den i budgetforliget for 2015 vedtagne besparelse Kloge m 2. Der er endvidere kalkuleret med en besparelse på 2 mio. kr. i henholdsvis budget 2017 samt Sale & Lease back indgår ikke i Ejendomscentret, men er fortsat under Økonomiudvalget. Budget til øvrigt driftsmateriel, der er overgået til ejendomscentret, er p.t. ikke overført, idet der pågår en nærmere undersøgelse af det konkrete budgetbehov. 64

65 På følgende områder er der undtagelser: I Center for Borger & Branding er bl.a. hallerne ikke overgået til Ejendomscentret. Sundhed & Omsorg flytning af budgetter til bygningsdrift er endnu ikke overgået. Socialområdet - flytning af budgetter til bygningsdrift er endnu ikke overgået. Arbejdsmarkedsområdet bygninger under Guldborgsund Zoo Teknik & Miljø værksted, materialepladser og lystbådehavne En anden af ejendomsområdets store opgaver er energioptimering. Der er igangsat en række initiativer, der alle handler om at reducere energiforbrug og CO 2 -udledning. Det største tiltag på energiområdet er ESCO-projektet, hvor der gennemføres massive investeringer for at sænke energiforbruget markant gennem forbedring eller udskiftning af tekniske installationer på el-, varme- og vandområdet. Projektet løber over 3 år og det forventes at størstedelen af opgaverne vil blive udført af lokale håndværkere og entreprenører. 65

66 POLITIKOMRÅDE: TM - ADMINISTRATION OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget Budgetforslag 2019 Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum BESKRIVELSE AF OMRÅDET Politikområde Administration var til og med udgangen af regnskabsår 2014 forankret under Økonomiudvalget. Med henblik på at skabe en større budgetmæssig sammenhæng og prioriteringsmulighed mellem de administrative ressourcer og fagudvalgenes øvrige ressourcer under de respektive politikområder (drift) er det besluttet, at politikområdet Administration ombrydes således, at der fra 2015 under hvert fagudvalg oprettes et teknisk politikområde Administration. I praksis betyder det, at de administrative budgetter (konto 6) er blevet ombrudt og nu forankret under de enkelte fagudvalg. Ved ombrydningen er de administrative budgetter under centrene som udgangspunkt overført direkte til det nye politikområde Administration, hvilket også gælder for de respektive centres andele af fællesudgifter. Administration vedr. Teknik og Miljø omfatter Center for Teknik & Miljø, som træder i kraft pr. 1. august Hidtil var der to centre: Miljø og Plan samt Park, Vej og Ejendomme som nu er sammenlagt. Oversigt over centrenes budgetter i 2016 (1.000 kr.): Center for Teknik & Miljø - Centerledelse og fællesudgifter - Udviklings- og koordineringsfunktion - Miljø - Natur - Informatik - Plan - Kommuneplan - Byggeri - Projekter, Plan - Kioskafgifter - Park og Vej - Ejendomscenter, projektafdeling - Ejendomscenter, administration Udgifter a) b) c) Indtægter a-d) I beløbene er indregnet projektrelaterede indtægter på i alt tkr., fordelt på a) 144 tkr. b) 370 tkr. c) tkr. 66

67 CENTRALE UDFORDRINGER OG TILTAG Gebyrer i f. m. behandling af byggesager har gennem flere år været mindre end budgetteret og den mindre indtægt har måttet finansieres via kompenserende udgiftsreduktioner under administrationsområdet primært via løbende tilpasning af personaleforbrug. Også i 2016 vil det være nødvendigt at observere omfanget af byggesager og indtægter i forbindelse hermed. Hele konto 06 for teknik og miljø er efter sammenlægningen af de to centre under analyse for at kunne imødekomme dels sparekravene frem til 2018, der udover de af byrådet vedtagne besparelser også omfatter budgetreduktioner afledt af moderniseringsaftalen samt den forventede reduktion i indtægtsdækket virksomhed. Byggesagsstatistik Antal byggesager Gebyr i kr halvår 2015 Budget 2015 Budget

68 ARBEJDSMARKEDSUDVALG POLITIKOMRÅDE: ARBEJDSMARKEDSCENTER OMRÅDETS OVERORDNEDE ØKONOMI (1.000 KR.) Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Udgifter Indtægter Nettodriftsbevilling Heraf lønsum DEMOGRAFI OG BESPARELSER De af byrådet udmeldte besparelseskrav og demografireguleringer fremgår af nedenstående tabel og er teknisk indregnet i fremskrevne budget jfr. ovenstående tal for Arbejdsmarkedscenter. BESPARELSESKRAV Besparelseskrav Udmøntet indregnet i budgetforslaget Besparelseskrav (uudmøntet) Der har været fremsendt besparelsesforslag til udvalgets maj-møde på tkr. Udvalgets besparelsesforslag forventes behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet i september. Generelt på Arbejdsmarkedsområdet (politikområde Jobcenter og AM-projekt) Budget 2016 og overslagsårene er det fremskrevne budget. Dog er der korrigeret for omplacering fra Center for Familie til Ungeenheden i Jobcenter. En tillægsbevilling på t kr. angående udgifter til handicapsager for unge mellem 15 og 24 år. Budgettet for 2016 er ikke korrigeret for seneste prognoser for konjunkturudviklingen/ledighedstal og latente udfordringer i henhold til budgetopfølgning i Herunder også den stigende udgift til flygtninge. I budgettet for 2016 er der ej heller beregnet konsekvenser af lovforslag om refusionsomlægning på overførselsindkomsterne. Refusionsreformen, der forventes vedtaget fra , vil få stor indflydelse på netto budgettet for Center for Arbejdsmarked. Udgiftsdrivere Nedenstående ydelser/udgifter er mest afgørende for områdets forbrug og betragtes derved som Arbejdsmarkedsområdets udgiftsdrivere: Jobcenter: Sygedagpenge Kontanthjælp (incl. flytningen og indvandrere) Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceydelse Førtidspension Boligsikring og boligydelse Anbringelse af unge årige 68

69 ÅRSVÆRK Statistik fra diverse fagsystemer på Arbejdsmarkedsområdet Årsværk Regnskab 2014 Budget 2015 Budget-forslag Sygedagpenge Jobafklaring 1) Uddannelseshjælp og kontanthjælp Kontanthjælp flygtninge/indvandrere Dagpenge og midl. arb.markedsydelse Løntilskud til forsikrede ledige Ej oplyst Revalidering Ledighedsydelse, visiteret til fleksjob Fleksjob Ressourceydelse Førtidspension ) Vedrører reform af lov om sygedagpenge den Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag Sygedagpenge og jobafklaring, årsværk Kontanthjælp, udd. hjælp og ressourceforløb, årsværk A-dagpenge, arb.markedsydelse og løntilskud årsværk Førtidspension 69

70 Budget 2016, Arbejdsmarkedscenter målt på beløb i forhold til regnskab 2014, budget 2015 og det fremskrevne budgetoplæg. Regnskab Budget Budget-forslag Beløb i hele tusind i 14 priser i 15 priser i 16 priser Budgetpuljer besparelser Ungeenheden Sygedagpenge Jobafklaring Uddannelseshjælp og kontanthjælp Ressourceydelse og 561 Kontanthjælp flygtninge/indvandrere og driftsudgifter Dagpenge og midl. arb.markedsydelse Løntilskud til forsikrede ledige Revalidering Ledighedsydelse, visiteret til fleksjob Førtidspension og personlige tillæg Boligstøtte Driftsudgifter til aktivering og beskæftigelsesordninger Andre soc. formål og sundhedsudgifter I alt

71 Regnskab kr.) Budget 2015 (1000 kr.) Budgetforslag 2016 (1000 kr.) Ungeenheden, anbrigelse mv. Sygedagpenge og jobafklaring Kontanthjælp, udd.hjælp og ressourceforløb A-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse Førtidspension og personlige tillæg Det kan bemærkes, at den årlige nettoudgift pr. årsværk varierer fra laveste ydelse på kontanthjælp/uddannelseshjælp ca kr. årligt til højeste ydelse på ca kr. årligt. Der er forskellige statsrefusionssatser, der varierer fra 65% til 0 % afhængig af ydelsestype og varighed pr sag. I forhold til det fremskrevne budget, er der tillægsbevilget t.kr. fra Center for Familie til ungeenheden vedrørende overflytning af handicapsager for unge fra årige. 71