EVALUERING 2016 METODEBESKRIVELSE 2017

Transkript

1 1 EVALUERING 2016 METODEBESKRIVELSE 2017

2

3 INDHOLD Forord... 5 Læsevejledning... 6 Resumé... 7 Resultater... 7 Mentorordningen har stort socialt element... 7 Involveredes vurdering af mentorordningen... 8 Karakteristisk af mentorforløbene... 8 Perspektivering... 9 Grundlag Kapitel 1 : Baggrund, formål og sammenfatning Baggrund og formål Datagrundlag Borgere der modtager mentorstøtte Mentoren og indholdet af mentorstøtten Forskellige mentortyper Aktørernes vurdering af mentorordningen Effektmåling Afgørende faktorer for KeepGoing Ordningens succes afhænger af formålet med ordning Inddragelse af borgerne Kapitel 2 : Lovgivningen bag mentorordningen Lovgivningen efter Kapitel 3: Kvantitativ beskrivelse af mentorforløbene Forløbsbeskrivelse Diagram : Matching Diagram : Kontaktintensitet Diagram : Tilgængelighed Kvantitativ undersøgelse : Borgenes forståelse af forløbet Kvantitativ undersøgelse : Borgerens udbytte af sit forløb Kvantitativ undersøgelse : Borgerens forbedringsforslag Tilfredshed Diagram 3.2.1: Tilfredshed med tildeling af mentor Diagram 3.2.2: Tilfredshed med mentorens rådighed Diagram 3.2.3: Tilfredshed med mentorens indsats Diagram 3.2.4: Tilfredshed med kemi til mentor Diagram 3.2.5: Tilfredshed med egen indsats Diagram 3.2.6: Tilfredshed med udbytte Sammenfatning: Kapitel 4 : Metodebeskrivelse KeepGoing Metodeafklaring: Metodens formål: Målgruppe:

4 INDHOLD Metodens aktiviteter: Fremskudt indsats: Matchning: Fase 1 - Klar: Livsførelsessamtaler og livshjulet Interviewguide: Fase 2 - Parat: Samfundsforståelse: ART (Agression Replacement Training): Sundhedsaktiviteter: Fase 3 - Start: Støtte til UU-vejledning Beskæftigelse: Dokumentation Sammenfatning & Succeskriterier Perspektivering Efterskrfit

5 FORORD KeepGoing er et mentor- og coachingfirma, der er specialiseret i individuelle kontaktforløb. Formålet er, at borgeren støttes og udvikles til at blive en del af arbejdsmarkedet og/eller uddannelsesinstitutionerne.. Vi støtter med en helhedsorienteret indsats og et tværfagligt samarbejde med relevante instanser, så hvert forløb tilrettelægges individuelt i forhold til borgerens udfordringer og barrierer. Løbende kvalitetsvurderer vi vores arbejde med fokus på at udvikle indsatsen. Det forløbende år 2016 har resulteret i flere nye tiltag: Større tværfagligt samarbejde mellem relevante instanser Samarbejdsaftale med kommuner grundet stor tilfredshed fra jobcentrenes side Oprettelse af projekt KeepWorking, et før-praktiksted, der opstod ud fra en mangel på aktivitetstilbud, som kunne rumme og motivere de borgere, der havde mange udfordringer og stor afstand til arbejdsmarkedet. Det har resulteret i voksende samarbejde med flere kommuner, og at vi i dag er mentorer for flere borgere. KeepGoing er på baggrund af dette ikke i tvivl om, at vi gør et stort og professionelt stykke arbejde og kan se progression hos de borgere, som er i forløb hos os. Dette anerkender jobcentrene og andre instanser også. Men hvad synes borgerne? Er de enige? Hvis vi skal kunne helhedsvurdere vores indsats og fortsat udvikle os, så er det vigtigt for os at få borgerne i tale. Intentionen med evalueringen er samtidig væsentlig for vores interne udvikling, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Evalueringen er tænkt som en kvalitetssikring og et redskab til egenudvikling samt en dokumentation af kvalitet. Med rapporten ønsker jeg at synliggøre vores arbejde yderligere og dele de tilbagemeldinger, vi får fra vores samarbejdspartnere. God læselyst. Indehaver Mitzi Hammersholt 5

6 LÆSE- VEJLEDNING Rapporten er opbygget kronologisk og bør derfor læses således. Der kan med fordel orienteres i nedenstående læsevejledning ved søgning efter konkret information; Resumé: Der præsenteres kort sammenfatninger og delkonklusioner fra resten af rapporten, samt en konkret perspektivering i forhold til problemstillingen ved brug af mentorordningen, der ligeledes danner grundlag for selve denne evaluerings tilblivelse. Kapitel 1: Her præsenteres baggrunden for evalueringen, formålet med rapporten en konkretisering af hvad der ønskes belyst, samt præsentation af datagrundlag. Her præsenteres ligeledes eksisterende forskning på området, hvilket primært består af rapporten Evaluering af Mentorodningen 2015 fra det nationale forskningscenter for velfærd (SFI). Kapitel 2: Præsentation af lovgivningen bag mentorodningen efter reformen i Kapitel 3: En detaljeret kvantitativ beskrivelse af mentorforløb ved KeepGoing i året Herunder en sammenfatning mellem beskrivelserne og resultaterne fra SFI s Evaluering af Mentorordningen. Endvidere inddrages kvalitative interviews til at underbygge beskrivelserne af primært udbytte og forståelse af mentorforløbet. Kapitlet er delt op i henholdsvis et afsnit omhandlende forløbsbeskrivelse og et omhandlende den generelle tilfredshed ved mentorforløbene med udgangspunkt i borgernes og sagsbehandlernes opfattelse. Kapitel 4: Med udgangspunkt i sammenfatninger fra kapitel 1 og kapitel 3 præsenteres den fremadrettede metode for KeepGoings mentorforløb. Her vil målgruppe, faser og matchning være beskrevet detaljeret. Endvidere vil succeskriterier samt dokumentationsbeskrivelse ligeledes fremgå 6

7 RESUMÉ Siden 2003 har der i arbejdsmarkedspolitikken været mulighed for at anvende mentorer i beskæftigelsesindsatsen. I 2009 blev flere borgere omfattet af målgruppen for mentorindsatsen. I 2014 blev indsatsen mere målrettet de mest udsatte borgere. I 2012 påbegyndte ca borgere knap mentorforløb. I 2013 påbegyndte borgere godt mentorforløb på landsplan. Formålet med denne rapport er at give et detaljeret og aktuelt billede af mentorordningens anvendelse, herunder eksekvering i mentorfirmaet KeepGoing. Herunder vil de involveredes vurdering af de forløb KeepGoing tilbyder sammen med eksisterende empiri på området danne grundlag for denne rapport. Dermed gøres der brug af registrerede oplysninger om borgere, som i året 2016 har været i forløb ved KeepGoing, kvalitative undersøgelser blandt udvalgte borgere samt en kvantitativ undersøgelse blandt mentees. Endvidere er konklusionen på rapporten Evaluering af Mentorordningen fra 2015 udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) inddraget som eksisterende empiri. Undersøgelsen indgår i den evaluering som KeepGoing har underlagt sig selv, for at opnå en bedre fælles forståelsesramme for vigtigheden og progressionen ved et godt mentorforløb ved KeepGoing og mellem eksterne samarbejdspartnere. RMENTORORDNINGEN HAR STORT SOCIALT ELEMENT RESULTATER Stort set alle borgere visiteret til Keep- Going i 2016 var på passiv forsørgelse navnlig kontant- og uddannelseshjælp ved mentorforløbets start uden at deltage i andre beskæftigelses eller uddannelsesrettede aktiviteter. Hovedparten af borgerne er ikke job eller uddannelsesparate og har i gennemsnit være på offentlig forsørgelse i 16 måneder. Megen mentorstøtte løser således udfordringer, der står i vejen for, at borgere kan deltage i beskæftigelsesrettede aktiviteter, ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Denne mentorstøtte spænder meget bredt. Det kan således fx være hjælp til at få struktur på hverdagen eller få orden i økonomien; støtte til at komme af sted til lægen, så borgeren kan blive udredt; støtte til at følge 7 behandlingsforløb; støtte til at opbygge og vedligeholde et socialt netværk; indgå i dialog med borgeren om fremtræden og i særdelshed støtte til at håndtere tilbagevenden til samfundet efter afsoningen (Eksekvering af handlingsplan jf. Den Gode Løsladelse). Denne type støtte er den hyppigst forekommende. En anden type mentorstøtte går ud på at støtte borgere i at deltage i og fastholde dem i andre indsatser fx kurser, virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud. En tredje type mentorstøtte kan bestå i at introducere og oplære borgere på en virksomhed, hvor borgeren fx er i virksomhedspraktik eller løntilskud, samt evt. støtte til at deltage socialt. Denne type er den sjældnest forekommende.

8 INVOLVEREDES VURDERING AF MENTORORDNINGEN Ifølge SFI s rapport så er medarbejderne i jobcentrene og mentorerne på landsplan overordnet set meget positive over for ordningen og tror på, at mentorindsatsen gør en positiv forskel særligt for borgernes progression hen mod det ordinære arbejdsmarked. Sagsbehandlerne vurderer således, at den tætte kontakt mellem borger og mentor både giver jobcentret bedre indblik i hvad der står i vejen for, at borgeren kan deltage i en indsats eller opnå uddannelse eller beskæftigelse, og hvilke ressourcer borgeren har, som jobcentret ellers ikke ville have fået kendskab til (SFI 2015: 10-11). Borgerne udtrykker sig generelt meget positive overfor den selvvurderende progression, de mener, de har været igennem, og 90 % af de adspurgte borgere har være meget tilfredse med at få tildelt en mentor som en del af deres beskæftigelses-/jobplan, hvorimod kun 37,5% har været tilfredse med deres egen indsats i det igangværende forløb. 90% af borgerne har derimod været meget tilfredse med deres mentor, hvor hele 100% føler, der er en tillidsfuld og fortrolig relation til mentor, og borgeren tror generelt på, at mentoren vil dem det bedste. Dette på trods af at det langtfra er alle borgere, der har haft indflydelse på, hvilken mentor de har fået tilknyttet. KARAKTERISTIK AF MENTORFORLØBENE Et mentorforløb ved KeepGoing er i gennemsnit på knap 8 måneder, og mentoren arbejder i gennemsnit 3,4 timer for borgeren pr. uge. De interviewede borgere oplever i gennemsnit at have kontakt med deres mentor 2-3 gange pr. uge, som kan være alt fra personligt møde til sms eller telefonopkald. Sammenholdt med SFI s tilsvarende undersøgelse, kan det konkluderes, at KeepGoings forløb strækker sig næsten op til 4 måneder længere, end den på landsplan gennemsnitlige forløbsperiode på 5 måneder (SFI 2015: 11). Dertil må tilregnes den kompleksitet de borgere der visiteres til eksterne mentorer besidder, samt at der primært kun visiteres de yderst udsatte borgere til KeepGoing. 8

9 PERSPEKTIVERING En væsentlig del af mentorindsatsen består i at etablere en tæt personlig relation mellem mentor og borger, hvilket nærmest er en forudsætning for, at mentor kan komme i gang med sin vejledende og rådgivende indsats over for borgeren. Ved sit virke uden for jobcenteret kan mentoren også være med til at afdække, hvad der hindrer borgeren i at komme videre med beskæftigelse eller uddannelse, og hvilke færdigheder og erfaringer borgeren i øvrigt er i besiddelse af. Det er derfor let at forstå, at SFI påpeger at sagsbehandlere i jobcentrene er glade for mentorordningen, fordi mentorer virker som sagsbehandlerens forlængelse over for de borgere, som er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet. Ifølge SFI så giver sagsbehandlerne i jobcentrene også i lighed med interviewede mentorer udtryk for, at mentorordningen bidrager til at bringe udsatte borgere tættere på uddannelse eller det ordinære arbejdsmarked. Men det er med små skridt, hvorfor det ordinære arbejdsmarked har lange udsigter for de fleste (SFI 2015: 11). Samme holdning er der blandt de adspurgte sagsbehandlere, der samarbejder med KeepGoing. De interviewede borgere ved Keep- Going fortæller at samtaler med mentoren primært omhandler sociale forhold og direkte beskæftigelsesmæssige forhold sekundært. Det harmonerer også med lovtekstens ord: Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives tilbud om mentorstøtte. Dermed 9 lægges der også op til, at mentorstøtten kan være et led i en længere proces. I den foreliggende undersøgelse er der ikke søgt at måle den kortsigtede progression, som ikke giver sig udslag i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Den tætte personlige relation mellem borger og mentor opstår ikke automatisk uanset hvor veluddannet og velmenende mentoren er i udgangssituationen. Men det hjælper selvfølgelig at sagsbehandleren forsøger at finde en mentor, som både passer til borgerens personlighed og dennes udfordringer, så vidt sagsbehandleren er vidende om disse i udgangssituationen. SFI s undersøgelse peger bl.a. på at manglende fælles forståelse for mentorens rolle kan påvirke borgerens progression. Dette kan fx ske, hvis borgeren bliver for afhængig af mentorens hjælp ved at mentoren ordner udfordringer på borgerens vegne uden at oplære og inddrage borgeren i sine egne udfordringer (SFI 2015: 12). Dette kan der være en indikation på ved KeepGoing, idet 50% af de adspurgte ikke er tilfredse med egen indsats ved forløbet, hvilket må danne grundlag for en yderligere refleksion.

10 G.GRUNDLAG I undersøgelsen er der for det første gjort brug af interne registrerede oplysninger om borgere, som har modtaget mentorstøtte bevilget af et jobcenter i For det andet er der eksekveret spørgeskemaundersøgelser blandt de igangværende borgere, som i 2016 har modtaget mentorstøtte. Endvidere er der gennemført interviews med udvalgte borgere, der er henvist til et af de tre tilbud ved KeepGoing: Den Gode Løsla- delse, KeepWorking eller Mentor efter 32. Resultaterne er sammenholdt og sammenlignet med SFI s landsdækkende Evaluering af mentorordningen hvilken ligeledes danner grundlag som værende den eksisterende teori. Der er ligeledes foretaget et telefoninterview på en sagsbehandler der direkte samarbejder med KeepGoing, samt et skriftligt interview med en ledende sagsbehandler fra anden samarbejdskommune. 10

11 KAPITEL 1: BAGGRUND, FORMÅL OG SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med at give borgere mentorstøtte i beskæftigelsesindsatsen er ifølge lovgivningen revideret i 2014 at hjælpe borgerne til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. For unge under 30 år kan der desuden gives mentorstøtte, hvis de unge begynder et ordinært uddannelsesforløb på almindelige vilkår. Tidligere evalueringer af mentorordningen eller evalueringer af indsatser, hvori der indgår mentorstøtte, vurderer generelt, at mentorstøtte er et godt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Tidligere evaluering af mentorordningen vurderer fx, at bredden i mentorordningens formål og fleksibiliteten i forhold til, hvem der kan få mentorstøtte, hvem der kan være mentor, og hvilke aktiviteter borgeren, der modtager mentorstøtte, kan være tilknyttet, understøtter en højere grad af individualisering af beskæftigelsesindsatsen. Denne individualisering er afgørende for, at borgere, der har behov for støtte ud over de standardiserede tilbud i beskæftigelsesindsatsen, kan gøre fremskridt i 11 retning af uddannelse eller beskæftigelse. Med ordningen kan kommunerne tilbyde en indsats, der har potentiale til at løfte en større gruppe af svagere borgere, som har brug for målrettet hjælp og støtte til håndtering af de problemstillinger, som står i vejen for disse borgeres muligheder for at gøre fremskridt. Rambøll (2014) vurderer med udgangspunkt i erfaringerne fra Brug for alle-initiativet, at mentorstøtte til borgere med komplekse problemer (kontanthjælpsmodtagere i den tidligere matchgruppe 3) kan medvirke til at styrke borgernes fremmøde til indsatser, der skal hjælpe dem videre mod job eller uddannelse. Mentoren kan skabe tillid til borgeren og dermed være med til at øge borgerens motivation. Mentoren kan også øge kommunens viden om borgerens muligheder og barrierer, hvilket betyder at kommunen i højere grad kan målrette indsatsen til borgeren. De kommunale medarbejdere fremhæver mentorstøtte som et af de tilbud, der i høj grad gør en forskel. Med mentorstøtte kan man tilbyde

12 BAGGRUND OG FORMÅL - fortsat borgere med komplekse problemer en indsats, der bringer dem ud af isolation og passivitet, og man kan understøtte andre tiltag, hvor borgerne ellers ville være i fare for at falde fra (SFI 2015: 13). De eksisterende evalueringers positive vurderinger af mentorordningen er ikke understøttet af egentlige effektanalyser. Indtil nu er der i Danmark ikke foretaget effektanalyser, der med brug af videnskabeligt anerkendte metoder belyser, i hvilken grad mentorstøtte hjælper forskellige målgrupper med at opnå uddannelse eller beskæftigelse. Grundet denne manglende effektanalyse, besluttede KeepGoing at få udarbejdet denne evaluering om egen mentorindsats, der overfor kommunerne samt andre samarbejdspartnere vil give et detaljeret og aktuelt billede af mentorordningens effekt og anvendelse, der tilbydes ved KeepGoing. Der forsøges bl.a. at besvare følgende spørgsmål: Hvilke borgere får bevilliget mentorstøtte ved KeepGoing? Hvad får borgeren mentorens hjælp og støtte til, og hvordan vurderes borgerens ordning, herunder relationen til mentoren og mentorens betydningen for deres situation? Hvad er mentorens opgave og hvordan vurderes ordningen af mentoren? Hvordan anvender, administrerer og vurderer kommuneren mentorordningen? Hvilken effekt har mentorstøtte? DATAGRUNDLAG Til at besvare de ovenstående spørgsmål anvendes der flere forskellige datakilder. For det første anvendes der individbaserede registeroplysninger om alle de borgere, der har været i mentorforløb ved KeepGoing i året Registeroplysningerne kommer fra de progressionsrapporter, der månedligt bliver udarbejdet til kommunerne, som dokumentation for den progression der arbejdes på ved hver enkelt borger. For det andet anvendes der surveyoplysninger om mentorerne og forløbene blandt borgerne, som er indsamlet som en spørgeskemaundersøgelse. Datagrundlaget kan ikke anses 12 som særlig generaliserbart idet antal informanter har været begrænset og reelt kun udgjorde halvdelen af de borgere KeepGoing havde i forløb pågældende tidspunkt. Derfor har det været vigtigt for rapportens generaliserbarhed at sammenholde den med delkonklusionerne fra SFI s rapport Evaluering af mentorordningen for at teste konsensus imellem disse. For det tredje anvendes der oplysninger fra kvalitative interviews, som er foretaget med tre borgere samt to sagsbehandlere, som hver repræsenterer et af de forløb KeepGoing tilbyder.

13 BORGERE DER MODTAGER MENTORSTØTTE Borgere, der får mentorstøtte ved Keep- Going, modtager som regel offentlig forsørgelse og især kontanthjælp eller uddannelseshjælp på det tidspunkt, hvor de starter med at få bevilliget mentorstøtte. Kendetegnene er, at de mentorstøttede ikke er job- eller uddannelsesparate, og de har været offentlige forsørgede eller indsatte gennem en længere periode, før mentorstøtten startede. De ændrede regler af Mentorstøtteordningen, der trådte i kraft i 2014, har betydet, at ordningen er mere koncentreret om de mest udsatte grupper. Målgruppen, dvs. borgere der modtager mentorstøtte, er således blevet mere ressourcesvage og ved visitering til et privatpraktiserende mentorfirma indikeres en ekstra ressourcekrævende indsats, idet det må antages, at kommunerne har afprøvet alle interne tilbud. MENTOREN OG INDHOLDET AF MENTORSTØTTEN Mentorforløbenes ved KeepGoing tilpasses i høj grad til den enkelte borgers situation og behov. De kvalitative interviews indikerer, at det overvejende er i dialogen med borgeren, indholdet af mentorernes opgaver defineres, og kun i varierende omfang i samarbejde med sagsbehandlerne i jobcentret. Eftersom borgernes individuelle problemer og situation varierer meget, spænder mentorernes opgaver også bredt og kan bestå i alt fra at hjælpe borgere med at blive klædt på og opnå bedre personlig hygiejne til at sørge for, at borgeren møder op i sin virksomhedspraktik. Mentorforløbene har i gennemsnit en varighed på knap 8 måneder ved KeepGoing, og de mentorstøttede borgere modtager typisk mentorstøtte i 2-3 timer pr. uge. Der indikeres, at det varierer meget fra kommune til kommune om hvorvidt interne regler begrænser mentorforløbenes tidsperspektiv samt bevilliget timeantal. Mentorerne ved KeepGoing har generelt mange års erhvervserfaring, og næsten alle har en erhvervsuddannelse. Men ellers varierer deres baggrund, uddannelse og ansættelsesforhold meget. I de kvalitative interviews fortæller flere borgere, at kemien med mentoren har været af stor betydning, og der er 100% tilfredshed blandt de adspurgte om deres kemi til den visiterede mentor. Ved rekruttering af mentorer søges der bevidst at ansætte eller tilknytte mentorer med forskellige baggrunde og kompetencer faglige såvel som personlige for at kunne imødekomme målgruppens meget forskellige behov.. 13

14 FORSKELLIGE MENTORTYPER Ifølge SFI s rapport redegøres der for brug af følgende mentortyper i det kommunale; Sociale mentorer og virksomhedsmentorer er de mest anvendte mentortyper i de kommuner, hvor der er foretaget kvalitative interview. Hovedparten af kommunerne har deres eget mentorkorps af sociale mentorer. Korpsene varierer dog i forhold til størrelse og organisatorisk forankring. De kan fx være forankret i en afdeling i jobcentret eller i kombination med en bostøtteenhed under en anden forvaltning. Kommunalt ansatte mentorer ser ud til at være den mentortype, der er størst tilfredshed med i jobcentrene. Det skyldes bl.a., at kommunalt ansatte mentorer med tæt kontakt til jobcentrets sagsbehandlere giver mulighed for god matchning mellem borger og mentor og opfølgning på forløbet. Sociale mentorer ansat hos eksterne leverandører anvendes i varierende omfang i alle de interviewede kommuner, omend kun i 3 ud af 18 undersøgte kommuner som den primære mentortype. Interviewene peger på en række problematikker forbundet med mentorydelser fra eksterne leverandører. Det handler fx om, at det i mange tilfælde er op til leverandøren, at matche borger og mentor samt at rekruttere, oplære og supervisere mentorer. Idet mentorindsatsen foregår meget tæt på borgeren, kan det være svært for jobcentret at holde opsyn med kvaliteten i mentorforløbene og det gælder i endnu højere grad, hvis forløbet er bestilt udefra. Forløb købt hos eksterne leverandører er ofte dyre for jobcentrene, og samtidig tilsyneladende dem, jobcenteret har mindst indflydelse på og dårligst føling med (SFI 2015: 17). Det er dog ikke samme oplevelse KeepGoings indehaver Mitzi Hammerholdt har med sine eksisterende samarbejdskommuner; Det er min opfattelse, at sagsbehandlerne fra de kommuner, som vi samarbejder med er meget tilfredse med den ydelse, vi leverer i KeepGoing. Der bliver som oftest bedt om en bestemt mentor, som sagsbehandler vurderer matcher den enkelte borger, hvilket vi altid imødekommer... Vi skriver månedlige statusser, progressionsrapporter og holder opfølgningsmøder, så sagsbehandler hele tiden er ajour med progression, forandringer, ustabilitet mv., således at sagsbehandler konstant har et opdateret billede af den enkelte borgers situation, og hvad der bliver arbejdet med. Vi oplever, at sagsbehandlerne anvender os, der hvor deres egne tilbud ikke er tilstrækkelige. Der kan eksempelvis have været flere interne mentorer indover borgerforløbet uden resultat, førend vi som ekstern aktør bliver tilknyttet. Tilfældet kan også være i forhold til en bestemt målgruppe som interne tilbud ikke kan eller vil håndtere Dette bakkes op af en ledende sagsbehandler i en af de samarbejdskommuner, der bruger ekstern mentorkorps, her primært KeepGoing: Private mentorer (selvom der er undtagelse begge veje) er bedre til at være tilgængelige, når det brænder for borgeren altså ikke kun mellem kl Den fleksibilitet, er afgørende for at rykke nogle unge. 14

15 AKTØRERNES VURDERING AF MENTORORDNINGEN følge SFI s rapport betyder mentorstøtte sjældent, at borgeren kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i hvert fald ikke på kort sigt. Mentorordningen bruges primært til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet og har komplekse sociale eller personlige problemer. For denne gruppe af borgere består det beskæftigelsesfremmende ved mentorindsatsen primært i, at den sociale indsats på lang sigt forventes at bidrage til, at borgeren kan deltage i en aktivitet, bestride et arbejde eller tage en uddannelse eller, for de borgere der allerede deltager i en aktivitet, har et arbejde eller er i gang med en uddannelse, at fastholde dem heri (SFI 2015: 18). En ledende sagsbehandler i en samarbejdskommune med KeepGoing vurderer og påpeger problemstillingerne ved mentorordningen således: Mentordelen fylder enormt meget i kontanthjælpsreformen, dog er der efterfølgende ikke afsat de rette ressourcer til at føre det op i en høj skala. Endvidere er der ikke afsat penge for styrelsen til at forhøje og styrke den indsats. Man kunne også sige, at mentoren i en kortere periode skal være tilknyttet den unge og være med til at bane vejen i job/uddannelse og være med til at tilknytte dem det etablerede system og/eller civilsamfundet. Ved behov efterfølgende fastholde dem. Ifølge rapporten er ansatte i jobcentrene og mentorerne overordnet set meget positive over for ordningen og de tror på, at mentorindsatsen gør en positiv forskel, særligt for borgernes progression hen mod det ordinære arbejdsmarked. Borgerne er noget mere kritiske. 81% af de interviewede mentorer vurderer, at borgerne er blevet bedre til at klare de udfordringer, der var årsagen til tildelingen af en mentor, mens det kun er tilfældet for 37% af borgerne. Ifølge den kvantitative undersøgelse ved KeepGoing mener 50% af borgerne, at de er blevet bedre til at klare de udfordringer, der var årsagen til en tildeling af en mentor. Dvs. at den generelle effekt for borgeren ligger over landsgennemsnittet ved KeepGoing, ifølge borgeren selv. Der er flere mulige forklaringer på denne forskel i aktørernes vurdering af ordningen. I interviewene i jobcentrene peger flere på, at det er meget væsentligt, at borgeren ikke bliver afhængig af mentorens støtte, hvilket de ofte oplever som en udfordring. Hvis mentoren i for høj grad overtager opgaver for borgeren, oplever mentoren måske at have bidraget til borgerens fremskridt uden at borgeren mener, at hun eller han har deltaget aktivt (SFI 2015: 18). 15 De fleste borgere giver udtryk for en tillidsfuld og fortrolig relation til deres mentor, og borgerne tror generelt på, at mentoren vil dem det bedste. Dette på trods af at det langtfra er alle borgere, der har haft indflydelse på, hvilken mentor de har fået tilknyttet. Her føler 100 pct. af de adspurgte ved KeepGoing, at der er rigtig god kemi imellem borgeren og mentoren.

16 EFFEKTMÅLING I SFI s effektmåling benytter de sig af matchning-metoden. Denne metode går i princippet ud på, at man for hver enkelt borger, der har modtaget mentorstøtte, finder en borger med de samme observerbare karakteristika, der ikke har modtaget mentorstøtte. Effekten af indsatsen bestemmes herefter ved at sammenligne udviklingen i beskæftigelses- og uddannelsesomfanget for de mentorstøttede borgere (indsatsgruppen) og de matchede borgere, der ikke får mentorstøtte (kontrolgruppen). Resultaterne af effektmålingen tyder ikke på, at mentorstøtte hjælper de borgere, der modtager en sådan støtte til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i hvert fald ikke inden for det første halvandet år, efter at mentorstøtten iværksættes. Faktisk er der ifølge SFI en lille tendens til, at mentorstøtten mindsker sandsynligheden for, at de mentorstøttede borgere kommer i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse. Resultatet skal imidlertid ses i lyset af, at det ved anvendelse af matchning-metoden ikke nødvendigvis er muligt at kontrollere for alle relevante karakteristika. Det kan således ikke udelukkes, at de, der modtager mentorstøtte, har en anden sandsynlighed for efterfølgende at være under uddannelse eller i beskæftigelse, men at det ikke er muligt at tage højde herfor. at mentorstøtten kan være med til at bringe borgerne tættere på det ordinære arbejdsmarked eller uddannelse uden at resultere i faktisk uddannelse eller beskæftigelse inden for den betragtede periode. I udenlandske studier af indsatser over for beskæftigede gennemføres mentorindsatsen af vejledere uden for det kommunale regi og foregår typisk over en længerevarende periode. Det primære sigte med indsatsen er at hjælpe modtagerne af indsatsen til at fastholde deres beskæftigelse. Indsatsen adresserer derfor den problemstilling, at problemet for nogle ledige ikke så meget er at finde et job men derimod at fastholde jobbet. Den danske mentorordning er af mere kortvarig karakter og har mere fokus på at hjælpe borgerne med at komme i gang på en arbejdsplads og at blive introduceret til arbejdsprocesserne på arbejdspladsen. De udenlandske indsatser over for beskæftigede, som vi ser på, har således et lidt andet sigte end den danske mentorordning. Antallet af studier af effekten af mentorordninger er imidlertid så begrænset, at der ikke generelt kan konkluderes noget entydigt om effekten af ordningerne. Hvis de mentorstøttede borgere er mindre ressourcestærke end de matchede borgere i kontrolgruppen målt på ikke-observerbare karakteristika (fx sociale kompetencer, misbrugsproblemer, psykiske problemer, personlig fremtoning), som vi ikke har kunnet matche efter, vil effekten af mentorstøtteindsatsen undervurderes. Herudover kan det ikke udelukkes, 16

17 AFGØRENDE FAKTORER FOR KEEPGOING I forlængelse af SFI s evaluering af mentorindsatsen på landsplan 2015 vil KeepGoing være opmærksom på følgende punkter: ORDNINGENS SUCCES AFHÆNGER AF FORMÅLET MED ORDNING. Mentorordningen har, ifølge kommuner og mentorer, et væsentligt potentiale i forhold til at styrke udsatte borgeres progression hen mod det ordinære arbejdsmarked. Borgernes egne vurderinger af mentorstøtten er mere beskedne, omend også overvejende positive. Den progression, de forskellige aktører mener, at ordningen bidrager til, består dog overvejende i små skridt i retning af at kunne deltage eller blive fastholdt i en aktivitet eller et tilbud. På længere sigt tror mange (i hvert fald i jobcentrene) på, at dette medfører, at nogle af borgerne kommer i ordinær uddannel- se eller beskæftigelse. For mange af de borgere, der får tilknyttet en mentor, har det dog meget lange udsigter. Dette kan være en del af forklaringen på, at vi ikke umiddelbart kan måle en effekt af at få tilknyttet en mentor på borgernes uddannelses- eller beskæftigelsessituation. Såfremt man betragter en effekt på ordinær uddannelse og beskæftigelse på kort eller mellemlang sigt som ordningens primære formål, ser den ikke umiddelbart ud til at være succesfuld. Men såfremt man holder fast i det mere brede formål, der også fremgår af lovteksten at mentorstøtte kan iværksættes med henblik på at fremme at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse... vurderer både jobcentre, mentorer og størstedelen af borgerne, at ordningen lever op til sit formål. INDDRAGELSE AF BORGERNE IEndelig peger evalueringen på, at man bør være opmærksom på, i hvilket omfang borgerne oplever mentorstøtten som meningsfuld. I KeepGoings survey vurderer halvdelen af borgerne deres egen indsats positivt, men der er ikke desto mindre en anden halvdel, som fx ikke mener, at de er tilfreds med egen indsats, ligesom SFI påpeger, at det kan være problematisk, hvis der overfor borgeren ikke er klare retningslinjer for deres mentorers opgaver. Generelt kan 17 dette også være årsagen til at halvdelen af borgerne ved KeepGoing ikke er tilfredse med egen indsats, hvis de ikke er klar over, hvilken rollefordeling der foreligger, og dermed helt instinktivt overlader alt til deres mentor. Forskellene mellem aktørernes vurderinger kan dermed til dels have metodiske årsager men ikke desto mindre er det værd at være opmærksom på, at mentorordningen ikke bliver brugt for ukritisk, fx i forhold til hvad har borgeren reelt har brug for støtte til.

18 KAPITEL 2: LOVGIVNINGEN BAG MENTORORDNINGEN LOVGIVNINGEN EFTER 2014 Endelig peger evalueringen på, at man bør være opmærksom på, i hvilket omfang borgerne oplever mentorstøtten som meningsfuld. I KeepGoings survey vurderer halvdelen af borgerne deres egen indsats positivt, men der er ikke desto mindre en anden halvdel, som fx ikke mener, at de er tilfreds med egen indsats, ligesom SFI påpeger, at det kan være problematisk, hvis der overfor borgeren ikke er klare retningslinjer for deres mentorers opgaver. Generelt kan 18 dette også være årsagen til at halvdelen af borgerne ved KeepGoing ikke er tilfredse med egen indsats, hvis de ikke er klar over, hvilken rollefordeling der foreligger, og dermed helt instinktivt overlader alt til deres mentor. Forskellene mellem aktørernes vurderinger kan dermed til dels have metodiske årsager men ikke desto mindre er det værd at være opmærksom på, at mentorordningen ikke bliver brugt for ukritisk, fx i forhold til hvad har borgeren reelt har brug for støtte til.

19 KAPITEL 3: KVANTITATIV BESKRIVELSE AF MENTORFORLØBENE I dette kapitel gives der en datapræsentation af de borgere, der modtager mentorstøtte ved KeepGoing som en del af deres beskæftigelsesindsats. Der undersøges bl.a. i hvilket omfang, borgerne er tilfredse med at blive tildelt en mentor som del af deres beskæftigelsesplan, og hvordan deres tilfredshed herunder egen indsats har været i forbindelse med forløbet. Der ses også på borgerens forhold til deres mentor, hvilket faktorer der spiller ind på et godt mentormatch, og i hvilket omfang de er i kontakt med deres mentor. Ud over at beskrive de borgere der modtager støtte, belyses der også, hvor mange timer der reelt bruges med borgeren og i hvilket tidsrum borgeren mener, det er mest hensigtsmæssigt for dem, at deres mentor er tilgængelig. Den kvantitative beskrivelse af mentorforløbene er lavet med udgangspunkt i en intern surveyundersøgelse. I analysen medtager vi borgere, som havde et igangværende forløb ved KeepGoing i 3. kvartal af har til hensigt at belyse borgerens egen opfattelse af sit forløb. Her vil borgeren selv reflektere over aspekter af sit forløb, som har indflydelse på den direkte målbare progression. Afsnittet trækker dermed på borgerens egen vurdering og er fortaget anonymt, hvilet bevirker en høj validitet på undersøgelsen. DIAGRAM 3.1.1: MATCHNING. Der påpeges i SFI s rapport at korrekt matchning mellem borger og mentor er fundamentet for et godt forløb. Idet kemi er en ikke-målbar faktor og er noget der opbygges, er der i stedet blandt borgeren undersøgt om kønnet på mentoren er af betydningen for borgeren. Dette skal sættes i perspektiv til personlige præferencer, samt at de opgaver en mentor skal varetage er af sådan en varierende grad, at borgeren evt. vil foretrække en mentor af eget køn. Endvidere antages det også at nogle har nemmere ved at indgå i en relation til eget køn, idet de nemmere kan relaterede sig dertil. 3.1 FORLØBSBESKRIVELSE Følgende afsnit er overvejende baseret på seks spørgsmål heraf tre kvalitative, som Har det nogen betydning for dig, hvilket køn din mentor har? 37,5% 62,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% besvaret: 8 sprunget over: 2 19

20 DIAGRAM 3.1.2: KONTAKTINTENSITET. Nedenstående analyse påviser, at ved 87,5% af de adspurgte borgere påvises en gennemsnitlig kontakt med deres mentor på 2-3 gange i løbet af en uge. Kontaktformen er varierende og varighed belyses ikke, da det ifølge SFI s rapport ikke er omfanget af kontakten, men intensiteten som har mest målbar effekt (SFI 2015 : 70). Ved SFI s undersøgelse af selvsamme er resultatet en gennemsnitlig kontakt på 1,9 gang pr. uge ved privat mentorkorps og på 1,5 gang ved kommunalt intern mentorkorps. Sammenholdes det med det kriminalpræventive råds rapport Mentor og fritidsindsatser kortlægning anbefales det som en evidensbaseret metode, at det er omkring Hvor ofte har du kontakt med din mentor? (personligt møde - telefon - sms mm.) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 12,5% 0-1 gange om ugen 87,5% 2-3 gange om ugen 4-5 gange om ugen 6-7 gange om ugen 3 gange om ugen der er kontakt mellem mentor og kriminalitetstruede borgere. besvaret: 8 sprunget over: 2 DIAGRAM 3.1.3: TILGÆNGELIGHED. Tilgængelighed og fleksibilitet er ifølge SFI s undersøgelse af stor vigtighed i arbejdet som mentor for social udsatte. Dertil kan den funktionsnedsættelse borgeren måtte være påvirket af ved evt. psykisk diagnose have indflydelse på både døgnrytme, stabilitet og tilgængelighed imellem borger og mentor, hvor ligeledes modkulturelle borgere oftest ses med anden døgnrytme. Dette påpeges ligele- des af flere interviewede sagsbehandlere, at det er tilgængeligheden der differentierer interne og eksterne mentors succes. Nedenstående påviser dog at morgen/ formiddag er stadig at foretrække ved borgeren for fremmøde med mentoren, hvormed kontakt stadig kan forekomme på andre tidspunkter. Hvornår på dagen foretrækker du at mødes med din mentor? Morgen/ formiddag 62,5% Middag/ eftermiddag 25% Aften 12,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% besvaret: 8 sprunget over: 2 20

21 KKVANTITATIV UNDERSØGELSE 3.1.4: BORGERENS FORSTÅELSE AF FORLØBET. Ved denne del af den kvantitative undersøgelse blev der taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Beskriv med egne ord hvad dit mentorforløb indeholder? Spørgsmålet blev stillet borgeren som en del af den surveyundersøgelse de har besvaret, hvormed de fremstår anonymt. Der er taget udgangspunkt i tre af de besvarelser der fremstod mest reflekterende. Borger 1: gåture, nogle gode snakke, komme ud til KeepWorking og være lidt ude hjemmefra. Borger 2: Hjælp til basale ting der er givet op på såsom økonomi, gæld, jobsøgning, problematikker med samvær med børn og afklarende samt motiverende samtaler. Borger 3: f.eks. betale regninger, holde styr på min kalender, tage med til diverse møder f.eks. kommunen eller banken. Derudover møder hun mig med stor støtte og forståelse. Som det fremgår af ovenstående refleksioner, så er borgernes støtte med varierende formål. Fælles for dem er at de i større eller mindre grad er af social karakter gåture, gode snakke, motive- rende samtaler, hun møder mig med stor støtte og forståelse. Ifølge SFI s undersøgelse om borgerens og mentorens angivelse af emner for samtaler, så drejer 69% af alt dialog imellem borgere og mentor andre forhold dvs. ikke direkte beskæftigelsesrettet kontakt (SFI 2015: 75). Dermed er det ifølge borgeren mere tale om en socialorienterende støtte end en direkte beskæftigelsesorienterende støtte, hvilket der også er hjemmel for i lovgivningen, idet mentorstøtte kan bevilliges til borgere for at fremme eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse m.m. Dermed kan mentoren i større grad ses som en støtte for borgeren til at løse udfordringer, der kan stå i vejen for at borgeren kan deltage i de angivne aktiviteter. Udfordringer som borgeren selv angiver til at være af social karakter, hvormed der er konsensus mellem SFI s undersøgelse og KeepGoings respondenter. Dette underbygges af de adspurgte sagsbehandlere, der fælles for dem alle påpeger at få hjælp til at strukturere hverdagen, som det vigtigste område borgerne skal have hjælp til. KVANTITATIV UNDERSØGELSE : BORGERENS UDBYTTE AF SIT FORLØB. Ved denne del af den kvantitative undersøgelse blev der taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilket udbytte får du ud af at have en mentor Formålet hermed er at få borgeren til at reflektere over den effekt det igangværende forløb har haft pågældende tidspunkt. Borger 1: kommer mere ud 21 Borger 2: afklaring og hjælp til de problematikker der er i min hverdag og muligheden for at komme tilbage til et normalt liv og med et arbejdsliv som den del af det Borger 3: jeg får ro og støtte til at håndtere min hverdag

22 Som det beskrives i 3.1.4, så er der konsensus imellem hvad borgeren forventer af et mentorforløb og til det udbytte borgeren selv mener han/ hun får. Begge giver en stærk indikation af, at det er sociale forhold borgeren skal have støtte i, hvilket ligeledes er den opfattelse borgeren har af hvad det konkrete udbytte er, dermed kan det påpeges at mentoren udfylder det umiddelbare behov, som borgeren har. KVANTITATIV UNDERSØGELSE : BORGERENS FORBEDRINGSFORSLAG. Ved denne del af den kvantitative undersøgelse blev der taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad kan gøre dit mentor-forløb bedre? Formålet hermed er tildeles at belyse borgerens ønske om ændringer i sit forløb med i måske større grad, for at få borgeren til at reflektere over hvad det reelle formål med forløbets indhold er. det bliver borgerens forløb, målsætning og visioner, der skal arbejdes på og ikke jobcenteret eller mentorens. Dette indikerer SFI ved, at der i deres måling kun er 29% af alle borgere med mentor som har klare retningslinjer samt målsætninger for mentorforløbet (SFI 2015: 81) Borger 1: aner det ikke Borger 2: Målsætning og en plan Borger 3: ved ikke Da det er en begrænset mængde besvarelse, er det svært at drage en endelig konklusion, dog kan borger 2 indikere, som SFI også beskriver det som en direkte årsagsforklaring til en manglende effektmåling, at et mentorforløb kan forekomme ustruktureret og uden manglende målsætning, som borgeren selv har været inddraget i. Borger 1 og 3 kan med forbehold for andre faktorer såsom manglende refleksion over spørgsmålet ligeledes indikere at man rent faktisk ikke kender formålet med mentorforløbet. Sammenholdes det med SFI s undersøgelse, kan det påpeges, at der rent metodisk ved eksekvering af et forløb, skal inddrages borgeren i endnu højere grad, således 22

23 3.2 TILFREDSHED Følgende afsnit er overvejende baseret på syv spørgsmål heraf et kvalitativ, som har til hensigt at belyse borgerens generelle tilfredshed med sit forløb, herunder også tilfredshed med kontaktform, kemi til mentor, mentorens hjælp samt borgerens egen indsats. Afsnittet trækker atter på borgerens egen vurdering og er fortaget anonymt, hvilket ligeledes bevirker en høj validitet på undersøgelsen. DIAGRAM 3.2.1: TILFREDSHED MED TILDELING AF MENTOR. Ifølge SFI s rapport mener 40% af alle borgere på landsplan med mentor tilknyttet, at de slet ikke burde have haft en mentor (SFI 2015: 11). Ifølge foretaget surveyundersøgelse er 90% af borgerne meget tilfredse med at få tildelt en mentor, som en del af job-/beskæftigelsesplanen. Dette giver en indikation af, at jobcentrene er gode i deres screening af, hvilke borgere der har behov for og lyst til at få en mentor, Hvor tilfreds er du med at få tildelt en mentor som en del af din job/beskæftigelsesplan? 90% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds hvilket er grundlæggende for at indgå et godt samarbejde med den tildelte mentor og dermed for at opnå progression. besvaret: 10 sprunget over: 0 Lidt tilfreds Tilfreds Ikke tilfreds Unødvendigt DIAGRAM 3.2.2: TILFREDSHED MED MENTORENS RÅDIGHED. Generelt er der en god tilfredshed blandt KeepGoings borgere med den tid mentoren bruger på borgeren. Dette er ligeledes i overensstemmelse med , der påviser, at mentoren ved KeepGoing er i kontakt med deres borgere over hvad der er gennemsnitlig på landsplan. Hvor tilfreds er du med at få tildelt en mentor som en del af din job/beskæftigelsesplan? 37,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds 50% 15,5% Meget utilfreds Ved ikke besvaret: 8 sprunget over: 2 23

24 DIAGRAM 3.2.3: TILFREDSHED MED MENTORENS INDSATS. Blandt borgere ved KeepGoing er der en meget stor tilfreds med den indsats deres mentor yder. Sammenholdes det med en generel måling af SFI, hvor en overvejende del ligeledes er meget tilfreds med den hjælp deres mentor yder, til trods for at op imod 40% indikerer, at de er uenig med at have fået tildelt en mentor jf , så yder borgeren god brug af mentoren (SFI 2015 : 79). Hvor tilfreds er du med din mentors hjælp og indsats? 87,5% 12,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Ikke tilfreds Meget utilfreds besvaret: 8 sprunget over: 2 DIAGRAM 3.2.4: TILFREDSHED MED KEMI TIL MENTOR. Iffølge SFI siger lidt under halvdelen af de adspurgte borgere, at de føler, der er er god kemi og fortrolighed til deres mentor (SFI 2015: 85). I denne måling ligger KeepGoing betragteligt over landsgennemsnittet, hvor især kemi og fortrolighed er fokuspunkter for et vellykket mentorforløb. Føler du god kemi med din mentor? 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Rigtig god kemi God kemi Ingen kemi Meget dårlig kemi besvaret: 8 sprunget over: 2 24

25 DIAGRAM 3.2.5: TILFREDSHED MED EGEN INDSATS. Sammenholdt med de foregående målinger, er det blå segment og det orange segment væsentligt mere tydelig i denne måling. Dette giver en indikation af at borgeren ikke er tilfreds med sin egen indsats i forhold til hvad denne reelt måtte kunne yde og der må henvises til flere parametre. Disse kunne eksempelvis være som følger: fratager mentoren for meget ansvar fra borgeren; er der en konkret arbejdsfordeling mellem borger og mentor eller er borgeren så udsat at denne ikke har ressourcerne til selv at bidrage. For at afhjælpe dette er et af de områder SFI anbefaler man måler progression på, hvorvidt borgeren selv er blevet bedre til at påtage sig ansvar. Hvor tilfreds er du med din egen indsats i dit mentorforløb? 37,5% 50% 12,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds Tilfreds Ikke tilfreds Meget utilfreds besvaret: 8 sprunget over: 2 DIAGRAM 3.2.6: TILFREDSHED MED UDBYTTE. Iblandt KeepGoings brugere er der generelt tilfredshed med det udbytte de får Hvor tilfreds er du med udbyttet af dit mentorforløb? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds 50% Tilfreds Utilfreds 50% Meget utilfreds besvaret: 8 sprunget over: 2 af at have en mentor tilknyttet, hvilket kan give en indikation af at selvom der efterspørges en mere klarlagt plan, så er der generel tilfredshed med det udbytte borgeren får. Som den kvalitative undersøgelse beskriver i , så er der dog en indikation af at borgeren rent faktisk har svært ved at beskrive hvad det nøjagtig er for et udbytte, de får ud af et forløb. 25

26 SAMMENFATNING: En hovedkonklusion i denne del af evalueringen er, at mentorordningen på beskæftigelsesområdet langt overvejende anvendes som en social indsats. Det beskæftigelses-fremmende ved mentorindsatsen består i høj grad i, at den sociale indsats på lang sigt forventes at bidrage til, at borgeren kan deltage i aktivitet, få et arbejde eller tage en uddannelse. Ifølge SFI s evaluering giver mentorernes indsats således sjældent udslag i ordinær beskæftigelse, andet end måske på længere sigt. Dette betyder ligeledes at borgeren vil forblive på offentlig forsørgelse i den pågældende kommune. Ifølge besvarelserne i surveyundersøgelsen så er der meget stor tilfredshed blandt borgerne med deres mentor, og det er på trods af at der anbefales en revurderet metodisk matchning fra sagsbehandler til mentor. Ligeledes vil en mere klar metodebeskrivelse, hvor borgeren i større grad bliver inkluderet anbefales, idet der kan påvises en vis uklarhed hos borgeren hvad dennes mentorforløb reelt skal og i det hele taget bør indeholde. Her kan en tættere relation til den pågældende sagsbehandler være en evt. løsning, da denne sidder med bevillingskompetencen og ifølge lovgivningen på området skal være den koordinerende instans. En større inddragelse af borgeren vil også betyde, at denne har større mulighed for at måle og beskrive det udbytte denne må få ud af et mentorforløb. Borgerne vurderer helt generelt mentorerne ved KeepGoing betragtelig over det af SFI beskrevet gennemsnit. Det gælder både ift. fleksibilitet, intensitet i mentorforløbet, kemi og tilgængelighed. Dette skal fremhæves idet det på landsgennemsnit kun er 40% der beskriver lignende forhold. Ifølge SFI er det væsentligt at påpege, at mange borgere direkte bliver afhængig af deres mentor, idet de ofte overtager opgaver som borgeren ikke ved starten af et forløb magter men som der er til hensigt at kun tilegne sig kompetence til. Dette kan der være en lille indikation ved hos KeepGoing, idet der er større differentiering i selvvurderingen af egen indsats i mentorforløbet end ved de andre målinger. Der kan dog også være andre forklaringer på denne uoverensstemmelse, hvilket evt. kan være at borgeren reelt ikke ved hvad dennes rolle er. 26

27 KAPITEL 4: METODEBESKRIVELSE KEEPGOING I dette kapitel vil den evidensbaserede metode, som KeepGoing arbejder ud fra beskrives. Denne metodebeskrivelse er blevet til ud fra et ønske om at synliggøre det kvalificerede metodebaserede arbejde med forebyggelse af recidiv, som KeepGoing udfører rundt omkring i kommunerne. Der er hentet inspiration i modellen En vej ind fra Ishøj, som er støttet af Civilstyrelsen som et evidensbaseret projekt, hvis metode anbefales til andre kommuner hvor unge er alvorligt kriminalitetstruede. Derudover tages der udgangspunkt i konklusioner fra SFI s rapport Evaluering af mentorordningen samt af egne erfaring med denne målgruppe. forudsætninger og aktuelle udfordringer med denne målgruppe. For det andet er tanken, at metoden skal bruges som et internt værktøj til at kvalitetssikre det arbejde KeepGoing udfører samt mulighed for at kvalitetssikre metodens brug. METODENS FORMÅL: Det overordnede formål med metoden er at støtte kriminalitetstruede borgere i at opnå medborgerskab i den bredeste forstand. Indsatsen skal være et springbræt til at benytte sig af kommunens ordinære tilbud om støtte til bolig, jobformidling, uddannelsesvejledning, familievejledning samt et sundt og alsidigt fritidsliv. Målene med indsatsen kan beskrives på følgende måde: METODEAFKLARING: : Metodebeskrivelsen har to formål. For det første er det hensigten at give en forholdsvis detaljeret præsentation af de faser tre i alt som metoden indeholder, samt beskrivelse af såvel matchning som progressionsmetode. Dermed sigtes der på at give interesserede kommuner et grundlag for at vurdere, om den enkelte metode vil være relevant at gå videre med i lyset af kommunens 27 At forebygge recidiv for målgruppen At skabe og fastholde målgruppens motivation til at skabe en kriminalitetsfri tilværelse At målgruppen får overskredet deres oppositionelle relation til myndigheder og samfund At målgruppen bliver i stand til at profitere af de ordinære uddannelsestilbud og kommunens beskæftigelsestilbud

28 MÅLGRUPPE: Metodens målgruppe består af borgere der har en højrisiko livsstil. En sådan livsstil kan udtrykkes gennem kriminalitet og omhandler ofte eller har omhandlet kriminalitet. Målgruppen er som regel tidligere straffede, som kan have en eller flere afsoninger bag sig. De befinder sig i en marginaliseret samfundsmæssig position, der ofte kommer til udtryk i en modsætningsfyldt eller decideret oppositionel relation til myndigheder, kommunale tilbud, lokalmiljø og samfundet generelt. Modkulturelle identiteter, som f.eks. bandemedlemmer eller tidligere bandemedlemmer og lignende er derfor ikke ualmindelige blandt denne målgruppe. Det generelle kendetegn ved denne gruppe er, at de har haft en problematisk opvækst med dårlig voksenkontakt, svag tilknytning til skolen og en lav selvkontrol. METODENS AKTIVITETER: Metoden baserer sig på erfaringer fra civilstyrelsens En vej ind -model sammenholdt med evalueringen fra SFI om mentorordningen og bygger derfor på en model, hvor borgere igennem faser udvikler sig og bevæger sig væk fra den kaotiske og risikofyldte livsstil og gradvist ind i samfundet primært med henblik på beskæftigelse eller uddannelse. Nedenfor skitseres de tre faser, fokusområder og hvilke konkrete værktøjer, KeepGoing anvender for at få borgeren ind i samfundet igen. Indsatsen er centreret om følgende fem fokusområder: Positiv adfærd Medborgerskab Sundhed Struktur Beskæftigelsesfærdigheder. Faser og værktøjer er opstillet i den rækkefølge de vil være anvendelige i et konkret forløb. 28

29 FREMSKUDT INDSATS: Som beskrevet under målgruppen har de borgere metoden henvender sig til ofte modkulturelle identiteter, hvilket blandet andet kendetegnes ved ofte akutte problemstillinger. Formålet med akut indsats er dermed at borgeren straks føler sig hørt, forstået og ikke mindst taget hånd om. Fremskudt indsats er inspireret af psykiatriens indsats af samme navn, hvor begrundelsen for deres metodeovervejelser var, at der ofte var en kollision imellem borgerens akutte behov og deres interne administrationstid. Når denne metode implementeres for Keep- Goings målgruppe er det ud fra den observation, at mange af de problemstillinger psykisk sårbare står med er selv samme problemstillinger f.eks. boligløshed, misbrug, diagnoser m.fl. Effektanalysen af indsatsen var fra Civilstyrelsen særdeles positiv idet den påviste at den tidlige fremskudte indsats havde direkte progression på borgerens recoveryfase. Den endelige konklusion var at når borgeren (red. patienten i deres tilfælde) henvendte sig akut, så havde denne behov for at føle at de blev hørt og der blev taget hånd om dem med det samme. Ved fremskudt indsats blev dette en mulighed, og der blev derved dannet en positiv relation til den offentlige instans med det samme, hvilket dannede grundlag for en fremadrettet god og progressionsbar indsats. Med den metode er det ligeledes yderligere en indsats for at nedbryde den oppositionelle relation målgruppen ellers har tendens til at skabe til myndigheder (jf. målgruppe). MATCHNING For at opnå et tillidsfuldt samarbejde imellem borger og mentor er selve matchningen imellem parterne af afgørende betydning. Dette gælder ikke kun for borgeren, men i særdeleshed også for mentoren idet indsatsen er udpræget relationsbåret. Der matches på følgende måde: Der besluttes af KeepGoing, hvilken mentor, der skal tage den nye borger på baggrund af bestillingen fra sagsbehandleren. Borgerens behov, præferencer og andre af KeepGoing ønskede faktorer bliver belyst af sagsbehandleren for at lave det bedst mulige match. Borgeren har ved denne metode også selv mulighed for at komme med ønsker til mentormatchning. Ovenstående matchningsmodel er den KeepGoing på nuværende tidspunkt har kapacitet til at administrere. Ved bestillingen fra sagsbehandler ønskes følgende forhold at blive belyst: Køn Alder Etnicitet Diagnoser/misbrug el. andre relevante sociale forhold Opgavens indhold samt ønsker til forløb Banderelation/form for kriminel aktivitet Ønsker til mentor (alder, køn, interesseområder el. andet) Ovenstående informationer danner dermed grundlag for det mest hensigtsmæssige match imellem borger og mentor. 29

30 FASE 1 - KLAR: I den første og indledende fase handler det om at skabe og styrke relationen imellem borgeren og mentoren. Det er her metoden for matchningen efterprøves, og der dannes grundlag for en fremadrettet og fælles indsats. Det er ligeledes her der screenes for andre problemstillinger for borgeren, så den koordinerende handlingsplan imellem mentor og sagsbehandler kan blive tilrettet, og ved behov kontaktes andre aktører som evt. senere hen i indsatsen vil blive aktuelle f.eks. psykiatri, misbrugscenter, boligselskaber, kriminalforsorgen el. andre. Det er ligeledes i denne fase hvor resten af indsatsen planlægges sammen med borgeren. Med udgangspunkt i begrebet empowerment, er det en forudsætning for vellykket indsats, at det bliver borgerens forløb, målsætning og ønsker, der bliver planlagt ud fra det er også i denne fase at der afgrænses for indsatsen, at rollefordelingen tydeliggøres og prioriteringer bliver nået til enighed om. LLIVSFØRELSESSAMTALER OG LIVSHJULET Som redskab for klarlægningen af ovenstående anvendes livshjulet, som er et psykosocialt redskab til at afdække borgerens situation, egne mål, ambivalenser og problemdefinitioner. Skemaet kan desuden danne ramme om en anerkendende og motiverende samtale med borgeren, og det vil i hver fase blive evalueret hvormed borgeren selv visuelt kan følge med i egen progression. For bedst muligt at sikre den interne validitet er det vigtigt, at Livshjulet håndteres ens af alle mentorer og ved hvert brug af borgeren. Hermed er der forudbestemt hvilke områder, der skal måles på, samt interviewguiden er forudbestemt. Dette er for at sikre, at det er det samme der måles fra gang til gang og fra borger til borger. Boligforhold Fritid Helbred Socialt Familie Økonomi Uddannelse Succes 30

31 INTERVIEWGUIDE: Hvor tilfreds er du med henholdsvis boligforhold, helbred, familie, uddannelse, økonomi? Hvor aktiv er du i din fritid? Hvor godt har du det socialt? Hvor meget egensucces føler du, at du har for øjeblikket? I den indledende fase vil det primært være fokusområderne helbred, socialt og succes der vil opnås progression i. Livshjulet vil dermed været et redskab, hvor man tester de forskellige fokusområder ved hver fase, og hver fase vil dermed blive indledt med en motiverende samtale ud fra borgerens progression. FASE 2 - PARAT: I anden fase inddrages borgeren i eksekveringen af de mål og delmål de sammen med deres mentor har fastsat i fase 1. I denne fase vil der arbejdes målrettet mod borgerens empowerment, og de vil i væsentlig grad blive inddraget i anger management lige som gængse behov i samfundsforståelse vil blive dækket. 31 Det er også i denne fase, at der bliver en klar rollefordeling imellem borger og mentor, så begge sikrer sig at borgeren får nødvendige støtte, men at mentoren ikke overtager borgerens problemstillinger. I anden fase arbejdes der ud fra tre aktiviteter:

32 SAMFUNDSFORSTÅELSE: For at kvalificere målgruppens mulighed for et bedre medborgerskab, er det KeepGoings erfaring, at inkorporerede elementer af samfundsforståelse har en yderst progressiv effekt. Dette skal ses i forhold til at målgruppen ofte har oppositionelle relationer til myndigheder, hvormed der ikke er tale om samfundsforståelse i ordets mest snævre forstand, men mere om diskussioner der kan nedbryde disse relationer. Dette er et vigtigt element for at borgeren forstår sin egen rolle samt ansvar i at opnå egne målsætninger og ikke blot se passiv til og give ansvaret til samfundet. ART (AGRESSION REPLACEMENT TRAINING): Det er KeepGoings erfaring, at denne målgruppe har ekstremt svært ved at håndtere almindelige situationer i forbindelse med at have f.eks. en chef på arbejdet, en lærer på skolen eller generelle autoriteter. De føler sig ofte misforstået, og det skaber mange konflikter for borgeren, hvor de mangler måder at udtrykke sig på. KeepGoing er ved at implemente- re den evidensbaserede metode Anger Management i arbejdet med målgruppens emotionelle regulering, sociale færdigheder og moralske ræsonnering. Denne aktivitet skal medvirke til at give de unge færdigheder i selvrefleksion og give dem nogle redskaber til at agere mere social kompetente i samfundet. SUNDHEDSAKTIVITETER: Anbefaling fra det Kriminalpræventive Råd samt KeepGoings egne erfaringer viser, at det har en kriminalitetsdæmpende effekt at hjælpe borgeren til en mere aktiv fritid. Derfor vil Keep- Going kombinere mentorstøtte med tilbud om aktiv fritid i KeepWorking. KeepWorking er et aktivitetstilbud for alle borgere tilknyttet KeepGoing, og der er sammen med personale mulighed for forskellige slags aktiviteter. Her skal borgerne opdage, at de kan være del af attraktive, betydningsfulde og forpligtende fællesskaber, der ikke cirkler om den risikobetonede livsstil de ellers kender til. Her vil der også være mulighed at få hjælp til beskæftigelsesfremmende opgaver såsom CV-skrivning, uddannelsessøgning eller opkvalificering af diverse kompetencer. 32

33 FASE 3 - START: I den sidste fase sikres det at de aftaler der indgås, evt. med andre aktører, under fase et og to, er gældende fremadrettet og at borgeren har det fulde overblik over disse. Herunder også afklaring om økonomiske forhold, boligforhold m.fl., og om borgeren er tryg ved forholdene. Det er også i denne sidste fase, der tages stilling om der et behov for en STØTTE TIL UU-VEJLEDNING Det er i samarbejde mellem borgeren, mentoren og UU-vejlederen, at der findes det rette uddannelsestilbud til de unge. Det kan være en stor opgave for borgeren, at erkende, at de ikke kan vælge på alle uddannelseshylder, hvis de f.eks. ikke har gennemført grundskolen, BESKÆFTIGELSE: Målgruppen er også karakteriseret ved meget begrænsede kompetencer både fagligt og i forhold til sociale normer på en arbejdsplads. Derfor vil aktiviteter som f.eks. virksomhedspraktikker og lignende være første skridt på vejen for mange til et ordinært arbejde. Idet mange af borgerne har været uden beskæftigelse længe eller slet ikke i beskæftigelse, opleves der at ved overgangen til beskæftigelsesindsats er ekstra behov for DOKUMENTATION KeepGoing arbejder med følgende dokumentation: Fremmødeskema Livshjulet Statusrapport Progressionsrapport 33 fastholdelsesmentor efterfølgende. Da flertallet af KeepGoings forløb afsluttes med en form for beskæftigelse, er det i denne fase og fremadrettet at borgeren atter inkluderes i de almindelige kommunale systemer, og vil oftest i denne fase have behov for ekstra fastholdelsesstøtte til en af de to følgende: eller at systemet ikke har mulighed for at garantere praktikpladser i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. Her kan mentoren støtte op om borgeren, således fremtidsforhåbninger om en uddannelse forbliver intakte. støtte, idet borgeren ofte oplever mange nye udfordringer i denne fase og hurtigt kan vende disse til nederlag hvormed motivation for bibeholdelse af beskæftigelse hurtigt vil forsvinde. Man vil evt. ved en mini-praktik i KeepWorking kunne forberede borgeren på nogle af de problematikker, der kan forekomme på ordinære arbejdspladser og risikoen for at borgeren opgiver reduceres dermed. Samarbejdsmøder (interne/ eksterne/tværfagligt) Praktikevaluering Årlig evalueringsrapport m. brugerundersøgelse

34 SAMMENFATNING & SUCCESKRITERIER At betegne metoden for evidensbaseret skal ses ud fra det synspunkt, at der tages udgangspunkt i de to af Civilstyrelsen evidensbaserede metoder psykiatriens Fremskudt Indsats samt Det Kriminalpræventive Råds En vej ind sammenholdt med KeepGoings egne erfaringer med målgruppen. Ved denne metodetriangulering, sammensættes der de indsatser fremskudt indsats, matchning og fase 1-3 der allerede er afprøvet med gode resultater. Når KeepGoing ønsker at sammenfatte disse med egne erfaringer og tidligere metoder, er det for systematisk at arbejde med borgerens kapacitet og kompetence og bringe borgeren væk fra en oppositionel position til et aktivt deltagende medborgerskab. KeepGoing har opsat følgende succeskriterier for metoden: Mindst 75% af borgerne gennemfører de 3 faser eller overgår inden da til beskæftigelse eller uddannelse Max. 15% af borgerne tiltales for en straffelovsovertrædelse, mens de er i forløb ved KeppGoing Mindst 60% af borgerne har bevæget sig i en signifikant retning under forløbet. Opnåelsen af dette vurderes på baggrund af evalueringer ved livshjulet, og kan yderlig begrundes i, at: Borgeren går fra aktivitetsparat til at være uddannelsesparat Påbegynder uddannelse Kommer i beskæftigelse Engagerer sig stabilt og værdiskabende i sunde fritidsaktiviteter Fuldføre misbrugsbehandling, psykiatrisk udredning el. Borgeren tager større ansvar for - og initiativ til egen succes. PERSPEKTIVERING Ved de kvalitative interviews i kommunerne var det et gennemgående ønske, at man havde lignende indsatsmuligheder for andre af kommunens målgrupper. På grund af lovgivningsmæssige begrænsninger vil selve metoden kun benyttes ved mange andre målgrupper end borgere med højrisiko livsførelse. Det kan fx være borgere der har været langtidsindlagt, langtidssygemeldt eller borgere med diagnoser, hvor kompleksiteten ved at håndtere denne i en almindelig hverdag står til hinder for at borgeren har et værdifuldt liv. Helt konkret vil eneste kriterie for en tilpasning af metoden til en konkret målgruppe være at vurdere om der et reelt behov for målgruppen for indsats samt om målgruppen er motiveret eller kan motiveres til selv at levere en indsats ved et forløb ved KeepGoing. 34

35 EFTERSKRIFT I min evaluering af mentorordningen samt KeepGoing som ekstern samarbejdspartner til det offentlige system i form af kommunerne, har jeg forsøgt at belyse forskellige aspekter af brugen af denne ordning. Der danner sig et gennemgående billede af at såvel borgere samt samarbejdspartnere er meget tilfredse med Keep- Going og deres mentorer. På landsplan, sammenholdt med SFI, er der langt større tilfredshed med KeepGoing generelt end der ellers ses mellem kommunerne og såvel interne som eksterne aktører. Det skal dog påpeges, at denne rapport er udarbejdet på et spinkelt datagrundlag sammenlignet med SFI, hvorfor dette dog ikke kan anses med et samme generaliserbart billede. Forklaring på det manglende datagrundlag skal findes i, at den målgruppe KeepGoing repræsenter ikke er særlig ressourcestærk og derfor har haft svært ved at indgå i en surveyundersøgelse. Dernæst samarbejder Keep- Going primært med få kommuner, hvorfor det ikke har været muligt at danne et bredere billede af samarbejdet mellem KeepGoing og kommunerne. På baggrund af den evaluering der er fortaget og de anbefalinger SFI redegør for i deres rapport, er der ved at perspektivere til andre lignende indsatser, udarbejdet en metodebeskrivelse der tager udgangspunkt i borgeren og mentorordningen som en social indsats. Metoden er udarbejdet ved en workshop hos KeepGoing, hvor alle mentorer selv har bidraget til hvad de mener, et forløb skal indeholde. Metoden indeholder de væsentligste anbefalinger fra SFI, som KeepGoing på nuværende tidspunkt har kapacitet til at administrere. Et væsentlig punkt, jeg ønsker at forholde mig til, er den manglende effektmåling. Det er i mit arbejde med denne rapport blevet gjort mig klart, at denne indsats er en langsigtet social indsats, hvis effekt først kan måles op til flere år efter indsatsen har fundet sted. Derfor forekommer det mig ikke opsigtsvækkende, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger nogen positive effektmålinger på en ordning der blev reformeret i Udenlandske undersøgelser peger alle på en progressiv effekt ikke på beskæftigelsesområdet, men som en social indsats for de mest udsatte borgere. Hermed vil jeg tillade mig at konkludere, at mentorordningen har en effekt, endda en ganske målbar effekt, men at den skal sættes i forhold til hvorledes formålet med mentorordningen forstås. Udarbejdet af: Kasper Jørgensen Stud.Scient.Soc Crimionolgy Department of Sociology and Social Work, Aalborg University Anvendt litteratur: SFI 2016 Evaluering af mentorordningen 2015 Det Nationale Forskningscenter DKR 2016 Mentor og fritidsindsatser Det Kriminalpræventive Råd 35

36 36