Hvordan lyder verden når man har autisme? Foreningen af Tale-Høre-lærere i Folkeskolen, Vingsted 2018 Line Gebauer Psykolog, Langagerskolen Lektor,

Transkript

1 Hvordan lyder verden når man har autisme? Foreningen af Tale-Høre-lærere i Folkeskolen, Vingsted 2018 Line Gebauer Psykolog, Langagerskolen Lektor, Ph.d., Aarhus Universitet

2 Mads, 5 år Infantil autisme Svært ved skift Nedsat interesse i og forståelse for de andre børn Forsinket sprogudvikling Reduceret øjenkontakt Robotter Victoria, 13 år Atypisk autisme Sociale færdighed/social isolation God begavelse og sproglige færdigheder Ængstelighed Sensorisk belastet Styrende og kravafvisende Online liv

3 Hvad er autisme? En gennemgribende neural udviklingsforstyrrelse ~ 1 % af befolkningen Diagnos8ceret på baggrund af adfærd Stor heterogenitet

4 Autismens historie og kontroverser Infantil autisme - Leo Kanner, 1943 Aspergers syndrom - Hans Asperger, 1944 Køleskabsmødre - Bruno Bettleheim, 1967 MFR-vaccine forskrækkelsen - Andrew Wakefield, 1998

5 Gebauer et al Autismespektret Infantil autisme Atypisk autisme Aspergers syndrom Neurotypikere med varierende grader af au3s3ske træk AutismeSpektrumForstyrrelser (ASF) Tidligere: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden/uspecificeret (GUA/GUU)

6 Hjernens udvikling

7 Synaptisk beskæring & celledød - Use them or loose them Blakemore, 2011 Neuroimage Huttenlocher

8 Neurons in brains from people with autism do not undergo normal pruning during childhood and adolescence. The images show representative neurons from unaffected brains (left) and brains from autistic patients (right); the spines on the neurons indicate the location of synapses. (Image: Guomei Tang and Mark S. Sonders/CUMC)

9 Au#sme: Over- og under-connec#vitet i hjernen

10 Hjernen Opsamling: Hjernens tidlige udvikling er påvirket Flere nerveceller og synapser Hele hjernen er påvirket Anderledes forbindelser Stor variation og kompleksitet

11 Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF: DSM-5 og ICD-11) Problemer med interaktion og social kommunikation Stereotype og repetitive adfærdsformer og interesser DSM-IV og ICD-10: Forsinket eller atypisk sprogudvikling

12 Sproglige afvigelser i autisme Forsinket eller atypisk sprogudvikling (se f.eks. De Giacomo and Fombonne 1998; Wetherby et al. 2004) Toneleje, prosodi og sprogrytme Ekkolali Konkret sprogforståelse At holde fanen højt Problemer med personlige stedord Idiosynkratiske ord Selektiv mutisme

13 Sproglige afvigelser i autisme Børn med au+sme orienterer sig ikke spontant e3er stemmer (Maestro et al. 2002; Werner et al. 2000) Atypisk hjerneak+vitet ved sprogbearbejdning (se f.eks. Groen et al. 2008) Hyperleksikalitet (5-10 %) (Silberg & Silberg, 1967; Jensen, 2005) Latinus & Belin, 2011

14 Problemer med social og emotionel kommunikation Øjenkontakt Delt opmærksomhed Peger ikke Spørger ikke om hjælp Manglende gensidighed Begrænset gestik og ansigtsudtryk i kommunikationen Svært ved at registrere og kommunikere følelser

15 Socio-emotionel kommunikation Følelsesgenkendelse: Ansigtsudtryk (Baron-Cohen et al., 2000; Boucher & Lewis, 2006; Celani et al. 1999; Howard et al., 2000; Philip et al., 2010 see however Jemel et al. 2006) Gestik og body movements (Hadjikhani et al., 2009; Hubert et al., 2007; Philip et al., 2010) Non-verbale vokale udtryk (Heaton et al., 2012; Hobson, 1986) Affektiv prosodi (Gebauer et al. 2015; Boucher, Lewis, & Collis, 2000; Golan, Baron- Cohen, Hill, & Rutherford, 2007; Lindner & Rosen, 2006; Mazefsky & Oswald, 2007; McCann & Peppe, 2003; Philip et al., 2010 see however Jones et al., 2011)

16 Stereotype og repetitive interesser og adfærdsformer Adfærd Mannerismer Adfærds- eller sprog-ritualer Interesser Begrænsede og intense interesser Samler og systema9serer Atypisk sensorisk sensi9vitet og særinteresser

17 Hvordan er sanserne typiske påvirket hos mennesker med autisme? Hørelse Syn Sollys Blinkende/flimrende lys Farver Vestibulær/balance Dårlig balance Svimmelhed Højdeskræk Lugt Mennesker: kaffe, mad, parfume Rengøringsmidler Propriocep?vt/muskel-led sansen Manglende kropsfornemmelse Svært ved at justere trykket i f.eks. kram Alle lyde høres Høje lyde er smertefulde Overhører tale Ængstelighed ved specifikke lyde Smag Kræsenhed blandingssmage, nye smage, kraftige smage Følesans (taktilt): Berøring Vaskemærker i tøj Kræsenhed tekstur og konsistens Temperaturfornemmelse Smertefornemmelse

18 Autisme Spektrum Forstyrrelser Problemer med interak/on og social kommunika/on Stereotype og repe//ve adfærdsformer og interesser Atypisk sensorisk sensi/vitet Kan pålideligt iden/ficeres fra 2 års alderen 4 : 1 Sam/dige vanskeligheder: Indlæringsvanskeligheder, ADHD, OCD, toureie, epilepsi, angst, depression, spiseforstyrrelser

19 Theory of Mind (Baron-Cohen, Leslie & Frith, 1985) Manglende evne til at forstå andres tanker, følelser og intentioner Svag Central Kohærens (Frith & Happé, 1994) - Detaljeopmærksomhed - Manglende helhedsperception Kontekstblindhed (Vermeulen, 2011) - Identifikation og inddragelse af kontekst i meningsdannelse - Objektiv kontekst - Subjektiv kontekst Predictive coding - Hjernen - Sanserne - Forventninger - Mening

20 Forbedret diskrimination/ begrænset holistisk perception (Happé, 1996; Frith & Happé, 2006; Darkin & Frith, 2005)

21

22 Vores sanser påvirkes af forventninger

23 Hvordan påvirker forventning/kontekst sansning i ASF? (Skewes & Gebauer, 2016) The cricket game Deltagere: 20 højt-fungerende voksne med ASF (7 kvinder) 19 neurotypiske voksne (10 kvinder)

24 Vores sanser påvirker hinanden! McGurk-effekten i ASD (Mongillo et al., 2008; Taylor, Isaac, & Milne, 2010; Williams et al. 2004)

25

26

27 Børn med autisme: Er bedre til at identificere, huske, og reproducere tonehøjde (Heaton, 1998; 2003; Järvinen-Pasley and Heaton, 2007; Heaton et al 2008; Bonnel et al. 2010; Jones et al. 2009) Fokuserer mere på tonehøjde end på mening i tale (Järvinen-Pasley et al. 2008)

28 Hjernens forventning påvirker: Integrationen af sanseindtryk Filtrering Hvordan vi danner mening

29 Sanserne i autisme Over- og under-sensitivitet Begrænset kontekst-sensitivitet Forbedret diskrimination - Detalje-opmærksomhed og hukommelse Sensoriske særinteresser og særlige evner: Matematik og logik Programmering og IT Korrekturlæsning Musik Frith & Happé, 2006

30 Musik og Au)sme Leo Kanner (1943) He could discriminate between 18 symphonies and recognize the composers of the pieces by a year and a half (p.180) At about 2½ years, he began to sing. He sang about twenty or thirty songs, including a little French lullaby (p. 223)

31 Musik og autisme Spontane reaktioner på musik og foretrækker at lytte til musik over sprog (Blackstock, 1978; Molnar-Szakacs & Heaton, 2012) Overlegen tone opfattelse og hukommelse (Heaton et al. 1998;1999) 10 % af ASF vs. 0.01% af NT ere har absolut gehør

32 Absolut gehør

33 Absolut gehør

34 When language fails, music speaks God emo'onsgenkendelse for musik (Gebauer et al. 2014) Bruger musik 'l at håndtere følelser Intakt fysiologisk arousal 'l emo'onel musik (Allen, Davis & Hill, 2013)

35

36 Hvordan arbejder man bedst med børn med autisme? Barnets forudsætninger Sansning En fælles forståelse Adfærd: Svarer ikke når vi taler til ham Kognition: - Latenstid - Lav arbejdshukommelse - Lav verbal IQ - Svært ved skift Socialt: - Svært ved at afkode andres intentioner - Svært ved at sige fra Emotionelt: - Svær at aflæse - Ængstelig Sensorisk: Optages af visuelle detaljer Overbelastes let

37 Hvordan arbejder man bedst med børn med autisme? Forberedelse (De 9 h er): 1. Hvad skal jeg lave? (indhold) 2. Hvorfor skal jeg lave det? (mening) 3. Hvordan skal jeg lave det? (metode) 4. Hvor skal jeg lave det? (placering) 5. Hvornår skal jeg lave det? (Fdspunkt) 6. Hvor længe skal jeg lave det? (Fdshorisont) 7. Hvem skal jeg lave det med? (personer) 8. Hvor meget skal jeg lave? (mængde) 9. Hvad skal jeg så? (næste)

38 Hvordan arbejder man bedst med børn med autisme? Eksplicitering af forventninger Motivation og meningsfuldhed Fokus på det fælles tredje Ét trin foran plan A, B, C

39 Tak for i dag J Line Gebauer jgli@aarhus.dk line.gebauer@clin.au.dk