ADHD OG AUTISMESPEKTRUMSFORSTYRRELSER LISELOTTE RASK

Transkript

1 ADHD OG AUTISMESPEKTRUMSFORSTYRRELSER LISELOTTE RASK

2 AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE ARVELIGE FAKTORER OG FOSTERINFEKTIONER AUTISME BESKRIVES FØRSTE GANG I 1940 AF LEO KANNER OG HANS ASPERGER, MEN ANERKENDES FØRST I STARTEN AF 1980'ERNE VIA LORNA WING

3 ASF -AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSE Forestillingsevne Kommunikative vanskeligheder Socialt samspil Lorna Wings Triade

4 AUTISMESPEKTRUMFORSYRRELSER INFANTIL AUTISME - TEGN INDEN 3. LEVEÅR. ASPERGER SYNDROM NORMAL SPROGUDVIKLING NORMAL BEGAVET ATYPISK AUTISME VISER SIG EFTER TREDJE LEVEÅR - KUN TO AF TRIADENS BEN GUU USPECIFICERET - IKKE ALLE TYPISKE TEGN GUA - NÅR ANDRE UDV.FORSTYRRELSER UDELUKKES. FØLELSESREGULERING - FANTASI/VIRKELIGHED

5 GRUNDLÆGGENDE DYSFUNKTIONER "THEORY OF MIND"- EMPATIFORSTYRRELSE FORSTYRRELSE AF MENTALISERINGSEVNE CENTRAL COHERENCE MANGLENDE EVNE TIL AT SKABE CENTRAL SAMMENHÆNG FORSTYRRELSE I DE EKSEKUTIVE FUNKTIONER. SENSORISKE VANSKELIGHEDER

6 EMPATIFORSTYRRELSER - THEORY AF MIND MENTALISERINGSEVNE. EMPATI INDLEVELSE I ANDRES FØLELSER,TANKER,MOTIVER OG HENSIGTER EVNEN TIL AT AFLÆSE SOCIALE SITUATIONER AFLÆSE MIMIK KROPSSPROG TONEFALD - "MELLEM LINIER" EVNE TIL SOCIAL INTUITION FORESTILLE SIG HVAD ANDRE TÆNKER/FØLER EVNE TIL AT ÅRSAGSFORKLARE/FORSTÅ ANDRES ADFÆRD EVNE TIL AT FORSTÅ USKREVNE REGLER

7 SVAG CENTRAL COHERENCE. MANGLENDE EVNE TIL AT SKABE SAMMENHÆNGENDE FORSTÅELSE/MENING UD FRA DE MANGE DETALJER VI OPFATTER I DAGLIGDAGEN/INFORMATIONER VI FÅR. SPROGLIG BEARBEJDNING KROPSSPROG BETONING - TALEMÅDE - VITTIGHEDER MELLEM LINIERNE OVERBEGREBER FYSISK SPROG/RUM. VISUELLE BEARBEJDNING - OPFATTER I/FOKUSERER PÅ DETALJER MANGLER HELHED PLUS SIDE: DETALJE - ANALYSEEVNE - HUKOMMELSE MINUS SIDE: PERSPEKTIVERING SKELNE VÆSENTLIGT FRA UVÆSENTLIGT - UFLEKSIBILITET - NYT

8 EKSEKUTIVE FUNKTIONER EKSEKUTIVE FUNKTIONER EVNEN TIL AT HANDLE MÅLRETTET OG PROBLEMLØSENDE. MENTAL PROCES SOM STYRES AF DEN FORRESTE DEL AF CORTEX VANSKELIGHEDER I LIGHED MED ADHD OG DOG..

9 ASF Får en ide MANGLENDE FORESTILLINGSEVNE Ændrer strategi Automatiserer Planlægger Frasorterer stimuli MANGLENDE EVNE TIL AT HUSKE EN PLAN FRASORTERE STIMULI/SANSESTØJ UDFORDRET PÅ AUTOMATISERING GRUNDET CENTRAL SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE MANGLENDE EVNE TIL AT SKIFTE STRATEGI Udfører

10 SENSORISKE VANSKELIGHEDER MANGLENDE FILTER USIKKER/UJÆVN FORARBEJDNING SANSNING DOMINERER HYPO ELLER HYPER SENSITIV EN KANAL AF GANGEN

11 DET VI SER I SKOLEN EN ELEV SOM KAN HAVE: SENSORISKE UDFORDRINGER UFLEKSIBEL/RIGID TANKEGANG MODSTAND PÅ FORANDRINGER SÆRINTERESSER MODSTAND PÅ KRAV SVÆRT VED AT GENERALISERE/OVERFØRE "FATTIGT" SPROG "EGOISME" - SITUATIONSFORNEMMELSE SKELNE VÆSENTLIGT FRA IKKE VÆSENTLIGT SVÆRT VED AT AFFEKTREGULERE SVÆRT VED AT ORGANISERE OG PLANLÆGGE SVÆRT VED AT SE/FORSTÅ ÅRSAG/VIRKNING SOCIALE KONTEKSTER. KONKRET TÆNKENDE - ABSTRAKT UDFORDRET

12 ADHD (ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER) SELEKTIV OPMÆRKSOMHED FLEKSIBEL OPMÆRKSOMHED VEDVARENDE OPMÆRKSOMHED SAMTIDIG OPMÆRKSOMHED

13 ADHD (ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER) OMKRINGFARENDE RASTLØS UROLIG HANDLER UDEN AT TÆNKE SIG OM TALER MEGET OG HELE TIDEN UDEN SITUATIONSFORNEMMELSE, AFBRYDER KONSTANT MANGLENDE HÆMNING

14 BINDELED MELLEM PERCEPTION OG HANDLING - DVS INPUT OG OUTPUT ADHD - AH UDFORDRET AF OPMÆRKSOMHEDSFORSTYRRELSEN. ASF - AH UDFORDRET AF SAMMENHÆNGSFORSTÅELSE. MENING-PLADS-HASTIGHED-INDSATS

15 ADHD (ATTENTION DEFICIT HYPERACTIVITY DISORDER/AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSE) Får en ide Ændrer strategi Planlægger Automatiserer Frasorterer stimuli Udfører

16 HJERNEN - FAKTA HJERNEN ER OPBYGGET HIERARKISK HJERNEN ER PLASTISK, DVS. UDVIKLINGSPARAT HELE LIVET INDEHOLDER MEGET FEDT OG HAR DERFOR EN GRÅHVID FARVE HJERNEN FUNGERER PRIMÆRT VED HJÆLP AF SAMARBEJDE MELLEM SPECIALISEREDE OMRÅDER ANVENDER 20% AF DEN TOTALE ENERGI KROPPEN ANVENDER VEJE CA. 1.3 KG HOS ET VOKSENT MENNESKE DANSKE HJERNER (STUDIE AF BENTE PAKKENBERG) INDEHOLDER I SNIT 21 MILLIARDER NERVECELLER PRODUCERER NEURONER PR. MINUT FRA UNDFANGELSE TIL FØDSEL PRODUCERER NOK STRØM TIL EN 7W PÆRE

17 OMRÅDER I HJERNEN

18

19 HJERNEN SOM FORBINDELSESLED HJERNEN OPFANGER SANSESTIMULI OG SENDER DEM IND I HJERNEN, HVOR DE BLIVER BEARBEJDET OG FORTOLKET. OVERORDNET BESTÅR HJERNENS ARBEJDE I - PÅ BAGGRUND AF EN FORTOLKNING AF INFORMATION AT VÆLGE AKTIVT, AT TRÆFFE BESLUTNINGER OG UDFØRE DEM OG OVEN I KØBET LÆRE AF DE INDHØSTEDE ERFARINGER. DETTE ARBEJDE FOREGÅR UD FRA FØLGENDE TRE OVERORDNEDE SPØRGSMÅL: HVOR ER JEG? HVAD VIL JEG? HVAD GØR JEG?

20 HUKOMMELSESSYSTEMET - HJERNENS LAGERKAPACITET Mel Levine (hjernen bag lysten til at lære)

21 KORTTIDSHUKOMMELSE INDLÆRINGENS HOVEDINDGANG EN PROCES TIL MIDLERTIDIG OPBEVARING AF INFORMATIONER, INDTIL DE ENTEN GLEMMES ELLER OPTAGES I LANGTIDSHUKOMMELSEN OG/ELLER ARBEJDSHUKOMMELSEN HAR BEGRÆNSET LAGERKAPACITET, OG MATERIALET TABES I LØBET AF SEKUNDER VED FORSTYRRENDE MENTAL AKTIVITET EN TALSPÆNDVIDDE PÅ 5-7 CIFRE VED UMIDDELBAR GENGIVELSE ER DET NORMALE, KAPACITETEN I DEN VISUELLE KORTTIDSHUKOMMELSE ER ENDNU MINDRE, CA. FIRE UAFHÆNGIGE ELEMENTER. TRÆNES VED AT TALE MED SIG SELV (REPETERE), DANNE BILLEDE FOR DET INDRE ØJE, REPETITIONSSTRATEGIER. OMFORME

22 ARBEJDSHUKOMMELSE ARBEJDSHUKOMMELSENS HOVEDOPGAVER ER: KAN FASTHOLDE EN TANKE, MENS DEN UDVIKLES, VIDEREBEARBEJDES, AFKLARES ELLER ANVENDES KAN GENKALDE SIG NOGET FRA LANGTIDSHUKOMMELSEN, MENS NOGLE OPLYSNINGER FASTHOLDES I KORTIDSHUKOMMELSEN KAN HOLDE SAMMEN PÅ DE ENKELTE KOMPONENTER I EN OPGAVE I HUKOMMELSEN, MENS MAN FULDFØRER OPGAVEN KAN HOLDE SAMMEN PÅ EN RÆKKE NYE OPLYSNINGER, SÅ DE FORBLIVER MENINGSFULDE KAN FASTHOLDE EN LANGSIGTET PLAN, MENS MAN OVERVEJER ET KORTSIGTET BEHOV (BEHOVSUDSKYDE) KAN SAMMENLIGNE EPISODER MED TIDLIGERE EPISODER (FORTID) ANALYSERE MULIGE KONSEKVENSER (FREMTID) ANNE MARIE BECK NIELSEN

23 ARBEJDSHUKOMMELSE EVNEN TIL AT HOLDE OG MANIPULERE OPLYSNINGER I HOVEDET I KORTE PERIODER. ARBEJDSHUKOMMELSE ER DEN MENTALE SCENE, HVOR VIGTIGE OPLYSNINGER BEARBEJDES, SÅ DE ER KLAR TIL BRUG I LØBET AF VORES HVERDAG. ARBEJDSHUKOMMELSE GØR DET MULIGT FOR BØRN: AT HUSKE OG FORBINDE INFORMATION FRA ET AFSNIT I EN OPGAVE TIL DET NÆSTE, AT ANVENDE EN DIVISIONS ALGORITME MED FLERE TRIN, AT HOLDE STYR PÅ BEVÆGELSER OG LAVE ET LOGISK NÆSTE TRIN I ET SPIL SKAK, AT FULDFØRE KOMPLEKSE INSTRUKTIONER UDEN PÅMINDELSE ( LÆG LÆSEBOGEN TILBAGE I DIN KASSE HENT DIN MATEMATIKBOG OG ÅBN DEN PÅ SIDE 30"). ARBEJDSHUKOMMELSE STØTTER OGSÅ BØRN I SOCIALE INTERAKTIONER, SÅSOM SAMARBEJDE OM EN SKOLEOPGAVE, PLANLÆGNING OG GENNEMFØRSEL AF EN LEG, ELLER NEMT AT VENDE TILBAGE TIL EN LEG/OPGAVE AT HAVE VÆRET PÅ TOILETTET. Michael Wahl Andersen

24 ARBEJDSHUKOMMELSE TEGN - VELFUNGERENDE ER PARAT (OPMÆRKSOM PÅ HVAD DER SKAL FOREGÅ) ER VERBALT AKTIV STILLER SPØRGSMÅL KOMMER AF SIG SELV I GANG MED ARBEJDET ER FOKUSERET PÅ ARBEJDET ARBEJDER MÅLRETTET ER FLEKSIBEL I SINE VALG AF STRATEGIER OG ARBEJDSMÅDER AFSLUTTER ARBEJDET KOMMER AF SIG SELV VIDERE MED NÆSTE OPGAVE

25 ARBEJDSHUKOMMELSE TEGN - UDFORDRET SVÆRT VED AT: FORSTÅ LANGE FORKLARINGER FORSTÅ LANGE SÆTNINGER FASTHOLDE EMNET I EN SAMTALE ARBEJDE MED PROBLEMLØSNING I MATEMATIK FORSTÅ, HVAD DE LÆSER GLEMME HVAD DE LÆSER MENS DE LÆSER DET HUSKE FORKLARINGER OG INSTRUKTIONER

26 LANGTIDSHUKOMMELSEN LAGRING KONSOLIDERING - HENTNING/RETRIEVAL

27 LANGTIDSHUKOMMELSEN - LAGRINGSYSTEMER LAGRING I PAR (ORD OG DERES BETYDNING, BEGIVENHEDER OG DATOER, MELODIER OG TITLER) - TRÆNES VED AT SPILLE SPIL HVOR MAN DANNER PAR LAGRING AF PROCEDURER (PROCEDURAL HUKOMMELSE HVORDAN KØRE BIL, BRUGE TEKSTBEHANDLING, MATEMATIK, M.M.) - OVERINDLÆRE, HJÆLP TIL AT TALE SIG IGENNEM TRINNENE I PROCEDUREN, EX DIV. GARDINMETODE LAGRING I KATEGORIER (INFORMATIONER KATEGORISERES I KATEGORIER OG UNDERKATEGORIER DYREKATEGORIEN > DYR > VILDE DYR OG KÆLEDYR > KÆLEDYR > HOPPEMUS, ÆDELPAPEGØJE, HUND OG KAT) - HJÆLP TIL AT LAVE DIAGRAMMER FOR AT KATEGORICERE LAGRING AF REGLER OG KENDTE MØNSTRE (STORT BOGSTAV FORREST I EN SÆTNING, REKTANGEL FIRE RETTE VINKLER, EN LUFTHAVN EN STATION SER SOM REGEL ENS UD, VI KAN ORIENTERE OS UD FRA KENDTE MØNSTRE OG REGLER, SELVE OM DET ER EN NY LUFTHAVN) - TRÆNE HVIS SÅ MED KOLONNER EX. HVIS MAN SER ET REKTANGEL MED FIRE LIGE SIDER SÅ ER DET ET KVADRAT

28 LANGTIDSHUKOMMELSEN - ADGANG/RETRIEVEL GENKALDELSE (HVOR VI PÅ DET FORLANGTE HIVER VIDEN ELLER FÆRDIGHEDER FREM. HVEM VAR PREMIERMINISTER I ENGLAND VED 2.VK KONVERGENT GENKALDELSE KUN ET RIGTIGT SVAR >< DIVERGENT GENKALDELSE KAN DU GIVE NOGLE GRUNDE TIL, AT DE FORENEDE STATERS ØKONOMI ER SÅ STÆRK?) - EN FUNKTIONSFEJL DER ER SVÆR AT GØRE NOGET VED - EKSTRA TID TIL PRØVER OG TRÆNE PÅ AT GÅ TIL PRØVE (PRØVEFORM) GENKENDELSE (HANDLER OM AT STØDE PÅ EN INFORMATION ELLER ET SÆRLIGT MØNSTER OG AT VIDE MAN HAR MØDT DET FØR. GENKENDE ORD, METODER I REGNING, PERSONLIGHEDSTRÆK HOS EN PERSON I EN ROMAN OVER FLERE KAPITLER GENKENDELSER BLIVER OFTE SLØRET EX. PROBLEMREGNING (RELATIV HASTIGEHED) HEST FORFØLGER GED OPGAVEN LIGNER DEN MED HAREN DER FLYGTEDE FRA EN HUND > METODEOVERFØRSEL. - DYSFUNGERENDE LANGTIDSHUKOMMELSE, HAR NEDSAT EVNE TIL GENKENDELSE HAR SVÆRT VED AT SE MENINGEN MED DET DE LAVER. BLIVER UHENSIGTSMÆSSIG I TIMERNE.. KEDER SIG. AUTOMATISK ADGANG (AUTOMATISERING) (SKRIVE OG STAVEFÆRDIGHEDER MATEMATISKE FÆRDIGHEDER) - DE FLESTE VANSKELIGHEDER MED LÆSEFORSTA ELSE I DE MIDTERSTE KLASSER SKYLDES, AT AFKODNINGEN AF DE ENKELTE ORD IKKE ER AUTOMATISERET. HVIS EN ELEV I SJETTE KLASSE ER NØDT TIL AT HOLDE SELV EN KORT PAUSE FOR AT LYDSTAVE RET MANGE AF DE ORD, HUN MØDER I ET AFSNIT, ER DER EN STOR SANDSYNLIGHED FOR, AT HUN VIL GA GLIP AF EN STOR DEL AF MENINGEN MED INDHOLDET

29 DET KOGNITIVE HIERARKI

30 HVORDAN KOMMER SVAGE EKSEKUTIVE FUNKTIONER TIL UDTRYK Ved ikke hvor man skal begynde Behøver støttet til at komme i gang og/eller organisere opgaver Bliver let distraheret Arbejder er urytmisk med men mange tilfældige pauser Glemmer nødvendige trin for at færdiggøre en opgave Har svært ved at motivere sig selv Udtrykker følelser hele tiden (stønner, vredesudbrud, ) Kan ikke vurdere hvad det er vigtigt at fokusere på Kan ikke forestille sig hvordan man kommer fra start til slut Tuner ud på grund af mængden af information

31

32 LÆRINGSFORSTÅELSE 1 - LINEÆR LÆRINGSTÆNKNING VI TÆNKER OFTE PÅ UNDERVISNING/ LÆRING SOM: VI KAN IKKE GØRE DET VI VED IKKE HVORDAN, NOGEN MÅ FORTÆLLE OS DET VI BLIVER UNDERVIST I DET, SÅ VI KAN LÆRE DET NÅR VI HAR LÆRT DET, SÅ VED VI DET NÅR VI VED DET, SÅ KAN VI GØRE DET

33 LÆRINGSFORSTÅELSE 2 - CIRKULÆR LÆRINGSFORSTÅELSE Kolbs læringscirkel

34 TILTAG KLASSERUMMET INDRETNING KLASSERUMMET KULTUR (ARB. MED SYNLIGE LÆRINGSMÅL I KLASSERUMMET) POINTSTYRET UNDERVISNING DE 9 H ER STRUKTUR ØVRIGE INTERVENTIONER - AH OG EKSEKUTIVE FUNKTIONER. KVALIFICERENDE TILTAG/STØTTESYSTEMER TIL FAGLIG SOCIAL OG PERSONLIG LÆRING.

35 Man kan altid skrue ned for situationens kompleksitet