1. HÅNDBOGENS FORMÅL GRUNDLÆGGENDE INFORMATION TIDLIG INDSATS: 0-3 ÅR SPROGSTIMULERING I DAGTILBUDDET... 5

Transkript

1 Håndbog Sprogstimuleringsindsatsen for 0-3-årige småbørn 1. HÅNDBOGENS FORMÅL... 3 KONTAKT TIL PÆDAGOGIK OG INTEGRATION... 3 PÆDAGOGIK OG INTEGRATIONS HJEMMESIDE GRUNDLÆGGENDE INFORMATION TIDLIG INDSATS: 0-3 ÅR SPROGSTIMULERING I DAGTILBUDDET... 5 ORGANISERING AF SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD... 5 FOKUS PÅ SPROG I DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER... 6 PLANER OG MÅL I (SPROG)PÆDAGOGISK ARBEJDE... 6 GRUNDPRINCIPPER FOR SPROGSTIMULERING INSPIRATION TIL SPROGARBEJDET... 8 DIALOGISK LÆSNING FOR DE MINDSTE... 8 BOGKASSER TIL UDLÅN... 9 TEMAKASSER... 9 TEMABREVE OG TEMAARRANGEMENTER FORÆLDREINDDRAGELSE I ARBEJDET MED BØRNENES SPROG PJECER TIL FORÆLDRE OM SPROGSTIMULERING OVERSATTE BØRNEBØGER TIL FORÆLDRE TIL BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG BRUG AF TOLK TIL FORÆLDRE TIL BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG SAMARBEJDET OM SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD SAMARBEJDE I DE PÆDAGOGISKE AFDELINGER HERUNDER PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) OG SUNDHEDSPLEJEN SPROGVEJLEDEREN LØBENDE VURDERING AF BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MELLEM VUGGESTUE/DAGPLEJE OG BØRNEHAVE MØDET MED INSTITUTIONSLIVET SAMMENHÆNG MELLEM VUGGESTUE/DAGPLEJE OG BØRNEHAVE SÆRLIGT FOR BØRN MED DANSK SOM ANDETSPROG DEFINITION AF DANSK SOM ANDETSPROG TAVSE PERIODER (NÅR BARNET IKKE YTRER SIG SPROGLIGT) SUNDHEDSPLEJEN OG REGISTRERING AF DANSK SOM ANDETSPROG

2 TILDELING AF 11-SPROGSTØTTE (RESURSER) SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE SMÅBØRN SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN I DAGTILBUD SPROGVURDERING AF 3-ÅRIGE BØRN, DER PASSES HJEMME FORÆLDRENES PLIGT I FORBINDELSE MED SPROGVURDERINGEN PROJEKTER PILOTPROJEKT: BILITERACY I BØRNHAVEN INDSATSEN INVESTERING I BØRNS FREMTID FORSKNINGSPROJEKT I SAMARBEJDE MED AARHUS UNIVERSITET NYT REDSKAB TIL SPROGVURDERING VED 3 ÅR, INDEN SKOLESTART OG I BØRNEHAVEKLASSEN

3 1. Håndbogens formål Pædagogik og Integration har bl.a. til opgave at være vejlednings- og sparringspartner i forhold til den sprogstimulerende indsats på 0-6-årsområdet i Aarhus Kommune. Denne håndbog indeholder informationer om sprogstimuleringens indhold og udmøntning i Aarhus Kommune og retter sig særligt mod 0-3-årsområdet. Der findes en tilsvarende håndbog målrettet 3-6- årsområdet, som også kan findes på hjemmesiden. Håndbogen er tænkt som et værktøj, hvor aktuelle oplysninger kan findes under hver enkelt overskrift. Håndbogen bliver opdateret i takt med, at sprogstimuleringsindsatsen udvikles og evalueres, så man i håndbogen kan læse om nye tiltag og eventuelle ændringer i praksis. Denne håndbog er sidst ændret d. 6. december Kontakt til Pædagogik og Integration Pædagogik og Integrations sprogkonsulenter er tilknyttet de otte områder i Aarhus Kommune. Sprogkonsulenten vejleder personalet i sprogudvikling og -stimulering (jf. Dagtilbudslovens 11) og kan svare på eventuelle spørgsmål, der ikke kan afklares i håndbogen eller af dagtilbuddets sprogvejleder. Oversigt over områder og sprogkonsulenter Område Sprogkonsulent Kontaktinfo Områdechef Områdekoordinator Grenåvej Øst Anette Dahl Knudsen ankn@aarhus.dk Tlf.: Grenåvej Vest Maria Ellehuus Nielsen mael@aarhus.dk Tlf.: Randersvej Jette Roed jroed@aarhus.dk Tlf.: Viborgvej Ellen Margrethe Bang emla@aarhus.dk Tlf.: Thorkil Andersen Jane Foged Lisbeth Løwenstein Ole Ibsen Rita Kristensen Hanne de Place Elsebeth Sejten Magdalene Svendsen Silkeborgvej Anette Bendixsen anbe@aarhus.dk Tlf.: Marie Buhl Jung Toke Agerschou Skanderborgvej Kirsten Sørensen kisoe@aarhus.dk Tlf.: Horsensvej Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: Oddervej Anette Vistisen anv@aarhus.dk Tlf.: Tina Maagaard Kurt Kristensen Marianne Rosenholm Margit Krabbe Lotte Fensbo Ragnhild Henriksen Er spørgsmålene af administrativ karakter, bedes henvendelsen rettes til Inger Abild Hansen ( iah@aarhus.dk tlf.: Er de af ledelsesmæssig karakter, bedes de rettet til Sektionsleder Catharina Damgaard ( cada@aarhus.dk eller tlf.: ). 3

4 Pædagogik og Integrations hjemmeside Pædagogik og Integrations hjemmeside kan findes på I venstre side kan du under menupunkterne Redskaber og Inspiration, Indsatser for 0-6-årige børn og Forældresamarbejde finde relevante informationer for 0-6-årsområdet. Under Indsatser for 0-6-årige børn finder du bl.a. temabreve og materialer fra temaarrangementer, der også henvises til undervejs i denne håndbog. Under Forældresamarbejde kan du bl.a. finde pjecer om sproglig udvikling, der er oversat til de ni største indvandrersprog i Aarhus Kommune. 2. Grundlæggende information Pædagogik og Integration er dagtilbuddenes vejlednings- og sparringspartner i forhold til den sprogstimulerende indsats på 0-6-årsområdet. Lovgrundlaget for Pædagogik og Integrations varetagelse af vejledning og rådgivning i dagtilbud udgøres af dagtilbudsloven. Derudover er grundlaget byrådets beslutninger om indsatser for sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune (særligt rettet mod de 3-6-årige), samt vedtagne politikker som Børn og Unge-politikken og Integrationspolitikken. Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik blev præsenteret i 2008 og skal betragtes som en værdimæssig ramme for det fortsatte arbejde med at sikre, at alle byens børn og unge får de bedste muligheder for trivsel, læring og sundhed. Børn og Unge-politikken har fire grundlæggende principper, der omhandler: Forældresamarbejde Læring og udvikling Rummelighed og socialt ansvar Sundhed og trivsel Aarhus Kommune betragter den tidlige, målrettede indsats omkring barnets tale- og skriftsproglige kompetencer som en altafgørende forudsætning for god læring og aktivt medborgerskab. Det gælder for alle børn, at dansksproglige kompetencer er helt fundamentale for at kunne begå sig fagligt og socialt. Målsætningen er: "... at Magistratsafdelingen for Børn og Unge med høj faglighed og kvalitet skal arbejde for, at børn og unge i Aarhus Kommune tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, således at alle bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og bliver rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere." (Aarhus Kommunes Integrationspolitik, afsnit. 7) 4

5 3. Tidlig indsats: 0-3 år Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige former for sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere er det vigtigt, at børn forstår sammenhængen mellem f. eks. kropssprog, mimik og tale. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen. Det er vigtigt at øve dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgang til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger på problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, men den afhænger også af, hvornår børnene har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. 4. Sprogstimulering i dagtilbuddet Forskning i børns sprogtilegnelse viser, at en tidlig indsats er afgørende for, hvordan barnets sprog udvikler sig, og at man med en tidlig indsats kan komme mange eventuelle problemer i forkøbet (se evt. Hagtvet, 2004, og Law et al., 2000). Organisering af sprogstimulering i dagtilbud Dagtilbudslederen skal sørge for, at sprogarbejdet prioriteres i dagtilbuddet som helhed, bl.a. ved at definere og støtte op om sprogvejlederens arbejde (se afsnit 8 om Sprogvejlederen). Det er den pædagogiske leders ansvar, at sprogstimuleringen finder sted i den enkelte afdeling. Lederen skal organisere institutionens hverdag således, at sprogstimuleringen kan finde sted på lige fod med institutionens øvrige aktiviteter. Sprogstimulering er et fælles ansvar for alle ansatte i den pædagogiske afdeling. 5

6 Dagtilbuddet som helhed har således ansvar for at etablere mål og rammer for sprogarbejde, som giver mulighed for en fokuseret støtte til det enkelte barns sprogtilegnelsesproces. Både i det daglige, men også gennem etablering af mindre grupper af børn på samme alder/udviklingsniveau eller med samme sproglige kompetencer. Gennem forskellige aktiviteter arbejdes der intensivt med bestemte sproglige mål. Den målrettede sprogstimulering kan med fordel placeres på faste dage og tidspunkter, så den bliver inkluderet i den pædagogiske praksis. Fokus på sprog i de pædagogiske læreplaner Dagtilbudslovens 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner indgår både i de lokale udviklingsplaner og i dagtilbuddets kvalitetsrapport. Fra efteråret 2008 har dagtilbuddets arbejde med børn med dansk som andetsprog skullet optræde i de pædagogiske læreplaner på lige fod med arbejdet med børns sprogudvikling generelt. Formålet er at sætte øget fokus på denne gruppe børn, der har særlige sproglige udfordringer, og at beskrive hvordan den lovpligtige indsats organiseres og udmøntes i den enkelte afdeling. Planer og mål i (sprog)pædagogisk arbejde Et planlagt og målrettet sprogarbejde gør det langt lettere at sikre et udbytte, som mere præcist modsvarer barnets behov. Det er derfor afgørende, at sprogarbejdet i den pædagogiske afdeling rammesættes og planlægges. Overvej f.eks., hvordan personalet kan sætte ekstra fokus på sproget i hverdagens rutinesituationer. Hvornår kan der skabes rum til at gå fra med børn i mindre grupper? Se evt. også Temabrev 4 om Rammer for sprogarbejdet Grundprincipper for sprogstimulering Pædagogik og Integration anbefaler følgende grundprincipper til at understøtte børns sprogudvikling i dagtilbud: Tematisk arbejde. Arbejdet bør være tematisk, så der arbejdes målrettet med det samme tema over en længere periode. Tag udgangspunkt i et tema, der arbejdes med i hele afdelingen. Sol-modellen er et velegnet redskab til planlægning af tematisk sprogarbejde på tværs af aktiviteter i dagligdagen og til særligt tilrettelagt sprogarbejde. En billedbog eller Pædagogik og Integrations temakasser kan ligeledes være 6

7 omdrejningspunktet i sprogarbejdet (læs evt. mere om dette i afsnit 5 Inspiration til sprogarbejdet ). Forforståelse og efterbehandling. Det er vigtigt, at man i det pædagogiske arbejde tænker forforståelse og efterbehandling ind. Børn, der har udfordringer med at tilegne sig sprog, kan profitere sprogligt af den gentagelse, der ligger i at tale om en aktivitet før, under og efter, at den foregår. Børnene har desuden ikke nødvendigvis den fornødne baggrundsviden og dermed forudsætninger for at deltage i en bestemt aktivitet. De skal derfor forberedes på aktiviteten, ligesom aktiviteten bør snakkes igennem, når den har fundet sted. Dette gælder både aktiviteter/temaer, der arbejdes med i den pædagogiske afdeling som helhed og temaer, som knytter sig til den særlige sprogstimuleringstid. Fokus på ordforråd. Ordforrådet er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og for at kunne forstå de ting, der foregår. Det er derfor vigtigt at sætte ord på alle de ting og handlinger, der omgiver barnet, fordi man på den måde kan forære barnet en værdifuld viden om sproget. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på detaljer og nuancer, så børnene ikke kun hører ord som stol og hund, men ved, at der findes forskellige slags stole og hunde, og at disse er en del af kategorierne møbler og dyr. Sproget skal bruges. Som pædagog har man ikke kun til opgave at fylde sprog på barnet skal også have mulighed for selv at bruge sproget aktivt for at kunne kommunikere med andre børn og voksne. Det er f.eks. vigtigt at være opmærksom på at gøre plads til svar i en samtale, dvs. sørge for pauser. Sprogstimulering i dagligdagen. Børn med sproglige udfordringer har brug for sproglig opmærksomhed fra alle de voksne, der omgiver barnet. Det er muligt at sprogstimulere i stort set alle daglige situationer, f.eks. i spisesituationer, på legepladsen, på gåture osv. Dette kan evt. gøres via følgende 10 understøttende sprogstrategier: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Forskning har vist, at disse sprogstrategier har en dokumenteret effekt i forhold til børns sprogtilegnelse (se evt. hjemmesiden Alle ansatte i dagtilbuddet bør således have i baghovedet, at der skal sættes sprog på alt i den daglige praksis. 7

8 Sæt ord på egne og barnets handlinger. Hav opmærksomhed på barnets kropssprog og mimik og sæt ord på dine egne og barnets handlinger: Barnet rækker ud efter den voksne, og den voksne siger: Du vil gerne op til mig? Nu løfter jeg dig op!. Barnet skal vaskes efter at have spist frokost, og den voksne siger: Nu tager jeg lige en våd klud Sæt ord på børnenes følelser. Vær opmærksom på barnets mimik og sæt ord på barnets følelser: Jeg kan se, at du er ked af det! eller Hovsa, den bil vil du vist gerne lege med?. Modersmålet. For børn med dansk som andetsprog er modersmålet en vigtig resurse, som bør inddrages i sprogstimuleringen. De fleste børn med dansk som andetsprog kan forstå en del på deres modersmål, når de begynder i dagtilbud, og nogle kan også sige noget på modersmålet. Udfyld i samarbejde med forældrene evt. en liste over hvilke ord, barnet kan forstå og sige på modersmålet, så denne kan bruges som udgangspunkt for tilegnelse af det danske sprog (Skemaet til dette findes på vores hjemmeside under menupunktet Indsatser for 0-6-årige og herefter Sprogstimulering). Hvis barnet allerede behersker ordet på modersmålet, skal barnet bare oversætte ordet til dansk. Det er derfor godt at tage afsæt i barnets modersmål i forbindelse med udviklingen af det danske sprog. Dette giver også anledning til at fortælle barnet, hvor flot det er at kunne to sprog. 5. Inspiration til sprogarbejdet På Pædagogik og Integrations hjemmeside kan man, som nævnt i afsnit 1, finde forslag til forskellige inspirationsmaterialer, pædagogiske værktøjer og vejledninger. Det kan også give inspiration at dykke ned i nogle af de tidligere temabreve måske er der emner og ideer, der skal tages op igen? Dialogisk læsning for de mindste Pædagogik og Integration har i samarbejde med vuggestuer og dagplejere udviklet materialet Dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste. Tanken er, at materialet skal introducere og inspirere vuggestuepædagoger og dagplejere til dialogisk læsning for de 1-3-årige. Målgruppen er primært de børn, som har udfordringer med at tilegne sig sprog. Materialet tager udgangspunkt i billedbøgerne Kaj læser bog og Lille krokodille og det flyvende tæppe. Til hver bog medfølger konkreter og sange, som passer til bøgernes handling. Derudover medfølger et hæfte til hver bog med ideer til, hvordan man kan arbejde med bogen, og en DVD, der introducerer til metoden. Materialet stilles gratis til rådighed for alle vuggestuer og dagpleje-legestuer i Aarhus Kommune i løbet af sommeren/efteråret Materialet er nemt, tilgængeligt og brugbart i en travl hverdag. 8

9 Kontaktperson ved Pædagogik og Integration er Anette Vistisen, , Bogkasser til udlån I forbindelse med projektet Investering i børns fremtid er der udviklet en særlig systematiseret form for dialogisk læsning primært rettet mod 3-6-årige børn med dansk som andetsprog (læs mere om projektet i afsnit 13). På baggrund af erfaringerne fra projektet er der udviklet et hæfte, der omhandler dialogisk læsning med de 1-3-årige børn. Der er ligeledes sammensat en litteraturliste med bøger, der henvender sig til de 1-3-årige. Såvel hæftet som litteraturlisten er tilgængelige på BU-intra. Pædagogik og Integration har i den forbindelse etableret en række bogkasser, som hver indeholder et sæt med ti bøger til dialogisk læsning målrettet de 1-3-årige. Der er til hver bog i kassen udarbejdet en bogforberedelsesfolder til brug i dialogen med børnene. Kasserne udlånes ligesom de øvrige sprogstimuleringsmaterialer via Skolernes Læringscenter Fællessamlingen (SKOLF). Nærmere information om udlån beskrives herunder i forbindelse med udlån af temakasser. Temakasser Pædagogik og Integration stiller en række temakasser til rådighed for det sprogstimulerende arbejde, der udføres i dagtilbuddene. Hver kasse har et tema; f.eks. et eventyr, en børnebog eller et bredere emne som f.eks. kroppen eller skovens dyr. Kasserne indeholder forskellige bøger og konkrete materialer samt forslag til lege og sange, som alle knytter sig til kassens tema. Nogle kasser indeholder herudover forslag til, hvordan man pædagogisk kan arbejde med temaet. 9

10 Temakasserne kan give inspiration til det daglige sprogarbejde i den pædagogiske afdeling. De kan desuden give idéer til, hvordan man kan anvende de materialer, der allerede er til stede i afdelingen. Ligeledes kan kasserne inspirere til, at afdelingen el. dagtilbuddet selv fremstiller eller sammensætter materialer til brug for det tematiske sprogarbejde. Temakasserne er placeret på SKOLF. I Ugepakken uge 39 findes en beskrivelse af, hvordan temakasserne kan rekvireres på Kasserne kan lånes i op til syv uger ad gangen. En oversigt over temakasserne ligger på Pædagogik og Integrations hjemmeside under Sprogstimulering af 0-6-årige. Temabreve og temaarrangementer Temabreve Pædagogik og Integration udsender to gange årligt temabreve om sprogstimulering af småbørn. Temabrevene har særligt fokus på børn med dansk som andetsprog, men alle de beskrevne ideer i temabrevene vil med fordel kunne bruges generelt til sprogstimulering af alle børn. Temabrevene udkommer i februar og august, og både det nyeste og de tidligere temabreve er tilgængelige via BUIntra og Pædagogik og Integrations hjemmeside. Temaerne er tænkt som inspiration til det sprogpædagogiske arbejde i perioden frem til udsendelsen af næste temabrev, således at dagtilbuddene får både øget viden om og erfaring med de temaer, som tages op. Nogle af de emner, der er behandlet er f.eks. Forældresamarbejde om sprog, Interkulturel pædagogik og Sprog & overgang til børnehave. Når en pædagogisk afdeling el. et dagtilbud opnår gode erfaringer med et emne, en metode eller konkrete materialer, må de meget gerne give dette videre til dagtilbuddets sprogkonsulent, så de gode erfaringer kan formidles til kommunens øvrige dagtilbud via temabrevene eller temaarrangementerne. Temaarrangementer Til hvert temabrev er knyttet et temaarrangement for de personer, der beskæftiger sig med sprogstimulering på 0-6-årsområdet. Der engageres en eller flere oplægsholdere med særlig ekspertise i forhold til det aktuelle tema. Tid og sted for arrangementerne oplyses i temabrevene og tilmelding sker via kursusbasen. Det er gratis at deltage. Vi udarbejder temabreve og temaarrangementer for både 0-3-årsområdet og 3-6-årsområdet. De udkommer parallelt og kan have samme tema eller tematiske overlap. I tilfælde, hvor temabrevets emne er relevant at behandle på tværs af 0-6-årsområdet, udkommer det i én fælles udgave. 10

11 6. Forældreinddragelse i arbejdet med børnenes sprog Forældre til børn, der er udfordret i forhold til at tilegne sig sprog, spiller en vigtig rolle i forhold til deres børns sprogtilegnelse, idet forældrenes indstilling til og interesse for den sprogstimulering, der foregår i dagtilbuddet, i høj grad har betydning for barnets udbytte. For børn med dansk som andetsprog skaber forældrene desuden gode betingelser for barnets dansksproglige tilegnelse ved samtidigt at stimulere barnets modersmål. For at skabe de bedste betingelser for at inddrage forældrene aktivt i barnets sprogstilegnelse er det vigtigt, at forældrene er orienterede om sprogstimuleringens indhold, metoder og hensigt. Dette kan gøres på flere måder, f.eks.: Forældrene orienteres løbende om de temaer, der arbejdes med i sprogstimuleringen i den pædagogiske afdeling enten skriftligt eller mundtligt. Visualisér også børnenes deltagelse i arbejdet f.eks. gennem billeder og udstillinger. Forældrene inviteres til at overvære og deltage i de pædagogiske afdelingers arbejde med sprog. Her kan forældrene få indblik i, hvordan leg også er læring. Pædagogen kan fortælle om hensigten med de forskellige aktiviteter, og forældrene får mulighed for at overføre god stimuleringspraksis til tilegnelsen af modersmålet. Barnets sproglige standpunkt og udviklingsbehov indgår i Status- og udviklingssamtalerne, og bør også være fast punkt på dagsordenen, hvis der afholdes øvrige samtaler med forældrene. Ved hjælp af Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS) eller andre former for dokumentation af barnets sproglige standpunkt orienteres forældrene om den aktuelle indsats, og får gode råd til, hvordan der kan arbejdes med de samme ting i hjemmet. Pjecer til forældre om sprogstimulering Aarhus Kommune har udarbejdet fire forældrepjecer med overskriften Sprog og læsning et fælles ansvar. Pjecerne er oversat til ni sprog og beskriver, hvordan forældre kan støtte barnets sproglige udvikling i hjemmet på forskellige alderstrin: Børn fra 0-3 år Børn fra 3-6 år Børn i indskolingen Børn på mellemtrinnet Pjecerne kan downloades fra Pædagogik og Integrations hjemmeside under Forældresamarbejde. Pjecerne på hjemmesiden er tilgængelige både på dansk og i oversatte udgaver. Oversatte børnebøger til forældre til børn med dansk som andetsprog Pædagogik og Integration har udarbejdet en række redskaber, som kan bruges til at styrke samarbejdet med forældre til børn med dansk som andetsprog. Der er blandt andet oversat en række billedbøger for de 0-3-årige til ni forskellige sprog (vietnamesisk, kurdisk (sorani), arabisk, 11

12 pastho, engelsk, tyrkisk, dari, polsk, somali). Det drejer sig om Kaj læser bog, Kaj er væk, Lille krokodille og det flyvende tæppe, Lille krokodille og det store hul, Lille krokodille på kælketur og Lille krokodille i det store hav. Oversættelserne er lavet i labelsform, og labels kan rekvireres ved henvendelse til Inger Abild Hansen ( iah@aarhus.dk tlf.: ). Brug af tolk til forældre til børn med dansk som andetsprog I forbindelse med forældresamtaler og forældremøder med forældre til børn med dansk som andetsprog kan der ved behov for tolkebistand rekvireres tolkeydelse ved Aarhus Kommunes tolkeservice. Pædagogik og Integration anbefaler, at man altid sørger for at anvende tolk i forældresamarbejdet, når der behov for det. Dvs. når man er usikker på, om forældrene har de nødvendige sproglige forudsætninger for, at der kan opnås gensidig forståelse. Pædagogik og Integration refunderer én gang årligt de midler, dagtilbuddene bruger på tolkning. Dette sker ved, at dagtilbuddene sidst på kalenderåret bliver bedt om at indsende dokumentation på brugte midler. Pædagogik og Integration refunderer udgiften i fuldt omfang indenfor den ramme, der er afsat til tolkebistand. Hvis der er flere udgifter end den afsatte budgetramme, vil afdelingerne få refunderet en %-vis andel af udgiften. Relevante informationer og gode råd om, hvordan man rekvirerer og bruger tolk, kan findes i Aarhus kommunes Håndbog om tolkning. Vælg Håndbøger og derefter Kommunikation, og så Tolkning i menuen til venstre. 7. Samarbejdet om sprogstimulering i dagtilbud Den sprogstimulerende indsats i forhold til børn med sproglige udfordringer er et fælles ansvar mellem barnets forældre, dagtilbuddets ledelse og personale. Indsatsen skal løbende kvalificeres gennem dialog og vejledning, herunder inddragelse af relevante fagpersoner. Vi anbefaler, at dagtilbuddets sprogvejleder bruges til at kvalificere den indsats, som foregår i alle afdelinger. (Læs mere om sprogvejlederen i afsnit 8). Alle dagtilbud har en fast sprogkonsulent tilknyttet (se oversigten over hvilke sprogkonsulenter, der er tilknyttet hvilke områder, i afsnit 1). Sprogkonsulentens primære arbejde består i at varetage vejledning på 3-6-årsområdet i de pædagogiske afdelinger, som har børn med dansk som andetsprog, og som modtager 11-sprogstøtte. Sprogkonsulenten kan efter behov bruges til vejledning/faglig sparring i forhold til sprogarbejdet på 0-3-årsområdet. Samarbejde i de pædagogiske afdelinger herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedsplejen Pædagogik og Integration samarbejder løbende med bl.a. PPR og Sundhedsplejen omkring indsatser og tiltag, som iværksættes for børn med sproglige udfordringer. Sprogkonsulenterne fra Pædagogik og Integration indgår efter behov i samarbejde med personale fra PPR, f.eks. talepædagoger, i spørgsmål vedr. enkelte børn. 12

13 8. Sprogvejlederen Børn og Unge har i samarbejde med VIA University College udviklet Aarhus Kommunes sprogvejlederuddannelse. Målet er at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med sproglig udvikling på 0-6-årsområdet. Alle dagtilbud i Aarhus Kommune har tilknyttet mindst en sprogvejleder. Sprogvejlederne har en uddannelse bestående af to diplommoduler, nemlig Børns sproglige udvikling og Andetsprogspædagogik. Alle sprogvejledere har desuden efterfølgende fået tilbudt et supplerende forløb, der retter sig mod varetagelse af selve vejlederrollen. I 2011 blev alle sprogvejledere tilbudt et kompetenceudviklende forløb med fokus på vejlederrollen for at styrke sprogvejledernes funktion i dagtilbuddet. Herudover inviterer sprogkonsulenterne fra Pædagogik og Integration en gang årligt sprogvejlederne i hvert af de 8 områder til et 2-timers orienterings-/vejledningsmøde. Mødet finder sted hvert år i januar måned. Formålet er at sikre videndeling i de enkelte områder samt at kvalificere samarbejdet mellem sprogvejlederne og sprogkonsulenterne. Sprogvejlederens rolle og kompetencer Sprogvejlederens rolle er at kvalificere dagtilbuddets arbejde med sproglig udvikling, herunder de pædagogiske læreplaner vedr. sprog, vejledning i udførelse af sprogvurdering og sprogscreening af 3-årige. Sprogvejlederen rådgiver desuden dagtilbuddets personale og forældre i spørgsmål vedr. sproglig udvikling og giver ideer og inspiration til det daglige arbejde. Sprogvejlederen har gennem sin uddannelse viden om både første- og andetsprogstilegnelse samt om forældresamarbejde. Sprogvejlederen har derfor en bred viden om, hvordan arbejdet med sprogstimulering kan gribes an. Det er dagtilbudslederens ansvar, at sprogvejlederens viden og kompetencer anvendes bedst muligt i det enkelte dagtilbud. Sprogvejlederen og ledelsen i dagtilbuddet udarbejder sammen en funktionsbeskrivelse, som definerer sprogvejlederens opgaver. Dagtilbuddets sprogkonsulent bør have en kopi af funktionsbeskrivelsen, for at kunne understøtte sprogarbejdet i det enkelte dagtilbud bedst muligt. Dagtilbud, der har børn med dansk som andetsprog, tilføres resurser, der er øremærket til, at sprogvejlederen varetager to obligatoriske opgaver: Mindst en gang årligt planlægger og afholder sprogvejlederen et to-timers arrangement for hele dagtilbuddets personale om sprogstimulering og forældresamarbejde. Arrangementet kan tage udgangspunkt i dagtilbuddets tiltag på sprogområdet og danne grundlag for erfaringsudveksling. Arrangementet kan også præsentere deltagerne for ny viden på andetsprogsområdet eller lægge op til debat om dagtilbuddets sproglige profil. 13

14 Mindst én gang årligt planlægger og afholder sprogvejlederen et to-timers arrangement for de forældre i dagtilbuddet, der har børn med dansk som andetsprog. Her orienterer sprogvejlederen om principperne for sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog i dagtilbuddet, og forældrene rådgives om, hvordan de kan støtte dagtilbuddets arbejde og dermed børnenes sproglige udvikling. 9. Løbende vurdering af børnenes sproglige udvikling Mange dagtilbud benytter Status- og udviklingsmaterialet ved henholdsvis 9-14 måneder, 3 år og 6 år. Her vil man komme omkring barnets sociale kompetencer, kulturelle udtryk og værdier, alsidig personlig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og sproglig udvikling. Børn med sproglige udfordringer bør dog også løbende vurderes udelukkende med henblik på at følge med i den dansksproglige udvikling/stagnation, evt. via Tidlig Registrering Af Sprogudvikling (TRAS). Det er vigtigt at have konkret viden om barnets sproglige udvikling for at kunne understøtte barnet. En løbende sprogvurdering danner et naturligt udgangspunkt for en handleplan for det fremadrettede sprogarbejde med det enkelte barn. Med TRAS-materialet kommer man mere i dybden med barnets sproglige kompetencer. Materialet afdækker de 2-5-åriges sprog på forskellige områder. Via observation af barnet i forskellige situationer kan materialet forholdsvis hurtigt give et overblik over barnets sproglige standpunkt på et givent tidspunkt. Materialet er udformet, så pædagogen løbende kan følge med i, om den ønskede udvikling sker. Mange dagtilbud anvender allerede materialet. Materialet kan anvendes første gang, når barnet er to år, eller når det starter i dagtilbud. Herefter vurderes barnet løbende mindst en gang årligt. I Temabrev 10 Handleplaner kan man få yderligere inspiration til udarbejdelse af handleplaner på baggrund af en vurdering af barnets sprog. 10. Sammenhæng mellem vuggestue/dagpleje og børnehave Mødet med institutionslivet 0 3-årige børn, der begynder i dagtilbud, kan have meget forskellig sproglig baggrund og udvikling, afhængig af forskellige forhold: Barnets trivsel og kontaktflade, familiens samtaleformer og måder at være sammen på, legekammerater/søskende i hjemmet og nærmiljøet og antallet af sprog i hjemmet. Børn med dansk som andetsprog kan opleve en reel separationsproces, når de skal starte i dagtilbud, hvilket er forbundet med flere former for skift bl.a. et sprogligt. Modersmålet er knyttet til familien, hjemmet og de nære sociale relationer. Mødet med institutionslivet udgør for mange 14

15 af disse børn derfor samtidig mødet med et nyt sprog, nemlig dansk. Andetsproget knytter sig til det offentlige miljø, dagpleje, dagtilbud mm. Mange børn og forældre har behov for en fælles forståelsesramme til at forstå og føle sig trygge i denne nye institutionskultur. Et godt samarbejde mellem forældre og personale er af særlig betydning, når forældre afleverer et lille barn, der måske endnu ikke har et aktivt sprog. Det forudsætter en atmosfære af tillid, tryghed og åbenhed, hvor forældrene indgår som en naturlig del af hverdagen. Forældrene skal føle sig velkomne, for at de er trygge ved at aflevere deres barn. Et godt forældresamarbejde mellem dagtilbuddet og hjemmet indebærer, at forældrene og dagtilbuddets personale er i dialog, så de får kendskab til og kan understøtte de temaer, børnegruppen arbejder med. Det kan være en bog eller en sang, børnene er særligt optagede af, eller det kan være, at barnet netop nu er ved at lære at spise med en gaffel. Forældrene kan følge med og få en forståelse af barnets liv i dagtilbuddet evt. ved at være deltagende en dag. Sammenhæng mellem vuggestue/dagpleje og børnehave Sammenhængen mellem vuggestue/dagpleje og børnehave er vigtig. En fælles procedure for at skabe denne sammenhæng kan sikre, at der skabes tættere kontakt mellem pædagoger og forældre for herigennem at skabe tryghed i skiftet for både børn og forældre og en kontinuitet af bl.a. barnets sproglige udvikling. Der er gode erfaringer med, at dagplejen/vuggestuen arbejder med Status- og udviklingssamtale, der kan bruges ved et eventuelt afleveringsmøde med børnehaven, eller evt. udfylder en TRASvurdering (læs evt. mere i afsnit 9). Dermed kan samarbejdet omkring børns sproglige udvikling i sammenhængen mellem dagpleje/vuggestue og børnehave kvalificeres. 11. Særligt for børn med dansk som andetsprog Siden 2008 har Aarhus Kommune sprogscreenet alle 3-årige børn med dansk som andetsprog. Resultaterne af disse sprogscreeninger samt erfaringen viser, at børn med dansk som andetsprog står overfor nogle særlige udfordringer i forbindelse med tilegnelsen af det danske sprog. Forskning viser bl.a., at det tager længere tid at tilegne sig to sprog end et sprog, og de fleste børn med dansk som andetsprog vil derfor have behov for ekstra støtte for at tilegne sig så meget dansk som muligt inden skolestart (se fx Håndbog for sprogvejledere, 2010, eller Højen, 2009). Definition af dansk som andetsprog Vi arbejder ud fra Undervisningsministeriets definition af børn med dansk som andetsprog (tosprogede børn): Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 15

16 Et barn har altså dansk som andetsprog, når det først lærer dansk i kontakt med det omgivende samfund. Det vil sige, at barnet ikke lærer dansk på et modersmålslignende niveau af forældrene i hjemmet, men først lærer dansk, når det kommer i daginstitution eller skole. Vi siger, at barnet har dansk som andetsprog, fordi det lærer dansk som sprog nummer to, altså efter det har lært sit modersmål. Det er den rækkefølge, sprogene læres i, der er afgørende. Dagtilbudslederen har ansvaret for, at det afklares, om et barn har dansk som andetsprog. Barnet har dansk som andetsprog Et barn har dansk som andetsprog, når ingen af forældrene har talt dansk på modersmålslignende niveau til barnet fra fødslen, og barnet derfor skal begynde sin tilegnelse af dansk i dagtilbuddet. Barnet har så et andet modersmål end dansk, der kan være tysk, islandsk, arabisk eller et helt andet. Barnet har ikke dansk som andetsprog Et barn har ikke dansk som andetsprog, når en eller begge forældre har talt dansk på modersmålslignende niveau til barnet fra fødslen uanset forældrenes modersmål. Hvis f.eks. et forældrepar med arabisk baggrund, der er opvokset i Danmark, taler dansk med deres barn, har barnet ikke dansk som andetsprog, men dansk som modersmål. Hvis én af forældrene taler dansk til barnet på et modersmålslignende niveau, har barnet to modersmål, idet det lærer dansk og et andet sprog samtidig. Børn, der er adopteret fra udlandet, har ikke dansk som andetsprog. Tvivlstilfælde Det kan i nogle tilfælde være svært at afgøre, hvorvidt et barn har dansk som andetsprog. Et barn kan f.eks. have en far, der taler dansk, og en mor, der taler kinesisk. Faderen er dog meget væk fra hjemmet, og når barnet ikke er i dagtilbuddet, taler barnet derfor primært kinesisk. Det er vigtigt at have en grundig dialog med forældrene om, hvilke sprog de taler med deres barn. I tilfælde, hvor der stadig er tvivl, kan I kontakte jeres sprogkonsulent. Tavse perioder (når barnet ikke ytrer sig sprogligt) Nogle børn med dansk som andetsprog kan ved starten i dagtilbuddet have kortere eller længere perioder, hvor de ikke bruger det talte sprog. At et barn har en tavs periode behøver ikke at være udtryk for manglende sprogtilegnelse. Selv om barnet ikke siger noget, kan det være i færd med at udvikle sin sprogforståelse. Dette betyder, at man kan godt lave sprogarbejde med børn i tavse perioder. Man kan understøtte barnets lyst og evne til at kommunikere sprogligt, skabe tryghed og mulighed for deltagelse. Her kan man bl.a. inddrage følgende ideer og værktøjer: En Barnets bog kan skabe tryghed og sammenhæng mellem hjem og dagtilbud. Man kan f.eks. bruge billeder af nærmeste familie og voksne/børn i den pædagogiske afdeling. 16

17 Brug også billeder, genstande, musik, lege, etc. fra hjemmet, som er genkendelige for barnet. Vis barnet og forældrene, at barnets modersmål anerkendes og bruges som en resurse. At lære sig ord fra barnets modersmål kan være et godt redskab til at skabe kontakten med barnet (Jf. liste over ord på modersmålet under afsnit 4 Modersmålet). Spørg forældrene om barnets interesser og styrker. Hvis barnet f.eks. er optaget af biler, så se, hør, rør eller læs om biler. Sæt ord på alt i barnets omgivelser. Både ting, handlinger osv. Vær tydelig i dit kropssprog. Understøt det, du siger, med hænder, krop og ansigtsudtryk. Etablér mindre grupper omkring barnet. I en lille gruppe hjælpes barnet til at opsøge kontakter og få mod til at udtrykke sig. Lær barnet de andre børns navne. Giv barnet mulighed for at vælge på lige fod med andre børn. Lav f.eks. en vælgekuffert med ting, som repræsenterer de sange, I synger. Det stille barn har her mulighed for at give udtryk for sit ønske om at synge Oles nye autobil ved at tage en bil op af kufferten. Stille perioder kan have mange årsager. Det er dog altid vigtigt at følge barnet opmærksomt og at skelne mellem en sund og en usund tavs periode: Sund tavs periode: Barnet lytter til nye sproglige stimuli og 'suger' dansk sprog til sig. Barnet er generelt interesseret i kontakt og er stadig aktiv på modersmålet, når det er muligt. Usund tavs periode: Barnet lukker sig inde og deltager ikke i leg. Barnet observerer ikke, viser ikke interesse og følger ikke med. En sund tavs periode må maksimalt vare 3-6 måneder. Hvis barnets sprog ikke udvikler sig efter denne periode, skal der sættes ind med en målrettet pædagogisk indsats, og talepædagogen eller sprogkonsulenten bør kontaktes. Hvis der er tale om en usund tavs periode, bør der reageres betydeligt tidligere. Sundhedsplejen og registrering af dansk som andetsprog Sundhedsplejerskerne har siden 2008 registreret, om et barn har dansk som andetsprog, i forbindelse med et besøg i hjemmet. Den information bliver videreformidlet til Pædagogik og Integration. Kendskab til det præcise antal børn med dansk som andetsprog i kommunen giver mulighed for at målrette indsatserne for denne gruppe bedre fremover. Ved sundhedsplejens 9- måneders besøg i hjemmet får alle forældre Børn og Unges pjece Sproglig udvikling et fælles ansvar, som er målrettet forældre med børn mellem 0 og 3 år. Pjecen er oversat til ni sprog, og kan hentes på hjemmesiden, se afsnit 1. 17

18 Tildeling af 11-sprogstøtte (resurser) 11-sprogstøtte kan tildeles børn med dansk som andetsprog fra det tidspunkt, hvor barnet er fyldt 3 år. Tildeling af resurser vil på sigt ske på baggrund af sprogscreeningen af alle 3-årige børn med dansk som andetsprog. Børn under 3 år er ikke omfattet af tildelingen af 11-resurser. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke skal foregå sprogstimulering før barnet er 3 år. Tværtimod er en tidlig indsats med fokus på sproglig udvikling af stor betydning for barnets videre sproglige udvikling. 12. Sprogvurdering af 3-årige småbørn Formålet med at foretage en sprogvurdering/-screening er at få et pædagogisk udviklingsredskab for pædagogen i det efterfølgende sprogstimulerende arbejde med barnet. Dagtilbudslovens 11 omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af alle 3-årige børn. I det følgende afsnit er de nuværende regler om sprogvurdering/-screening i Aarhus Kommune beskrevet 1. Sprogvurdering af 3-årige børn i dagtilbud Børn med dansk som modersmål Dagtilbuddene i Aarhus Kommune skal foretage sprogvurderinger af børn i alderen fra 3 år til 3 år og 4 måneder, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering (jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 1). Herudover skal dagtilbuddene i Aarhus Kommune tilbyde alle øvrige forældre en sprogvurdering af deres 3-årige børn. I Aarhus Kommune anvender vi Socialministeriets Sprogvurderingsmateriale til 3-årige til dette formål. Vi anbefaler, at sprogvurderingen udføres i børnehaven af det pædagogiske personale, som er tæt på barnet. Sprogvurderingen foretages i løbet af den periode, hvor barnet er mellem 3 år og 3 år og 4 måneder. Når sprogvurderingen er foretaget, sendes en kopi af scoringsarket med barnets resultat til områdets sprogkonsulent hos Pædagogik og Integration med oplysning om, hvorvidt sprogvurderingen var obligatorisk (foretaget på baggrund af en formodning om sproglige udfordringer) eller frivillig (foretaget på baggrund af et tilbud). Børn med dansk som andetsprog Herudover skal alle 3-årige børn med dansk som andetsprog i Aarhus Kommune sprogscreenes (læs mere om definitionen af børn med dansk som andetsprog i afsnit 10). Årsagen er en beslutning, der er truffet på baggrund af de resultater, der er fra sprogscreeninger af 3-årige med 1 11 i Dagtilbudsloven blev ændret d. 1. juli 2010 og kan læses i sin fulde længde på følgende hjemmeside: 18

19 dansk som andetsprog i perioden fra 1. august 2008 til 1. april Her viser det sig, at stort set alle børn med dansk som andetsprog har behov for sprogstimulering, når de er 3 år. Materialet Sprogscreening af 3-årige bruges til denne vurdering, der ligeledes skal finde sted, når barnet er mellem 3 år og 3 år og 4 måneder. Materialer og procedurer vedr. sprogscreeningen af 3-årige børn med dansk som andetsprog bliver gennemgået i Nyhedsbrev 3 3-årsscreening. Når en 3-årsscreening er udfyldt sendes en kopi af registreringsarkene til områdets sprogkonsulent hos Pædagogik og Integration, påført om vurderingen er obligatorisk eller frivillig (jf. forrige afsnit). Hvis barnet har dansk som andetsprog og er i dagpleje på tidspunktet for 3-årsscreeningen kontakter dagplejelederen den sprogkonsulent, der er tilknyttet dagtilbuddet (se oversigt over hvilke sprogkonsulenter, der er tilknyttet hvor i afsnit 1), og vedkommende sikrer, at barnet bliver sprogscreenet. Forældrepjece Der er udarbejdet en pjece til forældre, som beskriver den obligatoriske sprogvurdering/- screening af alle 3-årige samt tilbuddet om sprogvurdering til alle forældre til 3-årige børn. Pjecen ligger på Pædagogik og Integrations hjemmeside Sprogvurdering af 3-årige børn, der passes hjemme Alle 3-årige børn, der passes hjemme skal sprogvurderes (jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 2). Hvis et 3-årigt barn ikke er indmeldt i dagtilbud kontaktes barnets familie derfor skriftligt af Pædagogik og Integration. Udvalgte dagtilbud i hvert af de otte områder foretager sprogvurderingerne af de børn med dansk som modersmål, der passes hjemme, mens sprogscreeninger af børn med dansk som andetsprog foretages af sprogkonsulenterne. Proceduren med at skabe kontakt til familierne gentages hvert kvartal med henblik på at komme i kontakt med familier med børn, der fylder 3 år i følgende kvartal. Målet er at sikre, at børnene kan nå at blive sprogscreenet inden de er fyldt 3 år og 4 måneder, som loven foreskriver. Forældrenes pligt i forbindelse med sprogvurderingen Forældrene har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering/-screening, hvis barnet passes hjemme, eller hvis der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering (jf. Dagtilbudslovens stk. 1 og 2). Det betyder, at forældre ikke kan sige nej til, at der foretages en sprogvurdering/-screening, hvis personalet skønner, at barnet kan have brug for sprogstimulering. Dette er ligeledes tilfældet for forældre til de børn, der ikke går i dagtilbud. Hvis der ikke er formodning om behov for sprogstimulering i forhold til et barn med dansk som modersmål, er det naturligvis op til forældrene, om de ønsker at tage imod tilbuddet om en sprogvurdering. 19

20 13. Projekter Pædagogik og Integration samarbejder med forskellige interne og eksterne partnere for løbende at optimere sprogindsatsen i forhold til de børn, der har udfordringer med tilegnelsen af det danske sprog. Pilotprojekt: Biliteracy i børnhaven Engelsk forskning viser, at tosprogede børn allerede i 3 til 4-års alderen med stort engagement og nysgerrighed udforsker skrift på tværs af sprog (Kenner, 2001, 2000, 1999). I danske sammenhænge er der imidlertid ikke tradition for, at tidlig skriftsprogsstimulering omfatter andre sprog end dansk. Derfor har vi indgået et samarbejde med Videncenter for Sprog, Læsning og Læring, VIA University College, om pilotprojekt Biliteracy i børnehaven. Målet er at tilvejebringe relevant ny viden om børn med dansk som andetsprogs brug af skrifttegn fra modersmålet i børnehaven og arbejde med skriftsprogstimulering på flere sprog. Pilotprojektet løber i perioden fra til I denne periode vil der i Dagtilbuddet Ellekær blive arbejdet med skriftsprogsudviklende aktiviteter på flere sprog for børn med dansk som andetsprog. Dagtilbuddet arbejder i forvejen systematisk med dialogisk læsning og flere af aktiviteterne vil have udspring i dette arbejde. Pilotprojektet vil naturligvis trække på erfaringer fra det landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt Tegn på sprog (se beskrivelse og statusrapport på Pædagogik og Integrations hjemmeside men erfaringerne vil blive omsat og videreudviklet, så de er målrettet 3-6-årige børn. Relevant ny viden og erfaringerne fra Biliteracy i Børnehaven vil efterfølgende blive videreformidlet til pædagoger i Aarhus bl.a. i form af et inspirationsmateriale. Indsatsen Investering i børns fremtid I foråret 2010 blev indsatsen Investering i børns fremtid igangsat i 11 dagtilbud og tilhørende skoleområder i Aarhus kommune. Indsatsen omfatter en række initiativer, der tilsammen skal give et massivt sprogligt løft til børn med dansk som andetsprog. Investering i børns fremtid tager afsæt i et intensivt arbejde med dialogisk læsning for gruppen af børn med dansk som andetsprog, som starter i skole i Der bruges en særlig systematiseret form for dialogisk læsning, udviklet i samarbejde med Jette Løntoft. Personale i deltagende dagtilbud og skoler fik i foråret 2010 en indføring i metoden. I efteråret 2010 er indsatsen blevet udvidet med et styrket fokus på sprog på 0-3-årsområdet, indsatser vedr. forældresamarbejde samt opdyrkning af samarbejdet mellem daginstitutioner og lokale skoler. Systematikken i arbejdet med sprog samt udnyttelse af alle lokale kræfter er det, der adskiller denne indsats fra tidligere projekter. 20

21 Der er udviklet en række materialer til arbejdet med den dialogiske læsning, herunder to hæfter, der beskriver arbejdet med metoden samt forberedelsesmateriale til samtlige bøger, der er blevet læst i løbet af indsatsens første år. Materialerne er tilgængelige for ansatte i Børn og Unge via BUintra. Forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet Siden oktober 2008 har vi indgået i et samarbejde med Aarhus Universitet. Projektet sigter mod at undersøge, hvilken af to indsatser der i højeste grad har positiv indflydelse på den andetsproglige udvikling hos børn med dansk som andetsprog. Projektet involverer alle dagtilbud i Aarhus Kommune, som har børn med dansk som andetsprog. Dagtilbuddene er via lodtrækning blevet inddelt i tre grupper. Alle tre grupper modtager den vejledning og støtte, der er beskrevet i håndbogens øvrige afsnit. En gruppe fungerer som kontrolgruppe. De to øvrige grupper modtager herudover en ekstra-indsats, beskrevet nedenfor: Gruppe 1: Kontrolgruppe. Gruppe 2: Forældre-indsats. Forældrene i dagtilbuddet modtager en kuffert med forskellige sprogmaterialer. De modtager også vejledning i, hvordan de anvender materialerne i kufferten sammen med deres barn. Gruppe 3: Organisatorisk indsats. Hele det pædagogiske personale i dagtilbuddet tilbydes faglig sparring fra en konsulent i forbindelse med det daglige sprogarbejde. Konsulenten deltager i dagligdagsaktiviteter, i planlægning af sprogstimulerende aktiviteter, observerer enkelte børn m.m. på personalets initiativ. De første resultater fra projektet viser, at forældre-indsatsen har givet 89 % færre børn i modtagelsesklasse sammenlignet med kontrolgruppen. Den organisatoriske indsats/personalesparring har mindsket gruppen af de svageste børn med ca. 67 %. Tallene her bygger på de børn, der blev skolebegynderscreenet i Der analyseres pt. på resultaterne for de børn, der indgik i projektet og som er blevet skolebegynderscreenet i Nyt redskab til sprogvurdering ved 3 år, inden skolestart og i børnehaveklassen Pædagogik og Integration har sammen med Københavns Kommune, Helsingør Kommune og Nyborg Kommune været med til at udvikle et nyt sprogvurderingsredskab, som er en del af Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Center for Børnesprog, Syddansk Universitet er faglig ansvarlig for sprogvurderingsmaterialet. Det nye sprogvurderingsredskab kan bruges til børn med dansk som modersmål og børn med dansk som andetsprog ved 3 år, inden skolestart (ca. 5½ år) og i børnehaveklassen. 21

22 Redskabet giver mulighed for at følge det enkelte barns sprogudvikling over tid og skal understøtte det enkelte dagtilbud i det løbende arbejde med udviklingen af kvaliteten af sprogarbejdet. Fire dagtilbud og fire skoler i Aarhus Kommune har løbende afprøvet materialet i 2010 og givet deres feedback til Center for Børnesprog i udviklingsperioden. Finans-, Børne og Undervisningsministeriet og KL er på nuværende tidspunkt i gang med at udarbejde en IT-understøttelse af det nye sprogvurderingsmateriale. IT-systemet forventes færdigudviklet primo