Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi"

Transkript

1 BILAG 1 1. juni 2011 DJØF/lik Notat til AC s bestyrelsesmøde den 14. juni 2011 Pkt. 4) Temadrøftelse om arbejdsmiljø Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi Indledning AC s medlemsorganisationer oplever i stigende grad, at medlemmerne udfordres af konsekvenserne af det moderne arbejdsliv, hvor grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence- og præstationskultur skaber problemer med det psykiske arbejdsmiljø i form af stress, mobning og manglende balance mellem arbejde og privatliv. En del af disse problemer er forankret lokalt i ledelses- og arbejdskulturen, men de afspejler samtidig nogle grundlæggende forandringer i måden, vi arbejder på. Forandringer som igen afspejler Danmarks udvikling fra industrisamfund til videns- og servicesamfund, og som for akademikerne også rummer en lang række positive udviklingsmuligheder. For eksempel vil den typiske akademiker opfatte en høj grad af selvledelse, indflydelse og fleksibilitet som noget umiddelbart positivt men for meget selvledelse uden klare mål, og forventninger om konstant at være på via mobilt bredbånd, smartphones osv., skaber risiko for stress og ubalance. At udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø fylder meget i akademikernes arbejdsliv, og at de har forventninger om, at deres faglige organisationer bidrager til at løse problemerne på politisk niveau, bekræftes bl.a. af DJØFs medlemsundersøgelser. Den seneste undersøgelse fra april 2011viser, at psykisk arbejdsmiljø, stress og balance prioriteres af 81 procent af medlemmerne som en dagsorden, DJØF især bør prioritere i sin politiske interessevaretagelse. Og den høje prioritering gives af medlemmer fra både den offentlige og private sektor. Hvert 4. medlem mener endda, at psykisk arbejdsmiljø er et væsentligere interessevaretagelsesområde end løn og vilkår. Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at medlemmer fra de øvrige AC organisationer skulle have markant lavere forventninger til organisationernes (og ACs) indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Tal fra blandt andet Statens Institut for Folkesundhed (2006) viser med al tydelighed, at problemer med stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø langt fra er isoleret til de højtuddannede videnarbejdere, men at det rammer bredt og har vidtrækkende konsekvenser: dødsfald årligt hospitalsindlæggelser 1½ million ekstra fraværsdage Øgede udgifter for ca. 14 mia. kr. om året procent af det samlede sygefravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø (EU s Arbejdsmiljøagentur) 48 procent af nye tilkendte førtidspensioner i Danmark skyldes psykiske lidelser den højeste andel i OECD (OECD 2011) De samfundsøkonomiske omkostninger er høje ikke bare i form af udgifter som følge af sygefravær og behandling, men i høj grad også i form af tabt konkurrenceevne og innovationskraft. Dertil kommer de høje individuelle omkostninger. Ovennævnte medlemsundersøgelser fra DJØF viser, at hver 10. har været sygemeldt pga. stress, mobning eller andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø inden for det seneste år, og halvdelen af medlemmerne har haft mindst tre kliniske stresssymptomer inden for det seneste halve år. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø ser dermed ud til at have overhalet de mere klassiske fysiske arbejdsmiljøproblemer (arbejdsulykker, tunge løft, skadelige kemiske stoffer mv.) på arbejdsmarkedet generelt. Og for akademikerne er problemer med stress og andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø det dominerende arbejdsmiljøproblem. Samtidig er det komplekst at håndtere. 1

2 Udfordringen er, at hele arbejdsmiljøsystemet lovgivningen, tilsynsindsatsen, fastlæggelsen af nedslidningsparametre, prioriteringen af midler og ikke mindst den dominerende politiske diskurs er historisk forankret i og afspejler det traditionelle industrisamfund, hvor fysiske arbejdsmiljøproblemer koncentreret i særlige brancher er i centrum. Konsekvensen er, at akademikernes arbejdsmiljøproblemer i vidt omfang overses. Og der er ikke væsentlig hjælp at hente hos den centrale lønmodtagerside. Konkurrencen om politisk fokus og midler er benhård. LO og DA har længe domineret partsindsatsen, og navnlig LO har en interesse i at fastholde den klassiske arbejdsmiljøtilgang. Problemerne i det ensidige fokus på fysisk arbejdsmiljø er aktualiseret af tilbagetrækningsreformen og diskussionen om muligheden for tidlig tilbagetrækning ved nedslidning (senior førtidspensionen). Hvis psykiske nedslidning ikke anerkendes i samme omfang som fysisk nedslidning, hvordan kan vi så sikre, at AC ere, som er psykisk nedslidte, får samme ret til tidlig tilbagetrækning som den fysisk nedslidte slagteriarbejder? Og hvis den forebyggende indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke også rettes mod de højtuddannede videnarbejdere, kan vi så holde til at arbejde til 70-årsalderen og fortsat yde et hovedbidrag til den samfundsmæssige vækst og udvikling? Kendetegnende for udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø er samtidig, at de kun i begrænset omfang kan løses individuelt. De er i høj grad forankret i de kollektive rammebetingelser og i de holdninger og den adfærd, der definerer arbejdskulturen. Ud over den helt nødvendige rådgivning i forhold til det enkelte medlem, som hver af AC organisationerne varetager, er der derfor også brug for (og forventning om), at AC påvirker de mere generelle rammebetingelser og holdninger, som har betydning for akademikernes arbejdsmiljø. Der er også brug for, at AC kan påvirke ressourceallokeringen og definitionen af målgrupper ved at agere som indflydelsesrig med- og modpart i forhold til de øvrige hovedorganisationer i trepartssystemet, så den konkrete forebyggende arbejdsmiljøindsats også kan mærkes på akademikernes arbejdspladser. Dette oplæg skal ses som et bud på, og et oplæg til diskussion af, en samlet strategi for AC s indsats på arbejdsmiljøområdet. Der tages udgangspunkt i den indsats og de resultater, som allerede er opnået, og i de konkrete udfordringer og muligheder, som AC står over for på den arbejdsmiljøpolitiske scene. Herefter gives et bud på pejlemærker og prioriterede indsatsområder for en samlet AC indsats, som oplæg til videre diskussion og udfoldelse i form af konkrete initiativer. AC landvindinger i forhold til psykisk arbejdsmiljø I de seneste knap to år har AC gennem en aktiv indsats i Arbejdsmiljørådet og diverse underudvalg og arbejdsgrupper under rådet opnået betydelige landvindinger i forhold til en opprioritering af psykisk arbejdsmiljø. AC har derigennem opbygget en væsentlig platform for øget indflydelse og bliver i stigende omfang inddraget i de strategiske trepartsdrøftelser på arbejdsmiljøområdet. Nogle af de konkrete landvindinger er: 1. AC indflydelse på regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 I efteråret 2010 opnåede AC, at der i Arbejdsmiljørådets samlede indspil til beskæftigelsesministeren for første gang blev sendt et fælles signal fra arbejdsmarkedets parter inklusiv LO og DA om, at der var behov for konkrete initiativer til at håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø i lyset af udviklingen mod et videns- og servicesamfund. Gennem en aktiv lobbyindsats i forhold til centralt placerede ordførere i forhandlingsprocessen om 2020-strategien lykkedes det AC at få et helt nyt initiativ ind i regeringsstrategien: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Her inviteres arbejdsmarkedets parter bl.a. til at medvirke til at udvikle metoder til at løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø. 2. AC indflydelse på implementeringen af 2020-arbejdsmiljøstrategien AC er i foråret 2011 for første gang inviteret med i den såkaldte 66-gruppe under Arbejdsmiljørådet en arbejdsgruppe som årligt udarbejder anbefalinger til ministeren om den kommende indsats på arbejdsmiljøområdet. Hidtil har kun medlemmerne af Arbejdsmiljørådets forretningsudvalg haft adgang (LO, FTF, DA og KL). AC er inviteret med i 2020-strategiens implementeringsgruppe, som i de kommende år skal agere som samarbejdspartner for Arbejdstilsynet i udmøntningen af strategiens 19 initiativer. 2

3 3. Flere forskningsmidler til psykisk arbejdsmiljø AC har gennem en aktiv indsats i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategiske udvalg bidraget til en betydelig forøgelse i fordelingen af midler til forskningsprojekter om psykisk arbejdsmiljø og stress, herunder projekter med særlig relevans for videnarbejdere. 4. Diskussion af fordelingsnøgle og målgrupper i Forebyggelsesfonden AC udfordrer løbende den gældende fordelingspraksis og målgruppeafgrænsning i Forebyggelsesfondens bestyrelse. Forebyggelsesfonden fordeler årligt knap 350 mio. kr. til forebyggelsesprojekter på arbejdspladser. Akademikere er generelt ikke inkluderet i afgrænsning af nedslidningstruede. Det nye hovedformål 4 om forebyggelse af stress tildeles kun 6 procent af midlerne, og akademikere indgår ikke i målgrupperne med mindre de er ansat i medie- og reklamebranchen. LO sidder tungt på midlerne i strategisk alliance med DA. FTF har fået konkrete jobgrupper inkluderet under hovedformål 4. Den aktive indsats har således givet markante resultater og skabt basis for fremtidige resultater, men indsatsen har samtidig været båret af et markant øget ressourcetræk i bl.a. DJØFs sekretariat, som trådte til på området i forbindelse med AC s dispositioner på den samlede økonomi efter IDA s udmeldelse. Konkrete udfordringer på den arbejdsmiljøpolitiske scene Den økonomiske krise, regeringens genopretningspakke og finansieringen af den fremlagte tilbagetrækningsreform, boligjobplanen (fradrag for serviceydelser i hjemmet) og meldingen om yderligere 5 procents besparelse i staten har skabt en række helt konkrete udfordringer for AC s mulighed for at få indflydelse på prioritering og ressourceallokering på arbejdsmiljøområdet. Bevillingen på Finansloven til arbejdsmiljøindsatsen hos arbejdsmarkedets parter (partsmidlerne) blev som led i genopretningspakken fra 2010 beskåret med 50 mio. kr. (dvs. en halvering), hvilket har påvirket både branchearbejdsmiljørådene (BAR erne), Arbejdsmiljøforskningsfonden og Videnscenter for Arbejdsmiljø (VFA). Det gør det vanskeligere for AC at få prioriteret aktiviteter og midler til projekter af relevans for akademikere. Der er lagt op til, at Forebyggelsesfonden skal beskæres med 150 mio. kr. om året som led i finansieringen af fradraget for serviceydelser i hjemmet. Dette gør det om muligt endnu vanskeligere for AC at få allokeret flere midler til hovedformål 4 om forebyggelse af stress og at få målgruppen udvidet, så AC ere også kan få adgang til midlerne. Arbejdstilsynet blev i 2010 udsat for nedskæringer, som indebar en reduktion i antallet af medarbejdere på ca. 60 personer hvoraf hovedparten var ansat inden for tilsynsområdet. Der er varslet yderligere afskedigelser som led i den generelle 5 procents besparelse i staten. Det gør det endnu vanskeligere for AC at få prioriteret tilsyn på akademiske arbejdspladser og at få opgraderet tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø (som pga. problemernes komplekse karakter er de mest ressourcekrævende). Det nuværende risikoindex for nedslidningstruede udarbejdes af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og udgør grundlaget for afgrænsningen af målgrupper i forhold til både tilsynsindsatsen og fordelingen af midler fra fx Forebyggelsesfonden. Belastninger og nedslidning måles på brancheniveau ud fra førtidspensionering, anerkendte arbejdsskader og sygefravær. Akademikere er spredt ud over mange brancher hvor de (med enkelte undtagelser) udgør en lille andel inden for branchen. De har ofte en modsat adfærd ift. sygefravær (jo mere belastede og stressede, desto mere går de på arbejde, selvom se er syge). AC står i vidt omfang alene med det problem, at medlemmernes arbejdsmiljøproblemer ikke bliver fanget af indexet. LO og FTF er betydeligt bedre dækket ind. Det er langt vanskeligere at få anerkendt psykiske arbejdsskader end fysiske. Depression (som ofte opstår som konsekvens af længerevarende stress) er fx ikke på erhvervssygdomslisten. AC er ikke repræsenteret i Erhvervssygdomsudvalget, som forhandler med Arbejdsskadestyrelsen om, hvilke arbejdsrelaterede lidelser, der kan anerkendes. LO, FTF, DA og Offentlige Arbejdsgivere sidder i udvalget. 3

4 Muligheder på den arbejdsmiljøpolitiske scene Trods mange udfordringer tegner der sig også en række muligheder for øget AC indflydelse og øget prioritering af AC mærkesager på arbejdsmiljøområdet. Hvis der efter det kommende folketingsvalg dannes en regering med bl.a. S-SF, er der en række interessante elementer vedrørende arbejdsmiljø og bedre balance mellem arbejde og privatliv i planen Fair Løsning 2020 : 2 mia. kr. årligt til et løft af indsatsen i forhold til psykisk syge Etablering af et nationalt center for forebyggelse og folkesundhed Afgift på dårligt arbejdsmiljø (arbejdsskadeafgift) Øget partsinddragelse i forebyggelsesindsatsen Tilskud til hjemmeservice, senere lukketider i daginstitutioner, begrænsning af antallet af lukkedage og tilbud om deltidsarbejde. SF har desuden i maj 2011 fremlagt et selvstændigt arbejdsmiljøudspil Arbejdsliv i balance bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked. Her lægges op til en markant opprioritering af indsatsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø, en styrkelse af tilsynsindsatsen, en modernisering af arbejdsmiljøloven, herunder lige vægtning af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, øget anerkendelse af psykiske arbejdsskader samt tilbageførsel af de beskårne partsmidler. Udskiftning i arbejdsmiljøpersonkredsen i DA har ført til en begyndende holdningsændring mod en mere balanceret tilgang til hhv. fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der er et begyndende opbrud i LO, idet nogle af LO s medlemsorganisationer (navnlig HK og FOA) er utilfredse med hovedorganisationens ensidige fokusering på fysisk arbejdsmiljø. Der er, i forbindelse med implementeringen af det nye initiativ i regeringens 2020-arbejdsmiljøstrategi om psykisk arbejdsmiljø, lagt op til egentlige trepartsdrøftelser og en mulig trepartsaftale specifikt om psykisk arbejdsmiljø (en tilsvarende aftale blev indgået i 2010 ift. muskel-skeletbesvær). En aktiv rolle i trepartsdrøftelserne giver mulighed for udvikling af AC-relevante metoder og tiltag inden for psykisk arbejdsmiljø. Forebyggelsesfondens bestyrelse har i sin 2011 redegørelse til beskæftigelsesministeren lagt op til, at der i samarbejde med NFA skal iværksættes et udviklingsarbejde om datagrundlaget (risikoindexet) for udpegning af nedslidningstruede. Det er endnu uvist i hvilket omfang, AC får mulighed for at indgå i dette udviklingsarbejde. AMO-lovgivningen om ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet på de enkelte arbejdspladser trådte i kraft i oktober De nye AMO-regler erstatter reglerne for den tidligere sikkerhedsorganisation og giver bedre mulighed for en opprioritering af indsatsen ift. psykisk arbejdsmiljø. Der stilles desuden krav om, at arbejdsmiljø skal integreres i ledelsens strategiske beslutninger. Hvor AC ere tidligere kun i begrænset omfang var repræsenteret i sikkerhedsorganisationen, giver den nye organisering mulighed for højere AC-repræsentation i arbejdsmiljøarbejdet og på mange arbejdspladser formentlig en sammenlægning af SU/MED og AMO, så også AC-tillidsrepræsentanterne inddrages mere direkte i arbejdsmiljøarbejdet. 4

5 Strategiske pejlemærker På det overordnede niveau kan man identificere en række strategiske pejlemærker for AC s indsats på arbejdsmiljøområdet: 1. Fremtidens arbejdsmiljøindsats skal afspejle, at fremtidens arbejdsmarked er videnstungt Fremtidens arbejdsmiljøproblemer kommer i stigende grad til at handle om videns- og servicesektorens udfordringer i form af grænseløst arbejde, balanceudfordringer og stress. Det er væsentligt, at lovgivningen og arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet afspejler dette. 2. Psykisk og fysisk arbejdsmiljø skal behandles jævnbyrdigt De fysiske arbejdsmiljøproblemer er velbeskrevne, mens de psykiske fortsat bliver behandlet som en form for sort boks, hvor man ikke i samme grad peger på specifikke faktorer og indsatområder. AC vil derfor arbejde for, at fysiske og psykiske faktorer bliver behandlet og prioriteret jævnbyrdigt i alle de sammenhænge, hvor AC indgår i dialog med myndigheder, organisationer, politikere, forskere, og andre arbejdsmiljøaktører. 3. AC ernes arbejdsmiljøudfordringer skal være synlige i det nationale forsknings- og vidensgrundlag De nuværende risikoparametre for identifikation af dårligt arbejdsmiljø og nedslidningstruede spiller en afgørende rolle for prioritering af midler til såvel den forebyggende indsats som den nye risikobaserede tilsynsindsats. Samtidig påvirker risikoparametrene den politiske dagsorden og prioritering i forhold til tilbagetrækning, førtidspension mv. Det er derfor helt afgørende, at der forskes i og udvikles nogle mere nuancerede parametre, som også kan fange videns- og servicesamfundets nedslidningstruede jobgrupper. Akademikere truede af psykisk nedslidning skal fx have samme adgang til midler fra Forebyggelsesfonden som andre nedslidningstruede lønmodtagergrupper. 4. De virkemidler, der skal sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø, skal baseres på både dialog/samarbejde og kontrol/tilsyn Der har de senere år været en forskydning i de politiske udmeldinger og i lovgivningen fra tilsyn og kontrol over mod en mere dialog- og samarbejdsbaseret tilgang til arbejdsmiljøindsatsen. AC kan med fordel understøtte dialog- og samarbejdstilgangen via fokus på AMO, APV-processen osv., men det er samtidig nødvendigt at arbejde for en fastholdelse og styrkelse af tilsynskapaciteten og frekvensen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Netop fordi akademikernes arbejdspladser typisk ikke fanges i risikoindekset, vil der med det nye risikobaserede tilsyn være meget langt mellem Arbejdstilsynets screeninger. Erfaringerne viser imidlertid, at når tilsynet har været ude i fx departementerne i centraladministrationen, er der blevet udstedt en lang række påbud som følge af sundhedsskadeligt psykisk arbejdsmiljø. 5. Arbejdsmiljøindsatsen skal være synlig på AC ernes arbejdspladser Indsatsen for at flytte den politiske prioritering og allokering af midler i retning af forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø skal kunne mærkes konkret ude på de enkelte arbejdspladser, hvor akademikerne er beskæftiget. Konkrete eksempler er flere tilsyn, flere rådgivningsbesøg, flere relevante vejledninger og værktøjer fra fx BAR erne formidlet, forebyggelsesprojekter finansieret af Forebyggelsesfonden mv. 6. AC skal være en synlig spiller på den arbejdsmiljøpolitiske bane i forhold til såvel medlemmer som politiske beslutningstagere For at arbejdsmiljøindsatsen kan omsættes til såvel øget politisk indflydelse som øget medlemstilfredshed og medlemsfastholdelse er det nødvendigt, at den politiske interessevaretagelse understøttes af en koordineret kommunikations- og presseindsats i AC såvel som i de enkelte medlemsorganisationer. AC s viden, holdninger og konkrete resultater skal være kendte for de relevante aktører/beslutningstagere. 5

6 Prioriterede indsatsområder for AC i På baggrund af ovenstående pejlemærker er forslag til prioriterede indsatsområder for de kommende to år kort skitseret i det følgende. 1. Videreudvikling af AC s nuværende position og arbejde for øget fokus på psykisk arbejdsmiljø gennem en fortsat aktiv indsats i centrale råd og udvalg: Arbejdsmiljørådet og diverse underudvalg ( 66-udvalget, 2020-implementeringsgruppen, Det Permanente Vejledningsudvalg, følgegruppen for social kapital, arbejdsgruppen for børn, unge og nyansatte mv.) Forebyggelsesfonden De branchearbejdsmiljøråd, hvor AC er repræsenteret (BAR FOKA, BAR U&F, BAR SOSU og BAR ST) Arbejdsmiljøforskningsfonden og NFA s bestyrelse 2. Prioriterede indsatser i Arbejdsmiljørådet og BAR erne: Løbende arbejde for, at AC bliver inkluderet i Arbejdsmiljørådets Forretningsudvalg (hvor langt hovedparten af beslutningerne og aftalerne handles af inden selve rådsmøderne) Bidrage til implementering af initiativ 5 (psykisk arbejdsmiljø) i regeringsstrategien, herunder aktiv deltagelse forhandling af trepartsaftale, hvis ministeren tilslutter sig arbejdsmarkedets parters opfordring til egentlige trepartsdrøftelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø Fokus på integration af arbejdsmiljø på relevante videregående uddannelser (den hidtidige indsats har været rettet mod de kortere erhvervsrettede uddannelser) Fokus på at få nyansatte akademikere inkluderet i implementeringen af initiativ 12 om forebyggende arbejdsmiljøindsats i forhold til unge og nyansatte (LO og DA ønsker fokus på børn og unge, hvor aldersgrænsen er 24 år og dermed ekskluderer langt de fleste akademikere) Bidrag til guide vedrørende social kapital, så den får relevans i forhold til AC-arbejdspladser, samt indsats for formidling af værktøjet til medlemmerne Øget indsats for at få AC-relevant materiale fra BAR erne formidlet til medlemmerne/ arbejdspladserne 3. Prioriterede indsatser i Forebyggelsesfonden Arbejde for flere midler til hovedformål 4 om forebyggelse af stress og psykisk nedslidning samt udvidelse af målgrupperne, så akademikere kan søge midler fra puljen. Da prioritering af midler såvel som målgruppeafgrænsning er politisk forankret i forligskredsen bag Velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, O, S og R) er der begrænset mulighed for omprioritering inden for fondens bestyrelse. AC bør i stedet søge indflydelse gennem dialog med de arbejdsmarkedspolitiske ordførere fra forligskredsen frem mod de kommende finanslovsforhandlinger. Søge aktiv rolle i det planlagte udviklingsarbejde om datagrundlaget 4. Prioriterede indsatser i Arbejdsmiljøforskningsfonden Opnå øget allokering af midler til forskning i psykisk arbejdsmiljø i fastsættelse af fordelingsnøglen i den kommende strategi og handlingsplan for fonden, så minimum 1/3 af midlerne som udgangspunkt er afsat til psykisk arbejdsmiljø (mod 1/7 i den nuværende strategi) Arbejde for midler til forskningsprojekter, som adresserer videns- og servicesamfundets udfordringer og/eller problemstillinger på typiske AC-arbejdspladser 5. Dialog med potentielle alliancepartnere Opbygning af strategiske alliancer gennem løbende dialog med fx HK og FTF, som på en lang række områder oplever samme udfordringer i forhold til det psykisk arbejdsmiljø som følge af grænseløshed, selvledelsesudfordringer, manglende balance mv. 6. Dialog med NFA og andre relevante eksperter/ressourcepersoner Påvirkning af udviklingsarbejdet i forhold til nedslidningsparametre/datagrundlag 7. Øget presse-, kommunikations- og formidlingsindsats Udvikling af AC s hjemmeside, fx med temaside om arbejdsmiljø, stress og balance Løbende formidling af holdninger og resultater gennem egne og eksterne medier Øget fokus på arbejdsmiljø i AC s presseklip Øget fokus på formidling af central information, vejledninger, redskaber mv. til AC s medlemsorganisationer 6

7 Årlig AC-konference om arbejdsmiljø (eller andre lignende fællestiltag) Listen er angivet som inspiration og er ikke nødvendigvis udtømmende. Der vil på basis af drøftelserne i AC s bestyrelse, og som opfølgning på den planlagte AC arbejdslivskonference i oktober 2011, kunne justeres, tilføjes og udfoldes yderligere indsatsområder og konkrete tiltag. Organisering, forankring og koordination af indsatsen AC faciliterer i øjeblikket en velfungerende koordinationsgruppe på arbejdsmiljøområdet, hvor repræsentanter for de enkelte medlemsorganisationer mødes 3-4 gange om året for at udveksle viden, erfaringer og synspunkter om aktuelle arbejdsmiljøpolitiske emner, herunder om arbejdet i diverse råd, nævn og udvalg. Koordinationen har hidtil været retrospektiv i den forstand, at der primært er blevet orienteret om forhandlinger, tiltag og resultater, efter de har fundet sted. Der vil dog fremadrettet blive lagt op til en mere strategisk drøftelse af, hvilke AC holdninger og synspunkter, der skal meldes ind i de centrale råd (Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfonden) forud for møderne. For at understøtte dette arbejde, og for at få en mere forankret prioriterings- og beslutningsproces i de enkelte medlemsorganisationer, kunne man overveje muligheden for at etablere et egentligt Arbejdsmiljøpolitisk Udvalg (AMU) i AC. Udvalget kunne bestå af centrale politiske repræsentanter for medlemsorganisationerne i en lignende konstruktion som de nuværende FUU og PSU. Fordelene ved et sådant udvalg kunne desuden være, at der dermed skabes en pendant til de øvrige hovedorganisationers arbejdsmiljøpolitiske udvalg. LO, FTF og DA har således arbejdsmiljøpolitiske udvalg, som har været involveret og spillet en aktiv rolle i forbindelse med bl.a. forhandlingerne om arbejdsmiljøstrategien i Arbejdsmiljørådet. Også IDA har et arbejdsmiljøudvalg. Sekretariatsbetjeningen af et AC-Arbejdsmiljøpolitisk Udvalg vil skulle forankres i AC og forudsætter, at der afsættes de nødvendige ressourcer til arbejdet i AC s sekretariat. Det bør endvidere overvejes at opprioritere AC s kommunikations- og pressemæssige indsats på arbejdsmiljøområdet, herunder på AC s hjemmeside. Dette gælder både i forhold til formidlingen af viden, holdninger og budskaber og i forhold til formidlingen af relevante vejledninger og andre materialer/værktøjer, som kan benyttes på de enkelte arbejdspladser. 7

Fra stress til trivsel i vidensarbejdet

Fra stress til trivsel i vidensarbejdet Akademikernes arbejdsmiljøpolitikstrategi Fra stress til trivsel i vidensarbejdet Den 18. september 2013 Sagsnr. S-2013-704 Dok.nr. D-2013-17057 dd/av 1. Indledning AC har fokus på arbejdsmiljøområdet,

Læs mere

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan 1. Arbejdsmiljørådets mission og vision Arbejdsmiljørådet vil frem mod 2020 både styrke og synliggøre partsindsatsen som et helt centralt element i den samlede

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Sekretariatet. AC s arbejdsmiljøindsats siden juni 2011

Sekretariatet. AC s arbejdsmiljøindsats siden juni 2011 Sekretariatet AC s arbejdsmiljøindsats siden juni 2011 Det moderne arbejdsliv kan være en stor udfordring for akademikerne. Grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence- og præstationskulturer

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K. Kære Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets sekretariat Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi

En arbejdsmiljøindsats der går på to ben Behov for en tværgående indsats Fortsat opbakning til en EU-arbejdsmiljøstrategi Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Landskronagade 33 2100 København Ø Tel +45 72 20 85 72 Fax +45 72 20 85 85 post@amr.dk www.amr.dk 13.

Læs mere

Mødereferat. Tor Even Münter (ASK) Bente Sorgenfrey og Jan Kahr Frederiksen (FTF)

Mødereferat. Tor Even Münter (ASK) Bente Sorgenfrey og Jan Kahr Frederiksen (FTF) Mødereferat Mødedato 19. marts 2014 Deltagere Formand: Lisbeth Lollike DA: Karoline Klaksvig, Anders Just Pedersen (DI), Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri), Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv) Charlotte Drachmann

Læs mere

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked Side 1 Danmark står over for store udfordringer i forhold til at sikre nok arbejdskraft i den nære fremtid.

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Rigsrevisionens notat om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Januar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø (beretning nr. 9/2014)

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Sagsnr. 15-127 Vores ref. NSOE Den 9. november 2015 Stop nedskæringer i Arbejdstilsynet behov

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Børn og unge - Årlig status

Børn og unge - Årlig status Børn og unge - Årlig status 2015-2016 Indledning Mange gode initiativer er med til at vække de unges interesse for arbejdsmiljø Børn og unges arbejdsmiljø er et af initiativområderne i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4. Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4. Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådet er med til at indfri 2020-arbejdsmiljøstrategien 4 Den årlige redegørelse til beskæftigelsesministeren 5 Måling og evaluering i arbejdsmiljøindsatsen 6 Når sundhedsfremme

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2017-2020 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

UDKAST til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 19. august 2010 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Omprioritering af partsindsatsen) I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. xxx, foretages følgende ændringer: 1 1.

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5

Indhold. Indledning 3. En styrket arbejdsmiljøindsats 4. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Indhold Indledning 3 En styrket arbejdsmiljøindsats 4 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 5 Anbefalinger om nanomaterialer og arbejdsmiljø 6 Børn og unge 7 Folkemøde på Bornholm 8 ArbejdsmiljøPrisen

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013

STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 STRATEGI FOR ARBEJDSTILSYNET 2013 Arbejdstilsynets mission og samfundsmæssige effekter Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform

Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version

FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod Den korte version ARBEJDSMILJØ FOAs politik og strategi for arbejdsmiljøarbejdet frem mod 2020 Den korte version n Sæt arbejdsmiljø på dagsordenen Frem mod en strategi om arbejdsmiljøarbejdet Formålet med strategien er:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor:

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor: Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse for 2006 I henhold til Arbejdsmiljølovens 66, stk. 4, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren

Læs mere

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv

LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens

Læs mere

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:

Mere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver: Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI 2012

FORRETNINGSSTRATEGI 2012 FORRETNINGSSTRATEGI 2012 MISSION OG STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Arbejdstilsynets mission, vision og opgaver Arbejdstilsynets mission er at medvirke til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018 Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse 2015-2018 Regeringen, EL og SF har den 27. februar 2015 indgået en aftale

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV)

Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen. Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne

Læs mere

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om Forebyggelsesfonden

Eksterne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om Forebyggelsesfonden Arbejdsmarkedsudvalget L 89 - Bilag 1 Offentligt #271B&f170y3X Notat lc Eksterne høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om Forebyggelsesfonden Arbejdstilsynet har modtaget en række høringssvar

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB Notat Emne Til Kopi til Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB HMU D. 11. marts 2011 Århus Kommune Indledning En gang årligt skal ledelsen udarbejde en evaluering

Læs mere

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget.

Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. 11.03.2011 1 Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan 2011-2013 1. Indledning Dette er Region Nordjyllands Arbejdsmiljøplan for perioden 2011-2013. Planen er vedtaget af og forankret i Hovedudvalget. Arbejdsmiljøplanen

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi

Arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøstrategi 2008-2012 Vedtaget af hoved-med den 7. april 2008 Godkendt i Viborg Byråd den 25. juni 2008 2 Sådan blev arbejdsmiljøstrategien lavet! Processen vedrørende udarbejdelse af arbejdsmiljøstrategien

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Strategi for et godt arbejdsmiljø i kommunerne

Strategi for et godt arbejdsmiljø i kommunerne Strategi for et godt arbejdsmiljø i kommunerne Et oplæg til drøftelse i kommunens direktion og kommunalbestyrelse af, hvordan kommunen driver sit arbejde med trivsel og arbejdsmiljø videre. Strategi for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Videncentret bygger videre på og udnytter de medier, som allerede er udviklet i centrets første tre års virke

Videncentret bygger videre på og udnytter de medier, som allerede er udviklet i centrets første tre års virke NOTAT 21. maj 2008 J.nr. 2007-212-13 Pejlemærker for Videncenter for Arbejdsmiljø indsatser 2008-2010 til offentlige arbejdspladser Styrkelse af Videncenter for Arbejdsmiljø Som led i trepartsaftalen mellem

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

Vejledning om samarbejdet i SVAR

Vejledning om samarbejdet i SVAR September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED

SAMMEN OM MENTAL SUNDHED SAMMEN OM MENTAL SUNDHED V. PROJEKTKOORDINATOR MARTHA MONRAD HANSEN 13. oktober 2016 Dagsorden 1. Hvorfor denne indsats? Baggrund Partnerskabets sammensætning Målgruppe 2. Hvad viser vores undersøgelser?

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005 Fremtidens arbejdsmiljø R EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Regeringen, december 2005 REDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014

S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014 S T R AT E G I F O R A R B E J D S T I LS Y N E T 2014 1. Arbejdstilsynets mission og langsigtede samfundsmæssige effekter 1.1. Arbejdstilsynets mission og vision Mission: Arbejdstilsynet fremmer et sikkert,

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål

Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Arbejdstilsynets tilsynspraksis og reduktionsmål Oplæg på arbejdsmiljødagene 2015 for Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev Kommuner Torsdag d. 26. marts 2015 v. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Thomas N.

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Plan 2015 ( 29) til Arbejdstilsynet

Plan 2015 ( 29) til Arbejdstilsynet 23. september 2014 Plan 2015 ( 29) til Arbejdstilsynet Indledende om Industriens Branchearbejdsmiljøråds strategi Plan 2015 for Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) viderefører de foregående års

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere