Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi"

Transkript

1 BILAG 1 1. juni 2011 DJØF/lik Notat til AC s bestyrelsesmøde den 14. juni 2011 Pkt. 4) Temadrøftelse om arbejdsmiljø Akademikernes arbejdsmiljø i det grænseløse videnssamfund - oplæg til en AC strategi Indledning AC s medlemsorganisationer oplever i stigende grad, at medlemmerne udfordres af konsekvenserne af det moderne arbejdsliv, hvor grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence- og præstationskultur skaber problemer med det psykiske arbejdsmiljø i form af stress, mobning og manglende balance mellem arbejde og privatliv. En del af disse problemer er forankret lokalt i ledelses- og arbejdskulturen, men de afspejler samtidig nogle grundlæggende forandringer i måden, vi arbejder på. Forandringer som igen afspejler Danmarks udvikling fra industrisamfund til videns- og servicesamfund, og som for akademikerne også rummer en lang række positive udviklingsmuligheder. For eksempel vil den typiske akademiker opfatte en høj grad af selvledelse, indflydelse og fleksibilitet som noget umiddelbart positivt men for meget selvledelse uden klare mål, og forventninger om konstant at være på via mobilt bredbånd, smartphones osv., skaber risiko for stress og ubalance. At udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø fylder meget i akademikernes arbejdsliv, og at de har forventninger om, at deres faglige organisationer bidrager til at løse problemerne på politisk niveau, bekræftes bl.a. af DJØFs medlemsundersøgelser. Den seneste undersøgelse fra april 2011viser, at psykisk arbejdsmiljø, stress og balance prioriteres af 81 procent af medlemmerne som en dagsorden, DJØF især bør prioritere i sin politiske interessevaretagelse. Og den høje prioritering gives af medlemmer fra både den offentlige og private sektor. Hvert 4. medlem mener endda, at psykisk arbejdsmiljø er et væsentligere interessevaretagelsesområde end løn og vilkår. Der er ikke umiddelbart grund til at tro, at medlemmer fra de øvrige AC organisationer skulle have markant lavere forventninger til organisationernes (og ACs) indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Tal fra blandt andet Statens Institut for Folkesundhed (2006) viser med al tydelighed, at problemer med stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø langt fra er isoleret til de højtuddannede videnarbejdere, men at det rammer bredt og har vidtrækkende konsekvenser: dødsfald årligt hospitalsindlæggelser 1½ million ekstra fraværsdage Øgede udgifter for ca. 14 mia. kr. om året procent af det samlede sygefravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø (EU s Arbejdsmiljøagentur) 48 procent af nye tilkendte førtidspensioner i Danmark skyldes psykiske lidelser den højeste andel i OECD (OECD 2011) De samfundsøkonomiske omkostninger er høje ikke bare i form af udgifter som følge af sygefravær og behandling, men i høj grad også i form af tabt konkurrenceevne og innovationskraft. Dertil kommer de høje individuelle omkostninger. Ovennævnte medlemsundersøgelser fra DJØF viser, at hver 10. har været sygemeldt pga. stress, mobning eller andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø inden for det seneste år, og halvdelen af medlemmerne har haft mindst tre kliniske stresssymptomer inden for det seneste halve år. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø ser dermed ud til at have overhalet de mere klassiske fysiske arbejdsmiljøproblemer (arbejdsulykker, tunge løft, skadelige kemiske stoffer mv.) på arbejdsmarkedet generelt. Og for akademikerne er problemer med stress og andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø det dominerende arbejdsmiljøproblem. Samtidig er det komplekst at håndtere. 1

2 Udfordringen er, at hele arbejdsmiljøsystemet lovgivningen, tilsynsindsatsen, fastlæggelsen af nedslidningsparametre, prioriteringen af midler og ikke mindst den dominerende politiske diskurs er historisk forankret i og afspejler det traditionelle industrisamfund, hvor fysiske arbejdsmiljøproblemer koncentreret i særlige brancher er i centrum. Konsekvensen er, at akademikernes arbejdsmiljøproblemer i vidt omfang overses. Og der er ikke væsentlig hjælp at hente hos den centrale lønmodtagerside. Konkurrencen om politisk fokus og midler er benhård. LO og DA har længe domineret partsindsatsen, og navnlig LO har en interesse i at fastholde den klassiske arbejdsmiljøtilgang. Problemerne i det ensidige fokus på fysisk arbejdsmiljø er aktualiseret af tilbagetrækningsreformen og diskussionen om muligheden for tidlig tilbagetrækning ved nedslidning (senior førtidspensionen). Hvis psykiske nedslidning ikke anerkendes i samme omfang som fysisk nedslidning, hvordan kan vi så sikre, at AC ere, som er psykisk nedslidte, får samme ret til tidlig tilbagetrækning som den fysisk nedslidte slagteriarbejder? Og hvis den forebyggende indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke også rettes mod de højtuddannede videnarbejdere, kan vi så holde til at arbejde til 70-årsalderen og fortsat yde et hovedbidrag til den samfundsmæssige vækst og udvikling? Kendetegnende for udfordringerne i det psykiske arbejdsmiljø er samtidig, at de kun i begrænset omfang kan løses individuelt. De er i høj grad forankret i de kollektive rammebetingelser og i de holdninger og den adfærd, der definerer arbejdskulturen. Ud over den helt nødvendige rådgivning i forhold til det enkelte medlem, som hver af AC organisationerne varetager, er der derfor også brug for (og forventning om), at AC påvirker de mere generelle rammebetingelser og holdninger, som har betydning for akademikernes arbejdsmiljø. Der er også brug for, at AC kan påvirke ressourceallokeringen og definitionen af målgrupper ved at agere som indflydelsesrig med- og modpart i forhold til de øvrige hovedorganisationer i trepartssystemet, så den konkrete forebyggende arbejdsmiljøindsats også kan mærkes på akademikernes arbejdspladser. Dette oplæg skal ses som et bud på, og et oplæg til diskussion af, en samlet strategi for AC s indsats på arbejdsmiljøområdet. Der tages udgangspunkt i den indsats og de resultater, som allerede er opnået, og i de konkrete udfordringer og muligheder, som AC står over for på den arbejdsmiljøpolitiske scene. Herefter gives et bud på pejlemærker og prioriterede indsatsområder for en samlet AC indsats, som oplæg til videre diskussion og udfoldelse i form af konkrete initiativer. AC landvindinger i forhold til psykisk arbejdsmiljø I de seneste knap to år har AC gennem en aktiv indsats i Arbejdsmiljørådet og diverse underudvalg og arbejdsgrupper under rådet opnået betydelige landvindinger i forhold til en opprioritering af psykisk arbejdsmiljø. AC har derigennem opbygget en væsentlig platform for øget indflydelse og bliver i stigende omfang inddraget i de strategiske trepartsdrøftelser på arbejdsmiljøområdet. Nogle af de konkrete landvindinger er: 1. AC indflydelse på regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 I efteråret 2010 opnåede AC, at der i Arbejdsmiljørådets samlede indspil til beskæftigelsesministeren for første gang blev sendt et fælles signal fra arbejdsmarkedets parter inklusiv LO og DA om, at der var behov for konkrete initiativer til at håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø i lyset af udviklingen mod et videns- og servicesamfund. Gennem en aktiv lobbyindsats i forhold til centralt placerede ordførere i forhandlingsprocessen om 2020-strategien lykkedes det AC at få et helt nyt initiativ ind i regeringsstrategien: Fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Her inviteres arbejdsmarkedets parter bl.a. til at medvirke til at udvikle metoder til at løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø. 2. AC indflydelse på implementeringen af 2020-arbejdsmiljøstrategien AC er i foråret 2011 for første gang inviteret med i den såkaldte 66-gruppe under Arbejdsmiljørådet en arbejdsgruppe som årligt udarbejder anbefalinger til ministeren om den kommende indsats på arbejdsmiljøområdet. Hidtil har kun medlemmerne af Arbejdsmiljørådets forretningsudvalg haft adgang (LO, FTF, DA og KL). AC er inviteret med i 2020-strategiens implementeringsgruppe, som i de kommende år skal agere som samarbejdspartner for Arbejdstilsynet i udmøntningen af strategiens 19 initiativer. 2

3 3. Flere forskningsmidler til psykisk arbejdsmiljø AC har gennem en aktiv indsats i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategiske udvalg bidraget til en betydelig forøgelse i fordelingen af midler til forskningsprojekter om psykisk arbejdsmiljø og stress, herunder projekter med særlig relevans for videnarbejdere. 4. Diskussion af fordelingsnøgle og målgrupper i Forebyggelsesfonden AC udfordrer løbende den gældende fordelingspraksis og målgruppeafgrænsning i Forebyggelsesfondens bestyrelse. Forebyggelsesfonden fordeler årligt knap 350 mio. kr. til forebyggelsesprojekter på arbejdspladser. Akademikere er generelt ikke inkluderet i afgrænsning af nedslidningstruede. Det nye hovedformål 4 om forebyggelse af stress tildeles kun 6 procent af midlerne, og akademikere indgår ikke i målgrupperne med mindre de er ansat i medie- og reklamebranchen. LO sidder tungt på midlerne i strategisk alliance med DA. FTF har fået konkrete jobgrupper inkluderet under hovedformål 4. Den aktive indsats har således givet markante resultater og skabt basis for fremtidige resultater, men indsatsen har samtidig været båret af et markant øget ressourcetræk i bl.a. DJØFs sekretariat, som trådte til på området i forbindelse med AC s dispositioner på den samlede økonomi efter IDA s udmeldelse. Konkrete udfordringer på den arbejdsmiljøpolitiske scene Den økonomiske krise, regeringens genopretningspakke og finansieringen af den fremlagte tilbagetrækningsreform, boligjobplanen (fradrag for serviceydelser i hjemmet) og meldingen om yderligere 5 procents besparelse i staten har skabt en række helt konkrete udfordringer for AC s mulighed for at få indflydelse på prioritering og ressourceallokering på arbejdsmiljøområdet. Bevillingen på Finansloven til arbejdsmiljøindsatsen hos arbejdsmarkedets parter (partsmidlerne) blev som led i genopretningspakken fra 2010 beskåret med 50 mio. kr. (dvs. en halvering), hvilket har påvirket både branchearbejdsmiljørådene (BAR erne), Arbejdsmiljøforskningsfonden og Videnscenter for Arbejdsmiljø (VFA). Det gør det vanskeligere for AC at få prioriteret aktiviteter og midler til projekter af relevans for akademikere. Der er lagt op til, at Forebyggelsesfonden skal beskæres med 150 mio. kr. om året som led i finansieringen af fradraget for serviceydelser i hjemmet. Dette gør det om muligt endnu vanskeligere for AC at få allokeret flere midler til hovedformål 4 om forebyggelse af stress og at få målgruppen udvidet, så AC ere også kan få adgang til midlerne. Arbejdstilsynet blev i 2010 udsat for nedskæringer, som indebar en reduktion i antallet af medarbejdere på ca. 60 personer hvoraf hovedparten var ansat inden for tilsynsområdet. Der er varslet yderligere afskedigelser som led i den generelle 5 procents besparelse i staten. Det gør det endnu vanskeligere for AC at få prioriteret tilsyn på akademiske arbejdspladser og at få opgraderet tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø (som pga. problemernes komplekse karakter er de mest ressourcekrævende). Det nuværende risikoindex for nedslidningstruede udarbejdes af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og udgør grundlaget for afgrænsningen af målgrupper i forhold til både tilsynsindsatsen og fordelingen af midler fra fx Forebyggelsesfonden. Belastninger og nedslidning måles på brancheniveau ud fra førtidspensionering, anerkendte arbejdsskader og sygefravær. Akademikere er spredt ud over mange brancher hvor de (med enkelte undtagelser) udgør en lille andel inden for branchen. De har ofte en modsat adfærd ift. sygefravær (jo mere belastede og stressede, desto mere går de på arbejde, selvom se er syge). AC står i vidt omfang alene med det problem, at medlemmernes arbejdsmiljøproblemer ikke bliver fanget af indexet. LO og FTF er betydeligt bedre dækket ind. Det er langt vanskeligere at få anerkendt psykiske arbejdsskader end fysiske. Depression (som ofte opstår som konsekvens af længerevarende stress) er fx ikke på erhvervssygdomslisten. AC er ikke repræsenteret i Erhvervssygdomsudvalget, som forhandler med Arbejdsskadestyrelsen om, hvilke arbejdsrelaterede lidelser, der kan anerkendes. LO, FTF, DA og Offentlige Arbejdsgivere sidder i udvalget. 3

4 Muligheder på den arbejdsmiljøpolitiske scene Trods mange udfordringer tegner der sig også en række muligheder for øget AC indflydelse og øget prioritering af AC mærkesager på arbejdsmiljøområdet. Hvis der efter det kommende folketingsvalg dannes en regering med bl.a. S-SF, er der en række interessante elementer vedrørende arbejdsmiljø og bedre balance mellem arbejde og privatliv i planen Fair Løsning 2020 : 2 mia. kr. årligt til et løft af indsatsen i forhold til psykisk syge Etablering af et nationalt center for forebyggelse og folkesundhed Afgift på dårligt arbejdsmiljø (arbejdsskadeafgift) Øget partsinddragelse i forebyggelsesindsatsen Tilskud til hjemmeservice, senere lukketider i daginstitutioner, begrænsning af antallet af lukkedage og tilbud om deltidsarbejde. SF har desuden i maj 2011 fremlagt et selvstændigt arbejdsmiljøudspil Arbejdsliv i balance bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked. Her lægges op til en markant opprioritering af indsatsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø, en styrkelse af tilsynsindsatsen, en modernisering af arbejdsmiljøloven, herunder lige vægtning af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, øget anerkendelse af psykiske arbejdsskader samt tilbageførsel af de beskårne partsmidler. Udskiftning i arbejdsmiljøpersonkredsen i DA har ført til en begyndende holdningsændring mod en mere balanceret tilgang til hhv. fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Der er et begyndende opbrud i LO, idet nogle af LO s medlemsorganisationer (navnlig HK og FOA) er utilfredse med hovedorganisationens ensidige fokusering på fysisk arbejdsmiljø. Der er, i forbindelse med implementeringen af det nye initiativ i regeringens 2020-arbejdsmiljøstrategi om psykisk arbejdsmiljø, lagt op til egentlige trepartsdrøftelser og en mulig trepartsaftale specifikt om psykisk arbejdsmiljø (en tilsvarende aftale blev indgået i 2010 ift. muskel-skeletbesvær). En aktiv rolle i trepartsdrøftelserne giver mulighed for udvikling af AC-relevante metoder og tiltag inden for psykisk arbejdsmiljø. Forebyggelsesfondens bestyrelse har i sin 2011 redegørelse til beskæftigelsesministeren lagt op til, at der i samarbejde med NFA skal iværksættes et udviklingsarbejde om datagrundlaget (risikoindexet) for udpegning af nedslidningstruede. Det er endnu uvist i hvilket omfang, AC får mulighed for at indgå i dette udviklingsarbejde. AMO-lovgivningen om ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet på de enkelte arbejdspladser trådte i kraft i oktober De nye AMO-regler erstatter reglerne for den tidligere sikkerhedsorganisation og giver bedre mulighed for en opprioritering af indsatsen ift. psykisk arbejdsmiljø. Der stilles desuden krav om, at arbejdsmiljø skal integreres i ledelsens strategiske beslutninger. Hvor AC ere tidligere kun i begrænset omfang var repræsenteret i sikkerhedsorganisationen, giver den nye organisering mulighed for højere AC-repræsentation i arbejdsmiljøarbejdet og på mange arbejdspladser formentlig en sammenlægning af SU/MED og AMO, så også AC-tillidsrepræsentanterne inddrages mere direkte i arbejdsmiljøarbejdet. 4

5 Strategiske pejlemærker På det overordnede niveau kan man identificere en række strategiske pejlemærker for AC s indsats på arbejdsmiljøområdet: 1. Fremtidens arbejdsmiljøindsats skal afspejle, at fremtidens arbejdsmarked er videnstungt Fremtidens arbejdsmiljøproblemer kommer i stigende grad til at handle om videns- og servicesektorens udfordringer i form af grænseløst arbejde, balanceudfordringer og stress. Det er væsentligt, at lovgivningen og arbejdsmiljøindsatsen fremadrettet afspejler dette. 2. Psykisk og fysisk arbejdsmiljø skal behandles jævnbyrdigt De fysiske arbejdsmiljøproblemer er velbeskrevne, mens de psykiske fortsat bliver behandlet som en form for sort boks, hvor man ikke i samme grad peger på specifikke faktorer og indsatområder. AC vil derfor arbejde for, at fysiske og psykiske faktorer bliver behandlet og prioriteret jævnbyrdigt i alle de sammenhænge, hvor AC indgår i dialog med myndigheder, organisationer, politikere, forskere, og andre arbejdsmiljøaktører. 3. AC ernes arbejdsmiljøudfordringer skal være synlige i det nationale forsknings- og vidensgrundlag De nuværende risikoparametre for identifikation af dårligt arbejdsmiljø og nedslidningstruede spiller en afgørende rolle for prioritering af midler til såvel den forebyggende indsats som den nye risikobaserede tilsynsindsats. Samtidig påvirker risikoparametrene den politiske dagsorden og prioritering i forhold til tilbagetrækning, førtidspension mv. Det er derfor helt afgørende, at der forskes i og udvikles nogle mere nuancerede parametre, som også kan fange videns- og servicesamfundets nedslidningstruede jobgrupper. Akademikere truede af psykisk nedslidning skal fx have samme adgang til midler fra Forebyggelsesfonden som andre nedslidningstruede lønmodtagergrupper. 4. De virkemidler, der skal sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø, skal baseres på både dialog/samarbejde og kontrol/tilsyn Der har de senere år været en forskydning i de politiske udmeldinger og i lovgivningen fra tilsyn og kontrol over mod en mere dialog- og samarbejdsbaseret tilgang til arbejdsmiljøindsatsen. AC kan med fordel understøtte dialog- og samarbejdstilgangen via fokus på AMO, APV-processen osv., men det er samtidig nødvendigt at arbejde for en fastholdelse og styrkelse af tilsynskapaciteten og frekvensen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Netop fordi akademikernes arbejdspladser typisk ikke fanges i risikoindekset, vil der med det nye risikobaserede tilsyn være meget langt mellem Arbejdstilsynets screeninger. Erfaringerne viser imidlertid, at når tilsynet har været ude i fx departementerne i centraladministrationen, er der blevet udstedt en lang række påbud som følge af sundhedsskadeligt psykisk arbejdsmiljø. 5. Arbejdsmiljøindsatsen skal være synlig på AC ernes arbejdspladser Indsatsen for at flytte den politiske prioritering og allokering af midler i retning af forebyggelse af dårligt psykisk arbejdsmiljø skal kunne mærkes konkret ude på de enkelte arbejdspladser, hvor akademikerne er beskæftiget. Konkrete eksempler er flere tilsyn, flere rådgivningsbesøg, flere relevante vejledninger og værktøjer fra fx BAR erne formidlet, forebyggelsesprojekter finansieret af Forebyggelsesfonden mv. 6. AC skal være en synlig spiller på den arbejdsmiljøpolitiske bane i forhold til såvel medlemmer som politiske beslutningstagere For at arbejdsmiljøindsatsen kan omsættes til såvel øget politisk indflydelse som øget medlemstilfredshed og medlemsfastholdelse er det nødvendigt, at den politiske interessevaretagelse understøttes af en koordineret kommunikations- og presseindsats i AC såvel som i de enkelte medlemsorganisationer. AC s viden, holdninger og konkrete resultater skal være kendte for de relevante aktører/beslutningstagere. 5

6 Prioriterede indsatsområder for AC i På baggrund af ovenstående pejlemærker er forslag til prioriterede indsatsområder for de kommende to år kort skitseret i det følgende. 1. Videreudvikling af AC s nuværende position og arbejde for øget fokus på psykisk arbejdsmiljø gennem en fortsat aktiv indsats i centrale råd og udvalg: Arbejdsmiljørådet og diverse underudvalg ( 66-udvalget, 2020-implementeringsgruppen, Det Permanente Vejledningsudvalg, følgegruppen for social kapital, arbejdsgruppen for børn, unge og nyansatte mv.) Forebyggelsesfonden De branchearbejdsmiljøråd, hvor AC er repræsenteret (BAR FOKA, BAR U&F, BAR SOSU og BAR ST) Arbejdsmiljøforskningsfonden og NFA s bestyrelse 2. Prioriterede indsatser i Arbejdsmiljørådet og BAR erne: Løbende arbejde for, at AC bliver inkluderet i Arbejdsmiljørådets Forretningsudvalg (hvor langt hovedparten af beslutningerne og aftalerne handles af inden selve rådsmøderne) Bidrage til implementering af initiativ 5 (psykisk arbejdsmiljø) i regeringsstrategien, herunder aktiv deltagelse forhandling af trepartsaftale, hvis ministeren tilslutter sig arbejdsmarkedets parters opfordring til egentlige trepartsdrøftelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø Fokus på integration af arbejdsmiljø på relevante videregående uddannelser (den hidtidige indsats har været rettet mod de kortere erhvervsrettede uddannelser) Fokus på at få nyansatte akademikere inkluderet i implementeringen af initiativ 12 om forebyggende arbejdsmiljøindsats i forhold til unge og nyansatte (LO og DA ønsker fokus på børn og unge, hvor aldersgrænsen er 24 år og dermed ekskluderer langt de fleste akademikere) Bidrag til guide vedrørende social kapital, så den får relevans i forhold til AC-arbejdspladser, samt indsats for formidling af værktøjet til medlemmerne Øget indsats for at få AC-relevant materiale fra BAR erne formidlet til medlemmerne/ arbejdspladserne 3. Prioriterede indsatser i Forebyggelsesfonden Arbejde for flere midler til hovedformål 4 om forebyggelse af stress og psykisk nedslidning samt udvidelse af målgrupperne, så akademikere kan søge midler fra puljen. Da prioritering af midler såvel som målgruppeafgrænsning er politisk forankret i forligskredsen bag Velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, O, S og R) er der begrænset mulighed for omprioritering inden for fondens bestyrelse. AC bør i stedet søge indflydelse gennem dialog med de arbejdsmarkedspolitiske ordførere fra forligskredsen frem mod de kommende finanslovsforhandlinger. Søge aktiv rolle i det planlagte udviklingsarbejde om datagrundlaget 4. Prioriterede indsatser i Arbejdsmiljøforskningsfonden Opnå øget allokering af midler til forskning i psykisk arbejdsmiljø i fastsættelse af fordelingsnøglen i den kommende strategi og handlingsplan for fonden, så minimum 1/3 af midlerne som udgangspunkt er afsat til psykisk arbejdsmiljø (mod 1/7 i den nuværende strategi) Arbejde for midler til forskningsprojekter, som adresserer videns- og servicesamfundets udfordringer og/eller problemstillinger på typiske AC-arbejdspladser 5. Dialog med potentielle alliancepartnere Opbygning af strategiske alliancer gennem løbende dialog med fx HK og FTF, som på en lang række områder oplever samme udfordringer i forhold til det psykisk arbejdsmiljø som følge af grænseløshed, selvledelsesudfordringer, manglende balance mv. 6. Dialog med NFA og andre relevante eksperter/ressourcepersoner Påvirkning af udviklingsarbejdet i forhold til nedslidningsparametre/datagrundlag 7. Øget presse-, kommunikations- og formidlingsindsats Udvikling af AC s hjemmeside, fx med temaside om arbejdsmiljø, stress og balance Løbende formidling af holdninger og resultater gennem egne og eksterne medier Øget fokus på arbejdsmiljø i AC s presseklip Øget fokus på formidling af central information, vejledninger, redskaber mv. til AC s medlemsorganisationer 6

7 Årlig AC-konference om arbejdsmiljø (eller andre lignende fællestiltag) Listen er angivet som inspiration og er ikke nødvendigvis udtømmende. Der vil på basis af drøftelserne i AC s bestyrelse, og som opfølgning på den planlagte AC arbejdslivskonference i oktober 2011, kunne justeres, tilføjes og udfoldes yderligere indsatsområder og konkrete tiltag. Organisering, forankring og koordination af indsatsen AC faciliterer i øjeblikket en velfungerende koordinationsgruppe på arbejdsmiljøområdet, hvor repræsentanter for de enkelte medlemsorganisationer mødes 3-4 gange om året for at udveksle viden, erfaringer og synspunkter om aktuelle arbejdsmiljøpolitiske emner, herunder om arbejdet i diverse råd, nævn og udvalg. Koordinationen har hidtil været retrospektiv i den forstand, at der primært er blevet orienteret om forhandlinger, tiltag og resultater, efter de har fundet sted. Der vil dog fremadrettet blive lagt op til en mere strategisk drøftelse af, hvilke AC holdninger og synspunkter, der skal meldes ind i de centrale råd (Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfonden) forud for møderne. For at understøtte dette arbejde, og for at få en mere forankret prioriterings- og beslutningsproces i de enkelte medlemsorganisationer, kunne man overveje muligheden for at etablere et egentligt Arbejdsmiljøpolitisk Udvalg (AMU) i AC. Udvalget kunne bestå af centrale politiske repræsentanter for medlemsorganisationerne i en lignende konstruktion som de nuværende FUU og PSU. Fordelene ved et sådant udvalg kunne desuden være, at der dermed skabes en pendant til de øvrige hovedorganisationers arbejdsmiljøpolitiske udvalg. LO, FTF og DA har således arbejdsmiljøpolitiske udvalg, som har været involveret og spillet en aktiv rolle i forbindelse med bl.a. forhandlingerne om arbejdsmiljøstrategien i Arbejdsmiljørådet. Også IDA har et arbejdsmiljøudvalg. Sekretariatsbetjeningen af et AC-Arbejdsmiljøpolitisk Udvalg vil skulle forankres i AC og forudsætter, at der afsættes de nødvendige ressourcer til arbejdet i AC s sekretariat. Det bør endvidere overvejes at opprioritere AC s kommunikations- og pressemæssige indsats på arbejdsmiljøområdet, herunder på AC s hjemmeside. Dette gælder både i forhold til formidlingen af viden, holdninger og budskaber og i forhold til formidlingen af relevante vejledninger og andre materialer/værktøjer, som kan benyttes på de enkelte arbejdspladser. 7

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Mødereferat. Mødedato 22. oktober 2014. Deltagere

Mødereferat. Mødedato 22. oktober 2014. Deltagere Mødereferat Mødedato 22. oktober 2014 Arbejdsmiljørådets sekretariat 24. oktober 2014 Ref. sekretariatet J.nr. 2014-0029762 Deltagere Afbud Fraværende Formand: Lisbeth Lollike DA: Karoline Klaksvig, Rikke

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 22. marts 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 Danmark

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011 Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen Der er en historie om Einstein, som jeg synes passer til lejligheden. Han havde engang, da han var professor på Princeton University afleveret nogle opgaver til

Læs mere

Velkommen til kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fra fejlfinder til udvikler. Oplægsholder: Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, tmi@alectia.

Velkommen til kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fra fejlfinder til udvikler. Oplægsholder: Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, tmi@alectia. Velkommen til kurset Trivsel og psykisk arbejdsmiljø - fra fejlfinder til udvikler Oplægsholder: Seniorkonsulent Thomas Milfeldt, tmi@alectia.com Program 8.00 9.00 Arbejdsmiljøbegrebets udvikling 9.00

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

AMO - på rette vej? eller snarere hvilken vej?

AMO - på rette vej? eller snarere hvilken vej? AMO - på rette vej? eller snarere hvilken vej? Refleksioner fra CAVI SAM d. 20. marts 2012, Professor Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidler CAVI: Center for forskning i virkemidler

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra rådsmødet den 25. marts 2010 Referat fra rådsmødet den 25. marts 2010 blev godkendt uden bemærkninger.

2. Godkendelse af referat fra rådsmødet den 25. marts 2010 Referat fra rådsmødet den 25. marts 2010 blev godkendt uden bemærkninger. Referat af rådsmøde i BAR Jord til Bord den 5. oktober 2010 I mødet deltog: Forbundssekretær John Sørensen, Fødevareforbundet (næstformand) Forhandlingssekretær Morten Fischer Nielsen, Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

FA og arbejdsmiljø. Finansvirksomheders arbejdsmiljøindsats matcher ny 2020-strategi

FA og arbejdsmiljø. Finansvirksomheders arbejdsmiljøindsats matcher ny 2020-strategi FA og arbejdsmiljø Finanssektoren Arbejdsmiljøproffer lnordea vil have mere faglighed s 5 og 2020-strategien s 2 Sydbank og Sparnord lfælles sundhedsprojekt s 6 Sundhedsfremme og arbejdsmiljø Codan arbejder

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Sekretariatet. Finanslovsforslaget for 2013

Sekretariatet. Finanslovsforslaget for 2013 Sekretariatet Finanslovsforslaget for 2013 Regeringens finanslovsforslag for 2013 har en række hovedprioriteringer, der flugter godt med AC s dagsorden, idet der er stor fokus på uddannelse, beskæftigelse

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015

Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Februar 2015 Beretning til Statsrevisorerne om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Februar 2015 BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø Hvor kommer vi fra? Hvor er vi? Hvor er vi på vej hen? Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Rytme Er grænsen for arbejdsdeling nået? 1960-1972 Loven, den politiske kamp og AT s første

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter: HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 1 Revideret den 24. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 1 yde støtte til følgende formål...3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde om arbejdsmiljø Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet

4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet 4. Organisering og udgifter i arbejdsmiljøsystemet 4.1 Sammenfatning 145 4.2 Arbejdsmiljø koster ni mia. kr. 146 4.3 Arbejdstilsynet bruger tid på virksomheder med godt arbejdsmiljø 152 4.4 Administrative

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden

Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden FTF Vurdering af metoden til udpegning af nedslidningstruede brancher mv. i forbindelse med Forebyggelsesfonden Rapport COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98 Nyhedsbrev Februar 2010 Kære læsere af foreningens nyhedsbrev. Hermed en orientering vedrørende dialogmøde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg d.22. januar, og videns deling med Arbejdstilsynet d.25.januar.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mødereferat. Mødedato 18. marts 2015

Mødereferat. Mødedato 18. marts 2015 Mødereferat Mødedato 18. marts 2015 Arbejdsmiljørådets sekretariat 25. marts 2015 Ref. Sekretariatet J.nr. 2015-0000822 Deltagere Afbud Lisbeth Lollike DA: Karoline Klaksvig, Anders Just Pedersen (DI),

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Notat om regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Notat om regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen Notat om regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen 2020 Generelle bemærkninger Regeringens 2020 plan for arbejdsmiljøet er en naturlig udløber af, at 2010 handlingsplanen tidsmæssigt er ved at være

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere