Dokumentation, kategorisering og faglighed - socialrådgiveren i krydspres!

Transkript

1 VIA University College, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Dokumentation, kategorisering og faglighed - socialrådgiveren i krydspres! Documentation, categorizing and professionalism - the social worker in the middle Bachelorprojekt december 2014 Katja Jensen. Studienummer: RH11A Vinnie Vendelbo Højmark. Studienummer: RH11A Malene Vestenaa. Studienummer: RH11A Vejleder: Srirajan Sugathevan Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 5 Kategoriseringskrav... 5 Dokumentationskrav... 6 Refusionsregler... 7 De fire fællesmetodiske elementer... 8 Doxa... 8 Problemstilling... 9 Problemformulering Begrebsafklaring Socialt arbejde Kategorisering Dokumentation Refusion Krydspres Videnskabsteori Metode Indhentning af empiri Interviewene... 16

3 Empiri og analyse Processen Præsentation af informanter Teorivalg De fire fællesmetodiske elementer Pierre Bourdieu Felt Doxa Habitus Anden anvendt teori Shulmans interaktionistiske metode Symbolsk vold New Public Management Analyse Overordnede fællestræk i informanternes udtalelser De fire fællesmetodiske elementer Systematisk sagsbehandling Kommunikation Etik Helhedssyn

4 Delkonklusion Doxa Dokumentation Kategorisering Refusion New Public Management Delkonklusion Konklusion Perspektivering Metodekritik Bibliografi Bilag 1: interviewguide 3

5 Resumé Denne opgave udspringer af en interesse for at undersøge, hvordan den socialpolitiske udvikling med større regulering af det sociale arbejde, påvirker socialrådgiverens daglige praksis. Formålet er at forberede os selv, og andre til bedst muligt at håndtere de politiske krav. Krydspresset indeholder mange elementer, vi har valgt at tage udgangspunkt i kategorisering og dokumentationskrav, som den direkte konsekvens af den politiske udvikling. Vores problemformulering er følgende: hvordan påvirkes socialrådgiverens praksis i krydspresset mellem på den ene side dennes faglighed, og på den anden side kategorisering og dokumentationskrav?. Projektet er udarbejdet med en hermeneutisk tilgang. Empirien består af tre med socialrådgivere fra tre kommuner. Interviewguiden er udarbejdet på baggrund af valgte teorier. I analysen arbejder vi primært deduktivt. Vi har fra start været åbne for, at der kunne komme emner, der ikke kunne belyses med vores valgte teori. Her har vi inddraget anden teori, og behandler det induktivt i analysen. Som hovedteori har vi valgt de fire fællesmetodiske elementer til analyse af socialfagligheden, og Bourdieus begreb doxa til, at belyse de skjulte ubevidste dele af påvirkningen. Derudover har vi inddraget New Public Management (NPM) som ny teori. Konklusionen er, at kategorisering giver dilemmaer i det sociale arbejde. Vi konkluderer, at dokumentation tjener mange formål, men at man bør være mere kritisk i forhold til hvilket formål dokumentationen har. Rationalerne i NPM fylder meget, og medfører en stor dokumentationsmængde, der måler forskudt i forhold til det socialfaglige mål og betyder et øget arbejdspres. Ansvarsforskydningen i NPM gør det svært som socialrådgiver at tale kritisk om forholdene på arbejdspladsen. Vi afslutter projektet med en anbefaling om at italesætte problematikkerne i kategorisering og dokumentationskravets påvirkning af det sociale arbejde i praksis. Denne diskussion vil kunne styrke fagligheden, og sætte socialrådgiverne i stand til at få øget bevidsthed, tage kritisk stilling, og dermed gøre en aktiv indsats for at ændre disse vilkår. 4

6 Indledning Vi vil herunder præsentere nogle emner, som vi mener, er en del af krydspresset, og som ligger til grund for vores nysgerrighed. Den socialpolitiske udvikling fra begyndelsen af 1990'erne blev starten på en lang turbulent periode både for de borgere, der var afhængige af offentlig hjælp, og for de professionelle socialarbejdere, der oplevede, at der konstant blev sat spørgsmålstegn ved deres faglighed og ekspertise (Bømler, 2011, s. 73). Som en del af denne udvikling opstod Aktivlinjen, hvor hovedbudskabet var, at der skulle ydes for at der kunne nydes. Dette var et opgør med passive ledige. Der kom et øget fokus på metodeudvikling, og efterhånden blev der indført lovbestemte metoder i det sociale arbejde. I de lovbestemte metoder var der skærpede krav om dokumentation og kontrol, hvilket udfordrede de socialfaglige vurderinger i praksis (Bømler, 2011). På beskæftigelsesområdet indførte man i 2001 arbejdsevnemetoden til brug i sager om førtidspension. Borgeren skulle beskrives og vurderes ud fra en ressourceprofil. Fokus var på borgerens ressourcer og dennes erhvervsevne, hvor man tidligere havde vurderet på den nedsatte erhvervsevne (Bømler, 2011). Socialrådgiverne opfattede indførelsen af arbejdsevnemetoden, som en kritik af deres arbejde, da der i tiden omkring indførelsen havde været en massiv kritik af socialrådgiverprofessionen fra både politikere og forskere. Kritikken af socialrådgiverne var fokuseret omkring, at borgerne blev klientgjort med omklamring fra socialrådgiverne (Hammen, 2006). Kategoriseringskrav Tendensen til at kategorisere i socialt arbejde trækker spor tilbage til Mary Richmond, som var den første til at beskrive socialt sagsarbejde, som en grundlæggende metode i socialt arbejde. Richmond var optaget af hvordan socialrådgiveren i praksis, skulle arbejde ud fra en social diagnosticering. Det sociale sagsarbejde skulle som metode, være med til at klargøre sammenhængen mellem et socialt problem, årsag og løsning af det (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). Diagnosetænkningen er i dag stadig 5

7 væsentlig, da kategoriseringsprocesserne foregår på et strukturelt niveau, og i det praktiske sociale arbejde. Ifølge Mehan kan kategoriseringsprocesserne der foregår i praksis betegnes som en repræsentationspolitik, hvor muligheden for konkurrerende fortolkninger svækkes (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). Et eksempel på kategoriseringstendensen ses i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 2, hvor der er 14 målgrupper, ud fra hvilke socialrådgiveren kategoriserer borgeren. Kategoriseringen sorterer efter, hvilken indsats, der skal ydes, og hvor stort et behov for hjælp borgeren har. Når der arbejdes ud fra kategoriseringer, bør socialrådgiveren være sig bevidst om etiske og faglige overvejelser, da borgeren er unik, og ikke kan anses ud fra den stereotype kategorisering, som denne er placeret i (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). Kravene om kategorisering og dokumentation kan være i modstrid med socialrådgiverens faglighed, hvorved der kan opstå et krydspres (Järvinen & Mik- Meyer, 2012). Det er vores forforståelse, at kategorisering af borgere kan være i strid med princippet om at hvert individ er unikt, og at det kan give etiske dilemmaer i det sociale arbejde. Desuden har vi en forforståelse om at omkategorisering kan være et problem i forhold til kommunikationen med borgeren, og dermed relationen. Dokumentationskrav For at forstå formålet med det øgede krav om skriftlig dokumentation, bør man være opmærksom på de forskellige perspektiver, som indvirker herpå. Det politiske, det administrative, det juridiske, det socialfaglige og borgerens perspektiv. Disse fem perspektiver kan være forskellige og konkurrerende indbyrdes. Det overordnede formål med det øgede dokumentationskrav, er at opretholde og forbedre det sociale arbejde i praksis (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). Set fra det politiske perspektiv handler kravet om dokumentation om kvalificering af beslutningsgrundlaget, vidensdeling og best practise samt styring og kontrol. Dokumentationen kan med et socialfagligt perspektiv sikre deling af viden, faglig kvalitetssikring og evaluering, kompetenceudvikling og metodeudvikling. For alle fem perspektiver gælder, at der er gode og legitime grunde til at ønske mere dokumentation, 6

8 men at det ikke er uden problemer, da ikke alle perspektiver kan tilgodeses i en travl hverdag. I det hele taget tager den øgede dokumentation meget af socialrådgiverens tid, en undersøgelse på beskæftigelsesområdet viser, at 80 % af arbejdstiden går med dokumentation. Dette betyder en lang sagsbehandlingstid, hvilket kan forværre borgerens situation, og dermed opveje de fordele borgeren skulle have af dokumentationen. Desuden er der en stor risiko for, at de lovbestemte metoder kommer til at definere sociale problemer, og dermed indskrænker den faglige vurdering (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). Det er vores forforståelse at socialrådgiveren oplever, at dokumentationen til tider er for dokumentationens skyld, og at det hindrer deres fokus på en god relation og udvikling for borgeren. Standardiserede lovbestemte metoder byggende på en bestemt ideologi eller forforståelse vil være blinde overfor visse elementer af problemstillingen. Når man indskrænker professionens mulighed for at vælge mellem forskellige teorier og metoder, vil socialrådgiveren få problemer med at hjælpe den enkelte, da alle borgere er forskellige, og derfor skal behandles forskelligt. Med kun én metode til rådighed vil man afkræve borgeren at tilpasse sig til det værdi- og normsæt, hvorpå metoden er udviklet. Dette giver alvorlige etiske problemer (Guldager, 2002). Det er vores forforståelse at de lovbestemte metoder er med til at sikre en ensrettet og systematisk sagsbehandling, men at det udprægede fokus på individet i de lovbestemte metoder hindrer socialrådgiverens helhedssyn i forhold til de udfordringer borgeren kan have på gruppe- og samfundsniveau. Refusionsregler For at sikre at de politisk vedtagne regler for sagsbehandling og metoder bliver overholdt bruger staten statsrefusion, som et styringsredskab over for kommunerne. Der gives f.eks. lavere statsrefusion ved tildeling af førtidspension, da der var et politisk ønske om at minimere antallet af tildelinger. Desuden bruger staten refusion til at sikre, at flere kommer i aktivering, idet der er højere statsrefusion i perioder med aktiv indsats (Bømler, 2011). Det er vores forforståelse, at refusionsreglerne spiller en stor rolle i økonomisk pressede kommuner, og herunder at socialrådgiverens faglighed bliver sat 7

9 under pres. Et eksempel på dette kunne være i forhold til aktivering af en borger i virksomhedspraktik, selvom socialrådgiveren vurderer en anden indsats som vigtigere f.eks. indsatser uden for beskæftigelsesområdet. De fire fællesmetodiske elementer Kategorisering og dokumentationskrav er på den ene side en del af den sociale faglighed, men kan ifølge vores forforståelse samtidig konflikte med væsentlige dele af socialrådgiverens faglighed. Professionens faglighed kan opfattes på mange måde. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det Hillgaard og Kejser betegner, som de fire fællesmetodiske elementer. Socialrådgiverprofessionens faglighed er bygget op omkring begreber, som helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde (Egelund & Hillgaard, 1993). Desuden kan socialrådgiverprofessionens faglighed ses, som opbygget af de såkaldte direkte metoder; socialt arbejde med individ og familie, socialt gruppearbejde og lokalsamfundsarbejde. Dette kan ifølge Egelund og Hillgaard ses som en specialisering, der hviler på de førnævnte fællesmetodiske elementer (Egelund & Hillgaard, 1993). Med udgangspunkt i de fire fællesmetodiske elementer, vil vi kunne undersøge hvordan socialrådgiveren i praksis reflekterer, og handler i forhold til de forskellige elementer. Doxa Der er mange faktorer der har indflydelse på hvordan dokumentations- og kategoriseringskrav påvirker den enkelte socialrådgivers faglighed. Det være sig lokalpolitisk fokus, ledelsen, borgernes krav, kommunens økonomi, arbejdspladsens doxa og den enkeltes habitus. Vi har her valgt at have fokus på doxa. En profession udgør, ifølge Bourdieu sit eget felt, og udvikler ligeledes også sin egen doxa. Dette kan betegnes som professionens sandheder, som der ikke stilles spørgsmålstegn ved, men som man handler mere eller mindre ureflekteret ud fra. Den enkelte arbejdsplads kan også udvikle sin egen doxa (Prieur & Sestoft, 2006). Det er denne påvirkning på den enkelte socialrådgivers daglige arbejde, som vi vil forsøge at undersøge. Det er vores forforståelse, at man i praksis arbejder ud fra nogle uskrevne 8

10 regler, som man er ubevidst om, og at disse uskrevne regler påvirker det daglige arbejde, herunder ens tanker og handlinger. Det er ligeledes vores forforståelse, at doxa kan være i konflikt med socialrådgiverens faglighed. Problemstilling Interessen og motivationen for vores bachelorprojekt udspringer, af de problemstillinger vi beskrev i ovenstående afsnit. Vi er nysgerrige og ønsker at undersøge, og forstå det sociale arbejdes betingelser i forhold til det eksisterende krydspres, som vi tænker eksisterer i jobcentrene i dag. På socialrådgiverstudiet har vi fået kendskab til de fire fællesmetodiske elementer, som en metode i socialt arbejde (Egelund & Hillgaard, 1993). Vi lærer om etik, kommunikation og systematik alt sammen for at blive klædt fagligt på, til at kunne se helheden omkring borgerens situation, i forhold til de behov for hjælp som borgeren måtte have. Vi lærer at godt socialt arbejde er, at kunne anvende et helhedssyn, og her igennem at kunne behandle forhold omkring borgeren på individ, gruppe og samfundsniveau (Harder & Appel Nissen, 2011). Vi er blevet præsenteret for Bourdieus begreb doxa, som værende den tavse viden, der er i et felt. Det er de spilleregler, der opfattes som selvfølgeligheder, og som er afgørende for, hvad der er gode og dårlige argumenter (Prieur & Sestoft, 2006). I jobcentret arbejdes der ud fra et massivt jobfokus, hvor hovedformålet er, at borgeren kommer hurtigst muligt i arbejde, og dermed bliver selvforsørgende. Ligeledes har socialrådgiveren i jobcentret ansvaret for, at dokumentere og kategorisere de standarder og mål, som fra politisk hold er fastlagt, og herigennem at anvende lovbestemte metoder (Bømler, 2011). Vi har en forestilling om, at socialrådgiveren anvender det meste af sin arbejdstid på dokumentation og kategorisering, og som følge af dette, at der ikke længere er tid og plads til refleksioner i arbejdet. Vi forestiller os, at socialrådgiveren betragter de fire fællesmetodiske elementer som kernen i det sociale arbejde, men at arbejdspladsens 9

11 doxa, tidspres og refusionstankegang gør, at socialrådgiveren har svært ved at arbejde helhedsorienteret. Dette bachelorprojekt bærer præg af vores forforståelser. Vi ønsker at få be- eller afkræftet om vores forforståelser stemmer overens med virkeligheden, og få viden om nuancerne i de forskellige sammenhænge socialrådgiveren arbejder ud fra i praksis. Vi ønsker, at blive klogere på hvilken rolle doxa spiller i forhold til fagligheden hos socialrådgiveren. Vi ønsker ligeledes, at undersøge hvilken indflydelse kategorisering og dokumentation har på doxa, og herigennem det krydspres vi tænker socialrådgiveren bevæger sig i. Vi er bevidste om at krydspres generelt bliver påvirket af langt flere faktorer. Det være sig bl.a. kommunal politisk fokus, forventninger fra borgeren og juridiske hensyn. Vi har dog her valgt, at tage udgangspunkt i kategorisering og dokumentationskrav, og de deraf afledte påvirkninger over for socialfagligheden. Vi ønsker med vores undersøgelse, at få en større forståelse af hvordan den socialpolitiske udvikling påvirker socialrådgiverens daglige praksis. I forlængelse af dette vil vi tage kritisk stilling til socialpolitikken, og dennes påvirkning på udviklingen af socialt arbejde generelt. Ligeledes ønsker vi at undersøge de overvejelser socialrådgiveren gør sig i en hverdag med mange, til tider, modsatrettede krav. Dette leder os frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan påvirkes socialrådgiverens praksis i krydspresset mellem på den ene side dennes faglighed, og på den anden side kategorisering og dokumentationskrav? - Hvilke overvejelser gør socialrådgiveren sig i forhold til de fire fællesmetodiske elementer i arbejdet med kategorisering og dokumentation? - Hvordan påvirker kategorisering og dokumentationskrav arbejdspladsens doxa? 10

12 Begrebsafklaring Under begrebsafklaring har vi valgt at definere nogle af de hovedbegreber, som vi bruger undervejs i bachelorprojektet. Dette for at sikre at læser har den samme forståelse af begreberne, som vi har (Rienecker & Jørgensen, 2014). Socialt arbejde Vi har taget udgangspunkt i Kochs (1996) definition på socialt arbejde. Det er en definition der passer på den måde vi forstår, og oplever socialt arbejde blive udført på. Definitionen danner rammen for, hvordan vi bruger begrebet socialt arbejde i denne opgave. Socialt arbejde består af to hovedopgaver med behandlende, revaliderende og forebyggende formål. Den ene som retter sig mod klienten og dennes omgivelser består af at formidle og korrigere individuelle ydelser - regelbundne og skønsmæssige, behandlingsmæssige og økonomiske. Den anden retter sig mod livsvilkårene i samfundet (lokalsamfundet) og består i at dokumentere den første socialpolitik i forhold til politikere og ledelse i det socialpolitiske bagland. Socialt arbejde er således ikke alene de metoder der anvendes i socialt arbejde med enkeltpersoner, familier og grupper. Det er også metoder til at samarbejde med politikere om at fremskaffe et grundlag til brug for udvikling og planlægning af socialpolitikken, så den inden for de ideologiske rammer og det materielle grundlag kan tilpasse sig de til enhver tid kommende opgaver (Caswell, 2005, s. 31). Kategorisering Kategoriseringen sorterer efter, hvilken indsats, der skal ydes, og hvor stort et behov for hjælp borgeren har. Socialrådgiveren kategoriserer efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 2. Kategorisering bliver anvendt for at kunne vurdere hvilken type indsats, der skal iværksættes over for borgeren, for derved at få denne tættere på arbejdsmarkedet (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013). 11

13 Dokumentation Når vi taler om dokumentation i denne sammenhæng, er det først og fremmest skriftlig dokumentation i form af diverse informationer og oplysninger, der indsamles i det daglige sagsarbejde og nedfældes i journaler, undersøgelsesskemaer, handleplaner osv., og som evt. indberettes til kommunale databaser, Danmarks Statistik eller centrale myndigheder som f.eks. Ankestyrelsen eller Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er ikke alene oplysninger og information, der vedrører den enkelte borger og dennes forhold, men også information om sagsbehandlerens arbejde i form af vurderinger, beslutninger, valg af foranstaltning osv (Posborg, Nørrelykke, & Antczak, 2013, s. 556). Når vi her i vores opgave benævner dokumentationskrav mener vi; lovbestemte metoder (primært rehabiliteringsplanen), almindelige administrative krav, registrering af samtaler til brug for revision og journalnotater. Inden for de kommunalt specialiserede områder af socialt arbejde, findes der forskellige lovbestemte metoder, som der arbejdes ud fra i praksis. I bachelorprojektet vil vi løbende forholde os til de lovbestemte metoder på et mere overordnet plan, da vi mener at vores problemstilling er relevant for andre end de der sidder i jobcenterregi. Refusion Fra politisk side styres det sociale arbejde med hjælp af refusioner. Hvis politikerne gerne vil have kommunerne til at bruge virksomhedspraktik som aktivering, gives der en større statsrefusion på overførselsindkomsten i den periode hvor borgeren er i virksomhedspraktik. Inden for beskæftigelsesområdet, gives refusion til de indsatser der iværksættes efter Lov om aktiv beskæftigelse. Der gives derimod ikke refusion til indsatser inden for eksempelvis misbrug og psykiatrisk behandling (Bømler, 2011). Overholdelse af sagsbehandlingsregler styres ligeledes med refusioner, herunder om socialrådgiveren bl.a. har overholdt samtalefrekvensen og udfyldt jobplaner (Hansen, Bundesen, & Cortzen, 2011). I vores opgave udgør beskæftigelseslovgivningen rammen for vores informanter daglige arbejde. 12

14 Krydspres Lipsky beskriver krydspres således ud over at agere inden for gældende juridisk lovgivning skal de også forholde sig konstruktivt til den politiske intention med lovgivningen (dvs. hvordan man fra politisk side forventer, at markarbejderne tolker lovgivningen og udøver deres skøn), de skal arbejde, så de får taget de rette administrative hensyn til korrekt sagsbehandling (korrekt forvaltningsretlig regelanvendelse), og de skal kende til og tilpasse sig den lokale organisatoriske doxa (arbejdspladsens institutionaliserede tolkning af såvel regler som den politiske intention). Sidst, men ikke mindst skal de agere på en måde, som ikke er i konflikt med deres faglige integritet (Järvinen & Mik-Meyer, 2012, s. 167). Videnskabsteori I vores bachelorprojekt har vi valgt at arbejde ud fra en hermeneutisk vinkel. Med udgangspunkt i vores empiri, vil vi fortolke de interviewedes udsagn ved hjælp af valgt teori. Herigennem vil vi forsøge at finde frem til nogle bagvedliggende sammenhænge, der kan være med til at besvare vores problemformulering. Ordet hermeneutik betyder forstå, fortolke, tyde. Sammen med fænomenologien er hermeneutikken en subjekt-orienteret retning. Heri diskuteres videnskabsteoretiske spørgsmål med udgangspunkt i subjektet; det vil sige mennesket som erkendende væsen. Man vil undersøge, hvilken rolle subjektet og bevidstheden spiller i erkendelse og forståelse. Hvor fænomenologien har fokus på at forstå og sætte sig ind i omverdenen, som den udforskede oplever den, går hermeneutikken et skridt videre, og forsøger at fortolke den udforskedes ytringer (Holm, 2011). Hans-Georg Gadamer var en tysk filosof som er kendt for sit arbejde med den filosofiske hermeneutik. Gadamer overtog en lang hermeneutisk tradition, der var formidlet til ham fra middelalderen gennem blandt andet Schleimacher, Dilthey og Heidegger. Gadamer lærte hos sin lærer Martin Heidegger, at forståelse ikke bare er en disciplin blandt flere, som mennesker behersker. Forståelse er derimod det, der udmærker og kendetegner mennesker. Forståelse er ifølge Gadamer ikke noget, vi gør 13

15 forfra. Vi er altid kastet ind i en situation, hvorfra vi gør nye udkast. Vi er sat i en bestemt kontekst, som vi efterfølgende forsøger at begribe. Forståelse er med andre ord ikke ubetinget, men altid betinget (Holm, 2011). Hermeneutikken kan forstås som en beskrivelse af, hvordan vi mennesker forstår virkeligheden gennem fortolkning. Et centralt begreb inden for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. De enkelte dele kan kun forstås i lyset af helheden, når man fortolker noget, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Gennem denne vekselvirkning kommer man tættere og tættere på en forståelse. Derfor kan den hermeneutiske cirkel måske nærmere ses som en spiral, idet man hele tiden fortolker de enkelte dele ud fra sin foreløbige forståelse, der samtidig udvides og ændres hver gang man har forstået en del mere (Holm, 2011). I dette bachelorprojekt ser vi vores proces ud fra den hermeneutiske spiral. Forståelseshorisonten er en individuel baggrund, der er præget af den historie, kultur og tradition, som personen indgår i, og af de erfaringer, man har gjort sig gennem livet. Vi har alle en sådan baggrund, der er bestemmende for, hvordan vi oplever verden. Vores forforståelse har betydning for det, vi fortolker, og hvordan vi fortolker socialrådgivernes udsagn. Altså arbejder vi ud fra en forståelse af, at vi altid vil gå fortolkende til vores felt, og dermed være påvirket af vores forståelse. Når vi arbejder hermeneutisk er det vigtigt at vi har fokus på delene, for at kunne forstå helheden. Således skal vi se på den kontekst vores informant arbejder i. Hermeneutikken bygger på princippet om at mening kun kan forstås ud fra den sammenhæng, det studerede indgår i. Derfor må vi i vores analyse indtænke de kontekster og rammer, som vores informanter befinder sig i. Det være sig eksempelvis doxa og den organisatoriske kontekst. 14

16 Metode I dette afsnit vil vi beskrive hvordan vi metodisk vil gå til værks i forhold til vores bachelorprojekt. Vi vil løbende gøre læser opmærksom på vores overvejelser, samt revurderinger i forhold til vores metodiske fremgangsmåde. Indhentning af empiri I vores bachelorprojekt har vi valgt at lave interviewundersøgelser, for at få belyst vores problemstilling i praksis (Thagaard, 2012). Vi vil lave tre kvalitative forskningsinterviews, for at indsamle viden der kan belyse vores problemformulering bedst muligt (Kvale & Brinkmann, 2011). Interviewene bliver semistrukturerede for at give plads til uddybende spørgsmål. På den måde får vi bedst mulighed for at forfølge uventede informationer, og få dem uddybet. I det kvalitative interview har vi mulighed for at stille opklarende spørgsmål, og det kommer til at antage form af en samtale. Dette bevirker, at vi skaber viden under interviewet, da informanten kommer til at reflektere yderligere over sine svar (Kvale & Brinkmann, 2011). Inden vi udarbejder interviewguiden er det ifølge Kvale og Brinkmann vigtigt, at gøre sig klart hvad der er interviewets hvorfor, hvad og hvordan. Hvorfor handler om formålet med undersøgelsen. Hvad handler om forhåndsviden om emnet, og hvordan handler om at vælge hvilke interview- og analyseteknikker der skal bruges for at opnå den ønskede viden (Kvale & Brinkmann, 2011). Da vi har valgt at tage udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, ønsker vi, at lade vores teoretiske overvejelser være guidende og strukturerende for udarbejdelsen af interviewguiden.. De interview spørgsmål vi stiller informanterne vil være på baggrund af vores teoretiske overvejelser og vores forforståelser. Derved får vi brugt vores forhåndsviden til at tematisere interviewet. Konkret har vi anvendt underspørgsmålene til problemformuleringen som forskningsspørgsmål i interviewguiden. Ligeledes vil vi i interviewene være åbne overfor ny viden, og lade informanterne biddrage med deres perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2011). 15

17 Interviewene Vi har valgt at de tre kvalitative forskningsinterviews skal være med informanter, der er uddannet socialrådgivere, og som arbejder i tre forskellige kommuner. Informanterne arbejder alle med målgruppen ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. To af informanterne arbejder i en traditionel myndighedsafdeling i jobcentre, hvor den sidste informant ligeledes vil være underlagt en myndighedsrolle, dog siddende ude i et beskæftigelsestilbud. Fagpersoner inden for et felt kan være tilbøjelige til, at læne sig op af en fast forankret viden. Vores tre informanter kan ifølge Kvale og Brinkmann ses, som elitepersoner, og her skal vi, som interviewere, være i stand til, at udfordre informanternes udsagn, for herved at opnå nye indsigter (Kvale & Brinkmann, 2011). Da det er fagpersoner vi skal interviewe, har vi valgt at alle tre fra bachelorgruppen vil være deltagende ved interviewene. Der vil være en som har rollen som interviewer, en der støtter med uddybende spørgsmål, hvis nødvendigt, og en der tager noter til kropssprog, og andet der ikke fremgår af lydoptagelsen. Vi vil varetage de forskellige roller på skift, da det vil være forskellige ting vi har fokus på, for på den måde at få flere nuancer med i interviewene (Kvale & Brinkmann, 2011). I det første interview nævner informanten flere gange, at hun har været inde på det samme tidligere. Her refererer hun til et tidligere interview i et andet projekt, hvor vi interviewede hende. Projektet vedrørte et helt andet emne, og vi har her ikke ment at dette ville influerer på vores empiri til bachelorprojektet. I interview to og tre har vi spurgt til antallet af sager den enkelte socialrådgiver sad med. Dette spurgte vi ikke ind til ved det første interview. Efter første interview vurderede vi at det var relevant, da det generelle arbejdspres må formodes at påvirke opfattelsen af dokumentationskravet. Ved de sidste to interviews tog vi udgangspunkt i de svar, vi havde fået i det foregående interview, og udformede på den baggrund spørgsmålene til det næste interview. Dette skyldtes, at vi gennem samtalerne med vores informanter løbende havde opnået ny viden og indsigt, som ændrede vores perspektiv på emnet. 16

18 Empiri og analyse Ifølge Kvale og Brinkmann er det nødvendigt at tænke etiske overvejelser ind i analysen af de svar vi har fået fra informanterne (Kvale & Brinkmann, 2011). Vores bachelorprojekt har form som en diskussionsopgave, og vi vil gå kritisk til de udsagn informanterne kommer med. Den kritik vi fremsætter i vores analyse, og generelt i bachelorprojektet er ikke henvendt, som en direkte kritik af informanterne, men skal i stedet ses som en kritik af systemet de opererer indenfor. Vi analyserer på baggrund af citater fra interviews, hvor vi kobler teorien på informanternes udsagn. Vi vil efter hvert citat skrive hvilken lydfil citatet er fra. Vi vil arbejde deduktivt i forhold til vores hovedteorier, de fællesmetodiske elementer og doxa. Her har vi ladet forforståelser og teori være styrende for udarbejdelsen af interviewguiden, og dele af analysen. Vi har erhvervet os ny viden via interviewene, og hermed arbejdet induktivt, idet vi skulle finde teori der kunne belyse informanternes udsagn i analysen. Herved opstår vekselvirkningen mellem at være induktive, og deduktive i vores forskningsprojekt (Thagaard, 2012). Den indsamlede empiri vi har fået i interviewene, vil vi aflevere som tre lydfiler. Vi har valgt at skære lidt af starten fra to af lydfilerne, da to af vores informanter præsenterer sig med deres eget navn. Denne redigering er foretaget af hensyn til anonymiseringen af informanterne. I løbet af interviewene nævner informanterne flere gange navnet på den kommune de arbejder i, dette har vi vurderet ikke at være et problem i forhold til anonymiseringen. Dette taget i betragtning af, at informanterne generelt udtaler sig positivt, i forhold til kommunerne, samt at det er professionelle vi interviewer (Kvale & Brinkmann, 2011). Processen Vi har i vores bachelorprojekt valgt at tage udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. Inden for hermeneutikken er den hermeneutiske spiral dominerende, da den illustrerer processen hvori læring indgår (Holm, 2011). Vores proces i bachelorprojektet kan ligeledes ses ud fra den hermeneutiske spiral. På 17

19 baggrund af vores forforståelser og i forvejen eksisterende viden, har vi ønsket at undersøge hvordan socialrådgiverens praksis påvirkes af krydspresset mellem socialfagligheden, og kategorisering og dokumentationskrav. Vores forforståelser og viden har dannet baggrund for vores valg af emne, problemstilling, informanter og interviewguide. I løbet af processen har vi fået ny viden via vores empiri, og vi har bevæget os længere ind i den hermeneutiske spiral. Efter vores tre interviews har vi oplevet, at vores forforståelser er blevet udfordret, og vi har, måtte søge ny viden for at belyse nye problematikker, og derved opnå en ny forståelse. Vores proces og læring i bachelorprojektet kan ud fra den hermeneutiske spiral ses, som stadig udviklende i et væld af forforståelser, viden og empiri, og herved lader vi forståelse og fortolkning komme før forklaring. Præsentation af informanter I dette afsnit vil vi præsentere vores tre informanter, og deres arbejdsopgaver på deres respektive arbejdspladser. Alle informanter er anonymiseret, og for at lette forståelsen har vi givet hver informant et fiktivt navn. De kommuner som informanterne arbejder i, har vi valgt ikke at anonymisere, da alle informanter nævner deres arbejdskommune ved navn i interviewene, og vi ikke mener at de udstiller deres arbejdskommune negativt (Rienecker & Jørgensen, 2014). Mia er uddannet socialrådgiver i 2010, og blev samme år ansat som beskæftigelsesrådgiver på jobcenteret i Herning. Mia blev oprindeligt ansat som beskæftigelsesrådgiver i det der hed visitationsgruppen. I marts 2011 ændrede arbejdspladsen sig organisatorisk, da kommunen flyttede myndighed og aktivitetstilbud sammen, og rykkede rådgivergruppen geografisk i en særskilt afdeling. Mias arbejdsopgaver er nu at varetage den generelle sagsbehandling for borgere over 30 år, som er aktivitetsparate. Derudover yder hun råd og vejledning over for førtidspensionister. Ved brug af citater fra interviewet med Mia, vil der henvises til lydfil 1. 18

20 Liv er uddannet socialrådgiver i 2010, og samme år fik hun ansættelse i jobcenteret i Silkeborg, hvor hun nu har arbejdet i fire år. I starten af ansættelsen sad Liv i modtagelse i visitationen, og havde derudover jobparate unge under 30 år. Sidenhen har hun arbejdet med unge match 2 og 3. Efter kontanthjælpsreformen i 2014 varetager hun den generelle sagsbehandling for aktivitetsparate under 30 år. Ved brug af citater fra interviewet med Liv, vil der henvises til lydfil 2. Eva er uddannet socialrådgiver i 2008, og har siden 2007 arbejdet i beskæftigelse og integration i jobcenteret i Ikast-Brande. Eva varetager den generelle sagsbehandling for aktivitetsparate borgere over 30 år, og borgere i ressourceforløb. Eva fungerer som koordinerende sagsbehandler. Ved brug af citater fra interviewet med Eva, vil der henvises til lydfil 3. Teorivalg For at belyse vores problemstilling bedst muligt, har vi taget udgangspunkt i to hovedteorier, de fire fællesmetodiske elementer (Egelund & Hillgaard, 1993) og Bourdieus begreb doxa (Prieur & Sestoft, 2006). Herunder vil vi inddrage anden relevant teori, da et undersøgelsesprojekt som vores, kræver at flere perspektiver bliver inddraget. De fire fællesmetodiske elementer I vores bachelorprojekt vil vi bruge de fire fællesmetodiske elementer, og stille dem op imod det specialiserede sociale arbejde på beskæftigelsesområdet. Vi ønsker på den måde, at kunne belyse og analysere det specialiserede arbejde i forhold til de mere generelle principper for socialt arbejde. Intentionen bag de fire fællesmetodiske elementer var at finde fællestrækkene i de delmetoder man arbejdede med i slutningen af 1970 erne. Siden da har de fire fællesmetodiske elementer fået status som en grundlæggende del af socialfagligheden (Egelund & Hillgaard, 1993). De fire fællesmetodiske elementer er dog løbende blevet kritiseret. Kritikere af de fire fællesmetodiske elementer fremhæver at ingen kan magte 19

21 hele bredden af socialt arbejde på et tilstrækkeligt dybt niveau. Kritikerne ønsker at man specialiserer sig i socialt arbejde på forskellige niveauer som for eksempel individ, familie eller lokalsamfundsniveau. Egelund og Hillgaard argumenterer dog for, at der ganske vidst er behov for specialviden om den primære opgave, men at man som socialrådgiver også har behov for en generel viden, og tilgang til det sociale arbejde. Dette gør sig blandt andet gældende når man arbejder med familier, men samtidigt tænker lokalsamfundet ind i løsningerne. De mener således ikke at der bør være vandtætte skodder mellem de forskellige niveauer i socialt arbejde. De ser en fare for at det sker, hvis man allerede på socialrådgiveruddannelsen specialiserer sig (Egelund & Hillgaard, 2004). Socialfagligheden er efterfølgende i stigende grad blevet påvirket af politiske strømninger, og vi ser de fire fællesmetodiske elementer, som et godt redskab til at bevare fagligheden, for på den måde sikre et godt socialt arbejde, hvor borgeren er i centrum. I udførelsen af professionelt socialt arbejde argumenterer Hillgaard og Egelund for de fire fællesmetodiske elementer. Elementerne består af helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde (Egelund & Hillgaard, 1993). Helhedssynet er ifølge Egelund og Hillgaard beskrevet således: Det sociale helhedssyn kan primært bruges som et analyseredskab, der skal hjælpe os til at forstå det menneske, der træder ind ad døren, med den særlige prægning, hun har modtaget af tiden, samfundet og andre mennesker, samt hendes særlige personlighed, udviklet gennem livet (Egelund & Hillgaard, 1993, s. 138). Socialrådgiveren kan via helhedssynet bevæge sig på individniveau, gruppeniveau, organisationsniveau samt samfundsniveau det er i samspillet mellem disse forhold helhedssynet kan bruges i analysen af borgerens sociale problemer, og her hvilke sociale problemer der er tale om (Egelund & Hillgaard, 1993). Etik skal i sin reneste form bruges som en ledetråd for socialrådgiverens analyser og handlinger. I analysefasen skal etikken bruges som et redskab i valget af teoretisk 20

22 vinkling, og i handlingsfasen til at sikre borgerens retssikkerhed og medindflydelse i egen sag. Dansk Socialrådgiverforening har udviklet en professionsetik for socialrådgivere, som ofte kan benyttes som et støtteredskab i situationer, hvor der opstår tvivl (Egelund & Hillgaard, 1993). Der lægges desuden vægt på kommunikation, som et af de fire fællesmetodiske elementer. Det være sig både verbal og nonverbal kommunikation i forhold til at nå frem til en løsning på en given problemstilling i borgerens liv. Egelund og Hillgaard konstaterer, at det er særdeles vigtigt, at socialrådgiveren har nogle redskaber til at nå ud til borgeren gennem kommunikation og kontakt. De udtrykker det således uanset hvilken målgruppe socialrådgivere henvender sig til, vil kvaliteten af den forbindelse, der etableres, stå og falde med den kontakt og kommunikation, der kan skabes (Egelund & Hillgaard, 1993, s. 160). Det sidste af de fællesmetodiske elementer er systematisk sagsarbejde. Her lægges vægt på om den enkelte rådgiver er i stand til at bruge de input socialrådgiveren får, og samtidig have evnen til at kunne omsætte disse til praksis i en mere ordnet sammenhæng. Systematisk tænkning og handling skal ses som en hjælp til at arbejde med de tre ovenstående principper. Denne tilgang skal være med til at sikre at socialrådgiveren arbejder systematisk og har et klart mål med dennes handlinger (Egelund & Hillgaard, 1993). Disse fire grundelementer kan bruges til at beskrive den ideelle socialrådgiverfaglighed, en faglighed en hver socialrådgiver gerne skulle være i stand til at handle indenfor (Egelund & Hillgaard, 1993). Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu var en fransk filosof og sociolog, der står bag mange anvendelige teorier i forhold til socialt arbejde. Bourdieus bidrag til samfundsteorien består ikke af én samlet teori, men et sæt teoretiske begreber (Prieur & Sestoft, 2006), hvilket er grunden til, at vi kun vil redegøre for udvalgte relevante begreber i dette bachelorprojekt. Vi ønsker at tage udgangspunkt i Bourdieus begreber felt, doxa og 21

23 habitus, for derved at kunne analysere på informanternes udsagn om deres egen praksis. Via inddragelse af Bourdieus begreber, vil vi få en forståelse for nogle af de faktorer socialrådgiveren påvirkes af i praksis. Vi ser ikke felt, doxa og habitus som noget der kan adskilles helt, hvorfor vi i dette afsnit har valgt at præsentere alle tre perspektiver. Dog har vi valgt at analysere specifikt med udgangspunkt i doxa og dets betydning, velvidende at de andre perspektiver stadig er i spil. Felt Bourdieu betegner de sociale arenaer hvor praksis, og dermed praksisviden og handling finder sted som et givent felt. Felter konstitueres relationelt og hierarkisk inden for et større socialt system. Det vil sige, at der kan opereres med en række felter og underfelter. Et givent felt kan derfor godt indgå i et større overordnet felt, og aktørerne i disse felter kan derfor også være del af flere felter på én gang. Afgørende for afgrænsningen af et felt er en fælles anerkendelse af, hvad der er vigtigt og dermed hvad der er rigtig og forkert at gøre, sige eller mene. Det der for eksempel er vigtigt i et felt, kan være ligegyldigt eller direkte forkert i et andet. Det er derfor nødvendigt for anerkendelse i et givent felt, at aktørerne kender til feltets spilleregler som er feltets doxa (Prieur & Sestoft, 2006). Doxa Bourdieus begreb doxa betegnes overordnet set som et givent felts spilleregler. Doxa er derfor en samling af holdninger, værdier og normer, hvor der ikke hersker bevidsthed om, at disse er udviklet over tid og derfor kunne være anderledes, men hvor de tværtimod opfattes som selvindlysende og naturlige. Det er derfor de præmisser, aktørerne ubevidst handler efter i et givent felt. Doxa inden for feltet socialt arbejde er eksempelvis professionens opfattelse af dens definitioner af borgerne, de forståelses- og forklaringsmodeller der bruges i arbejdet, de problemløsningsmetoder, som tages i anvendelse ved forskellige problemtyper, de prognoser man opererer med for forskellige klientkategorier og så videre. Noget helt afgørende er her, at disse opfattelser 22

24 ofte virker så selvindlysende, at de ikke diskuteres i feltet. Et givent doxa kan både blive udfordret internt i feltet men også af andre ude frastående felter. Internt i feltet sker dette ofte i socialiseringen af de ny ankomne i et givent felt. Det, at der er nogle grundlæggende spilleregler i et givent felt, betyder nemlig ikke, at der ikke kan være uenigheder i et felt, men præmisserne er dog feltets doxa, der for eksempel afgør, hvad der er gode og hvad der er dårlige argumenter (Järvinen, Larsen, & Mortensen, 2005). Habitus Habitus forklarer, hvorfor mennesker gør, som de gør i en konkret kontekst eller i et konkret felt. Habitus er således et sæt erhvervede, i betydningen tillærte, dispositioner for at handle på bestemte måder. Disse dispositioner er ubevidste i og med, at det er blevet inkorporerede, indgroede og kropslige. Habitus er dermed den viden, som individet danner sig gennem livet, og som er udgangspunktet for dets forståelser af virkeligheden. Habitus opstår og ændres i feltet som et formidlingsled mellem de objektive strukturer og aktørens subjektive forhold til disse. I praksis kan habitus forstås som et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger (Prieur & Sestoft, 2006). Socialrådgiverens habitus er afgørende for, om den pågældende passer ind i feltets doxa. Hvis vores syn på feltet var ensidigt objektivt eller subjektivt, ville det være nemmere at placere doxa på den ene side og de fire fælles faglige elementer på den modsatte side. Idet Bourdieu netop forsøger at forene det subjektive med det objektive via habitus. Bourdieu beskriver habitus dels som en medfødt form af det fysiske og dels som samspillet mellem denne fysik og de fysiske og sociale omgivelser vi befinder os i. Vi ønsker med Bourdieus begreber at belyse hvordan kategorisering og dokumentationskrav overfor socialfagligheden påvirker arbejdspladsens doxa. Vi vil bruge Bourdieu til at undersøge de faktorer, der kan være medvirkende til at handlemulighederne bliver indskrænket for socialrådgiveren i forhold til kategorisering og dokumentationskrav. 23

25 Anden anvendt teori Ovenfor har vi præsenteret vores to hovedteorier, de fire fællesmetodiske elementer (Egelund & Hillgaard, 1993) samt Bourdieus begreb doxa (Prieur & Sestoft, 2006). Nedenfor vil vi benævne andre teoretiske perspektiver, som vi vælger at inddrage i analysen. Dette for at analysere udsagn, der ikke kan analyseres med hovedteorierne. Shulmans interaktionistiske metode Shulmans interaktionistiske metode indeholder fire faser. Disse faser omhandler kontaktfasen/ forberedelsesfasen, kontrakt fasen/ startfasen, arbejdsfasen/ midterfasen og den afsluttende fase. Første fase omhandler socialrådgiverens forberedelse i forhold til, at skabe en god kontakt til borgeren herunder være i stand til at rumme borgerens frustration, ambivalens samt magt perspektivet. Socialrådgiveren skal tune in på borgeren. Her gøres brug af den faglige viden socialrådgiveren besidder om målgruppen generelt, viden om den bestemte borger, samt fasen som borgeren er i. Anden fase omhandler kontrakten, indledende mål med samtalerne, tydeliggørelse af roller, gensidige forventninger, tavshedspligten, helhedsbillede af borgerens problemstillinger, at støtte borgeren i forhold til tabuområder. Tredje fase handler om at møde borgeren hvor denne er, kontrakt for den pågældende samtale, empati, at kunne stille krav til borgeren, at indsamle relevant data til videre brug. Den fjerde fase omhandler blandt andet samtalen om en tidlig afslutning, underforstået omkategorisering af borgeren, at identificere læring ved opsummering af borgerens centrale ideer, indsigter og følelser som er kommet frem i samtalerne, samt at identificere borgerens næste skridt (Hutchinson & Oltedal, 2006). Med udgangspunkt i Shulmans interaktionistiske metode, vil vi analysere på de udsagn vi får fra informanterne om deres kommunikation med borgerne. Samt hvordan informanterne forbereder borgerne på det videre forløb, og en eventuel omkategorisering til jobparat/uddannelsesparat. 24

26 Symbolsk vold Ifølge Bourdieu er symbolsk vold magten til at få en given virkelighedsforståelse til at fremstå som objektiv og sand. Bourdieu betegner symbolsk vold som en usynlig magt, fordi både de, der udøver magten, og de den udøves overfor, ikke er bevidste om, at der netop finder en magtudøvelse sted. Magten kommer til udtryk gennem den sociale orden, der accepteres af både de/den, der udøver magten og dem, magten udøves overfor (Prieur & Sestoft, 2006). Vi vil i afsnittet om etik bruge Bourdieus begreb symbolsk vold til at analysere et udsagn vi får fra en af informanterne. New Public Management New public management (NPM) er en samlet betegnelse for reformering af den offentlige sektor. NPM har fokus på at skabe en effektiv ledelse med motiverede og tilfredse medarbejdere der i form af den fleksibilitet, og frihed de får tildelt, er i stand til, at planlægge egne arbejdsopgaver, stå for egen læring og udvikling samt agere motiverede i forhold til at skabe resultater der er med til at sikre en omkostningseffektiv forvaltning (Bømler, 2008). NPM skal ikke ses som en selvstændig teori, men skal i stedet ses som et empirisk fænomen. NPM udspringer af liberalistiske teorier omhandlende hvad der skaber en omkostningseffektiv organisation. Derudover er det kombineret med moderne ledelsesteorier om hvordan man skaber innovative og effektive organisationer (Bømler, 2008). En af konsekvenserne ved NPM-tankegangen er, at der sker en ansvarsforskydning nedad i organisationen, og samtidig træffes beslutninger om mål og ressourcer øverst i organisationen. Det resulterer i at medarbejderne får ansvaret for organisationens mål, men reelt er uden indflydelse på de arbejdsopgaver, der skal løses (Tynell, 2002). Vi har ikke forudsætninger for at analysere på den økonomiske del af NPM, men vi anvender NPM som et begreb i vores analyse, da det er skelsættende for det doxa vi har mødt i interviewene. Det er interessant for os grundet de konsekvenser det har for 25

27 organisationen og medarbejderne. Da NPM har nogle rationaler der ikke stilles spørgsmålstegn ved, ser vi det som værende en del af doxa, og vi har derfor valgt at analysere NPM i afsnittet vedrørende doxa. Analyse Først vil vi i punktform præsentere nogle overordnede fællestræk, som vi ud fra interviewene har kunnet konstatere. Dette for at vise at informanterne på trods af at de arbejder i tre forskellige kommuner har visse fællestræk, som vi finder interessante. Herefter analyseres kategorisering og dokumentationskravets påvirkning på socialrådgiverens overvejelser i forhold til de fire fællesmetodiske elementer. Dernæst vil vi belyse hvordan kategorisering og dokumentationskrav påvirker arbejdspladsens doxa. Overordnede fællestræk i informanternes udtalelser Informanterne mener ikke at dokumentation i socialt arbejde er et problem, da de synes at metoderne, der bruges i praksis hjælper til at arbejde systematisk. Blandt informanterne er der enighed om at dokumentationsmængden er stor, og at det kan skabe frustration at systemerne de arbejder indenfor, ikke altid arbejder sammen. Alle tre informanter har et stort fokus på kommunikationen og relationen til borgeren. Informanterne arbejder alle tre på individniveau i praksis i det sociale arbejde. De tre informanter oplever at kommunerne ikke lader sig præge af kassetænkning, men at der er mulighed for at gøre noget godt for borgerne. Der er generelt en stor tilfredshed med ledelsen i kommunerne, og det informationsniveau der modtages oppefra i organisationen, som de arbejder i. Ingen af informanterne oplever at refusionskrav påvirker deres dagligdag, og alle tre oplever at have mulighed for at lave godt socialt arbejde. 26

28 De fire fællesmetodiske elementer I denne første del af analysen vil vi behandle empiri på baggrund af det første af vores underspørgsmål i problemformuleringen. Spørgsmålet forlyder som følgende hvilke overvejelser gør socialrådgiveren sig, i forhold til de fire fællesmetodiske elementer i arbejdet med kategorisering og dokumentationskrav?. Vi vil analysere systematisk ud fra de fire fællesmetodiske elementer, hvor vi vil tage udgangspunkt i ét element af gangen. Afslutningsvist vil vi i en delkonklusion samle op på analysen omhandlende de fire fællesmetodiske elementer. Systematisk sagsbehandling Overordnet siger alle tre informanter at dokumentation er en vigtig og nødvendig del af det sociale arbejde. Mia fortæller ja, jeg er nok en af de rådgivere som ikke er så forskrækkede over dokumentationen. Jeg er ikke i tvivl om at det fylder rigtig rigtig meget og det gør det og nogen gange kan man da også synes at det fylder mere end hvad godt er, men faktum er bare at når man hele tiden skal holde socialt arbejde op med de juridiske rammer og det er det vi er ansat til når vi sidder i en forvaltning så kan vi sige at dokumentationen i sagerne det er altafgørende. Det er det der bringer sagen videre. Det er det der hjælper borgeren (..) jeg ser dokumentation som et arbejdsredskab. Det er borgerens retssikkerhed (lydfil 1). Det er interessant at Mia nævner dokumentation, som det der bringer sagerne videre. Der er klare lovgivningsmæssige krav til dokumentationen i sager om fleksjob og pension. Af samme grund bliver dokumentationen vigtig i arbejdet med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, især hvis man som socialrådgiver vurderer, at borgeren har en væsentlig nedsat arbejdsevne. Her er rehabiliteringsplanen, som beskæftigelsesområdets lovbestemte metode, og de dermed følgende dokumentationskrav vigtige. Disse behandler vi yderligere under helhedssyn. I ovenstående citat omtaler Mia ligeledes dokumentation, som vigtig i forhold til borgerens retssikkerhed. Her har Mia fat i et af fem perspektiver på dokumentation som Johansen beskriver. De fem perspektiver er det politiske, det administrative, det 27