VIRKSOMHEDSPLAN

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN

2 Indeks Indeks... 1 Indledning... 2 Skolens organisation... 3 Oversigt over Sydfyns Erhvervs-Forskoles uddannelser og muligheder... 9 Samlet beskrivelse af produktions-uddannelsens kerneydelser Kontor Pædagog, SOSU & Sundhed Grafik, Foto og Medie Ejendomsservice & Håndværk Produktion & Udvikling Levnedsmiddel Natur & Friluft Bygge & Anlæg Musik Almenundervisningen Ordblindeundervisningen Produktionsskolebaseret Erhvervs-uddannelse Sundhedsindsatsen Almenvejledningen Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Skolens finansiering, økonomi og succeskriterier Skolens administration og administrative systemer Kompetenceudvikling af personalet Energiindsatsen Der henvises i øvrigt til følgende materialer: Bekendtgørelse om Produktionsskoler ( Skolens vedtægter ( Produktionsskole-diskursen ( Informationsfolder om SE-F, EGU og KUU findes hhv. på ( ( og ( Virksomhedsplan Side 1/80

3 Indledning Grundlaget for virksomhedsplanen Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 15. juni 2015, med de ændringer, der følger af lov nr af 27. december Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse af skolens mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Formålet med virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige, fælles mål. Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller udarbejdet én gang for alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle "skolens folk" og være så rummelig, at den giver plads til gode idéer. Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere mulighed - og også ansvar - for at sikre, at interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere, som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne. Et nyt fokus Et af de store mål med denne virksomhedsplan er, at den bliver operationel. Den bliver et redskab til at sikre, at vi er på rette kurs og opnår de mål, der opstilles. Det betyder, at alle linjer og områder opstiller målbare mål, samt at der udarbejdes metoder til visualisering af de opnåede mål. Alle områder og linjer arbejder desuden på en årsplan for deres ansvarsområde. Et mål for de kommende år er i større omfang så tidligt som muligt at udvælge de elever, der direkte bliver kvalificeret til EUD efter endt produktionsskoleophold. For at sikre dette, har vi organiseret os med en mødestruktur, hvor der kontinuerligt vil blive arbejdet med og fulgt op på elementerne i planen. De enkelte linjer og områder har endvidere for beskrevet deres specifikke indsatsmål. Det forventes, at der efter evaluering af disse vil ske en samordning, der medfører en større fælles dokumentation. Virksomhedsplanen tages løbende op på ledermøder, medarbejdermøder og i samarbejdsudvalget. Virksomhedsplan Side 2/80

4 Skolens organisation Organisations- og ledelsesstruktur Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole er en selvejende institution med egen bestyrelse. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed med ansvar overfor undervisningsministeriet. Bestyrelsens sammensætning Udpeget af Svendborg Byråd: Udpeget af Langeland Byråd: Udpeget af arbejdstagerorganisation: Udpeget af arbejdsgiverorganisation: Personer med særlige forudsætninger: 2 personer 1 person 2 personer 2 personer 2 personer På bestyrelsesmøderne deltager i øvrigt skolens forstander, souschef og pædagogiske leder, økonomi- og administrationschef, tillidsmand samt uddannelses- og driftslederen for Kombineret Ungdomsuddannelse. Bestyrelsen konstituerer sig med: Forretningsudvalg: Formand Næstformand Formanden og næstformanden er sammen med et øvrigt bestyrelsesmedlem identisk med skolens forretningsudvalg. Der afholdes 4 årlige bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder efter behov. Virksomhedsplan Side 3/80

5 Ledelsen Forstanderen har det overordnede pædagogiske, økonomiske og administrative driftsansvar og varetager det daglige skolepolitiske arbejde med ansvar overfor bestyrelsen. Viceforstanderen varetager fra 1. april 2018 særskilte ledelses- og driftsopgaver og introduceres løbende i forstanderens skolepolitiske netværk. Sekretæren refererer direkte til skolens forstander, hvis opgaver hun primært varetager. Souschefen og den pædagogiske leder er stedfortræder for forstanderen ved dennes fravær. Som pædagogisk leder varetages den daglige drift for vejledning, undervisning og pædagogik med ledelsesansvar overfor forstanderen. Økonomi- og administrationschefen er leder for skolens økonomi, administration og personaleadministration med ledelsesansvar overfor forstanderen. Uddannelses- og driftslederen er leder for Kombineret Ungdomsuddannelse på Syd- og Midtfyn med ledelsesansvar overfor forstanderen for tovholderskolen Sydfyns ErhvervsForskole. Organisationsdiagram over Fællesadministrationen Økonomi- og administrationschef Sekretariat Bogholderi, kasse, elevadministration HR, skoleydelse, EGU, KUU, reception Virksomhedsplan Side 4/80

6 Organisationsdiagram over værkstedslinjer, almenundervisningen, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og vejledningen Virksomhedsplan Side 5/80

7 Øvrige medarbejdere Skolen har i øvrigt en række medarbejdere ansat med et skånehensyn, som henholdsvis har funktioner på linjer, i vejledningen, administrationen og IT. Herudover har skolen medarbejdere indenfor pedelfunktionen, udendørs anlægsarbejde og en særlig servicefunktion for elever og vikararbejde. Teamorganisation og mødevirksomhed Skolen er organiseret i en række teams, der varetager forskellige ansvarsområder. Medarbejderteam for alle skolens ansatte. Områdeteam, hvor henholdsvis linjeledere, almenvejledere, EGU-vejledere, almenundervisere og administrationen afholder møde. Lederteam, der mødes hver 14. dag. Temateam Skolen har endvidere hvert år afsat en række pædagogiske dage, hvor skolens udvikling er til drøftelse og planlægning. Den nye mødestruktur Som omtalt i indledningen har skolen besluttet sig for en ny mødeorganisation samt en ny fordeling af indsatsområderne. Dette fremgår af nedenstående model: Virksomhedsplan Side 6/80

8 Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler for hver medarbejder hvert andet år. Linjelederne varetager alene eller i samarbejde med kollega på linjen den daglige drift af linjen. Linjen bygger på et praksisfællesskab med særlig fokus på pædagogik, undervisning, arbejdsmiljø, udvikling og økonomi. Linjelederne deltager i fællesskoleudviklingen og refererer til skolens pædagogiske leder. Vejlederne varetager i fællesskab skolens vejledningsområde. Vejledningen omfatter bl.a. erhvervsvejledning, personlig/social vejledning, visitation samt ind- og udskrivningsarbejde. Vejlederne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens vejledningsindsats. Vejlederne refererer til skolens pædagogiske leder. EGU-vejlederne varetager i fællesskab skolens EGU-område. EGU-vejlederne deltager i fællesskoleudvikling samt udviklingen af skolens EGU-indsats. EGU-vejlederne refererer til skolens pædagogiske leder. Almenunderviserne varetager i fællesskab skolens undervisning i dansk og matematik samt den dertil hørende administration. Almenunderviserne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens undervisningsindsats. Almenunderviserne refererer til skolens pædagogiske leder. Skolens samarbejdsudvalg Udvalget har følgende sammensætning: o Forstander o Tillidsmand o Souschef og pædagogisk leder o Økonomi- og administrationschef o 2 øvrige medarbejderrepræsentanter Udvalget afholder ét møde hvert kvartal samt ad hoc møder efter behov. Udvalgets arbejde er organiseret omkring nedenstående årshjul. Årshjul Virksomhedsplan Side 7/80

9 Demokratisk dannelse Skolen i samfundet Sydfyns ErhvervsForskole arbejder med elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i det demokratiske samfund gennem følgende tiltag: Medinddragelse i forbindelse med værkstedsundervisningens former og indhold Medinddragelse i forbindelse med særlige arrangementer Elevrådsarbejde - en elev fra hver af skolens værkstedslinjer vælges til at deltage i skolens elevråd, hvortil skolen har tilknyttet en medarbejder som konsulent En årlig temauge hvor skolen er omdannet til en fabrik, som eleverne gennem forskellige stillinger, de har ansøgt, selv styrer Et løbende besøg i Folketinget ved 2 lokale medlemmer af Folketinget Heldagstemaarrangementer i forbindelse med kommunal- og folketingsvalg med pressen, lokale politikere, organisationsfolk mv. I forbindelse med arrangementet bevæger eleverne sig gennem forskellige workshops, der beskriver baggrunde for folkestyre, valgprocesser mm. Virksomhedsplan Side 8/80

10 Oversigt over Sydfyns Erhvervs- Forskoles uddannelser og muligheder Virksomhedsplan Side 9/80

11 Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser Faglig udvikling gennem arbejde og produktion Det bærende element i produktionsuddannelsesforløbet er, at eleverne deltager i værkstedsundervisningen/værkstedsproduktionen, der foregår på forskellige brancheopdelte produktionslinjer på skolen. På værkstederne indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition at kende, der præger et bestemt fagområde. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af en stigende sværhedsgrad. Der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og individuelle udviklingstempo. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete, praktiske arbejdsopgaver. Dernæst lærer de alsidighed (f.eks. forskellige opgaver/flere værksteder) og at arbejde selvstændigt. Endelig kan værkstederne foretage en mere målrettet, faglig kvalificering af en elev og dermed give eleven bedre muligheder for at komme videre. Ofte arrangeres arbejdspraktikker for eleven i private eller offentlige virksomheder. Produktionsopgaverne er ikke altid begrænset til selve fremstillingen. Eleverne deltager også i længere forløb fra idé, tegning og materialeberegning over indkøb og fremstilling til markedsføring, salg og levering - eller dele heraf. Det er vigtigt, at de fremstillede produkter kan sælges og derfor er af en kvalitet, som kan leve op til almindelig markedsstandard. At varer og tjenesteydelser bliver brugt og solgt, er for eleverne en anerkendelse af, at de har udført reelt arbejde - at der er brug for deres indsats på arbejdsmarkedet. Ved afslutningen af et skoleforløb får eleven et kompetencebevis, der dokumenterer de faglige kompetencer, eleven har erhvervet sig indenfor værkstedsarbejdet. De sociale og personlig kompetencer, undervisningen i dansk og matematik samt deltagelse i aktiviteter i øvrigt beskrives i kompetencebeviset. Social og personlig udvikling gennem arbejde og produktion I produktionsskolens værkstedsundervisning handler det om at skabe et dynamisk og anderledes skolemiljø for unge, der har behov for et nyt syn på betydningen af at have kompetencer og viden. For produktionsskolerne er det en hovederfaring, at så godt som alle unge har betydelige læringsmæssige resurser, når blot de får de rette læringsbetingelser. Der lægges derfor i høj grad vægt på at undgå yderligere marginalisering af uddannelsessvage elever. Værkstedsarbejdet tilbyder deltagerne at indtræde i forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor de både skal bidrage fagligt til løsning af værkstedsopgaver og samtidig bidrage socialt til fællesskabet og samarbejdet i værkstedet. Produktionsskolen tager med andre ord udgangspunkt i, at læring skal ses som en social praksis. Virksomhedsplan Side 10/80

12 Kontor Linjeledere Dorte Skyttergaard Brinkmann og Niels Bie Arbejdsopgaver Dorte Skyttergaard Brinkmann: Elevansvarlig, elevløn, bogholderi, kassefunktion, afregning af PBElærlinge, support på skolens elevregistreringssystem Nordplaner, medarbejderløn, udslusningstaxameter, indberetning til ministeriet, flex- og barselsfond refusion, og INFO en, hvor eleverne kan søge hjælp til deres skattekort, budget, NEM-konto, NEM-id, ungdomskort, indberetning af transport for elever, administration af skolens nøgler og alarmsystem, statistisk materiale. Niels Bie: Kreditorbogføring, forsikringer, fleksjobrefusion, anlægskartotek, postadministration, referater, ad hoc. Fælles for alle på kontorlinjen er receptions- og telefonbetjening. Elevnormering 2 produktionsskoleelever og 1 PBE lærling (se beskrivelse nedenfor). Primo 2018 har vi 1 produktionsskoleelev og 1 PBE lærling. I løbet af foråret 2018 forventes normeringen opfyldt. Generelle arbejdsopgaver på kontoret På kontoret arbejdes der med forskellige opgaver indenfor faget. Kontoret har en bred basisproduktion, da linjen varetager skolens administration, herunder skolens daglige drift i form af lønadministration, administration af ind- og udgående fakturaer, bogføring af kasse, bank, kreditorer, interne fakturaer, reception, telefon, kopiering, post og servicering i forbindelse med møder. Vi er opmærksomme på, at alle elever får så meget ud af undervisningen på kontoret som muligt. Derfor tilbyder vi eleverne mange differentierede opgaver, som varetages af de forskellige linjeledere, således at eleverne hver især får indsigt i arbejdet på et kontor. Indsatsområder i Produktionsskoleelevernes færdigheder For at være elev på kontoret er der opmærksomhed på, hvorvidt eleven har interesse for faget og om vedkommende har en grundlæggende tal- og ordforståelse. Eleverne har således mulighed for at få undervisning i dansk og matematik i skolens almenundervisningsafdeling. Kontoret er skolens ansigt udadtil. Det første man møder, når man ankommer til skolen, er medarbejderne og eleverne på kontoret. Eleverne lærer derfor at servicere alle de gæster, kunder og elever, der kommer kontoret. På kontoret vægtes det højt, at eleverne arbejder ved egen pc og både bliver fortrolige Microsoft Office pakken og internettet, ligesom de lærer at arbejde selvstændigt i et travlt kontormiljø. Virksomhedsplan Side 11/80

13 Eleverne kan tilegne sig erfaringer og viden indenfor følgende områder: o Arkivering o Oprettelse af debitorer i C5 o Afstemning af diverse konti o Bogføring bank, kreditorer og interne fakturaer o Administration af ind- og udgående fakturaer o Diverse opgaver i Microsoft Office (Word, Excel, Outlook) o Informationssøgning på internettet o Betjening af reception og telefon o Post o Betjening af kopimaskine o Intern og ekstern korrespondance på brev og mail o Oprettelse af elevmapper og oplysninger til lønkontoret o Serviceopgaver som rengøring og tilberedning af kaffe til møder o Deltagelse i elevrådsmøder. Kompetencetavle Til afklaring af elevernes fortløbende kompetenceudvikling bruger vi den kompetencetavle, der er tilgængelig i skolens elevregistreringssystem, Nordplaner, som et pædagogisk redskab. Vi vil først og fremmest sørge for, at de enkelte pinde (kompetencer) i systemet opdateres, så de er tidssvarende. Dette arbejde skal være færdigt og implementeret primo Den nye tavle vil herefter blive taget i brug, således at den gennemgås med den enkelte produktionsskoleelev hver 3 uge for at tydeliggøre elevens fortsatte progression. Virksomhedspraktik Vi tilbyder eleverne at komme i virksomhedspraktik op til 4 uger halvårligt. Praktikken skal bruges målrettet enten mod uddannelse eller arbejde efter endt produktionsskoleophold. Eleverne finder så vidt muligt selv deres praktiksted, dog er vi naturligvis behjælpelige, såfremt eleven ønsker dette. Under praktikforløbet afholder elevens linjeleder en opfølgningssamtale med eleven og praktikværten for at sikre praktikstedets relevans og elevens trivsel, ligesom der foretages en evaluering ved praktikkens afslutning enten telefonisk, via mail eller et møde. Linjearrangementer Vi afholder 1 linjearrangement årligt, hvor hele kontoret deltager. Dette arrangement kan være af faglig såvel som social karakter. Derudover tilbydes eleverne at deltage i andre linjers arrangementer, såfremt disse har den nødvendige relevans. Implementering af skolens værdier på kontorlinjen I efteråret 2017 arbejdede hele medarbejdergruppen med en definition af skolens værdier. Dette resulterede i et fokus på 3 værdier: 1)Format 2)Autentisk møde 3)Dannelse. Virksomhedsplan Side 12/80

14 I den forbindelse vil vi fokusere på værdien: Format, da vi mener, at de to andre værdier ligger implicit i opgaverne på kontoret. Vi har således som noget nyt udarbejdet en introduktionsplan til eleven med en grundig beskrivelse af forløbet for den første uge på kontoret med en beskrivelse af elevens arbejdsopgaver. Vi sørger også for at klargøre elevens arbejdsplads, herunder adgang til skolens ITsystemer mv. I tæt samarbejde med skolens Grafik, Foto & Medielinje sørger vi for, at der i forbindelse med skolens spisepauser og øvrige arrangementer bliver taget hånd om eleven fra første dag. Virksomhedsplan Side 13/80

15 Pædagog, SOSU & Sundhed Linjeleder Anni Lykke Nyholm Elevnormering: 22 elever inkl. lærlinge (lærlinge med ansættelse i mere end 12 måneder indgår ikke i normeringen) Arbejdsopgaver/produktioner: Afholdelse af arrangementer for børn og ældre Kosteproduktion/værkstedsarbejde Rengøring og serviceopgaver Fokus på fysisk aktivitet og egen sundhed Indsatsområder i Produktioner: Afholdelse af børnefødselsdag Eleverne indgår i planlægningen af fødselsdagen i dagene op til arrangementet ift. aktiviteter på dagen, herunder styring af mindre børnegrupper og aktiviteter i forbindelse med det valgte tema og forholder sig heri til barnets udviklingsniveau. Pyntning til fødselsdag, præsentation af dagen for børnene samt oprydning efter arrangementet er ligeledes en elevopgave, hvor ansvaret i videst muligt omfang er uddelegeret til en lærling. Leg i børnehave Eleverne deltager i præsentationen af det på linjen producerede legetøj, idet omfang at de har deltaget i produktionen heraf. Eleverne indgår i leg med børnene. Derved opnår eleven en styrkelse af sine kompetencer i forhold til arbejdet med at skabe relationer til børn, samt får et øget ejerskabsforhold til værkstedsproduktionernes kvalitet og brugbarhed. Den pædagogiske tanke for ovennævnte er, at eleverne derved skaber sig et nyttigt erfaringsgrundlag, samt et netværk til brug for f.eks. praktikker og deres uddannelse fremadrettet. Afholdelse af ældrearrangementer (Wellness, gåture, opdækning til frokost, spille spil ) Arrangementer ude Eleverne deltager i afholdelse af arrangementer på plejecentre, for pensionistforeninger og mindre private kaffeklubber o. lign. Wellness: Eleverne varetager forskellige stationer, hvorimellem den ældre frit kan vælge at gøre brug af tilbuddet, fx fodbad, håndbad, neglelak og pålægning af varmepuder samt hovedbunds-/ skulder massage. Eleven opstiller selv stationen og præsenterer tilbuddet for den ældre. Gåtur: Eleverne kører en tur med den ældre kørestolsbruger og har efter evne og behov en samtale med denne. Alle elever modtager forudgående instruktion af linjelederen. Virksomhedsplan Side 14/80

16 Spille spil: Eleverne spiller spil med de ældre, der er interesserede og har ved behov en støttende funktion, fx at trille terningen i et spil Ludo. Ældre-OL: Eleverne er praktisk hjælp ved Svendborg kommunes årlige ældre-ol. Eleverne deltager desuden i et større frokostarrangement årligt for ca. 80 brugere af et lokalt dagcenter, og linjens elever deltager ved ad hoc opgaver, hvor de agerer ekstra hænder for dagcentre. Derudover sørger linjens elever for events i samarbejde med plejecentre og værtshus, og vi arrangerer dame/herrefrokoster, hvor de ældre får mulighed for at slå sig løs. Arrangementer hjemme Som udearrangementer dog primært med fokus på wellness og Opdækning til frokost: Eleverne dækker bord og anretter buffet i samarbejde med linjens lærlinge. Ovennævnte aktiviteter har flere kompetenceøgende funktioner for den deltagende elev, herunder relations arbejde generelt samt viden om det aldrende menneske. På linjen taler vi om de ting de unge undrer sig over i mødet med den ældre og dennes udfordringer. Vi har således fokus på kommunikationens betydning i mødet med nye mennesker samt netværksskabelse i forhold til praktikker og uddannelse. Målsætning ift. arrangementer Afholdelse af min. to arrangementer ugentligt. Øge elevinddragelse i planlægningsprocessen (eleverne har en øget kundekontakt). Ugentlig evaluering af arrangementerne. Basisproduktion (værkstedsarbejde) Kæmpelegetøj, varmepuder, skrubs. Kæmpelegetøj: Produktion af store puslespil (120x240 cm) i træ, malede og lakerede, træklodser (4x4x22 cm), stigegolf, kæmpeludo (4x4 m spilleplade af presenning og folie med menneskebrikker ), trafik-skilte i træ. Varmepuder: Syning af store og små varmepuder med hvedekerner Skrubs og håndsæber: Produktion af skrubs til hænder, krop og ansigt. Målsætning i forhold til Basisproduktioner Skabe gode praktiske rammer for produktionen, således at produktionen kan tilgås efter behov. En udfordring herfor kan være mangel på plads til etablering af brugbare værksteder. Vi mangler plads og til dels udstyr. Når vi fx har et arrangement på linjen, der kun kræver halvdelen af vores elever, mangler vi plads til de resterende elever, der samtidig med kunne arbejde med kosteproduktioner. Vi vil øge ejerskabsforholdet for produktionerne hos eleverne. Vi ønsker, at eleverne tildeles teamlederroller for de enkelte produktioner og opnår en forståelse for de økonomiske forhold, der gør sig gældende ved en produktion, herunder udgifter til produktionen og deraf fastsættelse af relevant salgspris. Eleverne kan ligeledes varetage opgaver i forbindelse med markedsføring og salg af vores produktioner ved at tage kontakt til relevante aftagere, institutioner, dagcentre, mødregrupper mm. Virksomhedsplan Side 15/80

17 Rengøring og serviceopgaver Eleverne deltager i og har - efter opnåelse af tilfredsstillende kompetencer - ansvaret for rengøringsopgaver og servicering. Linjens lærlinge varetager med støtte fra linjelederne relevant sidemandsoplæring i forhold hertil (kendskab til anvendelse af udstyr, rengøringsartikler, teknikker mm.). Lærlingene skal hverken påtage sig eller tildeles et pædagogisk ansvar. Vi ønsker at indføre en månedlig gennemgang af vores udstyr mv. for eleverne i samarbejde med lærlingene. Dette med fokus på understøttelse af elevernes kompetencer i anvendelse af udstyr og artikler og med fokus på ergonomi i den tekniske anvendelse. Fokus på fysisk aktivitet og egen sundhed Vi ønsker at gøre brug af skolens tilbud i SG-Hallen i Svendborg to gange ugentligt, eller lave anden aktivitet med fokus på fysisk sundhed, herunder eksempelvis gåture, vinterbadning mm. Vi vil afholde en event med en konsulent udefra to gange årligt, hvor fokus er på at bedre elevernes viden om fysisk træning og kost Kompetencetavle Vi ønsker fremover at gennemgå kompetencetavlen hver 3. uge i henhold til givne retningslinjer. Derudover vil vi tilføje en digital udgave af kompetencetavlen. Det er vores opfattelse, at regelmæssig brug af tavlen kan være med til at øge elevernes mulighed for at målrette fremtidige uddannelsesperspektiver. Lærlinge i Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE) Linjen har p.t. 3 lærlinge 2 lærlinge med 6 måneders anciennitet og 1 nystartet lærling. Derudover har to elever igennem den seneste tid udvist interesse for at blive lærlinge. Linjen tilstræber 4 lærlinge. Processen med ansættelse af lærlinge er dynamisk. Ungementor Alle nye elever på SOSU oplever at blive koblet på en ungementor. Vi overvejer fremadrettet, at der kobles to ungementorer på en ny elev. P.t. udvælges en ungementor ud fra overvejelser om, hvorvidt denne har tilpas erfaring med linjens aktiviteter, samt om kemien imellem den nye elev og ungementoren forventes at kunne fungere. Alle ungementorer er uddannet til opgaven. Denne uddannelse vil blive justeret i Vi vil forsøge at udvikle en ungementorgruppe (mentorer og nye elever evaluerer og udvikler på mentorrollen). Linjearrangementer Vi har på linjen afholdt enkelte sociale arrangementer samt gjort brug af tilbud ved Brandts i Odense. P.t. er vi i gang med planlægning og nytænkning af fremtidige linjearrangementer, herunder evt. anvendelse af en af skolens andre linjer til at forestå arrangementet. Desuden vil vi gerne kunne lave mindre arrangementer med enkelte/udvalgte elever. Linjen tilstræber mindst et årligt besøg på lokal/- regional uddannelsesinstitution. Derudover tilstræber vi at have min. et linjearrangement hvert halve år. Virksomhedsplan Side 16/80

18 Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Det umiddelbare arbejde med demokrati på linjen ligger i det daglige arbejde med praksisfællesskaber, hvor eleverne arbejder i teams med en elev som teamleder og øver sig i at indgå beslutningsprocesser og støtte op om den, der leder arbejdet. Desuden evalueres arrangementer i plenum, og det er et kernepunkt at vi som linjeledere søger at få så mange som muligt på banen, store som små meningstagere. Vi vil arbejde på fremadrettet at skabe rum til diskussion af dagspressen. Praktikker Vi tilstræber på SOSU, at alle elever er i praktik 14 dage pr. halve år, men enkelte kan være i praktik op til fire uger halvårligt. Som udgangspunkt skal eleverne selv finde og ansøge om en praktikplads. Linjelederne yder den fornødne hjælp, hvor der er behov. Det er vores opfattelse, at udbyttet af praktikker har en enorm positiv betydning for såvel elevens mulighed for at skabe et netværk samt blive uddannelsesparat. Vigtigst af alt er dog den umiddelbare selvtillid hele processen med ansøgning og afholdelse af praktikker medfører for den enkelte elev. Elever under 18 år har mulighed for at komme i praktik én uge i forsvaret Målbarhed Linjelederne vil arbejde på at udvikle en tilfredshedsundersøgelse i form af et spørgeskema, som eleverne skal udfylde 3-4 gange årligt. Et skema, der skal vise elevens tilfredshed med og udvikling indenfor de produktioner, linjen arbejder med. Årsplan for Pædagog, SOSU & Sundhed Der udvikles et årshjul/årsplan som skal indeholde alle faste aktiviteter på linjen med en vis fleksibilitet. Planen skal være nem og overskuelig, så alle kan drage nytte og planlægge ud fra denne. Kombinationsforløb Vi afholder kombinationsforløb i samarbejde med SOSU-skolen Svendborg én gang om året. Her får eleven mulighed for at snuse til uddannelsen til SOSU-hjælper i en uge. Desuden er der mulighed for i samarbejde med skolens andre linjer, at komme i kombinationsforløb på andre ungdomsuddannelser, eksempelvis Korinth landbrugsskole. Virksomhedsplan Side 17/80

19 Grafik, Foto og Medie Linjeledere Ditte Mellson og Roland Vogt Elevnormering 22 Arbejdsopgaver/produktioner Fagrelevante opgaver inden for mediegrafiker- og skilteteknikerfagene. Indsatsområder i Produktioner Status Grafik, Foto & Medie tilstræber at være et autentisk værksted med henblik på at brancheafklare eleverne indenfor virkelighedstro rammer og derved klæde dem på til at kunne søge ind på fx mediegrafikeruddannelsen. Det vil vi gøre således: o Motivation og fastholdelse Den overordnede motivation skabes af nødvendigheden i at imødekomme kundens behov i forhold til, at der betales for varen og at vi har en deadline for levering af denne. Eleven ved derfor, at det har negative konsekvenser for opgaven/produktionen, hvis han/hun ikke møder. o Uddannelsesmålrettethed Produktionen fordrer mødestabilitet. Vi træner elevernes evne til at fastholde fokus på én opgave over længere tid (forskelligt fra elev til elev). Elevernes ansvar for kunder og deadlines træner dem i at agere selvstændigt og tage initiativ. o Erhvervsafklaring Produktionerne afspejler kravene for mediegrafiker- og skilteteknikeruddannelsen, og hverdagen i sig selv ligner i store træk hverdagen for en faglært. Her igennem sker en klar afklaring om, hvorvidt man skal denne vej eller ej. Ønsker/kan man ikke gå dén vej, giver vores autentiske værksted indblik i en arbejdskultur, ligesom vi træner elevens evner inden for vedholdenhed, mødestabilitet, samarbejde, arbejdstempo mm. - alle værdier som kan bruges inden for alle uddannelser og fag. o Økonomi Overordnet orienteres eleverne om linjens omsætning på månedsbasis, hvilket synliggør nødvendigheden og vigtigheden af elevernes arbejde. Vi ønsker i højere grad at involvere eleverne i tilbudsberegning for at understøtte elevens viden om pris, kvalitet og hvad fx spild har at sige for økonomien. Eksempelvis har vi haft et samarbejde med almenundervisningen omkring matematik i forbindelse med tilbudsberegning. Derudover ønsker vi også at sætte vores omsætning i forhold til linjens budget i arbejdet med eleverne. Virksomhedsplan Side 18/80

20 Optimering af fremtidige produktioner Som supplement til vores eksisterende produktioner, ønsker vi at øge mængden af opgaver som udføres fra A-Z, så som idéudvikling, layout, typografi, billedbehandling og færdiggørelse. Dette giver en overordnet forståelse for materialevalg, kvalitet og økonomi. Andet Vi ønsker at kvalificere vores produktioner yderligere for at sikre, at vores produktioner giver mulighed for, at vores elever udvikler kompetencer ud fra kompetencetavlen. For at sikre dette vedlægger vi et beslutningsdiagram for ordrer. Vi ønsker hermed også at inddrage eleverne i ordremodtagelse og dermed lære dem at hjælpe kunden på vej, fx ved at stille de rigtige spørgsmål til en konkret ordre. Kompetencetavle: Status Vi har tidligere ønsket at benytte os at en elektronisk tavle, fremfor den fysiske, men da Nordplaner endnu ikke understøtter dette, fortsætter vi med den fysiske. Vi gennemgår nu kompetencetavlen hver tredje uge, men har et ønske om at kvalificere brugen af tavlen yderligere. Mål Vi ønsker at gøre det mere synligt for eleven, hvordan tavlens målepinde vurderes ud fra den enkelte elevs konkrete arbejdsopgaver. Kompetencetavlen er selvsagt brancherettet. Med den rette vejledning er det dog nemt at forklare overførselsværdien i kompetencetavlerne. I vores nye struktur omkring brugen af tavlerne opstår der automatisk anledning til at drøfte den nærmeste fremtid med den unge. I forhold til ovenstående giver det mening at tilføje kompetencer inden for økonomi og kundebetjening. Vi tænker også, at fremmødekompetencer skal op. Lærlinge i Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) Linjen har pt. én mediegrafikerlærling, der skal til svendeprøve i januar Vi er nu godkendt til to lærlinge på værkstedet og er i gang med at vurdere elevgrundlaget for opstart af ny lærling. På sigt ønsker vi at have 3 lærlinge på linjen. Ungementor At formidle sin viden videre til at andre, er én af de mest effektive metoder til at denne viden sætter sig fast. Derfor har vi fortsat stort fokus på ungementor-rollen. Vi har udarbejdet et intro-ark for linjen, som støtte for vores ungementorer. Vi oplever dog stadig, at det er en udfordrende rolle for vores unge at påtage sig. Vi har fokus på opgaven gennem samtaler i plenum om Den gode start, ligesom vi gennemgår helt lavpraktiske nedslag, som en væsentlig faktor for at komme godt i gang på skolen. Virksomhedsplan Side 19/80

21 Linjearrangementer Vi har besøgt den årlige grafiske messe Sign & Print, som udvider elevernes horisont udover hvad vores eget værksted indeholder. Vi oplever at vores elever bliver endnu mere tændt på faget når de ser de nyeste tiltag indenfor branchen. Pt. har vi en årlig linjetur med faglighed set fra et historisk perspektiv for den grafiske branche. Dertil afholder vi spredte aftenarrangementer med overarbejde. Dette cirka 2-3 gange om året. I forbindelse med vores linjetur laver vi også et virksomhedsbesøg, som gerne skulle give eleverne et konkret mål for at tage en grafisk uddannelse. Vi har et ønske om også at lægge uddannelsesbesøg ind for at bygge bro mellem os og EUD. Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Morgenmødet på Grafik, Foto & Medie er demokratisk indrettet, da man her, ud over produktionsplanens gennemgang, har mulighed for at byde ind med idéer, holdninger og andre ikke fagfaglige opgaver og ting. Vi opfordrer eleverne til at deltage i skolens elevråd, ligesom vi opfordrer til, at man tilkendegiver sine faglige og samfundsmæssige holdninger ved fællesdebatterne omkring vores mødebord. Medindflydelsen skaber motivation for aktiv deltagelse og ansvarstagen samt ansvar forpligter, hvilket virker positivt på eleverne. Der udpeges en teamleder til alle de opgaver, der kræver mere end én elev. Vi har et demokratisk indslag på vores årlige linjetur, hvor vi forsøger at koble demokrati på værkstedsfaget. Praktikker Vi har 2 faste praktikperioder pr. skoleår. Den første, der falder i efteråret, er berammet til én uge, da vi her ikke kender eleverne 100 %, ligesom vi ikke er nået til deres endelige afklaringsfase i forhold til deres videre forløb efter produktionsskolen. I foråret har vi en praktikblok på 2 uger, hvor eleven opfordres til at være mere specifik med henblik på sit videre uddannelses-/arbejdsforløb. I perioden op til praktikkerne fører vi praktiktavle, som er en status på den enkeltes praktiksøgning. Fremadrettet skal der være endnu mere fokus på dialogen med den enkelte elev vedr. dennes praktikvalg, så vi sikrer et tydelig formål med praktikken i forhold til det videre forløb. Morgenmødet med praktikstatus skal virke idé- og motivationsskabende for den enkelte samt synliggøre elevens succes, når der er landet en praktik. Vi skal sammen med eleven italesætte, hvilken træning praktikken skal bruges til og evaluere på dette efter praktikperioden, når eleven er tilbage på skolen. Virksomhedsplan Side 20/80

22 Årsplan for Grafik, Foto & Medie Der udvikles et årshjul/årsplan som skal indeholde alle faste aktiviteter på linjen med en vis fleksibilitet. Planen skal være nem og overskuelig, så alle kan drage nytte og planlægge ud fra denne. Virksomhedsplan Side 21/80

23 Ejendomsservice & Ha ndværk Linjeleder: Skipper Verner Jørgensen Elevnormering: 10 elever 2 lærlinge Produktioner: Arbejdets indhold appellerer til unge, der kan lide at være både inde og ude og som befinder sig godt med fysisk såvel som manuelt arbejde. Nuværende arbejdsopgaver: Renovering af eksisterende bygninger samt opførelse af nybygninger. Vi sigter imod at opgaverne er på et overskueligt og samtidig udfordrende niveau, og at vi leverer et godt produkt i en god kvalitet til en reel pris. Vi forsøger at inddrage alle elever i alle aspekter af en produktion, fra besigtigelse, opmåling, udregning til aflevering af opgaven, så elevene føler ejerskab af opgaven. Linjens arbejdsopgaver. Tilsyn med og vedligehold af skolen bygninger, heriblandt maleopgaver o. lign. Ombygning af skolens bygninger samt opførelse af nye i sammenarbejde med byg/anlæg. Løbende udbygning af egne værksteds- og mødefaciliteter Produktion og salg af div. Service opgaver: Rense fliser, klippe hæk, rengøring og vedligeholdelse af fælles arealer, snerydning osv. Renovering af lejligheder hos boligselskaber. I 2018/2019 fortsættes etableringen af servicering og vedligehold af skolens bygninger, der nu er linjens kerneydelse. Der er ved at blive udarbejdet en vedligeholdelses plan/ årshjul over skolens bygninger som fremover skal følges og løbende revurderes. Denne tages i brug ved indflytning i nye lokaler. Vi vil i 2018/2019 (Når nybygninger på skolen er færdig) prøve at opdyrke nye markeder inden for ejendomsservice. Der tages kontakt til byens almene boligselskaber med henblik på at få del i de mange renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der findes. Færdigheder: Eleverne opnår færdigheder og faglig viden omkring betjening af mange forskellige slags værktøjer og maskiner, som konkret kan måles ved kompetence beviset. Den overordnede planlægning af linjens arbejde ligger hos linjelederen, men eleven vil med tiden lære at tage del i den kreative såvel som den praktiske proces omkring dette. På linjen kan du lære At bruge dine hænder og betjene mange forskellige slags værktøjer og maskiner Beskrivelse, planlægning og udførelse af en given opgave Virksomhedsplan Side 22/80

24 At samarbejde At realisere en ide At få kendskab til mindre håndværksmæssige løsninger At få kendskab til måltagning og simple beregninger Materialelære Erhvervspraktik Sikkerhed Nye venner Tegningsforståelse Væsentligt på linjen er den personlige/sociale indsats for den unge. Vi arbejder løbende med at styrke de personlige/sociale kompetencer, ligesom arbejdet med den unges rolle i forhold til fællesskabet er helt centralt. Igennem den praktiske læring og de daglige snakke vi har med eleverne implementere vi naturligt skolens værdier. Vi vil i fremtiden fokusere endnu mere på disse værdier og gøre en indsats for at de bliver mere synlige på linjen. Vi arbejder med ja-kultur på linjen forstået på den måde, at vi øver os i at møde dagen og de udfordringer, den byder på med positiv og deltagende energi. Linjen har lige som skolen en holdning til sundhed, både fysisk og mental. Et jævnt energiniveau er en forudsætning for en stabil indsats i det daglige, hvorfor vi prioriterer god og nærende mad og indtager derfor ikke slik og sodavand i arbejdstiden. Indsatsområder i Nybygninger på skolen færdiggøres Etablering af netværk til kunder Praktikpladser Vedligeholdelsesplan for skolens bygninger. Kompetence tavle Ungementor Årshjul Demokratitur Lærlinge Nordplaner sammenkøres med dashboard så vi kan måle på det hele. Skolens værdier (Dannelse, Autentiske møder, Format). Nybygninger på skolen I sammenarbejde med bygge og anlæg er vi i gang med færdiggørelse af to nye bygninger. Her indgår vi som en del af teamet. Vi satser på at begge nybygninger er klar til januar Virksomhedsplan Side 23/80

25 Etablering af netværk til kunder Vi ønsker at skabe en mindre produktion ud af huset med relevante opgaver indenfor ejendoms service, derfor etableres et nyt netværk til kunder I den forbindelse. (Når færdiggørelse af nybygninger er på plads) Praktikpladser Det tilstræbes, at alle elever skal i praktik inden for deres ønsker så meget så muligt. Dette sikres ved en løbende dialog mellem elev, linjeleder og vejleder. Praktikpladser prioriteres højt og eleven vil få alt den hjælp eleven har brug for. Vedligeholdelsesplan over skolen Der arbejdes på en vedligeholdelses plan/årshjul over skolen som implementeres gradvist som opgaverne ligger. Denne vil blive lagt ind i Årsplanen/årshjulet. Vi vil også lave en fysisk årsplan som skal være tilgængeligt for alle. Dette effektueres på digital vis, når vi flytter ind i nye lokaler. Kompetencetavler Vil fremover inddrage kompetence tavlen mere i vores dagligdag og opdatere den så tit så mulig men dog mindst en gang hver 3. uge som pålagt. Vi printer kompetence tavlen ud og hænger den op på linjen, her vil vi bruge den til at synligøre både elevernes fremskridt og hvem der har hvilke kompetencer til den forefaldende opgave. Eleverne har stor gavn af dette. Ungementor: Linjen har p.t. 1 elever som tager sig af nye elever. Det er en elev som er udadvendt og imødekommende, Han møder til tiden Og er rolle modeller for de fleste på linjen. Vi vil fremover uddanne 2 ungementorer på linjen så de er bedre klædt på til opgaven. Linjearrangementer Opbygning af fødevaremarked DM I SKILLS Julemarked Sociale arrangementer Besøg på uddannelses institutioner Relevante virksomhedsbesøg Besøg uddannelses messer. Besøg på Christiansborg (Hvis vi har tiden). Virksomhedsplan Side 24/80

26 Årshjul Der udvikles et års hjul/års plan som skal indeholde alle faste aktiviteter på linjen, med en vis fleksibilitet. Planen skal være nem og overskuelig så alle kan drage nytte og planlægge ud fra denne. Planen skal synligøres i form af en digital kalender der står og køre på en skærm i opholdsrummet sammen med andre relevante informationer. Der arbejdes fortsat på årshjulet som tages i brug sideløbende med indflytning i nye lokaler, som vi satser på bliver i januar Oplysning og læring om demokrati Vi bruger ½-1 time hver morgen på at se og diskutere dr nyhederne fra dagen før. Demokratidag Vi vil gerne fremover en gang om året lave en tur til Christiansborg. (Hvis der er tid til det) Lærlinge Ejendomsserviceteknikeruddannelsen bliver et samarbejde mellem N/F, ESH og B/A og følgende kriterier er opstillet for samarbejdet En lærling er tilknyttet én linjeleder og derved ikke en linje. Den linjeleder har ansvaret for administration, faglig, personlig og social udvikling, eksterne praktikker, skoleophold, fridage, overarbejde m.m. Den ansvarlige sørger for at planlægge relevante interne praktikker i forhold til det faglige indhold på skoleopholdene og sæsonbetonet arbejde i samarbejde med den linjelederkollega, som har ansvaret for det pågældende område. Når en elev udvælges, vendes valget mellem de involverede parter. Lærlingene får samme startpakke mht. tøj, værktøj m.m. Lærlingene må IKKE have pædagogisk ansvar, men de må godt lære fagfagligt fra dem. Status: Pt. er der startet 2 lærlinge op som ejendomsserviceteknikkerassistenter. Vi satser på, at starte yderligere 1 lærling op i Ønsker for at optimere samarbejdet Kompetencetavle i Nordplaner for ejendomsserviceteknikerlærlinge, så der løbende kan opdateres kompetencer Samarbejde med eksterne sammenarbejdes parter, når nybygningerne på skolen er færdige. Fusion Ejendomsservice & Håndværk og Bygge & Anlæg har planer om at slå linjerne sammen til en dobbeltlinje med hver vores ansvarsområder. Vi flytter sammen i vores nye tilbygning, så snart den er færdig, hvilket er planlagt til at ske i januar Der vil blive en del situationer, hvor det vil blive nødvendigt løbende at tage stilling til forskellige løsningsmodeller. Dette vil blive udviklet efterhånden som behovet opstår. Vi har besluttet, at vi spiser sammen om morgenen på linjen. Vi vil arbejde på at få en helt fast struktur op og stå så hurtigt så muligt, så snart fusionen er fundet sted. Virksomhedsplan Side 25/80

27 Produktion & Udvikling Linjeledere: Kim Staus Jacobsen Elevnormering: Vejledende normering er fastsat til 10 elever Arbejdsopgaver/produktioner: Metalfagene, særligt støttende omkring følgende EUD fagretninger: Industriel produktion og design Teknisk designer Industritekniker Smed Indsatsområder i Øget fokus på format, autentisk læringsmiljø, møde og dannelse i fællesskaber Se bilag: Værdiforankring PU. Fast fyraftensmøde indføres onsdag eftermiddag, for evalueringer, forbedringer og dagsaktuelle emner, vi klæder om og sætter os for at diskutere emner der ikke har kunnet færdigbehandles i elevråd eller i den daglige drift. Produktioner Ordrebeholdningen for 2018 er her medio 17 i god udvikling Flydebro 1 Mdr. Højbede 1 Mdr. Værkstedsinventar 2 Mdr. Lagerførte / gentagne produktioner 2 Mdr. Udviklinger 1 Mdr. Det er målet, at ordremix for 2019 øges markant for egen udviklede varer hen imod øget mængde af gentagne produktioner, mange tilbud er ude i den henseende og nye udviklinger peger ligeledes i den retning, derfor målsættes ordremix for 2018, som følger: Lagerførte / gentagne produktioner Udviklinger Kundespecifikke produktioner 8 Mdr. 2 Mdr. 2 Mdr. Det er især egenudviklede og gentagne produktioner som på linjen, skaber det forpligtigende arbejdsfællesskab i et sundt og lærende miljø samtidig med, at det skaber succeser og motivation for linjens unge. Se bilag: Autentisk værksteds- og læringsmiljø Se bilag: Beslutningsdiagram Se bilag: Visionen Virksomhedsplan Side 26/80

28 Kompetencetavlen Kompetencetavlen udvikles løbende, så den skaber synergi med EUD uddannelsernes indgange for de sorte fag. Det er omvendt vigtig, at tavlen opleves som et fast billede på fagene, således tilstræbes maksimalt 2-3 kategoriændringer pr. år. Linjens kompetencetavle føres i skolens elevregistreringssystem Nordplaner. Relevante elementer fra kompetencetavlen gennemgås minimum hver 3. uge i fælles forum. Tavlen gennemgås systematisk med eleven for hver deltagende værkstedstimer, herudover bruges tavlen løbende f.eks. ved behov for realistisk forløbsafklaring eller fejring af markante succeser Det er et krav, at tavlen kan fremvises fysisk, hvorfor den udskrives og ophænges, så den præsenteres professionelt og synligt. Der udvælges ligeledes præsentationstegninger af Stk. relevante produktioner, som ophænges professionelt og synligt, så besøgende og elever billedeligt oplever, hvad værkstedet arbejder med. Se bilag: Kompetencetavle Produktion Udvikling Lærlinge i Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) Linjen har 1 lærling for nuværende. Lærlingen er startet op som trin 1 smed. Linjelederen skal hurtigst muligt opkvalificeres indenfor følgende områder: MIG MAG svejsning Håndværk og design Inventor undervisning Teknisk design Alment Fysik Kemi & Biologi Formidling Ungementor Hver uge udpeges en servicemedarbejder (kaldet burmanden). Denne elev har ungementorrollen, medmindre personligheder taler imod dette. Er det tilfældet iværksættes, støtte til den nye efter overvejelser fra linjeleder. Se bilag: Burmanden Linjearrangementer På linjen er overarbejdsarrangementer, virksomheds/ kundebesøg og messebesøg meget populære arrangementer. Disse arrangementer er inkluderende for de elever, der typisk udebliver eller bliver syge i forbindelse med store fælles arrangementer som f.eks. julemarked, overnatningsarrangementer mm. Det tilstræbes, at opkvalificeres disse arrangementer og samkøre disse med en af de øvrige linjer af gangen - f.eks. åbent hus med bygge/anlæg, badmintonaften med SOSU eller lignende. Linjen bruger årsplanen aktivt som årshjul. Årsplanen er placeret tilgængelig for elever i værkstedet. Virksomhedsplan Side 27/80

29 Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Løbende udvikling af dialogen om samfund og nyheder ved morgenarrangementer, det skal lykkedes, at alle elever får ordet hver morgen. Det er vigtigt, at alle elever møder kl 08:00, da dagens information primært deles mellem 08:00 & 08:10 Morgenmaden nydes sammen med elever, så dialogen kan udvikles om samfundet og en sund morsom og tillidsfuld debat kan plejes. Linjen har som mål, at mindst én elev deltager i elevrådet, herigennem synliggøres hvordan ændringer for fællesskabet, kan påvirkes af de rigtige kanaler. Se bilag: Daglige rutiner 2018 Praktikker Når en elev vurderes praktikklar af: sig selv, vejleder og linjeleder, skabes en praktikliste med 3-5 mulige praktiksteder. Linjelederen vejleder i søgningen af til denne liste. Listen udfærdiges så vidt muligt af eleven selv og skal indeholde virksomhedens kontaktdata og eventuel hjemmeside. Eleven sætter sig herefter så vidt muligt ind i virksomheden, via hjemmeside, presse eller netværk. Praktiksøgning udføres i videst muligt omfang som selvstændigt arbejde dels af eleven selv, men også med råd og vejledning fra linjeleder. Slutteligt vurderes det i fællesskab med linjeleder om det er en virksomhed man ringer til, eller besøger. Er eleven utryg ved at ringe eller besøge, ringes der indledningsvis til linjeleder for at øve samtalen. Linjens Facebookgruppe bruges aktivt til at fastholde og motivere de unge. Under praktikker er det et krav, at linjen oplever praktikken og gerne igennem facebookgruppen. Som støtte til praktikklar samtaler, kan anvendes følgende bilag: Se bilag: Er du klar til EGU Se bilag: Autentisk værkstedsmiljø Virksomhedsplan Side 28/80

30 Bilag 1 - Autentisk værksteds- og læringsmiljø Arbejdsdag i timer og pauser 20 produktions timer mod 37 produktions timer pr. uge o Sikre at overgangen til praktik, job og uddannelse ikke opleves som værende for stor o Træne og bevise fysisk og psykisk udholdenhed o Træne at træde til og give en hånd når dagen er lang Ejerskab for opgave, materialeforbrug og omkostning o Sikre en ansvarsbevidst omgang med materialer Et mix mellem læring og produktion o Sikre at man trives med opgaven også når målet er uddannelse Sikre en kontinuerlig oplevelse af deadlines o Ved uddannelse og i job er tidsfaktorer afgørende for gennemførelse o bevidst træning af nødvendigt og realistisk pres Skabe et niveau af selvbevidsthed i forhold til faglighed o Sikre en fornuftig afklaring af egne kompetencer for at undgå bristede forventninger Sikre øgede forventninger o Sikre at mødet med øgede forventninger kan håndteres Evnen til at indgå i et fagrealistisk arbejdsfællesskab o Tilsidesætte egne behov o Justere udtrykket for egne holdninger og meninger til fællesskabet o At holdninger og meninger skal være orienteret i forhold til fælleskab, tid og opgave At kunne kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere o Kunne modtage og handle i forhold til konstruktiv kritik o Tage positivt ansvar i fællesskabet o Et kontekstbaseret og respektfuldt sprog Kundens behov har høj prioritet o At prioritere til fordel for eksterne kunder Normer, regler og konsekvenser o Sikre at opfattelsen af konsekvenser, afspejler virksomhedernes håndtering ved brud på normer og regler Skabe og udvikle et godt arbejdsmiljø o Udvikle holdånd og konkurrencegen positivt o Særlig indsats, særlig belønning Virksomhedsplan Side 29/80

31 Bilag 2. Virksomhedsplan Side 30/80

32 Bilag 3. Visionen Virksomhedsplan Side 31/80

33 Bilag 4. - Kompetencetavle Produktion & Udvikling Virksomhedsplan Side 32/80

34 Virksomhedsplan Side 33/80

35 Virksomhedsplan Side 34/80

36 Bilag 5. Burmanden Burmanden M/K! Hvor er spørgsmål stilles ALTID til burmanden som deltager i at finde fællesværktøj og sørge for at fællesværktøjet er i god stand, sorteret. Hvis du tager det sidste af en forbrugsartikel, meldes det til burmanden, som fører en generel indkøbsliste Hvis burmanden ikke kan finde varen, taler denne med underviser Burmanden sørger for rent køkken, rene gulve og rene opholdsrum, rene kontorer og toiletter Burmanden laver service på alle maskiner, herunder støvsugere og el-værktøj Burmanden sørger for, at boltereolen er opdateret og mangler noteres Burmanden sørger for kaffe/te, morgenmad, borddækning og oprydning også ved samlinger udenfor det daglige Burmanden servicerer støvsugere, rengør filtre, reparerer slanger mm. Burmanden sørger for, at nye elever føler sig godt tilpas og lærer fra sig om regler og normer både på værkstedet og til middag Burmanden vedligeholder vores butik Er der elever, som har afsluttet opgaver eller venter på hjælp, hjælper de burmanden med oprydning og ekstraopgaver. Virksomhedsplan Side 35/80

37 Bilag 6. Daglige rutiner Virksomhedsplan Side 36/80

38 Bilag 7. Er du klar til EGU? Kan jeg komme på EGU? Kan du sige ja til de fleste ting? Jeg kommer fra Svendborg, Langeland eller Ærø kommune Jeg har svært ved at tage en ordinær uddannelse lige nu Jeg bruger ingen rusmidler Jeg kan arbejde 37 timer om ugen Jeg kommer til tiden og hver dag Jeg kan tjene min egen løn ind Jeg har håndelag for faget Jeg kan arbejde sammen med andre Jeg har haft et fritidsjob Jeg har været i praktik, mens jeg har gået på Sydfyns ErhvervsForskole Jeg er motiveret Jeg vil det Jeg er positiv og åben Jeg er moden og klar til arbejdsmarkedet Jeg har produktionsskole tid tilbage Årsplan for Produktion & Udvikling Der udvikles et årshjul/årsplan som skal indeholde alle faste aktiviteter på linjen med en vis fleksibilitet. Planen skal være nem og overskuelig, så alle kan drage nytte og planlægge ud fra denne. Virksomhedsplan Side 37/80

39 Levnedsmiddel Linjeledere Helle Brun Jessen og Silke Lüders Elevnormering 22 elever Arbejdsopgaver/produktioner Daglig bespisning af alle elever, medarbejdere, eventuelle gæster samt servicering/ forplejning af interne/ eksterne møder/ kursuser mm. Desuden forstår vi forplejning under diverse fællesarrangementer, som fx introture, skolefester, interne receptioner, temadage, individuelle linjetur/ madpakker ved produktioner ude af huset, mm. Indsatsområder i Produktioner o Vores produktion er sikret hver dag, da vi bespiser alle elever samt personalet dagligt. Motivationen ligger i, at vi laver et spændende og alsidige oplæg til den daglige og kommende produktion (fx til dagen efter eller til en temadag i den nærmeste fremtid) Sideløbende af den daglige produktion, servicerer vi også til arrangementer/ kursus arrangementer for foreninger og kommunale institutioner, som fx UU center Sydfyn og hjerteforening. Øvrige produktioner af private karakter, er vi begrænset af pga. aftalen med beværterforeningen. o Vores produktioner er i stor grad autentiske og afspejler det virkelige erhvervsliv, som indeholder deadlines, højt arbejdsmoral/ disciplin og højt tempo. o Vi har dagligt højt fokus på at formidle vigtigheden i at mindske madspil, at bruge sæsonprægede råvarer og at være prisbevidste, samt at passe inventar og maskiner. Vi oplyser løbende omkring omkostninger ved indkøb, anskaffelser eller reparationer. o o Vi arbejder med/ påskønner de 5 basale kompetencer for at kunne bestride en kommende læreeller arbejdsplads. Disse er: 1. at møde til tiden hver dag 2. at møde motiveret 3. at vise gejst og initiativ 4. at være en god teamplayer og acceptere hinandens forskelligheder 5. Respekt og naturlig interesse for faget (herunder også: Personlige hygiejne, godt håndelag og god tone/ kommunikation) Oven nævnte punkter indgår hver dag i det daglige arbejde, som fx til morgenmøderne, i produktionen og under individuelle samtaler. Virksomhedsplan Side 38/80

40 Kompetencetavle: o o Nuværende status: Vi har meget svært ved at vedligeholde tavlen pga. af den daglige produktionstravlhed, varetagelse af elevernes udfordringer/ samtaler og administrative opgaver. Mål Målet er kun at bruge den digitale version af kompetencetavlen i elevregistreringssystemet Nordplaner. Kompetencetavle og kompetencebeviset er redigeret og i brug. Vi vil sætte nogle konkrete emner på tavlen, som vil gøre det meget nemmere at praktisere sidemandsoplæring. Med den nye opdatering af kompetencetalen har eleverne nu en bedre gennemsigtighed af nuværende kompetencer og eventuelle manglende kompetencer. Hvilket i den sidste ende styrke eleven faglig robusthed, som bruges fremadrettet i anden uddannelse. Vi vil implementere opdatering af tavlen med vores elever hver anden fredag, som et fast punkt i kalenderen. Der er indkøbt en fladskærm, som hænger i mødestuen, som vi vil bruge til fælles kompetencetavle-snak. Samtidig afrunder/evaluerer vi ugen og sender eleverne på en god weekend. Der hænger også et fysisk print af den aktuelle kompetencetavle, som vil være synlig for både elever og eventuelle besøgende. Lærlinge i Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE) o Nuværende status: Vi har p.t. 2 lærlinge Vi har startet 1 ny lærling op pr. 1. september 2017 og kører en ny lærling i stilling pr. 1. december På sigt skal der være 4 lærlinge i alt. Målet er, at starte en fjerde lærling op i 2018, hvis den rette elev findes. Vi har fortsat fokus på at vælge de rigtige elever inden opstart. Ungementor o Nuværende status: Pt. bruger vi for det meste vores 2 lærlinge til at agere som modtagelsesmentor for de nye på linjen, men på sigt vil vi overdrage det til de elever, som er mødestabile og har et godt kendskab til linjens daglige rutiner. Modtagelsesmentoren tager imod den nye elev, hjælper ham/ hende med at finde arbejdstøj, viser vejen til omklædningsrummet og viser kort rundt på linjen. Modtagelsesmentoren skal udvise følgende: Stabilt fremmøde/ klar ved start, udadvendt fremtoning, god kommunikation og med et godt kendskab til linjen og dens lokaler. Vi har ingen intentioner om at udvide vores mentorfunktion, da vores produktion og opgaver er så varierende fra dag til dag og meget nemt påvirkeligt af holdets fremmøde eller mangel på samme. Skolens tilbud om undervisning og praktikker med mere kan også have sine udfordringer i forbindelse med idéen om mentorordningen. Der er udarbejdet et lille mentor-manual, som lærlingene har i deres mapper og samtidig hænger på vores opslagstavle i mødestuen, se vedhæftet bilag. Virksomhedsplan Side 39/80

41 Mentorfunktion o o o o o o o o Sige pænt god dag og give hånd Vise hvor kontoret er (der hvor Silke og Helle sidder) Vise hvor arbejdstøjet er Følge ny elev ind i omklædningsrummet og hjælpe med at finde sko. Rundtur i de forskellige afdelinger (kolde køkken, varme køkken, tørlager, elevatorrum, opvasken, varm køkken og spisesalen samt cafeen). Huske at fortælle om de forskellige funktioner i de forskellige rum. Husk at give information om rygning, pause, regler, mødetider og dagsorden ved fælles morgenmad. Overlades nu til Silke og Helle, hvor de vil blive sat i gang med dagens produktion. Mentorkrav o Mødestabilitet/ præcision o Godt kendskab til lokalerne o Empati o Udadvendt o Godt kendskab til dagens rytme, pauser og rutiner Linjearrangementer o Nuværende status: Årlige besøg på FOOD EXPO i Herning Årlige besøg på BC messe i Odense Årlige virksomhedsbesøg på Flensborg Bryggeri/ Tyskland Der udbydes kombinationsforløb på Svendborg Erhvervsskole/ FOOD 2 gange om året. Eleverne deltager i det omfang, som der er relevant. Status pt, afholdt kombinationsforløb i foråret 2017, dog ingen deltagelse i efteråret 2017, da det ikke har været relevant for nuværende elevgruppe. Linje tema dage, som fx Oktoberfest, Halloween med format (fx en prof. Makeup artist) o Mål: Vi vil gerne motionere 2 timer om ugen indenfor almindelig skoletid med hele linjen for at styrke fællesskabet. Vi vil gerne udforske og besøge de lokale/ regionale branchevirksomheder og virksomheder, der arbejder om natten. Socialt arrangement/ dagsudflugt (evt. i samarbejde med Natur & Friluft) med emnet strand, vand og solskin samt med spisning i det fri. Besøg på andre produktionsskoler eller uddannelsessteder, som fx, Kold College i Odense eller Svendborg Erhvervsskole, uddannelsesmesser, som fx Copenhagen Skills, eller konkurrencer, som fx DM i Skills eller den årlige DM indenfor branchens fag. De ovennævnte arrangementer/ aktiviteter vil altid kollidere med linjens daglige drift, uanset hvor de ligger i årsplanen. I samarbejde med ledelsen vil vi udvikle muligheder for bl.a. vikardækning for at opfylde/ gennemføre ovenstående. Status pt. er at samtlige linjearrangementer stadigvæk indebærer udfordringer. Virksomhedsplan Side 40/80

42 Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund o o Nuværende status: Arbejdet med demokrati starter ved morgenmødet med udgangspunkt i fagligheden, men også i høj grad omkring aktuelle nyheder/ situationer, samt udveksling af personlige oplevelser og erfaringer. I dette forum har alle mulighed for at bidrage med hver sin holdning og mulighed for at argumentere for dette. Ligeledes deltager alle elever i temaarrangementer, som Sex og sundhed, sikker trafik og trivsel, hvor der er bredt mulighed for at give sin mening til kende. Oven nævnte indgår som en naturlig del i dagligdagen/ -drift. Linjen har pt. ingen elevrådsrepræsentant. Vi arbejder løbende/ daglig med: - Samarbejde/ Teamwork - den gode Kommunikation - Overblik - Ansvarlighed - Initiativ - Almen dannelse Mål At skabe endnu mere rum/ tid, hvor alle kan og tør ytre sig, blive hørt, respekteret og accepteret. Evt. ved daglige evalueringsmøder, når dagens program tillader det. Og det vil vi fortsætte med fremover. Praktikker o o Nuværende status: Ved kvartalsvis forløbssamtaler motiverer/ opfordrer vi eleverne til at opsøge praktiksteder selv, gerne indenfor branchen, men også udenfor, hvis motivationen og forudsætningen er til stede. Linjeledere og vejledere støtter og vejleder i at etablere kontakten/ praktiksaftalen, hvis eleven ikke selv formår. Mål: At øge fokus på praktikker eksternt såvel som internt, bl.a. ved forløbssamtalerne. At øge fokus på, at eleven altid er top motiveret til at komme i praktik. At have fokus på, at ikke alle elever ønsker/ evner et praktikforløb og vigtigheden af at anerkende dette. At synliggøre for eleven, at en praktik kunne være springbrættet til job og uddannelse. Der er indført et evalueringsskema, som udfyldes af såvel eleven som praktikstedet efter endt praktik. Virksomhedsplan Side 41/80

43 Følgende punkter skal der tages stilling til: Mødestabilitet Motivation Match mellem elev og kommende lærerplads Erhvervsafklaret Engagement Succes Dette implementeres ved kommende forløbssamtaler. Virksomhedsplan Side 42/80

44 Natur & Friluft Linjeleder Ida Holmgaard List Elevnormering 20 elever Arbejdsopgaver/produktioner Natur & Friluftlinjens værkstedsområde er skolens ca. 40 tdl. med tilhørende bygninger, hestestald, maskinhal og aktivitetshal. På linjen arbejdes der indenfor følgende hovedområder: Pasning, pleje og håndtering af heste. Vedligehold af udstyr og faciliteter. Friluftsarrangementer bestående af klatring, o-løb, bueskydning og et bredt spektrum af samarbejdsøvelser tilpasset forskellige grupper fra skoler, børnehaver og virksomheder. Etablering af faciliteter til friluftsarrangementer. Entreprenørarbejde indenfor naturpleje, skov og anlægsgartnerområdet. Videreudvikling af skolens arealer til et rekreativt område med stier, naturbaser, MTB baner. Vedligehold af skolens nærområde. Produktion af shelters, skovløberbordbænkesæt m.m. Savværksproduktioner. Indsatsområder i Produktioner Linjens nuværende status for produktioner står under ovenstående punkt. Produktioner udvælges ud fra følgende kriterier: Er det relevant for linjens fagområde? Produktionen skal kunne udføres primært af elever der skal være plads til forskellige udviklingsniveauer (både personlige, sociale og faglige). Produktionen skal indeholde målpinde fra kompetencetavlen. Mål Linjen har mange faste opgaver i forbindelse med vedligehold af skolens områder samt et så stort kundenetværk, at der altid er en jævn strøm af opgaver. Mange af opgaverne er tilbagevendende, så eleverne kan se udviklingen i egne evner, når de møder opgaven igen og eventuelt skal lære de næste op i arbejdsgangen. Vi benytter os meget af at tage elever med ud for at bese eventuelle nye opgaver, så de fra starten får ejerskab af opgaven. Eleverne får indblik i planlægning, indkøb/bestilling af materialer og økonomi i det omfang, de er klar. Eleverne er klar over, at indtjeningen går til linjens drift og arrangementer. Årshjulet er ikke statisk, men skal løbende opdateres med nye/aktuelle billeder med baggrund i produktioner og elever. De elever, der vurderes klar, kan få rollen som sjakbajs. De har IKKE et pædagogisk ansvar, men har ansvar for udførsel. Mange af vores opgaver kræver en stærk vedholdenhed og kvalitetsbevidsthed, da opgaven mødes mange gange. Kompetencerne de kan opnå via vores kompetencetavle er også givende i forhold til at blive uddannelsesparat, både dem der søger uddannelse inden for de grønne område og dem, der søger andre veje. Virksomhedsplan Side 43/80

45 Desuden styrkes vores elever i deres sociale og personlige kompetencer via vores formidlingsproduktioner. Erfaringen siger, at eleverne fra N/F udsluses til mange forskellige uddannelsesretninger, det bygger bl.a. på, at linjen kan rette imod mange forskellige erhverv - eks. pædagog, struktør, gartner, dyrepasser, maskinfører, ejendomsservicetekniker, naturassistent osv. Det betyder, at linjelederne er opmærksomme på, hvilke kompetencer den enkelte elev har eller skal tilegne sig, og endvidere om der skal præsenteres en alternativ uddannelsesretning. Vi har udarbejdet et smileyskema til teambuilding arrangementer, som implementeres i forår 2018 Efter et succesfuldt samarbejde med almenundervisningen fortsætter vi dette på relevante områder eks. beskrivelser af naturbaser og udkigspunkter på Kløverstien. Kompetencetavle Vi har valgt at benytte os af kompetencetavlen i Nordplaner og lave et print til at hænge op et synligt sted. Denne opdateres hver 3. uge med den enkelte elev. Under opdatering tales der udvikling og hvilke kommende produktioner, der kan medvirke til at udvikle yderligere kompetencer i forhold til uddannelsesvalg m.v. Vi har valgt at tilføje vedholdenhed i opgaver til vores kompetencetavle, da vi finder det som et særlig styrke for at gennemføre uddannelse m.m. Lærlinge i Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) Der er på nuværende tidspunkt to ejendomserviceassistent lærlinge, der uddannes i samarbejde med andre linjer. Ejendomsserviceteknikeruddannelsen bliver et samarbejde mellem N/F, ESH og B/A, og følgende kriterier er opstillet for samarbejdet En lærling er tilknyttet én linjeleder og derved ikke en linje. Den linjeleder har ansvaret for administration, faglig, personlig og social udvikling, eksterne praktikker, skoleophold, fridage, overarbejde m.m. Den ansvarlige sørger for at planlægge relevante interne praktikker i forhold til det faglige indhold på skoleopholdene og sæsonbetonet arbejde i samarbejde med den linjelederkollega, som har ansvaret for det pågældende område. Når en elev udvælges, vendes valget mellem de involverede parter. Lærlingene får samme startpakke mht. tøj, værktøj m.m. Lærlingene må IKKE have pædagogisk ansvar, men de må godt lære fagfagligt fra dem. Ønsker for at optimere samarbejdet Kompetencetavle i Nordplaner for ejendomsserviceteknikerlærlinge, så der løbende kan opdateres kompetencer vi afventer at der oprettes en lærlingeside i Nordplaner. Samarbejde med eksterne parter, eks. Cama kollegierne HEH har skabt kontakt. Ungementor Vi benytter os af ungementorordningen i forhold til, hvilken ny elev, vi tager imod. Nogle elever falder hurtigt ind i linjens dagligdag og har derfor kun behov for en velkomstmentor, der sørger for arbejdstøj, skab, lås, billede m.m. Andre har behov for en ungementor igennem længere tid og så følge denne i de daglige opgaver. Virksomhedsplan Side 44/80

46 Mål: Ordningen fungerer optimalt for os, da den faglig mentor er placeret i vores sjakbajsrolle eller bliver forklaret i forbindelse med uddeling af opgaver. Derved lærer eleverne også, hvem der besidder, hvilke kompetencer. Ungementorerne bliver udvalgt i forhold til sociale kompetencer, og de bliver vurderet på kompetencetavlen og får en beskrivelse af deres virke som ungementor på kompetencebeviset. Linjearrangementer Vi har haft fokus på at tage på linjetur, der har historisk og/eller samfundsmæssigt/demokratisk aspekt. Vi har også besøgt andre produktionsskoler. Mål Vi vil fortsat fastholde ovenstående, desuden vil vi gerne besøge flere virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at gør eleverne opmærksomme på forskellige jobtyper og alternative uddannelsesvalg Ud fra linjens årshjul vil vi fastlægge linjearrangementer I forbindelse med virksomheds- og uddannelsesinstitutionsbesøg vil vi invitere andre linjer til at deltage Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund På nuværende tidspunkt taler vi i forbindelse med vores morgenmøder om samfundsfaglige emner, eks. valg, arbejdsmarked, historisk udvikling og hvad der ellers rører sig. Se desuden overstående om linjearrangementer. Mål: I forbindelse med produktioner er vi altid åbne for at inddrage elevernes holdninger/forslag i planlægningen/udførelsen af arbejdet. I de produktioner, hvor det er muligt, er eleverne selvkørende med os som konsulenter. Her er der fokus på samarbejde, sprog, kommunikation og rollefordeling. Ligeledes tilstræber vi at have en repræsentant i skolens elevråd, så eleverne lærer at der er et offentligt talerør. Praktikker På nuværende tidspunkt sendes eleverne i praktik, når det er relevant i forhold til uddannelsesvalg m.m., og når vi vurderer, at eleven er en passende ambassadør for skolen. Mål: Allerede nu hjælper vi de elever, der ikke selv er i stand til at finde en praktikplads. Begrundelserne for udfordringen kan være forskellige. Vi ser praktikker som både erhvervsafklarende og motiverende for uddannelsesvalget, og herunder er progression, match mellem elev/læreplads og selvværd helt naturlige nøgleord. De kompetencer eleven opnår under praktikken, vil vi udnytte aktivt i oplagte produktioner. Vi vil opfordre til, at eleven fotograferer opgaver i praktikken, så det er muligt at tale kompetenceudvikling efter endt praktik Ovenstående er iværksat opgaven er nemmere for nogle elever, men alle motiveres. Vi vedhæfter vores værdiforankringsskema, så det er muligt at se, at der er sammenhæng mellem vores virksomhedsplan og skolens værdier. Virksomhedsplan Side 45/80

47 Bygge & Anlæg Linjeleder John Pedersen Elevnormering 10 Arbejdsopgaver/produktioner Linjen deltager i løbende vedligeholdelse/ombygning af skolens bygninger, herunder udskiftning af vinduer og døre, opbygning af nye vægge og lofter, tagarbejde etc. Kunderelateret arbejde: o Nybygning og reparation af carporte, terrasser, udhuse, andre mindre tømreopgaver, mm. o Basisproduktioner værksted: Bord/bænkesæt, ølkasser, fuglehuse samt nyudvikling af produkter o Bestillingsopgaver til kunder og skolen: Kulisser til teater, ridebanespring, borde, havemøbler, legepladsudstyr, inventar etc. o Reparation og restaurering o Malerarbejde for skolen og kunder Vi prøver at have eleverne med til kundebesøg, så de lærer, hvad det vil sige at have kundekontakt, og for at de kan være med til at beregne kostpris på opgaven og dens varighed. Beregning af opgavernes varighed og materialeforbrug kunne måske foregå i almenundervisningen som en praksisnær opgave. Vi vil kontakte almenlærerne med henblik på at få dette udviklet og iværksat i Produktioner/ordre får vi efter omtale fra andre kunder. Kompetencetavle Vi vil arbejde at inddrage tavlen mere i vores daglige produktion og opdatere den hver 3 uge. Vi vil skifte fra den nuværende analoge tavle til den tavle, der er i elevregistreringssystemet Nordplaner. Tavlen vil være synlig på en stor fladskærm i vores møderum umiddelbart efter at vores nye lokaler står klar. Lærlinge i Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) Frederik Stær er startet som lærling september 2017 Ejendomsserviceteknikeruddannelsen bliver et samarbejde mellem N/F, ESH og B/A og følgende kriterier er opstillet for samarbejdet: o En lærling er tilknyttet én linjeleder og derved ikke en linje. Denne linjeleder har ansvaret for administration, faglig, personlig og social udvikling, eksterne praktikker, skoleophold, fridage, overarbejde mm. o Den ansvarlige sørger for at planlægge relevante interne praktikker i forhold til det faglige indhold på skoleopholdene og sæsonbetonet arbejde i samarbejde med den linjelederkollega, som har ansvaret for det pågældende område o Når en elev udvælges, drøftes valget mellem de involverede parter o Lærlingene får samme startpakke mht. tøj, værktøj mm. o Lærlingene må IKKE have pædagogisk ansvar, men de må godt lære fagfagligt fra dem. Virksomhedsplan Side 46/80

48 Ønsker for optimering af samarbejdet: o Kompetencetavle i Nordplaner for ejendomsserviceteknikerlærlinge, så der løbende kan opdateres kompetencer o Samarbejde med eksterne parter, eks. Carma Kollegierne. Ungementor Vi har for nuværende ikke nogen, vi har udvalgt til denne opgave. Vi bruger den elev, som har overskud og er imødekommende og kan hjælpe den nye elev til at føle sig hjemme på linjen. I vil der blive udarbejdet en oversigt over ungementorens opgaver. Denne oversigt vil danne grundlag for en ungementoruddannelse. Årsplan Når vi får vores nye lokaler, vil vi hænge en papirudgave af årsplanen op, ligesom den vil kunne ses på vores storskærm. Indsatsområder i Vores måleværktøj vil stadig være vores kompetencetavler, portfolie arbejde med eleven om personlige, sociale of faglige kompetencer samt om, hvordan eleven trives på skolen og ude i det private liv. Linjearrangementer o Opbygning af fødevaremarkedet o Opbygning af julemarkedet o Håndværkermesser o Sociale arrangementer (dette kan ofte kombineres med ovenstående arrangementer) o Besøge håndværkere på deres arbejdspladser for at se, hvordan det er i det virkelige liv o Besøg på lokale og regionale uddannelsessteder. Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Vi afholder demokratidag for hele skolen, hvor der kommer unge, som er med i forskellige politiske partier for at fortælle om det, de står for. Vi vil forsøge at besøge folketinget og få en rundvisning en gang om året. Vi taler også om politik ved vores morgenmøder, hvor der kan være noget, der vedrører vores elever, fx deres skoleydelse, uddannelsesmuligheder og dannelsesaspekter. Generelt er arbejdsdagen og arrangementer tilrettelagt, så de indeholder processer efter gældende demokratiske principper. Praktikker Vi sender elever i praktik, når de er klar til det, dvs.at eleven skal være mødestabil og motiveret til at møde det virkelige arbejdsliv. Vi hjælper gerne med råd og vejledning, men vi ser helst, at eleven selv opsøger praktikstedet. Virksomhedsplan Side 47/80

49 Årsplan for Bygge & Anlæg Der udvikles et årshjul/årsplan som skal indeholde alle faste aktiviteter på linjen med en vis fleksibilitet. Planen skal være nem og overskuelig, så alle kan drage nytte og planlægge ud fra denne. Virksomhedsplan Side 48/80

50 Musik Linjeledere Simon Høirup og Jacob Maribo Elevnormering 21 Arbejdsopgaver/produktioner Indøvning af musik med henblik på at spille koncerter og andre arrangementer. Indsatsområder i Produktioner Nuværende status: - Vi deler gruppen op i funktionelle teams med fokus på sammenspil/bands. Sideløbende blander gruppen sig i frivillige teams, som ligeledes har fokus på bandvirksomhed. Det skyldes, at vores primære produktion er at sælge koncerter af forskellig art. Skoleåret 16/17 spillede vi til 30 arrangementer. - Det, at deltagerne har en vigtige rolle i deres respektive teams samt deadlines for koncerter, er med til at motivere og fastholde dem. Derudover har vi en del fælles aktiviteter både fagligt og socialt, som giver deltagerne et tilhørsforhold, herunder teori, sang, elementær rytmisk træning, ugeplanlægning og div. præsentationer. Mål: - Øget antal af koncerter, bl.a. via en øget indsats på markedsføring - Udvikling af en mere effektiv/hurtig måde at få inddraget nye deltagere i produktionen på enten i eksisterende bands eller i anden sammenhæng - Udvikling og gennemførelse af en dagsfestival, der evt. på sigt kan udvikle sig til et weekendprojekt, som involverer hele skolen - Udvidelse af udbuddet til også at indbefatte koncerter til børnehaver og indskolingen - Øget produktivitet i skolens lydstudie. Evt. ved en mere målrettet undervisning af de interesserede samt nogle planlagte indspilningsprojekter henover året. Dette forudsætter dog en investering i at få etableret et funktionelt indspilningsstudie. - En renovering af vores lokaler i stuetagen i form af en genopbygning af skillevægge samt isolering op mod betonloftet. Kompetencetavle Nuværende status: - Vi har etableret den elektroniske kompetencetavle og udarbejdet plan for frekvens og opfølgning. - Vi vil benytte en analog udgave af kompetencetavlen i samlingsrummet til synliggørelse af linjens samlede kompetencer både til internt brug og i forbindelse med præsentation/fremvisning. Mål: - At gøre kompetencetavlen til et motiverende redskab for de unge. - At skabe overblik mht. til indsats- og fokusområder i forhold til de unges videre faglige udvikling. Virksomhedsplan Side 49/80

51 Lærlinge i Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) Nuværende status: - Musiklinjen har pt én eventkoordinator lærling. Mål: - At lærlingen bistår i booking, koordinering og markedsføring af linjens koncerter og desuden arbejder i flere af skolens udvalg, her iblandt julemarkedet, kulinarisk marked og skolens festival. - At opkvalificerer os i at have lærlinge - At vi med tiden og erfaringen vil have flere samtidige PBE lærlinge. Ungementor Nuværende status: Vi gør pt brug af fagmentorer. Ved fagmentorer forstås deltagere med højt niveau indenfor forskellige instrumentgrupper (guitar, klaver etc.), som derved kan være med til at oplære andre deltagere. Nye deltagere bliver selvfølgelig taget under vingerne af gruppen og hjulpet på vej. Der er generelt en høj grad af social inddragelse i gruppen. Mål: - Vi vil arbejde med velkomstmentorer og fortsat også fagmentorer - Vi udvælger ca. 3 velkomstmentorer ud fra følgende kriterier: Deltageren skal være godt integreret på skolen og udvise en vis grad af ansvarlighed og stabilitet - At uddanne mentorerne i de relevante punkter for at kunne varetage opgaven tilfredsstillende med udgangspunkt i bilag 4.1 og 4.2 Linjearrangementer Nuværende status: - Introtur sammen med andre linjer - Besøg hos VUC/FLOW, Syddansk Musikkonservatorium, Den Fri Lærerskole i Ollerup og Odense Symfoniorkester - Koncerter, hvor alle teams skal spille: Arne B den første onsdag i måneden, 1. maj i Krøyers Have, Meritten Open Air m.fl., er med til at styrke det sociale miljø. Mål: - Flere ture med relevant indhold så som: Virksomhedsbesøg, besøg hos lokale uddannelsessteder, koncerter, musicals mm., afhængig af deltagergruppens behov. - Evt. rundvisning i DR Byen, Operaen, Vega og Christiansborg - Vi lægger op til, at lærlingen og udvalgte deltagere kan komme med oplæg til en linjeturs indhold. Arbejdet med udvikling af deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund Nuværende: - Vi opfordrer deltagerne til at engagere sig i elevrådet - Vi opfordrer deltagerne til at tage del i de projekter i lokalsamfundet, hvor de har medindflydelse. - Vi udøver demokratiske processer på linjen og i teams/bands. Valg af repertoire, planlægning af jobs, til tider også planlægning af dagen er områder, hvor elever tager hensyn til hinandens behov, og hvor der i fælleskab træffes fornuftige løsninger og beslutninger - nogle gange også ved flertalsafgørelser. Virksomhedsplan Side 50/80

52 Mål: - Vi fastholder selvfølgelig de nuværende demokratiske processer - Vi påtænker at have oplæg i forbindelse med relevante og historiske begivenheder i vores samfund, fx 1. maj, kvindernes internationale kampdag, Grundlovsdag, Danmarks befrielse 5. maj. Disse oplæg/foredrag kunne holdes af repræsentanter fra de politiske ungdomsorganisationer, LO mv. - Se i øvrigt ovenstående beskrivelse af linjearrangementer. Praktikker Nuværende status: - Deltagere som er praktik parate, er i praktik 1-2 planlagte uger i efteråret og 1 planlagt uge i foråret deltagere kommer som regel i intern praktik på en anden linje eller er på musiklinjen, hvor de arbejder med deres hovedområde og hjælper til med praktiske opgaver. - Der er mulighed for individuelle relevante praktikker. Mål: - Vi tilstræber efterårspraktikken til to sammenhængende uger. I nogle tilfælde er det fordelagtigt at være det samme sted i to uger - i andre tilfælde handler det om at prøve to forskellige områder. - Fortsat én uges praktik i foråret - Derudover ønsker vi, at deltagerne løbende kan komme i praktik efter ønske og behov - Vi tilstræber, at det er eksterne praktikker. Målepunkter På musiklinjen har vi 5 overordnede målepunkter: - Fremmøde - Optjente timer - Antal koncerter - Omsætning til linjen - Elever videre til uddannelse eller i arbejde Årsplan for Musik Der udvikles et årshjul/årsplan som skal indeholde alle faste aktiviteter på linjen med en vis fleksibilitet. Planen skal være nem og overskuelig, så alle kan drage nytte og planlægge ud fra denne. Virksomhedsplan Side 51/80

53 Almenundervisningen Lærere Trine Schou Sørensen (matematiklærer) og Lise Hedegaard Madsen (dansklærer) Arbejdsopgaver o Undervisning i dansk/matematik på individuelle niveauer (3.-9. klasse) o Organisering, strukturering og udvikling af undervisningsafdelingen o Ajourføring og registrering i forhold til afklaring af elever, undervisning, overførsler mellem linjer samt nye og ophørte elever i Undervisningsregistrering og Outlook kalenderen. Endvidere samkørsel og analyse af data, der bruges i dokumentationsarbejdet o Screening og afklaring af elever og deres faglige niveau i henholdsvis dansk og matematik. Udarbejdelsen af kompetenceafklaring og screeningsresultater behandles og overføres til Nordplaner o Administration, formidling og samarbejde med vejledere, EGU-vejledere og linjeledere angående elever, holddannelse, praktikker og forløbsplaner via Nordplaner og Outlook o Koordinering- og organiseringsopgaver samt registrering og opfølgning af elevernes fremmøde til VUC-undervisning via Outlook og Nordplaner. Almenundervisningen: Det primære pædagogiske afsæt i undervisningen er zonen for nærmeste udvikling. Der arbejdes med elevernes motivation, nederlagserfaringer og selvforståelse, og en indgangsvinkel til dette arbejde er at fokusere på relations-arbejdet, hvorunder det autentiske møde er et vigtigt element. En anden vinkel er at arbejde med læringsstrategier for at styrke elevernes muligheder for at blive mere selvhjulpen og vedholdende. Samlet set ønskes det at styrke elevernes generelle livsduelighed og selvstændighed i forskellige kulturelle arenaer. Når en elev kommer til indskrivningssamtale på skolen, vurderer vejlederen elevens faglige kompetencer. Hvis der er behov for kompetenceløft i dansk eller matematik, henvises der til skolens almenundervisning. I løbet af de første uger indkaldes eleven til en screening for at få afklaret dansk- og matematikfaglige færdigheder. Efterfølgende henvises eleven til et dansk- eller matematikhold eller yderligere udredning for ordblindhed. Der er opstart for nye elever ca. hver 4. uge. Første undervisningsgang foretages yderligere faglig afklaring. Denne, samt samtale med eleven, danner grundlag for hvilket niveau, eleven skal undervises på. Eleven modtager undervisning to formiddage om ugen, som i overvejende grad er individuelt tilrettelagt. Det primære evalueringsredskab til feedback og feed forward er udformet som en kompetencetavle, og der undervises med henblik på optagelse på videre ungdomsuddannelser, eksempelvis EUD, VUC, KUU, EGU. Skolen har et samarbejde med VUC Svendborg omkring ordblindeundervisning, men selve undervisningen foregår på Sydfyns ErhvervsForskole. Ordblindeundervisningen beskrives i egen virksomhedsplan. Virksomhedsplan Side 52/80

54 De primære områder, som eleven kan opnå kompetencer indenfor er følgende: Dansk Matematik Retstavning De fire regningsarter Læsning, hastighed Måleenheder Læsning, forståelse Brøk, procent og decimal Grammatik og tegnsætning Algebra Sætningsbevidsthed Geometri og statistik Skriftlig fremstilling Økonomi Genrebevidsthed Problemløsning Indsatsområder Kompetenceafklaring i dansk og matematik Årsag: I arbejdet med kompetenceafklaring giver PSP-screeningen kun et overordnet indblik i elevens basale færdigheder. I dansk kan Realkompetenceafklaringen (RKA) primært bruges til at afklare, om eleven mestrer de grundlæggende færdigheder fra mellemtrinnet. I matematik er der områder, som RKA en ikke berører. Derfor er vi udfordret i forhold til at kunne komme mere i dybden, når vi afklarer elever. Status I matematik bruges RKA en kun til afdækning af færdighedsområdet. De resterende områder vurderes pt. subjektivt af underviser. RKA for dansk er vurderet af ekstern danskunderviser (UVM). Manglende færdighedsområder vurderes pt. subjektivt af underviser. Konsulenter fra Produktionsskoleforeningen (PSF) er kontaktet vedr. ovenstående problematik, da vi formoder, at denne problematik også optræder hos andre almenundervisere i produktionsskoleverdenen. Mål At få et redskab til afklaringsarbejdet, som dækker alle kompetenceområder i de pågældende fag. Tiltag Konsulenter fra PSF kontaktes ultimo april 17 for at afklare, om vi kan arbejde med problematikken for produktionsskolerne samlet set. Vi afklarer fortsat som nævnt i status. Hvis PSF ikke ønsker at arbejde med ovenstående på nuværende tidspunkt, tages problematikken op i undervisningsudvalget. Målbarhed og tegn Der indkaldes og afholdes møder i Produktionsskoleforeningens regi. Evaluering Løbende evaluering, første gang efter årsmødet 2017 med relevante samarbejdspartnere. Status november 2017 RKA i dansk er justeret, så den passer til målgruppen. Udvikling af RKA i produktionsskoleforeningens regi vurderes ikke at være relevant pga. kommende FGU. Indsatsområdet er hermed afsluttet. Virksomhedsplan Side 53/80

55 Dokumentationsindsats vedrørende arbejdet med Ghostbusting Årsag: Vi ønsker at synliggøre arbejdet med Ghostbusting på flere planer: I dokumentationsarbejdet til kommunen, i evalueringsarbejdet med den enkelte elev og i samarbejdet med kolleger, ledelse og bestyrelse. Dilemma: Vi har endnu ikke prøvet at samle dokumentation inden for dette område, og vi kan derfor være usikre på, om det kan nås i en travl hverdag. Status Indsatsen omkring Ghostbusting er beskrevet og formidlet videre til ledelse, bestyrelse og kommune. Udkast til dokumentationsmetode er udarbejdet og skal godkendes i undervisningsudvalget og præsenteres for kommunen. Mål Bevidstgørelse hos elever om, at der arbejdes med ovenstående i undervisningen. At dokumentationen bliver en overskuelig og integreret del af det løbende evalueringsarbejde. At kolleger informeres om tiltaget og indholdet af begrebet Ghostbusting. Tiltag Nuværende og kommende elever inddrages i opstartsarbejdet i foråret Ultimo maj 2017 analyseres de første data og benyttes i dokumentationsarbejdet på skolen og med kommunen. Efterår 2017 præsenteres kolleger for arbejdet. Målbarhed og tegn Indsatsområdet gøres målbart gennem analyse af elevernes tilbagemeldinger. Disse data registreres og anvendes i arbejdet med eleverne, og indgår i det samlede dokumentationsarbejde. At elementer af Ghostbusting bliver italesat og anvendes af elever og kolleger i samtaler vedr. undervisning. Evaluering I efteråret 2017 evalueres metoden. Evaluering i juni 2018 med henblik på modellen for kommende skoleår. Status november 2017 Indsatsområdet er præsenteret for kolleger og nu gjort målbart. Der indsamles data løbende, og indsatsområdet italesættes fortsat i undervisningssammenhænge. Metoden er evalueret på et undervisningsudvalgsmøde samt med elever. Der evalueres igen i juni 2018, hvor det første resultat analyseres. Kommende tiltag Det forsøges at indhente data fra alle elever. Dog forventes der ingen synlig effekt hos elever, der har deltaget i undervisning i kortere perioder. Værkstedsorienteret undervisning Årsag: Der har på skolen været et ønske om at få bragt mere praksis ind i den almene undervisning. En styrkelse af dette tænkes at hjælpe til at gøre eleverne mere uddannelsesparate. Med dette indsatsområde forsøges det at øge motivationen til dansk og matematik ved at præsentere eleverne for arbejdsmetoder og indgange til fagene, som eleverne muligvis ikke har kendskab til. Dilemma: Linjeledere skal have ønske om at deltage og kunne afse tid til samarbejde og undervisningslektioner. Virksomhedsplan Side 54/80

56 Status Almenundervisere har været på korte praktik -besøg på linjerne. Mål At etablere et eftermiddagstilbud til linjerne, hvor det er muligt at undervise en linjes elever som et hold. At undervisningen tager udgangspunkt i værkstedsorienterede problematikker. Tiltag Inden sommerferien 2017: At undervise på udvalgte linjer, hvor der er et ønske om det samt udarbejdelse af en beskrivelse af tilbuddet til alle linjeledere. Efteråret 2017: At udvide tilbuddet til alle linjer. Målbarhed og tegn At undervisningens output anvendes aktivt på linjen og at værkstedserfaringer bruges mere aktivt i almenundervisningen. Evaluering I opstartsfasen med linjeleder efter hvert forløb. Herefter løbende delevalueringer via formøder. Evaluering december 2017 Status november 2017 Det er muligt for linjeledere at booke undervisere tirsdag og torsdag eftermiddage. Der er udarbejdet og uddelt et idékatalog, som indeholder forslag til undervisningsforløb. Der er lagt op til at linjeledere og undervisere kan mødes for at forberede forløb, som passer til den enkelte linje. På nuværende tidspunkt har der været samarbejde med to linjer. Kommende tiltag Der afsættes tid på formøder til at drøfte, igangsætte og evaluere værkstedsorienteret undervisning. Indsatsområdet tages op på førstkommende undervisningsudvalgsmøde. Januar 2018 evalueres prioriteringen af værkstedsorienteret undervisning set i forhold til EUD-hold og/eller café-tilbud. Større fokus på udslusning til EUD Årsag: Skolen udsluser for få elever til EUD. Dilemma: En stor del af elevgruppen har et lavt fagligt niveau i både dansk og matematik og har derfor svært ved at nå at tilegne sig de faglige kompetencer, optagelsesprøven kræver. Vi mangler ofte en tilbagemelding efter forløbsplanssamtalerne, da vi ikke altid er ajour med hvilke uddannelsesmål, eleverne har. Status Der har været fokus på elever, der har ønsket at arbejde sig frem til at kunne bestå optagelsesprøven på erhvervsskolerne. Der har været fokus på uddannelsesmål og færdighedstræning via tidligere prøve-sæt. Der har været talt om muligheden for EUD som uddannelsesmål via forsamtaler. Virksomhedsplan Side 55/80

57 Mål At sikre at alle elever inden for EUD-målgruppen modtager en undervisning, der styrker muligheden for optagelse på erhvervsskolerne. Tiltag Forår 2017: At registrere antallet af potentielle EUD-elever. At planlægge undervisningen med et større fokus på EUD for de elever, hvor det er relevant. Efterår 2017: Etablere kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at få præciseret hvilke elementer i vores undervisning, der kan udvikles. At øge vores opmærksomhed på de overgangskrav, eleverne møder efter 20 uger på erhvervsskolerne. Foråret 2018: Etablering af målrettet EUD-eftermiddagshold, hvis der er elever nok til dette. Målbarhed og tegn Antal af elever, der udskrives til EUD, registreres for at kunne måle, om almenundervisningen bidrager til at øge udslusningen til EUD. Evaluering I samarbejde med vejleder og linjeleder via for-samtaler. Status november 2017 Kommende tiltag Der er fokus på potentielle EUD-elever, og undervisningen planlægges herefter. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at påbegynde et samarbejde og på at øge almenundervisernes opmærksomhed og viden vedrørende overgangskrav. Februar 2018 evalueres prioriteringen af EUD-hold, set i forhold til værkstedsorienteret undervisning og/eller café-tilbud. Virksomhedsplan Side 56/80

58 Ordblindeundervisningen Beskrivelse af arbejdsområdet/arbejdsopgaver: Skolen har et samarbejde med VUC, der varetager ordblindeundervisningen som entreprenør for Sydfyns ErhvervsForskole. Lærer: Tanja Madsen VUC visiterer udvalgte elever. De elever, som ved visitationen vurderes berettiget til ordblindeundervisning, bliver indkaldt til udredning og tilbydes derefter ordblindeundervisning på varierede, individuelle niveauer samt undervisning i brugen af it-kompenserende værktøjer. Elever, der er visiteret ordblinde og som har vanskeligt ved at tilegne sig anden fagundervisning på grund af basale læse- og skrivevanskeligheder, kan som en del af undervisningen tilbydes en særlig tilrettelagt undervisning, som kompenserer for deres vanskeligheder. I forbindelse med visiteringerne er VUC-læreren opmærksom på elevernes eventuelle generelle indlæringsvanskeligheder. Supplerende oplysninger om dette kan i denne sammenhæng forsøges indhentet via UU-Centret, direkte ved PPR eller ved tidligere skole. Denne opgave henføres til samarbejdet med skolens vejledere. Indsatsområde Samarbejde mellem VUC-underviser og Sydfyns ErhvervsForskole Årsag: Der bliver brugt mange ressourcer på overlevering og videregivelse af informationer mellem VUC-underviseren og skolen, herunder linjelederne. Derfor har vi et mål om, at denne kommunikation fremover kan foregå mere direkte, og derved mindske mængden af almenundervisernes administrative arbejdsopgaver. Samtidig vil dette medføre, at VUC-underviseren får større indblik i skolens kultur og bedre kendskab til elevernes livsverden. Dilemma: Dette er ikke drøftet med VUC-underviseren, men der er en formodning om interesse for en effektivisering. Status Mål Tiltag Målbarhed og tegn Evaluering Almenunderviserne fungerer som sekretær, mellemled og informant mellem VUC-underviser og skolens øvrige personale. At samarbejdet med VUC s ordblindelærer optimeres og effektiviseres, så informationer og kommunikation mellem VUC-underviser og skolens øvrige personale kan foregå direkte. VUC-underviseren skal have adgang til skolens intranet, Nordplaner, tilføjes skolens mailliste samt deltage i et af de ugentlige kaffemøder. VUC-underviseren deltager i kaffemøder. Oplevelse af større tilhørsforhold til skolen for VUC-underviseren. Løbende evaluering i samarbejde med VUC-underviseren. Virksomhedsplan Side 57/80

59 Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse I samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og andre erhvervsskoler tilbyder Sydfyns ErhvervsForskole den kompetencegivende uddannelse "Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse af fleksibel varighed på produktionsskoler. Uddannelsen tilbydes unge, om hvem det kan dokumenteres, at de ikke vil kunne gennemføre en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem på grund af manglende sociale og/eller faglige forudsætninger. Der udarbejdes en personlig uddannelsesplan for den enkelte elev. Eleven er i hele forløbet indskrevet på Erhvervsskolen. Grundforløbet, som er erstattet af grundlæggende oplæring, gennemføres i størst muligt omfang på Sydfyns ErhvervsForskole. Dette gælder såvel for den teoretiske som den praktiske del. Hovedforløbet gennemføres som et ordinært EUD hovedforløb. På Sydfyns ErhvervsForskole er vi godkendt til at uddanne tømrere, gastronomassistenter, mekanikere, serviceassistenter, ejendomsserviceassistenter, skov- og naturassistenter, mediegrafikere og kontorassistenter, kleinsmede og eventkoordinatorer. Den nye erhvervsskolereform har givet nye udfordringer i forhold til PBE. Alle uddannelser har fået et løft i forhold til faglige krav. I forbindelse med opstart Forberedende Grunduddannelse er det besluttet at FGU-skolerne kan fortsætte med PBE. Da FGU forudsætter en ændret drift på værkstederne vil dette få indflydelse på hvordan PBE-forløbet udfoldes Indsatsområder o Alle linjer skal have lærlinge o Det er et mål, at skolen har mindst 16 lærlinge inden udgangen af 2018 og gerne flere. Erfaringerne viser, at flere lærlinge på samme linje er gavnligt, dels for at de kan støtte hinanden og lave sidemandsoplæring, dels for at hæve det faglige niveau på linjen. I denne indsats indgår følgende emner: o Kontakt til relevante, faglige udvalg for godkendelse til at uddanne det ønskede antal lærlinge o Finde og aftale samarbejde med relevante praktiksteder o Finde og aftale samarbejde med relevante lærere på erhvervsskoler o Finde og aftale samarbejde med andre relevante, eksterne samarbejdspartnere o Afdække relevante/nødvendige produktioner og produktionsmål o Afdække relevant/nødvendig efter- og videreuddannelse af lærere/vejledere. o Udbygning af samarbejdet mellem Natur & Friluft, Bygge & Anlæg og Ejendomsservice om ejendomsmedhjælperlærlinge. o Tilpasse PBE-uddannelsen til at kunne gennemføres på en FGU-skole. Virksomhedsplan Side 58/80

60 Sundhedsindsatsen Skolens nuværende beskrevne sundhedsindsats består af: Skolen er sundhedscertificeret via Dansk Firmaidrætsforbund I 2012 fik Svendborg Kommune kr. 3,4 mio. til en flerårig rusmiddelindsats, der udover de relevante kommunale forvaltninger omfatter alle ungdomsuddannelser, herunder Sydfyns ErhvervsForskole. Som en del af denne rusmiddel indsats har skolen har fået tilknyttet en rusmiddelkonsulent, der kommer fast på skolen 1x ugentligt. Skolens forstander samt en linjeleder fra Pædagog, SOSU & Sundhed og en kontaktlærer er skolens repræsentanter i et medlemskab af Videncenter KOSMOS, som er et nationalt videncenter. Sundhedsudvalget: o Sundhedsudvalgets arbejde bliver naturligt integreret i skolens årsplan og kultur o Skolens ansatte gør brug af sundhedsudvalget til sparing, ligesom de tager medansvar for skolens sundhedsindsats EVALUERING Skolen evaluerer og dokumenterer (mindst én gang årligt på sundhedsarbejdet) ORGANISERING Der er nedsat et sundhedsudvalg. En stor del af skolens ansatte er uddannet sundhedsambassadører. SUNDHEDSBUDGET Skolen opstiller et budget for sundhedsindsatsen og nyt budget udleveres til sundhedsudvalget hurtigst muligt. SUNDHEDSLEDELSE Synlig opbakning og involvering af sundhedsindsatsen fra øverste ledelse og mellemledere. o Sundhedsindsatsen er indskrevet i skolens virksomhedsplan og vil blive revideret mindst en gang hvert år o Sundhedsindsatsen vil blive integreret i skolens personalemøder. SUNDHEDSPOLITIK Sundhedsudvalget vil, i samarbejde med SU, udarbejde en sundhedspolitik, der beskriver rammer, tilbud og retningslinjer. Følgende emner vil indgå i politikken: o o o o o o Motion Trivsel/stress Kost Rygning Alkohol/misbrug Mobning Virksomhedsplan Side 59/80

61 Indsatsområder Nye indsatser og opfølgning på igangværende: o o o o o o o o o o o Aktive pausesteder noget at mødes om. Implementering af motion og bevægelse i dagligdagen på alle linjerne Bedre muligheder for fysiske udfoldelser på skolen udvalget laver et motionslandkort med udvalgte områder, som angiver hvordan location kan bruges til motion/bevægelse. Lave samarbejdsaftaler med foreninger, der kan understøtte skolens sundheds profil fx judoklubben. Fortsat fokus på en sund kost og pause frugt/grønt Skolen bliver røgfri for medarbejdere og for elever i henhold til revideret rygepolitik Skolen tilbyder rygestopkurser. Samarbejdet med SG-huset fortsættes og udvikles. Sundhedscertificeringen. Arbejdet målrettes mod at vedligeholde skolens sundhedscertificering kontakt til DFIF mht. sparring. Afklaring i forhold til vedligeholdelse af certificeringen. Skolens medlemskab af KOSMOS: afklaring omkring ny ledelsesrepræsentant i KOSMOS Udarbejdelse af skolens sundhedspolitik: Sundhedsudvalget laver et udkast som godkendes i SU Udarbejdelse af Antimobbepolitik, som kommer til at ligge på skolens hjemmeside. Elevrådet er med til at kvalificere indholdet og pege på trivselsfremmende aktiviteter. Virksomhedsplan Side 60/80

62 Almenvejledningen Antal medarbejdere 3 medarbejdere fordelt på 1 deltids- og 2 fuldtidsansatte. Medarbejder Tommy Jørgensen Ida Ringtved Lone Høgh Jensen Ansvarsområde Markedsførings- og undervisningsudvalg samt skolens mentorfunktion KUU indstillinger samt skolens netværksmedarbejder i RUSK PBE samt kombinationsforløb. Medarbejdernes funktion og arbejdsområder Ved optagelse på skolen arbejder vejlederen tæt sammen med den unges UU-vejleder. Det er således UU-vejlederens opgave at visitere den unge til skolen, og almenvejlederens opgave at indskrive eleven samt vurdere, om den unge matcher skolens målgruppe og dermed kan optages på skolen. I de tilfælde hvor en indskrevet elev af faglige, sociale eller personlige årsager ikke skønnes at kunne profitere af opholdet på skolen, men samtidig er i målgruppen, tilstræbes det, at der afholdes et udskrivningsmøde hvori den unge, UU-vejleder, vejleder og linjeleder samt eventuelle andre relevante personer deltager. Hensigten med mødet er, at der formulereres en plan med indsatser, der understøtter en evt. senere optagelse på skolen. Området/arbejdsopgaver Nedenfor en oversigt over, hvor vejlederen spiller en væsentlig rolle for elevens forløb på skolen. Modellen viser strukturen for skolens formelle vejledningsforløb gennem et 1-årigt ophold på skolen. Indskrivningssamtale + 14 dgs velkomstsamtale Afklarende forløbsplansamtaler Målrettede/ forberedende forløb. Gennem hele elevens forløb på skolen indgår vejlederne i et tæt netværksarbejde omkring den unge, både internt med linjelederne og underviserne, evt. skolens pædagogiske leder ved ekstraordinære forhold, og eksternt med den unges nærmeste relationer, med kommunen samt relevante uddannelsesinstitutioner. Udover det formelle forløb er der løbende individuelle- og gruppevejledningssamtaler med eleverne. Gennem året vil eleverne tilbydes individuelt eller i grupper/linjer at deltage i eksterne og evt. interne praktikker samt i kombinationsforløb på erhvervsskolerne. I elevens forløb kan inddrages forskellige individuelle indsatser i forbindelse med elevens kvalificering. Dette sker ofte i samarbejde med skolens samarbejdspartnere. Elevens færdigheder Gennem afklarende samtaler, individuelle såvel som gruppebaserede, støttes den enkelte unge i at opstille realistiske mål og foretage kvalificerede valg omkring uddannelse og erhverv. For nogle elever vil en væsentlig del af afklaringsarbejdet vedrøre personlige og/eller socialt betingede udfordringer. Virksomhedsplan Side 61/80

63 Oversigt over indsatser og samarbejdspartnere Forlagt undervisning til fx VUC sprogskole Garantiskole Eleven UU-Centret Socialforvaltningen Støtte /kontakt personer Elevens netværk Mentorordning Boglig undervisning Kombinationsforløb Praktikker Erhvervsskoler VUC, virksomheder samt grundskole og andre forberedende uddannelsesinstitutioner Vejledningsindsatser Hver 12 uge afholdes de lovpligtige forløbssamtaler, hvor den unge sammen med en vejleder og linjelederen gør status i forhold til opnåede færdigheder og planlægger elevens kommende måneder på skolen med hensyn til linjens faglighed, undervisning i dansk og matematik samt praktik- og kombinationsforløb. Derudover arbejdes der på at formulere elevens mål og delmål med henblik på uddannelse, således at formål og hensigt synliggøres for eleven. Den unge forbereder sig til samtalen ved at opdatere sin port folie. Derudover er der mulighed for løbende individuelle samtaler efter behov. Vejledningsindsatsen støtter eleven i afklaring omkring uddannelsesvalg med henblik på udslusning til EUD, PBE, KUU og EGU, de gymnasiale uddannelser samt andre ungdoms uddannelser eller forberedende tilbud. Forældre og/eller andre relevante voksne i den unges liv inddrages, når der er brug for det. Vejlederne har en koordinerende funktion vedrørende undervisning, praktikker, kombinationsforløb, målrettede forløb og mentorordninger. Vejlederne har en skærpet opmærksomhed på den unges sundhed/trivsel, herunder også et evt. misbrug. Information Vejlederen har en aktiv rolle internt og eksternt i forhold til at tegne skolens profil, fx gennem informationsarbejde via foredrag og skolebesøg, samt modtagelse og rundvisninger af eventuelle kommende elever, lærere og andre faggrupper. Virksomhedsplan Side 62/80

64 VEJLEDNINGENS ÅRSHJUL Grundlæggende fælles vejledningsopgaver, men ikke vejleders individuelle ansvarsområder. Opgaver. 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal Indskrivningssamtaler x x x x 14 dages samtaler x x x x Forløbsplansamtaler x x x x Kombinationsforløb x x x Besøg på Erhvervs skoler x x Brobygning specialklasser x Rundvisninger af kommende elever x x x x Ad hoc samtaler x x x x Deltagelse i fælles arrangementer X x x x Deltagelse i linje arrangementer x x x x Synliggørelse af indsatser omkring elevens grundvilkår. x x x x Opgørelse over elever hvor flg. ekstraordinære indsatser er taget i brug. A. Mentorordninger (Akut- og Overgangs-) Elever med behov for hjælp til bolig til økonomi til hjælp til andet B. Hjemløs ung. Særlig aftale om elever med behov for akut enkelt ydelse til bolig C. Elever med behov for ekstraordinært tidskrævende indsats, som fx daglig fremmøde støtte og kontinuerlige fastholdelsesmøder med eksterne samarbejdspartnere. Indsatsområder Mål: Optimering af skolens samlede ressourcer i forhold til øget udslusning til ungdomsuddannelser, med særligt fokus på erhvervsskoleuddannelserne. Heri skal vejledningsindsatsen ses i sammenhæng med skolens øvrige uddannelsesmæssige og personalemæssige ressourcer for, at opnå en stærkere sammenhæng mellem linjeundervisningen, almenundervisningen og uddannelsesvejledningen. Kvalificering af indsatserne vedrørende elevtilgang til Erhvervsuddannelserne Mål: Kvalificere elever til uddannelserne og herigennem opnå en stabil og kvalificeret tilgang af elever til erhvervs uddannelserne. Virksomhedsplan Side 63/80

65 Der forventes en øget mårrettet indsats mod at støtte eleven via bl.a. målrettede forløb, boglig opkvalificering, praktikker og kombinationsforløb. Præsentation for eleverne af de enkelte erhvervsskoler i samarbejde med linjelederne, også med fokus på de elever som kommer med prægning af, at en gymnasial uddannelse er det eneste rigtige. Kvalificering af indsatser i forbindelse med tilgang af elever Mål: At udbrede kendskabet til skolens tilbud Dialog og udveksling med skoler og relevante samarbejdspartnere sikres gennem kontinuerlige besøg på relevante skoler, erhvervsrettede som gymnasiale, i nærområdet i samarbejde med UU- Centret Intensivering af informationen om erhvervsuddannelser til alle skolens elever. Efter-/videreuddannelse Opkvalificering af vejledergruppen via deltagelse i relevante kurser og efteruddannelser samt anden relevant aktivitet. Endvidere deltager vejledergruppen i relevante konferencer og sparrer med eksterne kolleger, f.eks. i forbindelse med netværksmøder, Ungekontakten, regionale vejledermøder, Garantiskolesamarbejde m.v. Kvalificering af vejledningens medarbejdere og ressourcer i forhold til drift og udvikling, specielt i forhold til den nye Forberedende uddannelse. Kvalificering af indsatserne vedrørende værdiforankring Vejledergruppen oplever sig, trods forskelligheder i personligheder og arbejdsmetoder, som en homogen gruppe. Forskelligheden opleves klart som et plus. Almenvejlederne mødes en time én gang ugentligt under overskriften Vedligeholde og udvikle almenvejledningen på Sydfyns erhvervs-forskole. Emnerne på disse møder kan både være helt aktuelle emner og mere langsigtede mål Følgende er konkret eksempel på ovenstående: For at vedligeholde konsensus i forhold til f.eks. indskrivningssamtaler, forløbssamtaler m.m., tilstræbes det at vi, med passende intervaller, deltager som observatør i hinandens indskrivnings, forløbs eller elev samtaler. Synlig målbarhed i vejledningsarbejdet Herunder Hvad vil vi gerne måles på. Der arbejdes fortløbende med de dokumenterbare områder samt visualiseringen af disse. Vi måles alene på, hvor mange elever, som efter endt produktionsskoleophold går videre i uddannelse, arbejde eller til andet forberedende tilbud. Mål: Vi har fortsat fokus på, at måle/synliggøre den/de uddannelsesforberedende indsats/tilbud, som eleven modtager i løbet af et produktionsskoleophold og som på nuværende tidspunkt ikke anerkendes med mindre at eleven udsluses til uddannelse eller arbejde. Virksomhedsplan Side 64/80

66 Elementer er fx: o Stabilisering af elevens boligsituation o Stabilisering af elevens økonomiske situation o Styrkelse af elevens fremmødekompetence o Etablering/styrkelse af elevens personlige netværk o Afprøvning af virksomhedspraktik o Deltagelse i kombinationsforløb o Uddannelsesafklaring om end målet ikke er nået eller eleven har skiftet retning undervejs o Rusmiddel udfordringer Det er planlagt at, vi arbejder videre med området på vores temamøder om udviklingsindsatser. Virksomhedsplan Side 65/80

67 Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) EGU er en personligt tilrettelagt uddannelse med en faglig retning, som veksler mellem skoleophold og praktikophold i en virksomhed. EGU er målrettet de unge, der gerne vil arbejde med hænderne og bedst lærer gennem praktisk arbejde. EGU er en erhvervskompetencegivende uddannelse, godkendt af Undervisningsministeriet og giver ret til optagelse i en A-kasse efter gennemført uddannelse. Skoleundervisningen består af dele fra andre uddannelser og kan foregå på en række forskellige skoler, fx erhvervsskoler, AMU-centre, landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler, VUC og produktionsskoler. Forløb 4 x årligt etableres et introforløb for kommende EGU elever (holdstørrelse max. 10). Varigheden af forløbet er 3 mdr. Eleverne forbliver på linjerne, men modtager holdundervisning i personlig udvikling, arbejdsmarkedsparathed samt sendes i praktikker i relevante virksomheder. Introeleverne indstilles af almenvejleder/linjeleder efter kriterier i bilag 1. EGU vejlederne holder samtale med introeleverne og udvælger, hvilke elever der synes bedst egnet. Uddannelsesplan Når der er fundet et match mellem elev og virksomhed, udarbejder skolens EGU-vejleder en uddannelsesplan i samarbejde med elev og praktikvirksomhed. Uddannelsesplanen beskriver målet med uddannelsen samt giver oplysninger om skole- og praktikperioder. Uddannelsesplanen opdateres løbende. EGU-vejlederen følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet. Økonomi I praktikperioderne betaler virksomhederne løn, der typisk svarer til en ordinær lærlingeløn inden for fagområdet. I skole- eller kursusperioderne betaler kommunerne skoleydelse, som i praksis administreres af EGU, Sydfyns ErhvervsForskole. Antal medarbejdere Keld Gjersen er administrativ medarbejder, Hanne Hegaard og Susanne Søgaard er EGU-vejledere. Medarbejdernes funktion Vejlede, afklare og kvalificere potentielle EGU-elever i forhold til EGU via et 3 måneders introkursus i forbindelse med et skoleforløb på Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole. Vejledning af EGU-elev og praktiksted under selve uddannelsen med hensyn til personlige, sociale og faglige forhold. Herudover varetages de administrative opgaver i forbindelsen med uddannelsen, herunder tilrettelæggelse af individuel uddannelsesplan. Eksternt samarbejde med UU- centre og jobcentre på Langeland og Ærø samt Ungekontakten i Svendborg, uddannelsesinstitutioner, forældre og erhvervslivet. Internt samarbejde med skolens ledelse og øvrige ansatte. Vi vil løbende fastholde og udvikle det tætte samarbejde internt omkring den enkelte elev. Vi vil løbende kommunikere vores resultater og arbejde via medarbejdermøder, intranettet og EGU- hjemmesiden. Virksomhedsplan Side 66/80

68 Indsatsområder og mål Balance Scorecard for EGU (smiley ordninger se bilag 2.1, 2.2, 2.3) Balance Scorecard for EGU på Sydfyns ErhvervsForskole Økonomisk perspektiv Elev- og kundeperspektiv Strategiske mål Strategiske mål Målsætning/Mål Måles Målsætning/Mål Måles Have 30 igangværende EGU elever pr. vejleder kvartalsmøder Eksterne virksomheders tilfredshed :-) ordning + løbende 75% EGU elever gennemfører/positivt frafalder kvartalsmøder 4 introhold a max 10 elever årligt kvartalsmøder Eksterne samarbejdspartneres tilfredshed :-) ordning + løbende EGU elevernes tilfredshed med vejledning/støtte :-) ordning + løbende Eleverne udvikler sig til "samfundsborgere" udskrivningsstatistik Vision: Vi vil være kendt for: - En skole om livet og for livet - Autentiske faglige værksteds- og læringsmiljøer - En kultur, der hviler på et stærkt skolefællesskab På Sydfyns ErhvervsForskole skal alle opleve solopgange EGU Vision: Vi vil være landets bedste EGU tilbud for elever og virksomheder Vi vil være tilgængelige og omgængelige for elever/virksomheder. Interne Processer Læring og vækst Strategiske mål Strategiske mål Målsætning/Mål Måles Målsætning/Mål Måles EGU deltager i KULI, sommer-/julefest og åbent hus EGU/ledelses samarbejde - fælles mål leder/egu møde Sociale arrangementer for EGU elever Tid til at yde kerneopgaven Tid til at udvikle/optimere kerneopgaven EGU introprogram halvårligt kvartalsmøder kvartalsmøder kvartalsmøder Kompetenceudvikling: Vejlederrelevant uddannelse EGU-relevante kurser/møder Planlægges til MUS samtaler o Kvalificering af introforløbet. Hvert hold deltager i en 3-måneders EGU-introundervisning. Heraf 3,5 dage med personlig udvikling, arbejdsmarkedsparathed og praktikker. o Aftenarrangement for praktikvirksomheder (+ potentielle virksomheder) med rundvisning på Sydfyns ErhvervsForskole, spisning, informationer og mulighed for netværksdannelse. Næste arrangement 24/ i samarbejde med KUU. o Kvalificering af arbejdet med at finde flere uddannelsespladser. Vi vil sikre en udbredelse af kendskabet til EGU som en kompetencegivende uddannelse via skolens hjemmeside, annoncer og reklamer i lokale medier med fokus på EGU. Herudover deltagelse i informationsmøder på relevante skoler og virksomheder. o Optimere brugen af EGU Facebookgruppen for eleverne. o Optimering af eksisterende hjemmeside i samarbejde med PBE elev på grafik start forår Virksomhedsplan Side 67/80