Miljøjuridisk grunduddannelse. Modul 2 Materialesamling

Transkript

1 Miljøjuridisk grunduddannelse 1 Miljøjuridisk grunduddannelse Modul 2 Materialesamling

2 1 København Februar 2017 Sagsnr djur/jab/jhp Dok.nr Indholdsfortegnelse Miljøgodkendelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug Linksamling... 4 Miljøgodkendelse Praksis Formål og anvendelsesområde U /2H Godkendelsespligt (anlæg og arealer) MAD MAD MAD NMK NMK NMK Nyttiggørelsesbegrebet Sag C-6/ Sag C-103/02 (MAD ) 99 NMK Ændringer og udvidelser KFE MKN afgørelse af 14. september Påbud NMK MKN København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, T F E info@bechbruun.com Advokatfirma CVR-nr

3 2 2/3 Dok.nr NMK NMK NMK Virksomhedens ophør U H NMK Miljøgodkendelse og kommuneplan Østre Landsrets dom af 6. februar Forurening NOMO nr NMK NoMo nr NMK MAD NoMo nr NMK , NMK og NMK NKO nr NKO nr MAD MAD NKO nr MAD H NOMO nr NMK NMK NMK Miljøgodkendelse af husdyrbrug Praksis Formål og anvendelsesområde NMK Godkendelsespligt (anlæg og arealer) MAD MAD NKO nr NKN J.nr / NKN J.nr /

4 3 3/3 Dok.nr NoMo nr NMK NMK NMK MKN NoMo nr NMK MAD NMK NMK BAT MKN MKN Påbud, herunder retsbeskyttelse samt tilsyn og straf MAD MAD U V MAD V MAD MAD MAD MAD

5 4 København Februar 2017 Sagsnr djur/jab/jhp Dok.nr Linksamling Miljøgodkendelse Miljøbeskyttelsesloven 1 Formålsbestemmelse: 1 Godkendelsespligt (jord og grundvand): 19 Godkendelsespligt (listevirksomheder): 33 Påbud: 41-41a Regulering af forurenende aktiviteter: 42 Planloven 2 Formålsbestemmelse: 1 Hensyn til klimatilpasning og forureningsforebyggelse i lokalplanlægningen: 15 Planlægning af byudvikling i støjbelastede områder: 15a Godkendelsesbekendtgørelsen 3 Område: 1 Definitioner: 2 o Anlæg: 2, nr. 6 o BAT-konklusioner: 2, nr. 8 o BAT: 2, nr. 9 1 LBK nr af 27/09/ LBK nr af 23/11/ BEK nr af 02/12/2016 København Langelinie Allé København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade Aarhus C Danmark Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, T F E info@bechbruun.com Advokatfirma CVR-nr

6 5 2/2 Dok.nr Miljøgodkendelse af husdyrbrug Husdyrbrugloven 4 Formålsbestemmelse: 1 Anvendelsesområde: 2 Definitioner: 3 Godkendelsespligt (anlæg og arealer): Afstands- og zoneregler: 6-8 Tilladelse: 10 Godkendelse: o Husdyrbrug mellem 75 og 250/270 DE: 11 o Husdyrbrug over 250/270 DE: 12 Flere ejendomme på samme bedrift: 13 Aftalearealer: 16 Vurdering af ansøgning og tilladelse eller godkendelse: o Det centrale vurderingskrav: 19 Retsbeskyttelsesperiode: 39 Påbud: 40 og 42 Revurdering: 41 Forbud: 43 Tilsyn: 44 Straf: 91 Konfiskation: 93, stk. 2 Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 5 Anmeldeordning: Udskiftning af godkendte udspredningsarealer: Opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt driftsbyggeri: Skift imellem dyretyper: 31 Udkast til lovforslag til ny husdyrregulering 6 4 LBK nr. 442 af 13/05/ BEK nr. 11/01/ Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af Fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.) nr. 114 af 12. januar 2017.

7 UfR ONLINE U /2H 6 U /2H Afgørelse om ekspropriation af markareal til opførelse af en støjvold var ikke ulovlig. Anvendelse af forurenet jord til opførelsen af støjvolden var et anlæg til nyttiggørelse og ikke deponering. Forvaltningsret 12.1 og Miljøret Statsforfatningsret Veje og vand 1.1. Kommunen, K, havde efter ekspropriation af et markareal tilhørende J opført en støjvold langs motorvejen vest/øst, og Natur- og Miljøklagenævnet, N, havde i 2009 stadfæstet afgørelsen om ekspropriation og i 2011 ophævet K s afgørelse om miljøgodkendelse, idet afgørelsen skulle træffes efter miljøbeskyttelseslovens 33 og ikke 19. J anlagde sag mod N og K med påstand om, at afgørelserne var ulovlige, og anførte bl.a., at støjvolden burde placeres syd/nord, og at anvendelsen af forurenet jord til volden var udtryk for deponering og ikke nyttiggørelse. Højesteret fandt, at der ikke var 2883 grundlag for at tilsidesætte beslutningen om ekspropriation, idet denne var lovlig og nødvendig, ligesom K s løsning med en støjvold langs motorvejen fandtes bedre end alternativer foreslået af J. Højesteret lagde herved bl.a. vægt på, at K ikke kun kunne lægge vægt på hensynet til at reducere trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger, men også hensynet til at opnå støjreduktion for flest mulige boliger og hensynet til, at støjvolden visuelt skæmmede området mindst muligt, og herunder udsigtsforholdene fra beboelsesområdet.(1) Den forurenede jord, der var anvendt til støjvolden, erstattede ren jord, der ellers skulle være anvendt, og der var efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at projektet gik videre end forudsat i lokalplanen, eller at der var anvendt markant mere jord, end formålet krævede. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen om at anse støjvolden som et anlæg til nyttiggørelse.(2) Højesteret tiltrådte herved landsrettens dom om frifindelse af N og K. H.D. 21. maj 2015 i sag 296/2013 (1. afd) Gregers Juel (adv. Karsten Thomas Henriksen, Kbh.) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Km.adv. v/adv. Britta Moll Bown, Kbh.) og Nyborg Kommune (adv. Henrik Hoeck, Odense). Østre Landsrets dom 29. november 2013 (17. afd.), B og B (Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro, Lone Dahl Frandsen). Påstande Sagerne drejer sig om lovligheden af henholdsvis en beslutning om ekspropriation til brug for opførelse af en støjvold (B ) og en miljøgodkendelse af arbejdet med at opføre støjvolden (B ). Ekspropriationssagen (B ) er anlagt ved Retten i Svendborg den 8. april 2010 og er ved kendelse af 7. maj 2010 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Miljøsagen (B ) er anlagt ved Retten i Svendborg den 20. juli 2012 og er ved beslutning af 23. januar 2012 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 254, stk. 1 og 2, til behandling sammen med ekspropriationssagen. I B har sagsøgeren, Gregers Juel, nedlagt påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af 16. december 2009 er ulovlig. Natur- og Miljøklagenævnet har påstået frifindelse. Nyborg Kommune har som biintervenient udtalt sig til støtte for Natur- og Miljøklagenævnets påstand om frifindelse. I B har sagsøgeren, Gregers Juel, nedlagt følgende påstande: 1. Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af 25. januar 2011 er ulovlig. 2. Nyborg Kommune skal anerkende, at kommunens miljøgodkendelse af 15. marts 2011 er ulovlig. For det tilfælde, at Gregers Juel ikke får medhold i ekspropriationssagen (B ), har Gregers Juel endvidere nedlagt følgende påstande: 3. Nyborg Kommune skal anerkende, at Gregers Juel selv havde ret til at forestå virkeliggørelse af lokalplan nr. 146 ved opførelse af den i lokalplanen anførte støjvold. 4. Nyborg Kommune skal anerkende, at kommunen er erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, som Gregers Juel har lidt ved, at han ikke har fået mulighed for at virkeliggøre lokalplanen. Natur- og Miljøklagenævnet har påstået frifindelse. Nyborg Kommune har nedlagt påstand om frifindelse for sagsøgers påstand 2. Nyborg Kommune har over for påstand 3 og 4 nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsfremstilling Sagerne udspringer af Nyborg Kommunes udvidelse af en støjvold nord for motorvej E20. Motorvej E20 går gennem Nyborg Kommune i øst/vestlig retning. Nord for motorvejen ligger boligområdet Skovparken med 108 huse. I den østlige del af Skovparken ligger Egernvænget nr nærmest motorvejen og nr nord herfor. I den vestlige del ligger Egernvænget nr nærmest motorvejen og nr nord herfor. I den østlige del af Skovparken og nord for Egernvænget ligger endvidere 16 huse på Harevænget. Syd for Skovparken og nord for motorvejen er anlagt en støjvold. Støjvolden følger motorvejens forløb og fortsætter i vestlig retning ind på Gregers Juels ejendom. Den del af støjvolden, der ligger syd for Skovparken, ligger på jord, der tilhører Nyborg Kommune. Gregers Juel ejer Juelsberg Gods, der efter det oplyste består af ca. 900 ha jord, hvoraf godt 820 ha er landbrugsjord. I 1996 blev der anlagt en støjvold langs motorvejen syd for Skovparken, der fortsatte mod vest ind på Gregers Juels ejendom. Der blev også anlagt en sti langs støjvolden. Anlæg af støjvolden på Gregers Juels 2884 ejendom skete i henhold til en aftale fra 1994 med ejeren. Støjvolden blev anlagt i forbindelse med en udvidelse af motorvejen med et nødspor. Den del af den oprindelige støjvold, der lå på Gregers Juels ejendom, havde en volumen på m 3. Af Kommuneplan 2001 af 17. december 2001 for Nyborg Kommune fremgår bl.a.:»trafikstøj Kommunen har kortlagt støjniveauet langs vejene og sat det i forhold til boligernes placering langs vejnettet. Beregningen viser, at ca. 172 boliger har en støjbelastning på over 65 db(a) og ca boliger har en støjbelastning på mellem 55 og 65 db(a), svarende til henholdsvis 2 % og 14 % af alle boliger i kommunen db(a) er regionplanens grænseværdi for trafikstøj ved boliger.... Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 1

8 UfR ONLINE U /2H 7 For motorvejen gennem Nyborg har Vejdirektoratet som et led i en samlet støjkortlægning af statsvejnettet foretaget en kortlægning inklusive opgørelse af antal støjbelastede boliger. - Efterfølgende har det vist sig, at trafikmængden er væsentligt øget efter åbningen af Storebæltsbroen. I det fortsatte planarbejde vil der bliver fulgt op på de nye trafiktal. Mulighederne for at begrænse støjgener knytter sig til reduktion af trafikmængde, ændring af køretøjssammensætningen samt nedsættelse af hastigheden. De øvrige handlingsmuligheder for at reducere trafikstøj er - valg af belægningstype - etablering af støjskærme... Byrådet vil arbejde for at halvere antallet af boliger, der støjbelastes med mere end 65 db(a) inden 2010, samt at der gennem planlægning sikres, at nyt boligbyggeri ikke påføres trafikstøj, der overstiger grænseværdierne.... Mål Det er Byrådets overordnede trafikpolitiske mål at forbedre miljøet og trafiksikkerheden på og langs vejene... Trafik og miljø Prioritering, planlægning og udformning af vejanlæg skal koordineres med en miljømæssig prioritering, med henblik på at nedbringe energiforbruget, luftforurening og støjbelastning af boliger samt fjerne trafikale barrierer og forbedre det visuelle miljø. Antallet af boliger i Nyborg Kommune, der støjbelastes med mere end 65 db(a) på den udendørs facade skal reduceres med 50 % frem til år Generelle bestemmelser for hele kommunen... Vejstoj: Det skal tilstræbes, at støjfølsom bebyggelse placeres således, at støjbelastninger fra eksisterende eller planlagte veje ikke overstiger 55 db(a)....«den 18. august 2003 skrev Skovparkens grundejerforening et brev til politikerne i henholdsvis Fyns Amt og Nyborg Kommune. I brevet redegør foreningen for problemer som følge af støjgener og tiltag med henblik på at løse problemet. Af brevet fremgår bl.a.:»støjgener fra motorvejen Gennem mange år har beboerne i Nyborgs største boligudstykning Skovparken parceller, kæmpet for tålelige støjforhold fra den forbigående motorvej. Men uden held! Støjen er blevet værre og værre - ikke mindst efter Storebæltsbroens etablering og stigende succes. Med vedtagelsen af højere hastighedsgrænse bliver det kun endnu værre.... Vi vil gerne bede om en tilbagemelding på, hvordan Nyborg Kommune og Fyns Amt forholder sig til sagen.«ved brev af 2. september 2003 besvarede Fyns Amt henvendelsen fra grundejerforeningen. Af brevet fremgår bl.a.:»... Dette betyder, at området omkring Skovparken - motorvejen ikke længere ligger i højst prioriterede grundvandsområde, hvorfor Fyns Amt vil være indstillet på at meddele tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord til udbygning af støjvolden. Dette under forudsætning af accept fra Nyborg Kommune. For at kunne fremme sagen kan grundejerforeningen i samarbejde med Nyborg Kommune sende ansøgning om anvendelse af lettere forurenet jord til Fyns Amt.«Den 11. september 2003 skrev Soilrem A/S til Nyborg Kommune og gav udtryk for, at selskabet var interesseret i at udføre en udbygning af støjvolden langs motorvejen, herunder levere overskudsjord/renset jord. På et møde den 25. november 2003 godkendte Nyborg Kommunes Miljø- og Myndighedsudvalg, at Teknisk Afdeling arbejdede videre med et forslag til udvidelse af støjvolden langs motorvejen ud for Skovparken. Det fremgår af mødereferatet, at Soilrem A/S havde tilbudt at hæve støjvolden fra ca. 3 m til ca. 6 m med renset jord svarende til type 2-jord, og at et projektforslag forventedes klar inden 1. december På et møde den 11. maj 2004 behandlede Miljø- og Myndighedsudvalget et forslag til kontrakt mellem Dansk Jordrens A/S (tidligere Soilrem A/S) og Nyborg Kommune om forhøjelse af den eksisterende jordvold mellem motorvejen og Skovparken. Det fremgår af mødereferatet, at det drejede sig om udbygning af den eksisterende støjvold med type 2-jord fra ca. 3 m til ca. 6-7 m. Det fremgår endvidere, at der skulle foretages en 2885 udstykning af den del af Juelsbergs jord, hvor støjvolden kom til at ligge, idet arealet skulle kortlægges, og at man ved at udstykke arealet kunne nøjes med at kortlægge det omhandlede areal. Henholdsvis den 3. maj 2004 og den 12. maj 2004 underskrev Nyborg Kommune og Dansk Jordrens A/S en aftale om»etablering af støjvold langs motorvejen - syd for Skovparken/vest for Skaboeshusevej«. Af aftalen fremgår bl.a., at Dansk Jordrens A/S»leverer type 2-jorden til projektet og udfører uddozning/indbygning.«det fremgår af aftalen, at»der tages forbehold for placering af jord på Juelsberg Gods.«Aftalen vedrører en udbygning af den eksisterende støjvold i både højde og bredde. Kommunen havde indledt drøftelser med Gregers Juel vedrørende den del af støjvolden, der var placeret på Gregers Juels ejendom. Den 27. maj 2004 skrev Gregers Juel til Nyborg Kommune vedrørende den påtænkte udbygning af jordvolden. Af brevet fremgår, at Gregers Juel ikke ønsker en udbygning af støjvolden med forurenet jord (type 2-jord). Af brevet fremgår endvidere:»jeg vil derfor foreslå, at jordvolden opbygges af enten ren jord eller at der foretages mageskifte med andet jordstykke som kan kompensere for den ændrede arrondering m.m.«den 6. september 2004 meddelte Vejdirektoratet Nyborg Kommune tilladelse til at udvide den eksisterende støjvold mellem Skovparken og motorvejen på nærmere angivne vilkår. Det er oplyst, at Gregers Juel var af den opfattelse, at en bygherre ville modtage penge fra en entreprenør for at modtage lettere forurenet jord i forbindelse med udvidelse af støjvolden, og at han derfor var interesseret i selv at stå for udvidelsen af den del af støjvolden, der var placeret på hans ejendom. Ved brev af 16. november 2004 sendte Fyns Amt et udkast til tilladelse til udvidelse af den eksisterende støjvold på Gregers Juels ejendom med lettere forurenet jord. På et tidspunkt opgav Gregers Juel imidlertid idéen om selv at stå for en udvidelse af den del af støjvolden, der var placeret på hans ejendom. Af en avisartikel af 18. april 2006 fremgår, at Nyborg Kommune og Gregers Juel ikke kunne blive enige om en udvidelse af støjvolden, og at Gregers Juel ikke ønskede at modtage lettere forurenet jord på sin ejendom. Det er oplyst, at Nyborg Kommune i 2006 udbyggede og forhøjede den del af støjvolden, der lå på kommunens ejendom. Nyborg Kommune gik endvidere i gang med at lave udkast til lokalplan for en udvidelse af den del af støjvolden, der lå på Gregers Juels ejendom. I august 2006 udarbejdede Rambøll en miljøvurdering for Nyborg Kommune vedrørende»lokalplan for støjvold ved Skovparken, Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 2

9 UfR ONLINE U /2H 8 Nyborg«. Det fremgår, at etablering af støjvolden med lettere forurenet jord i området ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandsressourcen eller Storebælt, og at placeringen af støjvolden i området vurderes ikke at få negative konsekvenser for udsigtsforholdene for nærliggende boliger. Af sammenfatningen fremgår bl.a.:»formålet med lokalplanen og dermed støjvolden er at reducere støjbelastning fra motorvejen i boligområdet Skovparken. Etableringen af volden efter bestemmelserne i lokalplanen giver anledning til et væsentligt reduceret støjniveau for de nærmeste boliger i Skovparken på ca. 5 db, hvilket svarer til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med ca. 70 %. En lavere støjvold end det beskrevne alternativ, vil give anledning til en mindre støjreduktion på 3 db for de nærmeste boliger, svarende til den effekt, der kunne opnås ved at halvere trafikken på motorvejen.«miljøvurderingen beskriver to alternativer. Alternativ 1 er det forslag til placering af støjvolden, der fremgår af lokalplanen (senere i sagen omtalt som alternativ 2). Forslaget går ud på at forhøje og udbygge den eksisterende ca. 170 m lange støjvold på Gregers Juels ejendom, så den forhøjes fra 1,5-3,5 m til 7-10 m og afsluttes med en ca. 50 m lang nordgående 10 m høj støjvold (også kaldet»hælen«). Det andet alternativ går ud på at forhøje og udbygge den eksisterende ca. 170 m lange støjvold til 7 m og uden den foreslåede»hæl«. Af miljøvurderingen fremgår bl.a.:»i Kommuneplan 2001 har kommunen sat som mål, at antallet af boliger, der belastes med mere end 65 db, skal halveres. Boligerne i Skovparken belastes med mindre end 65 db. Det fremgår imidlertid også af kommuneplanen, at kommunen vil arbejde for, at der etableres støjafskærmning, hvor støjkrav ved boliger ikke kan overholdes. Etablering af støjvolden, som er beskrevet i lokalplanen, vil leve op til denne målsætning.... Støjvolden skal være medvirkende til at reducere støjbelastningen fra motorvejen af boligerne i området til under 55 db(a).«af miljøvurderingens afsnit om støj fremgår bl.a.:»eksisterende forhold, Boligområdet ved Skovparken har gennem flere år været påvirket af støjen fra motorvej E20. Især etableringen af Storebæltsforbindelsen har betydet, at trafikken er steget markant gennem de senere år med en øget påvirkning af området til følge.... Før forhøjelsen af den eksisterende vold var det meste af boligområdet belastet med et støjniveau på db(a), en del af boligerne oplevede et støjniveau på db(a), mens boligerne tættest ved motorvejen oplevede et niveau på op til 65 db(a). Usikkerheden ved beregningerne betyder imidlertid at de angivne støjniveauer skal tages med et vist forbehold, og at det 2886 faktiske støjniveau kan variere såvel positivt som negativt fra de beregnede niveauer.... Efter forhøjelsen af støjvolden til 7 meter relativt til motorvejen i den eksisterende volds længde, er støjniveauet for de fleste af boligernes vedkommende sænket til under 55 db(a),... Boligerne nærmest motorvejen oplever dog fortsat støjniveauer på mere end 55 db(a), og en mindre del af boligerne i den østlige hhv. vestlige del af Skovparken oplever fortsat støjniveauer på op til 65 db(a). Den seneste forhøjelse af støjvolden til 7 meter har således betydet, at støjniveauet for boligerne tættest ved volden er sænket med op til 5 db(a), mens boligerne i den sydvestlige og sydøstlige del af området oplever en omtrent uændret støjbelastning fra motorvejen.... Alternativ 1... Som det fremgår... vil den L-formede støjvold give anledning til en vis støjreduktion i området sammenlignet med den hidtidige situation. I området umiddelbart bag ved volden vil støjniveauet således falde med op til db(a). I boligområdet vil støjniveauet for de fleste boligers vedkommende falde. Boligerne i den sydvestlige del af området tættest ved den nye støjvold vil således opleve en væsentlig støjreduktion på ca. 5 db(a), svarende til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med 70 %. I den vestlige del af boligområdet i øvrigt er forbedringen på 1-2 db(a), mens støjniveauet for boligerne i den østlige del af området ved Skovparken stort set ikke vil blive forandret ved etableringen af støjvolden. Alternativ 2 Som det fremgår... vil den alternative udformning af støjvolden uden»hæl«give anledning til en ringere støjreducerende effekt end alternativ Rekreative og visuelle forhold... De fleste boliger i den yderste del af Skovparken har udsigt over de pågældende markområder over til Juelsbergskoven mod øst.... Konklusion Jord og grundvand På baggrund af... er det konkluderet, at opfyldning af den planlagte støjvold ikke vil udgøre nogen risiko i forhold til grundvandsressourcen eller i forhold til Storebælt.... Rekreative værdier En L-formet støjvold efter princippet ved alternativ 1, har kun begrænsede konsekvenser for udsigten fra boligerne ved Skovparken.... Støj... Ved sammenligning af den aktuelle situation med en ny vold efter princippet i alternativ 1 kan det konstateres, at der i bebyggelsens sydvestlige hjørne opnås en væsentlig støjreduktion på ca. 5 db svarende til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med ca. 70 %. I den vestlige halvdel af området vil forbedringen generelt være på 1-2 db og i den østlige del af området under 1 db....«det er oplyst, at Rambølls beregninger af støjreduktionen indeholder fejl, idet der ved beregningen er byttet om på fordelingen mellem personbiler og lastbiler. Den 31. juli 2006 udarbejdede Rambøll et notat om trafikstøjberegning for Nyborg Kommune. Beregningerne omfatter den»oprindelige situation«, der er beskrevet som den oprindelige støjvold på ca. 670 m, hvoraf ca. 170 m lå på Gregers Juels jord, og som havde en højde på ca. 3,5 m. Beregningerne omfatter endvidere den»aktuelle situation«, der beskrives som den oprindelige vold, men med forhøjelsen til 7 m på de ca. 500 m af støjvolden, der lå på kommunens jord. Beregningerne omfatter endvidere»alternativ 1«, der er støjvolden som omfattet af lokalplanen (senere under sagen omtalt som alternativ 2). Endelig omfatter beregningerne det tidligere omtalte»alternativ 2«. Den 20. oktober 2006 sendte Nyborg Kommune et udkast til aftale om etablering af støjvold til Dansk Jordrens A/S. I november 2006 udarbejdede Rambøll en opdateret Miljøvurdering til brug for Nyborg Kommune. Den 14. november 2006 skrev Gregers Juels advokat til Nyborg Kommune og gjorde indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 3

10 UfR ONLINE U /2H 9 nr. 16 og lokalplanforslag nr. 146 vedrørende etablering af støjvold ved Skovparken. Indsigelsen angik den påtænkte anvendelse af forurenet jord og de støjberegninger, der lå til grund for forslaget om støjvoldens placering og omfang. I brevet henviser advokaten til et notat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Niras. I brevet omtales alternativ 3 og alternativ 4. Alternativ 3 tager udgangspunkt i og har samme størrelse som kommunens alternativ 2, men lader den gå nord/syd for enden af den del af støjvolden, der ligger på kommunens jord. Alternativ 4 er en mindre støjvold, der ligeledes placeres nord/syd og med en højde på 4,5 m på de første 100 m og 3 m på de sidste 70 m og med anvendelse af m 3 jord. Brevet anbefaler kommunen at søge støjreduktionen gennemført ved etablering af alternativ 4. Af brevet fremgår:»støjreduktionen vil endvidere kunne opnås ved anvendelse af en betydeligt mindre mængde jord, hvilket vil minimere merudgiften ved anvendelse af ren jord På den baggrund vil det heller ikke være nødvendigt at gennemføre et ekspropriativt indgreb i forhold til min klient af det i planforslagene afgrænsede areal.«aktuel situation Alternativ 2 Alternativ db(a) Den 24. november 2006 udarbejdede Rambøll et revideret notat om trafikstøjberegning til Nyborg Kommune. Beregningerne omfatter de samme støjvolde som omfattet af notatet af 31. juli Den 27. november 2006 skrev Gregers Juels advokat til Nyborg Kommune og gjorde indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. Brevet svarer til brevet af 14. november Det er uvist, om begge breve er sendt, eller om det første brev blot er et udkast. Den 7. december 2006 udarbejdede Rambøll et støjkort til brug for Nyborg Kommune. Beregningerne omfatter den»aktuelle situation«, hvor støjvolden er forhøjet til 7 m over vejens niveau på strækningen ud for Skovparken. Beregningerne omfatter endvidere»alternativ 2«, hvor støjvolden er forlænget med ca. 170 m i en højde stigende fra 7 til 10 m og afsluttet med afrundet fod. Endelig omfatter beregningerne»alternativ 3«, hvor volden er ført mod nord langs med boligbebyggelsen i en højde af 7 m i forhold til vejens niveau. Notatet indeholder et skema, der viser antallet af boliger med støjbelastning i visse intervaller samt beregning af støjbelastningstal: db(a) db(a) SBT 1,87 0,88 0,77 Notatet indeholder endvidere et skema med oplysning om antallet af boliger, der opnår en forbedring: Over 6 db(a) 5-6 db(a) 4-5 db(a) 3-4 db(a) 2-3 db(a) 1-2 db(a) 0-1 db(a) Alternativ Alternativ Af notatet fremgår endvidere:»ved etablering af støjdæmpende belægning på motorvejsstrækningen kan der yderligere opnås reduktion af støjbelastningerne i boligområdet. Størrelsen af denne reduktion afhænger af belægningstypen, men kan typisk andrage ca. 3 db. Reduktionen som følge af en ny støjsvag belægning skal adderes til forbedringen, som opnås ved etablering af støjvolde som alternativ 2 eller alternativ 3. Herved stiger den samlede forbedring som følge af støjvolde og støjsvag belægning. Dette betyder, at forbedringer ved etablering af støjvolde, som ikke i sig selv er hørbare, i kombination med støjsvag belægning bliver hørbare og væsentlige.«aktuel situation Alternativ 2 Alternativ db(a) Den 18. december 2006 sendte Rambøll en sammenfattende redegørelse til Nyborg Kommune vedrørende lokalplanen og de indkomne bemærkninger. Det fremgår, at Rambøll har taget højde for en af Gregers Juel påpeget beregningsfejl i støjberegningerne, og at der er udarbejdet et revideret støjnotat. Beregningerne omfatter»aktuel situation«(inden gennemførelse af lokalplanen),»alternativ 2«(lokalplanforslaget) og»alternativ 3«(Gregers Juels forslag til en placering nord/syd). I redegørelsen er medtaget et skema, der viser antallet af boliger, der er belastet med støj i forskellige intervaller: db(a) db(a) I redegørelsen er endvidere medtaget et skema, der viser antallet af boliger, der vil opnå en forbedring: Over 6 db 5-6 db 4-5 db 3-4 db 2-3 db 1-2 db 0-1 db Alternativ Alternativ Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 4

11 UfR ONLINE U /2H 10 Af redegørelsen fremgår endvidere:»ved sammenligning ses, at antallet af boliger, som får en stor forbedring på mere end 3 db, er størst ved alternativ 3. Det ses også, at der ved alternativ 2 er flere boliger, som får en mindre forbedring (1-3 db). Ved alternativ 2, som er støjvolden, der er beskrevet i lokalplanen, vil 64 % af alle boligerne i den sydlige del af området opleve en støjreduktion på mere end 1 db, mens det tilsvarende antal boliger for det nye alternativ udgør 25 %. I indsigelsen fra Gregers Juel er det anført at den mindste støjdæmpning, der kan opfattes er 2 db. Af skema 1 ses det, at ved alternativ 2 opnår 15 boliger denne forbedring, mens 9 boliger opnår denne forbedring ved det nye alternativ 3. Virkningen af alternativ 2 rækker således længere ind i området end alternativ 3. Forklaringen på dette er, at alternativ 2 er en skærmning tæt på kilden, mens alternativ 3 er en skærmning tæt på få af boligerne. Ved begge alternativer opnår en række huse en støjreduktion på hhv. 0-1 db og 1-2 db, på trods af disse 2888 boliger i mindre omfang vil kunne opfatte støjreduktionen, vil en kommende ændring af belægningen på motorvejen blive mere tydelig, da mængden af støjdæmpende effekter kan lægges sammen. Det er ikke muligt på et objektivt grundlag at afgøre, hvilket af de 2 løsningsforslag der er mest attraktivt (skal de få have meget eller de mange lidt?).... I de indkomne bemærkninger er der foreslået en nord-sydgående støjvold langs boligområdet. Dette forslag er ikke indarbejdet i lokalplanen, idet kommunen på baggrund af beregninger gennemført af Rambøll vurderer, at placeringen som er angivet i lokalplanforslaget, vurderes at være til gavn for flere.... Placering af en nord-sydgående vold vil give anledning til gener, fordi volden vil hindre udsynet fra boliger i den vestlige kant af skovparken....«af et notat af 29. januar 2007 fra Nyborg Kommune fremgår, at kommunen havde drøftet Gregers Juels indsigelse mod lokalplanforslaget med Miljøstyrelsen. Af notatet fremgår:»efter samtale med Miljøstyrelsen den 29. januar 2007 vurderes det, at indsigelsen fra Gregers Juel ikke er et realistisk alternativ til lyddæmpning af støj fra motorvejen. Kommunens forslag medfører flere fordele for beboerne i Skovparken. Kommunens forslag medfører, at 64 % af boligerne i den sydlige del af Skovparken vil få støjbelastningen reduceret fra 1 til 5 db. (44 boliger får en reduktion på 1 til 2 db). I 2009 vil der blive pålagt en støjsvag belægning på motorvejen som vil reducere støjen i Skovparken med 3 til 4 db. - For den enkelte ejendom kommer det til at betyde, at støjreduktionen fra støjvolden skal lægges oven i reduktionen fra belægningen. En støjreduktion på 1 til 2 db vil for mange være vanskeligt at høre men hvis den lægges sammen med reduktion fra belægningen vil det for mange ejendomme i Skovparken komme til at betyde en væsentlig/hørlig reduktion af støj fra motorvejen. Motorvejen syd for Skovparken forløber i en cirkelbue oven på en dæmning. Dette medfører, at når det er mørkt vil lys fra biler der kører i begge retninger på motorvejen sende lys ind over boligerne i Skovparken. En samlet sluttet vold syd for Skovparken fjerner dette lysindfald.«den 27. februar 2007 vedtog Nyborg Kommune tillæg nr. 16 til kommuneplanen fra 2001 og lokalplan nr. 146, begge vedrørende støjvold ved Skovparken og offentliggjort den 13. marts Af tillæg nr. 16 til kommuneplanen fremgår:»redegørelse En af målsætningerne i kommuneplan 2001 er at halvere antallet af boliger, der støjbelastes med mere end 65 db(a) inden Blandt de støjbelastede områder peges på boligområderne langs motorvejen, hvor trafikken er steget markant efter åbningen af Storebæltsbroen. En af måderne at sænke støjniveauet på er at etablere støjskærme. Den eksisterende støjvold syd for Skovparken har mindsket støjbelastningen væsentligt for de nærmeste boliger og den effekt ønskes udbredt til en større andel af boligerne. For at kunne etablere en forlængelse af den eksisterende støjvold skal der inddrages et stykke landbrugsjord fra det åbne land til formålet. For at ændre anvendelsen fra jordbrug til offentlige formål er det nødvendigt at udarbejde dette kommuneplantillæg. Med Kommuneplantillæg nr. 16 ændres anvendelsen for det på kortudsnittet viste område fra jordbrugsformål til offentlige formål i område... til etablering af en støjafskærmning.... Bebyggelsesregulerende bestemmelser... Støjvolden må etableres i en højde af max. 10,5 m, med en forventet færdig højde på 7-10 m efter sætning af den tilkørte jord. Højden er relativ i forhold til motorvejens kørebaneniveau. Voldens krone må etableres med en bredde på max. 4,0 m og en skrånings hældning på max. 1:2....«Af lokalplan nr. 146 fremgår:»lokalplanens baggrund Lokalplanen omhandler en forhøjelse af støjvolden langs motorvejen ved Skovparken. Den eksisterende støjvold syd for Skovparken er etableret i 7 m højde og forlængelsen af denne mod vest over til Juelsbergskoven er anlagt fra 4,5 m til 1,5 m i højden, startende med samme højde som den allerede anlagte støjvold og stigende mod Juelsbergskoven. Arealet til støjvolden udgør ca m 2. Støjvolden skal anlægges af lettere forurenet jord (kategori 2 jord, svarende til rabatjord).... Lokalplanens formål og indhold Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til offentlige formål i form af en støjvold, som skal tilpasses områdets grønne struktur. Der gives med lokalplanen mulighed for en forøgelse af støjvoldens højde fra max. 4,5 m til max. 10 m. Højden er relativ, således at højden hele tiden forholder sig til motorvejens terrænniveau, fra 7 m ved den eksisterende vold stigende til 10 m længst over mod skoven Volden afsluttes med en vinkel op langs skovbrynet ved Juelsbergskoven. Volden skal kunne etableres i en lidt større højde (ca. 0,5 m) end den endelige højde på volden, da der sker en sætning af materialet, når det har ligget et stykke tid.... Forurenet jord Støjvolden skal opbygges af ca m3 lettere forurenet jord.... Reduktion af trafikstøj Effekten af støjvolden er beregnet.... Beregningen er foretaget på en 7-10 m høj vold med en vinkelret»hæl«på ca m. Beregningerne viser en væsentlig støjreduktion for de boliger der er placeret tættest på støjvolden. Beregningerne fremgår af miljøvurderingen.... Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 5

12 UfR ONLINE U /2H 11 Lokalplanens bestemmelser... Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål i form af en støjvold. at sikre at støjvolden udformes så det visuelt skæmmer området mindst muligt. Område og zonestatus... Områdets anvendelse Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål til etablering af en støjafskærmning ved motorvejen i form af en jordvold. Ud over støjvolden og beplantning af denne kan der etableres en stiforbindelse langs med støjvoldens nordvendte skråningsfod.... Støjvoldens omfang og placering Støjvolden kan etableres i en højde af max. 10,5 m, med en forventet færdig højde på 7-10 m over motorvejen. Bunden af støjvolden må ikke overstige en bredde af 40 m, den anlægges med en hældning på max. 1:2 med en 4 m bred krone. Den eksisterende støjvold skal indbygges i den forøgede støjvold således som vist i tværsnit på side...«lokalplanen indeholder tegning af støjvolden med tværsnit, højde, bredde og placering i forhold til motorvejen. Lokalplanen indeholder endvidere kortbilag, der viser det omhandlede areal. Størrelsen af arealet er ikke angivet på kortbilaget, men det markerede areal udgør m 2. Lokalplanen indeholder endvidere et kortbilag, der viser voldens placering inden for det omhandlede areal. På kortbilaget er indtegnet en 4 m bred»krone«på støjvoldens midte/top, ligesom støjvolden er angivet som afrundet på det sted, hvor støjvolden fortsætter med»hælen«i nordgående retning. Den 13. marts 2007 skrev Nyborg Kommune til Gregers Juels advokat og oplyste, at kommunen den 27. februar 2007 havde besluttet at vedtage lokalplan nr. 146 og afvise Gregers Juels indsigelse. Endvidere gav kommunen de oplysninger om baggrunden for valget, som fremgår af referatet af samtalen med Miljøstyrelsen den 29. januar Kommunen vejledte om muligheden for at klage over lokalplanen. Gregers Juel klagede ikke over lokalplanen. Den 17. april 2007 udarbejdede det rådgivende ingeniørfirma Niras et notat til Gregers Juel med støjberegninger vedrørende henholdsvis lokalplanens støjvold og den af Gregers Juel foreslåede mindre og nord/sydgående støjvold. Den 30. oktober 2007 meddelte Nyborg Kommune selskabet RGS 90 A/S (tidligere Dansk Jordrens A/S) tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til et projekt med genanvendelse af lettere forurenet jord til udvidelse af støjvolden nord for motorvejen og vest for Skovparken. Tilladelsen vedrører den del af støjvolden, der lå på Gregers Juels ejendom, og tilladelsen gælder indtil den 1. maj Det fremgår, at støjvolden skal bestå af estimeret m 3 lettere forurenet jord, og at støjvolden skal placeres på et areal, der udgør m 2 og er omfattet af lokalplan nr Det fremgår, at Nyborg Kommune har indledt en ekspropriationssag mod Gregers Juel. Tilladelsen indeholder en række vilkår, herunder at tilladelsen til genanvendelse af estimeret m 3 lettere forurenet jord alene gælder det skitserede projekt på Gregers Juels jord, der er medtaget som et bilag til tilladelsen, og at indbygningen af lettere forurenet jord i støjvolden skal afsluttes med 0,25 m ren jord på kronen og de to sider. Tilladelsen indeholder endvidere en redegørelse for sagen og en beskrivelse af projektets udformning og formål. I tilladelsen er der foretaget en VVM-screening af projektet. Gregers Juels advokat klagede ved brev af 29. november 2007 over kommunens miljøtilladelse til Natur og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet). I klagen gøres det bl.a. gældende, at den planlagte støjvold er overdimensioneret, og at der derfor er tale om deponering og ikke nyttiggørelse af forurenet jord. I klagen argumenteres imod den af kommunen planlagte støjvold, idet der samtidig henvises til den af Gregers Juel foreslåede mindre og nord/syd gående støjvold. Den 16. maj 2008 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet) afgørelse om, at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning. Den 7. oktober 2008 traf Nyborg Kommunes byråd afgørelse om igangsættelse af ekspropriationssag vedrørende den del af Gregers Juels ejendom, der er omfattet af lokalplanen. Det fremgår af en sagsfremstilling til brug for byrådets behandling af det pågældende punkt 2890 på dagsordenen, at byrådet i 2004/2005 havde truffet beslutning om opførelse af støjvold syd for Skovparken langs motorvejen på Juelsbergs jord. Støjvolden var en mindre forlængelse og forhøjelse af den eksisterende støjvold på samme sted. Det fremgår endvidere, at det ikke havde været muligt at indgå aftale med Gregers Juel om erhvervelse af areal til den forhøjede og forlængede jordvold, og at det derfor i 2005 blev besluttet at ekspropriere det nødvendige areal. Den 23. oktober 2008 skrev Nyborg Kommunes advokat til Gregers Juel og gav meddelelse om byrådets beslutning om ekspropriation. Af brevet fremgår bl.a.:»nyborg Byråd har den 7. oktober 2008 besluttet at ekspropriere et areal af Deres ejendom... Ekspropriationen sker med henblik på opførelse af en støjvold med tilhørende sti ved Skovparken i overensstemmelse med lokalplan Som det fremgår af ekspropriationsplanen, eksproprieres et areal på m 2. I øvrigt henvises til lokalplan nr. 146 samt det på åstedsforretning af 3. oktober 2007 passerede. Ekspropriationen sker i henhold til planlovens 47, jf. 49 i lov om offentlige veje. Ved ekspropriationen erhverver Nyborg Kommune ejendomsret til det eksproprierede areal, hvilket indebærer, at Deres rettigheder over det eksproprierede bortfalder. Ekspropriationen finder sted med virkning fra den 1. november 2008, som således er tidspunktet for Nyborg Kommunes overtagelse af arealet. Den erstatning, som tilkommer Dem i anledning af ekspropriationen, forrentes dog fra ekspropriationens beslutning, den 7. oktober d.a. og til betaling sker...«. Gregers Juels advokat klagede ved brev af 31. oktober 2008 over ekspropriationen til Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Naturklagenævnet). I klagen anføres bl.a., at kommunen i stedet burde have valgt den af Gregers Juel foreslåede mindre støjvold på m 3 med en nord/syd gående placering, hvilket ville have gjort en ekspropriation unødvendig. Den 9. januar 2009 udarbejdede Rambøll et notat til Nyborg Kommune vedrørende støjvolden ved Skovparken. Notatet indeholder en vurdering af to løsningsforslag, herunder med beregninger af støjreducerende effekt. Det ene løsningsforslag er lokalplanens støjvold omtalt som»alternativ 2«. Det andet er den af Gregers Juel foreslåede mindre støjvold på m 3 med en nord/sydgående placering kaldet»alternativ 4«. Det fremgår, at det er kommunens»overordnede målsætning, at støjvolden skal reducere trafikstøj for så mange boliger som muligt i det berørte område.«af konklusionen i notatet fremgår: Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 6

13 UfR ONLINE U /2H 12»Det er Nyborg Kommunes målsætning med en forlængelse af den eksisterende støjvold, at så mange boliger som muligt får reduceret den støj de udsættes for. Denne målsætning opfyldes bedst med alternativ 2 af følgende årsager: Alternativ 2 begrænser støjen for 93 boliger, mens alternativ 4 begrænser støjen for 17 boliger. Ved begge alternativer opnår seks boliger en forbedring på 5 db eller mere. Alternativ 2 medfører en forbedring på 3 db eller mere for 19 boliger. For alternativ 4 opnås en tilsvarende effekt for 9 boliger. Mindst 70 boliger opnår med alternativ 2 en dæmpning, der er mindst 1 db større end den dæmpning de opnår med alternativ 4. Alternativ 2 har også effekt i Harevænget. Det har alternativ 4 ikke.... Det er dokumenteret, at også trafikstøj med niveauer ned til 45 db(a) giver anledning til gener. Det er derfor velbegrundet at begrænse trafikstøj, også når den har niveauer under 55 db(a). Begrænsning af trafikstøj med selv få decibel har en positiv effekt for de samlede gener, der opleves af beboerne. Af samme årsag anvendes i stigende omfang støjreducerende asfalt, der dæmper støjen 2-3 db. For beboerne i Skovparken vil kombinationen af støjvolden i lokalplan 146 med Vejdirektoratets støjreducerende asfalt opnå en mærkbar forbedring af støjforholdene.«den 15. september 2009 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Naturklagenævnet) afgørelse om, at der ikke var grundlag for at imødekomme Nyborg Kommunes anmodning om at ophæve den opsættende virkning af Gregers Juels klage over ekspropriationsbeslutningen. Den 29. september 2009 udarbejdede Niras et notat til Gregers Juel med sammenligning af og beregninger af den støjdæmpende effekt af henholdsvis lokalplanens støjvold (alternativ 2) og den af Gregers Juel foreslåede støjvold (alternativ 4), idet der samtidig blev fremsat indsigelser mod beregninger i Rambølls støjrapport af 9. januar Den 16. december 2009 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Naturklagenævnet) afgørelse i klagen vedrørende Nyborg Kommunes ekspropriationsbeslutning.»nyborg Byråd har den 7. oktober 2008 truffet beslutning om ekspropriation i medfør af planlovens 47, stk. l, af et areal på m 2 af ejendommen, matr.nr. 4b og 6a Juelsberg Hovedgård, Aunslev, med henblik på etablering af en støjvold med tilhørende sti ved Skovparken. Advokat Karsten T. Henriksen har for ejeren, Gregers Juel, påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet Sagens baggrund... Kommunens afgørelse Nyborg Byråd besluttede på møde den 7. oktober 2008 at erhverve arealet ved ekspropriation. Beslutningen blev meddelt den 23. oktober Klagen til Naturklagenævnet... Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Marion Pedersen, Anders Stenild, Poul Søgaard, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter planlovens 47, stk. l, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Afgørelser efter planlovens 47, stk. l, kan påklages til Naturklagenævnet til fuld prøvelse af såvel retlige som skønsmæssige spørgsmål. Naturklagenævnet er enigt i de bemærkninger, som kommunens advokat har fremsat til klagers påstand om, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig, fordi det af meddelelsen fremgår, at afgørelsen har virkning inden klagefristens udløb. Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres med hensyntagen til grundlovens 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed. På grundlag af praksis efter denne bestemmelse gælder en række almindelige betingelser, der skal være opfyldt ved en ekspropriation. Heraf følger navnlig, at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. At ekspropriationen skal være lovlig betyder navnlig, at den til grund liggende lokalplan skal være gyldig, endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, og at fornødne tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder skal være meddelt, inden ekspropriationen gennemføres. Formålet skal desuden være lovligt i forhold til planloven. Den del af ejendommen, der skal eksproprieres, er omfattet af den endeligt vedtagne og offentliggjorte Lokalplan nr. 146, der udlægger arealet til offentlige formål, støjvold. Arealafståelsen skal ske for at gennemføre etablering af en støjafskærmning ved motorvejen i form af en jordvold. Dette vil medvirke til, at støjbelastningen for beboerne i Skovparken nedbringes. Om den tidsmæssige aktualitet fremgår det, at beboerne i Skovparken såvel individuelt som gennem grundejerforeningen ved adskillige lejligheder har bedt kommunen om at iværksætte støjbegrænsende foranstaltninger, fordi trafikstøjen fra motorvejen i de senere år er steget drastisk. Hertil kommer, at Nyborg Kommune gennem flere år har samarbejdet med RGS 90 A/S om opførelse af støjvoldsanlæg til afhjælpning af støjgenerne i boligkvartererne langs motorvejen. Kommunen har anført, at det er en forudsætning for fastholdelse af dette samarbejde, at projektets gennemførelse, og dermed håndteringen af jorden, ikke afbrydes. Aktualitetskravet må således anses for opfyldt. Hvad angår kravet om, at eventuelle nødvendige tilladelser skal være meddelt inden gennemførelsen af ekspropriationen, fremgår det, at der er meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til etablering af støjvolden med lettere forurenet jord på Gregers Juels ejendom. Tilladelsen er af Gregers Juel indbragt for Miljøklagenævnet, der endnu ikke har færdigbehandlet sagen, men som i en delafgørelse har afvist at tillægge klagen opsættende virkning. Klager har gjort gældende - og ladet udarbejde materiale til støtte for - at der eksisterer et brugbart alternativ til løsning af støjgenerne fra motorvejstrafikken. Der er foretaget beregninger af støjbelastningen for de l08 husstande i undersøgelsesområdet, såvel ved etablering af støjvolden som forudsat i Lokalplan nr. 146 som ved den af klager foreslåede mindre støjvold. Kommunen fastholder på baggrund af undersøgelserne, at den støjvold, der er lokalplanlagt for, vil begrænse støjgener fra motorvejen for flest mulige beboere i området. Såvel de for klager som for kommunen foretagne støjberegninger er udført af anerkendte rådgivningsvirksomheder. Der er strid mellem parterne om den korrekte beregningsmetode. Hvilken beregningsmetode, der er mest korrekt og bedst anvendelig, findes dog ikke at kunne tillægges afgørende betydning for vurderingen af sagen. I nødvendighedskravet ligger først og fremmest, at ekspropriationen skal være nødvendig for virkeliggørelsen af lokalplanen. I dette tilfælde er der tale om en projektlokalplan, hvis formål - etablering af en specifik støjvold - kun kan gennemføres, hvis det Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 7

14 UfR ONLINE U /2H 13 pågældende areal erhverves, enten ved frivillig erhvervelse - hvilket har vist sig udelukket - eller ved ekspropriation. Nødvendighedskravet må således retligt set anses for opfyldt. Udover at efterprøve det retlige grundlag for ekspropriationen kan Naturklagenævnet ifølge planlovens 58, stk. l, nr. 2, også prøve det kommunale skøn, det vil sige, om ekspropriationen er rimelig i den konkrete situation. Tvangsmæssig afståelse af en ejendom bør således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Hvis ejeren selv kan og vil realisere lokalplanprojektet - det vil her sige realisere støjvolden langs motorvejen i overensstemmelse med lokalplanen - er det heller ikke nødvendigt at ekspropriere. En sådan løsning må dog efter omstændighederne anses for udelukket. Ved afvejningen af, om ekspropriation er rimelig - og nødvendig for at realisere det overordnede formål, støjbegrænsning - kan der lægges vægt på, om der, således 2892 som klager påstår, findes realistiske alternativer til den valgte støjvoldsudbygning. Nyborg Kommune har understreget, at lokalplanens formål tjener almenvellet ved etablering af en støjbeskyttelse for flere hundrede indbyggere i kvarteret, mens klager på sin side finder, at projektet for langt de fleste husstande i undersøgelsesområdet vil have en beskeden eller ingen effekt. Der er dog enighed mellem kommune og klager om, at en udbygning af den eksisterende støjvold vil kunne afhjælpe støjgenerne og dermed være til gavn for et antal beboere i Skovparken. Et flertal på 5 af nævnets medlemmer, med formandens stemme som udslagsgivende, udtaler: Beslutningen om, at der skal etableres en støjvold af et omfang som fastlagt i Lokalplan nr. 146, er truffet, fordi kommunen dels på baggrund af planlægningsmæssige overvejelser dels på baggrund af resultaterne af de udførte støjmålinger har vurderet, at der hermed opnås den bedst mulige støjbegrænsning for flest mulige beboere. Den almene interesse, som er knyttet til støjvolden - hensynet til de beboere i Skovparken, som er væsentligt belastet af støj fra motorvejen - er efter flertallets opfattelse så tungtvejende, at ejerens interesse i fortsat at kunne råde over arealet bør vige herfor. Det indgår endvidere i flertallets vurdering, at den reelle betydning for ejeren af indgrebet i ejendommen synes at være begrænset. Der er tale om et mindre areal, som ligger ud til motorvejen, og afståelse af arealet vil næppe være væsentlig for ejendommens drift. Ud fra en samlet vurdering finder flertallet, at betingelserne for at ekspropriere i medfør af planlovens 47, stk. l, til det angivne formål må anses for opfyldt, og der ses ikke i øvrigt at være grundlag for at tilsidesætte kommunens ekspropriationsbeslutning. Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen, Mogens Mikkelsen, Marion Pedersen, Anders Stenild og Jens Vibjerg) anfægter ikke, at det retlige grundlag for ekspropriationen er til stede. Mindretallet finder imidlertid ikke, at den almene interesse, som er knyttet til støjvolden, er så åbenbar, at der er tilstrækkelig anledning til at gennemføre anlægget tvangsmæssigt. Det er således mindretallets opfattelse, at ekspropriationen ikke bør gennemføres. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse ud på, at Nyborg Byråds ekspropriationsbeslutning af 7. oktober 2008 stadfæstes.«den 9. februar 2010 klagede Gregers Juel til Taksationskommissionen over den af Nyborg Kommune tilbudte erstatning. Den 18. marts 2010 udarbejdede Niras et notat med støjberegninger til Gregers Juel. Notatet indeholder en sammenligning af og beregninger vedrørende to forslag til støjvold. Det ene forslag er lokalplanens støjvold (omtalt som»alternativ 2«). Det andet forslag er et nyt forslag fra Gregers Juel kaldet»alternativ 5«. Alternativ 5 er en vinkelret støjvold gående fra den aktuelle støjvolds afslutning og op mellem beboelsesområde og mark i en længde på ca. 400 m. Alternativ 5 er således placeret i nord/sydgående retning fra afslutningen af den aktuelle støjvold på kommunens grund og op langs skellet mellem Gregers Juels ejendom og Skovparken. De første ca. 100 m af alternativ 5 har en højde på 7 m over terræn, og de resterende ca. 300 m har en højde på ca. 6,5 m over terræn. På et tidspunkt efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. december 2009 vedrørende ekspropriationens lovlighed påbegyndte Nyborg Kommune arbejdet med at forlænge og udvide støjvolden. Den 5. maj 2010 gjorde Gregers Juels advokat Nyborg Kommune opmærksom på, at arbejdet med støjvolden var iværksat, og at miljøtilladelsen af 30. oktober 2007 udløb den 1. maj 2010 og derfor ikke længere kunne anvendes som grundlag for arbejder forbundet med etablering af støjvold på Gregers Juels ejendom. Den 31. august 2010 traf Nyborg Kommune endelig afgørelse om forlængelse af miljøtilladelsen af 30. oktober 2007 i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19. Det fremgår, at afgørelsen om forlængelse af den tidligere miljøtilladelse blev meddelt på uændrede vilkår. Denne afgørelse blev af Gregers Juels advokat ved brev af 23. september 2010 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet), der på det tidspunkt endnu ikke havde truffet afgørelse vedrørende klagen over kommunens afgørelse af 30. oktober Den 3. november 2010 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet) afgørelse om at tillægge klagen vedrørende kommunens tilladelse af 31. august 2010 opsættende virkning. Den 25. januar 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse vedrørende klagen over kommunens miljøtilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august Det fremgår, at nævnet ophævede kommunens tilladelser. Det fremgår endvidere, at nævnet vurderede, at projektet ikke var omfattet af miljøbeskyttelseslovens 19, men derimod af 33 som påstået af Gregers Juel. Det fremgår endvidere, at nævnet vurderer, at der er tale om nyttiggørelse og ikke deponering som påstået af Gregers Juel. Af afgørelsen fremgår bl.a.:»natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger De påklagede afgørelser om tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord i en projekteret støjvold er truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. I klagerne er det anført, at projektet i stedet skulle have været godkendt i henhold til lovens 33, dels fordi der er tale om et anlæg, dels fordi der efter klagerens 2893 opfattelse anvendes mere jord end genanvendelses-formålet kræver, hvorfor der reelt er tale om deponering. Efter klagerens opfattelse kunne man nemlig ved en af ham anvist alternativ placering af en mindre vold opnå den ønskede støjafskærmning. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet skal tage stilling til de påklagede afgørelser på grundlag af det projekt, der er ansøgt om, og ud fra den placering, der er valgt af ansøgeren. I sine bemærkninger til nævnets afgørelsesudkast har Nyborg Kommunes advokat blandt andet fremhævet, at Nyborg Kommune ikke påtager sig nogen opgaver med henblik på opgravning og håndtering af jorden. Disse opgaver varetages af leverandøren. De stillede vilkår, i hvert fald vilkårene om egenkontrol, er obligationsretlige vilkår i kommunens aftale med RGS 90, og de påhviler RGS 90 som leverandør, ikke kommunen. Nævnet bemærker hertil, at de påklagede afgørelser er meddelt af Nyborg Kommune som myndighed, og de retter sig til Nyborg Kommune som bygherre. RGS 90 skal som entreprenør udføre Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 8

15 UfR ONLINE U /2H 14 projektet for bygherren. Det er kommunen som bygherre, der er ansvarlig over for kommunen som myndighed for, at de fastsatte vilkår i en afgørelse overholdes. De stillede vilkår, herunder kontrolvilkårene, må generelt anses for relevante for en myndighedsafgørelse, der indeholder en miljøretlig regulering af et projekt som det foreliggende. Ifølge klagerens synspunkt, hvorefter projektet er godkendelsespligtigt, skulle det pågældende listepunkt, jf. bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 13. december 2006), formentlig være pkt. K 105.»Deponeringsanlæg for ikkefarligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i)«nævnet er enigt i, at projektet er godkendelsespligtigt efter lovens 33. Det listepunkt, der efter nævnets opfattelse bør finde anvendelse på projektet i den foreliggende sag, er imidlertid ikke pkt. K 105, men pkt. K 206.»Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald efter én af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K K 215 nævnte anlæg.«i den nugældende affaldsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 23. december 2011) er genanvendelse nævnt blandt de former og metoder for nyttiggørelse, der er opregnet i bekendtgørelsens bilag 6B, se punkterne R3-R5, navnlig pkt. R5. Ordlyden er her ændret i forhold til tidligere. Nævnet bemærker, at når et projekt er omfattet af et punkt på godkendelsesbekendtgørelsens lister, skal projektet godkendes efter de regler, der gælder for godkendelsespligtige virksomheder, anlæg eller indretninger, jf. 33. I sådanne tilfælde kan myndighedens accept efter miljøbeskyttelsesloven ikke opnås i form af en tilladelse efter lovens 19. En tilladelse efter 19 kan i øvrigt ikke være generel, men skal være en konkret afgørelse om et givet oplag. Anvendelsen af listens pkt. K 206 forudsætter, at den tilførte jord er affald, at der er tale om et anlæg, og at der sker nyttiggørelse snarere end deponering. Efter nævnets opfattelse er disse betingelser opfyldt: Den tilførte jord skal efter det oplyste være lettere forurenet jord, der er fremkommet som overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder. Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte opgravningslokaliteter, enten via nogle af RGS 90 anlæg eller direkte. Der ses ikke at være holdepunkter for, at jorden ikke er affald i miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens forstand. Som projektet er beskrevet, og som den påklagede tilladelse er udformet, skal projektet udføres over en periode på 2-3 år med et antal tilførsler af jordpartier, der kan komme fra forskellige lokaliteter, som ikke alle er kendt på afgørelsestidspunktet. Der skal ifølge de stillede vilkår løbende fremlægges dokumentation for jordens forureningsindhold, føres egenkontrol hermed og føres driftsjournal for hvert enkelt tilført jordparti. Endelig er der stillet relevante vilkår - om udlægning af signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning - som efter deres formål går videre end de hensyn, der kan varetages efter 19 til forebyggelse af forurening af underliggende jord og grundvand. Alle disse faktorer trækker i retning af, at projektet ud fra en samlet vurdering må anses for et anlæg i 33 s og K 206 s forstand. Projektet gennemføres i henhold til en vedtagen lokalplan som udbygning af en eksisterende støjvold, hvor der er et dokumenteret behov for forbedret støjafskærmning som følge af øget trafik fra motorvejen, og hvor der ved beregninger er påvist en støjdæmpende effekt af det ansøgte projekt. Den lettere forurenede jord bliver ved tilførsel og indbygning i støjvolden genanvendt, og den erstatter rene materialer, der ellers skulle være anvendt. Nævnet vil derfor anse det for korrekt at henføre projektet til listens pkt. K 206 som et anlæg for nyttiggørelse. Der ses ikke at foreligge omstændigheder med hensyn til jordens forureningsgrad eller andre forhold, der bør føre til at betragte projektet som et deponeringsanlæg i listens forstand. På denne baggrund må Natur- og Miljøklagenævnet ophæve de påklagede afgørelser om tilladelse efter lovens 19. Såfremt projektet ønskes gennemført som beskrevet, må der indgives fornyet ansøgning efter godkendelsesbekendtgørelsen til Nyborg Kommune, der i givet fald må gennemføre en godkendelsesbehandling af projektet 2894 med det udgangspunkt, at det skal betragtes som et nyttiggørelsesanlæg i henhold til listens pkt. K 206. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Nyborg Kommunes tilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august 2010 ophæves.«den 15. marts 2011 traf Nyborg Kommune afgørelse om miljøgodkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 33 af støjvolden ved Skovparken. Det fremgår, at aktiviteten er nyttiggørelse af lettere forurenet jord i kategori 2 til støjvold. Endvidere fremgår, at det relevante listepunkt er K 206 om anlæg, der nyttiggør ikkefarligt affald. Af afgørelsen fremgår bl.a.:»miljøgodkendelse... Afgørelse om VVM... Anlæggets miljøpåvirkning er derfor blevet screenet af kommunen.... Ifølge screeningen vil aktiviteten ikke give anledning til væsentlige påvirkninger på miljøet. Der skal derfor ikke laves en egentlig VVM-redegørelse og kommuneplantillæg.... Afgørelse om miljøgodkendelse Nyborg Kommune godkender hermed etablering af støjvold af lettere forurenet jord, kategori 2 og Jordplan Fyn, nov. 2006, på matr. nr. 6a og del af matr. nr. 4b, Juelsberg Hgd., Aunslev. Støjvolden etableres med et affaldsprodukt og er dermed omfattet af listepunkt K 206 i godkendelsesbekendtgørelsen... Vilkår Miljøgodkendelsen gives efter miljøbeskyttelseslovens 33 stk. 1 på følgende vilkår: Miljøgodkendelsens afgrænsning 1. Miljøgodkendelsen til genanvendelse af estimeret m 3 lettere forurenet jord, svarende til maks tons, gælder alene det skitserede projekt på matrikel nr. 6a, Juelsberg Hgd., Aunslev, langs den nordlige side af motorvejen i Nyborg fra Skovparken til Juelsbergskoven Etablering af støjvold 3. Der må kun anvendes lettere forurenet jord Støjvolden skal opbygges i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplan 146»Støjvold ved Skovparken«6. Støjvolden skal afdækkes med mindst 0,5 meter ren jord/muld......«. Den 13. april 2011 skrev Gregers Juels advokat til Natur- og Miljøklagenævnet og Nyborg Kommune. Af brevet fremgår bl.a.:»som advokat for Gregers Juel skal jeg herved meddele, at Nyborg Kommunes afgørelse af den 15. marts 2011 ikke påklages til Naturog Miljøklagenævnet. Årsagen hertil er ikke, at Gregers Juel er enig i, at kommunens godkendelse er lovlig, men fordi Gregers Juel ikke forventer, at nævnet vil underkende kommunens godkendelse, når godkendelsen lægger sig op ad nævnets afgørelse af den Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 9

16 UfR ONLINE U /2H januar Gregers Juel vurderer derfor, at en påklage ikke vil kunne medføre nogen ændring. Gregers Juel gør nævnet og kommunen opmærksom på, at nævnets afgørelse af den 25. januar 2011 vil blive indbragt for domstolene. Der vil blive nedlagt påstand om, at nævnets afgørelse af den 25. januar 2011 er ulovlig. Hovedanbringendet til støtte herfor vil være, at indbygning af lettere forurenet jord i en støjvold, der er større end nødvendigt for at dæmpe støjen for de boliger, der har et støjniveau, der er over eller i nærheden af den vejledende støjgrænse på 55 db(a), ikke har karakter af nyttiggørelse men i stedet er deponi. Derfor kan punkt 206 ikke anvendes. Afgørelsen er derfor ulovlig.«det er oplyst, at der i 2010 blev lagt en ny og støjreducerende belægning på motorvejen på strækningen bl.a. ud for Skovparken. Det er oplyst, at den opførte støjvold på Gregers Juels ejendom ligger inden for det areal, der er angivet i lokalplanen og er eksproprieret af kommunen. Det er endvidere oplyst, at støjvoldens hæl ikke er afrundet som vist på kortbilag til lokalplanen, men derimod er en ret vinkel, idet volden følger motorvejens øst/vestlige forløb, indtil den fortsætter i et nord/sydligt forløb. Det betyder, at støjvolden er større end angivet på kortbilaget. Det er oplyst, at arbejdet med støjvolden på Gregers Juels ejendom blev afsluttet i januar Den 25. september 2013 har Vejdirektoratet besvaret spørgsmål fra Gregers Juels advokat til brug for retssagen. Af brevet fremgår bl.a.:»... Spørgsmål 1: Har en kommune en handlepligt til at sikre, at eksisterende boliger, der langs eksisterende veje har et støjniveau over den vejledende grænse, får sænket støjen ned mod den vejledende grænse? Vejdirektoratets svar: Der findes ingen hjemmel i dansk lovgivning til at gribe ind over for trafikstøjen fra veje. En vejmyndighed, herunder en kommune, har således ingen pligt til at sikre, at eksisterende boliger, der langs eksisterende veje har et støjniveau over den vejledende grænse, får sænket støjen ned mod den vejledende grænse Spørgsmål 2: Direktoratet bedes oplyse prioriteringsgrundlaget for statsfinansierede støjafskærmningsprojekter for eksisterende boliger langs eksisterende veje, herunder om der er krav til, at en eller flere boliger skal være støjbelastede på et vist niveau, for at staten vil medvirke til at finansiere et støjafskærmningsprojekt. Vejdirektoratets svar: Vejdirektoratets kriterium for udpegning af mulige støjskærmsprojekter langs eksisterende statsveje, er at tilgodese de mest støjbelastede boligområder først (mindst én bolig er er udsat for støj over L den 68 db), samt at projektet har den størst mulige omkostningseffektivitet målt som reduceret støjgene pr. investeret kr....«der har til brug for sagernes behandling været foretaget syn og skøn ved skønsmand Jens Elgaard Laursen, der har afgivet erklæring af 26. august 2013 og tillægserklæring af 10. oktober Skønsmanden har besvaret spørgsmål vedrørende fire forskellige støjvolde, der er beskrevet således:»den aktuelle situation er den oprindelige vold (højde 3,5 m over motorvejen, længde ca. 670 m), men forhøjet til 7 m på en ca. 500 m lang strækning afgrænset af boligområdets østlige og vestlige afslutning... Den vestlige del af volden ligger i måleområdet matr. nr. 1 a, Juelsberg Hdg., Aunslev området og er 3,5 m høj og ca. 170 m lang. Støjvold nr. 2 (alternativ 2) er den af Nyborg Kommune udarbejdede støjvold, der er vedtaget i Lokalplan Den østlige del af volden er ca. 500 lang, 7 m høj og afgrænses af boligområdets østlige og vestlige afslutning. Volden fortsætter mod vest med højden 7 meter, som gradvist øges til 10 m og afsluttes med et afrundet L-bøjning, der strækker sig 50 m mod nord. Højderne er angivet i forhold til motorvejen. Støjvold nr. 2 har et volumen på m3.... Støjvold nr. 4 (alternativ 4) er det oprindelige støjvoldsforslag, som Gregers Juel fremsatte allerede i Samme støjvoldsforslags støjreducerende effekt blev beregnet i forbindelse med klagesagen for Naturklagenævnet... Den østlige del af volden er ca. 500 lang, 7 m høj og afgrænses af boligområdets østlige og vestlige afslutning. Volden fortsætter i alt ca. 170 m mod nord langs boligområdets vestlige afslutning med en højde på 4,5 m de første 100 m og derefter højden 3,5 m på de næste 70 m mod nord. Højderne er angivet i forhold til terræn. Støjvold nr. 4 har en volumen på m3.... Støjvold nr. 5 (alternativ 5) er et forud for anlæg af denne retssag af Gregers Juel udarbejdet forslag... om endnu et alternativ til kommunens støjvold (nr. 2). Den østlige del af volden er ca. 500 lang, 7 m høj og afgrænses af boligområdets østlige og vestlige afslutning. Volden fortsætter i alt ca. 400 m mod nord langs boligområdets vestlige afslutning med en højde på 7 m de første 100 m og derefter højden 5,5 m på de næste 300 m mod nord. Højderne er angivet i forhold til terræn. Støjvold nr. 5 har et volumen på m3.«skønsmanden har besvaret en række spørgsmål om støjbelastning og støjbelastningstal for de 108 boliger i Skovparken i den aktuelle situation og de alternative støjvolde. I den første erklæring har skønsmanden bl.a. besvaret spørgsmål om støjbelastningen i den aktuelle situation (spørgsmål 4 a og 4 b), herunder med inddeling i grupperne A (55 db(a) eller derover), B (52-55 db(a)), C (49-52 db(a)), D (46-49 db(a)) og E (43-46 db(a)). Skønsmanden har også besvaret spørgsmål om den støjreducerende effekt af støjvold 2, 4 og 5 i forhold til den aktuelle situation (spørgsmål 5). Skønsmanden har også beregnet støjbelastningstal for den aktuelle situation og de alternative støjvolde (spørgsmål 6). Skønsmanden har også besvaret spørgsmål om, at Rambøll i sine beregninger har regnet med 3 huse for meget, idet Rambøll har medtaget bygninger, som ikke er boliger (spørgsmål 10). I tillægserklæringen har skønsmanden bl.a. oplyst, at støjvold 2 er opmålt til ,04 m 3 (spørgsmål 13). I tillægserklæringen har skønsmanden endvidere svaret på spørgsmål om støjbelastningstal, når undersøgelsen begrænses til boliger i gruppe A, B og C (spørgsmål 15). Skønsmanden har også svaret på spørgsmål om beregning af forskellen mellem alternativ 2 og 5 for så vidt angår grupperne A, B, C, D og E (spørgsmål 16), herunder når man alene medtager gruppe A, B og C og endvidere alene ser på boliger med en forskelsværdi på over 0,5 db(a) (spørgsmål 17). Skønsmanden har også svaret på spørgsmål om forskel i støjbelastningstal for den aktuelle situation og alternativ 2 og 5, når man alene medtager boliger i gruppe A, B og C og alene ser på boliger med en forskelsværdi på over 0,5 db(a) (spørgsmål 18). Skønsmanden har også svaret på spørgsmål om beregning af forskelsværdien mellem alternativ 4 og 2 for boliger i gruppe A, B, C, D og E (spørgsmål 19), herunder når beregningen begrænses til boliger i gruppe A, B og C og endvidere alene medtages boliger med en forskelsværdi på over 0,5 db(a) (spørgsmål 20). Skønsmanden har også svaret på spørgsmål om støjbelastningstal for den aktuelle situation og alternativ 2 og 4, når man alene medtager boliger i gruppe A, B og C og boliger med forskelsværdi på over 0,5 db(a) (spørgsmål 21). Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 10

17 UfR ONLINE U /2H Tillægserklæringen indeholder følgende skema med oplysning om støjbelastning (spørgsmål 2b): Tillægserklæringen indeholder endvidere følgende skema med oplysning om støjbelastningstal (spørgsmål 2c): Forklaringer Under sagernes behandling er der afgivet forklaring af Gregers Juel, Michael Christiansen, Niels-Jørgen Hoffmann, Michael Andersen, Arvid Degn, Tage Juel Jensen, Jens Arre Nord, Karl Jensen, Lotte Krog Iversen og skønsmand Jens Elgaard Laursen. Gregers Juel har forklaret blandt andet, at han ved et generationsskifte har overtaget ejendommen tilhørende Juelsberg Gods. Hans overordnede opgave er at skabe en rentabel virksomhed, men samtidig at bevare ejendommens kulturelle værdier. Han forsøger derfor at forhindre ændringer, som vil føre til en kulturel erodering af ejendommen. Forinden sagen havde han ikke særligt kendskab til støjvolde, herunder støjberegninger. Da han i sin tid besigtigede den oprindelige støjvold ved Skovparken sammen med advokat Hoeck, havde han på fornemmelsen, at der var»mere på vej«, og at der ville blive opført flere støjvolde på ejendommen. Han kunne ikke se nogen saglig begrundelse herfor. Under et møde hos Nyborg Kommune den 5. april 2004 foreslog han, at der blev opført en lille støjvold på et areal på m 2. På dette møde deltog Arvid Degn og Tage Juel Jensen fra kommunen samt formanden for grundejerforeningen, Niels-Jørgen Hoffmann. Under mødet blev han af kommunen præsenteret for støjproblemer i Skovparken. De drøftede en forhøjelse af den eksisterende støjvold, men ikke en forlængelse. Det blev tilkendegivet, at kommunen agtede at foretage ekspropriation, hvis han ikke var indforstået med den foreslåede løsning. Denne»trussel«blev fremsat, før de begyndte at tale om anvendelse af lettere forurenet jord. Konklusionen på mødet var, at kommunen havde et forslag, og at det var det pågældende forslag, der skulle gennemføres. Der var ikke den store interesse for hans forslag. Fra april til slutningen af maj 2004 foretog han en række undersøgelser. Han fandt ud af, at lettere forurenet jord var en»handelsvare«, hvilket kommunen ikke havde oplyst ham om. På det tidspunkt begyndte han at få mistro til kommunen. Kommunen har eksproprieret et areal på ca m 2. De alternative forslag, som han har fremsat som henholdsvis forslag 4 og 5, indeholder støjvolde, som slet ikke er så høje, som kommunens forslag. I hans forslag er det meningen, at den oprindelige støjvold skal genanvendes, og han nåede frem til, at en støjvold med et volumen på ca m 3 kunne opfylde behovet. En sådan støjvold kunne opføres ved at flytte noget af den eksisterende rene jord fra området. Han har ikke indgået en principaftale med kommunen i begyndelsen af maj Han tilkendegav tværtimod i brev af 27. maj 2004 til kommunen, at han ikke ønskede at påtage sig nogen form for risiko i forbindelse med opmagasinering af forurenet jord. Det var tillige hans opfattelse, at der alene var behov for at opføre en mindre støjvold fra nord til syd. Herudover ønskede han ikke, at kommunen skulle opnå en gevinst ved at anvende lettere forurenet jord. Arvid Degn tilkendegav, at den løsning, som han havde foreslået, ikke kunne lade sig gøre. I foråret 2004 rettede han henvendelse til AM Biler vedrørende prisen for lettere forurenet jord. Han fik tilbudt en pris på 33 kr. pr. m 3 jord, hvilket er angivet i brevet af 27. maj Han har senere fået tilbudt 50 kr. pr. m 3 jord af Marius Pedersen. Gennem forløbet har kommunen ændret målsætningerne for støjvolden. Han opfattede det som usagligt og 2897 som udtryk for, at kommunen på forhånd havde besluttet sig for at ekspropriere. Kommunen ændrede således prioritering og målsætning helt frem til vedtagelsen af lokalplanen, men lokalplanens ordlyd blev ikke ændret. Han valgte ikke at påklage lokalplanen. På det tidspunkt var han klar over, at der ville komme en ekspropriationssag, hvor han ved klage kunne opnå en fuldstændig prøvelse heraf. I tingbogen står han fortsat registreret som ejer af ejendommen. Han fremsatte alternativ 5 i forbindelse med, at kommunen foretog en markant ændring af sin målsætning. Kommunen burde selv have fremsat det pågældende forslag, men det skete ikke. Han tog derfor selv initiativ til en alternativ støjvold i nord/sydlig retning. Alternativ 5 er ikke»designet«til brug for retssagen, men blev fremsat, da kommunens målsætning blev reduceret til 45 db(a). Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 11

18 UfR ONLINE U /2H 17 I skellet mellem hans jord og Skovparken er der et levende hegn, og der er kraftig bevoksning i de haver, der ligger ud til skellet. Der er derfor ikke særlig meget udsigt for de ejendomme, der ligger ud til skellet. Ejendommen Egernvænget nr. 149 har udsigt, og under skønsforretningen blev der også konstateret et andet hus, der havde lidt udsigt. Herudover var der ikke huse med udsigt. Juelsbergs jordtilliggender har oval form, og der foreligger modstridende interesser i forhold til Skovparkens beboere. Udsigt er imidlertid ikke noget, som man ejer, og der er i realiteten kun 5 ejendomme, der kan blive berørt af de alternative støjvolde, som han har foreslået. Han har ikke nærmere kendskab til lysindfald fra motorveje, og han har heller ikke set bilag herom på sagen. I forbindelse med bortkørsel af forurenet jord fra olietanke på nogle udlejede ejendomme har han selv betalt 225 kr. pr. tons jord. Han bor på adressen Strandskovvej nr. 8 i Nyborg, der ligger omkring 7 km fra støjvolden, som ikke er synlig fra boligen. Støjvolden giver således ikke visuelle problemer for ham personligt, men for ejendommen i sin helhed. Ekspropriationen har ikke så stor driftsmæssig betydning, men der er en risiko for, at kommunen opfører flere»usaglige støjvolde«. Han ønsker at stoppe en»kædereaktion«, og at»ret skal være ret«, da han har stor fokus på de små ændringer på ejendommen. Siden 2004 har han som minimum brugt ca. 200 timer om året på sagen. Michael Christiansen har forklaret blandt andet, at han i ca. et år har været ansat som salgschef hos RGS 90, og at han i ca. 20 år har beskæftiget sig med lettere forurenet jord. Genanvendelsen af forurenet jord afhænger af det konkrete projekt. Når jorden er renset til lettere forurenet jord, kan prisen variere fra nul til 44 kr. Det er ikke muligt at fastsætte en generel pris, da det afhænger af, hvad der kan renses ud af jorden samt det enkelte projekt, herunder de geografiske forhold. For så vidt angår prislisten fra Klintholm I/S er en pris på 175 kr. pr. tons jord nok i overkanten i forhold til RGS 90 s priser. I Københavns Nordhavn kan man komme af med lettere forurenet jord for ca. 75 kr. pr. tons. Han har ikke nærmere kendskab til økonomien omkring støjvolde. RGS 90 har håndteret jord i forbindelse med støjvolde på Fyn, og ved sådanne projekter vil der i almindelighed være tale om anvendelse af lettere forurenet jord. Det er kommunerne og Vejdirektoratet, der har den type projekter. Hvis man modtager slagger, der er restaffald ved afbrænding af husholdningsaffald, modtager man et tilskud herfor. Slagger kan f.eks. bygges ind i motorveje eller parkeringspladser. Indbygningsprisen afhænger af de geografiske forhold, men en pris på 19 kr. pr. m³ lyder ikke urealistisk. Man kan ikke bygge oven på lettere forurenet jord. Han ved ikke, om RGS 90 har været involveret i opførelsen af en støjvold ved Hillerødmotorvejen. Niels-Jørgen Hoffmann har forklaret blandt andet, at han bor i Skovparken på adressen Egernvænget nr. 41, som ligger midt i beboelseskvarteret. Han har boet i Skovparken siden Han har været formand for grundejerforeningen i 32 år og ophørte hermed i Den første motorvej lå der allerede, da Skovparken i sin tid blev udstykket. Dengang var det attraktivt at være nabo til motorvejen, da der kun var kørsel til og fra færgen. Det var først i 1990 erne, at den første støjvold blev opført. Da motorvejen blev udvidet med et nødspor, blev den bortfjernede jord anvendt til udvidelse af den eksisterende støjvold. Det var grundejerforeningen, der kom med et idéoplæg hertil. Da Storebæltsbroen blev opført i 1998, steg trafikmængden eksplosivt, og der var pludselig konstant trafik døgnet rundt. Grundejerforeningen henvendte sig til kommunen og Vejdirektoratet for at få støjen begrænset. Vejdirektoratet ville imidlertid ikke foretage sig noget. Nyborg Kommune var enig i, at der skulle foretages noget, men kommunen havde ingen penge. Han deltog i mange møder med kommunen, da beboerne i Skovparken, der består af 721 boliger, var generet af støjen. I begyndelsen talte han med Karl Jensen og senere med Arvid Degn. Der var en positiv vilje fra kommunens side, men ingen penge. Grundejerforeningen rettede også henvendelse til Kommunekemi med henblik på eventuelt at få noget jord derfra. Støjvolden skulle placeres så tæt på motorvejen som muligt, da det ville give den bedste virkning. I 2006 fik kommunen udarbejdet en rapport fra COWI med henblik på at opnå en løsning på støjproblemerne. Når man kører på motorvejen i retning mod Juelsbergs ejendom, går det op ad bakke, og støjen gik derfor ind over den eksisterende støjvold. Gregers Juel fik udarbejdet en rapport fra Niras, som blev delt rundt i Egernvænget. I grundejerforeningen 2898 drøftedes de forskellige muligheder, herunder hvad der støj- og synsmæssigt ville virke bedst. De beboere, der boede mod vest, var ikke interesseret i at miste udsynet ved opførelse af en støjvold tæt på huset. Grundejerforeningen var ikke involveret i lokalplanen eller i forhandlingerne med RGS 90. Han har hørt fra beboerne, at støjvolden har hjulpet, og at der opleves en forskel. De rapporter, der udarbejdes om støj, forudsætter altid, at der ikke er vind, og at vejbanen er tør, men vejrforholdene medfører, at der er stor forskel på støjforholdene. Gangstien langs med støjvolden anvendes meget. I forbindelse med udstykningen af Skovparken var der en sti til skoven, og denne sti er blot blevet flyttet i forbindelse med støjvoldens opførelse. Kommunen oplyste, at grundejerforeningen skulle bidrage til støjvolden, hvis der skulle laves noget. Der blev først nævnt et beløb kr., og det endte med, at grundejerforeningen betalte i alt kr. til kommunen. I mange år kæmpede grundejerforeningen for at få støjdæmpende asfalt, men de fik ikke den asfalt, som de gerne ville have haft. Vejdirektoratet oplyste, at den rigtige støjdæmpende asfalt ikke kunne få vandet til at løbe af, og asfaltbelægningen dæmpede ikke støjen så meget, som de havde håbet på. Støjskærmen er ikke opsat af hensyn til beboerne i Skovparken, men den har hjulpet på støjen. Det kan godt passe, at det var i 2010, at der blev lagt støjdæmpende asfalt på. Vejdirektoratet oplyste, at støjdæmpende asfalt ikke i sig selv ville have en effekt, som kunne registreres, men at det skulle virke sammen med noget andet. Under de indledende møder hos kommunen deltog Gregers Juel også en til tre gange. De havde som oftest en god dialog. Han kan huske, at det blev drøftet, at ekspropriation kunne blive nødvendig. Støjvolden var færdig i Han havde lovet grundejerforeningen, at han nok skulle færdiggøre arbejdet, og han gik derfor først af som formand, da støjvolden var opført. Det var hans opfattelse, at Gregers Juel havde mange idéer, og at Gregers Juel hele tiden kom med nye idéer under de møder, hvor de begge deltog. Michael Andersen har forklaret blandt andet, at han siden 1987 har boet i Skovparken på adressen Egernvænget nr. 147, der ligger i første række ud til støjvolden i vestlig retning. Han har ikke været medlem af grundejerforeningen. Da Storebæltsbroen åbnede, blev der trafikstøj det meste af døgnet, og støjen har været tiltagende gennem årene. Støjen afhænger dog lidt af vindretningen. I dag kan motorvejen kun høres i sydøstlig retning. Der var udbredt stemning blandt beboerne for at få en støjvold. Han har ikke været involveret i forhandlingerne, men talte tit med Niels-Jørgen herom. Støjvolden har hjulpet, og der er i hvert fald en hørbar effekt fra Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 12

19 UfR ONLINE U /2H 18 hans ejendom. Når de har vinduerne lukket, kan de ikke høre motorvejen. Han ved ikke, om de øvrige beboere kan registrere en konkret effekt af støjvolden, men der er i bebyggelsen generel tilfredshed med støjvolden. Han har også hørt om det forslag, som Gregers Juel fremsatte. Der var tale om en støjvold, der gik vinkelret, og som ville tage udsynet for beboelsen i første række ud til Gregers Juels jord. Arvid Degn har forklaret blandt andet, at han i 30 år har været ansat i Nyborg Kommune, og at han i de sidste 11 år var teknikog miljøchef. Kommunen arbejdede efter retningslinjerne i Kommuneplan 2001, og det var hans opgave at belyse sagen så korrekt som muligt. Han kan ikke huske, hvornår kommunen første gang fik udarbejdet en støjrapport. Der blev udarbejdet flere rapporter undervejs. Det kan godt passe, at der ikke forelå rapporter fra tiden før Som teknik- og miljøchef har han haft en del møder med Gregers Juel. Kommunen ønskede at forhøje den eksisterende støjvold, og der var derfor behov for at få tilført mere jord til støjvolden. På et tidspunkt tilkendegav Gregers Juel, at han selv ønskede at stå for projektet, da han mente, at der måtte være penge heri, men det blev ikke til noget. Det er hans opfattelse, at Gregers Juel ikke kunne få det til at hænge sammen økonomisk. Herefter overtog kommunen projektet igen. Kommunen ønskede oprindeligt, at støjvolden skulle fortsætte op til skovbrynet for at dæmpe støjen fra motorvejen. De var klar over, at en nord/sydgående vold ville være den mest effektive, men kommunen ønskede at placere støjvolden så tæt på kilden som overhovedet muligt. Støjvolden og»hælen«ligger helt op til nødsporet på motorvejen. Han kan ikke huske, om der i foråret 2004 blev indgået en principaftale med Gregers Juel. På det tidspunkt foretog kommunen et skøn over, hvor meget jord, der skulle bruges til udbygning af støjvolden, da der endnu ikke forelå en støjrapport. Han kan ikke erindre kontraktforløbet med Dansk Jordrens A/S. På det tidspunkt var der tale om en hastesag, men han kan ikke erindre årsagen hertil. Det er hans opfattelse, at der var tale om en bindende aftale. Der havde været adskillige møder med Gregers Juel med henblik på at opnå en frivillig løsning. Der var et udestående spørgsmål om udnyttelse af Gregers Juels jord. Kommunens politikere havde i flere år været under et stort pres for at lave en støjvold mod syd. De støjdæmpende foranstaltninger blev foretaget i etapevis. Da motorvejen stiger i retning mod skoven, ønskede kommunen at videreføre støjvolden til skoven for at lukke af for gennemstrømningen af trafikstøj. Kommunen fik forholdsvis hurtigt etableret en støjvold syd for Skovparken Jens Kronborg var rådgiver for Gregers Juel, og de kan godt have talt om at føre støjvolden længere op langs motorvejen, så volden også kunne dæmpe støjen i forhold til Juelsbergs avlsbygninger. Han har ikke nærmere kendskab til støjbelastningstal. Formålet med støjvolden var at komme ned omkring 55 db(a), der var den vejledende støjgrænse. Kommunen var ikke enig i Niras beregningsmåde, og de fandt Rambølls beregninger mere valide. Det afgørende var, at støjvolden blev placeret så tæt på støjkilden som muligt. Det var også planen, at støjvolden skulle dækkes til med ren jord og beplantes, hvilket tillige ville have en støjdæmpende effekt. Det var hele tiden en målsætning at dæmpe støjen for så mange som muligt. Han fungerede som sekretær for Teknik- og Miljøudvalget, og han skulle sikre, at udvalgets beslutninger blev ført ud i livet. Kommuneplanen viste vejen, og det var ikke forkert at medtage så mange beboere i Skovparken som muligt. Formålet med lokalplanen var at få reduceret støjen for de boliger, der lå tættest på motorvejen, da de var mest belastede, men samtidig ville man gerne sikre sig, at flest mulige boliger fik effekt af støjvolden. Han kan ikke huske, om kommunen fik lavet undersøgelser af lysindfald fra motorvejen. Gregers Juels forslag om en nord/sydgående støjvold ville nok ikke kunne forhindre lysindfald, da volden ikke var høj nok. Notatet af 26. juni 2007 om Teknik- og Miljøudvalgets beslutning angik et helt andet projekt og har ikke noget med støjvolden at gøre. I det projekt var der spørgsmål, om man kunne få lov til at placere jord i nogle lavninger, og det angik et byggeri på havnen. Kommunen har ikke modtaget betaling fra RGS 90 i forbindelse med opførelsen af støjvolden. Der er heller ikke andre kommuner på Fyn, der har modtaget betaling for modtagelse af lettere forurenet jord. Der var forskel på den jord, der kom fra Svaneparken og havnen, og den jord, der kom fra RGS 90, da jorden fra RGS 90 var renset til lettere forurenet jord. Han ved ikke, hvorfor arealangivelsen i lokalplanen er mindre end i kortbilagene. Arealangivelsen i kortbilagene er bindende, mens dette ikke gælder for lokalplanen. Det burde efterfølgende have været rettet i lokalplanen, men det afgørende var, at støjvolden lå inden for rammerne i kommuneplanen. Han går ud fra, at beregningen i miljøgodkendelsen af 15. marts 2011 tager det hele med, herunder den eksisterende støjvold. Det viste sig, at der var behov for at tilføre ekstra jord, da der ved skellet mellem Gregers Juels jord og kommunens jord opstod en kæmpe trekant, hvor man måtte påføre jord for at undgå, at de nærmest lodrette skrænter skred ned. Oprindeligt ønskede kommunen at opføre en støjvold langs med motorvejen op til skoven i stedet for at opføre en»hæl«. Der var nogle specifikke prioriteringer, som man gerne ville have opfyldt med støjvolden, men derudover ville kommunen gerne hjælpe så mange som muligt. Beboerne i Skovparken ønskede ikke en støjvold beliggende lige mod vest, da det ville tage udsynet. Tage Juel har forklaret blandt andet, at han fra 2001 til 2009 var formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nyborg Kommune. I Kommuneplan 2001 var formålet, at så få som muligt skulle være generet af trafikstøj. Der var lavet en række støjmålinger, da der var mange personer i Nyborg Kommune, der var generet af vedvarende støj fra togtrafikken og motorvejen. Han har deltaget i et møde hos kommunen, hvori Arvid Degn og Gregers Juel tillige deltog. Der var muligvis også en person fra grundejerforeningen til stede. På mødet nævnte Gregers Juel, at kommunen måtte»få en hel masse penge for at tage imod jord«. Det blev tilkendegivet over for Gregers Juel, at kommunen ikke modtog betaling herfor, og at Gregers Juel gerne måtte overtage projektet vedrørende modtagelse af jord. Efterfølgende meddelte Gregers Juel imidlertid telefonisk, at han alligevel ikke ville modtage forurenet jord, men alene ren jord. For så vidt angår aftaleforholdet med Dansk Jordrens A/S kan han ikke huske, hvorfor der blev taget forbehold vedrørende placering af jord på Juelsberg Gods. Han kan heller ikke huske, om der blev indgået en bindende aftale. Aftalen må være underskrevet efter mødet hos kommunen den 11. maj Kommunen ønskede, at støjen blev dæmpet så meget som muligt, og at støjen blev dæmpet til under 55 db(a). Han kan ikke huske, om støjkort af 7. december 2006 fra Rambøll gav anledning til overvejelser hos kommunen, herunder om det i stedet var bedre at placere støjvolden i nord/sydgående retning. I Miljø- og Teknikudvalget henholdt de sig til kommunens tekniske rådgivere og grundejerforeningen i Skovparken. I forbindelse med lokalplan 146 gik man ud fra en teori om, at jo tættere støjvolden blev placeret ved støjkilden, jo mere støj ville støjvolden optage. Kommunen ønskede at dæmpe støjen så meget Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 13

20 UfR ONLINE U /2H 19 som muligt for de boliger, der lå tættest på motorvejen. Han husker ikke forholdene omkring arealangivelsen i lokalplanen, og han var ikke involveret i miljøtilladelsen. Kommunen havde ikke økonomi til at anvende ren jord. Der var også en overordnet idé om, at man burde aftage så meget forurenet jord som mulig i stedet for at køre det på lossepladsen. Jens Arre Nord har forklaret blandt andet, at han i 20 år har været ansat i RGS 90, hvor han primært har beskæftiget sig med jord. Han mener, at det var en notits om licitation i et dagblad, som gav anledning til, at de kontaktede Nyborg Kommune. RGS 90 har ikke betalt noget beløb til Nyborg Kommune for at få indbygget lettere forurenet jord i støjvolden Han havde kontakt med Gregers Juel, da der var diskussion om, hvorvidt der var penge i at modtage lettere forurenet jord. I den anledning blev det drøftet med kommunen, at RGS 90 ville droppe den del af aftalen med kommunen, hvis Gregers Juel kunne få penge ud af det. Han har ikke været involveret i betalinger for aflevering af lettere forurenet jord på Fyn eller i Jylland. På Sjælland har markedet imidlertid været anderledes, og RGS 90 har i enkelte tilfælde måttet betale tilskud ved aflevering af lettere forurenet jord. Der er tale om et»skråplan«, da man i virkeligheden betaler for at gøre en god gerning i form af nyttiggørelse eller genanvendelse. Firmaets forretningsområde er at håndtere jord, og RGS 90 har i sine priser indkalkuleret, hvad det koster at komme af med jorden. RGS 90 har ikke været involveret i støjberegningerne og spørgsmålet om effekt af støjvolden. Miljøgodkendelsen var grundlaget for at lave projektet, og det var styrende for støjvoldens opførelse. Det er vanskeligt at lave et præcist estimat, og det passer stort set aldrig med de faktiske forhold. Det overrasker ham derfor ikke, at der er en betydelig divergens mellem estimatet og det faktiske. I estimatet tages der bl.a. ikke hensyn til terrænregulering, og det overrasker ham ikke, at der blev tilkørt tons jord. Der blev brugt den nødvendige mængde jord, og estimatet har ikke afgørende miljømæssig betydning. Støjvolden er placeret en meter fra stien og 7 meter fra motorvejens nødspor. Det var efter aftale med kommunen, at de»fyldte hælen ud«. Det var Karl Jensen og Lars Ole Kristensen, der stod for projektet fra kommunens side. Landinspektør Hvenegaard havde afsat det eksproprierede areal, og de holdt sig så tæt på skel som muligt. Undervejs har de haft møder med kommunen, og støjvolden er blevet besigtiget. Støjvolden var færdig omkring januar/februar 2013, og i april 2013 sendte de en afrapportering til kommunen. Kommunen havde ikke indsigelser mod den opførte støjvold. Karl Jensen har forklaret blandt andet, at han fra 1980 til 2010 har været ansat i Nyborg Kommune, hvor han har arbejdet med miljøsagsbehandling. Han har behandlet sagen om støjvolden. Der blev holdt flere møder med grundejerforeningens formand og beboerne i Skovparken, der gennem flere år havde rykket for en støjvold. Det viste sig, at den eksisterende støjvold ikke tog særlig meget støj. Rambøll foretog øjebliksmålinger for at få en idé om, hvordan det så ud. Han foretog også selv målinger, og der blev ikke udarbejdet en rapport om disse målinger. Borgerne henvendte sig både til politikerne og til forvaltningen, og kommunen var forstående heroverfor. Han kontaktede RGS 90 for at finde ud af, om de var interesseret i at deltage i projektet. Dernæst rettede han henvendelse til Rambøll, som udarbejdede en støjrapport. Rambøll vurderede, at den eksisterende støjvold, der var 3-4 meter høj, skulle forhøjes til i alt 7 meter. Beskyttelsesvirkningen af forhøjelsen var ganske betydelig. I begyndelsen var beboerne i Skovparken tilfredse med den første støjvold, men efterhånden steg trafikmængden, og der indkom på ny klager. Der blev indgået en aftale med RGS 90 om opførelse af støjvolden, og han deltog i møder herom. Aftalen indebar, at RGS 90 skulle stå for opførelsen af volden og de omkostninger, der var forbundet hermed. Det var oprindeligt meningen, at støjvolden skulle gå over Juelsbergs jord og hen til skoven. Det var kommunen, der skrev forbeholdet ind i aftalen, da de ville sikre sig, at aftalen med Gregers Juel kom på plads. De tog kontakt til Gregers Juel, og det gik godt i starten, men lige pludselig kunne det ikke lade sig gøre at lave støjvolden på Gregers Juels jord, da han ikke ville have forurenet jord på sin ejendom. Gregers Juel var interesseret i at få nogle penge for at opføre støjvolden. Senere oplyste Gregers Juel, at han selv ønskede at stå for projektet, da han kunne tjene et millionbeløb herpå. De oplyste Gregers Juel om de godkendelser, der skulle indhentes, og Gregers Juel kontaktede herefter amtet med henblik på at få en miljøgodkendelse. Efterfølgende meddelte Gregers Juel imidlertid, at det ikke kunne lade sig gøre, da han ikke ønskede at få forurenet jord på sin ejendom. Der blev holdt en del møder med Gregers Juel, men der kom ikke noget ud af det. Kommunen var indstillet på at imødekomme beboernes ønske, da støjniveauet var så højt. Motorvejens stigning langs Gregers Juels mark førte til, at støjen blev ført ind over området fra vestlig retning, og det viste sig, at en forhøjelse af den eksisterende sydlige støjvold til i alt 7 meter ikke var tilstrækkelig til at dæmpe støjproblemerne. Det blev drøftet at føre støjvolden op til skoven eller at fortsætte parallelt med motorvejen gennem skoven. De fandt ud af, at man ved at dreje»en hæl«rundt på Gregers Juels mark kunne opnå samme virkning, som hvis støjvolden var ført op igennem skov. Det ville medføre en støjreduktion på 5 db(a) for de ejendomme, der lå tættest på motorvejen, hvilket svarer til en reduktion af trafikmængden med 70 %. I den midterste del og den østlige del af bebyggelsen ville det svare til en reduktion af trafikmængden med henholdsvis 40 % og 20 %. Det var derfor det forslag, som kommunen arbejdede videre med. De undersøgte også Gregers Juels forslag, men det var fuldstændig urealistisk. Det skyldes dels, at støjvolden af tekniske grunde skulle placeres så tæt på motorvejen som muligt, dels at kommunen aldrig ville placere en stor jordvold lige foran parcelhuse, da det ville ødelægge ejendommenes udsyn. Politisk set var man indstillet på at beskytte boligområdet, og der var tale om en samlet afvejning. Rambøll undersøgte hele 2901 boligområdet. For de boliger, der lå tættest på motorvejen, ville kommunens løsning svare til, at man fjernede 70 % af trafikstøjen fra motorvejen, mens det i midten af bebyggelsen ville medføre en reduktion på 40 %. Volden ville ikke være blevet opført, hvis der skulle have været anvendt ren jord, da det ville koste mange millioner. Der gik nogen tid, hvor de havde møder med Gregers Juel, men det gik i hårdknude. Udvalget besluttede derfor at ekspropriere et areal til brug for støjvolden. Han mener ikke, at han havde drøftelser med Gregers Juel i forbindelse med lokalplanen, men det kan medarbejdere fra planafdelingen muligvis have haft. Kommunen har fået betaling for modtagelse af jord fra DSBgrunden i forbindelse med byggeri på havnen og i Svaneparken, men det har ikke noget med støjvolden at gøre. Han kan ikke huske, om han var involveret i den konkrete miljøtilladelse. Angivelserne i Kommuneplan 2001 må have været kommunens målsætning i forhold til støjdæmpningen, og det overordnede mål var at komme under 55 db(a). Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 14

21 UfR ONLINE U /2H 20 De undersøgte Gregers Juels alternativ 4, herunder effekten heraf. Der var imidlertid et betydeligt større antal boliger, der ville få glæde af støjvolden, hvis den blev placeret tæt på motorvejen. Der gælder en lovmæssig støjgrænse på 55 db(a) i forhold til nybyggeri, men ikke i forhold til eksisterende boliger. Kommunen ønskede at sænke støjniveauet mest muligt i området. Efter kommunen havde truffet beslutning herom, blev personalet for planafdelingen involveret. Da den første rapport fra Rambøll forelå, havde planafdelingen formentlig lavet et udkast til lokalplan, men det var ikke for sent at ændre noget i planlægningen i november Lotte Krog Iversen har forklaret blandt andet, at hun siden den 1. oktober 2012 har været ansat i Nyborg Kommune som miljøsagsbehandler. Støjvolden var næsten færdig, da hun tiltrådte. Hun fik overdraget sagen af sin gruppeleder Anne G. Petersen, og i midten af januar 2013 tog de ud og synede støjvolden. Der deltog repræsentanter fra kommunen og RGS 90. Fra kommunens side blev det påtalt, at der var en overskridelse af mængderne i forhold til miljøgodkendelsen. RGS 90 oplyste, at der var tale om et estimat, og at det vigtige var støjvoldens ydre dimensioner. Der måtte bruges omkring m³ jord, men der blev anvendt ca tons. De blev enige om at opmåle støjvolden med henblik på udarbejdelse af en dokumentationsrapport. Ved denne opmåling kom de frem til på en forskel på m 3 i forhold til ca m 3 og m 3. I forhold til miljøgodkendelsen svarede det til en overskridelse på ca m 3. Da de fik dokumentationsrapporten fra RGS 90, kunne det konstateres, at der var en overskridelse i forhold til miljøgodkendelsen. Der var også en overskridelse i forhold til højden på støjvoldens L-form, hvor højden var 11,3 i forhold til de tilladte 10,5 meter. Derudover var der en lille overskridelse i bredden, der måtte være 40 meter, men blev opmålt til 46 meter. Støjvolden var dog fortsat placeret inden for ekspropriationsområdet og stisystemet. Der blev først foretaget målinger i forhold til stien, og derefter målte man op til støjvolden, herunder et afstandskrav på 7 meter til motorvejen og en meter til stien. På daværende tidspunkt besluttede kommunen sig for ikke at foretage videre på grund af retssagen. Målsætningen var at beskytte boligerne i Skovparken. Det er primært den vestlige del af bebyggelsen i Skovparken, der bliver beskyttet af støjvolden. Hun mener, at der var projekteret med m³ jord, og man kan godt projektere med mere end angivet i lokalplanen. Der er givet miljøtilladelse til opførelse af en støjvold med en udformning, som ligger inden for det eksproprierede areal. Herudover er der nogle designmæssige tal angivet i lokalplanen. Der er ikke givet tilladelse til mere end 4 meter i kronebredden, og denne grænse er ikke overskredet ifølge opmålingen af volden. På landinspektør Hvenegaards tegning er støjvoldens krone dog angivet til mere end 4 meter. Det væsentlige var, at støjvolden var 10 meter høj og havde en hældning på 1 til 2. Ved afleveringsforretningen havde hun fokus på, om vilkårene i miljøgodkendelsen var overholdt. De m³ jord fra den oprindelige støjvold skulle anvendes som afdækningsjord, men hun kontrollerede ikke, om man specifikt havde anvendt denne jord. Skønsmand Jens Elgaard Laursen har vedstået de afgivne erklæringer og har forklaret blandt andet, at støjbelastningstallet SBT er en dansk opfindelse, som kæder støjgene og støjtal sammen. Det er tale om et vægtet tal, der viser støjgener for et helt område, herunder sammenhængen mellem trafikstøj og den oplevede gene for alle de berørte personer i området. Støjbelastningstallet tager højde for en meget lille og en meget høj belastning. De enkelte huse har forskellig støjbelastning. Man kan ikke måle støjbelastningen, men beregner det i forhold til en vis afstand. Jo større området bliver, jo tungere er beregningerne, og et acceptabelt måleområde er omkring 500 meter. Hvis støjen stiger med 3 db(a), svarer det til fordobling af trafikken på motorvejen, og hvis man reducerer med 3 db(a), svarer det til en halvering af trafikken. I skønserklæringen er boligerne i måleområdet inddelt i gruppe A-E med i alt 108 boliger, hvor gruppe A indeholder boliger med støjniveauer på 55 db(a) eller derover, mens de øvrige grupper vedrører støjintervaller under 55 db(a) og ned til 43 db(a). I skemaet til besvarelsen af spørgsmål 16 om forskelsværdien mellem alternativ 2, der er kommunens støjvold, og alternativ 5, der er Gregers Juels forslag til støjvold, angiver de røde tal intervaller, hvor kommunens støjvold sænker støjen mere end Gregers Juels forslag til støjvold. De sorte tal 2902 viser de intervaller, hvor Gregers Juels forslag til støjvold sænker støjen mere end kommunens støjvold. I valget mellem kommunens støjvold og Gregers Juels støjvold er det 15 boliger, der oplever en forskel inden for et interval fra 0-1 db(a). Besvarelsen af spørgsmål 17 er en filtreret gennemgang af skemaet under spørgsmål 16, hvor der alene er medtaget de boliger i gruppe A-C, hvor forskelsværdien er på over 0,5 db(a). Besvarelsen viser, at alternativ 5 er bedre end alternativ 2 i et interval mellem 1 og 8 db(a), mens alternativ 2 er bedst i et interval mellem 0 og 1 db(a). For så vidt angår boliger i gruppe A er begge alternativer reelt lige gode. For så vidt angår boliger i gruppe B er der tale om meget små ændringer, men alternativ 5 er lidt bedre end alternativ 2. Med hensyn til boliger i gruppe C er alternativ 5 også bedre end alternativ 2, hvilket samlet set fører til, at alternativ 5 er bedre end kommunens støjvold. For så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 20 er der tale om en filtreret gennemgang af skemaet under besvarelsen af spørgsmål 19, idet der alene er medtaget boliger i gruppe A-C, hvor der er en forskelsværdi på 0,5 db(a) eller derover. Med hensyn til de boliger i gruppe A, der er medtaget, viser skemaet i intervallet 1-2 db(a), at alternativ 4 giver en forbedring på næsten 2 db(a), mens alternativ 2 i intervallet 0,5-1 db(a) giver en forbedring på 0,6 db(a). Alternativ 4 har derfor større effekt end kommunens støjvold. Under besigtigelsen af støjvolden kunne han konstatere, at volden lavede et»sjovt sving«med et rimelig bredt plateau. Det er et forhold, som har en vis forbedrende virkning på den effektive skærmhøjde, men han kan ikke vurdere, hvor meget. Det er formentlig under 0,5 db(a) for hele virkningsområdet. I forbindelse med besigtigelsen kunne det også konstateres, at de fleste boliger havde levende hegn, og at der kun var ganske få boliger, som man kunne kigge ind til. De færreste boliger havde udsigt på grund af beplantningen. Hvis der ikke var bevoksning, ville der være frit udsyn fra stien og ind til de pågældende huse. En forudsætning for støjberegninger er trafiktal. Beregningen er meget præcis, og der tages også hensyn til afstand og terrænforhold. Beregningerne dækker næsten en kilometer på hver sin side af det vestlige skel, hvorfor man også har medtaget de mindre støjniveauer. Støjbelastningstallet er udtryk for, at de boliger, der er udsat for en høj støj, får en højere vægt end de boliger, der er udsat for en lav støj. Ved besvarelsen af spørgsmål 15 er der alene medtaget 43 huse ud af det samlede antal på 108, og de resterende huse tæller ikke med i beregningen af støjbelastningstallet. Der er tale om et konsekvensområde på 500 meter, hvilket passer nogenlunde med, at Harevænget også er inddraget. Der er tale om mellempopulation. Ved besvarelsen af spørgsmål 18 er støjbelastningstallet beregnet for de boliger i gruppe A-C, hvor der er en forskelsværdi på over 0,5 db(a). De boliger, der har lav støj, er filtreret fra. Der er tale om en logaritmisk talskala med en procentangivelse, og der er ikke så meget fysisk i det. Støjbelastningstallet er et vanskeligt tal at Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 15

22 UfR ONLINE U /2H 21 forholde sig til, og det vil afhænge af bebyggelsens størrelse og antallet af mennesker. Det menneskelige øre kan høre ned til 20 db(a). Inden for andre områder opererer man med lavere grænser end 55 db(a). For så vidt angår industristøj er grænsen 35 db(a). Procedure Gregers Juel har til støtte for påstanden i ekspropriationssagen (B ) bl.a. gjort gældende, at ekspropriationen er ugyldig. Ekspropriationen opfylder ikke kravet om lovlighed. Ekspropriationen er sket for at gennemføre lokalplanen, men lokalplanen er i strid med kommuneplanen og kommuneplantillægget. Kommunens prioritering af lidt støjsænkning for de mange i stedet for relevant støjsænkning for de støjplagede husstande er i strid med kommuneplan og kommuneplantillæg, hvor målet er at halvere antallet af boliger, der støjbelastes med mere end 65 db(a). Kommunens prioritering i lokalplanen er endvidere i strid med den vejledende støjgrænse på 55 db(a), der bør være bestemmende for kommunens prioritering og muligheden for at ekspropriere. Ved prioriteringen burde kommunen ikke have lagt vægt på mest mulig støjdæmpning for flest mulige boliger, men derimod bedst mulig støjdæmpning for de mest udsatte boliger, det vil sige boliger, der har et støjniveau over grænseværdien. Endvidere er formålet ifølge lokalplanen at gennemføre en væsentlig støjreduktion, hvilket den valgte løsning imidlertid ikke sikrer, idet den valgte løsning alene sikrer en uvæsentlig og ikke hørbar støjreduktion for mange boliger. Endvidere er det usagligt, når kommunen lægger vægt på udsigt mod åbne marker og lysgener fra biler. Hertil kommer, at projektet ikke er angivet tilstrækkelig præcist i lokalplanen, idet den faktisk opførte støjvold afviger fra lokalplanen. På tidspunktet for nævnets afgørelse var kommunens miljøtilladelse påklaget, og det blev efterfølgende fastslået, at miljøtilladelsen og den efterfølgende forlængelse heraf var ugyldig. Det betyder, at de nødvendige tilladelser ikke forelå på tidspunktet for ekspropriationen, og at ekspropriationen også af den grund er ulovlig. Ekspropriationen opfylder ikke kravet om nødvendighed. Da ekspropriationen er sket til fordel for en snæver kreds af private borgere, må der gælde et skærpet nødvendighedskrav. Det er uproportionalt at ekspropriere med henblik på støjsænkning for de mange i stedet for relevant støjsænkning for de mest støjplagede husstande. Lokalplanens støjvold gavner ikke de mest 2903 støjplagede boliger. De foreslåede alternative støjvolde 4 og 5 sikrer bedre støjreduktion for de mest støjplagede boliger. De foreslåede alternative støjvolde er væsentlig mindre end lokalplanens støjvold, hvilket betyder, at det med en væsentlig mindre støjvold er muligt at opnå en væsentlig større støjreduktion for de mest støjplagede boliger. Lokalplanens støjvold sikrer alene en lille støjreduktion for mange boliger, og den kan derfor ikke anses for påkrævet. Når man ser bort fra boliger med støjbelastning under den vejledende støjgrænse på 55 db(a), er de foreslåede alternative støjvolde bedre end lokalplanens støjvold. Endvidere er ekspropriationen meget indgribende for Gregers Juel, både på grund af de aktuelle forhold og kulturelle værdier og på grund af risikoen for fremtidige ekspropriationer til lignende formål. Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation og beregninger for behovet for og virkningerne af lokalplanens støjvold. Der kan ikke foretages ekspropriation, hvis der kan opnås en tilfredsstillende løsning uden tvang. Gregers Juel har tilbudt at opføre støjvold nr. 4. Endvidere er Gregers Juel indstillet på at forhandle om en frivillig aftale med kommunen om at stille de nødvendige arealer til rådighed for kommunens opførelse af en støjvold med ren jord. Gregers Juel er endvidere indstillet på frivilligt at stille jord til rådighed for støjvold nr. 5. Nyborg Kommune har ikke foretaget reelle forhandlinger med Gregers Juel om at finde frem til en frivillig løsning. Subsidiært gøres det gældende, at ekspropriationen er ulovlig, fordi der er givet meddelelse om, at den finder sted med virkning fra den 1. november Dette er i strid med vejlovens 49, stk. 4, hvoraf fremgår, at foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, ikke må iværksættes før klagefristens udløb, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere. Da ekspropriationen efter sit indhold har virkning forud for klagefristens udløb, er beslutningen om ekspropriation ugyldig. Gregers Juel har til støtte for påstanden i miljøsagen (B ) bl.a. gjort gældende, at nævnets og kommunens afgørelser er ugyldige. Natur- og Miljøklagenævnet har forsømt at tage hensyn til støjvoldens støjdæmpende effekt og således også forsømt at inddrage den vejledende støjgrænse på 55 db(a). Den støjvold, som kommunen har anlagt, er markant større end nødvendigt for at opnå den påregnede støjdæmpende effekt for husstande, der har et støjniveau omkring eller over den vejledende støjgrænse på 55 db(a). Det har medført, at der er udstedt en miljøgodkendelse i henhold til et forkert listepunkt, idet der er tale om deponering af lettere forurenet jord med ca m 3 mere end nødvendigt. Det gøres gældende, at en markant del af den opførte støjvold er udtryk for deponi og ikke for nyttiggørelse. Den anlagte støjvold burde være godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, listepunkt K 105, om deponering. Der er kun tale om nyttiggørelse, hvis anvendelse af den lettere forurenede jord erstatter anvendelse af andre materialer. Den opførte støjvold ville aldrig være blevet opført med ren jord. Der er derfor ikke tale om nyttiggørelse, men om deponi. Miljøbeskyttelsesloven skal fortolkes med udgangspunkt i et miljømæssigt beskyttelses- og forsigtighedsprincip. Det er i strid med disse principper at deponere lettere forurenet jord, idet der består en unødvendig risiko for udvaskning af forurenende stoffer til nærliggende jordarealer. Nyborg Kommunes miljøgodkendelse er ulovlig, idet den er udstedt på baggrund af en ulovlig afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Såfremt nævnets afgørelse erklæres ulovlig, bortfalder kommunens miljøgodkendelse. Den opførte støjvold afviger fra og er større end forudsat i lokalplanen, hvorfor miljøtilladelsen er ugyldig, idet der utvivlsomt er tale om deponi og ikke nyttiggørelse. Til støtte for den anden og tredje anerkendelsespåstand over for Nyborg Kommune gøres det gældende, at Gregers Juel er berettiget til at forestå virkeliggørelse af lokalplanen, såfremt han ikke får medhold i ekspropriationssagen. Nyborg Kommune har ved at indgå en bindende aftale med tredjemand om at bygge støjvolden på Gregers Juels jord forud for udarbejdelse af lokalplanen tilsidesat Gregers Juels mulighed for at virkeliggøre lokalplanen. Idet jordvolden nu er opført, har Nyborg Kommune dermed frataget Gregers Juel muligheden for at opføre en støjvold. Kommunen er derfor erstatningsansvarlig for det tab, Gregers Juel har lidt ved, at han ikke selv kunne have opført støjvolden som anført i lokalplanen. Natur- og Miljøklagenævnet har til støtte for påstanden i ekspropriationssagen (B ) bl.a. gjort gældende, at nævnets afgørelse er lovlig og gyldig. Det bestrides, at der er begået fejl ved iværksættelsen af ekspropriationen. I brevet af 23. oktober 2008 blev det meddelt, at ekspropriationen ville finde sted med virkning fra den 1. november 2008, og det fremgik af brevet, at ekspropriationsbeslutningen kunne påklages inden 4 uger efter modtagelsen af brevet. Det følger af vejlovens 49, stk. 4, at foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, ikke må iværksættes før klagefristens udløb. Men der blev heller ikke gennemført sådanne foranstaltninger inden klagefristens udløb. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 16

23 UfR ONLINE U /2H 22 Ekspropriationen er lovlig. Det er en betingelse for ekspropriation, at lokalplangrundlaget er vedtaget og offentligt bekendtgjort på ekspropriationstidspunktet. De varige retsvirkninger af lokalplanen indtrådte med den offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan. Nævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at lokalplanen er gyldig. Nævnet har ikke foretaget og kunne 2904 ikke i denne sag foretage en prøvelse af lokalplanen. Nævnet har alene foretaget en prøvelse af Nyborg Kommunes beslutning om ekspropriation. Med kravet om, at ekspropriationen skal være lovlig, ligger endvidere et krav om, at ekspropriationen som hovedregel skal respektere anden lovgivning. Den 30. oktober 2007 gav Nyborg Kommune i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19 tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord ved etablering af den i lokalplanen forudsatte støjvold. Denne tilladelse forelå således på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen den 7. oktober 2008 og da nævnet traf afgørelse i sagen. Det forhold, at sagsøgers klage over tilladelsen efterfølgende den 3. november 2010 blev tillagt opsættende virkning af nævnet, eller at nævnet i afgørelsen af 25. januar 2011 fandt, at støjvolden med lettere forurenet jord krævede miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, bevirker ikke, at afgørelsen om ekspropriation er ugyldig. Miljøgodkendelse til støjvolden er meddelt i marts Ekspropriationen er nødvendig for at virkeliggøre lokalplanen, jf. planlovens 47, stk. 1. Lokalplanen udgør ekspropriationsgrundlaget, og den er tilvejebragt i overensstemmelse med reglerne herom i planloven. Til sagsøgers anbringende om, at støjvolden mindst ligeså godt kan ligge på det af sagsøger anviste areal, bemærkes, at dette ikke kan tillægges nogen betydning, allerede fordi lokaliseringsspørgsmålet er afgjort ved lokalplanens endelige vedtagelse. Nævnet har med rette lagt til grund, at den støjvold, der er omfattet af lokalplanen, vil begrænse støjgener fra motorvejen for flest mulige beboere i boligområdet. Nyborg Kommune havde inden ekspropriationsbeslutningen forgæves forsøgt at opnå en frivillig aftale med sagsøger, og nødvendighedskravet går i så henseende ikke videre end, hvad der med rimelighed kan kræves af en offentlig myndighed. Sagen angår ekspropriation til et offentligt formål, hvor ejerens selvrealisering kun undtagelsesvist vil være aktuel. Selvrealisering skal dog under alle omstændigheder opfylde ekspropriationsformålet, her den i lokalplanen fastlagte jordvold, hvilket sagsøgers alternative forslag ikke gør. Nævnet og Nyborg Kommune har således med rette lagt til grund, at den af sagsøger fremlagte alternative støjvold nr. 4 ikke opfylder lokalplanen. Sagsøgers støjvold nr. 5 er designet til brug for retssagen, og den kan ikke tillægges betydning for prøvelsen af nævnets afgørelse. Det bemærkes, at sagen var tilstrækkelig oplyst, da nævnet traf afgørelse i sagen. Hvad angår sagsøgers synspunkter om de vejledende støjgrænsers betydning for, om ekspropriationsanlægget går videre end påkrævet, bemærkes, at en offentlig foranstaltning (som f.eks. en støjvold), der medfører en støjsænkning under de vejledende grænseværdier, ikke af den grund er uproportional og i strid med nødvendighedskravet. Det bestrides, at det skulle være ulovligt at ekspropriere til virkeliggørelse af en støjvold til støjdæmpning under grænseværdierne. Grænseværdierne er udtryk for et acceptabelt øvre støjniveau, men foranstaltninger, der nedbringer støjen under det acceptable øvre støjniveau, er ikke dermed unødvendige eller uproportionale. Beslutninger om udførelse af sådanne er udtryk for en i sig selv lovlig politisk prioritering. Den konkrete afvejning af interesser er lovlig. Nævnet har i afgørelsen af 16. december 2009 foretaget en konkret skønsmæssig afvejning af almenvellets interesse over for hensynet til sagsøgers interesse i fortsat at kunne råde over arealet. Nævnet har således foretaget en afvejning af hensynet til sagsøgers interesse i at kunne råde over arealet over for hensynet til de støjbelastede beboeres interesse i at opnå en dæmpning af støjen ved den i lokalplanen planlagte støjvold. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Nyborg Kommunes beslutning om etablering af støjvold er truffet dels på baggrund af planlægningsmæssige overvejelser, dels på baggrund af vurderinger af, at der med den i lokalplanen fastlagte støjvold opnås bedst mulig støjbegrænsning for flest mulige beboere. Nævnet har i afvejningen videre lagt vægt på, at den reelle betydning af ekspropriationen for sagsøger må være begrænset, idet der er tale om et mindre areal, som ligger ud til motorvejen, og som næppe vil være væsentligt for driften af sagsøgers ejendom. Det gøres gældende, at nævnet herved alene har inddraget lovlige hensyn, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige afvejning af de nævnte hensyn. Sagsøger har heller ikke i øvrigt godtgjort, at der foreligger mangler ved nævnets afgørelse, som medfører, at der er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig. Det bemærkes, at skønsrapporten og tillægsrapporten ikke forrykker billedet af, at lokalplanens støjvold 2 set i forhold til støjvold 4 sikrer den bedst mulige støjbegrænsning for flest mulige beboere. Støjvold 5, som ikke var foreslået, da nævnet traf afgørelse i sagen, sikrer en bedre støjdæmpning end støjvold 4, men det er ikke hermed godtgjort, at støjvold 2 skulle være i strid med proportionalitetsprincippet. Natur- og Miljøklagenævnet har til støtte for påstanden i miljøsagen (B ) bl.a. gjort gældende, at nævnets afgørelse er lovlig og gyldig. Nævnet har med rette fundet, at det ansøgte projekt henhører under de former og metoder for nyttiggørelse, der er nævnt i affaldsbekendtgørelsens bilag 6B, og at projektet er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 206. Støjvolden kan ikke anses for et deponeringsanlæg. Det bestrides, at der skulle være grundlag for at antage, at støjvolden som beskrevet i nævnets afgørelse er overdimensioneret. Der bemærkes, at støjvolden gennemføres på grundlag af lokalplan nr. 146, som står ved magt, at der er påvist et behov for forbedret 2905 støjafskærmning af Skovparken, og at der af teknisk sagkyndige er påvist en støjdæmpende effekt af det planlagte projekt for støjvolden. Den lettere forurenede jord ved tilførsel og indbygning i støjvolden bliver genanvendt og erstatter således rene materialer, der ellers skulle være anvendt. Den omstændighed, at den påregnede støjdæmpende effekt muligvis for nogle boliger medfører en støjsænkning under den vejledende grænseværdi på 55 db(a), kan ikke føre til et andet resultat. Det kan ikke antages, at den vejledende støjgrænseværdi skulle være afgørende for, om der er tale om nyttiggørelse eller deponering af lettere forurenet jord. Det bestrides, at nævnet med afgørelsen skulle have forsømt at tage hensyn til støjvoldens støjdæmpende effekt, eller at nævnet med afgørelsen har begået fejl ved at forsømme at inddrage den vejledende støjgrænse på 55 db(a) i afgørelsen. Det bestrides også, at den anvendelse af lettere forurenet jord, der sker ved projektet, har karakter af deponering, og at projektet derfor skulle behandles efter godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 105. Nævnet har alene taget stilling til de påklagede afgørelser fra Nyborg Kommune på grundlag af det ansøgte projekt, herunder med den placering og jordmængde, der er angivet ved ansøgningen. Nævnet har ikke været forpligtet til at tage stilling til alternative placeringer med alternative jordmængder. Den senere udførte støjvold blev etableret i henhold til en godkendelse meddelt af Nyborg Kommune i marts Denne afgørelse blev ikke påklaget til nævnet. Det forhold, at den senere udførte støjvold ifølge skønsmandens tillægsrapport er opmålt til et volumen på m 3, kan ikke føre til, at nævnets afgørelse er ugyldig. Sagsøger har heller ikke i øvrigt påvist Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 17

24 UfR ONLINE U /2H 23 mangler ved nævnets afgørelse, som hver for sig eller samlet medfører, at den omtvistede del af afgørelsen skal tilsidesættes. Nyborg Kommune har som biintervenient i ekspropriationssagen (B ) procederet til støtte for Natur- og Miljøklagenævnet. Nyborg Kommune har til støtte for påstanden i miljøsagen (B ) bl.a. gjort gældende, at den opførte støjvold har til formål og som resultat at beskytte et betydeligt antal ejendomme og beboere. Opførelse af støjvolden med forurenet jord indebærer en nyttiggørelse af jorden. Voldens placering og dimensionering står i forhold til dens formål og funktion. Voldens opførelse var af økonomiske årsager kun mulig ved anvendelse af lettere forurenet jord. Der er ikke tale om etablering af et deponi for forurenet jord. Støjvoldens placering og dimensionering samt indbygning af forurenet jord er beskrevet i lokalplanen. Sagsøger undlod at påklage lokalplanen. Sagsøger har først under retssagen påberåbt sig alternativ 5 som en mulighed. Sagsøger kan ikke kræve gennemførelse af en vold, som ligger helt uden for lokalplanen. Det bestrides, at sagsøger er berettiget til at kræve støjvolden placeret et andet sted, uanset om dette alternativ også kan give en støjdæmpning. Sagsøgers alternative vold ville medføre ulemper for bebyggelsen, herunder tab af udsigt og afsondring fra det åbne landskab vest for bebyggelsen. Sagsøgers alternativ er ikke et realistisk alternativ til den opførte støjvold. Støjberegninger foretaget før lokalplanens vedtagelse viste, at en væsentlig støjdæmpende effekt kunne opnås ved en udbygning af den daværende vold. En sådan udbygning var ønsket af beboerne. Den af sagsøger foreslåede alternative vold vil ikke medføre en realisering af det lokalplanlagte projekt. Den opførte vold giver bedre støjdæmpning for flest mulige ejendomme end sagsøgers alternativ. Støjdæmpning under den vejledende støjgrænse på 55 db(a) er et lovligt og relevant formål. Opførelsen af støjvolden er et anlæg til nyttiggørelse af lettere forurenet jord og dermed godkendelsespligtigt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, jf. listepunkt K 206 i godkendelsesbekendtgørelsen. Nævnets afgørelse af 25. januar 2011, og dermed også kommunens afgørelse af 15. marts 2011, er derfor i overensstemmelse med lovgivningen. Over for sagsøgers påstand 3 og 4 gøres det gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger kunne og ville udføre projektet (støjvolden), indgår i ekspropriationssagen (B ) som et element i bedømmelsen af, om betingelserne for ekspropriationen var opfyldt. Såfremt ekspropriationen findes lovlig, er sagsøger derfor ikke berettiget til selv at udføre projektet. Påstandene er indholdsmæssigt i modstrid med sagsøgers påstande i ekspropriationssagen, og de bør derfor afvises. Såfremt påstand 3 og 4 ikke afvises, gøres det gældende, at den støjvold, som sagsøger angiver at ville udføre, ikke svarer til den lokalplanlagte vold. Klagenævnet for Udbud har i en afgørelse af 27. april 2011 afvist en klage fra sagsøger, under henvisning til at sagsøger ikke havde sandsynliggjort, at han var potentiel tilbudsgiver. Forud for lokalplanens gennemførelse havde sagsøger meddelt, at han ikke ønskede at gennemføre projektet. Sagsøger ønskede ikke en vold med forurenet jord på sin ejendom. Sagsøger har derfor givet afkald på selv at forestå projektet. Kommunen har under alle omstændigheder været berettiget til at gå ud fra, at sagsøger var uinteresseret i at medvirke til projektets realisering. Sagsøger har under sagen for nævnet kun henvist til et tilbud om at opføre en lille støjvold på ca m 3. Sagsøger havde ikke inden opførelsen af støjvolden dokumenteret noget ønske eller nogen vilje til at bekoste opførelse af en støjvold med de af kommunen ønskede egenskaber. Sagsøger har ikke lidt noget tab, som kan kræves erstattet af kommunen. En eventuel tilsidesættelse af nævnets afgørelse medfører ikke nødvendigvis, at sagsøger skal have medhold i sine påstande over for kommunen Rettens begrundelse og resultat B (ekspropriationssagen): Denne sag angår spørgsmål om lovligheden af Natur- og Miljøklagenævnets (dengang Naturklagenævnet) afgørelse af 16. december 2009, hvorved nævnet stadfæstede Nyborg Kommunes beslutning af 7. oktober 2008 om at ekspropriere et areal på m 2 af Gregers Juels ejendom matr.nr. 4b og 6a Juelsberg Hovedgård, Aunslev. Efter planlovens 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Bestemmelsen i planlovens 47, stk. 1, skal administreres under hensyntagen til grundlovens 73, der navnlig forudsætter, at ekspropriationen er lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. Det er ubestridt, at det var nødvendigt at opføre en støjvold eller udbygge den eksisterende støjvold for at begrænse trafikstøjen for bebyggelsen i Skovparken. Det er endvidere ubestridt, at kravet om tidsmæssig aktualitet er opfyldt. Det afgørende spørgsmål er derfor, om ekspropriationen er lovlig og i givet fald også nødvendig. Kravet om lovlighed indebærer bl.a., at der skal foreligge en gyldig, endeligt vedtaget og offentliggjort lokalplan, hvilket er opfyldt i nærværende sag. Herudover skal lokalplanen have hjemmel i planloven og opfylde saglige planlægningsmæssige formål. Planlovens 1 angiver lovens formål, og der er i 1, stk. 2, foretaget en nærmere opregning af de formål, som loven særlig tilsigter at opfylde, og af 1, stk. 2, nr. 4, fremgår, at forebyggelse af støjulemper er omfattet heraf. Herudover fremgår af planlovens 15, stk. 2, nr. 2, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentligt formål. Det forhold, at lokalplanen ikke er påklaget, udelukker ikke, at der ved klage over kommunens ekspropriationsbeslutning kan tages stilling til de af Gregers Juel fremsatte indsigelser vedrørende lokalplanens lovlighed, herunder indsigelser om, at lokalplanen er i strid med Kommuneplan 2001 og kommuneplantillægget, at den dagældende grænseværdi for støj på 55 db(a) er fraveget til fordel for støjsænkning for flest mulige husstande i Skovparken, at lokalplanen ikke er tilstrækkelig præciseret og indeholder usaglige planlægningsmæssige hensyn, og at der forud for ekspropriationen skulle foreligge en endelig miljøtilladelse. Lokalplanens bestemmelser om forhøjelse af den eksisterende støjvold, herunder fastlæggelse af det område, der skal anvendes til offentligt formål i form af en støjvold, har hjemmel i planlovens 1, stk. 2, nr. 4, og 15, stk. 2, nr. 2, og lokalplanen varetager således saglige planlægningsmæssige hensyn. Det forhold, at det i kommuneplanen angives, at 55 db(a) er regionplanens grænseværdi for trafikstøj ved boliger, og at byrådet»vil arbejde for at halvere antallet af boliger, der støjbelastes med mere end 65 db(a) inden 2010«, er ikke til hinder for, at kommunen vælger en løsning, der ikke blot reducerer støjen for de mest støjbelastede boliger, men reducerer støjen til under 55 db(a) og tilsigter støjreduktion for flest mulige boliger. Lokalplanen må anses for at være tilstrækkelig præciseret, og den opførte støjvold er placeret inden for lokalplanens område. Det forhold, at den faktisk opførte støjvold efter det oplyste i et vist omfang afviger fra det angivne i lokalplanen, kan ikke føre til, at lokalplanen er ugyldig. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der forelå de fornødne tilladelser, da Nyborg Kommune den 7. oktober 2008 traf afgørelse om ekspropriation, lægges det til grund, at Nyborg Kommune den 30. oktober 2007 meddelte tilladelse til RGS 90 A/S til genanven- Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 18

25 UfR ONLINE U /2H 24 delse af lettere forurenet jord i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. Tilladelsen forelå således på tidspunktet for kommunens beslutning om ekspropriation. Det forhold, at miljøtilladelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der ved delafgørelse af 16. maj 2008 oprindeligt afviste at tillægge klagen opsættende virkning og efterfølgende ved delafgørelse af 3. november 2010 tillagde klagen opsættende virkning, og at Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen af 25. januar 2011 fandt, at anvendelsen af lettere forurenet jord krævede miljøgodkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 33, medfører ikke i sig selv, at afgørelsen om ekspropriation er ugyldig eller må anses for bortfaldet. Det er herved tillige tillagt betydning, at Nyborg Kommune den 15. marts 2011 meddelte miljøgodkendelse til RGS 90 A/S i medfør af miljøbeskyttelseslovens 33. Det fremgår af planlovens 47, stk. 3, at bestemmelsen i lov om offentlige veje 49 finder anvendelse ved ekspropriationens gennemførelse. Det følger af vejlovens 49, stk. 4, at foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, ikke må iværksættes før klagefristens udløb, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere. Det forhold, at det af Nyborg Kommunes brev af 23. oktober 2008 til Gregers Juel fremgår, at ekspropriationen ville finde sted med virkning fra den 1. november 2008, kan ikke føre til ugyldighed, og der blev ikke inden klagefristens udløb iværksat foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation. Den foretagne ekspropriation er sket i henhold til en lovlig og gyldig lokalplan, og der findes ikke grundlag for at anse en ekspropriation til virkeliggørelse af en støjvold, som tilsigter støjdæmpning under grænseværdien og reduktion af støj for flest mulige boliger, for ulovlig Herefter, og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at kravet om ekspropriationens lovlighed er opfyldt. Det afgørende er herefter, om ekspropriation har været nødvendig, herunder navnlig om ekspropriation er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, og om ekspropriation er krævet af hensyn til almenvellet eller varetagelsen af almene samfundshensyn. En lovlig lokalplan, der har et sagligt planlægningsmæssigt formål, må som udgangspunkt anses for at varetage almene samfundshensyn. Ekspropriationen må tillige anses for at angå et offentligt formål, idet der er tale om opførelse af en støjvold for at reducere trafikstøjen i et større boligområde. Der gælder således ikke et skærpet nødvendighedskrav. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det var nødvendigt at ekspropriere det omhandlede areal, hvis lokalplanens formål om opførelse af en specifik støjvold skulle gennemføres, og at der ikke er eksproprieret et større areal end forudsat i lokalplanen. Det er herved tillagt betydning, at Gregers Juel ikke har vist vilje til frivilligt at afstå det omhandlede areal eller til selv at opføre den af lokalplanen omfattede støjvold. Spørgsmålet er herefter, om der grundlag for at tilsidesætte det kommunale skøn, herunder om ekspropriation var rimelig og forholdsmæssig, samt om der forelå realistiske alternativer til den af kommunen valgte støjvoldsudbygning. Ved denne vurdering lægges det til grund, at det af Gregers Juel foreslåede alternativ 5 ikke forelå, da kommunen traf afgørelse om ekspropriation. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at tillægge alternativ 5 afgørende betydning for afgørelsen af nærværende sag. Spørgsmålet er derfor udelukkende, om det af Gregers Juel foreslåede alternativ 4 opfylder lokalplanens formål. Efter bevisførelsen, herunder de af Rambøll og Niras afgivne rapporter og skønserklæringerne samt skønsmandens forklaring, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at alternativ 4 opfylder lokalplanens formål eller udgør en bedre løsning end den af kommunen valgte støjvold. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den valgte støjvold medførte bedst mulig støjbegrænsning for flest mulige beboere. Ved en samlet afvejning af den almene interesse, der er knyttet til opførelsen af støjvolden, og hensynet til Gregers Juel tiltræder landsretten, at den almene interesse er så tungtvejende, at Gregers Juels interesse i fortsat at kunne råde over det eksproprierede areal må vige herfor. Der er herved navnlig lagt vægt på, at der er et betydeligt antal beboere i Skovparken, der er væsentligt belastet af trafikstøj fra motorvejen, at der er tale om ekspropriation af et forholdsvis lille afgrænset areal, som ligger ud til motorvejen og flere kilometer fra ejendommens bygninger, og at arealet ifølge Gregers Juels forklaring ikke har betydning for ejendommens drift. Herefter, og idet det for landsretten fremkomne ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at betingelserne for at ekspropriere arealet i medfør af planlovens 47, stk. 1, er opfyldt, samt at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om ekspropriation. Landsretten tager derfor Natur- og Miljøklagenævnets påstand om frifindelse til følge. B (miljøsagen) Denne sag angår navnlig spørgsmål om lovligheden af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 25. januar 2011, hvorved nævnet ophævede Nyborg Kommunes tilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august 2010 til RGS 90 A/S til i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19 at genanvende lettere forurenet jord i den omhandlede støjvold på Gregers Juels ejendom, idet nævnet fandt, at projektet måtte anses for et anlæg omfattet af miljøbeskyttelseslovens 33. Det lægges til grund, at Nyborg Kommune den 15. marts 2011 har meddelt miljøgodkendelse til RGS 90 A/S i medfør af miljøbeskyttelseslovens 33, og at denne afgørelse ikke er påklaget. Gregers Juel har anført, at nævnets afgørelse er ulovlig, idet der ikke er taget hensyn til støjvoldens støjdæmpende effekt, herunder den vejledende støjgrænse på 55 db(a), og at en markant del af den opførte støjvold er udtryk for deponering og ikke nyttiggørelse af lettere forurenet jord. Som fastslået i sagen B er støjvolden opført på grundlag af en lovlig lokalplan, og det lægges til grund, at den forurenede jord erstatter den rene jord, der ellers skulle have været anvendt hertil. Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at fastslå, at det af RGS 90 A/S ansøgte projekt går videre end forudsat i lokalplanen, eller at der er anvendt markant mere forurenet jord, end det støjreducerende formål krævede. Herefter, og idet det ikke kan tillægges betydning for afgørelsen af nærværende sag, at den faktisk udførte støjvold efter det oplyste afviger fra det ansøgte projekt, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om at anse opførelsen af støjvolden som et anlæg til nyttiggørelse. Landsretten tager derfor Natur- og Miljøklagenævnets påstand om frifindelse til følge. Der findes således heller ikke grundlag for at anse Nyborg Kommunes miljøgodkendelse af 15. marts 2011 for ulovlig, og Nyborg Kommune frifindes derfor for den af Gregers Juel nedlagte anerkendelsespåstand herom. Efter sagernes udfald frifindes Nyborg Kommune tillige for de af Gregers Juel nedlagte anerkendelsespåstande om selvrealisering og erstatning. Sagsomkostninger Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 19

26 UfR ONLINE U /2H 25 Efter sagernes udfald, karakter og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, skriftvekslingens omfang og gennemførelse af syn og skøn, skal Gregers 2908 Juel i sagsomkostninger til Natur- og Miljøklagenævnet betale kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og i sagsomkostninger til Nyborg Kommune betale kr. til dækning af udgifter til vidnegodtgørelse kr. og udgifter til advokatbistand. De tilkendte sagsomkostninger indeholder moms. Herudover skal Gregers Juel endeligt afholde de betalte udgifter til skønsmanden Højesterets dom I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 17. afdeling den 29. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen. Påstande mv. Appellanten, Gregers Juel, har i miljøsagen frafaldet påstand 3 og 4. Gregers Juel har i øvrigt gentaget sine påstande. De indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet og Nyborg Kommune, har påstået stadfæstelse. Nyborg Kommune har som biintervenient udtalt sig til støtte for Natur- og Miljøklagenævnets påstand om stadfæstelse i ekspropriationssagen. Supplerende sagsfremstilling For Højesteret er fremlagt en række nye dokumenter, herunder de nedenfor nævnte. Ved mail af 3. oktober 2007 til Niels-Jørgen Hoffmann tilbød Gregers Juel Grundejerforeningen Skovparken at opføre en støjvold uden beregning på en række nærmere angivne betingelser. I brev af 31. oktober 2007 til Egernvængets beboere henviste Gregers Juel til sit tilbud af 3. oktober I den forbindelse anførte han, at den tilbudte støjvold ville være miljøvenlig og have en bedre effekt for de husstande, som havde et væsentligt støjproblem. Skønsmand Jens Elgaard Laursen har afgivet en tillægserklæring af 12. november 2014, hvori det hedder:»spørgsmål 26 Skønsmanden bedes med grundlag i det oprindelige måleområde... beregne SBT på samme måde som i skønsrapporten og i tillægsrapporten for så vidt angår: a) den i lokalplanen definerede støjvold, jf. Hvenegaards opmåling per den 22. september b) støjvold 4, jf. Hvenegaards opmåling per den 22. september Svar: a) Det oprindelige måleområde har i tidligere beregninger været anført til 93 boliger, fordi Egernvænget 151 fejlagtigt var opdelt i to huse... Støjbelastningstallet for den nævnte vold - svarende til Støjvold 2 - er derfor opgjort for et måleområde med 92 boliger. Beregningerne er foretaget ved hjælp af samme metode som anvendt i skønsrapporten. Støjbelastningstallet er fundet til SBT = 2,91. b) Støjbelastningstallet for den nævnte vold - svarende til Støjvold 4 - er opgjort for et måleområde med 92 boliger. Beregningerne er foretaget ved hjælp af samme metode som anvendt i skønsrapporten. Støjbelastningstallet er fundet til SBT = 3,08. Spørgsmål 27 Skønsmanden anmodes om, efter indhentning af beregningsgrundlaget fra Rambøll, at beskrive de forudsætninger, der er anvendt som grundlag for beregning af støjvoldene benævnt»alternativ 2«og»alternativ 3«i Rambølls notat af den 7. december herunder, i det omfang det er angivet, med angivelse af alternativernes højde, længde, bredde ved foden, bredde ved kronen, hældning, samt eventuelle yderligere forhold, der måtte være en faktor ved beregning af effekten af det enkelte alternativ. Skønsmanden bedes om muligt beregne volumen af de i notatet anførte støjvolde benævnt»alternativ 2«og»alternativ 3«, alternativt indhente bistand hertil fra Hvenegaard Landinspektører. Skønsmanden bedes ved sin beregning af voldenes volumen være opmærksom på, at terrænet er faldende fra syd mod nord på det sted, hvor vold 3 tænkes placeret, og at den relevante højde ved vurdering af voldens støjdæmpende virkning skal være voldens højde i forhold til motorvejens kørebane. Skønsmanden bedes videre oplyse, om Rambølls beregninger i skemaet:»beregning af støjbelastningstal«på side 4 i notatet er korrekte og i benægtende fald angive de rigtige tal, idet skønsmanden skal anvende samme beregning af SBT som skønsmanden har anvendt i skønsrapporten og tillægsrapporten. Svar: Alternativ 2 (Støjvold 2) I Rambølls notat af 7. december står der om Støjvold 2:»Alternativ 2, hvor støjvolden er forlænget med ca. 170 m i en højde stigende fra 7 til 10 m og afsluttet med afrundet fod.«der er i... ingen yderligere oplysninger om bredden af volden eller dens krone eller dens hældning. I Rambølls SoundPLAN-beregningsmodel er volden repræsenteret med en tynd skærm, der følger voldkronens forkant (nærmest vejen) og har vejens kote +7 m op til +10 m. Støjvold 2 er derved identisk med volden beskrevet i Nyborg Kommune Lokalplan nr , og dens volumen er allerede beregnet af Landinspektørerne Hvenegaard A/S i Niras notat af 29. september til m 3. Alternativ 3 (Støjvold 3) I Rambølls notat af 7. december står der om Vold 3:»Alternativ 3, hvor volden er ført mod nord 2909 langs med boligbebyggelsen i en højde refererende til vejens niveau«. For at beregne volumenet af Støjvold 3 har synsmanden bedt Finn Nielsen fra Geopartner Landinspektører A/S (før: Landinspektørerne Hvenegaard A/S) om at placere volden under følgende forudsætninger: Beskrivelsen af voldens udformning fra Rambølls notat side 1..., dvs. en højde på 7 m over motorvejskoten: 11,4 m + 7 m = 18,4 m. En voldhældning på 1:2 En kronebredde på 4 m En total kronelængde på 182 m Voldfoden ligger helt op til det østlige matrikelskel. Resultatet er illustreret i Figur 1 som Afbildning B. Udover Geopartner s tegning er der på figuren også afbildet den faktiske placering af Støjvold 3 i SoundPLAN-støjmodellen fra Rambøll (Afbildning A). Det fremgår af Geopartner s optegning af Støjvold 3 (Afbildning B) på Figur 1, at voldkronens nordlige del bør ligge ca. 18 m fra matrikelskellet for at give plads til hele voldfoden. Geopartners østlige voldkrone er derfor drejet 6 (mod uret) i forhold til Rambølls støjskærm for Støjvold 3 (Afbildning A). Begge voldafbildninger starter i samme punkt i tilslutningen til den 500 m lange østvold, der ligger syd for boligområdet langs motorvejen. Data og volumen for de to voldafbildninger er vist i Tabel 1. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 20

27 UfR ONLINE U /2H 26 A B Støjvold 3 Rambølls Sound- PLAN-model Geopartners Støjvold 3 Fodkote 12,0 m 11,4 m Kronekote 19,0 m 18,4 m Kronelængde Kronebredde 4,0 m 4,0 m 182 m 182 m Volumen m m 3 Tabel 1 Data og volumen for 2 afbildninger af Støjvold 3: A og B.... Støjbelastningstal, SBT, for Støjvold 2 og 3 Måleområde: 92 boliger Værdier fra Rambølls notat af 7. dec Beregnet vha. metoden i skønsrapporten Geoparters Støjvold 3 (Afbildning B i Tabel 1) I Tabel 2 er der - ved hjælp af den samme beregningsmetode som i skønsrapporten - angivet beregningen af støjbelastningstallet SBT for det oprindelige måleområde med 92 boliger på Egernvænget. SBT Alternativ 2 0,88 2,91 - SBT Alternativ 3 0,77 3,02 3,35 Tabel 2 Støjbelastningstal SBT for Støjvold 2 og 3 for det oprindelige måleområde på 92 boliger.... Spørgsmål 29 Situation Alternativ 2, jf. spørgsmål 27 Alternativ 3, jf. spørgsmål 27 (Afbildning A i Tabel 1) Alternativ 3, jf. spørgsmål 27 (Afbildning B i Tabel 1) Støjvold jf. lokalplan, jf. Hvenegaards **) opmåling per 22. september Alternativ 4, jf. Hvenegaards **) opmåling per den 22. september *) Måleområde i henhold til svar på Spørgsmål 10, idet Egernvænget 151 i tidligere beregninger fejlagtigt var opdelt i to huse. **) Nu: Geopartner Landinspektører A/S Skønsmanden anmodes om i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål ovenfor at udfylde følgende skema vedrørende det oprindelige måleområde:... Svar: SBT 2,91 3,02 3,35 2,91 3,08 Måleområde *) Volumen 92 boliger m 3 92 boliger m 3 92 boliger m 3 92 boliger 92 boliger m m 3 I skemaet herunder er angivet en oversigt over SBT i det oprindelige måleområde på 92 boliger for hver af de alternative støjvolde. Aktuel Alternativ 2 Gruppe / interval A B C D E Samlet A B C D E Samlet Skemaet er opbygget på samme måde som skemaet til besvarelsen af spørgsmål 6. SBT 0,7 0,9 0,5 1,3 0,1 3,54 0,3 0,5 0,8 1,0 0,4 2,91 Forskel i % i forhold til SBT i Aktuel Situation Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 21

28 UfR ONLINE U /2H 27 Alternativ 3 (Afbildning A 0,3-62 A) B 0,6-31 C D E Samlet 0,7 1,2 0,3 3,02 Alternativ 3 (Afbildning A 0,3-50 B) B 0,6-32 Alternativ 4 Alternativ 5 C D E Samlet A B C D E Samlet A B C D E Samlet...«Landinspektør Finn Nielsen har den 2. februar 2015 udarbejdet følgende kort over området med angivelse af de forslag til støjvolde, der indgår i sagen: 1,0 1,3 0,0 3,35 0,3 0,6 0,7 1,3 0,2 3,08 0,3 0,6 0,5 1,4 0,2 2, Forklaringer Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 22

29 UfR ONLINE U /2H 28 Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af skønsmand Jens Elgaard Laursen, der har forklaret bl.a., at det menneskelige øre kan høre ned til nul db. Man kan også have negative db, hvilket blot betyder, at det ligger under området for det, mennesket kan høre. Industristøj er en anden støjtype, og den nævnte grænse er for natstøj. Der er skærpede krav til støjniveauet om natten. Med hensyn til skemaet udarbejdet til besvarelse af spørgsmål 15 om støjbelastningstal (SBT) kan man ikke sige, at støjen for nogle af grupperne er blevet forøget i forhold til den aktuelle situation. Der er derimod tale om, at nogle af de beboere, der er nævnt i kategori A, nu i stedet er omfattet af kategori B osv., og det er derfor, at tallet i visse tilfælde er forøget i forhold til den aktuelle situation. Gruppe A vedrører den gruppe af boliger, hvor støjniveauet er over den vejledende grænse på 55 db. De tre omtalte alternativer er lige gode for denne gruppe, når man ser på SBT-tallet. Samlet er alternativ 5 det bedste alternativ, og det samme gør sig gældende, hvis man ser isoleret på henholdsvis gruppe B og C. Ved beregningen af SBT er der flere usikkerheder. Der er usikkerheder som f.eks. trafiktallet og landskabets udformning. Husenes højde er også en faktor, der spiller ind, idet husene skærmer for hinanden, og højden har ikke været præcist angivet. Usikkerhederne er dog de samme for alle forslag, og det har derfor ikke betydning for sammenligningerne, der er meget præcise Når han i landsretten har forklaret, at der er tale om»små ændringer«, er det forskellen på 45 % og 47 % i skemaet udarbejdet til besvarelse af spørgsmål 15 om SBT, han har henvist til. Han er ikke vant til at kvalificere, om der er tale om en ubetydelig forskel. Hvis man taler om signifikante forskelle, taler man om noget statistisk, der relaterer sig til sammenligningen af usikkerhederne. De»små«forskelle relaterer sig således ikke til forskellene i SBT-tallene. I skemaet, som er udarbejdet til besvarelse af spørgsmål 2c om SBT, er det alternativ 5, der er det bedste alternativ, idet forskellen i forhold til»den aktuelle situation«målt i procent er størst for dette alternativ. Det sidste af de to skemaer udarbejdet til besvarelse af spørgsmål 29 om SBT vedrører alene det lille måleområde. Hvis man alene har fokus på gruppe A-C, der vedrører boliger med støjintervaller over 49 db, er alternativ 5 det bedste alternativ. Ved besvarelsen af spørgsmål 27 sammenholdt med skemaet i Rambølls notat fra 2006 er det alternativ 3, der giver det bedste resultat. Han har set de beregninger, Rambøll har lagt til grund for rapporten, og SBT er alene beregnet for den gruppe af boliger, der har et støjinterval på mere end 55 db. Det er ikke i overensstemmelse med den metode, Vejdirektoratet anvender, hvor også lavere støjintervaller medtages. Han har ved sine beregninger anvendt samme metode som Vejdirektoratet. Det er dog alligevel muligt at foretage en sammenligning af Rambølls beregninger og det sidste af de to skemaer udarbejdet til besvarelse af spørgsmål 29 om SBT, idet gruppe A omfatter den gruppe, Rambøll har medtaget i sin rapport. Forskellen på alternativ 3b og alternativ 4 i det første af de to skemaer til spørgsmål 29 er, at alternativ 3b er et tænkt alternativ, hvor støjvoldens krone hele tiden er 7 meter høj i forhold til vejen. Alternativ 4 følger derimod terrænet, og voldfoden vil derfor nogle gange være lavere end vejen og nogle gange højere. Alternativ 4 s voldkrone vil formentlig ikke være højere end alternativ 3b på noget tidspunkt. Hvis man ser på tegningen indsat i besvarelsen af spørgsmål 27 om beregninger vedrørende støjvolde, fremgår det for alternativ 3b, at de steder, hvor volden er smal, er terrænet højt, og de steder, hvor terrænet er lavt, er den bred. Man kunne godt foretage en beregning af antallet af kubikmeter set forhold til SBT og på den måde finde frem til, hvordan man mest effektivt får det lavest mulige SBT. Man regner normalt SBT pr. krone, når man sammenligner alternativer for at finde det mest økonomiske. Det er det, Vejdirektoratet gør. Man kunne på samme måde beregne SBT pr. volumen ved at dividere SBT-tallet med antallet af kubikmeter. Effektiv anvendelse af kubikmeter afhænger dog af højde og nærhed, og det er lige så godt at anbringe en støjvold tæt på støjkilden som at anbringe den tæt på det, der skal støjsænkes. Støj bevæger sig ikke i en lige linje, men i en bue, og derfor skal støjskærmen placeres enten tæt på kilden eller det, der skal støjsænkes. Hvis man placerede støjskærmen midt mellem støjkilden og det støjbelastede område, kunne skærmvirkningen derfor være nyttesløs. Det, som er anført i miljøgodkendelsen, kan lyde, som om den er udtryk for det modsatte. Han ved dog ikke, om der også sigtes til andre forhold, når ordet»nyttevirkning«er anvendt i tilladelsen. Hvis man øgede højden eller volumen på de forskellige alternativer, ville de kunne få bedre virkning. Hvis man således forhøjede alternativ 3a og 3b, ville det forbedre den støjdæmpende effekt. Hvis målet med det første af de to skemaer udarbejdet til besvarelse af spørgsmål 29 var at sammenligne volde, der har samme volumen, er de oplyste værdier ikke velegnede. Dette kan ikke løses ved at dividere SBT-tallet med antallet af kubikmeter. Hvis der kommer mere jord i volden, vil der være andre eller flere huse, der bliver påvirket, og det kan ikke på det foreliggende grundlag siges, hvad der ville blive påvirket mest. Det ville kræve, at der blev foretaget en ny beregning. Hvis man flyttede stien, der fremgår af tegningen indsat i besvarelsen af spørgsmål 27, til den anden side af volden og dermed flyttede volden tættere på bebyggelsen, ville den støjdæmpende effekt ligeledes blive forøget. Det, han forklarede i landsretten om, at SBT-tal er vanskelige at forholde sig til og afhænger af bebyggelsens størrelse, skal forstås sådan, at SBT-tal ikke er intuitivt forståelige. Det er en slags personrelateret tal og har meget at gøre med antallet af berørte personer. Jo større tallet er, jo mere generet er man. Tallet er helt afhængigt af, hvor mange boliger der er med, og hvor meget boligerne er belastet, og det er således afgørende, om der er tale om 100 eller huse. Tallet får eksponentielt mindre betydning, jo længere man kommer væk fra støjkilden. Tæt på betyder det meget, og længere væk betyder det mindre. Der er ikke faste afstandsgrænser for, hvor langt væk man medtager boliger. I lav boligbebyggelse, hvor husene ikke er højere end ca. 6 meter, passer de 500 meter, han har anvendt, nogenlunde. Det er en vurdering, man foretager fra sag til sag, idet vej og landskab betyder, at man ikke på forhånd kan sige, hvor langt væk man skal måle. Ved små veje skal man ikke foretage målingen så langt væk, mens man ved store veje skal medtage områder, der ligger længere væk. Det afhænger af støjen. Boliger, der er meget støjbelastede fra starten, vejer meget tungt i forhold til SBT-tal. Der anvendes forskellige gene-faktorer ved beregningen, og gene-faktoren er større ved de boliger, der er meget belastede. Det betyder, at man ganger antallet af boliger med en højere gene-faktor ved boliger, der er omfattet af et højere 2912 støjinterval. Når støjen er mindre end 40 db, er gene-faktoren nul, og så tæller boligerne ikke med. De mest belastede boliger vægter således mere i SBT-tallet. Når man får en stor beskyttelse af nogle få, vægter det højt. Det afhænger dog at antallet af boliger. Modellen, der har været anvendt siden 1984, er meget fair, og man har senest i 2010 vurderet, at modellen fortsat skulle anvendes. Jo flere boliger der indgår i en undersøgelse, des større statistisk sikkerhed opnår man, men måleområdet kan være uendeligt lille. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 23

30 UfR ONLINE U /2H 29 Det vigtige er sammenligningen. SBT bruges alene, når man skal sammenligne alternativer. Den dagældende støjgrænse på 55 db er formentlig beregnet på baggrund af kravet fra WHO, hvorefter den højeste tilladte grænse indendørs er 30 db. Der er formentlig regnet baglæns fra denne værdi, idet facaden dæmper med ca. 25 db. Højesterets begrundelse og resultat I lokalplan nr en støjvold ved Skovparken, der blev vedtaget af Nyborg Kommune den 27. februar er det i afsnittet om lokalplanens bestemmelser anført, at lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål i form af en støjvold og at sikre, at støjvolden udformes, så det visuelt skæmmer området mindst muligt. Højesteret tiltræder, at kommunen ved valg af placering og udformning af støjvolden ikke kun var berettiget til at lægge vægt på hensynet til at reducere trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger, men også på hensynet til at opnå den bedst mulige støjreduktion for flest mulige boliger i Skovparken. Endvidere skulle kommunen efter lokalplanen sikre, at støjvolden blev udformet, så det visuelt skæmmede området mindst muligt, og Højesteret finder, at det i den forbindelse var sagligt at lægge vægt på, hvordan støjvolden ville påvirke udsigtsforholdene fra Skovparken. Ved en sammenligning mellem den af kommunen valgte løsning og den løsning (alternativ 4), som Gregers Juel havde foreslået, lægges det efter bevisførelsen til grund, at kommunens støjvold og alternativ 4 i det væsentlige havde samme støjdæmpende virkning i forhold til de mest støjplagede boliger, at kommunens støjvold havde en større støjdæmpende virkning i forhold til de flest mulige boliger i Skovparken, og at alternativ 4 med sin placering af støjvolden umiddelbart vest for bebyggelsen ville have begrænset beboernes udsigt til mark og skov. På den baggrund finder Højesteret, at det kan lægges til grund, at kommunens løsning med en støjvold langs med motorvejen var bedre end alternativ 4 til at tilgodese de formål, der var angivet i lokalplanen. Med disse bemærkninger og af de grunde, som landsretten i øvrigt har anført, tiltræder Højesteret, at Natur- og Miljøklagenævnet og Nyborg Kommune er blevet frifundet. Højesteret stadfæster derfor dommen. Ved fastsættelse af sagsomkostninger er der taget hensyn til, at ekspropriationserstatningen udgør kr., samt arbejdets omfang, herunder at der for Højesteret har været supplerende syn og skøn og afhjemling af skønsmanden. Thi kendes for ret Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Gregers Juel betale kr. til Natur- og Miljøklagenævnet og kr. til Nyborg Kommune. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a. 1 U /1 H, U V, KFE , KFE , Hanne Mølbeck og Jens Flensborg: Ekspropriation i praksis (2007), s. 49ff., Helle Tegner Anker: Planloven med kommentarer (2013), s , Peter Pagh: Fast ejendom - regulering og køb, 2. udg. (2013), s , og Orla Friis Jensen i Landsinspektøren 1/ MAD EFD, MAD og Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 24

31 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN MKN2011.NMKN MKN2011.NMK MAD Tilladelse efter mbl 19 til genanvendelse af lettere forurenet jord i en støjvold på Juelsberg Hovedgård ophævet, da nyttiggørelse af lettere forurenet jord kræver miljøgodkendelse efter mbl Listevirksomheder Affald Forurenet jord Opsættende virkning I oktober 2007 meddelte Nyborg Kommune tilladelse efter mbl 19 til, at RGS 90 udvidede en eksisterende støjvold mellem boligområdet Skovparken og den fynske motorvej ved at benytte ca m 3 lettere forurenet type 2 jord, der skulle leveres fra RGS 90's behandlingsanlæg. Amtets forudgående VVM-screening konkluderede, at VVM ikke var fornøden. På grundlag af den af kommunen i februar 2007 vedtagne lokalplan havde kommunen forud for tilladelsen besluttet at ekspropriere en del af E's ejendom til etablering støjvolden, hvilket Naturklagenævnet efter klage stadfæstede i december 2009 (MAD Nkn). Kommunens tilladelse efter mbl 19 blev ligeledes påklaget af E, der bl.a. gjorde gældende, at tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord i støjvolden skulle være meddelt efter mbl 33 og ikke efter mbl 19. Den 31. august 2010 besluttede kommunen at forlænge tilladelse til den 1. maj 2012, hvilket E ligeledes påklagede med anmodning om opsættende virkning af. I november 2010 besluttede Miljøklagenævnet at tillægge klagen opsættende virkning (MAD Mkn). I den endelige afgørelse lagde Natur- og Miljøklagenævnet til grund, at etablering af jordvold af lettere forurenet jord er en listeaktivitet (K.206), der kræver miljøgodkendelse efter mbl 33, hvilket ikke kan erstattes af en tilladelse efter mbl 19, hvorfor tilladelsen blev ophævet og sagen hjemvist. Miljøklagenævnets afgørelse af 25. januar 2011, j.nr. NMKN og NMK Støjvolden ved Juelsberg Gods Afgørelse efter 19 og 33 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010): Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Nyborg Kommunes tilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august 2010 til genanvendelse af lettere forurenet jord i en støjvold på matr. 6a Juelsberg Hovedgård, Aunslev. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Naturog Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af cand.jur. Pouel Pedersen samt civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen og miljøchef Jan Kjærulff Pedersen (beskikkede medlemmer). Afgørelsen er truffet af cand.jur. Pouel Pedersen samt civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen og miljøchef Jan Kjærulff Pedersen (beskikkede medlemmer). Sagens indbringelse for nævnet Ved skrivelse af 30. oktober 2007 meddelte Nyborg Kommune tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til RGS90, Selinevej 4, 2300 København S, til genanvendelse af lettere forurenet jord i støjvold på matr. 6a Juelsberg Hgd, Aunslev, Nyborg Kommune. Af afgørelsen fremgår, at klagefristen er den 30. november Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet ved skrivelse af 29. november 2007 fra advokat Kim Trenskow, Kromann Reumert Advokatfirma, på vegne af Gregers Juel, Strandskovvej 8, 5800 Nyborg, som ejer det areal, hvor støjvolden agtes opført. Klagen er indsendt til Miljøklagenævnet af advokat Henrik Hoeck, Fokus Advokater, for Nyborg Kommune. Klagen er indkommet rettidigt, og Gregers Juel er som grundejer klageberettiget i henhold til miljøbeskyttelseslovens 98, stk. 1, pkt. 2. En afgørelse om forlængelse af tilladelsen blev truffet af Nyborg Kommune ved skrivelse af 31. august Denne afgørelse er ligeledes påklaget af grundejeren ved skrivelse af 23. september. Klagerne over de to tilladelser afgøres samlet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen efter de hidtil gældende regler. Redegørelse for sagen RGS 90 ansøgte ved af 16. oktober 2007 på vegne af Nyborg Kommune om tilladelse til udvidelse af en eksisterende støjvold. Udvidelsen skulle ske ved benyttelse af ca m 3 lettere forurenet jord. Ansøgningen lyder: RGS 90 A/S (RGS) ansøger hermed på vegne af Nyborg Kommune (NK) om 19-tilladelse jvf. ML til indbygning af jord til udvidelse af eksisterende støjvold; estimeret m 3. Grundlaget for udvidelsen er tegningsmateriale fra Landinspektørerne Hvenegaard A/S, af Det er dels en nyetablering og dels en udbygning af eksisterende støjvold. Støjvold skal hæves fra ca. 3 meter til 7-10 meter over kørebane. Udførelsen af støjvoldprojektet skal ske i forlængelse af og som støjvoldsprojektet syd for Skovparken/vest for Skaboeshusevej. RGS ansøger hermed om tilladelse til projektet for så vidt angår de miljømæssige forhold vedrørende jorden. Der henvises til Lokalplan 146 og udførte miljøvurdering v. Rambøll Danmark A/S af august NK ansøger særskilt Fyns Statsskovdistrikt og Vejdirektoratet. Der ansøges om tilladelse til anvendelse af jord med krav til indhold og dokumentation af miljøfremmede stoffer svarende til type 2-jord (øvre værdier) jf. Jordplan Fyn. Der etableres intermistisk adgangsvej i skov langs støjvolden syd for Skovparken/vest for Skaboeshusevej. Der foretages afrømning af muld hvor vejen skal etableres. Mulden anvendes ved projektets afslutning til afdækning af det nye voldanlæg og den intermistiske adgangsvej, som forbliver. I forbindelse med projektets gennemførelse afgraves jord fra eksisterende jordvold til mellemdeponier langs volden for efterfølgende genanvendelse som afsluttende afdækning (0,25 meter) på nyetablerede voldanlæg. RGS leverer type 2-jorden til projektet og udfører uddozning/indbygning. Udbygningen af den eksisterende støjvold er fra højde ca. 3 meter til 10 meter over vejbane og sker mod skov/sti og som udgangspunkt med tværprofil i lighed med eksisterende med max. hældning 1:2. Der etableres en ca. 4 meter bred vandret krone som afslutning på støjvolden. Der udføres begrønning af voldene med en kløver/græsblanding samt en let spredt beplantning med vildthegnsbuske. Transporten fra havnen vil ske af motorvejen, Odensevej og Frisengårdsvej. Projektet (leveringen) forventes at have en varighed af 2-3 år fra leveringen påbegyndes. Nyborg Kommune meddelte den 30. oktober 2007 følgende tilladelse til det ansøgte i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19: Vilkår Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

32 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN Tilladelsen til genanvendelse af estimeret m 3 lettere forurenet jord gælder alene det skitserede projekt på matrikel nr 6-a Juelsberg Hgd., Aunslev, langs den nordlige side af motorvejen i Nyborg fra Skovparken til Juelsbergskoven. Kortskitse vedlagt. 2. Der må kun anvendes lettere forurenet jord som stammer fra RGS90, eller jord fra en given opgravningslokalitet. Ved lettere forurenet jord forstås jord, der overholder kravene til type 2-jord jf. bilag 1 i Jordplan Fyn, se tabel I for udvalgte komponenter. Da der er tale om et genanvendelsesprojekt i et særligt robust område, accepteres koncentrationer af benz(a)pyren og sum af PAH på op til 3 mg/kg og 40 mg/kg. 3. Dokumentation af jordens forureningsgrad skal foreligge i form af analyse af jordprøver i det omfang der frem går af tabel 2. Prøverne udtages som blandeprøver à 5 enkeltprøver. 4. Ved klassificering af jorden i henhold til Jordplan Fyn klassificeres jorden efter den forureningskomponent, der tilhører den højeste type. Desuden gælder at - Gennemsnittet af analyseværdierne må ikke overskride grænseværdien. - Ingen enkeltanalyse må overskride grænseværdien med mere end 50 %. - For akut toksiske stoffer (feks. arsen og nikkel) gælder desuden at højst 10 % af prøverne må have et forureningsindhold, der overstiger de angivne grænseværdier. 5. Vilkår i forbindelse med udvaskning: På de forurenede jordpartier, der er eller kan være forurenet med tungmetaller skal der udføres udvaskningstest for de parametre og i det omfang, der er angivet i tabel 2. Udvaskning af tungmetaller testes ved den metode, der er beskrevet i Genanvendelsesbekendtgørelsen. Der må kun anvendes jord, hvor udvaskningen overholder kravene til eluatkoncentrationer angivet i tabel Produktionschef Helge Nielsen, RGS90 A/S er overordnet ansvarlig for at krav til prøveudtagning og dokumentation overholdes samt for klassificering af jorden. 7. Der må kun genanvendes jord, dvs, der må ikke anvendes f.eks. bygningsmateriale eller klapmateriale. 8. RGS90 A/S skal føre journal over hvert enkelt genanvendt jordparti samt indbygningen heraf. Journalen skal indeholde oplysninger om partiets størrelse, opgravningslokaliteten og forureningens årsag samt opgravningslokalitetens historik, partiets oprindelige forurening (parametre og koncentration), behandlingsmetode samt dokumentation af det behandlede jordparti (parametre og koncentration). Journalen sendes til Nyborg Kommune hvert halve år. 9. Indbygningen af lettere forurenet jord i støjvolden skal på kronen og de to sider afsluttes med min. 0,25 m rent jord. Hele volden befæstiges med varigt tæt græs, samt en let spredt beplantning med vildthegnsbuske. 10. Jorden, som anvendes til afslutning jf. vilkår 9, skal være ren, dvs. type 0-1 efter Jordplan Fyn. Hvis der anvendes jord hvis oprindelse er ukendt, eller jord fra områder, der kan være diffust forurenede, f.eks. byområder, skal dette dokumenteres ved analyse af en blandeprøve for hver 30 tons af de første 900 tons, herefter en blandeprøve pr. 100 tons, jf. Jordplan Fyn, bilag 3. Hver blandeprøve består af 5 delprøver. Jorden analyseres for metaller og PAH. 11. Overgangen mellem forurenet jord og ren jord skal være markeret med et signalnet. 12. Mens arbejdet med etablering af støjvolden foregår, skal det sikres at uvedkommende ikke har adgang til området, f.eks. ved afspærring. Det gælder både inden for og uden for arbejdstid. 13. Senest 2 måneder efter at genanvendelsesprojektet er afsluttet, skal der til Nyborg Kommune sendes en dokumentationsrapport for arbejdet. Rapporten skal omfatte en oversigt over de genanvendte jordpartiers mængde og forureningsindhold, tegning/kort med endelig dimension og placering af støjvolden, dokumentation for afslutning med ren jord samt dokumentation for at tilladelsens vilkår i øvrigt er overholdt. Tilladelsen bortfalder, hvis der konstateres forhold, der ændrer forudsætningen for tilladelsen. Kommunen er tilsynsmyndighed med projektet generelt og fører bl.a., jf 65 i Miljøbeskyttelsesloven, tilsyn med at vilkårene i denne tilladelse overholdes. 3. Redegørelse for sagen Ved ansøgning af 16. oktober 2007 har RGS90 A/S på vegne af Nyborg Kommune ansøgt om tilladelse til at udføre støjvolden, der er en forlængelse mod vest til Juelsbergskoven af den allerede udførte støjvold nord for motorvejen ud for boligområdet Skovparken. Der foreligger kortskitse af volden som er udført af Landinspektørerne Hvenegaard A/S. Projektet består af opførelse af en jordvold der er ca. 120 m lang, 30 til 40 m bred ved foden, og har en krone på 4 m og er 7 til 10 m høj. Volden placeres i en afstand på 20 meter målt fra motorvejens midte, som er det samme som 7 meter fra motorvejens nødsporskant. Denne placering skyldes Vejdirektoratets ønsker om i fremtiden at udvide motorvejen med et spor i denne side. Voldens højde ved Skovparken er 7 meter og stiger til 10 meter ved Juelsbergskoven, hvor volden med en højde på 10 meter føres 50 meter mod nord vinkelret på motorvejen. I alt skal der anvendes ca m 3 jord. Jorden leveres fra RGS90's behandlingsanlæg og kan efter behandling stadig være lettere forurenet eller jorden tilkøres fra en given opgravningslokalitet. Efter etablering begrønnes volden med en kløver-/græsblanding samt en let spredt beplantning med vildthegnsbuske. Formålet med volden er at reducere støj fra motorvejen i forhold til det eksisterende boligområde Skovparken nord for motorvejen. Rambøll har for kommunen udarbejdet en trafikstøjberegning af 31. juli Støjvolden vil medføre at støjniveauet i boligområdet bliver reduceret. Støjreduktionen vil for ca. 59 ejendommes vedkommende være fra ca. 1 db(a) til ca. ca. 5 db(a) svarende til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med ca. 20 % til 70 %. I kombination med en forventelig udskiftning af asfalten på motorvejen med en støjdæmpende belægning i 2009 kan der opnås yderligere reduktion af støjbelastningen i boligområdet. Reduktionen fra asfaltbelægningen vil typisk andrage ca. 2-3 db, som skal adderes til støjreduktionerne fra støjvolden, hvilket vil medføre væsentlige og hørbare forbedringer. Volden vil tillige minimere de kraftige lynindfald der er om natten fra kørende biler, idet lyset fra bilerne rækker langt ind i boligområdet. Volden etableres nord for motorvejen vest for Skovparken. Denne tilladelse omfatter alene de ca. 120 m af volden, der anlægges på matr.nr. 6-a Juelsberg Hgd., Aunslev, Nyborg Kommune. 4. Karakteristik af jorden Jorden der ønskes genanvendt, stammer fra RGS90's behandlingsanlæg eller fra en given opgravningslokalitet. Anlæggene modtager og renser/behandler forurenet jord, typisk jord forurenet med benzin, diesel og andre oliestoffer. Anlæggene kan dog også modtage jord forurenet med f.eks. tjærestoffer, tungmetaller og opløsningsmidler. På anlæggene foretages jordbehandlingen ved biologisk rensning, dvs. jorden lægges i miler og iltes ved maskinel håndtering og der tilsættes vand efter behov. I forbindelse med den biologiske rensning tilsættes organiske hjælpestoffer som f eks. hestegødning, halm, flis og kompost. På anlæggene foretages desuden oplagring / kartering af forurenede materialer, oplag af slutdokumenterede materialer samt sortering og knusning. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

33 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN Blanding af jordpartier kan forekomme af driftsmæssige hensyn, dog må der kun blandes jordpartier med ens forureningskomponenter og - indhold. På de enkelte anlæg føres en journal over de behandlede jordpartier, hvor følgende noteres: - dato for modtagelse, behandling og udlevering - leverandør/ejer - opgravningslokalitet og forureningens årsag samt opgravningslokalitetens historik - mængde jord - behandlingsmetode - startanalyser og analysefirma - slutanalyser og analysefirma - tilførsel af hjælpestoffer Uanset om jorden modtages fra et af behandlingsanlæggene eller fra en given opgravningslokalitet er kravene til dokumentation jf. Jordplan Fyn. Projektet kræver dispensation fra Juelsbergskovens skovbyggelinie jf. Naturbeskyttelseslovens 17. Vejdirektoratets tilladelse til projektet er meddelt den 6, september VVM-screening af projektet Fyns Amt har vurderet støjvolden der ligger syd for Skovparken har samme mægtighed som dette projekt i henhold til kap. 2 i planlovens samlebekendtgørelse om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM). Afgørelse Amtet har vurderet, at etablering af støjvolden med lettere forurenet jord ikke vil få så væsentlig påvirkning på miljøet, at projektet forudsætter tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse hvilket Nyborg Kommune tillige vurderer for dette projekt. Den væsentligste miljøpåvirkning vil være den visuelle påvirkning, som støjvolden påfører området. Set i sammenhæng med de eksisterende terræn- og beplantningsforhold i området vurderes en forøgelse af voldens højde til ca. 7 til 10 m samlet set ikke at påvirke miljøet i en sådan grad, at det udløser krav om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse. ( ) 6. Begrundelse for afgørelsen efter Miljøbeskyttelsesloven og øvrige bemærkninger til sagen Efter Miljøbeskyttelseslovens 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord eller undergrund ikke uden tilladelse udledes eller oplægges på jorden. Jorden, der er givet tilladelse til at anvende i projektet, er klassificeret som type 2 (lettere forurenet) i henhold til Jordplan Fyn. Jordplan Fyn præsenterer nogle principper for anvendelsen af ren og forurenet jord i Fyns Amt. Støjvolden etableres i et område, hvor der ikke indvindes vand til almene vandforsyningsanlæg. RAMBØLL har den 2. marts 2007 gennemført en risikovurdering af en tilsvarende støjvold fra Skovparken til Strandparken udført af type 2-jord hvor benz(a)pyren og sum af PAH er på op til 3 mg/kg og 40 mg/kg og konklusionen er: At opfyldning af den planlagte støjvold med lettere forurenet type 2-jord i det robuste område ikke vil udgøre nogen risiko i forhold til grundvandsressourcen. Det vurderes ligeledes, at opfyldningen ikke vil udgøre nogen trussel over for det omgivende miljø eller recipienten Storebælt. Lokalplan Nyborg byråd har den 27. februar 2007 vedtaget lokalplan nr. 146, der giver mulighed for at etablere støjvolden langs motorvejens nordside fra Skovparken til Juelsbergskoven, på matr.nr. 6-a Juelsberg Hgd., Aunslev, Nyborg Kommune. Endvidere er der udarbejdet Kommuneplan 2001, Tillæg nr. 16, Støjvold ved Skovparken. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 146, er planen blevet vurderet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der foreligger en miljøvurdering af august 2006, der tillige indeholder en støjberegning. Øvrige bemærkninger Den nærmeste recipient er Storebælt ca m mod øst, der ud for støjvolden ikke er målsat men dog udpeget til badevandsområde. Gennemførelse af projektet på de angivne vilkår vurderes ikke at udgøre en risiko for recipienten idet udvaskning af forureningsstoffer fra støjvolden vil have et begrænset omfang. Nyttiggørelsen sker gennem et stort reelt projekt, der vil reducere støjniveauet i en gruppe boliger, og projektet tjener dermed et overordnet samfundsmæssigt formål. Projektet er på dette punkt i overensstemmelse med retningslinierne i Jordplan Fyn. På denne baggrund og da Nyborg Kommune vurderer at projektet ved overholdelse af de angivne vilkår ikke vil medføre en risiko i forhold til grundvandet eller det omgivende miljø, finder Nyborg Kommune, at der kan gives tilladelse til projektet. Vilkårene sikrer, at der kun bliver anvendt lettere forurenet jord. Desuden sikres det, at der ikke sker en utilsigtet spredning af den lettere forurenede jord til arealer uden for støjvoldene, og at der ikke sker uacceptabel udvaskning af forureningsstoffer til grundvandet. Afslutningen med ren jord sikrer at der ikke er risiko for kontakt med den forurenede jord. Nyborg Kommune skal gøre opmærksom på, at reglerne om jordhåndtering i øvrigt indebærer følgende: - - Alle jordflytninger skal anmeldes til kommunen. - - Ved gravearbejder skal Arbejdstilsynets anvisninger for arbejde i forurenet jord overholdes. Der henvises til Arbejdstilsynet vedrørende generelle arbejdsmiljøforhold i forbindelse med projektet. Det område, hvor jorden ønskes genanvendt, er ikke kortlagt efter Lov om forurenet jord. Da støjvolden anlægges med lettere forurenet jord, skal Region Syd når projektet er gennemført, vurdere om området skal kortlægges på vidensniveau 2 efter Lov om forurenet jord. Klagen til nævnet Advokat Kim Trenskow klagede ved brev af 29. november 2007 på vegne af Gregers Juel, Juelsberg Gods over Nyborg Kommunes afgørelse af 30. oktober Klagen lyder: 1. KLAGERS PÅSTAND: Under nærværende klagesag nedlægges der på vegne klager følgende påstand: Nyborg Kommunes afgørelse af 30. oktober 2007 om tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord i støjvold ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling således, at godkendelse til at anvende lettere forurenet jord i den pågældende støjvold skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens KLAGERS HOVEDSYNSPUNKT Gregers Juel ejer i dag det areal, hvorpå den planlagte støjvold agtes opført. Nyborg Kommune har dog iværksat ekspropriationssag efter planlovens regler, men beslutning om ekspropriation er endnu ikke truffet. Opførelsen af den planlagte støjvold vil primært medføre en uacceptabel forureningsmæssig gene og risiko for Gregers Juels arealer, ligesom opførelsen af støjvolden er visuelt problematisk. Endelig vil støjvolden og dennes placering/omfang medføre arronderingsmæssige gener for Gregers Juel. Det er klagers hovedsynspunkt, at den af kommunen planlagte støjvold er overdimensioneret i væsentlig grad, og at der derfor er tale om et deponi. Klager har ved indhentelse af sagkyndig bistand fra NIRAS fået dokumentation for, at en betydelig mindre støjvold med en alternativ placering i højere grad vil kunne tilgodese behovet for en støjdæmpning Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

34 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN af boligerne i Skovparken i forhold til husstande med en nuværende støjbelastning på mere end 55 db. 3. SAGENS BAGGRUND OG FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER: Den 11. september 2006 fremsatte Nyborg Kommune forslag om vedtagelse af lokalplan nr. 146, med tillæg nr. 16, vedrørende forhøjelse af eksisterende støjvold langs motorvejen ved Skovparken. Lokalplanen blev endeligt vedtaget den 13. marts Støjvolden, der i henhold til lokalplanen skal forhøjes til en højde på 7-10 meter, skal ifølge lokalplanen anlægges af ca m 3 lettere forurenet rabatjord fra motorvejen ( kategori 2-jord ). Jorden vil ifølge lokalplanen undergå behandling i et behandlingsanlæg til jordrensning inden levering. Baggrunden for lokalplanen er blandt andet en rapport fra Rambøll fra august 2006, der påviser, at trafikstøjniveauet ved boligerne i Skovparken som følge af øget trafik på motorvejen er steget fra ca. 55db til ca. 65db. Det er vedrørende støjvoldens æstetiske indtryk angivet i lokalplanen, at der i forbindelse med anlægget af støjvolden skal tages hensyn til områdets grønne struktur, og at støjvolden skal tilsås og tilplantes, så den tilpasses det omgivende landskab bedst muligt. Vedrørende anvendelse af forurenet jord, anføres det i lokalplanen, side 1, blandt andet: Det er byrådets vurdering, at den positive effekt af støjvolden for de beboere i området, som daglig føler sig generet af støjen fra motorvejen, opvejer de etiske forbehold, der kunne være mod at anvende lettere forurenet jord til etablering af støjvolden. Gregers Juel ejer som nævnt ovenfor den mark, hvorpå støjvolden agtes etableret. På vegne af Gregers Juel indgav Kromann Reumert ved brev af 27. november 2006 indsigelse mod det fremsatte lokalplanforslag, jf. bilag 1. Sammen med indsigelsen fulgte et notat af 20. november 2006 fra NIRAS, Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, jf. bilag 2. Notatet indeholder en gennemgang af de tekniske beregninger, Nyborg Kommune har lagt til grund i forbindelse med behandlingen af lokalplanforslag nr. 146, herunder kommunens forureningsberegninger samt kommunens støjberegninger. NIRAS konstaterede i denne forbindelse en væsentlig fejl i beregningsgrundlaget, hvilket er anerkendt af Nyborg Kommune. Endvidere konstaterede NIRAS, at det i forhold til den af lokalplan nr. 146 planlagte støjvold ville være mere effektivt at etablere en væsentlig mindre støjvold med en anden placering. Udover notatet af 20. november 2006 har NIRAS udarbejdet et yderligere notat af 17. april 2007 om støjen, jf. bilag 3. Notatet er udarbejdet som følge af Nyborg Kommunes notat af 27. december Notatet specificerer hvilken støjreducerende effekt lokalplan 146 og den af NIRAS foreslåede støjvold kan tilvejebringe sat i forhold til de enkelte husstandes nuværende støjbelastning. Den af NIRAS foreslåede støjvold har den bedste effekt for boliger med en støjbelastning over 55 db (A). På trods heraf har Nyborg Kommune konsekvent fastholdt sit oprindelige projekt, Kommunens argument er, at flere husstande vil få gavn af den kommunalt planlagte støjvold. Dette synspunkt er kun korrekt, hvis man medtager husstande, der allerede har en støjbelastning på under 50 db. Derimod medfører den af NIRAS foreslåede støjvold en forøget støjdæmpningsmæssig effekt i forhold til husstande, der i dag har en støjbelastning på 55 db eller derover. Den påklagede afgørelse udstedt til RGS 90 tillader anvendelse af ca m 2 lettere forurenet jord fra RGS 90 eller fra en given opgravningslokalitet. Den anvendte jord skal være type 2-jord, men der tillades dog koncentrationer af benz(a)pyren og sum af PAH på op til 3 mg/kg og 40 mg/kg, jf. vilkår 2. Det bemærkes i den forbindelse, at tilladelsen ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, idet tilladelsen omfatter ca m 3 jord, mens lokalplanen angår en støjvold på m 3 jord. Nyborg Kommune har truffet en generel beslutning om, at der skal ske betaling for modtagelse af forurenet jord, herunder til etablering af støjvolde, jf. bilag 4. Det må lægges til grund, at kommunen også vedrørende den planlagte støjvold skal modtage betaling for den forurenede jord, der modtages fra RGS. Dette moment må tillægges afgørende vægt ved vurderingen af, om etablering af den store støjvold er saglig, da kommunen da har en klar økonomisk interesse i at etablere så stor en støjvold som muligt. 4. ANBRINGENDER: Tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord i forbindelse med en støjvold skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 19, hvis der er tale om nyttiggørelse. Hvis der derimod er tale om deponering, skal godkendelse til at anvende lettere forurenet jord meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33, idet der er tale om listevirksomhed omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. bekendtgørelse nr. 1640/2006 om godkendelse af listevirksomhed. I denne sag må den planlagte støjvold kategoriseres som deponering. 4.1 Deponering og ikke nyttiggørelse Der foreligger flere afgørelser fra Miljøstyrelsen om forståelsen af sondringen mellem nyttiggørelse og deponering/bortskaffelse. I M 133/K (se ligeledes M 133/K samt M 133/K ) udtalte Miljøstyrelsen følgende: Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det centrale ved sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse er, hvorvidt affaldet opfylder en effektiv funktion ved at erstatte anvendelse af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt. Herudover er det afgørende at notere, at hvis hovedformålet med en operation er bortskaffelse, kan sekundære funktioner med karakter af nyttiggørelse Ikke ændre klassificeringen som bortskaffelse. I M 133/K udtalte Miljøstyrelsen endvidere, at ved afgørelsen af om tilførsel af forurenet jord skal klassificeres som nyttiggørelse eller bortskaffelse, skal det blandt andet vurderes: [ ] Om tilførslen af forurenet jord svarer til, hvad behovet i forbindelse med anlægsarbejdets og anlæggenes efterfølgende funktion tilsiger. Et eksempel er dimensioneringen af en støjvold, hvor større dimensioner end, hvad en støjmåling kan sandsynliggøre behovet for, ikke kan klassificeres som nyttiggørelse. I M 133/K påpeger Miljøstyrelsen ligeledes, at anlægsarbejdets omfang ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt til anlæggets efterfølgende funktion eller anvendelse, hvis anlægsarbejdet skal klassificeres som nyttiggørelse. Hvis en støjvold bygges større end støjkortlægning tilsiger, må mer-byggeriet i udgangspunktet vurderes som bortskaffelse og ikke nyttiggørelse. Endeligt anfører Miljøstyrelsen I M 133/K , at hvis en støjvold bygges væsentligt større, end en støjkortlægning tilsiger, kan dette opfattes som skjult deponering. Som anført ovenfor vil Nyborg Kommune I det foreliggende tilfælde anlægge en støjvold på ca m 3, jf. lokalplan nr Men som det fremgår af NIRAS' notater, som uddybes nedenfor, vil en mindre støjvold kunne opfylde samme funktioner som den store støjvold, ligesom den mindre støjvold vil reducere støjen i større omfang end den i lokalplan nr. 146 planlagte støjvold for husstande med en støjbelastning på mere end 55 db. Som følge af NIRAS' gennemgang af de støjberegninger, som Nyborg Kommune har lagt til grund i forbindelse med behandlingen af lokalplan for støjvold ved Skovparken, Nyborg (lokalplan nr. 146), udarbejdede NIRAS notatet af 20. november 2006, hvoraf det fremgår, at der er en væsentlig fejl i kommunens beregningsgrundlag, hvilket medfører, at Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4

35 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN alle kommunens beregninger er overestimeret med 5 db(a), jf. notatet, side 3. Ved gennemgangen af støjberegningerne konstaterede NIRAS endvidere, at det i forhold til den planlagte støjvold vil være mere effektivt at etablere en mindre støjvold med en anden placering. I notatet anfører NIRAS således følgende: Da støjudbredelse sker i buer, er det mest effektivt at placere en støjvold enten ved støjkilden eller ved modtageren. Rent støjmæssigt vil det derfor være en bedre løsning at placere støjvolden nord-syd, således den nuværende støjvold forlænges nordpå. Som følge af det citerede, foreslår NIRAS, at der etableres en nordsyd-støjvold. Herefter konkluderer NIRAS i notatet, side 4, at man ved at opføre støjvolden nordsyd i 3-4,5 meters højde med ca m 3 jord vil kunne opnå en større effekt for husstande med en støjbelastning over 55 db end alternativ 2 (angivet I kommunens miljøvurdering) med m 3 jord. NIRAS har endvidere udarbejdet et yderligere notat af 17. april 2007 om støjberegningen. Af dette fremgår følgende: Effekten af den alternative nord-syd-gående støjvold på m 3 medfører, at 10 ud af 13 huse får et støjniveau under SS db(a). De resterende 3 huse vil få et støjniveau på db(a). Effekten af lokalplan 146 med støjvold på m 3 medfører, at 7 ud af 13 huse får et støjniveau på under 55 d5(,4). De resterende 6 huse vil få et støjniveau på henholdsvis db(a) (2 huse), db(a) (2 huse) samt db(a) (2 huse). Sammenfattende har den lille støjvold på m 3 en bedre effekt end lokalplanens støjvold for boliger med en støjbelastning over 55 db(a). En nord-syd-gående støjvold vil således have en lige så god effekt, endda i visse tilfælde en bedre effekt, end den af lokalplanen omfattede støjvold, for husstande med en støjbelastning på mere end 55 db. En nord-sydgående støjvold vil kunne etableres med 10 gange mindre jord end den af lokalplanen omfattede støjvold. Ved vurderingen af spørgsmålet om nyttiggørelse eller deponering ved etablering af en støjvold må der lægges afgørende vægt på de vejledende grænseværdier. I Vejledning 3/1984 om trafikstøj i boligområder har man netop opereret med en grænseværdi på 55 db. Heri ligger, at der ved vurderingen af, om etablering af en støjvold med lettere forurenet jord, skal lægges vægt på, i hvilket omfang støjvolden er nødvendig for at reducere støjen til under 55 db, mens den yderligere støjdæmpning, der opnås for boliger, der allerede har en lavere støjpåvirkning, ikke skal indgå. På den baggrund må analysen og anbefalingen fra NIRAS, der netop tager udgangspunkt i den vejledende grænseværdi, anvendes frem for den af kommunen (efterfølgende) opstillede argumentation med udgangspunkt i støjdæmpningen i forhold til de boliger, der allerede har en støjpåvirkning på 50 db eller derunder. Dette medfører tillige, at der er tale om deponering frem for nyttiggørelse af lettere forurenet jord, hvorfor godkendelse skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33. Dette fremgår også af Miljøstyrelsens afgørelse M 133/K , hvor en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til at etablere en støjvold med lettere forurenet jord blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling, idet godkendelse skulle meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33. Miljøstyrelsen ophævede godkendelsen, da det ikke var dokumenteret, at der var behov for en støjvold med de dimensioner, som var anført i sagen. Miljøstyrelsen vurderede derfor, at opførelse af en støjvold med de anførte dimensioner var en deponering, hvorfor godkendelse skulle meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 33. For en ordens skyld skal det oplyses, at Nyborg Kommune - efter afdækningen af den væsentlige beregningsfejl i miljøvurderingen - som begrundelse for alligevel at fastholde den store støjvold har henvist til ønsket om at bevare udsigten fra Skovparkens vestligst beliggende huse, ligesom det er medtaget som et selvstændigt argument i den påklagede tilladelse, at den tilladte støjvold vil værne beboerne i Skovparken mod generende lysindfald fra trafikken på motorvejen. En placering af den af NIRAS anbefalede støjvold vil alene få betydning for udsigten for 2 til 3 huse. Det kan endvidere oplyses, at hvor NIRAS' støjvold slutter, starter der et 100 meter levende hegn med en højde på 4 meter og en bredde på 3 meter. Dette hegn fjerner udsigten for de 4 følgende husstande. Dette levende hegn har tilsyneladende ikke været et problem for disse beboere igennem årene. En etablering af en nord-syd-støjvold vil ikke få reel betydning for Skovparkens beboeres udsigt. Endvidere er bevarelse af en udsigt efter klagers opfattelse ikke et sagligt hensyn efter miljøbeskyttelsesloven og under ingen omstændigheder af betydning for vurderingen af, om volden har karakter af et deponi. Dette kan også udtrykkes på den måde, at en anvendelse af mere end 10 gange så meget forurenet jord for at tilgodese hensynet til 3 husstandes udsigt ikke er seriøst eller afbalanceret. Omkring udsigtsforhold udtalte Formanden for Miljø & Myndighedsudvalget i øvrigt den 16, januar 2007 følgende i Fyns Stiftstidende i anledning af en anden byggesag: udsigt er ikke noget man ejer, men noget man har til låns, jf. bilag 510. Denne udtalelse faldt blot 3 uger efter udfærdigelsen af 27. december 2006 notatet. Det er i forlængelse heraf tillige klagers opfattelse, at hensynet til at reducere påståede lysgener fra trafikken ikke er nærmere dokumenteret. Det er et andet hensyn (ud over hensynet til bevarelse af en udsigt for ganske få husstande), som kommunen efter klagers opfattelse er inddraget på et sent tidspunkt i processen for at legitimere en fastholdelse af det planlagte projekt. Derudover er der ikke dokumentation for, dels at der overhovedet eksisterer et problem med lysindfald i boligerne i Skovparken (og da i forhold til hvilke boliger), dels at det er nødvendigt med en så væsentlig forøgelse af støjvolden (på ca m 3 ) for at værne herimod. Endelig er det efter klagers opfattelse ikke relevant ved bedømmelsen af, om der er tale om deponering eller ej. 4.2 Støjvolden er et egentligt anlæg med miljømæssigt problematiske stoffer Ved vurderingen af, om en godkendelse til at anvende lettere forurenet jord skal meddeles efter miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33, kan der efter Miljøstyrelsens praksis tillige ske inddragelse af spørgsmålet om, hvorvidt der etableres et egentligt anlæg, hvor oplag skal finde sted, eller om der blot i stedet sker en mindre problematisk udspredning, udledning eller oplag, jf. Miljøstyrelsens afgørelser M 133/1( og M 133/K I disse afgørelser udtaler Miljøstyrelsen, at der ved afgrænsningen skal lægges vægt på følgende kriterier: - Hvis der modtages jord fra flere forskellige steder og/eller i flere omgange fordelt over tid, vil det pege i retning af, at der er tale om et anlæg. - Modsat vil en udlægning, der kun finder sted en gang, trække i retning af, at der ikke er tale om et anlæg. - Hvis der er tale om, at materialet indeholder stoffer, koncentrationer eller mængder, der er væsentlige i miljømæssig forstand, vil det indikere, at der er tale om et anlæg omfattet af Hvis det er nødvendigt med særlige foranstaltninger i form af jordmembran, perkolatdræn m.m., for at oplagringen eller deponeringen kan etableres på miljømæssig forsvarlig måde, taler det for, at der er tale om et anlæg. - Kan materialet derimod udlægges uden nærmere vilkår, eller med meget simple vilkår, og uden foranstaltninger af nogen art, vil det modsat tale for, at der ikke er tale om et anlæg. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5

36 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN I Nyborg Kommunes miljøvurdering fra november 2006 anføres følgende: Etableringen af støjvolden med lettere forurenet jord i området vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandsressourcen eller Storebælt. Vilkår omkring etablering af volden, de geologiske forhold samt målsætningen for grundvandet i området, betyder sammen med jordlovgivningen i øvrigt, at støjvolden ikke vil medføre en fare for mennesker og miljø i det hele taget. NIRAS har, som anført ovenfor, for Gregers Juel eftergået miljøvurderingen og udarbejdet et notat af 20. november Af dette notat fremgår følgende på side 2: De gennemførte worst case -beregninger i risikovurderingen viser, at stofkoncentrationen af PAH'er i vand, som nedsiver gennem støjvolden, teoretisk kan være op til gange grundvandskvalitetskriterierne. Det kan derfor ikke afvises, at den underliggende jord i et vist omfang vil blive forureningspåvirket. I den gennemførte screening, som er grundlaget for den efterfølgende miljøvurdering [kommunens miljøvurdering] må det derfor betragtes som en fejl, når det anføres, at etablering af en støjvold vurderes ikke at give anledning til forurening af jord. Som følge af NIRAS' vurdering må der i den nærværende sag være tale om en situation, hvor den lettere forurenede jord indeholder koncentrationer, som er væsentlige i miljømæssig forstand, hvilket i overensstemmelse med Miljøstyrelsens praksis indikerer, at der er tale om et anlæg. Dette bekræftes efter klagers opfattelse tillige af de vilkår, der er fastsat i den påklagede tilladelse. Dette forhold taler derfor også for, at støjvolden med den planlagte placering og volumen har karakter af et egentligt deponi. Godkendelse skal derfor meddeles efter miljøbeskyttelseslovens OPSÆTTENDE VIRKNING Denne klage begæres tillagt opsættende virkning af følgende grunde: Det er kommunens hensigt at gennemføre en ekspropriation af det klager tilhørende areal, hvor støjvolden agtes etableret, når de fornødne tilladelser er udstedt. Der har allerede været afholdt åstedsforretning. Ekspropriation vil således blive gennemført på trods af den iværksatte klagesag. Det må imidlertid forventes, at Nyborg Kommune ikke vil gennemføre projektet, såfremt Miljøklagenævnet når frem til, at der er tale om et deponi. I så fald vil projektet ikke være rentabelt som følge af de hermed forbundne afgiftsmæssige konsekvenser, og det må forventes, at det af NIRAS anbefalede projekt i stedet vil blive iværksat (med den anden placering). I så fald vil det ikke være relevant for kommunen at råde over det areal, som agtes eksproprieret, men desuagtet vil ekspropriation være gennemført. For at undgå den situation begæres klagen tillagt opsættende virkning, således at tilladelsen ikke kan udnyttes, så længe klagesagen verserer. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Ved brev af 23. januar 2008 til Miljøklagenævnet fremsendte advokat Henrik Hoeck på vegne af Nyborg Kommune sine bemærkninger i anledning af klagen. Bemærkningerne lyder: ( ) Nyborg Kommunes påstande - Den påklagede tilladelse stadfæstes. - Klagen tillægges ikke opsættende virkning. Supplerende sagsfremstilling I 1992 og 1993 opførte Vejdirektoratet en jordstøjvold langs motorvejen ved Skovparken. Denne støjvold, som opførtes af lettere forurenet jord, er primært beliggende på området mellem motorvejen og villakvarteret Skovparken, men dækker desuden en del af det område af matr.nr. 6 Juelsberg Hovedgård, som omfattes af nærværende sag. Sidstnævnte del af støjvolden blev opført med tilladelse fra Juelsberg. I de senere år er trafikstøjen fra motorvejen, og dermed generne for beboerne i Skovparken drastisk forøget. Dette har ført til massive krav fra beboerne om en reduktion af støjniveauet. Dette er baggrunden for Nyborg Kommunens beslutning om at forhøje den eksisterende støjvold og samtidig forlænge denne, således som det fremgår af den til 19 tilladelsen hørende skitse (benævnt ekspropriationsplan). På den baggrund indgik Nyborg Kommune en principaftale med Juelsberg om at forhøje og forlænge den eksisterende støjvold. Aftalen gik ud på, at Nyborg Kommune skulle forhøje volden på det areal, som tilhørte kommunen, mens Juelsberg skulle forhøje den på godsets areal beliggende del af volden med forurenet jord. Som forberedelse hertil indhentede Juelsberg den 16. november 2004 fra Fyns Amt et udkast til 19-tilladelse. Kopi af nævnte udkast vedlægges som bilag A11. Juelsberg anså således dengang ikke tilførslen af lettere forurenet jord for at udgøre et affaldsdeponi. Det viste sig imidlertid, at Juelsberg ikke var i stand til at gennemføre opgaven. Samtidig modsatte Juelsberg sig, at Nyborg Kommune gennemførte den planlagte udbygning i overensstemmelse med det nu foreliggende projekt. Nyborg Byråd har den 27. februar 2007 vedtaget en lokalplan for området. I lyset af Juelsbergs holdning til projektet besluttede Nyborg Byråd i efteråret 2007 at indlede en sag om ekspropriation af det nødvendige areal fra godset. Nyborg Kommune og RGS 90 A/S har efterfølgende indgået en betinget aftale om, at RSG 90 A/S skal forestå den praktiske del af byggeriet. Nyborg Kommune meddelte derfor den påklagede tilladelse til projektets gennemførelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 jfr. stk.4. Anbringender 1. Vedrørende deponering eller nyttiggørelse Den påtænkte anvendelse af lettere forurenet jord kan ikke betegnes som en deponering men derimod som en nyttiggørelse af jorden. Tilladelse skal derfor meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven 19 og ikke efter lovens 33. Med udgangspunkt i klagers argumentation, jfr. klageskriftets pkt. 4.2, bemærkes, at jordtilførslen ikke vil have en sådan tidsmæssig udstrækning, at dette kunne tale for at anse jordvolden for et deponeringsanlæg. Jordtilførslen vil ske så hurtigt som den forurenede jord afgraves, og tilførslen forventes afsluttet inden for en samlet periode på måneder. Der er heller ikke tale om materialer, som er væsentlige i miljømæssig forstand, og det er ikke skønnet nødvendigt at udføre særlige foranstaltninger for at udlægge jorden på det pågældende sted. Den på klageskriftets side 8 citerede risikovurdering fra Niras A/S kan således ikke tiltrædes. Klagers anbringende er i øvrigt i strid med praksis hos det tidligere Fyns Amt, som tidligere har meddelt tilladelse efter MBL 19 til udførelse af seks tilsvarende støjvolde langs motorvejen i Nyborg, og Nyborg Kommune har i 2007 meddelt to tilsvarende tilladelser til opførsel af støjvolde langs motorvejen. I samtlige tilfælde har der været tale om genanvendelsesprojekter, hvor lettere forurenet jord er anvendt. Der er således ikke tale om affaldsdeponering eller bortskaffelse af affald. De af klager påberåbte afgørelser fra Miljøstyrelsen giver heller ikke dækning for klagers fortolkning. Afgørelsen M133/K vedrørte etablering af støjvold på en i forvejen miljøgodkendt virksomhed, nemlig en godkendt genbrugsstation. Det fremgår da også udtrykkeligt af miljøstyrelsens bemærkninger til afgørelsen, at godkendelse skulle være sket i henhold i miljøbeskyttelseslovens 33, fordi aktiviteten er foregået på en miljøgodkendt virksomhed. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6

37 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN M133/K er interessant derved, at Miljøstyrelsen fandt, at anvendelse af forurenet jord til at overdække en tidligere losseplads kunne tillades i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. Styrelsen fandt i sagen, at der var tale om genanvendelsesaktivitet. Styrelsen udtalte endvidere, at afgrænsningen mellem MBL 19 og 33 skal baseres på en samlet vurdering af, hvorvidt der etableres et egentligt anlæg, hvor oplagring skal finde sted, eller om der blot i stedet sker et mindre problematisk oplag. De i afgørelsens punkt 8 opstillede kriterier for anvendelse af henholdsvis MBL 19 og 33 kan naturligvis tiltrædes, men som det fremgår nedenfor gør jeg gældende, at de konkrete forhold i nærværende sag entydigt taler for at henføre oplægget under MBL 19. Blot for god ordens skyld skal jeg fastslå, at affaldsjorden i nærværende sag netop opfylder en effektiv funktion ved at erstatte anvendelse af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt, og det klart er hovedformålet med operationen at etablere støj afskærmningen. I M133/K gav Miljøstyrelsen afslag i henhold til MBL 19 til terrænregulering med lettere forurenet jord. Styrelsen gav ikke udtryk for tvivl om, hvorvidt sagen retteligt var behandlet i henhold til 19. Afslaget blev derimod givet med henvisning til, at hovedformålet med jordpåfyldningen ansås at være bortskaffelse. I M133/K statuerede Miljøstyrelsen, at etableringen af en støjvold krævede miljøgodkendelse efter MBL 33, og at der manglede en risikovurdering. Sagens udfald kan imidlertid ikke overraske ud fra det citerede faktum. For det første var der tale om en rammetilladelse og ikke en tilladelse til et konkret projekt. For det andet var godkendelsen ikke tidsbegrænset. Endvidere havde de forudgående støjmålinger været så overfladiske, at der kun var påvist støjproblemer på en meget lille del af den pågældende lokalitet. Desuden var det ikke i tilladelsen defineret, hvorfra den forurenede jord stammede, og der var ikke truffet foranstaltninger til at sikre betryggende analyse og vurdering af forureningsrisikoen. Endeligt blev det påvist under sagen, at volden ikke blot skulle fungere som støjvold men tillige som en skibakke, som et led i etableringen af et rekreativt område. Ingen af de momenter, som i sagen førte til at henføre projekter under MBL 33, foreligger i nærværende sag. Jeg skal samtidig henvise til afgørelsen MST , hvori miljøstyrelsen stadfæstede en 19-tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord, som slutafdækning på en losseplads. Resultatet i M133/K følger umiddelbart ad de allerede nævnte kriterier, og indeholder ikke momenter til støtte for en tilsidesættelse af Nyborg Kommunes tilladelse i nærværende sag. 2. Vedr. forureningsrisiko. Risikoberegninger fra Cowi A/S viser, at den tilførte jord ikke vil forurene det underliggende areal, og heller ikke vil udgøre nogen risiko mod grundvandet. 3. Vedr. dimensionering Det skal pointeres, at Nyborg Kommunes projekt ikke medfører anlæggelse af en ny vold, men en udbygning af den eksisterende vold, herunder en begrænset forlængelse af denne, og at den allerede eksisterende støjvold er udført af tilsvarende materialer, som påtænkes anvendt i forbindelse med voldens udbygning. Miljømæssigt vil der derfor ikke være nævneværdig gevinst ved at anvende ren jord til udbygningen. Tværtimod bør tilgængelige mængder af ren jord anvendes på steder, hvor det ikke sker i kombination med forurenede materialer. Støjvoldens overflade vil blive afdækket med et net, hvorpå der påkøres ca. 25 cm ren muldjord. Som afslutning bliver støjvolden tilsået med græs og beplantet med mindre buske. Klager har anført, at en mindre støj vold vil kunne opfylde samme funktioner som den planlagte vold, ligesom en mindre støj vold vil reducere støjen i større omfang end den planlagte vold, når der udelukkende fokuseres på husstande med støj belastning på mere end 55 db. Klager har i den forbindelse henvist til beregninger udført af Niras A/S. Nyborg Kommune bestrider disse anbringender. Støjvoldens dimensionering er sket på grundlag af beregninger udført af COWI A/S, og COWI's beregninger viser tværtimod, at støjbidraget fra motorvejen kan nedsættes væsentligt i det bagvedliggende boligområde ved at forøge den eksisterende volds højde. Nyborg Kommune ønsker, i overensstemmelse med kendt viden om støjs udbredelsesmønstre, at opføre støjvolden så tæt på støjkilden (motorvejen) som muligt. Det bagvedliggende område og store dele af Skovparken opnår dermed en reduktion af støjen fra motorvejen. Denne optimering af den støj beskyttende virkning vil samtidig bedst sikre optimal støjreducerende effekt ved en fremtidig forøgelse af støjen fra motorvejen. Den af klager foreslåede lave jordvold i skellet mellem Skovparken og klagers ejendom er derimod uheldig i flere henseender. For det første vil en sådan vold eliminere udsigten til det åbne land fra de villaer, som ligger nærmest skellet, og dermed påføre disse ejendomme et værditab. Om det forbindelse med andre projekter har været muligt at opretholde bestående udsigtsforhold kan ikke tillægges betydning i nærværende sag. For det andet vil en sådan placering af volden kun sikre en støjreduktion omkring de huse, som ligger lige bag volden. Andre ejendomme vil derimod ikke få nævneværdig gavn af denne vold. Dette gælder i endnu højere grad, såfremt motorvejsstøjen senere forøges. Klagers forslag udgør således ikke et realistisk alternativ til den af kommunen ønskede løsning. Kommunens forslag indebærer flere fordele for beboerne i Skovparken. - For det første medfører denne løsning, at 64 % af boligerne i den sydlige del af skovparken vil opnå en reduktion af støjbelastningen fra 1 til 5 db. Heraf opnår 44 boliger en reduktion på 1 til 2 db. Den resterende del af boligerne opnår en større reduktion. - For det andet vil motorvejen i 2009 blive pålagt en støjsvag belægning, som i sig selv vil reducere støjen i Skovparken fra 2 til 4 db. For den enkelte ejendom vil dette indebære, at reduktionen fra støj volden skal adderes til reduktionen fra den nye belægning. En støjreduktion på 1 til 2 db vil i praksis for mange mennesker ikke opleves som væsentlig, men hvis den sammenlægges med reduktionen fra vejbelægningen, vil det for mange ejendomme i Skovparken indebære en væsentlig reduktion af støjen. En reduktion til 3 db svarer således næsten til en halvering af motorvej strafikken. Det forhold, at tilladelsen omfatter kubikmeter jord inkl jord fra den eksisterende vold, medfører ikke, at projektet bliver i strid med lokalplan nr. 146, hvori er omtalt tilførsel af til kubikmeter jord, da der er overensstemmelse mellem tilladelsen og lokalplanen for så vidt angår voldens placering og ydre dimensioner. Endeligt bemærkes, at volden er beliggende i et miljømæssigt robust område uden for OSD-områder, indsatsplanområder for drikkevand og indvindingsoplande for vandværker. 4. Vedr. usaglighed. Det afvises, at Nyborg Kommune har truffet en usaglig beslutning med henblik på at kunne oppebære betaling for modtagelsen af den forurenede jord. Klager opfordres til at trække dette anbringende tilbage eller at dokumentere, at klager er i besiddelse af informationer, som berettiget kan lede til en sådan sigtelse. Foranlediget af klagers anbringende skal det for god ordens skyld pointeres, at Nyborg Kommune ikke oppebærer nogen betaling fra NSG 90 A/S i forbindelse med jordtilførslen. Den afgiftsbesparelse, som NSG 90 A/S opnår ved at indbygge jorden i støjvolden betyder, at kommunen kan opnå en 0- løsning således, at støjvolden etableres uden positive udgifter for kommunen. Såfremt en sådan løsning ikke var etableret, ville Nyborg Kommune ikke have haft økonomisk mulighed for at etablere støjvolden, og chancen for at skabe acceptable forhold for beboerne ville dermed forspildes. Den valgte model indebærer således blot, at det har været muligt at etablere en tiltrængt beskyttelse af kommunens borgere, som ellers Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 7

38 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN ikke havde været økonomisk muligt. Det samme gælder for de øvrige støjvolde, som kommunen tidligere har etableret langs motorvejen, og som har været et naturligt led i kommunens bestræbelser for at nedbringe støjpåvirkningen fra motorvejen og jernbanen. Der er således til dato opført syv støjvolde langs motorvejen i Nyborg ved anvendelse af forurenet jord, og kommunen har ikke modtaget betaling fra de involverede bygherrer. Derimod har kommunen samlet set haft positive udgifter i anledning af støjvoldenes etablering. 5. Vedr. opsættende virkning. Da projektet alene omhandler oplæg af jord som ikke forurener undergrunden vil anlægget kunne borttages og arealet reetableres, såfremt Miljøklagenævnet måtte omgøre kommunens tilladelse. Der foreligger således ikke nogen saglig begrundelse for at tillægge klagen opsættende virkning. I anledning af klagerens anmodning om at tillægge klagen opsættende virkning traf Miljøklagenævnet særskilt afgørelse herom ved skrivelse af 16. maj Nævnet fandt ikke anledning til at fravige miljøbeskyttelseslovens almindelige princip, hvorefter klage over en tilladelse ikke har opsættende virkning, se lovens 96. Sideløbende med nærværende sag har Nyborg Kommune truffet beslutning om ekspropriation i medfør af planlovens 47, stk. 1, af det nødvendige areal på Gregers Juels ejendom til virkeliggørelse af lokalplanen om støjvolden. Gregers Juel klagede over denne afgørelse til Naturklagenævnet, der ved afgørelse af 16. december 2009 stadfæstede kommunens afgørelse. Klage over kommunens afgørelse om forlængelse af tilladelsen Den 31. august 2010 har Nyborg Kommune truffet afgørelse om forlængelse af tilladelsen til 1. maj Denne tilladelse er givet på samme vilkår som den påklagede afgørelse af 30. oktober Denne afgørelse er ligeledes påklaget af grundejeren ved skrivelse af 23. september 2010 fra advokat Kim Trenskow. Samtidig har klageren begæret klagen tillagt opsættende virkning. Klageren har til støtte for sit ønske om opsættende virkning anført, at efter Naturklagenævnets afgørelse, hvor kommunens beslutning om ekspropriation blev stadfæstet, vil kommunen ellers kunne gennemføre overtagelse af det pågældende areal samt påbegynde anlægsarbejdet uden hensyn til klagen, hvor hjemmelsspørgsmålet er centralt. Får klageren medhold i dette spørgsmål, anses det for tvivlsomt, om projektet kan gennemføres som ansøgt. I så fald vil arealafståelse kunne undgås. Klageren har i øvrigt gentaget og fastholdt sine synspunkter som tidligere fremført i sagen. Der er henvist til yderligere støjrapporter, der har været fremlagt over for kommunen, som støtte for klagerens argumentation om, at den tilsigtede støjafskærmning vil kunne opnås, hvis der etableres en mindre støjvold med en anden placering. Klagen er fremsendt til nævnet ved skrivelse af 30. september 2010 fra Nyborg Kommune. Kommunen fastholder sin afgørelse og finder ikke, at klagerens argumenter kan føre til andet. I tilknytning hertil har Nyborg Kommunes advokat Henrik Hoeck ved skrivelse af 7. oktober 2010 fremsendt supplerende bemærkninger til klagen. Advokaten har navnlig imødegået klagerens ønske om, at klagen tillægges opsættende virkning. Han har i den forbindelse fremhævet, at en forsinkelse kan indebære, at projektet ikke kan gennemføres, i hvert fald ikke på kort sigt, blandt andet fordi det økonomisk kun hænger sammen, hvis der kan anvendes lettere forurenet jord frem for ren jord. Heroverfor har klagerens advokat Kim Trenskow i skrivelse af 19. oktober 2010 blandt andet fremhævet klagerens interesse i om muligt at undgå gennemførelse af ekspropriationen. Han har i den forbindelse anført, at det er et krav, at de nødvendige tilladelser, herunder efter miljøbeskyttelsesloven, er meddelt inden gennemførelse af ekspropriationen. Dette fremgår af Naturklagenævnets afgørelse af 16. december 2009 om stadfæstelse af ekspropriationsbeslutningen. Den 3. november 2010 traf Miljøklagenævnet en delafgørelse, hvor man tillagde klagen opsættende virkning. Afgørelsen blev blandt andet truffet på baggrund af, at nævnet den 29. oktober 2010 havde forelagt sagens parter et afgørelsesudkast, hvoraf det fremgik, at nævnet var indstillet på at ophæve de tilladelser, der var indbragt for nævnet, idet nævnet anså støjvoldsprojektet for godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Bemærkninger til nævnets høringsudkast Ved mail af 29. oktober 2010 fremsendte Miljøklagenævnet et afgørelsesudkast til sagens parter og Miljøstyrelsen med henblik på eventuelle kommentarer. Der kom svar fra klagerens advokat, fra kommunens advokat og fra Miljøstyrelsen. Ved brev af 1. december 2010 til Miljøklagenævnet fremsendte advokat Kim Trenskow på vegne af klager bemærkninger til Miljøklagenævnets udkast til afgørelse. Af bemærkningerne fremgår blandt andet: Klager er enig i, at projektet skal behandles efter miljøbeskyttelseslovens 33 (og ikke 19). Klager er ligeledes enig i, at den jord der påtænkes anvendt må betragtes som affald, og at den planlagte støjvold skal betragtes som et anlæg. Klager er dog ikke enig i Miljøklagenævnets valg af listepunkt i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen. Det er således klagers opfattelse, at projektet må betragtes som deponering, da anlægget i forhold til dets størrelse og anvendt mængde lettere forurenet jord ikke opfylder en effektiv funktion vurderet i forhold til alternative placeringer samt i forhold til formålet om støjreduktionen. Den planlagte støjvold vil således omfatte en væsentlig større mængde jord end nødvendigt for at opnå den ønskede støjreduktion. Som følge heraf må hele projektet eller i hvert fald den del af støjvolden, der overskrider den nødvendige mængde jord, betragtes som deponering. Det afgørende forhold i relation til sondringen mellem deponering eller nyttiggørelse er, hvorvidt hele projektet, eller dele af det, efter en konkret vurdering må betragtes som udført med bortskaffelse eller nyttiggørelse som formål. I forlængelse af en række spørgsmål vedrørende overførsel af affald inden for EU, har EF-domstolen tidligere taget stilling til hvilke momenter der er afgørende for hvorvidt et påtænkt projekt må betragtes som deponering eller nyttiggørelse. EF-domstolen har således bl.a. i afgørelserne C-6/00 af 27. februar 2002 samt i forlængelse heraf C- 228/00 og C-458/00 begge af 13. februar 2003, fastslået, at: det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion Denne sondring er med henvisning til bl.a. ovenstående afgørelser fra EF-domstolen ligeledes fulgt i bl.a. Miljøstyrelsens afgørelse M133/K , hvori det fremhæves, at det for sondringen mellem deponering eller nyttiggørelse er væsentligt, hvorvidt affaldet opfylder en effektiv funktion. Det bliver således afgørende for sondringen, hvorvidt det påtænkte projekt tjener et nyttiggørende formål, og hvorvidt det i projektet anvendte affald opfylder en effektiv funktion i forbindelse hermed. Formålet med en støjvold er at dæmpe støjen, og effektiviteten hvormed dette sker, er i altovervejende grad afhængig af støjvoldens placering i forhold til støjkilden, og i forhold til de områder hvor støjen ønskes reduceret. Da effektiviteten af en støjvold således primært afhænger af placeringen af støjvolden, er det efter klagers opfattelse ikke muligt at vurdere hvorvidt det anvendte lettere forurenede jord opfylder et nyttiggø- Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 8

39 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN rende formål på en effektiv måde, ved kun at vurdere den af ansøger foreslåede placering. En ansøger vil således kunne placere støjvolden på en mindre effektiv måde, hvorefter støjvolden skal bygges væsentligt større for at opnå den ønskede støjeffekt. Dermed kan en ansøger skabe grundlag for etablering af en overdimensioneret støjvold, blot ved at vælge en ikke-hensigtsmæssig placering i forhold til formålet om støjdæmpning. En støjvold der grundet dens uhensigtsmæssige placering i forhold til formålet om støjdæmpning kræver væsentligt mere affald i form af lettere forurenet jord for at opnå en effekt tilsvarende en betydeligt mindre støjvold placeret alternativt må betragtes som deponering. Den væsentligt forøgede mængde lettere forurenet jord der skal anvendes grundet den uhensigtsmæssige placering, tjener ikke effektivt til opfyldelse af et formål, og har dermed ikke en effektiv funktion. Som dokumenteret af klager kan det ønskede støjdæmpningsformål i den konkrete sag opnås mindst lige så effektivt, ved at opføre en væsentligt mindre støjvold på en alternativ placering. Det er derfor klagers opfattelse, at den af Nyborg Kommune planlagte støjvold ved anvendelse af minimum 50 % mere affald i form af lettere forurenet jord end det foreslåede alternativ ikke tjener effektivt til opfyldelse af det nyttiggørende formål, og at den væsentligt forøgede mængde lettere forurenet jord der skal anvendes ved etableringen af den planlagte støjvold fremfor den af klager foreslåede, derfor ikke opfylder en effektiv funktion. Det er også klagers opfattelse, at Miljøklagenævnet må inddrage denne dokumentation ved efterprøvelsen af, om der er tale om deponering eller nyttiggørelse. I overensstemmelse med ovenstående betragtninger, har Miljøstyrelsen i afgørelsen M133/K tilkendegivet, at: Bygges en støjvold større end en støjkortlægning tilsiger, må merbyggeriet i udgangspunktet vurderes som bortskaffelse og ikke nyttiggørelse. Det er klagers opfattelse, at det af Miljøstyrelsen anførte omkring mer-byggeri ligeledes finder anvendelse i nærværende sag, da den planlagte støjvold i henhold til de fremsendte støjrapporter, bygges større end støjkortlægningen og de af klager anviste alternative placeringer tilsiger. Udover det ovenfor anførte vedrørende alternative placeringer, er det klagers opfattelse, at de vejledende støjgrænser har væsentlig betydning for vurderingen af støjvoldens effektivitet samt særligt i forhold til det ovenfor anførte omkring mer-byggeri. Som anført i bl.a. klage af 23. september 2010, vil den af Nyborg Kommune planlagte støjvold primært reducere støjpåvirkningen med et ikke-hørbart niveau på mellem 0-1 db(a) ved boliger der i forvejen har et støjniveau under 50 db(a), og dermed væsentligt under den vejledende støjgrænse på 55 db(a). Ved vurderingen af om en støjvold opfylder sit støjdæmpende formål effektivt, og dermed hvorvidt det anvendte lettere forurenede jord har en effektiv funktion, må der lægges betydelig vægt på de af Miljøministeriet fastsatte vejledende støjgrænser for trafikstøj. Enhver ændring i støjniveauet, uanset omfang og hvor på skalaen ændringen sker, bør således ikke automatisk medføre, at støjvoldens formål betragtes som effektivt opfyldt. En støjvold vil altid som udgangspunkt reducere støjniveauet for det område der omfattes af støjvolden. Derudover vil en støjvold på en bestemt placering oftest have en øget støjreducerende effekt jo større støjvolden bygges. Henset til det ovenfor anførte vedrørende effektiv opfyldelse af et egentligt formål, er det derfor nødvendigt at afgrænse, hvilke støjreduktioner der kan tages i betragtning. I modsat fald er det ikke muligt at definere hvornår en støjvold effektivt opfylder et nyttiggørende formål, ligesom det ikke er muligt, som forudsat i Miljøstyrelsens afgørelse M133/K , at afgøre hvornår en forøget mængde anvendt jord i en støjvold må betragtes som merbyggeri. Afgrænsningen heraf forudsætter således, at der sker en afgrænsning af hvilke støjreduktioner der kan betragtes som relevante. I nærværende sag medfører den planlagte støjvold en mindre ikkehørbar støjreduktion for en række huse der i forvejen har et støjniveau væsentligt under de vejledende støjgrænser. Det er klagers opfattelse, at en sådan begrænset støjreduktion i det anførte interval, ikke bør medføre, at det støjdæmpende formål for en støjvold betragtes som opfyldt på en effektiv måde. Tværtimod bærer en bestemt størrelse støjvold, der vil medføre en mindre ikke-hørbar støjreduktion for en række huse med et støjniveau væsentligt under de vejledende støjgrænser - og dermed under grænsen for hvad der må vurderes som samfundsrelevante støjgener - præg af at være planlagt primært med et ikke-støjdæmpende formål for øje. Dette understøttes yderligere af, at klager har dokumenteret, at der kan opnås en betydelig støjreduktion for de huse der har et støjniveau omkring eller over den vejledende støjgrænse, ved at anvende en alternativ placering. Dermed vil en etablering af klagers alternativ i væsentligt højere grad tilgodese de samfundsrelevante støjgener samtidig med, at der vil blive anvendt væsentligt mindre affald i form af lettere forurenet jord. Det er ikke klagers opfattelse, at enhver støjvold med forurenet jord skal betragtes som deponering. Det er derimod klagers opfattelse, at en overdimensioneret støjvold må betragtes som deponering. Da den i nærværende sag planlagte støjvold ikke på en effektiv måde opfylder formålet om støjdæmpning, vil det lettere forurenede jord, der planlægges anvendt, ikke have en effektiv funktion, hvorfor den planlagte støjvold må betragtes som deponering og ikke nyttiggørelse. Ved brev af 1. december 2010 til Miljøklagenævnet fremsendte advokat Henrik Hoeck på vegne af Nyborg Kommune bemærkninger til Miljøklagenævnets udkast til afgørelse. Af bemærkningerne fremgår blandt andet: Det gøres gældende, at der ikke er tale om et deponi, men om en korrekt dimensioneret og placeret støjvold, hvortil der anvendes lettere forurenet jord i forbindelse med en kontinuerlig opbygning. Indledningsvis henviser jeg til Miljøklagenævnets bemærkninger i udkast side 16, idet Nyborg Kommune således er enig i, at sagen naturligvis alene skal vurderes i overensstemmelse med det i lokalplanen fastlagte projekt, der i øvrigt har en dimensionering, som alene er sket ud fra behovet for støjafskærmning. Nyborg Kommune er ligeledes enig med Nævnet i, at anvendelsen af lettere forurenet jord erstatter materialer, der ellers skulle have været anvendt, og at anvendelsen af lettere forurenet jord derfor er udtryk for nyttiggørelse. Tilbage står alene spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af støjvolden skal eller ikke skal behandles som en virksomhed, der i givet fald vil være godkendelsespligtig i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens 33. Der er ikke behov for at støjvolde og andre enkeltstående byggerier reguleres på samme måde som igangværende virksomheder. Efter etableringen, er der ikke tale om nogen aktivitet, der kan give anledning til opfølgning og evt. påbud efter 41. Der er ikke behov for fredning i 8 år jfr. 41a, hvorved bemærkes, at 8 års fredning er helt uden betydning i forhold til normallevetiden for støjvolde, og evt. indgreb kan ske efter 42. Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 forekommer derfor slet ikke relevant i relation til en støjvold medmindre støjvolden er dimensioneret og reelt drives som et deponi. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, og i den forbindelse finder Nyborg Kommune anledning til at kommentere det af Nævnet i udkastet side 16 anførte. Det er korrekt, at jorden, der skal anvendes til støjvolden, kan komme fra flere forskellige lokaliteter, men jorden kommer fra samme leverandør, jf. nedenfor. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 9

40 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN Det er ikke Nyborg Kommunes opfattelse, at der til støjvoldens etablering måtte kræves en række individuelle tilladelser. Det i udkastet side 16, næstsidste afsnit omtalte vilkår følger af aftalen indgået med RGS90. Det gøres gældende, at sådanne vilkår lovligt kunne stilles i forbindelse med en 19-tilladelse, subsidiært at det forhold, at der er stillet ulovlige vilkår, ikke i sig selv kan medføre, at sagen i stedet skal behandles efter miljøbeskyttelseslovens 33. Begrundelse: Indledningsvis bemærkes, at den i sagen omhandlede tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 er ansøgt af RGS90 på vegne Nyborg Kommune, og at tilladelsen er udstedt til Nyborg Kommune som grundejer. Baggrunden herfor er, at Nyborg Kommune iht. den i sagen omhandlede lokalplan agter at etablere en støjvold med en given placering og dimension. Støjvoldens placering og dimensionering er fastlagt alene under hensyntagen til at formålet skal være støjdæmpning, og de af klager fremlagte alternative projekter og beregninger, der i øvrigt bestrides, vedrører ikke den i lokalplanen anførte støjvold. Det er således udokumenteret, at den i lokalplanen anførte støjvold med den givne placering skulle være overdimensioneret i forhold til formålet. Der henvises også til det af Nævnet anførte side 16, nederst, hvor også nævnet lægger til grund, at nærværende sag skal vurderes på baggrund af den støjvold, som er projekteret i overensstemmelse med lokalplanen. Som det fremgår af lokalplanen, og i øvrigt af den parallelt hermed førte sag om ekspropriation, agter Nyborg Kommune således (efter ekspropriationen) på egen grund at opføre en støjvold, dimensioneret og beliggende som i lokalplanen, under anvendelse af type 2 forurenet jord, og i den anledning har Nyborg Kommune indgået kontrakt med det tidligere Dansk Jordrens, nu RGS90 om levering af type 2 jord til projektet og udførelse af uddozning / indbygning. Det følger af den indgåede kontrakt, at projektet forventes at have en varighed af 2-3 år fra leveringen påbegyndes, og der er ligeledes i kontrakten forskellige betingelser, dels om fordeling af opgaverne imellem RGS90 og Nyborg Kommune, og dels omkring kvaliteten af den jord, som RGS90 skal levere til Nyborg Kommune med henblik på en bygning i støjvolden. Det må således lægges til grund, at Nyborg Kommune ikke påtager sig nogen opgaver overhovedet, med henblik på opgravning eller håndtering af jorden. Alle opgaver med fremskaffelse, opgravning, håndtering og eventuel rensning samt transport af jorden varetages af leverandøren, som har de fornødne tilladelser. Der er utvivlsomt tale om nyttiggørelse, og Nyborg Kommune har i øvrigt blot købt jorden af én og kun én leverandør med henblik alene på etablering af støjvolden. Det forhold, at Nyborg Kommune stiller krav til leverandørens egenkontrol, er ikke i denne forbindelse relevant. Der er ikke tale om egentlige vilkår, men om egenkontrol som påhviler leverandøren af jorden, nemlig RGS90, og ikke kommunen. Der er derfor ikke tale om vilkår, som rettelig vedrører tilladelsen. Der er tale om obligationsretlige vilkår indføjet i en aftale mellem Nyborg Kommune som køber og RGS90 som sælger af m 3 type 2 forurenet jord. Det følger ligeledes af ovenstående, at det ikke i nærværende sammenhæng er relevant, hvorvidt RGS90 modtager jorden fra forskellige lokaliteter. I relation til Nyborg Kommune er der nemlig kun en leverandør og en lokalitet, nemlig RGS90. Der vedhæftes som bilag print af 3 sider fra RGS90's hjemmeside, hvoraf bl.a. fremgår følgende: RGS90 har 32 modtagefaciliteter, som sorterer og oparbejder mere end 2 mio ton affald, forurenet jord og forbrændingsslagger. RGS90 arbejder med håndtering af såvel forurening som opfyldet på grunden, og forestår den efterfølgende sortering og håndtering af overskudsjord, forurenet jord og øvrige materialer. For så vidt angår byjord og jord til kartering anføres det, at der tages prøver og analyser, ligesom jord eventuelt kan deponeres i specialdepoter, når det er klassificeret som lettere forurenet. Det hedder videre vedrørende slutdisponering af jord. Hvad anvendes jorden til efter behandling? Slutdisponering af den rensede / dokumenterede jord sker enten til genanvendelse i anlægsprojekter eller til deponi som eksempler på gennemførte genanvendelsesprojekter kan nævnes støjvolde. Kontrakten imellem Nyborg Kommune og RGS90 er utvivlsomt en kontrakt om slutdisponering (genanvendelse af lettere forurenet jord), og der er ikke tale om et deponi. Eftersom Nyborg Kommune kun har én kontraktpart, og kun er, leverandør vedrørende jorden, og endvidere eftersom vedkommende leverandør er en professionel spiller inden for affald og genanvendelse samt deponering, er der i nærværende sag kun behov for en tilladelse efter 19, nemlig tilladelsen som går ud på at Nyborg Kommune kan anvende op til m 3 lettere forurenet jord af en bestemt kvalitet fra RGS90 til indbygning i et bestemt projekt, som kun har ét bestemt afgrænset formål, nemlig støjdæmpning omkring motorvejen. Hertil kommer, at opbygningen vil ske kontinuerligt i perioden, og der er således intet som indikerer, at Nyborg Kommune, i forbindelse med etablering af støjvolden, har etableret nogen virksomhed, der er godkendelsespligtig efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5, hvortil kommer, at der heller ikke er behov for anvendelse af kap. 5 i sammenhæng med et sådant enkeltstående byggeri. Der er således ikke tale om en virksomhed/et anlæg i kap. 5's forstand. Under henvisning til ovenstående finder Nyborg Kommune således, at det er ukorrekt, når Miljøklagenævnet lægger til grund, at det ville være fornødent med mere end en tilladelse efter 19, og det er endvidere ikke relevant, at jorden faktisk kommer fra forskellige lokaliteter, så længe den kommer fra samme godkendte leverandør, som tilmed har en udstrakt egenkontrol. Det forhold, at der er stillet enkelte vilkår om udlægning af signalnet og afslutning med ren jord, er en rimelig foranstaltning, henset til at separere den lettere forurenede jord fra mennesker og dyr, der må forventes at færdes på støjvolden. Det gøres således gældende, at det også i medfør af 19 vil være rimeligt og lovligt at stille et sådan vilkår, subsidiært at vilkårets evt. ulovlighed ikke kan medføre ulovlighed af selve 19-tilladelsen, blandt andet fordi vilkåret er accepteret af de involverede parter. Igen skal det pointeres, at støjvoldens fortsatte tilstedeværelse ikke udgør en aktivitet, der kan give anledning til opfølgning eller påbud. Ved af 1. december 2010 til Miljøklagenævnet meddelte Miljøstyrelsen, at man ikke havde bemærkninger til Miljøklagenævnets udkast til afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger De påklagede afgørelser om tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord i en projekteret støjvold er truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. I klagerne er det anført, at projektet i stedet skulle have været godkendt i henhold til lovens 33, dels fordi der er tale om et anlæg, dels fordi der efter klagerens opfattelse anvendes mere jord end genanvendelsesformålet kræver, hvorfor der reelt er tale om deponering. Efter klagerens opfattelse kunne man nemlig ved en af ham anvist alternativ placering af en mindre vold opnå den ønskede støjafskærmning. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet skal tage stilling til de påklagede afgørelser på grundlag af det projekt, der er ansøgt om, og ud fra den placering, der er valgt af ansøgeren. I sine bemærkninger til nævnets afgørelsesudkast har Nyborg Kommunes advokat blandt andet fremhævet, at Nyborg Kommune ikke Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 10

41 Karnov Group MAD MKN - MKN2011.NMKN påtager sig nogen opgaver med henblik på opgravning og håndtering af jorden. Disse opgaver varetages af leverandøren. De stillede vilkår, i hvert fald vilkårene om egenkontrol, er obligationsretlige vilkår i kommunens aftale med RGS 90, og de påhviler RGS 90 som leverandør, ikke kommunen. Nævnet bemærker hertil, at de påklagede afgørelser er meddelt af Nyborg Kommune som myndighed, og de retter sig til Nyborg Kommune som bygherre. RGS 90 skal som entreprenør udføre projektet for bygherren. Det er kommunen som bygherre, der er ansvarlig over for kommunen som myndighed for, at de fastsatte vilkår i en afgørelse overholdes. De stillede vilkår, herunder kontrolvilkårene, må generelt anses for relevante for en myndighedsafgørelse, der indeholder en miljøretlig regulering af et projekt som det foreliggende. Ifølge klagerens synspunkt, hvorefter projektet er godkendelsespligtigt, skulle det pågældende listepunkt, jf. bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 13. december 2006), formentlig være pkt. K 105. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) Nævnet er enigt i, at projektet er godkendelsespligtigt efter lovens 33. Det listepunkt, der efter nævnets opfattelse bør finde anvendelse på projektet i den foreliggende sag, er imidlertid ikke pkt. K 105, men pkt. K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald efter én af metoderne R1-R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209-K 215 nævnte anlæg. I den nugældende affaldsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 23. december 2011) er genanvendelse nævnt blandt de former og metoder for nyttiggørelse, der er opregnet i bekendtgørelsens bilag 6B, se punkterne R3-R5, navnlig pkt. R5. Ordlyden er her ændret i forhold til tidligere. Nævnet bemærker, at når et projekt er omfattet af et punkt på godkendelsesbekendtgørelsens lister, skal projektet godkendes efter de regler, der gælder for godkendelsespligtige virksomheder, anlæg eller indretninger, jf. 33. I sådanne tilfælde kan myndighedens accept efter miljøbeskyttelsesloven ikke opnås i form af en tilladelse efter lovens 19. En tilladelse efter 19 kan i øvrigt ikke være generel, men skal være en konkret afgørelse om et givet oplag. Anvendelsen af listens pkt. K 206 forudsætter, at den tilførte jord er affald, at der er tale om et anlæg, og at der sker nyttiggørelse snarere end deponering. Efter nævnets opfattelse er disse betingelser opfyldt: Den tilførte jord skal efter det oplyste være lettere forurenet jord, der er fremkommet som overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder. Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte opgravningslokaliteter, enten via nogle af RGS 90' anlæg eller direkte. Der ses ikke at være holdepunkter for, at jorden ikke er affald i miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens forstand. Som projektet er beskrevet, og som den påklagede tilladelse er udformet, skal projektet udføres over en periode på 2-3 år med et antal tilførsler af jordpartier, der kan komme fra forskellige lokaliteter, som ikke alle er kendt på afgørelsestidspunktet. Der skal ifølge de stillede vilkår løbende fremlægges dokumentation for jordens forureningsindhold, føres egenkontrol hermed og føres driftsjournal for hvert enkelt tilført jordparti. Endelig er der stillet relevante vilkår - om udlægning af signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning - som efter deres formål går videre end de hensyn, der kan varetages efter 19 til forebyggelse af forurening af underliggende jord og grundvand. Alle disse faktorer trækker i retning af, at projektet ud fra en samlet vurdering må anses for et anlæg i 33's og K 206's forstand. Projektet gennemføres i henhold til en vedtagen lokalplan som udbygning af en eksisterende støjvold, hvor der er et dokumenteret behov for forbedret støjafskærmning som følge af øget trafik fra motorvejen, og hvor der ved beregninger er påvist en støjdæmpende effekt af det ansøgte projekt. Den lettere forurenede jord bliver ved tilførsel og indbygning i støjvolden genanvendt, og den erstatter rene materialer, der ellers skulle være anvendt. Nævnet vil derfor anse det for korrekt at henføre projektet til listens pkt. K 206 som et anlæg for nyttiggørelse. Der ses ikke at foreligge omstændigheder med hensyn til jordens forureningsgrad eller andre forhold, der bør føre til at betragte projektet som et deponeringsanlæg i listens forstand. På denne baggrund må Natur- og Miljøklagenævnet ophæve de påklagede afgørelser om tilladelse efter lovens 19. Såfremt projektet ønskes gennemført som beskrevet, må der indgives fornyet ansøgning efter godkendelsesbekendtgørelsen til Nyborg Kommune, der i givet fald må gennemføre en godkendelsesbehandling af projektet med det udgangspunkt, at det skal betragtes som et nyttiggørelsesanlæg i henhold til listens pkt. K 206. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Nyborg Kommunes tilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august 2010 ophæves. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 11

42 Karnov Group MAD NMK - NMK2012.NMK NMK2012.NMK MAD Ophævet og hjemvist kommunal tilladelse efter mbl 19 til, at I-mærket listevirksomhed beliggende på forureningskortlagt ejendom ud til kyst og Natura 2000 område kunne lave terrænhævning og dige i forbindelse med anlægsarbejder, da dette skulle ske ved miljøgodkendelse, som skulle meddeles af Miljøstyrelsen og tillige vil kræve konsekvensvurdering af Natura 2000 påvirkning Listevirksomheder Affald Forurenet jord Vandmiljøet Natura 2000 områder VVM Kompetence Officialmaksimen Hjemvisning En I-mærket listevirksomhed (D 101) omfattet af risikobekendgørelsen og beliggende på forureningskortlagt ejendom i område, der var udlagt som vandforsyningsområde og ud til Ølsemagle Strand og Natura 2000 område 147, fik i juli 2010 på baggrund af revurdering efter miljøbeskyttelseslovens 41 b af Miljøcenter Roskilde meddelt reviderede miljøgodkendelsesvilkår. I juni 2010 meddelte Køge Kommune tilladelse efter jordforureningslovens 8 til anlægsarbejder med henblik på opførelse af nye lagerbygninger, idet overskudsjorden skulle anvendes til terrænregulering. I december 2010 fik virksomheden efter ansøgning tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 af Køge Kommune til at indbygge forurenet jord fra ejendommen i forbindelse med et anlægsarbejde, således at der vil ske en terrænhævning og etableres et dige, som skulle sikre mod fremtidige oversvømmelser som følge af klimaændringer. Tilladelsen efter 19 blev påklaget af nabovirksomheden N, der bl.a. anførte, at terrænændringen vil påføre naboejendommen forurening. Natur- og Miljøklagenævnet lagde til grund, at der ved terrænhævningen blev anvendt forurenet jord, og at dette måtte anses for affald, og at der som følge heraf var krav om VVM-screening og miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, uanset om terrænreguleringen og diget måtte anses for nyttiggørelse. Det er Miljøcenter Roskilde - og ikke Køge Kommune - der har denne godkendelseskompetence, idet det dog er Køge Kommune, der afgør, om den forurenede jord skal anses for farligt affald. Endvidere bemærkede klagenævnet, at det var en væsentlig mangel, at der ikke forelå en vurdering af, om etablering af anlægget kunne påvirke det nærliggende Natura 2000 område væsentligt, og at dette var en så væsentlig mangel, at det i sig selv medførte, at tilladelsen var ugyldig, ligesom den manglende VVM-screening og den manglende miljøgodkendelse i sig selv medførte ugyldighed. Klagenævnet ophævede derfor tilladelsen og hjemviste sagen til Miljøcenter Roskilde. Men da tilladelsen allerede var udnyttet blev tilladelsen først ophævet med virkning fra det tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen afgør miljøgodkendelsen, dog senest ved udgangen af 2013, idet ansøgning om miljøgodkendelse dog skulle fremsendes inden 3 måneder. Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelse af 19. oktober 2012, j.nr. NMK Afgørelse i sag om tilladelse til at anvende forurenet jord til terrænhævning og digevold på FeF Chemicals A/S, Københavnsvej 216, Køge Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 19 og 33 i lov om miljøbeskyttelse. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Køge Kommunes afgørelse af 19. november 2010 om tilladelse til terrænhævning og etablering af digevold ved anvendelse af forurenet jord. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Naturog Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Den 15. december 2010 har EFA Møbler klaget over Køge Kommunes afgørelse af 19. november 2011 til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen vedrører tilladelse til at etablere terrænhævning og digevold på FeF Chemicals A/S virksomhedsareal. EFA Møbler er nabo mod nord. Klageren anfører, at Køge Kommune ikke har inddraget hverken den nuværende forureningstilstand eller påvirkningen af denne i sin bedømmelse af de miljømæssige forhold ved meddelelse af tilladelsen til etablering af et permanent jordoplag i naboskellet, ligesom klageren ikke ønsker sin ejendom forurenet som en følge af anlæggets etablering. Sagens oplysninger Beliggenhed Ejendommen er beliggende matr.nr. [..1], Ølsemagle By, Ølsemagle Københavnsvej 216, 4600 Køge. Ejendommen er kortlagt efter jordforureningsloven på V2 niveau (Regionens løbe nr ) Natur- og planforhold Anlægget ligger på grænsen mellem et område med drikkevandsinteresser (OD) og et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se bilag 1a til denne afgørelse. På den østlige del af ejendommen ligger en sø, der er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Risikoområde for oversvømmelse I Naturstyrelsen og Kystdirektoratets Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde, december 2011, udpeges Risikoområde Køge Bugt som potentielt truet af oversvømmelse fra havet, fra vandløb eller i kombination af hav- og vandløbsoversvømmelse. Oversvømmelse fra vandløb udgør kun en lille del af det samlede oversvømmelsespotentiale. Internationale naturbeskyttelsesområder Den østlige halvdel af ejendommen er omfattet af habitatområde (H130) Ølsemagle Strand og Staunings Ø, der er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø, jf. habitatbekendtgørelsen, se bilag 1b. De marine naturtyper i udpegningsgrundlaget, som er relevante i forhold til udvaskning, er 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, 1150* Kystlaguner og strandsøer, 1160 Større lavvandede bugter og vige. De relevante terrestriske naturtyper er 1310 vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, 1330 Strandenge, 2110 forstrand og begyndende klitdannelser. Den med (*) angivne naturtype 1150 kystlaguner og strandsøer er særligt truede naturtyper på europæisk plan (såkaldt prioriterede naturtyper) Habitatområdet er behandlet i Roskilde Amts Natura 2000 basisanalyse 2006 samt tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

43 Karnov Group MAD NMK - NMK2012.NMK Habitatområdet er endvidere behandlet i forslag til Natura 2000-plan Ølsemagle Strand og Staunings Ø Natura 2000-område nr. 147 Habitatområde H130. Det overordnede mål for området er: - At sikre gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper knyttet til marin natur; kystnatur og mindre områder med tør hede og surt overdrev. De konkrete målsætninger for naturtyper og arter Ølsemagle Strand og Staunings Ø: - Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. - For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. - For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur / skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. - For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. - Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. - Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Tidligere miljøafgørelser I forbindelse med en række byggeprojekter i perioden har Roskilde Amt tidligere meddelt tilladelse til at deponere forurenet jord (forureningsklasse 1-4) i en mængde af ca m 3 (ca tons) i en vold på den østlige del af ejendommen ud mod Køge Bugt. Den 1. juli 2009 meddelte Miljøstyrelsen Roskilde påbud, jf. 41, jf. 41b, i forbindelse med revurdering af virksomheden, og den 16. juli 2010 meddelte Miljøstyrelsen Roskilde godkendelse til etableringen af nye lagerbygninger på ejendommen. Ansøgning Ved skrivelse af 12. marts 2010 ansøgte FeF Chemicals A/S om tilladelse til at anvende opgravet lettere forurenet jord til terrænhævning/etablering af dige på ejendommens nordøstlige del. Af ansøgningen fremgår: 19-ansøgning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. - Genanvendelse af eksisterende beton- og asfaltbelægninger til bærelag for veje og pladser. - Genanvendelse af eksisterende stabilgrus til bærelag for veje og pladser. - Tilladelse til at anvende opgravet jord til terrænhævning/etablering af dige på nordøstlig del af grunden. - Rørlægning af drængrøft mod Nord. (Denne sag skal behandles efter vandløbsloven. Se separat ansøgning af ) Baggrund: FeF Chemicals A/S (herefter benævnt FeF ) har december 2009 indsendt en -8 ansøgning efter Jordforureningsloven og en -19 ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven, vedrørende opførelse af nye lagerbygninger, pladser og veje. FeF har i februar 2010 afholdt møde med Køge Kommune, Region Sjælland og NIRAS (NIRAS er FeFs rådgiver mht. håndtering af forurenet jord). På dette møde blev det aftalt, at der skal fremsendes ny -8 og ny -19 ansøgning, idet der i den mellemliggende periode er foretaget ændring af bygningers placering, etablering af nye koteforhold etc., i en grad så det tidligere materiale ikke længere er fyldestgørende. Endvidere blev det aftalt at FeF udarbejder et jord-budget og et temakort som viser præcis hvor man vil genindbygge den opgravede jord. Indledning: FeF ansøger hermed om en -19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med opførelse af nye lagerbygninger, veje og pladser, ønsker FeF at genanvende betonbelægninger, asfaltbelægninger og stabilt grus. Endelig ønskes den opgravede jord anvendt til terrænhævning/dige på den nordøstlige del af grunden. Baggrundsinformation om FeF: Område med særlige drikkevandsinteresser. Fef s grund ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Egne indvindingsboringer på grunden: Der er 2 indvindingsboringer på grunden. Boringerne er filtersat, og de henter vand fra sekundære reservoirer. Vandet indeholder forureningskomponenter, bl.a. trichlorethylen som stammer fra en tidligere nabovirksomhed. Der oppumpes årligt knap m 3 vand, som anvendes til køleformål. FeF har tilladelse til at indvinde op til m 3 årligt. Det brugte kølevand ledes til Køge Bugt. Grunden er undersøgt på vidensniveau 2 mht. jordforurening. FeFs grund er mht., forurenet jord, undersøgt på vidensniveau 2. Der er ved tidligere gravearbejder konstateret rester af DDT og kviksølv. [ ] Ønske om at anvende den opgravede jord til terrænhævning / dige. I forbindelse med byggeriet af nye lagerbygninger, pladser og veje vil der blive opgravet ca m 3 jord. FeF har et ønske om, at sikre grunden mod oversvømmelse ved høj vandstand i Køge Bugt, stormflod og lign. Dette kan opnås ved, at anvende den opgravede jord til en terrænhævning/ dige på den nordøstlige del af grunden. Vedlagte Bilag A er kort over de fremtidige koteforhold på grunden. Vedlagte Bilag B er et 3-D kort som viser hvor der afgraves jord, og hvor det nuværende terræn skal forhøjes. Forhøjning af nuværende terræn ønskes foretaget ved indbygning af de ca m 3 jord som opgraves ifbm. byggeriet, og dels ved indbygning af ca m 3 nye fyldmaterialer. På 3D kortet er det med farvemarkering vist hvor FeF vil indbygge den opgravede jord, og hvor der indbygges nye materialer. Den opgravede jord fra FeF kan være forurenet i varierende grad, og kan bl.a. indeholde rester af DDT og kviksølv. Bemærkninger til begrebet dige. Når FeF anvender betegnelsen dige, kunne det lede tanken hen på en jordvold med nedenstående profil: [ikke gengivet her] Traditionelt dige Ikke målfast skitse Vi gør opmærksom på, at det i FeFs tilfælde er en generel terrænhævning som derpå afsluttes ud mod vandet med en skrænt. Se nedenstående skitse [ikke gengivet her] Undersøgelser for forurening: Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

44 Karnov Group MAD NMK - NMK2012.NMK Der er udført screeningsundersøger i byggefelterne primo Der foregår i skrivende stund fortsat boring af jordprøver til supplerende analyser og kortlægning af forureningsomfang samt inddeling af jorden i forureningsklasser. Endvidere er NIRAS i gang med en miljørisikovurdering, i forhold til at genindbygge jorden på grunden. NIRAS vil stå for dialogen med Køge Kommune vedrørende forureningsundersøgelser etc. Ændring af drængrøft mod Nord. FeF ønsker at lægge den eksisterende grøft i drænrør på hele strækningen. Der er tidligere (dec. 2009) kun søgt om at omlægge den vestligste del af grøften. Der henvises til separat ansøgning af 12. marts 2010, om dette emne. Tidsplan: Det er FeFs ønske, at selve bygge- og anlægsarbejdet kan starte primo Maj. FeF håber derfor, at de nødvendige myndighedstilladelser, kan være behandlet og afgjort ultimo april. Bilagsoversigt. Bilag A: Oversigtskort i målforhold 1:500, som viser de fremtidige koteforhold og placering af nye bygninger, veje og pladser. Ansøgningen var bilagt 4 notater fra virksomhedens konsulent. Den påklagede tilladelse Den 19. november 2010 meddelte Køge Kommune FeF Chemicals A/S tilladelse til oplag af jord på ejendommen. Af afgørelsen fremgår bl.a.: [ ] 1. Tilladelse Køge Kommune giver hermed tilladelse til etablering af en permanent terrænregulering på østligste del af Københavnsvej 216, Køge med lettere forurenet jord. Tilladelsen gives på nedenstående vilkår: 1. Terrænreguleringen skal udføres som beskrevet i ansøgningen af 12. marts 2010 /1/. 2. Der må kun anvendes jord fra opgravningerne af Methylbromidhuset, Multihuset, A-E huset eller fra omlægning af rørføringen på ejendommen som er klassificeret som A-jord eller a-jord i 8 tilladelsen af 17. juni 2010 /11/. 3. Placeringen af lettere forurenet jord (A-jord) registreres af hensyn til evt. senere gravearbejder. 4. Udlægningen af lettere forurenet jord afgrænses nedad med signalnet. 5. Der skal enten lægges min. 50 cm. ren jord (a-jord) over det lettere forurenede jord eller området skal afmærkes med skilte, der forbyder varigt ophold på området. Såfremt der udlægges 50 cm ren jord skal overgangen til det lettere forurenede jord markeres med signalnet. 6. Udlægningen af forurenet og ren jord skal ske under uvildigt miljøtilsyn. 7. Såfremt der under arbejdet med udlægning af jord konstateres forureninger, der ikke er set i forbindelse med gravearbejdet, skal arbejdet standses og Køge Kommune kontaktes. 8. At afgrænsningen af terrænreguleringen mod 3 området samt de ubefæstede områder beplantes eller befæstes for at hindre støvgener. 9. Der fremsendes en rapport over det udførte arbejde til godkendelse i Køge Kommune senest 3 mdr. efter endt arbejde. Rapporten skal indeholde en registrering 10. Tilladelse gælder til 1. december 2012, hvor anlægsarbejdet skal være afsluttet. 2. Ansøgningen FeF Chemical A/S (Herefter benævnt FeF) har med breve af 12. marts 2010 /1/ og 24. marts 2010 /2/ ansøgt Køge Kommune om tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven til en permanent terrænhævning på den nordøstlige del af ejendommen. Terrænhævningen vil blive opbygget af ren og lettere forurenet jord fra byggeprojektet på ejendommen. Den lettere forurenede jord er midlertidigt oplagt på ejendommen efter tilladelse fra Køge Kommune af 17. juni Ved høringen af tilladelsen har FeF oplyst, at de foretrækker en løsning med at udlægge 50 cm rent (a-jord) over den lettere forurenede jord (A-jord) og dermed øge den samlede højde af diget til kote 3,20 m. Formålet med terrænhævningen er at sikre ejendommen mod opstuvet vand fra Køge Bugt. Der søges ikke om at udgå af kortlægningen. 3. Forureningsbaggrund Hele ejendommen på Københavnsvej 216 er af Roskilde Amt kortlagt på vidensniveau 2. Køge Kommune har den 17. juni 2010 givet tilladelse til gravearbejder på ejendommen efter 8 i jordforureningsloven på visse vilkår. Før gravearbejdet er den opgravede jord blevet forklassificeret. I forbindelse med forklassificeringen af dele af ejendommen har Niras opdelt området under det kommende A-E hus, methylbromidhus samt multihus i felter og udtaget analyser af jorden. Der er udtaget en prøve pr 30 ton jord. Jorden er generelt udtaget i 2 niveauer. Endelig er der udtaget prøver i områderne omkring methylbromidhuset, multihuset samt i det nordøstlige hjørne af ejendommen. Undersøgelsesresultaterne er løbende afrapporteret af Niras /3/, /4/, /5/, /6/ og /7/ Forklassificering medførte, at jorden er inddelt i følgende kategorier på baggrund af indholdet af kviksølv, DDX (DDT, DDE, DDD) samt kulbrinter. Jord klasse B-jord A-jord a-jord Kviksølv > 5 mg/kg TS < 5 mg/kg TS Ved udgravningen til bygningerne er B-jorden bortskaffet direkte fra ejendommen til godkendt modtageranlæg. A-jorden er mellemdeponeret på den nordøstlige del af ejendommen. Ved mellemdeponeringen er A-jorden opdelt og lagt i mile med kun kviksølvforurenet jord, kviksølv og pesticid forurenet jord. Analyseresultaterne viste at på nær 4 prøver overholder alle prøverne af A-jorden afskæringskriteriet for kviksølv. Den rene jord (a-jord) er mellemdeponeret på den sydlige del af ejendommen. DDX (pesticider) > 10 mg/kg TS < 10 mg/kg TS Overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium Kulbrinter > 300 mg/kg TS < 300 mg/kg TS Med henblik på en risikovurdering for udsivning af miljøfremmede stoffer til 3 området har Niras udført en risikovurdering /8/, /9/ og /10/. Ved risikovurderingen har Niras udtaget vandprøver fra 3 boringer på ejendommen. Efter renpumpningen er der udtaget 2 prøver fra hver boring. Den ene prøve er udtaget ufiltreret mens den anden prøve er filtreret med et 0,45 μm filter. De ufiltrerede prøver fra A-E huset og det nordøstlige område viser begge markante overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne for kviksølv og DDX, mens de filtrerede på- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

45 Karnov Group MAD NMK - NMK2012.NMK viser i begge tilfælde et markant mindre indhold. Dette vurderes til at transporten af kviksølv og DDX primært er kolloidalt og ikke i en opløst fase. Endelig foretager Niras en massebalance for kviksølv og DDX. Massebalancen er løbende opdateret efter udtagning af analyser. Beregningerne er gennemsnitsberegninger fra jordprøverne i forklassifikationen og viser at bortskaffelsen af B-jorden bevirker at 74 % af kviksølvindholdet og 97 % af DDX indholdet i den forklassificerede jord bortskaffes fra området. Mængderne af den bortskaffede jord svarer til 6,48 kg Hg og 184 kg DDX. Den jord der ønskes tilbagefyldt vil ud fra en gennemsnitsberegning indeholde 2,3 kg HG og 4,8 kg DDX svarende til en gennemsnitskoncentration på 0,63 mg Hg/kg TS og 1,32 mg DDX/kg TS. 4. Arbejdets udførelse Ansøgningen omfatter jordopfyld i området nord for AE bygningen og øst for de eksisterende bygninger. Der forventes tilbagelagt i alt ca ton jord. Terrænhævningen af lettere forurenet jord etableres med en maks. kote på 2,70 meter og afsluttes med en skrænt ned mod 3 området. Ovenpå den lettere forurenede jord udlægges 50 cm. ren jord (a-jord). Den endelige kote er uændret i forhold til den nuværende kote ved metylbromidhuset. I området nord herfor og naboejendommen vil der ske en påfyldning af jord. Mod det nordlige matrikelskel afgrænses opfyldningen af en støttemur mod naboejendommen. Niveauet for oplaget falder mod vest til kote 1,50 meter ved de eksisterende lagerbygninger. På oversigtskortet i bilag 1 er enkelte af de planlagte koter angivet med rødt, mens områderne, hvor der ikke skal afgraves i forhold til det nuværende terræn er angivet med orange krydsskravering. 5. Kommunens vurdering 5.1 Terrænhævningen Køge Kommune vurderer, at der ud fra de foretagne undersøgelser ikke er påvist en klar fordeling af forureningsmønstret og forureningen vurderes at være ujævnt fordelt i jordlagene og over hele området. Ud fra den massebalance Niras har foretaget af den bortskaffede jord, er den samlede mængde af kviksølv og DDX på ejendommen kraftigt reduceret. Eftersom den kviksølvholdige jord er dobbelthåndteret forventes det gennemsnitlige indhold af kviksølv i jorden fra mellemdepotet at være under afskæringskriteriet. Der findes intet afskæringskriterium for DDX i jord. Indholdet af DDX i jorden vil gennemsnitlig være en faktor 7-8 under de krav der er sat i tilladelsen til det midlertidige depot. Eftersom der ikke er taget prøver de steder, hvor jorden skal oplægges kan det ikke udelukkes, at der tilbagefyldes lettere forurenet jord på områder der er uforurenet. Endelig vurderer kommunen at eftersom der ikke er offentlig tilgængelig adgang på arealet behøves der ikke, at blive tilbagefyldt med 50 cm ren jord, såfremt der tages forholdsregler der sikre at der ikke tages ophold på de områder der bliver tilbagefyldt med A-jord. Områderne skal afmærkes med skiltning og eller hegn for at undgå dette. Såfremt der tilbagefyldes med ren jord skal overgangen mellem lettere forurenet jord og ren jord afmærkes med signalnet. Afsluttende skal området beplantes eller befæstes for at undgå støvgener i perioder uden nedbør og med meget vind. Samlet set vurderer Køge Kommune, at oplægget af lettere forurenet jord ikke vil medføre en forøget miljømæssig påvirkning af området i forhold til situationen i dag. 5.2 Habitatområder Køge Kommune vurderer med hensyn til udvaskning til 3 området øst for ejendommen at reduktionen i mængden af kviksølv og DDX på ejendommen, samtidigt med at en større del af området bliver befæstet, vil bevirke en mindre nedsivning og dermed en reduktion af partikulært transporterede miljøfremmede stoffer i det terrænnære grundvand mod 3 området. 6. Udtalelser Tilladelsen har været sendt i udtalelse hos Miljøcenter Roskilde og Region Sjælland. Kommunen har modtaget flg. Regionen har ingen kommentarer til tilladelsen, da der er tale om lettere forurenet jord. Miljøcenter Roskilde har, som miljømyndighed for godkendelse og tilsyn efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, ingen bemærkninger til udkastet. Efterfølgende har Miljøcenter Roskilde den 18. november 2010 telefonisk oplyst, at de ikke har nogle kommentarer til ændringen af slutkoten for diget. 7. Lovhjemmel Tilladelsen gives i henhold til 19 i Lov om miljøbeskyttelse. Tilladelser efter anden lovgivning er ikke omfattet af denne tilladelse. Parterne har indsendt supplerende bemærkninger til nævnet. Disse angår primært terrænhøjden efter gennemførelse af projektet og eventuel øget risiko for oversvømmelse af EFA Møblers grund. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Retsgrundlaget for virksomhedens indretning og drift FeF Chemicals A/S er en virksomhed, der omfattet af bilag 1, listepunkt D 101, i godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden er i bilaget (i)- og (s)-mærket. Virksomhedens miljøgodkendelse er således senest revurderet ved Miljøstyrelsen Roskildes afgørelse af 1. juli 2009, jf. miljøbeskyttelseslovens 41, jf. 41b. Ændringerne af virksomhedens indretning og drift i forbindelse med opførelse af nye lagerbygninger er omfattet af Miljøstyrelsen Roskildes afgørelse af 16. juli 2010 om miljøgodkendelse. Den påklagede afgørelses retlige grundlag Den påklagede afgørelse vedrører et permanent oplag af forurenet jord, hvorved der i forbindelse med terrænhævning på en ejendom etableres en digevold. Det er oplyst, at formålet med etablering af anlægget er at sikre virksomheden mod oversvømmelse fra havet. Samtidig skabes en mulighed for at anbringe forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på ejendommen. Der er meddelt tilladelse til projektet af Køge Kommune i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 på en række vilkår. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er projektet imidlertid godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Godkendelsespligten beror på, om det er omfattet af ét af punkterne på listen (bilag 1 og 2) i godkendelsesbekendtgørelsen. I så fald kan der ikke gives myndighedsaccept til projektet efter lovens 19. Som sagen er oplyst for nævnet, er der efter nævnets opfattelse med den jord, der er søgt om 19-tilladelse til at anvende, tale om et anlæg til nyttiggørelse af affald, som vil være omfattet af listens pkt. K 201 eller K 206, afhængig af om den anvendte jord er farligt eller ikkefarligt affald. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at den forurenede overskudsjord, der anvendes i projektet, ikke uden videre kan betragtes som ikke-farligt affald, uanset den er omtalt som lettere forurenet jord, se nærmere herom nedenfor. Om denne jord skal klassificeres som farligt affald tilkommer det i givet fald Køge Kommune at afgøre. Da det således godkendelsespligtige anlæg etableres på en virksomhed, der er (s)-mærket på godkendelsesbekendtgørelsens liste, er det Miljøstyrelsen, der er godkendelsesmyndighed også for dette anlæg, se nærmere godkendelsesbekendtgørelsens 4, jf. 3, stk. 2. Godkendelse må i givet fald gives på grundlag af en ansøgning fra virksomheden i henhold til bekendtgørelsens 7. På baggrund af ansøgningen Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

46 Karnov Group MAD NMK - NMK2012.NMK må der i så fald tages endelig stilling til, hvilket listepunkt der er det rette. Virksomhedens risikoforhold I sin ansøgning om 19-tilladelse til projektet angiver virksomheden, at diget / terrænhævningen skal sikre virksomheden mod fremtidige oversvømmelser. Køge Kommune har i forbindelse med nævnets behandling af sagen indsendt fotodokumentation, der viser forhøjede vandstande på virksomhedens areal. Hertil bemærkes, at Køge Bugt er udpeget som et risikoområde for oversvømmelser, se Naturstyrelsen og Kystdirektoratets rapport Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde, december 2011 (s.77 ff.). Rapporten følges op af Kystdirektoratets og Naturstyrelsens detaljerede gennemgang af oversvømmelsesrisici i de enkelte udpegede risikoområder med henblik på at identificere, hvilke konkrete foranstaltninger der bør iværksættes i de enkelte risikoområder. En afrapportering forventes ifølge Kystdirektoratet at foreligge om ca. 2 år. Det må derfor anses for relevant, at der i forhold til FeF Chemicals A/S etableres foranstaltninger, der sikrer virksomheden mod oversvømmelser. I relation hertil bemærkes, at FeF Chemicals A/S er omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 3-virksomhed på grund af oplag af miljøfarlige stoffer, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 1. Det fremgår af risikobekendtgørelsens 3, stk. 2, at vilkår om sikkerhedsmæssige forhold inden for miljøbeskyttelseslovens område fastsættes i risikovirksomhedens miljøgodkendelse. Det fremgår ikke af den påklagede tilladelse eller sagens materiale i øvrigt, at der er foretaget en vurdering af disse forhold. Køge Kommune har ikke været rette myndighed til at foretage denne vurdering, og den har ikke kunnet foretages inden for rammerne af en 19-tilladelse. I forbindelse med behandling af virksomhedens eventuelle ansøgning om miljøgodkendelse må det forudsættes, at Miljøstyrelsen foretager en konkret vurdering af de påtænkte sikringsforanstaltninger, herunder med inddragelse af sagkundskab af sammenhængen mellem oversvømmelsesbeskyttelse, digestyrken (modstanden) og den påvirkning, som diget udsættes for, ligesom anlæggets indvirkning på naboejendomme bør inddrages. Bemærkninger om den jord, der anvendes i projektet I projektet anvendes forurenet jord, der er opgravet som led i byggeog anlægsarbejder på virksomhedens ejendom i forbindelse med opførsel af nye lager- og produktionsbygninger. Der søges om at indarbejde denne jord i en terrænhævning, der skal udgøre en digevold. Det bemærkes, at den forurenede jord er overskudsjord fra byggeog anlægsprojektet og således som udgangspunkt affald, jf. 2, stk. 1, og bilag 2, pkt. 17, i affaldsbekendtgørelsen. Herudover forudsætter etableringen af den ansøgte digevold, at der tillige tilføres jord udefra. Oprindelsesstederne for den udefra tilførte jord fremgår ikke af ansøgningen, tilladelsen eller sagens materiale i øvrigt. Køge Kommune har under klagesagens behandling fremsendt dokumentation for, at den tilførte jord er klasse 1-jord. Det er oplyst, at den opgravede overskudsjord fra virksomhedens areal, der skal indbygges i digevolden, er forurenet med kviksølv, DDX-forbindelser samt kulbrinter. Jorden betegnes i kommunens tilladelse af 19. november 2010 som lettere forurenet. Betegnelsen lettere forurenet jord var i tidligere praksis bestemt af indholdet af regionale vejledninger, herunder den såkaldte Sjællandsvejledning, oprindelig udgivet af amterne på Sjælland og Lolland- Falster. Med bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord, nu bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010, er der med virkning fra 1. januar 2007 fastsat entydige krav til denne type forurenet jord. Kravene genfindes i jordflytningsbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. januar 2008, se nu bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af forurenet jord med senere ændringer. I denne bekendtgørelse opereres med to kategorier, hvor kategori 2 svarer til lettere forurenet jord ifølge bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord. Den øvre grænse for lettere forurenet jord betegnes også som afskæringskriterierne. Den nedre grænse betegnes som jordkvalitetskriterierne. For stoffer, hvor der ikke er fastsat noget afskæringskriterie, gælder jordkvalitetskriteriet. Jord, der er kraftigere forurenet end disse kriterier, er ikke kategoriseret i bekendtgørelsen. Hvis jord er affald, er det forudsat, at den stedlige kommune i henhold til affaldsreglerne vurderer, hvordan denne jord skal kategoriseres, ligesom kommunen kan fastsætte regler om håndtering m.v. i et kommunalt affaldsregulativ, se Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 8. oktober 2007 til kommunerne om den ny jordflytningsbekendtgørelse. Det er ligeledes kommunen, der i henhold til affaldsreglerne afgør, om der er tale om farligt affald, se affaldsbekendtgørelsens 4, stk. 2, sammenholdt med denne bekendtgørelses bilag 4. Nævnet kan konstatere, at de acceptkriterier, der opereres med i den påklagede tilladelse ikke svarer til de gældende grænseværdier for lettere forurenet jord. Der er i stedet tale om en selvstændig klassifikation, som virksomheden har opstillet for denne sag på grundlag af konkret valgte grænseværdier for tre forureningsparametre. Der henvises til bilag 2 til denne afgørelse, hvor nævnet har sammenstillet de af virksomheden valgte acceptkriterier med grænseværdierne i Sjællandsvejledningen, jordflytningsbekendtgørelsen og Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier. For koncentrationen af kviksølv i den opgravede overskudsjord er der i den påklagede tilladelse således valgt et acceptkriterium på 5 mg/kg tørstof, hvor den gældende grænseværdi er 3 mg/kg. Med hensyn til DDX-forbindelser har Miljøstyrelsen ikke fastsat noget afskæringskriterium, ligesom DDX-forbindelser ikke er optaget i bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord. Jordkvalitetskriteriet for DDT og DDE er 0,5 mg/kg TS. I den påklagede tilladelse er der valgt et afskæringskriterium på 10 mg/kg TS. Endelig opstilles der i tilladelsen et generelt afskæringskriterium på 300 mg/kg TS for kulbrinter. Ifølge bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 10, er kulbrintefraktionerne C20-C35 i koncentrationsintervallet 100 mg/kg tørstof til 300 mg/kg tørstof omfattet af bekendtgørelsen. Ifølge Sjællandsvejledningen, bilag A, anses kulbrintefraktioner C6- C35 med 300 mg/kg TS for forurenet jord i klasse 3, ligesom lettere kulbrintefraktioner C10-C25 med 100 mg/kg TS henføres som forurenet jord i klasse 3. På denne baggrund kan myndighederne ikke ved deres behandling af projektet lægge til grund, at den anvendte jord er lettere forurenet jord i miljølovgivningens forstand. Som nævnt ovenfor tilkommer det Miljøstyrelsen som godkendelsesmyndighed i forbindelse med en eventuel godkendelsesbehandling at tage stilling til, under hvilket listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen anlægget skal henføres. Dog tilkommer det Køge Kommune at afgøre, om den anvendte forurenede jord er farligt affald. Bemærkninger til habitatområde Sager om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og godkendelse efter lovens 33 er omfattet af 7, jf. 8, stk. 7, i habitatbekendtgørelsen. Af 7 i habitatbekendtgørelsen fremgår: Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

47 Karnov Group MAD NMK - NMK2012.NMK Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for myndighedernes administration af bestemmelserne i 9. Stk. 4. Vurderinger efter stk. 1-3 skal fremgå af afgørelsen. Stk. 5. Myndighedernes administration af bestemmelserne i 8-9 skal for projekter inden for Ramsarområderne ske på en sådan måde, at myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne. Stk. 6. Hvis myndigheden vurderer, at inddragelse af offentligheden kan tilføre sagen nye oplysninger, skal offentligheden høres, inden der træffes endelig afgørelse i sagen. Det følger af bestemmelserne i bekendtgørelsens 7 og 8, stk. 7, at der ved behandlingen af sager om tilladelser og godkendelser skal foretages en vurdering af, om virksomhedens udledninger kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, se hertil også habitatdirektivets art. 6, stk. 3, der har direkte virkning. Ved administrationen af miljøgodkendelsesordningen er der således en pligt til at tage stilling til, om en virksomhedsaktivitet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. I bekræftende fald kan myndigheden kun meddele miljøgodkendelse af den ansøgte aktivitet, når den har sikret sig, at virksomheden ikke skader områdets integritet. Det samme retlige krav gælder for tilladelser i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19. I den foreliggende sag grænser anlægget umiddelbart op til habitatområde (H130) Ølsemagle Strand og Staunings Ø, se bilag 1b til denne afgørelse. Køge Kommune har oplyst, at der i forbindelse med den meddelte tilladelse ikke er foretaget en vurdering af, om anlægget i forbindelse med andre projekter og planer kan påvirke habitatområdet væsentligt. Natur- og Miljøklagenævnet har i sin praksis antaget, at en manglende vurdering af en virksomheds udledninger i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder er så væsentlig en mangel, at den bør føre til afgørelsens ophævelse. forstand eller til nyttiggørelse af affaldet, se også s. 90 i Vejledning om VVM i planloven. Det ansøgte projekt om etablering af en digevold ud mod Køge Bugt er ikke i forbindelse med kommunens behandling af sagen vurderet i henhold til VVM-reglerne. Den manglende VVM-vurdering fører i sig selv til, at kommunens afgørelse må ophæves. Nævnets konklusion - sagens videre forløb Natur- og Miljøklagenævnet må på baggrund af ovenstående bemærkninger ophæve Køge Kommunes tilladelse af 19. november Køge Kommune har oplyst, at anlægget er færdiggjort i januar 2012 i henhold til den meddelte tilladelse. Det er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven, at en tilladelse kan udnyttes, selv om den er påklaget, se lovens 96. Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vil retsgrundlaget for anlægget bortfalde. Nævnet har derfor samtidig besluttet at åbne mulighed for, at retsgrundlaget kan opretholdes, indtil der er skabt et nyt lovligt retsgrundlag i form af en godkendelse, såfremt virksomheden ønsker dette. I så fald skal FeF Chemicals A/S indsende ansøgning i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsens regler herom. Virkningen af ophævelsen af Køge Kommunes tilladelse udsættes, til Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelse foreligger. Afgørelse forudsættes meddelt senest 31. december Ansøgning skal i givet fald være indgivet inden 3 måneder fra datoen for nævnets afgørelse. Overskrides denne frist, må projektet anses for opgivet, og tilladelsen er bortfaldet umiddelbart. Det påhviler i så fald Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed at påse, at der foretages det fornødne med hensyn til at lovliggøre forholdene. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Køge Kommunes tilladelse af 19. november 2010 ophæves med virkning fra det tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen træffer afgørelse om miljøgodkendelse, dog senest den 31. december Ansøgning om godkendelse skal i givet fald være Køge Kommune i hænde senest 3 måneder fra datoen for nævnets afgørelse. Bemærkning om manglende VVM Som ovenfor nævnt er forurenet jord fra bygge- og anlægsarbejder som udgangspunkt affald. Etablering af voldanlæg med lettere forurenet jord er derfor som udgangspunkt omfattet af VVM-bekendtgørelsens krav om screening, jf. VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 12 b anlæg til bortskaffelse af affald. Dette gælder, uanset om det ansøgte projekt er til bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald. Af EF-domstolen sag C-486/04 af 23. november 2006 fremgår således, at begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 85/337 [VVM-direktivet], er et selvstændigt begreb, der skal tillægges en sådan betydning, at det fuldt ud er i overensstemmelse med denne retsakts formål, som nævnt i denne doms præmis 36. Følgelig skal dette begreb, som ikke svarer til begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 75/442 [affaldsdirektivet], forstås bredt som omfattende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

48 Karnov Group MAD NMK - NMK2013.NMK NMK2013.NMK og NMK2013.NMK MAD Ophævet og hjemvist en i 2007 meddelt mbl 19 tilladelse til at genanvende forurenet klasse 4 jord som vejfyld på et areal, der i forvejen var forurenet, da genanvendelsen krævede miljøgodkendelse efter mbl Listevirksomheder Affald Forurenet jord Hjemvisning Tårnby Kommune meddelte i september 2007 tilladelse efter mbl 19 til at genanvende forurenet jord (klasse 4) ved at anvende det som vejfyld i forbindelse med vejbyggeri på et område, der i forvejen var forurenet og var forureningskortlagt efter jordforureningslovens 5. Tidligere havde det daværende amt meddelt en tilladelse efter jordforureningslovens 8 til at genanvende forurenet klasse 3 jord. Tilladelsen blev af Danmarks Naturfredningsforening påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der afviste, at genanvendelsen af den forurenede jord var omfattet af restproduktbekendtgørelsen (1662/2010), hvorfor den forurenede jord måtte anses for affald, hvor det var Tårnby Kommune, der efter affaldsbekendtgørelsen havde kompetencen til at afgøre, om den forurenede jord skulle klassificeres som farligt affald eller ikke-farligt affald. Anvendelsen af den forurenede jord til vejopfyld måtte derfor ifølge klagenævnet anses for nyttiggørelse af affald, der var godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelseslovens 33, jf. MAD Nmk. Da der ikke var meddelt miljøgodkendelse, og en 19 tilladelse ikke kan erstatte en miljøgodkendelse, blev tilladelsen fra 2007 ophævet og sagen hjemvist. Se tilsvarende afgørelse af 22. april 2013 i NMK , hvor en i 2007 meddelt 19 tilladelse til støjvold ophævet og hjemvist. Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelse af 7. maj 2013, j.nr. NMK og NMK Afgørelse i sag om genanvendelse af forurenet jord i Tårnby Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og 33. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver, med virkning 1 år fra nævnets afgørelse, Tårnby Kommunes afgørelser af 10. september 2007 om tilladelse til anvendelse af forurenet jord i vej på B-vej, og hjemviser sagerne til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Dansk Naturfredningsforening (DN) har ved af 15. oktober 2007 til Miljøklagenævnet klaget over Tårnby Kommunes to afgørelser af 10. september I afgørelserne af 10. september 2007 gav kommunen tilladelse til genanvendelse af forurenet jord under B-vej på Amager. Tilladelserne er meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. DN klager især over, at den genanvendte jord er stærkt forurenet. DN hæfter sig ved, at det fremgår af Grontmij/Carl Bros miljøvurdering i sagen, at genanvendelsen risikerer at skabe udsivning og forurene de kommende beboede arealer på tilstødende, oprensede grunde. DN klager også over manglende VVM. Endelig skriver DN, at foreningen finder det stærkt kritisabelt at Tårnby Kommune kan give sig selv en tilladelse til at genanvende den forurenede jord trods andre, tidligere anbefalinger. Det opfatter Natur- og Miljøklagenævnet som en klage over myndighedsinhabilitet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagens oplysninger I Grontmij/Carl Bros to ansøgninger til Tårnby Kommune af 15. juni 2007 søgte firmaet om tilladelse til henholdsvis genanvendelse af 400 tons jord (ansøgning 1) og genanvendelse af 800 tons jord (ansøgning 2). Efter indhentelse af supplerende oplysninger, traf Tårnby Kommune afgørelser den 10. september Tårnby Kommune gav i den ene afgørelse tilladelse til genanvendelse af 400 tons jord fra den nordøstlige del af B-vej ud mod Amager Strandvej (tilladelse 1). I afgørelse 1 skrev kommunen bl.a.: 19 tilladelse til genanvendelse af forurenet jord under B- vej - 1. tilladelse Tårnby Kommune tillader hermed at et nærmere bestemt parti forurenet jord genanvendes under B-vej på de vilkår, der er angivet i denne tilladelse. Tilladelsen meddeles i medfør af 19 i miljøbeskyttelsesloven. Vilkår 1. Tilladelsen omfatter genanvendelse af 400 tons forurenet jord. Jorden graves op fra den nordøstlige del af B-vej ud mod Amager Strandvej stationering Jorden må genindbygges under B-vej ved stationering Den forurenede jord markeres med signalnet over, under og i siderne af det område, hvor jorden genanvendes. 3. Jorden skal overdækkes med en fast varig belægning. 4. Jorden kan midlertidigt deponeres på matrikel [..1] Kastrup By, Kastrup på et område, hvor der er tæt bund. Jorddepotet skal være overdækket, 5. Der skal, senest 3 måneder efter at jorden er genanvendt, indsendes kortbilag over området med angivelse af den endelige placering af den forurenede jord. Beliggenhed Tårnby Kommune anlægger en ny vej, B-vej. B-vejen forbinder Amager Strandvej, ved kommunegrænsen til Københavns Kommu- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

49 Karnov Group MAD NMK - NMK2013.NMK ne, og Saltværksvej i Tårnby Kommune. Vejen er beliggende i et område med drikkevandsinteresse og er placeret udenfor indvindingsopland til almen vandforsyning. Området hvor vejen placeres er meget kraftigt forurenet Området er forurenet med olie, PAH er, tungmetaller, cyanid, phenoler og chlorerede opløsningsmidler. Jorden, der skal genanvendes, er klassificeret som klasse 4 jord. Der er udtaget 5 analyser af jorden. Der er fundet forurening med tungmetaller især bly, cadmium, kobber, zink og arsen. Derudover er der fundet forurening med PAH i klasse 3 niveau og i en analyse er der fundet kulbrinter (C10-C25) i klasse 4. Området hvor jorden skal genanvendes er kraftig forurenet med bl.a. olie og chlorerede opløsningsmidler, der er klassificeret som klasse 4. Tårnby Kommune vurderer, at jorden kan genanvendes i området ved stationering , da det udlægges på et område, der er kraftigt forurenet med bl.a. chlorerede opløsningsmidler og ohe. Genanvendelsen vil derfor ikke give en øget belastning der vil have betydning i området Jorden benyttes i stedet for rene materialer, der ellers skal tilføres byggeprojektet. Det er Tårnby Kommunes vurdering, at disse rene materialer vil blive forurenet fra den omkring liggende jord. Tårnby Kommune gav i den anden afgørelse tilladelse til genanvendelse af 800 tons jord fra den nordøstlige del af B-vej mod Amager Strandvej (afgørelse 2). I afgørelse 2 står bl.a. sådan: Vilkår 1. Tilladelsen omfatter genanvendelse af 800 tons forurenet jord. Jorden graves op fra den nordøstlige del af B-vej ud mod Amager Strandvej stationering (500 tons) og stationering (300 tons). Jorden må genindbygges under B-vej ved stationering Jorden benyttes i stedet for rene materialer, der ellers skal tilføres byggeprojektet. Det er Tårnby Kommunes vurdering, at disse rene materialer vil blive forurenet fra den omkring liggende jord. Nye oplysninger Tårnby Kommune har sendt bemærkninger om sagerne til nævnet. I Tårnby Kommunes bemærkninger af 25. oktober 2007 står bl.a. sådan: Tårnby Kommune har i forbindelse med etableringen af en ny vej, B-vej, givet tilladelse til, at der genanvendes i alt tons nærmere angivne jordpartier, der er forurenet op til klasse 4 (i henhold til Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland). Der er tale om jord forurenet med tungmetaller, PAH er og tungere oliekomponenter. Tårnby Kommune har i tilladelserne netop lagt vægt på at jorden er forurenet med lavmobile komponenter, der ikke vil have tendens til udvaskning til grundvandet. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser i området, og genanvendelsesstederne ligger ikke indenfor indvindingsopland til almen drikkevandsforsyning. Jorden genanvendes på lokaliteter på vejstrækningen, der i forvejen er klassificeret som områder med klasse 4 jord. Tårnby Kommune skal gøre opmærksom på, at den foreliggende 8 tilladelse fra Københavns Amt allerede muliggør genanvendelse af op til klasse 3 jord (i henhold til Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland) for tungmetaller, tjærestoffer og tungere oliekomponenter i forbindelse med etableringen af B-vej. B-vej løber i den nordvestlige periferi af en stærkt forurenet grund, som påtænkes udviklet til boligområde. Forureningen under B-vej stammer fra aktiviteter på denne grund. Grunden er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven, og ved en ændring af området til følsom anvendelse vil der skulle gives en 8 tilladelse i henhold til jordforureningsloven til såvel ændret arealanvendelse som til grave- og anlægsarbejde. Det er på nuværende tidspunkt ikke vurderet, hvordan man miljømæssigt sikrer at området kan ændres til boliganvendelse. Der vil i en kommende løsning til sikring af arealanvendelsen til boliger også blive taget højde for eventuel risiko for udsivning fra den efterladte forurening under B-vej. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Genanvendelse af den forurenede jord Til trods for klagens formulering, har Natur- og Miljøklagenævnet valgt indledningsvis at tage stilling til, om Tårnby Kommune med rette har meddelt tilladelse til genanvendelse af den forurenede jord efter miljøbeskyttelseslovens 19. Det fremgår af sagens oplysninger, at den jord der skulle anvendes til projektet, var forurenet med tungmetaller, primært cadmium, kobber, zink, arsen og bly samt PAH og kulbrinter. Uanset om den pågældende jord skal regnes som farligt affald efter dagældende affaldsbekendtgørelses 3, stk. 1, nr. 2, nugældende bekendtgørelses 2, stk. 2, nr. 22, er jorden således ikke omfattet af restproduktbekendtgørelsens regler, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 2 og bilag 6. De påklagede afgørelser om tilladelse til genanvendelse af forurenet jord til vejen er truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. Som det fremgår af nævnets afgørelse af 25. januar 2011 i sagerne NMK og NMK , kan anlæg, hvori der anvendes forurenet jord, være godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens 33. Hvis et projekt er godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens 33, kan der ikke meddeles tilladelse til projektet i medfør af 19. Det må derfor afgøres, om byggeriet ved B-vej er godkendelsespligtig efter 33. Et projekt var på afgørelsestidspunktet godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelseslovens 33, hvis den kunne anses for at være et Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag eller et Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K K 215 nævnte anlæg., jf. pkt. K 201, K202 og K 206, jf. dagældende godkendelsesbekendtgørelse. I den nugældende godkendelsesbekendtgørelses bilag 2, pkt. K 201: Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1. på bilag 1. eller pkt. K 206: Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. Anvendelsen af pkt. K 201 eller K 206 forudsætter således i relation til et projekt om genanvendelse af jord til vejbyggeri, at dette kan anses for at være et anlæg, at den tilførte jord er affald, at dette må karakteriseres som farligt eller ikke-farligt samt at jorden nyttiggøres som nyttiggørelsesbegrebet er anvendt i affaldsbekendtgørelsen. Der er i den påklagede afgørelse stillet vilkår om udlægning af signalnet og afslutning med fast belægning. Disse vilkår går videre end de hensyn, der kan varetages efter miljøbeskyttelseslovens 19 til forebyggelse af forurening af underliggende jord og grundvand. Vejen er desuden anlagt med henblik på varig forbliven. Disse faktorer taler for, at der er tale om et anlæg i den forstand dette ord anvendes i miljøbeskyttelseslovens 33 og godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. K 201 eller K 206. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

50 Karnov Group MAD NMK - NMK2013.NMK Jorden, der ønskes tilført under vejen på ejendommen med matrikel nr. [..1] Kastrup By, Kastrup, stammer fra den tilstødende grund med matr. nr: [..2] Kastrup By, Kastrup, hvilken har et matrikulært areal på m2. Grundene er i lokalplan 122 Øresundsparken, og er udlagt til byzone med specifik anvendelse til boligområde - tæt lav, og med konkret anvendelse til blanding af boligtyper. Det fremgår af sagen, at forurenet jord anvendt under vejen, kunne erstattes af rene materialer der ellers skulle være tilført byggeprojektet. Tårnby Kommune vurderer dog, at rene materialer vil blive forurenet af den omkringliggende jord. Natur- og Miljøklagenævnet må derfor lægge til grund, at det forurenede jord, der ønskes tilført, nyttiggøres. Det skyldes, at der står i afgørelserne, at jorden erstatter andet materiale, som ellers ville have været nødvendigt for at opføre vejen, jf. herved dagældende affaldsbekendtgørelses 3, nr. 38 og nugældende 3, nr. 40. Ud fra en konkret vurdering er det nævnets opfattelse, at der er tale om, at ejeren af ejendommen skaffer sig af med jorden, der er vurderet som forurenet i klasse 4. På denne baggrund, og med henvisning til den dagældende affaldsbekendtgørelses 3, nr. 1, og bilag 2, pkt. 17 og nugældende 2, stk. 1, bilag 2, pkt. 17 (05 03 og 05 04) må jorden betragtes som affald. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at den forurenede overskudsjord, der anvendes i projektet, ikke uden videre kan betragtes som ikke-farligt affald. Om den anvendte jord skal klassificeres som farligt affald tilkommer det i givet fald Tårnby Kommune at afgøre. Nævnet henviser i øvrigt til afgørelse af 19. oktober 2012 (NMK ). Anvendelse af forurenet jord i en vej er omfattet af metode R5 i bilag 6B til den dagældende affaldsbekendtgørelse, eftersom der er tale om genanvendelse af et andet uorganisk stof end metaller og metalforbindelser, som omtalt i metode R4. Dette svarer til metode R5 i en senere, men ikke nugældende, bekendtgørelses bilag 6B, hvor ordlyden blev omformuleret. Denne ordlyd er videreført i den gældende affaldsbekendtgørelses bilag 5B, metode R5; genanvendelse eller genindvinding. Nævnet bemærker, at aktiviteten ikke er omfattet af hverken listepunkt 5.1. eller 5.3. i bilag 1 i den nugældende godkendelsesbekendtgørelse, ligesom der ikke er tale om de i pkt. 206 opregnede virksomhedstyper. Som sagen er oplyst for nævnet, er der efter nævnets opfattelse med den jord, der er søgt om 19-tilladelse til at anvende, tale om et anlæg til nyttiggørelse af affald, som vil være omfattet af listens pkt. K 201 eller K 206, afhængig af om den anvendte jord er farligt eller ikke-farligt affald. På baggrund af ovenstående er det nævnets opfattelse, at projektet skulle have været godkendt efter miljøbeskyttelseslovens 33 med anvendelse af proceduren i godkendelsesbekendtgørelsen. Der kan derfor ikke meddeles tilladelse til projektet i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. Klagen over myndighedsinhabilitet Forvaltningslovens 3 omfatter kun personers inhabilitet. Loven regulerer ikke spørgsmålet om, hvorvidt en myndighed som sådan kan anses for inhabil. I stedet gælder en almindelig ulovbestemt retsgrundsætning om inhabilitet, som bl.a. omfatter myndigheders inhabilitet. De hensyn, der bærer disse regler om myndighedsinhabilitet, svarer til de hensyn, der bærer reglerne om den personlige inhabilitet. Myndighedsinhabilitet opstår bl.a. når myndigheden selv er part i den pågældende sag eller i øvrigt har en uvedkommende interesse i forhold til sagens behandling og afgørelse. Heri ligger dog ikke nødvendigvis, at myndigheden ikke kan behandle og træffe afgørelse i sager, hvor myndigheden er part mv. En sådan sagsbehandling kan bl.a. ske, når lovgivningen forudsætter, at myndigheden skal behandle og træffe afgørelse i sager, hvor myndighederne selv er parter mv. Det er tilfældet, når der træffes afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 19. Natur- og Miljøklagenævnet foretager sig derfor ikke mere i anledning af det af klager anførte om det kritisable i, at kommunen har truffet afgørelse i sagerne om kommunens byggeri. Da det af klager anførte herefter ikke giver Natur- og Miljøklagenævnet anledning til at foretage sig yderligere, ophæver Naturog Miljøklagenævnet med virkning 1 år fra nævnets afgørelse Tårnby Kommunes afgørelser af 10. september 2010 om tilladelse til anvendelse af forurenet jord i vej på B-vej, og hjemviser sagerne til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Klagen over manglende VVM På baggrund af uaktualitet, behandler nævnet ikke klagepunkter vedrørende manglende VVM, idet sagen skal behandles på ny efter miljøbeskyttelseslovens 33. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

51 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om tilladelse til anvendelse af forurenet jord i støjvold ved [adresse1] i Svenstrup Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. april 2013 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Slagelse Kommunes afgørelse af 19. april 2007 om tilladelse til anvendelse af forurenet jord i støjvold på matr.nr. [...1], [...], Tårnborg, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet [person1], [adresse1], 4220 Korsør, har ved af 21. maj 2007 til Miljøklagenævnet påklaget Slagelse Kommunes afgørelse af 19. april 2007 om tilladelse til at anvende forurenet jord i en støjvold ved [adresse1] i Korsør. Tilladelsen er meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. Klageren har navnlig gjort gældende, at tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 forudsætter, at der er taget konkret stilling til den forurenede jords beskaffenhed, og at dette ikke er sket i det foreliggende tilfælde. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet.3 3Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love

52 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Sagens oplysninger Af et notat udarbejdet af [virksomhed1] om en udført forureningsundersøgelse på [adresse2], dateret 8. august 2006, fremgår blandt andet, at der blev udført undersøgelser, fordi ejeren af [adresse2], [virksomhed2] ApS, ønskede at ændre anvendelsen af ejendommen. Ejendommen havde således ligget brak siden ca. 1991, og [virksomhed2] ApS ønskede nu at opføre sommerhuse på ejendommen. Det daværende Vestsjællands Amt havde den 1. juni 2006 varslet ejendommen forureningskortlagt på vidensniveau 1. Forureningsundersøgelsen skulle undersøge forureningen på ejendommen med henblik på at tilvejebringe et grundlag for at afgøre, om dele af ejendommen skulle forureningskortlægges på vidensniveau 2 eller undtages fra kortlægning. Undersøgelsen skulle endvidere klassificere eventuelt forurenet jord, således at der kunne udarbejdes en plan for fjernelse af den forurenede jord. Ved forureningsundersøgelsen konstateredes jordforurening med benz(a)pyren, dibenz (a,h)anthracen, PAH og totalkulbrinter, og forureningen blev delvist afgrænset vertikalt, men ikke horisontalt. [virksomhed1] ansøgte den 8. marts 2007 på vegne af [virksomhed3] ApSSlagelse Kommune om tilladelse til at færdiggøre en jordvold ved anvendelse af tons forurenet klasse 3-jord. Af ansøgningen, der er dateret den 24. oktober 2006, fremgår blandt andet: "I forbindelse med færdiggørelsen af volden ønsker Huse ApS, at indbygge forurenet klasse 3 jord. Jorden er forurenet med PAH og totalkulbrinter. Der vil blive tilført ca tons fra ejendommen [adresse2] matr.nr. [...2], [...], Tårnborg, hvor der i forbindelse med undersøgelser i sommeren 2006 er truffet overfladenær diffus forurening med benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen, PAH og totalkulbrinter. Forureningen vurderes at stamme fra tidligere tjæring af net. Undersøgelsen er beskrevet i /4/4. 4[virksomhed1]s notat om forureningsundersøgelse på [adresse2], 8. august Notat er ikke vedlagt nævnets afgørelse. (...) Historik for den forurenede jord og klassifikation: Størstedelen af den forurenede jord, som ønskes genanvendt i støjvolden, kommer fra ejendommen [adresse2] ved Svenstrup i Korsør Kommune, hvor der i sommeren 2006 er gennemført undersøgelser i 11 udvalgte overfladefelter. Der er i alt udført 23 analyserunder. Der er truffet diffus forurening med benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen, PAH og totalkulbrinter (tungere kulbrinter (tjære/asfalt), hvor forureningskilden vurderes at være tørring af tjærede garn på stejler (pæle) udført før Undersøgelsen er afrapporteret i /4/

53 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of Bortskaffelsen af jorden fra ejendommen betragtes som værende et stort jordparti. På den baggrund er der i tabel 1 angivet den gennemsnitlige koncentration af de forurenede stoffer fundet i undersøgelsen /4/." I notater af 13. og 30. marts 2007 vurderede [virksomhed1], at der ikke var risiko for at den påtænkte støjvold ville påvirke det sekundære grundvand eller overfladevand i området unødigt. Slagelse Kommune meddelte den 19. april 2007 følgende tilladelse til det ansøgte i henhold til miljøbeskyttelseslovens 195: 5Dagældende lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse med senere ændringer. "Vilkår 1. Ikrafttræden og udløb 1.1. Tilladelsen er gældende fra d.d Tilladelsen er tidsbegrænset til 1. oktober 2007, hvor anlægsarbejdet skal være afsluttet Kommunen kan, uden at pådrage sig ansvar, trække tilladelsen tilbage, hvis vilkårene i tilladelsen ikke overholdes, eller hvis der sker ændringer i projektet, der ændrer forudsætningerne for tilladelsen Tilladelsen kan (jf. 20 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven) til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til: Fare for forurening af vandforsyningsanlæg Gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter 32 i miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsen i øvrigt. 2. Krav til indbygning og afdækning Ved opbygning af støjvolden skal det sikres, at den opbygges på en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, og at evt. utilsigtet forurening (f.eks. støv/støj) af omgivelserne minimeres Anvendelsen skal ske som beskrevet i afsnittet om etablering af støjvolden. Se baggrund for tilladelsen Der må maksimalt genanvendes tons jord forurenet i klasse 3 til støjvolden fra [adresse2] i Svenstrup Lugtende og synligt forurenet jord må ikke placeres på arealet Jorden fra [adresse2] skal bygges direkte ind i støjvolden, således at der ikke sker

54 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of mellemdeponering i området Der skal udlægges signalnet mellem den forurenede jord og afdækningsjorden Støjvolden skal afdækkes med mindst 1m ren jord undtagen på voldens nordside ud mod motorvejen, hvor afdækningslaget skal være mindst 0,5m Der må kun anvendes ren afdækningsjord, der på forhånd er godkendt af kommunen Analyser til dokumentation af afdækningsjordens renhed skal fremsendes til kommunen senest 3 hverdage inden anvendelsen. Afdækningsjorden skal dokumenteres ren jf. Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001 med senere ændringer Det skal sikres, at afdækningslagets tykkelse med ren jord løbende vedligeholdes i årene fremover. 3. Tilsyn 3.1. Kommunen er tilsynsmyndighed med projektet generelt og med den efterfølgende vedligeholdelse Miljøteknisk tilsyn Detaljeret miljøteknisk tilsyn med etableringen af støjvolden skal udføres af kvalificeret rådgivende firma; [virksomhed1] A/S er godkendt hertil på vegne af [virksomhed4] ApS, Tilsynet skal meddele kommunen, hvornår anlægsarbejdet går i gang Tilsynet skal forestå indbygningen af forurenede jord samt den rene afdækningsjord Tilsynet skal tilse og beskrive udlægning af signalnet mellem den forurenede og den rene jord Tilsynet skal løbende meddele enhver ændring i projektet til kommunen, Der skal løbende føres dagbog over tilsynet Straks efter arbejdets afslutning, skal det meddeles kommunen, at arbejdet er afsluttet Tilsynet skal afrapportere skriftligt til kommunen senest 4 uger efter arbejdets ophør, jf. vilkår 5 (dokumentation for projektets afslutning) På kommunens anmodning skal bygherren ( [virksomhed4] ApS) få en rådgiver til at udtage stikprøver af den genanvendte forurenede jord. Stikprøverne skal udtages af et af kommunen anerkendt, uvildigt firma. 4. Uforudset forurening Uforudset forurening skal anmeldes til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 stk.1.

55 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of Hvis der under anlægsarbejdet konstateres forurening enten under gravearbejdet eller forårsaget af den indkomne jord, skal arbejdet standses og kommunen underrettes, jf. jordforureningslovens 71 stk Dokumentation for projektets afslutning Senest 4 uger efter projektet er afsluttet, skal det udførte arbejde afrapporteres til kommunen. Afrapporteringen skal som minimum indeholde en redegørelse for: 5.1. Det førte miljøtekniske tilsyn Indbygningen af forurenet jord i form af "som udført" - tegninger Udlægning af signalnet inkl, foto Afdækningen med ren jord inkl. dokumentation for afdækningslagets tykkelse Hvordan den løbende vedligeholdelse af afdækning med ren jord sikres Foto af den beplantede støjvold. Baggrund for tilladelsen Ansøgningen [virksomhed1] A/S har den 8. marts 2007 på vegne af [virksomhed4] ApS, [adresse3], 4220 Korsør, genfremsendt tidligere ansøgning af 24. oktober stilet til Vestsjællands Amt - om tilladelse til anvendelse af forurenet jord i støjvold på [adresse1] i Svenstrup, 4220 Korsør. Se kortbilag. Støjvolden ved boligområdet [adresse1] i Svenstrup er en del af lokalplan nr. 130 og skal beskytte boligområdet mod støj og indsigt fra motorvejen. Ca. 70 % af støjvolden er p.t. etableret med ren jord, og støjvolden ønskes færdiggjort med forurenet jord, svarende til ca t. Hovedparten af den forurenede jord kommer fra ejendommen [adresse2] i Svenstrup, der er forurenet på grund af tjæring af fiskenet. Jorden er forurenet med olie og tjærestoffer. Korsør Kommune har tidligere meddelt tilladelse til at opføre en ca. 330m lang støjvold langs motorvej E20 på baggrund af bl.a. støjberegninger. Den færdige støjvold har følgende dimensioner: Bredde ca. 22m. Maks. Højde 5m. Kronebredde ca. 3,3m. Den forurenede jord indbygges i bunden af volden, der afdækkes med 1m ren jord ind mod boligområdet og på kronen samt 0,5m ren jord ud mod motorvejen. Dette forhindrer kontakt med den forurenede jord. Der udlægges signalnet mellem den forurenede og den rene jord. Ejer af volden vil fremover have forpligtigelsen til at vedligeholde afdækningslaget. Efter etablering udlægges volden med græs og lave buske.

56 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Der er af [virksomhed1] udført en forureningsundersøgelse af forureningen på [adresse2] i Svenstrup, dateret den 8. august Analyserne viser, at jorden er forurenet i klasse 2 for parametrene dibenz(a,h)anthracen, PAH og totalkulbrinter, samt at benz(a)pyren er konstateret i klasse 3, jf. vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli Jorden opklassificeret således til klasse 3 og betegnes som lettere forurenet. Der etableres ikke dræn eller lignende langs volden. Nedbør på volden afvander således ved nedsivning til det sekundære grundvandsmagasin. Grundlag for sagsbehandling Ansøgning af 8. marts 2007 fra [virksomhed1] A/S Supplerende risikoberegning af 13. marts 2007 Supplerende jordprøver af 11. april 2007 [virksomhed2] Forureningsundersøgelse [adresse2], matr.nr. [...2], Tårnborg. August 2006, udført af [virksomhed1] A/S Kommunens vurdering Ved at nyttiggøre lettere forurenet jord fra nærområdet undgås transport til eksterne anlæg samtidig med, at den lettere forurenede jord erstatter tilførsel af ren jord. Jorden fra [adresse2] er lettere forurenet med dibenz(a,h)anthracen, PAH, totalkulbrinter og benz(a)pyren. Idet kulbrinterne er ikke-flygtige, immobile stoffer, som bindes kraftigt til jorden, vurderer kommunen, at indbygningen af den lettere forurenede jord ikke vil udgøre en trussel mod grundvandet. Der er ingen vandforsyningsboringer i området omkring støjvolden. Den nærmeste indvindingsboring ligger ved Frølunde Vandværk, der ligger ca m nord nordøst for støjvolden. Der er begrænsede drikkevandsinteresser i området. Støjvolden etableres med en hældning på 1:2, og hermed afstrømmer nedbør hovedsageligt uden kontakt til den forurenede jord. Arealanvendelsen Støjvolden etableres med 1m ren jord som overdækning på kronen og ud mod beboelserne på støjvoldens sydside samt med 0,5m ren jord ud mod motorvejen (støjvoldens nordside). Der udlægges signalnet mellem forurenet og ren jord. Afdækningslaget vedligeholdes løbende. Der vurderes ikke at være risiko for direkte kontakt for mennesker til den forurenede jord. Der vurderes endvidere ikke at være risiko for afdampning af forurenende stoffer til omgivelserne, da der ikke genanvendes forurenet jord indeholdende flygtige komponenter. Grundvand

57 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Den geologiske opbygning i området udgøres af 20-40m moræneler og smeltevandssand, som overlejrer kalken. Det primære grundvandsmagasin er tilknyttet kalk. Der indbygges klasse 3 jord med PAH'er og totalkulbrinter (tjære/asfalt). For at disse stoffer kan udgøre en risiko for grundvandet og indvindingsboringer i området, skal stofferne for det første optræde i porevand og dernæst kunne bevæges med porevand til grundvandet og indvindingsboringer. Der er tale om stoffer i den forurenede jord, som har meget lav vandopløselighed, som sorberes kraftigt til jord, hvorfor stoffernes mobilitet er meget lille. Sorptionen vil være særlig kraftig for jorden fra [adresse2], idet jorden er muld-/mosejord med højt indhold af organisk stof, idet [adresse2] ligger umiddelbart op til et større søområde. Totalkulbrinterne er karakteriseret som tjære/asfalt. Der er ikke kendskab til enkeltindhold af stoffer, men ved PAH-analyserne er der vist, at der er et forholdsvist højt indhold af benz(a)pyren. På den baggrund er der udarbejdet en JAGG beregning jf. ny beregningsmodel for risikovurdering ved udlægning af jord forurenet med PAH'ere og tungmetaller, specielt i forhold til underliggende jord og grundvand, der behandles jf. 19 i miljøbeskyttelsesloven ("Københavns Amt, Risikovurdering tungmetal og PAH, december 2006"). Af beregningerne fremgår det, at det teoretiske indhold (fugacitet) i det primære grundvandsmagasin for benz(a)pyren ligger på niveau med grundvandskvalltetskrlterlet på 0,0002 mg/l ved trin la. Endvidere er JAGG beregningerne meget konservative, idet der ikke er taget højde for bl.a. nedbrydning, fortynding, dispersion, sorption m.v. under nedsivningen fra terræn og til det primære magasin, der er lokaliseret ca. 40m under terræn. Det sekundære grundvandsspejl er d. 7. februar 2007 pejlet til 1,6m under terræn, hvorfor det vurderes, at den forurenede jord ikke umiddelbart kan komme i kontakt med det sekundære grundvandsmagasin. På baggrund af ovenstående risikovurdering, og idet der ikke er grundvandsinteresser eller indvindinger i området vurderes det samlet, at den forurenede jord ikke udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. Recipient Midt på ejendommen er der lokaliseret et mindre vandhul, der stort set er tilgroet med siv. Vandhullet ligger ca. 22m syd for den del af støjvolden, der består af ren jord. Afstanden til den del af volden, hvor der indbygges klasse 3 jord er ca. 100m. På baggrund af den begrænsede udvaskning af PAH'er og totalkulbrinter til porevandet er det ikke sandsynligt, at der kan ske påvirkning af vandkvaliteten i vandhullet. Konklusion Kommunen vurderer på grundlag af ovenstående, at der ikke vil være miljømæssige problemer ved anvendelse af forurenet jord i støjvolden. Kommunen har godkendt [virksomhed1] A/S til at føre det miljøtekniske tilsyn."

58 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of Ved af 21. maj 2007 klagede [person1], [adresse1], 4220 Korsør over Slagelse Kommunes afgørelse af 19. april Af klagen fremgår blandt andet: "(...) en afgørelse efter 19. stk. 4 altid skal hvile på et konkret beslutningsgrundlag her i form af korrekt klassificering af den forurenede jord hvilket sker på grundlag af udtagne prøver og analyseresultaterne af disse prøver. Jordforureningssagen hænger uløseligt sammen med anvendelsen af den forurenede jord i Støjvolden og vil man undlade at VVM Screene som man gør i denne sag skal der også være et konkret beslutningsgrundlag for en sådan afgørelse og her kommer jordforureningen ind som en væsentlig faktor. Den kan ikke bare basere sig på et frit skøn eller et kvalificeret skøn, men alene på grundlag af faktuelle kendsgerninger og undersøgelser. Det anbefales mig derfor at straks at påklage sagen om 19 stk. 4 tilladelsen til Miljøankenævnet og sagen om færdiggørelsen af Støjvolden med forurenet jord til Naturklagenævnet - de to sager hører sammen fordi man jo må vide hvilken type forurenet jord man vil færdiggøre støjvolden med. Det kan være at alt er i skønneste orden og at der blot er tale om genanvendelse af lettere forurenet jord, men det kan man først fastslå når man har set dokumenterne i sagen. (...) Jeg skal derfor hermed påklage Slagelse Kommunes (...) tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 stk. 4 til Miljøklagenævnet." Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Nærværende sag vedrører, hvorvidt Slagelse Kommune med rette har meddelt tilladelse til etablering af en støjvold i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. Det fremgår af sagens oplysninger, at den jord der skulle anvendes til projektet, var forurenet med enz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen, PAH og totalkulbrinter. Uanset om den pågældende jord skal regnes som farligt affald efter dagældende affaldsbekendtgørelses6 3, stk. 1, nr. 2, nugældende bekendtgørelses 2, stk. 2, nr. 22, er jorden således ikke omfattet af restproduktbekendtgørelsens regler, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 2 og bilag 6.7 6Dagældende bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om affald, nu bekendtgørelse nr af 18. december Nu bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald med senere ændringer. Den påklagede afgørelse om tilladelse til genanvendelse af forurenet jord i støjvolden er truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. Som det fremgår af nævnets afgørelse af 25. januar 2011 i sagerne NMK og NMK , kan jordvolde, hvori der anvendes forurenet jord, være godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens 33. Hvis et projekt er godkendelsespligtigt efter 33, kan der ikke meddeles tilladelse til projektet i medfør af 19. Det må derfor afgøres, om støjvolden ved [adresse1] er godkendelsespligtig efter

59 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 9 of En jordvold var på afgørelsestidspunktet godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelseslovens 33, hvis den kunne anses for at være et " Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag" eller et "Anlæg der nyttiggør ikkefarligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K K 215 nævnte anlæg.", jf. pkt. K 201, K202 og K 206, jf. dagældende godkendelsesbekendtgørelse8. I den nugældende godkendelsesbekendtgørelses bilag 2, pkt. K 201: "Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1. på bilag 1." eller pkt. K 206: "Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding". 8Dagældende bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, nu bekendtgørelse nr af 20. december Anvendelsen af pkt. K 201 eller K 206 forudsætter således i relation til en støjvold, at denne kan anses for at være et anlæg, at den tilførte jord er affald, at dette må karakteriseres som farligt eller ikke-farligt samt at jorden nyttiggøres som nyttiggørelsesbegrebet er anvendt i affaldsbekendtgørelsen. Der er i den påklagede afgørelse stillet vilkår om udlægning af signalnet og afslutning med ren jord. Disse vilkår går videre end de hensyn, der kan varetages efter miljøbeskyttelseslovens 19 til forebyggelse af forurening af underliggende jord og grundvand. Støjvolden er desuden anlagt med henblik på varig forbliven. Disse faktorer taler for, at der er tale om et anlæg i den forstand dette ord anvendes i miljøbeskyttelseslovens 33 og godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. K 201 eller K 206. Jorden, der tilføres støjvolden, stammer fra ejendommen [adresse2], 4220 Korsør, der ejes af [virksomhed2] ApS. Matr.nr. [...1], [...], Tårnborg, hvor støjvolden er beliggende, ejes af [virksomhed3] ApS. Der er derfor tale om, at ejeren af ejendommen [adresse2] skaffer sig af med jorden, der er vurderet som forurenet i klasse 3. På denne baggrund, og med henvisning til den dagældende affaldsbekendtgørelses 3, nr. 1, og bilag 2, pkt. 17 og nugældende 2, stk. 1, bilag 2, pkt. 17 (05 03 og 05 04) må jorden betragtes som affald. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at den forurenede overskudsjord, der anvendes i projektet, ikke uden videre kan betragtes som ikke-farligt affald. Om den anvendte jord skal klassificeres som farligt affald tilkommer det i givet fald Slagelse Kommune at afgøre. Nævnet henviser i øvrigt til sin afgørelse af 19. oktober 2012 (NMK ). Anvendelse af forurenet jord i en støjvold er omfattet af metode R5 i bilag 6B til den dagældende affaldsbekendtgørelse, eftersom der er tale om genanvendelse af et andet uorganisk stof end metaller og metalforbindelser, som omtalt i metode R4. Dette svarer til metode R5 i en senere, men ikke nugældende, bekendtgørelses9 bilag 6B, hvor ordlyden blev omformuleret. Denne ordlyd er videreført i den gældende affaldsbekendtgørelses bilag 5B, metode R5; "genanvendelse eller genindvinding". 9 Bekendtgørelse nr af 21. december

60 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 10 of Nævnet bemærker, at virksomhedens aktiviteter efter det oplyste ikke er omfattet af hverken listepunkt 5.1. eller 5.3. i bilag 1 i den nugældende godkendelsesbekendtgørelse, ligesom der ikke er tale om de i pkt. 206 opregnede virksomhedstyper. Støjvolden etableres med henblik på at reducere støj- og indbliksgener for kommende beboelse fra den nærliggende motorvej. Støjberegninger foretaget af bygherren bekræfter, at støjvolden vil reducere støjbelastningen af boligerne. Det forurenede jord, der ønskes tilført, nyttiggøres, idet det erstatter andet materiale, som ellers ville have været nødvendigt for at opføre støjvolden, jf. herved dagældende affaldsbekendtgørelses 3, nr. 38 og nugældende 3, nr. 40. Som sagen er oplyst for nævnet, er der efter nævnets opfattelse med den jord, der er søgt om 19-tilladelse til at anvende, tale om et anlæg til nyttiggørelse af affald, som vil være omfattet af listens pkt. K 201 eller K 206, afhængig af om den anvendte jord er farligt eller ikke-farligt affald. På baggrund af ovenstående er det nævnets opfattelse, at projektet skulle have været godkendt efter miljøbeskyttelseslovens 33 med anvendelse af proceduren i godkendelsesbekendtgørelsen. Der kan derfor ikke meddeles tilladelse til projektet i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. Da det af klager anførte herefter ikke giver Natur- og Miljøklagenævnet anledning til at foretage sig yderligere, ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Slagelse Kommunes afgørelse af 19. april 2007 om tilladelse til anvendelse af forurenet jord i støjvold på matr.nr. [...1], [...], Tårnborg, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

61 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 60 Afgørelse i sag om endbygning af jord på [adresse1], Aalborg Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. december 2012 Sag NMK AFGØRELSE i sag om indbygning af jord på [adresse1], Aalborg Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven1. 1Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse af 1. juni 2011 om miljøgodkendelse til indbygning af jord m.v. i anlæg på [adresse1], Aalborg, med følgende ændring: Der indsættes som nyt vilkår 19B: Inden flytning af jord fra eternitgrunden skal virksomhedens vurdering, som krævet i vilkår 19, fremsendes Aalborg Kommune med henblik på, at kommunen kan stille krav til og føre tilsyn med, at flytningen af jorden samt oplagringen sker uden, at dette medfører støvgener i omgivelserne. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. 2Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Den 1. juni 2011 meddelte Aalborg Kommune miljøgodkendelse til etablering af et trappeanlæg på [adresse1]. Ved anlægget vil blive indbygget m³ materialer bestående af ren jord og lettere forurenet jord samt op til m³ jord fra samme matrikel, hvor der er risiko for indhold af asbestfibre. Godkendelsen er meddelt til et anlæg for nyttiggørelse af ikke-farligt affald. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en gruppe naboer, som har følgende hovedsynspunkter: Beliggenhed Affaldet fra eternitgrunden bør ikke placeres midt i et villakvarter, men i stedet i et ubeboet område, for eksempel i et specialdepot i Rærup. Klassi 牕 cering af a ald Affaldet bør klassificeres og behandles som farligt affald. Kommunens klassifikation af affaldet som ikke-farligt synes lavet uden grundig gennemgang af det tilgængelige materiale. Støv, herunder asbest 牕 bre Den foretagne risikovurdering vedrører kun tiden efter etableringen, og der er ikke foretaget risikovurdering for den periode på 8 år, hvor arbejderne vil foregå. Her er der risiko for naboerne ved re-suspension af asbestfibre. Perioden bør i øvrigt nedsættes til f.eks. 4 år. Den udtalelse fra embedslægen, som kommunen har brugt, er ikke relevant, da den var fra et område, som lå længere væk fra beboelser, og da den ikke dækker en periode på 8 år. Embedslægens anbefaling om at dække med 0,25-0,5 m jord er ikke fulgt, idet der kun er krævet 0,05-0,1 m jord. Embedslægens anbefaling om konstant sprinklervanding, indtil asbestjorden dækkes med ren jord, er heller ikke fulgt. Den asbestholdige jord, som anbringes i anlægget, kan ligge uafdækket i op til flere uger, hvilket udsætter beboerne for risiko. Der er desuden ikke taget højde for at forhindre udledning af asbeststøv og partikler i forbindelse med aflæsning af materialet på grunden. På grund af vindforholdene i hullet, hvor aflæsningen skal foregå, kan det ikke forhindres, at sådanne fibre kommer til at flyve rundt. Støj Den foretagne nabohøring vedrørende støj omfatter ikke alle de relevante naboer, idet flere af de tættest beliggende naboer ikke er hørt. En overskridelse af støjgrænsen med op til 10 db er voldsom. Kontrol med overholdelsen Klager er ikke tryg ved, at bygherren selv udfører kontrollen (egenkontrol). Beboerne er bekymrede for, om kommunen vil acceptere, at der tilkøres asbestholdig jord, før der er etableret overrislingsanlæg og opsat afskærmningshegn. Det fremgår heller ikke tydeligt af miljøgodkendelsen, hvornår der skal undersøges for asbestfibre. Det bør være et krav, at al jord, som deponeres, bliver undersøgt for indhold af asbestfibre, inden det anbringes. Kommunen burde overveje opsætning af målere, der kan måle asbestfibre i luften. Der er tidligere uden beboernes vidende og uden de ellers krævede foranstaltninger blevet deponeret asbestholdig jord på området, hvilket giver anledning til bekymring også for måden den fremtidige håndtering af materialerne vil foregå. Der kan endvidere komme andre hidtil ukendte, farlige stoffer end asbest til anlægget fra andre forurenede grunde. Øvrige forhold Klagerne hæfter sig ved, at jordhåndteringen måske skal anmeldes som "midlertidig støvende og støjende aktivitet", idet de ikke finder, at aktiviteten kan være midlertidig, hvis den forløber i 8 år. Kommunen har ikke taget imod et tilbud fra Arbejdsmedicinsk Klinik om hjælp til rådgivning m.v. Sagens oplysninger 000g?highlight=NMK /5

62 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Sagens oplysninger Beliggenhed og planforhold 61 Det ansøgte projekt består i indbygning af jord m.v. til landskabsmodellering i et anlæg benævnt Trappeanlægget eller Refugiet på adressen [adresse1], 9000 Aalborg, også benævnt Eternitgrunden. Med henblik på at spare på de naturlige resurser ønskes der indbygget ren tilkørt jord og lettere forurenet jord. Anlægget ligger ca. 1,8 km syd for Limfjorden i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Grunden ligger i et byomdannelsesområde, idet der tidligere har ligget råstofgrav og erhverv. Ifølge lokalplan af maj 2009 skal arealet omdannes til bymæssige anvendelser. Det er i lokalplanen forudsat, at asbestforurenet jord kan bortgraves fra dele af lokalplanområdet og anvendes til det rekreative trappeanlæg. Der er tidligere sket opfyldning af råstofgravområdet. Undersøgelser viser, at der er varierende fyldlag fra 1 m og op til 9 m under terræn, bestående af omgravet kalk, sand, tegl, grus og lign. Endvidere er der i efteråret 2009 og foråret 2010 indbygget ca m³ overskudsjord på anlægsområdet. Dette stammede fra andre dele af grunden og bestod af muld, eternitaffald med og uden asbest, sten og kalk. Fylden er afdækket med markeringsnet og uforurenet jord. Mængden af afgravet jord fra lokalplanområdet er ikke tilstrækkelig til den planlagte landskabsmodellering. Der søges derfor om at kunne tilføre yderligere ren jord og lettere forurenet jord fra byggepladser uden for lokalplanområdet. Projektet var oprindeligt beskrevet i et høringsudkast til tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, som resulterede i en række bemærkninger fra naboerne. Kommunen besluttede efterfølgende, at projektet i stedet skulle behandles efter lovens 33. Samtidig med miljøgodkendelsen traf Aalborg Kommune afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Denne afgørelse er ikke påklaget. Beskrivelse af projektet Det påregnes, at anlægget skal modtage ca m³ jord over en 8-årig periode. Heraf forventes m³ at omfatte asbestholdig jord, mens m³ vil omfatte ren jord eller lettere forurenet jord (Kategori 2 jord, jf. bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord). Der er foretaget en risikovurdering af det ansøgte, hvor det er vurderet, at opfyldningen med lettere forurenet jord ikke udgør en risiko for grundvandet. De væsentligste miljøproblemer fra anlægsarbejdet er støv og støj, hvorfor Aalborg Kommune i miljøgodkendelsen har fastsat vilkår om driftstid, tilkørselsvej og etablering af et vandoverrislingsanlæg for at imødegå eventuelle støvgener. Der etableres en vandpost ved tilkørslen til anlægget. Ved det beskrevne arbejde i 2009/2010 håndterede man de partier jord og affald fra Eternitgrunden, som ifølge kortlægningen indeholdt asbestfibre. I denne forbindelse fik kommunen vejledning fra blandt andet embedslægen. Det jord, som nu resterer, og som er omfattet af den påklagede miljøgodkendelse, forventes på baggrund af foreliggende undersøgelser at indeholde ingen eller meget få asbestfibre, og kommunen har på denne baggrund forhåndsklassificeret jorden som ikke-farlig. Jord tilkøres i perioder af forventet 2-6 ugers varighed i forbindelse med de anlægsarbejder, hvorfra jorden kommer. Jord fra eternitgrunden undersøges for indhold af asbestfibre, og hvis der er risiko herfor, iværksættes særlige foranstaltninger til at hindre spredning til omgivelserne. Disse foranstaltninger bygger på erfaringerne fra arbejdet i 2009/2010, og embedslægens udtalelse af 3. november 2008 er bilagt miljøgodkendelsen. Inden der tilkøres jord med risiko for indhold af asbestfibre, etableres der et mellemlager af ikke-asbestholdig jord til overdækning. Jord med risiko for indhold af asbestfibre overdækkes med anden jord i den mængde, der skønnes nødvendig til at sikre mod spredning af asbestfibre, typisk 5-10 cm. I ansøgningsmaterialet var det beskrevet, at overdækning ville ske, når en tilkørselsperiode er afsluttet, men Aalborg Kommune har skærpet dette til et krav om, at jorden skal overdækkes inden arbejdstids ophør. Ved risiko for støvproblemer under arbejdets udførelse skal der sprinkles i nødvendigt omfang. Til- og frakørsel med lastbiler sker mellem kl og på hverdage. Intern kørsel på området udføres med gummiged og andet entreprenørmateriel inden for samme tidsrum. Støjen fra dette arbejde vil ifølge beregninger kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, som er grundlaget for vilkår i godkendelsen. Derudover vil der periodevist være behov for intern kørsel med dozer til terrænbearbejdning. Dette må ifølge vilkår forekomme op til 10 dage om året mellem kl og vil blive betragtet som et midlertidigt anlægsarbejde, der kan finde sted under overholdelse af den kommunale forskrift for miljøregulering af visse bygge- og anlægsarbejder i Aalborg Kommune. Her fremgår det bl.a., at det midlertidige anlægsarbejde skal finde sted på hverdage under overholdelse af en grænseværdi for støj på 70 db(a) ved nærmeste beboelse. Aalborg Kommune har i godkendelsen blandt andet sat følgende vilkår: 1. Virksomheden skal føre driftsjournal, som ved tilsyn eller på forlangende skal forevises Virksomhedsafdelingen. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år. Der henvises til ansøgningens Projektorganisation. I driftsjournalen skal kopi af følgende opbevares: Kommunens notater efter miljøtilsyn, miljøansøgninger, miljøgodkendelser, påbud, forbud, EMAS- eller ISO auditrapporter samt spildevands-, luft-, lugt- og støjrapporter. Mængdeopgørelse i form af anmeldelse/anvisninger og jordprøveanalyse. Oversigt over tilførte jordmængder vedhæftet jordanalyser. Oversigt over afviste jordpartier. Registrering og kopi af indberetning af eventuelle uheld. (...) 6. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet senest 2 år fra dato for miljøgodkendelse, bortfalder godkendelsen g?highlight=NMK /5

63 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Virksomheden skal orientere Virksomhedsafdelingen når miljøgodkendelsen udnyttes. 8. Trappeanlægget må ikke efter Virksomhedsafdelingens skøn give anledning til væsentlige støv-, lugt-, støj- eller vibrationsgener i omgivelserne. (...) 10. Virksomheden må kun være i drift: Normal drift (uden dozer): På hverdage mandag - fredag kl Med dozer: På hverdage mandag - fredag kl. kl Dog maks. 10 gange pr. år a 1 dags varighed. Antal registreres i en rapport, der 1 gang om året fremsendes til tilsynsmyndigheden. Dozer må ikke benyttes i juli måned. (...) 18. Der må modtages "rent" jord og op til lettere forurenet jord samt jord med risiko for asbestfibre (Asbestholdig jord kun fra Eternit-grunden). Definitionen af lettere forurenet jord fremgår af BEK. Nr. 554 af 19. maj (...)3 3Tabel med grænseværdier ikke medtaget i nævnets gengivelse 19. Der er virksomhedens pligt at sikre, at jorden må modtages og oplagres på anlægget. Inden modtagelse af jorden, skal det dokumenteres at kravene i vilkår 18 er overholdt mht. forureningskoncentration i jorden. Dette kan ske via anvisning, analyser eller historik. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem jorden og analyseresultatet skal der ske en yderligere kontrol af jorden. Virksomheden skal inden modtagelse af jord fra eternitgrunden vurdere, hvorvidt der er risiko for asbest i jorden. Er dette tilfældet, skal der tages de fornødne tiltag for at imødegå støvgener i forbindelse med håndteringen af jorden. Det betyder, at jorden i tørre vejrperioder skal overrisles med vand i forbindelse med udlægningen. Generelt skal asbestholdig jord efterfølgende overdækkes med ren jord i en mindre lagtykkelse (5-10 cm). Dette skal ske inden arbejdstids ophør. Såfremt der er tale om jord med indhold af asbeststykker fra eternitgrunden, vil denne jord skulle overdækkes med markeringsnet samt ren jord i lag af 5-10 cm. (...) 22. Ved støvgener eller risiko for støvgener skal der foretages afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af vanding, tildækning, standsning af aktivitet og lignende. Afvandingsmængden skal tilpasses således, at der ikke sker unødig overfladisk afstrømning. 23. Tilsynsmyndigheden afgør i tvivlstilfælde hvorvidt valgt afværgeforanstaltning er tilstrækkelig for afhjælpning af støvgener. 24. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- eller støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. Tilsynsmyndigheden kan, såfremt der konstateres væsentlige støvgener, kræve, at støvende oplag overdækkes eller befugtes. 25. Virksomhedens bidrag - målt udendørs - til det ækvivalente korrigerede støjniveau i db(a), må i intet punkt i 1,5 m's højde i de nævnte områder overstige de nedenfor anførte værdier: (/nmk-images/nmk gp2.jpg) De anførte grænseværdier gælder for normal drift (uden dozer) og skal overholdes indenfor følgende referencetidsrum: For dagperioden på hverdage mandag til fredag kl skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. (...) 31. Brug af dozer må maks. foregå 10 gange om året af 1 dags varighed i tidsrummet på hverdage mandag - fredag kl. kl Antal registreres i en rapport, der 1 gang om året fremsendes til tilsynsmyndigheden. (...) 40. Anlægget skal retableres efter gældende lokalplansbestemmelser. Der skal udlægges 50 cm kalkblandet jord på et markeringsnet, som skal adskille den rene overjord fra den underliggende fyldjord. Nye oplysninger 000g?highlight=NMK /5

64 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Den 5. september 2011 kommenterede Aalborg Kommune klagerne. Kommunen fandt, at der ved anlægsarbejdet kun ville blive brugt jord, som kunne klassificeres som ikke-farligt affald, og hvis der er risiko for asbestfibre, vil embedslægens og arbejdstilsynets anvisninger blive fulgt. 63 Med hensyn til risikovurdering finder kommunen, at der netop af hensyn til risiko for emission af asbestfibre er sat en række vilkår, som imødegår dette. Den nabohøring, som klagerne henviser til, vedrørte et tidligere projekt med m³ jord, hvor det nuværende projekt er reduceret til m³. Kommunen finder, at alle naboer med partsstatus er blevet hørt. Da brug af dozer vil bevirke en overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, er det højst tilladt 10 dage om året. Arbejdet med dozer vil i øvrigt blive reguleret på lige fod med andre midlertidige anlægsarbejder. Den 11. september 2011 har virksomheden kommenteret klagerne. Virksomheden finder, at godkendelsens vilkår er tilstrækkelige, og bemærker blandt andet: Mennesker og miljø sikres primært ved hurtig overdækning af asbestholdigt byggeaffald og evt. oversprøjtning med vand i tilfælde af støvdannelse. Derudover er der etableret en organisation (entreprenør og rådgiver), der fører tilsyn og løbende dokumenterer de modtagne jordpartier og deres håndtering. Denne organisation er i tæt dialog med Aalborg Kommune. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Den omhandlede virksomhed er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet virksomheden er optaget på listen over godkendelsespligtig virksomhed4. Aalborg Kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed. 4Punkt K206. Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald bortset fra autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering eller forbrænding) i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) Natur- og Miljøklagenævnet har følgende bemærkninger til klagepunkterne: Beliggenhed Miljøgodkendelsen er givet til et anlæg på det aktuelle sted, og nævnet kan ikke gå ind i synspunkter om mulige andre placeringer af affaldet. Klassi 牕 cering af a ald Reglerne om klassificering af affald fremgår af affaldsbekendtgørelsen5, 4. Det fremgår heraf, at det er kommunens kompetence at klassificere affald som ikke-farligt eller farligt. Ifølge bekendtgørelsens 104 kan kommunens klassificering ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Natur- og Miljøklagenævnet kan dermed ikke tage stilling til kommunens klassificering af affald. 5Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 Nævnet bemærker i øvrigt, at de relevante og nødvendige vilkår for virksomhedens drift ikke stilles ud fra klassificering af affaldet, men ud fra forureningsrisikoen. Støv, herunder asbest 牕 bre Aalborg Kommune har i afgørelsen henvist til Miljøprojekt 1221/2008: "Asbestfibre i jordmiljø. Vurdering af skæbne og sundhedsmæssig risiko." Projektet er baseret på en litteraturgennemgang og vedrører risikoen ved tilstedeværelse af asbestfibre i jord. Det fremgår blandt andet, at risikoen for, at asbestfibrene kan transporteres op i luften - re-suspension - beror på, om de befinder sig på jordoverfladen, idet fibre lokaliseret under jordoverfladen ikke udgør en risiko. Nævnet finder det derfor væsentligt, at asbestholdig jord afdækkes hurtigst muligt efter anbringelsen. Desuden fremgår det af projektet, at jord med højt indhold af asbestfibre kan give skadelige koncentrationer i luften ved gravning, aflæsning eller kørsel. For at eliminere denne risiko finder nævnet det væsentligt, at der sprinkles med vand efter behov, også for jord med lavt indhold af asbestfibre. Ifølge vilkår 19 skal virksomheden undersøge et jordparti fra eternitgrunden for risiko for indhold af asbestfibre, inden arbejdsprocessen omkring flytning af partiet planlægges. Nævnet finder, at denne undersøgelse er vigtig for forebyggelsen og finder, at resultaterne skal fremsendes til kommunen, som skal have mulighed for at udtale sig, inden flytningen påbegyndes. På denne måde sikres, at kommunen har mulighed for at føre et optimalt tilsyn med virksomheden. Nævnet vurderer, at vilkårene 23 og 24 herefter giver tilsynsmyndigheden mulighed for at stille de krav, som måtte være nødvendige i en given situation, herunder også krav om ekstra overdækning med ren jord efter embedslægens anbefalinger. Støj Nævnet konstaterer, at de fastsatte støjgrænser følger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier6 for boligområder og etageboliger. Nævnet har derfor ikke grundlag for at ændre disse. Hvis støjvilkårene overholdes, burde anlægsarbejdet ikke give anledning til væsentlige støjgener i omgivelserne. 6Vejledning nr. 5/1984, "Ekstern støj fra virksomheder", Miljøstyrelsen, november 1984 Kontrol med overholdelsen Med hensyn til klagernes bemærkninger omkring ejenkontrollen er nævnet enig i, at kommunen bør orienteres om virksomhedens vurdering af asbestrisikoen ved modtagelse af jord fra Eternitgrunden. Som omtalt ovenfor finder nævnet, at resultaterne af virksomhedens vurderinger skal fremsendes til kommunen, som hermed får mulighed for at stille krav til flytningen og oplagringen af jorden, således at støvgener forebygges Øvrige forhold Miljøbeskyttelsesloven vedrører det eksterne miljø, hvorimod loven ikke omfatter spørgsmål om arbejdsmiljø. Nævnet går således ud fra, at de relevante myndigheder håndterer de arbejdsmiljømæssige forhold. Nævnet finder det væsentligt, at anbringelse af lettere forurenet jord, herunder også med eventuelt indhold af asbestfibre, sker på en sådan måde, at det sikres, at jorden fremtidigt kan identificeres. For det første er dette i godkendelsen sket ved krav om etablering af markeringsnet g?highlight=NMK /5

65 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 64 For det andet har Embedslægen i sin udtalelse anført, at der skal foreligge en deklaration, der sikrer mod uplanlagt opgravning. Da Aalborg Kommune har oplyst, at man agter at respektere embedslægens udtalelse, og da der på grunden findes anden forurenet jord (bl.a. den i flyttede jord), som ifølge jordforureningsloven skal tinglyses, lægger nævnet til grund, at dette vil blive respekteret. Sammenfatning Med ovennævnte bemærkninger finder nævnet, at afgørelsen kan stadfæstes. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse af 1. juni 2011 om miljøgodkendelse til indbygning af jord m.v. i anlæg på [adresse1], Aalborg, med følgende ændring: Der indsættes som nyt vilkår 19B: Inden flytning af jord fra eternitgrunden skal virksomhedens vurdering, som krævet i vilkår 19, fremsendes Aalborg Kommune med henblik på, at kommunen kan stille krav til og føre tilsyn med, at flytningen af jorden samt oplagringen sker uden, at dette medfører støvgener i omgivelserne. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=naturog Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) 000g?highlight=NMK /5

66 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of 7 65 Afgørelse i sag om Hjørring Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til genanvendelse af aske mv. under ensilageplads Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 29. august 2016 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 19 og 33 i miljøbeskyttelsesloven [1]. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hjørring Kommunes afgørelse af 23. februar 2015 om tilladelse til genanvendelse af aske m.v. som bundsikring under ensilageplads samt etablering af samletank for overfladevand/regnvand fra ensilagepladsen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. [2] Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klagen vedrører en tilladelse af 23. februar 2015, som Hjørring Kommune har givet efter miljøbeskyttelseslovens 19. Tilladelsen omfatter genanvendelse af tre forskellige slags restprodukter (aske fra kombineret forbrænding, forbrændingsslagger og bioaske) som bundsikring under en ensilageplads, som grundejeren ønsker at etablere. Desuden omfatter tilladelsen etablering af en samletank for overfladevand/regnvand fra ensilagepladsen. Danmarks Naturfredningsforening (DN), Sekretariatet samt DN Hjørring, har klaget over tilladelsen. DN har bl.a. anført, at der i materialet til bundsikringen indgår krom og selen, som overskrider grænseværdierne i restproduktbekendtgørelsen (kategori 3), og at projektet derfor er potentielt grundvandstruende, bl.a. på grund af placeringen i forhold til indvindingsområdet for [virksomhed1]. DN mener endvidere, at der reelt er tale om deponi. Sagens oplysninger Ejendommen og området

67 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of 7 66 Sagen vedrører ejendommen [adresse1], Stenhøj, Frederikshavn, [matrikel1], Den nordvestlige Del, Hørby. Det sted, hvor ensilagepladsen ønskes etableret, er meget varieret, idet terrænet falder betydeligt omkring etableringsstedet. Der forventes en lagtykkelse for restprodukterne på op til 4,5 m. på grund af terrænforskellene. Ejendommen ligger i et område, hvor der er særlig drikkevandsinteresse. Godkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens 19 Hjørring Kommune har den 23. februar 2015 givet tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til at genanvende ca m3 restprodukter som bundsikring under en planlagt ensilageplads. Der er tale om følgende restprodukter: Forbrændingsslagger fra [virksomhed2] Bioaske Aske fra kombineret forbrænding I kommunens afgørelse lægges det i overensstemmelse med en slaggedeklaration af 13. februar 2015 til grund, at forbrændingsslaggen er omfattet af kategori 3 i restproduktbekendtgørelsen. Bioasken og asken fra kombineret forbrænding overskrider imidlertid værdierne for selen/krom i forhold til restproduktbekendtgørelsens kategori 3. Restprodukterne vil blive udlagt i en lagtykkelse på op til 4,5 m. Ensilagepladsen forventes at blive m2. Samletanken for regnvand vil blive etableret under en del af pladsen. I samletanken etableres en pumpe for udsprinkling af vand. I tilladelsen har kommunen stillet en række vilkår, herunder at restprodukterne overdækkes med asfalt. Kommunen har foretaget en VVM-screening, idet kommunen har vurderet, at udlægning og genanvendelse af forbrændingsslagge er omfattet af punkt 12b i bilag 2 i VVMbekendtgørelsen [4] [3] som et anlæg til bortskaffelse af affald. Kommunen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Denne afgørelse er ikke påklaget. Kommunen har i tilladelsen lagt til grund, at udlægningen af restprodukterne kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og således ikke kan ske efter bestemmelserne i restproduktbekendtgørelsens 5 og 7, idet lagtykkelsen overskrider 1 meter, og idet der for selen/krom er overskridelse af grænseværdierne for kategori 3 restprodukter.

68 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of 7 67 I forhold til samletanken har kommunen over for Natur- og Miljøklagenævnet oplyst, at den er medtaget i tilladelsen, idet der er tale om en beholder, som vil komme til at indeholde stoffer, produkter og materialer (ensilagesaft), som er omfattet af 19, stk. 1. Kommunen har endvidere oplyst, at der er tale om en tæt tank. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse 1. Lovgrundlag I miljøbeskyttelseslovens 19 er der regler for bl.a. oplæg af restprodukter på jorden: 19. Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse Nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Stk. 2. Beholdere med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden. Stk. 3. Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand og møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 og 2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljø- og fødevareministeren fastsætter andre regler. Denne bestemmelse tager sigte på at beskytte grundvand, jord og undergrund. Anvendelse af aske fra kombineret forbrænding, forbrændingsslagger og bioaske til bygge- og anlægsprojekter er generelt reguleret i restproduktbekendtgørelsen [5], hvorefter restprodukter i 3 nærmere angivne kategorier i vidt omfang kan benyttes til bygge- og anlægsprojekter uden tilladelse. Kategorierne er nærmere definerede i bekendtgørelsens bilag 6, herunder med angivelse af grænseværdier for en række stoffer. Det må i overensstemmelse med slaggedeklaration af 13. februar 2015 lægges til grund, at den i sagen omhandlede forbrændingsslagger fra primært [virksomhed2] er omfattet af kategori 3, som er den kategori i restproduktbekendtgørelsen, der omfatter de mest forurenede restprodukter. Bioasken fra [virksomhed3] og asken fra kombineret forbrænding fra [virksomhed4] og [virksomhed5] overskrider imidlertid grænseværdierne for selen/krom i bilag 6 og falder således uden for de 3 kategorier i restproduktbekendtgørelsens bilag 6. Bekendtgørelsens 5 og 7 angiver følgende om anvendelse af restprodukter i kategori 3 samt restprodukter uden for de 3 kategorier i bilag 6: 5. [ ] Stk. 3. Restprodukter og jord i kategori 3 må uden tilladelse anvendes til bygge- og anlægsarbejder på de i bilag 4 nævnte betingelser, jf. dog 6.

69 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of 7 68 Stk. 4. Tilladelse til anvendelse af jord eller restprodukter, der ikke er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, meddeles efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelse til anvendelse af jord eller restprodukter, der er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, og som ikke kan anvendes uden tilladelse efter denne bekendtgørelse eller opnå dispensation efter 7, meddeles efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravene ved anvendelse indenfor den pågældende kategori i bilag 3 og 4, hvis anvendelsen er anlægsteknisk begrundet og miljømæssig forsvarlig. Der kan ikke meddeles dispensation fra typen af bygge- og anlægsarbejde. Kommunalbestyrelsen kan gøre en dispensation betinget af, at nærmere angivne vilkår overholdes. En række forurenende aktiviteter og anlæg er imidlertid omfattet af miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, om godkendelsespligtig listevirksomhed. 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. I godkendelsesbekendtgørelsens [6] bilag 2 er angivet forskellige kategorier af godkendelsespligtige virksomheder, herunder: K 201. Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2 c i bilag 1. K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 207. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald1) K 217. Deponeringsanlæg for farligt affald, som modtager 10 tons om dagen eller mindre og har en samlet kapacitet på under tons. 2. Nævnets bemærkninger i sagen 2.1. Samletanken Samletanken er en tæt beholder, som vil komme til at indeholde regnvand og ensilagesaft fra ensilagepladsen. Samletanken skal ifølge tilladelsen etableres under en del af pladsen. Det er nævnets opfattelse, at tilladelse til etablering af samletanken efter miljøbeskyttelseslovens 19 er ufornøden, idet tætte beholdere med f.eks. ensilagesaft efter 19, stk. 3, må være nedgravet uden tilladelse Restproduktbekendtgørelsen Bioaske og aske fra kombineret forbrænding

70 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of 7 69 Bioasken og asken fra kombineret forbrænding overskrider værdierne for selen/krom for kategori 3 i restproduktbekendtgørelsens bilag 6. Tilladelse til anvendelse af disse restprodukter skal derfor meddeles efter miljøbeskyttelsesloven og ikke restproduktbekendtgørelsen, jf. restproduktbekendtgørelsens 5, stk. 4, 1. pkt. Forbrændingsslagge Forbrændingsslaggen er ifølge det oplyste omfattet af restproduktbekendtgørelsens kategori 3. Etableringen af ensilagepladsen er endvidere et bygge- og anlægsprojekt i bekendtgørelsens forstand, jf. 2, nr. 4. Dette restprodukt ville derfor kunne benyttes til ensilagepladsen uden tilladelse, hvis en række betingelser var opfyldt, herunder at højden af laget er maksimalt 1 m., jf. restproduktbekendtgørelsens bilag 4. Dette er ikke tilfældet i denne sag, og brugen af forbrændingsslaggen kan derfor allerede af denne grund ikke ske efter restproduktbekendtgørelsens regler Da anvendelsen af forbrændingsslaggen ikke kan ske uden tilladelse efter restproduktbekendtgørelsen, og da der ikke er meddelt dispensation efter bekendtgørelsens 7, skal anvendelsen ske og tilladelse gives i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler, jf. restproduktbekendtgørelsens 5, stk. 4, 2. pkt Forholdet mellem tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 Spørgsmålet er herefter, om projektet med etablering af ensilagepladsen er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 19 eller 33. Dette har bl.a. betydning for, hvilke oplysninger kommunen skal kræve i forbindelse med sagens behandling, og hvilke vilkår kommunen kan eller skal stille for at sikre, at der ikke opstår fare for skade på miljøet, herunder risiko for eller tilførsel af miljøskadelige stoffer til grundvandet i området. Listevirksomhed skal godkendes efter de regler, der gælder for godkendelsespligtige virksomheder, anlæg eller indretninger, jf. 33. Såfremt en aktivitet er omfattet af en af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter, kan der ikke gives tilladelse efter lovens 19. Der henvises til nævnets afgørelse i NMK , samt nærmere om nævnets praksis i NoMO 2013, nr. 101, om miljøgodkendelse af forurenet overskudsjord i støjvolde, diger m.v. Restprodukterne er affald i affaldsbekendtgørelsens forstand. Efter nævnets opfattelse er projektet med etablering af ensilagepladsen enten omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 207 (deponering af ikke farligt affald), K 217 (deponering af farligt affald), K 201 (nyttiggørelse af farligt affald) eller K 206 (nyttiggørelse af ikke farligt affald) Projektet skulle således have været godkendt efter miljøbeskyttelseslovens 33 med anvendelse af proceduren i godkendelsesbekendtgørelsen og der kan derfor ikke meddeles tilladelse til projektet i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19. [7]

71 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of 7 70 Det fremgår af affaldsbekendtgørelsens 3, nr. 40, at der ved nyttiggørelse af affald bl.a. forstås enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion. Det er ikke muligt for nævnet ud fra sagens oplysninger at vurdere, om den aske m.v., som skal benyttes i forbindelse med etableringen af den i sagen omtalte ensilageplads, alene erstatter anvendelsen af andre materialer (nyttiggørelse), eller om der fyldes mere affald på, end hvad der er nødvendigt af hensyn til terrænregulering og anlægget i øvrigt (deponering). Dette vil derfor skulle vurderes af Hjørring Kommune. Det vil tillige skulle vurderes af Hjørring Kommune, hvorvidt der er tale om farligt eller ikke-farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens bestemmelser herom Konklusion På baggrund af ovennævnte er Natur- og Miljøklagenævnet af den opfattelse, at tilladelsen til genanvendelse af aske mv. som bundsikring under ensilageplads er meddelt på det forkerte hjemmelsgrundlag, idet anvendelsen af forbrændingsslaggen må anses for listevirksomhed og derfor kræver en egentlig miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, Dette er en væsentlig mangel, der bevirker afgørelsens ugyldighed. Såfremt udlægningen af restprodukterne ønskes gennemført som beskrevet, må der indgives fornyet ansøgning efter godkendelsesbekendtgørelsen til Hjørring Kommune, der i givet fald må gennemføre en godkendelsesbehandling af projektet, herunder foretage en vurdering af, om anvendelsen skal betragtes som nyttiggørelse i henhold til listens pkt. K 201 eller K 206 eller deponering i henhold til listens pkt. K 207 eller K 217. Det bemærkes, at nævnet ikke har taget stilling til VVM-screeningen, herunder den valgte kategorisering efter VVM-reglerne som anlæg til bortskaffelse af affald. Nævnet har heller ikke taget stilling til, om etableringen eller nedgravningen af samletanken evt. kræver tilladelse efter anden lovgivning end miljøbeskyttelseslovens 19. Nævnet skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på, at sager om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 er omfattet af 6, jf. 7, stk. 7, i habitatbekendtgørelsen. Det samme gælder i øvrigt i forhold til afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 19. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Hjørring Kommunes tilladelse af 23. februar 2015 ophæves. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. 1. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse 2. Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet

72 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet byggeog anlægsaffald. Nu afløst af bekendtgørelse nr af 30. november Nu bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 5. Nu bekendtgørelse nr af 30. november 2015 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald 6. Nu bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed 7. Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

73 72 DOM AF SAG C-6/00 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 27. februar 2002 * I sag C-6/00, angående en anmodning, som Verwaltungsgerichtshof (Østrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Abfall Service AG (ASA) mod Bundesminister für Umwelt, Jugend und Familie, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30, s. 1), som ændret ved Kommissionens beslutning 98/368/EF af 18. maj 1998 (EFT L 165, s. 20), og af Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 47), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32), og ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996 (EFT L 135, s. 32), * Processprog: tysk. I

74 73 ASA har DOMSTOLEN (Femte Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne S. von Bahr og A. La Pergola (refererende dommer), generaladvokat: F.G. Jacobs justitssekretær: afdelingschef D. Louterman-Hubeau, efter at der er indgivet skriftlige indlæg af: Abfall Service AG (ASA) ved Rechtsanwalt C. Onz den østrigske regering ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget den tyske regering ved W.-D. Plessing og B. Muttelsee-Schön, som befuldmægtigede den nederlandske regering ved M.A. Fierstra, som befuldmægtiget Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. zur Hausen, som befuldmægtiget på grundlag af retsmøderapporten, I

75 74 DOM AF SAG C-6/00 efter at der i retsmødet den 12. juli 2001 er afgivet mundtlige indlæg af Abfall Service AG (ASA) ved C. Onz, af Bundesminister für Umwelt, Jugend und Familie ved C. Glasel og A. Moser, som befuldmægtigede, af den tyske regering ved W.-D. Plessing, af den franske regering ved D. Colas, som befuldmægtiget, og af Kommissionen ved G. zur Hausen, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 15. november 2001, afsagt følgende Dom 1 Ved kendelse af 16. december 1999, indgået til Domstolen den 11. januar 2000, har Verwaltungsgerichtshof i medfør af artikel 234 EF forelagt fem præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30, s. 1), som ændret ved Kommissionens beslutning 98/368/EF af 18. maj 1998 (EFT L 165, s. 20, herefter»forordningen«), og af Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 47), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32), og ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996 (EFT L 135, s. 32, herefter»direktivet«). I -1988

76 75 2 Spørgsmålene er blevet rejst i forbindelse med en sag anlagt af Abfall Service AG (ASA) (herefter»abfall Service«) mod Bundesminister für Umwelt, Jugend und Familie (herefter»bmu«) vedrørende lovligheden af en beslutning, hvorved sidstnævnte har modsat sig en af Abfall Service påtænkt overførsel af affald. ASA Relevante retsregler Direktivet 3 Direktivets væsentligste formål er at beskytte menneskets sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger ved indsamling, transport, behandling, oplagring og deponering af affald. Navnlig er det ifølge fjerde betragtning til direktiv 75/442 vigtigt at fremme genindvinding fra affald og anvendelse af genindvundne materialer for at bevare de naturlige ressourcer 4 Direktivet definerer i artikel 1, litra e),»bortskaffelse«som»enhver form og metode, der er anført i bilag II A«, og i litra f),»nyttiggørelse«, som»enhver form og metode, der er anført i bilag II B«. 5 Direktivets artikel 3, stk. 1, bestemmer:»medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at fremme: a) for det første forhindring eller nedbringelse af affaldsproduktionen og af affaldets skadevirkninger [...] I

77 76 DOM AF SAG C-6/00 b) for det andet: nyttiggørelse af affald gennem genvinding, genbrug, videreudnyttelse eller anden behandling med henblik på at udvinde sekundære råstoffer, eller anvendelse af affald som energikilde. «6 Direktivets bilag II A med overskriften»bortskaffelsesoperationer«bestemmer:»nb: I dette bilag angives de bortskaffelsesoperationer, som benyttes i praksis.[...] D 1 Deponering på eller i jorden (f.eks. lossepladser osv.) [...] D 3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f.eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter) I -1990

78 77 ASA [...] D 12 Permanent oplagring (f.eks. placering af beholdere i en mine osv.) [...]«7 Direktivets bilag II B med overskriften»nyttiggørelsesoperationer«bestemmer:»nb: I dette bilag angives de nyttiggørelsesoperationer, som benyttes i praksis. [...] [...] R 5 Recirkulering eller genindvinding af andre uorganiske stoffer [...] R 10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi I -1991

79 78 DOM AF SAG C-6/00 [...]«Forordningen 8 Forordningen regulerer navnlig overvågning af og kontrol med overførsel af affald mellem medlemsstaterne. 9 I forordningens artikel 2, litra i), defineres»bortskaffelse«således:»bortskaffelse som defineret i artikel 1, litra e), i direktiv 75/442/EØF«, og i artikel 1, litra k), defineres»nyttiggørelse«således:»nyttiggørelse som defineret i artikel 1, litra f), i direktiv 75/442/EØF«. 10 Afsnit II i forordningen med overskriften»overførsler af affald mellem medlemsstater«indeholder bl.a. to forskellige kapitler, som vedrører henholdsvis proceduren for overførsel af affald til bortskaffelse (kapitel A, artikel 3-5) og proceduren for overførsel af affald til nyttiggørelse (kapitel B, artikel 6-11). Den procedure, der er foreskrevet for den sidste affaldskategori, er mindre tvingende end den procedure, som finder anvendelse på den første kategori. 11 Det bestemmes i forordningens artikel 6, stk. 1, at hvis en producent eller indehaver af affald agter at overføre affald til nyttiggørelse, der er opført på listen i bilag III til forordningen (orange affaldsliste), fra en medlemsstat til en anden medlemsstat og/eller at transportere det gennem en eller flere andre medlemsstater, skal han anmelde dette til den kompetente bestemmelsesmyndighed med en kopi til de kompetente afsendelses- og transitmyndigheder samt til modtageren. I

80 79 12 Ifølge forordningens artikel 6, stk. 3, foretages anmeldelsen ved hjælp af det ledsagedokument, der udstedes af den kompetente afsendelsesmyndighed. I bestemmelsens stk. 5 præciseres de oplysninger, som anmelderen skal angive på ledsagedokumentet, det vil bl.a. sige oplysninger vedrørende de nyttiggørelsesoperationer, som er nævnt i direktivets bilag II B (artikel 6, stk. 5, femte led). ASA 13 Ifølge forordningens artikel 6, stk, 6, skal anmelderen indgå en kontrakt med modtageren om nyttiggørelse af affaldet, og på anmodning skal en kopi heraf forelægges for den kompetente myndighed. 14 Forordningens artikel 7, stk. 2, fastsætter en frist samt de betingelser og procedurer, som de kompetente bestemmelses-, afsendelses- og transitmyndigheder skal overholde for at gøre indsigelse mod den anmeldte overførsel af affald til nyttiggørelse. Den omhandlede bestemmelse foreskriver navnlig, at indsigelserne skal baseres på stk Forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), bestemmer:»de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder kan gøre begrundet indsigelse mod den påtænkte overførsel: på grundlag af direktiv 75/442/EØF, særlig artikel 7, eller I

81 80 DOM AF SAG C-6/00 såfremt overførslen ikke er i overensstemmelse med nationale love eller andre retsforskrifter om miljøbeskyttelse, offentlig orden, offentlig sikkerhed eller sundhedsbeskyttelse, eller såfremt anmelderen eller modtageren tidligere har gjort sig skyldig i ulovlige overførsler. I så tilfælde kan den kompetente afsendelsesmyndighed afvise alle overførsler, hvori den pågældende person er involveret, i henhold til national lovgivning, eller såfremt overførslen strider mod forpligtelser ifølge internationale konventioner, som den eller de berørte medlemsstater har indgået, eller hvis forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, som ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de materialer, der endelig nyttiggøres, eller udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, ikke begrunder nyttiggørelsen ud fra økonomiske og miljømæssige betragtninger.«i -1994

82 81 ASA 16 Forordningens artikel 26 bestemmer:»1. Overførsel af affald betragtes som ulovlig, såfremt den: [ ] c) foretages med tilladelse fra de berørte kompetente myndigheder, opnået ved dokumentfalsk, falsk erklæring eller svig [ ] 5. Medlemsstaterne træffer passende retlige foranstaltninger for at forbyde og straffe ulovlige overførsler.«17 Forordningens artikel 30, stk. 1, bestemmer:»medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overførsler af affald finder sted i overensstemmelse med denne forordning. Sådanne foranstaltninger kan omfatte inspektion af anlæg og virksomheder i henhold til artikel 13 i direktiv 75/442/EØF og stikprøvekontrol af overførsler.«i

83 82 DOM AF SAG C-6/00 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 18 Abfall Service, Graz (Østrig), anmeldte den 2. marts 1998 over for BMU, som kompetent afsendelsesmyndighed, at man påtænkte at overføre tons farligt affald til virksomheden Salzwerke AG i Tyskland. 19 Ifølge denne anmeldelse bestod det omhandlede affald af slagger og aske, der fremkommer som rest ved driften af affaldskraftvarmeværker og bliver oparbejdet til et»særligt produkt«i et affaldsbehandlingsanlæg i Wien (Østrig). Affaldet skulle anbringes i en nedlagt saltmine i Kochendorf (Tyskland) som sikring af hulrum (opfyldning af miner). 20 I bilagene til anmeldelsen har Abfall Service angivet anvendelsen af det affald, der skal overføres, som»nyttiggørelse«og har henført det under den operation, som er nævnt i bilag II B, punkt R 5, til direktivet. 21 Den kompetente bestemmelsesmyndighed, Regierungspräsidium Stuttgart (Tyskland), meddelte Abfall Service, at der formentlig ikke var noget til hinder for, at den nævnte anmeldelse blev godkendt som nyttiggørelsesoperation. 22 Ved afgørelse af 19. juni 1998 gjorde BMU indsigelse mod denne overførsel under henvisning til forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), femte led. Indsigelsen støttedes på, at den påtænkte overførsel reelt, ifølge BMU, udgjorde en bortskaffelsesoperation, som nævnt i bilag II A, punkt D 12, til direktivet. I

84 83 ASA 23 Abfall Service indbragte BMU's afgørelse for Verwaltungsgerichtshof. Selskabet gjorde navnlig gældende, at indsigelsen om, at der ikke var tale om nyttiggørelse, men om bortskaffelse, ikke er omfattet af indsigelsesgrundene i forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), femte led. 24 Da Verwaltungsgerichtshof er af den opfattelse, at afgørelsen af tvisten forudsætter en fortolkning af fællesskabsretten, har den udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»1) Har den kompetente afsendelsesmyndighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab [...] kompetence til at kontrollere rigtigheden af angivelsen af det affald, der skal overføres til nyttiggørelse, som anmelderen i henhold til artikel 6, stk. 5, femte led, i forordning nr. 259/93 har foretaget, ved henførsel under en procedure som fastsat i bilag II B til direktiv 75/442/EØF, og, såfremt denne angivelse ikke er korrekt, til at nedlægge forbud mod overførslen? 2) Kan den kompetente afsendelsesmyndighed støtte sin indsigelse mod overførslen af affaldet som er begrundet med, at den påtænkte overførsel af affaldet i strid med den angivelse, som anmelderen har foretaget på ledsagedokumentet, ikke sker med henblik på nyttiggørelse, men til bortskaffelse på den i artikel 7, stk. 4, litra a), femte led, i forordning nr. 259/93 indeholdte indsigelsesgrund? I -1997

85 84 DOM AF 27.2,2002 SAG C-6/00 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende: Hvilken bestemmelse i forordning nr. 259/93 eller den øvrige fællesskabsret kan den kompetente afsendelsesmyndighed påberåbe sig som begrundelse for at nedlægge forbud mod en overførsel af affald, når overførslen i strid med anmelderens oplysninger ikke sker med henblik på nyttiggørelse, men med henblik på bortskaffelse? 4) Skal enhver form for oplagring i en mine, uanset de konkrete omstændigheder i forbindelse med denne oplagring, betragtes som bortskaffelse af affald i forordning nr. 259/93's forstand, sammenholdt med bilag II A til direktiv 75/442/EØF (operation D 12)? 5) Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende: Efter hvilke kriterier skal henførelsen under operationerne i bilag II til direktiv 75/442/EØF foretages?«de tre første spørgsmål 25 Med de tre første spørgsmål, som gennemgås samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst dels, om den kompetente afsendelsesmyndighed, i henhold til forordningens artikel 2, litra c), har kompetence til at kontrollere, om en påtænkt overførsel, der i anmeldelsen er angivet som»en overførsel af affald til nyttiggørelse«, reelt svarer til denne angivelse, dels, i bekræftende fald, om den pågældende myndighed kan modsætte sig overførslen, når den af anmelderen I -1998

86 85 ASA foretagne angivelse ikke er korrekt, samt hvilken fællesskabsretlig bestemmelse den i så fald kan påberåbe sig. 26 Abfall Service har gjort gældende, at den kompetente afsendelsesmyndighed ikke har kompetence til at kontrollere rigtigheden af anmelderens angivelse af affald til nyttiggørelse, og at nævnte myndighed i det tilfælde, hvor angivelsen ikke er korrekt, heller ikke har beføjelse til at nedlægge forbud mod overførslen af affald, medmindre anmeldelsen er åbenbar ulovlig. 27 Abfall Service har i denne forbindelse anført, at det udelukkende er den kompetente bestemmelsesmyndighed, der kan gøre indsigelse i tilfælde af en urigtig angivelse af formålet med overførslen. Hvad angår indsigelsesgrunden i forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), femte led, har selskabet navnlig gjort gældende, at det kun er den kompetente bestemmelsesmyndighed, der rettidigt kan råde over oplysninger om nyttiggørelsesanlægget og de omkostninger, der er forbundet med nyttiggørelse og bortskaffelse i bestemmelsesstaten. Disse oplysninger gør det muligt for vedkommende myndighed at gøre indsigelse på grundlag af et fuldstændigt kendskab til sagen. 28 Abfall Service har tilføjet, at såfremt både den kompetente afsendelsesmyndighed og den kompetente bestemmelsesmyndighed kunne kontrollere formålet med overførslen, ville der være risiko for, at der blev truffet modstridende beslutninger. 29 Abfall Service har endvidere påpeget, at forordningen skal fortolkes i lyset af princippet om frie varebevægelser og under hensyntagen til princippet om prioritering af nyttiggørelse af affald, hvilket indebærer, at den kompetente afsendelsesmyndighed ikke kan gives beføjelse til at gøre indsigelse på grund af urigtig angivelse af overførslens formål. Der ville for det første være en risiko for, at den kompetente afsendelsesmyndighed anvendte beføjelsen til at beskytte nationale økonomiske interesser, og for det andet ville denne beføjelse indebære en ubegrundet begrænsning af princippet om prioritering af nyttiggørelse. I -1999

87 86 DOM AF SAG C-6/00 30 Den østrigske, den tyske og den franske regering har derimod i deres indlæg under retsmødet, ligesom den nederlandske regering og Kommissionen, gjort gældende, at den kompetente afsendelsesmyndighed har kompetence til at kontrollere rigtigheden af anmelderens oplysninger, bl.a. for så vidt angår angivelsen af formålet med overførslen af affaldet. 31 Hvad angår spørgsmålet om, hvilken fællesskabsretlig bestemmelse den kompetente afsendelsesmyndighed kan påberåbe sig med henblik på at modsætte sig en påtænkt overførsel, hvorom det med urette er oplyst, at affaldet er bestemt til nyttiggørelse, har den østrigske og den tyske regering gjort gældende, at den i forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), femte led, omhandlede indsigelse kan anvendes analogt i dette tilfælde. Den nederlandske regering og Kommissionen har ikke tilsluttet sig denne fortolkning af den omhandlede bestemmelse. 32 Den østrigske og den tyske regering har endvidere anført, at den kompetente afsendelsesmyndighed tillige vil kunne påberåbe sig forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), første led, for at modsætte sig en overførsel, der med urette er angivet som en overførsel af affald til nyttiggørelse. Den tyske regering er af den opfattelse, at forordningens artikel 4, stk. 3, litra a), nr. i), som vedrører overførsel af affald til bortskaffelse, ligeledes ville kunne anvendes af den kompetente afsendelsesmyndighed efter en omklassificering af overførslens formål. 33 Den franske og den nederlandske regering har i deres indlæg under retsmødet gjort gældende, at såfremt det i modsætning til det af anmelderen angivne ikke drejer sig om en overførsel af affald til nyttiggørelse, men om en overførsel af affald til bortskaffelse, kan den kompetente afsendelsesmyndighed foretage en omklassificering af overførslen, hvilket bemyndiger den til at gøre indsigelse i henhold til forordningens artikel 4, stk Kommissionen har gjort gældende, at den kompetente afsendelsesmyndighed i henhold til det generelle legalitetsprincip skal gøre indsigelse mod en overførsel, I

88 87 ASA hvis formål ikke er blevet angivet korrekt af anmelderen, uden at det i denne henseende er nødvendigt, at den pågældende myndighed henviser til en præcis bestemmelse i forordningen. Domstolens bemærkninger 35 Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om overførsel af affald er harmoniseret på fællesskabsplan ved forordningen, som har til formål at beskytte miljøet (dom af , sag C-324/99, DaimlerChrysler, Sml. I, s. 9897, præmis 42). 36 De tilfælde, hvor medlemsstaterne kan modsætte sig overførsel mellem medlemsstaterne af affald til bortskaffelse, er således udtømmende opregnet i forordningens artikel 4, stk. 3 (DaimlerChrysler-dommen, præmis 50), og for så vidt angår affald til nyttiggørelse, som er omfattet af proceduren i samme forordnings artikel 6-8, er disse tilfælde udtømmende opregnet i nævnte forordnings artikel 7, stk. 4, i overensstemmelse med denne bestemmelses stk Anvendelsen af disse bestemmelser i forordningen, der fastsætter de indsigelsesgrunde, som de kompetente afsendelses-, transit- og bestemmelsesmyndigheder kan fremsætte i forhold til overførsel af affald, der er bestemt til henholdsvis bortskaffelse og nyttiggørelse, forudsætter, at formålet med affaldsoverførslen allerede er korrekt angivet i overensstemmelse med definitionerne af bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationerne i direktivets artikel 1, litra e) og f), som henviser til henholdsvis bilag II A og II B til dette direktiv. I

89 88 DOM AF SAG C-6/00 38 Nødvendigheden af at angive formålet med affaldsoverførslen korrekt følger ikke kun af forordningens bestemmelser, som præciserer indsigelsesgrundene, jf. denne doms præmis 36, men generelt af forordningen som helhed, idet forordningen, som anført i dens ottende betragtning, anvender forskellige procedurer afhængigt af affaldets bestemmelse, herunder om det er bestemt til bortskaffelse eller nyttiggørelse. Et af forordningens formål at lette overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse frem for overførsel af affald bestemt til bortskaffelse som følge af fastsættelsen af mindre tvingende regler for den førstnævnte kategori ville blive bragt i fare, hvis angivelsen af overførslens formål ikke blev kontrolleret. 39 Ifølge forordningen påhviler det anmelderen selv at angive affaldsoverførslens formål i det ledsagedokument, hvormed anmeldelsen til vedkommende myndighed er sket. 40 Det følger imidlertid af den ordning, som er indført ved forordningen, at alle kompetente bestemmelsesmyndigheder, der modtager denne anmeldelse, skal efterprøve, at den af anmelderen foretagne angivelse er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser, og modsætte sig overførslen, såfremt angivelsen ikke er korrekt. 41 Denne forpligtelse følger navnlig af forordningens artikel 26, som pålægger medlemsstaterne at forbyde og straffe ulovlige overførsler, herunder overførsler foretaget på grundlag af anmelderens falske angivelse af formålet, og af samme forordnings artikel 30, stk. 1, som udtrykkeligt pålægger medlemsstaterne en generel forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at overførsler af affald finder sted i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte forordning. 42 Denne fortolkning ændres ikke af Abfall Services argumentation, hvorefter afsendelsesmyndigheden ikke er i stand til at kontrollere rigtigheden af anmelderens angivelse af overførslen som»overførsel med henblik på nyttiggørelse af affald«. I

90 89 43 For det første modtager afsendelsesmyndigheden i medfør af forordningens artikel 6, stk. 1, en kopi af anmeldelsen af den påtænkte overførsel af affald til nyttiggørelse og råder således over de samme oplysninger om overførslen som bestemmelsesmyndigheden. Endvidere kan afsendelsesmyndigheden i medfør af forordningens artikel 6, stk. 4, anmode anmelderen om yderligere oplysninger og dokumentation vedrørende den påtænkte overførsel, og i medfør af bestemmelsens stk. 6 kan afsendelsesmyndigheden anmode anmelderen om at fremlægge en kopi af den kontrakt, der er indgået om nyttiggørelse af affaldet. Afsendelsesmyndigheden har således mulighed for at kontrollere rigtigheden af det angivne formål for den nævnte overførsel. ASA 44 Abfall Services argumentation, hvorefter det ikke kan antages, at både de kompetente bestemmelsesmyndigheder og afsendelsesmyndighederne skal kontrollere rigtigheden af den af anmelderen foretagne angivelse af overførslen, idet dette vil kunne føre til divergerende angivelser af den samme overførsel, kan ikke tiltrædes. Risikoen for sådanne forskelle i angivelsen er forbundet med den ordning, der er indført ved forordningen, og som pålægger alle de kompetente myndigheder samtidig at overvåge, at overførslerne sker i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. 45 Endelig kan de argumenter, som Abfall Service har påberåbt sig vedrørende princippet om frie varebevægelser og princippet om prioritering af nyttiggørelse af affald, heller ikke tiltrædes. Dels fremgår det af forordningen, at afsendelsesmyndigheden kun kan modsætte sig en overførsel af affald med den begrundelse, at angivelsen af overførslens bestemmelse ikke er korrekt, såfremt denne angivelse ikke er i overensstemmelse med forordningen, og ikke med henblik på at begrænse samhandelen mellem medlemsstaterne. Dels finder princippet om prioritering af nyttiggørelse af affald, som har til formål at fremme denne nyttiggørelse, pr. definition kun anvendelse på affald bestemt til nyttiggørelse og forbyder således ikke, at formålet kontrolleres af bl.a. den kompetente afsendelsesmyndighed. I

91 90 DOM AF SAG C-6/00 46 Hvad angår spørgsmålet om, hvilken fællesskabsretlig bestemmelse den kompetente afsendelsesmyndighed kan påberåbe sig med henblik på at modsætte sig en overførsel på grund af en urigtig angivelse i anmeldelsen, bemærkes først, at det fremgår af ordlyden af forordningens artikel 7, stk. 4, litra a), femte led, at bestemmelsen kun finder anvendelse, såfremt i det mindste en del af det overførte affald skal nyttiggøres. Den kompetente afsendelsesmyndighed kan derfor ikke anvende denne bestemmelse for at modsætte sig en overførsel af affald, som ifølge vedkommende myndighed alene skal bortskaffes. 47 Såfremt den kompetente afsendelsesmyndighed finder, at formålet med overførslen ikke er korrekt angivet i anmeldelsen, skal den pågældende myndighed støtte sin indsigelse mod overførslen på denne fejl i angivelsen uden henvisning til nogen præcis bestemmelse i forordningen, der fastsætter de indsigelsesgrunde, som medlemsstaterne kan påberåbe sig i forhold til overførsel af affald. Denne indsigelse medfører ligesom de andre indsigelser, der er omhandlet i forordningen at overførslen forhindres. 48 Anmelderen kan således enten opgive at overføre affaldet til en anden medlemsstat, indgive en ny anmeldelse eller anvende ethvert egnet middel til anfægtelse af afsendelsesmyndighedens beslutning om at gøre indsigelse mod overførslen. Det tilkommer under ingen omstændigheder vedkommende myndighed ex officio at omklassificere formålet med en overførsel af affald, eftersom en sådan ensidig omklassificering kan medføre, at en og samme overførsel undersøges af forskellige kompetente myndigheder med henblik på bestemmelser i forskellige kapitler i forordningen, hvilket vil være uforeneligt med den ordning, som er indført ved forordningen. 49 Domstolen har endvidere udtalt, at den i forordningen fastlagte procedure giver anmelderen sikkerhed for, at den påtænkte overførsel undersøges inden for de i forordningen fastsatte frister, og at han modtager oplysning inden fristernes udløb om, hvorvidt overførslen kan gennemføres og i givet fald på hvilke betingelser (DaimlerChrysler-dommen, præmis 70). Den kompetente afsendel I

92 91 ASA sesmyndigheds indsigelse om, at der er foretaget en urigtig angivelse af en overførsel, der er anmeldt som en overførsel af affald til nyttiggørelse, skal således fremsættes inden for fristen i forordningens artikel 7, stk Det fremgår af ovenstående, at de tre første spørgsmål skal besvares med, at det følger af den ordning, som er indført ved forordningen, at den kompetente afsendelsesmyndighed i henhold til forordningens artikel 2, litra c), har kompetence til at kontrollere, om en påtænkt overførsel, der i anmeldelsen er angivet som»en overførsel af affald til nyttiggørelse«, reelt svarer til denne angivelse, og at den pågældende myndighed, hvis denne angivelse ikke er korrekt, kan modsætte sig overførslen ved at fremsætte en indsigelse baseret på denne urigtige angivelse inden for den frist, der er fastsat ved forordningens artikel 7, stk. 2. Det fjerde og femte spørgsmål 51 Med det fjerde og femte spørgsmål, som gennemgås samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om affaldsdeponering i en nedlagt mine nødvendigvis skal betragtes som en bortskaffelsesoperation i henhold til bilag II A, punkt D 12 til direktivet, eller om en sådan deponering derimod skal vurderes i hvert enkelt tilfælde med henblik på at fastslå, hvorvidt det drejer sig om en bortskaffelsesoperation eller om en nyttiggørelsesoperation i direktivets forstand, og i bekræftende fald, efter hvilke kriterier denne vurdering skal foretages. I

93 92 DOM AF SAG C-6/00 52 Abfall Service samt den østrigske og den tyske regering er af den opfattelse, at affaldsdeponering i en nedlagt mine skal kvalificeres som bortskaffelse eller nyttiggørelse efter de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. 53 Hvad angår de kriterier, der skal anvendes ved denne kvalificering, har Abfall Service anført, at det fremgår af direktivet, at bevaring af de naturlige råstofressourcer og hensynet til genindvinding af affald er formål, der gør det muligt at karakterisere en nyttiggørelsesoperation. Selskabet har gjort gældende, at affaldets eventuelle farlige karakter tillige skal tages i betragtning. Er affaldet farligt taler det for, at den pågældende operation er en bortskaffelsesoperation. 54 Den østrigske og den tyske regering har anført, at klassificeringen af affaldsdeponering i en nedlagt mine med henblik på direktivets bestemmelser først og fremmest beror på, om det omhandlede affald har passende egenskaber, i mineteknisk forstand, til at kunne anvendes til opfyldningsmateriale. Den tyske regering har anført, at det på grundlag af direktivets formål om at bevare de naturlige råstofressourcer, er nødvendigt at tage operationens hovedformål i betragtning i forbindelse med klassificeringen. At affaldet skal anvendes som erstatning for naturlige ressourcer indebærer, at operationen udgør en nyttiggørelse af disse. 55 Den franske regering har i sine indlæg under retsmødet, ligesom den nederlandske regering og Kommissionen, derimod anført, at affaldsdeponering i en nedlagt mine bør klassificeres som en bortskaffelsesoperation, da metoden har ligheder med den operation, der er nævnt i bilag II A, punkt D 12, til direktivet. Endvidere har den nederlandske regering og Kommissionen præciseret, at denne form for deponering i visse tilfælde vil kunne anses for at have ligheder med de operationer, der er nævnt i punkt D 1 og D 3 i nævnte bilag. I

94 93 ASA 56 Den franske og den nederlandske regering har tilføjet, at genvinding, genbrug eller videreudnyttelse er operationer, der forudsætter, at affaldet undergives en forudgående behandling med henblik på dets genanvendelse. Ifølge de pågældende regeringer er denne betingelse ikke opfyldt, når affald deponeres i en nedlagt mine. 57 Ifølge Kommissionen er det endvidere muligt, at der er former for anvendelse af affald, som ikke udtrykkeligt er omfattet af de operationer, der er beskrevet i bilag II A og II B til direktivet, men som alligevel falder inden for direktivets og forordningens anvendelsesområde. Domstolens bemærkninger 58 Indledningsvis bemærkes, at hverken forordningen eller direktivet indeholder nogen generel definition af begreberne bortskaffelse og nyttiggørelse af affald, men blot henviser til bilag II A og II B til nævnte direktiv, hvori de forskellige operationer, der henhører under det ene eller det andet begreb, er opregnet. 59 I de indledende bemærkninger til bilag II A og II B til direktivet anføres det, at bilagene angiver de bortskaffelses- og nyttiggørelsesoperationer, som benyttes i praksis. Visse operationer er i bilagene beskrevet i meget generelle vendinger og omfatter reelt kategorier af operationer, idet eksempler på operationer er givet for at illustrere den omhandlede kategori af operationer. I

95 94 DOM AF SAG C-6/00 60 Det kan derfor konstateres, at bilag II A og II B til direktivet har til formål at sammenfatte de mest almindelige bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer og ikke at give en præcis og udtømmende opregning af alle bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer med hensyn til affald i henhold til direktivet. 61 Af den model, som fællesskabslovgiver har valgt, fremgår dels, at visse former for bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald ikke kunne angives udtrykkeligt under de opregnede operationer i bilag II Aog II Btil direktivet, bl.a. fordi det først blev kendt, at metoderne kunne anvendes efter den sidste tilpasning af nævnte bilag til de fremskridt, der blev gjort inden for forskning og teknik, dels at visse operationer samtidig kan svare til de operationer, der er nævnt i såvel bilag II A som bilag II B til direktivet. 62 Det følger imidlertid af direktivet, at enhver form for affaldsbehandling, der falder inden for dets anvendelsesområde, skal kunne angives enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse af affald, med henblik på anvendelse af de forskellige bestemmelser, der er fastsat ved nævnte direktiv for de to kategorier, navnlig hvad angår den godkendelsesordning, som omfatter de anlæg og virksomheder, der foretager disse operationer. Som det fremgår af denne doms præmis 38, forudsætter forordningen endvidere med hensyn til afgørelsen af, hvilke regler der finder anvendelse på en affaldsoverførsel, at affaldets bestemmelse kan angives enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse. 63 Anvendelsen af direktivet og forordningen forudsætter, at alle former for behandling af affald skal kunne angives enten som bortskaffelse eller som nyttiggørelse, og en og samme I

96 95 ASA 64 Når en metode til behandling af affald ikke ud fra beskrivelsen alene kan henføres til en enkelt af de operationer eller kategorier af operationer, der er opregnet i bilag II Aeller II Btil direktivet, skal den klassificeres konkret i lyset af direktivets formål. 65 Dette er tilfældet i denne sag, eftersom deponering af slagger og aske i en nedlagt mine alene efter beskrivelsen er en operation, der kan henføres til bortskaffelsesoperationen i bilag II A, punkt D 12, til direktivet, eller til nyttiggørelsesoperationen i samme direktivs bilag II B, punkt R Det bemærkes i denne forbindelse, at medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, litra b), skal træffe passende foranstaltninger for at fremme nyttiggørelse af affald gennem genvinding, genbrug, videreudnyttelse eller anden behandling med henblik på at udvinde sekundære råstoffer, eller anvendelse af affald som energikilde. 67 Indledningsvis konstateres, således som generaladvokaten har anført i punkt 82 i forslaget til afgørelse, at selv om begrebet»nyttiggørelse«generelt indebærer en forudgående behandling af affaldet, fremgår det ikke af nævnte artikel 3, stk. 1, litra b), eller af andre af direktivets bestemmelser, at det er en nødvendig betingelse, at affaldet har været genstand for en sådan behandling, for at det kan kvalificeres som en»nyttiggørelsesform«i direktivets artikel 1, litra f)'s forstand. 68 Det bemærkes endvidere, således som generaladvokaten har anført i punkt 84 i forslaget til afgørelse, at det ikke fremgår af nævnte artikel 3, stk. 1, litra b), eller af andre af direktivets bestemmelser, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som»nyttiggørelse«efter direktivets artikel 1, litra f). I

97 96 DOM AF SAG C-6/00 69 Det følger derimod af direktivets artikel 3, stk. 1, litra b), og af fjerde betragtning til direktivet, at det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed. 70 Det tilkommer den nationale ret at anvende dette kriterium i det foreliggende tilfælde med henblik på at afgøre, om deponering af det omhandlede affald i en nedlagt mine skal klassificeres som en bortskaffelsesoperation eller som en nyttiggørelsesoperation. 71 Det fremgår af det ovenfor anførte, at det fjerde og femte spørgsmål skal besvares med, at affaldsdeponering i en nedlagt mine ikke nødvendigvis udgør en bortskaffelsesoperation i henhold til bilag II A, punkt D 12, til direktivet. En sådan deponering skal vurderes i hvert enkelt tilfælde med henblik på at fastslå, hvorvidt det drejer sig om en bortskaffelsesoperation eller om en nyttiggørelsesoperation i direktivets forstand. En sådan deponering udgør en nyttiggørelse, såfremt den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed. I

98 97 ASA Sagens omkostninger 72 De udgifter, der er afholdt af den østrigske, den tyske, den franske og den nederlandske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Femte Afdeling) vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Verwaltungsgerichtshof ved kendelse af 16. december 1999, for ret: 1) Det følger af den ordning, som er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved Kommissionens beslutning 98/368/EF af 18. maj 1998, at den kompetente afsendelsesmyndighed i henhold til forordningens artikel 2, litra c), har kompetence til at kontrollere, om en påtænkt overførsel, der i anmeldelsen er angivet som»en overførsel af affald til nyttiggørelse«, reelt svarer til denne angivelse, og i-2011

99 98 DOM AF SAG C-6/00 at den pågældende myndighed, hvis denne angivelse ikke er korrekt, kan modsætte sig overførslen ved at fremsætte en indsigelse baseret på denne urigtige angivelse inden for den frist, der er fastsat ved forordningens artikel 7, stk. 2. 2) Affaldsdeponering i en nedlagt mine udgør ikke nødvendigvis en bortskaffelsesoperation i henhold til bilag IIA, punkt D 12, til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, og ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj En sådan deponering skal vurderes i hvert enkelt tilfælde med henblik på at fastslå, hvorvidt det drejer sig om en bortskaffelsesoperation eller om en nyttiggørelsesoperation i direktivets forstand. En sådan deponering udgør en nyttiggørelse, såfremt den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed. Jann von Bahr La Pergola Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 27. februar R. Grass Justitssekretær P. Jann Formand for Femte Afdeling I

100 99 DOM AF SAG C-103/02 DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. oktober 2004* I sag C-103/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. marts 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved R. Wainwright og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger, mod Den Italienske Republik ved LM. Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato M. Fiorilli, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøgt, * Processprog: italiensk. I

101 100 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN har DOMSTOLEN (Første Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas, S. von Bahr (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta og K. Lenaerts, generaladvokat: M. Poiares Maduro justitssekretær: R. Grass, på grundlag af den skriftlige forhandling, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 18. maj 2004, afsagt følgende Dom 1 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har i sin stævning nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, 9, 10 og 11 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32, herefter»direktiv 75/442«), og artikel 3 i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (EFT L 377, s. 20), idet den har I

102 101 DOM AF SAG C-103/02 vedtaget dekret af 5. februar 1998 om bestemmelse af ufarligt affald, som er undergivet de forenklede procedurer for nyttiggørelse i henhold til artikel 31 og 33 i lovdekret nr. 22 af 5. februar 1997, og dekretet: i strid med artikel 10 og artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 75/442 indeholder hjemmel til at fritage anlæg og virksomheder, der nyttiggør ufarligt affald, for kravet om tilladelse, uden at der med hensyn til de mængder affald, som forarbejdes af de anlæg, der er fritaget for kravet om tilladelse, kræves overholdt betingelser om 1) forudgående fastsættelse af maksimale affaldsmængder og 2) overholdelse af kravene i artikel 4 i direktiv 75/442 i strid med artikel 11, stk. 1, andet afsnit, første led, i direktiv 75/442 ikke præcist fastlægger de typer af affald, som er omfattet af fritagelse for kravet om tilladelse, og det omhandlede dekret som følge heraf i visse tilfælde, tillige i strid med artikel 3 i direktiv 91/689, på grund af manglende klarhed eller præcision indeholder hjemmel til at fritage anlæg eller virksomheder, der nyttiggør visse typer af farligt affald, for kravet om tilladelse på grundlag af de mere lempelige kriterier for ufarligt affald i strid med artikel 9 og 11, sammenholdt med artikel 1, litra e) og f), i direktiv 75/442 og bilag II A og II B hertil, som ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996 (EFT L 135, s. 32), definerer visse bortskaffelsesoperationer som»miljømæssig nyttiggørelse«, hvorved den giver anlæg og virksomheder, som udfører andre bortskaffelsesoperationer end bortskaffelse af deres eget affald på produktionsstederne, mulighed for at blive fritaget for kravet om tilladelse, som om de udførte nyttiggørelsesoperationer. I

103 102 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN Retsforskrifter Fællesskabsbestemmelser Direktiv 75/442 2 Direktiv 75/442 har til formål at sikre bortskaffelsen og nyttiggørelsen af affald og at fremme vedtagelsen af foranstaltninger til begrænsning af affaldsproduktionen, især ved at fremme renere teknologier og produkter, der kan genvindes og genbruges. 3 Artikel 1 i dette direktiv definerer blandt andet, hvad der skal forstås ved»affald«,»bortskaffelse«og»nyttiggørelse«. 4 Direktivets artikel 4 bestemmer:»medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at affaldet nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes fremgangsmåder eller metoder, som vil kunne skade miljøet, navnlig må der ikke skabes risiko for hverken vand, luft eller jord, eller for fauna og flora I

104 103 forårsages gener ved støj eller lugt DOM AF SAG C-103/02 påføres landskaber eller områder af særlig interesse skade. Medlemsstaterne træffer desuden de fornødne foranstaltninger til at forbyde henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald.«5 Artikel 9-11 i direktiv 75/442 fastslår, hvornår en tilladelse fra den kompetente myndighed er nødvendig til nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Sådanne operationer nævnes i bilag II A og bilag II B til dette direktiv, som ændret ved beslutning 96/ Artikel 9, stk. 1, i direktiv 75/442 bestemmer, at ethvert anlæg eller enhver virksomhed, som varetager bortskaffelse af affald som nævnt i bilag II A, med henblik på gennemførelse af direktivets artikel 4 skal indhente en tilladelse fra den kompetente myndighed.»denne tilladelse skal bl.a. vedrøre: arten og mængden af affaldet de tekniske forskrifter I

105 104 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN de sikkerhedsmæssige forholdsregler, der skal træffes bortskaffelsesstedet behandlingsmetoden.«7 Artikel 9, stk. 2, i direktiv 75/442 bestemmer:»sådanne tilladelser kan udstedes for et begrænset tidsrum, de kan fornyes, kan være ledsaget af betingelser og forpligtelser eller kan nægtes, især hvis den påtænkte metode til bortskaffelse ikke er acceptabel fra et miljøbeskyttelsessynspunkt.«8 Direktivets artikel 10 vedrørende nyttiggørelsesoperationer som omhandlet i bilag II B bestemmer følgende:»med henblik på gennemførelsen af artikel 4 skal ethvert anlæg eller enhver virksomhed, som varetager bortskaffelse af affald som nævnt i bilag II B, indhente en tilladelse.«9 Direktivets artikel 11 omhandler muligheden for at blive fritaget for kravet om tilladelse vedrørende alt affald med undtagelse af farligt affald, som er genstand for særlige bestemmelser: I

106 105 DOM AF SAG C-103/02»1. Følgende kan fritages for kravet om de i artikel 9 og 10 omhandlede tilladelser: a) anlæg eller virksomheder, der selv varetager bortskaffelsen af deres eget affald på produktionsstedet og b) anlæg eller virksomheder, der nyttiggør affaldet. Denne fritagelse finder kun anvendelse: hvis de kompetente myndigheder har vedtaget almindelige regler for de forskellige former for aktivitet med angivelse af arten og mængden af affaldet samt betingelserne for, at den pågældende aktivitet kan fritages for tilladelsen og hvis arten eller mængden af affaldet og metoderne til bortskaffelse eller nyttiggørelse sikrer, at betingelserne i artikel 4 overholdes. I

107 106 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN 2. De i stk. 1 nævnte anlæg eller virksomheder skal registreres hos de kompetente myndigheder. 3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de almindelige regler, som vedtages i henhold til stk. 1.«Direktiv 91/ Direktiv 91/689 om farligt affald bestemmer i artikel 3, stk. 1 og 2:»1. Den undtagelse fra kravet om tilladelse for anlæg eller virksomheder, der selv varetager bortskaffelsen af deres eget affald, jf. artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF, gælder ikke for farligt affald, der er omfattet af nærværende direktiv. 2. I henhold til artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 75/442/EØF kan en medlemsstat fravige artikel 10 i samme direktiv i forbindelse med anlæg eller virksomheder, der nyttiggør affald, som nærværende direktiv finder anvendelse på: hvis medlemsstaten vedtager generelle regler, hvori opregnes arten og mængden af det pågældende affald og fastlægges de særlige betingelser (grænseværdier for I

108 107 DOM AF SAG C-103/02 indholdet af farlige stoffer i affaldet, grænseværdier for emission, aktivitetstype) samt de øvrige krav, der skal overholdes i forbindelse med forskellige former for nyttiggørelse, og hvis arten eller mængden af affaldet og metoderne til nyttiggørelse sikrer, at betingelserne i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF overholdes.«de nationale bestemmelser 11 Dekretet fra Ministero dell'ambiente af 5. februar 1998 om bestemmelse af ufarligt affald, som er undergivet de forenklede procedurer for nyttiggørelse i henhold til artikel 31 og 33 i lovdekret nr. 22 af 5. februar 1997 (supplemento ordinario nr. 72 til GURI nr. 88 af , herefter»dekretet«) gennemfører direktiv 91/156 og direktiv 91/689 i national ret. 12 Dekretets artikel 5, stk. 1, der har overskriften»miljømæssig nyttiggørelse«, bestemmer følgende:»de i bilag 1 nævnte foranstaltninger til forbedring af miljøet består i at genoprette beskadigede områder med henblik på produktion eller sociale formål gennem en strukturel genopbygning.«i

109 108 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN 13 Samme dekrets artikel 7, der har overskriften»mængder«, har følgende ordlyd:»1. Med forbehold af de i bilagene særligt fastsatte bestemmelser skal de årlige maksimale affaldsmængder, som efter fradrag af de råstoffer, der eventuelt måtte være anvendt kan anvendes i forbindelse med den i dette dekret omhandlede nyttiggørelse af affald, fastsættes på grundlag af den årlige forarbejdningskapacitet på det anlæg, hvor aktiviteten udføres, og under iagttagelse af, at denne aktivitet ikke udgør en fare for menneskets sundhed eller for miljøet. [...] 2. Når det drejer sig om den i bilag 2 nævnte energiudnyttelse skal de maksimale affaldsmængder fastsættes på grundlag af affaldets brændværdi, af den nominelle termiske effekt på det anlæg, hvor energiudnyttelsen finder sted, og af den forventede forarbejdningstid for hver behandlingsvirksomhed. 3. De årlige affaldsmængder, som skal nyttiggøres, skal anføres i meddelelsen om, at denne aktivitet påbegyndes, og skal præcisere, at betingelserne som fastsat i denne artikel, er opfyldt.«i

110 109 Den administrative procedure DOM AF SAG C-103/02 14 Ved åbningsskrivelse af 28. februar 2000 meddelte Kommissionen de italienske myndigheder, at den anså Den Italienske Republik for at have tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 1, 9, 10 og 11 i direktiv 75/442, og artikel 3 i direktiv 91/689, idet den havde vedtaget dekretet. 15 I medfør af artikel 226 EF anmodede Kommissionen de italienske myndigheder om at fremkomme med deres bemærkninger inden for en frist på to måneder, efter at de havde modtaget åbningsskrivelsen. 16 De italienske myndigheder besvarede åbningsskrivelsen ved to skrivelser af 3. og 26. maj Da Kommissionen var af den opfattelse, at de italienske myndigheders svar var utilstrækkelige, fremsatte den den 11. april 2001 en begrundet udtalelse over for den italienske regering, hvori Kommissionen opfordrede denne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af udtalelsen. 18 Ved skrivelse af 17. august 2001 besvarede de italienske myndigheder den begrundede udtalelse. 19 Da Kommissionen ikke fandt denne besvarelse tilfredsstillende, anlagde den nærværende sag. I

111 110 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN Første klagepunkt om de maksimale affaldsmængder, der kan fritages for kravet om tilladelse Parternes argumenter 20 Kommissionen har gjort gældende, at dekretets artikel 7 er i strid med bestemmelserne i artikel 11 i direktiv 75/442, idet den ikke fastsætter en maksimal affaldsmængde, der skal nyttiggøres, og som kan fritages for kravet om tilladelse, men derimod fastsætter en relativ mængde på grundlag af en årlig forarbejdningskapacitet for hvert af de berørte anlæg. 21 Den Italienske Republiks fortolkning krænker formålet bestående i at beskytte menneskets sundhed og miljøet som omhandlet i artikel 4 i direktiv 74/442, idelfortolkningen gør det muligt for virksomheder, der nyttiggør affald, at blive fritaget for kravet om tilladelse, uanset at de forarbejder anseelige mængder affald. Anlægger man en sådan fortolkning, fratages den almindelige procedure for anmodning om tilladelse enhver praktisk betydning. 22 Den italienske regering har gjort gældende, at medlemsstaterne ikke er forpligtet til at fastsætte absolutte maksimale mængder, og at ordlyden af artikel 11 i direktiv 75/442 ikke indeholder nogen udtrykkelige bestemmelser herom. 23 Derimod har den italienske regering gjort gældende, at det i henhold til ordlyden af artikel 11, stk. 1, andet afsnit, er tilstrækkeligt, at en af de to betingelser som er anført i hvert af bestemmelsens to led er opfyldt, for at kunne gøre brug af fritagelsen. Ifølge den anden betingelse skal medlemsstaterne både definere arten og I-9151

112 111 DOM AF SAG C-103/02 mængden af det omhandlede affald for at sikre, at kravene til beskyttelse af sundhed og miljø som omhandlet i artikel 4 i direktiv 75/442 opfyldes. Den mener, at ordet»eller«i sætningen»arten eller mængden af affaldet«støtter denne udlægning. 24 Eftersom denne betingelse er opfyldt og dermed også de i direktivets artikel 4 omhandlede krav er det ikke ifølge den italienske regering nødvendigt at opfylde den første betingelse, der er omhandlet i samme direktivs artikel 11, stk. 1, andet afsnit, første led. Disse to betingelser udgør to forskellige situationer, og de bør derfor anses for alternative betingelser efter medlemsstaternes valg og ikke som kumulative betingelser. 25 Den italienske regering har understreget, at dekretets betingelser i deres helhed, og navnlig de bestemmelser, der vedrører fastsættelsen af relative maksimale mængder, har til formål at sikre en øget beskyttelse af miljøet, og at de i højere grad opfylder dette formål end fastsættelsen af en absolut maksimal mængde. Hindringen for, at anlæg, der har en stor kapacitet, nyttiggør affald over en absolut tærskel, og forpligtelsen til at bortskaffe affaldet er ifølge denne regering i direkte modstrid med de almindelige principper i direktiv 75/442. Domstolens bemærkninger 26 Med henblik på at fastslå, om Den Italienske Republik har anvendt direktiv 75/442 korrekt, skal det efterprøves, om dette direktiv pålægger medlemsstaterne at fastsætte absolutte maksimale affaldsmængder, som skal nyttiggøres, og som kan fritages for kravet om tilladelse, eller om medlemsstaterne kan fastsætte relative mængder på grundlag af hvert enkelt anlægs forarbejdningskapacitet. Der skal med henblik herpå foretages en gennemgang af ordlyden af artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 75/442. I

113 112 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN 27 Det fremgår for det første af bestemmelsens ordlyd, at fritagelsen for kravet om tilladelse gælder under forbehold af, at to betingelser er opfyldt. Eftersom der foran hver betingelse er angivet en tankestreg, og de to betingelser er forbundet med bindeordet»og«, er der ingen tvivl om, at de to betingelser i modsætning til det, som den italienske regering har gjort gældende, er kumulative og ikke alternative. 28 Herefter skal rækkevidden af den forpligtelse til at fastsætte en mængde, som er indeholdt i den første betingelse, afgrænses, eftersom denne forpligtelse påhviler medlemsstaterne på samme måde som den anden betingelse. 29 Denne første betingelse omhandler udtrykkeligt de kompetente myndigheders vedtagelse af almindelige regler for de forskellige former for aktivitet med angivelse af»arten og mængden af affaldet samt betingelserne for«, at den pågældende aktivitet kan fritages for tilladelsen. 30 Uanset at udtrykket»absolutte maksimale mængder«ikke udtrykkeligt er anvendt, fremgår det af selve ordlyden af bestemmelsen, at mængdebegrebet henviser til en øvre tærskel, som finder anvendelse på hver enkelt type affald, samt at nyttiggørelsesoperationer med hensyn til affald, der ligger over denne tærskel, ikke kan fritages for, men er undergivet kravet om tilladelse. 31 Desuden taler den samlede opbygning af direktiv 75/442 for denne fortolkning. Dette direktiv fastsætter nemlig en almindelig procedure, som indebærer en pligt til at indhente en tilladelse som nævnt i direktivets artikel 9 og 10. Direktivets artikel 11 fastlægger en forenklet procedure, idet den foreskriver en fritagelse for kravet om en tilladelse under visse betingelser. Denne procedure, der har karakter af en undtagelse, skal være lettest mulig at anvende og kontrollere, hvilket ikke er tilfældet, hvis affaldsmængderne kan variere fra det ene anlæg til det andet. I

114 113 DOM AF SAG C-103/02 32 Den italienske regerings argument om, at dekretets bestemmelser i højere grad end de i direktiv 75/442 fastsatte bestemmelser opfylder formålet at beskytte miljøet, har ingen relevans. 33 Som Domstolen allerede har fastslået, kan forpligtelsen til at sikre et direktiv fuld virkning i overensstemmelse med dets formål ikke fortolkes således, at medlemsstaterne er fritaget for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, når de finder, at deres nationale bestemmelser er bedre end de pågældende fællesskabsbestemmelser, og at de nationale regler derfor er bedre egnede til at sikre opfyldelsen af direktivets formål. Ifølge Domstolens praksis kan nationale regler kun overflødiggøre gennemførelsen af særlige lovgivnings- eller administrative foranstaltninger, såfremt disse regler effektivt sikrer, at de nationale myndigheder anvender direktivet fuldt ud (jf. bl.a. dom af , sag C-194/01, Kommissionen mod Østrig, Sml. I, s. 4579, præmis 39). Heller ikke i det foreliggende tilfælde er det tilladt for medlemsstaterne at fravige de bestemmelser, som direktiv 75/442 pålægger dem, ved at erstatte de maksimale mængder for de affaldstyper, der kan nyttiggøres uden tilladelse, med relative mængder på grundlag af kapaciteten for hvert enkelt nyttiggørelsesanlæg. 34 I øvrigt er det ikke korrekt at påstå, sådan som den italienske regering har gjort, at Kommissionens fortolkning er i strid med direktivets formål, idet den ville resultere i, at store anlæg kun ville kunne nyttiggøre en mindre mængde affald svarende til de maksimale mængder, og at de ville skulle bortskaffe resten. Der er nemlig intet, der hindrer disse virksomheder i at nyttiggøre affaldsmængder ud over disse maksimale mængder på betingelse af, at de gør det under ordningen for indhentning af tilladelse. 35 Det må derfor fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 10 og artikel 11, stk. 1, i direktiv 75/442, idet den ikke i dekretet har fastsat maksimale affaldsmængder i forhold til affaldstyper, som kan nyttiggøres i henhold til reglerne om fritagelse for kravet om tilladelse. I

115 114 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN Andet klagepunkt om en upræcis definition af affaldstyper, der er omfattet af fritagelsen for kravet om tilladelse Parternes argumenter 36 Kommissionen har fremsat to klagepunkter: For det første, at visse overskrifter til tekniske normer i dekretets bilag 1 og 2 definerer affaldstyper på en yderst vag måde. For det andet, at koderne i det europæiske affaldskatalog (herefter»eak«) ofte ikke er citeret eller, når de er det, ikke svarer til definitionen i overskrifterne til de tekniske normer. Dette indebærer, at visse typer farligt affald kan være omfattet af kategorien ufarligt affald, hvilket gør det muligt for anlæg og virksomheder, der forarbejder dette affald, med støtte i de mere lempelige kriterier for ufarligt affald at blive fritaget for kravet om tilladelse. 37 Kommissionen har uddybet sit klagepunkt med henvisning til tre sager. 38 Som eksempel har Kommissionen for det første henvist til, at den tekniske norm 5.9, som er anført i dekretets bilag 1, vedrørende»isolerede stykker af optiske fiberkabler af en dielektrisk, semielektrisk eller metallisk type«ikke er nævnt i nogen EAK-kode. 39 Dernæst er den tekniske norm 7.8 i dekretets bilag 1, som henviser til»affald af ildfaste materialer, affald af ildfaste materialer, der stammer fra højtemperatursovne«, ledsaget af en række EAK-koder, der ikke gør det muligt at fastslå, hvorvidt I

116 115 DOM AF SAG C-103/02 materialer bestående af brugt beklædning, der hidrører fra metalindustriens aluminiumsprocesser, er omfattet af denne norm, hvilket giver anledning til forveksling mellem ufarligt affald og farligt affald. 40 Endelig har den tekniske norm 3.10 i dekretets bilag 1, som henviser til»afladte sølvoxidbatterier«, den fejlagtige EAK-kode , hvilket svarer til kategorien»andre batterier og akkumulatorer«, der omfatter ufarligt affald, i stedet for henset til kviksølvindholdet at angive EAK-kode , som henviser til»kviksølvholdige batterier«og derfor falder ind under kategorien farligt affald. Kommissionen har i denne forbindelse oplyst, at overskriften til kode er blevet ændret ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 (EFT L 226, s. 3), som har indført angivelsen»kviksølvholdige batterier«. 41 Den italienske regering har gjort gældende, at de tre tilfælde, Kommissionen har undersøgt, er isolerede tilfælde, og at det er med urette, at Kommissionen helt generelt har antaget, at der mangler definitioner, eller at definitionerne på affaldstyperne, som er omfattet af fritagelsen for kravet om tilladelse, er fejlagtige. 42 Hvad angår den tekniske norm 3.10 vedrørende afladte sølvdioxidbatterier har den italienske regering gjort gældende, at beskrivelsen af normen og af EAK-koden, som den henføres til, skal læses i sammenhæng med undersøgelsen af selve affaldets oprindelse og dets kemiske og fysiske kendetegn. I dette særtilfælde var angivelsen af en EAK-kode, som finder anvendelse på ufarligt affald, på det omhandlede affald i fuld overensstemmelse med de kemiske og fysiske kendetegn som anført i dekretet, nemlig»stålhylster, som indeholder mere end 1% sølvoxid og/eller sølvsalte, og mindre end 9% zink og 55% nikkel«. I

117 116 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN Domstolens bemærkninger 43 Med sit andet klagepunkt kritiserer Kommissionen helt generelt Den Italienske Republik for ikke præcist at have defineret de typer ufarligt affald, som skal nyttiggøres under ordningen med den forenklede procedure. Den har gjort gældende, at de tekniske normer, der henviser til disse typer affald, er formuleret yderst vagt, og at EAK-koderne dels har været udeladt, dels har været fejlagtigt citeret. Kommissionen støtter sin kritik på henvisningen til tre tekniske normer. 44 Det må fastslås, at Kommissionen kun har citeret tre specifikke tilfælde og ikke har fremlagt nogen form for bevis, der gør det muligt for Domstolen at efterprøve, om klagepunktet er velbegrundet i forhold til alle de i dekretet indeholdte tekniske normer. Efterprøvelsen af klagepunktet skal derfor begrænses til de tre citerede tilfælde. 45 Hvad angår den tekniske norm 5.9 bemærkes, at den italienske regering først i sit svar på åbningsskrivelsen og på den begrundede udtalelse over for Kommissionen har anført, at den havde til hensigt at indsætte en EAK-kode, og siden i sit svarskrift har anført, at EAK-koderne var blevet vedtaget i overensstemmelse med beslutning 2000/ Uanset at den italienske regering har gjort gældende, at de EAK-koder, den vedtog, har til formål at afspejle de i beslutning 2000/532 omhandlede koder, som medlemsstaterne skulle efterkomme senest den 1. januar 2002 det vil sige en dato, der ligger efter de kritiserede omstændigheder må det fastslås, at denne regering ikke har nægtet, at den i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 75/442 burde have vedtaget en EAK-kode vedrørende det omhandlede affald før denne dato. I

118 117 DOM AF SAG C-103/02 47 Del af Kommissionen påtalte traktatbrud i forhold til norm 5.9 må fastslås at foreligge, eftersom Den Italienske Republik endnu ikke havde tildelt denne norm en EAK-kode ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse. 48 Hvad angår Kommissionens klagepunkt vedrørende den tekniske norm 7.8 er det tilstrækkeligt at fastslå, at den italienske regering i sit svarskrift har anført, at de anvendte EAK-koder bør ændres hurtigst muligt. Det følger heraf, at den italienske regering ikke har bestridt, at de anvendte koder ikke er i overensstemmelse med kravene i direktiv 75/442, og det bør fastslås, at det af Kommissionen påtalte traktatbrud i forhold til denne norm foreligger. 49 Det tredje tilfælde, der er nævnt, vedrører den tekniske norm Hertil bemærkes, at den italienske regering ikke har kommenteret Kommissionens påstand om, at de omhandlede batterier indeholder kviksølv. Den italienske regering har alene gjort gældende, at dekretets beskrivelse af varens tekniske kendetegn ikke nævner kviksølv, hvilket ifølge regeringen begrunder anvendelsen af den tilsvarende EAKkode på ufarligt affald. 50 For så vidt som de omhandlede batterier indeholder kviksølv fastslås, at Kommissionen har kunnet antage, at det drejede sig om farligt affald, og at den EAK-kode, der burde have været anvendt, var kode , som finder anvendelse på kviksølvholdige batterier, og ikke kode , som svarer til andre batterier og akkumulatorer og henføres til ufarligt affald. Ikke desto mindre påhviler det Kommissionen at fremlægge bevis for, at de omhandlede batterier indeholder kviksølv, hvilket ikke fremgår af de for Domstolen fremlagte dokumenter. I mangel på sådanne beviser bør Kommissionens klagepunkt forkastes for så vidt angår norm I

119 118 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN 51 I lyset af ovenstående fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 75/442 og artikel 3 i direktiv 91/689, idet den ikke præcist har defineret affaldstyperne vedrørende de tekniske normer 5.9 og 7.8 i dekretets bilag 1. Tredje klagepunkt om definitionen af visse bortskaffelsesaktiviteter som nyttiggørelsesaktiviteter Parternes argumenter 52 Kommissionen har kritiseret Den Italienske Republik for at fremstille bortskaffelsesoperationer som om de var nyttiggørelsesoperationer og for derved at have tilsidesat artikel 9 og 11 i direktiv 75/442 vedrørende indhentning af tilladelse, sammenholdt med samme direktivs artikel 1, litra e) og f), samt dets bilag II A og II B, som definerer disse operationer. 53 De omhandlede operationer er nævnt i dekretets artikel 5. De omhandler genoprettelse af beskadigede områder med henblik på produktion eller sociale formål gennem en strukturel genopbygning og omfatter dækning af lossepladser. 54 Kommissionen mener, at operationer forbundet med genoprettelse af beskadigede områder med henblik på produktion eller sociale formål gennem en strukturel genopbygning fejlagtigt er blevet klassificeret under punkt R 10 i bilag II B til I

120 119 DOM AF SAG C-103/02 direktiv 75/442. Dette punkt omhandler spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi og henviser ifølge Kommissionen snarere til anvendelsen af slam i landbrug. 55 Hvad angår operationer med dækning af lossepladser, som helt enkelt består i at deponere affald ovenpå allerede derværende affald, har Kommissionen gjort gældende, at disse operationer ikke udgør genvindings- eller nyttiggørelsesoperationer, der ret beset kan henføres under punkt R 5 i bilag II B til direktiv 75/442, hvor Den Italienske Republik fejlagtigt har klassificeret dem. Dækning af lossepladser henhører ifølge Kommissionen under bortskaffelsesoperationer som omhandlet i punkt D 1 i bilag II A til direktivet, der omhandler»deponering på eller i jorden (f.eks. lossepladser osv.)«. 56 Den italienske regering har derimod gjort gældende, at»genetablering af miljøet«med rette er klassificeret under punkt R 10»Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller økologi«. En sådan genetablering tilsigter nemlig at genoprette miljøet og henhører derfor under dette punkt. Genoprettelsen af miljøet må ikke blandes sammen med en bortskaffelsesoperation. 57 Hvad angår»dækning af lossepladser«har den italienske regering understreget, at denne operation i lighed med»genetablering af miljøet«ikke er en bortskaffelsesoperation, men en genoprettelsesaktivitet i sin egentlige forstand. 58 I lyset af Domstolens seneste retspraksis vedrørende sondringen mellem»nyttiggørelse«og»bortskaffelse«har Kommissionen i sin replik givet udtryk for, at visse strukturelle genopbygningsoperationer som omhandlet i dekretets artikel 5 kunne anses for at henhøre under punkt R 10. I

121 120 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN 59 Derimod har Kommissionen fastholdt, at de tekniske normer 7.14 og 7.15 vedrørende anvendelsen af affald og boreslam, som kan indeholde op til 50 kg kulbrinter pr. ton og 300 kg mindre giftig brændselsolie/olie pr. ton, ikke kan klassificeres som miljømæssig nyttiggørelse. Domstolens bemærkninger 60 Det bemærkes, at Kommissionen, sådan som det fremgår af dennes replik, nu kun fastholder sit klagepunkt vedrørende anvendelsen af affald og boreslam svarende til dekretets tekniske normer 7.14 og Ifølge Kommissionen udgør anvendelsen af dette affald ikke nyttiggørelsesoperationer, men bortskaffelsesoperationer. 61 Kommissionen har ikke klart anført, hvorfor den fastholder sit klagepunkt i forhold til dette affald, og den begrænser sig til at påpege, at dette affald indeholder meget store mængder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie. Kommissionen synes således at mene, at det omhandlede affald indeholder farlige stoffer, som er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål. 62 Domstolen har imidlertid fastslået, at den omstændighed, at affaldet er farligt eller ufarligt, ikke er et relevant kriterium for vurderingen af, om en behandlingsmetode for affald skal klassificeres som»nyttiggørelse«efter artikel 1, litra f), i direktiv 75/442. Det væsentlige kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, som ellers skulle have været anvendt i dette øjemed (dom af , sag C-6/00, ASA, Sml. I, s. 1961, præmis 68 og 69). I

122 121 DOM AF SAG C-103/02 63 Det følger heraf, at alene den omstændighed, at det omhandlede affald indeholder kulbrinter eller mindre giftig brændselsolie og olie i store mængder, ikke er til hinder for, at det kan anvendes til nyttiggørelsesformål. 64 Som generaladvokaten har anført i punkt 36 i forslaget til afgørelse, har Kommissionen i øvrigt indrømmet, at visse operationer til genoprettelse af miljøet og til dækning af lossepladser kan anses for at være nyttiggørelsesoperationer, navnlig i forhold til den tekniske norm 4.4. De operationer, som er omhandlet i de tekniske normer 7.14 og 7.15, er dog beskrevet på samme eller næsten samme måde som sådanne operationer. 65 Det må derfor fastslås, at Kommissionen ikke har bevist, at Den Italienske Republik fejlagtigt har klassificeret operationer til bortskaffelse af affald som operationer til nyttiggørelse af affald, og Kommissionens tredje klagepunkt bør derfor forkastes i sin helhed. Sagens omkostninger 66 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til artikel 69, stk. 3, kan Domstolen dog fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal bære sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Da hver part i denne sag delvis har tabt sagen, bør det bestemmes, at de hver bærer deres egne omkostninger. I

123 122 KOMMISSIONEN MOD ITALIEN På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Første Afdeling): 1) Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 10 og artikel 11, stk. 1, i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet den ikke i dekretet af 5. februar 1998 om bestemmelse af ufarligt affald, som er undergivet de forenklede procedurer for nyttiggørelse i henhold til artikel 31 og 33 i lovdekret nr. 22 af 5. februar 1997, har fastsat maksimale affaldsmængder i forhold til affaldstyper, som kan nyttiggøres i overensstemmelse med reglerne for fritagelse for kravet om tilladelse. 2) Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 11, stk. 1, i direktiv 75/442, med senere ændringer, og artikel 3 i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald, idet den ikke præcist har defineret affaldstyperne vedrørende de tekniske nonner 5.9 og 7.8 i dekretets bilag 1. 3) I øvrigt frifindes Den Italienske Republik. 4) Hver part bærer sine egne omkostninger. Underskrifter. I

124 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om tilladelse til at anvende forurenet jord til terrænhævning og digevold på [...] A/S, [adresse1], Køge Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. oktober 2012 Sag NMK AFGØRELSE i sag om tilladelse til at anvende forurenet jord til terrænhævning og digevold på [virksomhed1] A/S, [adresse1], Køge Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 19 og 33 i lov om miljøbeskyttelse1. 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Køge Kommunes afgørelse af 19. november 2010 om tilladelse til terrænhævning og etablering af digevold ved anvendelse af forurenet jord. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Den 15. december 2010 har [virksomhed2] klaget over Køge Kommunes afgørelse af 19. november 2011 til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen vedrører tilladelse til at etablere terrænhævning og digevold på [virksomhed1] A/S virksomhedsareal. [virksomhed2] er nabo mod nord.

125 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Klageren anfører, at Køge Kommune ikke har inddraget hverken den nuværende forureningstilstand eller påvirkningen af denne i sin bedømmelse af de miljømæssige forhold ved meddelelse af tilladelsen til etablering af et permanent jordoplag i naboskellet, ligesom klageren ikke ønsker sin ejendom forurenet som en følge af anlæggets etablering. Sagens oplysninger Beliggenhed Ejendommen er beliggende matr.nr. [...1], Ølsemagle By, Ølsemagle [adresse2], 4600 Køge. Ejendommen er kortlagt efter jordforureningsloven på V2 niveau (Regionens løbe nr ) Natur- og planforhold Anlægget ligger på grænsen mellem et område med drikkevandsinteresser (OD) og et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se bilag 1a til denne afgørelse. På den østlige del af ejendommen ligger en sø, der er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven3. 3 Lov nr. 933 af 24/ Lov om naturbeskyttelse. Risikoområde for oversvømmelse I Naturstyrelsen og Kystdirektoratets "Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde, december 2011, udpeges "Risikoområde Køge Bugt" som potentielt truet af oversvømmelse fra havet, fra vandløb eller i kombination af hav- og vandløbsoversvømmelse. Oversvømmelse fra vandløb udgør kun en lille del af det samlede oversvømmelsespotentiale. Internationale naturbeskyttelsesområder Den østlige halvdel af ejendommen er omfattet af habitatområde (H130) Ølsemagle Strand og Staunings Ø, der er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø, jf. habitatbekendtgørelsen4, se bilag 1b. 4Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. De marine naturtyper i udpegningsgrundlaget, som er relevante i forhold til udvaskning, er 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, 1150* Kystlaguner og strandsøer, 1160 Større lavvandede bugter og vige. De relevante terrestriske naturtyper er 1310 vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, 1330 Strandenge, 2110 forstrand og begyndende klitdannelser. Den med (*) angivne naturtype 1150 kystlaguner og strandsøer er særligt truede

126 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of naturtyper på europæisk plan (såkaldt prioriterede naturtyper) Habitatområdet er behandlet i Roskilde Amts "Natura 2000 basisanalyse" 2006 samt "tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø". Habitatområdet er endvidere behandlet i forslag til Natura 2000-plan Ølsemagle Strand og Staunings Ø Natura 2000-område nr. 147 Habitatområde H130. Det overordnede mål for området er: At sikre gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper knyttet til marin natur; kystnatur og mindre områder med tør hede og surt overdrev. De konkrete målsætninger for naturtyper og arter Ølsemagle Strand og Staunings Ø: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur / skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder. Tidligere miljøafgørelser I forbindelse med en række byggeprojekter i perioden har Roskilde Amt tidligere meddelt tilladelse til at deponere forurenet jord (forureningsklasse 1-4) i en mængde af ca m3 (ca tons) i en vold på den østlige del af ejendommen ud mod Køge Bugt.

127 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Den 1. juli 2009 meddelte Miljøstyrelsen Roskilde påbud, jf. 41, jf. 41b, i forbindelse med revurdering af virksomheden, og den 16. juli 2010 meddelte Miljøstyrelsen Roskilde godkendelse til etableringen af nye lagerbygninger på ejendommen. Ansøgning Ved skrivelse af 12. marts 2010 ansøgte [virksomhed1] A/S om tilladelse til at anvende opgravet lettere forurenet jord til terrænhævning/etablering af dige på ejendommens nordøstlige del. Af ansøgningen fremgår: 19-ansøgning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Genanvendelse af eksisterende beton- og asfaltbelægninger til bærelag for veje og pladser. Genanvendelse af eksisterende stabilgrus til bærelag for veje og pladser. Tilladelse til at anvende opgravet jord til terrænhævning/ etablering af dige på nordøstlig del af grunden. Rørlægning af drængrøft mod Nord. * note 1 *note 1. Denne sag skal behandles efter vandløbsloven. Se separat ansøgning af Baggrund: [virksomhed1] A/S (herefter benævnt "[...]") har december 2009 indsendt en -8 ansøgning efter Jordforureningsloven og en -19 ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven, vedrørende opførelse af nye lagerbygninger, pladser og veje. [...] har i februar 2010 afholdt møde med Køge Kommune, Region Sjælland og NIRAS (NIRAS er [...] s rådgiver mht. håndtering af forurenet jord). På dette møde blev det aftalt, at der skal fremsendes ny -8 og ny -19 ansøgning, idet der i den mellemliggende periode er foretaget ændring af bygningers placering, etablering af nye koteforhold etc., i en grad så det tidligere materiale ikke længere er fyldestgørende. Endvidere blev det aftalt at [...] udarbejder et jord-budget og et temakort som viser præcis hvor man vil genindbygge den opgravede jord. Indledning: [...] ansøger hermed om en -19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. I forbindelse med opførelse af nye lagerbygninger, veje og pladser, ønsker [...] at genanvende betonbelægninger, asfaltbelægninger og stabilt grus. Endelig ønskes den opgravede jord anvendt til terrænhævning/ dige på den nordøstlige del af grunden. Baggrundsinformation om [...]: Område med særlige drikkevandsinteresser. [...]'s grund ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

128 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of Egne indvindingsboringer på grunden: Der er 2 indvindingsboringer på grunden. Boringerne er filtersat, og de henter vand fra sekundære reservoirer. Vandet indeholder forureningskomponenter, bl.a. trichlorethylen som stammer fra en tidligere nabovirksomhed. Der oppumpes årligt knap m3 vand, som anvendes til køleformål. [...] har tilladelse til at indvinde op til m3 årligt. Det brugte kølevand ledes til Køge Bugt. Grunden er undersøgt på vidensniveau 2 mht. jordforurening. [...] s grund er mht., forurenet jord, undersøgt på vidensniveau 2. Der er ved tidligere gravearbejder konstateret rester af DDT og kviksølv. [...] Ønske om at anvende den opgravede jord til terrænhævning / dige. I forbindelse med byggeriet af nye lagerbygninger, pladser og veje vil der blive opgravet ca m3 jord. [...] har et ønske om, at sikre grunden mod oversvømmelse ved høj vandstand i Køge Bugt, stormflod og lign. Dette kan opnås ved, at anvende den opgravede jord til en terrænhævning/ dige på den nordøstlige del af grunden. Vedlagte Bilag A5 er kort over de fremtidige koteforhold på grunden. 5 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. Vedlagte Bilag B6 er et 3-D kort som viser hvor der afgraves jord, og hvor det nuværende terræn skal forhøjes. Forhøjning af nuværende terræn ønskes foretaget ved indbygning af de ca m3 jord som opgraves ifbm. byggeriet, og dels ved indbygning af ca m3 nye fyldmaterialer. På 3D kortet er det med farvemarkering vist hvor [...] vil indbygge den opgravede jord, og hvor der indbygges nye materialer. 6 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. Den opgravede jord fra [...] kan være forurenet i varierende grad, og kan bl.a. indeholde rester af DDT og kviksølv. Bemærkninger til begrebet "dige". Når [...] anvender betegnelsen "dige", kunne det lede tanken hen på en jordvold med nedenstående profil: (/nmk-images/nmk bp1.jpg)

129 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Traditionelt "dige" Ikke målfast skitse Vi gør opmærksom på, at det i [...] s tilfælde er en generel terrænhævning som derpå afsluttes ud mod vandet med en skrænt. Se nedenstående skitse: (/nmk-images/nmk bp2.jpg) Undersøgelser for forurening: Der er udført screeningsundersøger i byggefelterne primo Der foregår i skrivende stund fortsat boring af jordprøver til supplerende analyser og kortlægning af forureningsomfang samt inddeling af jorden i forureningsklasser. Endvidere er NIRAS i gang med en miljørisikovurdering, i forhold til at genindbygge jorden på grunden. NIRAS vil stå for dialogen med Køge Kommune vedrørende forureningsundersøgelser etc. Ændring af drængrøft mod Nord. [...] ønsker at lægge den eksisterende grøft i drænrør på hele strækningen. Der er tidligere (dec. 2009) kun søgt om at omlægge den vestligste del af grøften. Der henvises til separat ansøgning af 12. marts 2010, om dette emne. Tidsplan: Det er [...] s ønske, at selve bygge- og anlægsarbejdet kan starte primo Maj. [...] håber derfor, at de nødvendige myndighedstilladelser, kan være behandlet og afgjort ultimo april. Bilagsoversigt. Bilag A: Oversigtskort i målforhold 1:500, som viser de fremtidige koteforhold og placering af nye bygninger, veje og pladser. Ansøgningen var bilagt 4 notater fra virksomhedens konsulent. Den påklagede tilladelse Den 19. november 2010 meddelte Køge Kommune [virksomhed1] A/S tilladelse til oplag af jord på ejendommen. Af afgørelsen fremgår bl.a.: [...] 1. Tilladelse

130 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Køge Kommune giver hermed tilladelse til etablering af en permanent terrænregulering på østligste del af [adresse1], Køge med lettere forurenet jord. Tilladelsen gives på nedenstående vilkår: 1. Terrænreguleringen skal udføres som beskrevet i ansøgningen af 12. marts 2010 /1/. 2. Der må kun anvendes jord fra opgravningerne af Methylbromidhuset, Multihuset, A-E huset eller fra omlægning af rørføringen på ejendommen som er klassificeret som A-jord eller a-jord i 8 tilladelsen af 17. juni 2010 /11/. 3. Placeringen af lettere forurenet jord (A-jord) registreres af hensyn til evt. senere gravearbejder. 4. Udlægningen af lettere forurenet jord afgrænses nedad med signalnet. 5. Der skal enten lægges min. 50 cm. ren jord (a-jord) over det lettere forurenede jord eller området skal afmærkes med skilte, der forbyder varigt ophold på området. Såfremt der udlægges 50 cm ren jord skal overgangen til det lettere forurenede jord markeres med signalnet. 6. Udlægningen af forurenet og ren jord skal ske under uvildigt miljøtilsyn. 7. Såfremt der under arbejdet med udlægning af jord konstateres forureninger, der ikke er set i forbindelse med gravearbejdet, skal arbejdet standses og Køge Kommune kontaktes. 8. At afgrænsningen af terrænreguleringen mod 3 området samt de ubefæstede områder beplantes eller befæstes for at hindre støvgener. 9. Der fremsendes en rapport over det udførte arbejde til godkendelse i Køge Kommune senest 3 mdr. efter endt arbejde. Rapporten skal indeholde en registrering 10. Tilladelse gælder til 1. december 2012, hvor anlægsarbejdet skal være afsluttet. 2. Ansøgningen [virksomhed1] A/S (Herefter benævnt [...]) har med breve af 12. marts 2010 /1/ og 24. marts 2010 /2/ ansøgt Køge Kommune om tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven7 til en permanent terrænhævning på den nordøstlige del af ejendommen. Terrænhævningen vil blive opbygget af ren og lettere forurenet jord fra byggeprojektet på ejendommen. Den lettere forurenede jord er midlertidigt oplagt på ejendommen efter tilladelse fra Køge Kommune af 17. juni Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/ Ved høringen af tilladelsen har [...] oplyst, at de foretrækker en løsning med at udlægge 50 cm rent (a-jord) over den lettere forurenede jord (A-jord) og dermed øge den samlede højde af diget til kote 3,20 m. Formålet med terrænhævningen er at sikre ejendommen mod opstuvet vand fra Køge

131 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of Bugt. Der søges ikke om at udgå af kortlægningen. 3. Forureningsbaggrund Hele ejendommen på [adresse1] er af Roskilde Amt kortlagt på vidensniveau 2. Køge Kommune har den 17. juni 2010 givet tilladelse til gravearbejder på ejendommen efter 8 i jordforureningsloven8 på visse vilkår. Før gravearbejdet er den opgravede jord blevet forklassificeret. 8Lovbekendtgørelse nr af 04/ Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven) I forbindelse med forklassificeringen af dele af ejendommen har Niras opdelt området under det kommende A-E hus, methylbromidhus samt multihus i felter og udtaget analyser af jorden. Der er udtaget en prøve pr. 30 ton jord. Jorden er generelt udtaget i 2 niveauer. Endelig er der udtaget prøver i områderne omkring methylbromidhuset, multihuset samt i det nordøstlige hjørne af ejendommen. Undersøgelsesresultaterne er løbende afrapporteret af Niras /3/, /4/, /5/, /6/ og /7/ Forklassificering medførte, at jorden er inddelt i følgende kategorier på baggrund af indholdet af kviksølv, DDX (DDT, DDE, DDD) samt kulbrinter. Jord Kviksølv DDX Kulbrinter klasse (pesticider) B-jord > 5 mg/kg TS > 10 mg/kg TS > 300 mg/kg TS A-jord < 5 mg/kg TS < 10 mg/kg TS < 300 mg/kg TS a-jord Overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium Ved udgravningen til bygningerne er B-jorden bortskaffet direkte fra ejendommen til godkendt modtageranlæg. A-jorden er mellemdeponeret på den nordøstlige del af ejendommen. Ved mellemdeponeringen er A-jorden opdelt og lagt i mile med kun kviksølvforurenet jord, kviksølv og pesticid forurenet jord. Analyseresultaterne viste at på nær 4 prøver overholder alle prøverne af A-jorden afskæringskriteriet for kviksølv. Den rene jord (a-jord) er mellemdeponeret på den sydlige del af ejendommen. Med henblik på en risikovurdering for udsivning af miljøfremmede stoffer til 3 området har Niras udført en risikovurdering /8/, /9/ og /10/

132 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 9 of Ved risikovurderingen har Niras udtaget vandprøver fra 3 boringer på ejendommen. Efter renpumpningen er der udtaget 2 prøver fra hver boring. Den ene prøve er udtaget ufiltreret mens den anden prøve er filtreret med et 0,45 µm filter. De ufiltrerede prøver fra A-E huset og det nordøstlige område viser begge markante overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne for kviksølv og DDX, mens de filtrerede påviser i begge tilfælde et markant mindre indhold. Dette vurderes til at transporten af kviksølv og DDX primært er kolloidalt og ikke i en opløst fase. Endelig foretager Niras en massebalance for kviksølv og DDX. Massebalancen er løbende opdateret efter udtagning af analyser. Beregningerne er gennemsnitsberegninger fra jordprøverne i forklassifikationen og viser at bortskaffelsen af B-jorden bevirker at 74 % af kviksølvindholdet og 97 % af DDX indholdet i den forklassificerede jord bortskaffes fra området. Mængderne af den bortskaffede jord svarer til 6,48 kg Hg og 184 kg DDX. Den jord der ønskes tilbagefyldt vil ud fra en gennemsnitsberegning indeholde 2,3 kg HG og 4,8 kg DDX svarende til en gennemsnitskoncentration på 0,63 mg Hg/kg TS og 1,32 mg DDX/kg TS. 4. Arbejdets udførelse Ansøgningen omfatter jordopfyld i området nord for A-E bygningen og øst for de eksisterende bygninger. Der forventes tilbagelagt i alt ca ton jord. Terrænhævningen af lettere forurenet jord etableres med en maks. kote på 2,70 meter og afsluttes med en skrænt ned mod 3 området. Ovenpå den lettere forurenede jord udlægges 50 cm. ren jord (a-jord). Den endelige kote er uændret i forhold til den nuværende kote ved metylbromidhuset. I området nord herfor og naboejendommen vil der ske en påfyldning af jord. Mod det nordlige matrikelskel afgrænses opfyldningen af en støttemur mod naboejendommen. Niveauet for oplaget falder mod vest til kote 1,50 meter ved de eksisterende lagerbygninger. På oversigtskortet i bilag 1 er enkelte af de planlagte koter angivet med rødt, mens områderne, hvor der ikke skal afgraves i forhold til det nuværende terræn er angivet med orange krydsskravering. 5. Kommunens vurdering 5.1 Terrænhævningen Køge Kommune vurderer, at der ud fra de foretagne undersøgelser ikke er påvist en klar fordeling af forureningsmønstret og forureningen vurderes at være ujævnt fordelt i jordlagene og over hele området. Ud fra den massebalance Niras har foretaget af den bortskaffede jord, er den samlede mængde af kviksølv og DDX på ejendommen kraftigt reduceret. Eftersom den kviksølvholdige jord er dobbelthåndteret forventes det gennemsnitlige indhold af kviksølv i jorden fra mellemdepotet at være under afskæringskriteriet. Der findes intet afskæringskriterium for DDX i jord. Indholdet af DDX i jorden vil gennemsnitlig være en faktor 7-8 under de krav der er sat i tilladelsen til det midlertidige depot.

133 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 10 of Eftersom der ikke er taget prøver de steder, hvor jorden skal oplægges kan det ikke udelukkes, at der tilbagefyldes lettere forurenet jord på områder der er uforurenet. Endelig vurderer kommunen at eftersom der ikke er offentlig tilgængelig adgang på arealet behøves der ikke, at blive tilbagefyldt med 50 cm ren jord, såfremt der tages forholdsregler der sikre at der ikke tages ophold på de områder der bliver tilbagefyldt med A-jord. Områderne skal afmærkes med skiltning og eller hegn for at undgå dette. Såfremt der tilbagefyldes med ren jord skal overgangen mellem lettere forurenet jord og ren jord afmærkes med signalnet. Afsluttende skal området beplantes eller befæstes for at undgå støvgener i perioder uden nedbør og med meget vind. Samlet set vurderer Køge Kommune, at oplægget af lettere forurenet jord ikke vil medføre en forøget miljømæssig påvirkning af området i forhold til situationen i dag. 5.2 Habitatområder Køge Kommune vurderer med hensyn til udvaskning til 3 området øst for ejendommen at reduktionen i mængden af kviksølv og DDX på ejendommen, samtidigt med at en større del af området bliver befæstet, vil bevirke en mindre nedsivning og dermed en reduktion af partikulært transporterede miljøfremmede stoffer i det terrænnære grundvand mod 3 området. 6. Udtalelser Tilladelsen har været sendt i udtalelse hos Miljøcenter Roskilde og Region Sjælland. Kommunen har modtaget flg. Regionen har ingen kommentarer til tilladelsen, da der er tale om lettere forurenet jord. Miljøcenter Roskilde har, som miljømyndighed for godkendelse og tilsyn efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, ingen bemærkninger til udkastet. Efterfølgende har Miljøcenter Roskilde den 18. november 2010 telefonisk oplyst, at de ikke har nogle kommentarer til ændringen af slutkoten for diget. 7. Lovhjemmel Tilladelsen gives i henhold til 19 i Lov om miljøbeskyttelse. Tilladelser efter anden lovgivning er ikke omfattet af denne tilladelse. Parterne har indsendt supplerende bemærkninger til nævnet. Disse angår primært terrænhøjden efter gennemførelse af projektet og eventuel øget risiko for oversvømmelse af [virksomhed2]s grund. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Retsgrundlaget for virksomhedens indretning og drift

134 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 11 of [virksomhed1] A/S er en virksomhed, der omfattet af bilag 1, listepunkt D 101, i godkendelsesbekendtgørelsen9. Virksomheden er i bilaget (i)- og (s)-mærket. Virksomhedens miljøgodkendelse er således senest revurderet ved Miljøstyrelsen Roskildes afgørelse af 1. juli 2009, jf. miljøbeskyttelseslovens 41, jf. 41b. 9 Bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed Ændringerne af virksomhedens indretning og drift i forbindelse med opførelse af nye lagerbygninger er omfattet af Miljøstyrelsen Roskildes afgørelse af 16. juli 2010 om miljøgodkendelse. Den påklagede afgørelses retlige grundlag Den påklagede afgørelse vedrører et permanent oplag af forurenet jord, hvorved der i forbindelse med terrænhævning på en ejendom etableres en digevold. Det er oplyst, at formålet med etablering af anlægget er at sikre virksomheden mod oversvømmelse fra havet. Samtidig skabes en mulighed for at anbringe forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder på ejendommen. Der er meddelt tilladelse til projektet af Køge Kommune i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 på en række vilkår. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er projektet imidlertid godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens 33. Godkendelsespligten beror på, om det er omfattet af ét af punkterne på listen (bilag 1 og 2) i godkendelsesbekendtgørelsen. I så fald kan der ikke gives myndighedsaccept til projektet efter lovens Fra nævnets praksis kan henvises til afgørelse af 25. januar 2011 om nyttiggørelse af lettere forurenet jord i en støjvold, der blev henført til listens pkt. K 206, j.nr. NMK og NMK Som sagen er oplyst for nævnet, er der efter nævnets opfattelse med den jord, der er søgt om 19-tilladelse til at anvende, tale om et anlæg til nyttiggørelse af affald, som vil være omfattet af listens pkt. K 201 eller K 206, afhængig af om den anvendte jord er farligt eller ikke-farligt affald. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at den forurenede overskudsjord, der anvendes i projektet, ikke uden videre kan betragtes som ikke-farligt affald, uanset den er omtalt som "lettere forurenet jord", se nærmere herom nedenfor. Om denne jord skal klassificeres som farligt affald tilkommer det i givet fald Køge Kommune at afgøre. Da det således godkendelsespligtige anlæg etableres på en virksomhed, der er (s)-mærket på godkendelsesbekendtgørelsens liste, er det Miljøstyrelsen, der er godkendelsesmyndighed også for dette anlæg, se nærmere godkendelsesbekendtgørelsens 4, jf. 3, stk. 2. Godkendelse må i givet fald gives på grundlag af en ansøgning fra virksomheden i henhold til bekendtgørelsens 7. På baggrund af ansøgningen må der i så fald tages endelig stilling til, hvilket listepunkt der er det rette

135 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 12 of Virksomhedens risikoforhold I sin ansøgning om 19-tilladelse til projektet angiver virksomheden, at diget / terrænhævningen skal sikre virksomheden mod fremtidige oversvømmelser. Køge Kommune har i forbindelse med nævnets behandling af sagen indsendt fotodokumentation, der viser forhøjede vandstande på virksomhedens areal. Hertil bemærkes, at Køge Bugt er udpeget som et risikoområde for oversvømmelser, se Naturstyrelsen og Kystdirektoratets rapport "Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde", december 2011 (s.77 ff.). Rapporten følges op af Kystdirektoratets og Naturstyrelsens detaljerede gennemgang af oversvømmelsesrisici i de enkelte udpegede risikoområder med henblik på at identificere, hvilke konkrete foranstaltninger der bør iværksættes i de enkelte risikoområder. En afrapportering forventes ifølge Kystdirektoratet at foreligge om ca. 2 år. Det må derfor anses for relevant, at der i forhold til [virksomhed1] A/S etableres foranstaltninger, der sikrer virksomheden mod oversvømmelser. I relation hertil bemærkes, at [virksomhed1] A/S er omfattet af risikobekendtgørelsen11 som kolonne 3-virksomhed på grund af oplag af miljøfarlige stoffer, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer med senere ændringer Det fremgår af risikobekendtgørelsens 3, stk. 2, at vilkår om sikkerhedsmæssige forhold inden for miljøbeskyttelseslovens område fastsættes i risikovirksomhedens miljøgodkendelse. Det fremgår ikke af den påklagede tilladelse eller sagens materiale i øvrigt, at der er foretaget en vurdering af disse forhold. Køge Kommune har ikke været rette myndighed til at foretage denne vurdering, og den har ikke kunnet foretages inden for rammerne af en 19-tilladelse. I forbindelse med behandling af virksomhedens eventuelle ansøgning om miljøgodkendelse må det forudsættes, at Miljøstyrelsen foretager en konkret vurdering af de påtænkte sikringsforanstaltninger, herunder med inddragelse af sagkundskab af sammenhængen mellem oversvømmelsesbeskyttelse, digestyrken (modstanden) og den påvirkning, som diget udsættes for, ligesom anlæggets indvirkning på naboejendomme bør inddrages. Bemærkninger om den jord, der anvendes i projektet I projektet anvendes forurenet jord, der er opgravet som led i bygge- og anlægsarbejder på virksomhedens ejendom i forbindelse med opførsel af nye lager- og produktionsbygninger. Der søges om at indarbejde denne jord i en terrænhævning, der skal udgøre en digevold

136 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 13 of Det bemærkes, at den forurenede jord er overskudsjord fra bygge- og anlægsprojektet og således som udgangspunkt affald, jf. 2, stk. 1, og bilag 2, pkt. 17, i affaldsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 12. december 2011 om affald. Herudover forudsætter etableringen af den ansøgte digevold, at der tillige tilføres jord udefra. Oprindelsesstederne for den udefra tilførte jord fremgår ikke af ansøgningen, tilladelsen eller sagens materiale i øvrigt. Køge Kommune har under klagesagens behandling fremsendt dokumentation for, at den tilførte jord er klasse 1-jord. Det er oplyst, at den opgravede overskudsjord fra virksomhedens areal, der skal indbygges i digevolden, er forurenet med kviksølv, DDX-forbindelser samt kulbrinter. Jorden betegnes i kommunens tilladelse af 19. november 2010 som "lettere forurenet". Betegnelsen "lettere forurenet jord" var i tidligere praksis bestemt af indholdet af regionale vejledninger, herunder den såkaldte "Sjællandsvejledning", oprindelig udgivet af amterne på Sjælland og Lolland-Falster. Med bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord, nu bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010, er der med virkning fra 1. januar 2007 fastsat entydige krav til denne type forurenet jord. Kravene genfindes i jordflytningsbekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. januar 2008, se nu bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af forurenet jord med senere ændringer. I denne bekendtgørelse opereres med to kategorier, hvor kategori 2 svarer til lettere forurenet jord ifølge bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord. Den øvre grænse for lettere forurenet jord betegnes også som afskæringskriterierne. Den nedre grænse betegnes som jordkvalitetskriterierne. For stoffer, hvor der ikke er fastsat noget afskæringskriterie, gælder jordkvalitetskriteriet. Jord, der er kraftigere forurenet end disse kriterier, er ikke kategoriseret i bekendtgørelsen. Hvis jord er affald, er det forudsat, at den stedlige kommune i henhold til affaldsreglerne vurderer, hvordan denne jord skal kategoriseres, ligesom kommunen kan fastsætte regler om håndtering m.v. i et kommunalt affaldsregulativ, se Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 8. oktober 2007 til kommunerne om den ny jordflytningsbekendtgørelse. Det er ligeledes kommunen, der i henhold til affaldsreglerne afgør, om der er tale om farligt affald, se affaldsbekendtgørelsens 4, stk. 2, sammenholdt med denne bekendtgørelses bilag 4. Nævnet kan konstatere, at de acceptkriterier, der opereres med i den påklagede tilladelse ikke svarer til de gældende grænseværdier for lettere forurenet jord. Der er i stedet tale om en selvstændig klassifikation, som virksomheden har opstillet for denne sag på grundlag af konkret valgte grænseværdier for tre forureningsparametre. Der henvises til bilag 2 til denne afgørelse, hvor nævnet har sammenstillet de af virksomheden valgte acceptkriterier med grænseværdierne i Sjællandsvejledningen, jordflytningsbekendtgørelsen og Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier.

137 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 14 of For koncentrationen af kviksølv i den opgravede overskudsjord er der i den påklagede tilladelse således valgt et acceptkriterium på 5 mg/kg tørstof, hvor den gældende grænseværdi er 3 mg/kg. Med hensyn til DDX-forbindelser har Miljøstyrelsen ikke fastsat noget afskæringskriterium, ligesom DDX-forbindelser ikke er optaget i bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord. Jordkvalitetskriteriet for DDT og DDE er 0,5 mg/kg TS. I den påklagede tilladelse er der valgt et afskæringskriterium på 10 mg/kg TS. Endelig opstilles der i tilladelsen et generelt afskæringskriterium på 300 mg/kg TS for kulbrinter. Ifølge bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 10, er kulbrinte-fraktionerne C20-C35 i koncentrationsintervallet 100 mg/kg tørstof til 300 mg/kg tørstof omfattet af bekendtgørelsen. Ifølge Sjællandsvejledningen13, bilag A, anses kulbrintefraktioner C6-C35 med 300 mg/kg TS for forurenet jord i klasse 3, ligesom lettere kulbrintefraktioner C10-C25 med 100 mg/kg TS henføres som forurenet jord i klasse 3. 13Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland Juli 2001, bilag A3 - rettelsesblad opdateret d. 27. september 2010 På denne baggrund kan myndighederne ikke ved deres behandling af projektet lægge til grund, at den anvendte jord er 'lettere forurenet jord" i miljølovgivningens forstand. Som nævnt ovenfor tilkommer det Miljøstyrelsen som godkendelsesmyndighed i forbindelse med en eventuel godkendelsesbehandling at tage stilling til, under hvilket listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsen anlægget skal henføres. Dog tilkommer det Køge Kommune at afgøre, om den anvendte forurenede jord er farligt affald. Bemærkninger til habitatområde Sager om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og godkendelse efter lovens 33 er omfattet af 7, jf. 8, stk. 7, i habitatbekendtgørelsen.14 14Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer. Af 7 i habitatbekendtgørelsen fremgår: 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning

138 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 15 of Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for myndighedernes administration af bestemmelserne i 9. Stk. 4. Vurderinger efter stk. 1-3 skal fremgå af afgørelsen. Stk. 5. Myndighedernes administration af bestemmelserne i 8-9 skal for projekter inden for Ramsar-områderne ske på en sådan måde, at myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne. Stk. 6. Hvis myndigheden vurderer, at inddragelse af offentligheden kan tilføre sagen nye oplysninger, skal offentligheden høres, inden der træffes endelig afgørelse i sagen. Det følger af bestemmelserne i bekendtgørelsens 7 og 8, stk. 7, at der ved behandlingen af sager om tilladelser og godkendelser skal foretages en vurdering af, om virksomhedens udledninger kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, se hertil også habitatdirektivets art. 6, stk. 3, der har direkte virkning. Ved administrationen af miljøgodkendelsesordningen er der således en pligt til at tage stilling til, om en virksomhedsaktivitet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. I bekræftende fald kan myndigheden kun meddele miljøgodkendelse af den ansøgte aktivitet, når den har sikret sig, at virksomheden ikke skader områdets integritet. Det samme retlige krav gælder for tilladelser i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19. I den foreliggende sag grænser anlægget umiddelbart op til habitatområde (H130) Ølsemagle Strand og Staunings Ø, se bilag 1b til denne afgørelse. Køge Kommune har oplyst, at der i forbindelse med den meddelte tilladelse ikke er foretaget en vurdering af, om anlægget i forbindelse med andre projekter og planer kan påvirke habitatområdet væsentligt. Natur- og Miljøklagenævnet har i sin praksis antaget, at en manglende vurdering af en virksomheds udledninger i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder er så væsentlig en mangel, at den bør føre til afgørelsens ophævelse Se afgørelse af 23. november 2004 om Jedsted Mølle Dambrug, sag nr. 13/ Bemærkning om manglende VVM Som ovenfor nævnt er forurenet jord fra bygge- og anlægsarbejder som udgangspunkt affald. Etablering af voldanlæg med lettere forurenet jord er derfor som udgangspunkt omfattet af VVM-bekendtgørelsens krav om screening, jf. VVM-bekendtgørelsens 3, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 12 b "anlæg til bortskaffelse af affald".

139 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 16 of Dette gælder, uanset om det ansøgte projekt er til bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald. Af EF-domstolen sag C-486/04 af 23. november 2006 fremgår således, "at begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 85/337 [VVMdirektivet], er et selvstændigt begreb, der skal tillægges en sådan betydning, at det fuldt ud er i overensstemmelse med denne retsakts formål, som nævnt i denne doms præmis 36. Følgelig skal dette begreb, som ikke svarer til begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 75/442 [affaldsdirektivet], forstås bredt som omfattende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng forstand eller til nyttiggørelse af affaldet", se også s. 90 i Vejledning om VVM i planloven Vejledning nr af 12. marts 2009 om VVM i planloven Det ansøgte projekt om etablering af en digevold ud mod Køge Bugt er ikke i forbindelse med kommunens behandling af sagen vurderet i henhold til VVM-reglerne. Den manglende VVM-vurdering fører i sig selv til, at kommunens afgørelse må ophæves. Nævnets konklusion - sagens videre forløb Natur- og Miljøklagenævnet må på baggrund af ovenstående bemærkninger ophæve Køge Kommunes tilladelse af 19. november Køge Kommune har oplyst, at anlægget er færdiggjort i januar 2012 i henhold til den meddelte tilladelse. Det er i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven, at en tilladelse kan udnyttes, selv om den er påklaget, se lovens 96. Med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vil retsgrundlaget for anlægget bortfalde. Nævnet har derfor samtidig besluttet at åbne mulighed for, at retsgrundlaget kan opretholdes, indtil der er skabt et nyt lovligt retsgrundlag i form af en godkendelse, såfremt virksomheden ønsker dette. I så fald skal [virksomhed1] A/S indsende ansøgning i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsens regler herom. Virkningen af ophævelsen af Køge Kommunes tilladelse udsættes, til Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelse foreligger. Afgørelse forudsættes meddelt senest 31. december Ansøgning skal i givet fald være indgivet inden 3 måneder fra datoen for nævnets afgørelse. Overskrides denne frist, må projektet anses for opgivet, og tilladelsen er bortfaldet umiddelbart. Det påhviler i så fald Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed at påse, at der foretages det fornødne med hensyn til at lovliggøre forholdene. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Køge Kommunes tilladelse af 19. november 2010 ophæves med virkning fra det tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen træffer afgørelse om miljøgodkendelse, dog senest den 31. december Ansøgning om godkendelse skal i givet fald være Køge Kommune i hænde senest 3 måneder fra datoen for nævnets afgørelse. Bilag 1a: Drikkevandsinteresser

140 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 17 of (/nmk-images/nmk bp3.gif) Bilag 1b: Ølsemagle Strand og Staunings Ø Natura område nr. 147 Habitatområde H130. (udsnit) (/nmk-images/nmk bp4.gif) Bilag 2 Tabel over jordklasser, jordkategorier og kvalitetskriterier ݖ

141 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 18 of Stof NIRAS' Jordklasse Kategori- 1 jord Ka Foreslåede Sjælland "Ren jord" 2 acceptkriterier vejledningen Jordflytningsbekendtgørelsen Jo Mg/kg TS Mg/kg TS Sv jo de jo M Hg (uorg) 5 (Uorganisk/organisk?) DDX Benzin C10) /4? Tung olie (C6- Let olie (C10- C15) Let olie (C15- C20) C20- C40 ݖ

142 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 19 of Sum kb C6- C40 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) ݖ

143 1/30/2017 KFE ( ) Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence 142 KFE Miljøankenævnets afgørelse af 1. marts 1991 Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence Resume En amtskommune meddelte efter et tilsynsbesøg på et mejeri et påbud om at søge en miljøgodkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1, 2. pkt. (note 1) Dette pålæg var begrundet i, at vægten og dermed overfladen af de oste, der blev produceret på mejeriet var blevet forøget siden miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden. Denne afgørelse blev af mejeriet påklaget til Miljøstyrelsen, der stadfæstede afgørelsen under henvisning til, at amtet som tilsynsmyndighed var den, der bedst kunne vurdere godkendelsesspørgsmålet. Mejeriet indbragte herefter Styrelsens afgørelse for Miljøankenævnet. Nævnet var ikke enig med Styrelsen i, at der kun var en begrænset efterprøvelseskompetence for klageinstanserne. Derfor gik nævnet ind i en efterprøvelse og fastslog indledningsvis, at der måtte indlæses en bagatelgrænse i den ved miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1, 2. pkt. foreskrevne godkendelsespligt (note 2) I den konkrete sag var der efter Nævnets opfattelse ikke tale om en godkendelsespligtig produktionsændring, hvorfor de tidligere instansers påbud om at søge en godkendelse blev ophævet. Den 1. marts 1991 har Miljøankenævnet truffet følgende afgørelse i henhold til kapitel 5 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse: Sag nr. 166/70 8/1990 vedrørende godkendelsespligt for Andelsmejeriet 'Skytsbjerg'. Afgørelsen er truffet af nævnsformand, cand.jur. Ole Jacobsen samt direktør Lars Moseholm og direktør Gunnar Jonsson (beskikkede medlemmer). Sagen er indbragt for Miljøankenævnet ved skrivelse af 15. juni 1990 fra Andelsmejeriet 'Skytsbjerg', Skytsbjergvej 1, Klintrup, Sporup med påklage af den af Miljøstyrelsen i skrivelse af 22. maj 1990 meddelte afgørelse i sagen. REDEGØRELSE FOR SAGEN Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der i medfør af miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1, nr. 2 består godkendelsespligt som følge af en driftsændring på Andelsmejeriet 'Skytsbjerg' beliggende Skytsbjergvej 1, Klintrup, 8472 Sporup. Mejeriet er etableret i 1889 og er ikke tidligere miljøgodkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 35. Mejeriet beskæftiger ca. 10 ansatte. I forbindelse med tilsyn på virksomheden den 7. marts 1989 konstaterede Århus Amtskommune bl.a., at der var sket ændringer på virksomheden i form af udvidet osteproduktion, etablering af et saltningsrum, ændring af et forlag.dk/services/kfeonline/ 1/6

144 1/30/2017 KFE ( ) Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence 143 kompressorrum og installering af en ny overjordisk olietank. På baggrund af ovenstående ændringer fandt amtskommunen, at mejeriet var godkendelsespligtigt og anmodede derfor i skrivelse af 17. april 1989 Skytsbjerg Mejeri om at indsende en ansøgning om miljøgodkendelse af mejeriet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 35. Efter klage fra virksomheden stadfæstede Miljøstyrelsen den 22. maj 1990 den af Århus Amtskommune trufne afgørelse. Sagen indbragtes for Miljøankenævnet med skrivelse af 15. juni 1990 fra Andelsmejeriet 'Skytsbjerg' DE TIDLIGERE TRUFNE AFGØRELSER Af Århus Amtskommunes afgørelse af 17. april 1989 fremgår bl.a. følgende: 'Mejeribestyrer Nordlund oplyste følgende ved tilsynet: siden 1984 er osteproduktionen udvidet på bekostning af mælkeproduktionen. I 1975 er der bygget nyt ostelager, og i 1988 er der bygget saltningsrum m.v. kompressoranlægget er installeret omkring 1974, men udvidet i Der anvendes freon som kølemiddel. i 1988 er det anskaffet en ny overjordisk olietank. Tanken rummer 10 m 3. Miljøkontoret finder, at disse ændringer kræver en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. De anmodes derfor om at indsende en ansøgning om miljøgodkendelse af mejeriet, jvf. vedlagte uddrag af miljøbeskyttelsesloven. (note 3) Ansøgningen skal være Miljøkontoret i hænde senest 4 uger fra dato.' Miljøstyrelsen stadfæstede den 22. maj 1990 den af Århus Amtskommune trufne afgørelse. I styrelsens afgørelse er blandt andet anført følgende: 'Klagen er efter anmodning fra Miljøstyrelsen uddybet ved skrivelse af 11. juli Det fremgår bl.a. heraf, at den tilførte mælkemængde til mejeriet, som følge af EF's kvotaordning, er reduceret fra i mejeriåret 72/73: kg til i mejeriåret 87/88: kg. Der er således ikke tale om en udvidelse af produktionen, men alene om en omlægning af mejeriets produktion. Ved omlægningen er mejeriets osteproduktion steget fra 200 tons i 72/73 til 450 tons i 87/88, samtidig hermed er smørproduktionen ophørt og mælkeprodukterne reduceret. Mejeriets uddybende klage er forelagt Århus Amtskommune, Miljøkontoret til kommentarer, der i skrivelse af 27. november 1989 over for Miljøstyrelsen udtaler, at der i mejeriets redegørelse i et stort omfang gives nye eller ændrede oplysninger. Miljøkontoret finder, at redegørelsen giver grund til at antage, at paraffineringen er af større omfang nu end tidligere, som følge af den større osteproduktion. Paraffineringen vil give anledning til dels emission af bl.a. lugtstoffer, dels affald i form af gammel paraffin, rester af farvestoffer og emballager. Miljøkontoret henholder sig i øvrigt til det tidligere fremsendte materiale. forlag.dk/services/kfeonline/ 2/6

145 1/30/2017 KFE ( ) Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence 144 Miljøstyrelsen skal bemærke, at en omlægning af en virksomheds produktion kræver godkendelse uanset om produktionen mængdemæssigt forbliver uændret, såfremt omlægningen medfører øget forurening. I den konkrete sag kan paraffineringen af den øgede osteproduktion medfører gener, så en regulering af produktionen kan være påkrævet.' KLAGEN TIL MILJØANKENÆVNET I skrivelse af 15. juni 1990 til Miljøankenævnet har Andelsmejeriet 'Skytsbjerg' påklaget den af Miljøstyrelsen den 22. maj 1990 trufne afgørelse i sålydende skrivelse: 'Med brev af 22. maj 1990 stadfæster Miljøstyrelsen en afgørelse fra Århus Amtskommunes miljøkontor af 17. april 1989, der påbyder Skytsbjerg mejeri at indsende ansøgning om miljøgodkendelse af mejeriet. I henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 12 indgives hermed klage over denne afgørelse. Nedenfor søges klagen begrundet: Af Miljøstyrelsens afgørelse fremgår, at vor tidligere redegørelse af har været forelagt Århus Amtskommunes miljøkontor til kommentarer. Det fremgår, at Miljøkontoret til Miljøstyrelsen har udtalt 'at der i mejeriets redegørelse i et stort omfang gives nye eller ændrede oplysninger.' Vi forstår ikke helt, hvordan denne udtalelse skal tolkes, men vil dog gerne bemærke, at vi i vor redegørelse naturligvis dels har søgt at rette op på de misforståelser, der er opstået i forbindelse med tilsynet, dels søgt at fremkomme med yderligere oplysninger, som vi mener kan være til gavn for sagens belysning. Vi vil dog gerne understrege, at samtlige disse oplysninger naturligvis var blevet stillet til amtets disposition, hvis man havde ønsket det på tilsynsbesøget, ligesom misforståelserne kunne have været rettet på et tidligere tidspunkt, men vi har intet kendskab haft til amtets tilsynsrapport før vi fik den tilsendt sammen med den nævnte afgørelse den 17. april 1989, hvorefter sagen jo er overgået til 'skriftlig procedure'. Det fremgår af Miljøstyrelsens afgørelse, at Århus Amtskommunes miljøkontor finder, at 'paraffineringen vil give anledning til dels emission af bl.a. lugtstoffer, dels affald i form af gammel paraffin, rester af farvestoffer og emballager.' Og at Miljøstyrelsen på den baggrund finder, at paraffineringen af den øgede osteproduktion kan medføre gener, så regulering af produktionen kan være påkrævet. På den baggrund stadfæster man amtets afgørelse. Vi er uenige i denne argumentation. Det er korrekt, at mejeriets osteproduktion er steget fra godt 200 tons i 1972/73 til ca. 450 tons i 1987/88. Det er imidlertid vor påstand, at dette ikke har medført en forøgelse af forureningen, heller ikke fra paraffineringen. Osteparaffineringen foregår i en gryde med elektriske varmelegemer i bunden. Når varmelegemerne tændes, bliver paraffinet flydende, ellers er den som bekendt i fast form ved stuetemperatur. Når ostene dyppes i den flydende paraffin bliver disse dækket af et få millimeter tykt lag paraffin. Efterhånden som paraffinet bliver brugt, suppleres der med nyt paraffin. Dette er den eneste måde, hvorved paraffin bliver fjernet fra gryden. forlag.dk/services/kfeonline/ 3/6

146 1/30/2017 KFE ( ) Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence 145 Der opstår således intet affald i form af gammelt paraffin, ej heller rester af farvestoffer da vi ikke producerer oste med hverken rød eller sortindfarvet paraffin. Det eneste 'affald' der opstår som følge af paraffineringen er de 3 papkasser a 455 gram pap, som det ugentlige paraffinforbrug er blevet leveret i. På mejeriet blev der frem til 1978 produceret såkaldt 'brødhavarthi' oste. Vægten af disse var 4 4,5 kg. Siden 1978 har man produceret Danbo ost. 8 8,5 kg. Den eventuelle emission, der kan opstå i forbindelse med paraffineringen, vil udelukkende opstå, når 'gryden er i kog'. Hvor længe 'gryden er i kog' vil være bestemt af antallet af oste, der skal dyppes. Det kan beregnes, at man i 1972/73 har produceret oste, medens man i 1987/88 har produceret ca oste. I 1988/89 var produktionen på oste efter at vi har reduceret osteproduktionen fra 6 dage om ugen til nu 5 dage om ugen. Når disse oplysninger sammenholdes med, at udluftningen i dag sker over taget i modsætning til tidligere, hvor det foregik via en ventilator i væggen, er det vor opfattelse, at den nuværende eventuelle forurening må være mindre end tilfældet var i Til orientering kan oplyses, at vi aldrig har modtaget, hvad der bare kunne minde om en klage over mejeriet, og i øvrigt finder vi, at sagen efterhånden befinder sig på de miljømæssigt små marginaler, navnlig da vi for nylig via vor brancheorganisation 'Danske Mejeriets Fællesorganisation' har erfaret, at en revision af listen over virksomheder, der skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er under revision, hvilket sandsynligvis vil betyde, at en lille virksomhed som vores ikke længere vil skulle kapitel 5 godkendes. Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger, hvis det måtte ønskes.' SUPPLERENDE OPLYSNINGER UNDER NÆVNSBEHANDLINGEN Miljøstyrelsen har den 20. juli 1990 sendt sagens akter til nævnet uden yderligere bemærkninger. Århus Amtskommune har i skrivelse af 25. juni 1990 til nævnet oplyst, at amtskommunen ikke har hverken yderligere bemærkninger eller yderligere materiale i sagen. Som svar på en skrivelse fra nævnet af 20. november 1990 har Miljøstyrelsen sendt nævnet sålydende uddybende skrivelse af 26. november 1990: 'Miljøankenævnet har ved skrivelse af 20. november 1990 forespurgt Miljøstyrelsen, om der i Miljøstyrelsens afgørelse er indgået forhold udover paraffin, der kan begrunde en eventuel godkendelsespligt. I den forbindelse henvises til skrivelse af 15. juni 1990 til Miljøankenævnet fra Skytsbjerg Mejeri, der nærmere redegør for paraffineringen af oste. Miljøstyrelsen skal i den forbindelse udtale, at Miljøstyrelsen i sin afgørelse lagde til grund, at tilsynsmyndigheden, Århus Amtskommune, fandt, at virksomhedens omlægning gav anledning til forøget forurening. De nye oplysninger, som virksomheden tilsendte Miljøstyrelsen ved skrivelse af 11. juli 1989, blev forelagt amtskommunen, og da amtskommunen fastholdt sin afgørelse som følge af paraffineringen, fandt Miljøstyrelsen ikke anledning til af ændre amtets afgørelse, som man skønnede var forhold, der bedst kunne vurderes af tilsynsmyndigheden forlag.dk/services/kfeonline/ 4/6

147 1/30/2017 KFE ( ) Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence 146 Som svar på samme skrivelse af 20. november 1990 fra nævnet har Århus Amtskommune sendt nævnet sålydende uddybende skrivelse af 6. december 1990: 'Vi har modtaget Deres skrivelse af 20. november, hvori De ønsker en vurdering af, om der i Skytsbjerg Mejeris skrivelse af 11. juli 1989 er beskrevet ændringer bortset fra anvendelsen af paraffin som kan begrunde en eventuel godkendelsespligt. Skytsbjerg Mejeri oplyser bl.a., at der er etableret nyt saltningsrum i Rummet er indrettet med det samme udstyr som de tidligere saltningsrum. at der ikke er sket en forøgelse af antallet af kompressorer. Efter vores opfattelse giver disse forhold ikke anledning til en øget forurening i forhold til situationen i Det fremgår derimod, at osteproduktionen er øget siden I skrivelse af 15. juni 1990 oplyser Skytsbjerg Mejeri, at der produceres ca oste pr. år. Antallet af producerede oste pr. år har været stort set konstant siden 1972 (målt som produktionen i 1972/73, 1987/88 og 1988/89). Derimod er vægten af ostene øget. Heraf må følge, at ostenes overflade er øget og dermed også paraffinforbruget.' MILJØANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER Den i sagen omhandlede virksomhed er omfattet af punkt F.7., 'mejerier, virksomheder for fremstilling af oste eller ostepulver samt konsumisfabrikker og tørmælksfabrikker', på miljøbeskyttelseslovens liste over virksomheder, anlæg og indretninger, der er omfattet af lovens kapitel 5 (godkendelsesordningen). I henhold til miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1, nr. 2 må virksomheder, anlæg og indretninger, der er omfattet af lovens kapitel 5, ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er miljøgodkendt. Nævnet er enig med Miljøstyrelsen i, at en omlægning af en virksomheds produktion kræver godkendelse uanset om produktionen mængdemæssigt, forbliver uændret, såfremt omlægningen medfører øget forurening. I den konkrete sag har Miljøstyrelsen lagt den forøgede forurening fra paraffineringsprocessen, som følge af øget osteproduktion, til grund for afgørelsen om godkendelsespligten. Det fremgår endvidere af skrivelsen af 6. december 1990 fra Århus Amtskommune, at også amtet alene har begrundet godkendelsespligten med det forøgede paraffinforbrug. Selv om miljøbeskyttelseslovens 35, stk. 1, nr. 2 ikke fastsætter nogen nedre grænse for den forureningsforøgelse, der kan begrunde en godkendelsespligt, finder nævnet ikke, at det i nærværende sag oplyste forøgede paraffinforbrug medfører en sådan forureningsforøgelse, at den efter sin karakter og omfang i sig selv kan bevirke godkendelsespligt. I tilslutning hertil skal nævnet udtale, at nævnet ikke er enig i den forståelse af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, som er kommet til udtryk i Miljøstyrelsens udtalelse af 26. november Styrelsen bemærker her forlag.dk/services/kfeonline/ 5/6

148 1/30/2017 KFE ( ) Mejerier godkendelsespligt bagatelgrænse forudgående underretning Miljøankenævnets kompetence 147 bl.a., 'at man ikke kan se bort fra, at amtet, i forbindelse med behandlingen af den konkrete ansøgning, når til det resultat, at en godkendelse ikke findes fornøden.' I den for nævnet indbragte sag har såvel amtet som Miljøstyrelsen statueret godkendelsespligt. Styrelsens citerede bemærkning må derfor formodes at tage sigte på en ny situation, som ikke foreligger i nærværende sag, nemlig den, at godkendelsesmyndigheden til brug for sine overvejelser om godkendelsespligt f.eks. indhenter oplysninger fra virksomheden i medfør af miljøbeskyttelseslovens 52. På det foreliggende grundlag finder nævnet herefter at måtte ophæve de foregående instansers afgørelser. MILJØANKENÆVNETS AFGØRELSE Århus Amtskommunes og Miljøstyrelsens afgørelser af henholdvis 17. april 1989 og 22. maj 1990 ophæves. NOTER: 1. Det er ikke oplyst, hvorvidt der forud for dette påbud var givet virksomheden en skriftlig underretning efter reglerne i miljøjøbeskyttelseslovens 68 og forvaltningslovens 19. Herefter skal adressaten orienteres om de faktiske oplysninger, som har begrundet de overvejelser hos amtet om, at der skulle stilles krav om en miljøgodkendelse, ligesom adressaten skal have lejlighed til at udtale sig herom evt. ved en udsættelse efter forvaltningslovens 21, stk. 1. Klagerens redegørelse for sagsforløbet tyder på, at en sådan underretning ikke er meddelt i denne sag. Se Miljøankenævnets afgørelse af 27. maj 1991, j.nr. 166/92 141/1990 hvor en fortolkning af forvaltningslovens 21 var relevant. 2. Se om godkendelsespligt UfR VL. 3. Ikke vedlagt nærværende afgørelse. forlag.dk/services/kfeonline/ 6/6

149 1/30/2017 Tårs Varmeværk 148 Til hjemmesiden Kronologisk liste Tekstsøgning i alle dokumenter MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 14. september 2009 J.nr. MKN Afgørelse efter 41 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006). I afgørelsen stadfæster Miljøklagenævnet Hjørring Kommunes påbud af 29. november 2007 til Tårs Varmeværk, Damhusvej 27, 9830 Tårs, således at de i påbudet fastsatte grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd skal dokumenteres overholdt senest den 1. maj Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Sagens indbringelse for Miljøklagenævnet Redegørelse for sagen Klagen Nye oplysninger Miljøklagenævnets bemærkninger Miljøklagenævnets afgørelse Afgørelsen er truffet af konstitueret nævnsformand, cand. jur. Gorm Møller uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3. Sagens indbringelse for Miljøklagenævnet Sagen vedrører Hjørring Kommunes påbud af 29. november 2007 til Tårs Varmeværk om overholdelse af nærmere fastsatte grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd. Afgørelsen er udformet som et tillæg til varmeværkets miljøgodkendelse af 21. juli Afgørelsen er påklaget den 20. december 2007 af advokat Vivi Nørgaard på vegne af Tårs Varmeværk. Redegørelse for sagen htm 1/6

150 1/30/2017 Tårs Varmeværk Tårs Varmeværk er oprindeligt godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33 den 21. juli Primo 2006 rettede værkets rådgiver en henvendelse til Hjørring Kommune med forespørgsel om, hvorvidt udskiftning af værkets gasmotor ville kræve ny miljøgodkendelse. Da der alene kræves miljøgodkendelse til ændringer, der medfører forøget forurening, og de foreliggende oplysninger ikke tydede på, at dette ville ske, oplyste Hjørring Kommune ved brev af 6. april 2006, at den omhandlede udskiftning af motoren ikke krævede ændring af miljøgodkendelsen for Tårs Varmeværk. Der anføres således følgende i brevet fra kommunen: I forbindelse med Tårs Kraftvarmeværks planlagte udskiftning af en gasmotor, har Hjørring Kommunes miljøafdeling forespurgt om tekniske oplysninger på motoren. Oplysningerne skulle danne baggrund for en vurdering af, om ændringerne var af et sådant omfang, at der skulle udarbejdes en ny miljøgodkendelse til kraftvarmeværket. Hjørring Kommunes miljøafdeling modtog den 4. april 2006 materiale fra Anders Nicolaisen, Averhoff Energi Anlæg A/S, vedr. relevante oplysninger om motoren. Miljøafdelingen har gennemgået ændringerne og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke skal udarbejdes en ny miljøgodkendelse. Efter installation af den nye motor modtog Hjørring Kommune klager fra en nabo til værket, over generende brummende lyde. På denne baggrund fik kommunen udarbejdet en rapport af 29. juni 2007 fra Grontmij/Carl Bro over lavfrekvent støj. Der er tale om en rapport baseret på en orienterende måling. Målingen viste et lavfrekvent støjniveau ( L pa Hz ) på 35 db(a), hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi er 20 db(a) for beboelsesrum i tidsrummet kl Det anføres således i den rapport, som Grontmij/Carl Bro har udarbejdet, at der ikke er tvivl om, at den vejledende støjgrænse er overskredet. Efter flere drøftelser med værket om afhjælpning af problemerne og efter at have fremsendt forvarsel af 15. oktober 2007 meddelte Hjørring Kommune den 29. november 2007 et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse, hvori der fastsættes følgende vilkår om lavfrekvent støj og infralyd: Vilkår 20a. Virksomhedens bidrag til lavfrekvent støj og infralyd, målt indendørs må maksimalt udgøre: Anvendelse Lavfrekvent støj A vægtet lydtryksniveau ( Hz), db Infralyd G vægtet infralydsniveau db Beboelsesrum, herunder i Aften/nat, børneinstitutioner og lign. Kl Dag 25 Kl Kontorer, undervisningslokaler og andre lignende støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Tillægget blev meddelt som et påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens Det anførtes i klagevejledningen, at en klage ikke har opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klagen Advokat Vivi Nørgaard har ved brev af 20. december 2007 på vegne af Tårs Varmeværk a.m.b.a., påklaget Hjørring Kommunes afgørelse af 29. november 2007 til Miljøklagenævnet. Det anføres i klagen som principal påstand, at afgørelsen er ugyldig, idet den er utilstrækkelig begrundet, og at der savnes dokumentation for nødvendigheden af de stillede krav, samt at der er fejl i klagevejledningen, idet det fremgår af klagevejledningen, at en klage ikke skal tillægges opsættende virkning, hvilket ikke er rigtigt htm 2/6

151 1/30/2017 Tårs Varmeværk 150 Som subsidiær påstand anføres, at påbuddet er i strid med miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, idet der ikke er tale om en så væsentlig forurening, som forudsættes for anvendelse af lovens 41, samt at kommunen er bundet af den eksisterende miljøgodkendelse og derfor er afskåret fra at meddele yderligere påbud efter 41, jf. 41 a. Det anføres yderligere, at der ikke er påvist forhold, som kan begrunde fravigelse af den 8 årige retsbeskyttelse, jf. 41 a, stk. 2. Som mere subsidiær påstand anføres, at den fastsatte frist for overholdelse af påbuddet til 1. marts 2008 medfører uforholdsmæssig ulempe og uforholdsmæssigt store omkostninger for Tårs Varmeværk. Det nævnes i denne forbindelse at udbedringsudgifterne anslås at andrage ca. kr ,00, hvortil kommer driftstab i forbindelse med udbedringsarbejderne. Det anføres derfor, at værket i givet fald bør have mulighed for at foretage udbedringen i sommerperioden, idet arbejderne vil nødvendiggøre en nedlukningsperiode på ca. 10 dage. Endelig anføres, at der ikke foreligger forhold, der medfører, at klagen ikke tillægges opsættende virkning. Nye oplysninger Ved skrivelse af 15. januar 2008 har Hjørring Kommune fremsendt sagen til Miljøklagenævnet. Det anføres i denne forbindelse, at Hjørring Kommune anerkender, at formuleringen om, at klage ikke har opsættende virkning ikke er korrekt. Kommunen finder imidlertid ikke, at dette medfører, at afgørelsen er ugyldig. Advokat Vivi Nørgaard har den 5. februar 2008 fremsendt uddybende bemærkninger til klageskrivelsen af 20. december Det anføres således bl.a., at de foreliggende målinger ikke er tilstrækkelige til at fastslå, at grænseværdierne er overskredet i et sådant omfang, at påbud kan komme på tale, hvorfor begrundelsen for det meddelte påbud ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Endvidere anføres, at Hjørring Kommune ikke har foretaget en konkret vurdering af sagen og herunder bl.a. har undladt at foretage en konkret vurdering af det omhandlede område. Der bør i denne forbindelse tages hensyn til, at såvel virksomhed som klagers bolig er beliggende i et erhvervsområde. Med hensyn til spørgsmålet om 8 års retsbeskyttelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens 41 a, anføres, at denne bør regnes fra Hjørring Kommunes skrivelse af 6. april 2006, hvori kommunen oplyser, at udskiftning af varmeværkets motor ikke er godkendelsespligtig. Ved skrivelse af 12. februar 2008 har Lars Møller Pedersen, Søholmvej 41, Tårs, som er nabo til varmeværket, anført, at værket fortsat giver anledning til uacceptable støjgener. Advokat Vivi Nørgaard, har den 28. oktober 2008 oplyst, at Tårs Fjernvarmeværk har foretaget flere undersøgelser af værket med henblik på at afklare årsagerne til problemerne med lavfrekvent støj. Imidlertid er det endnu ikke lykkedes at finde en løsning. Hjørring Kommune har den 13. januar 2009 anført, at værket på nuværende tidspunkt har haft mindst to år til at få løst problemerne. Miljøklagenævnets bemærkninger Miljøklagenævnet skal indledningsvis bemærke, at klager over påbud og forbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 95 har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Miljøklagenævnet kan imidlertid tilslutte sig bemærkningerne i Hjørring Kommunes brev af 15. januar 2008, om at kommunens fejlagtige oplysning om klagens ikke opsættende virkning ikke kan bevirke, at afgørelsen er ugyldig. Den i sagen omhandlede virksomhed er omfattet af listen over godkendelsespligtig virksomhed efter miljøbeskyttelseslovens 33. [1] htm 3/6

152 1/30/2017 Tårs Varmeværk 151 Udvidelser eller ændringer af sådanne virksomheder er godkendelsespligtige, såfremt udvidelsen eller ændringen medfører forøget forurening, jf. 33, stk. 1, 2. punktum. I det foreliggende tilfælde har Hjørring Kommune imidlertid den 6. april 2006 meddelt varmeværket, at den nye gasmotor ikke kræver fornyet miljøgodkendelse. Udtalelsen, der blev afgivet på baggrund af modtagne oplysninger fra virksomheden, er i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt ved afgørelse af spørgsmålet om godkendelsespligt i forbindelse med reparation/udskiftning af enkeltdele i et produktionsanlæg, hvorefter sådanne tiltag i almindelighed ikke anses for godkendelsespligtige, under forudsætning af, at disse ikke giver anledning til forøget forurening. Nævnet har på det foreliggende grundlag ikke bemærkninger til, at Hjørring Kommune, da det efterfølgende har vist sig, at denne forudsætning ikke er opfyldt, har søgt forholdet reguleret ved udstedelse af påbud og ikke ved krav om gennemførelse af en egentlig godkendelsesbehandling. Nævnet bemærker herved, at virksomheden har indrettet sig på kommunens meddelelse, og at godkendelsesmyndighedens afgørelse af spørgsmål om godkendelsespligt ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 37. Det er en konsekvens af, at ændringen ikke er miljøgodkendt, at der ikke er knyttet nogen retsbeskyttelse til denne i forhold til efterfølgende påbud om afhjælpning af miljømæssige gener. Nævnet bemærker i øvrigt, at den 8 årige retsbeskyttelse i forhold til den oprindelige godkendelse af virksomheden er udløbet, idet denne godkendelse er meddelt den 21. juli For virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens punkt G 201 er der i bekendtgørelsens bilag 5 afsnit 2 indsat standardvilkår. I henhold til 19 i godkendelsesbekendtgørelsen finder de omhandlede standardvilkår anvendelse ved revurdering af miljøgodkendelse af disse virksomheder. Vilkår om støj, herunder om lavfrekvent støj og infralyd, er imidlertid ikke omfattet af standardvilkårene, da støjvilkår fastsættes på baggrund af omgivelsernes karakter og anvendelsen af bygninger. Dette indebærer, at støjvilkår, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 15, stk. 1, skal fastsættes særskilt. Da der i den foreliggende sag alene har været tale om støjmæssige problemer, er det Miljøklagenævnets opfattelse, at Hjørring Kommune har været berettiget til at fastsætte vilkår om lavfrekvent støj og infralyd som supplement til den eksisterende miljøgodkendelse, uden at være bundet til samtidig at foretage en revurdering af anlæggets miljøgodkendelse med anvendelse af standardvilkårene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5, afsnit 2. Med hensyn til de målinger, der har ligget til grund for Hjørring Kommunes påbud, anføres det i brev af 29. juni 2007 fra Grontmij/Carl Bro, at målingerne alene er af orienterende karakter, men at der ikke er tvivl om, at den vejledende støjgrænse i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, er overskredet. Målingen er efter det oplyste foretaget i overensstemmelse med retningslinierne i Orienteringens afsnit 3.4 om måling af lavfrekvent støj og infralyd. Støjgrænserne for lavfrekvent støj i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 er for beboelsesrum fastsat til 25 db(a) i dagtimerne (kl ) og til 20 db(a) om natten (kl ). Det er præciseret i Miljøstyrelsens Orientering (afsnit 3.5), at det er sandsynliggjort, at der foreligger en væsentlig ulempe, såfremt en konkret måleværdi overskrider den pågældende grænseværdi. En overskridelse af den vejledende grænseværdi giver derfor grundlag for indgriben. De orienterende målinger udført af Grontmij/Carl Bro viste et lavfrekvent støjniveau på 35 db(a), dvs. en overskridelse af den vejledende støjgrænse om natten med 15 db(a). I Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997, er grænseværdierne fastsat for henholdsvis a) beboelsesrum (herunder i børneinstitutioner o. lign), b) kontorer, undervisningslokaler mm, samt c) øvrige rum. Det er således rummenes anvendelse, der er afgørende for hvilken grænseværdi, der er gældende for lavfrekvent støj og infralyd. Der tages ikke som i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder hensyn til hvilken områdetype, de berørte ejendomme er beliggende i htm 4/6

153 1/30/2017 Tårs Varmeværk Uanset, at der alene er tale om en orienterende måling er det Miljøklagenævnet opfattelse, at målingen udført af Grontmij/Carl Bro er tilstrækkelig dokumentation til bedømmelse af sagen. Den foreliggende måling viser således en så betydelig overskridelse af de vejledende støjgrænser, at disse med sikkerhed må anses for overskredet. Et krav om en akkrediteret støjmåling skulle i givet fald rettes mod fjernvarmeværket, hvilket ville medføre yderlige omkostninger. Det skal bemærkes, at der er tale om en konstant og ensartet støjpåvirkning, når værket er i drift, hvor den dominerende tone (ved ca. 31 Hz) genfindes i støjspektret i maskinrummet. Der er således ikke tale om noget kompliceret støjbillede, eller om, at der efterfølgende er foretaget ændringer i driften af værket, således at støjen kunne være ændret, og en ny støjmåling have været påkrævet. Det anføres i klagen af 20. december 2007, at værket bør have mulighed for at foretage udbedringen på et tidspunkt, hvor driftstabet vil være mindst muligt. Det anføres i denne forbindelse, at selve udbedringsudgifterne anslås at andrage ca. kr ,00, hvortil kommer driftstab, da værket skal lukkes ned i ca. 10 dage. Efter nævnets opfattelse har værket haft god tid til at afklare forholdene omkring hensigtsmæssige løsningsmuligheder, herunder at finde en løsning, som er økonomisk overkommelig. Imidlertid finder nævnet, at der bør tages hensyn til fjernvarmeværkets kunder, således at nedlukningen ikke sker i de koldeste måneder. På baggrund af ovenstående bemærkninger finder Miljøklagenævnet, at Tårs Varmeværk senest den 1. maj 2010 skal dokumentere, at værket overholder de grænseværdier, som fremgår af Hjørring Kommunes påbud af 29. november Miljøklagenævnets afgørelse Hjørring Kommunes påbud til Tårs Varmeværk stadfæstes med ændring af fristen for eftervisning af overholdelsen af de fastsatte støjgrænser til 1. maj P.N.V. Gorm Møller htm 5/6

154 1/30/2017 Tårs Varmeværk 153 Denne afgørelse er sendt med elektronisk post til Hjørring Kommune, teknik og miljø, Jørgen Fibirgersgade 20, 9850 Hirtshals samt pr. brev til. Adv. Vivi Nørgaard, Brink Seidelinsgade 9, 9800 Hjørring Lars Møller Petersen, Søholmvej 41, 9830 Tårs [1] Jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bilag 2, punkt G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW htm 6/6

155 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 154 Afgørelse i sag om [virksomhed1], [adresse1], 4241 Vemmelev - 41 B - Miljøgodkendelse Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. maj 2013 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 41 b, jf. 41 i miljøbeskyttelsesloven1. 1Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Slagelse Kommunes afgørelse af 2. maj 2009 om revurdering af miljøgodkendelse af [virksomhed1]'s jordrenseanlæg i Vemmelev. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Den 2. maj 2009 reviderede Slagelse Kommune miljøgodkendelsen af [virksomhed1]'s jordrenseanlæg på [adresse1]. Denne afgørelse blev påklaget til Miljøklagenævnet af en nabo, som skriver: "Miljøgodkendelsen er en revurdering af ældre miljøgodkendelser som havde klare præciseringer på flere områder. 1. I "Miljøteknisk beskrivelse og vurdering" under Luft og lugt nævnes hjælpestoffet husdyrgødning. Det er ikke omfattet af godkendelsens punkt Godkendelsen omfatter matr.nr. [...1], Forlev by. Siden sidste godkendelse er denne matrikel tillagt en del af matr. [...2] og 6f, Forlev by. Arealet bruges som oplagsplads og er ikke omtalt i miljøgodkendelsen. 3. Det præciseres ikke, som tidligere, at støjniveauet ikke må overstige 60 db(a) ved virksomhedens skel. 4. Der stilles ikke, som tidligere, krav om journalføring af behandlet jord samt årsrapport. 5. Miljøteknisk beskrivelse mangler en gennemgang af det materiel, maskiner der benyttes, samt en beskrivelse af driften. 6. Miljøteknisk beskrivelse indeholder tekst om krav til jord der fraflyttes virksomheden. Det bør være et punkt under godkendelsen. 7. Der stilles ikke, som tidligere, krav til at hindre at støv fra virksomheden (inkl.. kørevejene) skal begrænses ved effektiv renholdelse og befugtning. Om nødvendigt skal der foretages konstant befugtning af køreveje." Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet3. 3 Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2 i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. Sagens oplysninger Anlægget på [adresse1] er miljøgodkendt af Vestsjællands Amt den 11. juni 1991 med vilkårsændringer af 28. juli Virksomheden er ifølge godkendelsesbekendtgørelsen (i)-mærket, nu optaget på bilag 1, hvorfor godkendelsen skal revideres regelmæssigt. Den 22. marts 2005 påbegyndte Vestsjællands Amt revisionen, som blev afsluttet af Slagelse Kommune med afgørelse af 2. maj Revisionen regulerede den hidtidige aktivitet samt mindre udvidelser, specielt gasstripning og biobed. Anlægget ligger i et regionalt erhvervsområde, som er udlagt til større og tunge erhvervsvirksomheder, og som er omfattet af Slagelse Kommunes lokalplan 61. Mod nord og vest grænser anlægget op til åbent land og mod syd og øst mod erhvervsområdet. Nærmeste bolig, som er beboet af klageren, ligger i det åbne land ca. 260 m øst for virksomhedens areal. Virksomheden er et behandlingsanlæg, som modtager forurenede materialer, primært jord. Dette renses til en grad, som målrettes efter den planlagte fremtidige anvendelse. Virksomheden ligger på matr. [...1]Forlev By, Vemmelev, som ejes af [virksomhed1] og har et areal på m². Behandlingsarealet er ifølge miljøgodkendelsen på m². Det meste af aktiviteten består i traditionel biologisk rensning i miler, som tilsættes hjælpestoffer og vand og vendes jævnligt. Der renses for miljøfremmede stoffer, som er biologisk nedbrydelige, herunder kulbrinter, DEHP, tjærestoffer, pesticider etc. Efter behov kan et jordparti renses ved gasstripning. Derved fjernes letflygtige forureningskomponenter. Der indblæses luft, og afdampningsluften samles op og renses via et kulfilter. Den tredje rensemetode er biobed, som anvendes til jordpartier, som ikke indeholder organiske opløsningsmidler. Der indblæses luft i jorden, og afdampningsluften undslipper urenset til atmosfæren. Som biaktivitet foretager virksomheden knusning af mindre mængder sten og brokker. Slagelse Kommune ændrede i forbindelse med revurderingen en række vilkår. Set i forhold til klagen skal bemærkes følgende ændringer: 000i?highlight=NMK /3

156 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 155 Vedr. klagepunkt 3, støj: Det tidligere støjvilkår i godkendelsen fra 1991 lød: "3.2 Det energiækvivalente, korrigerede A-vægtede lydtryksniveau Lr, må ikke overstige 60 db(a) ved virksomhedens skel." Slagelse Kommune har nu sat følgende vilkår: "40. Virksomhedens samlede støjbelastning af omgivelserne må ikke overstige følgende grænseværdier, angivet som det konstante, ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau i db (A): Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage Alle dage kl kl Erhvervs- og industriområde Ved de to boliger i erhvervsområdet Det åbne land De i ovenstående tabel anførte grænseværdier skal overholdes inden for de nedenfor anførte tidsrum: For dagperioden kl skal grænseværdierne overholdes Indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer For aftenperioden kl skal grænseværdierne overholdes indenfor den mest støjbelastede time. For natteperioden kl skal grænseværdierne overholdes indenfor den mest støjbelastede halve time. Disse tidsrum betegnes som referencetidsrum." Vedr. klagepunkt 4, årsrapport: Den tidligere godkendelse krævede indsendelse af årsrapport med følgende indhold: "9.2 Årsrapporten skal indeholde en kommenteret opgørelse over modtaget og behandlet jord på hver af de 4 anlægstyper (mængder fordelt på typer af forurening, afsatte mængder og anvendelse, arbejde udenfor normal arbejdstid, den månedlige registrering af luftmængde samt indhold af organiske forureningskomponenter i afkastene)." Vedr. klagepunkt 7, støv: Det tidligere vilkår lød: "2.5 Støv fra virksomheden (inkl. kørevejene) skal begrænses ved effektiv renholdelse og befugtning. Om nødvendigt skal der foretages konstant befugtning af kørevejene." Slagelse Kommune har nu sat følgende vilkår: "31. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne Tilsynsmyndigheden kan, såfremt der konstateres væsentlige støvgener, kræve, oplag overdækket eller befugtet." Nye oplysninger Den 10. juni 2009 kommenterede Slagelse Kommune klagepunkterne således: "1. Husdyrgødning Der benyttes ikke længere husdyrgødning som hjælpestof på virksomheden. 2. Godkendelsen omfatter følgende matrikler Som det fremgår af vedlagte matrikelkort består [virksomhed1], [adresse1], kun af matrikel [...1]Forlev by. Matrikel [...2], Forlev by er ejet og benyttes af virksomheden [virksomhed2] Af matrikelkortet fremgår det yderligere, at der ikke eksisterer et nummer 6f Forlev by. Den plads som klager formodentlig refererer til, vurderes at ligge helt syd på matrikel [...1] og til venstre for matrikel [...2]. Denne plads benytter [virksomhed1] i dag til hensættelse af materiel og andet der pt. ikke er i brug. 3. Støj i skel 000i?highlight=NMK /3

157 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Støjgrænserne er sat ud fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. I vilkår 40 står der godt nok ikke nævnt, at støjgrænserne skal overholdes i skel, men er der oplistet støjvilkår, er det Slagelse kommunes vurdering, at disse gælder i skel med mindre andet er oplyst. Det kunne være i landzone, hvor skel kan være ved udeareal tæt på huset Journalføring og årsrapport Virksomheden fører, som en del af deres bogføring, journal over dato for levering, behandling, udlevering, leverandør, placering, analyser, tilførsel af hjælpestoffer. Dette er derfor oplysninger, som virksomheden har liggende og kan fremlægge under et miljøtilsyn. I bekendtgørelsens 13 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord er der krav til, at [virksomhed1] skal gemme følgeseddelen i to år efter at jorden har forladt virksomheden. Det samme gælder for analyseresultaterne, som er udtaget ved modtagelse af jorden. [virksomhed1] skal ligeledes sende et eksemplar af følgesedlen med kvittering for modtagelse til Slagelse Kommune. Det er derfor Slagelse Kommunes vurdering, at den sagsstyring som allerede foretages på virksomheden og som til hver en tid kan forefindes i deres computersystem, kombineret med bekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord krav til virksomheden, gør, at der er synliggørelse af jordstrømmen i virksomheden. 5. Miljøteknisk beskrivelse Bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed 14 siger, at fremtidige miljøgodkendelser ikke længere skal bestå af en uddybende miljøteknisk beskrivelse. 6. Krav til jord der fraflyttes virksomheden. Den 12. december 2007 kom bekendtgørelsen om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. I denne bekendtgørelse er der stillet specifikke krav til hvad virksomheden skal udføre af analyser inden jorden flyttes fra virksomheden. Da virksomheden skal overholde gældende bekendtgørelse, er det unødvendigt at indsætte det som et vilkår i godkendelsen. 7. Støv fra [virksomhed1] Der er i godkendelsen under afsnitter luft, 5 vilkår, som skal hindre, at der kommer væsentlige støvgener fra virksomheden. Dette er efter Slagelse Kommunes vurdering en skærpelse af forholdene omkring støv. " Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Den i sagen omhandlede virksomhed er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet virksomheden er optaget på bilag 1 listen over godkendelsespligtig virksomhed4. Virksomhedens hovedaktivitet er omfattet af punkt 5.1, Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag (tidligere K 102). Slagelse Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed. 4Bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed For virksomheder på bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen gælder, at godkendelser regelmæssigt og mindst hvert 10. år skal tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres. Det forudsættes, at dette sker i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt. Revurderingen er ikke en ny, selvstændig godkendelsesbehandling, hvilket understreges af, at afgørelser om revurdering træffes som påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41. Det følger også heraf, at der ikke er knyttet en ny retsbeskyttelsesperiode til afgørelser om revurdering. Slagelse Kommune har kommenteret klagepunkterne. Natur- og Miljøklagenævnet er enig i kommunens kommentarer og skal tilføje følgende: Vedr. støj: Med revisionen er der sat en støjgrænse for boliger i det åbne land. Denne er lavere end den tidligere fastsatte grænse, og godkendelsen udgør dermed en skærpelse, særligt i forhold til klagers bolig og særligt i forhold til aften- og nattetimerne. Vedr. registrering af jord: Lovgivningen er ændret siden den tidligere godkendelse, og nævnet kan tilslutte sig kommunens ændringer af vilkårene. Vedr. støv: Kravet om, at virksomheden ikke må medføre generende støv i omgivelserne, er uændret. Nævnet finder ikke, at de ændrede formuleringer udgør nogen lempelse. Efter nævnets opfattelse vil virksomheden kunne drives uden at medføre uacceptable gener for de omboende, hvis vilkårene for miljøgodkendelsen overholdes. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster derfor Slagelse Kommunes afgørelse af 2. maj 2009 om revurdering af miljøgodkendelse af [virksomhed1], jordrenseanlæg i Vemmelev. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=naturog Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) 000i?highlight=NMK /3

158 1/30/2017 Kirke Stillinge og Omegens Jagtforenings flugtskydebane, Bildsøvej 211, Slagelse 157 Til hjemmesiden Kronologisk liste Tekstsøgning i alle dokumenter MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 26. oktober 2010 J.nr. MKN Afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010): Miljøklagenævnet ophæver Slagelse Kommunes afgørelse af 19. juni 2008 om vilkårsændring af Kirke Stillinge og Omegns Jagtforenings flugtskydebane på Bildsøvej 211, Slagelse. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Sagens indbringelse for nævnet Redegørelse for sagen Klagerne til nævnet Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Miljøklagenævnets bemærkninger Miljøklagenævnets afgørelse Afgørelsen er truffet af konstitueret ankechef Susanne Mieth Andersen uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 1. Sagens indbringelse for nævnet Ved brev af 14. juli 2008 har 15 omboende påklaget Slagelse Kommunes miljøgodkendelse af 19. juni 2008 om vilkårsændring af Kirke Stillinge og Omegns Jagtforenings flugtskydebane. Redegørelse for sagen htm 1/6

159 1/30/2017 Kirke Stillinge og Omegens Jagtforenings flugtskydebane, Bildsøvej 211, Slagelse 158 Skydebaneanlægget er beliggende på ejendommen matr. nr. 5d, 5e Næsbystrand i Slagelse Kommune på adressen Bildsøvej 211, 4200 Slagelse. Det består af 3 baner: En jagtbane, en nordisk /jægertrapbane og en bane til andeskydning. Afstanden til nærmeste nabo er ca. 200 m mod øst og ca. 300 m mod vest. I skyderetningen er afstanden ca. 850 m til nærmeste nabo. Skydebanen er etableret i 1968, og den modtog den første miljøgodkendelse fra Vestsjællands Amt i Slagelse Kommune meddelte den 24. marts 1998 en samlet godkendelse af den eksisterende bane. Denne blev tidsbegrænset til 8 år med den begrundelse, at støjbelastningen fra banen var højere end kravene til nye baner. Afgørelsen blev stadfæstet af Miljøstyrelsen den 27. januar Slagelse Kommune meddelte den 29. november 2005 en permanent tilladelse til fortsat drift af skydebanen på de hidtil gældende vilkår. Efter ansøgning fra jagtforeningen meddelte Slagelse Kommune med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41b den 19. juni 2008 tilladelse til en forøgelse af skydetiderne på følgende vilkår: Ændringen i vilkåret er fremhævet med fed skrift Miljøgodkendelsens vilkår 1.2 lyder Skydebaneanlægget må benyttes på følgende tidspunkter: April, maj, juni, juli og august Aftenskydning En hverdag pr. uge Weekendskydning To lørdage og én søndag i perioden Miljøgodkendelsens vilkår 1.3 lyder Skydebaneanlægget må endvidere benyttes til følgende stæv ner/kurser/øvelser: 6 stævner/kurser/øvelser af en dags varighed i perioden september til marts fordelt på 5 lørdage og 1 søndag i tidsrummet Vilkår 1.2 og 1.3 ændres til: 1. april til 31. august Aftenskydning En hverdag pr. uge lørdage lørdage september til 30. september Aftenskydning En hverdag pr. uge september til 31. marts 5 lørdage Klagerne til nævnet Foreningen til nedlæggelse af flugtskydningsbanen, Bildsøvej 211, som består af 15 omboende, har med brev af 14. juli 2008 påklaget afgørelsen htm 2/6

160 1/30/2017 Kirke Stillinge og Omegens Jagtforenings flugtskydebane, Bildsøvej 211, Slagelse I skrivelsen anføres blandt andet, at man ikke kan acceptere, at der meddeles tilladelse til en forøgelse af skydetiden, idet støjniveauet fra aktiviteterne i forvejen er for højt. Generelt burde banen nedlægges med den nuværende placering. Det gøres også gældende, at det heller ikke er tilfredsstillende, at godkendelsen bygger på beregninger af støjen i stedet for direkte målinger af denne. Klagerne anfører endvidere, at de etablerede støjskærme ikke er udført efter hensigten. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Slagelse Kommune har den 26. august 2008 fremsendt kommunens bemærkninger til det af klagerne anførte: Klagen kan deles op i 5 hovedpunkter: 1. Vilkårsændringen 2. Manglende orientering 3. Ønsket om en støjmåling 4. Taget på standpladserne 5. Miljø og Naturudvalgets inhabilitet 1. Begrundelsen for vilkårsændringen Slagelse kommune modtog den 30. december 2007 en ansøgning om en kraftig udvidelse af skydetiderne. Denne ændrede KOJ [1] den 2. marts 2008 til en ansøgning om en udvidelse på 22 %. En udvidelse over 25 % ville kræve en reduktion af støjen i henhold til skydebanevejledningen. KOJ har en støjbelastning på 73dB(A) dette giver jf. skydebane vejledningen nr mulighed for at skyde på alle ugens hverdage (dagskydning) og lørdag i dagtimerne, på to hverdagsaftener samt om søndagen i dagtimerne, 6 gange om sommeren og 10 gange om vinteren. KOJ oplyser, at de har en meget stor søgning til foreningen. De har derfor brug for en udvidelse af skydetiderne. Slagelse Kommune har givet dem vilkårsændringen på de 22 %, idet de med en stor søgning til skydebanen har behov for øget skydetid. Endvidere er KOJ med vilkårsændringens aktivitetsudvidelse på 7 dage eller omregnet til timer bliver det til 24 timer ekstra pr. år, stadig under det støjbelastningen på den 73 db(a) giver foreningen mulighed for. 2. Manglende orientering KO3's ønsker om en udvidelse på 22 % blev sendt i en høring til alle beboer ne i en radius af 200m af skydebanen. Alle underskrivere af klagen til Miljøklagenævnet indsendte ligeledes indsi gelser mod, at der skulle tillades en udvidelse af skydetiderne. De har såle des været informeret om, at Slagelse Kommune behandlede denne ansøg ning. Den 27. juni 2008 sendes vilkårsændringen i offentlig høring og samtidig til beboerne i en radius af 200 m fra banen. Klagerne har derfor været bekendt med, at Slagelse Kommune har vilkårsændringen. 3. Ønsket om en støjmåling KOJ har en støjberegning af den 14. september Slagelse Kommune vurderer, at denne beregning stadig er gældende, idet forholdene på skyde banen er de samme, som da beregningen blev foretaget. Der er således ikke foretaget ændring af skyderetning, støjskærmene er intakte og der er ikke ændret bygningsmæssigt siden beregningen blev foretaget. Der er på de elleve år som er gået er bevoksningen ændret ved vækst, men i beregningen fra 1997 er der generelt regnet med, at hele området kan be tragtes som porøs overflade. Der er derfor ikke taget hensyn til bevoksnin ger. Miljøklagenævnet har to gange tidligere afgjort klager omhandlende KOJ, nemlig afgørelser af den 27. jan og den 17. jan I begge afgø relser har der ikke været bemærkninger til støjberegningen, hverken at den er forældet, udført som beregning eller at den er udarbejdet af Erik Adelmark som er samarbejdspartner med Danmarks Jægerforbund. Slagelse Kommune har heller ikke krævet en støjmåling af den grund, at vej ledningen fra Miljøstyrelsen nr. 1 fra 1995 om skydebaner, skriver, at støjbe lastningen fra skydebaner som altovervejende hovedregel skal bestemmes ved beregninger. 4. Taget på standpladserne Der har aldrig været tag på standpladserne. Der er i støjberegningen ikke beregnet med, at der skal være tag på standpladserne. 5. Miljø og Natur udvalgets inhabilitet htm 3/6

161 1/30/2017 Kirke Stillinge og Omegens Jagtforenings flugtskydebane, Bildsøvej 211, Slagelse Slagelse Kommune har vedtaget delegeringsregler der giver Slagelse Kom mune kompetencen til at træffe afgørelser som ligger inden for miljøgodken delser og revurderinger af godkendelser. Dog skal store og/eller principielle sager forelægges Miljø og Natur udvalget. Slagelse Kommune vurderede, at der her ikke var tale om hverken en stor eller principiel sag. Slagelse Kommune traf derfor afgørelsen, men da Miljø og natur udvalget gerne ville orienteres om sagen, blev denne forelagt udvalget som en orienteringssag. Der er derfor ikke tale om nogen form for inhabilitet fra udvalget side. Miljøklagenævnets bemærkninger Den i sagen omhandlede skydebane er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet virksomheden er optaget på listen over godkendelsespligtig virksomhed [2]. Den påklagede godkendelse skal bedømmes på grundlag af en konkret vurdering af de i sagen omhandlede miljømæssige spørgsmål med udgangspunkt i retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner [3]. Vilkårsændringen er meddelt som påbud med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41b. Efter nævnets opfattelse har afgørelsen karakter af en godkendelse til forøgede aktiviteter, og afgørelsen burde således have været meddelt som en tillægsgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33. Beregning af støjbelastningen Miljøklagenævnet finder, at støjniveauet fra skydebaner som altovervejende hovedregel skal fastlægges ved beregninger, idet støjmålinger er følsomme over for blandt andet vejrforhold. Der skal således udføres et større antal gentagne målinger under egnede vejrforhold, for at ubestemtheden på et måleresultat bliver lige så lille, som det under normale forhold antages at være for et beregningsresultat. I enkelte situationer, f.eks. når der er tale om komplicerede lydudbredelsesforhold, kan det overvejes at gennemføre støjmålinger i stedet for beregninger. Der er derfor ikke tale om, at målinger er mere troværdige end beregninger, men om at der i nogle situationer optræder forhold, som ikke kan tages i betragtning i den nuværende beregningsmetode. Nævnet er endvidere af den opfattelse, at det i visse tilfælde kan være forsvarligt at basere en afgørelse om miljøgodkendelse på støjberegninger, der ikke nødvendigvis opfylder kvalitetsbekendtgørelsens [4] krav om at være udført af et akkrediteret laboratorium eller en certificeret person. Sådanne tilfælde kan foreligge, når støjniveauet er bestemt ved brug af en velbeskrevet beregningsmetode, hvor der er anvendt klart fastlagte data og beregningsforudsætninger, der er enkle at kontrollere. Miljøklagenævnet finder, at dette er tilfældet i denne konkrete sag. Vurdering af eksisterende skydebaner Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner indeholder retningslinjer for vurdering af støjbelastningen fra skydebaner og angiver vejledende støjgrænser og skydetider afhængig af støjniveauet. Støjbelastningen fra skydebaner opgøres ud fra det højeste niveau af et enkeltskud afgivet fra den standplads, som giver højest støj i de enkelte beregningspunkter, og ud fra skydetiden. Det fremgår af sagsmaterialet, at den mest belastede bolig i banens omgivelser er belastet med 73 db(a),impuls, hvor støjgrænsen for nye skydebaner er max. 70 db(a),impuls. I forbindelse med godkendelse af eksisterende skydebaner anføres i vejledningens afsnit 4.4 blandt andet: Forudsætningen er, at der for skydebanen er fremlagt veldokumenterede teknisk/økonomiske grunde for, at det ikke med den på godkendelsestidspunktet kendte teknologi og ved anvendelse af de mulige støjdæmpende foranstaltninger er muligt at overholde de for nye skydebaner fastsatte retningslinier. Udgangspunktet for behandlingen af en ansøgning fra en bestående skydebane er i øvrigt, at der skal lægges vægt på de samme hensyn som ved godkendelse af nye skydebaner. Det betyder, at der skal lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, således at forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses mest muligt htm 4/6 160

162 1/30/2017 Kirke Stillinge og Omegens Jagtforenings flugtskydebane, Bildsøvej 211, Slagelse 161 Efter nævnets opfattelse er udgangspunktet for vurdering af støjbelastningen fra eksisterende skydebaner de vejledende grænseværdier for nye skydebaner, uanset om der søges om godkendelse af eksisterende aktiviteter, eller der søges om godkendelse til nye aktiviteter. I forlængelse heraf finder nævnet ikke, at mulighederne for at kunne overholde de for nye skydebaner fastsatte retningslinier på tilstrækkelig måde er belyst hverken i forbindelse med meddelelsen af en permanent tilladelse i 2005 eller i forbindelse med den påklagede tillægsgodkendelse. Efter nævnets opfattelse bør der ikke tillades udvidelser og ændringer af godkendelsespligtige anlæg, hvis anlægget allerede medfører f.eks. støj, der overskrider de vejledende støjgrænser. En eventuel udvidelse af aktiviteterne må således ikke medføre, at naboer, der allerede må tåle mere støj end de vejledende grænseværdier, påføres endnu flere gener. Miljøklagenævnet mener derfor, at Slagelse Kommune i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Kirke Stillinge og Omegns Jagtforening burde have stillet som forudsætning for en eventuel udvidelse af skydetiderne, at støjgenerne i forhold til nærmeste nabo blev nedbragt. Dette burde for så vidt allerede være sket i forbindelse med meddelelsen af en permanent tilladelse i Miljøklagenævnet er således ikke enig med hverken Slagelse Kommune eller Kirke Stillinge og Omegns Jagtforening i deres fortolkning af skydebanevejledningen, der lægger op til, at vejledningen giver mulighed for langt flere skydetider end det aktuelt ansøgte. Målsætningen for eksisterende skydebaner, der overskrider støjgrænserne, er under alle omstændigheder, at støjniveauet skal nedbringes til de vejledende grænseværdier for nye skydebaner. Da Slagelse Kommune i forbindelse med den påklagede afgørelse ikke har taget initiativ til at nedbringe støjniveauet fra den eksisterende skydebane, kan Miljøklagenævnet ikke tiltræde en udvidelse af skydetiderne. På denne baggrund mener nævnet, at Slagelse Kommunes afgørelse skal ophæves. Miljøklagenævnets afgørelse Slagelse Kommunes afgørelse af 19. juni 2008 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Denne afgørelse er sendt med post til: Jørgen Nielsen htm 5/6

163 1/30/2017 Kirke Stillinge og Omegens Jagtforenings flugtskydebane, Bildsøvej 211, Slagelse Bildsøvej 203 Næsby Fed 4200 Slagelse 162 Henrik Dons Christensen Vejlagervej Vemmelev Kirke Stillinge og Omegns Jagtforening Bildsøvej Slagelse Formand Karsten Hansen Kirkevej Vemmelev og med e mail til: Slagelse Kommune Jørgen Nielsen slagelse@slagelse.dk, teknik@slagelse.dk og ledes@slagelse.dk cannibalisrex@hotmail.com Henrik Dons Christensen henrikdons@yahoo.dk [1] Kirke Stillinge og Omegns Jagtforening (nævnets bemærkning). [2] Punkt J 203 (Udendørs skydebaner) i bilag 2 til bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed [3] Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1995 Skydebaner [4] Bekendtgørelse nr. 866 af 1. juli 2010 om kvalitetskrav til miljømålinger mv htm 6/6

164 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 163 Afgørelse i sag om Kalundborg Kommune - [virksomhed1] - [adresse1] Vilkårsændring Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. maj 2013 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 og 41 i miljøbeskyttelsesloven1. 1Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. februar 2012 om ændret miljøgodkendelse af [virksomhed1] A/S med ændringer af vilkårene 1.3, 1.6, 1.11, 1.12, 3.1, 4.1, 4.4 og 8.2, samt fastsættelse af nye vilkår og 2.4, som fremgår af sidste afsnit. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. 2Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Sagen vedrører Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. februar 2012 om tillæg til samt revurdering af gældende miljøgodkendelse af [virksomhed1] as, [adresse1], 4281 Gørlev. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet ved 4 klageskrivelser fra naboer, som bor m fra virksomheden. Klagerne har sendt oplysninger og dokumentationer for, at der har været massive problemer med overtrædelser af virksomhedens godkendelse i perioden De gældende støjgrænser er ikke overholdt, materialebunkerne holdes sjældent tildækket, og der ligger affald fra virksomheden i nabohaver. Portene til hallen holdes ikke lukket, når der produceres, og virksomheden har endelig udvidet sine aktiviteter væsentligt siden første miljøgodkendelse. De væsentlige klagepunkter i forhold til den meddelte miljøgodkendelse er: Beliggenhed: Beliggenheden er uhensigtsmæssig. Virksomheden ligger for tæt på boliger, og som miljøklasse 5 og kan den ikke ligge i det pågældende område. Vilkår: Vilkår 1.5: Affaldstypen bør ikke tillades. Vilkår 1.6: 300 tons er for stor en mængde; den tidligere godkendelse fastsatte 100 tons, hvilket også var for meget. Vilkår 1.7: Der er ingen vægt på fabrikken, og dette vilkår vil være svært at kontrollere. Vilkår 1.8: Portene er så lave, at der ikke kan læsses af i hallen. Dette vilkår kan derfor ikke overholdes. Vilkår 1.13: Rengøring én gang om dagen er ikke nok. I øvrigt er rengøring i praksis ikke mulig, fordi der ligger affald overalt i hallen. Vilkår 2.2: Affaldet bør håndteres indendørs, så det ikke kan støve, og ikke som nu med teleskoplæsser og udendørs tipning. Vilkår 3.1: Støjgrænse på 60 db er for erhvervsområder, ikke for det aktuelle område. En støjskærm bestående af et stillads med presenning over har ikke den forventede effekt. Driften bør standse kl. 18. Vilkår 4.1 kan ikke kontrolleres, og mængden er for stor. Vilkår 5.3: Sorteret affald bør opbevares indendørs. Under stormen i november 2011 blæste affaldet væk. Der er desuden risiko for, at restslagge kan udvaskes til regnvandsledningen. Sagens oplysninger Virksomheden er et sorteringsanlæg til affald, oprindelig miljøgodkendt af Vestsjællands Amt i 2002 til håndtering af shredderaffald. Virksomheden har søgt om lovliggørende godkendelse til, også at sortere fraktioner af slagger fra affaldsforbrænding. Tidligere vilkår Fra den hidtidige godkendelse, meddelt af Vestsjællands Amt af 10. september 2002, skal citeres en række af de vilkår, som er ændret i den påklagede afgørelse: " 1.5 Der må maksimalt være oplagret 100 tons usorteret shredderaffald på virksomheden. 3.1 Grænseværdier for støjbelastningen, målt i nærliggende boligområde er fastsat til: Mandag - fredag kl db(a) 000b?highlight=NMK /7

165 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 164 Mandag - fredag kl db(a) Lørdag kl db(a) Lørdag kl db(a) Grænseværdier for støjbelastningen, målt i skel til nabovirksomhed, er fastsat til: Mandag - fredag kl db(a) Mandag - fredag kl db(a) Lørdag kl db(a) Lørdag kl db(a) Støjbelastningen Lr målt som det energiækvivalente, korrigerede A-vægtede lydtryksniveau 4.1 Frasorteret ikke-genanvendeligt materiale samt affald fra fejning/rengøring af produktionsarealer skal opbevares i container og må ikke samlet overstige 40 m³. " Planforhold Virksomheden ligger i kommuneplanområde G1.E01, som ifølge kommuneplanen har følgende anvendelse: "Lettere erhverv. Mulighed for bolig". Kommuneplanområdet er, på nær 3 små matrikler i sydvesthjørnet, omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 5, Byplanvedtægten har følgende anvendelsesbestemmelser: "Stk. 1. Området må kun anvendes til bolig- og håndværksformål, og der må kun opføres åben og lav bebyggelse. På hver ejendom må kun opføres eller indrettes én bolig for én familie samt bebyggelse for mindre håndværksvirksomheder (herunder et til virksomheden hørende mindre salgslokale), når virksomheden ikke ved støv, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende eller på anden måde efter kommunalbestyrelsens skøn vil blive til ulempe for den omliggende bebyggelse. Virksomhederne må kun med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse drives af andre end den, der bebor den på ejendommen værende bolig. Stk. 2. Området finder også anvendelse til offentlige formål (materielgård til vejvæsen)." Området grænser mod øst op til boligområderne G1.B01 og G1.B03. Mod syd grænser virksomheden op til område G1.OF01, som ifølge lokalplan 19 for daværende Gørlev Kommune kan indeholde blandt andet plejehjem og boligområde for tæt-lav bebyggelse. Godkendelsens vilkår Den 7. februar 2012 meddelte Kalundborg Kommune vilkårsændringer og tilføjelser til denne godkendelse, dels som følge af en ansøgning af 8. marts 2011 til ændrede aktiviteter ( 33), dels fordi kommunen har konstateret støj- og støvproblemer i perioden Afgørelsen er meddelt på blandt andet følgende vilkår: " 1.5 På virksomheden må der sorteres affald, modtaget fra slaggesorteringsanlæg. 1.6 Der må maksimalt være oplagret 300 tons usorteret affald på virksomheden. 1.7 Der må maksimalt behandles årligt tons indvejet, usorteret affald. 1.8 Det usorterede affald skal opbevares og håndteres indendørs Hallen skal være befæstet. Eventuelle afløb til kloak skal blændes. Befæstede arealer skal vedligeholdes og jævnligt kontrolleres for sprækker og utætheder Hallen skal løbende og mindst én gang dagligt renholdes, så der udenfor båsene ikke ligger metalstykker og metalholdigt støv, der kan føres ud af hallen og forurene de udendørs arealer. 2.1 Støv fra diffuse kilder skal begrænses ved en effektiv renholdelse af de udendørs arealer, så der ikke sker forurening af omgivelser. 2.2 Virksomhedens håndtering af usorteret såvel som sorteret affald skal foregå på en måde, så spredning af støv begrænses mest muligt. 3.1 Grænseværdierne for støjbelastning, målt i nærliggende områder er fastsat til: Støjgrænse mandag-fredag kl , lørdag kl mandag-fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdage kl alle dage kl b?highlight=NMK /7

166 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 165 Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 60 db 60 db 60 db Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse 55 db 45 db 40 db Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db Støjgrænser specifikt for naboejendomme: Støjgrænse mandag-fredag kl , lørdag kl mandag-fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdage kl alle dage kl [adresse2], 2, 4 & 8 60 db 60 db 60 db [adresse3] 55 db 45 db 40 db [adresse4] [adresse6] db 40 db 35 db Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau, støjbelastningen. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten 1/2 time). Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser skal man lægge 5 db til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen. Støjgrænserne i et støjvilkår skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område, og altså ikke kun i nærheden af bygningerne. 4.1 Frasorteret ikke-genanvendeligt materiale samt affald fra fejning/rengøring af produktionsarealer skal opbevares i container eller anden egnet, tætlukket emballage og må ikke samlet overstige 120 m³. 4.4 Ved virksomhedens ophør skal alt oplag, skrot, affald m.v. samt anlæg og indretninger med tilknytning til virksomheden fjernes for den ansvarliges regning. 5.3 Sorteret affald til nyttiggørelse skal opbevares enten i lukket container eller under tag. Taget skal være konstrueret, så slagregn ikke forekommer på oplaget af det sorterede affald. Container eller tag skal være etableret senest 1. maj Virksomheden skal føre journal over indvejet affald og udvejet mængde sorteret metal og affald. Journalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden ved tilsyn på virksomheden og opbevares i 3 år." Kommunens bemærkninger i afgørelsen Fra kommunens bemærkninger i afgørelsen skal citeres følgende: "Virksomheden har udbygget udsugning i produktionshallen, herunder filtrering af udsuget luft, der forventes at kunne eliminere støvgener, eller som minimum bringe dem på et niveau i overensstemmelse med lovgivningen. Der tænkes her på støvgener, der opstår, for eksempel når det er nødvendigt at åbne porte til produktionshallen. Kommunen kan ikke imødekomme virksomhedens ønske om udvidelse til et udendørs produktionsareal. Affaldet bliver sorteret i [virksomhed1]' produktionshal i følgende fraktioner: Aluminium (Al) Blanding af kobber (Cu), messing, Zink (Zn) og bly (Pb) Rustfrit stål Slagger. Årsagen til, at kommunen vurderer, at usorteret affald skal opbevares inden døre på [adresse1] i Gørlev, er på grund af virksomhedens beliggenhed og plangrundlaget for området. Der er risiko for diffust støv til omgivelserne ved udendørs oplag. Kalundborg Kommune vurderer, at et udendørs oplag er en udvidelse af virksomhedens aktivitet, eftersom den oprindelige godkendelse beror på indendørs oplag. Et udendørs oplag vil også resulterer i, at virksomheden vil blive klassificeret til miljøklasse 5 eller højere, hvilket plangrundlaget ikke giver mulighed for. Det usorterede affald, som virksomheden modtager, indeholder mindre mængder fint støv (bundaske). Kalundborg Kommune vurderer, at støjgrænser kan sættes efter nuværende kommuneplanrammer, hvor området er udlagt til erhvervsområde for lettere erhverv med mulighed for bolig. Det betyder, at der ved [vejen] er støjgrænser for 'erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder' efter Miljøstyrelsens definitioner i vejledning nr. 5 af Boliger i erhvervsområder har støjgrænsen for blandet bolig og erhverv. For boliger ved vejen [adresse6] 2-8 er der stillet vilkår om støjgrænser gældende for boligområde. Specifikt for [adresse5] og 8 vurderer kommunen, at støjgrænserne for 'ikke-generende industri' gælder, eftersom der ikke er tilknyttet boliger til de to ejendomme, og at aktiviteterne på [adresse5] og 8 har karakter af virksomhedsindustri. Personalets ophold i mandskabsrum/frokoststue på [adresse5] og 8 er ikke af længerevarende karakter og vurderes til ikke at være svarende til bolig b?highlight=NMK /7

167 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Kalundborg Kommune vurderer, at eksisterende vilkår 3.1 bør tydeliggøres og derfor ændres det også til, at der gælder bestemte støjgrænser ved specifikke adresser. 166 Kommunen er opmærksom på, at virksomheden i øjeblikket ikke overholder støjgrænseværdierne. Virksomheden har fået lavet en akkrediteret støjundersøgelse af deres aktiviteter. Efter vilkårsændringen er meddelt, vil kommunen håndhæve over for virksomheden med en indskærpelse af vilkår 3.1 med angivelse af en tidsfrist for nedbringelse af støjniveauet. Virksomheden har befæstet alle produktions- og opbevaringsarealer for at beskytte jord og grundvand for eventuel forurening. Ved afløb til regnvandsledning er etableret brønde med sandfang." Den udbygning af udsugningen, som kommunen beskriver, bygger på en rapport fra Force Technology af juli Rapporten viser, at virksomheden ved en afkasthøjde på 1 m over tag kan overholde en B-værdi for støv på 0,08 mg/m³. Efterfølgende oplysninger Natur- og Miljøklagenævnet har haft afgørelsen i høring hos sagens parter. I brev af 19. april 2013 har virksomheden oplyst, at man ikke længere opbevarer eller håndterer farligt affald. Som dokumentation er fremsendt Kalundborg Kommunes afgørelse af 14. juni 2012, hvori affald fra slaggesortering ændres fra farligt affald til ikke-farligt affald. Virksomheden oplyser, at på denne baggrund "er en lang række vilkår ikke relevante". Mens klagesagen har ligget i nævnet, har virksomheden oplevet, at håndhævelsen af vilkårene har været uklar også i forhold til en indgivet politianmeldelse. Desuden oplyses, at virksomheden har valgt at flytte aktiviteterne til en anden adresse og bringe aktiviteterne på [vejen] til ophør. Den 22. april 2013 har klager oplyst, at man har holdt møder med naboer. Virksomheden er efterfølgende politianmeldt, og der arbejdes fortsat på anlægget i Gørlev. Kalundborg Kommune har telefonisk oplyst, at man ikke havde bemærkninger til udkastet. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Den omhandlede virksomhed er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet virksomheden er optaget på listen over godkendelsespligtig virksomhed3. Kalundborg Kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed. 3Punkt K 203 (Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af eller punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212. Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg. i bilag 2 til bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) Kalundborg Kommune har valgt at give godkendelse til håndtering af en anden fraktion affald end tidligere og har samtidig ændret på flere generelle vilkår. Nævnet finder på den baggrund, at afgørelsen dels er en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, dels en revurdering efter 41. Godkendelsen giver mulighed for håndtering af såvel shredderaffald som forbrændingsaffald. Da shredderaffald er farligt affald, finder nævnet, at listepunkt K203 er korrekt. Håndteringen af slaggeaffaldet vil som biaktivitet skulle klassificeres enten som K 206 eller K 212. Nævnet skal tilføje, at vilkår fastsættes i forhold til de forventede miljøgener fra virksomheden. At en affaldstype omklassificeres gør i sig selv ikke vilkår overflødige eller irrelevante. Standardvilkår Virksomheden er omfattet af standardvilkår, jf. bilag 5, afsnit 17 til godkendelsesbekendtgørelsen. Efter nævnets vurdering er det omhandlede anlæg omfattet af disse standardvilkår. Det betyder, at Kalundborg Kommune var forpligtet til at fastsætte standardvilkår ved meddelelse og revurdering af godkendelsen. Eneste undtagelse derfor er bekendtgørelsens (486/2012) 17, stk. 2, som lyder: "Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvis afvige fra de i bilag 5 fastsatte standardvilkår." Nævnet er ifølge 29 i den gældende godkendelsesbekendtgørelse4 forpligtet til at færdigbehandle verserende sager om afgørelser, der er truffet før den 1. juni 2012, efter reglerne i denne bekendtgørelse. 4Bekendtgørelse nr. 486/2012 om godkendelse af listevirksomhed Nævnet har ved en gennemgang af godkendelsens vilkår konstateret, at kravene i en række af de relevante standardvilkår er dækket af godkendelsen. På andre punkter mangler vilkår, og nævnet har derfor tilføjet disse. Lukning af virksomheden Virksomheden har til nævnet oplyst, at man påtænker at lukke aktiviteterne på adressen. Virksomheden har ikke anmeldt lukning til kommunen og har ikke meddelt dato for lukning. Formulering af standardvilkår i forhold til lukning af virksomheden er bredere og mere dækkende end de vilkår, kommunen har meddelt, og der kan være uklarheder i forhold til håndhævelsen, hvor det vil være afklarende for parterne, at nævnet har truffet afgørelse. Nævnet træffer på denne baggrund afgørelse i klagesagen uden at inddrage tidshorisont for eventuel lukning. Vilkår 4.4, som regulerer forhold ved lukning, ændres, så det er i overensstemmelse med standardvilkår. Generelle forhold Nævnet ser ingen grund til at lempe i forhold til standardvilkår om, at virksomheden skal have driftsinstruks for arbejdet. Vilkår 1.3 ændres derfor. Affaldsmængder 000b?highlight=NMK /7

168 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 167 Kalundborg Kommune har med afgørelsen udvidet mængden af usorteret affald, som må findes på virksomheden, fra 100 t til 300 t. Set i lyset af den begrænsede plads på virksomheden finder nævnet det urealistisk, at virksomheden kan håndtere en større mængde affald og samtidig overholde vilkår om indendørs opbevaring og om tilstrækkelig rengøring. Nævnet ændrer derfor vilkår 1.6 tilbage til 100 t. Kalundborg Kommune har med afgørelsen udvidet mængden af frasorteret affald, der må opbevares, fra 40 til 100 m³. Nævnet finder lempelsen ubegrundet og urealistisk og ændrer derfor vilkår 4.1 tilbage til 40 m³. Belægninger Virksomheden har ifølge det oplyste befæstet de arealer, hvor affald håndteres og opbevares. For gulvet i hallen er der i vilkår 1.11 sat krav om løbende kontrol af tætheden. Nævnet finder, at vilkår 1.11 må udvides, så også de udendørs arealer skal kontrolleres løbende, jævnfør standardvilkår. Dokumentationskravet indsættes i revideret vilkår 8.2. Spild Ifølge standardvilkår (34) skal spild af farligt affald på befæstede og ubefæstede arealer opsamles straks. Kalundborg Kommune har meddelt to modstridende vilkår på dette punkt. Ifølge vilkår 1.12 skal der ske daglig opsamling, og ifølge vilkår 5.1 skal der ske opsamling straks. Set i lyset af sagens oplysninger om problemer med støv i omgivelserne finder nævnet ikke, at der er grundlag for en lempelse i forhold til standardvilkårene, og fastsætter herefter vilkår i overensstemmelse med standardvilkårene. Dette er en skærpelse i forhold til kommunens afgørelse. Håndtering af affald Nævnet ser ingen grund til at dispensere fra de generelle krav i standardvilkårene til håndtering af farligt affald. Disse indføjes derfor som vilkårene Luftforurening Oplysninger om emission af støv og afkasthøjder er indgået i Kalundborg Kommunes sagsbehandling, men er ikke vilkårssat. Nævnet finder, at der må sættes vilkår i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger. Dette indsættes som nyt vilkår 2.4. Støj Nævnet kan konstatere, at Kalundborg Kommune har foretaget en i praksis betydende lempelse af virksomhedens støjvilkår ved at ændre grænseværdierne i det erhvervsområde, som virksomheden ligger i, idet der fastsættes støjgrænser ved boliger. Støjgrænser fastsættes ifølge Miljøstyrelsens støjvejledning5 og sædvanlig praksis normalt for et område. Kun for det åbne land fastsættes støjgrænser normalt som gældende ved boliger. Ved fastsættelsen tages hensyn, dels til planlægningen og dels til den faktiske anvendelse af området, og grænserne skal sættes ud fra den mest følsomme af disse. 5Vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder Området, som virksomheden ligger i, hører ifølge planbestemmelserne under områdetype 3: område for blandet bolig og erhverv, og nævnet ændrer støjgrænserne derefter, fordi nævnet ikke finder grundlag for at lempe i forhold til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier. Egenkontrol af affaldsmængder Nævnet finder, at bestemmelsen i vilkår 8.2 om journalisering af til- og fraført affald må udvides til standardvilkårenes krav herom. Sammenfatning Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. februar 2012 om ændret miljøgodkendelse af [virksomhed1] A/S med følgende ændringer: Ændret vilkår 1.3: " Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser og -procedurer vedrørende: - Modtagelse, oplagring, omlastning, omemballering og/eller sortering af farligt affald, herunder sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse hermed. - Betjening af de enkelte anlæg, pumper m.v. - Procedurer for rengøring af emballage, køretøjer, tanke, andet udstyr, befæstede arealer samt brønde og evt. andre opsamlingssteder. - Virksomhedens egenkontrol. - Procedurer i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld. Instrukser og procedurer skal fremsendes til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen. Instrukser og procedurer skal være tilgængelige for personalet." Ændret vilkår 1.6: " 1.6 Der må maksimalt være oplagret 100 tons usorteret affald på virksomheden." Ændret vilkår 1.11: 000b?highlight=NMK /7

169 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 168 "Oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald skal ske på arealer med tæt belægning. Med betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Arealer og gulve skal være indrettet som afgrænsede områder med opkant og/eller hældning mod grube, brønd eller lignende tæt(te) opsamlingsbassin(er) uden afløb eller med afspærringsventil(er). Stationære containere og transportcontainere til opbevaring eller transport af farligt affald skal være forsynet med tæt bund, som er bestandig for de affaldsfraktioner, der oplagres i dem. Containerne skal stå på et areal med tæt belægning, hvor overfladevand ledes til afløb med afspærringsventil. 47. Alle tætte belægninger og befæstede arealer, gruber, brønde og lignende opsamlingsbassiner og lignende særlige oplagsområder samt tankgårde skal være i god vedligeholdelsesstand. Eventuelle utætheder skal udbedres straks efter, at de er konstateret." Ændret vilkår 1.12: "Spild af farligt affald på befæstede og ubefæstede arealer skal opsamles straks." Nye vilkår om håndtering af affald m.v.: "1.18 Virksomheden skal altid være bemandet, når den er åben for aflevering af farligt affald Ved modtagelsen af farligt affald skal virksomheden straks kontrollere og vurdere emballeringen, oplysninger om affaldets klassificering og art samt eventuel deklarering og mærkning af affaldet. Hvis virksomheden vurderer, at oplysningerne er utilstrækkelige, skal den umiddelbart, så vidt det er muligt, indhente de nødvendige oplysninger Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke er omfattet af virksomhedens miljøgodkendelse, jf. vilkår 9, og som det ikke umiddelbart er muligt at henvise til en anden modtagevirksomhed, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde, der er adskilt fra de øvrige oplag. Virksomheden skal herefter hurtigst muligt kontakte tilsynsmyndigheden om affaldet 1.21 Hvis virksomheden modtager farligt affald, der ikke kan identificeres, jf. vilkår 6, skal affaldet placeres i et særskilt oplagsområde adskilt fra de øvrige oplag, mens der pågår nærmere undersøgelser eller eventuelle analyser heraf, eller mens virksomheden indhenter tilsynsmyndighedens stillingtagen til sagen Alle emballager til farligt affald skal være egnede til opbevaring af den pågældende affaldsart eller -fraktion og forsynede med tydelig mærkning Flydende og støvende farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager, der er modstandsdygtige over for det affald, der opbevares i emballagen Emballager med farligt affald samt kasserede produkter, der er kategoriseret som farligt affald, skal håndteres, så risikoen for, at der sker udslip og spredning af farlige stoffer, er reduceret mest muligt." Nyt vilkår 2.4: " Afkast fra bygningen skal føres minimum 1 m over tagryg. Virksomheden skal overholde en B-værdi for støv på 0,08 mg/m³. " Vilkår 3.1 ændres til følgende: " 3.1 Grænseværdierne for støjbelastning, målt i nærliggende områder er fastsat til: Støjgrænse mandag-fredag kl , lørdag kl mandag-fredag kl , lørdag kl , søn- og helligdage kl alle dage kl Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse* 55 db 45 db 40 db Boligområder for lav boligbebyggelse 45 db 40 db 35 db *Omfatter erhvervsområde G1.E01 Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau, støjbelastningen. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et længere tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten 1/2 time). Hvis støjen indeholder5 tydeligt hørbare toner eller impuler skal man lægge 5 db til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen. Støjgrænserne i et støjvilkår skal overholdes i alle punkter udendørs i det pågældende område, og altså ikke kun i nærheden af bygningerne." Vilkår 4.1 ændres til følgende: " 000b?highlight=NMK /7

170 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Frasorteret ikke-genanvendeligt materiale samt affald fra fejning/rengøring af produktionsarealer skal opbevares i container eller anden egnet, tætlukket emballage og må ikke samlet overstige 40 m³." Vilkår 4.4 ændres til følgende: " 4.4 Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører." Vilkår 8.2 om egenkontrol ændres, så det omfatter egenkontrol og journalføring angående belægninger og affald: " 8.2A Virksomheden skal løbende og mindst en gang i kvartalet foretage visuel kontrol for utætheder og revnedannelser af - belægninger og fuger på alle tætte belægninger og befæstede arealer og gulve, - stationære containere og egne transportcontainere, - særlige oplagsområder. 8.2B Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage eftersyn af - tætte belægninger og befæstede arealer, - stationære containere og egne transportcontainere og - særlige oplagsområder og dog højst en gang hvert 3. år." "8.2C Der skal føres driftsjournal med angivelse af: - Løbende registrering af art, fraktion og mængde af modtaget farligt affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvorfra affaldet er leveret. - Løbende registrering af art, fraktion og mængder af fraført affald med angivelse af navn og adresse samt CVR- og P-nummer på de virksomheder, hvortil affaldet er leveret. - Navn, adresse og så vidt muligt CVR- og P-nummer på affaldsproducenter, der afvises. - Dato for og resultatet af den visuelle kontrol af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer, jf. vilkår 8.2A. - Dato for og resultat af det uvildige eftersyn af tætte belægninger, befæstede arealer og gulve, opsamlingsbassiner, containere, tankgårde og særlige oplagsområder samt eventuelle foretagne forbedringer, jf. vilkår 8.2B. Ved udgangen af hvert kvartal registreres endvidere mængden af hver af de oplagrede affaldsarter eller -fraktioner, for hvilke der er fastsat vilkår om maksimalt oplag, jf. vilkår 9. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden." Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=naturog Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) 000b?highlight=NMK /7

171 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 170 Afgørelse i sag om revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på [adresse1] i Herning Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2012 Sag NMK AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på [adresse1] i Herning. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i husdyrbrugloven.1 1Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Herning Kommunes afgørelse om revurdering af 3. marts 2009 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Herning Kommune. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbrugloven 90. 2Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er rettidigt påklaget til Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd den 25. marts Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet3. 3 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december 2010 Det Økologiske Råd har i rådets klage af 25. marts 2009 bl.a. klaget over, at der efter rådets opfattelse ikke kun er tale om en revurdering, men om en ændring af produktionen. Sagens oplysninger Af Herning Kommunes afgørelse fremgår det, at kommunen den 28. januar 1992 har miljøgodkendt bedriften beliggende på [adresse1], [adresse2] og [adresse3], 7400 Herning, efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.4 Det fremgår af sagen, at der i afgørelse af 6. marts 1992 er godkendt 600 årssøer med smågrise og slagtesvin på ejendommen. Ifølge Herning Kommune er dyreholdet ændret siden godkendelsens vedtagelse til en bedrift på 750 årssøer, smågrise og slagtesvin svarende til ca. 492 DE. 4Lov nr af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse. Det fremgår af sagens oplysninger, at der blev varslet og påbegyndt revurdering den 7. juli 2008 af Herning Kommune. Der er den 3. marts 2009 sket revurdering af miljøgodkendelse til husdyrbruget efter husdyrbrugslovens 39, jf. 41. I afgørelsen oplyses, at dyreholdets størrelse er ændret og præciseret i forbindelse med revurderingen således, at antallet af DE reduceres fra 510,14 DE til 508,67 DE opgivet efter den ved revurderingsstidspunktet gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. Det fremgår desuden af bilag 7 i revurderingen, s. 31, at der foretages en række ændringer i dyreholdet på ejendommen. Derudover fremgår det af afgørelsen, at lugtgeneafstanden øges fra nudrift på 129,86 m for enkeltboliger til 334,36 meter for den ukorrigerede geneafstand i ansøgt drift, dog kun 141,7 m for korrigeret geneafstand. Ifølge gødningsregnskabet stiger den producerede mængde kvælstof og fosfor i gødningen. Det drejer sig om, at kvælstof stiger fra 48497,38 kg N pr. år til 48771,17 kg N pr. år (dvs. en stigning på 273,79 kg N/år) og fosfor stiger fra 10488,62 kg P pr. år til 10944,92 kg P pr. år (dvs. en stigning på 456,3 kg P/år). Natur- og Miljøklagenævnet har den 9. februar 2012 sendt udkast til afgørelse i høring hos Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest har den 16. februar 2012 fremsendt sine bemærkninger til sagen. Det fremgår heraf, at der den 15. februar 2012 er indgivet anmeldelse til Herning Kommune og gjort brug af husdyrbekendtgørelsens 19f og 19d, hvormed antallet af DE reduceres med 5,1 DE. Der er endvidere i forhold til lugtgeneafstanden anvendt anmeldeordninger 19f og 19d, hvormed der ikke længere er belæg for at antage, at lugtgenerne er stigende. Såfremt anmeldelserne behandles og godkendes af kommunen vil mængden af kvælstof og fosfor samtidig falde. Der er således ikke en større forurening på de enkelte ejendomme, eller for ejendommene samlet - som antaget af nævnet - forudsat anmeldelserne afgøres positivt. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Hjemlen for revurderingen af sagens miljøgodkendelse, der er påbegyndt den 7. juli dvs. efter husdyrbrugslovens ikrafttræden den 1. januar er husdyrbrugslovens 41, stk. 3, hvoraf fremgår: "Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen efter 11, 12 eller 16 op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 39 i de tilfælde, som er nævnt i 40, stk. 2." Efter husdyrbruglovens 41, stk. 1, kan tilsynsmyndigheden først ændre vilkårene i en godkendelse efter 11, 12 eller 16 ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 39, når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen. Efter godkendelsesbekendtgørelsens 17, jf. husdyrbruglovens 41, stk. 2, skal godkendelser omfattet af 11, 12 og 16 i husdyrbrugloven regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til 000f?highlight=NMK /2

172 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 171 revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden skal foretage den første af disse regelmæssige revurderinger, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt, jf. husdyrbruglovens 41, stk. 3. Af 41, stk. 3, fremgår, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud eller forbud efter 39 i de tilfælde, som er nævnt i 40, stk. 2. Af husdyrbruglovens 40, stk. 2, fremgår, at påbud eller forbud mod fortsat drift skal meddeles, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Af bemærkningerne til 41 (i forslag L 55 af 26. oktober 2006) fremgår følgende om vurderingen i forbindelse med en revurdering: "Tvungen revurdering af (i)-mærkede husdyrbrug, jf. 12, medfører at tilsynsmyndigheden hver 10. år, af egen drift tager godkendelsen op til revision og om nødvendigt fastsætter nye tidssvarende vilkår, der kan sikre en løbende minimering af forureningen. Det kan ske som følge af ændringer i gældende grænseværdier til det af miljøministeren udmeldte beskyttelsesniveau og/eller som følge af udviklingen i BAT inden for området og/eller på grund af ændret vurdering af omgivelserne." Kommunens afgørelse om revurdering skal resultere i en afgørelse, hvor vilkårene i den oprindelige godkendelse enten skærpes ved påbud, eller hvor kommunen ikke finder anledning til at skærpe vilkårene, jf. husdyrbruglovens 39, jf. 41. Som det følger af nævnets praksis, jf. MKN , er en revurderingsafgørelse derimod ikke en ny godkendelseshandling, hvorfor afgørelsen ikke kan indebære en udvidelse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan medføre øget forurening. Da der - se herom ovenfor - i forbindelse med Herning Kommunes afgørelse sker udvidelse og ændring af den oprindelige godkendelse på en måde, der medfører øget forurening, kunne kommunen ikke træffe afgørelse om revurdering efter husdyrbruglovens 39. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel. Udgangspunktet må være, at vurderingen herefter skal gennemføres af kommunen som første instans. Natur- og Miljøklagenævnet har dog overvejet, om nævnet i stedet for at hjemvise sagen kan ændre (reparere) kommunens afgørelse. Da det er oplyst, at der efterfølgende igen er ændret på dyreholdet og at der verserer en uafsluttet anmeldesag på ejendommen om denne ændring, mener Naturog Miljøklagenævnet imidlertid, at det er mest hensigtsmæssigt at hjemvise sagen til Herning Kommune. Derimod mener nævnet ikke, at det indkomne høringsvar fra Svinerådgivning Vest og de foretagne anmeldelser i februar 2012 kan ændre på, at kommunens afgørelse om revurdering af 3. marts 2009 lider af en væsentlig mangel. På baggrund af ovenstående ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Herning Kommunes afgørelse om revurdering af 3. marts 2009 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Herning Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=naturog Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) 000f?highlight=NMK /2

173 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 172 Afgørelse i sag om revideret miljøgodkendelse til [virksomhed1] A/S, (adresse1), 4960 Holeby Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 3. december 2012 Sag NMK AFGØRELSE i sag om revideret miljøgodkendelse til [virksomhed1] A/S, [adresse1], 4960 Holeby efter miljøbeskyttelseslovens 41. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Lolland Kommunes afgørelse af 10. maj 2010 om revideret miljøgodkendelse til [virksomhed1] A/S med følgende ændringer: 1. Vilkårene 30 og 31 ophæves. 2. Som nyt vilkår 2a indsættes: Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. 1Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Lolland Kommune meddelte den 10. maj 2010 en revideret miljøgodkendelse til [virksomhed1] A/S på adressen [adresse2], 4960 Holeby. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af omboende til virksomheden. Klagerne vedrører støjgrænser, usikkerhed om udstrækningen af de arealer, hvor støjgrænserne gælder, ændring af dagperiodens udstrækning og den udførte støjkortlægning samt manglende tilsyn og kontrol med støjafskærmning, spildevandsforhold, omfang af håndterede mængder, påvirkning af Natura 2000-området og virksomhedens egen affaldshåndtering. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet2. 2 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december Sagens oplysninger Virksomheden er beliggende i landzone. De nærmeste boliger deler skel med virksomheden eller ligger umiddelbart på den modsatte side af [vejen]. Virksomheden modtager og sorterer flasker og glas til genbrug. Flasker og glas modtages i mindre containere fra genbrugspladser og dagligvareforretninger eller i større containere fra andre virksomheder. Efter sortering placeres de sorterede flasker på paller, emballeres i plastfolie og bortkøres. Der modtages dagligt tons usorterede glas og flasker, og der kan oplagres op til 2000 tons usorterede emner, idet der tillige kan oplagres op til 160 tons skår og op til 2000 tons færdigsorterede glas og flasker. Ifølge sagens oplysninger sker dette ikke samtidig, da der maksimalt oplagres 3000 tons produkter. Kommunen vurderer, at virksomhedens kapacitet for modtagelse og oplagring af glas og flasker er større end 30 tons pr. dag - eller 4 containere med et samlet volumen på 30 m3. Kommunen har derfor vurderet, at virksomheden er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens3 bilag 2, punkt K212. 3Bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed Virksomheden er etableret i 1959 som renovationsfirma, og fra 1982 begyndes aktiviteter med modtagelse af glas, flasker og andet genbrugeligt materiale til sortering og videresalg samt kørsel og udlejning af affaldscontainere. Virksomheden ligger i et område, der er udlagt som Natura 2000-område (område 177, Maribosøerne). Virksomheden blev første gang miljøgodkendt den 23. april 1990 af daværende Holeby Kommune. Denne godkendelse er suppleret med en afgørelse af 2. august 2002 fra samme myndighed, hvorefter det blev tilladt, at dagperioden påbegyndes kl. 06:00. Den påklagede afgørelse Lolland Kommune meddelte den 10. maj 2010 en revideret miljøgodkendelse. Det fremgår af bemærkningerne til godkendelsen, at revurderingen er begrundet i - at virksomheden første gang blev godkendt den 23. april 1990, 000c?highlight=NMK /4

174 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal at støjmålinger (2009) viste overskridelser af gældende støjgrænser, - at omboende har indgivet en række klager over virksomheden, og - at kommunen finder visse vilkår uhensigtsmæssigt formuleret. Lolland Kommune har ved revurderingen taget udgangspunkt i de standardvilkår, der gælder for virksomhedstypen. Behovet for revision af godkendelsen er dog primært begrundet i problemer med overholdelse af støjvilkårene. Det fremgår således af sagen, at der i løbet af 2009 er foretaget støjmålinger, der viser, at der er overskridelser af støjgrænserne i dag- og aftentimerne ved de nærmeste naboer mod øst og vest, mens støjgrænserne overholdes i forhold til naboen mod syd. Lolland Kommune har på den baggrund i vilkår 30 pålagt virksomheden at udarbejde en teknisk økonomisk redegørelse for virksomhedens muligheder for at overholde støjgrænserne. Redegørelsen skal indsendes senest 6 måneder efter kommunes afgørelse, og de nødvendige foranstaltninger skal ifølge vilkår 31 være gennemført senest 1 år senere. Nye oplysninger Lolland Kommune har den 14. november 2012 oplyst overfor Natur- og Miljøklagenævnet, at den aktuelle drift på virksomheden er på et væsentligt lavere niveau end på tidspunktet for påbuddet om revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse. Virksomheden har ved det seneste miljøtilsyn den 26. oktober 2012 oplyst, at virksomheden pt. sorterer ca. 1/3 af den kapacitet, som virksomheden har. Det betyder bl.a., at virksomheden har drift på hverdage fra kl. 06:00 - kl. 14:00 og med væsentligt færre ansatte. Dvs. aftendrift (fra kl. 18:00-22:00) - det tidsrum, hvor virksomheden har haft vanskeligst ved at overholde støjgrænserne ved de nærmeste nabobeboelser - forekommer pt. ikke. Baggrunden for virksomhedens reducerede drift er ifølge virksomheden en direkte konsekvens af afgiftspolitikken på emballageområdet. Der er således ikke umiddelbart grundlag for evt. forventninger om snarlige forbedringer for denne type virksomheds rammebetingelser. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Den omhandlede virksomhed er omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet virksomhedens aktiviteter er optaget under punkt K2124 på listen i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen5. Lolland Kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed. Lolland Kommunes afgørelse er meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41b. 4"Anlæg, der modtager ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr til oplagring, omlastning eller sortering, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra de under pkt. K211 nævnte anlæg." 5Bekendtgørelse nr. 486/2012 om godkendelse af listevirksomhed Standardvilkår Virksomheder omfattet af listepunkt K212 er omfattet af standardvilkår, jf. bilag 5, afsnit 21 (tidligere afsnit 12) til godkendelsesbekendtgørelsen. Efter nævnets vurdering er aktiviteterne på den omhandlede virksomhed omfattet af disse standardvilkår. Anlæg af denne karakter er karakteriseret ved især at kunne give problemer i form af støj fra kørsel til og fra virksomheden samt intern transport og håndtering af glas, men også mulige lugtgener fra ikke-rengjort glasmateriale samt affald i form af glasskår. Det bemærkes, at nævnet ifølge 29 i godkendelsesbekendtgørelsen er forpligtet til at færdigbehandle verserende sager om afgørelser, der er truffet før den 1. juni 2012, efter reglerne i denne bekendtgørelse. Det betyder efter nævnets opfattelse, at hvis standardvilkår, der er relevante for den omhandlede sag, er ændret pr. 1. juni 2012, hvor en ny godkendelsesbekendtgørelse trådte i kraft, er nævnet forpligtet til at anvende disse standardvilkår. Nævnet har konstateret, at standardvilkårene for K 212- virksomheder, der modtager ikke-farligt affald (som f.eks. glas), er ændret for så vidt angår kravene til belægninger, idet kravet om "impermeable" belægninger generelt er erstattet af krav om "tætte" belægninger. Endvidere er der indføjet krav til virksomhedens ophør, ligesom henvisningen til olietankbekendtgørelsen er slettet. Nævnet har ved en gennemgang af godkendelsens vilkår konstateret, at vilkårene er fastsat i overensstemmelse med standardvilkårene i det omfang, disse er fundet relevante. Nævnet finder dog, at der skal tilføjes et nyt vilkår med krav til virksomheden ved ophør af drift. Støj Det fremgår af sagen, at støjvilkårene er uændrede i forhold til den tidligere gældende godkendelse. Den reviderede godkendelse viderefører såvel de tidligere gældende støjgrænser som tilladelsen til at påbegynde driften kl. 06:00. I støjvejledningen6 anføres, at der ved den konkrete vurdering i forbindelse med fastsættelsen af støjgrænser i relation til enkeltboliger i det åbne land bør anvendes de støjgrænser, der gælder for områdetype 3 (55/45/40 db(a)). Støjgrænserne i vilkår 29 svarer til de grænseværdier, som Miljøstyrelsen anbefaler for virksomhedens støjbelastning i forhold til boliger i det åbne land. Natur- og Miljøklagenævnet kan på den baggrund tiltræde de fastsatte støjvilkår. 6Miljøstyrelsen vejledning nr. 5/1984 om ekstern fra virksomheder Hvis virksomheden overholder de fastsatte vilkår, burde driften af anlægget efter nævnets opfattelse ikke give anledning til væsentlige støjgener. Lolland Kommune har imidlertid på baggrund af den foretagne støjkortlægning i 2009 konstateret overskridelser af støjvilkårene i forhold til flere nabobeboelser. Kommunen har som følge heraf pålagt virksomheden at redegøre for, hvorledes virksomheden vil overholde støjvilkårene (vilkår 30), og har samtidig pålagt virksomheden at gennemføre de foranstaltninger, som virksomheden er blevet bedt om at redegøre for (vilkår 31). Disse krav er meddelt som vilkår i den reviderede miljøgodkendelse med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41. Denne fremgangsmåde er imidlertid ikke korrekt. Det påhviler kommunen som tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 1, at gribe ind overfor ulovlige forhold, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf. 68 og 69. Miljøbeskyttelseslovens 68 omfatter såvel ulovlige tilstande som ulovlige handlinger, herunder overtrædelser af generelle regler og konkrete afgørelser (vilkårsovertrædelser). Foreligger der et ulovligt forhold, jf. 68, 000c?highlight=NMK /4

175 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 174 skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, jf. miljøbeskyttelseslovens 69. De afgørelser, som en kommune træffer som tilsynsmyndigheden efter 69, stk. 1, kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 69, stk. 3. Nævnet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at dispensationen til at påbegynde driften kl forudsætter, at støjgrænsen overholdes på dette tidspunkt. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kommunen efter nævnets opfattelse overveje at forbyde drift før kl. 07:00, indtil forholdene er bragt i orden. Nævnet kan således ikke tiltræde vilkårene 30 og 31 og ophæver derfor disse vilkår. Nævnet forventer herefter, at Lolland Kommune håndterer overskridelser af de gældende støjvilkår efter miljøbeskyttelseslovens 68 og 69 og Miljøstyrelsens håndhævelsesvejledning7. 7Vejledning nr. 6/2005 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. Det fremgår af afgørelsen, at kommunen har ønsket at præcisere, hvor støjgrænserne skal overholdes i forhold til de berørte naboejendomme. Nævnet bemærker hertil, at støjpåvirkningen ved enkeltliggende boliger i det åbne land efter fast praksis skal overholdes ved selve boligen og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen. I praksis er "umiddelbar tilknytning" udlagt som terrasser, anlagte plæner m.v. indenfor m fra boligen, idet marker m.v. i det åbne land ikke betragtes som "støjfølsom", heller ikke selvom jorden anvendes til græssende dyr. Nævnet har ingen bemærkninger til den afgrænsning af opholdsarealerne, der er angivet på luftfoto med "røde streger" omkring ejendommene. Nævnet er derfor enig med Lolland Kommune i, at hesteholdet på [adresse2] ikke kan begrunde, at det afgrænsede område inden for de "røde streger" udvides omkring denne ejendom. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet ikke kan tage stilling til spørgsmål om erstatning som følge af ulemper i forbindelse med forurenende virksomhed. Sådanne spørgsmål må afgøres af domstolene efter almindelige erstatningsretlige regler, herunder naboretten. Hvad angår spørgsmålet om værdiforringelse af klagerens ejendom, skal nævnet bemærke, at dette er et privatretligt forhold, som nævnet ikke kan tage stilling til. En klager har anført, at den gennemførte støjkortlægning er foretaget på virksomhedens præmisser, og at den ikke viser det reelle støjbillede. Klager anfører i relation hertil, at den støjafskærmning, der findes på virksomheden i form af "vareoplag" (citat fra Rapport over støjkortlægning) ikke altid er af en udformning, som angivet i støjkortlægningen. Natur- og Miljøklagenævnet skal hertil bemærke, at den gennemførte støjkortlægning er foretaget af et firma, der er akkrediteret til at udføre "Miljømåling - ekstern støj". Støjkortlægningen er gennemført ud fra en forudsætning om, at der er etableret afskærmning fra 5 meter høje oplag af glas til sortering samt planlagt en 2 meter høj skærm ved pumpe til samlebrønd. Støjrapporten konkluderer ud fra disse forudsætninger, at virksomheden ikke overholder de gældende støjkrav i dag- og aftentimerne i forhold til to naboejendomme. Natur- og Miljøklagenævnet er enig med klagerne i, at hvis disse forudsætninger ikke er til stede, vil overskridelserne af støjvilkårene alt andet lige være højere. Lolland Kommune må således i forbindelse med sit tilsyn og overvejelser omkring de konstaterede vilkårsovertrædelser overveje, om virksomheden skal pålægges at opdatere støjberegningen, således at den er repræsentativ for virksomhedens drift. Nævnet skal herudover knytte følgende bemærkninger til afgørelsen: Klagerne hævder, at virksomheden i 2006 foretog en større ombygning, der medførte langt større støjgener. Lolland Kommune har i den miljøtekniske beskrivelse lagt til grund, at Som følge af ændringer i listen over godkendelsespligtige virksomheder har virksomheden i en periode været ikke godkendelsespligtig. Holeby Kommune har som tilsynsmyndighed i den periode betragtet virksomheden som en ikke miljøgodkendt virksomhed, men i stedet som såkaldt anmeldepligtig virksomhed. Det er imidlertid Lolland Kommunes vurdering, at miljøgodkendelsen har bevaret sin gyldighed, fordi de mindre ændringer/tilbygninger der har været på virksomheden ikke har været godkendelsespligtige. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og afviser derfor klagers synspunkt om, at de tidligere meddelte godkendelser ikke kan lægges til grund for den påklagede afgørelse. Natura 2000-områder Det anføres af en klager, at tilladelsen til virksomheden er i strid med EU s regler om habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. En klager hævder, at støj fra virksomheden har bevirket, at sjældne fugle i området er forsvundet. Virksomheden er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven i Storstrøms Amt meddelte den 6. oktober 1997 landzonetilladelse samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17 (skovbyggelinjen) til opførelse af to mindre tilbygninger på ejendommen. Denne afgørelse blev stadfæstet af Naturklagenævnet den 12. december 1997, idet nævnet bl.a. tog stilling til, at den ønskede udvidelse med to mindre tilbygninger ikke ville medføre en forringelse af EF-fuglebeskyttelses- og Ramsar-området. Natur- og Miljøklagenævnet må derfor afvise påstanden om, at virksomhedens nuværende drift er ulovlig i Natura 2000-området. Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer, at Lolland Kommune i et notat om høringsbidrag, dateret 7. maj 2010, har oplyst, at Natur- og Vandløbsteamet i Teknik- og Miljømyndigheden vurderer, at den støj, der kommer fra [virksomhed1] i alt væsentligt er uforandret fra før udpegningen (af Natura-2000 området) og som sådan indgår i udpegningsgrundlaget. De lokaliteter, hvor der i en periode har været ynglende ørne, og som fremhæves i partshøringsbidraget, ligger ca. 25 km fra virksomheden. Støjen fra denne virksomhed vurderes derfor ikke at have konkret negativ effekt set i relation til områdets udpegningsgrundlag. (...) Natur- og Miljøklagenævnet er enig i denne vurdering. Det fremgår af Basisanalyse for Natura 2000 område 177, Maribosøerne, Storstrøms Amt 2006, at bl.a. havørnen indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 87 (Maribosøerne). Basisanalysen skriver bl.a. om havørnen, at Havørnen ved Maribosøerne har ynglet med et meget stabilt par gennem mange år (siden 1997). Reden er placeret i Bøgeskov nord for Hejrede Sø og fouragering foregår primært i og ved søerne. Ungerne holder til i området sandsynligvis gennem flere år og suppleres om vinteren med rastende fugle udefra. Til tider ses mange fugle i området om vinteren. Potentielt er der plads til flere ynglepar da kombinationen af større, gamle skove og de mange ynglende og rastende andefugle udgør et ideelt levested for havørnen. I den foreløbige trusselsvurdering er der ikke peget på forstyrrelser af fuglene som følge af eksempelvis virksomhedsdrift i området, men derimod peges der på udviklingen i friluftslivet og turismen som en potentiel trussel mod bl.a. ynglende trane, rørhøg, fjordterne og havørn samt ikke mindst områdets mange rastende prioriterede ænder og gæs. Sikring mod forstyrrelse af disse indgår som en del af Lolland Kommunes indsatsplaner i forhold til Maribosøerne c?highlight=NMK /4

176 1/30/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 175 Med ovenstående bemærkninger stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Lolland Kommunes afgørelse af 10. maj 2010 om revideret miljøgodkendelse til [virksomhed1] A/S med følgende ændringer: 1. Vilkårene 30 og 31 ophæves. 2. Som nyt vilkår 2a indsættes: Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=naturog Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) 000c?highlight=NMK /4

177 UfR ONLINE 176 U H - TfK /1H U H TfK /1 En virksomhed og dennes direktør frifundet for straf for overtrædelse af påbud om at foretage oprensning af forurenet jord, da påbudet var ugyldigt. Miljøret Strafferet I december 1998 meddelte miljømyndighederne, M, virksomheden T2, der drev savværk og trælasthandel, påbud om oprensning, i anledning af at der var konstateret forurening af T2's jord. Påbuddet blev meddelt i medfør af 41, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, og af påbuddet fremgik desuden, at der tillige var hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, til at forlange foranstaltninger til nedbringelse af forureningen gennemført. T2 påklagede ikke påbuddet, men søgte at træffe foranstaltninger til opfyldelse heraf, men da den i marts 2001 meddelte M, at den ikke havde likviditet til at afholde udgifterne til oprensningen, indgav M politianmeldelse. Der blev derpå rejst tiltale mod T2 og dens direktør, T1, for at have undladt at efterkomme M's påbud. Byretten idømte T2 en bøde på kr. og T1 en bøde på kr. Landsretten frifandt T1 og T2. Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Højesteret udtalte herved, at miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1, måtte forstås således, at den tog sigte på foranstaltninger til nedbringelse af den fremtidige forurening fra en virksomhed og ikke indeholdt hjemmel for et påbud om at foretage oprensning eller andre foranstaltninger i anledning af en jordforurening, der allerede havde fundet sted. M's påbud var derfor ugyldigt, og der kunne i relation til spørgsmålet om straf for overtrædelse af påbuddet ikke lægges vægt på, at et påbud i stedet kunne have været meddelt i medfør af miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1.[1] H.D. 23. februar 2006 i sag 187/2005 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T1 og T2 (adv. Steen Klein, Kbh. e.o.). Københavns Byrets dom 26. maj Politidirektøren i København har ved anklageskrift af 8. oktober 2002 rejst tiltale mod T1 [og] T2 for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens 110, stk. 1, nr. 2, til dels jf. stk. 4, jf. 41, stk. 1, ved, for så vidt angår T1, som hovedanpartshaver, direktør og daglig leder i virksomheden T2, at have undladt at efterkomme Københavns Kommunes Miljøkontrols påbud af 17. december 1998 til virksomheden T2 om, at den konstaterede forurening på ejendommen med træimprægneringsvæsker i såvel jord som grundvand skulle nedbringes i et sådant omfang, at følgerne af forureningen effektivt afværges, og den hidtidige tilstand søges genoprettet, således at oprensningen skal påbegyndes, senest 4 uger efter at Miljøkontrollen har godkendt oprensningsprojektoplægget, hvilket skete den 6. februar 2001, idet den påbudte oprensning ikke fandt sted. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at det i medfør af retsplejelovens 997, stk. 3, under tvang af fortløbende bøder pålægges de tiltalte at 1532 efterkomme påbuddet inden udløbet af en af retten fastsat frist. De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Der er under sagen afgivet forklaring af T1 samt vidnerne A, B, C og D. Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Rettens bemærkninger: Efter T's forklaring lægger retten til grund, at tiltalte først var ansat i virksomheden T2, derefter fra 1974 tillige anpartshaver i selskabet T2, der havde overtaget virksomheden, og siden 1982 har været hovedanpartshaver i virksomheden. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at E i Kolding har været leverandør af imprægneringsvæsker til virksomheden siden 1970, og at de anvendte imprægneringsvæsker indtil 1973 indeholdt pentachlorphenol, og derefter organiske tin-forbindelser (tributyltinoxid og tributyltinnaphtenat). Processen med imprægnering af træemner fandt sted i en lukket tank, hvorefter træemnerne blev lagt på en brovægt, hvor overskydende væske dryppede ned. Det fremgår af T1's forklaring, at det var hans opfattelse, at den overskydende væske fra brovægten måtte antages at løbe ned i en grav, der skulle optage spildvæsker, og derfra videre hen til et opsamlingskar. Det fremgår af sagen, at det først var ved virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse i 1995 og det i forbindelse hermed fremsatte krav om epoxybehandling af opsamlingskarret, at brovægten blev løftet op, og det blev konstateret, at der ikke var forbindelse til karret. Efter vidnerne A's og D's forklaringer samt den foretagne forureningsundersøgelse af 12. januar 1998 fra Jord-Miljø A/S kan det lægges til grund, at der blev konstateret en alvorlig forurening med organiske tin-forbindelser og pentachlorphenol i både jord og vandprøver samt en væsentlig petroleumsforurening. Ved den supplerende rapport af 28. februar 2000 fra Jord-Miljø A/S er det yderligere fastslået, at indholdet i det primære grundvand af kulbrinter og penthachlorphenol overskrider de af Miljøkontrollen opstillede kvalitetskriterier henholdsvis 7 og 2 gange, samt at indholdet af tributyltin (tin-forbindelser) overskrider kvalitetskriteriet med 50 %. Efter vidnet C's forklaring kan det lægges til grund, at foreureningen er så alvorlig, at det primære grundvand ikke kan bruges som drikkevand. Gentofte Vandforsyning anvender området som reserveområde. Det kan videre lægges til grund, at det af Miljøkontrollen den 17. december 1998 fremsatte påbud om oprensning af forurening ikke blev påklaget, og at påbuddet ikke blev efterkommet inden den i Miljøkontrollens indskærpelse af påbuddet af 6. marts 2001 fastsatte frist for opstart af gravearbejdet, ligesom det kan lægges til grund, at påbuddet fortsat ikke er efterkommet. Da det er virksomhedens løbende drift, der har forårsaget forureningen, er der som følge heraf hjemmel til det udstedte påbud i miljøbeskyttelseslovens 41. Drift af en træimprægneringsvirksomhed er en erhvervsmæssig aktivitet, som indebærer en sådan forureningsrisiko, at der til beskyttelse af almenheden mod miljøskade som den foreliggende skal udvises særlig omhu ved driften af imprægneringsanlægget. På denne baggrund finder retten, at T1 som direktør og daglig leder burde have undersøgt nærmere, hvad der skete med den overskydende imprægneringsvæske under brovægten, og T1 findes ved denne undladelse at have handlet uforsvarligt. Det findes bevist, at den konstaterede forurening er en væsentlig forurening, og det forhold, at virksomheden ophørte med at bruge imprægneringsvæske med pentachlorphenol i 1973, før T1 blev anpartshaver, er uden betydning, idet forureningen med kulbrinter og tin-forbindelser i sig selv er en væsentlig forurening. Da både T1 og det tiltalte selskab ikke har efterkommet det af Miljøkontrollen udstedte påbud, findes de tiltalte herefter skyldige i overensstemmelse med tiltalen. Straffen fastsættes for det tiltalte selskab efter miljøbeskyttelseslovens 110, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 4, jf. 41, stk. l, til en bøde på kr. Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 1

178 UfR ONLINE 177 U H - TfK /1H For T1 fastsættes straffen efter miljøbeskyttelseslovens 110, stk. 1, nr. 2, jf. 41, stk. 1, til en bøde på kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage. De tiltalte skal inden den 1. august 2003 opfylde det af Miljøkontrollen givne påbud om at nedbringe forureningen og søge den hidtidige tilstand genoprettet. For hver påbegyndt uge fristen overskrides, skal begge de tiltalte betale en bøde på 500 kr., jf. retsplejelovens 997, stk De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger. Østre Landsrets dom 5. maj 2004 (19. afd.) (Ina Steincke, Ulla Langholz, Søren Holm Seerup (kst.)). Københavns Byrets 39. afdelings dom af 26. maj er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T1 og vidnerne D og C, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. De i byretten af vidnerne A og B afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 965 c, stk Landsretten udtaler: Det er ubestridt, at ejendommen er forurenet som følge af anvendelsen af træimprægneringsvæsker. Miljømyndighederne meddelte den 17. december 1998 T2 påbud om oprensning i anledning af den konstaterede forurening af virksomhedens jord. I påbuddet var angivet, at dette meddeltes i medfør af 41, stk. l, i miljøbeskyttelsesloven. Det var endvidere anført, at»de... nævnte foranstaltninger til nedbringelse af forureningen kan... tillige forlanges gennemført med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Da afgørelser efter 69 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 69, stk. 3, har Miljøkontrollen fundet det mest korrekt at træffe afgørelse med 41, stk. l, som primær hjemmel«. Tiltalte påklagede ikke påbuddet, men søgte i stedet at træffe foranstaltninger til opfyldelse af påbuddet. Den 9. marts 2001 meddelte tiltalte imidlertid, at han ikke havde likviditet til at afholde udgifterne til oprensningen. Miljøkontrollen indgav herefter politianmeldelse. Som anført af Miljøkontrollen er påbuddet meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1. Efter bestemmelsens ordlyd vedrører den alene fremadrettet virksomhed og ikke tidligere sket forurening. Hverken i forarbejderne til 1973-loven eller lovændringerne i 1991 er anført, at 41 også finder anvendelse på tidligere forurening. I forbindelse med gennemførelsen af jordforureningsloven (FT 1998/99 tillæg A, side 4369) hvorved miljøbeskyttelseslovens 83 a blev indført, er blandt andet anført:»... Det skal imidlertid bemærkes, at der hidtil har været en vis tvivl vedrørende den nærmere rækkevidde af 41 og 42 i forhold til jordforureninger. Dette lovforslag har ikke til formål at afklare denne tvivl.«herefter må landsretten anse det for så tvivlsomt, om der i 41, stk. l, er hjemmel til det meddelte påbud om oprensning af tidligere forurening, at der ikke findes grundlag for at pålægge de tiltalte straf. Det bemærkes, at flertallets bemærkninger i Højesterets dom, gengivet i UfR 2001 s. 1709/2, der vedrørte spørgsmålet om erstatning, ikke ændrer herved. De tiltalte vil derfor være at frifinde Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Københavns Byrets 39. afdeling den 26. maj 2003 og af Østre Landsrets 19. afdeling den 5. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Peter Blok, Per Walsøe, Thomas Rørdam og Jon Stokholm. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om stadfæstelse af Københavns Byrets dom med de ændringer, at straffen skærpes, og at dommens bestemmelse om tvangsbøder udgår. T1 og T2 har påstået stadfæstelse af Østre Landsrets dom, subsidiært strafbortfald. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret finder, at miljøbeskyttelseslovens 41, stk. l, efter ordlyden, placeringen i loven og forarbejderne, herunder forarbejderne til den tidligere lovs 44, stk. 1 (Folketingstidende 1990/91 (2. samling), Till. A, sp , henholdsvis Folketingstidende 1972/73, Till. A, sp ), må forstås således, at bestemmelsen tager sigte på foranstaltninger til nedbringelse af den fremtidige forurening fra virksomheden og ikke indeholder hjemmel for et påbud om at foretage oprensning eller andre foranstaltninger i anledning af en allerede stedfunden jordforurening. Københavns Kommunes Miljøkontrols påbud af 17. december 1998 til T2 blev meddelt i medfør af miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 1. Da påbuddet efter det anførte ikke havde hjemmel i denne bestemmelse, er det ugyldigt, og der kan i relation til spørgsmålet om straf for overtrædelse af påbuddet ikke lægges vægt på, at det - under forudsætning af at der påhvilede selskabet erstatningsansvar - i stedet kunne have været meddelt i medfør af miljøbeskyttelseslovens 69, stk. 1, nr. 2. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. 1. U H med kommentarer af Poul Sørensen i U 1992B.34, U H, U H, U H, U /2 H, U H, U H, Søren Teglgaard: Miljøansvar - Erstatning og Forsikring (1997), s. 1ff og 14-29, Peter Pagh: Miljøansvar - En ret for hvem? (1998), s. 362ff, Birgitte Refn Wenzel og Vivi Bruhn Knudsen: Forurenet jord (2001), s. 78f, Ellen Margrethe Basse: Miljøretten, Bind III (2001), s. 185ff, Peter Pagh i U 2001B.479 og Torben Byskov Petersen i U 2002B.104. Copyright 2011 Karnov Group Denmark A/S side 2

179 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om miljøgodkendelse af biogasanlæg på [adresse1], Otterup Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. september 2016 Sag NMK [1] Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Nordfyns Kommunes afgørelse af 2. juli 2015 om miljøgodkendelse af biogasanlæg på ejendommen [adresse1], som følger: Vilkår 23 ophæves. Som nyt vilkår 58.1 indsættes: Senest 6 måneder efter biogasanlægget er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 20 og 21, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. [2] 1. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klagen vedrører Nordfyns Kommunes afgørelse af 2. juli 2015 om miljøgodkendelse af biogasanlæg på ejendommen [adresse1].

180 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en beboer i området. Klagen omhandler bl.a. placeringen af biogasanlægget, manglende basistilstandsrapport, manglende krav om egenkontrol og en række andre klagepunkter i forhold til miljøgodkendelsen og dennes sammenhæng med ansøgningen. Klageren har endvidere klaget over, at der ikke er gennemført en VVM-vurdering af projektet. Dette forhold er blevet behandlet særskilt i sagen j.nr. NMK , som er omtalt nedenfor under pkt Sagens oplysninger 2.1. Generelt om biogasanlægget og miljøgodkendelsen af 2. juli 2015 Nordfyns Kommune meddelte den 2. juli 2015 miljøgodkendelse til et biogasanlæg på [matrikel1], Uggerslev By, Uggerslev. Det fremgår af sagen, at der er tale om nyetablering af et biogasanlæg, som opføres i tilknytning til en eksisterende svineproduktion. Kommunen har anført i miljøgodkendelsen, at biogasanlægget er en selvstændigt godkendelsespligtig biaktivitet til det eksisterende svinebrug på ejendommen. Det eksisterende husdyrbrug er godkendt senest i 2006 efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Husdyrbruget var omfattet af det daværende listepunkt I 101a og dermed omfattet af bilag 1 i den dagældende godkendelsesbekendtgørelse. Biogasanlægget skal afgasse gylle, energiafgrøder og halm, som produceres på det tilknyttede husdyrbrug eller hos andre leverandører. Anlægget vil ifølge ansøgningen få en kapacitet for tilkørsel af råvarer på 99,7 tons pr. dag. Anlægget vil blive etableret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området er endvidere nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). I forbindelse med meddelelsen af miljøgodkendelsen har kommunen generelt anvendt [3] standardvilkårene for biogasanlæg, jf. listepunkt J 205 i standardvilkårsbekendtgørelsen. Dog er der udeladt enkelte passager og bestemmelser, herunder en bestemmelse om præstationskontrol senest 6 måneder efter ibrugtagning, som fremgår af [4] standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit 16.4, standardvilkår nr. 45. Standardvilkårene er suppleret med yderligere vilkår vedrørende støjgrænser og andre krav for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening. Herunder har kommunen fastsat vilkår, der tager hensyn til placeringen i et NFI, nærmere bestemt særlige vilkår om befæstelse af hele pladsen, regnvandsopsamling, etablering af en vold og opbevaring af brændstof, olie og kemikalier (vilkår nr. 36, 37, 38, 39, 40, 41 og 44). De yderligere vilkår er ikke påklaget af virksomheden. Nordfyns Kommune har endvidere gennemført en VVM-screening af projektet, inden miljøgodkendelsen blev givet, og har den 2. juli 2015 samtidig med meddelelse af miljøgodkendelsen truffet en screeningsafgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Klageren har påklaget screeningsafgørelsen om ikke VVM-pligt, og dette har været

181 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of behandlet særskilt i sagen NMK Nævnet har ikke givet medhold i klagen over Nordfyns Kommunes screeningsafgørelse af 2. juli Der henvises til nævnets afgørelse af dags dato i NMK Kommunen har ved af 22. august 2016 oplyst, at vilkår 23 i miljøgodkendelsen om præstationskontrol efter anmodningen fra kommunen burde være erstattet af standardvilkår 42 (standardvilkår 45 i nuværende bekendtgørelse) og placeret under afsnittet egenkontrol Nærmere om klagen og kommunens bemærkninger hertil Den 30. juli 2015 indgav klageren en klage over miljøgodkendelsen. Den 27. august 2015 fremkom klageren med yderligere bemærkninger. Kommunen har endvidere ved brev af 19. august 2015 fremsat en række bemærkninger til klagen. Klagen og kommunens bemærkninger er beskrevet nedenfor Placering af biogasanlægget Klagerens bemærkninger Klager anfører, at der ikke er undersøgt alternative placeringer. Kommunens begrundelse herfor er nærhed mellem på den ene side biogasanlægget og på den anden side ejerens eget husdyrbrug og de øvrige leverandører af biomasse, men klager hæfter sig ved, at gyllen produceres på 4 forskellige adresser, og at over halvdelen af biomassen alligevel skal transporteres. Klager anfører endvidere, at virksomhedens jordarealer indgår i et driftsfællesskab med en anden virksomhed, og at der er 19 km. vejlængde mellem de to lokaliteter. Klager påpeger desuden, at anlægget vil blive etableret i et område med NFI og OSD beskyttelsesstatus. Klager anfører i den forbindelse, at kommunen negligerer Naturstyrelsens notat Kan biogasanlæg placeres i NFI-områder. Kommunen har lagt vægt på, at der er tale om udvidelse af en eksisterende virksomhed (dvs. husdyrbruget). I notatet Kan biogasanlæg placeres i NFI-områder åbnes der imidlertid kun op for placering af biogasanlæg i NFI-områder, hvis der er tale om en udvidelse af et eksisterende biogasanlæg. Endelig er det klagers opfattelse, at kommunen bevidst prøver at undgå en miljøredegørelse og forbeholder sig retten til drypvis at tillade udvidelser og dermed gøre det nemmere at åbne op for biogasanlæg i NFI-områder. Kommunens bemærkninger Kommunen har i deres brev af 19. august 2015 anført, at virksomheden kan drives på stedet uden at være til gene for omgivelserne. Der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT. Kommunen henviser til den redegørelse for supplerende vilkår i forhold til placeringen i NFI, som fremgår af miljøgodkendelsens s Kommunen har endvidere anført, at der ikke tilføres produkter, der er mere grundvandstruende end dem, der i forvejen håndteres på den eksisterende virksomhed.

182 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Krav om basistilstandsrapport m.v. Klagerens bemærkninger Klager har anført, at virksomheden er en IED-virksomhed, jf. kommunens miljøtilsynsplan , og at der må være krav om basistilstandsrapport mv., da der er tale om udvidelse af en eksisterende virksomhed Krav til egenkontrol Klagerens bemærkninger Klager har anført, at der ikke i miljøgodkendelsen ses at være stillet krav om egenkontrol, f.eks. planer ved afvigende begivenheder. Kommunens bemærkninger Kommunen har hertil bemærket, at der er krav til egenkontrol i miljøgodkendelsens vilkår 52 til 59. Herunder er der udarbejdet beredskabsplan, der fastsætter hvordan der skal reageres ved uheld. Kommunen har endvidere oplyst, at vilkår 23 i miljøgodkendelsen burde have været erstattet af standardvilkår 42 (standardvilkår 45 i nuværende bekendtgørelse) og placeret under afsnittet egenkontrol Øvrige bemærkninger Klagerens bemærkninger Klageren er fremkommet med en række andre bemærkninger i forhold til miljøgodkendelsen og til sammenhængen med ansøgningen. I forhold til vilkår 6 10 har klager således påpeget, at tilsat vand er indeholdt i t/d, men at der i mængdetilladelsen ikke indgår vand. Herudover stiller klager spørgsmål ved forholdet mellem det, ansøger har beskrevet i ansøgningens s. 9, pkt. 6.1, og det, kommunen giver tilladelse til. Her er glycerinmængden fordoblet og vandmængden udeladt, nemlig t. vand. Klager anfører også, at det er svært at se sammenhængen mellem det søgte/beregningerne og den opnåede godkendelse, herunder i forhold til støj, produktionstal og kapacitet. Klager stiller herudover spørgsmål ved, hvordan det rent praktisk kan sikres, at grænsen på 99,7 t/d bliver overholdt. Klager anfører desuden, at tørstofprocenten i den rå biomasse (75 % fra egen gylle) næppe kan overholdes. Klager stiller i forlængelse hermed spørgsmål ved, om den afgassede biomasse falder ind under slamdirektivet. Det fremgår ikke af klagen, hvilke forhold eller oplysninger i miljøgodkendelsen eller sagen i øvrigt klageren bygger sine antagelser på. Kommunens bemærkninger

183 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of Kommunen har vedrørende vilkår 6-10 oplyst, at vandfraktionen indgår under fraktionen Afgasset biomasse fra ejendommen i henhold til s. 22 i redegørelsesdelen af godkendelsen. I en af 22. august 2016 har kommunen endvidere oplyst, at der er tilrettet i godkendelsen i forhold til den planlagte anvendte biomasse efter supplerende oplysninger fra virksomheden under udarbejdelsen af godkendelsen. Endelig har kommunen bemærket, at kontrollen af, om de 99,7 t/d overholdes, i praksis vil blive varetaget i forbindelse med kommunens tilsynsforpligtelse. Der skal føres driftsjournal over mængde og type af de biomasser, der behandles i anlægget Udkast sendt til virksomheden Natur- og Miljøklagenævnet har sendt udkast til denne afgørelse til virksomheden den 2. september 2016 med henblik på eventuelle bemærkninger. Virksomheden har ved af samme dato oplyst, at virksomheden på det foreliggende grundlag er indstillet på at tage nævnets afgørelse til efterretning uden yderligere bemærkninger. 3. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1. Omfanget af Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse Det følger af lov om Natur- og Miljøklagenævnets 12 a, at nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet desuden begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste forhold. I denne afgørelse har Natur- og Miljøklagenævnet begrænset sin prøvelse til følgende forhold: 1) Placering af biogasanlægget, se nedenfor under pkt ) Krav om basistilstandsrapport mv., se nedenfor under pkt ) Krav til egenkontrol, se nedenfor under pkt. 3.4 Derudover har Natur- og Miljøklagenævnet fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger til følgende forhold: 4) Risiko for overtrædelse af miljøgodkendelsen i forhold til grænsen på 99,7 t/d samt tørstofprocenten, se nedenfor under pkt. 3.5 Det er nævnets vurdering, at der ud over de anførte klagepunkter ikke med klagen er fremkommet forhold, der kan føre til ændring af kommunens afgørelse eller yderligere nævnsbemærkninger Placering af biogasanlægget Ifølge miljøbeskyttelseslovens 4 skal den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Det følger videre af godkendelsesbekendtgørelsens 13, stk. 1,

184 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of nr. 2, at der ikke må meddeles miljøgodkendelse, medmindre virksomheden kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Anlægget placeres i et OSD- og NFI-område. Kommunen har derfor pligt til at lade dette indgå i vurderingen af, om der kan give miljøgodkendelse til en ny virksomhed i området. Herunder havde kommunen på tidspunktet for meddelelse af godkendelsen i denne sag pligt til at lade de dagældende vandplaner med tilhørende retningslinjer og statslige udmeldinger herom indgå i kommunens vurdering. Under sagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet har Erhvervsstyrelsen imidlertid udsendt Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Heri oplyser Erhvervsstyrelsen, at Naturstyrelsen, på baggrund af erfaringerne med brugen af trinmodellen fra den statslige udmelding om retningslinje 40 og 41 i vandplanerne, vurderer, at der ikke fordres tilvejebragt en grundvandsredegørelse specifikt for planlægningen af bl.a. biogasanlæg. Vandplanerne er pr. 27. juni 2016 afløst af vandområdeplanerne, der for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 og den statslige udmelding herom er videreført i udkast til bekendtgørelse om krav til kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse med tilhørende vejledning. Udkast til bekendtgørelse og vejledning er udsendt i høring den 1. juli 2016 og forventes at træde i kraft den 15. september Biogasanlæg optræder ikke på vejledningens virksomhedsliste for arealanvendelser, der udgør en fare for forurening af grundvandet. Natur- og Miljøklagenævnet skal herefter udtale: Natur- og Miljøklagenævnet har ikke vurderet, om Nordfyns Kommunes vurdering af betydningen af anlæggets placering i et OSD- og NFI-område var korrekt i forhold til de dagældende vandplaner med tilhørende retningslinjer samt notatet Kan biogasanlæg placeres i NFI-områder?. Nævnet har i stedet vurderet sagen ud fra de nugældende statslige udmeldinger samt udkastet til tilhørende vejledning. Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke, at Nordfyns Kommunes miljøgodkendelse af 2. april 2015 er i strid med miljøbeskyttelseslovens 4, stk. 1. Nævnet har herved lagt vægt på den udmelding om biogasanlæg, som fremgår af Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen, på det ovenfor anførte om udkast til ny vejledning om vandområdeplanerne, på de supplerende vilkår om befæstelse af hele pladsen, regnvandsopsamling, etablering af en vold og opbevaring af brændstof, olie og kemikalier, som er indarbejdet i miljøgodkendelsen, samt på, at der ikke tilføres produkter til biogasanlægget, som er mere grundvandstruende end dem, der i forvejen håndteres på den eksisterende virksomhed. [5]

185 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Natur- og Miljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at nævnet i afgørelsen af dags dato i NMK ikke har givet medhold i klagen over Nordfyns Kommunes screeningsafgørelse af 2. juli Denne afgørelse er et udtryk for, at nævnet har vurderet, at der ikke er miljømæssige problemer med selve placeringen, da sådanne problemstillinger ville have udløst VVM-pligt. Natur- og Miljøklagenævnet skal afslutningsvis bemærke, at der ikke i miljøbeskyttelsesloven stilles krav om, at en virksomhed skal placeres tæt på leverandørerne af råvarer til virksomheden. Det af klageren anførte om, at kun en vis andel af råvarerne stammer fra det nærliggende husdyrbrug, kan således ikke føre til et andet resultat. Muligheden for efterfølgende udvidelser kan heller ikke føre til et andet resultat. Såfremt virksomheden efterfølgende ønsker udvidelser i forhold til den nuværende miljøgodkendelse, vil kommunen på ny skulle tage stilling til ansøgningen i forhold til VVM-reglerne og træffe en ny afgørelse i forhold til miljøgodkendelsen. En sådan afgørelse vil tillige kunne påklages Krav om basistilstandsrapport m.v. Natur- og Miljøklagenævnet opfatter klagen som en klage over, at Nordfyns Kommune har behandlet sagen om miljøgodkendelse af biogasanlægget efter reglerne for virksomheder omfattet af bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen og ikke efter reglerne for virksomheder, som er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, og som dermed er omfattet af kravene i bekendtgørelsens bestemmelser om basistilstandsrapport. Efter godkendelsesbekendtgørelsens 14 skal de bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens 41 a eller 41 b. Ved ansøgning om en udvidelse eller ændring af en virksomhed, som allerede har udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der udarbejdes en supplerende basistilstandsrapport, hvis udvidelsen eller ændringen medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante farlige stoffer. Biogasanlæg er generelt omfattet af punkt J 205 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen. Biogasanlægget i den konkrete sag opføres i tilknytning til et eksisterende svinebrug, der er godkendt som en bilag 1-virksomhed. Som nævnt ovenfor har kommunen i miljøgodkendelsen anført, at biogasanlægget er en selvstændigt godkendelsespligtig biaktivitet til det eksisterende svinebrug på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnet skal i den forbindelse udtale følgende: Natur- og Miljøklagenævnet er enigt med kommunen i, at der er tale om en selvstændigt godkendelsespligtig biaktivitet og ikke en udvidelse af den eksisterende bilag 1-virksomhed. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at den eksisterende bilag 1-virksomhed er et husdyrbrug, og at etableringen af biogasanlægget henset til definitionerne i husdyrbruglovens 3 ikke kan anses for en udvidelse af husdyrbruget.

186 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of Allerede fordi biogasanlægget ikke er omfattet af bilag 1 og heller ikke kan betragtes som en udvidelse af et bilag 1-anlæg, er biogasanlægget ikke omfattet af kravet om basistilstandsrapport i godkendelsesbekendtgørelsens 14. Det bemærkes i øvrigt, at der med relevante farlige stoffer i godkendelsesbekendtgørelsens 14 menes stoffer, der er af en karakter og mængde, som kan indebære en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Svinebrug er ikke omfattet af pligten til basistilstandsrapport, idet de ikke bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. [6] Biogas indebærer heller ikke en risiko for jord- eller grundvandsforurening i godkendelsesbekendtgørelsens 14 s forstand Krav til egenkontrol Den omhandlede virksomhed er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt J 205. For virksomheder omfattet af punkt J 205 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen er der udarbejdet standardvilkår i standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit Efter nævnets vurdering er det omhandlede anlæg omfattet af disse standardvilkår. Det betyder, at Nordfyns Kommune var forpligtet til at fastsætte vilkår i overensstemmelse med afsnit Da klagen er indgivet før 1. januar 2016, er det den dagældende standardvilkårsbekendtgørelse [7], som finder anvendelse. I afsnit 16.4, 35-43, er angivet en række standardvilkår om egenkontrol. Disse svarer i hovedsagen til de vilkår, som fremgår af miljøgodkendelsens vilkår 23 og Dog er der ikke indsat et vilkår om egenkontrol inden for 6 måneder efter ibrugtagning svarende til standardvilkår 42. En fravigelse fra standardvilkårene kræver en særlig begrundelse, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 31, stk. 3, hvorefter godkendelsesmyndigheden kun undtagelsesvis kan afvige fra de i bekendtgørelsen fastlagte standardvilkår. I denne sag er der ingen særlig begrundelse for afvigelsen, idet kommunen har oplyst, at udeladelsen af standardvilkår 42 er en fejl. Natur- og Miljøklagenævnet skal i den anledning udtale følgende: Idet der ikke i forbindelse med sagen er fremkommet oplysninger, som kan begrunde, hvorfor standardvilkår 42 ikke er medtaget i miljøgodkendelsen, indsætter nævnet et vilkår i overensstemmelse med dette i afsnittet om egenkontrol. Endvidere ophæves vilkår Risiko for overtrædelse af miljøgodkendelsen Natur- og Miljøklagenævnet har opfattet klagers bemærkninger i forhold til overholdelsen af grænsen på 99,7 t/d samt i forhold til tørstofprocenten i den rå biomasse som en klage over, at der er en risiko for, at virksomheden ikke vil overholde miljøgodkendelsen.

187 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 9 of Efter miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 2, skal kommunen føre tilsyn med, at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes. Efter lovens 68 skal kommunen foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, og lovens 69 regulerer, på hvilke måder kommunen kan foranledige ulovlige forhold lovliggjort. Kommunens afgørelser herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lovens 69, stk. 3. Natur- og Miljøklagenævnet har således ikke hjemmel til at behandle klager over kommunernes afgørelser om tilsyn med overholdelse af bl.a. miljøgodkendelser. Nævnet har dermed heller ikke hjemmel til at behandle en klage over risikoen for overtrædelser af en miljøgodkendelse. Natur- og Miljøklagenævnet har dog konstateret, at der i overensstemmelse med standardvilkårene for biogasanlæg er indsat vilkår i miljøgodkendelsen om bl.a. egenkontrol, herunder regler om driftsjournal. Disse vilkår er egnede til at understøtte kommunens udførelse af miljøtilsyn Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Nordfyns Kommunes afgørelse af 2. april 2015 om miljøgodkendelse af biogasanlæg på biogasanlæg på ejendommen [adresse1], som følger: Vilkår 23 ophæves. Som vilkår 58.1 indsættes: Senest 6 måneder efter biogasanlægget er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 20 og 21, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Natur-og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. 1. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse 2. Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Nu bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016

188 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 10 of Med få tilføjelser svarende til vilkår 42 i den dagældende bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni Oversigt fra Erhvervsstyrelsen, 2015, s Jf. bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens 35 c om basistilstandsrapport, L 88/ , specielle bemærkninger til 1, nr Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Der henvises til overgangsordningen i den senere bekendtgørelse nr af 2. december 2015, 2, stk. 4. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

189 188 B BES UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 6. februar 2017 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Gunst Andersen og Niels Juhl (kst.)). 23. afd. nr. B : 1) Annette Hansen 2) Jørgen Daugaard Hansen 3) Claus Lindegaard 4) Lars Foght 5) Gerda Foght 6) Susanne Jacobsen 7) Erling Marcussen 8) Jørgen Hansen 9) Kirsten Rasmussen 10) Karen Bentzon 11) Viggo Bentzon 12) Poul Jensen 13) Susanne Runge (alle v/advokat Håkun Djurhuus) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten v/advokat Britta Moll Bown)

190 Helsingør Rets dom af 13. maj 2016 (BS 2C-657/2015) er anket af appellanterne, Annette Hansen m.fl., med påstand som for byretten om, at indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 27. november 2014 i sag NMK er ugyldig. Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har påstået stadfæstelse. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Appellanterne har dog frafaldet anbringendet om, at der foreligger et kontinuitetsbrud efter miljøbeskyttelseslovens 78 a, stk. 1. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 27. november 2014 om at stadfæste Helsinge (nu Gribskov) Kommunes afgørelse af 15. juni 2006 om miljøgodkendelse af udvidelsen af Gribskov Jagtforenings flugtskydebane er ugyldig. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens 1, at loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet, herunder tilsigtes det særligt at forebygge og bekæmpe blandt andet støjulemper. Efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, må virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i 35 nævnte liste (listevirksomhed), herunder skydebaner, ikke anlægges, før dette er godkendt, og heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Bestemmelsen sikrer således, at der ikke etableres eller sker udvidelse af blandt andet støjende virksomhed, før der er indhentet tilladelse hertil fra den relevante myndighed. Ved afgørelsen af, om der kan gives tilladelse til etablering eller udvidelse af listevirksomhed efter miljøbeskyttelseslovens 33, må navnlig lægges vægt på, om etableringen eller udvidelsen kan ske i overensstemmelse med den planlægning, der er fastlagt for området, og om godkendelsesmyndigheden finder det godtgjort, at virksomheden kan etableres eller

191 udvides, uden at der påføres omgivelserne væsentlig forurening. Det skal således indgå, i hvilket omfang en udvidelse af en eksisterende virksomhed vil medføre øget forurening, herunder støjforurening. Efter planlovens 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Bestemmelsen medfører ikke, at myndigheden er afskåret fra at træffe en afgørelse om miljøgodkendelse, som ikke er i overensstemmelse med region- og kommuneplanen, hvis myndigheden har foretaget en konkret afvejning af de interesser og hensyn, som har begrundet bestemmelserne i region- og kommuneplanen, over for de hensyn, der taler for at give tilladelsen. Planens retningslinjer skal således inddrages og kan fraviges, hvis særlige grunde taler derfor. Myndigheden må da angive de særlige hensyn, der har været bestemmende for denne afvejning, i sin afgørelse. Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, at nævnet har inddraget de relevante bestemmelser i region- og kommuneplanen, hvorefter støjende friluftsanlæg, herunder skydebaner, ikke kan placeres eller udvides i zone A, i afgørelsen. Det fremgår endvidere, at nævnet ved sin afgørelse har lagt vægt på, at der med miljøgodkendelsen af udvidelsen af aktiviteterne på skydebanen er sket en ikke ubetydelig skærpelse af kravene også til det eksisterende anlæg. Det fremgår, at godkendelsen tillige er mere restriktiv end de vejledende retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Hvad angår de planmæssige hensyn har nævnet efter en samlet vurdering fundet, at retningslinjerne i den overordnede planlægning og hensynet til de omkringboende ikke kunne give nævnet grundlag for at ophæve den af kommunen meddelte miljøgodkendelse. Nævnet har i den forbindelse henvist til, at området omkring skydebanen er relativt spredt bebygget, og at godkendelsens vilkår er mere restriktive end de vejledende retningslinjer og skærpede også for det eksisterende anlæg. Nævnets afgørelse er således navnlig begrundet med, at miljøgodkendelsen indeholder en skærpelse af de krav, der gælder til det eksisterende anlæg, og at de fastsatte krav er mere restriktive end det, der følger af Miljøstyrelsens vejledning om skydebaner, samt den spredte bebyggelse. Afgørelsen indeholder ikke herudover en angivelse af, hvilke særlige grunde, der taler for, at der skal ske udvidelse af aktiviteterne på skydebanen. Der er ved miljøgodkendelsen tale om en betydelig udvidelse af skydetiderne og dermed den tidsmæssige udstrækning af støjgenerne. Godkendelsen indebærer således, at der

192 ugentligt vil kunne skydes 3 dage pr. uge mandag til fredag kl samt lørdag kl (svarende til 49 timer pr. uge) hele året samt i alt 8 særlige arrangementer med skydning 2 dage i samme weekend, lørdag kl og søndag kl Det er anført i miljøgodkendelsen, at i henhold til den hidtidige miljøgodkendelse anvendes skydebanen aktuelt lørdag kl i perioden medio februar til primo april, mandag kl i perioden primo april til 1. oktober (svarende til 3-4 timer pr. uge i perioden primo februar til 1. oktober) og ca. 5 weekendstævner eller lignende, idet banen i henhold til godkendelsen dog kan anvendes både mandag og lørdag i samme uge. Ud over udvidelsen af skydetiderne indebærer miljøgodkendelsen, at der vil kunne skydes fra et større antal baner end tidligere. Da udvidelsen af aktiviteterne på skydebanen strider mod region- og kommuneplanen, og da der ikke i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er anført særlige grunde, der taler for at tillade udvidelsen til trods for planreguleringen og hensynet til de omkringboende, findes Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse at være ugyldig. Landsretten tager således appellanternes påstand til følge. Natur- og Miljøklagenævnet skal betale sagsomkostninger for begge retter med i alt kr. til appellanterne. Beløbet er til dækning af retsafgift med kr. og kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og betydning og til, at appellanterne har været repræsenteret af én og samme advokat under sagens behandling i byretten og i landsretten. T h i k e n d e s f o r r e t: Natur- og Miljøklagenævnet tilpligtes at anerkende, at nævnets afgørelse af 27. november 2014 i sag NMK er ugyldig. I sagsomkostninger for begge retter skal Natur- og Miljøklagenævnet inden 14 dage betale i alt kr. til Annette Hansen, Jørgen Daugaard Hansen, Claus Lindegaard, Lars Foght, Gerda Foght, Susanne Jacobsen, Erling Marcussen, Jørgen Hansen, Kirsten Rasmussen, Karen Bentzon, Viggo Bentzon, Poul Jensen og Susanne Runge

193 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den R. S. Larsen retsassistent

194 NoMO 10 Page 1 of Print siden Nr Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer Regulering af virksomheder, der ikke længere er godkendelsespligtige Naboer til en virksomhed følte sig gennem en årrække generet af bl.a. støj- og luftforurening fra virksomheden. Virksomheden var miljøgodkendt i 1989, men da virksomhedstypen i 1991 udgik af godkendelseslisten, var godkendelsen bortfaldet. Foranlediget af klagerne påbød kommunen virksomheden at måle virksomhedens emission af styren og acetone samt at foretage en OML-beregning. Målinger og beregninger viste, at kravværdierne for styren og acetone var overholdt. Kommunen besluttede på den baggrund, at der ikke skulle meddeles påbud til virksomheden, idet virksomheden ikke gav anledning til væsentlig luftforurening. Naboerne påklagede denne afgørelse til nævnet, der ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og derfor stadfæstede kommunens afgørelse om ikke at meddele påbud til virksomheden. Natur- og Miljøklagenævnet fandt dog anledning til at knytte følgende kommentarer til afgørelsen: Natur- og Miljøklagenævnet undrer sig imidlertid over, at kommunen ikke i forbindelse med den oprindelige godkendelses bortfald har taget konsekvensen og meddelt virksomheden de relevante vilkår i forhold til den ændrede produktion med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42. Natur- og Miljøklagenævnet hæfter sig således ved, at der fra naboernes side er klaget over såvel støj- som lugtgener, og at der er udtrykt bekymring over virksomhedens anvendelse af styren og acetone. Det er for så vidt korrekt, at der som udgangspunkt ikke er hjemmel til at gribe ind over for en eksisterende virksomhed, der ikke længere er listevirksomhed, hvis der ikke er konstateret væsentlig forurening. På den anden side vil det i langt de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt både for virksomheden, kommunen og naboerne, at den uaktuelle miljøgodkendelse erstattes med de vilkår, der måtte være relevante for den fortsatte drift. Vilkårene meddeles i givet fald som påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42. Overfor virksomheder, der anvender farlige stoffer i produktionen, som kan give anledning til luftforurening, kan der således med fordel stilles krav om overholdelse af de relevante grænseværdier samt relevante krav til afkasthøjder og egenkontrol. Det gælder ikke mindst de virksomheder, der tidligere var omfattet af godkendelsespligt. Natur- og Miljøklagenævnet kan tilføje, at det med den ændring af miljøbeskyttelsesloven, der fandt sted i 1991, og som bl.a. indebar, at listen over godkendelsespligtige virksomheder blev væsentligt reduceret, var forudsat, at virksomhederne bevarede deres godkendelse, indtil der i medfør af lov eller bekendtgørelse måtte blive truffet ny afgørelse eller bestemt andet. ( ) I denne sag ville det efter nævnets opfattelse være både i virksomhedens og naboernes interesse at få fastlagt retstilstanden for virksomheden, også selvom det ved målinger og beregninger på et givet tidspunkt er konstateret, at de vejledende grænseværdier ikke er overskredet. Samtidig vil kommunens tilsyn som en sidegevinst blive lettet. Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor anbefale ( ) Kommune at overveje muligheden for at meddele virksomheden de relevante vilkår for virksomhedens drift, herunder krav i forhold til luftforurening. Afgørelse af 26. april 2011, NMK Luftforurening Virksomhed Bortfald af miljøgodkendelse Ikke-godkendelsespligt efter 1991 Miljøbeskyttelseslovens 42 Godkendelsesbekendtgørelsens

195 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om Odder Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud til..., 8350 Hundslund Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 26. april 2011 Sag NMK efter 42 i lov om miljøbeskyttelse1 Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Odder Kommunes afgørelse af 27. november 2009 om ikke at meddele påbud til..., 8350 Hundslund. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Odder Kommunes afgørelse af 27. november 2009 om ikke at meddele påbud til...vedrørende luftforurening er påklaget til Miljøklagenævnet af... og..., alle Sondrup, 8350 Hundslund. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet3. Sagens oplysninger En gruppe borgere i Sondrup har gennem en årrække følt sig generet af bl.a. støj- og luftforurening fra virksomheden... i Hundslev. Virksomheden støber i glasfiber. For at eftervise, at virksomheden ikke medførte væsentlig luftforurening, påbød kommunen den 26. november 2008 virksomheden at udføre målinger af virksomhedens emission af styren og acetone samt at foretage en OML-beregning med henblik på at dokumentere, at B-værdierne for styren på 0,2 mg/m3 og acetone på 0,4 mg/m3 var overholdt. Det fremgår af sagen, at der i foråret 2009 blev foretaget en emissionsmåling med hensyn til styren og acetone og på basis heraf udførtes en OML-beregning. Beregningen viste, at kravværdierne for styren overholdes med en faktor 2 og for acetone med en faktor 133.

196 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Da klagerne havde bedt kommunen træffe en afgørelse i sagen, meddelte Odder Kommune den 27. november 2009 virksomheden et "ikke påbud", idet kommunen fandt, at virksomheden ikke gav anledning til væsentlig luftforurening. Klagen I klagen er navnlig anført, at virksomheden "udsætter landsbyen for en uacceptabel miljøbelastning" i form af støj og lugt fra styren, idet styren er hormonforstyrrende. Kommunen har til klagen bemærket, at kommunens afgørelse alene omhandler forholdet vedrørende luftforureningen. Andre forhold så som driftstid, tidligere miljøgodkendelse og kommunens tilsyn med virksomheden har klager tidligere fået besvaret. Statsforvaltningen Midtjylland traf således den 23. oktober 2009 afgørelse om, at Odder Kommune ikke har brudt de regler, hvis overholdelse tilsynet påser. Hvad angår målingen af styren har virksomheden fulgt kommunens påbud, og det er ifølge kommunen normal praksis, at man laver en aftale med virksomheden om, hvornår der måles, således at målingerne er så repræsentative som muligt.... har overfor kommunen bekræftet, at emissionsmålingen er foretaget ved maksimal drift, og kommunen har ikke grund til at betvivle dette udsagn. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger Odder Kommunes afgørelse af 27. november 2009 om "ikke påbud" er meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42. Efter denne bestemmelse kan tilsynsmyndigheden meddele påbud til erhvervsvirksomheder, som ikke er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder', om at nedbringe forureningen, hvis virksomheden medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder væsentlige gener fra luftforurening, jf. lovens 42, stk. 1. Odder Kommune er tilsynsførende myndighed. Virksomheden blev i 1989 godkendt af Odder Kommune. Den i sagen omhandlede virksomhedstype er efter det oplyste ikke længere omfattet af bestemmelserne om godkendelse af forurenende virksomhed i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, idet listen over godkendelsespligtige virksomheder blev ændret i 1991, således at virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af flourplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast først er godkendelsespligtige, når forbruget af plastmaterialer overstiger 100 kg. pr. dag3. Det fremgår af sagen, at virksomheden ikke siden 1991 har været godkendelsespligtig, idet virksomhedens maksimale forbrug af plastmaterialer pr. dag på intet tidspunkt har været over 100 kg. Kommunen har i den påklagede afgørelse oplyst, at den tidligere miljøgodkendelse er bortfaldet, idet virksomhedens produktion på en række områder er ændret i forhold til godkendelsen, både for så vidt angår processer, råvaresammensætning og arbejdstid. Det indebærer, at virksomheden fremover alene kan reguleres via påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 42.

197 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of Natur- og Miljøklagenævnet tager til efterretning, at kommunen har vurderet, at miljøgodkendelsen fra 1989 er bortfaldet, og at den har konstateret, at luftvejledningens kravværdier for styren og acetone er overholdt. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, og nævnet mener på den baggrund, at Odder Kommunes afgørelse kan stadfæstes. Natur- og Miljøklagenævnet undrer sig imidlertid over, at kommunen ikke i forbindelse med den oprindelige godkendelses bortfald har taget konsekvensen og meddelt virksomheden de relevante vilkår i forhold til den ændrede produktion med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42. Natur- og Miljøklagenævnet hæfter sig således ved, at der fra naboernes side er klaget over såvel støj- som lugtgener, og at der er udtrykt bekymring over virksomhedens anvendelse af styren og acetone. Det er for så vidt korrekt, at der som udgangspunkt ikke er hjemmel til at gribe ind over for en eksisterende virksomhed, der ikke længere er listevirksomhed, hvis der ikke er konstateret væsentlig forurening. På den anden side vil det i langt de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt både for virksomheden, kommunen og naboerne, at den uaktuelle miljøgodkendelse erstattes med de vilkår, der måtte være relevante for den fortsatte drift. Vilkårene meddeles naturligvis i givet fald som påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42. Overfor virksomheder, der anvender farlige stoffer i produktionen, som kan give anledning til luftforurening, kan der således med fordel stilles krav om overholdelse af de relevante grænseværdier samt relevante krav til afkasthøjder og egenkontrol. Det gælder ikke mindst de virksomheder, der tidligere var omfattet af godkendelsespligt. Natur- og Miljøklagenævnet kan tilføje, at det med den ændring af miljøbeskyttelsesloven, der fandt sted i 1991, og som bl.a. indebar, at listen over godkendelsespligtige virksomheder blev væsentligt reduceret, var forudsat, at virksomhederne bevarede deres godkendelse, indtil der i medfør af lov eller bekendtgørelse måtte blive truffet ny afgørelse eller bestemt andet. I forlængelse heraf indeholder godkendelsesbekendtgørelsen følgende bestemmelse: 30. Godkendelser af virksomheder, som er udgået af listerne over godkendelsespligtig virksomhed inden den 1. januar 2007, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i lovens 41 a nævnte retsbeskyttelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Når der er forløbet mere end 8 år efter meddelelsen af en godkendelse som nævnt i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud eller forbud i medfør af lovens 42. I så fald bortfalder godkendelsen. Tilsynsmyndigheden oplyser virksomheden herom. Stk. 3. Hvis en virksomhed omfattet af stk. 1 ændres eller udvides, og tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, skal tilsynsmyndigheden meddele, at godkendelsen er bortfaldet. Tilsynsmyndigheden meddeler påbud eller forbud i medfør af lovens 42, hvis det er relevant. I denne sag ville det efter nævnets opfattelse være både i virksomhedens og naboernes interesse at få fastlagt retstilstanden for virksomheden, også selvom det ved målinger og beregninger på et givet tidspunkt er konstateret, at de vejledende grænseværdier ikke er overskredet. Samtidig vil kommunens tilsyn som en sidegevinst blive lettet.

198 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor anbefale Odder Kommune at overveje muligheden for at meddele virksomheden de relevante vilkår for virksomhedens drift, herunder krav i forhold til luftforurening. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Odder Kommunes afgørelse af 27. november Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. 3 jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Naturog Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december Jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed 5 Jf. punkt D 207 på listen i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1640/2006 om godkendelse af listevirksomhed. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

199 NoMO 127 Page 1 of 1 198! Print siden Nr Afgørelse om støjgener fra idrætsanlæg Sagen omhandlede et kommunalt ejet idrætsanlæg bestående af en idrætshal og tre fodboldbaner. En af fodboldbanerne blev i 2008/09 omdannet til en kunstgræsbane. Omboende klagede til kommunen over støjen fra kunstgræsbanen. På baggrund af tilsyn og en orienterende støjmåling traf kommunen afgørelse om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjen, idet kommunen vurderede, at der ikke er tale om væsentlige støjgener fra anlægget. Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.: Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer, at der med anlæggelsen af kunstgræsbanen er sket en betydelig udvidelse i anvendelsen af anlægget, idet anlægget nu bruges dagligt året rundt fra kl. 8 til kl. 22 på hverdage og fra kl. 8 til kl. 18 i weekenderne. Tillige kan det ud fra luftfotos af området konstateres, at kunstgræsbanen er flyttet mod øst i forhold til den græsbane, den erstatter, og derved nu er tættere på naboerne. Det fremgår, ( ) at kommunen ved en orienterende støjmåling under idrætsudøvelse på anlægget har registreret et støjniveau betydeligt over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Selv om støj fremkommet under idrætsudøvelse ikke umiddelbart kan sammenlignes med hverken virksomhedsstøj eller støj fra skyde- eller motorbaner - og vejledningens grænseværdier derfor ikke umiddelbart kan finde anvendelse på sådanne aktiviteter - finder nævnet, at kommunen på baggrund af de gener fra anlægget, som kommunen konstaterede i forbindelse med sit tilsyn ved behandlingen af sagen, burde have vurderet mulighederne for at gennemføre støjdæmpende tiltag. Disse kan enten være driftsmæssige tiltag, som for eksempel reduktion af tiden, anlægget anvendes, eller anlægsmæssige, som for eksempel etablering af fysiske støjværn. Nævnet finder, at det på rimelig måde vil være muligt at anvende eksisterende erfaringer i en sådan vurdering, eventuelt suppleret med støjmåling(er) i nødvendigt omfang. Det er nævnets opfattelse, at det på denne baggrund vil være muligt at bedømme støjbelastningen i omgivelserne fra aktiviteter på kunstgræsbanen og tillige vurdere virkningen af at etablere støjskærme, herunder skærme af forskellig højde, især langs kunstgræsbanens østlige langside. På baggrund af disse vurderinger vil kommunen herefter kunne træffe en afgørelse i sagen. Nævnet ophævede på den baggrund kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelse af 19. december 2013, j.nr.: NMK Miljøbeskyttelseslovens 42 Støj Idrætsanlæg

200 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om støjgener ved Hellerup [...] anvendelse af kunstgræsbane i Gentofte Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. december 2013 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 42 i lov om miljøbeskyttelse1. 1Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Gentofte Kommunes afgørelse af 14. oktober 2010 om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjgener fra en kunstgræsbane anlagt på [...] træningsbaner ved [...] i Gentofte Kommune. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af ankechef, cand. jur. Ulrich Stigaard Jensen (formand) og civilingeniør Jørgen Kragh (beskikket medlem). Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Gentofte Kommunes afgørelse af 14. oktober 2010 er påklaget til Miljøklagenævnet af omboende. Det centrale klagepunkt er, at den intensiverede anvendelse af kunstgræsbanen støjmæssigt overskrider de vejledende støjgrænser, og at der bør gennemføres professionelle støjmålinger af anvendelsen af anlægget. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet3. 3Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Naturog Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december 2010 Sagens oplysninger

201 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Sagen omhandler et kommunalt ejet idrætsanlæg bestående af en idrætshal og tre fodboldbaner beliggende ved [...]. Banerne er placeret i et område, der i lokalplan4 er udlagt til offentligt formål (institutioner, idrætsanlæg (herunder haller), vandværk, boliger og grønt område), mens omliggende ejendomme er beliggende i et område, der i lokalplan5 er udlagt til åben lav bebyggelse til helårsbeboelse, eventuelt med tilknyttet liberalt erhverv, såfremt dette ikke vil være til gene for de omkringboende. Nærmeste naboer mod øst og syd deler skel med idrætsanlægget. 4Lokalplan 168, Maglegård Skole- og fritidsområde, vedtaget af kommunalbestyrelsen 25. september Lokalplan 243, Et område mellem [adresse1] og [adresse2], vedtaget af kommunalbestyrelsen 26. september 2005 En af fodboldbanerne blev i løbet af 2008/9 omdannet til en kunststofgræsbane, og der blev opsat et lysanlæg ved banen. Der er ikke fra kommunens side fastsat tider for [...] ([...]) brug af anlægget, dog er brugen blevet sat i rammer, idet kommunen d. 3. december 2008 besluttede, at lyset på kunstgræsbanen må være tændt mandag til torsdag indtil kl og fredag indtil kl. 20. I weekenden starter aktiviteterne normalt kl Der er normalt ikke aktiviteter efter kl. 18 i weekender. [...] bruger kunstgræsbanen fra kl. 8 om morgenen, og [...] bruger banen fra kl. 15. Etableringen af kunstgræsbanen har givet mulighed for øget aktivitet på banen, da banen nu bruges året rundt. Banerne er som nævnt omgivet af boliger. Omboende klagede 15. januar 2009 til kommunen over støjen fra kunstgræsbanen samt et direkte lysindfald fra de opstillede lysmaster. For at bedømme den støjmæssige belastning af omgivelserne foretog Gentofte Kommune herefter den 16. september 2009 tilsyn ved idrætsanlægget. Det fremgår af kommunens tilsynsnotat, at der blev spillet kamp på kunstgræsbanen (ungdomshold) og træningskamp på den bane, som ligger nord for kunstgræsbanen. Der forekom støj i form af sparken til bolde, råb fra spillere og råb og klappen fra tilskuere. Kommunen foretog i forbindelse med tilsynet en orienterende støjmåling fra banens nordøstlige hjørne ved skellet til [adresse3]. Den gennemsnitlige støjbelastning over 10 minutter blev målt til 53 db(a). Støjen kom primært fra kunstgræsbanen, men også fra træningskampen på den nærliggende bane. Kommunen har hørt både [...] og de omboende i sagen. Også kommunens afdeling "Skole og Fritid" har udtalt sig. Det følger af [...]s bemærkninger, at der efter omlægningen af bane 2 til kunstgræs kan konstateres en øget brug af banen. Dels er en del af [...]s frikvartersaktiviteter (dvs. i dagtimerne) flyttet til kunstgræsbanen, dels benyttes banen nu tillige i vinterhalvåret. Formålet med anlæggelsen af kunstgræsbanen har været, at klubbens fodboldafdeling kunne udvide aktiviteterne, da rådigheden over indendørs halkapacitet er begrænset. På grund af nedlæggelsen af en grusbane er det [...]s opfattelse, at der er sket en væsentlig reduktion af støjniveauet på området mod [adresse1], og at der samtidig er sket en

202 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of forøgelse af støjniveauet i området mellem [adresse4] og [adresse5], som følge af den helårsaktivitet, der er resultatet af etableringen af kunstgræsbanen. Den forøgede aktivitet er hovedsageligt et vinterhalvårsfænomen ifølge [...]. [...] foreslår selv, at der etableres et egentligt støjværn eller en reduktion i den tid, som anlægget må være i brug. Man anbefaler ikke det sidste. Kommunens afgørelse Kommunen traf herefter 14. oktober 2010 afgørelse om ikke at meddele påbud til [...] om nedbringelse af støjen. I kommunens afgørelse henvises til kommunens høringsbrev af 20. august 2010 til de omboende samt [...]. Det fremgår af sagen, at kommunen er i dialog med [...], og at kommunen har gjort klubben opmærksom på, at støjniveauet på kunstgræsbanen især om aftenen skal mindskes. Endvidere har kommunen peget på en række tiltag, som kan mindske unødvendig støj, herunder at mindre støjende hold kan placeres på kunstgræsbanen på de sene træningstider, og at placeringen af de mere støjende hold kan placeres på de tidlige tidspunkter på banen - alternativt på Gentofte Stadion. Kommunen har i sagen vurderet, at støjen hverken er usædvanlig eller anderledes end tilsvarende aktiviteter på andre baner. Kommunen har herefter vurderet, at der ikke er tale om væsentlige gener, og at der derfor heller ikke er grundlag for at meddele påbud om at nedbringe støjen. I stedet har kommunen i sin afgørelse peget på, at der, med henblik på at begrænse unødvendig støj i det omfang det er muligt, foregår en dialog mellem kommunen og [...] om træningstider, omplacering af støjende hold, organisering af træning og omplacering af skudtræning. Klagen Herefter klagede advokat [person1] på vegne af en kreds af omboende den 10. november 2010 til Miljøklagenævnet over Gentofte Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud til den idrætsforening, der anvender idrætsanlægget. I klagen anføres navnlig, at - den gennemførte støjmåling er fuldstændig udokumenteret og utilstrækkelig, da oplysning om målemetode og -apparatur, afstand til støjkilder, antallet af aktive spillere, disses alder og køn samt de spillende holds niveau mangler, ligesom selve målingen dækker et for kort tidsrum, er foretaget på et ikke-repræsentativt sted og på et forkert tidspunkt og ikke sammenholdes med andres erfaringer - støjgenerne har taget til siden støjmålingen blev gennemført, idet benyttelsen af banerne er øget, der spilles kampe på et højere niveau end før (med flere tilskuere), flere og mere støjende hold benytter anlægget

203 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of kommunens vurdering af støjgener tilgodeser ikke omboende, idet denne vurdering ikke omfatter niveau og karakter af støjen (herunder forekomst af impulsstøj), den omfatter heller ikke erfaringer fra lignende sager andre steder, middelværdi er ikke egnet som vurderingsparameter, da støjbelastningen er meget varierende, støjen forekommer hele året rundt, samt at kommunen ikke har fulgt støjvejledningens retningslinjer for så vidt angår beskyttelsesværdige tidsrum (efter kl. 18, aften og weekends) - kommunen har ikke meddelt påbud til [...] samt at kommunen ikke har taget hånd om øvrige gener for omboende i form af massivt lysindfald, ødelagte hegn, ringere afløbsforhold for overfladevand fra haver samt øgede støjgener fra anden anvendelse af [...hallen]. Støjbelastningen udgør mellem 58 db(a) og 70 db(a) ifølge klagernes egne målinger. Om sommeren afskæres klagerne på grund af støjgener fra idrætsanlægget fra at anvende haver og terrasser, og døre og vinduer må holdes lukkede for at reducere støjen. Der bliver spillet op til otte kampe i weekenderne. På trods af den i over to år påståede løbende dialog mellem kommune og [...] og påpegning af diverse tiltag til at mindske støjen er intet sket. [...] har bekræftet, at anlægget anvendes langt mere intensivt nu, end for bare 12 måneder siden, hvor kommunens støjmåling blev foretaget. Klager mener, at der skal gennemføres professionelle støjmålinger, der kan tegne et konkret billede af støjgenerne fra de forskellige aktiviteter på kunstgræsbanen. Klagen skal også ses i lyset af, at kommunen i en tilsvarende situation ved [by1] Idrætsanlæg (SIF) har bygget en støjskærm for at reducere støjbelastningen til 40 db(a). Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen har overfor Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. anført, at der er indhentet bemærkninger fra de involverede parter med beskrivelser af støjens karakter og årsag, og kommunen har taget initiativ til dialogmøder mellem naboer og [...], ligesom der er en løbende dialog med [...] om, hvorledes [...]s spilleprogram tilrettelægges med størst muligt hensyntagen til naboerne, herunder muligheden for at flytte de mest støjende aktiviteter til Gentofte Stadion. Det er kommunens vurdering, at mere omfattende støjmålinger ikke er egnede til at fastlægge, hvorvidt der er grundlag for at udstede påbud og i givet fald, hvilke tiltag til dæmpning af støjen, der bør gennemføres. Kommunen har lagt vægt på Miljøstyrelsens anbefaling af, at der i denne type sager ikke gennemføres støjmålinger som grundlag for at vurdere, om der skal meddeles påbud, men at der i stedet foretages en konkret vurdering af, om der forekommer væsentlige støjgener og støj i usædvanligt omfang, herunder hvorvidt der forekommer unødig støj, og hvilke konkrete tiltag det er muligt at gennemføre for at dæmpe støjen. Støjen fra et idrætsanlæg kan variere og kan ikke beskrives i entydig form af et støjniveau, som skal overholdes. Det er kommunens opfattelse, at fodboldaktiviteterne er sædvanlige for et anlæg af denne type, og at der ikke forekommer støj i usædvanligt eller unødvendigt omfang. Kommunen har navnlig tillagt det vægt, at idrætsanlægget ved [...] har været i

204 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of brug i knap 100 år, og at der ikke er tale om en fysisk udvidelse af anlægget, men alene om en omdannelse af en eksisterende græsbane til en kunstgræsbane med opsætning af lysanlæg. Det har været overvejet at påbyde [...] at flytte flere aktiviteter til [...] Stadion, men dette er efter det oplyste ikke muligt på grund af manglende kapacitet på Gentofte Stadion. Kommunen har foretaget en afvejning mellem naboernes ønsker om begrænsning af aktiviteterne på kunstgræsbanen og hensynet til de mange borgere, som gerne vil spille fodbold. Vurderingen er, at en indskrænkning af anlæggets åbningstid og anvendelse vil forringe kommunens idrætstilbud i uacceptabel grad. Endelig har kommunen overvejet, hvorvidt der er grundlag for at påbyde, at der skal opsættes et støjværn. Da der ikke er konstateret en væsentlig støjgene, og da et støjværn alene vil dæmpe og ikke fjerne støjen, har kommunen ikke fundet, at der er grundlag for at opsætte et støjværn. Da støjværnet vil koste ca kr., vil det være uproportionalt at kræve et støjværn opsat. Såfremt aktiviteterne ved dette anlæg skulle medføre krav om en støjskærm, ville der også opstå spørgsmål om, hvorvidt der skulle opføres støjskærme ved en række øvrige idrætsanlæg i kommunen og i landet som helhed. Kommunen har opsat et støjværn ved [by1] Idrætsforening ([...]) idrætsbaner i [by1]. Støjskærmen kostede kr. at opsætte. Baggrunden for opsætning var, at kommunen ved en fejl antog, at man var retligt forpligtet til at opføre en støjskærm, idet man ikke var opmærksom på, at de vejledende støjgrænser alene er vejledende, og at der ikke uden videre kan stilles krav om, at de vejledende støjgrænser ubetinget skal overholdes. Klagerne har fremsendt bemærkninger til kommunens kommentarer til klagen. Det fremgår heraf bl.a., at anlæggets åbningstid reelt er blevet fordoblet, og at kunstgræsbanen er rykket nærmere til skellet til naboerne, idet banen er blevet bredere end normalt. De tiltag, som kommunen har taget overfor [...] for at mindske støjen, har ingen effekt, da de ikke følges. Der støjes langt mere i dag, end da kommunen foretog en orienterende støjmåling, da [...]s fodboldafdeling har oplevet en massiv tilgang. Endelig har klagerne anført, at de målte støjværdier langt overstiger Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier for beboelsesområder. Et støjværn vil ikke fjerne støjen fuldstændigt, men da klagerne er så voldsomt støjplagede, repræsenterer en dæmpning af støjen allerede en kolossal forbedring. Beløbet, som kommunen har afsat til kunstgræsbane og lys er 8,3 millioner. Sat i relief hertil er beløbet, der skal anvendes til opsættelse af en støjmur for at mindske generne for de omboende, kr. Med brev af 14. september 2012 til Natur- og Miljøklagenævnet fremkom Danmarks Idræts-Forbund (DIF) med en række bemærkninger i sagen. Det fremgår heraf blandt andet, at DIF finder, at danske kommuner i vidt omfang bør sikre udendørs faciliteter for idrætsudøvelse. DIF er endvidere af den opfattelse, at Gentofte Kommune i den aktuelle sag har gennemført den nødvendige dialog med idrætsforening og naboer, at kommunen har mindsket lysgenerne, at naboer til skoler og idrætsanlæg må forvente et vist lydniveau - og at der aktuelt ikke er unødig støj - samt, at det vil være ude af proportioner at kræve støjmålinger og etablering af støjskærme.

205 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Gentofte Kommune fremkommer i brev af 21. september 2012 med supplerende bemærkninger i sagen. Kommunen angiver herved at kunne tilslutte sig DIFs opfattelse. Supplerende bemærker kommunen: Hvis Natur- og Miljøklagenævnet fastsætter, at der skal udarbejdes akkrediterede støjmålinger mhp. efterfølgende afgørelse med fastlæggelse af et gennemsnitligt støjniveau, vil dette medføre en meget alvorlig økonomisk byrde for klubberne. (...) Gentofte Kommune henviser i den forbindelse til det tidligere anførte om problemerne ved at lade støjmålinger udgøre grundlaget for udstedelsen af et påbud og gør opmærksom på, at problemerne også gør sig gældende efter, påbuddet er udstedt: Da støjen varierer, vil det være vanskeligt at fastlægge, hvorvidt [...] overholder påbuddet eller ej, og det vil i nogen grad være tilfældigt (selv om målingerne bliver foretaget over en periode), om støjmålingen er retvisende eller ej. (...) Hvis idrætsaktiviteter skal flyttes væk fra idrætsanlæg placeret i boligkvarterer rundt omkring i kommunerne (som typisk er tæt omgivet af naboer), vil dette antageligvis medføre nedgang i idrætsaktiviteterne (...) Dette vil ramme alle idrætsudøvere, men navnlig børnefamilier, hvis skolebørn ikke kan dyrke idræt i klubregi på idrætsanlæg ved skolerne, som de er vant til at benytte i skoletiden. (...) Som tidligere anført vil det være meget ressourcekrævende for kommunernes miljøafdelinger, hvis nabokonflikter primært skal løses via myndighedspåbud frem for, at parterne så vidt muligt selv løser konflikterne, f.eks. via dialog, gensidig hensyntagen og evt. støtte fra kommunernes idrætsafdelinger. Konflikterne vil dermed - hvilket nærværende sag også bærer præg af - blive mere langvarige, ressourcekrævende og omkostningsfyldte. (...) Gentofte Kommune bemærker (...), at det kan befrygtes, at idrætsklubberne vil få vanskeligere ved at skaffe tilstrækkeligt med frivillige, hvis de frivillige i stedet for at beskæftige sig med det, de gerne vil - idræt - i stedet skal bruge tiden på at forholde sig til støjmålinger og myndighedspåbud. Klagerne fremsendte med brev af 16. oktober 2012 bemærkninger til kommunens brev. Klagerne anfører: Ad 1. punkt bemærker klagerne, at kommunen allerede i 2008 blev anmodet om at nedbringe den fremtidige øgede støj samtidig med at der blev henvist til en rapport fra konsulentfirmaet [virksomhed1] vedrørende konsekvenserne af at anlægge kunstgræsbaner tæt ved bebyggelse. De ved lysbanens etablering opståede lysgener har Gentofte Kommune således gjort en del for at minimere. I fortsættelse heraf undrer det

206 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of klagerne, at kommunen anfører, at det er idrætsklubben, der skal afholde udgifterne til nedbringelse af støjgenerne, idet kommunen indtil videre har afholdt alle udgifter ved idrætsanlægget. For så vidt angår kommunens og DIFs bemærkning om, at der har været idrætsanlæg på stedet i 100 år, anfører klagerne, at der i området er endnu ældre ejendomme. Ad punkt 2 anfører klagerne, at den altovervejende trafik til og fra idrætsanlægget udføres med personbiler. Ad punkt 3 bemærker klagerne, at de til fulde deler bemærkningerne om dialog, men at denne i det aktuelle tilfælde set med klagernes øjne har været utilfredsstillende. Afslutningsvis slår klagerne fast, at man må fastholde samtlige observationer, klagepunkter og konklusioner som disse fremstår i brev af 6. juni Besigtigelse Natur- og Miljøklagenævnet har foretaget to ikke-anmeldte besigtigelser af anlægget i december 2013 i tidsrum, hvor der var fuld aktivitet på kunstgræsbanen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Aktiviteter som de her foreliggende reguleres på miljøbeskyttelseslovens område efter 42, stk. 3. Denne bestemmelse giver tilsynsmyndigheden mulighed for at meddele påbud om nedbringelse af støjulemper over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, hvis disse medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Da fritidsanlægget ved [...] er kommunalt ejet, kan kommunens afgørelse påklages, jf. miljøbeskyttelseslovens 92. Gentofte Kommune er tilsynsførende myndighed. En betingelse for at meddele påbud efter 42 er, at der er tale om væsentlige støjgener. Udgangspunktet for vurderingen af, om der foreligger væsentlige støjgener fra virksomheder herunder støjende fritidsanlæg, er Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder (Støjvejledningen), der indeholder følgende vejledende støjgrænser for boligområder for åben og lav boligbebyggelse: Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage Alle dage Kl Kl

207 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of Kommunen har som nævnt ovenfor foretaget en orienterende støjmåling. Støjmålingen blev foretaget en hverdag mellem kl og Det fremgår af kommunens tilsynsnotat, at der blev spillet kamp på kunstgræsbanen (ungdomshold) og træningskamp på den bane, som ligger nord for kunstgræsbanen. Der forekom støj i form af sparken til bolde, råb fra spillere og råb og klappen fra tilskuere. Støjmålingen blev foretaget ved kunstgræsbanens nordøstlige hjørne, ved skellet til [adresse3]. Støjmålingen blev foretaget over en periode på 10 minutter. Den gennemsnitlige støjbelastning over 10 minutter var 53 db(a). Støjen kom primært fra kunstgræsbanen, men også fra træningskampen på den nærliggende bane. I den foreliggende sag har kommunen vurderet, at der ikke er tale om væsentlige støjgener på trods af, at den målte støj væsentligt overstiger de vejledende støjgrænser. Støjvejledningen tager som anført ovenfor sit udgangspunkt i støj fra virksomheder. Natur- og Miljøklagenævnet er i denne forbindelse af den opfattelse, at støj fra idræt eller større forsamlinger må betragtes som en anden type støj end virksomhedsstøj, hvilket underbygges af, at Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger om støj fra visse former for støjende idræt (motorsport6 og skydebaner7) og om støj fra forlystelsesparker8. 6 "Støj fra motorsportsbaner", vejledning nr. 2/2005, Miljøstyrelsen 7 "Skydebaner", vejledning nr. 1/1995, Miljøstyrelsen 8 "Støj fra forlystelsesparker", vejledning nr. 7/2006, Miljøstyrelsen Der foreligger ikke en vejledning om støj fra idrætsanlæg generelt. For idrætsaktiviteter er der udarbejdet to vejledninger, der regulerer henholdsvis skydebaner og motorbaner. Et samlet indtryk af disse to vejledninger viser, at jo mere en skyde- eller motorbane belaster omgivelserne med støj, jo kortere tid må banen benyttes, og omvendt jo mindre en bane støjer, jo mere må den benyttes. Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer, at der med anlæggelsen af kunstgræsbanen er sket en betydelig udvidelse i anvendelsen af anlægget, idet anlægget nu bruges dagligt året rundt fra kl. 8 til kl. 22 på hverdage og fra kl. 8 til kl. 18 i weekenderne. Tillige kan det ud fra luftfotos af området konstateres, at kunstgræsbanen er flyttet mod øst i forhold til den græsbane, den erstatter, og derved nu er tættere på naboerne. Det fremgår, som ovenfor anført, at kommunen ved en orienterende støjmåling under idrætsudøvelse på anlægget har registreret et støjniveau betydeligt over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Selv om støj fremkommet under idrætsudøvelse ikke umiddelbart kan sammenlignes med hverken virksomhedsstøj eller støj fra skyde- eller motorbaner - og vejledningens grænseværdier derfor ikke umiddelbart kan finde anvendelse på sådanne aktiviteter - finder nævnet, at kommunen på baggrund af de gener fra anlægget, som kommunen konstaterede i forbindelse med sit tilsyn ved behandlingen af sagen, burde have vurderet

208 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 9 of mulighederne for at gennemføre støjdæmpende tiltag. Disse kan enten være driftsmæssige tiltag, som for eksempel reduktion af tiden, anlægget anvendes, eller anlægsmæssige, som for eksempel etablering af fysiske støjværn. Nævnet finder, at det på rimelig måde vil være muligt at anvende eksisterende erfaringer9 i en sådan vurdering, eventuelt suppleret med støjmåling(er) i nødvendigt omfang. Det er nævnets opfattelse, at det på denne baggrund vil være muligt at bedømme støjbelastningen i omgivelserne fra aktiviteter på kunstgræsbanen og tillige vurdere virkningen af at etablere støjskærme, herunder skærme af forskellig højde, især langs kunstgræsbanens østlige langside. 9Eksempelvis miljøundersøgelser udført for Københavns Kommune 2007 af [virksomhed1] vedrørende støj, belysning og kunstgræsbaner på Kløvermarken [ /Dagsorden/ % /Bilag%202_0.pdf] På baggrund af disse vurderinger vil kommunen herefter kunne træffe en afgørelse i sagen. Omboende klager foruden over støjgener også over generende lysindfald. Nævnet skal hertil bemærke, at gener af denne karakter ikke kan reguleres efter bestemmelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven. På ovenstående baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Gentofte Kommunes afgørelse af 14. oktober 2010 om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjgener fra kunstgræsbanen på idrætsanlægget ved [...] i Gentofte. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

209 208 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD NMK2014.NMK MAD Ophævet kommunes påbud med tilladelse til aftenarbejde med støjgrænser på 80 db(a) for metrobyggeriet ved Marmorkirken, da der ikke efter miljøbeskyttelseslovens 42 kan tillades så sundhedsskadelig støj, uanset den samfundsmæssige interesse i en rettidig færdiggørelse af metrobyggeriet. Dissens for at der heller ikke kan tillades støj på 95 db(a) i dagtimerne Regulering af ikke-listevirksomheder Trafikanlæg og anden infrastruktur Høring Aktindsigt Skønsafvejning og kriterier Efter at Natur- og Miljøklagenævnet i MAD Nmk havde ophævet Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 til Metroselskabet med tilladelse til døgnarbejde v. metrobyggeriet af Cityringen ved Marmorkirken, ansøgte Metroselskabet den 28. januar 2014 kommunen om, at påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 blev udformet, så der blev meddelt tilladelse til døgnarbejde med lempede støjgrænser. Kommunen meddelte i første omgang et strakspåbud af 3. april 2014 efter miljøbeskyttelseslovens 42 og 78 og støjgrænse på 95 db(a) i dagtimerne og tilladelse til lørdagsarbejde med støjgrænse på 77 db(a). Påbuddet blev påklaget af naboerne til Marmorkirken (BoM) med anmodning om opsættende virkning, hvilket blev afslået i MAD Da strakspåbuddet udløb den 22. april 2014, meddelte kommunen et nyt påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42, hvor der blev tilladt aftenarbejde (18-22) med støjgrænse på 80 db(a), mens støjgrænsen i dagtimerne blev sat til 95 db(a) og på lørdage (9-15) til 77 db(a). Påbuddet blev den 24. april 2014 påklaget af naboerne til Marmorkirken (BoM), der bl.a. gjorde gældende, at de i påbuddet tilladte støjgrænser vil medføre uacceptable sundhedsskadelige virkninger på naboerne i modstrid med den i miljøbeskyttelseslovens 3, 4 og 42 forudsatte afvejning, at afgørelsen var baseret på ulovlige kriterier, da kommunen havde lagt vægt på naboernes mulighed for at blive kompenseret for støjgenerne, at kommunen havde misbrugt sin administrationsmagt ved ikke at imødekomme BoM s anmodning af 30. januar 2014 om aktindsigt inden afgørelsen blev truffet. Det kombinerede Natur- og Miljøklagenævn bemærkede indledningsvis, at nævnet i MAD havde afvist, at myndighederne efter miljøbeskyttelsesloven kan tillade forurening med den begrundelse, at udsatte personer kompenseres af forureneren, og at det i MAD Nmk var fastslået, at der er betydelig risiko for, at støjniveau over db(a) om aftenen i en længere periode medfører sundhedsskader. Herefter lagde nævnet til grund, at kommunen havde foretaget en afvejning af sundhedshensyn over for den samfundsmæssige nytte af byggeriet, uden nævnet tog stilling til, om kommunen i afvejningen havde inddraget hensynet til, at naboerne kunne opnå erstatning på naboretligt. Herefter fandt et enigt nævn, at der i aftentimerne (18-22) ikke kan accepteres en støjbelastning på 80 db(a), da dette vil påvirke naboernes mulighed for hvile og restitution i betydeligt omfang. Uanset den samfundsmæssige betydning afviste nævnet derfor, at der kan accepteres en udvidet arbejdstid med så voldsom en støjbelastning. Et flertal i nævnet (8 mod 4) fandt herefter, at den tilladte støjbelastning på 95 db(a) i dagtimerne må accepteres, men dissens for, at denne støjgrænse skulle reduceres. Da BoM havde modtaget aktindsigt inden Naturog Miljøklagenævnet traf afgørelse, fandtes denne mangel ikke at føre til ugyldighed, hvorefter kommunens påbud blev ændret, så der alene blev tilladt arbejde i dagtimerne og på lørdage, mens der ikke fandtes anledning til at tage stilling til klagen over det tidligere strakspåbud af 3. april 2014, da dette havde mistet aktualitet. I relation til metrobyggeriet ved Københavns Hovedbanegård traf nævnet samme dag en tilsvarende afgørelse (MKN ). NMK af 23. juni 2014, NMK og NMK Afgørelse i sag om støj fra metrobyggeplads ved Marmorkirken i København Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens(1) 42. Natur- og Miljøklagenævnet giver klagerne delvist medhold og Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 ændres, således at støjgrænserne i vilkår 2 og 9 affattes som nedenfor: Ugedag Hverdage Lørdage Tidspunkt Støjbelastning 95 db(a) 77 db(a) Aktiviteter Udgravning af øverste del af byggegruben, pælekapning samt armerings- og forskalningsarbejde Mandag - fredag db(a) Lørdag kl db(a) Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet(2). Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af kombinationsnævnet, jf. 7 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af professor, dr. jur. Peter Pagh på vegne af Beboerforeningen ved Marmorkirken. Klagerne gør gældende, at det udstedte påbud må anses for ugyldigt, da det omtalte påbud anses for behæftet med såvel hjemmelsmangler som alvorlige sagsbehandlingsfejl. Sagens oplysninger Den 28. januar 2014 ansøgte Metroselskabet Københavns Kommune om udvidet arbejdstid i forbindelse med fase 2 og 3 af byggeriet af metrostationen ved Marmorkirken. Af en aktivitetsplan vedlagt ansøgningen fremgik, at Metroselskabet på vegne af Copenhagen Metro Team ønskede at udføre arbejdet forbundet med fase 2 og Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

210 209 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD 3 af byggeriet i døgndrift, dog ikke for så vidt angår pælekapning. Med ansøgningen var endvidere vedlagt en støjrapport, hvoraf fremgik støjberegninger for de mest støjende aktiviteter i hele døgnet. I brev af 28. januar 2014 ansøgte Metroselskabet Københavns Kommune om støjpåbud til metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Af ansøgningen fremgik blandt andet: Som tillæg til det gældende støjpåbud for metrobyggepladsen ved Marmorkirken (Mmk) anmelder Metroselskabet hermed på vegne af entreprenøren CMT et ønske om at kunne arbejde med udvidet arbejdstid. Metroselskabet skal anmode Københavns Kommune om at meddele et støjpåbud, som kan rumme de anmeldte aktiviteter. I det følgende redegøres for baggrunden for og indholdet i anmodningen med udgangspunkt i de oplysningskrav og den struktur som Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har fastlagt i et fælles notat. I forlængelse af Metroselskabets generelle ansøgning om udvidet arbejdstid, søges hermed om udvidet arbejdstid for en række aktiviteter frem til modtagelse af tunnelboremaskinen på byggepladsen v/marmorkirken (Mmk). Baggrunden for ansøgningen er, at udvidelse af arbejdstiden er nødvendig for, at den overordnede tidsplanen kan overholdes. Særligt det forhold, at tunnelboremaskinens fremdrift er afhængig af, at de enkelte stationer færdiggøres til tiden, gør, at kontinuitet i arbejdet er altafgørende for projektet. Hvis en enkelt station ikke er klar til at modtage og videresende tunnelboremaskinen til tiden, vil det medføre at tunnelboremaskinen bliver forsinket, og i værste fald skal stoppe foran stationen. Dette indebærer en stor risiko for at maskinen sætter sig fast og for at udløse sætninger, som kan påvirke bygninger på overfladen. Der ønskes derfor støjmæssig tilladelse til udenfor normal arbejdstid at udføre de aktiviteter, som skal gå forud for tunnelboremaskinens ankomst til arbejdspladsen, således at det sikres, at tunnelboremaskinen ikke forsinkes. Desuden ønskes tilladelse til at udføre andre mindre støjende aktiviteter, som ikke øger det samlede støjniveau udenfor normal arbejdstid. Typer af aktiviteter der er forbundet med arbejdet: Kapning af slidsevægstoppe. De afstivende vægge på Marmorkirken udføres som slidsevægge, da de skal føres ned i en dybde, som ikke er mulig med sekantpæle. Toppen af panelerne skal kappes, så det bliver muligt at binde armeringen i panelerne sammen med armeringen i toppladen. Udgravning til topplade. Der etableres en topplade over skakten. Herved styrkes og afstives hele denne del af skakten. Toppladen støbes i en støbeform, som ligger på jorden og hvori armeringsjernene til toppladen ligger. Montering og støbning af mellemdæk, samt udgravning af skakten. På Marmorkirken ligger de to tunnelrør over hinanden for at indpasse stationen idet snævre byrum og beskytte Marmorkirkens Ugedag Hverdage Hverdage Lørdage Tidspunkt fundering. Derfor gælder det særligt for denne station, at både bundpladen og det overliggende etagedæk skal være afsluttet, inden tunnelboremaskinerne kan passere i 2 niveauer. Dertil gælder det ved Marmorkirken, at de blivende indvendige afstivende betonkonstruktioner i skakten udstøbes top-down vekslende med udgravningen, for at minimere risikoen for jordbevægelser i området. Denne fremgangsmåde er valgt af hensyn til områdets særlige karakter, og nærheden af Marmorkirken. Dette betyder, at udgravningsarbejdet og det samlede konstruktions arbejde skal afsluttes samlet før tunnelboremaskinens passage er mulig. Armering og støbning af bundpladen afslutter skakten nedadtil. Bundpladen skal både afstive bunden af skakten, bære tunnelboremaskinen, når den skal fra den ene ende af skakten til den anden, modstå det opadrettede grundvandstryk og fungere som barriere for indtrængende grundvand. Arbejdet med bundpladen kan starte så snart udgravningen af skakten er gennemført. Arbejdet falder i fire dele. - Først etableres et såkaldt renselag, som giver en fast og veldefineret bund at arbejde på. -Herefter laves der jordankre. - Herefter opbygges støbeformen og det bur af armering, som skal forstærke bundpladen. - Til sidst fyldes formen med beton og gives tid til at hærde. Betonarbejde i skakten. En del af betonarbejdet i skakten består i at tætne eventuelle utætheder i de afstivende vægge. Dette skal udføres løbende for at kunne fortsætte arbejdet i større dybder. De øvrige betonarbejder består i afretning af væggene indvendigt og i etablering af mellemdæk i stationerne. Disse arbejder er nødvendige at gennemføre før tunnelboremaskinen ankommer, dels af praktiske årsager, da det ikke lader sig udføre, hvis man ikke har adgang til anvende Den 23. april 2014 meddelte Københavns Kommune et påbud til Copenhagen Metro Team om støjende aktiviteter forbundet med anlægsfase 2 på metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Af påbuddet fremgik, at arbejdet med betonnedbrydning/kapning og etablering af topdæk kunne foretages på hverdage kl med en støjgrænse på 95 db(a), på hverdage kl med en støjgrænse på 80 db(a), samt på lørdage kl med en støjgrænse på 77 db(a). De fastsatte støjgrænser er ifølge Københavns Kommune fastsat på baggrund af en støjredegørelse, som er baseret på støjmålinger og beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder. Påbuddet udløber 15. august 2015, men det er dog samtidig fastsat at arbejdet omfattet af vilkår 2 skal være afsluttet medio august Af påbuddet fremgik blandt andet: Anlægsfase 2 - etablering af topdæk, herunder udgravning af øverste del af byggegruben, betonnedbrydning/kapning, armeringsog forskalningsarbejde: For disse aktiviteter gælder nedenstående energiækvivalente korrigerede støjgrænser (Lr) ved den mest belastede bolig. Støjgrænserne gælder for byggepladsens samlede støjforurening ved mest støjbelastede nabo: Støjbelastning 95 db(a) 80 db(a) 77 db(a) Til arbejdet om aften i hverdage og ved lørdagsarbejde må arbejderne kun udføres med følgende maskiner: Gravemaskine Pickhammer Boremaskine ifin. sprængning Bæltekran Hydrojetting pumpe Lastbiler Diverse håndværktøjer Referencetidsrummet for perioden kl er 8 timer, for perioden kl time. Lørdage kl anvendes et referencetidsrum på 6 timer. Anlægsfase 2 skal være afsluttet medio august Påbuddet meddeles med hjemmel i 42 stk.1, i miljøbeskyttelsesloven. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

211 210 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD Baggrund for påbuddet Metroselskabet har ved ansøgning af den 28. januar 2014 bl.a. ønsket at udvide arbejdstiden på byggepladsen ved Marmorkirken for byggefaser 2 etablering topdæk. Af hensyn til tunnelboremaskinens fremdrift ønskes der, at arbejdet overvejende kan foretages døgnet rundt, alle ugens dage. Metroselskabet har indsendt en prøvningsrapport af 22. januar 2014 for ovennævnte faser, der danner grundlag for nærværende påbud. Det centrale tekniske baggrundsmateriale består af: Metroselskabets ansøgning af den 28. januar Prøvningsrapport, Metrobyggeplads Marmorkirken, Miljømåling Ekstern støj, af den 22. januar Svar på undersøgelsespåbud vedr. anvendelse af BAT af 14. marts Aktivitets- og tidsskema for byggepladsen ved Marmorkirken af 25. februar Miljøteknisk vurdering Bedst tilgængelig teknologi - BAT Ifølge oplysninger fra Metroselskabet er der foretaget grundige undersøgelser af muligheden for at nedbringe støjbelastningen gennem etablering af støjdæmpende foranstaltninger på byggepladsen, jf. notat om støjreducerende foranstaltninger (udarbejdet specifikt for hver byggeplads) fremsendt den 10.juni Center for Miljøbeskyttelse har på den baggrund stillet vilkår om anvendelse af den bedst anvendelige teknologi samt vilkår om, at det på forlangende skal kunne dokumenteres, at de mest miljøvenlige maskiner og processer anvendes. På baggrund af generel erfaring fra metrobyggepladserne, intensivt tilsyn med aktiviteterne på Marmorkirken og dialog med CMT er det Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at der med den nuværende viden ikke kan foreslås etableret yderligere støjdæmpende foranstaltninger på byggepladsen. I forbindelse med de seneste kildestyrkemålinger fra 22. januar 2014 har det vist sig, at visse kilder giver anledning til større støjbidrag end forventet. Dette skyldes, at det er vanskeligt på forhånd at estimere et præcist støjniveau fra en byggeplads af den aktuelle størrelse. F.eks. kan antallet af nødvendige maskiner og maskinernes position variere meget afhængig af byggeprocesser og helt specifikke tekniske og geologiske forhold. Metroselskabet har ved en redegørelse af 14. marts 2014 oplyst, at konstruktionen af de afstivende vægge på metrostationerne medfører at anvendelse af diamantskæring/-boring ikke er mulig, og ikke vil reducere anvendelsen af hydraulisk hammer. Center for Miljøbeskyttelse vurderer på den baggrund at hydraulisk hammer er BAT i forbindelse med med pælekapning på metrobyggepladserne. Nødvendig anlægsperiode Gennem ansøgningsmaterialet er der redegjort for den kalendertid, der er nødvendig for gennemførelse af de forskellige byggefaser i projektet. Den teoretisk nødvendige tid kan relativt præcist fastsættes. Hertil må dog lægges en vis margen, idet der erfaringsmæssigt altid vil opstå uforudsete driftsforstyrrelser gennem forløbet af et så stort og kompliceret projekt. Det er på den baggrund stillet vilkår der fastsætter tidsrammen for byggefase 2 og for påbuddet som helhed. Fastsættelse af støjgrænser De af Center for Miljøbeskyttelse fastsatte støjgrænser er udtryk for det nødvendige og tilstrækkelige og er fastsat på baggrund af en støjredegørelse (Prøvningsrapport af 22. januar 2014) og ovenstående BAT-afsnit. Støjredegørelsen er baseret på støjmålinger og beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne er fastsat på baggrund af kendskab til hvilken støjbelastning virksomheden maksimalt kan give anledning til, således at der ikke fastsættes støjgrænser, som virksomheden ikke kan overholde ved maksimal drift. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at det i støjredegørelsen indeholdte er baseret på realistiske forudsætninger under repræsentative driftsforhold. Støjgener Ifølge prøvningsrapporter af 22. januar 2014 vil fase 2 maksimalt belaste den mest belastede beboelse som følgende: I rapporten forudsættes, at samtlige aktiviteter, på nær pælekapning, udføres døgnet rundt, alle ugens dage. Aktiviteterne i forbindelse med etablering af topdæk (udgravning over topdæk, pælekapning samt armering og forskalling) udføres samtidigt. Støj fra en byggeplads kan generelt ikke sammenlignes med baggrundsstøjniveauet stammende fra f.eks. trafik. Støjbilledet fra en byggeplads er sammensat af en række kilder af meget forskellig karakter. Nogle kilder kan være meget hørbare - selv ved relativ lav støjstyrke - mens andre kan falde ind under det samlede støjniveau. Støjgenerne vil variere fra byggeplads til byggeplads afhængig af de konkrete fysiske forhold på stedet. Hertil kommer, at graden af de oplevede gener vil variere fra person til person. Støjniveauer over 40 db(a) i tidsrummet fra kl. 18 :00-22:00 samt weekender accepteres normalt kun, hvis det er strengt nødvendigt for projektet af enten tekniske, trafikale eller sikkerhedsmæssige grunde. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at støjniveauer på over 40 db(a) om aftenen i relativt lang tid kan give anledning til væsentlige gener i form af begrænsninger af udnyttelse af bolig samt forstyrrelser i forhold til afslapning og søvn. Sundhedsstyrelsen henviser i høringssvar af 11. april 2014 til Miljøstyrelsens og WHOs samstemmende udmelding om, at der i boligområder bør tilstræbes en støjbelastning udendørs ( vejledende grænseværdi ) på ikke over 55 db(a). Dette har ligget til grund for Sundhedsstyrelsens tidligere afgivne høringssvar vedr. metrobyggeriet. Idet støjbelastningen i nærværende påbud betydeligt overstiger 55 db(a), finder Sundhedsstyrelsen endvidere, at der bør iværksættes afværgeforanstaltninger forud for de omkringboendes eksponering for støjen. Derved imødegås i videst muligt omfang en nærliggende risiko for helbredsmæssige negative effekter af metrobyggeriet. Der er aktuelt via Ekspropriationskommissionens bestemmelse givet eksponerede beboere økonomisk mulighed for at iværksætte afværgeforanstaltninger strækkende sig fra små afhjælpende tiltag i boligen til regelret genhusning. Sundhedsstyrelsen finder, at disse muligheder reelt og i praksis bør iværksættes. Center for Miljøbeskyttelses vurdering af BAT er, at muligheden for iværksættelsen af afværgeforanstaltninger på byggepladsen er udtømte. Iværksættelse af yderligere tiltag uden for byggepladsen bliver varetaget af anden lovgivning. For at imødekomme Embedslægens udmelding om iværksættelse af evt. yderligere foranstaltninger forud for eksponering for støjen, er der stillet et vilkår om, at det særligt støjende arbejde i aftenperioden først må igangsættes 14 kalenderdage efter CMT har orienteret omkringboende og Center for Miljøbeskyttelse om påbegyndelse af det særligt støjende arbejde. Det er Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at 14 dage er et rimeligt tidsrum, hvori de omkringboende kan iværksætte yderligere foranstaltninger. Ved særligt støjende arbejde forstås det arbejde der omfatter af vilkår 2. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3

212 211 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD De sundhedsmæssige og naboretlige hensyn varetages efter anden lovgivning. Center for Miljøbeskyttelse fastsætter at vilkår 3 kun gælder for særligt støjende arbejde i aftenstimerne. Center for Miljøbeskyttelse har i afvejningen tillagt betydelig vægt på fremdriften af byggearbejdet på byggepladsen, idet et tilsvarende vilkår til arbejdet i dagtimerne reelt vil medføre, at byggepladsen står stille i 14 dage. Det vurderes i prøvningsrapporten, at der findes både hørbare toner og impulser i støjen fra byggepladsen, hvilket udløser tillæg på 5 db i samtlige tidspunkter. På baggrund af oplysningerne i prøvningsrapporten vurderer Center for Miljøbeskyttelse at byggepladsens støjbelastning ikke indeholder lavfrekvent støj af betydning. For at begrænse unødig støj stiller Center for Miljøbeskyttelse vilkår om, at afrensning af forme og transport til-og fra byggepladsen som udgangspunkt ikke er tilladt i aften- og natperioderne. Samlet vurdering Ved meddelelse af påbud efter 42 i miljøbeskyttelsesloven til metrobyggepladsen ved Marmorkirken skal der foretages en konkret afvejning mellem på den ene side hensynet til fremdriften i byggeriet og den samfundsmæssige betydning og på den anden side hensynet til de omkringboende. Ved afvejning af miljøbeskyttelseshensyn over for samfunds- og virksomhedssynspunkter må der tages udgangspunkt i den af Folketinget forudsatte tidsramme for anlægsarbejdet. Det er samtidig Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at støjniveauet i aftentimerne kan udsætte særligt sårbare grupper for alvorlige gener. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at forsinkelser af anlægget af den lovhjemlede Cityring kan få omfattende negative konsekvenser for bl.a. udviklingen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Der er således knyttet store samfundsmæssige interesser i Cityringens rettidige færdiggørelse, hvilket må tillægges betydelig vægt i afvejningen overfor modstående miljøbeskyttelseshensyn. Det er samlet set Center for Miljøbeskyttelses opfattelse, at det ikke vil være muligt at sikre en nødvendig fremdrift af det lovfæstede anlægsprojekt uden at tillade udvidet arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken. Den udvidede arbejdstid er imidlertid begrænset til aftensperioden, med yderligere begrænsninger på starttidspunkt på lørdage. Derved sikres de omkringboendes mulighed for afslapning og søvn i nattetimerne. Center for Miljøbeskyttelse har afvejet generne for berørte naboer over Metroselskabet I/S og selskabets entreprenørers lovfæstede pligt til at sørge for færdiggørelse af Cityringen indenfor rammerne af cityringsloven. Den udvidede arbejdstid er på denne baggrund begrænset til det tilstrækkelige og nødvendige. Den 24. april 2014 påklagede professor, dr.jur. Peter Pagh påbuddet til Natur- og Miljøklagenævnet på vegne af Beboerforeningerne ved Marmorkirken. Af klagen fremgik blandt andet: Som begrundelse for klagen gøres overordnet gældende, at påbuddet må anses for ugyldigt, dels fordi der ikke i miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at tillade så alvorlige sundhedsskadelige påvirkninger, som påbuddet giver tilladelse til, dels fordi påbuddet er baseret på ulovlige kriterier, idet de tilladte støjgrænser bl.a. er begrundet med, at beboerne har adgang til økonomisk kompensation efter Ekspropriationskommissionens afgørelse, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet i tidligere afgørelse har fastslået er et ulovligt hensyn efter miljøbeskyttelsesloven. Det gøres endvidere gældende, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til at regulere længden af en anlægsfase (sidste del af vilkår 2). Herudover gøres det gældende, at sagen ikke er oplyst tilstrækkeligt, bl.a. fordi kommunen ikke har foretaget en nærmere undersøgelse af andre mulige tidsplaner for metrobyggeriet end den, som Metroselskabet har fremlagt, hvortil kommer, at der ikke er overensstemmelse mellem det i påbuddet tilladte støjniveau og det støjniveau, der fremgår af Metroselskabets tidsplan for arbejdet ved Marmorkirken. Herudover gøres det gældende, at kommunen ved behandling af metroselskabets ansøgning af 28. januar 2014 groft har tilsidesat sine forpligtelser som uvildig myndighed og misbrugt sin administrationsmagt, bl.a. ved at klager trods gentagne anmodninger om aktindsigt ikke har modtaget akter før meget sent i forløbet, og klager fortsat ikke har modtaget de fleste relevante akter. Kommunens håndtering af denne sag bærer overordnet præg af, at kommunen har brugt sin administrationsmagt til at omgå naboenes rettigheder efter lovgivningen til information, deltagelse på oplyst grundlag i beslutningsprocessen og adgang til prøvelse. Den 30. januar 2014 anmodede jeg på klagers vegne kommunen om aktindsigt, hvilket så vidt ses aldrig er blevet besvaret. Den 14. marts 2014 anmodede [...], formanden for Beboerforeningerne omkring Marmorkirken på ny Københavns Kommune om aktindsigt (vedlagt som bilag 6). Henvendelsen blev ikke besvaret inden kommunen den 3. april 2014 meddelte strakspåbud og samtidigt varslede nærværende påbud vedrørende 2. anlægsfase hvorfor [...] den 4. april 2014 rykkede for svar på aktindsigt. Da aktindsigten kunne have betydning for høringssvar på udkast til påbud, rykkede [...] på ny kommunen den 8. april Dette afstedkom, at kommunen den 9. april 2014 fremsendte oplysninger om BAT, men da dette ikke modsvarede anmodningen om aktindsigt, anmodede [...] i den 11. april 2014 på ny kommunen om at besvare anmodningen. Dette er foreløbig besvaret med kommunens af 24. april 2014, hvoraf fremgår, at der ikke kan forventes svar på anmodningen før den 5. maj Grundet den manglende besvarelse af klagers anmodninger om aktindsigt har jeg ikke kendskab til Københavns Kommunes nærmere behandling af metroselskabets ansøgning af 28. januar Men det fremgår af akter modtaget i tidligere klagesager, at Københavns Kommune den 6. februar 2014 meddelte et strakspåbud, der er gældende indtil videre, og at kommunen den 11. marts 2014 meddelte et undersøgelsespåbud om redegørelse for anvendelse af BAT, hvilket Metroselskabet besvarede den 14. marts Det fremgår endvidere direkte af påbuddet, at der foreligger et høringssvar af 11. april 2014 fra Sundhedsstyrelsen, men da klager trods gentagne anmodninger om aktindsigt ikke er bekendt med dette høringssvar, nødsages jeg til med nærværende klage særskilt at anmode Københavns Kommune om aktindsigt i dette høringssvar. Jeg gør som nævnt gældende, at påbuddet af 23. april 2014 må anses for ugyldigt pga. af hjemmelsmangler og væsentlige sagsbehandlingsfejl. I relation til hjemmelsmangler vil jeg for det første anføre, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til at tillade så alvorlige sundhedsskadelige påvirkninger af borgerne i deres hjem, som der tillades med påbuddet. På linje med de tidligere påbud, som Natur- og Miljøklagenævnet efter klage har ophævet, er påbuddet af 23. april 2014 (s. 7-8) begrundet med, at der Ved afvejningen af miljøbeskyttelseshensyn over for samfundsog virksomhedssynspunkter må tages udgangspunkt i den af Folketinget forudsatte tidsramme for anlægsarbejdet [og] at det ikke vil være muligt at sikre en nødvendig fremdrift af det lovfæstede anlægsprojekt uden at tillade udvidet arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken. Den udvidede arbejdstid er imidlertid begrænset til aftenperioden, med yderligere begrænsninger på strattidspunkt på lørdage. Derved sikrer de omkringboendes mulighed for afslapning og søvn i nattimerne. (min fremhævelse). De alvorlige sundhedsproblemer for naboer af de i påbuddet tilladte støjgrænser og tilladelse af aftenarbejde er i påbuddet kommenteret således: Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

213 212 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at støjniveauer over 40 db(a) om aftenen i relativ langt lang tid kan give anledning til væsentlige gener i form af begrænsninger af udnyttelse af bolig samt forstyrrelser i forhold til afslapning og søvn. [..] Idet støjbelastninger i nærværende påbud betydeligt overstiger 55 db(a), finder Sundhedsstyrelsen [..], at der bør iværksættes afværgeforanstaltninger forud for de omkringboendes eksponering for støjen. Derved imødegås i videst muligt omfang en nærliggende risiko for helbredsmæssige negative effekter af metrobyggeriet. Der er aktuelt via Ekspropriationskommissionens bestemmelser givet eksponerede beboere økonomisk mulighed for at iværksætte afværgeforanstaltninger strækkende sig fra små afhjælpende tiltag i boligen til regelret genhusning. Sundhedsstyrelsen finder, at disse muligheder reelt og i praksis bor iværksættes. Center for Miljøbeskyttelse vurdering af BAT er, at muligheden for iværksættelsen af afværgeforanstaltninger på byggepladsen er udtømte. Iværksættelse af yderligere tiltag uden for byggepladsen bliver varetaget af anden lovgivning. For at imødekomme embedslægens udmelding om iværksættelse af evt. yderligere foranstaltninger forud for eksponering for støjen, er der stillet vilkår om, at det særligt støjende arbejde i aftenperioden først må igangsættes 14 kalenderdage efter CMT har orienteret omkringboende og Center for Miljøbeskyttelse om påbegyndelse af det særligt støjende arbejde [vilkår 2]. Det er Center for Miljøs vurdering, at 14 dage er et rimeligt tidsrum, hvori de omkringboende kan iværksætte yderligere foranstaltninger. (mine fremhævelser). Københavns Kommune har således fastlagt den acceptable støj for metrobyggeriet ud fra naboernes mulighed for at undgå støjen ved et passende varsel og under hensyn til muligheden for økonomisk kompensation på grundlag af Ekspropriationskommissionens bestemmelser. Jeg gør gældende, at dette er ulovlige kriterier og vil henvise til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 5. februar 2014 i sagen om metrobyggeriet ved Nørrebroparken, hvor klagenævnet bl.a. anførte: Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der ved afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 42 - der ikke er fraveget ved cityringsloven i modsætning til visse andre anlægslove ikke kan lægges vægt på, om naboerne kompenseres for støjgenerne i overensstemmelse med naboretlige grundsætninger. De afvejninger, der foretages i henhold til miljøbeskyttelsesloven, kan efter lovens forarbejder og tilblivelseshistorie ikke tage højde for økonomisk kompensation af dem, som udsættes for forurening. Afvejningen i afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven sker mellem på den ene side de forureningsog sundhedsmæssige risici en virksomhed giver anledning til, og på den anden side virksomhedens og samfundets interesse i, at virksomheden kan udøve sine aktiviteter. Da kommunen med påbuddet forudsætter, at det er naboerne, der må afhjælpe de alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som de tilladte støjænser og aftenarbejdet afstedkommer, må påbuddet alene af denne rund anses for ugyldigt. Hertil kommer, at kommunens sagsbehandling har karakter af en så grov omgåelse af rettigheder, som naboerne er tillagt efter lovgivningen og efter Århus-konventionen, at dette i sig selv må føre til, at påbuddet er ugyldigt. Det er således mere end påfaldende, at kommunen først meddelte et strakspåbud den 3. april 2014 med udløb den 23. april 2014, uden forudgående høring af naboerne om Metroselskabets ansøgning af 28. januar 2014, og at kommunen har besvaret naboernes anmodning om aktindsigt med først larmende tavshed og herefter undladt at fremsende de relevante akter, hvilket i sig selv må anses for en tilsidesættelse af miljøbeskyttelseslovens 75 om varsling og forvaltningslovens regler om aktindsigt og partshøring. Det gøres endvidere gældende, at dette forhold særskilt er en overtrædelse af Århuskonventionens art. 6(3) og (4) om inddragelse af den berørte offentlighed i rimelig tid. De nævnte bestemmelser lyder: 3. Offentlighedsprocedurerne skal omfatte rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der tillader rimelig tid til at informere offentligheden i overensstemmelse med stk. 2, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen. 4. Hver part sørger for, at offentligheden inddrages tidligt i processen, mens alle muligheder stadig er åbne, og effektiv offentlig deltagelse kan finde sted. Hertil kommer det selvstændige forhold, at sagsbehandlingen af metroselskabets ansøgning af 28. januar 2014 har haft en sådan karakter, at den må anses for misbrug af administrationsmagt, hvilket må sidestilles med magtfordrejning og derfor i sig selv må føre til, at påbuddet er ugyldigt. Som anført i påbuddet har nærværende klage som udgangspunkt opsættende virkning. Konsekvensen af dette er, at fra nærværende klage er modtaget af kommunen, er det påklagede påbud ophævet, indtil der måtte blive truffet en anden beslutning af Natur- og Miljøklagenævnet efter miljøbeskyttelseslovens 95, stk. 2. Med baggrund i forløbet i de tidligere klagesager og kommunens sagsbehandling forud for påbuddet af 23. april 2014 samt udløbsdatoen i strakspåbuddet af 3. april 2014, er det imidlertid nærliggende at forvente, at kommunen vil beslutte, at klagen ikke har opsættende virkning med henvisning til miljøbeskyttelseslovens 78, stk. 2, hvilket kommunen må forventes at begrunde med, at der i modsat fald ikke er nogen regulering af byggepladsen, fordi (kommunen har sørget for, at) strakspåbuddet udløb den 23. april Da kommunen synes at følge en drejebog kan jeg for god ordens skyld oplyse, at en sådan kommunal beslutning om at ophæve opsættende virkning af klage straks vil blive påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, og at klager i den sammenhæng vil anmode Natur- og Miljøklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning i relation til aften- og lørdagsarbejde, men ikke vil anmode om opsættende virkning af klage over vilkår for dagarbejde i lyset af Natur- og Miljøklagenævnets delafgørelse af 11. april 2014 i NMK Ved af 30. april 2014 oplyste Peter Pagh blandt andet følgende: Jeg har netop modtaget nedenstående meddelelse fra Københavns Kommune. Meddelelsen tyder på, at kommunen - modsat alle de tidligere klagesager - har meget lidt travlt med at tage stilling til, om klagen og om den skal have opsættende virkning. Dette må sammenholdes med, at kommunens seneste straks påbud udløb den 23. april 2014, hvilket bevirker, at der ikke er nogen regulering af støjforholdene på byggepladsen, medmindre det lægges til grund, at enten påbuddet af 12. november 2012 eller strakspåbuddet af 6. februar 2014 må anses for gældende. Jeg gør principalt gældende, at påbuddet af 12. november 2012 må anses for gældende, og subsidiært, at strakspåbuddet af 6. februar 2014 må anses for gældende efter udløb af strakspåbud af 3. april 2014 (der som bekendt i øvrigt er påklaget). Men da jeg har forstået, at Københavns Kommune anser de to påbud for bortfaldet, bevirker kommunens håndtering efter kommunens retsopfattelse, at der ikke er nogen miljøkrav for metrobyggepladsen ved Marmorkirken, og at Natur- og Miljøklagenævnet ikke har mulighed for at tage stilling til en begrænsning af den opsættende virkning af klage. Jeg nødsages derfor til at anmode Natur- og Miljøklagenævnet om enten over for Københavns Kommune snarest at tilkendegive, om klagenævnet finder, at påbud af 12/ henholdsvis af 6/ fortsat er gældende - eller om at tage stilling til min anmodning om begrænset opsættende virkning af klage efter en kort høring Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

214 213 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD af kommunen - idet det ser ud som om kommunen ikke agter at fremsende klagen til klagenævnet før om ca. 3 uger. Jeg er i den sammenhæng opmærksom på, at klagenævnet som udgangspunkt ikke kan behandle en klage, før den er fremsendt af kommunen, men vil i denne sag dels henvise til, at klagenævnet i den verserende klagesag over påbud af 3. april 2014 kan tage stilling til, om påbud af 12/ henholdsvis påbud af 6/ fortsat er gældende - og dels at lovens regler om fremsendelse af klage retter sig mod afgørelse af hovedsagen og ikke nødvendigvis omfatter spørgsmålet om opsættende virkning. Endelig finder jeg i relation til Metroselskabets seneste indlæg i klagesag over påbud af 3. april 2014 anledning til at bemærke, at selv om påbuddet udløb den 23. april 2014, understreger alene de ovenstående forhold, at klager har en betydelig retlig interesse i at Natur- og Miljøklagenævnet tager stilling til klagen, hvortil i øvrigt kommer, at klager efter Århus-konventionens artikel 9(2) har krav på at få prøvet lovligheden af kommunens påbud af 3. april Ved brev af 15. maj 2014 fremkom Københavns Kommunes bemærkninger til klage af 24. april Af brevet fremgik blandt andet: De af CMB fastsatte støjgrænser er udtryk for det nødvendige og tilstrækkelige, jf. bl.a. nævnets afgørelse i NMK , m.fl., og er fastsat på baggrund af en støjredegørelse. Støjredegørelsen er baseret på støjmålinger og beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder. CMB har dog vurderet, at MS ikke i det nødvendige og tilstrækkelige omfang har dokumenteret behovet for arbejde om natten. Det er CMBs opfattelse, at de fastsatte støjgrænser ikke i sig selv medfører sundhedsfare. Såfremt de fra byggepladsen udførte aktiviteter i målte niveauer viser sig at være så høje, at sundhedsfare indtræder, vil de sundhedsmæssige hensyn blive varetaget efter anden lovgivning på tilsvarende vis som de eventuelle naboretlige gener varetages efter anden lovgivning. At beboerne har adgang til økonomisk kompensation efter Ekspropriationskommissionens størrelse skal forstås i en samlet kontekst. Adgang til økonomisk kompensation er ikke inddraget som et kriterium i påbuddet, men er alene medtaget som et indrettelseshensyn, som anbefalet af embedslægeinstitutionen Øst i høringssvar af 11. april Det samme gør sig gældende i NMK hvor nævnets sagkyndige medlem i sundhedsspørgsrnål i spørgsmålene omkring afvejning af modstående hensyn i forhold til miljøbeskyttelseslovens 42 inddrager behovet for genhusning i perioder, hvor støjniveauet er over WHO s guideline på 55 db ved de pågældende boliger. Der er tale om så vidtgående støjpåvirkninger i faser af byggeriet, at det er nødvendigt at lægge begrænsninger på længden af de enkelte faser. I NMK m.fl. er nævnet enig i, at der med de angivne støjgrænser vil forekomme perioder med så højt støjniveau, at det kan medføre sundhedsfare for beboerne i området. Den tidsmæssige udstrækning af de enkelte vilkår i påbud af 23. april 2014 er fastsat på baggrund af MS s ansøgning af 28. januar 2014, under hensynet til de omkringboende og tilsiger, at de meget støjende aktiviteter og øvrig forurening fra byggepladsen ved Marmorkirken begrænses mest muligt. Som nævnt i NMK om krav om høring i forbindelse med meddelelse af påbud efter miljøbeskyttelsesloven om høring af berørte naboer forud for meddelelse af påbud efter lovens 42. Hensynet til omkringboende varetages gennem reglerne om klageadgang i lovens 91 og om pligt til at underrette klageberettigede om afgørelser, jf. lovens 74, jf. 74, stk. 2, hvor det fremgår at underretning kan finde sted ved offentlig annoncering og, at annoncering udelukkende kan ske digital. CMB haft udkast til påbud af 23. april 2014 offentliggjort fra den 4. april til den 23. april 2014 på Bliv Hørt - Københavns Kommunes digitale høringsportal. Lokale foreninger, der har miljøbeskyttelse som hovedformål, er omfattet af klageadgangen for så vidt angår afgørelser, som de har anmodet om underretning om, jf. lovens 76 og 100, hvorfor CMB har hørt relevante af sådanne foreninger. Som vilkår 3 er det fastsat, at MS ved CMT skal varsle aktiviteter i aftentimerne 14 kalenderdage overfor de omkringboende, som således bliver orienteret. MS varsler den 8. maj 2014 om den udvidet arbejdstid for byggeriet ved Marmorkirken i henhold til påbuddet af 23. april CMB har ligeledes overholdt sin parthøringspligt i henhold til forvaltningsloven. CMB har i forbindelse med Metroselskabets ansøgning af 28. januar 2014 inddraget prøvningsrapport, Metrobyggeplads Marmorkirken, Miljømåling Ekstern støj, af den 22. januar 2014, indhentet svar på undersøgelsespåbud vedrørende anvendelse af BAT af 14. marts 2014 og rekvireret aktivitets- og tidsskema for byggepladsen ved Marmorkirken af 25. februar 2014 og på baggrund af disse oplysninger foretaget konkrete skøn af såvel mulighederne for at nedbringe støjbelastningen som for at iværksætte yderligere støjdæmpende foranstaltninger på byggepladsen. CBM har ligeledes foretaget et konkret skøn af tidsplanerne for de forskellige byggefaser. CMB har ligeledes inddraget øvrige relevante forvaltningsmæssige principper så som proportionalitetsprincippet, legalitetsprincippet og således begrænset arbejdstiderne i forhold til de ansøgte. Beboerforeningen omkring Marmorkirken og repræsentanter på vegne har sammenslutningen, Beboerforeningen omkring Marmorkirken har anmodet om aktindsigt. Det er korrekt, at der er sket en yderst beklagelig fejl i forvaltningen omkring aktindsigten af 30. januar Aktindsigten af 14. marts har været omfattende og håndteret som en meget kompleks aktindsigt. Aktindsigten er i skrivende stund besvaret. Parterne har været hørt og har afgivet høringssvar, hvorfor aktindsigten ikke må vurderes at have haft konkret indflydelse op det påklagede påbud. Det er selvsagt ikke optimalt, men bør ikke få konsekvenser for Cityringen, da forsinkelse af anlægget Cityringen kan få omfattende negative konsekvenser for bl.a. udviklingen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet og væsentlige øgede omkostninger for Cityringen. Når CMB meddeler påbud, sker det af hensyn til adressaten så hurtigt som muligt under hensyn til høring og VVM-myndighedens godkendelse af, at de nu fastsatte støjniveau ligger inden for rammerne af VVM en. Således blev støjniveau i påbud af 23. april 2014 fastsat i overensstemmelse med NMKs anvisninger i de tidligere påbud til reguleringen af metrobyggeriet Cityringen, hvor det bl.a. fremgår, at de mest støjende aktiviteter skal kunne holdes inden for de af myndighederne fastsatte grænser, jf. NMK m.fl., hvor nævnet er enig med Københavns Kommune i, at støjvilkårene må fastsættes med udgangspunkt i oplysninger om byggepladsens repræsentative driftsforhold. Det forhold, at en virksomheds repræsentative drift endnu ikke har medført den størst mulige støjbelastning, kan ikke føre til, at der fastsættes lavere støjgrænser i vilkårene, særligt ikke i et så komplekst byggeri som Cityringen. Ved brev af 22. maj 2014 fremkom Metroselskabet med sine bemærkninger til klagerens indsigelser i relation til Københavns Kommunes påbud af 23. april Af brevet fremgik blandt andet: I fortsættelse af Metroselskabets generelle anmodning om udvidet arbejdstid fra april 2013 anmodede Metroselskabet den 12. juni 2013 Københavns Kommune om en ændring af tidligere påbud Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6

215 214 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD med henblik på udvidet arbejdstid, herunder døgnarbejde, for en række aktiviteter frem til modtagelse af tunnelboremaskinen på byggepladsen ved Marmorkirken. Baggrunden for anmodningen var, som det allerede er Natur- og Miljøklagenævnet bekendt, at en udvidet arbejdstid på denne byggeplads var - og er - af afgørende betydning for tidsplanen for det samlede metrobyggeprojekt. Den eneste mulighed for at færdiggøre stationen inden tunnelboremaskinen kommer frem er ved at udvide arbejdstiden. Metroselskabet henviser herom til selskabets tidligere indlæg i sagerne om klager over påbud vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken, herunder især selskabets påstandsdokument af 2. oktober 2013 og teknisk bilag med redegørelse for behovet for døgnarbejde (NMK ). Om det efterfølgende forløb med myndighedsbehandlingen af Metroselskabets anmeldelse bemærkes i hovedtræk, at Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 muliggjorde udvidet arbejdstid ved Marmorkirken. Beboerforeningernes klage over påbuddet blev imidlertid ved Natur- og Miljøklagenævnets delafgørelse af 31. juli 2013 tillagt opsættende virkning. Som bekendt blev klagesagen afsluttet med nævnets afgørelse af 7. november 2013, hvorved påbuddet af 15. juli 2013 på grund af væsentlige sagsbehandlingsfejl blev ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling (NMK ). Efter fornyet sagsbehandling på baggrund af anvisningerne i nævnets afgørelse af 7. november 2013 meddelte Københavns Kommune den 29. januar 2014 et nyt påbud vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken. Påbuddet, som muliggjorde døgnarbejde for en række aktiviteter, blev imidlertid få dage efter erklæret ugyldigt ved Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 5. februar 2014 i sagen om manglende miljøvurdering (SMV) af beslutningen den 19. juni 2013 i Københavns Borgerrepræsentation (NMK ). Københavns Kommune har efterfølgende meddelt et strakspåbud af 6. februar 2014 og senere et strakspåbud af 3. april Sidstnævnte påbud muliggjorde visse aktiviteter på lørdage kl , men ikke udvidet arbejdstid i øvrigt. Det aktuelle påbud af 23. april 2014 er således det femte i rækken, siden Metroselskabet i juni 2013 indgav den oprindelige anmodning om udvidet arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken. Hvor situationen på daværende tidspunkt måtte betegnes som meget alvorlig, kan den manglende adgang til at øge produktiviteten væsentligt på denne arbejdsplads nu kun karakteriseres som yderst kritisk for den samlede tidsplan for Cityringen. I anmeldelsen af 28. januar 2014, som konkret ligger til grund for det omhandlede påbud af 23. april 2014, har Metroselskabet derfor også - af hensyn til den overordnede tidsplan og heri særligt tunnelboremaskinens fremdrift - nødvendigvis anmodet om, at de anmeldte aktiviteter overvejende kan foretages i døgndrift alle ugens dage. Påbuddet af 23. april 2014 vedrørende anlægsfase 2, etablering af topdæk på metrobyggepladsen ved Marmorkirken, åbner imidlertid alene mulighed for at udføre disse aktiviteter på hverdage kl og lørdage kl Aftenarbejdet (kl ) forudsætter desuden et varsel på 14 dage af de omkringboende. Sideløbende hermed har transportministeren den 9. april 2014 fremsat forslag til lov om ændring af lov om en Cityring mv. (lovforslag nr. L 177). Lovforslaget, som udmønter den politiske aftale af 21. februar 2014 om Klare rammer for byggeriet af Metrocityringen, har et dobbelt formål. Dels at tilvejebringe et retligt grundlag for, at Cityring-projektet kan færdiggøres i overensstemmelse med de forudsætninger, der lå til grund for vedtagelsen af Cityring-loven. Dels at skabe rammer for, at generne for naboerne kan håndteres på en væsentligt mere målrettet måde, end det er tilfældet i dag. Med lovforslaget er det foreslået, at der overgås til en sammenhængende og generelt fastsat regulering af forurening og gener, herunder navnlig støj, i stedet for den nuværende konkrete regulering af hver fase og byggeplads efter miljøbeskyttelsesloven. Det foreslås således, at reguleringen af forurening og gener udstedes som bekendtgørelser af transportministeren og baseres på resultatet af en supplerende VVM. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil de af kommunerne meddelte påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42, herunder eventuelle påklagede påbud, ikke længere have virkning fra det tidspunkt, hvor byggepladserne overgår til at blive reguleret af regler udstedt af transportministeren. I overensstemmelse med bemærkningerne i lovforslaget har Transportministeriet den 10. april 2014 fremlagt en supplerende VVM-redegørelse for Cityringen i offentlig høring til den 5. juni Ministeriet har endvidere den 9. maj 2014 sendt bl.a. udkast til bekendtgørelse om forurening og gener fra anlægget af Cityringen i høring til den 6. juni Ifølge udkastet er det hensigten, at bekendtgørelsen skal træde i kraft den 1. juli Metroselskabet antager på den baggrund, at påbuddet af 23. april 2014 under alle omstændigheder har en forholdsvis begrænset restlevetid, og at en overgang til den nye reguleringsordning må forventes at indtræde omkring 4 uger efter sagens behandling i nævnet. Da en ændring af kommunens påbud i overensstemmelse med Metroselskabets ønske om døgnarbejde kan udløse krav om forudgående høring over et afgørelsesudkast og efterfølgende et varsel af natarbejde, ser Metroselskabet af tidsmæssige grunde ikke noget formål med at anmode Natur- og Miljøklagenævnet om at ændre påbuddet, således at dette muliggør døgnarbejde. Metroselskabet anmoder på den baggrund Natur- og Miljøklagenævnet om principalt at stadfæste påbuddet af 23. april 2014, subsidiært at stadfæste påbuddet med de efter nævnets vurdering nødvendige rettelser af vilkår. Metroselskabet anmoder således også om, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke ved en ophævelse af kommunens påbud og fornyet hjemvisning af sagen skaber yderligere usikkerhed om rammerne for byggearbejdet i perioden indtil den ny reguleringsordning træder i kraft. Hvis påbuddet ophæves, eller klagen tillægges opsættende virkning, vil byggeaktiviteterne ved Marmorkirken ifølge Københavns Kommune være ureguleret (jf. også nedenfor i afsnit C). Det vil være en uhensigtsmæssig situation, som heller ikke naboerne kan være tjent med, når byggeriet i givet fald skal fortsætte uden klare rammer. Til støtte for anmodningen skal Metroselskabet desuden anføre følgende, idet spørgsmålet om opsættende virkning af klagen, hvis dette måtte blive relevant, er behandlet i afsnit C nedenfor. I klagesagen vedrørende Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 (NMK ) har Metroselskabet udførligt redegjort for nødvendigheden af overholdelsen af tidsplanen og konsekvenserne af, at dette ikke sker, ligesom selskabet har påvist, at den udvidede arbejdstid på byggepladsen ved Marmorkirken er absolut nødvendig for at overholde tidsplanen. Metroselskabet har endvidere redegjort for, hvorledes selskabet har begrænset og reduceret støjen mest muligt under anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Der henvises herom navnlig til Metroselskabets påstandsdokument af 2. oktober 2013 og høringssvar af 24. oktober 2013 i klagesagen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 7. november 2013 tilsidesatte ikke disse synspunkter, men var begrundet i, at nævnet fandt, at de foretagne støjberegninger var utilstrækkelige, og at en række vilkår i påbuddet af 15. juli 2013 var for upræcise. Både kravene til nødvendighed og til støjdæmpende foranstaltninger skærpes ved længerevarende fravigelse af de vejledende støj- Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 7

216 215 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD grænser om natten. Det skyldes, at støjniveauer over db(a) for aften og nat over en længere periode indebærer betydelig risiko for at påvirke omkringboendes sundhed negativt. Det bemærkes i den forbindelse, at nærværende sag adskiller sig fra den tidligere, idet påbuddet af 23. april 2014 i modsætning til påbuddet af 15. juli 2013 ikke indebærer adgang til at arbejde om natten. Det er Metroselskabets opfattelse, at Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 på ingen måde kan siges at muliggøre længere arbejdstider eller højere støjgrænser end absolut nødvendigt for at undgå yderligere forsinkelse og fordyrelse af metroen, og at Metroselskabet har begrænset og reduceret støjen mest muligt under anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. nedenfor. Metroselskabets ansøgning om udvidet arbejdstid for byggepladsen ved Marmorkirken har været underkastet en meget omfattende og grundig myndighedsbehandling, og kommunens sagsbehandling forud for det nye påbud har ligget i forlængelse af den omfattende sagsoplysning under klagesagen i Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende kommunens påbud af 15. juli 2013 samt de efterfølgende påbudssager. Der er med påbuddet - i forhold til den omfattede byggefase - foretaget de beregninger og rettelser af vilkår, som var krævet i henhold til Natur- og Miljøklagenævnets hjemvisningsafgørelse af 7. november Det er Metroselskabets opfattelse, at den støjberegning, som ligger til grund for påbuddet af 23. april 2014, lever op til kravene hertil, herunder i Miljømåling - ekstern støj og Natur- og Miljøklagenævnets praksis vedrørende støjregulering på metrobyggepladserne. Metroselskabet bemærker, at de konkrete støjmålinger for byggepladsen ved Marmorkirken viser, at det faktiske støjniveau ligger væsentligt under den støjgrænse, som følger af påbuddet, jf. bilag 1 og 2. Som det fremgår heraf, er det højeste støjniveau således 83 db(laeq) på den ene mikrofon og 81 db(laeq) på den anden mikrofon. Det laveste støjniveau er 48 db(laeq) på den ene mikrofon og 46 db(laeq) på den anden mikrofon. Selv om impulstillægget på 5 db tillægges ligger støjniveauet således under støjgrænsen på 95 db(a), som følger af de teoretiske støjberegninger og dermed påbuddet. Metroselskabet bemærker, at støjmikrofonerne på metrobyggepladserne selvsagt ikke foretager en sortering af støjen, således at kun støj fra metrobyggeriet måles. Hvis der har været andre støjende aktiviteter i området, vil det derfor også komme til udtryk i støjmålingerne, selv om støjen ikke hidrører fra metrobyggeriet. Dette illustreres f.eks. ved, at støjmålingerne om natten, hvor der ikke er aktivitet på byggepladsen, pga. baggrundsstøjen viser resultater, som ligger over den vejledende støjgrænse om natten på 40 db (A). Vedrørende forskellen i de støjgrænser, som følger af kommunens påbud af 23. april 2014, og de støjniveauer, som fremgår af den supplerende VVM-redegørelse, kan Metroselskabet oplyse, at det ikke er korrekt -som anført i klagen af 24. april at den supplerende VVM-redegørelse forudsætter, at støjen kan nedbringes til et væsentligt lavere niveau end anført i Københavns Kommunes påbud. Der er således den grundlæggende forskel på de to sæt tal, at VVM-redegørelsen beskriver den forventede støj fra arbejdet, hvorimod støjgrænserne i påbuddet udgør maksimumværdien for tilladt støj ved nærmeste nabo. Forskellen skyldes desuden en række beregningsmæssige faktorer, herunder bl.a. at tallene i VVMredegørelsen ikke er tillagt et impulstillæg på 5 db (A), hvilket derimod er tilfældet for støjgrænserne i påbuddet. De to sæt tal kan altså ikke sammenlignes direkte. Metroselskabet er ikke enig med klagerne i, at det er en mangel ved påbuddet af 23. april 2014, at dette ikke kommenterer den supplerende VVM-redegørelse, som Transportministeriet har sendt i høring. Klagernes kritik af forskellen mellem støjtallene i den af Metroselskabet udarbejdede tidsplan af 25. februar 2014 og støjgrænserne i påbuddet har desuden ingen betydning for påbuddets gyldighed. Påbuddet bygger på konklusionen om støjniveauet i prøvningsrapporten (P af 22. januar 2014), som er udarbejdet i overensstemmelse med kravene hertil, jf. Natur- og Miljøklagenævnets praksis. I klagesagen vedrørende Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 (NMK ) har Metroselskabet udførligt redegjort for, hvorledes selskabet har begrænset og reduceret støjen mest muligt under anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Der henvises herom navnlig til Metroselskabets påstandsdokument af 2. oktober 2013 og høringssvar af 24. oktober 2013 i klagesagen samt notat af 10. juni 2013 om støjreducerende foranstaltninger. Ifølge afgørelsen af 7. november 2013 kunne nævnet ikke pege på yderligere støjdæmpende tiltag, som er mulige at gennemføre på byggepladsen ved Marmorkirken, ligesom nævnet lagde til grund, at Metroselskabet anvender alle de støjdæmpende tiltag, som er mulige at bruge på byggepladsen. Under kommunens fornyede behandling af sagen har Metroselskabet i tillæg hertil den 14. marts 2014 fremsendt et BAT-notat til Københavns Kommune, som kommunen også har sendt til nævnet sammen med sagens øvrige akter. Københavns Kommune har i påbuddet af 23. april 2014 vurderet, at der med den nuværende viden ikke kan foreslås etableret yderligere støjdæmpende foranstaltninger på byggepladsen. Klagerne har ikke anfægtet denne vurdering, og der er heller ikke noget grundlag for at anfægte vurderingen. Klagernes synspunkt om, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til at fastsætte støjgrænser på et niveau som i påbuddet af 23. april 2014 har ingen støtte, hverken i lovens ordlyd, forarbejderne eller hidtidig praksis, herunder nævnets afgørelse af 7. november Det fremgår klart af begrundelsen i påbuddet, side 4-8, at Københavns Kommune ved den fornyede behandling af sagen har foretaget den fornødne afvejning af de miljømæssige og sundhedsmæssige hensyn over for hensynet til fremdriften i metrobyggeriet. Det følger også af påbuddet, at Københavns Kommune faktisk har begrænset den udvidede arbejdstid til det, der - efter kommunens vurdering - er det tilstrækkelige og nødvendige. Begrænsningen af den udvidede arbejdstid indebærer efter Metroselskabets opfattelse, at påbuddet ikke tilgodeser det reelle behov for fremdrift på denne byggeplads, men af de ovenfor anførte grunde forfølger Metroselskabet ikke dette problem i nærværende sammenhæng. Klagerne hævder, at påbuddet er ugyldigt, fordi det følger af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 5. februar 2014 i sagen om metrobyggeriet ved Nørrebroparken, at det ikke er muligt for miljømyndigheden at tillade betydelig forurening med den begrundelse, at de udsatte personer kompenseres økonomisk af forureneren. Metroselskabet bemærker hertil, at Københavns Kommune ikke ved påbuddet af 23. april 2014 har inddraget den økonomiske kompensation i afvejningen efter miljøbeskyttelseslovens 42, jf. også påbuddets side 7-8 om den samlede vurdering, men alene oplyst om ordningen i tilknytning til beskrivelsen af afværgeforanstaltninger. Det fremgår også af kommunens redegørelse af 15. maj 2014, at kommunen ikke har inddraget kompensationsordningen i afvejningen. Klagerne gør gældende, at påbuddet af 23. april 2014 er ugyldigt, da der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til at regulere længden af en anlægsfase (sidste del af vilkår 2). Metroselskabet bemærker hertil, at det vel ikke kan være et problem for klagerne, at påbuddet regulerer anlægsfasens længde. Under alle omstændig- Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 8

217 216 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD heder kan dette ikke medføre påbuddets ugyldighed, men højest en rettelse, således at denne del af vilkår 2 udgår. Klagernes kritik af, at kommunen ikke har undersøgt andre tidsplaner end dem, som Metroselskabet har fremlagt, er et angreb uden holdepunkter i virkeligheden. Som Metroselskabet udførligt har redegjort for, bl.a. i påstandsdokumentet af 2. oktober 2013 i klagesagen om påbuddet af 15. juli 2014, er der ingen realistiske alternativer til at øge arbejdstiden væsentligt på byggepladsen ved Marmorkirken, hvis en forsinkelse af Cityringens åbning skal undgås. Metroselskabet kan af gode grunde ikke kommentere klagernes anbringender vedrørende kommunens behandling af klagernes aktindsigtsanmodninger. Det er dog Metroselskabets opfattelse, at forholdet er uden betydning for påbuddets gyldighed. For så vidt angår klagernes anbringender om Århus-konventionens artikel 6 henvises til Metroselskabets påstands-dokument af 2. oktober 2013, hvor der er redegjort for, at kommunens påbud ikke er omfattet af artikel 6. Ved brev af 26. maj 2014 fremkom Peter Pagh med yderligere bemærkninger i relation til metroselskabets indlæg af 22. maj Af brevet fremgik blandt andet: Hverken Københavns Kommunes redegørelse af 15. maj 2014 eller Metroselskabets seneste bemærkninger giver anledning til at frafalde påstand om, at påbuddet af 23. april 2014 er ugyldigt, og at klagen burde være tillagt opsættende virkning. Tilsvarende fastholdes de anførte begrundelser for, at påbuddet af 23. april 2014 er ugyldigt. Københavns Kommunes redegørelse af 15. maj 2014 og Metroselskabets seneste bemærkninger giver imidlertid anledning til at understrege et helt centralt tvistepunkt i den foreliggende klagesag. Både kommunen og Metroselskabet har som den centrale begrundelse for, at kommune og bygherre mener, at påbuddet af 23. april 2014 er nødvendigt, lagt til grund, at en ophævelse af påbuddet vil betyde, at miljøforholdene for metrobyggepladsen ved Marmorkirken vil være uregulerede, hvis påbuddet af 23. april 2014 ophæves som ugyldigt, idet kommune og bygherre mener, at det oprindelige påbud af 12. november 2012 og strakspåbuddet af 6. februar 2014 er bortfaldet. Kommunens begrundelse for denne antagelse er de krav, som Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelse af 7. november 2013 anførte vedrørende gyldigheden af det tidligere påbud, hvor Natur- og Miljøklagenævnet anførte: Et påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42, der fraviger de vejledende støjgrænser, skal såvel i udformning som ved fastsættelse af konkrete støjgrænser være udformet sådan, at fravigelsen sker i det nødvendige, tilstrækkelige og begrundede omfang. Heri ligger, at fravigelse ikke kan ske uden begrundet nødvendighed af såvel tidsintervaller som konkrete støjgrænser Ifølge kommunen følger det heraf, at de af CMB fastsatte tidsintervaller og konkrete støjgrænser for de aktiviteter, der [er] omfattet af påbuddet af 6. februar dvs. slidsevægge og nedtagning af anlæg og klargøring til næste faste - ikke kan udstrækkes til at omfatte andre aktiviteter. For hver aktivitet, der overskrider de vejledende støjgrænser, skal der således foretages en konkret vurdering af, hvilke tidsintervaller og støjgrænser, der er nødvendige, tilstrækkelige og begrundede for den enkelte aktivitet. Efter min opfattelse må denne fortolkning af et gyldigt påbuds rækkevidde afvises, da kommunen sammenblander to helt forskellige spørgsmål. Det ene spørgsmål er, hvilke krav der må stilles til et 42-påbud, for at et 42-påbud er gyldigt, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet meget præcist belyser i afgørelsen af 7. november Det andet spørgsmål er, hvornår et påbud ophører med at være gyldigt, når påbuddet ikke indeholder en udløbsdato. Modsat kommunen gør jeg gældende, at et påbud til en virksomhed eller en bygherre om forureningsbegrænsning bevarer sin gyldighed, indtil det er gyldigt tilbagekaldt. Hvis virksomheden eller bygherren mener, at der som følge af ændrede produktionsgange er behov for at ændre vilkårene, kan virksomhed/bygherre naturligvis ansøge om sådanne ændringer, men indtil der gyldigt er truffet beslutning om et nyt påbud og samtidigt gyldigt er sket ophævelse af det oprindelige påbud, bevarer det oprindelige påbud sin gyldighed. En virksomhed kan således ikke ophæve gyldigheden af bindende miljøvilkår ved at ændre produktionen, hvilket er konsekvensen af Københavns Kommunes og Metroselskabets fortolkning. Da det i den foreliggende sag er ubestridt, at påbuddet af 12. november 2012 og strakspåbuddet af 6. februar 2014 er meddelt uden tidsbegrænsning, og ingen af de to påbud gyldigt er tilbagekaldt eller ophævet, må det derfor afvises, at metrobyggepladsen ved Marmorkirken vil være ureguleret, hvis Natur- og Miljøklagenævnet ophæver påbuddet af 23. april 2014 som ugyldigt. Da strakspåbuddet af 6. februar 2014 anfører, at det gælder indtil videre, vil det være mest nærliggende at lægge til grund, at strakspåbuddet af 6. februar 2014 er gældende. Dermed bortfalder Københavns Kommunes og Metroselskabets helt centrale begrundelse for, at påbuddet af 23. april 2014 er gyldigt, da det seneste påbud i lyset af det fremsatte lovforslag om ændring af Cityringloven i alle tilfælde må forventes at have begrænset levetid, som Metroselskabet ligeledes anfører. De centrale spørgsmål i sagen er herefter, (1) om kommunens påbud af 23. april 2014 vil medføre alvorlige miljøgener og sundhedsskader for naboerne, (2) om påbuddet kan antages væsentligt at bidrage til opfyldelse af den i de oprindelige lovbemærkninger anførte tidsplan for byggeriet af Cityringen, og om der er sket den i miljøbeskyttelsesloven krævede afvejning. Jeg forstår på kommunens og Metroselskabets svar, at der er enighed om, at den i påbuddet indeholdte tilladelse til udvidelse med aftenarbejde og lørdagsarbejde med de anførte støjgrænser vil påføre naboerne alvorlige miljøgener og medføre sundhedsproblemer for især børnefamilier og særligt følsomme naboer, hvilket ligeledes bekræftes af den vurdering, der foreligger fra embedslægen. Jeg gør principalt gældende, at de sundhedsmæssige konsekvenser i sig selv er så alvorlige, at de går ud over, hvad der i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til. Men hvis Natur- og Miljøklagenævnet alligevel måtte lægge til grund, at der i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til at tillade så alvorlige miljøgener over for borgerne i deres hjem i aftentimerne og lørdage, gør jeg subsidiært gældende, at påbuddets tilladelse til aften- og lørdagsarbejde ikke kan anses for en korrekt anvendelse af den i miljøbeskyttelsesloven forudsatte afvejning af miljøhensyn over for økonomiske og samfundsmæssige hensyn, da påbuddet er begrundet med ulovlige hensyn, og der ikke på nogen måde er sandsynliggjort forholdsmæssighed mellem de alvorlige gener, som naboerne påføres naboerne, og den tidsmæssige gevinst, de opnås ved at tillade aftenarbejde. Det fremgår således af begrundelsen i påbuddet, at kommunen har udformet påbuddets bestemmelser om aften- og lørdagsarbejde ud fra naboernes mulighed for at undgå støjen ved et passende varsel og under hensyn til muligheden for økonomisk kompensation på grundlag af Ekspropriations-kommissionens bestemmelser. Jeg gør gældende, at dette er ulovlige kriterier. Dels har Natur- og Miljøklagenævnet i afgørelsen om Nørrebroparken afvist, at der ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 kan tages hensyn til muligheden for erstatning fra Ekspropriationskommission. Dels er der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 hjemmel til at tillade gener med den begrundelse, at ofrene for generne har fået et varsel til at flygte eller forsøge at støj-afskærme deres hjem. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 9

218 217 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD Ganske vist hævder kommunen i den fremsendte redegørelse af 15. maj 2014, at adgangen til økonomisk kompensation ikke er inddraget som et kriterium, men er alene medtaget som et indrettelseshensyn. Hertil må imidlertid bemærkes, at fristen på 2 uger nødvendigvis må være udtryk for, at kommunen har lagt vægt på, at naboerne kan komme væk eller foretage afværgeforanstaltninger, hvilket i øvrigt også direkte er anført i påbuddet, hvorfor det fastholdes, at det ulovlige hensyn er indgået i afvejningen, hvilket i sig selv må bevirke ugyldighed. Hertil kommer i øvrigt, at konsekvenserne af kommunens argumentation har vist sig de seneste dage, hvor Metroselskabet har fremsendt erstatningstilbud til naboerne i forbindelse med, at der er varslet aftenarbejde. Det har inden for de snævre tidsrammer været umuligt at gennemgå alle Metroselskabets erstatning tilbud, men det kan eksempelvis oplyses, at formanden og næstformanden for Beboerforeningerne omkring Marmorkirken begge bor i lejligheder få meter fra byggeriet, og at de af Metroselskabet er tilbudt en erstatning på 1/5 af deres nuværende månedlige boligudgift frem til og med juni En anden beboer, hvis stue og soveværelse i den 2-værelses lejlighed vender direkte ud til byggepladsen, er slet ikke tilbudt erstatning. Det er således positivt vildledende, når Metroselskab og kommunen fremstiller Metroselskabets erstatningstilbud som et bidrag til en løsning, da der hverken er penge eller tid til at flygte fra den sundhedsskadelige støj fra byggepladsens aftenarbejde. Vedrørende Københavns Kommunes betragtninger om, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 er regler om høring af berørte naboer, er jeg enig i, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 75 er regler om varsling af naboer. Det ændrer imidlertid ikke ved, at i det omfang som naboerne må anses for part i sagen, er naboerne omfattet af forvaltningslovens 19 om partshøring, hvortil i øvrigt kommer, at naboerne efter Århuskonventionens art. 6(3) og (4) har krav på at blive hørt i rimelig tid. Uanset om Københavns Kommune er klar over det, er disse regler også gældende for Københavns Kommune - og det er som anført i klagen åbenbart, at de er tilsidesat, ligesom kommunen har tilsidesat de almindelige regler om aktindsigt i forvaltningsloven og miljøoplysningslovens udvidede krav på udlevering af oplysninger om miljøet, som dette begreb er fortolket af EU-domstolen. Transportministeren har den 9. april 2014 fremsat et lovforslag vedrørende ændring af cityringsloven. Efter lovforslagets indhold vil reguleringen af metrobyggepladsernes støjforhold overgå til Transportministeriet. Transportministeriet har samtidig sendt udkast til bekendtgørelser om støjregulering af metrobyggepladserne i høring og har overfor Natur- og Miljøklagenævnet oplyst, at bekendtgørelserne forventes at træde i kraft 1. juli Natur- og Miljøklagenævnet har den 4. juni 2014 fremsendt afgørelsesudkast til sagens parter med henblik på deres bemærkninger. Metroselskabet har ved brev af 18. juni 2014 meddelt, at nævnets afgørelsesudkast efter omstændighederne kan tiltrædes. Klagerne har ikke fremsendt bemærkninger vedrørende sagens realitet. Københavns Kommune har i høringssvar af 18. juni 2014 blandt andet anført: Støjgrænser Det fremgår af Nævnets afgørelse af 7. november 2014 vedrørende metrobyggeriet ved Marmorkirken (NMK ), at Et påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42, der fraviger de vejledende støjgrænser, skal såvel i udformning som ved fastsættelse af konkrete støjgrænser være udformet sådan, at fravigelse sker i det nødvendige, tilstrækkelige og begrundede omfang. Heri ligger, at fravigelse ikke kan ske uden begrundet nødvendighed af såvel tidsintervaller som konkrete støjgrænser. (Center for Miljøbeskyttelses understregninger) De af Center for Miljøbeskyttelse fastsatte støjgrænser er udtryk for det nødvendige og tilstrækkelige, jf. bl.a. nævnets afgørelse i NMK , m.fl., og er fastsat på baggrund af en støjredegørelse. Støjredegørelsen er baseret på støjmålinger og beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne er fastsat på baggrund af kendskab, til hvilken støjbelastning virksomheden maksimalt kan give anledning til, således at der ikke fastsættes støjgrænser, som virksomheden ikke kan overholde ved maksimal drift. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at det i støjredegørelsen indeholdte er baseret på realistiske forudsætninger under repræsentative driftsforhold. Det er Center for Miljøbeskyttelses opfattelse, at de fastsatte støjgrænser ikke i sig selv medfører sundhedsfare. Fra støjmålinger foretaget på metrobyggepladsen ved Marmorkirken i perioden fremgår at den reelle støjbelastning ved nærmeste nabo har været som følger: X X X X X 63 X X X X X X X X X X X X = ikke arbejde på pladsen Den øverste række angiver datoen i juni måned Den midterste række støjbelastningen angivet i db(a) fra byggepladsen i dagtimerne og den nederste række støjbelastningen angivet i db(a) fra byggepladsen i aftentimerne. Fra er alt aftenarbejde på pladsen stoppet som følge af nævnets delafgørelse om delvis opsættende virkning for aftenarbejde. Se vedhæftede bilag. Som det ses af tabellen er der meget betydelige variationer i støjbelastningen ved nærmest nabo over perioden. Dette er kendetegnende for støj fra bygge- og anlægsprojekter. Den typiske støjbelastning ligger dog ca. 20 db(a) under den fastsatte grænseværdi og er således markant lavere end den fastsatte maksimale grænseværdi. Selv ved de maksimale målte støjbelastninger viser målingerne en støjbelastning, der ligger næsten 10 db(a) under grænseværdien. Af Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1409 fremgår det, at at mange kommuner har indført forskrifter med begrænsning af arbejdstiden og anbefalede grænseværdier for støjbelastninger. Alligevel overskrides disse grænseværdier nogen gange, (side 9). Det anføres videre, at De største støjniveauer optræder ved spunsramning, nedrivning og anvendelse af visse typer af elektrisk håndværktøj. Fælles for disse aktiviteter er at støjen kommer fra kontakten mellem maskiner eller værktøjet og materialet. og I nogle tilfælde, som for eksempel ved nedrivning af hydraulisk hammer, er det meget vanskeligt at dæmpe støjen. Og om støjens karakter: Støjen fra byggepladser adskiller sig fra andre typer støj som for eksempel trafikstøj og industristøj, ved at støjen kun optræder i en begrænset periode, hvorefter aktiviteterne flytter til en anden Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 10

219 218 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD byggeplads. Perioden med støj kan være kort eller den kan være af længere varighed på flere uger, måneder eller år. Støjkilderne og omfanget af støjgener varierer afhængig af hvilke aktiviteter der foregår og antallet af boliger og andre støjfølsomme anvendelser i nærheden. Byggepladser kan etableres alle stedet og nogle gange meget tæt på bebyggelser, hvor beboere kan opleve meget høje støjniveauer. Det er som oftest ikke muligt at etablere effektiv støjafskærmning omkring pladsen. Der kan desuden være flere forskellige aktiviteter i gang samtidig, og støjbilledet varierer alt efter sammensætningen af aktiviteter. De af påbuddet regulerede aktiviteter er sædvanlige for de på byggepladser over alt i landet forekommende aktiviteter. Som det fremgår af citatet fra miljøprojektet, overskrides støjgrænserne nogen gange og det er svært at finde effektive værn mod støjen eller foretage reel støjdæmpning. Den af nævnet i Marmorkirke-afgørelsen af 7. november 2013 foreskrevne beregningsmetode, som i udgangspunktet vedrører virksomheder, synes derfor mindre egnet til at give et retvisende billede af den faktiske støjbelastning fra bygge- og anlægsarbejder. I den forbindelse bemærkes, at det tidligere Miljøklagenævn i en ældre afgørelse kom frem til at påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 ikke kan anvendes som en tilladelse givet på forhånd, men alene kan anvendes reaktivt således at påbuddet reelt ligger en begrænsning på adressaten i forhold til at udlede forurening. Det er Center for Miljøbeskyttelses opfattelse, at en eventuel sundhedsskadelig virkning må være en konsekvens af den faktiske støjbelastning og ikke den beregnede støj. Såfremt de fra byggepladsen udførte aktiviteter i målte niveauer viser sig at være så høje, at sundhedsfare indtræder, vil de sundhedsmæssige hensyn blive varetaget efter anden lovgivning. Aflastning i dagtimerne Også for arbejder i dagtimerne bør det være den reelle (målte) støjbelastning der er udgangspunktet for støjens tilladelighed. Det anføres i udkastet til afgørelsen, De omkringboende tilrådes derfor at søge ophold andetsteds i dagtimerne, ligesom Metroselskabet I/S og Københavns Kommune bør give de omkringboende mulighed for andet opholdssted i fornødent omfang. Som følge af kommunalfuldmagten har kommunen ikke uden særskilt hjemmel mulighed for at begunstige enkeltpersoner eller grupper heraf. At give de omkringboende mulighed for alternativt ophold ligger derfor uden for kommunens mulige handlerum. I forhold til bygherren synes synspunktet ikke at være konsistent med nævnets udtalelse om, at det ikke er muligt for miljømyndigheden at tillade betydelig forurening med den begrundelse, at de udsatte personer kompenseres økonomisk af forureneren. Under hensyntagen til at det ved alt byggeri kan være nødvendigt at dispensere fra de vejledende støjgrænser, jf. ovenfor, bør der i sådanne situationer tages vidtgående hensyn til den faktiske støjbelastning. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget 11 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer. Pernille Christensen har deltaget som formand. Fra det læge nævn har deltaget Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Peter Thyssen, Per Larsen, Marion Pedersen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Fra det sagkyndige nævn har deltaget ingeniør Torben Astrup og fhv. kontorchef, overlæge Anders Carlsen. 1. Overordnet om retsgrundlaget Københavns Kommunes påbud er meddelt i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42. Bestemmelsen lyder i uddrag sådan: 42 Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk.2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Miljøbeskyttelseslovens 3 og 4 lyder i uddrag sådan: 3 Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk.2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og 2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt. 4 Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt. Stk.2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og håndtering af affald. Stk.3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. 3. Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Som det fremgår af bestemmelserne, er der i miljøbeskyttelseslovens 3 og 4 opregnet en række hensyn, som er lovlige at inddrage ved lovens administration. Af bestemmelsernes forhistorie fremgår, at de nævnte hensyn skal afbalanceres overfor modstående hensyn ud fra proportionalitetsbetragtninger. Der er således i miljøbeskyttelseslovens 42 indeholdt en afvejning af miljøbeskyttelseshensyn over for samfunds- og virksomhedssynspunkter. Dette gælder også ved fastsættelse af høje støjgrænser. Natur- og Miljøklagenævnet har ved afgørelser af 5. februar 2014 i sagerne om metrobyggepladserne ved Nørrebroparken m.fl. fastlagt, at der ved afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens 42 ikke kan lægges vægt på, om naboerne kompenseres for støjgenerne i overensstemmelse med naboretlige grundsætninger. De afvejninger, der foretages i henhold til miljøbeskyttelsesloven, kan efter lovens forarbejder og tilblivelseshistorie ikke tage højde for økonomisk kompensation af dem, som udsættes for forurening. Afvejningen Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 11

220 219 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD i afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven sker mellem på den ene side de forurenings- og sundhedsmæssige risici en virksomhed giver anledning til, og på den anden side virksomhedens og samfundets interesse i, at virksomheden kan udøve sine aktiviteter. Det er således ikke muligt for miljømyndigheden at tillade betydelig forurening med den begrundelse, at de udsatte personer kompenseres økonomisk af forureneren. I nævnets tidligere afgørelser af 7. november 2013 og 5. februar 2014 har nævnet anført, at støjniveauer over db(a) for aften og nat over en længere periode indebærer betydelig risiko for at påvirke omkringboendes sundhed negativt. Natur- og Miljøklagenævnet fastslog i førnævnte afgørelser, samt nævnets afgørelse om byggepladsen ved Marmorkirken af 7. november 2013, også, at forsinkelse af anlægget af Cityringen kan få omfattende negative konsekvenser for bl.a. udviklingen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Til rettidig færdiggørelse er der således knyttet store samfundsmæssige interesser, som efter Natur-og Miljøklagenævnets opfattelse skal tillægges betydelig vægt i en afvejning overfor modstående miljøbeskyttelseshensyn. Der er samtidig forudsat en tidsramme for anlægsarbejdet ved vedtagelsen af lov om en Cityring, ligesom det fremgår af forarbejderne, at det er forudsat, at myndighederne tilstræber ikke at stille nye unødigt skærpede krav, der indebærer væsentlige øgede omkostninger for Cityringen.(3) Fastsættelse af en justeret tidsplan forudsætter efter nævnets opfattelse afvejninger, vurderinger og valg af ressourcemæssig og politisk karakter. Det er derfor i den foreliggende sag Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at afvejning af miljøbeskyttelseshensyn over for samfunds-og virksomhedssynspunkter efter miljøbeskyttelseslovens 42, må tage udgangspunkt i den af Folketinget forudsatte tidsramme for anlægsarbejdet. 2. Stillingtagen til klagepunkter Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet klagen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 91, stk. 1 og således efter fuld efterprøvelse af Københavns Kommunes påbud af 23. april Støjgrænserne Klager har gjort gældende, at der ikke i miljøbeskyttelseslovens 42 er hjemmel til at acceptere en støjbelastning som sket ved Københavns Kommunes påbud af 23. april Klager har i forlængelse heraf gjort gældende, at kommunen ved at lægge vægt på, at naboerne i et vist omfang kan opnå økonomisk kompensation har inddraget et usagligt hensyn i den skønsmæssige afvejning efter miljøbeskyttelseslovens 42. Indledningsvist bemærker Natur- og Miljønævnet, at det kan give anledning til tvivl, om kommunen ved afvejningen efter miljøbeskyttelseslovens 42 har inddraget det forhold, at de omkringboende i et vist omfang kan opnå erstatning på naboretligt grundlag fra Metroselskabet. Nævnet finder imidlertid ikke anledning til nærmere at tage stilling til klagepunktet, idet kommunen, efter nævnets opfattelse, har inddraget andre nødvendige og tilstrækkelige hensyn ved afvejningen. Kommunen har således foretaget en afvejning mellem på den ene side de sundhedsmæssige konsekvenser af støjbelastningen fra byggeriet og de samfundsmæssige interesser som er knyttet til rettidig færdiggørelse af cityringen, hvilket efter nævnets opfattelse udgør tilstrækkelige saglige hensyn, som kan bære en afgørelse i den konkrete sag. Det Natur- og Miljøklagenævnet herefter skal tage stilling til er, hvorvidt Københavns Kommunes skønsmæssige afvejning mellem på den ene side de samfundsmæssige interesser i metrobyggeriets færdiggørelse inden for den lovmæssigt forudsatte tidsramme og på den anden side de sundhedsmæssige gener som byggeriet giver anledning til for naboerne, er foretaget korrekt. Metrobyggepladserne i Københavns Kommune er som udgangspunkt uregulerede. Der er således ikke fra centralt hold fastsat retningslinjer for, hvor meget støj en byggeplads skal give anledning til førend miljømyndigheden er forpligtet til at gribe ind overfor støjforureningen, ligesom der ikke på lokalt plan er udstedt forskrifter som regulerer byggeriet. Af Miljøstyrelsens miljøprojekt 1409 fremgår det, at mange kommuner regulerer støjgener fra byggepladser ved hjælp af lokale forskrifter, som sikrer en vis ensartethed for byggepladserne. Ifølge miljøprojektet sættes der i forskrifterne typisk en støjgrænse på 70 db(a) i dagtimerne (kl. 7-18) og 40 db(a) i aften- og nattetimerne. Det er samme støjgrænser, der blev anført som udgangspunkt for metrobyggeriet i den oprindelige VVM-redegørelse, hvor det dog også blev anført, at byggeriet i perioder ville medføre en højere støjbelastning for de omkringboende. Af Night Noise Guidelines for Europe udarbejdet af WHO fremgår følgende: Considering the scientific evidence on thresholds of night noise exposure indicated by L night,outside as defined in the Environmental Noise Directive (2002/49EC), an L night,outside of 40 db should be the target of the night noise guidelines (NNG) to protect the public, including the most vulnerable groups such as children, the chronically ill and the elderly. L night,outside value of 55 db is recommended as an interim target for the countries where the NNG cannot be achieved in the short term for various reasons, and where policymakers choose to adopt a stepwise approach. Ved godkendelse af virksomheder efter miljøbeskyttelseslovens 33 fastsættes støjvilkår med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning 5/1984, hvorefter støjbelastningen ved nærmeste nabo til en virksomhed beliggende i byområde ikke må overstige 55 db(a) i dagperioden, 45 db(a) i aftenperioden og 40 db(a) i natperioden. Årsagen til forskellen mellem grænseværdierne i kommunale forskrifter og vejledningen er, at en virksomhed i princippet godkendes til en beliggenhed uden tidsbegrænsning, mens en byggeplads normalt har en væsentlig kortere levetid. Endvidere er det nødvendigt at være særligt opmærksom på at støjbilledet fra henholdsvis en virksomhed i drift og en byggeplads kan være meget forskellige, hvorfor støjgrænserne fra virksomhedsområdet ikke direkte kan overføres til bygge- og anlægsarbejde. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående er det Naturog Miljøklagenævnets vurdering, at man som udgangspunkt for bygge- og anlægsvirksomhed i almindelighed må acceptere en støjbelastning ved nærmeste nabo på maksimalt 70 db(a) i dagperioden og 40 db(a) i aften og natteperioden. Det afgørende for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse bliver herefter i hvilket omfang den samfundsmæssige betydning af anlægget af cityringen kan begrunde en forhøjelse af ovennævnte udgangspunkt. For så vidt angår aftentimerne (kl ) finder et enigt nævn efter en samlet vurdering, at der ikke kan accepteres en støjbelastning på 80 db(a). Nævnet har herved lagt afgørende vægt på, at de omkringboende ved en støjbelastning på 80 db(a) i aftentimerne udsættes for sundhedsmæssigt skadelig støjforurening, som påvirker deres mulighed for hvile og restitution i betydeligt omfang. Uanset den samfundsmæssige betydning knyttet til rettidig færdiggørelse af cityringen finder nævnet derfor, at der ikke kan accepteres en udvidet arbejdstid med så voldsom en støjbelastning. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse, at den af Københavns Kommune accepterede støjbelastning i aftentimerne (kl.18-22) efter den kommende støjmæssige regulering af metrobyggepladsen vil betyde, at de hårdest ramte af naboerne vil opnå et retskrav på genhusning eller Metroselskabets overtagelse af deres lejlighed. Nævnet finder ikke, at der med den nuværende gældende Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 12

221 220 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD regulering efter miljøbeskyttelsesloven kan accepteres en sådan voldsom støjbelastning. Nævnets sagkyndige medlem vedrørende sundhedsspørgsmål, Anders Carlsen, bemærker, at en støjbelastning på 95 db(a) i dagtimerne kan give anledning til negative sundhedsmæssige påvirkninger for beboerne uanset, at de har mulighed for hvile og restitution i aften- og nattetimerne samt på søn- og helligdage. De omkringboende tilrådes derfor at søge ophold andetsteds i dagtimerne, ligesom de bør gives mulighed for andet opholdssted i fornødent omfang. Alle nævnets øvrige medlemmer kan tiltræde Anders Carlsens bemærkninger. Nævnsmedlemmerne Pernille Christensen (formand), Anders Carlsen, Martin Glerup, Jens Vibjerg, Per Larsen, Ole Pilgaard Andersen og Henrik Waaben bemærker herefter følgende for så vidt angår dagtimerne på hverdage og lørdage. Københavns Kommune har i påbuddet af 23. april 2014 accepteret en støjbelastning på 95 db(a) i dagtimerne (kl. 7-18) på hverdage og 77 db(a) om lørdagen kl Henset til de helt særlige omstændigheder knyttet til anlægget af cityringen finder ovennævnte nævnsmedlemmer, at en støjbelastning på 95 db(a) i dagtimerne må accepteres. Nævnsmedlemmerne bemærker imidlertid, at en støjbelastning på 95 db(a) i dagtimerne kun yderst sjældent vil kunne accepteres efter det gældende lovgrundlag, og kun det forhold, at færdiggørelsen af cityringen har særdeles stor betydning, samt det forhold, at de omkringboende kun i en periode af ca. 4 måneder fra kommunens strakspåbud af 3. april 2014 til arbejdets afslutning medio august 2014, jf. påbuddet, udsættes for en støjbelastning på dette niveau, gør at nævnsmedlemmerne efter omstændighederne kan acceptere en støjbelastning på 95 db(a) ved nærmeste nabo i dagtimerne. Nævnsmedlemmerne har endvidere lagt vægt på, at den støjmæssige regulering af metrobyggepladsen ved Marmorkirken efter det oplyste overgår til regulering ved bekendtgørelse udstedt af transportministeren den 1. juli 2014, og at nævnets afgørelse derfor kun får virkning for en særdeles kort periode i forhold til den samlede anlægsperiode. Flertallet forudsætter ved sin vurdering, at Metroselskabet og Copenhagen Metro Team vedblivende arbejder på en nedbringelse af støjbelastningen. Nævnsmedlemmerne Marion Pedersen, Leif Herman, Torben Astrup og Peter Thyssen kan ikke tiltræde flertallets afvejning, og finder at der bør ske en indskrænkende justering enten af den accepterede støjbelastning eller den daglige driftstid. Nævnets afgørelse vedrørende støjgrænserne træffes herefter i overensstemmelse med flertallets indstilling. 2.2 Oplysningsgrundlaget Natur- og Miljøklagenævnet har ingen bemærkninger til de støjberegninger som ligger til grund for Københavns Kommunes påbud af 23. april Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at det udgør mangelfuld sagsoplysning, at kommunen ikke har indhentet Metroselskabets vurdering af alternative tidsplaner. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der grundlag for at anfægte Metroselskabets vurdering om, at udvidet arbejdstid i det ansøgte omfang er nødvendigt for en rettidig færdiggørelse af cityringen. 2.3 Aktindsigt Klager har den 30. januar 2014 og den 14. marts 2014 anmodet om aktindsigt i sagen i Københavns Kommune. Nævnet kan umiddelbart tiltræde det af klager anførte om, at sagsbehandlingen af aktindsigtsanmodningen var mangelfuld. Københavns Kommune har i brev af 15. maj 2014 medgivet, at kommunen har begået fejl i behandlingen af aktindsigtsanmodningerne. Kommunen har samtidig anført, at der nu er givet fuld aktindsigt. Nævnet lægger på baggrund af kommunens oplysninger til grund, at aktindsigtsanmodningen nu er imødekommet fuldt ud og henset til, at klager har haft lejlighed til at udtale sig på baggrund af det modtagne materiale under nævnets behandling af sagen, finder nævnet, at Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 ikke af denne grund må anses for ugyldigt. 2.4 Københavns Kommunes strakspåbud af 3. april Københavns Kommune meddelte den 3. april 2014 et strakspåbud vedrørende støjbelastningen fra metrobyggepladsen ved Marmorkirken. Efter sit indhold udløb strakspåbuddet den 22. april. Henset til påbuddets udløbsbestemmelse, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at klagesagen vedrørende dette påbud har mistet sin aktualitet, hvorfor nævnet ikke foretager sig yderligere i denne sag. 3. Nævnets afgørelse Københavns Kommunes påbud af 23. april 2014 vedrørende støjende aktiviteter på metrobyggepladsen ved Marmorkirken ændres, således at støjgrænserne i vilkår 2 og 9 affattes som nedenfor: Ugedag Hverdage Lørdage Tidspunkt Støjbelastning 95 db(a) 77 db(a) Aktiviteter Udgravning af øverste del af byggegruben, pælekapning samt armerings- og forskalningsarbejde Mandag - fredag db(a) Lørdag kl db(a) Natur- og Miljøklagenævnet foretager sig ikke yderligere vedrørende Københavns Kommunes strakspåbud af 3. april Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 13

222 221 MAD NMK - NMK2014.NMK MAD (1) Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer. (2) Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet (3) Lovforslag nr. 159 af 21. februar 2007 om lov om en Cityring pkt og bemærkningerne til 7. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 14

223 NoMO 126 Page 1 of 1 222! Print siden Nr Afgørelse om støjgener fra ikke-listevirksomhed på lejet areal Efter klager fra omboende over støjgener fra en engros frugt- og grønt virksomhed beliggende på lejet grund og i lejede bygninger meddelte kommunen i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42 virksomheden påbud om at nedbringe støjen til nærmere angivne grænseværdier ved at opfylde 1 af 2 alternative løsningsforslag. Disse omhandlede etablering af støjskærme ved virksomheden og langs en intern adgangsvej til dels på strækninger, der også benyttedes af andre virksomheder på grunden. Forslagene var angivet i en støjrapport, som efter krav fra kommunen var udført for virksomheden af et akkrediteret laboratorium. Påbuddet blev indbragt for nævnet af de omboende med påstand om skærpelse. Under sagens behandling i nævnet nedlagde kommunen på baggrund af en orienterende støjmåling udført ud for selve virksomheden forbud mod tilkørsel, afhentning, aflæsning og pålæsning af varer på virksomheden i natperioden. Denne afgørelse blev af virksomheden indbragt for nævnet, der traf samlet afgørelse i klagesagerne. Nævnet fandt ikke, at den orienterende støjmåling, der hverken var udført af et akkrediteret laboratorium eller af certificerede personer, kunne danne grundlag for det meddelte forbud. Dette gjaldt uanset, at der ved målingen var konstateret en betydelig overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier. Nævnet henviste herved til reglerne i bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljømålinger, 9 og bilag 4. Om det meddelte påbud fandt nævnet, at støjen i forbindelse med ud- og indkørsel fra den fælles adgangsvej burde medregnes i virksomhedens støjbidrag, hvilket ifølge støjrapporten ville medføre en overskridelse på 10 db af de vejledende grænseværdier for natperioden i forhold til et mindre antal boliger over for udkørslen. Da en sådan overskridelse efter nævnets opfattelse ikke kunne accepteres, og da det ikke var muligt at dæmpe støjen af tekniske grunde, ændrede nævnet herefter de påklagede afgørelser til et forbud mod kørsel til og fra virksomheden i natperioden, jf. lovens 42, stk.4. Efter at have overvejet, om påbud i givet fald tillige kunne rettes mod ejeren af grunden, fandt nævnet, at hjemlen for et sådant påbud var tvivlsom. Påbud måtte i stedet rettes til virksomheden, men således, at det forinden påbuddets meddelelse sikredes, at udlejer meddeler samtykke til de foranstaltninger, som kræver udlejers accept/medvirken, og således at det fremgår, at kommunen i modsat fald må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at nedlægge forbud mod virksomhedens drift, jf. miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 4. Nævnet bemærkede endvidere, at sagens behandling forudsatte stillingtagen til, hvorvidt der efter en nærmere vurdering af støjbidraget fra de øvrige virksomheder på det lejede areal eventuelt var grundlag for, at påbud også samtidigt måtte rettes til disse. I lyset heraf samt det af nævnet nedlagte forbud mod kørsel til og fra virksomheden om natten hjemviste nævnet herefter sagen til fornyet behandling hos kommunen, idet nævnet fastsatte en række driftsvilkår, som skulle gælde for virksomheden, indtil kommunen havde truffet fornyet afgørelse i sagen. Afgørelse af 17. december 2013, j.nr.: NMK , NMK og NMK Miljøbeskyttelseslovens 42 Støj Orienterende støjmåling Virksomhed på lejet grund

224 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om påbud om støj til [virksomhed1], [adresse1] Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 17. december 2013 Sagerne NMK , NMK og NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 42 i lov om miljøbeskyttelse.1 1 Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Odense Kommunes afgørelse af 19. december 2012 om påbud om reduktion af støj og kommunens afgørelse af 26. juli 2013 om forbud mod natlige læsseaktiviteter til følgende afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1 og 4: Med virkning fra 3 måneder fra denne afgørelses dato nedlægges forbud mod kørsel til og fra virk-somheden mandag-lørdag i tidsrummet samt søn- og helligdage Forbuddet gælder for kørsel med lastbiler og biler, der transporterer varer til eller fra virksomheden. Sagen om meddelelse af påbud om nedbringelse af forureningen i øvrigt hjemvises til fornyet behandling hos Odense Kommune. Indtil kommunen træffer ny afgørelse om nødvendige afhjælpende foranstaltninger gælder følgende vilkår, der træder i kraft straks: "Vilkår 1 Kølemaskinen på en kølevogn må kun være i drift, hvis kølevognen står parkeret indendørs, Der må højst være 6 kølemaskiner på kølevogne i drift på samme tid, og de skal drives med el fra nettet. Kølemaskinens dieselmotor må ikke være tændt. Vilkår 2 Såfremt den nuværende skærm af skibscontainere fjernes, må der, indtil Odense Kommune har bestemt andet i nyt påbud om afhjælpende foranstaltninger i tidsrummet kl , mandag-lørdag og søn- og helligdage ikke læsses varer, ikke køres med lastbiler syd om hallerne"

225 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af seniorkonsulent, cand. jur. Gorm Møller samt ingeniør Arne Ruager og ingeniør Torben Astrup (beskikkede medlemmer), jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Odense Kommune har den 19. december 2012 truffet afgørelse om påbud om reduktion af støj til [virksomhed1] A.M.B.A. Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af virksomheden ved advokat [person1] og naboer til virksomheden. Virksomheden har klaget over påbuddet og anført, at virksomheden ikke er påbuddets rette adressat, og at påbuddet bør udsættes, så man kan undersøge alternativ støjdæmpning samt en samlet løsning for motorvej og industriområde. Naboerne har klaget over støjen fra virksomheden. En del af klagen vedrører forhold i relation til plan- og byggelovgivning og behandles af nævnet i særskilt sag, j.nr. NMK Odense Kommune har desuden den 26. juli 2013 meddelt forbud mod natlige læsseaktiviteter på virksomheden. Forbuddet, der efter sit indhold træder i kraft straks uanset klage, er indbragt for nævnet af virksomhedens advokat, der har gjort gældende, at forbuddet skal ophæves som ugyldigt. Sagens oplysninger [virksomhed1] er leverandør af frugt og grønt og påbegyndte sine aktiviteter i juni 2012 fra lejede lokaler på ejendommen [adresse1] 248, 5250 Odense SV. Virksomheden er beliggende i et erhvervsområde ved siden af to boligområder. Nærmeste beboelse ligger mindre end 30 m fra virksomheden. I slutningen af juni og i starten af juli klagede en række beboere i boligområdet over støj fra aktiviteterne fra læsseramperne og over støjen fra parkerede kølevogne med kølemaskinen i drift. Den 23. juli 2012 gav kommunen dels et forbud til virksomheden med øjeblikkelig virkning mod varekørsel og læsning af varer om natten og dels et undersøgelsespåbud med krav om at få kortlagt den samlede støj fra virksomheden via en "miljømåling - ekstern støj" inden den 1. oktober 2012.

226 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of Den 26. juli 2012 ophævede kommunen forbuddet mod at køre og læsse varer om natten. Samtidig påbød kommunen virksomheden at gennemføre en række konkrete midlertidige tiltag mod støjen i natperioden, og skærpede undersøgelsespåbuddet både med hensyn til indhold og tidsfrist. I slutningen af august 2012 modtog kommunen den krævede støjredegørelse, som indeholdt to forslag til reducering af støjbelastning af de to nærmeste boligområder. Af resumeet af denne redegørelse fremgår: "Bestemmelsen af den eksterne støj sker på grund af klager. Støjbelastningen er bestemt i de mest belastede punkter omkring virksomheden og sættes i relation til grænseværdierne for de enkelte områdetyper som angivet i lokalplanen. Ved beregningen af støjbelastningen er der forudsat etablering af støjskærme. Støjbelastningen er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 og ved anvendelse af Soundplan 7.1 målt til og beregnet til: Beregningspunkt Støjbelastning Grænseværdi Udvidet Krav Lr db(a) db(a) usikkerhed, db (A) overholdt dag/aften/nat dag/aften/nat dag/aften/nat 1. Boligkvarter mod I 29/35/36 45/40/35 2,8/3,4/3,5 ja/ja/nej nord, [adresse2] II 29/35/36 45/40/35 4,7/5,1/5,2 ja/ja/nej 2. Boliger mod vest, I 37/44/46 45/40/35 4,3/5,1/5,1 ja/ja/nej [adresse1] 241 II 37/44/45 45/40/35 4,6/5,1/5,1 ja/ja/nej 3. Boliger mod syd, I 29/35/36 45/40/35 2,8/3,4/3,5 ja/ja/nej [adresse3] 14 II 30/35/36 45/40/35 2,9/3,4/3,3 ja/ja/nej 5. Boliger mod syd I 31/35/36 45/40/35 2,8/3,5/3,5 ja/ja/nej [adresse3] 13, 1.sal øst II 32/36/37 45/40/35 2,8/3,3/3,3 ja/ja/nej 6. Boliger mod I 28/34/35 45/40/35 3,9/4,8/4,9 ja/ja/ja sydvest, [adresse4] 12 II 33/36/36 45/40/35 3,8/4,6/4,7 ja/ja/nej

227 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of I = Eksisterende vejføring. II = Ny vejføring Det fremgår tillige af rapporten, at for den eksisterende vejføring er der tillige beregnet et maksimalt støjniveau i beregningspunkt 2 (over for indkørslen til stikvejen ved [adresse1]) i natperioden på 64 db, hvilket rapporten anfører er en betydelig overskridelse af kravværdien på 50 db. Ovenstående skema er gældende for alle ugens dage undtaget søndagsdøgnet, der i relation til grænseværdierne kun er delt op i to perioder, og 22-07, svarende til aften/nat værdierne i skemaerne. I beregningspunkterne 1,3,5 og 6 er støjgrænsen overskredet med op til 2 db om natten, men overskridelsen er ikke signifikant, da den udvidede usikkerhed er større end overskridelsen. Ved indkørslen fra [adresse1] er grænseværdien med sikkerhed overskredet i natperioden, og dette er både med eksisterende og med ny vejføring. Derudover er det maksimalt tilladte støjniveau i natperioden overskredet ved boligerne ved indkørslen fra [adresse1]." Siden er redegørelsen suppleret med et notat af 18. juli 2013 Odense Kommunes påbud af 19. december På denne baggrund meddelte kommunen virksomheden følgende påbud af 19. december 2012, som erstattede påbuddet af 26. juli 2012: "Vilkår 1 Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, konstante, korrigerede lydtrykniveau i db(a) udendørs må ikke overstige følgende grænseværdier ved boliger i kommuneplanområderne 6.B20 og 7.B3 (se bilag 23): 3 Ikke vedlagt nævnets afgørelse. Mandag - fredag: kl : Lr(8) = 45 db(a) Lørdag: kl : Lr(7) = 45 db(a) Lørdag: kl : Lr(4) = 40 db(a) Søn- og helligdage: kl : Lr(8) = 40 db(a) Alle dage: kl : Lr(1) = 40 db(a) Alle dage: kl : Lr(0,5) = 35 db(a) Spidsværdien af støjen må i natperioden kl ikke overstige 50 db(a) målt med tidsvægtning FAST.

228 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of For boliger på [adresse1] regnes støjbidraget fra kørsel på privatvejen på virksomhedsgrundene ikke med som støj fra virksomheden. Vilkår 2 Virksomheden skal gennemføre ét af de to støjdæmpningsforslag, som er beskrevet i VM acoustics notat af 24. september Hvis forslag 1 benyttes, skal den vestligste af de to støjskærme mellem udkørslen og den vestlige hal være mindst 3,4 m høj, medmindre andet skriftligt aftales med kommunen. Virksomheden skal dokumentere, at skærmenes topkoter som minimum svarer til det, der er forudsat i beregningerne/krævet af kommunen. Alle de planlagte støjskærme skal være tætte og slutte tæt til jorden, og de skal overalt have en fladevægt på mindst 20 kg/m2 Al lastbilkørsel på privatvejen på virksomhedsgrundene skal foregå ad de ruter, som er foreslået af VM acoustics for det benyttede dæmpningsforslag, når forslagets fysiske tiltag er gennemført. Vilkår 3 Kølemaskinen på en kølevogn må kun være i drift, hvis kølevognen står parkeret inden i "gennemkørselslokalet" i den vestlige hal, Der må højst være 6 kølemaskiner på kølevogne i drift på samme tid i hallen, og de skal drives med el fra nettet. Kølemaskinens dieselmotor må ikke være tændt. Vilkår 4 Vilkår 3 skal efterleves straks. Vilkår 1 og 2 skal være efterlevet senest 1. juni Dog skal den 5,2 m høje støjskærm syd for læsseramperne være etableret senest 1. maj Indtil vilkår 2 er fuldt efterlevet, skal al lastbilkørsel til og fra ramperne i tidsrummet kl ske via den "gennemkørselslokalet" i den nordligste hal i den røde bygning og nord om den hvide hal (evt. gennem denne). I perioden fra nedtagningen af den nuværende skærm af skibscontainere starter og til den planlagte 5,2 m høje støjskærm syd for læsseramperne er etableret, må der i tidsrummet kl ikke læsses varer, ikke køres med lastbiler syd om hallerne, og lastbilerne må kun køre til og fra "gennemkørselslokalet" i den vestlige hal. Vilkår 5 Virksomheden skal på kommunens forlangende - dog højst 1 gang årligt - dokumentere, at vilkår 1 efterleves.

229 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Undersøgelsen skal udføres af en person eller et firma, der er godkendt til det af Miljøstyrelsen. Inden målinger og beregninger foretages, skal undersøgelsesprogrammet godkendes af kommunen. Med mindre andet aftales med kommunen, skal målinger og beregninger udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledninger og metodebeskrivelser. Vilkår 6 Hvis målinger eller beregninger sandsynliggør, at vilkår 1 ikke overholdes, skal virksomheden indsende projekt og tidsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger til kommunens godkendelse." Ved mail af henholdsvis 14. januar 2013 og 15. januar 2013 har en sammenslutning af naboer til ejendommen og virksomheden ved advokat [person1] klaget over påbuddet. Kommunen har ved mail af 6. februar 2013 fremsendt en sammenfatning af klagerne og kommenteret hvert enkelt klagepunkt. Ved mail af 10. februar 2013 har naboerne fremsendt deres bemærkninger til kommunens kommentarer i mail af 6. februar Punkt 1-12 omhandler naboernes klagepunkter og punkt omhandler virksomhedens klagepunkter. Punkt 1-3 er behandlet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af dags dato, j. nr. NMK , hvorfor det kun er punkt 4-16, som behandles i nærværende afgørelse. Efter hvert klagepunkt følger kommunens svar og derefter naboernes bemærkninger til kommunens svar: "4) I påbuddets vilkår 1 med støjgrænser står der: "For boliger på [adresse1] regnes støjbidraget fra kørsel på privatvejen på virksomhedsgrundene ikke med som støj fra virksomheden". Dette er uacceptabelt og i modstrid med Miljøstyrelsens vejledning om støj. Der henvises til følgende sætning i afsnit 1.3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, "Ekstern støj fra virksomheder": "Det skal bemærkes, at lovens bestemmelser omfatter al kørsel på en virksomheds eget område". Svar Vejledningen fortæller klart og tydeligt, at støjende kørsel på en virksomheds grund skal betragtes som støj fra virksomheden. Kommunen kan imidlertid i et påbud fastsætte lempeligere støjkrav end de vejledende støjgrænser, hvis der er tungtvejende tekniske og økonomiske grunde hertil. Der er reelt tale om, at vi har givet virksomheden lempeligere støjgrænser med hensyn til boligerne på [adresse1] ved ikke at lade grænseværdierne omfatte støjbidraget fra kørsel. Ifølge støjrapporten er der tale om en betydelig lempelse på cirka 14 db(a) i forhold til spidsværdigrænsen på 50 db(a) for natperioden. Kommunen finder imidlertid, at der er tungtvejende grunde til at lempe støjgrænserne. Det er praktisk taget umuligt for virksomheden at få støjen fra lastbilerne ned på de vejledende støjgrænser ved de mest udsatte boliger på [adresse1] via fysisk dæmpning. Virksomheden kan kun overholde natgrænserne ved helt at undlade at køre med lastbiler i natperioden, men det vil tvinge virksomheden til at flytte, og det vil ifølge virksomhedens oplysninger medføre konkurs.

230 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Naboernes bemærkninger til kommunens svar på klagepunkt 4: Vi finder det usandsynligt og udokumenteret, at virksomheden vil gå konkurs, hvis den skal flytte driften til en anden adresse og beder venligst nævnet se bort fra oplysningen, som vi mener virksomheden har brugt som pression mod kommunen. Der er tale om en virksomhed, som omsætter for mellem 300 og 350 millioner kroner om året og hvis husleje skønsmæssigt udgør 1 % af omsætningen. 5) Den påbudte 5,2 m høje støjskærm placeres meget tæt på boligerne på [adresse3] 12 og 14 og vil give gener for disse blandt andet på grund af skyggevirkningen. Svar Som anført i påbuddet skal gennemføres en byggesagsbehandling, inden støjafskærmning kan etableres. I den forbindelse vil der ske en sædvanlig byggesagsbehandling i relation til f.eks. byggeriets skyggepåvirkning af omgivelserne. En vurdering, der efter kommunens vurdering ikke har været eller bør være en del af et støjpåbud. Vi skal dog bemærke, at mindsteafstanden mellem støjskærmen og skel til boliger er over 9 m og at der mellem skærmen og boligerne er et højt og ret tæt levende hegn. Vi forventer derfor ikke, at skærmen vil få nævneværdig betydning med hensyn til skygge. Naboernes bemærkninger til kommunens svar på klagepunkt 5: Det nævnte levende hegn mellem skibscontainerne og parcelhusene er løvfældende og har derfor ingen effekt halvdelen af året. Billedet af skibscontainerne er taget mellem boligerne [adresse3] 12 (den hvide bygning til venstre) og 14: (billede vedlagt - nævnets bemærkning). 6) Lastbiltrafikken til og fra virksomheden gennem boligområdet giver flere problemer blandt andet væsentlige støjgener, farlige situationer for cyklister og forurening med dieselos. Svar Al lastbiltrafik til og fra virksomheden passerer igennem et boligområde med villaer og rækkehuse. I højsæsonen drejer det sig i gennemsnit om en passage hvert 9. minut om natten. Beregnet som ÅDT4 udgør lastbiltrafikken til og fra virksomheden 71 passager pr. døgn. Umiddelbart bedømt et dette et ret lavt tal, men da der udelukkende er tale om tunge køretøjer og da en betydelig andel af trafikken er placeret i natperioden, har trafikken til og fra virksomheden alligevel betydning støjmæssigt set. Vi har regnet på trafikstøjen ved 6 forskellige boliger langs [adresse1].5 Vi er nået frem til at lastbiltrafikken til og fra virksomheden på den offentlige del af [adresse1] vil hæve det samlede støjbidrag, Lden, fra vejtrafik med knap 1 db(a) ved den af boligerne, som er nærmest motorvejen. For de øvrige 5 boliger varierer stigningen fra bolig til bolig indenfor intervallet 2-4 db(a). Da støjbelastningen fra den øvrige trafik6 i forvejen ligger enten på eller over planlægningsgrænsen, Lden = 58 db(a), ved de 6 boliger, er det støjmæssigt set

231 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of uheldigt, at lastbilerne til [virksomhed1] skal passere igennem boligområdet, men vi kan ikke forbyde trafik til og fra virksomheden, og der er ingen adgangsmuligheder uden kørsel igennem boligområde. 4ÅDT = årsdøgntrafik = det samlede antal passager af biler pr. døgn beregnet som gennemsnit over et helt år. 5De 6 boliger ligger mellem 60 og 280 m fra motorvejens midte, og der er i beregningerne forudsat, at virksomhedens indkørsel er placeret ud for [adresse1] 233, jf. dæmpningsforslag 2. 6Støjbidraget fra "øvrig trafik" er beregnet som det samlede støjbidrag fra motorvejen og fra bustrafikken på [adresse1]. Støjbidraget fra anden trafik på [adresse1] end busser er ikke medregnet. De beregnede støjbidrag fra "øvrig trafik" er derfor kun tilnærmede værdier, men vi antager, at der tale om ret gode tilnærmelser. I øvrigt bemærkes, at kommunen ikke har nogen mulighed for at regulere færdslen begrundet i trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Rette myndighed i forhold hertil er politiet. Naboernes bemærkninger til kommunens svar på klagepunkt 6: Odense Kommune skriver, at antallet af passager af lastbiler gennemsnitligt er 71 stk. i døgnet og en lastbil hvert 9. minut om natten i højsæsonen. I henhold til [virksomhed1] s egne oplysninger i mail til [person2] ved Odense Kommune den 25. juli 2012 er tallet mellem 45 og 80 tilkørsler eller passager i døgnet eller hvad der svarer til en lastbil hvert 5. minut om natten i højsæsonen. Den nævnte mail til [person2] er virksomhedens første oplysning til Odense Kommune omkring deres aktiviteter og sendt mens virksomheden havde sin højsæson, hvorfor den må stå til troende. 7) I vilkår 4 er der forbud mod at læsse varer og mod at køre med lastbil til og fra læsseramperne om natten i overgangsperioden fra nedtagningen af den nuværende skærm af skibscontainere starter og til den planlagte 5,2 m høje støjskærm syd for læsseramperne er etableret. Støjgenerne er imidlertid så alvorlige, at beboerne finder det uacceptabelt, at virksomheden i overgangsperioden uhindret må støje fra kl alle ugens dage - også weekender. Beboerne ønsker derfor et totalt forbud mod af- og pålæsning, indtil støjskærmen er etableret. Svar Vi finder, at et forbud mod aflæsning døgnet rundt alle ugens dage i overgangsperioden er for drastisk et krav. Desuden forventer vi, at overgangsperioden bliver kort, da virksomheden må have stor interesse i at få den nye skærm på plads, så der igen kan læsses varer om natten. 8) Virksomheden har overtrådt dele af påbuddet flere gange, og kommunen har ikke grebet hårdt nok ind. Svar

232 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 9 of Dette punkt vedrører ikke selve indholdet af påbuddet. Det er derimod kritik af kommunens håndhævelse af påbuddet. Klage over tilsynsindsatsen kan rettes til Statsforvaltningen. Når det er sagt, er det kommunens opfattelse, at man har gjort det yderste for at håndtere den konkrete sag og således ikke finder, at kommunens tilsynsindsats i sagen med rette kan kritiseres. 9) Antallet af lastbiler til og fra virksomheden pr. døgn er langt større i virkeligheden end forudsat i VM acoustics støjberegninger. Derfor er støjrapporten ikke retvisende for det reelle billede af støjforureningen fra virksomheden. Svar Ifølge virksomhedens egne oplysninger forventes antallet af til- og frakørsler pr. døgn at være væsentlig større end det, som er forudsat i VM acoustics støjrapport. Vi har i forbindelse med vores vurdering og afgørelse af sagen været bekendt med dette forhold, og vi har taget højde for det i sagsbehandlingen. Ifølge rapporten vil der ikke blive kørt med lastbil og læsset varer i tidsrummet kl. 22-3, mens der vil være betydelig aktivitet fra kl. 3-6 og lidt mindre aktivitet mellem kl. 6 og 7. Virksomheden har oplyst, at forudsætningen om, at der om natten i løbet af en time højst ankommer (og forlader) 3 biler pr. time til port 1-3, stadig holder stik. Det samme gælder forudsætningen om, at der til port 4 højst ankommer 2 biler i løbet af en time (og 1 af dem når at køre ud igen). Støjrapportens forudsætninger om maks. antal lastbiler på en time i aftenperioden holder også stik. Hvis virksomhedens oplysning er rigtig, betyder det, at støjgrænserne for aften og nat forventes overholdt, da det er støjebelastningerne over henholdsvis værste time i aftenperioden og værste halve time i natperioden, som skal sammenlignes med støjgrænserne.7 7Med støjgrænserne menes her Lr(1) = 40 db(a) for aftenperioden og Lr(1) = 35 db(a). Om disse grænseværdier overholdes, afhænger både af, hvad og hvor meget virksomheden foretager sig. For natperioden er der også grænseværdien 50 db(a) for øjebliksværdien af støjbidraget, men øjebliksværdien afhænger udelukkende af, hvad virksomheden foretager sig. Der vil imidlertid være betydeligt flere timer med støj om natten end forudsat i støjrapporten, men så længe støjgrænserne overholdes, er det tilladt. 10) Dyrup er i dag et attraktivt boligområde. Beboerne er overbeviste om, at virksomhedens tilstedeværelse vil betyde væsentlig faldende huspriser i området. Det kan stavnsbinde mange boligejere nær virksomheden til deres boliger. Derfor er det usagligt, når kommunen i sin behandling sagen tager hensyn til virksomhedens økonomi på bekostning af grundejernes økonomi. Svar Det er rigtigt, at vi i sagsbehandlingen har taget hensyn til virksomhedens økonomi, men vi har i høj grad også taget hensyn til virksomhedens naboer, idet vi har krævet, at virksomheden gennemfører omfattende og meget dyre støjdæmpende foranstaltninger

233 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 10 of Naboernes bemærkninger til kommunens svar på klagepunkt 10: Odense Kommune skriver, at den har krævet: "at virksomheden gennemfører omfattende og meget dyre støjdæmpende foranstaltninger". Odense Kommune pålægger ikke virksomheden omkostninger. Kommunen kræver blot, at virksomheden opfylder Miljøstyrelsens krav til støjgrænser, hvilket den har pligt til. Virksomheden har pålagt sig selv store omkostninger ved deres placering og deres placering betyder faldende huspriser for hele Dyrup området. 11) VM acoustics kildestyrkemålinger blev udført på et tidspunkt, hvor virksomheden havde henlagt sine aktiviteter til en anden adresse og beboerne tvivler derfor på, at de fundne kildestyrker og dermed også de beregnede støjbidrag er pålidelige. Beboerne tvivler især på, at den målte kildestyrke af støjen fra ramperne er korrekt, og de har ikke tillid til at støjen kan dæmpes tilstrækkeligt, og de frygter konsekvenserne heraf. Svar Det har ingen betydning, at virksomhedens generelle aktivitets niveauer har været langt under det normale under kildestyrkemålingerne. Det afgørende er, at støjen fra den enkelte støjkilde har ligget på et repræsentativt niveau i de korte tidsrum, hvor der er målt. Hvis virksomheden - som beboerne antyder - har "leget stilleleg" under måling af kildestyrken fra ramperne under læsning, kan det få alvorlige konsekvenser i første omgang for beboerne i form for meget støj og i anden omgang for virksomheden i form af betydelige udgifter til yderligere støjdæmpning. Vi har dog umiddelbart ikke grund til at tro, at den anvendte kildestyrke på 83 db(a) for læsning er for lavt sat. En typisk kildestyrke for vareaflæsning via almindelige, ikke støjdæmpede ramper er 91 db(a). Virksomheden har imidlertid støjdæmpet alle 4 ramper som krævet i det gamle påbud af 26. juli 2012, og det forekommer ikke urealistisk, at det har reduceret kildestyrken med omkring 8 db(a). Hvis der opstår begrundet mistanke om, at støjen fra ramperne ikke er dæmpet tilstrækkeligt efter, at de nye støjskærme er kommet på plads, så vil vi kontrollere støjniveauet via direkte målinger ved særligt ud-satte boliger. Virksomheden vil først få kendskab til målingerne efter, at de er udført. Naboernes bemærkninger til kommunens svar på klagepunkt 11: [virksomhed1] har overfor leverandøren af støjrapporten oplyst, at den tilkøres af et væsentligt lavere antal lastbiler end den har oplyst overfor Odense Kommune (27 i forhold til mellem 45 og 80). Beboerne har således god grund til at antage, at virksomheden kan have leget "stilleleg" på det tidspunkt, hvor VM Acoustics har udført sine målinger. Men beboerne forholder sig først og fremmest til det helt konkrete forhold, at virksomheden på tidspunktet for målingerne havde lagt sine aktiviteter på en anden adresse. Virksomheden blev således kun tilkørt af få og mindre lastbiler. Larmen fra læsseramperne er særlig høj, når chaufførerne kører i høj fart over metallæsseramperne og ind i de store lastrum på de helt store lastbiler. Ved mindre lastbiler kan de ikke køre hurtigt hen over ramperne, ligesom lyden fra et mindre lastrum ikke forstærkes så kraftigt, som hvis lastrummet er stort. Uanset om virksomheden bevidst har leget

234 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 11 of "stilleleg" eller ej, vil vi fastholde, at der ikke er anvendt korrekte støjkilder til måling af støjen ved læsseramperne og at det på grund af støjens voldsomme omfang og nære beliggenhed i forhold til boligerne ikke vil være muligt at støjdæmpe ned til 35 db. 12) Virksomheden bør placere sig et andet sted, og det bør være i et industriområde med større afstand til boliger. Svar Virksomheden ligger på et sted, hvor den er nødt til at bruge store beløb på at skaffe sig kunstig afstand til et boligområde via meget store støjskærme. Det er kommunens vurdering, at det ville have været en klar fordel også for virksomheden, hvis den fra starten havde etableret sig et andet sted længere væk fra boliger. Kommunen har anbefalet virksomheden at flytte til et bedre sted, men vi kan ikke kræve, at den gør det. 13) [virksomhed1] A.M.B.A. ejer ikke de tre sammenhængende virksomhedsgrunde og er kun én ud af i alt 5 lejere på adresserne. Påbuddet bør derfor ikke rettes til [virksomhed1], men til ejeren af grundene. Alternativt bør påbuddet ligeledes rettes mod de øvrige lejere på grundene. Svar Et påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 skal rettes til den virksomhed, som udfører de støjende aktiviteter. Dette gælder også, når virksomheden som her holder til på en lejet grund. Virksomheden er også ansvarlig for at overholde påbuddets regler. Hvorvidt virksomheden kan pålægge ejeren af grunde at betale for en del af støjdæmpningen, er udelukkende et anliggende mellem lejer og ejer. Det er kommunen uvedkommende. Et påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 om reduktion af støj skal altid stiles til én virksomhed, kan kun omhandle støjen fra denne ene virksomhed, og påbuddet kan kun gives, hvis det er påvist, at virksomheden støjer for meget. Hvis der på samme grund er flere virksomheder, som støjer for meget, skal der køres en separat påbudssag for hver enkelt virksomhed. Naboernes bemærkninger til kommunens svar på klagepunkt [virksomhed1] har igennem hele forløbet manglet at tage ansvar for de støjgener, som de påfører deres naboer. De prøver også her at lægge ansvaret for støjgenerne over på udlejer, de andre lejere og motorvejen. De har givet skiftende oplysninger omkring det antal lastbiler, som tilkører virksomheden og de har overtrådt de hidtidige påbud adskillige gange og i en grad, således at Odense Kommune har måttet indskærpe reglerne i påbuddet og meddele virksomheden ved brev af 5. februar 2013, at yderligere overtrædelser vil blive meldt til Politiet. Det er således med god grund, at beboerne betvivler støjrapportens brug af korrekte støjkilder og virksomhedens gode vilje. 14) Påbuddet kræver blandt andet, at der skal etableres en 5,2 m høj og 260 m lang støjskærm syd for ramperne. Der ønskes mulighed for at etablere en jordvold i stedet for en støjskærm. En vold vil være pænere at se på end en skærm af metal. Svar

235 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 12 of Der er ikke krævet i påbuddet, at støjskærmene skal være af metal. Det er i orden at anlægge en jordvold i stedet for at bygge en støjskærm. Voldhøjden skal være den samme som den forudsatte skærmhøjde, og voldkronen skal placeres, hvor skærmen skal være ifølge støjrapporten. Imidlertid er bredden af en jordvold i bunden typisk omkring 3 gange højden, og da voldkronen skal placeres i vejkanten, er det ikke en brugbar løsning. Vi finder det acceptabelt, at klagenævnet ændrer påbuddet, så det bliver muligt at erstatte skærmene med jordvolde med en anden placering. Dette er dog forudsat, at det på forhånd via nye beregninger er dokumenteret, at voldene vil kunne sikre påbuddets støjgrænser overholdt og at tidfristerne for at overholde påbuddet støjgrænser ikke forlænges.8 8 Se beboernes bemærkninger under "beboernes bemærkninger til klagepunkt 13-15". 15) Påbuddet pålægger virksomheden at overholde støjgrænser, der er lavere end den nuværende støjbelastning fra motorvejen. Derfor foreslås, at påbudssagen udsættes med henblik på at undersøge mulighederne for en samlet støjafskærmning af såvel motorvejen som industriområdet. De påbudte skærme kan i værste fald endog medføre, at beboerne i området oplever kraftigere støj fra motorvejen. Svar Vi har for en sikkerheds skyld undersøgt om de påbudte skærme kan forstærke støjen fra motorvejen.9 Vi har regnet på motorvejstøjen både for en situation med skærme som i dæmpningsforslag 1 og for en situation uden skærme. Beregningerne viser, at ingen boliger bliver udsat for mærkbart mere støj på grund af skærmene.10skærmene vil faktisk reducere motorvejsstøjen ved nogle af boligerne, men desværre er det i stort set alle tilfælde kun tale om en ubetydelig lille reduktion 9Skærmene kan reflektere støjen og på den måde tænkes at skabe nye ruter for motorvejsstøjen. 10Der placeret beregningspunkter ved 15 forskellige boliger, på [adresse5], 4 på [adresse3], 1 på [adresse4] og 6 på [adresse1]. Kun en enkelt af boligerne, Faaborg-vej 237, vil ifølge beregningerne få en større støjbelastning på grund af de planlagte skærme hos [virksomhed1]. Ændringen er imidlertid kun på 0,1 db(a). Det er en ubetydelig ændring. En effektiv dæmpning af motorvejsstøjen kræver skærme eller volde langs en betydelig strækning af motorvejen. Sådanne skærme vil ikke hjælpe på støjen fra virksomheden. Dæmpning af støjen fra virksomheden kræver skærme mellem boligerne og virksomhedens støjkilder. Selv den omfattende afskærmning i påbuddets dæmpningsforslag 1 har som sagt kun meget ringe effekt på støjen fra motorvejen. Kort sagt er dæmpning af støjen fra motorvejen og dæmpning af støjen fra virksomheden to

236 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 13 of meget forskellige problemer, som kræver to meget forskellige løsninger. Dertil kommer, at der gælder forskellige typer af støjgrænser for virksomhedsstøj og fra trafik på offentlig vej Se beboernes bemærkninger under "beboernes bemærkninger til klagepunkt 13-15". 16) Påbuddets tidsfrister for at etablere den krævede støjafskærmning er af flere grunde for kort. Fristerne bør forlænges med mindst 2-3 måneder. Den nuværende midlertidige skærm af skibscontainere vil sikre, at beboerne ikke bliver yderlige generet, hvis fristen forlænges. Svar Den hidtil gennemførte støjdæmpning er ikke tilstrækkelig til at sikre påbuddets støjgrænser overholdt. Derfor vil det ikke være rimeligt overfor boerne at forlænge fristerne med 2-3 måneder, som foreslået. Hvis virksomheden ikke kan overholde fristerne, må den midlertidigt placere driften et andet sted, indtil støjdæmpningen er gennemført. Det forhold, at påbuddet er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, indebærer - medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet - at påbuddet ikke skal efterleves, mens Nævnet klagesagsbehandler sagen. Da Nævnet endvidere typisk vil fastsætte en frist i forbindelse med Nævnets afgørelse, der ofte svarer til den frist, der knytter sig til kommunens afgørelse, indebærer klagesagsbehandlingen i sig selv, at virksomheden på grund af klagen får en længere opfyldelsesfrist regnet fra kommunens afgørelse, end hvad der fremgår af kommunens afgørelse. Beboernes bemærkninger til klagepunkt 16: Odense Kommune anfører at fristerne for etablering af en permanent løsning kan blive udsat pga. sagsbehandlingen. Idet den midlertidige støjdæmpning af gamle skibscontainere ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod støjgenerne, anmoder vi venligst om, at fristerne ikke forlænges henover virksomhedens højsæson, hvor støjgenerne er voldsomme og foregår over hele natten. Flere af de nærmeste beboere fik alvorlige stresssymptomer i sommeren 2012 i forbindelse med seneste højsæson." Natur- og Miljøklagenævnet har efterfølgende anmodet Odense Kommune om supplerende oplysninger, herunder om kommunen havde bemærkninger til klagernes anbringender. Kommunen sendte efter forespørgsel fra Natur- og Miljøklagenævnet med mail den med mail af 24. maj 2013 en række bemærkninger: Som supplerende oplysninger til klagernes bemærkninger angiver kommunen: "Beboernes bemærkninger til kommunens første bemærkninger til klagepunkterne 1, 2, 3, 4, 10, 13, 14 og 15 udtrykker først og fremmest en anden holdning end kommunens til sagen og/eller til virksomhedens oplysninger. Vi fastholder vores første bemærkninger til disse klagepunkter. Ad. klagepunkt 5: Vi har under tilsyn på virksomheden i år bemærket, at der ikke er noget stedsegrønt i det levende hegn, så beboerne har ret i, at man vil kunne se en støjskærm i omkring halvdelen af året. Ad. klagepunkt 6: Det er rigtigt, at

237 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 14 of [virksomhed1] i mail af 25. juli 2013 har skrevet, at der vil være lastvogne i døgnet. [virksomhed1] er senere kommet med følgende mere detaljerede oplysninger om lastbiltrafikken. Det fremgår heraf, at det forventede maksimale antal ankomster vil være: 28 lastbiler pr. døgn i lavsæsonen 16/9-30/448 lastbiler pr. døgn i højsæsonen 1/5-15/9. Vi har valgt at stole på de sidste detaljerede oplysninger fremfor det første og tilsyneladende ret usikre skøn fra den 25. juli Ad. klagepunkt 11: Beboerne kommer med en række argumenter for, at VM acoustics i sine støjberegninger har brugt en urealistisk lav kildestyrke med hensyn til støjen fra læsning. Vi tvivler umiddelbart på, at beboernes argumentation holder, men hvis der - efter at de nye støjskærme er kommet på plads - opstår begrundet mistanke om, at støjen fra ramperne ikke er dæmpet tilstrækkeligt, så vil vi kontrollere støjniveauet via direkte målinger ved særligt udsatte boliger. Virksomheden vil først få kendskab til målingerne efter, at de er udført." Til uddybning af [adresse1]s status som hhv. privat eller offentlig oplyser kommunen: "I bilag 1 til påbuddet af 19. december 2012 har vi med en rød linje vist afgrænsningen af de 3 sammenhængende virksomhedsgrunde (som har samme ejer). Alle de veje, som ligger på de 3 virksomhedsgrunde, udgør den private del af [adresse1] og betragtes i dette tilfælde som privatvej og ikke som privat fællesvej eller offentlig vej." Kommunen oplyser videre om andre lejere og disses kørselsmønstre i området samt de sidste års anvendelse af hallen, hvor [virksomhed1] er placeret: "Øvrige virksomheder på [adresse1] 248 er i øjeblikket [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] (frølager), [virksomhed4] og et opfinderfirma. Vi går ud fra, at der indgår kørsel i de 4 virksomheders drift. [virksomhed5] oparbejdede plantefrø i hallen på [adresse1] 248B (de nordligste 2/3 af hallen) frem til august 2011, hvorefter virksomheden flyttede hele produktionen til [...] på [ø1]. Den sydligste 1/3 af hallen, har inden [virksomhed1] overtog lejemålet, været brugt som lager for byggematerialer. Ifølge hallens ejer gik det pågældende firma konkurs, og det er uklart, hvornår transporterne med byggematerialer stoppede." Odense Kommunes påbud af 26. juli På baggrund af fornyede klager over støjgener fra virksomheden gennemførte Odense Kommune i juni og juli måned 2013 en række tilsyn på virksomheden for at fastlægge omfanget af støjgenerne. Herefter traf kommunen den 26. juli 2013 afgørelse om forbud mod natlige læsseaktiviteter på virksomheden. Afgørelsen er sålydende: "På baggrund af berettigede klager over støjgener fra læsseaktiviteter ved virksomhedens lagerhal varslede Odense Kommune den 18. juli 2013 et forbud mod disse aktiviteter i natperioden. Virksomheden har ikke inden indsigelsesfristens udløb den 25. juli 2013 fremsendt bemærkninger til det varslede forbud. Odense Kommune fastholder derfor den varslede afgørelse. Forbud

238 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 15 of Der må fra den 27. juli 2013 ikke tilkøres, afhentes, aflæsses eller pålæsses varer på virksomheden i natperioden kl Dette gælder alle ugens dage. Forbuddet meddeles med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 4. (...) Klage over et forbud har som hovedregel opsættende virkning. På grund af de konstaterede meget voldsomme støjgener om natten bestemmes det imidlertid med henvisning til miljøbeskyttelsealovens 78, stk. 2, at klage over forbuddet ikke har opsættende virkning. (...)" Af et notat af 18. juli 2013, der var vedlagt den varslede afgørelse, fremgik at resultaterne af i alt 6 tilsyn var som følger: Lr [db(a)] LAmax [db(a)] Dato Målt/beregnet Vejledende grænseværdi Målt Vejledende grænseværdi ݖ I notatet sammenfattede Odense Kommune resultaterne således: "Ved 6 tilsyn i perioden 26. juni juli 2013 har det kunnet konstateres, at støjen fra læsseoperationer ved især port 1-3 giver anledning til en støjbelastning ved nærmeste nabobolig på [adresse3], som overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier væsentligt. Det er især støjens maksimalværdier, der medfører en uacceptabel støjbelastning i et boligområde"

239 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 16 of Kommunens afgørelse af 26. juli 2013 er påklaget til nævnet i brev af 29. juli 2013 fra virksomhedens advokat, [person1]. I klagen anføres blandt andet: "Den væsentligste baggrund for nærværende klage er, at Odense Kommune ved afgørelse af 24. juli 2012 (bilag 2)12 har givet tilladelse til forsat drift af virksomhedens aktiviteter, herunder også natlig af- og pålæsning, såfremt virksomheden etablerede og iværksatte en række støjdæmpende foranstaltninger. Den midlertidige foranstaltning til fortsat drift stiller krav om etablering af støjdæmpende foranstaltning herunder støjdæmpning/isolering af læsseramper, omlægning af tilkørselsvej samt etablering af en støjskærm opført af skibscontainere. Disse støjdæmpende foranstaltninger er alle blevet iværksat og opretholdt. Den midlertidige tilladelse til fortsat drift fastsætter ingen grænseværdier for virksomhedens støjudledning. (...) Odense Kommune har således været fuldt ud bevidste om, at den krævede støjdæmpning ikke nødvendigvis opfyldte Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og har til trods herfor udstedt tilladelse til fortsat drift. 12 Bilagene er ikke vedhæftet nævnets afgørelse Odense Kommune har ved påbud af 19. december 2012 (bilag 3) pålagt virksomheden at etablere en yderligere permanent støjafskærmning. Dette påbud er imidlertid påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, bl.a. af undertegnede ved brev af 15. januar Det er korrekt, at Odense Kommune i dette påbud har fastsat grænser for virksomhedens støjpåvirkning af det omkringliggende boligområde svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænser. Klagen er imidlertid tillagt opsættende virkning, hvorfor opfyldelse af påbuddets vilkår ikke kan kræves efterlevet, før klagesagen er færdigbehandlet. Som det er anført af Odense Kommune i afsnit 2 af notat af 18. juli 2013 (bilag 5), udfærdiget på baggrund af en række uanmeldte støjmålinger foretaget i boligområdet nær virksomheden, foreligger der ingen juridisk bindende støjgrænser for virksomheden, hvorfor måleresultaterne alene er sammenholdt med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder. Det er således uomtvistet, at der ikke er sket en overskridelse af bindende fastsatte støjgrænser - idet sådanne ikke er gældende. Det bestrides, at Odense Kommune retmæssigt kan nedlægge et straksforbud på baggrund af de uanmeldte kontrolmålinger med den begrundelse, at de udførte målinger overstiger de vejledende grænser. Det bemærkes hertil, at Odense Kommune netop selv har givet tilladelse til fortsat drift i sagsbehandlingsperioden. Vel vidende, at de vejledende støjgrænser også var gældende på tidspunktet for beslutningen om at tillade fortsat drift. At Odense Kommune herefter - velvidende, at den aktuelle støjsag har verseret i mere end et år - vælger at udstede et straksforbud den 26. juli 2013, med virkning fra udløbet af samme døgn, er således ganske uforståeligt. Dels har Odense Kommune selv godkendt fortsat drift under de eksisterende forhold og dels udstedes forbuddet med så kort varsel, at virksomheden på ingen måde har mulighed for at iværksætte foranstaltninger, der kan dæmpe støjudledningen yderligere.

240 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 17 of Det bestrides endvidere, at Odense Kommune overhovedet kan udstede et straksforbud med henvisning til de vejledende støjgrænser henset til, at såvel virksomheden som det nærliggende boligområde er placeret så tæt på motorvejen, at støjudledningen herfra i sig slev overstiger de tilladte grænseværdier. Dette forhold er tidligere påtalt over for såvel Odense Kommune som i klagen til Natur- og Miljøklagenævnet". Herefter anfører klager en række kritiske bemærkninger vedrørende tidspunktet for kommunens fremsendelse af forbuddet, herunder at det er i sommerperioden, at kommunen lukker tidligt for telefonbetjening af borgerne, samt ferieafholdelse hos de relevante kommunale sagsbehandlere. Klager anfører herefter afsluttende: "Det er således ganske uforståeligt, at Odense Kommune - til trods for at der er tale om verserende støjsag, der har ligget til behandling hos Natur- og Miljøklagenævnet flere måneder - vælger at meddele et straksforbud mod virksomhedens fortsatte drift, vel vidende at dette meddeles midt i sommerferien og på et tidspunkt, hvor de relevante sagsbehandlere hos kommunen afholder deres egen sommerferie. På baggrund af ovenstående gøres det samlet set gældende, at Odense Kommunes straksforbud af 26. juli 2013 er ugyldigt og skal ophæves. Odense Kommunes vilkår for fortsat drift, meddelt den 24. juli mere end et år før forbuddet - er således alle etableret og overholdt. Der foreligger ingen juridiske grænser for virksomhedens støjudledning, og det nedlagte straksforbud kan ikke udstedes med hjemmel i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Endelig er reglerne for "god forvaltningsskik" ikke overholdt, idet Odense Kommune ikke har givet tilstrækkeligt varsel samt givet virksomheden mulighed for at imødekomme kommunens yderligere krav til støjreduktion, der således har været ganske ukendte indtil forbuddets fremsendelse. Til trods for, at Odense Kommune forinden klagefristens udløb har meddelt, at en eventuel klage ikke vil blive tillagt opsættende virkning, anmodes Natur- og Miljøklagenævnet om at træffe afgørelse herom. Jeg skal således anmode om, at klage tillægges opsættende virkning med henvisning til, at der er tale om et ensidigt sagsbehandlingsskridt i en allerede verserende støjsag, der fuldstændig umuliggør virksomhedens fortsatte drift. Det bemærkes, at det er præcis samme myndighed, der har udstedt det pågældende forbud, der også har givet tilladelse til fortsat drift under givne vilkår, der alle er overholdt samt med viden om, at den krævede støjdæmpning sandsynligvis ikke var tilstrækkeligt til at opfyldelse af de vejledende grænseværdier". Efterfølgende har Odense Kommune telefonisk den 5. september 2013 over for Natur- og Miljøklage-nævnet oplyst, at det ved kommunens tilsyn er konstateret, at der er gennemført de i Støjrapporten af 29. august 2012 forudsatte støjdæmpende foranstaltninger ved læsseramperne, ligesom samme tilsyn har vist, at rækken af containere er opstillet som beskrevet, dvs. med ret højde og uden sprækker mellem de enkelte containere. Odense Kommune fremsendte med elektronisk post den 12. september 2013 sine bemærkninger til klagen over kommunens afgørelse af 26. juli 2013.

241 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 18 of Heraf fremgår: "Det er rigtigt, at virksomheden stadig ikke har juridisk bindende støjgrænser. Det er også rigtigt, at vi med påbuddet af 26. juli 2012 har tilladt virksomheden at læsse om natten, selvom de vejledende støjgrænser ikke er overholdt. Imidlertid har vi - blandt andet på baggrund af oplysninger fra virksomhedens rådgiver VM acoustics - haft en forventning om, at påbuddets krav vil reducere støjen så meget, at der kun vil være tale om moderate overskridelser af de vejledende støjgrænser. Desværre har vores 6 natlige støjundersøgelser vist, at der jævnligt er tale om meget store og helt uacceptable overskridelser om natten. Med andre ord har vores undersøgelser vist, at grundlaget for at tillade læsninger om natten ikke holder. Derfor finder vi ikke, at der er andre rimelige løsninger end helt at forbyde læsning om natten. Selvom virksomheden ikke har juridisk bindende støjgrænser, er forbuddet fuldt lovligt, fordi miljøbeskyttelseslovens 42 tillader kommunen at gribe ind over for uacceptabel støj på andre måder end ved at fastsætte støjgrænser, og fordi juridiske bindende støjgrænser ikke er en nødvendig forudsætning for et indgreb. Det er rigtigt, at Den fynske Motorvej belaster boligområdet med en del støj, men et højt baggrundsstøjniveau er ikke nogen formildende omstændighed, når en kommune skal tage stilling til, om støjen fra en virksomhed er acceptabel i et boligområde. Det afgørende er virksomhedens eget støjbidrag hos naboerne. Vi skal for en god ordens skyld bemærke, at vi naturligvis har korrigeret vores måeresultater for baggrundsstøj, så slutresultatet i alle tilfælde udelukkende er virksomhedens støjbidrag. Allerede i påbudsbrevet af 26. juli 2012 har vi indføjet følgende afsnit: Det skal allerede nu varsles, at såfremt vi konstaterer, at vilkårene 1-5 ikke overholdes eller andre væsentlige forhold taler for det, vil vi overveje at meddele et nyt forbud uden yderligere varsel, svarende til forbud af 23. juli Vi har altså reelt varslet et muligt driftsforbud om natten for allerede et år siden. Virksomheden har også været bekendt med, at naboerne var meget utilfredse med støjen trods de midlertidige støjdæmpende foranstaltninger. Der har altså været lang tid til at handle. Trods det valgte vi for en god ordens skyld at varsle forbuddet af 26. juli 2013 en uge i forvejen." På forespørgsel fra Natur- og Miljøklagenævnet oplyser [virksomhed1]s advokat med elektronisk post den 25. september 2013, at virksomheden i det hele fastholder sine allerede anførte klagepunkter. Høring over udkast, udsendt 11. oktober 2013 Med elektronisk post den 11. oktober 2013 udsendte Natur- og Miljøklagenævnet udkast til afgørelse i sagen til høring hos sagens parter. Der er indkommet bemærkninger fra tre af sagens parter.

242 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 19 of En af de omboende klagere, [person3], gjorde ved mail af 13. oktober 2013 opmærksom på, at den oprindeligt gennemførte "Miljømåling - ekstern støj" ikke var retvisende, og bemærker dels, at omboende ikke tror, at der kan støjdæmpes i tilstrækkeligt omfang, dels at eventuelle nye målinger skal udføres på et korrekt grundlag, der på tilstrækkelig vis omfatter støjen fra kørsel over læsseramperne og fra palleløftere. Odense Kommune fremsendte sine bemærkninger med brev den 24. oktober Heraf fremgår, at kommunen vurderer kvalitetsbekendtgørelsen13, således at myndigheden kan springe miljømåling over, når der er tale om særligt uskyldige tilfælde, og når der er tale om særligt grelle tilfælde. Kommunen noterer sig videre, at nævnets afgørelse vil have som konsekvens, at ingen virksomhed på de tre sammenhængende grunde vil kunne have ind- eller udkørsel af betydning med lastbil om natten. Kommunen bemærker videre, at det kan være problematisk at stille indretningskrav til en virksomhed, der lejer sig ind i en bygning, og at det virker uforståeligt, at påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger tillige skal rettes til grundejeren, idet kommunen finder at påbud efter 42 alene bør rettes til forureneren. 13 Bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljømålinger Herefter gør Odense Kommune opmærksom på, at de faktiske forhold omkring virksomheden har ændret sig, idet "gennemkørselslokalet" vest for virksomheden er udlejet til anden side og derfor ikke længere kan anvendes af virksomheden omfattet af denne afgørelse, hvorfor kommunen anmoder nævnet om at konsekvensrette de formulerede vilkår. Afslutningsvis bemærker Odense Kommune, at kommunen i afgørelse af 24. september 2013 har ændret forbuddet af 26. juli 2013, så det i resten af 2013 kun omfatter tidsrummet kl Kommunen beder nævnet bekræfte, at også denne afgørelse ophæves, såfremt nævnet træffer afgørelse i overensstemmelse med det udsendte udkast. Virksomhedens advokat fremsendte med brev af 25. oktober 2013 bemærkninger til udkastet. Af disse bemærkninger fremgår, at advokaten finder, at som afgørelsesudkastet er formuleret, vil også kørsel med personbiler blive omfattet af kørselsforbuddet, hvilket bør ændres, da dette vil hindre eksempelvis vagtselskabers tilsyn på stedet. Advokaten finder videre, at da kørselsforbuddet er opstillet af hensyn til naboer, må dette forbud omfatte samtlige virksomheder på adressen [adresse1] 248, idet advokatens klient ikke har indflydelse på kørsel i tilknytning til andre virksomheder. Afsluttende stilles spørgsmål om forståelsen af udkastet i forbindelse med omfanget af læsning af varer uden for de anførte tidsrum mandag-lørdag og søn- og helligdage. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Forureningen fra de i sagen omhandlede aktiviteter er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1, hvorefter ikke-listevirksomheder, der medfører væsentlig forurening, kan meddeles påbud om nedbringelse af forureningen, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger.

243 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 20 of Kan ulemperne ikke afhjælpes, følger det af bestemmelsens stk. 4, at der kan nedlægges forbud mod virksomheden eller aktiviteten. Nævnet tager med denne afgørelse stilling til såvel påbuddet af 19. december 2012, der har erstattet påbuddet af 26. juli 2012, som til det af kommunen den 26. juli 2013 meddelte forbud mod læsseaktiviteter på virksomheden. For så vidt angår forbuddet mod udførelse af læsseaktiviteter om natten skal nævnet bemærke, at denne afgørelse efter det oplyste er truffet på grundlag af orienterende støjmålinger udført af medarbejdere i Odense Kommunes forvaltning. Målinger/beregninger der ligger til grund for miljømyndighedernes afgørelser skal opfylde kravene til "miljømåling - ekstern støj" i bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljømålinger. Dette gælder så meget desto mere i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en afgørelse af særdeles indgribende betydning for virksomhedens drift. De målinger, der har ligget til grund for Odense Kommunes afgørelse af 26. juli 2013 opfylder ikke kravene til "miljømåling - ekstern støj", idet målingerne hverken er udført af et akkrediteret laboratorium eller af certificerede personer, jf. bekendtgørelsens 9 og bilag 4. Det bemærkes, at nævnet under hensyn til formuleringen af bestemmelserne i bekendtgørelsens 9, stk. 1 og 2 sammenholdt med stk. 5 ikke kan tiltræde Odense Kommunes opfattelse, hvorefter kravet om udførelse ved akkrediteret laboratorium eller certificerede personer ikke gælder i en situation som den foreliggende. De foretagne målinger kan derfor ikke danne grundlag for en afgørelse om forbud mod læsseaktiviteter om natten som meddelt i Odense Kommunes afgørelse af 26. juli Om påbuddet af 19. december 2012 skal nævnet herefter bemærke følgende: I påbuddet er det blandt andet bestemt, at virksomheden [virksomhed1] skal udføre ét af de to støjdæmpningsforslag, som er beskrevet i VM acoustics notat af 24. september Dette notat er udarbejdet på baggrund af dels målinger på stedet (august 2012) og dels standard kildestyrker for mobile kilder. De grænseværdier for støjforureningen, der i denne forbindelse er fastlagt i påbuddet, er - for så vidt angår de fastlagte niveauer for støjbelastningen - i overensstemmelse med de vejledende grænseværdier for støj fra virksomhedsaktiviteter, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. I påbuddets vilkår 1 er det bestemt, at for boliger på [adresse1] regnes støjbidraget fra kørsel på privatvejen på virksomhedsgrundene ikke med som støj fra virksomheden. Dette er ikke i overensstemmelse med vejledningens retningslinjer, idet det fremgår af vejledningen, at "... lovens bestemmelser omfatter al kørsel på en virksomheds eget område", jf. vejledningens side 9.

244 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 21 of Undtagelsen er ensbetydende med, at et mindre antal boliger på den modsatte side af [adresse1] over for ud- og indkørselsvejen fra virksomhedsområdet vil blive udsat for en støjbelastning om natten på over 40 db og spidsværdier på op til 64 db. I støjdæmpningsforslag 1 gælder dette for 5 boliger, heraf 1 bolig over 45 db og i støjdæmpningsforslag 2 for 4 boliger, heraf også 1 bolig over 45 db. Baggrunden for, at disse boliger er undtaget fra påbuddets regulering, er ifølge Odense Kommune, at det ikke vil være muligt at dæmpe støjen til de vejledende grænseværdier på grund af boligernes beliggenhed umiddelbart over for den private vejs tilslutning fra virksomhedsområdet til [adresse1]. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at en sådan fravigelse fra de vejledende retningslinjer for virksomhedsstøj om natten kan accepteres. Da nævnet må lægge til grund, at det ikke vil være muligt at begrænse støjen til de vejledende grænseværdier i forbindelse med ind- og udkørsel om natten, finder nævnet, at der må nedlægges forbud mod kørsel til og fra virksomheden i natperioden. Nævnet finder samtidig, at natperioden mandag-lørdag. kan fastlægges til , jf. støjvejledningens side 22, hvoraf det fremgår, at såfremt en virksomheds arbejde kræver, at virksomheden begynder særligt tidligt om morgenen, kan grænsen mellem nat og dag fastsættes til kl På baggrund af virksomhedens advokats bemærkninger til nævnets afgørelsesudkast finder nævnet anledning til at præcisere forbuddets rækkevidde, således at dette ikke omfatter kørsel til virksomheden med personbiler eller mindre varevogne, såfremt disse ikke transporterer varer til eller fra virksomheden. Det bemærkes, at kørsel med ærinde til de øvrige virksomheder på grunden ikke kan reguleres af nævnet i forbindelse med den foreliggende klagesag. Fristen for forbuddets ikrafttræden fastsættes til 3 måneder fra datoen for nævnets afgørelse. Med hensyn til de i påbuddet fastsatte krav til afhjælpende foranstaltninger skal nævnet herefter bemærke følgende: Virksomheden er efter det oplyste etableret på lejet grund og i lejede bygninger. På grunden er tillige etableret 4 andre virksomheder, der også benytter det interne vejnet. [virksomhed1] ligger længst borte på grunden set i forhold til det private vejnets tilslutning til offentlig vej, og transporter til denne virksomhed passerer derfor de øvrige virksomheder. I det påklagede påbud er blandt andet stillet krav om, at der skal etableres støjskærme på nærmere bestemte strækninger af det interne vejnet. I støjdæmpningsforslag 1 omfatter det etablering af skærme såvel ud for selve virksomheden som længere borte på dele af vejnettet, der må formodes at blive benyttet af de øvrige virksomheder på grunden. Nævnet finder, at der under de foreliggende omstændigheder må sondres mellem de driftstiltag, som virksomheden selv er herre over og de foranstaltninger, som kræver accept/medvirken fra ejeren af grunden. Efter nævnets opfattelse kan krav om etablering

245 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 22 of af de i sagen omhandlede støjskærme ikke uden videre pålægges virksomheden. Nævnet anførte derfor i sit udkast til afgørelse i sagen, at påbud om sådanne foranstaltninger i givet fald tillige måtte rettes til den grundejer, der driver virksomhed med udlejning af det pågældende areal. Nævnet har herefter overvejet dette spørgsmål på ny, herunder i lyset af Odense Kommunes bemærkninger til udkastet til nævnsafgørelse. Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at der kan rejses tvivl om hjemmelsgrundlaget for et påbud til udlejer. Nævnet finder på denne baggrund, at påbud i stedet bør rettes til virksomheden, men således, at det forinden påbuddets meddelelse sikres, at udlejer meddeler samtykke til de foranstaltninger, som kræver udlejers accept/medvirken, og således at det fremgår, at Odense Kommune i modsat fald må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at nedlægge forbud mod virksomhedens drift, jf. miljøbeskyttelseslovens 41, stk. 3. Det bemærkes, at dette gælder uanset om kravet til virksomheden som foreslået af Odense Kommune alene stilles som krav til overholdelse af en bestemt grænseværdi, når påbuddets opfyldelse dog forudsætter gennemførelse af de pågældende foranstaltninger. Nævnet bemærker endvidere, at sagens behandling tillige forudsætter stillingtagen til, hvorvidt der efter en nærmere vurdering af de øvrige virksomheders bidrag til støjforureningen eventuelt er grundlag for, at påbud også samtidigt rettes til disse. I lyset af det af nævnet nedlagte forbud mod kørsel til og fra virksomheden om natten samt med henblik på Odense Kommunes stillingtagen til de nævnte forhold vedrørende påbuddets adressat finder nævnet herefter, at sagen må hjemvises til fornyet behandling hos Odense Kommune. Ved den fornyede behandling af sagen må Odense Kommune tage stilling til, hvilken adressat/adressater påbud skal rettes til. Endvidere må kommunen tage stilling til, om der - også set i lyset af nævnets forbud mod kørsel til og fra virksomheden om natten - skal meddeles et nyt påbud om udarbejdelse af en teknisk/økonomisk redegørelse for nedbringelse af støjen til de grænseværdier, der er fastlagt i de gældende vejledende retningslinjer. I kommunens overvejelser må tillige indgå den usikkerhed om den foreliggende støjrapports beregninger set i forhold til boligerne syd og vest for virksomheden, der er opstået i forbindelse med kommunens tilsynsaktivitet forud for afgørelsen af 26. juli Det må herunder navnlig overvejes, hvorvidt det er beregningsmæssigt korrekt ikke at medtage impulstillæg i forbindelse med de omhandlede aktiviteter på virksomheden. Endelig må kommunen overveje, hvorvidt der skal meddeles et særskilt påbud til virksomheden om udførelse af en akkrediteret støjmåling eller en støjmåling udført af certificerede personer med henblik på en umiddelbar stillingtagen til afhjælpning af støjen i forbindelse med virksomhedens læsseaktiviteter om natten. I denne forbindelse er det nævnets opfattelse, at "Miljømåling - ekstern støj" skal udføres på en måde, så de kan danne grundlag for en pålidelig behandling hos miljømyndigheden. Rapporter/resultater skal derfor give en retvisende og fyldestgørende beskrivelse af de i den konkrete sag foreliggende støjforhold.

246 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 23 of Indtil kommunen har meddelt et påbud om de nødvendige afhjælpende foranstaltninger finder nævnet, at der bør fastsættes følgende krav til virksomhedens drift til supplement af det meddelte forbud mod kørsel om natten: "Vilkår 1 Kølemaskinen på en kølevogn må kun være i drift, hvis kølevognen står parkeret indendørs, Der må højst være 6 kølemaskiner på kølevogne i drift på samme tid, og de skal drives med el fra nettet. Kølemaskinens dieselmotor må ikke være tændt. Vilkår 2 Såfremt den nuværende skærm af skibscontainere fjernes, må der, indtil Odense Kommune har bestemt andet i nyt påbud om afhjælpende foranstaltninger i tidsrummet kl , mandag-lørdag og søn- og helligdage ikke læsses varer, ikke køres med lastbiler syd om hallerne" I anledning af virksomhedens advokats kommentarer til nævnets afgørelsesudkast skal nævnet bemærke, at vilkår 2 er udformet med udgangspunkt i vilkår 4 i Odense Kommunes påbud af 19. december 2012, hvorfor vilkåret alene gælder for det anførte tidsrum. Til Odense Kommunes kommentar til vilkår 1 bemærkes, at nævnet finder, at spørgsmålet om eventuel justering heraf - der ikke er rejst af virksomheden over for nævnet - i givet fald må indgå i kommunens fortsatte behandling af sagen. Endelig skal Natur- og Miljøklagenævnet på Odense Kommunes forespørgsel herom bekræfte, at da det meddelte påbud af 24. september 2013 er en ændring af påbuddet meddelt 26. juli 2013, bortfalder ændringen som konsekvens af nævnets afgørelse. På den ovenfor anførte baggrund ændres Odense Kommunes afgørelse af 19. december 2012 og 26. juli 2013 herefter til følgende afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 42, stk. 1 og 4: Med virkning fra 3 måneder fra denne afgørelses dato nedlægges forbud mod kørsel til og fra virksomheden mandag-lørdag i tidsrummet samt søn- og helligdage Forbuddet gælder for kørsel med lastbiler og biler, der transporterer varer til eller fra virksomheden. Sagen om meddelelse af påbud om nedbringelse af forureningen i øvrigt hjemvises til fornyet behandling hos Odense Kommune. Indtil kommunen træffer ny afgørelse om nødvendige afhjælpende foranstaltninger gælder følgende vilkår, der træder i kraft straks: "Vilkår 1

247 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgø... Page 24 of Kølemaskinen på en kølevogn må kun være i drift, hvis kølevognen står parkeret indendørs, Der må højst være 6 kølemaskiner på kølevogne i drift på samme tid, og de skal drives med el fra nettet. Kølemaskinens dieselmotor må ikke være tændt. Vilkår 2 Såfremt den nuværende skærm af skibscontainere fjernes, må der, indtil Odense Kommune har bestemt andet i nyt påbud om afhjælpende foranstaltninger i tidsrummet kl , mandag-lørdag og søn- og helligdage ikke læsses varer, ikke køres med lastbiler syd om hallerne" Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

248 nko 51 Page 1 of Print siden Nr 51, oktober NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN Lokalplanbestemmelse om undersøgelser og evt oprydning af ejendom, der muligvis var kemikalieforurenet, savnede hjemmel i pl. En kommune vedtog en lokalplan, der bl a indeholdt følgende retningslinie for to ejendomme: "På disse ejendomme må der ikke ske ændret benyttelse eller opføres ny bebyggelse, førend det ved undersøgelser og evt oprydning findes godtgjort, at ændret anvendelse/bebyggelse er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt." De to ejendomme var af amtet kortlagt som muligt forurenede efter lov om affaldsdepoter, idet der på den ene ejendom siden 1975 havde været mulighed for spild af sprøjtemidler og på den anden ejendom siden 1965 havde været benzinservicestation. Amtet havde på baggrund af følgende bestemmelse i regionplanen: "Arealer, der er eller formodes at være forurenede med olie- eller kemikalieaffald,... må ikke bebygges eller overgå til anden arealanvendelse uden amtsrådets forudgående godkendelse. Der må kun etableres bebyggelse og/eller ændret anvendelse på disse arealer, såfremt det ved undersøgelser er godtgjort, at dette er sundheds- og miljømæssigt forsvarligt" nedlagt veto mod det oprindelige lokalplanforslag og dermed foranlediget ovennævnte retningslinie indsat i lokalplanen i f m dennes endelige vedtagelse. Amtet havde imidlertid ikke noget nærmere kendskab til omfanget eller karakteren af den eventuelle forurening på ejendommene. Ejeren af den ene ejendom påklagede lokalplanens endelige vedtagelse til NKN med påstand om, at den citerede retningslinie i lokalplanen savnede hjemmel i pl. Ved formandens afgørelse på nævnets vegne fik klageren medhold. I afgørelsen anføres: "Efter planlovens 15, stk 2, nr 15, kan det bestemmes i en lokalplan, at et område skal friholdes for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom. En lokalplanbestemmelse har kun hjemmel i denne lovbestemmelse, såfremt selve bebyggelsen kan blive udsat for en skade som nævnt i lovbestemmelsen. Den mulige forurening af den omhandlede ejendom kan ikke antages at ville udsætte selve bebyggelsen for sådan skade, og bestemmelserne i den omhandlede lokalplans... har derfor ikke fornøden hjemmel i planlovens 15, stk 2, nr 15, eller i andre bestemmelser i planloven. Lokalplanens... har derfor ingen retsvirkning for i hvert fald (klagerens ejendom). Det tilføjes, at når det i henhold til 4 i lov af 13. juni 1990 om affaldsdepoter er registreret, at et areal er omfattet af loven, må arealet efter lovens 18 ikke bebygges eller overgå til anden anvendelse, medmindre depotet frigives til det pågældende formål." (Afgørelse af 14. april 1994, j nr 33/0011.) Se også Afgørelser fra Planstyrelsen 64/1989. Pl 15, stk 2, nr 25 Affaldsdepot

249 nko 80 Page 1 of Print siden Nr 80, oktober NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN Lokalplanbestemmelse, om at der på en losseplads ikke må deponeres genanvendeligt eller brændbart materiale, savnede hjemmel i pl. En kommune vedtog en lokalplan for et område til offentlige formål (kontrolleret losseplads). Lokalplanen indeholdt bl a følgende bestemmelse: "Der må på pladsen ikke deponeres genanvendeligt eller brændbart materiale." Den hidtil gældende lokalplan indeholdt ikke et sådant forbud. Amtet havde i 1982 meddelt godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at etablere kontrolleret losseplads på ejendommen. Godkendelsen omfattede følgende affaldstyper: "I Fyld (overskudsjord, rent bygningsaffald). II Almindeligt affald (storskrald, haveaffald, erhvervsaffald og bygningsaffald). IIa Spildevandsslam (stabiliseret, afvandet slam, tørstofindhold mindst 30 %). III Slagger og flyveaske (fra varmecentraler og affaldsforbrændingsanlæg indenfor affaldsregionen). Affaldstype II omfatter normalt ikke dagrenovation og andet brændbart affald. Dette leveres til affaldsforbrændingsanlæg. Kun i tilfælde af driftsstop på forbrændingsanlæg kan det komme på tale at deponere dette affald på lossepladsen." Ved tillæg til denne godkendelse havde amtet yderligere tilladt deponering af olieforurenet jord, briketteret latex slam og asbestholdige materialer på lossepladsen. Den fælleskommunale institution, der drev lossepladsen, påklagede kommunens vedtagelse af lokalplanen med påstand om, at forbuddet mod deponering af genanvendeligt eller brændbart materiale savnede hjemmel i planloven. Kommunen udtalte i anledning af klagen, at forbudet havde til formål at begrænse nabogener og ressourcespil (miljøhensyn). Kommunen fandt således bestemmelsen tilstrækkeligt planlægningsmæssigt begrundet, og forventede, at den ville afspejle sig i en revideret miljøgodkendelse ved årsskiftet 1995/96. Naturklagenævnets formand traf på NKN's vegne følgende afgørelse: "Efter planlovens 15, stk 2, nr 2, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om et områdes anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål.... Efter pl kan kommunen således fastsætte bestemmelser om, at ejendommen anvendes til losseplads. Spørgsmålet er, om kommunen yderligere kan regulere, hvad der må deponeres på lossepladsen, i form af et forbud mod deponering af genanvendeligt eller brændbart materiale. Lov om miljøbeskyttelse med tilhørende administrative forskrifter indeholder en detaljeret regulering af affaldsspørgsmål. Det følger af lovens kapitel 5, at særligt forurenende virksomhed, herunder lossepladser, ikke må anlægges eller påbegyndes uden godkendelse.... Amt har i den nuværende godkendelse angivet, hvilke affaldstyper der må deponeres på lossepladsen. Det er endvidere bestemt, at det kun i tilfælde af driftsstop på affaldsforbrændingsanlæg kan komme på tale at deponere dagrenovation og andet brændbart affald på lossepladsen.... Kommune har ikke anført en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at optage en bestemmelse i lokalplanen om, hvilke typer af materiale, der må deponeres på lossepladsen. Under hensyn hertil samt til, at miljøbeskyttelseslovgivningen indeholder et detaljeret grundlag for regulering af den nærmere drift af lossepladsen, kan der ikke antages at være hjemmel i planloven til lokalplanens bestemmelse, om at der på den kontrollerede fælleskommunale losseplads ikke må deponeres genanvendeligt eller brændbart materiale. Bestemmelsen... i lokalplan..., om at der ikke må deponeres genanvendeligt eller brændbart materiale på lossepladsen, er således ugyldig." (Afgørelse , j nr 33/ ) Pl 15, stk 2, nr 2 og 9 Forholdet til miljøbeskyttelsesloven Genanvendelse og brændbart affald Losseplads "Specialitetsprincipperne" Ugyldighed Kommentar :

250 nko 80 Page 2 of Miljøstyrelsen har ved cirkulærerne nr 93 og 94 af 21. juni 1995 udstedt i m a miljøbeskyttelsesloven pålagt kommunerne inden at udarbejde og vedtage kommunale regulativer om sortering og forbrænding af forbrændingsegnet affald og om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. Regulativerne skal træde i kraft senest

251 Karnov Group 250 MAD SA - SA SA MAD Der kan ikke i lokalplan fastsættes grænseværdier for støj fra veje Listevirksomheder Lokalplaner Tilsyn Kommunale forhold Statsamtet kan ikke tage stilling til, om kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Statsamtet kan heller ikke tage stilling til, om kommunernes sagsbehandling er i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Endelig gælder, at statsamtet ikke fører tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. lov om kommunernes styrelse 48, stk. 3. Sagen angik, om Hobro Kommune havde overholdt planlovgivningen ved sit tilsyn med, om Arla Foods a.m.b.a. overholdt de grænseværdier, der var fastsat for støj. En borger havde klaget over Hobro Kommunes tilsyn med, hvorvidt Arla Foods a.m.b.a. overholdt støjgrænser efter lokalplanen for en offentlig vej. Skov- og Naturstyrelsen udtalte hertil, at det ikke er muligt at fastsætte bestemmelser, der regulerer støjbelastning fra veje i en lokalplan. Statsamtet foretog sig derfor ikke yderligere i den henseende. Statsamtet koncentrerede sig herefter om, hvorvidt kommunen havde ført tilsyn med lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsesprocent, afstande til skel og højde mod skel. Kommunen oplyste, at denne ikke havde konstateret overtrædelser af lokalplanen. Statsamtet lagde herefter dette til grund og udtalte, at man ikke fandt, at Hobro Kommune ved sit tilsyn med Arla Foods a.m.b.a. havde handlet i strid med planlovgivningen. Afgørelse af 25. april 2005 Ved brev af 16. november 2003 har De på vegne af beboerne på Skivevej rettet henvendelse til Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt vedrørende Hobro Kommunes tilsyn med virksomheden Arla Foods' overholdelse af de støjgrænseværdier, byggeprocenter og afstande til skel, der fremgår af lokalplan Erhvervsområde ved Skivevej i Hobro, Arla Foods amba. I forbindelse med en ændring af lov om kommunernes styrelse, der trådte i kraft den 1. januar 2004, er tilsynsrådene nedlagt. I stedet føres tilsynet med kommunerne af fem statsamtmænd. For så vidt angår Hobro Kommune føres tilsynet i henhold til de nye bestemmelser af statsamtmanden for Nordjyllands Amt. Hobro Kommune ved Teknisk Forvaltning har ved brev af 11. marts 2004 udtalt sig til sagen. De har ved brev af 12. april 2004 indsendt Deres bemærkninger. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen har ved brev af 3. marts 2005 vejledende udtalt sig om lokalplan 245. Kortfattet gengivelse af statsamtets beslutning Som redegjort for nedenfor har Hobro Kommune ikke handlet i strid med planlovgivningen i forbindelse med kommunens tilsyn med virksomheden Arla Foods' overholdelse af lokalplan 245. Statsamtet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen. Sagsfremstilling og begrundelse 1. Statsamtet fører tilsyn med, at blandt andet kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december Statsamtet kan i henhold til 50 i lov om kommunernes styrelse udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. 2. Hobro Kommunes tilsyn med virksomheden Arla Foods' overholdelse af bestemmelserne i lokalplan nr. 245 vedrørende støj 2. A. Hobro Kommune vedtog den 23. april 2002 lokalplan nr Erhvervsområde ved Skivevej i Hobro, Arla Foods amba, som omfatter erhvervsområdet ved Skivevej samt vejen Gattenborg. Lokalplanen blev udarbejdet for at imødekomme ønsket om en udvidelse af virksomheden Arla Foods. Virksomheden Arla Foods overskrider efter Deres opfattelse klart de grænseværdier for støj, der er fastsat i lokalplanen. Overskridelsen sker på alle tider af døgnet, samtlige ugens dage. De har derfor rettet henvendelse til Hobro Kommune herom. Hobro Kommune, Udvalget for Teknik og Miljø har i brev til Dem af 12. september 2003 blandt andet anført:»hobro Kommune har i forbindelse med en fornyet ansøgning om miljøgodkendelse fra Arla Foods modtaget en støjrapport, som beskriver status for den eksterne støj fra den nuværende indretning og drift af Arla Foods. Alle støjmålingerne og beregningerne er udført efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993»Beregning af ekstern støj fra virksomheder«. Det hertil certificerede firma Acoustica har forestået såvel målinger som beregninger: Konklusionen på rapporten er at: Den beregnede støjbelastning overstiger i enkelte punkter den gældende natstøjgrænse. Afvigelserne er dog alle mindre end ubestemtheden på beregningsresultatet, hvorfor der ikke er tale om overskridelse af støjgrænsen (jf. Miljøstyrelsens anviste beregningsmetode). Så samlet set opfyldes de gældende støjvilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, og altså dermed også støjkravene i lokalplanen. Som I skriver stammer den største gene for jer fra kørslen ad Gattenborgvej samt Skivevej. Begge veje er offentlige, og støjen herfra vedrører derfor ikke som sådan virksomheden Arla Foods. Virksomheden kan kun stilles til ansvar for støjen fra kørsel på virksomhedens egen grund. Miljøbeskyttelsesloven omfatter ikke vejstøj på offentlige veje, men regulerer kun til- og frakørsel til vejen.«ved brev af 16. november 2003 har De på vegne af beboerne på Skivevej rettet henvendelse til Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt vedrørende forholdene omkring virksomheden Arla Foods. De ønsker, at der tages stilling til, hvorvidt vejen Gattenborg er del af lokalplan nr. 245 og om virksomheden Arla Foods dermed skal overholde lokalplanens grænseværdier for støj. I bekræftende fald ønsker De oplyst, hvilke tiltag der vil blev iværksat for, at virksomheden Arla Foods og Hobro Kommune overholder gældende regler. De har ved brev af 16. januar 2004 til Miljøstyrelsen gjort indsigelse mod Hobro Kommunes meddelte miljøgodkendelse af virksomheden Arla Foods efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. De har nærmere henvist til, at de støjgrænser, der er fastsat i lokalplan nr. 245, overskrides. De har endvidere henvist til, at den udarbejdede rapport underkendes af Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger, der har angivet, at grænseværdien er overskredet, men overskridelsen er ikke signifikant. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

252 Karnov Group 251 MAD SA - SA Hobro Kommune ved Teknisk Forvaltning har ved brev af 11. marts 2004 udtalt sig vedrørende dette forhold. Følgende fremgår blandt andet af udtalelsen:»miljøgodkendelsen af Arla Foods er af samme beboergruppe påklaget til Miljøstyrelsen, hvor sagen i øjeblikket beror. Støjgrænserne, i den tidligere - og den netop meddelte miljøgodkendelse, er baseret på beregnede værdier, udført af det rådgivende ingeniørfirma, Carl Bro. Vi har ingen grundlag for at betvivle disse beregninger, og der er i begge godkendelser givet et nødvendigt og tilladeligt tillæg på 5 db(a) af grænseværdien.«miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen har ved brev af 3. marts 2005 vejledende udtalt sig om lokalplan 245. Følgende fremgår blandt andet af udtalelsen:» Vejen Gattenborg er en offentlig vej i lokalplanområdets nordøstlige del. Arla Foods mejeri og friskvareterminal ligger i området. Virksomheden har en miljøgodkendelse, der bl.a. angiver de grænseværdier for støj, som virksomheden skal overholde. Desuden indeholder lokalplanens 10 bestemmelser om støjbeskyttelse, der skal sikre, at virksomheder i området ikke påfører omgivelser et støjniveau, der overstiger grænserne. Der kan i en lokalplan for et område til støjende virksomheder optages bestemmelser med maksimumgrænser for den tilladelige støj fra de enkelte virksomheder. Disse bestemmelser kan ikke regulere støjen fra de enkelte virksomheder, men vil skulle lægges til grund ved regulering af virksomhedernes støj i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Til vurderingen af en virksomheds støjbelastning regnes støj fra transporter i forbindelse med virksomhedens drift inden for virksomhedens område, men ikke støj fra transport og trafik på offentlig vej uden for virksomhedens område. Der kan ikke i en lokalplan fastsættes bestemmelser, der regulerer støjbelastning fra veje. Udlægges der i en lokalplan et område til støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger, og området er belastet med støj fra f.eks. en vej, skal der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om støjafskærmning, der sikrer, at de vejledende grænseværdier for støj fra veje overholdes i boligområdet.«2. B. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 (planloven), er der fastsat nærmere regler for udarbejdelse af lokalplaner samt tilsynet med overholdelse af disse planer. Efter planlovens 13, stk. 1 kan en kommunalbestyrelse udarbejde en lokalplan, hvor der blandt andet kan optages bestemmelser om ejendommens størrelse og afgrænsning, bebyggelsens beliggenhed på grundene, bebyggelsens omfang og udformning og støjafskærmninger, jf. planlovens 15, stk. 1. I medfør af planlovens 51, stk. 1 påser kommunalbestyrelsen blandt andet overholdelsen af planloven, de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, og bestemmelserne i lokalplaner. Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning, jf. planlovens 51, stk C. Efter ordlyden af Hobro Kommunes lokalplan nr. 245 er såvel vejen Gattenborg som virksomheden Arla Foods omfattet af lokalplanen. Der henvises til lokalplanens 2, stk. 1 samt lokalplanens beskrivelse (lokalplanens punkt 1). Af denne grund skal Hobro Kommune føre tilsyn med virksomheden Arla Foods' overholdelse af lokalplanens bestemmelser. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt vejstøj på Gattenborg er omfattet af lokalplanen, og dermed omfattet af Hobro Kommunes tilsynsforpligtelse, således at virksomheden Arla Foods tillige skal overholde de støjgrænser, som fremgår af lokalplanen, når virksomhedens tankbiler kører på vejen Gattenborg. Vi lægger vægt på Skov- og Naturstyrelsens udtalelse af 3. marts 2005, hvoraf fremgår, at der i en lokalplan ikke kan fastsættes bestemmelser, der regulerer støjbelastning fra veje. Da støj fra vejen Gattenborg således ikke er omfattet af lokalplanen, har Hobro Kommune ikke handlet i strid med planlovgivningen i forbindelse med kommunens tilsyn med virksomheden Arla Foods' overholdelse af lokalplanen vedrørende støj fra vejen Gattenborg. Vi finder derfor ikke anledning til at foretage os yderligere vedrørende dette forhold. 3. Hobro Kommunes tilsyn med overholdelse af lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsesprocent og afstande til skel og højde mod skel 3. A. Af Hobro Kommunes kommuneplan 2000/2012 gælder der for området 1.E22 (Skivevej), hvor virksomheden Arla Foods er beliggende, rammebestemmelser om, at bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom ikke må overstige 50, at højst 40% af det enkelte grundareal må bebygges, og at bebyggelsen ikke må opføres med mere end to etager. Af lokalplan nr. 245 fremgår det blandt andet, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 55, og at det bebyggede areal ikke må overstige 50% af grundens areal. Videre må bygninger højst opføres i to etager, og intet punkt af en ydervæg eller en tagflade må være hævet mere end 11 meter over niveauplan. En større højde kan dog tillades, såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift og indretning nødvendiggør det. Af lokalplanens redegørelse fremgår det, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for erhvervsområdet bortset fra bestemmelserne om bebyggelsesprocent og det bebyggede areal. For at imødekomme udvidelsesplanerne for virksomheden Arla Foods og for at sikre mulighed for udvidelse på længere sigt fandt Hobro Kommune behov for at øge bebyggelsesprocenten til 55 og det bebyggede areal til 50% af grundens areal, hvorfor kommunen i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen udarbejdede et kommuneplantillæg (nr. 301), hvorved de ønskede ændringer blev indarbejdet. Ved brevet af 16. november 2003 til Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt har De anmodet om, at der tages stilling til, om den tilladte bebyggelsesprocent og bebyggelsens afstand til skel og højde mod skel er overholdt. I benægtende fald ønsker De oplyst, hvilke tiltag der vil blive iværksat for, at virksomheden Arla Foods og Hobro Kommune overholder gældende regler. Hobro Kommune ved Teknisk Forvaltning har ved brev af 11. marts 2004 tillige udtalt sig herom. Følgende fremgår blandt andet af udtalelsen:» 1. Byggeprocenter hos Arla Foods 2. Afstande til skel ad 1: Der vedlægges lokalplan 245, der viser en tilladelig bebyggelsesprocent på 50, samt kopi af udregning af bebyggelsesprocenten, der også omfatter kommende tilbygning ud mod Skivevej - byggeprocenten er udregnet til 43,40%. ad 2: Der vedlægges kopi af byggetilladelse. Der er ikke meddelt dispensationer, og der er i byggetilladelsen stillet vilkår om at bestemmelsen overholdes. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

253 Karnov Group 252 MAD SA - SA Projektet viser en bygning der er opført til en højde af kote 20,4. Iht. lokalplanen må bygninger opføres i 2 etager og i en højde af 11 m. over niveauplan, der er fastlagt til kote 12,00 DNN, hvilket giver en maksimal bygningshøjde til kote 23,00 DNN. Der er ikke konstateret bestemmelser, der ikke er overholdt.«3. B. I medfør af byggelovens 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001, udfærdiger byog boligministeren et bygningsreglement med regler om de i lovens 6-13 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til. Byggelovens 8, stk. 1 bestemmer, at by- og boligministeren kan fastsætte regler om blandt andet bebyggelsesprocenter ved bebyggelse af ejendomme, højder og antal etager for bebyggelser samt mindste afstand for bebyggelse til skel mod anden grund eller sti. Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat regler i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. 8, stk. 4. Efter byggelovens 9, stk. 1 kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold. Efter 9, stk. 2 finder disse regler ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i f.eks. en lokalplan. I medfør af byggelovens 16 A, stk. 2 påser kommunalbestyrelsen, at påbud efter loven eller de nævnte regler efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer overholdes. Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning, jf. lovens 16 A, stk C. Hobro Kommune har i sit brev til statsamtet af 11. marts 2004 oplyst, at kommunen ikke har konstateret bestemmelser, der ikke er overholdt. Statsamtet finder under hensyn hertil, at Hobro Kommune ikke handlede i strid med planlovgivningen i forbindelse med kommunens tilsyn med virksomheden Arla Foods' overholdelse af lokalplanens bestemmelser vedrørende bebyggelsesprocenten og bebyggelsens afstand til skel og højde mod skel, idet bestemmelserne efter det oplyste ikke er overtrådt. 4. Ny miljøgodkendelse af virksomheden Arla Foods De har ved brev af 16. januar 2004 til Miljøstyrelsen gjort indsigelse mod Hobro Kommunes nye miljøgodkendelse af virksomheden Arla Foods i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Efter 48, stk. 3 i lov om kommunernes styrelse fører statsamtet ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Af denne grund foretager statsamtet sig ikke yderligere vedrørende Hobro Kommunes meddelte miljøgodkendelse til virksomheden Arla Foods. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

254 Karnov Group 253 MAD NKN - NKN NKN / MAD Afslag på landzonetilladelse til imprægneringsanlæg med henvisning til faren for forurening af et særligt drikkevandsområde og en bestående vandindvinding Planlovgivning, herunder sommerhuslovgivning Almindelige fortolkningsprincipper Ejeren af en bestående tømrervirksomhed i landzone ansøgte om zonetilladelse til en tilbygning på 35 m² til opstilling af et imprægneringsanlæg til vacuumimprægnering af trævinduer. Ansøgningen var begrundet i omkostningerne til transport af vinduerne til et andet anlæg. Ejendommen lå i en landsby i kystnærhedszonen og i et område, som i.h.t. regionplanen var udlagt som særligt sårbart område inden for drikkevandsområde. Amtets afslag, der i overensstemmelse med regionplanen var begrundet i varetagelsen af drikkevandsinteresserne, blev påklaget af ansøgeren. I klagen blev det navnlig gjort gældende, at anlægget var sikret fuldstændigt mod forureningsrisici. Amtet oplyste hertil, at der var foretaget en konkret vurdering i forhold til grundvandsinteresserne, virksomhedens placering opstrøms et vandværk, risikoen for spild, samt farligheden af de anvendte imprægneringsmidler. Af en indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen fremgik endvidere, at det anvendte aktivstof p.t. var indstillet til et forbud, at der altid ville være risiko for uheld og spild, og at selv mindre spild ville udgøre en forureningsrisiko for drikkevandsområdet og for vandindvindingen. Naturklagenævnet (formanden) udtalte, at planloven bl.a. havde til formål at forebygge forurening af omgivelserne, herunder grundvandet. Imprægneringsanlæg var godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven, og sådanne virksomheder burde som udgangspunkt placeres i byzoneområder, udlagt til særligt forurenende virksomheder. Der var ifølge regionplanen tale om et sårbart grundvandsområde med ringe beskyttelse, og anlægget ønskedes placeret opstrøms vandværket. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte amtets vurdering, og afgørelsen blev stadfæstet. Naturklagenævnets afgørelse af 18. december 1997, j.nr / Afgørelse i sagen om etablering af et imprægneringsanlæg i Otterup Kommune Fyns Amt har den 21. marts 1997 meddelt afslag på ansøgning om landzonetilladelse til etablering af et imprægneringsanlæg i tilknytning til tømrerforretningen på ejendommen matr. nr. 16 c, Ringe By, Nr. Nærå i Otterup Kommune. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ejeren af ejendommen. Ejendommen, hvorpå anlægget påtænkes placeret er beliggende i landsbyen Ringe i landzone i det åbne land indenfor den kystnære zone. Området er ikke omfattet af kommuneplanens rammedel for lokalplanlægning. Ejendommen er i henhold til regionplanen beliggende i et særligt sårbart område indenfor drikkevandsområdet. Ejendommen er desuden placeret ca. 680 m syd-sydvest for Ringe-Nr. Nærå Vandværk. Ejeren af tømrervirksomheden har ansøgt om miljøgodkendelse og landzonetilladelse til opførelse af en tilbygning på ca. 35 kvm til opstilling af et imprægneringsanlæg af typen»minivac 750«til vacuumimprægnering af trævinduer. I forbindelse med opstilling og driften af anlægget vil der blive etableret støbte kar under hele anlægget med henblik på opsamling af eventuelle spild derfra. Ansøgningen er begrundet i store omkostninger til transport af vinduerne til andet anlæg. Otterup Kommune har anbefalet det ansøgte. Fyns Amt har meddelt afslag på ansøgningen under henvisning til sikring af drikkevandsinteresserne og henvist til, at sådanne anlæg i overensstemmelse med regionplanen bør henvises til industriområde i byzone, som er planlagt til denne type virksomhed. Det fremgår således af regionplanen, at der normalt ikke må placeres virksomheder, som bl.a. anvender kemikalier indenfor de områder, som i regionplanen er udpeget som særligt sårbare drikkevandsområder. Det fremgår videre af regionplanen, at tilladelsesmyndigheden kun kan tillade placering af sådanne virksomheder inden for de særligt sårbare drikkevandsområder, når det efter en konkret vurdering kan godtgøres, at placeringen af virksomheden kan finde sted uden tilsidesættelse af miljømæssige hensyn. Endvidere bemærker amtet, at den påtænkte placering af træimprægneringsanlægget vil være i strid med såvel regionplanen som planlovens forureningsforebyggende formål. Afslutningsvist har amtet oplyst, at grundvandsbevægelserne går i retning fra virksomheden mod vandværket. Hertil kommer, at det beskyttende lerlag over grundvandsmagasinet har en tykkelse på mindre end 15 meter, hvorfor grundvandet må anses som ringe beskyttet. Klageren har hertil navnlig anført, at anlægget er 100% sikkert, idet de støbte kar under anlægget vil forhindre at eventuelle spild fra anlægget vil trænge ned i grundvandet. Herudover er selve anlægget forsynet med en række sikkerhedsmekanismer, der bl.a. tilsikrer, at der ved eksempelvis strømsvigt, ikke trænger imprægneringsvæsker ud fra anlægget. Det er endvidere fremført, at der ikke i dag findes alternative teknologier til effektiv beskyttelse af trævinduer, ligesom klageren anfører, at virksomhedens vinduesproduktion med sine 15 ansatte har betydning for lokalsamfundet. Klageren har i en supplerende udtalelse tilføjet, at lastbiler kan køre med imprægneringsvæske, ligesom de fleste tømrervirksomheder anvender imprægneringsvæsker i deres virksomhed uden sikkerhedsmæssige foranstaltninger som ved det ansøgte anlæg. Fyns Amt har hertil anført, at regionplanens beskyttelse af vandressourcerne er i overensstemmelse med planlovens 6, stk. 3, nr. 11. Amtet har i sin regionplan foretaget en konkret udpegning af de områder, som kan eller vil få betydning for den almene drikkevandsindvinding på Fyn. Denne udpegning er sket med udgangspunkt i grundvandsressourcens mængde, beskyttelse samt kvalitet. Amtet har endvidere oplyst, at man i denne sag har foretaget en konkret vurdering af bl.a. grundvandets beskyttelse, virksomhedens placering opstrøms vandværket, samt risikoen for spild fra anlægget. Opløsningsmidler er meget mobile i grundvandet og aktivstoffet TBTO er i fabrikantens sikkerhedsblad beskrevet som værende farlig ved indtagelse. Selv om sikkerheden af klageren beskrives som 100%, vil blot et mindre udslip være en trussel for vandværket. Miljøstyrelsen har i den indhentede udtalelse oplyst, at styrelsen har indstillet det aktive stof TBTO, som indgår i imprægneringsvæsken til forbud, idet stoffet er meget toksisk og kan have en ubehagelig effekt på immunforsvaret. Miljøstyrelsen har vurderet, at der uanset den meget høje sikkerhed ved anlægget, altid vil være en risiko for uheld og spild. Selv mindre spild af imprægneringsvæsken kan medføre et uacceptabelt højt indhold af mineralolie og muligvis TBTO, hvorfor anlægget kan udgøre en forureningsrisiko for området med særlige drikkevandsinteresser og især for vandindvindingen. Afgørelse: Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne, jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse: Planloven har bl.a. til formål, at forebygge forurening af omgivelserne, herunder forurening af grundvandet. Den ansøgte udvidelse af virksomheden med et imprægneringsanlæg er godkendelsespligtig i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5 (listevirksomhed). Sådanne virksomheder bør som udgangspunkt pla- Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

255 Karnov Group 254 MAD NKN - NKN ceres i byzoneområder, der er udlagt til særligt forurenende virksomheder. Virksomheden er placeret i et område, der ifølge regionplanen er udlagt som særligt drikkevandsområde. Det fremgår endvidere af regionplanen, at der er tale om et sårbart område, hvor grundvandet må anses som ringe beskyttet. Anlægget er placeret opstrøms et nærliggende vandværks eneste indvindingsboring. Selv om sikkerheden ved driften af anlægget ifølge klageren er meget høj, må det lægges til grund - som anført af såvel amtet som Miljøstyrelsen - at der altid vil være en risiko for uheld og spild, og at grundvandets særlige sårbarhed medfører at blot små spild af imprægneringsvæske vil forurene grundvandet i området og især den nærliggende drikkevandsboring. Fyns Amts afgørelse, der er truffet efter en konkret vurdering, er i overensstemmelse med regionplanens retningslinier, herunder om lokalisering af erhvervsvirksomheder. Der findes herefter ikke grundlag for at tilsidesætte den af Fyns Amt foretagne vurdering. På denne baggrund stadfæstes Fyns Amts afslag på ansøgning om landzonetilladelse. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

256 nko 232 Page 1 of Print siden Nr. 232, september NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN Anlæg til fritidsaktiviteter i det åbne land - paintballbane. Vestsjællands Amt havde meddelt tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til indretning af en paintball-bane på et 3,3 ha stort areal på en landbrugsejendom. Amtets afgørelse blev påklaget af en nabo. Ejendommen lå i et område, der i regionplanen var udlagt som landskabsområde, hvor støjende fritidsanlæg (fritidsflyvepladser, motorsportsanlæg og skydebaner/flugtskydebaner) kun undtagelsesvis kunne etableres. Ejendommen var beliggende i landzone umiddelbart vest for et område, som i kommuneplanen var udlagt til byzone/boligformål. Paintball-banen ønskedes placeret ca. 100 m vest for nærmeste beboelse, og der ønskedes foretaget en pletvis tilplantning af banearealet med el, elm, pil og grantræer. Det var oplyst, at selve spillet skulle foregå ved, at et hold på personer deles i 2 grupper, som anbringes på hver sin banehalvdel. Der er 8 spil pr. hold. Hvert spil, der har 10 skud pr. person, varer ca. 20 minutter. Hvert hold spiller ca. 2 til 4 timer, og der kan være op til flere hold pr. dag. Lyden fra affyring af et splattergevær svarer til lyden fra affyringen af et luftgevær. Spillet foregår i de lyse timer og ofte i week-ender og aftener. Amtets tilladelse blev meddelt på vilkår af, at der ikke måtte opføres nogen form for bebyggelse på banearealet, at der ikke måtte foregå aktiviteter i det nærliggende moseområde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, at der ikke måtte indrettes højtaleranlæg, samt at der ikke måtte anvendes belysning af banen, der kunne medføre gener for de omboende. Amtet lagde ved sin behandling af sagen vægt på, at det ansøgte ikke ville få uheldige landskabelige konsekvenser, bl.a. fordi der ikke ville blive opført bebyggelse til formålet, og at aktiviteterne ville foregå så langt fra de omliggende beboelser, at det ikke burde medføre gener. Nævnet udtalte: "Ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser bør der almindelig vis tages hensyn til, at befolkningens adgang til friluftsaktiviteter ikke hindres unødigt, hvorfor der normalt bør gives landzonetilladelse til etablering af rekreative foranstaltninger og til ændret anvendelse i forbindelse hermed, hvis dette er foreneligt med de øvrige hensyn, som landzonereglerne skal tilgodese. Som udgangspunkt må støjende friluftsaktiviteter henvises til at finde sted i områder, der i region- og kommuneplanen er planlagt hertil." Naturklagenævnet fandt herefter, at der ud fra planlægningsmæssige og landskabelige betragtninger ikke var afgørende hensyn, der talte imod det ansøgte. Derimod fandt nævnet, at der var et hensyn at tage til de omboende, der følte sig generet af den støj, som benyttelsen ville medføre. Nævnet fandt derfor, at amtets tilladelse skulle ændres til en 2-årig midlertidig tilladelse og med en begrænsning af åbningstiden. Amtets tilladelse ændres herefter til kun at gælde indtil den 1. januar 2003 med begrænsning af åbningstiden på hverdage indtil kl og søndage indtil kl (Dissens, 3 medlemmer.) (Afgørelse af 25. januar 2001,,j.nr / ) Pl 35, stk

257 Karnov Group 256 MAD H - H H /2005 MAD Ikke grundlag for at underkende Naturklagenævnets afslag på landzonetilladelse til opførelse af sommerhus på Mandø på ejendom beliggende uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning i internationalt naturbeskyttelsesområde Internationale naturbeskyttelsesområder Landzone Skønsafvejning og kriterier Sagen angik en kommunes landzonetilladelse til opførelse af sommerhus på Mandø, hvilket blev påklaget til og omgjort af Naturklagenævnet (Nkn). Ejendommen var beliggende uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning, i kystnærhedszonen, inden for klitfredningslinjen, og i et område udpeget som både værdifuldt kystlandskab, bevaringsværdigt kulturmiljø og internationalt naturbeskyttelsesområde. Nkn begrundede afslaget på landzonetilladelse med, at det ansøgte byggeri var omfattet af en flerhed af beskyttelsesinteresser, og at der ikke gjorde sig sådanne særlige forhold gældende, at der i strid med administrationen af planlovens bestemmelser burde meddeles landzonetilladelse. Under den efterfølgende retssag påstod ejeren (E) sig meddelt landzonetilladelse, subsidiært Nkn dømt til at hjemvise sagen til kommunen. Til støtte herfor gjorde E bl.a. gældende, at Nkn ikke havde foretaget en konkret vurdering, ligesom Nkn havde sat skøn under regel. Endvidere bestred E, at en tilladelse ville være i strid med reglerne om kystnærhed, klitfredning mv., og at en tilladelse ville få uheldig præcedensvirkning. Endelig henviste E til praksis vedrørende bebyggelse på småøer. Landsretten udtalte, at E ikke havde godtgjort, der var grundlag for at tilsidesætte Nkns afgørelse. Landsretten lagde herved vægt på, at ejendommen lå inden for kystnærhedszonen, i internationalt naturbeskyttelsesområde, og uden for landsbyafgrænsningen. Landsretten afviste endvidere de særlige hensyn, der efter praksis tages til småøer, da E ikke agtede at anvende bebyggelsen til hverken erhverv eller helårsbeboelse. Endelig lagde landsretten vægt på hensynet til uheldig præcedensvirkning. Nkn blev herefter frifundet. Højesteret udtalte, at afgørelsen beroede på en skønspræget afvejning af hensynet til adressatens interesse i en tilladelse over for de hensyn, som skal varetages ved administrationen af planloven. Da Nkns afgørelse ikke var behæftet med retlige mangler, og da der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets afvejning af relevante hensyn, stadfæstede Højesteret dommen. Højesterets dom, afsagt den 26. marts 2007, 2. afd., sag nr. 357/2005 Hans Peter Kjær (adv. Anette Kusk} mod Naturklagenævnet (Kammeradv. v/adv. Søren Holm Seerup) Vestre Landsrets dom 30. juni 2005 (10. afd.) (Hanne Kildal, Poul Hansen, Naja Munk-Petersen (kst.)). Under denne sag, der er anlagt den 18. marts 2004, har sagsøgeren, Hans Peter Kjær, påstået sagsøgte, Naturklagenævnet, tilpligtet at meddele sig landzonetilladelse til opførelse af et fritids-/sommerhus på matr.nr. 4 f, 4 g og 50 c Mandø, beliggende Søndre Strandvej, Mandø, på de vilkår, der fremgår af den af Ribe Kommune den 28. maj 2003 meddelte landzonetilladelse. Hans Peter Kjær har subsidiært påstået Naturklagenævnet dømt til at hjemvise sagen til Ribe Kommune til fornyet sagsbehandling. Naturklagenævnet har nedlagt påstand om frifindelse. Sagens omstændigheder: Naturklagenævnet traf den 18. september 2003 følgende afgørelse: Ribe Kommune har den 28. maj 2003 efter planlovens 35 meddelt tilladelse til opførelse af et fritidshus bygget som helårshus på ejendommen matr.nr. 4 f, 4 g og 50 c, Mandø, Søndre Strandvej, Mandø, 6760 Ribe. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af en omboende. Ejendommen, der udgør 652 m², ligger i landzone. Arealet ligger ifølge regionplan 2012 for Ribe Amt inden for kystnærhedszonen i værdifuldt kystlandskab og bevaringsværdigt kulturmiljø. Området er desuden udpeget som internationalt beskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-Habitatområde). Ejendommen ligger umiddelbart uden for den i Kommuneplan for Ribe Kommune foretagne landsbyafgrænsning for Mandø By (Delområde 10-L-13: Mandø By). Kommuneplanen stiller krav om, at fritidsboliger på øen skal opføres efter de krav og bestemmelser, der stilles til helårsboliger. Ejendommen er endvidere beliggende lige uden for lokalplanområdet for Mandø By i Lokalplan for Mandø By af 12. december Lokalplanens hovedformål er at fastlægge udbygningsmulighederne i Mandø By. Det er endvidere et mål at sikre, at udbygningen sker på en sådan måde, at den bevaringsværdige del af bebyggelsen og væsentlige landskabstræk sikres bedst muligt. Det fremgår af lokalplanens 1, punkt 1.3, at formålet med lokalplanen bl.a. er at sikre, at der kan opføres ca. 30 helårshuse i Mandø By, samt at disse huse kan anvendes som fritidsboliger. Ribe Kommune har oplyst, at der ca. er 15 ledige byggegrunde tilbage i Mandø By. På tidspunktet for Ribe Kommunes afgørelse var en mindre del af arealet beliggende inden for den dagældende klitfredningslinie på 100 m. Den 30. juni 2003 trådte en udvidet klitfredningslinie på 300 m i kraft, og hele området er nu omfattet af klitfredningslinien. Ansøger overtog ejendommen den 3. september Der er ansøgt om opførelse af et fritids-/sommerhus på 100 m² bygget som helårshus. Skov- og Naturstyrelsen, Lindet Statsskovdistrikt, der administrerer klitfredningslinien på Mandø, har i skrivelse af 12. maj 2003 oplyst, at der normalt ikke meddeles tilladelse til nyt byggeri inden for klitfredningslinien. I den foreliggende sag, hvor den nye klitfredningslinie ikke var trådt i kraft på tidspunktet for Ribe Kommunes afgørelse, og hvor kun en mindre del af det på daværende tidspunkt klitfredede areal ville blive berørt af byggeriet, fandt styrelsen dog ikke at kunne afslå det ansøgte. Styrelsen oplyste, at endeligt projekt ville kunne fremsendes inden eller lige omkring ikrafttrædelsestidspunktet for den nye klitfredningslinie. Ifølge Lindet Statsskovdistrikt skal byggeriet bestå af et lavere, terræn-tilpasset byggeri i dæmpede jordfarver med ikkereflekterende tagbeklædning. Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår: at der som anført af Lindet Statsskovdistrikt opføres et lavere, terræntilpasset byggeri i dæmpede jordfarver og med ikke-reflekterende tagbeklædning. Et endeligt projekt skal fremsendes til Lindet Statsskovdistrikt inden eller lige omkring ikrafttrædelsestidspunktet for den nye klitfredningslinie. at de 3 matrikelnumre 4 f, 4 g og 50 c, Mandø, sammenlægges i matriklen. Ribe Kommune meddelte samtidig med tilladelsen dispensation fra byggelovens mindstekrav på 700 m² for en parcelhusgrund, under forudsætning af, at der ikke indkom naboindsigelser herimod i forbindelse med byggesagens behandling. Ribe Kommune har som begrundelse for tilladelsen anført, at det er kommunens vurdering, at byggeriet ikke medfører en sådan forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

258 Karnov Group 257 MAD H - H Den 11. november 2003 [skal være 2002] blev der afholdt dialogmøde med deltagelse af Ribe Kommune og Mandø Borgerforening. På mødet blev der rejst forslag om etablering af et sommerhusområde på Mandø ca. 200 m syd for kirken. I forbindelse med møde med Miljøministeret/miljøministeren og Ribe Amtsråd omkring fastlæggelse af nye strandbeskyttelses- og klitfredningslinier forespurgte Ribe Kommune om muligheden for at udlægge et sådant sommerhusområde. En repræsentant fra ministeriet oplyste, at ministeren kan meddele dispensation til etablering af et sommerhusområde inden for strandbeskyttelseslinien, såfremt det sker på baggrund af lokalplanlægning. Det fremgår af beslutningsprotokol fra møde den 21. maj 2003 i Ribe Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, at Ribe Kommune har 4 alternative forslag til placering af sommerhusområdet; 1) Ved Klitvej nord for Mandø By. Her ligger i forvejen en del sommerhuse. 2) Ved Mandø Byvej lige nord for Mandø Mølle. 3) Mellem Østre Toftvej og Æ Towt. Området er inden for lokalplanens afgrænsning men udlagt til ubebyggeligt område. Arealet har af den tidligere arbejdsgruppe om Mandøs fremtid været foreslået som sommerhusområde. 4) Området syd for Mandø Kirke. På mødet blev det besluttet, at det på et kommende dialogmøde med grundejerforeningerne på Mandø skal drøftes, hvorvidt der skal igangsættes en lokalplanlægning for et sommerhusområde på Mandø. Placering af sommerhusområdet syd for kirken vil delvist omfatte ansøgers ejendom. Den 7. december 1987 meddelte Ribe Amt som tidligere landzonemyndighed afslag til den tidligere ejer af ejendommen på opførelse af et 48 m² stort sommerhus med den begrundelse, at det ansøgte lå uden for Mandø By, samt at der i øvrigt ikke var planlagt noget sommerhusområde på Mandø. For Mandø By var der vedtaget en lokalplan, der gav mulighed for ny bebyggelse i selve Mandø By. Uden for lokalplanområdet fandtes nogle landbrugsejendomme samt en del fritidshuse fra før zonelovens ikrafttræden i Der var ikke siden 1970 givet tilladelse til nye fritidshuse uden for Mandø By. Amtet bekræftede beliggenheden af et ældre fritidshus ved siden af ansøgers. Afgørelsen blev stadfæstet af Miljøankenævnet den 22. april Det lagdes til grund, at der for Mandø var vedtaget en lokalplan, der gav mulighed for bebyggelse i selve Mandø By, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at ændre amtets afgørelse. Klager har anført, at en tilladelse ikke stemmer overens med den nye strandbeskyttelses- og klitfredningslinie. Området er desuden levested for mange fugle og dyr, og byggeriet vil medføre forstyrrelse. Det største problem er, at dispensationen kan skabe præcedens for yderligere byggeri i området, hvorved dette enestående naturområde går tabt. Ribe Kommune har på forespørgsel fra Naturklagenævnet telefonisk oplyst, at der i modsætning til Ribe Amtsråds afslag i 1987 nu gives tilladelse, da Lindet Statsskovdistrikt er indstillet på et meddele dispensation til det ansøgte. Ribe Kommune har desuden oplyst, at kommunen har planer om at udstykke et nyt sommerhusområde på Mandø, som formentlig bliver syd for kirken. Sekretariatet har den 21. august 2003 uformelt besigtiget lokaliteten. Afgørelse I sagens behandling har deltaget nævnets 10 medlemmer: Mikkel Schaldemose (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Nævnet bemærker, at Lindet Statsskovdistrikts tilkendegivelse af 12. maj 2003 om, at der efter omstændighederne vil kunne meddeles dispensation fra klitfredningslinien, alene vedrører administrationen af klitfredningslinien, hvilket også er tilkendegivet i skrivelsen. Det ansøgte skal således fortsat vurderes efter planlovens regler. Ifølge planlovens 35, stk. 1, må der ikke uden tilladelse opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggede og ubebyggede arealer. Det ansøgte areal ligger uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning for Mandø By. Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at modvirke ukontrolleret byggeri i det åbne land og sikre, at byudvikling sker, hvor der gennem region-, kommune- og lokalplanlægning er åbnet mulighed for det. Ved vurderingen af, om en ansøgning bør imødekommes, indgår tillige overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Der bør derfor normalt ikke gives tilladelse til opførelse af nye enfamiliehuse i det åbne land eller i nær tilknytning til et planlagt område. I områderne omkring de eksisterende bysamfund og i landsbyer bør kommunalbestyrelsen være særligt tilbageholdende med at give tilladelser til udstykning og bebyggelse for at undgå en utilsigtet byudvikling. Udstykning af parceller til helårsbeboelse m.v. som afrunding af en landsby bør således normalt ske efter en forudgående lokalplanlægning og ikke ved enkeltstående tilladelser efter planlovens 35. Gennem lokalplanlægningen sikres bl.a., at de lokale beboere får indflydelse på områdets udvikling. Ribe Kommune har med Lokalplan for Mandø By taget stilling til, hvor i området kommunen ønsker bymæssig bebyggelse, herunder hvorvidt ansøgers ejendom skulle omfattes af denne eksisterende planlægning. Opførelse af en ny bolig umiddelbart uden for afgrænsningen af en landsby, der i kommuneplanen er fastlagt til boligformål, er i strid med hensynene bag planlægningen. Særligt i et tilfælde, som i sagen her, hvor lokalplanen netop muliggør opførelse af et fritidshus, og hvor Ribe Kommune har oplyst, at der stadig er ca. 15 ledige byggegrunde i Mandø By. Hertil kommer, at Ribe Kommune har planer om at udarbejde lokalplan for et nyt sommerhusområde på øen - muligvis syd for kirken. Det ansøgte byggeri er desuden med sin beliggenhed i kystnærhedszonen inden for klitfredningslinien i et område udpeget som både værdifuldt kystlandskab, bevaringsværdigt kulturmiljø og internationalt beskyttelsesområde (såvel Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-Habitatområde) omfattet af en flerhed af beskyttelsesinteresser. Naturklagenævnet finder ikke, at der i denne sag gør sig sådanne særlige forhold gældende, at der i strid med de nævnte principper for administration af planlovens landzonebestemmelser bør gives tilladelse til det ansøgte. På den baggrund ændrer Naturklagenævnet hermed Ribe Kommunes tilladelse af 28. maj 2003 til et afslag. I regionplan 2012 er bl.a. anført følgende om Ribe og Sønderjyllands Amters fælles politiske visioner og mål for udviklingen: at befolkningens sikkerhed mod oversvømmelser har den højeste prioritet, at byudviklingen i Vadehavsområdet og baglandet skal kunne ske på lige fod med byudviklingen i de andre dele af de to amter, at lokalsamfundets interesser og muligheder for erhvervsudvikling skal tilgodeses under hensyntagen til naturen, landskabet, miljøet og de kulturhistoriske værdier, at naturbeskyttelsen har høj prioritet især i de internationale naturbeskyttelsesområder, at områdets rekreative værdier forsat skal kunne udnyttes til turistformål og fritidsaktiviteter under vidtgående hensyn til naturværdierne, at ubebyggede kystlandskaber, som rummer store natur- og landskabsmæssige værdier, skal friholdes fra bebyggelse, der ikke er nødvendig for landbrugsdriften. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

259 Karnov Group 258 MAD H - H I forbindelse med behandlingen af Hans Peter Kjærs ansøgning om landzonetilladelse foretog Ribe Kommune høring af Lindet Statsskovdistrikt, Ribe Amt, Direktoratet for Fødevareerhverv (ejer af naboejendommen), Mandø Beboerforening, Mandø Borgerforening og Mandø Digelaug. I høringssvar af 20. november 2002 anførte Ribe Amt bl.a., at det ansøgte ikke forudsatte en konkret tilladelse eller dispensation efter lovgivning, som amtet administrerede. Amtet ønskede ikke forud for Ribe Kommunes behandling af ansøgningen at tilkendegive, om en eventuel tilladelse ville blive påklaget. En omboende, Elly Øtoft, anførte i sit høringssvar af 18. november 2002, at hun fandt en dispensation lidt problematisk, hvis den indebar tilsidesættelse af både kystfredningslinjen samt kommuneplanens regel om kun at bygge inden for det afstukne byområde. Lindet Statsskovdistrikt fremsendte høringssvar ved brev af 6. maj 2003, men havde heri lagt til grund, at Ribe Kommune allerede havde meddelt landzonetilladelse. Da man blev bekendt med, at dette ikke var tilfældet, blev der afgivet fornyet besvarelse af 12. maj 2003, som er gengivet i Naturklagenævnets afgørelse. De øvrige hørte havde ingen bemærkninger til ansøgningen. Både under og efter Naturklagenævnets behandling af sagen arbejdede Ribe Kommune videre på planlægningen af et nyt sommerhusområde på Mandø. Efter at have hørt lodsejerne i to nærmere beskrevne områder syd for Mandø Kirke og nord for møllen, besluttede kommunens teknikog miljøudvalg på et møde den 3. december 2003 kun at arbejde videre på etablering af en lokalplan for et sommerhusområde ved Klitvej nord for Mandø By. Ved brev af 9. juli 2004 til Ribe Kommune anmodede advokat Anette Kusk på vegne af Hans Peter Kjær om, at kommunen i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for et sommerhusområde ved Klitvej også inddrog Hans Peter Kjærs ejendom i lokalplanen, så det blev tilladt ham at opføre en fritidsbolig. Der blev henvist til lov nr. 455 af 9. juni 2004 om ændring af lov om planlægning, hvorefter kravene til placering af nye sommerhusområder på de små øer blev lempet, hvis det findes begrundet efter en samlet afvejning af naturbeskyttelsesinteresser, landskabelige interesser og den forventede lokaløkonomiske effekt. Der blev videre henvist til, at Ribe Kommune tidligere havde foretaget en tilsvarende afvejning i forbindelse med meddelelse af landzonetilladelsen af 28. maj Ribe Kommune meddelte den 10. august 2004 afslag på det ansøgte, under henvisning til at man på et møde den 8. marts 2004 havde vedtaget, at Hans Peter Kjærs ejendom beliggende syd for byen ikke skulle indarbejdes i lokalplanen nord for byen. Ribe Kommune har ved brev af 21. september 2004 til brug for denne sag til Kammeradvokaten oplyst, at kommunen siden 1970 ikke har modtaget nogen ansøgning om tilladelse til at opføre et fritids- eller helårshus uden for Mandø By, forstået som uden for området dækket af lokalplan nr Der henvises dog til, at en opførelse ville kræve zonetilladelse, og at amtet behandlede disse sager i perioden 1970 til september Hvis amtet havde meddelt afslag på zonetilladelse, ville kommunen ikke få sagen som byggesag. Med henvisning til lokalplan nr fra blev det anslået, at der var mulighed for at bygge ca. 15 steder inden for afgrænsningen af Mandø By, men kommunen var ikke bekendt med, om der var grunde til salg. Ribe Amt har ved brev af 11. november 2004 til brug for denne sag til advokat Anette Kusk oplyst, at man efter en gennemgang af journaloplysninger mv. ikke har kunnet finde sager fra perioden 1970 til september 2002 om landszonetilladelse til opførelse af nye fritids- eller helårsboliger uden for Mandø By, ud over sagen fra 1987, hvor der blev meddelt den tidligere ejer afslag på at opføre et sommerhus på Hans Peter Kjærs grund. Forklaringer: Hans Peter Kjær har forklaret, at han overtog ejendommen den 3. september Han købte den for at bygge et fritidshus. Sælgeren havde oplyst, at han havde ejet grunden i 15 år og søgt om zonetilladelse umiddelbart efter købet, men at han havde fået afslag. Inden købet spurgte han sig for ved kommunen, hvordan proceduren var, hvis han ville bygge. Han fik oplyst, at en eventuel tilladelse afhang af nabohøringen. Han fik indtryk af, at han nok ville få en tilladelse. Kommunen havde dog sagt, at de ikke kunne garantere dette, da arbejdet med landzonetilladelser var helt nyt for kommunen. Han henvendte sig ligeledes til amtet, der havde administreret reglerne indtil den 1. september 2002; her fik han blot oplyst, at det ikke længere var deres bord. Allerede på tidspunktet for købet var der megen debat om, at der skulle etableres nye sommerhusområder på Mandø. Ejendommen er blevet udstykket i 1960, og af papirerne fra da kan man se, at det var tanken med udstykningen, at der skulle ske bebyggelse af grunden. Digerne blev forstærket i Han har ikke noget ønske om at komme til at bo i Mandø By. Den sidste del af vejen fra kirken til hans ejendom er grusvej. Det er en privat fællesvej. Fra hans ejendom er der asfaltvej mod syd og øen rundt til vejen til fastlandet. Ham bekendt benyttes alle de omkringliggende huse som fritidshuse. Arealet øst for hans ejendom er marker, vest for ligger vejen og lige bag vejen er diget. Hans nabo, Regner Lauridsen, havde nogle betænkeligheder ved byggeriet på grund af en kloakledning, men var i øvrigt positiv. Det samme var borgerforeningen, som han spurgte, inden han søgte. Efter hans opfattelse vil en tilladelse til at bygge på hans ejendom lukke af for opførelse af et nyt sommerhusområde, da en af ejerne i området har sagt klart nej hertil. Han mener ikke, at en bebyggelse på hans ejendom vil skabe forstyrrelse af nogen art. Der er hverken dyr eller fugle på ejendommen. En eventuel bebyggelse kunne holdes i digehøjde. Regner Lauridsen har forklaret, at han ejer naboejendommen. Det er et fritidshus. De øvrige huse mellem hans ejendom og kirken er ligeledes fritidshuse, da ejeren af det sidste helårshus lige er død. Han talte med Hans Peter Kjær om bebyggelse på ejendommen, men han ved ikke, om det var før eller efter ansøgningen. Han synes, det ville være dejligt med en nabo. Hans far byggede huset i Der er ingen grunde til salg i området, hvorfor der ikke er risiko for, at en tilladelse vil skabe præcedens. Der er heller ikke risiko for, at bebyggelse vil skade fugle- og dyreliv. Han har kun set harer på ejendommen. Nikolaj Såtterup har forklaret, at han er formand for borgerforeningen på Mandø. Der er desuden en beboerforening, som man samarbejder med. Der er 54 beboere på øen, hvoraf mange er ældre. Det er derfor foreningernes ønske, at der etableres et nyt sommerhusområde, da kun øget turisme kan sikre øens fremtid, dog med behørig hensyntagen til miljøet. Bebyggelse på Hans Peter Kjærs ejendom har været diskuteret meget i de to foreninger. Ribe Kommunes tilladelse blev set som et lyspunkt. Ved det efterfølgende afslag blev der ikke givet de lokale nogen indflydelse. Der er ingen byggegrunde til salg, men der har været enkelte huse til salg. Der er derfor ikke risiko for præcedensvirkning. En bebyggelse vil ikke skade området. Der er bedre forhold for byggeri på det nu planlagte sommerhusområde nord for byen, da dette område - modsat området syd for byen - ikke skal drænes og ikke kræver nye vejanlæg. Procedure: Hans Peter Kjær har til støtte for sin påstand anført, at Naturklagenævnet ikke har forholdt sig til det konkrete projekt, men i stedet har sat skøn under regel. Planlovens 35 giver mulighed for at tillade bebyggelse i landzone. En tilladelse til dette begrænsede projekt vil ikke kræve forudgående vedtagelse af lokalplan, og en tilladelse vil ikke åbne op for en uhensigtsmæssig byudvikling, da de omkransende arealer bruges til andet formål. Ansøgningen har endvidere haft opbakning Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

260 Karnov Group 259 MAD H - H fra lokale myndigheder og beboere bortset fra Elly Øtoft. Lokalplan for Mandø By har ikke udtømmende taget stilling til, hvor der ønskes bebyggelse, eftersom det er kommunen, der har meddelt tilladelsen. Der er ikke tale om udstykning, som anført i Naturklagenævnets afgørelse. Der er en fin infrastruktur, da vejen går helt op til ejendommen, hvilket viser, at udstykning i sin tid er sket med henblik på bebyggelse. Ansøgningen er således i overensstemmelse med de oprindelige planer for ejendommen. Der ligger fritidshuse langs hele vejen ind til byen. Der vil derfor være tale om en naturlig lukning af et hul mellem udstykkede bebyggede arealer og det areal, der ejes af Direktoratet for Fødevareerhverv, hvilket er i overensstemmelse med Naturklagenævnets praksis. Naturklagenævnet har tilsidesat sin forpligtelse til at foretage en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Naturklagenævnet tager således ikke hensyn til, at ansøgningen vedrører bebyggelse på en ø, hvor der skal vises større imødekommenhed, og en tilladelse vil være i overensstemmelse med de politiske visioner og mål for udviklingen, der er anført i Regionplan En tilladelse vil heller ikke være i strid med reglerne om kystnærhed og klitfredning eller med de internationale konventioner, der gælder for området. Hans Peter Kjær har endelig anført, at det er et falsk lod i Naturklagenævnets afgørelse, at der skulle være 15 ledige byggegrunde i Mandø By. Der er ingen grunde til salg på øen. Han har haft en berettiget forventning om at få tilladelsen, da han rådførte sig med kommunen inden købet. Naturklagenævnet har til støtte for sin påstand anført, at nævnets afgørelse af 18. september 2003 er lovlig og gyldig. Der er ikke påvist fejl eller mangler ved grundlaget for afgørelsen, der ikke er truffet på usagligt eller ufyldestgørende grundlag. Skønnet er ikke sat under regel, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige afvejning af hensynet til Hans Peter Kjærs interesse i det ansøgte byggeri over for de hensyn, som skal varetages ved administrationen af planlovens landzoneregler. Nævnet har pligt til at foretage en fuldstændig prøvelse uden hensyn til de enkelte klagepunkter. En tilladelse ville stride både mod planloven og praksis. Planlovens 35 fastsætter et generelt byggeforbud i landzone uden forudgående tilladelse, og i 35, stk. 3, stilles yderligere betingelser, når der er tale om at meddele tilladelse i kystnærhedszone. Ifølge forarbejderne til planloven er et af lovens formål at forhindre ukontrolleret byggeri i det åbne land. De administrerende myndigheder har pligt til at varetage planmæssige hensyn. I lokalplan for Mandø By er der da også netop foretaget en detaljeret planlægning af, hvor den videre bebyggelse på øen ønskes, og den omfatter ikke sydøen. Regionplan 2012 for Ribe Amt har som mål blandt andet bestemt, at ubebyggede kystlandskaber skal friholdes fra bebyggelse, der ikke er nødvendig for landbrugsdriften. Der er således god overensstemmelse mellem lokal- og regionplanen. En eventuel tilladelse ville kunne have en uheldig præcedensvirkning, ikke kun lokalt på Mandø, men også generelt andre steder i Danmark. Der er ikke tale om udfyldning af noget hul. Der har gennem årene været en fast og sikker praksis i administrationen af landzonebestemmelserne, og afgørelsen er i overensstemmelse hermed. Det er korrekt, at der skal tages særlige hensyn til småøerne, men dette omfatter særligt ansøgninger til erhverv og helårsbeboelse. Ejendommen er endvidere beliggende i kystnærhedszone inden for strandbeskyttelseslinien i et område, der er udpeget som værdifuldt kystlandskab, bevaringsværdigt kulturmiljø og internationalt beskyttelsesområde (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområde). Dette medfører også en pligt til at udvise særlig tilbageholdenhed med at meddele tilladelser, der er i strid med beskyttelsesformålet. Det er uden betydning, om der aktuelt er grunde til salg på Mandø, med det må endvidere lægges til grund, at Hans Peter Kjær har alternative muligheder. Der er fortsat ca. 15 ledige byggegrunde i Mandø By, og Hans Peter Kjær har ikke spurgt de pågældende grundejere, om de vil sælge. De manglende ansøgninger om landzonetilladelse kan skyldes en forhåndsviden om, at tilladelse ikke kan opnås. Endelig har Hans Peter Kjær ikke haft en berettiget forventning om at få en landzonetilladelse. Han var bekendt med det afslag, den tidligere ejer havde fået i 1987, og der er ikke andre på øen, der har fået tilladelse. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter bevisførelsen har Hans Peter Kjær ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets afgørelse af 18. september Der er således hverken godtgjort fejl eller mangler ved afgørelsen, ligesom der heller ikke er grundlag for at tilsidesætte Naturklagenævnets skønsmæssige afvejning af hensynet til Hans Peter Kjærs interesse i en tilladelse over for de hensyn, som skal varetages ved administrationen af planlovens landzoneregler. Der er herved navnlig lagt vægt på, at Hans Peter Kjærs ejendom efter det oplyste ligger inden for kystnærhedszonen, hvor der ifølge planlovens 35, stk. 3, kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Området er derudover udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde). En tilladelse vil endvidere stride mod planlægningsmæssige hensyn, da ejendommen ligger uden for den landsbyafgrænsning for Mandø By, der er foretaget i Kommuneplan for Ribe Kommune, og uden for lokalplanområdet for Mandø By i lokalplan 10.10, ligesom en tilladelse vil være i strid med hensynene i regionplanen. De særlige hensyn, der efter praksis tages til småøer, taler heller ikke for at give landzonetilladelse, da Hans Peter Kjær efter det oplyste ikke agter at anvende en eventuel bebyggelse til hverken erhverv eller helårsbeboelse. Landsretten har tillige lagt vægt på, at en tilladelse vil kunne skabe en uheldig præcedensvirkning, både lokalt på Mandø og mere generelt. Det bemærkes herved, at der ikke er tale om udfyldelse af et hul i en bebyggelse, som ville kunne begrunde en tilladelse. Det bemærkes endvidere, at Hans Peter Kjær heller ikke har godtgjort, at han skulle have haft en berettiget forventning om at få den ansøgte tilladelse. Det er i den forbindelse uden betydning, om der er ledige byggegrunde til salg. Landsretten tager derfor Naturklagenævnets påstand om frifindelse til følge. Sagsøgeren skal betale sagens omkostninger med kr. til Naturklagenævnet. Højesterets dom I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 30. juni I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Per Sørensen, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam og Jens Peter Christensen. Påstande Appellanten, Hans Peter Kjær, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Naturklagenævnet, har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat Som anført af landsretten beror afgørelsen af, om der i en sag som den foreliggende skal gives landzonetilladelse, på en skønspræget afvejning af hensynet til adressatens interesse i en tilladelse over for de hensyn, som skal varetages ved administrationen af planloven. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4

261 Karnov Group 260 MAD H - H Der er ikke grundlag for at fastslå, at Naturklagenævnets afgørelse lider af retlige mangler, og der er ikke anført omstændigheder, som kan medføre, at nævnets afvejning af relevante hensyn må tilsidesættes. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Hans Peter Kjær betale kr. til Naturklagenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens 8 a. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5

262 NoMO 47 Page 1 of 2 261! Print siden Nr Udvidelse af sommerhuse i landzone Efter planlovens 35, stk. 1 om landzoneadministrationen, forudsætter udstykning og opførelse af ny bebyggelse i landzone, herunder udvidelser af eksisterende sommerhuse, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse. Udgangspunktet efter planloven er at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder og at nye sommerhuse ikke tillades i landzone. Vurderingen af sager vedrørende udvidelse af eksisterende sommerhuse eller udskiftning af sommerhuse med større sker på grundlag en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. Den tilladte størrelse og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særlig følsom natur eller landskab, f.eks. i områder med små sommerhuse tæt på kysten kan praksis være restriktiv. I praksis er der også ved administrationen af landzonebestemmelser i relation til udvidelse og/eller udskiftning af sommerhuse i visse tilfælde givet tilladelse til et tidssvarende sommerhus. Denne praksis må ses i relation til de øvrige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved Naturklagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der lagt vægt på: Meget værdifulde områder. Udvidelse af sommerhuse i områder med følsom natur, f.eks. Natura 2000 områder, 3-områder, områder der i planlægningen er særlig højt prioriterede som f.eks. rekreativt eller grønt område m.v. meddeles der normalt ikke tilladelser. For helt små huse kan dog i lighed med praksis indenfor administrationen af naturbeskyttelseslovens 15 accepteres en mindre tilbygning på 6-8m² for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Det samme gælder lidt større huse, hvor en mindre tilbygning på 2-4m² accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. I øvrige områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende sommerhuse i det åbne land efter konkret vurdering tillades udvidet til i alt 60-80m², hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig. Udvidelse af sommerhuse i områder præget af bebyggelse med sommerhuse med ensartede grundstørrelser, dvs. områder der faktisk har karakter af sommerhusområder, kan sommerhuse efter en konkret vurdering tillades udvidet til det, der svarer til de omkringliggende eller i alt ca. 100m². Natur og Miljøklagenævnet har ikke nogen generel praksis om at acceptere udbygning af mindre sommerhuse i landzone til op 100 m². Ved vurderingen af en ansøgt udvidelse lægges der vægt på grundareal og højde i forhold til den eksisterende bebyggelse og påvirkningen af det omgivende landskab. Dvs. at der lægges især vægt på husenes ydre mål (primært grundareal, højde og udformning). I vurderingen indgår endvidere overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Uanset at den enkelte sags betydning er begrænset lægges der betydelig vægt på, at lignende tilfælde skal behandles på samme måde, hvis der gives tilladelse i det konkrete tilfælde. Naturklagenævnet har i tre afgørelser præciseret og uddybet den hidtidige praksis på området, som bl.a. fremgår af NKO 483 (2005), NKO 319 (2004) og NKO 353 (2005). A. Aalborg Kommune meddelte afslag på en ansøgning om landzonetilladelse at opføre en 22m² stor tilbygning til et sommerhus på 85m2 således at sommerhuset i alt blev på 107m². Natur- og Miljøklagenævnet anførte bl.a. i sin afgørelse: Den ansøgte størrelse ligger over det, der normalt tillades efter praksis om udvidelse af sommerhuse. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af udvidelsen, hvorefter, der i det åbne land ikke bør gives tilladelse til udvidelse af sommerhus op til 107m² indenfor kystnærhedszonen. Nævnet har herved også lagt vægt på, at der er tale om et højt prioriteret naturområde, og på præcedensvirkningen i forhold til kommunens praksis. Større sommerhuse må henvises til udlagte sommerhusområder. B. Herlev Kommune meddelte afslag på en ansøgning om udskiftning af et eksisterende sommerhus på 25m² med et nyt 88m². Der var tidligere meddelt tilladelse til udvidelse af sommerhuset til 70m² tilladelsen var ikke udnyttet og i mellemtiden var planlægningen for området blevet skærpet. Sommerhuset ligger i Hjortespringskilen, der er et større sammenhængende landskabsområde. Natur- og Miljøklagenævnet anførte bl.a. i sin afgørelse: at der ikke foreligger forhold, der kan begrunde, at der bør meddeles landzonetilladelse opførelse af en ny betydeligt større bebyggelse på ejendommen, der ligger i et højt prioriteret område. Der er herved navnlig lagt vægt på præcedensvirkningen og på betydningen af, at kommunen kan fastholde den restriktive praksis, der er anlagt i forbindelse med opprioriteringen af området i planlægningen. En tilladelse vil kunne føre til et øget pres på naturområderne, herunder sager om nedrivning af små sommerhuse og opførelse af nye betydeligt større. Større sommerhuse må henvises til udlagte sommerhusområder. C. Frederikshavn Kommune meddelte afslag på en ansøgning om tilladelse til udvidelse af sommerhus fra 141m² til ca. 150m² ved inddragelse i boligen af en eksisterende terrasse. Ejendommen lå i område udlagt som særlig værdifuldt landskabsområde og beskyttet natur. Natur- og Miljøklagenævnet anførte bl.a. i sin afgørelse. Selvom udvidelsen i sig selv er beskeden i forhold til størrelsen af den eksisterende bygning og ikke indebærer en fysisk udvidelse af den eksisterende bebyggelse ligger den ansøgte størrelse væsentligt over det, der normalt tillades efter praksis. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige forhold, der kan begrunde den ansøgte udvidelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, den ansøgte størrelse, på at der tale om et højt prioriteret område og på præcedensvirkningen i forhold til kommunens praksis. Afgørelser af 12. juni 2011, NMK ; 6. juli 2011, NMK og 7. juli 2011, NMK Sommerhuse Udvidelse Landzone Planloven

263 NoMO 47 Page 2 of

264 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om udvidelse af et sommerhus ved [...] i Aalborg Kommune. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. juli 2011 Sag NMK Denne afgørelse træffes efter planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Aalborg Kommunes afgørelse af 27. september 2010, hvorefter kommunen har meddelt afslag på en ansøgning om udvidelse af et sommerhus. Ansøger har påklaget kommunens afslag. Kommunens afgørelse står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Afgørelsen er truffet af nævnets, jf. 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager har henvist til at det ansøgte ikke vil medføre nogen landskabelig påvirkning, at der er meddelt tilladelse til anden bebyggelse i området og at der efter praksis kan meddeles tilladelse til større sommerhuse. Afgørelsen er påklaget af ansøger til Naturklagenævnet ved skrivelse af 25. oktober Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet2. 2Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Naturog Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december Sagens oplysninger Aalborg Kommune har den 27. september 2010 meddelt afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til udvidelse af et sommerhus på ejendommen matr.nr. [...1], [...], Mou

265 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Ejendommen ligger i det åbne land ca. 500 m fra kysten ved [...] og [...]. Ejendommen ligger i et internationalt fuglebeskyttelsesområde - Natura EF-habitat- og fuglesbekyttelsesområde på grænsen til Vildmosefredningen. Området ligger indenfor kystnærhedszonen. Ejendommen ikke er omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Ansøger har den 23. august 2010 søgt om tilladelse til at opføre en 22m2 stor tilbygning til et eksisterende sommerhus på 85m2, dvs. at sommerhuset i alt bliver på ca. 107m2. Ved afgørelse af 27. september 2010 har Aalborg Kommune vurderet, at det eksisterende sommerhus på 85m2 har en tidssvarende størrelse, som vil kunne indrettes hensigtsmæssigt. Kommunen har meddelt afslag på den ansøgte udvidelse af sommerhuset. Ansøger/klager har oplyst, at det eksisterende sommerhus er opført i 1975 og generelt er i god stand, men opført i en arkitektur, der ikke tillader nævneværdige mængder sollys at passere grundet det store tagudhæng. Med henblik på at føje yderligere areal til køkkenalrummet (således at der opnås en tidssvarende standard), men også for at opnå et bedre lysindfald i huset, er der søgt om tilladelse til at tilbygge 4 meter i husets fulde bredde. Taget vil være saddeltag i lighed med eksisterende og facaden primært glas. Klager har videre oplyst, at huset er beliggende på en m2 stor naturgrund. Der er ikke andre huse i nærheden. Huset kan knapt ses fra den nærliggende vej, og tilbygningen vil ikke kunne ses. Klager har henvist til, at det i Aalborg Kommunes afslag på ansøgningen om landzonetilladelse er anført, at (det eksisterende) hus har en tidssvarende størrelse. Telefonisk har kommunen overfor ansøger oplyst, at tidssvarende størrelse for et sommerhus er 60-80m2. Dette harmonerer dog ifølge ansøger ikke med oplysningerne i Naturklagenævnets sag nr. 353 fra maj 2005, (retteligt NKO nr. 353), der omhandler et sommerhus i samme (nuværende) kommune, og som ligeledes er placeret i kystnærhedszonen. I afgørelsen oplyser (daværende) Nordjyllands Amt, "...endvidere, at det havde været amtets praksis, som landzonemyndighed, at tillade mindre udvidelser af sommerhuse i landzone f.eks. for at meget små sommerhuse kunne få en tidssvarende standard. Efter en konkret vurdering havde amtet således meddelt tilladelse til udvidelse af et eksisterende sommerhuse op til ca. 100m2". Naturklagenævnet har ifølge klager i den nævnte sag anført, at "...en begrænsning svarende til den af amtet hidtil håndhævede med et maksimum på omkring 100m2 må efter Naturklagenævnets opfattelse anses for rimelig og i god overensstemmelse med planlovens formål." Klager har endvidere - som det forstås til støtte for at myndighederne har dokumenteret, at området kan klare en endog massiv belastning - henvist til, at daværende Sejlflod Kommune (nu Aalborg Kommune) for ca. 4 år siden opførte et større byggeri i området, nemlig et "Formidlings- og aktivitetscenter" ([...]) ca. 1 km fra klagers sommerhus. I den forbindelse blev det anført, at der forventedes mindst gæster årligt og at "Det nye

266 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of ferie- og fritidsområde placeres ikke i forbindelse med naturtyper eller arter, der danner grundlag for udpegningerne" (i Natura området). En af de primære tilkørselsveje er netop grænsende til klagers grund. Klager har endelig i forbindelse med kontakten til kommunen forespurgt, om det vil være muligt at ændre størrelsen på tilbygningen så det samlede bebyggede areal bliver ca. 100m2 og/eller om en tilladelse kan gives på betingelse af, at der ikke foretages udlejning af sommerhuset, men på begge spørgsmål har kommunen været afvisende; disse to betingelser er ansøger fortsat interesseret i at lade indgå. Aalborg Kommune har i en kommentar af 10. november 2010 til klagen bl.a. oplyst: at det af kommunens retningslinjer for administrationen af Natura 2000 områder fremgår, at der ikke må gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser til byggeri m.v., der kan have en negativ påvirkning på de internationale naturbeskyttelsesområder. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, der kan forbedre naturforholdene i områderne, at "[...]" er et rekreativt anlæg til formidling af natur- og kulturhistoriske værdier. Centret er etableret i overensstemmelse med kommuneplanlægningen for området, og der er udarbejdet lokalplan, at Aalborg Kommune i den konkrete sag på baggrund af natur- og landskabelige hensyn har vurderet, at sommerhuset, som ligger på en enligt beliggende ejendom, med en størrelse på ca. 85m2 kan indrettes således, at det opnår en tidssvarende standard, dvs. at det f.eks. kan indrettes med toilet og badefaciliteter, med hensyn til klagers oplysning om at husets fysiske udformning hindrer dagslysindfald i beboelsesrum har kommunen oplyst, at fysiske ændringer/ombygninger af huset ikke kræver hverken landzonetilladelse eller byggetilladelse, så længe husets etageareal ikke udvides. En udskiftning af det eksisterende sommerhus vil dog kræve en landzonetilladelse, jf. planlovens 35, stk. 1. Ved af 8. december 2010 har kommunen endvidere oplyst følgende vedrørende Nordjyllands Amts praksis mht. tilbygning til sommerhuse i landzone: Udvidelse af sommerhuse i områder med "følsom natur", f.eks. i område i regionplan udpeget som "regionalt natur", natura 2000 områder, 3-områder m.v.: 0m2 udvidelse. Dog kan en mindre tilbygning på 2-4m2 accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Begrundelse: et gammelt sommerhus må accepteres, men principielt ingen tilbygninger.

267 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Udvidelse af fritliggende sommerhuse i det åbne land - uden særlige naturinteresser - kan efter konkret vurdering udvides til i alt 60-80m2. Begrundelse: vurderes at være en funktionel størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig. Udvidelse af sommerhuse i sommerhuslignende områder (bebygget med sommerhuse på grunde i række med ensartede grundstørreleser) kan efter konkret vurdering udvides til i alt ca. 100m2. Hvis sommerhusene ligger umiddelbart uden for et sommerhusområde, kan udvidelsen ikke være større end tilsvarende byggeri i sommerhusområdet. Begrundelse: sommerhuse i f.eks. 50erne og 1960erne var ofte mellem 35m2 og 60m2. Nye sommerhuse f.eks. ved [adresse1] er ofte mellem 85m2 og 110m2, hvor de største ofte har udlejningspotentiale. Praksis muliggør således en tilsvarende byggemulighed som i planlagt sommerhusområde. Ansøger/klager har i en kommentar den 30. december 2011 fastholdt, at der bør meddeles tilladelse og bl.a. igen henvist til at der er opført en væsentligt større bebyggelse ved [...] centret. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget samtlige Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Anne-Marie Rasmussen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Der tages ved denne afgørelse alene stilling til den ansøgte udvidelse af sommerhuset og Aalborg Kommunes afgørelse herom. Aalborg Kommune må i givet fald som 1. instans tage stilling til de af klager rejste spørgsmål vedrørende eventuelle ændringer i det ansøgte, herunder størrelse og/eller vilkår mht. udlejning. Efter planlovens 35, stk. 1 om landzoneadministrationen, forudsætter udstykning og opførelse af ny bebyggelse i landzone, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse. Den konkrete afgørelse træffes med udgangspunkt i de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ejendommen ligger indenfor kystnærhedszonen; ifølge planlovens 35, stk. 3, må der kun meddeles landzonetilladelse for arealer i kystzone, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Udgangspunktet efter planloven er at sommerhuse skal ligge i sommerhusområder og at nye sommerhuse ikke tillades i landzone.

268 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of Den konkrete vurdering af sager vedrørende udvidelse af eksisterende sommerhuse eller udskiftning af sommerhuse med større sker på grundlag en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. Den tilladte størrelse og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særlig følsom natur eller landskab, f.eks. i områder med små sommerhuse tæt på kysten kan praksis være restriktiv. Ved Naturklagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der bl.a. lagt vægt på: At i områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende sommerhuse i det åbne land efter konkret vurdering udvides til i alt 60-80m2, hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig. Natur og Miljøklagenævnet har ikke nogen generel praksis om at acceptere udbygning af mindre sommerhuse i landzone til op 100 m². I områder præget af bebyggelse med sommerhuse med ensartede grundstørrelser, dvs. områder der faktisk har karakter af sommerhusområder, kan sommerhuse efter en konkret vurdering udvides til det, der svarer til de omkringliggende eller i alt ca. 100m2. I vurderingen indgår tillige overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Uanset at den enkelte sags betydning er begrænset lægges der betydelig vægt på, at lignende tilfælde skal behandles på samme måde, hvis der gives tilladelse i det konkrete tilfælde. I den foreliggende sag er der søgt om tilladelse til udvidelse af et eksisterende sommerhus på 85m2 op til 107m2. Kommunen har vurderet, at det er muligt at indrette et tidssvarende fritidshus indenfor rammerne af det eksisterende. Den ansøgte størrelse ligger over det, der normalt tillades efter praksis om udvidelse af sommerhuse. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af udvidelsen, hvorefter, der i det åbne land ikke bør gives tilladelse til udvidelse af sommerhus op til 107m2 indenfor kystnærhedszonen. Nævnet har herved også lagt vægt på, at der er tale om et højt prioriteret naturområde, og på præcedensvirkningen i forhold til kommunens praksis. Større sommerhuse må henvises til udlagte sommerhusområder. Det af klager anførte, herunder om opførelse af [...] Centret, der ikke er sammenligneligt med den foreliggende ansøgning, og om (tidligere) Nordjyllands Amts praksis mht. tilladelser til større sommerhuse kan ikke føre til et andet resultat. Natur- og Miljøklagenævnet kan på denne baggrund ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afslag på ansøgningen om udvidelse af sommerhuset. Kommunens afslag af 22. juni 2010 står herefter ved magt. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

269 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of 6 268

270 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om udskiftning af et sommerhus i [...] i Herlev Kommune Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. juli 2011 Sag NMK Afgørelsen er truffet efter planlovens 35, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Herlev Kommunes afgørelse af 28. juni 2010 om opførelse af et nyt og større sommerhus på 88m2 på ejendommen matr.nr. [...], der har adressen [...], Herlev. Kommunens afgørelse står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af nævnet jf. 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klagerne har navnlig henvist til at den ansøgte bebyggelse ikke vil være til gene for omkringboendeeller andre, at der ikke er væsentlige landskabelige eller naturmæssige modhensyn samt at kommunen tidligere har været indstillet på at meddele tilladelse til det ansøgte. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ansøger ved skrivelse af 22. juli Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet2. Sagens oplysninger Sommerhuset ligger i [...], der er et større sammenhængende landskabsområde, som strækker sig fra Ledøje og Værløse gennem Herlev til Utterslev Mose. Dele af kilen er i Herlev ejet af kommunen. Forhistorie Der er i 1952 meddelt tilladelse til opførelse af et sommerhus i træ på 25m2. HUR meddelte i 2001 afslag på en ansøgning om statusændring af huset til helårsbolig samt nedrivning af sommerhuset og opførelse af en bolig på 220m2; HURs afgørelse blev stadfæstet af Naturklagenævnet ved afgørelse af 31. juli Herefter søgte ejerne om tilladelse til at udskifte det eksisterende sommerhus på 25m2 med et nyt på 114m2. HUR meddelte tilladelse til udskiftning af sommerhuset med et nyt på 70m2. Tilladelsen blev ikke udnyttet. Herlev Kommune havde anbefalet, at der blev meddelt tilladelse til opførelse af et sommerhus på 70m2 og HUR anførte i sin

271 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of begrundelse, at der normalt i landzone blev meddelt tilladelse til udvidelse af sommerhuse på op til 70-80m2; HUR anførte at større sommerhuse kunne forekomme, hvis huset lå i et område med flere sommerhuse, der alle var større end m2. HUR vurderede, at et sommerhus på 114m2 var i overkanten af hvad der kunne gives tilladelse til i forhold til at det oprindelige sommerhus var på 25m2 og det eneste sommerhus i området. Ved afgørelse af 13. december 2002 stadfæstede det daværende Naturklagenævn HURs afgørelse. Planlægningen for området. Ejendommen ligger i et område, der er omfattet af Fingerplan 2007, landsplandirektiv for Hovedstadens planlægning. Fingerplan Den regionale planlægning af de grønne områder går helt tilbage til tiden før andenverdenskrig. Fingerbystrukturen har sikret grønne kiler, som strækker sig langt ind i storbyens tætte byområder. Friluftslandskaberne er således blevet udviklet i takt med byudviklingen. Den klare adskillelse mellem by og land er en kvalitet, som fremover skal fastholdes. De grønne kiler mellem byfingrene udgør værdifulde lokale daglige fritidslandskaber for de tilgrænsende kommuner, og er samtidig de nærmeste større udflugtslandskaber for befolkningen i det tæt bebyggede indre storbyområde. Fælles for de grønne kiler er, at de går på tværs af kommunegrænserne og indgår i en regional sammenhæng. Planloven og Fingerplan 2007 sikrer, at de udpegede grønne kiler og ringe friholdes for bebyggelse og bymæssige fritidsanlæg. Fingerplan 2007 viderefører de kileforlængelser og den 4. grønne ring, som er fastlagt i Regionplan Med kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for den videre forpligtende planlægning og realisering af de grønne kiler. I Herlev Kommuneplan anføres det om [...], at kilen er et større sammenhængende grøntområde med offentlig adgang. Hjortespringkilen er et rekreativt naturområde, som udgør en unik del afkommunen. De større grønne områder har stor betydning for hele Herlevs befolkning, idet de giver oplevelser, der normalt ikke er umiddelbar adgang til i et tætbebygget lokalsamfund som Herlev. Det er vigtigt,at de rekreative områder ikke alene opretholdes og drives, men også udvikles som naturområder til gavn for alle borgere. Hjortespringkilen ønskes sikret som et større rekreativt område samtidig med at der værnes om naturen i videst muligt omfang. I kommuneplan 2009 er Hjortespringkilen udpeget til beskyttelsesområde for landskabs-, natur og kulturværdier i det åbne land. Den østlige del af kilen er omfattet af fredningsbestemmelser. Området, hvor matr.nr. [...] ligger er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelse F7, der fastlægger områdets anvendelse til offentlige fritidsformål dvs. grønt område med rekreative funktioner som golfbane, koloni- og nyttehaver, grønt område, parkeringsareal samt fælles anlæg såsom fælles hus og toiletbygning, idrætsfunktioner. Derudover gælder bl.a., at:

272 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of området friholdes for anden bebyggelse end de for driften nødvendige udvidelser af de eksisterende landbrugs- og gartneribygninger, samt eventuelle mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse med områdets anvendelse som offentligt fritidsområde, eksisterende bebyggelse, der bibeholdes, evt. efter ombygning, kun kan overgår til udnyttelse til offentlige formål til støtte for områdets rekreative anvendelse eller til andre formål, som naturligt kan indpasses i området uden at anfægte områdets rekreative anvendelse, Herlev Kommunes afgørelse 28. juni 2010 Ansøger har den 25. marts 2010 søgt om tilladelse til at opføre et 88m2 stort beliggende på grunden matr.nr. [...]. Det ansøgte skal erstatte det eksisterende hus, der er bygget i 1952 og er på 24m2. Huset er ifølge ansøger ikke længere tidssvarende. Herlev Kommune har ved afgørelse af 28. juni 2010 meddelt afslag på det ansøgte. Kommunen harsom begrundelse anført, at Fingerplan og 15 samt kommuneplan for Herlev Kommune med rammebestemmelse for rammeområde F 7 og retningslinjer i kapitel 6 og 9 skal hindre ny bebyggelse i [...], herunder udvidelser ved genopførelser. Ejendommen ligger uden for et lokalplanlagte område ved Tibbevangen (luftfoto). Hjortespringkilener særlig smal ved Valnæsvej og derfor har det ikke været muligt at lempe retningslinjerne om for eksempel naturbeskyttelse fra kommuneplanen kapitel 9. Herlev Kommune har undersøgt, om den gamle praksis med at tillade udvidelse af sommerhuse på lovlige sommerhusgrunde kunne videreføres. Kommunen har ikke kunnet finde belæg for at videreføre denne praksis, og der er på baggrund af de samlede omstændigheder etableret en ny praksis på baggrund af de nye regler. Herlev Kommune har henvist til, at et nærliggende område ved Tibbevangen er dækket af tidligere praksis fra amternes, HURs og siden 2002 kommunalbestyrelsens administration af landzonen. Praksis har været at sommerhuse kan udvides op til 90m2. En lokalplan fastlagde i 2009 en byggeret på90m2 for disse huse. Den i denne sag omhandlede ejendom ligger uden for lokalplanområdet og indei Hjortespringkilens smalleste passage i Herlev. Passagen er ca. 260m dyb. Spredt over denne smalledel findes efter forvaltningens arkiv 2 sommerhuse inklusive [...], 5 helårsboliger og 2 spejderhytter. Ansøgerne har den 22. juli 2010 klaget over kommunens afgørelse. De har anført, at et hus på 88m2 ikke er et stort hus på en samlet grund på 1550 m2. De nærmeste naboers bondegårde og store enfamiliehuse vil ikke være generet og i øvrigt er ansøgers hus helt skjult også fra vejen. Ansøgernehar videre henvist til, at der tidligere er meddelt tilladelse og at den nuværende størrelse er mindre end et typisk kolonihavehus, hvor der typisk kan bygges op til 60m2.

273 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Klager har endvidere henvist til, at teknik- og miljøudvalget den 20. maj 2010 bl.a. har udtalt, at huset vil blive placeret på langs af Hjortespringkilen, hvorved barrierepåvirkningen og påvirkningenfor dyr og landskab mindskes og at ændringen samlet set vurderes at have mindre omfang samt at forvaltningen ved det pågældende møde indstillede at give landzonetilladelse til det ansøgte. Natur- og miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse: I sagens behandling har deltaget samtlige Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Anne-Marie Rasmussen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Det følger bl.a. af planlovens 35, stk. 1, at opførelse af ny bebyggelse i landzone herunder opførelse af et nyt sommerhus til erstatning for et eksisterende, forudsætter tilladelse fra landzonemyndigheden. Den konkrete afgørelse skal træffes på grundlag af navnlig de planmæssige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Der gives almindeligvis tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus til erstatning for en ældre sommerbolig, som nedrives. Det er en forudsætning, at det eksisterende hus repræsenterer en vis reel værdi, og at det nye hus opføres med nogenlunde samme beliggenhed og størrelse samt udbedrede sanitære forhold. Efter en konkret vurdering kan der, når det drejer sig om et mindre sommerhus, gives tilladelse til et noget større hus. Vurderingen af sager vedrørende udvidelse af eksisterende sommerhuse eller udskiftning af sommerhuse med større sker på grundlag en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. Den tilladte størrelse og eventuelt udformningen vil afhænge af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særlig følsom natur eller landskab kan praksis være restriktiv. Ved Naturklagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der bl.a. lagt vægt på: Meget værdifulde områder. Udvidelse af sommerhuse i områder med følsom natur, f.eks. Natura 2000 områder, 3-områder, områder der i planlægningen er særlig højt prioriterede som f.eks. rekreativt eller grønt område m.v. meddeles der ikke tilladelser til udvidelser. For helt små huse kan en mindre tilbygning på 6-8m2 dog accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse. Det samme gælder lidt større huse, hvor en mindre tilbygning på 2-4m2 accepteres for at muliggøre et tidssvarende badeværelse.

274 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of I øvrige områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende sommerhuse i det åbne land efter konkret vurdering udvides til i alt 60-80m2, hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig. En landzonetilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at den er meddelt, jf. planlovens 56, stk. 1. Herlev Kommune har derfor vurderet ansøgningen som en ny ansøgning om nyopførelse. Omstændighederne i forbindelse med myndighedsbehandlingen herunder at der tidligere er meddelt tilladelse til opførelse af et sommerhus på 70m2 kan indgå i overvejelser men kan efter nævnets vurdering ikke i sig selv føre til, at der nu skal meddeles tilladelse til det ansøgte. Siden den seneste tilladelse til et sommerhus på 70m2 blev givet i 2002 er planlægningen for området blevet skærpet. I denne forbindelse har Herlev Kommune anlagt en mere restriktiv praksis for at sikre de naturmæssige interesser, der er opprioriterede i den nye planlægning. Ud fra en samlet vurdering af sagen finder flertallet ikke, at der foreligger forhold, der kan begrunde, at der bør meddeles landzonetilladelse til opførelse af en ny betydeligt større bebyggelse på ejendommen, der ligger i et højt prioriteret område. Der er herved navnlig lagt vægt på præcedensvirkningen og på betydningen af at kommunen kan fastholde den restriktive praksis, der er anlagt i forbindelse med opprioriteringen af området i planlægningen. En tilladelse vil kunne føre til et øget pres på naturområderne, herunder sager om nedrivning af små sommerhuse og opførelse af nye betydeligt større. Større sommerhuse må henvises til udlagte sommerhusområder. Et mindretal på et medlem (Ole Pilgaard Andersen) stemmer for at ændre kommunens afslag til en tilladelse. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke give medhold i klagen over Herlev Kommunes afslag på ansøgningen om opførelse af et nyt og større sommerhus. Kommunens afslag af 28. juni 2010 står herefter ved magt. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. 2 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Naturog Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

275 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om udvidelse af et sommerhus i Frederikshavn Kommune Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 7. juli 2011 Sag NMK Afgørelsen er truffet efter planlovens 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 22. juni 2010, hvorefter kommunen har meddelt afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til udvidelse af et sommerhus med ca. 10m2 fra 141m2 til 151m2 på ejendommen [adresse1], 9900 Frederikshavn. Ansøger har påklaget afslaget. Kommunens afgørelse står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ansøger. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet2. 2J Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Naturog Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december Ansøger har navnlig henvist til, at der er tale om en beskeden udvidelse af boligarealet samt vanskelighederne ved at foretage en hensigtsmæssig ombygning. Sagens oplysninger Frederikshavn Kommune har ved afgørelse af 22. juni 2010 meddelt afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til udvidelse af et sommerhus med ca. 10m2 fra 141m2 til 151m2. Ejendommen ligger i et område, der i planlægningen er udlagt som særlig værdifuldt landskab og som naturområde. Området er endvidere beskyttet natur

276 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Ejendommen er registreret som sommerhus beliggende i landzone med et grundareal på ca. 3,8ha, et bebygget areal på 109m2 og et boligareal på 141m2. Ifølge BBR er der endvidere et udhus på 15m2. Ifølge ejer er ejendommen oprindeligt en landbrugsejendom fra 1900, men er i 1967 overgået til sommerhus. Ejendommen ligger relativt isoleret med stor afstand til nabobebyggelse. Ansøger har den 21. april 2010 søgt om tilladelse til inddragelse af en tagdækket terrasse i boligarealet. Terrassen er ifølge ansøger allerede under husets tag. For at komme på badeværelse skal ansøgers søn gennem sin søsters værelse eller ud i det fri og ind af en af husets yderdøre for at komme på badeværelset. Det vil derfor, ifølge ansøger, være et stort kvalitativt løft af ejendommen at inddrage terrassen i køkkenarealet og lave en dør fra ansøgers søns værelse ud i køkkenet. Terrassen er nordvendt, dvs. at dens anvendelse som uderum er stærkt begrænset. Rent udseendemæssigt vil inddragelse af terrassen ikke genere nogen. Nordsiden af huset er skjult af en bakke. Samtidig er der en meget stor douglasgran foran terrassen samt flere bøgetræer, et asketræ, en ahorn som læbeplantning på denne husside. Nordsiden af huset ligger således skjult og skærmet af beplantning. Mod vest er der en frugthave med kirsebærtræer og et 4 rækkers læbælte. Der er ingen naboer der bliver generet af forandringen. Grundens størrelse er heller ikke til hæmsko med hensyn til bebyggelsesgrad. Endelig er tilbygningens areal ifølge ansøger at betragte som bagatelagtig. Kommunen har ved sin afgørelse lagt vægt på, at der ved den ansøgte udvidelse af sommerhuset, som derved opnår et boligareal på 150m2 vil være tale om en meget væsentlig overskridelse af kommunens praksis for kun at meddele tilladelse til udvidelse af boligarealet for sommerhuse i landzone op til 100m2. Det er indgået i kommunens overvejelser, at ejendommen oprindeligt er opført som landbrugsejendom og derved i udgangspunktet opnår et større boligareal end normalt for sommerhuse, samt, at der er tale om en relativt beskeden tilbygning, som omfatter en allerede integreret terrasse. Kommunen har dog vurderet, at de nævnte forhold ikke er tilstrækkelige til, at fravige praksis, idet det nuværende areal på 141m2 vurderes at give god mulighed for at rumme de faciliteter, som man kan forvente af et sommerhus i dag. Ansøger har den 8. juli 2010 klaget over Frederikshavn Kommunes afslag. Klager mener, at kommunens afgørelse er forkert fordi: 1. Der er tale om en beskeden udvidelse af boligarealet, mens det bebyggede areal ikke ændres. Udvidelsen af boligarealet vil gøre bygningen firkantet og nedsætte varmetabet, idet den nuværende terrasse i den kolde tid slipper varme ud fra 1.sal. 2. Det væsentligste problem er, at der fra det ene værelse ikke er adgang til toilet og køkken, men man er tvunget til at gå ud eller passere gennem naboværelset. Med det nuværende boligareal kan man kun opnå den ønskede adgang fra det yderste værelse ved at flytte/rive den mur ned, som står mellem de to værelser, og det lader sig ikke gøre, idet den er bærende.

277 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of Frederikshavn Kommune har i sine bemærkninger til klagen bl.a. anført, at kommunen har lagt vægt på, at det ansøgte vil indebære en væsentlig overskridelse af det efter praksis maksimalt tilladelige boligareal for sommerhuse i landzone. Kommunen har i andre sager ført en meget restriktiv praksis med ikke at tillade boligarealer på over 100m2 for sommerhuse i landzone, og kommunen har vurderet, at de særlige omstændigheder i denne sag ikke har kunnet begrunde en fravigelse af praksis. Kommunen har således vurderet, at huset indeholder alle nødvendige faciliteter, herunder bad, opholdsrum og soverum. Kommunen har vurderet, at huset med et samlet boligareal på 141m2 giver god rummelighed for de enkelte faciliteter. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget samtlige Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Anne-Marie Rasmussen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marion Pedersen, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Den konkrete vurdering af sager vedrørende udvidelse af eksisterende sommerhuse eller udskiftning af sommerhuse med større sker på grundlag en konkret vurdering i den enkelte sag med udgangspunkt i planlægningsmæssige og landskabelige overvejelser samt ved en afvejning af de yderligere hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne. Den tilladte størrelse og eventuelt udformningen afhænger af de konkrete landskabelige forhold og det ansøgtes påvirkning af disse, herunder af, om der er tale om et særligt værdifuldt område, hvor der efter planlægningen eller i øvrigt gælder særlige begrænsninger for ny bebyggelse. I områder med særlig følsom natur eller landskab, f.eks. i områder med små sommerhuse tæt på kysten kan praksis være restriktiv. Ved Natur- og Miljøkageklagenævnets afgørelser om udvidelser af fritidsboliger er der bl.a. lagt vægt på husets størrelse. I områder uden særlige naturinteresser eller landskabelige hensyn kan fritliggende sommerhuse i det åbne land efter en konkret vurdering udvides til i alt 60-80m2, hvilket vurderes at være en rimelig størrelse til en mindre familie uden at huset får karakter af en helårsbolig. I områder præget af bebyggelse med sommerhuse med ensartede grundstørrelser, dvs. områder der faktisk har karakter af sommerhusområder, kan sommerhuse efter en konkret vurdering udvides til det, der svarer til de omkringliggende eller i alt ca. 100m2. Frederikshavn Kommune har oplyst, at den fører en særdeles restriktiv praksis mht. udvidelser af sommerhuse over 100m2. I vurderingen indgår også overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Uanset at den enkelte sags betydning er begrænset lægges der betydelig vægt på, at lignende tilfælde skal behandles på samme måde, hvis der gives tilladelse i det konkrete tilfælde.

278 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of I den foreliggende sag er der søgt om tilladelse til udvidelse af et eksisterende sommerhus på 141m2 med ca. 10m2 op til 151m2. Selvom udvidelsen i sig selv er beskeden i forhold til størrelsen af den eksisterende bygning og ikke indebærer en fysisk udvidelse af den eksisterende bebyggelse ligger den ansøgte størrelse væsentligt over det, der normalt tillades efter praksis. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der foreligger særlige forhold, der kan begrunde den ansøgte udvidelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at den ansøgte størrelse, på at der tale om et højt prioriteret område og på præcedensvirkningen i forhold til kommunens praksis. Natur- og Miljøklagenævnet kan på denne baggrund ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afslag på ansøgningen om udvidelse af sommerhuset. Kommunens afslag af 22. juni 2010 står herefter ved magt. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

279 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse om miljøtilladelse på ejendommen [adresse1], 4200 Slagelse Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 28. november 2011 Sag NMK AFGØRELSE Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Slagelse Kommunes afgørelse af 7. februar 2009 om miljøtilladelse på ejendommen [adresse1], 4200 Slagelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.1 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Slagelse Kommune har den 7. februar 2009 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 10 om miljøtilladelse til husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 4200 Slagelse. Afgørelsen er den 4. marts 2009 påklaget til Slagelse Kommune af naboen, [person1]. Slagelse Kommune har videresendt klagen til behandling hos Miljøklagenævnet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som færdigbehandler sagen efter de hidtil gældende regler.2 2Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. [person1] har bl.a. anført, at miljøtilladelsen er problematisk, idet den lokalplan der omfatter ejendommen reelt forhindrer andre i at etablere dyrehold i nærheden, at staldene på ejendommen er ulovligt opført, at håndteringen af affald er problematisk, samt at kommunen ikke har opfyldt deres tilsynspligt. Endelig finder [person1], at kommunens sagsbehandling har været problematisk. Sagens oplysninger

280 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Miljøtilladelsen er givet for at lovliggøre forholdene på ejendommen, [adresse1], 4200 Slagelse. Tilladelsen omfatter 42 heste/ponyer, 3 elefanter, 8 dromedarer/lamaer, 5 søløver og 20 andre dyr. Der er aldrig tidligere meddelt miljøtilladelse eller lokaliseringsgodkendelse til dyreholdet. Det fremgår af miljøtilladelsen, at elefantstalden er bygget som garageanlæg og ombygget til stald uden kommunens kendskab. Der er tillige opført søløvebassin og hestestald, men der foreligger modstridende oplysninger fra Slagelse Kommune i forhold til, hvorvidt disse forhold er anmeldt, idet oplysningerne i miljøtilladelsen og de efterfølgende oplysninger fra kommunen ikke stemmer overens. Bedriftens arealer anvendes til afgræsning af dyrene, men anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Der er udarbejdet lokalplan for cirkuset, Lokalplan nr [virksomhed1], [adresse2]. Lokalplanen er vedtaget i medfør af planlovens 24 den 17. marts Af forarbejdet til VVM-screening, der er dateret til den 18. september 2007, og blev udarbejdet i forbindelse med lokalplanen, fremgår følgende: "[virksomhed2] A/S har foretaget screeningen i august - september 2007 [...] I vinterperioden har omkring personer deres daglige virke i vinterkvarteret bl.a. med at passe og træne ca. 75 dyr, der optræder i [...] Der vil ikke ske ændringer i antal af cirkus dyr som følge af aktiviteterne i [...]." Det fremgår tillige af forarbejdet til VVM-screening, at lokalplanen vil medføre, at området overflyttes til byzone. Af selve lokalplanen fremgår det imidlertid, at området forbliver i landzone. Husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde Det fremgår af miljøtilladelsen, at det er Slagelse Kommunes vurdering, at dyreholdet ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens 1, stk. 4. Kommunen har herved henvist til, at dyrene er opstaldet indendørs og til at halvdelen af dyreholdet udgøres af heste. Af kommuneplanen for Slagelse følger det, at [...] er klassificeret som "forlystelsespark." Det fremgår ved opslag på Danmarks Miljøportal, at forlystelsesparken [...] er beliggende på samme ejendom som staldanlægget, matr.nr. [...1] Natur- og Miljøklagenævnet har indhentet situationsplan over [...], der viser, at staldene indgår som en del af forlystelsesparken. Der er således indrettet café i den ene stald, hvor hestene er opstaldet, her er der også søløvebassin, hvor søløverne vises frem og optræder for publikum. Det fremgår af kortbilag til lokalplanen, at der tillige er museum i denne bygning. Den anden stald indeholder, udover elefantstald, også elefantmanege til optræden for publikum. Derudover er et tivoliland og endnu en café beliggende i en bygning lige til venstre for elefantstalden. Følgende fremgår af lokalplan nr. 1005, [virksomhed1], [adresse2]:

281 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of "I vinterperioden har omkring personer deres daglige virke i vinterkvarteret bl.a. med at passe og træne ca. 75 dyr, der optræder i Cirkus. Hovedparten af dyreholdet er heste, men omfatter også zebraer, dromedarer, elefanter og søløver. I sommerperioden, hvor er på turné, reduceres aktiviteterne på ejendommen og ca. 10 personer er fuldtidsbeskæftiget og der er omkring 25 dyr opstaldet eller på græs. [...] Den overordnede idé med [...] er at give publikum mulighed for at opleve cirkusrelaterede aktiviteter i vinterhalvåret, hvor [virksomhed1] s sommeraktiviteter ligger stille og deres vognpark og materiel opmagasineres på ejendommen sammen med deres cirkus dyr." Følgende fremgår af forarbejdet til VVM-screening, der blev udarbejdet forud for vedtagelsen af lokalplanen: "[...] etableres indenfor rammerne af [virksomhed1] s nuværende grundareal, der rummer virksomhedens vinterkvarter. [...] vil rumme stalde, prøvemaneger, værksteder, mm. med publikumsadgang. Inden for disse rammer kan publikum overvære shows, komme i kontakt med dyrene og deltage i aktiviteter og få demonstreret indlæring af cirkustricks. Desuden rummer cafe og faciliteter til firmaarrangementer." Følgende fremgår af pressemeddelelse om åbningen af [...], der kan genfindes i forarbejdet til VVM-screening: "Det store indendørs parkområde er sprængfyldt med cirkusoplevelser. Her er prøvemanege, dekorationsværksteder og stalde med bl.a. zebraer, dromedarer hængebugsvin, søløver, papegøjer og heste. I cirkusland kommer man rigtig tæt på dyrene, her kan man kysse en søløve og ride på en dromedar." Nye oplysninger under nævnsbehandlingen [person1] har uddybet sin klage ved skrivelse af 28. maj 2009 til Natur- og Miljøklagenævnet, hvori det er anført, at ejendommen på [adresse1] er omfattet af en lokalplan, der reelt forhindrer omkringliggende husdyrbrug i at udvide deres dyrehold, selvom området er udlagt til landbrugsområde, at miljøtilladelsen er givet, selvom staldene er opført ulovligt, laderne er ombygget ulovligt, ligesom affald og gødning gennem flere år er bortskaffet ulovligt. Staldene er desuden bygget for tæt på naboskel, ligesom afløbsforholdene til toiletterne må være ulovlige ikke mindst set i lyset af, at ejendommen, ifølge [person1], er beliggende i vandindvindingsområde. [person1] har endelig gentaget, at han mener sagsbehandlingen i kommunen har været kritisabel. Advokat for [virksomhed3], [person2] har hertil bemærket ved skrivelse af 17. august 2009, at tilladelsen ikke strider mod lokalplanen, da der gælder en særlig lokalplan for netop denne ejendom, at klager er underkastet en anden lokalplan, og at forholdene på ejendommen i øvrigt ikke har været genstand for anmærkninger fra tilsynsmyndighedernes side. [person1] har kommenteret denne skrivelse, og har i den forbindelse anført, at der har været utallige påbud på ejendommen. Desuden har [person1] genfremsat sine øvrige synspunkter

282 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Advokat [person2] har den 8. oktober 2009 fastholdt, at alle sager vedrørende [virksomhed3] har været behandlet af kommunen i fuld overensstemmelse med gældende regler. Natur- og Miljøklagenævnet har taget kontakt til Slagelse Kommune med henblik på at afdække, om kommunen har bemærkninger til klagen. Kommunen har ved skrivelse af 18. oktober 2011 anført, at Slagelse Kommune ikke har yderligere bemærkninger til klagen. Slagelse Kommune har den 19. oktober 2011 oplyst telefonisk til nævnet, at der ikke udbringes på ejendommens arealer, men at der indgået aftale med tredjemand om bortskaffelse af gødning. Det er endvidere bekræftet, at kun ejendommen på [adresse1] ([...]) er omfattet af lokalplan, men at [person1] (klager) ikke er omfattet af nogen særlig lokalplan. Slagelse Kommune har den 20. oktober 2011 på Natur- og Miljøklagenævnets foranledning fremsendt situationsplan over [...]. Slagelse Kommune har oplyst, at der i 1998 blev givet landzonetilladelse til opførelse af to haller til opbevaring af cirkusvogne m.v., at der i 2004 blev givet landzonetilladelse til udvidet anvendelse af eksisterende lagerhal til værelser for ansatte samt afholdelse af enkelte store arrangementer. Der er ikke ansøgt om eller meddelt byggetilladelse til opførelse af stalde, men det blev ved tilsyn af den 2. juli 2008 konstateret, at den ene hal var ombygget til elefantstald, ligesom der var opført søløvebassin. Der blev tillige ved samme tilsyn konstateret af kommunens miljøafdeling, at der var et dyrehold på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger til retsgrundlaget Husdyrbruglovens og husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde Det fremgår af husdyrbruglovens 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på husdyrbrug. Følgende fremgår af husdyrbruglovens 3, stk. 1, nr. 1: "I loven forstås ved: Husdyrbrug: Ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer." Loven indeholder ingen definition af husdyrbegrebet. Af lovforslagets bemærkninger kan udledes, at begrebet fortsat skal forstås bredt og således også som i hidtidig lovgivning omfatter f.eks. pelsdyr (mink, ræve m.v.), strudse og hjorte. Det fremgår af husdyrbruglovens 5, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse dyrearter ikke er omfattet af loven. Denne hjemmel er ikke udnyttet. Af forarbejderne til husdyrbruglovens 5 fremgår, at alle dyrearter som udgangspunkt er omfattet af loven. Det fremgår endvidere af husdyrgødningsbekendtgørelsens 1, stk. 4, at visse dyrehold er undtaget fra husdyrgødningsbekendtgørelsens regler:

283 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of "Undtaget fra bekendtgørelsens regler er butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, forsøgsstalde, eksportisolationsstalde og dyrehold på politigårde." Klage over lokalplan Det følger af planlovens 58, stk. 1, nr. 4, at andre forhold omfattet af planloven end afgørelser efter 11g, 35 og 37 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det fremgår dog tillige af samme lovs 58, stk. 2, at kommunalbestyrelsers vedtagelse af en lokalplan ikke kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt planen er i strid med beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan, jf. 11, stk. 4, nr. 1. Planlovens 60 bestemmer, at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Husdyrbruglovens og husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde Natur- og Miljøklagenævnet finder først grundlag for at vurdere, om husdyrbrugloven finder anvendelse i nærværende sag. Afgørende er, om opstaldning af bl.a. eksotiske dyr, der knytter sig til drift af en forlystelsespark, kan anses for omfattet af begrebet "husdyrbrug," jf. husdyrbruglovens 2, stk.1, jf. 3, stk. 1, nr. 1. Som det fremgår ovenfor under "Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger til retsgrundlaget," kan det udledes af lovforslagets bemærkninger, at der fortsat er tale om en bred forståelse af husdyrbegrebet, der bl.a. omfatter strudse og hjorte. Det fremgår således af bemærkningerne til husdyrbruglovens 5, at alle dyrearter som udgangspunkt er omfattet af husdyrbrugloven. Da bestemmelsen i husdyrbruglovens 5, stk. 1, til at undtage visse dyrearter ikke er udnyttet, er ingen dyrearter som udgangspunkt undtaget fra loven. Natur- og Miljøklagenævnet har indhentet situationsplan over [...], der viser, at staldene indgår som en del af forlystelsesparken. Der er således indrettet café i samme bygning som der er søløver og hestebokse. Det fremgår desuden af kortbilag til lokalplan nr. 1005, at der tillige er indrettet museum i denne bygning. Derudover er tivoliland og café beliggende til venstre for staldbygningen, der indeholder elefantmanege og elefantstald. Det fremgår af lokalplan nr. 1005, at den overordnede idé med [...] er, at publikum får mulighed for at opleve cirkusrelaterede aktiviteter også om vinteren, hvor der ikke turneres. Af lokalplanen følger det endvidere, at disse aktiviteter hovedsageligt består i at passe og træne dyrene. Forlystelsesparkens attraktion er derfor nært knyttet til den almindelige stalddrift og træning af cirkusdyr, der foregår på ejendommen om vinteren. De aktiviteter, der knytter sig til ejendommen som forlystelsespark er desuden fremtrædende. Natur- og Miljøklagenævnet finder på den baggrund, at dyreholdet falder ind under eller ganske må sidestilles med dyrehold i dyreparker og zoologiske haver, der undtages fra bekendtgørelsens regler, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 1, stk. 4. Husdyrgødningsbekendtgørelsen finder dermed ikke anvendelse på husdyrbruget

284 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Da ejendommen således er undtaget fra husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, kan der ikke beregnes dyreenheder (DE) for dyreholdet. Husdyrbruget kan af denne årsag dermed ikke anses for omfattet af husdyrbruglovens begreb om "husdyrbrug," idet dette i husdyrbruglovens 3, stk. 1, nr. 1, defineres som en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder. Husdyrbrugloven finder således ikke anvendelse, jf. husdyrbruglovens 2, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet har herved lagt vægt på sammenhængen mellem husdyrbrugloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen, samt formålet med den snævre undtagelsesbestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens 1, stk. 4. Dyreholdet på ejendommen er således ikke reguleret ved husdyrbrugloven, hvorfor miljøtilladelse for ejendommen ikke kan udstedes med henvisning til husdyrbruglovens 10. Derfor ophæves Slagelse Kommunes afgørelse af 7. februar Øvrige bemærkninger Klagefristen for klage over lokalplan nr til Natur- og Miljøklagenævnet udløb den 17. april Natur- og Miljøklagenævnet har derfor ikke mulighed for at behandle [person1] s klage for så vidt angår spørgsmålet om lokalplanen, idet klagepunktet først er fremført i forbindelse med klage over miljøtilladelsen den 4. marts For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanen vil medføre, at en evt. fremtidig udvidelse på [person1] s ejendom vil blive mødt med afslag eller undergivet skærpede vilkår, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at der herved er tale om en hypotetisk situation, som nævnet af denne grund ikke har fundet anledning til at kommentere. Det bemærkes, at [person1], hvis denne situation aktualiseres, vil være velkommen til at påklage en sådan afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke taget stilling til øvrige klagepunkter. På denne baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Slagelse Kommunes afgørelse af 7. februar 2009 om miljøtilladelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 4200 Slagelse. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

285 Karnov Group 284 MAD MKN - MKN2007.MKN MKN2007.MKN MAD Etablering af to gyllebeholdere på et miljøgodkendt husdyrbrug, hvor der ikke samtidig skete udvidelse eller ændring af dyreholdet, skulle miljøgodkendes, da etableringen som udgangspunkt ville indebære forøget forurening i form af lugtgener m.v Listevirksomheder Landbrug Landzone Andre hjemmelsspørgsmål Sagen angik, om etablering af to gyllebeholdere krævede godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, nu husdyrbrugslovens 12, stk. 3. Gyllebeholderne skulle alene sikre tilstrækkelig kapacitet på ejendommen, hvor der hverken skete udvidelse eller ændring af dyreholdet. Husdyrholdet var miljøgodkendt med tilhørende VVM-redegørelse. De to gyllebeholdere skulle placeres i åbent land syd for en eksisterende gyllebeholder, hvorved afstanden til naboer mod syd formindskedes fra ca. 450 til ca. 375 m. Kommunen besluttede den 22. december 2006, at de to beholdere ikke krævede godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33. Afgørelsen blev påklaget af en efterskole beliggende 375 m syd for gyllebeholderne. Miljøklagenævnet lagde til grund, at godkendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens 33 alene beror på, om udvidelsen eller ændringen vil indebære forøget forurening. Dette antages at være tilfældet, hvis der etableres et nyt forurenende anlæg på en bestående virksomhed, da miljøbeskyttelsesloven også omfatter den potentielle risiko for forurening, hvortil kommer, at der er pligt til at vurdere, om til- og frakørsel vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener. Nævnet fandt herefter, at de nye gyllebeholdere som udgangspunkt ville indebære øget lugtpåvirkning, risiko for spild og mulighed for mere intensiv gylletransport i udbringningssæsonen, idet der var tale om en tredobling af kapaciteten. Gyllebeholderne var derfor underlagt godkendelsespligt. Miljøklagenævnet bemærkede, at husdyrbrugslovens 12, stk. 3 bestemmer, at husdyrbrug, der er omfattet af 12, stk. 1, ikke må udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse og fastslog, at etablering af gyllebeholderne krævede miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, nu husdyrbrugslovens 12, stk. 3. Nævnet bemærkede endvidere, at den verserende klagesag om landzonetilladelse ville bortfalde, da der skulle ske en samlet bedømmelse efter husdyrbrugsloven. Miljøklagenævnets afgørelse af 16. juli 2007, j.nr. MKN Husdyrbrug Juelsminde Den 16. juli 2007 har Miljøklagenævnet truffet følgende Afgørelse efter 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006): Miljøklagenævnet ophæver Juelsminde Kommunes (nu Hedensted Kommune) afgørelse af 22. december 2006 og bestemmer, at etablering af to beholdere på hver m³ til opbevaring af husdyrgødning på Vrigstedgård, Overvej 10, 7140 Stouby, kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, jf. nu husdyrbruglovens 12, stk. 3. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af ankechef, cand. jur. Jørgen Bjerring uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3. Redegørelse for sagen Juelsminde Kommune har den 22. december 2006 afgjort, at etablering af to beholdere på hver m³ til opbevaring af husdyrgødning på Vrigstedgård, Overvej 10, 7140 Stouby, ikke kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. Denne afgørelse er påklaget til Miljøklagenævnet af Vrigsted Efterskole, Overvej 12, 7140 Stouby. Hedensted Kommune har modtaget klageskrivelsen den 18. januar Kommunen har den 26. januar 2007 sendt klagen til Miljøklagenævnet. Klagen er indkommet rettidigt, og Vrigsted Efterskole er klageberettiget i henhold til miljøbeskyttelseslovens 98, stk. 1, nr. 2. Ansøgningen og beskrivelse af virksomheden Horsens Svinerådgivning søgte den 5. september 2006 på vegne af ejeren, Jeppe V. Christensen, om tilladelse til etablering af to gyllebeholdere i forbindelse med en eksisterende produktion af slagtesvin på Vrigstedgård, Overvej 10, 7140 Stouby. Baggrunden for ansøgningen var at sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet uden at medregne kapaciteten i gyllekanalerne, og at ansøger ønsker at være uafhængig af lejet opbevaringskapacitet. Der søgtes om etablering af to gyllebeholdere på hver m³ med en placering i åbent land syd for den eksisterende gyllebeholder på ejendommen. Juelsminde Kommune meddelte den 22. december 2006 landzonetilladelse til etablering af gyllebeholderne. Denne afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet af Vrigsted Efterskole. Afgørelsen i klagesagen vedrørende landzonetilladelsen skal nu også træffes af Miljøklagenævnet, jf. overgangsbestemmelsen i husdyrbruglovens 108, stk. 1. Som nævnt skal gyllebeholderne alene sikre tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen. Der vil ikke i forbindelse med beholdernes etablering ske udvidelser eller ændringer i virksomhedens dyrehold (besætningsstørrelse på 328,1 DE, svarende til en årsproduktion på slagtesvin). Der sker ej heller udvidelse eller ændring i virksomhedens landbrugsareal. Virksomheden er miljøgodkendt af Juelsminde Kommune den 23. november 2003 med baggrund i Tillæg nr. 14 til Vejle Amts Regionplan med tilhørende VVM-redegørelse for en udvidelse af produktionen på Vrigstedgård til slagtesvin ( kg) samt opførelse af ny stald på ca m² i tilknytning til en eksisterende gylletank på m³. Amtet har den 1. november 2006 truffet afgørelse om, at opførelsen af de nye gyllebeholdere ikke kan antages at være til skade for miljøet, og at etableringen dermed ikke kræver VVM-screening efter reglerne i bekendtgørelse nr af den 20. oktober Ejendommens beliggenhed og planlægningsmæssige forhold i området Ejendommen ligger i landzone. Beholderne placeres syd for den eksisterende beholder, og afstanden til naboer mod syd formindskes fra ca. 450 m til ca. 375 m. Afstanden til nabobeboelse mod vest på Overvej 18 bliver minimum 240 m. Afstanden til landsbyen Vrigsted er ca. 600 m. Vrigsted Efterskole, der har påklaget afgørelsen, ligger Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

286 Karnov Group 285 MAD MKN - MKN2007.MKN syd for placeringen af de ansøgte beholdere, og der vil blive en afstand på ca. 375 m. Juelsminde Kommunes afgørelse Juelsminde Kommune har 22. december 2006 meddelt, at etableringen af gyllebeholderne ikke kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1. I kommunens afgørelse anføres bl.a.: MiljøCenter Horsens I/S har vurderet, at etablering af to m³ beholdere til opbevaring af husdyrgødning på Overvej 10, Vrigsted, 7140 Stouby ikke kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, da udvidelsen efter godkendelsesmyndighedens vurdering ikke kan have negativ eller betydelig indvirkning på mennesker eller miljø og dermed ikke er en væsentligt ændring eller udvidelse. Klagen til nævnet m.v. Klageskrivelsen fra Vrigsted Efterskole lyder således: I annonce i Hedensted Avis d. 28. december 2006 meddeles det, at der er givet tilladelse til etablering af 2 store gyllebeholdere ved Vrigstedgård. Det oplyses, at klagefristen er 1 uge. Det må imidlertid være en fejl, da fristen efter normal procedure er mindst 4 uger. Derfor denne henvendelse: Vrigsted Efterskole er nærmeste nabo til Vrigstedgård, som ligger 175 m herfra. Ved tilladelsen til opførelse af en ny stald til svin ved Vrigstedgård i 2004, udtrykte vi vores bekymringer over at skulle være nabo til så stor en produktion. Der er efterfølgende, siden udvidelserne af Vrigstedgårds produktion i 2004, givet tilladelse til to store udvidelser på gårde med svinebesætning, Overvej 20, 300 m herfra og Nedervej 2, højst 500 m herfra. Ved etablering af yderligere to gylletanke så tæt på belastes miljøet omkring skolen, og vi er bange for gener. Det ser ud til, at etableringen af yderligere to gylletanke vil betyde overkapacitet i forhold til den lokale produktion, og vi frygter derfor, at der vil være risiko for lugtgener og giftdampe, ligesom etableringen af de to tanke vil medføre yderligere trafik på vejen, som ligger tæt på skolen. Vi er bange for, at de planlagte nye anlæg vil blive anvendt som opsamlingsbeholdere for gødning produceret på andre af ejerens gårde, og at opsamlingen af gødningen vil medføre yderligere trafik og mulighed for lugtgener, når den skal transporteres fra tankene til udbringning både på nærliggende jorder og længere væk. Vores bekymringer drejer sig de gener, som placeringen af tankene kan medføre, når der i forvejen eksisterer store husdyrproduktioner så tæt på vores kostskole. Man kan jo frygte, at den store overkapacitet til opbevaring af gylle skal benyttes til at retfærdiggøre en senere ansøgning om at udvide slagtesvineproduktionen på Vrigstedgård. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde et moderne og sikkert kostskolemiljø i sunde omgivelser til 70 elever. Efterskolen tilbyder specialundervisning til elever med ordblindhed, som bor på skolen. Vi er 18 ansatte og derfor en stor virksomhed i lokalsamfundet. Vi er en selvejende institution med en årlig omsætning på 11 mil. kr., hvoraf forældrebetalingen udgør 41 %. Det er vigtigt, at der er mulighed for at kunne udvikle vores skole i fremtiden. Vi ønsker en garanti for, at vores vilkår under ingen omstændigheder forringes. Nævnet har anmodet ansøger om bemærkninger til klagen. Horsens Svinerådgivning har på vegne af ansøger i brev af 7. marts 2007 bl.a. bemærket: Af hensyn til beliggenheden tæt på Vrigsted Efterskole blev ejendommens nye produktionsanlæg i 2004 flyttet ud nord for det eksisterende anlæg, således at Vrigsted Efterskole ligger mere end 300 m fra det nye anlæg og mere end 300 m fra de nye gyllebeholdere der nu søges om. Med en afstand mere end 300 m vil de nye gyllebeholdere ikke give øgede lugtgener for Vrigsted Efterskole. De nye beholdere skal erstatte nuværende lejet kapacitet samt sikre en flexibilitet i forbindelse med udbringningstidspunkt. Miljøklagenævnets bemærkninger Svineproduktionen på Vrigstedgård er omfattet af punkt I 101 på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 168 af 21. februar 2007 (godkendelsesbekendtgørelsen), og Juelsminde Kommune afgørelse af 22. december 2006 kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. 21, stk. 2, i godkendelsesbekendtgørelsen og den tilsvarende 21, stk. 3, i den tidligere gældende godkendelsesbekendtgørelse (nr. 943 af 16. september 2004). Ifølge 2, stk. 6, i lov nr. 569 af 24. juni 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse skal nævnet færdigbehandle sagen efter de hidtil gældende regler. Miljøklagenævnet skal tage stilling til, hvorvidt etablering af de omhandlede gyllebeholdere skal miljøgodkendes i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, 2. punktum. Ifølge denne bestemmelse må en listevirksomhed ikke udvides eller ændres på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Ved sagens afgørelse har Juelsminde Kommune lagt vægt på, at etableringen af gyllebeholderne ikke kan have negativ eller betydelig indvirkning på mennesker eller miljø og dermed ikke er en væsentligt ændring eller udvidelse. Disse kriterier er ikke afgørende for, om der foreligger godkendelsespligt. Ifølge miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, 2. punktum, er det alene afgørende, om udvidelsen eller ændringen indebærer forøget forurening. I administrativ praksis er det antaget, at der foreligger godkendelsespligt, hvis der etableres et nyt forurenende anlæg på en bestående listevirksomhed. I den forbindelse bemærkes, at miljøbeskyttelsesloven også omfatter den potentielle risiko for forurening, der er knyttet til håndtering og opbevaring af forurenende stoffer, og at godkendelsesmyndigheden ved behandlingen af sager efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, har pligt til at vurdere, om til- og frakørsel til en listevirksomhed vil kunne ske uden væsentlige, miljømæssige gener for de omboende. På denne baggrund bemærkes, at etablering af de nye gyllebeholdere på Vrigstedgård som udgangspunkt vil indebære øget lugtpåvirkning af omgivelserne, risiko for spild ved håndtering af gyllen og mulighed for mere intensiv gylletransport i udbringningssæsonen, idet der er tale om tredobling af opbevaringskapaciteten i gyllebeholdere. Miljøklagenævnet finder derfor, at etablering af gyllebeholderne er underlagt godkendelsespligt i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, 2. punktum, og at det tilkommer godkendelsesmyndigheden i første instans at tage stilling til, om og i bekræftende fald på hvilke vilkår miljøgodkendelse kan meddeles. I den forbindelse bemærkes, at husdyrbruglovens 12, stk. 3, bestemmer, at husdyrbrug, der er omfattet af lovens 12, stk. 1, ikke må udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. Etablering af gyllebeholderne forudsætter herefter, at ansøger indgiver ansøgning herom til Hedensted Kommune i overensstemmelse med de nugældende bestemmelser i husdyrbrugloven, jf. husdyrbruglovens 12, stk. 3. Kravet om projektets behandling efter husdyrbruglovens regler indebærer, at den for nævnet verserende sag om landzonetilladelse må betragtes som uaktuel, idet der ved sagens behandling efter husdyrbrugloven skal foretages en samlet bedømmelse af projektet i relation til lovens bestemmelser, dvs. at der på ny skal tages stilling til påvirknin- Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

287 Karnov Group 286 MAD MKN - MKN2007.MKN gen af landskabelige værdier m.v., jf. husdyrbruglovens 22. Miljøklagenævnet vil derfor særskilt underrette sagens parter om, at den verserende sag om landzonetilladelse anses for bortfaldet. Miljøklagenævnets afgørelse Juelsminde Kommunes afgørelse af 22. december 2006 ophæves, idet Miljøklagenævnet bestemmer, at etablering af to nye gyllebeholdere på hver m³ på Vrigstedgård, Overvej 10, 7140 Stouby, kræver miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, 2. punktum, jf. nu husdyrbruglovens 12, stk. 3. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

288 Karnov Group 287 MAD MKN - MKN2009.MKN MKN2009.MKN MAD Genopførelse af en stald efter brand skulle godkendes efter husdyrbrugloven, da staldanlægget ville blive opført i ændret skikkelse og med ændringer i staldsystemet Landbrug Andre hjemmelsspørgsmål Sagen angik, om genopførelse af en stald efter brand krævede godkendelse efter husdyrbrugloven. Det eksisterende staldanlæg var nedbrændt i efteråret 2007, hvorefter der ansøgtes om opførelse af en ny stald i maj På ejendommen var et kvægbrug på 111 DE. Det nye anlæg ville have en forøget ammoniakemission på ca. 13 k N/år. Kommunen oplyste først, at genopførelsen skulle godkendes, hvorefter ansøger reducerede antallet af dyr. Kommunen meddelte herefter, at genopførelsen ikke krævede godkendelse efter husdyrbrugloven. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening. Miljøklagenævnet (formanden) udtalte, at det almindelige udgangspunkt efter husdyrbrugloven er, at opførelse af nyt staldbyggeri kræver godkendelse. Nævnet henviste til miljøbeskyttelsesloven, hvor genopførelse i almindelighed kræver godkendelse, medmindre der i det væsentlige er identitet med den tidligere virksomhed. Med henvisning til, at staldanlægget ville blive opført i ændret skikkelse og med en ny placering, samt at der på grund af ændringer i staldsystemet var stillet krav om en mindre produktion, fandt Miljøklagenævnet, at opførelsen af den nye stald skulle godkendes efter husdyrbrugloven. Miljøklagenævnets afgørelse af 14. maj 2009, j.nr. MKN Hobro husdyrbrug Afgørelsen er truffet af konstitueret nævnsformand, cand.jur. Gorm Møller uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3, jf. husdyrbruglovens 77, stk. 1. Sagens indbringelse for nævnet Mariagerfjord Kommune traf den 18. august 2008 afgørelse om, at genopførelse af stald efter brand på ejendommen Nr. Onsildvej 44 ikke kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Mariagerfjord Kommune har modtaget klageskrivelsen den 16. september Klagen er indkommet rettidigt, og Danmarks Naturfredningsforening er klageberettiget i henhold til husdyrbruglovens 87. Redegørelse for sagen Henrik Kirketerp søgte den 13. maj 2008 Mariagerfjord Kommune om at opføre en stald på Nr. Onsildvej 44 til erstatning for det eksisterende staldanlæg, der nedbrændte i efteråret Ejendommen ligger i landzone og husdyrbruget er blevet drevet som kvægbrug med 111,07 dyreenheder (DE). Mariagerfjord Kommune oplyste den 16. maj 2008 ansøger om, at opførelse af det ansøgte staldbyggeri kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Efter at have haft kontakt til Miljøstyrelsen besluttede kommunen at se på spørgsmålet igen og bad 30. maj 2008 ansøger sende yderligere oplysninger om bl.a. anlæggets ammoniakemission og lugtgener. Hobro Landboforening sendte den 6. juni 2008 ansøgning med disse oplysninger. Det fremgår af skrivelsen fra Hobro Landboforening, at anlægget vil have en forøget ammoniakemission på ca. 13 kg. N/år, hvilket skyldes, at en del af opdrættet i det oprindelige anlæg gik på spaltegulv, men at ejer af velfærds- og produktionsmæssige årsager ønsker, at opdrættet går på dybstrøelse i vinterhalvåret. I en ny ansøgning af 2. juli 2008 er antallet af husdyr reduceret. Afgørelsen Mariagerfjord Kommune traf den 18. august 2008 afgørelse om, at genopførelse af stald efter brand på ejendommen Nr. Onsildvej 44 ikke kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 11. Af afgørelsen fremgår bl.a..: Mariagerfjord Kommune, Natur og Miljø har den 13. maj 2008 modtaget byggeanmeldelse vedr. opførelse af staldbygning samt foderlade efter brand på ejendommen Nr. Onsildvej 44, 9500 Hobro. Sagen er blevet behandlet i henhold til reglerne i husdyrloven (Lov nr af 20. dec om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). Udkastet til miljøgodkendelsen har været i 2 ugers høring hos ansøger og naboer fra til Der er indkommet følgende bemærkninger til udkastet fra en nabo: Vedr. Mariagerfjord Kommunes skrivelse af journal nr P Partshøring i forbindelse med genopførelse af stald efter brand på ejendommen Nr. Onsildvej 44, 9500 Hobro. Ifølge bygningstegningerne ser det nye projekt fint ud og vi er tilfredse med, at den nye stald bliver trukket tilbage i. f. t. naboerne. Vi har dog nogle kommentarer og spørgsmål, som vi gerne vil have et svar på. At der tages de fornødne foranstaltninger til afledning af overfladevand i området. Dette gælder alle bygninger, så vores grund ikke bliver oversvømmet med overfladevand og gylle. Vi har som nabo, gennem 11 år, været udsat for dette flere gange om året. Dette gælder hele området nord og vest for vores grund, da dette har fald mod vores. Den sydvestlige bygning som skal stå tilbage, hvad skal den anvendes til? Bygningerne, som står til nedrivning iflg. Skitsen, bliver revet ned og området bliver ryddet op og reetableret. Er der en tidsramme for dette? Er der i projektet taget hensyn til ammoniakafdampning fra stalde o.l.? Er der i projektet kalkuleret med forebyggelse/bekæmpelse af flueplage? Mariagerfjord Kommune har følgende bemærkninger til høringssvaret: Tagvand fra den eksisterende stald er ført til eksisterende sivedræn, og der etableres nyt sivedræn for tagvand fra den nye stald, som vist på situationsplanen (bilag 3). Den tilbageværende eksisterende stald (den sydligste stald, bilag 1) vil ikke blive anvendt som stald, når den nye stald er færdigbygget. Der er blevet tilføjet et vilkår om, at nedrivning af bygninger (jf. bilag 1), rydning og reetablering af området skal være foretaget senest to år fra denne afgørelses meddelelse. Som det fremgår af afsnittet redegørelse og projektbeskrivelse, er der taget hensyn til ammoniakfordampning fra stalden Der er ikke i forbindelse med denne afgørelse stillet særlige krav til eller retningslinier for forebyggelse/bekæmpelse af flueplage. Bedriften er underlagt de til enhver tid gældende retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Mariagerfjord Kommunes afgørelse Mariagerfjord Kommune har vurderet, at det ansøgte projekt ikke kræver godkendelse iht. 11 i Lov om godkendelse af husdyrbrug. Denne beslutning er truffet ud fra følgende vurdering og på følgende vilkår: Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

289 Karnov Group 288 MAD MKN - MKN2009.MKN Vurdering Mariagerfjord Kommune har på baggrund af projektbeskrivelsen og ved en besigtigelse på ejendommen vurderet, at byggeriet ikke vil være til skade for miljøet, herunder at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes, samt at byggeriet ikke vil være til væsentlig gene for naboer og omkringboende begrundet i følgende: - Stalden er en genopførsel efter brand, hvor der gælder særlige forhold omkring godkendelsespligt i relation til Lov om godkendelse af husdyrbrug. - Dyreholdet reduceres således, at ammoniakemissionen bliver mindre. - Genekriteriet (lugt) for henholdsvis enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone er overholdt. (Beregnet i IT-ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk) - Helhedsindtrykket af ejendommen vil blive væsentligt forbedret Vilkår - Byggeriet opføres i overensstemmelse med indsendte tegninger og oplysninger - Bygningen har en maksimal kiphøjde på 11,20 m. - De bygninger, der står til nedrivning ifølge skitsen, bilag 1 skal nedrives og området skal ryddes og reetableres senest 2 år fra denne afgørelses meddelelse, dvs. senest Husdyrbruget drives maksimalt med nedenstående produktion. Dyreholdet størrelse skal senest ved ibrugtagning af staldbygningen være reduceret, som angivet i nedenstående tabel. Produktionstype Dyrekategori Antal Antal DE Kødkvæg Ammeko over 600 kg, Dybstr. (hele arealet) 98 70,00 Malkekøer og opdræt, tung race Småkalv, tung race (0-6 mdr.), Dybstrøelse (hele arealet) 98 20,00 Malkekøer og opdræt, tung race Kvie/stud, tung race (6 mdr.- kælvning), Dybstrøelse (hele arealet) 48 18,46 Redegørelse og projektbeskrivelse Der etableres i alt 4305 m 2 stald og foderlade, som vist på bilag 1 og 2. Den nye stald og foderlade ønskes opført efter, at det eksisterende staldbyggeri brændte i efteråret Målene for det nye byggeri er: Bredde 35,75 m, sidehøjde 4,50 m, kiphøjde 11,20 m, længde på stalden 70 m, længde på foderladen 50,40 m, byggeriets længde i alt 120,40 m. Bygningen opføres med murede facader og gavle, og der lægges sort tag på. Der etableres naturlig ventilation med sidegardin og åben kipventilation. Den nye stald og foderlade erstatter 5 forskellige sammenbyggede staldbygninger af forskellig alder og udseende. Det samlede bebyggede areal bliver ca. 380 m 2 mindre med det nye staldbyggeri end med det oprindelige byggeri. Produktionsformen i den nye stald vil være ammekøer på dybstrøelse i hele stalden. I den tidligere stald udgjorde spaltegulvbokse en mindre del at staldstystemet (svarende til 19,23 DE). I forbindelse med opførelsen af den nye stald reduceres dyreholdet fra 111,07 DE til 108,46 DE fordelt på ovennævnte dyretyper og -kategorier. Dyreholdet reduceres for at undgå en øget ammoniakemission i forbindelse med, at en del af staldsystemet ændres fra spaltegulve til dybstrøelse, idet der er en højere ammoniakemission fra dybstrøelsesstalde end fra stalde med spaltegulve. Beregninger foretaget vha. IT-systemet husdyrgodkendelse. dk viser, at ammoniakemissionen fra det nye anlæg med det reducerede dyrehold bliver 2,17 kg N/år lavere end tidligere. Bilag 1 til Mariagerfjord Kommunes afgørelse indeholder bl.a. følgende tegning over det nye byggeri samt byggeri, der fjernes. [udeladt] Klagen til nævnet Danmarks Naturfredningsforening klagede med brev af 16. september 2008 over kommunens afgørelse af 18. august Af klagen fremgår blandt andet: Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om ikke-godkendelsespligt vedr. genopførelse af staldbygning samt foderlade efter brand på ejendommen Nr. Onsildvej 44, 9500 Hobro. Klagen begrundes primært med, at Danmarks Naturfredningsforening finder retningslinjerne for bedømmelsen af ikke-godkendelsespligt for uklare, både i vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, samt de af miljøstyrelsen udgivne FAQ om emnet, især FAQ nr. 13. Selv om der ikke sker en udvidelse af husdyrholdet, er der tale om et helt nyt staldanlæg. Endvidere henvises direkte til FAQ nr. 25, hvor der står følgende: Kommunen har som 1. instans miljømyndighed kompetencen til at foretage denne konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde og afgøre, hvorvidt den påtænkte ændring på husdyrbruget udløser tilladelses- /godkendelsespligt. En sådan afgørelse kan påklages til Miljøklagenævnet. Grænsen for hvad der udløser tilladelses/godkendelsespligt efter loven vil herefter blive fastlagt i administrativ praksis i takt med de afgørelser, som træffes af Miljøklagenævnet som klagemyndighed. Genopførelse efter brand står heller ikke på den liste, som i FAQ nr. 25 kan betegnes som værende under bagatelgrænsen. Vi finder derfor at Miljøklagenævnet i denne sag principielt bør tage stilling til, hvor grænsen for, hvad der udløser godkendelsespligt skal fastlægges. Endelig vil vi også fremføre, at den nye staldbygning er rigeligt stor i forhold til det konkrete husdyrhold. Denne omstændighed, hvor det på et senere tidspunkt vil være muligt at udvide besætningen inden for den eksisterende bygningsmasse, bør efter DN's opfattelse, medføre, at sagen skal behandles efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, således at der allerede på nuværende tidspunkt kan stilles de relevante krav til staldindretning, reduktion af ammoniak emission m.v. Miljøklagenævnets bemærkninger Den i sagen omhandlede virksomhed er en kvægproduktion på mere end 75 DE. Mariagerfjord Kommune har vurderet, at genopførelse af stald efter brand på ejendommen Nr. Onsildvej 44 ikke kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 11. I klagen er det gjort gældende, at ansøgningen bør behandles efter reglerne i husdyrbrugloven. Miljøklagenævnet skal herefter tage stilling til om det anmeldte byggeri kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

290 Karnov Group 289 MAD MKN - MKN2009.MKN Det almindelige udgangspunkt efter husdyrbrugloven er, at opførelse af nyt staldbyggeri kræver godkendelse efter loven. Der findes dog ikke bestemmelser i husdyrbrugloven, der siger noget konkret om, hvordan genopførelse af stald og andet anlæg til husdyrbrug som følge af anlæggets hændelige undergang ved brand reguleres. Ligeledes siger lovens forarbejder samt Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen: Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug heller ikke noget om dette spørgsmål. Skov- og Naturstyrelsen, nu Miljøstyrelsen, har i FAQ nr. 31 anført følgende med hensyn til spørgsmålet, om genopførelse af staldbygninger efter en brand kræver godkendelse: Hvis en stald brænder, blæser omkuld m.v. og der skal genopføres en ny stald udløser det så krav om miljøgodkendelse? Såfremt der genopføres en stald med samme staldsystem og dyretype og produktionsomfanget ikke øges, vil en genopførsel ikke medføre krav om miljøgodkendelse. Hvis dyretypen eller staldsystemet ændres vil det derimod udløse krav om miljøgodkendelse. Dette gælder også, hvis det ikke er lovligt at genopføre det gamle staldsystem pga. nye krav til f.eks. dyrevelfærd. Husdyrbruglovens regler om godkendelsespligt bygger blandt andet på reglerne i miljøbeskyttelsesloven. I relation til disse regler har det daværende Miljøankenævn i afgørelsen refereret i KFE ikke fundet at burde rejse indvendinger imod, at der i det foreliggende tilfælde statueres godkendelsespligt efter lovens 35, når henses til, at henved halvdelen af virksomhedens bygninger er nedbrændt, jfr. herved den opfattelse herom, som miljøstyrelsen har udtrykt side 4 i Nyt fra Miljøstyrelsen nr. 5/1979. Af Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om genopførelse på baggrund af en virksomheds hændelige undergang, herunder som følge af brand: Genopførelse af en virksomhed efter dens hændelige undergang vil i almindelighed kræve godkendelse efter 33, stk. 1. Dette gælder ubetinget for virksomheder, der ikke er miljøgodkendte, hvis hele virksomheden eller større dele heraf er gået til grunde, jf. KFE Derimod kan en mindre del af en sådan virksomhed formentlig genopføres uden godkendelse, hvis virksomheden i alt væsentligt kommer til at fremtræde uændret. Med hensyn til godkendte virksomheder kan det antages, at en genopførelse kan finde sted uden godkendelse, hvis der i det væsentlige bliver identitet med den tidligere virksomhed. I denne sag er der tale om opførelse af en ny staldbygning til erstatning af 5 tidligere bygninger. Det er således hele staldanlægget, der genopbygges i ændret skikkelse og med ny placering, jf. tegning i bilag 1 til kommunens afgørelse. På grund af ændringer i staldsystemet og en deraf følgende forøgelse af ammoniakemissionen fra anlægget har Mariagerfjord Kommune samtidigt stillet vilkår om, at husdyrbruget maksimalt må drives med en mindre produktion end den tidligere. Miljøklagenævnet finder på baggrund af ovenstående, at opførelsen af den nye stald medfører pligt til godkendelse efter husdyrbrugloven. Det er herefter Miljøklagenævnets opfattelse, at Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 18. august 2008 må ophæves, og sagen hjemvises til behandling efter reglerne i husdyrbruglovens 11. Miljøklagenævnet bemærker, at almindelige retsgrundsætninger om genopførelse efter hændelig undergang tilsiger, at godkendelse skal meddeles, medmindre der foreligger omstændigheder, der klart taler imod. Miljøklagenævnets afgørelse Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 18. august 2008 ophæves. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen efter reglerne i husdyrbruglovens 11. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

291 290 Print siden Nr. 384, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN VVM screeninger af husdyrbrug anlægsbegrebet VVM reglerne gælder for "anlæg" til intensiv husdyravl, således at der for større anlæg (over 250/270 DE) eller anlæg, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet skal udarbejdes en VVM redegørelse. Der findes imidlertid ingen nærmere definition af anlægsbegrebet i relation til husdyrproduktioner, hvor der normalt anvendes begreber som landbrugsejendom hhv. landbrugsbedrift. Naturklagenævnet har i flere sager haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt flere landbrugsejendomme i relation til VVM reglerne skal betragtes som et anlæg ( A ) og senest, hvorvidt en landbrugsejendom kan betragtes som bestående af flere anlæg ( B ). Når indholdet af anlægsbegrebet skal fastlægges må der tages udgangspunkt i, at begrebet skal bruges til at afgrænse, hvornår der er grundlag for at foretage en samlet miljømæssig vurdering af en given husdyrproduktion på grund af dens potientielle forureningsmæssige betydning. Efter Naturklagenævnets praksis er hovedreglen, at hver landbrugsejendom i relation til planlovens VVM regler skal behandles som én ejendom med selvstændig produktion uanset, om der er tale om et vis grad af samdrift. Hvis to eller flere husdyrproduktioner imidlertid indgår i et integreret produktionsteknisk fællesskab, således at det reelt ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningen fra hver produktion for sig, vil produktionerne efter omstændighederne skulle betragtes som ét anlæg i relation til VVM reglerne. Navnlig følgende vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg: Produktionsanlæggenes (bygningernes) indbyrdes placering, udbringningsarealerne, samarbejdet om produktionen og produktionsformen. Det er almindeligt forekommende, at landmænd med to eller flere landbrugsejendomme driver arealerne på ejendommene udfra en fælles driftsplanlægning med bl.a. fælles gødningsregnskab. Husdyrgødning bliver i visse tilfælde også udbragt på tredje mands ejendom, de såkaldte aftalearealer, der eventuelt modtager husdyrgødning fra flere andre landbrugsproduktioner. Det er bl.a. på denne baggrund nævnets opfattelse, at fælles udbringningsarealer ikke i sig selv medfører, at to eller flere ejendomme (husdyrproduktioner) skal betragtes som ét anlæg i VVM reglernes forstand. Vægten skal lægges på, hvorvidt det er muligt at beregne miljøpåvirkningen for hver husdyrproduktion for sig. Fælles udbringningsarealer, gødningsregnskab, markdriftsplanlægning, redskaber, foderindkøb og personale, herunder samme ejer samt det forhold at husdyr flyttes mellem ejendommene udgør stordriftsfordele, som skaber økonomisk afhængighed mellem ejendommene, og som vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg. Men ingen af de nævnte forhold medfører i sig selv, at der er tale om et integreret produktionsteknisk fællesskab. Et sådan fællesskab vil typisk kræve, at produktionen er tilrettelagt på en sådan måde, at det teknisk set ikke er muligt at drive husdyrproduktionen på ejendommene hver for sig. I det følgende omtales to konkrete afgørelser: A. Vejle Amt havde i 2005 truffet afgørelse om, at en udvidelse af en fjerkræproduktion fra 63 til 174 DE krævede udarbejdelse af regionplanretningslinier med tilhørende VVM redegørelse. Afgørelsen blev af ansøger påklaget til Naturklagenævnet. Ansøger havde tidligere i foråret 2002 ansøgt om en udvidelse af fjerkræproduktionen fra 63 til 207 DE på ejendom A. Da amtet vurderede, at udvidelsen ville være VVM pligtig, satte ansøger ansøgningen i bero. I efteråret 2002 foretog ansøger en udvidelse på den pågældende ejendom (A) fra 63 til 174 DE uden at underrette amtet eller kommunen. Ejeren havde samtidig sammenlagt ejendommen A med hans anden ejendom B, hvor der var en fjerkræproduktion på 107 DE. To år tidligere var der en fjerkræproduktion på 218 DE på den anden ejendom B, og ejeren fandt derfor, at han havde en ret til en samlet produktion på 281 DE på den nu sammenlagte ejendom (A+B). Afstanden mellem de to adresser A og B var ca. 1,6 km. Der var et samlet udbringningsareal på 201,5 ha. Ejendom A havde ikke selvstændig udbringningsareal før sammenlægningen. Naturklagenævnet udtalte: " VVM reglernes anlægsbegreb "anlæg til husdyrproduktion" er ikke umiddelbart knyttet til ejendommen, men derimod til det enkelte produktionsanlæg og dets anvendelse, herunder de tilknyttede udbringningsarealer. Der bør således ikke lægges selvstændig vægt på om der i matrikelregistrets forstand er tale om én eller to landbrugsejendomme. Naturklagenævnet lægger vægt på, at det er muligt at foretage særskilte bedømmelser af miljøpåvirkningen med ammoniakfordampning og lugt fra hvert anlæg, da afstanden mellem anlæggene er ca. 1,6 km. Det forhold, at udbringningsarealerne ikke har været adskilte i forhold til anlæggene, er ikke et så afgørende forhold, at der er tale om ét anlæg, når det som vist af amtet er muligt at foretage en beregning af miljøbelastningen fra hvert enkelt anlæg. Nævnet finder ikke, at de af klager anførte produktionsmæssige forhold ejendommene har samme ejer, der er fælles arbejdskraft og markredskaber, driftsog gødningsregnskab, gødningsopbevaring og ejendom A aftager 25% af den samlede produktion af rugeæg fra ejendom B medfører, at der er tale om et integreret produktionsteknisk fællesskab mellem ejendom A og ejendom B." Naturklagenævnet opretholdt herefter amtets afgørelse, således at udvidelsen af husdyrproduktionen var VVM pligtig. (Afgørelse af 9. januar 2006, j.nr / )

292 B. Vejle Amt havde i 2005 truffet afgørelse om, at udvidelse af en svineproduktion fra 92,9 DE til 332,7 DE var VVM pligtig, idet produktionen på ejendommen efter udvidelsen oversteg 250 DE. Afgørelsen blev af ansøgeren påklaget til Naturklagenævnet. 291 Der var søgt om en udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen fra 92,9 DE til 332,7 DE. I forbindelse med udvidelsen skulle der etableres en ny staldbygning med tilhørende gyllebeholder, som skulle placeres i det åbne land ca. 200 m fra de eksisterende driftsbygninger. Placeringen af den nye stald var begrundet med, at husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav ikke kunne overholdes ved en placering i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Det nye staldanlæg skulle have en kapacitet på 229,8 DE. Det fremgik af ansøgningsmaterialet, at udvidelsen (229,8 DE) ønskes screenet som et selvstændigt anlæg, adskilt fra den eksisterende produktion på 92,9 DE. Naturklagenævnet udtalte bl.a.: "Samlebekendtgørelsen indeholder ingen nærmere regler om, hvornår der er tale om ét henholdsvis to produktionsanlæg på en landbrugsejendom. Af Miljø og Energiministeriets og Fødevareministeriets redegørelse for begrebet anlæg/projekt i relation til VVM reglerne afgivet den 12. april 1999 til Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg fremgår bl.a. følgende: " (QHMHQGRP I langt de fleste tilfælde vil der være sammenfald mellem ejendom og anlæg, således at det er antal dyreenheder på ejendommen, der er afgørende. Dette gælder også, hvis to ejendomme sammenlægges. I sjældne tilfælde kan det tænkes, at der på meget store ejendomme kan være flere anlæg på én ejendom. Hvis man kan betragte hvert anlæg for sig, forudsætter det, at anlæggene fungerer som uafhængige enheder og ligger adskilt." Udgangspunktet for fastlæggelsen af anlægsbegrebet efter VVM reglerne bør herefter være, at husdyrproduktionen på en landbrugsejendom vurderes samlet og dermed som ét anlæg uanset produktionen er placeret i forskellige staldbygninger m.v. Ifølge ovenstående redegørelse forekommer det kun i sjældne tilfælde, og på meget store ejendomme, at der er flere anlæg på én ejendom. ( ) Det kan efter Naturklagenævnets opfattelse ikke have været hensigten med VVM reglerne, at opdeling af den samlede husdyrproduktion på én landbrugsejendom i fysisk adskilte staldanlæg, der hver især er under 250 DE, skulle fritage produktionen for VVM pligt efter samlebekendtgørelsen 3, stk. 1 (obligatorisk VVM pligt). Der ville herved også være en risiko for, at bestemmelserne om obligatorisk VVM redegørelse for anlæg over 250 DE ville kunne omgås, hvis det i videre omfang accepteredes, at staldanlæg m.m. på en og samme ejendom i strid med hovedreglen betragtes som selvstændige anlæg i relation til VVM reglerne. Naturklagenævnet finder på den baggrund, at det må være udgangspunktet ved fastlæggelse af anlægsbegrebet, at husdyrproduktioner på samme landbrugsejendom vurderes samlet, og at fravigelse herfra kun sker, hvor der er tale om en meget stor landbrugsejendom med særlige produktionsforhold. Naturklagenævnet finder ikke, at dette er tilfældet i nærværende sag." Naturklagenævnet opretholdt på den baggrund Vejle Amts afgørelse, således at udvidelsen af husdyrproduktionen var VVM pligtig. (Afgørelse af 21. marts 2006, j.nr / ) Pl. 6 c, stk. 1 Samlebekendtgørelsens 3, stk. 1 og 2. VVM pligt Husdyrbrug Screening Anlægsbegrebet Natur og Miljøklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden Viborg Hoved nr: CVR: EAN: nmkn@naevneneshus.dk

293 292 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 9. januar 2006 J.nr.: 03-33/ AUP Afgørelse i sagen om udvidelse af en husproduktion fra 63 til 174 DE (dyreenheder) i Kolding Kommune. Vejle Amt har den 18. januar 2005 truffet afgørelse om, at en omlægning og udvidelse af en fjerkræproduktion fra 63 dyreenheder (DE) til i alt 174 DE på ejendommen Vikkevej 45, matr.nr. 5a, Viuf by, Viuf i Kolding Kommune kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer (samlebekendtgørelsen). I samme afgørelse pålægges ansøger inden 2 måneder at ansøge amtet om udarbejdelse af VVMredegørelse medmindre forholdet på anden vis lovliggøres. Ejeren af ejendommen har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Det fremgår af Vejle Amts afgørelse af 18. januar 2005, at der ifølge Kolding Kommune allerede er foretaget en udvidelse fra 63 DE til 174 DE af fjerkræproduktionen på ejendommen Vikkevej 45. Det fremgår videre af afgørelsen, at ansøger endvidere ejer ejendommen Hauerballevej 2, hvor der også er en fjerkræproduktion. Vejle Amt har lagt til grund, at produktionen på Vikkevej er at betragte som et selvstændigt anlæg. Ejendommen er beliggende i landzone, ca. 800 m vest for byzonen i Viuf. Afstanden fra staldanlægget til nærmeste bolig, der ikke er landbrug, er meter. Udvidelsen vil medføre en skønnet lugtgeneafstand for boliger i byzone på ca. 420 meter, og i forhold til spredtliggende boliger på ca. 130 meter. Udvidelsen har fundet sted i eksisterende bygninger. Af de foreliggende oplysninger i sagen er der senest redegjort for et samlet udspredningsareal på 201,5 ha. I en tidligere ansøgning fra 2002

294 293 2 var udbringningsarealet fordelt på 106 ha ejet og 111,5 ha med aftaler om udbringning. Arealerne modtager husdyrgødning fra både Vikkevej og Hauerballevej. Dyretrykket stiger ved udvidelsen på Vikkevej fra 0,84 til 1,39 DE/ha på de 201,5 ha. De ejede arealer på Vikkevej var før sammenlægningen 1,5 ha, der ikke blev anvendt til udbringningsareal. Alle udspredningsarealerne ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og prioriteret indsatsområde ved Viuf. Heraf er ca. 50 ha udpeget nitratfølsomt område. Udbringningsarealerne ligger ca. 230 meter syd for Viuf Vandværk, dog ikke indenfor indvindingsoplandet. Sagens forhistorie Amtet modtog den 30. april 2002 en ansøgning om at udvide husdyrproduktionen på daværende landbrugsejendom matr.nr. 8i Viuf By, Viuf, med adressen Vikkevej 45 fra 63 til 207 DE. Der blev søgt om en udvidelse fra hønniker til (40 dages) slagtekyllinger pr. år. Amtets forvaltning anmodede den 16. september 2002 om ansøgers bemærkninger til den foreløbige vurdering af, at udvidelsen medfører væsentlige miljøproblemer, inden sagen skulle forelægges amtets Udvalg for Teknik og Miljø. På ansøgers foranledning blev sagen stillet i bero og ansøgningen annulleret. Ansøger sammenlagde den 31. oktober 2002 ejendommene Vikkevej 45 og Hauerballevej 2. Samtidig foretog ansøger en udvidelse fra 63 til 174 DE i staldbygningerne på Vikkevej 45, hvilket hverken blev anmeldt til Kolding Kommune eller til Vejle Amt. Ansøger foretog ikke denne anmeldelse, da han mente at være berettiget til en samlet produktion på 281 DE (nugældende husdyrgødningsbekendtgørelse) på Vikkevej 45 og Hauerballevej 2. Produktionen på de 2 adresser var frem til 27. juni DE på Vikkevej og 218 DE på Hauerballevej, samlet 281 DE. Efter den 27. juni 2000 reduceredes produktionen på Hauerballevej til 107 DE, så den samlede produktion var 170 DE. Kommunen konstaterede i 2004, at der foregik slagtekyllingproduktion på Vikkevej 45 i omtrent samme omfang, som der blev ansøgt om i 2002, og på denne baggrund anmodede kommunen den 5. maj 2004 ansøger om at fremsende anmeldelse og ansøgning om godkendelse i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen, godkendelsesbekendtgørelsen eller VVM-reglerne. Amtet har den 24. maj og 16. august 2004 anmodet ansøger om at fremsende ansøgning om godkendelse efter planlovens VVM-regler. Amtet har ikke

295 294 3 modtaget ansøgning eller anmodning om genoptagelse af ansøgningen modtaget den 30. april Amtet modtog den 29. juni 2004 en kopi af ansøgningen om miljøgodkendelse til Kolding Kommune, som omfatter en produktion på de to adresser på 281 DE (fordelt med 174 DE i slagtekyllinger på Vikkevej og 107 DE i rugehønniker på Hauerballevej). Ansøgers advokat meddelte den 11. januar 2005 til amtets Udvalg for Teknik og Miljø, at der ikke findes hjemmel til screening af den foretrukne produktionsændring. Vejle Amt har den 18. januar 2005 truffet afgørelse om VVM-pligt, idet amtet har vurderet, at omlægningen og udvidelsen på Vikkevej fra 63 DE til 174 DE vil give anledning til en væsentlig ændret miljøpåvirkning på grund af en meget høj nitratudvaskning i et nitratfølsomt område, der også er indsatsområde for grundvand, og på grund af et meget stort fosforoverskud på udbringningsarealerne, der ligger i henholdsvis fjord- og søoplande, hvor der skal ske fjernelse af fosfor. Vikkevej og Hauerballevej vurderes at være to anlæg, og ikke ét samlet anlæg. Amtet har udfra en fællesamtslig metode beregnet, at merudvaskningen af kvælstof fra udvidelsen på Vikkevej er på 8022 kg kvælstof, svarende til en merudvaskning af kvælstof på 39,8 kg/ha. Overslagsberegninger viser, at kvælstofoverskuddet før udvidelsen er beregnet til 95,9 kg, svarende til 72,8 mg nitrat/liter, der udvaskes fra rodzonen, og kvælstofoverskuddet efter udvidelsen er beregnet til 135,7 kg/ha, svarende til 102 mg nitrat/liter. På denne baggrund har amtet vurderet, at der er risiko for en væsentlig ændret påvirkning af grundvandsforholdene. Alle udbringningsarealer ligger i søoplande, hvor amtets målsætning (B1 og B2) ikke er opfyldt på grund af især fosfortilførsel. Søerne Dons Nørresø og Stallerup Sø afvander til Kolding Inderfjord, mens søen Rands Fjord afvander til Vejle Yderfjord. Beregningen viser et meroverskud af fosfor på 2930 kg/år. Med et udbringningsareal på 201,5 ha er der et fosforoverskud på 32,1 kg fosfor/ha/år. Et fosforoverskud af denne størrelsesorden anses for meget problematisk på såvel de vandløbsnære areal som for de øvrige, idet der vil være meget stor risiko for udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Risikoen for afstrømning og udvaskning af næringsstoffer vil først og fremmest være et problem for målopfyldelsen i de nævnte søer, men vil også kunne føre til en belastning af Kolding Inderfjord. Amtet har på denne baggrund vurderet, at der er risiko for en væsentlig ændret påvirkning af vandområderne.

296 295 4 Det fremgår af amtets sagsmateriale, at udvidelsen vil medføre et forøget ammoniaktab fra stald og lager fra 2956 til kg/n/år. Vejle Amt har på baggrund af den øgede ammoniakfordampning fra stald og lager samt amtets registreringer af nærliggende terrestisk natur vurderet, at udvidelsen ikke vil få en væsentlig indvirkning på naturarealerne. Udbringningsarealerne omfatter et beskyttet engareal. Udbringning på selve engarealet og et stærkt skrående areal syd for engen vurderes at kunne påvirke naturtilstanden på det beskyttede engareal. Vejle Amt har samlet vurderet, at udvidelsen er VVM-pligtig, da omlægningen og udvidelsen på Vikkevej fra 63 til 174 DE vil medføre en væsentlig øget påvirkning af grundvand i et nitratfølsomt område, og medføre et meget stort fosforoverskud på udbringningsarealer, der ligger i fjord- og søoplande, hvor der skal ske fjernelse af fosfor. Klagen Klageren er uenige i amtets afgørelse om, at udvidelsen af fjerkræproduktionen er VVM-pligtig og har bl.a. anført følgende hovedanbringender: 1. Produktionen på Vikkevej udgør ikke et nyanlæg eller en væsentlig ændring af et bestående anlæg efter samlebekendtgørelsens 3, stk Omlægningen af produktionen på Vikkevej og Hauerballevej udgør en forbedring af miljøet, og har således ikke en væsentlig indvirkning på miljøet efter samlebekendtgørelsens 3, stk. 2. Herunder har klager bl.a. anført: Ad. 1. Ændring af samlebekendtgørelsen i 1999 medførte ændring fra ejendomsbegrebet til anlægsbegrebet, så produktionsanlæggene på henholdsvis Hauerballevej og Vikkevej udgør ét samlet anlæg, således drives produktionen efter 1999 fra ét anlæg med 281 DE i stedet for produktion fra to ejendomme med 218 DE og 63 DE. Følgende forhold gøres gældende til støtte herfor: - at produktionerne på Hauerballevej og Vikkevej er produtkionsmæssigt og økonomisk fuldt integrerede, - at produktionerne anvender samme udbringningsareal, - at Hauerballevej og Vikkevej er naboejendomme med alene 300 m mellem jordene,

297 at ejendommene er matrikulært sammenlagt, - ejendommene er ejet af samme ejer, - at der anvendes samme arbejdskraft og maskinel til udførsel af de produktionsmæssige arbejder, - at Vikkevej aftager 25% af den samlede produktion af rugeæg fra Hauerballevej, - at der udarbejdes fælles drifts- og gødningsregnskab, - at der anvendes fælles opbevaringssteder for gødningen. Ansøger har i henhold til den af Kolding Kommune meddelte lokaliseringsgodkendelse af 11. august 1992, fortsat godkendelse til slagtekyllingproduktion på Hauerballevej svarende til 218 DE. Det forhold, at produktionen i 2000 ændres til rugeægproduktion på 107 DE kan ikke begrunde en tilbagekaldelse af lokaliseringsgodkendelsen. Produktionerne har stedse været lovlige som følge af kontinuitetsprincippet i planlovsmæssig henseende, da den faktiske nedgang i produktionen alene strakte sig over en periode svarende til 2 år og 5 måneder, således medførte udvidelsen i efteråret 2002 alene en reetablering af den fulde udnyttelse af de eksisterende tilladelser på anlægget. Ad. 2. Omlægningen har medført en mærkbar reduktion i periodiske lugtgener i Viuf, og dyretrykket pr. ha ikke er forøget som følge af ændringen. Omlægningen af produktionen er ikke omfattet af samlebekendtgørelsens 3, stk. 2, da de faktiske ændringer i produktionen ikke har medført et kontinuitetsbrud på mere end 3 år, og da omlægningen af produktionen på Vikkevej ikke er til skade for miljøet. Klager har til sidst anført, at såfremt Naturklagenævnet finder, at produktionerne på Vikkevej og Hauerballevej ikke udgør ét anlæg, finder klager, at udvidelsen ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet, da der både før og efter omlægningen har været anvendt samme udbringningsarealer for begge ejendomme. Amtets bemærkninger til klagen Vejle Amt har til det af klageren anførte oplyst følgende: Klagen har ikke medført en ændret stillingtagen til amtets beslutning om, at der er VVM-pligt, idet der ikke med klagen er tilført sagen nye

298 297 6 oplysninger eller aspekter, der ikke forelå ved sagens oprindelige behandling. Amtet vurderer, at de to produktioner kan drives uafhængigt af hinanden. Udfra det foreliggende har der heller ikke været slagtekyllingeproduktion på nogen af de to adresser i perioden fra foråret 2000, hvor slagtekyllingeproduktionen ophørte på Hauerballevej, til slagtekyllingeproduktionen påbegyndtes i efteråret 2002 på Vikkevej. Der er en afstand på 1,6 km mellem de to produktioner. Gødningen udbringes fra begge produktioner enten direkte til marker eller markstak. Det forhold, at der udbringes gødning fra to produktioner til samme marker, og at der er tale om samme ejer ses ikke at medføre, at der er tale om ét samlet anlæg efter VVM-bestemmelserne. Kommunens bemærkninger til klagen Husdyrproduktionen på Vikkevej har hverken før eller efter sammenlægningen opfyldt kravene i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002) om tilstrækkelig mængde selvstændigt ejet areal til at kunne drives som en særskilt produktion, da det ejede areal til Vikkevej udgjorde 2,6 ha frem til sammenlægningen i Kommunen vil derfor betragte produktionen på Vikkevej og Hauerballevej som én samlet produktion i forhold til en miljøgodkendelse. Naturklagenævnet har forelagt klager beregninger fra amtets sagsmateriale, hvor amtet med det fælles amtslige regneark har beregnet kvælstofog fosforoverskuddet på udspredningsarealerne under 2 scenarier: Udvidelsen på Vikkevej er beregnet med den eksisterende belastning fra Hauerballevej samlet på 201,5 ha, og i den anden beregning er udvidelsen på Vikkevej antaget at foregå særskilt på 124 ha. Klager finder ikke, at de forelagte beregninger er relevante for sagen, og at der er tale om fiktive beregninger med en fiktiv areal- og jordtypefordeling. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg.

299 298 7 Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med amtsråds administration af planloven og de i medfør af loven fastsatte forskrifter. Det er et retligt spørgsmål, om Vejle Amts afgørelse er truffet i overensstemmelse med planlovens 6c, jf. 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). Et eller to anlæg Det er et retligt spørgsmål, om ansøgerens produktion på Vikkevej 45, hvor udvidelsen har fundet sted, i forhold til ansøgerens anden landbrugsejendom på Hauerballevej 2 skal betragtes som ét eller to anlæg i relation til samlebekendtgørelsens regler. Udgangspunktet for vurderingen er, at hver landbrugsejendom i relation til planlovens VVM-regler skal behandles som én ejendom med selvstændig produktion uanset, om der er tale om et vis grad af samdrift. Hvis to eller flere husdyrproduktioner imidlertid indgår i et integreret produktionsteknisk fællesskab, således at det reelt ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningen fra hver produktion for sig, vil produktionerne efter omstændighederne skulle betragtes som ét anlæg i relation til VVM-reglerne. Navnlig følgende vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg: Produktionsanlæggenes (bygningernes) indbyrdes placering, udbringningsarealerne, samarbejdet om produktionen og produktionsformen. Det er almindeligt forekommende, at landmænd med to eller flere landbrugsejendomme driver arealerne på ejendommene udfra en fælles driftsplanlægning med bl.a. fælles gødningsregnskab. Husdyrgødning bliver i visse tilfælde også udbragt på tredje mands ejendom, de såkaldte aftalearealer, der eventuelt modtager husdyrgødning fra flere andre landbrugsproduktioner. Det er bl.a. på denne baggrund Naturklagenævnets opfattelse, at fælles udbringningsarealer ikke i sig selv medfører, at to eller flere ejendomme (husdyrproduktioner) skal betragtes som ét anlæg i VVM-reglernes forstand. Vægten skal lægges på, hvorvidt det er muligt at beregne miljøpåvirkningen for hver husdyrproduktion for sig. I modsat fald vil det betyde, at mange landbrugsejendomme, der hver for sig har en produktion på under 250 DE, på grund af fælles udbringningsarealer med anden ejendom vil blive omfattet af den obligatoriske VVM-pligt for anlæg over 250 DE, hvilket ikke kan antages at være tilsigtet med VVM-reglerne.

300 299 8 Fælles udbringningsarealer, gødningsregnskab, markdriftsplanlægning, redskaber, foderindkøb og personale, herunder samme ejer samt det forhold at husdyr flyttes mellem ejendommene - udgør stordriftsfordele, som skaber økonomisk afhængighed mellem ejendommene, og som vil indgå i vurderingen af om der er tale om ét eller to anlæg. Men ingen af de nævnte forhold medfører i sig selv, at der er tale om et integreret produktionsteknisk fællesskab. Et sådan fællesskab vil typisk kræve, at produktionen er tilrettelagt på en sådan måde, at det teknisk set ikke er muligt at drive husdyrproduktionen på ejendommene hver for sig. VVM-reglernes anlægsbegreb - anlæg til husdyrproduktion - er ikke umiddelbart knyttet til ejendommen, men derimod til det enkelte produktionsanlæg og dets anvendelse, herunder de tilknyttede udbringningsarealer. Der bør således ikke lægges selvstændig vægt på om der i matrikelregistrets forstand er tale om én eller to landbrugsejendomme. Vejle Amt har lagt til grund før vurderingen af sagen, at der sker en vis grad af samdrift mellem Vikkevej og Hauerballevej, men at denne ikke har en så omfattende karakter, at der er tale om et integreret produktionsteknisk anlæg, idet den ene produktion kan foregå uafhængig af den anden. Vejle Amt har i afgørelsen beregnet miljøpåvirkningen fra 201,5 ha udbringningsareal ved udvidelsen på Vikkevej, når udbringningsarealerne samtidig modtager husdyrgødning fra Hauerballevej. Begrundelsen for ikke at adskille udbringningsarealerne til henholdsvis Vikkevej og Hauerballevej er, at ansøger ikke har adskilt anlæggene i sagens materiale. I sagsmaterialet fra Vejle Amt er der foretaget en beregning, hvor produktionen med 174 DE på Vikkevej teoretisk anvender 124 ha ud af de oplyste 201,5 ha, når belastningen skal være 1,39 DE/ha efter udvidelsen. Udvidelsen på Vikkevej medfører, at kvælstofudvaskningen stiger fra 3611 til kg/år, en merbelastning på 8018 kg kvælstof/år. Fosforoverskuddet stiger fra 99 til 3029 kg/år, en merbelastning på 2930 kg fosfor/år på 124 ha udbringningsareal. Beregningen af merbelastningen af kvælstof og fosfor fra det ene anlæg (Vikkevej) adskiller sig således ikke fra beregningen af merbelastningen fra de to anlæg (Vikkevej og Hauerballevej), som ligger til grund for afgørelsen. Naturklagenævnet lægger vægt på, at det er muligt at foretage særskilte bedømmelser af miljøpåvirkningen med ammoniakfordampning og lugt fra hvert anlæg, da afstanden mellem anlæggene er ca. 1,6 km. Det forhold, at udbringningsarealerne ikke har været adskilte i forhold til anlæggene, er ikke et så afgørende forhold, at der er tale om ét anlæg, når

301 300 9 det som vist af amtet er muligt at foretage en beregning af miljøbelastningen fra hvert enkelt anlæg. Nævnet finder ikke, at de af klager anførte produktionsmæssige forhold - ejendommene har samme ejer, der er fælles arbejdskraft og markredskaber, drifts- og gødningsregnskab, gødningsopbevaring og Vikkevej aftager 25% af den samlede produktion af rugeæg fra Hauerballevej - medfører, at der er tale om et integreret produktionsteknisk fællesskab mellem Vikkevej og Hauerballevej. Nævnet finder det således efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at driften af de to anlæg er tilrettelagt på en sådan måde, at der er tale om et integreret produktionsteknisk fællesskab, hvor det ikke er muligt at vurdere miljøpåvirkningen fra hvert anlæg for sig. Produktionsudvidelsen på Vikkevej 45 skal derfor betragtes som et selvstændigt anlæg i relation til VVM-reglerne. Spørgsmålet er herefter, om udvidelsen på Vikkevej er VVM-pligtig. VVM-screeningen VVM-reglerne om husdyrproduktion indebærer, at der ved en planlagt produktion på mere end 250 DE (210 DE hvis det er en slagtekyllingeproduktion alene) altid skal udarbejdes en VVM-redegørelse, mens der ved produktioner på 250 DE (210 DE) eller derunder kun undtagelsesvist skal laves en sådan redegørelse. Det er herved forudsat, at de generelle miljøregler (om udbringningsarealer til gylle, afstand til beboelse m.v.) normalt er tilstrækkelige til at sikre miljøet ved de mindre produktioner. Der vil dog kunne stilles krav om udarbejdelse af VVMredegørelse ved mindre produktioner, når placeringen af produktionsanlægget/udbringningsarealerne ligger i et særligt miljøfølsomt område, f.eks. et område med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Ifølge samlebekendtgørelsens 3, stk. 2, er et anlæg VVM-pligtigt, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge bilag 2, nr. 13, er ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte, er udført eller er ved at blive udført, omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2, når de kan være til skade for miljøet. Ved vurderingen af, om et anlæg til intensiv husdyravl er VVM-pligtigt, skal der tages hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3, dvs. projektets karakteristika og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. I denne type sager indebærer kriterierne i

302 samlebekendtgørelsens bilag 3, at amtet skal vurdere projektets potentielle miljøpåvirkning, navnlig på grundlag af oplysninger om antal dyreenheder samt beliggenheden af produktionsanlæg og udbringningsarealer. Amtets vurdering skal bl.a. omfatte påvirkningen af grundvand, overfladevande og naturområder samt nabogener. Amtet skal desuden sammenholde projektet med baggrundsbelastningen i området (kumulation). Vejle Amt har under hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 foretaget en faglig vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet herunder påvirkningen af drikkevandsinteresserne, overfladevand og natur i området. Det fremgår bl.a. af vurderingen, at udvaskningen af kvælstof stiger, hvilket kan øge påvirkningen af drikkevandsinteresserne. Der sker endvidere en forøgelse af fosforoverskuddet med meget stor risiko for udvaskning af fosfor til vandmiljøet, som følge af udvidelsen. Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte amtets faglige vurdering i denne sag og dermed heller ikke de beregninger, der ligger til grund for amtets vurdering af udvaskningen af nitrat og fosfor fra udbringningsarealerne. Vurderingen ses således at ligge inden for rammerne af det faglige skøn, der tilkommer amterne i forbindelse med en afgørelse af, hvorvidt et konkret projekt forudsætter udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Spørgsmål vedrørende lokaliseringsgodkendelse er ikke omfattet af klageadgang til Naturklagenævnet. Der kan på denne baggrund ikke gives medhold i klagen. Vejle Amts afgørelse af 18. januar 2005, hvorefter udvidelsen af fjerkræproduktionen på ejendommen Vikkevej 45 i Kolding Kommune kræver udarbejdelse af regionplanretningslinier med tilhørende VVM-redegørelse, står således ved magt. På Naturklagenævnets vegne Anna-Grethe U. Pedersen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.

303 302 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 21. marts 2006 J.nr.: 03-33/ inv Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion til 322,7 DE på en ejendom i Børkop Kommune. Vejle Amt har den 26. maj 2005 truffet afgørelse om, at udvidelse af en svineproduktion fra 92,9 DE til 332,7 DE på ejendommen matr.nr. 15a Andkær by, Gauerslund, der ligger Andkærvej 212 er VVM-pligtig, idet produktionen på ejendommen efter udvidelsen overstiger 250 DE. Afgørelsen af ansøgeren påklaget til Naturklagenævnet. Der er søgt om en udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen fra 90 søer, 2100 smågrise og 2100 slagtesvin (92,9 DE) til 90 søer, 8800 smågrise og 8800 slagtesvin (332,7 DE). I forbindelse med udvidelsen etableres en ny staldbygning med tilhørende gyllebeholder, der placeres i det åbne land ca. 200 m fra de eksisterende driftsbygninger. Det nye staldanlæg har en kapacitet på 229,8 DE. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at udvidelsen (229,8 DE) ønskes screenet som et selvstændigt anlæg, adskilt fra den eksisterende produktion på 92,9 DE. Vejle Amt har truffet afgørelse om, at den ansøgte udvidelse er obligatorisk VVM-pligtig, idet den samlede produktion på ejendommen efter udvidelsen overstiger samlebekendtgørelsens grænse på 250 DE. Amtet har angivet følgende begrundelse for afgørelsen: Ifølge Miljø- og Energiministeriets og Fødevareministerens redegørelse for begrebet anlæg/projekt i relation til VVM-reglerne er det en forudsætning for, at man ved flere anlæg på samme ejendom kan betragte hvert anlæg for sig, at anlæggene fungerer som uafhængige enheder og ligger adskilt.

304 303 2 Af kortmaterialet modtaget af amtet den 24. maj 2005 fremgår, at den planlagte staldbygning og gyllebeholder skal etableres ca. 200 meter fra den eksisterende, ejede bygningsmasse. Med den indbyrdes afstand kan staldbygningerne ikke betragtes som liggende adskilt og staldbygningerne kan bl.a. derfor ikke opfattes som to anlæg. Ansøgers konsulent har i klagen indledningsvist begrundet behovet for at etablere det nye staldanlæg adskilt fra de eksisterende bygninger. Det fremgår, at husdyrgødningsbekendtgørelsen afstandskrav til beboelse i byzone på 300 m i forhold til de eksisterende bygninger ikke kan overholdes, da ejendommen ligger ca. 150 fra nærmeste beboelse i byzone. En udvidelse af produktionen i det eksisterende anlæg vil således være betinget af en lokaliseringsgodkendelse, som efter Børkop Kommunes vurdering vil være vanskelig at opnå. Klageren anser det på den baggrund ikke for muligt, at udvide ejendommen indenfor eller i umiddelbar nærhed af det bestående anlæg. Klageren har navnlig anført, at de to staldanlæg det eksisterende staldanlæg og det planlagte nye staldanlæg er at betragte som to adskilte anlæg efter VVM-reglerne fordi: Der er adskilte udspredningsarealer, hvor der kan laves adskilte markgødningsplaner. Der er adskilte gødningsopbevaring. Der sker ingen flytning af dyr mellem staldanlæggene, idet dyrene til den nye stald købes ind udefra. Hvert anlæg har sit eget personale og driftsleder. De to produktioner har hver sit CHR-nummer. Det er således reelt muligt at bedømme miljøpåvirkningerne fra hvert anlæg for sig, og produktionen på det ene anlæg kan ske uafhængig af den anden, uden der sker omfattende ændringer i driftsformen. Der foreligger derfor ikke et integreret produktionsteknisk fællesanlæg i relation til VVM-reglerne. Vejle Amt har til det af klageren anførte bl.a. henvist til, at en situation, hvor udvidelsen i eller i nærheden af de eksisterende staldbygninger, pga. af afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, ikke er mulig, er aktuel for mange landbrugsejendomme. Løsningen bliver ofte, at udvidelsen og de nye staldbygninger som i denne sag bliver etableret i en vis afstand af den eksisterende bygningsmasse således, at afstandskravene kan overholdes, men på samme matrikel. Det er amtets sædvanlige praksis og klare opfattelse, at nye staldbygninger etableret

305 304 3 under disse omstændigheder i en vis afstand ikke er at betragte som selvstændige anlæg efter VVM-reglerne. Ansøgers konsulent har supplerende redegjort for, at der til hvert anlæg er tilknyttede bestemte udspredningsarealer, med tilhørende dyrknings- og gødningsplaner som fordeler husdyrgødningen fra produktionsanlægget. Det er også muligt at vurdere lugtgener og kvælstofemission for hvert anlæg, ligesom produktionen i det ene anlæg foregår uafhængig af det andet anlæg, idet produktionerne kan nedlægges/sælges fra uden at det påvirker driften af det andet anlæg. Afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Naturklagenævnets medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan amtets afgørelse kun påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om det ansøgte projekt er VVM-pligtigt efter reglerne i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, hvorefter der skal udarbejdes VVM-redegørelse for de i bilag 1 angivne anlæg. Anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder er omfattet af bilag 1, nr. 17. Det er i den forbindelse et retligt spørgsmål, om der er tale om et eller to produktionsanlæg på ejendommen. I den konkrete sag er der søgt om udvidelse af husdyrproduktionen på en landbrugsejendom, hvor det nye staldanlæg pga. afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen til beboelse i byzone ønskes placeret i det åbne land ca. 200 m fra de eksisterende bygninger. Samlebekendtgørelsen indeholder ingen nærmere regler om, hvornår der er tale om ét henholdsvis to produktionsanlæg på en landbrugsejendom. Af Miljø- og Energiministeriets og Fødevareministeriets redegørelse for begrebet anlæg/projekt i relation til VVM-reglerne afgivet den 12. april 1999 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg fremgår bl.a. følgende: En ejendom

306 305 4 I langt de fleste tilfælde vil der være sammenfald mellem ejendom og anlæg, således at det er antal dyreenheder på ejendommen, der er afgørende. Dette gælder også, hvis to ejendomme sammenlægges. I sjældne tilfælde kan det tænkes, at der på meget store ejendomme kan være flere anlæg på én ejendom. Hvis man kan betragte hvert anlæg for sig, forudsætter det, at anlæggene fungerer som uafhængige enheder og ligger adskilt. Udgangspunktet for fastlæggelsen af anlægsbegrebet efter VVM-reglerne bør herefter være, at husdyrproduktionen på en landbrugsejendom vurderes samlet og dermed som ét anlæg uanset produktionen er placeret i forskellige staldbygninger m.v. Ifølge ovenstående redegørelse forekommer det kun i sjældne tilfælde, og på meget store ejendomme, at der er flere anlæg på én ejendom. Nævnet har i en række sager taget stilling til i hvilke tilfælde produktionsanlæg på forskellige landbrugsejendomme skal betragtes som ét anlæg. Det følger heraf, at følgende bør indgå i vurderingen af, om der er tale om et eller to anlæg: Produktionsanlæggenes (bygningernes) indbyrdes placering, udbringningsarealerne, samarbejdet om produktionen og produktionsformen. Der bør dog ikke lægges afgørende vægt på, om en ejendom har gyllebeholder og udbringningsarealer fælles med anden ejendom. Der er ansøgt om udvidelse af en husdyrproduktion på en ejendom, hvor udvidelsen sker i et nyt staldanlæg, der forudsættes opført ca. 200 m fra det eksisterende staldanlæg i det åbne land. Udvidelsen (229,8 DE) ønskes vurderet som ét selvstændigt anlæg, adskilt fra den eksisterende produktion på 92,9 DE. Ansøger har oplyst, at den eksisterende produktion og udvidelsen har adskilte udspredningsarealer og gødningsopbevaring, at der ikke sker flytning af dyr mellem de to stalde, at hver anlæg har eget personale og driftsleder, samt, at de to produktioner har hver sit CHR-nummer. Amtet har ikke bestridt disse oplysninger. Udover at henvise til Miljø- og Energiministeriets og Fødevareministerens redegørelse om anlægsbegrebet har amtet som begrundelse for afgørelsen angivet, at staldbygningerne ikke betragtes som liggende adskilt og de bl.a. derfor ikke kan opfattes som to anlæg. Det kan efter Naturklagenævnets opfattelse ikke have været hensigten med VVM-reglerne, at opdeling af den samlede husdyrproduktion på én landbrugsejendom i fysisk adskilte staldanlæg, der hver især er under 250 DE, skulle fritage produktionen for VVM-pligt efter samlebekendtgø

307 306 5 relsen 3, stk. 1 (obligatorisk VVM-pligt). Der ville herved også være en risiko for, at bestemmelserne om obligatorisk VVM-redegørelse for anlæg over 250 DE ville kunne omgås, hvis det i videre omfang accepteredes, at staldanlæg m.m. på en og samme ejendom - i strid med hovedreglen - betragtes som selvstændige anlæg i relation til VVM-reglerne. Naturklagenævnet finder på den baggrund, at det må være udgangspunktet ved fastlæggelse af anlægsbegrebet, at husdyrproduktioner på samme landbrugsejendom vurderes samlet, og at fravigelse herfra kun sker, hvor der er tale om en meget stor landbrugsejendom med særlige produktionsforhold. Naturklagenævnet finder ikke, at dette er tilfældet i nærværende sag. Naturklagenævnet afgørelse går herefter ud på, at Vejle Amts afgørelse om, at udvidelse af en svineproduktion fra 92,9 DE til 332,7 DE på ejendommen Andkærvej 212 er VVM-pligtig, idet produktionen på ejendommen efter udvidelsen overstiger 250 DE, opretholdes. På Naturklagenævnets vegne Isabelle Navarro Vinten Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.

308 307 Print siden Nr Husdyrbrugloven vedr. tredjemandsarealer, der afvander til Natura 2000-områder Natur og Miljøklagenævnet har truffet et mindre antal afgørelser vedrørende godkendelse af tredjemandsarealer, der afvander til Natura 2000 områder, som har givet anledning til tvivl om afgørelsernes rækkevidde. Afgørelserne bygger på den retsopfattelse, at der, før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16, skal foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6. I bekræftende fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det pågældende område under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, jf. stk. 2. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade området, må der ikke gives tilladelse eller godkendelse til det ansøgte, jf. 7, stk. 2. Vurderingen skal fremgå af afgørelsen. Det følger af husdyrbruglovens 16, stk. 2, at afsætning af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand i forbindelse med en etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, som kommunen vurderer, vil kunne påvirke miljøet væsentligt, ikke kan indgå i tilladelser efter 10 eller godkendelser efter 11 og 12, medmindre arealet er godkendt efter stk. 1. Natur og Miljøklagenævnet forstår i afgørelserne ovennævnte bestemmelser således, at de pågældende tredjemandsarealer kan indgå i en 10 tilladelse eller en godkendelse, såfremt den af kommunen foretagne habitatvurdering viser, at afskæringskriterierne i Miljøstyrelsens digitale vejledning om godkendelse af husdyrbrug er overholdt. Er resultatet af habitatvurderingen derimod, at vejledningens afskæringskriterier ikke er overholdt, skal der udarbejdes en 16 godkendelse for arealerne, som fastsætter vilkår til imødegåelse heraf. Hvis vilkårsfastsættelse ikke er tilstrækkeligt, skal der meddeles afslag. Formandsafgørelser af 6. juli 2011, j.nr. NMK , NMK og NMK Husdyrbrugsloven 10, 11, 12 og 16. Tredjemandsarealer Afvanding Natura 2000 område Habitatvurdering Natur og Miljøklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden Viborg Hoved nr: CVR: EAN: nmkn@naevneneshus.dk

309 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse efter 10 i husdyrbrugloven Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. juli 2011 Sag NMK AFGØRELSE Efter 10 i husdyrbrugloven1. 1Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Brønderslev Kommunes afgørelse af 22. juli 2008 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], [by1], med virkning fra 1 år efter datoen for nævnets afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Brønderslev Kommune har den 22. juli 2008 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 10 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], [by1]. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som færdigbehandler sagen efter de hidtil gældende regler3. 3Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. Det Økologiske Råd har bl.a. klaget over, at der udledes for meget kvælstof på udbringningsarealerne og, at der sker udvaskning til vandområder, der er overbelastede med næringsstoffer

310 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Sagens oplysninger Der er den 14. september 2007 søgt om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget fra mink, svarende til i alt 37,3 dyreenheder (DE), til mink, svarende til i alt 52,3 DE. Projektet indebærer, at der vil blive bygget yderligere 3 to-rækkers minkhaller på 4,2 m x 82,4 m. Under bedriften ejer ansøgeren, [person1], et samlet areal på 4,3 ha, hvoraf 1,5 ha anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ifølge ansøgningen råder [person1] imidlertid ikke over udbringningsarealet, idet arealet er bortforpagtet til [person2], [adresse2], [by1], hvis bedrift drives under et andet CVR-nr. Det fremgår endvidere af ansøgningen og af tilladelsen, at der er indgået skriftlig aftale med [person2] om, at han modtager den samlede mængde husdyrgødning fra ejendommen [adresse1], [by1], på sine udbringningsarealer, der i tilladelsen samlet er opgjort til 37,36 ha. Kommunen har ifølge afgørelsen af 22. juli 2008 vurderet udbringningsarealerne, og har ikke fundet, at afgivelsen af husdyrgødningen fra ejendommen [adresse1], [by1], til ejendommen [adresse2], [by1], indebærer, at arealerne på sidstnævnte ejendom skal godkendes efter husdyrbruglovens 16, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet forstår herved afgørelsen således, at arealerne heller ikke indgår i en tilladelse efter husdyrbruglovens 10 eller en godkendelse efter husdyrbruglovens rettet mod et husdyrbrug under [person2] s bedrift. Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at udbringningsarealerne ligger i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Det fremgår af såvel basisanalysen for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord4 som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerak5, at miljømålslovens miljømål "god tilstand" - bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet - ikke er opfyldt i området. 4Tilgængelig på 5Tilgængelig på _Skagerrak. Af Brønderslev Kommunes afgørelse fremgår bl.a. følgende om udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne: "Natura 2000, Bilag IV arter og Rødlistearter Der er ikke Natura 2000 fredede eller andre områder i nærområdet, hvortil der skal tages hensyn. Det nærmeste Natura 2000 område er EF Habitatområdet Hammer Bakker, der ligger ca. 10,5 km syd for anlægget

311 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of Vådområder Alle arealerne er beliggende i opland til vandområder, der er overbelastet med fosfor. En del af arealerne er beliggende i områder, der ifølge okkerklassificeringen er udpeget som lavbundsareal ikke omfattet af okkerklasse I. Samtidig er området et område, der ikke udleder til natura 2000 område, overbelastet med fosfor, hvorfor der ikke skal stilles krav hertil. Området er registreret med almindelige drikkevandsinteresser og udbringningsarealerne ligger uden for nitratklasse I, II og III. Det vurderes, at der ikke er behov for at stille vilkår herfor. I ansøgningen er det oplyst, at al husdyrgødning leveres til [person2], [adresse2], [by1], som spreder husdyrgødningen på arealerne tilhørende [person1], [adresse1], [by1]. I vurderingen af hældning, lavbundsarealer, nitrat og fosfor samt areal- og harmonikrav er disse arealer indgået, uden at der er fundet anledning til, at der kræves en 16 tilladelse til disse. Samlet naturvurdering Brønderslev Kommune vurderer at udvidelsen af bedriften ikke giver anledning til fastsættelse af specielle vilkår for naturbeskyttelse, udover vilkåret om at al udbragt husdyrgødning på den sydvestligste udbringningsmark skal nedfældes indenfor 1 time. Dette gælder hele året og altså ikke kun for sort jord." Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Det ansøgte forudsætter en tilladelse efter husdyrbruglovens 10. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter lovens 10 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter husdyrbruglovens 10, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. Der kan ikke meddeles tilladelse, hvis bedriften udbringer en større husdyrgødningsmængde, end hvad der må udbringes efter de almindelige harmoniregler, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens Hvis der i en ansøgningen efter bl.a. husdyrbruglovens 10 indgår afsætning af husdyrgødning på tredjemands bedrifter, skal markarealerne - herunder tilforpagtede arealer - på disse bedrifter vurderes separat, jf. husdyrbruglovens 26, stk. 3.

312 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at afsætning af husdyrgødning til tredjemandsarealer vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan tredjemandsarealerne ikke indgå i en tilladelse eller en godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11 og 12, medmindre markarealet ifølge husdyrbruglovens 16, stk. 1, er godkendt til afsætning af husdyrgødning, jf. husdyrbruglovens 16, stk. 2, og tilsvarende 26, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende markarealer, der ikke er omfattet af en tilladelse eller en godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11 eller 12, til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug, der har en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11 eller 12, jf. husdyrbruglovens 16, stk. 1. Kvælstof til overfladevande Efter 9, stk. 1, jf. stk. 3, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen6 skal der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse efter husdyrbruglovens 10, hvis skærpelsen af harmonikravene efter bekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, ikke kan overholdes (det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand). Beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til overfladevand, som angivet i bilag 3, fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare internationale naturbeskyttelsesområder, samt på reduktionspotentialet i disse oplande. Der er udarbejdet kortmateriale, der angiver, hvilke oplande der afvander til de mest sårbare områder (nitratklassekortet). Kortmaterialet bliver løbende opdateret med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen sker på baggrund af den bedste, tilgængelige viden. Verserende sager, herunder klagesager, skal behandles i overensstemmelse med det nyeste kortmateriale. 6 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16 skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6, i habitatbekendtgørelsen7; vurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. I bekræftende fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det pågældende område under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2; konsekvensvurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade området, må der efter habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2, ikke gives tilladelse eller godkendelse til det ansøgte. 7 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer

313 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug8 er det en vigtig forudsætning for det beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Af vejledningen fremgår bl.a.: 8Tilgængelig på "Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter)pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, f.eks. ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde Et projekt for husdyrbrug skal overholde de samlede afskæringskriterier nævnt ovenfor for ikke at kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning. Er antal dyreenheder (DE) i oplandet således stigende i det aktuelle opland (inkl. det ansøgte), og beregninger viser, at det ansøgte herefter vil øge kvælstofudvaskningen, uanset, at den enkelte ansøgning overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for

314 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of nitratudvaskningen til overfladevande, vil det ansøgte medføre en øget udvaskning. Det vil i givet fald betyde, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrbrug vil have en skadevirkning, og det ansøgte derfor ikke kan godkendes. Er der andre kilder til nitratudvaskningen i det aktuelle opland end husdyrproduktionen, som har medført en øget nitratudvaskning, skal dette medregnes i den samlede kumulationsberegning. Endelig indgår i vurderingen, at gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven og opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand for det aktuelle vandområde, ikke må neutraliseres gennem tilladelser og godkendelser af husdyrbrug. Afskæringskriteriet udelukker ikke, at en tilladelse eller godkendelse kan medføre en begrænset merudledning, men vil sikre, at der ikke sker en skade. Afskæringskriteriet udelukker, at der godkendes husdyrproduktioner, der er hindrende for, at den samlede nitratudvaskning fra husdyrbrug i det enkelte opland fortsat falder, og miljømålene kan opfyldes i overensstemmelse med direktiv-forpligtelserne. Afskæringskriteriet lægges ikke kun til grund for vurdering af ansøgninger, hvor det ansøgte vil bevirke en større udvaskning i efter-situationen (når den nuværende produktion er ændret/udvidet) end i før-situationen (den nuværende produktion). Afskæringskriteriet lægges også til grund for vurdering af ansøgninger, hvor der er tale om en uændret andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland i før- og eftersituationen. Og afskæringskriteriet lægges til grund for ansøgninger, hvor det ansøgte i efter-situationen vil udgøre end mindre andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland sammenlignet med før-situationen." Ifølge miljømålsloven9 skal der for hvert vanddistrikt - inden for nærmere angivne tidsrammer - bl.a. udarbejdes en basisanalyse, en statslig vandplan med tilhørende indsatsprogram samt kommunale handleplaner med en nærmere beskrivelse af, hvordan vandplanen og indsatsprogrammet vil blive realiseret. 9Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer. Forslag til vandplaner blev den 4. oktober 2010 sendt i 6 måneders offentlig høring. Efter høringen udarbejder Naturstyrelsen de endelige vandplaner. Herefter har kommunerne 6 måneder til at udarbejde forslag til handleplaner. På nuværende tidspunkt er vandplanerne med tilhørende kommunale handleplaner således ikke endeligt vedtagne. Udvaskning af kvælstof til Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at bedriftens udbringningsarealer ligger i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

315 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Ifølge såvel basisanalysen for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerak, er miljømålslovens miljømål "god tilstand" - bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet - ikke opfyldt i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning10 og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. 10Jf. Effekten af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr. 787,2010. Natur- Miljøklagenævnets kan på den baggrund ikke tiltræde kommunens vurdering af, at udbringningen af husdyrgødningen fra ansøgerens bedrift til [person2] s (ejede og forpagtede) markarealer ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, jf. husdyrbruglovens 16, stk. 2. Det bemærkes herved, at der ikke kan lægges vægt på vilkåret vedrørende den sydvestligste udbringningsmark, idet vilkåret ikke gyldigt kan indgå i en afgørelse rettet mod ansøgeren, [person1], når arealet er bortforpagtet til [person2]. Natur- og Miljøklagenævnet har derimod lagt vægt på, at miljøvurderingen af udbringningsarealerne i Brønderslev Kommunes afgørelse af 22. juli 2008 hverken ville være tilstrækkelig til at meddele godkendelse efter husdyrbruglovens 16, stk. 1, eller - hvis arealerne ikke var bortforpagtede - tilladelse efter husdyrbruglovens 10. Kommunen har således ikke foretaget en vurdering af, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne vil kunne modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Det er heller ikke ved det i kommunens afgørelse om kvælstofudvaskningen anførte i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der ikke vil være en skade på området. Udbringningsarealerne, der modtager husdyrgødning fra ejendommen [adresse1], [by1], kan således ikke indgå ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til udvidelsen efter husdyrbruglovens 10, idet arealerne efter det oplyste ikke har en godkendelse ifølge 16, stk. 1. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel, allerede fordi harmonireglerne herved ikke er opfyldt for ejendommens udbringning af husdyrgødning. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at kommunens afgørelse er behæftet med så væsentlige mangler, hvis korrektion bl.a. forudsætter en afgørelse over for tredjemand, at sagens genbehandling skal gennemføres af kommunen som 1. instans med mulighed for at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og i givet fald under overholdelse af husdyrbruglovens regler om inddragelse af offentligheden. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i kommunen

316 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of Hvis kommunen på baggrund af den fornyede behandling af sagen meddeler afslag på det ansøgte, tilkommer det herefter kommunen som tilsynsmyndighed at sikre, at ejendommens drift bringes i overensstemmelse med det retlige grundlag, der var gældende for virksomheden før den påklagede tilladelse. Øvrige bemærkninger Natur- og Miljøklagenævnet har ikke vurderet øvrige forhold og klagepunkter, herunder om husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrbruglovens 19, nr. 1. Med henblik på kommunens vurdering af kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne i forbindelse med den eventuelle godkendelse af udbringningsarealerne efter husdyrbruglovens 16, stk. 1, (eller 10 forudsat, at arealerne ikke er bortforpagtede), henledes opmærksomheden på Natur- og Miljøklagenævnets praksis herom. Det følger af nævnets praksis, at vurderingen i den forbindelse af den mulige påvirkning af Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der hidrører fra kvælstofudvaskning, kan ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det fremgår af denne vejledning, at et projekt ikke, som følge af nitratudvaskning, kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder internationale naturbeskyttelsesområder samt yngle- og rastepladser for beskyttede arter, når visse nærmere angivne forudsætninger (afskæringskriterier) er opfyldt - bl.a. at antal DE i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar En yderligere forudsætning er, at nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland - dog mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning, hvis denne sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Hvis vejledningens kriterier kan konstateres overholdt, er det dokumenteret, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealer ikke vil kunne skade det internationale naturbeskyttelsesområde. Ved den fornyede behandling af sagen bør der indgå en vurdering efter retningslinjerne i vejledningen. Hvis vejledningens kriterier kan konstateres overholdt, er det dokumenteret, at udvaskningen af kvælstof fra bedriftens udbringningsarealer ikke vil kunne skade det internationale naturbeskyttelsesområde. På denne baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Brønderslev Kommunes afgørelse af 22. juli 2008 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], [by1], med virkning fra 1 år efter datoen for nævnets afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

317 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse efter 10 i husdyrbrugloven Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. juli 2011 Sag NMK AFGØRELSE Efter 10 i husdyrbrugloven1. 1Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 27. april 2009 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 9240 Nibe, med virkning fra 1 år efter datoen for nævnets afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Vesthimmerlands Kommune har den 27. april 2009 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 10 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 9240 Nibe. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af Det Økologiske Råd. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som færdigbehandler sagen efter de hidtil gældende regler3. 3Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love

318 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Det Økologiske Råd har bl.a. klaget over, at den tilladte udledning af kvælstof fra husdyrbruget er for høj henset til de omkringliggende næringsstoffølsomme naturområder. Herunder klager rådet over, at der ikke i kommunens afgørelse er redegjort tilstrækkeligt for de udbringningsarealer, som bedriften anvender. Sagens oplysninger Der er den 25. oktober 2007 søgt om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget fra minkhvalpe, svarende til i alt 22 dyreenheder (DE), til minktæver, svarende til i alt 47 DE. Projektet indebærer opførelse af 5 åbne minkhaller på 113 m og forlængelse af en eksisterende 6-rækkers lukket minkhal med ca. 50 m. Endvidere opføres en stålbuehal til halm samt et automatisk udmugningssystem. Bedriften råder ikke over udbringningsarealer, men vil i henhold til skriftlig aftale udbringe alt husdyrgødningen på markarealer tilhørende [person1], [adresse2], 9600 Aars (CVR-nr.: [...1]). Ifølge miljøtilladelsen har kommunen vurderet, at udbringningen af husdyrgødningen på [person1] s arealer ikke kræver en 16 godkendelse. Natur- og Miljøklagenævnet forstår kommunen således, at [person1] s arealer heller ikke indgår i en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens til et husdyrbrug i [person1] s bedrift. Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at udbringningsarealerne afvander til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Det fremgår af såvel basisanalysen for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg4 som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden5, at miljømålslovens miljømål "god tilstand" - bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet - ikke er opfyldt i området. 4Tilgængelig på 5Tilgængelig på Af Vesthimmerlands Kommunes afgørelse fremgår bl.a. følgende om udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne: "Udspredningsarealer Størstedelen af udspredningsarealerne ligger udenfor opland til meget kvælstofsårbare Natura 2000-områder i Limfjorden (nitratklasse II og III). Knap halvdelen af mark nr. 6-0 er omfattet af nitratklasse II. Der er stillet vilkår om, at der ikke må afsættes minkgylle på pågældende mark. Alternativt skal der laves en 16-godkendelse af arealerne. Der er derudover knap 73 ha. til udspredning, hvilket til fulde opfylder harmonikravet på 1,4 DE/ha. Alle arealerne ligger endvidere udenfor nitratfølsomme indvindingsområder og

319 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of afvander ikke til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor. Kommunen vurderer på den baggrund, at udvidelsen ikke vil medføre en forøget påvirkning af sårbare vandområder inden for Natura 2000 og tilførsel af fosfor til Limfjorden." Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Det ansøgte forudsætter en tilladelse efter husdyrbruglovens 10. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter lovens 10 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter husdyrbruglovens 10, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. Der kan ikke meddeles tilladelse, hvis bedriften ikke har adgang til at udbringe husdyrgødning på egne eller tredjemands arealer i et omfang, der opfylder de almindelige harmoniregler, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens Hvis der i en ansøgning efter husdyrbruglovens indgår afsætning af husdyrgødning på tredjemands bedriftsarealer, skal disse markarealer vurderes separat, jf. husdyrbruglovens 26, stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at afsætningen af husdyrgødning på tredjemands arealer vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan tredjemandsarealerne ikke indgå i en tilladelse eller en godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11 og 12, medmindre arealerne er godkendt til afsætning af husdyrgødning ifølge husdyrbruglovens 16, stk. 1, jf. husdyrbruglovens 16, stk. 2, og tilsvarende 26, stk. 4. Kvælstof til overfladevande Efter 9, stk. 1, jf. stk. 3, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen6 skal der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse efter husdyrbruglovens 10, hvis skærpelsen af harmonikravene efter bekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, ikke kan overholdes (det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand). Beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til overfladevand, som angivet i bilag 3, fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare internationale naturbeskyttelsesområder, samt på reduktionspotentialet i disse oplande. Der er udarbejdet kortmateriale, der angiver, hvilke oplande der afvander til de mest sårbare områder (nitratklassekortet). Kortmaterialet bliver løbende opdateret med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen sker på baggrund af den bedste, tilgængelige viden. Verserende sager, herunder klagesager, skal behandles i overensstemmelse med det nyeste kortmateriale. 6 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer.

320 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16 skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6, i habitatbekendtgørelsen7; vurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. I bekræftende fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det pågældende område under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2; konsekvensvurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade området, må der efter habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2, ikke gives tilladelse eller godkendelse til det ansøgte. 7 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug8 er det en vigtig forudsætning for det beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Af vejledningen fremgår bl.a.: 8Tilgængelig på "Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, f.eks. ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv)

321 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde Et projekt for husdyrbrug skal overholde de samlede afskæringskriterier nævnt ovenfor for ikke at kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning. Er antal dyreenheder (DE) i oplandet således stigende i det aktuelle opland (inkl. det ansøgte), og beregninger viser, at det ansøgte herefter vil øge kvælstofudvaskningen, uanset, at den enkelte ansøgning overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, vil det ansøgte medføre en øget udvaskning. Det vil i givet fald betyde, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrbrug vil have en skadevirkning, og det ansøgte derfor ikke kan godkendes. Er der andre kilder til nitratudvaskningen i det aktuelle opland end husdyrproduktionen, som har medført en øget nitratudvaskning, skal dette medregnes i den samlede kumulationsberegning. Endelig indgår i vurderingen, at gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven og opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand for det aktuelle vandområde, ikke må neutraliseres gennem tilladelser og godkendelser af husdyrbrug. Afskæringskriteriet udelukker ikke, at en tilladelse eller godkendelse kan medføre en begrænset merudledning, men vil sikre, at der ikke sker en skade. Afskæringskriteriet udelukker, at der godkendes husdyrproduktioner, der er hindrende for, at den samlede nitratudvaskning fra husdyrbrug i det enkelte opland fortsat falder, og miljømålene kan opfyldes i overensstemmelse med direktiv-forpligtelserne. Afskæringskriteriet lægges ikke kun til grund for vurdering af ansøgninger, hvor det ansøgte vil bevirke en større udvaskning i efter-situationen (når den nuværende produktion er ændret/udvidet) end i før-situationen (den nuværende produktion). Afskæringskriteriet lægges også til grund for vurdering af ansøgninger, hvor der er tale om en uændret andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland i før- og eftersituationen. Og afskæringskriteriet lægges til grund for ansøgninger, hvor det ansøgte i efter-situationen vil udgøre end mindre andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland sammenlignet med før-situationen."

322 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Ifølge miljømålsloven9 skal der for hvert vanddistrikt - inden for nærmere angivne tidsrammer - bl.a. udarbejdes en basisanalyse, en statslig vandplan med tilhørende indsatsprogram samt kommunale handleplaner med en nærmere beskrivelse af, hvordan vandplanen og indsatsprogrammet vil blive realiseret. 9Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer. Forslag til vandplaner blev den 4. oktober 2010 sendt i 6 måneders offentlig høring. Efter høringen udarbejder Naturstyrelsen de endelige vandplaner. Herefter har kommunerne 6 måneder til at udarbejde forslag til handleplaner. På nuværende tidspunkt er vandplanerne med tilhørende kommunale handleplaner således ikke endeligt vedtagne. Udvaskning af kvælstof til Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at de anvendte udbringningsarealer afvander til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Ifølge såvel basisanalysen for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden er miljømålslovens miljømål "god tilstand" - bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet - ikke opfyldt i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning10 og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. 10Jf. Effekten af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr. 787,2010. På denne baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke tiltræde kommunens vurdering af, at udbringningen af husdyrgødningen fra ansøgerens bedrift til [person1] s markarealer ikke kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 16, stk. 1. Det er hermed ikke godtgjort, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, jf. husdyrbruglovens 16, stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at miljøvurderingen af udbringningsarealerne i Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 27. april 2009, hverken ville opfylde kravene til en arealgodkendelse efter husdyrbruglovens 16, stk. 1, eller efter husdyrbruglovens 10, forudsat at udbringningsarealerne tilhørte ansøgerens bedrift. Således er der ikke med Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 27. april 2009 foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne vil kunne modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Det er heller ikke ved det i kommunens afgørelse om kvælstofudvaskningen anførte i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der ikke vil være en skade på området

323 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Udbringningsarealerne, der modtager husdyrgødning fra ejendommen [adresse1], 9240 Nibe, kan således ikke indgå ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til udvidelsen efter husdyrbruglovens 10, idet arealerne efter det oplyste ikke har en godkendelse ifølge husdyrbruglovens 16, stk. 1. I den forbindelse kan der ikke lægges vægt på vilkåret vedrørende mark 6-0, idet vilkåret i realiteten regulerer rådigheden over tredjemands arealer, og dermed ikke kan indgå i en afgørelse rettet mod ansøgeren. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel, allerede fordi husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 9240 Nibe, ikke opfylder harmonireglerne. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at kommunens afgørelse er behæftet med så væsentlige mangler, hvis korrektion bl.a. forudsætter en afgørelse over for tredjemand, at sagens genbehandling skal gennemføres af kommunen som 1. instans med mulighed for at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og i givet fald under overholdelse af husdyrbruglovens regler om inddragelse af offentligheden. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i kommunen. Hvis kommunen på baggrund af den fornyede behandling af sagen meddeler afslag på det ansøgte, tilkommer det herefter kommunen som tilsynsmyndighed at sikre, at ejendommens drift bringes i overensstemmelse med det retlige grundlag, der var gældende for virksomheden før den påklagede tilladelse. Øvrige bemærkninger Natur- og Miljøklagenævnet har ikke vurderet øvrige forhold og klagepunkter, herunder om husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrbruglovens 19, nr. 1. Med henblik kommunens vurdering af kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne i forbindelse med den eventuelle godkendelse af udbringningsarealerne efter husdyrbruglovens 16, stk. 1, henledes opmærksomheden på Natur- og Miljøklagenævnets praksis herom. Det følger af nævnets praksis, at vurderingen i den forbindelse af den mulige påvirkning af Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, der hidrører fra kvælstofudvaskning, kan ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det fremgår af denne vejledning, at et projekt ikke, som følge af nitratudvaskning, kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder internationale naturbeskyttelsesområder samt yngle- og rastepladser for beskyttede arter, når visse nærmere angivne forudsætninger (afskæringskriterier) er opfyldt - bl.a. at antal DE i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar En yderligere forudsætning er, at nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland - dog mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning, hvis denne sker til et vandområde, der er karakteriseret som et

324 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Hvis vejledningens kriterier kan konstateres overholdt, er det dokumenteret, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealer ikke vil kunne skade det internationale naturbeskyttelsesområde. På denne baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 27. april 2009 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 9240 Nibe, med virkning fra 1 år efter datoen for nævnets afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

325 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse efter 10 i husdyrbrugloven Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. juli 2011 Sag NMK AFGØRELSE Efter 10 i husdyrbrugloven1. 1Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Nyborg Kommunes afgørelse af 26. maj 2009 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 5800 Nyborg, med virkning fra 1 år efter datoen for nævnets afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. 2 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Nyborg Kommune har den 26. maj 2009 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 10 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 5800 Nyborg. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening i Nyborg. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet, som færdigbehandler sagen efter de hidtil gældende regler3. 3Jf. 28, stk. 4, i lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love og 3, stk. 2, i lov nr af 22. december 2010 om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Nyborg, har bl.a. klaget over, at den godkendte udledning af kvælstof fra husdyrbruget er for høj henset til de omkringliggende næringsstoffølsomme naturområder. Foreningen anfører herunder, at Natura områderne i Storebælt, hvortil udbringningsarealerne afvander, kun kan opnå

326 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of miljømålene, såfremt der sker en lavere næringsstoftilførsel. Foreningen mener ikke, at der er taget højde for dette i tilladelsen, hvorfor der bør stilles krav om reduktion af udledning af næringsstoffer, så områderne ikke belastes yderligere. Foreningen anfører videre, at der bør stilles krav om, at ansøgerens aftalearealer skal godkendes efter husdyrbruglovens 16, stk. 1. Sagens oplysninger Der er den 30. maj 2008 søgt om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget fra minkproduktion, svarende til i alt 34,09 dyreenheder (DE), til minkproduktion, svarende til i alt 68,18 DE. Projektet indebærer opførelse af ny lukket minkhal på m2 samt etablering af møddingsplads. Bedriften råder ikke over udbringningsarealer, idet bedriften har bortforpagtet de af bedriften ejede arealer på 26,7 ha til tredjemand. Ansøgeren vil i henhold til skriftlige aftaler udbringe husdyrgødningen på de bortforpagtede arealer samt på aftalearealer ejet af andre bedrifter svarende til 35,3 ha. Ansøgeren udbringer således husdyrgødningen på i alt 62 ha aftalearealer. Natur- og Miljøklagenævnet forstår Nyborg Kommunes afgørelse af 26. maj 2009 således, at aftalearealerne ikke indgår i en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16, stk. 1, rettet mod forpagteren eller ejeren af arealerne. Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at de af bedriften anvendte udbringningsarealer ligger i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen, der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen blev udpeget i 2010, men består bl.a. af de tidligere internationale naturbeskyttelsesområder nr. 116, Vresen og nr. 165, Sprogø og Halsskov Rev. Det fremgår af såvel basisanalysen for Centrale Storebælt og Vresen4 som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.14 Storebælt5, at miljømålslovens miljømål "god tilstand" - bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet - ikke er opfyldt i området. 4Tilgængelig på 5Tilgængelig på orebaelt.htm. Af Nyborg Kommunes afgørelse fremgår bl.a. følgende om udvaskning af kvælstof fra de af bedriften anvendte udbringningsarealer:

327 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of "Der er foretaget en vurdering af arealernes placering. Alle arealer ligger inden for opland til Storebælt vest, som er mindre sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. Arealerne ligger uden for oplande til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor og uden for oplande med nitratklasser. En del af arealet beliggende syd for [adresse1] ligger ifølge tilgængelige kortværk inden for nitratfølsomt indvindingsområde. I dette område er der dog udarbejdet en indsatsplan, hvor det fremgår, at målsætningen for nitratindholdet i grundvandet kan overholdes uden udpegning af indsatsområder. Det betyder, at der ikke skal foretages særlige indsatser for at beskytte grundvandet mod nitrat i området omkring [adresse1]. Ud fra ovenstående har Nyborg Kommune vurderet, at udbringning af husdyrgødning på arealerne ikke er uforenelig med hensynet til omgivelser og at arealerne denned kan indgå i denne 10 tilladelse." Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Det ansøgte forudsætter en tilladelse efter husdyrbruglovens 10. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter lovens 10 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter husdyrbruglovens 10, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. Der kan ikke meddeles tilladelse, hvis bedriften ikke har adgang til at udbringe husdyrgødning på egne eller tredjemands arealer i et omfang, der opfylder de almindelige harmoniregler, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens Hvis der i en ansøgning efter husdyrbruglovens indgår afsætning af husdyrgødning på tredjemands bedriftsarealer, skal disse markarealer vurderes separat, jf. husdyrbruglovens 26, stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at afsætningen af husdyrgødning på tredjemands arealer vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan tredjemandsarealerne ikke indgå i en tilladelse eller en godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11 og 12, medmindre arealerne er godkendt til afsætning af husdyrgødning ifølge husdyrbruglovens 16, stk. 1, jf. husdyrbruglovens 16, stk. 2, og tilsvarende 26, stk. 4. Kvælstof til overfladevande Efter 9, stk. 1, jf. stk. 3, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen6 skal der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse efter husdyrbruglovens 10, hvis skærpelsen af harmonikravene efter bekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, ikke kan overholdes (det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevand). Beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold til overfladevand, som angivet i bilag 3, fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare internationale naturbeskyttelsesområder, samt på

328 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of reduktionspotentialet i disse oplande. Der er udarbejdet kortmateriale, der angiver, hvilke oplande der afvander til de mest sårbare områder (nitratklassekortet). Kortmaterialet bliver løbende opdateret med henblik på at sikre, at sagsbehandlingen sker på baggrund af den bedste, tilgængelige viden. Verserende sager, herunder klagesager, skal behandles i overensstemmelse med det nyeste kortmateriale. 6 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16 skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6, i habitatbekendtgørelsen7; vurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. I bekræftende fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det pågældende område under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2; konsekvensvurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade området, må der efter habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2, ikke gives tilladelse eller godkendelse til det ansøgte. 7 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer. Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug8 er det en vigtig forudsætning for det beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Af vejledningen fremgår bl.a.: 8Tilgængelig på "Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande: Et projekt for husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter) Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, f.eks. ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i

329 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 5 of vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde Et projekt for husdyrbrug skal overholde de samlede afskæringskriterier nævnt ovenfor for ikke at kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning. Er antal dyreenheder (DE) i oplandet således stigende i det aktuelle opland (inkl. det ansøgte), og beregninger viser, at det ansøgte herefter vil øge kvælstofudvaskningen, uanset, at den enkelte ansøgning overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, vil det ansøgte medføre en øget udvaskning. Det vil i givet fald betyde, at det ansøgte i kumulation med andre husdyrbrug vil have en skadevirkning, og det ansøgte derfor ikke kan godkendes. Er der andre kilder til nitratudvaskningen i det aktuelle opland end husdyrproduktionen, som har medført en øget nitratudvaskning, skal dette medregnes i den samlede kumulationsberegning. Endelig indgår i vurderingen, at gennemførte initiativer, f.eks. etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven og opnå gunstig bevaringsstatus/god økologisk tilstand for det aktuelle vandområde, ikke må neutraliseres gennem tilladelser og godkendelser af husdyrbrug. Afskæringskriteriet udelukker ikke, at en tilladelse eller godkendelse kan medføre en begrænset merudledning, men vil sikre, at der ikke sker en skade. Afskæringskriteriet udelukker, at der godkendes husdyrproduktioner, der er hindrende for, at den samlede nitratudvaskning fra husdyrbrug i det enkelte opland fortsat falder, og miljømålene kan opfyldes i overensstemmelse med direktiv-forpligtelserne.

330 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 6 of Afskæringskriteriet lægges ikke kun til grund for vurdering af ansøgninger, hvor det ansøgte vil bevirke en større udvaskning i efter-situationen (når den nuværende produktion er ændret/udvidet) end i før-situationen (den nuværende produktion). Afskæringskriteriet lægges også til grund for vurdering af ansøgninger, hvor der er tale om en uændret andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland i før- og eftersituationen. Og afskæringskriteriet lægges til grund for ansøgninger, hvor det ansøgte i efter-situationen vil udgøre end mindre andel af den samlede udvaskning fra det aktuelle opland sammenlignet med før-situationen." Ifølge miljømålsloven9 skal der for hvert vanddistrikt - inden for nærmere angivne tidsrammer - bl.a. udarbejdes en basisanalyse, en statslig vandplan med tilhørende indsatsprogram samt kommunale handleplaner med en nærmere beskrivelse af, hvordan vandplanen og indsatsprogrammet vil blive realiseret. 9Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer. Forslag til vandplaner blev den 4. oktober 2010 sendt i 6 måneders offentlig høring. Efter høringen udarbejder Naturstyrelsen de endelige vandplaner. Herefter har kommunerne 6 måneder til at udarbejde forslag til handleplaner. På nuværende tidspunkt er vandplanerne med tilhørende kommunale handleplaner således ikke endeligt vedtagne. Udvaskning af kvælstof til Centrale Storebælt og Vresen Natur- og Miljøklagenævnet har konstateret, at de af bedriften anvendte udbringningsarealer ligger i oplandet til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen, der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Ifølge såvel basisanalysen for Centrale Storebælt og Vresen som Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland 1.14 Storebælt er miljømålslovens miljømål "god tilstand" - bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet - ikke opfyldt i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning10 og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. 10Jf. Effekten af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr. 787,2010. På denne baggrund kan Natur- og Miljøklagenævnet ikke tiltræde kommunens vurdering af, at udbringningen af husdyrgødningen fra ansøgerens bedrift til arealer ejet eller forpagtet af tredjemand ikke kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 16, stk. 1. Det er hermed ikke godtgjort, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, jf. husdyrbruglovens 16, stk

331 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 7 of Natur- og Miljøklagenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at miljøvurderingen af udbringningsarealerne i Nyborg Kommunes afgørelse af 26. maj 2009, hverken ville opfylde kravene til en arealgodkendelse efter husdyrbruglovens 16, stk. 1, eller efter husdyrbruglovens 10, for så vidt ansøgeren selv rådede over udbringningsarealer. Således er der ikke i Nyborg Kommunes afgørelse af 26. maj 2009 foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne vil kunne modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for Centrale Storebælt og Vresen, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Det er heller ikke ved det i kommunens afgørelse om kvælstofudvaskningen anførte i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der ikke vil være en skade på området. Udbringningsarealerne, der modtager husdyrgødning fra ejendommen [adresse2], 9240 Nibe, kan således ikke indgå ved vurderingen af, om der bør gives tilladelse til udvidelsen efter husdyrbruglovens 10, idet de af tredjemand ejede eller forpagtede arealer efter det oplyste ikke har en godkendelse i overensstemmelse med husdyrbruglovens 16, stk. 1. Afgørelsen er derfor behæftet med en væsentlig mangel, allerede fordi husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 5800 Nyborg, ikke opfylder harmonireglerne. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at kommunens afgørelse er behæftet med så væsentlige mangler, hvis korrektion bl.a. forudsætter en afgørelse over for tredjemand, at sagens genbehandling skal gennemføres af kommunen som 1. instans med mulighed for at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet og i givet fald under overholdelse af husdyrbruglovens regler om inddragelse af offentligheden. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i kommunen. Hvis kommunen på baggrund af den fornyede behandling af sagen meddeler afslag på det ansøgte, tilkommer det herefter kommunen som tilsynsmyndighed at sikre, at ejendommens drift bringes i overensstemmelse med det retlige grundlag, der var gældende for virksomheden før den påklagede tilladelse. Øvrige bemærkninger Natur- og Miljøklagenævnet har ikke vurderet øvrige forhold og klagepunkter, herunder om husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrbruglovens 19, nr. 1. Med henblik kommunens vurdering af kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne i forbindelse med den eventuelle godkendelse af udbringningsarealerne efter husdyrbruglovens 16, stk. 1, henledes opmærksomheden på Natur- og Miljøklagenævnets praksis herom. Det følger af nævnets praksis, at vurderingen af den mulige påvirkning af Centrale Storebælt og Vresen, der hidrører fra kvælstofudvaskning, kan ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det fremgår af denne vejledning, at et projekt ikke, som følge af nitratudvaskning, kan medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder

332 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 8 of internationale naturbeskyttelsesområder samt yngle- og rastepladser for beskyttede arter, når visse nærmere angivne forudsætninger (afskæringskriterier) er opfyldt - bl.a. at antal DE i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar En yderligere forudsætning er, at nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland - dog mindre end 1 % af den samlede nitratudvaskning, hvis denne sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Hvis vejledningens kriterier kan konstateres overholdt, er det dokumenteret, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealer ikke vil kunne skade det internationale naturbeskyttelsesområde. På denne baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Nyborg Kommunes afgørelse af 26. maj 2009 om tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 5800 Nyborg, med virkning fra 1 år efter datoen for nævnets afgørelse. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

333 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls 332 Til hjemmesiden Kronologisk liste Tekstsøgning i alle dokumenter MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 29. april 2010 J.nr. MKN Afgørelse efter 11 i husdyrbrugloven (lov nr af 20. december 2006): Miljøklagenævnet ændrer Kolding Kommunes afgørelse af 11. april 2008 således at den ansøgte ændring af husdyrholdet på ejendommen Vargårdevej 55, 6094 Hejls, ikke kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. Sagens indbringelse for nævnet Redegørelse for sagen Klagen til nævnet Nye oplysninger under nævnsbehandlingen...3 Miljøklagenævnets bemærkninger.4 Miljøklagenævnets afgørelse Afgørelsen er truffet af konstitueret nævnsformand, cand.jur. Gorm Møller uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3, jf. husdyrbruglovens 77, stk. 1. Sagens indbringelse for nævnet Kolding Kommune traf den 11. april 2008 afgørelse om, at ændring af husdyrholdet på ejendommen Vargårdevej 55, 6094 Hejls kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 11, stk. 2. Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet af Kolding Herreds Landboforening på vegne af ansøger Nis Jørgen Steffensen. Kolding Kommune har modtaget klageskrivelsen den 9. maj Klagen er indkommet rettidigt, og Nis Jørgen Steffensen er klageberrettiget i henhold til husdyrbruglovens 84, stk. 1, nr htm 1/7

334 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls 333 Redegørelse for sagen Kolding Herreds Landboforening bad den 7. marts 2008 på vegne af Nis Jørgen Steffensen Kolding Kommune om at tage stilling til det maksimalt tilladelige produktionsudsving i husdyrbruget på ejendommen på Vargårdevej 55, Hejls. Af ansøgningen fremgik: Kommunen bedes således vurdere, hvorvidt produktionstilladelsen fortsat kan anses for overholdt ved en maksimal produktion på op til 107 DE, og svarende til at der kan forekomme udsving i antal dyr i intervallet 250 til 270 søer, 6600 smågrise til 30 kg eller 6500 smågrise til 33 kg samt polte/slagtesvin. Ejendommen ligger i landzone og drives som svineproduktion. Ejendommens hidtidige dyrehold er på 270 søer, smågrise til 30 kg og 220 polte/slagtesvin, svarende til 106,8 dyreenheder (DE). Afgørelsen Kolding Kommune traf den 11. april 2008 afgørelse om, at ændringen med den ønskede fleksibilitet kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Af afgørelsen fremgår bl.a.: Landbrugsafdelingen har den 7. marts 2008, fra din konsulent Lars Schmidt, KHL, modtaget en forespørgsel om ændring af husdyrholdet på din ejendom. Ejendommen har en anmeldt og VVM screenet produktion med afgørelse fra 3. februar 2005 på 270 årssøer med grise til frav. ved 7,2 kg, 6600 smågrise 7,2 30 kg, 220 slagtesvin/polte kg samt 4 moderfår med lam og 2 heste kg svarende til i alt 108,2 DE (heraf 106,8 DE svin). Husdyrholdet ønskes ændret i henhold til nedenstående forespørgsel (herunder med kursiv)....på grund af naturligt forekommende produktionsudsving herunder varierende antal smågrise pr. so og varierende afsætningsforhold for smågrisene, forekommer der særligt for smågrisene et udsving på op til ca. 10 % i afgangsvægten i opadgående retning. For ikke at overskride antal dyreenheder totalt på ejendommen, korrigeres for dette primært ved at nedregulere i antallet af årssøer med tilhørende polte svarende til en reduktion på knap 10 %. Kommunen bedes således vurdere, hvorvidt produktionstilladelsen fortsat kan anses for overholdt ved en maksimal produktion på op til 107 DE, og svarende til at der kan forekomme udsving i antal dyr i intervallet 250 til 270 søer, 6600 smågrise til 30 kg eller 6500 smågrise til 33 kg samt polte/slagtesvin. Til støtte for jeres vurdering er vedlagt udtræk fra husdyr it beregningsprogrammer mht. lugt og ammoniak mv. som samlet ved de angivne produktionsudsving viser uændret emission fra ejendommen inden for det angivne interval... Afgørelse Landbrugsafdelingen har behandlet forespørgslen og finder, at det ikke er muligt at tillade den ønskede fleksibilitet, uden at det udløser krav om udarbejdelse af en miljøgodkendelse i henhold til husdyrlovens 11, stk. 2. Baggrund for afgørelsen Kommunens afgørelse har primært baggrund i følgende: En ændring hvor der produceres færre DE årssøer og tilsvarende tungere smågrise (flere DE), betragter Landbrugsafdelingen som en ændring af en dyretype, der således er godkendelsespligtig i henhold til husdyrloven, uagtet at ændringen ikke nødvendigvis medfører forøget forurening. Landbrugsafdelingen finder, at denne vurdering understøttes af Miljøstyrelsens FAQ nr. 13, afsnit 3 (vedlagt). En vedvarende/længerevarende produktion af smågrise til 33 kg i stedet for til 30 kg ( 10 % udsving i opadgående retning i forhold til den tilladte produktion ) vurderer Landbrugsafdelingen, ikke kan betragtes som et naturligt udsving. Landbrugsafdelingen finder derfor ikke, at den ønskede ændring kan betragtes som bagatelagtig og uden godkendelsespligt, jf. Miljøstyrelsens FAQ nr. 13, afsnit 4 5 (vedlagt). Klagen til nævnet Kolding Herreds Landboforening klagede med brev af 9. maj 2008 på vegne af Nis Jørgen Steffensen over afgørelsen af 11. april Af klagen fremgår bl.a.: htm 2/7

335 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls Der skal hermed klages over ovennævnte afgørelse. Klagen begrundes med, at der ved den ønskede fleksibilitet, og dermed det ønskede produktionsudsving (inden for den tilladte mængde dyreenheder), ikke vil forekomme en forringelse af beskyttelsesniveauet til hverken naboer eller miljøet. I godkendelser og tilladelser givet efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug indarbejdes der netop en vis fleksibilitet for at der ikke i princippet skal søges en ny miljøgodkendelse ved en overskridelse på ét produceret dyr eller overskridelse af afgangsvægt med ét kg. Fleksibiliteten der ønskes givet i form af udsving i produktionen i forhold til VVM screenet produktion, men inden for det tilladte antal dyreenheder: Søer: 7 % nedgang i produktion Smågrise: 2 % nedgang i produktion, 10 % større afgangsvægt Polte/slagtesvin: 5 % nedgang i produktion Nærmere begrundelse for klage fremsendes senere. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen I en e mail af 24. juni 2008 sendte Kolding Herreds Landboforening en skrivelse med bl.a. følgende bemærkninger: Hermed fremsendes som angivet i klagebrevet af 9. maj 2008 fra KHL supplerende oplysninger i sagen. På vegne af klager og ejer af ejendommen, Nis Jørgen Steffensen, fremsendes hermed begrundelse for, hvorfor vi ikke finder Kolding Kommunes afgørelse af 11. april 2008 korrekt. Dette ud fra følgende forhold: 1. At afvigelserne ligger inden for samme dyreart og at udsving i antal DE for dyretypen må betragtes som bagatelagtige, samt at der ikke er foretaget godkendelsespligtige ændringer af og i stalde og gødningsanlæg. 2. At afvigelserne ikke har nogen negativ miljømæssig konsekvens (ingen merforurening). Ad. 1 Det fremgår af Miljøstyrelsens FAQ 13 ang. Husdyrloven at visse ændringer kan gennemføres uden godkendelsespligt, citat: mindre ændringer i vægtintervallet indenfor samme dyregruppe, hvor produktionen i DE ikke forøges og umiddelbart herefter: at bagatelagtige ændringer, som f.eks. naturlige udsving i produktionen, ikke er godkendelsespligtige. Ad. 2 Dokumentation herfor, beregninger foretaget i er fremsendt til kommunen pr mail den 7. marts Kolding Kommune har ikke bestridt beregningernes korrekthed. Vi formoder at årsagen til kommunens afgørelse primært beror på at smågrisenes vægt overskrider de 30 kg som var angivet ved seneste anmeldelse til Christiansfeld kommune den 3. februar Faktuelt vejede smågrisene på daværende tidspkt. (2005) 35,7 kg ved afgang og vægten har jf. de indberettede gødningsregnskaber og husdyrindberetninger i perioden ligget på 35,4 kg i gns. og antal leverede smågrise på stk.. Afgangsvægten var i kg. og antal leverede grise til 6133 stk. Antal årssøer har i samme periode ligget på gns. 262 stk. mod anmeldt 270 stk. og antal smågrise på 6395 stk. (7,2 35,4 kg) mod anmeldt 6600 (7,2 30,0 kg), samt antal slagtesvin/polte på 255 stk. mod anmeldt 220 stk. Klager medgiver at smågrisenes afgangsvægt i perioden har været lidt for tunge ved afgang, og at dette forhold ligeledes har været medvirkende til en mindre overskridelse af det samlede antal tilladte DE på ejendommen. Klager har derfor overfor kommunen tilkendegivet at han ønsker at bringe forholdet på plads, herunder at sænke smågrisenes afgangsvægt, således at denne fremover maksimalt ved udsving må være 33 kg og således at ejendommen samlede produktionstilladelse i DE ikke overskrides. Vi må afslutningsvist og for fuldstændighedens skyld fremføre, at der ikke i den foreliggende sag er tale om produktionsændringer i forbindelse med eller efter ikrafttræden af den nye husdyrlov pr. 1. januar 2007, men alene at anmeldelsen til Christiansfeld Kommune tilbage i februar 2005 har været upræcis, særligt mht. smågrisenes faktuelle afgangsvægt. Ligeledes må vi fremføre at Christiansfeld Kommune på daværende tidspunkt formodentlig ville have kunnet acceptere de pågældende ændringer i vægt og dyrfordeling, såfremt den daværende anmeldelse havde været angivet i overensstemmelse med den seneste og overfor Kolding Kommune anmeldte ønskede dyrsammensætning. Sidstnævnte begrundet i de til kommunen fremsendte beregninger vedrørende ingen merforurening. Miljøklagenævnets bemærkninger htm 3/7

336 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls Den i sagen omhandlede virksomhed er et svinebrug med produktion på mere end 75 DE, og virksomheden er derfor omfattet af husdyrbruglovens [1] 11. Kolding Kommune har vurderet, at ændring af husdyrholdet på ejendommen Vargårdevej 55 kræver godkendelse efter denne bestemmelse. I klagen er det gjort gældende, at den ansøgte ændring af husdyrholdet ikke kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Miljøklagenævnet skal herefter tage stilling til, hvorvidt den konkrete ansøgning om produktionsudsving bør medføre godkendelsespligt efter husdyrbruglovens i husdyrbrugloven er sålydende: 11 Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet 12. Stk. 2. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der medfører overskridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, må heller ikke påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af det samlede husdyrbrug. Stk. 3. Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen. 335 Ifølge forarbejderne til 11, stk. 2, i husdyrbrugloven [2] indtræder godkendelsespligten, når grænsen på 75 dyreenheder passeres, eller når der sker etablering, udvidelse eller ændring af brug, som allerede på ansøgningstidspunktet er over 75 dyreenheder. Godkendelsespligt indtræder endvidere i de tilfælde, hvor der foretages ændringer på et husdyrbrug fra 75 dyreenheder. Ændringer af et husdyrbrug kan omfatte mange eksempler, og kan bl.a. bestå i, at der sker en ændring af dyrearten uden at det medfører en udvidelse af antallet af dyreenheder. En sådan ændring kan ligestilles med en nyetablering, idet det er andre forureningsparametre, der skal lægges til grund ved vurderingen, og vil derfor blive opfattet som en godkendelsespligtig ændring. Efter forarbejderne til 11, stk. 3, i husdyrbrugloven [3], omhandler bestemmelsen: de tilfælde, hvor et husdyrbrug allerede har opnået en godkendelse i henhold til lovforslaget, og hvor der ønskes godkendelse til en udvidelse eller ændring, som kan medføre forøget forurening. Efter bestemmelsens ordlyd omfatter den imidlertid enhver udvidelse eller ændring på de i stk. 1 omhandlede anlæg, når disse medfører forøget forurening eller andre virkninger på miljøet uanset om husdyrbruget er tidligere godkendt eller ej. Miljøklagenævnet må derfor forstå bestemmelsen i 11, stk. 3, således, at denne finder anvendelse på alle udvidelser og ændringer af bestående husdyrbrug, der er omfattet af definitionen i bestemmelsens stk. 1. Stk. 2 omfatter som bestemmelsen er formuleret herefter etablering af sådanne husdyrbrug, herunder udvidelser af eksisterende brug, der bringer disse op over grænsen på 75 DE. En sådan forståelse af sammenhængen mellem stk. 2 og 3 harmonerer med, at stk. 3 ifølge de nævnte forarbejder til husdyrbrugloven svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1, om godkendelse af udvidelser og ændringer af eksisterende virksomhed. I forarbejderne til husdyrbruglovens 10 [4] er det anført, at enhver udvidelse eller ændring af et husdyrbrug som udgangspunkt vil medføre forøget eller ændret forurening, som myndighederne må tage stilling til og eventuelt fastsætte vilkår for. Miljøklagenævnet har i den forbindelse i afgørelse af 27. april 2009 j.nr. MKN slået fast, at enhver udvidelse af dyreholdet og enhver udvidelse af gødningsopbevaringskapaciteten medfører, at godkendelsespligten indtræder efter husdyrbrugloven. Spørgsmålet om ændring af dyretyper er behandlet i Miljøstyrelsens FAQ [5] nr. 13 om husdyrbrugloven, hvoraf bl.a. fremgår: htm 4/7

337 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls Hvad forstås præcist ved en renovering og udvidelser, der er godkendelsespligtig og som dermed også bliver omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen (det generelle ammoniakkrav)? Det centrale spørgsmål i den forbindelse er hvorvidt ændringer, der ikke medfører forøget forurening er omfattet af krav om miljøgodkendelse og det generelle ammoniakkrav. Det fremgår af bemærkningerne til 11 stk. 2, at ændringer af f.eks. dyreart eller nybygning af nye opbevaringsanlæg betragtes som godkendelsespligtige, selvom ændringerne ikke medfører forøget forurening. Begrebet forøget forurening fremgår af 11 stk. 3, men denne er ifølge lovbemærkningerne møntet på de tilfælde, hvor et husdyrbrug allerede har opnået en godkendelse i henhold til den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Det fremgår af bilag 3 til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, at begrebet renoveringer er identisk med godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget. Dette vil omfatte ændringer i dyretyper eller staldsystemer. Derimod vil udskiftning af inventar (f.eks. udskiftning af spalter) uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtige og dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen kan foretages i et eksisterende uændret staldanlæg vil ammoniakkravet kun omfatte udvidelsen. Dette betyder, at en ændring af dyretype incl. ændringer fra malkekøer til opdræt eller slagtesvin til smågrise er godkendelsespligtige og omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis f.eks. 50 DE slagtesvin ændres til 25 DE slagtesvin og 25 DE smågrise i et uændret staldanlæg vil de 25 DE smågrise blive omfattet af det generelle ammoniakkrav og ændringen er en godkendelsespligtig ændring. Hvis der udvides til 25 DE slagtesvin og 40 DE smågrise i et uændret staldanlæg stilles kravet altså til 40 DE smågrise og ikke til udvidelsen på 15 DE. Det skal dog tilføjes, at hvis der i en tidligere meddelt miljøgodkendelse er angivet en fleksibilitet, således visse ændringer mellem forskellige dyretyper er mulig indenfor rammerne af en sådan godkendelse, vil sådanne ændringer ikke medføre krav ifølge det generelle ammoniakkrav. Visse ændringer kan dog foretages uden det medfører godkendelsespligt. Dette kan f.eks. være ændringer mht. antal dyr, hvis det således kun er en produktionsnedgang, hvor ingen dyretyper forøges, og hvor staldsystemerne er uændrede. Et andet eksempel kan være mindre ændringer i vægtintervallet inden for samme dyretype, hvor produktionen angivet i dyreenheder (DE) ikke forøges. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bagatelagtige ændringer, som f.eks. skyldes naturlige udsving i produktionen, ikke er godkendelsespligtige. Der henvises her til Skov og Naturstyrelsens notat fra 30. november 2004 (afklaringsnotatet). Miljøklagenævnet finder, at FAQ ens retningslinjer må ses i lyset af den forståelse, nævnet ovenfor har lagt til grund af bestemmelsen i lovens 11, stk. 3. Loven har ikke formuleret en bagatelgrænse for hvilke ændringer, der er omfattet af lovens krav om godkendelsespligt, men det kan lægges til grund som også angivet i Miljøstyrelsens FAQ nr. 13 at visse ændringer kan foretages uden det medfører godkendelsespligt. Spørgsmålet bliver herefter hvor grænsen mellem godkendelsespligtige ændringer og bagatelagtige ændringer, der ikke forudsætter godkendelse efter loven, er. Miljøklagenævnet har for så vidt angår bygningsmæssige ændringer i afgørelse af 27. april 2009 j.nr. MKN fastslået, at alene markante bygningsmæssige ændringer af eksisterende eller allerede ansøgte projekter forudsætter godkendelse efter loven. Miljøklagenævnet har udtalt, at for at en bygningsmæssig ændring ikke medfører godkendelsespligt skal følgende forhold være opfyldt: Ændringen skal være uden betydning for de landskabelige værdier. Ændringen må således alene have en ubetydelig påvirkning af omgivelserne i forhold til landskabelige værdier. Ændringen skal være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Det betyder, at ændringen skal være uden betydning i forhold til ammoniakfordampning, lugt, støj, lys, fluegener og lignende. Ændringen må ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet. Det hviler herefter på en konkret vurdering, om en ansøgt ændring kan falde ind under en såkaldt bagatelgrænse for, hvornår godkendelsespligt indtræder, og grænsen mellem hvorvidt en ændring er bagatelagtig eller kræver godkendelse må efter Miljøklagenævnets opfattelse fastlægges efter samme principper som ved ikke markante bygningsmæssige ændringer htm 5/7

338 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls I nærværende tilfælde er der en nedgang i antallet af dyr, men hvor smågrisene til gengæld forøger deres vægt med op til 3 kilo. Produktionen angivet i dyreenheder forøges ikke, og produktionsudsvinget er uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Ændringen har endvidere ikke indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet. Efter Miljøklagenævnets vurdering kræver det ønskede produktionsudsving derfor ikke godkendelse efter husdyrbruglovens 11, stk. 3. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøklagenævnet ændrer Kolding Kommunes afgørelse af 11. april 2008 således at den ansøgte ændring af husdyrholdet på ejendommen Vargårdevej 55, 6094 Hejls, ikke kræver godkendelse efter husdyrbruglovens Gorm Møller Denne afgørelse er sendt pr. brev til: Nis Jørgen Steffensen Vargårdevej Hejls og pr. e mail til: Kolding Herreds Landboforening: khl@khl.dk og pkf@khl.dk Kolding Kommune htm 6/7

339 1/27/2017 Husdyrhold, Vargårdevej 55, Hejls 338 [1] Lov nr af 20/12/2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. [2] Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (L 55) Folketingsåret (særtryk), side 61. [3] Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (L 55) Folketingsåret (særtryk), side 62. [4] Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (L 55) Folketingsåret (særtryk), side 61. [5] Frequently Asked Questions offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside husdyrlov.htm htm 7/7

340 339 Print siden Nr I afgørelser efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens anmeldeordning kan kun indgå de kriterier, der følger af anmeldeordningen Natur og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i en sag om afslag på anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19f og 19d til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde og anmeldelse af skift mellem dyretyper. Kommunen havde vurderet, at alle forhold i anmeldeordningen var overholdt, men meddelt afslag og statueret godkendelsespligt med den begrundelse, at dyretrykket i det opland, som arealerne afvandede til, var stigende. Nævnet ophævede kommunens afgørelse med henvisning til, at der ikke ved afgørelsen kunne lægges vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningen. Hvis projektet lever op til alle betingelser, har anmelderen krav på at kunne gennemføre projektet, uden at skulle have en tilladelse eller godkendelse efter 10, 11 eller 12. Afskæringskriteriet for nitrat til overfladevand er ikke en del af betingelserne for brug af anmeldeordningen. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19f, stk. 1, kan udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde finde sted efter anmeldelse til kommunen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter i husdyrbrugloven. I stk. 3, er oplistet en række betingelser, der forudsættes opfyldt ved anmeldelse. Kommunen skal vurdere, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i stk. 3 og på den baggrund træffe afgørelse i sagen, jf. stk. 6 og 7. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19d, stk. 1, kan skift mellem dyretyper i stalde finde sted efter anmeldelse til kommunen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter i husdyrbrugloven. I stk. 2 er oplistet indenfor hvilke dyregrupper, det er muligt at skifte. I stk. 3 er oplistet en række betingelser, der forudsættes opfyldt. Efter 19e, stk. 2 og 3 vurderer kommunen, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i 19d og kan bringes til udførelse eller kræver tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven, jf. stk. 3. Nævnet udtalte bl.a. følgende: Det følger således af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19e, stk. 3, og 19f, stk. 7, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det anmeldte kan bringes til udførelse på baggrund af en vurdering af, om betingelserne i de to anmeldeordninger er overholdt. Der kan således ikke ved afgørelsen lægges vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningerne. Vordingborg Kommune har vurderet, at alle forhold i anmeldeordningerne er overholdt. Formandsafgørelse af 22. marts 2012, j.nr. NMK Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19d og 19f Anmeldeordningen Natur og Miljøklagenævnet Nævnenes Hus Toldboden Viborg Hoved nr: CVR: EAN: nmkn@naevneneshus.dk

341 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 1 of Afgørelse i sag om afslag på anmeldelse af udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde samt anmeldelse af skift mellem dyretyper på ejendom i Vordingborg Kommune Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. marts 2012 Sag NMK AFGØRELSE i sag om afslag på anmeldelse af udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde samt anmeldelse af skift mellem dyretyper på ejendom i Vordingborg Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter husdyrbruglovens1 76, jf. 19f og 19d, jf. 19e i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen2. 1 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Vordingborg Kommunes afgørelse af 9. januar 2012 om afslag på anmeldelse af udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde samt anmeldelse af skift mellem dyretyper på ejendommen [adresse1], 4750 Lundby, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. husdyrbruglovens Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er i mail af 15. februar 2012 påklaget af [...] miljørådgivning på vegne af anmelder

342 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 2 of Det gøres i klagen navnlig gældende, at der i anmeldesager ikke er retlig hjemmel til at foretage en vurdering efter habitatbekendtgørelsens 7. Det er derfor ikke relevant, om der er stigende husdyrtryk eller ej. Det er klagers opfattelse, at der i forbindelse med anmeldeordningerne på forhånd er taget højde for de miljømæssige konsekvenser, og at der ikke skal ske nærmere skærpelser ud over, hvad det ligger i betingelserne for opfyldelse af anmeldeordningerne. Sagens oplysninger Der er den 22. december 2011 anmeldt først en udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde og derefter skift mellem dyretyper på ejendommen [adresse1], 4750 Lundby. I afgørelse af 9. januar 2012 har Vordingborg Kommune meddelt afslag på ovennævnte anmeldelser. Af Vordingborg Kommunes afgørelse fremgår følgende: "Alle forhold i anmeldelsesordningerne er overholdt. Alligevel vurderer Vordingborg Kommune, at der skal gives afslag pga. stigende husdyrtryk i oplandet til Avnø Fjord. Ejendommen [adresse1], 4750 Lundby med tilhørende udspredningsarealer ligger i oplandet til Avnø Fjord, hvor der har været stigende husdyrtryk siden I 2007 var husdyrtrykket i oplandet på 3391 DE og i 2010 er husdyrtrykket 3684 DE, dvs. der har været en stigning på 8 %. Når der sker en stigning i husdyrtrykket i et opland skal forureningen fra den øgede mængde husdyrgødning fjernes, dvs. der skal ske en tilpasning af markdriften, så der ikke sker forurening større end et alm. planteavlsbrug. Der er ikke mulighed for at stille sådanne vilkår i en anmeldelse. Vordingborg Kommune afgør derfor at ændringen er godkendelsespligtig og der skal søges en 11 godkendelse, hvis ændringen ønskes gennemført." Vordingborg Kommune er i mail af 20. februar 2012 til Natur- og Miljøklagenævnet kommet med yderligere bemærkninger til sagen. Heraf fremgår: "Vordingborg Kommune mener at der er et problem i anmeldeordningen "fulde stalde" ( 19f) i oplande hvor der er et stigende husdyrtryk. Vordingborg kommune mener ikke at en bekendtgørelse kan gælde over loven. I husdyrlovens 11 stk. 3 og 12 stk. 3 står at "husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening..." derudover henvises til habitatbekendtgørelsens 11 og de nye retningslinjer til vandplanerne." Natur- og Miljøklagenævnet har i forbindelse med behandlingen af sagen forespurgt Miljøstyrelsen, om det er muligt at meddele godkendelsespligt i en sag om anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19f med den begrundelse, at dyretrykket i det opland som arealerne afvander til er stigende. Miljøstyrelsen har i mail af 15. marts 2012 besvaret Natur- og Miljøklagenævnets forespørgsel. Miljøstyrelsen mener, at når et projekt anmeldes, skal kommunen kun tage stilling til, om projektet lever op til de betingelser, der er for at bruge den pågældende anmeldeordning. Hvis projektet lever op til alle betingelser, har anmelderen krav på at

343 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 3 of kunne gennemføre projektet, uden at skulle have en tilladelse eller godkendelse efter 10, 11 eller 12. Afskæringskriteriet for nitrat til overfladevand er ikke en del af betingelserne for brug af anmeldeordningerne. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19f, stk. 1, kan udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelse efter stk. 1, kan kun finde sted ved udvidelse af antal husdyr på husdyrbruget, der ikke er omfattet af tilladelse eller godkendelse efter 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. 19f, stk. 2. I 19f, stk. 3, er oplistet en række betingelser, der forudsættes opfyldt ved anmeldelse. Efter stk. 6, skal kommunalbestyrelsen vurdere, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse i sagen, jf. 19f, stk. 7. Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19d, stk. 1, kan skift mellem dyretyper i stalde finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvis der ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter 10-12, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. dog stk. 3 og 4. I 19d, stk. 2, er oplistet indenfor hvilke dyregrupper det er muligt at skifte. I stk. 3 er oplistet en række betingelser, der forudsættes opfyldt ved anmeldelse, og i stk. 4, findes nogle særlige bestemmelser vedrørende lugtemission og ammoniakdeposition. Efter 19e, stk. 2, vurderer kommunalbestyrelsen, hvorvidt det anmeldte overholder kravene i 19d, husdyrbruglovens 8, jf. 9, og ikke er i strid med beskyttelsen af fredede områder, beskyttelseslinjer, eller områder der i kommunalplan er udpeget med landskabelige værdier, særlige naturbeskyttelsesinteresser, værdifulde kulturmiljøer samt nationale geologiske interesseområder. Efter stk. 3 træffer kommunalbestyrelsen på baggrund af vurderingen i stk. 2, afgørelse om, at det anmeldte kan bringes til udførelse, eller at det anmeldte kræver tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11 eller 12. Det følger således af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 19e, stk. 3, og 19f, stk. 7, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det anmeldte kan bringes til udførelse på baggrund af en vurdering af, om betingelserne i de to anmeldeordninger er overholdt. Der kan således ikke ved afgørelsen lægges vægt på andre kriterier end de, der følger af anmeldeordningerne. Vordingborg Kommune har vurderet, at alle forhold i anmeldeordningerne er overholdt.

344 Natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur- og Miljøklagenævnets Afgørel... Page 4 of Natur- og Miljøklagenævnet ophæver derfor Vordingborg Kommunes afgørelse af 9. januar 2012 om afslag på anmeldelse af udvidelse af antal husdyr i eksisterende stalde samt anmeldelse af skift mellem dyretyper på ejendommen [adresse1], 4750 Lundby, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=natur- og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal)

345 Karnov Group 344 MAD MKN - MKN2009.MKN MKN2009.MKN MAD Etablering af en mindre tilbygning til en stald, der skulle bruges til opstilling af malkerobotter, ansås at falde ind under en bagatelgrænse for, hvornår godkendelsespligt indtræder efter husdyrbrugloven Landbrug Andre hjemmelsspørgsmål Sagen angik, om en tilbygning til en stald krævede godkendelse efter husdyrbrugloven. Der var på et kvægbrug med 249,6 DE ansøgt om opførsel af en tilbygning på 47 m 2 i form af et halvtag, der skulle anvendes til opstilling af malkerobotter. Kommunen traf afgørelse om, at det ansøgte krævede godkendelse efter husdyrbrugloven. Afgørelsen blev påklaget af ansøger. Af forarbejderne fremgik, at en ændring, der består i nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg samt ved renovering af staldanlæg, vil blive betragtet som en godkendelsespligtig ændring. Nævnet vurderede, at der som angivet i Miljøstyrelsens FAQ nr. 25, kan formuleres et princip om, at alene markante bygningsmæssige ændringer af eksisterende eller allerede godkendte projekter forudsætter godkendelse efter loven. Miljøklagenævnet lagde til grund, at godkendelse kunne undlades, når tre betingelser er opfyldt: (1) ændringen skal være uden betydning for de landskabelige værdier, (2) ændringen skal være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold, og (3) ændringen må ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet. Der må foretages en konkret vurdering af, om en ansøgt ændring kan falde ind under bagatelgrænsen for, hvornår godkendelsespligt indtræder. I den konkrete sag fandt nævnet, at selvom tilbygningen skulle anvendes til husdyrproduktion, ville ændringen ikke medføre en udvidelse eller ændring af hverken dyreholdets størrelse eller opbevaringskapaciteten. Nævnet lagde endvidere til grund, at den ansøgte ændring ikke medførte ændringer i de forureningsmæssige forhold. På baggrund heraf, fandt Miljøklagenævnet, at det anmeldte byggeri ikke krævede godkendelse efter husdyrbruglovens 11. Miljøklagenævnet ændrede herefter kommunens afgørelse. Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009, MKN Tylstrup husdyrbrug Afgørelsen er truffet af ankechef, cand.jur. Ulrich Stigaard Jensen uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3, jf. husdyrbruglovens 77, stk. 1. Sagens indbringelse for nævnet Aalborg Kommune traf den 20. maj 2008 afgørelse om, at tilbygning til stald på Skovmarkvej 21, 9382 Tylstrup kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Sagen er indbragt for Miljøklagenævnet af LandboNord på vegne af gårdejer Kurt Larsen. Aalborg Kommune har modtaget klageskrivelsen den 17. juni Klagen er indkommet rettidigt, og Kurt Larsen er klageberettiget i henhold til husdyrbruglovens 84, stk. 1, nr. 1. Redegørelse for sagen Kurt Larsen søgte den 17. april 2008 Aalborg Kommune om at opføre tilbygning på 47 m 2 til en eksisterende stald på Skovmarkvej 21, 9382 Tylstrup. Tilbygningen skal anvendes til opstilling af malkerobotter. Ejendommen ligger i landzone og drives som kvægbrug med en produktion på 249,6 dyreenheder (DE). Det fremgår af tegning indsendt sammen med anmeldelsen af byggeriet, at nærmeste nabo, som ligeledes er en landbrugsejendom, ligger 53 m fra stalden. Denne afstand vil være den samme efter den ansøgte tilbygning. Afgørelsen Aalborg Kommune traf den 20. maj 2008 afgørelse om at tilbygning til stald på Skovmarkvej 21 krævede godkendelse efter husdyrbrugloven. Af afgørelsen fremgår bl.a.: Aalborg Kommune meddeler hermed at tilbygning til din stald Skovmarkvej 21, 9382 Tylstrup kræver en godkendelse efter 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Sagens baggrund Aalborg Kommune har modtaget anmeldelse om opførelse af tilbygning på 47 m 2 til opstilling af malkerobotter. Med brev af den 5. maj 2008 er du gjort bekendt med, at kommunen påtænker at afgøre, at den anmeldte ændring kræver en godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Den 8. maj 2008 har Aalborg Kommune modtaget dine bemærkninger hertil. Dine bemærkninger er indgået i vurdering af sagen. Sagens vurdering Tilbygningen kan ikke komme ind under Anmeldelsesordning for visse typer af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på eksisterende husdyrbrug, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Denne bekendtgørelse præciserer, at anmeldelsesordningen kun gælder opførelse af halmlade, maskinhal eller kornsilo. Med hensyn til det landskabelige: Selvom tilbygningen opføres i tilknytning til kostald på 2000 m 2, i samme materialevalg og med samme taghældning samt bag læhegn, vurderer kommunen at tilbygningen ikke kan sidestilles med f.eks. et redskabsskur og tilbygningen vurderes dermed som en markant bygningsmæssig ændring jf. Miljøstyrelsens (tidl. Skov- og Naturstyrelsen) FAQ 25. Ifølge 11, stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, må udvidelse eller ændringer af husdyrbrug på mellem 75 og 250 DE, som kan indebære forøget forurening eller anden påvirkning af miljø, ikke ske uden kommunens forudgående tilladelse. Af Miljøstyrelsens FAQ 24 og lovens overgangsbestemmelse ( 103) fremgår at første gang der meddeles godkendelse efter loven (efter 11 og 12), skal godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer. Spørgsmålet om, hvorvidt en ansøgt etablering kan indebære mindre eller forøget forurening i forhold til den hidtidige situation skal derfor ikke indgå i vurderingen af den konkrete sag, medmindre husdyrbruget allerede har fået meddelt en godkendelse efter loven. Da husdyrbruget ikke tidligere er godkendt efter Husdyrloven, er spørgsmålet om øget forurening ikke relevant i den konkrete sag. Klagen/Klagerne til nævnet LandboNord klagede med brev af 17. juni 2008 på vegne af ansøger Kurt Larsen over afgørelsen af 20. maj Af klagen fremgår blandt andet: LandboNord påklager hermed på gdr. Kurt Larsens vegne Aalborg kommunes afgørelse om at tilbygning til stald kræver en 11 sag i Lov om miljøgodkendelse af kvægbruget, Skovmarksvej 21, 9382 Tylstrup, der er afgjort den 20. Maj Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

346 Karnov Group 345 MAD MKN - MKN2009.MKN Afgørelse indebærer at der kræves miljøgodkendelse efter 11 i Lov om miljøgodkendelse. Der er tale om etablering af et halvtag på 47 m 2 på siden af eksisterende kostald. Halvtaget rummer kun maskindele og det bliver ikke muligt for køerne af færdes i tilbygningen. Ejendommen dyrehold forbliver uændret. Der er tale om etablering af en 47 m 2 halvtag / tilbygning, der rummer tekniske installationer til malkerobotter på landbruget Skovmarken 21. Rummet skal ikke anvendes til husdyrproduktion. Det fremgår af 11, stk. 3 (og 12, stk. 3 som i givet fald er relevant for den aktuelle produktion) at husdyrbrug ikke må ændres eller udvides på en måde der indebærer forøget forurening eller andre påvirkninger på miljøet uden kommunens forudgående godkendelse. Den ansøgte etablering af teknikfaciliteter indebærer imidlertid ikke forøget forurening eller andre påvirkninger af miljøet. Med hensyn til det landskabelige er der tale om et byggeri der ikke forudsætter tilladelse efter 22 i Husdyrloven. Teknikrummet opføres i umiddelbar tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg og i samme materialer som selve kostalden. Taget forlænges, således at der er uændret tag hældning på teknikrummet som på kostalden og siderne opføres i lyse elementer ligeledes som kostalden. Tilbygningen er derfor integreret i den eksisterende kostald. Der er således ikke tale om markante bygningsmæssige ændringer. Ligeledes er der med 47 m 2 ikke tale om et stort byggeri. Teknikrummet etableres i tilknytning til en godt m 2 stor kvægstald og det samlede produktionsanlæg på ejendommen er på ca m 2. Halvtaget / tilbygningen etableres på Vestsiden at den eksisterende kostald. Der er etableret et 3 række læhegn mellem vejen og halvtaget /tilbygningen. Det betyder, at ingen naboer eller personer der færdes på vejen (Skovmarksvejen) kan se teknikrummet. Der sker ingen bygningsmæssige ændringer i den eksisterende kostald. Der sker ligeledes ikke ændringer i ejendommens dyrehold. Skov og naturstyrelsen har udsendt FAQ 25 hvor styrelsen har udarbejdet en række eksempler på bygningsmæssige ændringer der ikke udløser en miljøgodkendelse. Styrelsen understreger at listen ikke er udtømmende, men kun eksempler. Skov og Naturstyrelsen nævner på listen at redskabsskur liggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget ikke udløser miljøgodkendelse. I den konkrete sag er der tale om et halvtag/ tilbygning i forbindelse med eksisterende bygning, som kun anvendes til tekniske installationer. (redskaber). Det bør kunne sidestilles med et redskabsskur. Med henvisning til lovens formål samt bemærkningerne til lovforslaget er det vores opfattelse, at det ikke har været hensigten med Lov om husdyrgodkendelse, at etablering af 47 m 2 teknik rum til malkerobotter skal udløse en miljøgodkendelse. Landbonord anmoder Miljøklagenævnet om i sin afgørelse at fastslå, at Aalborg Kommunes afgørelse er i modstrid med intention i Lov om miljøgodkendelse. Miljøklagenævnets bemærkninger Den i sagen omhandlede virksomhed er en kvægproduktion på 249,6 DE. Aalborg Kommune har vurderet, at det anmeldte byggeri i form af tilbygning til kostald kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. I klagen er det bl.a. gjort gældende, at etablering af 47 m 2 rum til malkerobotter ikke skal udløse krav om miljøgodkendelse. Miljøklagenævnet skal dermed i første omgang tage stilling til om det anmeldte byggeri kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 11. Godkendelsespligt efter husdyrbruglovens 11 og 12 indtræder ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget. Ifølge forarbejderne til husdyrbrugloven indtræder godkendelsespligten, når grænsen på 75 dyreenheder passeres, eller når der sker etablering, udvidelse eller ændring af brug, som allerede på ansøgningstidspunktet er over 75 dyreenheder. Det fremgår yderligere af forarbejderne, at [e]n ændring, der består i nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg samt ved renovering af staldanlæg på husdyrbruget også [vil] blive betragtet som en godkendelsespligtig ændring. Det vil blive præciseret nærmere i vejledning eller bekendtgørelse, hvornår der er tale om renovering. Generelt vil renoveringer, der er at sidestille med en nyetablering, kræve en ny godkendelse. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en ændring af staldsystemet. Skov- og Naturstyrelsen, nu Miljøstyrelsen, har i FAQ nr. 13 præciseret, at alene udskiftning af inventar som fx spalter ikke udløser krav om godkendelse. Styrelsen har desuden i FAQ nr. 25 vejledt om, hvorvidt enhver bygningsmæssig ændring medfører krav om tilladelse eller miljøgodkendelse. Af FAQ nr. 25 fremgår, at loven ikke har formuleret en bagatelgrænse, og at styrelsen derfor vurderer, at det i forhold til bygningsmæssige ændringer alene vil være muligt at anvende en bagatelgrænse ud fra et princip om, at alene et byggeri, som fører til markante bygningsmæssige ændringer af eksisterende eller af allerede ansøgte projekter forudsætter en tilladelse eller miljøgodkendelse efter loven. Markante bygningsmæssige ændringer defineres som eksempelvist større tilbygninger, grundlæggende ændringer af facader og tagkonstruktioner samt øget højde på eksisterende bygninger. Det fremgår videre, at det på den anden side betyder, at ikke-markante bygningsmæssige ændringer således ikke bør medføre tilladelses- eller godkendelsespligt efter loven, og at en sådan ikke-markant bygningsmæssig ændring som udgangspunkt må være uden betydning for miljøbeskyttelsen, herunder i forhold til fx landskabsværdier og naboer. Derudover må en sådan ændring ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse inkl. staldsystem og skal være uden betydning for spredningen af lugt, risikoen for fluegener og lign. Af ikke-markante bygningsmæssige ændringer nævnes i FAQ'en bl.a. afløbsforhold, anden belægning på taget, fangfold, læsserampe, overbrusningsanlæg i stald, redskabsskur (beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget), udleveringssluse og udskiftning af staldvinduer. Lovens udgangspunkt er efter lovbemærkningerne således det, at enhver nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg kræver godkendelse efter loven. Spørgsmålet bliver herefter om man kan formulere et princip om, at alene markante bygningsmæssige ændringer af eksisterende eller allerede ansøgte projekter forudsætter godkendelse efter loven. Det er Miljøklagenævnets vurdering, at der som angivet i Miljøstyrelsens FAQ nr. 25 kan formuleres et princip om, at alene markante bygningsmæssige ændringer af eksisterende eller allerede ansøgte projekter forudsætter tilladelse eller godkendelse efter loven. Miljøklagenævnet finder, at for at en bygningsmæssig ændring ikke medfører godkendelsespligt, skal følgende forhold være opfyldt: Dels skal ændringen være uden betydning for de landskabelige værdier. Ændringen må således alene have en ubetydelig påvirkning af omgivelserne i forhold til landskabelige værdier. Dernæst skal ændringen være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Den må ikke være til skade for miljøet og må ikke kunne påvirke naboer væsentligt. Det betyder, at ændringen skal være uden betydning i forhold til ammoniakfordampning, lugt, støj, lys, fluegener og lignende. Samtidigt må ændringen ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sammensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet. Det hviler herefter på en konkret vurdering, om en ansøgt ændring kan falde ind under en såkaldt bagatelgrænse for, hvornår godkendelsespligt indtræder. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

347 Karnov Group 346 MAD MKN - MKN2009.MKN Miljøklagenævnet skal herefter tage stilling til, hvorvidt den konkrete ansøgning om opførelse af 47 m 2 stor tilbygning til eksisterende stald bør medføre godkendelsespligt efter husdyrbruglovens 11, stk. 2. Miljøklagenævnet skal præcisere, at tilbygningen skal anvendes til husdyrproduktion, da malkerobotter vil blive anvendt i husdyrproduktionen. Miljøklagenævnet har dog noteret sig, at køerne ifølge ansøgers oplysninger samt tegninger over stalden ikke vil få adgang til den del af stalden, som tilbygningen på de 47 m 2 udgør. Miljøklagenævnet har lagt vægt på, at ændringen ikke medfører en udvidelse eller ændring af hverken dyreholdets størrelse eller opbevaringskapaciteten. Miljøklagenævnet forudsætter, at der ikke i forbindelse med tilbygningen vil ske ændringer i omgivelserne andet end den ansøgte tilbygning, og vurderer herefter, at den ansøgte tilbygning ikke medfører betydelig påvirkning af omgivelserne i forhold til landskabelige værdier. Miljøklagenævnet lægger desuden til grund, at den ansøgte ændring ikke medfører ændringer i de forureningsmæssige forhold herunder i forhold til ammoniakfordampning, lugt, støj, lys og fluegener. Miljøklagenævnet finder herefter på baggrund af ovenstående, at det anmeldte byggeri af staldanlæg på 47 m 2 i forbindelse med kvægproduktionen på 249,6 DE ikke kræver godkendelse efter husdyrbruglovens 11. Miljøklagenævnet finder således, at Aalborg Kommunes afgørelse af 20. maj 2008 skal ændres, således at den ansøgte opførelse af tilbygning på 47 m 2 til stald på Skovmarkvej 21 ikke kræver godkendelse efter husdyrbrugloven. Miljøklagenævnets afgørelse Miljøklagenævnet ændrer Aalborg Kommunes afgørelse af 20. maj Den ansøgte opførelse af tilbygning på 47 m 2 til stald på Skovmarkvej 21 kræver ikke godkendelse efter husdyrbrugloven. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

348 1/27/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 347 Afgørelse i sag om godkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på en ejendom i Vejen Kommune Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter husdyrbruglovens Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Vejen Kommunes afgørelse af 30. maj 2013 om godkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen [adresse1], 6683 Føvling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af nævnet i den læge sammensætning, jf. 5, stk. 1, nr. 2, jf. 6, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Vejen Kommunes afgørelse af 30. maj 2013 om godkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen [adresse1], 6683 Føvling, er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Klageren har navnlig anført, at det meget store byggeri med en samlet bygningsmasse på mere end m2 er af åbenlys industriel karakter, og at byggeriet - uanset de tekniske anlæg, der allerede er i landskabet - vil afstedkomme meget markante ændringer i landskabet samt blokere for udsyn. Det er klagerens opfattelse, at retningslinjerne i kommuneplanen groft tilsidesættes, og at udpegningsgrundlaget for det berørte landskab væsentligt forringes. Klageren bemærker, at der ikke kan etableres slørende beplantning omkring byggeriet, da der på det ansøgte byggefelt kun lige er plads til bygningerne. Klageren henviser til nævnets afgørelser i sagerne NMK og NMK , hvor nævnet gav afslag på ansøgninger om to meget store, jordløse kyllingefarme med den begrundelse, at de ansøgte placeringer ikke var forenelige med kommuneplanens retningslinjer. Klager har tillige anført, at nævnet ved behandlingen af sagen bør inddrage det forhold, at der i projektet skal anvendes slagger som fundering, da anvendelse af slagger vil medføre forurenet jord og risiko for grundvandsforurening. Endvidere har klager anført, at nævnet bør inddrage det forhold, at [virksomhed1] kan have tekniske problemer med at behandle husdyrgødning indeholdende sand. Sagens oplysninger Vejen Kommune har den 30. maj 2013 meddelt godkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen [adresse1], 6683 Føvling. Ansøgningen om godkendelse er indgivet den 10. januar Det ansøgte projekt omfatter en udvidelse af dyreholdet fra 610 malkekøer, 146 småkalve (0-4 mdr.) og 305 tyrekalve (40-55 kg) til malkekøer og 50 småkalve (0-1 uge), svarende til en udvidelse fra 858,62 dyreenheder (DE) til 2.855,29 DE. I forbindelse med udvidelsen opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse: en stald til goldkøer med kælvningsafdeling (5.400 m2) to kostalde (2 x m2) den eksisterende specialstald forlænges med 30 m (940 m2) et malkecenter (800 m2) en foderlade (1.250 m2) en betonplads til kalvehytter (1.200 m2) en gyllebeholder med fast overdækning (5.000 m3) en møddingsplads (1.000 m2) et plansiloanlæg (10 x m2 plansiloer, i alt inkl. mellemrum og forplads m2) en beholder til opbevaring af overfladevand fra plansiloanlægget (4.000 m3) fast overdækning på eksisterende gyllebeholder Godkendelsen af 30. maj 2013 er meddelt som et tillæg til godkendelse af 17. januar e?highlight=NMK /4

349 1/27/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 348 Af kommunens godkendelse af 30. maj 2013 fremgår bl.a. følgende vilkår og vurderinger: "4. Miljøgodkendelsen må ikke udnyttes fuldt ud, før der foreligger skriftlig aftale med [virksomhed1] om modtagelse af i alt 2.855,29 DE kvæggylle og dybstrøelse. Alternativ afsættelse af husdyrgødning udløser krav om godkendelse ved Vejen Kommune. [...] Indkomne høringsbidrag og kommunens vurdering [...] Drikkevandsboring: Der er en godkendt boring hvorfra der kan indvindes drikkevand til dyrene på ejendommen. Der anvendes slagger på ejendommen, som underlag for stald og vej. Der foreligger godkendelse hertil. Al slagger på ejendommen forsegles enten med asfalt eller beton. [...] Landskab: Den nye stald vil blive placeret i område udpeget som uforstyrret landskab, men området er ikke decideret uberørt. Det er Vejen Kommunes vurdering, at der i området allerede er flere tekniske anlæg (højspændingsledninger, større bygninger til animalsk produktion samt speedwaybane). Efter en konkret vurdering, er det Vejen Kommunes holdning, at den ønskede placering af staldbygningerne er den mest optimale, og at placeringen ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for uforstyrrede landskaber. [...] Anlæggets placering i landskabet Da det drejer sig om et forholdsvist stort samlet staldanlæg vil anlægget være synligt i landskabet. Anlægget blev ved en ikke godkendelsespligtig ændring den 30. april 2012 drejet om egen akse, så beliggenheden blev lavere i landskabet og dermed mindre synligt. Ansøger vurderer, at staldanlægget vil falde godt ind i landskabet og at det ikke vil have væsentligt negativ indflydelse på landskabets generelle udtryk. Ejendommen ligger på Holsted bakkeø og jordbunden er primært smeltevandsand. Bakkeøen er fra Saaleperioden (næstsidste istid). Nærområdet består primært at husmandssteder og gårde. Der er ingen landsbyer i området. Området er primært bebygget efter år Der er kun mindre landeveje i området. Jernbanen mod nord ligger højt i terrænet og virker derfor meget markant i landskabet. Landskabets skala veksler fra stor til lille skala; fra åbent, transparent landskab afgrænset af læhegn til lille skala mellem skovområder. Området er komplekst og består primært af landbrugs- og skovarealer med læhegn og gårde. Terrænet veksler mellem jævnt og stejlt faldende/stigende terrænform. Visse steder er der vide udsyn over landskabet og andre steder er udsynet begrænset. Der er ingen dominerende struktur i landskabet. Landskabet opleves som visuelt roligt. Området gennemskæres dog af højspændingsmaster og jernbanen mod nord. Mod nordøst er det Tirslund Plantage der præger landskabet. Af andre markante elementer kan nævnes Tirslundstenen i Tirlsund Plantage. Vejen Kommune vurderer, at staldanlægget vil falde godt ind i landskabet og at det ikke vil have væsentligt negativ indflydelse på landskabets generelle udtryk. [...] Produktionsbygningerne er placeret inden for "uforstyrrede landskaber" og i "værdifuldt landskab". Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger og fortidsminde hhv. øst og syd for byggefeltet. De nye produktionsbygninger vil som nævnt blive placeret i område udpeget som uforstyrret landskab, men området er ikke decideret uberørt. Det er Vejen Kommunes vurdering, at der i området allerede er flere tekniske anlæg (højspændingsledninger, jernbane og store bygninger til animalsk produktion). Vejen Kommune vurderer derfor, at opførelsen af de nye anlæg ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for uforstyrrede landskaber og værdifuldt landskab." Det fremgår endvidere af godkendelsen af 30. maj 2013, at staldene opføres med lav sokkel og gardiner til naturlig ventilation, at gavlene opføres i grå stålplader, og at der opsættes gråt eternittag. Der påsættes ingen tagrender. Malkecentret opføres i røde sten med gråt eternittag. Ansøger har ved mail af 2. august 2013 fremsendt følgende kommentarer til klagen: "Der er allerede et større husdyrbrug på ejendommen, hvorved der er tale om udvidelse af eksisterende husdyrbrug og ikke etablering af nyt husdyrbrug. Pga anlæggets placering nede i terræn finder ansøger, at der er truffet foranstaltninger til den bedste placering af husdyrbruget og at anlægget ikke påvirker landskabet negativt. Efter revision af Landbrugsloven skal det nu være miljøbegrænsningerne og ikke antallet af DE eller harmoniareal der skal være begrænsende for udvidelse af husdyrbrug. Ansøger finder at miljøbegrænsninger opfyldes til fulde, som beskrevet i tillægget til miljøgodkendelsen. Ansøger ønsker i øvrigt at henlede opmærksomheden på at [...] ligger ca. 300 m nordvest for anlægget og at området, husdyrbruget er beliggende i, er potentiel vindmølleområde. Herudover er det ligeledes vigtigt at bemærke at naboer til husdyrbruget ikke har klaget over tillægget til miljøgodkendelsen." Ejendommen [adresse1]a ligger i et område, der i den på afgørelsestidspunktet gældende kommuneplan for Vejen Kommune var udpeget som henholdsvis værdifuldt landskab og større uforstyrret landskab. Ifølge kommuneplan for Vejen Kommune og Trekantområdet ligger ejendommen [adresse1]a ikke længere i et område, der er udpeget som værdifuldt landskab. Af kommuneplan fremgår bl.a. følgende vedrørende udpegningen "større uforstyrrede landskaber": "3.5.2 RETNINGSLINJE FOR STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER De større uforstyrrede landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes e?highlight=NMK /4

350 1/27/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 349 [...] Redegørelse Større uforstyrrede landskaber defineres som større områder, som i vidt omfang er friholdt for større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande så som vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene m.v. Tages der ikke hensyn til dette ved den fremtidige placering af store anlæg, mister landskabet afgørende identitet og oplevelsesværdi. Landskabsanalyser og visualiseringer skal i tvivlstilfælde sikre, at der ved opførelse af større bygninger og større tekniske anlæg i det åbne land tages de nødvendige landskabelige og arkitektoniske hensyn." Natur- og Miljøklagenævnet har den 22. oktober 2014 besigtiget ejendommen [adresse1]a og holdt møde med sagens parter. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget samtlige af Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Pernille Christensen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Marianne Højgaard Pedersen, Marion Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Det ansøgte kræver en forudgående godkendelse efter husdyrbruglovens 12. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af bl.a. en ansøgning om godkendelse efter lovens 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. En godkendelse skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i husdyrbruglovens 19 opfyldes, jf. lovens 27. Bestemmelsen i husdyrbruglovens 19 giver mulighed for, at hensynet til landskabelige værdier kan varetages ud fra eksempelvis et æstetisk, kulturhistorisk eller geologisk synspunkt3. I tilknytning hertil fremgår det ligeledes af husdyrbruglovens 23, stk. 1, nr. 4, at vurderingen af bl.a. en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12 også omfatter hensynet til de landskabelige værdier. 3Forslag til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (L 55), Folketingsåret , særtrykket, side 66. Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunen ved vurderingen af bl.a. en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12 sikre, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes, jf. lovens 22, stk. 1. I relation til erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte, jf. husdyrbruglovens 22, stk. 2. Der er ikke med bestemmelsen i husdyrbruglovens 22 tiltænkt nogen ændring af den hidtidige landzoneadministration, jf. planlovens 35. Af lovforslaget til husdyrbrugloven fremgår bl.a. følgende om 22: "Kravet om kommunalbestyrelsens vurdering gælder kun det landbrugsbyggeri, som kræver landzonetilladelse efter den gældende planlov. Efter lovforslagets 22, stk. 1, kræves således en vurdering af virkningerne på de landskabelige værdier i følgende tilfælde: 1) Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. 2) Bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift, herunder meget store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme." Af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug fremgår endvidere følgende om husdyrbruglovens 22: "Ved vurderingen af det landskabelige skal der foretages en afvejning af på den ene side det ønskede byggeris placering og nødvendighed for husdyrbruget over for på den anden side de landskabelige hensyn i området. Ved vurdering heraf skal følgende to faktorer tages i betragtning: Er byggeriet erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommen? De fleste driftsbygninger på en landbrugsejendom anses for erhvervsmæssigt nødvendige. Meget store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme, anses ikke som erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommen. Opføres byggeriet i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer på ejendommen?" Landskabelige hensyn indgår blandt de forhold, som efter husdyrbruglovens 31, jf. lovens 19, kan føre til, at der skal meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse/godkendelse efter lovens 10, 11 eller 12. Nævnet har som det første taget stilling til, om den nye bebyggelse på [adresse1]a er erhvervsmæssig nødvendig i husdyrbruglovens forstand, jf. lovens 22, stk. 1. Nævnet finder enstemmigt, at den nye bebyggelse på [adresse1]a ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig nødvendig i lovens forstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en meget stor udvidelse (næsten DE), et meget stort bebyggelsesareal (ca. 5 ha) og meget store landbrugsbygninger med industriel karakter. Nævnet har herefter taget stilling til, om der med den valgte placering er taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige værdier, jf. husdyrbruglovens 22, stk. 1. Et flertal på 9 af nævnets medlemmer finder efter en samlet, konkret vurdering, at der med den valgte placering er taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige værdier, og at kommunens godkendelse skal stadfæstes. Flertallet har herved lagt vægt på, at den ansøgte udvidelse er forenelig med kommuneplanens retningslinje for "større uforstyrrede landskaber", hvorefter de større uforstyrrede landskaber "... som udgangspunkt friholdes for større 000e?highlight=NMK /4

351 1/27/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 350 byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes." [nævnets fremhævning]. Flertallet har endvidere lagt vægt på, hvordan landskabet i øvrigt fremstår, at der i forvejen ligger store bygninger på ejendommen, og at udvidelsen af bebyggelsen ikke vil ændre landskabet markant. Mindretallet (Leif Hermann) finder, særligt under hensyn til den nye bebyggelses størrelse, at kommunens godkendelse skal ændres til et afslag, jf. husdyrbruglovens 22, stk. 1, jf. 19, stk. 1, nr. 2, jf. 31. For så vidt angår klagepunktet vedrørende biogasanlæg, finder nævnet det generelt ikke påkrævet, at det af en godkendelse fremgår, hvilket biogasanlæg ansøger har valgt at benytte. Nævnet bemærker dog, at ansøger ifølge godkendelsens vilkår 4 er forpligtet til at ansøge kommunen om godkendelse, såfremt husdyrgødningen ikke afsættes til [virksomhed1]. For så vidt angår klagepunktet vedrørende slagger fremgår det af sagens oplysninger, at kommunen har meddelt særskilt godkendelse til anvendelse af slagger. I overensstemmelse med flertallet stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Vejen Kommunes afgørelse af 30. maj 2013 om godkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen [adresse1], 6683 Føvling. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV CVR: EAN: nmkn@nmkn.dk (mailto:nmkn@nmkn.dk?subject=naturog Miljøklagenævnets Afgørelsesportal) 000e?highlight=NMK /4

352 1/27/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 351 Afgørelse i sag om ændring af husdyrbruget på en ejendom i Hjørring Kommune Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. marts 2015 Sag NMK Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 i husdyrbrugloven1. 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Hjørring Kommunes afgørelse af 6. maj 2013 om tillæg til godkendelse til minkfarmen på ejendommen [adresse1], 9870 Sindal. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Hjørring Kommunes afgørelse af 6. maj 2013 er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Klagen vedrører nitratudvaskning til grundvandet. DN har bl.a. anført, at kommunens afgørelse ikke er i overensstemmelse med den for området gældende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse3, hvori det i relation til områder med stor sårbarhed med hensyn til nitrat anbefales, at den gennemsnitlige udvaskning fra rodzonen ikke overstiger 25 mg/l. Efter DN's opfattelse er afgørelsen dermed også i strid med reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om beskyttelsesniveauet for nitrat. 3 Tilgængelig på & target=blank Sagens oplysninger Hjørring Kommune har den 6. maj 2013 meddelt godkendelse efter husdyrbruglovens 11 til ændring af husdyrbruget på ejendommen [adresse1], 9870 Sindal - i form af et tillæg til godkendelsen til minkfarmen på ejendommen. Ansøgningen om godkendelse er indgivet den 22. januar Af kommunens afgørelse fremgår bl.a. følgende: "[Ansøger], [adresse1], 9870 Sindal har ansøgt om miljøgodkendelse af nye ejede og forpagtede udbringningsarealer som drives under CVR nr. [...]. Godkendelse af det ansøgte meddeles som et tillæg til ejendommens eksisterende miljøgodkendelse efter husdyrbrugsloven dateret 22. marts [...] 2.1. Gødningstyper og mængder Husdyrgødningen der udbringes på arealerne er minkgylle. Der udbringes i alt minkgylle svarende til 63,40 dyreenheder (DE) på arealer omfattet af denne godkendelse. Nedenfor ses en oversigt over den samlede produktion, tilførsel og afsætning af DE på hele ejendommen. (/nmk-images/nmk bp1.jpg) [...] 3.2. Udbringningsarealer Dette tillæg omfatter 50,28 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer. De ejede/forpagtede arealerne modtager minkgylle med 1,26 DE/ha. Nedenstående oversigt viser hvor mange ha, der er placeret i forskellige typer følsomme områder. (/nmk-images/nmk bp2.jpg) [...] 3.6. Grundvand 000b?highlight=NMK /3

353 1/27/2017 Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal Natur og Miljøklagenævnets Afgørelsesportal 352 Vilkår: (/nmk-images/nmk bp3.jpg) Arealer i nitratfølsomt indvindingsområde 44,67 ha af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. Der er udarbejdet indsatsplan for området. Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at "hvis indsatsplanen fastlægger et krav til nitratudvaskning, der er mere skærpet end kravene til nitratudvaskning som følge af planteavl, kan kravet i en tilladelse eller en godkendelse til husdyrbrug i området skærpes til et krav om en maksimal udvaskning, der svarer til den, der fremkommer ved dyrkning af jorden uden husdyrgødning (den såkaldte planteavlsregel") Beregningerne i ansøgningen viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen på de enkelte marker varierer fra 56 til 72 mg/l i ansøgt drift. Tilsvarende beregninger i et fiktivt skema med ren planteavl på samme arealer viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen på de enkelte marker er på samme niveau. Udvaskningen når jorden tilføres husdyrgødning er således den samme som hvis jorden drives uden husdyrgødning, og kravet er således opfyldt." Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Den ansøgte ændring af husdyrbruget på [adresse1] er omfattet af husdyrbruglovens 11, stk. 1, og kræver en godkendelse efter lovens 11, stk. 3. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 11 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Godkendelsen skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i lovens 19 opfyldes, jf. lovens 27. Nitrat til grundvand Spørgsmålet om nitratudvaskning fra udbringningsarealerne til grundvand skal i denne sag behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er blevet ændret ved bl.a. bekendtgørelse nr af 5. november 2012, der trådte i kraft den 1. december Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 9, stk. 1 og 3, kan kommunen ikke meddele godkendelse efter husdyrbruglovens 11, hvis det ansøgte vurderes at medføre "væsentlige virkninger på miljøet", hvorved bl.a. forstås, at det i bekendtgørelsens bilag 3 fastsatte beskyttelsesniveau for nitrat overskrides. Af bekendtgørelsens bilag 3, punkt D, fremgår bl.a. følgende: "D. Beskyttelsesniveau for nitrat Beskyttelsesniveauet for nitrat er sammensat af to elementer: 1) Beskyttelsesniveauet i forhold til overfladevand 2) Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand [...] Nr. 2.Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand. Nitratfølsomme indvindingsområder. Status for planlægningen for nitratfølsomme indvindingsområder, jf. miljømålslovens 8 a, er en del af grundlaget for tilladelser og godkendelser efter husdyrgodkendelsesloven. Status for planlægning for de nitratfølsomme indvindingsområder, der berører bedriftens arealer undersøges. For områder, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, kan der foreligge følgende 3 situationer i denne planlægning: Situation 1: Der er foretaget zonering (statslig kortlægning) af området samt udarbejdet en indsatsplan for området. [...] Ad situation 1: Tilladelsen eller godkendelsen skal som minimum fastsætte vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning, dvs. større udvaskning af nitrat fra rodzonen, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Er der foretaget en zonering (statslig kortlægning) af det nitratfølsomme indvindingsområde og udarbejdet en indsatsplan for området, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår, så denne lever op til den indsatsplan, der foreligger. Der kan dog ikke fastsættes vilkår, der er mere skærpede end en nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. Der kan dog stilles vilkår om en maksimal udvaskning svarende til nitratklasse 3, jf. pkt. D, nr. 1, såfremt dette er på et lavere udvaskningsniveau end niveauet i bilag 4, nr. 2, pkt. C." Det fremgår af Hjørring Kommunes afgørelse, at samtlige 50,28 ha nye udbringningsarealer tilhørende minkfarmen på [adresse1] ligger uden for nitratklasserne 1-3. Endvidere fremgår det, at hovedparten af udbringningsarealerne (44,67 ha) ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, og at nitratudvaskningen fra disse arealer i kraft af vilkår og ikke vil overstige udvaskningen fra arealerne i en fiktiv drift uden brug af husdyrgødning 000b?highlight=NMK /3