D O M. Afsagt den 29. november 2013 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen).

Transkript

1 D O M Afsagt den 29. november 2013 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen). 17. afd. nr. B : Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) Biintervenient Nyborg Kommune (advokat Henrik Hoeck) og 17. afd. nr. B : Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod 1) Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) 2) Nyborg Kommune (advokat Henrik Hoeck)

2 - 2 - Påstande Sagerne drejer sig om lovligheden af henholdsvis en beslutning om ekspropriation til brug for opførelse af en støjvold (B ) og en miljøgodkendelse af arbejdet med at opføre støjvolden (B ). Ekspropriationssagen (B ) er anlagt ved Retten i Svendborg den 8. april 2010 og er ved kendelse af 7. maj 2010 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Miljøsagen (B ) er anlagt ved Retten i Svendborg den 20. juli 2012 og er ved beslutning af 23. januar 2012 henvist til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 254, stk. 1 og 2, til behandling sammen med ekspropriationssagen. I B har sagsøgeren, Gregers Juel, nedlagt påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af 16. december 2009 er ulovlig. Natur- og Miljøklagenævnet har påstået frifindelse. Nyborg Kommune har som biintervenient udtalt sig til støtte for Natur- og Miljøklagenævnets påstand om frifindelse. I B har sagsøgeren, Gregers Juel, nedlagt følgende påstande: 1. Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af 25. januar 2011 er ulovlig. 2. Nyborg Kommune skal anerkende, at kommunens miljøgodkendelse af 15. marts 2011 er ulovlig. For det tilfælde, at Gregers Juel ikke får medhold i ekspropriationssagen (B ), har Gregers Juel endvidere nedlagt følgende påstande:

3 Nyborg Kommune skal anerkende, at Gregers Juel selv havde ret til at forestå virkeliggørelse af lokalplan nr. 146 ved opførelse af den i lokalplanen anførte støjvold. 4. Nyborg Kommune skal anerkende, at kommunen er erstatningsansvarlig for det økonomiske tab, som Gregers Juel har lidt ved, at han ikke har fået mulighed for at virkeliggøre lokalplanen. Natur- og Miljøklagenævnet har påstået frifindelse. Nyborg Kommune har nedlagt påstand om frifindelse for sagsøgers påstand 2. Nyborg Kommune har over for påstand 3 og 4 nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Sagsfremstilling Sagerne udspringer af Nyborg Kommunes udvidelse af en støjvold nord for motorvej E20. Motorvej E20 går gennem Nyborg Kommune i øst/vestlig retning. Nord for motorvejen ligger boligområdet Skovparken med 108 huse. I den østlige del af Skovparken ligger Egernvænget nr nærmest motorvejen og nr nord herfor. I den vestlige del ligger Egernvænget nr nærmest motorvejen og nr nord herfor. I den østlige del af Skovparken og nord for Egernvænget ligger endvidere 16 huse på Harevænget. Syd for Skovparken og nord for motorvejen er anlagt en støjvold. Støjvolden følger motorvejens forløb og fortsætter i vestlig retning ind på Gregers Juels ejendom. Den del af støjvolden, der ligger syd for Skovparken, ligger på jord, der tilhører Nyborg Kommune. Gregers Juel ejer Juelsberg Gods, der efter det oplyste består af ca. 900 ha jord, hvoraf godt 820 ha er landbrugsjord.

4 - 4 - I 1996 blev der anlagt en støjvold langs motorvejen syd for Skovparken, der fortsatte mod vest ind på Gregers Juels ejendom. Der blev også anlagt en sti langs støjvolden. Anlæg af støjvolden på Gregers Juels ejendom skete i henhold til en aftale fra 1994 med ejeren. Støjvolden blev anlagt i forbindelse med en udvidelse af motorvejen med et nødspor. Den del af den oprindelige støjvold, der lå på Gregers Juels ejendom, havde en volumen på m 3. Af Kommuneplan 2001 af 17. december 2001 for Nyborg Kommune fremgår bl.a.: Trafikstøj Kommunen har kortlagt støjniveauet langs vejene og sat det i forhold til boligernes placering langs vejnettet. Beregningen viser, at ca. 172 boliger har en støjbelastning på over 65 db(a) og ca boliger har en støjbelastning på mellem 55 og 65 db(a), svarende til henholdsvis 2 % og 14 % af alle boliger i kommunen. 55 db(a) er regionplanens grænseværdi for trafikstøj ved boliger. For motorvejen gennem Nyborg har Vejdirektoratet som et led i en samlet støjkortlægning af statsvejnettet foretaget en kortlægning inklusive opgørelse af antal støjbelastede boliger. Efterfølgende har det vist sig, at trafikmængden er væsentligt øget efter åbningen af Storebæltsbroen. I det fortsatte planarbejde vil der bliver fulgt op på de nye trafiktal. Mulighederne for at begrænse støjgener knytter sig til reduktion af trafikmængde, ændring af køretøjssammensætningen samt nedsættelse af hastigheden. De øvrige handlingsmuligheder for at reducere trafikstøj er - valg af belægningstype - etablering af støjskærme Byrådet vil arbejde for at halvere antallet af boliger, der støjbelastes med mere end 65 db(a) inden 2010, samt at der gennem planlægning sikres, at nyt boligbyggeri ikke påføres trafikstøj, der overstiger grænseværdierne. Mål Det er Byrådets overordnede trafikpolitiske mål at forbedre miljøet og trafiksikkerheden på og langs vejene Trafik og miljø Prioritering, planlægning og udformning af vejanlæg skal koordineres med en miljømæssig prioritering, med henblik på at nedbringe energiforbruget, luftforurening og støjbelastning af boliger samt fjerne trafikale barrierer og forbedre det visuelle miljø.

5 - 5 - Antallet af boliger i Nyborg Kommune, der støjbelastes med mere end 65 db(a) på den udendørs facade skal reduceres med 50 % frem til år Generelle bestemmelser for hele kommunen Vejstøj: Det skal tilstræbes, at støjfølsom bebyggelse placeres således, at støjbelastninger fra eksisterende eller planlagte veje ikke overstiger 55 db(a). Den 18. august 2003 skrev Skovparkens grundejerforening et brev til politikerne i henholdsvis Fyns Amt og Nyborg Kommune. I brevet redegør foreningen for problemer som følge af støjgener og tiltag med henblik på at løse problemet. Af brevet fremgår bl.a.: Støjgener fra motorvejen Gennem mange år har beboerne i Nyborgs største boligudstykning Skovparken 721 parceller, kæmpet for tålelige støjforhold fra den forbigående motorvej. Men uden held! Støjen er blevet værre og værre ikke mindst efter Storebæltsbroens etablering og stigende succes. Med vedtagelsen af højere hastighedsgrænse bliver det kun endnu værre. Vi vil gerne bede om en tilbagemelding på, hvordan Nyborg Kommune og Fyns Amt forholder sig til sagen. Ved brev af 2. september 2003 besvarede Fyns Amt henvendelsen fra grundejerforeningen. Af brevet fremgår bl.a.: Dette betyder, at området omkring Skovparken - motorvejen ikke længere ligger i højst prioriterede grundvandsområde, hvorfor Fyns Amt vil være indstillet på at meddele tilladelse til anvendelse af lettere forurenet jord til udbygning af støjvolden. Dette under forudsætning af accept fra Nyborg Kommune. For at kunne fremme sagen kan grundejerforeningen i samarbejde med Nyborg Kommune sende ansøgning om anvendelse af lettere forurenet jord til Fyns Amt. Den 11. september 2003 skrev Soilrem A/S til Nyborg Kommune og gav udtryk for, at selskabet var interesseret i at udføre en udbygning af støjvolden langs motorvejen, herunder levere overskudsjord/renset jord.

6 - 6 - På et møde den 25. november 2003 godkendte Nyborg Kommunes Miljø- og Myndighedsudvalg, at Teknisk Afdeling arbejdede videre med et forslag til udvidelse af støjvolden langs motorvejen ud for Skovparken. Det fremgår af mødereferatet, at Soilrem A/S havde tilbudt at hæve støjvolden fra ca. 3 m til ca. 6 m med renset jord svarende til type 2 jord, og at et projektforslag forventedes klar inden 1. december På et møde den 11. maj 2004 behandlede Miljø- og Myndighedsudvalget et forslag til kontrakt mellem Dansk Jordrens A/S (tidligere Soilrem A/S) og Nyborg Kommune om forhøjelse af den eksisterende jordvold mellem motorvejen og Skovparken. Det fremgår af mødereferatet, at det drejede sig om udbygning af den eksisterende støjvold med type 2-jord fra ca. 3 m til ca. 6-7 m. Det fremgår endvidere, at der skulle foretages en udstykning af den del af Juelsbergs jord, hvor støjvolden kom til at ligge, idet arealet skulle kortlægges, og at man ved at udstykke arealet kunne nøjes med at kortlægge det omhandlede areal. Henholdsvis den 3. maj 2004 og den 12. maj 2004 underskrev Nyborg Kommune og Dansk Jordrens A/S en aftale om etablering af støjvold langs motorvejen syd for Skovparken/vest for Skaboeshusevej. Af aftalen fremgår bl.a., at Dansk Jordrens A/S leverer type 2-jorden til projektet og udfører uddozning/indbygning. Det fremgår af aftalen, at Der tages forbehold for placering af jord på Juelsberg Gods. Aftalen vedrører en udbygning af den eksisterende støjvold i både højde og bredde. Kommunen havde indledt drøftelser med Gregers Juel vedrørende den del af støjvolden, der var placeret på Gregers Juels ejendom. Den 27. maj 2004 skrev Gregers Juel til Nyborg Kommune vedrørende den påtænkte udbygning af jordvolden. Af brevet fremgår, at Gregers Juel ikke ønsker en udbygning af støjvolden med forurenet jord (type 2-jord). Af brevet fremgår endvidere: Jeg vil derfor foreslå, at jordvolden opbygges af enten ren jord eller at der foretages mageskifte med andet jordstykke som kan kompensere for den ændrede arrondering m.m.

7 - 7 - Den 6. september 2004 meddelte Vejdirektoratet Nyborg Kommune tilladelse til at udvide den eksisterende støjvold mellem Skovparken og motorvejen på nærmere angivne vilkår. Det er oplyst, at Gregers Juel var af den opfattelse, at en bygherre ville modtage penge fra en entreprenør for at modtage lettere forurenet jord i forbindelse med udvidelse af støjvolden, og at han derfor var interesseret i selv at stå for udvidelsen af den del af støjvolden, der var placeret på hans ejendom. Ved brev af 16. november 2004 sendte Fyns Amt et udkast til tilladelse til udvidelse af den eksisterende støjvold på Gregers Juels ejendom med lettere forurenet jord. På et tidspunkt opgav Gregers Juel imidlertid ideen om selv at stå for en udvidelse af den del af støjvolden, der var placeret på hans ejendom. Af en avisartikel af 18. april 2006 fremgår, at Nyborg Kommune og Gregers Juel ikke kunne blive enige om en udvidelse af støjvolden, og at Gregers Juel ikke ønskede at modtage lettere forurenet jord på sin ejendom. Det er oplyst, at Nyborg Kommune i 2006 udbyggede og forhøjede den del af støjvolden, der lå på kommunens ejendom. Nyborg Kommune gik endvidere i gang med at lave udkast til lokalplan for en udvidelse af den del af støjvolden, der lå på Gregers Juels ejendom. I august 2006 udarbejdede Rambøll en miljøvurdering for Nyborg Kommune vedrørende Lokalplan for støjvold ved Skovparken, Nyborg. Det fremgår, at etablering af støjvolden med lettere forurenet jord i området ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandsressourcen eller Storebælt, og at placeringen af støjvolden i området vurderes ikke at få negative konsekvenser for udsigtsforholdene for nærliggende boliger. Af sammenfatningen fremgår bl.a.: Formålet med lokalplanen og dermed støjvolden er at reducere støjbelastning fra motorvejen i boligområdet Skovparken. Etableringen af volden efter bestemmelserne i lokalplanen giver anledning til et væsentligt reduceret støjniveau for de nærmeste boliger i Skovparken på ca. 5 db, hvilket svarer til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med ca. 70 %. En lavere støjvold end det beskrevne alternativ, vil give anledning til en mindre støjreduktion på 3 db for de nærmeste boliger, svarende til den effekt, der kunne opnås ved at halvere trafikken på motorvejen.

8 - 8 - Miljøvurderingen beskriver to alternativer. Alternativ 1 er det forslag til placering af støjvolden, der fremgår af lokalplanen (senere i sagen omtalt som alternativ 2). Forslaget går ud på at forhøje og udbygge den eksisterende ca. 170 m lange støjvold på Gregers Juels ejendom, så den forhøjes fra 1,5-3,5 m til 7-10 m og afsluttes med en ca. 50 m lang nordgående 10 m høj støjvold (også kaldet hælen ). Det andet alternativ går ud på at forhøje og udbygge den eksisterende ca. 170 m lange støjvold til 7 m og uden den foreslåede hæl. Af miljøvurderingen fremgår bl.a.: I Kommuneplan 2001 har kommunen sat som mål, at antallet af boliger, der belastes med mere end 65 db, skal halveres. Boligerne i Skovparken belastes med mindre end 65 db. Det fremgår imidlertid også af kommuneplanen, at kommunen vil arbejde for, at der etableres støjafskærmning, hvor støjkrav ved boliger ikke kan overholdes. Etablering af støjvolden, som er beskrevet i lokalplanen, vil leve op til denne målsætning. Støjvolden skal være medvirkende til at reducere støjbelastningen fra motorvejen af boligerne i området til under 55 db(a). Af miljøvurderingens afsnit om støj fremgår bl.a.: Eksisterende forhold, Boligområdet ved Skovparken har gennem flere år været påvirket af støjen fra motorvej E20. Især etableringen af Storebæltsforbindelsen har betydet, at trafikken er steget markant gennem de senere år med en øget påvirkning af området til følge. Før forhøjelsen af den eksisterende vold var det meste af boligområdet belastet med et støjniveau på db(a), en del af boligerne oplevede et støjniveau på db(a), mens boligerne tættest ved motorvejen oplevede et niveau på op til 65 db(a). Usikkerheden ved beregningerne betyder imidlertid at de angivne støjniveauer skal tages med et vist forbehold, og at det faktiske støjniveau kan variere såvel positivt som negativt fra de beregnede niveauer. Efter forhøjelsen af støjvolden til 7 meter relativt til motorvejen i den eksisterende volds længde, er støjniveauet for de fleste af boligernes vedkommende sænket til under 55 db(a), Boligerne nærmest motorvejen oplever dog fortsat støjniveauer på mere end 55 db(a), og en mindre del af boligerne i den østlige hhv. vestlige del af Skovparken oplever fortsat støjniveauer på op til 65 db(a). Den seneste forhøjelse af støjvolden til 7 meter har således betydet, at støjniveauet for boligerne tættest ved volden er sænket med op til 5 db(a), mens boligerne i den sydvestlige og sydøstlige del af området oplever en omtrent uændret støjbelastning fra motorvejen.

9 - 9 - Alternativ 1 Som det fremgår vil den L-formede støjvold give anledning til en vis støjreduktion i området sammenlignet med den hidtidige situation. I området umiddelbart bag ved volden vil støjniveauet således falde med op til db(a). I boligområdet vil støjniveauet for de fleste boligers vedkommende falde. Boligerne i den sydvestlige del af området tættest ved den nye støjvold vil således opleve en væsentlig støjreduktion på ca. 5 db(a), svarende til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med 70 %. I den vestlige del af boligområdet i øvrigt er forbedringen på 1-2 db(a), mens støjniveauet for boligerne i den østlige del af området ved Skovparken stort set ikke vil blive forandret ved etableringen af støjvolden. Alternativ 2 Som det fremgår vil den alternative udformning af støjvolden uden hæl give anledning til en ringere støjreducerende effekt end alternativ 1. Rekreative og visuelle forhold De fleste boliger i den yderste del af Skovparken har udsigt over de pågældende markområder over til Juelsbergskoven mod øst. Konklusion Jord og grundvand På baggrund af er det konkluderet, at opfyldning af den planlagte støjvold ikke vil udgøre nogen risiko i forhold til grundvandsressourcen eller i forhold til Storebælt. Rekreative værdier En L-formet støjvold efter princippet ved alternativ 1, har kun begrænsede konsekvenser for udsigten fra boligerne ved Skovparken. Støj Ved sammenligning af den aktuelle situation med en ny vold efter princippet i alternativ 1 kan det konstateres, at der i bebyggelsens sydvestlige hjørne opnås en væsentlig støjreduktion på ca. 5 db svarende til den effekt, der kunne opnås ved at reducere trafikmængden på motorvejen med ca. 70 %. I den vestlige halvdel af området vil forbedringen generelt være på 1-2 db og i den østlige del af området under 1 db.

10 Det er oplyst, at Rambølls beregninger af støjreduktionen indeholder fejl, idet der ved beregningen er byttet om på fordelingen mellem personbiler og lastbiler. Den 31. juli 2006 udarbejdede Rambøll et notat om trafikstøjberegning for Nyborg Kommune. Beregningerne omfatter den oprindelige situation, der er beskrevet som den oprindelige støjvold på ca. 670 m, hvoraf ca. 170 m lå på Gregers Juels jord, og som havde en højde på ca. 3,5 m. Beregningerne omfatter endvidere den aktuelle situation, der beskrives som den oprindelige vold, men med forhøjelsen til 7 m på de ca. 500 m af støjvolden, der lå på kommunens jord. Beregningerne omfatter endvidere alternativ 1, der er støjvolden som omfattet af lokalplanen (senere under sagen omtalt som alternativ 2). Endelig omfatter beregningerne det tidligere omtalte alternativ 2. Den 20. oktober 2006 sendte Nyborg Kommune et udkast til aftale om etablering af støjvold til Dansk Jordrens A/S. I november 2006 udarbejdede Rambøll en opdateret Miljøvurdering til brug for Nyborg Kommune. Den 14. november 2006 skrev Gregers Juels advokat til Nyborg Kommune og gjorde indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplanforslag nr. 146 vedrørende etablering af støjvold ved Skovparken. Indsigelsen angik den påtænkte anvendelse af forurenet jord og de støjberegninger, der lå til grund for forslaget om støjvoldens placering og omfang. I brevet henviser advokaten til et notat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Niras. I brevet omtales alternativ 3 og alternativ 4. Alternativ 3 tager udgangspunkt i og har samme størrelse som kommunens alternativ 2, men lader den gå nord/syd for enden af den del af støjvolden, der ligger på kommunens jord. Alternativ 4 er en mindre støjvold, der ligeledes placeres nord/syd og med en højde på 4,5 m på de første 100 m og 3 m på de sidste 70 m og med anvendelse af m 3 jord. Brevet anbefaler kommunen at søge støjreduktionen gennemført ved etablering af alternativ 4. Af brevet fremgår: Støjreduktionen vil endvidere kunne opnås ved anvendelse af en betydeligt mindre mængde jord, hvilket vil minimere merudgiften ved anvendelse af ren jord.

11 På den baggrund vil det heller ikke være nødvendigt at gennemføre et ekspropriativt indgreb i forhold til min klient af det i planforslagene afgrænsede areal. Den 24. november 2006 udarbejdede Rambøll et revideret notat om trafikstøjberegning til Nyborg Kommune. Beregningerne omfatter de samme støjvolde som omfattet af notatet af 31. juli Den 27. november 2006 skrev Gregers Juels advokat til Nyborg Kommune og gjorde indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. Brevet svarer til brevet af 14. november Det er uvist, om begge breve er sendt, eller om det første brev blot er et udkast. Den 7. december 2006 udarbejdede Rambøll et støjkort til brug for Nyborg Kommune. Beregningerne omfatter den aktuelle situation, hvor støjvolden er forhøjet til 7 m over vejens niveau på strækningen ud for Skovparken. Beregningerne omfatter endvidere alternativ 2, hvor støjvolden er forlænget med ca. 170 m i en højde stigende fra 7 til 10 m og afsluttet med afrundet fod. Endelig omfatter beregningerne alternativ 3, hvor volden er ført mod nord langs med boligbebyggelsen i en højde af 7 m i forhold til vejens niveau. Notatet indeholder et skema, der viser antallet af boliger med støjbelastning i visse intervaller samt beregning af støjbelastningstal: db(a) db(a) db(a) SBT Aktuel situation ,87 Alternativ ,88 Alternativ ,77 Notatet indeholder endvidere et skema med oplysning om antallet af boliger, der opnår en forbedring: Over db(a) 4-5 db(a) 3-4 db(a) 2-3 db(a) 1-2 db(a) 0-1 db(a) db(a) Alternativ Alternativ

12 Af notatet fremgår endvidere: Ved etablering af støjdæmpende belægning på motorvejsstrækningen kan der yderligere opnås reduktion af støjbelastningerne i boligområdet. Størrelsen af denne reduktion afhænger af belægningstypen, men kan typisk andrage ca. 3 db. Reduktionen som følge af en ny støjsvag belægning skal adderes til forbedringen, som opnås ved etablering af støjvolde som alternativ 2 eller alternativ 3. Herved stiger den samlede forbedring som følge af støjvolde og støjsvag belægning. Dette betyder, at forbedringer ved etablering af støjvolde, som ikke i sig selv er hørbare, i kombination med støjsvag belægning bliver hørbare og væsentlige. Den 18. december 2006 sendte Rambøll en sammenfattende redegørelse til Nyborg Kommune vedrørende lokalplanen og de indkomne bemærkninger. Det fremgår, at Rambøll har taget højde for en af Gregers Juel påpeget beregningsfejl i støjberegningerne, og at der er udarbejdet et revideret støjnotat. Beregningerne omfatter aktuel situation (inden gennemførelse af lokalplanen), alternativ 2 (lokalplanforslaget) og alternativ 3 (Gregers Juels forslag til en placering nord/syd). I redegørelsen er medtaget et skema, der viser antallet af boliger, der er belastet med støj i forskellige intervaller: db(a) db(a) db(a) Aktuel situation Alternativ Alternativ I redegørelsen er endvidere medtaget et skema, der viser antallet af boliger, der vil opnå en forbedring: Alternativ 2 Alternativ 3 Over 6 db 5-6 db 4-5 db 3-4 db 2-3 db 1-2 db 0-1 db

13 Af redegørelsen fremgår endvidere: Ved sammenligning ses, at antallet af boliger, som får en stor forbedring på mere end 3 db, er størst ved alternativ 3. Det ses også, at der ved alternativ 2 er flere boliger, som får en mindre forbedring (1-3 db). Ved alternativ 2, som er støjvolden, der er beskrevet i lokalplanen, vil 64 % af alle boligerne i den sydlige del af området opleve en støjreduktion på mere end 1 db, mens det tilsvarende antal boliger for det nye alternativ udgør 25 %. I indsigelsen fra Gregers Juel er det anført at den mindste støjdæmpning, der kan opfattes er 2 db. Af skema 1 ses det, at ved alternativ 2 opnår 15 boliger denne forbedring, mens 9 boliger opnår denne forbedring ved det nye alternativ 3. Virkningen af alternativ 2 rækker således længere ind i området end alternativ 3. Forklaringen på dette er, at alternativ 2 er en skærmning tæt på kilden, mens alternativ 3 er en skærmning tæt på få af boligerne. Ved begge alternativer opnår en række huse en støjreduktion på hhv. 0 1 db og 1 2 db, på trods af disse boliger i mindre omfang vil kunne opfatte støjreduktionen, vil en kommende ændring af belægningen på motorvejen blive mere tydelig, da mængden af støjdæmpende effekter kan lægges sammen. Det er ikke muligt på et objektivt grundlag at afgøre, hvilket af de 2 løsningsforslag der er mest attraktivt (skal de få have meget eller de mange lidt?). I de indkomne bemærkninger er der foreslået en nord-sydgående støjvold langs boligområdet. Dette forslag er ikke indarbejdet i lokalplanen, idet kommunen på baggrund af beregninger gennemført af Rambøll vurderer, at placeringen som er angivet i lokalplanforslaget, vurderes at være til gavn for flere. Placering af en nord-sydgående vold vil give anledning til gener, fordi volden vil hindre udsynet fra boliger i den vestlige kant af skovparken. Af et notat af 29. januar 2007 fra Nyborg Kommune fremgår, at kommunen havde drøftet Gregers Juels indsigelse mod lokalplanforslaget med Miljøstyrelsen. Af notatet fremgår: Efter samtale med Miljøstyrelsen den 29. januar 2007 vurderes det, at indsigelsen fra Gregers Juel ikke er et realistisk alternativ til lyddæmpning af støj fra motorvejen. Kommunens forslag medfører flere fordele for beboerne i Skovparken. Kommunens forslag medfører, at 64 % af boligerne i den sydlige del af Skovparken vil få støjbelastningen reduceret fra 1 til 5 db. (44 boliger får en reduktion på 1 til 2 db).

14 I 2009 vil der blive pålagt en støjsvag belægning på motorvejen som vil reducere støjen i Skovparken med 3 til 4 db. - For den enkelte ejendom kommer det til at betyde, at støjreduktionen fra støjvolden skal lægges oven i reduktionen fra belægningen. En støjreduktion på 1 til 2 db vil for mange være vanskeligt at høre men hvis den lægges sammen med reduktion fra belægningen vil det for mange ejendomme i Skovparken komme til at betyde en væsentlig/hørlig reduktion af støj fra motorvejen. Motorvejen syd for Skovparken forløber i en cirkelbue oven på en dæmning. Dette medfører, at når det er mørkt vil lys fra biler der kører i begge retninger på motorvejen sende lys ind over boligerne i Skovparken. En samlet sluttet vold syd for Skovparken fjerner dette lysindfald. Den 27. februar 2007 vedtog Nyborg Kommune tillæg nr. 16 til kommuneplanen fra 2001 og lokalplan nr. 146, begge vedrørende støjvold ved Skovparken og offentliggjort den 13. marts Af tillæg nr. 16 til kommuneplanen fremgår: Redegørelse En af målsætningerne i kommuneplan 2001 er at halvere antallet af boliger, der støjbelastes med mere end 65 db(a) inden Blandt de støjbelastede områder peges på boligområderne langs motorvejen, hvor trafikken er steget markant efter åbningen af Storebæltsbroen. En af måderne at sænke støjniveauet på er at etablere støjskærme. Den eksisterende støjvold syd for Skovparken har mindsket støjbelastningen væsentligt for de nærmeste boliger og den effekt ønskes udbredt til en større andel af boligerne. For at kunne etablere en forlængelse af den eksisterende støjvold skal der inddrages et stykke landbrugsjord fra det åbne land til formålet. For at ændre anvendelsen fra jordbrug til offentlige formål er det nødvendigt at udarbejde dette kommuneplantillæg. Med Kommuneplantillæg nr. 16 ændres anvendelsen for det på kortudsnittet viste område fra jordbrugsformål til offentlige formål i område til etablering af en støjafskærmning. Bebyggelsesregulerende bestemmelser Støjvolden må etableres i en højde af max. 10,5 m, med en forventet færdig højde på 7-10 m efter sætning af den tilkørte jord. Højden er relativ i forhold til motorvejens kørebaneniveau.

15 Voldens krone må etableres med en bredde på max. 4,0 m og en skrånings hældning på max. 1:2. Af lokalplan nr. 146 fremgår: Lokalplanens baggrund Lokalplanen omhandler en forhøjelse af støjvolden langs motorvejen ved Skovparken. Den eksisterende støjvold syd for Skovparken er etableret i 7 m højde og forlængelsen af denne mod vest over til Juelsbergskoven er anlagt fra 4,5 m til 1,5 m i højden, startende med samme højde som den allerede anlagte støjvold og stigende mod Juelsbergskoven. Arealet til støjvolden udgør ca m2. Støjvolden skal anlægges af lettere forurenet jord (kategori 2 jord, svarende til rabatjord). Lokalplanens formål og indhold Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til offentlige formål i form af en støjvold, som skal tilpasses områdets grønne struktur. Der gives med lokalplanen mulighed for en forøgelse af støjvoldens højde fra max. 4,5 m til max. 10 m. Højden er relativ, således at højden hele tiden forholder sig til motorvejens terrænniveau, fra 7 m ved den eksisterende vold stigende til 10 m længst over mod skoven. Volden afsluttes med en vinkel op langs skovbrynet ved Juelsbergskoven. Volden skal kunne etableres i en lidt større højde (ca. 0,5 m) end den endelige højde på volden, da der sker en sætning af materialet, når det har ligget et stykke tid. Forurenet jord Støjvolden skal opbygges af ca m3 lettere forurenet jord. Reduktion af trafikstøj Effekten af støjvolden er beregnet. Beregningen er foretaget på en 7-10 m høj vold med en vinkelret hæl på ca m. Beregningerne viser en væsentlig støjreduktion for de boliger der er placeret tættest på støjvolden. Beregningerne fremgår af miljøvurderingen.

16 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål i form af en støjvold. at sikre at støjvolden udformes så det visuelt skæmmer området mindst muligt. Område og zonestatus Områdets anvendelse Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål til etablering af en støjafskærmning ved motorvejen i form af en jordvold. Ud over støjvolden og beplantning af denne kan der etableres en stiforbindelse langs med støjvoldens nordvendte skråningsfod. Støjvoldens omfang og placering Støjvolden kan etableres i en højde af max. 10,5 m, med en forventet færdig højde på 7-10 m over motorvejen. Bunden af støjvolden må ikke overstige en bredde af 40 m, den anlægges med en hældning på max. 1:2 med en 4 m bred krone. Den eksisterende støjvold skal indbygges i den forøgede støjvold således som vist i tværsnit på side Lokalplanen indeholder tegning af støjvolden med tværsnit, højde, bredde og placering i forhold til motorvejen. Lokalplanen indeholder endvidere kortbilag, der viser det omhandlede areal. Størrelsen af arealet er ikke angivet på kortbilaget, men det markerede areal udgør m 2. Lokalplanen indeholder endvidere et kortbilag, der viser voldens placering inden for det omhandlede areal. På kortbilaget er indtegnet en 4 m bred krone på støjvoldens midte/top, ligesom støjvolden er angivet som afrundet på det sted, hvor støjvolden fortsætter med hælen i nordgående retning. Den 13. marts 2007 skrev Nyborg Kommune til Gregers Juels advokat og oplyste, at kommunen den 27. februar 2007 havde besluttet at vedtage lokalplan nr. 146 og afvise

17 Gregers Juels indsigelse. Endvidere gav kommunen de oplysninger om baggrunden for valget, som fremgår af referatet af samtalen med Miljøstyrelsen den 29. januar Kommunen vejledte om muligheden for at klage over lokalplanen. Gregers Juel klagede ikke over lokalplanen. Den 17. april 2007 udarbejdede det rådgivende ingeniørfirma Niras et notat til Gregers Juel med støjberegninger vedrørende henholdsvis lokalplanens støjvold og den af Gregers Juel foreslåede mindre og nord/sydgående støjvold. Den 30. oktober 2007 meddelte Nyborg Kommune selskabet RGS 90 A/S (tidligere Dansk Jordrens A/S) tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til et projekt med genanvendelse af lettere forurenet jord til udvidelse af støjvolden nord for motorvejen og vest for Skovparken. Tilladelsen vedrører den del af støjvolden, der lå på Gregers Juels ejendom, og tilladelsen gælder indtil den 1. maj Det fremgår, at støjvolden skal bestå af estimeret m 3 lettere forurenet jord, og at støjvolden skal placeres på et areal, der udgør m 2 og er omfattet af lokalplan nr Det fremgår, at Nyborg Kommune har indledt en ekspropriationssag mod Gregers Juel. Tilladelsen indeholder en række vilkår, herunder at tilladelsen til genanvendelse af estimeret m 3 lettere forurenet jord alene gælder det skitserede projekt på Gregers Juels jord, der er medtaget som et bilag til tilladelsen, og at indbygningen af lettere forurenet jord i støjvolden skal afsluttes med 0,25 m ren jord på kronen og de to sider. Tilladelsen indeholder endvidere en redegørelse for sagen og en beskrivelse af projektets udformning og formål. I tilladelsen er der foretaget en VVMscreening af projektet. Gregers Juels advokat klagede ved brev af 29. november 2007 over kommunens miljøtilladelse til Natur og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet). I klagen gøres det bl.a. gældende, at den planlagte støjvold er overdimensioneret, og at der derfor er tale om deponering og ikke nyttiggørelse af forurenet jord. I klagen argumenteres imod den af kommunen planlagte støjvold, idet der samtidig henvises til den af Gregers Juel foreslåede mindre og nord/syd gående støjvold.

18 Den 16. maj 2008 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet) afgørelse om, at klagen ikke blev tillagt opsættende virkning. Den 7. oktober 2008 traf Nyborg Kommunes byråd afgørelse om igangsættelse af ekspropriationssag vedrørende den del af Gregers Juels ejendom, der er omfattet af lokalplanen. Det fremgår af en sagsfremstilling til brug for byrådets behandling af det pågældende punkt på dagsordenen, at byrådet i 2004/2005 havde truffet beslutning om opførelse af støjvold syd for Skovparken langs motorvejen på Juelsbergs jord. Støjvolden var en mindre forlængelse og forhøjelse af den eksisterende støjvold på samme sted. Det fremgår endvidere, at det ikke havde været muligt at indgå aftale med Gregers Juel om erhvervelse af areal til den forhøjede og forlængede jordvold, og at det derfor i 2005 blev besluttet at ekspropriere det nødvendige areal. Den 23. oktober 2008 skrev Nyborg Kommunes advokat til Gregers Juel og gav meddelelse om byrådets beslutning om ekspropriation. Af brevet fremgår bl.a.: Nyborg Byråd har den 7. oktober 2008 besluttet at ekspropriere et areal af Deres ejendom Ekspropriationen sker med henblik på opførelse af en støjvold med tilhørende sti ved Skovparken i overensstemmelse med lokalplan 146. Som det fremgår af ekspropriationsplanen, eksproprieres et areal på m 2. I øvrigt henvises til lokalplan nr. 146 samt det på åstedsforretning af 3. oktober 2007 passerede. Ekspropriationen sker i henhold til planlovens 47, jf. 49 i lov om offentlige veje. Ved ekspropriationen erhverver Nyborg Kommune ejendomsret til det eksproprierede areal, hvilket indebærer, at Deres rettigheder over det eksproprierede bortfalder. Ekspropriationen finder sted med virkning fra den 1. november 2008, som således er tidspunktet for Nyborg Kommunes overtagelse af arealet. Den erstatning, som tilkommer Dem i anledning af ekspropriationen, forrentes dog fra ekspropriationens beslutning, den 7. oktober d.a. og til betaling sker Gregers Juels advokat klagede ved brev af 31. oktober 2008 over ekspropriationen til Naturog Miljøklagenævnet (dengang Naturklagenævnet). I klagen anføres bl.a., at kommunen i stedet burde have valgt den af Gregers Juel foreslåede mindre støjvold på m 3 med en nord/syd gående placering, hvilket ville have gjort en ekspropriation unødvendig.

19 Den 9. januar 2009 udarbejdede Rambøll et notat til Nyborg Kommune vedrørende støjvolden ved Skovparken. Notatet indeholder en vurdering af to løsningsforslag, herunder med beregninger af støjreducerende effekt. Det ene løsningsforslag er lokalplanens støjvold omtalt som alternativ 2. Det andet er den af Gregers Juel foreslåede mindre støjvold på m 3 med en nord/sydgående placering kaldet alternativ 4. Det fremgår, at det er kommunens overordnede målsætning, at støjvolden skal reducere trafikstøj for så mange boliger som muligt i det berørte område. Af konklusionen i notatet fremgår: Det er Nyborg Kommunes målsætning med en forlængelse af den eksisterende støjvold, at så mange boliger som muligt får reduceret den støj de udsættes for. Denne målsætning opfyldes bedst med alternativ 2 af følgende årsager: Alternativ 2 begrænser støjen for 93 boliger, mens alternativ 4 begrænser støjen for 17 boliger. Ved begge alternativer opnår seks boliger en forbedring på 5 db eller mere. Alternativ 2 medfører en forbedring på 3 db eller mere for 19 boliger. For alternativ 4 opnås en tilsvarende effekt for 9 boliger. Mindst 70 boliger opnår med alternativ 2 en dæmpning, der er mindst 1 db større end den dæmpning de opnår med alternativ 4. Alternativ 2 har også effekt i Harevænget. Det har alternativ 4 ikke. Det er dokumenteret, at også trafikstøj med niveauer ned til 45 db(a) giver anledning til gener. Det er derfor velbegrundet at begrænse trafikstøj, også når den har niveauer under 55 db(a). Begrænsning af trafikstøj med selv få decibel har en positiv effekt for de samlede gener, der opleves af beboerne. Af samme årsag anvendes i stigende omfang støjreducerende asfalt, der dæmper støjen 2 3 db. For beboerne i Skovparken vil kombinationen af støjvolden i lokalplan 146 med Vejdirektoratets støjreducerende asfalt opnå en mærkbar forbedring af støjforholdene. Den 15. september 2009 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Naturklagenævnet) afgørelse om, at der ikke var grundlag for at imødekomme Nyborg Kommunes anmodning om at ophæve den opsættende virkning af Gregers Juels klage over ekspropriationsbeslutningen.

20 Den 29. september 2009 udarbejdede Niras et notat til Gregers Juel med sammenligning af og beregninger af den støjdæmpende effekt af henholdsvis lokalplanens støjvold (alternativ 2) og den af Gregers Juel foreslåede støjvold (alternativ 4), idet der samtidig blev fremsat indsigelser mod beregninger i Rambølls støjrapport af 9. januar Den 16. december 2009 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Naturklagenævnet) afgørelse i klagen vedrørende Nyborg Kommunes ekspropriationsbeslutning. Nyborg Byråd har den 7. oktober 2008 truffet beslutning om ekspropriation i medfør af planlovens 47, stk. l, af et areal på m 2 af ejendommen, matr.nr. 4b og 6a Juelsberg Hovedgård, Aunslev, med henblik på etablering af en støjvold med tilhørende sti ved Skovparken. Advokat Karsten T. Henriksen har for ejeren, Gregers Juel, påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet Sagens baggrund Kommunens afgørelse Nyborg Byråd besluttede på møde den 7. oktober 2008 at erhverve arealet ved ekspropriation. Beslutningen blev meddelt den 23. oktober Klagen til Naturklagenævnet Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Marion Pedersen, Anders Stenild, Poul Søgaard, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Efter planlovens 47, stk. l, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. Afgørelser efter planlovens 47, stk. l, kan påklages til Naturklagenævnet til fuld prøvelse af såvel retlige som skønsmæssige spørgsmål. Naturklagenævnet er enigt i de bemærkninger, som kommunens advokat har fremsat til klagers påstand om, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig, fordi det af meddelelsen fremgår, at afgørelsen har virkning inden klagefristens udløb. Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres med hensyntagen til grundlovens 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed. På grundlag af praksis efter denne bestemmelse gælder en række almindelige betingelser, der skal være opfyldt ved en ekspropriation. Heraf følger navnlig, at ekspropriationen

21 skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. At ekspropriationen skal være lovlig betyder navnlig, at den til grund liggende lokalplan skal være gyldig, endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, og at fornødne tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder skal være meddelt, inden ekspropriationen gennemføres. Formålet skal desuden være lovligt i forhold til planloven. Den del af ejendommen, der skal eksproprieres, er omfattet af den endeligt vedtagne og offentliggjorte Lokalplan nr. 146, der udlægger arealet til offentlige formål, støjvold. Arealafståelsen skal ske for at gennemføre etablering af en støjafskærmning ved motorvejen i form af en jordvold. Dette vil medvirke til, at støjbelastningen for beboerne i Skovparken nedbringes. Om den tidsmæssige aktualitet fremgår det, at beboerne i Skovparken såvel individuelt som gennem grundejerforeningen ved adskillige lejligheder har bedt kommunen om at iværksætte støjbegrænsende foranstaltninger, fordi trafikstøjen fra motorvejen i de senere år er steget drastisk. Hertil kommer, at Nyborg Kommune gennem flere år har samarbejdet med RGS 90 A/S om opførelse af støjvoldsanlæg til afhjælpning af støjgenerne i boligkvartererne langs motorvejen. Kommunen har anført, at det er en forudsætning for fastholdelse af dette samarbejde, at projektets gennemførelse, og dermed håndteringen af jorden, ikke afbrydes. Aktualitetskravet må således anses for opfyldt. Hvad angår kravet om, at eventuelle nødvendige tilladelser skal være meddelt inden gennemførelsen af ekspropriationen, fremgår det, at der er meddelt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til etablering af støjvolden med lettere forurenet jord på Gregers Juels ejendom. Tilladelsen er af Gregers Juel indbragt for Miljøklagenævnet, der endnu ikke har færdigbehandlet sagen, men som i en delafgørelse har afvist at tillægge klagen opsættende virkning. Klager har gjort gældende- og ladet udarbejde materiale til støtte for -at der eksisterer et brugbart alternativ til løsning af støjgenerne fra motorvejstrafikken. Der er foretaget beregninger af støjbelastningen for de l08 husstande i undersøgelsesområdet, såvel ved etablering af støjvolden som forudsat i Lokalplan nr. 146 som ved den af klager foreslåede mindre støjvold. Kommunen fastholder på baggrund af undersøgelserne, at den støjvold, der er lokalplanlagt for, vil begrænse støjgener fra motorvejen for flest mulige beboere i området. Såvel de for klager som for kommunen foretagne støjberegninger er udført af anerkendte rådgivningsvirksomheder. Der er strid mellem parterne om den korrekte beregningsmetode. Hvilken beregningsmetode, der er mest korrekt og bedst anvendelig, findes dog ikke at kunne tillægges afgørende betydning for vurderingen af sagen. I nødvendighedskravet ligger først og fremmest, at ekspropriationen skal være nødvendig for virkeliggørelsen af lokalplanen. I dette tilfælde er der tale om en projektlokalplan, hvis formål - etablering af en specifik støjvold - kun kan ge-

22 nemføres, hvis det pågældende areal erhverves, enten ved frivillig erhvervelsehvilket har vist sig udelukket- eller ved ekspropriation. Nødvendighedskravet må således retligt set anses for opfyldt. Udover at efterprøve det retlige grundlag for ekspropriationen kan Naturklagenævnet ifølge planlovens 58, stk. l, nr. 2, også prøve det kommunale skøn, det vil sige, om ekspropriationen er rimelig i den konkrete situation. Tvangsmæssig afståelse af en ejendom bør således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Hvis ejeren selv kan og vil realisere lokalplanprojektet - det vil her sige realisere støjvolden langs motorvejen i overensstemmelse med lokalplanen - er det heller ikke nødvendigt at ekspropriere. En sådan løsning må dog efter omstændighederne anses for udelukket. Ved afvejningen af, om ekspropriation er rimelig- og nødvendig for at realisere det overordnede formål, støjbegrænsning - kan der lægges vægt på, om der, således som klager påstår, findes realistiske alternativer til den valgte støjvoldsudbygning. Nyborg Kommune har understreget, at lokalplanens formål tjener almenvellet ved etablering af en støjbeskyttelse for flere hundrede indbyggere i kvarteret, mens klager på sin side finder, at projektet for langt de fleste husstande i undersøgelsesområdet vil have en beskeden eller ingen effekt. Der er dog enighed mellem kommune og klager om, at en udbygning af den eksisterende støjvold vil kunne afhjælpe støjgenerne og dermed være til gavn for et antal beboere i Skovparken. Et flertal på 5 af nævnets medlemmer, med formandens stemme som udslagsgivende, udtaler: Beslutningen om, at der skal etableres en støjvold af et omfang som fastlagt i Lokalplan nr. 146, er truffet, fordi kommunen dels på baggrund af planlægningsmæssige overvejelser dels på baggrund af resultaterne af de udførte støjmålinger har vurderet, at der hermed opnås den bedst mulige støjbegrænsning for flest mulige beboere. Den almene interesse, som er knyttet til støjvolden - hensynet til de beboere i Skovparken, som er væsentligt belastet af støj fra motorvejen - er efter flertallets opfattelse så tungtvejende, at ejerens interesse i fortsat at kunne råde over arealet bør vige herfor. Det indgår endvidere i flertallets vurdering, at den reelle betydning for ejeren af indgrebet i ejendommen synes at være begrænset. Der er tale om et mindre areal, som ligger ud til motorvejen, og afståelse af arealet vil næppe være væsentlig for ejendommens drift. Ud fra en samlet vurdering finder flertallet, at betingelserne for at ekspropriere i medfør af planlovens 47, stk. l, til det angivne formål må anses for opfyldt, og der ses ikke i øvrigt at være grundlag for at tilsidesætte kommunens ekspropriationsbeslutning.

23 Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen, Mogens Mikkelsen, Marion Pedersen, Anders Stenild og Jens Vibjerg) anfægter ikke, at det retlige grundlag for ekspropriationen er til stede. Mindretallet finder imidlertid ikke, at den almene interesse, som er knyttet til støjvolden, er så åbenbar, at der er tilstrækkelig anledning til at gennemføre anlægget tvangsmæssigt. Det er således mindretal- lets opfattelse, at ekspropriationen ikke bør gennemføres. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning går Naturklagenævnets afgørelse ud på, at Nyborg Byråds ekspropriationsbeslutning af 7. oktober 2008 stadfæstes. Den 9. februar 2010 klagede Gregers Juel til Taksationskommissionen over den af Nyborg Kommune tilbudte erstatning. Den 18. marts 2010 udarbejdede Niras et notat med støjberegninger til Gregers Juel. Notatet indeholder en sammenligning af og beregninger vedrørende to forslag til støjvold. Det ene forslag er lokalplanens støjvold (omtalt som alternativ 2 ). Det andet forslag er et nyt forslag fra Gregers Juel kaldet alternativ 5. Alternativ 5 er en vinkelret støjvold gående fra den aktuelle støjvolds afslutning og op mellem beboelsesområde og mark i en længde på ca. 400 m. Alternativ 5 er således placeret i nord/sydgående retning fra afslutningen af den aktuelle støjvold på kommunens grund og op langs skellet mellem Gregers Juels ejendom og Skovparken. De første ca. 100 m af alternativ 5 har en højde på 7 m over terræn, og de resterende ca. 300 m har en højde på ca. 6,5 m over terræn. På et tidspunkt efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 16. december 2009 vedrørende ekspropriationens lovlighed påbegyndte Nyborg Kommune arbejdet med at forlænge og udvide støjvolden. Den 5. maj 2010 gjorde Gregers Juels advokat Nyborg Kommune opmærksom på, at arbejdet med støjvolden var iværksat, og at miljøtilladelsen af 30. oktober 2007 udløb den 1. maj 2010 og derfor ikke længere kunne anvendes som grundlag for arbejder forbundet med etablering af støjvold på Gregers Juels ejendom. Den 31. august 2010 traf Nyborg Kommune endelig afgørelse om forlængelse af miljøtilladelsen af 30. oktober 2007 i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19. Det fremgår, at afgørelsen om forlængelse af den tidligere miljøtilladelse blev meddelt på uændrede vilkår.

24 Denne afgørelse blev af Gregers Juels advokat ved brev af 23. september 2010 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet), der på det tidspunkt endnu ikke havde truffet afgørelse vedrørende klagen over kommunens afgørelse af 30. oktober Den 3. november 2010 traf Natur- og Miljøklagenævnet (dengang Miljøklagenævnet) afgørelse om at tillægge klagen vedrørende kommunens tilladelse af 31. august 2010 opsættende virkning. Den 25. januar 2011 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse vedrørende klagen over kommunens miljøtilladelser af 30. oktober 2007 og 31. august Det fremgår, at nævnet ophævede kommunens tilladelser. Det fremgår endvidere, at nævnet vurderede, at projektet ikke var omfattet af miljøbeskyttelseslovens 19, men derimod af 33 som påstået af Gregers Juel. Det fremgår endvidere, at nævnet vurderer, at der er tale om nyttiggørelse og ikke deponering som påstået af Gregers Juel. Af afgørelsen fremgår bl.a.: Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger De påklagede afgørelser om tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord i en projekteret støjvold er truffet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 19. I klagerne er det anført, at projektet i stedet skulle have været godkendt i henhold til lovens 33, dels fordi der er tale om et anlæg, dels fordi der efter klagerens opfattelse anvendes mere jord end genanvendelses- formålet kræver, hvorfor der reelt er tale om deponering. Efter klagerens opfattelse kunne man nemlig ved en af ham anvist alternativ placering af en mindre vold opnå den ønskede støjafskærmning. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet skal tage stilling til de påklagede afgørelser på grundlag af det projekt, der er ansøgt om, og ud fra den placering, der er valgt af ansøgeren. I sine bemærkninger til nævnets afgørelsesudkast har Nyborg Kommunes advokat blandt andet fremhævet, at Nyborg Kommune ikke påtager sig nogen opgaver med henblik på opgravning og håndtering af jorden. Disse opgaver varetages af leverandøren. De stillede vilkår, i hvert fald vilkårene om egenkontrol, er obligationsretlige vilkår i kommunens aftale med RGS 90, og de påhviler RGS 90 som leverandør, ikke kommunen. Nævnet bemærker hertil, at de påklagede afgørelser er meddelt af Nyborg Kommune som myndighed, og de retter sig til Nyborg Kommune som bygherre. RGS 90 skal som entreprenør udføre projektet for bygherren. Det er kommunen som bygherre, der er ansvarlig over for kommunen som myndighed for, at de fastsatte vilkår i en afgørelse overholdes. De stillede vilkår, herunder

25 kontrolvilkårene, må generelt anses for relevante for en myndighedsafgørelse, der indeholder en miljøretlig regulering af et projekt som det foreliggende. Ifølge klagerens synspunkt, hvorefter projektet er godkendelsespligtigt, skulle det pågældende listepunkt, jf. bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 13. december 2006), formentlig være pkt. K 105. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) Nævnet er enigt i, at projektet er godkendelsespligtigt efter lovens 33. Det listepunkt, der efter nævnets opfattelse bør finde anvendelse på projektet i den foreliggende sag, er imidlertid ikke pkt. K 105, men pkt. K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald efter én af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 K 215 nævnte anlæg. I den nugældende affaldsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 23. december 2011) er genanvendelse nævnt blandt de former og metoder for nyttiggørelse, der er opregnet i bekendtgørelsens bilag 6B, se punkterne R3-R5, navnlig pkt. R5. Ordlyden er her ændret i forhold til tidligere. Nævnet bemærker, at når et projekt er omfattet af et punkt på godkendelsesbekendtgørelsens lister, skal projektet godkendes efter de regler, der gælder for godkendelsespligtige virksomheder, anlæg eller indretninger, jf. 33. I sådanne tilfælde kan myndighedens accept efter miljøbeskyttelsesloven ikke opnås i form af en tilladelse efter lovens 19. En tilladelse efter 19 kan i øvrigt ikke være generel, men skal være en konkret afgørelse om et givet oplag. Anvendelsen af listens pkt. K 206 forudsætter, at den tilførte jord er affald, at der er tale om et anlæg, og at der sker nyttiggørelse snarere end deponering. Efter nævnets opfattelse er disse betingelser opfyldt: Den tilførte jord skal efter det oplyste være lettere forurenet jord, der er fremkommet som overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder. Jorden kommer fra ikke på forhånd kendte opgravningslokaliteter, enten via nogle af RGS 90 anlæg eller direkte. Der ses ikke at være holdepunkter for, at jorden ikke er affald i miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens forstand. Som projektet er beskrevet, og som den påklagede tilladelse er udformet, skal projektet udføres over en periode på 2-3 år med et antal tilførsler af jordpartier, der kan komme fra forskellige lokaliteter, som ikke alle er kendt på afgørelsestidspunktet. Der skal ifølge de stillede vilkår løbende fremlægges dokumentation for jordens forureningsindhold, føres egenkontrol hermed og føres driftsjournal for hvert enkelt tilført jordparti. Endelig er der stillet relevante vilkår om udlægning af signalnet, afslutning med ren jord samt beplantning som efter deres formål går videre end de hensyn, der kan varetages efter 19 til forebyggelse af forurening af underliggende jord og grundvand. Alle disse faktorer trækker i retning af, at projektet ud fra en samlet vurdering må anses for et anlæg i 33 s og K 206 forstand.