KONGRES 2018 KO N G R E S KO M P E N D I E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONGRES 2018 KO N G R E S KO M P E N D I E"

Transkript

1 KONGRES 2018 KO N G R E S KO M P E N D I E 1

2 Indhold KÆRE ELEV side 3 PRAKTISK INFORMATION side 4 ORDBOG side 6 FORKORTELSER side 8 WORKSHOPS side 10 FORRETNINGSORDEN side 12 HALVÅRSBERETNING side 14 ØKONOMISK BERETNING side 19 FORELØBIGT ÅRSREGNSKAB side 21 NYT FRA SEKRETARIATET side 26 PRINCIPPROGRAM side 28 EKSEMPEL PÅ UDTALELSE side 39 OPSTILLING side 40 2

3 Kære elev! HELENE GLUNDHOLT FORMAND FOR ERHVERVSSKOLERNES ELEVORGANISATION Nu er det endelig tid til begivenheden, hvor du har mulighed for at sætte dagsordenen for EEO s politik det næste år, nemlig kongressen! Kongressen er EEO s højeste myndighed, og det bliver en fantastisk weekend, hvor vi skal bane vejen for organisationen det kommende år. Kongressen er din mulighed for at fortælle om hverdagen på skolen og i virksomheden, så vi kan blive klogere, men også forme vores politik så den bliver stærkere og kan lægge rammerne for de ting, vi skal lave fremadrettet. Denne weekend er også din mulighed for at møde andre elever fra hele landet og få et fedt socialt netværk. Dette bliver der lagt vægt på med gruppeaktiviteter, hyggelige middage og selvfølgelig festen lørdag aften. Jeg håber, du får en fantastisk weekend i selskab med engagerede elever fra hele landet, og får sat dit præg på organisationen. Det vigtigste for EEO er nemlig elevernes hverdagserfaring. Din stemme er den, der lægger grundstenene for vores organisation, så vær ikke bange for at bruge den i kampen for bedre uddannelser! Jeg glæder mig til at se dig, enten til en hyggelig snak under morgenmaden, til en øl under festen, eller under debatten på talerstolen! 3

4 Praktisk Information DU SIDDER NU MED DE VIGTIGSTE PAPIRER TIL EEO S KONGRES Kompendiet indeholder blandt andet weekendens program, halvårsberetninger, det nuværende principprogram, en ordborg og forklaringer på forkortelser, så alle har mulighed for at deltage i debatten. Selvom det kan virke lidt tørt, så frygt ej kongressen bliver alt andet end dét! Det er bare vigtigt at have baggrundsstoffet klar til brug. Kompendiet indeholder alt det, vi tænker, du skal bruge af information, men hvis du alligevel sidder med spørgsmål, må du endeligt kontakte mig på aktivitet@eeo.dk Vi glæder os til at se dig! På vegne af Stormødegruppen, Hanna Nøddelund, aktivitetskonsulent HVIS DU BLIVER FORHINDRET I AT DELTAGE, SKAL DU HURTIGST MULIGT GIVE BESKED VED AT SKRIVE TIL: AKTIVITET@EEO.DK. 4

5 DU SKAL HUSKE: Sygesikringsbevis Sovepose/Dyne + Liggeunderlag/ Madras Toiletsager (Tandbørste, tandpasta, håndklæde osv.) For at kunne stemme på kongressen skal dit elevråd være medlem af EEO, og du repræsenterer dermed dine skolekammerater. Hvis dit elevråd ikke er medlem, så deltager du som observatør. Du har stadig taleret, men du kan ikke stemme. Hvis du er i tvivl, om dit elevråd er medlem, så kan du sende en mail til vores elevrådskonsulent Nynne på elevraad@eeo.dk. I år bliver kongressen holdt på Danehofskolen i Nyborg, Ringvej 1 fra d. 26. til 28. oktober. Du skal ikke tage din egen alkohol med. Vi sælger alkohol og andre drikkevarer i baren. Maden bliver serveret af vores dygtige kokkehold, og der vil være mulighed for at købe forfriskninger i vores kiosk i løbet af dagen. 5

6 FREDAG : Ankomst : Indskrivning 18.30: Aftensmad i regioner og navnerunde 19.30: Velkomst og formalia 20.15: Valg af kritisk revisor 20.25: Årsberetninger 21.10: Regionstid og introduktion til weekenden : Åbent for refusion i regioner 6 (Her kan du få penge tilbage for transport og få bestilt hjemrejsebillet) 21.50: Stormøde sek åbner 22.30: Hygge 00.00: Stormøde sek lukker 01.00: Godnat

7 Program LØRDAG 08.00: Godmorgen 08.15: Morgenmad 9.00: Behandling af principprogram 11.00: Behandling af handlingsplan 11.45: Årsregnskab og kommende budget 12.15: Behandling af budget og kontingentsats 12.45: Frokost Stormøde sek har åbent 13.45: Taler (1 Hovedtaler + gæster) 14.15: Behandling af vedtægter del : Pause med snacks 15.30: Behandling af vedtægter del : Regionstid intro til udtalelser og budget 17.00: Regionsdyst 18.00: Gør klar til galla SØNDAG 08.10: Godmorgen 08.30: Morgenmad 09.20: Opstilling til formand, næstformand, kasserer, udvalgsrepræsentanter og udvalgsbestyrere 09.45: Udtalelser 11.20: Præsentation af nyvalgt forretningsudvalg 11.30: Opstilling til hovedbestyrelsen 12.15: Frokost 13.00: Præsentation af nyvalgt hovedbestyrelse 13.15: Eventuelt 13.45: Afslutning og rengøring 16.00: Madpakker og afgang Tak for denne gang! : Stormøde sek har åbent 19.00: Gallamiddag 21.30: Underholdning : Stormøde sek har åbent 02.00: Godnat 7

8 Ordbog Her følger en række ordforklaringer. Hvis der er ord der mangler at blive forklaret, kan du altid spørge dirigenterne eller din sidemakker DELEGERET Hvis du er delegeret har du stemmeret til stormødet. Hver medlemselevråd må sende et bestemt antal delegerede, alt efter antal elever på skolen. OBSERVATØR Alle EUD-, HTX-, EUX- og SOSU-elevråd må sende så mange observatøre de har lyst til. Observatører kan ikke stemme, men må gerne deltage i debatten på stormødet. FORRETNINGSORDEN Den beskriver, hvordan mødet skal forløbe. Denne forklarer blandt andet, hvordan man skal stemme ved forskellige valg, og at der skal være god mødeskik. Er du i tvivl om forretningsordenen, kan du altid spørge dirigenterne. DIRIGENTER Det er dem der styrer mødet. De sørger for, alt forløber som det skal under mødet, og styre taletiden og stemmeprocedurer. REFERENTER Det er dem, som skriver mødets beslutninger ned, så vi kan huske det bagefter. 8 ØKONOMISK BERETNING Dette er en beskrivelse af, hvad EEO har brugt penge på det sidste år. PRINCIPPROGRAM EEO s grundlæggende holdninger. Det er her vi skriver, hvad EEO skal mene, og det har kongressen indflydelse på. STORMØDE EEO holder to stormøder om året - kongressen og landsmødet. Dette er EEO s højeste myndigheder, og det er her, vi beslutter, hvad EEO skal mene og lave det kommende år. VEDTÆGTER Vedtægterne handler om, hvem der bestemmer hvad, og hvordan hele organisationen skal køre. Det er f.eks. her, reglerne for vores stormøder står beskrevet. HANDLINGSPLAN Handlingsplanen fastlægger, hvad EEO skal lave det næste år. Det er både hvilke politiske emner, vi skal tage op, og hvordan vi skal gøre det, men også ting som sommerlejr eller internationalt arbejde. Handlingsplanen er en rettesnor for hovedbestyrelsen(hb) og forretningsudvalget(fu).

9 SCOREREPLIKKER PÅ KONGRESSEN Hvis du stiller op, får du min stemme Bliver du også helt tændt, når du hører ordet vedtægter? Jeg overvejede at ringe til brandvæsenet, for din tale var on fire! 9

10 Forkortelser GENERELT EUD - Erhvervsuddannelser HTX - Højere Teknisk Eksamen/Teknisk gymnasium EUX - Erhvervsfaglig studentereksamen SOSU - Social- og Sundhedsuddannelserne PAU - Pædagogisk assistentuddannelsen FGU - Forberedende Grunduddannelse FU - Forretningsudvalget Sek - Sekretariatet HB - Hovedbestyrelsen KR - Kritisk revisor AER/AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag SKP - Skolepraktik UVMK - Undervisningsmiljøkampagne UVM - Undervisningsministeriet ELEV- OG STUDENTERBEVÆGELSEN EEO - Erhvervsskolernes ElevOrganisation 10 DGS - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning LH - Landsammenslutningen af Handelskoleelever DSF - Danske Studerendes Fællesråd DSE - Danske SkoleElever LL - Lærerstuderendes Landskreds PLS - Pædagogstuderendes Landssammenslutning SR-KU - Studenterrådet på Københavns Universitet SDS - Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning INTERNATIONALE OBESSU - Organising Bureau of European School Student Unions NSSN - Nordic School Student Network EAN - European Apprentices Network

11 GA - General Assembly (Generalforsamling) MA - Member Assembly (Medlemsforsamling) COMEM - Council of Members (se MA) FAGLIGE SAMARBEJDSPARTNERE GL - Gymnasieskolerens Lærerforening LO - Landsorganisationen i Danmark DEF-Ungdom - Dansk El-forbunds ungdom 3F - Fagligt Fælles Forbund NNF - Nærings og nydelsesmiddelforbundet FOA - Fag og Arbejde DI - Dansk Industri DA - Dansk Arbejdsgiverforening DEG-L - Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne DEG-B - Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne EKSTERNE RÅD REU - Råd for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser RUU - Rådet for Ungdoms Uddannelser FIND SÅ MANGE FORKORTELSER DU KAN V W E T G E U J M U K U S P S U G A G S U V M K N D F U P S B A E R P S S V S E E S D O D O S M D B P O P G S Y Z N S O J N S H U M U W H Q O D R S W W H X U E F S L M L T U W N B C L O L X S K I U M 11

12 Hovedbestyrelsens forslag til forretningsorden FORRETNINGSORDEN Formanden åbner mødet og leder valget af minimum to dirigenter og referenter. Dirigenterne præsenterer nuværende medlemmer af de stående udvalg og formandskabet ved mødets start. Der nedsættes et stemmeudvalg på tre personer, hvoraf én og kun én er medlem af et af de stående udvalg eller formandskabet. Medlemmer af stemmeudvalget skal afløses, såfremt der skal tælles stemmer op til et personvalg, hvor de selv er opstillet. STEMMEPROCEDURE Personvalg afholdes ved skriftlig og hemmelig afstemning. Der fintælles to gange ved skriftlige afstemninger. Stemmesedlerne opbevares forseglet hos dirigenterne én time efter afstemningen, hvorefter de destrueres. Ved stemmelighed i forbindelse med personvalg foretages der omvalg mellem de kandidater, hvor stemmeligheden fremstår. Såfremt der stadig er stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Deltagerne har stemmeret i henhold til vedtægterne. Delegerede og observatører har hver én stemme til tidsplan og én stemme til forretningsordenen jf. vedtægterne 13 og 21. Taletiden i hver enkelt debat er tre minutter for førstegangsindlæg og to minutter for videre indlæg. Dirigenterne kan vælge at ændre denne taletid. 12 Stemmetal offentliggøres ikke i forbindelse med personvalg. Et forslag er vedtaget, hvis det opnår flere stemmer for, end imod, medmindre andet er specificeret i vedtægterne. Før hver afstemning stiller dirigenterne en afstemningsprocedure. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

13 HVORNÅR SKAL VI DISKUTERE ALT DET SJOVE POLITIK? Søndag skal vi diskutere hvad EEO mener, skal lave og hvem der skal i bestyrelsen. TILLID/MISTILLID Deltagere der ønsker ordet til procedure, henvender sig til dirigentbordet, hvorefter de straks tildeler ordet. Ved mistillid suspenderes mødet i 15 minutter, hvor mistillidsstilleren og mistillidsmodtageren finder anden- og tredjetaler, som kan tale i deres forsvar. Derefter taler stiller og modtager (i nævnte rækkefølge). Såfremt mere end halvdelen af de delegerede ønsker at høre yderligere, taler anden taler for og imod. Såfremt 2/3 af delegerede ønsker yderligere motivation, taler tredjetalere for og imod. Mistillidsvotum afgives ved almindeligt flertal. Mistillid til dirigenterne gives samlet. I dette tilfælde overtager formanden ledelsen af mødet, og leder valget af minimum to nye dirigenter. MØDESKIK Rygning, alkohol og tændte mobiltelefoner er forbudt under mødet. Der skal under hele mødet overholdes almindelig god mødeskik. 13

14 Årsberetning 17/18 BESTYRELSESMØDER: Det sidste år har været præget af nye metoder, og måden vi takler dem. På kongressen 2017, besluttede vi at holde færre bestyrelsesmøder. Dette har været en stor omvæltning, da vi skulle nå lige så meget på et år, bare med færre bestyrelsesmøder. Vi har været nødsaget til at afholde et bestyrelsesmøde mere end planlagt, men ellers har vi efterhånden fundet os til rette i de rammer. BREDERE REPRÆSENTATION EKSTERNT OG I MEDIERNE: Da vi startede bestyrelsesåret, vidste vi allerede, at der til kongressen 2018 ville komme en stor udskiftning i bestyrelsen og forretningsudvalget. Derfor er vi blevet bedre til at sende mange forskellige til arrangementer med samarbejdspartnere og i medierne. Dette har skabt en større ejerskabsfølelse af det arbejde, vi laver i organisationen, men har også gjort det lettere at AKTIVITET UDEN FOR BESTYRELSESMØDERNE: Da vi på kongressen i 2017 ændrede antallet af bestyrelsesmøder, gjorde vi det på baggrund af, at der forhåbentlig vil blive skabt mere aktivitet mellem møderne. I det første halvår af 2017/2018 bestyrelsen var dette ikke tilfældet. Dog er bestyrelsen kommet efter det i andet halvår, og har taget initiativer til flere møder og aktiviteter uden for Hovedbestyrelsesmøderne. overlevere i perioden efter valget til bestyrelsen. FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM: Igen i år har vi været afsted på Folkemødet på Bornholm, men denne gang var vi stærkt repræsenteret. Vi havde i år sendt 11 mennesker afsted, hvor vi de sidste år har sendt omkring 8 mennesker. Dette gjorde vi på baggrund af de mange arrangementer, vi skulle deltage i, men også så flere af vores bestyrelsesmedlemmer og aktive kunne 14

15 komme med. Folkemødet var en stor succes, og vi fik tildelt et arrangement til de fleste af deltagerne fra EEO. i elev og studenterbevægelsen. Vi var med til at oprette tænketanken Perspektiv, som det sidste år har lavet kurser og oplæg for os i elev og studenterbevægelsen, og dette har bidraget til et EEO SOMMERLEJR: Som de sidste mange år, holdt vi igen i år EEO s årlige sommerlejr. Dette blev til en hyggelig og lærerig uge i Nordjylland, hvor vi havde interne og eksterne oplægsholdere ude og holde oplæg og workshops for deltagerne. Vi var flere deltagere i år end sidste år, men desværre ser vi en generel nedgang i deltagere til sommerlejren. Derfor ser vi, at der næste år er behov for en langt større mobiliseringsindsats. stærkere og større samarbejde. EEO er blevet mere kendt blandt sektorens mange interessenter, og det har vi kunnet mærke det sidste år. Vi er blevet inviteret med til flere møder og arrangementer, og flere nye sammarbejdspartnere har budt os på kaffe og hilse-på-runder. Det har været et travlt år med pleje af alle relationerne, men det har givet os et stærkere netværk og mere indflydelse som organisation. EKSTERNE SAMARBEJDER: Som organisation i vores sektor, er det vigtigt at have gode eksterne samarbejder. I år har været et år med eksterne samarbejder i fokus. Vi har fået nye samarbejder og styrket de eksisterende. Året startede ud med en styrkelse af samarbejdet 15

16 EUD beretning 17/18 FAGHISTORIE PÅ SKOLESKEMAET Vi har igen i år arbejdet med at få faghistorie på skoleskemaet, da vi mener, at det er vigtigt med en forståelse for, hvordan ens fag er blevet til som både er med til at give faglig dannelse og stolthed. Helt konkret har vi lobbyeret på Folkemødet og til uddannelsespolitiske oplæg hos politiske partier. i lære et sted, hvor de bliver snydt og behandlet uretfærdigt. Skolerne må ikke vejlede væk fra virksomheder, der har ret til at tage lærlinge og dermed ender en del elever år efter år i de samme svindlervirksomheder. Helt konkret ønsker vi, at det skal være nemmere at fratage virksomheder retten til at have lærlinge men indtil det sker, arbejder vi på at udvikle en trustpilot for lærepladser, hvor man som elev selv kan bedømme et sted, man har stået i REVIDERING AF EUX lære. EUX en fungerer stadig ikke optimalt. Vi har påbegyndt arbejdet med udvikling af forslag til forbedring. BØDER VED IKKE AT TAGE LÆRLINGE Vi er kommet et skridt tættere på at sikre, at ingen TRUSTPILOT FOR LÆREPLADSER Det er ikke nok, at alle har en læreplads. Rigtig mange bliver snydt på deres læreplads. Fagforeninger står klar til at hjælpe, når skaden er sket. Vi vil gerne prøve at undgå, at elever i første omgang ender står uden læreplads. Folketinget har, helt i tråd med vores politik, vedtaget, at virksomheder der ikke tager et tilstrækkeligt antal lærlinge, skal betale til en pulje, der belønner virksomheder, der tager lærlinge. Vi kan ikke se den fulde effekt af dette endnu, men det må forventes at være ret effektivt! 16

17 HVOR MANGE AKADEMIKERE SKAL DER TIL AT SKIFTE EN PÆRE? Én til at indkalde til møde Én til at fastlægge metode Én til at analysere problemet Én til at komme med konklusionen Én til at ringe til en elektriker BLOKADETUR EUD-udvalget er sammen taget ud til en blokade af en arbejdsplads for at få indsigt i, hvorledes en blokade fungerer. KOMMENDE EUD-REFORM Vi har udarbejdet et udspil/idékatalog til EUDreformen, som vi forventer at kunne bruge aktivt i forbindelse med regeringens udspil. Udspillet indeholder bl.a. praktikpladsgaranti, faghistorie på skoleskemaet, bedre uddannede lærere på de tekniske skoler og meget mere. 17

18 HTX beretning 17/18 GYMNASIEREFORM Det sidste år har vi i HTX-udvalget i høj grad arbejdet med gymnasiereformen. Den blev indført lige efter sommerferien 2017 og har derfor været et meget omdiskuteret emne. Derfor gennemførte vi i januar en undersøgelse blandt landets HTX ere, hvor vi spurgte ind til deres oplevelse af grundforløbet. Svaret var klart, de nye fag i grundforløbet fungerer bedre end SO, men samtidig blev det også nævnt, at grundforløbene og endnu sværere at skifte mellem gymnasiet, EUX og EUD. Samtidigt mangler der en del socialt fællesskab efter grundforløbet pga. af de manglende midler til ryste-sammen ture. Derfor er budskabet til ministeriet og skolerne også klart. Vi skal have gjort noget ved disse problemer for, at alle kan få en god skolegang. Vi har derfor arbejdet meget på at få disse problemer løst, og det virker som om en ændring er på vej. de nye fag kræver mere udvikling. Det største problem med grundforløbet var også klart: Tid. Efter man forkortede grundforløbet til tre måneder, er der ikke længere tid nok til at lære de nye fag at kende. Der er heller ikke tid nok til at afprøve studieretninger, før man skal vælge endeligt, hvilket vi ofte har påpeget som ekstraordinært vigtigt, når man ikke længere er inddelt efter studieretninger i grundforløbet. Det er blevet sværere at skifte mellem forskellige typer OPMÆRKSOMHED OMKRING HTX Siden Landsmødet har vi arbejdet på at skabe mere opmærksomhed omkring HTX, da vi mener, at HTX ofte bliver glemt i debatten, når man snakker om gymnasier. Det mener vi er useriøst af både medierne og ministeriet, og vi har derfor kæmpet for at markere os som HTX ere og få sat HTX på dagsordenen. af gymnasier, stik imod meningen med at ensrette 18

19 FORHOLD TIL SAMARBEJDSPARTNERE Vi er også gået i gang med at genoprette forholdet til vores samarbejdspartnere, heriblandt DEG (Danske Erhvervsskoler og Gymnasier) og GL (Gymnasieskolernes Lærerforening). Dette er også vigtigt, da vi i HTX-Udvalget har valgt at arbejde for at få indført erhvervspraktik i løbet af gymnasiet. Det mener vi er en vigtig og essentiel mulighed at have for at finde den rigtige vej at gå, når man efterfølgende skal læse videre. HVAD FÅR MAN, NÅR MAN BLANDER OXYGEN OG MAGNESIUM? OMG 19

20 International beretning SIDEN SIDSTE KONGRES Vi har fået nået meget på det internationale område i det sidste års tid. Ved kongressen sidste år blev det vedtaget, at den Internationale Officer er en fast position i EEOs bestyrelse og forretningsudvalg. Siden da har jeg arbejdet fuld tid på det internationale område, og sikret, at vores elevers stemmer bliver hørt på internationalt plan. Siden kongressen har vi deltaget ved 16 internationale arrangementer. Det svarer til 171 dages aktivitet for vores aktive ud af 287 mulige ved dags dato. De arrangementer vi har deltaget ved, har for eksempel været arrangeret af OBESSU, NSSN og EU. Derudover har vi også arrangeret den første internationale studietur i EEOs historie. Turen gik til Nederlandene, hvor vi fik indsigt i den nederlandske elevorganisation, JOB, og det nederlandske uddannelsessystem. ANDERKENDELSE FRA OECD I min optik er en af de største bedrifter det seneste år, at vores kampagne Vejen til en erhvervsuddannelse er blevet internationalt anerkendt af OECD gennem vores arbejde på international plan. INTERNATIONALE RELATIONER I det sidste års tid har vi også fokuseret meget på internationale relationer, og har brugt mange kræfter på at styrke EEOs position på det internationale område. Derudover har vi også styrket samarbejdet mellem os og andre elevorganisationer i Europa. Disse relationer er nogen, som vi har benyttet meget aktivt. Vi står nu stærkere end nogensinde på det internationale område, og jeg ser frem til at følge EEO på sidelinjen efter kongressen. 20

21 FIND 8 ORD FRA BERETNINGEN R T S Z C K E P O R N E B R B F D E Q E Z T N O H Q C A K F Q I S O R D O M I O I V I V I N R G R R U I Z Y Y T H Z U M T T E V A X A O Z B R K A Q K X U L L Y H A O E E J K E E M G Y M N A S I E R R AKTIVITET, BORNHOLM, EEO, EUX, GYMNASIER, OECD, REFORM, RELATIONER 21

22 Nyt fra sekretariatet OVERORDNET: På sekretariatet gør vi alt, hvad vi kan, for at få den praktiske del af EEO til at køre, så I har tid til og muligheder for at lave det, I synes er spændende. Siden Landsmødet har sekretariatets arbejde generelt fra Maja og Nynne til at rekruttere medlemmer, holde gode elevrådsmøder og meget mere og du må altid kontakte dem med spørgsmål. Majas kontaktoplysninger er: elevraad2@eeo.dk eller været præget af den nye persondataforordning, og at EEO blev udtrukket til ekstern revision af DUF. Vi har desuden fået to nye ansigter på sekretariatet: Maja og Simon, og Nicolai er skiftet til stillingen som politisk konsulent. SIMON: Simon Meyer Off blev i april ansat som ny kommunikationsmedarbejder og har især haft fokus på at øge EEO s aktivitet på Facebook og Twitter. Følg med, når vi sætter fokus på nyheder, MAJA: Maja Lyngbye er blevet ansat som elevrådskonsulent og skal sammen med elevrådskonsulent Nynne være med til at øge vores indsats og tilstedeværelse på skolerne rundt omkring i landet, så vi kan få endnu flere og bedre fungerende, engagerede elevråd. Det er vigtigt med elevråd, så eleverne kan være med til at præge deres egen hverdag - og der er relevante for din hverdag - og vær med til at debattere og skabe opmærksomhed på sager, der har betydning for din uddannelse. Udover det står Simon for pressehåndtering, sociale medier og medieforberedelse. Hvis du har idéer, inputs eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte ham på kommunikation@eeo.dk eller dét vil Maja være med til at skabe. Du kan få hjælp 22

23 NICOLAI: HIV FAT I OS! Nicolai Løwenstein har tidligere være Vi på sekretariatet er aldrig mere end et Elevrådskonsulent og Regionsrådskonsulent. Han telefonopkald, et besøg eller en mail væk, hvis du skifter nu til stillingen som Politisk Konsulent. har brug for hjælp, eller der er noget, du vil vende Målet er, at Nicolai i den relativt nye stilling som med os. Du kan finde et overblik over ansatte og Politisk Konsulent skal være med til at understøtte kontaktoplysninger på EEO s politikudvikling og gøre, at EEO er på forkant og med til at sætte den politiske dagsorden. Hvis Hav en god kongres! Vi glæder os til at se nye og du vil i kontakt med Nicolai kan du komme det på gamle ansigter på Vibevej og til arrangementer rundt politik@eeo.dk eller om i landet. 23

24 Økonomisk beretning I det følgende vil nogle af de væsentlige punkter blive fremhævet. Derudover vil EEO s kasserer, Martin Flindt Nielsen, gennemgå regnskabet lørdag kl Her vil hovedbestyrelsens forslag til budget de seneste par år været forholdsvis stabile. Fra 2018 vil kontingentindtægterne stige, da EEO s kongres i 2017 vedtog at øge medlemselevrådenes kontingent fra 17,- kr. til 30,- kr. pr. årselev også blive præsenteret. Efter behandling af ændringsforslag stemmes der om det endelige budget for 2019 lørdag kl AKTIVITETER OG PROJEKTER EEO har igen i 2017 været involveret i en række projekter både egne aktiviteter og i samarbejde INDTÆGTER Tipstilskuddet er fra 2016 til 2017 steget ganske betragteligt. Det rene tipstilskud er steget fra ,- i 2016 til ,- i Dertil kommer refusion af international transport og lignende. Stigningen skyldes flere ting. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har revideret tilskudsreglerne, hvilket har været til EEO s fordel. Derudover er EEO blevet bedre til at lave aktiviteter og ikke mindst til at synliggøre den øgede aktivitet i tilskudsansøgningerne. med andre organisationer. Disse vil blive uddybet af kassereren under gennemgangen af regnskabet. Rollemodelskampagnen er en stor landsdækkende rollemodelskampagne i samarbejde med Nordeafonden. Kampagnen varer frem til 2019 og har til formål at øge folkeskoleelevers viden om erhvervsuddannelserne, så de kan vælge ungdomsuddannelse på et mere oplyst grundlag. Budgettet for kampagnen fastlægges i samarbejde med Nordea-fonden og er derfor ikke specificeret her. Kontingentindtægterne fra medlemselevrådene har 24

25 REGIONER Der er forskelligt aktivitetsniveau i de forskellige regioner. EEO vil gerne have aktive regioner, der kan skabe lokale aktiviteter, og alle regioner har derfor i 2017 som udgangspunkt haft 5.000,- kr. til at lave aktiviteter for i løbet af året. I 2018 er dette udgangspunkt øget til ,- pr. region. Hvis man i de enkelte regioner har planer om større og dyrere aktiviteter, kan regionerne søge om ekstra penge hos forretningsudvalget. GEBYRER OG RENTER EEO har adgang til en kassekredit i banken. Mod forventning blev det dog ikke nødvendigt at trække på den i Derfor blev renteudgifterne i 2017 meget mindre end forventet i budgettet. Dette skyldes primært, at mange af indtægterne for rollemodelkampagnen kom i 2017, mens størstedelen af udgifterne først kommer i de følgende år. 25

26 Handlingsplan INDLEDNING Vi har i år ikke lavet så mange fokusområder til handlingsplanen, da vi ønsker, at I, deltagerne på kongressen og elevrådene, sætter et større præg på handlingsplanen. Før i tiden har handlingsplanen typisk været skrevet af Hovedbestyrelsen og haft få ændringer fra andre deltagere. Vi vil derfor opfordre jer til at komme med forslag til, hvad handlingsplanen skal indeholde, og hvad I som elever mener, skal være EEO s fokusområder i det kommende år. DE GLEMTE UDDANNELSER I EEO har vi i de sidste par år haft et stort fokus på EUD-området, og mere specifikt de store erhvervsuddannelser som for eksempel, murer, tømrer og elektriker. I det kommende år skal vi fokusere mere på de glemte uddannelser de uddannelser, som vi ikke snakker alt for meget om, og som ofte bliver glemt i den offentlige debat. Vi skal ud og fortælle om HTX, SOSU, PAU og de 102 andre erhvervsuddannelser, som vi ikke har 26 nævnt i denne handlingsplan. Vi skal ud og sørge for at sprede viden og kendskab om alle de muligheder, der er. LANDSDÆKKENDE AKTIVITETER Vi har i de seneste år ikke prioriteret det højt at komme ud til skoler i yderområderne. I 2019 skal dette derimod være et fokusområde. Vi skal gøre mere ud af at komme ud til de skoler, som endnu ikke er vores medlemsskoler. Dette vil sikre, at vi vil få en større organiseringsgrad, og at flere af erhvervsskoleelverne i Danmark ved, hvem vi er. I forbindelse med dette, skal vi også fokusere på at placere vores arrangementer rundt omkring i landet, så flere af vores elever har mulighed for at deltage. AKTIVISME I 2019, skal vi sætte et større fokus på aktivisme og aktioner. Historisk set har aktivisme været en stor del af EEO s arbejde, men i de seneste år, er antallet af aktioner faldet. Aktivisme er en anderledes måde at

27 DENNE HANDLINGSPLAN ER ET FORSLAG FRA BESTYRELSEN; Det betyder at du kan være med til at stemme den igennem eller lave forslag til ænringer på kongressen. føre politik på, og det appellerer til en bred skare af vores elever. FOLKETINGSVALGET Folketingsvalget er lige rundt om hjørnet, og når det kommer, skal vi sætte fokus på uddannelse. Vi skal sørge for, at vores uddannelser bliver en del af debatten, og vi skal gøre vores elever opmærksomme på, at de har mulighed for at påvirke deres hverdag ved at stemme, og at hver stemme tæller. EUROPA-PARLAMENTSVALGET Europa-Parlamentsvalget finder sted i EP-valget er det valg, som der er lavest stemmeprocent ved, og vores elever er en stor del af dem, som undlader at stemme. Vi skal fortælle vores elever om, hvad EU handler om, hvad de laver, og hvordan man kan få indflydelse på europæisk plan. Derudover skal vi sætte fokus på, at vores elever tager et oplyst valg. 27

28 Hvem er hvem i HB? TRIUMVIRATET: HTX- UDVALGET: HTX-ordfører, Medlem af FU: Formand: Helene Glundholt. Uddannelse: Grafisk tekniker, udlært Lasse Houmann Thygesen, Uddannelse: HTX student, Syddansk Erhvervsskole HTX-koordinator, Medlem af FU: Peter Gielstrup, Kasserer: Martin Flindt Nielsen. Uddannelse: HTX student, TEC, Lyngby Uddannelse: HTX, VID Gymnasier, Djursland INTERNATIONAL OFFICER: Julie Lund Jensen. Uddannelse: HTX, EUC Syd Peter Hybschmann. Uddannelse: HTX student, EUC Syd, Haderslev 28

29 Florentin Marin Ionut. Uddannelse: HTX, Tradium Kaja Nielsen. Uddannelse: Odense Tekniske Gymnasium EUD-UDVALGET College, Aalborg Chastine Hald Pedersen. Uddannelse: Murer, Erhvervsskolen Nordsjælland Johanne Printzlau-Poulsen. Uddannelse: HTX, Syddansk Erhvervsskole Mads Højsager Bjerregaad Hvegholm. Uddannelse: HTX, Hansenberg Marcus Thomas Gammeltoft- Hansen. Uddannelse: HTX, Hotel- og Restaurantskolen EUD-ordfører, Medlem af FU: Valdemar Rømer. Uddannelse: Kok, Hotel- og Restaurantskolen, Valby EUD-koordinator, Medlem af FU: Maja Mørk Christensen. Uddannelse: Murer, NEXT, København Anders Agerholm Frost. Uddannelse: Bager, Tech Jesper Svane Larsen. Uddannelse: SOPU, SOSUhjælper, Nordsjælland Anton Bay Hansen. Uddannelse: Smed, VID erhvervsuddannelse, Djursland 29

30 Stil op på kongressen Vil du forandre noget? Og har du en holdning til, hvordan din uddannelse kan blive bedre? Så HVORDAN KAN JEG BLIVE EN DEL AF EEO? er EEO det helt rigtige sted. På kongressen kan du blive valgt ind som en del af organisationen for det næste år. Du skal selvfølgelig overveje, om du har tid, og om det passer ind i din uddannelse. Hvis du er i tvivl, kan du spørge en, der allerede sidder i HB. HVAD KAN JEG STILLE OP TIL? Hvis du nu tænker, at det lige er noget for dig, så kan du stille op til en række forskellige poster i organisationen. Du kan blive medlem af enten EUD eller HTX-udvalget eller, hvis du vil have mere ansvar, kan du stille op som formand, næstformand, kasserer, EUD/HTX-ordfører eller EUD/HTX-koordinator. HVORDAN STILLER JEG OP? For at stille op skal du lave en opstilling. Det gør du på stormøde sekretariatet. Her sidder der dygtige aktivister klar til at hjælpe dig. Du kan også spørge en ven eller et HB-medlem om hjælp. Husk at JEG VIL MEGA GERNE GØRE EN FORSKEL! indsende din opstilling inden deadline lørdag Om søndagen på kongressen kan alle de opstillede holde en kort tale og fortælle om, hvorfor netop de skal vælges. 30

31 Opstilling til formand VALDEMAR, 21 ÅR, KOKKEELEV Hvilke skoler er de dårligste i Danmark? Uden tvivl erhvervsskolerne! Det skal vi gøre noget ved. Jeg er klar til kamp sammen med jer! Over unge mangler stadig en læreplads. Psykisk syge og sårbare på vores skoler får ikke tilstrækkelig hjælp. Vores lærere har ikke fået nok undervisning i at lære fra sig. Det er bare ikke godt nok! KLAR TIL KAMP Jeg hedder Valdemar, er 21 år gammel og er i gang med min drømmeuddannelse som kok. En drøm, jeg blev vejledt væk fra i folkeskolen. Måske lige som nogle af jer. Før kokkeuddannelsen tog jeg en HTX, og kender derfor også til dette område. Jeg har været aktiv i EEO siden 2013, og i det sidste år som EUD-ordfører. EN ERHVERVSSKOLE, HVOR MAN IKKE HAR LYST TIL AT PJÆKKE I de sidste par år har vi kæmpet en sej kamp, og bl.a. været med til at sikre, at virksomheder får bøder, hvis de ikke tager de lærlinge, de skal. Og HTX-reformen er en afspejling af vores politik. Men som I nok selv kan mærke på jeres skoler og lærepladser, er der stadig lang vej, før vi opnår de perfekte tekniske gymnasier og erhvervsuddannelser hvor man lærer noget på skolen, og udstyr, råvarer og materialer er af en kvalitet, så man får noget ud af undervisningen. Og hvor virksomhederne tager deres del af ansvaret for vores uddannelser. Vi er klar til at lære vi mangler bare de sidste lidt over lærepladser. 31

32 VI SKAL VÆRE STOLTE AF VORES UDDANNELSE! Jeg kæmper for en HTX, der bliver prioriteret lige så højt som STX, men hvor der stadig er plads til teknisk og naturvidenskabelig specialisering, og hvor unødvendige elementer skæres fra; mere af det gode, mere spændende undervisning i det nødvendige og kedelige, og mindre af det, vi alligevel ikke gider følge med i, fordi det er irrelevant for vores uddannelse. JEG KÆMPER FOR EN EUD OG EUX, MAN KAN VÆRE STOLT AF AT GÅ PÅ. Vi brænder alle for vores fag men når retorikken mod erhvervsuddannelser har været negativ, når vores skoler ikke har tilstrækkelige midler til at give god undervisning, og når der er udsigt til nedslidning længe før pensionsalderen. Udsigt til kortere levetid og en smertefuld alderdom. Så kan det nogen gange være svært at se meningen med sin uddannelse. Danmark og verden har brug for alle vores fag og vi skal kæmpe for at gøre det til det fedeste at blive faglært, så vi med stolthed i stemmen kan sige, at vi ikke har fulgt strømmen mod det almene gymnasium. Vi har aktivt valgt en erhvervsuddannelse med hjertet! EN ORGANISATION, DER SKABER RESULTATER Viljestyrke er ikke nok i sig selv. Hvis kampgejsten drukner i papirarbejde og møder, opnår vi aldrig vores mål. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi får en organisation, hvor vores ansatte tager sig af det, de synes er spændende og som vi synes er kedeligt. Det skal være sjovt at være aktiv. Vores tid skal bruges på at udvikle politik og lave kampagner, hvor vi viser vores utilfredshed og vores løsninger! 32

33 Opstilling til næstformand MARTIN, 19 ÅR, HTX ELEV Kære medelever. Mit navn er Martin Flindt Nielsen, jeg er 19 år gammel, og jeg gik på HTX indtil i sommers, hvor jeg blev færdig. Jeg stiller op som næstformand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Jeg har de sidste to år været kasserer, og jeg vil gerne opstille til næstformand, da jeg mener, at mine mange års erfaring i EEO vil bidrage positivt til organisationens udvikling. Igennem min tid i organisationen har jeg været en del af en positiv udvikling, som jeg gerne vil være med til at fortsætte. Jeg vil arbejde med tre fokusområder for at skabe en stærkere organisation: bedre organisering, større synlighed og stærkere faglighed. For at skabe større organisering er det vigtigt, vi styrker vores lokale elevråd og regioner. Det kan vi gøre ved at tage ud og opkvalificere dem i deres arbejde, så de kan blive endnu bedre. Derudover er det vigtigt, at vi står til rådighed for dem, så vores elevråd altid kan få den hjælp, de har brug for. For at skabe større synlighed er det vigtigt, at vi har en fremtrædende plads i det danske mediebillede, men også er med, når de forskellige interessenter på vores område snakker sammen. Det skal også være tydeligt for vores elever, at vi sikrer deres indflydelse på nationalt og internationalt plan. Eksempelvis har EEO på sundhedsområdet arbejdet målrettet for at sikre elevernes holdninger bliver hørt, hvilket gør, at der nu lyttes til os, når man snakker om rygning, motion og alkohol. Til sidst, skal vi for at skabe stærkere faglighed, blive bedre til at støtte vores elever med faglig viden. Derved kan vi bedre udnytte det store potentiale, vi har for at markere os som en aktiv medspiller på uddannelsesområdet. Vi skal være bedre rustet til at gribe de muligheder vi har, for at skabe bedre uddannelser fremadrettet. Jeg håber derfor, at I vil stemme på mig, for en stemme på mig, er en stemme på et stærkere EEO. Vi ses til kongressen! 33

34 ØGLETAL I , , , , , , , , , , , ,95 INDTÆGTER I 2017 AKTIVITETER OG PROJEKTER SUNDHEDSPROJEKT REPRÆSENTATION I 2017 INTERNATIONALT ARBEJDE LANDSMØDE 2017 KONGRES 2017 LEDELSE HB & FU REGIONERNE FRIKØB OG SEKRETARIAT LØN M.M. LOKALER OG ADMINISTRATION ÅRETS RESULTAT 34

35 Økonomi Indtægter Budget 2017 Regnskab 2017 Budget 2018 Budgetforslag 2019 Finanslovstilskud , , , ,00 Tipstilskud , , , ,00 Kontingentindtægter , , , ,00 Diverse indtægter 6.041,36 Tilskud fra LO s ungdomsfond , , , ,00 Indtægter i alt , , , ,00 Udgifter 1: Aktiviteter og projekter Aktivitetspulje , , ,00 Skolebesøg , , , ,00 Skills , , , ,00 Sommerlejr , , , ,00 Folkemødet på Bornholm + UFM , , , ,00 Branding , , , ,00 Finanslovskampagne , , ,00 Arrangering af kurser , , , ,00 Kommunalvalg ,00 Undervisningsmiljø ,00 Regionsweekend , ,50 Aktivistweekend , ,00 DUF , ,25 Uddannelsesalliancen , ,44 Tour de Danmark , , ,00 Demokratiets Dag , ,00 Arbejdsuge på EH ,17 Sociale medier , , ,00 Muligt folketingsvalg ,00 Diverse -93, , ,00 Aktiviteter og projekter i alt , , , ,00 35

36 2: Sundhedsprojekt Tilskud , ,00 Sundhedsprojekt i alt , ,00 0,00 0,00 3: Rollemodelkampagne - Vejen til erhvervsuddannelserne Indtægter ,00 Rollemodeller ,00 Træningsweekend ,07 Skolebesøg ,70 Administration ,03 Materialer ,63 Netværksmøder ,40 Andet ,39 Rollemodelkampagne i alt ,78 Budget fastlægges i samarbejde med Nordea Fonden 4: Repræsentation Transport , , , ,00 Forplejning m.m , , , ,00 Repræsentation i alt , , , ,00 5: Internationalt Transport , , , ,00 Refusion af internationale udgifter ,00 962, , ,00 Kontingent til OBESSU , , , ,00 Forplejning, indkvartering m.m , , , ,00 Internationalt i alt , , , ,00 6: Medlemsskaber DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd , , , ,00 Uddannelsesalliancen , , , ,00 ESB - Elev- og Studenterbevægelsen , , , ,00 Tænketanken Perspektiv ,00 Medlemsskaber i alt , , , ,00 36

37 7: Landsmøde Deltagerbetaling , , , ,00 Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Lokaleleje , , , ,00 Barindtægter 7.000, , , ,00 Barudgifter , , , ,00 Diverse (materialer, leje af udstyr m.m.) , , , ,00 Aktivister inkl. forplejning , , , ,00 Landsmøde i alt , , , ,00 8: Kongres Deltagerbetaling , , , ,00 Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Lokaleleje , , , ,00 Barindtægter , , , ,00 Barudgifter , , , ,00 Diverse , , , ,00 Aktivister inkl. forplejning , , , ,00 Kongres i alt , , , ,00 9: HB - Hovedbestyrelse Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Bestyrelseskursus , , ,00 Diverse , , , ,00 EEO reception , , , ,00 HB - Hovedbestyrelse i alt , , , ,00 10: FU - Forretningsudvalg Transport , , , ,00 Forplejning m.m , , , ,00 FU - Forretningsudvalg i alt , , , ,00 37

38 11: Regioner EEO Østjylland ,00-220, , ,00 EEO StorKbh , , , ,00 EEO Syd , , ,00 EEO Nord , , , ,00 EEO Sjælland , , , ,00 EEO Fyn , , , ,00 Transport , ,00 Regioner i alt , , , ,00 12: Løn til sekretariat (7 ansatte) Tilskud, fundraising o.lign ,00 Løn, pension, feriepenge m.m , , , ,00 Efteruddannelse ,00 0, , ,00 Personalegaver , , , ,00 Sociale arrangementer , , , ,00 Forsikringer , ,00 Løn i alt , , , ,00 13: Sekretariatsrejser og -forplejning Rejser , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Sekretariatsrejser og -forplejning i alt , , , ,00 14: Frikøb Løn, pension, feriepenge m.m , , , ,00 Frikøb i alt , , , ,00 38

39 15: Lokaleomkostninger Realkreditlån , , , ,00 Kurstab ved omlægning af lån Ejendomsskat , , , ,00 Renovering af 1. sal , , ,00 Inventar m.m. til 1. sal , , ,00 Vedligehold og anskaffelser , , , ,00 Lokalerengøring , , , ,00 Elevservice , , , ,00 Uforudsete udgifter i nye lokaler , , ,00 Lokaleomkostninger i alt , , , ,00 16: Administative omkostninger Kopiering og print , , , ,00 Porto , , , ,00 Telefoner , , , ,00 Hjemmeside, internet m.m , , , ,00 EDB og kontorartikler m.m , , , ,00 Abonnementer , , , ,00 Konferencer / kurser , , ,00 Forsikringer , , , ,00 Revisor , , , ,00 Tab på debitorer ,00 Administative omkostninger i alt , , , ,00 17: Gebyrer og renter Gebyrer , , , ,00 Renter ,00-86, , ,00 Gebyrer og renter i alt , , , ,00 Årets resultat , , , ,00 Årets resultat ekskl. Rollemodelkampagne , , , ,00 39

40 ARTIKEL 1: NAVN OG FORKORTELSE 1: Organisationens navn er Erhvervsskolernes ElevOrganisation Stk. 1: Navnet forkortes EEO Stk. 2: Organisationens engelske navn er The Danish Vocational and Technical School Students Union ARTIKEL 2: FORMÅL 2: EEO s formål er: a) At arbejde for og vedligeholde netværk elevrådene imellem og mellem elevrepræsentanterne i bestyrelserne på landets erhvervsskoler b) At koordinere interesser for elever på de erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler og tekniske gymnasier (herefter omtalt VEDTÆGTER relevante organer om anliggender af fælles interesse f) At sikre og udvikle et serviceorgan for eleverne og elevrådene på de danske erhvervsskoler g) At skabe kontakt mellem elevrådene og de lokale faglige organisationer, der organiserer eleverne h) At informere medlemmer af EEO og andre relevante organer omkring erhvervsskolesektoren i) At arbejde for at erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler og tekniske gymnasier, får et bedre ry og image og bliver mere synlige over for offentligheden j) At eje fast ejendom hvorfra EEO kan udøve sin virksomhed med henblik på opfyldelse af ovennævnte formål 3: EEO er en partipolitisk uafhængig erhvervsskoleelever), og varetage disse over for skoler og myndigheder c) At arbejde for at eleverne får reel indflydelse på deres skoler gennem elevråd og elevrepræsentation i skolernes bestyrelse og andre relevante organer d) At synliggøre EEO over for eleverne ude på skolerne, samt informere eleverne om hvordan de kan benytte EEO til at forbedre deres skole e) At samarbejde med andre organisationer og organisation ARTIKEL 3: MEDLEMSFORHOLD 4: Som medlemmer optages elevråd på skoler, der uddanner elever gennem de tekniske erhvervsuddannelser (EUD), social- og sundhedsuddannelser (SOSU), pædagogiskassistentuddannelser (PAU), teknisk erhvervsuddannelseseksamen (Tek-EUX) eller 40

41 højere teknisk eksamen (HTX) 5: EEO organiserer eleverne kollektivt. Hermed forstås, at når en skoles elevråd melder sig ind i EEO, bliver alle elever under det respektive elevråd automatisk medlemmer af EEO. Stk. 1: Ved indmeld else forpligter elevrådet sig til at informere eleverne om EEO og medlemsbetingelserne. Elevrådet skal samtidig udpege en kontaktperson til EEO. Stk. 2: Antallet af årselever på skolen beregnes årligt ud fra Danmarks Statistik. Stk. 3: På skoler, hvor eleverne har valgt at opdele elevrådet efter geografiske afdelinger, uddannelsesretninger eller andet, kan en sammenslutning af disse elevråd opnå medlemsrettigheder forudsat at sammenslutningen har indbetalt kontingent og indgivet en gyldig ORGANISATIONENS MYNDIGHEDER 7: EEO s myndigheder nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Kongres 2. Landsmøde 3. Hovedbestyrelsen 4. Forretningsudvalget 5. Stående udvalg 6. Regionalbestyrelserne 7. Ad hoc udvalg ARTIKEL 5: KONTINGENT 8: Medlemselevrådende betaler årligt et kontingent som dækker et års medlemskab (12 måneder). 9: Kontingentet betales forud for ét år ad gangen. Et medlemselevråds gæld til EEO må medlemskabsbekræftelse. ikke overstige ¼ af kontingentet. En overskridelse behandles på førstkommende stormøde, der som 6: Udmeldelse sker ved skriftlig anmodning og træder i kraft ved udgangen af indeværende kvartal. følge heraf kan fratage medlemselevrådet dets demokratiske rettigheder, indtil gælden er afviklet. Ved udmeldelse skal der vedlægges en kopi af referatet fra det elevrådsmøde, hvor beslutningen om udmeldelse blev truffet, referatet skal være blevet bekræftet af elevrådet. ARTIKEL 4: 10: Hovedbestyrelsen kan med 4/5 dels flertal sænke kontingentet med op til 5 kr. i tilfælde af, at mindst 5 medlemselevråd melder sig ud inden for en periode på 3 måneder. En sænkelse af kontingentet 41

42 skal ratificeres på førstkommende stormøde. ARTIKEL 6: KONGRESSEN 11: Kongressen består af delegerede og observatører fra medlemselevrådene. Stk. 1: Elevråd der ikke er medlem af EEO, men opfylder betingelserne i 4 og elevråd med relevans for EEO, kan sende op til 3 observatører med taleret til Kongressen. 12: Kongressen samles årligt i oktober eller november. Der indkaldes, senest 5 uger før afholdelse, af Forretningsudvalget. Indkaldelsen skal indeholde en oversigt over antallet af årselever på uddannelsesinstitutionerne, ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse, samt den deraf udledte stemmefordeling. 13: Ved Kongressen tildeles har et medlemselevråd minimum 2 stemmer. Stk. 3: I tilfælde af at en skole har flere deltagere, end de har delegerede, fordeles mandaterne ud fra skolens elevråds ønske. Hvis skolens elevråd ikke kan komme til enighed, fordeles mandaterne ud fra afdelinger og uddannelse, således af den størst mulige repræsentation imødekommes. De resterende deltagere vil deltage som observatører. 14: Delegerede og observatører skal enten være tilknyttet en tekniske skole i henhold til 4 eller være medlem af et af de stående udvalg. Stk. 1: Delegerede har stemme- og taleret, men observatører har kun taleret og ingen stemmeret. Både delegerede og observatører kan dog stemme i forbindelse med forretningsordenen og dagsordenen. medlemselevrådende stemmer efter antallet af årselever (en årselev er en elev 15: Ingen medlemselevråd kan opnå mere end 2/5 af samtlige mulige stemmer. tilknyttet skolen i 40 uger) indskrevet ved den(de) uddannelsesinstitution(er) jf. Danmarks Statistiks seneste opgørelse. Stk. 1: Den udledte fordeling af stemmer er gældende indtil næste ordinære Kongres 16: Kongressen er beslutningsdygtig, når Kongressen er rettidigt indkaldt jf. 12 og mindst 1/5 af medlemselevrådende er til stede ved mødets start. Stk. 2: Et medlemselevråd må sende en delegeret med en stemme pr. påbegyndte 200 årselever, dog 17: Hvis intet andet er anført, træffes 42

43 beslutninger ved simpelt flertal, der skal dog minimum indgår 3 medlemselevråd i dette flertal. 18: Forretningsudvalget udsender forslag til dagsorden, forretningsorden, budget samt regnskab, den skriftlige beretning og indkommende forslag mindst 3 uger før mødets afholdelse. 19: Kun medlemselevråd der jf. 4 er medlem af EEO, eller personer der er medlem af et af de stående udvalg, kan stille forslag og ændringsforslag. 20: Kongressen vedtager dagsorden for mødet. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter: 1)Valg af 2 dirigenter 2) Valg af 2 referenter 3) Godkendelse af dagsorden d) Vedtagelse af budget 9) Valg af: a) Formand b) Næstformand c) Kasserer d) Ordføreren og koordinatoren for HTX-udvalget e) Ordføreren og koordinatoren for EUD-udvalg f) 7 menige medlemmer af både HTX- og EUDudvalget g) International officer h) 2 kritiske revisorer til det kommende regnskabsår 10) Udtalelser 11) Eventuelt 21: Afstemning til forretningsorden afgøres ved simpelt flertal. Stk. 1: Forretningsordenen på stormøderne skal som minimum bestå af følgende punkter: 4) Godkendelse af forretningsorden 5) Fremlæggelse af beretninger fra Hovedbestyrelsen Stemmeprocedurer Deadlines for ændringsforslag Tillid/mistillid til dirigenter 6) Fremlæggelse af regnskab og budget 7) Fastsættelse af kontingent 8) Indkomne forslag: a)behandling af vedtægtsændringer b) Behandling og vedtagelse af Principprogram 22: Referenterne tager referat af Kongressens beslutninger. Referatet og forslag samt ændringsforslag offentliggøres på EEO s hjemmeside senest 3 uger efter mødets afslutning. c) Vedtagelse af Handlingsplan 43

44 23: Deadline for forslag til behandling på Stk. 2: Elever, som går eller har gået på en EUD eller Kongressen og opstillinger er midnat eller 2 timer efter mødets afslutning, hvad end der kommer senest. ARTIKEL 7: EKSTRAORDINÆR KONGRES 24: Kongressen træder ekstraordinært sammen, hvis et flertal i Forretningsudvalget, Hovedbestyrelsen eller mindst 3 af medlemselevrådene, der repræsenterer minimum 1/5 del af medlemseleverne, ønsker dette. 25: En begæring om ekstraordinær Kongres skal indeholde en motiveret dagsorden. Stk. 1: En ekstraordinær Kongres finder sted max. 3 uger efter, at der er fremsat krav herom. Dagsorden udsendes mindst 2 uger før mødets afholdelse. ARTIKEL 8: VALG OG OPSTILLINGER EUX uddannelse jf. stk. 1, kan opstille til EUDudvalgsposter Stk. 3: Elever, som går eller har gået på en HTX-eller EUX uddannelse jf. stk. 1, kan opstille til HTXudvalgsposter Stk. 4: Elever kan opstille til enten triumviratet, HTX- eller EUD-udvalget jf. stk : Opstilling til 20 g nævnte poster forudsætter at man ikke er medlem af EEO s udvalg eller Forretningsudvalget 28: Ved personvalg, hvor antallet af kandidater svarer til, eller er mindre end, antallet af ledige poster, foretages der skriftlig afstemning om den enkelte kandidat. Kandidaten skal have et flertal af tillidsstemmer for at besætte posten. Stk. 1: Ved personvalg, hvor antallet af kandidater 26: Elever indskrevet på et medlemselevråd jf. 4 kan opstille som kandidater til posterne nævnt i 20 pkt. 9 a-f. Stk. 1: Elever, som jf. 4 er eller har været indskrevet på en skole med et medlemselevråd inden for det seneste år, kan opstilles som kandidater til posterne nævnt i 20 pkt. 9 a, 9 b og 9 c. er flere end antallet af ledige poster, foretages der skriftlig afstemning om den enkelte kandidat. Der afgives stemmer for op til en mere end halvdelen af antallet af ledige poster. De opstillede som opnår flest stemmer vælges, indtil pladserne er fyldt ud. Stk. 2: I tilfælde af stemmelighed fortages endnu et valg om kandidaterne, der opnår stemmelighed. Hvis der igen er stemmelighed afgøres det ved 44

45 Stk. 3: Alle personvalg er hemmelige. lodtrækning. Stk. 4: Alle kandidater har mulighed for at få sit personlige stemmetal oplyst. ARTIKEL 9: LANDSMØDE 29: Landsmødet samles en gang årligt i 1. halvår. Stk. 1: På Landsmødet fordeles stemmerne på samme måde som ved Kongressen jf. 13 og bestemmes af antallet af årselever. Stk. 2: Elevråd der ikke er medlem af EEO kan send op til 3 observatører jf. 11. Stk. 3: Opstillinger, behandlingsforslag og andre ting, der ikke er specificeret i denne artikel, har samme procedure som ved Kongressen. 30: Landsmødet indkaldes af Forretningsudvalget senest 3 uger før afholdelse. 31: Landsmødet er beslutningsdygtigt, når 5) Fremlæggelse af halvårlig beretning fra Forretningsudvalget 6) Fremlæggelse af kort økonomisk beretning 7) Diskussion og vedtagelse af arbejdet i det kommende halvår 8) Indsupplering af menige medlemmer til: a) HTX- og EUD-udvalget b) Forretningsudvalget 33: Landsmødet kan lukkes for ikke-medlemmer, hvis et flertal af de delegerede ønsker dette. ARTIKEL 10: HOVEDBESTYRELSEN 34: Hovedbestyrelsen består af Triumviratet, Forretningsudvalget, HTX- og EUD-udvalget og den international officer. Stk. 1: Hovedbestyrelsen vælges til perioden fra 21 dage efter den Kongres, hvor de er valgt, frem til 21 dage efter den Kongres, hvor de fratræder. det er rettidigt indkaldt jf. 30 og mindst 1/5 af medlemselevrådende er til stede ved mødets start. 32: Dagsorden for Landsmødet skal mindst 1) indeholde følgende punkter: 2) Valg af dirigent 3) Valg af referent 4) Godkendelse af dagsorden og forretningsorden 35: Hovedbestyrelsen har til opgave at sørge for en national repræsentation af erhversskoleelevernes interesser. Hovedbestyrelsen skal koordinere de større landsdækkende politiske aktiviteter som prioriteres, eller breder sig ud over det enkelte udvalg. Stk. 1: Hovedbestyrelsen samles mindst 6 gange 45

46 årligt. eller Kongres- eller Landsmødebeslutninger ikke Stk. 2: Hovedbestyrelsen skal opretholde en gennemsigtig og hurtig informationsvej til regionerne og medlemselevrådene. ARTIKEL 11: FORRETNINGSUDVALGET 36: Forretningsudvalget består af Triumviratet, Forretningsudvalgsrepræsentanten og Ordføreren og Koordinatoren fra både HTX-og EUD-udvalget jf. 20. Forretningsudvalget vælges til perioden fra 21 dage efter den Kongres, hvor de er valgt frem til 21 dage efter den Kongres, hvor de fratræder. 37: Forretningsudvalget har til opgave at kordinere EEO s aktiviteter, men har ikke politisk indflydelse på udvalgenes politik jf. artikel 12. Forretningsudvalget afgør dog i tvivlstilfælde, i hvilket politisk udvalg en afgørelse skal træffes. præciserer, hvem der har beslutningskompetence, eller en af disse ligger op til fortolkning, træffer Forretningsudvalget en afgørelse om, hvem der har beslutningskompetence/hvordan det skal fortolkes. Stk. 1: Hvis et medlem af Forretningsudvalget anbefaler, at noget skal sende til høring på et stormøde, skal dette ske på det først kommende stormøde, både ordinær og ekstraordinær. Stk. 2: Hvis et medlem af Forretningsudvalget anbefaler, at noget skal sende til beslutning i Hovedbestyrelsen, skal dette ske på førstkommende bestyrelsesmøde. 39: Foruden de rolledefinerede opgaver i vedtægterne har Forretningsudvalget det Stk. 1: Forretningsudvalget samles mindst 10 gange årligt Stk. 2: Forretningsudvalget skal opretholde en gennemsnitlig og hurtig informationsvej til udvalgene og medlemselevrådende. Stk. 3: Forretningsudvalget skal offentliggøre valgfrie aktiviteter jævnligt. økonomiske ansvar. Stk. 1: Forretningsudvalget skal ud over de vedtægtsdefinerede opgaver også udarbejde et kommissorium (arbejdsbeskrivelse) til de enkelte medlemmer på førstkommende Forretningsudvalgsmøde. Stk. 2: Kommissoriet skal vedtages af Hovedbestyrelsen på førstkommende 38: I tilfælde hvor vedtægter, retningslinjer bestyrelsesmøde. 46

47 Stk. 3: Kommissoriet kan løbende ændres med 2/3 flertal i bestyrelsen. Stk. 4: Såfremt disse opgaver vurderes forsømt, kan der begæres mistillid til det enkelt forretningsudvalgsmedlem jf. artikel 22. ARTIKEL 12: UDVALGENE 40: HTX- og EUD-udvalgene består af op til 7 menige medlemmer, en Udvalgsbestyrer og en Forretningsudvalgsrepræsentant. 41: Udvalgene har til opgave, inden for hver deres område, at varetage EEO s politiske og koordinerende arbejde. Repræsentanterne i udvalget har hver en stemme. Udvalgene træffer beslutninger ved simpelt flertal. Udvalgene udpeger inden for deres område repræsentanter til eksterne råd, udvalg og lignende, hvor EEO er repræsenteret. Udvalgene skal informere medlemselevrådene om næstformanden og kassereren. 44: Formandskabet er ansvarligt for, at Forretningsudvalget afholder møder, og at stormøderne indkaldes rettidigt jf. 12 og : Formandskabet skal sikre, at der sker en samling og koordinering af arbejdet mellem Forretningsudvalgets medlemmer, samt sikre information til medlemselevrådene. 46: Triumviratet kan deltage i alle udvalgsmøder som observatører med taleret og uden mulighed for udelukkelse. ARTIKEL 14: EEO S REGIONER 47: Skoler i et nærmere afgrænset område, kan samles i en region og danne en regionsbestyrelse. deres aktiviteter i beretninger på stormøderne. 48: De regionale netværk har en demokratisk struktur med minimum én årlig regional 42: Udvalgene dagsorden skal mindst indeholde generalforsamling. følgende punkter: 1) Valg af dirigent 2) Valg af referent 3) Information til og fra Forretningsudvalget ARTIKEL 13: TRIUMVIRATET 43: Triumviratet består af formanden, 49: Forretningsudvalget kan anerkende netværk som en del af EEO. Stk.1: Forretningsudvalget kan, såfremt de finder den nødvendigt, midlertidigt fjerne en regions økonomiske midler, hvis de ikke lever op til EEO s 47

48 formål. 54: Ad hoc-udvalg refererer til Stk. 2: En sådan fjernelse skal behandles på førstkommende Hovedbestyrelsesmøde og der skal tages stilling til om regionen skal ophøre med at være EEO-region, eller om den skal tildeles de økonomiske midler igen. 50: EEO afholder transportudgifter uafhængigt af regionens økonomiske midler, inden for rammerne af det økonomiske regelsæt. 51: Hovedbestyrelsen kan, blandt medlemmerne af et ad hoc-udvalg, vælge en ordfører. Stk. 1: Disse ordførere har samme funktion som udvalgsbestyrerne jf. 59 og 60 52: Hovedbestyrelsesmedlemmer kan stille op til de enkelte regioners regionsmøder som deres Forretningsudvalget, og er ikke beslutningsdygtige ud over det skænkede kommissorium. 55: Ad hoc-udvalg består af medlemmer fra Forretningsudvalget, de stående udvalg og evt. elever tilknyttet en af de 4 nævnte skoler. ARTIKEL 16: KASSERER 56: Det er den kassererens opgave at sikre, at det økonomiske regelsæt overholdes, og at Forretningsudvalgets øvrige medlemmer er behørigt informeret om indholdet af dette. 57: Triumviratet er de eneste, som imellem møder, kan disponere over udgifter, som ikke er budgetteret, dog inden for rammerne fastlagt i det økonomiske regelsæt. hovedbestyrelseskontakt. Herefter er det op til den enkelte regionsbestyrelse at godkende, om de vil have det pågældende Hovedbestyrelsesmedlem som deres kontakt i Hovedbestyrelsen. ARTIKEL 15: AD HOC-UDVALG 53: Hovedbestyrelsen kan, når de finder de nødvendigt, nedsætte ad hoc-udvalg til interessefelter på tværs af de stående udvalg. 58: Kassereren er, i samarbejde med de kritiske revisorer, ansvarlig for, at EEO s daglige økonomiske drift sikres. ARTIKEL 17: UDVALGSBESTYRERNE 59: HTX eller EUD-ordføreren tegner EEO i spørgsmål der vedrører udvalgets ansvarsområder. HTX eller EUD-ordføreren står på udvalgets vegne til ansvar over for Landsmødet og Kongressen. 48

49 60: HTX eller EUD-ordføreren er ansvarlig for, at der afholdes møder i udvalget ARTIKEL 18: FORRETNINGSUDVALGS- REPRÆSENTANTERNE 61: HTX eller EUD-koordinatoren udgør bindeleddet mellem Forretningsudvalget og det stående udvalg, som vedkommende repræsenterer. Det er således repræsentantens opgave at sikre, at der er en fyldestgørende informationsstrøm mellem Forretningsudvalget og udvalget. 62: I Forretningsudvalget er det Forretningsudvalgsrepræsentantens opgave at repræsentere interesserne for sit udvalg under møderne og ved løbende sager imellem disse møder. ARTIKEL 19: INTERNATIONAL OFFICER minimum møde 10 gange årligt, hvilket Den internationale officer skal sørge for, bliver opretholdt. Stk. 3: Det internationale udvalg beslutter, hvordan det internationale budget i organisationen skal bruges, og kan søge om yderligere kommissorium fra Forretningsudvalget. Stk. 4: Det internationale udvalg prioriteres jf. 7 som et ad hoc-udvalg, men følger ovennævnte procedure. 64: Den internationale officer er en integreret del af Hovedbestyrelsen, og skal give en opdatering på det internationale arbejde ved hvert hovedbestyrelsesmøde. 65: Den internationale officer skal sidde med til FU-møder uden stemmeret. 63: Den internationale officer styrer det Internationale Udvalg, som varetager alt, der har at gøre med internationalt arbejde/relationer/politik for organisationen. Stk. 1: Det internationale udvalg består af den Internationale Officer, et medlem af Forretningsudvalget og evt. elever på 4 nævnte skoler. Stk. 2: Det internationale udvalg holder som 66: Alt hvad der har at gøre med internationalt arbejde/relationer/politik ift. organisationen, skal igennem Den internationale officer, og om nødvendigt igennem Det internationale udvalg. ARTIKEL 20: TEGNINGSRET OG ØKONOMI 63: Erhvervsskolernes ElevOrganisation tegnes af Forretningsudvalget, Forretningsudvalget kan meddele prokura; fuldmagt til at handle på vegne af 49

50 EEO. revisor eller autoriserede revisor kan kun afskediges 64: Forretningsudvalget kan på vegne af EEO erhverve fast ejendom med henblik på at opfylde det i 2 anførte formål, og kan i den forbindelse optage lån og stifte gæld på foreningens vegne til brug for erhvervelsen af fast ejendom. 65: EEO s regnskabsår følger kalenderåret. Til at føre regnskab vælges af Forretningsudvalget en person med kendskab til bogføring og lønudbetaling. Den regnskabskyndige drager omsorg for, at der udføres kvartalsvis budgetkontrol. Budgetkontrollen fremlægges for Forretningsudvalget. 66: Der oprettes interne puljer med midler til de forskellige udvalgs disposition. af Kongressen. 68: Regnskabet kommenteres af de, på det foregående Kongres, valgte kritiske revisorer. 69: Årsregnskabet skal godkendes af Forretningsudvalget. 70: Medlemmer jf. 4 har ret til at få udleveret kvartalsmæssig budgetkontrol samt de kritiske revisorers bemærkninger hertil. 71: Alle medlemselevråd kan ansøge Forretningsudvalget om tilskud til aktiviteter. Ansøgninger behandles på førstkommende forretningsudvalgsmøde. Stk. 1: Retningslinjer for tilskuddet udarbejdes af Stk. 1: Forretningsudvalget skal til det Forretningsudvalget. førstkommende bestyrelsesmøde efter Kongressen fremkomme med et forslag til retningslinjer for disponering af de, i budgettet, afsatte midler til regionerne. Forretningsudvalget skal rådføre sig med de kritiske revisorer herom. 72: Triumviratet fremlægger det reviderede regnskab samt kommentarer på Kongressen. Kritisk revision fremlægger deres kommentarer til regnskabet. 67: Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller autoriseret revisor. Den statsautoriserede 73: Alle valgte til tillidsposter i EEO er ulønnede. Dog kan aktive opnå en frikøbsaftale jf. artikel

51 74: Medlemsorganisationerne hæfter alene med det indbetalte kontingent. ARTIKEL 21: FRIKØB OG ANSÆTTELSE AF AKTIVE 75: Hovedbestyrelsen har mulighed for at frikøbe aktive EEO ere, såfremt der er behørigt beløb hertil i det vedtagne budget. Et sådan frikøb kan højest svare til den højeste udeboende sats for uddannelsesydelsen gældende for deres uddannelse, dog altid op til SU samt SU-lån. Et sådan forløb kan højst løbe til udgangen af de 21 dages overleveringsperiode, som foregår efter valg af ny Hovedbestyrelse jf : Aktive der er frikøbt i mere end 6 måneder, har ret til samme vilkår som ansatte, dog undtaget løn og pensionsforhold. organisationens bogholderi ved at kontrollere tilstedeværelsen af EEO s aktivbeholdning samt bilagsmateriale. 79: Den kritiske revision reviderer årsregnskabet, og fremlægger på Kongressen den kritiske revisions kommentarer til regnskabet. Den kritiske revisions beretning er både mundtlig og skriftlig. 78: Kritisk revision har observatørstatus, uden taleret, i alle EEO s myndigheder. 81: Ved den kritiske revisions forfald udpeger Forretningsudvalget en ny kritisk revision indtil førstkommende Stormøde, hvor der afholdes nyvalg. ARTIKEL 23: MISTILLID 82: Hvis der på et stormøde stilles mistillid til 77: Hovedbestyrelsen kan med måneds udgang ophæve en sådan indgået frikøbsaftale, såfremt det vurderes, at den frikøbte ikke udfører et arbejde svarende til det timetal, som fastlægges i aftalen. ARTIKEL 22: KRITISK REVISION et Hovedbestyrelsesmedlem, herunder et medlem af Forretningsudvalget, Triumviratet eller Den internationale officer, og dette vedtages af minimum 2/3 af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende person sig fra Hovedbestyrelsen. 78: Forretningsudvalget drager omsorg for, at de valgte kritiske revisorer løbende kontrollerer 83: Såfremt et medlem af Forretningsudvalget 51

52 eller Den internationale officer får stillet mistillid 84: I tilfælde af at et medlem af af et flertal i enten Forretningsudvalget eller Hovedbestyrelsen skal der indkaldes til en ekstraordinær Kongres, hvor mistilliden behandles. Frem til dette stormøde er den mistillidsramte suspenderet fra alt arbejde i organisationen. Enhver begæring om mistillid til en person i Hovedbestyrelsen, Forretningsudvalget eller Den internationale officer, der bliver vedtaget i Hovedbestyrelsen og/eller Forretningsudvalget, kan ankes til en ekstraordinær eller ordinær Kongres, der jf. 82 stemmer om, hvorvidt personen må forblive i Hovedbestyrelsen og beholde sin post, eller om den mistillidsmodtagende skal trække sig fra sin post med øjeblikkelig virkning. Stk. 1: Såfremt alle i Forretningsudvalget, med undtagelse af den mistillidsbegærede, eller 4/5 af Hovedbestyrelsen, stemmer mistillid, trækker den Hovedbestyrelsen får stillet mistillid, indsuppleres en ny person til denne post på førstkommende stormøde. Stk. 1: I tilfælde af at et medlem af Hovedbestyrelsen får stillet mistillid på et stormøde indsuppleres en ny person til denne post inden stormødets afslutning. ARTIKEL 24: KONSTITUTION 85: I tilfælde af formandens afgang suppleres denne af næstformanden, indtil førstkommende stormøde, hvor en ny formand vælges. 86: I tilfælde af en af næstformændenes afgang konstitueres en ny på førstkommende stormøde. 87: Hvis enten HTX eller EUD-ordføreren eller HTX eller EUD-koordinatoren trækker sig fra pågældende person sig fra Hovedbestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Stk. 2: I tilfælde af at en person fra Hovedbestyrelsen eller Forretningsudvalget vælger at anke en mistillidsbegæring, er denne person suspenderet fra sit virke i organisationen indtil afholdelsen af den ekstraordinære eller ordinære Kongres. sin post, kan det pågældende udvalg konstituere en ny fra udvalget til posten, som fratræder på førstkommende stormøde, hvor en ny vælges. Stk. 1: Hvis næstformanden, kassereren eller den internationale officer trækker sig fra sin post, kan Hovedbestyrelsen konstituere en ny til posten. Stk. 2: Den konstituerede næstformand, kasserer eller Den internationale officer er konstitueret indtil førstkommende stormøde. 52

53 ARTIKEL 25: OPLØSNING 88: Forslag om opløsning af EEO skal behandles af to på hinanden følgende, rettidigt indkaldte, Kongresser, med minimum 3 måneders mellemrum. Forslag om opløsning af EEO er kun vedtaget, når der på begge Kongresser er opnået 4/5 majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede, dog mindst 8 medlemselevråd. 89: EEO s medlemselevråd hæfter ikke for en eventuel gæld. I tilfælde af EEO s opløsning skal et eventuelt kapitalindestående fordeles til andre organisationer eller sammenslutninger, der søger opfyldelse af artikel 2. Den afsluttende Kongres træffer beslutning herom. ARTIKEL 26: FORTOLKNINGER OG VEDTÆGTSÆNDRINGER 90: Kongressen, Landsmødet, Forretningsudvalget og de stående udvalg, samt sekretariatets ansatte, arbejder efter de bestemmelser, der er afstukket i disse vedtægter kun vedtages på en Kongres med 3/4 flertal blandt stemmerne og med mindst 4 medlemselevråds opbakning til dispensationen. Dog kan der ikke dispenseres fra 11, 12, 13, 15, 20, 22, 24, artikel 8, 88, 92 og 93. Stk. 1: På et Landsmøde kan der dog dispenseres for 26 og for sent indkommende forslag, hvis et ligeså stort flertal stemmer for, som anført ovenfor. ARTIKEL 27: IKRAFTTRÆDELSE 93: Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelse på Kongressen. Ændringer af 11, 12, 13, 14, 15, 17, 20, 22, 23, artikel 8, 88, 91, 92 og 93 træder dog først i kraft umiddelbart efter den officielle lukning af den Kongres, hvori de er blevet vedtaget. 91: Konsekvensrettelser som følge af vedtægtsændringer foretages af Sekretariatet, inden referatet udsendes. 92: Dispensationer fra disse vedtægter kan 53

54 PRINCIPPROGRAM?! Erhvervsskolernes ElevOrganisations Principprogram er den politiske ramme for organisationens arbejde. Heri står vores grundlæggende holdninger til vores del af det uddannelsespolitiske område. Principprogrammet diskuteres og vedtages hvert år på EEO s kongres, som er åbent for repræsentanter fra erhvervsskolerne landet over. Denne udgave er vedtaget på kongressen oktober INDLEDNING EEO s Principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan vores skoler kan indrettes bedre. Det nytter ikke, at en masse mennesker i jakkesæt, der er langt situationer, og som det er nu, er arbejdsløsheden højst blandt ufaglærte. I EEO mener vi, at ingen er tjent med et liv, hvor man aldrig er sikker på, hvad morgendagen bringer. Vi mener, at en god uddannelse er essentielt for en høj livskvalitet. Derfor er den undervisning, vi bliver mødt med på skolerne vigtig for os og for samfundet. Vi skal ikke acceptere lærerfri timer, forældede undervisningsmaterialer, gamle læringsformer eller dårlige undervisere. Alle disse ting skal være fuldt opdaterede for, at vi kan få den bedst mulige uddannelse. De lærerfri timer, også kaldet virtuel undervisning, er især et problem, da det stadig tælles som afholdt fra vores hverdag, er dem, der bestemmer. Vi er hverdagens eksperter og det er ud fra vores viden undervisning, selvom der ofte bliver brugt opgaver, der kræver lærertilstedeværelse. om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til. De elever man uddanner i dag, er de selv samme mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, og UNDERVISNING Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. Fremtiden kræver veluddannet arbejdskraft, der er klar på at tilpasse sig nye på den måde ser vi uddannelser som investeringer og ikke udgifter, som der ellers kan blive givet udtryk for. EEO mener, at alle undervisningsmaterialer og 54

55 !? S U N D H E D U R G FIND 7 ORD FRA PRINCIPPROGRAMMET E D J E B R A M A S D D W H L O D O G P Y A U D Q D G C F J G N I N D E L D N I I N K I T K A R P B E E F B S G W Q G K E L R D J S N B I Q R S B R C O L G F E D E M O K R A T I Y DEMOKRATI, INDLEDNING, ORDBINDHED, PRAKTIK, SAMARBEJDE, SUNDHED, UDDANNELSE 55

56 maskiner skal være tidssvarende, det samme et lovkrav, at alle elever skal testes for ord- og gælder?! de IT-systemer, der benyttes. Samtidig skal disse være tilgængelige for alle elever EEO mener, at det er vigtigt, at eleverne undervises, så de er i stand til at kunne tilpasse sig et hurtigt udviklende arbejdsmarked EEO mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre en Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, at denne skal påbegyndes inden for det første ansættelsesår, og at denne skal fornyes minimum hvert 5. År EEO er modstander af virtuel undervisning, som det oftest praktiseres i dag Undervisere skal være fagligt kvalificerede, hvilket fx kan sikres vha. en faglig prøve for EUD-undervisere, samt være til stede i undervisningen både fysisk og psykisk. talblindhed, ligeså snart der kan gives et retvisende resultat på, om eleverne er ord- og talblinde. Hvis resultatet af testende bliver positivt, skal eleverne have retskrav på at få tildelt tilstrækkelig kompenserende støtte med øjeblikkelig virkning. For elever, som ikke erklæres ordblinde, men stadig er markant dårligere stavere end gennemsnittet, skal ligeledes tilbydes hjælp, der sikrer, at de i praksis opnår samme stave og læsefærdigheder som ordblinde, der tilbydes hjælp, kan opnå. EEO mener, at alle elever skal testes for ord- og talblindhed, når testene kan give et retvisende resultat EEO mener, at elever som testes positiv skal have retskrav på tilstrækkelig kompenserende støtte ORD- OG TALBLINDHED Ord- og talblindhed er et alvorligt problem på de danske uddannelsesinstitutioner, mange elever har ord- og talblindhed uden at vide det. Disse elever DEMOKRATI EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. vil oftest have større vanskeligheder med at følge med i undervisningen end de andre elever og derfor også have en større risiko for ikke at gennemføre uddannelsen. EEO ønsker derfor, at det bliver Ingen ved mere om erhvervsskolerne end brugerne af erhvervsskolerne. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af 56

57 skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes!? hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati. Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati, og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring. Ungdommen er fundamentet for fremtiden og derfor er det vigtigt, at de har en stemme i samfundet. dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel, og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal, og hvor elever og lærere har et klart mindretal af stemmer. Denne styreform ligger langt fra EEO s ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man ændrer til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en af professionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati. EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling. EEO mener, at eleverne skal have reel indflydelse på alle områder, der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning; og ikke kun på papiret, men også i praktisk EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen. Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i 57

58 ET LEGITIMT?! UDDANNELSESVALG EEO mener, at andres meninger og holdninger om erhvervsskolerne er vigtige at påvirke. Der eksisterer forskellige fordomme og misinformationer, som skræmmer unge væk fra uddannelser, de ellers ville have valgt. Vi vil gerne sætte lys på dette, sådan at alle kan finde korrekt information om erhvervsuddannelserne. Dette handler især om den information, der gives til folkeskoleelever i forbindelse med uddannelsesvalg. Det handler også om den generelle opfattelse af personer, der vil tage, der tager, eller har taget en erhvervsuddannelse. Positive og informerede holdninger til erhvervsuddannelser sikrer bedre vilkår for nuværende og forhenværende elever, og hjælper til at skabe et mere lige samfund. erhvervsuddannelsernes kvalitet er faldet med nedskæringerne på uddannelser og derfor ofte ikke er særlig seriøse under skoleperioderne, samt opfattelsen af samme. EEO vil sikre, at alle uddannelser bliver set som legitime uddannelsesvalg på lige fod med andre uddannelser EEO vil sikre, at folkeskoleelever kan fortage et informeret valg af uddannelse EEO vil have vejledning med fokus på case- og praktisk arbejde I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen ERHVERVSSKOLERNES STØRRELSE I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen. Dette vil også hjælpe til at mindske fordommene om forskellige uddannelser. Erhvervsskolerne er igennem de seneste år blevet større og større. Mange skoler har slået sig sammen og gået sammen i kæmpe uddannelseskoncerner. Dette har en del økonomiske fordele for skolerne. Dog har der vist sig problemer i forhold til at skolens øverste ledelse, der nu er meget langt fra den daglige undervisning og livet på skolen. Dette 58 EEO vil gøre op med, at kan afhjælpes ved, at der på den enkelte afdeling

59 oprettes en ledelse, der er øverst ansvarlig for!? den enkelte afdeling. Her skal der, som nævnt i elevrådsbekendtgørelsen, være elevrepræsentanter, der varetager elevernes interesser. Det er altid godt, at skoler samarbejder og lærer af hinanden. Dog er skoler ikke virksomheder men uddannelsesinstitutioner, hvis vigtigste opgave er at sikre en god uddannelse. Derfor er det et problem, at der i stigende grad bliver drevet rovdrift på erhvervsuddannelserne. EEO mener, at der oprettes en ledelse for hver afdeling, der er øverst ansvarlig for driften. EEO mener, at skolernes vigtigste opgave er at formidle undervisning, ikke drive virksomhed. SKOLERNES ØKONOMI spilde resurser på konkurrence om elever i stedet for de elever, der allerede går på uddannelsen. Samtidig betyder den statslige selvejermodel, at politikerne fralægger sig ansvaret for deres egne besparelser med henvisning til, at økonomien bliver reguleret på skolerne. Vi ønsker, at skolerne bruger så få penge på administration som muligt, så de i stedet kan bruges på undervisning. Det er et stort problem, at skolerne bliver straffet økonomisk, når elever falder fra, da det betyder, at skolerne bliver tvunget til at sænke niveauet og se igennem fingre med fravær. Ligesom det betyder, at skolerne økonomisk tvinges til at putte alt for mange elever i hver klasse, da der ikke er råd til at oprette flere klasser. Denne tendens er ødelæggende for undervisningsmiljøet. Økonomien på erhvervsskolerne er gennem en årrække blevet stadig dårligere, hvilket ikke mindst skyldes nedskæringer i taxametertilskuddene for den enkelte elev. For at komme udfordringerne med taxametersystemet til livs mener vi, at taxametersystemet, som det fungerer nu, skal erstattes med et nyt system. Dette system skal bygge på, at skolen får penge både for antallet af Den statslige selvejermodel og taxametersystemet medfører, at skolerne drives som private virksomheder, hvor profit prioriteres over undervisning. Dette gør, at skolerne ender med at klasser, men også nogle midler for den enkelte elev, således at der er incitament til at beholde eleverne på skolen. Elevtaxameteret skal dog vægtes mindre end klassetaxameteret, da dette vil give et 59

60 økonomisk incitament til at oprette flere klasser?! og beholde eleverne, og således sikrer man, at flest mulige har mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Samtidig betyder konkurrencen, at de små skoler bliver udkonkurreret og enten sammenlægges, fusioneres eller lukkes. Disse processer går kraftigt ud over elevdemokratiet og medfører store tab for lokalsamfundet og de unge mennesker, der bliver tvunget til at pendle langt for at komme i skole. EEO vil ikke acceptere besparelser på uddannelse EEO mener, at skolerne ikke skal konkurrere om eleverne hinanden imellem men derimod samarbejde om at ensarte og højne kvaliteten af uddannelsestilbuddene ØKONOMI UNDER UDDANNELSE Samfundets strukturer gør, at de enkelte elever har forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. I EEO mener vi, at det skal tilstræbes, at alle har de bedste muligheder for at tage en uddannelse. Derfor er det nødvendigt, at vi har et system, der opvejer den økonomiske skævvridning, der er i samfundet, og sikrer at elever og studerende, kan fokusere på deres uddannelse. Det indebærer, at alle på en ungdomsuddannelse har ret til SU under hele uddannelsen, og at der er mulighed for offentlig transport til en rimelig pris for de studerende. Det var de store studenterprotester i Danmark, der gjorde, at man i 1970 indførte Statens Uddannelsesstøtte (SU), som netop havde til formål EEO mener, at det nuværende taxametersystem skal udskiftes med et system, der også har fokus på antal klasser EEO mener, at skolerne skal prioritere flest mulige penge på undervisning. at opveje de samfundsstrukturer, som er beskrevet ovenfor. Men siden 1990 er SU en blevet reguleret med en lavere takst end inflationen. Det betyder at SU en bliver mindre og mindre værd år for år, og derved er der sket en langsom udhuling af elevernes økonomi. Ud over dette, sker der også gang på gang angreb på vores SU-system, når der skal bruges penge 60

61 til diverse områder. Disse angreb svækker vores ungdomsuddannelse skal have ret til SU under muligheder for at gennemføre vores uddannelser,!? og vi risikerer at være gældsat, før at vi overhovedet er kommet ordentligt i gang med vores arbejdsliv. Disse ting gør, at SU en langsomt udhules, og dette skal vi have stoppet og vendt, så det igen er muligt at leve på en SU, hvor der tages højde for, at man kan have valgt forkert. Vi kan også se, at der ikke findes to ens elever, der kommer fra to ens familier. Derfor kan man heller ikke tage for givet, at det er alles familier, som har midlerne, eller er villige til at hjælpe, mens man er under uddannelse. Derfor må det også være en naturlig konsekvens, at alle skal have den samme SU, som skal være til at leve for, uanset, hvilken baggrund ens forældre har. Vi kan se, at der er flere og flere skoler, der hele uddannelsesforløbet uanset deres alder, baggrund og nationalitet EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse har ret til offentlig transport og en bolig til en pris, der er til at betale med en SU eller elevløn EEO mener, at alle elever, uden hensynstagende til deres forældres indkomst, har ret til en indkomst, der kan sikre dem en ordentlig levestandard EEO mener, at SU en skal reguleres efter inflationen og SKP-lønnen efter den gældende LO-overenskomst på det relevante fagområde EEO mener, at alle lærlinge og elever skal sikres lige boligmuligheder inden for rimelig afstand fra skolen uanset uddannelsens længde UNDERVISNINGSMILJØ opkræver brugerbetaling for at kunne starte på og gennemføre en uddannelse. Brugerbetaling går imod princippet om fri og gratis uddannelse til alle, og derfor er EEO imod brugerbetaling. EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne faciltiere forskellige undervisningsformer og sikre elever gode rammer, der giver mulighed for læring, og som sikrer EEO mener, at alle former for brugerbetaling på den enkelte elevs psykiske og fysiske velbefindende. uddannelser er uacceptable EEO mener, at alle elever på en Man har især på HTX-uddannelsen i de seneste 61

62 år set en øget tilstrømning, uden at der på samme EEO mener, at der skal indføres en tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre?! et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler, er et væsentligt højere antal elever, end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringede rengøring på mange af skolerne. Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder, der mangler udsugning. Det er noget, som i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne, med svige og smerte som resultat. Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer klassekvotient for den enkelte klasse, altså ikke i gennemsnit, på 24 elever pr. klasse på HTXuddannelsen og 16 elever pr. klasse på EUDuddannelserne EEO forlanger, at værksteds og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger ligger i fredede bygninger med negativ effekt på undervisningsmiljøet EEO kræver, at eleverne kommer ind under arbejdsmiljøloven SOCIALE NETVÆRK PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE Et netværk på tværs af årgange kan være vigtigt for, at eleverne falder til. Det giver mulighed for mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til eller bedre end arbejdsmiljøloven, der kan sikre at udveksle erfaringer i forhold til skole og andre sociale samtaler. EEO vil derfor opfordre alle skoler til at lave forskellige former for klubber eller andre initiativer, der kan styrke det sociale liv ude på skolerne. at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem. EEO opfordrer skoler til at styrke/oprette klubber eller initiativer, der styrker det sociale liv 62

63 PRAKTIK overenskomst. EEO mener, at skolerne bærer en I vores uddannelse!? er det vigtigt, at vores faglige udfordringer stemmer overens med, hvad man laver ude på arbejdspladserne. Det er meningen, det skal sikres ved, at vi kommer ud i praktik. Desværre viser arbejdsgiverne gang på gang, at de ikke er deres opgave voksen. I krisetider mangler vi et 5 cifret antal lærepladser, men det er nu ikke meget bedre, når økonomien kører på skinner. Derfor mener vi, at der må være et klart alternativ til den private praktikordning. Arbejdsgiverne har brug for veluddannet faglært arbejdskraft for at få deres virksomheder til at løbe ordentligt rundt. Derfor skal de betale, når de er ude af stand til at leve op til det store ansvar; at sikre den fortsatte uddannelse af erhvervsskoleelever, så alle elever kan blive garanteret, at de kan færdiggøre deres uddannelse. Dette kan bl.a. gøres ved at del af ansvaret for at vejlede om praktikpladser på baggrund af deres erfaringer og statistikker over faglige sager og ophævelser af uddannelsesaftaler med virksomheder. EEO mener, at vi i Danmark bliver til grin for egne penge, når der laves offentlige byggerier og andre investeringer, hvor det bliver varetaget af virksomheder, der ikke tager lærlinge. Derfor bør der være sociale klausuler på alle offentlige investeringer. Et andet alternativ til praktik i Danmark er praktik i udlandet, PIU. Det kan dog ikke forventes, at eleverne selv finder ud af, at dette er en mulighed, derfor skal skolerne også påtage sig det ansvar, det er, at de formidler muligheden for PIU til eleverne. genoprette præmieordningen for at tage lærlinge, men også ved, at man får de virksomheder, der ikke tager lærlinge, til at betale mere til at få uddannet de faglærte, som vi har brug for. Lykkedes det på trods af disse tiltag ikke at få alle i praktik, så er der pt. skolepraktikken, SKP. Denne kan være med til at sikre uddannelsesgaranti, men vi ser bare alt for ofte, at den ikke virker. Eleverne bliver udsat for meningsløse opgaver, der ikke er i Nogle virksomheder udnytter manglen på lærerpladser til at forringe forholdende for eleverne, selvom dette ofte er i strid med gældende nærheden af at give ligeså meget, som det gør at være i praktik. Dette skyldes ofte ustrukturerede forløb, hvor der ikke er nogen mål for uddannelsen. 63

64 Derfor skal SKP en forbedres, eller der skal findes EEO mener, at det er erhvervsskolernes alternativer.?! Et alternativ til dette er at skabe virksomheder drevet af elever fra de tekniske uddannelser. Disse virksomheder skal kunne give eleverne kompetencer og selvstændighed, som de vil drage stor nytte af i resten af deres forløb på erhvervsuddannelsen. Praktikvirksomheden skal være et tilbud for de elever, der ikke kan finde en praktikplads. Reglerne for Praktikvirksomhed skal være underlagt det samme regelsæt som både de private praktikpladser og den nuværende skolepraktik. Praktikvirksomhederne skal være offentligt drevet evt. i samarbejde med fagbevægelsen, så ingen tjener penge på disse. og arbejdsgivernes fælles ansvar at sikre virksomhedspraktikpladser til alle EEO vil have indført sociale klausuler, så virksomheder der udfører opgaver for staten, regionerne eller kommunerne, skal tage lærlinge EEO går ind for at genoprette præmieordningen, som arbejdsgiverne får, når de tager en lærling og opjustere indbetalingen til AER. Denne ordning skal også gælde voksenlærlinge EEO mener, at skolepraktik skal være alsidig og fyldestgørende for faget og derfor vise forskellige arbejdsområder inden for de enkelte fag EEO mener, at det bør være muligt at lave et struktureret læringsforløb for SKP, som sikrer et meningsfyldt forløb DISKRIMINATION EEO mener, at det er skolernes opgave at informere eleverne om mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet, samt koordinere tilmelding og praktikpladser EEO mener, at alle elever der starter på en erhvervsuddannelse, skal have uddannelsesgaranti Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle. Dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende ses som værende i strid mod samfundets bedste. Og i et samfund som vores spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden. 64

65 Et sted, hvor!? vi især ser en problematik, er inden for kønsrollerne. Vi kan se, at der er nogle uddannelser, hvor man som det underrepræsenterede køn kan have svært ved at komme ind i miljøet på en uddannelse. Dette er ikke på nogen måde i orden i vores moderne samfund. Derfor ønsker vi, at der kommer et øget fokus på dette område, så alle kan få den uddannelse, som de ønsker, uden deres køn skal komme i vejen. EEO mener, at alle uanset baggrund skal have plads på vores uddannelser EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typisk mandsdominerede fag og mænd i typisk kvindedominerede fag. KARAKTER HÆMMER INDLÆRING Fokus på karakterne gør, at elever i høj grad bliver generelt. Det er vigtigt, at brugen af karakterer begrænses mest muligt, så elevens læring sættes i fokus. I forlængelse af dette, skal man heller ikke give årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år. I stedet skal man anvende formativ feedback til at sikre elevens progression i de enkelte fag. Karakterer skal begrænses til et minimum i hverdagene Der skal ikke gives årskarakterer i fag, der ikke afsluttes det pågældende år Afleveringer skal mødes med formativ feedback ADGANG TIL UDDANNELSE EEO mener, at alle skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Vi er derfor modstandere af de barrierer som står i vejen for, at potentielle elever kan tage sig en uddannelse. ramt af en præstationskultur, hvilket bevirker, at man i høj grad ønsker at leve op til kravene, og ønsker at få de gode karakterer frem for at lære. Det betyder, at vi som elever ikke fokuserer på at blive så dygtige, som vi kan, men i stedet fokuserer på at få den rigtige karakter. Det er hæmmende for den enkelte elev og for samfundet En af de store barrierer i vores uddannelsessystem er karakterkravene, der er blevet oprettet i forbindelse med reformeringen af vores uddannelser. Disse karakterkrav afskærer en stor elevgruppe, så de ikke kan komme ind på de uddannelser, som de ønsker. Dette er vi ikke tilfredse med, men når realiteten er sådan, så er det 65

66 vigtigt, at vores optag følger trefasemodellen. langt hen af vejen kæmper de sammen med os for?! Denne model går ud på at alle, ved et eventuelt afslag på optag grundet karakterer, skal kunne komme til en optagelsesprøve som første fase. Hvis man bliver vurderet som ikke-kvalificeret i første fase, så skal man til anden fase, hvor man bliver inviteret til en samtale, hvor skolen så vurderer ens kompetence til at fuldføre den ønskede uddannelse. Bliver man ikke optaget på den ønskede uddannelse efter fase to, skal man i fase tre have tilbudt opkvalificerende kurser, der skal gøre en i stand til at komme ind på den ønskede uddannelse. EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser EEO mener, at trefasemodellen skal følges ved et eventuelt karakterkrav at skabe en mere elevvenlig skole. LO er også de eneste, som har overenskomst på vores område ift. lærlinge, hvilket betyder at de gule fagforeninger, kun kan have et kommercielt øjemed i at være på skolerne. I EEO mener vi, at det ikke er i orden, at man lukker den slags fagforretninger ind på vores skoler for at finde kunder EEO ønsker, at de gule fagforretninger ikkefår adgang til vores skoler SUNDHED Sundheden på de danske erhvervsskoler halter. Alt for mange sidder stille på stolen, og bevæger sig kun, når de skal ned til kantinen og hente cola og kage. Maden i kantinen halter bagud og er utrolig GULE FAGFORRETNINGER De gule fagforretninger er vokset, og de har desværre vundet styrke i samfundet, og det er på trods af, at de ikke bærer det samme samfunds og usund. Den sociale sundhed halter på de danske erhvervsskoler, der ikke formår at opretholde et nogenlunde undervisningsmiljø og ofte helt glemmer at skabe sociale aktiviteter. uddannelsesmæssige ansvar som de traditionelle LO-fagforeninger. Sundhed er vigtig i dagens Danmark, og for mange skoler betyder det også noget, men skolerne LO-fagforeninger sidder sammen med os elever, og gør sjældent noget ved det. Kun få skoler laver 66

67 sundhedspolitikker samt tiltag for at gøre skolerne er lige så vigtig som den fysiske sundhed. sundere.!? EEO ser generelt positiv på tiltag, der kan gøre dagligdagen på de tekniske skoler mere sund, og støtter især tilbud om sund og gratis mad samt motion. Vi er kommet et stykke med den nye erhvervsskolereform, hvor der på grundforløbet er 45 minutters motion om dagen. Der er dog det problem, at det er meget rigidt, og det ikke er i ordentlig samspil med undervisningen. Dette giver underlige opbrud i undervisningen, hvilket blot kan være med til, at der kommer mindre engagement til at få dyrket motion. Men der er ingen sundhedspolitikker, der skal trækkes ned over hovedet på eleverne, uden at de er blevet hørt, således at eleverne får et chok. NATIONALT SAMARBEJDE Man kan ikke betragte erhvervsskolerne og deres uddannelser som isolerede øer. Vores uddannelser påvirkes i høj grad af fx arbejdsmarkedet og uddannelseslandskabet i øvrigt. Vores uddannelser er i disse år under et stort pres, og det er derfor vigtigt, at vi står sammen bredest muligt og sikrer skoler og uddannelser, som vi kan være stolte af. Derfor er det vigtigt, at EEO stiler mod samarbejder med andre organisationer, hvor det giver mening. Dette kan fx være organisationer som ungdomsfagbevægelsen eller resten af elev- og studenterbevægelsen, men også projekter og lignende, som arbejder for sager, der er i EEO s interesse. EEO mener, at alle sundhedstiltag skal være tilbud til eleverne og gøres tilgængelige og attraktive, sådan at eleverne har lyst til at benytte sig heraf EEO mener, at det er vigtigt at elever er inkluderet i processen om at skabe en sundere skole EEO mener, at den sociale og mentale sundhed EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem EEO samarbejder med faglige organisationer for at sikre den gode og gratis uddannelse EEO samarbejder bredt for at sikre organisationens interesser og skoler, som vi kan være stolte af 67

68 INTERNATIONALT?! SAMARBEJDE EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om, hvad der sker internationalt, og især det europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet. EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed, og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes, det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner, han/hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Vi fællesnævner kan vi se, at politikerne gang på gang har brugt som argumentation for at spare på vores uddannelser. EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser erhvervsuddannelser som en vigtig brik på vejen ud af manglen på faglært arbejdskraft og andre europæiske landes arbejdsløshedskriser EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse, og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lande er nødvendige for at forsvare ordentlige ønsker fortsat at EU arbejder med forbedringer af forhold i Danmark erhvervsuddannelsesområdet. Derfor skal vi i EEO samarbejde med internationale elev og studenterorganisationer, så vi sammen kan sikre god og gratis uddannelse i hele verden, da vi ellers risikerer, at dårlige uddannelser andre steder i verden kommer til at smitte af, så vores egne uddannelser bliver forringet. Denne laveste 68

69

70 KO N G R E S KO M P E N D I E Navn: Skole: Delegeret nr:

Landsmøde 14 Kompendie 1 14-16 marts

Landsmøde 14 Kompendie 1 14-16 marts Landsmøde 14 Kompendie 1 14-16 marts Erhvervsskolernes ElevOrganisation Landsmødet 14 I FOKUS 6 PROGRAM FOR LANDSMØDET 8 WORKSHOPS INDHOLDSFORTEGNELSE 4 Velkommen til Landsmødet 7 Workshops på Landsmødet

Læs mere

Kongres 2015. 23.-25. oktober. Kompendium

Kongres 2015. 23.-25. oktober. Kompendium Kongres 2015 23.-25. oktober Kompendium 1 Kære elev Velkommen til Erhvervsskolernes ElevOrganisations Kongres 2015 - din mulighed for indflydelse. Det bliver en weekend fyldt med debatter, politik og udvikling

Læs mere

Kongres OKTOBER #EEOK17

Kongres OKTOBER #EEOK17 Kongres 2017 27-29 OKTOBER 1 #EEOK17 INDHOLDSFORTEGNELSE Kære elev! Praktisk information Program Forkortelser Ordborg Forretningsorden Efterårskampagne Rollemodel Kampagnen Årsberetning Økonomisk beretning

Læs mere

4. Alle handelsskoleelever er medlemmer af LH, når deres respektive elevråd har indbetalt kontingent. Medlemskab gælder indtil udmeldelse.

4. Alle handelsskoleelever er medlemmer af LH, når deres respektive elevråd har indbetalt kontingent. Medlemskab gælder indtil udmeldelse. Gældende vedtægter Vedtægter for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Som vedtaget d. 10. april 2016 Kapitel 1: Navn og formål 1. Organisationens navn er Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Læs mere

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med Dagsorden 17:00 formalia (MN) 17:05 Nyt fra (MN) - Sekretariatet - Elev og studenterbevægelsen - Fagbevægelsen - Regionerne 17:20 Økonomi (TBC) 17:40 forretningsorden for LM (IB) 18:30 bestyrelsens forslag

Læs mere

Elevrådets vedtægter

Elevrådets vedtægter Elevrådets vedtægter Indhold 1 Navn og formål... 2 2 Repræsentation... 2 3 Elevrådsrepræsentanter... 2 4: Organisation... 3 5 Udvalg... 3 6 Ordinære møderegler... 4 7 Forretningsorden... 5 8 Arbejdsopgaver...

Læs mere

ANDSMØDE 2019 MAGT ER IKKE NOGET MAN FÅR, DET ER NOGET MAN TAGER

ANDSMØDE 2019 MAGT ER IKKE NOGET MAN FÅR, DET ER NOGET MAN TAGER ANDSMØDE 2019 MAGT ER IKKE NOGET MAN FÅR, DET ER NOGET MAN TAGER 26.-28. APRIL 2019 ROSKILDE TEKNISKE SKOLE, VILVORDE KØGEVEJ 131, ROSKILDE TILMELDING PÅ EEO.DK/LM19 Indhold Kære elev side 3 Praktisk information

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Godkendt på stiftende generalforsamling d

Vedtægter for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Godkendt på stiftende generalforsamling d Vedtægter for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Godkendt på stiftende generalforsamling d. 14-04-2018 Navn og formål 1 Organisationens navn er: Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole

Læs mere

Kongres oktober 2016 #EEOK16

Kongres oktober 2016 #EEOK16 Kongres 2016 28-30 oktober 2016 1 #EEOK16 M Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Indholdsfortegnelse Kære kammerater Praktisk indformation Program Hokus Pokus, Hovedet i fokus Ordbog Forkortelser

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Vedtægter for Danske Skoleelever 2016/17 KAPITEL 1: NAVN

Vedtægter for Danske Skoleelever 2016/17 KAPITEL 1: NAVN Vedtægter for Danske Skoleelever 2016/17 KAPITEL 1: NAVN 1: Organisationens navn er Danske Skoleelever (DSE). Stk. 2: Internationalt benævnes organisationen The Association of Danish Pupils. Stk. 3: Organisationen

Læs mere

FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde

FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde Indhold FU-bilag fra d. 21. juni 2013... 1 FU-referat fra d. 21. juni 2013... 8 FU-bilag fra d. 26. juni 2013... 9 FU-referat fra d. 26. juni 2013... 18

Læs mere

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning 1 2 3 4 5 6 7 Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning - 8 9 10 11 12 13 14 Contents Dagsorden...3 Økonomi (B)... 5 Bestyrelsens Rolle under

Læs mere

Vedtægter for Danske Mediestuderende

Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtaget på seminaret d. 5.-6. november 2016. 1 Formål Stk. 1: Navn Foreningens navn er Danske Mediestuderende. Stk. 2: Formål Foreningen er en samarbejdsforening for

Læs mere

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET 1 2 29-3- 2013 3 2- UGERS POSTEN HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 51. Landsmøde 12.- 14. april 2013 Høje Taastrup Gymnasium Dette hæfte indeholder primært alt det

Læs mere

FU-appendiks til BM 11-13/01 [Skriv undertitlen på dokumentet]

FU-appendiks til BM 11-13/01 [Skriv undertitlen på dokumentet] FU-appendiks til BM 11-13/01 [Skriv undertitlen på dokumentet] Indhold Dagsorden for FU-møde... 2 Dagsorden Januar BM 11. - 13 Januar... 3 Økonomi... 3 ES... 6 Referat af FU-møde d. 22. december 2012...

Læs mere

Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd

Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd Kapitel 1: Navn og formål 1 Foreningens navn er Netværket af Ungdomsråd Stk. 2 Foreningens navn forkortes officielt NAU 2 Netværket af Ungdomsråd er et landsdækkende,

Læs mere

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne. Foreningens hjemsted er København. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol Studenterforum Metropol Afdeling for studenterpolitisk aktivitet Sigurdsgade 26 2200 København N www.phmetropol.dk Godkendt på Studenterforum

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Dirigent på foreningens generalforsamling Udskrevet: 2019 Indhold Dirigent på foreningens generalforsamling........................................... 3 2 Guide Dirigent på foreningens generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap 1. NAVN Stk. 1 Organisationens navn er: Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Stk. 2 Foreningens bopæl er adressen på Sammenslutningen af Unge med Handicaps

Læs mere

Vedtægter for Danske Mediestuderende

Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtægter for Danske Mediestuderende Vedtaget på seminaret d. 24. - 25. november 2018. 1 Formål Stk. 1: Navn Foreningens navn er Danske Mediestuderende. Stk. 2: Formål Foreningen er en samarbejdsforening

Læs mere

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG FORMÅL... 3 2 MEDLEMMER... 3 3 MYNDIGHEDER... 4 4 LANDSMØDE... 4 5 EKSTRAORDINÆRT LANDSMØDE... 6 6 VALG AF BESTYRELSE... 7 7 BESTYRELSEN...

Læs mere

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune.

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune. DGS Vedtægter Senest revideret på DGS' Landsmøde den 24-26.april 2015 Kapitel 1: Navn, formål og medlemskab 1.1: Foreningens navn er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS. 1.2: Foreningens

Læs mere

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG FORMÅL... 3 2 MEDLEMMER... 3 3 MYNDIGHEDER... 4 4 LANDSMØDE... 4 5 EKSTRAORDINÆRT LANDSMØDE... 6 6 VALG AF BESTYRELSE... 7 7 BESTYRELSEN...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD Navn 1 Organisationens navn er Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Stk. 2 DSF har hjemsted i København. Formål 2 DSF har til formål at fremme de studerende ved

Læs mere

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017

Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017 Ændringsforslag fra bestyrelsen 12. marts 2017 Vedtægter for foreningen Danske Solcelleejere 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Solcelleejere herefter kaldet DSE Foreningens hjemsted er Viborg

Læs mere

Indhold. Praktisk information. side 4. Program. side 6. Ordbog. side 8. Forkortelser. side 10. Forretningsorden. side 12. Årsberetninger.

Indhold. Praktisk information. side 4. Program. side 6. Ordbog. side 8. Forkortelser. side 10. Forretningsorden. side 12. Årsberetninger. KONGRES 2019 Indhold Praktisk information side 4 Program side 6 Ordbog side 8 Forkortelser side 10 Forretningsorden side 12 Årsberetninger side 14 Økonomisk beretning side 22 Regnskab og budgetforslag

Læs mere

Vedtægter for SAMRåd ved RUC

Vedtægter for SAMRåd ved RUC Vedtægter for SAMRåd ved RUC Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er SAMRåd. Foreningen har hjemsted på Roskilde Universitet. Artikel 2: Formål 2 Formål Stk. 1 Foreningen

Læs mere

KONGRES 14 SKOLER VI KAN VÆRE STOLTE AF KOMPENDIUM 1 24-26 OKTOBER

KONGRES 14 SKOLER VI KAN VÆRE STOLTE AF KOMPENDIUM 1 24-26 OKTOBER KONGRES 14 SKOLER VI KAN VÆRE STOLTE AF KOMPENDIUM 1 24-26 OKTOBER I FOKUS 6/ PROGRAM FOR 1/ BESTYRELSENS KONGRESSEN BERETNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 4 PRAKTISK INFO 5 KÆRE ELEV 7 WORKSHOPS 8 ORDBOG 10

Læs mere

Vedtægter for EUD læsevejlederforeningen

Vedtægter for EUD læsevejlederforeningen Vedtægter for EUD læsevejlederforeningen Etableret i 2011 1 Indhold: 1 Navn og hjemsted side 3 2 Foreningens formål side 3 3 Foreningens mål side 3 4 Medlemskab side 4 5 Kontingent side 4 6 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Vedtægter for Danske Skoleelever 2018/19

Vedtægter for Danske Skoleelever 2018/19 Vedtægter for Danske Skoleelever 2018/19 KAPITEL 1: NAVN 1: Organisationens navn er Danske Skoleelever (DSE). Stk. 2: Internationalt benævnes organisationen The Association of Danish Pupils. Stk. 3: Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Nyborg, d. 18. marts. 2016 j.nr. 16-004i/FK/ng Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1 Navn Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt. 2 Formål Dansk Skoleidræt har med skolen som ramme

Læs mere

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk.

Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Stk Formål. Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 Stk. 5. Stk. 6 Stk. Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Patientforeningen Modermærkekræft. Stk. 2. Foreningens hjemsted er formandens adresse. 2 Formål. Stk. 1. At

Læs mere

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. Vedtægter for 3F ungdom Artikel 1. Navn og tilhørsforhold 1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. 2. 3F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (3Fs) ungdomsudvalg

Læs mere

Danish Association of Research Managers and Administrators (DARMA)

Danish Association of Research Managers and Administrators (DARMA) Danish Association of Research Managers and Administrators (DARMA) Vedtægter revideret ved DARMA s Ekstraordinære Generalforsamling d. 20. november 2018, på Copenhagen Business School (CBS) i København.

Læs mere

Vedtægter SIND Ungdom

Vedtægter SIND Ungdom Vedtægter SIND Ungdom 1 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL Foreningens navn er SIND Ungdom. SIND Ungdoms hjemsted er København. SIND Ungdom er en selvstændig og landsdækkende ungdomsorganisation uden religiøse eller

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling 17. august 2016 kl

Ekstraordinær generalforsamling 17. august 2016 kl Ekstraordinær generalforsamling 17. august 2016 kl. 16-17 Indhold FORSLAG TIL DAGSORDEN 2 BEGÆRING 3 FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN 4 ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTERNE 5 LOVUDVALGETS KOMMENTARER TIL ÆNDRINGSFORSLAG

Læs mere

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben. Vedtægter 1. Navn og tilhørsforhold Stk.1. Klubbens navn er AC TAP klubben ved Aarhus Universitet. Klubben har hjemsted ved Aarhus Universitet. 2. Medlemskab af organisation og formål Klubben er en arbejdspladsklub

Læs mere

Vedtægter - for Lærerstuderendes Landskreds

Vedtægter - for Lærerstuderendes Landskreds Vedtægter - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Navn og formål... 2 Kapitel 2 Medlemskab... 2 Kapitel 3 Årsmøde... 3 Kapitel 4 Bestyrelsen... 4 Kapitel 5 Formandskabet... 6 Kapitel

Læs mere

Vedtægter for Samvirkende Idrætsklubber

Vedtægter for Samvirkende Idrætsklubber Vedtægter for Samvirkende Idrætsklubber i Odense Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1: NAVN... 2 2: FORMÅL... 2 3: MEDLEMSSKAB... 2 3.1 Medlemsforpligtelse... 2 4: UDMELDELSE... 3 5: ØKONOMI...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund 2016 AFSNIT 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 NAVN, STIFTELSE OG HJEMSTED 1.1 Forbundets navn er Danske Døves Ungdomsforbund (DDU). Forbundets internationale benævnelse

Læs mere

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Indhold Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium... 1 1: Navn og formål... 2 2: Medlemmer... 2 3: Organisation... 3 4: Stormøde... 3 5: Økonomi...

Læs mere

Foreningens navn er Oplysningsforbundet May Day. Foreningens hjemsted er Danmark. Foreningen er partipolitisk uafhængig.

Foreningens navn er Oplysningsforbundet May Day. Foreningens hjemsted er Danmark. Foreningen er partipolitisk uafhængig. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Oplysningsforbundet May Day. Foreningens hjemsted er Danmark. Foreningen er partipolitisk uafhængig. 2. VÆRDIGRUNDLAG En forståelse af mennesket som en helhed af

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

Vedtægter for foreningen BumbleBees Vedtægter for foreningen "BumbleBees" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn: BumbleBees (underafdelinger Mini og Biografklub) Stk. 2. Foreningen er stiftet den 24. januar 2014. Stk. 3. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR PÆDAGOGSTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNING

VEDTÆGTER FOR PÆDAGOGSTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNING VEDTÆGTER FOR PÆDAGOGSTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNING - vedtaget på årsmøde april 2017 NAVN OG HJEMSTED 1 Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS), Rosenvængets Allé 16, 3. sal, 2100 København Ø PÆDAGOGSTUDERENDES

Læs mere

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold.

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold. Nuværende vedtægter VEDTÆGTER FOR Skjold Birkerød Fodbold. 1. Navn Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted Foreslået ændringer Vedtægter for Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold 1.

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd Det Frivillige Kulturelle Samråd Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd 1 Navn Stk. 1 Det Frivillige Kulturelle Samråd (FKS). FKS hjemsted er formandens eller sekretariatets adresse. 2 Formål Stk.

Læs mere

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. AVALAK s VEDTÆGTER Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. ORGANISATIONENS NAVN: 1. AVALAK (Organisationen for Grønlandske Studerende i Danmark) Stk.

Læs mere

a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV.

a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV. Vedtægter 1 Navn og hjemsted a Landsforeningens navn er Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV- stationer i Danmark, SLRTV. b Sammenslutningen driver et sekretariat med hjemsted i Danmark. 2 Formål og

Læs mere

KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014.

KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014. Vedtægter KaJ KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014. 1 Navn Foreningens navn er KaJ Medie- og Journaliststuderende. 2 Formål Specialgruppen

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af SLS har samme pligter og medlemsrettigheder som øvrige medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, jf. Dansk Sygeplejeråds love 4.

Stk. 2. Medlemmer af SLS har samme pligter og medlemsrettigheder som øvrige medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, jf. Dansk Sygeplejeråds love 4. Vedtægter for SLS Kapitel 1 Sammenslutningens navn, formål og medlemmer 1. Navn Sammenslutningens navn er Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). På engelsk bliver dette oversat til Danish Nursing

Læs mere

LANDSMØDE 2015 KOMPENDIUM 1 17-19. APRIL

LANDSMØDE 2015 KOMPENDIUM 1 17-19. APRIL LANDSMØDE 2015 KOMPENDIUM 1 17-19. APRIL I fokus 6/ Program for 11/ Halvårsberetning landsmødet Indholdsfortegnelse 4 Praktisk info 5 Kære elev 7 Workshops 8 Ordbog 10 Forretningsorden 13 Økonomisk beretning

Læs mere

Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand. Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt.

Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand. Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt. Forslag til vedtægtsændringer. Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt. 1 Foreningens navn er Personaleforeningen

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

2. Formål: 3. Medlemskab:

2. Formål: 3. Medlemskab: VEDTÆGTER FOR LANDSORGANISATIONEN MUSIK & UNGDOM 1. Navn: Organisationens navn er. s hjemsted er Københavns Kommune. er medlem af Dansk Ungdoms fællesråd (DUF) og Jeunesses Musicales International (JMI).

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016

Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016 Vedtægter for HK Luftfart SAS 13. september 2016 Kastrup 2016 1 Indhold 1. NAVN..... 4 2. OPTAGELSESBETINGELSER... 4 3. FORMÅL... 4 STK. 2. Faglige opgaver... 4 STK. 3. Organisatoriske opgaver... 4 4.

Læs mere

DGS Vedtægter. Senest revideret på DGS' Landsmøde den april 2017

DGS Vedtægter. Senest revideret på DGS' Landsmøde den april 2017 DGS Vedtægter Senest revideret på DGS' Landsmøde den 28.-30.april 2017 Kapitel 1: Navn, formål og medlemskab 1.1 Foreningens navn er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS. 1.2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Studenterhus Odense

Vedtægter for Studenterhus Odense Vedtægter for Studenterhus Odense Dato for ikrafttræden: 13. juni 2013 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Studenterhus Odense og har hjemsted i Odense Kommune. I daglig tale også kaldet Studenterhus

Læs mere

Vedtægter for Foreningen af Tegnsprogstolke

Vedtægter for Foreningen af Tegnsprogstolke Vedtægter for Foreningen af Tegnsprogstolke Revideret efter generalforsamlingen 2007, 2010, 2013 og 2015. 1 Vedtægter for Foreningen af Tegnsprogstolke Navn og formål 1, stk. 1. Foreningens navn er " Foreningen

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune. Greve Lærerforening Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune. 2. Formål Kredsens formål er at varetage

Læs mere

Idégrundlag og vedtægter

Idégrundlag og vedtægter Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Sjælland I daglig tale anvendes betegnelsen "SIND Sjælland eller "SIND Region Sjælland Stk.

Læs mere

Vedtægter for ST-rådet

Vedtægter for ST-rådet 0120321405 678977ÿÿ9ÿ 8222202820!"#$ %&'!( )*+,704!-.4)+7 020 Vedtægter for ST-rådet 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er ST-rådet og har hjemsted på Aalborg universitets uddannelse Sundhedsteknologi/Biomedical

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

VEDTÆGTER PERSONALEFORENINGEN I TOPDANMARK

VEDTÆGTER PERSONALEFORENINGEN I TOPDANMARK VEDTÆGTER PERSONALEFORENINGEN I TOPDANMARK 1 NAVN OG FORMÅL: Foreningens navn er Personaleforeningen i Topdanmark. Foreningen er en sektion af Forsikringsforbundet, og har til formål at varetage medlemmernes

Læs mere

FORMÅL GENERALFORSAMLING. 4a Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling i januar kvartal med mindst 1 måneds varsel.

FORMÅL GENERALFORSAMLING. 4a Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling i januar kvartal med mindst 1 måneds varsel. Vedtægter for SOCIALISTISK FOLKEPARTI HOLSTEBRO PARTIFORENING FORMÅL 1 Foreningens navn er Socialistisk Folkeparti Holstebro partiforening. Partiforeningen er hjemmehørende i og dækker geografisk Holstebro

Læs mere

Vedtægter for HK Luftfart SAS 25. marts 2019

Vedtægter for HK Luftfart SAS 25. marts 2019 Vedtægter for HK Luftfart SAS 25. marts 2019 Kastrup 2019 1 Indhold 1. NAVN..... 3 2. OPTAGELSESBETINGELSER... 3 3. FORMÅL... 3 STK. 2. Faglige opgaver... 3 STK. 3. Organisatoriske opgaver... 3 4. FORHANDLINGSREGLER

Læs mere

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift

Vedtægter for Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Navn 1. Foreningens navn er Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Formål og opgave 2. Det er foreningens formål og opgave - at arrangere møder, kurser og lignende, hvor menighedsrådenes virksomhed

Læs mere

Vedtægter for Favrskov Lærerforening

Vedtægter for Favrskov Lærerforening Vedtægter for Favrskov Lærerforening 1 Hjemsted Kredsens navn er Favrskov Lærerforening. Den udgør kreds 137 af Danmarks Lærerforening. Kredsen har hjemsted i Favrskov kommune. 2 Formål Kredsens formål

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds

Lærerstuderendes Landskreds Vedtægter - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Navn og formål... 2 Kapitel 2 Medlemskab... 2 Kapitel 3 Årsmøde... 3 Kapitel 4 Bestyrelsen... 4 Kapitel 5 Den daglig ledelse...

Læs mere

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Kreds Øst Ændringsforslag er markeret med fed rød Marts 2011 Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter.

Læs mere

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016 1 til 12 er enslydende for alle veteranhjem under Fonden Danske Veteranhjem (FDV) og kan ikke ændres ved lokale generalforsamlinger, da de fastlægger de fælles retningslinjer som FDV har fastsat. De lokale

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING

VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING 1 Kredsens navn er Aalborg Lærerforening. Den udgør kreds 153 af Danmarks Lærerforening og har hjemsted i Aalborg kommune. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening 1.2 Tidligere navne: 1903-1904: Døvstummeforeningen,,Effata" Aarhus 1904-1950: Døvstummeforeningen,,Hephata"

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR "KØBENHAVNS BYBI FORENING"

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS BYBI FORENING VEDTÆGTER FOR "KØBENHAVNS BYBI FORENING" 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Københavns Bybi Forening". Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. Foreningen er en almennyttig forening, der kan

Læs mere

Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter

Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter 1: Elevrådets Navn Rådets navn er Elevrådet på Roskilde Katedralskole - forkortet Elevrådet. 2: Elevrådets Formål Elevrådets formål er, at repræsentere Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Hvidovre Lærerforening

Vedtægter for Hvidovre Lærerforening 1 Hvidovre Lærerforening, med hjemsted i Hvidovre Kommune, udgør kreds 14 af Danmarks Lærerforening, har til formål, - at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige samt pædagogiske interesser og at

Læs mere

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX PATIENTFORENING A Ectodermal Dysplasi Vedtægter Bestyrelsen 2010 V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX Indholdsfortegnelse Vedtægter:...3 1 Navn:...3 Hjemsted:...3 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER. for DSTB (DANISH SOFTWARE TESTING BOARD)

VEDTÆGTER. for DSTB (DANISH SOFTWARE TESTING BOARD) VEDTÆGTER for DSTB (DANISH SOFTWARE TESTING BOARD) Vedtaget på generalforsamlingen den 05.10.2009. Seneste ændring vedtaget på generalforsamlingen den 21.11.2013 VERSION 1.3 SIDE 1 AF 5 1. Navn Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

V E D T Æ G T E R for Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører

V E D T Æ G T E R for Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører V E D T Æ G T E R for Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører Navn 1 Foreningens navn er Foreningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører i Danmark" - i daglig tale kaldet "FSFI. Stk.

Læs mere

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune.

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. Vedtægter for CBS Sport Frederiksberg, 27. oktober 2015 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål CBS Sport

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Kapitel 1: Navn, formål og virke 1 Foreningens navn Foreningens navn er Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, forkortet UNF i daglig tale UNF Danmark.

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

Vedtægt for Sundhed Danmark

Vedtægt for Sundhed Danmark Vedtægt for Sundhed Danmark 1 Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Sundhed Danmark 1.2 Foreningen kan derudover bruge Foreningen af danske sundhedsvirksomheder i sin kommunikation 2 Formål 2.1 Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere