Kongres oktober 2016 #EEOK16

Transkript

1 Kongres oktober #EEOK16

2 M Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Indholdsfortegnelse Kære kammerater Praktisk indformation Program Hokus Pokus, Hovedet i fokus Ordbog Forkortelser Forretningsordenen Årsberetning HTX Årsberetning EUD Årsberetningen Økonomisk beretning Budgetforslag Udtalelse - kompetencegivende produktionsskoler Forslag til handlingsplan - Styrken kommer nedefra Formandsopstilling Næstformandsopstilling Forslag til nyt principprogram Nuværende principprogram Vedtægter Aktiviteter i 2016/17 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8-9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 12 Side Side Side 21 Side Side 24 Side 25 Side Side Side Side 47 2

3 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Kære kammerater Jeg har sgu glædet mig til at skulle til kongres igen! EEO står ved en korsvej, hvor vi skal vælge vores fremtid. Vi skal vælge, hvor vores fokus skal ligge, og hvordan organisationen skal køres. Disse valg vil gøre denne kongres til noget helt særligt. Jeg tror også, at lige nøjagtig dette stormøde er specielt, fordi EEO, det seneste år, har sejret på mange punkter og nu står med mere pondus, end vi nogensinde har gjort. Det betyder, at vi skal beslutte, hvordan vores gennemslagskraft skal disponeres og hvilke fokusområder, vi vil arbejde med det kommende år. Når det er vigtigt, hvad vi arbejder med, så er det fordi, vi her taler om folks liv, ikke bare deres ungdom og ikke bare deres uddannelsesliv. Når vi kæmper for uddannelse, kæmper vi for noget, som definerer, hvordan folk tænker om sig selv, og hvordan folks levestandard er resten af livet. Derfor er det heller ikke et område, vi kan acceptere forringelser på. Derfor er det også vigtigt, at vi på netop dette stormøde midt i besparelsernes tid, bliver enige om en fælles vej, som vi som erhvervsskoleelever, HTX ere og Social og Sundhedselever skal gå. Det er det, jeg glæder mig til at være med til at definere sammen med jer, og det er det, jeg håber, vi kan få en god diskussion om, både via mikrofonen på den til evighed lettere skræmmende talerstol, men også når vi småsnakker ved måltiderne og ude til rygepauserne. Vi ses til en god kongres, som jeg i hvert fald glæder mig meget til. Morten Egede, Formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation Morten Egede, formand Morten Egede - Formand for EEO 3

4 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Praktisk information Velkommen til EEO s kongres 2016! Du sidder nu med de vigtigste papirer til EEO s kongres 16, som løber fra den 28. oktober til den 30. oktober. I år bliver vores kongres afholdt på Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde, på adressen: Køgevej 131, 4000 Roskilde Kompendiet indeholder blandt andet weekendens program, EEO s beretninger fra det sidste halve år, opstillinger og forslag til udtalelser og ændringer. Alle deltagere kan både stille forslag til udtalelser m.m., samt stille op til diverse udvalg, men det skal vi nok snakke meget mere om på selve kongressen. I kompendiet finder du også en ordbog og forklaringer på forkortelser, så alle har mulighed for at deltage i debatten. Selvom det måske virker tørt, så frygt ej, for kongressen bliver alt andet end dét det er bare vigtigt at have baggrundsstoffet klar til brug. For at kunne stemme på kongressen skal din skole være medlem af EEO, og du repræsenterer dermed dine skolekammerater. Hvis din skole ikke er medlem, så deltager du som observatør. Du har stadig taleret, men du kan ikke stemme. Hvis du er i tvivl, om din skole er medlem, så kan du sende en mail til vores elevrådskonsulent, Emma, på elevraad@eeo.dk. Udover mad fra vores dygtige kokke-hold, vil der være mulighed for at købe forfriskninger i vores kiosk. Du kan her købe øl, sodavand og lignende. Du skal ikke tage din egen alkohol med. I stedet skal du huske: - Sygesikringsbevis - Sovepose/Dyne + Liggeunderlag/Madras - Kontanter til baren og snacks (der er også Mobile Pay) - Toiletsager (Tandbørste, tandpasta, håndklæde osv.) - Dette kompendie - Evt. flot/fint tøj til gallamiddagen Kompendiet indeholder alt, hvad vi tænker, du skal bruge af information inden kongressen, men hvis du alligevel sidder med spørgsmål efter at have læst det igennem, så må du endelig kontakte os på aktivitet@eeo.dk. Hvis du ikke allerede er medlem af facebookgruppen EEO Kongres 2016, så gå ind og find den nu. Her vil løbende komme praktiske informationer og meget mere. Vi glæder os til at se dig! På vegne af stormødegruppen, Aktivitetskonsulent Ida Søndergaard Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal du hurtigst muligt give besked ved at skrive til: aktivitet@eeo.dk. Ida Søndergaard - Aktivitetskonsulent EEO 4

5 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Program FREDAG :30: Ankomst 19:30: Aftensmad - gruppearbejde med intro til principprogram og vedtægter 20:30: Velkomst og formalia 21:00: Introkursus 22:00: Hygge 01:00: Godnat Ændringer/forlag til vedtægter og principprogram skal indgives inden kl på stormødesekretariatet. LØRDAG 08:00: Godmorgen 08:15: Morgenmad 09:00: Årsberetning 09:30: Årsregnskab og kommende budget 10:00: Behandling af principprogram 12:00: Talere 12:30: Frokost - gruppearbejde med intro til handlingsplan og udtalelser 13:30: Regionstid 14:30: Behandling af vedtægter del 1 15:15: Pause m. snacks 15:30: Behandling af vedtægter del 2 16:15: Gruppearbejde om psykiske idelser 17:15: Paneldebat om psykiske lidelser 18:15: Gør klar til galla 19:00: Gallamiddag 21:30: Underholdning + fest 02:00: Godnat Opstillinger, ændringer/forlag til udtalelser, handlingsplan og budget inden kl på stormødesekretariatet. SØNDAG 08:00: Godmorgen 08:15: Morgenmad 09:00: Opstillingstaler til formand, næsteformand, kasserer, udvalgsrepræsentant og udvalgsbestyrelser 09:15: Udtalelser 10:45: Præsentation af nyvalgt Forretningsudvalg 11:00: Opstilling til Hovedbestyrelsen 11:50: Valg af kritisk revisor 11:55: Behandling af budget og kontingentsats 12:15: Frokost 12:45: Præsentation af nyvalgt Hovedbestyrelse 13:00: Behandling af handlingsplan 13:30: Eventuelt 13:45: Afslutning og rengøring 16:00: Afgang og madpakker 5

6 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Hokus Pokus Hovedet i fokus 14 % af pigerne på en erhvervsuddannelse havde i 2014 forsøgt selvmord, og det var vel og mærke de piger, der havde forsøgt og overlevet. ¼ af alle eleverne på erhvervsuddannelserne i 2014 har på et tidspunkt overvejet, om deres liv var værd at leve. I det her efterår danner de dystre tal og kolde facts rammen om vores efterårskampagne Hokus Pokus - hovedet i fokus. Det er vigtigt, at vi, som unge, er der for hinanden, når livet går skævt, og det er vigtigt, at vi kan få hjælp. Oftest handler det bare om at snakke med hinanden, men det kan være svært, for hvor går grænsen for lærer og leders indblanding i elevens psykiske problemer? Især når eleverne går på en ungdomsuddannelse, hvor de langt hen af vejen skal være voksne og stå på egne ben. På Kongressen afholder vi en debat med de ungdomspolitiske partier, hvor rammen for debatten er ovenstående problematik. Under spørgsmålet; Hvem har ansvaret for elevers psykiske trivsel? vil debatten udfolde sig, og det er din mening, der skal i spil. Hvad mener du, at skoler, lærere og vi elever selv kan gøre for at støtte hinanden i svære tider? 6

7 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Ordbog Her følger en række ordforklaring. Hvis der er ord, der mangler at blive forklaret, kan du altid spørge dirigenterne eller din sidekammerat. Delegeret: Hvis du er delegeret, har du stemmeret til stormødet. Hver medlemsskole må sende et bestemt antal delegerede - alt efter antal elever på skolen. Observatør: Alle EUD, HTX og SOSU-skoler må sende så mange observatører, de har lyst til. Observatører kan ikke stemme, men du må gerne deltage i debatten og alt det andet på stormødet. Forretningsorden: Den beskriver, hvordan mødet skal forløbe. Der står f.eks. noget om, hvornår man skal lave en skriftlig afstemning (som dermed er hemmelig), og hvornår man bare laver håndsoprækning. Der står også nogle ting om taletid osv. Man kan altid spørge dirigenterne, hvis man har spørgsmål til forretningsorden, eller hvis man ikke synes, at mødet følger de fælles regler. Du finder forretningsorden her i kompendiet. Vedtægter: Vedtægterne handler om, hvem der bestemmer hvad, og hvordan hele organisationen skal køre. Det er f.eks. her reglerne for vores stormøder står beskrevet. Vedtægterne skal ikke beskrive alting, men kun de vigtigste ting om organisationen. Det er på kongressen, man kan lave om på vedtægterne. Handlingsplan: Handlingsplanen fastlægger, hvad EEO skal lave det næste år. Det er både, hvilke politiske emner vi skal tage op, hvordan vi skal gøre det, men også ting som at vi skal holde sommerlejr eller lave internationalt arbejde. Handlingsplanen er en rettesnor for Hovedbestyrelsen (HB) og Forretningsudvalget (FU). Dirigenter: Det er dem, der leder mødet. De giver taletid og styrer, hvem der nu skal tale, de styrer afstemningerne og sikrer, at alt forløber ordentligt. Referenter: Det er dem, der skriver det ned, der besluttes i løbet af mødet, så vi kan huske det bagefter. Den økonomiske beretning: På stormøderne fremlægges, hvad EEO s penge er blevet brugt på, og hvordan det ser ud med økonomien. Principprogram: EEO s grundlæggende holdninger. Det er her, vi skriver, hvad EEO grundlæggende mener. Det er på kongressen, man kan lave om på principprogrammet. Stormøde: EEO holder to stormøder om året kongressen og landsmødet. Disse møder er de højeste myndigheder i EEO, og det er her, vi diskuterer og aftaler, hvad vi skal lave det næste år, om der er styr på økonomien osv. 7

8 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Forkortelser EUD Erhvervsuddannelser er den samlede betegnelse for uddannelser, man kan tage på landets tekniske skoler. HTX - Højere Teknisk Eksamen/Teknisk Gymnasium er adgangsgivende for alle videregående uddannelser. Der er primært fokus på naturividenskab, teknik og teknologi. EUX - En kombination af et svendebrev og et studenterbevis. Kombinationen af teknisk skole og gymnasium. Eleverne lærer teori og praksis for et håndværk samt fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag SOSU/PAU - SOSU betyder Social- og sundhedsuddannelserne og PAU betyder Pædagogisk assistent. DSE Danske SkoleElever (folkeskoleeleverne) DGS Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (STX, HF, IB) FIC Fagligt Internationalt Center LL Lærerstuderendes Landssammenslutning LH Landssammenslutningen af Handelsskoleelever PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning SR-KU Studenterrådet Københavns Universitet (universitetsstuderende på Københavns Universitet) FU Forretningsudvalget er politisk valgt og tager sig af den daglige ledelse af EEO. Sek Sekretariatet holder til i Elevbevægelsens Hus i Københavns nordvestkvarter og sørger for praktiske ting som EEO økonomi, kommunikation, kontakt til elevrådene og koordination af sundhedskampagnen på erhvervsskolerne. KR - Kritiske revisorer bliver valgt på Kongressen og holder løbende øje med, at EEO penge bliver brugt forsvarligt. AER/AUB - Arbejsgivernes Uddannelsesbidrag. Præmiepulje skabt for at få erhvervslivet til at skabe flere praktikpladser. SKP- Skolepraktik er for elever, som ikke har eller har haft en læreplads. UVMK - Undervisningsmiljø-kampagne(Skoler vi kan være stolte af), som EEO kører fra skolestart og frem mod årsskiftet. Elev- og studenterbevægelsen (ESP) EEO Erhvervsskolernes ElevOrganisation DSF Danske Studerendes Fællesråd (universitetsstuderende) 8

9 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 SDS Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Internationale: OBESSU Organizing Bureau of European School Students Union (Organisationen for elevorganisationer i Europa) NSSN Nordic School Students Network (Nordens sammenslutning) Faglige samarbejdspartnere GL Gymnasieskolernes Lærerforening Uddannelsesforbundet (fagforening for lærerne på EUD-uddannelserne) LO Landsorganisationen i Danmark (hovedorganisation for landets største fagforbund som f.eks. 3F, Metal og FOA) Metal ungdom Dansk Metal ungdom DEF-Ungdom Dansk El-forbunds ungdom 3F Fagligt Fælles Forbund NNF Nærings og nydelsesmiddelforbundet FOA Fag og Arbejde (Fagforening der bl.a. organiserer SOSU-assistenter) DI - Dansk Industri (Arbejdsgiverforening) DA Dansk Arbejdsgiverforening DE-L Danske Erhvervsskoler Lederne (lederforeningen for erhvervsskolerne) DE-B Danske Erhvervsskoler Bestyrelserne (foreningen for bestyrelserne på de tekniske skoler) Råd og udvalg DCUM Dansk Center for Undervisningsmiljø REU Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (Her er EEO repræsenteret og har dermed indflydelse på forslag stillet til Ministeriet for Børn og Unge) 9

10 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Forretningsorden Her er Hovedbestyrelsens forslag til de regler, der skal gælde for kongressen, det er altså forretningsorden. Her kan man bl.a. se deadlines, stemmeprocedurer osv. Forretningsordenen er altså vores fælles spilleregler for, hvordan mødet skal foregå. Hovedbestyrelsens forslag Formanden åbner mødet og leder valget af minimum to dirigenter og referenter. Dirigenterne præsenterer nuværende medlemmer af de stående udvalg og formandskabet ved mødets start. Der nedsættes et stemmeudvalg på tre personer, hvoraf én og kun én er medlem af et af de stående udvalg eller formandskabet. Medlemmer af stemmeudvalget skal afløses, såfremt der skal tælles stemmer op til et personvalg, hvortil de selv er opstillede. Deltagere har stemmeret i henhold til vedtægterne. Delegerede og observatører har hver én stemme til tidsplan og én stemme til forretningsorden, jf. vedtægternes 13 og 21. Taletiden i hver enkelt debat er tre minutter for førstegangsindlæg og to minutter for videre indlæg. Dirigenterne kan vælge at ændre i denne taletid. Stemmeprocedurer Personvalg afholdes ved skriftlig og hemmelig afstemning. Der fintælles to gange ved skriftlige afstemninger. Stemmesedler opbevares forseglet hos dirigenterne én time efter afstemningen, hvorefter de destrueres. Ved stemmelighed i forbindelse med personvalg foretages der omvalg mellem de kandidater, hvor stemmeligheden fremstår. Såfremt der stadig er stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. Stemmetal offentliggøres ikke i forbindelse med personvalg. Et forslag er vedtaget, hvis det opnår flere stemmer for end imod, medmindre andet er specificeret i vedtægterne. Før hver afstemning stiller dirigenterne en afstemningsprocedure. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Tidsfrister Deadline for opstillinger, udtalelser og ændringsforslag (Dog ikke vedtægter) er lørdag 2 timer efter det officielle programs afslutning, dog tidligst klokken Tillid/mistillid Deltagere, der ønsker ordet til procedure, henvender sig til dirigentbordet, hvorefter de straks tildeles ordet. Ved mistillid suspenderes mødet i 15 minutter, hvor mistillidsstiller og mistillids-modtager finder anden- og tredjetaler, som kan tale i deres forsvar. Derefter taler stiller og modtager (i nævnte række følge). Såfremt mere end halvdelen af de delegerede ønsker at høre yderligere, taler anden talere for og imod. Såfremt 2/3 af de delegerede ønsker yderligere motivation, taler tredjetalere for og imod. Mistillidsvotum afgives ved almindeligt flertal. Mistillid til dirigenterne gives samlet. I det tilfælde overtager formanden ledelsen af mødet og leder valget af minimum to nye dirigenter. Rygning, alkohol og tændte mobiltelefoner er forbudt under mødet. Der skal under hele mødet overholdes almindelig god mødeskik. 10

11 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Årsberetning HTX Det sidste år har HTX-udvalget primært beskæftiget sig med to overordnede sager. Den første omhandler gymnasiereformen, hvor HTX-udvalget har udviklet EEO s forslag til en gymnasiereform på HTX-området. Derudover har udvalget arbejdet med at finde nye måder, at nå vores elever på de tekniske gymnasier. Gymnasiereform I forbindelse med gymnasiereformen, har vi ikke kun arbejdet med at udvikle vores eget udspil, vi har også brugt tid og energi på at lobbyere for disse tiltag. Dette har resulteret i, at en stor del af vores forslag kom med i regeringens udspil. Alt har dog ikke været guld og grønne skove, for trods aktiviteter og samarbejde med de andre elevorganisationer, blev der indført et karakterkrav. Herudover kan der nævnes følgende der er blevet en del af gymnasiereformen, som vi har kæmpet for: - Et nyt teknikfag til kommunikationselever - Opdaterede læreplaner, særligt dansk og matematik - Mere tid til og mundtligt forsvar af SOP, tidligere SRP Øget samarbejde Derudover har vi også tænkt over, hvordan vi bedre rammer vores HTX-elever, så vi når ud til flere. I den forbindelse har der været tænkt i LAN-arrangementer, besøg på festivaler og at starte samarbejder med unge forskere eller IDA. I den forbindelse har man opfordret region Nord til at arbejde videre med planlægningen af et LAN det kommende år. Derudover har vi startet en dialog med IDA, som forhåbentlig munder ud i et samarbejde. Årsberetning EUD I EUD-udvalget har vi siden kongressen arbejdet med skolepraktikordningen (SKP) og deres rettigheder, hvilket der er kommet en del gode debatter ud af. Vi endte med at holde en EUD-udvalgsweekend i Aalborg, hvor resultatet blev et udspil til en SKP-reform. Et udspil, som mange politikere tog godt i mod og ladet sig inspirere af. Social - og Sundhedsuddannelserne Der er fortsat et øget fokus på SOSU og PAU-uddannelserne og deres integrering i EEO. EUD-udvalget har det seneste år fået oplæg om uddannelserne, som klæder os bedre på til at kæmpe de kampe, der er. Vi har eksempelvis fokus på, at redde uddannelserne fra for små dimensioneringer. Treparten I forbindelse med treparten om uddannelse har vi i EUD-udvalget haft stor fokus på, at treparten skulle indeholde elementer fra vores SKP-udspil, og at lærepladsudfordringen skulle tages seriøst med varige løsninger. Aftalen har vi taget med blandede følelser, da det mest af alt er en hensigtserklæring, men vi kan se de har taget mange af elementerne fra vores SKP-udspil med i den endelige aftale. Vi kan blandt andet nævne: - Begrænsning i brugen af virksomhedsforlagt undervisning - Begrænsning i brugen af korte aftaler og delaftaler - Ændring af AUB en til en model tætliggende op af vores forslag - Derudover kommer der nogle klarere rammer for EMMA-kriterierne og retningslinjerne for, hvad man må lave i skolepraktikken DM i Skills Igen i år var vi til DM i Skills. Som altid bød dagene på spændende samtaler, diskussioner og konkurrencer. Vi inviterede ungdomspartierne forbi til at konkurrere i vores fag for at sætte fokus på godt håndværk. Vi har i den anledning fået lavet en vandrepokal, der i år endte hos Liberal Alliance Ungdom. 11

12 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Årsberetning Kurser Vi har i løbet af det sidste år afholdt mange kurser, hvor vi uddanner vores aktive i noget specifikt. I foråret afholdte vi med stor succes to weekendkurser: Et retorikkursus og et skolebesøgskursus. Her i efteråret har vi afholdt regionsweekend, skolebestyrelseskursus og skolebesøgskursus. Det har været sjovt og spændende at se jer alle sammen til en blanding af faglig og socialt indhold. Sommerlejr og arbejdsuge Vi har holdt en sommerlejr som var gangske velafholdt og levede op til målsætningerne i handlingsplanen. Næsten i forlængelse af denne, havde vi en arbejdsuge, hvor der blandt andet blev arbejdet på vores kampagne Hokus pokus - hovedet i fokus Folkemøder Vi deltog i sommers på Folkemødet på Bornholm, hvilket var nogle spændende dage med masser af politik, debatter og rig mulighed for at præge de mennesker, der styrer vores land. Uddannelsesalliancen Vi deltager aktivt i Uddannelsesalliancens arbejde, som sætter fokus på regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet og vores levegrundlag. Der er blandt andet blevet arrangeret demonstrationer fire steder i landet, og der bliver kæmpet for, at vores uddannelser ikke bliver smadret i fremtiden. Hokus Pokus - hovedet i fokus Efterårskampagnen Hokus Pokus - hovedet i fokus har kørt sideløbende med Vejen til en Erhvervsuddannelse. Kampagnen har til formål at sætte psykisk trivsel på dagsorden ude på vores skoler. Til det har vi sammen med En Af Os uddannet unge-ambassadører, som kan fortælle om de problemer og dertilhørende løsninger, der er, i forhold til den psykiske trivsel på skolerne. Kampagnen har også lagt sig tæt op af arbejdet i uddannelsesalliancen, fordi eksempelvis skolepsykologer, som regel er noget af det første, der bliver skåret væk, når der skal spares. Vi har også deltaget på Ungdommens Folkemøde, hvor vi havde en stand sammen med En Af Os i led med vores efterårskampagne Hokus Pokus - hovedet i fokus. Vejen til en Erhvervsuddannelse Vi har for første gang skulle lave en kampagne i millionklassen, og emnet var vejledning. Det blev til kampagnen Vejen til en Erhvervsuddannelse, der lige nu fræser af sted i bedste velgående. Konceptet er, at vores seje rollemodeller kører landet tyndt og besøger folkeskoler, hvor de fortæller om, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. Kampagnen har gjort, at der har været ekstra meget tryk på efteråret i forhold til normen og det har skabt og skaber stadig et resultat, som vi er rigtig glade for! 12

13 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Økonomisk beretning Økonomisk beretning 2015 har været et ganske turbulent år på regnskabsfronten med køb af 1. salen på Vibevej, skift af bank og en ny struktur i Elevservice. I det følgende vil nogle af de væsentlige punkter blive fremhævet. Derudover vil EEO s kasserer gennemgå regnskabet lørdag kl Her vil også Hovedbestyrelsens forslag til budget for 2017 blive fremlagt. Efter behandling af ændringsforslag stemmes der om det endelige budget for 2017 søndag kl Indtægter Der har i et par år været snakket om at ændre tilskudsreglerne for tipsmidlerne, så kongressen har valgt at være forsigtige med forventningerne til tipstilskuddet. Kontingentindtægterne fra medlemsskolerne steg i 2015 kraftigt. Dette skyldes, at det på en ekstraordinær kongres i 2015 blev vedtaget at sætte kontingentet op fra 10,- til 15,- kr. pr. årselev. Forhøjelsen skulle sikre, at EEO havde penge nok til at købe 1. salen i Elevbevægelsens Hus på Vibevej 31 i København. Købet blev gennemført i sommeren Landsmøde og kongres På landsmødet 2015 havde vi som noget nyt lejet skolen inkl. kantinens køkkenhold, der stod for al mad. Derfor var lokalelejen væsentlig højere end året før. Til gengæld var udgifterne til forplejning langt mindre. På kongressen 2015 fik vi mulighed for at låne en skole gratis. Regioner Der er forskelligt aktivitetsniveau i de forskellige regioner. EEO vil gerne have aktive regioner, der kan skabe lokale aktiviteter, og alle regioner har derfor som udgangspunkt 3.500,- kr. til at lave aktiviteter for i løbet af året. Hvis man i de enkelte regioner har planer om større og dyrere aktiviteter, kan regionerne søge om ekstra penge hos Forretningsudvalget. Aktiviteter og projekter Igen i 2015 har det været muligt at fundraise penge til en kampagne. Denne gang var det 3FU, der støttede vores Folketingskampagne med ,- kr. DM i Skills blev i 2015 afholdt i Bella Centeret i København. Her havde EEO valgt at dele stand med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH). Sommerlejren er en af EEO s faste aktiviteter, der hvert år er en stor succes. EEO har desuden gennemført en række andre kampagner i løbet af 2015 ikke mindst i forbindelse med Folketingsvalget og finansloven i samarbejde med resten af Elev- og Studenterbevægelsen (ESB). Frikøb af formand EEO har fra 2014 til sommeren 2015 prioriteret at frikøbe formanden for at give vedkommende bedre mulighed for at deltage i møder, pressearbejde og lignende uden at skulle have et job ved siden af. Lokaleomkostninger 2015 blev året, hvor EEO for første gang i sin næsten 20-årige historie gik fra at leje lokaler til at købe fast ejendom. Danske Skoleelever (DSE) valgte at flytte til Randers, og EEO havde i den forbindelse mulighed for at købe deres etage i Elevbevægelsens Hus på Vibevej 31 i Københavns Nordvestkvarter. Ved at købe etagen kunne EEO få mere plads til organisationens aktive, frivillige og ansatte, hvilket var ganske tiltrængt. Samtidig ville man være i stand til at bevare det nære samarbejde med Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der begge har til huse i samme bygning. Efter lange forhandlinger med både DSE og et par banker, lykkedes det omsider i sommeren 2015 at købe etagen for ,- kr. Herefter gik en større renovering i gang, der bl.a. omfattede nyt gulv, opsætning af vægge og nyt køkken. Udover at bruge det meste af opsparingen, optog EEO et lån på 13

14 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres ,5 mio. kr. for at kunne betale for køb, ombygning og indretning. EEO s økonomi er dog blevet styrket væsentligt over de seneste år, og vi er derfor fuldt fortrøstningsfulde ved at have investeret så mange penge. Selvom der fortsat mangler nogle detaljer i indretningen, kan der næppe være tvivl om, at de nye lokaler vil komme til at danne nogle meget bedre rammer om EEO s arbejde. Elevservice Da DSE i 2015 flyttede fra Elevbevægelsens Hus, overtog EEO administrationen af Elevservice. Elevservice er et fællesskab mellem de tre ejere af Elevbevægelsens Hus DGS, LH og EEO. Elevservice står for at varetage driften af bygningen, herunder el, vand, varme og løbende vedligeholdelse. På grund af problemer med adgang til Elevservices bankkonto og overlevering, er EEO endt med at lægge ud for de fleste af Elevservices udgifter i Det betyder, at EEO har ca ,- kr. tilgode hos Elevservice. 14

15 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Budgetforslag Indtægter Regnskab 2014 Budget 2015 Regnskab 2015 Budget 2017 Finanslovstilskud , , , ,00 Tipstilskud , , , ,00 Kontingentindtægter , , , ,00 Diverse indtægter 8.641, ,70 - Indtægter i alt , , , ,00 Landsmøde Deltagerbetaling , , , ,00 Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Lokaleleje , , , ,00 Barindtægter 6.326, , , ,00 Barudgifter , , , ,00 Diverse (materialer, leje af udstyr m.m.) , , , ,00 Aktivister inkl. forplejning , , , ,00 Landsmøde i alt , , , ,00 Kongres Deltagerindtægt , , , ,00 Støtte fra LO , , , ,00 Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Lokaleleje , ,00 Barindtægter 8.418, , ,00 Barudgifter , , , ,00 Diverse , , , ,00 Aktivister inkl. forplejning , , ,00 Kongres i alt , , , ,00 15

16 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Internationalt Transport , , , ,00 Refusion af transport fra OBESSU , , ,00 Kontingent til OBESSU , , , ,00 Forplejning, indkvartering m.m , , , ,00 Internationalt i alt , , , ,00 Regioner EEO Østjylland -451, , ,00 EEO StorKbh , , , ,00 EEO Syd , , ,00 EEO Nord , , ,00 EEO Sjælland -188, ,00-645, ,00 EEO Fyn ,00 Regioner i alt , , , ,00 Aktiviteter og projekter Aktivitetstilskud fra LO , , , ,00 Fundraising , ,00 - Aktivitetspulje , ,00 Skolebesøg , , , ,00 Skills , , , ,00 Sommerlejr , , , ,00 Folkemødet på Bornholm + UFM , , , ,00 Bannermaling, branding og redaktion , Materialer til uddeling (kuglepenne, notesbøger m.m.) , , ,00 Nej til mindre uddannelse med ESB , Uddannelsestopmødet med ESB , Bannerdrop ifm. EUD-reformen -912, Blokade på KTS , Finanslov med ESB , , , ,00 Arrangering af kurser , , , ,00 Europaparlamentsvalg , EP-valgkampagne, støtte fra LO , SKP-kampagne ,

17 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 NSSN i Danmark , NSSN-tilskud, Aalborg Kommune , Folketingsvalg , ,78 - Regionsweekend ,65 - Kommunal- og regionsrådsvalg ,00 Diverse -280,39-71,12 - Aktiviteter og projekter i alt , , , ,00 Medlemsskaber DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd , , , ,00 ESB - Elev- og Studenterbevægelsen , , , ,00 Medlemsskaber i alt , , , ,00 HB - Hovedbestyrelse Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 Bestyrelseskursus , , ,00 Diverse -280, , ,00 EEO reception , , ,00 HB - Hovedbestyrelse i alt , , , ,00 FU - Forretningsudvalg Transport , , , ,00 Forplejning , , , ,00 FU - Forretningsudvalg i alt , , , ,00 Repræsentation Transport , , , ,00 Forplejning m.m , , , ,00 Repræsentation i alt , , , ,00 17

18 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Løn til sekretariat Tilskud, fundraising o.lign , ,00 - Løn, pension, feriepenge m.m , , , ,00 Efteruddannelse , ,00 Personalegaver -543, , , ,00 Sociale arrangementer , , , ,00 Løn i alt , , , ,00 Frikøb Løn, pension, feriepenge m.m , , , ,00 Frikøb i alt , , , ,00 Sekretariatsrejser og -forplejning Rejser -605, , , ,00 Forplejning , , , ,00 Sekretariatsrejser og -forplejning i alt , , , ,00 Lokaleomkostninger Huslejeudgift , , ,00 - Lokalerengøring , ,00 Vedligehold og anskaffelser , , , ,00 Resthusleje , Hensat til køb af ejendom , Vicevært (fælles med LH og DGS) , , ,00 Elevservice , ,00 Realkreditlån , ,00 Banklån ,00 Låneomkostninger og administration ,61 - Ejendomsskat , ,00 Renovering af 1. sal ,20 - Inventar m.m. til 1. sal ,55 - Uforudsete udgifter i nye lokaler ,00 Lokaleomkostninger i alt , , , ,00 18

19 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Administative omkostninger Kopiering og print , , , ,00 Porto -506, ,00-304, ,00 Telefoner , , , ,00 Hjemmeside, internet m.m , , , ,00 EDB og kontorartikler , , , ,00 Køb af kamera -239, Abonnementer , , , ,00 Konferencer / kurser ,00-382, ,00 Forsikringer , , , ,00 Revisor , , , ,00 Administative omkostninger i alt , , , ,00 Gebyrer og renter Gebyrer , , , ,00 Renter 6.308, , , ,00 Gebyrer og renter i alt 3.473, , , ,00 Årets resultat ekskl. sundhedsprojektet , , , ,00 Sundhedsprojekt Løn, pension, feriepenge m.m , , ,52 - Transport, tlf. m.m , ,90 - Sundhedspuljen , Sundhedsprojekt i alt , , ,42 - Årets resultat inkl. sundhedsprojektet -322, , , ,00 19

20 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Aktiver Balance pr Passiver Depositum Egenkapital Lokaler ,00 Periodens resultat ,55 Overført tidligere år ,84 Fast ejendom Egenkapital i alt ,39 Vibevej 31, 1., 2400 Kbh. NV ,00 Gældsforpligtelser Tilgodehavender Realkreditlån ,52 Tilgode DGS ,99 A-skat ,00 Tilgode DSE ,00 AM-bidrag 9.580,44 Tilgode LH ,32 ATP skyldig 1.980,00 Tilgode Elevservice ,38 Pension skyldig ,24 Tilgode skoler ,00 Skyldige udlæg diverse ,95 Sundhedsprojekt med DFIF 8.687,84 Revisor skyldig ,00 Tilgode diverse 2.076,00 Periodisering skyldige ,95 Periodisering forudbetalt ,88 Gældsforpligtelser i alt ,10 Tilgodehavender i alt ,41 Kontanter og værdipapirer Bankkonti ,08 Andele i Merkur Andelskasse ,00 Likvide midler i alt ,08 Aktiver i alt ,49 Passiver i alt ,49 20

21 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Udtalelse: Kompetencegivende produktionsskoler Dette er et indkommet forslag til en udtalelse, altså noget politisk aktuelt, som forslagsstillerne mener, at EEO skal mene. Udtalelse: Vi mener, at de danske produktionsskoler skal kunne hjælpe de elever, som ikke kan leve op til de nye karakterkrav med at få et kompetencegivende bevis, som kan give dem adgang til en erhvervsuddannelse. Som lovgivningen er lige nu står der intet om, hvorvidt man kan bruge det som en adgangsgivende kompetence. Vi mener, at en produktionsskole er en skole på lige fod med alle andre skoler, og det er kun retfærdigt, hvis det kan fungere som indgang til en erhvervsuddannelse. Motivation: Efter den nye EUD-reform trådte i kraft, er der færre elever, som starter på en erhvervsuddannelse, og der er derfor flere, der går tabt i systemet grundet de nye karakterkrav. Vi mener, at alle har ret til uddannelse, og at produktionsskolerne ikke kun skal hjælpe folk videre i skånejob, fleksjob eller lign. Navn: Helene Glundtholt og Danny Sikker Hansen Skole: Tech College og EUC Lillebælt 21

22 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Forslag til handlingsplan - Styrken kommer nedefra Kursussektoren skal stabiliseres Det sidste år har vi arbejdet med at forbedre og udbrede vores kursussektor, og det arbejde skal fortsættes. Der er stadig nogle udfordringer, som kan håndteres på en mere optimal måde. Derfor skal organisationen fremadrettet have en mere struktureret og organiseret kursussektor. Det handler blandt andet om, at kurserne skal ligge mere spredt på året, så vi ikke har en masse kurser i efteråret, men ingen i foråret. Derfor skal vi: Sikre et kursus i kvartalet med mindst 10 deltagere Lave en sommerlejr med mindst 35 tilmeldte Landsmødebestemt kampagne For at sikre at vores skolestartskampagne bliver så aktuel og inddragende for de aktive rundt om i landet som muligt, skal vi lade det være op til landsmødet at beslutte den kampagne. Det sikrer, at kampagnen bliver så aktuel som muligt. Derfor skal EEO sørge for, at der til landsmødet er en måde at foreslå og vælge en kampagne på. Øget indflydelse - Af og for elever Styrken i vores organisation er, at vi er en organisation af og for elever. For at være det, skal vores elever være opmærksomme på deres rettigheder og opmærksomme på, at vi eksisterer, så vi også udvikler politik efter deres ønske. Desværre er det ikke alle steder, at eleverne kender deres rettigheder og slet ikke den ret, de har til en elev i skolens bestyrelse. Derfor skal EEO det næste år: Indarbejde information om elevernes ret til repræsentanter i skolebestyrelsen i vores oplæg for elevråd Afholde et skolebestyrelseskursus, som kan opkvalificere eleverne, der sidder i skolebestyrelsen, så de kan få mere indflydelse på deres egen hverdag I 2016 blev der vedtaget en gymnasiereform, som vi i EEO er meget positive omkring, fordi meget fra vores eget udspil blev taget med. Det var et skridt på vejen til et stærkere HTX. Det næste er at sikre, at alle de søde ord fra forliget bliver til virkelighed. Derfor er det vigtigt, at EEO arbejder aktivt med at være i dialog med implementeringsudvalget, kontorcheferne i undervisningsministeriet, og andre relevante parter om vores ideer til fagene. Derfor skal vi: Sørge for at opretholde kontakten til Undervisningsministeriet og andre relevante interessenter med henblik på at blive inddraget, når der skal udformes nye fag og ændres i eksisterende. 22

23 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Ordblinde Der er en del, som alt for sent i deres uddannelsesforløb opdager, at de er ordblinde og derfor ikke har adgang til nødvendige hjælpemidler. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer oplysning og fokus på dette område. Der er forskellige konsekvenser af ikke at opdage ordblindhed. Dette kan være nederlag løbende i uddannelse, der på sigt kan føre til frafald. Derfor skal vi, både i medier, så vidt muligt, og på skoler gøre opmærksomme på følgende problemstilling. Derfor vil vi i EEO arbejde med følgende: Udarbejdelse af grafisk materiale om ordblindhed til information ude på skolerne Afholde 10 skolebesøg med kampagnen ml januar og april For at sikre mere samarbejde mellem regionerne, og generelt mere gennemsigtighed i organisationen, er det vores mål, at der i løbet af det kommende år bliver lavet et tværregionalt udvalg. Udvalget mødes og arbejder med regionernes udfordringer og potentialer. Derfor skal vi i EEO det næste år arbejde med: Opbygning af en fast struktur for et regionsudvalg Afholde mindst en regionsweekend efter hvert stormøde Afholde mindst en aktion i hver aktiv region Udvikle mindst to kurser, som er skræddersyet til at opkvalificere regionerne. Styrken kommer fra stærke regioner EEO har for langt tid siden anerkendt, at styrken kommer nedefra, og i vores tilfælde kommer styrken fra stærke regioner. Desværre er det ikke tilfældet i dag, fordi mange regioner ikke får udnyttet deres fulde potentiale. Det sker blandt andet på grund af manglende gennemsigtighed og manglende kompetenceudvikling. 23

24 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Formandsopstilling Jeg hedder Helene Glundholt, er 21 år gammel og er til dagligt i lære som grafisk tekniker på Djursland. Jeg har været aktiv i EEO siden Det seneste år som kasserer, ansvarlig for stormøde gruppen og EEO Rollemodel. Jeg føler langt fra, jeg er færdig med mit arbejde for organisationen og håber, at I vil stemme på mig som formand. Ordblinde Vi har i Danmark rigtig mange på vores uddannelser, som er ordblinde. Nogle ved det, før de starter på en uddannelse, men andre finder først ud af det sent i forløbet. Det medfører ofte frafald, da eleven ikke har adgang til de rigtige hjælpemidler. Vi ser også, at mange elever rammer en mur, fordi det kan føles som et for stort nederlag. Vi er en organisation af og for elever, derfor mener jeg, at det er et super vigtigt emne. Det berører mange elevers hverdag og mangler fokus fra både politikere og medier. Vi skal vise, at det ikke er et handicap at være ordblind, og at man kan fungere ligeså godt i et uddannelsessystem som andre, så længe man får den hjælp, der behøves. Ansvaret på alles skuldre Vi kender alle til problemet, og det er stadig ikke en hemmelighed - Der mangler lærepladser i Danmark. muligt at flytte ind i boliger, hvor der også er andre unge. Så det vildeste der sker, ikke er knallertræs om søndagen, men at der også er sociale tilbud og muligheder. På denne måde bliver det mere trygt og ungdommeligt at flytte for eksempel til Mors. Vi er unge, og det skal vi sgu have lov til at være. EEO - Sammen står vi stærkest EEO har gennem tiden udviklet sig større, med flere medlemmer og en større stemme i debatten. Vi har arbejdet meget på at opkvalificere vores aktive i kurser, hvor de får værktøjer til deres arbejde i organisationen. Kurserne er noget, vi skal brede mere ud, også i regionsbestyrelserne. Udover det skal vi arbejde på, hvordan vi håndterer det stigende antal medlemmer. Der er blevet tilføjet flere uddannelser, som blandt andet SOSU/ PAU og EUX, og der skal laves en plan for at implementere dem i vores fremtidige arbejde. Det vil hjælpe os til at få en større stemme i debatten, og sikre, at vi kan varetage elevernes stemme uanset område. Jeres stemme er den, der lægger grundstenene for organisationen. Derfor håber jeg, at I vil give mig tillid til at tage den med mig fremad, når kampene skal vindes. Der har været mange gode bud på, hvor ansvaret for de manglende lærepladser ligger henne, og jeg er stadig af den holdning, at ansvaret ligger hos alle, mester, såvel som os elever, politikerne og skolerne. Derfor skal vi ud og vise, at elever gerne vil tage ansvar og krydse grænser for at få en læreplads. Både personligt, men også geografisk. Folketinget skal dog tage deres hoveder ud af de huller, hvor solen ikke skinner. Det er udmærket at bede elever at flytte for deres fremtid, men politikerne bliver også nødt til at indse, at det ikke kun er et spørgsmål om en ledig læreplads. Det er også et spørgsmål om at få lov til at være ung. Derfor skal vi kæmpe for, at det som lærling bliver 24

25 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Næstformandsopstilling Jeg hedder Magnus Kronborg Christiansen og er 21 år gammel. Jeg er bosat udenfor København og har lige færdiggjort min HTX i sommers. Der var det lidt over 3 år siden, jeg blev aktiv. Årsagen til, at jeg bliver hængende efter min gymnasietid, er, at kampen, vi kæmper sammen, er så vigtig. Ikke bare for os, men for alle elever, og fremtidige generationer. Organisationen fremadrettet Jeg ser gerne nogle organisatoriske ændringer. Nogle er vedtægter, som vi skal diskutere til kongressen, mens andre er mere kulturelle. Det kunne f.eks. være hvordan vi holder bestyrelsesmøder, måden vi sender folk på skolebesøg eller hvordan vi prioritere, i forhold til folkemødet eller lignende. Derfor mener jeg, at der, hvor jeg bidrager bedst til organisationen, er som næstformand. Regionerne For at sikre, at vi som organisation fungerer bedst muligt, så eleverne på skolerne kender os og ved hvad vi står for, er det vigtigt, at regionerne er velfungerende. Det ser ud til, at regionerne rundt om blomstrer og er i gang med at udvikle sig, hvilket er rigtig inspirerende. I den proces, er det vigtigt at både sekretariatet og bestyrelsen understøtter regionernes arbejde. Ikke for at beslutte eller overtage regionernes arbejde, men for at de får den hjælp, de har brug for. Derfor bliver dette et af de fokusområder, som jeg vil arbejde med det kommende år. Samarbejde Vi har på nuværende tidspunkt et konstruktivt samarbejde med en lang række organisationer, hvilket er rigtig vigtigt. Men samtidig oplever vi nogle udfordringer, blandt andet fordi, vi er indrettet forskelligt. Derfor er det vigtigt for mig at kortlægge hvilke udfordringer, der er størst og tage fat i dem for på den måde at sikre et endnu bedre samarbejde fremadrettet. Politik Mener jeg så ikke noget om noget politisk? Jo det gør jeg, og jeg vil meget gerne både være konstruktiv og hjælpe med at udvikle og finde løsninger, så alle bliver hørt. Men for at sikre dette, er det nødvendigt, at strukturen i organisationen fungerer. På den måde er det muligt at udvikle og fokusere på politik og aktivitet, så vi bliver set i den offentlige debat og hørt på Christiansborg. Jeg er rigtig stolt af at identificerer mig som EEO er, derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at give organisationen videre i en bedre stand. 25

26 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Forslag til nyt principprogram Stiller Christian Rømer Thulstrup, Hovedbestyrelsen Ændringsforslag: INDLEDNING EEOs principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan vores skoler kan indrettes bedre. Det nytter ikke, at en masse mennesker i jakkesæt, der er langt fra vores hverdag, er dem, der bestemmer. Vi er hverdagens eksperter og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til. UNDERVISNING Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. Fremtiden kræver veluddannet arbejdskraft, der er klar på at tilpasse sig nye situationer, og som det er nu, er arbejdsløsheden højst blandt ufaglærte. I EEO mener vi, at ingen er tjent med et liv, hvor man aldrig er sikker på, hvad morgendagen bringer. Vi mener, at en god uddannelse er essentielt for en høj livskvalitet. Derfor er den undervisning vi bliver mødt med på skolerne vigtig for os og for samfundet. Vi skal ikke acceptere lærerfri timer, forældede undervisningsmaterialer, gamle læringsformer eller dårlige undervisere. Alle disse ting skal være fuldt opdaterede for, at vi kan få den bedst mulige uddannelse. De lærerfri timer, også kaldet virtuel undervisning, er især et problem, da det stadig tælles som afholdt undervisning, selvom der ofte bliver brugt opgaver, der kræver lærertilstedeværelse. De folk, man uddanner i dag, er de selv samme mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, og på den måde ser vi uddannelser, som investeringer og ikke udgifter, som der ellers kan blive givet udtryk for. EEO mener, at alle undervisningsmaterialer og maskiner skal være tidssvarende, det samme gælder de IT systemer, der benyttes. Samtidig skal disse være tilgængelig for alle elever. EEO mener, at det er vigtigt, at eleverne undervises så de er i stand til at kunne tilpasse sig et hurtigt udviklende arbejdsmarked EEO mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre en Almen voksenpædagogisk grunduddannelse og at denne skal fornyes som minimum hvert 5. år EEO er modstander af virtuel undervisning, som det oftest er praktiseret i dag. DEMOKRATI EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om erhvervsskolerne end brugerne af erhvervsskolerne. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati. Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i et nærdemokrati og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring. 26

27 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Ungdommen er fundamentet for fremtiden, og derfor er det vigtigt, at de har en stemme i samfundet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling. Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal og elever og lærer har et klart mindretal af stemmer. Denne styreform ligger langt fra EEOs ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man ændrer til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en af professionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati. EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati EEO mener, at eleverne skal have reel indflydelse på alle områder der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning; og ikke kun på papiret. EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen ET LEGITIMT UDDANNELSESVALG EEO mener, at andres meninger, fordomme og holdninger om erhvervsskolerne er vigtige at præge. Der eksisterer forskellige fordomme og misinformationer, som skræmmer unge væk fra uddannelser de ellers ville have valgt. Vi vil gerne sætte lys på dette sådan, at alle kan finde korrekt information om erhvervsuddannelser. Dette handler især om den information, der gives til folkeskoleelever i forbindelse med uddannelsesvalg. Det handler også om den generelle opfattelse af personer der vil tage, der tager, eller har tageten erhvervsuddannelse. Positive og informerede holdninger til erhvervsuddannelser sikrer bedre vilkår for nuværende og forhenværende elever, og hjælper til at skabe et mere lige samfund. I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen. Dette vil også hjælpe til at mindske fordommene om forskellige uddannelser. EEO vil gøre op med opfattelsen af, at erhvervsuddannelser som lavere eller mindre seriøse uddannelser EEO vil sikre, at alle uddannelser bliver set, på lige fod, som legitime uddannelsesvalg EEO vil sikre, at folkeskoleelever kan fortage et informeret valg af uddannelse EEO vil have vejledning med fokus på case- og praktisk arbejde I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen. ERHVERVSSKOLERNES STØRRELSE Erhvervsskolerne er igennem de seneste år blevet større og større. Mange skoler har slået sig sammen og gået sammen i kæmpe uddannelseskoncerner. Dette har en del økonomiske fordele for skolerne. Dog har der vist sig problemer i forhold til at skolens øverste ledelse er meget langt fra den daglige undervisning og livet på skolen. Dette kan afhjælpes ved, at der på den enkelte afdeling oprettes en bestyrelse, der er øverst ansvarlig for den enkelte afdeling. Her skal der som nævnt i elevrådsbekendtgørelsen være elevrepræsentanter, der varetager elevernes interesser. Det er altid godt at skoler samarbejder og lærer af hinanden. Men skoler er ikke virksomheder men uddannelsesinstitutioner, hvis vigtigste opgave er at sikre en god uddannelse, derfor er der et problem i at der i stigende grad bliver drevet rovdrift på erhvervsuddannelserne. EEO mener, at der oprettes en bestyrelse for hver afdeling, der er øverst ansvarlig for driften. EEO mener, at skolernes vigtigste opgave er at formidle undervisning, ikke drive virksomhed. 27

28 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 SKOLERNES ØKONOMI Økonomien på erhvervsskolerne er gennem en årrække blevet stadig dårligere. Dette skyldes ikke mindst nedskæringer i taxametertilskuddene for den enkelte elev. Den statslige selvejermodel og taxametersystemet medfører, at skolerne drives som private virksomheder, hvor profit prioriteres over undervisning. Dette gør, at skolerne ender med at spilde resurser på konkurrence om elever, i stedet for de elever der allerede går på uddannelsen. Samtidig betyder den statslige selvejermodel, at politikerne fralægger sig ansvaret for deres egne besparelser med henvisning til, at økonomien bliver reguleret på skolerne. Vi ønsker, at skolerne bruger så få penge på administration, som muligt, så de i stedet kan bruges på undervisning. Det er et stort problem, at skolerne bliver straffet økonomisk, når elever falder fra, da det betyder at skolerne bliver tvunget til at sænke niveauet og se igennem fingre med fravær. Ligesom det betyder, at skolernes tvinges økonomisk til at putte alt for mange elever i hver klasse, da der ikke er råd til at oprette flere klasser. Denne tendens er ødelæggende for undervisningsmiljøet. For at komme udfordringerne med taxametersystemet til livs mener vi, at taxametersystemet, som det fungerer nu, skal erstattes med et nyt system. Dette system skal bygge på, at skolen får penge både for antallet af klasser, men også nogle midler for den enkelte elev, således, at der er incitament til at beholde eleverne på skolen. Elevtaxameteret skal dog vægtes mindre en klassetaxameteret. Da dette vil give et økonomisk incitament til at oprette flere klasse og beholde eleverne, og således sikre man at flest mulige har mulighed for at gennemføre deres uddannelse Samtidig betyder konkurrencen, at de små skoler bliver udkonkurreret og enten sammenlægges, fusioneres eller lukkes. Disse processer går kraftigt ud over elevdemokratiet og medfører store tab for lokalsamfundet og de unge mennesker, der bliver tvunget til at pendle langt for at komme i skole. EEO vil ikke acceptere besparelser på uddannelse. EEO mener at skolerne ikke skal konkurrere om eleverne hinanden imellem men derimod samarbejde om at ensarte og højne kvaliteten af uddannelsestilbuddene. EEO mener, at det nuværende taxametersystem skal udskiftes med et system, der også har fokus på antal klasser. EEO mener, at skolerne skal prioritere flest mulige penge på undervisning ØKONOMI UNDER UDDANNELSE Samfundets strukturer gør, at de enkelte elever har forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. I EEO mener vi, at det skal tilstræbes at alle har de bedste muligheder for at tage en uddannelse, derfor er det nødvendigt at vi har et system, der opvejer den økonomiske skævvridning der er i samfundet og sikrer at elever og studerende kan fokusere på deres uddannelse. Det indebærer at alle på en ungdomsuddannelse har ret til SU under hele uddannelsen og at der er mulighed for offentlig transport til en rimelig pris for de studerende. Det var de store studenterprotester i Danmark der gjorde, at man i 1970 indførte Statens Uddannelsesstøtte (SU), som netop havde til formål at opveje de samfundsstrukturer, som er beskrevet ovenfor. Men siden 1990 er SU en blevet reguleret med en lavere takst end inflationen. Det betyder at SU en bliver mindre og mindre værd år for år, og derved er der sket en langsom udhuling af elevernes økonomi. Udover dette så sker der også gang på gang angreb på vores SU system, når der skal bruges penge til diverse områder. Disse angreb svækker vores muligheder for at gennemfører vores uddannelser, og vi risikerer at være gældsat før, at vi overhovedet er kommet ordentligt i gang med vores arbejdsliv. Disse ting gør, at SU en langsomt bliver udhulet, og dette skal vi have stoppet og vendt, så det igen er muligt at leve på en SU, hvor man har mulighed for at kunne have valgt forkert. Vi kan også se, at der ikke findes to ens elever, der kommer fra to ens familier. Derfor kan man heller ikke tage som udgangspunkt, at det er alles familier som har midlerne eller er villige til at hjælpe, mens man er under uddannelse. Derfor må det også være en naturlig konsekvens, at alle skal have den samme SU, som skal være til at leve for. Dette 28

29 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 er lige meget, hvilken baggrund ens forældre har. Vi kan se, at der er flere og flere skoler, der opkræver brugerbetaling for at kunne starte på og gennemfører en uddannelse. Brugerbetaling går imod princippet om fri og gratis uddannelse til alle og derfor er EEO imod brugerbetaling. EEO mener, at alle former for brugerbetaling på uddannelser er uacceptable EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse skal have ret til SU under hele uddannelsesforløbet uanset deres alder, baggrund og nationalitet EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse har ret til offentlig transport til en rimelig pris over hele landet EEO mener, at alle elever, uden hensynstagende til deres forældres indkomst, har ret til en indkomst, der kan sikre dem en ordentlig levestandard EEO mener, at SU en skal reguleres efter inflationen og SKP-lønnen efter den gældende LO-overenskomst på det relevante fagområde EEO mener, at alle lærlinge og elever skal sikres lige boligmuligheder inden for rimelig afstand fra skolen uanset uddannelsens længde UNDERVISNINGSMILJØ EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne facilitere forskellige undervisningsformer og sikre, at eleverne på de tekniske skoler har nogle gode rammer, der giver mulighed for læring og som sikrer både det fysisk og psykisk velbefindende hos den enkelte elev. Man har især på HTX uddannelsen i de seneste år, set en øget tilstrømning uden, at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler er et væsentligt højere antal elever end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårlige indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringelse af rengøring, der foregår på mange af skolerne. Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder der mangler udsugning. Det er noget der i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne med svige og smerte som resultat. Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til eller bedre end arbejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem. EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient for den enkelte klasse, altså ikke i gennemsnit, på 24 elever pr. klasse på HTX uddannelsen og 16 elever pr. klasse på EUD uddannelserne. EEO forlanger, at værksteds og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger ligger i fredede bygninger med negativ effekt på undervisningsmiljøet EEO kræver, at eleverne kommer ind under arbejdsmiljøloven. SOCIALE NETVÆRK PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE Et netværk på tværs af årgange kan være vigtigt for, at elever falder til. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer i forhold til skole og andre sociale samtaler. EEO vil derfor opfordre alle skoler til at lave forskellige former for klubber eller andre initiativer, der kan styrke det sociale liv, ude på skolerne. EEO opfordrer skoler til at styrke/oprette klubber eller initiativer, der styrker det sociale liv. PRAKTIK I vores uddannelse er det vigtigt, at vores faglige udfordringer stemmer overens med hvad man laver ude på arbejdspladserne. Det er meningen, det skal sikres ved, at vi kommer ud i praktik. Desværre viser arbejdsgiverne gang på gang, at de ikke er deres opgave voksen. I krisetider mangler vi et 5 cifret antal lærepladser, men det er nu ikke meget bedre når økonomien kører på skinner. Derfor mener vi, at der må være et klart alternativ til den private praktikordning. Arbejdsgiverne har brug for veluddannet faglært arbejdskraft for at få deres virksomheder til at løbe ordentligt rundt. Derfor skal de betale, når de 29

30 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 er ude af stand til at leve op til det store ansvar; at sikre den fortsatte uddannelse af erhvervsskoleelever, så alle elever kan blive garanteret, at de kan færdiggøre deres uddannelse. Dette kan bl.a. gøres ved at genoprette præmieordningen for at tage lærlinge, men også ved, at man får de virksomheder, der ikke tager lærlinge, til at betale mere til at få uddannet de faglærte, som vi har brug for. EEO mener, at vi i Danmark bliver til grin for egne penge, når der laves offentlige byggerier og andre investeringer, hvor det bliver varetaget af virksomheder, der ikke tager lærlinge. Derfor bør der være sociale klausuler på alle offentlige investeringer. Et andet alternativ til praktik i Danmark er praktik i udlandet, PIU. Det kan dog ikke forventes, at eleverne selv finder ud af, at dette er en mulighed, derfor skal skolerne også påtage sig det ansvar det er, at de formidler muligheden for PIU til eleverne. Lykkedes det på trods af disse tiltag ikke at få alle i praktik, så er der pt. skolepraktikken, SKP. Denne kan være med til at sikre uddannelsesgaranti, men vi ser bare alt for ofte, at den ikke virker. Eleverne bliver udsat for meningsløse opgaver, der ikke er i nærheden af at give ligeså meget, som det gør at være i praktik. Dette skyldes ofte ustrukturerede forløb, hvor der ikke er nogen mål for uddannelsen. Derfor skal SKP en forbedres eller der skal findes alternativer. Et alternativ til dette er at skabe virksomheder drevet af elever fra de tekniske uddannelser. Disse virksomheder skal kunne give eleverne kompetencer og selvstændighed, som de vil drage stor nytte af i resten af deres forløb på erhvervsuddannelsen. Praktikvirksomheden skal være et tilbud for de elever der ikke kan finde en praktikplads. Reglerne for Praktikvirksomhed skal være underlagt det samme regelsæt som både de private praktikpladser og den nuværende skolepraktik. Praktikvirksomhederne skal være offentligt drevet evt. i samarbejde med fagbevægelsen, så ingen tjener penge på disse. EEO mener, at det er skolernes opgave at informere eleverne om mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet, samt koordinere tilmelding og praktikpladser EEO mener, at alle elever der starter på en erhvervsuddannelse skal have uddannelsesgaranti EEO mener, at det er erhvervsskolernes og arbejdsgivernes fælles ansvar at sikre virksomhedspraktikpladser til alle EEO vil have indført sociale klausuler, så virksomheder der udfører opgaver for staten, regionerne eller kommunerne skal tage lærlinge. EEO går ind for at genoprette præmieordningen som arbejdsgiverne får, når de tager en lærling og opjustere indbetalingen til AER. Denne ordning skal også gælde voksenlærlinge. EEO mener, at skolepraktik skal være alsidig og fyldestgørende for faget og derfor vise forskellige arbejdsområder inden for de enkelte fag. EEO mener, at det bør være muligt at lave et struktureret læringsforløb for SKP, som sikrer et meningsfyldt forløb. INTEGRATION Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle, dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende, ses som værende i strid mod samfundets bedste. Og i et samfund som vores spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden. Et sted, hvor vi især ser en problematik, er indenfor kønsrollerne. Vi kan se, at der er nogle uddannelser, hvor man som det underrepræsenterede køn kan have svært ved at komme ind i miljøet på en uddannelse. Dette er ikke på noget måde i orden i vores moderne samfund. Derfor ønsker vi, at der kommer et øget fokus på dette område, så alle kan få den uddannelse, som de ønsker, uden deres køn skal komme i vejen. EEO mener at alle uanset baggrund skal have plads på vores uddannelser. EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typiske mands dominerede fag og mænd i typiske kvinde dominerede fag. ADGANG TIL UDDANNELSE EEO mener, at alle skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Vi er derfor en modstander af de barrierer som står i vejen for at potentielle elever kan tage sig en uddannelse. En af de store barrierer i vores uddannelsessystem er karakterkravene, der er blevet oprettet i forbindelse med reformeringen af vores uddannelser. 30

31 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Disse karakterkrav afskærer en stor elevgruppe, så de ikke kan komme ind på de uddannelser, som de ønsker. Dette er vi ikke tilfreds med, men når realiteten er sådan, så er det vigtigt, at vores optag følger trefasemodellen. Denne model går ud på, at man ved et evt. afslag på optag grundet karakterer, så skal alle kunne komme til en optagelsesprøve som første fase. Hvis man ikke bliver vurderet som kvalificeret i første fase, så skal man til anden fase, hvor man bliver inviteret til en samtale, hvor skolen så vurdere ens kompetence til at fuldføre den ønskede uddannelse. Bliver man ikke accepteret ind på ens ønskede uddannelse efter fase to, så skal man i fase tre have tilbudt opkvalificerende kurser, der skal gøre en i stand til at komme ind på den ønskede uddannelse. Vi mener også at elever med ekstra udfordringer som eksempelvis ordblindhed eller talblindhed skal tilbydes en fyldestgørende hjælp, som gør dem i stand til at tage en uddannelse. EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser. EEO mener, at der ved et evt. karakterkrav skal dette følge trefasemodellen. EEO ønsker bedre hjælp til ord- og talblinde GULE FAGFORRETNINGER De gule fagforretninger er vokset og de har desværre vundet styrke i samfundet og det er på trods af de ikke bære samme samfunds og uddannelsesmæssige ansvar som de traditionelle LO fagforeninger. LO fagforeninger sidder sammen med os elever og langt hen af vejen kæmper de sammen med os for at skabe en mere elevvenlig skole. LO er også de eneste som har overenskomst på vores område som lærlinge, så det betyder at de gule fagforeninger kun kan have et kommercielt øjemed i at være på skolerne. I EEO mener vi ikke det er i orden at man lukker den slags fagforretninger ind på vores skoler for at finde kunder. EEO ønsker ikke at de gule fagforretninger får adgang til vores skoler. SUNDHED Sundheden på de danske erhvervsskoler halter. Alt for mange sidder stille på stolen og bevæger sig kun, når de skal ned til kantinen og hente cola og kage. Maden i kantinen halter bagud og er utroligt usund. Den sociale sundhed halter på de danske erhvervsskoler, der ikke formår at opretholde et nogenlunde undervisningsmiljø og ofte helt forglemmer at skabe sociale aktiviteter. Sundhed er vigtig i dagens Danmark, og for mange skoler betyder det også noget, men skolerne gør sjældent noget ved det. Få skoler laver sundhedspolitikker og samt tiltag for at gøre skolerne sundere. EEO ser generelt positiv på tiltag der kan gøre dagligdagen på de tekniske skoler mere sund, og støtter især tilbud om sund og gratis mad samt motion. Vi er kommet et stykke med den nye erhvervsskolereform, hvor der på grundforløbet er 45 minutters motion om dagen. Der er dog det problem, at det er meget rigidt, og det ikke er i ordentlig samspil med undervisningen. Dette giver underlige opbrud i undervisningen, hvilket blot kan være med til, at der kommer mindre engagement til at få dyrket motion. Men der er ingen sundhedspolitikker der skal trækkes ned over eleverne uden at de er blevet hørt, således at eleverne får et chok. EEO mener at alle sundheds tiltag skal være tilbud til eleverne og gøres tilgængelige og attraktive sådan at eleverne har lyst til at benytte sig her af. EEO mener at det er vigtigt at elever er inkluderet i processen om at skabe en sundere skole EEO mener at den sociale og mentale sundhed, er lige så vigtig som den fysiske sundhed NATIONALT SAMARBEJDE Man kan ikke betragte de forskellige uddannelser som isolerede øer og på samme måde kan man heller ikke betragte uddannelse og arbejdsmarked, som to adskilte ting. Uddannelsernes deling er med til at skabe et fiktivt interesseskæl, elever og elever imellem og imellem faglærte og lærlinge. Eleverne som går på en erhvervsuddannelse har tidligere gået i folkeskole og skal efter endt uddan- 31

32 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 nelse videre på en videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Vi skal være solidariske internt i elev og studenterbevægelsen for at undgå at blive spillet ud imod hinanden. Derfor er samarbejdet med andre organisationer vigtigt for EEO. Sikringen af gode og gratis uddannelser er en fælles kamp. De fleste erhvervsskoleelever er medlem af en fagforening, og derfor giver det også god mening, at vi som EEO vil samarbejde med dem. Dette er især, fordi vi har flere områder, hvor der er overlap mellem fagforeningernes interesser og vores interesser, og vi står meget stærkere sammen. EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem EEO arbejder solidarisk med andre elev- og studenterorganisationer EEO samarbejder med faglige organisation for at sikre den gode og gratis uddannelse INTERNATIONALT SAMARBEJDE EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om hvad der sker internationalt og især det europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet. EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner han/ hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Men vi ser også afventende på EU s arbejde omkring erhvervsuddannelserne i Europa, fordi vi ved, at der ligesom når man vil lave forbedringer i Danmark, er brug for ekstra midler, så er det også det i Europa. Det er EU ikke lige så indstillede på at afsætte. Derfor skal vi i EEO samarbejde med internationale elev og studenter organisationer, så vi sammen kan sikre god og gratis uddannelse i hele verden, da vi ellers risikerer, at dårlige uddannelser andre steder i verden kommer til at smitte af, så vores egne uddannelser bliver forringet. Denne lavste fællesnævner kan vi se, at politikerne gang på gang, har brugt som argumentation for at spare på vores uddannelser. EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser vores form for uddannelse som en vigtig løsning på vejen ud af arbejdsløshedskrisen. EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden. EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lande er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark. Motivation: EEO er en organisation, der har og tager indflydelse i samfundet. Dette skal vi blive ved med, og vi skal styrke det så godt, som vi kan. Her er mit store bidrag til kongressen: At vi får lavet et mere ensformigt principprogram, da dette ikke er noget, som vi har haft, mens jeg har været i organisationen. Det har hidtil båret præg af, at der er sket mange ændringer, hvilket kun er godt, men en gang imellem er det tid til, at man samler op. I processen med at skrive dette om, har jeg så vidt muligt prøvet at fastholde den samme mening, som der hidtil har været. Dette har jeg valgt at gøre, da det på denne måde er lettere at se, hvad der er holdningsændringer, og hvad der kan være strukturændringer. Jeg vil dog sige, at i dette forsøg, så har det været svært, da jeg ikke er hverken grammatisk eller juridisk ekspert, og jeg mener derfor, at det er mest naturligt at spørge kongressen, om de er enige i den nye opstilling, der er kommet. Der er også lavet ændringer af politisk karakter. Dette skyldes, at tiden har ændret sig, og siden afsnittene er blevet skrevet ind, er der sket rigtig mange ting. Derfor har det også været på sin plads, at disse afsnit er blevet opdateret og ændret, så de passer til den tid, som vi er i nu. Jeg har også en bøn til alle jer aktive, der kommer til kongressen. Denne bøn går ud på, at når I laver ændringsforslag til principprogrammet, hvilket jeg håber, I gør, så tager I udgangspunkt i det forslag, som jeg er kommet med. På denne måde håber jeg, at vi samme kan sørge for, at vores principprogram er bedre og pænere, når vi er færdige, i forhold til da vi startede. 32

33 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Nuværende principprogram Erhvervsskolernes ElevOrganisations principprogram er den politiske ramme for organisationens arbejde. Heri står vores grundlæggende holdninger til vores del af det uddannelsespolitiske område. Principprogrammet diskuteres og vedtages hvert år på EEO s kongres, som er åbent for repræsentanter fra erhvervsskolerne landet over. Denne udgave er vedtaget på kongressen oktober INDLEDNING EEO s principprogram er erhvervsskoleelevernes program. Det er således vores eget bud på, hvordan erhvervsskolerne kan indrettes bedre. Vi er hverdagens eksperter og det er ud fra vores viden om den konkrete hverdag i uddannelsessystemet, at dette program er blevet til. UNDERVISNING Grundstammen i ethvert velfærdssamfund er uddannelse. Fremtiden kræver veluddannet arbejdskraft, og som det er nu, er arbejdsløsheden højst blandt ufaglærte. I EEO mener vi, at ingen er tjent med et liv, hvor man aldrig er sikker på, hvad morgendagen bringer. Vi mener, at en god uddannelse er essentielt for en høj livskvalitet. Derfor er den undervisning, vi bliver mødt med på skolerne vigtig for os og for samfundet. Vi skal ikke acceptere lærerfrie timer eller forældede undervisningsmaterialer, gamle læreformer og dårlige undervisere. De folk, man uddanner i dag, er de selv samme mennesker, der skal skabe fremtidens Danmark, og på den måde ser vi uddannelser som investeringer og ikke udgifter, som der ellers kan blive givet udtryk for. EEO mener, at alle undervisningsmaterialer skal være tidssvarende, det samme gælder de IT systemer, der benyttes EEO mener, at det er vigtigt, at eleverne undervises, så de er i stand til at kunne tilpasse sig et hurtigt udviklende arbejdsmarked EEO mener, at alle lærere på erhvervsskolerne skal gennemføre en Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse, og at denne skal fornyes som minimum hvert 5. år EEO er modstander af Virtuel Undervisning, som det oftest er praktiseret i dag. Altså undervisning, der afholdes uden en lærer, men som stadig tælles som afholdt undervisning. Det er især problematisk, når der er lagt opgaver op, som ikke fungerer uden en lærer til stede. EEO mener, at undervisningsmaterialer, herunder også it-systemer, skal være tilgængeligt for eleverne DEMOKRATI EEO mener, at demokrati er mere end at stemme til valg. Demokrati er også, at enhver har indflydelse på sin egen hverdag. Ingen ved mere om erhvervsskolerne end brugerne af erhvervsskolerne. Derfor bør eleverne have grundlæggende indflydelse på indretningen af skolerne og andre forhold, som påvirker elevernes hverdag. Dette skal ske ved et stærkt lokalt forankret elevdemokrati. Elevdemokratiets formål skal først og fremmest være at give indflydelse til eleverne. Men formålet skal også være at aktivere eleverne. Det er en grundpille i demokratiet, at man allerede i uddannelsessystemet opdrages til at tage stilling til sin egen hverdag og handle derudfra. Man lærer kun at blive en demokratisk agerende borger, hvis det integreres i uddannelsen, så man prøver at agere i 33

34 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 et nærdemokrati og oplever, at ens handlinger kan føre til forandring. Ungdommen er fundamentet for fremtiden og skal derfor selvfølgelig lyttes til. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske aktiviteter ikke kommer af sig selv. Derfor er det et selvstændigt mål for EEO at støtte unge i deres politiske deltagelse, samt at igangsætte initiativer, som opfordrer de unge til at være aktive og tage stilling. Overgangen til selvejemodellen på uddannelsesområdet har betydet, at rektorerne i dag fungerer som virksomhedsdirektører, der skal få deres virksomhed til at være økonomisk rentabel og på samme måde sidder der en bestyrelse, hvor der eksisterer et eksternt flertal og elever og lærer har et klart mindretal af stemmer. Denne styreform ligger langt fra EEOs ønske om en demokratisk ledet skole. Vi ønsker derfor, at man vender tilbage til en styreform, hvor eleverne og lærerne tilsammen har flertal i bestyrelsen og selv udpeger den daglige ledelse af skolen. Vi ønsker en af professionalisering af skolebestyrelsen, således at der skabes reelt brugerdemokrati. EEO mener, at uddannelsessystemet skal undervise folk i at kunne tage stilling til deres hverdag og handle derudfra EEO mener, at man i højere grad skal praktisere elevdemokrati EEO mener, at eleverne skal have indflydelse på alle områder der vedrører dem, deres skolegang og deres undervisning EEO mener, at eleverne i fællesskab med underviserne skal have en majoritet af stemmerne i skolebestyrelsen ET LEGITIMT UDDANNELSESVALG EEO mener, at andres meninger, fordomme og holdninger om erhvervsskolerne er vigtige at præge. Der eksisterer forskellige fordomme og misinformationer, som skræmmer unge væk fra uddannelser de ellers ville have valgt. Vi vil gerne sætte lys på dette sådan, at der er en åben adgang til korrekt information om erhvervsskolerne. Dette handler især om den information, der gives til folkeskoleelever i forbindelse med uddannelsesvalg. Det handler også om den generelle opfattelse af personer der vil tage, der tager, eller har taget en erhvervsuddannelse. Positive og informerede holdninger til erhvervsuddannelser sikrer bedre vilkår for nuværende og forhenværende elever, og hjælper til at skabe et mere lige samfund. EEO vil gøre op med opfattelsen af, at erhvervsuddannelser som lavere eller mindre seriøse uddannelser EEO vil sikre, at alle uddannelser bliver set, på lige fod, som legitime uddannelsesvalg EEO vil sikre, at folkeskoleelever kan fortage et informeret valg af uddannelse I EEO tror vi på, at vejledning er en proces, som tager flere år. Derfor mener vi, at man i stedet for samtalen med en UU-vejleder i højere grad skal sætte fokus på case- og praktisk arbejde gennem grundskolen. ERHVERVSSKOLERNES STØRRELSE Erhvervsskolerne er igennem de seneste år blevet større og større. Mange skoler har slået sig sammen og gået sammen i kæmpe uddannelseskoncerner. Dette har en del økonomiske fordele for skolerne. Dog har der vist sig problemer i forhold til at skolens øverste ledelse er meget langt fra den daglige undervisning og livet på skolen. Det er altid godt at skoler samarbejder og lærer af hinanden. Men skoler er ikke virksomheder men uddannelsesinstitutioner, hvis vigtigste opgave er at levere en god uddannelse, derfor er der et problem i at der i stigende grad bliver drevet rovdrift på erhvervsuddannelserne. Derfor skal der være en selvstyrende bestyrelse for afdelingerne, som er øverst ansvarlig for den enkelte afdeling. SKOLERNES ØKONOMI Økonomien på erhvervsskolerne er gennem en årrække blevet stadig dårligere. Dette skyldes ikke mindst nedskæringer i taxametertilskuddene for den enkelte elev. Den statslige selvejermodel og taxametersystemet 34

35 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 medfører, at skolerne drives som private virksomheder, hvor profit prioriteres over undervisning. Dette gør, at skolerne ender med at spilde resurser på konkurrence om elever, i stedet for de elever der allerede går på uddannelsen. Det er et stort problem, at skolerne bliver straffet økonomisk, når elever falde fra, da det betyder at skolerne bliver tvunget til at sænke niveauet og se igennem fingre med fravær. Ligesom det betyder, at skolernes tvinges økonomisk til at putte alt for mange elever i hver klasse, da der ikke er råd til at oprette flere. Denne tendens er ødelæggende for undervisningsmiljøet. Samtidig betyder den statslige selvejermodel, at politikerne fralægger sig ansvaret for deres egne besparelser med henvisning til, at økonomien bliver reguleret på skolerne. Samtidig betyder konkurrencen, at de små skoler bliver udkonkurreret og enten sammenlægges, fusioneres eller lukkes. Disse processer går kraftigt ud over elevdemokratiet og medfører store tab for lokalsamfundet og de unge mennesker, der bliver tvunget til at pendle langt for at komme i skole. EEO vil ikke acceptere besparelser på erhvervsuddannelserne EEO mener at skolerne ikke skal konkurrere om eleverne hinanden imellem men derimod samarbejde om at ensarte kvaliteten af uddannelsestilbuddene. EEO mener, at taxametersystemet, som det fungerer nu skal erstattes med et nyt system. Dette system skal bygge på, at skolen får penge for både antallet af klasser, men også belønnes med nogle midler pr elev, således, at der er incitament til at beholde eleverne på skolen. Dette skal dog ikke vægtes så højt. Da dette vil give et økonomisk incitament til at beholde eleverne, og således sikre man at flest mulige har mulighed for at gennemføre deres uddannelse EEO mener, at skolerne skal prioritere at spare penge på administration, så pengene i stedet kan gå til undervisning ØKONOMI UNDER UDDANNELSE Samfundets strukturer gør, at de enkelte elever har forskellige økonomiske forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. I EEO mener vi, at det skal tilstræbes at alle har de bedste muligheder for at tage en uddannelse, derfor er det nødvendigt at vi har et system, der opvejer den økonomiske skævvridning der er i samfundet og sikrer at elever og studerende kan fokusere på deres uddannelse. Det indebærer at alle på en ungdomsuddannelse har ret til SU under hele uddannelsen og at der er mulighed for offentlig transport til en rimelig pris for de studerende. Det var de store studenterprotester i Danmark der gjorde, at man i 1970 indførte Statens Uddannelsesstøtte (SU), som netop havde til formål at opveje de samfundsstrukturer som er beskrevet ovenfor. Men siden 1990 er SU en blevet reguleret med en lavere takt end inflationen. Det betyder at SU en bliver mindre og mindre værd år for år, og derved er der sket en langsom udhuling af elevernes økonomi. EEO forlanger at denne udhulning bliver stoppet og at der sker en forøgelse af SU en for at veje op for denne udhulning. Brugerbetaling går imod princippet om fri og gratis uddannelse til alle og derfor er EEO imod det. EEO mener, at alle former for brugerbetaling på uddannelser er uacceptable EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse skal have ret til SU under hele uddannelsesforløbet uanset deres alder, baggrund og nationalitet EEO mener, at alle elever på en ungdomsuddannelse har ret til offentlig transport til en rimelig pris over hele landet EEO mener, at alle elever uden hensynstagende til deres forældres indkomst har ret til en indkomst, der kan sikre dem en ordentlig levestandard EEO mener, at SU en skal reguleres efter inflationen og SKP-lønnen efter den gældende LO-overenskomst på det relevante fagområde EEO mener, at alle lærlinge og elever skal sikres lige boligmuligheder inden for rimelig afstand fra skolen uanset uddannelsens længde UNDERVISNINGSMILJØ EEO mener, at vi som elever skal have ret til et moderne og sundt undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet skal kunne facilitere forskellige undervisningsformer og sikre, at eleverne på de 35

36 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 tekniske skoler har nogle gode rammer, der giver mulighed for læring og som sikrer både det fysisk og psykisk velbefindende hos den enkelte elev. Man har især på HTX uddannelsen i de seneste år set en øget tilstrømning uden at der på samme tid har været faciliteter eller økonomi til at sikre et ordentligt klassemiljø. Dette har resulteret i, at klassekvotienten er steget eksplosivt og at der i rigtig mange undervisningslokaler er et væsentligt højere antal elever end lokalet er bygget til. Samtidig er nogle undervisningslokaler slet ikke bygget til undervisning, hvilket resulterer i et dårligt indeklima, der kun bliver endnu dårligere af den forringelse af rengøring, der foregår på mange af skolerne. Alt for mange elever benytter dårlige stole, borde og arbejdsredskaber, eller benytter værksteder der mangler udsugning. Det er noget der i værste tilfælde resulterer i for tidlig nedslidning af eleverne med svige og smerte som resultat. Erhvervsskoleeleverne har siden 2001 været dækket af undervisningsmiljøloven, en lov der rummer mange pæne ord omkring undervisningsmiljøet, men som ikke sikrer, at eleverne har et ordentligt undervisningsmiljø. Derfor kræver EEO, at elever kommer ind under en lovgivning svarende til eller bedre end arbejdsmiljøloven, der kan sikre at eleverne har et undervisningsmiljø, der ikke ødelægger dem. EEO mener, at der skal indføres en klassekvotient for den enkelte klasse, altså ikke i gennemsnit, på 24 elever pr. klasse på HTX uddannelsen og 16 elever pr. klasse på EUD uddannelserne. EEO forlanger, at værksteds- og undervisningslokaler har et ordentlig undervisningsmiljø EEO tager afstand fra, at undervisningsfaciliteter og bygninger ligger i fredede bygninger med negativ effekt på undervisningsmiljøet SOCIALE NETVÆRK PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE Et netværk på tværs af årgange kan være vigtigt for, at elever falder til. Det giver mulighed for at udveksle erfaringer i forhold til skole og andre sociale samtaler. EEO vil derfor opfordre alle skoler til at lave forskellige former for klubber ude på skolerne. PRAKTIK I vores uddannelse er det vigtigt, at vores faglige udfordringer stemmer overens med hvad man laver ude på arbejdspladserne. Det er meningen det skal sikres ved, at vi kommer ud i praktik. Desværre viser arbejdsgiverne gang på gang, at de ikke er deres opgave voksen. I krisetider mangler vi et 5 cifret antal lærepladser, men det er nu ikke meget bedre når økonomien kører på skinner. Derfor mener vi, at der må være et klart alternativ til den private praktik ordning. Arbejdsgiverne har brug for veluddannet faglært arbejdskraft for at få deres virksomheder til at løbe ordentligt rundt. Derfor skal de betale, når de er ude af stand til at leve op til det store ansvar; at sikre den fortsatte uddannelse af erhvervsskoleelever. EEO støtter ideen om at skabe virksomheder drevet af elever fra de tekniske uddannelser. Disse virksomheder skal kunne give eleverne kompetencer og selvstændighed, som de vil drage stor nytte af i resten af deres forløb på erhvervsuddannelsen. Praktikvirksomheden skal være et tilbud for de elever der ikke kan finde en praktikplads. Reglerne for Praktikvirksomhed skal være underlagt det samme regelsæt som både de private praktikpladser og den nuværende skolepraktik. Praktikvirksomhederne skal være offentligt drevet evt. i samarbejde med fagbevægelsen, så ingen privatperson tjener penge på disse. EEO mener, at det er skolernes opgave at informere eleverne om mulighederne for at tage dele af uddannelsen i udlandet, samt koordinere tilmelding og praktikpladser EEO mener, at alle elever der starter på en erhvervsuddannelse skal have uddannelsesgaranti EEO mener, at det er erhvervsskolernes og arbejdsgivernes fælles ansvar at sikre virksomhedspraktikpladser til alle EEO vil have indført sociale klausuler, så virksomheder der udfører opgaver for staten, regionerne eller kommunerne skal tage lærlinge. EEO går ind for at genoprette præmieordningen som Arbejdsgiverne får, når de tager en lærling og opjustere indbetalingen til AER. Denne ordning skal også gælde voksenlærlinge. 36

37 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 EEO mener, at skolepraktik skal være alsidig og fyldestgørende for faget og derfor vise forskellige arbejdsområder inden for de enkelte fag. EEO mener, at det bør være muligt at lave et struktureret læringsforløb for SKP. Der er alt for ofte hverken nogen struktur eller indhold i undervisningen og mange elever møder uden at lære noget. Vi kræver at så længe, der ikke er lærepladser til alle, så skal SKP en forbedres markant. INTEGRATION Ligegyldigt samfundets udvikling skal der være plads til alle, dette betyder at al diskrimination på baggrund af religiøs overbevisning, etnicitet, køn, seksualitet og udseende, ses som værende i strid med samfundets bedste. Og i et samfund som dette spiller skolerne en enorm rolle i forebyggelse af diskrimination både på skolerne, på arbejdspladserne og i fritiden. EEO ønsker øget fokus på problematikkerne for kvinder i typiske mands dominerede fag og mænd i typiske kvinde dominerede fag. ADGANG TIL UDDANNELSE I EEO mener vi at alle skal have mulighed for at tage sig en uddannelse. Vi er derfor en modstander af de barrierer som står i vejen for at potentielle elever kan tage sig en uddannelse. Dette indbefatter karakterkrav som kun vil optræde som adgangsbegrænsning til at holde bestemte elever ude. Vi mener også at elever med ekstra udfordringer som eksempelvis ordblind eller talblind skal tilbydes en fyldestgørende hjælp, som gør dem i stand til at tage en uddannelse. EEO er som udgangspunkt imod karakterkrav på ungdomsuddannelser. Såfremt man f.eks. indfører en model med uddannelsesdifferentierede karakterkrav, og såfremt man ikke opfylder karakterkravene, vil man kunne tage en optagelsesprøve, og såfremt dette også går dårligt, ville man kunne komme til samtale. Vurderes det derefter, at ens grundlag fra folkeskolen ikke er tilstrækkeligt, vil man blive tilbudt et uddannelsesspecifikt opkvalificeringskursus, hvorefter man endnu engang kan gå igennem trefasemodellen GULE FAGFORRETNINGER De gule fagforeninger er vokset, og de har desværre vundet styrke i samfundet, og det er på trods af, at de ikke bærer samme samfunds - og uddannelsesmæssige ansvar som de traditionelle LO fagforeninger. LO fagforeninger sidder sammen med os elever og langt hen af vejen, kæmper de sammen med os for at skabe en mere elevvenlig skole. LO er også de eneste, som har overenskomst på vores område som lærlinge, så det betyder, at de gule fagforeninger kun kan have et kommercielt øjemed i at være på skolerne. I EEO mener vi ikke, det er i orden, at man lukker den slags fagforretninger ind på vores skoler for at finde kunder. EEO ønsker ikke, at de gule fagforeninger får adgang til vores skoler. SUNDHED Sundheden på de danske erhvervsskoler halter. Alt for mange sidder stille på stolen og bevæger sig kun når de skal ned til kantinen og hente cola og kage. Maden i kantinen halter bagud og er utroligt usund. Den sociale sundhed halter på de danske erhvervsskoler der ikke formår at opretholde et nogenlunde undervisningsmiljø og ofte helt forglemmer at skabe sociale aktiviteter. Sundhed er vigtig i dagens Danmark, og for mange skoler betyder det også noget, men skolerne gør sjældent noget ved det. Få skoler laver sundhedspolitikker og samt tiltag for at gøre skolerne sundere. EEO ser generelt positiv på tiltag der kan gøre dagligdagen på de tekniske skoler mere sund, og støtter især tilbud om sund og gratis mad samt motion. Men der er ingen sundhedspolitikker der skal trækkes ned over eleverne uden at de er blevet hørt, således at eleverne får et chok. EEO mener at alle sundheds tiltag skal være tilbud til eleverne og gøres tilgængelige og attraktive sådan at eleverne har lyst til at benytte sig her af. EEO mener at det er vigtigt at elever er in- 37

38 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 kluderet i processen om at skabe en sundere skole EEO mener at den sociale sundhed er lige så vigtig som den fysiske sundhed NATIONALT SAMARBEJDE Man kan ikke betragte de forskellige uddannelser som isolerede øer og på samme måde kan man heller ikke betragte uddannelse og arbejdsmarked som to adskilte ting. Uddannelsernes deling er med til at skabe et fiktivt interesseskæl, elever og elever imellem og imellem faglærte og lærlinge. Eleverne som går på en erhvervsuddannelse har tidligere gået i folkeskole og skal efter endt uddannelse videre på en videregående uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Vi skal være solidariske internt i elev og studenterbevægelsen for at undgå at blive spillet ud imod hinanden. ligesom når man vil lave forbedringer i Danmark er brug for ekstra midler, så er det også det i Europa. Det er EU ikke lige så indstillede på at afsætte. EEO mener, at erhvervsuddannelserne skal styrkes i hele Europa, da vi ser vores form for uddannelse som en vigtig løsning på vejen ud af arbejdsløshedskrisen. EEO støtter organisationer, der kæmper for bedre uddannelsesforhold for alle og for øget demokrati på uddannelserne overalt i verden. EEO mener, at alle har ret til en god og gratis uddannelse og at ordentlige uddannelsesforhold i andre lande er nødvendige for at forsvare ordentlige forhold i Danmark. Derfor er samarbejdet med andre organisationer vigtigt for EEO. Sikringen af gode og gratis uddannelser er en fælles kamp. EEO kæmper for, at alle elev- og studenterorganisationer skal arbejde sammen om at sikre det bedst mulige uddannelsessystem EEO arbejder solidarisk med andre elevog studenterorganisationer EEO samarbejder med faglige organisation for at sikre den gode og gratis uddannelse INTERNATIONALT SAMARBEJDE EEO mener, at internationalt arbejde og solidaritet er vigtigt i en globaliseret verden. Det er vigtigt at orientere sig om hvad der sker internationalt og især europæiske, for strømninger derfra kan have stor betydning for, hvordan vores uddannelsessystem bliver formet. EU har stor fokus på erhvervsuddannelser og arbejder imod større ensformighed og at det skal være lettere at overføre elevernes evner til andre lande. EEO ser på denne proces med store forventninger. Vi synes det er vigtigt, at elever skal have mulighed for at tage deres uddannelse med til et andet land og få anerkendelse for de evner han/ hun har tilegnet sig på en dansk uddannelse. Men vi ser også afventende på EU s arbejde omkring erhvervsuddannelserne i Europa, fordi vi ved, at der 38

39 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Vedtægter Vedtægter vedtaget på kongressen oktober 2015 Artikel 1: Navn 1: Organisationens navn er Erhvervsskolernes ElevOrganisation. Organisationens navn forkortes EEO. Artikel 2: Formål 2: Erhvervsskolernes ElevOrganisations formål er: At arbejde for og vedligeholde netværk elevrådene imellem og mellem elevrepræsentanterne i bestyrelserne på landets erhvervsskoler. At koordinere interesser for elever på de erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler og tekniske gymnasier (herefter omtalt som erhvervsskoleelever) og varetage disse overfor skoler og myndigheder. At arbejde for, at erhvervsskoleelever får reel indflydelse på teknisk skole gennem elevråd og elevrepræsentation i skolernes bestyrelse og andre relevante organer. At gøre os synlige og genkendelige for eleverne ude på erhvervsskolerne, samt informere eleverne omkring, hvordan de kan anvende EEO til at forbedre deres skole. At samarbejde med andre organisationer og relevante organer om anliggender af fælles interesse. At vedligeholde og udbygge et serviceapparat for elever og elevråd ved de danske erhvervsskoler. At skabe kontakt mellem elevrådene og de lokale faglige organisationer, der organiserer eleverne. At udsende informationer om erhvervsskolesektoren til medlemmer af EEO og andre relevante organer. At arbejde for, at de erhvervsfaglige uddannelser, tilknyttet tekniske skoler og tekniske gymnasier får et bedre ry og image og bliver mere synlige i offentligheden. At eje fast ejendom, hvorfra EEO s virksomhed kan udøves, og med henblik på at opfylde ovennævnte formål. 3: EEO er en partipolitisk uafhængig organisation. Artikel 3: Medlemsforhold 4: Som medlemmer optages elevråd på skoler, der uddanner elever gennem de tekniske erhvervsuddannelser(eud), social- og sundhedsuddannelser (SOSU), pædagogiskassistentuddannelser(pau), teknisk erhvervsuddannelseseksamen(tek-eux) eller højere teknisk eksamen(htx) 5: EEO organiserer eleverne kollektivt. Hermed at forstå, at når en skoles elevråd melder sig ind i EEO, bliver alle elever under det respektive elevråd automatisk medlemmer af EEO. Stk. 1. Ved indmeldelse forpligter elevrådet sig til at informere eleverne om EEO og medlemsbetingelserne. Samtidigt skal medlemselevrådet oplyse om antallet af årselever på skolen, samt udpege en kontaktperson til EEO. Stk. 2. Elevrådet udpeger en kontaktperson i elevrådet Stk. 3. Skolens antal årselever beregnes årligt ud fra Danmarks Statistik. Stk. 4. På skoler, hvor eleverne har valgt at opdele elevrådet efter geografiske afdelinger, uddannelsesretninger eller andet, kan en sammenslutning af disse elevråd opnå medlemsrettigheder. Forudsat at sammenslutningen har indbetalt kontingent og indgivet en gyldig medlemskabsbekræftelse. 6: Udmeldelse sker ved skriftlig anmodning og træder i kraft ved udgangen af indeværende kvartal. Ved udmeldelse skal der vedlægges en bekræftet kopi af referat fra det elevrådsmøde, hvor beslutningen om udmeldelse fremgår. 39

40 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Artikel 4: Organisationens myndigheder 7 : Erhvervsskolernes ElevOrganisations myndigheder nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Kongressen 2. Landsmødet 3. Hovedbestyrelsen 4. Forretningsudvalget 5. Stående udvalg 6. Regionale bestyrelser 7. Ad hoc udvalg Artikel 5: Kontingenter 8: Medlemselevrådet betaler et årligt kontingent. Dette fastsættes af kongressen. Kontingentet dækker et års (12 måneders) medlemskab. 9: Kontingentet betales forud, for et år ad gangen. Et medlemselevråds gæld til EEO må normalt ikke overstige ¼ af kontingent. En overskridelse behandles på førstkommende stormøde (landsmøde eller kongres), der som konsekvens heraf kan fratage medlemselevrådet dets demokratiske rettigheder, indtil gælden er afviklet. Artikel 6: kongressen 10. Kongressen består af delegerede fra medlemselevrådene. Stk 1. Elevråd, der ikke er medlem af EEO, men opfylder betingelserne i 4 kan også deltage på kongressen, dog uden stemmeret. Stk 2. Elevråd tilknyttet skoler med relevans for EEOs arbejde kan sende op til 3 observatører med taleret. 11: Kongressen samles årligt i oktober eller november. Forretningsudvalget indkalder skriftligt senest 5 uger før mødets afholdelse. Indkaldelsen skal indeholde en oversigt over antallet af årselever på uddannelsesinstitutionerne ifølge Danmarks statistiks seneste opgørelse, samt den deraf udledte stemmefordeling. 12 Ved kongressen tildeles medlemselevrådene stemmer efter antal årselever (én årselev er en elev tilknyttet skolen i 40 uger) indskrevet ved den(de) uddannelsesinstitution(er) jf. Danmarks statistiks seneste opgørelse. Stk. 1. Den udledte fordeling af stemmer gælder indtil næste ordinære kongres. Stk. 2: Et medlemselevråd kan sende én delegeret med én stemme pr. påbegyndt 200 årselever, dog mindst 2 stemmer. Stk. 3. I tilfælde af at en skole har flere deltagere end de har delegerede, fordeles mandaterne ud fra afdelinger og uddannelse, således at den størst mulige repræsentation imødekommes. De resterende deltagere vil deltage som observatører. 13: Delegerede og observatører skal enten være tilknyttet en teknisk skole i henhold til 4 eller være medlem af en af forretningsudvalget eller et politisk udvalg. Stk. 1: Delegerede har stemme- og taleret. Observatører har taleret, men ingen stemmeret. Observatører kan dog stemme i forbindelse med forretningsorden og dagsorden. 14: Ingen medlemselevråd kan opnå mere end 2/5 af samtlige mulige stemmer. 15: Kongressen er beslutningsdygtigt, når kongressen er rettidigt indkaldt jf. 11 og mindst 1/5 af medlemselevrådene er til stede ved mødets start. 16: Hvis intet andet er anført, træffes beslutninger ved simpelt flertal, dog skal der mindst indgå 3 medlemselevråd i dette flertal. 17: Forretningsudvalget udsender forslag til dagsorden, den skriftlige beretning, regnskab, budget samt indkomne forslag mindst 3 uger før mødets afholdelse. 18: Kun skoler, der jf. 4 er medlem af EEO, eller personer, der er medlem af forretningsudvalget og/eller et politisk udvalg, kan stille forslag og ændringsforslag. 19: Kongressen vedtager dagsorden for mødet. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter: 1. Valg af 2 dirigenter 2. Valg af 2 referenter 3. Godkendelse af dagsorden 40

41 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres Godkendelse af forretningsorden 5. Fremlæggelse af beretninger fra hovedbestyrelsen 6. Fremlæggelse af regnskab og budget 7. Fastsættelse af kontingent 8. Indkomne forslag 9. a) Behandling af vedtægtsændringer 10. b) Behandling og vedtagelse af Principprogram 11. c) Vedtagelse af Handlingsplan 12. d) Vedtagelse af budget 13. Valg af: 14. a) Formand 15. b) Næstformand 16. c) Udvalgsbestyrer og FU-repræsentant for HTX udvalget 17. d) Udvalgsbestyrer og FU-repræsentant for EUD udvalg 18. e) 7 menige medlemmer af hvert stående udvalg 19. f) Kasserer 20. g) 2 kritiske revisorer til det kommende regnskabsår 21. Udtalelser 22. Eventuelt 20: Afstemning til forretningsorden afgøres ved simpelt flertal. Stk. 1: Forretningsordenen på stormøderne skal som minimum bestå af følgene punkter: Stemmeprocedurer Deadlines for ændringsforslag Tillid/mistillid til dirigenter 21: Elever indskrevet på et medlemselevråd jf. 4 kan opstilles som kandidater til posterne nævnt i 19 pkt. 9 a-f. Stk. 1: Alle elever indskrevet i et medlemselevråd jf. 4 kan opstilles som kandidater til posterne: Formand, næstformand og kasserer. Stk. 2: Elever som går, eller har gået på en EUD og EUX uddannelse på en medlemsskole inden for det seneste år, kan opstilles som kandidater til posterne: Det stående udvalg for EUD, EUD udvalgsbestyrer og FU-repræsentant for EUD-udvalget. Stk. 3: Elever, som går eller har gået på HTX- eller EUX-uddannelsen på en medlemsskole inden for det seneste år, kan opstilles som kandidater til posterne: Det stående udvalg for HTX, HTX udvalgsbestyrelse og FU-repræsentant for HTX udvalget. Stk.4: Elever på, eller som har gået på en EUX i løbet af det sidste år, kan opstilles som kandidater til posterne; Det stående udvalg for EUD eller HTX, EUD eller HTX udvalgsbestyrer og FU-repræsentant for EUD eller HTX. Dog kan man kun opstille til det ene udvalg. 22: Referenterne tager referat af kongressens beslutninger. Referatet og forslag samt ændringsforslag offentliggøres på EEOs hjemmeside senest 3 uger efter mødet. 23: Deadline for forslag til behandling på kongressen skal være klokken 23:00 eller 2 timer efter mødets afslutning, hvad end der er senest. Artikel 7: Ekstraordinær kongres 24: Kongressen træder ekstraordinært sammen, hvis et flertal i forretningsudvalget, eller mindst 3 af medlemselevrådene, der repræsenterer minimum 1/5 del af medlemseleverne, ønsker dette. 25: En begæring om ekstraordinært kongres skal indeholde en motiveret dagsorden. Stk. 1: Et ekstraordinært kongres finder sted max. 3 uger efter, at der er fremsat krav herom. Dagsorden udsendes mindst 2 uger før mødets afholdelse. Artikel 8: Valg 26: Elever indskrevet på en erhvervsskole jf. 4 og er valgbare, undtaget er dog de kritiske revisorer. Stk. 1: Medlemmer, udvalg og forretningsudvalget er dog valgbare til alle poster i op til et år efter, at disse er udmeldt af deres erhvervsskole. 27: Ved personvalg, hvor antallet af kandidater 41

42 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 svarer til eller er mindre end antallet af ledige poster, foretages der skriftlig afstemning om den enkelte kandidat. Kandidaten skal have et flertal bag sig for at blive valgt. Stk. 1. Ved personvalg, hvor antallet af kandidater er flere end antallet af ledige poster, foretages der skriftlig afstemning om den enkelte kandidat. Der afgives stemmer for op til en mere end halvdelen af antallet af ledige poster. De opstillede som opnår flest stemmer vælges indtil pladserne er fyldt ud. Stk. 2. i tilfælde af stemmelighed afgøres det ved lodtrækning. Stk. 3. Alle personvalg er hemmelige Artikel 9: Landsmøde 28: Landsmødet samles årligt i 1. halvår. Stk. 1. På landsmøderne fordeles stemmerne på samme måde som til Kongressen, jf. 12, hvorved antal stemmer afgøres af antal årselever. Stk. 3: Elevråd, der ikke er medlemmer af EEO, kan sende op til 3 observatører jf : Landsmødet indkaldes af forretningsudvalget senest 3 uger før afholdelse. 30: Landsmødet er beslutningsdygtigt, når det er rettidigt indkaldt jf. 30, og mindst 1/5 af medlemselevrådene er til stede ved mødets start. 31: Dagsorden for Landsmødet skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Godkendelse af dagsorden og forretningsorden 4. Fremlæggelse af halvårlig beretning fra forretningsudvalget 5. Fremlæggelse af kort økonomisk beretning 6. Diskussion og vedtagelse af arbejdet i det kommende halvår 7. Indsupplering af menige medlemmer til: 8. a) Stående udvalg 9. b) Forretningsudvalget 32: Landsmødet kan lukkes for ikke-medlemmer, hvis der er flertal for dette blandt de delegerede. Artikel: 10 Forretningsudvalget 33: forretningsudvalget består af formand, næstformand, kasserer, forretningsudvalgs-repræsentanten og udvalgsbestyreren fra hvert af de stående udvalg. jf. 20. forretningsudvalget vælges til perioden fra 21 dage efter den kongres, hvor de er valgt og frem til 21 dage efter den kongres, hvor de fratræder. 34: I tilfælde af formandens afgang suppleres denne af næstformanden, indtil landsmødet eller kongressen har konstitueret en ny formand. I tilfælde af næstformandens afgang konstitueres en ny på førstkommende stormøde. 35: forretningsudvalget har til opgave at koordinere EEOs aktiviteter, men har ikke politisk kompetence, der rækker ud over udvalgene jf. artikel 11. Dog afgør forretningsudvalget i tvivlstilfælde, i hvilket politisk udvalg en udpegning skal finde sted. Stk. 1: Forretningsudvalget samles mindst 10 gange årligt. Stk. 2: Forretningsudvalget skal opretholde en gennemsigtig og hurtig informationsvej til udvalgene og medlemselevrådene. Stk. 3: Forretningsudvalget skal offentliggøre valgfrie aktiviteter jævnligt. 36: I sager, hvor vedtægter, retningslinjer eller kongres- eller landsmødebeslutninger ikke præciserer hvem, der har beslutningskompetence, har forretningsudvalget kompetence til at træffe beslutninger på vegne af EEO. Samtidig har forretningsudvalget det økonomiske ansvar for overholdelse af budgettet. Stk. 1: En sag skal sendes til høring på et stormøde, hvis mindst et medlem af forretningsudvalget anbefaler dette. Stk. 2: En sag skal sendes til beslutning i bestyrelsen, hvis mindst et medlem af forretningsudvalget anbefaler dette 37: I tilfælde af, at der til landsmødet stilles mistillid til et medlem af forretningsudvalget, og dette vedtages af 2/3 af de stemmeberettigede, samt 42

43 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende sig fra forretningsudvalget. 38: Foruden opgaverne jf. 46, 55, (48, 49 jf. forslag 15) (48, 49 jf. forslag 16) varetager medlemmerne opgaverne som defineres i et kommissorium der beskriver arbejdsopgaverne for henholdsvis, Udvalgsbestyreren, Forretningsudvalgsrepræsentanten, Kassereren, Formanden og Næstformanden. stk 2: kommissoriet konstitueres af FU på årets førstkommende FU-møde. stk 3. Kommisoriet skal vedtages på førstkommende bestyrelsesmøde stk 4. Kommisoriet kan løbende ændres med ⅔ flertal i bestyrelsen stk 5: såfremt disse opgaver vurderes forsømt kan der begæres mistillid til det enkelte forretningsudvalgsmedlem jf. 47, 50, 54 og 58. Artikel 11: Udvalgene 39: De stående udvalg jf. 7 består af op til 7 menige medlemmer, en udvalgsbestyrer og en FU-repræsentant. 40: Udvalgene har til opgave, inden for hver deres område, at varetage EEO s politiske og koordinerende arbejde. Repræsentanterne i udvalget har én (1) stemme. Udvalgene træffer beslutninger ved simpelt flertal. Udvalgene udpeger inden for deres område repræsentanter til eksterne råd, udvalg og lignende, hvor EEO er repræsenteret. Udvalgene skal informere medlemselevrådene og udvalgene om deres aktiviteter i beretninger på stormøderne. 41: Udvalgenes dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Information til og fra forretningsudvalget 42: Udvalgene, formand, næstformand samt kassereren udgør i fællesskab bestyrelsen jf. 20. bestyrelsen vælges til perioden fra 21 dage efter den kongres, hvor de er valgt og frem til 21 dage efter den kongres hvor de fratræder 43:Efter 3 udvalgsmøder kan udvalget på baggrund af lavt fremmøde (under 50%) vælge at ekskludere et medlem ved skriftlig og hemmelig afstemning på et ordinært udvalgsmøde. Artikel 12: Udvalgsbestyrerne 44: Udvalgets bestyrer tegner EEO i spørgsmål, der vedrører udvalgets ansvarsområde. Udvalgsbestyreren er bindeled mellem udvalget, og politik der relaterer til det pågældende udvalg. Udvalgsbestyreren står på udvalgets vegne til ansvar overfor landsmødet og kongressen. 45: Udvalgsbestyreren er ansvarlig for, at der afholdes møder i udvalget. 46: I tilfælde af, at der til landsmødet stilles mistillid til udvalgsbestyreren, og dette vedtages af 2/3 af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende sig fra posten som udvalgsbestyrer. Artikel 13: Forretningsudvalgsrepræsentanten 47: Forretningsudvalgsrepræsentanten udgører bindeleddet mellem Forretningsudvalget og det stående udvalg som vedkommende repræsenterer. Det er således repræsentantens opgave at sikre at der er en fyldestgørende informationsstrøm mellem forretningsudvalget og udvalget. 48: I forretningsudvalget er det forretningsudvalgsrepræsentantens opgave at repræsentere interesserne for sit udvalg under møderne, og ved løbende sager imellem disse møder. 49: I tilfælde af, at der til landsmødet stilles mistillid til forretningsudvalgsrepræsentantens, og dette vedtages af 2/3 af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende sig fra posten som forretningsudvalgsrepræsentant Artikel 14: Kassereren 50: Det er kassererens opgave at sikre at det økonomiske regelsæt overholdes, og at forretningsudvalgets øvrige medlemmer er behørigt informeret om indholdet af dette. 51: Triumviratet er de eneste som imellem møder kan disponere over udgifter som ikke er budgeteret, dog inden for rammerne fastlagt i det økonomiske regelsæt. 43

44 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres : Kassereren er i samarbejde med de kritiske revisorer ansvarligt for, at EEO s daglige økonomiske drift sikres 53: I tilfælde af, at der til landsmødet stilles mistillid til kassereren, og dette vedtages af 2/3 af de stemmeberettigede, samt mindst 3 medlemselevråd, trækker den pågældende sig fra posten som kasserer Artikel 15 : EEO s Regioner 54: Skoler i et nærmere afgrænset område, kan samles i en region og danne en regionsbestyrelse 55: De regionale netværk har en demokratisk struktur med minimum en årlig regional generalforsamling 56: Forretningsudvalget kan anerkende netværk som en del af EEO. Stk. 1 EEO afsætter hvert år midler til regionerne Stk. 2 Alle anerkendte regioner er økonomisk ligestillet 57 Hovedbestyrelsesmedlemmer kan stille op til de enkelte regioners regionsmøder som deres Hovedbestyrelseskontakt. Herefter er det op til den enkelte regionsbestyrelse at godkende, om de vil have det pågældende hovedbestyrelsesmedlem som deres kontakt i hovedbestyrelsen. Artikel 16: Ad hoc udvalg 58: Forretningsudvalget kan, når de finder de nødvendigt, nedsætte ad hoc udvalg til interessefelter på tværs af de stående udvalg. 59: Ad hoc udvalg referere til forretningsudvalget, og er ikke beslutningsdygtige ud over det skænkede kommissorium. 60: Ad hoc udvalg består af medlemmer fra forretningsudvalget, de stående udvalg og evt. elever tilknyttet en af de 4 nævnte skoler. Artikel 17: Triumviratet 61: Formandskabet udgøres af formanden og næstformanden. 62 Triumviratet består af formandsskabet og kassereren 63: Formandskabet er ansvarligt for, at forretningsudvalget afholder møder, og at stormøderne indkaldes rettidigt jf. 11 og : Formandskabet skal sikre, at der sker en samling og koordinering af arbejdet mellem forretningsudvalgets medlemmer, samt sikre information til medlemselevrådene. 65: Triumviratet kan deltage i alle udvalgsmøder, som observatører med taleret, og uden mulighed for udelukkelse. 66: Såfremt formandskabet, formanden, næstformanden eller kassereren får en mistillid af forretningsudvalget, skal der indkaldes til ekstraordinær kongres hvor mistilliden behandles. Frem til dette møde er de mistillidsramte suspenderet. Artikel 18: Tegningsret og Økonomi 67: Erhvervsskolernes ElevOrganisation tegnes af forretningsudvalget, forretningsudvalget kan meddele prokura, fuldmagt til at handle på vegne af EEO. 68: Forretningsudvalget kan på vegne af EEO erhverve fast ejendom med henblik på at opfylde det i 2 anførte formål og kan i den forbindelse optage lån og stifte gæld på foreningens vegne til brug for erhvervelsen af fast ejendom. 69: EEO s regnskabsår følger kalenderåret. Til at føre regnskab vælges af forretningsudvalget en person med kendskab til bogføring og lønudbetaling. Den regnskabskyndige drager omsorg for, at der udføres kvartalsvis budgetkontrol. Budgetkontrollen fremlægges for forretningsudvalget. 70: Der oprettes interne puljer med midler til de forskellige udvalgs disposition. Stk. 1: Forretningsudvalget skal til det førstkommende bestyrelsesmøde efter Kongressen fremkomme med et forslag til retningslinjer for disponering af de i budgettet afsatte midler til regionerne. Forretningsudvalget skal rådføre sig med de kritiske revisorer herom. 71: Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller autoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor eller autoriserede revisor kan kun afskediges af kongressen. 72. Regnskabet kommenteres af de på det foregående kongres valgte kritiske revisorer. 44

45 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres : Årsregnskabet skal godkendes af forretningsudvalget. 74: Medlemmer jf. 4 har ret til at få udleveret kvartalsmæssig budgetkontrol samt de kritiske revisorers bemærkninger hertil. 75: Alle medlemselevråd kan ansøge forretningsudvalget om tilskud til aktiviteter. Ansøgninger behandles på førstkommende forretningsudvalgsmøde. Stk. 1: Retningslinjer for tilskuddet udarbejdes af forretningsudvalget. 76: Triumviratet fremlægger det reviderede regnskab samt kommentarer på kongressen. Kritisk revision fremlægger deres kommentarer til regnskabet. 77: Alle valgte til tillidsposter i EEO er ulønnede. Dog kan aktive opnå en frikøbsaftale jf : Medlemsorganisationerne hæfter alene med det indbetalte kontingent. Artikel 19: Frikøb og ansættelse af aktive 79: Hovedbestyrelsen har mulighed for at frikøbe aktive EEO ere såfremt, der er behørigt beløb hertil at finde i det vedtagne budget. Et sådan frikøb kan højest svarende til den højeste udeboende sats for uddannelsesydelsen gældende for deres uddannelse. Et sådan forløb kan højst løbe til udgangen af de 21 dages overleveringsperiode som foregår efter valg af ny Hovedbestyrelse jf : Hovedbestyrelsen kan med måneds udgang ophæve en sådan indgået frikøbsaftale, såfremt det vurderes at den frikøbte ikke udfører et arbejde svarende til det timetal som fastlægges i aftalen. 83: Kritisk revision har observatørstatus, uden taleret, i alle EEO s myndigheder. Kritiske revisorer må dog ikke være medlemmer af EEO s udvalg eller forretningsudvalget 84: Ved den kritiske revisions forfald udpeger forretningsudvalget en ny kritisk revision indtil førstkommende Stormøde, hvor der afholdes nyvalg. Artikel 21 Bestyrelsen 85: Bestyrelsen har til opgave at sørge for en national repræsentation af erhversskole elevernes interesser. Bestyrelsen skal koordinere de større landsdækkende politiske aktiviteter som prioriteres eller breder sig, ud over det enkelte udvalg. Stk. 1: Bestyrelsen er EEO s øverste politiske myndighed imellem stormøder jf. 7. Stk. 2: Bestyrelsen samles mindst 8 gange årligt. Stk. 3: Bestyrelsen skal opretholde en gennemsigtig og hurtig informationsvej til regionerne og medlemselevrådene. Artikel 22: Opløsning 86: Forslag om opløsning af EEO skal behandles af to på hinanden følgende, rettidigt indkaldte kongresser, med minimum 3 måneders mellemrum. Forslag om opløsning af EEO er kun vedtaget, når der på begge kongresser er opnået 4/5 majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede, dog mindst 8 medlemselevråd. 87: EEO s medlemselevråd hæfter ikke for en eventuel gæld. I tilfælde af EEO s opløsning skal et eventuelt kapitalindestående fordeles til andre organisationer eller sammenslutninger der søger opfyldelse af artikel 2. Den afsluttende kongres jf. 74 træffer beslutning herom. Artikel 20: Kritisk revision 81: Forretningsudvalget drager omsorg for, at de valgte kritiske revisorer løbende kontrollerer organisationens bogholderi ved at kontrollere tilstedeværelsen af EEO s aktivbeholdning samt bilagsmateriale. 82: Den kritiske revision reviderer årsregnskabet, og fremlægger på kongressen den kritiske revisions kommentarer til regnskabet. Den kritiske revisions beretning er både mundtlig og skriftlig. 45

46 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Artikel 23: Fortolkninger og vedtægtsændringer 88: Kongressen, landsmødet, forretningsudvalget og de stående udvalg, samt sekretariatets ansatte arbejder efter de bestemmelser, der er afstukket i disse vedtægter. Artikel 24: Ikrafttrædelse 91: Vedtægterne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelse på kongressen. Ændringer af 19, 22, 23, 24, 26 og 91 træder dog først i kraft umiddelbart efter den officielle lukning af den kongres, hvor de er blevet vedtaget 89: Konsekvensrettelser som følge af vedtægtsændringer foretages af sekretariatet inden referatet udsendes. 90: Dispensationer fra disse vedtægter kan kun vedtages på en ordinær kongres, med 3/4 flertal blandt stemmerne og med mindst 4 medlemselevråds opbakning til dispensationen. Dog kan der ikke dispenseres fra 10, 11, 12, 19, 22, 23, 24, 90 og 91 Husk at like EEO på facebook! 46

47 Erhvervsskolernes ElevOrganisation Kongres 2016 Aktiviteter i 2016/17 Når kongressen lakker mod enden, og man ville ønske, at det hele kunne fortsætte, så er det rigtig heldigt, at vi jo holder aktiviteter fremadrettet. Ude i regionerne, vil der være møder og generalforsamlinger, som man altid er velkommen til at deltage i. Det samme gælder for vores Hovedbestyrelsesmøder og andre arrangementer. Herunder vil nogle af dem være oplistede, ellers kan man altid følge med i EEO s arrangementer ved at like Erhvervsskolerenes ElevOrganisation - EEO på Facebook. Regionerne Region Nord(Jylland) Der er introduktionsaften den 4. november, og der vil være generalforsamling den 12. november. Foruden det, vil der også være julefrokost, kort tid efter kongressen. Hiv fat i Bjørg Christensen, eller skriv på nord@eeo.dk, for mere information. Region Storkøbenhavn Holder generalforsamling og julefrokost den 9. december, hiv fat i Camilla Flyvholm, eller skriv til kbh@eeo.dk, for mere information. Generelt Den sidste weekend i november, den 25-27, er der Hovedbestyrelsesmøde, hvor alle er velkomne! Det bliver afholdt på vores kontorer i Københavns Norvestkvarter. Foruden dette, vil der være overleveringsreception den 18. november i København, hvor det afgående og tiltrædende triumvirat vil blive fejret. For at toppe det hele af, så afholdes der regionsweekend den december, hvor der er rig mulighed for at erfaringsudveksle, videreudvikle og lære hinanden at kende på tværs af regionerne. Region Midt(Jylland) Der bliver holdt informations/opstartsmøde umiddelbart efter kongressen. Hiv fat i Helene Glundholt, eller skriv på helene.glundholt@eeo.dk, for mere information. Region Syd(Jylland) Holder generalforsamling og julefrokost den 19. november. Hiv fat i Danny Sikker, eller skriv på syd@ eeo.dk, for mere information. Region Fyn Holder generalforsamling den 23. november. Hiv fat i David Olesen, eller skriv på olesen.facebook@ hotmail.com, for mere information. Region Sjælland Regionen holder møde den 9. november og mødes til julefrokost med region KBH den 9. december. Hiv fat i Maja Mørk, eller skriv på sjaelland@ eeo.dk, for mere information. 47

48 Navn Skole Husk at like vores facebookside!