Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor

Transkript

1 Den hyperansvarlige borger i centrum: nyt syn på borgeren i den offentlige sektor Hanne Knudsen Lektor, ph.d. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet, hakn@edu.au.dk De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet uden beviislig Sygdom eller anden gyldig Grund holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skulle efter Skolecommisionens Sigelse bøde 3 Rbsk. S.V. første Gang for hver Dag, Barnet eller Tyendet er udeblevet. (Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark, ) 1

2 Lad mig for det første slå fast, at formålet med udvalgets arbejde ikke er at indføre nye love og regler. Det personlige ansvar er nemlig ikke et ansvar, man får pålagt ved lov. Det er noget, der ligger udover det lovene foreskriver. Men det er samtidig vigtigt at slå fast, at det er en afgørende forudsætning for holdbarheden af det danske velfærdssamfund, at den enkelte borger ikke konsekvent overlader løsningen af alle problemer til staten (Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, artikel i Information i anledning af regeringskampagnen mit ansvar ) Hvad er der sket mellem disse to citater? Borgerens ansvar forudsættes ikke men skal skabes Italesættelsen af borgerens personlige ansvar er et svar på, at de forskellige velfærdssystemer (uddannelse, sundhed, ret, omsorg, økonomi) er blevet afhængige af hinanden uden at kunne styre hinanden. Den enkelte borger tilskrives ansvaret for at binde det sammen, systemerne ikke kan binde sammen. 2

3 Oplæggets tre dele 1. Ansvarliggørelsens historie 2. To cases; folkeskole og sundhed 3. Oplæg til diskussion om arbejdsmiljø: Hvordan sætter aktuelle idealer om borgerens ansvar den velfærdsprofessionelles rolle, ansvar, autoritet på spil? Borgerens ansvar Borgeren Ansvarsbegreb Ansvarliggørelsesteknologi retssubjekt Borgerens ansvar formuleres som pligter. Det personlige ansvar forudsættes. Regler, Påbud Sanktioner modtager bruger aktiv medborger potentialitet Pligterne suppleres med indholdsforslag. Det personlige ansvar forudsættes men søges oplyst gennem gode råd. Borgeren får ansvar for at være bruger og bidrage til kvalitetsudvikling og omstilling af ydelserne. Det personlige ansvar betvivles. Det ses som en offentlig styringsopgave at ansvarliggøre borgeren. Borgerens ansvar omfatter at undersøge hvad ansvarlighed kan være. Og hvad en kommune kan være. Den velfærdsprofessionelles ansvar omfatter at få borgeren til at tage ansvar. Ekspertråd, vejledning konkrete anvisninger Brugerbestyrelser Brugerundersøgelser Ensidigt organiserede samtaler Borgerkontrakter Ansvarslege Afsøgende samtaler Borgerkontrakter 3

4 Ekspertråd og vejledning Når hvert barn er fuldt optaget af det stof, han kan magte, er der sjældent anledning til usund kappestrid eller til sammenligninger, som kan skubbe de mindre veludrustede ud af flokken. Samvirke 1950 Det kan godt være, Deres familie ikke umiddelbart er så stærkt begejstret for råkost. Men så skal De vænne den til. Råkost giver gode mineralsalte og vitaminer, og den er læskende, så man ikke føler den samme trang til stimulerende drikke og tobak som ellers. Sundhed Kernen i sundhedsfremme er, at det enkelte menneske skal være god til at mestre sin tilværelse, og vi skal, som offentlige myndigheder, gå ind og hjælpe til med at skabe de bedst mulige rammer. Det er ikke altid en privat sag, om man kan mestre sit liv. (Det Nationale Råd for Folkesundhed 2002: 11). 4

5 Tilskrivning af ansvar System Professionsrolle Professionsansvar Uddannelse Lærer Undervise Elev Sundhed Læge Sygeplejerske Behandle smertelindre Borgerrolle Forældre Patient Borgeransvar: modtager Være læringsparat Bakke op Besvare spørgsmål, tag imod behandlingen System Professionsrolle Professionsansvar Uddannelse Sundhed Lærer, pædagog, inklusionskonsule nt, ppr m.fl. Læge sygeplejerske m.fl. Borgerrolle Borgeransvar: hyperansvarlig Læring Ansvarlig for egen læring Skoleforældre Lære at lære se familien som læringsrum, sociale relationer mm Sundhed Sund borger Mestre sit liv Forebyggende livsførelse Case 1: En forældresamtale og kontrakt Problemer i pigegruppen i en 1. klasse: Fire af ni piger holder de fem andre ude. Der inviteres til møde - Lærerne Arrangere fællesleg to frikvarterer om ugen Afholde klassemøde to gange om ugen Forældrene Afholde arrangementer for pigegruppen uden for skolen hvor pigeforældrene også er til stede Arrangere middag for pigerne to og to Sikre at alle elever hilser på hinanden om morgenen Lærere og forældre: Reagere hvis man ser noget og ikke bare gå forbi 10 5

6 Case 2: Sundhed på spil I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i samarbejde Skole og Samfund spillet Sundhed på spil dialog og samarbejde om klassens sundhed. Spillets formål er at sætte gang i dialogen om sundhed på skolen samt formulere og indgå fælles aftaler om sundhedsansvar i forhold til emnerne mad og måltider, bevægelse, rusmidler, trivsel, viden og holdninger. Sundhed på spil Til spillet hører en præsentationsvideo. På videoen udtaler en sundhedskonsulent fra Gladsaxe kommune: Vi kan sagtens som kommune gå ud og stille nogle rammer for sundheden, men det er vigtigt, at forældrene og også eleverne kan genkende sig selv, så det ikke bare er noget, de udfører mens de er i skolen, men også at de viderefører det til deres eget liv derhjemme. Herfra klippes til en konsulent fra CVU Sønderjylland, der siger: Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen nu skal til at leve præcis på samme måde; at vi skal have de samme præferencer. Det er også vigtigt i et mangfoldigt samfund, at der er plads til forskelligheden. 6

7 Sundhed på spil: ansvarskort Sundhed på spil er beregnet på forældrearrangementer i folkeskolen. På hvert bord ligger en spilleplade med 3 felter: enig, delvist enig og uenig. Grupperne får hver en bunke med udsagn. Disse lyder f.eks.: Det er ikke i orden, at skoleelever smager alkohol derhjemme Bevægelse og leg skal tænkes ind i andre fag end idræt Skoleelever har brug for viden, erfaringer og gode forbilleder, hvis de skal vælge det sunde frem for cola, slik og chips Forældrene er børnenes vigtigste rollemodeller Forældrene har et ansvar for at skabe et godt forældrenetværk i klassen Børn og unge har brug for motivation til at leve sundt Børn og unge skal lære at tage ansvar for deres egen sundhed Sundhed på kontrakt Første 2/3 af spillet er en legende undersøgelse af mulige holdninger til ansvarskortene - og potentielle handlinger fra henholdsvis forældre, elever og skole, der kunne være svar på forskellige ansvar. Sidste tredje del lægger op til en fælles aftale om, hvem der skal bære hvilket sundhedsansvar. Hvilket sundhedsansvar påhviler henholdsvis forældre, elever og skole? Aftalens udmøntning i praksis bliver dog ikke overvåget eller sanktioneret af nogen. På den måde holdes aftalens status af aftale eller leg åben. 7

8 At lege og forpligte Vanskelige ambitioner? At få borgeren til at se sig selv med systemets øjne Kerneopgave: plads til andre hensyn og fagligheder Skolen: At få forældrene banen uden at de blander sig At invitere familien til at invitere skolen inden for i familien Sundhed: At få borgeren til at mestre sit eget liv At fokusere på job eller venner, hvis det er vigtigere for sundheden end råkost Borgeren i centrum, kerneopgave, partnerskaber, integreret helhedsindsats Nye relationer, også mellem professionelle 8

9 Individet bliver ansvarlig for at binde sundheds- og ikke-sundhedsfaktorer sammen. Men individet eller borgeren i centrum er konstrueret forskelligt i de forskellige systemer. sundhed uddannelse Ansvarligt individ politik omsorg økonomi Udfordringer for den professionelle? Hvem har relevant viden, når borgeren skal tage ansvar for egen læring, sundhed? Hvilket ansvar kan den professionelle tage? Afhængighed af borgeren? Grænser for ansvar? På banen uden at blande sig? Tværprofessionelt samarbejde? Nye fagligheder / professioner? 9