ER DU HELT SIKKER PÅ, AT DU ER SKIPPER?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER DU HELT SIKKER PÅ, AT DU ER SKIPPER?"

Transkript

1 Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A GOOD SAFE WORKING LIFE NUMMER 3 Efterår 2013 Rent drikkevand: SEAHEALTH KLAR MED VEJLEDNING 4 4 Nearmiss: REDERIERNES NYE DATABASE Sundhedsstyrelsen advarer: DEN ELEKTRONISKE CIGARET ER IKKE UFARLIG 6 ER DU HELT SIKKER PÅ, AT DU ER SKIPPER? Diana Hegner er kaptajn og dermed chef i en typisk mandeverden, men oplever det ikke som et problem, måske tværtimod Der er mænd, som har det lidt svært med kvindelige chefer og at tage imod ordrer fra en kvinde. Også danskere. Nogle mænd vil end ikke give kvinder hånden og hilse. Næppe danske mænd, men der er stadig mennesker opvokset under kulturelle forhold, som byder groft sagt at kvinder skal tie i forsamlinger. Er det et problem til søs, hvor kvindelige chefer godt nok er et særsyn, men de findes dog? Diana Hegner er en af dem. kaptajn på Uni-tankers Great Swan, rederiets største olie- og kemikalietanker på dwt. Netop hjemme i Marstal efter sin 2. udmønstring som kaptajn på Great Swan reflekterer hun over livet som kvindelig chef til søs. En ikke helt uvant rolle, idet hun tidligere var kaptajn på henholdsvis Euro Swan og Fionia Swan. Foreløbig seks år som kaptajn. Fortrinsvis i nordeuropæisk farvand, hvor man ikke løfter øjenbryn ved mødet med kvindelige chefer, men den kvindelige chef dog kan få standardbemærkningen, når hun tager imod i hvid skjorte og fire striber på skuldrene: Er du helt sikker på, at du er skipper. ISSN:

2 NYT PÅ VEJ KONKLUSIONER OM ADMINISTRATIVE BYRDER Det er mængden af administrative opgaver, der er afgørende, og ikke den enkelte opgave i sig selv Søfartsstyrelsen har udgivet den endelige rapport om administrative byrder. Rapporten er et led i Vækstplan for Det Blå Danmark, og peger på et ønske om reduktion af den samlede mængde papirarbejde. Konklusionen er, at det er mængden af administrative opgaver, der er afgørende, og ikke den enkelte opgave i sig selv. De danske søfarende oplever at bruge Søfartsstyrelsen vil arbejde for 20 % af deres arbejdstid på opgaver, som at udvikle digitale selvbetjeningsløsninger til de søfarende og ikke tilfører værdi rederierne. svarende til arbejdsindsatsen. I de danske rederier opleves det, at 9 % af arbejdstiden bruges på administrative opgaver. Blandt de internationale søfarende mener 30 %, at de bruger for meget tid på administrative opgaver. Rapporten kan læses på Digitalisering som en løsning Søfartsstyrelsen vil arbejde for at udvikle digitale selvbetjeningsløsninger til de søfarende og rederierne. Det er allerede blevet lettere og hurtigere at få sønæringsbeviser og søfartsbøger. Søfartsstyrelsen arbejder videre med at lette papirarbejdet på nationalt plan og i FN s Søfartsorganisation, IMO. For eksempel arbejdes der i IMO på at få elektroniske certifikater anerkendt internationalt på lige fod med traditionelle papircertifikater, der underskrives og stemples. I de danske rederier opleves det, at 9 % af arbejdstiden bruges på administrative opgaver. Foto: Shutterstock 2 EFTERÅR 2013

3 Jeg tror ikke, der er større forskel på kvindelige og mandlige chefer, måske bortset fra at jeg er lidt mere seriøs, når det gælder renholdelsen af kamrene, og det kan af og til være lidt svært for de søfarende at forstå! Diana Hegner, kaptajn på Uni-tankers Great Swan. Dog sagt med et glimt i øjet for det meste. Den seneste udmønstring var dog markant anderledes med afgang fra en af de nordamerikanske stater til Mexico og Honduras samt Egypten og Ukraine. Især de to sidste destinationer bød på markant anderledes oplevelser for hende og den 20 mand store besætning, der består af filippinere og polakker samt en enkelt dansk juniormester foruden hende selv. En fordel Tilbage til de nordeuropæiske erfaringer hvor konklusionen er, at det nærmest er en fordel at være en kvinde. Fordi det nok er lettere at undgå konfrontationer, selv om hun ikke går af vejen for dem. Samarbejde er efter min mening den bedste måde at omgås hinanden og opnå resultater på. Konfrontationer fører sjældent noget godt med sig, vurderer hun. Jeg havde som styrmand en gang en færøsk skipper. Vi blev aldrig gode venner, så det var stygge tre måneder, som lærte mig, at sådan skulle man i hvert fald ikke være chef. Men om det handlede om, at jeg er kvinde, aner jeg ikke. Samarbejde er efter min mening den bedste måde at omgås hinanden og opnå resultater på. Konfrontationer fører sjældent noget godt med sig. Diana Hegner ved heller ikke, om det handlede om dovenskab eller modvilje mod en kvindelig chef, at hun et par gange har været nødt til at udskifte styrmænd, men hun har senere erfaret, at de samarbejdede fint med mandlige chefer. Så måske var det mig som kvindelig chef, der var en torn i øjet på dem. Jeg kunne i hvert fald konstatere, at opgaverne Diana Hegner, kaptajn på Uni-tankers Great Swan, har ikke oplevet problemer med at være kvindelig chef i en typisk mandeverden som søfart. enten ikke blev udført eller tog urimelig lang tid at udføre. Når hun oplever manglende respekt, tror hun ikke, at det handler om kønsdiskrimination men om kulturelle forskelle. Som fx når en maskinchef foretrækker sine landsmænds selskab og direkte skal beordres til at spise sammen med skibets øvrige officerer. Jeg holder på, at ledergruppen skal samles mindst én gang om dagen. Det fremmer dialogen og dagligdagen om bord, at vi mødes omkring spisebordet. Det er imidlertid et dårligt udgangspunkt for dialog, når jeg ligefrem skal udstikke en ordre om, at han skal deltage frem for at opholde sig i mandskabsmessen med sine landsmænd. Overrasket De positive erfaringer til trods var Diana Hegner ret spændt, da hun i år for første gang skulle anløbe en havn i Egypten. Både på grund af den politisk anspændte situation, men også fordi hun formentlig ville støde på muslimer, som imødekommer kvinder anderledes end i nordeuropa. At havneanløbet tillige foregik under Ramadanen gjorde ikke spændingen mindre. De blev mildt sagt også noget overraskede, da de kom om bord. Det gjorde jeg såmænd også. Den måde de kommunikerer på, vil jeg kalde råben og skrigen, men bortset fra det forløb det gnidningsløst. Så nej, jeg har ikke oplevet, at der er ulemper forbundet med at være kvindelig kaptajn. Det fremmer dialogen og dagligdagen om bord, at vi mødes omkring spisebordet. Det er imidlertid et dårligt udgangspunkt for dialog, når jeg ligefrem skal udstikke en ordre om, at han skal deltage frem for at opholde sig i mandskabsmessen med sine landsmænd. Afsporet evaluering Jeg har engang oplevet noget, der tenderede sexchikane. Det var mens jeg var aspirant, hvor en skibsinspektør skulle evaluere mig efter en udmønstring. Han var ca. et hoved mindre end jeg, og han blev ved med at udspørge mig. Sluttelig spurgte han, - med blikket stift rettet mod min kavalergang - om jeg havde været udsat for sexchikane. Nej, ikke før nu, lød mit svar, og så sluttede interviewet!. n SEAHEALTH.DK 3

4 SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B 1256 København K T: E: Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: E: Layout Tryk Rosendahls Oplag stk. Om SEAHEALTH SEAHEALTH er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. SEAHEALTH er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe over 20 BT skal være medlem af SEAHEALTH. 450 HAR FÅET E-LEARNING Siden februar 2013 er der 450 kursister, der har fået hygiejnecertifikat via e-learning. Kurset er godkendt af Fødevarestyrelsen, og ifølge Søfartsstyrelsens bekendtgørelse på området lever det op til Maritime Labour Convention. Det står også i certifikatet, som er blevet opdateret. Står det ikke i dit certifikat, så skriv til og du kan få et nyt certifikat, som også er på engelsk. NY BRANCHEVEJLEDNING OM RENT DRIKKEVAND Man skal sikre sig, at drikkevandet om bord er af en kvalitet, der gør det egnet som drikkevand, og der skal være et kontrolprogram for dette Water, water everywhere, nor any a drop to drink er et kendt maritimt citat, der stammer helt tilbage fra slutningen af Det er heldigvis ikke situationen generelt på skibe i dag, men der er dog stadig en snert af sandhed i rimet, specielt hvis man er nødt til at bunkre vand steder i verden, hvor vandforsyningen ikke er sikker. Den nye branchevejledning om rent drikkevand er udarbejdet i forbindelse med implementeringen af MLC2006, hvor Søfartsstyrelsen har indført en bestemmelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B om, at man skal sikre sig, at drikkevandet om bord er af en kvalitet, der gør det egnet som drikkevand, og der skal være et kontrolprogram for dette. For at kunne efterkomme denne bestemmelse har vi fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en vejledning. 20 års jubilæum SEAHEALTH fejrer 20 års fødselsdag den 27. november 2013 og fejrer, at det er 20 år siden, at arbejdsmiljøet kom i fokus i dansk søfart. Fokus er måske ændret over tiden, men godt arbejdsmiljø er stadig lige så aktuelt som for 20 år siden. På dagen vil vi hejse flaget og fejre, at arbejdsmiljøet ikke er blevet mindre aktuelt måske blot mere nuanceret. Ny nearmiss database En ny nearmiss database har set dagens lys. Den gør det nemmere for rederierne at udfylde nearmiss rapporter via IT-baserede løsninger og dermed undgå en del administrativt arbejde. Med den nye database får alle tilsluttede rederier adgang til deres egen webside kaldet MyNearmiss hvor intentionen er, at alle brugere kan definere, hvilke safety alerts de ønsker at modtage. Det er tillige muligt at tilføje skibets , så safety alerts bliver sendt direkte til skibene. Rederierne vil også få mulighed for at udarbejde deres egne One Pagers, som flere rederier allerede bruger i deres sikkerhedsprocedurer. På rederiets egen side får man tillige adgang til at se og administrere de nearmisses, der er indberettet, samt et brugervenligt analyseværktøj, så man kan undgå lignende nearmiss hændelser fremadrettet. Alt i alt omfatter den nye database mange flere værktøjer og muligheder for vidensdeling end det nuværende software, og den er tillige langt mere brugervenlig og gør det nemmere og hurtigere at udfylde rapporter. Den nye database gør det samtidig muligt for SEAHEALTH at formidle trends og analyser, der understøtter det arbejde, som rederierne selv gør for sikkerhed og sundhed. Hovedindholdet i er vejledningen er: at definere hvad der forstås ved drikkevand at angive hvilke grænseværdier der er gældende og at give et bud på, hvor ofte der skal måles. Derudover er det vigtigt, at man får udarbejdet en guide til forebyggelse for det enkelte skib, så man løbende kan forebygge, at der sker en forurening af drikkevandet. Vejledningen vil blive sendt ud til alle skibe i løbet af september 2013 og vil kunne købes via Weilbach. Kontakt Senior Arbejdsmiljøkonsulent Anne Ries for mere information T: E: Offshore Vind På ganske få år er der i vækstområdet Offshore Vind kommet mange aktive virksomheder og en stor del af disse er maritime. De installerer vindmøller på havet og servicerer møller med udstyr og teknikere. Uden disse er det ikke muligt at få rejst møller i Danmark og andre lande. Og uden fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er det ikke muligt at fastholde væksten, for der stilles større og større krav. SEAHEALTH har allerede erfaring og hjælper gerne med at løse udfordringerne inden for arbejdsmiljø og sikkerhed og vil arbejde for at skabe bedre overblik over kravene. 4 EFTERÅR 2013

5 VURDÉR VÆGTEN 1. Ved tunge løft skal du vurdere vægten og hvor langt, du skal bære. Du må max løfte 30 kg, når du løfter noget tæt på kroppen (underarms-afstand 30 cm) og max 15 kg, når kroppen ikke rører genstanden (3/4 underarms-afstand 45 cm). FLERE LØFT? 5. Når du sætter den tunge ting fra dig, så bøj i knæ og hofte og hold ryggen ret. Det er særlig vigtigt at løfte rigtigt, når det er flere løft efter hinanden. Du belaster dig selv mindst, når du arbejder i jævnt tempo. LØFT RIGTIGT 4. Løft når du står tæt på og midtfor det, du skal løfte. Stå stabilt med let adskilte ben - gerne med den ene fod lidt foran den anden. Bøj let i knæ og hofteled og få et godt greb. Løft med de store benmuskler og hold ryggen ret. Næse og skonæser i samme retning, så undgår du vrid i ryggen. TÆNK FØR DU LØFTER Tunge løft kan gøres lettere og mindre belastende for din krop, hvis du løfter rigtigt. Det er vigtigt, at du passer godt på din krop, og derfor må du kun løfte, hvis det ikke er muligt at bruge tekniske hjælpemidler. Hvis du skal løfte, så tænk på dig selv og hvad du kan gøre for ikke at nedslide dig. Et løft i ny og næ betyder måske ikke noget her og nu, men i det lange løb, hvis du dagligt løfter tunge ting, kan det få betydning for din krop og dit arbejde. ER DER PLADS? 2. Er der ikke plads omkring dig, kan du risikere, at du støder ind i noget bag dig eller vælter forover. Du må ikke løfte, hvis du skal dreje i overkroppen eller vride i kroppens led for at komme til. AFSTAND TIL DIN KROP 3. Tunge løft skal ske så tæt på din krop som muligt. Er genstanden uhandy og svær at løfte tæt på kroppen, må du max løfte 15 kg (3/4 underarms-afstand 45 cm). SEAHEALTH.DK 5

6 NYT PÅ VEJ VIBRERENDE HÅNDVÆRKTØJ KAN RESULTERE I HVIDE FINGRE Mange mennesker lever med kroniske smerter i arme og hænder som følge af vibrationer fra håndværktøj. Ifølge Dansk Metal tænker for få på at anmelde lidelsen som en arbejdsskade Arbejder du med vibrerende håndværktøj risikerer du skader på arme og hænder på grund af rystelser fra håndværktøj, som for eksempel vinkelslibere og nålehammer. Den hyppigste lidelse er hvide fingre der giver følelsesløse og døde fingre, fordi vibrationerne får blodkarrene til at trække sig sammen, når man udsættes for kulde. I 2007 blev der i Danmark anmeldt 117 erhvervssygdomme med denne slutdiagnose, mens tallet i 2011 udgjorde 130 (anmeldelser til søs er ikke med). Miljøkonsulent Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal, tror, det reelle antal er meget større. Folk tænker ikke på at få anmeldt det som en arbejdsskade. Ledende overlæge Rolf Petersen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse, anslår, at næsten 500 medarbejdere hvert år rammes af lidelsen, som er smertefuld og kan være invaliderende. Arbejder man med vibrerende værktøj i fire timer om dagen i bare to år, er der risiko for, at man får skader på hænder og arme af rystelserne fra værktøjet, siger Rolf Petersen. Hånd-arm-vibrationer kan desuden udløse lidelsen karpaltunnelsyndrom (håndens midternerve kommer i klemme). Her modtog Arbejdsskadestyrelsen 495 anmeldelser i 2007 og 439 i ADVARSEL FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG SUNDHEDSSTYRELSEN Enkelte undersøgelser konkluderer, at de elektroniske cigaretter kan påvirke lungefunktionen på kort sigt De nye e-cigaretter er blevet et stort hit også om bord på danske skibe. Vi må dog dryppe lidt malurt i bægeret, for Sundhedsstyrelsen udsendte den 8. maj en nyhedsmail, hvor styrelsen advarer mod nikotinholdige rygevæsker til e-cigaretter. I Danmark betragtes e- cigaretter med nikotin som et lægemiddel, og de skal derfor godkendes af Sundhedsstyrelsen. Da der endnu ikke eksistere videnskabelige langtidsstudier af e-cigaretter, er der betydelig usikkerhed om sikkerheden ved at anvende produktet især i længere tid. Det samme gælder i forhold til passiv rygning af de dampe, som e-cigaretten spreder til omgivelserne. Også Kræftens Bekæmpelse advarer mod e-cigaretterne. Den har i første halvår af 2013 udsendt flere nyhedsmails med oplysninger om dem. Organisationen skriver bl.a.: Selvom der endnu ikke findes forskning, der fastslår, om e-cigaretter på sigt er sundhedsskadelige eller ej, har enkelte undersøgelser Populær men formentlig ikke god for lungerne. Foto: Shutterstock konkluderet, at de elektroniske cigaretter kan påvirke lungefunktionen på kort sigt. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man i stedet benytter sig af rådgivning og eventuelt nikotinplastre, når tobakken skal lægges på hylden. Du kan læse mere på: 6 EFTERÅR 2013

7 VOXPOP I søfarten er sammensatte besætninger kommet for at blive. Det giver ikke kun sproglige udfordringer, men også kulturelle. Vi har spurgt, hvordan disse udfordringer viser sig om bord. Laus Andersen 1. maskinmester, TORM Nikhil Bhardwaj overstyrmand, Anglo-Eastern Ship Management Niels Bergkvist Hansen kaptajn, TORM Hvor viser nationale/ kulturelle forskelle sig tydeligst i samarbejdet om bord? I stort set alle aspekter. Når jeg har indere eller filippinere som 2. og/eller 3. mester, bruger jeg væsentlig flere arbejdstimer, end når de er danskere. Jeg mangler den danske selvstændighed og nysgerrighed over for nye opgaver. Den største forskel er maden. Ganske ofte er der klager over maden, men det er vanskeligt at opfylde alle ønsker, når man arbejder i en multinational virksomhed. I forventningerne til hinanden. Jeg forventer, at man kan arbejde selvstændigt, og at opgaverne løses uden større instruktion eller aftaler. Det er vi danskere vant til. Det er ikke altid tilfældet for andre nationaliteter. Hvad betyder sproget for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere? Vi taler engelsk til hinanden. Men det er kun korte og letforståelige sætninger, man håber det bliver forstået. En filippiner erkender ikke, hvis han ikke har forstået. Derfor er jeg nødt til at kontrollere, om opgaven er løst. Mit engelsk bliver faktisk dårligere, hver gang jeg er ude at sejle. Så længe alle ombordværende taler det officielle arbejdssprog, kan sproglige forskelle overvindes i en vis udstrækning. Det sker, at et job ikke udføres som anvist. Eller en forkert opgave udføres, fordi ordren ikke blev givet eller modtaget forståeligt. Det kan blive årsag til en dårlig arbejdskultur til skade for trivslen. Sproget og attituden er vigtige. At alle taler engelsk betyder ikke nødvendigvis, at vi forstår hinanden. Du skal vide, hvem du taler til og indrette din fremstilling efter modtageren. Til nogle kan du sige, om han kan udføre opgaven. Til andre skal du sige skal. Er der forskel på, hvordan man samarbejder eller løser en konflikt, afhængigt af hvor man kommer fra? Ja, meget stor forskel. Filippinere har svært ved at erkende fejl, og forstår ikke vores toneleje, så alt bliver taget alvorligt. Derfor kan en konflikt hurtigt spidse til, så i stedet for at tale os til rette, kan en konflikt ende i en lodret ordre. Ethvert problem løses generelt efter en logisk analyse af det. Kulturelle forskelle spiller generelt ingen afgørende rolle på det felt. Ja. Der er stor forskel på, hvordan fx en inder og en kroat forsøger at løse en konflikt. Skal jeg mægle, skal jeg sætte mig ind i deres kultur og baggrund for at forstå konflikten. Det nytter ikke, at jeg forsøger at gøre det med min danske baggrund og vores måde at løse konflikter på. Hvad er de grundlæggende fordele ved en sammensat besætning? Hvad giver det af grundlæggende problemer med sammensatte besætninger? Sparede lønomkostninger. Manglende socialt samkvem. Jeg kan ikke tillade mig at omgås fx et indisk besætningsmedlem privat. Han vil tro, at han er bedste venner med den daglige leder og dermed kan slippe for at arbejde. Mulighed for at lære om andre nationaliteter og kulturer. Det kan fremme kulturel og religiøs tolerance. Det kan også være værdiskabende, at idéer og initiativer vil være forskellige for forskellige kulturer. Racefordomme. Hvis man samtidig føler sig isoleret, kan det udvikle sig til skænderier og fjendtlighed. Er du interesseret i at lære om andre folkeslag og kulturer, finder du ud af, at der er andre måder end den danske at løse opgaverne på. Jeg tror, åbenhed overfor andre kulturer, kan gøre mig til en bedre leder. At man skal være opmærksom på, at der kan være meget forskellige holdninger til det at udføre sit arbejde. Hvad synes du, binder folk sammen på tværs af nationaliteter? Jeg har ikke oplevet noget, der binder os sammen. Jeg kan ikke afvise, at det er anderledes andre steder, men min erfaring er, at det er svært at finde et fællesskab med fx indere og filippinere jf. svaret ovenfor. Sprut! Eller mangel på det. Vittigheder. Hvis der er respekt for hinanden opstår der venskaber på job og i fritid. Er der en god arbejdspladskultur i rederiet, kan der skabes gode resultater. Arbejdet. Vi er alle søfarende uanset forskelligheden i opfattelsen af, hvad en søfarende er. De fælles oplevelser, og at vi, når det gælder det arbejdsrelaterede, er et fællesskab. SEAHEALTH.DK 7

8 DRIKKEVAND Vedligeholdelseschef Lai Mortensen ved anlægget, som sikrer rent drikkevand om bord på Margrete Læsø. Kirsten Randløv (t.v.) og Sabrine Mie Thomsen var ikke ligefrem begejstret for at smage på vandet. DRIKKEVAND OM BORD BØR HAVE SAMME KVALITET SOM PÅ LAND Drikkevandet på Læsøfærgen er rent men alligevel er ikke alle trygge ved at drikke det Da drikkevandet om bord på Læsøfærgen for en del år siden blev analyseret, efter der var konstateret store problemer på Samsøfærgerne, var bakterieindholdet til overraskelse for vedligeholdelseschef Lai Mortensen for højt. Drikkevandet levede ikke op til den kvalitet, det burde. Bakterietallene havde altid været under grænseværdien. Måske i den lidt høje ende, men ikke noget, der antydede et problem. Margrete Læsø har to vandtanke agter i skibet med plads til sammenlagt liter. De fyldes 1 til 2 gange om ugen i sommerhalvåret, hvor der er mange rejsende. Noget sjældnere i den øvrige tid, men vandet er altså 3-5 dage i tanken, inden den er nede på lavt niveau. Hydroforpumper, hydrofortank og fordelingssystem ligger helt fremme i forenden af skibet. I første omgang blev der monteret to UV-filtre af ældre type med ringe kapacitet, men det viste sig desværre ikke at være fuldt tilstrækkeligt i alle situationer. Derfor blev der i samarbejde med firmaet BWT HOH A/S monteret et system til tilsætning af brintoverilte til rensning i svære tilfælde af bakterieangreb. Samtidig blev der etableret cirkulation af vand til bundtankene, og de to små UV-filtre blev udskiftet med et stort UV filter. Dette cirkulationssystem, hvor vandet til stadighed pumpes rundt i tank og rørsystem, forhindrer bl.a. stillestående vand i rørsystemet. Da rørsystemet kører under dørken i maskinrummene, hvor der især i sommermånederne kan være varmt, er der derfor nu ikke risiko for, at vandet bliver opvarmet, hvilket kunne skabe gode vækstbetingelser for bakterier. Siden da har prøverne været fine, og vi har aldrig haft brug for at tilsætte brintoverilte, fortæller Lai Mortensen. Har afskaffet klor Vandet er rent både på Margrete Læsø og på søsterfærgen Ane Margrete Læsø rent dansk drikkevand om bord er ingen garanti for, at det også er rent, når det kommer ud af vandhanen, men et UV-filter kombineret med et cirkulationssystem sikrer nu vandkvaliteten. 8 EFTERÅR 2013

9 Det skal sikres, at drikkevandet om bord som anvendes til humant brug er af en tilfredsstillende kvalitet egnet til formålet. Dette skal kunne dokumenteres ved hjælp af regelmæssige analyser målt op imod internationale standarder Meddelelser fra Søfartstyrelsen B Læsø, som også er blevet forsynet med nyt UV-filter og cikulation til tankene, efter skibet blev overtaget fra Samsøruten for et par år siden. Fokuseringen på drikkevandet har samtidig medført, at færgerne nu er gået bort fra at rense tankene med klor, som gav drikkevandet en kloragtig, grim smag i længere tid efter dokophold, hvor tankene var blevet repareret og coating genopbygget. Nu bruges et andet og smagsneutralt kemikalie til desinficering. Manøvren har kostet en halv snes tusinde kroner plus installationen. Småpenge i forhold til, at vi ønsker samme drikkevandskvalitet om bord som i land, siger Lai Mortensen. Det smager ok Og det ønsker rederiet selvfølgelig af hensyn til passagerer og besætning, selv om Lai Mortensen ikke tror, der er mange færgepassagerer, som drikker vand fra hanen om bord på et skib. Det gør i hvert fald to af besætningsmedlemmerne, Kirsten Randløv og Sabrine Mie Thomsen, heller ikke. De arbejder begge i kabyssen med let adgang til rent drikkevand fra vandhanen, men de virker en smule overraskede, da SEAHEALTH spørger, om de synes, vandet smager, som det skal. Vi drikker da ikke vand fra vandhanen, svarer de og tøver lidt, da de bliver bedt om at prøve. Først da SEAHEALTHs medarbejder har drukket en kop vand, går de med på spøgen. Smager, og konstaterer, at det da smager meget godt. Måske lidt fladt, men de vil fortsat foretrække flaskevand! n HSSEQ manager Klaus Pedersen, Lauritzen A/S: Vejledningen om drikkevand kan være med til at fastholde fokus på drikkevand og få os til at overveje, om vi gør det godt nok, eller om vi skal ændre metoder og procedurer. KULTURFORSKELLE I DRIKKEVANDET MLC 2006 har blandt meget andet sat de søfarendes drikkevand på dagsordenen. Skibene skal nu dokumentere med analyser, at drikkevandet om bord er egnet til menneskebrug. Og det er godt, mener HSSEQ Manager Klaus Pedersen, Lauritzen Kosan A/S. Rent drikkevand er en livsnødvendighed, men det er ingen selvfølge som her i Norden, at vandet er rent og egnet til at drikke, så det er noget, vi skal holde fokus på hele tiden. Det kan vejledningen fra SEAHEALTH om drikkevand være med til, tilføjer han. På alle rederiets skibe er der udstyr til at producere vand. Vandet analyseres til stadighed, og det er rent og egnet til at drikke. Flaskevand Alligevel er der søfarende, som ikke drikker vandet fra skibets beholdning. Når man er vokset op i et land, hvor man ikke kan drikke vandet fra vandhanerne, har man ikke tillid til, at vandet fra vandhanerne om bord er godt nok. Nogle søfarende foretrækker flaskevand, selv om vi forsøger at overbevise dem om, at det er en dårlig idé. Dels er flaskevandet ikke underkastet samme kontrol, som vores vand. Jeg er ret overbevist om, at vores vand er renere end en del flaskevand som kan købes rundt om i verden. Og dels medfører flaskevandet en hel del ekstra arbejde. Det skal lastes og medfører desuden en masse unødvendigt affald, men det er svært at ændre holdninger, konstaterer han. Og bliver synligt overrasket over at høre, at der også er danske søfarende om bord på en dansk indenrigsfærge, som heller ikke drikker vandet fra vandhanerne om bord men foretrækker flaskevand. Så det er ikke udelukkende et kulturelt fænomen at foretrække flaskevand men måske mere et modefænomen i hvert i vores del af verden. Udfordringerne Udfordringen i drikkevand er at holde det rent. Ved egenproduktion er udfordringen overskuelig. Ved bunkring af drikkevand bliver det mere kompliceret. Klaus Pedersen lister nogle af udfordringerne op. Man får ferskvand om bord, men det er ikke sikkert, at det er drikkevand. Derfor skal det analyseres, men det kan være svært at få leverandøren til at forstå, hvad analysen skal bruges til. Og hvor god er analysen, der gennemføres? Og hvad analyseres der for? Nogle gange er den utilstrækkelig og må gentages. I nogle havne er det ikke muligt Når man er vokset op med flaskevand, er det svært at slippe det at analysere. I andre får man udleveret en rapport på et sprog, man ikke kan læse. Derfor analyserer vi til vi er sikre på, at det kan bruges. I Europa efter EU-direktivet om rent drikkevand. I resten af verden i henhold til WHOs vejledning. Vores medarbejdere skal kunne stole på vandets kvalitet, men alligevel er der altså nogle, der af kulturelle grunde ikke drikker det. Det er også en udfordring, vurderer Klaus Pedersen. DRIKKEVAND Drikkevand er alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, fra tankvogn/tankskib eller i flasker eller anden emballage. EU Direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand. Definitionen omfatter også vand til andre husholdningsformål som fx personlig hygiejne som tandbørstning, bad m.m. SEAHEALTH.DK 9

10 PHD-PROJEKT ORGANISATIONEN ER NØGLEN TIL AT FORBEDRE SIKKERHEDEN PhD afhandling om sikkerheden i offshore industrien Organisationen er en af de vigtige nøglespillere, når en virksomhed ønsker at forbedre sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen. Hvis ikke ledelsen fra top til bund står bag ønsket og skaber de organisatoriske forudsætninger, har det kun ringe måske ingen effekt at påvirke individet med kampagner og procedurer. En sikkerhedskultur er ikke noget, man indfører. Det er noget, der skabes og udvikles i samspil mellem mennesker og organisation, mener Hanna Barbara Rasmussen. Hun har afleveret PhD-afhandling om forebyggelse af ulykker i den danske olie og gas industri, Mod vision zero Muligheder og barrierer i ulykkesforebyggelse i den danske olie og gas industri. Og selv om offshore industri og søfart ikke er identiske, men dog har mange lighedspunkter, kan erfaringerne fra afhandlingen i en vis grad overføres til søfart eller for den sags skyld til landbaserede arbejdspladser, vurderer hun. Sikkerhedsrepræsentanter En af dem er fokus på sikkerhedsrepræsentanter og deres mulighed for at forbedre sikkerheden. SOCIAL KAPITAL En virksomheds sociale kapital er den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgaver og dermed styrke dens konkurrenceevne. For at løse kerneopgaven er det nødvendigt, at ledelse og ansatte formår at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og god konkurrenceevne for virksomhederne ses som hinandens forudsætninger ikke hinandens modsætninger. Et godt arbejdsmiljø fremmer en god konkurrenceevne. Hanna Barbara Rasmussen har undersøgt sikkerheden i offshore industrien og fået bekræftet, at organisationen har stor betydning for skabelsen af en sikkerhedskultur. Sikkerhedsrepræsentanter kan få betydning for forebyggelse af ulykker, hvis de får lov til det. Nogle af de sikkerhedsrepræsentanter, som er interviewet i afhandlingen, gav udtryk for, at de deltager i møder, fordi lovgivningen kræver det, og ikke fordi virksomheden gerne vil høre, hvad de har at sige. Der er dog forskelle fra firma til firma. Nogle steder er sikkerhedsrepræsentanterne involveret rigtig meget og anerkendt for deres indsats. Barrieren er, at der ikke findes nogen jobbeskrivelse for en sikkerhedsrepræsentant. Rollen er uklar. Hvad betyder det fx, at han skal deltage i planlægningsarbejdet? Og har han kvalifikationerne til det? Procedurer Et andet element, som forbedrer sikkerheden, er procedurer. Holdningen til procedurer er dog forskellig i de to erhverv. I offshore industrien betragtes procedurer som færdselslov. Det er en ung industri, der er vokset op med procedurer. Modsat søfart hvor oplevelsen er, at procedurer bliver eller kan blive betragtet som et angreb på den søfarendes faglighed. Procedurer er et godt værktøj, men det er ude på arbejdspladsen i den enkelte arbejdsopgave at sikkerheden skabes eller ikke skabes. Og det er en opgave for organisationen, at de rette forudsætninger for en høj sikkerhed er til stede ved at udvikle en arbejdsplads med en høj social kapital (se box), hvor det er en del af kulturen at tage ansvar og være medbestemmende. Procedurer er et godt værktøj, men det er ude på arbejdspladsen i den enkelte arbejdsopgave at sikkerheden skabes eller ikke skabes. En af barriererne ved procedurer er, at de er skabt ud fra den forudsætning, at mennesker altid handler rationelt, men sandheden er, at vi med mellemrum handler irrationelt, og selv de bedste og mest detaljerede procedurer kan ikke tage højde for denne irrationalitet, påpeger hun. Nearmiss Hanna Barbara har i sin afhandling også set nærmere på indberetning og brug af near miss. Styrken ved near miss er, at man kan lære af dem. Near miss er i sig selv ikke noget værd, hvis man ikke lærer af dem og det er jo en opgave for organisationen at tilbyde denne læring, eventuelt via kurser eller kampagner. Det er også et problem, at der er usikkerhed om, hvad en near miss er, og hvor lille den skal være, før den ikke indberettes. Ligesom det kan være vanskeligt at indberette, hvis der ikke er fuld tillid til, at det kan ske uden konsekvenser for den enkelte. Blot én uheldig konsekvens vil blive husket i 100 år, så også her ligger der en opgave for organisationen, påpeger hun. Hanna Barbara Rasmussen påstår ikke, at hendes projekt bringer revolutionerende nyt frem, men det bekræfter andre forskningsprojekter, der har peget på det samme: Organisationens store betydning for sikkerheden. n 10 EFTERÅR 2013

11 MSSM 2013 Fotos: Jan Jensen, JJ Kommunikation Hvad er godt sømandsskab? Konference MSSM (Maritim Sikkerhed Sundhed og Miljø) havde i år samlet omtrent 300 fra det Blå Danmark, hvor det moderne sømandsskab og god forretningsforståelse var temaet På 2-dages konferencen kunne alle deltage i en konkurrence, hvor de i en boks kunne lægge deres bud på, hvad godt sømandsskab er. Vinderen Stina Mølbæk Madsen, Blue Star Line A/S skrev: Sømandsskab er en kultur en måde at leve på og en måde at arbejde på. Sømandsskab er en måde at reagere på i forskellige situationer. Sømandsskab er evnen til at overskue flere problemer og løse dem alle med lige stort engagement. Sømandsskab er kendskab til sine medarbejdere forståelse og respekt for medarbejderne. Sømandsskab er ejerskabsfølelse for skibet og arbejdet, hvad enten man er kaptajn eller skibsassistent. Sømandsskab er også mere end det: Fx at søsikre på sit kammer, at give en trist kollega et klap på skulderen, at takke kokken for mad og medvirke aktivt til at skibet kommer sikkert i havn. En sømand udviser altid sømandskab. Sundheden på MSSM 55 sygeplejeelever tog pulsen på MSSM. 150 deltagere fik taget 11 forskellige tests, som dannede grundlag for en samlet sundhedsprofil på MSSM. Billedet svarer nogenlunde til gennemsnittet i Danmark med 53% normal fedtprocent. 44% mænd har for stor livvidde, mens kun 35% kvinder er for brede. Muskelkraften indikerede, at der var overvægt af kontorfolk, for over 50% af mændene havde svage armmuskler og ikke Skipper Skræk underarme. Derimod var kvinderne stærkere, da 50% havde normale armkræfter. BMI afslørede, at størstedelen af de deltagere, der bedømte sig selv som sunde, faktisk er usunde. Med usikkerheden i BMI taget i betragtning, så var 61% usunde, hvor kun 29% - da de blev spurgt - var klar over at de levede usundt. Se ill. SEAHEALTH.DK 11

12 De danske rederiers nearmiss database Lanceres i oktober 2013 PONTE er maritim specialist inden for HSEQ, ISM, ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001, MLC, TMSA og OVMSA. Vi hjælper rederier med at skabe en sikker og driftig arbejdsplads, som bifaldes af både medarbejdere, myndigheder og kunder. Gydevang Allerød, DK Telefon:

13 World wide classification and related services Classification, Certification, Surveys & Approval Quality, Environmental, Health & Safety Management Training and Consultancy - Maritime Labour Convention Technical and Technological Innovation: Energy Efficiency & Environmentally Friendly Solutions. Visit us on: Automatisk bumptest og kalibrering - Vi opbevarer al dokumentationen for dig Mere end gasdetektorer er tilmeldt inet GasDetect gas.dk Tlf

Årsberetning 2013. Foto: xxxxxxxxx. Søfartens Arbejdsmiljøråd

Årsberetning 2013. Foto: xxxxxxxxx. Søfartens Arbejdsmiljøråd Årsberetning 2013 Foto: xxxxxxxxx Søfartens Arbejdsmiljøråd SEAHEALTH arbejdsmiljø til søs i 20 år samarbejde giver resultater Den 27. november 2013 kunne SEAHEALTH fejre 20-årsjubilæum på det nyåbnede

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Årsberetning 2011. Henrik Klock,...&film. Søfartens Arbejdsmiljøråd

Årsberetning 2011. Henrik Klock,...&film. Søfartens Arbejdsmiljøråd Årsberetning 2011 Henrik Klock,...&film Søfartens Arbejdsmiljøråd Samarbejde - en forudsætning for udvikling og vækst Lavkonjunktur prægede 2011 og nogle rederier kæmper for alvor for overlevelse. I en

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Erfaringer fra arbejdet med ny film om farlige stoffer. Anne Ries, Arbejdsmiljøkonsulent, M. Sc. Søfartens Arbejdsmiljøråd

Erfaringer fra arbejdet med ny film om farlige stoffer. Anne Ries, Arbejdsmiljøkonsulent, M. Sc. Søfartens Arbejdsmiljøråd Erfaringer fra arbejdet med ny film om farlige stoffer Anne Ries, Arbejdsmiljøkonsulent, M. Sc. Søfartens Arbejdsmiljøråd Lidt om mig selv Vikariat 2 måneder Teknisk skole i Slagelse, laborant afd. 9 år

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Årsberetning 2012. Foto: Handelsflåden Velfærdsråd Fotokonkurrence 2012. Søfartens Arbejdsmiljøråd

Årsberetning 2012. Foto: Handelsflåden Velfærdsråd Fotokonkurrence 2012. Søfartens Arbejdsmiljøråd Årsberetning 2012 Foto: Handelsflåden Velfærdsråd Fotokonkurrence 2012 Søfartens Arbejdsmiljøråd Den søfarendes arbejdsvilkår i centrum 2012 var året hvor konventionen for de søfarendes arbejdsforhold

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker PAS PÅ DIG SELV - når du løfter, skubber og trækker Det er din ryg pas på den! Ømhed i muskler og ryg kan opstå, når du håndterer varerne forkert, eller der er for stor belastning. Det er helt ok at bruge

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1

PAS PÅ DIG SELV. - når du løfter, skubber og trækker. løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 løft-05 20/06/06 8:12 Side 1 Dette materiale er udgivet af BAR Handel, som er branchearbejdsmiljøråd for detailhandelsområdet. BAR Handel har til formål at medvirke i forbindelse med løsning af sikkerheds-

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere

KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere Vejledning til rederier der vil sætte egne rammer for kosten om bord KOSTPOLITIK 4 Indhold Hvad er en kostpolitik? 4 Formål 4 Succeskriterier

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur Sikkerhedskultur hvorfor nu det? Der er mange gode grunde til at sætte fokus på sikkerhedskulturen i rederiet. Bortset fra grundstødninger

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

1. Generelle spørgsmål om dig og din tilknytning til den danske handelsflåde.

1. Generelle spørgsmål om dig og din tilknytning til den danske handelsflåde. Velkommen til s spørgeskemaundersøgelse om trivslen til søs. Spørgeskemaundersøgelsen er helt anonym, og dit rederi vil kunne få adgang til din specif besvarelse. Spørgeskemaet indledes med en række faktuelle

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Det flerkulturelle kan, udover forskellige nationaliteter, også ses som det at forskellige grupper om bord har forskellige kulturer. Dvs. de forskellige grupper

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring Ergonomi Støj Vibrationer - din fremtidssikring Tænker du ergonomisk? Selv små ændringer i dit arbejdsmiljø kan gøre underværker for dit helbred både i dag og i fremtiden. Læs derfor denne brochure grundigt

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Løfter store og tunge varer over på salgshylde

Løfter store og tunge varer over på salgshylde Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Hvordan bygger vi en havvindmøllepark - sikkert. Bygherrens forventninger til entreprenøren - med eksempler fra Anholt havvindmøllepark.

Hvordan bygger vi en havvindmøllepark - sikkert. Bygherrens forventninger til entreprenøren - med eksempler fra Anholt havvindmøllepark. Hvordan bygger vi en havvindmøllepark - sikkert. Bygherrens forventninger til entreprenøren - med eksempler fra Anholt havvindmøllepark. MSSM 2012 Maritim Sikkerhed Sundhed og Miljø. Session nr. 7, sal

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Forslag til ændring af sikkerhedskultur. Udarbejdet af kursister på SIMAC 16 2010-1

Forslag til ændring af sikkerhedskultur. Udarbejdet af kursister på SIMAC 16 2010-1 Forslag til ændring af sikkerhedskultur Udarbejdet af kursister på SIMAC 16 2010-1 Holdet bag tankerne: Forslagene repræsenterer de 4 grupper der blev arbejdet i. Alle grupper havde stort fokus på: Tjeklister

Læs mere

Løft rigtigt, når I gør rent

Løft rigtigt, når I gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Finansforbundet November 2006 Tekst og layout: Kommunikation Tryk: Datagraf Oplag: 1.000 KÆRE NYDANSKER Velkommen som medarbejder

Læs mere

Årsberetning 2009. Søfartens Arbejdsmiljøråd

Årsberetning 2009. Søfartens Arbejdsmiljøråd Årsberetning 2009 Søfartens Arbejdsmiljøråd Et produktivt år med mange nyheder Finanskrisen har om noget præget 2009 også på arbejdsmiljøområdet. Indtjening og konkurrenceevne har traditionelt haft stor

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Fortøjning gør det sikkert! SEAHEALTH udgiver vejledning om fortøjning. Sikkerhedsadfærd er påvirket af kulturel baggrund 6. De 8 sikkerhedsled

Fortøjning gør det sikkert! SEAHEALTH udgiver vejledning om fortøjning. Sikkerhedsadfærd er påvirket af kulturel baggrund 6. De 8 sikkerhedsled Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A good safe working life nummer 1 Forår 2013 Projekt SADIS: Sikkerhedsadfærd er påvirket af kulturel baggrund 6 4 Ny udgave af Coasterkit: Vejledning for Mindre skibe

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere