Det skal give mening, hvis vi skal flytte os
|
|
- Steffen Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel 2 i artikel-serien: Ledelse i kompleksitet og kaos Af Sandra Greve, Lektor, ErhvervsAkademiet Lillebælt og Henrik Schalech, Underviser, Tietgen, november 2015 Det skal give mening, hvis vi skal flytte os Sensemaking sker, når der skabes forbindelse mellem en ramme og en ledetråd! Hvad betyder det? Hvad er sensemaking? Det må være noget med, tænker vi. Når vi skal forstå noget vanskeligt, kan det nogle gange give god mening også at se på hvad det modsatte er. Det modsatte af sensemaking er strangemaking. Figur 1: Illustration fra Humantific. Strangemaking er den kognitive mekanisme, der er på spil, når noget tilsyneladende enkelt og forståeligt bliver gjort meget komplekst. Noget, som vi troede, at vi forstod, ændrer sig eller bliver præsenteret på en ny måde, der gør, at vi ikke længere forstår det. Dette er især noget, som filosoffer er gode til. Sensemaking derimod er den mekanisme, hvor noget komplekst kommer til at fremstå mere klart. Kompleksiteten er der stadig, men det er nu nemmere at forstå. Sensemaking er grundlaget for al udvikling. Vi må forstå for at kunne handle på det. Især, hvis vi skal kunne handle selvstændigt på længere sigt.
2 Hvis vi vil ændre noget, stort som småt, så kræver det, at vi finder mening på en ny måde. Disse nye indsigter vil føre til en ændring i adfærd og dermed resultat. Der er f.eks. her innovation opstår. Når noget nyt bliver sat i anvendelse og skaber en (mer)værdi. Sensemaking er det nødvendige brændstof i forandringer. Figur 2: Illustration fra Humantific. Det skal altså give mening, hvis vi skal flytte os. I denne artikel beskrives derfor sensemaking-begrebet og de syv grundlæggende egenskaber. Desuden beskrives fundamentet de tre byggesten for sensemaking, samt en række typiske blokeringer, der kan bremse eller vanskeliggøre sensemaking-processen. Ønsker du herefter at vide mere om sensemaking og om ophavsmanden Karl E. Weick, vil vi henvise til den eneste danske bog, der samtidig giver en god forståelse og et godt overblik over hele Weicks forfatterskab og univers: Meningsskabelse, organisering og ledelse (Hammer, S & Høpner, J., 2014) 1. 1 Hammer, S. & Høpner, J.(2014): Meningsskabelse, organisering og ledelse en introduktion til Weicks univers, Samfundslitteratur
3 Sensemaking betyder meningsskabelse Skabelse af mening handler om at give det nye og ukendte mening, dvs. at skabe en fortolkning og at placere denne fortolkning i en sammenhæng, som vi kender og forstår. Meningsskabelse er dog ikke det samme som at have en mening. Behovet for skabelse af ny mening opstår, når den eksisterende mening bliver forstyrret, afbrudt eller hvis der opstår usikkerhed eller flertydighed. Så snart tidligere forståelser ikke længere giver mening, startes sensemaking-processen. Det vil sige, at det er i situationer, hvor der stilles spørgsmålstegn ved det, der tages for givet, at behovet for sensemaking opstår. Når vi bliver forstyrret. Forstyrrelser kan være både i forhold til noget, der ikke var ventet og i forhold til noget, der var forventet, men som alligevel ikke skete. I begge situationer bliver den igangværende kognitive aktivitet afbrudt, og en ny situation skal håndteres. Sensemaking er den proces, hvor vores hjerne organiserer det nye og ukendte, den møder. Vi organiserer ved at udvælge de indtryk (ledetråde), der passer til det vi har med os i rygsækken af viden og erfaring (forståelsesramme). Når de udvalgte ledetråde bliver placeret på den rette hylde (kategori) i vores hjerne, er der skabt sensemaking. Sensemaking er en to-vejs proces, hvor mennesker skaber, hvad de fortolker samtidig med at de fortolker det, de skaber. : Lederen har indkaldt en medarbejder til en samtale, fordi medarbejderen har mødt for sent på arbejde flere gange. Lederen har planlagt at påtale over for medarbejderen, at dette er uacceptabelt og omgående må stoppe. Under samtalen kommer det frem, at medarbejderen oplever en dårlig stemning på jobbet og føler sig mobbet. Lederen har nu mødt noget nyt, og vil derfor vælge en anden taktik end den først planlagte. Det står nu pludseligt klart for lederen, hvad der er årsagen til at medarbejderen kommer for sent. Der er skabt ny mening, og dermed nye muligheder for at handle.
4 Sensemaking og de syv egenskaber Sensemaking-processen består af syv grundlæggende egenskaber. Dvs. syv psykologiske mekanismer, der hjælper med at organisere sanseindtryk. 1. Sensemaking sker med udgangspunkt i identitet Sensemaking starter altid med en sensemaker, altså den person, der skaber mening. Sensemakeren har mulighed for at påvirke og skabe sin egen identitet og herved syn på verden. Vi fortæller forskellige versioner af historier om os selv, afhængig af relationen, positionen og perspektivet. Disse fortællinger er med til at forme vores identitet. Vi har altså flere variationer af vores identitet, der er afhængige af relationen. Alt efter hvordan vi opfatter os selv, så ændres vores opfattelse af omgivelserne også. Hvis vi agerer i en professionel sammenhæng, har vi fokus på noget andet, end hvis vi agerer i en privat sammenhæng. Vores identitet, og de faktorer, der har formet vores liv har stor indflydelse på, hvordan vi fortolker en begivenhed. Identitet har altså ingen fast form, hverken over tid eller i forhold til steder. Der kan således heller ikke dannes nogen mening før diskussionen begynder: Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg hører, hvad jeg siger (Weick, 1995:12). Sensemaking sker altid i relation til nogen eller noget, os selv eller andre. Og når vi f.eks. præsenterer os selv over for andre, overvejer vi naturligt, hvad de skal vide, og hvad der er interessant og relevant, i den konkrete situation.
5 2. Sensemaking sker retrospektivt Vi bruger fortiden til at fortolke nutiden, for vi er ikke i stand til at forstå det, der sker i nuet, før det er sket. Fortiden bliver derfor konstrueret på baggrund af den viden, der er kendt i nutiden. Det er først i det øjeblik, at vi træffer en beslutning om valg og prioriteringer, og især, når vi siger det højt, at vi ved, hvad der i virkeligheden er vigtigst for os. Vi kan også her typisk mærke i maven, om det er den rigtige prioritering. For at give mening til det nuværende, sammenligner vi det vi møder med det vi kender fra tidligere. Vi overvejer og betragter tidligere samtaler, artefakter og hændelser og forsøger at skabe mening. Meningen skabes således på baggrund af en erindring frem for fakta. Mening er ikke noget, der er vedhæftet en særlig begivenhed. Meningen er derimod i den opmærksomhed, som er rettet mod begivenheden (Weick, 1995:26) Den retrospektive sensemaking er derfor ikke et spørgsmål om mening eller ikke mening, men et spørgsmål om kobling af mange forskellige sæt af meninger. Når sensemakingen forstyrres af nye påvirkninger eller indtryk, vil vi miste meningen, og vores fokus vil gradvist ændres. 3. Sensemaking sker gennem skabelse i handling Sensemakeren skaber miljøet og miljøet skaber sensemakeren. I det perspektiv, kan vi aldrig være helt neutrale eller objektive. Når vi handler med henblik på at besvare disse to spørgsmål, får vores handling medindflydelse på svaret, da tanker, følelser og handlinger påvirker indbyrdes:
6 Hvad sker der? (vi leder efter en forståelse) Hvad gør jeg? (vi leder efter en passende handling) Vi er altså medskabere af vores egen virkelighed, og dette afgør vores handlinger. Det handler dog ikke kun om at reagere på sine omgivelser, da reaktionen ligeledes vil påvirke omgivelserne, således at både omgivelserne og os selv vil være ændret. Intet bliver nogensinde det samme som før. Vi er hverken mester eller slave af vores miljø (Weick, 1995:32) Ændringen begynder allerede før mødet, da forventningen om mødet i sig selv medfører en ændring i forståelse af den anden og derfor er det ikke muligt at afgøre hvornår forståelsen blev forandret. 4. Sensemaking sker i en social sammenhæng Vi er altid i relation til andre, enten fysisk eller mentalt. Vi overvejer naturligt, hvordan andre ville reagere, hvis vi handlede på en bestemt måde, ligesom vi ser på og påvirkes af hvordan andre reagerer på det, der sker. I hjemmeplejen kan der mellem ledere og medarbejdere være en fælles forståelse af, at borgerne skal have et bad to gange om ugen, og dette giver mening for den enkelte, for dette er allerede fælles accepteret. Nu sker der en rationalisering, der indebærer at der kun tilbydes et enkelt bad pr. uge. Lederne støtter op om dette, men medarbejderne stiler sig uforstående over for den. Man vil i første omgang høre udsagn fra medarbejderne som: Det giver ikke mening. Måske kan det med tiden give ny mening, hvis lederne forklare hvorfor samt hvis en eller flere af medarbejderne begynder at finde mening i det og dele denne mening med de andre.
7 Sensemaking er såvel en individuel som en social aktivitet, hvor det ikke med sikkerhed kan fastslås, om disse er adskilt. Mening er afhængig af øjnene, der ser, men disse sæt øjne har også stemmer og flertallet af stemmer bestemmer (Weick, 1995:6) Individuel mening opnås der, hvor der er social opbakning eller fælles accepteret validitet og relevans. Forsvinder den sociale forankring, som for eksempel ved udefrakommende forandring, brydes de sociale sammenhænge og derved mister vi muligheden for at begribe, hvad der sker. 5. Sensemaking sker i en fortløbende proces Sensemaking er den fortløbende proces, hvor vi udvælger ledetråde fra den vedvarende strøm af begivenheder, der omgiver os, for at skabe mening. Overenskomstforhandlinger tager ofte lang tid, og ofte hører man at: Det er småting, der adskiller parterne. Det man skal være opmærksom på her er, at de involverede parter hele tiden møder nye input, og hele tiden udvælger nye ledetråde for at skabe mening. Hver gang de udsættes for nye krav eller forslag, træder sensemaking i kraft, og først når de kan relatere forslaget til noget meningsfuldt kan det accepteres. Sensemaking kan kun bestå i nuet. Men nuet starter aldrig rigtigt og så længe, der er bevidsthed, slutter det aldrig rigtigt. Vi er således altid i processen med at skabe mening. Sensemaking starter aldrig, for det slutter aldrig (Weick, 1995:43)
8 I det perspektiv har sensemaking ingen datid. Vi skabte mening, skaber mening og vil skabe mening, men har aldrig fuldstændigt skabt mening af noget. Sensemaking handler tydeligvis om en proces og ikke bare et resultat. 6. Sensemaking er fokuseret på og udgår af de udtrukne ledetråde Ledetråde er kimen til at opnå en forståelse af, hvad der måske foregår. De ledetråde, som vi udvælger, passer typisk ind i vores forståelsesramme. Det er ledetråden i en ramme, der giver mening, og ikke ledetråden eller rammen i sig selv. Når der er skabt relation mellem ledetråd og ramme, er der skabt sensemaking. Rammen er den hylde, hvorpå et større indhold placeres. Disse hylder er skabt gennem et helt liv og udgør en kompleks kombination af vores identitet, viden og erfaring. Et stort firma afskaffer julefrokosten med den begrundelse at de har mange ansatte, der ikke fejrer jul. Hvordan dette opfattes afhænger af hvilket værdisæt man vælger at betragte aflysningen af julefrokosten ud fra. Valg af værdisæt foregår oftest ubevidst. Udtrukne ledetråde er enkle, velkendte strukturer, der er som små frø, hvorfra vi udvikler en større fornemmelse af, hvad der måske foregår. Om indtryk bliver til en ledetråd afgøres af vores værdiperspektiv og er tæt koblet til vores identitet. Meningsdannelse drejer sig om at forstørre små ledetråde (Weick 1995;133) Vi forsøger hele tiden at skabe mening. Vi kan ikke lade være. Vi har det bedst med at have balance i vores system. Vi har det bedst med at tro, at vi forstår. Typiske ledetråde vi lægger mærke til, er ting, der afviger fra det, vi forventer. Det kan være mennesker og opførsel, som er ualmindelige eller uventet, ekstrem opførsel samt de stimuli, der er relevante for det, som vi er optaget af.
9 7. Sensemaking er drevet af sandsynlighed frem for nøjagtighed Det, vi møder, skal give mening, mere end at det nødvendigvis skal være nøjagtigt. I situationer, hvor vi ikke kan detailplanlægge og analysere os frem til et endegyldigt og eksakt svar, er det nødt til at være sådan. Vi er nødt til at prøve, for vi kan ikke vide det på forhånd, men der er sandsynlighed for, at det lykkes. Når vi fejler, søger vi straks efter en forklaring og vi kan høre os selv sige: Hvad var det, der gik galt? Ahhh det var nok fordi Og virker begrundelsen sandsynlig, så stiller vi os typisk tilfreds med det. Når vi først har fundet en plausibel mening, stopper vi med at lede efter alternativer. Vi har bare brug for at vide præcis nok til at vide, hvordan vi kan komme videre med det vi var i gang med, da vi blev forstyrret. At sandsynlighed vægter højere en nøjagtighed er der flere grunde til: Vi filtrerer konstant de ledetråde, som påvirker vores beslutningstagen Vi har en tilbøjelighed til at forbinde nuværende ledetråde med tidligere ledetråde og bygge nutidig mening ud fra mening, som er skabt tidligere Vi mangler ofte den nødvendige tid, før vi handler Vores opfattelse behøver kun at være tilstrækkelig til at nå næste skridt Nøjagtighed er mere relevant i korte perioder og i forhold til specifikke spørgsmål end i relation til globale og generelle omstændigheder Meningsskabelse [ ] har en relativ tilgang til sandheden (Weick, 1995;57) Vi har generelt mere brug for det store billede end hele billedet med alle detaljerne. Dette er en helt almindelig selektionsmekanisme, der også beskytter os. Tænk sig, hvis vi hele tiden skulle tage alt ind, vende og dreje og bearbejde det til bunds. Vi ville modtage så mange sanseindtryk, at vi ville blive sindssyge.
10 De syv sensemaking egenskaber i sammenhæng De syv egenskaber er indbyrdes forbundne, hvor nogle kan være mere dominerende end andre, afhængigt af situationen. Hver af disse egenskaber, har evnen til delvist at forklare handling, men styrken ligger i egenskabernes holistiske evne til at analysere sensemaking begivenheder. "Når vi påbegynder en bestemt handling (enactment), genereres der konkrete resultater (ledetråde) i en bestemt sammenhæng (sociale), og dette hjælper os med at opdage (retrospektivt), hvad der foregår (fortløbende), hvad der bør forklares (plausibelt) og hvad der herefter bør gøres (forstærkelse af identitet)". (Weick, 1995) Især vores identitet har afgørende betydning for konstruktion af mening og den farver de andre sensemaking egenskaber. Desuden er plausibilitet en anden grundlæggende egenskab, hvor det, som vi opfatter som værende plausibelt i høj grad er koblet til vores identitet. Figur 3: De syv egenskaber i sensemaking. Greve, s. (2011) Et andet væsentligt element i sensemaking-processen er mekanismen Labeling, som betyder navngivning.
11 Navngivning For at hjælpe os selv på vej har vi brug for at give det, vi oplever et navn. Når vi har givet det et navn, kommer vi tættere på at vide hvordan vi skal håndtere det. Vi putter det i en kategori, der passer til det, vi har med i vores rygsæk i kraft af erfaring og viden. Det, der passer til vores forståelsesramme. I princippet sætter vi en etiket på noget, fordi vi hermed får en formodning om, hvad det så indeholder og hvordan vi skal forholde os til det. Ledelsen ønsker at ændre en af deres forretningsgange. I stedet for blot at gennemføre ændringen, italesættes det nu som et fælles udviklingsprojekt. Dette signalerer, at her skal skabes ny mening, og at det er et fælles ansvar. Fundamentet for sensemaking de tre byggesten Tre andre beslægtede og fundamentale mekanismer i forhold til at forstå sensemaking er engagement, kapacitet og forventninger (Weick, 1988), som er en del af sensemaking-egenskaben skabelse i handling (enachtment), altså som handler om hvordan vi opfatter og organiserer det, vi møder. Hvordan vi gør det, er især farvet af vores engagement, kapacitet og forventninger. Engagement Vores handlinger afhænger af vores engagement. Hvis vi er meget engagerede i en opgave eller et projekt, har vi en tendens til at udtrække præcis de ledetråde, der bekræfter os i den positive forestilling af det, som vi ønsker at gå i retning af. Vi vil helst ikke indse det modsatte, som kan forhindre os i det, vi er engagerede i. Vi vil ikke tro det, og kan derved have tendens til at udelukke eller ignorere ledetråde, der ikke understøtter meningen i at gå i den ønskede retning. Når vi først vælger, at melde noget vigtigt ud offentligt, f.eks. at den nye strategi er på en bestemt måde, er det sidste, vi ønsker at indrømme, at strategien var forfejlet, og at vi med det samme må ændre kurs. Jo mere engagerede vi er, des sværere er
12 det at indrømme. Hvis strategien ikke var blevet offentliggjort, ville denne mekanisme ikke være så vedholdende (Weick, 1988:310) 2. Kapacitet Kapacitet er den mekanisme, hvor vi har en tendens til kun at se det, vi er i stand til at forstå. Vi begriber med vores begreber. Det vi ikke ved eller ikke forstår, kan vi af gode grunde ikke opfange, for vi har ingen forståelsesramme at indplacere ledetrådene i og ingen hylde (kategori) at placere det på. Vi ser derfor kun de begivenheder, vi har kapacitet til at gøre noget ved (ibid:311). Kapaciteten mindskes ofte i pressede situationer og vi oplever en reduktion i niveauet af kompetencer, som vi netop har så stærkt brug for til at håndtere i den pressede situation. Pludselig fumler vi med noget, der i stabile omgivelser normalt er rutine og vi kan ikke tænke klart. Vores kapacitet er mindsket. Forventninger Forventninger kan føre til selvopfyldende profeti, både i en positiv og negativ forstand. Forventningen fører til udvælgelse af de ledetråde, der kan bekræfte og styrke samme forventning. Hvis en leder har en forventning om, at en bestemt medarbejder er meget kompetent, kan denne forventning føre til, at lederen i andre og nye sammenhænge kommer til at overvurdere medarbejderen, ved at antage, at vedkommende også mestrer dette på samme kompetente måde. Engagement, kapacitet og forventninger, er, ligesom de syv sensemaking egenskaber, indbyrdes forbundne. Indblik i disse mekanismer er især værdifulde hvis man som leder vil arbejde med at stimulere og øge engagement og kapacitet, og omdirigere eller matche forventningerne til at udløse en bestemt adfærd. 2 Weick, K.E. (1988). Enacted sensemaking in crisis situations. Journal of Management Studies, 25(4),
13 Sensemaking blokeringer Sensemaking blokeringer er tæt knyttet til engagement, kapacitet og forventninger, og de kan påvirke og endda udløse hinanden. Når sensemaking er svag, har blokeringer især mulighed for at vokse. Sensemaking blokeringer er i princippet individuelle kognitive mekanismer, men akkurat som sensemaking generelt, så forstærkes de også væsentligt i den kollektive og sociale kontekst. Figur 4: Sensemaking blokeringer. Greve, s. (2011) Blind plet - Når vi ikke selv kan se det, men andre kan se Blinde pletter opstår, når et stærkt engagement i en situation får os til at holde fast i begrundelser, der understøtter vores engagement. Vi bliver derved blinde overfor at se andre muligheder. Muligheder som andre oftest tydeligere kan se, fordi de ikke er så følelsesmæssigt involveret. Blinde pletter er ekstra stærke, når vi allerede har delt vores holdninger med andre. Så føler vi, at det forpligter.
14 Præ-defineret påstand - Når vi påstår, at vi har helt styr på situationen Præ-defineret påstand er den mekanisme, hvor vi tror, at vi har forstået alt. Vi er overbevist om, at vi har regnet situationen ud. Præ-defineret påstand er tæt koblet til forventninger og kan føre til overmod med store konsekvenser til følge. En leder i en medicinalvirksomhed argumenterer for hvorfor der ikke behøver at blive sat penge af til produktudvikling: "Så længe vi har patent på dette produkt, er der ingen konkurrenter, der kan udfordre os. Og vi er de dygtigste i branchen. Denne præ-definerede påstand forhindrer os i virkelig at opfatte, hvad der sker. Vi overser relevante ledetråde og konkurrenterne kan overhale os på anden vis. Svækket opmærksomhedsgrad - Når vi ikke opfatter at noget er anderledes Svækket opmærksomhedsgrad er den mekanisme, der træder i kraft, når vi tror, at en situation er på en bestemt måde og derfor ikke opfatter afvigelser fra dette. Vi har et møde med en eksisterende kunde og forventer at dette blot er et venskabeligt og hyggeligt kaffemøde. Kunden kommer med diskrete hints i retning af kvaliteten. Vi opfatter det ikke på grund af den løsslupne stemning. Da kunden er kommet med adskillige hints, vi ikke har taget alvorligt, tager mødet pludselig en drejning i retning af opsigelse af samarbejdet. Vi så det ikke komme. Vi er derfor til stede i situationen på en måde, der gør, at vi ikke er i stand til at opfange de svage signaler, der måske viser, at situationen er ved at ændre sig i en anden retning. Vi er ikke mindfull og vi opfatter signalerne, alt for sent. Situationen kan derfor pludselig ændre sig fra simpel til kaotisk.
15 Forkert navngivning - Når vi har placeret situationen i en forkert kategori Navngivning kan blive til en blokering, der hindrer os i at finde mening og handle derefter, når vi krampagtigt holder fast i, at situationen er kategoriseret på en bestemt måde, der ikke kan tages op til revision, selvom situationen ændrer sig, eller når det ikke længere giver mening, at holde fast i denne kategorisering. En stor konference er ved at blive planlagt. Situationen er sikkerhedsmæssigt kategoriseret som et lav-risiko arrangement. Virksomheden behandler det som sådan og har intet beredskab klar i tilfælde af, at noget uforudset opstår. Midt i arrangementet udbryder der brand uden for lokalet. Der går lang tid inden folk forstår hvad der sker, for de sidder trygt og godt og virksomhedens medarbejdere reagerer heller ikke på røgen udefra. Der er spildt værdifuld tid. Forkert navngivning kan føre til blokeringen svækket opmærksomhedsgrad. Selvopfyldende profeti - Når vi selv konstruerer vores egen situation Selvopfyldende profeti er det fænomen, hvor vi har en udbredt forventning til et hændelsesforløb kan fremkalde et bestemt hændelsesforløb, også selvom forventningen er baseret på en falsk opfattelse af virkeligheden. : En specialist skal holde oplæg om et vanskeligt emne. Han er usikker og tænker, at det vil gå galt. Denne tanke gør, at han bliver endnu mere usikker. Det går galt. Central fejlslutning - Når vi tror, at fordi vi ikke kender til det, eller forstår det, så findes det ikke Central fejlslutning er når en person i en central position antager, at hvis noget alvorligt skete, ville han eller hun selvfølgelig kende til det. Derfor affærdiges informationer eller personer, der gør opmærksom på noget andet.
16 En svejser fra en produktionsafdeling i en større møbelvirksomhed hører fra en god ven, der ligeledes er svejser, at der netop er kommet ændringer i ISO-standarden. Medarbejderen går til direktøren og fortæller det, men bliver affærdiget med: Nu har jeg været formand for brancheforeningen i 10 år, så mon ikke jeg havde vidst det, hvis det var tilfældet? Fejlfortolket ubestemthed - Når vi tror, at vi står det samme sted og ser det samme Fejlfortolket ubestemthed træder i kraft, når flere personer trækker på forskellige videnkilder, der giver mening i forskellige kontekster, men som ikke giver mening i en fælles sammenhæng. Vi taler ud fra forskellige positioner og perspektiver, men vi tror, at vi står samme sted og forstår det samme. En gruppe medarbejdere taler om, at den nye leder har meldt ud, at effektiviteten skal øges. John taler om, at han har hørt, at det især er i salgsafdelingen, at det skal ske. Jette fortæller, at hendes leder for nyligt efterspurgte et opdateret timesagsregnskab og Henrik tænker for sig selv, at det bliver hårdt, hvis han skal til at løse flere opgaver og hurtigere, end han gør i dag. Snakken går og medarbejdergruppen bliver mere og mere ophidset. I virkeligheden havde lederen blot nævnt for en medarbejder, at investeringer i ny software til den maskine, han betjente, kunne øge maskin-effektiviteten mærkbart. Kollektiv uvidenhed - Når vi tror, at andre har forstået det Kollektiv uvidenhed er en blokering, der forhindrer enkeltpersoner i at træffe foranstaltninger eller blot signalere deres forvirring til andre, der f.eks. kunne forhindre en kompleks eller kaotisk situation i at opstå.
17 : En medarbejder er forundret over, hvad der foregår i virksomheden, men antager, at alle andre forstår det. Der er i hvert fald ingen, der siger noget og andre ser ud, som om de forstå det. Så det er nok bare mig, tænker medarbejderen. Anledninger til sensemaking Flertydighed og usikkerhed er primært baggrunden for at sensemaking sættes i gang. Flertydighed giver anledning til sensemaking, fordi der er forvirring i form af mange fortolkninger. Usikkerhed giver anledning til meningsskabelse, fordi der er uvidenhed om mulige fortolkninger. Situationer med flertydighed er kendetegnet ved mangel på klarhed, høj kompleksitet og paradokser. Flertydighed medfører, at der er flere forskellige forklaringer, der er sandsynlige Karakteristika ved flertydige situationer: Problemets natur er uklar Information (mængde og pålidelighed) er problematisk Mangfoldige og modstridende fortolkninger Forskellige værdiorienteringer, politiske/følelsesmæssige sammenstød Mål er uklare, eller mangfoldige og modstridende Tid, penge eller opmærksomhed mangler Modsætninger og paradokser fremkommer Roller er svage, ansvar er uklart Succes mål mangler Dårlig forståelse af årsag-virkning relation Der bruges symboler og metaforer Deltagelse i beslutningstagning er flydende (Weick 1995; 93)
18 Sensemaking mekanismer forstærkes, på såvel det individuelle, kollektive som på det organisatoriske niveau, især i disse situationer: Jo flere mennesker, der er involveret Jo mere usikkerhed og tvetydighed, der opleves Jo mere forandringen er koblet til identitet Jo mere der opleves at være på spil Jo mere ekstern eller offentlig opmærksomhed, der er Derfor er det vigtigt at forstå mekanismerne i og mellem mennesker, for at kunne arbejde målrettet med organisationen og de mennesker, der skaber den. Når vi mere naturligt accepterer flertydighed og paradokser som vilkår, vil det føre til mere nuancerede holdninger og dermed en større kapacitet. Med større kapacitet til at rumme indtryk, vil vi opfange flere svage signaler og vores handlerum vil derved udvides. Vi vil være mindfull i en langt højere grad. Det vil sige, at selvom en situation er kompleks, kan vi gøre noget for at reducere denne kompleksitet, ved at arbejde med at mindske blokeringer og stimulere sensemaking-mekanismer til handling. Dette udforsker vi yderligere i en organisatorisk kontekst i artikel 3: Vi bevæger os mod et nyt og ukendt sted samt de efterfølgende artikler.
DET SKAL GIVE MENING, HVIS VI SKAL FLYTTE OS
DET SKAL GIVE MENING, HVIS VI SKAL FLYTTE OS Af Sandra Greve, Lektor, ErhvervsAkademiet Lillebælt og Henrik Schalech, Senior LCI Consultant, LEGO System A/S Sensemaking sker, når der skabes forbindelse
Læs mereSensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS
Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereJAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA
JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER
Læs mereDansk Forening for Rosport. Giver det mening?
1 Dansk Forening for Rosport 20. November 2016 Giver det mening? De svenske kærestepar 2 Læg mærke til altanen: Hvad er meningen? 3 Meningsskabelsens substans er: 4 En ledetråd/signal (Et billede, en mail,
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs merePS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.
PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereLederen som meningsskaber
1 Lederen som meningsskaber 23. November 2016 Danske Bioanalytikere De svenske kærestepar 2 3 The Mann Gulch Disaster 4 HVORDAN SER JERES ORGANISATION UD? 5 Eller fungerer det snarere sådan? 6 Eller det
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereGensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan
Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs merePå jagt efter motivationen
På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og
Læs mereLederen som forankringsagent
1 Workshop 8 3. maj 2017 Lederen som forankringsagent 2 The Mann Gulch Disaster 3 HVAD ER EN ORGANISATION? 4 Brandchef Wagner Dodge Ranger Harrison Hellman Navon Sallee Ramsey Transportsyg brandmand The
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSverri Hammer, Mobilize må kun kopieres til deltagerne. Giver det mening? Sverri Hammer Lektor DTU Partner Mobilize Strategy Consulting
1 Giver det mening? Sverri Hammer Lektor DTU Partner Mobilize Strategy Consulting De svenske kærestepar 2 HVORFOR MENINGSSKABELSE? Mange af vores handlinger tager udgangspunkt i en forestilling om, at
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs mereLedelse, der gør en forskel. Anette Kureer
April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereEr du klædt på til test? VPP
Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereModelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter
Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereEn opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering
En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereSELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER
SELVBIOGRAFISKE ERINDRINGER Minderne har jeg da lov at ha, lyder refrænet i en gammel dansk slager. I denne lille bog håber jeg imidlertid at overbevise læseren om, at erindringer ikke kun er til for nostalgiens
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs mereSkab flow og forebyg stress.
Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereSUPPORT- SPIDS- KOMPETENCER KERNE- FOKUS-
SUPPORT- SPIDS- KOMPETENCER KERNE- FOKUS- En opfattelse af kompetencer, der sikrer, at du får en grundig forankring i det din virksomhed står for I det I du kan. En enkel måde at forstå det på, som samtidig
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereUlykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl
Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mere9 grundantagelser for anerkendende ledelse
9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereAdopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereLederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?
LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs merekursus@thomasmilsted.dk Forandringer
Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereForedrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk
Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,
Læs mereJanne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Læs mereTag testen: Tænk over, hvordan du handler i din daglige ledelsespraksis og sæt kryds ud for det udsagn, som du synes passer bedst.
Test dine lederkompetencer Er du fremragende til at foretage et strategisk zoom, og har du nogen gange svært ved at leve dig ind i andre og forstå dem? Test dig selv på de syv afgørende kompetencer fra
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereAt komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere
At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereEn personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning
Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder
Læs mereHvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!
Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereBare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.
Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mere