Den internationale afasirehabiliteringskonference i Haag 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den internationale afasirehabiliteringskonference i Haag 2014"

Transkript

1 29 Den internationale afasirehabiliteringskonference i Haag 2014 Denne artikel omhandler den 16. afasirehabiliteringskonference - en konference der afholdes hvert andet år. Artiklen beskriver i udpluk nogle af de mange foredrag og oplæg, der blev præsenteret på den tre dage lange konference. Overordnende temaer for konferencen var sprogundervisning, evidens af undervisning og brugerindragelse. Artiklen, der er skrevet af fire logopæder, giver afslutningsvis et sammendrag af konferencens foredrag om perspektiver på fremtiden. NICOLE HELMER-NIELSEN. BA i audiologopædi fra Arteveldehogeschool i Gent, Belgien Ansat på CSU Slagelse, Kommunikationsafdelingen. Arbejder primært med rehabilitering af mennesker med erhvervede hjerneskader i fase 2 samt med pårørendearbejde. Jeg arbejder med områderne afasi, verbal apraksi, dysartri og kognitive-kommunikative vanskeligheder. Derudover formand for pædagogisk råd. Har tidligere arbejdet indenfor neurorehabiliteringsområdet i Belgien og i Vi - rum. KIRSTEN KARLSHØJ. Socialpædagog og Talepædagog. Folkeskolelærer + speciallærer i Castillo Morales terapeut. Ansat på CSU Slagelse. Kommunikationsafdelingen. Primært rehabilitering af mennesker med erhvervede hjerneskader med områderne afasi, verbal apraksi, dysartri og kognitive-kommunikative vanskeligheder. Derudover arbejder jeg med personer med Parkinsons sygdom og ALS patienter. Har tidligere udgivet Erfaringer fra Oralmotorisk team på CSU, Slagelse, Specialpædagogik, marts METTE TINGGAARD HENRIKSEN. Folkeskolelærer og BA i logopædi. Ansat på Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Esbjerg. Primært rehabilitering af mennesker med erhvervede hjerneskader med områderne afasi, dysartri og kognitive kommunikative vanskeligheder. Hold for pårørende. Derudover arbejder jeg med personer med progredierende sygdomme som Parkinson og schlerose. LISBETH HAABER HANSEN. Socialpædagog og Cand. Mag. i Audiologopædi. Ansat på CSU Slagelse. Kommunikationsafdelingen. Primært rehabilitering af mennesker med erhvervede hjerneskader med områderne afasi, verbal apraksi, dysartri og kognitive -kommunikative vanskeligheder. Derudover arbejder jeg i mindre omfang med personer med Parkinsons sygdom og stemmevanskeligheder. Medforfatter til artiklen Fra engelsk til dansk - men hvordan? En kulturel, psykometrisk og lingvistisk tilpasning af en engelsksproget afasitest til dansk (DA 2013). Hvert andet år afholdes en international afasirehabiliteringskonference (IARC) med det formål at informere om den nyeste viden og praksis indenfor afasiområdet samt at dele viden på tværs af landegrænser. Konferencen er et internationalt forum, som giver både terapeuter og forskere mulighed for at møde kollegaer fra andre lande samt diskutere den nyeste forskning indenfor afasirehabilitering. I år dannede Worldhotel Belair i Haag rammen om konferencen, der varede i tre dage. Den bestod af en blanding af keynote speakers, for-

2 30 ARTIKEL skeroplæg samt postersessions. Derudover var der mulighed for uformelt samvær og networking fx ved aftenarrangementer. Konferencens tovholder var rehabiliteringscenter Rijndam, samt AfasiNet. I alt deltog 210 logopæder, talepædagoger og forskere fra 24 lande i konferencen, flest fra Holland, men også Tyskland, Belgien, England, USA, Canada, Syd - afrika, Japan og New Zealand var repræ sen te - ret. Fra Danmark deltog 15 logopæder. Oplæggene blev holdt af nogle af de førende forskere fra Europa og andre dele af verden, lingvister og logopæder. Det faglige niveau var højt. Overordnet var konferencen meget veltilrettelagt med et stramt program, der blev overholdt. Det gennemgående tema på konferencen var afasirehabilitering, nødvendigheden af at bruge hinandens viden og resultater fra forskning samt vigtigheden af at samarbejde på tværs af landegrænser. Første dags tema var sprogundervisning. Andendagen var evidens i fokus, og tredjedagen omhandlede brugerinddragelse og fremtidens perspektiver. Dag 1: Sprogundervisning Lingvistik og tendenser i afasirehabilitering Prof. R. Bastiaanse fra Groningen Universitet i Holland var Keynotetaler ved formiddagens program med sit oplæg om lingvistik i klinikken og tendenser i afasirehabilitering. Hun gav en kort introduktion til en række hollandske undervisningsmetoder til behandling af formelt sproglige vanskeligheder hos afasiramte mennesker. Det drejer sig bl.a. om metoder, der træner fonologi, genkendelse af fonologiske ordformer samt et specifikt semantisk undervisningsprogram (BOX 1 ) med over tusind opgaver i ordmobilisering og semantisk forståelse. Hun opsummerede desuden, at der i Holland findes et bredt spektrum af både hollandsk udviklede og oversatte udredningsværktøjer specifikt rettet mod afasi, fx AAT (Aachen Aphasia Test), CAT (Comprehensive Aphasia Test), PAL- PA (Psycholinguistic Assessments of Language Processing in Aphasia) VAT (Verb and Action Test) og SAT (Sentence and Anagram Test) Efter det indledende overblik rettede hun fokus mod forskellige studier af afasiramtes evne til at bearbejde verber. I afasiundervisning er der traditionelt meget fokus på forståelse og produktion af substantiver. Prof. R. Bastiaanse påpegede, at afasiramte menneskers evne til at forstå og producere verber adskiller sig markant fra forståelse og produktion af substantiver. Årsagerne til dette kan være, at verber som led i sætningen er mere komplekse i deres bøjningsmønster, de bærer mere information og trækker dermed tråde både til subjekt og objekt i en sætning. Derfor er der grund til at undersøge og behandle verber selvstændigt og i sammenligning med andre ordklasser. Hun påpegede desuden, at undervisning rettet mod den afasiramtes evne til at forstå og producere verber kan give mulighed for at træne flere aspekter af sproget på én gang, såsom ordmobilisering, forståelse, grammatik, syntaks og fonologi. Hun pointerede, at der i Holland er to gode tests målrettet verber og verber i sætninger. Det drejer sig om VAT (Verb and Action test) og SAT, (Sentence and Anagram Test). Sidstnævnte er under udvikling. Desuden fremhævede hun ACTION et undervisningsprogram til træning af isolerede verber og verber i sætninger. Disse materialer er ikke til rådighed på dansk, men oplægget gav os inspiration til at vægte udredning og undervisning af verber højere i vores danske praksis. Effektstudie af to forskellige typer afasiundervisning Et andet interessant oplæg kom fra M. Rose fra Melbourne, Australien. Hun fremlagde resultater fra et sammenlignende studie af effekten af to forskellige typer intensive undervisningsmetoder til afasiundervisning, henholdsvis CIAT Plus, der hører til Constraint Induced Aphasia Therapi grenen og M-Mat, der har grund i den multimodale undervisningsmetodik. Effekten af de to undervisningsmetoder blev målt på tre typer sammenhængende tale. Begge metoder var intensive, krævede social interaktion med en form for sproglig respons fra deltagerne. CIAT havde det begrænsende element, at der kun blev reageret på verbale svar.

3 31 I alt 11 afasiramte deltog i et to ugers undervisningsforløb med CIAT Plus og i et to ugers undervisningsforløb med M-MAT (to gange 30 timer over to uger). Seks deltagere startede med M-Mat, og fem startede med CIATPlus. Der blev for hver deltager optaget sammenhængende talesekvenser fra henholdsvis WAB s billedbeskrivelse, Askepot-genfortælling og et semistruktureret interview med testtager. Resultatet af det sammenlignende studie vis - te, at begge metoder gav forbedringer i brugen af både verber og substantiver i sammenhængende tale. Dog var der store individuelle forskelle i udbyttet. Generelt sås der lidt bedre effekt ved M-MAT-metoden. Set ud fra et dansk perspektiv kunne det være interessant at se nærmere på, hvilke metoder der benyttes i afasiundervisningen i Danmark, hvordan metoderne anvendes i praksis, og hvordan de forskellige metoder og tilganges effekter virker i forhold til hinanden. Internetbaseret afasiundervisning Prof. J. Marshall fra City University, London, holdt et interessant oplæg på baggrund af et studie om afasiundervisning over internettet. Der er i disse år stigende interesse for anvendelse af internetbaserede undervisningsformer, så som skype og facetime, i afasiundervisning. Foreløbige forskningsstudier peger på, at teknisk formidlet undervisning kan have god effekt i afasiundervisningen. Pga. tidsmæssige og økonomiske forhold vil det være til stor fordel at tilbyde internetbaseret undervisning og/eller tilbyde undervisningen som supplement til traditionel undervisning, som et led i forsøget på at øge undervisningsintensiteten. Dette studie omhandler effekten og anvendeligheden af internetbaseret undervisning og besvarede følgende spørgsmål: Kan undervisning i ordmobilisering gennemføres som internetundervisning på samme måde, som traditionel undervisning kan? Hvad synes deltagerne om den internetbaserede undervisningsform? Hvad er de tekniske udfordringer ved internetbaseret undervisning? Kan undervisningen forbedre deltagernes ordproduktion i benævnelsestest og i samtale? Er der forskel i resultaterne af traditionel undervisning og internetbaseret undervisning? I alt 20 kronisk afasiramte deltagere medvirkede i studiet. Alle modtog samme type undervisning, men formen og formidlingen af undervisningen varierede. Ti af dem modtog internetformidlet undervisning, hvor de sad hjemme ved computeren og modtog undervisning af talepædagogen over skype med kamera og lyd. Fem af deltagerne modtog traditionel undervisning, og fem af deltagerne fungerede som kontrolgruppe og fik derfor ingen undervisning. Undervisningen bestod af otte lektioner i ordmobilisering med semantiske og fonologiske opgaver med mulighed for cues. Undervisningen blev målrettet 50 målord. Bearbejdning og analyse af resultaterne er endnu ikke afsluttet, men foreløbige resultater viser, at næsten alle deltagere i begge grupper viste signifikante forbedringer i benævnelsesopgaver, dog kun i øvet materiale. Kun én deltager i kontrolgruppen forbedrede sit resultat. Resultatet indikerer, at internetbaseret undervisning fungerer godt. Deltagerne angav, at de mestrede teknologien og tilkendegav tilfredshed med denne undervisningsform. Der blev kun rapporteret få tekniske problemer, der hurtigt kunne justeres. Resultatet understøtter teorien om, at undervisning i ordmobilisering tilsyneladende kan formidles forsvarligt i form af internetbaserede teknologier med samme udbytte som ansigt-til-ansigt-undervisning. Da studiet ikke er fuldført, er det lidt tidligt at drage nogen konklusioner, og der er naturligvis behov for yderligere forskning på dette område. Dynamiske videoklip eller statiske billeder som stimuli Prof. C. McCann fra Auckland University, New Zealand, fremlagde resultater fra et sammenlignende studie af afasiramte menneskers benævnelsesevne ved brug af henholdsvis statiske billeder og dynamiske videoklip som stimuli. Statiske billeder benyttes i dag i bredt omfang

4 32 ARTIKEL til at udrede både benævnelse af substantiver og verber, selvom nogle studier peger på, at det er sværere at genkende handlinger på statiske billeder end på dynamiske billeder. Formålet med studiet var derfor at afgøre, hvilke stimuli der egner sig bedst til udredning af ordmobilisering af substantiver og verber. 8 afasiramte deltagere og 40 normale sprogbrugere deltog i studiet. Korrekthed og responstid blev målt for begge grupper ved besvarelse af benævelsesopgaver med både verber og substantiver med henholdsvis video med levende billeder og statiske billeder som stimulus. Resultatet viste, at både afasiramte deltagere og normale sprogbrugere havde signifikant flere korrekte svar ved brug af videostimuli end statiske billeder. Derimod havde begge grupper hurtigere responstid ved brug af statiske billeder som stimuli. Begge grupper havde højere procentdel af korrekte svar og hurtigere responstid ved benævnelse af substantiver, mens verber synes at være sværere og krævede længere responstid. Normale sprogbrugere og yngre deltagere havde ikke overraskende flere korrekte og hurtigere responstid end afasiramte deltagere og ældre deltagere. Selvom dette er et meget beskedent studie, der kræver yderligere dokumentation, peger resultatet alligevel i retning af, at brug af videobaserede stimuli ved udredning af benævnelsesevne hos afasiramte mennesker muligvis giver et mere retvisende billede af deres reelle sproglige formåen, og at statiske billeder måske er direkte uegnede som stimuli til forståelse og benævnelse af verber. Gestik i genopbygning af det semantiske system Prof. G. Goldenberg fra Tyskland introducerede»gestik og funktionel kommunikation«og fortalte om, hvordan vores hjerne producerer gestik. Han fortalte om et studie i Holland, der undersøgte anvendelse af pantomime/gestus i arbejdet med at genopbygge det semantiske system. I forsøget deltog 39 personer med afasi, hvoraf 9 kun havde semantiske vanskeligheder. Kontrolgruppen bestod af 20 personer. Konklusionen lagde sig op af tidligere studier, nemlig at personer med semantiske vanskeligheder også har svært ved at anvende gestik i kommunikationen. App CommFit Endnu et interessant input kom fra University of Queensland, Australien. Her har man udviklet en app, CommFit 2,»A talk timer for people with aphasia«. Ved hjælp af denne app kan den afasiramte måle den effektive tid, han bruger på produktionen af tale. App en er bygget simpelt op, er let anvendelig og ligner de apps, der anvendes i den fysiske træning. De opsamlede data giver feedback i forhold til de opsatte mål, hvilket virker meget motiverende på deltagerne. App en har for eksempel en huskefunktion, så personen på bestemte tidspunkter af dagen bliver mindet om at ringe til en ven eller synge med på en yndlingssang. Det betyder, at også personer, der bor alene kan træne sin sprogfunktion. Deltagerne i et afprøvningsforsøg deltog i et seks ugers program, hvor de gennem anvendelsen af app en forhøjede deres taletid ved hjælp af målopsætning, resultater og feedback. Forsøget er ikke afsluttet endnu, og de indsamlede resultater skal nu analyseres og vurderes i forhold til både primære og sekundære mål. Ligeledes skal det senere undersøges, hvorvidt effekten holdes over tid. Dag 2: Evidens Afasiforskning = rumforskning Prof. M. Brady fra Glasgow Caledonian University sammenlignede afasiindsatsen med rumforskningen. Målet, at få sendt en mand succesfuldt til månen, lykkedes først, da man begyndte at forene resultater fra forskellige lande. Hun er en stor fortaler for Cochrane reviews (systematiske gennemgange af forskningsresultater med henblik på effektmåling. Organisationen har international erkendelse og har den højeste standard i evidensbaseret rehabilitering). Hun gennemgik de vigtigste kvalitetsperspektiver i tilblivelsen af disse reviews, fx påpegede hun behovet for langt flere undersøgelser med

5 33 deltagerantal på omkring 400, men minimum 200. Derudover argumenterede hun for større ensartethed i vurderingen af projektresultater, og at de i højere grad bør bygge ovenpå de succeser (og fiaskoer), der allerede er opnået. Effektstudie af intensiv undervisning hos mennesker med kronisk afasi C. Breitenstein fra University of Münster, Tyskland, gav følgende oplæg: From controlled experimental trial to everyday communication 3. Hvor effektiv er intensiv logopædisk intervention overfor kronisk afasi? Motivationen for undersøgelsen var, at bl.a. sygeforsikringer i Tyskland prøver at skære ned på logopædisk bistand, når mennesker med afasi er i en kronisk fase. Grunden er, at der ikke er fyldestgørende (first class) evidens for effekten af logopædisk intervention hos mennesker med kronisk afasi. Undersøgelsen er interessant i en dansk sammenhæng, hvor flere logopæder oplever indskrænkning af tiden til undervisning på afasiområdet. Foredraget synliggjorde også, at mængden af testmaterialer er overvældende i forhold til i Danmark, hvor vi stadig mangler valide dansksprogede tests. Western Aphasia therapy guidelines anbefaler en»gold standard«for behandling af afasi og intensitet på minimum fem timer ugentlig, men evidensen på området i forhold til undervisningsintensitet er pt. utilfredsstillende pga. for få og for små randomiserede kontrolstudier specielt med hensyn til kronisk afasi. En gruppe tyske forskere med ovennævnte i spidsen har over en to-årig periode indsamlet oplysninger fra 126 personer med kronisk afasi fordelt på 16 rehabiliteringscentre over hele Tyskland. Undersøgelsen pågår stadig, men forventes afsluttet november Forskningsspørgsmålet i det tyske forsøg var tvedelt: Hvor effektivt forbedrer en intensiv, integreret intervention (undervisning både på kropsog deltagelsesniveau jf. ICF.) hverdagskommunikationen hos kronisk afasiramte? Og i hvor høj grad er disse fremskridt stabile over en seks måneders periode, i forhold til deltagerens livskvalitet? Inden interventionsstart blev alle deltagere screenet for både lingvistisk og kommunikativ formåen. Hver deltager formulerede både et lingvistisk samt et kommunikativt mål. Interventionen foregik som sagt med mindst 15 timer om ugen. Individuelt tilrettelagt best practice undervisning målrettet mod både systematiske sprog- og kommunikative pragmatiske funktioner. Ti timer var med undervisning af en logopæd, en time dagligt var målrettet selvtræning i form af hjemmeopgaver. Kontrolgruppen fik samme intervention, men efter en venteperiode på tre uger. Interventionen tilrettelagdes med 2/3 individuelle undervisninger og 1/3 gruppeundervisning. Indholdet var 2/3 lingvistisk og tilsvarende 1/3 kommunikativ-pragmatisk undervisning. Til screeningsvurdering anvendtes: Sprog: Aachener Aphasia Test (AAT) Taleapraksi: Hierarchical word lists (HWL) Neglect: Bells Test Hukommelse og opmærksomhed: Visuel spænd vidde, Ciffer spændvidde, Benton Visual Recognition Test Følgende vurderingsredskaber anvendtes både før og efter intervention og både i det tidlige forløb og opfølgningsforløbet: 1. Primært outcome: Hverdagskommunikation: Verbal communication in everyday life - ANELT Sekundært outcome: Language systematic measures of phonology, lexicon, syntax - SAPS, communicative pragmatic screening - KOPS, Quality og Life: Patient view: SAQOL 39 og andre betydningsfulde: CETI, ANELT partner communication questionnaire 3. Andre kognitive domæner af betydning: Executive control (Trail making test) Learning (nonverbal learning test) Verbal fluency (tysk version af Controlled Oral Word Association Test) Der foreligger endnu ikke resultater af forsøget, men det er bestemt ikke uvæsentligt for danske logopæder, hvad der kommer ud af dette omfattende materiale (n=126).

6 34 ARTIKEL Guidelines til effektmåling Samme dag præsenterede S. Wallace fra University of Queensland, Australia, et studie af, hvordan man bedst opstiller undersøgelser til effektmåling af behandling/undervisning på afasiområdet. Hun angav vigtigheden af at kreere generelle retningslinjer for udførsel af randomiserede studier og indsamling af data på en korrekt måde. Hun opstillede et relevant regnestykke: Meningsfuldt og relevant udbytte + pålidelige, sensitive, valide og gennemførlige mål + konsekvent anvendelse på tværs af studier = stærkere evidensbase. ROMA (Improving Research Out - come Measurement in Aphasia) er et internationalt multi-site study 4 der netop vil undersøge dette (Brady et.al. 2012). Fokus er på udvikling af et»core outcome set«(fælles standard for målsætninger) i afasiforskningen. Hvad skal der måles på, og hvordan skal der måles, for at få en stærkere evidens på området? ROMA stiller spørgsmålet om, hvad der burde måles: De målsætninger der vælges for at vise effekten af intervention skal afspejle det, som relevante parter betragter som vigtigst, og det område af borgerens liv hvor effekten af interventionen med størst sandsynlighed viser sig Vigtige resultater vil blive sammenholdt med WHO s ICF-domæner, og prioriterede domæner vil blive undersøgt indenfor og på tværs af interessenter og lande. Afasigraden varierede fra let til svær afasi. Post-onset fra 4 måneder til 17 år. 29 mennesker med afasi og 29 pårørende deltager i undersøgelsen. Foreløbige analyser viser, at alle deltagere har prioriteret svar indenfor samtlige ICF domæner samt elementer i forhold til livskvalitet. Quality of Life elementer: Deltagere med afasi vægter overvejende emner, der relaterer til kropsniveau og aktivitet/deltagelse, og disse vægter lige højt. På kropsniveau er det f.eks. ønsker om forbedrede verbale evner, følelsesmæssig accept af omstændighederne, større arousal samt højere energiniveau. På aktivitets- og deltagelsesniveau er det bl.a. at blive i stand til at forklare følelser, selvstændigt kunne håndtere medicin og deltage i hobbies. På omgivelsesniveau og indenfor personlige faktorer vægter deltagere med afasi holdninger til og bevidsthed om afasi fra omgivelserne samt mestringsstrategier. Af de afsluttede undersøgelser ses også, at vægtningen af emner fra henholdsvis de pårørende og gruppen af mennesker med afasi var forskellig, idet de pårørende oftere vægter omgivelsesfaktorer og emner relateret til livskvalitet end PWA. Bl.a. knytter svarene her sig til ønsker om intervention målrettet familierelationer og det at skulle leve med afasi, at få adgang til aflastning og øget støtte til familien som sådan. Pårørende ønsker på aktivitet- og deltagelsesniveau bl.a. at få en mere ligebyrdig balance mellem partnerne og at have en meningsfuld kommunikation. Alt i alt yderst vedkommende og spændende for danske logopæder. Dag 3: Brugerinddragelse og perspektiver på fremtiden Afasi United Foredragsholdere fra USA (St. Petersburg, University of South Florida) fortalte om Aphasia United, et initiativ til at kreere en hjemmeside til at samle viden omkring afasi på verdensplan. Man kan blive medlem af organisationen og følge gruppen på Facebook. Formålet med hjemmesiden er at kunne udveksle erfaringer om afasirehabilitering på tværs af landegrænser. Under hele konferencen var det underliggende budskab, at vi logopæder skal dele hinandens viden, testresultater og best practice for at opbygge en fælles konsensus og hæve kvaliteten i afasirehabiliteringen. Et andet formål med hjemmesiden er at skabe opmærksomhed omkring emnet afasi i andre fora såsom World-Stroke organisation (WSO, Verdens førende organisation mht. stroke med medlemmer fra mere end 85 lande).

7 35 Det vigtigste mål med at dele viden er at sætte en fælles dagsorden, hvad forskning angår, på Perspektiver for fremtiden Konferencen blev afsluttet med perspektiver for fremtiden. Hvordan ser fremtiden ud på afasiområdet, og hvordan ønsker vi den skal se ud? Prof. G. Ribbens fra Rijndam Rehabilitation Centre, Rotterdam, Holland, gav et spændende oplæg om nålen i høstakken. Leder vi efter nålen, eller ser vi blot høstakken? Nålen repræsenterer vores monodisciplinære logopædiske intervention, som vi måler effekten af hos nogle få afasiramte i et lille randomiseret studie. Høstakken er hele neurorehabiliteringsområdet og systemet omkring et menneske, der rammes af apopleksi. Hvilke grupper patienter har gavn af hvilken intervention, og hvilke faktorer giver indikation for potentiale? I fremtiden forventes en stigning af antal erhvervede hjerneskader og dermed flere apopleksier, bl.a. fordi befolkningen bliver ældre. Også i Danmark bemærkes de senere år et stigende fokus på effekten af afasibehandling. Der observeres kortere indlæggelser og kortere undervisningsforløb og et stigende antal ældre, der har brug for intervention. Dermed er der behov for at kunne vurdere hvilke patienter, der har gavn af hvilken undervisning. Med stort overblik og viden fortalte Prof. G. Ribbens om begrebet efficiency (effektivitet = et begreb, som udtrykker, hvor meget der er opnået eller udført i forhold til en opstillet standard eller et fastlagt mål) og om nødvendigheden af at arbejde sammen omkring best practice i afasirehabiliteringen. Han påpegede igen vigtigheden af at samarbejde interdisciplinært og over landsgrænser. Han opfordrede os til at se helheden, og ikke kun vores eget lille område. Han pointerede behovet for at samle viden ved at bruge samme måleinstrumenter og på denne måde skabe flere muligheder for at kunne sammenligne og undersøge effekten af indsats. Udveksling af resultater og forskning på basis af andre studier er nødvendigt for at få brugbar evidens for den fremtidige rehabilitering på afasiområdet. Der udføres mange studier over hele verden, men en del af dem kan ikke anvendes, fordi testgrupperne er for små, eller fordi resultaterne ikke kan sammenlignes. Det er nødvendigt at samarbejde internationalt for at få tyngde i studierne, og dermed en evidens, der kan anvendes og igen bygges videre på. Evaluering af konferencen For de 15 logopæder, der deltog fra Danmark har konferencen været utroligt givende. Vi har dels fået indblik i den nyeste viden på området, dels haft gode muligheder for at danne netværk og udveksle erfaring om vores praksis i Danmark. Det er lykkedes for arrangøren at skabe et forum, som indbyder til at dele viden, at danne netværk, inspirere hinanden og udarbejde en fælles diskurs for alle logopæder, der arbejder med afasirehabilitering i verden. Med denne artikel har vi forsøgt at give et indblik i, hvad der rører sig på afasirehabiliteringsfeltet i et internationalt perspektiv. Vi har givet et kort sammendrag af konferencen. Programmet kan læses i sin helhed på Vi glæder os til at møde endnu flere repræ - sentanter for den danske rehabiliteringsverden til næste IARC konference i 2016, hvor værtskabet ligger hos University of London. Noter 1) Link til BOX: 2) Link til commfit: http//vimeo.com/ (video med introduktion til commfit). Mere info: 3) FCET2EC: landsdækkende tysk projekt under Klinik für Neurologie des Universitätsklinikums Münster. Seneste artikel: Breitenstein ) Studiet omfatter research i 6 lande: Australien, Canada, Kina, Sydafrika, USA og Danmark (Jytte Isaksen, SDU) Litteraturliste Brady, M. C., Kelly, H., Godwin, J., & Enderby, P. (2012). Speech and language therapy for aphasia following stroke. Breitenstein, C. et al. (2014) Wie wirksam ist intensive Aphasietherapie unter reguläre klinischen bedingungen? i Sprache, stimme, gehör nr. 38, p Rose, M. et al (2013): Multi-modality aphasia is as efficious as constraint induced aphasia therapy: A phase one study. Aphasiologogy, 27 (8),

Har du erfaringer med intensiv indsats?

Har du erfaringer med intensiv indsats? Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. EVALUERING Baggrund Partnerskab om PROM i klinisk praksis blev skudt i gang den 15. marts 2016. Dagen blev markeret med en konference med overskriften: Patient Reported Outcome Measures (PROM) Hvordan

Læs mere

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker Flere har bedt os om at sætte dette tema til debat. Flere undersøgelser viser, at mennesker med kronisk afasi efter 6-8 måneder post onset) oplever samme forbedring

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Sprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade

Sprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade Sprogprogrammet et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade Hjerneskade og sproglige vanskeligheder En hjerneskade kan medføre vanskeligheder med at kommunikere. Sproget og det talemotoriske kan

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD

VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD via.dk/efter-og-videreuddannelse VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD - nutidens talepædagog VEJEN TIL AT BLIVE LOGOPÆD I Danmark findes to veje til at kvalificere sig til at søge et job som logopæd. Enten kan man

Læs mere

Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test

Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne

Læs mere

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose

Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under

Læs mere

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut

Læs mere

Taleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner

Taleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade Til de fynske kommuner Udredning & Sundhedsloven ( 5) Voksne med sprog-/tale- eller kommunikationsproblemer efter erhvervet

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Logopædisk genoptræning og rehabilitering af afasiramte personer Jensen, Lise Randrup; Thyrsted, Trine

Logopædisk genoptræning og rehabilitering af afasiramte personer Jensen, Lise Randrup; Thyrsted, Trine university of copenhagen University of Copenhagen Logopædisk genoptræning og rehabilitering af afasiramte personer Jensen, Lise Randrup; Thyrsted, Trine Published in: Apopleksi : medlemsblad DOI: http://www.dsfa.dk/dokumenter/artikler/2008-2/logopaediskgenop2008_2.pdf

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Sprog- og Talehuset Ydelseskatalog

Sprog- og Talehuset Ydelseskatalog Sprog- og Talehuset Ydelseskatalog Redigeret maj 2014 Copyright 2012 CSV Randers. Der tages forbehold for fejl. Grafik og layout Grafik og layout af Ydelseskateloget er udarbejdet af Esben Segel. Billeder

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel

Læs mere

Kognitive Kommunikationsvanskeligheder (KKV)

Kognitive Kommunikationsvanskeligheder (KKV) 1 Projektrapport- Midtvejsstatus Kognitive Kommunikationsvanskeligheder (KKV) 2015 Charlotte Thostrup og Lene Lykkebo, Logopæder på SCR Kommunikation Baggrund Vi har i en årrække været opmærksomme på borgere

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Offentlig Styring, F14

Offentlig Styring, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse. et tillæg til Kommunikationsafdelingens årsrapport 2012

Hjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse. et tillæg til Kommunikationsafdelingens årsrapport 2012 Hjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse et tillæg til Kommunikationsafdelingens årsrapport 2012 2 Hjerneskaderehabilitering Hjerneskaderehabilitering på CSU-Slagelse hvad får kommunerne for pengene?

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance

Dansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2013-juni 2014 Der har i alt været 17 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: 1/3.2013 Til: 1/7.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge Apopleksienheden, Neurologisk Klinik Rigshospitalet, Glostrup, Københavns Universitet E8er

Læs mere

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes

Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Et nordisk intensivkursus Nordkvist Netværk uge 39,2012. Torshavn på Færøerne. Sygepleje - At leve et godt liv med diabetes Befolkningen i Norden er gennem de senere årtier blevet mere heterogen grundet

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere