Notat. Modtager(e): BSU cc: [Navn(e)] Indsatserne i skolestrategien Skole for alle, status september 2016

Transkript

1 Notat Modtager(e): BSU cc: [Navn(e)] Indsatserne i skolestrategien Skole for alle, status september 2016 Vedlagte skema tager afsæt i indsatserne i temaerne Faglighed for alle, Fællesskab for alle og Fuld fart frem for alle. Dato: 12. september 2016 Sags nr.: A Sagsbehandler: DJH I forbindelse med revisionen af skolestrategien Skole for alle er her udarbejdet en status, som forholder sig til indsatser efter de første fire år af denne periode. Skemaet er et dynamisk dokument, som indeholder beskrivelser af processer, ændringer og løbende evalueringer. Notatet indgår i det fremadrettede arbejde henover efteråret 2016, hvor temaer skal kvalificeres og indsatser besluttes for BØRN, SUNDHED & VELFÆRD Børn, Sundhed & Velfærd Nordmarks Allé Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk T

2 Naturfag I skoleåret 2016/17 er gennemsnittet i matematik, biologi, geografi og fysik/kemi hævet med én karakter afhængigt af fag. Udgangspunktet er resultaterne fra juni Generel efteruddannelse Etablering af en funktion, som naturfagsvejleder Kommunalt netværk for naturfagslærere Der er lærere i gang 2016/17 med efter og videreuddannelse. 10 pædagoger er i gang med PD modulet 'Pædagogfaglighed og læreprocesser'. Generelt er det svært for skolerne at være medfinansierende (vikardækning m.m.) Erhvervet undervisningskompetence; seks lærere i natur/teknologi, syv lærere i geografi, fem lærere i biologi. Samtidig er uddannet to vejledere indenfor læsning. Naturfagsvejleder ansat i halvt årsværk august Iværksat august 2013 med 1 (2) repræsentant fra hver skole. I det kommunale naturfagsnetværk har lærerne løbende deltaget i Netværket har styrket lærernes interne videndeling på skolerne kompetenceudviklende praksisnære workshops på de åbne netværksmøder. I samt kendskab til varierede undervisningsformer. Netværket har foråret 2015 fusionerede miljønetværket med naturfagsnetværket for at endvidere understøttet arbejdet med naturfagsdidaktik og styrket opnå større synergi mellem kommunens miljøindsatser og den naturfaglige kultur på skolerne og i kommunen. naturfagsundervisningen på skolerne. Grønt flag understøtter tiltaget. Fokus på at flere undervisere skal uddannes i de undervisningsfag, de underviser i. Læseplan på miljøområdet Miljølæseplaner er ikke blevet brugt i tilstrækkelig grad Miljølæseplanen erstattes af Grønt flag på alle skoler i 2016/17. Flere aktiviteter fra Miljølæseplanen er flyttet til Åben skole portalen Udmøntning af IT strategien Midtvejsevaluering i Slutevaluering med fokus på læringseffekter afsluttes i efteråret Alle elever har deres eget it redskab. ipads til indskolingen og ChromeBooks til mellemtrin og udskoling. Det digitale netværk er opgraderet. Viden om læringseffekt udestår. Linjeopdelt udskoling/ naturfaglige linjer Har været afprøvet på Herstedlund skole. Afsluttet Velfungerende digitalt netværk og øget fokus på læring. 1

3 Sprogforståelse og læsning I 2017 forlader de unge folkeskolen med styrkede sproglige færdigheder. Læsning, afkodning og begrebsforståelse er væsentlige og centrale kompetencer i alle fag. V i forventer at: børnenes resultater i læseprøverne i 3. klasse placerer sig i de tre bedste katagorier. antallet af usikre læsere i læseprøverne i 6. og 8. klasse falder med gennemsnitlig 2 % om året hen over den femårige periode. Det svarer til et samlet fald af usikre læsere i 6. og 8. klasse på 10 % i alle delprøver. der i 8. klasse er en stigning på 4 % point sikre læsere i NYE MÅL Nationale mål for dansk og læsning Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Albertslundmål for dansk og læsning I 2022 kan alle børn læse, når de går ud af 2. klasse I 2022 præsterer alle unge i 9. og 10. klasse svarende til landsgennemsnittet i dansk ved folkeskolens afgangsprøver I marts 2015 indførte Albertslund Kommunalbestyrelse en ny læseopgørelse, der følger folkeskolereformens mål på læseresultaterne. Ved samme lejlighed blev den kommunale testplan revideret, så den i højere grad understøtter skolestrategiens indsatser. Nationale måltal og første del af albertslundmål for dansk og læsning afrapporteres i den fortrolige del af kvalitetsrapporten. Udmøntning af handlingsplan for sprog og læsning Alle skoler har udarbejdet en sprog og læseplan. Arbejdet med at udmønte den i praksis er i gang. Arbejdet fortsætter. Fokus på faglig læsning Alle skoler arbejder med faglig læsning som en integreret del af deres Arbejdet fortsætter. undervisning. Gennem kompetenceudvikling er der skabt en faglig bevidsthed om, at hvert fag har sit særlige sprog og genre, som eleverne skal lære for at kunne tilegne sig kompetencer i faget. Der arbejdes således med at videreudvikle en praksis, hvor alle faglærere arbejder ud fra både faglige og sproglige mål i sin undervisning. 2

4 Sprogforståelse og læsning Uddannelse af lærere (og pædagoger) i dansk som andetsprog Uddannelse af skoleledere på tosprogsområdet Alle lærere og skolepædagoger har gennemgået et kompetenceudviklingsforløb i læsning på 9 timer i 2012/13 og dansk som andetsprog på 2 x 9 timer i 2012/2013 og 2013/2014. På hver skole er der mindst én leder, der har tilegnet sig viden om ledelse af skoler med tosprogede elever enten via kompetenceudvikling eller i Samarbejdskommune projektet med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Fællesskab for alle Samarbejde mellem lærere og pædagoger Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er struktureret Det generelle billede af samarbejdet mellem lærere og pædagoger er at det forskelligt på kommunens fire folkeskoler. Ens for skolerne er at fungerer. Der er stadig logistiske og kulturelle udfordringer. Der er iværksat pædagoger og lærere har afsat tid til teammøde med fælles en række forløb for at styrke det fremtidige samarbejde. forberedelse for begge professioner. For flere af skolerne er det et ugentligt teammøde. Efter skolereformens vedtagelse er der udarbejdet samarbejdsaftale for lærere og pædagoger, som skal arbejde sammen. Elevdemokrati og elevinddragelse Fælles elevråd Rådet er etableret og fungerer med formand og næstformand. I skoleåret valgte rådet at fokusere på Bevægelse 45 minutter hver dag. Elevbyråd Elevbyrådet blev gennemført for 7. gang under temaet Børn og medborgerskab og Fortællinger i byen i skoleåret 2015/16. En forsknings og evidensbaseret model for pædagogisk analyse med fokus på læring Inklusionsundersøgelse blandt lærere og pædagoger. Svarprocenter 2014; 47%, 2016; 42%. To årigt aktionslæringsforløb med fokus på inklusion (og ikke styrkelse af læringsmiljøet og den pædagogiske analyse, specifikt) på folkeskolerne afsluttet juni I 2016 igangsættes aktionslæringsforløb 'Helt tæt på elevernes øgede læring' med fokus på læringsmiljøet i udskolingen. 2017/18 Mellemtrinnet, 2018/19 Indskolingen 3

5 Fællesskab for alle I 2017 svarer 90% af eleverne i klasse Ja, meget til spørgsmålene Er du glad for din skole?, Er du glad for din klasse? og Lærer du noget spændende i skolen? I 2017 svarer 90% af eleverne i 4. 9.klasse Meget tit eller Tit til spørgsmålene Er du glad for din skole?, Er du glad for din klasse? og Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil i skolen? De oprindelige mål for elevtrivsel i skolestrategien Skole for alle er omformuleret. Mål og ordlyden i den nye trivselsmåling er ikke sammenlignelig med de oprindelig mål klasse klasse Mindst en times bevægelse om dagen Alle fire folkeskoler har indskrevet mål og doku mentationskriterier Skolerne forholder sig generelt til kommunes bevægelsesstrategi i deres omhandlende bevægelse i deres virksomhedsplaner. Der er forskel virksomhedsplaner. Se eventuelt Kvalitetsrapporten 2014/15. Denne indsats på, hvor konkret målene er. På to af skolerne er der nedsat en arbejds er i en fortsat proces på skolerne. gruppe, som specifikt skal arbejde med 1 times bevægelse om dagen. Strukturet samarbejde mellem klubber og skoler Innovationsprojekt om fremtidens skole/skolereformen Efter skolereformen er samarbejdet mellem klubber og skoler styrket markant. Der er stadig logistiske og kulturelle udfordringer. Der er iværksat en række kurser for at styrke det fremtidige samarbejde. I budget 2016 omprioriterede KB 3,6 mio. kr. fra understøttende undervisning til en særlig indsats i forhold til inklusion i folkeskolen.det medfører justering i forhold til lærer/pædagogsamarbejdet. Innovationsprojekt om fremtidens skole blev erstattet af arbejdet med implementering af skolerreformen i Albertslund kommune. Arbejdet blev gennmført i en proces med inddragelse af borgere, elever, personale og ledelser. Kommunalbestyrelsen behandlede i april 2014 grundlaget og rammer for reformen. Det betød blandt andet justering af nogle af målene i 'Skole for alle'. 4

6 Fuld fart fremad for alle» I 2017 er elevfraværet faldet til max. 6,5 % Fravær Der er vedtaget fælles retningslinjer for arbejdet med fravær på skolerne. Særligt fokus på elever med mere end 50% fravær.» I 2017 svarer 80 % af alle børn og unge»ja«i de to kategorier»ja, i høj grad«og»ja i nogen grad«på spørgsmålet»har du edbestemmelse?«, jf termometer; DCUM klasse Mål og indholdsbeskrivelser for SFO erne Mål og indholdsbeskrivelser på SFO erne er ikke opfyldt som beskrevet i Skole for alle. På en skole er der en beskrivelse af mål og indhold for SFO en på skolens/sfo ens hjemmeside. De øvrige skoler er opmærksomme på, at der skal være en sådan beskrivelse. I forbindelse med skolernes udarbejdelse af SFO ernes praktikstedsbeskrivelse er nedskrevet en del om børne og læringssyn for den enkelte SFO klasse Der er fremadrettet stadig en opgave for SFO'erne med at få lavet mål og indholdsbeskrivelser. 5

7 Fuld fart fremad for alle Skole hjemsamarbejde Skolebestyrelser og øget forældresamarbejde Skole hjemsamarbejdet prioriteres på skolerne. Der gennemføres elevsamtaler, forældremøder, skolehjemsamtaler og sociale arrangementer i de enkelte klasser. I forbindelse med skolereformen blev det vedtaget at skolebestyrelserne fremover skal fastsætte principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, fx vedrørende skolens forventninger i forhold til deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Skolens og dermed skolebestyrelsens handlingsplan for arbejdet med "Skole for alle" bliver præsenteret i skolernes virksomhedsplan. Der følges op på arbejdet dels gennem samtaler med skoleledelserne flere gange i løbet af året, dels gennem Kvalitetsrapport for skolevæsenet hvert andet år. Skolerådet samler en gang om året medlemmerne af alle skolebestyrelserne til en arrangement, der understøtter bestyrelsernes arbejde med emner, der er aktuelle for skolerne. Et aktivt medborgerskab som ressource i skolen Åben skole portal blev lanceret i april En fælles portal med læringsaktiviteter udviklet i samarbejde med lokale læringsmiljøer. Tosprogstaskforcen har fokus på forældresamarbejdet. Siden skal danne grundlag for at skoler, virksomheder, foreninger, klubber og I 2015/2016 var der kunstnere mødes og sammen udvikler forskellige læringsaktiviteter. Siden mellem fungerer på samme tid som et lærerredskab til en mere varieret skoledag. besøgende på siden Aktiviteter er oprettet under skoletrin og fag. De understøtter fagenes mål og om måneden. Siden giver eleverne mulighed for at fordybe sig. bør promoveres hvert år. Nye tilbud på siden skal være tydelige. Styrkelse af evalueringskultur To kompetenceudviklingsforløb for ledelserne; 'Tættere på elevernes læring' og 'Datadreven ledelse'. Fokus på elevernes progression i forhold til specifikt matematik og trivsel. Fokus på test og resultater i forbindelse med ledelsernes teamsamtaler. Opbygning af en fælles digital elevplan. Den digitale elevplan har været anvendt tre gange i løbet af skoleåret 2015/16 for hver enkelt elev. Den danner udgangspunkt for elev og skole/hjemsamtaler. Læringsplatform og AP Møller projektet 'Helt tæt på elevernes øgede læring'. 6

8 Fuld fart fremad for alle Kvalificere UEA undervisningen Emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering (UEA) skiftede i forbindelse med reformen navn til Uddannelse og job. Udover at skifte navn skiftede indhold også. Eleverne skal opnå generelt samfundskendskab og en større forståelse for arbejdsmarkedet. Derudover skal emnet være med til at udfordre elevernes uddannelsesvalg, så de i højere grad end i dag overvejer alle uddannelsesmuligheder. Undervisningen varetages af lærerne på skolerne og understøttes af UU Vestegnen dels gennem kurser for lærerne og det konkrete arbejde med eleverne. Øget samarbejde med UUVestegnen om undervisningen i Uddannelse og Job. Udvikling af det påbegyndte samarbejde med erhvervssammenslut ningen med det formål at udvikle elevernes viden om erhvervsmuligheder og dermed kvalificere deres valg af ungdomsuddannelse. I øvrigt Specialpædagogisk plan Følgeforskning i forhold til naturfag Positivt At arbejde konkret, praktisk og anvendelsesorienteret. At eleverne har naturfagslæreren i flere fag. At faglærerne samarbejder. De mangfoldige naturområder omkring skolerne. To aktiver er Naturcenter Herstedhøje og naturfagsvejlederen i Skoler & Uddannelse. Udfordringer At styre undervisningsrummet. Faglokalerne på skolerne er ikke i orden alle steder. Mange nye tiltag og en skolereform kræver tid og personligt overskud. Udestår politisk sag på vej 7