Bergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU)"

Mogens Thorsen
5 år siden
Visninger:

1 Undervisningstilbud til nyankomne børn og unge, herunder sprogundervisning, inddragelse af modersmål og tidligere erfaringer Bergthóra Kristjánsdóttir Lektor ph.d. Aarhus Universitet (DPU)

Hvordan skal nyankomne elever indsluses i uddannelsessystemet? Kristjánsdóttir og Pérez (2016) Nyankomne børn og unge i det dansk uddannelsessystem: Lovgrundlag og organisering, s.35-65.

2 Hvordan skal nyankomne elever indsluses i uddannelsessystemet? Kristjánsdóttir og Pérez (2016) Nyankomne børn og unge i det dansk uddannelsessystem: Lovgrundlag og organisering, s Forskning om nyankomne elever og inkludering Placering i det ordinære klasserum At tilgodese den inkluderede elevs sociale og skolefaglige behov At tilgodese alle elevers sociale og skolefaglige behov At skabe lærende fællesskaber (litt.: Nyanlända og Lärande mottagande och inkludering, s.41)

3 Sociologiske feltstudier Politisk retorik om sprog og tosprogede børn, unge og voksne Politisk strategi Love og bekendtgørelser, fx om nyankomne Hvilke ressourcer? Praktiske erfaringer i formelle og uformelle praksisser Politiske beslutningers handlesammenhæng (A. Mathiesen) Inspireret af Bourdieu Praktisk politik Hvordan implementeres ressourcerne i praksis? Fx i modtagerordninger

4 INDVANDRINGSALDER Analyser af indvandreres uddannelsesforløb har siden 2004 peget på, at indvandringsalderen påvirker den nyankomnes muligheder i det danske uddannelsessystem, for jo ældre et barn er, når det kommer til Danmark og starter i folkeskolen, jo mere negativt påvirkes dets faglige resultater ved afgangsprøverne, især i dansk og delvis i matematik. Også sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse forringes (Mehlbye et al. 2011; Nørskov 2010; Tranæs 2008; Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2004). Kristjánsdóttir & Peréz (2016) Nyankomne børn og unge i det danske uddannelsessystem: Lovgrundlag og organisering. I Nordand 2016, 11(2):35-64

5 Politisk strategi Overskrift på et debatindlæg i Politiken den Af Astrid Kragh, MF (S), Næstformand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg Integration skal begynde allerede i blealderen Obligatoriske vuggestuebesøg og undervisningspligt helt ned til 3-års alderen er vejen frem. Det bør også være helt naturligt, at når man bliver gravid, så går man også i gang med at få et så godt dansk sprog,.

Uddannelsespolitik: Etsprogethed Begrænsede ressourcer ifølge curriculum/ Folkeskoleloven Begrænset ret til undervisning i dansk som andetsprog

6 Uddannelsespolitik: Etsprogethed Begrænsede ressourcer ifølge curriculum/ Folkeskoleloven Begrænset ret til undervisning i dansk som andetsprog Ingen modersmålsundervisning til andre en EU-borgere og børn af nordiske borgere Ingen forpligtelser om kulturlæring/ -midling Sproget skal med i alle fag

7 Hvornår får nyankomne børn og unge modersmålsundervisning i DK? Folkeskoleloven - Fra 2002: Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. (LBK 2014a: 3). Om asylbørn: Der skal udover den undervisning, der er nævnt i stk. 2, så vidt muligt tilbydes modersmålsundervisning [ ]. (BEK 2010: 2) Bergþóra Kristjánsdóttir AU, DPU

8 National sprogstrategi En regeringsbeslutning fra 2016: Alle sprog er en ressource i læringssammenhæng. Særligt for minoritetssprog: videreudvikling fra et hverdagssprog til et mere uddannelsesorienteret sprog øge den sproglige bevidsthed og refleksion translanguaging og additiv sprogpædagogik anerkendelsen af sproglig og kulturel diversitet i læringssammenhæng påvirker motivation for uddannelse uddannelsesfremmende at få papir på deres kompetencer på førstesproget Anne Holmen (2017) Kronik til Sprogforum nr. 64 Bergthóra nr. nr 64 Kristjánsdóttir DPU

9 Nyankommenhed Fokus på elevernes særegenhed som tosprogede elever: tidligere skolegang, literacy og fagkundskaber Sprogperspektivet: De er andetsprogselever Kulturperspektivet: De er bærere af anden kultur Identitetsbegrebet: Migrationsprocessens betydning for identiteten Rettighedsperspektivet: Individuelle rettighedsindehavere

10 Sprogsyn Sprogsynet funktionelt (Halliday) sprog er et grundlæggende vilkår for tilegnelse af viden Efter Karen Lund

11 Læring: Hvordan finder læring sted?

Rettighedsperspektivet: Røde Kors skoler Asylcenterskoler Undervisningssprog dansk ingen modersmålsundervisning Individuelle rettighedshavere?

12 Rettighedsperspektivet: Røde Kors skoler Asylcenterskoler Undervisningssprog dansk ingen modersmålsundervisning Individuelle rettighedshavere? Begrænsede fagtilbud Ikke prøveberettigede Lang transporttid BEK (2010) Bekendtgørelse om undervisning og aktivering m.v. af asylsøgere m.fl., nr.497 af 03/05/ Bergþóra Kristjánsdóttir AU, DPU 2011

Michael Byram (1997) Erfaringsviden og erkendelsesproces Kulturlæring og hverdagspraksisser

13 Kulturforståelse Kulturkompetence: Viden og videnskonstruktioner Holdninger Færdigheder til at fortolke Færdigheder til at handle Kritisk kulturel bevidsthed/ politisk dannelse v/ Michael Byram (1997) Erfaringsviden og erkendelsesproces Kulturlæring og hverdagspraksisser Kulturlæring indebærer facilitering af vidensudvikling gennem gensidig nysgerrighed og anerkendelse

Sprogforum nr. 59 Gabriele Wolf (2014) På opdagelse i elevernes sproglige repertoirer på vej mod en heteroglossisk fremmedsprogsundervisning?

14 Sprogforum nr. 59 Gabriele Wolf (2014) På opdagelse i elevernes sproglige repertoirer på vej mod en heteroglossisk fremmedsprogsundervisning? Hvordan kan mangfoldige sproglige og kulturelle erfaringer og kompetencer synliggøres? Wolf bruger begreberne: mono- og heteroglossisk forståelse af tilgange til sprog.

Hvordan kan synlighed af flersprogethed dokumenteres? Hvad sprog taler kursister på sprogcentre? Erikas sprogportræt et eksempel Litt.: Busch B.

15 Hvordan kan synlighed af flersprogethed dokumenteres? Hvad sprog taler kursister på sprogcentre? Erikas sprogportræt et eksempel Litt.: Busch B. (2006) Language biographias approached in education and research. In Busch et al. Language biographies for multilingual learning. Cape Town. South Africa: PRAESA Taskbaseret?

16 Flersprogethed/ Tosprogethed Hvordan kan der skabes rum for læring? Hvilke handlemuligheder er der for at skabe læring i uformelle læringssituationer? Hvad kan eleverne lære udenfor klasseværelset? Charlotte Sun Jensen taler om nicher Hvordan kan der skabes nicher og affordances (handlemuligheder) på fx bibliotekerne? Inddragelse af de lærendes miljø udenfor klasseværelset ud af lukkede læringssystemer

17 FRA LÆSNING TIL Fra literacy til biliteracy

Kompetencekrav til lærere i et sprogdidaktisk litteracitet perspektiv Viden om: Litteracitet i et globalt, lokalt og individuelt perspektiv Kritisk og kreativt læringsmiljø Læremidler Undervisning i

18 Kompetencekrav til lærere i et sprogdidaktisk litteracitet perspektiv Viden om: Litteracitet i et globalt, lokalt og individuelt perspektiv Kritisk og kreativt læringsmiljø Læremidler Undervisning i mundtlig kommunikativ kompetence uden skriftsprog Grundlæggende læse- og skrivekompetence Kompetensbeskrivning av lärare i grundläggande litteracitet för vuxna med andra modersmål än de nordiske. Det Nordiska Bergthóra Alfarådet. Kristjánsdóttir DPU

19 Referencer Axelsson, Monica (2015) Nyanlända elevers integrering och lärande centrala faktorer ur ett språkdidaktiskt perspektiv. Oplæg på Multikulturelle skoler UCC. Bunar, Nihad (2015) Nyanlända och lärande mottagande och inkludering. Stockholm: Natur & Kultur. EVA 2016a: Basisundervisning for tosprogede elever. Kvalitativ kortlægnin af praksis i 20 kommuner. Kbh.: Danmarks Evalueringsinstitut. Kristjánsdóttir, Bergthóra & Perez, Susanne (2016) Nyankomne børn og unge i det danske uddannelsessystem. I Nordand (2) Pérez, Susanne Jacobsen (i proces): For sent? Modtagelsesundervisningens betydning for sent ankomne unge flygtninge og indvandreres indslusning i det danske uddannelsessystem. Ph.d.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Vitus, Kathrine & Signe Smith Nielsen (2011) Asylbørn i Danmark. En barndom i undtagelsestilstand. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Relaterede dokumenter

Nyankommenhed for nyankomne børn og unge. Bergthóra Kristjánsdóttir Aarhus Universitet (DPU)

Nyankommenhed for nyankomne børn og unge Bergthóra Kristjánsdóttir Aarhus Universitet (DPU) Nyankommenhed: Faglige inspirationskilder Nyankommenhed som et forskningsfelt indhold og organisering Svensk/danske