STATISTISK TIÅRSOVERSIGT Tema: Danmark - en åben økonomi

Transkript

1 12mm Tlf Viden om samfundet Statistisk viden danner grundlaget for gode beslutninger og kvalificerede diskussioner. Statistik giver denne viden og dette grundlag. Statistik kan fx give svaret på, hvordan befolkningen har udviklet sig de seneste år. Har familiernes indkomster ændret sig? Hvordan går det med ungdomsarbejdsløsheden, priserne på madvarer eller miljøets tilstand? Uanset hvad vi ønsker svar på, giver statistik et konkret grundlag for at vurdere det danske samfund. Tal over tid Ét tal kan måske være nok, men tal bliver først rigtigt interessante, hvis de sammenlignes over tid. Og det er grundlaget for Statistisk Tiårsoversigt. Ved hjælp af tabeller, figurer og procentberegninger viser Statistisk Tiårsoversigt udviklingen i det samfund, vi lever i. STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2007 Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tema: Danmark en åben økonomi Danmarks økonomi bliver mere og mere afhængig af omverdenen. Det ser vi, når Nationalbanken tilpasser renten til Den Europæiske Centralbank, eller når danske medarbejdere må søge andet arbejde pga., at produktionen flytter til udlandet. En stor del af det tøj, vi går i, og den mad, vi spiser, er helt eller delvist produceret i udlandet. Årets temaartikel belyser denne udvikling ved blandt andet at se på, hvilke lande vi handler med, og hvor meget vi importerer og eksporterer. Temaartiklen i år forklarer derudover nogle helt centrale udenrigsøkonomiske begreber, der belyser sammenhængen mellem eksempelvis kapitalbalancen og betalingsbalancen. STATISTISK TIÅRSOVERSIGT 2007 Tema: Danmark - en åben økonomi DANMARKS STATISTIK ISBN

2

3 Statistisk Tiårsoversigt 2007 Tema om Danmark en åben økonomi Statistical ten-year review 2007

4 Statistisk Tiårsoversigt 2007 Udgivet af Danmarks Statistik August årgang ISBN Trykt udgave ISBN Internet version ISSN Pris: 165,00 kr. inkl. 25 pct. moms Oplag: Sats: Danmarks Statistik Tryk: Scanprint Redaktion Thomas Lungholt Henriette Rosenstrøm Foto Adresse Scanpix Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Telefon Tidligere årgange Statistisk Tiårsoversigt årgangene samt 1990 og 1991 er udsolgt, men kan lånes gennem Danmarks Statistiks Bibliotek. På kan du gratis downloade alle de nedenstående temaartikler med tema: Danmarks udenrigsøkonomi 1993 med tema: Udviklingen på arbejdsmarkedet siden med tema: Udviklingen i den offentlige sektor siden med tema: Befolkningsudviklingen siden med tema: Sundhed og sygdom - socialt set 1997 med tema: Miljø 1998 med tema: Overførselsindkomster 1999 med tema: Indvandrere 2000 med tema: Børn og deres familier 2001 med tema: Boligen 2002 med tema: Skatter og skattetryk 2003 med tema: Iværksættere og nye virksomheder 2004 med tema: Arbejdsstyrken 2005 med tema: Det offentliges økonomi 2006 med tema: De videregående uddannelser I årene 1997 til og med 2002 udkom Statistisk Tiårsoversigt i en engelsk udgave med titlen Statistical ten-year review. Danmarks Statistik 2007 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

5 Forord Statistisk Tiårsoversigt har til formål at bringe indbyrdes sammenlignelige årsopgørelser, som kan belyse det danske samfunds udvikling i det seneste tiår. Tiårsoversigten er tilrettelagt, så den er velegnet til bl.a. undervisningsbrug. Årets temaartikel handler om Danmarks økonomiske relationer til omverden. Artiklen består af to dele. Den første del viser, at Danmark i stigende grad er en del af den globale økonomi. Den anden del belyser sammenhængen mellem en række udenrigsøkonomiske begreber og statistikker. Artiklen er skrevet af Preben Etwil og redigeret af Thomas Lungholt. Talmaterialet i Tiårsoversigten er udarbejdet af de kontorer i Danmarks Statistik, der dækker de enkelte statistikområder. Thomas Lungholt har ledet redaktionsarbejdet i samarbejde med Henriette Rosenstrøm. Danmarks Statistik lægger stor vægt på troværdighed. Hvis der efterfølgende skulle findes fejl i bogens tabeller, vil en rettet version af den pågældende side derfor blive lagt på vores hjemmeside på adressen Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere er meget velkomne. Forslag kan sendes til hro@dst.dk. Danmarks Statistik, juli Jan Plovsing / Leon Østergaard SIGNATURFORKLARING - Nul. 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed. 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.... Oplysningen foreligger ikke. * Anføres ved foreløbige eller anslåede tal. Databrud i en tidsserie. Tallene før og efter databruddet er ikke helt sammenlignelige. Ordet kan findes i afsnittet med ordforklaringer. Viser hvornår nye tal offentliggøres. Link til statistikbanken. Som følge af afrundninger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

6 Indhold Temaartikel: Danmark en åben økonomi... 6 Oversigtsfigurer Mennesker Erhvervslivet Økonomien En verden udenfor Indledning Befolkning Valg Uddannelse Kultur og medier Arbejdsmarked og løn Sociale forhold og sundhed Indkomst Forbrug Boligforhold Retsvæsen Færdselsuheld Indledning Erhvervslivet på tværs Landbrug Fiskeri Industri Byggeri Omsætning af fast ejendom Handel Transport Forretningsservice Turisme Energi og miljø Indledning Nationalregnskab Offentlige finanser Priser Penge og kredit Indledning Udenrigshandel Betalings- og kapitalbalance EU Konvergenskriterier International statistik Begreber Ordforklaringer Økonomisk-politisk kalender Stikordsregister

7

8 6 Tema Danmark en åben økonomi Af Preben Etwil og Thomas Lungholt (red.) Dansk velstand afhænger af omverden Danske butikker fyldt med udenlandske varer Import og eksport hænger sammen Indledning Danmark har mange økonomiske relationer til omverdenen. Dansk økonomi har altid været afhængig af bevægelser af varer, tjenester, arbejdskraft og kapital hen over grænserne. Det har været en nødvendig forudsætning for at sikre Danmarks stigende velstand. Når vi går i supermarkedet, vil mange af de varer, der lægges i indkøbskurven, være importerede varer. Ja, selv de varer, der er DK-mærket, vil ofte være bearbejdet på maskiner og anlæg samt indeholde rå- og hjælpestoffer, der kommer fra udlandet. Når vi holder ferie, går turen ofte til udlandet, og når vi sparer op, kan en del af opsparingen meget vel tænkes at blive placeret i udenlandske værdipapirer. Vi tænker sjældent over det, da de markeder, vi handler på, ofte har fået fjernet mange af de restriktioner, de tidligere var underlagt. For at vi kan få råd til at købe udenlandske varer eller at rejse udenlands er det nødvendigt, at Danmark producerer varer og tjenester, som kan sælges i udlandet. Økonomien hænger dybest set sammen på den måde, at vi kun kan købe noget i udlandet, hvis vi kan producere noget, som udlandet gerne vil købe. Det gælder naturligvis ikke for den enkelte person, men for samfundet som helhed. Find rundt i statistikken Danmark en del af den globale økonomi Hvad indeholder denne artikel? Denne temaartikel fokuserer på en række væsentlige økonomiske statistikker, der belyser Danmarks økonomiske relationer med udlandet. Artiklen består overordnet af to dele. Den første del belyser, hvordan Danmark i stigende grad er en del af den globale økonomi. Den anden del beskriver sammenhængen mellem en række vigtige udenrigsøkonomiske begreber og statistikker og skal ses som en slags læsevejledning til kapitlet En verden udenfor på side Siden midten af 1960 erne og frem til i dag er importens og eksportens betydning for den samlede danske økonomi blevet langt større. Danmark deltager dermed i stigende grad rent økonomisk i den globaliserede verden. Geografisk nærhed spiller en stor rolle for, hvilke lande vi importerer fra og eksporterer til. Næsten trefjerdedele af vores samlede import og eksport er fordelt på kun ti lande heraf hovedsagelig europæiske. Danmarks import består typisk af varer til forbrug og til anvendelse i industrien og andre erhverv, mens vareeksporten hovedsagelig består af industri- og landbrugsprodukter samt olie og naturgas. Danmark importerer mange flere forskellige varegrupper, end vi eksporterer, og det er ganske typisk for et lille land. Statistikken viser også, at prisudviklingen på de importerede varer har ligget under den indenlandske inflation, og det har bidraget til at holde de danske priser nogenlunde i ro. Danmark handler ikke kun med varer, men også i stigende grad med tjenester. Den helt store tjenestepost i Danmark er søtransport. Mere end halvdelen af den samlede handel med tjenester stammer herfra. Danmark er siden begyndelsen af 1960 erne gået fra underskud på betalingsbalancen og deraf øget nettogæld til et løbende overskud på betalingsbalancen siden 1990 (bortset fra 1998), hvilket har resulteret i, at Danmark i dag er så godt som gældfri.

9 Tema 7 Samspillet mellem dansk og udenlandsk økonomi Den anden del af artiklen er en slags læsevejledning for dem, som gerne vil fordybe sig lidt mere i tabellerne om udenrigshandel og betalings- og kapitalbalance. Denne del af artiklen belyser, hvordan forskellige økonomiske begreber skal forstås, og hvordan de spiller sammen. Det beskrives fx, hvordan bytteforholdet og Danmarks internationale konkurrenceevne spiller sammen, hvordan sammenhængen mellem import- og eksportpriser skal forstås, og hvordan de skal anvendes i økonomiske analyser. Også mekanismerne i betalingsbalance- og kapitalbalancestatistikkerne beskrives. Danmark en del af den globale økonomi Import- og eksportkvoten viser Danmarks økonomiske åbenhed Danmarks økonomiske åbenhed kan bl.a. illustreres ved at se på enten importen eller eksporten i forhold til Danmarks samlede produktionsresultat (BNP). Disse forhold kaldes henholdsvis import- og eksportkvoter. Stiger importkvoten er det udtryk for, at Danmark anvender en større import til et givent produktionsresultat. Man kan også udtrykke det på den måde, at de varer, vi køber i Danmark, indeholder en stigende importandel. Stiger eksportkvoten viser det, at afsætningen af dansk producerede varer i stigende grad foregår i udlandet. For på sigt at kunne opretholde en balanceret udenrigshandel er det nødvendigt, at importkvoten ikke vokser hurtigere end eksportkvoten. Stigende import- og eksportkvoter øger Danmarks økonomiske afhængighed af udlandet, hvilket stiller krav til den økonomiske politik. En undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at eksporten har været den mest betydningsfulde faktor bag den økonomiske vækst i Danmark gennem de seneste 15 år. Eksportens betydning for den økonomiske vækst har været omkring dobbelt så stor som betydningen af både det private og det offentlige forbrug. Figur 1 Vare- og tjenestehandlen i forhold til BNP Procent Eksportkvoten (varer og tjenester) Importkvoten (varer og tjenester) Eksportkvote for varer Importkvote for varer Eksportkvote for tjenester Importkvote for tjenester Importen og eksporten stiger hurtigere end BNP Figur 1 viser tydeligt, at både importen og eksporten er steget betydelig hurtigere end BNP (bruttonationalproduktet). Importen af varer og tjenester i forhold til BNP er således steget fra at udgøre 31 pct. af BNP i 1966 til 49 procent i Eksporten er ligeledes steget fra at udgøre 29 pct. af BNP i 1966 til at udgøre 52 pct. i Tjenestehandlen er i øvrigt steget endnu hurtigere end varehandlen, hvilket især skyldes søtransportens store bidrag fra midten af 1990'erne. Eksportkvoten for tjenester er steget fra at udgøre 8 pct. i 1966 til at udgøre 19 pct. i 2006, mens de tilsvarende tal for importkvoten er 5 pct. og 17 pct.

10 8 Tema Hvilke lande handler vi med? Danmark handler med mere end 200 lande. Hovedparten af handlen er imidlertid koncentreret på nogle få lande. De ti største eksportlande aftog 71 pct. af den samlede danske vareeksport i Et forhold, der ikke er ændret meget over tid. Denne tilsyneladende stabile udvikling dækker dog over, at nogle lande relativt er gået frem, mens andre lande relativt har tabt andele. De ti største eksportmarkeder Procent Figur 2 25 Tyskland Sverige Storbritannien Norge Frankrig Holland USA Italien Japan Finland Tyskland Sverige Storbritannien USA Norge Holland Frankrig Italien Finland Spanien 0 Andel af samlede vareeksport Andel af samlede vareeksport 2006 Danmarks eksport er afhængig af udlandets økonomi Ni europæiske lande på top ti Importen mere koncentreret end eksporten I de ti år, som vi ser på, er eksporten af varer til Sverige vokset noget hurtigere end den generelle eksportfremgang, mens eksporten til Tyskland har været mere afdæmpet end den generelle vækst i eksporten. I figur 2 kan det ses, at Tysklands andel af den danske eksport er faldet fra 23 pct. i 1996 til 17 pct. i 2006, mens eksportandelen til Sverige er vokset fra 11 pct. til 14 pct. Statistikken viser tydeligt, at den danske eksport er følsom over for den økonomiske udvikling i de lande, vi eksporterer til. Tysklands økonomiske vækst i denne periode var nemlig præget af negative eftervirkninger af genforeningen i 1990, hvilket betød, at Tysklands import fra Danmark relativt blev mindre. Den svenske udvikling var derimod præget af en svensk devalueringspolitik, som efter den økonomiske genopretning øgede importen fra Danmark. Det fremgår også af figur 2, at geografisk nærhed spiller en betydelig rolle for eksportmønsteret. Ni ud af de ti største eksportmarkeder i 2006 er europæiske lande. Eneste ikke-europæiske land på Danmarks top ti over eksportlande er USA. Top ti listen over eksportlande har over tid vist sig at være ret stabil. Det eneste nye land på listen siden 1996 er Spanien, som har fået en plads i top ti på bekostning af Japan. Landekoncentrationen er faktisk lidt større på importsiden end på eksportsiden. De ti største importlande dækkede 72 pct. af den samlede import i 2006, hvilket er et fald fra 76 pct. i 1996.

11 Tema 9 Mange faktorer påvirker udenrigshandlen Ud over geografisk nærhed spiller samhandelslandenes størrelse, landenes erhvervsstruktur, kvaliteten af landenes lovgivning, landenes forbrugsmønstre, infrastruktur og fælles sprogforståelse en rolle for udenrigshandlens omfang. De ti største importmarkeder Procent Figur 3 25 Tyskland 25 Tyskland Sverige Storbritannien Holland Frankrig Norge USA Italien Belgien Finland Sverige Holland Storbritannien Kina Norge Frankrig Italien Belgien USA 0 0 Andel af samlede vareimport 1996 Andel af samlede vareimport 2006 Kina ind på en femteplads Importen fra Kina et udtryk for globalisering Den mest bemærkelsesværdige udvikling på importsiden har været, at Kina er stormet ind på en femteplads i 2006 og har dermed passeret så store importlande som Norge, Frankrig, Italien, Belgien og USA. Importen fra Kina er mere end fordoblet siden 2000, hvor Kina første gang dukkede op på Danmarks top ti landeliste over importlande. Kina er stadig kun det sekstende største eksportmarked for Danmark, og Danmark har nu et stort handelsunderskud i samhandlen med Kina. Den stærke vækst i importen fra Kina viser først og fremmest, at globaliseringen direkte påvirker danske forhold. Til de positive sider af denne udvikling hører, at forbruget i Danmark bliver billigere. Ligeledes skaber det ofte job til de veluddannede, der er beskæftigede med logistik, handel, marketing og design. På den anden side har flere personer, der var ansat i den direkte importkonkurrerende produktion, mistet deres arbejde, og har måttet finde andet arbejde.

12 10 Tema Hvem foretager handlerne? Få brancher står for import og eksport En undersøgelse af, hvilke danske brancher der står for selve udenrigshandlen, viser en stor koncentration på relativt få virksomhedsbrancher. Fremstillingsvirksomheder er dominerende inden for vareeksporten, mens handels- og reparationsvirksomheder står for hovedparten af vareimporten. Figur 4 viser, at fremstillingsvirksomhedernes eksportandel af den samlede eksport i de sidste ti år er faldet fra 59 pct. til 52 pct., mens handelsvirksomhedernes importandel af den samlede import i den samme periode er steget fra 59 pct. til 67 pct. Udenrigshandlen fordelt på virksomhedsbrancher Procent Figur 4 Transportvirksomhed mv. 1,8 Import 1996 Øvrige 12,9 Fremstillingsvirksomhed 26,4 Transportvirksomhed mv. 1,9 Import 2006 Øvrige 5,2 Fremstillingsvirksomhed 26,2 Handel- og reparationsvirksomhed 58,9 Handel- og reparationsvirksomhed 66,8 Råstof udvinding 1,4 Øvrige 13,9 Eksport 1996 Fremstillingsvirksomhed 59,1 Råstof udvinding 6,2 Eksport 2006 Øvrige 14,4 Fremstillingsvirksomhed 51,6 Handel- og reparationsvirksomhed 25,5 Handel- og reparationsvirksomhed 27,8 Hvilke varer handler vi med? Vi importerer til forbrug og produktion Danmarks import består typisk af varer til forbrug og til anvendelse i industrien og andre erhverv, mens eksporten hovedsageligt består af industri- og landbrugsprodukter samt olie og naturgas. Farmaceutiske og kemiske produkter samt maskiner og instrumenter er de store varegrupper i industrieksporten, men også beklædning, møbler og fødevarer er vigtige eksportvarer.

13 Tema 11 Samtidig er færdigvarernes andel af den samlede import i de sidste ti år steget betragteligt, og handlen med disse varer udgjorde i 2006 omkring halvdelen af den samlede import. I samme periode er handlen med halvfabrikata derimod reduceret, og den udgør nu kun omkring en tredjedel af den samlede import. De ti største eksportvaregruppers andel af samlede vareeksport Procent Figur Maskiner og instrumenter Andre kemiske artikler Levende svin og svinekød Andre industriprodukter Tekstil og beklædning Medicinske og pharmaceutiske produkter Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Møbler og dele dertil Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter Fisk mv., ikke tilberedt eller konserves Maskiner og instrumenter Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm Medicinske og pharmaceutiske produkter Andre industriprodukter Andre kemiske artikler Tekstil og beklædning Levende svin og svinekød Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter Transportmidler (undtagen skib mv.) Møbler og dele dertil Olie og naturgas rykket fra syvendeplads til andenplads på ti år Eksportkoncentrationen er stigende Figur 5 viser Danmarks ti største eksportvaregrupper. Det skal bemærkes, at eksportvaregrupperne er meget forskelligt sammensat. Den største varegruppe, maskiner og instrumenter, omfatter i realiteten et meget bredt varesortiment lige fra industrielle maskiner over mobiltelefoner til instrumenter, der anvendes i sygehussektoren. Denne varegruppe har i perioden været på et relativt konstant leje omkring en fjerdedel af den samlede eksport. Til gengæld er varegruppen brændselsstoffer, elektrisk strøm mv. steget betragteligt i perioden. Andelen er blevet mere end fordoblet fra at udgøre mindre end 5 procent af den samlede eksport i 1996 til at tegne sig for 12 procent af eksporten i Det har samtidig betydet, at denne varepost er gået fra at være den syvendestørste eksportvaregruppe i 1996 til at være den næststørste varegruppe i Denne udvikling har bidraget til, at Danmark er gået fra at være nettoimportør til at være nettoeksportør af energi. Et forhold, der har gavnet den samlede handelsbalance. Figur 5 viser endvidere, at eksportkoncentrationen på de mest solgte varegrupper både er stor og stigende. Det skal dog bemærkes, at koncentrationsgraderne er påvirkelige af, hvordan man opdeler varehandlen på varegrupper. De ti mest solgte varegrupper i den danske eksport er i tiårsperioden steget fra 69 til 75 procent af den samlede danske eksport.

14 12 Tema Dette viser, at dansk eksport i høj grad bygger på stor kommerciel, faglig og teknologisk spidskompetence inden for eksempelvis maskin- og vindmølleindustri, biokemisk industri, landbrug og fødevareindustri. Figur 6 De ti største importvaregruppers andel af den samlede vareimport Procent 1996 Næringsmidler, drikkevarer og tobak Dele til mekaniske maskiner mv. Andre råvarer og halvfrabrikata Andre halvvarige forbrugsvarer Beklædning Andre varige forbrugsvarer Andre ikke-varige forbrugsvarer Personbiler Mekaniske maskiner, apparater mv. Elektriske maskiner, apparater og udstyr Næringsmidler, drikkevarer og tobak Elektriske maskiner, apparater og udstyr Andre ikke-varige forbrugsvarer Andre varige forbrugsvarer Dele til mekaniske maskiner mv. Andre halvvarige forbrugsvarer Personbiler Beklædning Andre råvarer og halvfabrikata Jern og stål Vi importerer flere forskellige varer, end vi eksporterer It, elektronik mv. er nu den næststørste varegruppe Andelen af og forskellene mellem de forskellige importvaregrupper er mindre end for eksportens vedkommende. Her udgør de ti største importvaregrupper kun halvdelen af importen i Det skyldes bl.a., at importen dækker langt flere efterspørgselskomponenter end eksporten. Importen dækker de private husholdningers direkte efterspørgsel efter udenlandske forbrugsvarer, men også erhvervslivets behov for råvarer, halvfabrikata samt færdige maskiner og udstyr. Den største varegruppe, næringsmidler, drikkevarer og tobak, udgør mindre end 9 pct. af den samlede import. Forskydningerne i importandelene på de væsentlige varer er af meget begrænset omfang. Det kan dog konstateres, at andelen af elektriske maskiner, apparater og udstyr siden 1996 er steget betydeligt fra en niendeplads til en andenplads. Dette skyldes bl.a., at efterspørgslen efter it og andet elektrisk udstyr i hjemmet og på arbejdspladsen er eksploderet i de seneste ti år. Det er et godt udtryk for, at Danmark i stigende grad har bevæget sig ind i viden- og informationssamfundet.

15 Tema 13 Import- og eksportmængderne er steget mere end BNP Mængde- og prisudviklingen i udenrigshandlen Når man skal analysere importen og eksporten, er det vigtigt at kunne vurdere mængde- og prisændringer hver for sig. I udenrigshandelsstatistikken er der til dette formål udviklet såkaldte enheds- og kvantumsværdiindeks, der tilnærmelsesvis kan vise udenrigshandlens mængde- og prisudvikling. På den måde kan man sammenligne udviklingen i import- og eksportpriserne, men også om disse priser stiger mere eller mindre end de indenlandske priser. Det fremgår af figur 7, at både import- og eksportmængderne af varer i de sidste ti år er steget betydeligt mere end mængdeudviklingen i BNP. Import- og eksportpriserne er til gengæld steget mindre end det generelle indenlandske inflationsniveau (BNPprisstigninger). Begge forhold indikerer, at en betydelig del af væksten i den indenlandske økonomi stammer fra udenrigshandlen, og at især importprisernes relativt afdæmpede vækst har bidraget til at holde den danske prisudvikling i ro. Udenrigshandlens mængde- og prisudvikling 1996 = 100 Figur Udvikling i importmængder Udvikling i eksportmængder BNP-prisstigninger BNP-mængdeudvikling Udvikling i eksportpriser Udvikling i importpriser Bytteforholdet I et tiårsperspektiv kan vi se, at BNP i faste priser (dvs. mængderne) er steget med 23 pct., mens priserne (de implicitte BNP-priser) i samme periode steg med 25 pct. Import- og eksportmængderne steg i perioden med hhv. 68 og 55 pct. Disse store mængdemæssige stigninger skal ses i sammenhæng med, at import- og eksportpriserne kun steg med hhv. 16 og 19 pct. Forholdet mellem eksport- og importpriser kaldes bytteforholdet Bytteforholdet Bytteforholdet stiger, hvis eksportpriserne stiger mere end importpriserne. Hvis Danmark har et faldende bytteforhold over for udlandet, betyder det groft sagt, at Danmark skal eksportere en større mængde varer for at kunne købe den samme mængde varer i udlandet. Det modsatte gør sig gældende ved et stigende bytteforhold. Her kan Danmark importere flere varer for en uændret eksportmængde. En parallel udvikling i eksport- og importpriser giver derimod et konstant bytteforhold. Der er ofte en omvendt sammenhæng mellem bytteforhold og konkurrenceevne. Sammenhængen kræver dog en nærmere analyse af årsagerne til udviklingen, da bytteforholdsindekset ikke tager højde for de mængdeændringer, der opstår som følge af prisændringerne.

16 14 Tema Bytteforholdet påvirkes af både indenlandske og udenlandske økonomiske forhold På den indenlandske front er det ofte sådan, at en stram økonomisk politik, der bekæmper den indenlandske løninflation, og som øger Danmarks internationale konkurrenceevne, får bytteforholdet til at falde, da importpriserne vokser mere end eksportpriserne. Omvendt vil en ekspansiv økonomisk politik, der får de indenlandske omkostninger og dermed eksportpriserne til at stige mere end importpriserne, drive bytteforholdet i vejret, men samtidig forringe Danmarks internationale konkurrenceevne. Hvis en international højkonjunktur driver danske eksportpriser mere i vejret end de importerede priser, vil det med stabile indenlandske priser resultere i både en bytteforholds- og konkurrenceevneforbedring. I den sammenhæng vil en forbedring af bytteforholdet isoleret set være udtryk for en velstandsfremgang, Tilsvarende kan en international lavkonjunktur tvinge eksportpriserne til at stige mindre end importpriserne. Her vil resultatet være et samtidigt fald i både bytteforhold og konkurrenceevne. Ud fra figur 7 kan man konstatere, at bytteforholdet faldt gradvist i perioden 1996 til 1998, hvorefter det vendte med en let stigning op gennem resten af perioden for at slutte 3 procentpoint højere end i udgangspunktet. Handlen med tjenester Varehandlen spiller en væsentlig rolle for Danmarks økonomiske samkvem med udlandet, men der foregår som nævnt også ret omfattende økonomiske transaktioner ud over varehandlen. Tjenestehandlen har i de senere år spillet en stigende rolle for Danmarks økonomiske relationer til udlandet. Sammenligninger over tid skal dog tolkes med en betydelig forsigtighed, da statistikken blev omlagt i Tjenestehandlens indtægter og udgifter Mia. kroner Figur 8 Søtransport Vareformidling, rådgivning mv. Rejser Indtægter Udgifter Anden transport Kommunikation, information mv. Finansielle og kulturelle tjenester Søtransport har langt den største indtægt og udgift Søtransport er den helt dominerende tjenestekategori med en meget stor omsætning og indtjening. Man skal dog være opmærksom på, at tjenestekategorien søtransport ikke dækker rederibranchens samlede udlandsindtjening. Det skyldes flere forhold: For det første kan søtransport godt foretages af andre aktører end rederibranchen. For det andet har rederier ofte andre udgifter og indtægter end dem, der er knyttet til søtransportfunktionen. Det drejer sig bl.a. om løn til udenlandske ansatte, udenlandske renteudgifter og -indtægter, køb af forsikringstjenester, juridisk bistand m.m. Dertil skal lægges køb og salg af skibe i udlandet. Sidst, men ikke mindst har rederibranchen betydelige udgifter til bunkring (køb af brændstof) og proviantering i fremmede havne. Disse udgifter indgår ikke under tjenester, men som vareimportudgifter.

17 Tema 15 Danmark har underskud på rejseposten Det fremgår blandt andet af figur 8, at Danmark har et lille årligt underskud på rejseposten, hvilket er et udtryk for, at danskerne rejser mere i udlandet, end udlændige rejser og ferierer i Danmark. Dette kan ses som et velfærdstegn. Tidligere har Danmark haft periodevise overskud på rejseposten, sidst i En stor post på udenrigshandlen med tjenester er vareformidling, rådgivning mv., som bl.a. dækker køb og salg af varer i udlandet, der ikke krydser dansk grænse (merchanting) samt administrative, økonomiske og juridiske tjenester o.l. Det fremgår af figur 8, at omfanget af disse tjenesteydelser er relativt stort, men opgjort for hele året stort set er i balance, hvilket betyder, at udgifter og indtægter stort set ophæver hinanden. Tjenestehandel med udvalgte lande Mia. kroner Figur Indtægter Udgifter 0 USA Sverige Tyskland Storbritannien Norge Kina Indien Brasilien USA er Danmarks største handelspartner med tjenester Figur 9 viser, hvordan tjenestehandlen er fordelt på udvalgte lande. USA er vores største samhandelspartner på tjenesteområdet. Det skyldes, at amerikanske kunder aftager hovedparten af søtransportens tjenesteydelser. Det forhold, at søtransporten hovedsagelig er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at selve den fysiske søtransport foregår til og fra USA. Skibsfarten kan i princippet foregå på alle verdenshavene, men det afgørende i en betalingsbalancesammenhæng er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. Den store tjenestesamhandel med Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge kan tilskrives landenes geografiske nærhed, og at de langt hen ad vejen har samme forbrugs- og produktionsmønster som Danmark. Igen kan vi konstatere, at Kina indgår med betydelige beløb i den danske tjenestehandel med udlandet.

18 16 Tema Betalingsbalance og nettogæld Danmark stort set gældfri I figur 10 kan man se udviklingen i Danmarks udenlandsgæld opgjort netto i forhold til under- eller overskuddet på betalingsbalancens løbende poster siden Figuren bekræfter forventningen om, at underskud på de løbende poster som hovedregel fører til en forøgelse af nettogælden, mens et overskud bidrager til at reducere udlandsgælden. Med det vedvarende løbende underskud på betalingsbalancen i 1970 erne og 1980 erne steg Danmarks nettogæld til at udgøre næsten 40 pct. af BNP. Da betalingsbalancen blev positiv i 1990 erne, begyndte Danmark at nedbringe sin nettogæld, således at Danmark stort set blev gældfri i Det helt præcise forhold mellem betalingsbalance- og gældsudviklingen hænger sammen med de forskellige værdireguleringer, der løbende foretages af gælden. Betalingsbalance og udlandsgæld i forhold til BNP Procent Figur Nettogæld i alt Løbende poster Konkurrenceevnen afhænger af mange faktorer Danmarks konkurrenceevne Danmarks internationale konkurrenceevne, dvs. danske virksomheders evne til at konkurrere på de internationale markeder, er ikke et entydigt begreb. Begrebet dækker over mange ting, men først og fremmest handler det om de danske virksomheders lønomkostninger, valutakurser og produktivitet i forhold til udlandets. Hvis lønnen stiger hurtigere herhjemme end i udlandet, peger det umiddelbart på en forringelse af konkurrenceevnen og omvendt. Når man skal finde et udtryk for den gennemsnitlige lønstigning i udlandet, vejes lønstigningen i de enkelte lande sammen med deres betydning for dansk udenrigshandel. Konkurrenceevnen afhænger derudover af udviklingen i valutakurserne. Hvis for eksempel den amerikanske dollar stiger i kurs over for danske kroner, forbedres de danske virksomheders konkurrenceevne umiddelbart over for de udenlandske virksomheder, der fastsætter deres priser i dollar. Hvis danske arbejdspladser bliver mere produktive og dermed mere omkostningseffektive end tilsvarende udenlandske, forbedres den danske konkurrenceevne også.

19 Tema 17 Den effektive kronekurs er et statistisk udtryk Beregning af de effektive kronekurser er et sammenvejet statistisk udtryk for, hvordan den danske krone ligger i forhold til vore vigtigste samhandelspartneres valutaer. Effektiv kronekurs 1980 = 100 Figur Real effektiv kronekurs baseret på forbrugerpriser Nominel effektiv kronekurs Den nominelle effektive kronekurs er et udtryk for den danske krones internationale værdi. Fra 2000 til 2006 er kursen steget med lidt over 6 pct. En stigning i den effektive kronekurs er udtryk for en opskrivning (appreciering) og dermed en forringelse af konkurrenceevnen alt andet lige. Den reale effektive kronekurs sammenligner danske priser med udlandets Vi konkurrerer på andet end priser Den reale effektive kronekurs er baseret på forbrugerpriserne og sætter de danske forbrugerprisstigninger i forhold til vores samhandelslandes forbrugerprisstigninger (udtrykt i valutakorrigerede danske kroner). Af figur 11 fremgår det, at der gradvist siden 1994 er opstået et lille, men stigende gab mellem den nominelle og reale kronekurs, hvilket signalerer, at de danske forbrugerpriser er steget kraftigere end hos vores udenlandske konkurrenter. Man skal imidlertid være opmærksom på, at Danmark naturligvis konkurrerer på andet end på priserne alene. Det er vigtigt at understrege, at konkurrenceevne ikke kun kan udtrykkes i forskellige former for effektive valutakurser. Danmarks konkurrenceevne er i høj grad påvirket af stabile indenlandske forhold, dataleverancesikkerhed, innovationskraft, design og kvalitet m.m.

20 18 Tema Udenrigsregnskabets principper Betalingsbalancen er en opgørelse af samtlige økonomiske transaktioner mellem Danmark og udlandet i løbet af en periode (måned, kvartal eller år). Kapitalbalancen er derimod en såkaldt beholdningsopgørelse, som viser Danmarks samlede gæld og tilgodehavender, som er knyttet til et bestemt tidspunkt på året. Den principielle sammenhæng mellem de to opgørelser er vist i figur 12. Figur 12 Principskitse over betalings- og kapitalbalancen Betalingsbalancen Løbende poster Kapitaloverførelser mv Kapitalbalancen Beholdning i begyndelsen af året Finansielle poster Værdireguleringer mv. Beholdning i slutningen af året Fejl og udeladelser Betalingsbalancen kan læses oppefra og ned, mens kapitalbalancen skal læses fra venstre mod højre Et overskud på de løbende poster, fx forårsaget af det forhold at eksporten er større end importen, indgår som en forbedring af Danmarks formuemæssige stilling over for udlandet, som fx kan ske i form af en forøgelse af udenlandske værdipapirer (de finansielle poster). Dette betyder, at kapitalbalancens nettobeholdning af udenlandske værdipapirer stiger. Stigningen kan ikke direkte aflæses i kapitalbalancens slutbeholdning, da de udenlandske værdipapirer hen over året kan have været genstand for ændringer i både valutakurser og kurser på aktier mv. I almindelighed betyder det, at hvis der er overskud på betalingsbalancens løbende poster, vil Danmarks udlandsgæld falde. Omvendt vil udlandsgælden stige, når Danmark har underskud på betalingsbalancen. På kontoform kan sammenhængen beskrives således: Beholdning ved året begyndelse + årets finansielle transaktioner + årets værdireguleringer mv. = Beholdning ved årets afslutning Betalingsbalancen opgøres efter det dobbelte bogholderis princip Betalingsbalanceopgørelsen Selve betalingsbalancen opgøres ideelt set efter det dobbelte bogholderis princip, hvilket indebærer, at enhver transaktion anføres både på regnskabets indtægtsside (kreditsiden) og udgiftsside (debetsiden). Det dobbelte bogholderis princip betyder, at summen af alle beløb posteret under indtægter er lig summen af alle udgiftsbeløb, eller med andre ord at saldoen på den samlede betalingsbalance altid er nul. Den løbende konto beskriver, om der er overskud eller underskud på betalingsbalancen Den løbende konto udtrykker, om der til forbrug og investering er anvendt mere eller mindre end de indkomster, som netto er til rådighed for indbyggerne i Danmark. Et underskud på betalingsbalancens løbende poster er således udtryk for, at udlandet har stillet en del af deres økonomiske ressourcer til rådighed for Danmark. Dette fo-

21 Tema 19 rekommer sjældent uden en modydelse, idet udlandet normalt vil afkræve Danmark et afkast af de overførte ressourcer, fx rentebetalinger på ydede lån. Men gaver kan dog også forekomme, fx ulandshjælp. Den løbende konto er den delbalance, der ofte påkalder sig størst opmærksomhed og i daglig tale er udtrykket over- eller underskud på betalingsbalancen synonymt med over- eller underskud på betalingsbalancens løbende konto. Betalingsbalancen Figur 13 Indtægter/eksport (kredit) Udgifter/import (debet) A. Løbende konto (løbende poster): 1. Eksport af varer 1. Import af varer 2. Eksport af tjenester 2. Import af tjenester - Transport - Transport - Rejser - Rejser - Øvrige tjenester - Øvrige tjenester 3. Aflønning af ansatte 3. Aflønning af ansatte 4. Formueindkomst 4. Formueindkomst 5. Løbende overførsler fra udlandet 5. Løbende overførsler til udlandet Løbende indtægter i alt (1-5) Løbende udgifter i alt (1-5) B. Kapitalkonto (kapitaloverførsler): 6. Kapitaloverførsler fra udlandet mv. 6. Kapitaloverførsler til udlandet mv. Kapitalindtægter i alt (6) Kapitaludgifter i alt (6) C. Finansiel konto (finansposter): 7. Direkte investeringer i Danmark 7. Direkte investeringer i udlandet 8. Porteføljeinvesteringer i Danmark 8. Porteføljeinvesteringer i udlandet 9. Afledte instrumenter i Danmark 9. Afledte instrumenter i udlandet 10. Andre investeringer i Danmark 10. Andre investeringer i udlandet 11. Nedgang i valutareserve 11. Stigning valutareserve Finansielle indtægter i alt (7-11) Finansielle udgifter i alt (7-11) Indtægter i alt (1-11) Udgifter i alt (1-11) D. Fejl og udeladelser (= -A-B-C) Statistik, der bliver udarbejdet af Danmarks Nationalbank. På kapitalkontoen føres forskellige indtægter og udgifter af éngangskarakter. En hovedgruppe er afhændelse og erhvervelse af rettigheder som licenser og patenter mv. En anden hovedgruppe er kapitaloverførsler som fx tilskud til investeringer i et uland. Den finansielle konto, eller finansposterne, dækker økonomiske transaktioner i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten til et andet lands finansielle aktiver og passiver. I betalingsbalancen bliver den finansielle konto underopdelt i hhv. direkte investeringer, porteføljeinvesteringer, afledte instrumenter, andre investeringer og ændringer i valutareserven. Sidstnævnte, som også kaldes international likviditet eller reservestillingen over for udlandet, svarer til Nationalbankens nettostilling over for udlandet. Fejl og udeladelser opstår som følge af fejlagtige, manglende eller dobbelte indberetninger i de statistiske indberetningssystemer. Posten har karakter af en statistisk residualstørrelse, der får de bogholderimæssige sammenhænge til at stemme.

22 20 Oversigtsfigurer Økonomisk vækst Årlig ændring i pct Den økonomiske vækstrate er et udtryk for den mængdemæssige vækst i samfundets økonomiske aktivitet. Den måles traditionelt som den procentvise ændring i bruttonationalproduktet (BNP) angivet i faste priser, dvs. uden inflation. En højkonjunktur sidst i 1950'erne varede indtil den første oliekrise i 1973 dog med store udsving fra år til år. Efter den anden oliekrise i 1979 kom yderligere to år med fald i BNP. Derefter satte en højkonjunktur ind, der varede til midten af 1980'erne. Væksten gav dog et betydeligt underskud på betalingsbalancen. Økonomien blev strammet, og syv års lavvækst fulgte frem til 1993, hvor et nyt opsving startede. Efter en periode med lav vækst i årene efter årtusindeskiftet har de seneste år igen været præget af et økonomisk opsving. Bruttoinvesteringer, bruttoopsparing og betalingsbalancen Procent af BNP 30 Bruttoinvesteringer 20 Bruttoopsparing 10 Betalingsbalance Figuren viser dels Danmarks bruttoinvesteringer i form af opretholdelse og udbygning af produktionsapparatet, dels bruttoopsparingen, der er udtryk for, hvor stor en del af investeringerne vi som samfund selv har finansieret. Frem til 1990 oversteg bruttoinvesteringerne bruttoopsparingen, hvilket indebar et underskud på betalingsbalancens løbende poster. Derved finansierede udlandet en del af investeringerne. En markant stigning i eksporten af varer og tjenester kombineret med stagnation i importen førte fra 1990 til et overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed et opsparingsoverskud. Dette overskud er med undtagelse af 1998 opretholdt siden. Udlandsgælden Procent af BNP 40 Nettoudlandsgæld Nettorenteudgifter Det danske samfunds gæld over for udlandet er et resultat af udviklingen på betalingsbalancens løbende poster. Som hovedregel vil gælden vokse, når betalingsbalancen er negativ, men også kursændringer og tab påvirker gælden opgjort i danske kroner. Vedvarende betalingsbalanceunderskud i perioden fik udlandsgælden til at stige kraftigt i forhold til BNP. Faldet i udlandsgælden siden 1990 skyldes overskuddet på betalingsbalancen. Væksten i udlandsgælden siden 2000 skyldes ikke udviklingen på betalingsbalancen, men forskellige kursjusteringer af gældsposterne. I 2005 kom der balance i de udenlandske mellemværender, så Danmark for første gang siden 2. verdenskrig ikke har nettogæld til udlandet.

23 Oversigtsfigurer 21 Løn og inflation Udviklingen i forholdet mellem timeløn og forbrugerpriser (inflationen) er en indikator for reallønnen - et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan købes for lønnen. I 1960'erne og frem til midten af 1970'erne steg timelønnen væsentlig mere end forbrugerpriserne. Det var en periode præget af en betydelig reallønsfremgang. Denne udvikling vendte i slutningen af 1970'erne, da prisstigningerne mere end slugte lønstigningerne. Midt i 1980'erne vendte billedet igen med stigende reallønninger. Siden 1990'erne har situationen været kendetegnet af lave stigninger i både lønninger og priser, men da lønningerne er steget stærkere end priserne, er der sket en fortsat forbedring af reallønnen. Årlig ændring i pct. 20,0 Løn i industrien 15,0 10,0 5,0 Forbrugerpriser 0, Arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden var historisk lav i 1960'erne. Efter den første oliekrise i begyndelsen af 1970'erne steg arbejdsløsheden frem til den midlertidige højkonjunktur i Efter en skattereform og Kartoffelkur i 1986 steg arbejdsløsheden igen. Udviklingen vendte i 1994 med fortsat fald i arbejdsløsheden frem til Fra steg arbejdsløsheden igen, men i 2004 er udviklingen vendt, så den siden er faldet jævnt. I 1979 blev den første lov om økonomisk kompensation ved tidlig tilbagetrækning vedtaget. I første omgang efterlønsordningen, men siden fulgte overgangsydelser. I 1994 kom orlovsordningerne til, og de toppede under ét i 1994 med over en halv million personer. Siden har tilbagetrækningen stabiliseret sig på et let stigende niveau, mens orlovsordningerne er forsvundet. Tusinde personer Arbejdsløse Tilbagetrækning 100 Orlov Det offentliges gæld Overskuddet på de offentlige finanser i 1960'erne førte til en reduktion af statsgælden, og i begyndelsen af 1970'erne var staten stort set gældfri. Med den første oliekrise i 1973 vendte udviklingen drastisk. Gælden voksede eksplosivt frem til 1984, hvorefter den offentlige sektor på ny viste overskud, og gælden faldt. Ny forværring af statsfinanserne i begyndelsen af 1990'erne fik igen gælden til at stige. Forbedringen af de offentlige finanser siden 1993 har fået gælden til igen at falde, men den svarer dog i 2006 til ca. 30 pct. af årets bruttonationalprodukt. Stigningen i renteudgifterne frem til 1985 er et resultat af gældsudviklingen. Faldet i rentebyrden siden 1985 skyldes, ud over en nedbringelse af gælden, et faldende renteniveau. Procent af BNP 80 Samlet off. gæld Off. nettogæld Off. renteudgifter

24 22 Mennesker Indledning Mennesker Kapitlet Mennesker indeholder tabeller om mange af livets aspekter. Fra hvor gamle vi kan forvente at blive, hvilken uddannelse vi tager, og hvad vi bruger vores penge på. Alt bliver vist i et tiårsperspektiv, der blandt andet beskriver befolkningens sammensætning, uddannelsesniveau og sundhedstilstand. Derudover indeholder kapitlet blandt andet tabeller over udviklingen i antallet af fuldtidsledige, antal solgte biografbilletter og personale i ældreomsorgen. Befolkning og uddannelse Kultur og medier Arbejdsmarked og sociale forhold Indkomst, forbrug og bolig Retsvæsen og færdselsuheld Den danske befolkning bliver ældre og ældre. Samtidig venter vi længere tid, før vi stifter familie. Du kan se dette i tabellerne på side 23 til 27 og i figuren nedenfor. Man kan argumentere for, at Danmark i fremtiden skal leve af at være et vidensamfund, og her spiller uddannelse en afgørende rolle. Du kan læse mere om, hvordan udviklingen i uddannelsessektoren har været i de seneste ti år på side 33. Statistisk Tiårsoversigt indeholder også tabeller om danskernes brug af kulturtilbud og medier. I tabellerne Attraktioner og Museer på side 37 kan du se, hvor mange besøgende Nationalmuseet havde i 2006, ligesom du kan læse, at Tivoli har haft over 1,6 mio. flere besøg i 2006 end i Hvor mange personer er tilknyttet arbejdsstyrken? Er der blevet flere eller færre fuldtidsledige de sidste ti år? Er det oftest gamle mænd eller unge kvinder, som er fuldtidsledige? Få svar på disse spørgsmål i tabellerne om Registrerede fuldtidsledige på side 44 og 45. Danskerne lever længere tid i dag end tidligere. I tabellen Pensionister og årlige udgifter på side 57 kan du se, hvor mange pensionister der er i dag sammenlignet med for ti år siden. Tabellen viser også, hvordan udgifterne til folkepension og førtidspension har udviklet sig. Hvor meget tjener danskerne, hvad bruger vi penge på, og hvordan bor vi? Statistisk Tiårsoversigt indeholder tabeller, der svarer på disse spørgsmål. Fx kan du i figuren på side 63 se, hvor i landet familierne har flest penge. Som noget nyt i Statistik Tiårsoversigt kan du se, hvilke forbrugsgoder danskerne har købt igennem de sidste ti år, se tabellen side 66 til 67. Antallet af anmeldelser og sigtelser for overtrædelser af straffeloven er faldet støt de seneste ti år. Der var anmeldelser i 1996 mod i Registrerede overtrædelser af færdselsloven er steget med over de sidste ti år.. Samtidig har der dog været færre færdselsuheld, og antallet af dræbte i trafikken er således faldet fra 514 i 1996 til 306 i Også antallet af personskader i trafikken er faldet fra til Læs mere om dette i tabellerne på side 71 til 75. Befolkningens aldersfordeling Fremskrivning 2050 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tusinde personer

25 Mennesker Befolkning 23 Aldersfordeling pr. 1. januar siden Hele befolkningen ,0 100,0 Mænd ,0 100,0 Kvinder ,0 100,0 0-4 år ,0 6,0 Drenge ,3 6,2 Piger ,8 5,8 5-9 år ,1 6,2 Drenge ,3 6,4 Piger ,8 6, år ,0 6,5 Drenge ,3 6,7 Piger ,7 6, år ,4 5,9 Mænd ,7 6,1 Kvinder ,2 5, år ,6 5,4 Mænd ,8 5,6 Kvinder ,5 5, år ,1 5,9 Mænd ,1 6,0 Kvinder ,0 5, år ,2 6,9 Mænd ,2 7,0 Kvinder ,2 6, år ,7 7,2 Mænd ,7 7,3 Kvinder ,8 7, år ,6 7,8 Mænd ,6 8,0 Kvinder ,6 7, år ,6 6,9 Mænd ,6 7,0 Kvinder ,7 6, år ,4 6,6 Mænd ,3 6,7 Kvinder ,4 6, år ,6 6,7 Mænd ,5 6,8 Kvinder ,8 6, år ,9 6,6 Mænd ,7 6,7 Kvinder ,1 6, år ,9 4,7 Mænd ,7 4,6 Kvinder ,2 4, år ,0 3,6 Mænd ,8 3,4 Kvinder ,2 3, år ,1 2,9 Mænd ,9 2,5 Kvinder ,2 3, år ,1 2,2 Mænd ,0 1,7 Kvinder ,2 2, år ,4 1,3 Mænd ,4 0,8 Kvinder ,5 1, år ,1 0,5 Mænd ,1 0,3 Kvinder ,1 0, år ,0 0,1 Mænd ,0 0,0 Kvinder ,0 0,2 100 år ,0 0,0 Mænd ,0 0,0 Kvinder ,0 0,0 1 I 1965 indeholder årige alle personer på 90 år +. 2 I 1970 indeholder årige alle personer på 95 år +. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på bef1a og bef1a07 Procent