13. februar Vurderede effekter af fælles erhvervsfremstød gennemført Eksportrådet

Transkript

1 13. februar 2017 Vurderede effekter af fælles erhvervsfremstød gennemført Eksportrådet

2 2 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com Copyright 2017, Damvad Analytics A/S ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 3

4 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Formål og metode 10 2 Metodekapitel Spørgeskema Interview Makroøkonomisk analyse Udfordringer ved at beregne erhvervsfremstødenes effekt 13 3 Virksomhedernes formål med at deltage i erhvervsfremstød 15 4 Forudsætninger for øget eksport i fremstødslandene Makroøkonomiske indikatorer Gruppering af lande 21 5 Effekter vedrørende øget eksport på markedet Samlet eksportvækst Eksporteffekter i forhold til fremstødenes betydning Eksporteffekter i forhold til virksomhedernes formål med erhvervsfremstødet Mereffekten af officielle fremstød Eksporteffekter i forhold til virksomhedernes eksportandel Eksporteffekter i forhold til marked og makroøkonomisk udvikling 32 6 Effekter vedrørende øget etablering Øget etablering i forhold til virksomhedernes størrelse Fremstødenes betydning for etablering Etableringseffekt i forhold til virksomhedernes formål med erhvervsfremstødet Øget etablering i forhold til marked Øget etablering i forhold til officielt/ikke-officielt fremstød 41 7 Effekter vedr. styrket kontakt Fremstødenes betydning for kontakt Styrket kontakt i forhold til marked Styrket kontakt i forhold til officielt/ikke-officielt fremstød 45 8 Betydningen af tilskud Betydning af tilskud i forhold til virksomhedsstørrelse Betydningen af tilskud i forhold til marked Betydningen af tilskud i forhold til officielt/ikke-officielt fremstød 50 9 Bilag 51 4 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

5 1 Indledning 1.1 Sammenfatning Eksportrådet giver hvert år tilskud til ca. 100 fælles erhvervsfremstød for at understøtte danske virksomheders udenlandske aktiviteter, herunder: Øget eksport Etablering på markedet for fremstødet Forbedret kontakt til strategisk vigtige parter på området I denne rapport belyses de effekter, som de deltagende virksomheder har oplevet af at deltage i erhvervsfremstødene. Effektmålingen er foretaget med afsæt i de fremstød, der er gennemført i perioden og følger i udgangspunktet samme målemetode, som der ligger til grund for de tidligere målinger, navnlig Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i I perioden har der været afholdt 190 erhvervsfremstød, og der har været henholdsvis 1353 og 1020 deltagende virksomheder i 2014 og Rapporten har følgende hovedresultater: 1. I gennemsnit har hver virksomhed, der deltog i erhvervsfremstød i 2014 og 2015 efterfølgende øget eksporten med ca. 2 mio. kr. på de pågældende markeder. Den samlede eksporteffekt skønnes at være 3,1 mia. kr. i 2014 og 2,7 mia. kr. i For de virksomheder der angiver, at fremstødene i meget høj eller høj grad har været udslagsgivende for eksporteffekten, er effekten henholdsvis ca. 1,2 mia. kr. i 2014 og ca. 1 mia. kr. i Hver tredje af de deltagende virksomheder angiver, at de siden har etableret sig på det udenlandske marked for fremstødet, i form af direkte eksport, salg gennem datterselskab, agent eller anden form for repræsentant eller partnerskab pct. af de deltagende virksomheder angiver, at de på fremstødene har styrket kontakten til strategisk vigtige parter. Effekterne skal ses i lyset af, at virksomhederne har forskellige forventninger til og formål med at deltage i erhvervsfremstødene. Nogle virksomheder har konkrete kunder i kikkerten og ønsker allerede på den korte bane at øge omsætningen på markedet. Andre deltager for at møde nye mulige kunder og lære det pågældende marked at kende og først på længere sigt eksportere til det pågældende land. For flere af de sidstnævnte virksomheder vil der ikke være en målbar eksporteffekt endnu det er ikke et succeskriterie for virksomhederne af at deltage. Flere virksomheder angiver således også, at det første salg i et nyt land er det sværeste. Tilskuddet fra Eksportrådet gør en forskel Generelt tillægger virksomhederne tilskuddet fra Eksportrådet stor betydning for deres beslutning om at deltage i et erhvervsfremstød. Tilskuddet fra Eksportrådet betyder mere for SMV er end for de større virksomheder. 72 pct. af SMV erne som har deltaget i et fælles erhvervsfremstød i 2014 eller 2015, angiver at tilskuddet fra Eksportrådet har meget stor eller stor betydning. For de større virksomheden ses det, at 55 pct. angiver at tilskuddet har meget stor eller stor betydning. Metode Kernen i analysen er en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne herfra er efterfølgende uddybet og perspektiveret ved hjælp af interviews med 17 medarbejdere fra de deltagende virksomheder samt en analyse af de overordnede økonomiske forhold i de lande, hvor fremstødene er afholdt. Hovedresultaterne er opsummeret i figur 1.1. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 5

6 Eksporteffekter I gennemsnit har hver virksomhed, der deltog i erhvervsfremstød i 2014 og 2015, efterfølgende vurderet at de har øget eksporten med ca. 2 mio. kr. på de pågældende markeder. Den samlede vurderede eksporteffekt for samtlige deltagere er skønnet til 3,1 mia. kr. i 2014 og 2,7 mia. kr. i Det skønnes således, at den samlede eksporteffekt for de to år samlet set er 5,8 mia. kr. Virksomheder, som har deltaget i officielle erhvervsfremstød i 2014 og 2015 har gennemsnitligt oplevet en højere eksporteffekt, end virksomheder der har deltaget i almindelige erhvervsfremstød. Forskellen var på 0,6-0,7 mio. kr. Eksporteffekten er ligesom de øvrige effekter opgjort på baggrund af respondenternes svar i spørgeskemaundersøgelsen. Den opgjorte eksporteffekt tager ikke højde for, om virksomhedernes eksport ville være steget, hvis de ikke havde deltaget i erhvervsfremstødene. For så vidt muligt at kunne bestemme hvor stor en andel af den samlede eksporteffekt, som direkte kan tilskrives erhvervsfremstødet, er der i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til, i hvor stor grad erhvervsfremstødet har været udslagsgivende for den øget eksport. For nogle af respondenterne har erhvervsfremstødene haft stor betydning for fremgangen i virksomhedernes eksport. I 2014 var 40 pct. (ca. 1,2 mia. kr.) af den samlede eksporteffekt hos virksomheder, der angiver, at fremstødene i meget høj eller høj grad har været udslagsgivende for eksporteffekten. I 2015 var det 36 pct. (ca. 1 mia. kr.). Kun henholdsvis 2 pct. (2014) og 7 pct. (2015) af den samlede eksporteffekt var hos virksomheder, der angiver, at erhvervsfremstødene overhovedet ikke har været udslagsgivende for den øgede eksport. Deres angivne eksporteffekt indgår dog stadig i den samlede rapporterede eksporteffekt. Det skyldes, at det ikke er til at vide, om de ville have oplevet den samme effekt uden erhvervsfremstødet. Dertil er det samme metode, der er blev brugt i de tidligere målinger, navnlig Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i Det betyder, at resultatet kan sammenlignes med tidligere evalueringer. Trækkes de, der har angivet overhovedet ikke ud, er den samlede eksporteffekt stadig hhv. 3 mia. kr. og 2,5 mia. kr. i 2014 og Eksporteffekt I denne analyse forstås eksporteffekten som virksomhedernes samlede fremgang i eksporten til de pågældende lande. Der er ikke til fulde taget højde for, om de samme virksomheder ville have oplevet en øget eksport, hvis de ikke havde deltaget i erhvervsfremstødene. Det er meget svært selv for virksomhederne at vurdere, hvor meget højere eksporten har været sammenlignet med det kontrafaktuelle tilfælde, hvor de ikke deltog i fremstødet. Hvis man vil finde erhvervsfremstødenes effekt, vil man typisk sammenligne deltagervirksomhederne med lignende danske virksomheder på samme marked, som ikke deltog i fremstødene. Det er imidlertid vurderet, at det ikke er muligt at finde egnede virksomheder at sammenligne med. I denne rapport har vi i stedet gennemført en række interviews med deltagende virksomheder for kvalitativt at belyse den årsagsmæssige sammenhæng mellem erhvervsfremstød og øget eksport. Sammenhæng mellem intention og effekt Den gennemsnitlige eksporteffekt er størst for de virksomheder, der havde til formål at øge eksporten. De opnåede en gennemsnitlig eksporteffekt på 2,2 mio. DKK, mens den gennemsnitlige eksporteffekt for de virksomheder, der ikke havde til formål at øge eksporten, er opgjort til 0,6 mio. DKK. Dertil gælder det for alle årene, at SMV er har haft en mindre omsætningsvækst end de større virksomheder (mindst 100 ansatte). 6 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

7 De fælles erhvervsfremstød har været afholdt i en række forskelligartede lande med hensyn til indkomstniveau, økonomisk vækst og udvikling i valutakursen. Disse makroøkonomiske forhold har imidlertid ikke nogen entydig betydning for virksomhedernes eksporteffekt. Denne effekt er stort set lige stor for fremstødene afholdt i højindkomstlande og i højere mellemindkomstlande. For fremstødene i lavere mellemindkomstlande var effekten svingende, hvilket skal ses i lyset af, at der har været forholdsvist få fremstød i disse lande. På den ene side kan man argumentere for, at danske virksomheder nemmere kan sælge produkter i lande med høj indkomst og dermed høj efterspørgsel efter produkter. Omvendt kan der i lande med lav indkomst være uudnyttede markeder med stort potentiale. med andre ord kan danske virksomheder drage gavn af at være de første på de mindre udviklede markeder: såkaldt first-mover-fordele. Det tyder på, at det ikke er muligt at forudsige effekterne ved hjælp af overordnede makroøkonomiske analyser. Eksporteffekterne afhænger af det konkrete potentiale for de deltagende virksomheder dette behøver ikke at være forbundet til de makroøkonomiske indikatorer. Placeringen af hvor erhvervsfremstødene skal afholdes bør derfor ikke afgøres ud fra landenes indkomstniveau eller makroøkonomiske udvikling. Virksomhederne er bedre til at afgøre på hvilke markeder, de har konkrete markedsmuligheder, og derfor bør deres efterspørgsel være afgørende for, hvor fremstødene bliver afholdt. Etableringseffekter Hver tredje af de deltagende virksomheder, som har svaret på spørgeskemaet, har siden etableret sig på det udenlandske marked for fremstødet, i form af direkte eksport, salg gennem datterselskab, agent eller anden form for repræsentant eller partnerskab. 39 pct. af respondenterne har angivet, at fremstødet i høj eller meget høj grad har været udslagsgivende for virksomhedens etablering på markedet. Også her er der en sammenhæng mellem virksomhedernes formål med at deltage i et fremstød og den effekt, de opnår. For de virksomheder, der havde til formål med fremstødet at vurdere etableringsmulighederne, er dette tal 46 pct. Virksomheder, som har deltaget i officielle erhvervsfremstød i 2014 og 2015, angiver, at erhvervsfremstødet har haft større betydning for øget etablering, end virksomheder der har deltaget i almindelige fremstød. Kontakteffekter Interviews med de deltagende virksomheder understreger, at det er vigtigt at få kontakt til de rette personer, som kan åbne op for nye markeder. Enten fordi de nye kontakter selv ønsker at købe den danske virksomheds produkter eller fordi de kan videreformidle kontakt til andre potentielle kunder, evt. med en medfølgende anbefaling. For nogle markeder er det også relevant for de danske virksomheder at komme i kontakt med lokale politikere og embedsværk. En forholdsvist stor andel af de deltagende virksomheder angiver, at de på fremstødene har styrket kontakten til strategisk vigtige partere. Således angiver 73 pct. af respondenterne, at de har styrket kontakten. De interviewede virksomheder vurderer, at officielle fremstød med deltagelse fra Kongehuset eller en dansk minister er i stand til at tiltrække personer på betydeligt højere niveau både politisk og i virksomheder. I perioden blev der gennemført 1 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 7

8 fremstød med regentparret i spidsen og fire fremstød med kronprinsparret. Deltagelse af Kongehuset skaber typisk stor omtale i de lokale medier og tiltrækker højtstående personer. Dette har haft stor betydning for flere af de interviewede virksomheder. 8 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

9 FIGUR 1.1 Hovedresultater Samlet eksporteffekt Samlet eksporteffekt, mia. kr. fordelt efter deltagernes vurdering af, hvorvidt erhvervsfremstødet var udslagsgivende for eksporteffekten 0,05 0,32 0,41 0,19 0,36 0,46 0,82 0,60 1,49 1,09 3,1 mia. DKK i ,7 mia. DKK i 2015 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Overhoved ikke I alt Eksporteffekter Gennemsnitlig eksporteffekt, mio. kr. Virksomheder der havde til formål at øge eksporten Virksomheder der ikke havde til formål at øge eksporten 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Højindkomst lande Eksporteffekt fordelt på indkomstniveauet for fremstødslandene Gennemsnitlig eksporteffekt, mio. kr. Højere mellemindkomstlande Lavere mellemindkomstlande 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3, Etableringseffekter Deltageres vurdering af, hvorvidt erhvervsfremstødene har været udslagsgivende for virksomhedernes (planer om) etablering på markedet Virksomheder der havde til formål at vurdere etableringsmulighederne Virksomheder der ikke havde til formål at vurdere etableringsmulighederne Andel af respondenter I alt 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Kontakteffekter Andel af virksomheder, der vurderer, at deltagelsen i erhvervsfremstødet har styrket kontakten/dialogen til fx samarbejdspartnere, virksomheder og myndigheder. I alt Virksomheder der havde til formål at øge kontakten Virksomheder der ikke havde til formål at øge kontakten Andel af respondenter 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 9

10 1.2 Formål og metode Metoden til at evaluere de fælles erhvervsfremstøds effekter er baseret på tre analytiske elementer: 1. Spørgeskema udsendt til samtlige deltagere af erhvervsfremstød i Analysen baserer sig på 722 besvarede spørgeskemaer, svarende til en svarprocent på 34 pct. Efterfølgende er der udarbejdet en bortfaldsanalyse, for at se om der er systematisk forskel på stikprøven og dem, der ikke besvarede spørgeskemaet, derved ses, om stikprøven er repræsentativ. Bortfaldsanalysen viste, at der ikke er systematisk forskel på den samlede population og respondenterne. 2. Interview med 17 deltagere, hvor betydningen og effekterne af erhvervsfremstødene blev uddybet. Respondenterne er udvalgt med henblik på at sikre repræsentativitet i forhold til den samlede population med hensyn til virksomhedens størrelse og sektor. Derudover blev der udvalgt deltagere fra både officielle og øvrige erhvervsfremstød, samt deltagere der har oplevet en positiv og deltagere der har oplevet en lav eller ingen eksporteffekt. 3. Analyse af de grundlæggende økonomiske forudsætninger for at øge eksporten til de lande, hvor der er gennemført erhvervsfremstød. Analysen er baseret på makroøkonomiske indikatorer fra Verdensbankens databaser. 10 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

11 2 Metodekapitel Evalueringen er baseret på et spørgeskema, interviews samt en analyse af den økonomiske situation i de lande, hvor der har været erhvervsfremstød i perioden Spørgeskemaet har til formål overordnet at afdække virksomhedernes effekter af at deltage i erhvervsfremstødene, herunder kvantificere den eksportvækst, som virksomhederne har oplevet. Spørgeskemaet er det samme, som der lå til grund for de tidligere målinger, navnlig Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i Det betyder, at resultaterne kan sammenlignes med tidligere evalueringer. Spørgeskemaer er en god metode til at indsamle information blandt mange respondenter. Det giver mulighed for at belyse mønstre og tendenser ved hjælp af statistiske analyser. Spørgeskemaer har imidlertid en række begrænsninger. Erfaring viser, at de skal være fokuserede, lette at besvare og være relativt korte. Ellers er der risiko for, at respondenter misforstår spørgsmål og/eller falder fra inden spørgeskemaet er besvaret. Samtidig kan respondenten have svært ved at udtale sig om hvad, der ville være sket, hvis de ikke tog den pågældende handling. Det anvendes normalt statistiske teknikker til at simulere den kontrafaktiske situation. Det vurderes ikke at være en valid metode i dette tilfælde. Det skyldes både, at deltagelse i fremstød typisk er en afgrænset aktivitet i virksomhedernes samlede eksportstrategier, der typisk er målrettet samme marked. Men også, at det kan være svært at simulere den kontrafaktiske situation fordi det så skulle lykkes at identificere virksomheder, der eksporterer samme varer til samme lande på samme tidspunkt og herudover på en lang række områder minder om deltagervirksomhederne. Det er i praksis meget svært. For at få dybere forståelse for erhvervsfremstødenes betydning har vi dog efterfølgende gennemført interviews med 17 deltagere. Her har et af formålene været at forstå de effekter, som virksomhederne oplever. I den forbindelse har vi endvidere fokuseret på at afsøge i hvilket omfang, det er muligt for virksomhederne at knytte de eksporteffekter, de har angivet spørgeskemaet til det specifikke erhvervsfremstød. Endelig er der gennemført en analyse af den økonomiske situation i fremstødslandene for at skabe en forståelse af, hvilke muligheder virksomhederne overordnet har haft for at øge eksporten til de pågældende lande. 2.1 Spørgeskema Spørgeskemaet er sendt til samtlige deltagere i fremstød i 2014 og Spørgeskemaet er udsendt til personer, hvoraf 722 har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på 34 pct., jf. tabel 2.1. TABEL 2.1 Antal Udsendte spørgeskemaer Besvarelser 722 Svarprocent 34 pct. Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Resultaterne i analysen bygger på svar fra 722 respondenter ud af en samlet population på Der er dermed opnået en svarprocent på 34 procent. Med henblik på at vurdere om disse 34 procent på systematisk vis afviger fra hele populationen, er der gennemført en bortfaldsanalyse. Bortfaldsanalysen viser, at de 722 respondenter fordeler sig på stort set samme måde som hele populationen med hensyn til virksomhedsstørrelse, branche, geografisk marked og om de har deltaget i officielle eller ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 11

12 ikke officielle fremstød. Der er altså ingen systematisk forskel, hvorfor det antages at stikprøven er repræsentativ. og det er ej heller muligt at identificere årsagssammenhænge. Det er nødvendig også at forstå, hvordan effekterne indtræffer. I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at svare på spørgsmål om bl.a.: Baggrundsoplysninger om virksomhederne, herunder hvorvidt de var til stede på markedet inden fremstødet, og hvor stor en del af virksomhedens samlede omsætning, der stammer fra udlandet. Formålet med at deltage i erhvervsfremstødet. Virksomhederne efterfølgende har opnået øget omsætning på markedet eller forventer at opnå det kommende år og i så fald sætte tal på stigningen. I hvor høj grad deltagelsen i erhvervsfremstødet var udslagsgivende for den (forventede) øgede omsætning på markedet. Hvorvidt virksomheden efterfølgende har etableret sig på markedet i form af direkte eksport, salg gennem datterselskab, agent eller andet. I hvor høj grad erhvervsfremstødet har været udslagsgivende for virksomhedens (planer om) etablering på markedet. Hvorvidt kontakten/dialogen med forskellige parter er styrket. Endelig blev der spurgt ind til, om vi efterfølgende måtte kontakte virksomhederne i forbindelse med et uddybende interview. Med andre ord er der behov for mere dybdegående viden, end spørgeskemaer kan levere, for at vurdere, i hvilken grad og hvordan erhvervsfremstødene har en mærkbar effekt på virksomhedernes eksport. Der er derfor gennemført interviews med 17 personer fra deltagervirksomhederne for at opnå en dybere forståelse af, hvorledes erhvervsfremstødene giver virksomhederne værdi. Her har virksomhederne fået mulighed for at uddybe deres syn på, hvilke effekter, der kan isoleres til de konkrete erhvervsfremstød, og hvordan effekterne spredes i virksomheden. Endvidere har vi talt med virksomhederne om, hvad de ellers ville have gjort. De 17 personer er udvalgt blandt de respondenter, der har tilkendegivet i spørgeskemaet, at de er interesseret i at deltage i interviewet. Personerne er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige brancher, fremstødslande og virksomhedsstørrelser. Derudover er der både udvalgt virksomheder, som i spørgeskemaet angiver at have haft en positiv og ingen effekt af erhvervsfremstødene. Dette sikrer så vidt muligt et repræsentativt udsnit af virksomhederne og dermed objektiv indsigt i deres erfaringer. En liste med hvilke virksomheder der er interviewet findes i bilag Interview Spørgeskemaer er nyttige til at indsamle viden bredt blandt samtlige deltagere (respondenter). Det er dog ikke analytisk muligt på dette grundlag fuldstændig at isolere effekten af erhvervsfremstødene, De overordnede temaer i interviewene: Virksomhedens forudsætninger og formål med at deltage i erhvervsfremstødet. Barrierer, som erhvervsfremstødene hjælper med at nedbryde. Konkrete output af deltagelsen i erhvervsfremstødet (fx nye kontakter på markedet og/eller 12 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

13 blandt de øvrige delegationsdeltagere, markedsindsigt). Effekter af erhvervsfremstødet på lidt længere sigt (fx nye kontrakter, salgskanaler, samarbejdspartnere, eksport osv.) Overordnet vurdering af erhvervsfremstødet, herunder program, organisering og kommunikation. Virksomhedernes historier er præsenteret løbende i rapporten som casebokse samt i separat casekatalog. 2.3 Makroøkonomisk analyse Den makroøkonomiske analyse skal belyse potentialet for eksport til de pågældende lande, der har deltaget i fælles erhvervsfremstød i 2014 og På den måde bliver det synligt, om deltagernes fremgang i de pågældende lande er forekommet i lyset af en generel vækst i de pågældende lande med øget privat forbrug eller favorabel udvikling i valutakursen. Den økonomiske analyse er lavet for de i alt 44 lande, hvor der har været gennemført erhvervsfremstød i 2014 og Vi ser på forskellige indikatorer, der er forbundet med deltagernes mulighed for at begynde at eksportere eller øge eksporten til pågældende lande. Det drejer sig om følgende faktorer: Indkomstniveau Vækst i BNP pr. indbygger Vækst i den samlet import Vækst i privat forbrug per indbygger Udvikling i valutakursen De nævnte indikatorer er alle hentet fra Verdensbanken. 2.4 Udfordringer ved at beregne erhvervsfremstødenes effekt Der er en række udfordringer ved at beregne erhvervsfremstødenes effekt. Først og fremmest er det svært for virksomhederne at adskille effekterne fra fremstødet fra effekterne fra andre aktiviteter. Forud for erhvervsfremstødet har en del af virksomhederne afsøgt markedsmulighederne og evt. også opsøgt en række mulige kunder. Efter fremstødet vil der være en del opsøgende aktivitet i forhold til at få gennemført aftaler mm. Det er derfor svært at svare på, hvor stor en del af en eventuel vækst i eksporten, der kan tilskrives erhvervsfremstødet alene. Da enkelte virksomheder har indrapporteret væsentligt større eksportvækst - helt op til 100 mio. kr., er det besluttet ikke at medregne disse outliers i den gennemsnitlige værdi. Normalt vil man ved hjælp af statistiske værktøjer forsøge at isolere effekten af erhvervsfremstødene. Dette er imidlertid problematisk, da fremstødene ofte udgør en relativt afgrænset del af virksomhedernes samlede eksportaktiviteter. Erhvervsfremstødene er for de fleste virksomheder en del af en langsigtet strategi, der har til hensigt at øge lokale kunders kendskab til pågældende virksomhed. Det vil i så fald først på lidt længere sigt føre til øget eksport. Det gør det svært at identificere effekten af et enkelt erhvervsfremstød. Samtidig er de en del af en samlet strategi, som også indeholder andre aktiviteter. Endvidere er det vanskeligt at etablere en egentlig kontrolgruppe, fordi virksomhederne ikke kun har forskellige karakteristika, men fordi de endvidere ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 13

14 eksporterer konkrete produktgrupper til helt specifikke lande. Her vil betydningen af det lokale marked og efterspørgslen gøre det vanskeligt at etablere en tilsvarende kontrolgruppe, Endelig skal det nævnes, at erhvervsfremstødene kan føre til, at virksomheder opnår indsigt om markedet, som afholder dem fra at satse på markedet. I så fald vil erhvervsfremstødets gavnlige effekt ikke afspejle sig i øget omsætning snarere undgåede omkostninger til en (formentlig mislykket) eksportsatsning. Denne metode vurderes at være den bedst mulige, da andre metoder som redegjort for ikke vil levere valide svar på effekten af fremstødene. Metoden giver et godt billede af virksomhedernes oplevede værdi af de fælles erhvervsfremstød. 14 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

15 3 Virksomhedernes formål med at deltage i erhvervsfremstød Eksportrådet yder årligt tilskud til lidt over 100 erhvervsfremstød, hvor en gruppe af danske virksomheder i form af en erhvervsdelegation på mindst fem har mulighed for at skabe kontakter til forretningsog samarbejdspartnere og få større viden om lokale markeds- og forretningsvilkår. opnå en højere omsætning på markedet. Omtrent lige så mange virksomheder deltager for at styrke kontakten til strategisk vigtige parter fx beslutningstagere i virksomheder eller offentlige myndigheder samt for at opnå øget indsigt om markedet, jf. figur 3.1. Erhvervsfremstødene foregår i udlandet og er typisk arrangeret i samarbejde med relevante brancheorganisationer, den lokale ambassade eller en anden relevant underleverandør. Fremstødene gennemføres fx som en fagmesse eller i form af et program, der typisk over flere dage eller en uge kan indeholde seminarer, officielle besøg, besøg hos konkrete virksomheder i det pågældende land mv. På de officielle fremstød deltager en repræsentant for regeringen og/eller Kongehuset. Det kan fx være erhvervsministeren og/eller Kronprinsparret. FIGUR 3.1 Virksomhedernes formål med at deltage Vurdere mulighederne for etablering på markedet Opnå markedsindsigt Styrke kontakten til strategisk vigtige parter Opnå en øget omsætning på markedet 42% 82% 84% 86% Eksportrådet yder støtte på op til 50 pct. af udgifterne. 1 De deltagende virksomheder har mange forskellige formål med at deltage i erhvervsfremstødene. Det fremgår af de interviews, vi har gennemført med deltagerne samt af besvarelserne fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Effekterne af erhvervsfremstødene bør fortolkes i forhold til det formål, virksomhederne har med at deltage. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen deltager knap ni ud af ti virksomheder i erhvervsfremstødene for at 0% 25% 50% 75% 100% Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af spørgeskemaundersøgelse. Note: N=719. Derudover ønsker fire ud af ti deltagende virksomheder at vurdere mulighederne for at etablere sig på markedet, fx i form af et datterselskab, agent distributør eller anden form for partnerskab. Selvom om langt størstedelen af virksomhederne deltager for at opnå et øget salg, er der stor forskel 15 VURDEREDE EFFEKTER AF FÆLLES DAMVAD.COM 1 Støtten kan udgøre op til 50 pct. af de godkendte tilskudsberettigede fællesudgifter til gennemførelsen, ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 15

16 på, hvorledes og hvornår de forventer, at fremstødene skal føre til omsætning. De virksomheder vi har talt med, har overordnet fordelt sig i tre grupper. Første gruppe har på forhånd udset sig en specifik kunde og anvender erhvervsfremstødet til at målrette en salgsindsats over for den pågældende kunde. Ifølge de virksomheder, vi har interviewet, kræver det ofte en god personlig kontakt at få en aftale med en ny kunde. Erhvervsfremstødene - især de officielle - har betydelig lokal deltagelse på højt niveau, samt giver presseomtale i lokale medier. Det er med til at skabe en atmosfære, hvor det er nemmere at opnå personlige kontakt. 3XN er et eksempel på denne gruppe af deltagere. Den anden gruppe af virksomheder deltager i erhvervsfremstødene for at sælge til kunder, der ikke er udpeget på forhånd. Det kan være kunder, de danske virksomheder møder på messerne. Her er det et væsentligt at signalere, at de danske virksomheder er til stede på markedet. IBF er et eksempel på denne gruppe af deltagere. Den tredje gruppe af virksomheder deltager ikke for at få et konkret salg. De deltager for at få indsigt i markedet og for at møde lokale politikere og erhvervsfolk og derved begynde at oparbejde lokalt kendskab til den danske virksomhed. Rambøll Byggeri er et eksempel på denne gruppe af deltagere. Nedenstående boks fortæller historien om tre forskellige virksomheder, der har forskellige formål med at deltage i erhvervsfremstød, men alle har oplevet positive effekter heraf. 16 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

17 Tre udvalgte cases om virksomhedernes formål med at deltage i erhvervsfremstød Arkitektvirksomheden 3XN havde forud for et officielt erhvervsfremstød i Canada i 2014 udset sig en navngiven entreprenør, som de ønskede at få tættere relationer til for derigennem øge chancen for at deltage i projekter i Canada. Opmærksomheden omkring erhvervsfremstødet og Kronprinsparrets deltagelse blev brugt til at komme i dialog med den øverste ledelse hos entreprenøren. Denne dialog var i høj grad medvirkende til, at 3XN blev inviteret til at deltage i en arkitektkonkurrence, som de vandt. 3XN har nu tegnet en bygning, som er ved at blive opført, se billede. Dette projekt har været et brohoved for yderligere projekter i Canada. IBF, der producerer betonløsninger til byggebranchen, har siden 2014 årligt deltaget i et dansk erhvervsfremstød på en byggemesse i Nordtyskland. Deltagelsen var og er ikke målrettet specifikke kunder. Snarere er det hensigten at udbrede kendskab til IBF og deres produkter blandt de nordtyske kunder og derigennem på sigt øge salget. Det er en mere langsigtet strategi. Det er IBF s opfattelse, at deltagelsen i byggemessen er med til at signalere IBF s fokus og tilstedeværelse på det nordtyske marked, hvilket år for år har øget interessen for IBF. På den seneste messe oplevede de at blive kontaktet af en tysk forhandlerkæde, som ønskede at gå dialog om at videreforhandle IBF s produkter. Rambøll deltog i 2015 i et officielt erhvervsfremstød i Tyskland som led i forberedelserne på at etablere en afdeling af Rambøll Byggeri i landet. Det kræver en betydelig indsats for Rambøll, herunder organisatoriske ændringer, at komme ind på det tyske marked for byggerirådgivning. Der vil derfor formentlig endnu gå noget tid, inden Rambøll kan begynde at yde byggerirådgivning i Tyskland. Rambølls formål med at deltage i arrangementet var derfor primært at opbygge et netværk og begynde at markedsføre sig på markedet, fx med en række oplæg fra koncernchef Jens-Peter Saul. Hvorvidt erhvervsfremstødet får en betydning for Rambølls tyske aktiviteter er endnu uvist. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 17

18 4 Forudsætninger for øget eksport i fremstødslandene Danske virksomheders muligheder for at eksportere og/eller øge eksporten til et land afhænger af en lang række faktorer foruden deltagelsen i erhvervsfremstød. Dels specifikke forhold for den enkelte virksomhed og dets marked, dels den overordnede økonomiske situation i landet. I dette kapitel beskrives derfor en række overordnede makroøkonomiske faktorer, som er knyttet til mulighederne for at eksportere til det pågældende marked. De bidrager til at forstå de underliggende økonomiske forudsætninger for eksport, og giver et billede af om eksporten alene drives af landets økonomiske udvikling. 4.1 Makroøkonomiske indikatorer perioden Verdenskortet i figur 4.1 viser de lande, hvor der har været erhvervsfremstød i opdelt efter indkomstniveau. Definition af indkomstniveau Indkomstniveauet er baseret på Verdensbankens definition ud fra BNI per indbygger. Lavindkomst lande er defineret som lande med en BNI per indbygger på $1.025 eller lavere i Lavere mellemindkomstlande er lande med en BNI per indbygger på mellem $1.026 og $ Højere mellemindkomstlande er lande med en BNI per indbygger på mellem $4.036 og $ Højindkomstlande er de lande med en BNI på $ eller mere. Kilde: Eksportrådet har i alt givet tilskud til og været med til at arrangere 192 erhvervsfremstød i 44 lande i FIGUR 4.1 Erhvervsfremstødslande og tilhørende indkomstniveau 2015 Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) 18 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

19 Der har været erhvervsfremstød til mange forskellige lande spredt ud over hele verden med forskellige indkomstniveauer. Erhvervsfremstødene har hovedsageligt været afholdt i højindkomstlande. Ud af 192 fremstød har 137 været i højindkomstlande, 42 i højere mellemindkomstlande og 11 i lavere mellemindkomstlande. Der har ikke været nogle fremstød i lavindkomstlande. TABEL 4.2 Fremstød fordelt på indkomstniveau Antal fremstød Antal lande Højindkomstlande Højere mellemindkomstlande Lavere mellemindkomstlande 11 9 Kilde: DAMVAD Analytics 2017 på baggrund af data fra Eksportrådet og databank.worldbank.org (Verdensbanken) Note: 2 fremstød har været til forskellige lande med forskellige indkomstniveauer, hvorfor summen af antal fremstød kun summere til 190. Der er både argumenter for og imod, at effekterne af erhvervsfremstødet vil være højest i højindkomstlande. På den ene side er det alt andet lige nemmere at sælge produkter i lande med en høj indkomst og dermed høj efterspørgsel efter produkter. På den anden side kan der i lande med lavere indkomstniveauer være uudnyttet potentiale, fx kundesegmenter som endnu ikke er udnyttet. Danske virksomheder kan her drage fordel af at være de første, der kommer ind på markedet. Det kan derfor være fornuftigt at satse på et land med relativt lav indkomst, men hvor en høj vækst er med til at åbne et nyt marked op for danske virksomheder Samlet import Udviklingen i den samlede import er et udtryk for, de overordnede muligheder for danske virksomheder til at eksportere til landet. Den samlede import er tæt knyttet til de øvrige makroøkonomiske faktorer, der beskrives i dette afsnit: valutakursen, BNP og privatforbrug. Således kan man forvente, at danske virksomheders muligheder for at øge eksporten er størst i lande, hvor valutakursen har udviklet sig fordelagtigt (se næste afsnit), velfærden målt i BNP pr. indbygger samt privatforbruget er stigende. Udviklingen i importen fanger også andre væsentlige forhold, der påvirker danske virksomheders muligheder for at eksportere til det pågældende land. Det inkluderer politiske forhold som fx handelsrestriktioner, der begrænser varernes bevægelighed over grænserne. Der er stor forskel på importudviklingen i de lande, hvor der har været fælles erhvervsfremstød. I lande som Ukraine, Rusland og Nigeria har der i perioden fra 2011 til 2015 været et mærkbart fald i importen på op til 12 pct. Omvendt har der i en række asiatiske lande som Vietnam, Kina og Filippinerne været stor vækst i importen på op til 14 pct., jf. figur 4.3. Det er derfor tvetydigt, hvordan effekterne afhænger af indkomstniveauet. Den faktiske sammenhæng for deltagerne i erhvervsfremstødene belyses i kapitel 5. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 19

20 FIGUR 4.3 Procentvis årlig udvikling i den samlede import, FIGUR 4.4 Procentvis udvikling i valutakursen, DKK pr. udenlandsk valuta, ilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) Note: Udviklingen er beregnet på baggrund af faste 2010 priser Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) Note: Udviklingen er beregnet på baggrund af faste 2010 priser Valutakurs Prisen på den udenlandske valuta, valutakursen, har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og det pågældende land. Når den danske kr. falder i værdi bliver det billigere for udenlandske forbrugere at købe danske varer. Det betyder grundlæggende, at danske virksomheders konkurrenceevne på markedet stiger. Når den danske valutakurs omvendt stiger (bliver det dyrere at købe danske produkter. Udviklingen i EU-landenes valutakurs er stort set uændret over perioden, da den danske kr. er bundet til euroen BNP pr. indbygger BNP pr. indbygger er et udtryk for landets velstand og dermed købekraft. En fremgang i BNP pr. indbygger vil være med til at øge efterspørgslen og alt andet lige være med til at øge landets import. Der er et forholdsvist stort spænd i BNP-udviklingen fra 2011 til 2015 for de lande, hvor der har været erhvervsfremstød. I en række lande i Asien særligt Kina, Indien og Bangladesh har der været en vækst i BNP pr. indbygger på op til knap 7 pct. årligt. Omvendt har der været en negativ årlig vækst på ned til -2,6 pct. i lande som Rusland, Brasilien og Italien, figur 4.5 I figur 4.4 ses den procentvise udvikling i valutakursen i perioden I de lande, hvor der har været en positiv vækst, er danske varer og tjenesteydelser alt andet lige blevet billigere i perioden. 20 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

21 FIGUR 4.5 Procentvis årlig udvikling i BNP pr. indbygger, Der er også for privatforbruget betydelig forskel på fremstødlandenes udvikling. I lande som De Forenede Arabiske Emirater, Italien og Kroatien er privatforbruget faldet med op til 3 pct. årligt. Omvendt er privatforbruget steget med op til knap 6 pct. årligt i en række asiatiske lande som Kina, Malaysia og Vietnam, jf. figur 4.6. Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) Note: Udviklingen er beregnet på baggrund af faste 2010 priser FIGUR 4.6 Procentvis årlig udvikling i privatforbrug pr. indbygger, Privatforbrug pr. indbygger En væsentlig del af dansk eksport går til privatforbrug. Øget privatforbrug bør derforøge landets import. Der kan være udsving i privatforbruget som følge af fx forbrugernes forventninger til fremtiden. Dette afspejles ikke altid af BNP-tallene. Derfor er det relevant også at betragte udviklingen i privatforbruget. Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) Note: Udviklingen er beregnet på baggrund af faste 2010 priser 4.2 Gruppering af lande I efterfølgende afsnit belyses det, om der er en sammenhæng mellem erhvervsfremstødenes effekter og den makroøkonomiske situation i de pågældende lande. Til det formål er landene inddelt i fire segmenter, som angiver landenes forudsætninger for at øge deres import i perioden Dette er en indikator for deltagervirksomhedernes muligheder for at øge omsætningen på de pågældende markeder. De ovennævnte makroøkonomiske faktorer har alle en betydning for eksportpotentialet. For at simplificere kigger vi alene på samlet import og valutakurs ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 21

22 i segmenteringen. Samlet import afspejler udviklingen i BNP og privat forbrug, men også en række andre faktorer herunder handelsbarrierer, forhold til udlandet, generel åbenhed over for import osv. Udviklingen i valutakursen er afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne. Til brug for segmenteringen har vi defineret følgende fire kategorier: Kategorier Definition 2 Positiv udvikling både den samlede import og valutakursen Lande som har en positiv udvikling for Negativ udvikling i samtakursen, men en negativ udvikling i den Lande som har en positiv udvikling i valulet import samlede import Negativ udvikling i valutakursen, men en positiv udvikling i den Lande som har en negativ udvikling i valutakurs samlede import Negativ udvikling både den samlede import og Lande som har en negativ udvikling for valutakursen 22 VURDEREDE EFFEKTER AF FÆLLES DAMVAD.COM 2 En positiv/negativ udvikling for den samlet import er defineret som en årlig vækst fra på over/under 0 pct. En positiv/negativ udvikling for valutakursen er defineret ved, at valutakursen er steget/faldet fra første kvartal 2014 til fjerde kvartal ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

23 Figur 4.7 viser, hvordan landene er segmenteret, alt efter om de har en positiv eller negativ udvikling, for henholdsvis den årlige procentvise udvikling i den samlet import og udviklingen i valutakursen. For en oversigt over landekoderne og tilhørende landenavne, se bilag 9.2. FIGUR 4.7 Den årlige procentvise udvikling i samlet import krydset med udviklingen i valutakursen Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) og Danmarks Statistikbank Note: Udviklingen i valutakursen er beregnet som udviklingen fra gennemsnittet af første kvartal 2014 til gennemsnittet af fjerde kvartal ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 23

24 Figur 4.8 viser segmenteringen af landene. Størstedelen af erhvervsfremstødslandene (43 lande) er kategoriseret som lande med en positiv udvikling både for den samlede import og valutakursen. 19 lande er placeret i kategorien med en negativ udvikling i den samlede import, men hvor udviklingen i valutakursen har gjort danske varer relativt billige. I disse lande er der altså to modsatrettede makroøkonomiske tendenser, der påvirker forventningerne til den danske eksport. Kun fem lande er placeret i den sidste kategori, hvor både udviklingen i valutakursen og den samlede import indikerer, at der har været ringe forudsætninger for danske virksomheder til at eksportere til disse lande. Segmenteringen benyttes senere til at se på hvilke rapporterede resultater de forskellige segmenter har haft. Der er tre lande, som har haft en positiv udvikling i den samlede import, men hvor udviklingen i valutakursen har gjort danske varer relativt dyre. For disse lande er der dermed også to modsatrettede tendenser. FIGUR 4.8 Segmentering af lande efter forudsætninger for øget import Kilde: DAMVAD Analytics på baggrund af databank.worldbank.org (Verdensbanken) Note: Beregningerne er foretaget på baggrund af faste 2010 priser 24 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

25 Total Større virksomheder SMV er 5 Effekter vedrørende øget eksport på markedet Virksomhederne har i spørgeskemaet angivet, hvor meget omsætningen i det pågældende land er vokset (eller forventer at den vokser) efter deltagelsen i erhvervsfremstødet. De vurderede eksporteffekter præsenteres i dette afsnit. Når man ser på den samlede vurderede effekt, bør man have in mente at antallet af fremstød, fremstødenes karakter, samt markedsvalg er forskellige fra år til år. 5.1 Samlet eksportvækst Virksomheder, der deltog i erhvervsfremstød i 2014 og 2015, har i gennemsnit haft eller forventer en eksportvækst på 1,9-2,1 mio. kr. Dette er omtrent på niveau med eller lidt højere end de effekter, der er fundet fra en tidligere evaluering af erhvervsfremstødene i 2010 og Der er stor variation i, hvor meget den enkelte virksomheds eksport til det pågældende land er steget. Enkelte virksomheder har indrapporteret væsentligt større eksportvækst disse outliers er ikke medregnet i den gennemsnitlige værdi. Ved at opregne den gennemsnitlige effekt til at inkludere alle deltagerne i de fælles erhvervsfremstød og tilføje de enkelte outliers, fås en samlet effekt på 3,1 mia. DKK i 2014 og 2,7 mia. DKK i I hele perioden skønnes således på baggrund af virksomhedernes egne tilbagemeldinger at være opnået en samlet eksporteffekt på 5,8 mia. DKK. Det gælder for alle årene, at SMV er har haft en mindre omsætningsvækst end de større virksomheder FIGUR 5.1 Samlede vurderede eksporteffekter i hhv. 2010, 2011, 2014 og 2015 (løbende priser) Respondenter som har svaret på om eksporten øges eller ej Gennemsnitlig øget eksport og forventet øget eksport* pr. deltager 0,9 mio. DKK 1,4 mio. DKK 1,2 mio. DKK 1,2 mio. DKK Population Samlet effekt ** 0,9 mia. DKK 1,4 mia. DKK 1,1 mia. DKK 0,8 mia. DKK Respondenter som har svaret på om eksporten øges eller ej Gennemsnitlig øget eksport og forventet øget eksport* pr. deltager 2,4 mio. DKK 2,6 mio. DKK 2,9 mio. kr. 2,9 mio. kr. Population Samlet effekt ** 1,2 mia. DKK 1,2 mia. DKK 2,0 mia. DKK 1,7 mia. DKK Respondenter som har svaret på om eksporten øges eller ej Gennemsnitlig øget eksport og forventet øget eksport* 1,4 mio. DKK 1,9 mio. DKK 1,9 mio. DKK 2,1 mio. kr. Population Samlet effekt ** 2,0 mia. DKK 2,5 mia. DKK 3,1 mia. DKK 2,7 mia. DKK Kilde: DAMVAD Analytics 2017 på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: * Den gennemsnitlige eksporteffekt er beregnet på basis af alle besvarelser i spørgeskemaet. Har en virksomhed, som ellers har gennemført spørgeskemaet, ikke svaret på spørgsmålet, er effekten angivet til ikke svaret. Det samme gør sig gældende hvis en virksomhed har svaret ved ikke. ** Den samlede effekt er udregnet ved at opregne de gennemsnitlige effekter til populationen. Outliers er ikke inkluderet i beregningen af den gennemsnitlige effekt, men efterfølgende medregnet i de samlede effekter. Der er kun enkelte outliers i 2010 og 2011, hvorimod der er 7 outliers i henholdsvis 2014 og De samlede effekter summer ikke til totalsummen grundet diskretionering, outliers og afrundinger. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 25

26 (mindst 100 ansatte). Der kan være flere mulige forklaringer herpå, herunder at større virksomheder ofte har flere salgsreferencer, et større produktionsapparat, større produktportefølje og flere kontakter, hvilket kan lette salgsprocessen over for nye kunder. Den afrapporterede eksportvækst medregner primært den kortsigtede effekt af at deltage i erhvervsfremstødene. De mere langsigtede og afledte effekter er ikke medregnet. Det gælder særligt for de virksomheder, der ikke var på markedet inden deltagelsen i erhvervsfremstødet. Flere virksomheder nævner således, at det første salg i et nyt land er det sværeste. Når først virksomheden har etableret sig på markedet, er det nemmere at sælge til andre kunder i landet (et eksempel på en afledt effekt). Det hænger sammen med, at den lokale efterspørgsel stiger, efterhånden som potentielle kunder lærer virksomheden og produkterne at kende. Dertil har virksomheder oplevet, at den første kunde har henvist til andre kunder, se case nedenfor. Det kan anfægtes, at virksomhederne måske ikke har nødvendig og tilstrækkelig præcis viden om de konkrete eksporteffekter, der ligger til grund for denne evaluering. Erfaringerne fra de gennemførte interviews er imidlertid, at respondenterne i vid udstrækning er i stand til at udpege den specifikke ordre, som den øgede omsætning stammer fra. 5.2 Eksporteffekter i forhold til fremstødenes betydning Omsætningsvæksten afrapporteret af virksomhederne kan kun delvist tilskrives erhvervsfremstødene. Typisk har virksomhederne sideløbende en række andre aktiviteter i landet. Det er ikke muligt ved hjælp af tilgængelige oplysninger at isolere effekten af fremstødene ved hjælp af statistiske metoder. I stedet har respondenterne i spørgeskemaet angivet, i hvilken grad de vurderer, at væksten kan tilskrives fremstødet. Blandt de virksomheder, der har haft en vækst i omsætningen på det pågældende marked, angiver ca. 41 pct. af virksomhederne, at væksten i meget høj eller høj grad kan tilskrives erhvervsfremstødene, jf. figur 5.2. Kun 2 pct. angiver, at fremstødet overhovedet ikke har haft nogen betydning for omsætningen. Case om afledte effekter af nye kontakter Scan-El deltog i 2014 i erhvervsfremstød i Norge for at styrke kendskab til eksisterende kunder og lære nye kunder at kende. De formåede at få en betydelig meromsætning og få kontakt til både norske og svenske selskaber. De nye kontakter formidlede videre kontakt til andre kontakter i Brasilien og Australien. Det har resulteret i, at Scan-El har haft 7-8 konkrete projekter i Sydamerika og 4-5 i Australien/Oceanien. Scan-El forventer, at de nye kontakter vil medføre yderligere projekter fremover. 26 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

27 FIGUR 5.2 Fordeling af respondenter fordelt efter fremstødets betydning for % 40% 30% 20% 10% 0% FIGUR 5.3 Gennemsnitlig eksporteffekt i forhold til fremstødets betydning for den øgede omsætning, mio. kr I hvilken grad var deltagelsen i erhvervsfremstødet udslagsgivende for den øgede omsætning på markedet? Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=412. Der lader ikke til at være en tendens til, at eksporten er øget mere for virksomheder, der angiver, at erhvervsfremstødet i meget høj eller høj grad har været udslagsgivende for væksten i eksporten, jf. figur Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=205 for 2014 og N=185 for Outliers er ikke inkluderet i beregningen af den gennemsnitlige effekt. En mulig forklaring på dette er, at erhvervsfremstødene hjælper virksomheder med at få nye salgsaftaler, men har mindre indflydelse på salgsaftalernes størrelse målt i kr. Endvidere skal dette ses i lyset af, at virksomhederne typisk tager med på et erhvervsfremstød som en del af en strategisk satsning målrettet mod et bestemt marked. Deltagelse kan også munde ud i en vurdering af, at markedet ikke har relevant og at videre bearbejdning deraf ikke er relevant. I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 27

28 FIGUR 5.4 Samlet eksporteffekt, mia. kr. fordelt efter deltagernes vurdering af, hvorvidt erhvervsfremstødet var udslagsgivende for eksporteffekten Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: N=335 for 2014 og N=324 for Eksporteffekten er ligesom de øvrige effekter opgjort på baggrund af respondenternes svar i spørgeskemaundersøgelsen. Den opgjorte eksporteffekt tager ikke højde for, om virksomhedernes eksport ville være steget, hvis de ikke deltog i erhvervsfremstødene. Respondenternes svar antyder dog, at erhvervsfremstødene har haft stor betydning for fremgangen i virksomhedernes eksport. I 2014 var 40 pct. (ca. 1,2 mia. kr.) af den samlede eksporteffekt hos virksomheder, der angiver, at fremstødene i meget høj eller høj grad har været udslagsgivende for eksporteffekten. I 2015 var det 36 pct. (ca. 1 mia. kr.). Kun henholdsvis 2 pct. (2014) og 7 pct. (2015) af den samlede eksporteffekt var hos virksomheder, der angiver, at erhvervsfremstødene overhovedet ikke har været udslagsgivende for den øgede eksport. 1,5 0,3 0,1 0,4 0,8 3,1 mia. DKK i 2014 I meget høj grad I nogen grad Overhoved ikke 0,2 0,4 0,5 1,1 0,6 2,7 mia. DKK i 2015 I høj grad I mindre grad 5.3 Eksporteffekter i forhold til virksomhedernes formål med erhvervsfremstødet En række virksomheder har tilkendegivet, at det ikke var formålet at øge omsætningen på den korte bane, jf. casen med Rambøll ovenfor. Der er ikke uventet markant forskel på virksomhedernes eksporteffekter, afhængigt af om formålet med deltagelsen i erhvervsfremstødet var at opnå en øget omsætning eller ej. Virksomheder, som havde til formål at opnå en øget omsætning, har ifølge deres egen vurdering haft en omsætningsvækst, der er omtrent 1,6 mio. kr. større end virksomheder, der ikke havde til formål at opnå en øget omsætning, jf. figur 5.5. FIGUR 5.5 Gennemsnitlig eksporteffekt i forhold til formål, mio. kr. Var formålet med erhvervsfremstødet at opnå en øget omsætning på markedet? 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ja Nej Ved ikke Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=335 for 2014 og N=324 for Mereffekten af officielle fremstød På en række af erhvervsfremstødene er der officiel deltagelse fra Kongehuset, typisk Kronprinsparret, 28 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

29 eller en minister, typisk udenrigs- eller erhvervsministeren. Den officielle deltagelse har til formål at skabe ekstra interesse omkring fremstødet og dermed tiltrække flere relevante personer og personer med større beslutningskraft politisk eller i virksomhederne. Virksomheder, som har deltaget i officielle erhvervsfremstød i 2014 og 2015 har gennemsnitligt oplevet en højere eksporteffekt, end virksomheder der har deltaget i almindelige erhvervsfremstød. Forskellen var på 0,6-0,7 mio. kr., jf. figur 5.6. FIGUR 5.6 Gennemsnitlig eksporteffekt fordelt på om fremstødet er officielt eller ej, mio. kr. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ikke-officielt Officielt Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=335 for 2014 og N=324 for Forskellene dækker især over, at der er relativt flere store virksomheder, der deltager i de officielle fremstød, men at især SMV er oplever større effekt ved de officielle fremstød. De små virksomheder rapporterer i gennemsnit om en vurderet eksporteffekt på 1,6 mio. ved de officielle, og 1,1 mio. kr. ved de ikkeofficielle. Der er ikke signifikant forskel for de store virksomheders deltagelse i officielle vs. Ikke-officielle fremstød. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 29

30 Flere virksomheder nævner i interview, at officielle erhvervsfremstød skaber mærkbart større pressedækning i lokale medier, samt har større deltagelse af personer med stor beslutningskraft. Regenten eller Kronprinsparret formår i særlig stor grad at skabe stor omtale og tiltrække personer, der ønsker at opleve dem på tæt hold, se case med Kronprinsparret nedenfor. Det giver danske virksomheder mulighed for at møde potentielle kunder i en særlig dansk omgivelse, hvilket giver mulighed for at komme tættere på kunderne og dermed et salg. I dette kapitel belyses det, om virksomhedernes udenrigsaktiviteter, målt ved eksportandelen, har betydning for effekterne af at deltage i erhvervsfremstød. 5.5 Eksporteffekter i forhold til virksomhedernes eksportandel Der deltager forskellige typer af virksomheder på fremstødene. Nogle har forholdsvis store aktiviteter i udlandet, mens andre primært fokuserer på hjemmemarkedet. Endvidere er nogle virksomheder allerede etableret på markedet og søger at øge omsætningen. Andre er ikke tilstedet på markedet og ønsker at få et bedre kendskab og fodfæste på markedet. Case om betydningen af officiel deltagelse ved erhvervsfremstød TannerMedico deltog i 2014 i et officielt erhvervsfremstød i Canada med deltagelse af Kronprinsparret. Formålet var at markedsføre et nyudviklet produkt selskabet havde forinden fundet en lokal distributør. TannerMedico vurderer, at fremstødet var en succes i forhold til at promovere produktet og Kronprinsparrets deltagelse var i høj grad en medvirkende årsag hertil. Det giver et helt andet perspektiv, når de kongelige deltager. Folk er nysgerrige og vil gerne se giraffen. TannerMedico forventer, at omsætningen på sigt vil vokse i Canada, og de overvejer kraftigt at deltage i andre lignende fremstød. 30 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

31 Som det ses i figur 5.7, er der en tendens til, at de virksomheder, som i forvejen har en højere eksportandel, også opnår en større effekt af deltagelsen i et fremstød. Der er formentlig flere forklaringer på dette. Virksomheder med en større eksportandel er formentlig bedre rustet til at sælge i udlandet som følge af mere erfaring mv. Derudover kan det hænge sammen med, at større virksomheder som typisk er mere internationale og derfor har en højere eksportandel har en højere eksporteffekt, jf. kapitel 5.1. FIGUR 5.7 Gennemsnitlig eksporteffekt i forhold til virksomhedernes samlede eksportandel, mio. kr. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 virksomheden var etableret på markedet inden fremstødet. I 2014 ses der kun en lille forskel i eksporteffekten mellem de virksomheder, som allerede var og dem der ikke var etableret inden fremstødet. For 2015 tyder det dog på, at der er en større eksporteffekt for de virksomheder som allerede var etableret på markedet, jf. figur 5.8. FIGUR 5.8 Gennemsnitlig eksporteffekt i forhold til om virksomheden var etableret* på det pågældende marked inden erhvervsfremstødet, mio. kr. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ja, var etableret Nej, var ikke etableret Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=335 for 2014 og N=324 for *Etableret i form af direkte eksport, salg gennem datterselskab, agent, anden form for partnerskab eller øvrigt Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=346 for 2014 og N=325 for En enkelt respondent har angivet en relativ høj effekt for kategorien pct. i 2014, hvorfor søjlen her er særligt høj. Det skal dog bemærkes, at det er baseret på et begrænset antal observationer. Det er derfor svært at konkludere noget endeligt. Tidligere evalueringer har givet et mere ujævnt billede, jf. bilag. Som tidligere nævnt er nogle virksomheder allerede etableret på markedet inden erhvervsfremstødet, mens andre ikke er. Der ses ikke en tydelig sammenhæng mellem eksporteffekten og på om ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 31

32 5.6 Eksporteffekter i forhold til marked og makroøkonomisk udvikling Hvilken region erhvervsfremstødet blev afholdt i, har begrænset betydning for virksomhedernes gennemsnitlige eksporteffekt. Den gennemsnitlige eksporteffekt var i 2014 stort set den samme omtrent 2 mio. kr. i de fire regioner Amerika, Asien, Europa og Mellemøsten. I 2015 var effekterne noget større i Amerika og Mellemøsten end i de øvrige regioner, hvor den gennemsnitlige eksporteffekt var 2,5 mio. kr., jf. tabel 5.9. Den laveste eksporteffekt er i 2015 for virksomheder på fremstød til øvrige regioner, med en gennemsnitlig effekt på 1,1 mio. kr. Der er behov for flere oplysninger og flere observationer, før det kan konstateres, at forskellen er statistisk signifikant eller udtryk for naturlig udsving i tallene. skyldes, at der har været relativt mange virksomheder, der deltog i erhvervsfremstød i Europa og Asien. Størstedelen af den samlede forventede effekt kan tilskrives erhvervsfremstød i Europa og Asien. Det TABEL 5.9 Eksporteffekt i forhold til region Marked Antal respondenter (samlet population) Gns. eksporteffekt, mio. DKK Samlet forventet effekt, mio. DKK Antal respondenter (samlet population) Gns. eksporteffekt, mio. DKK Samlet forventet effekt, mio. DKK Amerika 43 (192) 2, (54) 2,5 204 Asien 63 (296) 1, (284) 2,1 860 Europa 210 (797) 1, (546) 2, Mellemøsten 14 (54) 2, (44) 2,5 112 Øvrige (58) 1,1 110 Total 335 (1.350) 1, (986) 2, Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: De samlede effekter summer ikke til totalsummen grundet diskretionering, outliers og afrundinger. - angiver at der ikke er nok observationer til at kunne oplyse en effekt 32 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

33 Fremstødslandene har som beskrevet ovenfor haft varierende udvikling i den samlet import og valutakursen, som begge er faktorer, som har betydning for virksomhedernes forventning til om de kan øge eksporten til det pågældende land. I dette afsnit kigger vi på eksporteffekten fordelt på de fire kategorier af lande defineret i den makroøkonomiske analyse i kapitel 4. Eksporteffekten har været størst til de lande som har oplevet en negativ udvikling i den samlet import og valutakurs, svarende til en gennemsnitlig eksporteffekt på henholdsvis 2,8 mio. DKK i 2014 og 2,5 mio. DKK i FIGUR 5.10 Gennemsnitlig eksporteffekt fordelt på fremstødlandets makro kategori, mio. kr. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Positiv udvikling Negativ udvikling i samlet import Negativ udvikling i valutakurs Negativ udvikling Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet, spørgeskemaundersøgelse og af databank.worldbank.org Note: N= 205 for Positiv udvikling, 13 for Negativ udvikling i samlet import, 362 for Negativ udvikling i valutakurs og 58 for Negativ udvikling. De fire kategorier indikerer udviklingen i det pågældende land, som fremstødet har været afholdt i. Positiv udvikling indikerer en positiv udvikling for både samlet import og valutakurs. Negativ udvikling i samlet import indikerer en positiv udvikling i valutakurs, men negativ for den samlet import. Negativ udvikling i valutakurs indikerer en negativ udvikling i valutakursen, men en positiv udvikling i den samlet import. Negativ udvikling indikerer en negativ udvikling for både samlet import og valutakursen. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 33

34 Der har kun været fem lande med en negativ udvikling for både den samlet import og valutakursen, hvorfor det er svært at konkludere noget endeligt. Der er ikke nogen betydelig forskel på eksporteffekten for de virksomheder der har deltaget i et erhvervsfremstød i lande med en positiv udvikling, negativ udvikling i samlet import og negativ udvikling i valutakurs. Det lader dog ikke til at være en tendens, at eksporten er øget mere for virksomheder, der har deltaget i erhvervsfremstød i lande med en positiv udvikling i den samlede import og valutakursen, jf. figur 5.8. Det skal dog bemærkes, at det er baseret på et begrænset antal observationer i de forskellige kategorier. Det er derfor svært at konkludere noget endeligt. Der er endvidere ingen klar sammenhæng mellem fremstødslandenes indkomstniveau og eksporteffekt. Eksporteffekten har været stort set den samme i 2014 og 2015 for højindkomstlande og højere mellemindkomstlande. Eksporteffekten har været på mellem 1,8 og 2 mio. DKK. 34 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

35 FIGUR 5.11 Gennemsnitlig eksporteffekt fordelt på fremstødlandets indkomstniveau, mio. kr. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Højindkomst Højere Lavere mellemindkomst mellemindkomst Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet, spørgeskemaundersøgelse og af databank.worldbank.org Note: N= 443 for Højindkomst, 126 for Højere mellemindkomst og 67 for Lavere mellemindkomst (Da der kun er 6 observationer i 2014, er der ikke nok observationer til at kunne oplyse en effekt.) I lande med lavere indkomster kan virksomhederne have first-mover fordele og derved opnå en høj eksporteffekt, hvorimod der i højindkomstlande er en højere købekraft, og det derved generelt er nemmere at opnå en høj eksporteffekt. Dertil kunne det være interessant at se nærmere på, om de danske produkter er kendetegnet ved en høj andel nicheprodukter, som ville blive efterspurgt uanset markedssituationen. Placeringen af hvor erhvervsfremstødene skal afholdes bør derfor ikke afgøres ud fra landenes indkomstniveau eller makroøkonomiske udvikling. Det taler for, at fremstød som det er tilfældet i dag placeres i lande, hvor virksomhederne vurderer, at der er mulighed for at træde ind på markedet med de specifikke produkter, som de enkelte virksomheder tilbyder. Det skal bemærkes, at der kun er få observationer for lavere mellemindkomstlande, hvorfor det er svært at konkludere noget endeligt for denne gruppe. Dog tyder det ikke på, at der kan sættes en sammenhæng mellem et lands indkomstniveau og hvor stor eksporteffekten har været, for de virksomheder der har deltaget i fremstød i et land med det pågældende indkomstniveau. Overordnet set er der begrænset variation i eksporteffekterne på tværs af markeder opdelt efter region og makroøkonomiske tal. Det understreger at de konkrete markedsmuligheder for danske virksomheder ikke nødvendigvis afspejles af landenes makroøkonomiske udvikling. Derimod afhænger det af, hvor der er uudnyttet potentiale, hvilket der både kan være i højindkomstlande og lande med lavere indkomster. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 35

36 6 Effekter vedrørende øget etablering Virksomheder skal på en eller anden måde etablere sig på et marked for at kunne opnå omsætning eller anden aktivitet, fx produktion på et marked. De kan vælge at etablere sig på en række forskellige måder, herunder: Direkte eksport Agent Salg gennem datterselskab Anden form for partnerskab I dette afsnit bliver det kortlagt, i hvilket omfang de fælles erhvervsfremstød har hjulpet danske virksomheder med at etablere sig på udenlandske markeder. 6.1 Øget etablering i forhold til virksomhedernes størrelse Der deltager både SMV er og større virksomheder i fremstødene. Nogle har primært til formål at undersøge mulighederne for at etablere sig, mens andre har andre formål med fremstødene, som at styrke relationen med eksisterende kunder eller at få kontakter på et højere niveau. Størstedelen af de virksomheder, der har til formål at undersøge mulighederne for etablering, opnår ligeledes også etablering. I alt har 113 SMV er og 73 større virksomheder opnået, eller forventer at opnå, etablering på det udenlandske marked for fremstødet i 2014 og Det svarer til at ca. 61 pct. af de virksomheder, der deltog med det formål at etablere sig, enten har opnået etablering på eksportmarkedet, eller forventer at gøre det, jf. tabel 6.1. For SMV er svarer dette i 2014 til en etableringseffekt på 63 pct., svarende til den andel af virksomheder, som havde det til formål at undersøge mulighederne for etablering, som har etableret sig eller forventer at gøre det. Dette tal er for 2015 ca. 64 pct. Den tilsvarende etableringseffekt er for de større virksomheder henholdsvis 59 pct. og 58 pct. 6.2 Fremstødenes betydning for etablering Respondenterne har i spørgeskemaet angivet, i hvilken grad de vurderer, at erhvervsfremstødet har været udslagsgivende for virksomhedens etablering på markedet. TABEL 6.1 Etableringseffekten i forhold til virksomhedernes størrelse Betydning SMV er Større virksomheder SMV er Større virksomheder I alt Antal deltagere med formål at etablere sig Antal deltagere som har etableret sig, eller forventer at gøre det Etableringseffekt i pct. 63 pct. 59 pct. 64 pct. 58 pct. 61 pct. Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: Antallet af deltagere som har etableret sig, eller forventer at gøre det, er i denne tabel kun angivet for dem der havde til formål at etablere sig. Der er virksomheder der har etableret sig, som ikke havde det til formål, derfor er tallene reelt højere. 36 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

37 Blandt de virksomheder, der har etableret sig siden erhvervsfremstødet, eller forventer at etablere sig, angiver ca. 39 pct. af virksomheder, at etableringen i meget høj grad eller høj grad kan tilskrives erhvervsfremstødene. Fordelt på SMV er og de større virksomheder har erhvervsfremstødene haft en større betydning for SMV ernes etablering, hvor 42 pct. angiver at etableringen i meget høj grad og høj grad kan tilskrives erhvervsfremstødene, tilsvarende er tallet 35 pct. for større virksomheder, jf. figur 6.2. FIGUR 6.2 Vurdering af fremstødenes betydning for etablering 100% 80% 60% 40% 20% 0% 14% 37% 32% 12% 36% 26% 10% 8% SMV'er Større Virk. I meget høj grad I nogen grad I høj grad I mindre grad Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: N=206 for SMV og 159 for Større virksomheder Kun 7 pct. af SMV erne angiver, at erhvervsfremstødet overhovedet ikke har haft nogen betydning for etableringen, for større virksomheder er dette tal 18 pct. Tallene tyder på, at erhvervsfremstødene har en større betydning for valget om etablering for SMV er sammenlignet med større virksomheder. En mulig forklaring på dette er, at SMV er har større gavn af hjælp til at undersøge det pågældende marked og få de rette kontakter. Større virksomheder har formentlig i højere grad kapacitet og kompetencer til at gøre det selv. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 37

38 6.3 Etableringseffekt i forhold til virksomhedernes formål med erhvervsfremstødet Knap halvdelen af virksomhederne har tilkendegivet, at formålet med deltagelse i erhvervsfremstødet blandt andet var at vurdere mulighederne for etablering. Der er forskel på, hvor stor betydning virksomhederne tilskriver erhvervsfremstødene, afhængigt af om formålet med deltagelsen i erhvervsfremstødet var at vurdere mulighederne for etablering på markedet. For virksomhederne der havde til formål at vurdere mulighederne for etablering, angiver 46 pct. af SMV erne og 44 pct. af de større virksomheder, at etableringen i meget høj grad eller høj grad kan tilskrives erhvervsfremstødene, jf. figur 6.3. Case om betydningen af erhvervsfremstød for SMV er NISSEN energi teknik deltog i 2015 på en messe i USA med henblik på at træde ind på det amerikanske marked. NISSEN energi teknik er en mindre virksomhed og vurderer, at erhvervsfremstødet var afgørende for deres beslutning om at træde ind på det amerikanske marked. Det ville være for stor en opgave. På erhvervsfremstødet var var alt arrangeret i forvejen, og de fik den nødvendige støtte, der gav dem mulighed for at fokusere på at markedsføre virksomheden og dens produkter. NISSEN energi teknik er efterfølgende lykkes med at komme ind på det amerikanske marked, hvilket har ført til en betydelig vækst i omsætningen (eksport) og antal ansatte. 38 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

39 FIGUR 6.3 Vurdering af fremstødenes betydning for etablering for dem der havde til formål at vurdere mulighederne for etablering 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: N=114 for SMV og 75 for Større virksomheder I det følgende kigger vi på fremstødenes betydning for etablering, for de virksomheder der havde til formål at vurdere mulighederne for etablering, fordelt på de fire kategorier af lande defineret i den makroøkonomiske analyse i kapitel 4. Fremstødenes betydning for etablering har været størst for de virksomheder, der har deltaget i erhvervsfremstød i lande med en positiv udvikling i den samlet import og valutakursen. Betydningen falder gradvist, når enten udviklingen i den samlede import eller valutakursen har været negativ, og den laveste betydning af fremstødet for etablering ses hos de virksomheder, der har deltaget i erhvervsfremstød i lande med en negativ udvikling i begge faktorer. 12% 37% 35% 35% 35% 11% 9% SMV'er I meget høj grad I nogen grad I høj grad 13% Større Virk. I mindre grad FIGUR 6.4 Vurdering af fremstødenes betydning for etablering for dem der havde til formål at vurdere mulighederne for etablering fordelt efter fremstødslandets kategori 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Positiv udvikling Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet, spørgeskemaundersøgelse og af databank.worldbank.org Note: N= 69 for Positiv udvikling, 4 for Negativ udvikling i samlet import, 94 for Negativ udvikling i valutakurs og 15 for Negativ udvikling. De fire kategorier indikerer udviklingen i det pågældende land, som fremstødet har været afholdt i. Positiv udvikling indikerer en positiv udvikling for både samlet import og valutakurs. Negativ udvikling i samlet import indikerer en positiv udvikling i valutakurs, men negativ for den samlet import. Negativ udvikling i valutakurs indikerer en negativ udvikling i valutakursen, men en positiv udvikling i den samlet import. Negativ udvikling indikerer en negativ udvikling for både samlet import og valutakursen. For lande med en positiv udvikling, har hele 57 pct. af virksomhederne, til formål at vurdere mulighederne for etablering, angivet at etablering i meget høj eller høj grad kan tilskrives erhvervsfremstødet. Modsat gør det sig gældende for lande med en negativ udvikling, her svarer kun 27 pct. at etableringen kan tilskrives erhvervsfremstødet i meget høj grad eller høj grad. Negativ udvikling i samlet import I meget høj grad I nogen grad Negativ udvikling i valutakurs I høj grad I mindre grad Negativ udvikling ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 39

40 6.4 Øget etablering i forhold til marked I dette afsnit præsenteres effekterne af fremstødene for øget etablering i forskellige regioner. Overordnet set har den geografiske afstand til det fremmede marked, ikke nødvendigvis en stor betydning, i forhold til etableringseffekterne af fremstødene. etablering var formålet med fremstødet her, har opnået en positiv etableringseffekt. De tilsvarende procenter for fremstødene i Asien, Europa, Mellemøsten og øvrige lande er 88 pct., 85 pct., 83 pct. og 75 pct. I absolutte tal, er der for begge år opnået flest etableringer i Europa, hvor flest fremstød også er afholdt. Som det ses af nedenstående tabel 6.5, indikerer resultaterne, at den højeste andel af positive etableringseffekter i 2014 forekommer ved fremstød i Mellemøsten. 100 pct. af de virksomheder, som har angivet, at etablering var formålet med fremstødet, har således opnået en positiv etableringseffekt. Det skal dog bemærkes, at kun få virksomheder har deltaget i erhvervsfremstød i Mellemøsten. De tilsvarende procenter for fremstødene i Amerika, Asien og Europa er 74 pct., 92 pct. og 93 pct. For fremstødene i 2015 udviser fremstødene i Amerika den højeste andel af positive etableringseffekter, 91 pct. af de virksomheder, som har angivet at TABEL 6.5 Etableringseffekten i forhold til fremstødets region Marked Amerika Asien Europa Mellemøsten Øvrige Antal deltagere som har opnået etableringseffekt Andel* Antal deltagere som har opnået etableringseffekt Andel* pct pct pct pct pct pct pct pct Total *Note: Andelen udtrykker andelen af deltagere som har opnået etableringseffekt, set i forhold til antallet af deltagere som har angivet, om der er opnået etableringseffekt - angiver at der ikke er nok observationer til at kunne oplyse en effekt Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse 40 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

41 6.5 Øget etablering i forhold til officielt/ikkeofficielt fremstød Dette afsnit ser nærmere på etableringseffekten opnået ved deltagelse i fremstød, opdelt på officielle og ikke-officielle fremstød. Et officielt fremstød er som tidligere nævnt defineret ved at have deltagelse af en person fra Kongehuset eller en minister. Virksomheder, som har deltaget i officielle erhvervsfremstød i 2014 og 2015, angiver, at erhvervsfremstødet har haft større betydning for øget etablering, end virksomheder der har deltaget i almindelige fremstød. 24 pct. af virksomhederne, der har deltaget i et officielt fremstød, og som havde til formål at undersøge etableringsmuligheder, angiver, at etableringen i meget høj grad kan tilskrives erhvervsfremstødet, jf. figur 6.6. Samme tal er 9 pct. for virksomhederne, der har deltaget i ikke-officielle fremstød. FIGUR 6.6 Øget etablering fordelt på om fremstødet er officielt eller ej, for dem hvor formålet var at vurdere mulighederne for etablering 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ikke officelt I meget høj grad I nogen grad I høj grad Officielt I mindre grad Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=25 for Officielt og N=164 for Ikke officielt ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 41

42 7 Effekter vedr. styrket kontakt I dette afsnit ses på de effekter, som fremstødene har haft/forventes at få i form af styrket kontakt til, eller dialog med, strategisk vigtige parter på markedet for fremstødet. Disse effekter sættes, som i de øvrige afsnit i forhold til en række betydende faktorer i form af: Landevalg Virksomhedernes formål med fremstødet Landenes makroøkonomiske situation Officielle/ikke-officielle fremstød 7.1 Fremstødenes betydning for kontakt Der er overordnet set ikke den store forskel på kontakteffekten for store og små virksomheder. Der er derimod stor forskel på, hvilke parter virksomhederne opnår en øget kontakt til. Ca. 80 pct. af virksomhederne har opnået en styrket kontakt til virksomheder i udlandet. Det gælder både for SMV er og større virksomheder. Den største forskel mellem SMV er og større virksomheder er i forhold til styrket kontakt til offentlige myndigheder eller institutioner i udlandet. Her angiver en større andel af de større virksomheder, at de har styrket kontakten, svarende til 35 pct. mod 22 pct. for SMV erne, jf. figur 7.1. Det kan hænge sammen med, at en del af de mindre virksomheder ikke har gavn af at være i tæt kontakt med offentlige myndigheder, men fokuserer på kontakt til mulige, private kunder. FIGUR 7.1 Til hvilke parter er kontakten styrket 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SMV'er Virksomheder i udl. Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: N=274 for SMV og 243 for Større virksomheder Virksomhederne deltager som tidligere nævnt med forskellige formål. Ikke overraskende angiver en større andel af virksomhederne, at erhvervsfremstødet havde betydning, når deres formål var at styrke kontakten. Forskellen på andelen, der angiver, at fremstødet havde betydning for den styrkede kontakt, er størst for SMV erne. Her svarer knap 80 pct. af dem, der havde til formål at øge kontakten at erhvervsfremstødet har styrket kontakten. For dem der ikke havde til formål at øge kontakten har 52 pct. alligevel opnået en styrket kontakt på baggrund af erhvervsfremstødet, jf. figur 7.2. Større virksomheder Offentlige myndigheder eller institutioner i udl. Virksomheder i DK Offentlige myndigheder eller institutioner i DK Relativt få virksomheder angiver, at de har opnået en øget kontakt til offentlige myndigheder eller institutioner i Danmark. Det gælder godt 10 pct. af virksomhederne for både SMV er og større virksomheder. 42 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

43 FIGUR 7.2 Andel virksomheder der har svaret at deltagelse i fremstødet har styrket kontakten 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% SMV'er Større Total virksomheder Formål at øge kontakten Ikke formål at øge kontakten Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: N=336 for SMV og 286 for Større virksomheder I det følgende kigger vi på fremstødenes betydning for at virksomhederne styrker kontakten til strategisk vigtige parter, fordelt på de fire kategorier af lande defineret i den makroøkonomiske analyse i afsnittet Makroøkonomisk analyse. Der har været en begrænset forskel på, hvortil kontakten er styrket fordelt på erhvervsfremstødslandenes makroøkonomiske udvikling. For virksomheder, der har deltaget i erhvervsfremstød i lande med en positiv udvikling i landets samlede import og valutakurs, angiver en større andel at de har opnået en styrket kontakt til offentlige myndigheder i både Danmark og udlandet, sammenlignet med de andre lande kategorier. FIGUR 7.3 Til hvilken parter er kontakten styrket fordelt på fremstødslandets kategori 100% 80% 60% 40% 20% 0% Positiv udvikling Negativ udvikling i samlet import Virksomheder i udl. Negativ udvikling i valutakurs Offentlige myndigheder eller institutioner i udl. Virksomheder i DK Offentlige myndigheder eller institutioner i DK Negativ udvikling Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet, spørgeskemaundersøgelse og af databank.worldbank.org Note: N= 231 for Kategori 1, 13 for Kategori 2, 453 for Kategori 3 og 70 for Kategori 4. Note: N= 153 for Positiv udvikling, 9 for Negativ udvikling i samlet import, 295 for Negativ udvikling i valutakurs og 44 for Negativ udvikling. De fire kategorier indikerer udviklingen i det pågældende land, som fremstødet har været afholdt i. Positiv udvikling indikerer en positiv udvikling for både samlet import og valutakurs. Negativ udvikling i samlet import indikerer en positiv udvikling i valutakurs, men negativ for den samlet import. Negativ udvikling i valutakurs indikerer en negativ udvikling i valutakursen, men en positiv udvikling i den samlet import. Negativ udvikling indikerer en negativ udvikling for både samlet import og valutakursen. Det skal dog bemærkes, at nogle af effekterne for de forskellige landekategorier er baseret på et begrænset antal observationer. Det er derfor svært at konkludere noget endeligt. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 43

44 7.2 Styrket kontakt i forhold til marked Den følgende tabel viser kontakteffekterne i forhold til fremstødets geografiske lokalisering. Fremstødene dækker Amerika (nord, mellem og syd), Asien, Europa og Mellemøsten. For deltagerne på fælles erhvervsfremstød i 2014, er den højeste andel af deltagere, som opnår øget kontakt, på fremstødene i Europa, hvor 83 pct. af deltagerne opnår øget kontakt og dialog med udenlandske og indenlandske parter. Flest fremstød har foregået på europæiske markeder, og det største antal deltagere, som har opnået øget kontaktskabelse, findes ligeledes her. Case om betydningen af øget kontakt HedeDanmark deltog i 2014 på en messe i Rusland for at sælge juletræer. Salg på det russiske marked forudsætter, at man dyrker relationen og kontakten. Formålet med deltagelsen i messen var dels at få bygget tætte relationer med de kunder, som de allerede i forvejen havde. Dels at bygge relationer til nye potentielle kunder. Ud over umiddelbart salg af 7-8 læs juletræer, har det skabt mange nye kontakter, som de har dyrket efterfølgende. En del af de kontakter, som de fik i 2014 har inden for det seneste år hentet tilbud hos HedeDanmark. Havde de ikke haft muligheden via deltagelse i fremstødet, havde de formentlig alene fokuseret på deres største marked Tyskland. For fremstødene afholdt i 2015, ses den højeste andel af deltagere som opnår øget kontaktskabelse, for fremstødene afholdt i Mellemøsten, hvor 86 pct. af deltagere, som har svaret på spørgsmålet, har opnået en positiv effekt. Også i 2015 er flest fremstød afholdt i Europa, og også flest deltagere har her opnået øget kontaktskabelse. FIGUR 7.4 Kontakteffekten i forhold til fremstødets region Region Antal deltagere som har angivet en positiv kontakteffekt Andel* Antal deltagere som har angivet en positiv kontakteffekt Andel* Amerika pct pct. Asien pct pct. Europa pct pct. Mellemøsten 9 69 pct pct. Øvrige pct. Total pct pct. Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: * Andelen udtrykker andelen af deltagere som har angivet en positiv kontakteffekt, set i forhold til antallet af deltagere som har angivet om kontakten er øget - angiver at der ikke er nok observationer til at kunne oplyse en effekt 44 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

45 7.3 Styrket kontakt i forhold til officielt/ikkeofficielt fremstød Nedenfor præsenterer tabellen forskellene i opnåelse af en styrket kontakt til vigtige parter, fordelt på henholdsvis officielle/ikke-officielle fremstød. Et andet billede gør sig gældende for fremstødene i 2015, hvor kontakteffekten for de officielle fremstød er faldet, således at 73 pct. af deltagerne opnår positiv kontaktskabelse. Andelen er dog omvendt steget en smule for de ikke-officielle fremstød, og her opnår 81 pct. af deltagerne en positiv kontakteffekt. Som det ses, har 79 pct. af de virksomheder som har deltaget i officielle fremstød i 2014 opnået øget kontakt med strategisk vigtige parter, mens 80 pct. af virksomhederne på de ikke-officielle fremstød, har opnået øget kontakt. Der er altså opnået cirka lige mange kontakt- og dialog-effekter i forbindelse med de officielle fremstød som ved de ikke-officielle fremstød. Virksomheder kan have forskellige formål ved deltagelse i fælles erhvervsfremstød. Nogle virksomheder kommer med det formål at øge deres omsætning på markedet, andre for at styrke kontakten til strategisk vigtige parter. Der er ingen stor forskel mellem den øget kontakt på de officielle fremstød og de ikke officielle fremstød, for de virksomheder der havde til formål at styrke kontakten jf. figur 7.6. Den er lidt lavere for de officielle, men forskellen er begrænset og baseret på et begrænset antal observationer, og derfor svær at konkludere ud fra. Der er stort set ingen forskel på den øgede kontakt fra 2014 til 2015 for de virksomheder, der har deltaget på et ikke-officielt fremstød. 84 pct. af virksomhederne der havde til formål at øge kontakten, har opnået en øget kontakt. FIGUR 7.5 Kontakteffekt fordelt på om fremstødet er officielt eller ej Officielt/ikke-officielt Antal deltagere som har angivet en positiv kontakteffekt Andel* Antal deltagere som har angivet en positiv kontakteffekt Andel* Ikke-officielt Officielt Total pct pct pct pct pct pct. Kilde: DAMVAD 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse Note: * Andelen udtrykker andelen af deltagere som har angivet en positiv kontakteffekt, set i forhold til antallet af deltagere som har angivet om kontakten er øget ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 45

46 FIGUR 7.6 Andel der har styrket kontakten fordelt på om fremstødet er officielt eller ej, for dem hvor formålet var at styrke kontakten 100% 80% 60% 40% 20% 0% Ikke-officielt Officielt effekt til offentlige myndigheder i både ind og udland, sammenlignet med ikke-officielle fremstød. 50 pct. af de virksomheder der har deltaget i et officielt fremstød angiver at de har styrket kontakten til offentlige myndigheder eller institutioner i udlandet, mens kun 24 pct. af virksomhederne som har deltaget i et ikke-officielt fremstød angiver de har øget kontakten, jf. figur 7.7. Samme billede gør sig gældende for den øget kontakt til offentlige myndigheder eller institutioner i Danmark, her svarer 27 pct. af virksomhederne der har deltaget i et officielt fremstød at de har øget kontakten, mens tallet kun er 9 pct. for de ikke-officielle fremstød Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=197 for 2014 (heraf 17 officielle) og N=208 for 2015 (heraf 45 officielle). For de virksomheder der har opnået en øget kontakt, er der stor forskel på til hvilke parter, de har styrket kontakten. Størstedelen af virksomhederne har styrket kontakten til virksomheder i udlandet uanset om de har deltaget på et officielt eller ikkeofficielt fremstød. For virksomheder der har deltaget i officielle fremstød ses en langt større kontakt Case om betydningen af officiel deltagelse for en øget kontakt I 2014 deltog en virksomhed indenfor mode i et erhvervsfremstød i Storbritannien, som en del af London Fashion Week. Deltagelsen i erhvervsfremstødet var en del af en langsigtet strategi om at booste virksomhedens omtale og skabe øget opmærksom omkring brandet. Virksomheden har deltaget i mange andre erhvervsfremstød og påpeger, at deltagelse af Kronprinsparret har stor betydning for den omtale, der er af erhvervsfremstødene. Da et af hovedformålene med erhvervsfremstødene for virksomheden er at pleje deres kunder på markedet, i form af optikere, så er det ekstra fornemt at kunne invitere kunder ud med Kronprinsparret. 46 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

47 FIGUR 7.7 Til hvilke parter er kontakten styrket fordelt på om fremstødet er officielt eller ej 100% 80% 60% 40% 20% 0% Virksomheder i udl. Offentlige Virksomheder i myndigheder DK eller institutioner i udl. Offentlige myndigheder eller institutioner i DK Ikke officielt Officielt Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=86 for officielle og N=431 for ikke officielle. Det tyder således på, at de officielle fremstød er bedre til at styrke kontakten til de offentlige myndigheder. Det kan skyldes, at de officielle fremstød ofte tiltrækker en langt større andel af højtstående og offentlige personer. ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 47

48 8 Betydningen af tilskud I dette afsnit ses nærmere på den betydning det havde for deltagernes beslutning om at deltage i erhvervsfremstødet, at der blev ydet tilskud fra Eksportrådet. FIGUR 8.1 Betydning af tilskuddet i forhold til virksomhedernes størrelse 100% Deltagernes vurdering af tilskuddets betydning sættes i forhold til en række betydende faktorer som i afsnittene ovenfor, i form af: Virksomhedernes størrelse Fremstødets region Officielle/ikke-officielle fremstød 80% 60% 40% 20% 0% SMV'er Meget stor betydning Større virksomheder Stor betydning 8.1 Betydning af tilskud i forhold til virksomhedsstørrelse Der er forskel på hvor stor betydning tilskuddet har for om de enkelte virksomheder deltager i erhvervsfremstød. Nogle virksomheder har mere brug for det end andre. Generelt angiver SMV erne en større betydning af tilskuddet end de større virksomheder. 72 pct. af SMV erne som har deltaget i et fælles erhvervsfremstød i 2014 eller 2015, angiver at tilskuddet fra Eksportrådet har meget stor eller stor betydning, jf. figur 8.1. For de større virksomheden har tilskuddet i mindre grad betydning for deres beslutning om at deltage. Dog ses det, at 55 pct. angiver at tilskuddet har meget stor eller stor betydning. Nogen betydning Mindre betydning Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=367 for SMV er og N=312 for Større virksomheder Overordnet set har tilskuddet altså stor betydning for virksomhedernes beslutning om at deltage. Det samme billede gør sig gældende fra respondenter som er blevet interviewet. Dog er det mest de mindre virksomheder, som fremhæver betydningen af tilskuddet, da de mindre virksomheder ikke har ligeså mange ressourcer at flytte rundt med. 48 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

49 8.2 Betydningen af tilskud i forhold til marked Der en begrænset forskel på tilskuddets betydning for beslutningen om at deltage, alt efter til hvilken region erhvervsfremstødet bliver afholdt. I 2014 var det for fremstød i Amerika, at den største andel af virksomhederne svarede at tilskuddet havde en positiv betydning. Her angav 75 pct. af virksomhederne at tilskuddet havde en meget stor eller stor betydning. I 2015 var det for fremstød afholdt i Mellemøsten at den største andel af virksomheder angav at tilskuddet havde en meget stor eller stor betydning, hvor dog kun få har deltaget. Den laveste andel der tillægger tilskuddet en positiv betydning, er blandt deltagerne i Asien for begge år. TABEL 8.2 Betydning af tilskud i fht. fremstødets region Region Antal deltagere som har angivet en positiv betydning* Andel** Antal deltagere som har angivet en positiv betydning* Andel** Amerika Asien Europa Mellemøsten Øvrige Total pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: *Positiv betydning = De respondenter som har svaret Meget stor betydning eller Stor betydning. - angiver at der ikke er nok observationer til at kunne oplyse en effekt ** Andelen udtrykker andelen af deltagere som har angivet en positiv betydning af tilskuddet fra ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 49

50 8.3 Betydningen af tilskud i forhold til officielt/ikke-officielt fremstød I det følgende sættes betydningen af tilskuddet fra Eksportrådet i forhold til om fremstødet er officielt eller ikke-officielt. Et officielt fremstød er som tidligere nævnt defineret ved at have deltagelse af en officiel person fra Kongehuset eller en minister. Tilskuddet har en lidt lavere betydning for deltagerne til de officielle fremstød, men forskellen er begrænset og baseret på et begrænset antal observationer, og derfor svær at konkludere ud fra. Der er stort set ingen forskel på betydningen af tilskuddet fra 2014 til FIGUR 8.3 Andel der har angivet tilskuddet har en positiv betydning* fordelt på om fremstødet er officielt eller ej 80% 60% 40% 20% 0% Ikke-officielt Officielt Kilde: DAMVAD Analytics 2017, på baggrund af data fra Eksportrådet og spørgeskemaundersøgelse. Note: N=236 for 2014 (her 24 officielle) og N=200 for 2015 (heraf 34 officielle). *Positiv betydning = De respondenter som har svaret Meget stor betydning eller Stor betydning. 50 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

51 9 Bilag BILAG 9.1 Oversigt over interviewvirksomheder og tilhørende erhvervsfremstød Virksomhedsnavn Erhvervsfremstød NISSEN energi teknik A/S Erhvervsfremstød i USA på WEFTEC d september 2015 for vand- og spildevandssektoren Rambøll Danmark A/S Officielt erhvervsfremstød i Tyskland d maj 2015 ifm. DKH Kronprinsparrets besøg Mette Munk A/S Officielt erhvervsfremstød i Korea d november 2014 m. ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri AVK Holding A/S Officielt erhvervsfremstød i Sydafrika d november 2015 ifm. HKH Kronprinsens besøg HedeDanmark A/S Erhvervsfremstød i Rusland på Flowers IPM d august 2014 for prydplanter IBF Betonvare Erhvervsfremstød i Tyskland på NordBau d september 2014 for byggesektoren AC Hydrauclic A/S Erhvervsfremstød i Tyrkiet på Automechanika d april 2015 for automobilindustrien Virksomhed indenfor overfladebehandling af aluminium 17. september 2015 for underleverandører Erhvervsfremstød i Finland på Alihankinta Subcontractor d XN A/S Officielt erhvervsfremstød i Canada d september 2014 ifm. DKH Kronprinsparrets besøg DHI - Institut for Vand og Miljø Officielt erhvervsfremstød i Sydafrika d november 2015 ifm. HKH Kronprinsens besøg Nature DK Erhvervsfremstød i Kina på FHC China d november 2015 for fødevaresektoren Virksomhed indenfor mode Erhvervsfremstød i Storbritannien Re Present Scandinavia d februar 2014 for modebranchen Scanel International A/S Erhvervsfremstød i Malaysia på OGA d juni 2015 for olieog gasindustrien Blücher Metal A/S Erhvervsfremstød i Korea på Kormarine d oktober 2015 for marineindustrien Deko Loft + Væg P/S Erhvervsfremstød i Kina på Marintec China d december 2015 for marineindustrien TannerMedico ApS Officielt erhvervsfremstød i Canada d september 2014 ifm. DKH Kronprinsparrets besøg Fiberline Composites A/S Erhvervsfremstød i Tyskland på WindEnergy d september 2014 for vindenergiindustrien ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM 51

52 BILAG 9.2 Oversigt over Landekoder og navne Landekode Landenavn HRV Kroatien JPN Japan CAN Canada USA USA KOR Sydkorea PER Peru BGD Bangladesh IDN Indonesien PHL Filippinerne VNM Vietnam CHN Kina CUB Cuba QAT Qatar SGP Singapore PER Peru ARE FAE PAK Pakistan CHL Chile IND Indien NLD Holland ESP Spanien PRT Portugal FIN Finland FRA Frankrig BEL Belgien ZAF Sydafrika TUR Tyrkiet SWE Sverige NOR Norge DEU Tyskland GBR Storbritannien MEX Mexico POL Polen ROM Rumænien MYS Malaysia KAZ Kasakhstan LTU Litauen COL Colombia ITA Italien RUS Rusland BRA Brasilien UKR Ukraine NGA Nigeria 52 ERHVERVSFREMSTØD GENNEMFØRT DAMVAD.COM

53 Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K Tel Norsk adresse N-2390 Oslo Tel