Referat. Børne- og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 6/2013 Dannet den: Onsdag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:30-20:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Bemærkninger.

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Budget Befolkningsprognose og demografiændringer Orientering om folkeskolernes indvendige bygningsmæssige rammer Orientering om forslag til ny folkeskolereform Regnskab Overførsel af uforbrugte bevillinger i Budgetrapport pr Orientering fra formand og forvaltning Maj Åben sag Sagsid: 10/14850 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Leon Johansen deltager i mødet efter godkendelse af dagsorden for at give en orientering om skolernes IT opgradering. Pkt. 3 og pkt. 4 byttes rundt. Ej til stede Britta Nielsen

4 2. Budget Befolkningsprognose og demografiændringer Åben sag Sagsid: 13/7304 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Notat om befolkningsprognose 2013 (96746/13) 2 Notal om demografi til budget 2014 (96753/13) Indledning Sagsgang BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Orientering X X Indstilling Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg På driftsområderne dagtilbud, skoler og ældre varierer kommunens udgifter med antallet af borgere i de aldersgrupper områderne omfatter. Områdernes budgetramme korrigeres hvert år som en teknisk ændring på baggrund af den forventede befolkningsudvikling. Beskrivelse af sagen Hvert år i marts måned bliver der udarbejdet ny befolkningsprognose som bygger på kommunens egne forventninger til boligudbygning i budgetperioden og den faktiske befolkningsudvikling i de foregående år vedrørende fødselsrate, til- og fraflytninger m.v. Prognosen vedlægges som bilag. Prognosen anvendes til regulering af budgetrammen for de serviceområder hvor udgifterne varierer med befolkningstallet. Herudover anvendes prognosen i forbindelse med budgettering af indtægter fra indkomstskat og tilskud fra staten. Resultatet heraf vil først foreligge i forbindelse med behandling af budgetforslaget. De foreslåede ændringer er marginale i forhold til den demografiudvikling der allerede er indarbejdet i budgettet for 2013, dog forventes der i de sidste overslagsår et svag stigning i antallet af fødte børn og der forventes nu lidt færre børn i den undervisningspligtige alder. De samlede budgetændringer er vist i nedenstående tabel. Beløb i kr Skoler incl. SFO Dagtilbud Ældre I alt

5 De samlede demografipuljer på områderne skoler, dagtilbud og ældre udgør herefter i årene Beløb i kr Skoler incl. SFO Dagtilbud Ældre I alt Proces Det er Økonomiudvalget der bestiller og godkender befolkningsprognosen. Sagen forelægges de relevante fagudvalg til orientering og eventuel kommentering inden sagen forelægges Økonomiudvalget til godkendelse. Indstilling Økonomidirektøren indstiller: 1. at befolkningsprognosen godkendes 2. at de beregnede demografireguleringer indarbejdes i budgetforslaget for 2014 som tekniske ændringer. Beslutning i Ældreudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt.

6 3. Orientering om folkeskolernes indvendige bygningsmæssige rammer Åben sag Sagsid: 13/9927 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Notat cedr. skolernes bygningsmasse marts 2013 (93852/13) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Forvaltningen har sammen med skolelederne lavet en opgørelse og beskrivelse af skolernes bygningsmæssige indvendige rammer vurderet i forhold til de aktuelle og forventede pædagogiske krav. Beskrivelse af sagen Forvaltningen har i samarbejde med skolelederne lavet vedhæftede beskrivelse (bilag) af skolernes aktuelle fysiske rammer og vurderet disse i forhold til de fysiske krav en eventuel kommende reform af folkeskolen forventes at stille. Regeringens forslag til folkeskolereform, er primært en indholdsreform med følgende tre overordnede mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette betyder flere timer i visse fag og visse fag på et tidligere tidspunkt, samt mere anvendelse af IT og digitale læringsformer. Forslaget indebærer indførelse af aktivitetstimer med lærere og pædagoger. Disse timer skal understøtte de faglige undervisningstimer og kan blandt andet bruges til leg bevægelse og lektiehjælp. Forslaget indebærer endvidere en længere sammenhængende skoledag og et ønske om, at elever og lærere tilbringer mere tid sammen på skolen. Disse indholdskrav stiller også krav til skolens fysiske rammer. Disse er dog ikke beskrevet i regeringens oplæg. Det må dog forventes, at aktivitetstimer, bevægelseskravet, flere undervisningstimer i de praktiske/musiske fag og natur/teknik udløser nogle krav til skolens fysiske rammer. På sammen måde kan det forventes, at kravet om at flytte tid og aktiviteter fra fritidsordninger og klubtilbud over i skolen, også udløser nogle fordringer til skolens fysiske rammer. Endelig x

7 forventes den længere tilstedeværelse på skolen for både elever og lærere, at stille fordringer til de fysiske rammer. På side 4 i bilaget ses et prioriteringsskema opgjort på baggrund af samtaler med de respektive skoleledere. I skemaet har skolelederen angivet hvilke tre største udfordringer vedkommende vurderer skolen i øjeblikket har og som ønskes udbedret Resten af bilaget er konkrete opgørelser af skolernes aktuelle fysiske rammer opgjort efter inspiration fra vejledninger udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning. Høring Ingen høring Økonomi Dagsordenspunktet som en orienteringssag, har ikke umiddelbart bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er administrationens vurdering, at notatet/bilaget giver et retvisende billede af den indvendige bygningsmæssige status på skolerne. Skoleledernes prioriterede ønsker, afspejler de aktuelle udfordringer ud fra en pædagogisk skolefaglig vinkel. Notatet angiver nogle opmærksomhedspunkter i relation til en eventuel reform af folkeskolen ud fra regeringens tanker. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning. Sagen genoptages når folkeskolereformen er vedtaget.

8 4. Orientering om forslag til ny folkeskolereform Åben sag Sagsid: 13/10281 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Bilag - Forslag til ny folkeskolereform.pdf (97485/13) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres om regeringens oplæg til ny folkeskolereform. Beskrivelse af sagen Regeringen har udarbejdet oplæg til foleskolereform (Bilag 1). Forslaget, som der p.t. forhandles om blandt partierne i folketinget, præsenteres kort nedenfor. Teksterne i boksene er citeret direkte fra regeringens oplæg Forslaget indeholder følgende visioner og mål. Vision for en endnu bedre folkeskole Det er regeringens vision, at vi skal have en folkeskole, der udfordrer alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. En folkeskole, der giver børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Folkeskolen skal også udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en skole indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid. Alle børn har lyst til at lære, og lærerne har lyst til at undervise børnene. Med det udgangspunkt skal vi udvikle folkeskolen. Grundlaget lægges allerede i børnenes første år. Dagtilbuddene skal stimulere børnenes naturlige lyst til at lære og gennem legende læringsaktiviteter skabe en mere glidende overgang til folkeskolen. Tre klare mål for folkeskolens udvikling x

9 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Visionerne og målsætningerne er udarbejdede på baggrund af en analyse af styrker og udfordringer i den nuværende folkeskole. Regeringen peger på følgende styrer og udfordringer. Styrker i den danske folkeskole Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere. Danske elever er gode til at forstå og deltage i demokratiske processer. Både elever og lærere oplever en god debatkultur og et godt socialt klima på skolen. I en international undersøgelse ligger Danmark i top, når det gælder klassens debatklima. Forældre har grundlæggende stor tillid til lærere. Skolelærere hører til blandt de mest troværdige faggrupper. Kilder Danmarks Pædagogiske Universitet (2010): ICCS 2009, Internationale hovedresultater, Gallup/Kommunerners Landsforening (2007): Resultat fra gallupundersøgelse foretaget for KL i 2007, Radius/Epinion (2012): Troværdighedsundersøgelse Folkeskolens faglige hovedudfordringer For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde

10 for forskelle mellem de enkelte elever. Kilder OECD (2010): PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do: Student Performance in Reading, Mathematics and Science (vol. I). EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. For at efterleve visioner og mål, og for at adressere udfordringer har regeringen stillet forslag om følgende tiltag. Hovedelementerne i regeringens udspil til et løft af folkeskolen En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Børnene skal have en sammenhængende og aktiv skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse. Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp. Alle børn skal bevæge sig hver dag. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse. Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik. Valgfag fra 7. klasse. Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer. Inddragelse af elever og forældre og øget fokus på trivsel. En udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser.

11 Inklusion en folkeskole med plads til alle. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Forbedrede karriereveje for lærere. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i til kompetenceudvikling for ledere. Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere. Korps af læringskonsulenter skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen. Nyt råd for børns læring. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Tre klare nationale mål for folkeskolens udvikling. Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Som det fremgår, vil tiltagene medføre ændringer i forhold til en række forhold. Eksempelvis har kommunerne i dag et råderum til at fastsatte antallet af lektioner. Dette råderum mistes, hvis forslaget gennemføres. Det øgede antal lektioner vil betyde, at SFO ernes åbningstider vil blive reduceret. I dag åbner de efter 4. lektioner (Ca. kl ). Fremadrettet vil de åbne efter 6. lektion dvs. mellem kl og alt efter længde og antal af frikvarterer i løbet af skoledagen. Herudover indføres en ny type af lektioner aktivitetstimer. Disse timer er ikke nærmere defineret, men målsætningen med dem er at understøtte elevernes læring og trivsel. Høring Ingen. Økonomi I forbindelse med vedtagelse af budget 2013, blev det besluttet at skolerne i skoleåret 2013/2014 skal tilbyde vejledende timetal. Med udgangspunkt i dette medfører forslaget til folkeskolereform, at der på kommunalt niveau på årgang skal tilbydes yderligere ca lektioner pr. uge. I skoleåret 2012/13 underviser lærerne i Ringsted Kommune i gennemsnit 22,6 lektioner pr. uge. Der er således brug for yderligere ca. 45 lærerårsværk. En gennemsnitlig årsindtægt for

12 en lærer i Ringsted kommune er kr. Merudgiften til etablering af det øgede antal lektioner er derfor kr. Denne udregning tager udgangspunkt i, at alle lektioner læses af lærere. I forslaget lægges der op til, at pædagoger og øvrige faggrupper også kan læse aktivitetstimer. Hvis dette besluttes, kan udgiften blive lidt mindre, idet f.eks. pædagoger er lavere lønnede end lærere. KL peger på fire forskellige områder, der kan være med at finansiere merudgiften. Det er fælles for alle fire områder, at det endnu ikke kan fastsættes i hvilket omfang de kan dække merudgiften. De fire områder er: Afbureaukratisering DUT-midler Lærernes arbejdstidsaftale SFO forældrebetaling Afbureaukratisering er ikke nærmere defineret, og DUT-midler vil blive afklaret i forbindelse med årets kommuneaftale. Der er lige indgået overenskomst på lærerområdet, men det kan endnu ikke fastslås hvilken betydning den vil få for udgiften til de øgede antal lektioner. På SFO området har vi i dag et budget på kr. hvoraf forældrebetalingen udgør kr. hvilket giver en forældreandel på 56,5 %. Men SFO ernes budgetter er ikke i alle tilfælde adskilt fra skolernes budgetter. Flere stede er SFO ernes budget til rengøring, el, vand, varme og bygningsdrift indeholdt i skolernes budgetter, hvorfor den reelle forældreandel er lavere end 56,5 %. Forvaltningens vurdering er, at forældrebetalingen udgør ca. halvdelen af den samlede udgift. Hvis åbningstiden reduceres med 20 % som følge af en længere skoledag, og hvis forældrenes andel af samlet udgift fastholdes, vil kommunens budget for SFO området kunne reduceres med ca. 5 mio. kr. Det skal understreges, at der er tale om foreløbige beregninger, som skal kvalificeres i forbindelse med vedtagelse af ny folkeskolereform. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at visioner og mål i forslaget til ny folkeskolereform er relevante og at e kan understøtte fremtidig udvikling på området. Forvaltningen vurderer endvidere, at vi i Ringsted har fokus på nogle af de indsatsområder som nævnes i forslaget. I Børne- og Ungepolitikken er der fokus på, at skabe udfordringer for alle elever, og at etablere lærende og udviklende fællesskaber. Vi har en handleplan for læseundervisningen. Læseresultaterne viser fremgang for eleverne, men vi ligger endnu ikke på landsgennemsnit i alle målinger I forbindelse med vedtagelse af ny skolestruktur blev det besluttet, at prioritere medarbejdernes kompetenceudvikling. Udvalget har netop vedtaget en ny It-strategi, som skal øge elevernes it-kompetencer Børne- og Ungepolitikken fokuserer på et tættere samarbejde med og inddragelse af forældre og børn/unge

13 Aktuelt igangsættes strategiske udviklingsinitiativer vedr. styrkelse af bl.a. sammenhænge og overgange fra dagtilbud til skole og SFO samt fra udskoling til ungdomsuddannelse samt muligheder for et øget samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner i Ringsted Uanset hvilken form den nye folkeskolereform bliver vedtaget i, er det forvaltningens vurdering, at den vil medføre betydelige forandringer. Det er derfor vigtigt, at der i skoleåret tilrettelægges et implementeringsforløb med involvering af skolernes aktører, der gør skolerne i Ringsted Kommune i stand til at efterleve den nye reform. Når reformen bliver vedtaget, vil udvalget blive præsenteret for konkret opæg til implementeringsproces. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning og oplæg til ny folkeskolereform drøftes. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning.

14 5. Regnskab 2012 Åben sag Sagsid: 13/10247 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Generelle bemærkninger til regnskab 2012 (97253/13) 2 Specielle bemærknnger til regnskab 2012 (97276/13) 3 Igangværende og afsluttede anlægsprojekter (97280/13) 4 Øvrige oversigter og redegørelser (97289/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X X X X X X X Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted kommunes regnskab for 2012 foreligger som følgende 5 bilag til dagsordenen: Generelle bemærkninger. Specielle bemærkninger (regnskabsbemærkninger for de stående udvalgs politikområder samt afsluttede anlægsarbejder). Bilag: Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsarbejder samt regnskaber for afsluttede anlægsarbejder Bilag: Regnskabsoversigt, som viser det budget Byrådet vedtog i oktober 2011 samt givne tillægsbevillinger Bilag: Øvrige oversigter og redegørelser bestående af: o o o o Personaleoversigt Arbejder udført for andre offentlige myndigheder Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand Garantiforpligtelser Beskrivelse af sagen Kommunens regnskab for 2012 i sammendrag:

15 Det detaljerede regnskab fremgår af vedhæftede bilag 1. Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 73 mio. kr., hvilket er 43 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Resultatet skal ses i lyset af, at der i 2012 er tilbagebetalt 51 mio. kr. vedrørende efterregulering af skatter for Afvigelsen skyldes, at der er anvendt færre penge til områderne Ledelse og Personale, Skoler, Dagtilbud, Børn og Unge, Ungeenhed og Beskæftigelsesområdet end forudsat i budgettet. Til gengæld er der forbrugt mere end forudsat i budgettet til Ejendomsstaben, Sundhed, Handicap, Social og Psykiatri og Kulturområdet. I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 20 mio. kr. hvilket er 68 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Resultatet af de brugerfinansierede område Renovation er en nettoindtægt på 5 mio. kr. Som en del af de skattefinansierede driftsudgifter har serviceudgifterne udgjort mio. kr. hvilket er 29 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunen har således overholdt servicerammen for Kommunens likvide aktiver viste ultimo mio. kr., hvilket er 67 mio. kr. bedre end det vedtagne budget. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug, såvel som mindreforbrug lægges i kassen. Det skal bemærkes, at Byrådet i separat sag vedrørende overførelse af uforbrugte bevillinger i 2012 tager stilling til gældsafvikling og overførsel af positive budgetoverførsler til 2013 i forhold til mer- og mindreforbrug i regnskabsår 2012.

16 Likviditet Umiddelbart giver regnskabet en likviditetsforbedring på 125 mio. kr. Forbedringen skal dog ses i lyset af, at der under finansielle poster er en afvigelse på 61 mio. kr. der vedrører finansforskydninger, idet der pr. 31/ var ekstraordinært mange fakturaer fra andre kommuner og leverandører der vedrørte regnskabsåret 2012, der først var forfalden til betaling i 2013 og derved først belaster likviditeten i Såfremt der korrigeres herfor er likviditetsforbedringen på 64 mio. kr. I forlængelse af regnskabsafslutningen og i separat sag indstilles overført i alt 53 mio. kr. til forbrug i 2013 og -2 mio. kr. indstilles overført til Den varige likviditetsforbedring er derfor 13 mio. kr. Anlægsregnskaber Regnskaber for afsluttede anlægsprojekter er udarbejdet efter samme principper som tidligere år. Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsætter ikke nærmere formkrav til aflæggelse af anlægsregnskabet, hvorfor det er overladt til kommunerne selv at fastsætte regler for anlægsregnskaber. Anlægsregnskaber i Ringsted Kommune har tidligere været aflagt på et overordnet nivieau hvor der primært har været fokus på afvigelse i forhold til den samlede anlægsbevilling. Fra 2013 er kommunens kasse- og regnskabsregulativ blevet opdateret med mere detaljerede regler for aflæggelse af anlægsregnskaber. Anlægsregnskaber vil derfor i overensstemmelse hermed fremover blive forelagt i særskilte sager afhængig af bruttoudgifternes størrelse og størrelsen på eventuelle budgetafvigelser. Regnskaberne vil herudover blive aflagt på et mere detaljeret niveau, herunder vil det blandt andet fremgå, i hvilket omfang projekteringsomkostninger er købt eksternt eller leveret som interne ydelser af kommunen selv. Projekteringsomkostninger har hidtil været registreret samlet uden en klar opdeling i eksterne og interne udgifter, herunder er der ikke foretaget timeregnskab for de interne projekteringsomkostninger. Økonomi Der henvises til bilag. Indstilling Økonomidirektøren indstiller: 1. at regnskabet, incl. bemærkninger godkendes. 2. at afsluttede anlægsprojekter godkendes 3. at afvigelser mellem budget og regnskab finansieres af kassen. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt

17 Ej til stede: Klaus Hansen Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lundsgaard Beslutning i Ældreudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt.

18 6. Overførsel af uforbrugte bevillinger i 2012 Åben sag Sagsid: 13/10247 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Overførsel af uforbrugte bevillinger i 2012 (99220/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X X X X X X X Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Overførsel af budgetbeløb fra et budgetår til et efterfølgende har dels likviditetsmæssig virkning og dels virkning i forhold til budgetloven hvor kommunen bliver målt på de faktiske udgifter i forhold til det vedtagne budget til service i det enkelte regnskabsår. Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har et samlet mindreforbrug et givent år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en bøde af staten på et beløb på mellem 60 og 100 % af budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det skal bemærkes, at den nye budgetlov skærper Regeringens mulighed for at foretage individuelle sanktioner overfor kommunerne. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 16,1 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til Såfremt de overførte beløb på 16,1 mio. kr. samt hele det vedtagne budget bliver forbrugt i 2012, er der således en risiko for, at kommunen vil blive omfattet af sanktionslovgivningen. For at imødegå dette, er der i budgettet for 2013 afsat en udisponeret teknisk servicepulje på 20 mio. kr. med henblik på håndtering af overførsler m.v. Det foreslås, at puljen tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. Når staten endeligt opgør om kommunen har overholdt servicerammen for 2013 bliver den målt i forhold til det vedtagne budget hvor den tekniske servicepulje var indarbejdet. Med en stram økonomistyring er det direktionens vurdering, at det er muligt at overholde servicerammen for 2013.

19 Økonomien følges under alle omstændigheder tæt, og i forbindelse med aflæggelse af halvårsregnskab i august 2013 vil det blive vurderet, om der er behov for initiativer der begrænser forbruget i 2013, med henblik på overholdelse af serviceudgiftsrammen. Beskrivelse af sagen På baggrund af regnskabsresultatet kan der opstilles følgende oversigt over bevillinger der overføres til 2013 eller senere. Alle overførsler vedrørende skattefinansieret drift er serviceudgifter. Den likviditetsmæssige virkning, af overførslerne er, at der i 2013 er i alt 53,3 mio. kr. til disposition udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 16,1 mio. kr. serviceudgifter, 8,0 mio. kr. beskæftigelsesområdet, 25,3 mio. kr. anlæg og 4,0 mio. kr. finansielle poster. Overførslen til 2014 indarbejdes i budgetforslaget for Specifikationer fremgår af vedlagte bilag 1. I budgettet for 2012 er fastsat følgende regler for bevillinger og overførsel af uforbrugte bevillinger: Bevillinger Budgetrammen til drift for hvert politikområde er opdelt i to bevillingstyper:

20 En udvalgsbevilling Et antal institutionsbevillinger Forskellen på de to bevillingstyper vedrører adgangen til automatisk overførsel af uforbrugt budget til efterfølgende budgetår. I regnskabsår 2012 fastsættes overførselsadgangen således til 5 % for daginstitutioner. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 10 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. For specialinstitutioner fastlægges overførselsreglerne jf. rammeaftalen. Den udgør pt. 5 %. For øvrige institutioner fastlægges overførselsadgangen til 2 %. I særlige tilfælde kan overførselsadgangen hæves til maksimalt 5 % på baggrund af konkret ansøgning og til bestemte formål. Som udgangspunkt er der ikke overførselsadgang for udvalgsbevillinger medmindre Byrådet har besluttet andet. Anlæg Et eventuelt uforbrugt budget til et planlagt anlægsarbejde i et regnskabsår vil blive overført til det efterfølgende års budget, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet. Budgettet fremgår af investeringsoversigterne. Beskæftigelsesområdet Området bliver udover kommunale skatter finansieret af statsrefusioner, budgetgaranti og beskæftigelsestilskud. Det er ikke omfattet af serviceudgiftsrammen bortset fra løntilskud og øvrige sociale formål. Budgetgaranti og beskæftigelsestilskud bliver reguleret efterfølgende når regnskaberne for alle kommuner er opgjort. Efterreguleringernes omfang bliver udmeldt fra staten i løbet af Et væsentligt mer- eller mindreforbrug på området vil derfor ikke nødvendigvis påvirke kommunens økonomi på sigt. Til imødegåelse af en forventet efterregulering at budgetgaranti og beskæftigelsestilskud overføres 8,0 mio. kr. Overførslen placeres budgetmæssigt i en pulje under Økonomiudvalget under Skatter, tilskud og udligning. Økonomi Der henvises til bilag. Indstilling Økonomidirektøren indstiller: 1. at uforbrugte bevillinger i 2012 genbevilges som anført. 2. at det afsatte tekniske servicepulje i 2013 på 20 mio. kr. tilbageføres kassen. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Klaus Hansen Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde.

21 Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lundsgaard Beslutning i Ældreudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede Kisser F. Lehnert

22 7. Budgetrapport pr Åben sag Sagsid: 13/10313 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 - Budgetrapport pr pdf (102519/13) 2 Bilag 2 - Specifikationer.pdf (102521/13) 3 Bilag 3 - Anlæg i tal.pdf (102524/13) 4 Bilag 4 - Anlæg i tekst.pdf (102215/13) 5 Bilag 5 - indberetning på det specialiserede socialområde 1. kvt pdf (102696/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X X X X X X X Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Med udgangspunkt i forbruget i årets første tre måneder er der udarbejdet budgetrapport ultimo marts Dette er årets første budgetrapport. Budgetrapporten omfatter alle bevillinger og dermed både drift og anlæg. Beskrivelse af sagen Budgetrapporten skal sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for regnskabsresultatet. Budgetrapporten omfatter dels det skattefinansierede driftsområde og det brugerfinansierede driftsområde. Herudover er der udarbejdet prognose, der tillige omfatter anlæg og renter. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af marts Hele kr. Korrigeret budget 2013 (ekskl. Overf.) Forbrug 1. kvartal Forventet regnskab 2013 Afvigelse regnskab 1 Indtægter Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget Plan- og Boligudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Socialudvalg Ældreudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget

23 3 Renter Resultat af ordinær drift Hele budgetrapporteringen med bemærkninger er vedlagt i bilag 1. I bilag 2 er vedlagt oversigt af talmaterialet på detaljeret niveau. Kommunens indtægtsbudget er godt på 2,0 mia. kr., og der forventes mindreindtægter på 2,1 mio. kr. som følge af tilbagebetalinger vedr. ejendomsskat, hvor Skat har nedsat ejendomsvurderingen. For den skattefinansieret drift er det samlede budget 1,9 mia. kr., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug 1,5 mio. kr. Merforbruget svarer til en afvigelse på 0,08 %. På budgetposten renter forventes der merudgifter på 0,4 mio. kr. Således er den samlede driftsforventning et merforbrug på 0,9 mio. kr. dog uden overførsler fra Det samlede mindreforbrug på den skattefinansierede drift på 1,5 mio. kr. dækker over en række forskellige tendenser med både mindre- såvel som merforbrug. For Økonomiudvalget ventes mindreforbrug på 8,3 mio. kr. fordelt på flere poster under ledelse og personale. Forsikringer, lønpuljer og pensioner står for 4,4 mio. kr. mindreforbrug. Hertil kommer forventet mindreforbrug på kontorbudgetter og fælles konti. Klima- og Miljøudvalget venter alene merforbrug på glatførebekæmpelse og snerydning på 0,8 mio. kr. som følge af et koldt første kvartal. For Plan- og Boligudvalget ventes merforbrug på 1,4 mio. kr. på baggrund af et forventet merforbrug i Ejendomscentret. Der er igangsat en budgetanalyse af Ejendomsstaben med det formål at styrke økonomistyringen på området, herunder at sikre budgetoverholdelse i Børne- og Undervisningsudvalget ser på nuværende tidspunkt ud til at give et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. Det er særligt på udvalgsbevillingerne under Børn og Unge samt Dagtilbud til børn, der ventes et mindreforbrug. Den netop overståede konflikt på skoleområdet er ikke indregnet i ovenstående tal. Mindreudgiften på lærerlønningerne forventes på nuværende tidspunkt at blive på ca. 8,1 mio. kr. Det er p.t. usikkert i hvilket omfang regeringens indgreb og den kommunale skolereform vil påvirke økonomien på skoleområdet i Herunder er det usikkert hvilke udgifter, der vil være forbundet med evt. godtgørelse af manglende undervisningstid til eleverne. Det er en politisk afgørelse, hvorledes et evt. nettoprovenu skal benyttes. På Socialudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Sundhed ventes at give merforbrug på 4 mio. kr. på baggrund af en aktivitetsstigning de første måneder af året under den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet. Handikap, social og psykiatri viser mindreforbrug på 1,0 mio. kr. og Ungeområdet et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. På Ældreudvalgets område forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr. På den aktivitetsbaserede budgetramme ventes et merforbrug på 2,7 mio. kr. hvilket skyldes en stigning de seneste 12 måneder på 6,6 % i antal visiterede timer pr. borger.

24 Der ventes merforbrug på 1,6 mio. kr. i tomgangshusleje på ældreboligerne. Arbejdsmarkedsudvalget viser et forventet merforbrug på 8,1 mio. kr. fordelt på Jobcentret med 6,6 mio. og Ungeenheden med 1,4 mio. kr. Det skal bemærkes, at der er meget stor usikkerhed om resultatet på arbejdsmarkedsområdet som følge af nye arbejdsmarkedsreformer og de afledte økonomiske konsekvenser, som først endeligt afklares i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi. På Kultur- og Trivselsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Den lovpligtige afrapportering på det specialiserede socialområde til Sundhedsministeriet er vedlagt i bilag 5. Resultatet af budgetrapporteringen vedr. anlæg er vist i nedenstående tabel. Tabel 2 Hele kr. Korrigeret budget 2013 ekskl. driftsoverførsle r Forbrug 1. kvartal 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse regnskab Skattefinansieret anlæg Køb og salg af jord Brugerfinansieret drift Brugerfinansieret anlæg Det samlede anlægsbudget udgør 72,5 mio. kr. De forventede afvigelser vedrører forskydninger på aktuelle anlægsprojekter herunder uforbrugte midler fra tidligere år. Der forventes overførsler på 25,6 mio. kr. fra 2012, hvilket giver et nyt korrigeret budget på 98 mio. kr. Når der tages højde for forventede overførsler fra 2012, er der således et forventet merforbrug på 5 mio. kr. under anlægsrammen. Detaljeret oversigt over alle anlægsprojekter kan ses i bilag 3, samt en kort tekst om hvert enkelt anlægsprojekt i bilag 4. Regulering af lønbudgetter KL har i februar 2013 indgået forlig med KTO om de generelle ansættelsesvilkår 1. april 2013 til 31. marts De aftalte lønforbedringer ligger væsentligt under de lønforbedringer, der var forudsat i det vedtagne budget for For budget 2013 er budgetvirkningen, at lønbudgetterne er opreguleret med 0,9 procentpoint mere end der rent faktisk skal anvendes på løn. KL anbefaler derfor, at kommunerne reducerer lønbudgetterne for 2013 til det niveau, der følger af KTO-forliget. De sparede lønmidler forventes at indgå i de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi. For så vidt angår takster for de takstfinansierede institutioner er der ikke krav om, at de skal nedsættes som følge af nedregulering af lønbudgetterne, idet regnskabsmæssige afvigelser indregnes i taksterne to år efter regnskabsåret. Det må således forventes, at taksterne vil skulle reduceres i 2015 som følge af lavere lønudgifter i De budgetmæssige konsekvenser håndteres sammen med øvrige overførsler i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for 2013.

25 Derimod er kommunen forpligtiget til at justere forældrebetalingen for børn i dagtilbud. Derfor ændres taksterne med virkning fra 1. august 2013, således at hele takstnedsættelsen fordeles over årets sidste 5 måneder. Formelt skal ændringer af forældrenes egenbetaling og kommunens tilskud i løbet af året varsles, senest 3 måneder, før ændringen får virkning. Men da der er tale om takstnedsættelser, vurderes det, at takstændingen bør iværksættes fra 1. august Vurdering Budgetrapporten giver anledning til forøget opmærksomhed særligt på følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet, herunder konsekvenser af diverse reformer og konjunkturudvikling. Børne- og Undervisningsudvalget, hvor faldende børnetal, ny skolereform og den nu overståede konflikt skaber usikkerheder om det endelige resultat. Ældreområdet hvor det tyder på en udvikling mod stigende udgifter til visitation til praktisk hjælp, samt fortsat problemer med tomgangshusleje. Sundhedsområdet hvor der på nuværende tidspunkt tegner sig et merforbrug på 3 mio. kr. på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Der er tegn på, at aktiviteten på sygehusområdet er stigende. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at budgetrapporten ultimo marts 2013 jf. bilag 1 tages til efterretning. 2. at nedskrivningen af lønbudgetterne med 0,9 % i det vedtagne budget 2013 godkendes. 3. at reviderede takster for forældrebetaling i institutioner godkendes. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Klaus Hansen Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde. Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Torben Lundsgaard Beslutning i Ældreudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde.

26 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingen godkendes. Ej til stede Kisser F. Lehnert

27 8. Orientering fra formand og forvaltning Maj 2013 Åben sag Sagsid: 09/34063 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Formand: Modtaget underskrifter fra Kastaniehaven. Forvaltning: Rasmus Johnsen ansat som børnecenterchef. Opslag af skolecenterstilling. Kildeskolens bestyrelse ønsker ikke ændring af skolens navn. Udvalget efterkommer bestyrelsens ønske. Elever fra friskoler optag på folkeskolens overbygningsskoler. Ej til stede Kisser F Lehnert

28 Underskriftsside Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V