Referat. Børne- og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 8/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 17:30-19:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune Differentierede takster på Ådalsskolen og STU Åmarken Ny folkeskolereform Orientering fra formand og forvaltning - august Åben sag Sagsid: 10/14850 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Der gøres opmærksom på, at der mangler et tal i økonomiafsnittet under punkt 4 Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard

4 2. Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune Åben sag Sagsid: 13/1678 Sagen afgøres i: Økonomiudvalget Bilag: 1 Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune (16775/13) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Sundhedsudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ringsted Byråd har på et byrådsseminar 30/11-1/ udarbejdet et kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune. Sagen her ligger op til en drøftelse af, hvordan kodekset videre skal indgå i det politisk-administrative arbejde i Ringsted Kommune. Beskrivelse af sagen I forlængelse af KLK-analysen af ledelses- og samarbejdskulturen i Ringsted Kommune i foråret 2012 besluttede Byrådet, at der skulle afholdes et seminar for Byrådet om moral og etik i det politiske arbejde herunder forholdet til den administrative organisation. Seminaret skulle desuden indeholde en redegørelse for Ejendomsstabens og HR-stabens virke samt for den praktiske håndtering af fælles indkøbsaftaler. Seminaret er gennemført den Som bilag til denne sag er Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune, som er produktet fra seminaret af byrådsmedlemmernes drøftelser og enighed om, hvad der er særlig vigtigt i forhold til politisk lederskab. Høring Ingen Økonomi Ingen Indstilling Borgmesteren indstiller, at 1) Økonomiudvalget oversender kodekset til fagudvalgene med henblik på, at de drøfter kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune og deres anvendelse af kodekset 2) Kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune indgår som element i introduktionen af det nye byråd i ) Byrådet én gang årligt drøfter kodeks for godt politisk lederskab i Ringsted Kommune på et seminar eller lignende Beslutning i Økonomiudvalget den Punkt 2 i indstillingen er godkendt.

5 Herudover udsættes sagen indtil der har været afholdt et temamøde med Byrådet og direktionen. Supplerende sagsfremstilling Mandag den 8. april 2013 afholdt Ringsted Byråd et opfølgende seminar omkring kodeks for godt politisk lederskab, hvor direktionen gav en tilbagemelding på det fremadrettede samspil mellem administrationen og Byrådet ift. kodeks for godt politisk lederskab og der var en drøftelse af dette mellem direktionen og Byrådet. Beslutning i Økonomiudvalget den Indstillingen blev godkendt. Supplerende sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede mandag den 3. juni at oversende kodeks for godt politik lederskab til fagudvalgene med henblik på, at fagudvalgene drøfter kodeks og deres anvendelse af dette. Økonomiudvalget vil efterfølgende vurdere, hvorledes kodekset skal indgå i opstarten af det kommende Byråd. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Kodeks for godt politisk lederskab drøftet Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Sagen drøftet. Det anbefales, at det nye udvalg for området snarest muligt i den nye byrådsperiode drøfter anvendelsen af kodeks, herunder forventningsafstemning mellem administration og udvalg. Ej til stede: Jan Jakobsen Beslutning i Plan- og Boligudvalget den Kodeks for godt politisk lederskab drøftet Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Sagen drøftet. Det anbefales, at det nye udvalg for området snarest muligt i den nye byrådsperiode drøfter anvendelsen af kodeks, herunder forventningsafstemning mellem administration og udvalg. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard

6 3. Differentierede takster på Ådalsskolen og STU Åmarken Åben sag Sagsid: 13/15292 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Der fremlægges forslag til differentierede takster på Ådalskolen og STU-Åmarken, hvor de foreslåede takster afspejler udgifterne til eleverne inden for takstkategorierne. For STU-Åmarken foreslås differentierede takster indført fra skoleåret 2013/2014 og for Ådalskolen foreslås det at indføre differentierede takster fra skoleåret 2014/2015. Forslaget til differentierede takster har til formål at sikre, at kommunen lever op til Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland Forslaget indebærer øgede indtægter for kommunen på 0,1 mio. kr. årligt. Beskrivelse af sagen Ringsted kommune har tre takstfinansierede undervisningstilbud, Byskovskolens center Asgård, Vigersted skoles A-afdeling og Ådalskolen. Disse tilbud drives efter Folkeskolelovens Under Ådalskolens organisation ligger tillige STU-Åmarken, som drives efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Byskovskolens center Asgård har siden 2007 haft fem takstkategorier I aftalen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2012 fremgår det, at der lægges vægt på, at de enkelte takster skal være gennemsigtige og så vidt muligt omfatte et så bredt felt af ydelser, at forhandlinger om enkeltog eller tillægsydelser undgås. Det er vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes således en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Der lægges vægt på at taksten dækker de ydelser, som kategoriens målgruppe har

7 behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt, m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme eller forekomme yderst sjældent. Ådalskolen Ådalskolens elevgruppe har en meget bred differentiering af handicap. Alle elever har et væsentligt udviklingshandicap. Nogle elever har derudover lette tillægshandicap, andre middelsvære tillægshandicap og andre igen meget svære tillægshandicap. Ådalskolen har ved udgangen af skoleåret 2012/ elever. Til 14 af disse elever har Ådalskolen forhandlet tillægsydelser i barnets hjemkommune, således at hjemkommunen udover taksten, betaler en tillægsydelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om elever i kategorien: svære tillægshandicap. 85 af Ådalskolens elever har et SFO tilbud i SFO-Kvædehuset. 11 af disse elever har Ådalskolen forhandlet tillægsydelser til. Det foreslås, at der med skoleåret 2014/2015 indføres tre takstkategorier på Ådalsskolen og tilhørende SFO Kvædehuset - lille, mellem og stor. Taksterne vil afspejle indholdet i tilbuddet, og dermed øge gennemsigtigheden for den enkelte kommune og den enkelte elev. Hermed forventes behovet for tillægsydelser at være meget lille. Forslaget indebærer, at Ådalsskolens budget øges med 0,9 mio. kr. Dette beløb består af en nedregulering af elevtallet fra 99 til 92 elever, svarende til en nedregulering af budgettet med 1,5 mio. kr. og en forøgelse af budgettet på 2,4 mio. kr. svarende til de tillægsydelser skolen hidtil har haft som indtægter. Der er således ikke tale om en forøgelse af serviceniveauet. For SFO Kvædehuset indebærer forslaget, at budgettet øges med 0,2 mio. kr. Dette beløb består af en nedregulering af elevtallet svarende til en budgetreduktion på 0,8 mio. kr. og en forøgelse af budgettet på 1,0 mio. kr., svarende til de tillægsydelser skolen hidtil har haft som indtægter. Der er således heller ikke her tale om en forøgelse af serviceniveauet. STU Åmarken Åmarkens målgruppe har tidligere været unge mennesker med svære fysiske og psykiske handicap, ofte med et eller flere tillægshandicap og med intet eller meget lidt talesprog. Alle med behov for omfattende støtte til alle daglige gøremål og med et stort pleje- og omsorgsbehov. Gennem de senere år har også andre målgrupper/elever ønsket et STU tilbud på Åmarken. Elever med et væsentligt udviklingshandicap, med ingen, et lettere eller et middelsvært tillægshandicap. Målgrupper/elever, der tidligere har fået tilbudt et STU- tilbud udenfor Ringsted kommune. Udvidelsen af målgruppen har givet anledning til, at der med dette forslag er udarbejdet differentierede takster, hvor taksten afspejler den enkelte målgruppes behov. I lighed med Ådalsskolen forslås der indført tre takstkategorier - lille, mellem og stor på STU-Åmarken. Taksterne vil afspejle indholdet i tilbuddet, og dermed øge gennemsigtigheden

8 for den enkelte kommune og den enkelte elev. Taksten foreslås ændret fra skoleåret 2013/2014. Åmarken har inden for de senere år har oplevet en relativ stor tilgang af elever fra andre kommuner med svære handicaps. Dette båndlægger betydelige økonomiske ressourcer i institutionen, som ikke modsvares af takstindtægterne. Samtidig vil andre kommuner - i de tilfælde hvor eleverne har knap så svære handicaps - fravælge Åmarken, og i stedet vælge tilbud hvor taksten er lavere. Set i sammenhæng udhuler denne udvikling Åmarkens økonomi og vil medføre et fald i antallet af elever i tilbuddet. I forbindelse med planlægningen af skoleåret 2013/2014 er denne udvikling og sammenhæng blevet meget tydelig, hvilket er forklaringen på, at taksterne forslås ændret allerede i Forslaget om tre takstkategorier har også som formål at sikre, at Åmarken bliver konkurrencedygtig i forhold til lignende tilbud i andre kommuner. Og at der dermed fortsat kan opretholdes et STU-tilbud også for kommunens egne elever. Forslaget indebærer at Åmarkens budget øges med 1,9 mio. kr. Dette beløb består dels af en opregulering af elevtallet svarende til et budget på 0,9 mio. kr. og dels et budget på 1,0 mio. kr., svarende til de indtægter institutionen hidtil har fået ved tillægsydelser. Der er således ikke tale om en forøgelse af serviceniveauet. I nedenstående tabel kan de nuværende takster og forslaget til nye takster ses: Takst pr. Takst Nye takster måned i kr Lille Mellem Stor Ådalskolen SFO morgen SFO eftermiddag SFO udvidet (klub) Åmarken Det skal bemærkes, at taksterne for Ådalskolen er foreløbige takster, som genberegnes ved den endelige takstberegning efter vedtagelse af budget Høring Ingen. Økonomi Forslaget om differentierede takster indebærer følgende ændringer af budgetterne: Budgetændringer: Bevillinger og budgetændringer Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Institutionsbevilling Ådalsskolen SFO Kvædehuset

9 Åmarken Udvalgsbevilling/Takstindtægt er Ådalsskolen SFO Kvædehuset Åmarken TOTAL For Ådalsskolen og tilhørende SFO foreslås der indført nye takster fra skoleåret 2014/2015, og ændringen i 2014 vil derfor være 5/12 af den samlede ændring. For Åmarken foreslås nye takster fra skoleåret 2013/2014, og ændringen i 2013 vil derfor være 5/12 af den samlede ændring. Samlet indebærer forslaget, at institutionsbevillingernes øges med 2,9 mio. kr., og samtidig øges takstindtægterne med samme beløb tillagt 4 % til dækning af administrationsomkostninger. Forøgelsen af takstindtægterne forventes at stamme fra andre kommuners takstbetaling. I forbindelse med udarbejdelse af forslaget, er den nuværende elevbestand fordelt på de nye takstkategorier, og denne fordeling viser, at for kommunens egne elever vil takstomlægningen være udgiftsneutral. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at taksterne for Ådalsskolen og tilhørende SFO samt for Åmarken bør differentieres, således at taksterne afspejler målgruppernes behov og den tilhørende udgift ved tilbuddene. Dels for at følge retningslinjerne i takstaftalen med de øvrige kommuner, og dels for at sikre gennemsigtighed i forhold til indholdet af tilbuddene. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at: 1. taksterne for Åmarken ændres fra skoleåret 2013/2014, og budgetterne ændres tilsvarende. 2. taksterne for Ådalsskolen og SFO Kvædehuset ændres fra skoleåret 2014/2015, og budgetterne ændres tilsvarende. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt med bemærkning om, at der udarbejdes en supplerende sagsfremstilling vedrørende økonomiberegningerne. Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard

10 4. Ny folkeskolereform Åben sag Sagsid: 13/17448 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Aftaleteksten.pdf (152767/13) 2 Bilag 2: Økonomi skolereform samlet.xlsx (160493/13) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august Med denne sag gives en orientering om indholdet i reformen. Derudover skal der politisk tages stilling til en række økonomiske aspekter ved reformen. Beskrivelse af sagen Reformen søger at udvikle folkeskolen gennem 3 mål: Den skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Aftaleteksten er vedlagt som bilag. Reformen har 3 hovedelementer: 1. En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Dette indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagdelte undervisning. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes på forskellige klassetrin. Der indføres tidligt engelsk (fra 1. klasse) og undervisning i 2. fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 5. klasse. Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse. I løbet af hver skoledag skal der i gennemsnitlig 45 minutter indgå motion og bevægelse. Sløjd og håndarbejde erstattes af det nye fag håndværk og design. Den understøttende undervisning kan varetages af lærer, pædagoger eller andre med relevante kompetencer

11 De nuværende bestemmelser om minimumstimetal for fagblokke afskaffes og i stedet fastlægges minimumstimetal for den gennemsnitlige samlede skoleuges længde for hvert klassetrin samt for udvalgte fag. Minimumstimetallene gælder også for specialklasser og specialskoler. Det nye gennemsnitlige ugentlige minimumstimetal ser således ud: Ugentligt minimumstimetal, som skolerne skal tilbyde (inkl. lektiecafé) Obligatorisk ugentligt minimumstimetal for eleverne klasse 30 timer 28 timer klasse 33 timer 30 timer klasse 35 timer 33 timer 2. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Denne indsats skal styrkes for lærere og pædagoger. Målet er, at lærere i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag de underviser i. Der er endvidere afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. 3. Få klare mål og regelforenklinger. De nuværende Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre digitale læringsmål, der tydeliggør, hvad eleverne skal lære. Herudover sker der en række regelforenklinger, blandt andet vedrørende timetalsstyring, holddannelse og omkring kvalitetsrapporter. Herudover indeholder reformen blandt andet følgende øvrige elementer: Der skal udvikles indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel og ro. Pædagoguddannede kan i indskolingen varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence. Kommuner forpligtes til at sikre samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Både folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt samarbejde. Kompetenceudvikling af skolebestyrelsesmedlemmer. Klasselærerfunktionen gøres fleksibel Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig Skolebibliotekarfunktionen ændres (behøver ikke længere at varetages af en af skolens lærere) Der skabes hjemmel for fælles ledelse for ungdomsskoler og folkeskoler Der gives mulighed for eliteidrætsklasser i klasse Der oprettes adgang til forsøg med talentklasser i musik

12 Elevplanen videreudvikles og opdateres (så den bliver mere relevant og brugbar for lærere, elever og forældre). De tre overordnede mål med reformen er nedbrudt og beskrevet i følgende delmål som skolerne skal styre efter: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges og måles med udgangspunkt i DCUMs trivselstermometer Når reformen træder i kraft d vil tid til faglig fordybelse og lektiehjælp frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. I Ringsted Kommune nedsættes der en række arbejdsgrupper, som skal arbejde med centrale indholdsmæssige elementer i den nye reform. Det drejer sig om: Den understøttende undervisning Motion, idræt og bevægelse i løbet af skoledagen Den nye lederrolle Skolens fysiske rammer Den praktisk musiske dimension Kompetenceudvikling Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdsgruppernes arbejde, og arbejdet vil endvidere være med til at danne grundlag for udvalgets dialog med skolens aktører, og for politiske beslutninger i forhold til reformen. Et centralt element i forhold til skolens fysiske rammer er arbejdspladser til lærerne, idet det i forbindelse med reformen er blevet indskærpet, at lærerne som udgangspunkt skal være på skolen i deres arbejdstid dvs. også når de forbereder sig. Forvaltningen er ved at afdække behov for yderligere lærerarbejdspladser. Udgift til dette vil indgå som anlægsønskeforslag til budget Høring Reformen har ikke været i høring i den enkelte kommune. KL. har udtalt støtte til reformen og den har ligget til grund for KL og regeringens økonomiforhandlinger. Økonomi Idet reformen indeholder et øgede antal faglektioner, samt indfører en ny type undervisning; understøttende undervisning, medfører den økonomiske konsekvenser. Ringsted kommune

13 har i den forbindelse modtaget varige DUT-midler på 2,4 mio. kr. årligt. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, er der modtaget 1.0 mio. kr. Derudover modtager Ringsted Kommune DUT-midler i en tidsbegrænset periode på 3 år startende fra skoleåret Sidstnævnte DUT-midler er ikke fordelt mellem kommunerne endnu. Midlerne er særligt møntet til kommuner med store finansielle udfordringer. Forvaltningens beregninger (bilag 2) bygger på, at lærernes undervisningstid øges, og at SFO åbningstiden reduceres. Sidstnævnte betyder, at der skal flyttes ressourcer fra SFO institutionsbevillingen til Skole institutionsbevillingen i forbindelse med budget 2014 og i overslagsårene. Der er beregnet i forhold til to modeller. Model 1 hvor eleverne er i skole i 28 timer (indskolingen), 30 timer (mellemtrinet) og 33 timer (udskolingen), og hvor der derudover tilbydes lektiehjælp samtidig med at SFO en har åbent. Model 2, hvor eleverne er i skole i 30 timer (indskolingen), 33 timer (mellemtrinet) og 35 timer (udskolingen). Eleverne tilbydes lektiehjælp inden for dette timetal. Modellen medfører kortere åbningstid i SFO en. Model 1: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 1 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra Kl s anbefalinger om, at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 7,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl hver dag i stedet for kl Morgenåbning er uændret.

14 SFO 2 s åbningstid er reduceret med 7 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2: Hvis denne model anvendes, vil det koste kr. (helårseffekt) at implementere folkeskolereformen. I 2014, hvor reformen slår igennem med 5/12 effekt, vil udgiften være kr. Beregningerne i model 2 indeholder følgende forudsætninger: Der er regnet ud fra KL s anbefalinger om at lærerne skal øge deres mængde af undervisning med 2 timer om ugen. KL s anbefaling om lærernes undervisningstid i forhold til den understøttende undervisning er endvidere fulgt (1019 timer pr. år). Faktoren til forberedelse af den understøttende undervisning er lavere end til fagundervisningen. I den understøttende undervisning er der regnet med et max timetal på 1019 timer, hvis lærere forestår undervisningen og et max. timetal på 1090 timer, hvis pædagoger forestår undervisningen. De 1090 timer er anslået, idet der først nu er igangsat forhandlinger mellem KL og BUPL om pædagogernes arbejdstid i understøttende undervisning. I beregningen er pædagoger og lærere nævnt til at varetage den understøttende undervisning med 50 % hver. Men andre faggrupper kan også komme i spil. SFO 1 s åbningstid er reduceret med 9,5 timer om ugen. Dette betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dage om ugen. Morgenåbning er uændret. SFO 2 s åbningstid er reduceret med 9 timer. Det betyder, at den åbner kl dage om ugen og kl dag om ugen. Morgenåbning er uændret. Forældretaksterne i SFO 1 og 2 er reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Model 2 er markant dyrere at implementere end model 1. Det skyldes, at der tilbydes mere undervisning til eleverne, idet der i model 1 er det anslået, at 30 % af eleverne vil anvende lektiecafé. I indskolingen og på mellemtrinet kan en del af udgiften til øget udgift til undervisning modregnes af yderligere reduktion i SFO-åbningstid. I udskolingen er der udelukkende tale om en merudgift.

15 Udgiften til implementering af begge modeller kan finasieres ved at anvende DUT midler. Hvis model 1 vælges vil det være tilstrækkeligt. Hvis model 2 vælges, kan der ændres på nogle af ovenstående forudsætninger at skabe den nødvendige finansiering. Dette fremgår af følgende beregninger. Man kan begrænse SFO-åbningstiden yderligere, således at elevernes mødetid på årgangene harmoniseres helt. Dette giver et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan vælge, ikke at nedsætte SFO-forældrebetaling selv om åbningstiden reduceres. Hvis man kun vælger at fastholde forældretaksten giver det et provenu på kr. (I 2014 vil provenuet være på kr.) Man kan også vælge at nedsætte forældrebetalingen svarende til 50 % af reduktionen i åbningstid. Hvis man kun gør dette giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Eller reducere forældrebetalingen med 75 % af reduktionen i åbningstid, hvilket vil give et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan vælge, at lade lærerne undervise mere end KL har lagt op til. Hvis lærerne underviser 3 timer mere om ugen i stedet for 2 timer mere om ugen udløser det et provenu på kr. (2014: kr.) Hvis lærerne underviser 2½ timer mere om ugen, giver det et provenu på kr. (2014: kr.) Man kan ændre på fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Hvis den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger - dog med undtagelse af lektiecafé vil det give et provenu på kr. (2012: kr.) De midlertidige DUT-midler som ikke er fordelt endnu, kan også anvendes til at finansiere implementering af reformen, men det vil skubbe udfordringen med at skabe fuld finansiering. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at reformen vil skabe gode rammer for, at skolerne i Ringsted Kommune kan arbejde med de overordnede mål med hensyn til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrke tilliden og trivslen i folkeskole. Reformen medfører, at der kommunalt skal træffes en række indholdsmæssige og økonomiske valg. Det er forvaltningens vurdering, at udvalget, af hensyn til budgetproces for vedtagelse af budget for 2014, bør træffe nogle økonomiske valg nu. Det er ligeledes forvaltningens vurdering, at de indholdsmæssige valg bør træffes senere i dialog med skolernes aktører. I sagen er der beskrevet to modeller for implementering af reformen. Det er forvaltningens vurdering, at vi i Ringsted bør implementere model 2, idet den giver de bedste rammer for at øge eleverne læring. Der er endvidere indgået forlig mellem Dansk folkeparti, Venstre og regeringen om, at model skal implementeres efter næste folketingsvalg. Ved at implementere den med det samme, vil vi skabe en mere enkel implementeringsproces. Model 2 kan imidlertid ikke finansieres inden for de afsatte DUT-midler, og der skal derfor tages stilling til følgende, som har økonomiske konsekvenser allerede for budget 2014:

16 1. SFO ens åbningstid I beregningerne er der reduceret i åbningstiden som følge af, at skoledagen bliver længere. Det er muligt, at reducere åbningstiden yderligere, og dermed opnå et større økonomisk provenu. Men det vil betyde, at alle elever skal have samme mødetid i skolen. Dette vil være en udfordring i forhold til brug af faglokaler, og til at skabe gode rammer for besætning af medarbejdere i de enkelte lektioner. Det er forvaltningens vurdering, at yderligere reduktion i SFO åbningstid kan anvendes til at finansiere implementering af model Forældrebetaling i SFO I beregningen er forældrenes betaling for SFO reduceret procentvis svarende til den procentvise reduktion i åbningstid. Det er forvaltningens vurdering, at der er risiko for, at forældre vil fravælge SFO-tilbuddet, hvis forældrebetalingen ikke reduceres som følge af den reducerede åbningstid. Dette til trods, vurderer forvaltningen, at forældrebetalingen kan reduceres med 75 % af reduktionen i åbningstid, for at finansiere implementering af model Antallet af ugentlige undervisningstimer for lærerne Det er forvaltningens vurdering, at vi skal følge KL s anbefalinger om øget undervisningstid for lærerne. 4. Den understøttende undervisning Det er forvaltningens vurdering, at der skal afsættes ressourcer således, at lærere og pædagoger hver især kan forestå 50 % af den understøttende undervisning. Begrundelsen er, at det giver de bedste rammer for, at der kan etableres en varieret understøttende undervisning, der har sammenhæng med den faglige undervisning. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller, at 1. model 2 anvendes som grundlag for implementering af folkeskolereformen. 2. udgifter til implementering af ny folkeskolereform indgår i budgetforhandlinger for budget Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den A Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I O Daniel Nørhave (DN) O F Britta Nielsen (BN) F A Lisbeth Andersen (LA) A V Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V V Klaus Hansen (KH) V For X X X X X X Imod Undlo X

17 d Anbefales godkendt efter afstemning

18 5. Orientering fra formand og forvaltning - august 2013 Åben sag Sagsid: 09/34063 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orienteringen taget til efterretning

19 Underskriftsside Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V