Referat. Børne- og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 13/2013 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 17:30-19:30 Mødested: Hækkerupsvej 1 Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side

3 2. Beslutning om delvist åbne ventelister til dagtilbudsområdet januar kvartal Skolebestyrelser på folkeskolerne efter indførsel af ny skolereform Udmøntning af pulje til vidtgående specialtilbud Den understøttende undervisning i skolereformen Orientering om erhvervsfagligt tilbud på Campusskolen Orientering fra formand og forvaltning - december Åben sag Sagsid: 10/14850 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt.

4 2. Beslutning om delvist åbne ventelister til dagtilbudsområdet januar kvartal 2014 Åben sag Sagsid: 05/7530 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg Ifølge Dagtilbudsloven skal Børne- og Undervisningsudvalget hver tredje måned tage stilling til, hvorvidt ventelisterne til dagtilbudsområdet skal være åbne eller lukkede for børn fra andre kommuner. Ventelisten til børnepasning er delvist åben for børn fra andre kommuner frem til 31. december Beskrivelse af sagen Ventelisten til dagtilbudsområdet er delvist åben for børn bosiddende i andre kommuner i perioden 1. oktober til 31. december Udvalget har på mødet d. 23. september 2013 besluttet, at Ringsted Kommune har åbent for ventelisten til børnepasning til hele dagplejen, til de fleste børnehaver og til to 0-6 års institutioner i Nordbakke-distriktet. Udvalget skal på ny tage stilling til, om ventelisterne til børnepasning skal være åbne eller lukkede eller delvist åbne fra januar til og med marts måned I november 2013 er der indmeldt 20 børn fra andre kommuner på åbne ventelister, heraf er 5 i dagpleje/vuggestue og 15 i børnehaver. Derudover er der i alt 13 børn indmeldt i kommunens dagtilbud, som er børn fra familier som er fraflyttet kommunen og som har valgt at lade deres børn fortsætte i dagtilbud her i kommunen, sådan som loven giver mulighed for. Endelig er der 6 børn som bor i Ringsted Kommune, men som har valgt et dagtilbud i en anden kommune. Antallet af børn der bliver passet over kommunegrænserne er stort set uændret i forhold til sidste kvartal. Det kommende år er der ingen børn fra andre kommuner på venteliste til en plads her i kommunen. Den seneste efterspørgselsoversigt viser, at der frem til september 2014 vil være ledig kapacitet til 0-6 årige børn overalt i kommunen. Der er især mange ledige pladser til 0-2 årige børn, som følge af de sidste par års faldende fødselstal. I en del af 0-6 års institutionerne bliver ledige 0-2 års pladser vekslet til børnehavepladser, for i videst mulige omfang at imødekomme forældrenes ønske om institutionsplads. I foråret 2014 er der en del ledige børnehavepladser i Jystrup og i Benløse- og Dagmardistrikterne. I Benløse og Dagmar bliver kapaciteten tilpasset fra august 2014 som følge af Byrådets beslutning om kapacitetstilpasninger fra juni måned X

5 De fire private dagtilbud i kommunen medregnes i efterspørgselsoversigten med det faktisk antal indskrevne Ringsted-børn, og der er således taget højde for disse Ringsted-børn i kommunens samlede efterspørgselsoversigt til en plads i dagtilbud. Herudover er der 9 private børnepassere i kommunen der passer 0-3 årige børn. Høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at der fortsat kan tilbydes borgere fra andre kommuner plads til børnepasning i Ringsted Kommune, som dog primært vil være i kommunens yderområder. Der vil således kunne tilbydes pladser til børn fra andre kommuner i følgende institutioner: Søholmen i Jystrup, Allindelille Børnehus, Kildeskolens Børnehave, Det Grønne Børnehus, Sneslev Landbørnehus og i Ringsted Kommunale Dagpleje. Forvaltningen anbefaler, at ventelisten til kommunens øvrige børnehaver og 0-6 års institutioner skal være lukkede for børn fra andre kommuner frem til august 2014, sådan at forældre til børn i de institutioner, der skal lukke, får mulighed for i videst mulige omfang at få en ny plads i den/de institutioner, de har fremsat ønske om. Det skal oplyses, at Ringsted kommune er forpligtet til at yde støtte og rådgivning via UPPR til børn fra andre kommuner, der er indmeldt i kommunale dagtilbud her i kommunen og til Ringsted- børn i privatinstitutioner. Antallet af borgere fra andre kommuner, der ønsker børnepasning i Ringsted Kommunen er faldet det seneste års tid. Det er fortsat forvaltningens opfattelse, at det er godt signal at sende til forældre bosat i andre kommuner, at de har mulighed for at få deres børn passet her. Beslutningen om delvist åbne ventelister skal annonceres i dagspressen, på kommunens hjemmeside og på Indstilling Direktionen indstiller: 1. at ventelisten til børn fra andre kommuner er alene åbne for Ringsted Kommunale Dagpleje, Børnehaven Søholmen, Kildeskolens Børnehave, Allindelille Børnehus, Det Grønne Børnehus og Sneslev Landbørnehus. 2. at den delvise åbning af ventelister til børnepasning for borgere fra andre kommuner gælder for perioden 1. januar til og med 31. marts Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt.

6 3. Skolebestyrelser på folkeskolerne efter indførsel af ny skolereform Åben sag Sagsid: 13/17448 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klimaog Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I juni blev der vedtaget en folkeskolereform. Reformen træder i kraft d. 1. august Reformen åbner op for, at skolebestyrelserne kan sammensættes på en ny måde. Derudover gives der mulighed for, at funktionsperioden på overbygningsskoler kan ændres. Beskrivelse af sagen I reformen understreges det, at forældrene er en ressource, som skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil fx kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene. Samtidig iværksættes en kompetenceudviklingsindsats for medlemmerne af skolebestyrelserne. Denne indsats har til formål at ruste medlemmerne til skolebestyrelsesarbejdet og vil blive gennemført i samarbejde med Skole og Forældre. Kommunalbestyrelsen får kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen får endvidere mere frihed til at fastlægge skolebestyrelsernes sammensætning. Det betyder, at der eksempelvis kan tilbydes to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Herved kan yderligere lokal forankring af folkeskolen og samarbejdet om elevernes overgang til ungdomsuddannelse styrkes. Derudover gives der mulighed, at skolefritidsordningens leder kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Forslaget ændrer ikke på, at forældrene fortsat skal have flertal og formandskab i skolebestyrelsen, og at både elever og medarbejdere skal være repræsenteret som i dag.

7 Endelig gives kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe beslutning om, at funktionsperioden for forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer på overbygningsskoler med mindre end fire klassetrin skal være to år i stedet for fire. Høring Ingen Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at skolerne skal have lov til at tilbyde to pladser i deres bestyrelser til at repræsentere det lokale erhvervs- og/eller det lokale foreningsliv. Samt at det skal være en bestyrelsesbeslutning på den enkelte skole om man vil benytte sig af muligheden. Forvaltningens vurdering er i overensstemmelse med skolereformens intentioner om, at foreningslivet i højere grad skal inddrages i skolens liv og aktiviteter herunder at deltage i den understøttende undervisning. Vurderingen er også i overensstemmelse med reformens mere generelle intention om Den åbne skole, hvilket betyder, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse Det er også forvaltningens vurdering, at skolebestyrelsen Campusskolen skal have en 2 årig funktionsperiode, for at tage højde for, at eleverne kun kan være i grundskolen i 3 år på Campusskolen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at den enkelte skoles bestyrelse skal have kompetence til at beslutte om de vil tilbyde to pladser i deres bestyrelser til at repræsentere det lokale erhvervs- og/eller det lokale foreningsliv. 2. at funktionsperioden for bestyrelsen på Campusskolen er på 2 år. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt med følgende bemærkninger; Ad 1) De eksterne pladser i bestyrelsen kan også besættes af andre interessenter, end dem der er nævnt i indstillingen, f.eks. repræsentanter for ungdomsuddannelser. Skolerne beslutter selv antallet af eksterne pladser i skolebestyrelserne, dog højst to. Ad 2) Skolerne beslutter selv om de vil have to- eller fireårige funktionsperioder.

8 Udvalget præciserede at de eksterne medlemmer ikke har stemmeret og at de eksterne medlemmer supplerer de forældrevalgte medlemmer.

9 4. Udmøntning af pulje til vidtgående specialtilbud Åben sag Sagsid: 13/26385 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal udvalget forholde sig til udmøntning af vidtgående specialtilbud herunder til inklusionsprojekter. Beskrivelse af sagen I forbindelse med budgetvedtagelse af budget 2013 udarbejdede forligsparterne en hensigtserklæring om, at puljen til vidtgående specialundervisning skulle ændres, således at den i højere grad kunne understøtte øget inklusion på folkeskoleområdet. Dette blev effektueret i 2013 ud fra følgende model: X Der blev afsat en central fællespulje til vidtgående specialtilbud. Der kunne visiteres til denne pulje frem til d Puljen var på 25 mio. kr. eksklusiv udgifter til kørsel. Det blev endvidere aftalt at ved merforbrug nedsættes dækning af udgift til vidtgående specialtilbud. I stedet for 100 % dækning ville der blive tale om en lavere procentsats. Ved mindreforbrug vil der blive overført beløb til inklusionsforløb. Skolerne har medfinansieret inklusionsforløb med 25 %. Dette for at gøre det muligt at etablere flere forløb på kommunalt niveau. Til sidst blev der tilbageholdt midler en buffer til at håndtere pludseligt opståede behov. Bufferen blev nedsat som en indfasning af den nye tildelingsmodel. Bufferen blev sat til kr. og kunne anvendes til såvel vidtgående specialtilbud herunder kørsel - og inklusionsprojekter. I 2013 har vi fået nogle erfaringer med brug af inklusionspuljen. Der er p.t. igangsat 15 forløb. Alle ønsker om forløb er blevet imødekommet. Til forløbene er der blevet brugt kr. fra den centrale pulje til inklusionsprojekter. Derudover har skolen medfinansieret med kr.

10 Forløbene har understøttet inklusion på en rigtig god måde, har skabt refleksion hos skolens medarbejdere om udvikling af undervisningens organisering, og har skabt øget kvalitet i skolegangen for de elever, der har været involveret. Udgiften til vidtgående specialtilbud har i 2013 været på mio. kr. Dette er inkl. en kørselsudgift på kr. Der er tale om en stigning på ca kr. i forhold til de foregående år. Bufferen har kunnet dække størstedelen af merforbruget. I 2014 er den samlede pulje kr. Dette er eksklusiv de midler der skal anvendes til implementering af folkeskolereform på det vidtgående specialområde. Når de nye takster for området er beregnet, vil de blive tillagt budgettet. Høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at skolerne fortsat står over for udfordringer med at skabe øget inklusion, og det derfor fortsat vil være gavnligt at skabe gode rammer for etablering af inklusionsforløb. Derfor skal inklusionspuljen fastholdes. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at sætte puljen til vidtgående specialtilbud til kr. Samt at takststigningerne som følge af implementering af folkeskolereform skal tillægges dette beløb. Det er muligt, at forbruget til vidtgående specialtilbud bliver lidt større, hvilket vil medføre en lille medfinansiering for skolerne. Med tiden bør puljen nedsættes for at skabe yderligere incitament til inklusion. Som alternativ kan det overvejes fremadrettet, at etablere medfinansiering på både inklusionsprojekter og på vidtgående specialtilbud. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der ud af den samlede pulje på kr. afsættes kr. til vidtgående specialtilbud og kr. til inklusionsprojekter. 2. at takststigninger som følge af implementering af folkeskolereform tillægges puljen til vidtgående specialtilbud. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt.

11 5. Den understøttende undervisning i skolereformen Åben sag Sagsid: 13/26387 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal der tages stilling til centrale elementer vedr. den understøttende undervisning i skolereformen. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune har nedsat en række arbejdsgrupper, som har til opgave at kvalificere de politiske og lokale beslutningsprocesser i forbindelse med implementering af den kommende folkeskolereform. Arbejdsgrupperne vil fremlægge anbefalinger for udvalget i januar måned, men allerede nu skal der tages stilling til den understøttende undervisning. Denne sagsfremstilling tager således afsæt i to arbejdsgruppers (Understøttende undervisning og Idræt, motion og bevægelse) foreløbige arbejde. Det handler om et særskilt fokus på kvalificering af den understøttende undervisning. Begge grupper har arbejdet med at nærstudere reformteksten samt indsamle forskningsinformeret viden, der skal danne baggrund for konkrete anbefalinger til skolerne på kort og på længere sigt. Desuden har grupperne arbejdet med at udfolde forskellige kvalificerede scenarier omkring, hvordan en skoledag, der både tilgodeser svagere og stærkere elever, kan tilrettelægges, så pædagog- og lærerfagligheden udnyttes bedst muligt til at opnå reformens intentioner. I gruppernes arbejde har fokus været på, at både lærere og pædagoger varetager den understøttende undervisning, samt at pædagoger inddrages i forbindelse med differentierede faglige og sociale aktiviteter i almindelighed. Desuden at der både på den korte og lidt længere bane arbejdes på at inddrage idræts- og kulturinstitutioner, lokalforeninger, ngo er, seniorer, virksomheder m.v. med henblik på i højere grad at udnytte lokale muligheder og ønsker. Pædagog/lærersamarbejdet sigter mod at udnytte de forskellige fagligheders styrker ud fra en klar rolle og ansvarsfordeling: Lærere har den generelle undervisningskompetence og har ansvaret for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Dette kan ske enten alene eller i samarbejde med fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling.

12 Pædagoger og andre medarbejdere kan inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer, og de vil kunne varetage understøttende undervisning alene ved opgaver, der ikke kræver læreres professionskompetence. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Den understøttende undervisning skal bl.a. have fokus på: Læringsparathed og motivation gennem at arbejde med sociale kompetencer og alsidig udvikling, kreativitet, innovation og trivsel. Understøttelse og supplering af den fagopdelte undervisning. Sammenhæng mellem den fagopdelte og den understøttende undervisning det er lærernes ansvar at sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin indfries. Varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt svage og stærke elever, og som forbereder til livet og arbejdslivet bl.a. gennem innovative og kreative arbejdsprocesser og konkret fremstilling af produkter af værdi for andre. Motion og bevægelse der indgår i både den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning. På baggrund af ovenstående fordres en politisk drøftelse og stillingtagen til om det kommunalt skal besluttes: 1. hvilke faggrupper der skal varetage den understøttende undervisning 2. om antallet af understøttende undervisningstimer skal være som i lovteksten eller om nogle af dem skal konverteres til fagopdelt undervisning 3. hvilket indhold der skal tænkes ind i den understøttende undervisning Det kan også politisk besluttes, at kompetencen til at beslutte ovenstående overgår til den enkelte skole. Høring Ingen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Ressourcetildelingen til skolerne tager bl.a. udgangspunkt i:

13 at antallet af fagtimer og timer til understøttende undervisning bevares som i lovteksten. Hvis antallet af fagtimer øges, vil det medføre en merudgift for skolerne. Merudgiften kan rummes inden for ressourcetildelingen, men vil medføre besparelser på andre områder på skolerne. at 50 % af timerne læses af pædagoger og 50 % af timerne læses af lærerne. Forskellen i udgiften til henholdsvis lærere og pædagoger er ikke markant, men hvis skoler vælger kun at anvende lærere, vil det medføre en merudgift som kan dækkes inden for ressourcetildelingen. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at den understøttende undervisning skaber muligheder for at udvikle undervisningen og for at skabe variation i løbet af skoledagen. Dette vil skabe forbedrede rammer for udvikling af elevernes læring og trivsel. For at få det bedst mulige udbytte af den understøttende undervisning, vurderer forvaltningen, at det vil mest hensigtsmæssigt, at bevare det antal timer til understøttende undervisning, så fremgår af lovteksten. Hvis antallet af timer reduceres, vil der være meget lidt tid tilbage, når tiden der skal anvendes til idræt og bevægelse fratrækkes. Forvaltningen vurderer også, at der skabes de bedste rammer for den understøttende undervisning, hvis skolerne får mulighed for at tilpasse den deres lokale kontekst herunder de traditioner og udviklingstiltag de arbejder med. Derfor er det vurderingen, at der ikke skal træffes kommunale beslutninger om hvilke faggrupper der skal varetage undervisningen eller om hvilket indhold undervisningen skal indeholde. I stedet skal skolerne bevare størst mulig fleksibilitet til at efterleve krav om forøgelse af elevernes læring og til at sætte fokus på elevernes trivsel. Endelig vurderer forvaltningen, at erfaringerne med og effekterne af den understøttende undervisning skal evalueres og være en central del af såvel dialogen mellem skolerne og Børne- og Undervisningsudvalget, som af skolernes virksomhedsrapporter. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at skoleledelserne træffer lokale beslutninger om hvilke faggrupper der skal varetage den understøttende undervisning 2. at antallet af understøttende undervisningstimer skal være som i lovteksten 3. at skoleledelserne træffer lokale beslutninger om hvilket indhold der skal tænkes ind i den understøttende undervisning Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt, med følgende bemærkning; Indhold i den understøttende undervisning og valg af faggrupper, der skal varetage den, skal have som mål at øge elevernes læring og trivsel med henblik på at forbedre elevernes resultater i nationale tests og afgangsprøver.

14 6. Orientering om erhvervsfagligt tilbud på Campusskolen Åben sag Sagsid: 13/24249 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: 1 Erhvervsfagligeklasse - Projektbeskrivelse (199340/13) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆU PBU KMU BUU KTU SU AMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆU=Ældreudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SU=Socialudvalg, AMU=Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres om etablering af erhvervsfaglig linje på Campusskolen i skoleåret på 9. årgang. Beskrivelse af sagen Det er en udfordring, at nogle ikke boglige elever har svært ved at motiveres til en positiv indsats i udskolingen i folkeskolen. Eleverne har meget svært ved at se meningen med undervisningen og målene for den. Dette skyldes ikke mindst, at de praktiske fag fylder meget lidt på disse klassetrin. For at imødegå denne udfordring, og for at understøtte inklusionsindsatsen i Ringsted Kommune, etableres der i skoleåret , i et samarbejde mellem Campusskolen, ZBC og UU-Ringsted, et erhvervsfagligt tilbud for elever på 9. årgang, der er skoletrætte, ikke motiverede og ikke engagerer sig i tilstrækkelig grad i undervisningen til, at de opnår de skolemæssige færdigheder, der kan føre dem igennem en ungdomsuddannelse. (Bilag 1) På Erhvervsfaglig linje kombineres praktisk arbejde med skolemæssige færdigheder, således at eleverne opnår positive oplevelser med læring og en tro på, at de besidder evner, der er værdsatte og brugbare i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Arbejdsugen organiseres med 2 dages praktik/værkstedsarbejde, 2 dages undervisning i dansk, matematik og engelsk samt naturfag. 1 ugentlig dag anvendes til vejledningsarbejde, virksomhedsbesøg, besøg på uddannelsesinstitutioner, præsentation af fritidsaktiviteter samt undervisning i kost og sundhed. Undervisning i dansk, matematik, engelsk og naturfag fører frem mod FSA. Dette tilbud har ikke samme målgruppe, som de elever, der i dag har deres skolegang i Erhvervsklassen (beliggende på Ungdomsskolen). Til det erhvervsfaglige tilbud er der tale om elever, som i dag går i almenklasser, som både har mangelfuldt fremmøde og udbytte. Det er således ikke et specialtilbud, men et almentilbud, som i sit indhold og opbygning er målrettet de elever, som gerne vil uddanne sig inden for erhvervsfaglige felt. Høring Ingen. X

15 Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Omkostninger til drift af klassen bevilges fra inklusionspuljen. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at etablering af erhvervsfagligt tilbud både kan understøtte inklusion og målsætningen om at 95 % af eleverne i en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldet blandt eleverne på de tekniske skoler er p.t. meget højt. Ved at eleverne på denne linje får erhvervserfaringer i form af praktikophold og erfaringer med at læse på teknisk skole, er det forvaltningens vurdering, at mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse vil forbedres. Mulighederne forbedres endvidere ved, at eleverne i dette tilbud i højere grad får mulighed for at beskæftige sig med felter, de er interesserede i og har kompetencer inden for. Dermed kan de bedre motiveres til både at søge og til at gennemføre en uddannelse. Endelig vil tilbuddet være med til at øge bredden af undervisningstilbud i vores kommunale udskolingsafdelinger. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Punktet udskydes til næste møde. Supplerende sagsfremstilling Da Ledelsen og bestyrelsen på Campusskolen i december har drøftet og besluttet at etablere et erhvervsfagligt tilbud for 9. årgang i skoleåret , orienteres udvalget om tilbuddet. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning.

16 7. Orientering fra formand og forvaltning - december 2013 Åben sag Sagsid: 09/34063 Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Orientering om - IT-infrastruktur - Ros fra DLF vedr. forberedelse af skolereform

17 Underskriftsside Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V